SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 344: SFI-rapport - Boligsociale indsatser og huslejestøtte, fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10, Socialudvalget 2009-10
AMU Alm.del Bilag 247, SOU Alm.del Bilag 344
Offentligt

BOLIGSOCIALEINDSATSER OGHUSLEJESTØTTEKORTLÆGNING OG PROGRAMEVALUERING AF LANDSBYGGEFONDENS2006-10-PULJE

10:15GUNVOR CHRISTENSENMARIA FALK MIKKELSENKATRINE BUCHHOLT PEDERSENANNA AMILON

DELRAPPORT 1

10:15

BOLIGSOCIALE INDSATSEROG HUSLEJESTØTTEKORTLÆGNING OG PROGRAMEVALUERING AFLANDSBYGGEFONDENS 2006-10-PULJE

GUNVOR CHRISTENSENMARIA FALK MIKKELSENKATRINE BUCHHOLT PEDERSENANNA AMILON

KØBENHAVN 2010SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

BOLIGSOCIALE INDSATSER OG HUSLEJESTØTTE. KORTLÆGNING OGPROGRAMEVALUERING AF LANDSBYGGEFONDENS 2006-10-PULJEAfdelingsleder: Lars Pico GeerdsenAfdelingen for socialpolitik og velfærdsydelserUndersøgelsens følgegruppe:Bo Andersen, VapnagårdNiels Andersen, KubenUffe Andreasen, SocialministerietLotte Jensen, CBSTage Jensen, Boligselskabernes LandsforeningJesper Jørgensen, Århus KommuneMikael Lynnerup Kristensen, SocialministerietBent Madsen, Boligselskabernes LandsforeningMia Manghezi, Københavns KommuneKristoffer Rønde Møller, Os på Sjælør – Sjælør helhedsplanJørgen Olsen, LandsbyggefondenHedvig Vestergaard, Statens ByggeforskningsinstitutISSN: 1396-1810ISBN: 978-87-7487-977-0Layout: Hedda BankForsidefoto: Gunvor ChristensenOplag: 600Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S� 2010 SFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdSFI – Det Nationale Forskningscenter for VelfærdHerluf Trolles Gade 111052 København KTlf. 3348 0800[email protected]www.sfi.dkSFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’spublikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORDRESUMÉ1INDLEDNING, KONKLUSION OG ANBEFALINGERIndledningKonklusionAnbefalinger

7915151621

PROGRAMEVALUERINGMålsætninger for 2006-10-puljenMålgruppe for puljenIndsatserMulige effekterMål- og resultatstyring af indsatserneAnsøgningsprocedureVurdering af boligområdernes behov for støttePuljestrukturenAnbefalingen

23242527283032363639

ANALYTISK FOKUSBoligpolitisk baggrund for 2006-10-puljenStyringsreformenForekomst af udsatte boligområderOmrådebaserede indsatser og virkningerUndersøgelsens optik på problemer, indsatser og effekterStrukturelt niveau

41424345495252

Institutionelt niveauIndividuelle forhold

5354

KARAKTERISTIK AF DE STØTTEDEBOLIGOMRÅDERHovedresultaterAlder, etnicitet og familieforholdUddannelse, arbejdsmarkeds- tilknytning og indkomstForekomsten af personer, der er blevet dømt for kriminalitetHelbredsforholdBeboersammensætning og type af indsatsFordeling af midlerTilskud til områdesekretariater

596061667375778184

ANSØGNINGSPROCESSENHovedresultaterBaggrundInitiativtagning og involvering af aktørerIndflydelse på ansøgningsprocessenUdarbejdelse af helhedsplanForfattere til helhedsplanerneHelhedsplanernes kvalitet som styringsredskabVurdering af ansøgningskrav og vejledningSagsbehandlingstid og tidsfristerVurdering af bevillingstildelingNytænkning af bevillingsmåden

87878989919394949799102103

PROBLEMER, INDSATSER OG ERFARINGERHovedresultaterSociale og fysiske problemerDe boligsociale indsatserFra indsats til aktivitetForeløbige erfaringer med indsatserne

105105107111115116

Nøglepersonernes forventningerProjektledernes foreløbige erfaringer med indsatserne

117119

SAMARBEJDE OG ROLLEFORDELINGHovedresultaterProjektledernes samarbejdsrelationerSamarbejdspartnernes engagement i det boligsociale arbejdeAnsvarsfordeling mellem boligområdets aktører

129129130133137

APPENDIKSLITTERATURSFI-RAPPORTER SIDEN 2009

145157161

FORORDLandsbyggefonden har i perioden 2006-10 uddelt 2,2 mia. kr. til bolig-sociale indsatser og huslejestøtte som led i to boligaftaler, der blev indgå-et mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti ogDet Radikale Venstre i 2005 og 2006. Formålet med 2006-10-puljen er atvende og modvirke den negative udvikling, der foregår i udsatte bolig-områder.Landsbyggefonden har, i samarbejde med en følgegruppe bestå-ende af Camilla Treldal Jørgensen (Kommunernes Landsforening), Bir-gitte Mazanti (Center for Boligsocial Udvikling), Uffe Andreasen (Soci-alministeriet), Mikael Lynnerup Kristensen (Socialministeriet), LizaFischel (Boligselskabernes Landsforening), Tage Jensen (Boligselskaber-nes Landsforening), Michael H. Jørgensen (Landsbyggefonden), LeifTøiberg Schüler (Landsbyggefonden) og Jørgen Olsen (Landsbyggefon-den), udset SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Ram-bøll Management Consulting til at evaluere denne pulje med henblik påat dokumentere indsatsernes gennemslagskraft og effekter. Evalueringener finansieret af Landsbyggefonden og foregår i perioden 2009-16.I denne rapport foretager vi en programevaluering af 2006-10-puljen og kortlægger de boligområder, der har modtaget bevillinger frapuljen. Rapporten er den første i en serie af rapporter, der vil behandleforskellige temaer, der knytter sig til 2006-10-puljen. De kommenderapporter vil sætte fokus på: samarbejde og organiseringer i boligområ-

derne, områdesekretariater, anvisningsmodeller og udlejningsregler, pro-jektforløb og udvalgte indsatser, Boligsocialt Net samt effekten af 2006-10-puljen.Datagrundlaget i denne rapport består af registerdata, af kva-litative interview med centrale nøglepersoner og af spørgeskemadata.Vi vil gerne rette en tak til de nøglepersoner, der har stillet op til in-terview, og til de forretningsførere, kommunale medarbejdere, pro-jektledere/-medarbejdere og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, der hardeltaget i spørgeskemaundersøgelserne. Desuden vil vi gerne takkeCenter for Boligsocial Udvikling for at stille deres elektroniske data-base med helhedsplaner til rådighed for os.Undersøgelsen har været fulgt og diskuteret af en intern følge-gruppe (se kolofon), og professor Lotte Jensen har været referee på rap-porten. Vi takker alle for gode og konstruktive kommentarer.Rapporten er skrevet af cand.scient.soc. og ph.d.-stipendiatGunvor Christensen, cand.scient.pol. og forskningsassistent Maria FalkMikkelsen, cand.scient.soc. og forskningsassistent Katrine BuchholtPedersen og cand.oecon., ph.d. og seniorforsker Anna Amilon, der ogsåhar været projektleder på evalueringen. Alle er ansat ved SFI – Det Nati-onale Forskningscenter for Velfærd. Chefkonsulent Jørgen Anker, chef-konsulent Eva Grosman Michelsen og konsulent Gro Munk Nielsen, alleansat ved Rambøll Management Consulting, har bidraget til udarbejdelseaf spørgeskemaer og ydet faglig sparring. Desuden har følgende studen-termedhjælpere hjulpet med dataindsamlingen: Sofie Dencker Larsen,Trine Vestergaard, Anna Wolf, Ida Hahr-Pedersen, Matilda Havsteen-Mikkelsen og Anna Maj Therisia Wilroth.København, august 2010JØRGEN SØNDERGAARD

RESUMÉLandsbyggefonden har i perioden 2006-10 uddelt 2,2 mia. kr. til bo-ligsociale indsatser og huslejestøtte. 216 bevillinger er uddelt til 162helhedsplaner i boligområder rundt om i landet. Det svarer til, at ca.545 boligafdelinger er omfattet af indsatsen, og at det er 13 pct. aflejere i den almene sektor, som bliver berørt af de midler, der er ud-delt med 2006-10-puljen. Hensigten med 2006-10-puljen er at vendeog modvirke en negativ udvikling i udsatte boligområder. I dennerapport kortlægger vi de boligområder, der har modtaget støtte, ogforetager en programevaluering af 2006-10-puljen. Kortlægningengiver viden om de støttede boligområders problemer og behov,igangsættelser af indsatser og organisering af indsatserne. I program-evalueringen vurderer vi 2006-10-puljen i forhold til forventede effek-ter og organisering af puljen.Rapporten er baseret på analyser af registerdata fra DanmarksStatistik og på spørgeskemaundersøgelser blandt projektledere, forret-ningsførere, afdelingsbestyrelser og kommunale medarbejdere. Derud-over er rapporten baseret på 11 kvalitative interview med nøglepersoner idet boligsociale arbejde, de boligsociale helhedsplaner og bevillingsdata(se appendiks for mere information om vores datakilder).

LOKAL FORANKRING OG SAMMENHÆNG ER AFGØRENDE

For at de boligsociale indsatser i 2006-10-puljen skal kunne ændre på deproblemer, der er i udsatte boligområder, og for at den ændring skalkunne vare ved efter indsatsernes ophør, er lokal forankring, særligt frakommunens side, afgørende. Det er vigtigt, at kommunerne støtterdriftsmæssigt op om de projekter, der igangsættes, og prioriterer, at ind-satser, særligt i forhold til beskæftigelse og boligmarkedet, indgår i kom-munens samlede planlægning.Vi anbefaler derfor, at kommunen inddrages tidligt i ansøgnings-forløbet, og at den kommunale forankring styrkes. Derudover er sam-menhæng mellem puljemidler og en langsigtet planlægning for at skabeen fysisk, social og økonomisk opretning af et boligområde vigtig. Der-for anbefaler vi, at midler til boligsociale indsatser og huslejestøtte udde-les i årlige puljer frem for enkeltstående puljer. Det vil skabe bedre betin-gelser for forudsigelighed, forankring, kontinuitet og sammenhæng i detboligsociale arbejde.

PROCESSTØTTESEKRETARIAT

Det er tiltrængt, at der sker en større styring i det boligsociale arbejdeud fra overvejelser om faglighed og evidens. I den forstand er bolig-sociale helhedsplaner et godt redskab. Der er dog behov for, at bolig-områderne får mere processtøtte i forbindelse med udarbejdelsen afhelhedsplaner, således at helhedsplanerne har en funktion og kvalitet,så de kan fungere som et styringsværktøj i det arbejde, der skal foregå iboligområdet.Derfor anbefaler vi, at der afsættes en procentdel af puljemidler-ne til et processtøttesekretariat i Landsbyggefonden, der kan varetagedenne funktion. Derudover anbefaler vi, at processtøttesekretariatetudarbejder en skabelon, hvor et projekt skal beskrives i forhold til, hvoribehovet for en indsats består, hvem målgruppen er, hvilke antagelser derer om, at en indsats kan gøre en forskel, hvilke indikatorer der kan an-vendes til at måle, om indsatsen har gjort en forskel, samt hvilke data derer behov for for at kunne måle en forskel.

DER ER BEHOV FOR PULJER

Kortlægningen af beboersammensætningen i de støttede boligområderviser, at boligområderne i perioden 1994-2007 har en overrepræsentati-on, i forhold til den almene sektor generelt og i forhold til befolkningensom helhed, af beboergrupper, der kan betegnes som sårbare og udsatte.De problemer, som de udsatte boligområder typisk har, relaterer sig tilbørn og unge, hærværk og kriminalitet, utryghed, dårligt omdømme,manglende beskæftigelse, stor fraflytning og manglende integration afetniske minoriteter.Kortlægningen af de støttede boligområders beboersammensæt-ning og af boligområdernes problemer som beskrevet i helhedsplaner ogpå baggrund af spørgeskemaundersøgelserne tydeliggør, at der er et stortbehov for puljemidler til udsatte boligområder.

BOLIGORGANISATIONEN TAGER INITIATIVETTIL AT ANSØGE OM MIDLER

Det er oftest boligorganisationerne, der tager initiativet til at søge ommidler til boligsociale indsatser og huslejestøtte, og i langt de flesteboligområder har forretningsføreren og projektlederen haft en højgrad af indflydelse på ansøgningen. I ca. hvert andet boligområde harkommunen været involveret i udarbejdelsen af helhedsplanen frabegyndelsen, og i 32 pct. af boligområderne er kommunen blevetinvolveret, efter at boligorganisationen har udarbejdet et udkast.Kommunen er dermed involveret i ansøgningsprocessen i de flesteboligområder.I en del boligområder er der fra ansøgningstidspunktet sketen lokal forankring af helhedsplanen, i form af at både boligorganisa-tion, projektleder, afdelingsbestyrelser og kommune har været invol-veret og har haft indflydelse på ansøgningen. Der er dog stadig mangeboligområder, hvor den forankring ikke er lykkedes eller har sværebetingelser.Derudover er sagsbehandlingstiden fra det øjeblik, boligområdethar ansøgt, til det øjeblik, man får midler, alt for lang. Dette er problema-tisk af flere grunde, dels risikerer problemer at blive forværret, dels risi-kerer det lokale engagement at blive reduceret.

DER ER POSITIVE EFFEKTER AT FINDE

Da mange af boligområderne er i opstartsfasen med de boligsociale ind-satser, og da mange indsatser løber til 2015, er det for tidligt at måleeffekterne af disse. Vi har dog spurgt projektlederne om deres foreløbigevurderinger af indsatserne.Indsatser rettet mod det sociale liv, børn og unge, boligområdetsomdømme, beboerdemokrati, etniske minoriteter og socialt udsatte ereller forventes igangsat i mellem 70 og 93 pct. af områderne.Projektlederne vurderer, at de boligsociale indsatser bidrager tilat reducere eller løse problemer relateret til børn og unge, manglendebeboerengagement og -netværk, omdømme, manglende integration afetniske minoriteter samt til hærværk og kriminalitet. Derudover vurdererprojektlederne i boligområder, hvor indsatser målrettet etniske minorite-ter er igangsat, at disse indsatser fremmer integrationen af etniske mino-riteter, øger trivslen for udsatte børn og unge samt øger beboernes til-knytning til området. Derudover vurderer projektlederne, at indsatsermålrettet boligområdets omdømme har en positiv betydning for om-dømmet, og at indsatser målrettet socialt udsatte voksne øger trivslen fordenne gruppe.

TILFREDSHED MED SAMARBEJDE,MEN UKLAR ANSVARSFORDELING

Hovedparten af projektlederne tilkendegiver, at de har et jævnligt ellertæt samarbejde med forretningsførere, afdelingsbestyrelser, beboere,daginstitutioner mv., frivillige organisationer og den kommunale forvalt-ning. De er ligeledes generelt meget tilfredse med samarbejdet.I knap to tredjedele af boligområderne har kommunen udstatio-neret medarbejdere til at deltage i det boligsociale arbejde og/eller harflyttet funktioner såsom borgerservice eller sundhedspleje ud i boligom-rådet. I 45 pct. af boligområderne har kommunen sideløbende med gen-nemførelsen af helhedsplanen igangsat andre typer af områdeløft. I ca.halvdelen af boligområderne vurderer de kommunale medarbejdere, atdet boligsociale arbejde prioriteres højt, og tilsvarende vurderer de i hhv.33 og 14 pct. af boligområderne, at det boligsociale arbejde prioriteres inogen eller i ringe grad. Resultaterne for kommunens engagement indi-

kerer, at der generelt kan være behov for en kommunal opprioritering afdet boligsociale arbejde.Vurderingerne fra såvel spørgeskemaundersøgelserne som fra in-terviewene indikerer, at der er tendens til uoverensstemmelser i vurde-ringen af ansvarsfordelingen mellem aktørerne og internt i de enkelteaktørgrupper. Variationen i aktørernes vurdering af ansvarsfordelingenkan skyldes, at samarbejde og opgavefordeling i høj grad afhænger af denlokale kontekst, og at der kan være store forskelle på, hvordan en opga-vefordeling har udviklet sig lokalt. Variationen kan dog også hængesammen med, at der lokalt er en reel uklarhed om, hvilke aktører der harhvilket ansvar. En sådan uklarhed kan have en negativ effekt på de bolig-sociale indsatsers gennemslagskraft.

KAPITEL 1

INDLEDNING, KONKLUSIONOG ANBEFALINGER

INDLEDNING

En central boligpolitisk målsætning er at øge den sociale sammenhængs-kraft i udsatte boligområder og herigennem mindske risikoen for ghettoi-sering i den almene boligsektor. Landsbyggefondens 2006-10-pulje harværet foranstaltet til det formål. I perioden 2006-10 har Landsbyggefondenuddelt 2,2 mia. kr., hvoraf 1,2 mia. kr. er anvendt til boligsociale indsatserog 1 mia. kr. til huslejestøtte. 216 bevillinger er uddelt til 162 helhedsplaneri boligområder rundt om i landet. Det svarer til, at ca. 545 boligafdelingerer omfattet af indsatsen, og at det er 13 pct. af lejere i den almene sektor,som bliver berørt af de midler, der er uddelt med 2006-10-puljen.I denne rapport programevaluerer vi 2006-10-puljen og kortlæg-ger de boligområder, der har modtaget boligsociale indsatser og husleje-støtte. I programevalueringen evaluerer vi sammenhængen mellem puljensmålsætninger, målgruppe, indsatser og mulige effekter samt administrerin-gen af puljen. På baggrund af programevalueringen fremsætter vi fire an-befalinger til fremtidige uddelinger af puljemidler til udsatte boligområder.I kortlægningsdelen beskriver vi boligområdernes problemer ogbehov, de igangsatte indsatser samt foreløbige erfaringer med indsatser-ne. Derudover behandler vi ansøgningsprocessen og afdækker, hvordanboligområdets forskellige aktører er involveret i det boligsociale arbejde.

I kapitel 2 evaluerer vi Landsbyggefondens 2006-10-pulje ogfremsætter anbefalinger til fremtidige uddelinger af puljemidler. I kapitel 3beskriver vi undersøgelsens analytiske fokus og inddrager forskningslittera-tur, der beskriver sammenhængen mellem problemer, indsatser og effek-ter. I kapitel 4 foretager vi en deskriptiv registeranalyse, hvor vi sammen-ligner udviklingen i beboersammensætningen i de støttede boligområdermed den almene boligsektor og befolkningen over tid. Derudover beskri-ver vi fordelingen af boligsociale indsatser og huslejestøtte. I kapitel 5redegør vi for ansøgningsprocessen, og i kapitel 6 beskriver vi problemop-fattelser, igangsatte indsatser og foreløbige erfaringer med de boligsocialeindsatser. I kapitel 7 kortlægger vi samarbejdsrelationer og rollefordelingmellem projektledere og boligområdets øvrige aktører. I appendikset præ-senterer vi undersøgelsens metode, design og datagrundlag.

KONKLUSION

2006-10-puljen er særdeles tiltrængt og nødvendig, for at nogle af demassive problemer, som udsatte boligområder har, kan blive adresseretog løst. Boligområderne har et komplekst sæt af problemer, der både eret resultat af samfundets strukturelle forhold, såsom social, økonomiskog etnisk segregering, og af institutionelle og individuelle forhold, somrelaterer sig til velfærdsydelser, koordinering af indsatser samt forholdsom misbrug, manglende netværk og kriminalitet. De problemer, somflest boligområder angiver at have, relaterer sig til børn og unge, hærværkog kriminalitet, utryghed, dårligt omdømme, manglende beskæftigelse,stor fraflytning og manglende integration af etniske minoriteter.De udsatte boligområder, der har modtaget støtte fra 2006-10-puljen, er alle kendetegnet ved at vende den tunge ende nedad – ikke kunpå bevillingstidspunktet, men også i en 10-årig periode før. Det er bolig-områder, der er kendetegnet ved en overrepræsentation af arbejdsløse,kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i forhold til den almenesektor og befolkningen som helhed. Beboerne har en væsentligt laveredisponibel indkomst, og der er en overrepræsentation af beboere udenkompetencegivende uddannelse. Derudover er der en overrepræsenta-tion af beboere fra tredjeverdenslande, af børn og unge samt enlige medog uden børn. Endelig er der en overrepræsentation af beboere, der erdømt for at have begået kriminalitet.

Der bliver gjort en massiv indsats over for børn og unge. 35 pct.af de samlede boligsociale midler er gået til indsatser, der retter sig modbørn og unge. Ligeledes bliver der gjort en stor indsats for at øge bebo-ernetværk og det sociale liv i boligområderne. 24 pct. af de boligsocialemidler er anvendt til dette formål. 15 pct. af de samlede boligsocialemidler er anvendt til beskæftigelses- og uddannelsesindsatser. De reste-rende midler er anvendt til indsatser med fokus på sundhed, image ogkommunikation, nye samarbejdsformer og forsøg med udsatte grupper.Det har været en lang proces at få udbetalingen af puljemidlerneskudt i gang. De første udbetalinger skete i maj 2007, hvor der var an-søgningsfrist i juni 2006. Udbetalingen af de boligsociale midler topper i2009-12. På nuværende tidspunkt er der således en lang række boligom-råder, der er i fuld gang med at implementere de boligsociale indsatser,men der er også mange boligområder, der lige er kommet i gang eller skaltil at starte op. Samlet set vurderer vi, at det har taget lang tid at få satgang i det boligsociale arbejde, men at der på nuværende tidspunkt erblevet søsat en lang række spændende projekter, som har potentiale forat ændre på de problemer, som boligområderne har.

HVAD KAN VI FORVENTE AF 2006-10-PULJEN?

Vi forventer, at 2006-10-puljemidlerne vil bidrage til at løse nogle af deproblemer, der er påtrængende i de udsatte boligområder. Vi vurdererendvidere, at det fokus, der er på resultatstyring med de boligsocialehelhedsplaner, vil bidrage til, at flere projekter vil lykkes med at komme ihus og lykkes med at reducere eller løse boligområdernes problemer.Endelig forventer vi, at flere kommuner end i tidligere satspuljeordningervil være involveret og lade sig involvere i det boligsociale arbejde ogbidrage til, at indsatserne forankres lokalt.Blandt projektlederne er forventningen, at problemer relateret tilbørn og unge, manglende beboerengagement og -netværk, omdømme,manglende integration af etniske minoriteter samt til hærværk og krimi-nalitet vil blive reduceret eller løst med de igangsatte boligsociale indsat-ser. Derudover er det projektledernes forventning, at puljen vil bidragetil at forbedre samarbejdet mellem projektleder, kommune og andre afboligområdets aktører.Projektledernes forventning til, at puljen vil bidrage til, at pro-blemer relateret til beskæftigelse, beboersammensætning og beboereshelbred bliver håndteret, er imidlertid væsentligt mindre. Der er dog

indikationer på, at beskæftigelsesindsatser kan bidrage til at øge beboer-nes tilknytning til arbejdsmarkedet, såfremt der er en kommunal foran-kring af beskæftigelsesindsatserne. Baggrunden for, at særligt problemer iforhold til beskæftigelse og beboersammensætning vil være vanskelige atløfte med de boligsociale indsatser, er, at det er problemer, der relaterersig til strukturelle forhold i samfundet, og at de rækker langt ud overboligområdets kontekst. Her er det meget sandsynligt, at områdebasere-de indsatser vil møde deres begrænsning, såfremt de ikke støttes massivtaf den kommunale drift og opgavevaretagelse.

TRÆG OPSTART, MEN NU GODT I GANG

Der har været nogle stramme tidsfrister for at søge om midler fra 2006-10-puljen; det gælder i særdeleshed i den første bevillingsrunde. Typiskhar boligorganisationerne taget initiativ til, at der er blevet søgt om mid-ler, og ofte har mindst tre af boligområdets forskellige aktører væretinvolveret i ansøgningsprocessen. Ud over forretningsføreren drejer detsig primært om en kommunal medarbejder og afdelingsbestyrelsen. For-retningsfører og projektleder er de to aktører, der generelt har haft mestindflydelse på ansøgningen. Det tyder samlet på, at der i en række bolig-områder fra ansøgningstidspunktet sker en vis lokal forankring af detboligsociale arbejde.Boligområdets aktører vurderer generelt, at der har været en langsagsbehandlingstid, fra et boligområde har søgt om midler, til boligom-rådet har fået et bevillingstilsagn. Aktørerne skønner, at den lange sags-behandling påvirker opstartsprocessen uhensigtsmæssigt, da det kan værevanskeligt at fastholde motivation og engagement blandt boligområdetsaktører. Særligt risikerer det frivillige engagement at blive afkoblet.Udbetalingen af de boligsociale midler topper i 2009-12. 30 pct.af boligområderne er enten endnu ikke gået i gang med boligsociale akti-viteter eller har kun igangsat ganske få aktiviteter. Det viser, at der i enlang række boligområder er en vis træghed med at komme i gang medprojekterne. I 24 pct. af boligområderne går der minimum et halvt år, frader ligger et bevillingstilsagn, til projekterne går i gang. I de boligområderer der tale om, at organiseringen af det boligsociale arbejde ikke er påplads, når bevillingen foreligger. I 64 pct. af boligområderne går der un-der 3 måneder fra bevillingstilsagn, til projekterne går i gang.I 70 pct. af boligområderne er de fleste eller samtlige aktiviteterigangsat, og den generelle vurdering blandt projektlederne er, at aktivi-

teterne mindsker en række af de problemer, som boligområderne har.Særligt problemer relateret til børn og unge, netværk, hærværk og kri-minalitet, utryghed, omdømme og manglende integration af etniskeminoriteter. Projektlederne vurderer ligeledes, at de har et tæt ellerjævnligt samarbejde med forretningsførere, afdelingsbestyrelser, dagsin-stitutioner og skoler, frivillige organisationer og kommunen, og at sam-arbejdet fungerer godt. I forlængelse heraf vurderer de, at de boligsoci-ale indsatser har bidraget til at forbedre deres samarbejde med bolig-områdets aktører.

DE BOLIGSOCIALE HELHEDSPLANER

Hensigten med helhedsplanerne er, at de skal sikre en styring af det bolig-sociale arbejde. Boligområdets aktører vurderer, at det har været tidskræ-vende og udfordrende at udarbejde disse helhedsplaner. I 40 pct. af hel-hedsplanerne er det boligorganisationen, der har udarbejdet helhedsplanen,mens der i 28 pct. har været flere parter involveret i udarbejdelsen; typiskboligorganisation, afdelingsbestyrelser og kommune. 30 pct. af helhedspla-nerne er blevet udarbejdet af et konsulentfirma. Der er grund til at væreopmærksom på, at så mange helhedsplaner er udarbejdet af eksterne aktø-rer, da det tyder på, at helhedsplansarbejdet kan være for vanskeligt forboligområdets aktører at gennemføre enten af indholdsmæssige eller aftidsmæssige årsager. Når boligorganisationen anvender eksterne konsulen-ter, kan det efterfølgende være vanskeligt at overlevere helhedsplanen tilboligområdet og sikre en lokal forankring af projektet.43 pct. af helhedsplanerne indeholder både en udførlig beskri-velse af indsatserne og af køreplanen for projektet. 41 pct. indeholderenten en udførlig beskrivelse af indsatserne eller af køreplanen for pro-jektet, mens 16 pct. hverken indeholder en udførlig beskrivelse af indsat-serne eller af køreplanen for projektet. Disse resultater tyder på, at der erbehov for mere vejledning og supervision i udarbejdelsen af helhedspla-nerne, så de kan anvendes som styringsværktøj.

KOMMUNAL FORANKRING

50 pct. af kommunerne med boligområder, der har fået støtte, har væretinvolveret i ansøgningen fra begyndelsen, mens 32 pct. er blevet involve-ret, efter at der har foreligget et udkast til ansøgningen. I 52 pct. afkommunerne bliver det boligsociale arbejde prioriteret højt ifølge kom-

munerne selv, og 43 pct. af kommunerne er repræsenteret i styregrupperfor helhedsplanerne.Med styringsreformen1er der lagt op til, at kommunen ikke kunskal fungere som tilsynsmyndighed, men også er forpligtet til dialog ogsamarbejde. Samlet peger resultaterne i denne rapport i retning af, at enrække kommuner deltager aktivt i det boligsociale arbejde, og at de prio-riterer det. Der er dog en stor gruppe af kommuner, hvor det boligsocia-le arbejde ikke prioriteres særligt højt, og hvor det kommunale engage-ment er beskedent. Der er generelt behov for en større kommunal op-mærksomhed på det boligsociale arbejde.Derudover er der behov for, at kommuner aktivt og økonomiskstøtter op om de boligsociale projekter. Særligt i forhold til indsatserrettet mod beskæftigelse er der behov for, at kommunerne sikrer, at bo-ligområdets beskæftigelsesindsatser indgår og passer ind i de kommunaleprioriteringer og satsninger, der er på beskæftigelsesområdet. Ellers harboligområderne særdeles vanskeligt ved at skulle bidrage til en løsning afbeboernes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet.Hensigten med 2006-10-puljen er blandt andet, at puljemidlernekan give plads til at afprøve nye ideer til opgaveløsninger, som det ellerskan være vanskeligt at afprøve inden for et kommunalt budget. Til gen-gæld er der behov for, at kommuner er med til at sikre en forankring afde vellykkede projekter, når puljemidlerne ophører. Puljemidlerne kanløse en række væsentlige problemer, men for at sikre, at løsningerneforankres, er der et stort behov for kommunal opbakning og prioritering.

BEHOV FOR NY PULJESTRUKTUR

Der er et stort behov for, at der findes puljer, der kan bidrage til at løseboligsociale opgaver. De udsatte boligområder har generelt et stort be-hov for støtte, for at udviklingen ikke forværres, men i stedet bremses ogvendes. Det er vores vurdering, at der er behov for årlige uddelinger afpuljemidler frem for enkeltstående puljer, hvor det kan være uvist, hvor-når næste pulje kommer, og hvordan den kan spille sammen med deplaner, som boligorganisationer og kommuner laver for boligområdetsfysiske, økonomiske og sociale opretning.Årlige uddelinger af puljemidler vil bidrage til en forudsigelighedi det boligsociale arbejde og til, at boligområder søger om midler, når de1. Vi beskriver styringsreformen i kapitel 3.

har udarbejdet en plan, der er gennemførlig, og som er forankret. Der-udover vurderer vi, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en form forprækvalifikation, hvor boligområder ud fra en kortfattet problembeskri-velse samt ud fra socioøkonomiske og demografiske forhold vurderes iforhold til, om de kan være støtteberettigede. Endelig vurderer vi, at deter hensigtsmæssigt, at der afsættes en vis procentdel af de årlige bevil-lingssummer til et processtøttesekretariat i Landsbyggefonden. Sekretari-atet skal give boligområder den faglige sparring, som er nødvendig, for atde får lavet en helhedsplan, der kan fungere som et styringsværktøj. Der-udover skal sekretariatet sikre, at de aktiviteter, der igangsættes, tagerudgangspunkt i eksisterende evidensbaseret viden om, hvordan mål-gruppers behov og problemstillinger kan imødekommes.

ANBEFALINGER

På baggrund af vores evaluering har vi fire overordnede anbefalinger.

ÅRLIGE PULJEUDDELINGER FREMFOR ENKELTSTÅENDE PULJER

For at skabe større forudsigelighed og bedre mulighed for langsigtetplanlægning af den sociale, økonomiske og fysiske opretning i udsatteboligområder anbefaler vi, at den nuværende puljestruktur, med enkelt-stående puljer, ændres til årlige puljeuddelinger, hvor der er mulighed forat bevilge midler til sociale indsatser, huslejestøtte og til renoveringspro-jekter. Vi anbefaler endvidere, at boligområderne bliver prækvalificeretpå baggrund af en række indikatorer for bl.a. beboersammensætning,huslejeniveau og fysisk stand samt på baggrund af en kortfattet redegø-relse for den opretning, som boligområdet har brug for.

ETABLERING AF ET PROCESSTØTTESEKRETARIAT

formål at støtte boligområderne i at udarbejde helhedsplaner, således atder er størst mulig evidens bag de projekter, der igangsættes i boligområ-derne. Det vil være hensigtsmæssigt at placere et processtøttesekretariat iLandsbyggefonden.

UDARBEJDELSE AF SKABELON TIL AT BESKRIVE PROJEKTER

For at skabe bedre mulighed for at igangsatte projekter, der kan følgesundervejs og evalueres, anbefaler vi, at der udarbejdes en skabelon, hvoret projekt skal beskrives i forhold til, hvori behovet for en indsats består,hvem målgruppen er, hvilke antagelser der er, om en indsats kan gøre enforskel, hvilke indikatorer der kan anvendes til at måle, om indsatsen hargjort en forskel, samt hvilke data der er behov for for at kunne måle enforskel.

STØRRE PRIORITERING AF DEN KOMMUNALEINDDRAGELSE OG FORANKRING

Der er stort behov for, at kommunerne prioriterer det boligsociale arbej-de og støtter op om den indsats, der foregår i de udsatte boligområder.På en række forhold som fx omdømme, netværk, tryghed og tilknytningtil boligområder kan områdebaserede indsatser løse de problemer, dermåtte være i boligområdet, men på en række andre områder som fx be-skæftigelse, beboersammensætning og udlejningssituation kan den områ-debaserede indsats ikke stå alene. Der er behov for, at den indsats, derforegår i boligområdet, støttes op af kommunale tiltag, der rækker udover boligområdet. Vi anbefaler derfor, at kommunerne involveres såtidligt som muligt i helhedsplanerne, således at kommunerne er med til atsikre den lokale forankring af de boligsociale tiltag.

KAPITEL 2

PROGRAMEVALUERINGI dette kapitel foretager vi en programevaluering af Landsbyggefondens2006-10-pulje. Formålet med programevalueringen er at vurdere sam-menhængen mellem puljens målsætninger, målgruppen, indsatser ogmulige effekter. Typisk vil man foretage en programevaluering, når ind-satserne er gennemført. Dermed vil det være muligt at identificere effek-terne af indsatserne og vurdere, om indsatsernes gennemslagskraft stårmål med bevillingernes størrelse. Det kan vi ikke gøre på nuværendetidspunkt, men den type af programevaluering vil blive gennemført i2016, når indsatserne er afsluttet.Det, vi kan evaluere på nuværende tidspunkt, hvor de sidste be-villinger er ved at falde på plads, er dels sammenhængen mellem puljensmålsætninger, målgruppe, indsatser og mulige effekter, dels administre-ringen af puljen. Således vil første del af dette kapitel bestå af en redegø-relse og vurdering af:–––––2006-10-puljens målsætningerDe boligområder, der udgør målgruppenIndsatserneMulige effekter af indsatsernePuljens krav om mål- og resultatstyring.

I anden del af kapitlet vurderer vi administrationen af puljen på baggrundaf følgende forhold:–––AnsøgningsprocessenVurdering af boligområdernes behov for støtteUddeling af bevillinger.

På baggrund af den samlede programevaluering fremsætter vi fire anbe-falinger til, hvordan indsatser til udsatte boligområder fremover kanorganiseres.Programevalueringen baserer sig på analysekapitlerne: Karakteri-stik af de støttede boligområder (kapitel 4), Ansøgningsprocedure (kapi-tel 5), Problemer, indsatser og erfaringer (kapitel 6) samt Samarbejde ogrollefordeling (kapitel 7).

MÅLSÆTNINGER FOR 2006-10-PULJEN

Der ligger to boligaftaler til grund for Landsbyggefondens 2006-10-pulje.Den ene er den såkaldte ghettoaftale, der blev indgået i 2005 mellem Ven-stre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-stre. Den anden boligaftale blev indgået i 2006 mellem de samme parter.Den politiske vurdering af behovet for Landsbyggefondens2006-10-pulje er begrundet i, at der i almene boligområder er en koncen-tration af beboere med en lav tilknytning til arbejdsmarkedet og til detomgivende samfund, dårlig integration, stor kriminalitet og en særligrisiko for, at børn og unge fastholdes i en negativ spiral (Socialministeri-et, 2005, 2006). Ligeledes er den politiske vurdering, at disse forhold kanændres gennem en langsigtet og bredspektret indsats, der forankres lokaltmed udgangspunkt i en helhedsplan for, hvordan denne indsats kan løseboligområdernes problemstillinger. Det lokale samarbejde mellem bolig-organisationer og kommuner bliver i boligaftalen i 2006 fremhævet somsærligt væsentlig. Det understreges endvidere af, at der er behov for, atkommuner og boligorganisationer udformer lokalt tilpassede løsninger,så en negativ udvikling kan modvirkes og vendes.Formålet med Landsbyggefondens 2006-10-pulje er at forebyggeog modvirke ghettoiseringstendenser i den almene boligsektor. Målsæt-ningerne er:

–––––

At skabe en mere balanceret beboersammensætningAt bryde den negative sociale arv for børn og ungeAt øge beskæftigelsen blandt boligområdets beboereAt tiltrække ressourcestærke beboere fra andre dele af boligmarkedetAt øge udsatte boligområders konkurrencedygtighed.

Ved at gøre en indsats på disse områder er der en politisk forventningom, at ghettoiseringstendenser kan modvirkes og forebygges. Lands-byggefondens 2006-10-pulje anvendes overordnet til to typer af ind-satser:––Sociale indsatser med henblik på at forebygge og modvirke en nega-tiv udvikling i boligområderHuslejestøtte med henblik på at regulere boligudgiften således, athuslejen ikke stiger de kommende år, men forbliver på et niveau,hvor huslejen er konkurrencedygtig med boliger af samme standardog kvalitet.

Desuden er det en del af 2006-boligaftalen, at Landsbyggefonden udover at administrere uddelingen af midler også faciliterer erfaringsud-veksling og sikrer, at viden om effektive indsatser udbredes til boligom-rådernes aktører.

MÅLGRUPPE FOR PULJEN

Der er en lang række af de boligområder, der har modtaget støtte fraLandsbyggefondens 2006-10-pulje, der har modtaget støtte fra tidligerepuljer. De boligområder, der har modtaget støtte, har i forhold til denalmene boligsektor og befolkningen som helhed en overrepræsentation af:–––––––Børn og ungeEnlige med og uden børnBeboere fra tredjeverdenslandeBeboere uden kompetencegivende uddannelseKontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og arbejdsløseBeboere med lav disponibel indkomstBeboere idømt betinget og/eller ubetinget straf.

Denne overrepræsentation af bestemte beboergrupper kendetegnerikke kun de støttede boligområder på ansøgningstidspunktet, men ken-detegner boligområderne i hele perioden fra 1994 og op til iværksættel-sen af puljen. Det vil sige, at 2006-10-puljen er gået til de boligområder,der ud fra demografiske og socioøkonomiske forhold er udsatte ogtrængte.At de støttede boligområder har haft mange udsatte og sårbarebeboere siden 1994, vidner om, at der er en stor træghed i at håndtere destrukturelle, institutionelle og individuelle barrierer, der skaber de pro-blemstillinger, der kendetegner udsatte boligområder.216 bevillinger er uddelt til 162 helhedsplaner i boligområderrundt om i landet. Det svarer til, at ca. 545 boligafdelinger er omfattet afindsatsen, og at det er 13 pct. af lejere i den almene sektor, som bliverberørt af de midler, der er uddelt med 2006-10-puljen. 23 pct. af samtligehelhedsplaner omfatter boligområder i København og på Frederiksberg,mens 30 pct. af helhedsplanerne omfatter boligområder i Århus, Odense,Aalborg og Esbjerg samt det øvrige hovedstadsområde, og 47 pct. afhelhedsplanerne er i resten af landet.Derudover har der i 2006-10-puljen været mulighed for at søgemidler til såkaldte nålestiksprojekter. Nålestiksprojekter har i nogle til-fælde været forløberen for udarbejdelsen af en helhedsplan, og i andretilfælde har boligområdet haft behov for en indsats af ikke særlig omfat-tende karakter, men som målrettet kan bidrage til en forebyggelse indenfor et afgrænset område. Det er særligt i anden bevillingsrunde, at der erbevilget midler til disse nålestiksprojekter.Ifølge boligområdernes helhedsplaner er de mest udprægedeproblemer relateret til børn og unge, hærværk, utryghed, dårligt om-dømme og kriminalitet. Problempaletten ser lidt anderledes ud ifølgeboligområdets aktører, idet de fremhæver, at boligområdernes problemerbestår i for få socialt aktive beboere, for mange beboere uden for ar-bejdsmarkedet, dårligt omdømme og manglende integration af etniskeminoriteter. Den ændring i problemopfattelse fra helhedsplanen og tilvurderingen fra boligområdets aktører tyder på, at der sker en revurde-ring af, hvad der er de mest påtrængende problemer, når man kommer igang med det konkrete boligsociale arbejde.

INDSATSER

2006-10-puljen er øremærket til områdebaserede indsatser målrettet etgeografisk afgrænset boligområde og har til formål at skabe en social ogøkonomisk opretning af boligområdet med henblik på at modvirke ogforebygge en negativ udvikling. I 2006-10-puljen er der i forhold til tidli-gere puljer blevet lagt mere vægt på resultatstyring, samt lokalt samarbej-de og forankring. Det kommer både til udtryk i kravene til udarbejdelseaf helhedsplaner og i forbindelse med styringsreformen, der har til for-mål at øge samarbejdet mellem boligorganisationer og kommuner.Med boligaftalen i 2005 blev der fastsat en økonomisk ramme på600 mio. kr. til aktiviteter med særligt fokus på integration, erhvervs- ogbeskæftigelsesfremme samt kriminalitetsforebyggelse. Ud af den økono-miske ramme på 600 mio. kr. kunne 200 mio. kr. anvendes til målrettethuslejestøtte. I boligaftalen i 2006 blev der afsat en pulje på 400 mio. kr.årligt i perioden 2007-10, hvoraf op til 200 mio. kr. årligt kunne anvendestil huslejestøtte.Der har været tre runder af uddeling af midler fra 2006-10-puljen. Første runde foregik i 2006-07. I denne runde fremhævedeLandsbyggefondens bestyrelse særligt tre temaer som væsentlige i udvæl-gelsen af de boligområder, der skulle modtage støtte. De tre temaer var:beskæftigelses- og erhvervsfremmende aktiviteter, børn og unge samtimageforbedring, herunder aktiviteter, der kunne tiltrække andre borgereog bygge bro til det omgivende samfund (Landsbyggefonden, 2006). Ianden runde besluttede Landsbyggefondens bestyrelse, at særligt indsat-ser på beskæftigelsesområdet og forsøg med anvisningsmodeller og nyesamarbejdsformer skulle prioriteres. Og i tredje runde blev særligt sund-hedsfremmende tiltag og forsøg med anvisningsmodeller og nye samar-bejdsformer prioriteret.Samlet set grupperer sociale og forebyggende indsatser sig indenfor følgende temaer:−−−−−−Børn og ungeBeskæftigelse og uddannelseBeboernetværk og generelle beboeraktiviteterSundhedImagearbejde og kommunikationForsøg med udlejningsregler, anvisningsmodeller og samarbejdsformer.

35 pct. af de samlede boligsociale midler er anvendt til børn, unge ogfamilie, 24 pct. til beboernetværk mv. og 15 pct. til beskæftigelse og ud-dannelse. De resterende 25 pct. er fordelt på forsøg med udlejningsreglermv., image og kommunikation samt sundhedsfremmende tiltag. Temaetomkring integration figurerer ikke som et selvstændigt temaområde, ogdet hænger sammen med, at det i bevillingsarbejdet blev tydeligt, at ho-vedparten af de projekter, der blev beskrevet i helhedsplanerne, havde etindbygget integrationselement.Derudover besluttede Landsbyggefondens bestyrelse ved udde-lingen af midler til huslejestøtte at fokusere på huslejestøtte, der ikkehavde direkte forbindelse med renoveringer, men som i stedet var møn-tet på at nedjustere huslejen med henblik på at få huslejen til at balanceremed lokalområdet. Dermed er tanken med huslejestøtte at bidrage til, atde udsatte boligområder får forbedret deres konkurrencedygtighed.

MULIGE EFFEKTER

Med udgangspunkt i forskningsresultater og tidligere evalueringer aflignende puljer er der belæg for at vurdere, at 2006-10-puljen vil bidragetil at håndtere en lang række af de problemer, som udsatte boligområderstår over for. Det gælder særligt problemer af institutionel og individuelkarakter, mens der formentlig er begrænsninger i indsatsernes gennem-slagskraft i forhold til problemer af strukturel karakter.Boligsociale indsatser og huslejestøtte skal bidrage til at løse for-skellige typer af problemer. Huslejestøtte er en indsats, der primært hartil formål at påvirke de strukturelle processer i forhold til at skabe etmere konkurrencedygtigt boligmarked. Temaindsatserne rettet mod atøge beskæftigelse samt forsøg med udlejningsregler og anvisningsmodel-ler har ligeledes til formål at påvirke de strukturelle segregeringsprocesseri form af at øge beskæftigelsesgraden og skabe en mere balanceret bebo-ersammensætning. De øvrige temaindsatser er i højere grad i stand til atpåvirke institutionelle og individuelle forhold.Der tegner sig en udfordring med boligsociale indsatser, der fo-regår inden for et geografisk afgrænset boligområde. Det drejer sig sær-ligt om de indsatser, der er målrettet at øge beskæftigelsen og skabe enmere balanceret beboersammensætning. Det er indsatser til et geografiskområde, men som skal bidrage til at løse strukturelle problemer, der

strækker sig langt ud over boligområdet. Beskæftigelsesindsatser og ind-satser rettet mod beboersammensætningen har overordentligt vanskeligevilkår for at slå igennem, og det kræver en stor inddragelse af og medvir-ken fra kommunen. De indsatser, der kan laves i et boligområde for atpåvirke beskæftigelse og beboersammensætning, skal fungere sammenmed de kommunale politiske tiltag, hvor der er behov for, at den kom-munale drift støtter massivt op om de indsatser, der foregår inden forboligområdets kontekst.Den kommunale inddragelse er også afgørende i forhold til deøvrige typer af indsatser i form af, at den ordinære kommunale driftbliver koblet sammen med de boligsociale indsatser. Kommunen skalhave mulighed for at videreføre de gode projekter, der kommer under-vejs med de boligsociale indsatser, og for at bidrage til den faglige kvali-tet i indsatserne.At der er udfordringer forbundet med indsatser, der foregår in-den for et boligområde, og som skal løse strukturelle problemer, under-streges af, at der er en udbredt tendens til, at boligområderne giver sig ikast med at gøre noget ved de problemer, der er forankret på et institu-tionelt og individuelt niveau, frem for de problemer, der har en strukturelkarakter. Der bliver således i højere grad gjort en indsats for at øge desociale aktiviteter for børn og unge og lave netværksskabende aktiviteterfrem for at iværksætte aktiviteter rettet mod at øge beskæftigelsen ogfremme erhvervsfunktionerne i boligområdet, og det på trods af at aktø-rer fremhæver manglende tilknytning til arbejdsmarkedet som et af demest alvorlige problemer.Ligeledes kan vi se, at der i boligområder, hvor helhedsplanenskal til at igangsættes, er store forventninger til, at de boligsociale indsat-ser kan skabe en mere balanceret beboersammensætning, mindre fraflyt-ning og ledige boliger. Ser vi på erfaringer i boligområder, hvor helheds-planer er langt undervejs, er tendensen, at der er ganske få positive erfa-ringer med, at indsatserne har bidraget til en mere balanceret beboer-sammensætning, mindre fraflytning og færre ledige boliger. Det pegerligeledes i retning af, at det kan være vanskeligt inden for boligområdetskontekst at løse problemer, der har en strukturel karakter, og at der der-for er behov for kommunal medvirken i løsningen af disse problemer.Der er allerede gjort gode erfaringer med indsatsernes gennem-slagskraft i en lang række af de støttede boligområder. Projektledernevurderer, at de boligsociale indsatser har:

–––––––––––

Øget beboernes lyst til at deltage i aktiviteterØget trivslen blandt socialt udsatte voksneMindsket konflikter mellem beboereØget trivslen blandt børn og ungeMindsket hærværkMindsket kriminalitetØget beboernes tryghedReduceret problemer med uro og støjende adfærdForbedret boligområdets omdømmeØget beboernes tilknytning til boligområdetFremmet integrationen af etniske minoriteter.

Derimod vurderer projektlederne i langt færre boligområder, at de bolig-sociale indsatser har:––––––Øget beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet; dog er erfaringernemere positive, hvis der er tale om målrettede beskæftigelsesindsatserForbedret helbredet hos ældre beboereForbedret helbredet hos beboere genereltReduceret ensidig beboersammensætningReduceret fraflytningReduceret antallet af ledige lejemål.

MÅL- OG RESULTATSTYRING AF INDSATSERNE

Der foregår en mål- og resultatstyring af 2006-10-puljen på to niveauer.Landsbyggefonden sikrer, at bevillinger anvendes på de præmisser, der ergivet. Boligområderne sikrer derimod, at de projekter, de igangsætter, nårde resultater, der var hensigten.Landsbyggefondens opfølgning på bevillingerne sker ved, at bo-ligområderne årligt indsender regnskabet til Landsbyggefonden. Dervedfår Landsbyggefonden overblik over anvendelsen af midlerne, og om dersker afvigelser i forhold til bevillingen. Derudover kan Landsbyggefondenbesigtige udvalgte projekter for på lidt tættere hold at følge, hvordan arbej-det foregår med de boligsociale indsatser. Forud for en besigtigelse ind-sender projektet et statusnotat om, hvordan arbejdet foregår. Der er ingenfast praksis for, hvor ofte eller ud fra hvilke kriterier Landsbyggefonden

laver besigtigelser. Yderligere kan der være situationer, hvor Landsbygge-fonden efter orientering fra kommunen vurderer projektets gang, hvis derer tvivl om, hvorvidt bevillingerne anvendes efter hensigten. Derudoverskal boligområderne fra og med 2010 årligt indsende statusrapporter tilLandsbyggefonden om udvalgte aktiviteters fremdrift. Såfremt det ikkeoverholdes, vil Landsbyggefonden indstille udbetalingen af bevillingen.Endelig har Landsbyggefonden iværksat den landsdækkende evaluering,der har til formål at evaluere puljeaktiviteterne og deres forløb.På boligområdeniveau har det været en central betingelse, for atboligområderne er blevet tildelt midler, at der har foreligget en helheds-plan, hvor der er formuleret målbare succeskriterier og opstillet milepælefor indsatsen. Kravet til helhedsplanen er, at den skal kunne fungere somstyringsværkstøj i det boligsociale arbejde. Generelt vurderer boligområ-dets aktører, at kravet om helhedsplaner og om at kunne måle den bolig-sociale indsats er hensigtsmæssig. De vurderer desuden, at tanken medhelhedsplaner er i tråd med styringsreformen fra 1. januar 2010, sombetoner, at boligorganisationer og kommuner skal lave langsigtede planerfor at modvirke og forebygge forekomsten af udsatte boligområder. Derer endvidere en stor opbakning blandt nøglepersonerne til, at styring afdet boligsociale arbejde er nødvendig og påkrævet for at sikre indsatser-nes gennemslagskraft. Samtidig har nøglepersonerne erfaringer med, atdet kan være vanskeligt at inddrage beboerne og sikre det frivillige enga-gement i helhedsplansarbejdet. Det er dog værd at bemærke, at afde-lingsbestyrelserne i høj grad har haft indflydelse på boligområdernesansøgning i fire til fem ansøgninger ud af ti.43 pct. af helhedsplanerne, der er udarbejdet i forbindelse med2006-10-puljen, indeholder både en udførlig beskrivelse af indsatserne ogaf køreplanen for projektet, mens 16 pct. af helhedsplanerne hverkenindeholder en udførlig beskrivelse af indsatserne eller af køreplanen forprojektet. 41 pct. af helhedsplanerne indeholder enten en udførlig be-skrivelse af indsatserne eller af køreplanen for projektet. Det indikerer, atnogle boligområder har behov for at få oparbejdet kompetencer til atudarbejde helhedsplaner, der kan fungere som både et styringsværktøj ogsom et instrument til resultat- og målstyring. Det indikerer også, at der erboligområder, der har modtaget støtte i denne pulje, som ikke har nogensærlig erfaring med at skulle iværksætte boligsociale indsatser. For disseboligområder ligger der også et arbejde i at finde ud af, hvilke problemerder skal gøres noget ved og hvordan.

Der er forskellige tegn på, at professionaliseringen af det bolig-sociale arbejde med helhedsplaner og mål- og resultatstyring øger risiko-en for, at det frivillige engagement bliver afkoblet. Det er en uintenderetkonsekvens, der står i kontrast til intentionerne i det boligsociale arbejde,hvor der er et stort fokus på beboerinddragelse og -deltagelse.For at undgå afkoblingen af det frivillige engagement og for atsikre, at mål- og resultatstyring er meningsfuldt for boligområdets aktø-rer, mener vi, at der er behov for mere supervision, træning og vejled-ning i at udarbejde helhedsplanerne.Vi vurderer dog, at det vil være en lang proces at få udbredt vi-den og læring om at monitorere indsatser, da der er behov for, at den delaf helhedsplanarbejdet styrkes væsentligt. For at lette boligområdetsarbejde med at skitsere sammenhænge mellem problemer, indsatser ogforventede effekter kan der med fordel udformes en skabelon for udar-bejdelse af helhedsplaner. Skabelonen skal sørge for, at boligområderneforholder sig til følgende spørgsmål:−−−−−Hvori består behovet?Hvem er målgruppen?Hvilke antagelser er der om, at en indsats kan gøre en forskel?Hvilke indikatorer kan anvendes til at måle, om indsatsen har gjorten forskel?Hvilke data er der behov for for at kunne måle en forskel?

Skabelonen vil kunne hjælpe boligområderne til at få afklaret de væ-sentlige forhold for at iværksætte indsatser, der skal kunne styres ogevalueres. Derudover vil et redskab som den foreslåede skabelon kunnebidrage til, at projekter i højere grad kan sammenlignes på tværs aflokalområder, og til at forbedre mulighederne for, at fx Landsbygge-fonden kan give projekterne en faglig sparring om problemer, metoderog indsatser.

ANSØGNINGSPROCEDURE

Ved ansøgningen om midler fra 2006-10-puljen har ansøgeren skullet ind-sende en hovedansøgning med relevante oplysninger om boligområdet ogen foreløbig helhedsplan med kommunalbestyrelsens tilslutning, evt. med

forbehold for kommunalbestyrelsens tilslutning. På Landsbyggefondenshjemmeside har man kunnet downloade et ansøgningsskema til hovedan-søgningen. Ansøgeren skulle i ansøgningen oplyse følgende forhold:−−−−−−−−−−−−−−BeliggenhedBoligtyperByggemådeRenoveringsprojekterOpvarmningArealIbrugtagningsårLejeudviklingLedighedFraflytningsprocenterTab ved lejeledighedUdlejningssituationStatistiske nøgletal (KÅS-data) for boligområdetAfdelingens økonomiske udvikling.

Flere af boligområdets aktører vurderer, at Landsbyggefonden har enrække af disse oplysninger i forvejen. Det bliver fremhævet, at det kunnelette boligområdernes arbejde med ansøgningerne, såfremt det ikke var etkrav at oplyse om forhold, som Landsbyggefonden selv kan udtrække fraderes systemer.Helhedsplanen skulle indeholde en problembeskrivelse og analyseaf boligområdets/boligafdelingens situation og af, hvilke indsatser der erbehov for, og hvordan de kan bidrage til at løse de identificerede behov.Desuden skulle der være en beskrivelse af, hvordan indsatserne påtænkesgennemført socialt, organisatorisk, teknisk og økonomisk. I forlængelseheraf skulle der være en beskrivelse af, hvilke virkemidler og arbejdsmeto-der der ligger til grund for implementeringen af indsatserne. Det under-streges i vejledningen (Landsbyggefonden, 2007), at indsatsen skal ske i tætsamarbejde mellem boligområdets aktører, der som minimum udgørkommunen, boligorganisationen, afdelingsbestyrelsen og beboerne. Enforudsætning for støtte er, at indsatsen organiseres og forankres i lokalom-rådet, og at der er etableret en projektorganisering, hvor det tydeligt frem-går, hvilke aktører der deltager, og hvilke kompetence- og ansvarsområderde varetager. Særligt er kommunen en central samarbejdspartner, og det

fremhæves i vejledningen, at der bør udarbejdes en samarbejdsafta-le/partnerskabsaftale mellem boligområdet og kommunen.Der har været tre ansøgningsrunder i forbindelse med Lands-byggefondens 2006-2010-pulje. Nedenfor er en oversigt over tidsfristerog udmeldinger i puljen.

TABEL 2.1Oversigt over tidsfrister og udmeldinger i Landsbyggefondens 2006-10-pulje.Ansøg-nings-runde2006-07Oriente-ring ompulje16. feb.2006Ansøg-nings-frist1. juni2006ForeløbigttilsagnFrist forendelighelheds-plan1. juni2007Økonomiskramme forboligsocia-le midler600 mio.kr.Økonomiskramme forhusleje-støtte400 mio.kr.

2008-092010

31. maj200729. sept.2008

1. nov.20071. apr.2009

6. okt.2006 og30. marts200731. marts200829. okt.2009

1. nov.20081. apr.2010

400 mio.kr.200 mio.kr.

Som det fremgår af oversigten, var der i første ansøgningsrunde 3½måned, fra puljen blev annonceret i midten af februar 2006 og til an-søgningsfristen 1. juni 2006. I de to øvrige bevillingsrunder var der ethalvt år.I første runde blev det foreløbige tilsagn givet i to omgange (6.okt. 2006 og 30. marts 2007), fordi det på baggrund af boligaftalen i 2006blev besluttet at fordele 2007-midlerne blandt de allerede indkomneansøgere i 2006-ansøgningen. Godt fire ud af ti af boligområdets aktører,der har været involveret i ansøgningsprocessen, vurderer, at tidsfristernehar været for korte. De interviewede nøglepersoner vurderer, at tidsfri-sterne har medført en forringelse af helhedsplanarbejdet i mange bolig-områder, fordi arbejdet med helhedsplanerne har skullet hastes igennemfor at blive færdige til tidsfristen. Det har haft betydning for, at helheds-planerne ikke altid er blevet forankret lokalt. I forlængelse heraf møderdet også en vis kritik, at der først udkom en detaljeret vejledning til udar-bejdelse af helhedsplaner i 2007. Der er således en lang række boligom-råder, der ikke har haft glæde af denne vejledning.

For boligområdets aktører er det et relativt krævende arbejde atlave en helhedsplan, både i forhold til at udarbejde indholdet og i forholdtil at sikre, at relevante aktører inddrages og har indflydelse på helheds-planen. I otte til ni ud af ti boligområder har boligorganisationen tagetinitiativet til at søge midler i 2006-10-puljen, og i langt de fleste helheds-planer har som minimum tre aktører, oftest forretningsfører, afdelings-bestyrelser og kommunale medarbejdere, været involveret i processen.Typisk er det forretningsføreren og projektlederen, der har haft størstindflydelse på udformningen af helhedsplanen. Endelig har omtrenthalvdelen af kommunerne været inddraget fra start i helhedsplanarbejdet,mens 32 pct. er blevet involveret, efter der har ligget et udkast til hel-hedsplanen. Der er således en tydelig indikation af, at der i en del bolig-områder er forsøgt at skabe en lokal forankring for helhedsplanen allere-de fra ansøgningstidspunktet.Cirka en tredjedel af helhedsplanerne er udarbejdet af eksternekonsulenter. Det er et relativt nyt fænomen, at konsulenter i den udstræk-ning inddrages i at udtænke og planlægge det boligsociale arbejde. Blandtnøglepersonerne er vurderingen, at inddragelsen af eksterne konsulenter eret resultat af, at helhedsplanarbejdet er blevet professionaliseret i en grad,hvor boligorganisationer har svært ved at varetage opgaven, og hvor det ervanskeligt for afdelingsbestyrelser og beboere at deltage. Brugen af ekster-ne konsulenter kan vanskeliggøre en lokal forankring af helhedsplanen,hvis de relevante aktører ikke er inddraget i processen. Desuden viser tidli-gere evalueringer, at det er afgørende for boligsociale indsatsers implemen-tering og succes, at beboerne føler et ejerskab fra begyndelsen af indsatsen.Hvis beboerne oplever, at det boligsociale arbejde ertop-down-styret,harindsatserne ofte svært ved at ændre på områdets problemstillinger, fordider ikke er tilstrækkelig opbakning fra beboerne.Nøglepersonerne har også været kritiske over for, at der harværet en lang sagsbehandlingstid af ansøgningerne. Det har affødt fru-strationer i boligområderne, at der er blevet lagt et stort arbejde i atudarbejde en helhedsplan, og at der så går lang tid, inden helhedspla-nen kan blive igangsat. De forhold tilsammen med de korte tidsfristerbetyder, at det frivillige engagement falder, og at beboergrupper misterinteressen.

VURDERING AF BOLIGOMRÅDERNES BEHOV FOR STØTTE

Landsbyggefondens pulje er møntet på udsatte boligområder, der erkendetegnet ved væsentlige økonomiske og sociale problemer, som fxhøj husleje, høj flyttefrekvens, vold, hærværk og nedslidning af byg-ninger og friarealer (Landsbyggefonden, 2006). Alle ansøgninger ommidler er blevet vurderet i forhold til, om der er behov for husleje-støtte. I den vurdering er der taget højde for nødvendigt renoverings-arbejde, den lokale konkurrencesituation, afdelingens attraktionsvær-di, beboersammensætning og boligområdets/boligafdelingens øko-nomiske situation.Vurderingen af boligområdernes behov for boligsociale indsatserhar bestået af en kvantitativ vurdering af følgende forhold: huslejeni-veauet, beboersammensætning, herunder bebyggelsens sociale proble-mer, andel ledige lejemål, fraflytningsfrekvens, opsamlet driftsunderskud,henlæggelsesbeløb til vedligeholdelse, renoveringsbehov, lejlighedssam-mensætning, bebyggelsens størrelse samt forekomst af hærværk og andenkriminalitet. Derudover har vurderingen bestået af en kvalitativ og fagligvurdering af ansøgningen.Nøglepersonerne rejser ønske om, at Landsbyggefonden samti-dig med orienteringen om puljen præciserer tildelingskriterierne. Detforekommer ikke at have været tydeligt nok, hvilke forhold der udløserbevillingerne og størrelsen af bevillinger. Nøglepersonerne er dog megettilfredse med de notater, som Landsbyggefonden har udarbejdet om,hvilke boligområder der har modtaget bevillinger, herunder størrelse ogtil hvilket formål. Det bliver fremhævet, at sådanne notater er med til atfjerne ubegrundede formodninger om, at bestemte boligområder favori-seres i uddelingen af midler.

PULJESTRUKTUREN

Der er præcedens for, at boligsociale indsatser og huslejestøtte uddeles ienkeltstående puljer, der er kommet i stand på baggrund af boligpolitiskeaftaler. Puljerne har igennem årene varieret i størrelse og omfang.Ved 2006-10-puljen er der særligt to omstændigheder, der er nyei forhold til tidligere puljer. Den ene omstændighed er kravet til langsig-tet planlægning og tæt målstyring af de boligsociale indsatser. Den anden

omstændighed er styringsreformen2. Begge omstændigheder står i kon-flikt med, at boligsociale indsatser og huslejestøtte uddeles i puljer.Styringsreformen lægger op til en langsigtet planlægning og for-udsigelighed i det boligsociale arbejde for at modvirke og forebygge ud-satte boligområder. I forlængelse heraf er der behov for at prioritere detboligsociale arbejde og indgå samarbejdsaftaler, der strækker sig over enlængere periode. Der er ligeledes behov for en løbende finansiering.Derudover er ambitionen med styringsreformen, at den boligsocialeindsats forankres, således at en positiv udvikling fastholdes. Tidligerepuljer viser, at en forankring af indsatser er meget vanskelig, og at foran-kring og finansiering hænger uløseligt sammen.Det er ofte uvist, hvornår der kommer en ny pulje, hvem der erstøtteberettiget og omfanget af midler, der kan søges om. Det er enhæmsko for at sikre en forankring af det boligsociale arbejde, og for atstyringsreformen har mulighed for at få den gennemslagskraft, som dener tiltænkt. Der er derfor behov for at sikre en kontinuitet og forudsige-lighed i det boligsociale arbejde for boligområdets aktører. Der er endvi-dere et behov for at skabe sammenhængende vilkår for en langsigtetplanlægning af, hvordan udsatte boligområder oprettes socialt, økono-misk og fysisk, som det er intentionen i styringsreformen.Det forekommer således hensigtsmæssigt at ændre den eksiste-rende puljestruktur med enkeltstående puljer til årlige puljer, hvor udde-ling af boligsociale midler, huslejestøtte og renoveringsmidler sammen-tænkes, således at samtlige tre former for indsatser kan koordineres i denfysiske, sociale og økonomiske opretning, der kan være behov for i etboligområde.De boligsociale helhedsplaner og arbejdet med mål- og ramme-styring i indsatserne er vigtige for at ændre på de forhold, der skaberproblemer i de udsatte boligområder. Men samtidig er det afgørende, atbåde helhedsplaner og mål- og rammestyring er meningsfulde redskaberfor boligområdets aktører, og at boligområderne får den supervision ogvejledning, de har behov for i forhold til faglighed, kvalitet og metoder.Derfor forekommer det hensigtsmæssigt, at der indføres en form forprækvalifikation, hvor boligområder kortfattet kan søge om at komme ibetragtning til midler. Det kan være med udgangspunkt i relativt objekti-ve forhold som indikatorer for beboersammensætning og fysisk stand,

2. Styringsreformen bliver beskrevet i kapitel 3.

udlejningssituation, huslejeniveau, forekomst af kriminalitet og graden afsocial kapital i boligområdet, og i en kortfattet beskrivelse af den indsats,der er behov for at igangsatte. På baggrund af en prækvalificering kanboligområderne herefter indlede arbejdet med en helhedsplan, hvor derer tæt dialog med et processtøttesekretariat, der yder bistand i forhold tilindhold, metoder, omfang og tidsperspektiv. Et processtøttesekretariatvil kunne vejlede og målrette helhedsplaner, således at det sikres, at derer evidens for, at de indsatser, der sættes i gang, kan håndtere de pro-blemer, som et boligområde har. I den forbindelse kan det være hen-sigtsmæssigt, at et processtøttesekretariat har afgørende indflydelse på,hvordan en bevilling anvendes, og har mulighed for ud fra et fagligtgrundlag at henstille til, at bestemte metoder og bestemte indsatsergennemføres. Det forudsætter, at processtøttesekretariatet har en storviden om, hvad der virker, og hvordan det virker. I den sammenhængforekommer det hensigtsmæssigt, at boligområderne forpligtes til atindlevere statusnotater dels om forløbet med at omsætte helhedspla-nen, dels om hvilke resultater der er opnået på baggrund af indsatserne.Formålet med disse indrapporteringer er både at sikre, at bevillingerneanvendes på det grundlag, de er givet, og at sikre en erfaringsopsamlingaf, hvad der virker og hvordan.Et processtøttesekretariat vil kræve, at der afsættes en vis pro-centdel af den årlige bevillingssum til at yde denne processtøtte. Detforekommer os hensigtsmæssigt, at denne sekretariatsfunktion bliverplaceret i Landsbyggefonden.En omstrukturering af puljestrukturen og indførelsen af en præ-kvalifikation med efterfølgende processtøtte vil endvidere kunne bidragetil, at der sker en mere central styring og opfølgning af, hvordan bevillin-gerne anvendes. Lige nu er der ingen fast praksis for Landsbyggefondensopfølgning af de boligsociale midler ud over de årlige regnskaber. Ved ettættere samarbejde med boligområderne om helhedsplaner og ved, atboligområderne indsender evalueringsnotater om indsatserne, vil detvære muligt for Landsbyggefonden at opnå en større vished for, at deboligsociale midler anvendes efter hensigten.

ANBEFALINGEN

Med udgangspunkt i programevalueringen har vi følgende anbefalingertil de fremtidige uddelinger af boligsociale midler.

ÅRLIGE PULJEUDDELINGER FREM FORENKELTSTÅENDE PULJER

For at skabe større forudsigelighed og bedre mulighed for langsigtetplanlægning af den sociale, økonomiske og fysiske opretning i udsatteboligområder anbefaler vi, at den nuværende puljestruktur ændres tilårlige puljeuddelinger, hvor der er mulighed for at bevilge midler til soci-ale indsatser, huslejestøtte og til renoveringsprojekter. Vi anbefaler end-videre, at boligområderne bliver prækvalificeret på baggrund af en rækkeindikatorer for bl.a. beboersammensætning, huslejeniveau og fysisk standsamt på baggrund af en kortfattet redegørelse for den opretning, bolig-området har brug for.

ETABLERING AF ET PROCESSTØTTESEKRETARIAT

Arbejdet med boligsociale helhedsplaner og mål- og rammestyring errelativt tidskrævende og nyt i mange boligområder. Der er behov for,at boligområderne får vejledning og sparring i udarbejdelse af hel-hedsplaner for at sikre en faglighed, kvalitet og evidens. Vi anbefalerderfor, at der for en vis procentdel af de årlige bevillingssummeretableres et projektstøttesekretariat, der har til formål at støtte bolig-områderne i at udarbejde helhedsplaner, således at der er størst muligevidens bag de projekter, der igangsættes i boligområderne. Det vilvære hensigtsmæssigt at placere et processtøttesekretariat i Landsbyg-gefonden.

UDARBEJDELSE AF SKABELON TIL AT BESKRIVE PROJEKTER

For at skabe bedre mulighed for, at igangsatte projekter kan følges un-dervejs og evalueres, anbefaler vi, at der udarbejdes en skabelon, somsikrer, at der i alle projektansøgninger er taget stilling til: hvori behovet

for en indsats består, hvem målgruppen er, hvilke antagelser der er om,at en indsats kan gøre en forskel, hvilke indikatorer der kan anvendes tilat måle, om indsatsen har gjort en forskel, samt hvilke data der er behovfor for at kunne måle en forskel.

STØRRE PRIORITERING AF DEN KOMMUNALEINDDRAGELSE OG FORANKRING

Der er stort behov for, at kommunerne prioriterer det boligsociale arbej-de og støtter op om den indsats, der foregår i de udsatte boligområder.På en række forhold som fx omdømme, netværk, tryghed og tilknytningtil boligområder kan områdebaserede indsatser løse de problemer, dermåtte være i boligområdet, men på en række andre områder som fx be-skæftigelse, beboersammensætning og udlejningssituation kan den områ-debaserede indsats ikke stå alene. Der er behov for, at den indsats, derforegår i boligområdet, støttes af kommunale tiltag, der rækker ud overboligområdet. Vi anbefaler derfor, at kommunerne involveres så tidligtsom muligt i helhedsplanerne, således at kommunerne er med til at sikreden lokale forankring af de boligsociale tiltag.

KAPITEL 3

ANALYTISK FOKUS

Formålet med dette kapitel er at opstille en forståelsesramme for sam-menhængen mellem problemer i udsatte boligområder, indsatser ogeffekter af indsatserne. For at opstille denne ramme beskriver vi førstde boligpolitiske aftaler, der ligger til grund for 2006-10-puljen og sty-ringsreformen, der forventeligt vil få stor indflydelse på den fremtidigeløsning af boligsociale opgaver mellem boligorganisationer og kommu-ner. Vi foretager ikke en indholds- eller diskursanalyse af hverken bo-ligaftalerne eller styringsreformen, men beskriver dem som en kontekstfor det boligsociale arbejde, der er igangsat med 2006-10-puljen. Der-udover inddrager vi viden fra tidligere evalueringer af boligsociale pul-jer og fra den del af forskningslitteraturen, der dels søger en forståelseaf udsatte boligområder og deres problemfelt, dels omhandler indsat-ser, der har til formål at forbedre forholdene i udsatte boligområder.Den forskningslitteratur, vi inddrager, har til formål overordnet atsandsynliggøre forventninger til effekter af boligsociale indsatser. Derer således en stor del af forskningslitteraturen, der relaterer sig til pro-blemstillinger om fx styring, netværk og implementering, der er rele-vante for at forstå de processer, der foregår i det boligsociale arbejde,men som vi ikke inddrager i denne rapport. Disse problemstillinger vilblive diskuteret i andre rapporter.

BOLIGPOLITISK BAGGRUND FOR 2006-10-PULJEN

I 2004 lancerede Venstre og Det Konservative Folkeparti en strategi modghettoisering (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,2004). Strategien var særligt rettet mod større udsatte boligområder medmassive sociale problemer. Målet med strategien var at skabe bedre inte-gration, stoppe tilgangen af ressourcesvage grupper til ghettoområderne,gøre boligområderne attraktive for nye ressourcestærke grupper og frem-me udbuddet af nye boligmuligheder for etniske minoriteter uden for ghet-toområderne. Midlerne til at nå dette mål er ifølge strategien: ændredeanvisningsregler, en målrettet arbejdsmarkedsindsats, fremme af et socialtmiks i de udsatte boligområder, fremme af fritidslivet i lokalområderne,forebyggelse af kriminalitet samt forøgelse af fællesskabsdannelsen i bolig-områderne. Derudover fremhæves i strategien, at et forpligtende samar-bejde mellem boligorganisationer, kommuner og staten er en central betin-gelse for, at strategien lader sig gennemføre. I det forpligtende samarbejdeer det en ambition, at erhvervslivet skal inviteres med.Det overordnede indhold i strategien mod ghettoisering videre-føres i boligaftalen i 2005, den såkaldte ghettoaftale (Socialministeriet,2005), og i boligaftalen i 2006 (Socialministeriet, 2006), begge indgåetmellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og DetRadikale Venstre. Omdrejningspunktet i boligaftalerne er dels at styrkeden sociale og forebyggende indsats over for udsatte boligområder medhenblik på at forebygge og modvirke tendenser til ghettoisering, dels atøge den almene boligsektors selvfinansiering af nybyggeri og renoveringaf eksisterende boligbyggeri. De ønskede effekter i de to boligaftaler er ilighed med ghettoiseringsstrategien: bedre integration, reducering aftilgangen af ressourcesvage grupper til de udsatte boligområder, forøgel-se af boligområdernes attraktivitet for nye ressourcestærke grupper ogfremme udbuddet af boalternativer til de udsatte boligområder for res-sourcesvage grupper.Der blev afsat i alt 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser og til hus-lejestøtte. Det er netop den forebyggelsespulje, som Landsbyggefondenhar uddelt i perioden 2006-10, og som er genstand for denne evaluering.Både med ghettoiseringsstrategien fra 2004 og de to boligaftaleri 2005 og 2006 er der åbnet op for, at en måde at forebygge og løse deproblemer, som udsatte boligområder står over for, er at påvirke regule-ringen af udlejningen af boliger. Det vil sige, at der er en forventning om,

at problemer i de udsatte boligområder kan løses ved at fremme et soci-alt miks i boligområder. Dette forsøges gjort ved hjælp af forskelligeinstrumenter som fx den kommunale anvisningsret, fleksibel udlejningog kombineret udlejning, der alle har til formål at skabe en mere balance-ret beboersammensætning. Desuden har kommunerne også mulighed forat tilskynde bestemte beboergruppers fraflytning fra de mest udsatteboligområder ved at yde flyttetilskud.I 2009 er der indgået en ny boligaftale mellem Venstre, Det Kon-servative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre (Vel-færdsministeriet, 2009). Boligaftalen omfatter blandt andet en ny styrings-reform, nedsat startleje, nye instrumenter i ghettoindsatsen og en afbu-reaukratisering og forenkling af regelsættet for den almene boligsektor.Særligt er det værd at fremhæve, at de nye instrumenter til at forebygge ogmodvirke ghettoisering består i at ændre udlejningsreglerne, således at derkan udlejes et antal boliger gennem offentlig annoncering og uden omventeliste, at kriterierne for kombineret udlejning lempes, at boliger må ståtomme i op til maks. 6 måneder, hvis der gøres en aktiv indsats for at til-trække nye lejere, samt at grænsen for fleksibel udlejning på 90 pct. afskaf-fes, så kommuner og boligorganisationer frit kan aftale omfanget af fleksi-bel udlejning. Endelig er et instrument, at der kan etableres tagboliger somprivate udlejningsboliger, ejerboliger eller andelsboliger.Disse instrumenter er i lighed med de foregående boligaftaler ogghettoiseringsstrategien i vid udstrækning tænkt som en måde at løseproblemer i udsatte boligområder på ved at skabe et øget socialt miks afbeboere.

STYRINGSREFORMEN3

Et udvalgsarbejde om den almene boligsektors fremtid og styring blevigangsat som resultat af boligaftalen i 2006 indgået mellem Venstre, DetKonservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre(Socialministeriet, 2006). Udgangspunktet for udvalgsarbejdet var, atkommunerne vedbliver at være centrale aktører i det boligsociale arbejde,at sammenhængen mellem finansieringsansvar og beslutningskompeten-ce opretholdes, at almene boligorganisationer og kommuner opnår større

3. Gennemgangen af styringsreformen er baseret på KL og BL, 2009.

ansvar og frihed til at finde lokale løsninger samt en øget decentraliseringog deregulering af den almene boligsektor (Velfærdsministeriet, 2008).Ud over at decentraliseringen skal føre til en afbureaukratisering, er detogså udvalgets forventning, at en decentralisering vil medføre flere ogbedre muligheder for, at lokale løsninger på lokale behov kan opnåsmellem kommuner og boligorganisationer.Omdrejningspunktet i den nye styringsreform, der trådte i kraft1. januar 2010, er, at den almene sektor vedbliver at skulle løse de bolig-sociale opgaver. Heri ligger både at skulle sikre, at der er boliger til desvageste grupper i samfundet, og at modvirke en ghettoisering af udsatteboligområder. Det offentlige, særligt kommunerne, vedbliver at have encentral rolle i forhold til, hvordan den almene boligsektor løser sin opga-ve, og vedbliver at skulle sikre en hensigtsmæssig styring af den almeneboligsektor.Styringsreformen skal bidrage til, at kommuners og boligorgani-sationers fokus flyttes fra kontrol og stram detailstyring af sektoren tilmål- og rammestyring, der sigter mod at finde en løsning på, hvordanboligsociale opgaver håndteres på den bedst mulige måde. Med styrings-reformen følger ikke ekstra midler, og eftersom reformen ikke må resul-tere i ekstra udgifter, er det afgørende, at kommuner og boligorganisa-tioner retter fokus på, hvor der er problemer og særlige behov. Såledeshar kommunerne med den nye styringsreform ikke længere udelukkendetil opgave at fungere som tilsynsmyndighed. De har nu desuden en for-pligtelse til at indgå i en dialog og et samarbejde om de boligsociale op-gaver, som den almene sektor varetager. Kommuner og boligorganisati-oner skal indgå aftaler om, hvordan udviklingen skal være i de enkeltelokale boligområder, så beboernes trivsel sikres bedst muligt.Med styringsreformen bliver der lagt op til, at kommuner og bo-ligorganisationer er ligestillede parter, der sammen finder løsninger påproblemstillinger i boligafdelinger og administrationer, og at der indgåskontrakter mellem kommune og boligorganisation om en målrettet ind-sats over for udsatte boligområder og en langsigtet planlægning for bo-ligområderne i kommunen. For at sikre kontinuitet i indsatsen afholdesregelmæssige dialogmøder, som kommunerne indkalder til, og hvor bo-ligorganisationen står for det indholdsmæssige oplæg. Emnerne for sty-ringsdialogen mellem kommune og boligorganisation er: boligområdetsfysiske rammer, beboersammensætning, herunder udlejning, sociale ind-

satser og sideaktiviteter samt administration af den almene sektor, og omden afspejler forventninger til effektivitet og kvalitet.Med styringsreformen møder både kommune og boligorganisa-tion nye udfordringer. For den almene boligsektor drejer udfordringernesig om, hvorvidt den almene sektors organisering og struktur er hen-sigtsmæssig i forhold til at opnå en styringsmæssig og driftsmæssig effek-tivitet. Udfordringen for kommunerne ligger i, om de kan leve op tilstyringsreformens indhold.I juni 2010 udkommer en pjece om Styringsdialogen udgivet afBL og KL. Pjecen præsenterer nogle konkrete værktøjer til gennemførel-sen af styringsdialogmøderne mellem kommunen og den enkelte bolig-organisation samt til fællesmøderne med kommunen og samtlige bolig-organisationer. Samtidig vil BL og KL tilbyde rådgivning til hhv. boligor-ganisationer og kommuner i, hvordan parterne kan komme i gang medmøderne (BL og KL, 2010).

FOREKOMST AF UDSATTE BOLIGOMRÅDER

For at forstå sammenhængen mellem udsatte boligområders problemer,indsatser og effekter af indsatserne er der behov for at se nærmere påbaggrunden for, at der er udsatte boligområder. Inden for den europæi-ske boligforskning er der et stærkt fokus på, at udsatte by- og boligområ-der kan forstås som en institutionel, historisk tilfældig form, der er etresultat af en række eksklusions- og kontrolmekanismer baseret på socia-le, kulturelle og økonomiske forhold (Bourdieu, 1994, 1999; Parkinson,1998; Musterd & Ostendorf, 1998; Musterd et al., 1999; Wacquant,1997). Samfundets strukturelle forhold tilskrives således en afgørendebetydning for forekomsten og udviklingen af udsatte boligområder. Derer dog variationer i, hvor stor betydning de strukturelle forhold tillæggesi forhold til institutionelle og individuelle forhold.En retning kobler i vid udstrækning boligforskning og fattig-domsforskning sammen og fremhæver samfundets økonomiske forholdsom afgørende for, at der er koncentrationer af borgere med få økono-miske ressourcer i bestemte by- og boligområder. Boligområdet som etfysisk, identificerbart sted tillægges ikke i sig selv nogen særlig betydning.Fokus er på den økonomiske ulighed og på, at der er borgere, der harfærre muligheder for at deltage i samfundets aktiviteter på grund af for få

økonomiske ressourcer (Townsend, 1979). Dette fokus er dog blevetudviklet til også at inddrage den sociale og etniske segregering samt insti-tutionelle forhold i forståelsen af udsatte boligområder. Det er såledesikke kun en borgers økonomiske muligheder, der har indflydelse på,hvorvidt han eller hun kan deltage i samfundets aktiviteter, men ogsåindretningen og organiseringen af samfundsmæssige institutioner somkommunale forvaltninger, daginstitutioner, skole, ældreomsorgen osv. Iden sammenhæng tillægges boligområderne en vis kontekstuel betydning.De boligområder, der har koncentrationer af beboere med relativt færreøkonomiske ressourcer end øvrige borgere, bliver opfattet som ”fattig-domslommer” (på engelsk:pockets of poverty)(Mandanipour et al., 1998).En anden retning inden for boligforskning læner sig op adBourdieus teori om social og rumlig segregation og ser på sammenhæn-gen mellem stratifikationen i det fysiske rum og det sociale rum. Ræson-nementet er, at de forskelle, der er mellem sociale positioner i det socialerum, genfindes og forstærkes som rumlige forskelle. På den måde er detfysiske rum en symbolisering eller en form for naturalisering af det socia-le rum (Bourdieu, 1999: 124). Forekomsten af socialt udsatte bolig- oglokalområder kan ses som udtryk for, at den sociale stratifikation rodfæ-ster sig i stratifikationen i byrummet. Ud over at den sociale opdelingindskriver sig rumligt, indskriver den sig også kognitivt som værdier,kategoriseringer, præferencer og opfattelser (Bourdieu, 1999: 126).Det forhold, at den sociale stratifikation er rumlig og mental, fø-rer en træghed med sig i forhold til at ændre og påvirke den sociale strati-fikation. De sociale forskelsstrukturer kan modificeres ved at flytte socia-le agenter; dvs. at ændre på et boligområdes beboersammensætning,således at agenter med andre sociale positioner og andre kognitive dispo-sitioner flytter til (Bourdieu, 1999: 124). Bourdieus forståelse af udsatteboligområder er blevet videreudviklet af Wacquant, der tillægger bolig-området en materialitet og dermed en betydning i sig selv. Wacquantargumenterer for, at et udsat boligområde skal forstås som en betyd-ningsfuld kontekst med institutionelle rammer, begrænsninger og mulig-heder for beboernes virke. Boligområdet har en anderledes form forsocial organisering, som er et svar på de strukturelle begrænsninger ogbetingelser, der skaber økonomisk og social ulighed, polarisering på bo-ligmarkedet, og der dirigerer udsatte mennesker hen i disse problemram-te områder (Wacquant, 1997: 345-6). Således skal beboernes praksisserikke blot analyseres som afledte praksisser af de eksisterende begræns-

ninger, men som et produkt af deres deltagelse i de eksterne og internesociale kræfter, der former deres verden (Wacquant, 1997: 347). Det ersåledes væsentligt at have en sensitiv optik på, hvilken type af socialitetder udspiller sig i et boligområde, og hvilke konsekvenser det har forbeboerne og gennemslagskraften af boligsociale indsatser.Den danske boligforskning falder i høj grad i forlængelse afBourdieus og Wacquants ræsonnementer, dog med en stærkere betoningaf aktørperspektivet, som ikke er særligt fremhævet i Bourdieus tilgang.Særligt Skifter Andersen har bidraget til den teoretiske udvikling af for-ståelsen af udsatte boligområder (Skifter Andersen, 2002). Han fremhæ-ver, at udsatte boligområder skal forstås som et produkt af både eksterneog interne processer. De eksterne processer er de strukturelle eksklu-sionsforhold, og de interne processer er selvforstærkende forhold somboligområdernes fysiske forfald, udviklingen af normer, der er markantforskellige fra det øvrige samfund samt konflikter og omdømme. Disseinterne processer er med til at fastholde boligområdernes problemer ognegative udvikling (Skifter Andersen, 2002).Det analytiske fokus, som vi i denne undersøgelse har på udsatteboligområder, bygger på, at strukturelle, institutionelle og individuelleforhold skaber og vedligeholder udsatte boligområder. På et struktureltniveau er der både tale om, at der en økonomisk segregering og en socialog etnisk segregering. Den økonomiske segregering giver sig udslag i, atder i de udsatte boligområder er en koncentration af beboere uden til-knytning til arbejdsmarkedet og med få økonomiske ressourcer. De erofte arbejdsløse og modtager kontanthjælp eller førtidspension. Densociale og etniske segregering kommer til udtryk ved en skæv beboer-sammensætning, idet der ofte vil være en koncentration af etniske mino-riteter og socialt svage grupper, der i ringe grad er integreret i boligområ-det (Skifter Andersen, 2005). Endelig har karakteren af boligmarkedetogså betydning for de problemer, som udsatte boligområder har. Denalmene boligsektor skal løfte en velfærdsmæssig opgave ved at rummesocialt udsatte grupper og beboere, der er ekskluderet fra det øvrige bo-ligmarked (Skifter Andersen & Christensen, 2006). Udsatte boligområderkan være præget af fysisk forfald, store renoverings- og forskønnelsesbe-hov, mangel på tidssvarende fælleslokaler og -faciliteter. Ligeledes kander også være problemer i forhold til for høje huslejer, som kan påvirkekonkurrenceevnen, der kan være en utilstrækkelig administration og sty-ring i disse boligområder, og de har ofte dårligt omdømme (Skifter An-

dersen, 1999). Derudover er det et problem, at de udsatte boligområderofte er alene om at optage beboere, der er ekskluderet fra det øvrigeboligmarked, og at der kan være en enten alt for stor eller alt for lilleudskiftning blandt beboerne.Når vi ser på den institutionelle segregering, kommer den ifølgeSkifter Andersen & Christensen (2006) særligt til udtryk på tre måder:−−−Gennem fordeling af velfærdsydelserGennem forekomsten af frivilligt arbejdeGennem koordinering af velfærd, boligsociale indsatser og øvrigeydelser.

Beboere kan opleve barrierer i forhold til at modtage den hjælp og støtte,som de er berettiget til. Det kan fx dreje sig om, at de ikke modtagerboligstøtte, på trods af at de er berettiget til det (Christensen & Nielsen,2008). I forhold til frivilligt arbejde kan det være et problem i de udsatteboligområder, at der er for få frivillige tilbud om aktiviteter, eller at dergenerelt forekommer at være en mangel på koordinering af aktiviteterigangsat af offentlige, private og frivillige aktører (Christensen & Chri-stensen, 2006). Endelig er det et problem i boligområderne, hvis der ermangel på helhedsorienteret og langsigtet planlægning af social, økono-misk og fysisk opretning af boligområdet. Det er en planlægning, sombåde boligorganisation og kommune er forpligtet til at lave.Ved siden af disse processer foregår en række processer på indi-viduelt niveau, der er med til at forstærke og tilvejebringe problemer iudsatte boligområder. Det kan give problemer, hvis der er en koncentra-tion af beboere uden familiemæssige relationer og/eller netværk, idet derer en større tendens til ensomhed, isolation, lav grad af social kapital ogtil udvikling af normer og adfærd, der konflikter med det omgivendesamfund (Ærø & Christensen, 2003). Ligeledes kan et aspekt som for-brug medføre problemer som overforbrug af alkohol og euforiserendestoffer, ludomani og andre former for afhængighed, der sætter restriktio-ner for beboerens hverdag og deltagelse i socialt samvær.Psykosociale forhold og helbred kan også give anledninger tilproblemer, hvis der er en koncentration af beboere med psykisk sygdomi boligområdet. Denne gruppe kan være i risiko for at blive overladt tilsig selv, og samtidig kan der være en risiko for, at denne gruppe har enhverdag og en omgangsform, der kan skabe utryghed blandt de øvrige

beboere. Ligeledes kan der i de udsatte boligområder være en overrepræ-sentation af beboere, der har begået kriminelle handlinger, og det kanføre til utryghed blandt øvrige beboere. Endelig er der en tendens til, atbeboere i udsatte boligområder oftere ikke har nogen uddannelse. Detkan på sigt give problemer i forhold til at være på arbejdsmarkedet.

OMRÅDEBASEREDE INDSATSER OG VIRKNINGER

Fælles for den boligpolitiske dagsorden i Europa har været en anerken-delse af behovet for at gøre en ekstraordinær indsats for at løse de pro-blemer, der relaterer sig til udsatte boligområder. Der er dog en storvariation i omfanget af indsatser og i de politiske vurderinger af behovetfor indsatser. Men et fællestræk for indsatserne er, at de har været målret-tet et boligområde i form af en områdebaseret indsats, der har til formålat forebygge og modvirke udviklingen af udsatte boligområder.I en dansk kontekst har områdebaserede indsatser karakter af atvære helhedsorienterende indsatser. Det vil sige, at der både ydes støtte tilfysiske forbedringer, huslejestøtte og sociale aktiviteter. Siden midten af1990’erne, hvor det første Byudvalg blev nedsat, har der været en traditionfor at lave helhedsorienterede indsatser. Før Byudvalget blev der også givetindsatser til at forbedre forholdene i udsatte boligområder, men indsatser-ne var målrettet forbedringer af fysiske forhold og huslejestøtte.I 1994 med Regeringens Byudvalg blev den første omfattendehelhedsorienterede indsats igangsat i ca. 500 boligafdelinger fordelt overhele landet. Boligafdelingerne, der modtog støtte, var alle inde i en nega-tiv udvikling ofte med både boligsociale og fysiske problemer samt forhøjt huslejeniveau. Byudvalgsindsatsen blev implementeret i løbet af1994 og 1995 og forløb over fire år. Boligområderne havde mulighed forat søge om at få midler til sociale aktiviteter, beboerrådgiver, fysiske for-bedringer og renoveringer samt midler til huslejestøtte. Byudvalget blevgentaget i 1998-2003, dog til færre boligområder. Det kendetegner pul-jerne i 1990’erne, at der er problemer med at tilvejebringe tilstrækkeligeoffentlige ressourcer til at løse de behov, som de udsatte boligområderhar, og foranlediget heraf er fokus på inddragelse af private ressourcer ogaktører og på at opbygge frivillige sociale organisationer til at indgå i denboligsociale opgaveløsning (Skifter Andersen, 1999).

Evalueringen af det første Byudvalg viser, at indsatsen i høj gradvar i stand til at bremse en negativ udvikling, men at problemerne i bo-ligområderne ikke blev løst med indsatsen. Huslejestøtten havde en posi-tiv betydning, da den betød, at færre ressourcestærke beboere flyttede fraområdet. Derudover bidrog huslejestøtten til øget konkurrenceevne iboligområderne i de større byer med det resultat, at flere ressourcestærkeflyttede til disse boligområder.Fysiske indsatser havde en positiv betydning for boligområder-nes attraktivitet og omdømme, men havde ikke nogen betydning for demindre fysiske problemer som fx opgange og indgangspartier, der ellersofte kan ødelægge helhedsindtrykket af boligområdet.De sociale indsatser bidrog til at øge aktivitetsniveauet i bolig-områder og særligt i forhold til gruppen af børn og unge samt beboeremed etnisk minoritetsbaggrund. Derimod var de sociale indsatser ikke istand til at bidrage til en øget inklusion af socialt udsatte grupper.Endelig viser evalueringen, at de største positive ændringer eropnået i de områder, der modtog både støtte til fysiske forbedringer,huslejestøtte og sociale aktiviteter/beboerrådgiverstøtte (Skifter Ander-sen, 1999). De problemer, som ikke blev løst med Byudvalget, drejer sigom forholdene for de særligt udsatte beboergrupper, der ikke blev for-bedret, og om, at en stadig mere skæv beboersammensætning og for-slumning i de udsatte boligområder ikke blev bremset eller ændret.Tankegangen med områdebaseret indsats fortsatte med kvarter-løftene i 1996, hvor der blev udvalgt syv kvarterløft. Omdrejningspunk-tet for kvarterløft er hele by- eller boligområdet, hvor de forskelligekommunale forvaltninger inddrages i indsatsen, og hvor de konkreteindsatser tilsammen udgør en helhed og supplerer hinanden. Borgerind-dragelse er ligeledes et omdrejningspunkt i indsatsen, idet borgerne ikvarterløftet inviteres til at deltage i udarbejdelse af kvarterplaner, fxsociale aktiviteter, grønne områder og forskønnelse af området.Særligt med kvarterplanerne blev der i det boligsociale arbejdeintroduceret ideen om at klargøre, hvilke mål, succeskriterier og visionerder var for kvarterløftene. Ligeledes skulle problemer og behov i kvarte-rerne beskrives, og de forventede igangsatte aktiviteter beskrives ind-holdsmæssigt med henblik på at klargøre, hvordan aktiviteterne kunnehåndtere de eksisterende problemer og behov, og hvordan aktiviteternekunne bidrage til at skabe en positiv udvikling.

De ønskede effekter af kvarterløftsindsatsen var bedre image,større konkurrencedygtighed og mere balanceret beboersammensæt-ning. Evalueringen af de første syv kvarterløft viser, at den helhedsori-enterende indsats har bidraget til et øget forenings- og klubliv i bolig-områderne og til flere uformelle netværk. Desuden har kvarterløftsind-satsen bidraget til at skabe et ifølge beboerne bedre image, færre bebo-ere, der ønsker at fraflytte deres boligområde, stor tilfredshed medfysiske forbedringer, og endelig er der generelt sket en indkomstfrem-gang. I forhold til at nå målsætningen om en mere balanceret beboer-sammensætning er der store variationer mellem boligområderne (Skif-ter Andersen et al., 2005).Erfaringer i kvarterløftene med den kommunale organiseringog forankring af indsatsen er, at der eksisterer en række barrierer foret forpligtende samarbejde, og at forvaltningerne har en tendens til ihøjere grad at indgå i samarbejde ud fra en egennytteværdi end ud frakvarterets gavn af tværsektorielt samarbejde. I forhold til borgerind-dragelse er der opnået positive erfaringer. Kvarterets borgere haroftest vist stor interesse for både planlægningsfase og for implemen-teringsfasen. En væsentlig betingelse herfor er, at kvarterløftet harværet lokalt forankret og organisatorisk til stede og synligt i kvarteret(Engberg et al., 2000).I 2000 fulgte omprioriteringsloven, der var målrettet almene bo-ligområder med væsentlige økonomiske og sociale problemer. Med lovenblev det muligt for boligområder at få omlagt deres lån, så der blev skabtøkonomisk råderum for at foretage forbedringer. Formålet med omprio-riteringsloven var at skabe en mere balanceret beboersammensætningved bl.a. at øge almene boligområders konkurrenceevne i forhold tilresten af boligmarkedet. Den primære indsats med omprioriteringslovenvar midler til fysisk renovering og til huslejestøtte. Derudover gav om-prioriteringsloven mulighed for at iværksætte sociale aktiviteter og forsøgmed udlejningsregler og anvisningsmodeller.Overordnet er konklusionen på evalueringen af ompriorite-ringsloven, at fysiske forbedringer og huslejestøtte ændrer på boligom-rådernes attraktivitet, således at de bliver mere attraktive at bo i, ogbeboernes integration øges. Generelt bidrager disse to indsatser også tilen øget tilfredshed med boligområdets fysiske stand og huslejeniveau.Derudover kan fysiske forbedringer bidrage til at give et imageløft ogøge beboernes generelle tilfredshed med boligområdet. Huslejestøtte

giver beboerne lyst til at blive boende og øger samtidig deres lyst til atdeltage i sociale aktiviteter. Derimod bidrager renoveringsstøtte oghuslejestøtte ikke til en øget tryghed eller til, at beboerne får flere ven-ner i bebyggelsen (Jæger, 2008).Endelig blev programmet ”Byer for alle” igangsat i 2002, og detvar målrettet almene boligområder. Programmet havde særligt fokus påat fremme integrationen i by- og boligområder med høje andele af etni-ske minoriteter og at øge beskæftigelsen. Programmet har været organi-seret som en helhedsorienteret indsats med særligt fokus på etablering aflokale partnerskaber og tværsektorielt samarbejde som værktøjer i im-plementering af indsatsen. Evalueringen af programmet viser, at det erlykkedes at få flere etniske minoriteter i arbejde, og at der generelt er sketen stigning i beskæftigelsesgraden i de støttede byområder. Ligeledes erindkomstniveauet også steget i byområderne. I forhold til at ændre på til-og fraflytninger i de fem byområder har den helhedsorienterede indsatsikke haft nogen særlig betydning, ligesom der heller ikke er blevet skabten mere balanceret beboersammensætning (Cowi, 2007).

UNDERSØGELSENS OPTIK PÅ PROBLEMER,INDSATSER OG EFFEKTER

Forekomsten af udsatte boligområder er et resultat af både strukturelle,institutionelle og individuelle forhold. Det betyder, at de problemstillin-ger, der gør sig gældende i udsatte boligområder, har en kompleks karak-ter som følge af, at de er forårsaget af samspillet mellem strukturelle,institutionelle og individuelle forhold.I tabel 3.1 giver vi en oversigt over sammenhænge mellem se-gregering på samfundets forskellige niveauer, problemer i udsatte bolig-områder, indikatorer på problemer og forventede effekter på baggrund afområdebaserede indsatser.

STRUKTURELT NIVEAU

Den økonomiske segregering, som medfører problemer i de udsatteboligområder i form af koncentration af økonomisk ressourcesvagegrupper, der står uden for arbejdsmarkedet, forsøges håndteret med

områdebaserede indsatser, der skal fremme beskæftigelsen blandt beboe-re. Derudover foregår der forsøg med udlejningsregler og anvisningsmo-deller, der har til formål at modvirke koncentrationen af disse grupper tilbestemte boligområder. Indikatorer til at måle omfanget af problemetmed koncentration af økonomisk svage grupper er: arbejdsledighedsgrad,indkomst og rådighedsbeløb. De ønskede effekter er flere i arbejde, høje-re indkomst blandt beboerne og deraf større rådighedsbeløb.Ensidig beboersammensætning med koncentration af etniskeminoriteter og socialt svage grupper er et problem afledt af en social ogetnisk segregering. Til at måle dette problem kan følgende indikatoreranvendes: andel af etniske minoriteter, andel af socialt svage grupper,manglende anerkendelse af bestemte grupper, diskrimination af bestemtegrupper og endelig konflikter mellem beboergrupper. Særligt to indsatserer målrettet denne type af problemer. Det drejer sig om indsatser medfokus på at øge integrationen for etniske minoriteter og socialt svagegrupper samt forsøg med udlejningsregler og anvisningsmodeller. Deønskede effekter er en mere balanceret beboersammensætning, flereressourcestærke beboere, flere etniske minoriteter og socialt udsattegrupper, der deltager i boligområdets aktiviteter.Der er problemer knyttet til boligmarkedet, som særligt rammerde udsatte boligområder. Det kan dreje sig om manglede konkurrenceev-ne, mangelfuld administration og styring, dårligt omdømme og en fastlåstsituation med at optage ekskluderede beboere fra andre dele af boligmar-kedet. Omfanget af disse problemer kan måles på følgende indikatorer:ledige boliger i udsatte boligområder, lille eller ingen venteliste, mangel påboliger i velfungerende boligområder, høj boligudgift og høj andel, derønsker at fraflytte. Indsatser til at modvirke disse problemer er: forsøg medudlejningsregler og anvisningsmodeller, huslejestøtte, områdebaseret ind-sats med fokus på imageløft og styringsreformen. Ønskede effekter er:venteliste på boliger i udsatte boligområder, tiltrækning af ressourcestærkegrupper og færre udlejningsvanskeligheder, lavere boligudgift, færre, derønsker at fraflytte, og et mere positivt omdømme.

INSTITUTIONELT NIVEAU

På det institutionelle niveau kan der i de udsatte boligområder være etproblem med, at beboere ikke modtager den hjælp og støtte, som de er

berettiget til. Omfanget af det problem kan måles ved at opgøre antalletaf berettigede modtagere af boligstøtte, forekomsten af mangelfuldeog/eller utilstrækkelige ydelser samt mangel på forebyggende og opsø-gende arbejde. Særligt områdebaseret indsats med fokus på socialt udsat-te grupper og flyttetilskud er midler til at gøre noget ved disse problemer.De ønskede effekter er: flere socialt udsatte grupper, der deltager i bolig-områdets aktiviteter, højere andel af beboere, der modtager boligstøtte,samt flere beboere, der modtager forebyggende foranstaltninger.Udsatte boligområder kan have problemer i forhold til at have forfå frivillige tilbud om aktiviteter i boligområdet. Det kan måles ved at op-gøre efterspørgslen på aktiviteter, andel af børn og unge, der ikke deltager isociale aktiviteter, og andelen af isolerede voksne. Særligt områdebaseredeindsatser med fokus på børn og unge og isolerede voksne samt forsøg medat inddrage frivillige foreninger i det boligsociale arbejde skal håndteredette problem. De ønskede effekter er, at færre børn og unge er udenfritidsaktiviteter, mindre forekomst af uro og støjende adfærd blandt børnog unge, samt at flere isolerede voksne deltager i aktiviteter.Et problem i udsatte boligområder kan endvidere være mangelpå helhedsorienteret og langsigtet planlægning af social, økonomisk ogfysisk opretning. Det kan ses ved en stor forekomst af isolerede projek-ter, uhensigtsmæssigt overlap mellem offentlige, private og frivillige akti-viteter og ved, at centrale aktører ikke samarbejder eller kender til hinan-den. Indsatsen i forhold til dette problem er særligt indgåelse af samar-bejdsaftaler og styringsreformen. De ønskede effekter er: ingen mangelpå aktiviteter, brobygningsaktiviteter, kommunalbestyrelsesbeslutningerom langsigtede helhedsplaner samt forankring af kommunal medfinan-siering og kommunal prioritering af det boligsociale arbejde.

INDIVIDUELLE FORHOLD

Ensomhed og isolation er et problem for mange beboere i udsatte bolig-områder. En indikator for det er andelen af enlige og andelen af enligeog familier på overførelsesindkomst. Særligt områdebaseret indsats medfokus på ældre, socialt udsatte grupper og etniske minoriteter er målrettetdette problem. De ønskede effekter er, at der vil være færre husstandemed enlige, og at flere isolerede voksne deltager i aktiviteter.

Lav grad af social kapital og udvikling af normer og adfærd, derer i konflikt med det omgivende samfund, udgør problemer for beboere.Det kan måles ud fra forekomsten af fravær af nære relationer, tilknyt-ning til uhensigtsmæssige miljøer, konflikter mellem beboergrupper ogforekomst af hærværk. Områdebaseret indsatser med fokus på børn ogunge, på ældre og på opbygning af social kapital kan medvirke til atmindske disse problemer. Ønskede effekter er, at flere beboere får flerenære relationer, større deltagelse i aktiviteter, færre konflikter, mindrehærværk og graffiti.Stort forbrug af fx penge, alkohol eller euforiserende stoffer kanmedvirke til problemer, og det kan særligt måles i forhold til andele afbeboere med stor gæld og andele af beboere med misbrugsproblemer.Særligt områdebaseret indsats med fokus på at fremme beskæftigelseblandt beboere og forbedre helbred skal modvirke disse problemer. Deforventede effekter er færre beboere med gæld og færre beboere medafhængighedsproblemer.I udsatte boligområder kan der være en koncentration af beboe-re med psykisk sygdom, og det kan måles ved at opgøre andelen af be-boere med psykosociale diagnoser og med sygdomsdiagnoser. Område-baseret indsats med fokus på sundhed og på socialt udsatte grupper skalforbedre disse forhold, og de ønskede effekter er, at der vil være færrebeboere med psykosociale diagnoser og med sygdomsdiagnoser.Koncentration af beboere, der har begået kriminelle handlinger,præger en række udsatte boligområder. Omfanget af dette problem kanmåles ved andelen af beboere, der er dømt for kriminalitet. SSP-samarbejde og områdebaseret indsats med fokus på børn og unge ogudsatte voksne skal forsøge at rette op på dette problem, og den ønskedeeffekt er, at færre beboere begår kriminalitet.Endelig forekommer der i mange udsatte boligområder at væreen koncentration af beboere uden uddannelse, hvilket kan opgøres vedandelen af beboere uden kompetencegivende uddannelse. Områdebase-ret indsats over for børn og unge og udsatte voksne har til formål athåndtere dette problem, og den ønskede effekt er, at flere kommer i gangmed en uddannelse.

56IndikatorIndsatsForventet effektStor arbejdsløshedLav/usikker indkomstLavt rådighedsbeløbFlere i arbejdeHøjere indkomstStørre rådighedsbeløbOmrådebaseret indsats med fokuspå at fremme beskæftigelse blandtbeboere og øge erhvervsfunktioner iboligområdetForsøg med udlejningsregler oganvisningsmodellerOmrådebaseret indsats med fokuspå at fremme integration af etniskeminoriteter og socialt udsattegrupper.Forsøg med udlejningsregler oganvisningsmodellerForsøg med udlejningsregler oganvisningsmodellerHuslejestøtteStyringsreformenOmrådebaseret indsats med fokus påimageløftHøj andel af etniske minoriteterHøj andel af socialt svage grupperManglende anerkendelseDiskriminationKonflikter mellem beboergrupperrelateret til etnicitet og socialbaggrundLedige boliger i udsatte boligom-råderLille eller ingen ventelisteMangel på boliger i velfungeren-de boligområderHøj boligudgiftHøj andel, der ønsker at fraflytte

TABEL 3.1

Oversigt over sammenhænge mellem problemer, indikatorer og forventede effekter.

Aspekt

Problem

Strukturelt niveauØkonomiskKoncentration af økonomisksegregeringressourcesvage grupper, der ermarginaliseret fra arbejdsmar-kedet

Social og etnisksegregering

Ensidig beboersammensætningmed overrepræsentation afetniske minoriteter og ressour-cesvage grupper

Boligmarkedet

Ikke konkurrencedygtigt bolig-områdeMangelfuld administration ogstyringEksklusion fra boligmarkedetDårligt omdømme/image

Balanceret beboersammensætningFlere ressourcestærke beboereFlere etniske minoriteter deltager iboligområdets aktiviteterFlere socialt udsatte grupperdeltager i boligområdets aktivite-terVenteliste på boliger i udsatte boligom-råderFysiske forbedringerTiltrækning af ressourcestærke grupperFærre udlejningsvanskelighederLavere boligudgiftFærre ønsker at fraflyttePositivt omdømme

TABEL 3.1 (FORTSAT)IndikatorIndsatsForventet effekt

Aspekt

Problem

Institutionelt niveauVelfærdsydelserBarriere i forhold til at modta-ge den hjælp og støtte, sombeboere er berettiget tilFærre end berettiget modtagerboligstøtteMangelfulde og/eller utilstræk-kelige ydelserMangel på forebyggende ogopsøgende arbejdeEfterspørgsel på aktiviteterStore andele af børn og unge,der ikke deltager i socialeaktiviteterIsolerede voksneIsolerede projekterOverlap af offentlige, private ogfrivillige aktiviteterCentrale aktører kender ik-ke/samarbejder ikke medhinandenOmrådebaseret indsats med fokuspå børn og unge, isolerede voksneØge inddragelse af frivillige forenin-ger i det boligsociale arbejdeOmrådebaseret indsats med fokuspå socialt udsatte gruppers flytte-tilskud

Frivilligt arbejde

Få frivillige tilbud om aktivite-ter i boligområdet

Koordinering afvelfærd, bolig-sociale indsat-ser og øvrigeydelser

Mangel på helhedsorienteretog langsigtet planlægning forsocial, økonomisk og fysiskopretning af boligområdet

Indgåelse af samarbejdsaftalerStyringsreformen

Flere socialt udsatte grupperdeltager i boligområdets aktivite-terHøjere andel af beboere, dermodtager boligstøtteFlere beboere modtager forebyg-gende foranstaltningerFærre børn og unge uden fritidsak-tiviteterMindre forekomst af uro og støjen-de adfærd blandt børn og ugeFlere isolerede voksne deltager iaktiviteterIngen efterlysning af centraleaktiviteterBrobygningsaktiviteterKommunalbestyrelsesbeslutningerom langsigtede helhedsplanerForankring af kommunal medfinan-siering

58IndikatorIndsatsForventet effektMange enlige og familier påoverførselsindkomstOmrådebaseret indsats med fokuspå ældre, socialt udsatte grupper,etniske minoriteterOmrådebaseret indsats med fokuspå børn og unge, ældre, opbygningaf social kapitalFravær af nære relationerTilknytning til uhensigtsmæssigemiljøerKonflikter mellem beboergrupperForekomst af hærværkStor andel af beboere, der erforgældedeOmrådebaseret indsats med fokuspå at fremme beskæftigelse blandtbeboereOmrådebaseret indsats med fokuspå sundhed og på socialt udsattegrupperStor andel af beboere medpsykosociale diagnoserStor andel af beboere medsygdomsdiagnoserStor andel af beboere, der erdømt for kriminalitetAndel af beboere uden kompe-tencegivende uddannelseSSP-samarbejdeOmrådebaseret indsats med fokuspå børn og unge og udsatte voksneOmrådebaseret indsats over for børnog unge, udsatte voksne

TABEL 3.1 (FORTSAT)

Aspekt

Problem

Individuelt niveauFamilieforholdEnsomhed og isolation

Netværk

Lav grad af social kapitalUdvikling af normer og adfærd,der konflikter med det omgi-vende samfund

Forbrug

Beboere med stor gæld

Færre husstande med enligeFlere isolerede voksne deltager iaktiviteterFlere nære relationerDeltagelse i aktiviteterFlere frivillige og brugereFærre konflikterMindre hærværk og graffitiFærre beboere med gæld

Psykosocialeforhold oghelbred

Koncentration af beboere medpsykisk sygdom

Kriminalitet

Færre beboere på psykosocialediagnoserFærre beboere med sygdoms-diagnoserFærre beboere, der er dømt forkriminalitetFlere i gang med uddannelse

Uddannelse

Koncentration af beboere, derhar begået kriminelle handlin-gerKoncentration af beboere udenuddannelse

KAPITEL 4

KARAKTERISTIK AF DESTØTTEDE BOLIGOMRÅDERI dette kapitel beskriver vi, hvordan beboersammensætningen har udvikletsig i perioden 1994-2007 i de boligområder, der har modtaget støtte fra2006-10-puljen. Beboersammensætningen i de støttede områder sammen-ligner vi efterfølgende dels med beboersammensætningen i den almeneboligsektor (inklusive de støttede boligområder), dels med befolknings-sammensætningen i hele landet i form af en 10-procents-stikprøve. Formå-let er at undersøge, hvordan beboerne i de støttede boligområder adskillersig fra beboerne i den almene boligsektor generelt og fra den danske be-folkning som helhed med hensyn til socioøkonomiske forhold. Undersø-gelsen kan give os et billede af, hvilke problemstillinger og behov der gørsig gældende i de boligområder, der har modtaget støtte.Derudover undersøger vi, hvordan de støttede boligområdersindsatsområder hænger sammen med beboersammensætning. Har ek-sempelvis de boligområder, hvor man har valgt at målrette indsatser tilbørn og unge, en større andel børn og unge blandt beboerne end deboligområder, hvor denne type indsats ikke er iværksat?Endelig beskriver vi fordelingen af boligsociale indsatser og hus-lejestøtte i boligområderne. Her ser vi på, hvor mange penge der er for-delt, og hvordan de er fordelt mellem boligområderne.I beskrivelsen af socioøkonomisk status, indkomst, uddannelseog familiestatus er analyserne baseret på voksne individer (mindst 18 årgamle), mens de øvrige analyser (fx alder og etnicitet) er baseret på hele

populationen (dvs. både børn og voksne). Analyserne af kriminalitet erbaseret på personer, der er ældre end den kriminelle lavalder på 15 år.

HOVEDRESULTATER

Hovedresultaterne i kapitlet er:–Beboersammensætningen i de støttede områder skiller sig markantud fra befolkningen som helhed, men også fra den øvrige almenesektor i forhold til stort set alle demografiske og socioøkonomiskeforhold, vi har undersøgt.Beboerne i de støttede områder er i gennemsnit yngre, har lavereuddannelsesniveau, har en højere sandsynlighed for at være arbejds-løse eller for at modtage kontanthjælp og har i gennemsnit lavereindkomster.Personer fra tredjeverdenslande og enlige med børn er overrepræ-senteret i de støttede områder.Kriminaliteten er højere og helbredet lavere i de støttede områder.Situationen i de støttede områder er ikke blevet bedre over tid. For-skellene mellem de støttede områder og befolkningen som helhed erenten konstante eller er vokset over tid.Den regionale analyse viser, at personer fra tredjeverdenslande ogkontanthjælpsmodtagere i høj grad er koncentreret i de seks størstekommuner: København, Frederiksberg, Århus, Odense, Aalborg ogEsbjerg.Der er en sammenhæng mellem, hvilke typer af indsatser der er igang-sat og beboersammensætning, når det gælder indsatser rettet mod be-skæftigelse, børn og unge, integration, image og socialt udsatte. Forindsatserne målrettet sundhed, det sociale liv og beboerdemokrati kanvi ikke finde nogen klar sammenhæng mellem beboersammensætningog indsatstype. Det kan dog skyldes, at de data, vi har for beboerne,ikke er relevante indikatorer i forhold til indsatserne.Den største del af Landsbyggefondens 2006-10-pulje er anvendt tilboligsociale indsatser. Størstedelen af midlerne er blevet delt ud i denførste runde, og ca. halvdelen af de boligområder, der har fået støtte,har fået støtte i mere end én runde.Udbetalingen af de boligsociale midler topper i 2009-12.

–

–––

–

Børn, unge og familie er det indsatsområde, der har modtaget flestboligsociale midler.

ALDER, ETNICITET OG FAMILIEFORHOLD

I dette afsnit belyser vi, hvordan beboersammensætningen har udviklet sigdemografisk fra 1994-2007 i forhold til alder, etnicitet og familiestatus.I figur 4.1 viser vi andelen af børn og unge mellem 0-17 år ihhv. de støttede boligområder, den almene boligsektor og befolkningen.

FIGUR 4.1Andel personer mellem 0-17 år i de tre beboergrupper. Procent.504540Procent353025201510501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsregister (BEF).

Af figuren fremgår det, at børn og unge i de støttede boligområder udgørca. 30 pct., mens børn og unge udgør ca. 20 pct. i den samlede almeneboligsektor og i befolkningen generelt. Derudover fremgår det af figuren,at andelen af børn og unge er relativt konstant i perioden 1994-2007, bådei de støttede boligområder, i den almene sektor og i befolkningen generelt.Figur 4.2 viser gennemsnitsalderen i de tre beboergrupper. Somdet kunne forventes, er personerne i de støttede områder yngre end be-boerne i hele den almene sektor og i befolkningen som helhed. I de støt-tede boligområder er gennemsnitsalderen omkring 33 år, mens gennem-snitsalderen i den almene sektor er ca. 38 år. Det fremgår endvidere, at

gennemsnitsalderen i befolkningen som helhed er stigende, mens gen-nemsnitsalderen har været relativt konstant blandt beboerne i de støttedeboligområder og i den almene boligsektor.

FIGUR 4.2Gennemsnitsalder i de tre beboergrupper. 1994-2007. Alder.4540Gennemsnitsalder353025201510501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsregister (BEF).

I figur 4.3 og 4.4 fremgår hhv. andelen af danskere og andelen af perso-ner fra tredjeverdenslande.4Det ses af figur 4.3, at andelen af danskere erblevet mindre fra 1994 og til 2007 både i de støttede boligområder, i denalmene sektor og befolkningen som helhed. I 1994 var andelen af dan-skere i de støttede boligområder ca. 75 pct., og i 2007 var andelen ca. 55pct. I den almene sektor var andelen af danskere i 1994 ca. 85 pct., og i2007 var den 82 pct. I befolkningen som helhed er andelen af danskeregået fra 95 pct. til 93 pct. Det største fald i andelen af danskere er såledessket i de støttede områder.

4. Landekategorierne er defineret som følger: Mere udviklede lande: Norden, EU, Europa i øvrigt(undtaget Tyrkiet, Cypern, Aserbajdsjan, Usbekistan, Kasakhstan, Turkmenistan, Kirgisistan,Georgien, Tadsjikistan, Armenien), Nordamerika, Japan, New Zealand og Australien. Tredjever-denslande: Alle øvrige lande.

FIGUR 4.3Andel danskere i de tre beboergrupper. 1994-2007. Procent.100959085807570656055501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Anm.: Vi har informationer om ejerforhold for en større andel af den almene sektor i 2007 end ide øvrige år. Derfor er der et brud i serien for den almene sektor fra 2006 til 2007.Kilde: Danmarks Statistiks register Indvandrere og efterkommere (IEPE).

FIGUR 4.4Andel indvandrere fra tredjeverdenslande. 1994-2007. Procent.403530Procent25201510501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Procent

Til gengæld er andelen af personer fra tredjeverdenslande steget i perio-den 1994-2007. Denne stigning er størst i de støttede områder. I 2007var ca. 30 pct. af personerne i de støttede områder fra tredjeverdenslan-de, mens andelen i 1994 udgjorde ca. 20 pct. I den almene boligsektorsom helhed var andelen i 1994 ca. 11 pct., og i 2007 var den ca. 16 pct.På landsplan er andelen steget fra ca. 3 pct. til 6 pct.Figur 4.3 og 4.4 peger samlet på, at den etniske segregering påboligmarkedet er blevet tydeligere i perioden 1994-2007. Danskereflytter ud af de støttede boligområder, og beboere fra tredjeverdenslan-de flytter ind.I tabel 4.1 viser vi andelen af beboere fra tredjeverdenslande op-gjort regionalt i 2007 for de støttede boligområder, den almene boligsek-tor og befolkningen som helhed. Tabellen viser, at der er store regionaleforskelle. Andelen fra tredjeverdenslande er meget større i Københavnog på Frederiksberg samt i Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg end iresten af hovedstadsområdet og resten af landet.

TABEL 4.1Andel personer fra mindre udviklede lande i de tre beboergrupper. 2007. Procent.Københavnog Frede-riksbergStøttede områderKonfidensinterval. (+/-)Den almene sektorBefolkningen440,33111Resten afhovedstads-området330,3189Århus, Oden-se, Aalborgog Esbjerg470,3227Resten aflandet290,3133

Anm.: Konfidensintervallet viser de tal, som vi med 95 procents sandsynlighed kan sige, atgennemsnittet ligger inden for.Kilde: Danmarks Statistiks register Indvandrere og efterkommere (IEPE).

For at undersøge familiesituationen undersøger vi andelene af enlige medog uden børn. Udviklingen i andelen af enlige med børn fremgår af figur4.5, hvor denne andel er gengivet for de støttede boligområder, den al-mene sektor og befolkningen som helhed.Det fremgår af figuren, at andelen af enlige med børn er højest ide støttede områder, hvor den er på omkring 10-12 pct. i perioden 1994-2007. Den tilsvarende andel er i den almene sektor ca. 9 pct., mens den ibefolkningen som helhed er 4-5 pct. Andelen af enlige med børn harværet relativt konstant i perioden 1994-2007.

FIGUR 4.5Andel enlige med børn i de tre beboergrupper. 1994-2007. Procent.12108Procent64201994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Kilde: Danmarks Statistiks register Husstande og familier (FAIN).

FIGUR 4.6Andel enlige uden børn i de tre beboergrupper. 1994-2007. Procent.45403530Procent25201510501994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

I figur 4.6 er andelen af enlige uden børn gengivet for de tre stikprøver.Det fremgår af figuren, at andelen af enlige uden børn er højest i denalmene sektor, fulgt af de støttede områder. Cirka 30 pct. er enlige udenbørn i de støttede områder. Andelen af enlige uden børn vokser doghurtigere i befolkningen end i hhv. den almene sektor og de støttedeområder.

UDDANNELSE, ARBEJDSMARKEDS-TILKNYTNING OG INDKOMST

Vi beskriver beboernes socioøkonomiske situation ved at se på beboer-nes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet og deres ind-komstforhold.Vi beskriver beboergruppernes uddannelsesmæssige niveau veddels at undersøge, hvor stor en andel af beboergruppen, der har folke-skolens afgangseksamen som højeste uddannelse, dels ved at undersøge,hvor stor en andel af beboergruppen der har en lang videregående ud-dannelse. Derudover ser vi isoleret på uddannelsesniveauet for unge ialderen 25-34 år.I figur 4.7 fremgår udviklingen i andelen af beboere, hvis højesteuddannelsesniveau er folkeskolens afgangseksamen.I 1994 udgjorde andelen af beboere uden kompetencegivendeuddannelse ca. 55 pct. i de støttede boligområder, 50 pct. i den almenesektor og næsten 40 pct. på landsplan. Den andel er blevet lidt mindrefrem til 2007. Det peger på, at der er et stort uddannelsesmæssigt efter-slæb i den almene sektor og særligt i de støttede boligområder. Det un-derstreges af figur 4.8, der viser udviklingen i andelen af beboere medlang videregående uddannelse.Andelen af beboere med en lang videregående uddannelse har ihele perioden fra 1994-2007 ligget konstant på ca. 2 pct. af beboerne isåvel de støttede boligområder som i den almene boligsektor. Samtidig erandelen på landsplan steget fra ca. 4 pct. til 6 pct.Samlet giver figur 4.7 og 4.8 et billede af, at forskellen i uddan-nelsesniveau mellem de støttede områder og befolkningen er vokset fra1994 og 2007.

FIGUR 4.7Andel personer, hvis højeste uddannelsesniveau er folkeskolens afgangseksamen,i de tre beboergrupper. 1994-2007. Procent.605040Procent30201001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

FIGUR 4.8Andel personer med lang videregående uddannelse i de tre beboergrupper.1994-2007. Procent.7654Procent32101994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Vi ved fra forrige afsnit, at aldersprofilen blandt beboere i de støttedeboligområder og den almene sektor er forskellig fra aldersprofilen i be-folkningen. Derfor har vi i figur 4.9 vist, hvordan uddannelsesniveauet erblandt unge mennesker i alderen 25-34 år i 2007.Figuren viser, at der også blandt de unge er markante forskelle iuddannelsesniveau i de tre undersøgte grupper. Andelen af unge medfolkeskole som højeste uddannelsesniveau er dobbelt så stor i de støttedeområder som i befolkningen som helhed. Tilsvarende er andelen af ungemed lang videregående uddannelse væsentligt lavere i de støttede bolig-områder end i befolkningen som helhed.

FIGUR 4.9Uddannelsesniveauet hos de 25-34-årige i de tre beboergrupper, 2007. Procent.50454035Procent302520151050Støttede områderFolkeskoleMellemlang videregåendeDen almene sektorGymnasiumLang videregåendeBefolkningenKort videregående

Kilde: Danmarks Statistiks Uddannelsesstatistikregister (UDDA).

I figur 4.10 er andelen af arbejdsløse beboere vist i perioden 2002-07.Det ses af figuren, at andelen af arbejdsløse er større i de støttede bolig-områder end i den almene boligsektor og i befolkningen generelt. I 2002var andelen af ledige i de støttede boligområder ca. 5 pct., og det var denogså i 2007, efter den i 2004 toppede med ca. 7 pct. Arbejdsløsheden ervæsentligt lavere i befolkningen som helhed end i de to lejesektorer, idetden i 2002 var ca. 3 pct. og i 2007 ca. 2 pct. Der er ingen større forskellei variationer over tid mellem de tre beboergrupper. Når arbejdsløshedenfalder i befolkningen, falder den også i de støttede boligområder og i denalmene sektor generelt og omvendt.

FIGUR 4.10Andel arbejdsløse i de tre beboergrupper. 2002-2007. Procent.765Procent4321020022003Støttede områder2004ÅrDen almene sektorBefolkningen200520062007

Anm.: Andelen af arbejdsløse kommer fra Danmarks Statistiks variabel SOCIO02, som kun erdefineret fra 2002, og derfor starter serien i dette år. Variablen måler hovedbeskæftigelse i året.Kilde: Danmarks Statistiks Indkomstregister (INDK).

FIGUR 4.11Andel førtidspensionister i de tre beboergrupper. 2002-2007. Procent.141210Procent8642020022003Støttede områder2004ÅrDen almene sektorBefolkningen200520062007

Anm.: Andelen af førtidspensionister kommer fra Danmarks Statistiks variabel SOCIO02, somkun er defineret fra 2002, og derfor starter serien i dette år. Variablen måler hovedbeskæftigelsei året. Vi har informationer om ejerforhold for en større andel af den almene sektor i 2007 end ide øvrige år. Derfor er der et brud i serien for den almene sektor fra 2006 til 2007.Kilde: Danmarks Statistiks Indkomstregister (INDK).

I figur 4.11 viser vi udviklingen i andelen af førtidspensionister i de trebeboergrupper. Det fremgår af figuren, at andelen af førtidspensionister erstørst i de støttede områder, fulgt af den almene sektor og befolkningensom helhed. I 2007 var der ca. 13 pct. førtidspensionister i de støttedeboligområder, mens den andel udgjorde ca. 6 pct. i befolkningen. Andele-ne af førtidspensionister er relativt konstante i perioden 2002-2007.I tabel 4.2 fremgår andelen af førtidspensionister fordelt på regi-onale grupperinger og de tre beboergrupper. Andelen er størst i resten aflandet, fulgt af Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg, Køben-havn/Frederiksberg og den øvrige hovedstad. De regionale forskelle erstørre i de støttede områder og den almene sektor generelt end i befolk-ningen som helhed.

TABEL 4.2Andel førtidspensionister i de tre beboergrupper. 2007. Procent.Københavnog Frede-riksbergStøttede områderKonfidensinterval (+/-)Den almene sektorBefolkningen110,3105Resten afhovedstads-området100,395Århus, Oden-se, Aalborgog Esbjerg140,4136Resten aflandet150,3146

Anm.: Konfidensintervallet viser de tal, som vi med 95 procents sandsynlighed kan sige, atgennemsnittet ligger inden for.Kilde: Danmarks Statistiks Indkomstregister (INDK).

I figur 4.12 er andelen af kontanthjælpsmodtagere i de tre beboergruppervist. Det ses af figuren, at andelen er væsentligt højere i de støttede områ-der end i den almene sektor generelt og i befolkningen som helhed. I 2002var andelen af kontanthjælpsmodtagere 14 pct., og i 2007 var den ca. 11pct. I den almene sektor generelt var andelen i 2002 ca. 8 pct., og i 2007var den ca. 6 pct., mens andelen på landsplan var ca. 3 pct. i hele perioden.Tabel 4.3 viser andelen af kontanthjælpsmodtagere på regionaltniveau. Der er den samme tendens for beboere i de støttede boligområ-der, den almene boligsektor og befolkningen som helhed. Største andelaf kontanthjælpsmodtagere findes i København/Frederiksberg samt iÅrhus, Odense, Aalborg og Esbjerg, hvor andelene er hhv. 11 og 12 pct.for beboere i de støttede boligområder, mens andelen i resten af hoved-stadsområdet og i resten af landet er 5-8 pct.

FIGUR 4.12Andel kontanthjælpsmodtagere i de tre beboergrupper. 2002-2007. Procent.161412Procent1086420200220032004ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen200520062007

Anm.: Andelen af kontanthjælpsmodtagere kommer fra Danmarks Statistiks variabel SOCIO02,som kun er defineret fra 2002, og derfor starter serien i dette år. Variablen måler hovedbeskæf-tigelse i året.Kilde: Danmarks Statistiks Indkomstregister (INDK).

TABEL 4.3Andel kontanthjælpsmodtagere i de tre beboergrupper. 2007. Procent.Københavnog Frede-riksbergStøttede områderKonfidensinterval (+/-)Den almene sektorBefolkningen110,293Resten afhovedstads-området50,232Århus, Oden-se, Aalborgog Esbjerg120,273Resten aflandet80,152

Anm.: Konfidensintervallet viser de tal, som vi med 95 procents sandsynlighed kan sige, atgennemsnittet ligger inden for.Kilde: Danmarks Statistiks Indkomstregister (INDK).

I figur 4.13 undersøger vi den disponible indkomst i de tre beboergrup-per. Figuren viser, at personerne i de støttede områder har de lavesteindkomster, fulgt af personer i den almene sektor. Siden 2002 er stignin-gen i disponibel indkomst meget større i befolkningen som helhed end ide støttede boligområder og den almene boligsektor. Indkomstgabetmellem befolkningen og lejere i den almene sektor er dermed vokset fra

1994-2007. I 1994 var den gennemsnitlige disponible indkomst for be-boere i de støttede boligområder og den almene sektor ca. 130.000 kr.,mens den i befolkningen som helhed var ca. 140.000 kr. I 2007 var dengennemsnitlige disponible indkomst for lejerne ca. 135.000 kr., mens deni befolkningen som helhed var ca. 183.000 kr.

FIGUR4.13Gennemsnitlig disponibel indkomst. Kroner, 2007.220.000200.000180.000Kroner (2007)160.000140.000120.000100.0001994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Anm.: Indkomsten er beregnet i 2007-pris-niveau. Disponibel indkomst defineres som indkomstefter skat og renter, hvilket er lig med samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat mv.Kilde: Danmarks Statistiks Indkomstregister (INDK).

TABEL 4.4Disponibel indkomst i 2007-kroner. Kroner.Københavnog Frede-riksbergStøttede områderKonfidensinterval (+/-)Den almene sektorBefolkningen146.000800150.000186.000Resten afhovedstads-området155.000670159.000224.000Århus, Oden-se, Aalborgog Esbjerg138.000620142.000188.000Resten aflandet145.000490147.000196.000

Anm.: Konfidensintervallet viser de tal, som vi med 95 procents sandsynlighed kan sige, atgennemsnittet ligger inden for. Disponibel indkomst defineres som indkomst efter skat og renter,lig med samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat mv.Kilde: Danmarks Statistiks Indkomstregister (INDK).

Tabel 4.4 viser den disponible indkomst opgjort regionalt for beboerne ide støttede boligområder, den almene sektor generelt og befolkningensom helhed. Det er stort set den samme regionale tendens, der gør siggældende, med undtagelse af variationen på landsplan. Den gennemsnit-lige disponible indkomst er højest i hovedstadsregionen og lavest i År-hus, Odense, Aalborg og Esbjerg, mens indkomsterne er lavest i Køben-havn/Frederiksberg for befolkningsstikprøven.

FOREKOMSTEN AF PERSONER, DER ER BLEVET DØMTFOR KRIMINALITET

I dette afsnit undersøger vi forskellige mål for kriminalitet i de tre bebo-ergrupper. Vi undersøger først, hvor stor en andel af beboerne, der harbegået kriminalitet. Det vil sige andelen af beboere, der har begået enforbrydelse, der har ført til enten en betinget eller en ubetinget friheds-straf. Dernæst undersøger vi antal dages ubetinget frihedsstraf, som per-sonerne i gennemsnit er blevet idømt. Vi fordeler antallet af idømte dagepå alle personer i hver beboergruppe. Formålet med dette mål er at vise,hvor alvorlige de begåede forbrydelser er. Til sidst viser vi aldersprofilenpå de dømte på afgørelsestidspunktet.Figur 4.14 viser andelen af beboere, der er blevet idømt ubetin-get eller betinget frihedsstraf.Det fremgår af figuren, at andelen af beboere, der er idømt enbetinget eller ubetinget frihedsstraf, er højere i de støttede boligområ-der end i den almene sektor generelt og befolkningen som helhed. 6pct. af beboerne i de støttede boligområder er blevet idømt en betingeteller ubetinget straf, mens denne andel er ca. 3 pct. i hele befolkningen.Andelen af straffede personer har ligget nogenlunde konstant i perio-den 1994-2007.Figur 4.15 viser det gennemsnitlige antal dage, som de dømtepersoner i hver beboergruppe er idømt. Fra 1994-2007 er der ikke sketde store ændringer. Idømte personer i de støttede boligområder er idømtlængere straf i fængsel end idømte personer i befolkningen. I gennemsnitidømmes en person fra de støttede boligområder 1 dags ubetinget straf,mens varigheden på landsplan er ½ dag.

FIGUR 4.14Andel personer, der har begået kriminalitet i de tre beboergrupper. Procent.765Procent432101994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Kilde: Danmarks Statistiks register Kriminalstatistik - afgørelser (KRAF).

FIGUR 4.15Idømte dages ubetinget fængsel i gennemsnit per person i de tre beboergrupper.1,5Idømte dage ubetinget fængsel

0,5

01994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006Støttede områderÅrDen almene sektorBefolkningen

Kilde: Danmarks Statistiks register Kriminalstatistik - afgørelser (KRAF).

Afslutningsvis viser figur 4.16 alderen på afgørelsestidspunktet for depersoner, der har begået kriminalitet i de tre beboergrupper. Både betin-get og ubetinget frihedsstraf indgår i figuren.

FIGUR 4.16Alder ved afgørelsestidspunktet i de tre beboergrupper. År.40

35Alder30251994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningenKilde: Danmarks Statistiks registre Kriminalstatistik - afgørelser (KRAF) og Personer i befolknin-gen (BEF).

Figuren viser, at de personer, der har begået kriminalitet i de støttedeområder, i gennemsnit er yngre end i de øvrige to beboergrupper. Detkan indikere, at de personer, der har begået kriminalitet i de støttedeområder, påbegynder deres kriminelle løbebane tidligere end personer ide øvrige to populationer.

HELBREDSFORHOLD

I dette afsnit ser vi på forskelle i helbred blandt beboerne i de støttedeboligområder, den almene sektor generelt og befolkningen som helhed.Vi bruger to indikatorer til at belyse helbredssituationen. De to indikato-rer er: antal sengedage på hospital i forbindelse med sygdom og antalsygesikringsydelser. Antal sengedage er defineret som summen af dage,som en person har været indlagt på hospital, med undtagelse af indlæg-gelse i forbindelse med fødsel. Antal sygesikringsydelser er defineret somsummen af kontakter til læge (både besøg og telefonkonsultationer) ogøvrige ydelser som fx laboratorieundersøgelser per person per år.Da helbredet typisk bliver dårligere med alderen, og da alders-sammensætningen i de fire populationer er forskellig, har vi valgt kun atvise helbredsmålene for personer mellem 18 og 64 år. Det skal dog be-

mærkes, at personerne i de støttede områder stadigvæk i gennemsnit eryngre end personerne i befolkningen. For begge mål viser vi gennemsnit-tet i populationerne.Figur 4.17 viser udviklingen i antal sygesikringsydelser for 18-64-årige fra 1994 til 2005.

FIGUR 4.17Antal sygesikringsydelser for 18-64-årige i de tre beboergrupper. Antal.25

20Antal15101994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningenAnm.: Vi har kun informationer om sygesikringsydelser til og med 2005.Kilde: Danmarks Statistiks Sygesikringsregister (SYST).

Det gennemsnitlige antal sygesikringsydelser er højest i de støttede om-råder og i den almene sektor generelt. At antallet af ydelser er højere idisse populationer, tyder på, at helbredet kan være dårligere, især fordipersonerne i disse områder i gennemsnit er yngre end i befolkningensom helhed. I perioden fra 1994-2005 har antallet af sygesikringsydelserligget mellem 20 og 23 per person per år, når vi kigger på de støttedeboligområder og den almene sektor generelt, mens antallet af ydelser ibefolkningen i samme perioden har været mellem 14 og 17.Figur 4.18 viser antal sengedage på hospital for 18-64-årige i detre beboergrupper. Som for antal ydelser er der ingen større forskellemellem den almene sektor generelt og de støttede områder. Det laderogså til, at forskellene mellem de støttede områder og befolkningen somhelhed er blevet mindre over tid. Helbredet målt som antal hospitalsdage

per år er dog stadigvæk væsentligt dårligere i de støttede områder end ibefolkningen som helhed.

FIGUR4.18Antal sengedage på hospital for 18-64-årige i de tre beboergrupper. Dage.1

Antal dage

0,5

01994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007ÅrStøttede områderDen almene sektorBefolkningen

Kilde: Danmarks Statistiks Sygehusindlæggelsers register (SYIN),

BEBOERSAMMENSÆTNING OG TYPE AF INDSATS

I dette afsnit undersøger vi sammenhængen mellem type af boligsocialindsats og beboersammensætning. Vi undersøger følgende indsatser:−−−−−−−−Uddannelse og beskæftigelseBørn og ungeSundhedDet sociale liv i boligområdetEtniske minoriteterImageBeboerdemokratiSocialt udsatte beboere.

Formålet med analysen er at undersøge, om et boligområde, som fx harprioriteret en indsats rettet mod børn, unge og familie, har en større

andel børn og unge blandt beboerne, end områder, som ikke har priori-teret en sådan indsats. Vi har forsøgt at vælge beboerkarakteristika, sommatcher indsatserne. I en del tilfælde har dette dog ikke været muligt. Foreksempel har vi ikke adgang til variabler, som kan belyse beboernes so-ciale liv eller områdets image.For at undersøge, hvilken type af indsatser et boligområde hareller forventer at igangsætte, har vi anvendt besvarelserne fra vores sur-veys med centrale aktører. Tabellerne er konstrueret på baggrund af be-svarelser fra projektledere. Såfremt der ikke har foreligget en besvarelsefra projektlederen, har vi suppleret med oplysninger fra kommunen,forretningsfører og afdelingsbestyrelse i denne prioriterede rækkefølge.Vi inkluderer kun gennemsnit, der er signifikant forskellige frahinanden med mindst 90 procents sandsynlighed.

TABEL 4.5Sammenhæng mellem aktivitet rettet mod beskæftigelse og uddannelse ogbeboersammensætning. Procent.Områder uden aktivitetenAndel under 18 årAndel fra mindre udviklingslandeAndel arbejdsløseAndel kontanthjælpsmodtagereAntal områder28293.16,851Områder med aktiviteten33383,38,673

Anm.: Forskellene mellem gennemsnitten er statistisk signifikante på et 10-procents-niveau.Kilde: Aktørsurvey og Danmarks Statistiks registre Personer i befolkningen (BEF), Indvandrereog efterkommere (IEPE) og Indkomstregistret (INDK).

Tabel 4.5 viser gennemsnitsværdier for alder, etnicitet og socioøkono-misk status for beboere i områder, hvor en boligsocial indsats med fokuspå beskæftigelse og uddannelse er blevet igangsat, sammenholdt medboligområder uden en sådan indsats. Som forventet er arbejdsløshedenlidt højere i områder, hvor en beskæftigelsesindsats er blevet sat i gang,end i de øvrige områder (forskellen er dog kun statistisk signifikant på et10-procents-niveau). Derudover er antallet af kontanthjælpsmodtagerevæsentligt højere i områder med indsatsen. Vi har også undersøgt ande-len af personer med folkeskole som højeste uddannelsesniveau i områderhhv. med og uden indsatser rettet mod uddannelse og beskæftigelse. Derer dog ingen signifikante forskelle.

I tabel 4.6 viser vi, hvad der kendetegner boligområder, hvorindsatser rettet mod børn og unge er igangsat. Tabellen viser, at andelenaf beboere under 18 år er væsentligt højere i områder, hvor man har valgtat fokusere på børn og unge. Andelen fra tredjeverdenslande er ogsåmeget højere i disse områder, formodentlig fordi der er en korrelationmellem antal børn og etnicitet (familier, hvor forældrene er født i tredje-verdenslande, har i gennemsnit flere børn end familier, hvor forældreneer født i Danmark). Derudover er der flere enlige med børn i områdermed indsatser rettet mod børn og unge. Resultaterne viser, at man i højgrad fokuserer på indsatser mod børn og unge i områder, hvor der kanforventes at være et stort behov for denne type af indsatser.

TABEL 4.6Sammenhæng mellem aktivitet rettet mod børn og unge og beboersammen-sætning. Procent.Områder uden aktivitetenAndel under 18 årAndel fra mindre udviklingslandeAndel enlige med børnAntal områder212413,59Områder med aktiviteten323618,3118

Kilde: Aktørsurvey og Danmarks Statistiks registre Personer i befolkningen (BEF), Indvandrereog efterkommere (IEPE) og Husstande og familier (FAIN).

I tabel 4.7 viser vi, hvilke sammenhænge der er mellem beboersammen-sætning og boligsociale aktiviteter rettet mod etniske minoriteter. Somman kunne forvente, er andelen af personer fra tredjeverdenslande væ-sentligt højere i områder med aktiviteter målrettet etniske minoriteterend i områder uden denne type af aktiviteter. Også andelen af kontant-hjælpsmodtagere er højere i denne type af områder. Det er derfor muligt,at aktiviteter rettet mod etniske minoriteter også har som mål at få bebo-erne integreret på arbejdsmarkedet.I tabel 4.8 viser vi, hvordan beboersammensætningen ser ud iområder, der har hhv. ikke har iværksat en indsats rettet mod at forbedreboligområdets image. Andelen af beboere fra tredjeverdenslande, ande-len af kontanthjælpsmodtagere og andelen af kriminelle er højere i områ-der med aktiviteter rettet mod image.

TABEL 4.7Sammenhæng mellem aktivitet rettet mod etniske minoriteter og beboer-sammensætning. Procent.Områder uden aktivitetenAndel fra mindre udviklingslandeAndel kontanthjælpsmodtagereAntal områder286,040Områder med aktiviteten388,887

Kilde: Aktørsurvey og Danmarks Statistiks registre Indvandrere og efterkommere (IEPE) ogIndkomstregistret (INDK).

TABEL 4.8Sammenhæng mellem aktivitet rettet mod image og beboersammensætning.Procent.Områder uden aktivitetenAndel fra mindre udviklingslandeAndel kontanthjælpsmodtagereAndel kriminelleAntal områder337,30,335Områder med aktiviteten368,20,491

Kilde: Aktørsurvey og Danmarks Statistiks registre Personer i befolkningen (BEF), Indvandrereog efterkommere (IEPE) og Indkomstregistret (INDK).

TABEL4.9Sammenhæng mellem aktivitet rettet mod socialt udsatte og beboersammen-sætning. Procent.Områder uden aktivitetenAndel fra mindre udviklingslandeAndel kontanthjælpsmodtagereAntal områder337,549Områder med aktiviteten368,277

Kilde: Aktørsurvey og Danmarks Statistiks registre Personer i befolkningen (BEF), Indvandrereog efterkommere (IEPE) og Indkomstregistret (INDK).

Til sidst undersøger vi i tabel 4.9, om områder med en indsats rettet modsocialt udsatte beboere har en anderledes beboersammensætning endområder uden denne type af indsatser. Som det kunne forventes, er an-delen af kontanthjælpsmodtagere højere i områder med indsatser rettetmod socialt udsatte end i områder uden denne type af indsatser. Det skal

dog betones, at andelen af kontanthjælpsmodtagere ikke er et ideelt målpå andelen socialt udsatte, da selvsagt ikke alle kontanthjælpsmodtagereer socialt udsatte. Målet er dog stadigvæk relevant, da socialt udsattesandsynligvis er overrepræsenterede blandt kontanthjælpsmodtagere.Samlet set har analysen vist, at der er en sammenhæng mellembeboersammensætning og indsatstyperne: børn og unge, etniske minori-teter, image og socialt udsatte. For de øvrige typer af indsatser (sundhed,det sociale liv og beboerdemokrati) kan vi ikke finde nogen signifikantsammenhæng mellem beboersammensætning og type af indsats. Dettekan dog skyldes, at de variabler, vi har adgang til, ikke er relevante i for-hold til at måle fx graden af beboerdemokrati.

FORDELING AF MIDLER

Vi går nu videre til at analysere, hvordan midlerne i Landsbyggefondenspulje er blevet fordelt. Vi beskriver også fordelingen af midler i forholdtil bevillingsrunde.Der er givet midler til boligsociale indsatser og huslejestøtte for ialt 2,2 mia. kr., og der er blevet uddelt i alt 216 bevillinger. Bevillingerneer fordelt på 162 helhedsplaner og omfatter i alt 545 boligafdelinger.5128boligafdelinger har modtaget huslejestøtte. 1,2 mia. kr. er anvendt tilboligsociale indsatser, mens 1 mia. kr. er anvendt til huslejestøtte.I tabel 4.10 fremgår fordelingen af boligsociale midler på de trerunder. Det fremgår af tabellen, at langt de fleste midler til boligsocialeindsatser blev uddelt i 1. runde, hvor der blev uddelt ca. 580 mio. kr.,mens der i 2. runde blev uddelt ca. 370 mio. kr. og i sidste runde ca. 163mio. kr. Det svarer til i alt ca. 1,1 mia. kr. De resterende midler op til 1,2mia. kr., der er den økonomiske ramme for de boligsociale midler, eranvendt til ERFA-arbejde i Boligsocialt Net, bidrag til Center for Bolig-social Udvikling og til den landsdækkende evaluering, som SFI og Ram-bøll Management Consulting udfører.Fordelingen af de boligsociale midler på indsatsområder fremgåraf tabel 4.11. Det fremgår af tabellen, at 35 pct. af de samlede boligsocia-le midler er anvendt til indsatser med fokus på børn, unge og familie.Derefter er 24 pct. af midlerne gået til aktiviteter rettet mod at øge bebo-5. I de 162 helhedsplaner er medregnet helhedsplaner fra sidste uddelingsrunde, men helhedsplanernefra sidste runde er foreløbige, og derfor kan det samlede antal helhedsplaner stadig ændre sig.

ernetværk og generelle sociale aktiviteter. 15 pct. af midlerne er gået tilindsatser rettet mod beskæftigelse og uddannelse, og næsten en tiendedeler gået til forsøg med nye udlejningsregler, anvisningsmodeller og nyesamarbejdsformer. Indsatser i forhold til sundhed, image og kommunika-tion samt udsatte grupper dækker tilsammen de resterende 16 pct. afmidlerne.

TABEL4.10Fordeling af boligsociale indsatser i hver bevillingsrunde. Kroner og antal.Bevillingssumi 1. rundeMio. kroner i altAntal boligerKroner/ bolig58078.0307.429Bevillingssumi 2. runde37088.0914.197Bevillingssumi 3. runde16354.7142.981Bevillingssumi alt1.113127.4658.729

Kilde: Landsbyggefondens opgørelser over midler.

TABEL 4.11De boligsociale bevillinger fordelt på indsatsområde. Mio. kroner og procent.Boligsocialemidler i mio. kr.56524538684108150721.610

IndsatsområdeBørn, unge og familieBeskæftigelse, uddannelseBeboernetværk, generelle beboeraktiviteterSundhedImage og kommunikationNye samarbejdsformer og forsøgUdsatte grupperI alt

Procent3515245794100

Anm.: Opgørelser af boligsociale midler er inklusive en lokal medfinansiering. Kategoriseringener foretaget af Landsbyggefonden.Kilde: Landsbyggefondens opgørelser over midler.

I figur 4.19 har vi afbildet, hvordan udbetalingerne af de boligsocialemidler foregår. De udbetales kvartalsvis bagud. Det fremgår af figuren, ataktivitetsniveauet topper i perioden 2009-12. Det hænger dels sammenmed udrulningen af indsatserne, dels sammen med at der er helhedspla-ner, som har haft en lang opstartsfase og er kommet i gang væsentligt

senere end forventet. Helhedsplaner, der er igangsat for midler fra denførste runde, forventes afsluttet i løbet af 2012.

FIGUR 4.19Udbetaling af boligsociale midler per år. 2007-2015. Millioner kroner.300Uddeling i mio. kr.25020015010050020072008200920102011ÅrKilde: Landsbyggefondens opgørelser over midler.2012201320142015

Den regionale fordeling af helhedsplaner fremgår af tabel 4.12. Detfremgår af tabellen, at 23 pct. af helhedsplanerne foregår i Københavnog Frederiksberg, mens 15 pct. af helhedsplanerne foregår i Århus,Odense, Aalborg og Esbjerg. Ligeledes foregår 15 pct. i det øvrige ho-vedstadsområde, mens de resterende 47 pct. foregår i resten af landet.

TABEL 4.12Bevillingerne fordelt efter regionale grupperinger. Procent.RegionKøbenhavn og FrederiksbergResten af hovedstadsområdetÅrhus, Odense, Aalborg og EsbjergResten af landetI altProcent23151547100

Anm.: Fordelingen er baseret på 147 helhedsplaner, dvs. helhedsplanerne fra 1. og 2. runde og fåfra 3. runde.Kilde: Center for Boligsocial Udvikling.

Der er afsat 1 mia. kr. til huslejestøtte, hvor der er uddelt 400 mio. kr. ibåde 1. og 2. runde, mens der i 3. runde er uddelt 200 mio. kr. I samletstøtte per år svarer det til ca. 250 mio. kr. inklusive 25 pct. medfinansie-ring fra boligorganisationen. Huslejestøtte bevilges således, at boligafde-lingen modtager fuld støtte de første 4 år. Derefter nedtrappes støttenmed 9 kr. per m2per år og bortfalder senest efter 13 år.

TILSKUD TIL OMRÅDESEKRETARIATER

Der er i alt bevilget 112.905.742 kr. til områdesekretariater og projektse-kretariater. Der er udpeget 11 områdesekretariater og seks projektsekre-tariater. Det fremgår af tabel 4.13, hvordan fordelinger af midler til om-rådesekretariater og projektsekretariater er.

TABEL 4.13Bevillingerne fordelt på områdesekretariater og projektsekretariater. Kronerog antal.BevillingOmrådesekretariaterOmrådesekretariat HelsingørOmrådesekretariat Høje-TaastrupOmrådesekretariat KoldingBoLivVejleSundhed og Trivsel for 5 BoligafdelingerDet Boligsociale FællessekretariatOmrådesekretariat SlagelseAlbertslunds Boligsociale CenterBoligsocial Indsats i HorsensBydelsprojekt 3 i 1 (Esbjerg)Randers NordbyProjektsekretariaterAalborg ØstUrbanplanenGreve NordBrøndby StrandTingbjerg – UtterslevhuseSundholmsvejkvarteretAntal boligerStøtteper bolig1.2701.7262.3533.9236.0536.7087.15112.63612.72314.10917.1506.2406.3068.9469.69713.31716.870

4.005.0005.398.9754.983.0008.085.0008.692.50031.500.0003.303.75018.119.89115.000.00035.526.73622.930.00016.356.00015.417.27210.091.00017.687.00032.654.47020.700.000

3.1543.1282.1182.0611.4364.6964621.4341.1792.5181.3372.6212.4451.1281.8242.4521.227

Kilde: Landsbyggefondens opgørelser over midler.

Den største bevilling per bolig til områdesekretariat er givet til RandersNordby, der har modtaget 17.150 kr. per bolig, mens områdesekretariateti Helsingør har modtaget færrest midler: 1.270 kr. per bolig. Område-sekretariaterne i Albertslund, Horsens og Esbjerg ligger også i den ende,hvor der er bevilget flest midler per bolig, hhv. 12.636 kr., 12.723 og14.109 kr. per bolig.Blandt de seks boligområder, der er defineret som projektsekre-tariater, er der stor spredning på bevillingerne opgjort per bolig. Såledesligger Sundholmsvejkvarteret og Tingbjerg/Utterslevhuse i toppen medflest midler, idet de har modtaget hhv. 16.870 kr. og 13.317 kr. per bolig,mens Aalborg Øst og Urbanplanen har modtaget færrest midler per bo-lig, hhv. 6.240 kr. og 6.306 kr. per bolig.

KAPITEL 5

ANSØGNINGSPROCESSEN

Dette kapitel handler om, hvordan ansøgningsprocessen er forløbet.Særligt beskriver vi, hvilke aktører der har taget initiativ til og har haftindflydelse på ansøgningen, herunder helhedsplanen. Vi beskriver også,hvordan kravene til ansøgningen er blevet modtaget af de boligsocialeaktører, og hvordan de har oplevet sagsbehandlingstider og tidsfristersamt kriterier for tildeling af støtte. Til at beskrive ansøgningsforløbetinddrager vi vurderinger fra hhv. forretningsførere, kommunale medar-bejdere, projektledere og afdelingsbestyrelser, der er opnået i de elektro-niske surveys med de pågældende aktører. Derudover inddrager vi videnfra kvalitative interview med nøglepersoner og oplysninger fra boligom-rådernes helhedsplaner.

HOVEDRESULTATER

Hovedresultaterne i dette kapitel er:−I 80-93 pct. af boligområderne vurderer de kommunale medarbejde-re og forretningsførere, at boligorganisationen har taget initiativet tilat søge om midler fra 2006-10-puljen.

−

−−−

−

I to ud af tre ansøgninger om boligsociale midler har der minimumværet tre aktører involveret, som alle har haft nogen eller stor indfly-delse på ansøgningen.I de fleste boligområder vurderer både forretningsførere, projekt-ledere, kommunale medarbejdere og afdelingsbestyrelser, at forret-ningsførere og projektledere i høj grad har haft indflydelse på ansøg-ningen om midler.Projektledere, forretningsførere, kommunale medarbejdere og afde-lingsbestyrelser i 26-45 pct. af boligområderne vurderer, at eksternekonsulenter i høj grad har haft indflydelse på ansøgningen.Projektledere, forretningsførere, kommunale medarbejdere og afde-lingsbestyrelser i 35-54 pct. af boligområderne vurderer, at afde-lingsbestyrelser i høj grad har haft indflydelse på ansøgningen.I ca. hvert andet boligområde har kommunen ifølge den kommunalemedarbejder været involveret i udarbejdelse af helhedsplanen fra be-gyndelsen. I 32 pct. af boligområderne er kommunen blevet involve-ret, efter boligorganisationen har udarbejdet et udkast.43 pct. af helhedsplanerne indeholder både en udførlig beskrivelse afindsatserne og af køreplanen for projektet.16 pct. af helhedsplanerne indeholder hverken en udførlig beskrivel-se af indsatserne eller af køreplanen for projektet.I ca. hvert fjerde boligområde er vurderingen fra de fire aktører, attidsfristerne for hovedansøgning og helhedsplanen var for korte.Samtidig vurderer nøglepersonerne, at sagsbehandlingstiden af ho-vedansøgningen og helhedsplanen har været for lang, hvilket harvanskeliggjort forankringen af helhedsplanerne.Blandt nøglepersoner er vurderingen, at det er en gevinst for detboligsociale arbejde, at der er kommet stort fokus på resultatstyringog -måling, men at det dog medfører en risiko for at afkoble det fri-villige beboerengagement.Nøglepersoner foreslår, at puljestrukturen overgår til at blive årlige,løbende puljer, der kan søges, og at der indføres en prækvalifika-tionsrunde for ansøgningerne.

BAGGRUND

Når Landsbyggefonden bevilger støtte til et boligområde, er opgaveforde-lingen mellem boligorganisation og kommune den, at boligorganisationenhar det økonomiske ansvar for bevillingen, og kommunen fungerer somtilsynsmyndighed. Derudover lægger styringsreformen op til, at kommunerog boligorganisationer indgår kontrakt om en målrettet indsats og en lang-sigtet planlægning af boligområdets sociale og fysiske opretning.Ansøgningen om støtte fra 2006-10-puljen har bestået af en så-kaldt hovedansøgning og en helhedsplan. Hovedansøgningen skulle, sombeskrevet i kapitel 2, indeholde en række oplysninger om boligområdetsåsom beliggenhed og statistiske nøgletal (KÅS-tal), mens kravene tilhelhedsplanen har været, at den skulle indeholde en problembeskrivelseog analyse af boligområdets/boligafdelingens situation af, hvilke indsat-ser der var behov for, og hvordan de indsatser forventes at kunne bidra-ge til at håndtere de identificerede behov. I forlængelse heraf skulle dervære en beskrivelse af påtænkte virkemidler og arbejdsmetoder i detboligsociale arbejde. Endelig skulle der være en beskrivelse af en plan forsocial, fysisk og økonomisk opretning af boligområdet/boligafdelingen.

INITIATIVTAGNING OG INVOLVERING AF AKTØRER

I langt de fleste tilfælde er det boligorganisationen, der har taget initiati-vet til at søge om støtte fra 2006-10-puljen. Det fremgår af tabel 5.1, derviser en opgørelse over forretningsføreres og kommunale medarbejderesvurdering af, hvem der har taget initiativ til at søge støtte.Af tabellen fremgår det, at forretningsførere og kommunalemedarbejdere ikke ser helt ens på, hvem der har taget initiativ til ansøg-ningen. En del af denne forskel kan dog skyldes, at besvarelserne fra dekommunale medarbejdere og forretningsførerne gælder forskellige bolig-områder. Dermed er der ikke sammenfald mellem de boligområder, somforretningsførerne og de kommunale medarbejdere svarer på baggrundaf. Vi har derfor valgt at se nærmere på de boligområder, hvor der ersammenfald, for at vurdere, hvor enige de to aktører generelt er.I tabel 5.2 fremgår besvarelserne fra 39 boligområder, hvor derer besvarelse fra både forretningsfører og den kommunale medarbejder.

TABEL 5.1De støttede boligområders ansøgninger fordelt efter initiativtageren til ansøg-ningen. Procent.Initiativ til ansøgningenBoligorganisationAfdelingsbestyrelsenKommunenBoligområder i altVurderet afforretningsførere9361100 (85)Vurderet af kommunalemedarbejdere80912100 (78)

Anm.: Tabellen er alene baseret på besvarelser fra forretningsførere og kommunale medarbej-dere, som har været involveret i ansøgningsprocessen og dermed har kendskab til ansøgnings-forløbet.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere og kommunale medarbejdere.

TABEL 5.2Forretningsføreres og kommunale medarbejderes vurdering af, hvem der hartaget initiativ til ansøgningen i deres boligområde. Antal.Initiativ til ansøgningen ifølge kommunale medarbejdereInitiativ til ansøgningenifølge forretnings-førerneBoligorganisationAfdelingsbestyrelsenKommunenAnden aktør/ved ikkeBoligområder i altBoligorga-nisation2500530Afdelings-bestyrelsen02002KommunenAnden aktør/ved ikke21003Boligom-råder i alt2840739

11024

Der er overvejende enighed mellem de to aktører. Det fremgår af tabel-len, at der i 27 ud af de i alt 39 boligområder er enighed mellem forret-ningsføreren og den kommunale medarbejder om, hvem der har tagetinitiativ. I de øvrige 12 boligområder er der forskellige vurderinger af,hvem der har taget initiativ. Der er dog ingen systematik, og derfor er detikke muligt at udlede noget om baggrunden for forskelligheden.

INDFLYDELSE PÅ ANSØGNINGSPROCESSEN

Går vi videre til at se på, hvor mange aktører der har været involveret iansøgningsprocessen, vurderer både forretningsførere, projektledere,afdelingsbestyrelser og kommunale medarbejdere generelt, at der harværet flere forskellige aktører involveret. I næsten to ud af tre ansøgnin-ger har der som minimum været tre aktører involveret, som alle har haftnogen eller stor indflydelse. Det tyder på, at det langt hen ad vejen erlykkedes for boligorganisationerne at igangsætte en proces, hvor flere afboligområdets aktører er blevet involveret og dermed har haft indflydelsepå at anskueliggøre behovet for en boligsocial indsats og på rammernefor det boligsociale arbejde.I tabel 5.3 fremgår omfanget af forskellige aktørers indflydelsepå boligområdets ansøgning. Tabellen er baseret på de aktører, der i højgrad har haft indflydelse på ansøgningen ifølge forretningsførerne, afde-lingsbestyrelserne, kommunerne og projektlederne.

TABEL 5.3De boligsociale aktørers indflydelse på udarbejdelsen af ansøgningen vurderetaf afdelingsbestyrelser, forretningsførere, kommunale medarbejdere og projekt-ledere. Procent.Procentandel, som i højgrad har haft indflydelsepå ansøgningenBeboerneAfdelingsbestyrelsenForretningsførerenProjektlederenKommunenEksterne konsulenterVurderet afafdelings-bestyrelser7 (6)45 (37)52 (41)55 (41)38 (28)26 (17)Vurderet afforretnings-førere8 (7)35 (29)60 (51)43 (36)36 (30)26 (22)Vurderet afkommunalemedarbejdere9 (6)46 (32)64 (44)63 (36)47 (34)45 (20)Vurderet afprojektledere6 (3)54 (26)60 (28)56 (27)46 (22)36 (16)

Anm.: Tabellen er alene baseret på besvarelser fra forretningsførere, kommunale medarbejdere,projektledere og afdelingsbestyrelser, som har været involveret i ansøgningsprocessen ogdermed har kendskab til ansøgningsforløbet. Tallene i parentes angiver antallet af boligområder.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, kommunale medarbejdere, projektledere ogafdelingsbestyrelser.

Forretningsførere og projektledere har i de fleste boligområder haft storindflydelse på ansøgningen. Den vurdering har både afdelingsbestyrel-serne, de kommunale medarbejdere og projektlederne. I ca. seks ud af 10

boligområder vurderer både de kommunale medarbejdere og projektle-derne, at forretningsføreren og projektlederen har haft stor indflydelse påansøgningen. Afdelingsbestyrelserne vurderer, at forretningsføreren ogprojektlederen i fem ud af 10 boligområder har haft stor indflydelse påansøgningen.Med forretningsførerne forholder det sig lidt anderledes, idet devurderer, at de har haft stor indflydelse i 60 pct. af boligområderne, mensprojektlederen har haft stor indflydelse i 43 pct. af boligområderne.Det er værd at bemærke, at projektlederen har haft stor indflydelsepå så mange af ansøgningerne til 2006-10-puljen, da projektlederen princi-pielt ansættes på den konkrete helhedsplan, når der er bevilget midler. Dettyder på, at det boligsociale arbejde med en projektleder har været skudt igang i mange boligområder forud for 2006-10-puljen. Det peger på enlokal forankring af det boligsociale arbejde i disse boligområder.Kommunen vurderes også i relativt mange boligområder at havehaft stor indflydelse på ansøgningen. De kommunale medarbejdere ogprojektlederne vurderer, at kommunen i næsten fem ud af 10 boligområ-der har haft stor indflydelse på ansøgningen, mens afdelingsbestyrelserog forretningsførere vurderer, at kommunen i næsten fire ud af 10 bolig-områder har haft stor indflydelse.Derudover viser tabellen, at afdelingsbestyrelsen i op imod halv-delen af boligområderne har haft stor indflydelse på ansøgningen. Detvurderer både afdelingsbestyrelserne, de kommunale medarbejdere ogprojektlederne. Forretningsførerne vurderer, at afdelingsbestyrelserne ien tredjedel af boligområderne har stor indflydelse på ansøgningen.I forlængelse heraf har beboerne i 6-9 pct. af boligområdernehaft stor indflydelse på ansøgningen. Så ud over beboernes indirekteindflydelse på ansøgningen via de demokratisk valgte beboerrepræsen-tanter har de også i nogle boligområder, omend mindre end hvert tiende,haft stor direkte indflydelse.Endelig har også eksternt ansatte konsulenter haft stor indflydel-se på ansøgningerne. Projektledere og kommunale medarbejdere vurde-rer, at eksterne konsulenter har haft en høj grad af indflydelse på ansøg-ningen i ca. fire ud af 10 boligområder. Forretningsførere og afdelingsbe-styrelser vurderer dog, at det kun er i ca. hvert fjerde boligområde, ateksterne konsulenter har haft en høj grad af indflydelse. Det er en relativtny tendens i det boligsociale arbejde, at eksterne konsulenter i dette om-fang involveres og har direkte indflydelse på ansøgningen. Det kan pege i

retning af, at ansøgningsarbejdet i en del boligområder har været af enstørrelse, hvor boligområderne har vurderet, at det var nødvendigt medekstern bistand for at løfte opgaven.

UDARBEJDELSE AF HELHEDSPLAN

Fra politisk hold er der bl.a. med styringsreformen lagt op til, at løsnin-gen af boligsociale opgaver er et fælles anliggende mellem boligorganisa-tion og kommune. Mens boligorganisationen er en gennemgående aktør iansøgningsprocessen, som følge af at boligorganisationen har det øko-nomiske ansvar, kan der være større forskelle på, hvor gennemgåendekommunen er i processen. I tabel 5.4 fremgår variationen i kommuner-nes involvering i udarbejdelse af helhedsplanen.

TABEL 5.4Kommunerne fordelt efter deres involvering i udarbejdelsen af helhedsplanen.Procent.ProcentHar været involveret fra startBlev først involveret, efter at boligorganisationen havde udarbejdet etindledende forslagHar godkendt helhedsplanen, men ikke ændret i eller bidraget til indholdetBidraget på anden mådeI alt5432104100

Anm.: Tabellen er alene baseret på besvarelser fra kommunale medarbejdere, som har væretinvolveret i ansøgningsprocessen og dermed har kendskab til ansøgningsforløbet. Tabellen erbaseret på 69 besvarelser.Kilde: Elektronisk survey til kommunale medarbejdere.

I over halvdelen af boligområderne har kommunen været involveret iudarbejdelse af helhedsplanen fra start. I 32 pct. af boligområderne blevkommunen involveret, efter at boligorganisationen havde udarbejdet etførste udkast til helhedsplanen, mens kommunen i 10 pct. af boligområ-derne har været involveret på den måde, at de har godkendt helhedspla-nen, men ikke ændret i den eller bidraget til den. I 4 pct. af boligområ-derne vurderer kommunen, at de har bidraget på anden vis. Det drejersig typisk om, at kommunen har lagt et eksisterende kommunalt projekt

ind i helhedsplanen. Langt størstedelen af kommunerne er endvideretilfredse med den indflydelse, de har haft på helhedsplanen. Over 90 pct.af kommunerne giver udtryk for, at de er tilfredse med deres indflydelsepå helhedsplanen.

FORFATTERE TIL HELHEDSPLANERNE

I tabel 5.5 fremgår det, hvilke aktører der står som forfattere til helheds-planen. På godt 40 pct. af helhedsplanerne står boligorganisationen somforfatter. Det stemmer godt overens med, at det er boligorganisationen,der oftest tager initiativet til at søge om midler, og at det er boligorgani-sationen, der står som økonomisk ansvarlig for helhedsplanen.

TABEL5.5Helhedsplanerne fordelt efter, hvem der står som forfatter til planen. Procent.ProcentBoligorganisationSamarbejde mellem to eller flere boligsociale aktørerKonsulentfirmaKommunenI alt3927321100

Anm.: For 53 af helhedsplanernes vedkommende har det ikke været muligt at identificere enforfatter. Tabellen er baseret på 84 helhedsplaner.Kilde: Kodning af indsamlede helhedsplaner.

Derudover fremgår det af tabellen, at 32 pct. af helhedsplanerne er udar-bejdet af eksterne konsulenter, mens 27 pct. af helhedsplanerne har haftflere forfattere. Det kan fx være boligorganisationen, afdelingsbestyrelsenog kommunen i samarbejde.

HELHEDSPLANERNES KVALITET SOM STYRINGSREDSKAB

I forbindelse med 2006-10-puljen har Landsbyggefonden i forhold tiltidligere puljer skærpet deres krav til boligområdernes styring og evalue-ring af de boligsociale indsatser. Der er kommet stærkere fokus på resul-tatbaseret styring. Det er en udvikling i det boligsociale arbejde, der ge-

nerelt bliver vurderet positivt af nøglepersoner i kommuner og boligor-ganisationer. Flere nøglepersoner vurderer, at fokus på styring og evalue-ring er en sund læreproces for boligområdets aktører.En nøgleperson fremhæver eksempelvis, at fokus på styring ogevaluering har medført en større grad af modenhed i de boligsocialeprojekter sammenholdt med projekterne i midten af 1990’erne. Det giversig udslag i, at de boligsociale midler nu i mindre grad anvendes til en-keltstående projekter og i stedet anvendes i en samlet plan for opretningaf boligområdet.De interviewede nøglepersoner fremhæver, at det er vigtigt, atstyring og evaluering gennemsyrer det boligsociale arbejde, og at det skalvære på en meningsfuld måde for de aktører, der udfører det boligsocialearbejde. Dog vurderer flere nøglepersoner, at fokus på styring kan risike-re at lede til en ”djøficering” af udførerne, som er uhensigtsmæssig, fordien kvalitet ved de boligsociale medarbejdere er deres forskellige fagligebaggrunde. Endvidere vurderer flere nøglepersoner, at styringsfokussetkan risikere at fjerne en nødvendig fleksibilitet i det boligsociale arbejde.Det er en fleksibilitet, der handler om, at ikke alle nyttige indsatser ermålbare. Hvis et krav skal være, at alle indsatser er målbare, så vil dervære tiltrængte indsatser, der ikke gennemføres af den grund.I gennemsnit fylder en helhedsplan ca. 30 sider. Der er dog enrelativ stor spredning, idet den længste er på 84 sider og de korteste er på4 sider. Som et mål for helhedsplanens anvendelighed som styringsværk-tøj opererer vi med tre kategorier for kvaliteten:−−−Helhedsplanen indeholder både en udførlig beskrivelse af indsatser-ne og af køreplanen for projektet.Helhedsplanen indeholder enten en udførlig beskrivelse af indsatser-ne eller af køreplanen for projektet.Helhedsplanen indeholder hverken en udførlig beskrivelse af indsat-serne eller af køreplanen for projektet.

Tabel 5.6 viser, hvordan helhedsplanerne fordeler sig i forhold til kvalite-ten af dem.

TABEL 5.6Helhedsplanerne fordelt efter kvaliteten af planen. ProcentProcentHverken en udførlig beskrivelse af indsatser eller af køreplanen for projektetEnten en udførlig beskrivelse af indsatserne eller af køreplanen for projektetBåde en udførlig beskrivelse af indsatserne og af køreplanen for projektetBoligområder164143100

Anm.: For seks helhedsplaners vedkommende har det ikke været muligt at foretage en vurdering afkvaliteten af helhedsplanen. Dette skyldes, at der enten har været tale om et nålestiksprojekt, ellerat relevante dele af den endelige helhedsplan har manglet i de indsamlede versioner. Tabellen erbaseret på 131 helhedsplaner.Kilde: Kodning af helhedsplaner.

I interviewene med nøglepersonerne bliver forankring af det boligsocialearbejde og kvaliteten af helhedsplanerne koblet sammen. Det bliverfremhævet, at helhedsplanernes kvalitet som styringsredskab afhænger af,hvor godt helhedsplanen er nået at blive forankret på ansøgningstids-punktet. I boligområder, hvor det boligsociale arbejde har været godtforankret, anvendes en helhedsplan som et styringsredskab, mens hel-hedsplaner udarbejdet i boligområder, der ikke har så stor erfaring meddet boligsociale arbejde, ofte ikke har potentiale til at fungere som sty-ringsredskab. En nøgleperson forklarer:Vi har steder, hvor helhedsplanen har været forankret, fordi det erhelhedsplan nummer to, tre eller fire, og hvor det er helt åbenlyst,hvad det er, der er det rigtige at arbejde med. Det, vi søger om, erogså det, vi gør. Dem, vi ansætter, udfører det, der står i helheds-planen, og de bruger helhedsplanen som styringsinstrument. Såhar vi boligområder, som er meget mere jomfruelige, og hvor hel-hedsplanen på ansøgningstidspunktet nok også har været det bed-ste bud på, hvad der er af problemer, og hvad der skal ske. Detkan handle om, at vi vidste, der skulle ske noget. Det vil sige, hvorboligområdet jo dybest set ikke får en bevilling, fordi helhedspla-nen er god. De får en bevilling, fordi der er nogle tal, der indike-rer, at dette boligområde har det tilstrækkeligt dårligt til, at denkommer med. I de situationer er det meget tvivlsomt, om hel-hedsplanen kan fungere som et styringsværktøj.

Kvaliteten af en helhedsplan kan således være udtryk for den erfaring,der er med at arbejde med boligsociale indsatser i boligområdet. Der ertale om en proces, hvor nogle boligområder har stor erfaring og dermeder i stand til at udarbejde mere kvalificerede helhedsplaner end boligom-råder med ingen eller lidt erfaring. Dermed er der både en læringsproces iat udføre boligsocialt arbejde og i at arbejde med resultatstyring.

VURDERING AF ANSØGNINGSKRAV OG VEJLEDNING

Generelt er der blandt boligområdets aktører en betydelig andel, sommener, at ansøgningskravene har været for omfangsrige. I tabel 5.7 frem-går det, hvordan forretningsførerne, projektlederne, de kommunale med-arbejdere og afdelingsbestyrelserne vurderer ansøgningskravene.

TABEL 5.7Andelen af de fire aktører, der er meget enig eller enig i to udsagn om hoved-ansøgning og helhedsplan. Procent.Vurderet afafdelingsbe-styrelserIndholdskrav til hovedansøg-ning for omfangsrigeIndholdskrav til helhedsplanfor omfangsrige33 (21)32 (23)Vurderet afforretnings-førere44 (34)30 (24)Vurderet afkommunalemedarbejdere29 (15)23 (13)Vurderet afprojektledere31 (13)16 (8)

Anm.: Tabellen er alene baseret på besvarelser fra forretningsførere, kommunale medarbejdere,projektledere og afdelingsbestyrelser, som har været involveret i ansøgningsprocessen ogdermed har kendskab til ansøgningsforløbet. Tallet i parentes angiver antal boligområder sva-rende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, kommunale medarbejdere, projektledere ogafdelingsbestyrelser.

I 44 pct. af boligområderne angiver forretningsførerne således at værehelt enige eller enige i, at kravene til hovedansøgningen har været foromfangsrige. I ca. hvert tredje boligområde vurderer afdelingsbestyrelser,projektledere og kommunale medarbejdere, at kravene til hovedansøg-ningen har været for omfangsrige. At relativt flere forretningsføreresammenlignet med de øvrige aktører vurderer, at kravene har været foromfangsrige, hænger formodentlig sammen med, at det er forretnings-

førerne, der har ansvaret for, at formalia er i orden. Flere af forretnings-førerne giver udtryk for, at Landsbyggefonden ofte kender de centralenøgletal for boligafdelingerne, og at det virker uhensigtsmæssigt, at bo-ligorganisationerne skal bruge mange ressourcer på at finde disse oplys-ninger frem. Dette synspunkt optræder ligeledes i interviewene mednøglepersonerne, der generelt foreslår, at stamdata vedrørende den en-kelte boligafdeling enten gøres mere tilgængelige på Landsbyggefondenshjemmeside, eller at Landsbyggefonden selv trækker oplysningerne ud afderes eget system.I forhold til indholdskravene til helhedsplanen er der en tendenstil, at forretningsførere og afdelingsbestyrelser i højere grad vurderer, atkravene har været for omfangsrige sammenlignet med vurderingen hosprojektlederne og de kommunale medarbejdere. I ca. hvert tredje bolig-område vurderer forretningsførere og afdelingsbestyrelser, at kravene tilhelhedsplanen har været for omfangsrige, mens det er i ca. hvert femteboligområde, at kommunale medarbejdere og projektledere giver udtrykfor det.Når det gælder vurderingen af vejledningerne til at udarbejdehovedansøgning og helhedsplan, er der generelt stor tilfredshed blandtforretningsførere, afdelingsbestyrelser, projektledere og kommunalemedarbejdere. I tabel 5.8 har vi opgjort de fire aktørers vurdering afvejledningerne.

TABEL 5.8Andelen af de fire aktører, der er meget enig eller enig i to udsagn om vejled-ningen til hovedansøgning og helhedsplan. Procent.Vurderet afafdelingsbe-styrelserVejledning til hovedansøg-ning var utilstrækkeligVejledning til helhedsplanenvar utilstrækkelig28 (17)27 (17)Vurderet afforretnings-førere18 (13)19 (14)Vurderet afkommunalemedarbejdere26 (12)25 (13)Vurderet afprojektledere29 (14)28 (11)

Anm.: Tabellen er alene baseret på besvarelser fra forretningsførere, kommunale medarbejdere,projektledere og afdelingsbestyrelser, som har været involveret i ansøgningsprocessen ogdermed har kendskab til ansøgningsforløbet. Tallet i parentes angiver antal boligområder sva-rende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, kommunale medarbejdere, projektledere ogafdelingsbestyrelser.

Det fremgår af tabellen, at forretningsføreren i ca. hvert femte boligom-råde er meget enig eller enig i, at de to vejledninger har været for util-strækkelige. I ca. hvert fjerde boligområde er afdelingsbestyrelser, pro-jektledere og kommunale medarbejdere utilfredse med vejledningerne.At der er basis for at forbedre vejledningerne finder støtte i nogleaf interviewene med nøglepersonerne. Særligt bliver der peget på et behovfor en mere standardiseret og pædagogisk vejledning, der i højere grad kansikre kvaliteten af helhedsplanen, således at den kan benyttes til evaluering,opfølgning og styring. Det kræver en skabelon med fastsatte rammer forhelhedsplanernes indhold og struktur. En nøgleperson fortæller:Jeg kunne godt ønske mig en vejledning for den gode boligsocialehelhedsplan. Der er behov for en mere standardiseret ansøg-ningsprocedure med en form for tjekliste eller køreplan. Helheds-planerne er utroligt svære at bruge som en plan for udrulning ellerimplementering af de boligsociale indsatser. Vi kunne godt havebrug for en vejledning, der beskrev mere detaljeret: Hvad vi skalgøre, hvornår vi gør det, og hvem vi gør det sammen med.Det er et synspunkt hos de interviewede nøglepersoner, at mange ansø-gere har brugt mange ressourcer på at lave helhedsplanen, fordi der harmanglet en klarere vejledning til, hvordan man beskriver en strategi foren boligsocial indsats, og hvilke elementer ansøgningen skal indeholde.Hvis der ikke udarbejdes en mere håndgribelig vejledning, vurderer nøg-lepersonerne, at der fremover vil være risiko for, at flere boligorganisati-oner overlader arbejdet med at udarbejde helhedsplanerne til eksternekonsulenter, der ikke har nok kendskab til den måde, det boligsocialearbejde foregår på. Dermed er der også en risiko for, at et boligområdeikke opnår ejerskab til helhedsplanen, og at helhedsplanen derfor aldrigkommer til at fungere som et styringsværktøj.

SAGSBEHANDLINGSTID OG TIDSFRISTER

Der er en tendens til, at boligområdets aktører vurderer, at tidsfristerne iforbindelse med ansøgning og udarbejdelse af helhedsplan har været forkorte. Det fremgår af tabel 5.9, der viser fordelingen af de forskelligeaktørers syn på tidsfristerne.

TABEL 5.9Andelen af de fire aktører, der er meget enig eller enig i to udsagn om tidsfri-ster for hovedansøgning og helhedsplan. Procent.Vurderet afafdelingsbe-styrelserTidsfrister for hovedansøg-ning for korteTidsfrister for helhedsplanfor korte41 (26)39 (25)Vurderet afforretnings-førere43 (34)40 (31)Vurderet afkommunalemedarbejdere41 (20)48 (27)Vurderet afprojektledere36 (13)45 (19)

Anm.: Tabellen er alene baseret på besvarelser fra forretningsførere, kommunale medarbejdere,projektledere og afdelingsbestyrelser, som har været involveret i ansøgningsprocessen ogdermed har kendskab til ansøgningsforløbet. Tallet i parentes angiver antal boligområder sva-rende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, kommunale medarbejdere, projektledere ogafdelingsbestyrelser.

I omtrent fire ud af 10 boligområder vurderer de fire aktører, at tidsfri-sterne for at indsende hovedansøgning har været for korte. I forhold tiltidsfristen for helhedsplanen er vurderingen ligeledes i ca. fire ud af 10boligområder, at tidsfristen har været for kort. Der er en svag tendens til,at relativt flere kommunale medarbejdere vurderer, at tidsfristen for hel-hedsplanen har været for kort. Det kan evt. hænge sammen med, atkommunalbestyrelserne har skullet godkende helhedsplanen, og at tids-frist for helhedsplan og mødefrekvens i kommunalbestyrelserne ikke harpasset så godt sammen.Forretningsførere, projektledere, afdelingsbestyrelser og de kom-munale medarbejdere har haft mulighed for at komme med forslag tilforbedringer af ansøgningsprocessen. Mange, der har benyttet sig afdenne mulighed, peger på behovet for længere tid til at udarbejde ansøg-ningen samt til at inddrage beboere eller andre aktører i ansøgningspro-cessen. Lignende synspunkter genfindes i interviewene med nøgleperso-nerne. Nøglepersonerne pointerer, at kritikken ikke er rettet mod Lands-byggefonden, fordi de har vist forståelse for problemet med at overholdetidsfristerne. Derimod vurderer nøglepersonerne, at problemet medtidsfristerne hænger sammen med den puljestruktur, som er fastsat iboligaftalerne.De interviewede nøglepersoner fremhæver, at de stramme tids-frister har vanskeliggjort dels forankringsarbejdet med helhedsplanerne,dels den politiske behandling og godkendelse i kommunalbestyrelsen. En

100

del af nøglepersonerne vurderer, at det i nogle boligområder har haftnegative konsekvenser for helhedsplanernes kvalitet som styringsred-skab, og betegner processen som en form for puljecirkus eller puljety-ranni. En nøgleperson fortæller:Det er helt tydeligt, set med min boligorganisations briller, at tids-fristerne i runderne har været stærkt skadelige for indsatsen. Dehar betydet, at alle i nogle måneder op til deadline har skullet ar-bejde fuldstændig febrilsk for at lave nogle helhedsplaner, som ivirkeligheden bliver alt for stedmoderlige. De er ikke blevet sendtind, når de er klar, og de er blevet hastet igennem en kommunal-bestyrelse, og det betyder, at projekterne i virkeligheden ikke erforankret godt nok imellem os og kommunen og imellem os ogvores beboere.En uintenderet konsekvens af de stramme tidsfrister er endvidere, atprocessen omkring helhedsplanen risikerer at blive fortop-down-styretforat sikre, at tidsfristen bliver overholdt. Dennetop-down-styringrisikererendvidere at medføre, at der, når bevillingen er givet, skal bruges mangeressourcer på at justere projektet. En nøgleperson fortæller:Det var en rentop-down-procesi ansøgningsperioden. Alle afde-lingsbestyrelser blev kaldt ind til møde i organisationsbestyrelsenog fik at vide: ”Nu laver vi altså en ansøgning. Får vi penge, såprøver vi at lave en forankring. Ansøgningen går ud på det og det,hvad siger I til det?” Så det var en kortslutning af beboerdemokra-tiet, men vi kunne bare ikke handle anderledes.De korte tidsfrister står i kontrast til den efterfølgende lange sagsbehand-lingstid, som mange af de interviewede nøglepersoner giver udtryk for athave oplevet. Nøglepersonerne fremhæver, at den lange sagsbehand-lingstid, fra den første ansøgning sendes ind, og til at indsatserne kanigangsættes, har en negativ effekt på beboernes ejerskab til projekterne.En nøgleperson fortæller:Fra man afleverer det første udkast, til man har pengene, går derjo i hvert fald halvandet år. Det kan være lang tid at skulle holdedampen oppe for de frivillige beboere. Men det er også et pro-

101

blem, at der går halvandet år, hvis man har konkrete problemer,der kræver en hurtig løsning, så der ikke sker en eskalering. Hvisman for eksempel har en masse unge, der hærger boligområdet,og man står og venter på at få penge til at gøre noget ved det. Deter et problem. Men omvendt så er det vældig positivt, at Lands-byggefonden deltager i revideringen af helhedsplanen. Det er medtil at højne kvaliteten. Så der er jo både for og imod.

VURDERING AF BEVILLINGSTILDELING

Landsbyggefondens bestyrelse har i de tre ansøgningsrunder prioriteretforskellige temaer, bl.a. indsatser henvendt mod børn og unge samt ind-satser i forhold til beskæftigelse. De fleste nøglepersoner tilkendegiver, atdisse temaer har været relevante og tilpas brede til, at der kunne formule-res projekter inden for temaerne. Således vurderer nøglepersonerne ikke,at de prioriterede indsatsområder har været en hæmsko for at få midlertil de behov, som et boligområde har haft. Derimod har temaerne bidra-get til at rette fokus og give inspiration i arbejdet med helhedsplanen.Nogle af nøglepersonerne fremhæver, at særligt indsatsområder,der tematiserer sociale opgaver, der kræver en betydelig kommunal ind-sats, er vanskelige at løfte og indarbejde i helhedsplanen. Særligt temaetvedrørende beskæftigelsesindsatser er vanskeligt at løfte for boligorgani-sationerne, fordi de ikke har nødvendige redskaber, og fordi det i nogletilfælde er vanskeligt at overbevise kommunen om, at de ikke kan løseopgaven. Nøglepersonerne peger på, at der således er en risiko for, at enprioritering af bestemte temaer lægger for stort et ansvar på boligorgani-sationernes skuldre i forhold til at løse tunge sociale opgaver.De interviewede nøglepersoner vurderer, at der ikke er gennem-sigtighed i forhold til, hvilke kriterier der ligger til grund for bevillinger-ne. Der forekommer at have været uklarhed i forhold til, hvad der sand-synligvis var vigtige kriterier, hvorfor nogle ansøgninger blev afvist, oghvor højt en ansøgnings skrivetekniske kvaliteter blev vægtet.Nogle af de interviewede nøglepersoner mener, at Landsbygge-fonden bør skærpe kravet til ansøgningernes kvalitet for i endnu højeregrad at sikre, at der kommer mest muligt ud af bevillingerne. I forlængel-se heraf bliver dialogen mellem ansøger og Landsbyggefonden om hel-hedsplanen overvejende fremhævet som positiv, og nøglepersonerne

102

vurderer, at dialogen gerne må intensiveres – enten for at sikre, at hel-hedsplanen bliver af en høj kvalitet eller for at sikre, at helhedsplanenrummer det, som Landsbyggefonden vil give midler til. En nøglepersonsiger eksempelvis:I det øjeblik, en kommune eller en boligorganisation har gjort sigde hæderligste anstrengelser for at lave en ansøgning og synes, atden er meget velbegrundet og absolut nødvendig, hvis den så iføl-ge Landsbyggefonden peger den forkerte vej, er det nok muligt, atman skulle tage en mellemfase med kommunen og den pågælden-de boligorganisation for at se, om der var andre vinkler, der kunnestyrke ansøgningen, eller om den var dødfødt på forhånd. Dersidder man ligesom i lidt for meget spænding, sagt i gåseøjne, ogventer på: ”Kommer lotto-tallet eller kommer det ikke.” Der kun-ne man godt i nogle situationer have en mere åben dialog.Endelig fremhæver flere af de interviewede nøglepersoner, at det er posi-tivt, at Landsbyggefonden har handlet på den kritik, der kom undervejs ibevillingsperioden, om at boligområder i hovedstadsområdet i højere gradfik midler end boligområder i Jylland. Nøglepersonerne tilskynder til åben-hed om fordelingen af bevillinger og har været tilfredse med de bevillings-notater, som Landsbyggefonden har udarbejdet som svar på kritikken.

NYTÆNKNING AF BEVILLINGSMÅDEN

Et udbredt ønske blandt såvel kommunale nøglepersoner som nøgleper-soner i boligorganisationerne er, at bevillingsmåden ændres. Puljestruktu-ren har afstedkommet et, ifølge nøglepersonerne, uhensigtsmæssigt tids-pres, hvor de boligsociale indsatser ikke når at blive forankret grundigtnok mellem de forskellige samarbejdspartnere i boligområdet. Ligeledesbevirker den lange sagsbehandlingstid, som puljestrukturen afstedkom-mer, at man risikerer at miste beboernes frivillige engagement i det bolig-sociale arbejde. Anbefalingen blandt flere af nøglepersonerne fra bådekommuner og boligorganisationer er derfor, at bevillingssystemet gøresmere fleksibelt, end det har været ved denne puljeuddeling. Flere nøgle-personer foreslår et bevillingssystem, som ligner bevillingssystemet forrenoveringspuljen, sådan at der afsættes et beløb hvert år, og ansøgnin-

103

gerne indsendes løbende, frem for at de indsendes i forbindelse mednogle få fastsatte deadlines. Fordelen ved en sådan model, hvor ansøg-ningerne indsendes løbende, er ifølge nøglepersonerne først og frem-mest, at der bliver tid til at forankre indsatserne ordentligt, inden ansøg-ningerne indsendes. Dernæst vil det muliggøre, at der er tid til at sam-mentænke de boligsociale indsatser med fysiske renoveringer. Argumen-tationen er endvidere, at dette i sidste ende vil spare tid under ansøg-ningsprocessen, fordi man undgår det efterslæb af rettelser i ansøgnin-gerne, som tidspresset medfører. Endelig vurderes det, at sagsbehand-lingstiden vil kunne afkortes, hvis ikke Landsbyggefonden modtager alleansøgninger på samme tid, hvorved de indsatser, der søges penge til, vilkunne igangsættes hurtigere.Et andet forslag er et bevillingssystem, hvor man laver en præ-kvalifikationsrunde eller en forhåndsansøgning og herefter giver de en-kelte projekter tid til at lave den nødvendige forankring af projekternemellem de relevante aktører. En nøgleperson siger:Hvis man går væk fra ansøgningsdeadlines og får dem ind i enlind strøm, når de er grydeklare, så tror jeg, at forankringen mel-lem boligorganisationer, kommune og boligafdeling kan blivelangt bedre. Alternativet er, at man i virkeligheden har nogle dead-lines, hvor man forhåndsansøger, og så har vi i øvrigt noget tid tilat lave den rigtige proces bagefter. Altså sådan at man laver etrammeprogram.Endelig giver flere af nøglepersonerne udtryk for, at intentionerne i sty-ringsreformen om et tættere samarbejde kræver en fleksibel ramme, somikke stemmer overens med en bevillingsmåde baseret på enkeltståendepuljer, og at det derfor er en fornuftig lejlighed at ændre bevillingsmådeni tråd med styringsreformen. En nøgleperson siger:Lejligheden er nu til at sige: Nu har vi fået en styringsdialog og enhelt anden måde, som kommuner og boligorganisationer skalsamarbejde på, så opdaterer vi også den måde, de boligsocialemidler bevilges på, så bevillingsmåden stemmer overens med ud-formningen af resten af dialogen.

104

KAPITEL 6

PROBLEMER, INDSATSEROG ERFARINGER

Formålet med dette kapitel er at beskrive de problemer, som boligområ-derne har ifølge forretningsførerne, projektlederne, de kommunale med-arbejdere og afdelingsbestyrelserne. Derudover beskriver vi, hvordan deboligsociale indsatser er målrettet forskellige temaer, og hvilke aktiviteterindsatserne foreløbig har udmøntet sig i. Endelig redegør vi for, hvilkeerfaringer boligområderne har gjort sig i forhold til indsatsernes gennem-slagskraft og forventede effekt.Til at belyse boligområdernes problemer, indsatser og erfaringerinddrager vi besvarelser fra de fire aktørsurveys, oplysninger fra helheds-planer samt interview med nøglepersoner.6

HOVEDRESULTATER

Der er følgende hovedresultater:−De fem oftest omtalte problemer i helhedsplanerne er problemerrelateret til børn og unge, hærværk, utryghed, dårligt omdømme ogkriminalitet.

6. Se tabel A1 for informationer om svarprocenter mv.

105

−

−−

−−−−

−

−−

−

De hyppigst nævnte sociale problemer er ifølge forretningsførere,projektledere, kommunale medarbejdere og afdelingsbestyrelser: forfå socialt aktive beboere, mange beboere uden for arbejdsmarkedet,dårligt omdømme og manglende integration af etniske minoriteter.De hyppigst nævnte fysiske problemer er ifølge forretningsførere,projektledere, kommunale medarbejdere og afdelingsbestyrelser: forhøje huslejer, manglende fællesfaciliteter, for få og/eller dårligt fun-gerende fællesfaciliteter.De tre oftest nævnte indsatsområder i helhedsplanerne er: børn,unge og familie, det sociale liv og beskæftigelse/uddannelse.I 64 pct. af boligområderne går der op til 3 måneder mellem endeligtbevillingstilsagn og igangsættelse af boligsociale indsatser. I 24 pct. afboligområderne går der mere end 6 måneder.De interviewede nøglepersoner har forventninger til, at de boligsoci-ale indsatser vil gøre en positiv forskel i boligområderne.Nøglepersonerne vurderer, at der er behov for større finansiering afboligsociale indsatser.Projektlederne vurderer, at målrettede indsatser til socialt udsattevoksne er med til at øge trivslen for denne målgruppe.Projektlederne vurderer, at beskæftigelses- og uddannelsesindsatserhar en begrænset positiv betydning for at øge beboernes tilknytningtil arbejdsmarkedet, mindske hærværk, kriminalitet samt problemermed uro/støjende adfærd.Projektlederne vurderer, at indsatser målrettet etniske minoriteter ermed til at fremme integrationen af etniske minoriteter, øge trivslenfor udsatte børn og unge samt øge beboernes tilknytning til bolig-området.Projektlederne vurderer, at målrettede indsatser til at forbedre bolig-områdets omdømme har en positiv betydning for omdømmet.Projektlederne vurderer, at indsatser rettet mod sundhed har enpositiv betydning for beboernes helbred, herunder især ældres hel-bred.Forventningerne til, at boligsociale indsatser medfører en reduceretensidig beboersammensætning og fraflytning samt færre ledige leje-mål er væsentligt højere end de positive erfaringer med, at disse ef-fekter opnås.

106

SOCIALE OG FYSISKE PROBLEMER

Helhedsplanerne giver et billede af, hvilket udgangspunkt for problem-identifikation og for boligsociale indsatser boligområderne har haft. Derer derfor grund til at se nærmere på, hvilke problemer boligområdernepeger på, at de har. I tabel 6.1 fremgår de fem problemer, som flest bo-ligområder har identificeret som indsatsområder i deres helhedsplan.

TABEL 6.1Oversigt over de fem problemer, der i helhedsplanerne hyppigst nævnes, somboligområdets største problem. Procent.ProcentProblemer med børn og ungeHærværkUtryghedDårligt omdømmeKriminalitetAnm.: Tabellen er baseret på 137 helhedsplaner.Kilde: Kodning af helhedsplaner.6651423937

66 pct. af helhedsplanerne fremhæver problemer med børn og unge,mens hhv. 51 pct. og 42 pct. fremhæver hærværk og utryghed. Fire ud af10 helhedsplaner peger på dårligt omdømme og kriminalitet som pro-blemer, der skal håndteres. Disse fem problemer, som flest helhedspla-ner adresserer, knytter sig særligt til to af de fem temaområder, somLandsbyggefondens bestyrelse har udpeget som prioriteringsområder;børn og unge, kriminalitet og SSPsamtimagearbejde og informationstiltag.Hvor helhedsplanerne siger noget om udgangspunktet, bidrageraktørsurveyene med et statusbillede af, hvordan boligområderne efterføl-gende vurderer problemer og behov for indsatser. Generelt er der enstor overensstemmelse mellem forretningsførere, projektledere, kommu-nale medarbejdere og afdelingsbestyrelser om, hvilke sociale problemerder er mest påtrængende i de støttede boligområder. I tabel 6.2 fremgårde fem hyppigste sociale problemer vurderet af de fire aktører.Det fremgår af tabel 6.2, at de fire aktører vurderer for få socialtaktive beboere, mange beboere uden for arbejdsmarkedet, dårligt om-dømme og manglende integration af etniske minoriteter som de hyppig-

107

ste problemer i boligområder. Derudover er der lidt variation i, hvilkeandre oftest forekommende problemer der fremhæves af forretningsfø-rerne, projektlederne, de kommunale medarbejdere og afdelingsbestyrel-serne. Det drejer sig om stor fraflytning, ensidig beboersammensætning,problemer med socialt udsatte grupper og problemer med børn og unge.

TABEL 6.2De fem hyppigste sociale problemer i boligområderne. De fire aktørers vurde-ring af, i hvilken grad deres boligområde har været præget af en række socialeproblemer. De fem hyppigst nævnte sociale problemer.Vurderet af afde-lingsbestyrelser1For få socialt aktivebeboere(84 pct.)Stor fraflytning(61 pct.)Vurderet afforretningsførereFor få socialt aktivebeboere(76 pct.)Mange beboere udenfor arbejdsmarkedet(74 pct.)Vurderet af kom-munale medarbejdereMange beboere udenfor arbejdsmarkedet(89 pct.)For få socialt aktivebeboere(88 pct.)Manglende integrationaf etniske minoriteter(81 pct.)Problemer med børnog unge(80 pct.)Dårligt omdømme(79 pct.)Vurderet afprojektledereMange beboere udenfor arbejdsmarkedet(92 pct.)For få socialt aktivebeboere(91 pct.)Dårligt omdømme(85 pct.)Manglende integrationaf etniske minoriteter(82 pct.)Problemer medsocialt udsattevoksne(77 pct.)

Manglende integration Ensidig beboersam-af etniske minoriteter mensætning(60 pct.)(69 pct.)Mange beboere udenfor arbejdsmarkedet(60 pct.)Dårligt omdømme(50 pct.)Dårligt omdømme(68 pct.)Stor fraflytning(66 pct.)

Anm.: Baseret på følgende spørgsmål: I hvilken grad (i høj grad, i nogen grad, i mindre grad, ikkeet problem, ved ikke) vurderer du, at boligområdet oplevede følgende sociale problemer? Tallet iparentes angiver den andel, som i høj eller i nogen grad oplever det pågældende problem somen udfordring i boligområdet. Aktørerne er ud over de omtalte problemer i tabel 6.2 blevetspurgt om, hvorvidt følgende forhold udgør problemer i boligområdet: for store boliger, ensidiglejlighedssammensætning, dårlig beliggenhed i forhold til service, offentlig transport ellerlignende og manglende vedligeholdelse af stisystemer og grønne områder.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, kommunale medarbejdere, projektledere ogafdelingsbestyrelser.

Tilsvarende er der også stor overensstemmelse mellem de fire aktører iforhold til, hvilke fysisk relaterede problemer boligområder oftest vurde-res at have. Af tabel 6.3 fremgår de fem fysiske problemer, som forret-ningsførerne, projektlederne, de kommunale medarbejdere og afdelings-bestyrelserne oftest fremhæver.

108

Det ses af tabellen, at høje huslejer, manglende fællesfacilitetersom fx elevator og for få og/eller for dårligt fungerende fællesfaciliteterer de tre fysiske problemer, som af alle fire aktører fremhæves som væ-rende oftest forekommende. Derudover fremhæves manglende vedlige-holdelse og rengøring af opgangen, for små boliger, for få stisystemersom andre oftest forekommende problemer. Det skal fremhæves, at detfjerde og femte oftest forekommende fysiske problem nævnes i hverttredje til fjerde boligområde. Så ganske vist er de problemer med i topfem, men de er dog mindre udbredt ifølge boligområdets aktører.

TABEL 6.3De fire aktørers vurdering af, i hvilken grad deres boligområde har været prægetaf en række fysiske problemer. De fem hyppigst nævnte fysiske problemer.Vurderet af afde-lingsbestyrelser1Høje huslejer(59 pct.)Vurderet af forret-ningsførereManglende facilitetersom fx elevator(54 pct.)For få og/eller fordårligt fungerendefællesfaciliteter(53 pct.)Høje huslejer(53 pct.)Vurderet af kommu-nale medarbejdereFor få og/eller fordårligt fungerendefællesfaciliteter(71 pct.)Høje huslejer(60 pct.)Vurderet afprojektledereHøje huslejer(65 pct.)

Manglende facilitetersom fx elevator(37 pct.)For få og/eller fordårligt fungerendefællesfaciliteter(33 pct.)Manglende vedlige-holdelse og rengøringaf opgange(25 pct.)For små boliger(22 pct.)

Manglende facilitetersom fx elevator(50 pct.)Manglende vedlige-holdelse og rengøring(42 pct.)For få stisystemer oggrønne områder(36 pct.)

For få og/eller fordårligt fungerendefællesfaciliteter(56 pct.)Manglende facilitetersom fx elevator(44 pct.)For små boliger(35 pct.)

For små boliger(35 pct.)

For få stisystemer oggrønne områder(24 pct.)

Manglende vedlige-holdelse og rengøringaf opgange(25 pct.)

Anm.: Baseret på følgende spørgsmål: I hvilken grad (i høj grad, i nogen grad, i mindre grad, ikkeet problem, ved ikke) vurderer du, at boligområdet oplevede følgende fysiske problemer? Tallet iparentes angiver den andel, som i høj eller i nogen grad oplever det pågældende problem somen udfordring i boligområdet.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, kommunale medarbejdere, projektledere ogafdelingsbestyrelser.

Når vi kigger nærmere på de problemer, som forretningsførerne, projektle-derne, de kommunale medarbejdere og afdelingsbestyrelserne angiver, er der

109

en række problemer, der optræder samtidigt. Det har vi belyst i en faktorana-lyse baseret på projektledernes svar. Resultaterne fremgår af tabel 6.4.Den første dimension drejer sig om børn og unge, hærværk ogkriminalitet. Denne dimension kan forklare den største andel af variatio-nen i data, og den korrelerer højt med problemer som hærværk, krimina-litet, utryghed, problemer med børn og unge og problemer med støjendeadfærd. Boligområder, som har problemer med børn og unge, vil såledesogså ofte have problemer med hærværk, kriminalitet, utryghed og stø-jende adfærd.

TABEL 6.4Faktoranalyse af projektledernes problemopfattelse.Faktor 1 (børn og unge,hærværk og kriminalitet)Hærværk (0,74)Kriminalitet (0,79)Stor utryghed (0,61)Problemer med børnog unge (0,62)Problemer med støjendeadfærd (0,69)Faktor 2 (engagement,socialt udsatte voksne)Beboerne manglertilknytning (0,66)Mange konflikter mellembeboerne (0,57)For få socialt aktivebeboere (0,60)For få sociale aktiviteter (0,59)Mange beboere meddårligt helbred (0,56)Faktor 3 (fysiske ogstrukturelle problemer)For små boliger (0,40)Høj husleje (0,34)Dårlig beliggenhed (0,49)Manglende vedligeholdelse ogrengøring af opgange (0,47)

Anm.: I tabellen angives de problemer, som har de højesterotated factor loading,dvs. den højestekorrelation med de tre faktorer. I alt kan de tre faktorer forklare 57 pct. af variationen i data. Tabel-len er baseret på 101 besvarelser. I tre helhedsplaner er ingen indsatser blevet beskrevet.Kilde: Elektroniske surveys til projektledere.

Den anden dimension handler om engagement og socialt udsatte voksne,og den korrelerer højt med problemerne: få socialt aktive beboere, fåsociale aktiviteter, mange konflikter mellem beboerne, beboerne manglertilknytning til boligområdet og mange beboere med dårligt helhed. Den-ne dimension indkredser problemer med lavt engagement og socialtudsatte voksne. Boligområder, som har få socialt aktive beboere og fåsociale aktiviteter, har således også ofte problemer med, at beboeremangler tilknytning til området, at der er mange konflikter mellem bebo-erne, samt at mange beboere har dårligt helbred.Endelig er der en tredje dimension, der handler om fysiske ogstrukturelle problemer i boligområdet. Det er en dimension, der korrele-

110

rer højt med problemer som mange små boliger, høje huslejer, dårligbeliggenhed og manglende vedligeholdelse og rengøring af opgange. Detvil sige, at boligområder, som har problemer med mange små boliger,ofte også har problemer med for høje huslejer, dårlig beliggenhed ogmanglende vedligeholdelse og rengøring af opgange.

DE BOLIGSOCIALE INDSATSER

Der er bevilget 1,2 mia. kr. til boligsociale indsatser. I forbindelse medudarbejdelse af helhedsplaner har boligområderne gjort sig tanker om,hvilke indsatser der skulle igangsættes med henblik på at adressere bolig-områdets problemer. I tabel 6.5 fremgår det, hvilke indsatsområder deboligsociale indsatser falder inden for.

TABEL 6.5Andel af de boligsociale indsatser beskrevet i helhedsplaner, som falder indenfor en række indsatsområder. Procent.Andel med pågældende indsats.Børn, unge og familieDet sociale livBeskæftigelse/uddannelseOmdømmeBeboerinddragelse/beboerdemokratiAktiviteter for etniske minoriteterSundhedSocialt udsatteAnm.: Hvis den boligsociale indsats dækker mere end et temaområde, er indsatsen talt med ialle de temaer, som den falder inden for. Tabellen er baseret på 134 helhedsplaner.Kilde: Kodning af helhedsplaner.Helhedsplaner8170544242393023

Det fremgår af tabellen, at der i 81 pct. af samtlige helhedsplaner formuleresen forventning om at igangsætte indsatser målrettet børn, unge og familie,hvilket stemmer godt overens med, at det i 60 pct. af helhedsplanerne til-kendegives, at der er problemer med børn og unge i boligområdet. 35 pct. afde samlede boligsociale midler anvendes til netop dette indsatsområde.I 70 pct. af helhedsplanerne er forventningen, at der bliverigangsat generelle sociale aktiviteter, der skal bidrage til at øge det sociale

111

liv i boligområdet. I ca. hver anden helhedsplan gives der udtryk for enforventning om at målrette aktiviteter mod beskæftigelse og uddannelse.15 pct. af de boligsociale midler er uddelt til denne type af indsats.I fire ud af 10 helhedsplaner formuleres en forventning om, atder bliver igangsat målrettede aktiviteter rettet mod at forbedre boligom-rådets omdømme, øge inddragelse af beboerne samt øge aktiviteter tiletniske minoriteter. Endelig er indsatser rettet mod at øge sundheden iboligområdet beskrevet i 30 pct. af helhedsplanerne, og i 23 pct. af hel-hedsplanerne er indsatser rettet mod socialt udsatte grupper beskrevet.Landsbyggefondens bevillinger er uddelt i tre runder i perioden2006-10. Denne udrulning af indsatser medfører, at boligområderne erforskellige steder i processen med at omsætte bevillinger til konkreteprojekter og aktiviteter. I tabel 6.6 fremgår det, hvor langt i denne procesboligområderne er.

TABEL 6.6Boligområderne fordelt efter, hvor langt de er nået med det boligsociale arbejde.Procent.ProcentDe boligsociale indsatser er endnu ikke gået i gang eller kun ganske få afde boligsociale indsatser er gået i gangMange af de boligsociale indsatser er gået i gang, eller alle de boligsocialeindsatser er gået i gangI alt3070100

Anm.: Tabellen er konstrueret på baggrund af besvarelser fra projektledere. Såfremt der ikkehar foreligget en besvarelse fra projektlederen, har vi suppleret med oplysninger fra kommunen,forretningsfører og afdelingsbestyrelse i denne prioriterede rækkefølge. Tabellen er baseret på149 besvarelser.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, kommunale medarbejdere, projektledere ogafdelingsbestyrelser.

Sammenlignes det med fordelingen af midler i de tre runder, forholderdet sig således, at ca. 17 pct. af de samlede boligsociale midler svarendetil 200 mio. kr. er blevet uddelt i tredje runde, hvor fristen for den ende-lige helhedsplan er omkring 1. april 2010. Det peger på, at der formo-dentlig er nogle boligområder, som har været lidt sene til at komme igang med det boligsociale arbejde på baggrund af Landsbyggefondensbevilling. Denne tendens finder støtte i tabel 6.7, hvor der er en oversigt

112

over, hvor lang tid der ifølge projektlederen er gået, fra bevillingen ermodtaget, til der er sket en implementering af de boligsociale indsatser.

TABEL 6.7Boligområderne fordelt efter, hvor lang tid der ifølge projektlederne er gået, frabevillingen modtages til igangsættelsen af de boligsociale indsatser. Procent.Procent0-3 måneder4-5 måneder6-11 måneder1 år eller mereI alt64121410100

Anm.: Det besvarede spørgsmål lyder som følger: Hvor lang tid er der gået, fra bevillingen blevmodtaget til igangsættelsen af boligsociale indsatser? Spørgsmålet er kun stillet til projektlede-re i boligområder, som er gået i gang med mange eller alle de boligsociale indsatser. Tabellen erbaseret på 59 besvarelser.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

Det fremgår af tabellen, at der i 64 pct. af boligområderne går under 3måneder, fra bevillingen modtages til konkrete boligsociale aktiviteter er igang. I 12 pct. af boligområderne går der 4-5 måneder. Til gengældfremgår det også af tabellen, at der i 10 pct. af boligområderne går mereend 1 år, inden bevillingen bliver omsat til konkrete boligsociale aktivite-ter, og at der i 14 pct. af boligområderne går mellem et halvt og et helt år.Det tyder på, at der er en del boligområder, som skal bruge lang tid til atorganisere sig, inden det konkrete boligsociale arbejde kan skydes i gang.I den tid, der går, fra en helhedsplan ligger i sin endelige form, tilde boligsociale indsatser kan omsættes til konkrete aktiviteter, kan derske en forskydning i, hvordan de boligsociale indsatser bliver omsat tilaktiviteter. I tabel 6.8 fremgår det, inden for hvilke temaer boligområ-derne igangsætter aktiviteter. I tabellen er der sondret mellem boligom-råder, hvor få eller ingen aktiviteter er igangsat, og boligområder, hvoralle eller mange aktiviteter er igangsat.Det fremgår af tabellen, at indsatser med fokus på det sociale livog rettet mod børn, unge og familie er dem, der oftest er igangsat ellerforventes igangsat. Indsatser rettet mod at forbedre et boligområdesomdømme forventes igangsat i 85 pct. af boligområderne og er alleredeblevet sat i gang i 76 pct. af de boligområder, hvor mange eller alle aktivi-

113

teter er påbegyndt. Ligeledes forventer de boligsociale aktører i 81 pct. afde boligområder, hvor der er igangsat få eller ingen aktiviteter, at derbliver igangsat aktiviteter rettet mod at øge beboerinddragelse og be-boerdemokrati, mens det drejer sig om 70 pct. i de boligområder, hvoralle eller mange aktiviteter er igangsat.

TABEL 6.8Andel boligområder, der ifølge projektlederne enten har påbegyndt en rækkeboligsociale indsatser eller ej. Procent.Andel med pågældendeindsats i boligområderneDet sociale livBørn, unge og familieOmdømmeBeboerinddragelse/beboerdemokratiEtniske minoriteterSocialt udsatteSundhedBeskæftigelse/uddannelseBoligområder med ingeneller få påbegyndte indsatser96 (43)91 (40)85 (34)81 (25)72 (28)72 (23)71 (27)62 (24)Boligområder med mangeeller alle indsatser påbegyndt93 (96)93 (97)76 (73)70 (67)75 (73)73 (67)66 (64)62 (60)

Anm.: Tabellen er konstrueret på baggrund af besvarelser fra projektledere. Såfremt der ikkehar foreligget en besvarelse fra projektlederen, har vi suppleret med oplysninger fra kommunen,forretningsfører og afdelingsbestyrelse i denne prioriterede rækkefølge. Tallet i parentes angiverantal boligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, kommunale medarbejdere, projektledere ogafdelingsbestyrelser.

I syv ud af 10 boligområder – uanset hvor i processen de er med atigangsætte aktiviteter – vil der foregå eller foregår der aktiviteter for etni-ske minoriteter og socialt udsatte grupper samt aktiviteter med henblikpå at øge beboernes sundhed. Aktiviteter rettet mod beskæftigelse oguddannelse foregår eller vil foregå i seks ud af 10 boligområder.Indsatser rettet mod at øge beskæftigelse og uddannelse er denmindst hyppige indsats i boligområderne. Det er en ændring i forhold tilde indsatser, der blev beskrevet i helhedsplanerne, hvor beskæftigelses-og uddannelsesindsatser var det tredje højeste prioriterede indsatsområ-de. Det kan hænge sammen med, at en beskæftigelses- og uddannelses-indsats kan være vanskelig at løfte i et boligområde, fordi beskæftigelses-forhold har karakter af at være et strukturelt problem og dermed liggeruden for rammerne af, hvad boligområdet kan håndtere.

114

FRA INDSATS TIL AKTIVITET

Det konkrete boligsociale arbejde består blandt andet i at omsætte deboligsociale indsatser til aktiviteter, der er målrettet de problemer ogbehov, som boligområderne har. Der er generelt mange boligområder,der igangsætter samme aktiviteter inden for de forskellige indsatsområ-der. Nedenfor har vi for hver indsats listet de aktiviteter, som flest bolig-områder forventer at igangsætte eller allerede har igangsat.Inden for indsatsområdet med børn, unge og familie er de fireoftest forekommende aktiviteter:−−−−Kriminalpræventivt samarbejde med fx kommune og/eller SSPAktiviteter for at få børn og unge ind i eksisterende klubberOprettelse af værested for børn og ungeOprettelse af egne klubber i boligområdet.

Indsatser, der har til formål at øge det sociale liv, er typisk omsat til føl-gende aktiviteter:−−−−Beboeraktiviteter, fx sommerfestInformationscenterBeboerhus/fælleshusSports- og motionsaktiviteter.

Indsatser rettet mod beskæftigelse og uddannelse udmønter sig oftest iaktiviteter som:−−−−Lektieklub for børn, unge og/eller voksneStøtte til, at børn, unge og voksne kan finde fritidsjobEdb-værksted, computerrum til sprog- og it-undervisningUddannelsesvejledning.

De oftest forekommende aktiviteter rettet mod at forbedre et boligom-rådes omdømme er:−−−InformationscenterInvitation til byens/kvarterets øvrige beboere til aktiviteter i boligområdetUndersøgelser og målinger af beboernes tilfredshed med boligområdet

115

−

Beboerblad.

Aktiviteter rettet mod at øge beboerdemokratiet og beboerinddragelsebestår typisk i:−−−At give voksne beboere ansvar for planlægning og udførelse afaktiviteterAktiviteter som beboerblad, som gør afdelingsbestyrelsens arbejdemere synligtAt give børn og unge ansvar for planlægning og udførelse af aktiviteter.

De oftest forekommende aktiviteter rettet mod etniske minoriteter er:−−−Aktiviteter til unge, der har specifikt til formål at øge integrationenAktiviteter til kvinder, der har specifikt til formål at øge integratio-nen, fx cykelkurserSærlig lektiehjælp til etniske minoriteter.

Indsatsen mod at øge beboernes sundhed er typisk omsat til følgendeaktiviteter:−−−Sports- og motionsaktiviteter for børn og ungeSports- og motionsaktiviteter for voksneRådgivning om sundhed, kost og motion.

Endelig er aktiviteterne inden for indsatsområdet socialt udsatte gruppertypisk:−−−Opsøgende arbejde i forhold til socialt udsatteSærlige aktiviteter for udsatte unge voksne (18-24-årige)Kurser/møder for socialt udsatte.

FORELØBIGE ERFARINGER MED INDSATSERNE

I følgende afsnit vil vi undersøge, hvilke forventninger der er til indsat-sernes effekter, samt hvilke foreløbige erfaringer der er med effekten afLandsbyggefondens 2006-2010-pulje. Indledningsvist vil vi på baggrund

116

af interviewene skitsere, hvilke forventninger nøglepersonerne har tilindsatserne. Derefter vil vi på baggrund af de elektroniske surveys under-søge, hvilke foreløbige erfaringer projektlederne7har gjort sig i de bolig-områder, som allerede på nuværende tidspunkt er godt i gang med detboligsociale arbejde og derfor har gjort sig de første erfaringer med ef-fekterne af Landsbyggefondens pulje.

NØGLEPERSONERNES FORVENTNINGER

Der er bred enighed om, at puljemidlerne giver en tiltrængt mulighed for atigangsætte en lang række nye initiativer i områderne og dermed styrke samar-bejdsrelationerne omkring det boligsociale arbejde. En nøgleperson fortæller:Puljemidlerne er et vigtigt supplement. Måske er det mere end etsupplement. Måske er det et enzym, ligesom i vaskepulvere, somjo først virker, når der kommer det der ekstrastof i. Jeg tror, atpuljerne, fordi de tvinger os til at tænke i løsninger og samarbejde,og fordi de er med til at finansiere nogle stillinger hos os, kan væreet enzym til, at man i lokalområdet – mellem kommune, andre of-fentlige og private institutioner – kan noget nyt, som man ikkekunne uden. Så på den måde tror jeg, at det her er et lillebitte vig-tigt enzym til at få de udsatte boligområder til at fungere bedre.Men man skal ikke tro, at alle verdens problemer forsvinder.På den ene side er der en positiv tilkendegivelse af midlernes nytte, menpå den anden side også en erkendelse af, at midlerne ikke rækker til gen-nemgribende forandringer. Vurderingen af indsatsernes effekter vurderesdesuden i forhold til indsatsernes længde. I forhold til de relativt kortenålestiksprojekter er meningerne delte. Nogle nøglepersoner anerkender,at der er nålestiksprojekter, som har været nyttige, men ser generelt helle-re, at der gives midler til mere omfattende og længerevarende indsatser.En nøgleperson betegner i den sammenhæng nålestiksprojekter som små”opmærksomhedspuljer”. Andre nøglepersoner vurderer, at nålestikspro-jekterne gør gavn og har den nødvendige funktion, at den giver mulighed7. I teksten refererer vi kun til projektledernes vurderinger, idet vores analyser viser, at projektle-dernes vurderinger generelt svarer til både forretningsførernes, afdelingsbestyrelsernes og dekommunale medarbejderes.

117

for at skabe en vis fleksibilitet til også at foretage forebyggende indsatseruden for meget bureaukrati.Der er ligeledes variation i holdningerne til længden af de øvrigeindsatser, der er givet støtte til. En del nøglepersoner giver udtryk for, atdet er deres erfaring, at det er fornuftigt at give midler til indsatser af enlængde på ca. 4 år, idet dette giver en rimelig tidsramme til at undersøge,om et projekt er bæredygtigt og bør leve videre efter puljemidlernes op-hør. Andre så hellere, at indsatserne var længere, idet de pointerer, at deter tidskrævende at søge midler og implementere projekterne, og at det ervigtigt for indsatsernes succes, at der skabes en vis stabilitet i medarbej-derstaben. En nøgleperson giver udtryk for, at relativt korte bevillingspe-rioder skaber nervøsitet og medarbejderudskiftning, hvilket hæmmereffekten af de igangsatte indsatser. Endelig er der bred enighed om, at engennemgribende forbedring af de udsatte boligområder kræver størrefokus på langsigtede strategier.Trods glæde over midlerne til at igangsætte boligsociale indsatserog huslejestøtte er der bred enighed om, at en gennemgribende forbed-ring af områderne kræver flere midler fra staten. En nøgleperson vurde-rer, at staten ikke har prioriteret den almene boligsektor, og flere nøgle-personer pointerer i tråd med dette, at staten tværtimod har fjernet mid-ler fra Landsbyggefonden.Nøglepersonerne udtrykker bekymring for, at den almene sektorikke prioriteres tilstrækkeligt boligpolitisk. For eksempel gives der udtrykfor, at man på kort sigt kan frygte, at fokusset på sociale indsatser vil bety-de en nedprioritering af de fysiske indsatser, som anses for mindst lige såafgørende for at forbedre områderne, fordi et områdes konkurrenceevneer væsentlig for muligheden for en mere blandet beboersammensætning:Jeg forestiller mig, at der skal være boligsociale bevillinger frem-over, men det, man kan frygte på kort sigt, er, at man siger: ”Derer mange sociale problemer, så nu fokuserer vi især på det socialeog skubber løsningen af de fysiske byggeskader lidt i baggrunden,for der er jo bevillinger frem til 2012.” Så får man nogle bebyggel-ser, der bare udvikler sig i en nedadgående spiral. Man kan dokto-rere nok så meget socialt på dem, men hvis det ikke fungerer, for-di der er et bredt udsnit af befolkningen, som ikke vil bo der, fordiboligerne er i for dårlig fysisk stand, så er det op ad bakke. Så deter begge ting, der skal gøre boligområderne værd at bo i.

118

Der gives desuden udtryk for, at en varig utilstrækkelig politisk priorite-ring af fysiske og sociale indsatser i almene boligområder fra statens siderisikerer at bringe sektoren i samme situation som det nedslidte jernba-nenet. En nøgleperson siger:Man skal jo tænke i de her boliger på samme måde som i infra-struktur, altså vi kender jo alle sammen historien om, da man spa-rede på jernbanenettet, hvad det førte til. Og sagen er jo den, at dukan ikke lige gå ud og sige: ”Ja, men nu ordner vi det problem.”Det tager 30 år at ordne det problem.

PROJEKTLEDERNES FORELØBIGE ERFARINGERMED INDSATSERNE

Vi vil i det følgende undersøge projektledernes erfaringer med hensyn tilboligindsatsernes betydning for følgende områder:−−−−−−Socialt livBørn, unge og kriminalitetOmdømmeEtniske minoriteter og beskæftigelseSundhedBeboersammensætning, fraflytning og ledige lejemål.

Disse områder er valgt ud, fordi det har været muligt at påvise signifikan-te effekter af boligsociale indsatser i forhold til netop disse områder.Effekten af en indsats er testet som forskellen på erfaringerne i de bolig-områder, som har igangsat en given indsats, i forhold til erfaringerne i deboligområder, hvor indsatsen ikke er blevet igangsat8.

8. Effekten af samtlige typer af indsatser beskrevet i tabel 6.8 er testet i forhold til: beboernes lysttil at deltage i aktiviteter, konflikter mellem beboere, ensidig beboersammensætning, fraflytning,ledige lejemål, hærværk, kriminalitet, beboernes tryghed, problemer med støjende adfærd, inte-gration af etniske minoriteter, trivslen for udsatte børn/unge, trivslen for udsatte voksne, hel-bredet hos ældre beboere, helbredet hos øvrige beboere, beboernes tilknytning til arbejdsmarke-det, beboernes tilknytning til boligområdet, samarbejde med kommunen, samarbejdet med andrelokale aktører og boligområdets omdømme. Alene de signifikante forskelle afrapporteres i nær-værende rapport.

119

Der er tre indikatorer, der kan give et billede af, om det socialeliv i boligområderne er blevet forbedret. Disse tre indikatorer er: beboer-nes lyst til at deltage i aktiviteter, trivsel blandt socialt udsatte voksne ogomfanget af konflikter mellem beboerne. I tabel 6.9 fremgår andelen afboligområder, hvor projektlederne vurderer, at der er sket forbedringereller forventer, at der vil ske forbedringer for disse indikatorer.

TABEL 6.9Andel af projektledere, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af denboligsociale indsats med hensyn til beboernes trivsel. Procent.Foreløbige erfaringerHar øget beboernes lyst til at deltage i aktiviteterHar øget trivslen for socialt udsatte voksneHar mindsket konflikter mellem beboerne89 (64)67 (42)63 (52)

Anm.: Tallet i parentes angiver antal boligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

Det ses af tabellen, at 89 pct. af projektlederne vurderer, at beboerneslyst til at deltage i aktiviteter er blevet øget undervejs i indsatsperioden.Ligeledes vurderer ca. to tredjedele af projektlederne, at trivslen blandtsocialt udsatte voksne er øget, og at omfanget af konflikter mellem be-boerne er mindsket. Der er således indikationer på, at det sociale liv iboligområderne vurderes til at være blevet bedre med de indsatser, derforegår. Særligt synes indsatser målrettet socialt udsatte voksne at bidragetil en bedre trivsel hos socialt udsatte voksne. Det fremgår af tabel 6.10.Det fremgår af tabellen, at 75 pct. af projektlederne vurderer, atder er sket en forbedring af socialt udsatte voksnes trivsel i de boligområ-der, hvor der foregår indsatser målrettet denne gruppe, mens 47 pct. vur-derer, at der er sket forbedringer i boligområder, hvor der ikke er igangsatdisse målrettede indsatser. Det giver således en indikation af, at trivslenblandt socialt udsatte voksne særligt forbedres ved målrettede indsatser.Projektlederne vurderer ligeledes forhold omkring børn, unge ogkriminalitet til at være blevet forbedret med indsatserne. Det fremgår aftabel 6.11.

120

TABEL 6.10Andel af projektledere, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af de bolig-sociale indsatser med hensyn til trivslen for socialt udsatte voksne. Procent.Har igangsatindsatser henvendt tilsocialt udsatteHar øget trivslen for socialt udsatte voksne75 (35)Har ikke igangsatindsatser henvendt tilsocialt udsatte47 (7)

Anm.: T-test er anvendt i forhold til at teste forskellen mellem boligområder hhv. med og udenden pågældende boligsociale indsats. Forskellen er signifikant på et 5-procents-niveau. Tallet iparentes angiver antal boligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

TABEL 6.11Andel af projektledere, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til hærværk og utryghed. Procent.Foreløbige erfaringerHar øget trivslen for udsatte børn og ungeHar mindsket hærværkHar mindsket kriminalitetHar øget beboernes tryghedHar reduceret problemer med uro/støjende adfærd84 (57)84 (59)82 (54)84 (56)66 (43)

Anm.: Tallet i parentes angiver antal boligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

Otte ud af 10 projektledere vurderer, at de boligsociale indsatser har bidragettil øget trivsel blandt udsatte børn og unge, mindsket hærværk og kriminali-tet samt øget beboernes tryghed i boligområdet. To ud af tre projektlederevurderer også, at problemer med støjende adfærd er blevet reduceret.Særligt indsatser rettet mod beskæftigelse og uddannelse og modetniske minoriteter synes at slå igennem i forhold til at mindske fore-komsten af hærværk og kriminalitet. Det fremgår af tabel 6.12. Ni ud af10 projektledere vurderer, at der i boligområder, hvor der er igangsathhv. indsatser mod beskæftigelse og uddannelse samt mod etniske mino-riteter, er sket en mindskning af hærværk og kriminalitet, mens ca. syv udaf 10 projektledere vurderer, at det er tilfældet i boligområder, hvor disseindsatser ikke er igangsat. Ligeledes vurderer mere end ni ud af 10 pro-

121

jektledere, at trivslen blandt udsatte børn og unge er øget i de boligom-råder, hvor der har været igangsat indsatser rettet mod etniske minorite-ter og boligområdets omdømme. Tilsvarende er det omkring otte ud af10 projektledere, der vurderer, at det er tilfældet i boligområder, hvordisse indsatser ikke er igangsat. Endelig vurderer næsten 80 pct. af pro-jektlederne, at problemer med støjende adfærd og uro er reduceret i bo-ligområder med beskæftigelses- og uddannelsesindsatser, mens det tilsva-rende er knap 50 pct. af projektlederne, der vurderer, at det er tilfældet iboligområder, hvor disse indsatser ikke er igangsat.

TABEL 6.12Andel af projektledere, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til hærværk, kriminalitet, problemer meduro/støjende adfærd, trivslen for udsatte børn/unge. Procent.Har igangsat indsatseri forhold til beskæftigelseog uddannelseHar mindsket hærværkMindsket kriminalitetReduceret problemer meduro/støjende adfærd93 (39)93 (38)77 (30)Har igangsat indsatser iforhold til etniske minoriteterHar mindsket hærværkHar mindsket kriminalitetØget trivslen for udsattebørn/unge92 (46)90 (43)94 (46)Har ikke igangsat indsatser iforhold til beskæftigelse oguddannelse74 (20)67 (16)48 (12)Har ikke igangsat indsatser iforhold til etniske minoriteter68 (13)65 (11)77 (13)

Har igangsat indsatser iHar ikke igangsat indsatser iforhold til boligområdets image forhold til boligområdets imageHar øget trivslen for udsattebørn/unge94(47)77(13)

Anm.: T-test er anvendt i forhold til at teste forskellen mellem boligområder hhv. med og udenden pågældende boligsociale indsats. Forskellene er signifikante på et 5-procents-niveau. Talleti parentes angiver antal boligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

122

TABEL 6.13Andel af projektledere, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til omdømme og tilknytning. Procent.ForeløbigeerfaringerHar forbedret boligområdets omdømmeHar øget beboernes tilknytning til boligområdet72 (48)79 (54)

Anm.: Tallet i parentes angiver antal boligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

Dårligt omdømme præger mange af de støttede boligområder, og derfor erder også generelt et stort fokus på at gøre en indsats for at forbedre bolig-områdernes omdømme. I tabel 6.13 fremgår projektledernes vurderingeraf, om indsatserne har medført en forbedring af boligområdets omdømme.Det ses af tabellen, at 72 pct. af projektlederne vurderer, at bo-ligområdets omdømme er blevet forbedret, og at 79 pct. vurderer, atbeboernes tilknytning til boligområdet ligeledes er blevet forbedret.Der er en indikation af – på baggrund af projektledernes vurde-ringer – at særligt målrettede indsatser mod boligområdets omdømme ogmod etniske minoriteter har en positiv betydning – dels for forbedring afboligområdets omdømme, dels for beboernes tilknytning til boligområ-det. Dette fremgår af tabel 6.14.

TABEL 6.14Andel af projektlederne, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter afde boligsociale indsatser med hensyn til tilknytning til boligområdet og bolig-områdets omdømme. Procent.Har igangsat indsat-ser henvendt tiletniske minoriteterHar øget tilknytningen til boligområdet88 (44)Har igangsat indsat-ser i forhold til bolig-områdets imageHar forbedret boligområdes omdømme94 (47)Har ikke igangsatindsatser henvendt tiletniske minoriteter56 (10)Har ikke igangsatindsatser i forhold tilboligområdets image75 (12)

123

Det fremgår af tabellen, at næsten ni ud af 10 projektledere i boligområ-der med indsatser rettet mod etniske minoriteter vurderer, at beboereføler en øget tilknytning til boligområdet. Den tilsvarende andel er 56pct. blandt projektledere i boligområder, hvor disse indsatser ikke erigangsat. Ligeledes vurderer 94 pct. af projektlederne i boligområder,hvor der er igangsat målrettede indsatser for omdømmet, at boligområ-det har fået et bedre omdømme. Tilsvarende er det 75 pct. af projektle-derne i boligområder, hvor disse indsatser ikke er igangsat.Beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet har været et gennem-gående indsatsområde i de støttede boligområder og er fremhævet somet af de væsentligste områder, der skulle gøres en indsats for. I tabel 6.15fremgår projektledernes vurderinger af indsatsernes betydning for delsbeboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, dels integrationen af etniskeminoriteter i boligområdet.

TABEL 6.15Andel af projektlederne, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til integration og arbejdsløshed. Procent.ForeløbigeerfaringerHar fremmet integrationen af etniske minoriteter i boligområdetHar øget beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet78 (39)47 (12)

Anm.: Tallet i parentes angiver antal boligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

Det fremgår af tabellen, at næsten otte ud af 10 projektledere vurderer, atindsatserne har medført en øget integration af etniske minoriteter. Tilgengæld er det lige under hver anden projektleder, der vurderer, at bebo-ernes tilknytning til arbejdsmarkedet er øget undervejs i indsatsperioden.Denne indikator er en af de få, hvor under halvdelen af projektledernevurderer, at der er sket forbedringer. Men når vi kigger nærmere i tabel6.16 på boligområder, hvor der er igangsat indsatser målrettet beskæfti-gelse og uddannelse, vurderer to ud af tre projektledere, at beboernestilknytning til arbejdsmarkedet er blevet forbedret sammenlignet med, at6 pct. af projektlederne vurderer, at det er tilfældet i boligområder, hvordisse indsatser ikke er igangsat.

124

TABEL 6.16Andel af projektlederne, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til tilknytning til arbejdsmarkedet. Procent.Har igangsat indsatser iforhold til beskæftigelseog uddannelseHar øget beboernes tilknytningtil arbejdsmarkedet68 (25)Har ikke igangsat indsat-ser i forhold til beskæfti-gelse og uddannelse6 (1)

Ligeledes ser indsatser målrettet etniske minoriteter ud til at have ensærlig positiv betydning for at fremme integrationen af etniske minorite-ter. Det fremgår af tabel 6.17.

TABEL 6.17Andel af projektlederne, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af de bo-ligsociale indsatser med hensyn til integrationen af etniske minoriteter. Procent.Har igangsat indsatserhenvendt til etniskeminoriteterHar fremmet integrationen af etniskeminoriteter90 (43)Har ikke igangsat indsat-ser henvendt til etniskeminoriteter44 (7)

Har igangsat indsatseri forhold tilbeboerdemokratiet/beboerinddragelsenHar fremmet integrationen afetniske minoriteter85 (39)

Har ikke igangsatindsatser i forhold tilbeboerdemokra-tiet/beboerinddragelsen59 (10)

Ni ud af 10 projektledere vurderer, at integrationen af etniske minoriteter erøget i de boligområder, hvor der er igangsat aktiviteter for denne gruppe,mens den tilsvarende andel blandt projektledere i boligområder, hvor denneindsats ikke er igangsat, er 44 pct. Ligeledes synes indsatser rettet mod at øge

125

beboerinddragelsen/beboerdemokratiet at have en positiv betydning foretniske minoriteter. 85 pct. af projektlederne i boligområder, hvor målrettedeindsatser i forhold til beboerdemokrati/beboerinddragelse er igangsat, vur-derer, at der er sket en øget integration af etniske minoriteter, mens dentilsvarende andel er 59 pct. i boligområder uden disse indsatser.I tabel 6.18 fremgår projektledernes vurderinger af indsatsernesbetydning for at øge beboernes sundhed og forbedre deres helbred. Detfremgår af tabellen, at ca. tre ud af 10 projektledere vurderer, at indsat-serne har medført forbedring i helbredet blandt ældre beboere og blandtbeboere generelt. Dette resultat peger på, at det kan være svært at ændrepå beboernes helbreds- og sundhedsforhold. Det understreges af, at selvi boligområder med indsatser målrettet sundhed og helbred er projektle-derne skeptiske over for effekten af boligindsatserne på beboernes hel-bred. Det fremgår af tabel 6.19.

TABEL 6.18Andel af projektlederne, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til beboernes helbred. Procent.ForeløbigeerfaringerHar forbedret helbredet for ældre beboereHar forbedret helbredet for andre beboere29 (15)31 (16)

Anm.: Tallet i parentes angiver antal boligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

TABEL 6.19Andel af projektledere, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til beboernes helbred. Procent.Har igangsatindsatser i forholdtil sundhedForbedret helbredet hos ældre beboereForbedret helbredet hos andre beboere37 (38)41 (37)Har ikke igangsatindsatser i forholdtil sundhed8 (13)7 (17)

126

Kun ca. fire ud af 10 projektledere vurderer, at helbredet hos ældre be-boere og øvrige beboere er blevet forbedret i boligområder med indsat-ser målrettet sundhed og helbred. Men det fremgår også af tabellen, atdet gør en forskel, om disse indsatser bliver igangsat, idet under hvertiende projektleder vurderer, at helbredssituationen er forbedret hosbeboere i boligområder, hvor disse indsatser ikke er igangsat.Endelig er der i mange af de støttede boligområder problemermed ensidig beboersammensætning, stor fraflytning og vanskelighedermed at udleje de ledige boliger. I tabel 6.20 fremgår projektledernes vur-deringer af, om indsatserne har bidraget til at forbedre disse forhold. Idenne tabel sondrer vi i modsætning til tidligere tabeller mellem bolig-områder, hvor indsatserne først er ved at gå i gang, og hvor projektle-derne således kun har forventninger til effekten af indsatserne, og bolig-områder, hvor indsatserne foregår, og hvor projektlederne således hargjort erfaringer med indsatsernes gennemslagskraft. Dette skyldes, at derfor disse tre forhold er signifikante forskelle på forventninger til og erfa-ringerne med indsatserne.

TABEL 6.20Andel af projektledere, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til ensidig beboersammensætning, fraflyt-ning og ledige lejemål. Procent.ForventningerHar reduceret ensidig beboersammensætningHar reduceret fraflytningHar reduceret antallet af ledige lejemål65 (11)86 (18)87 (13)Foreløbigeerfaringer25 (16)33 (18)34 (16)

Anm.: T-test er anvendt i forhold til at teste forskellen mellem projektledernes forventninger ogerfaringer. Forskellene er signifikante på et 5-procents-niveau. Tallet i parentes angiver antalboligområder svarende til den opgivede procentsats.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

Det fremgår af tabellen, at der er en signifikant forskel på projektleder-nes vurdering af indsatserne afhængig af, om de er fra boligområder,hvor indsatserne først er ved at gå i gang, eller fra boligområder, hvorindsatserne foregår. Næsten ni ud af 10 projektledere forventer, at ind-satserne vil medføre en reduceret fraflytning og færre ledige lejemål,mens hver tredje projektleder i boligområder, hvor de er kommet længe-

127

re med indsatserne, vurderer, at der er sket en reducering af fraflytningog ledige lejemål. Det er en markant lavere andel. Denne forskel gælderogså i forhold til vurdering af, om indsatserne bidrager til en mindreensidig beboersammensætning. 65 pct. af projektlederne forventer, atbeboersammensætningen vil blive mindre ensidig, mens 25 pct. af pro-jektlederne, hvor indsatserne er i fuld gang, vurderer, at beboersammen-sætningen er blevet mindre ensidig. Disse resultater peger på, at de for-ventninger, der er til at forbedre forhold som fraflytning, ledige lejemålog beboersammensætning, ikke indfris med indsatserne.Fraflytningen synes dog at være blevet reduceret i de boligområ-der, hvor der er igangsat aktiviteter målrettet etniske minoriteter. Detfremgår af tabel 6.21.

TABEL 6.21Andel af projektlederne, som i høj eller nogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatser med hensyn til fraflytning. Procent.Andel af projektledere, som i høj ellernogen grad har erfaret effekter af deboligsociale indsatserReduceret fraflytningenHar igangsat indsatserhenvendt til etniskeminoriteter42 (38)Har ikke igangsatindsatser henvendt tiletniske minoriteter13 (15)

Det ses af tabellen, at 42 pct. af projektlederne vurderer, at fraflytningener reduceret i boligområder, hvor der er igangsat aktiviteter rettet modetniske minoriteter, mens 13 pct. af projektlederne vurderer, at det ertilfældet i boligområder, hvor denne type af indsatser ikke er igangsat.

128

KAPITEL 7

SAMARBEJDE OGROLLEFORDELING

Formålet med dette kapitel er at beskrive projektledernes samarbejdsrela-tioner med de øvrige af boligområdets aktører. Særligt beskriver vi pro-jektledernes samarbejde med forretningsførerne, afdelingsbestyrelser ogkommunale medarbejdere. Endvidere tager vi udgangspunkt i projektle-dernes vurdering, når forretningsførernes, afdelingsbestyrelsernes ogkommunernes engagement i de boligsociale opgaver bliver belyst. Ende-lig beskriver vi opgave- og rollefordeling i det boligsociale arbejde mel-lem boligområdets forskellige aktører.Vi inddrager besvarelser fra spørgeskemaundersøgelser til for-retningsførere, afdelingsbestyrelser, projektledere og kommunale medar-bejdere. Derudover inddrager vi viden opnået i interview med nøgleper-soner fra kommuner, boligorganisationer og interesseorganisationer.

HOVEDRESULTATER

Hovedresultaterne i kapitlet er:–Otte ud af 10 projektledere arbejder tæt eller jævnligt sammen medafdelingsbestyrelserne, beboerne samt daginstitutioner og skoler mv.Projektlederne er generelt godt tilfredse med samarbejdet.

129

–––––

–

I 31-35 pct. af boligområderne har projektlederne begrænset ellerikke noget samarbejde med forretningsfører og kommune.Projektlederne vurderer, at boligorganisationen og afdelingsbestyrel-serne bakker op om iværksatte projekter.I ca. halvdelen af boligområderne har kommunen deltaget i udarbej-delse af helhedsplaner fra begyndelsen.I ca. halvdelen af kommunerne prioriteres det boligsociale arbejde højt.Både blandt projektledere, forretningsførere og kommunale medar-bejdere er der stor variation i vurderingen af opgave- og ansvarsfor-deling mellem de forskellige aktører i boligområdet.Forretningsførerne har en tendens til at tillægge kommunen det pri-mære ansvar for at sikre, at socialt udsatte grupper og etniske mino-riteter trives i boligområdet, mens de kommunale medarbejdere haren tendens til at lægge ansvaret på boligorganisationerne.Blandt de interviewede nøglepersoner tilkendegives, at rollefordelin-gen mellem kommune og boligorganisation hidtil har været for uklar,og at dette hæmmer effekterne af de boligsociale indsatser.

PROJEKTLEDERNES SAMARBEJDSRELATIONER

Centralt i samarbejdet om de boligsociale indsatser står projektlederne,idet de er ansvarlige for, at indsatserne bliver omsat til aktiviteter, og atrelevante aktører inddrages i aktiviteterne. Desuden fungerer projektle-derne ofte som tovholdere og brobyggere mellem de forskellige samar-bejdspartnere.I tabel 7.1 fremgår det, hvilke aktører projektlederne samarbej-der med og hyppigheden af dette samarbejde.9Tabellen viser, at otte ud af 10 projektledere vurderer, at afde-lingsbestyrelserne, beboerne og dagsinstitutioner, skoler mv. er tætte ellerjævnlige samarbejdspartnere. Når særligt daginstitutioner, skoler mv.blandt så mange projektledere udgør en tæt samarbejdspartner hængerdet formodentlig sammen med, at der i mange boligområder gøres enstor indsats i forhold til børn og unge.

9. Besvarelserne bygger på lukkede svarkategorier, og det kan derfor ikke udelukkes, at der er fleresamarbejdspartnere end dem, der er nævnt i tabel 7.1.

130

TABEL 7.1Projektlederne fordelt efter deres vurdering af omfanget af samarbejdet meden række samarbejdspartnere. Procent.SamarbejdspartnerForretningsførerAfdelingsbestyrelseBeboereDaginstitutioner, skoler, m.v.Frivillige organisationerKommunal forvaltningi boligområdetKommunal forvaltningpå rådhusetLokalpolitikereKirkeBibliotekAnm.: Tallet i parentes angiver antal besvarelser.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.Tæt eller jævnligtsamarbejde65858080766869312031Begrænset ellerintet samarbejde35151920243231698069I alt100 (91)100 (94)99 (93)100 (91)101 (93)100 (76)100 (93)100 (91)100 (75)100 (87)

Frivillige organisationer vurderes at være tætte eller jævnlige samarbejds-partnere i tre ud af fire boligområder. Det indikerer, at de intentioner,der er fra politisk side om inddragelse af frivillige aktører i løsningen afboligsociale opgaver, bliver indløst, samtidig med at det kan være udtrykfor, at der sker en koordinering af aktiviteter igangsat af frivillige organi-sationer og af de boligsociale medarbejdere.Forretningsførerne og den kommunale forvaltning både i bo-ligområdet og på rådhuset er tætte samarbejdspartnere for projekt-lederne i næsten syv ud af 10 boligområder. Det vil sige, at der i entredjedel af boligområderne kun er et begrænset eller intet samarbejdemellem kommune og boligorganisation, som er de to instanser, der erhhv. tilsynsmyndighed og økonomisk ansvarlig for Landsbyggefondensbevilling. Billedet er det samme, uanset om boligområderne først lige erkommet i gang med de boligsociale indsatser eller allerede er i fuldgang.Endelig er lokalpolitikerne og bibliotekerne tætte samarbejds-partnere i tre ud af 10 boligområder, mens kirken er det i to ud af 10boligområder.Ser vi på projektledernes vurdering af kvaliteten af samarbejdet,præsenteret i tabel 7.2, fremgår det, at projektlederne generelt vurderer,at samarbejdet fungerer godt. Næsten ni ud af 10 projektledere vurderer,

131

at samarbejdet med forretningsfører, afdelingsbestyrelse, beboere, dagin-stitution mv., frivillige organisationer, biblioteker samt den kommunaleforvaltning i boligområdet er godt eller meget godt. I forhold til samar-bejdet med den kommunale forvaltning på rådhuset vurderer projekt-ledere i 83 pct. af boligområderne, at samarbejdet er godt eller megetgodt, mens de tilsvarende procentandele for samarbejdet med hhv. lo-kalpolitikere og kirken er 81 og 73 pct.

TABEL 7.2Projektlederne fordelt efter deres vurdering af kvaliteten af samarbejdet meden række samarbejdspartnere. Procent.SamarbejdspartnerForretningsførerAfdelingsbestyrelseBeboereDaginstitutioner, skoler mv.Frivillige organisationerKommunal forvaltning iboligområdetKommunal forvaltning pårådhusetLokalpolitikereKirkeBibliotekMeget godt ellergodt samarbejde90868894988783817389Mindre godt eller ikkegodt samarbejde101412621317192711I alt100 (84)100 (91)100 (91)100 (83)100 (85)100 (63)100 (84)100 (62)100 (33)100 (55)

Anm.: Respondenter, der vurderer, at der intet samarbejde er, er frasorteret. Tallet i parentesangiver antallet af besvarelser.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

I tabel 7.3 fremgår projektledernes vurdering af de boligsociale indsatsersbetydning for samarbejdet med kommunen og øvrige lokale aktører. Niud af 10 projektledere vurderer, at de boligsociale indsatser har bidragettil at forbedre samarbejdet med både kommune og øvrige lokale aktører.

132

TABEL 7.3Andelen af projektledere, der vurderer, at indsatserne forbedrer samarbejdetmed hhv. kommune og andre lokale aktører. ProcentI høj eller nogen gradForbedrer samarbejdet med kommunenForbedrer samarbejdet med andre lokaleaktører90 (80)92 (84)

Anm.: Respondenter, der har svaret ved ikke og/eller irrelevant, er frasorteret. Tallet i parentesangiver antallet af besvarelser.Kilde: Elektronisk survey til projektledere.

SAMARBEJDSPARTNERNES ENGAGEMENTI DET BOLIGSOCIALE ARBEJDE

De mest gennemgående samarbejdspartnere i processen, fra det er blevetbesluttet at ansøge om midler fra 2006-2010-puljen og frem til imple-menteringsfasen, hvor aktiviteter igangsættes, er forretningsførere, afde-lingsbestyrelser og kommunale medarbejdere. I tabel 7.4. fremgår forret-ningsførernes og afdelingsbestyrelsernes deltagelse i opgaver relateret tilden boligsociale indsats. I ni ud af 10 boligområder vurderer afdelingsbe-styrelserne, at de samarbejder med projektansatte om at igangsætteog/eller gennemføre boligsociale indsatser, og at de forsøger at skabeopbakning til indsatserne blandt beboerne samt give information til be-boerne om indsatserne.Det fremgår ligeledes af tabellen, at det i knap otte ud af 10 bo-ligområder er afdelingsbestyrelserne, der igangsætter og/eller gennemfø-rer en eller flere boligsociale indsatser. Forretningsførerne deltager især isamarbejdet med projektansatte om igangsættelse og gennemførelse afboligsociale indsatser samt som tilsynsførende. Forretningsførere i ca.syv ud af 10 boligområder deltager i disse opgaver.Ser vi på projektledernes vurdering af opbakningen fra afde-lingsbestyrelse og boligorganisation, præsenteret i tabel 7.5, fremgår det,at projektlederne generelt er enige om, at de har deres opbakning til ind-satser for såvel alle beboere som for udsatte beboere.

133

TABEL 7.4Andelen af forretningsførere og afdelingsbestyrelser, der deltager i en rækkeopgaver vedrørende de boligsociale indsatser. Procent.Deltagelse afafdelings-bestyrelse78 (91)92 (110)-92 (110)88 (103)-Deltagelseaf forret-ningsfører14 (13)73 (66)71 (64)44 (40)36 (32)28 (24)

Igangsætte/gennemføre en eller flere boligsociale indsatserSamarbejde med projektansatte om igangsættelse/gennemførelse af boligsociale indsatserFøre tilsyn med indsatserne og /eller de projektansattemedarbejdereForsøge at skabe opbakning til indsatserne blandt beboerneGive information om indsatserne til beboerneGennemføre tilfredshedsundersøgelser af indsatserne

Anm.: Afdelingsbestyrelser og forretningsførere har vurderet deres egen deltagelse. Tallet iparentes angiver antallet af besvarelser. - angiver, at besvarelser herfor ikke indgår.Kilde: Elektronisk survey til afdelingsbestyrelser og forretningsførere.

TABEL 7.5Projektlederne fordelt efter, om de er enige eller uenige i, at afdelingsbesty-relserne og forretningsførerne bakker op om boligsociale indsatser. Procent.Helt enigeller enigBoligorganisationen bakker op omprojekter i boligområde, som henvendersig til udsatte beboereBoligorganisationen bakker op omprojekter i boligområde, som henvendersig til alle beboereAfdelingsbestyrelsen bakker op omprojekter i boligområde, som henvendersig til udsatte beboereAfdelingsbestyrelsen bakker op omprojekter i boligområde, som henvendersig til alle beboereUenig ellerhelt uenigI alt

100 (81)

100 (88)

100 (83)

100 (90)

Kilde: Elektronisk survey til projektledere. Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser.

I mere end ni ud af 10 boligområder er projektlederne helt enige ellerenige i, at boligorganisationen bakker op om projekter både til socialtudsatte beboere og til beboere generelt, og at afdelingsbestyrelsernebakker op om projekter til beboerne generelt. I forhold til afdelings-bestyrelsernes opbakning til projekter til socialt udsatte er projektle-

134

dere i otte ud af 10 boligområder enige i, at afdelingsbestyrelsernebakker op.I tabel 7.6 fremgår de kommunale medarbejderes vurdering afkommunens deltagelse i det boligsociale arbejde.

TABEL 7.6Kommunale medarbejdere fordelt efter deres vurdering af kommunens delta-gelse i de boligsociale opgaver. Procent.JaDeltager i styregruppe for helhedsplanStiller lokaler til rådighed for projektetUdstationerer medarbejdere i projektetPlacerer funktioner i lokalområdetIværksætter andre typer områdeløftAnm.: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser.Kilde: Elektronisk survey til kommunale medarbejdere.9023635645Nej1077374455I alt100 (83)100 (81)100 (81)100 (75)100 (74)

Af tabellen ses, at kommunen deltager i styregruppen for boligområdetshelhedsplan i 90 pct. af boligområderne. Det er den måde, hvorpå kom-munen i langt de fleste boligområder deltager i det boligsociale arbejde. Inæsten to ud af tre boligområder har kommunen udstationeret en medar-bejder til at deltage i at udføre boligsocialt arbejde. I næsten lige så mangeboligområder har kommunen flyttet funktioner ud i boligområdet som fxborgerservice eller sundhedsplejersker. I 45 pct. af boligområderne harkommunen samtidig med gennemførelsen af helhedsplanen iværksat andretyper af områdeløft. Endelig deltager kommunen i det boligsociale arbejdeved at stille lokaler til rådighed i 23 pct. af boligområderne.Ser vi på projektledernes vurdering af kommunens opbakning idet boligsociale arbejde, præsenteret i tabel 7.7, fremgår det, at der gene-relt er en udbredt kommunal opbakning til de boligsociale indsatser. I ca.85 pct. af boligområderne vurderer projektlederne, at der sker en koordi-nering af de kommunale projekter og tilbud med de boligsociale projek-ter, der igangsættes i boligområdet, og at kommunerne bakker op ogdeltager, når det er relevant. I omtrent tre ud af fire boligområder vurde-rer projektlederne, at der er et tæt samarbejde med kommunen om atfastlægge mål og initiativer for boligområdet, og at der er et tæt samar-bejde om gennemførelsen af konkrete projekter.

135

TABEL 7.7Projektlederne fordelt efter deres vurdering af kommunens opbakning til deboligsociale indsatser. Procent.Helt enigeller enigTæt samarbejde om at fastlæggemål og initiativer for boligområdetTæt samarbejde om gennemførelseaf konkrete projekterKoordinerer med kommunaleprojekter/tilbud i lokalområdetBakker op og deltager, når det errelevant73768485Uenig ellerhelt uenig27241615I alt

100 (88)100 (87)100 (85)100 (87)

Kilde: Elektronisk survey til projektledere. Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser.

Samarbejdet mellem projektledere og kommunale medarbejdere handlersåledes om konkrete boligsociale aktiviteter og om administrative for-hold. Tabel 7.8 viser hyppigheden i samarbejdet om boligsociale og ad-ministrative forhold vurderet af de kommunale medarbejdere.

TABEL 7.8Kommunale medarbejdere fordelt efter deres vurdering af hyppigheden afsamarbejde med projektansatte/projektledere. Procent.AdministrativeforholdUgentligtMånedligt1-2 gange årligtAldrigI altAnm.: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser.Kilde: Elektronisk survey til kommunale medarbejdere.19363015100 (80)Konkrete bolig-sociale forhold3541159100 (80)

Af tabellen fremgår det, at samarbejdet om konkrete boligsociale forholdforegår langt hyppigere end om administrative forhold. I 35 pct. af bo-ligområderne er der et ugentligt samarbejde mellem kommune og pro-jektleder om konkrete boligsociale indsatser, mens der i 19 pct. af bolig-områderne samarbejdes ugentligt om administrative forhold. I ca. fire udaf 10 boligområder er der et månedligt samarbejde både omkring admini-strative forhold og boligsociale forhold. I 30 pct. af boligområderne er

136

samarbejdet om administrative forhold sjældent; det foregår 1-2 gangeom året. Tilsvarende foregår der et samarbejde om boligsociale forhold1-2 gange om året i 19 pct. af boligområderne. Endelig fremgår det, atder i hhv. 15 og 9 pct. af boligområderne aldrig samarbejdes om admini-strative forhold og konkrete boligsociale forhold.I tabel 7.9 fremgår de kommunale medarbejderes vurdering af, ihvilken grad kommunen prioriterer det boligsociale arbejde. I omtrenthvert andet boligområde prioriterer kommunen i høj grad det boligsocia-le arbejde, mens det i nogen grad prioriteres i hvert tredje boligområde.Endelig fremgår det, at kommunen kun i ringe grad prioriterer det bolig-sociale arbejde i 14 pct. af boligområderne. Ovenstående resultater indi-kerer, at der generelt kan være et behov for en større kommunal priorite-ring af det boligsociale arbejde.

TABEL 7.9Kommunale medarbejdere fordelt efter deres vurdering af, i hvilken grad bolig-socialt arbejde prioriteres i kommunen. Procent.Prioritering af det boligsociale arbejdeI høj gradI nogen gradI ringe gradI altAnm.: Tallet i parentes angiver antallet af besvarelser.Kilde: Elektronisk survey til kommunale medarbejdere.Procent52331499 (90)

ANSVARSFORDELING MELLEM BOLIGOMRÅDETS AKTØRER

Et centralt spørgsmål i det boligsociale arbejde er, hvorvidt der er en klaropfattelse af ansvarsfordelingen blandt aktørerne i det boligsociale arbej-de. Forskellige opfattelser eller uklarhed om rollefordelingen kan påvirkeindsatsernes gennemslagskraft på en negativ måde.Ser vi først på vurderingen af, hvem der har det primære ansvarfor at sikre støtte til socialt udsatte, er der en entydig tendens til, atkommunen tillægges det primære ansvar. Resultaterne ses i tabel 7.10 ogviser, at projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere ica. ni ud af 10 boligområder vurderer, at kommunen har det primæreansvar for at sikre støtte til socialt udsatte.

137

TABEL 7.10Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere fordelt efterderes vurdering af, hvem der sikrer, at socialt udsatte grupper får den støtte,de har behov for. Procent.KommuneProjektledernesvurderingForretningsfører-nes vurderingDe kommunalemedarbejderesvurderingBoligor-ganisation10Projekt-lederne63Afdelings-bestyrelse00BeboerneI alt

9297

100 (95)100 (94)

100 (95)

Anm.: Respondenter, der har svaret ved ikke eller irrelevant, er frasorteret. Tallet i parentesangiver antallet af besvarelser.Kilde: Elektroniske surveys til projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere.

TABEL 7.11Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere fordelt efter deres vurderingaf, hvis primære ansvar det er at sikre, at socialt udsatte trives i boligområdet.Procent.KommuneProjektledernesvurderingForretningsfører-nes vurderingDe kommunalemedarbejderesvurderingBoligor-ganisation2420Projekt-lederne2325Afdelings-bestyrelse811BeboerneI alt

3240

134

100 (91)100 (93)

100 (83)

Af tabel 7.11 fremgår det, at projektledere og forretningsførere har entendens til at pege på kommunen som den hovedansvarlige for at sikrede socialt udsattes trivsel i boligområdet, mens de kommunale medarbej-dere i højere grad peger på boligorganisationen og alternativt projektle-deren. 40 pct. af forretningsførerne og 32 pct. af projektlederne peger påkommunen, mens blot 15 pct. af de kommunale medarbejdere peger pådem selv som hovedansvarlige.

138

I tabel 7.12 fremgår holdningen til opgavefordelingen vedrøren-de etniske minoriteters trivsel. Det fremgår af tabellen, at 33 pct. at pro-jektlederne vurderer, at det primære ansvar for denne opgave ligger hosdem, mens 26 pct. vurderer, at det ligger hos boligorganisationen, og 15pct. vurderer, at det ligger hos kommunen. Flest forretningsførere vurde-rer, at opgaven er placeret hos projektlederne, mens de kommunalemedarbejdere vurderer, at opgaven ligger hos boligorganisationen. 43pct. af de kommunale medarbejdere vurderer, at boligorganisationen erhovedansvarlig for at sikre, at etniske minoriteter trives i boligområdet.

TABEL 7.12Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere fordelt efterderes vurdering af, hvem, de mener, har ansvaret for, at etniske minoritetertrives i boligområdet. Procent.KommuneProjektledernesvurderingForretningsfører-nes vurderingDe kommunalemedarbejderesvurderingBoligorga-nisation2620Projekt-lederne3334Afdelings-bestyrelse917BeboerneI alt

1518

1810

100 (89)100 (93)

100 (80)

Placeringen af ansvaret for håndtering af problemer med hærværk ogkriminalitet fremgår af tabel 7.13. Det ses af tabellen, at der langt fra erenighed blandt projektlederne om ansvaret herfor. Ansvaret placeres ihovedtræk enten hos kommunen, boligorganisationen eller projektlede-ren selv. Stor set lige mange forretningsførere placerer ansvaret hoskommunen og hos boligorganisationen, mens de kommunale medarbej-dere især lægger ansvaret for denne opgave hos boligorganisationen.I tabel 7.14 er de tre aktørers vurderinger af, hvem der skal tageinitiativ til nye boligsociale aktiviteter, vist. Det fremgår af tabellen, at 66pct. af projektlederne vurderer, at hovedansvaret ligger hos dem selv.Blandt forretningsførerne er der ligeledes flest, der vurderer, at initiativ-stagning til aktiviteter ligger hos projektlederen, mens ca. 40 pct. af for-

139

retningsførerne vurderer, at ansvaret ligger hos enten boligorganisationeneller afdelingsbestyrelsen. De kommunale medarbejdere har en tendenstil at placere ansvaret hos enten boligorganisationen eller projektlederen.

TABEL 7.13Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere fordelt efterderes vurdering af, hvem der har ansvaret for at håndtere problemer medhærværk og kriminalitet. Procent.KommuneProjektledernesvurderingForretningsfører-nes vurderingDe kommunalemedarbejderesvurderingBolig-organisation3436Projekt-lederne2615Afdelings-bestyrelse810BeboerneI alt

3036

100 (91)100 (84)

100 (84)

TABEL 7.14Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere fordelt efterderes vurdering af, hvem der har det primære ansvar for at tage initiativ tilnye boligsociale aktiviteter. Procent.KommuneProjektledernesvurderingForretningsfører-nes vurderingDe kommunalemedarbejderesvurderingBolig-organisation1119Projekt- Afdelings-lederne bestyrelse66511119BeboerneI alt

129

100 (95)100 (95)

100 (85)

I tabel 7.15 fremgår fordelingen af ansvaret for at sikre, at aktiviteter ikkeoverlapper hinanden. Det fremgår af tabellen, at hovedparten af projekt-

140

lederne vurderer, at det er deres ansvar. Tendensen blandt hhv. forret-ningsførerne og de kommunale medarbejdere er, at ansvaret mindreentydigt placeres hos en enkelt aktør.

TABEL 7.15Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere fordelt efterderes vurdering af, hvem der har det primære ansvar for at sikre, at igangsat-te aktiviteter ikke overlapper hinanden, men supplerer hinanden. Procent.KommuneProjektledernesvurderingForretningsførernesvurderingDe kommunalemedarbejderesvurderingBolig-organisation824Projekt- Afdelings-lederne bestyrelse866437BeboerneI alt

100 (93)100 (92)

100 (85)

Tabel 7.16 viser de centrale aktørers vurderinger af, hvem der har hoved-ansvaret for at løse konflikter mellem beboerne. 53 pct. af de kommuna-le medarbejdere vurderer, at ansvaret ligger hos boligorganisationen, og23 pct. vurderer, at det ligger hos afdelingsbestyrelsen. Projektlederne ogforretningsførerne fordeler i højere grad ansvaret mellem boligorganisa-tion, projektledere og afdelingsbestyrelse.Endelig fremgår det af tabel 7.17, hvordan aktørerne placereransvaret for boligområdets aktiviteter og sociale liv. 59 pct. af projektle-derne vurderer, at ansvaret for at engagere beboerne i boligområdetsaktiviteter ligger hos projektlederne, mens 23 pct. vurderer, at ansvaretligger hos afdelingsbestyrelsen. Også blandt forretningsførerne er detisær projektledere og afdelingsbestyrelsen, der tildeles hovedansvaret.Blandt de kommunale medarbejdere er der stor uenighed, idet kommu-nale medarbejdere i 44 pct. af boligområderne mener, at projektledernehar det primære ansvar, mens hhv. 25 og 24 pct. tildeler boligorganisati-onen og afdelingsbestyrelsen ansvaret.

141

TABEL 7.16Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere fordelt efterderes vurdering af, hvem der har det primære ansvar for at løse konfliktermellem beboerne. Procent.KommuneProjektledernesvurderingForretningsførernesvurderingDe kommunalemedarbejderesvurderingBolig-organisation3645Projekt- Afdelings-lederne bestyrelse26292616BeboerneI alt

129

100 (94)100 (91)

100 (80)

TABEL 7.17Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere fordelt efterderes vurdering af, hvem der har det primære ansvar for at engagere beboernei boligområdets aktiviteter og sociale liv. Procent.KommuneProjektledernesvurderingForretningsfører-nes vurderingDe kommunalemedarbejderesvurderingBolig-organisation79Projekt-lederne5945Afdelings-bestyrelse2339BeboerneI alt

116

100 (95)100 (94)

100 (85)

Således er der tegnet et billede af, at der i de fleste tilfælde er stor variati-on i vurderingen af opgave- og ansvarsfordelingen blandt hhv. projektle-dere, forretningsførere og kommunale medarbejdere. Ligeledes fore-kommer der i nogle tilfælde at være forskellige tendenser på tværs afadspurgte centrale aktørers vurderinger. Fælles for både forretningsførereog kommunale medarbejdere er desuden, at de sjældent placerer ansvaretfor opgaverne hos beboerne, men i højere grad placerer det hos afde-

142

lingsbestyrelsen. Det forholder sig lidt anderledes med projektlederne,idet der er en større tendens til at placere ansvaret hos beboerne end hosafdelingsbestyrelserne. Variationen i aktørernes vurdering af ansvarsfor-delingen kan skyldes, at samarbejde og opgavefordeling i høj grad afhæn-ger af den lokale kontekst, og at der kan være store forskelle på, hvordanen opgavefordeling har udviklet sig lokalt. Variationen kan dog ogsåhænge sammen med, at der lokalt er en reel uklarhed om, hvilke aktørerder har hvilket ansvar.Også de interviewede nøglepersoner vurderer, at en klar rolle-fordeling i samarbejdet er en altafgørende faktor for de boligsociale ind-satsers gennemslagskraft, herunder særligt samarbejdet mellem kommu-ne og boligorganisation. Vurderingen blandt nøglepersoner er overve-jende, at rollefordelingen mellem kommunen og boligorganisationenhidtil har været for uklar, og at en klarere rollefordeling ville gavne sam-arbejdet. Flere nøglepersoner giver udtryk for, at det tidligere i for højgrad har været overladt til de enkelte boligsociale medarbejderes egetambitionsniveau, hvor stort et socialt ansvar de ville påtage sig, fordi dethar været uklart, hvilket ansvar kommune og boligorganisation skullepåtage sig. Det har medført, at nogle medarbejdere har påtaget og påta-ger sig et for stort socialt ansvar. Heri ligger, at boligsociale medarbejdereikke skal påtage sig kommunens ansvar for at løse tunge sociale opgaver.En nøgleperson forklarer, at det eksempelvis kan være vanskeligt at gørenoget i forhold til en beskæftigelsesindsats, hvis samarbejdet med kom-munen ikke er godt. En anden nøgleperson siger:Kan vi med en massiv boligsocial indsats gøre, at du får en bedreuddannelse? Kan vi med en massiv boligsocial indsats gøre, at dufår en højere arbejdsmarkedstilknytning og en højere indkomst,end hvis vi ikke lavede boligsociale projekter? Det kan jeg godtvære meget i tvivl om. Men jeg er ikke i tvivl om, at vi kan væremed til at påvirke områdets image, trivsel, naboskabet, bebyggel-sens fremtræden samt udgifter og omkostninger i boligområdet.Og måske kan vi også give nogle små livsglædelommer med voresprojekter.Heri ligger, at der er behov for en opgavefordeling, og opgaverne place-res i det regi, hvor de kan og skal løses. Derudover bliver det fremhævetaf nøglepersonerne, at så længe opgavefordelingen ikke er på plads i det

143

boligsociale arbejde, er det nødvendigt, at de boligsociale medarbejderedefinerer, hvad de kan håndtere i forhold til kommunen. Dermed bliverder også peget på, at der er behov for, at kommunerne bliver forankret ide boligsociale indsatser, for at de opgaver, som boligområderne ikkeselv kan løse, bliver løst. Ligeledes peger nøglepersonerne på, at det ervigtigt, at den ordinære kommunale drift bliver koblet sammen med deboligsociale indsatser, dels for at kommunen kan videreføre de godeprojekter, som er kommet i stand med puljemidlerne, dels for at kom-muner, kan bidrage til den faglige kvalitet i indsatserne.

144

APPENDIKSI dette appendiks beskriver vi de kriterier, vi har opstillet for at foretagedels en kortlægning af de støttede boligområder, dels en programevalue-ring af igangsættelsen af Landsbyggefondens 2006-10-pulje. Vi beskriver,hvordan kortlægningen af sammenhængen mellem boligområdernesproblemfelt og indsatserne er tilrettelagt og gennemført. Derudoverbeskriver vi dataindsamlingen og kortlægningens datagrundlag.

DESIGN

Der er to overordnede formål med denne rapport. For det første skalrapporten indeholde en programevaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje. I første del af rapporten foretager vi derfor en vurdering af,hvordan puljen er i stand til at forebygge og modvirke udviklingen i ud-satte boligområder. For det andet skal den kortlægge uddelingen afLandsbyggefondens pulje. I anden del af rapporten dokumenterer viderfor, hvordan puljen er blevet fordelt, samt hvordan boligområderneigangsætter og gennemfører de boligsociale indsatser.

PROGRAMEVALUERING

En programevaluering igangsættes typisk undervejs, eller når en puljeind-sats er gennemført og afsluttet, således at effekterne af en indsats kanidentificeres og analyseres i sammenhæng med en evaluering af den pro-

145

ces, der er foregået fra igangsættelsen af en indsats, til den er afsluttet.Programevalueringen skal bidrage til at klargøre, hvilket samfundsmæs-sigt problem, som programmet/puljen skal håndtere, herunder hvilkeforestillinger der ligger til grund for, at de iværksatte indsatser har eneffekt. På den baggrund analyseres programmets indhold og baggrund,og med udgangspunkt i analyser af sammenhæng mellem problemer,indsatser og effekter vurderes det, om programmet løser problemet.En programevaluering af et program, hvor indsatserne ikke erendelig udrullet, og hvor indsatserne langt fra er ved at ophøre, kræveren justering af programevalueringens indhold og funktion. I forhold tilden programevaluering, som vi foretager i denne rapport, er det vigtigt atfremhæve, at den adskiller sig væsentligt fra en typisk programevaluering,idet Landsbyggefonden har afgivet de sidste bevillingstilsagn primo 2010.En del af de projekter, som puljen har bevilget penge til, er således førstlige skudt i gang og vil løbe frem til 2014-2015. Det er derfor ikke muligtud fra den programevaluering, som vi foretager, at identificere effekter afindsatser.Den programevaluering, vi foretager, baserer sig på en vurderingaf fordelingen af indsatser, ansøgningsfasen og krav til ansøgere, centraleaktørers arbejde med og forventninger til indsatserne og en vurdering aforganiseringen af programmet i forhold til ansøgere, samt krav og for-ventninger til indsatsernes gennemslagskraft.Afsættet for programevalueringen er dels den kortlægning af destøttede boligområder, som vi gennemfører i denne rapport, dels kvalita-tive interview med nøglepersoner, der sidder centralt placeret i boligor-ganisationer, kommuner og i det boligsociale arbejde. Formålet med denkvalitative interviewundersøgelse er at belyse forskellige aktørers syn påLandsbyggefondens puljeuddeling, organiseringen af uddelingen, beho-vet for den og forventninger til, hvilke boligsociale problemer der kanløses ved denne type af puljeuddeling, samt hvilke krav det stiller til lo-kalt samarbejde og forankring.

KORTLÆGNING

Kortlægningen skal bidrage til at skabe en såkaldt baseline eller et ud-gangspunkt for, hvordan boligområderne ser ud på indsatstidspunktet.Når vi kender udgangspunktet, er det muligt at holde ændringer i bolig-områderne op mod dette udgangspunkt. Dermed bliver det det muligt at

146

vurdere, om de indsatser, der er foregået i boligområdet, har ændret påudgangspunktet, og hvorvidt disse ændringer skyldes indsatserne.Udgangspunktet for boligområdet etableres ud fra data om be-boersammensætning samt forekomst af problemer og behov for en ind-sats. Beboersammensætningen belyser vi ud fra registerdata, mens vibeskriver informationer om ansøgte og bevilgede beløb ud fra boligom-rådernes ansøgninger om støtte.Registeranalysen har til formål at belyse, hvordan beboersam-mensætningen har udviklet sig op til 2006-10, hvor de støttede boligom-råder har modtaget boligsociale indsatser og/eller huslejestøtte. Beboer-sammensætningen beskrives ud fra følgende forhold:−−−−−−−FamilieforholdEtnicitetUddannelseTilknytning til arbejdsmarkedetIndkomstforholdHelbredKriminalitet.

Når vi beskriver udviklingen i beboersammensætningen, tager vi ud-gangspunkt i, hvilke beboere der per 1. januar hvert år boede i et af destøttede boligområder. Beboersammensætningen i de støttede boligom-råder sammenlignes med beboersammensætningen i resten af den alme-ne boligsektor og med en 10-procents-stikprøve af hele befolkningen.For at komme tættere på en forståelse af boligområdets konteksthar vi gennemført fire spørgeskemaundersøgelser til centrale aktører iboligområdet. De aktører er hhv. afdelingsbestyrelser, projektledere,forretningsførere og kommunale repræsentanter involveret i det boligso-ciale arbejde vedrørende de boligområder, der har modtaget støtte.Formålet med spørgeskemaundersøgelserne er at få beskrevetansøgningsfasen og -forløbet, de behov og det problemfelt, som de støt-tede boligområder oplever, tildelingen af midler og igangsættelse af pro-jekter, samarbejde og organisering i forbindelse med dels tilblivelse afhelhedsplan, dels det boligsociale arbejde generelt, samt forventninger tilindsatsernes betydning og foreløbige erfaringer.

147

I analyserne af, hvordan beboersammensætningen har udvikletsig, vil oplysninger om de boligsociale indsatser fra surveyen blive kædetsammen med registerdata om boligområdernes beboersammensætning.Derudover indgår boligområdernes helhedsplaner i beskrivelsenaf deres udgangspunkt. Som en del af ansøgningen til Landsbyggefondenskulle boligområderne udarbejde en helhedsplan for, hvordan de bolig-sociale indsatser forventedes omsat til konkrete projekter, og hvordandisse projekter kunne imødekomme de behov, boligområderne har, oghvilken forskel projekterne forventes at kunne gøre. Desuden er der ikravene til udarbejdelsen af helhedsplaner lagt op til, at samarbejde ogprojektorganisering beskrives.Analysen af helhedsplanerne bidrager til at få tegnet et billede af,hvordan boligområdernes problemfelt og behov så ud på indsatstids-punktet. Derudover foretager vi også en vurdering af detaljeringsgradenaf helhedsplanerne og en vurdering af, i hvilken grad helhedsplanernekan fungere som et styringsværktøj i implementering af de boligsocialeindsatser.Endelig beskriver vi fordelingen af midler til de støttede bolig-områder og indsatsernes omfang i forhold til boligområdernes beboer-sammensætning, størrelse og geografiske placering.

DATA

Grundlaget for evalueringen af Landsbyggefondens 2006-10-pulje beståri de 545 boligafdelinger, der har modtaget støtte i perioden 2006-10.Disse boligafdelinger er beskrevet ud fra registerdata, surveydata, hel-hedsplaner og indsatser. Derudover indgår kvalitative interview til belys-ning af selve puljen. I det følgende beskrives datakilder og tilblivelse afdata.

REGISTERDATA

Der udtrækkes registerdata for perioden 1.1.1994 til 1.1.2010 for samtligebeboere, der bor i et af de boligområder, der har modtaget støttet i pe-rioden 2006-10. Populationen af disse lejere sammenligner vi med popu-lationen i hele den almene boligsektor. Populationen af lejere i den alme-ne sektor danner vi ved at udtrække alle de adresser, hvorpå der forefin-des lejere i den almene sektor, og dernæst identificere de pågældendepersoner fra befolkningsregistret via match på adressen.

148

Derudover sammenligner vi lejerpopulationerne med en 10-procents-stikprøve af befolkningen fra befolkningsregistret 1. januar2009. For årene 1994-2008 dannes en årlig population bestående af depersoner, der indgår i det pågældende år, samt 2009-populationen (stik-prøven), dvs. at populationen for 2009 matches op med hvert år tilbage itid. 2009-stikprøven følges derved tilbage i tid.De tre populationer (de støttede områder, den almene sektor ogbefolkningsstikprøven) kobles derefter sammen med registerdata vedrø-rende uddannelsesniveau, socioøkonomisk status, etnicitet, alder, civil-og familiestatus, helbred og kriminalitet.

SURVEYDATA

Der er gennemført elektroniske surveys i februar 2010 med afdelingsbe-styrelser, projektledere, forretningsførere og kommunale repræsentanterinvolveret i det boligsociale arbejde vedrørende de boligområder, der harmodtaget støtte. Aktørerne er blevet bedt om at vurdere en række for-hold vedrørende ansøgningsfasen, de gennemførte indsatser, forventnin-ger til effekterne af indsatserne samt organisering af indsatserne og sam-arbejde i boligområdet. Selvom en række spørgsmål således er ens for defire aktører, er der dog alligevel stor forskel på skemaerne til hhv. afde-lingsbestyrelserne, forretningsførerne, de kommunalt ansatte og projekt-lederne. I skemaerne er det således forsøgt at tage hensyn til, at de fireaktører har et forskelligt kendskab til det boligsociale arbejde.Forud for evalueringen har der ikke ligget en oversigt over afde-lingsbestyrelser, projektledere, forretningsførere og kommunale samar-bejdspartnere. Denne oversigt har vi etableret ved at tage udgangspunkt iforretningsførerne i de støttede boligafdelinger. Oftest har vi taget tele-fonisk kontakt med forretningsføreren med henblik på at få oplyst kon-taktoplysninger på vedkommende samt oplysninger om projektleder,afdelingsbestyrelse og kommunal samarbejdspartner. Erfaringen er, atdet er en temmelig langsommelig proces at få indhentet disse oplysnin-ger, og at det ofte har været vanskeligt for forretningsføreren at henvisetil en person i den kommunale forvaltning, der har været involveret iansøgningen til Landsbyggefonden.Det har ikke været muligt for alle boligafdelinger at få oplystformanden for eller et medlem af afdelingsbestyrelsen. Det skyldes dels,at der ikke i alle boligafdelinger er konstitueret en afdelingsbestyrelse,dels at enkelte boligorganisationer har en politik om, at de ikke videregi-

149

ver oplysninger om afdelingsbestyrelserne. Desuden har det ikke væretalle afdelingsbestyrelser, der har haft en e-mail-adresse. Derfor har viforsøgt dels at indhente besvarelse af spørgeskema telefonisk, dels vedudsendelse med almindelig post.I alle støttede boligområder har afdelingsbestyrelser og forret-ningsførere, som vi har fået kontaktoplysninger på, modtaget et spørge-skema. I modsætning hertil er der ikke udsendt projektlederskema ogskema til kommuner for de boligområder, der udelukkende har modtagethuslejestøtte.Det fremgår af tabel A.1, hvor mange surveyskemaer der er ud-sendt, og hvor stor svarprocenten har været. Svarprocenten kan dels opgø-res som andelen, der har besvaret det fulde spørgeskema, dels som andelen,der helt eller delvis har besvaret spørgeskemaet (dvs. hvor vi minimum haren delvis besvarelse). Da vi i analyserne både vil anvende de fulde og dedelvise besvarelser, har vi valgt at opgøre begge svarprocenter nedenfor. Detses, at hvis vi regner de respondenter med, som kun delvist har besvaretspørgeskemaet, stiger svarprocenterne med 2-8 procentpoint.Frafaldet blandt forretningsførerne har været det største, idetkun 54-59 pct. af de adspurgte forretningsførere har besvaret spørge-skemaet. Svarprocenten blandt de øvrige aktører er noget højere. Isærsvarprocenten blandt projektlederne er høj. Hele 73-79 pct. af projektle-derne har besvaret spørgeskemaet.Projektledere, forretningsførere og kommunale medarbejdere eralle blevet spurgt om problemer og indsatser i et samlet boligområdeunder en helhedsplan. I modsætning hertil er afdelingsbestyrelserne ble-vet spurgt om problemer og indsatser i deres boligafdeling. Vi har valgt atspørge afdelingsbestyrelserne på denne måde, da det forekommer sand-synligt, at afdelingsbestyrelserne har størst kendskab til egen boligafde-ling, mens kendskabet til det samlede boligområde under den helheds-plan, som boligafdelingen er en del af, kan være begrænset. Denne for-skel giver imidlertid anledning til problemer, når svarerne fra de fire ak-tører skal sammenlignes. Derfor har vi valgt at summere svarerne fraafdelingsbestyrelserne for hvert boligområde, således at vi har én samletbesvarelse fra afdelingsbestyrelserne for hvert boligområde.10På denmåde omhandler alle fire aktørsurveys den samme analyseenhed, nemligboligområdet.10. Såfremt vi har haft mere end én besvarelse fra forretningsfører tilknyttet boligområdet, har viogså summeret disse svar.

150

TABEL A.1Svarprocenter for elektroniske surveys. Procent.AktørAfdelingsbestyrelseProjektlederForretningsførerKommunal medarbejderUdsendelse402130240145Svarprocent(fuld besvarelse)62735466Svarprocent(delvis besvarelse)64795974

Kilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, projektledere, kommunale medarbejdere ogafdelingsbestyrelser.

I alt har vi således besvarelser fra afdelingsbestyrelserne for 128 boligom-råder, fra projektlederne for 95 boligområder, fra forretningsførerne for117 boligområder og endelig fra kommunale medarbejdere for 91 bolig-områder. Da vi i alt kun har besvarelser fra alle fire aktører for 46 bolig-områder, har vi valgt at sammenligne besvarelserne fra de fire aktører påtrods af forskelle mellem de fire aktører med hensyn til antallet af bolig-områder. Vi vil dog i analyserne flere steder gøre opmærksom på, at manskal være varsom med disse direkte sammenligninger, da forskelle i fra-faldet blandt de fire aktører kan give anledning til forskelle i aktørernesbesvarelser, da der ikke nødvendigvis svares på baggrund af de sammeboligområder.

TABEL A.2Antal besvarelser fra boligområderne. Antal.AktørAfdelingsbestyrelseProjektlederForretningsførerKommunal medarbejderKilde: Elektroniske surveys til forretningsførere, projektledere, kommunale medarbejdere ogafdelingsbestyrelser.Besvarelser fra antal boligområder1289511791

Vi undersøger i dette afsnit, om der er forskelle mellem de områder,hvor de centrale aktører har hhv. ikke har besvaret spørgeskemaerne. Viundersøger, om der er forskelle i beboersammensætning, om der er for-skelle i ansøgte og bevilgede beløb, og om der er forskelle på regionaltniveau. Antallet af områder er lidt lavere i dette afsnit end i tabel A.2.

151

Det skyldes, at det desværre ikke har været muligt at koble oplysningerfra spørgeskemaerne sammen med registerdata for alle boligområder. Dadet er tilfældigt, hvilke områder vi har hhv. ikke har kunnet koble sam-men med registerdata, har dette ingen betydning for bortfaldsanalysen.

FORSKELLE I BEBOERSAMMENSÆTNING?

Tabel A.3 viser forskelle i beboersammensætning imellem de områder,hvor de centrale aktører har hhv. ikke har besvaret spørgeskemaet. Detfremgår af tabellen, at der i gennemsnit er forskelle på beboernes egen-skaber (vi har markeret tal, hvor der er en statistisk signifikant forskel,med fed11). Andelen af unge, personer fra mindre udviklede lande, ar-bejdsløse og kontanthjælpsmodtagere er generelt set lavere i de områder,hvor vi har opnået besvarelser fra projektledere, forretningsførere ogafdelingsbestyrelser. Det modsatte gælder dog for de kommunale medar-bejdere. Forskellene mellem områder, hvor vi har hhv. ikke har opnåetbesvarelser, er dog overordnet set relativt små.

TABEL A.3Beboernes egenskaber i områder, hvor centrale aktører har hhv. ikke har be-svaret spørgeskemaet. Procent.ProjektledereSvaretAndel under 18 årAndel personer fratredjeverdens-landeAndel arbejdsløseAndel kontant-hjælpsmodtagereAntal områderNej31Ja31KommunalemedarbejdereNej29Ja32Forretnings-førereNej31Ja31Afdelings-bestyrelserNej31Ja31

404,09,343

343,07,589

303,36,841

383,38,691

383,18,645

343,47,887

373,58,133

353,27,899

Anm.: Tal, hvor der er en statistisk signifikant forskel, er markerede med fed.

Samlet set er der altså forskelle i beboersammensætning for de områderhvor vi har hhv. ikke har opnået besvarelser, og generelt set er situatio-nen ’bedre’ i de områder, hvor vi har opnået besvarelser. Forskellene

11. Det vil sige, at de gennemsnit, som er markeret med fed, er med mindst 90-procents-sandsynlighed forskellige fra hinanden.

152

mellem områder med hhv. uden besvarelser er dog overordnet set små,selvom de er statistisk signifikante.

FORSKELLE I BELØB?

Tabel A.4 viser, at både ansøgte og bevilgede beløb12generelt set er høje-re i de områder, hvor vi har opnået besvarelser fra de centrale aktører,selvom forskellene ikke er statistisk signifikante for alle aktører.

TABEL A.4Forskelle i ansøgt beløb, bevilget beløb og antal boliger for centrale aktører, derhar hhv. ikke har besvaret spørgeskemaet. Kroner per bolig hhv. antal boliger.Ikke svaretAnsøgt beløbProjektledereKommunale medarbejdereForretningsførereAfdelingsbestyrelserBevilget beløbProjektledereKommunale medarbejdereForretningsførereAfdelingsbestyrelserSvaret

6.4114.86210.7398.0964.7213.6667.6816.148

15.37017.48310.91112.2189.83811.2356.9797.805325210340272

Antal boligerProjektledere297Kommunale medarbejdere373Forretningsførere253Afdelingsbestyrelser433Anm.: Tal, hvor der er en statistisk signifikant forskel, er markerede med fed.

REGIONALE FORSKELLE?

Til sidst undersøger vi, om der er forskelle mellem centrale aktører, derhar hhv. ikke har besvaret spørgeskemaerne i forhold til boligområdernesbeliggenhed. I tabel A.5 bliver det tydeligt, at centrale aktører fra bolig-områder i resten af landet er overrepræsenterede i forhold til at havebesvaret spørgeskemaet. Det betyder altså, at centrale aktører fra restenaf landet og deres holdninger til det boligsociale arbejde risikerer at få alt12. Her har vi sammenlagt søgte og bevilgede beløb i de tre ansøgningsrunder og derefter beregnetgennemsnittet.

153

for stor vægt i vores analyse, fordi vi har besvarelser fra flere centraleaktører i disse områder.Samlet set viser bortfaldsanalysen, at forskellene i beboersam-mensætning mellem områder, hvor de centrale aktører har hhv. ikke harbesvaret spørgeskemaet, overordnet set er små. Søgte og bevilgede beløber større i de områder, hvor aktørerne har svaret. Der er en regionalskævhed, hvor projektledere, kommunale medarbejdere og forretnings-førere fra boligområder i resten af landet er mere tilbøjelige til at besvarespørgeskemaet end centrale aktører fra de øvrige tre regioner.

TABEL A.5Regionale forskelle for centrale aktører, der har hhv. ikke har besvaret spørge-skemaet. Procent.Har svaretProjektledereKøbenhavn og FrederiksbergResten af hovedstadsområdetÅrhus, Odense, Aalborg og EsbjergResten af landetKommunale medarbejdereKøbenhavn og FrederiksbergResten af hovedstadsområdetÅrhus, Odense, Aalborg og EsbjergResten af landetForretningsførereKøbenhavn og FrederiksbergResten af hovedstadsområdetÅrhus, Odense, Aalborg og EsbjergResten af landetAfdelingsbestyrelserKøbenhavn og FrederiksbergResten af hovedstadsområdetÅrhus, Odense, Aalborg og EsbjergResten af landet119970161013629877617111457988752012155311777417131655Har ikke svaret

Anm.: Tal, hvor der er en statistisk signifikant forskel, er markerede med fed.

154

DATA FRA HELHEDSPLANER

Alle boligområder, der har fået støtte til boligsociale indsatser, har skulletudarbejde en helhedsplan som en del af ansøgningen til Landsbyggefon-den.Center for Boligsocial Udvikling har elektronisk samlet 137 ud afde i alt 162 helhedsplaner og revideringer af helhedsplaner. Denne elek-troniske samling har vi haft adgang til, således at vi har kunnet gennem-læse helhedsplaner og uddrage de informationer, som vi har haft behovfor, for at foretage en kortlægning af boligområderne.Til brug for at uddrage informationer i helhedsplaner har vi ud-viklet et kodeparadigme med henblik på at identificere følgende forhold:−−−−−−−−−Hvem har deltaget i udarbejdelsen af ansøgning?Hvem sidder med i styregruppen for helhedsplanerne?Hvilke problemer er beskrevet i helhedsplanerne?Hvilke indsatser søges der om?Hvilke parter samarbejdes der med?Hvor mange projektmedarbejdere er der ansat?Omfanget af helhedsplanOpstilling af succeskriterier og milepæleVurdering af, om helhedsplanen kan bruges som et styringsværktøj.

Til at identificere indsatser og problemer i helhedsplanerne har vi an-vendt de samme kategorier, som er blevet anvendt i spørgeskemaerne,for at sikre de bedst mulige forhold for sammenligning. Da der er taleom vidt forskelligt datamateriale, kan man dog ikke foretage direktesammenligninger mellem kodningerne af helhedsplanerne og besvarel-serne fra aktørsurveyen.

DATA OM INDSATSER

Landsbyggefonden har tilvejebragt oplysninger om bevillinger til bolig-områder, herunder størrelse af ansøgte bevillinger, størrelse af tilsagn ombevillinger samt fordeling af bevillinger på indsatsområder. Ligeledes harLandsbyggefonden leveret data om, hvilke boligafdelinger der indgår ihelhedsplanerne, samt hvilke boligområder der har fået bevillinger til atetablere sig som et områdesekretariat eller et projekt-/områdesekretariat.Endelig har Landsbyggefonden leveret data om boligområdernes belig-genhed, størrelse og identifikation.

155

INTERVIEWDATA

Der er foretaget semistrukturerede interview med nøglepersoner i Soci-alministeriets departement, BL, KL, Københavns Kommune, Århus ogEsbjerg, Det boligsociale Fællesekretariat i Århus samt i Boligorganisati-onerne KAB og Lejerbo. Interviewpersonerne er udvalgt med henblik påat tilvejebringe viden fra personer, der er centralt placeret i boligorganisa-tioner, kommuner og i det boligsociale arbejde. Der er således primærttale om personer med ledelsesansvar eller personer, som har en koordi-nerende rolle i forbindelse med boligsocialt og/eller boligpolitisk arbejde.Der er i alt foretaget 11 interview. Interviewene har primært været gen-nemført somface-to-face-interview,kun to interview er gennemført somtelefoninterview. Interviewene er efterfølgende blevet transskriberet oganalyseret ud fra en temabaseret tilgang. Formålet med interviewene harværet at tilvejebringe viden om, hvordan nøglepersoner i det boligsocialearbejde vurderer puljeuddelingen 2006-2010, og skal i den henseende sessom et supplement til de fire surveys til centrale boligsociale aktører.Interviewene har desuden bidraget til viden om organiseringen af pulje-uddelingen, behovet for den, forventninger til, hvilke boligsociale pro-blemer der kan løses med den, samt anbefalinger til fremtidige udde-lingsmåder.

156

LITTERATURAlmennet (2009):Almen Vejledning A4: Den boligsociale helhedsplan – et red-skab til bedre helhedsplaner.København: Almennet.Bourdieu, P. (1994):Af praktiske grunde.København: Hans ReitzelsForlag.Bourdieu, P. (1999):The Weight of the World. Social Suffering in ContemporarySociety.Stanford, CA: Stanford University Press.Christensen, G. & S.R. Christensen (2006):Etniske minoriteter, frivilligtsocialt arbejde og integration.København: Socialforskningsinstituttet06:09.Christensen, G. & T.H. Nielsen (2008):Hvorfor lejere bliver sat ud af deresbolig. Og konsekvenserne af en udsættelse.København: Socialforsk-ningsinstituttet 08:09.Cowi (2007):Byer for alle.Evalueringsrapport. København.Engberg, L.A., S. Bayer & C.S. Tarnø (2000):Konsensusstyring i kvarterløft.Kommunernes erfaring med organisering af kvarterløft.Hørsholm: Sta-tens Byggeforskningsinstitut. By og Byg Resultater 002.Jæger, M.M. (2008):Mere attraktive almene boliger? Evaluering af Ompriorite-ringsloven 2000.København: Socialforskningsinstituttet 08:02.KL & BL (2009):Styringsreformen – det fremtidige samarbejde mellem boligorgani-sationer og kommuner.København: KL og BL.KL & BL (2010)Styringsdialog – Et værktøj til samarbejde mellem kommuner ogboligorganisationer.København: KL og BL.

157

Landsbyggefonden (2006): ”Tilskud til social og forebyggende indsats iproblemramte afdelinger (600 mio. kr.)”.LBF orienterer.Nr. 377.København: Landsbyggefonden.Landsbyggefonden (2007):Vejledning.København: Landsbyggefonden.Maj 2007.Madanipour, A., G. Cars & J. Allen (1998): “Social Exclusion in Euro-pean Cities: Processes, experiences and responses”. I:RegionalPolicy and Development 23.London: Jessica Kingsley.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2004):Regeringensstrategi mod ghettoisering.København: Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integration.Musterd, S. & H. Priemus & R. Van Kempen (1999): “Towards undivi-ded cities: The potential of economic revitalisation and housingredifferentiation”. I:Housing Studies,vol. 14(5), pp. 573-584.Musterd, S. & W. Ostendorf (red.) (1998):Urban segregation and the welfarestate: Inequality and exclusion in western cities.London and NewYork: Routledge.Parkinson, M. (1998):Combating Social Exclusion. Lessons from area-basedprogrammes in Europe.Bristol: The Policy Press.Skifter Andersen, H. (1999):Byudvalgets indsats 1993-98. Sammenfattendeevaluering.Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut.Skifter Andersen, H. (2002): “Can deprived housing areas be revitalized?Efforts against segregation and neighbourhood decay in Den-mark and Europe”. I:Urban Studies,vol. 39(4), p. 767-790.Skifter Andersen, H. (2005):Den sociale og etniske udvikling i almene boligafde-linger.Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut 2005:10.Skifter Andersen, H., S. Bjørn, H. Nielsen & V. Suenson (2005):Midtvejs-status for fem kvarterløft.Hørsholm: Statens Byggeforskningsinsti-tut 2005:14.Skifter Andersen, H & G. Christensen (2006): ”Den almene sektors rollei boligforsyningen”. I Skifter Andersen, H. & T. Fridberg (red.):Den almene boligsektors rolle i samfundet.Hørsholm: Statens Bygge-forskningsinstitut 2006:11.Socialministeriet (2005):Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Fol-keparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den fremtidigeanvendelse af den almene boligsektors midler og indsatsen mod ghettoisering.http://ghettoisering.sm.dk/Boligaftalen/Documents/Ghettoisering%202006.pdf (2010-06-09).

158

Socialministeriet (2006):Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Fol-keparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen afden almene boligsektors midler og den fremtidige styring.http://ghettoisering.sm.dk/Boligaftalen/Documents/Boligaftalen%202007.pdf (2010-06-09).Townsend, P. (1979):Poverty in the UK.London: Penguin.Velfærdsministeriet (2008):Den almene boligsektors styring. Første rapport fraudvalget om den fremtidige styring af den almene boligsektor.København:Velfærdsministeriet 2008:7.Velfærdsministeriet (2009):Aftale mellem regeringen (Venstre og KonservativeFolkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om den almeneboligsektors styring og finansiering.http://www.sm.dk/Temaer/By-bolig/Almene-boliger/Boligpolitik/Boligaftale-2007/Documents/boligaftale%202009.pdf (2010-06-09).Wacquant, L.J.D. (1997): “Three Pernicious Premises in the Study of theAmerican Ghetto”. I:International Journal of Urban and Region Re-search,vol. 21(2), pp. 341-353.Ærø, T. & G. Christensen (2003):Forebyggelse af kriminalitet i boligområdet.Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. By og Byg doku-mentation 051.

159

SFI-RAPPORTER SIDEN 2009SFI-rapporter kan købes eller downloades gratis fra www.sfi.dk. Enkelterapporter er kun udkommet som netpublikationer, hvilket vil fremgå aflisten nedenfor.09:01Christensen, E., Kristensen, L.G. & Baviskar, S.:Børn i Grønland.En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel.145 s. ISBN978-87-7487-923-7. Kr. 150,00.Christensen, E., Kristensen, L.G. & Baviskar, S.:Kalaallit nunaannimeeqqat. Meeqqat 0-imiit 14-it ilanngullugit ukiullit ilaqutariilluatugarissaarnerannik misissuineq.172 s. ISBN: 978-87-7487-924-4.Kr. 150,00.Deding, M. & Filges, T.:Danske lønmodtageres arbejdstid. En register-analyse baseret på lønstatistikken.160 s. 978-87-7487-925-1. Kr. 160,00.Thuesen, F., Schademan, H.K., Jensen, S., Holt, H. & Høst, A.:A-kasserne og den aktive beskæftigelsespolitik.216 s. ISBN: 978-87-7487-928-2. Kr. 220,00.Larsen, B. & Høgelund, J.:Handicap og beskæftigelse. Udviklingenmellem 2002 og 2008.98 s. ISBN: 978-87-7487-927-5. Kr. 100,00Ellerbæk, L.S. & Graversen, B.K.:Evaluering af jobcentrenes ligestil-lingsindsats.80 s. ISBN: 978-87-7487-929-9. Kr. 80,00.

09:02

09:0309:04

09:0509:06

161

09:07

09:08

09:0909:1009:1109:12

09:1309:14

09:1509:16

09:1709:18

09:19

09:2009:21

Bengtsson, S. & Røgeskov, M.:At skabe netværk. En evaluering af22 socialpsykiatriske projekter i 15M-puljen.132 s. ISBN: 978-87-7487-930-5. Kr. 130,00.Andersen, D. & Järvinen, M.:Skadesreduktion i praksis. Behand-lingstilbud til opiatmisbrugere i København.214 s. ISBN: 978-87-7487-931-2. Kr. 210,00.Bengtsson, S. & Cayuelas Mateu, N.:Beskyttet beskæftigelse. Enkortlægning.118 s. ISBN: 978-87-7487-932-9. Kr. 110,00.Deding, M. & Gerstoft, F.:Børnefattigdom i Danmark 2002-2006.58 s. ISBN: 978-87-7487-933-6. Kr. 60,00.Holt, H., Hvid, H., Grosen, S.L. & Lund, H.L.:It, køn og psykisk arbejds-miljø i administrativt arbejde.180 s. ISBN: 978-87-7487-935-0. Kr. 180,00.Bengtsson, T.T. & Jakobsen, T.B.:Institutionsanbringelse af unge iNorden. En komparativ undersøgelse af lovgrundlag, institutionsformer ogudviklingstendenser.318 s. ISBN: 978-87-7487-936-7. Kr. 300,00.Heltberg, T.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. De frivillige organisationersperspektiv. Del 1.228 s. ISBN: 978-87-7487-940-4. Netpublikation.Sørensen, M., Skov, D., Ellersgaard, C.H., Larsen, A.G. & Stamer,N.B.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. Brugernes og de pårørendes per-spektiv. Del 2.480 s. ISBN: 978-87-7487-941-1. Netpublikation.Andersen, D.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. Behandlingstilbud ogmetoder. Del 3.308 s. ISBN: 978-87-7487-942-8. Netpublikation.Sørensen, M.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. Kvalitetsudvikling ogkvalitetsstandarder. Del 4.216 s. ISBN: 978-87-7487-943-5. Net-publikation.Andersen, D. & Skov, D.:Den sociale stofmisbrugsbehandling. Visitation ogsagsbehandling. Del 5.294 s. ISBN: 978-87-7487-944-2. Netpublikation.Sørensen, M. & Pedersen, K.B.:Den sociale stofmisbrugsbehandling.Resultater af behandlingen. Del 6.268 s. ISBN: 978-87-7487-945-9.Netpublikation.Benjaminsen, L., Andersen, D. & Sørensen, M.:Den sociale stof-misbrugsbehandling i Danmark. Hovedrapport.397 s. 978-87-7487-946-6. Kr. 400,00.Bach, H.B:Lediges motivation og forsørgelse. Lediges forsørgelse 2 år efterinterview om jobmotivation.55 s. ISBN: 978-87-7487-947-3. Kr. 55,00.Larsen, B., Jonassen, A.B. & Høgelund, J.:Personer med handicap.Helbred, beskæftigelse og førtidspension 1995-2008.111 s. 978-87-7487-948-0. Kr. 110,00.

162

09:2209:23

09:24

09:2509:26

09:27

09:28

09:29

09:30

09:3110:01

10:02

10:03

Jørgensen, M.:En effektmåling af efterlønsreformen af 1999. Reformens betyd-ning for arbejdsudbuddet.194 s. ISBN: 978-87-7487-949-7. Kr. 200,00.Deding, M. & Olsson, M.:Hverdagsliv for 11-årige børn med andenetnisk baggrund end dansk. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelser af år-gang 1995.105 s. ISBN: 978-87-7487-950-3. Kr. 100,00.Egelund, T., Christensen, P.S., Jakobsen, T.B., Jensen, T.G. &Olsen, R.F.:Anbragte børn og unge. En forskningsoversigt.255 s.ISBN: 978-87-7487-951-0. Kr. 250,00.Benjaminsen, L.:Hjemløshed i Danmark 2009. National kortlægning.139 s. ISBN: 978-87-7487-952-7. Kr. 140,00.Knudsen, L.:Børn og unge anbragt i slægten. En sammenligning afslægtsanbringelser og anbringelser i traditionel familiepleje.169 s. ISBN:978-87-7487-953-4. Kr. 170,00.Nielsen, A.A. & Christoffersen, M.N.:Børnehavens betydning forbørns udvikling. En forskningsoversigt.101 s. ISBN: 978-87-7487-954-1. Kr. 100,00.Schmidt, G., Graversen, B.K., Jakobsen, V., Jensen, T.G. &Liversage, A.:Ændrede familiesammenføringsregler. Hvad har de nye reg-ler betydet for pardannelsesmønstret blandt etniske minoriteter?189 s.ISBN: 978-87-7487-955-8. Kr. 190,00.Bengtsson, S., Heidemann, J., Jensen, T.G., Tange, J. & Wolff,E.S.:Kortlægning af de særlige dagtilbud til børn efter § 32. En status toår efter kommunalreformen.143 s. ISBN: 978-87-7487-957-2. Kr.140,00.Schademan, H.K., Holt, H., Jensen, S. & Weatherall, C.D.:Virk-somheders sociale engagement. Årbog 2009.185 s. ISBN: 978-87-7487-958-9. Kr. 190,00.Bach, H. & Milhøj, A.:Review af Arbejdsmarkedsstyrelsenssurvey om rekruttering.94 sider. ISBN: 978-87-7487-959-6. Kr. 100.Henriksen, A.C.:Coaching af sygedagpengemodtagere. En pilotunder-søgelse med eksperimentelt design.69 sider. ISBN: 978-87-7487-961-9.Kr. 70,00.Lausten, M., Mølholt, A.-K., Hansen, H. & Jensen, V.M.:Intro-duktion til dialogprojektet. Dialoggruppe – om forebyggelse som alternativtil anbringelse. Delrapport 1.97 sider. ISBN: 978-87-7487-962-6.Kr. 100,00.Christensen, E.:Grønlandske børn i Danmark.87 sider. ISBN: 978-87-7487-963-3. Kr. 90,00.

163

10:04

10:05

10:06

10:0710:0810:09

10:1010:1110:12

10:13

10:15

Henriksen, A.C.:Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse afindsatser over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.132sider. ISBN: 978- 87-7487-964-0. Kr. 130,00.Gensby, U. & Thuesen, F.:På vej mod job efter en arbejdsskade. Enevaluering af arbejdsskadestyrelsens Fastholdelsescenter.128 sider. ISBN:978-87-7487-965-7. Kr. 120,00.Egelund, T., Jakobsen, T.B., Hammen, I., Olsson, M. & Høst,A.:Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsa-gerne bag.376 sider. ISBN: 978-87-7487-966-4. Kr. 375,00.Bach H.B. & Henriksen A.C.:Gravides sygefravær.126 sider.ISBN: 978-87-7487-967-1. Kr. 130,00.Bach H.B.:Gravid og Fængselsbetjent.36 sider. ISBN: 978-87-7487-968-8. Netpublikation.Madsen, M.B, Holt, H., Jonassen, A.B. & Schademan, H.K.:Kvinder og mænd i den offentlige sektor. Karrieremønstre, lederønsker og le-dermuligheder.274 sider. ISBN: 978-87-7487-969-5. Kr. 270,00.Larsen, M.:Lønforskelle mellem kvinder og mænd i 2007. Analyser forlønkommissionen.86 sider. ISBN: 978-87-7487-970-1. Kr. 90,00.Thuesen, F.:Ledelsen og motivation i den offentlige sektor. Et litteratur-studium.100 sider. ISBN: 978-87-7487-971-8. Kr. 100,00.Deding, M. & Holt, H. (red.):Hvorfor har vi lønforskelle mellemkvinder og mænd? En antologi om ligeløn i Danmark.246 sider. ISBN:978-87-7487-972-5. Kr. 250,00.Knudsen, L. & Nielsen, V.L.:Effekten af kommunernes forebyggendeforanstaltninger for unge. Forebyggende foranstaltninger i eget miljø sammen-lignet med anbringelse uden for hjemmet.152 sider. ISBN: 978-87-7487-973-2. Vejledende pris: Kr. 150,00.Christensen, G., Mikkelsen, M.F., Pedersen, K.B. & Amilon, A.:Boligsociale indsatser og huslejestøtte. Kortlægning og programevaluering afLandsbyggefondens 2006-10-pulje.164 sider. ISBN: 978-87-7487-977-0. Vejledende pris: Kr. 160,00.

164

BOLIGSOCIALE INDSATSER OG HUSLEJESTØTTEKORTLÆGNING OG PROGRAMEVALUERING AF LANDSBYGGEFONDENS 2006-10-PULJEDELRAPPORT 1Landsbyggefonden har i perioden 2006-10 uddelt en pulje på i alt 2,2 mia. kr. til boligsociale indsatser oghuslejestøtte. Denne rapport kortlægger, hvilke boligområder pengene er gået til, og foretager en programe-valuering af puljen.Rapporten viser, at de foreløbige indsatser har haft en positiv effekt på boligområderne, men peger samtidigpå forhold i ansøgningsprocedure og organisering af indsatserne, der kan forbedres.Rapporten anbefaler bl.a., at der oprettes årlige ansøgningsrunder, så der skabes kontinuitet i indsatserne,at boligområderne får mere støtte og faglig sparring, og at Landsbyggefonden opretter et processtøttese-kretariat.Rapporten er den første i en serie af rapporter, der vil behandle forskellige temaer, der knytter sig til2006-10-puljen.Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Landsbyggefonden.

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd10:15ISSN: 1396-1810