Forældre takker nej til madordning og 400 mio. kr.

Lidt over 50% af forældrene til de ca. 6.000 børn i Aalborg Kommunes daginstitutioner +forældre fra 15 institutioner i resten af landet har skrevet under på, at de ikke ønskerden meget omdiskuterede obligatoriske madordning – heller ikke selvom regeringen ijuni valgte at belaste det i forvejen haltende statslige budget med 400 mio. kr. ibloktilskud pga. den lovgivningsmæssige underfinancering af madordningen.En af initiativtagerne bag underskriftsindsamlingen, Karina Pasgaard, fortæller:"Hvis madordningen blev indført, så maden blev tilberedt af faglært personale i denenkelte instititution, ville jeg hellere end gerne betale ekstra for mine børnsinstitutionsplads, men problemet er, at det er meget langt fra politikernes visioner til dereelle muligheder: 70-85% af køkkenerne vil nemlig kun kunne godkendes som etsåkaldt "Modtagekøkken". Det betyder, at maden vil skulle produceres ude i byen ogtransporteres hen til institutionen, hvor pædagogerne vil skulle bruge tid på anretning ogafrydning. Alternativt skal kommunen bekoste en ombygning af køkkenerne, og det trorvi desværre ikke vil ske ret mange steder – heller ikke, selvom regeringen har hævetanlægsbudgettet og givet kommunerne bedre lånemuligheder. Hvis børnehaverne skalhave nye køkkener, vil der jo være andre områder som fx skoler eller ældreområdet,som må lide afsavn."Claus Skaaning, en af de andre initiativtagere, fortsætter: "Jeg synes også, det er etprincipielt problem, at vi som forældre bliver opkrævet et beløb, som er 2-3 gange størreend det, vi selv vil kunne lave en god og sund madpakke for. For mange børnsvedkommende kan madordningen endda blive en kvalitetsforringelse, fordi en stor del afpengene kommer til at gå til transport og arbejdsløn. Og som forældre vil vi jo stadigskulle sørge for formiddags- og eftermiddagsmad, så det vil være begrænset, hvormeget madordningen vil aflaste os – hvilket ellers er et af hovedformålene med lovenbag."Det primære formål med loven om obligatorisk madordning er at sikre, at børn idaginstitutioner får et sundt måltid midt på dagen. Det får imidlertid også kritik af densidste initiativtager bag underskriftsindsamlingen, Pernille Rose Jensen: "Loven er jotydeligvis baseret på en antagelse om, at børn i daginstitutioner ikke får sund mad, menvi har ikke kunnet finde dokumentation på denne 'påstand' – tværtimod bekræftermange pædagoger landet over, at langt de fleste børn får gode og sunde madpakkermed hjemmefra. Iflg. eksperter er der problemer med max. 2% – men ville det så ikkevære bedre at målrette indsatsen overfor disse få familier, fremfor at tvinge alle børnned på laveste fællesnævner? Ét sundt måltid om dagen kan jo alligevel ikke sikre dissebørns sundhed – hverken på kort eller lang sigt!".Vi finder det grotesk, at regeringen påtvinger småbørnsfamilierne en på mange mådertvivlsom madordning – samtidig med, at kommunerne tvinges til skære idaginstitutionernes normeringer.

Vi protesterer mod madordningen, fordi vi mener at

madordningen uden tvivl vil komme til at tære på de i forvejen knappepædagogtimer

det ikke er rimeligt, at vi skal betale for en meget dyr ordning, der ikke giverbedre mad end vi selv kan sørge formadordningen fratager vores ansvar som kompetente forældre; vi ønsker selv atbestemme, hvad vores barn spisermadpakken for mange institutionsbørn er et tryghedsmoment, der er bragt medhjemmefraloven er baseret på udokumenterede antagelser; hvor stort er det reellesundhedsproblem med de nuværende hjemmelavede madpakker?det er tvivlsomt, om madordningen vil kunne "fremme gode kostvaner, forebyggefedme samt bidrage til børnenes generelle velvære og udvikling" (det kan ikkevære specielt stimulerende at skulle spise tillavet mad, der har været på køl i 2-3dage…)det er tvivlsomt, om madordningen vil kunne aflaste børnefamiliernes travlehverdag, når hverken formiddags- eller eftermiddagsmad er inkluderetde 400 mio. kr. ekstra fra økonomiaftalen i juni 2009 blot viderefører denindbyggede sociale slagside i den valgte financeringsmodel (kommuner medmange fripladser og mange søskenderabatter vil have færre penge til rådighedend "rige" kommuner)pengene vil være bedre anvendt til flere pædagogtimer – jf. de seneste årsbesparelser på personalebudgetterne og SFI-rapporten fra september 2009, derdokumenterer, at der er en direkte sammenhæng mellem pasningstilbuddetsnormering og børnenes kognitive, sociale og følelelsmæssige udvikling

71 børnehaver i Aalborg kommune og 15 fra andre dele af landet (København,Frederikssund, Randers, Kolding og Padborg) har skrevet under på opfordringen til KarenEllemann. Det stemmer meget godt overens med den undersøgelse, Capacent har lavetfor BUPL i april 2009 om forældres ønsker til daginstitutionstilbuddet. Her svarede hele63% nemlig, at de ville foretrække selv at kunne vælge om ens barn skulle være med ien frokostordning. Og til spørgsmålet om, hvilke forbedringer, forældrene kunne tænkesig svarede 90% ja til "Bedre tid", 82% ønskede "Bedre fysiske rammer" og 67% villegerne have "Flere uddannede medarbejdere".

Baggrund

Folketinget vedtog den 25. november 2008 loven om den obligatoriske madordning medstart pr. 1/1 2010. Lovens formål er atsikre, at børn i daginstitutioner får et sundt måltid midt på dagenaflaste småbørnsforældre ved at de ikke skal smøre madpakkerIfølge loven skal pengene til madordningen komme fra forældrene selv, så kommunernefår lov til at hæve forældreandelen af daginstitutionsprisen fra 25 til 30%. Dog vilforældre til børn med friplads ikke blive opkrævet betaling for madordningen, ligesomreglerne for søskenderabat også gælder. Denne beregningsmodel giver et madbudget pågennemsnitligt 15 kr. pr. barn pr. dag. Disse meget snævre økonomiske rammer, somoprindeligt var vedtaget for madordningen, resulterede i protester fra både forældre,pædagoger, ernæringseksperter og kommuner. Den 16. juni bevilgede regeringen derfor400 mio. kr. ekstra i bloktilskud til kommunerne (til madordningen). Hvis bloktilskuddetanvendes til madordningen, vil der iflg. BUPL være ca. 24 kr. pr. barn pr. dag. Samtidighar kommunerne fået lov at vente til 1/1 2011 med starte madordningerne.

Kontakt

Karina Pasgaard Krogh (mobil 27144268,[email protected]),Claus Skaaning(mobil 20690771,[email protected])og Pernille Rose Jensen (mobil 21223645,[email protected])Netværk:http://groups.google.dk/group/imod-madordning-i-daginstitutionerSide 2 af 2

PRESSEMEDDELELSE

Forældre takker nej til madordning og 400 mio. kr.

Vi protesterer mod madordningen, fordi vi mener at

Baggrund

Kontakt