SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 272: Rapport fra arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligepolitikker, fra socialministeren

KAPITEL 1: INDLEDNING..............................................................................................................41.1 ARBEJDSGRUPPENS HOVEDOPGAVE...............................................................................................4KAPITEL 2: SAMARBEJDE SOM DRIVKRAFT FOR UDVIKLING.................................62.1 CIVILSAMFUNDETS ROLLE I LØSNINGEN AF VELFÆRDSPOLITISKE UDFORDRINGER...................62.2 SAMMENHÆNGENDE KOMMUNALE FRIVILLIGPOLITIKKER.............................................................72.3 MULIGHEDERNE FOR AT STYRKE OG UDVIKLE DET LOKALE SAMARBEJDE....................................72.4 LÆSEVEJLEDNING............................................................................................................................8KAPITEL 3: INTERESSENTANALYSE........................................................................................93.1. FRIVILLIGOMRÅDET........................................................................................................................93.1.1. Den frivillige sektors udfordringer...........................................................................123.1.2. Samarbejde på tværs af indsatsområder og sektorer.....................................123.1.3. De frivillige organisationers samarbejde med den offentlige sektor..........133.1.4. Samarbejdsrelationer mellem den frivillige sociale sektor og andrefrivilligområder.............................................................................................................................153.1.5 Udfordringer i samarbejdet.........................................................................................163.1.6 Etablerede samarbejdsstrukturer.............................................................................173.1.7 Opsamlende konklusioner............................................................................................173.2 INTERESSENTANALYSE: KOMMUNER............................................................................................183.2.1 Støtte og adgang til faciliteter...................................................................................193.2.2 Etablerede samarbejdsstrukturer mellem kommuner og frivilligeorganisationer..............................................................................................................................223.2.3 Frivilligpolitikkens indhold og betydning................................................................223.2.4 Potentialer og udfordringer for udviklingen af sammenhængendefrivilligpolitikker...........................................................................................................................233.2.5 Frivilligråd..........................................................................................................................243.2.6 Kommunale kontaktpersoner - frivilligkonsulenter............................................253.3. OPSUMMERENDE KONKLUSIONER...............................................................................................26KAPITEL 4: PARTNERSKABER MELLEM FRIVILLIGE ORGANISATIONER OGERHVERVSLIV....................................................................................................................................284.1 TYPER AF PARTNERSKABER...........................................................................................................284.2 EMPIRISK ANALYSE........................................................................................................................294.3 DRIVKRÆFTER BAG PARTNERSKABER...........................................................................................314.4 SUCCESFAKTORER I PARTNERSKABER..........................................................................................334.5. UDFORDRINGER I PARTNERSKABER............................................................................................354.6 AFRUNDING....................................................................................................................................38KAPITEL 5: ANBEFALINGER FRA ARBEJDSGRUPPEN.................................................405.1 REVITALISERING AFCHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DET FRIVILLIGEDANMARK/FORENINGSDANMARK OG DET OFFENTLIGE......................................................................415.2. UDVIKLING AF KOMMUNALE FRIVILLIGPOLITIKKER TIL STRATEGISKE SAMARBEJDSVÆRKTØJ425.3 STYRKELSE AF FRIVILLIGPERSPEKTIVET I KOMMUNAL PLANLÆGNING OG FORVALTNING.........435.4 LOKALE SAMARBEJDSSTRUKTURER...............................................................................................455.5 GUIDE TIL ETABLERING AF PARTNERSKABER MELLEM FRIVILLIGE ORGANISATIONER OG DETPRIVATE ERHVERVSLIV..........................................................................................................................48KAPITEL 6: BILAG...........................................................................................................................506.1 CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DET FRIVILLIGEDANMARK/FORENINGSDANMARK OG DETOFFENTLIGE FRA2001.........................................................................................................................506.2 EKSEMPEL PÅ INITIATIVER TIL SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG FRIVILLIGE FORENINGERPÅ INTEGRATIONSOMRÅDET.................................................................................................................536.3 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING OG KOMMISSORIUM......................................................55

Kapitel 1: IndledningCivilsamfundet spiller en væsentlig rolle i løsningen af en række social- ogvelfærdspolitiske udfordringer i det danske samfund, og den frivillige indsats har enpositiv betydning, ikke alene for de borgere som har direkte gavn af tilbud ogaktiviteter, men i høj grad også for etableringen af lokale netværk og forudviklingen af fællesskaber mellem borgerne.Gennem det frivillige engagement etableres nemlig vigtige netværk og tillid mellemmennesker. Det er væsentlige elementer i at skabe robuste og levedygtigelokalsamfund. Et stærkt sammenhold i lokalsamfundet har da også i flere tilfældevist sig afgørende for at fastholde beboere, fremme lokalt entreprenørskab ogoprette og fastholde arbejdspladser i et område mv.Det er kommunerne, herunder kommunalbestyrelserne, som varetager deborgernære velfærdsopgaver. Kommunalbestyrelsen er derfor en central aktør iarbejdet med at udvikle og styrke samarbejdet med den frivillige sektor såvel somden private sektor. Det er derfor også kommunalbestyrelserne, der i stigende gradskal forholde sig strategisk og politisk til, hvilke opgaver den frivillige sektor skaldeltage i løsningen af, og hvordan samarbejdet med civilsamfundet i øvrigt skalforegå.Af regeringens kvalitetsreform fremgår det blandt andet: ”At det i samarbejde medkommunerne skal drøftes, hvordan der kan udvikles sammenhængendefrivilligpolitikker. Dvs. politikker, der sætter konkrete mål og anviser konkretehandlinger for, hvordan det lokale samarbejde mellem kommunale institutioner,frivillige sociale organisationer og erhvervslivet kan styrkes, herunder en konkretoversigt med de frivillige tilbud der findes i kommunen.”Tilsvarende er der i aftalen for kommunernes økonomi 2009 præciseret omkringinitiativet: ”Der nedsættes i efteråret 2008 en arbejdsgruppe bestående af KL ogrelevante ministerier og organisationer, der skal udarbejde en analyse af og kommemed anbefalinger til, hvordan frivilligpolitikker kan udvikles og styrkes ikommunerne.”Med dette afsæt har Socialministeriet etableret en arbejdsgruppe. I arbejdsgruppenhar følgende ministerier, organisationer og repræsentanter for den frivillige sektordeltaget:Socialministeriet, Finansministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet,Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL,Frivilligrådet, FRISE, Center for Frivilligt Socialt arbejde, Frivilligt forum, DIF, DGIog DUF. Formandskab og sekretariatsfunktion er varetaget af Socialministeriet.

Arbejdsgruppen har i udarbejdelsen af analyserne inddraget eksisterende viden frablandt andre Frivilligrådet og Center for Frivilligt Socialt Arbejdes undersøgelser affrivilligpolitikker og det lokale samarbejde mellem kommuner og frivillige socialeforeninger, ny viden om virksomheders samarbejde med den frivillige sektor samtinternationale ideer og erfaringer.Irapportenanalysererarbejdsgruppensamarbejdetmellemfrivilligeorganisationer, kommuner og erhvervsliv. Analysen har særlig fokus på deforskellige interessenters roller, herunder de potentialer og de udfordringer, der erfor udviklingen af et mere strategisk og helhedsorienteret samarbejde mellemfrivillige organisationer, kommuner og erhvervsliv. I rapporten bruges betegnelsenfrivillige organisationer, hvor andet ikke er angivet, som en samlebetegnelse for deorganisationer, foreninger, netværk, grupper mv., som er at betragte som en del afden frivillige sektor, og som har en forankring i lokalsamfundet.Arbejdsgruppen har på baggrund af analysen udarbejdet en række anbefalinger tilstyrkelse af samarbejdet mellem frivillige organisationer, kommuner og erhvervsliv.Arbejdsgruppen har ligeledes beskæftiget sig med mulighederne for, i højere gradend det er tilfældet i dag, at inddrage den øvrige frivillige sektor i samarbejdet medat løse velfærdspolitiske udfordringer i kommunerne. Arbejdsgruppens anbefalingerfalder inden for følgende fem områder:1. Revitalisering af charter om samspil mellem frivillige organisationer og detoffentlige2. Udvikling af kommunale frivilligpolitikker til strategiske samarbejdsværktøj3. Frivilligperspektivet i kommunal planlægning og forvaltning4. Lokale samarbejdsstrukturer5. Strategiske og værdiskabende partnerskaber mellem frivillige organisationer ogdet private erhvervslivArbejdsgruppen tager i sine anbefalinger udgangspunkt i det sociale område ogafsæt i det allerede eksisterende samarbejde mellem kommune og frivillige socialeorganisationer. Arbejdsgruppen har noteret sig, at der allerede er gjort en rækkeerfaringer med det tværsektorielle samarbejde, herunder frivilligpolitikkernesbetydning for samarbejdet, og har i rapportens kapitel tre kortlagt og analyseretmuligheder i og udfordringer for det værdiskabende samarbejde mellem kommunerog frivillige organisationer. Samtidig understreges det, at der ligger en væsentligopgave for kommunerne i at koordinere på tværs af velfærdsområderne og fremmeen samarbejdsform, som kan sætte parterne i stand til at samarbejde på tværs afsundhedsområdet, integrationsområdet, undervisningsområdet mv., når det erformålstjenstligt.

2.1 Civilsamfundets rolle i løsningen af velfærdspolitiske udfordringerDen frivillige sektor er allerede i dag inddraget i løsningen af forskelligartede social-og velfærdspolitiske udfordringer. Det er arbejdsgruppens udgangspunkt, atkommunerne, med inddragelse af samarbejdspartnere fra den frivillige sektor,formår at levere en bedre og mere helhedsorienteret social indsats over forborgere.På sundhedsområdet, og særligt med det øgede fokus i kommunerne påforebyggelseafsygdom,harpatientforeninger,gennemrådgivning,selvhjælpsgrupper mv. bidraget positivt i arbejdet med eksempelvis at forebyggefedme, diabetes eller depressioner. Integrationsområdet rummer ligeledesudfordringer, hvor frivillige aktører kan gøre en forskel. For eksempel spiller defrivillige organisationer en central rolle i bestræbelsen på at skabe bedre integrationgennem etablering af netværk blandt unge etniske danskere og unge med andenetnisk baggrund end dansk. I denne sammenhæng kan idræts- og kulturforeningervære vigtige katalysatorer i processen.De kommende års stigning i antallet af ældre vil ikke kun stille krav til denkommunale ældrepleje, men vil også forstærke behovet for flere tilbud om omsorgog støtte til ensomme eller udsatte ældre. Frivillige yder allerede i dag en storindsats på ældreområdet, for eksempel gennem etableringen af besøgsven-ordninger, organisering af dagaktiviteter til ældre mv.Som eksemplerne oven for illustrerer, er de sociale- og velfærdspolitiskeudfordringer, som kommunerne står overfor, forskellige. Fælles for dem er dog, atsåvel frivillige organisationer og erhvervslivet kan bidrage positivt tilopgaveløsningen. Det har en lang række kommuner allerede fået øjnene op for oghar allerede etableret en række tværsektorielle samarbejder, der strækker sig fradet formelle samarbejde på kontraktligt grundlag til samarbejde, der bedst kankarakterisere som ad hoc-præget.Samarbejdet mellem kommuner, frivillige organisationer og erhvervslivet er dogikke uproblematisk. Det gode samarbejde kræver blandt andet en skarp rolle- ogansvarsfordeling, som aktørerne er bekendt med, oplever som legitim og ikkemindst føler ejerskab til. Derudover viser de seneste undersøgelser, særligt på detsociale område, at samarbejdets succes primært afhænger af forholdsvis flygtigefaktorer, som en god personlig kontakt, dedikation hos enkelte medarbejdere mv.

2.2 Sammenhængende kommunale frivilligpolitikkerDet der i de fleste kommuner betegnes, som den kommunale frivilligpolitik er i dagprimært fokuseret på detsocialeområde, og handler i overvejende grad omretningslinjer for udmøntning af § 18-midlerne. Dertil kommer dog en rækkekommunale politikker/målsætninger på blandt andet idræts- og fritidsområdet,folkeoplysningsområdet, integrationsområdet mv., som også beskæftiger sig medsamarbejdet mellem kommune og frivillige organisationer.Det er arbejdsgruppens overbevisning, at sammenhængende frivilligpolitikkerfortsat skal tage udgangspunkt i samarbejdet på det sociale område, men samtidigogså anlægge et bredere og mere strategisk perspektiv på udviklingen afsamarbejde mellem kommuner og den samlede frivillige sektor med fokus påsamarbejdets potentiale til at være en drivkraft for velfærdsudvikling ikommunerne.Hensigten med udviklingen af sammenhængende kommunale frivilligpolitikker er atfå et fælles redskab til at styrke samarbejdet mellem kommunen, den frivilligesektor og erhvervslivet om særlige indsatser på social- og velfærdsområdet.Udviklingen af sammenhængende kommunale frivilligpolitikker har følgelig tilformål, at:1. Sætte fokus på de fælles mål for udviklingen i den enkelte kommune, somskal være styrende for samarbejdet mellem kommune og de frivilligeorganisationer.2. Synliggørehvordanetsamarbejdepåtværsafsektorerogforvaltningsområder er værdiskabende på social- og velfærdområderne ikommunerne, for erhvervslivet og for borgere.3. Skabe sammenhæng i samarbejdet mellem de frivillige organisationer ogkommunen på tværs af indsatsområder.

2.4 LæsevejledningI indledningen (kapitel 1 og 2) er rammen for arbejdsgruppens arbejde og fokusblevet skitseret. Kapitel 3 og 4 udgør rapportens analysedel, hvorefterarbejdsgruppens anbefalinger præsenteres i kapitel 5. Relevante bilag er vedlagt ikapitel 6.Formålet med analysen er at synliggøre, hvor og hvordan et tværsektorieltsamarbejde mellem kommune, frivillige organisationer og erhvervslivet kan styrkes.Analysen tager udgangspunkt i samarbejdet på det sociale område.Analysen vil være sektoropdelt, og således bestå af et afsnit om den frivilligesektor, den kommunale sektor og erhvervssektoren. Afsnittene har til formål atidentificere og beskrive den enkelte sektors interesse i, samt behov, muligheder ogudfordringer for, et samarbejde. Afsnittet vedrørende samarbejde mellemkommuner, frivillige organisationer og virksomheder er udarbejdet af Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen, Center for Samfundsansvar.På baggrund af analysens konklusioner har arbejdsgruppen udarbejdet en rækkeanbefalinger til kommuner, frivillige organisationer og lokale virksomheder omfortsat udvikling af samarbejdet mellem sektorerne.

Kapitel 3: InteressentanalyseFormålet med interessentanalysen er at tegne et samlet billede af de kommunalefrivilligpolitikkers nøgleinteressenter. Analysen ser på interessenternes behov,muligheder og udfordringer i forhold til udviklingen af samarbejdet mellemkommuner og frivillige organisationer og i forhold til inddragelse af erhvervslivet.Der kan identificeres en række interessenter i forhold til samarbejdet mellemkommuner, frivillige organisationer og lokalt erhvervsliv. Analysen fokuserer på deinteressenter med størst indflydelse på samarbejdet og størst mulighed for atmedvirke til dets succes.Frivilligpolitikkerne udstikker rammer og mål for samarbejdet mellem kommunenog frivillige organisationer. Dette gør den kommunale og frivillige sektor tilprimærinteressenter i forhold til indflydelse på samarbejdet. Da frivilligområdetdesuden er skabt af og er til for borgerne, er borgerne som henholdsvis frivillige ogbrugere også inddraget i analysen. Muligheder og udfordringer for samarbejde medlokale virksomheder behandles i en særskilt analyse, som følger efterinteressentanalysen (kapitel 4).

3.1. FrivilligområdetDen frivillige indsats på kultur-, idræts-, social- og sundhedsområderne er i dag enuomtvistelig del af samfundet og af langt de fleste danskeres hverdag. Rigtigmange mennesker dyrker idræt i en lokal frivillig forening eller er medlemmer af enlokal musik- eller kunstforening, er frivillige i et værested, på håndboldbanen ellerer en aktiv del af en selvhjælpsgruppe.Den frivillige sektor er således en samlebetegnelse, der dækker over enmangfoldighed af frivillige organisationsformer, størrelser og aktiviteter, der erunderlagtforskelligeøkonomiskebetingelser,harforskelligprofessionaliseringsgrad, grad af selvbestemmelse og forskellige værdier. Defrivillige organisationers forskellige forudsætninger påvirker deres muligheder oginteresse i at indgå i et samarbejde med den offentlige og private sektor, ligesomforudsætningerne også har indflydelse på, hvilke udfordringer den enkelteorganisation vil stå overfor i samarbejdet.I en identifikation af den frivillige sociale sektors behov, udfordringer og interesse isamarbejde med det offentlige og/eller andre frivilligområder, er det derfor vigtigtat have disse forskelligheder for øje. Den følgende analyse af den frivillige socialesektor vil derfor tage udgangspunkt i denne sektors særlige karakteristika. Dereftervil muligheder og udfordringer for samt interesse i at indgå i et samarbejde påtværs af den frivillige sektor og med den offentlige sektor blive analyseret.

Den frivillige indsats fordelt på områderGodt en tredjedel af den danske befolkning i aldersgruppen 16-85 år udførerfrivilligt arbejde. Den frivillige arbejdsindsats er dog ikke jævnt fordelt på deforskellige områder. Nedenstående tabel viser fordelingen af frivillige mellemområderne blandt de 35 pct. af de adspurgte danskere, der i 2004 svarede ja til athave deltaget i frivilligt arbejde inden for det seneste år. Af tabellen fremgår ogsåEn forening kan defineres ved fem karakteristika: 1) frivilligt medlemskab, 2) demokratiskbeslutningsstruktur, 3) uafhænighed af det offentlige, 4) frivilligt og ulønnet arbejde og 5)interesseforpligtigelse over for medlemmerne (Boje og Ibsen, 2006:26)2Begrebet selvejende institution er en dansk egenart og kendes ikke i andre lande. De har en særligplacering imellem det offentlige og private. Objektivt set er det en selvstændig økonomiske enhed medegen bestyrelse, der løser formålsbestemte opgaver (primært for det offentlige). Subjektivt set bygger deselvejende institutioner på en værdiorientering som kan være forskellig, men det er værdierne som tegnerdem udadtil. I praksis kan det dog ofte være svært at skelen en selvejende instituion fra en offentlig (Bojeog Ibsen, 2006:28).3En fond kan defineres som en formue, der er henlagt under en selvstændig bestyrelse til varetagelse afbestemte formål. Fonden og ikke fx stifterens arvinger har ejendomsretten (Boje og Ibsen, 2006:29).4Boje og Ibsen inkluderer landsorganisationerne i organisationsformen ’foreninger’.101

Fritidsområdet er således det område, hvor markant flest har udført frivilligtarbejde, og samme område ligger også i toppen, hvad angår den enkeltes antalfrivilligtimer.Borgeren som frivilligSammenlignet med fritidsområdet har det sociale område med 6 pct. afbefolkningen væsentligt færre frivillige, men ligger nogenlunde på niveau med deandre frivilligområder.De adspurgte frivillige i Frivillighedsundersøgelsen har i gennemsnit brugt 17 timerpå frivilligt arbejde i løbet af december måned 2004 (Boje, Fridberg & Ibsen 2006:48f.). Frivillige på det frivillige sociale område ligger på omtrent samme antalfrivilligtimer. Ser man på antal frivilligtimer sammenholdt med de frivilliges alder,ligger de unge frivillige i top med gennemsnitligt 20 timers frivilligt arbejde ommåneden, mens de 30-49-årige i gennemsnit bruger 15 timer om måneden, selvomflest af befolkningen i den sidste aldersgruppe er aktive.Langt hovedparten af de frivillige på området ”frivilligt socialt arbejde” er kvinder(79 pct.). Dette er også en klar tendens i de øvrige nordiske lande. Derudover ernæsten halvdelen af de frivillige på det sociale område i Danmark over 60 år, menskun 2 pct. er under 20 år (Habermann 2001: 89f.). De frivillige inden for det socialeområde er således karakteriseret ved en høj gennemsnitsalder og en klaroverrepræsentation af kvinder.Spørger man frivillige hvilken anledning de har til at yde en frivillig indsats, er de tohyppigst forekommende svar enten, at man er blevet opfordret, eller at man har enegeninteresse på et særligt område (Boje, Fridberg & Ibsen 2006: 62). Mens det forden ældre del af de frivillige er mere udbredt at yde en frivillig indsats, fordi man erblevet opfordret eller valgt til det, er der blandt yngre generationer i højere gradtale om et valg på baggrund af egeninteresse eller pårørendes situation.Anledningen varierer dog også i forhold til, hvilke fagområder og forhold denfrivillige beskæftiger sig med.For social- og sundhedsområdet gælder det, at lidt flere frivillige her nævnerannoncering eller mediedækning som udslagsgivende faktor. Som det konkluderes iFrivilligundersøgelsen, kan dette skyldes, at den gode sag kan lette rekruttering

gennem medierne, at det især er dette område, der har forsøgt sig medrekruttering gennem medierne, samt at medierne har en særlig interesse for detfrivillige sociale arbejde (Boje & Fridberg 2006:62).På uddannelses- og politikområdet er det således mest hyppigt forekommende, atjob eller uddannelse har givet anledningen til en frivillig indsats, mens frivillige ipolitiske foreninger også ofte er blevet inspireret af en følelse af uretfærdighed. Påbolig- og lokalsamfundsområdet er de frivillige i højere grad blevet spurgt elleropfordret til at yde en frivillig indsats, ligesom flere på dette end på de øvrigeområder ser deres egen og andres indsats som nødvendig.Når kommunerne tilrettelægger samarbejdet med borgere om løsningen afforskellige kommunale opgaver er det derfor væsentligt, at kommunerne gør sigklart, hvilken borgerinddragelse man ønsker, og om det harmonerer med borgernesforventninger og bevæggrunde for at yde en frivillig indsats.3.1.1. Den frivillige sektors udfordringerI bogen ’Frivillighedens udfordringer’ (2001) beskriver en række nordiske forskerefrivillighedens fremtidige udfordringer. I bogen bliver det blandt andet fremhævet,at til trods for vækst i den samlede frivillige indsats viser flere undersøgelser, atvæksten skyldes voksende engagement blandt de ældre generationer, mens deyngre generationer deltager mindre i foreningerne, ikke har sammeorganisationsloyalitet, og tillægger medbestemmelse mindre betydning. De ungesynes i højere grad at tiltrækkes af aktiviteter end organisationsform, og er kritiskeover for den traditionelle foreningsstruktur (Sjeldam, Ludvig, mv., 2001: 17).Fælles udfordringDet vil således være en udfordring for de frivillige organisationer fortsat at tiltrækkenye frivillige. Ikke mindst fordi frivillige organisationer, som det er tilfældet på detsociale område, oplever en overrepræsentation af ældre frivillige.Organisationernes rekrutteringsudfordring består for det første i, at organisationerskal tiltrække nye generationer af frivillige, der typisk vil blive motiveret af mereuformelle og kortsigtede frivilligforløb og for det andet i, at organisationerne blandtandet står overfor stigende dokumentationskrav, der kræver andre og nyefrivillighedskompetencer. Rekrutteringsudfordringen synes at have tværgåendekarakter, og altså ikke kun være isoleret til det frivillige sociale arbejde.3.1.2. Samarbejde på tværs af indsatsområder og sektorerForskellige dele af den frivillige sektor løser forskellige typer af opgaver, der igengør forskellige samarbejdsrelationer mulige og interessante.Det frivillige arbejdes værdierDe frivillige organisationers oftest værdibaseret arbejde og ønske om høj grad afselvbestemmelse kan påvirke deres interesse i at samarbejde. Selvbestemmelsetillægges stor betydning i de frivillige organisationer. I Frivilligundersøgelsensvarede to ud af tre organisationer for eksempel, at man ikke mener, at man skaltilpasse sig kommunale ønsker for at opnå kommunal økonomisk støtte (Boje &Ibsen 2006: 239). For de selvejende institutioner gælder det, at hver tredje

institution mener, at man bør tilpasse sig offentlige ønsker. Forskellen kan blandtandet skyldes, at organisationerne og institutionernes afhængighed af offentligemidler divergerer.Det værdibaserede arbejde fylder generelt mindre hos de selvejende institutionerend hos organisationerne, selvom institutionerne på især undervisnings-, social- ogsundhedsområdernefortsatfremhæverdetværdibaseredearbejde.Idrætsforeningerne og frivillige organisationer på området for bolig og lokalsamfunder de organisationer, der er mindst ideologisk orienteret (Boje & Ibsen 2006:239f.).Fondene er de mindst værdibaserede, og hele tre fjerdedele af de adspurgte fondeoplyser, at de ikke bygger på bestemte værdier (Boje & Ibsen 2006: 239f.).Hovedpartenaffondene vedkender sig da heller ikke rollensom”samfundsforandrer”, men opfatter sig som et supplement, der fylder huller ud isamfundet, for eksempel ved at ’støtte mindre bemidlede personer’ og ’fremme målog aktiviteter, som markedet og det offentlige ikke tilgodeser godt nok’ (Boje &Ibsen 2006: 149).Introvert eller ekstrovert sigteFrivillighedsundersøgelsen stiller spørgsmålstegn ved de frivillige organisationerspotentiale, som garanter for et aktivt lokalsamfund. Undersøgelsen konkluderer, atlangt de fleste frivillige organisationer ikke er optaget af lokalsamfundet, men i højgrad udgør et fællesskab om en meget afgrænset interesse eller aktivitet.Frivillighedsundersøgelsen konkluderer derfor, at de frivillige organisationer samletset kun i meget lille grad er samfundsorienterede, har et lokalt integrerende sigteeller spiller en rolle i den traditionelle velfærdspolitik (Boje & Ibsen 2006: 95).Foreningslivets kapacitet ligger måske derfor i højere grad i dets demokratiskeorganisering af borgernes interesser og mål frem for i løsningen af velfærdspolitiskeopgaver, der for en stor del af organisationerne ikke har videre interesse. Detbetyder dog ikke, at organisationerne ikke indgår eller kan indgå i løsningen afoffentlige opgaver. En række idrætsforeninger indgår blandt andet i løsningen aflokalområde-ogsundhedsproblematikker,mensforeksempeletniskeminoritetsforeninger kan være med til at bygge bro mellem offentlige indsatser ogsærlige målgrupper. Organisationer med et introvert sigte er derfor, på trods affrivillighedsundersøgelsenskonklusioner,afvæsentliginteresseforvelfærdspolitiske indsatser.De selvejende institutioner er, modsat størstedelen af de frivillige organisationer iøvrigt, en væsentlig bidragyder i offentlig opgaveløsning (Boje, Fridberg & Ibsen2006: 134). Det frivillige arbejde udgør dog en relativt lille del af de selvejendeinstitutioners samlede arbejde, hvilket i høj grad skyldes opgavernes art og tyngde.3.1.3. De frivillige organisationers samarbejde med den offentlige sektorMens de selvejende institutioner ofte samarbejder med kommunerne om løsningenaf offentlige opgaver, gør det samme sig ikke gældende for de frivilligeorganisationer i øvrigt, der i mindre udstrækning spiller en rolle i den traditionelle

velfærdspolitik – som social service, sundhed eller uddannelse – eller har et ’”lokalt,integrerende sigte” (Boje & Ibsen 2006: 95).Hvor de selvejende institutioners samarbejde med den offentlige sektor derfor ofteer bundet til driftsaftaler, er støtten til de frivillige organisationer i øvrigt sjældentbetinget af kontraktlige forpligtigelser.Hvad angår fondene mener godt entredjedel af disse, at private virksomheder og fonde bør arbejde tættere sammen,men er mindre indstillet på at arbejde sammen med den offentlige sektor. Kun hverfemte fond er således helt eller delvist enig i, at fonde og den offentlige sektor skaludbygge samarbejdet (Boje & Ibsen 2006: 239 f).Ser man på samarbejdet med økonomiske briller, kommer godt 44 pct. af denfrivillige sektors indtægter fra offentlige bevillinger (statslige og kommunalemidler). Disse går primært til organisationer på uddannelsesområdet og det socialeområde samt til internationale organisationer (Boje, Fridberg & Ibsen 2006: 125).De selvejende institutioner er langt mere afhængige af offentlige tilskud, end defrivillige organisationer i øvrigt. De selvejende institutioner får godt halvdelen afderes indtægter fra det offentlige, mens de øvrige organisationers aktivitetersvarende til ca. trefjerdedele af budgettet for den enkelte organisation, eregenfinansierede (gennem kontingenter, gaver mv.) Den sidste tredjedel kommerfra offentlige midler. I denne sidste opgørelse er værdien af lån af anlægs- oglokalefaciliteter dog ikke inkluderede, hvorfor det må antages, den offentligtfinansierede del af organisationernes aktiviteter er større. (Boje & Ibsen 2006: 238f).Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i publikationen ”Frivilligpolitikker ogsamarbejde” (2009) undersøgt, hvilket motiv kommuner og de frivillige socialeorganisationer har til at indgå i et samarbejde med hinanden. Det motiv, der oftestfremhæves af både de frivillige social organisationer og kommunen, er, atsamarbejdet skaber bedre indsats og flere muligheder for målgruppen (Gotthardsen2009: 12). Der er altså bred enighed om, at et samarbejde skaber en positivmerværdi for målgruppen.Gotthardsen fremhæver desuden, at de frivillige sociale organisationer sersamarbejdet som en mulighed for at styrke de personlige kontakter til kommunensansatte og til politikerne, samt at et samarbejde kan synliggøre foreningen og densmålsætninger. En øget synlighed kan igen medføre anerkendelse, ressourcetilføring(faglig og økonomisk) og øget opmærksomhed omkring en særlig målgruppe. Meddet forventes organisationernes muligheder for at påvirke kommunens politik ogarbejde på det pågældende område at blive bedre (Gotthardsen 2009: 12).Samarbejdet kan således også skærpe de frivillige organisationers mulighed for atpåvirke den lokale politiske dagsorden og dermed agere talerør for sin målgruppe.Den frivillige sektors interesse i at samarbejde med kommunerne vil således ogsåafhænge af, i hvor høj grad den enkelte organisations formål, indsatsområde ogmålgruppe lægger op til dette.

3.1.4. Samarbejdsrelationer mellem den frivillige sociale sektor og andrefrivilligområderDer foregår en del samarbejde mellem frivillige organisationer, både inden for ogpå tværs af frivilligområder. Ofte er det dog ikke beskrevet i litteraturen ogsamarbejdet har tit uformel og mere praktisk karakter.Der er flere fordele ved et samarbejde mellem frivillige organisationer. Etsamarbejde giver mulighed for videndeling og ressourceudveksling, at iværksætteen fælles indsats over for en målgruppe, og derved forbedre den samlede indsats,og sidst kan et aktivitetssamarbejde eller rekrutteringssamarbejde give et størreressourcegrundlag til planlægning og udførelse af aktiviteter.Inden for det boligsociale arbejde foregår en del samarbejde på tværs af socialeforeninger, kulturelle foreninger og idrætsforeninger. Dette sker ofte med enboligsocial aktør i form af boligforening eller kommune som mellemled. Ligeledessamarbejdes der flittigt på integrationsområdet, hvor for eksempel Idrætsguiderne iKøbenhavn er et eksempel på et samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp og DGIKøbenhavn, og også inden for sundhed og forebyggelse er samarbejde mellemsociale foreninger, patientforeninger og idrætsforeninger oplagt og udbredt. Eteksempel er initiativet Gang i Danmark5– Fælles projekt mellem idræts- ogpatientforeninger i mange kommuner.Et samarbejde kan som nævnt tage udgangspunkt i frivillige organisationer påforskellige frivilligområder, der deler målgruppe. Et eksempel kan være ennyetableret idrætsforening for kvinder, der særligt søger at integrere kvinder fraetniske minoriteter i idræts- og foreningslivet. På trods af at foreningen flere stederfra får bekræftet, at behovet og interessen findes, har foreningen haft svært ved atrekruttere medlemmer. Gennem henvendelse til etniske minoritetsforeninger,kvindeklubber, rådgivningscentre og uddannelsessteder får idrætsforeningenadgang til målgruppen og måske endda en aftale med andre frivilligorganisationerom en følgeordning. Et foreningstilbud, der måske ellers ville være lukket, fårderved i stedet medlemsfremgang samtidig med, at de frivillige organisationertilsammen sikrer en helhedsorienteret indsats overfor den fælles målgruppe.Et samarbejde kan også tage udgangspunkt i en række frivillige organisationer, derdeler formål, men ikke nødvendigvis målgruppe. Udfordringen kan som nævnt iforrige afsnit være en fælles rekrutteringsudfordring. Her kan frivilligeorganisationer for eksempel samarbejde om at stable en frivilligdag på benene,søge fonde til en lokal kampagne eller lave forskellige frivilligevents. GladsaxeKommune lavede for eksempel, i samarbejde med kommunens frivilligeorganisationer, en frivilligdag for der igennem at øge synligheden af det frivilligearbejde, og høstede netop den erfaring, at de frivillige organisationer i samarbejdetomkring eventen også fik styrket deres kendskab til hinandens indsatser. Et øgetkendskab til andre frivillige organisationers indsatser styrker samtidig

organisationernes blik for ligheder og forskelle på tværs af frivilligområder. Ensådan sidegevinst åbner derved igen for nye samarbejdsmuligheder på tværs.Sidst kan et samarbejde tage udgangspunkt i styrkelse af et lokalområde, hvilketder er flere eksempler på allerede sker. Ved hjælp af en klar arbejdsdeling kan etsamarbejde her styrke den enkelte frivillige indsats. Eksempelvis kan etsamarbejde mellem en fodboldklub, en lektiecafé og en ungdomsklub giveaflastning til den enkelte aktivitet, således at fodboldklubben kan henvise socialtdårligt stillede unge til yderligere støtte i ungdomsklubben og lektiehjælpen,hvorved fodboldklubben kan koncentrere sig om fodbold. Herved kører de frivillige ifodboldklubben heller ikke trætte i arbejdet, da de ikke er nødsaget til at udvidemed ekstra indsatsområder.3.1.5 Udfordringer i samarbejdetDe frivillige organisationers udfordringer i et tværgående samarbejde, sombeskrevet oven for, kan være intern konkurrence om midler, målgruppe mv.,mangel på indsigt i hinandens arbejde og mangel på ressourcer til at få det bedsteud af samarbejdet.Et samarbejde vil i opstartsfasen næsten altid trække flere ressourcer, end dettilfører den enkelte samarbejdspart. Da den frivillige sektor i høj grad bygger påfrivillige ressourcer, er samarbejdets ressourceforbrug en betydelig udfordring.Dette bliver også tydeligt i det udviklingsprojekt, der ligger til grund forGotthardsens undersøgelse. Her er det oftest de større og ressourcestærkeorganisationer, der indgår i arbejdsgrupper vedrørende projektet. Småorganisationer har simpelthen kun mulighed for at deltage i mindreressourcekrævende arrangementer (Gotthardsen 2009: 23). En konsekvens afdette kan blive, at et samarbejde, på grund af krav til den frivillige organisationsressourcer, får en utilsigtet overrepræsentation af store ressourcestærke frivilligeorganisationer.Ud over en potentiel overrepræsentation af ressourcestærke organisationer kan deri et samarbejde også ske en uhensigtsmæssig overrepræsentation af bestemtefrivilligområder. Som Gotthardsen beskriver, kan det være en udfordring forsamarbejdet, hvis bestemte typer af organisationer, for eksempel organisationer forældre, dominerer det lokale foreningsliv (Gotthardsen: 2009: 23).Det er således en udfordring for samarbejdet, hvis den frivillige sektorsmangfoldighed ikke bruges strategisk og dermed bliver overset. Det er derforvigtigt at være opmærksom på:1. Hvilke frivillige aktører der er væsentlige for et givent samarbejde og medbaggrund i denne overvejelse udarbejde en samarbejdsstruktur, der kanunderstøtte et sådan ønske.2. Holde sig for øje at bestemte frivilligområder ikke uhensigtsmæssigtdominerer samarbejdet og dermed samarbejdets udviklingsperspektiver.Mangfoldighed i den frivillige sektor er en uomtvistelig præmis for samarbejdetmellem de frivillige organisationer og kommunerne. Det er derfor også i den

3.1.6 Etablerede samarbejdsstrukturerFrivilligcentreFrivilligcentrene har til opgave at formidle frivilligt arbejde til interesserede borgere,organisere selvhjælpsarbejdet, agere projektvugge og støtte de frivilligeorganisationer samt understøtte netværksdannelse og borgerinformation på detfrivillige område (Henriksen 2009: 37).Godt hver anden kommune har et frivilligcenter. Frivilligcentrene er gennemgåendeorganiseret som enten en forening eller en selvejende institution med egnebestyrelser (90 pct.). Netop bestyrelserne og særligt deres sammensætning viseren bredde i tilgangen, som ikke findes i andre fora, instrumenter mv. på området.Således har knap 90 pct. af frivilligcentre lokale frivillige foreninger repræsenteret ibestyrelsen, 46 pct. af centrene har borgere eller brugere repræsenteret ibestyrelsen, og 26 pct. af centrene har en eller flere repræsentanter fra kommuneni bestyrelsen (Henriksen 2009: 24). Derudover har 70 pct. af frivilligcentrene enfuldtidsansat leder, hvilket understreger centrenes potentiale for at spille envæsentlig rolle i etableringen og udbygningen af samarbejdsrelationer samt iudarbejdelsen af sammenhængende frivilligpolitikker.Ifølge Henriksens evaluering har frivilligcentrene ofte haft en central rolle iformulering og implementering af kommunernes frivilligpolitikker. I evalueringenunderstreges centrenes potentiale i forbindelse med udvikling af sammenhængendekommunale frivilligpolitikker, da centrene har oparbejdet samarbejdserfaringer, ogmenes at kunne udgøre et naturligt samlingspunkt (Henriksen 2009: 71 f.). Somsamlingspunkt for sammenhængende frivilligpolitikker, har frivilligcentrene dogfølgende udfordringer:1.De fokuserer i betydelig grad på det sociale og sundhedspolitiske felt samt påområder, der grænser op hertil, og centrene har følgelig mindre erfaring medsamarbejde på tværs.Kun en tredjedel af centrene har samarbejdet med virksomheder. Et tal somer det samme som i 2006 (Henriksen 2009: 63).8 ud af 46 frivilligcentre har en funktion i forhold til fordelingen af § 18midler, hvilket kan udgøre en uheldig dobbeltrolle og skabe konflikter(Henriksen 2009: 72).

samarbejde afhænger også af, i hvor høj grad den enkelte organisation er afhængigaf en samarbejdsgevinst i forhold til brugergruppe, økonomi osv.Den frivillige sektor besidder forskellige samfundsressourcer. Blandt andet harforeningslivet potentiale i forhold til udviklingen af et aktivt civilsamfund ogdemokratisk organisering af borgernes interesser, de selvejende institutioner løfteren række velfærdspolitiske opgaver, der har udgangspunkt i et offentligt forankretansvar mv. Følgelig er det en forudsætning for et godt samarbejde mellemkommuner og frivillige organisationer, at den frivillige sektors forskellige potentialerog funktioner anerkendes og inddrages strategisk.I etableringen af et samarbejde eller en samarbejdsstruktur er det derfor vigtigtbåde at være opmærksom på, hvilke frivillige aktører der er væsentlige på et giventområde – og på den baggrund etablere en samarbejdsstruktur, der kan understøtteinddragelse af netop disse aktører – og at holde sig for øje at bestemtefrivilligområder ikke dominerer samarbejdet uhensigtsmæssigt og dermedbegrænser samarbejdets udviklingsmuligheder.Frivilligcentrene har et potentiale i forbindelse med udvikling af sammenhængendefrivilligpolitikker, og vurderes at kunne udgøre det naturlige samlingspunkt forsamarbejde. Samtidig skal det dog påpeges, at frivilligcentrene, som det er i dag,har sit primære fokus på det sociale område, og derfor ikke i særlig høj grad harbeskæftiget sig med sammenhænge på tværs af andre velfærdsområder.

3.2 Interessentanalyse: KommunerDanmark er et af de lande, som har decentraliseret flest opgaver fra staten til detlokale styre i kommunerne og langt de fleste velfærdsopgaver løses i dag på detforvaltningsniveau, der er tættest på borgerne.Det er kommunalbestyrelsens opgave at træffe lokale beslutninger og sikreborgerne den bedst mulige myndighedsudøvelse og service. Kommunalbestyrelsenskal foretage de overordnede og tværgående prioriteringer og sikre en høj faglighedi den kommunale forvaltning. I den sammenhæng kan kommunernes inddragelse affrivillige foreninger i kommunale aktiviteter betragtes som mobilisering afressourcer i lokalsamfundet til at deltage i udviklingen af kommunens aktiviteter.På socialområdet, såvel som på undervisningsområdet (der rummer den friefolkeoplysendevirksomhediformafvoksenundervisningogfrivilligtforeningsarbejde, herunder idræt, idébestemt og samfundsengagerende børne- ogungdomsarbejde), er kommunerne forpligtet til at samarbejde med frivilligeorganisationer, men rammerne for samarbejdet fastsættes af den enkeltekommunalbestyrelse. På folkeoplysningsområdet er kommunerne alene forpligtet tilat yde tilskud og anvise lokaler til den frie folkeoplysende virksomhed. Karakterenaf samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer under ét kan bedstanskues som et kontinuum fra det uformelle, ad hoc-prægede samarbejde til detformaliserede samarbejde med institutionelle rammer og aftaler.

En af de største udfordringer for kommunen er, at samarbejdet med de frivilligeorganisationer i langt højere grad bør tænkes ind i den samlede kommunaleopgaveløsning på tværs af kommunens forvaltninger og indsatsområder.Udfordringen er at gå fra økonomisk støtte, som det styrende element forsamarbejdet, til at sætte fælles mål, udvikling og tværgående samarbejder som debærende elementer.Samarbejdet mellem kommunen og de frivillige organisationer er i udpræget gradopdelt i overensstemmelse med fagområderne i kommunerne. Der manglergenerelt et tværgående kendskab til frivilligområdet internt i kommunen og påtværs af kommunens forvaltninger. Der ligger derfor en udfordring i at udvikle ogstyrke de interne strukturer i kommunen.Den kommunale tilskyndelse til samarbejde med frivillige organisationer kangrundlæggende identificeres i tre kommunale målsætninger:1. Udvikle og levere helhedsorienterede velfærdsydelser til kommunens borgere(på en omkostningseffektiv måde) – særligt på social-, sundheds- ogkulturområderne.2. Aktiviteter i civilsamfundet, som bidrager til borgeres udfoldelsesmuligheder,integration af grupper i lokalsamfundet mv.3. Kommunikationmedorganisationer/borgere/netværkomkommunaleanliggender gennem oprettelse af samarbejdsudvalg mv.For at fremme disse målsætninger kan kommunerne tage en række virkemidler ianvendelse. De mest udbredte virkemidler, som anvendes i dag, kan kategoriseres itre overordnede indsatser; økonomisk støtte, adgang til faciliteter og etablering afsamarbejdsstrukturer. Således spiller kommunerne en helt afgørende rolle for defrivillige organisationers rammebetingelser og udfoldelsesmuligheder.

3.2.1 Støtte og adgang til faciliteterKommunerne er på forskellig vis forpligtet til at samarbejde og yde økonomiskstøtte til frivillige organisationer. I det følgende uddybes nærmere, hvilkelovgivningsmæssige rammer kommunerne agerer inden for.§ 18-støtte til frivillige sociale foreningerServicelovens § 18 forpligter kommuner til at samarbejde med frivillige socialeorganisationer og til at støtte disses arbejde. Der udbetales årligt et særligtbloktilskud til kommunerne som kompensation for denne støtte. I 2009 modtagerkommunerne i alt knap 144 mio. kr. i særligt bloktilskud fra staten.Det er den enkelte kommune, der fastsætter rammerne for samarbejdet med delokale frivillige sociale organisationer. Det er derfor op til en lokal politisk afgørelseat prioritere, hvilke områder og aktiviteter der skal modtage økonomisk støtte.Frivillige sociale organisationer kan søge om § 18-støtte til den del af den frivilligesociale aktivitet, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Ved tildeling af midlerkan kommunen lægge vægt på at støtte konkrete aktiviteter i organisationerne, for

eksempel rådgivning, frivillige støttepersoner og ledsageordninger. Der kan givesøkonomisk støtte til eksempelvis lokaler, telefon eller anden form for kontorarbejdei de tilfælde, hvor det vurderes at være en nødvendig ramme for den frivilligeindsats. Det typiske billede er dog, at kommunerne også støtter med andre tingend penge, for eksempel ved at stille gratis lokaler til rådighed og ydesekretariatsbistand.§ 18 sigter hovedsageligt mod at fremme samarbejde med og støtte til lokalefrivillige sociale organisationer, lokale afdelinger af landsorganisationer samt andrefrivillige initiativer af mindre formaliseret art. Derudover kan organisationer, der er iopstartsfasen, søge kommunen om § 18-støtte. Det er op til kommunen atprioritere, hvilke områder og aktiviteter, der skal have støtte. Den enkelteorganisation/netværk har altså ikke krav på at få kommunal støtte.Støtte på baggrund af folkeoplysningslovenFolkeoplysningsloven danner rammerne for den frie folkeoplysende virksomhed ikommunerne. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, som har det overordnedeansvar for at sikre offentlig støtte til den frie folkeoplysende virksomhed. Samtidiger det også kommunalbestyrelsen, der fastsætter det økonomiske niveau forområdet og udstikker rammerne for administrationen af midlerne efterfolkeoplysningsloven. Det er derfor forskelligt alt efter kommunernes kultur- ogfritidspolitik, hvordan loven udmøntes lokalt og hermed hvilke prioriteringer, dersker på det folkeoplysende område.Formålet med den frie folkeoplysende virksomhed er at styrke folkeoplysningen ogdermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltageaktivt og engageret i samfundslivet. Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejderummeridrætsamtidébestemtogsamfundsengagerendebørne-ogungdomsarbejde, hvortil der er knyttet deltagerbetaling. Den folkeoplysendevoksenundervisning omfatter bl.a. voksenundervisning, foredrag og debatskabendearrangementer.Kommunen har også mulighed for at sætte midler af til nærmere angivne formålinden for lovens område. Dette kan f.eks. være virksomhed, der retter sig modsærlige målgrupper eller forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område jf.lovens § 6, stk. 2. Indsatser af denne art kan ske i samarbejde med andre dele afden kommunale forvaltning, hvilket betyder, at der her kan ligge et potentiale forsamarbejde på tværs af de kommunale fagforvaltninger.I forhold til folkeoplysningsloven har kommunalbestyrelsen en række opgaver,hvoraf en grundlæggende opgave, som defineret i folkeoplysningsloven, er, at ydetilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år, jf. lovens § 15. Det er frivilligtfor kommunalbestyrelsen, om den ønsker at give tilskud til aktiviteter for personerover 25 år. Derudover yder kommunalbestyrelsen tilskud til den folkeoplysendevoksenundervisning. De øvrige opgaver, kommunalbestyrelsen har pligt til, er, atfastsætte en tilskudsmodel og tilskudsregler. Kommunen har pligt til at stilleoffentlige lokaler til rådighed og yde tilskud til den frie folkeoplysende virksomhedprivate lokaler. Sidst men ikke mindst kan kommunen vælge at nedsætte et

Den frie folkeoplysende virksomhed favner bredt, og typen af aktiviteter ellerforeninger, som opnår støtte, kan derfor variere fra spejder og idræt til musik ogteater samt undervisning for voksne. Det afhænger af, hvad den enkelte kommunevælger at godkende som folkeoplysende virksomhed.Idrætten udgør en stor andel af de frivillige organisationer på lokalt plan, og det eret eksempel på et område, hvor kommunerne yder bistand efterfolkeoplysningsloven. Idrætspolitikken er traditionelt et decentralt område ikommunerne og er ofte administrativt forankret i børne-, skole- og/ellerkulturforvaltningen. Den seneste udvikling viser dog, at der også påbreddeidrætsområdet er kommet et forstærket fokus på at løfte særlige opgaversom sundhed, forebyggelse, integration og sociale indsatser. Det betyder ikke, atdentraditionelleidrætspolitikrettetmodforeningsidrættenefterfolkeoplysningsloven er nedprioriteret, men blot at potentialerne i idrætten, sombidrager til løsningen af sociale problemer, er kommet i fokus.Aktiviteter og projekter inden for teater og musikområdet, der traditionelt erplaceret inden for kulturforvaltningen i kommunerne, vil i nogle kommuner somnævnt også kunne opnå støtte efter folkeoplysningsloven.Støtte i form af faciliteter, som kommunen stiller til rådighed for de frivilligeorganisationerOffentlig støtte til civilsamfundets infrastruktur er et hyppigt anvendt kommunaltvirkemiddel. Infrastruktur dækker her et spektrum af fysiske rammer for denfrivillige indsats. Blandt disse hører medborger-, kultur- og forsamlingshuse,frivilligcentre, idrætsanlæg, foreningslokaler mv.Inden for rammerne af § 18-samarbejdet er der som nævnt tidligere mange afkommunerne, som støtter de frivillige organisationer i form af tilskud til lokaler ellertildeling af lokaler mv.Inden for rammerne af folkeoplysningsloven har kommunerne pligt til at anviselokaler og udendørsanlæg og støtte op omkring det frivillige folkeoplysende arbejdepå den måde.Opsummering af økonomisk støtte og adgang til faciliteter som virkemidlerDe kontante støtteordninger, som kommunerne administrerer efter servicelovens §18 og folkeoplysningsloven, er ofte præget af fraværet af konkrete og beskrevnemålsætninger for, hvad kommunen ønsker at opnå for midlerne. Flertallet afkommuner har overordnede målsætninger for samarbejdet med frivilligeorganisationer generelt, men mere sjældent er det, at målsætninger for deforskellige støtteforanstaltninger er specifikt beskrevet og afspejler ensammenhæng i den politiske prioritering af indsatsområder på tværs af de politiskefagområder. Der er et potentiale i at tænke på tværs af fagforvaltninger og hermedpå tværs af serviceloven og folkeoplysningsloven, så organisationer kan koble deressærlige kompetencer i forhold til udvalgte målgrupper.

3.2.2 Etablerede samarbejdsstrukturer mellem kommuner og frivilligeorganisationer70 pct. af kommunerne havde i 2008 en eller flere former af formaliseretsamarbejde med de frivillige sociale organisationer. Formaliseret samarbejder,indeholder i denne sammenhæng blandt andet driftsoverenskomster, frivilligråd,frivilligcentre, dialogmøder og samarbejdsforum med kommunen og frivillige socialeorganisationer (jf. § 18 redegørelsen, 2008 ).På baggrund af § 18-redegørelsen fra 2008 tegner der sig et billede af, atkommunerne i stigende grad har fokus på udviklingen af et mere strategisksamarbejde med de frivillige sociale organisationer. Næsten to ud af tre kommunerhar i 2008 formuleret målsætninger om strategisk at styrke og udvikle samarbejdetmed frivillige sociale organisationer.I 2008 vedrører målsætningerne for omkring halvdelen af kommunerne henholdsvisudvikling af den organisatoriske forankring af det sociale arbejde i kommunen oginformation om de frivillige organisationer blandt kommunens medarbejdere. Godten tredjedel af kommunerne i 2008 nævner, at de har målsætninger om atinddrage frivillige organisationer, som mere aktive aktører i arbejdet under en ellerflere af kommunens forvaltninger.Som § 18-redegørelsen viser, er der allerede etableret samarbejdsstrukturer ikommunerne i forhold til de frivillige sociale organisationer. I arbejdet medudviklingen af sammenhængende frivilligpolitikker er det derfor vigtigt at tageudgangspunkt i de strukturer, der allerede eksisterer, og analysere de potentialersåvel som udfordringer, der ligger i den nuværende samarbejdsstruktur.Udfordringen er, at samarbejdsstrukturen, udover at favne de frivillige socialeorganisationer, også kan bruges til inddragelse af andre frivilligområder, når detvurderes værdifuldt af parterne.De samarbejdsstrukturer, der på nuværende tidspunkt er etableret i en givenkommune er typisk en frivilligpolitik, et frivilligråd, et frivilligcenter samt enkommunal medarbejder med særligt ansvar for området. Herudover kan der væreetableret et folkeoplysningsudvalg og på de forskellige fagområder, kan der væreældreråd, handicapråd, integrationsråd, idrætsudvalg og andre typer af råd ellerudvalg afhængigt af den enkelte kommunes organisering.De forskellige fora for samarbejde, som allerede er etableret i kommunen,analyseres derfor med det formål at se på de muligheder og potentialer forudviklingen af et mere strategisk samarbejde mellem kommunen og de frivilligeforeninger.

område, for så vidt angår rammerne for det frivillige sociale arbejde og forsamarbejdet mellem kommunen og den sociale del af den frivillige sektor.Som det fremgår af rapportens indledning er en af målsætningerne med at udviklesammenhængende frivilligpolitikker at skabe gode betingelser for et brederesamarbejde mellem den samlede frivillige sektor, erhvervslivet og kommunerne omløsninger på det sociale område.I flere undersøgelser af området beskrives frivilligpolitikkerne som deretningsgivende rammer for samarbejdet mellem kommunerne og de frivilligesociale organisationer. De kommunale frivilligpolitikker kan altså betragtes som denlokale platform for strategisk og formaliseret samarbejde mellem kommunen og defrivillige organisationer.Center for Frivilligt Socialt Arbejde har i en midtvejsudgivelse i forbindelse med”Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale organisationer ogkommuner” set nærmere på indholdet i kommunernes frivilligpolitikker.Undersøgelsen viser blandt andet, at de tre hyppigste elementer, som dekommunale frivilligpolitikker er bygget op omkring, er vision, samarbejde ogkriterier for uddeling af § 18-midler. Vision og samarbejde er ofte formuleret sompolitiske hensigtserklæringer, mens kriterier for tildeling af § 18-midler er merekonkret formulerede rammer for udeling af de økonomiske tilskud.Om samarbejdet anvendes forskellige formuleringer i frivilligpolitikkerne.Størstedelen af kommunerne, ca. 52 pct., formulerer kun samarbejdet på symbolskniveau. Det betyder, at kommunen ikke forholder sig til på hvilke områder, derønskes et samarbejde, eller hvordan de overordnede ønsker og visioner skalrealiseres. En stor del af kommunernes frivilligpolitikker, ca. 40 pct. beskriver dogogså samarbejdet på metodisk niveau. Det vil sige, at det fremgår affrivilligpolitikken, hvordan der kan etableres et samarbejde, og hvilke typer afsamarbejde kommunen ønsker, for eksempel partnerskaber eller elementer derskal indgå i samarbejdsaftaler. Kun knap 5 pct. af frivilligpolitikkerne beskriversamarbejdets konkrete niveau, såsom hvilke institutionstyper man særligt ønskerindgår i samarbejde med frivillige organisationer eller formulering af konkreteprojekter (Gotthardsen 2009: 45).

Det kan således være en udfordring for udviklingen af samarbejdet, atkommunerne ikke omsætter politikken til konkrete handlingsplaner, som kanbidrage til at implementere samarbejdet i højere grad og sætte kursen for, påhvilket niveau og med hvilket formål frivillige organisationer kan inddrages i detkommunale arbejde. Aktørerne kan være svære at tiltrække til for eksempelsamarbejdsfora, hvis ikke gevinsterne ved et samarbejde er synlige og konkrete.For at fastholde aktørerne i et samarbejde, er det derfor vigtigt, at samarbejdet erkonkret meningsgivende for den enkelte aktør. Dette betyder, at mødet mellem deto sektorer ikke blot skal etableres, men også have et præcist fokus og gerneudspringe af en lokal social problemstilling, som parterne deler ønsket om at løse.I den kvalitative del af § 18-redgørelsen 2007 beskrives Faaborg-MidtfynKommunes frivilligpolitik, der er et eksempel på en frivilligpolitik, som er mere enden politisk hensigtserklæring. Faaborg-Midtfyn Kommunes frivilligpolitik har et klartdefineret værdigrundlag, der omfatter både de frivillige organisationers ogkommunens forskellige roller og tilgange til frivilligpolitikken. Derudover har depolitiske udvalg hver især defineret og beskrevet deres områders samarbejdsfladerog mål i forhold til den frivillige sociale sektor. Dermed bliver frivilligpolitikken etkonkret og handlingsorienteret styringsredskab til at tænke social problemløsningpå tværs af forvaltningsgrene. For eksempel prioriterer kultur- og fritidsudvalgetaktiviteter, der inddrager sårbare grupper og foreningsløse unge i det generelleforeningsliv, og børne- og ungeudvalget har blandt andet fokus på udsatte børn ogbørnefamilier samt sommerlejr, Natteravnene og foreninger, der advokerer forhandicappede børn (§ 18-redegørelsen 2007 – kvalitativ del).3.2.5 FrivilligrådAf § 18-redegørelsen fra 2008 fremgår det, at 17 pct. af kommunerne har etfrivilligråd, hvor kun frivillige er repræsenteret, og tilsvarende 17 pct. afkommunerne har oplyst, at de har et frivilligråd, hvor både kommune og frivilligeorganisationer er repræsenteret.Frivilligrådet (det daværende Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde) har i 2006udarbejdet en undersøgelse af kommunernes samarbejde med frivillige socialeorganisationer. Det fremgår heraf, at størstedelen af de lokale frivilligråd, derindgår i undersøgelsen, er etableret på kommunens initiativ, mens resten eretableret af frivillige sociale organisationer (Pagter 2006: 6).Det lokale frivilligråd udgør et samarbejdsorgan, som har rod i de frivillige socialeorganisationer, og det er derfor som oftest i relation til de frivillige socialeorganisationer og samarbejdet hermed, at frivilligrådet etableres. Frivilligrådenebestår oftest af repræsentanter for kommunen og frivillige sociale organisationer,og rådet arbejder typisk ikke på tværs af politikfelter. Undersøgelsen fraFrivilligrådet konkluderer, at de lokale råd er sammensat meget forskelligt, ligesomderes arbejdsopgaver og kompetencer svinger meget fra kommune til kommune.De lokale frivilligråd har et potentiale som samarbejdsorgan, hvori der skerinddragelse af andre frivillige organisationer i løsningen af sociale problemstillingerend kun de sociale. I forhold til udviklingen af sammenhængende frivilligpolitikker

er udfordringen at udfolde frivilligrådet til at kunne facilitere en sådan udvikling ogsærligt at have blik for, hvornår det tværgående samarbejde skaber værdi.De lokale frivilligråd har i dag stor betydning for kommunernes samarbejde medfrivillige sociale organisationer (Pagter 2006: 7) og er derfor en god konstruktion attage udgangspunkt i . I den sammenhæng er det vigtigt at kommunerne opfatterfrivilligrådene som vigtige og ligeværdige sparringspartnere, og der er behov for enlokal overvejelse om, hvilken rolle et sådant råd rent faktisk skal udfylde og indenfor hvilke rammer, rådet skal operere.Kommunal etablering af samarbejdsfora som frivilligråd, udvalg eller centre erforholdsvis udbredt på det sociale område. Som tidligere nævnt svarede således 70pct. af kommunerne i 2008 bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt der varetableret en eller flere former for formaliseret samarbejde mellem kommunen ogfrivillige foreninger.Kommunerne kan også vælge at nedsætte et folkeoplysningsudvalg, hvor der ogsåvil være repræsentanter fra den frivillige sektor. Det er dog ikke alle kommuner,som har nedsat et udvalg, men det er igen et potentiale i den nuværendesamarbejdsstruktur. Et udgangspunkt for at etablere netværk og møder på tværs afbåde de frivillige organisationer og som hovedformål et forum for kontakt mellemkommunen og de frivillige.At etablere et frivilligråd, idrætsråd, folkeoplysningsudvalg eller et udvalg forsamarbejde mellem kommunalbestyrelse og/eller forvaltning og frivilligeorganisationer kan være en måde at forbedre kommunikationen mellem kommuneog frivillige organisationer på. En sådan forbedret kommunikation kan bidrage til enbedre, mere træfsikker eller mere effektiv kommunal politik, hvor der tænkes påtværs af politikområder og dermed fagforvaltninger.Der er allerede etableret en lang række udvalg og råd i kommunerne i dag. Udvalgeller råd som ikke nødvendigvis har til formål at inddrage frivillige, men som harfokus på et særligt politikområde. I denne sammenhæng er det væsentligt atpåpege, at der allerede er forskellige samarbejdsstrukturer i kommunerne, som kanudnyttes i forhold til at udvikle netværk på tværs af fagområder i kommunen ogbidrage til at udvikle og forankre en sammenhængende frivilligpolitik.

organisationer, men at det foregår i forskellige sammenhænge i forskelligeforvaltninger uden, at medarbejderne kender til hinandens arbejde eller projekter.En stor del af kommunerne, knap 90 pct., angiver, at de har en kontaktperson medsærligt ansvar for det frivillige arbejde. Det er dog ikke ensbetydende med, at deter en frivilligkonsulent, som udelukkende arbejder med den frivillige sektor. Detbetyder heller ikke, at det er en medarbejder, som organisatorisk er placeret i entværgående enhed og herved naturligt har kontakt på tværs af forvaltninger.På tilsvarende vis kan der også være manglende kendskab til mulighederne forsamarbejde med kommunen blandt de frivillige organisationer. Hvis informationenom frivilligpolitik eller mulighederne for at samarbejde med alle typer af frivilligeorganisationer ikke er udbredt i den kommunale forvaltning eller blandt de frivilligeorganisationer selv, udgør det en selvstændig udfordring i forbindelse medudvikling af en sammenhængende frivilligpolitik. Det er derfor også oplagt atbenytte frivilligpolitikkens potentiale til at skabe møder mellem partnerne bådefrivillige og kommunale. I udviklingen af frivilligpolitikken er det vigtigt at erkenderollefordelingen, og de udfordringer for samarbejdet, som også ligger heri.Kontaktpersonen eller frivilligkonsulenten er kun indskrevet i halvdelen af deeksisterende frivilligpolitikker, og dennes arbejdstimeressourcer svinger betragteligtfra kommune til kommune (Gotthardsen 2009: 15). Den manglende viden om denfrivillige sektor internt blandt kommunens faggrupper, og indsigt i eventuelleprojekter rundt om i kommunen, udgør en udfordring for samarbejdet på tværs afpolitikområder med de frivillige foreninger.Som nævnt fremhæves personligt kendskab på tværs af sektorer somudslagsgivende for, hvorvidt et konkret samarbejde bliver etableret. Kommunenkan derfor med fordel etablere netværk på tværs af forvaltningen og sikreinformation til medarbejderne om den lokale frivilligpolitik samt om mulighedernefor at inddrage de frivillige organisationer i forskellige indsatser. I densammenhæng ligger der et potentiale i at udnytte og udbygge den lokalesamarbejdsstruktur, som allerede er etableret.

Kapitel 4: Partnerskaber mellem frivilligeorganisationer og erhvervslivDer opstår i disse dage flere og flere partnerskaber mellem virksomheder ogfrivillige organisationer. De udspringer ofte af muligheden for at hjælpe hinanden tilat nå et givent mål. Traditionel set har de to sektorer dog udfyldt meget forskelligeroller i samfundet og ofte betragtes de som parter med modstridendemålsætninger. Virksomheden, der stræber efter profitmaksimering og den frivilligeorganisation, der har et socialt sigte. Men via etableringen af partnerskaber, kandet være muligt for de frivillige organisationer og virksomhederne at vende deresforskelle til fordele, og i fællesskab opnå resultater.I løbet af de seneste år har der været et øget fokus på og interesse forsamarbejdsmulighederne mellem virksomheder og den frivillige sektor. Det harværet båret frem af et voksende fokus på virksomheders samfundsansvar (CSR) ogde frivillige organisationers stadige behov for alternative finansieringskilder. Politisker der fokus på partnerskaber både nationalt og internationalt. For eksempel har FNfremhævet de positive effekter af partnerskaber ved at pege på partnerskaber somen af løsningsmodellerne på de mest presserende globale problemer relateret tilmenneskerettigheder og miljø6. Dette udmønter sig i praksis ved, at FN har fremmeaf partnerskaber mellem interesseorganisationer og virksomheder som et af sineudviklingsmål (Millennium Development Goals). Ligeledes har der fra den danskeregerings side været en interesse i at fremme CSR og partnerskaber på tværs afsektorer, hvilket blandt andet kommer til udtryk i regeringens ”Handlingsplan forvirksomheders samfundsansvar” fra maj 2008.Dette kapitel sætter fokus på de fordele, der kan være for både virksomheder ogfrivillige organisationer ved at indgå partnerskaber. Samtidig gøres status overforskellige typer af partnerskaber og det diskuteres hvilke udfordringer, der kanvære ved at etablere og opretholde et udbytterigt partnerskab på tværs af de tosektorer.4.1 Typer af partnerskaberDer findes flere forskellige samarbejdsformer mellem virksomheder og frivilligeorganisationer. De partnerskaber, der findes i Danmark, kan overordnet setinddeles i fire forskellige typologier7. Disse typologier er ikke statiske størrelser,idet et partnerskab kan udvikle sig over tid fra en type til en anden. Et partnerskabkan ligeledes indeholde elementer af flere af typerne.Filantropi:Når en virksomhed bidrager med midler til en frivillig organisation, foreksempel ved donation af penge eller produkter. Der er her tale om enenvejsudveksling af ressourcer fra virksomheden til den frivillige organisation. De topartnere har forskellige mål med samarbejdet, og interaktionen er megetbegrænset.

Gensidig udveksling /tværgående marketing:Når en virksomhed og en frivilligorganisation laver fælles markedsføring, typisk af virksomhedens produkter ellerydelser ved brug af den frivillige organisations logo. Virksomheden donerer pengetil organisationen afhængig af salgsvolumen eller brugen af produkterne.Interaktionen er stadig begrænset, og forholdet kan karakteriseres som to parter,der samarbejder om en fælles ”salgskampagne”. Et af de seneste eksempler på etsådant samarbejde er kampagnen for Merrild Kaffe, hvor Kirkens Korshærmedvirker og i bytte modtager ”to kopper kaffe” for hver solgt pose Merrild kaffe.Uafhængig værdiskabelse:Semistrategiske partnerskaber, hvor en virksomhedog en frivillig organisation i fællesskab forsøger at tilgodese begge partersmålsætninger, som ikke nødvendigvis er ens, men heller ikke direkte i modsætningtil hinanden. Eksempelvis en entreprenørvirksomhed, der samarbejder med enfrivillig idrætsforening om at få flere af foreningens udsatte unge i job.Virksomheden vil sikre sig, at de unge i lokalområdet ikke laver hærværk påbyggepladsen, mens organisationen ønsker at forbedre vilkårene for en særliggruppe af deres medlemmer. På denne måde bidrager samarbejdet til, at beggeparter når deres mål.Symbiotisk værdiskabelse/integreret:Strategiske partnerskaber, hvor envirksomhed og frivillig organisation samarbejder om løsning af en fællesproblemstilling. Værdiskabelsen sker i høj grad på samme måde for de to parter, ogsucceskriterierne vil være overlappende. Dette er det mest integrerede form forsamarbejde, som kræver en høj grad af interaktion mellem parterne og eventuelttilpasninger i organisationernes strukturer og processer. Eksempelvis envirksomhed og frivillig organisation som har et overlappende kundesegment/socialmålgruppe. Sammen udvikler virksomheden og organisationen et nyt produkt ellerserviceydelse, der tilfredsstiller et behov hos denne gruppe mennesker.Virksomheden sælger produktet, som samtidigt har et socialt formål.Virksomheder og frivillige organisationer har i mange år samarbejdet om de"klassiske" fundraising- og marketingaktiviteter, hvor virksomheden støtter medpenge, til gengæld for markedsføring af virksomhedens filantropiske aktivitet. I denyere og mere strategiske partnerskaber, får begge parter et mere mangfoldigtudbytte, der kan medvirke til innovation af begge parters produkter/aktiviteter ogprocesser. I et godt partnerskab får begge parter noget, som de ikke kan skabealene. De bruger hinandens særlige kompetencer.4.2 Empirisk analyseCopenhagen Business School har i 2009 lavet en undersøgelse af partnerskabermellem frivillige organisationer og virksomheder i Danmark. Undersøgelsen erbaseret på interviews med 14 frivillige organisationer. De frivillige organisationer,der deltager i undersøgelsen er alle veletablerede og større organisationer.Undersøgelsen giver dermed kun et billede af de erfaringer disse størreorganisationer har gjort sig med partnerskaber. Dog må det formodes, at en del afde udfordringer og barrierer de større frivillige organisationer støder på i forbindelsemed partnerskaber vil være sammenfaldende med dem, mindre frivilligeorganisationer møder. Gennem afsnittet vil der løbende blive draget paralleller tilforhold,derkangøresiggældendeformindrelokalefrivillige

Totalt set faldt 1.846 partnerskaber inden for denfilantropiske form forsamarbejde.Det skal her bemærkes, at der blandt de frivillige organisationer iundersøgelsen var stor spredning i forhold til, hvor mange af denne typepartnerskaber, de var involverede i. Nogle frivillige organisationer havde kun enenkel eller to virksomhedsaftaler, mens andre havde flere hundrede. Der er klarkonkurrence mellem de frivillige organisationer, idet der kæmpes om begrænsedeøkonomiske midler fra virksomhederne. Dette forhold vil ligeledes gøre siggældende blandt mindre frivillige organisationer, der ofte vil kæmpe om de midler,der findes hos de lokale virksomheder.Filantropi er en populær samarbejdsmetode for virksomheder og frivilligeorganisationer. Generelt varierer de filantropiske partnerskaber betydeligt i forholdtilvarighed,beløbsstørrelseogkompleksitet.Frademestsimpleengangsdonationer på 5.000 kroner fra en virksomhed til en frivillig organisation tilfemårige donationer på flere millioner kroner og med flere aktører involverede.Blandt lokale frivillige organisationer og lokale virksomheder, er der ligeledestradition for at partnerskabet er baseret på filantropi i form af donationer.55 partnerskaber blev identificeret somgensidig udveksling/tværgåendemarketing.Nogle af de store og mere kendte frivillige organisationer har logoermed høj genkendelsesværdi og nyder positiv anerkendelse i offentligheden. Debruger denne position til at blåstemple udvalgte produkter og derved opnå enprocentvis indtjening af salget eller overskuddet. Det kan give dem en særlig styrkei forhold til at indgå partnerskaber med virksomheder, bl.a. fordi de kan have etgenkendeligt brand som virksomhederne kan se en fordel i at inddrage i deres egenmarkedsføring. Dog kan genkendelsesværdien også gøre sig gældende på lokaltplan. Fx I Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern, hvor de virksomheder, der indgår isamarbejder med lokale frivillige organisationer, kan benytte et særligt logo forlokalt samfundsansvar. Dette kan hjælpe til at opnå lokal anerkendelse.Der blev identificeret 8 partnerskaber, der varuafhængig værdiskabelseog 11,som varsymbiotisk værdiskabelse/integreret.Et godt eksempel påførstnævnte er et tilfælde afcorporate volunteering,hvor en virksomhed donerer

sine medarbejderes arbejdstid og tekniske ekspertise til organisationen, som det erblevet gjort i et samarbejde mellem TDC og Dansk Røde Kors. TDC’s formål er atmotivere deres medarbejdere og forbedre deres image, og Røde Kors ønsker atforbedre kvaliteten af deres nødhjælpsarbejde. Formålet med at samarbejde erforskelligt, men de kan bidrage med hver deres ressourcer, arbejde sammen ogderved opnå noget, som de to organisationer ikke ville kunne have nået nær såeffektivt uden at samarbejde. Et lignende lokalt samarbejde findes i Århus, hvormødestedet Livsværkstederne og Nordea, har indgået partnerskab om økonomiskrådgivning i Livsværkstedernes café. På denne måde når Nordea ud til nogleborgere, der ikke ville henvende sig i banken og Livsværkstedernes brugere fortilbudt en personlig rådgivning i trykke rammer.I forholdtil symbiotisk værdiskabelseer samarbejdet endnu tættere ogmålsætningerne oftere ens. Det er f.eks. tilfældet i et samarbejde mellemÆldresagen og mobilselskabet Call me, som tilbyder mobiltelefoner og -abonnementer særligt målrettet ældres behov. Call me har på denne måde fåetadgang til et specielt kundesegment, som Ældresagen har ekspertise inden for.Ældresagen har interesse i, at der udvikles produkter, der særligt tilgodeser ældresbehov, men havde hverken kapaciteten eller den tekniske ekspertise til at udvikleog producere produktet selv.Ud fra et teoretisk synspunkt argumenteres det, at der er størst mulig værdi athente for både virksomheder og frivillige organisationer blandt de mere avanceredeformer for partnerskaber, hvor fælles ressourceudvikling og hyppig interaktion er ihøjsædet8. Med den øgede promovering af strategisk CSR, hvor virksomhederengagerer sig i sociale og miljømæssige initiativer, der har størst mulig chance forat bidrage til deres kerneforretning, forekommer disse former for samarbejdeoplagte for virksomhederne.

systematisk med CSR, hvorunder samarbejde med interessentgrupper, blandtandre frivillige organisationer, udgør et vigtigt element. Denne udvikling gælder forsåvel store som små og mellemstore virksomheder.CSR kan være et fælles sprog, som muliggør dialog og samarbejde på tværs af denprivate og frivillige sektor. Men da CSR som udgangspunkt tager sit afsæt ivirksomhedernes verden, er der behov for at de frivillige organisationer også bliverbekendte med begrebet og de muligheder, der ligger i at samarbejde mederhvervslivet.At der er en stigende interesse for CSR i virksomhederne, kommer til udtryk ved etstigende antal henvendelser til de frivillige organisationer. Eksempelvis oplever enorganisation i undersøgelsen fra CBS, at der hver måned henvender sig mellem 50og 100 virksomheder, med forespørgsler om forskellige former for samarbejde.Nyttig læring:En yderligere drivkræft bag partnerskaber, er den mulighed for læring, der findersted, når virksomheder og frivillige organisationer begynder at samarbejde. Der ermange eksempler på, at tværsektorielle partnerskaber er en god kilde tilorganisatorisk læring og udvikling. Netop læring har betydning for partnerskaber,idet virksomheder eller frivillige organisationer, som på et tidspunkt har haftpartnerskaber, er mere tilbøjelige til at indgå nye partnerskaber. Det sker bådefordi organisationerne opbygger kompetencer og bliver dygtigere til at have medpartnere at gøre, og fordi man opnår tillid til hinanden.I forhold til læring handler det i høj grad om skabe fælles fora, hvor virksomhederog frivillige organisationer kan mødes. Hvis parterne mødes under forhold, hvor deter legitimt at diskutere fælles problemstillinger og interesseområder, er der størrechance for at et samarbejde opstår. Generelt findes der dog ikke mange af sådanneformaliserede netværk i Danmark. Et eksempel er en række seminarer arrangeretaf f.eks. Dansk Industri og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med det formål at samlesektorerne og fremhæve ”best practice” inden for CSR partnerskaber. Flere af defrivillige organisationer og virksomhederne i undersøgelsen fra CBS efterlyserrelevante fora at mødes i. På lokalt plan kunne man forstille sig, at lokaleerhvervsforeninger og frivilligcentrene gik sammen om lignende arrangementet. Fxunderstøttet af kommunen. Frivilligcenter Århus holdt i oktober 2009 en konferenceom lokale partnerskaber mellem frivillige organisationer og lokale virksomheder.Her havde både virksomheder og frivillige organisationer mulighed for at mødes ogdeltage i forskellige workshops og på baggrund heraf udvikle nye ideer tilpartnerskaber.Endnu et eksempel på et forum, hvor parter fra de forskellige sektorer kan mødesog drøfte mulige samarbejder findes i regi af den norske kommune Bærum, der harforsøgt sig med en ”FrivilligBørs” Her faciliteter kommunen via en hjemmeside ogen årlig markedsplads, et forum, hvor interesserede fra den offentlige, private ogfrivillige sektor kan mødes. På Frivilligbørsen præsenterer de fremmødte en opgave,som de ønsker løst eller gerne vil løse og kan derudover fremsætte et ønske tilmodydelse. På hjemmesiden beskrives de forskellige sektorers fordele ved atdeltage i frivilligbørsen.

For virksomheder, er Frivilligbørsen en mulighed for at skaffe sig et overblik overlokalområdets frivilligaktiviteter og interessante samarbejdspartnere. Internt ivirksomheden kan Frivilligbørsen give mulighed for at knytte kontakter til sociale,geografiske og politiske omgivelser, afprøve virksomhedens kompetencer på nyeområder, lære af den frivillige og offentlige sektor, praktisere virksomhedensværdier og holdninger udenfor egen organisation og fremme engagementet i sinpersonalegruppe gennem fællesskabsfølelse.For frivillige foreninger kan frivilligbørsen være en mulighed for at tilegne sigressourcer, som gavner foreningens hovedformål, skaffe foreningen netværk blandtvirksomheder og det offentlige, præsentere sine kompetencer og den merværdisom foreningens sociale indsats giver, være med til at udvikle nyesamarbejdsformer og lære af erhvervslivet og den offentlige sektor.For den offentlige sektor kan et samarbejde på tværs forbedre de eksisterendekommunale tilbud til brugerne af offentlige tjenester og forstærke muligheden foren helhedsorienteret indsats. Frivilligbørsen kan give kommunen overblik overaktiviteterne i de lokale frivillige organisationer, innovative foretag i de andresektorer, opdage nye samarbejdsmuligheder og –former med erhvervslivet og denfrivillige sektor.4.4 Succesfaktorer i partnerskaberUndersøgelsen fra CBS peger på en række forhold, der gentagne gange viser sigafgørende for succesfulde partnerskaber.

Professionalisering:En interessant tendens er en stigende grad af professionalisering i frivilligeorganisationer. Den britiske forsker Simon Heap (2000) beskriver denne tendenssom “NGOIncorporated”.Han beskriver, hvordan frivillige organisationer blivermere og mere professionaliserede eller “business-like” i deres virke. De frivilligeorganisationer udvikler strategier, benytter sig af avancerede former forprojektværktøjer, taler ”business-sprog” og ansætter medarbejdere fra den privatesektor. Der er dog betydelig forskel blandt de danske frivillige organisationer, hvorfå har arbejdet proaktivt med strategiudvikling, ledelse og organisation i mange år,mens det er relativt nyt for de fleste. Formentligt især for de mindre lokalefrivillige foreninger. Professionaliseringen er en klar fordel, når det kommer tilsamarbejde med det private erhvervsliv. De professionaliserede frivilligeorganisationer engagerer sig i højere grad med virksomheder og gør det medstørre succes. En professionel organisation har lettere ved at kommunikere medvirksomhederne. At ansætte folk, der tænker i disse forretningsorienterede banerer en måde, hvorpå en frivillig organisation opnår en konkurrencemæssig fordelover for andre lignende organisationer, når det kommer til partnerskaber. Enmedarbejder i en frivillig organisation med en baggrund i det private erhvervslivbeskriver ændringen således:” [Vi har været nødt til at ansætte folk] der tænker mere kommercielt. Dertænker mere, som virksomhederne tænker. Altså, jeg har jo indført et nytbegreb her i huset, som aldrig er blevet brugt før: service! […]. Der harværet en kultur om, at virksomhederne og dem der donerer, de er til forvores skyld, ikke omvendt. Vi bliver altså nødt til at tænke, for at bruge lidt

af et fyord, en anelse mere kommercielt. Vi bliver nødt til at se dem sompartnere. Og det er svært for mange af de ansatte hos os.”For de mindre frivillige organisationer kommer øget professionalisering ikkenødvendigvis til udtryk i ansættelser af nyt personale. Det betyder dog ikke, atbehovet for professionalisering ikke udfordrer de mindre organisationer. Dissefrivillige kan drage fordel af at benytte sig af nogle af de tilbud, der findes lokalt -for eksempel i regi af Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Samtidig må det ogsåformodes, at mindre virksomheder i det lokale erhvervsliv ikke på samme mådesom store internationale virksomheder stiller krav om fx formaliserede og juridiskbindende aftaler, hvorfor graden af professionaliseringsbehovet må ses i relation tilde konkrete partnerskaber.Fælles mål opbygger tillid:De mest succesfulde partnerskaber starter ofte med en fælles idé, en interesse, etfælles problem eller bare “et ønske om at lave noget sammen”, fordi kemien passermellem de parter, der mødes. Flere frivillige organisationer har nævnt, at deforetrækker at gemme diskussioner om eventuel økonomisk støtte til senere iforløbet. De frivillige organisationer oplever en risiko for, at virksomhederne bliverskræmt væk for hurtigt, hvis de lægger ud med at kræve et bestemt beløb.Virksomhederne vil gerne vide, hvad partnerskabet kunne bidrage med, før delægger sig fast på økonomiske løfter. Af interviewene fremgår det endvideretydeligt, at tillid parterne imellem er afgørende for at et tæt samarbejde kanudvikle sig succesfuldt. Tilliden mellem parterne bliver i højere grad fremmetgennem dialog om fælles interesseflader og målsætninger, end gennem snak ompenge.Et særligt partnerskab, der baserer sig på et fælles mål om at hjælpe en gruppe afunge, der har det svært, findes i regi af Karlebo bokseklub, Fredensborg Kommuneog det lokale erhvervsliv. Karlebo bokseklub har især mange unge medlemmer medanden etnisk baggrund. En del af disse har det svært og har især svært ved atkomme ind på arbejdsmarkedet. Bokseklubben har lavet en aftale med kommunenom, at kommunen kan henvise udsatte unge til bokseklubben. Her får de unge etsted at komme og træne og får nogle faste rammer. Derudover bruger de frivillige ibokseklubbens bestyrelse deres eget netværk til de lokale virksomheder til at banevejen til arbejdsmarkedet for de unge. Bokseklubben ”står inde” for deresmedlemmer og har en aftale med virksomhederne om, at de gerne tager en snakmed de unge, hvis der skulle opstå problemer i forbindelse med ansættelsen.Fredensborg kommune støtter bokseklubben ved at stille lokaler til rådighed. Tilgengæld drager kommunen nytte af bokseklubbens sociale engagement og deresevne til at hjælpe medlemmerne ud på arbejdsmarkedet. Virksomhederne, derdeltager føler sig mere trykke ved at ansætte bokseklubbens medlemmer, idet, derer en række ressourcepersoner tilknyttet. Samtidig opnår virksomhederne en bedrelokal forankring og genkendelse hos kommunens unge.Respekt for forskellige værdier:Selvom parterne sagtens kan samarbejde, også tæt om forskellige emner, er dervisse emner, som partnerne muligvis aldrig vil være enige om. De forskelle skalrespekteres i et partnerskab. Frivillige skal for eksempel ikke tro, at de kan få envirksomhed til nedprioritere bundlinien, ligesom virksomheder må acceptere

anderledes beslutningsprocesser end de er vant til. I de succesfulde partnerskaberanerkender partnerne disse forskelle og stræber efter en balance.Et eksempel på et succesfuldt partnerskab, hvor begge parter drager nytte afhinandens særlige kompetencer, er mellem forsikringsselskabet Codan ogældresagen. Codan har gennem mange år udbudt forsikringsordninger særligttilpasset ældres behov initieret af Ældresagen. Ældresagen bringer deres viden omden ældre målgruppes ønsker og behov ind i samarbejdet og hjælper dermedCodan med at udvikle disse forsikringstyper. Til gengæld modtager Ældresagen enfast årlig donation fra Codan samtidig med, at der sikres et relevantforsikringstilbud til den ældre målgruppe. Styrken ved samarbejdet mellemÆldresagen og Codan ligger i de to organisationers komplementære kompetencerog den måde, de kompetencer bringes sammen til at skabe nye produkter.Ældresagens medarbejdere har en naturlig kontakt med netop Codans ældrekundegruppe. Ældresagen er som organisation god til at opfange disse bevægelserog sende ideer videre til Codans medarbejdere. Den viden giver Codan enkonkurrencemæssig fordel over for de øvrige aktører i forsikringsbranchen. Ideeropstår dog også den anden vej ved, at Codans medarbejdere får en idé og sparrermed Ældresagen, om de tror, det kan udfylde et behov hos ældre.Generelt giver undersøgelsen fra CBS et indtryk af, at de to potentielle partneresynes at forlange en tilpasning hos den anden part, men ikke hos sig selv. Denstigende professionalisering af den frivillige sektor repræsenterer dog en indikationaf, at nogle frivillige organisationer har accepteret, at de må lære at gebærde sigpå virksomhedernes sprog. Undersøgelsen viser også, at frivillige organisationer,der ansætter erhvervsorienterede eller CSR-uddannede medarbejdere har bedreforudsætningerforattænkestrategiskoglangsigtetomkringvirksomhedspartnerskaber og at samarbejde succesfuldt med den private sektor.4.5. Udfordringer i partnerskaberPartnerskaber bringer, på trods af den øgede fokus på CSR og tværsektoreltsamarbejde, ofte vanskelligheder med sig for de involverede parter.Begrænsede ressourcer:Overordnet set udgør finanskrisen på nuværende tidspunkt en væsentlig barriere.Flere frivillige organisationer oplever, at virksomhederne holder tilbage på isærmere traditionelle former for samarbejde, det vil sige de rene donationer:”Vi er også presset af finanskrisen. Vi skal have flere sager i pipelinen for atfå de samme donationer ind. Og det er jo klart, at der hvor det er mestnærliggende for mange virksomheder at skære ned er på velgørenhed, fordidet er jo gratis. Vi har mange, der trækker i håndbremsen og siger, vi kanikke forsvare at give jer penge, når vi lige har fyret 50 eller 100medarbejdere. Det er jo et meget plausibelt argument.”(Frivilligorganisation)Men finanskrisen kan også hæmme andre former for partnerskaber. Nårvirksomheder skærer ned på ressourcerne og afskediger medarbejdere, er det ogsåvanskelligere at retfærdiggøre, at tid skal bruges på længerevarende samarbejder

med interesseorganisationer. Dette på trods af, at de strategiske partnerskaber iteorien nævnes som netop der, hvor en virksomhed har mulighed for atdifferentiere sig fra sine konkurrenter, hvilket især er nødvendigt i krisetider.Uanset finanskrisen udgør manglen på ressourcer en af de væsentligste barriererfor partnerskaber for både virksomheder og frivillige organisationer. For de merekrævende strategiske partnerskaber er det især tilfældet, da disse kan væreforbundet med væsentlige investeringer i medarbejdertimer og ofte ogsåøkonomiske bidrag. Læringskurven for disse partnerskaber er stejl, og det ersåledes ikke altid ved første forsøg, at organisationen får de ønskede resultater udaf samarbejdet. Desuden kan resultaterne i et givent partnerskab lade vente på sig.De miljømæssige, sociale og for virksomheden økonomiske eller imagemæssigefordele kan være længe om at materialisere sig. De kan tillige være svære at måleog dermed føre tilbage til det givne partnerskab.På grund af disse ressourcebegrænsninger pointerer de frivillige organisationer, atde ofte kun kan beskæftige sig med ganske få strategiske partnerskaber adgangen. Nogle frivillige nævner endda, at hvad organisationen reelt set får ud afvirksomhedssamarbejde ikke altid svarer til den omfattende mængde arbejdstimer,der skal bruges for at få partnerskaberne til at fungere. Dette trade-off forklarer,hvorfor nogle frivillige organisationer foretrækker at modtage donationer snarereend at indgå strategiske partnerskaber.Ressourcebegrænsninger udgør på den måde en barriere for etableringen af flerestrategiske partnerskaber. Et væsentligt problem opstår, når virksomhederne ikkeanerkender, at de frivillige organisationers ressourcer er begrænsede og, på trodsaf troen på deres sag, ikke kan tillade sig at ”arbejde gratis”:”Der hersker en forventning blandt virksomheder om, at NGOer er tilrådighed for forespørgsler uden at virksomheden behøver betale noget fordet.”(Frivillig organisation)Manglende kendskab:At frivillige organisationer og virksomheder ikke er bevidste om partnerskabersmuligheder eller at de mangler viden om relevante potentielle partnere er en andenbarriere for partnerskaber. Nogle frivillige organisationer har slet ikke den privatesektor på deres radar over mulige samarbejdspartnere, eller ofte kun som en kildetil økonomiske midler snarere end en strategisk partner. Ligeledes spiller fordommeom, hvad det vil sige at arbejde med den anden sektor ind. Dog viserundersøgelsen fra CBS, at de fleste frivillige organisationer og virksomheder, haroplevet at kunne arbejde sammen med den anden sektor, når de først forsøgte ipraksis. De fleste virksomheder var for eksempel meget positivt overraskede over,hvad den frivillige organisation kunne bidrage med. Et eksempel på dette ersamarbejdet mellem Nordea og Livsværkstederne i Århus. Her fortæller VernerKlarskov, leder for Livsværkstederne, at han til at starte med var utrolig skeptiskoverfor det forestående samarbejde.

”Jeg har været for fuld af fordomme over for CSR. Jeg har ment, at det varalt for eventpræget. Og så viste virkeligheden sig at være heltuproblematisk i forholdtil den professionalisme og det engagement, bankfolkene mødte op med.”(Verner Klarskov i artiklen ”Smid berøringsangsten overfor erhvervslivet”www.frivilligvest.dk20.10.2009)Hos nogle frivillige organisationer spiller det ind, at de er skeptiske over forvirksomhedernes motiver og over for, hvad det betyder for organisationensidentitet at indgå partnerskaber. Nogle frivillige organisationer føler, at det betyder,at de må gå på kompromis med deres målsætninger, når der skal tages hensyn tilerhvervslivets interesser. Det kan resultere i en mangel på organisatoriskopbakning til virksomhedspartnerskaber. Hos nogle frivillige organisationerrepræsenterer denne mangel på legitimitet af virksomhedssamarbejde en storbarriere for samarbejde på tværs af sektorerne og gør det væsentligt sværere formedarbejdere at fuldføre et projekt med en virksomhed.Det samme gør sig i nogle tilfælde gældende for virksomhederne, hvor det atsamarbejde med frivillige organisationer, dele følsomme oplysninger og udsætte sigselv for potentiel kritik, er en frygt virksomheder skal overvinde. Det betyder, atder skal gøres op med fordomme og mange års skepsis over for frivilligeorganisationer. At opnå legitimitet og støtte fra både ledelsen, øvrige afdelinger ogmedarbejdere til partnerskaber med frivillige organisationer kan være en storudfordring i mange virksomheder.Kommunikationsbesvær:Åben og hyppig kommunikation er en væsentlig succesfaktor for partnerskaber, ogmanglen på samme kan have en afgørende betydning for, at partnerskabet ikkebliver tilfredsstillende.”Virksomhedsledere og NGOer kommunikerer på to helt forskellige frekvenser.”(Virksomhed)Forskelle i hvordan man griber samarbejder an udgør ligeledes en væsentligudfordring. For at sikre tilstrækkelige governance-strukturer er der i noglepartnerskaber - især de mere strategiske partnerskaber - blevet udarbejdetkontrakter eller samarbejdsaftaler til at styre forholdet mellem de to parter. Herkommer de frivillige organisationer ofte til kort, da de fleste ikke har juridiskekspertise eller lang erfaring med udarbejdelse og forhandling af kontrakter. Flerefrivillige organisationer oplever, at det er svært og til tider uoverskueligt at arbejdemed de omfattende dokumenter, virksomhederne præsenterer dem for. Ved førsteindtryk kan en virksomhed se dette som et tegn på uprofessionalisme:”Den første kontakt til [NGOen] var meget uprofessionel. Vi ville lave enaftale om timeantal, priser og målsætninger. Det var bare ikke muligt. Og viville gerne lave en kontrakt. Det kunne vi heller ikke. De ville kun lave enmundtlig aftale.”(Virksomhed)

Udfordringen vedrørende kommunikation kan tænkes at blive imødekommet,såfremt tendensen til en stigende professionalisering fortsætter. Dette vil kunnebevirke, at virksomhederne og de frivillige organisationer i højere grad får et fællessprog at tage udgangspunkt i.Manglende evalueringer:Når det kommer til evaluering af et partnerskabs resultater, er der meget få af deinterviewede i undersøgelsen fra CBS, der foretager systematiske og formaliseredeevalueringer løbende eller ved et partnerskabs afslutning. Ligeledes er der meget fåeksempler på, at partnere efterfølgende vælger at nedfælde erfaringer ellerudarbejde for eksempel retningslinjer eller ”manualer” for fremtidige partnerskaber.Hvis der evalueres, foregår det ad hoc og generelt uden inddragelse af den bredereorganisation. Den konkrete viden findes dermed blandt ganske få eller nogle gangekun en enkelt medarbejder. Problemet er igen, at begrænsede ressourcer ikke ladertid tilovers til refleksion eller tanker om, hvordan organisationerne ogvirksomhederne vil engagere sig i partnerskaber for fremtiden. Faren ved dette er,at vigtig læring går tabt og fejl dermed gentages. Det er især et problem vedpersonaleudskiftninger, hvor medarbejdere tager den konkrete viden med sig, udenat den er blevet forankret. Så kan virksomheden eller den frivillige organisationblive nødt til at starte forfra med partnerskaber.

4.6 AfrundingAfsnittet tegner et billede af, der bestemt er potentiale for både frivilligeorganisationer og virksomheder i at danne partnerskaber. Det er klart, at der erflere forhold, der spiller ind på de to sektorers muligheder for at opnå et frugtbartsamarbejde. Det er fx forhold som størrelse og for de frivillige organisationer spillerderes overordnede målsætning ligeledes ind. Traditionelt set har der for eksempelværet mange donationer at hente for idrætsforeningerne, blandt andet fordieksponeringen for virksomheden har været oplagt i form af for eksempel bannere.Dette stiller krav til de frivillige organisationer, hvis mål måske ikke er lige såfolkekære som idræt.På samme måde som der kan være forskelle på de frivillige organisationersmuligheder for at indgår partnerskaber med virksomheder, findes der også forskellehos virksomhederne. Hvor de store virksomheder ofte har en struktureret tilgang tilCSR – herunder partnerskaber, vil det i de små og mellemstore virksomhederoftere være præget af ad hoc-løsninger, hvor det fra gang til gang vurderes om etgivent partnerskab vil være interessant. For flere af de lokale virksomheder vil detformentlig gælde, at de endnu ikke har gjort sig overvejelser omkring mulighedernefor partnerskaber med frivillige organisationer. Det er vigtigt at holde sig for øje,når man som frivillig organisation eller kommune vil etablere et samarbejde med enlokal virksomhed. Det vil være en fordel for etableringen af partnerskabet atpræsentere de forskellige muligheder for et samarbejde og gøre det klart forvirksomheden, hvilke forventninger, der er til hver af parterne samt hvilke fordelevirksomheden kan forvente at få ud af samarbejdet. Et eksempel på dette findeshos Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern. Her har man iværksat et lokalt CSR-projekt tilfremme af samarbejde mellem de frivillige foreninger og erhvervslivet i kommunen.Et af fokusområderne har blandt andet været at gøre det klart for virksomhederne,

Kapitel 5: Anbefalinger fra arbejdsgruppenMed udgangspunkt i regeringens kvalitetsreform og aftalen om kommunernesøkonomi for 2009 har arbejdsgruppen haft til opgave at komme med anbefalingertil, hvordan der kan udvikles sammenhængende frivilligpolitikker i kommunerne.Med sammenhængende frivilligpolitikker menes politikker, der sætter konkrete målog anviser konkrete handlinger for, hvordan det lokale samarbejde mellemkommunale institutioner, frivillige organisationer og erhvervslivet kan styrkes meddet formål at forbedre den lokale sociale indsats.I sammenhæng med arbejdsgruppens anbefalinger er det vigtigt at pointere, at deter op til den enkelte kommune at tilrettelægge samarbejdet mellem kommune,frivillige organisationer og erhvervsliv, herunder bestemme struktur, indhold mv. isamarbejdet. Arbejdsgruppen har i sin analyse og i anbefalingerne koncentreret sigom at identificere områder, initiativer mv., som kan bidrage til kommunernesovervejelser om udviklingen på området. Det er arbejdsgruppens håb, atkommuner, men også i høj grad de frivillige organisationer og virksomheder vilkunne gøre brug af anbefalingerne de kommende år.Arbejdsgruppen tager i sine anbefalinger udgangspunkt i det sociale område og detallerede eksisterende samarbejde mellem kommune og frivillige socialeorganisationer. Arbejdsgruppen har noteret sig, at der allerede er gjort en rækkeerfaringer med det tværsektorielle samarbejde, herunder frivilligpolitikkernesbetydning for samarbejdet, og har i rapportens kapitel tre kortlagt og analyseretmuligheder i og udfordringer for det værdiskabende samarbejde mellem kommunerog frivillige organisationer. Samtidig understreges det, at der for kommunerneligger en væsentlig opgave i at koordinere på tværs af velfærdsområderne ogfremme en samarbejdsform, som kan sætte parterne i stand til at samarbejde påtværsafvelfærdsområder,somforeksempelsundhedsområdet,integrationsområdet og undervisningsområdet, når det er formålstjenstligt.Arbejdsgruppen mener samtidig, at kommuner vil have fordel af at have en bevidstpolitik for, hvordan samarbejdet formaliseres og, måske endnu vigtigere, hvordandet konkretiseres, ligesom kommunerne kan have fordel af at følge samarbejdetløbende og evaluere de konkrete resultater.Det er arbejdsgruppens vurdering, at udviklingen af sammenhængende kommunalefrivilligpolitikkerkanstyrke det tværsektorielle samarbejde mellem den frivillige,kommunale og private sektor, men at udvikling af politikkerne, så de understøtteret værdiskabende samarbejde, kræver, at nogle særlige forudsætninger er opfyldt.Arbejdsgruppens anbefalinger retter sig derfor særligt mod disse forudsætninger ogfalder indenfor følgende fem områder:1. Revitalisering af charter om samspil mellem frivillige organisationer og detoffentlige2. Udvikling af kommunale frivilligpolitikker til strategiske samarbejdsværktøj3. Frivilligperspektivet i kommunal planlægning og forvaltning4. Lokale samarbejdsstrukturer

Som tidligere nævnt udviklede en lang række frivillige organisationer, kommunerog ministerier i forbindelse med FN’s frivillighedsår i 2001 i fællesskab et charter forsamspillet mellem frivillige organisationer og det offentlige. Charteretrepræsenterer et fælles værdigrundlag og udstikker principper for samspilletmellem sektorerne. Charteret er efterfølgende blevet videreført i mange af dekommunale frivilligpolitikker, og har herigennem haft indflydelse på ramme- ogværdiformuleringerne, der ligger til grund for det lokale samarbejde.Det er dog på samme tid arbejdsgruppens opfattelse, at charteret ikke til fulde harhaft den effekt, parterne bag det havde håbet. Charteret er blandt andet blevetkritiseret for ikke at tage højde for den frivillige sektors forskelligheder, herunderforskelligheder i styrker, vilkår og samspilsrelationer til det offentlige, samt forhvilke værdier og mål, samspillet skal fremme (Ibsen 2001: 2 ff.).Arbejdsgruppen finder i forlængelse heraf, at en udvikling og styrkelse affrivilligpolitikkerne vil have sit naturlige udspring i dette charter. Samtidig er detdog arbejdsgruppens overbevisning, at dette vil nødvendiggøre en revitalisering afcharteret med fokus på at opstille konkrete værdier og mål, som samspillet mellemden frivillige sektor, den offentlige sektor og erhvervslivet ønsker at styrke ogudvikle.Derudover er det arbejdsgruppens opfattelse, at den nye udgave af charteret, ilangt højere grad end det er tilfældet i det nuværende charter, skal fremhæveforskelligheden i den frivillige sektor, hvad angår dens styrker samt dens samspilmed og relationer til det offentlige. Derudover ønsker arbejdsgruppen, at det nyecharter skal have fokus på gensidige forpligtelser i forhold til konkretemålsætninger.Arbejdsgruppen anbefaler, at regeringen, kommunerne (KL) og en bred skare affrivillige organisationer, virksomheder og øvrige interessenter samarbejder omudviklingen af et nyt charter.Målet med charteret kan blandt andet være, at offentlige aktører fremoverforpligter sig til at inddrage charteret og dets målsætninger i samarbejdet.Derudover foreslås det, at offentlige organisationer får mulighed for aktivt attilmelde sig charteret og herved angive, at det er et område, der prioriteres, og atman tilslutter sig de rammer som et nationalt charter udstikker. Det vil samtidigvære en oplagt mulighed for at profilere sig som offentlig organisation.Med inspiration fra den svenske ’Överenskommelsen mellan regeringen, idéburnaorganisationer inom det sociala området och Sveriges Kommuner och Landsting’,foreslår arbejdsgruppen desuden, at den indsats og de mål, der fastsættes forhenholdsvis regeringen, kommunen, erhvervslivet og den frivillige sektor, evalueresløbende.

På denne baggrund anbefaler arbejdsgruppen, at EU’s frivillighedsår i år 2011bruges som anledning til at revitalisere charteret ved at udvikle og styrkecharterets nuværende indhold i forhold til den frivillige sektor. Arbejdsgruppenanbefaler følgelig, at:EU’s frivillighedsår i 2011 bruges som anledning til at revitalisere Charter forsamspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Enrevitalisering skal udvikle og styrke charterets nuværende indhold med fokus pågensidige forpligtigelser på konkrete målsætninger mellem den frivillige sektor,den offentlige sektor og erhvervslivet.Charteret i praksisArbejdsgruppen anbefaler, at charteret opstiller konkrete værdier og mål forsamspillet. Det betyder, at der i charteret udover formålet kan opstilles en rækkepunkter, som de aktuelle aktører forpligtiger sig til at inddrage isamarbejdsstrukturen/det konkrete samarbejde. Forpligtigelserne kan følges op afkonkrete målsætninger, som udarbejdes lokalt i samarbejde mellem eksempelvisden enkelte kommune og de frivillige organisationer.Det foreslås, at omdrejningspunktet for en revitalisering af charteret er følgendespørgsmål:•••Hvilke værdier og mål skal samspillet på tværs af sektorer ogfrivilligområder styrke og udvikle?Hvori består den frivillige sociale sektors forskelligheder, hvad angårstyrker, vilkår og samspilsrelationer?Hvilke krav og forventninger stilles der til de forskellige aktører?

Initiativer skal have til formål at udbrede kendskabet blandt medarbejdere omkommunens frivilligpolitik, således at bindeleddet mellem kommunen og de frivilligeorganisationer ikke afgrænses til alene at omfatte en frivilligkonsulent og en rækkefrivillige foreninger.For at fremme det strategiske samarbejde er det vigtigt, at den kommunale ledelseog medarbejdere har fokus på den frivillige sektor og bakker op om, at de frivilligeorganisationer bliver inddraget i opgaveløsningen på alle indsatsområder. Der erbrug for, at man arbejder for at skabe en samarbejdskultur på tværs afforvaltninger og sektorer.Eksempler til inspirationSom analysen viser, peger al relevant forskning på, at det er den personligekontakt, der skaber lokalt samarbejde mellem den frivillige, offentlige og privatesektor. Samtidig er udfordringen, at et personbåren samarbejde er en skrøbeligsamarbejdsform, da blot én persons jobskifte kan betyde, at samarbejdserfaringerog relationer går tabt. Det er derfor arbejdsgruppens opfattelse, at udvikling ogstyrkelse af samarbejdet mellem sektorer bør tage udgangspunkt i dettedobbeltforhold. Det personlige møde og den personlige kendskab på tværs afsektorerogorganisationermåsåledesunderstøttes afformaliseredesamarbejdsstrukturer.

I Danmark opererer flere kommuner allerede med tiltag, der faciliteter møder påtværs af sektorerne, som for eksempel frivilligdage, tilbud til medarbejdere om atlave frivilligt arbejde i arbejdstiden osv. Det er ikke kun i Danmark, der udviklesnye måder at etablere møder mellem de forskellige sektorer. Flere europæiskelande gør brug af den såkaldte ’Marketplace-model’ til at fremme det lokaletværsektorielle samarbejde. Modellen kommer oprindeligt fra Holland, hvor den harvundet stor udbredelse, og modellen har siden bredt sig til blandt andet Tysklandog Norge9.De forskellige modeller bidrager alle på hver deres måde til at skabe møder mellemsektorerne, der igen skaber grobund for samarbejde.Som led i ”Udviklingsprojekt for samarbejde mellem frivillige sociale foreninger ogkommuner” 2007-2010, der gennemføres i flere kommuner af Center for frivilligtsocialt arbejde, søsatte man projektet ’Dialog på Tværs’ i Gribskov Kommune.Projektet bestod af tre arrangementer, hvor de frivillige sociale foreninger iGribskov med frivilligcentret i ryggen rykkede ud til tre af kommunens afdelingermedbringende campingvogn, telt og brochurer. Målet med arrangementerne var atskabe personlige møder mellem frivillige og kommunalt ansatte og skabe etgrundlag for bedre dialog, mere kontakt og i sidste ende samarbejde.Campingvognen besøgte forvaltningerne én for én med repræsentanter fra frivilligesociale foreninger med relevans for forvaltningens arbejdsområde. De kommunalemedarbejdere inviteredes ned til en snak med frivillige og repræsentanter frafrivilligcentrene.I Gladsaxe Kommune har et toårigt projekt ”Ansigt på frivilligheden” haft til formål,at synliggøre det frivillige sociale område og områdets mange foreninger, skabenetværk blandt foreningerne og skabe bedre sammenhæng mellem foreninger ogDe Frivilliges Hus, som er navnet på Gladsaxe Kommunes center for frivilligt socialtarbejde. I projektet har deltaget flere end 40 foreninger og frivillige, en PR gruppeog DFH. Projektaktiviteterne bestod blandt andet af pr-initiativer, social vejviser,jobbank og Frivillighedsdagen, der havde legetøjsindsamling, portrætkampagne,donationer/lotteri – logovæg, butiksadoption og Frivilligheds smiley.Projektresultaterne var blandet andet et større kendskab til det frivillige socialeområde og til De Frivilliges Hus, flere nye henvendelser om at blive frivillig ogforeninger, der følte sig mere set og havde fået et større kendskab til andreforeninger og til DFH. Fra virksomhederne var der stor støtte og interesse for atstøtte events og en vis interesse for at støtte området generelt og vedvarende.

FrivilligrådBlandt de frivillige sociale organisationer i kommunen vælges repræsentanter til etfrivilligråd. I rådet sidder endvidere kommunale politikere og embedsmænd samtrepræsentanter fra det lokale erhvervsliv.Rådet er ansvarlig for, at der udformes et sæt spilleregler til sikring af et godtsamarbejde mellem kommunen og den frivillige sektor. Rådet inddrager detnationale charter i definitionen af spilleregler.Rådet indgår i arbejdet med at udvikle en kommunal frivilligpolitik og er høringsparti forhold til aktuelle samarbejdsprojekter.Kommunal frivilligkonsulentDen kommunale frivilligkonsulent kan have en tværgående funktion og opbyggeviden om den samlede frivillige sektor i lokalsamfundet såvel som de enkelteprojekter med socialt sigte, hvor kommunen samarbejder med frivillige eller privateaktører.Frivilligkonsulenten er kontaktperson for frivilligcenter og frivilligråd. Derudover erfrivilligkonsulenten facilitator for et netværk internt i kommunen, som har til formålat udbrede kendskabet til mulighederne for at samarbejde på tværs af sektorer.FrivilligcenteretFrivilligcentret, der er drevet som en frivillig forening eller selvejende institution,fungerer som bindeleddet mellem de frivillige sociale organisationer, kommunen og

det lokale erhvervsliv. Frivilligcenteret har blandt andet fokus på, hvorledessamarbejdet skaber de bedste resultater for den enkelte og lokalsamfundet, oghvorledes borgere bedst inddrages i samarbejdet.Frivilligcentret er initiativtager til at styrke viden og information om det frivilligearbejde lokalt – både i forhold til foreningerne imellem, men særligt i forhold tilkommune og erhvervsliv. Frivilligcentret skal opbygge viden om forskelligesamarbejdsformer og muligheder for samarbejde. Frivilligcenteret skal er facilitatori processen med at etablere et lokalt netværk eller samarbejdsorgan, hvor der errepræsentanter fra både frivillige foreninger, erhvervsliv og kommune.Lokalt innovationsnetværk for frivillige, erhvervsliv og kommunerFor at fremme specielt strategiske og værdiskabende partnerskaber mellemkommuner, frivillige organisationer og private virksomheder i fremtiden, menerarbejdsgruppen, at der med fordel kan etableres fora eller anledninger i relation tilde allerede eksisterende strukturer, hvor frivillige organisationer og virksomhederkan mødes. Hermed kan der skabes kontakt mellem partnerne og de kanuforpligtende undersøge muligheder for samarbejde. Arbejdsgruppen anbefalerderfor, at:Der etableres lokale innovationsnetværk, hvor både de frivillige, private ogkommunale aktører mødes og drøfter nye muligheder for samarbejde ogudvikling af nye løsninger på de sociale udfordringer.Målet med at etablere et innovationsnetværk er at fremme lokal udvikling ved atbringe mennesker sammen i en idéudviklingsproces og skabe rammerne for, at detfaktisk sker. Et innovationsnetværk vil også bidrage til erfaringsudveksling ogvidendeling mellem organisationer og virksomheder omkring arbejdet med at indgåpartnerskaber og potentialerne heri.En hensigtsmæssig organisatorisk model og relationerne mellem de enkelteelementer er illustreret i modellen nedenfor. Pilene indikerer de direkte ogformaliserede relationer mellem de forskellige organer. Det er arbejdsgruppensoverbevisning, at både frivilligcentrene og de kommunale frivilligråd kan spille enlangt mere central rolle i at sikre et konstruktivt og frugtbart samarbejde på tværs.Derfor er de knudepunkter i modellen.

Kapitel 6: Bilag6.1 Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmarkog det offentlige fra 2001Udviklingen af det danske demokrati og det danske velfærdssamfund bygger på etenestående og aktivt samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark ogdet offentlige. Det er historien om, hvordan bønder, husmænd, arbejdere og andrebidrog til at opbygge Danmark.Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark er frivillige sociale organisationer,idrætsforeninger, kulturelle og kirkelige organisationer, oplysningsforbund,ungdomsforeninger, handicaporganisationer, patientforeninger, beboerforeninger,græsrodsorganisationer, internationale NGO’er og mange flere.Det frivillige Danmark er mangfoldigt og strækker sig fra uformellenetværksorganiseringer til, hvad der ofte betegnes som Foreningsdanmark, dvs.foreninger og organisationer med formaliserede politiske beslutningssystemer.For at styrke og udvikle samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmarkog det offentlige er repræsentanter for parterne enige om at udarbejde et chartermed grundlæggende værdier og rammer for dette samspil.FORMÅLET ER:- at give den enkelte borger de bedst tænkelige rammer for at være en aktiv delaf forpligtende fællesskaber og styrke samfundets sammenhængskraft- at bidrage til respekten for det frivillige Danmarks/Foreningsdanmarksmangfoldighed af formål og organisationsformer- at styrke og udvikle samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmarkog det offentlige med respekt for forskellighederne- at fastholde og udvikle det frivillige Danmarks/Foreningsdanmarks bidrag tilsamfundets udvikling, fællesskabernes velfærd og den enkeltes livskvalitet- at synliggøre og fremme den frivillige indsatsGRUNDLAGET FOR DEN FRIVILLIGE INDSATSForeningernes og organisationernes selvstændighed er et fundamentalt vilkår fordet frivillige Danmark/Foreningsdanmark. Det er medlemmerne og deltagerne, somvia deres demokratiske rettigheder tager beslutninger om foreningernes ogorganisationernes virke. Den grundlovssikrede foreningsfrihed er således en vigtigforudsætning for Foreningsdanmark. Det frivillige Danmark/Foreningsdanmarkudgøres af selvvalgte fællesskaber i al deres mangfoldighed. Den enkeltesengagement, ansvar og aktive deltagelse i samfundet og dets fællesskaber dannergrundlag for den frivillige indsats.VÆRDIEN AF DEN FRIVILLIGE INDSATSDen frivillige indsats tager udgangspunkt i menneskers ønske om at skabeaktiviteter og påvirke samfundsudviklingen på lokalt, nationalt og internationaltplan. Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark er en engageret og kritisk med- og

modspiller til det offentlige. Det bidrager til livskvalitet og velfærd for den enkelte,de mange og samfundet.Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark kan vise det offentlige nye veje ogbidrage til samfundsudviklingen.Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fremmer, at mennesker med forskelligeforudsætninger mødes i forpligtende fællesskaber og aktiviteter.Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fremmer interessen for det fælles og er afafgørende betydning for et levende demokrati. Det bidrager til udvikling afafgørende kompetencer i forhold til demokratisk forståelse, meningsdannelse,samarbejde, ledelse og organisering.SAMSPILLET MELLEM DET OFFENTLIGE OG DET FRIVILLIGE DANMARKSamspillet skal baseres på tillid og respekt for hinandens opgaver og roller. Defrivillige organisationers ret til selv at vælge og prioritere deres opgaver skalrespekteres. Der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats; men den skalikke erstatte den offentlige indsats. Foreninger og organisationer, der modtageroffentlig støtte, bør have beskrevet værdier, mål og rammer for deres arbejde.Beskrivelsen udarbejdes af dem selv uden offentlig indblanding.Medvirken til samfundsudviklingenDet frivillige Danmark/Foreningsdanmarks bidrag til samfundsudviklingen tagerudgangspunkt i det enkelte menneske, som inspireres og udvikles til sammen medandre at tage ansvar for sig selv og sine medmennesker. Velfærdssamfundetudvikles i fællesskab bl.a. gennem vidensdeling og dialog på alle niveauer. Dervedforbedres grundlaget for nye initiativer – herunder lovgivningen.Der bør fortsat skabes muligheder for, at frivillige organisationer kan udvikle ogafprøve nye løsninger på samfundsproblemer, for eksempel ved at eksperimenteremed nye partnerskaber mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og detoffentlige.Viden og erfaringer fra det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og fra samspilletmed det offentlige bør i højere grad indsamles, videreformidles og eventuelt gørestil genstand for forskning.Lovgivning og ressourcerDet offentlige kan ikke sikre, at Danmark har en bred og aktiv vifte af foreninger ogandre frivillige organiseringer – det kan kun de frivillige selv. Men det offentlige haren forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre enfrivillig indsats. Derfor skal kommende love m.v. vurderes i forhold til dereskonsekvenser for den frivillige indsats, således at de ikke får utilsigtede virkninger.Det offentlige anerkender og støtter den frivillige indsats. Den offentlige støtte skalgive vide rammer for det frivillige virke, livet i foreningerne og organisationerne –herunder muligheder for uddannelse, udvikling og forsøg, der styrker kvaliteten i

6.2 Eksempel på initiativer til samarbejde mellem kommuner og frivilligeforeninger på integrationsområdet.Integrationsministeriet har i længere tid arbejdet med integration gennem fritids-og foreningslivet. Ministeriet administrerer blandt andet en række satspuljer, derstøtter den frivillige integrationsindsats og inddragelse af personer med andenetnisk baggrund end dansk i idræts- og foreningslivet.Målsætningen for indsatsen er, at nydanskere deltager i samme grad som etniskedanskere i idræts- og foreningslivet som medlemmer og som frivillige ogledere/trænere. Ministeriet støtter både aktiviteter, der foregår i idræts- ogforeningslivet, og aktiviteter hvor medlemskabet/deltagelse er mere ad hoc-præget.Integrationsministeriet har søsat strategien ”Mangfoldigt Foreningsdanmark”. Et afinitiativerne under strategien har til formål at udvikle samarbejde mellemforeninger, frivillige og kommuner. Initiativets formål er at styrke løsningen af denlokale integrationsindsats gennem et øget samarbejde mellem den kommunale ogden frivillige sektor og ved at mobilisere og understøtte samarbejde mellemforskellige typer af lokale foreninger og frivillige. Initiativet ventes gennemført iperioden 2010-2012.Samarbejde mellem kommuner, foreninger og frivillige pågår allerede i flerekommuner. I den forbindelse kan de etniske minoritetsforeninger være enressource i den lokale integrationsindsats, blandt andet fordi de har kendskab ogadgang til målgruppen for integrationsindsatser og ofte evner at mobilisere deresbagland. Men de færreste etniske minoritetsforeninger har kompetencer ogkapacitet til at indgå i Foreningsdanmark og integrationsindsatsen på lige fod medandre foreninger. Integrationsministeriet har derfor haft fokus på området ogstøttet projekter, der har udviklet de etniske minoritetsforeninger og åbnet dem opfor et bredere lokalt samarbejde.Et eksempel på dette er samarbejdet mellem Jobcenter Kolding og SomaliskForening, hvor såkaldte ’rollemodeller’ både varetager funktionen som rollemodellerog som koordinatorer. Igennem dette samarbejde har kommunen formået at fåstyrketbeskæftigelsesindsatsenoverfordennegruppeborgere,somerfaringsmæssigt har været svær at få i arbejde. Erfaringerne fra projektet har vist,at det er lettere at opnå tillid og kontakt, når der er en rollemodel som bindeledmellem personer i målgruppen og den lokale jobkonsulent. Rollemodellerne hardesuden ydet en form for mentorstøtte til de somaliere, der er kommet i arbejde ogderes arbejdsgivere, så somalierne fastholdes i deres nye job.De forskellige typer af foreninger og organisationer af interesse forintegrationsområdet henhører, grundet deres udgangspunkt i enten socialområdeteller idrætsområdet, under forskellige forvaltninger. Ofte er ansvaret for denkommunale integrationsindsats placeret i en tredje forvaltning eller spredt ud påflere. De mange forskellige tiltag og indgange til kommunen er ressourcekrævende

Kommissorium for arbejdsgruppe om sammenhængende kommunalefrivilligpolitikkerProblem og målsætningCivilsamfundet spiller en væsentlig rolle i løsningen af de sociale udfordringer, ogdet frivillige sociale arbejde har en positiv betydning for samfundetssammenhængskraft og værdifællesskab. Den frivillige såvel som private sektorsupplerer den offentlige indsats, samtidig med, at sektorerne er med til at udvikledansk velfærdspolitik.Det er kommunerne, herunder kommunalbestyrelserne, som varetager deborgernære velfærdsopgaver. Kommunalbestyrelsen er derfor en central aktør iarbejdet med at udvikle og styrke samarbejdet med den frivillige sociale sektor,såvel som den private sektor.Det er derfor også kommunalbestyrelserne, der i stigende grad skal forholde sigstrategisk og politisk til, hvilke opgaver den frivillige sociale sektor skal deltage iløsningen af, eller hvordan samarbejdet med civilsamfundet i øvrigt skal foregå.Der er et behov for nytænkning af kommunernes inddragelse af den frivillige sektori de kommunalpolitiske prioriteringer. Fokus for kommunalbestyrelserne skal derfor,i langt højere grad end det er i dag, være på helhedsorientering i velfærdsydelsen.

Herunder et fokus på den værdi og kvalitet såvel som social innovation,civilsamfundets aktører kan tilføre opgaveløsningen i kommunerne.Af regeringens kvalitetsreform fremgår;”at der i samarbejde med kommunerne skal drøftes, hvordan der kan udviklessammenhængende frivillighedspolitikker. Dvs. politikker, der sætter konkrete målog anviser konkrete handlinger for, hvordan det lokale samarbejde mellemkommunale institutioner, frivillige sociale organisationer og erhvervslivet kanstyrkes, herunder en konkret oversigt med de frivillige tilbud, der findes ikommunen.”Tilsvarende er der i aftalen for kommunernes økonomi 2009 præciseret omkringinitiativet:”Der nedsættes i efteråret 2008 en arbejdsgruppe bestående af KL og relevanteministerier og organisationer, der skal udarbejde en analyse af og komme medanbefalinger til, hvordan frivillighedspolitikker kan udvikles og styrkes ikommunerne.”HovedopgavePå den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL,Velfærdsministeriet og øvrige relevante ministerier og organisationer.Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde en rapport, der analyserer og giveranbefalinger til, hvordan der kan udvikles sammenhængende frivillighedspolitikker ikommunerne herunder, hvordan samarbejdet med den frivillige og private sektorkan styrkes. Arbejdsgruppen skal i udarbejdelsen af analyser inddrage eksisterendeviden, eksempelvis Frivilligrådets undersøgelser af frivilligpolitikker og det lokalesamarbejde mellem kommuner og foreninger.Arbejdsgruppen skal analysere og beskrive følge temaer:•Mulighederne for udviklingen af et mere strategisk og helhedsorienteretsamspil med frivillige aktører om løsningen af kommunale velfærdsopgaver.Herunder både i forhold til:-at fremme borgerinvolvering og demokrati lokalt således, atmedborgerskabet og sammenhængskraften i samfundet styrkesog-mere direkte i forhold til konkrete løsninger af kommunalevelfærdsopgaverpåsocialområdet,sundheds-ogforebyggelsesområdet,skole-ogfritidsområdet,integrationsområdet m.v.

sektor. Når det gælder den frivillige sektor, er det imidlertid vigtigt, at samarbejdetudformes under hensyntagen til denne sektors særlige karakter.I kvalitetsreformen har regeringen sat fokus på problemstillingen med et initiativ,der har fokus på udviklingen af sammenhængende frivillighedspolitikker.Sammenhængende frivillighedspolitikker skal sikre, at de offentlige og frivilligeorganisationers særlige styrker kombineres, og at de udvikler nye kvaliteter i detsociale arbejde. Derudover skal frivillighedspolitikken medvirke til at fremmeborgerinvolvering og demokrati lokalt således, at medborgerskabet ogsammenhængskraften i samfundet styrkes.Det er derfor væsentligt, at kommunalpolitikerne får fokus på inddragelse afcivilsamfundet allerede i planlægningen af forskellige sociale indsatser.Udfordringen for kommunerne er at etablere strategier for samarbejdet medcivilsamfundet, såvel som at etablere strategier for det tværgående samarbejde iforvaltningen, og hermed inddrage en større gruppe af aktører i develfærdspolitiske løsninger.Flere kommuner har i forhold til sundhedspolitikken og integrationspolitikkenforholdt sig strategisk til, hvordan frivillige og private aktører med fordel kunneinddrages i opgaveløsningen og herved supplere den offentlige indsats.I Gribskov Kommune har man f.eks. inddraget den frivillige sektor i udarbejdelsenaf sundhedspolitikken. Formålet var at forankre de konkrete strategier forudmøntningensåmegetsommuligtilokalområdet.Særligtiforebyggelsesstrategien er de frivillige organisationer tænkt med som en vigtigsamarbejdspartner. Eksempelvis er der indgået samarbejde med KræftensBekæmpelse om at blive landets mest solsikre kommune, hvilket skal bidrage tilforebyggelse af hudkræft-tilfælde.I Odense og Frederiksberg kommuner er integrationspolitikken et eksempel på etsocialt indsatsområde, hvor inddragelsen af civilsamfundet er i fokus.Integrationspolitikken har en bred målgruppe og er samtidig et indsatsområde, dergår på tværs i forvaltningen.I praksis har det betydet, at der i forhold til de forskellige målgrupper iværksættesinitiativer, hvor samarbejdet med lokale frivillige sociale, kulturelle eller sportsligeforeninger prioriteres pga. deres tilknytning eller potentiale i forhold til målgruppen.Udover den frivillige sektor er der også fokus på udviklingen af partnerskabermellem frivillige og private aktører.I arbejdet med at skabe en sammenhængende frivillighedspolitik i kommunerne,herunder udarbejdelsen af vejviser til det lokale frivillige foreningsliv, vilfrivillighedscentrene kunne indgå som centrale aktører i det lokale samarbejde.Frivillighedscentrene kan agere som bindeled i forhold til kommunalbestyrelsen ogdet lokale frivillige foreningsliv.

6.4 LitteraturlisteInternational litteraturAustin, J. (2000), The collaboration challenge: How nonprofits and businessessucceed though strategic alliancesRegeringens skrivelse 2008/09:207 (2008)Överenskommelsen mellan regeringen, idéburna organisationer inom det socialaområdet och Sveriges Kommuner och LandstingSverigeStortingsmelding nr. 39 (2007)Frivillighed for alleNorgeNational litteraturBoje, Thomas og Ibsen, Bjarne/Socialforskningsinstituttet (2006): Frivillighed ognonprofit i Danmark – omfang, organisation, økonomi og beskæftigelse.Boje, Fridberg og Ibsen/ Socialforskningsinstituttet (red.) (2006): Den frivilligesektor i Danmark – omfang og betydning.Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og detoffentligeDalberg Global Development Advisors (2008)Danske partnerskaber som svar på globaliseringens udfordring?Gotthardsen, Dorte Nørregaard/Center for frivilligt socialt arbejde (2009)Frivilligpolitikker og samarbejde – midtvejsudgivelse i Udviklingsprojektsamarbejde mellem frivillige sociale organisationer og kommunerHjære, Mette/ Center for frivilligt socialt arbejde (2005)Partnerskaber – på vej mod en ny samarbejdskulturKontaktudvalget for det frivillige sociale arbejde i Københavns kommune (2006):Etablering af lokale samarbejdsfora mellem det offentlige og de frivilligeorganisationer i Københavns kommune: anbefalinger og eksempler til inspirationNeergaard, Peter/CBS - Center for CSR (2009)Partnerskaber mellem virksomheder og frivillige organisationer (2009)Pagter, Linnea Klarskov/ Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde (2007)Det gode lokale samarbejde med frivillige sociale organisationer – anbefalinger til etgodt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationerPagter, Linnea Klarskov/ Rådet for Frivilligt socialt arbejde (2006)Det gode samarbejde med frivillige sociale organisationer – en undersøgelse afdanske kommuners samarbejde med frivillige sociale organisationerSocialministeriet – gennemført af Rambøll (2006)Samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer og socialtarbejde – Barrierer og udviklingsmuligheder.for

Socialministeriet (2006)Vejledning om kommuners og amters samspil med frivillige sociale organisationerog foreninger (§115 i lov om social service)Socialministeriet – gennemført af Center for frivilligt socialt arbejdeLokalt samarbejde om frivilligt socialt arbejde – idékatalog til kommuner, amter ogfrivillige organisationer. Opfølgning på Lov om Social Service § 115Spenceley, Lea Holst/Center for frivilligt socialt arbejde (2008)Frivilligpolitikker i kommunen – hvordan ser de udVelfærdsministeriet – udarbejdet af Ankestyrelsen (2007)§ 18 – redegørelsen 2007 – Kvantitativ del: Kommunernes samarbejde med defrivillige sociale foreninger og fordelingen af § 18 – midler.Velfærdsministeriet – udarbejdet af Center for Socialt Entreprenørskab (2007)§ 18 – redegørelsen 2007 – Kvalitativ del: Kommunernes samarbejde med defrivillige sociale foreninger: En casebaseret analyse udarbejdet af Center for SocialtEntreprenørskabWulff,Michael/RådetforFrivilligtSocialtArbejdeLokale charters i Storbritannien: en fortælling om, hvordan mansamarbejdet mellem frivillige foreninger og en kommune(2006)styrker

Partnerskaber i alt

1.920

Kommunen

Frivilligcentret:

facilitator

Tovholder

og

Frivilligrådet

Innovationsnetværk/

samarbejdsforum