SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 271: Henvendelse af 27/5-10 fra Fælles Fagligt Forbund og FOA Fag og Arbejde vedr. foretræde om handicaphjælpere

Resumé ................................................................................................................... 31. Indledning .......................................................................................................... 51.1 Baggrund....................................................................................................... 51.2 Formål ........................................................................................................... 61.3 Metode .......................................................................................................... 62. Arbejdspladser og arbejdsopgaver.................................................................. 72.1 Independent living: vigtigt for både brugere og hjælpere............................. 72.2 Kort om BPA-ordningen............................................................................... 72.3 Brugerne varetager typisk selv arbejdsgiveransvaret.................................... 82.4 Nuværende brugere har typisk fysiske funktionsnedsættelser...................... 82.5 Antal arbejdspladser forstået som antal BPA-ordninger............................... 92.6 Antal beskæftigede og arbejdskraftbehovet fremover ................................ 122.7 Brugernes arme og ben ............................................................................... 152.8 Arbejdsmiljømæssige krav om formel uddannelse..................................... 163. Fem segmenter af handicaphjælpere............................................................. 194. Forskellige opfattelser af kompetencebehovet.............................................. 215. Uddannelse: nyt land som skal opdyrkes...................................................... 235.1 Begrænset efterspørgsel efter eksisterende erhvervsrettedeuddannelsesaktiviteter............................................................................... 245.2 Forskellige typer af uddannelsesbarrierer ................................................... 276. Referenceliste................................................................................................... 307. BPA-ordninger 2009: Oversigt ...................................................................... 32

ResuméAnalysen tegner overordnet set et billede af et ureguleret og umodent arbejdsmar-ked for handicaphjælpere, hvor der – trods voksende beskæftigelse og veldoku-menterede arbejdsmiljøproblemer – på nuværende tidspunkt er tale om en be-grænset efterspørgsel efter erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter.Med indførelsen af loven om indførelse af borgerstyret personlig assistance (BPA)i 2008 er der åbnet op for et helt nyt arbejdsmarked, hvor brugerne kan uddelegerearbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en borgerstyret forening eller et privatfirma. Det er Regeringens forventning, at mere end 50 pct. af BPA-brugerne vilbenytte sig af den mulighed inden for to år.1Analysensøvrige hovedkonklusionerer opstillet i punktform nedenfor.På baggrund af Socialministeriets beregninger anslås antallet af nuværendearbejdspladser, forstået som det nuværende antal BPA-ordninger, til 2.100, ogantallet af beskæftigede anslås på nuværende tidspunkt til 5.190 fuldtidsper-soner.Antallet af arbejdspladser forventes at vokse med 390 ordninger i de kom-mende år, hvilket forventes at øge beskæftigelsen til 6.505 fuldtidsbeskæfti-gede.Det er New Insights samlede vurdering, at det nuværende og fremtidige ar-bejdskraftbehov reelt kan være større end anslået med Socialministeriets be-regninger.Den geografiske fordeling af BPA-ordninger afspejler en meget uens praksis ikommunerne, som indikerer, at antallet af BPA-berettigede i flere kommunerkan være større end antallet af BPA-ordninger.Blandt alle aktører er der enighed om, at finansieringen af BPA-ordningenikke er tilstrækkelig. Arbejdsmarkedets parter har derfor - med den netop ind-gåede overenskomst på området - aftalt at gennemføre en koordineret indsats,som skal sikre, at der i udmålingen af BPA tages højde for de omkostninger,der er forbundet med at udføre de særlige opgaver, det indebærer at være ar-bejdsgiver for borgere med BPA.Hjælpernes konkrete arbejdsopgaver spænder vidt. I tråd med ordningens åndom individualisering og selvbestemmelse, er der næsten lige så mange for-skellige bud på, hvad hjælperen skal kunne, som der er brugere.

Samlet set er der tale om en meget sammensat gruppe af handicaphjælpere,som kan inddeles i fem segmenter: den professionelle, familiemedlemmet,kunstneren, pragmatikeren samt svingdørshjælperen.De fem segmenter afspejler, at der blandt handicaphjælpere er tale om ganskeforskellige bevæggrunde for at være hjælpere, forskellige fagligheder samtforskellige motivationsfaktorer i forhold til at deltage i (efter)uddannelse.Formelle kompetencer spiller kun en mindre rolle i rekrutteringen af handi-caphjælpere, og de kompetenceudviklingsbehovene synes på nuværende tids-punkt at være meget situationsspecifikke og knyttede til forholdet mellem denenkelte bruger og hjælper.Mellem brugere og hjælpere er der dog en vis enighed om, at korte kurser,som er målrettet den helt særlig relation mellem hver enkelt bruger og hjæl-per, kan styrke både handicaphjælperne og relationen mellem brugere oghjælpere.I et fremadrettet perspektiv synes uddannelsesområdet som helhed at være etnyt land, som skal opdyrkes, og samlet set er der både tale om uddannelses-barrierer af mere strukturel karakter og blandt brugere og hjælpere.

1.1 BaggrundAntallet af handicaphjælpere er i takt med stigningen i antallet af hjælperordnin-ger blevet en stadig større gruppe på arbejdsmarkedet.Socialministeriet har i forbindelse med forberedelsen af loven om borgerstyretpersonlig assistance (BPA) anslået, at 8.550 personer på nuværende tidspunkt erbeskæftiget somhandicaphjælperesamt, at der - som følge af udmøntningen afloven - i perioden 2009 og frem vil blive behov for i alt 10.656 personer.Trods denne udvikling har handicaphjælpernes arbejdsmarked i mange år væretkendetegnet ved i usædvanlig grad at væreureguleret.Flere undersøgelser harsåledes både peget på uklare løn- og aftalevilkår samt kritisable arbejdsmiljøfor-hold og arbejdsvilkår.2Medoverenskomstenmellem FOA og 3F på den ene side og henholdsvis DanskErhverv og DI på den anden er de formelle rammer nu skabt for at sætte fokus påen proces hen imod et mere reguleret og institutionaliseret arbejdsmarked for han-dicaphjælpere.Mens handicaphjælpernes arbejdsliv og arbejdsmiljøproblemer er ganske vel-dokumenterede, eksisterer der ikke samlede analyser, som beskriver handicap-hjælpernes nuværende og fremtidigearbejdsmarked.FOA har på den baggrund ønsket at få kortlagt og beskrevet handicaphjælpernesarbejdsmarkedsforhold og uddannelsesbehov, herunder både en kortlægning afden nuværende situation og fremtidige perspektiver og udviklingsmuligheder.

1.2 FormålAnalysensoverordnede formåler at tegne et overordnet billede af handicaphjæl-pernes arbejdsmarked og uddannelsesbehov, herunder at give en kvalitativ vurde-ring af det fremtidige arbejdskraftbehov samt muligheder og barrierer i forhold tiletablering af (nye) uddannelser til handicaphjælpere.Analysen erstruktureret i fem korte kapitler,som rummer følgende:Karakteristik afarbejdsmarkedet som helhed,herunder beskrivelse af de væ-sentligste tendenser samt estimater på det nuværende og fremtidige arbejds-kraftbehovKvalitativ beskrivelse og kategorisering af handicaphjælperneskompetence-profilerBeskrivelse afBPA-brugernes kompetencekravsamt ønsker og præferencer iforhold til uddannelse af handicaphjælpereKvalitativ vurdering af handicaphjælpernes fremtidigeuddannelsesbehovsamt muligheder og barrierer i forhold til at etablere (nye) uddannelser.

1.3 MetodeAnalysen tager først og fremmest afsæt ieksisterende viden,herunder relevantforskningsmateriale, materiale fra FOA og LOBPA samt opgørelser og bereg-ningsmetoder fra Socialministeriet.Derudover er der gennemført en rækkeinterviewmed handicaphjælpere og re-præsentanter fra bruger- og arbejdsgiverorganisationer samt afholdtfokusgrup-pemødermed henholdsvis handicaphjælpere, bruger- og arbejdsgiverorganisatio-ner samt medarbejdere og valgte i FOA.3Analysen tager fortrinsvis afsæt ikvalitativt materiale,men rummer også bereg-ninger på baggrund af oplysninger fra Socialministeriet.

2. Arbejdspladser og arbejdsopgaver2.1 Independent living: vigtigt for både brugere og hjælpereBorgerstyret handicapomsorg udspringer af ønsket om, at personer med sværtnedsat fysisk og psykisk funktionsevne skal kunne leve samme type liv, som hvisde ikke havde funktionsnedsættelser. Siden 1970’erne har det derfor, i henhold tilServicelovens §§ 95 og 96, været muligt at ansætte handicaphjælpere, som popu-lært sagt kan agere ’brugerens arme og ben’ i brugerens eget hjem.Ideologien bag BPA-ordningen, som den ser ud i dag, hylder princippet om mu-lighed for et uafhængigt liv udenfor det etablerede institutionssystem - i USA kal-det ”independent living”.Ideologien afspejles vel at mærke både blandt brugere og hjælpere. Hvor det forbrugerne handler om uafhængighed i forhold til det etablerede institutionssystemog muligheden for at bestemme over sit eget liv, så handler det for hjælperne omat have tætte relationer med brugerne og have betydelige frihedsgrader i arbejdsli-vet generelt.Principperne om uafhængighed og frihed er således helt centrale præmisser for atbeskrive og forstå den måde, arbejdsmarkedet for handicaphjælpere fungerer på.

2.2 Kort om BPA-ordningenEn BPA-ordning (§ 96) kan gives til voksne med betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, der ikke, eller kun i meget begrænset omfang, kanbevæge sig og udføre almindelige daglige funktioner. Der kan dog også udbetalesBPA til borgere, som ikke opfylder disse krav, hvis kommunen skønner, at det ermest hensigtsmæssigt.BPA er således som udgangspunktrettet mod borgere med massive og sam-mensatte hjælpebehov,hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved f.eks. almin-delig praktisk og personlig hjælp og pleje mv. efter servicelovens § 83. Det kanskyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der normalt kanydes som praktisk og personlig hjælp og pleje.Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilkekonkrete funktionsnedsættelserder er omfattet af hjælp efter servicelovens § 96 – i alle tilfælde bygger det på enindividuel vurdering. Af Serviceloven fremgår det blot, at der skal være tale ombetydelige og varige funktionsnedsættelser.

2.3 Brugerne varetager typisk selv arbejdsgiveransvaretSiden BPA-ordningen blev en realitet i januar 2009, har det været muligt for bru-gerne at bevare arbejdslederfunktionen samtidig med, at de kan vælge at overgivearbejdsgiverfunktionentil en nærtstående, en brugerstyret forening eller til etprivat firma.Ifølge loven om BPA er det hensigten, at 50 pct. af alle brugere efter to år haroverdraget ansvaret til andre.4På nuværende tidspunkt varetager langt de fleste brugere dog selv arbejdsgiveran-svaret. LOBPA administrerer pt. 237 ordninger for brugere men forventer, at an-tallet vil vokse fremover.5

2.4 Nuværende brugere har typisk fysiske funktionsned-sættelserMed til karakteristikken af handicaphjælpernes arbejdspladser hører også en be-skrivelse af brugerne – handicaphjælpernes arbejdsledere og typisk også arbejds-givere.På baggrund af interview og fokusgruppeinterview med bruger- og handicaporga-nisationer er det New Insights vurdering, at denuværende BPA-brugereoverve-jende har fysiske funktionsnedsættelser af den ene eller anden art.Typiske funktionsnedsættelserKognitiv funktionsnedsættelse: f.eks. hukommelsesbesvær, problemer med opmærksom-hed og koncentration, træthed og forståelses- og indlæringsvanskelighederMotorisk funktionsnedsættelse: f.eks. problemer med og/eller begrænsninger i bevægeap-paratet i varieret gradFunktionsnedsættelse i forhold til social relationsdannelse og -fastholdelse: f.eks. proble-mer med at indgå i sociale relationer, grundet f.eks. vanskeligheder ved at aflæse andre,manglende empati, en udadreagerende eller indadreagerende adfærd mv.Kommunikativ funktionsnedsættelse: f.eks. problemer med at kommunikere grundet be-grænsning i syns-, høre-, læse- eller talefunktionPsykisk funktionsnedsættelse: f.eks. handler uhensigtsmæssigt, tvangstanker og -handlinger, meget udadvendt eller indadvendtFysisk funktionsnedsættelse ud over mobilitet: f.eks. træthed, nedsat funktion i legemsdeleeller organer, åndedrætsbesvær, problemer med maver, organer mv.Funktionsnedsættelse i forhold til praktiske færdigheder (hverdagsmestring): f.eks. person-lig pleje, praktisk hjælp, økonomi, transport mv.

I forhold til typologien over funktionsnedsættelser (se boks) omfatter fysiskefunktionsnedsættelser her også motoriske funktionsnedsættelser samt funktions-nedsættelser i forhold til praktiske færdigheder.Såfremt kommunerne vurderer, at den pågældende bruger kan lede og tilrettelæg-ge arbejdet samt instruere sin hjælper, er det dogfremovermuligt for kommuner-ne at tildele BPA-ordninger til andre typer af brugere, f.eks. personer med psyki-ske eller kognitive funktionsnedsættelser.Det er New Insights vurdering, at nye typer af brugere alt andet lige vil påvirkehandicaphjælpernes arbejdsopgaver samt kravene til, hvilke kompetencer hjæl-perne skal besidde i forhold til de konkrete arbejdsopgaver.

2.5 Antal arbejdspladser forstået som antal BPA-ordningerAntallet af arbejdspladser for handicaphjælpere er direkte betinget af, hvor mangeborgere, der tildeles BPA – enten efter Servicelovens § 95 eller § 96.Ifølge Socialministeriets oplysninger eksisterer der i dag i alt ca. 2.100 BPA-ordninger, og ministeriet har i forbindelse med loven om BPA endvidere anslået,at udmøntningen af reglerne om BPA medfører en stigning på 390 BPA-brugere iperioden fra 2009 og frem.Tabel 1: BPA-ordninger: Nuværende og fra 2009 og fremBPA-ordning§ 95§ 96I altNuværende antal9001.2002.100Fra 2009 og frem-390390I alt9001.5902.490

Socialministeriet anslår således detsamlede antal arbejdspladser,forstået somantallet af brugere af BPA, til 2.490 for perioden 2009 og frem.Opgørelserne fra Servicestyrelsen Centrale Informations- og Analysesystem(CIAS) viser, at der er tale om en megetuens geografisk fordelingaf handicap-hjælpernes arbejdspladser og tilgangen af nye arbejdspladser.6Dykker man ned i tallene, viser kommunernes indberetninger f.eks. , at der i enstorby som København, hvor der alt andet lige må forventes at være mange perso-ner med betydelige og varige funktionsnedsættelser, kun eksisterer 57 BPA-ordninger. Ligeledes er der i større provinsbyer som Høje Taastrup og Koldingkun tale om henholdsvis 7 og 17 ordninger.7

Selvom fordelingen af personer med betydelige og varige funktionsnedsættelserformentlig varierer fra kommune til kommune, så indikerer tallene, at antallet afBPA-berettigede i flere kommuner kunne være større end antallet af BPA-ordninger.Forklaringen på kommunernes uens praksis på området synes især at hænge sam-men med, atfinansieringen af BPA ikke er tilstrækkeligi forhold til at ”givehandicaphjælperne løn- og ansættelsesvilkår svarende til de vilkår, som i dag gæl-der for kommunernes ikke-uddannede ansatte, der er dækket af overenskomstenindgået mellem FOA og KL”.8Denne problemstilling anerkendes ifølge KL’s svar på FOA og 3F’s åbne brev omBPA også af Socialministeriet.9Problemstillingen knytter sig til den økonomiske kompensation af kommunerne(DUT10), herunder om kommunernes fortolkning af udmålingsbekendtgørelsens §5, hvor det hedder at kommunalbestyrelsen ved udmålingen af tilskud til dækningaf omkostninger til løn til hjælpere som minimum skal tage udgangspunkt ilønnen for sammenlignelige faggrupper11.Danske Handicaporganisationer (DH) har i den forbindelse i et åbent brev til soci-alministeren beskrevet den nuværende situation som ”det rene ragnarok”. I brevetargumenterer DH for, at flere kommuner med henvisning til beregningerne afDUT-kompensationen tilsidesætter udmålingsbekendtgørelsen. Konsekvensen erifølge DH, at ”DUT-kompensationen kommer til at styre ikke blot udmålingen iden enkelte ordning, men også omfanget af bevilgede timer, både i eksisterendeog nye ordninger”.12

Arbejdsmarkedets parter har med den netop indgåede overenskomst for handicap-hjælpere aftalt at igangsætte en koordineret indsats, som skal sikre, at der ved ud-målingen af BPA fremover ”tages højde for de omkostninger, der er forbundetmed at udføre de særlige opgaver, det indebærer at være arbejdsgiver for en bor-ger med BPA”.13Udover den økonomiske forklaring, som handler om de økonomiske rammer, derer givet for implementeringen af BPA, så kan kommunernes forskelligartede prak-sis også skyldes, at der er tale ompolitiske prioriteringer,som kan være mereeller mindre uafhængigt af de økonomiske incitamenter.Når der i Region Midtjylland er forholdsvis mange ordninger, så hænger detsammen med, at der siden slutningen af 1960’erne, hvor Århus som den førstekommune ydede bistand til privatansættelse af handicaphjælpere, traditionelt harværet mange hjælperordninger.Forklaringen på, at der i flere kommuner kun er tale om få BPA-ordninger, kanogså være, at kommunerne af socialpolitiske grunde i højere grad vælger at ydestøtte til handicappede med henvisning til andre bestemmelser i Serviceloven,f.eks. ved tildeling af hjemmehjælp eller institutionsplads.Endeligt kan det heller ikke udelukkes, at antallet af BPA-ordninger hænger sam-men med et manglende eller begrænset kendskab til mulighederne med ordningen– det være sig både i kommunerne og blandt potentielt BPA-berettigede borgere.I forhold til at estimere antallet af BPA-ordninger, og dermed også antallet af ar-bejdspladser for handicaphjælpere, er det vigtigt at være opmærksom på, at opgø-relserne over såvel nuværende som fremtidige antal BPA-ordninger er behæftetmedusikkerheder.Kommunernes indberetninger til Servicestyrelsens Centrale Informations- ogAnalysesystem (CIAS) er ikke komplette, og Socialministeriet har i forbindelsemed udarbejdelsen af loven om BPA kun gennemført en rundspørge blandt etmindre antal kommuner.Hvad angår vurderingen af det fremtidige behov for BPA-ordninger, så tager So-cialministeriets beregninger kun afsæt i, hvor mange borgere der på nuværendetidspunkt modtager hjælp efter andre bestemmelser i Serviceloven og som ud franogle antagelser, om f.eks. alder og evne til at kunne varetage et arbejdslederan-svar, kan være berettigede til BPA fremover.Beregningerne er således statistiske i den forstand, at de f.eks. ikke tager højde foren eventuel stigning i antallet af borgere med massive funktionsnedsættelser ellerbygger på en reel vurdering af, hvor mange borgere der reelt kan varetage et ar-bejdslederansvar.

2.6 Antal beskæftigede og arbejdskraftbehovet fremoverAntallet af beskæftigede udgør ifølge Socialministeriet på nuværende tidspunkt8.550 personer, svarende til5.190 fuldtidsstillinger(jf. tabellen nedenfor).Socialministeriet har endvidere anslået, at udmøntningen af reglerne om BPAmedfører, at antallet af BPA-brugere fra 2009 og frem forventes at stige med 390personer. Omregnet til fuldtidsstillinger forventes arbejdskraftbehovet dermed atstige med 1.315 personer, således at det samlede arbejdskraftbehov fra 2009 ogfrem vil være6.505 fuldtidspersoner.Tabel 2.3: Antal beskæftigede og fremtidigt arbejdskraftbehovBPA-ordning§ 95: 900§ 96: 1.200Nuværende arbejdskraftbe-hov:Fremtidigt behovStigning på 390 personerArbejdskraftbehov fra 2009og fremAntal hjælper pr.ordning*2,35,4Timetal pr. uge*41109Antal personer(cpr. nr.)2.0706.4808.550Antal fuldtids-personer*1.1424.0485.190

Af samme grunde som beskrevet tidligere i forhold til antallet af BPA-ordninger,er opgørelsen over antallet af beskæftigede og estimater for det fremtidige ar-bejdskraftbehov også behæftet medusikkerheder.Der eksisterer ikke statistiske oplysninger, som giver et præcist billede af beskæf-tigelsesstrukturen og dynamikkerne på arbejdsmarkedet for handicaphjælpere.Antallet af hjælpere pr. ordning og handicaphjælpernes timetal pr. uge er gennem-snitlige estimater, som bygger på en rundspørge til et mindre antal kommuner.LOBPA har overfor New Insight anslået, at der er en gennemsnitlig gennem-strømning på 12,6 hjælpere pr. BPA-ordning efter § 96.Oplysninger fra Århus Kommune, som har omtrent en tiendedel af alle BPA-ordninger og administrerer lønudbetalingen for alle handicaphjælpere i kommu-nen, viser for det første, at størstedelen af hjælperne har under tre års anciennitet(769 hjælpere svarende til 74 %), jf. tabellen nedenfor.

Tallene fra Århus viser endvidere, at handicaphjælpere med størst anciennitet(over seks år) arbejder betydeligt flere timer (118 timer pr. måned) sammenlignetmed de hjælpere, der har op til tre års anciennitet (82 timer pr. måned).Det reelle antal beskæftigedekan efter New Insights vurdering derfor meget veltænkes at være større end det estimat, som fremkommer på baggrund af Socialmi-nisteriets oplysninger.Selv med et konservativt estimat for personaleomsætningen på 30 pct., så vil detnuværende reelle arbejdskraftbehov også være 30 pct. højere, svarende til 1.557flere beskæftigede.Disse estimater er vel at mærke på baggrund af den nuværende meget uens geo-grafiske fordeling af BPA-ordninger. Øges antallet af BPA-ordninger, så en rækkeaf de borgere, der i dag modtager hjælp efter f.eks. Servicelovens § 83 og potenti-elt er BPA-berettigede, så vil arbejdskraftbehovet (målt som antal personer) altandet lige vokse med op til 12,6 gange antallet af BPA-ordninger.Dertil kommer, at de nuværende beregningsmetoder ikke medtager mere dynami-ske faktorer i beregningerne af detfremtidige arbejdskraftbehov.Nogle af de dynamikker, der kan øge antallet af BPA-ordninger og betyde behovfor flere handicaphjælpere, kunne f.eks. være antallet af personer med funktions-nedsættelser eller en udvidelse af BPA-målgruppen, jf. figuren nedenfor.

En anden dynamik, som kan få betydning for arbejdskraftbehovet fremover, mensom der pt. ikke er lagt op til med loven om BPA, er muligheden for ikke bare atlægge arbejdsgiveransvaret ud, men ogsåuddelegere arbejdslederansvaret.Den mulighed kendes f.eks. i Sverige, hvor opgaverne med f.eks. at lægge vagt-plan og finde vikarer ved sygdom mv. kan uddelegeres til såkaldte servicegaranterog medarbejdsledere. I JAG-kooperativet har servicegaranterne tilmed ansvaretfor, at den service, hjælperne leverer, lever op til brugerens ønsker og behov.14Skulle lignende ordninger blive mulige i Danmark, vil det alt andet lige øge ar-bejdskraftbehovet. I Sverige varetages opgaven som servicegarant eller medar-bejdsleder både af personer, som udelukkende har den arbejdsopgave, af den en-kelte hjælper eller deles mellem flere hjælpere. Ligesom i Danmark kan hjælper-rolle også varetages af nærtstående, som f.eks. søskende eller forældre.Servicestyrelsen igangsætter netop nu forsøgsprojekter, som skal udbyde BPA-ordninger til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Om forsøget reeltbetyder en udvidelse af BPA-målgruppen, afhænger ikke mindst af de kommunaleprioriteringer, og det er endnu for tidligt at vurdere, om forsøget medfører en varigudvidelse af BPA-målgruppen.Dynamikker som kunne trække den anden vej og mindske behovet for arbejds-kraft, kunne for eksempel være stigende anvendelse af arbejdskraftbesparende

velfærdsteknologier som f.eks. vasketoiletter, I-beds eller human care lifter – tek-nologier, der allerede er i anvendelse flere steder.15Arbejdskraftbehovet vil ligeledes blive mindre, hvis antallet af hjælpertimer pr.ordning øges, hvilket – med henvisning til tallene fra Århus – kan tænkes at ske,hvis personaleomsætningen mindskes og hjælperne fastholdes længere tid i job-bet.Det skal afslutningsvis nævnes, at både LOBPA og DH anerkender, at der er taleom en uens kommunal praksis for tildeling af BPA samt, at velfærdsteknologier erpå vej frem. Begge organisationers samlede vurdering er dog, at antallet af BPA-ordninger ikke forventes at stige nævneværdigt over de kommende år. Hvad angårvelfærdsteknologier, påpeger organisationerne, at nye teknologier reelt ikke kanvære arbejdskraftbesparende, idet de ikke kan erstatte menneskelig kontakt.

2.7 Brugernes arme og benSom beskrevet indledningsvis er handicaphjælpernesarbejdsopgaveroverordnetset – populært sagt – at være brugernes arme og ben.Hjælpernes konkrete arbejdsopgaver spænder vidt. I tråd med ordningens ånd omindividualisering og selvbestemmelse, er der næsten lige så mange forskellige budpå, hvad hjælperen skal kunne, som der er brugere.Hjælpernes arbejdsopgaver stemmer, udover de eventuelt specifikt handicap-relaterede opgaver, i bred forstand overens med de arbejdsopgaver eller praktiskeforpligtigelser, som personer har i hverdagslivet. Hjælperne skal udføre de opga-ver, som brugeren ville have gjort selv, hvis han/hun havde haft mulighederne fordet.På baggrund af interview og fokusgruppeinterview med hjælpere er det New In-sights vurdering, at der er tale om to overordnede typer af opgaver: typiske / hyp-pige opgaver og særlige opgaver (se bokse).Detypiske arbejdsopgaverer karakteriseret ved, på overskriftsniveau, at væretværgående opgaver, som udføres af de fleste hjælpere. Som netop fortalt variererde konkrete arbejdsopgaver dog betydeligt fra bruger til bruger.

Udover daglige og typiske opgaver i forbindelse med hygiejne, rengøring, mad-lavning, indkøb, besøg hos venner osv., varetager hjælperne også en rækkesærli-ge opgaver,som kan forekomme i hjemmet, udenfor hjemmet og på rej-ser/ferier.16Det drejer sig f.eks. om vedligeholdelsesarbejde som malerarbejde oghavearbejde.Typiske arbejdsopgaverAf- og påklædningPersonlig plejeChauffør-funktionKommunikereRengøringMadlavningIndkøbHavearbejdeBilplejeFamilie- og børnepasningMedicingivning’Bogholder-funktion’ (bank/økonomi)Forflytninger

2.8 Arbejdsmiljømæssige krav om formel uddannelseHandicaphjælpernes vurdering af ar-bejdetIsolation: Hjælperne har ringe kontaktmed kollegaerFleksibilitet: På den ene side passer ar-bejdstiderne godt ind i hjælpernes øvrigeliv. På den anden side uformel og ubetaltrådighedspligt ved vagtfordeling.Styring: arbejdsmiljøet er afhængigt afbrugerens ledelsesevner.Grænsesætning: Hjælperen er brugerensarme og ben. Brugeren afgør, hvilke ar-bejdsopgaver det indebærer.Faglighed: Hjælperne mener ikke, at derer kollektivt udviklet faglighed og nor-mer, som er overordnet brugerens ønsker.

Handicaphjælpernes arbejdsforhold ersærlige i den forstand, at der typisk ertale omalenearbejde,som foregår ibrugerens eget hjem.Da de fleste brugere også er arbejds-givere, opstår her densærlige ar-bejdsmiljøsituation,at brugeren bå-de er arbejdsgiver og den person, somhandicaphjælperen skal hjælpe.Ifølge flere rapporter har det en rækkekonsekvenser for måden, hvorpå ar-bejdet udføres og måden hvorpå ar-bejdets belastninger mestres.Ifølge Lene Stevns undersøgelse ud-gør forflytninger, særlige/uvante op-gaver og opgaver i/omkring bilkørselde væsentligsterisikofaktoreri

hjælperarbejdet17. De steder, hvor der er størst risiko for fysiske arbejdsskadersom handicaphjælper, er på badeværelset, ved sengen, i bilen og på uvante stedersåsom på ferierejser.Udover de konkrete fysiske risici i arbejdet møder hjælperne en rækkeudfor-dringer,som har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Eva Munk-Madsen(2007) påpeger, hvordan hjælperarbejdet rummer perspektiver, som kan have ind-flydelse på oplevelsen af arbejdsmiljøet. Det er navnlig den tætte relation arbejds-giver (bruger) og arbejdstager (hjælper) imellem, som påvirker det psykiske ar-bejdsmiljø. Ligeledes nævnes fortolkningen af, i hvilken udstrækning hjælperenskal agere brugerens ’arme og ben’, som en udefinerbar faktor i det daglige arbej-de18.De arbejdsmiljømæssige udfordringer ved at arbejde alene, hvor hjælperne sjæl-dent møder brugernes øvrige hjælpere, har også givet anledning til dannelsen affaglige netværk,hvor handicaphjælpere mødes, drøfter fælles udfordringer ogløsninger.Netværkene er typisk drevet af få ildsjæle, og af de handicaphjælpere, som harmedvirket i denne analyse, opleves det som meget vanskeligt at få flere til atkomme til møderne.På nationalt plan findes desuden en række fora på Internettet, bl.a. via Facebook,hvor hjælpere kan ”mødes”, men tilslutningen til disse er på nuværende tidspunktforholdsvis begrænset.I Århus udgør Sikkerhedsforum et fælles organ for brugere og hjælpere, og i kraftaf at kommunen administrerer lønudbetalingen for alle hjælpere, er der mulighedfor at rundsende informationsmateriale om netværksmøder med lønsedlen.Denne mulighed findes dog langt fra i alle kommuner. Så til trods for at der ifølgede handicaphjælpere, som har medvirket i denne analyse, er et stort behov for fag-lig dialog og støtte, kan det være svært at gøre opmærksom på netværkenes eksi-stens og stable netværk på benene.Alt i alt peger interviewene med handicaphjælperne på, at der er et udækket behovfor at støtte mulighederne for faglig sparring og dialog mellem handicaphjælpere.De særlige arbejdsforhold og det faktum, at de forskellige segmenter af handicap-hjælperne har forskellige bevæggrunde for at arbejde i faget, giver alt sammennogle særlige udfordringer fremadrettet.Brugeren har som arbejdsgiver ifølgearbejdsmiljølovenpligt til at sikre, at ar-bejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.

Da hjælperen udfører arbejdet i brugerens private husholdning, gælder lovens be-stemmelser om arbejdspladsens indretning dog ikke. Arbejdsmiljølovens kravgælder således alene i forhold til udførelsen af arbejdet, hvor arbejdsgiveren skalsikre, at arbejdet kan udføres forsvarligt.Brugernes arbejdsmiljømæssige forpligtelser som arbejdsgivereAt arbejdsforholdene er forsvarlige.At arbejdsmiljøforholdene bliver vurderet og beskrevet i en APV.At arbejdsskader undgås, f.eks. ved at sikre, at der er egnede hjælpemidler til rådighed.At informere hjælperne om de ulykkes- og sundhedsfarer, der er forbundet med arbejdet –f.eks. smitterisiko og ulykkesrisiko ved håndtering af tunge byrder eller brug af udstyr ogmaskiner.At hjælperne får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risikofor hjælper og bruger. Det kan f.eks. være undervisning i forflytningsteknik, forebyggelseaf liggesår, overvågning af respirator, forståelse og viden om det pågældende handicap,brug af maskiner, førstehjælp, hygiejne, relevant lovgivning, kommunikation, rolleafkla-ring og konflikthåndtering.

For at arbejdet kan udføres forsvarligt – både for hjælperens og brugerens skyld,skal hjælperne ifølge Arbejdsmiljøloven have den nødvendige instruktion og un-dervisning, f.eks. i forhold til forflytning og overvågning af respirator (se boks).FOA fortolker Arbejdsmiljøloven således, at uuddannede hjælpere ikke kan udfø-re arbejdet forsvarligt ved kun at modtage instruktion fra brugeren selv, f.eks. iforhold til forflytninger.Ud fra denne fortolkning er det således påkrævet, at handicaphjælpere modtagerformel uddannelsei f.eks. forflytningsteknik. Brugernes udgifter til uddannelseaf hjælpere er indarbejdet i BPA-loven og udmålingsbekendtgørelsen, hvor dethedder, at disse udgifter dækkes ”efter regning”.19KL skriver i deres vejledning til kommunerne, at handicaphjælperne ”kan deltagepå kommunens egne kurser for kommunalt ansat social- og sundhedspersonale”og anbefaler, at kommunerne fastlægger serviceniveauet for de nødvendige udgif-ter med udgangspunkt i disse kurser.20

3. Fem segmenter af handicaphjælperePå baggrund af interview og fokusgruppeinterview med både hjælpere og brugereer der i analysen kvalitativt blevet identificeret fem segmenter af handicaphjælpe-re.Samlet set er der tale om ensammensat hjælperskare,som har forskellige fagli-ge profiler og bevæggrunde for at være handicaphjælper.Tabel 3.1: Fem segmenter af handicaphjælpereSegmentDenprofessio-nelle(10-15pct.)MotivationPleje og omsorgFravalg af forhold isocial- og sundheds-job, bedre arbejdsmil-jø (mindre stress)Alder/køn*Overve-jendekvinderUddannelseOfte med social-eller sundheds-baggrund, f.eks.SOSU eller sy-geplejerskeUddybetDe professionelle er afskræk-ket af, hvor meget de skal gåned i løn

Typisk ægtefælle eller sø-skende til brugeren.Ifølge LOBPA har en størreandel erfaring eller uddannelseindenfor social- og sundheds-området.Typisk en hjælper, som harvalgt hjælperarbejdet, fordi deter fleksibelt tilrettelagt og giverhjælperen frihed i arbejdslivet,så han/hun får mulighed for atdyrke en interesse eller et bi-erhverv, som hjælperen ikkekan leve 100 % af.Folk i denne gruppe har laveten masse andet, kommer indfor en periode og ender med atblive hængende og engageresig i arbejdet.Denne gruppe er oftest afløse-re! Gruppen er kendetegnetved stor udskiftning og er sær-ligt stor i større byer medmange studerende.

Den brede sammensætning af handicaphjælperne synes også at afspejle, at dergrundlæggende er tale omforskellige fagligheder.Den fælles faglige platform synes på baggrund af interview og fokusgrupper medhjælpere først og fremmest at være knyttet til de særlige forhold, som kendetegnerarbejdet som handicaphjælper. Det gælder især den tætte relation til brugeren,herunder en til tider uklar rollefordeling og arbejdsmiljømæssige udfordringer vedat være så tæt på brugeren.På nuværende tidspunkt synes der derimod ikke at være en stærk fællesfaglig plat-form omkring f.eks. pleje og omsorg.Som skrevet tidligere afspejler independent living-ideologien sig også i høj grad ihjælpernes præferencer og værdier i forhold til arbejdslivet.Hjælperarbejdets arbejdsopgaver og arbejdsform tiltaler hjælperne på forskelligvis, ogfrihed og fleksibilitetsynes grundlæggende at være en væsentlig motiva-tionsfaktor for alle.På grund af de lange vagter vælger mange arbejdet, fordi de ved at arbejde i læn-gere stræk, har større fleksibilitet i forhold til det øvrige hverdagsliv. Desudenlægger mange stor vægt på den tætte kontakt, de har til deres bruger(e).Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fem segmenter er udarbejdet kvalita-tivt og skal ses somidealtyper.Den enkelte hjælper vil som person ofte rummekarakteristika fra flere segmenter.Til trods for at der er tale om idealtyper, har vi i samarbejde med både hjælpere ogbrugere forsøgt at anslåstørrelsen på de enkelte segmenter.Som det fremgår afskemaet ovenfor, er der enighed om, at familiemedlemmet og kunstneren udgør deto største segmenter.Hvor social- og sundhedsområdet generelt er kendetegnet ved at beskæftige bety-deligt flere kvinder end mænd, er det værd at bemærke, at en forholdsvis stor delaf handicaphjælperne synes at væremænd.

4. Forskellige opfattelser af kompetencebe-hovetDen enkelte bruger står selv forrekrutteringenaf nye hjælpere, uanset omhan/hun har uddelegeret arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, en brugerstyretforening eller til et privat firma.Rekrutteringen sker oftest gennem annoncer, og ifølge LOBPA afholder brugernetypisk 4-5 ansættelsessamtaler ved ansættelse af en ny hjælper.Ved hjælp af en systematisk gennemlæsning af jobannoncer på FOA’s jobsøg-ningsmaskine, er det New Insights konklusion, at brugerne først og fremmest læg-ger vægt på, at handicaphjælperne besidder en rækkepersonlige, almene ogpraktiske kompetencer(se boks).Arbejdsopgaverne er typisk ikke beskrevet særlig detaljeret, ligesom de flestebrugere i beskrivelsen af jobbet sjældent efterspørger konkrete faglige eller for-melle kompetencer, f.eks. krav om gennemført uddannelse eller erfaring med plejeog omsorg, kommunikation eller konflikthåndtering.Typiske kompetencekrav i jobannoncerKørekortVære villig til at bruge egen bilVære interesseret i en længerevarendeansættelseVære fleksibel mht. arbejdstidVære samme køn som den handicappedeselvHave god situationsfornemmelseFysisk stærkStabilHave en ren straffeattestVære jævnaldrende eller ”moden”Have ordenssansAnsvarsbevidstPålidelig

Ydermere peger bruger- og handicaporganisationerne på, at de tidligere omtaltedynamiske faktorer, som f.eks. udvidelse af BPA-målgruppen og øget anvendelseaf velfærdsteknologi, ikke påvirker defremtidige kompetencekravtil handicap-hjælpere. De konkrete kompetencekrav er meget situationsspecifikke og defineresifølge brugerne først og fremmest i dialog med hjælperne.Endeligt kom det i fokusgruppen med bruger- og handicaporganisationerne frem,at formeluddannelse kun spiller en mindre rolle i forhold til rekruttering.Uddannelse, hvad enten der er tale om kortere eller længerevarende forløb, er til-syneladende først afgørende i de situationer, hvor brugeren skal vælge mellem atansætte to med enslydende profiler.Billedet afkompetencebehoveneer dog lidt anderledes, når man spørger hjæl-perne i stedet for brugerne.Hjælperne peger nemlig på, at en række centrale kompetencebehov er knyttet tilde mest centrale og typiske arbejdsopgaver (se tabel nedenfor).Kompetencebehovene er her opdelt i to grupper: viden og praktiske færdigheder.Tabel 1: Centrale arbejdsopgaver og kompetencebehov ifølge hjælperneArbejdsopgaverSpecifik handicapassistanceKompetencebehovViden om konkrete handicap (særkender, helbredsmæssige,fysiologiske og psykiske problemstillinger)Færdigheder ift. specifikke lidelser (f.eks. skiftning af stomiposer,rensning af sonder, respiratorhjælp osv.)Praktiske færdigheder ifm. løfteteknik (forflytninger)Praktiske færdigheder ifm. bade- og omsorgshygiejneViden om og praktiske færdigheder ifm. hjælpemidlerViden om og praktiske færdigheder ifm. sikkerhed (både til brugerog hjælper)Viden om arbejdsmiljøregler og ergonomiViden om og praktiske færdigheder ift. madlavningViden om og praktiske færdigheder ift. indkøbViden om og praktiske færdigheder ift. rengøring og boligensvedligeholdHave kørekort – være villig til at anvende egen bil.EmpatiKonflikthåndteringViden om kulturelle ligheder/forskelleEvne til at sætte grænser/gennemslagskraftAlsidighed, åbenhed, fleksibilitetModenhedGod situationsfornemmelseAnsvarsbevidst og pålideligOmstillingsparathedViden om tavshedspligt og underretningspligt

5. Uddannelse: nyt land som skal opdyrkesSelvom handicaphjælperne hidtil kun har deltaget ifå erhvervsrettede uddan-nelsesaktiviteter,synes det uddannelsesudbud, som findes i det offentlige AMU-system og i privat regi, overvejende at tilfredsstille de fleste indholdsmæssigebehov i øjeblikket.Hovedproblemerne synes grundlæggende at være, at der både blandt brugere oghjælpere kun er enbegrænset uddannelsesparathedsamt en manglende traditionfor at anvende formel (efter)uddannelse, som medfører, at der er en begrænsetefterspørgsel efter (efter)uddannelse.Brugernes ønsker om uafhængighed og hjælpernes ønsker om frihed i arbejdsliveter tilsyneladende grundlæggende i konflikt med en mere traditionel opfattelse afuddannelse forstået som generel opkvalificering og professionalisering.Dertil kommer, at der grundet det særlige ansættelsesforhold er nogle praktiske ogikke mindst økonomiske udfordringer i forhold til at finde afløsere og finansiereuddannelsesaktiviteter.Mellem brugere og hjælpere er der dog en vis enighed om, atkorte kurser,somer målrettet den helt særlig relation mellem hver enkelt bruger og hjælper, kanstyrke både handicaphjælperne og relationen mellem brugere og hjælpere.Dette synspunkt bakkes også op af de bruger- og arbejdsgiverorganisationer, somhar medvirket i denne analyse.Arbejdsmarkedet for handicaphjælpere har i mange år været kendetegnet ved atvære et forholdsvis ureguleret arbejdsmarked, styret af stærke værdier som frihedog uafhængighed.At der er tale om et særligt arbejdsmarked, udelukker dog ikke, at derpå sigtskabes en større efterspørgselefter uddannelse både blandt brugere og hjælpere.I et fremadrettet perspektiv synes uddannelsesområdet som helhed at være et nytland, som skal opdyrkes, og som i takt med udviklingen i BPA-ordningen og enmere ens kommunal praksis alt andet lige vil få en større betydning. Derudoverkan arbejdsmiljølovens bestemmelser om uddannelse, f.eks. i forhold til forflyt-ning, være en drivkraft i forhold til at øge efterspørgslen efter uddannelse.

5.1 Begrænset efterspørgsel efter eksisterende erhvervs-rettede uddannelsesaktiviteterDer eksisterer i dag en række uddannelsesaktiviteter på handicaphjælperområdet,som indholdsmæssigt dækker størstedelen af de kompetenceudviklingsbehov, sombåde brugere og hjælpere peger på.På baggrund af interview og fokusgruppeinterview med hjælpere synes der kun atvære den anke, at de nuværende uddannelser, som f.eks. tilbydes i AMU-regi,ifølge hjælperne med fordel kunne målrettes endnu mere mod den helt særligerelation, der er mellem brugere og hjælpere. Fra hjælpernes side opleves den tætterelation og rollefordeling mellem bruger og hjælper som en særlig udfordring,især i forhold til dialog og konfliktløsning.De hjælpere, som har medvirket i denne analyse, peger samstemmende på, at dentætte relation med brugeren forudsætter enkernefaglighed og kernekompetencer,som er fælles for alle hjælpere.Hovedproblemet synes at være, at aktiviteten på disse kurser er forholdsvis lav.Det gælder navnlig de erhvervsrettede uddannelsesaktiviteter, som allerede eksi-sterer iAMU.Kurset’Personlig hjælper og ledsager’udbydes på flere skoler, som et led i ud-dannelsen ’Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap’. Deltageren lærer at ydehjælp til voksne med betydelig og varig nedsat funktionsevne, som har brug forsærlig hjælp og støtte i eget hjem. På kurset lægges vægt på, at deltageren kom-mer til at forstå sin professionelle rolles betydning for det fysiske og psykiskearbejdsmiljø og lærer at samarbejde med borgeren ud fra relevant gældende lov-givning. Deltageren undervises desuden i at udvise empati og arbejde etisk for-svarligt.Tabel 5.1: Antallet af AMU-kursister fordelt på mål og årFag426394060744786Personlig hjælperPersonlig hjælper og ledsagerPersonlig hjælper og ledsagerI altKilde: Undervisningsministeriet

Førstehjælpskursus:12 timers kursus som både indeholder teoriundervisningog praktiske øvelser. Kurset dækker de fire hovedområder: Hjerte-lunge-redning, livreddende førstehjælp, førstehjælp ved tilskadekomst samt første-hjælp ved sygdomme.Forflytning og arbejdsmiljø:Tre-dages kursus som giver hjælpere fagligefærdigheder i forhold til forflytning, fokuserer på APV som arbejdsredskab ogsigter på at forbedre arbejdsmiljøet. Kurset har fire hovedmål i forhold til:Faglig viden om arbejdsmiljø, forflytning og lejring, færdighed i kreativ for-flytning og lejring, personflytninger i et etisk perspektiv samt handlingsmu-ligheder i forhold til eget fysisk og psykisk arbejdsmiljø.De nævnte kurser afholdes alle i Århus, hvor der grundet forholdsvis flere handi-caphjælpere sammenlignet med andre kommuner også er et større kundegrundlagfor skolerne.Kurserne anbefales af brugernes og hjælpernes fælles organ Sikkerhedsforum, derkan søge VEU-godtgørelse som andre AMU-aktiviteter, og det er gratis for hjæl-perne at deltage i kurserne.Trods tilbud om gratis deltagelse og markedsføring via Sikkerhedsforum og in-formationsmateriale, som uddeles sammen med handicaphjælpernes lønsedler, ersøgningen til kurserne dog meget begrænset.Fokusområder i AMU-grund-uddannelse for handicaphjælpereKompetenceafklaring og – vurderingEgen rolle – den professionelle rollePersonlig plejeDet fysiske arbejdsmiljøDet psykiske/sociale arbejdsmiljøEtiske problemstillingerKommunikation og konfliktKendskab til hjælpemidlerForflytningsteknikkerHygiejneIntroduktion til førstehjælpLovgivning

Som et forsøg på at imødekomme debarrierer, der måtte skyldes bekym-ring for generelle uddannelsesforløb,som ikke tager højde for brugernessærlige behov og den særlige relationmellem hjælpere og brugere, har bru-gere og hjælpere i dialog med detdaværende JCVU (nu VIA UniversityCollege) i Århus endvidere udvikletetsammenhængende efteruddan-nelsesforløbfor handicaphjælpere.Kurset er et særligt tilrettelagt forløb,bestående af en række eksisterendeAMU-mål, som både indeholder engrunduddannelse og en række supple-rende uddannelsestilbud, der kan sessom specialiseringsmoduler.

Kurset minder i opbygning og indhold delvist om det udkast til obligatorisk intro-duktionsuddannelse for brugere og hjælpere, som blev udarbejdet i forbindelsemed Eva Munk Madsens aktionsforskningsprojekt om hjælpernes arbejdsmiljø.21På grund af manglende efterspørgsel er forløbet dog aldrig sat i gang, hvilket illu-strerer hovedproblemet: uddannelsesudbuddet er til stede, men søgningen er ikketilstrækkelig.I tillæg til AMU-uddannelser eksisterer der enrække andre korte (efter)-uddannelsestilbudtil handicaphjælpere.Respiratorkurser:I nogle kommuner tilbydes hjælperne til brugere med respi-rator et oplæringskursus af op til 60 timers varighed.Der er ikke fra lovens side, kommunernes side eller brugernes side formellekrav om deltagelse i kurset. Typisk er der en hjælper, som deltager i kurset,hvorefter oplæringen af andre hjælpere foregår gennem sidemandsoplæringeller efter instrukser fra brugeren. Det er således, som med de øvrige nuvæ-rende uddannelsestiltag som f.eks. forflytningsteknikker, brugeren der afgør,indenfor hvilket felt og hvordan uddannelsen skal ske.Private kurser:Enkelte højskoler har specialiseret sig i at tilbyde uddannelser,som brugere og hjælpere kan tage sammen eller hver for sig.Temaer i Egmont Højskolens uddannel-sesforløb for handicaphjælpereLovgivning (BPA)Al-forløbDiagnoserMyndighedskompetencerHygiejneKommunikation og hjælpemidlerKonflikthåndtering/assertionProcesforløb, supervision, Al-forløbArbejdsmiljø

5.2 Forskellige typer af uddannelsesbarriererSom allerede antydet, synes der at være en række forskellige barrierer, som bety-der, at der både fra brugernes og hjælpernes side er enbegrænset efterspørgselefter (efter)uddannelse.Hovedproblemer synes grundlæggende at være, at der både blandt brugere oghjælpere kun er enbegrænset uddannelsesparathedsamt en manglende traditionfor at anvende formel (efter)uddannelse.Med afsæt i de fem segmenter af handicaphjælpere blev der på fokusgruppemødetmedhjælpernetegnet en kvalitativ profil af de forskellige segmenters uddannel-sesmotivation (se skema nedenfor).Tabel 5.2: Uddannelsesmotivation blandt handicaphjælpereSegmenterMotivation for uddannelseGruppen vil grundet deres faglige uddannelsesbaggrund typisk være inte-resserede i overbygnings- og specialiseringsmoduler.Det nye for denne gruppe kunne være uddannelse i forhold til respiration,kommunikation eller kateter.Afhængigt af hjælpernes faglige uddannelsesbaggrund forventes interessenfor uddannelse at være forholdsvis begrænset for denne gruppe.Indholdsmæssigt kunne det for denne gruppe handle om alt fra grundlæg-gende uddannelse til specielle moduler, f.eks. i forhold til rehabilitering.Hjælperne i dette segment forventes kun at have en begrænset uddannel-sesmotivation og formentlig kun være interesserede i konkrete moduler,som passer til helt konkrete behov, f.eks. i forhold til respiration, løft, kørselmv.Hjælperne i dette segment forventes at have den gruppe, som vil være mestmotiverede i forhold til både grundlæggende uddannelse og særlige modu-ler.Denne gruppe forventes ikke at være interesserede i uddannelse.De som måtte være interesserede, f.eks. pga. krav fra brugerne, vil forment-lig være interesserede i korte og grundlæggende introduktionskurser.

i generel uddannelse og / eller særlige moduler, består først og fremmest af prag-matikerne og de professionelle. Familiemedlemmerne forventes dog, afhængigt afderes faglige baggrund, også i en vis udstrækning at være motiverede for uddan-nelse.Det er New Insights vurdering, at kunstnersegmentet og svingdørshjælperen for-mentlig kun vil være motiverede i forhold til konkrete korte kurser, f.eks. i forholdtil køreteknik, respiration eller forflytning.Påbrugersidener interessen for uddannelse til hjælperne tilsyneladende blandet.Overordnet set er bruger- og arbejdsgiverorganisationerne forbeholdne overfortanken om for meget professionalisering på området, fordi det går imod grund-principperne i independent living-tanken. Tager man ideologien bogstaveligt, erdet ikke muligt at uddanne hjælperne ud fra standardiserede rammer, fordi hverbruger skal definere, hvordan han/hun ønsker ordningen udmøntet.Bruger-siden påpeger, at det i en BPA-ordning ergenerelle samfundsfærdigheder,som efterspørges fra brugeren. Der er tale om at dække helt almindelige dagligebehov, som alle gør – og som de fleste hjælpere derfor i forvejen kan (køre bil,lave mad, tale med skattevæsenet osv.). Etablering af en egentlig erhvervsuddan-nelse til handicaphjælperne opfattes samstemmende som en forkert strategi.Endvidere oplever brugerne en barriere i forhold til at få lavet vagtplaner, nårhjælperne skal på kursus. Det kræver et større udbud af kvalificerede (oplærte)vikarer og det kan være vanskeligt at få organiseret i praksis.Bruger-siden er dogåben for kompetenceudvikling,hvis bruger og hjælper kanblive enige om det.I tråd med BPA-ordningens målsætning om selvbestemmelse og individuel tilret-telægning af arbejdets indhold, er uddannelse og kursusaktivitet, set fra brugernesside, ikke noget problem, hvis både bruger og hjælper kan blive enige om at defi-nere behovet og om, hvor behovet kan dækkes. Det kræver, at økonomi, arbejdetstilrettelæggelse og mulighederne for uddannelse kan passe ind i begge parterskram.I fokusgruppen med bruger- og arbejdsgiverrepræsentanter kom det endviderefrem, at uddannelsestiltag helst skal ske,mens hjælperen er ansat hos en bruger.Endeligt er det vigtigt at være opmærksom på, at der også synes at være noglemerestrukturelle barrierer,som knytter sig til både udformningen og finansie-ringen af BPA-ordningen.Kommunerne er med loven om BPA forpligtet til at yde økonomisk bistand tiluddannelse af hjælpere, f.eks. i forhold til forflytning eller respiration. Der er dogikke faste rammer for, hvor mange midler, kommunerne skal afsætte, og der ertilsyneladende en forskellig praksis på området.

I Århus Kommune, som er en af de kommuner, som på nuværende tidspunkt harforetaget en beregning af tilskuddet til borgerstyret personlig, er der f.eks. lagt optil, at der udmøntes 16 timer pr. år pr. hjælper + 1.500 kr. til kursusudgifter.22Brugerne modtager et samlet tilskud fra kommunen og skal selv prioritere mellemudgifter til løn, kompetenceudvikling mv. For de brugere, som ønsker at sendehjælpere på kursus, kan det økonomiske incitament derfor være begrænset.En sidste barriere, som skal nævnes, vedrører markedsføring og mulighederne forat udbrede brugere og hjælperes kendskab til (efter)uddannelsesmuligheder.I Århus har man via Sikkerhedsforum og i kraft af, at kommunen administrererlønudbetalingen til alle hjælpere, mulighed for at rundsende informationsmaterialesammen med lønsedlen.Den mulighed eksisterer ikke mange andre steder, og med udsigten til at arbejds-giveransvaret kan varetages af både nærtstående, en brugerstyret forening eller etprivat firma, så synes der samlet set at være en strukturel udfordring med at ud-brede kendskabet omkring forskellige uddannelsesmuligheder til både brugere oghjælpere.

6. ReferencelisteAftale om en koordineret indsats i forhold til udmåling af tilskud til borgersty-ret personlig assistance mellem Fagligt Fælles Forbund, FOA – Fag og Arbej-de, Dansk Erhverv Arbejdsgiver samt DI Overenskomst II, indgået i forbin-delse med overenskomsten 19. marts 2010.BEK 1009: Bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personligassistance efter servicelovens §§ 95 og 96, 2009Branchearbejdsmiljørådet: Handicaphjælperes arbejdsmiljø – branchevejled-ning for handicaphjælpere, 2008DE, DI, FOA – Fag Og Arbejde, Fagligt Fælles Forbund: 2009-2010. Over-enskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver/DI og FOA – Fag Og Arbej-de/Fagligt Fælles Forbund, 2009Danske Handicaporganisationer: Åbent brev om Borgerstyret Personlig Assi-stance, sendt til Socialministeren, Formanden for KL og Folketingets Social-udvalg, 2010Eva Munk-Madsen: Verdens bedste hjælperordning? Et arbejdslivsperspektivpå brugerstyret hjælp. Tidsskrift for Arbejdsliv 8/1, 2006Eva Munk-Madsen: Om handicaphjælperes arbejdsmiljø – en hjælperunder-søgelse, 2007FOA: Handicaphjælperne og FOA. Baggrundsmateriale, marts 2009JCVU, Århus Social- og Sundhedsskole, Århus Tekniske Skole: Uddannel-sesstruktur handicaphjælpere, 2007JRC & Ipts: The Potential of ICT in supporting Domiciliary Care in England,2009Martin Sandø m.fl.: Brugerstyret Personlig Assistance: erfaringsopsamlingom personlig hjælp til mennesker med handicap i Norge og Sverige. Viden-center for Bevægelseshandicap, 2007KL: Beregning af tilskud til borgerstyret personlig assistance, november 2009KL: Svar vedr. åbent brev om borgerstyret personlig assistance, svar til FOAog 3F fra daværende formand for KL, Erik Fabrin, og administrerende direk-tør Peter Gorm Hansen, dateret den 17. februar 2010.Lise Drewes Nielsen, Kurt Aagaard Nielsen, Eva Munk-Madsen, KatrineHartmann-Petersen: Fleksibilitet, flygtighed og frirum. En kritisk diagnose afdet senmoderne arbejdsliv, 2010LF154: Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om frisko-ler og private grundskoler mv., vedtaget juni 2008

LOBPA: Du ved bedst selv, HVORDAN du vil leve dit liv… ,2009Social og sundhedsskolen i Silkeborg: Forslag til Handicaphjælperuddannel-sens social- og sundhedsfaglige og pædagogiske elementer, 2008Udviklingshuset/Lene Stevn: Rapport om undersøgelse af risiko for arbejds-skader i handicaphjælper-jobbet, november 2006Vejledning om borgerstyret personlig assistance (VEJ nr. 94 af 10/11/2009)Videnscenter for Bevægelseshandicap & Styrelsen for Specialrådgivning ogSocial Service: Brugerstyret Personlig Assistance. Erfaringsindsamling ompersonlig hjælp til mennesker med handicap i Norge og Sverige, 2007Videnscenter for Bevægelseshandicap: Hjælpeordningen – en brugerundersø-gelse, 2005Århus Kommune/Søren Hagen: BPA – Borgerstyret Personlig Assistance.Socialforvaltningen i Århus. Oplæg for Brugerklubben, december 2009Århus Social- og Sundhedsskole: Kursuskatalog forår 2010. Efter- og videre-uddannelse, 2009

7. BPA-ordninger 2009: OversigtTabel 7.1: BPA-ordninger 2009, bestand fordelt på kvartaler og kommuner*1. kvartalKommuneKøbenhavns KommuneFrederiksberg KommuneBallerup KommuneBrøndby KommuneDragør KommuneGentofte KommuneGladsaxe KommuneGlostrup KommuneHerlev KommuneAlbertslund KommuneHvidovre KommuneHøje-Taastrup KommuneLyngby-Taarbæk Kommu-neRødovre KommuneIshøj KommuneTårnby KommuneVallensbæk KommuneFuresø KommuneAllerød KommuneFredensborg KommuneHelsingør KommuneHillerød KommuneHørsholm KommuneRudersdal KommuneEgedal KommuneFrederikssund KommuneGreve KommuneKøge KommuneHalsnæs KommuneRoskilde KommuneSolrød KommuneGribskov KommuneOdsherred KommuneHolbæk KommuneFaxe KommuneKalundborg KommuneRingsted KommuneSlagelse Kommune§ 953213207110442001511032332720114401512512219122515210§ 965120592241744084682101827910088361295231218813510i alt8321811231284841046231310431534111012212321241417422242013287202020711034200131773042720164013125132181285142102. kvartal§ 95§ 96522269323174408467511172710918937150535131881159i alt5224611330284741046202218476341292141332027518523252613257193. kvartal§ 954202161100217200122083041201030131451422012861429§ 9657206932217005846751111126109101136149535142081659i alt612261142828002221046192519411671292014319281419525262814307184. kvartal§ 956004161100143200132023042200040141451421512861218§ 960210113211500097665121114699001336129533142281579i alt6210154272600143117619251441188119001732026141951826301427817

Stevns KommuneSorø KommuneLejre KommuneLolland KommuneNæstved KommuneGuldborgsund KommuneVordingborg KommuneBornholms Regionskom-muneMiddelfart KommuneAssens KommuneFaaborg-MidtfynKommuneKerteminde KommuneNyborg KommuneOdense KommuneSvendborg KommuneNordfyns KommuneLangeland KommuneÆrø KommuneHaderslev KommuneBillund KommuneSønderborg KommuneTønder KommuneEsbjerg KommuneFanø KommuneVarde KommuneVejen KommuneAabenraa KommuneFredericia KommuneHorsens KommuneKolding KommuneVejle KommuneHerning KommuneHolstebro KommuneLemvig KommuneStruer KommuneSyddjurs KommuneNorddjurs KommuneFavrskov KommuneOdder KommuneRanders KommuneSilkeborg KommuneSamsø KommuneSkanderborg KommuneÅrhus KommuneIkast-Brande KommuneRingkøbing-Skjern

KommuneHedensted KommuneMorsø KommuneSkive KommuneThisted KommuneViborg KommuneBrønderslev KommuneFrederikshavn KommuneVesthimmerlandsKommuneLæsø KommuneRebild KommuneMariagerfjord KommuneJammerbugt KommuneAalborg KommuneHjørring KommuneI alt1600981311612732363470780121345128811118163991.29324012225325924213254875432.000160888131171273236106501413461288011181841111.516824022215425925113255077212.166150808121171073204280219206111.47610012114613880250201154259251026526532.27812081101211810614042680111.189221613880111002208220259261028300531.869

Kilde:www.cias.dk* Grundet mangelfulde indberetninger fra kommunerne er opgørelsen ikke komplet. Opgørelsen giver dog et forholdsvis retvisen-de billede af den relative geografiske fordeling af BPA-ordninger. Når der ved flere kommuner f.eks. er angivet 0 ordninger i 4.kvartal, så skyldes det formentlig i langt de fleste tilfælde ikke, at der ikke er tildelt BPA-ordninger i den konkrete kommune, menderimod at kommunens indberetninger er mangelfulde. Oplysninger fra f.eks. 3. eller 2. kvartal kan derfor give en pejling på, hvormange ordninger der er i den pågældende kommune.