SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 251: Henvendelse af 17/5-2010 fra Solhaven vedr. kommunale sagsbehandlere

På baggrund af en faglig og menneskelig set noget oprørt dagsorden påopholdsstedet/stiftelsen Solhavens netop afholdte bestyrelsesmøde i Farsø, er det blevetbesluttet at rette denne henvendelse og dokumentation til Folketingets socialudvalg.Vi forstår til fulde, at kommunale sagsbehandlere, udover det faglige ansvar i sager medbørns/unges anbringelser og efterværn, også har et økonomisk ansvar. Imidlertid må det ogsåstå fast, at økonomihensyn og budgetstyring ikke står over lovgivningen, som i voresvelfærdssamfund både er garant for, at de fagligt og menneskeligt set rigtige afgørelsertræffes i de konkrete sager, samt at børn og unges retssikkerhed garanteres jvf. det nyefremskridt på dette punkt med "Barnets Reform".Imidlertid ser virkeligheden i stigende grad anderledes ud end idealer og lovgivningforeskriver, idet budgethensyn/spareiver i kommunerne i flere tilfælde er blevet såyderligtgående, at loven omgås. Det er kommet så vidt, at Dansk Socialrådgiverforening harset sig nødsaget til at udsende en guide til medlemmerne, så disse på lovgivningsmæssigsikker grund kan sige fra, hvis de bliver bedt om at arbejde i modstrid med lovgivningen.På Solhaven står det menneskelige og de konkrete unges tarv i forgrunden. Imidlertid er detkun i et konstruktivt samarbejde med de unges sagsbehandlerne i kommunerne, at denneopgave kan løftes kvalificeret. Gennem vores mere end 20 års arbejde med samfundets mestudsatte/"uanbringelige" unge har dette samarbejde generelt fungeret tilfredsstillende, idet viog de kommunale sagsbehandlere sammen med de unge og deres forældre i de allerflestetilfælde har været enige i, hvad der tjener de enkelte unges tarv og fremtid bedst.Sådan er det heldigvis fortsat i de fleste tilfælde. Når vi retter denne henvendelse direkte tilChristiansborg, skyldes det imidlertid, at et hastigt og pludseligt stigende antal sager eropstået, hvor det er kommet til uenighed mellem Solhaven/de unge og forskelligesagsbehandlere/kommuner i vurderingen af, hvad der tjener de unges tarv bedst.De unge og deres individuelle situationer er forskellige, men fælles er det, at vi står med etstigende antal unge, som ikke længere kan få den støtte, som de har brug for, men bliver spistaf med det, som en given kommune mener, der kan blive råd til. Typisk efterværn - vi ser idenne omgang bort fra det endnu større problem, at unge der burde anbringes ikke bliver det!For at få den abstrakte økonomiske problemstilling ned på jorden, som noget der handler omkonkrete udsatte unges liv og fremtid, følger nedenfor fire cases her fra Solhaven.Case 1:Administration: Søndergade 15, 1. sal * Boks 35 * 9640 Farsø *TLF.98 63 30 28 *FAX98 63 31 44 E-Mail: [email protected] * www.solhaven.dk

Ung anbragt på Solhaven som 15-årig på grund af massive adfærdsproblemer, kriminalitet,misbrug og ADHD diagnose.På trods af at der er tale om en vanskelig anbringelse med mange op- og nedture, får den ungeen mesterlæreplads som vognmaler - et håndværk han har gode evner til. Lærepladsen er medtil at stabilisere ham socialt.Kort før det fyldte 18. år havde den unge et alvorligt krisepræget anti-Solhaven forløb som erret almindeligt for de anbragte unge og noget vi ikke som sådan ser som problematisk: udenkriser ingen udvikling!. I stedet for at tage sin ADHD-medicin, "selvmedicinerede" den ungesig med hash.Han kontaktede på et tidspunkt sin sagsbehandler, der var ny og ikke kendte ham, da han ikkehavde modtaget besøg fra kommunen indenfor det sidste år, for at lufte utilfredsheden med devoksne på Solhaven. Som på deres side, i henhold til anbringelseskontrakten, "bare" gjordederes arbejde med at være rammesættende og adfærdskorrigerende i forhold til den unge.Uden at diskutere det med Solhaven eller drengens forældre skaffede sagsbehandleren denunge en lejlighed i en større jysk by og betalte indskud kr. 10.000, tre måneders husleje samtsatte et beløb ind på den unges konto til daglig livsførsel den første tid. Det er det, der i andresammenhænge betegnes som "eksport af sociale klienter" - den anbringende kommune lukkersåledes sagen, idet den unge overføres fra den anbringende kommunes Børne- og Ungeteamtil voksen/handicapafdelingen i en stor jysk kommune, som så ikke efterfølgende kan gørekrav på refusion fra den unges hjemkommune.Forløbet med denne unge herefter er så fyldt med dramatik og nedtur, at det kunne udgøre etmanuskript til en hel action film. Den korte version er, at den unge fortsatte med hash"selvmedicinering" i stedet for at tage medicinen mod ADHD, og i tilgift forsøgte at etableresig som hash-pusher. Hvilket bragte ham på kant med andre pushere i byen. Han blev fysiskafstraffet flere gange og fik sin lejlighed smadret for efterfølgende at søge skjul hos noglevenner.Godt fem måneder efter at han havde forladt Solhaven, vendte han tilbage og bad omhjælp/"søgte asyl". Han havde tabt sig 18 kilo, kunne ikke indtage fast føde, var paranoid ogpåvirket af stoffer - og de ansatte på Solhaven fik den utaknemmelige opgave at holde et paraggressive rockere fra Aalborg for døren, da de opsøgte den unge for at få "et hash regnskabgjort op".Det blev til fire måneders "asyl" hos os for denne unge, inden der blev fundet etvoksenopholdssted til ham.Case 2:Ung med et vellykket godt etårigt forløb på Solhaven. Blev efter at have sprængt rammernepå et andet opholdssted og tilbageførsel til ungdomssanktionens fase 1 på sikret afdelinganbragt på Solhaven med begrundelse i vores faglige omdømme hos mangepsykologer/psykiatere og anbringende myndigheder, dvs "tæt voksenkontakt samt stabilitet ogforudsigelighed i hverdagen". Denne unges kontekst var en idømt ungdomssanktion forindbrud og røverier, som ophører medio 2010.På baggrund af et par tilbagefald til hashrygning under opholdet på Solhaven (rettet opgennem omsorgsbaseret urinprøvekontrol og misbrugssamtaler), er pågældende bevidst omden fare, der ligger i at skulle vende tilbage til hjembyen og kliken af hashrygende kriminellevenner der.Han kommer i praktik hos en lokal elektriker i Farsø og får stillet en læreplads i udsigt per 1.maj 2010, lige som der som en del af hans fremtids scenario indgår, at han skal erhverve sigkørekort. Pågældende ønsker, med forældrenes aktive støtte, at blive i Farsø under heleAdministration: Søndergade 15, 1. sal * Boks 35 * 9640 Farsø *TLF.98 63 30 28 *FAX98 63 31 44 E-Mail: [email protected] * www.solhaven.dk

uddannelsesforløbet, altså også efter hans sanktionsdoms udløb.Ikke mindst den unges truethed af hash(miljøer) - den megen hash i Danmark er en storudfordring for det socialpædagogiske arbejde med udstødte unge, og selv i en lille by somFarsø må vi bruge en masse energi på at beskytte vores anbragte unge mod de "normale" hashkliker i byen! - betyder, at han ikke uden videre kan udsluses til egen bolig. Der skal en tætefterværnsindsats til for at stabilisere og ikke tabe den vundne udvikling på gulvet. Et tilbudpå en sådan efterværnsindsats med basis i læreplads + teknisk skole, sigtende mod udflytningtil egen lejlighed med massiv daglig støtte indtil læretiden er overstået, fremsendes tilanbringende kommune.Denne kommune ønsker imidlertid ikke at bakke op om efterværns planerne og sender i stedeten opsigelse vedrørende den unge. Opsigelsen er ikke begrundet med utilfredshed medSolhavens arbejde og de opnåede resultater, men foranstaltningens pris. Efterfølgendeforsøger kommunen at hyre Solhavens medarbejdere, uden om Solhaven til at lave detpædagogiske arbejde omkring drengen. Planen er nu at anbringe ham på eget værelse i Farsø,uden støtte til sin uddannelse.Case 3:15-årig dreng anbragt på Solhaven efter at adskillige mindre omfattende foranstaltninger harværet forsøgt uden effekt.Efter ca. et års anbringelse med skolegang og styr på kriminalitet, vurderede anbringendekommune, at det gik så godt, at pågældende kunne hjemtages til et mindre omfattende tilbud.Ca. otte måneder senere er den unge imidlertid ude i misbrug og kriminalitet igen. Hanidømmes ungdomssanktion, og kommunen genanbringer på Solhaven.Sideløbende med det omsorgs- og adfærdskorrigerende arbejde i vores huse/afdelinger, komvedkommende i praktik som maler med efterfølgende indgået aftale om en særlig rummeligmesterlæreplads med ekstraordinær støtte ("socialpædagogisk læreplads"), hvor læremesterenogså påtog sig en del af den boglige undervisning. Forløbet blev iværksat og fungerede efterplanen, da kommunen uden varsel opsagde anbringelsen i forbindelse med den unges fyldte18. år og hjemtog ham 14 dage før afslutningen af grundforløbet på teknisk skole.Det viste sig, at kommunens sagsbehandler i forbindelse med hjemrejse weekends og pr.mobil telefon, havde ført forhandlinger med den unge uden Solhavens medvirken: den ungehavde fået et tilbud, han ikke kunne sige nej til i form af en lejlighed og lovning på enlæreplads.Da den unge kom tilbage til sin hjemby, gik der imidlertid en måned inden lejligheden varklar. Og den lovede læreplads var der ikke, hvorfor den unge blev tilbudt en begrænsetbostøtte ordning.Status for pågældende er således, at han er blevet flyttet fra et massivt pædagogisk tilbud ogen særligt tilrettelagt læreplads til et værelse/lille lejlighed med tilsyn.Case 4:Ung på 17 år anbragt på Solhaven som følge af voldsdomme, anden kriminalitet og misbrug.Når at være på Solhaven i lidt over to år afbrudt af adskillige rømninger i forbindelse medtilbagevendende voldsom turbulens og familiestridigheder i en traumatiseret palæstinensiskfamilie.Under en rømning opsøger den unge sin sagsbehandler, som er ny og ikke kender ham, for atbeklage sig over Solhaven, som har for mange regler, der gør, at han ikke vil være derlængere.Sagsbehandleren anbringer med det samme den unge på en kommunal institution og opsigerAdministration: Søndergade 15, 1. sal * Boks 35 * 9640 Farsø *TLF.98 63 30 28 *FAX98 63 31 44 E-Mail: [email protected] * www.solhaven.dk

aftalen med os.Vi har efterfølgende haft kontakt med forstanderen på denne institution, der kunne meddele,at han kun har set den nyindskrevne unge tre gange, hvor han mødte op for at hentelommepenge. Pågældende institution har meddelt, at de ikke ser noget formål medanbringelsen, og da faderen ikke tør/kan have den unge hjemme, flakker han ifølge vorestelefoniske kontakter med ham, stofpåvirket rundt i det kriminelle miljø.Kommentarer:For Solhaven er det en ny faglig såvel som menneskelig set ubehagelig periode i dansksocialpolitik, vi står i netop nu. Økonomi- og systemtænkning synes at gå forud for ungelevende menneskers fremtid. Unge, som er i færd med at stabilisere et godtanbringelsesforløb, bliver hjemtaget af kommunerne under betingelser, som i høj grad erpræget af at gå på kompromis med tidligere tiders socialfaglighed.Tidligere var det hovedreglen, at vi på anbringelsesstedet samarbejdede med ansvarligekommunale sagsbehandlere i de tilfælde, hvor det blev vurderet uhensigtsmæssigt at følge deunges ofte her-og-nu lystbetonede trang til at vende tilbage til den by og det(ghetto)lokalmiljø, der udgør en trussel for deres fremtid. Et kvalificeret fælles pres på denunge fra os og den unges sagsbehandler, for det meste bakket op af urolige forældre, har imange tilfælde ført til, at fortsat truede unge, er blevet stabiliseret og via uddannelse haropsparet en "social kapital", der kan gøre dem til duelige borgere og aktører påarbejdsmarkedet.Overgangen til samfundet er ikke sikret på magisk vis, bare fordi de unge fylder 18 år, i en deltilfælde er det mere overgangen til fængslet, der er sikret!. Der skal i de allerfleste tilfælde etstøttende udslusnings- og efterværnsforløb til. Vi har klart opnået de bedste resultater med deunge, vi kan holde i Nordjylland, indtil de har fået en uddannelse. Pointen på dette punkt erikke, at vi er specielt geniale pædagoger, men mere det forhold, at det er lykkedes for osgennem en godt 20 årig periode at få inddraget lokalsamfundet Farsø i rehabiliteringsarbejdetmed de anbragte unge. Det er vanskeligt, hvis ikke umuligt, at finde et lokalsamfund iDanmark, der er så seriøst involveret i rehabiliteringsarbejde med unge kriminelle. Vores listemed mulige praktik- og lærepladser, kombineret med tæt kontakt til de tekniske skoler iÅlborg og Viborg, er forklaringen på de mest vellykkede forløb.Det ganske udmærkede lovgrundlag der er omkring efterværnsarbejde, ser p.t. ud til at bliveunderløbet af desperat budgetstyring i kommunerne.Argumenterne i 1999, da en lovændring gav mulighed for udvidet efterværn fra 20 til detfyldte 23. år, er mange steder ved at gå i glemmebogen. Da det sidste arbejde skulle gøres iforbindelse med Barnets Reform i 2009, gav daværende socialminister Karen Ellemann støttetil, at der skulle ydes en ekstra indsats på efterværnsområdet. Og netop anbragte børn ogunges retssikkerhed er da også blevet betænkt i den færdige reform. Om efterværn skal gøresobligatorisk, er en værdig diskussion. Værdigt er det derimod ikke, når vi oplever:a) flere eksempler på at sagsbehandlere bryder loven ved dels ikke at oplyse unge og deresfamilier om mulighederne for at anke en afgørelse, dels ikke sørger for at efterværnsplaneriværksættes i tide et halvt år før den unge fylder 18 år.b) hjemtagning af en ung fra Solhaven til fordel for et billigere tilbud, der end ikke ergodkendt og ikke figurerer påTilbudsportalen,som loven kræver. Eksempelvis opretter enAdministration: Søndergade 15, 1. sal * Boks 35 * 9640 Farsø *TLF.98 63 30 28 *FAX98 63 31 44 E-Mail: [email protected] * www.solhaven.dk

sjællandsk kommune et enkeltmandsprojekt i Farsø hvor de anbringer en meget problematiskung. Steder figurerer ikke i tilbudsportalen, som loven kræver. Anbringende kommune førertilsyn med sig selv, idet de selv står for det generelt faglige tilsyn, og ligeledes står forpersonalegodkendelse, økonomi godkendelse og tilsyn med den anbragte unge.Loven om tilbudsportalen er lavet for at undgå denne slags anbringelser.c) for at undgå udgifter til efterværn, overføres unge fra de kommunale Børne- og Ungeteamtil voksenhandikap afdelinger, hvor de unge ikke har samme muligheder for kontakt og støtte,og hvor der venter de unge nok en gang nye sagsbehandlere.d) opholdssteder som vores bliver af nogle sagsbehandlere mistænkeliggjort, hvis vi går indpå den unges og hans forældres side og er dem behjælpelige med at anke en hjemtagelse af enung eller en afgørelse om efterværn, som går den unge imod. Vi står nu med flere eksemplerpå, at kommuner ikke, som loven tilskriver, oplyser den unge og hans familie om mulighedenfor at anke en afgørelse.Den mest bizarre reaktion, for ikke at sige trussel, vi til dato har modtaget her i Farsø på enankesag, vi har været involveret i, kommer fra en af landets store købstæder, hvor ensocialrådgiver skriver følgende til os:"I forbindelse med jeres ihærdige forsøg på at beholde XX, og at I har opfordret ham til atklage over flytning til plejefamilie i X-købing, så vil Specialafsnittet påpege følgende:Jeres aggressive handling og modvilje/opfordring til modvilje af XX og den fremtidigehandleplan, ser Specialafsnittet som en illoyal handling fra (...), og manglende respekt overforX-kommune., og derfor vil vi opfordre Anbringelseskonsulenterne om i fremtiden at overveje,en ekstra gang inden der anbringes i Jeres regi (....)Vi ser med stor alvor på Jeres modvilje og tiltro til vores plan for XX."Afslutningsvis vil vi godt påpege, at der i nogle få tilfælde kan være tale om, at ret såeksplosive unge udskrives med et helt utilstrækkeligt tilsyn. Og at dette i værste tilfælde kanfå konsekvenser for uskyldige borgere.De discount prægede former for tilsyn vi ser i øjeblikket, forekommer også ulogiske, hvisman ser på den nye lov, der er ved at blive vedtaget i Folketinget om mulighed fortvangsmedicinering af sindslidende i eget hjem. Denne lovs baggrund er jo netop nogletragiske enkelt tilfælde, hvor psykisk syge har begået drab. Mens man politisk her vil forsøgeat dække sig ind med en ret drastisk lovgivning, er trenden den modsatte, når det gælder ungemed voldsdomme, som udskrives fra opholdssteder som vores.Vi er ligeledes meget bekymret for at folketinget igen har åbnet for flere sikrede pladser til dehelt unge. Selv meget korte ophold på sikrede institutioner får ganske omfattende indvirkningpå de unges fremtids muligheder. Dokumenteret viden inden for området, viser med alønskelig tydelighed, at det ikke hjælper at spærre de helt unge inde på sikrede afdelingerSolhaven har i en årrække med meget stor succes udført pædagogisk/psykologisk/pyskiatriskobservations forløb på åbne afdelinger, hvor der i alle tilfælde er fundet egnedebehandlingstilbud til de unger der har gennemført disse forløb.Vi taler dagligt med sagsbehandlere der gerne vil anbringe hos os. Når de vender tilbage erdet næsten altid med svaret, det er for dyrt, vores chef siger at vi skal finde noget billigere,også selv om de godt ved at det ikke kan holde.Administration: Søndergade 15, 1. sal * Boks 35 * 9640 Farsø *TLF.98 63 30 28 *FAX98 63 31 44 E-Mail: [email protected] * www.solhaven.dk

Vi betragter situationen med alvor, hvorfor denne henvendelse til Folketingets socialudvalg erblevet besluttet.Såfremt udvalgets medlemmer ønsker noget uddybet, er vi selvfølgelig til disposition.Skulle nogle af udvalgets medlemmer ligefrem være interesseret i at komme til Himmerlandpå institutionsbesøg og høre nærmere om vores arbejde, kan også dette lade sig gøre.Solhaven har etableret et kraftcenter, som samarbejder om anbringelser og behandling af demest udsatte unge / voksne.Samarbejdet består i en fælles administration, og fælles ansættelse af diverse eksperter påområdet.Vi råder over psykolog, psykiater, neuropsykologiske specialkonsulenter samt et veluddannetpersonale der har lang erfaring i vanskelige anbringelser.Samarbejdsparterne er:Himmerlands Rådgivnings Center, der driver botilbud for voksne, opgangs fællesskaber,projektfamilieplejer, efterværn og 22 godkendte specialpladser for unge/voksne med særligebehov.Himmerlandsskolen, der driver Botilbud for voksne med behandlingsdomme som er på vej tiludslusning i samfundet efter endt dom.Skjoldborghus, der driver opholdssted for børn fra 12 år. Skjoldborghus er oprette via midlerfra Socialministeriet.Der er i øjeblikke anbragt 95 unge/voksne og der beskæftiges ca. 280 personer. Samlet setbesidder vi Danmarks største viden/erfaring og ekspertise inden for dette område.