Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del Bilag 243
Offentligt
Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)1I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig støtte til voksne, som ændret ved vejledning nr.12 af 5. februar 2009, foretages følgende ændringer:1.I afsnit V ophæves punkt 72, og i stedet indsættes:»72.Metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne’funktionsevnemetoden’ skal anvendes ved behandling af ansøgninger om merudgiftsydelse. Isager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at borgerens funktionsevnenedsættelse er ubetydelig,eller i sager, hvor kompensationsbehovet er åbenbart, kan kommunalbestyrelsen beslutte ikke atanvende metoden. Der henvises til vejledningens punkt 150-151. Kommunalbestyrelsen skal i denforbindelse være opmærksom på de særlige procedurer for borgerinddragelse, der er indarbejdet imetoden.«2.I afsnit V ophæves punkt 85, og i stedet indsættes:»85.Sigtet med merudgiftsydelse generelt er at give modtageren mulighed for selv attilrettelægge, hvordan hans eller hendes behov bedst kan dækkes. Merudgiftsydelsen udmåles ud frastørrelsen af den enkelte ansøgers sandsynliggjorte, nødvendige merudgifter som følge affunktionsnedsættelsen.Med sandsynliggjorte merudgifter menes, at der laves et overslag over omfanget af de behov, somden pågældende efter al sandsynlighed vil få, og hvad det medfører af merudgifter. Der skal såledesikke søges kommunen om hjælp for hver enkelt merudgift, men derimod for sandsynliggjortemerudgifter, der er en følge af funktionsnedsættelsen.Overslaget over merudgifterne fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for deomhandlede udgifter. Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter.Hvis der fx er tale om ekstraordinært slid på tøj og sko som følge af den nedsatte funktionsevne,laves et overslag over, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Det samme gælder i detilfælde, hvor den pågældende ved, at han eller hun skal befordres fx til behandling,fritidsinteresser, arbejde o.l. Også et skøn over kursusudgifter indgår i oversigten, herunder ogsåkurser der normalt finder sted, men som ikke er annonceret på det tidspunkt, hvor beregningerneforetages. Det vil typisk dreje sig om kursusudgifter som følge af den pågældendes og eventuellebørn eller pårørendes nødvendige deltagelse, fx deltagelse i tegnsprogskurser eller kurser, som tagersigte på at sætte de pågældende i stand til at leve et almindeligt liv. I forbindelse medhåndsrækninger, som fx vinduespudsning, snerydning mv. kan niveauet fx fastlægges, ved atkommunen indhenter priser fra leverandører af hjemmeservice eller andre servicefirmaer.«3.I afsnit V ophæves punkt 123, og i stedet indsættes:»Kapitel36Regulering og opfølgning mv.123.Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov, og omborgeren stadig opfylder betingelserne for tilskud efter servicelovens § 100. Kommunen skal derfor
være opmærksom på løbende at følge op på borgerens situation, jf. også almindeligeforvaltningsretlige grundsætninger om kommunernes pligt til løbende opfølgning. Hvis der som ledi opfølgningen skal ske ændringer i den udbetalte ydelse, skal der træffes afgørelse herom.Udbetalingen af den ydelse, som borgeren hidtil har modtaget, fortsætter, indtil der er truffet nyafgørelse om merudgiftsydelsen. Tilsvarende gælder i forbindelse med flytning, indtiltilflytningskommunen har behandlet sagen.Selvom udgangspunktet er, at merudgiftsydelsen udbetales til den berettigede som etkontantbeløb, kan det konkret aftales med kommunen, at fx taxakørsel, håndværksudgifter, udgifteri forbindelse med tilmelding til et kursus, medicinudgifter og udgifter til plejeartikler kan afregnesdirekte af kommunen. Beløbet, som afregnes direkte af kommunen, modregnes i det månedligebasisbeløb eller merudgiftsydelse.«4.I afsnit V ophæves punkterne 127-128, og i stedet indsættes:»127.Ved uventede og høje udgifter, som forventes at være blivende, skal aftalen revideressnarest. Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne viser sig at være lavere end oprindeligantaget.Eksempel:Per holder et møde med sin sagsbehandler den 1. marts. Det vurderes, at Pers sandsynliggjortemerudgifter er på 636 kr. pr. måned svarende til 7.632 kr. årligt. Det oplyses, at Per vil fåbasisbeløbet på 1.500 kr. pr. måned, og at ydelsen vil komme til udbetaling første gang den 1. aprilsamme år gældende for 1. april og frem, til der træffes ny afgørelse i sagen.Den 6. maj samme år konstateres det, at Per, som følge af sin funktionsevnenedsættelse, har fåetuventede merudgifter, der ligger langt over det oprindeligt tilkendte basisbeløb på 1.500 kr. Per kannu sandsynliggøre, at hans merudgifter som følge af funktionsnedsættelsen er øget med godt 1.300kr. pr. måned. Per har således nu sandsynliggjorte merudgifter på 1.936 kr. (636 kr. + 1.300 kr.) pr.måned.Sagsbehandleren indkalder til møde medio maj. Det vurderes, at Pers sandsynliggjortemerudgifter nu er på 1.936 kr. pr. måned svarende til 23.232 kr. årligt. Det oplyses, at Per nu, istedet for det oprindelige basisbeløb på 1.500 kr., vil få 2.000 kr. pr. måned, idet Perssandsynliggjorte merudgifter overstiger 1.750 kr. pr. måned, hvilket udløser 500 kr. ekstra ommåneden.128.(Ophævet).«5.I afsnit V ophæves punkt 132, og i stedet indsættes:»132.Hvis det ved kommunens opfølgning vurderes, at den pågældende ikke længere opfylderbetingelserne for tilskud efter servicelovens § 100, vil tilskuddet bortfalde, når dette konstateres.Merudgiftsydelsen vil således ikke komme til udbetaling måneden efter opfølgningsmødet, menbortfalder ved udgangen af den måned, hvor dette konstateres. Kommunen bør fremsende enskriftlig afgørelse herom til den pågældende med klagevejledning over afgørelsen.«6.I afsnit VI ophæves punkterne 150-152, og i stedet indsættes:
»Kapitel41AnvendelsesområdeFunktionsevnebekendtgørelsen§ 2.Bekendtgørelsen skal anvendes, nårkommunalbestyrelsen behandler sager om dækningaf nødvendige merudgifter ved den dagligelivsførelse efter lovens § 100. I sager hvorkommunalbestyrelsen vurderer, at borgerensfunktionsnedsættelse er ubetydelig, eller i sager,hvor kompensationsbehovet er åbenbart, kankommunalbestyrelsen beslutte ikke at anvendebekendtgørelsen.Stk. 2.Bekendtgørelsen kan anvendes, nårkommunalbestyrelsen behandler sager om andrehandicapkompenserende ydelser efter servicelovenend de ydelser, der er omfattet af stk. 1.
Sager om ydelser efter servicelovens § 100150.Funktionsevnemetoden skal anvendes, når kommunalbestyrelsen skal undersøgefunktionsevnen hos en person, som grundlag for en afgørelse i forbindelse med sager om dækningaf nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 100.151.I sager, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at borgerens funktionsnedsættelse erubetydelig, eller i sager, hvor kompensationsbehovet er åbenbart (fx sager, hvor borgeren harglutenallergi eller en hudlidelse), kan kommunalbestyrelsen dog beslutte ikke at anvendefunktionsevnemetoden.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at metoden i de tilfælde, hvor den skalanvendes, har karakter af en garantiforskrift – og at manglende brug af metoden kan betyde, atafgørelsen er ugyldig. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse C-40-05.152.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at der i uproblematiske sager, hvorborgeren efter eget udsagn ikke har problemer ud over en mindre nedsættelse af funktionsevnen, fxen manglende finger, skal bruges færrest mulige ressourcer i sagsbehandlingen. Derimod er detvigtigt at sætte tidligt og målrettet ind i sager, hvor der vurderes at være behov for en særlig indsats.Når funktionsevnemetoden anvendes, bør den afpasses i forhold til den konkrete situation.«7. I afsnit VI ophæves punkt 170.2Vejledningen vedrører de ændrede regler i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved dendaglige livsførelse og i bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsatfunktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovensbestemmelser, der træder i kraft den 1. juli 2010.