Retsudvalget 2009-10, Socialudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 492, SOU Alm.del Bilag 238
Offentligt
ELMER
PARTNERE
ADVOKATER
J.nr. 8024664/HF
Hpring om retssikkerhednå det sociale område
—
Folketinget 21. april 2010
Advokat Søren Kjær Jensens talepapir
Jeg takker for invitationen og for at dette væsentlige emne er på dagsordenen.Begrebet retssikkerhed opdeles som udgangspunkt i henholdsvis materiel retssikkerhed og processuelretssikkerhed.Materiel eller indholdsmæssig retssikkerhed, som forudsætter eksistensen af klare regler, så det ermuligt for den enkelte borger at kende sine rettigheder og pligter.——
De regler I vedtager i Folketinget på det socialretlige område er i vidt omfang præget af vage og elastiske regler regler der giver mulighed for brede fortolkninger og giver Myndighederne overordentligtstore rammer for deres skønsmæssigt prægede afgørelse.—
Reglerene om f.eks. retten til revalidering, eller retten til helbredsbetinget førtidspension er af en sådanat det reelt er stort set umuligt ved domstolene at føre sag herom, med et for borgeren gunstigt resultat til følge.På pensionsområdet var reglerne før reformen i højere grad af en art, der gav mulighed for at statuereret.På revalideringsområdet er retten til revalidering betinget af at erhvervsrettede aktiviteter ikke er tilstrækkelige til at borgeren kan klare sig selv i sig selv af så diffus skønsmæssig art, at det næsten ermuligt at føre sag herom.
Så er der den processuelle retssikkerhed, som udover regler om aktindsigt, partshøring, begrundelsespligt og klageadgang også omfatter adgangen til relevant bistand.—
Der kan siges overordentligt meget om, hvor lidt kvalificeret juridisk og socialretlig hjælp den enkelteborger kan gøre sig håb om.
Jeger en blandt forholdsvis få advokater, som af og til yder advokatmæssig bistand i den slags sager,og som hver uge får henvendelser fra borgere der på en eller anden måde har en relevant social sagtypisk vedrørende pengeforsørgelse; altså sager om sygedagpengeophør om afslag på revalideringmfleksjob, pension ellerarbejdsprøvning og som typisk ikke har ret mange penge at gøre godt med.——
ELMER
PARTNERE
ADVOKATER
I alle de sager, der ikke er afsluttet i det offentlige/administrative system må jeg allerede af den grundgøre opmærksom på, at De selv skal betale dyrt for advokatbistand, og det selvom der kunne væremange gode grunde til at bistå under klagesagens behandling——
Kun hvis sagen muligvis kan anlægges som en retssag kan finansiering i form af typisk fri procesog/eller retshjælpsforsikring komme på tale.
Grundet de 10 minutter nu 8 minutter jeg har til rådighed, vil jeg derfor indskrænke mig til at komme med nogle enkle og bestemt ikke revolutionerende forslag, som efter min opfattelse vil kunne forbedre retssikkerheden i visse situationer:——
1.At der i de sager, Ankestyrelsen optager til principiel behandling, beskikkes en advokat eller en andenrelevant rådgiver f.eks. en socialrådgiver for den borger, sagen omhandler, således at borgeren kanfå relevant faglig bistand til på sine vegne at forfægte sine synspunkter i den sag, som Ankestyrelsenhar vurderet er af principiel betydning.—-
Når en sag optages til principiel behandling er dette jo i sig selv udtryk for at i hvert fald en professionel myndighed måske endda flere myndigheder anvender deres professionelle viden til at argumentere for deres synspunkt.—-
At tro at Ankestyrelsen vil være i stand fuldt ud at varetage borgerens hensyn er naivt.
2.At der gives adgang til fri proces og/eller retshjælpsdækning til klagesager i det administrative systemevt på samme måde som i skattesager.3.At Retssikkerhedslovens§69 om prøvelsesbegrænsning ændres derved, at alle afgørelser, også skønsmæssige afgørelser, af ankeinstansenj~nefterprøves fuldt ud.Det er stadigvæk sådan, at klageinstansen undlader at efterprøve afgørelser truffet af underinstansentypisk en kommune med den begrundelse, at skønnet ikke kan tilsidesælles.——
—
Der kan selvfølgelig være mange gode grunde til at respektere et foretaget skøn især hvis det hvilerpå en særlig sagkundskab og det demonstreres at denne særlige sagkundskab er anvendt og ikke bloter et postulat, men der er retssikkerhedsmæssigt ingen saglig grund til der i Loven er angivet en prøvelsesbegræsning.
-2-
ELMER
PARTNERE
ADVOKATER
4.At Retssikkerhedslovens§68 ændres derved, at der sker et forbud mod, eller i hvert fald en væsentligbegrænsning af muligheden for i ankeinstansen at inddrage spørgsmål, der ikke er klaget over og atændre afgørelsen til ugunst for klageren. (reformatio in pejus).For at illustrere problematikken, vil jeg nævne to eksempler:Eks 1: for nogen tid sagen fik jeg en henvendelse fra en yngre kvinde, der havde fået bevilget revalidering, men ikke kunne gennemføre revalideringen. Dette havde hun haft samtaler med Kommunen omog hun fik fortsat revalideringsydelse med henblik på at der blev iværksat en nyjobplan.På et tidspunkt indkaldte kommunens sagsbehandler hende til et møde med en meget kort frist, ogbrevet blev sendt til kvindens gamle adresse, hvorfor hun først fik brevet dagen efter mødet. Kommunen standsede revalideringsydelsen med den begrundelse, at kvinden ikke var mødt op. Vi klagede ogkunne i klagen dokumentere, at Kommunen og sagsbehandleren var orienteret om adresseflytningen,iog at det var kommunens fejl, at der var skrevet til hende på den forkerte adresse.Kommunen fastholdt, men sagen burde jo være ret enkel, indtil afgørelsen fra nævnet kom.Nævnet udtalte, at kvinden ikke var berettiget til revalideringsydelse fordi der ikke var udarbejdet enjobplan på tidspunktet hvor ydelsen fra kommunens side blev bragt til ophør.Nævnet inddrog altså i sin afgørelse forhold, der slet ikke var klaget over—
til skade for borgeren
Eks 2:Måden Ankestyrelsen praktiserer princippet, om at kunne ændre til ugunst for klageren på, kan illustreres med følgende eksempel fra arbejdsskadeområdet, hvor samme regel (Retssikkerhedslovens§68)finder anvendlelse.En lærer overfaldes af en elev og påd rager sig et psykisk chok. Læreren viser sig efterfølgende at væreoverordentlig stærkt påvirket af hændelsen. Arbejdsskadestyrelsen træffer i én og samme afgørelsebeslutning om, henholdsvis 1) at anerkende hændelsen som en arbejdsskade, og 2) at fastsætte detvarige mén til 20%. Læreren får udbetalt en godtgørelse påCa.kr. 120.000. af forsikringsselskabet,som ikke ~åklacier afgørelsen
—
Et halvt år senere træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om de økonomiske konsekvenser af skadenerhvervsevnetabserstatning. Arbejdsskadestyrelsen tilkender læreren en høj erhvervsevnetabserstatning, da læreren efterfølgende på grund af de psykiske gener har fået tilkendt pension. Denne afgørelse bliver påklaget af forsikringsselskabet.
Herefter træffer Ankestyrelsen afgørelse; og ikke bare vedrørende den påklagede afgørelse.Ankestyrelsen følger forsikringsselskabets synspunkt og frakender læreren denne erstatning, hvilket derfor så vidt ikke er noget at sige til.
-3-
ELMER
PARTNERE
ADVOKATER
Det interessante er derimod, at Ankestyrelsen i samme afgørelse beder Arbejdsskadestyrelsen om atgenbehandle den et halvt år forinden trufne afgørelse, hvorefter hændelsen er blevet anerkendt somarbejdsskade og har medført godtgørelse for varigt mén.Der er altså her tale om et overordentligt væsentligt retssikkerhedsmæssigt problem, der ganske enkeltbestår i, at en borger end ikke kan vide sig sikker, selvom den oprindelige afgørelse med en ankefristpå 4 uger ikke er blevet påklaget, og selvom der ikke er tale om, at borgeren har handlet svigagtigt,eller afgørelsen er klart ulovlig eller lignende.——
De samme principper kan anvendes indenfor det sociale område.Baggrunden for reglen er et ønske om, at ankeinstansen skal træffe den materielt korrekte afgørelse.I de mange sager, der imidlertid afgøres ud fra skønsmæssige vurderinger, er der som tidligere nævnten meget stor margin for, hvad der måtte være en korrekt afgørelse. Der bør derfor indføres en regel,der begrænser adgangen til at ændre afgørelser til ugunst for klageren, eksempelvis derved, at aleneulovlige eller klart ugyldige afgørelser kan ændres til ugunst for klageren.
5) endelig vil jeg fremhæve, at retten til relevant faglig bistand bestemt ikke forudsætter advokatbistand alene.I mange tilfælde vil borgere være ikke alene godt men nogen gange bedre hjulpet hvis de vel atmærke får adgang til bistand fra en af de mange dygtige andre typer af rådgivere først og fremmestsocialrådgivere.Afgørende er, at borgeren kan få hjælp fra en person hvis eneste opgave er at hjælpe borgeren ogdermed en person som ikke samtidig er myndighedens/kommunens repræsentant og har som sin opgave at varetage myndighedens/kommunens interesser overfor borgeren.————
Tak for ordet.
-4-
