SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 238: Materiale fra Retsudvalgets og Socialudvalgets høring om retssikkerhed på det det sociale område den 21. april 2010

Den Sociale Retshjælps kommentar til bemærkningerne om forslag til folketingsbeslutningom nedsættelse af en social retssikkerhedskommission.1. Kommissionen skal redegøre for fordele og ulemper ved omvendt bevisbyrde både iklagesystemet og ved domstolene i sociale sager, »omvendt« forstået på den måde, at systemet skalbevise, at det har ret, frem for at borgeren skal bevise, at der er begået en fejl, altså på lige fod medreglerne i strafferet.Det er Den Sociale Retshjælps oplevelse, at borgeren ikke altid er ressourcestærk nok til, atudnytte de tilbud der findes for gratis retshjælp, hvor sagkyndige personer kan rådgive i detsocialretlige system. Den Sociale Retshjælp mener, at man ved omvendt bevisbyrde vil stilleborgeren i en situation, som væsentligt forbedrer borgerens retssikkerhed2. Kommissionen skal evaluere, hvordan loven om uagtsomt socialbedrageri har virket i praksis, ogvurdere, om bestemmelsen bør ophæves.Den Sociale Retshjælp støtter en undersøgelse om virkningen af uagtsomt socialbedrageri.3. Kommissionen skal lave en oversigt over ikkeproportionale sanktioner samt beskrivekonsekvenserne for borgerens retssikkerhed ved en ændring af disse bestemmelser.Den Sociale Retshjælp støtter en oversigt over ikkeproportionale sanktioner4. Kommissionen skal redegøre for fordele og ulemper, såfremt det offentlige skal betale enbod/erstatning/godtgørelse til borgeren, hvis en offentlig myndighed har begået en lovovertrædelse.Den Sociale Retshjælp har behandlet sager, hvor der er begået fejl ved kommunen, men derhar ikke været nogen sanktionsmuligheder. Det har fremført stort undren og utilfredshed fraborgeren, at kommunen kan undslippe sanktioner, når der er begået fejl. Den SocialeRetshjælp støtter idéen om en mindre godtgørelse til borgeren ved mindre fejl vedkommunen, idet det vil styrke retsfølelsen for borgeren.Det burde overvejes om der sammen med udbetaling af en godtgørelse for fejl, kunneiværksættes en undersøgelse af den konkrete sagsbehandler. Evt. kunne dette foregå exofficio.En anden mulighed kunne være at nedsætte et uafhængigt kontrolorgan, som borgerennemt havde adgang til. Det offentlige har mange former for sanktioner, som de kanbruge mod borgeren og det ville skabe en mere ”fair balance”, jf. EMRK. art. 6, hvisSide1/5

borgeren udstyres med let tilgængelige muligheder.5. Kommissionen skal klarlægge behovet og mulighederne for at udvide tilbudene om retshjælp tilborgerne.Den Sociale Retshjælp oplever en stigende efterspørgsel på retshjælp fra danske borgere.Der er typisk tale om borgere, som ikke besidder ressourcerne til selv, at gøre brug af sinerettigheder. Det er i denne forbindelse nødvendigt, at Den Sociale Retshjælp - og andreretshjælpskontorer - udøver en mere holistisk og helhedsorienteret retshjælp, hvor blot enhenvisning til rette instans ikke er tilstrækkelig. Det er derfor Den Sociale Retshjælps klareoverbevisning, at det nuværende retshjælpsbegreb må udvides til, at inkludere en merehelhedsorienteret retshjælp, til gavn for de mange ressourcesvage borgere og i forlængelseheraf – samfundet som helhed.Det er desuden Den Sociale Retshjælps overbevisning, at et af Civilstyrelsens kriterier for atgodkendes som tilskudsberretiget retshjælp, er ude af trit med virkeligheden. Der refereresher til kriteriet om den geografiske belligenhed. Dette kriterium lægger en urimelig barrierefor retshjælpe i blandt andet Århus og København. Den Sociale Retshjælp er enlandsdækkende retshjælp og behandler sager fra alle kroge af landet, men er grundet hensyntil at hverve medarbejdere, nødsaget til at have til huse i Århus. Den Sociale Retshjælpforeslår derfor en revidering af kriterierne for, at kunne godkendes som tilskudsberretigetretshjælp.6. Kommissionen skal udarbejde forslag til, hvad der kan gøres, for at alle borgere får en klarbegrundelse og en klagevejledning, som de kan forstå, også selv om de måske er ordblinde eller harfunktionsnedsættelser.Den Sociale Retshjælp har oplevet, at klagefristen er sprunget for borgeren, idet denne ikkehavde forstået klagevejledningen eller begrundelsen for afslaget. Derfor støtter Den SocialeRetshjælp, at begrundelsen og klagevejledningen forbedres.En mulighed kunne være, at kommunen indgår samarbejde med landets retshjælpe, såkommunen sender en evt. afgørelse til retshjælpen, som derefter forklarer indholdet afafgørelsen til borgeren. Det giver endvidere retshjælpen og borgeren mulighed for atvurdere i fælleskab, om der skal klages til kommunen.En anden mulighed kunne være, at anvende samme tankegang som ved kvalificeretsamtykke inden for Sundhedsretten. Det betyder, at sagsbehandleren skal have etinformeret samtykke på, at borgeren har forstået kommunens afgørelse og evt.klagevejledningen.

7. Kommissionen skal undersøge, hvilke konsekvenser det vil have for borgerens retssikkerhed, oghvilke konsekvenser det vil have for domstolenes økonomi, hvis man gav mulighed for fri proces isociale sager. Fri proces på en sådan måde, at borgeren blev bevilget fri proces efter gældenderegler, medmindre det er åbenbart, at den offentlige myndighed ikke har begået fejl.Det sociale område har et veludbygget rekurssystem, men i enkelte tilfælde vil det kunnevære nødvendigt at gå til domstolene. Derfor støtter Den Sociale Retshjælp muligheden forfri proces i sociale sager.

8. Kommissionen skal udarbejde forslag til retningslinjer, der sikrer, at borgernes personlige data erbeskyttet i alle forhold.Den Sociale Retshjælp støtter yderligere beskyttelse af borgernes data, så der ikke vækkesunødvendig mistillid til det offentlige system.9. Kommissionen skal se på, om der kan ske en regelforenkling på nogle områder, og om det vilvære muligt at udarbejde en socialvejledning, der i lighed med ligningsvejledningen kan bruges afbåde sagsbehandlere og borgere til at få overblik over, hvordan bestemmelserne anvendes i praksis.Den Sociale Retshjælp får tit henvendelser på konkrete spørgsmål inden for den socialretligeområde. Ofte skyldes det, at den enkelte borger føler det socialretlige system eruoverskueligt og svært tilgængeligt. Den Sociale Retshjælp støtter en regelforenklingog/eller en opdateret socialvejledning på det socialretlige område, som vil øgeoverskueligheden for den enkelte borger.10. Kommissionen skal se på, hvordan og i hvilket omfang man for det første kan adskillerådgivning og kontrol og for det andet flytte metoderegler fra lovgivning til vejledninger.Den Sociale Retshjælp mener, at en adskillelse af rådgivning og kontrol vil forbedresocialrådgiverens mulighed for at give den rette hjælp til borgeren. Den Sociale Retshjælphar erfaret, at borgeren til tider kun opfatter sagsbehandleren som kontrollant, og dervedikke henvender sig til kommunen efter den hjælp, som ville være mest hensigtsmæssigt forborgeren. Det har endvidere medført, at kommunikationen er bristet, så Den SocialeRetshjælp har skulle virke som mægler mellem parterne. Desuden er det et problem, at defleste borgere ikke føler at de kan klage over deres sagsbehandler. De ydelser de får fra detoffentlige er ofte hele deres forsørgelsesgrundlag og derfor ønsker de ikke flere problemer iforhold til denne. Dette medfører ofte, at den enkelte borger ikke ønsker at klage over de fejlkommunen har begået, idet de ønsker et godt forhold til deres socialrådgiver.Side3/5

11. Kommissionen skal overveje, om myndighedernes ret til at anke en afgørelse skal afskaffes.Når myndighederne anker afgørelserne forlænger det kraftigt sagsbehandlingstiden, hvilketer til stor frustation for borgerne. Borgerne føler sig ofte i konstant konflikt med detoffentlige system. Det må være op til myndighederne at træffe den materielle rigtigeafgørelse i første instans, og derefter accepterer en ændring ved anden instans, såfremt derer begået en væsentlig fejl.12. Kommissionen skal se på ordninger med kontaktpersoner, og om der er behov for yderligerelovgivning for at sikre yderligere udbredelse og få klarhed over deres retslige status i forhold tilborgeren.Som skrevet ovenfor virker Den Sociale Retshjælp ofte som kontaktperson eller mægler forborgeren over for kommunen, hvor kommunikationen er bristet mellem parterne. Derfor børen evt. kommissionen overveje, at indføre retshjælpe som en mulig kontaktperson ilovgivningen, idet de ofte udfører det samme arbejde som kontaktpersoner.13. Kommissionen skal se på, om der bør ske en ændring af socialrådgiveruddannelsen ogefteruddannelsen, så socialrådgiverne får en bedre faglig ballast i forhold til borgernesretssikkerhed.Den Sociale Retshjælp har tilknyttet socialrådgiverstuderende som praktikanter under derespraktikforløb. Det giver de socialrådgiverstuderende en kæmpe ballast i forhold til dejuridiske problemstillinger, men de får også en indsigt i borgerens daglige problemstilliger.Den største del af Den Sociale Retshjælps rådgivning består af gældsrådgivning, hvilketikke er omfattet af socialrådgiveruddannelsen. Uddannede socialrådgivere har således ikkeindsigt i gældshåndtering, hvilket er det første skridt på vejen mod at give den optimalehjælp. Derfor mener Den Sociale Retshjælp, at gældsrådgivning bør være en integreret delaf socialrådgiveruddannelsen eller alternativt ved efteruddannelsen.

Andre problemstillinger fra Den Sociale Retshjælp:Gennem arbejdet med socialret på Den Sociale Retshjælp, er der nogle problemstillinger enevt. Kommission bør inddrage i deres arbejde med henblik på at forbedre retssikkerhedenfor borgerne.Den Sociale Retshjælp har oplevet forskel på udøvelsen af skønnet fra kommune tilkommune, hvilket kan have stor betydning for borgerens mulighed for at få hjælp. Derbør imidlertid være ens retningslinjer for udøvelsen af skønnet ved tildeling af socialeydelser. Kommunen anvender eksempelvis en trangsberegning ved tildeling af enkelteydelser, for at fastlægge borgerens økonomiske situation. Her har Den Sociale Retshjælperfaret, at der er forskel på, hvordan man foretager denne trangsberegning i deforskellige kommuner, som lægges til grund for udøvelsen af skønnet. Man bør i stedetanvende reglerne for trangsberegningen i inddrivelsesbekendtgørelsen, således man fården samme opgørelse over borgerens økonomiske situation, og på den måde sikrer enmere ensartethed i kommunens afgørelser.