Retsudvalget 2009-10, Socialudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 492, SOU Alm.del Bilag 238
Offentligt
835329_0001.png
835329_0002.png
835329_0003.png
835329_0004.png
835329_0005.png
835329_0006.png
835329_0007.png
Folketingets Retsudvalg og Socialudvalg
20. april 2010Sagsnr.:KH 8024044Jurist:Karsten Høj[email protected]Sekretær:Malene Kaaber Otto3367 6762[email protected]
Høring om retssikkerhed på det sociale områdeOnsdag den 21. april 2010 kl. 10-14.30 i Landstingssalen, Christiansborg
Talepapir for advokat Karsten Høj, på vegne AdvokatrådetI. Indledning.Jeg skal indlede med at takke for invitationen til at deltage i denne høring.Advokatrådet har stor interesse i og som en af sine primære opgaver at virkefor og sikre retssikkerhed bredt såvel som specifikt på det socialretlige områ-de.Retshjælp – herunder men ikke udelukkende – via advokater, der repræsen-terer borgerne, er ubestrideligt et meget væsentligt element i at sikre retssik-kerhed i et demokratisk samfund som det danske. Det er væsentligt,1) at der er adgang til fornøden og rimelig retshjælp under den forvaltnings-retlige proces, herunder særligt i forbindelse med klagesager, og2) at der er en rimelig adgang for alle borgere til retshjælp, når myndighe-dernes afgørelse skal og i nogle tilfælde direkte bør prøves ved de almindeli-ge domstole.Jeg vil som repræsentant for Advokatrådet – og dermed alle advokater iDanmark – ganske kort gennemgå,--eksisterende mulighed for (eller mangel herpå) for særligt advokat-retshjælp, ogAdvokatrådets bud på ændringer/forbedringer.Annette B. Elmer (H)Peter Breum (H)Søren Kjær Jensen (H)Jacob Goldschmidt (H)Karsten Høj (H)Morten HenriksenPoul Lønborg-JensenMads Krøger PrammingJoachim Faber-Rod (L)Julie Bjørn HansenSøren KroerJulia Bach (adv.fm.)Asger Segel (adv.fm.)ELMER & PARTNEREST. KONGENSGADE 23BAGHUSET1264 KØBENHAVN KTELEFONTELEFAX33 67 67 6733 67 67 50
WWW.ELMER-ADV.DKADVOKATAKTIESELSKABCVR.NR. 26 09 55 65KLIENTKONTO: 3001-4310808989
Det er væsentligt at nævne, at retshjælp fra en advokat langt fra er den eneste og nødvendigvisbedste hjælp/rådgivning en borger kan få, når vi taler om den forvaltningsretlige proces; andrefaggrupper; selvfølgelig særligt socialrådgivere yder allerede og vil fortsat skulle yde højt kvalificeretrådgivning om ofte yderst vanskelige socialretlige problemstillinger.
II. Hvordan er mulighederne for retshjælp?Svar:1). Der er reelt ingen adgang til advokatretshjælp i den forvaltningsretlige proces, nårbortses fra den rådgivning, der ydes via og betales af fagforeninger.2) Der eksisterer mulighed for retshjælpsforsikringsdækning og fri proces til retssagertil prøvelse af myndighedsafgørelser på det sociale område, men der er væsentlige be-grænsninger/forhindringer.Uddybende:Adgang til retshjælp under den tunge, vanskelige og langvarige administrative proces/behandling erreelt ”ikke eksisterende”, og den efterfølgende adgang til domstolsprøvelse af myndighedernes af-gørelser er meget ringe; og ringere end de fleste forestiller sig.Om det sidste strider mod internationalt anerkendte principper om ”rimelig adgang til domstolsprø-velse” fastsat i den europæiske menneskerets konvention (EMK) kan diskuteres (og det sker også),men det er for så vidt af sekundær betydning.Det afgørende er, at som det er nu, kan vi som samfund ikke være bekendt, at mulighederne ikkeer bedre. Det undergraver helt basale værdier i et samfund som vores, og det medfører en stadigtstigende ubalance, hvor økonomisk dårligt stillede fratages muligheden for at få den ofte nødvendi-ge retshjælp.Enhver kan frit, når som helst i en social sag, antage en advokat til at hjælpe sig, hvis vedkommen-de kan betale for denne rådgivning. I denne sammenhæng er det ikke afgørende, om vi advokaterer dyre at få rådgivning af eller ej, for næsten uanset hvilken timepris, vi tager, vil langt de fleste,der havner i en social sag, ikke have penge til at betale for rådgivningen. Det samme gælder selv-sagt og i endnu højere grad, hvis der viser sig grundlag for at indbringe en afgørelse for de almin-delige domstole. Hvis man i øvrigt anerkender, at borgere en gang i mellem – men selvsagt ikkealtid – har behov for professionel rådgivning til socialretlige sager, vil jeg nu ganske kort gennemgåde eksisterende muligheder:A. Advokatvagterne:
-2-
Gratis. Begrænset til om ”der er en sag” eller ej. Kan ikke skrive breve, klage eller lignende for bor-geren. En slags visiterende karakter. (se bl.a. Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 – ”Reformaf den civile retspleje III”, side 142-143).B. Offentlig retshjælp ved advokater.1. Er administrativt noget tungt for advokaterne (retshjælpssøgende skal have en række oplysnin-ger med af økonomisk karakter og der skal indsendes en ansøgningsblanket m.m.)2. Der er knyttet en økonomisk betingelse for rådgivningen således, at den personlige bruttoind-komst skal være under 275.000 kr. Gifte/samlevende 350.000 kr. Forhøjes med 48.000 kr. for hvertbarn.(I Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 – ”Reform af den civile retspleje III”, side 364, næv-nes, at Folketinget har forudsat en dækningsgrad på 60 % af befolkningen. Jeg kender ikke til op-gørelser, der viser om det er opfyldt i dag, men selv hvis, er der 40 %, der ikke er dækket; vel atmærke af hele befolkningen; børn, unge såvel som ældre).3. Der kan ydes mundtlig rådgivning for 930 kr. inkl. moms til advokatens arbejde.4. Der kan ydes udvidet rådgivning primært til at søge opnået forlig for 2.130 kr. inkl. moms til ad-vokatens arbejde.5. Da det aldrig er muligt at indgå "forlig" med det offentlige, er det reelt kun en kortvarig mundtligrådgivning, der er relevant i sociale sager. (se bl.a. Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 –”Reform af den civile retspleje III”, side 144-146).C. Fri proces.1. Kan udelukkende ydes til retssager; altså ikke i forvaltningsprocessen; bortset fra særligt udvalg-te områder. Den absolut væsentligste undtagelse erskattesager.Her får en borger 100 % godt-gørelse for den faktiske udgift til advokatbistand, hvis der i en klagesag gives fuld eller i det væ-sentlige medhold og ellers 50 % godtgørelse.2. De økonomiske betingelser er de samme som ved offentlig retshjælp.3. Bevillingen gælder til domstolsprøvelsen og ikke for det forudgående arbejde.4. Der skal være ”rimelig grund til at føre proces” (dvs. udsigt til at vinde sagen; ofte vanskeligt atoverbevise om; når det er en myndigheds afgørelse, der skal prøves).5. Udelukket hvis ansøgeren har en (privat) retshjælpsforsikring, der dækker tvisten.
-3-
6. Særlige regler for principielle sager m.fl. (Retsplejeloven § 329).Begrænsninger/forhindringer:Iøkonomisk mindre sager;hjemmehjælp, hjælpemidler, engangsydelser efter servicelovenm.m. kan det være vanskeligt at få advokatbistand, da advokatens vederlag fastsættes efter sagensøkonomiske værdi.Eksempelvis udgør salæret cirka 15.000 kr. til en sag om en værdi på 50.000 kr. Selv med en me-get beskeden advokattimesats på 1.500 kr. (mindre end man får for at være forsvar i straffesager)er der således kun til 10 timers arbejde. Det kan man umuligt overholde, hvis arbejdet blot skalvære af en vis kvalitet og yde et rimeligt ”modspil” til det advokatarbejde, som Kammeradvokatenyder for myndigheden.D. RetshjælpsforsikringMange tror de har en retshjælpsforsikring. Men det har de ikke. I andre lande, f.eks. Tyskland kanman for et meget rimeligt beløb på under 1.000 kr. om året tegne en særskilt retshjælpsforsikring,der dækker omkostninger ved stort set alle sagstyper (bortset fra rent erhverv) med en årlig sumpå eksempelvis 1 mio. euro. (selvrisiko 150 euro pr. skade).I denne type sager vil det forudsætte, at den pågældende har en familie-/indboforsikring. Man kanikke tegne særskilt retshjælpsforsikring, så det er en dækning, der knytter sig til en anden forsik-ring.Særligt skal fremhævnes:1. Dækker først efter administrative klagemuligheder er udtømt; dvs. ikke til rådgivning før retssag.2.Undtageter blandt andet sager, der udspringer at arbejds- og erhvervsmæssige forhold. Ek-sempelvis kan man ikke få retshjælpsdækning til en arbejdsskadesag. Arbejdsskadesikringen er endel af den sociale sikring; altså at opnå erstatning efter en arbejdsskade.3. Det er forsikringsselskabet, der vurderer om man harrimelig grundtil at føre retssag; sagenskal kunne vindes.Det klarer udgangspunkt vil altid være, at myndighederne træffer korrekte afgørelser. Dernæst erder fast tradition for, at myndighedsafgørelser, der indeholder et væsentligt skønselement, kunmeget sjældent tilsidesættes af domstolene (der skal foreligge et "særlig sikkert grundlag"), ogderfor oplever mange, at der gives afslag på retshjælpsdækning.
-4-
4. Det er etdækningsmaksimum,der varierer mellem 75.000 kr. - 130.000 kr. Disse maksimahar ikke været reguleret de sidste i hvert fald 10 år.Det skal dække alle omkostninger ved en retssag; dvs. retsafgifter, positive udgifter, egen advokatog omkostninger til modpartens advokat, hvis sagen tabes. Der er én maksimumsdækning; ogsåselvom en sag skal føres i to instanser; eksempelvis hvis borgeren får medhold i byretten, myndig-heden anker til Landsretten, der giver myndigheden medhold, så skal borgeren betale for beggeretsinstanser, da sagen er tabt.5. Der er en selvrisiko på 10 % af de samlede omkostninger, minimum typisk 2.5000 kr.Begrænsninger/forhindringer i øvrigtVed mindre sagsværdier på under 75.000 - 100.000 kan det lige lade sig gøre at føre en retssag i toinstanser uden at komme ud over maksimum. Men er sagens værdi over det niveau, er der ikkedækning for de samlede udgifter. Omkostninger ud over maksimum skal betales af borgeren selv,medmindre han/hun opfylder de beskrevne økonomiske betingelser for fri proces. I så fald kan dersøges om en særlig omkostningsgodtgørelse, jf. Retsplejeloven § 336.Alle, der ikke opfylder de økonomiske betingelser for fri proces (forudsætningsvis 40 % af befolk-ningen), skal således selv betale omkostninger udover maksimum. Det kan blive et ganske betyde-ligt beløb.Eksempel:Mange sager på det sociale område handler om ret til fleksjob eller førtidspension. I de sager fast-sættes sagens værdi til den årlige offentlige ydelse x 10 (medmindre det angår en kortere periodeend 10 år). Førtidspension udgør årligt ca. 170.000 kr. før skat og eventuel indtægtsregulering ogdermed er sagens værdi 1.700.000 kr. Taber borgeren sagen vil de samlede omkostninger kunneløbe op i over 200.000 kr. alene for behandlingen i byretten. Er der et maksimum på 75.000 kr.kommer borgeren således til selv at betale 125.000 kr. eller mere.Kommentar:Det er så mange penge, som selv mennesker med pæne indkomster er helt ude af stand til at beta-le (man har ikke skattemæssigt fradrag for udgiften). Den økonomiske forhindring eller risikoen foren sådan udgift, vil afholde de fleste fra at gå til domstolene. Det samme gælder eksempelvis sagerom personskadeerstatning.
III. Advokatrådets kommentarer og bemærkninger:Det udgør selvsagt et meget alvorligt retssikkerhedsmæssigt problem, at der ikke er reel adgang tilden nødvendige advokatretshjælp, som i hvert fald visse socialretlige sager betinger; også i denforvaltningsretlige proces.
-5-
Adgangen til domstolene er heller ikke god nok. De gældende økonomiske betingelser skal justeres,da omkostninger på flere hundrede tusinde kroner (ud over retshjælpsforsikringsdækning), kun kanafholdes af en meget lille gruppe af mennesker med meget høje indtægter, og det er derfor hævetover enhver tvivl, at det nuværende niveau i stort omfang afholder borgere fra at føre retssager,der burde være ført.Udover forbedring af den offentlige fri proces, er det tvingende nødvendigt, at der gennemtvingesforbedringer af den private retshjælpsforsikring.--Den er helt utidssvarende; både hvad angår dækningsomfang og dækningssummer.Forsikringsselskaberne må kunne tilbyde langt bedre dækning til private borgere, der ogsåomfatter visse sager i den forvaltningsretlige proces og ikke undtager dækning for sager,der udspringer den pågældendes erhverv.Der må med andre ord – om nødvendigt ved lovgivning – skabes grundlag for en reel og frikonkurrence om et sådant forsikringsprodukt.
-
”Advokatrådets Retssikkerhedsprogram 2009” indeholder en lang række anbefalinger, herunder--nedsættelse af et sagkyndigt udvalg netop til at afdække borgernes retssikkerhed i forvalt-ningssager (kapitel 7), ognedsættelse af en retshjælpskommission (kapitel 9). Justitsministeren har netop bedt et un-dervalg til Retsplejerådet se på den offentlige advokatretshjælp (da udgifterne er faldet be-tydeligt efter lovændringerne i 2007), og derfor opfordrer Advokatrådet Justitsministeren tilat følge op på det og sætte et egentligt kommissionsarbejde om retshjælp i bred forstand igang.oooooo
Supplerende yderligere bemærkninger:Det skal endvidere tages i betragtning, at socialretlige sager er meget ”tunge” både juridisk og fak-tuelt.Eksempelvis harServiceloven næsten 200 paragraffer. Der udstedt ca. 50 bekendtgørelser (omfangsrige) iht. lovenog ca. 20 vejledninger.Lov om retssikkerhed og admininstration har ca. 90 paragraffer med tilhørende bekendtgørelser ogvejledning.
-6-
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (praktik, fleksjob m.m.) har over 130 paragraffer.Lov om aktiv socialpolitik (revalidering og kontanthjælp) over 110 paragraffer.Hertil talrige mere specielle love med bekendtgørelser og vejledninger på det socialretlige område.Dokumenter i sag om eksempelvis tildeling af fleksjob er omfattende. Alene den såkaldte ressour-ceprofil kan fylde 20 - 30 sider, hvortil kommer rapporter fra arbejdsprøvninger og ofte omfangsrigelægeerklæringer.Det siger selv, at det er meget tidskrævende at yde - ordentlig - rådgivning i disse sager, hvilketumuligt kan ske indenfor de gældende rammer.
Med venlig hilsen
Karsten Høj
-7-