Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Projekt Aktiv PlejeMidtvejsevaluering

MidtvejsevalueringProjektet Aktiv PlejeBaggrund for projektetI lov om social service § 1 stk.2. står: ”Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for atklare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvalitetenFaaborg-Midtfyn Kommunes kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp beskriver, at indsatsen overforborgeren skal gives som hjælp til selvhjælp. Det vil sige, at indsatsen gives som supplerende hjælp til opgaver, sommodtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til eller kun vanskeligt kan udføre på egen hånd

Indsatsens primære mål vil altid være at gøre modtageren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, børindsatsen sigte mod at gøre modtageren i stand til at klare så meget som muligt selv.Jf. ovenstående er det overordnede formål med projekt ”Aktiv Pleje”:

At plejepersonalet i hjemmeplejen øger fokus på borgernes evner og muligheder for at klaresig selvFor at understøtte dette, er der ved projektets start ansat to terapeuter, hvis primære opgaver er:At gøre borgeren bevidst om eget udviklingspotentiale trods evt. helbredsmæssige/sociale besværlighederAt borgeren oplever en målrettet indsats til bedre at kunne klare dagligdagens opgaverAt øge fokus på hjælp til selvhjælp i organisationen og i befolkningenAt plejepersonalet oplever øget udfordring ved konkret sparring med anden faggruppeAt styrke det tværfaglige samarbejde

MidtvejsevalueringProjektet ”Aktiv Pleje” står for et målrettet og tidsbegrænset tilbud om en aktiverende indsats overfor borgere, der ertilknyttet hjemmeplejen. Dette gøres ved gennem hverdagsaktiviteter at hjælpe borgeren til at opnå størreselvhjulpenhed og tilfredshed med egen tilværelse. Projektet har en række SMART-sikre mål i forhold til såvel borgeresom plejepersonalet. Denne midtvejsevaluering vil forsøge at tilnærme sig en vurdering af, om målene i forhold til

borgerne bliver opfyldt. Dette gøres udelukkende på baggrund af kvantitativt data, som kommunen har produceret iprojektforløbet.

De kritiske succeskriterier (SMART-sikre mål) i forhold til borgerne:

1.At det gennemsnitlige timetal reduceres, svarende til med 1.3 mio. kr. fordelt påa. Funktionsniveau 2 - 2/3 (Fælles Sprog II)b. Funktionsniveau 3 – 1/3 (Fælles Sprog II)At 15 % af borgerne rykker til et bedre funktionsniveau i Fælles Sprog IIAt 70 % af borgerne oplever øget selvhjulpenhed

2.3.

Kommunernes Landsforening har udviklet ”redskabet” ”Fælles Sprog II”.”Fælles Sprog II” anvendes ved udarbejdelse af det retningsgivende mål og funktionsvurdering.”Fælles Sprog II” opererer med nedenstående 5 funktionsniveauer:Funktionsniveau 0: Ingen / ubetydelige begrænsninger.Funktionsniveau 1: Lette begrænsningerFunktionsniveau 2: Moderate begrænsningerFunktionsniveau 3: Svære begrænsningerFunktionsniveau 4: Totale begrænsninger

Målgrupper

De borgere, der har modtaget ydelsen, kan opdeles i 4 målgrupper, skønt der i indeværende periode ingen eksempler harværet på målgruppe 3.

Målgruppe

Målgruppe 1Målgruppe 2Målgruppe 3Målgruppe 4* n = 59

Beskrivelse

Borgere, der har tidsbegrænset bevillingBorgere, der har en varig bevilling og som i en tidsbegrænset periode harbehov for ekstra ydelserBorgere, der har en varig bevilling og der kan blive behov for 2 personer tilat udføre hjælpenBorgere, der har en varig bevilling og hvor plejepersonalet sporer etpotentiale for udvikling af færdigheder

Antal borgere

173039

Funktionsniveau er i daglig tale lig med plejetyngden.Borgere inden for hver af målgrupperne kan have forskelligt funktionsniveau. Disse fastsættes ved hjælp af et redskabudviklet af Kommunernes Landsforening kaldet Fælles Sprog II. Dette anvendes til at skabe en helhedsvurdering afborgeren ud fra 17 aktiviteter, der indgår i dagligdagen.

Funktionsniveau 0 beskriver en borger med ingen eller ubetydelige begrænsninger, funktionsniveau 1 en borger medlette begrænsninger, funktionsniveau 2 en borger med moderate begrænsninger, funktionsniveau 3 en borger med sværebegrænsninger og endelig beskriver funktionsniveau 4 en borger med totale begrænsninger.

Kritisk succeskriterium nr. 1: udgiftsreduktion

I forhold til borgeren findes der tre SMART-sikre mål. For det første skal udgiften til borgere, der modtagerhjemmehjælp reduceres med 1.300.000 kr.. Dette opnås ved at reducere udgifterne for borgere med funktionsniveau 2med 866.666 kr., og udgifterne til borgere med funktionsniveau 3 med 433.333 kr..

Følgende tabel er lavet på baggrund af de ugentlige udgifter forbundet med aktiv pleje ydelser.

Udgifter og besparelse

ProjektstartNuværende statusMinutterUdgift i kr.Minutter Udgift i kr.Funktionsniveau 1Målgruppe 1Målgruppe 2Målgruppe 4I altFunktionsniveau 2Målgruppe 1Målgruppe 2Målgruppe 4I altFunktionsniveau 3Målgruppe 1Målgruppe 2Målgruppe 4I alt

Samlet

* n = 58* Alle tal er udregnet pr. uge.391831502197613319034874908262948349878099

14.983

2241,73475,878611,4711.329,077631,07516,0019.992,1328.139,2015.072,932769,2028.592,1346.434,26

85.902,53

4323111811844752325943092182537832425445

9721

246,53131,876409,876788,272723,33131,8714.872,2717.727,4710.463,332167,2018.587,4731.218,00

55.733,74

BesparelseMinutter Udgift i kr.3486038479285667893181680410517452654

5262

1995,20344,002201,604540,804907,74384,135119,8610.411,734609,60602,0010.004,6615.216,26

30.168,79

Dette viser en ugentlig besparelse på lidt over 30.000 kr. Da der er 52,5 uge på et år, kan den årlige besparelse for hverfunktionsgruppe udregnes. Ved udregningen er benyttet fritvalgstaksten for 2009 personlig pleje hverdagstimer på344,00 kr. pr. time.

Taksten er udregnet på baggrund af de seneste regnskabsdata med pris og lønfremskrivning til 2009. Dog kan vedtagneeffektiviseringer og konsekvenser af organisatoriske ændringer medtages.For hjemmeplejens vedkommende er der taget højde for, at hjemmeplejens ledelse er ændret fra 4 til 2 områdeledere.Endvidere er der jf. fagsekretariatets notat til direktionen af 30. marts 2009 indregnet en 5 pct. effektivisering, somforudsættes gennemført i 2009.

Delkonklusion

Årlig besparelse

Minutter41.58095.340139.335276.255Udgift i kr.238.392546.616798.8541.583.862

Funktionsniveau 1Funktionsniveau 2Funktionsniveau 3Samlet* Udregnet for et arbejdsår bestående af 52,5 uger.

Den samlede besparelse, der er opnået i forbindelse med borgere, som modtager hjemmehjælp, er dermed knap1.600.000 kr. Det overordnede mål er dermed opnået. Besparelserne er dog ikke opnået på den forventede måde. Der

har været opnået en stor besparelse blandt borgerne med funktionsniveau 1, blandt hvilke en besparelse ikke var blandtmålene. Samtidig har den opnåede besparelse på funktionsniveau 3 ikke været mulig, da ingen borgere ved projektetsstart befandt sig på dette niveau. Denne besparelse er dog fundet – og overgået – på funktionsniveau 4. Blandt borgernepå funktionsniveau 2 har der dog blot været en besparelse på lidt over halvdelen af det forventede.

Kritisk succeskriterium nr. 2: funktionskategorier

For det andet skal 15 % af borgerne få et bedre funktionsniveau. Dette måles ved hjælp af Fælles Sprog II, hvor de skalrykke til en bedre funktionskategori. Udviklingen for hver enkelt borger viser i nedenstående tabel:Ikkemålt1001Forværret med 1niveau0022

Ændring i funktionsniveau

SammeForbedret med 1Forbedret med 2niveauniveauniveau5551202113127206Forbedret med 3niveau1023

Målgrupper

Målgruppe 1Målgruppe 2Målgruppe 4Samlet*n = 59

På baggrund af dette kan den samlede ændring findes.

Delkonklusion

Samlet ændring

Målgrupper

Målgruppe 1Ikke forbedretAntal5Procent31,3 %Antal11ForbedretProcent68,8 %66,7 %41,0 %50,0 %

Målgruppe 2133,3 %2Målgruppe 42359,0 %16Samlet2950,0 %29*n = 58, da den borger i målgruppe 1, hvis funktionsniveau ikke er blevet målt – ikke er medtaget iprocentudregningerne.

Målet er således opfyldt og målsætningen er endda overgået i stor stil for hver eneste målgruppe. Målet var således, at15 % af borgerne skulle rykke til et bedre funktionsniveau, mens realiteten i dag er, at lige præcis halvdelen harforetaget et sådan ryk. Et meget imponerende resultat.

Kritisk succeskriterium nr. 3: selvhjulpenhed

For det tredje er det et mål, at 70 % af borgerne, som er berørt af projektet, oplever øget selvhjulpenhed. Dette målesved hjælp af COPM.COPM er et ergoterapeutisk redskab til resultatmåling, konstrueret med henblik på at opfange ændringer i en klientsegen vurdering af tilfredshed med udførelsen af vigtige daglige aktiviteter. Dette gøres med udgangspunkt iidentificering af aktivitetsproblematikker indenfor hvert af de tre områder: egen omsorg, arbejde og fritid.Disse aktivitetsproblemer bliver tildelt point ud fra kriterierne udførelse og tilfredshed, på baggrund af hvilke en samlettotalscore kan udregnes. Skemaet giver mulighed for såvel en første vurdering og en revurdering og tilbyder dermedmuligheden for at vurdere en udvikling i borgerens tilstand.

Resultatet fra de borgere, som har været målt med COPM viser i følgende tabel:

Delkonklusion

MålteAntal91616Procent56,25 %33,3 %15 %27,1 %

COPM

Gennemsnitlig ændringUdførelseTilfredshed2,62,3343,454,03,03,0Procent af målte, der harforbedret sig88,9 %100 %100 %94 %

Målgrupper

Målgruppe 1Målgruppe 2Målgruppe 4Samlet*n = 59

Dette tyder på, at også dette mål er opfyldt og overgået, da hele 94 % af borgerne havde oplevet øget selvhjulpenhed.Det lave antal af borgere, som er blevet målt skal dog holdes for øje. Af 59 borgere er det således kun 16, som er blevetmålt. Dette skyldes at mange af de borgere, som allerede var kendte inden projektstart ikke ønskede at være selvhjulpne,hvorfor COPM ikke er blevet benyttet. Borgerne har ikke været motiveret for at komme af med hjælpen, trods det, at devar i stand til at klare dele eller det hele af den funktion de fik hjælp til. Derfor har det været svært at udføre en COPM,hvor det er borgerens vurdering af, hvad der har betydning for dem og deres tilfredshed som måles på. Borgerne harikke kunnet motiveres til at opstille mål for dem selv, og ofte har de været afsluttet efter 1-2 besøg.

Øvrige mål

Der har været anvendt endnu et værktøj i forbindelse med projektet. Der er dog ikke stillet noget mål for, hvilketforbedring der ønskedes med dette. Barthel-20 indeks benyttes således til at måle borgerens afhængighed af enhverhjælp, verbalt som fysisk. Dette instrument tager udgangspunkt i fagpersonalets vurderinger og adskiller sig dermed fraeksempelvis COPM, hvor borgerens egne meninger om sin situation også tæller med i den samlede score. Det er muligtat score fra 0-20, hvor lav score indikerer en høj afhængighed og en høj score tyder på, at borgeren er uafhængig afhjælp. Funktionsniveauet vurderes ud fra alle tilgængelige oplysninger.

Barthel-20 indeks

Score ved startScore ved slut16,5717,7918,3319,3315,6916,6116,0817,08Ændring1,221,000,921,00

Målgruppe 1Målgruppe 2Målgruppe 4I alt* n = 56

Hver eneste gruppe har opnået en forbedring i forhold til afhængighed af hjælp, således at også dette værktøj tyder påøget selvhjulpenhed.

Konklusion.

De tre SMART-sikre mål i forhold til borgeren kan således siges at være opnåede skønt udgiftsreduktionen har taget enuventet form.Resultatet fra de borgere, som har været målt med COPM viser at 94 % har oplevet øget tilfredshed Resultatet er opnåetpå pga af 16 borgere. Havde det været muligt at udføre COPM`en på alle borgere, kunne resultatet dog givetvis havetegnet et mindre positivt billede.Vedrørende evalueringen af plejepersonalet, har de i første omgang svaret på spørgeskemaet ud fra den viden ogerfaring de havde om hjælp til selvhjælp før projektet startede. Mange oplevede at de generelt arbejdede efter hjælp tilselvhjælp og at de havde tid nok til dette og derfor har de gradueret det til, at de i høj grad allerede dengang arbejdedeefter hjælp til selvhjælp. Nu hvor projektet har kørt i nogle måneder, oplever plejepersonalet at der er flere måder atarbejde efter hjælp til selvhjælpsprincippet på og de er generelt blevet mere opmærksomme på det. De oplever også, atdet indimellem er svært både i forhold til at have tiden til det og i forhold til at skulle stille krav til borgeren.På baggrund af det nuværende spørgeskema vil det derfor blive svært at måle på, om personalet har oplevet flereudfordringer, større faglig kompetence, ændring af personlige holdninger og øget viden om hjælp til selvhjælp vedprojektets afslutning. Dette er også set ud fra, at ikke alle medarbejder har endnu haft mulighed for at have en borgersammen med Aktiv Pleje, og de andre har ikke haft så mange borgere, at det vil gøre en markant forskel i deresbesvarelser. Hjemmehjælpssektionerne har generelt oplevet mange forandringer indenfor det sidste år, derfor harprojektgruppen valgt at vente med en ny spørgeskemaundersøgelse, hvor plejepersonalet selvevaluerer til projektetsafslutning i håb om, at få så høj en svarprocent som muligt, til projektets afslutning.

Justering af projektet:

Opgørelsen er lavet på baggrund af dagtime-prisen for personlig pleje. Pr. 1. november 2009 vil Aktiv Pleje registrerereduceringen af timer set ift. dag/aften/nat/weekend.

ProjektgruppenDecember 2009