SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 171: Analyse af Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede, fra socialministeren

INDLEDNINGIndenrigs- og Socialministeriet har igangsat en undersøgelse af Det CentraleHandicapråd (DCH) og Center for Ligebehandling af Handicappede (CLH), somRambøll har gennemført. DCH og CLH har i de seneste årtier været centraleaktører på det handicappolitiske område. Undersøgelsen skal i overensstem-melse med kommissoriet ses i lyset af, at der i de seneste år er sket en rækkeændringer på det handicappolitiske område, som har påvirket rammevilkårenefor DCH's og CLH's arbejde, herunder:Opgaveudlægninger fra staten og amterne til kommunerneDen teknologiske udvikling har ændret vilkårene for personermed handicaps adgang til og deltagelse i samfundetProfessionalisering af handicaporganisationerneInternationalisering af handicappolitikken

Metode og datagrundlagDette afsnit indeholder en beskrivelse af undersøgelsesdesignet og undersøgel-sens tilrettelæggelse samt gennemførelse.Undersøgelsen er bygget op om to dele:-Enretrospektiv analyse,som belyser, hvorvidt den hidtidige opgaveva-retagelse i DCH og CLH afspejler de fastsatte mål for rådets ogcentrets arbejde.Enfremadrettet analyse,som belyser de krav og forventninger, somen fremtidig organisering af DCH og CLH skal imødekomme for også ifremtiden at spille en central rolle på det handicappolitiske område.Analysen indbefatter en omverdensanalyse, der belyser, hvilke rollerog funktioner andre handicappolitiske aktører indtager, og dannergrundlag for en vurdering af, hvilken position DCH og CLH mest hen-sigtsmæssigt indtager i forhold til de øvrige aktører på det handicappo-litiske område.

Overordnet set peger undersøgelsen på, at DCH og CLH lever op til de politiskfastlagte målsætninger for organisationernes arbejde. Dokumentanalysen ogde gennemførte kvalitative interview peger på, at organisationernes aktiviteterligger inden for rammerne af de politisk fastsatte målsætninger. Både DCH'sog CLH's virksomhed dækker således et bred udsnit af emner på handicapom-rådet. Samtidig peger litteraturen på, at organisationerne historisk har haft envæsentlig betydning i forhold til at påpege problemstillinger i relation til atfremme ligebehandling af personer med handicap.Analysen viser, at DCH's og CLH'stroværdighedogfaglige kvaliteti opgave-løsningen vurderes at være høj af medlemmer og interessenter. Samtidig pe-ger undersøgelsen på, at DCH og CLH står over for nogle udfordringer, som erknyttet til indfrielsen af den overordnede målsætning om at fremme ligebe-handling for personer med handicap.På baggrund af de gennemførte interview og den udarbejdede forandringsteoripeger undersøgelsen på, at DCH og CLH ikke fuldt ud indfrier deres potentialefor at fremme ligebehandling for personer med handicap. Undersøgelsen viser,at de væsentligste udfordringer, forbundet med realiseringen af denne mål-sætning, er, at de to organisationer ikke er tilstrækkeligtsynligei debatten,manglerfastlagte opfølgningsprocedurer,ikke i tilstrækkeligt omfang formår atsætte deres egen dagsorden, ogat organisationerne i nogle tilfælde arbejderfor isoleret fra beslutningstagerne.Hovedparten af de interviewede fremhæver, at DCH's arbejdsform ikke i til-strækkeligt omfang understøtter DCH's mulighed for at fremme ligebehandlingaf personer med handicap, idet der er meget lidt debat og drøftelser på mø-derne. I forlængelse heraf ser flere af de interviewede et behov for, at DCH ihøjere grad bliver et forum, der drøfter overordnede problemstillinger, fremti-dige udfordringer og visioner i forhold til ligebehandling af personer med han-dicap. Samtidig viser analysen, at flere repræsentanter fra ministerierne, KL ogDanske Regioner oplever, at de i nogle situationer har en vanskelig rolle iDCH's arbejde, fordi de er medunderskrivere på udmeldinger, som de ikke haropbakning til i deres ministerium/organisation.Undersøgelsen viser videre, at DCH og CLH står over for en række organisato-riske udfordringer, blandt andet i forhold til rådsmedlemmernes sammensæt-ning og roller i rådet. Flere påpeger således, at DCH med en bredere sammen-sætning af rådets medlemmer kan udvide deres potentiale for at fremme lige-behandling af personer med handicap. Eksempelvis ved inddragelse af repræ-sentanter fra bl.a. erhvervslivet og Institut for Menneskerettigheder, set i lysetaf at aktuelle problemstillinger på handicapområdet berører flere aktører. Enanden organisatorisk udfordring er, at omverdenen har vanskeligt ved at ad-skille de to organisationer. Således viser undersøgelsen, at både DCH's med-lemmer og interessenterne til de to organisationer har vanskeligt ved at adskil-le DCH og CLH organisatorisk.Endelig viser analysen, at DCH og CLH arbejder på et komplekst felt, og at derer en række snitflader mellem DCH og CLH og andre aktører. De væsentligsteudfordringer i denne sammenhæng ses i forhold til opgaverne:vidensproduk-tion, vejledningoginteressevaretagelse.På området for vidensproduktion ses en uklar snitflade mellem de forskelligeaktører, der igangsætter undersøgelser og analyser på den sociale del af han-7

dicapområdet. Det betyder, at der potentielt igangsættes enslydende analyseraf flere aktører samtidig.På området for vejledning ses en snitflade i forhold til vejledning i personsager.CLH modtager årligt et stort antal henvendelser om enkeltsager. Centret harikke beføjelser til at rådgive og vejlede i konkrete personsager, men kan der-imod oplyse om generelle forhold og henvise til rette myndighed. CLH videre-giver derfor mange af henvendelserne til Den Uvildige Konsulentordning påHandicapområdet (DUKH).Den tredje snitflade, som analysen viser, ses i forhold til den interessevareta-gelse, der foretages af DCH og CLH, sammenlignet med interesseorganisatio-nerne på handicapområdet og i særlig grad DH.På baggrund af de gennemførte analyser har Rambøll identificeret tre overord-nede udfordringer, som DCH og CLH står over for i forhold til at opnå størstmulig indflydelse. De aktuelle udfordringer ses primært i forhold til følgendeområder: Målindfrielse, arbejdsform samt organisering af DCH og CLH.Rambøll har opstillet en række anbefalinger, der knytter sig til hvert område,og har på baggrund af disse anbefalinger opstillet to mulige scenarier for denfremtidige organisering af DCH og CLH.I den første model foreslås, at DCH bliveret dialog- og udviklingsforum forhandicappolitikkeni Danmark med CLH som sekretariat. I denne model fore-slås det, at der indføres to former for medlemmer i DCH – dels de faste med-lemmer og dels medlemmer med observatørstatus. Formålet er at videreføreDCH's nuværende opgave i forhold til at følge og vurdere vilkårene i samfundetfor personer med handicap, herunder afgivelse af høringssvar ved nye lovgiv-ningsinitiativer, vidensproduktion m.v. Samtidig er det søgt at tilpasse med-lemskredsen, således at DCH organisatorisk bliver bedre tilpasset ovenståendeopgaver. Derudover lægges der op til, at DCH også skal drøfte aktuelle ogfremadrettede udfordringer på handicapområdet. Det foreslås således, at DCHkan anvende to former for dagsordenspunkter på møderne: Konkrete dagsor-denspunkter, der omhandler konkrete ligebehandlingsproblemstillinger samtstrategiske dagsordenspunkter, der omhandler mere langsigtede visioner forudviklingen af ligebehandling af personer med handicap.I den anden model foreslås det, at DCH i højere grad bliver etrent dialogforummed en bredere kerne af faste medlemmer, herunder med repræsentanter fraeksempelvis erhvervslivet, civilsamfundet og Institut for Menneskerettigheder.Mødeformen i dialogforummet foreslås primært baseret på debatoplæg og te-madrøftelser. I denne model foreslås det, at CLH bliver et helt uvildigt organmed en selvstændig bestyrelse, hvor der ikke er repræsentanter fra ministeri-erne. CLH's primære opgave er at følge den nationale lovgivning, herunder atafgive høringssvar ved nye lovgivningsinitiativer.

3.1 DCH – formål og opgaverDet Centrale Handicapråd udgør Folketingets og regeringens officielle rådgiv-ningsorgan i handicappolitiske spørgsmål. DCH fungerer som rådgivende in-stans i forhold til de offentlige myndigheder og som overvågende instans i for-hold til regler, lovgivning og praksis på handicapområdet. Det påhviler DCH atfølge og vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap. DCH kandesuden på eget initiativ fremsætte forslag til ændringer af vilkårene i samfun-det for personer med handicap (§ 54, stk. 3).Målsætningerne for DCH's virke fremgår af bekendtgørelse og forretningsordenfor DCH. I nedenstående boks gengives udvalgte centrale passager.Boks 1: Bekendtgørelse og forretningsorden for Det Centrale Handicapråd

Bekendtgørelse§ 54.Det påhviler Handicaprådet at følge og vurdere vilkårene i samfundetfor personer med handicap, herunder på det forebyggende område.§ 55.Folketinget og ministrene kan rådføre sig med Handicaprådet i alleanliggender af generel karakter, der har betydning for vilkårene i samfun-det for personer med handicap.Stk. 2.Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handi-cap tilgodeses i samfundets planlægning, kan centrale offentlige myndig-heder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der berører levevilkå-rene for personer med handicap.Stk. 3.Handicaprådet kan selv tage initiativ og fremsætte forslag til æn-dringer på de nævnte områder.§ 56.Socialministeren fastsætter Rådets forretningsorden. Center for Li-gebehandling af Handicappede stiller i henhold til dets vedtægter den for-nødne sekretariatsmæssige bistand til rådighed for Rådet.Forretningsorden§ 1.Det Centrale Handicapråd har følgende opgaver:1. Det påhviler Handicaprådet at følge og vurdere vilkårene i samfun-det for personer med handicap, herunder på det forebyggende om-råde.2. Handicaprådet kan inddrage erfaringer fra arbejdet i de kommuna-le handicapråd i sit arbejde.3. Folketinget og ministrene kan rådføre sig med Handicaprådet i alleanliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkå-rene i samfundet for personer med handicap.4. Med henblik på at sikre, at rimelige hensyn til personer med handi-cap tilgodeses i samfundets planlægning, kan centrale offentligemyndigheder rådføre sig med Handicaprådet i anliggender, der be-rører levevilkårene for personer med handicap.

RådsmedlemmerEster Larsen, fhv. sundhedsminister (formand)Stig Langvad, formand for Danske HandicaporganisationerHolger Kallehauge, PTUKnud Kristensen, Landsforeningen SindNiels-Anton Svendsen, HjerneskadeforeningenAnne Vikkelsø, Danske Døves LandsforbundHelle Kaas Schmidt, Dansk BlindesamfundBerit Andersen, Dansk EpilepsiforeningSøren Eriksen, Danske RegionerBirthe Andersen, Kommunernes LandsforeningTorben D. Jensen, BeskæftigelsesministerietBirgitte Olesen, Indenrigs- og SocialministerietKatrine Schjønning, Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseFinn Christensen, UndervisningsministerietCasper Andersen, TransportministerietI forhold til målindfrielsesanalysen for DCH har Rambøll valgt at fokusere påfølgende målsætninger:Overordnet målsætning:At fremme ligebehandling af personer med handi-cap.Målsætning 1:DCH skal følge og vurdere vilkårene i samfundet forpersoner med handicap, herunder på det forebyggende område.Målsætning 2:DCH kan inddrage erfaringerne fra arbejdet i de kommunalehandicapråd i sit arbejde.Målsætning 3:Folketinget og ministre kan rådføre sig med DCH i alleanliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkårene isamfundet for personer med handicap.10

3.2 CLH – formål og opgaverDen institutionelle struktur i DCH blev udbygget med oprettelsen af CLH i1993. CLH er en selvejende institution under Indenrigs- og Socialministeriet.Det overordnede formål for CLH er gennem dokumentation og information atpåvirke statslige, kommunale og private beslutningstagere til at tage de videstmulige hensyn til personer med handicap. Dette gælder inden for alle sektoreri samfundet. Tillige er det CLH's opgave at finde og sætte fokus på de områderog situationer, hvor der endnu ikke er ligestilling mellem personer med et han-dicap og personer, som ikke har et handicap. CLH fungerer som sekretariat forDCH og er ansvarlige for at fremskaffe den viden og gøre det analysearbejde,der skal til, for at DCH kan fortsætte sin virksomhed på et mere oplyst grund-lag (CLH § 2).Målsætningerne for CLH's virke fremgår af centrets vedtægt. I nedenståendeboks gengives udvalgte centrale passager.Boks 4: Vedtægt for Center for Ligebehandling af Handicappede

Vedtægt§ 2.FormålStk. 1. Center for Ligebehandling af Handicappede er et centralt, tværfag-ligt og tværsektorielt center, som har til formål:1. at indsamle, initiere og formidle information og ekspertise om han-dicappedes vilkår og virkningen af givne handicap med henblik påat fremme ligebehandlingen af handicappede med andre borgere.2. at være ajour med såvel national som international viden inden forcentrets formål.3. at gøre Det Centrale Handicapråd opmærksom på tilfælde, hvor dersker diskrimination af handicappede, uanset om dette sker i stats-ligt, regionalt, kommunalt eller privat regi.4. at følge lovgivningsinitiativer såvel nationalt som på nordisk og EU-niveau samt initiativer til internationale retsakter med henblik på atgøre Det Centrale Handicapråd eller de pågældende myndighederopmærksomme på konsekvenser heraf, som kan få følger for han-dicappedes ligebehandling.5. at informere Ombudsmanden om diskrimination af handicappede.6. at udarbejde en årlig beretning til Det Centrale Handicapråd, hvorider redegøres for udviklingen i handicappedes ligebehandling isamfundet samt gives en oversigt over centrets arbejde.7. at stille sin viden og information til rådighed for alle, herunderf.eks. ved henvisning til relevante myndigheder og institutioner.

CLH har en selvstændig bestyrelse, som på samme måde som DCH består aflige mange repræsentanter fra handicaporganisationerne og myndighederne.Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af og blandt medlemmerne af DCH og be-skikkes af Indenrigs- og Socialministeriet for en fireårig periode. Valgperiodenfølger den kommunale valgperiode. Derudover udpeger Indenrigs- og Social-ministeriet en tilforordnet, som deltager i bestyrelsens møder uden stemme-ret. Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af den selvejende instituti-on, herunder fastlæggelse af den faglige linje og politik. Centret har ingenformel juridisk kompetence, men øver indflydelse ved at dokumentere og syn-liggøre ligebehandlingsproblemer.Sammensætningen af centerets bestyrelse fremgår af nedenstående tekstboks.Boks 5: Bestyrelsen for Center for Ligebehandling af Handicappede

3.3 Et historisk tilbageblik på DCH og CLH – 1980-2005Fokus i undersøgelsens hovedanalyse er på DCH's og CLH's aktiviteter fra 2006til 2008. Forud for hovedanalysen præsenteres i dette afsnit et historisk tilba-geblik på centrale dele af DCH's og CLH's arbejde i perioden 1980-2005 medfokus på organisationernes betydning for udviklingen på det handicappolitiskefelt. Afsnittets konklusioner bygger på tidligere undersøgelser og analyser aforganisationernes arbejde, som er foretaget af blandt andre Steen Bengtssonog Inge Bonfils1.Oprettelse af Det Centrale HandicaprådDCH blev oprettet i 1980 i forbindelse med udlægningen af særforsorgen tilamter og kommuner og erstatter de tidligere råd og nævn på handicapområ-det. Historisk set kan DCH betragtes som det første eksempel på, at statenetablerede et institutionaliseret samarbejde med handicaporganisationer påtværs af handicap, hvilket skete gennem det daværende DSI som repræsen-tant for personer med handicaps interesser.I og med at rådet blev nedsat af regeringen, gav det handicaporganisationerneen legitim adgang til det politiske niveau, hvorfra de kunne udøve en kontinu-erlig indflydelse og et kontinuerligt pres i de politiske og administrative beslut-ningsprocesser. Oprettelsen af DCH har ifølge Bengtsson derfor haft stor be-tydning for de enkelte handicaporganisationers mulighed for at indgå i denhandicappolitiske debat, uafhængigt af organisationernes egen styrke og res-sourcer.Udvikling af sektoransvarDe historiske analyser peger på, at DCH i de seneste årtier har spillet en be-tydningsfuld rolle i udviklingen af dansk handicappolitik, ikke mindst i relationtil udviklingen af princippet om sektoransvar. Princippet om sektoransvar varfra starten med i DCH's grundlag, og allerede fra 1983 fik DCH høringsret i for-hold til andre ministerier.Bengtssons undersøgelse (2005) af DCH's arbejde, baseret på en gennemgangaf DCH's årsrapporter i perioden 1980-2003, viser, at DCH gennemgående harhaft succes med at påvirke ministerierne til at arbejde med sektoransvar i for-hold til et bredt spektrum af handicappolitiske problemstillinger. Emner, somvedrører handicappedes personlige integritet, handicappolitisk struktur og sty-ring samt tilgængelighed, har været gennemgående emner, der har fyldt me-get på dagsordenen i DCH. DCH's arbejde i forhold til disse fokusområder har,som det vil fremgå af det følgende afsnit, haft stor betydning i forhold til ud-formningen af handicappolitisk lovgivning og udviklingen af sektoransvaret iDanmark i 1980'erne og især i 1990'erne.Af DCH's årsberetninger fremgår det, at personlig integritet samt struktur ogstyring i handicappolitikken var centrale satsningsområder i begyndelsen af1990'erne. Bengtsson peger på, at fysisk tilgængelighed var et andet centraltemne, hvor DCH's arbejde i de første årtier fik stor betydning på det handicap-politiske område. Fysisk tilgængelighed fyldte meget i DCH's program i1980'erne, men det var først i 1990'erne, at fysisk tilgængelighed for alvorblev sat på den politiske dagsorden. Bengtssons og Bonfils undersøgelser pe-ger på, at der var flere årsager hertil. Bengtssons undersøgelse peger blandtandet på, at rådets satsning herpå hænger tæt sammen med de strukturelleforandringer, der fandt sted på dette tidspunkt. Herunder de amtslige hjælpe-1

middelcentraler, som var etableret og udbygget, Hjælpemiddelinstituttet, somvar kommet godt i gang, og senest Videncenter og Center for Tilgængelighedved samme institut. En anden stærk formel baggrund, der peges på, er, athandicappolitikken i stigende grad havde fået en international dimension. Fordet første med den amerikanske ADA-lov om handicappedes rettigheder (Ame-ricans with Disabilities Act) fra 1990 og for det andet med FN's standardreglerfor handicap, som den danske regering tiltrådte i 1993.At sætte fysisk tilgængelighed på dagsordenenI Danmark fik de internationale strømninger den virkning, at man vedtog enfolketingsbeslutning om ligestilling og ligebehandling af handicappede (Folke-tingsbeslutning B43 af 2.4.1993). I forbindelse hermed blev CLH oprettet.Endvidere førte det en institutionel udvikling med sig i form af et stærkeresamarbejde mellem ministerierne om handicappolitik. I årene 1995-98 funge-rede således et tværgående udvalg om fysisk tilgængelighed, nedsat af rege-ringen. Udvalget skulle ud fra en kortlægning af regler og normer samt barrie-rer for opnåelse af tilgængelighed vurdere behovet for iværksættelse af rele-vante foranstaltninger i en dansk kontekst. Udvalget afsluttede arbejdet meden betænkning (1336) om handicappedes adgang til det fysiske miljø. Somfølge af betænkningen blev der endvidere udarbejdet en ny standard for til-gængelighed (DS3028), ligesom et arbejde for at øge den fysiske tilgængelig-hed for handicappede på en lang række punkter blev igangsat.Oprettelse af CLH – en styrkelse af rådsarbejdetUdvidelsen af DCH med oprettelsen af CLH fik en væsentlig betydning for ud-viklingen i DCH's arbejde, idet centrets analyse- og informationsarbejde gavrådet større gennemslagskraft i den handicappolitiske debat. Oprettelsen afCLH syntes således at styrke udviklingen af sektoransvaret i handicappolitik-ken.Bengtsson påpeger, at skønt disse organer ikke har haft nogen myndighed, såman i løbet af 1990'erne et gennembrud for dansk handicappolitik – en udvik-ling, i hvilken organisationernes arbejde spillede en central rolle. Foruden deovenfor beskrevne politiske tiltag gjaldt dette etablering af et tværgående mi-nisterudvalg om handicappolitik og udpegning af en minister som ansvarlig forhandicappolitik. Tiltag, som var en kraftig styrkelse af princippet om sektoran-svar.DCH og CLH – centrale aktører på det handicappolitiske feltDe historiske kilder peger på, at DCH og CLH i de seneste årtier har foreståetet omfattende arbejde med at følge og vurdere vilkårene for personer medhandicap i det danske samfund. Der peges endvidere på, at DCH's og CLH'sarbejde har haft stor indflydelse på dansk handicaplovgivning og udviklingen iforhold til ligebehandling af personer med handicap.Organisationernes arbejde har som tidligere nævnt særligt markeret sig i for-hold til emnerne personlig integritet, struktur og styring samt tilgængelighedfor personer med handicap. Tillige har DCH og CLH i den sidste halvdel af peri-oden opnået gode resultater i forhold til emner som oplysningstilgængelighedog uddannelse, der har fået en større plads i organisationens arbejde. DCH ogCLH har eksempelvis opnået gode resultater i forhold til tilgængelighed påhjemmesider. Her har man, som et fast element i den løbende vurdering af of-fentlige virksomheders hjemmesider, indført en særlig vurdering af, hvor til-gængelige hjemmesider er for f.eks. blinde eller for personer, der på grund afandre handicap bruger tale-til-tekst-computer. På uddannelsesområdet harDCH tillige haft indflydelse på lovgivningen, hvilket eksempelvis har gjort siggældende i forbindelse med indførelsen af det såkaldte handicaptillæg tilSU'en, der giver handicappede mulighed for at læse på SU i stedet for på reva-14

DCH'S OG CLH'S MÅLOPFYLDELSEAnalysen af DCH's og CLH's målopfyldelse indeholder to dele.I den første del af analysen vurderes DCH's og CLH's målindfrielse på bag-grund af en gennemgang af de aktiviteter, som DCH og CLH har omtalt i års-beretningerne i de seneste 3 år. Vurderingen foretages desuden på baggrundaf interview med organisationernes medlemmer og interessenter, jf. præsenta-tionen af de gennemførte interview i kapitel 1.Rambøll har udarbejdet en opgørelse over de emner og aktiviteter, som DCHog CLH har omtalt i årsberetningerne og tilhørende årsbilag i 2006, 2007 og2008. Rambølls opgørelse sammenholdes med en tilsvarende opgørelse overDCH's og CLH's aktiviteter i årene 1980-2003, som er udarbejdet af SteenBengtson i publikationen ”Princip og virkelighed. Om sektoransvar i handicap-politikken” fra 20052. Opgørelsen over DCH's og CLH's aktiviteter er såledesudarbejdet på baggrund af de to organisationers årsberetninger, og der skal idenne sammenhæng tages forbehold for, at opgørelsen dermed ikke indehol-der aktiviteter, som ikke er omtalt i årsberetningerne.Den andel del af analysen belyser, i hvilket omfang DCH og CLH lever op til de-res overordnede målsætning om at fremme ligebehandling af personer medhandicap, og i hvilket omfang DCH's og CLH's aktiviteter understøtter dennemålsætning. Vurderingen er udarbejdet på baggrund af elementerne i organi-sationernes forandringsteori3og de gennemførte interview.

2 For at kortlægge hvordan DCH's aktiviteter har været fordelt i forhold til tematikker, anvendes en illustrationstil-gang, der tidligere er benyttet af Steen Bengtsson til kortlægning af DCH's aktiviteter på baggrund af årsberetninger-ne. Illustrationstilgangen anvendes med henblik på et opdateret og sammenligneligt perspektiv på DCH's aktivitetergennem årene. Tilgangen bygger på en skønsmæssig vurdering af emner i årsberetningen, kategoriseret i forhold tilFN's standardregler. Der kan derfor være en mindre skønsmæssig forskel mellem Steen Bengtssons placering af em-ner og Rambølls placering af emner. Der er dog så vidt muligt taget forbehold for dette i analysearbejdet gennem dia-log med Steen Bengtsson.3 Forandringsteorien præsenteres nærmere i afsnit 4.34

Som det fremgår af figuren, har særligtfamilie og personlig integritetsamtstrukturogfysisk tilgængelighedværet gennemgående temaer for DCH's ar-bejde. Derudover har DCH beskæftiget sig med en række andre områder, someksempelvisbeskæftigelse, uddannelsesamtinformationstilgængelighed.Deter kun kategorienkultur og fritid,som ikke har været omtalt i DCH's årsberet-ninger gennem de seneste 3 år. Tilsvarende har dette område heller ikke opta-get meget plads i årsberetningerne fra 1980-2003.Figuren viser desuden, at DCH har haft et stabilt fokus på områderneuddan-nelseoginformationstilgængelighedi årsberetningerne gennem de seneste 3år.DCH har hvert år udvalgt hovedtemaer i årsberetningen, som har haft et sær-ligt fokus. Gennem de seneste 3 år har DCH udvalgt temaer inden forbeskæf-tigelse, oplysning og forskning, struktur samt familie og personlig integritet5.Hovedparten af DCH's medlemmer giver udtryk for, at de generelt mener, deter relevante emner, der kommer på dagsorden i DCH. Enkelte uddyber dettemed, at DCH primært fokuserer på aktuelle handicappolitiske emner, der rørersig i samfundsdebatten.En del af DCH's medlemmer giver udtryk for, at det primært er formandskabet,der udvælger de emner, der skal på dagsorden. DCH's medlemmer har mulig-hed for at komme med forslag til emner, der skal tages på dagsorden, menhovedparten giver udtryk for, at de ikke benytter sig af denne mulighed. En-kelte medlemmer giver som begrundelse, at det er vanskeligt at gennemskue,hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få et emne på dagsorden, og samti-dig skal forslagene indsendes i god tid.Figuren nedenfor illustrerer, hvilke aktiviteter DCH har gennemført gennem deseneste 3 år. Figuren er udarbejdet på baggrund af DCH's årsbilag, der forhvert år angiver DCH's aktiviteter, opdelt efter høringssvar6, henvendelser7til

2008 var der længere artikler, der omhandler oplysning og forskning. I 2007 have DCH også et særligt fokus på FN'shandicapkonvention, som er kategoriseret under struktur. I 2008 var der en temaartikel i årsberetningen om en tæn-ketank om botilbud, der er kategoriseret under personlig integritet. Det skal bemærkes, at kategoriseringerne er udar-bejdet på baggrund af en vurdering af, hvilket fokus der vægtes mest i artiklerne.Såvel DCH som CLH modtager lovforslag m.v. i høring. Det er CLH, der varetager høringssvaropgaven, og i det efter-følgende afsnit om CLH vil der blive refereret til det samlede antal høringssvar for DCH's og CLH's virke. Antallet af hø-ringssvar, der angives i dette afsnit, henviser udelukkende til de høringssvar, der indgår i DCH's årsbilag, og som der-for kan ses i relation til rådsarbejdet.Antallet af henvendelser, som er illustreret i figuren, henviser til forskellige henvendelser, således som de står regi-streret i årsbilagene. En henvendelse kan således dække over flere henvendelser, men for at få det mest korrekte bil-

Af figuren fremgår det, at der i årsberetningerne 2007-2008 er et kontinuerligtfokus på undersøgelser, evalueringer, opgørelser og kortlægninger, der erigangsat eller afsluttet. Ligeledes er der i årsberetningen løbende referencer tilforskellige politiske initiativer, hvilket indikerer, at der i rådsarbejdet er fokuspå at følge aktuelle emner på handicapområdet.På baggrund af gennemgangen af DCH's aktiviteter fremgår det, at DCH har etbredt fokus på forskellige aktuelle områder og temaer. Samtidig udvælger DCHhvert år særlige emner, som der er et øget fokus på. Ligeledes fremgår det, atDCH inddrager aktuelle undersøgelser, evalueringer, politiske initiativer m.v. irådets arbejde.Målsætning 2: DCH kan inddrage erfaringerne fra arbejdet i de kom-munale handicapråd i sit arbejdeDet fremgår af DCH's årsberetninger fra 2006-2008, at de kommunale handi-capråd har optaget en del af rådets tid gennem de seneste år. Eksempelvis erder i 2006 en temaartikel om handicaprådene, og i de efterfølgende årsberet-ninger fra 2007-2008 følges der op på arbejdet i handicaprådene og på DCH'sarbejde i forbindelse med handicaprådene.DCH har i de seneste år rådgivet og vejledt de kommuner og handicaporgani-sationer, der har henvendt sig vedrørende handicaprådenes funktion. Derud-over har DCH ydet rådgivning og vejledning i forhold til oprettelse og sammen-sætning af de kommunale handicapråd. DCH har desuden afholdt en årlig kon-ference for handicaprådene og medvirket i afholdelsen af konferencer, derblandt andet har haft til sigte at sikre en god startproces i handicaprådene8.Ligeledes er de kommunal handicapråd løbende blevet underrettet om DCH'sarbejde gennem henvendelser, orienteringer og opfordringer9. Af årsberetnin-gen fra 2007 fremgår det, at DCH har oplyst til handicaprådene, at CLH fra2008 vil se på handicaprådenes arbejde gennem blandt andet årsberetningernefra de kommunale handicapråd10. Det er dog ikke nærmere præciseret, hvor-lede af aktivitetsniveau er det valgt eksempelvis kun at registrere en henvendelse til de kommunale handicapråd éngang, frem for som en henvendelse pr. handicapråd.89

dan årsberetninger vil blive inddraget i DCH's arbejde. Derudover har rådet af-holdt møder med formænd fra udvalgte kommunale handicapråd med henblikpå erfaringsudveksling11. Der er i årsberetningerne fra 2006-2008 ikke konkre-te eksempler på, hvordan DCH har inddraget eller gjort brug af andre erfarin-ger fra de kommunale handicapråd, der ikke omhandler oprettelse og modta-gelse af handicaprådene.Ovenstående analyse peger på, at DCH primært har haft fokus på den organi-satoriske oprettelse af de kommunale handicapråd. Der har i mindre grad væ-ret en direkte inddragelse af erfaringerne fra de kommunale handicapråd iDCH's arbejde. Dette skal dog ses i sammenhæng med den relativt korte peri-ode, hvor de kommunale handicapråd har eksisteret.Der ses desuden en anden form for bindeled mellem DCH og de kommunalehandicapråd ved, at nogle af DCH's medlemmer også er repræsenteret i etkommunalt handicapråd. Et af DCH's medlemmer giver udtryk for, at det er enfordel at kunne anvende materialet fra møderne i DCH til arbejdet i de kom-munale handicapråd.Blandt DCH's medlemmer er der forskellige holdninger til, hvilket forhold derskal være mellem DCH og de kommunale handicapråd. Nogle medlemmerfremhæver, at DCH's arbejde og støtte har været afgørende for, at de kommu-nale handicapråd er kommet hurtigt i gang, og at DCH har støttet de kommu-nale handicapråd i at arbejde med relevante dagsordner. Andre medlemmermener ikke, at DCH skal prioritere at beskæftige sig med de kommunale han-dicapråd, idet de overvejende beskæftiger sig med lokalpolitiske spørgsmål ogprioriteringer, som ligger uden for DCH's område. Samtidig fremhæver noglemedlemmer, at der i visse tilfælde er en uklar rollefordeling mellem DCH og KLi forhold til at støtte de kommunale handicapråd.Omtalen i årsberetningerne og interviewene peger således på, at DCH har be-skæftiget sig med oprettelsen og opstarten af de kommunale handicapråd. In-terviewene og årsberetningerne afspejler samtidig, at der er mulighed for atskabe et øget samarbejde og øget erfaringsinddragelse mellem DCH og handi-caprådene. Der er imidlertid forskellige holdninger blandt DCH's medlemmer iforhold til, i hvilken grad DCH skal etablere et tæt samarbejde med de kom-munale handicapråd.Målsætning 3: Folketinget og ministre kan rådføre sig med DCH i alleanliggender af mere generel karakter, der har betydning for vilkårene isamfundet for personer med handicapAf den ovenstående figur 2 fremgår det, at DCH er aktiv i forhold til at reagerepå sager gennem høringssvar og henvendelser til Folketinget, ministerier ogministre. Udsvinget i antallet af høringssvar og henvendelser kan, på baggrundaf årsberetningerne, forklares med, at DCH løbende vurderer, hvilke sager derer relevante i forhold til at afgive et høringssvar.Rådet har en tradition for at invitere skiftende ministre med til rådsmøderne.Derved bliver medlemmerne orienteret om, hvilke aktuelle temaer ministreneser i forhold til ligebehandling af handicappede på det pågældende sektorom-råde, og samtidig kan rådets medlemmer stille relevante spørgsmål til mini-strene. Der er forskellige holdninger blandt rådets medlemmer til, hvilken be-tydning ministrenes deltagelse på møderne har. Nogle mener, at ministrenesdeltagelse giver en god mulighed for at orientere ministeren direkte om en li-gebehandlingsproblematik. Andre mener, at ministrene i nogle tilfælde ikke ertilstrækkelig konkrete, når de holder oplæg i rådet.11

DCH's medlemmer giver generelt udtryk for, at DCH løbende skriver breve tilministre og afgiver høringssvar på relevant lovgivning. Ofte afsluttes en debat irådet med, at der skrives et brev til den relevante minister omkring en be-stemt problemstilling i forhold til ligebehandling af personer med handicap.Nogle medlemmer fremhæver dog samtidig, at rådet som hovedregel forholdersig for diplomatisk – i stedet for at lægge et politisk pres i sager, der ikke harinteresse fra politisk side.Af figur 2 ses det yderligere, at DCH generelt tager oftere kontakt til det mini-sterielle niveau end til øvrige offentlige myndigheder. Dette kan indikere, atDCH primært fokuserer på at få gennemført ændringer på det lovgivnings-mæssige niveau.Det samme billede af, at DCH hovedsageligt fokuserer på det statslige niveau,kommer også til udtryk gennem interviewene med rådets medlemmer. Hoved-parten af de interviewede mener, at rådet er mest synligt på det statslige ni-veau og løbende holder kontakt til ministre – dog udtrykkes det, at det ofte erde samme ministerier, der hører fra rådet, hvorimod der kan gå år mellem, atandre ministerier hører fra rådet. Det fremkommer af interviewene, at rådetderved er velkendt af visse politikere, men at kendskabet til DCH ikke gør siggældende for alle folketingsmedlemmer.Analysen af rådets aktiviteter peger på, at DCH's primære fokus er på detstatslige niveau gennem dialog på rådsmøderne med inviterede ministre samtvia høringssvar og henvendelser. Dog giver flere interviewede udtryk for, atDCH mangler synlighed på Christiansborg og et øget fokus på opfølgning af sa-ger, der ikke umiddelbart imødekommes fra politisk hold. Dette vil blive uddy-bet nærmere i afsnit 4.3.Målsætning 4: Centrale offentlige myndigheder kan rådføre sig medDCH i anliggender, der berører levevilkårene for personer med handi-capDet fremgår af figur 2, at DCH's kontakt til centrale offentlige myndigheder haret mindre omfang end kontakten til Folketinget og ministre.Som eksempler på DCH's kontakt til centrale offentlige myndigheder kan frem-hæves, at DCH blandt andet har opfordret Danske Regioner og KL til at væreopmærksomme på aspekter til at fremme sundhedstilstanden for personermed funktionsnedsættelse samt til overvejelser omkring, hvordan den borger-rettede information kan formidles i læs-let-udgaver. DCH har også opfordretborgmestre til at være opmærksomme på valgsteders fysiske tilgængelighedfor personer med funktionsnedsættelse. Derudover har DCH kontaktet SU-styrelsen om uhensigtsmæssige forhold omkring SU-handicaptillægget12.På baggrund af årsberetninger, årsbilag og interview kan det konstateres, atDCH har gennemført rådgivningsaktiviteter over for centrale offentlige myn-digheder. Aktivitetsniveauet er dog noget lavere end rådgivningsindsatsen overfor Folketinget og ministre, og DCH har et begrænset fokus på kommunerne.Ligeledes afspejler interviewene, at der i forhold til det kommunale område tiltider er uklare arbejdsgange vedrørende samarbejdet og opgavevaretagelsen isamspillet mellem KL, de kommunale handicapråd og DCH.Målsætning 5: DCH kan selv fremsætte initiativer og forslag til ændrin-gerI årsberetningerne fra 2006-2008 nævnes eksempler, hvor DCH har fremsatinitiativer og forslag til ændringer. Blandt andet har DCH opfordret til iværk-12

sættelse af en undersøgelse af hverdagen for børn og unge med funktionsned-sættelse og opfordret velfærdsministeren til at igangsætte udviklingen af ennational udviklingsstrategi for botilbudsområdet13. Inden for samme fokusom-råde har DCH stået for etableringen af en tænketank omkring botilbud. Derud-over har rådet også iværksat undersøgelser gennem CLH samt henvendt sig tilTV2 og DR omkring deres forpligtelse vedrørende tegnsprogstolkning og tekst-ning i forbindelse med valg. Derudover er der løbende gennem de seneste treår blevet afholdt konferencer og møder med forskellige politiske aktører samtandre aktører med relevans for rådet arbejde14.Årsrapporterne afspejler således, at DCH gennem de seneste år har igangsatforskellige initiativer. Hovedparten af de interviewede peger imidlertid på, atDCH ikke har tilstrækkelig gennemslagskraft i forhold til at opnå ændringer påbaggrund af de igangsatte initiativer. Dette vil blive uddybet yderligere i afsnit4.3.4.2 CLH's målindfrielse i forhold til gennemførte aktiviteterI det følgende vurderes målopfyldelsen påaktivitetssidenfor hver af de fast-lagte målsætninger for CLH, jf. afsnit 3.2.Målsætning 1: At indsamle, initiere og formidle information og eksper-tise om handicappedes vilkår og virkningen af givne handicap medhenblik på at fremme ligebehandlingen af handicappede med andreborgereDet er fastlagt i vedtægterne, at CLH skalindsamle, initiere og formidle infor-mationom handicappedes vilkår samt fremme ligebehandlingen af personermed handicap. Det er imidlertid ikke nærmere præciseret, hvilke emner ellerområder CLH skal beskæftige sig med. Input til årsprogrammet kommer oftefra handicaporganisationer på baggrund af henvendelser fra enkeltpersoner el-ler efterspørges af DCH.I forlængelse heraf er det derfor relevant at kortlægge, hvilke emner CLH harsat fokus på og beskæftiget sig med i årene 1994-2008. Dette gøres eftersamme metodiske fremgangsmåde som beskrevet i foregående afsnit omDCH's målindfrielse. Udgangspunktet er således Steen Bengtssons opgørelseover årene 1994- 2003 samt Rambølls opdatering for årene 2006-2008.Figur 3: Opgørelse over centrets aktiviteter6055504540InformationstilgængelighedUddannelseBeskæftigelsePersonlig integritetKultur og fritidStruktur1994-1997 1998-2003200620072008Andet35302520151050Oplysning og forskningFysisk tilgængelighed

stitutionelle strukturer på det statslige område15. I perioden 1998-2003 varcentrets aktiviteter mere ligeligt fordelt mellem forskellige områder, dog medstørst fokus på områderne beskæftigelse, personlig integritet og fysisk tilgæn-gelighed.Fra 2001 iværksatte CLH indsatser på det kommunale felt – bl.a. et projekt,der satte fokus på den kommunale handicappolitik. Projektet indbefattede treundersøgelser om kommunernes fritidstilbud til børn og unge med handicap,den anden omhandlede personalekvalifikationer i amtslige botilbud, og i densidste undersøgelse satte CLH fokus på kommunernes samarbejde med lokalehandicaporganisationer16.Etableringen af de kommunale handicapråd har ligeledes i seneste år væretomfattet af centrets aktiviteter, idet centret har valgt at bistå kommunernemed denne implementering. Derudover har centret på opdrag fra Velfærdsmi-nisteriet udarbejdet en rapport, omhandlende handicaprådenes gennemslags-kraft17.I årsberetningerne 2006-2008 fylder kategorienstrukturforholdsmæssigt me-get, sammenlignet med årene 1994-2003. Dette hænger sammen med, at CLHgennem de seneste 3 år har haft stigende fokus på etableringen af og statusfor de kommunale handicapråd samt kommunernes handicappolitikker i for-længelse af kommunalreformen. I samme kategori figurerer desuden det 3-årige udviklingsprojekt ”Mainstreaming af handicapområdet”, som drives afcentret, og hvis første del afsluttes i 2009.Fysisk tilgængeligheder den kategori, som centret har haft det mest stabilefokus på i årsberetninger i perioden 2006-2008. På andre områder har centrethaft et mere varieret fokus gennem årene, som eksempelvisbeskæftigelse.Dette hænger sammen med, at centret hvert år udvælger bestemte temaer,som man sætter særligt fokus på18.Personlig integritethar fyldt relativt megeti centrets arbejde i årene 2006-2008 – der har dog været et nedadgående fo-kus på området gennem årene.De kategorier, der procentvis får mindst omtale i årsberetningerne, er katego-riernekultur og fritidoginformationstilgængelighed.Dette betyder dog ikke, atcentret ikke beskæftiger sig med emner inden for disse områder. En stor del afcentrets arbejde består i at foretage undersøgelser af komplekse problemfel-ter, som overlapper forskellige sektorer og emner. Et eksempel herpå er detføromtalte udviklingsprojekt, ”Mainstreaming af handicapområdet”, som i den-ne undersøgelse er placeret i kategorienstruktur.Projektet består af 11 del-projekter, hvis formål er at gøre det nemmere at leve med en funktionsned-sættelse. Et af disse delprojekter omhandler eksempelvis it-tilgængelighed ogelektronisk kommunikation. Illustrationen kan således primært bruges som entematisk sondring over de overordnede emneområder, som centret behandler iårsrapporterne.En stor del af de interviewede vurderer, at centret leverer produkter af høj fag-lig kvalitet, og at centret generelt beskæftiger sig med relevante problemstil-linger. Det fremhæves som en styrke, at centret beskæftiger sig med emner,som ingen andre ønsker at berøre, eksempelvis emner som kriminelle udvik-

lingshæmmede, handicappede i etniske familier og voksne med ADHD. Dogfremhæver flere, at centrets produkter ikke altid er tilstrækkeligt dybdegåendetil at kunne fungere som beslutningsgrundlag.Det fremgår af de gennemførte interview, at CLH's undersøgelser anvendes påforskellige måder af interessenterne. I nogle tilfælde anvendes centerets un-dersøgelser til at sætte fokus på aktuelle emner ved så at sige at ”lave ridser ilakken” i forhold til en bestemt problemstilling. I disse tilfælde vurderes cente-rets undersøgelser ikke at kunne danne grundlag for eksempelvis ny lovgivningeller lignende, men de fungerer nærmere som en øjenåbner for potentielleproblemstillinger, som kan belyses nærmere. Der er således eksempler på, atCLH's undersøgelser har medført, at et ministerium efterfølgende har igangsaten mere dybdegående analyse af området19.CLH's undersøgelser afsluttes ofte med konkrete anbefalinger til, hvordan mankan forbedre ligebehandlingen. Et eksempel herpå er en undersøgelse af vok-sen-, efter- og videreuddannelsesområdet (VEU), som centret udarbejdede i2008. Problematikken omhandler forskelsbehandling i retten til uddannelse,idet retten til kompenserende støtte i forbindelse med efter- eller videreuddan-nelse ikke er skrevet ind i lovgrundlaget. På baggrund af analysen fremkomcentret med konkrete anbefalinger til lovændring på VEU-området samt anbe-faling om nedsættelse af en arbejdsgruppe med relevante repræsentanter, derskulle se nærmere på problematikken.Fra interessenternes side påpeges det endvidere, at centrets undersøgelserprimært benyttes til at sætte fokus på problemstillinger på et mere overordnetniveau – til forskel fra f.eks. interesseorganisationernes mere borgernære til-gang.Sammenfattende peger ovenstående analyse på, at CLH gennem årene har be-skæftiget sig med et bredt spektrum af emner og områder i forhold til ligebe-handling af personer med handicap.Målsætning 2: At følge dansk og international lovgivning og vurderekonsekvenserne for handicappedes ligestillingCentret har en omfattende arbejdsopgave i forhold til at afgive høringssvar tilny lovgivning. Som sekretariat for DCH varetager centret desuden den omfat-tende høringsvirksomhed, som rådet har, qua deres rolle som rådgivende or-gan for regeringen og Folketinget. I 2006 har centret og rådet i alt afgivet 95høringssvar, i 2007 og 2008 ligger antallet på henholdsvis 43 og 45.Det er en ressourcekrævende opgave for centret at følge den danske og inter-nationale lovgivning. Centrets hovedfokus er på at følge udviklingen i den dan-ske lovgivning og afgørelser fra eksempelvis Ankestyrelsen og dansk retsprak-sis i øvrigt. Men centret følger også i et vist omfang med i EF-domstolens afgø-relser, menneskerettighedsdomstolens afgørelser og komitéudtalelser. Derud-over følger centret med i international viden på handicapområdet, primært iNorge, England og Sverige.Målsætning 3: At dokumentere og beskrive ligebehandlingsproblemerover for DCH og andre relevante myndigheder, herunder FolketingetsombudsmandSom tidligere nævnt udgiver CLH hvert år egne publikationer med dokumenta-tion for deres analyser og undersøgelser. Derudover udarbejder centret, somsekretariat for DCH, også rådets udgivelser.

CLH bringer viden fra de gennemførte undersøgelser videre via Det CentraleHandicapråd. Der er derfor en tæt sammenhæng mellem denne målsætning ogmålsætning 1. Resultaterne fra undersøgelserne præsenteres for øvrige rele-vante myndigheder via CLH's årsberetning og via pressemeddelelser, pjecer oglignende. Derudover har CLH og Folketingets Ombudsmand fastlagte møderhvert halve år, hvor de gensidigt orienterer hinanden om aktuelle problemstil-linger i forhold til ligebehandling af personer med handicap.Målsætning 4: At rådgive og vejlede i spørgsmål, der vedrører ligebe-handling af handicappede (stille sin viden til rådighed)Centrets rådgivnings- og vejledningsaktiviteter består blandt andet i at besvarehenvendelser fra offentligheden. Centret modtager hvert år ca. 500-600 hen-vendelser. Derudover holder medarbejderne fra CLH oplæg om forskellige pro-blemstillinger i forhold til ligebehandling af personer med et handicap. Det kanf.eks. være oplæg for organisationer, de kommunale handicapråd, på konfe-rencer eller i andre mindre sammenhænge.Desuden består centrets rådgivnings- og vejledningsopgaver også i deltagelse ifølgegrupper og afgivelse af høringssvar.Centrets informationsvirksomhed består i at udgive pjecer og nyhedsbreve,sørge for pressekontakt og producere og vedligeholde hjemmesider. Tallene inedenstående figur 4 illustrerer antallet af udvalgte informationsaktiviteter iårene 2006-2008.Figur 4: Opgørelse over centrets informationsaktiviteter1009080706050403020Nyhedsbreve100200620072008HjemmesiderHøringssvarRapporter og notaterGenudgivelser/opdateringerOplæg/foredragÅrsrapportBesøg af udenlandskedelegationerKonferencer/seminarer

Som det fremgår af figuren, har antallet af rapportudgivelser, foredrag, oplægog konferencer ligget stabilt gennem de seneste 3 år.En anden del af CLH's informationsaktiviteter er at informere om stedets ar-bejde og sætte fokus på personer med funktionsnedsættelse og deres ligestil-ling gennem medierne. Centret har i årene 2006-2008 haft faldende omtale idiverse medier: dagspresse, radio, magasiner og elektroniske medier. I 2006var centret således omtalt 125 gange, i 2007 og 2008 var tallene 82 og 93.Endeligt skal det nævnes, at en af centrets centrale publikationer er årsberet-ningen. Centret afgiver beretningen til DCH, som overgiver den til socialmini-steren. På baggrund af beretningen skal socialministeren give en redegørelsetil Folketinget. Af andre modtagere af årsberetningen kan nævnes ministre,samtlige folketingsmedlemmer, borgmestre, organisationer og andre relevanteaktører.24

Gennemgangen af CLH's aktiviteter peger på, at CLH's informationsaktiviteterprimært omhandler årsberetningen, høringssvar, rapporter og notater samtoplæg/foredrag.4.3 DCH's og CLH's betydning i forhold til at fremme ligebehandling afpersoner med handicapAnalysen i afsnit 4.2 viser, at DCH og CLH har gennemført relevante aktivite-ter, der er i overensstemmelse med de politisk fastsatte målsætninger. I for-længelse heraf er det interessant at belyse, hvilken betydning de gennemførteaktiviteterne har haft i forhold til DCH's og CLH's overordnede målsætning:atfremme ligebehandling af personer med handicap.Det er vanskeligt at påviseen præcis sammenhæng mellem DCH's og CLH's aktiviteter og den overordne-de målsætning, idet der er flere aktører på det handicappolitiske område, derarbejder mod det samme mål. Det er derfor vanskeligt præcist at adskille,hvem der har haft hvilken betydning for et givent resultat. I det følgende vilder derfor blive lagt vægt på at belyse, hvilken tilsyneladende betydning DCH'sog CLH's aktiviteter har haft i forhold til at fremme ligebehandling af personermed handicap.For at belyse sammenhængen mellem de gennemførte aktiviteter og de øn-skede langsigtede effekter har Rambøll, i samarbejde med Indenrigs- og Soci-alministeriet, opstillet årsagssammenhænge mellem de konkrete aktiviteter,som DCH og CLH gennemfører, og den ønskede langsigtede effekt: At personermed handicap har adgang til deltagelse i samfundet på lige fod med den øvrigebefolkning. Årsagssammenhængen er illustreret i nedenstående figur, som vi-ser DCH's og CLH's forandringsteori.

Som det fremgår af ovenstående figur, kan DCH og CLH fremme mest mulig li-gebehandling og lige muligheder for personer med handicap ved at påvirke debeslutninger, der træffes på det statslige og det kommunale niveau. Formåletmed DCH's og CLH's aktiviteter er i denne sammenhæng at sikre, at der fore-tages en politisk prioritering ved nye tiltag, således at lovgivningen og lokalebeslutninger fra starten er så inkluderende som muligt inden for de økonomi-ske rammer. Dette kan ske enten via en individuel eller en kollektiv kompensa-tion i forhold til personer med handicap. DCH og CLH vurderes at kunne opnådisse resultater ved at skabe viden om sektoransvar hos ministerier, skabeopmærksomhed på nye handicappolitiske problemer og ved at sætte politiskfokus på – og fastholde – et langsigtet fokus på handicappolitiske problemstil-linger.Nederst i figuren er der identificeret en række væsentlige forudsætninger, somvurderes at have betydning for, hvorvidt DCH og CLH kan opnå optimal indfly-delse og i sidste ende sikre, at personer med handicap har adgang til deltagel-se i samfundet på lige fod med den øvrige befolkning.I de følgende afsnit belyses, hvilken betydning DCH og CLH, på baggrund afforandringsteorien og de gennemførte interview, kan siges at have haft i for-hold til at fremme ligebehandling af personer med handicap gennem de sene-ste tre år.

4.3.1 Vurdering af DCH's effekt i forhold til at fremme ligebehandling afpersoner med handicapI interviewene fremhæver en del af interviewpersonerne, at DCH har en vis be-tydning i forhold til at påvirke ligebehandling af personer med handicap på detstatslige niveau, men at DCH har begrænset indflydelse i forhold til at påvirkeden handicappolitiske dagsorden på det kommunale niveau. Repræsentanterfra ministerierne fremhæver, at DCH har en vis betydning i forhold til at skabeviden om sektoransvaret hos ministerier, idet DCH's henvendelser til relevanteministre løbende bliver behandlet og besvaret i ministerierne. Ligeledes vurde-rer hovedparten af de interviewede, at DCH har en vis betydning i forhold til atskabe opmærksomhed på nye handicappolitiske problemstillinger i handicap-debatten, men samtidig fremhæves det, at DCH ikke fuldt ud vurderes at indfrideres potentiale på dette område. Særligt nævnes det, at DCH har en udfor-dring i forhold til at fastholde et langsigtet fokus på handicappolitiske problem-stillinger.Hovedparten af de interviewede vurderer, at DCH har en højtroværdighed,ogat rådet leverer enhøj faglig kvaliteti det udførte arbejde. Flere af de inter-viewede vurderer, at DCH betragtes som en legitim aktør i omverden, og atDCH's henvendelser og høringssvar ved ny lovgivning m.v. tages seriøst. Sam-tidig nævnes eksempler, hvor DCH har gjort det muligt at gøre ministre op-mærksomme på de problematikker, der opleves i de enkelte handicaporganisa-tioner. Særligt repræsentanter fra de mindre interesseorganisationer oplever,at et argument får en større tyngde, når DCH påpeger en problemstilling.Samtidig er det både fra DCH's medlemmer og interessenter fremført, at DCHikke indfrier deres fulde potentiale i forhold til at fremme ligebehandling afpersoner med handicap. Desuden fremhæves det, at andre aktører, som ek-sempelvis Ombudsmanden, handicaporganisationer m.v. har en højere grad afgennemslagskraft.Som forklaring på, at DCH ikke indfrier deres fulde potentiale i forhold til atfremme ligebehandling af personer med handicap, peger medlemmer og inte-ressenter på fire centrale årsager. DCH's manglendesynlighedi den offentligedebat, detbegrænsede kendskab til DCH i omverdenen, at DCH ikke er tætnok på beslutningstagerne,og at DCH ikke i tilstrækkeligt omfang formår atsætte sin egen dagsordenpå handicapområdet.I forhold til DCH's synlighed påpeger hovedparten af de interviewede aktører,at DCH kun i begrænset omfang er kendt uden for snævre handicappolitiskekredse. Som forklaring fremhæves DCH's begrænsede kommunikationsmidler,idet DCH primært kommunikerer via breve til relevante ministre, årsberetnin-gen og ved at afholde konferencer eller lignende om aktuelle ligebehandlings-problematikker. Det efterspørges, at DCH tænker i nye måder at opnå synlig-hed på, og at DCH anvender andre kommunikationsformer som eksempelvisdebatindlæg i aviser, løbende henvendelser til en bredere del af Folketingetm.v.Nogle af de interviewede aktører fremhæver ligeledes DCH's manglende op-følgningsprocedurer og sanktionsmuligheder som en barriere for rådets synlig-hed i offentligheden og mulighed for at kunne påvirke de nationale og kommu-nale dagsordner. Der efterspørges en mere målrettet opfølgning på udviklingeni de sager, hvor DCH påpeger problemer i forhold til ligebehandling af personermed handicap.Nogle af de interviewede medlemmer giver udtryk for, at det er en udfordringfor DCH, at rådet arbejder relativt isoleret fra det arbejde, der foregår mellemministerierne i Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg. Udvalgte ministeri-er er repræsenteret i rådet, men der er ikke altid personsammenfald mellem27

repræsentanterne i Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg og repræsen-tanterne i DCH. Derfor oplever nogle medlemmer, at DCH arbejder for isoleretfra beslutningstagerne og i særlig grad fra den tværministerielle koordineringaf handicappolitikken.At DCH ikke i tilstrækkeligt omfang formår at sætte sin egen dagsorden påhandicapområdet bliver af flere interviewede forbundet med selve arbejdsfor-men i rådet. Flere af medlemmerne påpeger, at der er meget lidt debat ogdrøftelser på møderne, og nogle medlemmer betegner ligefrem møderne somkedelige, fordi der er meget lidt deltagelse fra medlemmerne.Det fremhæves, at bl.a. mødematerialets karakter og det meget detaljeredemødereferat er hæmmende for debatten på møderne. I forhold til mødemateri-alet siger hovedparten af medlemmerne, at materialet er af en meget høj fag-lig kvalitet, men at formen ikke lægger op til drøftelser på møderne, fordi ma-terialet næsten er for gennemarbejdet. Samtidig består dagsordenen af mangeorienteringspunkter. Det meget detaljerede mødereferat vurderes som hæm-mende for debatten, fordi flere af deltagerne repræsenterer organisationer ogministerier, som efterfølgende kan blive taget til indtægt for deres udtalelser ireferatet i andre sammenhænge.Flere medlemmer og interessenter ser et behov for, at DCH i højere grad bliveret forum, der drøfter overordnede aktuelle problemstillinger vedrørende lige-behandling af personer med handicap. Det fremhæves, at der mangler et fo-rum, hvor forskellige parter kan mødes og drøfte kommende udfordringer ogvisioner på handicapområdet. Dermed vil DCH i højere grad kunne sætte sinegen dagsorden på det handicappolitiske område og adskille sig fra de øvrigeaktører på handicapområdet.Samtidig nævner nogle repræsentanter fra ministerierne, KL og Danske Regio-ner, at de i nogle situationer kan have en vanskelig rolle i DCH's arbejde, fordide er medunderskrivere på udmeldinger, som de ikke har opbakning til i deresministerium/organisation. Der ses derfor et behov for en klarere rollebeskrivel-se for de forskellige rådsmedlemmer.I forlængelse heraf vurderer flere, at en bredere sammensætning af medlem-merne i DCH vil kunne give rådet bedre muligheder for indflydelse. Dette skalses i sammenhæng med, at flere aktuelle handicappolitiske spørgsmål har enbred berøringsflade. Det vurderes derfor som relevant at inddrage repræsen-tanter fra eksempelvis erhvervslivet, Institut for Menneskerettigheder og Om-budsmanden.4.3.2 Vurdering af CLH's effekt i forhold til at fremme ligebehandling afpersoner med handicapPå samme måde som i forhold til DCH vurderer størstedelen af de interviewe-de, at CLH har størst betydning i forhold til det statslige niveau og mindre be-tydning i forhold til det kommunale niveau. Det fremgår af interviewene, atCLH særligt har haft betydning i forhold til at skabe opmærksomhed på emner,som andre aktører ikke har ønsket at beskæftige sig med – eksempelvis dom-me for kriminelle udviklingshæmmede og fosterdiagnostik. Samtidig har CLH'sundersøgelser i flere tilfælde fungeret som en katalysator i debatten, ved atandre aktører har igangsat mere dybdegående undersøgelser på baggrund afden interesse, som CLH's rapporter har skabt.Hovedparten af de interviewede vurderer, at CLH har enhøj troværdighed,ogat centret leverer opgaver afgod faglig kvalitet.En del af de interviewede ud-dyber dette med, at CLH har en høj legitimitet i omverdenen i kraft af centretshøje faglighed og saglighed.28

Samtidig påpeger hovedparten af de interviewede, at CLH ikke fuldt ud indfrierden potentielle mulighed for indflydelse i forhold til at fremme ligebehandlingaf personer med handicap. Som forklaringer fremhæves, at CLH ikke er til-strækkeligtsynlige,at CLH mangler mere effektiveopfølgningsprocedurer,ogat CLH arbejderfor isoleretfra andre aktører på det handicappolitiske område.I forhold til CLH's manglende synlighed bliver det fremhævet, at centret kanopnå mere synlighed ved at anvende andre former for kommunikationsmidler– eksempelvis øget brug af debatoplæg, konferencer m.v. Det fremhæves afflere, at CLH er synlige i snævre handicappolitiske kredse, men ikke i den bre-dere offentlighed. Hovedparten af de interviewede mener, det er vigtigt, atCLH bevarer sin troværdighed i kommunikationen, men det vurderes, at CLHville kunne opnå mere indflydelse via en øget synlighed i den bredere offent-lighed, i Folketinget m.v.Undersøgelsen viser samtidig, at de interviewede har meget vanskeligt ved atadskille de udmeldinger, der kommer fra henholdsvis DCH og CLH, og hoved-parten er ikke bevidste om den organisatoriske adskillelse mellem rådet ogcentret. Dette forklares med det store personsammenfald mellem DCH og CLH,og at der ligeledes er et betydeligt sammenfald mellem de emner, som de toorganisationer beskæftiger sig med.På baggrund af de gennemførte interview fremgår det ligeledes, at CLH gene-relt vurderes at have en lav grad af påvirkning på nationale og kommunaledagsordner. Centrets manglende opfølgningsprocedurer fremhæves af fleresom en barriere for centrets muligheder for at påvirke disse dagsordener. Så-ledes efterspørger flere, at centret mere direkte følger op på de problemstillin-ger, der påpeges gennem analyser og undersøgelser.Samtidig fremhæves det i flere interview, at centrets manglende sanktionsmu-ligheder har betydning for centrets mulighed for at påvirke både nationale ogkommunale dagsordner.Det påpeges fra flere kilder, at CLH generelt arbejder for isoleret fra øvrige ak-tører på det handicappolitiske område. Således fremhæves det, at CLH vurde-res at kunne opnå mere indflydelse ved i højere grad at søge samarbejde medandre aktører på handicapområdet. Derudover efterspørges, at centrets arbej-de i højere grad koordineres med øvrige tiltag og undersøgelser, der igangsæt-tes. Dog understreges det samtidig fra andre aktører, at CLH's uafhængighed inogle tilfælde sætter en begrænsning for samarbejdet med øvrige aktører.Endelig fremhæver hovedparten af de interviewede, at de har vanskeligt ved atadskille CLH og DCH organisatorisk, og at det indbyrdes forhold mellem orga-nisationerne er uklart.4.4 Sammenfattende vurdering af DCH's og CLH's målindfrielseSammenfattende kan det konkluderes, at DCH og CLH siden deres oprettelsehar gennemført relevante aktiviteter, der er i overensstemmelse med de poli-tisk fastlagte målsætninger. DCH og CLH har beskæftiget sig med et bredt ud-snit af emner på forskellige områder. Samtidig opfattes de to organisationergenerelt som troværdige og som organisationer, der leverer en høj faglig kvali-tet. I kraft heraf vurderes DCH og CLH at have haft en betydning i forhold til atbelyse problemstillinger vedrørende ligebehandling af personer med handicap.Samtidig peger undersøgelsen på, at DCH og CLH ikke opnår den fulde poten-tielle mulighed for indflydelse i forhold til at fremme ligebehandling af personermed handicap. Som forklarende årsager fremhæves, at DCH og CLH ikke er til-strækkeligt synlige i den offentlige debat, at de ikke har fastlagte opfølgnings-procedurer, at de ikke i tilstrækkeligt omfang formår at sætte deres egen29

5 OMVERDENSANALYSE AF CLH OG DCH5.1 Omverdensanalyse af CLH og DCHFormålet med omverdensanalysen er at tilvejebringe et overblik og analyseresnitflader mellem de handicappolitiske aktører i DCH's og CLH's omverden.Gennem en kortlægning af andre aktørers formål og rollevaretagelse inden fordet handicappolitiske område bliver det muligt at foretage en analyse af, i hvil-ket omfang aktører i DCH's og CLH's omverden forestår de samme funktionersom DCH og CLH.Nedenstående figur indeholder en grafisk fremstilling af centrale snitflader mel-lem DCH og CLH og andre aktører på den sociale del af handicapområdet. Snit-flader mellem DCH/CLH og andre aktører er angivet i figuren i forhold til orga-nisationernes rollevaretagelse.De centrale snitflader mellem organisationerne er:OvervågningVidensproduktionVejledningInteressevaretagelse

Institut for MenneskerettighederInstitut for Menneskerettigheder er en uafhængig national in-stitution etableret ved lov nr. 411 af 06.06.2002 i henhold tilFN´s Paris Principper20. Det er instituttets opgave at beskytteog fremme menneskerettigheder i Danmark ved at varetageselvstændig og uafhængig forskning på menneskerettigheds-området, rådgive Folketinget og regeringen om Danmarks for-pligtelser, afholde og fremme undervisning, herunder folkeligtoplysningsarbejde, fremme ligebehandling af alle uden for-skelsbehandling, formidle information, sikre et tidssvarende of-fentligt bibliotek, støtte og koordinere frivillige organisationerog andre i opbygning af menneskerettighedsdokumentation,overvågning og arbejde med menneskerettigheder, støtte ogopbygge nordisk og andet internationalt samarbejde på men-neskerettighedsområdet og bidrage til gennemførelse af men-neskerettighederne i ind- og udlandet21.OmbudsmandenOvervågnings- og klageinstans, der kontrollerer statslige ogkommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyn-digheder samt behandler klager over forvaltningsmyndigheder-nes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne.Ombudsmanden er fra Folketinget bemyndiget til i særlig gradat følge udviklingen på handicapområdet med blik på ligebe-handling af personer med funktionsnedsættelse22. Ombuds-manden afgiver en årlig redegørelse til Folketinget om Folke-tingets Ombudsmands arbejde i forhold til ligebehandling afpersoner med handicap23.De kommunale handicaprådHandicaprådene rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappoli-tiske spørgsmål og kan behandle alle lokalpolitiske spørgsmål,som vedrører personer med handicap. Handicaprådene kan ta-ge spørgsmål af mere generel karakter op til drøftelse ogkomme med forslag til såvel politiske som administrative initia-tiver. Handicaprådene kan ligeledes tage kontakt med andre,herunder Det Centrale Handicapråd, med henblik på at få be-lyst særlige temaer. Handicaprådene kan derimod ikke behand-le spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder personale-sager eller konkrete klagesager. Handicaprådene høres i alleinitiativer, som har betydning for personer med handicap.

Handicaprådene kan endvidere inddrage erfaringer fra arbejdeti Det Centrale Handicapråd i dets arbejde samt beslutte at ori-entere kommunalbestyrelsen om dets arbejde og forslag24.Danske Handicaporganisationer (DH)Interesseorganisation med lokale afdelinger i alle kommuner.DH varetager fælles interesser for 32 tilsluttede medlemsorga-nisationer i arbejdet for at forebygge, eliminere, begrænse el-ler afhjælpe følgerne ved medfødt eller tilstødt langvarig fysisk,psykisk, intellektuel, kognitiv eller sensorisk funktionsnedsæt-telse.DH yder ikke rådgivning eller støtte til den enkelte borger – detgør den relevante medlemsorganisation. DH udpeger centraltog lokalt brugerrepræsentanter til en lang række råd, nævn ogudvalg. Lokalt udpeges sådanne repræsentanter af DH's afde-linger, der hver for sig fungerer som kommunale paraplyorga-nisationer, hvortil handicaporganisationernes lokalkredse er til-knyttet25.Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg om Handicap-spørgsmålUdvalget er nedsat af indenrigs- og socialministeren, og alleministerier er inviteret til at deltage i udvalget. Embedsmands-udvalget skal understøtte og koordinere en bæredygtig handi-cappolitik, der afspejler regeringens prioriteringer, og sombygger på et tydeligt sektoransvar. Udvalget skal sikre, at grå-zoner mellem de enkelte sektorer identificeres og håndteressamt sikre sammenhæng mellem de initiativer, som regeringeniværksætter. Udvalget varetager opgaven som koordinerendefunktion i centraladministrationen for at lette tværgående ind-satser i forskellige sektorer og på forskellige niveauer vedrø-rende gennemførelsen af FN’s handicapkonvention, jf. handi-capkonventionens artikel 33, stk.1.26ServicestyrelsenServicestyrelsen er en del af Indenrigs- og Socialministeriet oghar til opgave at bidrage aktivt til vidensbaseret socialpolitik,der medvirker til effektive sociale ydelser til gavn for borgerne.Servicestyrelsen er en rådgivende og vidensproducerende in-stans, der bistår kommunerne med at implementere gældendelovgivning samt med udredning i komplicerede sager. Derud-over sikrer styrelsen, at Folketingets socialpolitiske beslutnin-ger bliver omsat korrekt og hurtigt til praktisk social indsats ikommunerne. Styrelsen deltager i forberedelse af ny lovgivningmed ny viden og erfaring fra praksis samt administrerer analy-seopgaver vedrørende serviceloven og foretager opfølgning påudviklingsopgaver o.l.VISOVISO bistår kommuner og borgere med gratis vejledende spe-cialrådgivning i de mest komplicerede enkeltsager på det socia-le område og på specialområdet. Herudover skal VISO sikre

sammenhængende og helhedsorienteret vidensindsamling, vi-densudvikling og vidensformidling til kommunerne og tilbud oggøre viden anvendelig for både kommunernes og VISO's speci-alrådgivning og udredning i enkeltsager.Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)DUKH er en selvejende institution under Indenrigs- og Social-ministeriet, som skal medvirke til at styrke retssikkerheden forpersoner med et handicap.DUKH er et rådgivningstilbud til både borgere og myndigheder,der ønsker rådgivning og vejledning, når det gælder sagsbe-handling på handicapområdet. DUKH skal dels sikre borgerensretssikkerhed ved at yde relevant og uvildig rådgivning i en-keltsager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgerenføler sig uretfærdigt behandlet.Derudover informerer DUKH om udviklingen på handicapområ-det gennem artikler, foredrag m.v. og tilbyder rådgivningstil-bud til både borgere og myndigheder, der ønsker rådgivning ogvejledning, når det gælder sagsbehandling og regler på handi-capområdet, samt fungerer som mægler i sager mellem borge-re og myndigheder27.5.3 Analyse af snitfladerSom det fremgår af ovenstående figur 5, er der en lang række aktører på densociale del af handicapområdet, der opgavemæssigt har snitflader til DCH ogCLH28. I dette afsnit identificeres relevante snitflader mellem DCH og CLH samtøvrige aktører på den sociale del af handicapområdet med henblik på at bely-se, om der er en klar afgrænsning i forhold til funktioner og opgavevaretagel-se.Som det fremgår af figur 5, kan der identificeres fem centrale snitflader mel-lem organisationerne på den sociale del af handicapområdet:OvervågningVidensproduktionVejledningInteressevaretagelseAndre snitflader

Snitflader til Institut for Menneskerettigheder29Instituttet anvender en menneskerettighedstilgang til sit arbejde, og sikreruniversaliteten af menneskerettighederne ved at arbejde horisontalt medikke-diskriminations- og ligebehandlingsprincipper. I det omfang det måttevære relevant, indgår handicap som en parameter for at sikre adgang afdenne persongruppe til deres menneskerettigheder og for at beskytte moddiskrimination. Desuden arbejder instituttet med multipel diskrimination ogundersøger samspillet mellem forskellige ligebehandlingsområder somf.eks. handicap og seksuel orientering.Institut for Menneskerettigheder gennemfører på ligebehandlingsområdetinformations- og presseindsatser, med det mål at sikre oplysning om lige-behandling og anti-diskrimination til offentlighed, presse, politikere, interes-senter m.v.Som del af instituttets overvågning af ligebehandlingssituationen i Danmarkforetages en daglig monitorering af danske nyhedsmedier, og instituttet haroplyst, at de prioriterer en udadvendt og effektiv presseservice højt. På in-stituttets hjemmeside køreres videre temaer, debat og nyheder om ligebe-handling, fx tema om diskrimination. Instituttet monitorerer og evaluerertillige egne presseaktiviteter med henblik på at sikre en høj prioritering afligebehandlingsspørgsmålet. I instituttets seneste opgørelse, der dækkerperioden august 2007 til august 2009, var ligebehandling/diskrimination så-ledes langt det hyppigste emne, hvormed instituttet deltog i den offentligedebat.På området for ligestilling af personer med handicap ses visse sammenfaldmellem de emner som Institut for Menneskerettigheder, DCH samt CLH be-skæftiger sig med. Det er imidlertid værd at bemærke, at institut for Men-neskerettigheder dækker en langt bredere målgruppe. Instituttets driftsbe-villing til arbejde i Danmark er pt. omkring 11,5 mio. kr., hvortil kommer 6mio. kr. til arbejde med at sikre ligebehandling uanset race og etnisk oprin-delse. Der er derfor grænser for, hvor dybt Instituttet kan gå ned i konkretemenneskerettighedsområder, herunder i forhold til handikappede.Snitflader til Folketingets OmbudsmandFolketingets Ombudsmand foretager en løbende overvågning af ligebehandlingaf personer med handicap. Ombudsmandens arbejde på dette område skerved inspektioner og egentlige handicaptilgængelighedsinspektioner af offentli-ge bygninger, behandling af konkrete klagesager, behandling af sager, rejst afegen drift, ved kontakter til handicaporganisationer, ved kontakter til offentligemyndigheder, ved at følge med på området og ved foredragsvirksomhed.Folketingets Ombudsmand har siden 2000 foretaget 21 egentlige handicaptil-gængelighedsinspektioner. Derudover behandler Ombudsmanden hvert år etstort antal sager, som har relation til spørgsmålet om ligebehandling af perso-ner med handicap. Det drejer sig navnlig om sager inden for det socialretligeområde og inden for psykiatrien30.Der er etableret et løbende samarbejde mellem Folketingets Ombudsmand ogCLH, hvor der hvert halve år afholdes gensidige orienteringsmøder, hvor de toinstanser også kan gøre hinanden opmærksomme på problemstillinger, somden anden instans kunne tage op.Derudover er der en løbende uformel kontakt, hvor CLH og Folketingets Om-budsmand gensidigt orienterer hinanden og drøfter, hvilke emner de skal be-2930

skæftige sig med31. I nogle tilfælde kan CLH også opfordre Folketingets Om-budsmand til at se nærmere på et område.Der er et emnemæssigt overlap mellem overvågningsopgaverne, som er place-ret hos CLH og Folketingets Ombudsmand, idet begge organisationer skal følgeligebehandling af personer med handicap. Der kan imidlertid påpeges visseforskelle i de to aktørers tilgang til overvågningsopgaven, da Folketingets Om-budsmand primært udtaler sig om enkeltsager, mens CLH i højere grad udar-bejder analyser om mere generelle ligebehandlingsproblematikker.Opsamlende kan det konkluderes, at der kan være en snitflade mellem de em-ner, som Folketingets Ombudsmand og CLH beskæftiger sig med, men de toaktører har forskellige roller i forhold til en given problemstilling. Dette talerfor, at det samarbejde, som allerede er etableret mellem CLH og FolketingetsOmbudsmand, er væsentligt, for at der kan ske en koordinering og udvekslingaf aktuelle ligebehandlingsproblematikker mellem de to aktører.VidensproduktionEn af CLH's opgaver er at indsamle, initiere og formidle information og eksper-tise om handicappedes vilkår samt at dokumentere og beskrive ligebehand-lingsproblemstillinger. Dette gøres eksempelvis ved at gennemføre undersøgel-ser, skrive rapporter og artikler m.v.Ud over CLH er der en række andre aktører, der også producerer viden om densociale del af handicapområdet, eksempelvis Institut for Menneskerettigheder,Servicestyrelsen, Indenrigs- og Socialministeriet og øvrige ministerier. I degennemførte interview har flere fremhævet, at det ofte er de samme dagsord-ner, der optager de forskellige aktører på handicapområdet, og at der derfor inogle sager er igangsat flere undersøgelser og analyser om det samme emneaf forskellige aktører.Samtidig efterlyses det i nogle af de gennemførte interview, at der i højeregrad er aktører, som beskæftiger sig med det fremadrettede behov for videnpå handicapområdet, frem for at alle beskæftiger sig med de samme højaktu-elle temaer.Det efterlyses i den forbindelse, at der foretages en tættere koordination mel-lem CLH og relevante ministerier i forhold til udvælgelse og tidsplanen for deundersøgelser der igangsættes. Dog fremhæves det samtidig af nogle af de in-volverede aktører, at CLH's uvildighed i nogle tilfælde opleves som en be-grænsning for en tæt koordinering i forhold til ministerier.VejledningDCH's vejledningsopgave består i at rådgive Folketinget, ministre, centrale of-fentlige myndigheder og øvrige relevante aktører om forhold, der har betyd-ning for personer med handicap. CLH skal på tilsvarende vis vejlede i spørgs-mål, der vedrører ligebehandling (stille sin viden til rådighed).Der er en række andre aktører med vejledningsfunktioner på den sociale del afhandicapområdet. Vejledningsfunktionerne kan overordnet set opdeles i toelementer, henholdsvis vejledning om overordnede forhold og vejledning omenkeltsager. I det følgende skitseres snitfladerne inden for de to vejlednings-områder:

Servicestyrelsens vejledningsarbejde har primært fokus på servicelovens an-vendelsesområde og på at sikre sammenhæng i det socialpolitiske udviklings-arbejde og i ministeriets indsats i forhold til kommunerne. Servicestyrelsensvejledningsarbejde er i høj grad rettet mod kommuner, regioner, leverandørerog borgere i forhold til sociale serviceydelser og specialundervisninger32. Der-udover deltager Servicestyrelsen også med viden ved udarbejdelse af ny lov-givning. Servicestyrelsen vurderes således at have en anden vinkel i deres vej-ledningsaktiviteter end DCH og CLH, idet Servicestyrelsen primært vejleder iforhold til gældende lovgivning og metodeudvikling, mens DCH og CLH pri-mært har fokus på principperne omkring ligebehandling af handicappede.De kommunale handicapråd skal rådgive kommunalbestyrelsen i forhold tilhandicappolitiske spørgsmål33. En undersøgelse, foretaget af CLH, viser, at deto emner, der fylder mest i de fleste kommunale handicapråd, er høringer omkommunale initiativer med betydning for personer med handicap og udarbej-delse af kommunale handicappolitikker34. Dette indikerer, at de kommunalehandicapråd har et mere lokalpolitisk fokus i deres vejledning, sammenlignetmed den vejledning, der varetages af DCH og CLH.Snitfalder i forhold til vejledning i enkeltsager:Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH)Institut for MenneskerettighederVISO

CLH modtog i 2008 ca. 670 henvendelser i konkrete sager. CLH behandler ikkeenkeltsager, men giver alle, der henvender sig, en grundig vejleding og råd-givning om, hvad deres rettigheder og pligter er. Derudover orienterer CLHom, hvem man kan henvende sig til for at få sin sag behandlet. Mange af hen-vendelserne resulterer i en henvisning til DUKH35, der har kompetence til at yderådgivning og vejledning i enkeltsager på handicapområdet36. Dette kan indike-re, at en del personer henvender sig til CLH for at modtage vejledning om enkonkret sag, fordi de muligvis ikke er informeret om, at CLH ikke behandlerenkeltsager. Der ses på dette område et vist overlap mellem de personhen-vendelser, som CLH, DUKH, Institut for Menneskerettigheder37, og VISO kanmodtage. Selvom CLH ikke har mulighed for at behandle enkeltsager, giverhenvendelserne CLH kendskab til nye potentielle ligebehandlingsproblemstillin-ger, og flere gange har enkelthenvendelserne ført til nye projekter i CLH38.InteressevaretagelseCLH og DCH overordnede målsætning er at fremme ligebehandling af handi-cappede, og i mange sager vil der som en naturlig følge heraf være en snitfla-de i forhold til den interessevaretagelse, der foretages af DH og de øvrige han-323334

dicaporganisationer, der arbejder for at fremme de bedst mulige vilkår for per-soner med handicap.I de gennemførte interview er der også flere, der gør opmærksom på, at der ilangt de fleste sager er et betydeligt sammenfald mellem de høringssvar omny lovgivning, der kommer fra DH og fra CLH eller DCH. Samtidig påpeger fleremedlemmer af DCH og interessenter, at der synes at være et stort sammen-fald mellem de udmeldinger, som DCH afgiver, og udmeldingerne fra DH og deøvrige interesseorganisationer. Dog er DCH i nogle tilfælde nødsaget til at an-vende mere runde formuleringer i deres udmeldinger, for at der kan opnåsenighed blandt rådets medlemmer.Det skal dog bemærkes, at CLH's formål er at arbejde for at fremmeligebe-handlingaf personer med et handicap, og dette har i enkelte sager betydet, atCLH har haft en anden dagsorden end handicaporganisationerne. Et eksempelpå dette var i sagen om forældrebetaling i specialdaginstitutioner, hvor CLHargumenterede for, at forældre til et barn med et handicap skulle betale for enplads i en daginstitution, da der dermed ville være ligebehandling i forhold tilandre forældre, der også betaler for børnehavepladser til deres børn.På baggrund af de gennemførte interview kan sammenfattende konstateres, atder synes at være et sammenfald mellem den interessevaretagelse, som DCHog CLH foretager, og den interessevaretagelse, der foretages af DH og de øvri-ge interesseorganisationer. Det skal dog samtidig understreges, at dette følgernaturligt af, at de tre organisationer alle arbejder for at fremme ligebehandlingaf personer med handicap.Andre snitfladerDet Tværministerielle Embedsmandsudvalgs primære opgave er at sikre enoverordnet koordinering af de initiativer, der fremsættes af forskellige ministe-rier på handicapområdet, således at der sikres en sammenhæng mellem de ini-tiativer, som regeringen løbende iværksætter39. Denne funktion varetages lige-ledes af DCH, idet DCH har fokus på eventuelle gråzoner mellem forskelligesektorer. Der er imidlertid en større bredde i de ministerier, der er repræsente-ret i Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg, end i DCH. Samtidig er detikke de samme personer, der repræsenterer ministerierne i DCH og Det Tvær-ministerielle Embedsmandsudvalg. Det er i flere af de gennemførte interviewblevet påpeget som en svaghed, at der ikke i højere grad er personsammen-fald mellem de embedsmænd, der er repræsenteret i DCH og i Det Tværmini-sterielle Embedsudvalg, idet det vurderes at kunne styrke begge organer.5.3.1 Sammenfattende vurdering af snitflader mellem DCH og CLH samtøvrige aktørerSamlet set kan det konkluderes, at de væsentligste snitflader i forhold til DCHog CLH i forhold til andre aktører på den sociale del af handicapområdet er påområdernevidensproduktion, vejledningoginteressevaretagelse.På området for vidensproduktion ses en uklar snitflade mellem de forskelligeaktører, der igangsætter undersøgelser og analyser på den sociale del af han-dicapområdet. Det giver mulighed for, at der igangsættes enslydende analyseraf flere aktører samtidig.I forhold til DCH's og CLH's vejledningsopgave ses den væsentligste snitfladepå området for vejledning i enkeltsager. CLH modtager hvert år et stort antalhenvendelser om enkeltsager. Centret har ikke beføjelser til at vejlede i kon-krete enkeltsager, men kan derimod oplyse om generelle forhold ved en aktuel39

6 FREMTIDSSCENARIERPå baggrund af de gennemførte analyser skitseres i dette afsnit tre aktuelleoverordnede udfordringer, som DCH og CLH vurderes at stå over for i forholdtil at opnå størst mulig indflydelse. Efterfølgende præsenteres anbefalinger til,hvordan udfordringerne kan imødekommes, og afslutningsvis skitseres to kon-krete forslag til organiseringen af DCH's og CLH's fremtidige arbejde.6.1 Aktuelle udfordringerDe identificerede aktuelle udfordringer, som DCH og CLH står over for, er føl-gende:1.Målindfrielse– kan DCH og CLH i højere grad fremme ligebehandlingaf personer med handicap?2.Organisering i forhold til DCH og CLH i dag– er der behov for enanden sammensætning af rådets medlemmer og et andet organisato-risk forhold mellem DCH og CLH?3.Arbejdsform– er der brug for andre typer møder?I de kommende afsnit uddybes ovenstående udfordringer enkeltvis.MÅLINDFRIELSESom det fremgår af kapitel 4, viser undersøgelsen, at DCH og CLH har en højmålindfrielse på aktivitetssiden. Samtidig peger undersøgelsen på, at DCH ogCLH står over for nogle udfordringer i forhold til at indfri det fulde potentialefor de to organisationers overordnede målsætning.Mere konkret har undersøgelsen identificeret, at følgende forhold kan ses sombarrierer i forhold til at opnå en optimal indflydelse for at fremme ligebehand-ling af personer med handicap:DCH og CLH arbejder relativt isoleret fra øvrige aktører og be-slutningstagereDCH og CLH er ikke tilstrækkeligt synlige i offentligheden og iforhold til politikerne på ChristiansborgAt DCH og CLH ikke i tilstrækkeligt omfang fastholder et lang-sigtet fokus på de emner, som organisationerne påpegerDer er behov for en klarere afgrænsning mellem DCH, CLH ogde kommunale handicapråd

AnbefalingerI det følgende afsnit præsenteres Rambølls anbefalinger i forhold til de oven-stående udfordringer.1.Flere netværk og mere kontakt til ministerierFor at imødekomme den udfordring, at DCH arbejder relativt isoleret fra de øv-rige aktører og beslutningstagere på handicapområdet, anbefales det, at deretableres et tættere samarbejde mellem de forskellige sektorministerier ogDCH. Samarbejdet kan eksempelvis etableres via en tættere og mere formali-seret dialog mellem DCH og Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg. Der-ved kan der skabes et øget fokus på en tværministeriel forankring af ligebe-handlingsproblemstillinger i forhold til personer med handicap. Dette samar-bejde forudsætter, at der jævnligt afholdes møder i Det Tværministerielle Em-bedsmandsudvalg, således at udvalget løbende drøfter koordineringen af aktu-40

elle ligebehandlingsproblemstillinger. Derudover vurderes samarbejdet mellemDCH og Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg at kunne styrkes ved at til-stræbe, at de samme embedsmænd er repræsenteret i Det TværministerielleEmbedsmandsudvalg og i DCH.Samtidig anbefales det, at DCH og CLH i højere grad bliver opsøgende i forholdtil at indgå i netværk og eksempelvis igangsætte flere projekter i samarbejdemed andre aktører som forskere, Institut for Menneskerettigheder, ministerierm.v. Dette vil muliggøre, at DCH's og CLH's projekter og undersøgelser kangennemføres med en større volumen og bredde. Endvidere kan dette væremedvirkende til, at de to organisationer i højere grad er dagsordensættende iforhold til nye og langsigtede dagsordner for fremme af ligebehandling af per-soner med handicap.2. Nye kommunikationsformer og opfølgning på igangsatte sagerFor at opnå en højere grad af synlighed i offentligheden anbefales det, at DCHog CLH i større omfang konkretiserer en bredere målgruppe for deres budska-ber og i forlængelse heraf tænker i nye kommunikationsformer til formidling afdet enkelte budskab og i højere grad anvender den elektroniske platform til atformidle handicappolitiske budskaber. Dette kan eksempelvis gøres ved øgetbrug af organisationernes hjemmesider, gennemførelse af kampagner, fleredebatindlæg i nyhedsmedier m.v.For at styrke DCH's og CLH's synlighed og mulighed for at påvirke dagsorde-nen anbefales det yderligere, at de to organisationer i højere grad indførerfastlagte opfølgningsprocedurer på igangsatte sager. Dette kan eksempelvisgøres ved at indføre opfølgning på igangværende sager som et fast punkt pådagsordenen på møderne. Alternativt kan opfølgning på igangværende sagerindføres som et fast punkt på dagsordenen én gang årligt i forbindelse med år-safslutningen.3. Afklaring af DCH's og CLH's rolle i forhold til de kommunalehandicaprådGennem undersøgelsen er det belyst, at der er forskellige holdninger blandtDCH's og CLH's medlemmer, ansatte og interessenter til, hvilken rolle DCH ogCLH skal have i forhold til de kommunale handicapråd. Det anbefales derfor, atforholdet til de kommunale handicapråd konkretiseres, således at det bliver ty-deliggjort, hvordan de to organisationer skal prioritere deres ressourcer overfor de kommunale handicapråd.En mulighed er, at DCH fungerer som støttefunktion for de kommunale handi-capråd i forhold til den strukturelle opbygning, rådenes sammensætning ogudvælgelse af emner. I forbindelse med undersøgelsen har nogle repræsentan-ter fra de kommunale handicapråd givet udtryk for, at det er en styrke, at DCHog CLH varetager en organisatorisk støttefunktion i forhold til de kommunalehandicapråd. Samtidig giver nogle af de interviewede udtryk for, at det materi-ale, som DCH udsender til de kommunale handicapråd, fungerer som en godinspiration til, hvilke emner de kommunale handicapråd kan beskæftige sigmed.En anden mulighed er, at DCH ikke prioriterer at fungere som støttefunktionfor de kommunale handicapråd. I denne model kan DCH dog stadig beskæftigesig med generelle ligebehandlingsproblemstillinger, der har en berøringsflademed det kommunale niveau. De repræsentanter fra DCH, der er fortalere fordenne model, fremhæver, at modellen giver den bedste overordnede priorite-ring af DCH's ressourcer. Samtidig argumenterer nogle medlemmer, at DCHikke skal fungere som en form for ”overordnet handicapråd”, og at de kommu-nale handicapråd primært beskæftiger sig med lokalpolitiske forhold, hvilketligger uden for DCH's ansvarsområde.41

AnbefalingerI det følgende afsnit præsenteres Rambølls anbefalinger i forhold til de oven-stående udfordringer.4. Bredere sammensætning af rådsmedlemmerneRambøll anbefaler, at man sikrer en større bredde i sammensætningen afDCH's medlemmer ved at inddrage repræsentanter fra andre sektorer i sam-fundet i rådsarbejdet. Eksempelvis kan det foreslås at inddrage repræsentanterfra erhvervslivet, Institut for Menneskerettigheder, Ombudsmanden og civil-samfundet. Inddragelse af disse aktører i rådsarbejdet vil skabe en tættere be-røringsflade med andre samfundsområder, hvor ligebehandlingsproblematik-kerne i forhold til personer med handicap reelt udspiller sig. Man kan vælgeforskellige modeller for repræsentanternes tilknytningsforhold til rådet.En model er, at repræsentanterne bliver fuldgyldige medlemmer af rådet ogdeltager i alle rådsmøderne. En anden mulighed er, at man fastholder den nu-værende sammensætning af rådsmedlemmer og inddrager forskellige aktører irådsarbejdet, afhængigt af hvilke emner der er på dagsordenen. Dette vil sikreen større bredde i de aktuelle ligestillingsproblemstillinger, der bringes pådagsordenen. Rådet vil kunne fungere som en facilitator for en bred fremadret-tet debat mellem relevante aktører på det handicappolitiske felt.5. Revurdering af den rolle som repræsentanter fra KL, DanskeRegioner og embedsmænd har i DCHUndersøgelsen har vist, at en anden organisatorisk udfordring for DCH er KL's-og Danske Regioners repræsentanters og embedsmændenes rolle i rådet, idetde i nogle tilfælde bliver medunderskrivere af udmeldinger eller høringssvar fraDCH, som ikke har opbakning i deres organisation/ministerium.Det anbefales på den baggrund, at KL's, Danske Regioners og embedsmænde-nes rolle tages op til revision. Hvilken konkret rolle, repræsentanterne fremad-rettet skal have, må afhænge af de opgaver, som DCH fremadrettet skal vare-tage.Såfremt der vælges en opgavemæssig sammensætning, hvor DCH i højeregrad bliver et dialogforum, der ikke skal afgive høringssvar og i mindre omfangskal afgive fælles udmeldinger, bliver det i mindre grad en udfordring for re-præsentanterne fra KL, Danske Regioner og embedsmændene at være repræ-senteret i rådet.

Såfremt der vælges en model, hvor DCH fortsat skal afgive høringssvar, kanen løsning være, at repræsentanterne fra KL, Danske Regioner og ministerier-ne får en observatørstatus i rådet. Derved kan repræsentanterne fortsat tilføreviden til rådet og viderebringe viden fra rådet til deres organisati-on/ministerium, uden at de befinder sig i en interessekonflikt i forhold til deresorganisation/ministerium.6. Tydeliggørelse af relationen mellem DCH og CLHUndersøgelsen har vist, at omverdenen har svært ved at adskille DCH og CLHorganisatorisk, og at relationen mellem organisationerne opleves som uklar.Der ses derfor et behov for at afklare og tydeliggøre relationen mellem DCH ogCLH.En mulighed er at lægge de to organisationer sammen og fastholde CLH somsekretariat for rådet. En anden model er at øge CLH's uafhængighed, såledesat CLH kan foretage uvildige undersøgelser uden indblanding fra DCH og mini-sterierne.Relationen mellem DCH og CLH afhænger i høj grad af, hvilke funktioner ogopgaver de to organisationer tildeles, hvorfor det er vanskeligt at give en en-tydig anbefaling. Rambøll har derimod skitseret to mulige modeller for relatio-nen mellem DCH og CLH i det kommende afsnit 6.2.ARBEJDSFORMUdfordringerUndersøgelsen peger endvidere på, at DCH's arbejdsform ikke fuldt ud under-støtter DCH's muligheder for at opnå indflydelse i forhold til at fremme ligebe-handling af personer med handicap. De primære udfordringer i relation til ar-bejdsformen i DCH vurderes at være følgende:Manglende diskussioner og debat på rådsmøderneMange orienteringspunkter på dagsordenDetaljerede referater hæmmer debatten og diskussionerne

AnbefalingerI det følgende afsnit præsenteres Rambølls anbefalinger i forhold til de oven-stående udfordringer, der er forbundet med arbejdsformen i DCH.7. Ændring af formen for mødeafholdelsenUndersøgelsen viser, at DCH's mødeform ikke i tilstrækkeligt omfang under-støtter DCH's mulighed for at fremme ligebehandling af personer med handi-cap. For at understøtte, at DCH i højere grad bliver et forum, der drøfter over-ordnede problemstillinger, fremtidige udfordringer og visioner i forhold til lige-behandling af personer med handicap, anbefales det, at der foretages en ræk-ke ændringer af formen for mødeafholdelsen og dagsordenspunkterne.Anvendelse af strategimøderFor at øge DCH's fokus på de langsigtede og strategiske udfordringer på handi-capområdet anbefales det, at DCH årligt afholder etstrategimøde,hvor rådetslangsigtede indsatsområder konkretiseres. Dette giver mulighed for et øget fo-kus på mere langsigtede udfordringer på handicapområdet. Samtidig giver detalle rådets medlemmer mulighed for at få indflydelse på rådets dagsorden.Rambøll foreslår, at man som optakt til strategimøderne indfører en skriftligforslagsrunde, hvor rådets medlemmer får mulighed for at påpege aktuelle ud-fordringer på det handicappolitiske område og fremsætte forslag til fremtidige43

Tilpasning af dagsordenspunkterne på de løbende møderFor at muliggøre en øget debat på DCH's møder anbefales det, at rådet anven-der en bredere vifte af dagsordenspunkter, hvor detaljeringsgraden af referatetvarierer. Derudover anbefales det, at omfanget af orienteringspunkter reduce-res på dagsorden. Mere konkret foreslås følgende tiltag:Der foreslås to former for dagsordenspunkter:1. Konkrete dagsordenspunkter, hvor afgrænsede ligebehandlings-problematikker drøftes. Ved disse dagsordenspunkter tages re-ferat, og DCH tilstræber en fælles udmelding.2. Strategiske dagsordenspunkter, hvor de mere overordnede lin-jer i forhold til ligebehandling af personer med handicap drøftes.Dette kan eksempelvis gøres ved at udvælge et bestemt tema,som belyses på det pågældende møde. Disse dagsordenspunk-ter kan eksempelvis tage udgangspunkt i debatoplæg fra rådetsmedlemmer eller eksterne. Under disse dagsordenspunkter ta-ges ikke detaljeret referat, og det forventes ikke, at rådet altidopnår enighed. Der vil derimod være et øget fokus på få en nu-anceret drøftelse af de konkrete emner. Beslutningen efter dettedagsordenspunkt kan eksempelvis være anbefalinger eller be-slutning om at igangsætte en fokusgruppe eller et mere dybde-gående arbejde med det pågældende tema.Færre orienteringspunkter3. For at imødekomme udfordringen, der er forbundet med gen-nemgangen af de mange orienteringspunkter på rådsmøderne,anbefaler Rambøll, at orienteringspunkterne formidles skriftligt.Dette vil frigive tid på møderne til fremadrettede temadrøftelserog debatoplæg fra udefrakommende pålægsholdere. Formidlin-gen kunne eksempelvis foregå via DCH's og CLH's hjemmesidereller i form af elektroniske nyhedsbreve.

Boks: Forpligtigelserne som følger af FN’s handicapkonventionI FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap fastsættes i artikel 33, stk.2, at:Deltagerstaterne skal i overensstemmelse med deres retslige og administrative syste-mer i den enkelte stat opretholde, styrke, udpege eller opstille rammer, herunder, hvordet er hensigtsmæssigt, en eller flere uafhængige funktioner, med henblik på at frem-me, beskytte og overvåge gennemførelsen afdenne konvention.Det fastsættes desuden, at deltagerstaterne ved etableringen af disse rammer skal tagehøjde for de såkaldte ”Paris Principper”. Paris Principperne er fastsat af FN’s Generalfor-samling og består af en række anbefalinger, relateret til funktionen og status for natio-nale institutioner til beskyttelse og fremme af menneskerettigheder.Arbejdet med at skabe beslutningsgrundlag for fastsættelse af rammerne til opfyldelseaf denne forpligtelse pågår på tidspunktet for nærværende undersøgelses offentliggørel-se i et tværministerielt udvalg.

Som illustreret i ovenstående figur foreslås der i denne model indført to formerfor medlemmer i DCH – dels de faste medlemmer og dels medlemmer med ob-servatørstatus. Formålet er at videreføre DCH's nuværende opgave i forhold tilat følge og vurdere vilkårene i samfundet for personer med handicap, herunderafgivelse af høringssvar ved nye lovgivningsinitiativer, vidensproduktion m.v.Samtidig er det søgt at tilpasse medlemskredsen, således at DCH organisato-risk bliver bedre tilpasset ovenstående opgaver.I denne model foreslås det ligeledes, at DCH afholder et årligtstrategimøde,hvor medlemmerne får mulighed for at drøfte de langsigtede prioriteringer iforhold til rådets arbejde og dermed komme med konkrete forslag til emner,der skal sættes på dagsorden i det kommende år. På de løbende rådsmøder fo-reslås det, at DCH både anvenderkonkrete dagsordenspunkterogstrategiskedagsordenspunkter.Dekonkrete dagsordenspunkterforeslås anvendt ved emner, der omhandleren konkret behandling af emner i forhold til ligebehandling af personer medhandicap. Ved behandling af denne type dagsordenspunkter er det kun DCH'sfaste medlemmer, der er afsender for DCH's udmeldinger.Samtidig foreslås det, at DCH anvenderstrategiske dagsordenspunktertil drøf-telse af emner, der omhandler mere langsigtede perspektiver for udviklingen afligebehandling af personer med handicap. Ved drøftelse af denne type dagsor-denspunkter deltager både de faste medlemmer og medlemmer med observa-tørstatus.I denne model foreslås en organisatorisk sammenlægning af DCH og CLH, så-ledes at CLH udelukkende fungerer som sekretariat for DCH.ForudsætningerEn succesfuld implementering af den foreslåede model afhænger af, at for-mandskabet for DCH inddrager observatørernes input, og at DCH tænker i nyekommunikationsformer til formidling af deres budskaber.

Som det fremgår af ovenstående figur, består DCH i denne model af en brede-re kerne af faste medlemmer. Formålet er at skabe et forum, der giver mulig-hed for at drøfte aktuelle udfordringer og konkretisere langsigtede strategiskeprioriteringer i forhold til at fremme ligebehandling af personer med handicap.I denne model er det ambitionen at skabe et renere dialogforum, der er dags-ordensættende i forhold til aktuelle udfordringer på det handicappolitiske om-råde. De nuværende medlemmer udvides til også at omfatte repræsentanterfra eksempelvis erhvervslivet, Institut for Menneskerettigheder, foreninger i ci-vilsamfundet med flere.Det foreslås, at DCH i denne model afholder et årligtstrategimøde,hvor rådetslangsigtede indsatsområder konkretiseres. På de løbende rådsmøder foreslås47

det, at hovedparten af dagsordenspunkterne erstrategiske dagsordenspunk-ter,men rådet kan også vælge at drøftekonkrete dagsordenspunkterpå om-råder, hvor der er behov for en fælles udmelding fra rådet, og hvor dette ermuligt.Det foreslås yderligere, at DCH årligt udarbejder en status for udviklingen in-den for de indsatsområder, som blev fastlagt ved strategimødet.Mødeafholdelsen vil således primært have karakter af temadrøftelser, hvor re-præsentanter fra forskellige dele af handicapområdet får mulighed for at drøfteforskellige elementer i aktuelle problemstillinger. Som afslutning på mødernekan DCH vælge at afgive fælles anbefalinger eller igangsætte arbejdsgruppe-drøftelser eller indgå i netværk med henblik på at igangsætte mere dybdegå-ende undersøgelser m.v.DCH har i denne model ikke som opgave at afgive høringssvar ved ny lovgiv-ning, da dette vil blive vanskeliggjort af den brede sammensætning. DCH's op-gaver vil derimod være at fungere som en dagsordensættende aktør i forholdtil den langsigtede strategiske udvikling på handicapområdet.Der foreslås tilknyttet et mindre sekretariat til DCH, som skal stå for den prak-tiske afholdelse af møderne, kommunikationsstrategi og fremdriften i DCH'sbeslutninger. Sekretariatet kan enten fungere som et selvstændigt og uaf-hængigt sekretariat eller høre under Indenrigs- og Socialministeriet.I denne model forslås det samtidig, at CLH gøres helt uafhængigt fra DCH ogministerierne. Således foreslås der oprettet en selvstændig bestyrelse til CLH,hvor der ikke er repræsentanter fra ministerierne. CLH's primære opgave er atfølge udviklingen i den nationale lovgivning, herunder at afgive høringssvarved nye lovgivningsinitiativer.ForudsætningerRambøll vurderer, at der er en række væsentlige forudsætninger, som har be-tydning for succesfuld implementering af ændringerne af de to organisationer.En succesfuld implementering af den beskrevne model afhænger således af, atDCH tænker i nye kommunikationsformer til formidling af deres budskaber. Enanden en væsentlig forudsætning er, at DCH er orienterede mod netværk somen indflydelseskanal.