SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 158: Forslag til lov om ændring af lov om social pension m.v., (Meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande udenfor EU/EØS og Schweiz m.v.), fra beskæftigelsesministeren

Lov om ændring af lov om social pension, lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v. og lov omretssikkerhed og administration på det socialeområde(Meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande udenfor EU/EØSog Schweiz samt mulighed for øget kontrol med udbetaling af social pension)§1I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009, somændret ved § 1 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:1.Efter § 41 indsættes:”§41 a.Personer, der modtager folkepension eller førtidspension og har fastbopæl i Danmark, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigtophold af mere end 2 måneders varighed i lande, hvor EF forordninger omkoordinering af de sociale sikringsordninger ikke finder anvendelse.Stk. 2.Pensionisten skal før afrejsen give kommunalbestyrelsen meddelelse omafrejsedato og forventet dato for hjemkomst.Stk. 3.Hvis opholdet mod forventning får en varighed af mere end 2 måneder,meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt tilkommunalbestyrelsen.Stk. 4.Pensionisten skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om datoen forhjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.Stk. 5.Personer, der er omfattet af stk. 1, og som under udlandsopholdet har ellerfår udenlandske indtægter, skal give kommunalbestyrelsen oplysning herom, ogunder udlandsopholdet hver måned oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtensstørrelse.”§2I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionm.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 2. oktober 2009 som ændret ved § 2 i lov nr.1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:Efter § 41 indsættes:

”§41 a.Personer, der modtager førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skalgive kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2måneders varighed i lande, hvor EF forordninger om koordinering af de socialesikringsordninger ikke finder anvendelse.Stk. 2.Pensionisten skal før afrejsen give kommunalbestyrelsen meddelelse omafrejsedato og forventet dato for hjemkomst.Stk. 3.Hvis opholdet mod forventning får en varighed af mere end 2 måneder,meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt tilkommunalbestyrelsen.Stk. 4.Pensionisten skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om datoen forhjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.Stk. 5.Personer, der er omfattet af stk. 1, og som under udlandsopholdet har ellerfår udenlandske indtægter, skal give kommunalbestyrelsen oplysning herom, ogunder udlandsopholdet hver måned oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtensstørrelse.”§3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009, som ændret ved § 11 i lov nr.434 af 8. maj 2006 og § 1 i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgendeændring:1.I§ 11 a, stk. 1,indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke forlange at få nødvendigeoplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brugfor stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på atkontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold.”Stk. 3-4 bliver herefter til stk. 4-5.2.I§ 11 c, stk. 1,ændres ”§ 11 a, stk. 1 og 3” til:”§ 11 a, stk. 1 og 5”

Indholdsfortegnelse1. Indledning og forslagets hovedelementer2. Lovforslagets elementer2.1. Meddelelsespligt2.1.1. Gældende ret2.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og lovforslagets indhold2.2. Øgede muligheder for at indhente oplysninger om indkomst- og formueforholduden samtykke i pensionssager2.2.1. Gældende ret2.2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og lovforslagets indhold2.2.3 Persondataloven3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema

1. Indledning og forslagets hovedelementerLovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af ”Udlændingeaftale mellemregeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti” som endel af aftalen om finansloven for 2010.Følgende fremgår af aftalen: ”Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om atstyrke indsatsen mod socialt bedrageri. Enhver form for socialt bedrageri eruacceptabel.” Det fremgår blandt andet af aftalen, at der indføres en ordning ommeddelelsespligt for alle modtagere af social pension (førtids- og folkepensionister)med fast bopæl i Danmark, som rejser til lande uden for EU i længeresammenhængende perioder på fx over to måneder. Det fremgår endvidere, at derindføres mulighed for at udføre stikprøvekontrol i sager om social pension.Stikprøvekontrol vil give mulighed for at udtage sager til undersøgelse udenkonkret mistanke og uden samtykke fra pensionisten.Med forslaget indføres en ordning om meddelelsespligt for alle modtagere afsocial pension (folke- og førtidspension) med fast bopæl i Danmark, som tager etmidlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande, hvor EF forordningerom koordinering af de sociale sikringsordninger ikke finder anvendelse. Samtidigfår disse pensionister pligt til hver måned at indgive oplysninger om indtægter fraudlandet.Forslaget om at indføre en meddelelsespligt giver kommunerne grundlag for atvurdere, hvorvidt pensionisten fortsat kan anses for at have fast bopæl i Danmark.Kommunen får samtidig en anledning til at informere pensionisten om

betingelserne for udbetaling af social pension, herunder om pensionslovens reglerom fast bopæl i Danmark og hvilken betydning et længerevarende udlandsopholdkan have for retten til pensionen. Kommunen får samtidig en anledning til at mindepensionisten om, at pensionisten har pligt til at oplyse om forandringer i forhold,der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.Med forslaget indføres endvidere mulighed for at kommunerne, uden samtykkeog uden at der foreligger en konkret mistanke om misbrug, kan indhenteoplysninger om indkomst- og formueforhold fra arbejdsgivere og pengeinstitutter isager om social pension, der udtages til stikprøvekontrol. Forslaget vil givekommunerne bedre muligheder for at undersøge, om de indkomst- ogformueoplysninger, der ligger til grund for pensionsberegningen og udbetalingen afen række tillæg, er korrekte.Forslaget vil samlet set give kommunerne bedre mulighed for at forhindremisbrug af sociale ydelser og understøtte en korrekt administration af reglerne.2. Lovforslagets elementer2.1. Meddelelsespligt2.1.1. Gældende retKommunernes administration af social pensionLov om social pension indeholder reglerne om folkepension og førtidspensiontilkendt efter reglerne, der trådte i kraft den 1. januar 2003 (ny ordning) og lov omhøjeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.indeholder reglerne om førtidspension efter de regler, der var gældende indtil den1. januar 2003 (gammel ordning).Ansvaret for at administrere reglerne efter disse to pensionslove varetages afkommunerne. Heri ligger også en forpligtelse for kommunerne til at sørge for, atpension altid udbetales på grundlag af de betingelser, der er fastsat i lovgivningenog til at gennemføre den fornødne kontrol, der kan sikre dette.Kommunernes muligheder for at udbetale pension på et korrekt grundlagafhænger herudover af, om pensionisten opfylder sin oplysningspligt overforkommunen og kommunernes kontrolmuligheder i øvrigt.Pensionistens generelle oplysningspligtEfter § 41 i de gældende sociale pensionslove skal pensionisten ioverensstemmelse med § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område (retssikkerhedsloven), oplyse kommunalbestyrelsen omforandringer, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.Efter retssikkerhedsloven § 12, stk. 1, nr. 3, skal kommunen give borgerenskriftlig besked om hvilke konkrete typer af ændringer, der kan have betydning forpensionen.I forhold til social pension vil borgeren typisk få skriftligt besked om, atoplysningspligten blandt andet gælder situationer, hvor der sker ændringer ipensionistens indtægts- og formueforhold, og hvis pensionisten opgiver sin fastebopæl i Danmark.Efter de gældende regler har pensionisten ikke pligt til at oplyse kommunen omalle midlertidige udlandsophold, da udlandsophold af midlertidigt karakter kun ivisse situationer vil medføre ændringer i pensionen.

Konsekvenser hvis borgeren ikke overholder sin oplysningspligtHvis en pensionist mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt, kan dervære grundlag for at kræve tilbagebetaling af den del af pensionen, der er udbetaltmed urette, jf. § 42 i lov om social pension og § 42 i lov om højeste, mellemste,forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Det forudsættes i praksis, at det beløb, som er blevet udbetalt for meget i pension,kun kan kræves tilbage, hvis borgeren har været i ”ond tro”, dvs. at pensionistenvidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville have betydning for rettentil eller størrelsen af pensionen. Ved vurderingen af, om borgeren har været i godeller ond tro, indgår den vejledning om oplysningspligten, som kommunen harydet.Borgeren kan herudover eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens §264 d eller § 12 b i lov om retssikkerheds og administration på det sociale område(groft uagtsomt bedrageri), hvis borgerens ikke overholder sin oplysningspligt.

Fast bopæl er en betingelse for at få pensionEfter de gældende regler skal pensionisten som udgangspunkt have fast bopæl iDanmark for at få udbetalt folke- eller førtidspension.Folke- og førtidspensionister, anses efter praksis for at have fast bopæl her i rigetunder pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevareten reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses opholdi almindelighed af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsophold, anses normaltkun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang,og de samlede udlandsophold ikke strækker sig udover 6 måneder i løbet af 1 år.Særlige regler for pension ved fast bopæl i udlandetHvis pensionisten ikke opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, skal sagenbehandles efter de særlige regler, der gælder for pensionisters ret til at tage heleeller dele af folke- og førtidspension med til udlandet. Reglerne herom fremgår afde sociale pensionslove og overenskomster, som Danmark har indgået med andrestater. Endelig regulerer (EF) forordninger om koordinering af de socialesikringsordninger retten til social pension.Hvis en pensionist får fast bopæl i et land, der er omfattet af EF forordninger omkoordinering af de sociale sikringsordninger, kan pensionisten som udgangspunktfå udbetalt den fulde pension som hidtil.EF forordningerne finder anvendelse inden for EU/EØS og Schweiz.EU-landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland,Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen,Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien,Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.EØS-landene omfatter Island, Liechtenstein og Norge.Grønland og Færøerne er ikke omfattet af (EF) forordninger om koordinering afde sociale sikringsordninger. Hvis en pensionist opgiver sin faste bopæl i Danmarkog tager fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, standses udbetalingen af dendanske sociale pension, og den pågældende kan søge om social pension efter deregler, der gælder for henholdsvis Færøerne og Grønland.

Indtægter og formueforholds indflydelse på pensionenEfter de gældende regler nedsættes folke- og førtidspensionen på grund afpensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers supplerende indkomsterover et vist niveau. Der er særlige regler for nedsættelse af pensionens enkeltebestanddele. Det har ikke betydning om indtægterne er erhvervet i Danmark eller iudlandet, da udenlandske indtægter indgår i indtægtsgrundlaget på samme vilkårsom indkomst erhvervet i Danmark. Folke- og førtidspensionister kan derfor haveindkomst fra udlandet, som påvirker størrelsen af pensionen.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og lovforslagets indholdDet har vist sig, at nogle personer, der modtager social pension, og som haroplyst at have fast bopæl i Danmark, ikke har været opmærksomme påbetingelserne for at få udbetalt pensionen ved længerevarende ophold i udlandet, ogsom derfor ikke har givet kommunen oplysninger om længerevarendeudlandsrejser. Herudover har der været pensionister, der ikke har væretopmærksomme på, at der skal gives meddelelse om udenlandske indtægter tilkommunen.Den generelle oplysningspligt efter de to pensionslove og retssikkerhedslovenomfatter ikke alle tilfælde, hvor en pensionist rejser midlertidigt til udlandet, daenkeltstående midlertidige udlandsrejser for pensionister typisk ikke vil medføreændringer i pensionen. Det gør det vanskeligt for pensionisterne at gennemskue,hvornår den generelle pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om relevanteforandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen,indtræder ved rejser til udlandet.I de tilfælde, hvor pensionisten ikke af egen drift giver kommunen oplysningerom længerevarende udlandsophold, er det desuden vanskeligt for kommunerne athave viden om og kunne tage stilling til, om pensionisten fortsat skal have udbetaltpension efter de regler, der gælder for borgere med fast bopæl i Danmark.Ved efterfølgende tilbagebetalingssager, hvor kommunerne skal undersøge ombetingelserne for at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt pension, kankommunerne endvidere have vanskeligt ved at dokumentere omfanget afpensionistens ophold i udlandet.Pensionistens manglende kendskab til betingelserne for at modtage pension vedudlandsophold kan herudover føre til, at pensionister uforvarende opholder sig forlang tid i udlandet til, at pensionen fortsat kan udbetales ud fra den forudsætning, atpensionisten har fast bopæl her i landet.ForslagDet foreslås derfor, at den generelle oplysningspligt i pensionslovene og dengenerelle oplysningspligt i retssikkerhedsloven, der gælder for alle modtagere afydelser efter den sociale- og beskæftigelsesmæssige lovgivning, bliver suppleret afen betingelse om, at pensionister med fast bopæl her i landet skal give meddelelsetil kommunalbestyrelsen om længerevarende ophold i lande, hvor EFforordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke finderanvendelse.Det foreslås endvidere, at den generelle oplysningspligt skærpes, for så vidt angårudenlandske indtægter ved, at pensionisterne under udlandsopholdet månedligt skalgive oplysninger om udenlandske indtægter.

Den skærpede meddelelsespligt for pensionister ved udlandsrejer vil givekommunerne en anledning til at sikre, at pensionister inden en rejse til udlandet erbekendt med betingelserne for udbetaling af social pension, herunder reglerne ommidlertidigt ophold i udlandet. Forslaget vil medvirke til, at pensionisterne fårkendskab til betingelserne om midlertidigt ophold i udlandet, og således ikkeuforvarende opholder sig så lang tid i udlandet, at de ikke længere kan anses for athave fast bopæl i Danmark.Den skærpede oplysningspligt vedrørende udenlandske indtægter vil betyde, atkommunerne har bedre forudsætninger for at administrere pensionen korrekt ogbedre kan dokumentere, at borgeren har været i ond tro ved en eventueltilbagebetalingssag, hvor der ikke er oplyst om udenlandske indtægter.Den foreslåede nye meddelelsespligt giver herudover kommunerne anledning tilat indskærpe pensionistens generelle oplysningspligt.Ophold af mere end 2 måneders varighedDet foreslås, at meddelelsespligten for pensionister, omfatter personer med fastbopæl i Danmark, der modtager social pension, og som tager midlertidigt ophold iudlandet i en periode af mere end 2 måneders varighed.Rejser til lande, hvor der ikke gælder en meddelelsespligtDet foreslås endvidere, at meddelelse ikke skal gives ved ophold i lande, hvor(EF) forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finderanvendelse, da ophold i lande, der er omfattet af disse forordninger, somudgangspunkt ikke vil have betydning for udbetalingen af pensionen.Grønland og Færøerne er ikke omfattet af (EF) forordninger om koordinering afde sociale sikringsordninger. Efter forslaget skal der derfor gives meddelelse tilkommunalbestyrelsen, hvis pensionisten tager længerevarende ophold i Grønlandeller på Færøerne. Dette vil sikre, at pensionister, der rejser til Grønland ogFærøerne, også er opmærksomme på pensionslovenes regler om udbetaling afpension under udlandsophold og ikke uventet får standset deres pension vedgentagne længerevarende rejser.Besked om afrejsedato og forventet hjemkomst forud for afrejsenDet foreslås, at pensionisten før afrejsen skal give kommunen meddelelse omafrejsedato og forventet dato for hjemkomst.Besked om afrejsedato og forventet hjemkomst under rejsenI de tilfælde, hvor pensionisten oprindeligt forventede at rejse i mindre end 2måneder, men under udlandsopholdet får en forventning om, at rejsen vil strækkeover en periode på mere end 2 måneder, foreslås det, at pensionisten skal givemeddelelse til kommunen om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigstmuligt.Besked om hjemkomstDet foreslås, at pensionisten skal give kommunen besked om dato for hjemkomstumiddelbart efter hjemkomsten. Det vil sikre, at kommunen bliver bekendt medopholdets faktiske varighed.

Besked om udenlandske indtægterDet foreslås, at personer, der opholder sig i udlandet i mere end 2 måneder i etland, hvor EF Forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger ikkefinder anvendelse, og som har eller får udenlandske indtægter, skal oplysekommunalbestyrelsen hver måned om indtægtens størrelse. Dette gælder uanset omder er sket forandringer i indtægtens størrelse.Konsekvenser af tilsidesættelse af meddelelsespligt m.v.Efter forslaget knyttes der ikke særlige sanktioner til en eventuel manglendeoverholdelse af forslaget til den nye meddelelsespligt ved udlandsophold og til denskærpede oplysningspligt om udenlandske indtægter. Men en manglendeoverholdelse af meddelelsespligten og oplysningspligten kan dog sammenholdtmed øvrige oplysninger i sagen bestyrke en konkret formodning om, at en ydelse erblevet udbetalt på et uberettiget grundlag, ligesom den manglende overholdelse afoplysningspligten kan indgå som et argument ved kommunens vurdering af, ompensionisten har været i ond tro. Disse forhold kan få betydning veddokumentationen i forbindelse sager om tilbagebetaling af pension.Manglende overholdelse af oplysningspligten kan ikke i sig selv begrunde, atkommunen påbegynder en tilbagebetalingssag, men det kan give kommunenanledning til at kontakte borgeren for at få de relevante oplysninger omudlandsophold og udenlandske indtægter, der er omfattet af meddelelsespligten ogden skærpede oplysningspligt om udenlandske indtægter.Pensionistens generelle oplysningspligt om forhold, der forventes at medføreændringer af pensionen, gælder ved siden af forslaget om de supplerende regler ommeddelelsespligt og oplysningspligt.Meddelelsespligt for personer bosat i lande, hvor EF forordninger omkoordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelseDirektøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne harefter de sociale pensionslove, vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit II,kapitel 3, i forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger påarbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, derflytter inden for Fællesskabet. Fra 1. maj 2010 finder forordning (EF) 883/04anvendelse.Det foreslås, at forslaget om meddelelsespligt og om en særskilt oplysningspligtom udenlandske indtægter under længerevarende udlandsophold finder tilsvarendeanvendelse for personer, der modtager folke- eller førtidspension, og som har fastbopæl i et land, hvor EF forordninger om koordinering af de socialesikringsordninger finder anvendelse. Disse personer skal således efter forslagettilsvarende give meddelelse til Pensionsstyrelsen, om et ophold af mere end 2måneders varighed i lande, hvor EF forordninger om koordinering af de socialesikringsordninger ikke finder anvendelse.Herved får Pensionsstyrelsen som kommunerne bedre redskaber til at sikre, atbetingelserne for udbetaling af pensionen fortsat er opfyldt.

2.2. Øgede muligheder for at indhente oplysninger om indkomst- og formueforholduden samtykke i pensionssager2.2.1. Gældende retIndkomst- og formueforholds betydning for pensionenSocial pension reguleres på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælleseller samlevers indtægtsgrundlag. Indtægtsgrundlaget opgøres på forskellige måderafhængig af, hvilken pensionsydelse der skal reguleres.Herudover er retten til helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse forfolkepensionister afhængig af, om pensionisten og en eventuel ægtefælle ellersamlever har en formue over et fastsat niveau.Muligheder for at indhente oplysninger med samtykkeKommunernes muligheder for at indhente oplysninger i pensionssager, herundertil brug for kontrol, fremgår af lov om retssikkerhed og administration på detsociale område (retssikkerhedsloven).Efter § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven kan myndigheden efter forudgåendesamtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentligemyndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriseredesundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar,arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udføreropgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der ernødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en personsrent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kanindhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse medretsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.Mulighed for at indhente økonomiske oplysninger fra myndigheder og a-kasserEfter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, kan myndigheden - uden samtykke tilbrug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol - kræveoplysninger om økonomiske forhold om den, der søger om eller får hjælp, ogdennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fraarbejdsløshedskasser.Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer.Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne,andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigtfor at kontrollere, om betingelser for hjælp er opfyldt, herunder med henblik påefterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelseaf hjælp.Oplysningerne kan indhentes selv om den person, som oplysningerne vedrører,ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.Mulighed for at indhente oplysninger fra eIndkomstregistretEfter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3, kan myndigheden få terminaladgang tilde nødvendige oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret(eIndkomstregistret), jf. § 7 i lov om et indkomstregister. eIndkomstregistret

indeholder blandt andet oplysninger om flere af de indkomsttyper, der indgår i denpersonlige indkomst, som denne er defineret i skattelovgivningen, samt oplysningerom lønperiode og løntimer.I det omfang oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og stk. 2, findes ieIndkomstregistret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.Fravigelse af samtykkekravet i visse typer af sociale sagerEfter § 11 c, jf. § 11 a, kan kommunen indhente oplysninger uden samtykke efter§ 11 a i sager om blandt andet frakendelse af pension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3, og §11 c, stk. 1, nr. 4, i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser. Det betyder, atkommunen i de nævnte sager - uden borgerens samtykke - kan indhenteoplysninger fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse,læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handlerpå disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private,der udfører opgaver for det offentlige, hvis det er nødvendigt for at behandle sagen.Det er en forudsætning for at kommunen kan indhente oplysninger i sager omtilbagebetaling af sociale ydelser efter § 11 c, stk. 4, at der foreligger en konkretmistanke om misbrug, fx gennem anmeldelse fra andre borgere eller på baggrundaf samkøring af oplysninger efter § 11 a, stk. 2.Supplerende regler om fravigelse af samtykkekravet i forhold til andre ydelserI sager om udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven kan kommunerneud over de kontrolmuligheder, der er beskrevet i § 11 a og § 11 c iretssikkerhedsloven, indhente en række nærmere definerede oplysninger udenborgerens samtykke til brug for generel kontrol, herunder stikprøvekontrol, jf. § 68b i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.Kommunerne kan således efter § 68 b, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringenaf den aktive beskæftigelsesindsats, uden borgerens samtykke kræve oplysningerfra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder samt oplysninger ompensionsforholdmv.frapensionskasser,livsforsikringsselskaberogpengeinstitutter med henblik på at kontrollere om, der er sket fejl eller misbrug iforbindelse med udbetalingen.Herudover kan kommunen efter § 68 b, stk. 3, uden samtykke fra borgeren,kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andreoffentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser både til brug for kontrol afenkeltsager og til brug for generel kontrol, herunder ved registersamkøring.Tilsvarende muligheder for kontrol uden borgerens samtykke findes i forhold tilfleksydelse, jf. lov om fleksydelse.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og lovforslagets indholdRetssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, giver ikke kommunerne mulighed for atindhente oplysninger uden borgerens samtykke om økonomiske forhold fra andreend offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til brug for stikprøvekontrol,fx ikke fra de private, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 (arbejdsgivere og pengeinstituttermv.).Kommunerne skal efter den gældende § 11 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven - i detomfang det er muligt - anvende oplysningerne fra eIndkomstregistret som

erstatning for papirdokumentation til at dokumentere oplysninger omindkomstforhold. Det er ikke i alle tilfælde, at registret giver et tilstrækkeligtoplysnings- og dokumentationsgrundlag for indkomstoplysninger, der indgår iberegningen af den personlige indkomst og dermed i beregningen af pensionen.Registret indeholder fx ikke oplysninger om udbetaling af engangsløb, som ikkevedrører en bestemt periode. Det kan derfor i pensionssager, der udtages tilstikprøvekontrol, være relevant at indhente oplysninger om indkomstforhold fraarbejdsgivere uden samtykke fra borgeren. eIndkomstregistret indeholder hellerikke oplysninger om udenlandske indtægter, og det kan derfor være relevant atindhente oplysninger herom fra pengeinstitutter.§ 11 c, nr. 4, i retssikkerhedsloven sammenholdt med § 11 a, stk. 1, giverkommunerne mulighed for at indhente oplysninger om økonomiske forhold ogandre typer af oplysninger fra myndigheder og en række private, der er nævnt i §11 a, stk. 1, hvis der foreligger en konkret mistanke om misbrug af sociale ydelser.Ved stikprøvekontrol foreligger denne mistanke ikke på forhånd og indhentning afoplysninger til brug for stikprøvekontrol fra pengeinstitutter og arbejdsgivere ipensionssager uden samtykke efter § 11 c, nr. 4, er derfor ikke mulig.I forhold til en række andre kontante ydelser, fx kontanthjælp, integrationsydelseog fleksydelse, suppleres retssikkerhedslovens bestemmelser om indhentning afoplysninger af særlige regler. I forhold til disse ydelser, kan kommunerne såledesuden samtykke fra borgerne indhente oplysninger fra private, fx oplysninger omlønforhold hos arbejdsgivere og oplysninger om pensionsforhold hospengeinstitutter til brug for kontrol, uden at der er en konkret mistanke om, atydelsen er udbetalt med urette.Da der har vist sig at være sager, hvor mulighederne for at indhente oplysningertil brug for kontrol af indkomst- og formueforhold i pensionssager erutilstrækkelige, foreslås det at forbedre kommunernes muligheder for at indhenteoplysninger om økonomiske forhold uden samtykke fra borgeren til brug forstikprøvekontrol af, om udbetalingen af pensionen sker på et korrekt grundlag.ForslagDet foreslås, at kommunerne i sager om social pension, der udtages tilstikprøvekontrol, kan indhente oplysninger uden samtykke fra borgeren frapengeinstitutter og arbejdsgivere med henblik på kontrol af indkomst- ogformueforhold.Det betyder, at kommunerne uden samtykke fra borgeren kan indhenteoplysninger om økonomiske forhold med henblik på at kontrollere indkomst- ogformueforhold i disse sager, uden at der på forhånd foreligger en konkret mistankeom misbrug af sociale ydelser.Forslaget indebærer, at kommunerne til brug for stikprøvekontrol ipensionssager - uden pensionistens samtykke - kan indhente fx kontoudtog frapengeinstitutter eller oplysninger om lønindkomster fra arbejdsgivere, der ikkefremgår i eIndkomstregistret.Forslaget til den nye bestemmelse supplerer de øvrige muligheder for at indhenteoplysninger i retssikkerhedslovens § 11 a og § 11 c.Efter forslaget får kommunerne ikke uden samtykke fra borgeren adgang til atindhente oplysninger i sager, der udtages til stikprøvekontrol om andre typer afoplysninger end indkomst- og formueforhold, fx om helbredsforhold, arbejdsevnemv. Disse oplysninger vil kun kunne indhentes uden samtykke i pensionssager, i

overensstemmelse med § 11 c i retssikkerhedsloven, hvis der foreligger konkreteoplysninger om, at der er grundlag for at påbegynde en tilbagebetalingssag, jf. § 11c, stk. 1, nr. 4, eller der er grundlag for at påbegynde en sag om frakendelse afpension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3.2.2.3. PersondatalovenDa der alene er tale om at give kommunerne mulighed for at indhenteoplysninger om formue- og indkomstforhold, der er en ikke-følsom oplysning, jf.persondatalovens § 6, er det ikke relevant at tage stilling til, om der er tale om enfravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget medfører i et mindre omfang øgede administrative belastningerfor det offentlige som følge af kommunernes og Pensionsstyrelsens pligt til atmodtage meddelelser fra pensionister, der rejser til lande, hvor EF forordningerom koordinering af de sociale sikringsaftaler ikke finder anvendelse. Derimodvurderes kommunernes pligt til ved først kommende lejlighed, jf. dealmindelige bemærkninger afsnit 2.2.2., at oplyse pensionisterne om de nyeregler, ikke at have nogen økonomiske eller administrative konsekvenser forkommunerne. Kommunerne kan eksempelvis oplyse pensionisterne om de nyeregler via pensionsmeddelelsen.Lovforslaget giver samtidig kommunerne mulighed for i højere grad at sikre,at udbetaling af pension sker på et korrekt grundlag. Kommunerne kaneksempelvis fremover, uden samtykke fra borgeren, indhente oplysninger omindkomst- og formueforhold i sager, der er udtrukket til stikprøvekontrol, udenat der på forhånd foreligger en konkret mistanke. Lovforslaget medfører såledesen mindre administrativ lettelse som følge af færre behandlinger af sager omforkert udbetalt pension. Herudover må lovforslaget anses for at have enforebyggende effekt i forhold til fejludbetalinger og misbrug, da bådepensionisterne og kommunerne får bedre muligheder for at overholdelovgivningen. Lovforslaget medfører desuden en mindre administrativ lettelse ikommunernes arbejde med at foretage stikprøvekontrol, som følge af detafskaffede krav om samtykke.Samlet set vurderes lovforslaget ikke at medføre væsentlige økonomiske elleradministrative konsekvenser for det offentlige.Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[Forslaget er sendt i høring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center forKvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skalforelægges ]5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget medfører øgede administrative belastninger for de pensionister, dermidlertidigt rejser til udlandet i en længerevarende periode. De administrativekonsekvenser vurderes dog at være begrænsede.

6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenForslaget om at indføre en meddelelsespligt tager højde for de EU-retlige reglerog omfatter ikke pensionistens midlertidige rejser til lande inden for EU/EØS og tilSchweiz. Forslaget om at indføre en meddelelsespligt er derfor i overensstemmelsemed EU-retten.[Lovforslaget er i høring i Datatilsynet med henblik på en vurdering af forslaget iforhold til EF-direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandlingen af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget har været sendt i høring hos:Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Socialrådgiverforening,Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Dansk Socialrådgiverforening,Landsforeningen, Det Centrale Handicapråd, Finanstilsynet, Finansrådet,Foreningen af statsforvaltningsjurister, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen,Socialchefforeningen, KL, Kommunernes Revision og Rigsrevisionen.

pensionister, dermidlertidigt rejser tiludlandet i enlængerevarendeperiode. Deadministrativekonsekvenservurderes dog at værebegrænsedeForslaget om at indføre en meddelelsespligttager højde for de EU-retlige regler ogomfatter ikke pensionistens midlertidigerejser til lande inden for EU/EØS og tilSchweiz. Forslaget om at indføre enmeddelelsespligterderforioverensstemmelse med EU-retten.Forslaget om at give kommunerne mulighedfor uden samtykke fra pensionisten atindhente oplysninger i pensionssager, derudtages til stikprøvekontrol, skal vurderes iforhold til EF-direktiv 95/46/EF af 24.oktober 1995 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandlingen afpersonoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger.

Til § 1Til nr. 1Forslaget til affattelsen af§ 41 a, stk. 1,om meddelelsespligt betyder, atfolkepensionister og førtidspensionister skal give kommunalbestyrelsen meddelelseom ophold af mere end 2 måneders varighed i lande, der ikke er omfattet af EFforordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.For så vidt angår de lande, hvor EF Forordninger om koordinering af de socialesikringsordninger finder anvendelse, og hvor meddelelsespligten, ikke gælderhenvises til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger i afsnittet ”Særlige reglerfor pension ved fast bopæl i udlandet”.Efter forslaget til affattelsen af§ 41 a, stk. 2,indebærer meddelelsespligten, atpensionisten før afrejsen skal give kommunen meddelelse om afrejsedato ogforventet dato for hjemkomsten. ”Før afrejse” betyder, at pensionisten skal givemeddelelse om udlandsopholdet, inden pensionisten forlader Danmark.Efter forslaget til affattelsen af§ 41 a, stk. 3,skal pensionisten, hvis opholdetmod forventning både før afrejsen og under opholdet, senere forventes at få eller

får en varighed ud over 2 måneder, meddeles dato for afrejse og dato for forventethjemkomst hurtigst muligt efter forventninger til opholdets varighed er ændret.Pensionisten vil i sådanne tilfælde altid skulle give kommunen meddelelse senestca. 2 måneder efter afrejsen.Efter forslaget til affattelsen af§ 41 a, stk. 4,skal den faktiske hjemkomstdatooplyses umiddelbart efter hjemkomsten. Dette gælder uanset om pensionistenoprindeligt har givet meddelelse efter § 41 a, stk. 2 eller stk. 3.Efter forslaget til affattelsen af§ 41 a, stk. 5,foreslås, at personer, der er omfattetaf meddelelsespligten under udlandsophold, jf. stk. 1, og som har eller fårudenlandske indtægter, hver måned skal oplyse kommunen om udenlandskeindtægter under udlandsopholdet. Der skal oplyses om alle udenlandske indtægter,dvs. både indtægter, der indtjenes i forbindelse med udlandsophold og øvrigeindtægter fra udlandet. Meddelelsespligten om udenlandske indtægter gælderuanset om de udenlandske indtægters størrelse er uforandret.Henvisningen til at pensionisten ”hver måned” skal oplyse om indtægten, betyderat pensionisten skal en gang månedligt, skal oplyse om forrige måneds indtægter.Der stilles ingen formkrav til meddelelsen efter § 41 a. Meddelelse kan såledesske både skriftligt og mundtligt.De foreslåede ændringer om meddelelsespligt og pligt til at give oplysninger omudenlandske indtægter under ophold i udlandet, supplerer den almindeligeoplysningspligt efter § 41 i lov om social pension og efter § 11, stk. 2 iretssikkerhedsloven. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger tilafsnit 2.1.2, afsnittet om ”konsekvenserne af tilsidesættelse af meddelelsespligten.”

Til § 2Der henvises til bemærkningerne til forsalget til den enslydende bestemmelse i § 1.Til § 3Til nr. 1Efter forslaget til den nye bestemmelse i§ 11 a, stk. 3,foreslås, at kommunerneuden samtykke fra borgeren kan forlange at få nødvendige oplysninger omøkonomiske forhold til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pensionog lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionm.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold.Udvidet mulighed for at indhente oplysninger fra pengeinstitutter og arbejdsgivereForslaget betyder, at kommunerne ud over de tilfælde, der er nævnt i dengældende § 11 a, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven, kan indhente oplysninger omøkonomiske forhold til brug for stikprøvekontrol i sager om social pension.Kommunen kan efter forslaget som noget nyt i sager om social pension indhenteoplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter uden borgerens samtykke og uden

at der foreligger en konkret mistanke om misbrug eller fejludbetalinger i sager, derudtages til stikprøvekontrol.Forslaget til bestemmelsen udgør en særhjemmel til, at pengeinstitutterne uden atbryde tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed, kan udlevere oplysningernetil kommunerne.Pengeinstitutternes og arbejdsgivernes udleveringspligtBestemmelsen indebærer en forpligtelse til at pengeinstitutter og arbejdsgivereudleverer nødvendige oplysninger om indkomst- og formueforhold, jf.henvisningen i bestemmelsen til, at kommunerne kan forlange at få oplysningerne.Dette krav svarer til forpligtelsen til at udlevere oplysninger efter den gældende §11 a, stk. 1, dog med den undtagelse, at myndigheden efter forslaget til den nyebestemmelse i § 11 a, stk. 3, ikke kan forlange, at der foretages retsligt forhør efterretsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.Kun oplysninger om pensionisten selvForslaget indebærer, at kommunen kan indhente oplysninger uden pensionistenssamtykke, om pensionisten selv - men ikke om dennes ægtefælle eller samlever - tilbrug for stikprøvekontrollen. Oplysninger om en eventuel ægtefælle ellersamlevers indkomst og formue kan således alene indhentes uden samtykke efterandre bestemmelser, fx retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, eller efter betingelserfastsat i anden lovgivning, fx persondataloven eller lov om finansiel virksomhed.Kun oplysninger om indkomst- og formueforhold i pensionssagerForslaget til § 11, stk. 3, giver kommunerne hjemmel til at indhente oplysningerom økonomiske forhold med henblik på at undersøge indtægts- og formueforhold.For så vidt angår indkomst- og formueforholdets betydning for pensionen henvisestil de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.Bestemmelsen giver mulighed for at indhente alle typer af økonomiskeoplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter, der kan belyse indkomst- ogformueforhold. Det kan være oplysninger fra arbejdsgivere om personlig indkomst,der ikke indgår i eIndkomstregistret, fx udbetaling af engangsvederlag, fraarbejdsgivere. Og det kan være oplysninger fra pengeinstitutter om konti ogkontoudtog, der kan anvendes til at belyse, om pensionisten har uoplyst formueeller uoplyste indtægter, herunder indtægter fra udlandet.Forslaget til den nye bestemmelse giver ikke hjemmel til at kommunerne vedstikprøvekontrol uden samtykke kan undersøge andre forhold, end pensionistensøkonomiske forhold, der kan have betydning for pensionen.Andre forhold end oplysninger om økonomiske forhold, fx oplysninger omhelbred mv. kan fortsat alene undersøges uden samtykke fra borgeren, hvisretssikkerhedsloven i øvrigt giver hjemmel til det. Det kan være i tilfælde, hvor deropstår en konkret mistanke om, at pensionisten med urette modtager ydelsen, ogder derfor indledes en tilbagebetalingssag. Kommunerne kan således udensamtykke fra pensionisten undersøge andre forhold end indkomst- ogformueforhold i en pensionssag i overensstemmelse med reglerne for undersøgelseaf sager om frakendelse af pension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3, ellertilbagebetalingssager jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4.

Tilsvarende kan kommunen belyse andre forhold i sagen efter § 11 c, stk. 1, nr. 4,uden samtykke, hvis der opstår mistanke om, at pensionisten modtager ydelseruberettiget efter anden lovgivning end de sociale pensionslove, fx boligstøtteloven.Kun nødvendige oplysningerKommunerne kan efter forslaget til den nye bestemmelse alene indhenteoplysninger, der er ”nødvendige”. Dette er en understregning af, at kommunerneved indhentning og behandling af personoplysninger efter forslaget til § 11 a, stk.3, skal iagttage proportionalitetsprincippet, som også finder anvendelse nårkommunerne indhenter oplysninger til brug for sager uden samtykke efterretssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, og § 11 c.I forbindelse med en anmodning efter forslaget til § 11 a, stk. 3, skal kommunenved anmodningen om udlevering af oplysninger fra andre præcisere, hvilkeoplysninger myndigheden har brug for, således at der kun udleveres relevanteoplysninger.Kommunens pligt til at give efterfølgende besked om kontrollenDer er ikke krav om, at kommunen skal forsøge at indhente samtykke efter § 11,stk. 3, som det er tilfældet efter den gældende § 11 c, stk. 4, i sager, hvor kravet omsamtykke i øvrigt kan fraviges efter § 11 c, stk. 1, fx i tilbagebetalingssager.Kommunen har dog efter persondataloven pligt til efterfølgende at gørepensionisten bekendt med, at der er indhentet oplysninger til brug forstikprøvekontrol efter persondataloven. Der henvises nærmere til afsnit 2.2.3 omoplysningspligten efter persondataloven.Hvis en stikprøvekontrol giver anledning til yderligere undersøgelser, skal der ioverensstemmelse med forvaltningslovens regler foretages en parthøring afborgeren, ligesom regler for indhentning af oplysninger i tilbagebetalingssager jf. §11 c, stk. 1, nr. 4, og anden relevant lovgivning skal iagttages.Kommunens pligt til at give forudgående besked om kontrolmulighedenKommunernes har oplysningspligt om en række forhold over for borgeren efterden gældende § 12 i retssikkerhedsloven. Efter § 12 skal myndigheden skriftligtgive borgeren besked om myndighedernes adgang til at indhente oplysninger efterretssikkerhedslovens § 11 a og § 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a.Myndigheden skal ligeledes give borgeren besked om hvilke typer af ændringer,der har betydning for beregning af pensionen. Og endelig skal borgeren oplyses ommuligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav ogeventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 264 d eller § 12 b iretssikkerhedsloven (groft uagtsomt bedrageri), hvis borgeren ikke oplyser omrelevante ændringer.Efter § 12, nr. 1, vil myndigheden fremover også skriftligt skulle oplyse borgerenom muligheden for at kommunen kan indhente oplysninger, jf. forslaget til § 11 a,stk. 3. Dette følger allerede af selve ordlyden, der henviser til § 11 a i sin helhed.

til § 11 a, stk. 1 og 4. Henvisningen er ved en fejl blevet indsat ved § 2 i lovnr. 1418 af 21. december 2005.Den korrekte henvisning i § 11 c, stk. 1, vil efter dette lovforslagsgennemførelse være en henvisning til § 11 a, stk. 1 og 5.Til § 4Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.Forslaget om meddelelsespligt finder anvendelse i forhold til udlandsrejser, derforetages efter denne dato.Kommunens mulighed at minde pensionisten om sin oplysningspligt i forbindelsemed pensionistens meddelelse om et længerevarende udlandsophold, samt aktivanvendelse af meddelelsespligten som dokumentation, forudsætter at pensionistenhar kendskab til meddelelsespligten.For de borgere, der allerede er tilkendt folkepension eller førtidspension, kankommunen gøre opmærksom på meddelelsespligten ved førstkommende lejlighed,fx i de pensionsmeddelelser, der bliver sendt ud til samtlige førtids- ogfolkepensionister.Efter persondataloven er det en betingelse for at kunne indhente oplysninger tilbrug for stikprøvekontrol efter § 11 c, stk. 3, at borgerne er informeret ommuligheden for kontrol, og at hjemlen også kan anvendes på allerede foreliggendeoplysninger. For borgere, der allerede er pensionister, vil denne informationligeledes kunne gives i den førstkommende pensionsmeddelelse.

end 2 måneders varighed i lande,hvor EF forordninger omkoordinering af de socialesikringsordninger ikke finderanvendelse.Stk. 2.Pensionisten skal før afrejsengive kommunalbestyrelsenmeddelelse om afrejsedato ogforventet dato for hjemkomst.Stk. 3.Hvis opholdet modforventning får en varighed af mereend 2 måneder, meddelesafrejsedato og forventet dato forhjemkomst hurtigst muligt tilkommunalbestyrelsen.Stk. 4.Pensionisten skal givekommunalbestyrelsen meddelelseom datoen for hjemkomstumiddelbart efter hjemkomsten.Stk. 5.Personer, der er omfattet afstk. 1, og som underudlandsopholdet har eller fårudenlandske indtægter, skal givekommunalbestyrelsen oplysningherom, og under udlandsopholdethver måned oplysekommunalbestyrelsen omindtægtens størrelse.”§2I lov om højeste, mellemste, forhøjetalmindelig og almindeligførtidspension m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 983 af 2.oktober 2009 som ændret ved § 2 ilov nr. 1510 af 27. december 2009,foretages følgende ændring:Efter § 41 indsættes:”§41 a.Personer, der modtagerførtidspension og har fast bopæl iDanmark, skal givekommunalbestyrelsen meddelelseom et midlertidigt ophold af mereend 2 måneders varighed i lande,hvor EF forordninger omkoordinering af de socialesikringsordninger ikke finderanvendelse.Stk. 2.Pensionisten skal før

§ 11 a.Myndigheden kan efterforudgående samtykke fra den, dersøger om eller får hjælp, forlange, atandre offentlige myndigheder,uddannelsesinstitutioner, sygehuse,læger, psykologer, autoriseredesundhedspersoner i øvrigt ogpersoner, der handler på dissesansvar, arbejdsløshedskasser,pengeinstitutter, arbejdsgivere ogprivate, der udfører opgaver for detoffentlige, giver oplysninger om denpågældende, der er nødvendige for atbehandle sagen. Dette gælder ogsåoplysninger om en persons rentprivate forhold og andre fortroligeoplysninger, ligesom myndighedenkan indhente lægejournaler,sygehusjournaler eller udskrifterheraf. Myndigheden kan forlange, atder optages retsligt forhør ioverensstemmelse medretsplejelovens § 1018, hvisoplysningerne ikke videregives.Stk. 2.Myndigheden kan udensamtykke til brug for behandlingen af

I lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område,jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10.december 2009, som ændret ved § 11i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1 ilov nr. 316 af 28. april 2009,foretages følgende ændring:1.I§ 11 a, stk. 1,indsættes efter stk.2 som nyt stykke:”Stk.3.Kommunalbestyrelsen kanuden samtykke forlange at fånødvendige oplysninger omøkonomiske forhold frapengeinstitutter og arbejdsgivere tilbrug for stikprøvekontrol i sager efterlov om social pension og lov omhøjeste, mellemste, forhøjetalmindelig og almindeligførtidspension m.v. med henblik påat kontrollere pensionistensindkomst- og formueforhold.”Stk. 3-4 bliver herefter til stk. 4-5.

en enkelt sag eller til brug for generelkontrol kræve oplysninger omøkonomiske forhold om den, deransøger om eller får hjælp, og dennesægtefælle eller samlever, fra andreoffentlige myndigheder samt fraarbejdsløshedskasser. Tilsvarendeoplysninger kan indhentes om andrehusstandsmedlemmer. Oplysningerkan samkøres og sammenstilles meddata fra myndighedens egne, andremyndigheders ogarbejdsløshedskassers it-systemer, nårdette er nødvendigt for at kontrollere,om betingelserne for at yde hjælp eropfyldt, herunder med henblik påefterfølgende kontrol af, om der ersket fejl eller misbrug i forbindelsemed ydelse af hjælp. Oplysningernekan indhentes, selv om den person,som oplysningerne vedrører, ikke bori den kommune, som indhenteroplysningerne.Stk. 3.Myndigheden kan fåterminaladgang til de nødvendigeoplysninger som nævnt i stk.1 og 2 iindkomstregisteret, jf. § 7 i lov om etindkomstregister. I det omfangoplysningerne som nævnt i stk. 1 eller2 findes i indkomstregisteret, skalmyndigheden indhente oplysningerneherfra.Stk. 4.Ved klage til det sociale nævn,beskæftigelsesankenævnet ellerAnkestyrelsen og ved behandlingenaf sager i Sikringsstyrelsen kansamtykke til at indhente oplysningerefter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, atborgeren i den skriftlige bekræftelseaf, at en klage er modtaget, blivergjort opmærksom på, hvilke typer afoplysninger det kan blive nødvendigtat indhente, og får en frist tileventuelt at gøre indsigelse imoddette.

§ 11 c.Hvis det er nødvendigt forsagens behandling, kan kravet omsamtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3,2)fraviges i sager om1) særlig støtte til børn og unge efterkapitel 11 i lov om social service,hvor myndighederne kan påbegyndeen sag eller træffe afgørelse udenforældrenes samtykke, samt iforbindelse med undersøgelser efter§ 50 i lov om social service,2) førtidspension, hvor myndighedenkan påbegynde en sag eller træffeafgørelse i en sag, uden af denpågældende person selv har rettethenvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, ilov om social pension,3) frakendelse af førtidspension, jf.§ 44, stk. 1, i lov om social pension,og frakendelse eller overflytning tilanden pension, jf. § 44, stk. 1, i lovom højeste, mellemste, forhøjetalmindelig og almindeligførtidspension m.v.,4) tilbagebetaling af sociale ydelserog5) mellemkommunal refusion, jf. § 9c, for så vidt angår følgendeoplysninger om den borger, der ydesrefusion for:a) Cpr-nummer.b) Hjemmel til udgiften.c) Udgiftens elementer.d) Antal af enheder.2)

Bemærkninger til lovforslaget