Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del Bilag 154
Offentligt

Indenrigs- og Socialministeriet

OMLÆGNING AF STØTTEN TIL DENSEKTORFRIVILLIGE SOCIALE SEKTORUDARBEJDET FORINDENRIGS-OGSOCIALMINISTERIET| 17.AUGUST2009

Indenrigs- og Socialministeriet

KOLOFON

Forfatter:Kunde:Dato:Kontakt:

Henrik Ballebye Okholm, Christian Jervelund og Mia Amalie HolsteinIndenrigs- og Socialministeriet17. august 2009SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL | 1250 KØBENHAVNTELEFON: 7027 0740 | FAX: 7027 0741WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM

Indenrigs- og Socialministeriet

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord .......................................................................................................................... 4Kapitel 1Ansøgninger og ambitionsniveau ............................................................ 51.1. Tre formål og tre problemer – og så lige noget praktisk .......................................... 51.2. Små ideer, mindre ambitioner ............................................................................... 71.3. Store ideer, større ambitioner................................................................................. 9Kapitel 2To tilskudsmodeller til de store ideer .................................................... 112.1. Læring ................................................................................................................. 112.2. Partnerskab ......................................................................................................... 142.3. Praktisk implementering ...................................................................................... 18Kapitel 3Erfaringer fra andre lande, sektorer og økonomisk teori ....................... 193.1. Egmont fonden (Danmark) ................................................................................. 193.2. Calouste Gulbenkian Foundation (Portugal) ....................................................... 203.3. King Baudouin Foundation (Belgium) ................................................................ 213.4. Mødrehjælpsmodellen ......................................................................................... 223.5. To-trins-modellen ............................................................................................... 233.6. Sponsormødemodellen ........................................................................................ 243.7. Medfinansieringsmodellen ................................................................................... 253.8. Samlet evaluering af modellerne........................................................................... 263.9. Schwab og Ashoka Fonden .................................................................................. 26Litteraturliste ............................................................................................................. 28

Indenrigs- og Socialministeriet

FORORD

Som et led i regeringens kvalitetsreform skal regeringen”vurdere perspektivet i at gennemfø-re en omlægning af de statslige tilskud, der tildeles de frivillige sociale organisationer”. Måleter at etablere en finansieringsmodel, som i højere grad end i dag støtter op om en stærk oginnovativ frivillig sektor og som sikrer, at de statslige tilskud medfører en samfundsøkono-misk gevinst.Regeringen har derfor nedsat et udvalg bestående af Indenrigs- og Socialministeriet, Finans-ministeriet, Frivilligrådet, Kommunernes Landsforening samt en gruppe af uafhængige for-skere/konsulenter. Ifølge kommissoriet har dette udvalg til opgave at udarbejde en analyse afperspektivet i at gennemføre en omlægning af de statslige tilskud til frivillige, sociale organi-sationer og fremsætte forskellige modeller for en fremtidig tilskudsstruktur.I den anledning, har Indenrigs- og Socialministeriet bedt Copenhagen Economics om atrådgive udvalget om mulighederne for at udvikle nye konkrete tilskudsmodeller der støtterop om en stærk og innovativ frivillig sektor, der skaber samfundsøkonomisk gevinst for destatslige tilskud.Copenhagen Economics’ rådgivning er mundet ud i nærværende notat. I forbindelse medanalysearbejdet har Copenhagen Economics gjort brug af udvalgets ekspertise, løbende væreti dialog med Indenrigs- og Socialministeriet og har flere gange præsenteret og drøftet resulta-terne med udvalget.

Indenrigs- og Socialministeriet

Kapitel 1

ANSØGNINGER OG AMBITIONSNIVEAU

Indenrigs- og Socialministeriet fordeler i dag ca. 220 mio. kr. årligt til de frivillige foreningerog organisationer. Beløbsstørrelsen, på de tilskud der gives, svinger i et interval mellem knap10.000 kr. og adskillige millioner kroner. Det er regeringens ambition, at disse tilskud skalstøtte op om en stærk og innovativ frivillig sektor og gives til organisationer, hvor pengenehar størst mulig effekt. Denne ambition er dog ikke helt indfriet under den nuværende til-skudsmodel, da der er betydelige barrierer i vejen for at den nuværende tilskudsmodel harden ønskede effekt. Fx har de korte bevillingsperioder og det stærke fokus på udviklingsstøtteresulteret i, at mange foreninger og organisationer i dag har svært ved at sikre en langsigtetdrift af deres projekter. Dette kan betyde, at ellers gode projekter må droppes allerede førprojektet når at give et samfundsmæssigt afkast som følge af projektets manglede driftstil-skud. Før man opstiller en tilskudsmodel for omlægning af støtten til den frivillige socialesektor, er det derfor centralt at man eksplicit klarlægger de formål og problemer, som en nytilskudsmodel skal tage højde for.I dette kapitel opstiller vi de formål og problemer, som en ny tilskudsmodel bør tage hensyntil. Og dernæst opsummerer vi vores anbefalinger til gode modeller. Således fungerer nærvæ-rende kapitel som et indlednings- og konklusionskapitel.I Kapitel 2 præsenterer vi i detaljer vores anbefalinger til gode modeller når ansøgningerne erstore (senere i kapitel et anbefaler vi nemlig en meget simpel løsning for små ansøgninger,mens tanker til helt nye tilskudsmodeller udelukkende bør gælde for de store ansøgninger).Her præsenterer vi to typer af tilskudsmodeller: enlight touch-model og enheavy touch-model. Mens light touch-modellen repræsenterer et minimum for, hvad man bør gøre for atadressere de tre formål og tre problemer, så udstikker heavy touch-modellen en mere ambiti-øs vej. De to tilskudsmodeller illustrerer således to vidt forskellige mulige løsninger, som iprincippet kan kombineres efter forgodtbefindende. Hvilken endelig kombination af de toløsningsmodeller beslutningstagere vælger, bør være baseret på en vurdering af omkostnin-gen ved af gennemføre den enkelte løsning vejet op imod gevinsten.I Kapitel 3 gennemgår vi de inden- og udenlandske fonde, modeller fra andre sektorer og in-citamentsteorier, som ligger til grund for udviklingen af light touch-modellen og heavytouch-modellen.

1.1.

TRE FORMÅL OG TRE PROBLEMER–OG SÅ LIGE NOGET PRAKTISK

Sammen med udvalgets eksperter har vi identificeret 3 formål og 3 problemer, som en ny til-skudsmodel skal tage højde for. De tre formål er:

Alternativ til offentlig sektorDen tilskudsmodel, der opstilles, skal sikre, at de frivillige både kan være supplement og al-ternativ til det offentlige. Konkret betyder dette, at det skal være de frivillige, der definererstøttens indhold, mens det offentlige blot definerer nogle overordnede rammer for den støtteder tildeles.

Indenrigs- og Socialministeriet

Nye og bedre produkterDen tilskudsmodel, der opstilles, skal sikre, at der både udvikles nye og bedre produkter.Med nye produkter mener vi, at tilskudsmodellen skal sikre finansiering af nye initiativer(innovationsstøtte). Med bedre produkter mener vi, at systemet skal sikre kontinuitet og til-skyndelse til konstant udvikling af deres eksisterende produkter (driftsstøtte).

Offentlige midler gør en forskelDen tilskudsmodel, der opstilles, skal sikre, at skatteborgernes penge bliver brugt til nogetder virker.De tre problemer er:

KoordinationsproblemerKoordinationsproblemerne dækker over koblingen, der er mellem forskellige ministerier,kommuner og fonde. Problemet i dag er, at de frivillige organisationer ofte er nødsaget til atansøge i mange forskellige puljer – også til samme projekt. Fx oplever de frivillige dårlig ko-ordinering mellem ministerierne, fordi de frivillige ofte er nødsaget til at søge i flere forskel-lige puljer, som har hver deres strategi og krav. Endvidere oplever de frivillige dårlig koordi-nering mellem kommune og stat. Fx kan det i visse tilfælde være svært at få kommuner til atovertage finansieringen af et projekt eller medfinansiere et projekt, blandt andet fordi statenvil fortsætte med at sikre finansieringen i kommunernes fravær. Endeligt oplever de frivilligeorganisationer mangelfuld koordinering mellem udbetaling af midler fra de statslige puljerog private fonde.

Dynamiske problemerDe dynamiske problemer, som de frivillige møder, er tæt knyttet til projektfinansieringen.Eksempelvis oplever de frivillige organisationer at bevillingerne er for kortvarige, at kommu-nerne lægger budgetter flere år ud i fremtiden, hvorfor det er svært at få et projekt finansierether og nu samt en manglende interesse fra statslige institutioner og fonde i at give driftsstøt-te.

DokumentationsproblemerProblemerne består i at dokumentationen ofte er mangelfuld og bliver opfattet som en byrdefor de frivillige. Det sidste skyldes også, at de skabeloner og blanketter som de offentlige pul-jer kræver i forbindelse med dokumentation, sjældent kan bruges til intern læring i de frivil-lige organisationer. Det er i den forbindelse vigtigt at forstå, at de personer der leverer indsat-sen i frivillige organisationer typisk er ulønnede ildsjæle, som ønsker at hjælpe mennesker.Hvis krav til dokumentation således virker som en byrde uden udsigten til en læringsgevinst,så vil en del af disse ildsjæle formenligt søge væk fra den frivillige sociale sektor.

Indenrigs- og Socialministeriet

Og så lige noget praktiskForuden de tre formål og tre problemer, som blev gennemgået ovenfor, så har vi i vores in-terviews med udvalgets eksperter også stødt på en række udfordringer af mere praktisk karak-ter som en ny tilskudsmodel også bør løse. Vi anbefaler derfor at følgende gennemføres foralle ansøgninger, nemlig at:Ansøgningsfristerne og materiale annonceres med minimum to måneders varsel,Bevillingerne følger finansåretAnsøgningsskabelonerne gøres ens inden for stat og kommune.

1.2. SMÅ IDEER,MINDRE AMBITIONERDet er ikke altid en god ide at stille store krav til ansøgninger. Ved små ansøgninger bør manaf ressourcemæssige hensyn have mindre ambitioner, simpelthen fordi der er mindre risikoforbundet med at ’spilde’ et lille beløb end et stort beløb. Dette kan fx være tilfældet med enansøgning om tilskud til en ferietur for ældre. Her giver det ikke mening at stille store kravom dokumentation i form af KPI’er (key performance indicators, altså projektets milepæle)og succeskriterier eller adressere koordinationsproblemer. Det er simpelthen ikke indsatsenværd set i forhold til tilskuddets beskedne størrelse.De nuværende krav til små ansøgninger, mener vi, er væsentlig overdimensionerede i forholdtil den støtte, der modtages. Et eksempel på at kravene til de små ansøgninger er store frem-går af selve ansøgningsproceduren. Selv hvis man blot skal ansøge om få penge til fx en ferie-tur, skal man udfylde en lang række spørgsmål som er meget svære at svare på, jf. Boks 1.1.Boks 1.1: Ferietur for ældre handicappede og svage pensionisterTangshave Bo og Aktivitetscenter i Sønderborg kommune har i 2008 ansøgt tips og lottopuljen til særligesociale formål om 60.000 kr. til at leje en handicapbus og to chauffører i en uge i forbindelse med deres fe-rietur. For at søge om disse penge skal plejehjemmet svare på 24 spørgsmål. Vi har her udvalgt 8:••••••••Hvad er projektets formål?Hvorfra stammer kendskabet til, at der er behov for projektet?Hvem er projektets målgruppe?Hvad er projektindholdet, herunder hvilken indsats/aktivitet man vil udføre for at opnå formå-let?Hvilke målsætninger skal opfyldes for, at projektet er en succes?Hvordan vil projektet måle, om målsætninger er opfyldt?Hvad er status for et eventuelt igangværende projekt?Beskriv nogle væsentlige erfaringer – både positive og negative. Hvilke gode råd vil du give til an-dre, der påtænker at starte et lignende projekt?

Kilde: Ansøgning modtaget fra Indenrigs- og Socialministeriet

Det er derfor vores anbefaling, at man letter ansøgningsproceduren for små ansøgninger.Små ansøgninger skal have små krav. En løsning kunne været, at tage udgangspunkt i en mi-nimal udgave af Egmont Fondens ansøgningsprocedure:

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 1.1: Forslag til ansøgningsprocedure

Indhold

12345AProjektets titelAnsøgerBeskrivelseTidsplanBudgetKoordination

Beskrivelse

En rammende titel for projektetDen der modtager pengeneProjektets formål og målgruppeForberedelse og gennemførelseStørrelsen af støttebehovet’Tick off’-boks. Er der søgt/opnået tilskud andet sted? I givet fald hvor og hvor meget?

Kilde: Copenhagen Economics baseret på Egmont Fondens ansøgningsprocedure

Ved små ansøgninger er det også vigtigt, ikke at lade bevillingsgiver sætte de overordnederetningslinjer, men at lade de frivillige definere projektindholdet, således at de frivillige ikkealene er et supplement men også kan være et alternativ til det offentlige. Som dokumentati-on foreslår vi, at der for de små ansøgninger alene skal aflægges et regnskab. Man kan overve-je om man eventuelt skal tilbageholde de sidste 10% af totalbeløbet til efter regnskabsaflæg-gelse, for på den måde at give de frivillige et incitament til at få gennemført projektet. Ende-ligt er det vigtigt at give både innovations- og driftsstøtte. Vi har opsummeret vores anbefa-linger til små ansøgninger i forhold til formål og problemer i Tabel 1.2 nedenfor. Det skalbemærkes, at vi har valgt at gruppere de tre formål og de tre problemer i to afsnit for på denmåde at tage hånd om deres indbyrdes relation. Det første afsnit hedder ’læring’ og det andetafsnit hedder ’partnerskab’.Tabel 1.2: Løsningsmodel for små ansøgninger

Problemtype

Dokumentations-problemerLæringNye og bedre produkterOffentlige midler gør en for-skelAlternativ til det offentligeKoordinations-problemerDynamiske problemer

Løsning

Der skal blot aflægges regnskab. Man modtager eventuelt først de sidste 10% efterregnskabsaflæggelse.Der gives både innovations- og driftsstøtte.Der stilles intet krav om en systematisk vurdering af succesen til små ansøgninger,da det er for ressourcekrævende.Det er donoren der på overordnet plan eventuelt giver retningslinjer til de forskelligepuljer. Det er modtageren der definerer projekterne.Krav om at ansøger fortæller hvis hun har søgt andre finansieringskilderDer stilles ikke krav om plan for videreførelse af projektet over flere år.

Kilde: Copenhagen Economics

En grænse for 100.000 kr. til små ansøgningerVi har i dette notat valgt at betegne ansøgninger under 100.000 kr. som ’små ansøgninger’.Grænsen på 100.000 kr. er valgt på baggrund af interviews med udvalgets eksperter, og vir-ker også velegnet til at sortere en del ansøgninger fra, således at der er ressourcer til at brugepå de store ansøgninger, jf. Tabel 1.3 der viser en oversigt over fordelingen af små og storeansøgninger tildelt i 2008.

Partner-skab

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 1.3: Små og store ansøgninger i 2008

2008

Pulje til lands-

dækkende fri-

villige organi-

sationer

Tips- og lotto-

puljen til handi-

caporganisatio-

ner og handicap-

foreninger

Tips- og lot-

topuljen til

ældreorga-

nisationer

Pulje til

særlige

sociale

formål

Pulje til frivilligt

socialt arbejde til

fordel for socialt

truede mennesker

TOTAL

Små ansøg-ninger(under100.000 kr.)Store an-søgninger(over100.000 kr.)

127

223

375

131

254

Kilde: Deloitte notat

Tilskudsmodellen brugt på en lille ansøgningSom beskrevet i Boks 1.1har Tangshave Bo og Aktivitetscenter i Sønderborg kommune i2008 ansøgt tips og lottopuljen til særlige sociale formål om 60.000 kr. til at leje en handi-capbus og to chauffører i en uge i forbindelse med deres ferietur. Centerets ansøgningspro-cedure under den nye tilskudsmodel, vil være væsentligt lettere end den er nu. Det ses særligttydeligt på dokumentationskravene. Illustreret ved de 8 spørgsmål vi fremhævede i Boks 1.1,vil forskellen mellem tilskudsmodellerne se ud som anført nedenfor, jf. Tabel 1.4.Tabel 1.4: En lettere ansøgningsprocedure

Spørgsmål i ansøgningen

Hvad er projektets formål?Hvorfra stammer kendskabet til, at der er behov for projektet?Hvem er projektets målgruppe?Hvad er projektindholdet, herunder hvilken indsats/aktivitet man vil udfø-re for at opnå formålet?Hvilke målsætninger skal opfyldes for, at projektet er en succes?Hvordan vil projektet måle, om målsætninger er opfyldt?Hvad er status for et eventuelt igangværende projekt?Beskriv nogle væsentlige erfaringer – både positive og negative. Hvilke go-de råd vil du give til andre, der påtænker at starte et lignende projekt?

Under den nyværen-

de tilskudsmodel

√√√√√√√√

Under en ny til-

skudsmodel

√–√√––––

Kilde: Ansøgning modtaget fra Indenrigs- og Socialministeriet og Copenhagen Economics

Det vil således, til forskel fra tidligere, være langt mere simpelt for Tangshave Bo og Aktivi-tetscenter at skulle skrive ansøgninger. Desuden vil ansøgningsskabelonen til forskel fra tidli-gere være standardiseret, således, at centeret var bekendt med de spørgsmål de skal besvare.Tangshave Bo og Aktivitetscenter ville få 90% udbetalt med det samme og de sidste 10% ef-ter regnskabsaflæggelse.

1.3. STORE IDEER,STØRRE AMBITIONERStore ansøgninger definerer vi i dette notat som ansøgninger på over 100.000 kr. Et eksem-pel på en stor ansøgning kunne være en driftsansøgning til et værested. Ved store ansøgnin-ger kan man retfærdiggøre at have større krav til både ansøger og bevillingsgiver. I næste ka-pitel vil vi præsentere to tilskudsmodeller – en light touch-model og en heavy touch-model.

Indenrigs- og Socialministeriet

Forskellen mellem light touch-modellen og heavy touch-modellen ligger i ambitionsniveau-et. Mens light touch-modellen er et minimum for, hvad man skal gøre for at adressere de treformål og tre problemer, udgør heavy touch-modellen en mere komplet og ambitiøs model.Fx udspænder de to modeller vidt forskellige ambitionsniveauer, når det kommer til læring.Mens light touch-modellen er en ex ante-model, hvor man alene giver bevillinger på bag-grund af forventninger baseret på ansøgningen, så giver den mere ambitiøse heavy touch-model bevillinger på baggrund af løbende dokumentation om projektets succes. En doku-mentation som samtidig er værdifuldt input til læring i organisationen.Et andet eksempel er at modellerne udspænder to vidt forskellige ambitionsniveauer, når detkommer til aktørernes samarbejde. Mens det i light touch-modellen alene er Indenrigs- ogSocialministeriet, som står for at udstikke retningslinjer for uddelingerne af midler, udvælgeansøgninger, og afholde sponsormøder hvor finansieringen med relevante kommuner drøf-tes, da er det i heavy touch-modellen en uafhængig komite, som godkender retningslinjer fraen række bevillingsgivere (som altså delvist harpooletderes midler med Indenrigs- og Soci-alministeriets midler) og en uafhængig jury som indstiller ansøgninger til de såkaldte part-nerskabsmøder.De to tilskudsmodeller er således tiltænkt at udspænde et rum af løsningsmodeller, inden forhvilket man med hensyn til formål og problemer kan vælge at være mere eller mindre ambi-tiøs. Alt afhængig af hvor stor man vurderer omkostningen er af de enkelte løsninger. De tomodeller er udviklet på baggrund af økonomisk teori og erfaringer fra andre sektorer og lan-de. De to modeller imødekommer de tre formål og tre problemer, som vi præsenterede i be-gyndelsen af dette kapitel.

Indenrigs- og Socialministeriet

Kapitel 2

TO TILSKUDSMODELLER TIL DE STORE IDEER

I dette kapitel vil vi gennemgå de to modeller, light touch og heavy touch, og redegøre forhvordan de adresserer de tre problemer og tre formål. Kapitlet er opbygget på den måde, atvi gennemgår de to afsnit ’Læring’ og ’Partnerskab’ som tilsammen dækker de tre problemerog tre formål, og efter hvert afsnit vil vi i en tabel, som den angivet nedenfor i Tabel 2.1, op-summere, hvordan de to modeller adresserer problemer og formål.Tabel 2.1: Opsummering af forskellen mellem light touch og heavy touch-modellen

FORMÅL/

PROBLEM

DokumentationsproblemerLæringNye og bedre produkterOffentlige midler gør en forskelAlternativ til det offentligePartnerskabKoordinations-problemerDynamiske problemer

LIGHT TOUCH

HEAVY TOUCH

Note: Det er bevidst at tabellen ikke er fyldt ud. Det bliver den som kapitler skrider fremKilde: Copenhagen Economics

2.1. LÆRINGDe formål og problemer der adresseres i dette afsnit er problemet om ’dokumentation’, for-målet om at sikre ’nye og bedre produkter’ og formålet med at sikre at ’offentlige midler gøren forskel’.

Light touch-modellenI enlight touch-modeler det et krav, at ansøgningen indeholder projektets forventede resul-tat. Bevillinger tildeles således på baggrund af en forventning om projektets effekt. Det erbevillingsgivers opgave at sikre, at der både gives penge til innovation og drift. Udvælges an-søgningen vil ansøgeren modtage 90% af støtten ved projektopstart og 10% ved aflæggelse afregnskab. En fordel ved light touch-modellen er således, at dokumentation ikke vil være entung byrde. En ulempe ved light touch-modellen er imidlertid, at det kun i begrænset om-fang er muligt at vurdere, om de offentlige midler gør en forskel, da modellen ikke indehol-der nogen systematisk vurdering af succeser. Fordi den løbende dokumentation ikke eksiste-rer, så svækkes muligheden for læring i den frivillige organisation, hvilket reducerer mulig-heden for kontinuerligt at skærpe gennemførelsen af et udviklingsprojekt eller løbende for-bedre et eksisterende produkt under en driftbevillig.

Heavy touch-modellenI enheavy touch-modelstilles flere krav til ansøgeren. I denne model skal ansøgeren, for-uden at specificere projektets forventede resultat i ansøgningen, også opstille succeskriterierog KPI’er (Key Performance Indikatorer, som er milepæle for projektet der repræsenterer

Indenrigs- og Socialministeriet

delmål). Succeskriterierne og KPI’erne vil blive brugt som dokumentation for projektets suc-ces, men skal udformes således, at de samtidigt kan bruges som direkte input til organisatio-nens egen læring og udvikling. Det øger sandsynligheden for høj kvalitet af produkterne ogat de offentlige midler rent faktisk går til noget der virker. Der er flere måder at designe enprocedure for dokumentation på. Boks 2.1 giver lidt inspiration.Boks 2.1: Dokumentationen i praksisDer er flere måder hvorpå man kan designe en procedure for dokumentation. En mulighed er skitseret ne-denfor:Ansøgeren definerer i sin ansøgning projektets forventede resultat, succeskriterier og KPI’er. Deter vigtigt, at dokumentationen samtidigt kan bruges til læring og udvikling af organisationen.For hvert projekt skal der aflægges en årlig tilbagemelding ved standardiserede rapporter omstatus på succeskriterier og KPI’er.Resultaterne herfra indgår også i Indenrigs- og Socialministeriets årsrapport.Desuden er der en kontrolgruppe i Indenrigs- og Socialministeriet, som ved stikprøver tjekker, atder ikke snydes med rapporterne.

Kilde: Copenhagen Economics

Som ved light touch-modellen gives 90% af støtten ved projektopstart og 10% af støtten veddokumentation af udgifter. At 10% af støtten tilbageholdes betyder, at ansøger har incita-ment til at nå i mål med projektet. Desuden kan staten undgå at give en del af tilskuddet tilde projekter, som aldrig afsluttes, hvilket bevirker at offentlige midler gør en forskel.En anden måde hvorpå heavy touch-modellen kan øge tilskyndelsen til, at udviklingsprojek-ter (innovation) rammer rigtigt og eksisterende produkter (driftstilskud) kontinuerligt for-bedres, er at udbetale støtte på baggrund af dokumenteret succes. Altså om projektet rentfaktisk når sine succeskriterier og KPI’er. Det skaber tilskyndelse i organisationerne til at gø-re det godt og gøre brug af læringen som løbende opsamles via dokumentationskravene. Detvil samtidig øge sandsynligheden for at tilskudsmidlerne går til projekter der virker og gør enforskel.Søger man om finansiering i flere år (de årlige beløb er specificeret i ansøgning) og lever manløbende op til de opstillede succeskriterier og KPI’er, så vil man også i heavy touch-modellenautomatisk få garanti for bevillinger i årene fremover. Det skaber øget sikkerhed for fremti-dig finansiering i organisationerne. Men vel at mærke kun for de organisationer, der formårat gennemføre og levere succesfulde projekter og produkter som der er efterspørgsel efter.Der er mange måder hvorpå, man kan designe en sådan ’garantiordning’ om at få garanti formidler fremover til projekter, der indtil videre har bevist at de leverer varen. Man kunne fxhave hvor man første år modtager den støtte som man har ansøgt om, hvor 90% af støttengives umiddelbart ved projektopstart og 10% af støtten gives ved dokumentation af udgif-terne1. Hvis projektet i løbet af det år som der er ansøgt midler til, lever op til sine succeskri-terier og KPI’er, så modtager projektet fx en vist pose penge automatisk de næste to år. Pro-jektet kunne fx automatisk være sikret 45% i år 2 af det beløb projektet har behov for i år 2,og 20% af det nødvendige beløb i år 3. Ved at lade tilskuddet aftage gradvist skaber man til-1

Man kunne dog også overveje en model hvor de 10%, som aflægges i forbindelse med regnskabet, er KPI-afhængige.

Indenrigs- og Socialministeriet

skyndelse til, at organisationen ikke opfatter det automatisk udløste beløb som en sovepudefordi den altså fortsat skal ud og finde finansiering fra nye bevillingsgivere der vil vide omprojektet nu kører godt. Fordi projektet imidlertid har fået udløst disse ’automatiske’ bevil-linger pga. sin hidtil dokumenterede succes, så vil det naturligvis fungere som et kvalitets-stempel og gøre det lettere at få bevillinger fra andre fonde i år 2 og 3. Dette er illustreret iFigur 2.12.Figur 2.1 – Illustration af garantiordningen10%90%

45%20%År 1År 2År 3

Ansøgning og regnskab

Succeskriterier og KPI’er

Kilde: Copenhagen Economics

Størrelsen på de automatiske ekstrabevillinger, bør kobles til ambitionsniveauet af succeskri-terierne og KPI’erne. I tabellen opsummerer vi hvordan light touch-modellen og heavytouch-modellen adresserer de problemer og formål samlet i kategorien ’Læring’.

Det er vigtigt at understrege at figuren blot skal forstås som et eksempel, og at alle tænkelige kombinationer af be-løb og tidsforløb er mulige.

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 2.2: Opsummering af forskellen mellem light touch og heavy touch-modellen

FORMÅL/

PROBLEM

Dokumentati-ons-problemer

LIGHT TOUCH

Problemet løses delvist: Ansøg-ningerne skal indeholde projektetsforventede resultat.

HEAVY TOUCH

Problemet løses: Ansøgningerne skal indeholde projektets for-ventede resultat samt succeskriterier og KPI ’er. Herudover årligtilbagemelding om status på succeskriterier og KPI’er. Doku-mentationen skal samtidig være et direkte input til læring ogudvikling af organisationen.(Inspiration: 2-trinsmodellen ogmødrehjælpen)Formålet opfyldes: Der gives både udviklings- og driftsstøtte.90% af støtten gives ved projektopstart og de sidste 10% givesved dokumentation af udgifter (totalbudget). Lever man løben-de op til de opstillede succeskriterier og KPI’er, udløses automa-tisk ekstrabevilling næste år/flere år. Størrelsen af på ekstrabe-villingen skal kobles til ambitionsniveauet af succeskriterier ogKPI’er. Endvidere gør dokumentation det lettere at søge midlernæste gang. Modellen fremmer altså systematisk de succesful-de projekter og produkter(Inspiration: 2-trinsmodellen og Eg-mont)

Nye og bedreprodukterLæring

Formålet opfyldes delvist: Dergives både innovations- og drifts-støtte. 90% af støtten gives vedprojektopstart og de sidste 10%gives ved dokumentation af udgif-ter (totalbudget).(Inspiration:Egmont)

Offentligemidler gør enforskel

Formålet opfyldes ikke: Der er in- Formålet opfyldes: Modellen indeholder incitament til en sy-gen systematisk vurdering af suc- stematisk vurdering af succeserne. Dokumenterer man sin suc-ceser.ces udløses øget sikkerhed for bevillinger i efterfølgende år. Detskaber altså gode produkter (se kategori ovenfor) hvilket øgersandsynligheden for at de offentlige midler gør en forskel.

Alternativ tildet offentligePartnerskabKoordinations-problemerDynamiskeproblemer

Kilde: Copenhagen Economics

2.2. PARTNERSKABDenne næste gruppe af formål og problemer, de to typer modeller adresserer, er formålet ’al-ternativ til det offentlige’, og problemerne ’koordinationsproblemer’ og ’dynamiske proble-mer’.

Light touch-modellenI en light touch-modeler det Indenrigs- og Socialministeriet, som står for at uddele midler-ne, og det er også dem, der udstikker de overordnede retningslinjer for hvordan midlerneskal bruges, altså hvilke typer projekter der skal have midler. Dog vil de frivillige stadig havemulighed for at være alternativ til det offentlige, da det i vid udstrækningen er ansøgerne selvder definerer indholdet i ansøgningerne. Der er forskel på retningslinjer og indholdet i detenkelte projekt. Én gang årligt afholder staten og relevante kommuner et sponsormøde i In-denrigs- og Socialministeriets regi. På dette møde kan staten koordinere projekter den ønskerat støtte med de relevante kommuner, og drøfte mulighederne for kommunernes finansie-ring fremover.

Indenrigs- og Socialministeriet

Heavy touch-modellenI en heavy touch-modeler det ikke Indenrigs- og Socialministeriet, der alene udstikker ret-ningslinjerne for uddeling af midler, men de aktører (Indenrigs- og Socialministeriet, rele-vante kommuner, fonde og private aktører (fx virksomheder og kirker)), der giver penge.Aktørerne bidrager løbende til en fælles samlet pulje. Det er helt nyt. Deres bidrag kan væreunderlagt forskellige retningslinjer. Fx kan en kirke have indsamlet penge til hjemløse, hvor-for kirkens midler er underlagt retningslinjen, at de kun må gives til hjemløse. En kommunekan derimod pålægge det kriterium, at pengene kun må bruges inden for kommunegrænsen.Det er vigtigt, at en permanent, uafhængig ekspertkomite godkender retningslinjerne. Blandtandet for, at man kan stå inden for retningslinjerne i forhold til det helt overordnede formålat støtte socialt arbejde.Boks 2.2: Retningslinjer versus det enkelte projektDet er vigtigt, at det er dem som giver pengene som også kan fastsætte retningslinjer for hvordan pengenemå bruges. Man kunne forestille sig, at nogle fonde ønsker at give penge til fx fattigdom eller socialt udsat-te, mens kommuner ønsker at give penge til et geografisk område. Det er samtidigt vigtigt, at det stadigt erde frivillige som får lov til at bestemme det specifikke indhold af støtten, således at de stadigt kan optrædesom alternativ og ikke blot supplement til det offentlige. I Indenrigs- og Socialministeriets årsrapport kun-ne man årligt på baggrund af disse retningslinjer lave en opgørelse over, hvordan pengene er blevet brugt.

Kilde: Copenhagen Economics

På baggrund af retningslinjerne fastlægger og informerer Indenrigs- og Socialministeriet omaktuelle uddelinger og deres deadlines. Ansøgninger indsendes til disse uddelinger. En affordelene ved denne model er, at man som ansøger kun behøver at søge ét sted: offentligepuljer, private fonde, virksomheder mv. deltager jo. En uafhængig, frivillig og midlertidigekspertjury (nedsat af Indenrigs- og Socialministeriet) udvælger deres bud på de bedste an-søgninger, og indstiller dem til partnerskabsmøderne; partnerskabsgruppen består af bevil-lingsgivere (altså Indenrigs- og Socialministeriet, private fonde, virksomheder mv.). Denneekspertjury bør bestå af fagfolk med stor viden indenfor emnet for den faktiske uddeling. Iekspertjuryen kan der også sidde en repræsentant fra Indenrigs- og Socialministeriet somstøtter juryen i udvælgelsesprocessen, og som sikrer konsistens på tværs af uddelingerne. Påpartnerskabsmøderne, som afholdes fire gange årligt, vurderer man, om man vil acceptere deindstillede ansøgere, eller om man vil give penge til andre ansøgere. Figur 2.2 nedenfor illu-strerer denne proces.

Indenrigs- og Socialministeriet

Figur 2.2: Pengestrøm fra bevillingsgiver til ansøger

Komite godkender retningslinjer

Uafhængig, midlertidig ekspertjury

Bevillings-giver

AnsøgerAnsøgerAnsøgerAnsøgerAnsøger

Indenrigs- ogsocialministeriet

Indenrigs- ogsocialministerietinformererpotentielleansøgere om:- Retningslinjer- Deadlines

Partnerskabsmøde(Indenrigs- og socialministeriet,(relevante) kommuner, fonde,og private aktører)

Pulje

Uddelinger Ansøgninger udvælges og behandles

Kilde: Copenhagen Economics

En anden ting partnerskabsmøderne giver mulighed for, er løbende at diskutere den langva-rige finansiering. Det kunne fx være, at kommunen (eller en anden aktør) gradvist overtagerfinansieringen fra staten i takt med, at kvaliteten i ydelsen bliver bekræftet. Det repræsente-rer en stor forskel fra light touch-modellen som også sigter mod et koordineringsmøde mel-lem stat og kommune. Men fordi drøftelserne om gradvis kommunal finansiering sker påbaggrund af intentionerne i ansøgningen, og ikke på baggrund af dokumenteret succes, så vildet være svært at kunne lave troværdige aftaler med kommunerne om at overtage finansie-ringen når statens bevilling udløber. Det kan være lettere i heavy touch-modellen hvor pro-jektets succes følges. En finansieringsmodel kunne se således ud: I år 1 står staten for 100%af finansieringen, men gradvist overtager kommunen finansieringen (eller måske private fon-de, virksomheder eller en kirke) i takt med at projektet viser sin succes. Efter en årrække stårkommunen (eller en anden interesseret aktør) for hele finansiering, jf. Figur 2.3.Figur 2.3: Finansieringsmodel100%20%80%40%60%60%40%80%20%År 1År 2År 3År 4År 5100%År 6

Kilde: Copenhagen Economics

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 2.3: Opsummering af forskellen mellem light touch og heavy touch-modellen

FORMÅL/

PROBLEM

LIGHT TOUCH

HEAVY TOUCH

Problemet løses: Ansøgningerne skal indeholde pro-jektets forventede resultat samt succeskriterier ogKPI ’er. Herudover årlig tilbagemelding om status påsucceskriterier og KPI’er. Dokumentationen skalsamtidig være et direkte input til læring og udviklingaf organisationen.(Inspiration: 2-trinsmodellen ogmødrehjælpen)Formålet opfyldes: Der gives både udviklings- ogdriftsstøtte. 90% af støtten gives ved projektopstartog de sidste 10% gives ved dokumentation af udgifter(totalbudget). Lever man løbende op til de opstilledesucceskriterier og KPI’er, udløses automatisk ekstra-bevilling næste år/flere år. Størrelsen af på ekstrabe-villingen skal kobles til ambitionsniveauet af succes-kriterier og KPI’er. Endvidere gør dokumentation detlettere at søge midler næste gang. Modellen fremmeraltså systematisk de succesfulde projekter og produk-ter(Inspiration: 2-trinsmodellen og Egmont)Formålet opfyldes: Modellen indeholder incitamenttil en systematisk vurdering af succeserne. Dokumen-terer man sin succes udløses øget sikkerhed for bevil-linger i efterfølgende år. Det skaber altså gode pro-dukter (se kategori ovenfor) hvilket øger sandsynlig-heden for at de offentlige midler gør en forskel.Formålet opfyldes: Ansøgerne definerer i vid ud-strækning indholdet. Retningslinjerne udstikkes til enbred gruppe af interessenter og er dermed af højerekvalitet, jf. nedenfor.Problemet løses: 4 gange årligt afholder Indenrigs-og Socialministeriet, (relevante) kommuner, fonde ogprivate aktørerpartnerskabsmøder. Før partner-skabsmøderne puljer aktørerne nogle af deres penge.Pengene kan være underlagt forskellige retningslinjer.En permanent, uafhængig ekspertkomite godkenderretningslinjerne. På baggrund af disse retningslinjerlaver og informerer Indenrigs- og Socialministerietretningslinjer og deadlines for emneområder. Ansøg-ninger indsendes til disse emneområder. En uaf-hængig, frivillig og midlertidig ekspertjury (nedsat afIndenrigs- og Socialministeriet) udvælger ansøgnin-ger og indstiller dem til partnerskabsmøderne.(Inspi-ration: Gulbenkian, Baudouin, Sponsor, Medfinansie-ring)Problemet løses: Ved partnerskabsmøderne diskute-rer man løbende mulighederne for finansiering frem-over. Forskellen ligger i ’løbende’!(Inspiration: Sponsor, Medfinansiering)

Dokumentations- Problemet løses delvist:problemerAnsøgningerne skal indeholde projektetsforventede resultat.

Nye og bedreprodukterLæring

Formålet opfyldes delvist: Der gives bådeinnovations- og driftsstøtte. 90% af støt-ten gives ved projektopstart og de sidste10% gives ved dokumentation af udgifter(totalbudget). (Inspiration: Egmont)

Offentlige midlergør en forskel

Formålet opfyldes ikke: Der er ingen sy-stematisk vurdering af succeser.

Alternativ til detoffentlige

Formålet opfyldes delvist: Ansøgerne defi-nerer i vid udstrækning indhold. Retnings-linjer udstikkes af Indenrigs- og Socialmi-nisteriet.Problemet løses delvist: Staten og (rele-vante) kommuner afholder en gang årligtetsponsormødei Indenrigs- og Socialmini-steriets regi.(Inspiration: Sponsor)

Koordinations-problemer

PartnerskabDynamiske pro-blemer

Problemet løses delvist: På sponsormøder-ne drøftes mulighederne for finansieringenfremover.(Inspiration: Sponsor)

Kilde: Copenhagen Economics

Tilskudsmodellerne brugt på en ansøgningI dette afsnit vil vi teste vores tilskudsmodeller på en stor driftsansøgning: Værestedet HusetHavnegade som drives af Kirkens korshær har brug for støtte til at dække udgifter til løn,drift og vedligeholdelse. Samlet løber dette op i 1.270.000 kr. i 2008 og forventet 1.330.000kr. i 2009. Denne ansøgning ville, hvis vi omlægger støtten som beskrevet ovenfor, falde ikategorien for ’store ansøgninger’. Hvis vi bruger heavy touch-modellen, vil det blandt andetbetyde, at værestedet vil have løbende dokumentation og læring via de nye KPI’er samt, atværestedet, hvis det leverer varen og leverer op til sine egne KPI’er og succeskriter, vil få bed-

Indenrigs- og Socialministeriet

re muligheder for at få finansiering næste år, og bedre mulighed for langsigtet forankring (fxi kommunen). Det er ikke tilfældet i dag, og vil ikke være tilfælde i en light touch-model.Nogle af disse fordele vil værestedet også opnå med en light touch-model. Eksempelvis vilsponsormøderne hjælpe til at staten og kommunen får diskuteret den langvarige finansiering.Men uden at have dokumentation for at projektet er en succes, vil det være urimeligt at an-tage at kommunen vilcommittesig til at overtage finansieringen ud i fremtiden.

2.3. PRAKTISK IMPLEMENTERINGDet næste skridt herfra er at beslutte sig for en tilskudsmodel. Det behøver ikke være entenlight touch-modellen eller heavy touch-modellen, da disse to modeller blot udspænder etrum fra et minimum for, hvad man skal gøre for lige akkurat at adressere de vigtigste formålog problemer til en mere komplet og ambitiøs løsning. Der er intet til hinder for at vælge,hvilken som helst løsning inden for dette kontinuum.Det skal som parentetisk indskud bemærkes, at når man vedtager en særlig model for storeansøgninger, dvs. når man stiller forskellige krav til små og store ansøgninger, så har det enpris. I det øjeblik man introducerer en beløbsgrænse, skævvrides incitamenterne for nogle afansøgerne – navnlig de ansøgere der ligger tæt på denne grænse. Er det nemmere at opfyldekravene til små tilskud, da skaber man incitamenter til, at ansøgeren enten opdeler en størreansøgning i flere mindre ansøgninger eller alternativt ansøger om et andet beløb end det hunrent faktisk har behov for. Underliggende for denne skævvridning er en vurdering fra denenkelte ansøger af henholdsvis omkostningen og gevinsten ved at lave en lille ansøgningsammenholdt med at lave en stor ansøgning. Man kan derfor opveje den ubalance, som be-løbsgrænsen introducerer, ved at øge fordelene ved at lave en stor ansøgning. Fx kan mansikre, at kravene til dokumentation designes på en måde som fører direkte ind i organisatio-nens egen læring. På den måde vil arbejdet med at lave en stor ansøgning samtidig være eninvestering i en bedre organisation.Når man har valgt en tilskudsmodel, skal den valgte model specificeres i detaljen og imple-menteres ved at udarbejde procedurer, skabeloner og arbejdsgange. Eksempelvis skal man de-finere formål og indhold for et eventuelt partnerskabsmøde, og der skal udvikles en skabelonfor de statusrapporter, der skal udarbejdes for succeskriterier og KPI’er. Det vigtigste er athuske på, at man skal skabe noget, der kan fungere i dagligdagen.

Indenrigs- og Socialministeriet

Kapitel 3

ERFARINGER FRA ANDRE LANDE,SEKTORER OG ØKO-NOMISK TEORI

I dette kapitel gennemgår vi de modeller, der danner grundlaget for vores løsninger i Kapitel2. Eksempelvis er sponsormødet i light touch-modellen stærkt inspireret af økonomisk teoriom dynamiske problemer og partnerskabsmødet i heavy touch-modellen stærkt inspireret afKing Baudauin fonden. Vi har evalueret modellerne på baggrund af formål og problemer.Tabel 3.1 giver en oversigt over de testspørgsmål vi har benyttet til at evaluere modellerne.Tabel 3.1: Testspørgsmål

Problemtype

Dokumentationsproblemer(Dokumentation er en byrde og hænger ikke sam-men med organisationens læring)Nye og bedre produkterOffentlige midler gør en forskelAlternativ til det offentligeKoordinationsproblemer(i forhold til andre ministerier, kommuner og fonde)Dynamiske problemer(bevillingerne er for korte, kommuner langtidsplan-lægger)Eventuelle nye problemer

Testspørgsmål

Bruges dokumentationen internt til systematisk læring?

Er der støtte til innovation (nye produkter) og til drift (bedre pro-dukter)?Er der systematisk vurdering af succes?Er det modtageren (ikke donoren) der definerer indhold?Bliver tilskud fra flere donorer koordineret?Er der sikret en langsigtet forankring?

Skaber modellen andre problemer?

Kilde: Copenhagen Economics.

3.1. EGMONT FONDEN(DANMARK)Egmont fondens formål er at hjælpe udsatte børn og unge. Egmont fonden differentierermellem små og store ansøgninger. Ved små ansøgninger får ansøger hele beløbet udbetalt påen gang. Ved store ansøgninger udbetales 90% af beløbet før, og 10% af beløbet udbetalesefter regnskabsaflæggelse. (Regnskabsaflæggelse er dokumentationen). Tabel 3.2 angiverhvad en ansøgning hos Egmont fonden skal indeholde.Tabel 3.2: Egmont Fond Modellen

Indhold

1234567891011Projektets titelAnsøgerAnsvarligBaggrundBeskrivelseIndhold og arbejdsmetodeErfaringAktiv formidlingTidsplanOrganiseringTotalbudgetProjektansvarlig og økonomisk ansvarligKort beskrivelse af deltagernes faglige og anden baggrundProjektets idé, formål og målgruppe.Hvad man ønsker at afprøve/-undersøge, og hvordan.Erfaringsopsamling og vurdering af de forventede resultater.Der skal udarbejdes en planForberedelse og gennemførelse. Kan det fortsætte efter Egmont Fondens tilskuder opbrugt?Organisation og styring, herunder forankring og samarbejdspartnere.Etablerings- og driftsbudget samt finansiering. Oplysninger om eget eller andrestilskud (søgt og opnået)

Beskrivelse

Kilde:http://www.egmontfonden.dk/default.asp?SectionID=19

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 3.3: Evaluering af Egmont Fond Modellen

Problemtype

Egmont Fond-modellen

NEJ, jf. punktet ’ offentlige midler gør en forskel’.

JA, primært nye produkter. NEJ, bedre produkter – dog tages der nog-le gange hånd om nogle af de gode projekter.NEJ, dokumentationen er midlertidigt lagt i bero, men startes dogsnart op igen.JA. Initiativet ligger oftest hos ansøger. Engang imellem er Egmontfonden dog også selv proaktive.NEJ, der er dog tilfælde hvor fonden samarbejder med andre fondeog institutter, men det skal helst være drevet af ansøgeren.NEJ, det er som udgangspunkt ansøgeres opgave at sikre langsigtetforankring.Incitament til at søge meget store eller meget små beløb.

Kilde: Copenhagen Economics,http://www.egmontfonden.dk/default.asp?SectionID=19og interview med Mar-grethe Ahlefeldt, tidligere direktør for Egmont Fonden.

3.2. CALOUSTEGULBENKIANFOUNDATION(PORTUGAL)Gulbenkian organisationen fokuserer på helbred og menneskelig udvikling. Et af fondensmest anerkendte projekter er deres ’Generation’ projekt. Projektet bruger en holistisk tilgangtil at fokusere på, at unge overvinder fravær og ikke dropper ud af skolen. Måden fonden gørdette er ved at sammensætte en række tilbud til de unge. Blandt andet tager fonden hånd omde unges juridiske problemer (typisk i forbindelse med kriminalitet), lærepladser (fx uddan-nelse til frisør), og den tilbyder ’you can be anything you want’-programmet (fx til ungemødre).Figur 3.1: En illustration af Calouste Gulbenkian Fondens holistiske tilgang

LokalområdetPartnerskab medoffentligekontrakter medfamilie ogPartnerskab medindividetprivate

Kilde: Copenhagen Economics

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 3.4: Evaluering af Calouste Gulbenkian Fonds ModellenProblemtypeDokumentationsproblemer(Dokumentation er en byrde og hænger ikke sammen med organisatio-nens læring)Nye og bedre produkterOffentlige midler gør en forskelAlternativ til det offentligeKoordinationsproblemer(i forhold til andre ministerier, kommuner og fonde)Dynamiske problemer(bevillingerne er for korte, kommuner langtidsplanlægger)Eventuelle nye problemerGulbenkians holistiske modelNEJ

JA, til nye produkter. NEJ til bedre produkterNEJJA, ansøgere definerer støttens indholdJA, mange stakeholders går sammen hvilket lø-ser mange af koordinationsproblemerne.NEJ

Kilde: Copenhagen Economics oghttp://www.eukn.org/portugal/themes/Urban_Policy/Social_inclusion_and_integration/Generation_2036.html

3.3. KINGBAUDOUINFOUNDATION(BELGIUM)King Baudouin Fondens mål er at give varige tilskud mod større retfærdighed, demokrati ogrespekt for diversitet. Det særlige ved King Baudouin Fonden er udvælgelsesproceduren.Donorer bestemmer formål og modtageren af bevillingerne udvælges af en ad hoc jury afeksterne eksperter. I 2008 havde King Baudouin Fonden 5000 ansøgninger, 100 uddelings-runder og 1000 projekter eller individer modtog støtte.Figur 3.2: Illustration af King Baudouin Fondens udvælgelsesprocedureDokumentation tilskattefradragKing Baudouin’s

King Baudouinsekretariat laver ’calls’og nedsætter juryer pba.køn, sektor, location).

Ansøgning

Virksomhederkan åbne enkonto i foreningenfor et specifiktprojekt og medspecifikkekriterier eller blotgive penge tilfonden.

’CALLS’(400 årligt)

Ansøgning

AnsøgningDer er ca. 200 kontoer medhver deres lille komiteUafhængig jury (af eksperter ogspecialister – behøver ikke at være faglige)indstiller projekter til at modtage støtte tilde små komiteer. Ny jury til hver ’uddeling’.Typisk indgår hver person i en jury en ellerto gange årligt

En uafhængig komite(bestående af 6 højtståendemedlemmer af samfundet, fxen tidligere borgmester, entidligere dommer) godkender4 gange årligt projekter.

Kilde:http://www.kbs-frb.be/allcalls.aspx?LangType=1033og interview med Guido Knopw, Director hos KingBaudouin Fonden.

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 3.5: Evaluering af King Baudouin Fonds Modellen

Problemtype

King Baudouin

NEJ, dette beskriver fonden selv som deres sva-geste punkt.JA og NEJ. Fonden giver primært penge til inno-vation.JA, evaluering midtvejs og til slut.Nej, donor bestemmer indhold.JA, lokale definerer alt og mange tilskud til størreuddelinger.Nej, ikke særlige tiltag der sikrer langsigtet for-ankring.

Kilde: Copenhagen Economcis,http://www.kbs-frb.be/allcalls.aspx?LangType=1033, http://www.kbs-frb.be/projectaccounts.aspx?id=215570&LangType=1033og interview med Guido Knopw, Director hosKing Baudouin Fonden.

3.4. MØDREHJÆLPSMODELLENMødrehjælpen skaber dokumentation til flere formål. Dels til organisationens læring og delsfor at have dokumentation således at det er lettere at tiltrække flere tilskud. Mødrehjælpensdokumentationsmodel har fire trin.STEP 1: Data indenfor på forhånd definerede områder registreres for deltagere i etprojekt. (Spørgeskemaer)STEP 2: Sammenligning med stamdataoplysninger, (DREAM, fx kan man sam-menligne med ikke-gifte 18-30-årige kvinder, der var ledige i januar året før )STEP 3: Dokumentation af virkninger indenfor grupperne:>Bæredygtig økonomi>Klarhed om samvær>Grænsesætning>Håb/livsmodSTEP 4: Brug dokumentation til læring og eksternt til kommunikation af resulta-ter.

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 3.6: Evaluering af Mødrehjælpsmodellen

Problemtype

Dokumentationsproblemer(Dokumentation er en byrde og hænger ikke sammen med organisatio-nens læring)Nye og bedre produkter

Mødrehjælpen

JA, Bruger dokumentation til læring og reklame.Dokumentation er ikke en byrde.NEJ og JA, med læring ønsker Mødrehjælpen atforbedre de nuværende produkter. Det sker viadokumentation.JA, dokumentation af resultater.

Offentlige midler gør en forskelAlternativ til det offentligeKoordinationsproblemer(i forhold til andre ministerier, kommuner og fonde)Dynamiske problemer(bevillingerne er for korte, kommuner langtidsplanlægger)Eventulle nye problemer

Kilde: Copenhagen Economics, Materialerne Begrebspapir, Ordbog, Projekt ’I gang’, Råd til livet og interviewmed Mads Roke, direktør for Mødrehjælpen.

3.5. TO-TRINS-MODELLENTo-trins-modellen er hentet fra energi- og klimaproblemstillinger (CO2 beskatning). Formå-let med modellen er at sikre strammere krav til de frivillige organisationer og samtidig be-holde interessen for at arbejde i sektoren. Modellen er illustreret nedenfor:Figur 3.3: Illustration af To-trins-modellen.

CO2

Formål: mere energieffektive virksomhederUmiddelbar løsning: CO2 skat via kvotekøbProblem: virksomheder flytter ud af landetLøsning: gratis kvoter (to-trins-skat)

Frivillige foreninger

Formål: mere udbytte af skattekronerUmiddelbar løsning: dokumentationProblem: frivillige opgiver indsatsenLøsning: grundbevilling (to-trins-støtte)

Skat

Ekstrabevilling,Fx 100.000 kr. for opnåelse af succeskriterier

Ingen skat

Lave dokumentationskravFx grundbevilling på 400.000 kr.

Kilde: Copenhagen Economics

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 3.7: Evaluering af To-trins-Modellen

Problemtype

Dokumentationsproblemer(Dokumentation er en byrde og hænger ikke sammen med organisatio-nens læring)Nye og bedre produkter

To-trins-modellen

JA, dokumentationen bliver noget man selv væl-ger.NEJ og JA, modellen sikrer bedre produkter ved atudløse en ekstrabevilling ved opfyldelse af suc-ceskriterier.JA

Kilde: Copenhagen Economics

3.6. SPONSORMØDEMODELLENSponsormødemodellen er inspireret af økonomisk teori og andre brancher og afhjælper ko-ordinationsproblemer og dynamiske problemer. Modellen afhjælper dynamiske problemer(fx hold-up problemer, forhandling i en gidsel situation) ved lange kontrakter og koordinati-onsproblemer (fx free-riding hvor mange får glæde og ingen vil betale) ved fælles løsninger.Ideen ved sponsormodellen er således, at en række agenter binder sig til at gå sammen ogdiskutere fælles løsninger på aktuelle problemstillinger. Der er flere ting man skal tage stil-ling til i denne model. Fx skal man tage stilling til, hvad der giver agenterne incitament til atdeltage i sponsormødet og om de reelt er forpligtede.Figur 3.4: Illustration af sponsormødetStaten

Fonde

SPONSOR-MØDE

Kommun-erne

Frivillige(repræsenteret vedansøgning)

Kilde: Copenhagen Economics

Indenrigs- og Socialministeriet

Tabel 3.8: Evaluering af Sponsormødemodellen

Problemtype

Dokumentationsproblemer(Dokumentation er en byrde og hænger ikke sammen med organisatio-nens læring)Nye og bedre produkterOffentlige midler gør en forskelAlternativ til det offentligeKoordinationsproblemer(i forhold til andre ministerier, kommuner og fonde)Dynamiske problemer(bevillingerne er for korte, kommuner langtidsplanlægger)Eventuelle nye problemerJA, modellen muliggør bedre koordinering mel-lem forskellige instanser.JA, modellen muliggør bedre overgang mellemdonorer af forskellige faser.Vil parterne deltage?

Sponsormødemodellen

Kilde: Copenhagen Economics

3.7. MEDFINANSIERINGSMODELLENMedfinansieringsmodellen bygger på delt finansiering fx mellem stat og kommune. Medfi-nansieringsprincippet bygger på et fokus på langsigtet finansiering, at man kan udnytte lokalviden om succesen af et givent projekt og enighed mellem stat og kommune om projektval-get. Et eksempel kunne være at staten dækker henholdsvis 80%, 60% og 40% de første 3 årog kommunen dækker resten.Tabel 3.9: Evaluering af Medfinansieringsmodellen

Problemtype

Dokumentationsproblemer(Dokumentation er en byrde og hænger ikke sammen med organisatio-nens læring)Nye og bedre produkterOffentlige midler gør en forskelAlternativ til det offentligeKoordinationsproblemer(i forhold til andre ministerier, kommuner og fonde)Dynamiske problemer(bevillingerne er for korte, kommuner langtidsplanlægger)Eventuelle nye problemerJA, kræver enighed fra stat og kommune.Ja, større sandsynlighed for fortsat finansiering

Medfinansieringsmodellen

Kilde: Copenhagen Economics

Indenrigs- og Socialministeriet

3.8. SAMLET EVALUERING AF MODELLERNETabel 3.10: Samlet evaluering

For-

Egmont

mål/Problemtyp Fonden

e

Dokumentations-–problemer(Dokumentation eren byrde og hængerikke sammen medorganisationens læ-ring)Nye og bedre pro-dukterOffentlige midlergør en forskel√/––

Gulbenkians King Baudouin –

holitiske

objektiv selekti-

model

on

––

Mødre- To-trin-

hjælpen model-

len

√√

Sponsor-

modellen

Medfi-

nan-

siering

√/––√√

√/–√-√

–/√√

Alternativ til det of- √fentligeKoordinationspro-blemer(i forhold til andreministerier, kom-muner og fonde)–

√

Dynamiske proble- –mer(bevillingerne er forkorte, kommunerlangtidsplanlægger)

–

√

Kilde: Copenhagen Economics

3.9. SCHWAB OGASHOKAFONDENForuden de 7 modeller ovenfor har vi også kigget nærmere på Schwab og Ashoka fonden.Schwab Fonden optager sociale entreprenører i deres netværk. Fonden uddeler ikke penge,men giver sociale entreprenører adgang til netværk og aktiviteter hos fonden og hos WorldEconomic Forum. Optages man i fondens netværk er det lettere efterfølgende at mobiliserefinansielle ressourcer.Ashoka Fonden udvælger årligt sociale entreprenører (’Fellows’) der er kommet med ’systemchanging solutions’ på nogle af verdens vigtigste problemer. Optages man i Ashoka fondenfår man stipendier til at leve for, professionel støtte og tilgang til globale netværk af lige-mænd i mere end 60 lande.

Indenrigs- og Socialministeriet

Figur 3.5: Schwab fondens selektionskriterier

Kilde: Schwab Foundation for Social Entrepreneurship, 5 Year Evaluation Report 2000-2005 oghttp://www.schwabfound.org/sf/index.htm

Figur 3.6 Ashokas kriterier og proces:

Kilde:http://www.ashoka.org/og Ashoka 2007 Summary of Results

Indenrigs- og Socialministeriet

LITTERATURLISTE

Ashoka (2007), 2007 Summary of Results oghttp://www.ashoka.org/Deloitte (2009), Kortlægning af Sociale frivillige organisationers finansieringsgrundlag mv.Egmont Fonden:http://www.egmontfonden.dk/default.asp?SectionID=19Gulbenkian Fonden:http://www.eukn.org/portugal/themes/Urban_Policy/Social_inclusion_and_integration/Generation_2036.htmlKing Baudouin Fonden:http://www.kbs-frb.be/allcalls.aspx?LangType=1033oghttp://www.kbs-frb.be/projectaccounts.aspx?id=215570&LangType=1033Mødrehjælpen (2008), Beskæftigelse og uddannelse i Mødrehjælpens projekt IGang.Mødrehjælpen (2009), Råd til livet – Møde om dokumentation.Mødrehjælpen (årstal ukendt), Ordbog – At arbejde resultatorienteret.Mødrehjælpen (årstal ukendt), Begrebspapir – Socialt udsatte.Schwab Foundation for Social Entrepreneurship, 5 Year Evaluation Report 2000-2005 oghttp://www.schwabfound.org/sf/index.htm