SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 154: Rapport og anbefalinger fra udvalget om omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale organisationer, fra indenrigs- og socialministeren

Kapitel 1. IndledningAf regeringens kvalitetsreform ”Bedre velfærd og større arbejdsglæde - regeringens strategifor høj kvalitet i den offentlige sektor” fremgår blandt andet, at regeringen ”… skalvurdereperspektivet i at gennemføre en omlægning af de statslige tilskud, der tildeles de frivilligesociale organisationer1. Sigtet er bl.a. at skabe en øget kontinuitet i indsatsen og bedredokumentation af effekten af organisationernes arbejde”.På denne baggrund har Indenrigs- og Socialministeriet nedsat et udvalg, som gennem analyserhar udarbejdet en række anbefalinger til et nyt tilskudssystem.Udvalget foreslår en række tiltag, som skal give organisationer, der modtager bevillinger fra depuljer, som udvalgsarbejdet har omhandlet, langt større sikkerhed i forhold til bevillingerne,herunder bedre muligheder for at opnå faste driftsbevillinger og større klarhed og enkelthed ide krav, som knytter sig til bevillingerne. Udvalget mener, at de omfattede puljer med fordelkan sammenlægges og tildeling af midler på tværs af de eksisterende puljer ske på baggrundaf fælles principper og tilskudskriterier med fokus på resultater. Endvidere mener udvalget, atder skal differentieres mellem større og mindre projekter i forhold til krav til henholdsvisansøgninger og dokumentation af resultater, ligesom de administrative procedurer iforbindelse med ansøgning og afrapportering generelt skal forenkles. Udvalget foreslårligeledes, at der skabes mulighed for at indgå partnerskab mellem forskelligefinansieringskilder, f.eks. ministerier, kommuner og private fonde og virksomheder, ogetableres en samarbejdsstruktur omkring den fulde proces for udmøntning af midler. Udvalgetforeslår desuden, at der oprettes en fond, som skal udgøre organisationen omkring et nyttilskudssystem. Udvalget har ikke beskæftiget sig med eventuelle lovgivningsmæssigekonsekvenser af dets anbefalinger.Det er endelig udvalgets vurdering, at en omlægning af tilskudssystemet skal implementeres isamarbejde med den frivillige sociale sektor. Udvalget anser det derfor også som væsentligt,at rapporten og anbefalingerne sendes i høring blandt frivillige sociale organisationer.Udvalget afleverer sin rapport og anbefalinger til Indenrigs- og Socialministeren.

En eventuel omlægning af støtten til den frivillige sociale sektor skal medvirke til, atuddelingen af puljemidlerne til de frivillige sociale organisationer på Indenrigs- ogSocialministeriets område fremover kan skabe større stabilitet og forbedre mulighederne forlangsigtet planlægning i den frivillige sociale sektor.Dernæst skal omlægningen sikre, at de statslige tilskud i højere grad end tidligere tildeles udfra en overordnet strategi, der hænger sammen med de politiske mål for sektoren. Såledesskal en ny finansieringsmodel understøtte dels, at den frivillige sektor bliver et stadigt bedre, inogle tilfælde supplement, i andre tilfælde alternativ til den offentlige indsats, dels, at denfrivillige sektor har gode betingelser for at medvirke til at skabe og udbygge fællesskab,demokratisk deltagelse og mangfoldighed i samfundet. Endelig skal modellen fremme denfrivillige sektors evne til at finde nye innovative løsninger på velfærdspolitiske udfordringer.Med et større fokus på mål og resultater for den frivillige sociale sektor og de enkelteorganisationer, følger naturligt et større fokus på dokumentation af resultaterne aforganisationernes arbejde. Udvalgets fokus på dokumentation af resultater udspringer af treforhold; for det første skal indsatsen underbygge læring i og videndeling mellemorganisationer, for det andet skal borgere og brugere kunne orientere sig om tilbud ogkvaliteten af samme og endelig for det tredje skal bevillingerne i højere grad styres efteropnåede resultater.Den frivillige sektor får ca. halvdelen af sin finansiering via offentlig støtte. Indenrigs- ogSocialministeriet fordeler i dag ca. 215 mio. kr. årligt direkte til de frivillige foreninger ogorganisationer. Hertil kommer en række satspuljemidler, som hvert år udmøntes til aktiviteterog tilbud i de frivillige sociale organisationer. Udvalget skal i sit arbejde koncentrere sig omfølgende tips- og lottopuljer på det sociale område: Pulje til handicaporganisationer oghandicapforeninger på det sociale område, pulje til ældreorganisationer, pulje tillandsdækkende frivillige sociale organisationer og pulje til særlige sociale formål samtfinanslovspuljen pulje til frivilligt socialt arbejde.

1.2 Udvalgets hovedopgaveUdvalget har haft til opgave at vurdere perspektivet i at gennemføre en omlægning af destatslige tilskud til frivillige sociale organisationer og foreslå forskellige modeller for enfremtidig tilskudsstruktur. Der er blevet holdt otte møder i udvalget.Udvalget har bedt konsulentfirmaet Deloitte om at udarbejde en kortlægning af frivillige socialeorganisationers aktuelle finansiering, tilskudspraksis for de omfattede puljer mv. ogkonsulentfirmaet Copenhagen Economics om at udarbejde en rapport til udvalget med detformål at beskrive fordele og ulemper ved en række alternativer til det nuværende statsligestøttesystem. På denne baggrund har udvalget analyseret det eksisterende puljesystem ogvurderet perspektivet i en omlægning af de statslige tilskud ud fra en investeringsstrategi omat skabe økonomisk bæredygtighed og innovativ dynamik i den frivillige sociale sektor.Rapporten præsenterer de centrale resultater af udvalgets arbejde og redegør for udvalgetskonklusioner.

1.3 Udvalgets medlemmerUdvalget har bestået af repræsentanter fra Indenrigs- og Socialministeriet, Finansministeriet,Frivilligrådet og KL samt en gruppe af uafhængige forskere/konsulenter med ekspertiseindenfor den frivillige sektor, innovation, investeringsstrategi mv. Udvalgets medlemmer er:Jesper Brask Fischer, Indenrigs- og Socialministeriet (formand)Merete Krogager, FinansministerietMads Roke Clausen/Terkel Andersen, FrivilligrådetRafai Al-Atia, Kommunernes LandsforeningLars Rahbek, KFUM’s Sociale ArbejdeThomas Boje, professor ved Roskilde UniversitetTania Ellis, rådgiver, forfatter og foredragsholderMargrethe Ahlefeldt-Laurvig-Bille, psykolog og tidligere direktør for Egmont Fondens støtte- ogbevillingsadministrationUdvalget blev sekretariatsbetjent af specialkonsulent Anne Katrine Tholstrup Bertelsen ogstudentermedhjælper Gry Wad.

Kapitel 2. Potentialer og udfordringer i den frivillige sociale sektorDet er statens opgave at støtte aktivt op om udviklingen af et levende civilsamfund. Det er detblandt andet, fordi et aktivt civilsamfund og menneskers frivillige engagement er med til atvirkeliggøre nogle af de grundlæggende målsætninger om deltagelse, mangfoldighed,ligeværd, lige adgang til velfærd mv. i det danske samfund samtidig med, at de frivilligesociale organisationer i dag løser en række af de sociale udfordringer, som samfundet ståroverfor.Den frivillige sociale sektor er ikke en homogen sektor, men består af mange forskelligartedeaktører og organisationer: fra store, professionelle og landsdækkende organisationer til små,lokalt forankrede foreninger med aktier i lokalområdet, samværet og den fælles interesse.Samtidig er den frivillige sociale sektors virke mangefacetteret og spænder fraleverandørvirksomhed under kontraktlige forhold med kommuner, sociale tilbud til særligemålgrupper og medlemsaktiviteter til oplysningsarbejde og politisk arbejde på vegne afmedlemmer, brugere eller særlige grupper.

2.1 De frivillige sociale organisationers aktiviteterDe frivillige sociale organisationers aktiviteter kan indledningsvist inddeles i følgende treoverordnede kategorier:1. Drift af borgerrettede aktiviteterDriften af de borgerrettede aktiviteter omfatter driften af allerede etablerede socialetilbud til særlige målgrupper. Aktiviteterne vil, i de fleste tilfælde, også indeholdeelementer af udvikling og forskellige foreningsrelaterede aktiviteter, men hovedpartenaf aktiviteten vil omhandle drift af væresteder, facilitering af selvhjælpsgrupper,gennemførsel af ferieprojekter mv.2. Drift af foreningsaktiviteterDrift af foreningsaktiviteter omfatter aktiviteter, som dækker organisationensalmindelige administration, medlemsaktiviteter og foreningsliv, interessevaretagelse,lokal forankring mv. Også her gælder det, at aktiviteterne oftest vil omfatte dele afudvikling og drift af tilbud.3. Innovation og udviklingInnovation og udvikling omfatter aktiviteter, hvor nye metoder afprøves, nye aktiviteteretableres og nye ideer udvikles og testes. Aktiviteterne er her i overvejende gradkendetegnet ved nytænkning, afprøvning og evaluering, men vil naturligvis ogsåindebære drift og foreningsaktiviteter.Formålet med denne måde at anskue den frivillige sociale indsats på er at etablere en fællesforståelse af, hvilke aktiviteter der i dag delvist finansieres af offentlige tilskud.

Frivillige sociale organisationers drift af borgerrettede tilbudDe frivillige sociale organisationer yder en betydelig hjælp og støtte til borgere, både ved atorganisere den frivillige indsats og drive institutioner og tilbud.En af de vigtigste roller for den frivillige sociale sektor er at udvikle nye metoder og afprøvenye måder at afhjælpe sociale problemstillinger på. Dette forhold understreger dermed også,at samspillet mellem det offentlige og den frivillige sociale indsats ikke kan underlægges eninstrumentel tænkning, og de frivillige sociale organisationer ikke kan reduceres til blot enblandt andre leverandører i en foruddefineret ramme. Det frivillige sociale arbejde er, også nårdet handler om en social indsats, som i form og indhold har meget til fælles med kommunaletilbud, andet og mere end leverandør af sociale ydelser. Den frivillige sociale sektor er blandtandet en selvstændig sektor, i nogle tilfælde et alternativ til kommunale tilbud og ensamarbejdspartner mv. Sektoren skal under ét kunne være dynamisk, modig og ansvarlig ogikke mindst kunne møde velfærdspolitiske udfordringer med arbejdsformer, som udløserengagement, også blandt nye generationer.Derfor mener udvalget, at det er vigtigt at give de frivillige sociale organisationer godemuligheder for at afprøve nye tiltag, udvikle modeller og metoder mv. og dermed, gennemnytænkning, at udfordre mere traditionelle sociale tilbud. Ligeledes er det helt centralt, atorganisationerne gennem deres tilbud genererer social værdi for brugere på alle niveauer.Frivillige sociale organisationers generelle virkeDe frivillige organisationers bidrag til udviklingen af det demokratiske samfund er et afhovedargumenterne bag statslige tilskud til frivillig virksomhed.Organisationernes demokratiske bidrag beskrives ofte i kraft af organisationernes funktion,som talerør for medlemmer eller borgere samt organisationernes mulighed for at påpegeubalancer i samfundet. Det synes dog formålstjenligt at anlægge en bredere betragtning, somogså inkluderer organisationernes egenskab af sociale fællesskaber, formidlere af viden ogorganisationernes bidrag til at fastholde gensidig tillid blandt mennesker og mangfoldighed isamfundet.De frivillige sociale organisationer stiller et tilbud om aktiv samfundsdeltagelse til rådighed forborgere og bidrager til den almindelige velfærdsdebat og politikformulering. I den egenskab erorganisationerne med til at styrke sammenhængskraften i samfundet, konsolidere detmangfoldige og demokratiske samfund og styrke det personlige ansvar.Udvalget ønsker at understrege, at det aktive civilsamfund og gode lokalområder ikke skabesaf enten den offentlige, private eller frivillige sektor, men i samspillet mellem disse tre. Derforer udviklingen af et aktivt civilsamfund afhængigt af, at alle aktører bidrager.

innovative løsninger i den frivillige sociale sektor. Ligeledes er det centralt, at der for det førsteeksisterer en generel accept af, at man med initiativer ikke altid når de mål, man har sat sigog, for det andet, en efterfølgende erkendelse af, at der også i de mindre vellykkede projekterligger værdifuld viden om mål og indsats, som kan medvirke til at (videre-)udvikle den socialeindsats. At udvikle og teste nye tilgange og modeller er således ikke uden en vis risiko forutilfredsstillende eller udeblevne resultater.Innovation og eksperimenter forudsætter, at der afsættes midler til netop dette, menforudsætter altså også organisationer og et vækstlag i den frivillige sektor, som har viden, lystog kompetencer til en eksperimentel indsats.Udvalget anser innovation og udvikling som grundlæggende elementer i ikke alene de frivilligesociale organisationers selvforståelse, men også i den frivillige sociale sektors generellelegitimitet. Samtidig er sektorens innovative evner væsentlige for videreudviklingen afvelfærdssamfundet.

2.2 Centrale forudsætninger for den frivillige sociale indsatsDet er væsentligt for udvalget at understrege, at de frivillige sociale organisationer harforskellige forudsætninger og bygger på forskellige præmisser for deres virke. Et støttesystemskal, blandt andre ligeledes vigtige hensyn, kunne rumme den alsidighed, som kendetegnerden samlede frivillige sociale sektor.Det er bredt anerkendt, at den frivillige sociale sektor er en central del af velfærdssamfundet.Staten skal, blandt andet gennem støtteordninger, underbygge en udvikling, hvor den frivilligesociale sektor bliver et stadigt bedre alternativ til den offentlige indsats, hvor den frivilligesektor har gode betingelser for at medvirke til at underbygge demokratisk deltagelse ogmangfoldighed i samfundet og endelig hvor den frivillige sektors evne til at finde nyeinnovative løsninger på velfærdspolitiske udfordringer styrkes.Udvalget har udpeget en række forudsætninger for, at den frivillige sociale sektors kan udfoldesit potentiale, skabe gode resultater og fastholde det frivillige engagement. Udvalget harsærligt forholdt sig til forudsætninger, som direkte kan afledes af eller have konsekvens for detstatslige støttesystem.Forudsætningerne kan inddeles i en række overordnede temaer. Temaerne og udvalgetsovervejelser i den forbindelse præsenteres nedenfor og danner senere udgangspunkt forudvalgets anbefalinger.

sammenhængskraften i samfundet styrkes ved at fremme det sociale engagement hos denenkelte.Det er ligeledes vigtigt at erkende, at den offentlige, den private og den frivillige sektor ikkebehøver at stå overfor eller i modsætning til hinanden, men kan være selvstændige ogligeværdige parter, som deler en fælles vision om at styrke den frivillige sociale indsats.Udvalget mener på denne baggrund, at følgende forhold skal styrkes:•Udvikling af fælles målsætninger for den frivillige sociale indsats. Formulering af dissemålsætninger skal ske i et samarbejde mellem stat, kommuner og frivillige socialeorganisationer.Statens muligheder for at tilgodese organisationer, som dokumenteret bidrager til atfremme en eller flere målsætninger for sektoren. Staten skal, parallelt med etablering afen mere kontinuerlig grundstøtte til organisationer, målrette andre midler til særligeindsatser på det sociale område, udvikling af nye tilgange, afprøvning af metoder mv.

Offentlige midler skal anvendes til aktiviteter og tilbud, hvor der skabes social værdi. Det gørder, når brugere af tilbuddenes chancer for at opleve en positiv udvikling på særlige områderaf deres liv forbedres gennem deltagelse i tilbuddene.Udvalget peger på følgende områder af væsentlighed for organisationernes muligheder for atgenerere social værdi for brugere:•••••At forbedre driftsforholdene for sociale tilbud af høj kvalitetAt de frivillige sociale organisationer, som driver sociale tilbud, har et godt grundlag forat udvikle deres organisation og tilbudAt sikre, at organisationerne har tilstrækkelig viden til at kunne skabe og løbende udvikletilbudAt organisationerne i rimeligt omfang kan dokumentere de resultater, der skabes.At tilskudssystemet indrettes og administreres således, at det kan reagere på gode såvelsom dårlige resultater.

2.4 Begrænsning af de administrative byrderDe frivillige sociale organisationer har ofte fremhævet, at statens praksis i forhold til defrivillige organisationer ikke er samordnet, og at arbejdsbyrden i forbindelse med ansøgning,tilskud og opfølgning er betydeligt. Organisationerne har i forskellige sammenhænge peget på,at der er et behov for at forenkle administrationen af de statslige tilskudsordninger.Den frivillige sektors skepsis overfor krav om dokumentation af indsatser og resultater erforståelig og indvendingerne reelle, men ændrer ikke på statens behov for viden om, i hvilketomfang offentlige midler bruges hensigtsmæssigt. Udvalget mener derfor, at det er vigtigt atfinde en balance mellem hensynet til at have en rimelig kontrol med de midler, der bevilligesog hensynet til en smidig ansøgnings- og opfølgningsprocedure.Et andet problem, som knytter sig til de nuværende støtteordninger, er de forholdsvis kortetilskudsperioder. De frivillige sociale organisationer får svært ved langsigtet planlægning. Detkan betyde, at lyst til eller muligheder for innovation begrænses og, at der i stedet brugesmeget tid på fundraising, afrapportering mv.

Ligeledes spiller andre praktiske forhold, som ansøgningsfrister, at tilskuddene ikke følgerkalenderåret mv., ind på organisationernes muligheder for at forankre indsatsen lokalt,forberede nye initiativer optimalt mv.Udvalget ønsker derfor at lægge vægt på følgende forhold:•••••Uhensigtsmæssigheder som for korte ansøgningsfrister, forskelligartede krav tilansøgninger, tilskud, som ikke følger kalenderåret mv. skal begrænsesMulighederne for at koordinere på tværs af de omfattede puljer bør forbedresFordele og ulemper ved at indføre en grundtilskudsmulighed, herunder overvejelser omhvilke kriterier, der skal ligge til grund for tildeling af grundtilskudMulighederne for længere støtteperioder og konsekvenserne i forhold til dokumentationog forankring af tilbudDen fremtidige tilskudsmodel skal støtte op om organisationernes mulighed for at findefinansiering hos andre kilder end staten.

2.5 Dokumentation af indsats og resultaterUdvalgets fokus på dokumentation af resultater udspringer af tre forhold; for det første skalindsatsen underbygge læring i og videndeling mellem organisationer, som modtager midler fraen af de omfattede puljer. For det andet skal borgere og brugere kunne orientere sig om tilbudog kvaliteten i de tilbud, som de kan vælge at benytte sig af, og endelig for det tredje skalbevillingerne til organisationerne i højere grad styres efter opnåede resultater.De tre forhold håndteres bedst ved at lade dokumentationskrav tage afsæt i produktion af denviden, som er værdifuld i den enkelte organisation. Ønsker en organisation, med sineaktiviteter, at bryde ensomhed blandt en sårbar gruppe ældre, at give hjemløse et roligt stedat være i dagtimerne og et stabiliserende holdepunkt i hverdagen eller at give børn og ungehjælp til at håndtere dødsfald i den nærmeste familie mv., skal dokumentationen aforganisationens resultater tage udgangspunkt i netop disse formål. Det er en heltgrundlæggende forudsætning for udvikling i den enkelte organisation og fortsat udvikling iindsatser, at organisationerne følger, om indsatsen rent faktisk medvirker til at opnå deønskede resultater.Ligeledes bør brugere og borgere have adgang til information om organisationernes tilbud ogkvaliteten i den service, som organisationerne yder. Den enkelte borger eller bruger skal værei stand til at vælge til og fra blandt de tilbud, der eksisterer for at få den bedste støtte oghjælp – det er et princip, som gælder bredt i den offentlige velfærdsproduktion og som ogsåbør gælde i den frivillige sektor.Indenrigs- og Socialministeriet har i en årrække arbejdet med at udvikle dokumentation afresultaterne af sociale indsatser og at styre blandt andet de statslige puljer inden forministeriets ressort på baggrund af dokumentationen. Udvalget mener, at man med fordel kanimplementere denne tilgang yderligere under forudsætning af, at bevillingshaver og denbevilligende myndighed dels kan enes om overvejende entydige indikatorer og forventederesultater af indsatser, og dels at dokumentationskravene tilpasses karakter og størrelse afbevillinger.

Udvalget mener, at ambitionen følgelig må være, at krav om dokumentation og øvrige reglerfastlægges ud fra et proportionalitetsprincip, som skal sikre, at f.eks. bevillingers størrelse stårmål med dokumentationskravet, at dokumentationen tager udgangspunkt i den målsætning,som formuleres i den enkelte organisation og, at dokumentationen er brugbar og værdifuld forsåvel den bevilligende myndighed som bevillingsmodtageren.Udvalget mener på denne baggrund, at:•Dokumentationsindsatsen bør søge at sikre medinddragelse af de frivillige socialeorganisationer og kommunerne, fremme ressourceeffektivitet i løsninger, ligesom det børovervejes, hvordan viden om hvad der virker og gode metoder i den frivillige verden kanmangfoldiggøresKrav om afrapportering og dokumentation af resultater skal balanceres i forhold til hvilkeaktiviteter, der støttes og omfanget af denne støtte

Kapitel 3. Kortlægning af frivillige sociale organisationers finansiering– centrale konklusionerKonsulentfirmaet Deloitte har udarbejdet en kortlægning af frivillige sociale organisationersfinansiering, tilskudspraksis i de omfattede puljer mv. til udvalget. Kortlægningen havde tilformål at beskrive centrale og tværgående strukturer i den måde puljerne udmøntes på for såvidt angår de aktiviteter som støttes, tilskudsstørrelser og sammenhæng til andre puljer(satspuljen og lokale § 18-midler).•Udmøntning af midler på tværs af puljerne på aktiviteter (drift af sociale tilbud, udviklingelleradministration/foreningsliv)ogpåorganisationer(lokaleorganisationer/landsorganisationer/lokale afdelinger af landsorganisationer).•Andel af organisationerne, der modtager tilskud via puljerne, hvor der reelt er tale om fastdriftsstøtte, andel af organisationerne, som modtager tilskud på mindre kontinuerlig basismv., og hvordan dette afspejler sig i beløbsstørrelserne.Analysen er dog afgrænset i forhold til karakteren og kvaliteten af de grunddata, someksisterer på området, og blandt andet detaljeringsgraden i data har indflydelse pårækkevidden af analysen.Kortlægningen dækker perioden 2006 til 2008 og omfatter midler udmøntet fra fem puljer påIndenrigs- og Socialministeriets område. Det drejer sig om tre driftspuljer (LOTFRI, LOTDSI ogLOTÆLDRE) og to projektpuljer (SÆRLIGSOC og PUF). Det bemærkes, at der ikke eksisterer etsammenhængende og entydigt datagrundlag på tværs af puljerne.I tabellen nedenfor er der en oversigt over midlerne i 2009 i de omfattede puljer.Tabel 1: oversigt over de omfattede puljer 2009 (mio. kr.)PuljeTips- oglottomidlerPulje til handicaporganisationer og handicapforeninger på det sociale områdePulje til ældreorganisationerPulje til landsdækkende frivillige sociale organisationerPulje til særlige sociale formålPulje til frivilligt socialt arbejdeI altMio. kr. (pl 2009)77,824,849,713,350,0215,6

3.1 Kriterier for tildeling af tilskudFælles for tildelingskriterierne for LOTFRI, LOTDSI og LOTÆLDRE er, at de er objektive. Detbetyder blandt andet, at det er nemt for organisationerne at vurdere, hvorvidt de kan opnåtilskud fra den enkelte pulje, ligesom det er simpelt at administrere tildelingsprocessen.Tilskuddene fra LOTDSI uddeles til medlemsorganisationerne i Danske Handicaporganisationerog tildeles alene på baggrund af økonomiske parametre. Til grund for tildelingen ligger delsorganisationens udgifter og dels organisationens kontingentindtægter. Nye organisationer, somoptages i Danske Handicaporganisationer indsluses i ordningen over fire år.En organisation kan højest opnå tilskud svarende til 6,5 pct. af den samlede pulje og minimum1,3 pct. af den samlede pulje. Organisationerne kan således modtage et årligt tilskud påmellem 0,7 og 3,5 mio. kr. Endvidere må tilskuddet ikke overstige organisationens øvrigeindtægter under ét. Puljen udgør ca. 78 mio. kr. af den samlede puljesum (2008).Af vejledningen til tips- og lottopuljen til landsdækkende ældreorganisationer LOTÆLDREfremgår det, at der er to centrale kriterier for tildeling af tilskud fra puljen:•Organisationen skal være landsdækkende og primært have medlemmer, som er fyldt 65år. Organisationen skal primært arbejde for at varetage ældre menneskers interesser ogorganisationens sociale indsats primært skal være rettet mod medlemsgruppenDen sociale indsats for medlemmer skal være organisationens hovedformål eller udgøreen væsentlig del af organisationens aktiviteter, ligesom den frivillige indsats skal være endel af organisationens aktiviteter.

Puljen fordeles efter medlemsantal, mens støtten til den enkelte organisation ikke kanoverstige 50 pct. af den samlede puljesum. Der uddeles årligt ca. 25 mio. kr. fra puljen(2008).De frivillige organisationer skal opfylde en række betingelser for at kvalificere sig til atmodtage tilskud fra tips- og lottopuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer(LOTFRI). Betingelserne er som følger:••••Organisationen skal være formaliseret som en juridisk personOrganisationen skal have eksisteret i minimum to årOrganisationen skal være landsdækkende eller have et landsdækkende sigte og værehjemmehørende i DanmarkOrganisationen skal have haft en årlig omsætning på minimum 25.000 kr. i det senesteafsluttede årsregnskab.

En yderligere forudsætning for at organisationer kan få støtte er, at de yder en indsats i formaf konkret støtte til organisationens målgruppe og generelt varetager målgruppens interesser.Desuden skal den sociale indsats være organisationens hovedformål eller udgøre en væsentligdel af organisationens aktiviteter, ligesom den frivillige indsats skal være en del aforganisationens aktiviteter.Det samlede tilskuds størrelse fastsættes ud fra to adskilte beregninger; den ene beregningvedrører organisationens omsætning, mens den anden beregning vedrører organisationensegenfinansiering. Tilskud til en organisation kan maksimalt beløbe sig til 7,5 mio. kr. årligt.Puljen udgør ca. 50 mio. kr. årligt (2008).De tre puljer uddeles ikke på baggrund af særlige og afgrænsede aktiviteter, men som bidragtil driften af de organisationer, som kvalificerer sig til at modtage tilskud. Samlet set er dersåledes knap 160 mio. kr. årligt i puljerne til at støtte driftsformål.Anderledes forholder det sig med SÆRLIGSOC og PUF, hvor det i langt højere grad erskønsmæssige afvejninger, som bestemmer tildelingen af tilskud.For at et projekt kan støttes via PUF, skal projektet leve op til puljens formål, som er”…atstøtte projekter, der styrker den frivillige, ulønnede indsats og forebygger og afhjælperproblemer for socialt truede mennesker”.Herefter er der en række krav til ansøgningen omstøtte, som det enkelte projekt skal honorere. Det er blandt andet en forudsætning, atprojektets formål og målgruppe er beskrevet, at de resultater, som man ønsker at opnå medprojektets aktiviteter er beskrevet, og at det er beskrevet, hvordan man ønsker atdokumentere indsats og resultater.I puljen kan der alene søges til følgende formål:••••••SelvhjælpsgrupperSamværsaktiviteter/værestederRådgivningFrivilligcentreSociale aktiviteter med etniske mindretalSociale aktiviteter med truede unge

SærligSoc og PUF komplementerer således hinandens støtteområder. Der gælder i øvrigt desamme formelle krav til ansøgningerne til de to puljer.I vejledningen til SærligSoc fremhæves endvidere projekter, der dækker et større geografiskområde (flere kommuner), nye organisationer med landsdækkende sigte, nyudvikling affrivilligt socialt arbejde, ferieprojekter for truede mennesker mv. Dette forhold må betragtessom en yderligere prioritering af puljen. Det er ikke givet, at en organisation, som opfylder allebetingelser, tildeles tilskud fra puljen. Puljen udgør ca. 13 mio. kr. årligt (2008).SærligSoc- og PUF-midlerne udmøntes på baggrund af en ex ante vurdering af helt konkreteprojekter og initiativer. Puljemidlerne uddeles således til afgrænsede projekter og aktiviteter.Der er årligt ca. 63 mio. kr. til projekter mv.

3.2 BevillingsmodtagereKendetegnende for driftspuljerne er, at der er en mindre og udpræget stabil modtagerkreds,og størrelserne af bevillingerne er relativt faste fra år til år. Det følger naturligt aftildelingskriterierne for LOTDSI, hvor modtagere alene udgøres af DSI’ medlemsorganisationer,LOTÆLDRE, hvor særlig medlemskriterierne har indflydelse og LOTFRI, med særligt fokus påkrav om aktiviteter på landsdel-/landsplan.Mens PUF ligeledes imødekommer næsten alle ansøgninger er SÆRLIGSOC ikke i sammeomfang forudsigelig. Det betyder blandt andet, at de frivillige sociale organisationer tilsammenansøger om væsentligt flere midler, end puljen rummer, flere ansøgninger afvises helt, og enrække projekter bevilliges mindre beløb end det, der ansøges om. Det sidste gør sig ogsågældende for PUF.Data om projektpuljerne synes at underbygge, at store dele af modtagerkredsen også her erden samme fra år til år.Tabel 2:Antal ansøgninger og bevillinger til puljerne i 2008Antal ansøgningerLOTDSILOTÆLDRELOTFRI55867Antal bevillinger55766Andel af ansøgninger,som modtager bevilling(pct.)1008899

3.3 BevillingsperioderBevillingerne fra de tre driftspuljer er uden undtagelse etårige. Det må dog antages at være afmindre betydning for flertallet af organisationer, idet bevillingspraksis er så stabil, som den erog kriterierne for at modtage tilskud ændres forholdsvist sjældent.Anderledes forholder det sig med de to projektpuljer; mens SÆRLIGSOC primært udmøntessom etårige bevillinger er tendensen en anden i PUF med ca. 65 pct. af bevillingerne, somtoårige. De to puljer dækker forskellige formål – det betyder blandt andet, at det overordnetvilværerelativtnemmereforprojekter,somhørerunderkategoriensamværsaktiviteter/væresteder mv. at opnå en toårig bevilling end f.eks. et krisecenter.Tabel 3: Bevillingsperioder på baggrund af data om puljerne fra 2006 til 2008Et-årig bevilling(antal/pct.)LOTDSILOTÆLDRELOTFRI55/1007/10066/100To-årig bevilling(antal/pct.)Gives ejGives ejGives ej

3.4 TilskudsstørrelserI figurerne og tabellen nedenfor er bevillingerne givet i 2008 inddelt efter andelen afbevillinger på 100.000 kr. årligt eller derunder, bevillinger på mellem 100.001 kr. til og med400.000 kr. årligt og endelig andelen af bevillinger på over 400.000 kr. årligt. Driftspuljerne eri dag kendetegnet ved, at langt hovedparten af bevillingerne er større bevillinger på over100.000 kr. årligt, mens hovedparten af midlerne i projektpuljerne udmøntes i bevillingerunder 100.000 kr.Fordelingen på tværs af de fem puljer viser, at 60 pct. af bevillingerne i 2008, svarende til små380 bevillinger, var på 100.000 kr. eller derunder, knap 30 pct. af bevillingerne var mellem100.001 kr. og 400.000 kr. og godt 10 pct. af bevillingerne var på over 400.000 kr. årligt.Godt 73 pct. af den samlede bevillingssum udmøntedes i de store bevillinger, 19 pct. afbevillingssummen i de mellemstore bevillinger og blot 8 pct. i bevillingerne på under 100.000kr. årligt. Disse fordelinger på tværs af puljerne er vist i figurerne neden for.

3.6 Statslige bevillinger og kommunale § 18 midlerMed undtagelse af de organisationer, som modtager midler fra LOTDSI, modtager mellem 20og 30 pct. af organisationerne med bevillinger fra de resterende puljer også kommunale § 18midler2. Der er ikke noget klart billede af, hvorvidt det er en bestemt type organisationer, somrummes begge steder.Det synes dog nærliggende at antage, at de kriterier, som er opstillet for så vidt angårpuljerne LOTÆLDRE og LOTFRI, kræver en så omfattende organisation, at mindre ogudelukkende lokalt forankrede foreninger ikke kan kvalificere sig til driftsstøtte ad denne vej.Det samme er ikke nødvendigvis tilfældet i projektpuljerne, selvom krav til ansøgninger måforventes i høj grad at udelukke foreninger med en lille/helt frivilligt drevet organisation. Megettyder da også på, at det særligt er projekter, som modtager bevillinger fra PUF ogSÆRLIGSOC, som samtidig modtager kommunale § 18 midler. Samtidig er det også værd atbemærke, at lokale organisationer på ældreområdet, herunder lokale afdelinger af de storelandsorganisationer, i høj grad også modtager § 18 midler fra kommunerne.Servicelovens § 18 forpligter kommuner til at samarbejde med frivillige sociale foreninger og tilat støtte disse foreningers arbejde. Der udbetales et årligt særligt bloktilskud til kommunernesom kompensation for denne støtte. I 2009 modtager kommunerne i alt 143,9 mio. kroner isærligt bloktilskud fra staten. Det er den enkelte kommune, der fastsætter rammerne forsamarbejdet med de lokale frivillige sociale organisationer. Det er derfor op til en lokalpolitiskafgørelse at prioritere, hvilke områder og aktiviteter, der skal have støtte.Frivillige sociale organisationer og foreninger kan søge om § 18-støtte til den del af denfrivillige sociale aktivitet, hvor den frivillige indsats er den afgørende. Ved tildeling af midlerkan kommunen lægge vægt på at støtte konkrete aktiviteter i organisationerne, f.eks.rådgivninger, frivillige støttepersoner og ledsageordninger. Der kan gives økonomisk støtte tilf.eks. lokaler, telefon eller anden form for kontorarbejde i de tilfælde, hvor det vurderes atvære en nødvendig ramme for den frivillige indsats.§ 18 sigter hovedsageligt mod at fremme samarbejde med og støtte til lokale frivillige socialeorganisationer, lokale afdelinger af landsorganisationer samt andre frivillige initiativer afmindre formaliseret art. Derudover kan organisationer, der er i opstartsfasen, søge kommunenom § 18-støtte.

Kapitel 4. Fordele og ulemper ved en række alternativer til detnuværende tilskudssystemI forbindelse med arbejdet med omlægning af de statslige tilskud til frivillige socialeorganisationer har udvalget, særligt i forbindelse med dets drøftelser om dokumentation ogresultater af de frivillige sociale organisationers indsats, interesseret sig for at bestemme densociale værdi af statsstøttede initiativer. Udvalget har i denne sammenhæng valgt at defineresocial værdi, som en værdi, der skabes i fællesskab mellem udbyderne af en aktivitet ogbrugere af samme til gavn for den enkelte, fællesskabet og/eller samfundet.Af definitionen følger for det første, at en aktivitets succes bliver bestemt ud fra en socialmålestok. Har en aktivitet til formål at bekæmpe ensomhed blandt ældre mennesker, haraktiviteten skabt social værdi i det øjeblik, hvor aktiviteten for eksempel vurderes at havemedvirket til en nedgang i ensomhedsfølelsen blandt dens brugere.For det andet følger det af definitionen, at social værdi, som skabes i fællesskab, også måbestemmes i fællesskab. Et resultat af en indsats kan dermed betragtes som et udtryk forsocial værdiskabelse i tilfælde af, at der eksisterer bred konsensus om resultatets positivebetydning.For det tredje indebær definitionen, at social værdi kan skabes på forskellige niveauer. Socialværdi kan følgelig identificeres på individ, gruppe og/eller samfundsniveau. At en aktivitet kanskabe social værdi for den enkelte udelukker i øvrigt ikke, at samme aktivitet genererer socialværdi på gruppe og/eller samfundsniveau.Udvalget mener, at det er vigtigt for såvel frivillige sociale organisationer, de offentligebevillingssystemer såvel som brugere og borgere nærmere at kunne bestemme den socialeværdi, som de frivillige sociale organisationer genererer gennem deres aktiviteter. Værdi ertraditionelt set blevet målt og dokumenteret ved hjælp af økonomiske termer. Her vilresultater eller effekter, som ikke kan indfanges af almindelig udbud- og efterspørgselslogik,ikke registreres og den følgende værdiskabelse ikke blive bestemt. Følgelig må de redskaber,som anvendes til at bestemme værdi, udbygges således, at den fulde effekt af initiativer kanmåles.Social return on investment (SROI) er et koncept for at måle og dokumentere social værdi afinvesteringer. SROI-konceptet sigter mod at måle forandring på en måde, som er relevant formennesker eller organisationer, som enten oplever forandring eller bidrager til forandring.At anlægge et investeringsperspektiv på økonomisk støtte til den sociale non profit sektor er afflere eksperter, forskere mv., i de senere år, blevet fremhævet, som et redskab, der kan sikre,at offentlige tilskud, som kanaliseres ud i de frivillige sociale organisationerne, faktisk skaberreel værdi for organisationernes brugere.Udvalget har ønsket at se nærmere på muligheder og udfordringer i at anlægge etinvesteringsperspektiv på omlægningen af puljerne og har i den forbindelse bedtkonsulentfirmaet Copenhagen Economics om at udarbejde en rapport til udvalget med detformål at beskrive fordele og ulemper ved en række alternativer til det nuværende statslige

4.1 Centrale formål og problemstillingerI forlængelse af udvalgets analyser, kan der identificeres tre centrale formål med statsligstøtte til frivillige sociale organisationer og tre problemområder, som en omlægning aftilskudssystemet skal være med til at tackle.De tre hovedformål for den frivillige sociale sektors indsats kan summeres således:1. Alternativ til den offentlige sektorDe frivillige sociale organisationers tilbud skal ikke alene være et supplement til denoffentlige sektors tilbud, men formå og have rum til at være et alternativ for borgeremed brug for hjælp og støtte. Den centrale forudsætning for dette er, at de frivilligesociale organisationer selv definerer og har mulighed for at realisere aktiviteter forborgere og, at stat, kommune eller fonde ikke detailregulerer de projekter, som støttes.2. Nye og bedre produkterDen statslige tilskudsmodel skal understøtte, at der til stadighed udvikles nye og bedreprodukter. Det indebærer, at staten både støtter udvikling af nye tiltag og støtter driftaf eksisterende aktiviteter på en sådan måde, at organisationer tilskyndes til at sikreudvikling af og kvalitetsforbedringer i disse.3. Offentlige midler gør en forskelDe statslige midler skal anvendes til aktiviteter, som har de ønskede resultater forborgere – såvel brugere som frivillige.De problemstillinger, som en omlægning af det statslige tilskud til frivillige socialeorganisationer skal medvirke til at løse, kan inddeles i følgende tre temaer:1. KoordinationsproblemerKoordinationsproblemerne består hovedsagelig i, at organisationer, for at opnå fuldfinansiering af aktiviteter, må anvende flere forskellige finansieringskilder. Det betyderikke alene, at en organisation må søge forskellige statslige puljer indenfor etministerium, men puljer i forskellige ministerier, kommunale § 18-midler og privatefonde mv. Det er mere en hovedregel end en undtagelse, at der til puljerne, § 18-midlerne og fondsmidlerne knytter sig forskellige både overordnede og specifikke kravsåvel i ansøgnings- som i udmøntningsfasen. Det trækker veksler på organisationernesressourcer og begrænser selvsagt organisationernes mulighed for effektiveprojektforløb. Manglende koordinering mellem stat og kommune vanskeliggør endvidereforankring af udviklingsaktiviteter og ansvaret for langsigtet finansiering er ikkeentydigt placeret.2. Dynamiske problemer

De dynamiske problemer knytter sig til en række praktiske problemstillinger,afstedkommet af korte bevillingsperioder og begrænsede muligheder for driftsstøtte,.tidsrum fra offentliggørelse af ansøgningsmateriale til ansøgningsfrist, bevillinger somikke følger regnskabsåret mv. Her er det værd at bemærke, at de organisationer, sommodtager tilskud fra LOTFRI, LOTÆLDRE og LOTDSI, netop har adgang til driftsstøtte,og denne betragtning må derfor knytte sig til de øvrige puljer på området.3. DokumentationsproblemerDokumentationsproblemerne består i, at de krav, der stilles fra for eksempel statsligside til dokumentation af aktiviteter og resultater, opfattes som en betydeligadministrativ byrde, og at udbyttet af anstrengelserne ikke altid står mål medomkostningerne. Samtidig er det ikke al dokumentationen, som udgør et aktiv i denenkelte organisation, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at pege på, hvordanden genererede viden bruges fremadrettet.I det efterfølgende afdækkes en række muligheder for at imødekomme både målsætningerneog problemstillingerne.4.2 Mindre projekter - færre krav, større projekter – flere kravDe nuværende krav til ansøgninger om mindre beløb er overdimensionerede. Det er de af flereårsager: for det første fordi den risiko, som er forbundet ved at bevillige støtte til et projekt,som muligvis ikke lykkes efter hensigten, ikke står mål med de ressourcer, der både i statenog i organisationerne skal afsættes til at administrere og møde kravene. Et eksempel på detteer, når et ferieprojekt, som ansøger om en bevilling på 20.000 kr., skal udvikle enforandringsteori for målgruppen, opstille indikatorer og afrapportere resultater. Udvalget eroverbevist om, at også de mindre projekter har stor betydning for brugere og er i stand til atskabe social værdi for dem. Men det opleves ikke som omkostningseffektivt, at såvelorganisationerne bag de mindre projekter og bevillingsgiver pålægges så omfattendeadministration.For det andet fordi kravene ikke altid er meningsfulde i forhold til det konkrete indhold i mangeaf aktiviteterne. Det synes for eksempel ikke meningsfuldt, at små bevillinger til for eksempeldagsudflugter for ældre eller svømmeundervisning for etniske grupper, skal medføre krav om,at organisationerne opstiller forandringsteori for brugerne og måler effekterne af aktiviteternepå en lang række parametre. I disse tilfælde står omfanget og karakteren af aktiviteten ikkemål med en fuldt udrullet forandringsteori.I de større projekter er der god fornuft i at sikre et højt ambitionsniveau ved at stille krav omdokumentation af resultater. Det er det for det første for at sikre, at der genereres viden omindsatser og resultater, som kan være med til at sikre udvikling og nødvendig tilpasning i deenkelte organisationer. Her har dokumentationsindsatsen altså et internt sigte om at etablereet videngrundlag for læring i den enkelte organisation. For det andet for at sikre, at borgere ogbrugere har adgang til viden om kvalitet og indhold i organisationernes tilbud og aktiviteter.Her skal dokumentationsindsatsen medvirke til at garantere særligt brugere og pårørende etacceptabelt kvalitetsniveau i aktiviteter og synliggøre, hvilke resultater organisationerneønsker at opnå på vegne af deres brugere. For det tredje for at sikre, at bevillingerne til destørre projekter kan styres efter dokumenterede resultater og endelig for det fjerde for atsikre, at viden om succesfulde projekter mv. mangfoldiggøres og udbredes til andre.

På denne baggrund foreslår udvalget, at tilskudssystemet kendetegnes ved tre modeller; enlight touch-model for mindre bevillinger, en semi-light touch-model for de lidt større bevillingerog en heavy touch-model for de store bevillinger. Forskellen mellem de tre ligger iambitionsniveauet, hvor light touch-modellen repræsenterer et minimum for, hvad der krævesfor at adressere målsætninger og problemstillinger, heavy touch-modellen udgør en merekomplet tilgang, og semi-light touch-modellen placerer sig et sted midt imellem.Overordnet kan modellernes forskellige sigte beskrives i følgende forskelle:•I light touch-modellerne gives bevillingerne på baggrund af forventninger baseret påansøgningen, mens der i heavy touch-modellen bevilliges på baggrund af løbendedokumentation af aktivitetens succes.I light touch-modellen er det alene Indenrigs- og Socialministeriet, der udstikkerretningslinjer, udvælger ansøgninger og drøfter finansiering med relevante kommuner,mens det i heavy touch-modellen er et uafhængigt organ, som godkender retningslinjerfra en række bevillingsgivere (stat, kommuner, private fonde og virksomheder mv.) og etandet uafhængigt organ, som indstiller ansøgninger til partnerskabsmøder.

Heavy touch-modellen forventes fuldt at imødekomme såvel formål om dels at skabe godeforudsætninger for, at der til stadighed udvikles nye og bedre produkter, og dels at chancernefor at offentlige midler gør en positiv forskel for den enkelte og samfundet øges, somproblemstillinger knyttet til koordination, dynamik og dokumentation jf. oven for.Ansøgningerne fra de store projekter skal beskrive de enkelte projekters forventede resultaterog succeskriterier, opstille key performance indicators (KPI’er) og afrapportere i forhold tildisse årligt. Samtidig skal dokumentationen udgøre grundlag for læring i organisationen.Målsætningen om nye og bedre produkter vurderes at kunne opfyldes gennem både at tilbydedrifts- og udviklingsmidler, større kontinuitet i bevillingerne, bedre mulighed for langsigtetfinansiering samt systematisk dokumentation af resultater. Det sidste element vil ligeledesmedvirke til at give den bevilligende myndighed mulighed for at styre efter dokumenterederesultater og dermed forøge chancerne for, at offentlige midler skaber positive resultater.I light touch-modellerne forventes formålet om at skabe nye og bedre produkter delvist indfrietog vil i sidste ende afhænge af de økonomiske incitamentsfaktorer, som eventueltimplementeres i modellen. Formålet om at offentlige midler skal føre til positive resultatervurderes ligeledes kun delvist opfyldt, idet resultaterne i light touch-modellerne ikke målessystematisk. Problemstillinger omkring dokumentation løses delvist, idet light touch-projekterne fortsat skal kunne identificere forventede resultater af indsatsen.Det er her vigtigt at understrege, at der således er flere delvist konkurrende hensyn, som skalvejes op mod hinanden for at opnå den mest optimale tilskudsstruktur. Dette har været envigtig præmis for udvalgets arbejde med anbefalingerne.4.3 Læring i organisationerneLæring i organisationerne handler om udvikling og forbedring af organisationernes tilbud ogaktiviteter og dermed om at sikre, at offentlige midler er med til at skabe de ønskede effekter,og at resultaterne samtidig kan dokumenteres. I light touch-modellen bevilliges midler påforventningen om resultater af den givne aktivitet. Light touch-modellen stiller ikke særligekrav til løbende dokumentation udover almindelige regnskabsoplysninger mv. Fordelene ved

begrænsede dokumentationskrav skal vejes op mod de ulemper, som også følger afbegrænsede dokumentationskrav. Jo mindre systematisk viden om indsatser og resultater derproduceres, jo vanskeligere bliver det at sikre læring i organisationerne, at følge udviklingen ikvaliteten af tilbud og indsatser og endelig, at staten få tilstrækkelig viden om de resultater,som bevillingerne genererer.I semi-light touch-modellen bliver kravene skærpet, men følger fortsat de grundlæggendeprincipper i light touch-modellen. I heavy touch-modellen forholder det sig anderledes. Herstilles større krav til ansøgningerne om at opstille succeskriterier og delmål for det enkelteprojekt eller indsats. Oplysningerne vil ikke alene blive brugt til at dokumentere projektetssucces, men også som direkte input til organisationens egen læring og udvikling i indsatser. Idenne model er det afgørende, at dokumenteret succes rent faktisk har konsekvens for denenkelte organisations bevilling således, at organisationerne tilskyndes til at gøre brug af denviden, som dokumentationsarbejdet i organisationen akkumulerer. Det øger samtidigsandsynligheden for, at midlerne anvendes til projekter, som virker og gør en forskel forbrugerne.Rateudbetaling af bevillinger og en garantiordning, hvor projekter, som lever op tilforventningerne, fremadrettet garanteres delvis finansiering, er eksempler på tiltag i en heavytouch-model, som kan støtte op om en tydelig kobling mellem resultater og bevilling.4.4 PartnerskabDe frivillige sociale organisationer skal kunne fungere som et alternativ til den offentlige sektorfor borgere, som har brug for hjælp og støtte. Det kræver, at en række af de problemstillinger,som knytter sig til at sikre en fornuftig økonomisk ramme for organisationernes virke,adresseres.Udvalget har, på baggrund af dets undersøgelser, identificeret en ramme for dels atunderstøtte formålet om, at frivillige sociale organisationer skal udgøre et alternativ til dele afde offentlige servicetilbud og dels at tackle problemstillingerne omkring koordination. Denneramme er et partnerskab. Partnerskabet går i al sin enkelthed ud på, at samle ministerier,kommuner, private fonde og virksomheder, som er interesserede i at medfinansiere projekterpå det sociale område, i et partnerskab. Alle partnere bidrager økonomisk til en fælles pulje,som partnerne i fællesskab udmønter.I light touch-modellerne er det alene Indenrigs- og Socialministeriet, der udstikkerretningslinjer for uddeling af midler og krav til organisationer og projekter. Organisationernesråderum defineres her af, at det er organisationerne, som i høj grad bestemmer indholdet i deenkelte ansøgninger. Staten skal desuden koordinere sine bevillinger med relevante kommunerog drøfte mulighederne for økonomisk forankring af projekterne på længere sigt. Det sammegør sig gældende for semi-light touch-modellen.I heavy touch-modellen er det ikke længere alene Indenrigs- og Socialministeriet, somudstikker retningslinjer for uddeling af midler, men derimod de partnere, som har lagt midler ipuljen. Når andre partnere end Indenrigs- og Socialministeriet løbende bidrager til finansieringaf det samme projekt, kan det blandt andet betyde, at der skal udvikles fælles retningslinjerfor udmøntning og anvendelse af de fælles puljemidler. Her skal parterne således være i standtil at samordne eksisterende retningslinjer. Udvalget mener, at partnerskabsmodellen bør

indebære, at et eksternt organ vurderer og indstiller ansøgninger til bevilling, hvorefterpartnerskabet træffer beslutning.Dernæst vil et succesfuldt partnerskab medvirke til at begrænse omfanget af organisationer,som skal søge om finansiering hos flere forskellige aktører, hvilket vil medføre færreadministrative byrder i organisationerne som følge af fundraising-aktiviteter. Samtidig vilpartnerskabet forbedre mulighederne for, at projekters økonomi på længere sigt drøftes ogeventuelt sikres, uden at organisationerne skal ansøge et stort antal forskelligefinansieringskilder.Involvering af eksterne fagpersoner i vurdering og indstilling af projekter er med til at sikre højfaglighed i bevillingsprocessen, men må også forventes at kunne understøtte en udvikling henimod et mere alsidigt tilskudssystem.Fordelene ved partnerskabsmodellen er således, at organisationer kun skal søge ét sted3, ateksterne fagpersoner involveres i uddelingen af midler, og at partnerskabet forbedrermulighederne for at sikre finansiering på længere sigt.Udvalget har i det ovenstående blandt andet ladet sig inspirere af en række hjemlige såvelsom udenlandske eksempler. Partnerskabsmodellen er stærkt inspireret af den belgiske KingBaudauin Foundation, hvis formål det er at give varige tilskud til organisationer, hvis indsatsstyrker social retfærdighed, demokrati og respekt for diversitet i samfundet. I fonden er detnetop partnerne/donorerne, som bestemmer formål med uddeling, mens en jury bestående afeksterne eksperter udvælger modtagerne af bevillinger. I 2008 modtog King Baudouin Fonden5.000 ansøgninger, hvoraf 1.000 organisationer mv. modtog støtte.I udvalgets arbejde med formulering af anbefalinger til et nyt tilskudssystem har det tagetudgangspunkt i de principper, som kan uddrives af ovenstående undersøgelser. Disse kansammenfattes i følgende punkter:•Tilpasse krav mv. til projekternes størrelse og aktivitetsform (drift eller udvikling oginnovation)•Udvikle modeller, som kan fremme kontinuitet, kvalitet og læring•Skabe samarbejdsstrukturer, som kan fremme dialog mellem relevante partnere påområdet

Kapitel 5. Anbefalinger fra udvalgetUdvalget har fået til opgave at komme med forslag til en ny model for det statsligetilskudssystem for så vidt angår puljer til frivillige sociale organisationer på Indenrigs- ogSocialministeriets område. Det drejer sig om følgende tips- og lottopuljer: Pulje tilhandicaporganisationer og handicapforeninger på det sociale område, pulje tilældreorganisationer, pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer og pulje til særligesociale formål samt finanslovspuljen til frivilligt socialt arbejde. Udvalgets arbejde har såledesomhandlet i alt fem puljer på det sociale område. Det er dog centralt for udvalget at slå fast,at principperne, der ligger til grund for de følgende anbefalinger, er almengyldige, og et nyttilskudssystem kan følgelig udvides til at omfatte flere puljer end de allerede omfattede puljer.Ligeledes er det vigtigt for udvalget at understrege, at anbefalingerne, for langt de flestestilfælde, kan gradueres i implementeringsprocessen.I rapportens kapitel to har udvalget udpeget en række forudsætninger for, at den frivilligesociale sektor kan udfolde sit potentiale, skabe gode resultater og fastholde det frivilligeengagement. Udvalget har særligt forholdt sig til forudsætninger, som direkte kan afledes afeller have konsekvens for det statslige støttesystem. Her har udvalget kombineret deproblemstillinger, som de frivillige sociale organisationer har peget på i forskelligesammenhænge, herunder problemer som følge af korte bevillingsperioder og krav tildokumentation af indsatser og resultater, begrænset adgang til driftsbevillinger oggrundfinansiering og manglende koordination i det offentliges administration af puljer. I kapiteltre og fire har udvalget beskrevet de centrale konklusioner af sine analyser af det nuværendetilskudssystem og fordele og ulemper ved alternative modeller.På denne baggrund er det udvalgets holdning, at udmøntningen af de statslige puljer skalstyres af resultater – forventede eller allerede opnåede. Indenrigs- og Socialministeriet har, ilighed med en række andre ministerier, i en årrække arbejdet med at introducere etpuljestyringssystem, som tager udgangspunkt i resultater frem for aktiviteter. Omlægningen afpuljerne til frivillige sociale organisationer på ministeriets område er en passende lejlighed tildels at revidere de krav, som i dag stilles til organisationerne og dels at indrette ettilskudssystem, som reelt styres på baggrund af dokumenterede resultater.Ændringer i det statslige tilskudssystem kan potentielt have store konsekvenser for en rækkeorganisationer, som i dag modtager støtte fra de omfattede puljer. Udvalgets anbefalingerledsages derfor af en række overvejelser om implementering af anbefalinger og forhold, somudvalget mener, kræver opmærksomhed og handling, og som forudsætter samarbejde mellemIndenrigs- og Socialministeriet og de frivillige sociale organisationer. Udvalget understregerligeledes vigtigheden af, at ændringer i det nuværende tilskudssystem introduceres i etaper,både af praktiske hensyn og for at sikre, at nyskabelserne faktisk har de ønskede effekter.På denne baggrund præsenteres udvalgets anbefalinger i det følgende.

5.1 En fælles vision – sammenlægning af puljerneEt af formålene med en omlægning af de statslige tilskud til frivillige sociale organisationer erat sikre, at tilskuddene i højere grad tildeles ud fra en overordnet strategi for udviklingen i densamlede frivillige indsats på socialområdet og på baggrund af fælles principper for debetingelser, der skal være opfyldt for at opnå tilskud, fastholde bevilling og forankre godeinitiativer, der genererer social gevinst af de statslige tilskud.En samlet vision for den frivillige sociale sektor bør tage udgangspunkt i ønsket om en sektor,hvor de frivillige sociale organisationer indgår i et dynamisk samspil med den offentlige ogprivate sektor om løsningen af de velfærdspolitiske udfordringer, og hvor medborgerskabstyrkes ved at fremme det sociale engagement hos den enkelte.1. For at tilskudssystemet bedst understøtter en overordnet vision og ønsket om fællesprincipper for tildeling af tilskud, skal de eksisterende puljer sammenlægges til én pulje,således at tildeling af midler på tværs af de eksisterende puljer sker på baggrund af defælles principper og deraf følgende tilskudskriterier.

I denne proces skal der tages hensyn til de organisationer, som i dag modtager faste tilskudfra puljerne. Det drejer sig særligt om ældreorganisationerne, handicaporganisationerne og enrække landsdækkende frivillige sociale organisationer. Udvalget ønsker at understrege, at deter vigtigt, at et nyt tilskudssystem er med til at støtte op om en mangfoldig sektor ved attilgodese organisationer, som virker på forskellige områder, som for eksempel på området forsårbare børn og unge, socialt udsatte voksne, handicappede voksne eller ældre, og atændringer i tilskudssystemet ikke fører til at der samlet set er færre midler til rådighed.Samtidig er det også væsentligt, især på længere sigt, at forbedre mulighederne for projekter,som kan gå på tværs af de nævnte målgrupper. Derfor foreslår udvalget, at:2. De nuværende beløbsrammer i de enkelte puljer fastholdes i en overgangsperiode.Herefter bør fordelingen af midler mellem målgrupper (børn og unge, udsatte voksne, ældre,handicappede mv.) og aktiviteter (selvhjælp, væresteder, ferieaktiviteter mv.) revidereshvert fjerde år.

Det er udvalgets forståelse, at fordelingen af midler mellem målgrupper og aktiviteter er enpolitisk opgave. Det er i den sammenhæng vigtigt at lægge vægt på, at der etableres ettilskudssystem, som kan levere et tilstrækkeligt grundigt grundlag for den politiske behandlingaf spørgsmålet.Udvalget understreger, at der i forbindelse med denne anbefaling skal tages hensyn til todelvist modsatrettede forhold. Det har på den ene side været væsentligt for udvalget atfastsætte principper for og komme med anbefalinger til et tilskudssystem, som kan skabekontinuitet på området. Samtidig ligger det på den anden side udvalget på sinde at kommemed anbefalinger til, hvorledes der skabes bedre muligheder for udvikling og innovation påområdet. Disse forhold er forsøgt afvejet i anbefaling 2 såvel som i de efterfølgendeanbefalinger.

5.2 Principper for en ny bevillingspraksisStaten skal investere i aktiviteter, som genererer social værdi for brugerne. At anlægge etinvesteringsperspektiv på den statslige støtte til frivillige sociale organisationer forudsætter, atder kan opstilles klare kriterier for, hvilke organisationer og aktiviteter, der skal investeres i, atinvesteringerne kan tilrettelægges, så de fremmer organisationernes evne til at yde effektiveog pålidelige ydelser af høj kvalitet, at investeringsstrategien er med til at fremdyrkeansvarlige og bæredygtige organisationer, og at der sættes klare kriterier op for, hvornårsocial værdi er skabt.I kapitel to identificerede udvalget tre typer af aktiviteter i organisationerne, som statenspuljer skal medvirke til at finansiere. Det drejer sig om følgende:1. Drift af borgerrettede aktiviteterDriften af de borgerrettede aktiviteter omfatter driften af allerede etablerede socialetilbud til særlige målgrupper2. Drift af foreningsaktiviteterDrift af foreningsaktiviteter omfatter aktiviteter, som dækker organisationensalmindelige administration, medlemsaktiviteter og foreningsliv, interessevaretagelse,lokal forankring mv.3. Innovation og udviklingInnovation og udvikling omfatter aktiviteter, hvor nye metoder afprøves, nye aktiviteteretableres, og nye ideer udvikles og testes.Social værdi genereres på flere niveauer i organisationerne og i forbindelse med forskelligetyper af aktiviteter. Sideløbende med, at man i bevillingspraksis skal værne om hensynet tilmålgrupper og løsning af særlige socialfaglige problemstillinger, mener udvalget, atbevillingerne i højere grad skal målrettes de organisationer og aktiviteter, som kan skabe goderesultater for den enkelte bruger og for samfundet som helhed. Derfor skal tilskudssystemetindrettes på at kunne identificere social værdi i organisationernes resultater, støtteorganisationer og projekter, som kan dokumentere de ønskede resultater og følge op på ogmangfoldiggøre de gode erfaringer. På denne baggrund anbefaler udvalget, at følgende forholdomsættes til styrende principper for bevillingspraksis i et nyt tilskudssystem:3. Styrende principper for bevillingspraksis:•••••Sociale tilbud af høj kvalitet skal have gode driftsforholdFrivillige sociale organisationer, som driver sociale tilbud, har et godt grundlag for atudvikle deres organisation og tilbudFrivillige sociale organisationer har tilstrækkelig viden til at kunne skabe nye ogløbende udvikle eksisterende tilbudFrivillige sociale organisationer skal, i rimeligt omfang, dokumentere de resultater, derskabes.Tilskudssystemet indrettes og administreres således, at det kan reagere på gode såvelsom dårlige resultater

I det følgende omsættes disse principper i mere konkrete anbefalinger fra udvalget.5.3 Færre administrative byrder og forbedrede driftsforholdDe frivillige sociale organisationer har ofte fremhævet, at statens praksis i forhold til defrivillige organisationer ikke er samordnet, og at arbejdsbyrden i forbindelse med ansøgning,tilskud og opfølgning er betydelig. Organisationerne har i forskellige sammenhænge peget på,at der er et behov for at forenkle administrationen af de statslige tilskudsordninger.Det er udvalgets vurdering, at de nuværende bevillingsregler og –mønstre ikke i tilstrækkeligtomfang understøtter den ønskede udvikling i sektoren. Manglende budgetsikkerhed, kortebevillingsperioder, offentliggørelsestidspunkt for ansøgningsfrister mv. skaber en rækkepraktiske problemer for de organisationer, som ansøger de forskellige puljer om støtte.Korte tilskudsperioder betyder, at de frivillige sociale organisationer får svært ved langsigtetplanlægning, innovationslysten begrænses, og der bruges uhensigtsmæssig meget tid påfundraising, afrapportering m.v.Udvalget mener, at det er vigtigt at finde en balance mellem hensynet til at have en rimeligkontrol med de midler, der bevilliges og hensynet til en smidig ansøgnings- ogopfølgningsprocedure. I forlængelse heraf skal staten dels bestræbe sig på at koordinerearbejdet på tværs af puljer på Indenrigs- og Socialministeriets område og på tværs af puljer påeget og andre ministeriers områder, og dels sikre, at krav om afrapportering ogdokumentation af resultater differentieres i forhold til hvilken aktivitet, der støttes og omfangetaf denne støtte (jf. light touch- og heavy touch-modellen).Når organisationerne skal arbejde med både kortsigtede og langsigtede visioner og mål,forudsætter det blandt andet økonomisk kontinuitet i den frivillige sociale indsats. Samtidigskal den offentlige sektors støtte være med til at sikre, at der fortsat, via igangsættelse af nyeog alternative aktiviteter, sker en udvikling inden for den frivillige sociale sektor, og at der skeren opbygning og udveksling af viden om den frivillige sociale sektor blandt de frivillige,foreninger og samfundet.Udvalget foreslår, at de problemstillinger, som først og fremmest er af praktisk karakter, løsesgennem følgende praktiske tiltag:4. Følgende tiltag af mere praktisk karakter, implementeres i en ny tilskudsstruktur:•Bevillingsperioderne udvides fra det nuværende maksimum på to år til et nytmaksimum på fire år. Dette gælder uanset det bevilligede beløb.•Datoer for at ansøge om tilskud er faste fra år til år – det giver organisationernemulighed for at planlægge processen omkring ansøgningen i god tid.Ansøgningsmateriale annonceres senest tre måneder inden fristen for organisationertil at ansøge om tilskud.•Projektbevillingeranvendelse.foreliggersenesttremånederførbevillingenkommertil

AftrapningsmodellerProjekter finansieres på nuværende tidspunkt for et eller i nogle tilfælde to år af gangen. Medforslaget om en udvidelse af den maksimale bevillingsperiode til fire år kan organisationer,som løbende når de aftalte mål, således opnå budgetsikkerhed for fire år af gangen.Udvalget mener dog, at det er væsentligt at fremme involvering af alternativ finansiering på ettidligt tidspunkt i et udviklingsprojekt. Det er der flere årsager til; for det første forbedrer detorganisationernes mulighed for, på længere sigt, at sikre finansiering af projekter, for detandet sikrer det organisationerne en større grad af finansiel selvstændighed og endelig for dettredje, muliggør det en dynamik i tildeling af tilskud, som ikke eksisterer i dag. Udvalgetforeslår derfor, at:5. Bevillinger til udviklings- og innovationsprojekter har, som hovedregel, en faldende profil.Det skal understreges, at bevillingsperiode og aftrapningshastighed skal tilpasses det enkelteprojekt. Derfor vil nogle bevillinger aftrappes inden for de første fire år af projektets levetid,mens andre projekter vil blive fuldt finansieret.

for det første kan der gives en fortsat tidsbegrænset bevilling i form af engarantibevilling/grundfinansiering jf. nedenfor, for det andet kan der gives en bevilling, somaftrappes yderligere med henblik på fuld kommunal eller privat finansiering og endelig for dettredje kan bevillingen indstilles. Det sidste vil typisk ske, hvis projektet ikke har haft deønskede effekter. Uafhængigt af bevillingsforløbet efter de første fire projektår, skalansøgningen om og tildeling af eventuel genbevilling være smidig for organisationer ogbevillingsgiver.Aftrapningsmodellen skal alene gælde udviklings- og innovationsprojekter og altså ikke iudgangspunktet drift af sociale tilbud eller bevilling til foreningsaktiviteter/foreningsstøtte.Garanti/grundbevillingHvis et projekt løbende lever op til de aftalte succeskriterier skal det kunne udløse entidsbegrænset garanti for fortsat hel eller delvis finansiering af projektet. Det vil giveorganisationer langt større budgetsikkerhed og samtidig styrke organisationernes tilskyndelsetil at have fokus på at forbedre deres indsats og udvikle organisationen. Udvalget menersåledes, at:6. Det skal være muligt for organisationer, som over en længere periode kan dokumentere,at deres aktiviteter skaber social værdi for borgere, at modtage en form forforeningsstøtte/grundbevilling. Udvalget vurderer, at en sådan mulighed vil være med til atudvikle og understøtte organisationer, som løbende sikrer gode resultater gennem læring iorganisationen.

I udviklingen af garantiordningen lægger udvalget vægt på, at andre aktører, som foreksempel Frivilligrådet, involveres i arbejdet.5.4 AnsøgningsprocedurerDet har været udvalgets ambition at komme med forslag til et tilskudssystem, som kan letteorganisationerne administrativt, som kan skabe bevillingsmønstre, der baserer sig på fagligevurderinger, og som kan sætte bevillinger i direkte forbindelse med organisationernesresultater og succeser. I disse bestræbelser har det været vigtigt for udvalget også at overvejede nuværende ansøgningsprocedurer. I udvalgets drøftelser har fokus været på primært tospørgsmål:•Hvordan begrænses tidsspilde i ansøgningsprocessen?•Hvordan gøres det lettere for organisationerne at ansøge om midler?Screening og prækvalifikationScreening og prækvalifikation handler i bund og grund om at begrænse tidsspilde iorganisationerne. I dag bruger organisationerne, der ansøger puljerne om bevilling, meget tidpå at opstille indikatorer og SMART-sikre mål i ansøgninger, som i knap 40 pct. af tilfældeneikke honoreres med en bevilling4. Hertil kommer, at de overvejelser, som organisationernepræsenterer i ansøgningerne, oftest må gennem en grundlæggende revision, når det enkelte

Alle projekter screenes på baggrund af få, entydige kriterier, som for eksempel om projektetsmålgruppe er omfattet af puljens formål, om organisationen kan betragtes som en frivilligsocial organisation mv. Screeningen har til formål at sikre, at det udelukkende erorganisationer og projekter, som lever op til de helt grundlæggende og formelle krav, som foreksempel formål, målgruppe, organisationsform mv. Projekter kan efter screeningen enten gåvidere til prækvalifikation eller afvises. Det er alene de større projekter, som skal igennem enprækvalifikation. Her opstilles entydige kriterier og formål, målgruppe, succeskriterier ogbudget klarlægges. Projekter på under 100.000 kr. vurderes på baggrund af oplysninger, somer fremkommet ved screeningen.Prækvalifikationen danner baggrund for, at et antal projekter godkendes og et antal afvises.Vurderingen foretages administrativt med inddragelse af fagfolk, eksperter mv. De projekter,som godkendes i prækvalifikationen udarbejder herefter den endelige ansøgning, herunderudvikling af key performance indicators (KPI’er) mv. I denne sidste del af ansøgningsprocessentilbydes projekterne faglig støtte og input. Ansøgningerne vurderes og indstilles til bevillingeller afslag.Udvalget understreger, at der, i implementeringen af systemet, skal arbejdes med at finde denrette balance mellem antallet af organisationer, som godkendes i prækvalifikationen, og densamlede økonomiske ramme for de endelige bevillinger.

5.5 Læring i organisationenUdvalget ønsker at fremme, at dokumentation af resultater tilrettelægges ud fra etproportionalitetsprincip, som skal sikre, at bevillingers størrelse står mål meddokumentationskrav, at dokumentation tager udgangspunkt i den målsætning, som formuleresi den enkelte organisation, og at dokumentation er brugbar og værdifuld for såvel denbevilligende myndighed som bevillingsmodtageren.Dokumentationsindsatsen bør følgelig søge at sikre medinddragelse af de frivillige socialeorganisationer og kommuner, fremme ressourceeffektivitet i løsningen og overveje, hvordanviden om, hvad der virker, og gode metoder i den frivillige indsats kan mangfoldiggøres.Udvalget mener, at krav til dokumentation af resultater skal tage afsæt i ønsket om atunderstøtte læring og udvikling i de frivillige sociale organisationer. Det må betragtes som enhelt grundlæggende betingelse for at modtage offentlige midler til en social indsats, atorganisationer reflekterer over deres arbejde og resultater. Det skylder organisationerne deresbrugere, og det skylder staten organisationerne.Det er udvalgets overbevisning, at der ikke eksisterer en indbygget modsætning mellem kravom dokumentation, som følger af statens økonomiske ansvarlighed, og dokumentation afresultater/social værdiskabelse i organisationerne. Følgelig bør succeskriterier, milepæle ogdokumentationsmetode defineres i de enkelte organisationer og udfoldes på organisationernesvilkår.Dette kan lade sig gøre, fordi bevillinger i langt højere grad knyttes til dokumentation afresultater. Bevillingsgiver skal løbende vurdere de faktiske resultater i forhold til detforventede og på den baggrund overveje den fortsatte bevilling. Det giver organisationerne etklart incitament til at arbejde med dokumentation af indsatser og resultater og incitament tilløbende at udbygge kvaliteten i indsatsen.En sådan dokumentationsmodel forudsætter, at systemet og organisationerne kan indgå i endialog om dokumentation og resultater.Dokumentationsmodellen forudsætter endvidere, at der stilles forskellige krav til henholdsvissmå, mellemstore og store ansøgninger. Det er hverken ressourceeffektivt eller rimeligt atstille samme betingelser op for mindre, kortvarige projekter, som for større projekter. Dermedikke sagt, at mindre projekter ikke kan levere succeser – det er der heldigvis mangeeksempler på, at de kan. Men det er væsentligt, at systemet kan rumme den mangfoldighed,som den frivillige sociale sektor er kendetegnet ved, og at også mindre organisationer kanopnå bevilling.Ligeledes mener udvalget, at der i tilrettelæggelsen af kravene til dokumentation af resultater istørre projekter, skal tages hensyn til arten af den aktivitet, projektet indeholder.Udviklingsprojekter skal, uafhængigt af det bevilligede beløbs størrelse, gøre sig klart hvilkeresultater projektet skal nå og hvordan fremskridt og resultater kan måles. Omfanget afdokumentation skal stadigvæk også afvejes i forhold til det enkelte projekts størrelse.

Udvalget foreslår derfor, at:8. Der opstilles to beløbsgrænser, som adskiller små ansøgninger fra større, og som dermedi udgangspunktet bestemmer, om den enkelte organisation alene skal dokumentereaktiviteter gennem regnskabsaflæggelse mv., eller om organisationen vil blive målt påresultater og i givet fald på hvilket niveau. Dette forhold vil naturligvis også have indflydelsepå de krav, som stilles i ansøgningsfasen.Kravene til dokumentation af resultater for større projekter differentieres i forhold til detbevilligede beløb, og om der bevilliges midler til drift af sociale aktiviteter eller til udviklingog innovation.Dokumentationsmodellen vil dermed blive opbygget efter følgende logik:Figur 3: Dokumentationsmodel (light touch, semi light touch og heavy touch)SMÅ PROJEKTERProjekter til under 100.000 kr.årligt med undtagelse afudviklingsprojekterMELLEMSTORE PROJEKTERProjekter til mellem 100.000 og400.000 kr. årligt med undtagelseaf udviklingsprojekterSTORE PROJEKTERProjekter til over 400.000 kr.årligt samt alleudviklingsprojekter

5.6 PartnerskabI dag skal mange organisationer søge finansiering til aktiviteter og tilbud hos flere forskelligefinansieringskilder på en gang, ligesom det ofte er vanskeligt at bevare finansiering i længereperioder af gangen. Som allerede behandlet i rapporten betyder det blandt andet, atorganisationerne bruger uforholdsmæssig meget tid på fundraising, og at organisationerneikke kan planlægge aktiviteter mv. med en længere tidshorisont end for eksempel to år.Det er vigtigt at erkende, at den offentlige, den private og den frivillige sektor ikke behøver atstå overfor eller i modsætning til hinanden, men kan være selvstændige og ligeværdige parter,som deler en fælles vision om at styrke den frivillige sociale indsats.Udvalget ønsker at understrege vigtigheden af, at frivillighed kan udvikle sig på egne vilkår,styret af organisationerne selv. I den sammenhæng bliver omfanget af egenfinansieringinteressant.

Udvalget mener, at den fremtidige tilskudsmodel skal støtte op om organisationernes mulighedfor at finde finansiering via andre kilder end staten.9. Indenrigs- og Socialministeriet bør, hvor det er relevant, indgå partnerskab med andrefinansieringskilder og arbejde for at etablere en samarbejdsstruktur omkring processen forudmøntning af midler.Partnerskabsmodellen kan have flere fordele: for eksempel etablering af et tætteresamarbejde, større råderum til organisationerne, øget risikovillighed ved små ansøgninger mv.Partnerskabet skal dels bygge på et fælles formål om at fremme en positiv udvikling af denfrivillige sociale indsats, at støtte aktiviteter, som genererer social værdi for brugerne og støtteforsøg med udvikling af indsatsen. Følgelig er partnerskabet et forpligtende fællesskab, sombygger på fælles målsætninger og på, at partnerne alle bidrager økonomisk til puljen.5.7 Innovation og udviklingUdvalget mener, at en styrkelse af de frivillige sociale organisationers innovative kapacitettager afsæt i en række forhold.For det første skal de frivillige sociale organisationer kunne opbygge og fastholde en viskontinuitet i organisationen, som ikke er afhængig af midlertidige initiativer mv. Mulighedenfor længere bevillingsperioder, budgetgarantier samt foreningsstøtte forventes at styrkeorganisationernes udvikling generelt, forbedre mulighederne for at fastholde viden i de enkelteorganisationer og styrke grundlaget for innovative løsninger på fælles udfordringer.For det andet skal tilskudssystemet reagere på gode såvel som dårlige resultater af indsatserog endelig for det tredje skal der være villighed til at investere i afprøvning af nye metoder ogalternative ideer. På denne baggrund foreslår udvalget, at:10. I udmøntningen af puljemidlerne skal staten fortsat prioritere projekter, som udvikler ogafprøver nye tilgange til løsning af sociale problemstillinger.Det er udvalgets vurdering, at anbefalingerne til en ny tilskudsstruktur for statslig støtte til defrivillige sociale organisationer sætter fornyet fokus på innovation, læring og dokumentation.Udvalget vurderer, at en af måderne, hvorpå man kan understøtte dette fokus, er ved atetablere en udviklingsenhed for social og frivillig kapacitet. Udviklingsenheden skal for detførste involvere frivillige organisationer, stat og kommuner og private fonde og virksomheder iat udvikle nyskabende løsninger på velfærdspolitiske udfordringer. For det andet skal enhedenbistå frivillige sociale organisationer i at udvikle aktiviteter og organisationernes interneformåen.En udviklingsenhed skal inddrage eksisterende ressourcer i de forskellige sektorer og dermedogså have en flydende medarbejderstab. Udvalget mener, at man med fordel kan søge atinvolvere andre ministerier i oprettelsen af enheden. Udvalget foreslår, at:

11. Indenrigs- og Socialministeriet undersøger mulighederne for at oprette enudviklingsenhed for social og frivillig kapacitet, som med en moderne organisation,inddragelse af de frivillige sociale organisationer, ministerier, kommuner, private partnere ogborgere, kan medvirke til at skabe udvikling i den frivillige indsats.Udviklingsenheden skal blandt andet kunne rådgive organisationer om at udvikle nye indsatserog forbedre eksisterende, assistere med udvikling af dokumentation, samle gode metoder ogerfaringer og sikre mangfoldiggørelse af disse. Enheden skal desuden tage afsæt i følgende:•Udviklingsenheden skal være til såvel for de frivillige sociale organisationer, som forbevillingsgiverne•Udviklingsenheden skal forpligte sig til at arbejde for udvikling af nyskabende socialeløsningerOprettelse af udviklingsenheden forudsætter, at der kan mobiliseres finansiering inden forallerede eksisterende midler på området.5.8 Fondsmodel for det fremtidige tilskudssystemDet er udvalgets holdning, at anbefalingerne til et nyt tilskudssystem bedst kan virkeliggøresog organiseres i en ny fond til drift og udvikling af frivillige sociale aktiviteter. En fond kanskabe den nødvendige sammenhæng mellem visioner for sektoren, målsætninger for særligeindsatsområder og ønsket om stadig udvikling af frivillige sociale organisationers tilbud ogaktiviteter mv. og en ny bevillingspraksis, som er med til at fremme dette. Enfondskonstruktion kan sikre forankring af den gode frivillige sociale indsats og værekatalysator for et bredt samarbejde på tværs af ministerier, kommuner, andre fonde,virksomheder og de frivillige sociale organisationer.Med introduktion af en fondsmodel introduceres også et armslængdeprincip. Det er fortsat detpolitiske niveau, som fastlægger de politiske mål, økonomiske og lovgivningsmæssige rammerfor midlerne, mens behandlingen af ansøgninger og den faktiske udmøntning af puljemidlernehenlægges til fonden. Fondens hovedformål er dels at sikre forhold inden for fondensansvarsområde, som medvirker til, at den frivillige sociale indsats kan udvikle sig og skabesocial værdi for borgere, og dels at sikre, at det er den bedste indsats, der faktisk bliverstøttet.Fonden skal således udgøre den organisatoriske ramme om det nye tilskudssystem og fondensprimære virkemiddel vil selvsagt være økonomisk støtte til drift og udvikling af den frivilligesociale indsats. Fonden skal varetage alle opgaver fra annoncering af ansøgningsrunder,vurdering af ansøgninger og tildeling af støtte til projekter til løbende opfølgning på projekterog afrapportering af resultaterne af fondens aktiviteter til det ansvarlige politiske niveau.På denne baggrund anbefaler udvalget, at:12. Indenrigs- og Socialministeriet undersøger mulighederne for at oprette en fond med enfondsbestyrelse, juryer og et partnerskab.

Med en fondskonstruktion overlades det til fonden at sikre en kvalitetsbaseret udmøntning afde forhåndenværende midler, et stabilt og langsigtet uddelingsniveau inden for rammerne affinanslov mv. samt et tilstrækkeligt udkomme af de uddelte midler. Fondens bestyrelse har tilopgave er at lede fonden, at fastlægge de almindelige retningslinjer for fonden og at drøfte ogtage stilling til spørgsmål af betydning for fonden som helhed. Fondsbestyrelsen skal desudenudarbejde årsrapport om fondens virke og afgive regnskab til ministeren. Fondsbestyrelsensmedlemmer udpeges politisk og sidder for en fire-årig periode af gangen. Medlemskab errullende, så ikke alle bestyrelsens medlemmer udskiftes på en gang.Fonden kan blandt andet beslutte at etablere et økonomisk partnerskab af organisationer,offentlige såvel som private, som ønsker at bidrage økonomisk til fondens aktiviteter. Etsådant tiltag vil give fonden mulighed for at koordinere den økonomiske støtte til projekter,som går på tværs af sektorer og traditionelle faggrænser og som andre ministerier,kommuner, private fonde og virksomheder har interesse i at støtte.Fonden skal ligeledes have mulighed for at oprette faglige juryer, som kan rådgive fonden iden faglige behandling af ansøgninger, vurderinger af fremdrift i støttede projekter og opnåederesultater mv. Juryerne kan blandt andre bestå af medlemmer med særlig ekspertise påområderne børn og unge, udsatte voksne, ældre, handicappede mv. eller medlemmer medsærlig viden om metoder, dokumentation på socialområdet eller lignende.Udvalget mener, at man i tilrettelæggelsen af en sådan struktur skal lade sig inspirere af såvelindenlandske som udenlandske eksempler på fonde til sociale formål.