Socialudvalget 2009-10
SOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
798591_0001.png
798591_0002.png
798591_0003.png
798591_0004.png
798591_0005.png
798591_0006.png
798591_0007.png
798591_0008.png
798591_0009.png
798591_0010.png
798591_0011.png
798591_0012.png
798591_0013.png
798591_0014.png
798591_0015.png
798591_0016.png
798591_0017.png
798591_0018.png
798591_0019.png
798591_0020.png
798591_0021.png
798591_0022.png
798591_0023.png
798591_0024.png
798591_0025.png
798591_0026.png
798591_0027.png
Fremsat den {FREMSAT} af indenrigs- og socialministeren
Forslagtil
Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn ogunge (dagtilbudsloven) og lov om ændring af lov om folkeskolen(Afbureaukratisering)
§1I lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudslo-ven), som senest ændret ved lov nr. 1148 af 3. december 2008, § 142 i lov nr. 1336 af 19. december2008 og lov nr. 1098 af 30. november 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 8indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:»Stk. 5.Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljøbliver en integreret del af det pædagogiske arbejde, jf. § 7, stk. 1. Børnemiljøet skal vurderes i etbørneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages efter børnenes alder og moden-hed«Stk. 5bliver herefter stk. 6.2.§ 9, stk. 1 og 2,affattes således:»§ 9.Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læ-replan, herunder at revidere den pædagogiske læreplan, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddeteller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette, jf. endvidere § 10, stk. 2.Stk. 2.Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindsthvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogi-ske metoder og aktiviteter samt børnemiljøet fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for te-maerne, jf. § 8, stk. 2-5. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne.«3.§ 10, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver an-ledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.«4.§ 11affattes således:»§ 11.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i al-deren omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andreforhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn ialderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at
forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barnkan blive optaget i et dagtilbud.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på bag-grund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktivi-teter. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behovfor opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt.Stk. 4.Forældre skal lade deres børn deltage i en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 samt sprogstimu-lering efter stk. 3.Stk. 5.Sprogvurdering efter stk. 1 og 2, og sprogstimulering efter stk. 3, varetages af personer, derhar særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelsemed sprogvurderingen og sprogstimuleringen efter stk. 1-3, samt at forældrene får vejledning i selvat understøtte deres barns sproglige udvikling.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål ogrammer for sprogvurdering og sprogstimulering.”5.§ 12og§ 13ophæves.6.Efter§ 18indsættes:»§ 18a.Dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervis-ningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.«7.§ 21affattes således:»§ 21.Dagtilbud kan etableres som dagpleje i dagplejerens eller børnenes private hjem eller i an-dre lokaler i børnenes hjemlige miljø. Dagpleje, der anvendes til midlertidig pasning af børn, kandog etableres i andre lokaler end dagplejerens hjem, børnenes hjem eller børnenes hjemlige miljø. Idette tilfælde er det et krav, at pasningen sker som følge af midlertidigt fravær af kortere varighedhos børnenes egen dagplejer.Stk. 2. Dagpleje kan drives af kommunen som kommunal dagpleje.Stk. 3. Dagpleje kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af en privat leverandør somprivat dagpleje.«8.I§ 93indsættes somstk. 3:»Stk. 3.Indenrigs- og socialministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmereregler om kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet. Det kan herunder fastsættes, at enbetalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.«§2I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, som senest ændret ved lov nr.535 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1. “§4 a ophæves.”2.“§ 29 a ophæves.”§3Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1) Indledning og baggrund2) Gældende ret3) Den foreslåede ordning4) Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige5) Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet6) Miljømæssige konsekvenser7) Administrative konsekvenser for borgerne8) Forholdet til EU-retten9) Hørte myndigheder og organisationer m.v.10) Sammenfattende skema1. Indledning og baggrundRegeringen ønsker at give kommunerne og regionerne, ledere og ansatte, der er tættest på borgerne, størrefrihed til selv at beslutte, hvordan opgaverne løses. På dagtilbudsområdet ønsker regeringen, at kommuner ogdagtilbud skal have større frihed til at tilrettelægge det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Der skal værefærre krav til måden, man lokalt vælger at dokumentere på, og kommunerne skal have bedre muligheder forat prioritere ressourcerne – til gavn for både børn og medarbejdere. Målet er, at det pædagogiske personaleskal have mere tid til at være sammen med børnene.For at finde frem til, hvor reglerne på dagtilbudsområdet kan forenkles, har regeringen gennemført en pro-ces, hvor ledere og medarbejdere i dagtilbud og kommuner er kommet med forslag til, hvordan reglerne kanforenkles. De har samtidig medvirket i en omfattende kortlægning af, hvordan de bruger deres arbejdstid.Med afsæt i de indkomne forslag og kortlægningen, har regeringen fremlagt en plan for forenkling med i altseks initiativer på dagtilbudsområdet. Forslagene indgår i ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindrebureaukrati på det kommunale og regionale område” og udmønter aftale om Finansloven for 2010 af novem-ber 2009 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Forslagene indgår samtidig som et ele-ment i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernærservice i kommunerne i 2009-2013.Fire af de i alt seks initiativer skal gennemføres ved en ændring af lov om dag- fritids- og klubtilbud m.v.og fremlægges med dette lovforslag.Lovforslaget indeholder følgende ændringer, der skal bidrage til at forenkle reglerne på dagtilbudsområdet:1) Enklere krav til pædagogiske læreplaner.2) Enklere regler for børnemiljøvurderinger.3) Målrettede sprogvurderinger.4) Mere fleksible regler for gæstedagpleje.Samtidig foreslås det, i § 93, stk. 3, at indføre en hjemmel til, at indenrigs- og socialministeren i samrådmed skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløbefter dagtilbudslovens § 93, stk. 1. Bestemmelsen er identisk med den tilsvarende bemyndigelsesbestemmel-se i § 165, stk. 1, i lov om social service, som utilsigtet ikke blev videreført til dagtilbudsloven i forbindelsemed dagtilbudsområdets overgang fra serviceloven til regulering i dagtilbudsloven.Indholdet i dagtilbud og kvaliteten heraf er i stigende grad i fokus. Ca. 97 pct. af alle børn mellem 3-5 årgår i et dagtilbud, og forskning viser, at gode dagtilbud betyder meget i forhold til at give socialt udsatte børnen bedre livsbane og alle børn en god overgang til skolen. Dagtilbuddene er således ikke blot en pasnings-mæssig foranstaltning, der giver forældrene mulighed for at indgå i arbejdsmarkedet. Det er samtidigstedethvor langt hovedparten af børn mellem 0-5 år gennem leg og læring udvikler sig i dagtimerne. Det er i dag-
tilbuddene, at der opleves forpligtende fællesskaber, at der leges med tal, ord og bogstaver, og det er herbørnene udfordres fysisk og mentalt.Regeringen har derfor også stort fokus på at understøtte kvalitetsudviklingen i dagtilbud og har bl.a. ind-ført tre større kvalitetsunderstøttende tiltag. For det første de pædagogiske læreplaner, der bidrager til, at mål,metoder og aktiviteter i forhold til børns læring er i centrum i dagtilbuddet, for det an-det børnemiljøvurderingen, der forpligter ledere og medarbejdere til at inddrage børnemiljøet i de pædagogi-ske overvejelser og for det tredje sprogvurderinger, der giver viden om børnenes sproglige udvikling. Rege-ringen er fortsat meget optaget af at sikre et højt fagligt niveau i dagtilbuddene til gavn for børnene, og i denforbindelse er arbejdet med læring, sprog og børnemiljø centralt.Afbureaukratiseringsprojektet har vist, at der er behov for at justere rammerne for disse vigtige elementer iden pædagogiske hverdag. Kvalitetssikringen og -udviklingen af indholdet i dagtilbud skal fremover i højeregrad afspejle den lokale organisering og prioritering. Derfor fjernes en del af kravene til formen, mens ambi-tionen om et højt niveau i forhold til bl.a. læring, sprog og børnemiljø fastholdes.Den foreslåede forenkling af reglerne på dagtilbudsområdet skal ses i dette lys, og afspejler vigtigheden af,at forenkling går hånd i hånd med et fortsat højt fokus på kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af indholdet idagtilbuddene.2. Gældende ret2.1 Pædagogiske læreplanerDagtilbudsloven indeholder i dag et krav om, at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisklæreplan. Formålet med den pædagogiske læreplan er bl.a. at understøtte alle børns læring, herunder børnmed særlige behov. Målrettet arbejde med at understøtte børns kompetencer i dagtilbud bidrager samtidig tilat lette overgangen til skolen. Lederen er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan indeholder dagtilbud-dets mål, metoder og eksempler på aktiviteter i forhold til børnenes læring inden for de seks temaer: Alsidigpersonlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænome-ner samt kulturelle udtryksformer og værdier.Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for årligt at evaluere, om de valgte metoder og aktiviteter opfylder deopstillede mål i læreplanen. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan og årligt drøfteevalueringerne. På baggrund af denne drøftelse skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om evalueringernegiver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side.2.2 Børnemiljø vurderingerDagtilbudsloven fastsætter i dag krav om, at alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering,som skal kortlægge dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skalendvidere beskrive evt. børnemiljøproblemer samt indeholde en handlingsplan. Børnemiljøvurderingen skalsom minimum revideres hvert tredje år.2.3 SprogvurderingerReglerne om vurdering og stimulering af 3-årige børns sprog er i dag reguleret i to love, henholdsvis lovnr. 501 om dag- fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge (dagtilbudsloven) og lovbekendtgørelse nr. 593 af24. juni 2009 om folkeskolen (folkeskoleloven). Reglerne om sprogvurdering blev indført i dagtilbudslovenog folkeskoleloven med det formål at sætte yderligere fokus på behovet for at understøtte børns dansksprog-lige udvikling allerede fra en tidlig alder.2.3.1 DagtilbudslovenSiden 1. august 2007 har kommunalbestyrelsen således, som følge af reglerne om sprogvurdering i dagtil-budslovens § 11, været forpligtet til at tilbyde alle 3-årige børn en sprogvurdering. Det er de enkelte foræl-dre, der beslutter, om deres barn skal have foretaget en sprogvurdering. I tilfælde hvor sprogvurderingenviser, at der er behov for opfølgning, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der tilbydes sprogunderstøt-
tende aktiviteter eller anden bistand (sprogstimulering). Sprogstimuleringen skal gives ud fra det enkeltebarns behov i forhold til både omfang og varighed af indsatsen.Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan sprogvurderingen samt den opfølgende sprogstimule-ringsindsats skal organiseres og udføres i kommunen. Der er ikke fastsat krav til, hvordan sprogvurderingenskal foretages. Fra centralt hold er der udviklet et sprogvurderingsmateriale, der kan anvendes som støtte forkommunerne til at opfylde deres forpligtelse til at tilbyde alle 3-årige børn en sprogvurdering.Finansiering og driftSom følge af dagtilbudslovens regler om finansiering afholdes udgiften til sprogvurdering af kommunen.Sprogstimulering for børn, der er optaget i et dagtilbud, kan indgå i grundlaget for den bruttodriftsudgift, derlægges til grund for fastsættelse af forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud, såfremt sprogstimule-ringen indgår som en integreret del af dagtilbuddets almindelige drift. I tilfælde hvor sprogstimuleringen harkarakter af individuel behandling, afholdes den fulde udgift af kommunen.2.3.2 FolkeskolelovenSiden 1. august 1999 har kommunalbestyrelsen efter reglerne i folkeskolelovens § 4 a været forpligtet til attilbyde alle tosprogede småbørn støtte til fremme af den sproglige udvikling med henblik på tilegnelsen afdansk, hvis børnene efter en sagkyndig vurdering har behov for sprogstimulering.Fra 1. januar 2003 har kommunerne haft pligt til at give sprogstimuleringen senest, når barnet er 3 år.Sprogstimuleringen af tosprogede småbørn skal varetages af pædagoger, der har uddannelse vedrørende to-sprogede børn, eller som på anden måde har kvalificeret sig til opgaven.Tosprogede børn, der er optaget i en daginstitution, skal tilbydes sprogstimulering, hvis børnenes sprogligeudvikling ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes indenfor institutionens egne pædagogiske muligheder. Ettosproget barn, der ikke er optaget i et dagtilbud, skal modtage 15 timers sprogstimulering ugentligt, hvis derefter en sagkyndig vurdering er behov herfor. De 15 timer er en nedre såvel som en øvre grænse for omfan-get af den sprogstimuleringsindsats, der skal tilbydes børnene. Støtteindsatsen kan tildeles barnet indtil sko-lestart.Forældre til tosprogede børn har siden 2004 haft pligt til at lade deres børn deltage i den sagkyndige vurde-ring og den efterfølgende sprogstimulering.Det er kommunalbestyrelsen, der efter folkeskolelovens regler beslutter, hvordan den sagkyndige vurde-ring samt den opfølgende indsats skal organiseres og udføres i kommunen. Der er ikke fastsat krav til, hvor-dan sprogvurderingen skal foretages. Fra centralt hold er der udviklet et sprogvurderingsmateriale, der kananvendes som støtte for kommunerne til at opfylde deres forpligtelse.Finansiering og driftDet er de kommunale skolemyndigheder, der skal afholde alle udgifter til den sagkyndige vurdering og denopfølgende sprogstimuleringsindsats til alle børn.2.4 DagplejeEfter gældende regler etableres dagpleje i dagplejerens private hjem eller i andre velegnede lokaler i bør-nenes hjemlige miljø, eksempelvis i et af børnenes hjem, boligbebyggelse eller bofællesskaber. Det forud-sættes, at dagplejeren eller børnene har tilknytning til de lokaler, der benyttes til dagplejen.3. Den foreslåede ordning3.1 Pædagogiske læreplanerI forbindelse med afbureaukratiseringsprogrammet har ledere, medarbejdere og kommunale repræsentanterpeget på, at de pædagogiske læreplaner forbedrer det pædagogiske arbejde. En landsdækkende evaluering afarbejdet med de pædagogiske læreplaner (NIRAS Konsulenterne, 2008) viser også, at læreplanerne er en
succes. Ifølge ledere og medarbejderne har arbejdet med læreplanerne kvalificeret det pædagogiske arbejde idagtilbuddene, hævet den pædagogiske faglighed og understøttet arbejdet med børns udvikling.Der er således generelt tilfredshed med de pædagogiske læreplaner, dog har kommunerne i afbureaukrati-seringsprojekterne efterspurgt større fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet med bl.a.evalueringen af læreplanerne.Det foreslås, at forpligtelsen i forhold til den årlige evaluering af den pædagogiske læreplan i dagtilbudde-ne og den årlige drøftelse af evalueringerne i kommunalbestyrelsen for begges vedkommende ændres tilmindst hvert andet år. I forlængelse heraf præciseres det i de specielle bemærkninger, at det er kommunalbe-styrelsen, der tilrettelægger grundlaget og rammerne for drøftelsen af evalueringerne. Kommunalbestyrelsenkan for at kvalificere og målrette kommunalbestyrelsens drøftelse fastlægge nærmere rammer forf.eks. dagtilbuddenes evaluering af læreplanerne, form og indhold for dagtilbuddenes tilbagemeldinger tilkommunalbestyrelsen og for kommunalbestyrelsens drøftelse. Præciseringen sker for at tydeliggøre, at drøf-telserne af evalueringerne af læreplanerne på politisk niveau kan tage højde for, hvilken og hvordan målrettetviden og relevant dokumentation kan udveksles meningsfuldt mellem dagtilbud og kommune.Med de foreslåede forenklinger bevares formålet med de pædagogiske læreplaner. I forhold til de ind-holdsmæssige krav til de pædagogiske læreplaner vil børnemiljøet blive integreret, derudover ændres deindholdsmæssige krav ikke. Læreplanerne vil således fortsat understøtte et højt fagligt niveau i alle dagtil-bud, samtidig med at ændringerne vil frigøre ressourcer i dagtilbuddene og give både medarbejdere i dagtil-bud og i kommunerne mere frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet med de pædagogiske læreplaner.3.2 BørnemiljøvurderingerRegeringens afbureaukratiseringsprojekter har vist, at det pædagogiske personale i dagtilbuddene vurderer,at arbejdet med børnemiljøet kan sættes i fokus på andre måder end via en selvstændig skriftlig børnemiljø-vurdering. Samtidig har det pædagogiske personale og kommuner efterspurgt bedre muligheder for at tilret-telægge arbejdet med dokumentation på området, ligesom de har efterlyst bedre sammenhæng mellem deforskellige krav til dokumentation. En bedre sammenhæng mellem krav og tilrettelæggelsesmuligheder vilbidrage til at der opnås mere direkte tid til at arbejde med børnene.For at give kommuner og dagtilbud bedre muligheder for at tilrettelægge arbejdet med dokumentation,skabe sammenhæng mellem de forskellige kvalitetsudviklingsredskaber og frigive tid til at arbejde med bør-nene foreslås det at ophæve lovkravet om, at dagtilbuddene skal udarbejde en selvstændig børnemiljøvurde-ring, som skal indeholde en kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, en beskrivelse afevt. børnemiljøproblemer samt en handlingsplan.Arbejdet med børnemiljøet foreslås i stedet integreret i bestemmelsen om pædagogiske læreplaner, så ar-bejdet med børnemiljøet bliver en del af det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant. Det sker ved, at denpædagogiske læreplan beskriver, hvordan børnemiljøet, hvor det er relevant, aktivt indtænkes i relation til depædagogiske mål, metoder og aktiviteter, som dagtilbuddet opstiller i forhold til børnene læring – herunderde udfordringer og muligheder, dette giver. Det videreføres, at børnemiljøet skal vurderes i et børneperspek-tiv, og at børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i den samlede vurdering af børnemiljøet afhængigtaf børnenes alder og modenhed.I dag har dagtilbud, jf. dagtilbudslovens § 13, stk. 3, mulighed for at søge inspiration og vejledning hosDansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som er et uafhængigt, statsligt videnscenter, der bl.a. arbej-der for at sikre et godt børnemiljø i alle dagtilbud og fritidshjem. Denne mulighed bibeholdes ved at videre-føre den eksisterende § 13, stk. 3, i en ny § 18 a i dagtilbudsloven. Ophævelsen af dagtilbudslovens §§ 12 og13 om udarbejdelse af en selvstændig børnemiljøvurdering ændrer således ikke på Dansk Center for Under-visningsmiljøs opgaver med at vejlede i forhold til børnemiljø på dagtilbuds- og fritidshjemsområdet.DCUM skal dog i deres arbejde tage højde for den foreslåede lovændring om en tættere sammenhæng mel-lem dagtilbuddenes og kommunernes arbejde med børnemiljø og læring i de pædagogiske læreplaner.Lovkravet om udarbejdelse af en børnemiljøvurdering i fritidshjem fastholdes, idet dette krav er sammen-faldende med kravet om, at der i SkoleFritidsOrdninger (SFO) - som en del af skolen - er krav om, at derudarbejdes en undervisningsmiljøvurdering, som kortlægger det fysiske, psykiske og æstetiske undervis-
ningsmiljø. Ved at fastholde kravet om en børnemiljøvurdering i fritidshjem opnås således, at der er sam-menfaldende lovkrav til de to forskellige tilbud til aldersgruppen. Samtidig gælder der ikke krav om pæda-gogiske læreplaner i fritidshjemmene, hvorfor der ikke her er samme behov og mulighed for at forenkle ar-bejdsprocesserne ved at samle og integrere kravene til dokumentation og skiftlighed.3.3 SprogvurderingerIndførelsen af sprogvurdering og sprogstimulering af såvel et- som tosprogede børn har sat fokus på betyd-ningen af, at alle børn udvikler de nødvendige sproglige kompetencer. I afbureaukratiseringsprogrammet harkommuner og dagtilbud dog peget på, at det opleves som tidskrævende og unødvendigt, at der skal foretagesvurderinger af sprogligt velfungerende børn, samt at det er uhensigtsmæssigt, at reglerne om sprogvurderingog sprogstimulering er delt op i to love.På den baggrund ønsker regeringen at skabe større fleksibilitet for kommunerne i forhold til hvilke børn,der skal modtage sprogvurdering. Konkret foreslår regeringen at give dagtilbud og kommuner mulighed forat målrette deres ressourcer og indsatser mod de børn, hvor der er en formodning om, at de har behov forhjælp i deres sproglige udvikling samt de børn, der ikke dagligt oplever kontakt til pædagogisk personale i etdagtilbud. Med forslaget har kommunalbestyrelsen fremover således alene pligt til at gennemføre en sprog-vurdering af børn omkring 3 år, der går i dagtilbud, hvis der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige ellerandre forhold hos børnene, er en formodning om, at børnene kan have behov for støtte i deres sproglige ud-vikling. I formodningen for om barnet kan have behov for sprogstimulering, skal der anlægges et bredt synpå barnet og de forhold, der kan give anledning til bekymring for barnets sproglige udvikling. Ved dagtilbudforstås daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og dagpleje efter § 21, stk. 2-3.Herudover betyder forslaget, at kommunerne fremover skal gennemføre en sprogvurdering af børn om-kring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Sprogvurderingen af børn, der ikke dagligt oplever kontakt tilpædagogisk personale, skal sikre, at et barns eventuelle sproglige vanskeligheder opdages så tidligt som mu-ligt og ikke først, når barnet begynder i skole.Den enkelte kommune kan fortsat vælge at prioritere at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om ensprogvurdering. Kommunen skal, såfremt den vælger at tilbyde alle børn en sprogvurdering, gøre det klartoverfor forældrene, hvorvidt der er tale om et tilbud, som forældrene kan afvise at modtage, eller om det eren sprogvurdering, som barnet skal modtage, fordi der på baggrund af sproglige, adfærdsmæssige eller andreforhold kan være formodning om, at barnet har behov for hjælp i sin sproglige udvikling.I tilfælde, hvor det på baggrund af en sprogvurdering vurderes, at et barn har behov for sprogstimuleringforeslås det, at de nugældende regler videreføres. Dette indebærer, at børn fremover skal modtage sprogsti-mulering, der er fastsat ud fra det enkelte barns behov. Tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud,skal dog som i dag have 15 timers sprogstimulering om ugen.Forslaget indebærer, at målgruppen for det lovbestemte krav om sprogvurdering ændres. Det er dog ikkedermed hensigten, at færre børn fremover skal modtage sprogstimulering, da det antages, at antallet af børn,der fremover vil have behov for sprogstimulering, vil være det samme som efter de gældende regler i dagtil-budslovens § 11 samt folkeskolelovens § 4 a.Udover at give kommunerne mere frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af sprogindsatsen, så ønsker re-geringen også at samle og harmonisere reglerne om sprogvurdering og sprogstimulering for alle børn om-kring 3 år i dagtilbudsloven. Regeringens formål med forslaget er dels at imødekomme kommunernes øn-sker, dels at bidrage til en sammenhængende sprogindsats for børn i alderen omkring 3 år i kommunerne.Endelig er det hensigten, at forslaget skal bidrage til at understøtte den pædagogiske faglighed ved, at detfremover lægges ud til det pædagogiske personale i kommunerne at vurdere, om et barn har behov for ensprogvurdering. Denne ændring skal bidrage til at sikre, at børn, hvor der er en formodning om, at børnenekan have behov for støtte i deres sproglige udvikling, rent faktisk også skal modtage en sprogvurdering.Der foretages som følge af samlingen af reglerne i folkeskoleloven og dagtilbudsloven også en sprogligharmonisering og forenkling af de begreber, der anvendes, jf. de specielle bemærkninger. Endelig indebærerforslaget, at reglerne om sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn i folkeskoleloven op-hæves, da reglerne bliver en del af dagtilbudsloven.
Indenrigs- og Socialministeriet vil følge implementeringen af den foreslåede ordning vedrørende sprogvur-dering og sprogstimulering, herunder udviklingen for tosprogede børn.Kvalifikationskrav til personale der varetager sprogvurdering og sprogstimuleringFor at sikre at personalet har de nødvendige kvalifikationer til at udføre sprogvurdering og sprogstimule-ring, ønsker regeringen, at det fremover skal fremgå direkte af dagtilbudsloven, at sprogvurdering og sprog-stimulering skal udføres af personale, der har særlige kvalifikationer til at udføre opgaven. Dette kvalifikati-onskrav er i overensstemmelse med de nugældende regler i folkeskoleloven samt den nuværende praksisomkring sprogvurdering og sprogstimulering efter reglerne i dagtilbudsloven.FinansieringAnvendelsesområdet for dagtilbudslovens § 11 om sprogvurdering udvides til at omfatte tosprogede børn,der efter gældende regler er omfattet af folkeskolelovens § 4 a, om sagkyndig vurdering af tosprogede børn.Det indebærer, at alle børn, der skal modtage sprogvurdering og sprogstimulering omfattes af reglerne omfinansiering i dagtilbudsloven. Forslaget indebærer, at kommunen skal afholde udgiften til sprogvurdering afalle børn. Sprogstimulering for børn, der er optaget i et dagtilbud, kan indgå i grundlaget for den brutto-driftsudgift, der lægges til grund for fastsættelse af forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud, såfremtsprogstimuleringen indgår som en integreret del af dagtilbuddets almindelige drift. I tilfælde, hvor sprogsti-muleringen har karakter af individuel behandling, afholdes den fulde udgift af kommunen.3.4 DagplejeI regi af afbureaukratisering har flere kommuner m.fl. udtrykt ønske om en klar adgang til at etablere dag-pleje i andre lokaler end dagplejerens hjem, børnenes hjem eller hjemlige miljø, i de tilfælde, hvor dagplejenskal fungere som såkaldt gæstedagpleje. Det vil sige i tilfælde, hvor pasningen alene finder sted på grund afmidlertidigt fravær hos barnets egen dagplejer.Baggrunden er blandt andet, at dagplejen kan opleves som sårbar i forbindelse med den faste dagplejerssygdom, kurser, ferie m.v. I disse tilfælde kan det særlige, der kendetegner dagplejen såsom en lille kendtbørnegruppe, ét kendt dagplejehjem og én kendt dagplejer, opleves som dagplejens akilleshæl, fordi denalternative pasning ikke altid kan tilbydes i tilsvarende velkendte rammer. Efter de gældende regler, etableresdagpleje i dagplejerens private hjem, børnenes hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. Der har iflere kommuner været søgt løsninger til at gøre dagplejen mere fleksibel og mindre sårbar for børn og foræl-dre, når den faste dagplejer ikke kan passe børnene. Blandt andet har der været anvendt såkaldte gæstedag-plejehuse med faste dagplejere tilknyttet. Gæstedagplejehusenes formål har været at fungere som alternativtpasningssted for børn, hvis egen dagplejer er fraværende. Fordelene har været, at børnene fra et dagpleje-hjem samlet kan passes et sted, og at det er muligt fast at tilbyde alternativ pasning ét sted, hvor dagplejeper-sonale og rammerne er kendte for børnene og forældrene.Regeringen ønsker at bidrage til, at der kan skabes de bedst mulige rammer for dagplejen som et fleksibeltog attraktivt pasningstilbud, også i tilfælde af dagplejerens midlertidige fravær ved sygdom, ferie, kurserm.v.Det foreslås derfor at sikre et klart hjemmelsgrundlag for, at dagpleje til brug for pasning af børn, når denfaste dagplejer er midlertidigt fraværende af kortere varighed pga. almindeligt sygefravær, ferie, kursusdelta-gelse el. lign., kan etableres i andre lokaler end dagplejerens hjem, børnenes hjem eller børnenes hjemligemiljø.Formålet er at understøtte mulighederne for, at der kan tilbydes forskellige og fleksible dagplejeløsningertil brug for pasning af dagplejebørn, når den faste dagplejer ikke kan passe børnene. Samtidig sikres en præ-cisering af, i hvilket omfang dagpleje kan etableres i andre lokaler end dagplejerens hjem, børnenes hjemeller lokaler i børnenes hjemlige miljø. Præciseringen bidrager til at skabe sammenhæng med praksis.
3.5 TilbagebetalingDet foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i § 93, stk. 3, i dagtilbudsloven til, at indenrigs- og social-ministeren i samråd med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunernes opkrævning aftilbagebetalingsbeløb efter dagtilbudslovens § 93, stk. 1. Bestemmelsen er identisk med den tilsvarende be-myndigelsesbestemmelse i lov om social service § 165, stk. 1, som utilsigtet ikke blev videreført til dagtil-budsloven i forbindelse med dagtilbudsområdets overgang fra serviceloven til regulering i dagtilbudsloven.Indførelsen af bemyndigelsesbestemmelsen i lov om social service skete med lov nr. 430 af 5. juni 2005 omsamling af inddrivelse i Skatteministeriet. Af lovforslaget L 113 af 24. februar 2005 fremgår, at forslaget eret led i udmøntningen af regeringens aftale fra juni 2004 med Dansk Folkeparti om en strukturreform og denefterfølgende aftalte udmøntningsplan fra september 2004. Forslaget om opkrævning og inddrivelse af vissefordringer var første trin i bestræbelserne på at skabe et enstrenget inddrivelsessystem, som sikrer en ensartetog retssikker inddrivelse. Den foreslåede § 93, stk. 3, afgrænses, jf. nedenfor, i overensstemmelse med af-grænsningen af den tilsvarende bestemmelse i serviceloven, jf. § 165, stk. 1, som den fremgår af L 113.Snitfladen mellem opkrævning og inddrivelse er nu fastsat i lov nr. 1333 om inddrivelse af gæld til det of-fentlige. Opkrævningsopgaven indebærer opgørelse af kravet, udsendelse af opkrævninger, kontrol med atbetalingen sker og rykkerprocedurer, jf. bemærkningerne til forslaget til lov om opkrævning og inddrivelseaf visse fordringer, der er videreført i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige..Forslaget (L 113) indebar herudover, at der kan fastsættes forenklede/skematiske regler vedrørende proce-duren i forbindelse med opkrævningen af tilbagebetalingspligtige beløb med udgangspunkt i skyldnerensnettoindkomst.For at forenkle sagsgangen er det hensigten med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, at der medudgangspunkt i kontanthjælpsniveauet efter skat skal fastsættes nedre nettoindkomstgrænser for, hvornår dernormalt skal iværksættes opkrævning. Indkomstgrænserne vil være identiske med den graduering, der ogsåvil finde anvendelse i forhold til den automatiserede sagsbehandling, der finder sted i restanceinddrivelses-myndigheden.Hvis indkomsten ikke overstiger de fastsatte indkomstgrænser, herunder hvis der fortsat modtages hjælp,vil udgangspunktet være, at der ikke stilles forslag om tilbagebetaling. Overstiger indkomsten derimod ind-komstgrænserne, udarbejder opkrævningsmyndigheden på baggrund af de skematiske regler et forslag til enbetalingsaftale. Hvis skyldneren kan acceptere forslaget, eller hvis der på baggrund af skyldnerens eventuelleforslag til en modificeret betalingsaftale kan opnås enighed, indgår opkrævningsmyndigheden aftalen medskyldneren.Alene såfremt skyldnere ikke kan tiltræde opkrævningsmyndighedens forslag, eller hvis denne aftale efter-følgende misligholdes, oversendes hele fordringen til restanceinddrivelsesmyndigheden.Den beskrevne procedure udelukker ikke, at kommunen på baggrund af nye oplysninger om skyldner ellerpå baggrund af opdaterede indkomstoplysninger kan udtage en sag til fornyet behandling med henblik påfastsættelse af en revideret betalingsaftale.Endelig vil der naturligvis være mulighed for, at skyldneren – uanset at indkomsten ligger under de fastsat-te grænser – frivilligt kan indgå aftale med opkrævningsmyndigheden om betaling af det tilbagebetalings-pligtige beløb.De nærmere regler for opkrævning vil for dagtilbudsområdet blive fastsat gennem en ændring af bekendt-gørelse nr. 1383 af 12. december 2009 om kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav efterlov om social service, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v., til også at omfatte krav efter lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget skønnes i 2011 og de efterfølgende år årligt at frigøre 204,6 mio. kr. incl. forældrebetaling i dag-tilbud. Heraf vedrører 79,5 mio. kr. ændringerne i bestemmelserne om børnemiljø, 15,1 mio. kr. ændringer ibestemmelserne om sprogvurdering og 110,0 mio. kr. ændringer i bestemmelserne om pædagogiske lærepla-ner. I 2010, hvor forslaget har halvårseffekt, skønnes forslaget at frigøre 102,3 mio. kr. incl. forældrebeta-ling.
Forslaget indgår som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse afressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Drøftelserne med KL om udmøntning af flerår-saftalen vil ske i forbindelse med de årlige drøftelser om kommunernes økonomi.Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi fremlægge etbloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7.juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, så kommuner-nes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget. Dette skal sesi sammenhæng med formålet med lovforslaget, nemlig at give kommunerne større frihed og frigøre ressour-cer til borgernær service.5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.7. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.8. Forholdet til EU-rettenForslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), FOA - fag og arbejde, DaginstitutionernesLands Organisation (DLO), Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), SocialpædagogernesLandsforbund (SL), Kommunernes Landsforening (KL), Foreningen af socialchefer i Danmark, Børne- ogKulturchefforeningen (BKF), FTF, Børnerådet, Det Centrale Handicapråd og Danske Handicaporganisatio-ner (DH).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser / mindreud-gifterØkonomiske konsekvenser for stat,regioner og kommunerForslaget skønnes i 2011 og de efter-følgende år årligt at frigøre 204,6 mio.kr. inkl. forældrebetaling. I 2010, hvorforslaget har halvårseffekt, skønnesforslaget at frigøre 102,3 mio. kr. incl.forældrebetaling.Jævnfør ovenstående vil lovforslagetmedføre administrative lettelser forkommunerne.
Negative konsekvenser / merudgif-ter
Administrative konsekvenser forstat, regioner og kommunerØkonomiske konsekvenser for er-hvervslivetAdministrative konsekvenser forerhvervslivetMiljømæssige konsekvenserAdministrative konsekvenser forborgerneForholdet til EU-retten
IngenIngenIngenIngen
IngenIngenIngenIngen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil nr. 1For at imødekomme dagtilbuds og kommuners ønske om bedre mulighed for lokal tilrettelæggelse af kvali-tetsudvikling og for at skabe større sammenhæng mellem arbejdet med børnemiljø og arbejdet med læring idagtilbuddene, ophæves dagtilbudslovens krav om, at alle dagtilbud skal udarbejde en selvstændig børnemil-jøvurdering, jf. herom i bemærkninger til nr. 5 i dette lovforslag.Det er dog afgørende, at der i de enkelte dagtilbud fortsat er fokus på og arbejdes med, hvordan børnemiljøetbedst muligt udnyttes og udvikles, da et godt børnemiljø har stor betydning for børnenes mulighed for attrives, udvikles og lære. Det foreslås på den baggrund, at der i dagtilbudslovens § 8, indsættes et nyt stk. 5,hvorefter det af den pædagogiske læreplan skal fremgå, hvordan arbejdet med børnemiljøet, hvor det er rele-vant, kan blive en integreret del af det pædagogiske arbejde. Når der i bestemmelsen anvendes ordene ’detpædagogiske arbejde’ tænkes på de mål, metoder og aktiviteter, som det enkelte dagtilbud arbejder med forat fremme børns læring. Det er således hensigten med bestemmelsen, at børnemiljøet ikke forstås isoleret fradagtilbuddets arbejde med børns læring, men at de to dele betragtes og forstås i tæt sammenhæng.Forslaget skal ses i sammenhæng med dagtilbudslovens formålsbestemmelse i § 7 stk. 1, hvoraf det fremgår,at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed,udvikling og læring. Nærværende forslag understøtter således formålsbestemmelsen i dagtilbudslovens § 7,stk. 1 og har samtidig til formål at sikre, at indsatser for at sikre et godt børnemiljøet aktivt anvendes i for-bindelse med det pædagogiske arbejde.Jf. den nugældende § 12 i dagtilbudsloven anvendes børnemiljø som et samlet begreb for dagtilbuddets fysi-ske, psykiske og æstetiske børnemiljø. I forbindelse med integrationen af arbejdet med børnemiljø i de pæ-dagogiske læreplaner foreslås det, at børnemiljø defineres som fysisk og æstetisk børnemiljø. Det foreslåsendvidere, at det psykiske børnemiljø integreres i arbejdet med læreplantemaerne; ’Alsidig personlig udvik-ling’ og ’Sociale Kompetencer’, idet elementerne i det psykiske børnemiljø i høj grad rummes i disse temaer.Når det enkelte dagtilbud således skal forholde sig specifikt til børnemiljøet, og hvordan det kan integreres iarbejdet med børns læring, jf. nyt stk. 5, foreslås det, at der i denne sammenhæng alene tænkes på dagtilbud-dets fysiske og æstetiske børnemiljø.Det fysiske og æstetiske børnemiljø skal forstås bredt. Det fysiske børnemiljø omhandler således både støj-niveau, indeklima, plads til fysisk udfoldelse og stille aktiviteter, gode hygiejneforhold, lysforhold, gardero-be, legeplads og udearealer, stuernes indretning og størrelse m.v. Det æstetiske børnemiljø handler f.eks. om,hvorvidt stuernes indretning og udsmykning virker stimulerende og inspirerende på børnene, samt hvorvidtomgivelserne indenfor og udenfor er udformet på en måde, som fremmer børnenes lyst til at bevæge og ud-folde sig, fordybe sig, have stille lege mv.De nævnte eksempler skal ikke forstås som udtømmende eller som en oplistning af forhold, dagtilbuddet skalforholde sig til. De forhold, som dagtilbuddet finder relevante i forhold til det pædagogiske arbejde medbørns læring, kan medtages i den pædagogiske læreplan.Det foreslås, som nævnt oven for, at det psykiske børnemiljø integreres i dagtilbuddets arbejde med lære-planstemaerne ”Alsidig personlig udvikling” og ’Sociale kompetencer’. Et godt psykisk børnemiljø er såle-des typisk kendetegnet ved et miljø, hvor børnene er selvstændige og har selvværd, hvor børnene i både
sprog og handling indbyrdes respekterer hinanden, hvor der er plads til forskellighed, hvor forholdet mellembørn og voksne er kendetegnet ved gensidig respekt og tolerance, og hvor der er fokus på inklusion og fæl-lesskab i børnegruppen. Dagtilbuddets arbejde med at styrke børnenes personlige og sociale kompetencerhandler netop om at støtte børnene i eget selvværd, at støtte børnene iat udvise respekt og tolerance over forhinanden og at kunne acceptere hinandens forskelligheder. Dette med henblik på at kan indgå i relationermed andre børn og danne venskaber, at kunne løse konflikter på en hensigtsmæssig måde samt at kunne sigetil og fra mv. Sammentænkningen af det psykiske børnemiljø i arbejdet med udviklingen af børnenes person-lige og sociale kompetencer handler således alene om at sikre sammenhæng i arbejdet og undgå tvivl om,hvorvidt psykisk børnemiljø på den ene side og sociale og personlige kompetencer på den anden side skalforstås som noget forskelligt, som der skal arbejdes forskelligt med.Det foreslås i stk. 5, at det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemil-jø, hvor det er relevant, integreres i det pædagogiske arbejde. Hermed menes, at det f.eks. kan fremgå af denpædagogiske læreplan, hvordan der i relation til det pædagogiske arbejde igangsættes indsatser med henblikpå at ændre eller fremme børnemiljøet i forhold til at understøtte det pædagogiske arbejde med børn herun-der de mål, metoder og aktiviteter, som er beskrevet i forhold til læreplanstemaerne.Dagtilbuddet kan også anføre i den pædagogiske læreplan, hvordan pædagogikken kan fremme et bedre bør-nemiljø ved f.eks. at opdele børnegruppen i mindre grupper, aktivt anvende legeplads, gangarealer eller lig-nende i hverdagen med henblik på at skabe et bedre børnemiljø i form af et reduceret støjniveau i dagtilbud-det – og dermed styrke læring og trivsel hos børnene. Eller dagtilbuddet kan have en bevidst pædagogisktilgang til f.eks. håndvask eller brugen af hjemmesko med henblik på at hæve hygiejneniveauet, reduceresygdom og dermed skabe bedre rammer for læring hos børnene.Hvis der er udfordringer i børnemiljøet, som betyder, at børnemiljøet vanskeliggør det pædagogiske arbejde irelation til de opstillede mål, kan dagtilbuddet forholde sig til, hvordan forskellige indsatser i relation til bør-nemiljøet kan understøtte et bedre børnemiljø og dermed understøtte det pædagogiske arbejde med børnene.Et eksempel herpå kan være, at dagtilbuddet har opstillet et mål om, at børnene skal blive bedre til at koncen-trere sig i længere tid, men at støjniveauet eller indeklimaet i dagtilbuddet udgør et børnemiljøproblem, dervanskeliggør opnåelsen af de pædagogiske mål. Her kan dagtilbuddet f.eks. beskrive, hvordan det vil søge atopnå et bedre børnemiljø ved at vælge nogle aktiviteter, der dels pædagogisk fremmer målet, delsreducererstøjen og forbedrer indeklimaet - f.eks. ved at opfordre børnene til ’stille lege’ (koncentrationsspil som pus-lespil, tegning mv.), samtidig med at der systematisk luftes ud på stuen flere gange om dagen. I forbindelsemed evalueringen efter dagtilbudslovens § 9, stk. 2 vil dagtilbuddet kunne bruge evalueringen som et red-skab til at belyse, om udfordringerne er håndteret.Integrationen af arbejdet med børnemiljø i de pædagogiske læreplaner indeholder ikke nye krav til sikker-heds- og sundhedsmæssige forhold i dagtilbud. Evt. udfordringer i børnemiljøet og indsatser i relation hertilskal således løses inden for allerede gældende krav og regler samt de mål og rammer, som kommunalbesty-relsen har fastlagt.Det er ikke hensigten at igangsætte merudgiftskrævende initiativer, men alene at skabe synlighed og op-mærksomhed på sammenhængen og betydning af et godt børnemiljø i relation til læring hos børnene.Bestemmelsens stk. 5, sidste punktum, er en videreførelse af dagtilbudslovens § 12, stk. 2. Det fremgår såle-des, at børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, hvilket vil sige, at børnemiljøet skal ses med børne-nes øjne, og at børnenes oplevelser af børnemiljøet inddrages i den samlede vurdering af børnemiljøet af-hængigt af børnenes alder og modenhed. Der lægges hermed vægt på, at børnene inddrages i forhold, dervedrører dem selv jf. FN’s Børnekonvention artikel 12.Til nr. 2Det fremgår af den eksisterende § 9, stk. 1, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og of-fentliggøre den pædagogiske læreplan. Det fremgår ikke tydeligt, hvornår den pædagogiske læreplan skalrevideres. I forbindelse med regeringens afbureaukratiseringsprojekt er det kommet frem, at der er en visusikkerhed omkring kravene til revisionen af læreplanerne. Med forslaget præciseres det derfor, at der ikke
er særlige lovkrav om, hvor ofte læreplanerne skal revideres, således som der f.eks. er i forhold til evaluerin-gen af læreplanen. Læreplanen skal således ikke nødvendigvis revideres hvert andet år som konsekvens afevalueringen. Det er dog vigtigt, at der tages initiativ til at revidere læreplanen, såfremt der er væsentligeændringer, der tilsiger dette. Revisionen af læreplanen er netop en forudsætning for, at læreplanen kan an-vendes som et aktivt kvalitetsudviklingsredskab til at skabe den bedste læring og udvikling for børn.Derfor foreslås det præciseret, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at revidere den pædagogiske læ-replan, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringerne af læreplanen tilsiger dette. Væsentligeændringer er f.eks., at dagtilbuddets evaluering af læreplanen viser, at der er metoder eller aktiviteter, derikke har den ønskede virkning, eller at der er en markant ændret sammensætning af børn eller større fysiskeændringer i dagtilbuddet. Endvidere kan kommunalbestyrelsens drøftelse af evalueringerne hvert andet årogså betyde, at der er behov for at justere i læreplanerne.Det fremgår af den eksisterende § 9, stk. 2, 1. pkt., at den pædagogiske læreplan skal evalueres årligt. Detteforeslås ændret til hvert andet år. Forslaget imødekommer dermed de ønsker, som ledere og medarbejdere fradagtilbud samt kommunerepræsentanter har tilkendegivet i forbindelse med afbureaukratiseringsprojektet,hvor der i forhold til evalueringen af de pædagogiske læreplaner er et ønske om en mere fleksibel tilrettelæg-gelse af arbejdet. Det vil fortsat være muligt at evaluere læreplanen årligt, hvis det passer bedre til tilrette-læggelsen af læreplansarbejdet i dagtilbuddet eller kommunen.Det fremgår af den eksisterende § 9, stk. 2, 2. pkt., at lederen er ansvarlig for at evaluere læreplanen og forat dokumentere, om de valgte metoder og aktiviteter fører til opfyldelse af de opstillede mål. I den forbindel-se er der henvist til § 8, stk. 2 og 3 (krav til temaer, mål, aktiviteter og metoder). § 8, stk. 4, om metoder,aktiviteter og mål i forhold til børn med særlige behov er tænkt som en udfoldelse af § 8, stk. 2 og 3. Dette erdog ikke tydeligt, hvorfor det foreslås præciseret således, at § 8, stk. 4, medtages i henvisningen i § 9, stk. 2.Det kommende stk. 5 om børnemiljø vil også være en del af evalueringen, hvorfor henvisningen også vilomfatte stk. 5.Til nr. 3Efter den eksisterende § 10, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen årligt drøfte evalueringerne efter § 9, stk. 2.Det foreslås ændret til, at kommunalbestyrelsen drøfter evalueringerne mindst hvert andet år. Forslaget skalses i sammenhæng med forslaget om, at læreplanerne fremover skal evalueres mindst hvert andet år.En evaluering (november 2009) fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at håndteringen af evalueringerneaf læreplanerne i forhold til kommunalbestyrelsens årlige drøftelse efter § 10 varetages meget forskelligt.Næsten halvdelen af kommunerne indsamler således ikke evalueringerne og lidt over en tredjedel af kom-munerne behandler evalueringerne på politisk niveau. Aktiviteterne i den forbindelse er lavere på dagpleje-området end på daginstitutionsområdet.Det er kommunalbestyrelsen, der selv tilrettelægger rammerne for drøftelsen af evalueringerne af lærepla-nerne. Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af rammerne kan f.eks. bestå i, at forvaltningen på forhånd hardefineret en ramme for dagtilbuddenes evalueringer og dagtilbuddenes tilbagemeldinger, herunder f.eks. atde primære dele af dagtilbuddenes evalueringer, som skal formidles til forvaltning og politikere, skal havefokus på bestemte kommunale indsatsområder, såsom f.eks. sprog, trivsel eller krop og bevægelse, og/eller atevalueringsresultaterne til brug for kommunalbestyrelsens drøftelse skal være kvantitative. Der kan ogsåvære en interesse fra kommunalbestyrelsens side i at målrette tilbagemeldingerne fra læreplansevalueringer-ne i form af, at evalueringsresultaterne skal bidrage til at belyse kommunens børne- og ungepolitikker ellerkvalitetskontrakter, eller at de skal afgives i forbindelse med budgetforhandlingerne, så resultaterne kan ind-gå i den forbindelse.Formålet med den foreslåede ændring og præcisering er at imødekomme kommunernes ønske om størrefleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet med læreplanerne.Til nr. 4Om stk. 1Forslagets stk. 1 er ny.
Forslagets stk. 1 indebærer, at anvendelsesområdet for dagtilbudslovens § 11 om sprogvurdering udvidestil at omfatte tosprogede børn, der efter gældende regler er omfattet af folkeskolelovens § 4 a, om sagkyndigvurdering af tosprogede børn. I folkeskoleloven har betegnelsen sagkyndig vurdering hidtil været anvendtsom betegnelse for vurderingen af børns sprog. Som følge af forslaget erstattes begrebet sagkyndig vurderingaf begrebet sprogvurdering.Det foreslås i stk. 1, at sprogvurderingen målrettes, så kommunalbestyrelsen fremover har ansvaret for, atder gennemføres en sprogvurdering af børn omkring 3 år, der er optaget i dagtilbud, når der på baggrund afsproglige, og adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om, at et barn kan have behov for sprog-stimulering. Ved dagtilbud forstås daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og dagpleje efter § 21, stk. 2-3. Medforslaget vil det være personalets formodning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering, der harbetydning for, om kommunen er forpligtet til at foretage en sprogvurdering. Hvis det pædagogiske personalehar en bekymring for barnets sproglige udvikling, er der pligt til at foretage en sprogvurdering af barnet, medhenblik på at afdække eventuelle sproglige udfordringer samt omfanget heraf. Udgangspunktet er, at perso-nalet skal have en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering men skal ikke på forhåndkunne identificere specifikke sproglige udfordringer hos barnet.Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældrene i forbindelse med sprogvurderingen jf. stk. 4,hvilket allerede gælder i dag i forhold til tosprogede børn.Sproglige forhold, der kan give anledning til bekymring for barnets sproglige udvikling kan være åbenly-se sproglige udfordringer hos barnet, der umiddelbart kan konstateres, men det kan også være mere skjulteforhold, som andre ikke umiddelbart lægger mærke til hos barnet.Adfærdsmæssige forhold, der kan give anledning til formodning om, at et barn kan have behov for sprog-stimulering kan være kontaktproblemer hos barnet, hvis barnet er aggressivt, uroligt, forstyrrende, tilbage-trukket, eller at der ses koncentrations- og forståelsesproblemer hos barnet. Et højt konfliktniveau og aggres-siv adfærd kan hænge sammen med sproglige udfordringer hos barnet, hvis barnet ikke er i stand til på til-strækkelig vis at gøre sig sprogligt forståelig overfor andre børn og voksne, og derfor benytter andre kom-munikationsformer. Tilbagetrukket adfærd kan ligeledes være udtryk for sproglige udfordringer, som blotresulterer i manglende kommunikation og deltagelse fra barnets side. Forståelses- og/eller koncentrations-problemer kan give sig til udtryk ved, at barnet ikke forstår en kollektiv besked og derved bliver urolig ogforstyrrende eller ikke reagerer på de beskeder, der gives.Det pædagogiske personale skal også have fokus på, om der kan være andre forhold, der kan give anled-ning til bekymring for barnets sproglige udvikling. Personalets viden om forhold i barnets hjemlige miljø,som kan begrænse eller forsinke barnets sproglige udvikling, kan skabe en formodning om, at barnet harbehov for sprogstimulering.En række af de faktorer, som kan have betydning for barnets sproglige udvikling, tager sit udgangspunkt ifamilien. Derfor bør personalet inddrage forældrene i forbindelse med en afklaring af, om et barn kan havebehov for sprogstimulering. Ved at inddrage forældrenes viden om barnet og familiens baggrund sikres etmere helhedsorienteret billede af barnet, ligesom inddragelsen af forældrene også kan bidrage til at sikre ettæt samarbejde omkring den fremadrettede understøttelse af barnets sprogudvikling.Som i dag vil det være naturligt, at sprogvurderingen og sprogstimuleringen i forhold til børn omkring 3 år,der er optaget i et dagtilbud, finder sted i barnets dagtilbud, så barnet oplever sprogvurderingen og sprogsti-muleringen som en del af de almindelige aktiviteter i dagtilbuddet. Sprogvurderingen skal bruges som afsætfor at identificere børnenes ressourcer, der også skal være i fokus i forhold til, hvordan det enkelte barn påbedst mulig vis tilegner sig dansksproglige kompetencer. Personalet bør derfor blandt andet have for øje, attosprogede børn allerede kan have opbygget en sproglig viden og ballast på deres modersmål, som barnetanvender i forbindelse med tilegnelsen af dansksproglige kompetencer.Arbejdet med at stimulere og udvikle børnenes sproglige kompetencer er centralt i ethvert dagtilbuds ind-sats overfor såvel børnegruppen som det enkelte barn, jf. også de pædagogiske læreplaner. Såfremt sprog-vurdering og sprogstimulering finder sted i andet regi end dagtilbuddet, er det derfor en forudsætning, atdagtilbuddene inddrages i arbejdet med børnenes sproglige udvikling, så der bl.a. sikres en koordineret og
samordnet indsats i forhold til det enkelte barn. Det er hensigten, at sprogvurderingen og sprogstimuleringenindgår i grundlaget for det daglige pædagogiske arbejde med børnenes sproglige udvikling.Med børn i alderen omkring 3 år menes som udgangspunkt børn i alderen 2 år og 10 mdr. til 3 år og 4mdr. Afgrænsningen har udgangspunkt i den nuværende praksis for sprogvurderingerne af 3-årige børn, dadet sprogvurderingsmateriale, som hovedparten af kommunerne anvender, tager udgangspunkt i denne al-dersmæssige afgrænsning. Aldersafgrænsningen skal sikre, at sprogvurderingen foretages, når børnene eromkring 3 år samtidig med at der tages hensyn til, at kommunerne får fleksibilitet til at organisere og tilrette-lægge sprogvurderingerne. Aldersafgrænsningen skal samtidig medvirke til, at sprogvurderingen foretagesumiddelbart omkring barnets overgang fra f.eks. vuggestue, til børnehave. Endvidere har afgrænsningen tilformål at bidrage til, at børnenes eventuelle sproglige udfordringer identificeres tidligt i barnets liv, så denefterfølgende sprogstimulering kan medvirke til at sikre barnets generelle trivsel her og nu samt styrke bar-nets overgang til skolen.Sprogvurdering og sprogstimulering, jf. forslagets stk. 1-3, retter sig mod børn, der har behov for at beher-ske det danske sprog her og nu eller senere i livet, f.eks. i skoleregi og arbejdsliv, jf. de almindelige bemærk-ninger. Når det er åbenbart, at et barn ikke har behov for dansksproglige kompetencer her og nu i et dagtil-bud eller senere i livet, er det naturligt, at et barn som udgangspunkt ikke skal modtage en sprogvurdering.Dette vil primært dreje sig om børn af udenlandske forældre, der fungerer som diplomater eller på anden viser udstationerede for en kortere periode her i landet, og hvor barnet samtidig er optaget i et dagtilbud, hvorkommunalbestyrelsen har fraveget kravet om, at hovedsproget i institutionen er dansk.Om stk. 2Forslagetsstk. 2er ny for så vidt angår børn, der efter gældende ret er omfattet af § 11, stk. 1, og som ikkegår i dagtilbud. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af folkeskolelovens § 4 a, stk. 1.Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at kommunalbestyrelsen fremover er forpligtet til at give en sprogvurde-ring til alle børn omkring 3 år børn, der ikke er optaget i et dagtilbud. Med børn omkring 3 år forstås somudgangspunkt børn i alderen 2 år og 10 mdr. til 3 år og 4 mdr.Forslaget medfører ikke ændringer i den gældende retsstilling for tosprogede børn, der ikke er optaget idagtilbud. Som noget nyt foreslås det, at alle børn omkring 3 år, der ikke er optaget i dagtilbud, og som i dagfår et tilbud om sprogvurdering efter dagtilbudsloven, fremover skal modtage en sprogvurdering. Der vilikke være krav om forudgående accept fra forældrene i forbindelse med sprogvurderingen jf. stk. 4, hvilket idag allerede gælder i forhold til de tosprogede børn.Efter stk. 2 skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med sprogvurderingen af børn omkring 3 år børn, derikke anvender dagtilbud, gøre familierne opmærksomme på muligheden for en plads i et dagtilbud.Om stk. 3Forslagets stk. 3, 1. pkt. er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 1, for så vidt angår den opfølgen-de indsats samt folkeskolelovens § 4 a, stk. 4, med sproglige og redaktionelle ændringer. Forslagets stk. 3, 2.pkt. er en videreførelse af folkeskolelovens § 4 a, stk. 3, 1. pkt. med sproglige ændringer.Bestemmelsens 1. pkt. indebærer, at den enkelte kommune skal vurdere det konkrete omfang af den opføl-gende sprogstimuleringsindsats. Det er afgørende, at der tages udgangspunkt i en konkret vurdering af bør-nenes behov for sprogstimulering, så børnene modtager sprogstimulering, der modsvarer deres konkrete be-hov.Forslagets 2. pkt. indebærer, at tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud og som på baggrund afen sprogvurdering vurderes at have behov for en opfølgende indsats, skal modtage 15 timers sprogstimule-ring om ugen. Sprogstimuleringsindsatsen må ikke overstige 15 timer ugentligt.Forslaget indebærer ikke ændringer i den gældende retsstilling vedrørende sprogstimulering for tosprogedebørn, der ikke er optaget i et dagtilbud.Ved tosprogede børn forstås, som hidtil, børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først vedkontakt med det omgivende samfund lærer dansk.
Efter bestemmelsens stk. 3, skal sprogstimulering iværksættes umiddelbart efter, at der gennem sprogvur-deringen er konstateret et behov for opfølgning. Det er fortsat kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordansprogstimulering for alle børn omkring 3 år i og udenfor dagtilbud organiseres og udføres i den enkeltekommune, under hensyn til børnenes forskellige sproglige behov. Der foreslås ikke ændringer i forhold tilden måde, som den enkelte kommune i dag tilrettelægger sprogstimuleringsindsatsen for børn omkring 3 årpå.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om varigheden af sprogstimuleringen på baggrund af en løbendevurdering af børnenes sproglige udvikling og behov for støtte hertil. Det er afgørende, at der er mulighed forat følge børnenes sproglige udvikling og tilrettelægge aktiviteterne under hensyn til børnenes behov. Detforudsættes, at børnene får mulighed for at deltage i sprogstimuleringen helt frem til påbegyndelsen af skole-gangen.Såfremt der er behov for det, skal der, som efter de gældende regler, iværksættes målrettet sprogstimule-ring til børn omkring 3 år. For børn i dagtilbud har den målrettede sprogstimulering karakter af sprogstimule-ringsaktiviteter, der ligger ud over den generelle indsats i dagtilbuddene med børnenes sprogudvikling. Der-ved får børnene mulighed for at deltage i såvel målrettede sprogudviklingsaktiviteter som i generelle sprog-udviklende aktiviteter, der arbejdes med, bl.a. som led i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. For to-sprogede børn kan den målrettede sprogstimulering for eksempel iværksættes ved, at pædagoger med særligtkendskab til tosprogede børn forestår målrettede aktiviteter med fokus på udvikling af sprog, der inddragerviden om tosprogede børns sprogtilegnelse og tager udgangspunkt i barnets samlede sproglige kompetencer.Det er hensigten, at sprogstimuleringen skal gives med henblik på tilegnelsen af dansksproglige kompeten-cer. Dette indebærer, at indsatsen skal understøtte børns sproglige udvikling i dansk samt sikre, at børn ud-vikler de tilstrækkelige sproglige kompetencer for at kunne begå sig her og nu samt få en god overgang tilskolen. Det er udgangspunktet, at sprogstimuleringen skal tilrettelægges, så den tager hensyn til børneneskompetencer og samlede sproglige udvikling, der blandt andet er identificeret gennem sprogvurderingen.Når der iværksættes sprogstimulering, skal der rettes opmærksomhed i forhold til, om der allerede er ellerskal iværksættes sprogunderstøttende bistand efter dagtilbudslovens § 4, stk. 2, og folkeskolelovens § 4, somsprogstimuleringsindsatsen skal ses i sammenhæng med og koordineres i forhold til.I tilfælde, hvor sprogstimuleringsindsatsen for børn udenfor dagtilbud placeres i de fysiske rammer af etdagtilbud, kan det ligeledes understøtte barnets og forældrenes kendskab til mulighederne for et dagtilbud,ligesom barnet kan møde andre børn i dets dagligdag, jf. kommunalbestyrelsens forpligtelse til at oplyse ommuligheden for dagtilbud efter forslagets stk. 2.Om stk. 4Forslagets stk. 4 er en videreførelse og udvidelse af folkeskolelovens § 4 a, stk. 5, andet punktum, der ved-rører forældrenes pligt til at lade deres børn deltage i sprogstimulering, hvis de efter en sagkyndig vurderinghar behov herfor. Forslaget indebærer, at forældre fremover skal lade deres børn deltage i en sprogvurdering,hvis der er formodning om, at deres barn kan have behov for sprogstimulering jf. bestemmelsens stk. 1 og 2.Ligeledes indebærer forslaget, at forældre fremover skal lade deres børn deltage i sprogstimulering, hvisderes barn efter en sprogvurdering, vurderes at have behov for opfølgning jf. bestemmelsens stk. 3.I tilfælde hvor forældrene modsætter sig barnets deltagelse i sprogvurderingen og sprogstimuleringen, oghvor der samtidig er bekymring for barnets udvikling, har kommunalbestyrelsen, efter § 50, i lov om socialservice, pligt til at undersøge barnets forhold med henblik på at iværksætte eventuelle støtteforanstaltningerefter servicelovens § 52.Om stk. 5Forslagets stk. 5 er en videreførelse og sammenskrivning af den del af folkeskolelovens § 4 a og § 29 a, dervedrører kvalifikationskrav for det personale, der udfører sprogvurderinger og sprogstimulering af tosproge-de børn, samt en videreførelse af gældende praksis for sprogvurdering og sprogstimulering efter dagtilbuds-lovens § 11. Indholdsmæssigt adskiller bestemmelsen sig fra folkeskolelovens § 29 a, derved, at det ikkelængere er fastsat ved lov, at lærere kan varetage sprogstimuleringsaktiviteter efter dagtilbudsloven.
Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring i kvalifikationsniveauet for det personale, der udfører sprog-vurdering og sprogstimulering.I bestemmelsen præciseres det, at sprogvurdering og sprogstimulering skal udføres af personer, der harsærlige kvalifikationer for at varetage sprogvurderingen og sprogstimuleringen. Det er den enkelte kommu-ne, der har ansvaret for at sikre, at personalet, der forestår sprogvurderingen og sprogstimuleringen, har defornødne kvalifikationer til opgaven.Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurdering og sprogstimulering, menespersoner, der er uddannede pædagoger, jf. lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, ellerpersoner, der på anden vis er kvalificeret til opgaven, som f.eks. pædagogisk personale med en PædagogiskGrunduddannelse (PGU)/Pædagogisk Assistentuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendt-gørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, der har et særligt kendskab til eller efteruddannelse i børns sprogudvik-ling. Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurdering og sprogstimulering i for-hold til tosprogede børn, menes, ud over ovenstående, personer, der har erhvervet sig den nødvendige fagligeviden om andetsprogstilegnelse og tosprogede børns sprogudvikling gennem uddannelse vedrørende tospro-gede børn, eller på anden vis gennem erfaring særligt har erhvervet den nødvendige faglige viden om dansksom andetsprog og tosprogede børns sprogudvikling. For tosprogede børn indebærer dette, at sprogvurderingfortsat f.eks. kan foretages af medarbejdere ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som har kend-skab til tosprogede børn.Om stk. 6Forslagets stk. 6 er en sammenskrivning af dagtilbudslovens § 11, stk. 3, samt folkeskolelovens § 4 a, stk.5, første punktum med redaktionelle og sproglige ændringer. Bestemmelsen indebærer ikke indholdsmæssigeændringer i forhold til den nuværende retsstilling for forældre til tosprogede børn, der i dag er omfattet affolkeskolelovens § 4 a, stk. 5, og forældre til 3-årige børn, der er omfattet af dagtilbudslovens § 11, stk. 3.Efter gældende regler i dagtilbudslovens § 11, stk. 3, har forældre, der tager imod tilbuddet om en sprog-vurdering, ret til at blive inddraget i processen omkring sprogvurderingen og den efterfølgende indsats i til-fælde, hvor barnet har behov for sprogstimulering. Derudover har forældrene ret til at få vejledning i, hvor-dan de i hjemmet selv kan understøtte deres barns sproglige udvikling. Efter gældende regler i folkeskolelo-vens § 4 a, stk. 5, har forældre til tosprogede børn ret til orientering om tilbuddene i henhold til § 4 a, stk. 3og 4, samt om betydningen af, at deres barn deltager i sprogstimuleringen.Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at barnets forældre inddrages i processenomkring sprogvurderingen og den opfølgende indsats samt modtager vejledning i, hvordan de kan understøt-te deres barns sproglige udvikling. Inddragelsen af forældrene har til hensigt at sikre dialog med forældreneom baggrunden for og betydningen af, at deres barn modtager en sprogvurdering, og en eventuel opfølgningi form af sprogstimulering. Som led i dialogen med forældrene skal de oplyses om pligten til at lade deresbarn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering, såfremt sprogvurderingen viser, at der erbehov herfor, jf. bestemmelsens stk. 4.Om stk. 7Forslagets stk. 7 er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 4, med redaktionelle ændringer. Der erikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.Finansiering og driftstilskud mv.Anvendelsesområdet for dagtilbudslovens § 11 om sprogvurdering udvides til at omfatte tosprogede børn,der efter gældende regler er omfattet af folkeskolelovens § 4 a, om sagkyndig vurdering af tosprogede børn.Sprogvurdering af børn efter forslagets § 11 omfattes af reglerne om finansiering i dagtilbudslovens § 98,stk. 2. Bestemmelsen fastsætter, at kommunen skal afholde alle udgifter til opgaver efter dagtilbudsloven,medmindre andet er fastsat i dagtilbudslovens øvrige bestemmelser. Det følger heraf, at udgiften til sprog-vurdering, herunder forældreinddragelse og vejledning, efter forslagets stk. 1 og 3, afholdes af kommunen.Udgifterne til sprogvurdering efter forslagets stk. 1 og 3, herunder forældreinddragelse og vejledning kan påden baggrund ikke indgå i grundlaget for den bruttodriftsudgift, jf. § 32, der lægges til grund for fastsættelseaf forældrenes egenbetaling for en plads i dagtilbud.
Forslaget indebærer ligeledes, at sprogstimulering for børn, der er optaget i et dagtilbud, bliver omfattet afreglerne i dagtilbudslovens § 98, stk. 2. Det følger heraf, at udgiften til sprogstimulering kan indgå i denbruttodriftsudgift, jf. § 32, der danner grundlag for forældrenes egenbetaling efter dagtilbudsloven, såfremtsprogstimuleringen indgår som en integreret del af dagtilbuddets almindelige drift. Udgiften til sprogstimule-ring kan omvendt ikke indgå i bruttodriftsudgiften i tilfælde, hvor sprogstimuleringen har karakter af et indi-viduelt forløb for barnet, der har et behandlingsmæssigt sigte. Det afgørende for, om udgiften til konkretesprogstimuleringsaktiviteter kan indgå i bruttodriftsudgiften, er således karakteren af sprogstimuleringen.For børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, afholdes alle udgifter til sprogstimulering i medfør af dagtil-budslovens § 98, stk. 2, af kommunen, og udgiften kan på den baggrund ikke indgå i grundlaget for den brut-todriftsudgift, jf. § 32, der lægges til grund for fastsættelse af forældrenes egenbetaling for en plads i dagtil-bud. Dette gælder ligeledes i tilfælde, hvor den opfølgende sprogstimulering fysisk er placeret indenforrammerne af et dagtilbud.Specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 4, samt særlig støtte til børn og unge efter servicelo-vens regler, kan ikke indgå som en del af bruttodriftsudgiften for en plads i et dagtilbud.Til nr. 5Det foreslås, at de gældende bestemmelser i dagtilbudslovens § 12 og § 13, om at der i alle dagtilbud skaludarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, ophæves. Der er således ikke længere krav om, at alle dagtilbudskal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af det fysiske, psykiske ogæstetiske børnemiljø, beskrivelse af evt. børnemiljøproblemer samt en handlingsplan.Til nr. 6Som konsekvens af ophævelsen af § 13, foreslås det gennem en ny § 18 a, at videreføre den eksisterende §13, stk. 3, om dagtilbuddenes mulighed for at søge inspiration og vejledning om børnemiljø hos Dansk Cen-ter for Undervisningsmiljø (DCUM), som er et uafhængigt, statsligt videnscenter, der bl.a. arbejder for atsikre et godt børnemiljø i alle dagtilbud og fritidshjem. Bestemmelsen skal sikre, at dagtilbud fortsat kansøge rådgivning og vejledning om børnemiljø hos DCUM, ligesom ophævelsen af dagtilbudslovens §§ 12 og13 om udarbejdelse af en selvstændig børnemiljøvurdering ændrer ikke på Dansk Center for Undervisnings-miljøs opgaver med at vejlede i forhold til børnemiljø på dagtilbuds- og fritidshjemsområdet.DCUM skal dog i deres arbejde tage højde for den foreslåede lovændring om en tættere sammenhæng mel-lem dagtilbuddenes og kommunernes arbejde med børnemiljø og læring i de pædagogiske læreplaner.Placeringen af bestemmelsen i forlængelse af reglerne om Danmarks Evalueringsinstitut, sker med henblikpå at samle reglerne om rådgivningsfunktionerne m.v. ét sted i loven og derved tydeliggøre, hvor dagtilbud-dene kan hente rådgivning i forhold til evaluering og kvalitetsudvikling samt børnemiljø.Til nr. 7Den foreslåede § 21, er en delvis videreførelse af den gældende § 21.I § 21, stk. 1, 1. pkt., samt i stk. 2 og 3, er der foretaget redaktionelle ændringer og sproglige præciseringermed henblik på, at bestemmelsen om etablering af dagpleje følger samme struktur som bestemmelsen ometablering af daginstitutioner i lovens § 19. Ligeledes er der tale om præcisering af den hidtidige og gælden-de fortolkning af bestemmelsen, hvor betegnelsen ”privat hjem” omfatter dagplejerens hjem eller et af bør-nenes hjem.Som noget nyt foreslås det at indsætte et 2. pkt. i § 21, stk. 1, der under nærmere betingelser giver adgang til,at dagpleje kan foregå i lokaler, der ikke er dagplejerens hjem, børnenes hjem eller andre lokaler i børneneshjemlige miljø. Adgangen foreslås afgrænset til ét tilfælde: dagpleje, der anvendes til pasning af børn, hvisfaste dagplejer er midlertidigt fraværende af kortere varighed. Heri ligger, at følgende betingelser skal væreopfyldt for at bestemmelsen kan finde anvendelse:1) Dagplejen efter den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., skal anvendes til pasning af børn, der allerede er op-taget i en dagpleje oprettet efter bestemmelsens 1. pkt.
2) Dagplejen efter den foreslåede § 21, stk. 1, 2. pkt., skal være etableret med det formål at drive midler-tidig pasning af børn, der ikke kan passes af egen dagplejer, fordi dagplejeren er midlertidigt fraværen-de af kortere varighed.Ved midlertidigt fravær af kortere varighed forstås eksempelvis fravær som følge af almindeligt sygefravær,ferie eller kursusdeltagelse. Eksemplerne er ikke udtømmende.Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der ikke kan optages og indskrives børn i dagpleje, der anven-des til midlertidig pasning af børn, hvis egen dagplejer er midlertidigt fraværende af kortere varighed. Dvs. atet barn ikke kan få anvist en plads i sådan dagpleje, som led i opfyldelse af pasningsgarantien.De øvrige krav til dagplejen, der følger af dagtilbudslovens § 22, herunder kravet om, at der maksimalt kanmodtages 5 børn og op til 10 børn i den enkelte dagpleje, hvis dagplejen varetages af flere personer, jf. § 22,stk. 2, kan således ikke fraviges, og gælder derfor også for dagpleje, der etableres efter den forslåede § 21,stk. 1, 2. pkt. Dagpleje, der fungerer som midlertidig pasning af børn i børnenes egen dagplejers midlertidigefravær af kortere varighed, skal samtidig opfylde de krav til dagpleje, der følger af dagtilbudsloven.Forslaget ændrer ikke ved aktiviteter integreret i dagplejen, såsom ophold i legestuer, på legepladser m.v.Disse anses fortsat som en naturlig del af dagpleje omfattet af § 21, stk. 1, 1. pkt..For en beskrivelse af formålet med bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger.Til nr. 8Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse i § 93, stk. 3, til, at indenrigs- og socialministeren i samrådmed skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for kommunernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløbefter dagtilbudslovens § 93, stk. 1. Bestemmelsen er identisk med den tilsvarende bemyndigelsesbestemmel-se i servicelovens § 165, stk. 1, som utilsigtet ikke er videreført til dagtilbudsloven i forbindelse med dagtil-budsområdets overgang fra serviceloven til regulering i dagtilbudsloven. De nærmere regler for opkrævningvil blive gennem en ændring af bekendtgørelse nr. 1383 af 12. december 2009 om kommunalbestyrelsensopkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om social service, lov om social pension og lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., til også at omfatte krav efter lov om dag-,fritids- og klubtilbud m.v. Dagtilbudsområdet var, før området overgik fra serviceloven til dagtilbudsloven,omfattet af denne bekendtgørelse.
§2Bestemmelsen fastslår, hvilke bestemmelser i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. no-vember 2006, der ophæves som konsekvens af lovforslaget.
§3Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget
§1I lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbuds-loven), som senest ændret ved lov nr. 1148 af 3.december 2008, § 142 i lov nr. 1336 af 19. de-cember 2008 og lov nr. 1098 af 30. november2009, foretages følgende ændringer:§ 8.Der skal i alle dagtilbud udarbejdes enskriftlig pædagogisk læreplan for børn i alders-gruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 årtil barnets skolestart. Den pædagogiske lære-plan skal give rum for leg, læring og udviklingaf børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af denpædagogiske læreplan skal der tages hensyn tilbørnegruppens sammensætning.Stk. 2.Den pædagogiske læreplan skal be-skrive dagtilbuddets mål for børnenes læringinden for følgende temaer:1) Alsidig personlig udvikling.2) Sociale kompetencer.3) Sproglig udvikling.4) Krop og bevægelse.5) Naturen og naturfænomener.6) Kulturelle udtryksformer og værdier.Stk. 3.Den pædagogiske læreplan skal be-skrive relevante pædagogiske metoder og akti-viteter, der iværksættes for at nå målene, oghvordan læreplanen evalueres.Stk. 4.Det skal fremgå af den pædagogiskelæreplan, hvilke relevante pædagogiske meto-der, aktiviteter og eventuelle mål, der opstillesog iværksættes for børn med særlige behov.Stk. 5.For dagplejen udarbejdes den pædago-giske læreplan samlet for alle dagplejehjemeller distrikter tilknyttet den kommunale dag-pleje.§ 9.Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig forat udarbejde og offentliggøre den pædagogiskelæreplan.Stk. 2.Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig1.I§ 8indsættes efterstk. 4som nyt stykke:» Stk. 5.Det skal fremgå af den pædagogiskelæreplan, hvordan arbejdet med et godt børne-miljø bliver en integreret del af det pædagogi-ske arbejde, jf. § 7, stk. 1. Børnemiljøet skalvurderes i et børneperspektiv, og børns oplevel-ser af børnemiljøet skal inddrages efter børne-nes alder og modenhed«Stk. 5bliver herefter stk. 6.
2.§ 9, stk. 1 og 2,affattes således:»§ 9.Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig forat udarbejde og offentliggøre den pædagogiske
for, at den pædagogiske læreplan evalueresårligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig forat dokumentere, om de valgte pædagogiskemetoder og aktiviteter opfylder de opstilledemål inden for temaerne i § 8, stk. 2 og 3. Lede-ren skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følgeop på resultaterne.Stk. 3.Lederen af dagtilbuddet skal inddrageforældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evaluerin-gen og opfølgningen af den pædagogiske lære-plan.
læreplan, herunder at revidere den pædagogiskelæreplan, hvis væsentlige ændringer i dagtil-buddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsigerdette, jf. endvidere § 10, stk. 2.Stk. 2.Lederen af dagtilbuddet er ansvarligfor, at den pædagogiske læreplan evalueresmindst hvert andet år. Lederen er i den forbin-delse ansvarlig for at dokumentere, om de valg-te pædagogiske metoder og aktiviteter samtbørnemiljøet, fører til opfyldelse af de opstille-de mål inden for temaerne, jf. § 8, stk. 2-5. Le-deren skal angive, hvordan dagtilbuddet vilfølge op på resultaterne.«
10.Kommunalbestyrelsen skal godkende denpædagogiske læreplan.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal årligt drøf-te evalueringerne, jf. § 9, stk. 2, og skal på bag-grund af evalueringerne tage stilling til, om degiver anledning til yderligere handling frakommunalbestyrelsens side.
3.§ 10, stk. 2,affattes således:»Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal mindsthvert andet år drøfte evalueringerne, jf. § 9, stk.2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund afdrøftelsen tage stilling til, om evalueringernegiver anledning til yderligere handling frakommunalbestyrelsens side.«
§ 11.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for,at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt ensprogvurdering, og skal efter behov tilbydesprogunderstøttende aktiviteter og anden bi-stand, jf. § 4, stk. 2, i denne lov og §§ 4 og 4 a ilov om folkeskolen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal i forbindel-se med tilbuddet om sprogvurdering til allefamilier med 3-årige børn samtidig gøre famili-er, der ikke anvender dagtilbud, opmærksom påmuligheden for en plads i et dagtilbud.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen er ansvarlig forat sikre, at barnets forældre inddrages i forbin-delse med sprogvurderingerne og dagtilbuddetsarbejde med at understøtte børns sprogudvik-ling, og at forældre får vejledning i at under-støtte deres børns sproglige udvikling.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal udarbejdeog offentliggøre en plan for kommunens mål ogrammer for sprogvurderinger og den sprogun-derstøttende pædagogiske indsats.
4.§ 11affattes således:»§ 11.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for,at der gennemføres en sprogvurdering af børn ialderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtil-bud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssigeeller andre forhold, der giver formodning om, atbarnet kan have behov for sprogstimulering.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for,at der gennemføres en sprogvurdering af allebørn i alderen omkring 3 år, der ikke er optageti et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har ansva-ret for, at forældre i forbindelse med sprogvur-deringen gøres opmærksomme på mulighedenfor, at deres barn kan blive optaget i et dagtil-bud.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for,at der gives sprogstimulering til børn, som påbaggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2vurderes at have behov for sprogunderstøttendeaktiviteter. Tosprogede børn, som på baggrundaf en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes athave behov for opfølgning, skal modtagesprogstimulering af en varighed på 15 timer
ugentligt.Stk. 4.Forældre skal lade deres børn deltage ien sprogvurdering efter stk. 1 og 2 samt sprog-stimulering efter stk. 3.Stk. 5.Sprogvurdering efter stk. 1 og 2, ogsprogstimulering efter stk. 3, varetages af per-soner, der har særlige kvalifikationer til at vare-tage opgaven.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen har ansvaret forat sikre, at barnets forældre inddrages i forbin-delse med sprogvurderingen og sprogstimule-ringen efter stk. 1-3, samt at forældrene får vej-ledning i selv at understøtte deres barns sprog-lige udvikling.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skal udarbejdeog offentliggøre en plan for kommunens mål ogrammer for sprogvurdering og sprogstimule-ring.” «§ 12.Der skal i alle dagtilbud udarbejdes enskriftlig børnemiljøvurdering, som indeholderen kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psyki-ske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurde-ringen skal beskrive eventuelle børnemiljøpro-blemer og indeholde en handlingsplan.Stk. 2.Børnemiljøet skal vurderes i et børne-perspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøetskal inddrages alt efter børnenes alder og mo-denhed.Stk. 3.Dagtilbuddets leder skal inddrage for-ældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvur-deringen.Stk. 4.For dagplejen udarbejdes vurderingensamlet for alle dagplejehjem eller distrikter til-knyttet den kommunale dagpleje.§ 13.Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig forat udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurde-ringen.Stk. 2.Lederen af dagtilbuddet er ansvarligfor, at børnemiljøvurderingen revideres mini-mum hvert tredje år, og når der sker ændringer,der har betydning for børnemiljøet.Stk. 3.Dagtilbud kan søge rådgivning vedrø-rende børnemiljø hos Dansk Center for Under-visningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendesundervisningsmiljø.5.§ 12og§ 13ophæves.
§ 18.Den centrale evaluerings- og rådgiv-ningsfunktion for dagtilbud, der er tilknyttetDanmark Evalueringsinstitut, jf. lov om Dan-marks Evalueringsinstitut, skal forestå systema-tisk indsamling, analyse og formidling af vidensamt evaluering på dagtilbudsområdet.Stk. 2.Dagtilbud og kommuner kan søge in-spiration og vejledning vedrørende evalueringog kvalitetsudvikling hos den centrale evalue-rings- og rådgivningsfunktion.Stk. 3.Den centrale evaluerings- og rådgiv-ningsfunktion kan indhente de oplysninger frakommuner og dagtilbud, der skønnes af betyd-ning for evaluerings- og rådgivningsfunktio-nens opgaver.
6.Efter§ 18indsættes:»§ 18a.Dagtilbud kan søge rådgivning vedrø-rende børnemiljø hos Dansk Center for Under-visningsmiljø, jf. lov om elevers og studerendesundervisningsmiljø.«
§ 21.Dagtilbud kan etableres i private hjemeller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø.Stk. 2.Dagtilbud i private hjem m.v. kan dri-ves af kommunen som kommunal dagpleje.Stk. 3.Dagtilbud i private hjem m.v. kan efteraftale med kommunalbestyrelsen drives af enprivat leverandør som privat dagpleje.
7.§ 21affattes således:»§ 21.Dagtilbud kan etableres som dagpleje idagplejerens eller børnenes private hjem eller iandre lokaler i børnenes hjemlige miljø. Dag-pleje, der anvendes til midlertidig pasning afbørn, kan dog etableres i andre lokaler end dag-plejerens hjem, børnenes hjem eller børneneshjemlige miljø. Det er et krav, at pasningensker som følge af midlertidigt fravær af korterevarighed hos børnenes egen dagplejer.Stk. 2.Dagpleje kan drives af kommunen somkommunal dagpleje.Stk. 3.Dagpleje kan efter aftale med kommu-nalbestyrelsen drives af en privat leverandørsom privat dagpleje.«
§ 93.Tilskud, som kommunalbestyrelsen harydet efter denne lov, skal tilbagebetales, nårmodtageren mod bedre vidende har1) undladt at give oplysninger som krævet ilov om retssikkerhed og administration på detsociale område eller2) modtaget tilskud efter denne lov uden atvære berettiget til det.Stk. 2. K rav på tilbagebetaling efter stk. 1bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddetsophør, uden at der efter reglerne i § 94 har væ-ret økonomisk mulighed for at gennemføre kra-
8.I § 93 indsættes som stk. 3:»Stk. 3.Indenrigs- og socialministeren fast-sætter efter forhandling med skatteministerennærmere regler om kommunens opkrævning aftilbagebetalingsbeløbet. Det kan herunder fast-sættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvisskyldneren trods påkrav udebliver med ydel-ser.«
vet.§2I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.593 af 24. juni 2009, som senest ændret ved lovnr. 535 af 12. juni 2009, foretages følgendeændringer:§ 4 a.Der skal tilbydes tosprogede børn, der1. “§4 a ophæves.”endnu ikke har påbegyndt skolegangen, støttetil fremme af den sproglige udvikling med hen-blik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sag-kyndig vurdering har behov herfor. Tilbudetomfatter aktiviteter, der er egnet til at stimulerebørnenes sproglige udvikling.Stk. 2.Ved tosprogede børn forstås børn, derhar et andet modersmål end dansk, og som førstved kontakt med det omgivende samfund, even-tuelt gennem skolens undervisning, lærerdansk.Stk. 3.For tosprogede børn, der ikke er opta-get i en daginstitution, etableres der særligesprogstimuleringstilbud i 15 timer om ugen.Tilbudet skal gives senest den 1. august i detkalenderår, hvor barnet fylder 3 år.Stk. 4.For tosprogede børn, der er optaget ien daginstitution, tilbydes der særlig støtte, hvisdet skønnes, at børnenes sproglige udviklingikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden forinstitutionens egne pædagogiske muligheder.Tilbudet gives senest, når barnet fylder 3 år,medmindre daginstitutionen alene er indrettettil børn under 3 år. Omfanget af støtten fastsæt-tes ud fra en konkret vurdering. Støtten gives afde kommunale skolemyndigheder, men kom-munalbestyrelsen kan bestemme, at støtten ud-føres af daginstitutioner på nærmere angivnevilkår.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen orienterer for-ældrene om tilbuddene i henhold til stk. 3 og 4samt om betydningen af, at børnene deltager isprogstimuleringen. Hvis børnene efter densagkyndige vurdering som nævnt i stk. 1 harbehov for sprogstimulering, har forældrenepligt til at lade børnene deltage i den tilbudtesprogstimulering eller i en sprogstimulering,der står mål med, hvad der almindeligvis kræ-ves i folkeskolen. Bestemmelserne i kapitel 8 i
lov om friskoler og private grundskoler m.v.gælder tilsvarende ved sprogstimulering ihjemmet m.v. af sådanne børn.§ 29 a.Aktiviteterne i førskoletilbud efter § 4a, stk. 3 og 4, varetages af pædagoger, der haruddannelse vedrørende tosprogede børn, ellersom på anden måde har kvalificeret sig til op-gaven. Aktiviteterne kan forestås af lærere medtilsvarende forudsætninger, hvis der ikke findespædagoger med disse forudsætninger.2.“§ 29 a ophæves.”
§3Loven træder i kraft den 1. juli 2010.