SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 150: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service m.m. (Afbureaukratisering), fra indenrigs- og socialministeren

1.§ 1affattes således:»§1.Formålet med denne lov er at bidrage til at sikre tryghed og velfærd gennem social beskyttelsetil enhver ved1) at tilbyde rådgivning og en række almene serviceydelser, herunder opsøgende arbejde og støttefor at forebygge sociale problemer,2) at sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte på trods af deres individuelle vanskelighe-der kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksen-liv som deres jævnaldrende,3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer med henblik på at fremme den enkeltes udvikling og mulighed for at klare sig selveller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, og4) at fremme social inklusion og tilgodese behov, der følger af særlige sociale problemer.Stk. 2.Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpenskal tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, muligheder og behov for hjælp og skal re-spektere den enkeltes værdighed og ret til privatliv og ret til at bestemme over sit eget liv.Stk. 3.Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal være så lidt indgribendesom muligt.Stk. 4.Hjælpen skal tilrettelægges, så den enkelte har størst mulig frihed til at vælge blandt offent-lige tilbud og private tilbud, som tilgodeser behovet for hjælp.«

4.§ 31affattes således:»§31.Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med ældrerådet vedtægter for ældrerådet.Ældrerådet fastsætter selv sin forretningsorden.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretari-atsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ogudgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlem-mer.Stk. 4.Et medlem af rådet er ikke forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, der til-kommer den pågældende efter stk. 3.«5.§ 32affattes således:»§32.Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år,og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes.Stk. 2.Personer, der har fast bopæl i kommunen, og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbaretil ældrerådet.Stk. 3.Er der ikke fire uger før valgdagen opstillet det nødvendige antal kandidater, kan kommu-nalbestyrelsen i samråd med det siddende ældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle de opstille-de kandidater er i så fald valgt.«

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. IndledningForslaget udmønter dele af regeringens programmer ”Mere tid til velfærd. Regeringens plan for mindre bu-reaukrati på det kommunale og regionale område” fra oktober 2009 og ”Bedre velfærd og større arbejdsglæ-de – regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service” fra august 2007. Lovforslaget består af føl-gende elementer:1) Ændring af formålsbestemmelsen i serviceloven (kvalitet)2) Forenkling af regler om hjemmetræning og særlige dagtilbud (handicap)3) Enklere regler for godkendelse af private botilbud (andre initiativer på det sociale område)4) Ændrede krav til forebyggende hjemmebesøg (ældre)5) Enklere regler for visitation på ældreområdet, og plejeplaner gøres frivillige (ældre)6) Enklere regler for tilsyn på ældreområdet (ældre)7) Frivilligt at opkræve betaling for midlertidig hjemmehjælp (ældre)8) Frivilligt at oprette bruger- og pårørenderåd (ældre)9) Forenkling af reglerne om ældreråd (ældre)10) Nedlæggelse af klageråd (ældre)2. Lovforslagets baggrund og formålRegeringen vil give kommunerne og regionerne, ledere og ansatte, der er tættest på borgerne, større frihedtil selv at beslutte, hvordan opgaverne skal løses.Regeringen har på den baggrund i Aftale om Finanslov for 2008 (Regeringen, Dansk Folkeparti og LiberalAlliance) og i aftale med kommunerne om økonomien for 2009 iværksat et afbureaukratiseringsprogram,som med konkrete forenklingsinitiativer i forhold til den statslige regulering skal skabe grundlag for afbu-reaukratisering i den kommunale sektor.Med henblik på at finde frem til, hvordan reglerne på bl.a. socialområdet kan forenkles, har regeringengennemført en udførlig proces, hvor ledere og medarbejdere i kommuner og regioner også på det socialeområde er kommet med forslag til, hvordan reglerne kan forenkles. Afbureaukratiseringsprogrammet blev iIndenrigs- og Socialministeriet, det tidligere Velfærdsministerium, iværksat i efteråret 2007 – med bistandfra Deloitte Business Consulting. Den første fase af projektet bestod i en bred scanning af socialområdet.Scanningsprocessens kerne har været interviews med ledere og fokusgruppeinterviews med mellemledere ogfrontpersonalet i udvalgte kommuner. Herefter blev der indhentet eksternt input ved afholdelse af tre lands-dækkende konferencer i perioden marts-april 2008 på ældre- og handicapområdet samt området for udsattebørn – en for hvert område. Medarbejderne har blandt andet haft mulighed for at komme med konkrete for-enklingsforslag indenfor deres område. Dagtilbudsområdet har haft sin egen proces, og en scanning af områ-det blev afsluttet i marts 2009. Lovforslag om afbureaukratisering på dagtilbudsområdet fremsættes samtidigmed dette forslag.På baggrund heraf er udarbejdet 4 bruttokataloger over konkrete forenklingsforslag (Afbureaukratiseringog regelforenkling på det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008 og 2009). Hertil har KL udar-bejdet deres eget forenklingskatalog ”KL’s forenklingskatalog, marts 2009.

Med afsæt i de indkomne forslag og scanningerne har regeringen fremlagt en plan for forenkling med i alt105 forslag på tværs af de involverede ministerier. 45 af de 105 forslag er på Indenrigs- og Socialministerietsområde. De 10 af disse forslag foreslås udmøntet med dette lovforslag. Forslagene indgår i ”Mere tid til vel-færd. Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale område” og udmønter aftale om afbureau-kratisering i kommuner og regioner fra november 2009 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Al-liance. Forslagene indgår samtidig som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KLom frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Forslagene vil således indebæreadministrative lettelser for kommunerne, jf. nærmere afsnit 4 om økonomiske og administrative konsekven-ser for det offentlige.Forslagene på ældreområdet skal medvirke til, at ældre kan klare sig selv og leve et sundt liv med høj livs-kvalitet. Ældre skal møde omsorg, nærhed og tryghed, når de har behov for hjælp. Ældre borgeres retsstillingog frie valg er blevet styrket gennem en række initiativer fra regeringen de senere år. De ældre har i dag enudstrakt mulighed for at påvirke deres egne forhold og træffe individuelle valg. Samtidig har regeringen haftfokus på forebyggelse samt hjælp og pleje af høj kvalitet, uanset om de ældre bor i eget hjem eller i plejebo-lig m.v. For regeringen er det afgørende, at dette fokus fortsat fastholdes, men der er samtidig behov for attilpasse de statslige krav til organisering og dokumentation på ældreområdet. Reglerne skal være mere flek-sible og give kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge indsatsen for de ældre.Forslaget om forenkling af reglerne om hjemmetræning og særlige dagtilbud på handicapområdet skalmedvirke til at forenkle reglerne på handicapområdet, så kommunerne får større frihed til at tilpasse sagsbe-handlingen til den enkelte borgers behov.Borgere med handicap har ret til en række ydelser og tilbud, der skal gøre dem i stand til at leve et liv pålige fod med andre. De skal fx have lige adgang til en uddannelse, arbejdsmarkedet og foreningslivet. Lov-givningen fastlægger, hvilke rettigheder borgerne har, og kommunalbestyrelserne skal ud fra lovgivningenog kommunens serviceniveau konkret vurdere den enkeltes behov og visitere borgerne til de relevante ydel-ser og tilbud.Det er kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for at stille de rette tilbud til rådighed og yde den rettestøtte til borgerne. Borgere med handicap har tit komplicerede behov. Derfor er der brug for en grundig ud-redning og en særlig indsats for at finde de tilbud, der matcher den enkelte borger. Men kravene til udredningmå ikke være mere omfattende end nødvendigt. Færre krav til sagsbehandlingen kan frigøre ressourcer, såsagerne kan afgøres hurtigere, og indsatsen målrettes borgere med størst behov.Forslaget om forenklede regler om godkendelse af private botilbud er et forslag fra kapitel 6 ”Andre initia-tiver på det sociale område” i regeringens afbureaukratiseringsplan ”Mere tid til velfærd”. Formålet medforslaget er, at der skal være bedre samspil mellem de forskellige love og regler på det sociale område. Ind-beretninger skal forenkles, og unødige indberetninger afskaffes. Love og regler kommer til løbende og bliverjævnligt ændret. Med tiden kan det skabe overlap mellem de forskellige regler. Samtidig kan reglerne bliveså komplicerede, at de er svære at forstå. Det skaber forvirring og unødigt tidsforbrug hos medarbejderne,der skal finde ud af, hvilke regler der gælder hvornår, og forvirring hos borgerne, der ikke ved, hvad de kanforvente fra det offentlige. Derfor skal en række regelkomplekser forenkles, herunder reglerne om godken-delse af private botilbud.Regeringen vil endvidere sikre, at borgerne let skal kunne gennemskue, hvilke principper servicen fra detoffentlige bygger på. Både borgere og myndigheder skal have klare retningslinjer for deres rettigheder ogansvar. Dette skal blandt andet sikres i klare og tidssvarende formålsbestemmelser. Formålsbestemmelsen iserviceloven er ikke længere dækkende for lovens indhold. Derfor vil regeringen gøre formålsbestemmelsentidssvarende og i overensstemmelse med lovens nuværende indhold, således at den afspejler de reformer ogændringer af serviceloven, som er foretaget i løbet af de seneste 10 år.Forslaget indgår i en række af forslag, som regeringen har fremsat som led i udmøntning af ”Bedre velfærdog større arbejdsglæde – regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service”, august 2007.

3. Gældende ret, overvejelser og lovforslagets indhold3.1. Ændring af formålsparagraffen i serviceloven(kvalitet)3.1.1. Gældende retDen gældende formålsbestemmelse i servicelovens § 1 angiver, at formålet med loven er:1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale proble-mer.Den gældende formålsbestemmelse angiver således de tre niveauer, som fandtes i den oprindelige service-lov, som afløste bistandsloven den 1. juli 1998 - rådgivningstilbud, almindelige tilbud og specialiserede til-bud.Formålsbestemmelsen fastslår desuden, at formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for atklare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen skal således bidrage til,at modtageren kan bruge sine egne ressourcer, helst sådan, at den pågældende kan klare sig selv. Men fornogle grupper af personer er dette imidlertid ikke realistisk. Derfor nævnes det udtrykkeligt, at det er et vig-tigt mål at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.Udgangspunktet er desuden efter gældende ret, at modtageren af hjælp efter loven har et ansvar for sig selvog sin familie, men der skal i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til den enkeltes behov og forudsætninger, oghjælpen skal tilrettelægges, så modtageres ud fra sine personlige forudsætninger får indflydelse på og ansvarfor sin egen tilværelse.3.1.2. OvervejelserDet er vigtigt, at formålsbestemmelsen altid afspejler den gældende lov med de principper, som lovgiverønsker skal indgå i fortolkningen af loven. Formålsbestemmelsen i serviceloven er ikke ændret siden lovensvedtagelse i maj 1997, og heller ikke efter de ændringer i loven, der fulgte med kommunalreformen, der tråd-te i kraft den 1. januar 2007. Siden da er der foretaget en lang række ændringer i de enkelte kapitler i service-loven og i anden lovgivning. Det foreslås derfor, at den gældende formålsbestemmelse bringes i overens-stemmelse med servicelovens nuværende indhold.Forslaget om en ny formålsbestemmelse i serviceloven indgår i udmøntningen af ”Bedre velfærd og størrearbejdsglæde – regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service”, august 2007. Forslaget skalsamtidig være med til at understrege, at de generelle værdier, som hidtil har været gældende for det socialeområde, stadig er gældende, selv om reguleringen på de specifikke enkeltområder lempes i forbindelse medde øvrige afbureaukratiseringsforslag. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de ændringer i servicelo-vens formålsbestemmelse om særlig støtte til børn og unge, som foreslås i forbindelse med et kommendelovforslag, der skal udmønte aftalen mellem regeringen og satspuljepartierne om Barnets Reform.3.1.3. IndholdPå den baggrund foreslås det, at servicelovens § 1 nyaffattes. Den foreslåede formålsbestemmelse supple-res af specifikke formålsbestemmelser på de enkelte delområder af det sociale område. Der henvises i øvrigttil § 1, nr. 1, i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.Formålsbestemmelsen om borgernes rettigheder og pligter indledes med at angive, at lovens overordnedeformål er at bidrage til at sikre borgerne tryghed og velfærd gennem social beskyttelse. Bestemmelsen erudtryk for, at den sociale service indgår i de skattefinansierede solidariske velfærdsordninger, som samfundetstiller til disposition for borgerne inden for sundhed, uddannelse, arbejdsmarked og det sociale område.De grundlæggende principper i den gældende formålsbestemmelse om fx, at borgeren har ansvar for sigselv og sin familie har stadig betydning og ændres derfor ikke. Det foreslås imidlertid, at den gældende for-

målsbestemmelse suppleres med en række andre principper, som gælder generelt på det sociale område, ogsom allerede findes i de enkelte kapitler i serviceloven.Det er regeringens målsætning, at ændringen af formålsbestemmelsen vil bidrage til, at arbejdet med ud-vikling af værdiggrundlag i de sociale tilbud vil blive styrket, så der bliver sat øget fokus på etik og på bru-gernes grundlæggende rettigheder.I lighed med den gældende formålsbestemmelse, foreslås det, at formålsbestemmelsen overordnet angiver,at tryghed og velfærd tilvejebringes ved de angivne tilbud, som serviceloven regulerer. Forslaget videreførerimidlertid ikke de tre niveauer (rådgivningstilbud, almindelige tilbud og specialiserede tilbud), da reglerneom de almindelige tilbud især omhandler almindelige dagtilbud til børn, som ikke længere indgår i service-lovens bestemmelser. Dagtilbud til børn er siden 1. august 2007 reguleret i lov om dag-, fritids- og klubtilbudm.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Derfor foreslås det alene, at de to niveauer bevares - rådgivningstil-bud og specialiserede tilbud.Den gældende formålsbestemmelse indeholder et princip om, at hjælpen skal bygge på den enkeltes ansvarfor sig selv og sin familie. Det foreslås, at dette princip videreføres uændret i servicelovens nye formålsbe-stemmelse, så det fortsat er tydeligt, at de sociale serviceydelser alene skal afhjælpe et behov, som den enkel-te ikke selv kan afhjælpe. Eksempelvis betyder princippet, at personlig og praktisk hjælp skal betragtes somhjælp til selvhjælp, dvs. som supplerende hjælp til opgaver, som modtageren kun meget vanskeligt kan udfø-re på egen hånd. Princippet betyder også, at personlig og praktisk hjælp så vidt muligt skal have et aktive-rende sigte, så målet med hjælpen primært er at bringe modtageren i stand til at klare sig selv eller selv atklare så mange opgaver som muligt.

3.2. Forenkling af regler om hjemmetræning og særlige dagtilbud (handicap)3.2.1. Gældende retReglerne for særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet er reguleret iservicelovens § 32. Hjemmetræning kan bevilges til forældre, som selv ønsker at træne deres barn eller ung,der har en betydelig funktionsnedsættelse. Særlige dagtilbud er dagtilbud, der er specialiseret i at tage sig afbørn og unge med funktionsnedsættelse.Reglerne om hjemmetræning blev indført med lov nr. 549 af 17. juni 2008 om bl.a. forældres udførelse afhjælp til børn i hjemmet m.m. Formålet med reglerne om hjemmetræning er at give forældre til børn og ungemed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed for at blive inddraget aktivt iindsatsen og at give forældre ret til støtte til træning i hjemmet efter dokumenterbare metoder. Det er ikkenogen betingelse, at der skal foreligge videnskabelig dokumentation for effekten af de anvendte metoder.Ved bevilling af hjemmetræning og plads i særligt dagtilbud skal kommunalbestyrelsen i dag nedsætte ettværfagligt udredningsteam og et tværfagligt visitationsudvalg. Efter bemyndigelsesbestemmelsen i service-lovens § 32, stk. 2, fastsætter indenrigs- og socialministeren nærmere regler om samarbejdet med forældre,om inddragelse af barnet eller den unge, om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangs-måden ved kommunens behandling, herunder om en etablering af kommunale teams, som skal udrede bar-nets nedsatte funktionsevne, og udvalg, som skal visitere barnet til et tilbud. Hjemlen er udmøntet i bekendt-gørelse nr. 983 af 1. oktober 2008 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte.Ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen nedsætte et tværfagligt udredningsteam, derhar til opgave at undersøge forholdene og behovet for hjælp og støtte til børn og unge, der på grund af bety-deligt og varigt nedsat funktionsevne har et særligt behov for støtte, jf. servicelovens § 50, stk. 1, og behand-ling. Udredningsteamet kan være et permanent sammensat team bestående af relevante fagpersoner i forholdtil det konkrete barns eller den konkrete unges funktionsevne. Udredningsteamet skal på baggrund af fagligeundersøgelser af barnets eller den unges ressourcer og behov kortlægge barnets eller den unges funktionsev-ne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling.I bekendtgørelsens § 2, stk. 1, er der endvidere fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte ettværfagligt sammensat visitationsudvalg, som har til opgave at visitere barnet eller den unge til et tilbud på

baggrund af udredningsteamets forslag. Bekendtgørelsen forudsætter, at den samlede vurdering skal tageudgangspunkt i en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud, kan kommunalbestyrelsen på baggrund af envurdering, foretaget af visitationsudvalget, godkende, at forældrene helt eller delvist træner barnet eller denunge i hjemmet. Visitationsudvalget skal vurdere, om hjemmetræningen efter den foreslåede træningsmetodeimødekommer barnets behov, og om træningsmetoden opfylder krav om dokumenterbarhed. Visitationsud-valget skal desuden vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til atkunne påtage sig at træne barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen træffer på baggrund af visitationsud-valgets vurdering afgørelse om støtte til hjemmetræning efter den foreslåede træningsmetode.Det anslås på baggrund af løbende indberetninger, at der i 2009 bevilges hjemmetræning til ca. 80 børn.Det skønnes, at der årligt bevilges et særligt dagtilbud til 380 børn.

3.2.2. OvervejelserI bekendtgørelsen om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte er der fastsat en række krav til kommunernes sagsbe-handling, når de bevilger særlige dagtilbud og hjemmetræning, herunder et krav om gennemførelse af enudredning af barnet og familiens forhold efter servicelovens § 50.Regeringen ønsker at forenkle reglerne om særlige dagtilbud og hjemmetræning, således at det i højeregrad er op til den enkelte kommune at organisere udredning og visitation i forbindelse med bevilling af ydel-ser efter servicelovens § 32.Forenklingerne af reglerne skal ses på baggrund af regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner ogregioner. KL har tillige i deres forslag til regelforenkling (KL’s forenklingskatalog, marts 2009) anbefalet atlempe kravene til kommunernes sagsbehandling, herunder er det foreslået, at det ikke bør være et krav, at derbåde skal nedsættes et tværfagligt udredningsteam og et tværfagligt sammensat visitationsudvalg. KL hardesuden peget på, at der bør gives mulighed for en lokal kommunal socialfaglig vurdering af, i hvilke tilfæl-de det er nødvendigt at foretage en undersøgelse efter servicelovens § 50, når kommunen visiterer børn ogunge med handicap til et særligt dagtilbud, jf. servicelovens § 32.3.2.3. IndholdDet foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 32, stk. 2, så indenrigs- og socialmini-steren ikke længere fastsætter nærmere regler om etablering af kommunale teams, som skal udrede barnetsnedsatte funktionsevne, og udvalg, som skal visitere barnet til et tilbud. Ministeren fastsætter dog stadignærmere regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet eller den unge og om udredning afbarnets eller den unges behov og om fremgangsmåden ved kommunens sagsbehandling.For særlige dagtilbud vil ændringen betyde, at kommunerne fremover selv kan tilrettelægge organiseringenaf udredningen og visitationen. Der stilles dog stadig krav om, at kommunerne skal foretage en udredning ogvisitation, hvor børnene og de unge, forældrene og relevante fagpersoner inddrages. Formålet hermed er atgive forældre og barnet eller den unge mulighed for at blive inddraget aktivt i indsatsen, samt at sikre, atfaglige vurderinger inddrages i sagsbehandlingen. Forslaget ændrer ikke ved, at kommunerne stadig skalfølge de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om sagsoplysning, inddragelse af sagensparter og partshøring mv. Ved visitation til særligt dagtilbud skal der ikke længere gælde et krav om, at derforinden udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.For bevilling af hjemmetræning vil ændringen betyde, at kommunen ikke længere skal etablere kommuna-le teams, som skal udrede barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og nedsætte et udvalg, som skalvisitere barnet eller den unge til et tilbud. Ved bevilling af hjemmetræning er det dog fortsat et sagsbehand-lingskrav, at barnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familienssamlede situation skal være udredt og beskrevet i form af en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50.Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende,end formålet tilsiger. Hjemmetræning er en ressourcekrævende opgave for en familie, og ved bevilling afhjemmetræning er det derfor vigtigt, at både barnet/den unges forhold og resten af familiens forhold herun-

der eventuelle søskende er undersøgt grundigt. Derfor fastholdes kravet om, at der skal gennemføres en bør-nefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 forinden visitation til hjemmetræning.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunalbestyrel-sen kan træffe afgørelse. Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag, hvilke oplysninger kom-munalbestyrelsen skal indhente. Udredningen og beskrivelsen kan efter behov suppleres med lægefagligevurderinger af, om indsatsen og træningsmetoden er hensigtsmæssige eller ligefrem kan være skadelige forbarnet eller den unge.Såfremt kommunalbestyrelsen allerede er i besiddelse af aktuelle og relevante oplysninger om den konkre-te sag, skal disse lægges til grund for sagsbehandlingen.Hensigten med forslaget er at skabe mindre administration og mindre regulering af kommunernes sagsbe-handling i forbindelse med udredning og visitation til særlige dagtilbud og hjemmetræning. Der ændres ikkepå de gældende regler for kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at føre tilsyn og opfølgning med hjemme-træning henholdsvis to og fire gange årligt (tilsyn og opfølgning kan udføres samtidigt). Der ændres hellerikke ved, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Til-synet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på, jf. retssikkerhedslovens §§15 og 16.3.3. Enklere regler for godkendelse af private botilbud(andreinitiativer på det sociale område)3.3.1. Gældende retDet følger af servicelovens § 144, stk. 1 og 2, at private botilbud efter § 107 og private (ambulante) be-handlingstilbud til stofmisbrugere efter § 101 skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige kom-munalbestyrelse, eller den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der har indgået aftale om generel anven-delse af tilbuddet. Reglerne blev indført med lov nr. 344 af 17. maj 2000 (Merudgiftsydelse, godkendelse afprivate botilbud for voksne, revision af støtte- og kontaktpersonordningen og revision af reglerne om særligepersonlige hjælpemidler). Formålet med loven er at sikre gennemsigtighed i de private botilbud, der stilles tilrådighed, hvorved der sikres offentlig indsigt i den måde, hvorpå botilbudene og behandlingstilbuddene bli-ver drevet. Godkendelsen skal omfatte botilbuddets pædagogik, fysiske rammer, økonomi – herunder denvejledende takst - og personale. Tilbuddene skal være godkendt for, at kommunerne kan anvende dem oghenvise konkrete borgere til dem.Afgørelser efter servicelovens § 144 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 144, stk.3.For private opholdssteder for børn og unge gælder tilsvarende regler i § 144, stk. 5 og 6.For så vidt angår optagelse på Tilbudsportalen fremgår det af gældende regler, jf. § 6 i bekendtgørelse nr.681 af 20. juni 2007 om Tilbudsportalen, at den stedlige kommunalbestyrelse eller den kommunalbestyrelseeller det regionsråd, der har indgået aftale om generel anvendelse af tilbuddet, skal indberette oplysninger tilTilbudsportalen om private tilbud, og at det kun er tilbud, der er registreret i Tilbudsportalen, der kan indgå ikommunalbestyrelsens forsyning. De oplysninger, der skal fremgå af Tilbudsportalen om det enkelte tilbuder bl.a. oplysninger om organisatoriske forhold, ydelser, behandlingsmetoder, takster, personaleforhold ogfysiske forhold.Registrering i Tilbudsportalen som betingelse for, at kommunerne kan anvende de pågældende tilbud, gæl-der for alle kommunale, regionale og private tilbud efter servicelovens §§ 32, 36, 67, stk. 1-3, § 101, 103,104, 107-110 og 142, stk. 1, 4 og 5. I forbindelse med indberetningen af oplysninger om det private tilbud tilTilbudsportalen skal kommunalbestyrelsen påse, at de offentliggjorte oplysninger er i overensstemmelse medde faktiske forhold, og hvis kommunalbestyrelsen ikke mener, at det private tilbud efter sine egne oplysnin-ger og efter de faktiske forhold overhovedet kan siges reelt at være fx et tilbud efter § 107, kan den nægte atindberette oplysningerne til Tilbudsportalen. Der foregår således en godkendelse af de oplysninger, der skallægges på Tilbudsportalen.3.3.2. Overvejelser

Da både godkendelse af de private tilbud og indberetning til Tilbudsportalen er forudsætninger for, at enkommune kan anvende de pågældende private tilbud, og da godkendelse og indberetning til Tilbudsportalen ividt omfang omfatter de samme oplysninger og faktiske forhold, skal kommunalbestyrelserne reelt behandlede samme forhold vedrørende de private botilbud og behandlingstilbud to gange i to procedurer, som tjenerdet samme formål.Det er bl.a. i forbindelse med regeringens afbureaukratiseringsprogram (Deloitte Business Consulting,2008) blevet rejst som et problem af både kommuner og private tilbud, at kommunalbestyrelsen både skalgodkende private tilbud efter servicelovens § 101 og § 107 som generelt egnede og registrere de samme til-bud i Tilbudsportalen, da det i vidt omfang er de samme oplysninger om tilbuddene, kommunalbestyrelsenskal behandle i de to sammenhænge.3.3.3. IndholdDet foreslås derfor, at servicelovens § 144 ophæves, så private botilbud efter servicelovens § 107 og priva-te behandlingstilbud efter § 101 ikke længere skal selvstændigt godkendes som betingelse for, at kommuner-ne kan anvende dem. I forbindelse med et kommende lovforslag, der skal udmønte aftalen mellem regerin-gen og satspuljepartierne om Barnets Reform, foreslås en tilsvarende ophævelse af bestemmelsen om god-kendelse af private opholdssteder for børn og unge i § 145, stk. 5.I stedet foreslås det, at der ved optagelse på Tilbudsportalen af private tilbud efter servicelovens § 66, nr. 4og §§ 101 og 107 foretages en vurdering af tilbuddets generelle egnethed.Det vil herefter alene være tilbuddets registrering i Tilbudsportalen, der bliver betingelse for, at kommu-nerne kan anvende dem. Det forudsættes, at der i forbindelse med optagelse i Tilbudsportalen fortsat sker enfaglig og indholdsmæssig vurdering af, om det pågældende tilbuds pædagogik og metoder må anses for rele-vant i forhold til den beskrevne målgruppe.Formålet med forslaget er at forenkle kommunernes arbejde i forbindelse med godkendelse af private op-holdssteder for udsatte børn og unge efter servicelovens § 66, nr. 4, og private botilbud til voksne efter ser-vicelovens § 107 og private, ambulante, behandlingstilbud til stofmisbrugere efter § 101 og optagelsen afdisse tilbud på Tilbudsportalen. Forenklingen for kommunerne ligger i, at kommunalbestyrelsen ikke længe-re ad to omgange skal sagsbehandle de private botilbud og behandlingstilbud. Med forslaget udmøntes initia-tivet ”Enklere regler for godkendelse af private botilbud” i regeringens plan for mindre bureaukrati i kom-muner og regioner ”Mere tid til velfærd”, oktober 2009 samt et af forslagene i aftalen mellem regeringen ogsatspuljepartierne om Barnets Reform.3.4. Ændrede krav til forebyggende hjemmebesøg(ældre)3.4.1. Gældende retLov om forebyggende hjemmebesøg m.v. blev indført ved lov nr. 1117 af 20. december 1995, hvorefterkommunalbestyrelserne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år. Kommunalbestyrel-sen skal tilrettelægge besøgene efter behov, dog skal kommunalbestyrelserne tilbyde forebyggende hjemme-besøg mindst to gange årligt. De forebyggende hjemmebesøg anvendes bl.a. til at opfange eventuelle pro-blemer hos de ældre og til at indgå i en dialog med de ældre om eventuelle behov for støtte. En forebyggendesamtale kan bl.a. omfatte emner som den ældres dagligdag, trivsel, socialt netværk, boligindretning og hel-bred, samt en vejledning i eventuelle forebyggende initiativer og kommunale tilbud på fx ældreområdet.Med ændringen af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v., jf. lov nr. 299 af 27. april 2005 (Æn-dring af lovens målgruppe), fik kommunalbestyrelserne mulighed for at undtage borgere, som modtager bådepersonlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service. Lovændringens formål er at forbedre kommu-nalbestyrelsernes mulighed for at målrette indsatsen mod de borgere, der har størst gavn af ordningen. Lov-ændringen imødekom derfor et ønske fra kommunerne om større fleksibilitet i forhold til målgruppen forforebyggende hjemmebesøg.3.4.2. Overvejelser

I forbindelse med ændringen af lov om forebyggende hjemmebesøg m.v. i 2005, hvor det blev muligt forkommunalbestyrelserne at undtage borgere, som modtager både personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lovom social service, er det muligt for kommunalbestyrelserne at omprioritere ressourcer i forhold til de lokaleforhold, og med kommunalreformen har kommunalbestyrelserne fået det samlede ansvar for den lokale fore-byggelsesindsats.Kommunernes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg er løbende blevet undersøgt. Anke-styrelsen foretog i 2007 en undersøgelse af kommunernes administration af forebyggende hjemmebesøg(Forebyggendehjemmebesøg til ældre,Ankestyrelsen 2007). Undersøgelsen viser, at syv ud af ti kommunerikke tilbyder forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år, der modtager både personlig og praktiskhjælp. For ca. hver femte kommune har lovændringen om at undtage borgere, som modtager både personligog praktisk hjælp, medført frigjorte ressourcer, som typisk er anvendt til at igangsætte initiativer for grupperaf ældre, som ikke er omfattet af lov om forebyggende hjemmebesøg m.v., eller til det udførende personale.Senest har Ankestyrelsen i 2008 udgivet en håndbog med kommunale eksempler på anvendelse af fore-byggende hjemmebesøg (Forebyggendehjemmebesøg til ældre,Ankestyrelsen 2008). Håndbogen viser bl.a.,at en række kommuner har udvidet målgruppen for forebyggende hjemmebesøg til fx ældre under 75 år, somhar mistet en ægtefælle eller som for nylig er udskrevet fra sygehus. Håndbogen giver endvidere eksemplerpå, at kommunerne kombinerer de forebyggende indsatser med andre tilbud fx ældredage med fokus på fore-byggelse samt med eksempler på, hvordan flere kommuner har valgt en tematiseret tilgang til tilrettelæggel-sen af de forebyggende hjemmebesøg.I forbindelse med en undersøgelse om mulighederne for regelforenkling på det sociale område i 2008 (Af-bureaukratisering og regelforenkling på det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008), hvor ud-valgte kommuner kunne stille forslag til regelforenkling, blev der peget på et forenklingspotentiale ved detnuværende regler om forebyggende hjemmebesøg. I den forbindelse foreslog nogle kommuner, at den gæl-dende forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at tilbyde to årlige forebyggende hjemmebesøg ændres tiltilbud om ét årligt forebyggende hjemmebesøg.Regeringen finder på baggrund af de indhøstede erfaringer, at kommunalbestyrelsernes mulighed for atmålrette og tilrettelægge forebyggelsesindsatsen på ældreområdet lokalt bør styrkes yderligere, og at kom-munernes ressourcer til forebyggende initiativer i højere grad bør sammentænkes og planlægges lokalt. Re-geringen foreslår på baggrund heraf, at kommunalbestyrelserne fremover kun er forpligtet til at tilbyde ældrepå eller over 75 år ét årligt forebyggende hjemmebesøg. Med forslaget gives kommunalbestyrelserne yderli-gere mulighed for tilrettelæggelse af den forebyggende indsats i forhold til de lokale behov.Regeringen prioriterer det kommunale selvstyre højt, og forslaget skal ses i sammenhæng med kommunal-bestyrelsernes mulighed for at samle og prioritere den forebyggende indsats på ældreområdet, efter at kom-munalbestyrelserne i forbindelse med kommunalreformen fra 2007 har fået det samlede ansvar for den fore-byggende indsats på området.3.4.3. IndholdDet foreslås, at den kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg ændresfra den nuværende ordning med krav om to årlige hjemmebesøg til en forpligtelse for kommunalbestyrelsentil at tilbyde ét årligt hjemmebesøg. Endvidere foreslås, at bestemmelserne om forebyggende hjemmebesøgindsættes i lov om social service, således at bestemmelser om forebyggelse med et primært socialt sigte sam-les i serviceloven med henblik på, at kommunalbestyrelserne sammentænker den forebyggende indsats.Som konsekvens heraf foreslås, at lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. ophæves.Med forslaget gives kommunalbestyrelserne mulighed for i højere grad at prioritere den samlede forebyg-gende indsats over for ældre og andre borgere med behov for forebyggende indsatser, herunder mulighedernefor at målrette indsatserne mod de borgere, som har et særligt behov. Forslaget er således ikke til hinder for,at kommunalbestyrelserne kan tilbyde andre borgere end de 75-årige og derover tilbud om forebyggendetiltag, såsom hjemmebesøg eller andet. Tilbud om forebyggende hjemmebesøg kan således tilrettelæggesmed henblik på lokale forhold i den enkelte kommune.Endvidere gives med forslaget mulighed for, at kommunalbestyrelserne kan kombinere, variere og udfor-me indsatserne for forebyggelse til de lokale behov fx i form af særlige forebyggende temakurser, seniordage

m.v. Forslaget skal derfor medvirke til, at kommunalbestyrelserne får yderligere frihed til at sammentænkeog prioritere den samlede forebyggelsesindsats, herunder ikke mindst at tilrettelægge indsatsen på tværs afsundhedsområdet og det sociale område.Endelig gives der med forslaget hjemmel til, at indenrigs- og socialministeren i samarbejde med ministerenfor sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere bestemmelser i forhold til kommunernes administrationaf tilbud om forebyggende hjemmebesøg, jf. bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.3.5. Enklere regler for visitation på ældreområdet, og plejeplaner gøres frivillige(ældre)3.5.5. Gældende retPrincipperne om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om tildeling af praktisk hjælp og personligpleje efter servicelovens § 83 og genoptræning efter servicelovens § 86 ved en konkret, individuel vurderingaf behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre, blev indført med lov nr. 1114 af20. december 1995 (Indførelse af ældreråd og af klageråd på hjemmehjælpsområdet m.v.). Formålet er atstyrke borgernes retssikkerhed ved at synliggøre over for modtageren, på hvilket grundlag kommunalbesty-relsen træffer afgørelser om hjemmehjælp.Efterfølgende indførtes ved lov nr. 1110 af 29. december 1997 (Kvalitetsstandarder m.v.) regler om, atkommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter servicelovens§§ 83 og 86. I forlængelse heraf indførtes reglerne om kvalitetsstandarder, der blev fastsat i Bekendtgørelseom kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service af 22. april 1998. Kvalitets-standarderne formidler de overordnede politiske beslutninger, kommunalbestyrelsen har truffet om service-niveau, ressourcer og værdier i ældreplejen og er en generel serviceinformation for borgeren. I relation tilvisitation bevirker indførelsen af kvalitetsstandarderne en større mulighed for at ensarte afgørelser om hjælpindenfor samme kommune i forhold til borgere med samme behov.Med vedtagelsen af lov nr. 399 af 6. juni 2002 (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp) ind-førtes frit valg i ældreplejen. Af forarbejderne til loven fremgår det, at flere af principperne bag visitationenindskærpes og præciseres. Det fremføres blandt andet, at visitationsafgørelsen i videst muligt omfang afspej-ler borgerens egne ønsker og behov, ligesom det også fremføres, at det tydeligt skal fremgå af afgørelsen, ihvilket omfang ansøgerens ønsker har kunnet imødekommes eller ej.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 89 træffe afgørelser om personlig pleje og praktisk hjælpog træning efter §§ 83 og 86 i serviceloven. Afgørelserne skal træffes på grundlag af en konkret og individu-el vurdering af borgerens behov for hjælp. Det kommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for,hvad borgeren kan forvente af hjælp. Serviceniveauet skal dog fraviges i de tilfælde, hvor borgerens behov ihenhold til lovgivningen nødvendiggør det. Ved vurderingen skal der tages stilling til alle forhold i borgerensansøgning.Alle kommunens afgørelser efter § 89 skal ifølge gældende ret meddeles ansøgeren skriftligt og begrundesskriftligt. Dette gælder både første gang, der træffes afgørelse i forhold til en borger, og i sager, der tages optil fornyet vurdering. Hvis en borger eksempelvis anmoder om en mindre opjustering af hjælpen, og dennebevilges, skal modtageren have en skriftlig begrundet afgørelse.Kravet om, at skriftlige afgørelser om personlig og praktisk hjælp samt træning altid skal være skriftligtbegrundede, er en skærpelse i forhold til forvaltningslovens § 22, hvorefter en afgørelse, der meddeles skrift-ligt, skal begrundes, medmindre afgørelsen fuldt ud giver ansøgeren medhold. Kravet om skriftlig begrun-delse i sager om hjælp efter §§ 83 og 86 skal sikre, at ansøgeren får information om, hvilke forhold der erindgået i overvejelserne og i afgørelsen om hjælp. Formålet med kravet om skriftlige afgørelser er endvidereat sikre, at der ikke opstår misforståelser om omfanget og karakteren af hjælpen.Kommunen skal ifølge gældende ret endvidere udarbejde et skema til brug for afgørelsen, jf. servicelovens§ 89, stk. 2. Dette skema anvendes som et redskab til forberedelse af samtalen med borgeren i forbindelsemed vurderingen af behovet for hjælp og som et supplement til afgørelsen om hjælp. Skemaet skal udleverestil ansøgeren sammen med afgørelsen. Skemaet skal efter § 89, stk. 2, som minimum indeholde oplysningerom, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Anven-delsen af skema skal sikre borgeren en større gennemsigtighed i afgørelser og mulighed for sammenlignelig-hed mellem forskellige afgørelser i forhold til eksempelvis borgere med samme behov.

Der er ikke i lovgivningen fastsat regler om, hvor ofte hjælpen skal revurderes. Ved tildeling af personligog praktisk hjælp skal kommunen på grundlag af en konkret vurdering tage stilling til, hvornår hjælpen - set irelation til (for-)målet med hjælpen - skal vurderes igen. Hjælpen skal, jf. servicelovens § 88, stk. 2, løbendetilpasses efter modtagerens aktuelle behov. Der henvises desuden til servicelovens § 151, hvorefter kommu-nen løbende skal følge de enkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål.Bestemmelsen om plejeplaner for beboere i plejehjem, plejeboliger m.v. blev indført med lov nr. 490 af 7.juli 2001 (Tilsyn med indsatsen over for ældre mv.). Ved lovens indførsel var forpligtelsen til at udarbejdeplejeplaner tiltænkt som et supplement til den kommunale forpligtelse til at udfærdige skriftlige afgørelserom tildeling af personlig og praktisk hjælp samt træning, jf. servicelovens § 89, stk. 2. Forpligtelsen til atudarbejde plejeplaner blev indført sammen med skærpelsen af tilsynet med plejeboliger m.v. samt sammenmed forpligtelsen til at nedsætte bruger- og pårørenderåd i samme boligformer.Det følger således af servicelovens § 89, stk. 3, at der for beboere i plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192,lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældreog personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder skal udarbejdes en plejeplan, som indeholderoplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsatsen for beboeren. Oplysningerne om den sam-lede indsats kan eksempelvis indeholde en plan for dagens aktiviteter, spisetider, måltidets sammensætning,rutiner ved sengetid m.v. Der stilles ikke i serviceloven eller i vejledningen hertil specifikke krav til, hvadplejeplanen skal indeholde.Ved siden af plejeplanerne skal det sundhedsfaglige personale i tilknytning til plejeboliger m.v. i henholdtil lovgivning på sundhedsområdet endvidere føre sygeplejefaglige optegnelser, jf. Sundhedsministeriets VEJnr. 9229 af 29. april 2005. Dokumentationen skal blandt andet sikre, at de nødvendige oplysninger om denældre er tilgængelige for de forskellige medarbejdere.3.5.2. OvervejelserI forbindelse med en undersøgelse om mulighederne for regelforenkling på det sociale område i 2008 (Af-bureaukratisering og regelforenkling på det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008), hvor ud-valgte kommuner kunne stille forslag til regelforenkling, blev der peget på et forenklingspotentiale i dennuværende visitationsstruktur blandt andet i forhold til udarbejdelsen af afgørelser.I forlængelse af ønsket om forenklinger i visitationen, viser en kortlægning af medarbejdernes administra-tive opgaver, at visitatorer bruger knap 30 pct. af arbejdstiden på direkte borgerkontakt (visitationsbesøg ogtelefonisk kontakt), mens halvdelen af arbejdstiden bruges på administrative opgaver i forbindelse med visi-tationen (Kortlægning og måling af administrative opgaver - hjemmeplejeområdet, Rambøll Management2009).På baggrund af ovenstående har Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet gennemført en konsu-lentundersøgelse med inddragelse af kommunale praktikere for at afdække den gældende praksis i kommu-nerne og identificere konkrete forslag til forenkling af de gældende regler om visitation (Undersøgelse afforenklingsmuligheder for visitation på ældreområdet, Deloitte Business Consulting 2009). Undersøgelsenviser, at der i dag er en klar adskillelse mellem myndighed og udfører i kommunerne, og at kommunerne harstort fokus på at sikre borgerens retssikkerhed i forbindelse med bevillingen af hjælp, pleje og træning efter§§ 83 og 86 i serviceloven. I undersøgelsen peger kommunale praktikere dog på en række unødige procedu-rer, som kan forenkles. Det omhandler bl.a. anvendelsen af uforholdsmæssig meget tid på at udarbejde afgø-relser, hvor der stilles en række indholdsmæssigt unødvendige krav efter visitatorernes opfattelse. Visitato-rerne peger især på, at arbejdet med afgørelsen kan gøres enklere i de tilfælde, hvor borgerens ansøgningimødekommes fuldt ud. Det vurderes også, at der bruges unødigt meget tid på at revisitere, når hjælpen tilmodtageren skal justeres, typisk fordi modtageren skal have mere hjælp og pleje.Endvidere blev der i forbindelse med undersøgelsen om mulighederne for regelforenkling på det socialeområde (Afbureaukratisering og regelforenkling på det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008)udtrykt ønske om forenklinger i forhold til reglerne om plejeplaner for beboere i plejeboliger m.v. Kommu-nerne oplever, at der kan være overlap mellem dokumentation af plejen i plejeplanerne og i de sygeplejefag-lige optegnelser. Der stilles ikke detaljerede krav til, hvilke oplysninger der indføres i plejeplanen, men ipraksis kan de samme oplysninger fremgå af både plejeplanen og de sygeplejefaglige optegnelser, eksempel-vis oplysninger vedrørende den ældres behov for særlig kost.

Regeringen vil, at kommunerne i højere grad selv lokalt skal beslutte, hvordan hjælpen og plejen på ældre-området skal tilrettelægges. Regeringen har således i publikationen Mere tid til velfærd - Regeringens planfor mindre bureaukrati i kommuner og regioner, oktober 2009, tilkendegivet, at sagsbehandlingen i forbin-delse med visitationen skal forenkles, og at plejeplaner skal være frivillige.3.5.3. IndholdMed forslaget vil regeringen forenkle de nuværende visitationsregler for borgere i forbindelse med afgørel-ser for tildeling af praktisk hjælp, personlig pleje samt træning og ophæve forpligtelsen til at udarbejde ple-jeplaner.Med forslaget foreslås det at afskaffe de særlige krav om skriftlig afgørelse med begrundelse ved fuldt udmedhold i forbindelse med tildeling af hjælp efter §§ 83 og 86 i serviceloven. Desuden foreslås det at fjernekravet om, at afgørelser skal indeholde et særligt skema med oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfat-ter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. De almindelige forvaltningsretlige reglerskal fortsat gælde. Endvidere skal borgeren fortsat skriftligt have oplyst, hvilke ydelser vedkommende erbevilget. Ved mindre, begunstigende tilpasninger i hjælpen kan kommunalbestyrelsen dog undlade en nyskriftlig oplysning til borgeren. Formålet med afskaffelsen af det skærpede krav om skriftlig begrundelse isager med fuldt ud medhold, samt afskaffelsen af kravet om skema, er, at visitatorer skal bruge mindre tid påpapirarbejde og vil således frigøre ressourcer i forbindelse med gennemførelsen af og opfølgning på en visi-tation. Derudover vil ændringerne sikre, at hjælpen til borgeren kan blive tilpasset mere fleksibelt i overens-stemmelse med det konkrete behov, uden at der hver gang skal udarbejdes en ny skriftlig afgørelse. Denneændring vurderes især at kunne frigøre ressourcer i forhold til tildeling af hjælp til borgere, der enten alleredeer bevilget en plejebolig el. lign., eller allerede er flyttet i plejebolig el. lign.Borgeren skal stadig inddrages i forbindelse med gennemførelsen af en visitation. Dette kan fx ske gennembesøg i borgerens hjem. I forbindelse med tilpasninger i forhold til mere hjælp kan en revisitation i nogletilfælde også gennemføres uden besøg hos borgeren. Eksempelvis kan oplysninger om borgerens sag opnåsgennem en leverandør med henblik på en opdateret vurdering af borgerens behov og funktionsniveau, jf.kravet i § 9, stk. 2 i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktiskhjælp m.v. af 12. december 2006. Her fremgår det, at leverandøren skal informere myndigheden om ændrin-ger i modtagerens behov for hjælp. Herefter kan det være muligt fx telefonisk at kontakte borgeren med kva-lificerende opklarende spørgsmål - og med borgerens medvirken få afklaret det nuværende niveau. Visitato-ren bør foretage et besøg i hjemmet, hvis ovenstående ikke giver fornøden sikkerhed til at træffe en konkretindividuel vurdering. Det gælder generelt, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at dekommunale opgaver efter servicelovens §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommu-nalbestyrelsen har truffet, jf. § 151, stk. 1, i serviceloven.Derudover foreslås, at det bliver frivilligt for kommunerne, om de vil udarbejde plejeplaner for de ældre iplejeboliger m.v. Kommunalbestyrelsen vil således få mulighed for selv at beslutte, om der fremover skaludarbejdes plejeplaner, eller om dokumentationen af den samlede indsats i plejeboliger m.v. skal tilrettelæg-ges på anden vis. I dag bruger især sygeplejersker tid på plejeplanerne. Ved siden af har de sygeplejefagligejournaler, hvor medarbejderne også dokumenterer plejen af den ældre. Det gør, at der i mange tilfælde går tidmed overlappende dokumentation. Den tid kan i stedet bruges på pleje af de ældre.3.6. Enklere regler for tilsyn på ældreområdet(ældre)3.6.1. Gældende retEfter den gældende § 151 i serviceloven har kommunalbestyrelserne pligt til at føre tilsyn med, at dekommunale opgaver med at yde personlig og praktisk hjælp samt hjælp til træning efter servicelovens §§ 83og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet og i henhold tilkommunens kvalitetsstandarder.

Tilsynsforpligtelsen, jf. § 151, blev indført med lov nr. 490 af 7. juni 2001 (Tilsyn med indsatsen over forældre m.v.) og har til formål at sikre et grundigt tilsyn med pleje- og omsorgsindsatsen over for modtagere afpersonlig og praktisk hjælp og træning.Lovændringen medfører endvidere et skærpet tilsyn på området for plejeboligbebyggelser m.v., således atder som minimum skal gennemføres ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg om året på plejehjem m.v., jf.§ 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældreog personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen, jfr. § 151, stk. 2. Kommunal-bestyrelsens pligt til som minimum at gennemføre ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg om året, gælderogså for friplejeboliger, der blev indført med lov nr. 90 af 31. januar 2007 om friplejeboliger.Det skærpede tilsyn forpligter endvidere kommunalbestyrelsen til efter hvert tilsynsbesøg at udarbejde entilsynsrapport til brug for opfølgningen. Tilsynsrapporterne skal med de gældende regler offentliggøres ogsendes til høring i bruger- og pårørenderådet samt i det kommunale ældreråd. Hvis der er behov for det, erkommunalbestyrelsen endvidere forpligtet til at tilbyde disse råd en mundtlig præsentation og en drøftelse aftilsynsrapporterne, jf. § 151, stk. 3.Mindst én gang årligt skal kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en samlet redegørelse om detkommunale tilsyn og om det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedsloven. Redegørelsen skal også indeholdeen opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om sammenhængen mellem deydelser, der er truffet afgørelse om og de faktisk leverede ydelser. Redegørelsen skal ligesom tilsynsrappor-ten offentliggøres og sendes i høring i bruger- og pårørenderådet samt i det kommunale ældreråd. Kommu-nalbestyrelsen skal herefter drøfte redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning af tilsynet, jf. § 151,stk. 4.I 2007 blev der med lov nr. 543 af 6. juni 2007 om ændring af lov om service og lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område (Tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v.) vedtaget en bemyndigel-sesbestemmelse, jf. § 151, stk. 5, hvorefter indenrigs- og socialministeren i en bekendtgørelse fastsætternærmere regler for det skærpede tilsyns indhold, udførelse og opfølgning. Bestemmelsen er udmøntet i be-kendtgørelse nr. 805 af 29. juni 2007 om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v. Der er i bekendtgørelsenogså fastsat regler om, at medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke må deltage i den faktiske udførelse aftilsynet.Det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedsloven er en del af det samlede lovforslag om et skærpet tilsyn påområdet for plejeboligbebyggelser m.v., der blev vedtaget i 2001, og som trådte i kraft den 1. januar 2002.Med dette tilsyn er embedslægeinstitutionen forpligtet til efter behov og mindst én gang årligt at foretage ensundhedsfaglig gennemgang af plejeboligbebyggelser m.v. og i tilslutning hertil at udarbejde en rapport medhenblik på, at der kan følges op på begåede fejl og mangler.Med virkning fra 2010 er der med lov nr. 538 af 17. juni 2008 (Friere sygehusvalg, kontaktpersoner på sy-gehusene, udvidet adgang til Medicinprofilen og nationalt forebyggelsesråd m.v.) givet mulighed for, at em-bedslægetilsynet gennemføres hvert andet år, hvis plejeboligbebyggelsen det foregående år har fået en an-mærkningsfri tilsynsrapport. Dette opnås fx, hvis der ved et tilsynsbesøg ikke konstateres fejl eller manglerved de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v., eller hvis der alene konstateres få fejl eller mangler,som efter Sundhedsstyrelsens skøn ikke har patientsikkerhedsmæssige konsekvenser.Kommunalbestyrelsen er desuden forpligtet til at følge den almindelige tilsynsforpligtelse efter servicelo-vens §§ 148 og 148 a samt efter §§ 15 og 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.De almindelige tilsynsregler efter serviceloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-råde fastlægger krav om dels et personrelateret tilsyn, dels et driftsorienteret tilsyn med de enkelte plejebo-ligbebyggelser m.v. Kravene til det personrelaterede tilsyn fastlægger, at kommunen skal føre tilsyn med denenkelte person, som er bevilget hjælp efter serviceloven. Kommunen skal sikre sig, at hjælpen opfylder sitformål, og kommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølg-ningen skal så vidt muligt ske i samarbejde med den pågældende. Kravene til det driftsorienterede tilsynfastlægger, at kommunen skal føre tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi.3.6.2. Overvejelser

I forbindelse med en undersøgelse om mulighederne for regelforenkling på det sociale område i 2008 (Af-bureaukratisering og regelforenkling på det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008), hvor ud-valgte kommunerne kunne stille forslag til regelforenkling, er fremsat ønske om forenkling af reglerne, såtilsynet på plejeboligområdet i højere grad kan målrettes og tilpasses den enkelte plejeboligbebyggelse m.v.Endvidere har KL i deres forslag til regelforenkling (KL’s forenklingskatalog, marts 2009) anbefalet, at til-syn på området målrettes.På baggrund af disse tilkendegivelser af ønsker om regelforenkling af det skærpede kommunale tilsyn medplejeboligbebyggelser m.v. har Indenrigs- og Socialministeriet og Finansministeriet gennemført en konsu-lentundersøgelse med inddragelse af kommunale praktikere for at afdække den gældende praksis i kommu-nerne og identificere konkrete forslag til forenkling af de gældende regler om tilsyn på området (Undersøgel-se af forenklingsmuligheder for tilsyn på ældreområdet, Deloitte Business Consulting 2009).Undersøgelsen af forenklingsmuligheder har vist, at der i dag er opbygget en stærk tilsynspraksis i kom-munerne, der med kommunalreformen har fået bedre mulighed for at fokusere på tilsynsopgaven som følgeaf den større plejeboligkoncentration i de færre kommuner. Dette bevirker, at kommunalbestyrelserne harfokus på at gennemføre et effektivt tilsyn med leverandørerne på området. De kommunale tilsyn, der tidlige-re havde problemer med manglende systematisk beskrivelse af bl.a. indhold, omfang og vurderingskriterier,har ifølge undersøgelsen i den mellemliggende periode udviklet sig til, at mange kommuner har udvikletegne koncepter og retningslinier for deres tilsyn.Undersøgelsen har samtidig vist, at kommunerne nu ønsker større fleksibilitet, end de gældende regler gi-ver mulighed for. Det er i den forbindelse blevet påpeget, at de ressourcer, der anvendes til at overholde ind-holds- og proceskravene til tilsynet, betyder, at der ikke er tilstrækkelig mulighed for at målrette tilsynet tilden enkelte plejeboligbebyggelses udfordringer og indsatsområder. Det fremgår endvidere af undersøgelsen,at kravet om to årlige kommunale tilsyn bevirker, at det ikke er muligt at differentiere tilsynet, således atressourcerne kunne anvendes til de plejeboligbebyggelser, der har behov for et øget tilsyn. Krav til antallet,indholdet og processen omkring tilsynene forhindrer således ifølge undersøgelsen kommunerne i at sættefokus på særlige områder, der ønskes udviklet og forbedret.I forbindelse med undersøgelsen har de medvirkende kommuner også påpeget, at proceskravenes fokus påorganisatoriske forhold tager fokus væk fra kerneydelsen, såsom pleje og omsorg til beboerne. Kommunernehar endvidere i forbindelse med undersøgelsen givet udtryk for, at kravet om de to årlige tilsyn medførerindbyrdes overlap samt overlap i forhold til det årlige uanmeldte sundhedsfaglige tilsyn, der udføres af em-bedslægen. Gennemførelsen af de lovpligtige tilsyn opleves på den baggrund ikke som tilstrækkeligt vær-diskabende af de tilsynsførende samt af medarbejderne i plejeboligbebyggelserne.3.6.3. IndholdDet foreslås, at de særlige regler for tilsyn på plejeboligområdet ændres, så der årligt bliver krav om étuanmeldt tilsyn i plejeboliger og friplejeboliger m.v. Derved bliver pligten for kommunalbestyrelsen til ogsåat gennemføre et årligt anmeldt tilsyn ophævet. Forpligtelsen til at gennemføre mindst to årlige tilsyn ned-bringes til mindst ét årligt uanmeldt tilsyn blandt andet med det formål at frigive ressourcer til, at der kanføres et øget tilsyn med de plejeboligbebyggelser m.v., der har behov for det. Derudover foreslås de øvrigesærlige regler for tilsyn på området for plejeboligbebyggelser mv. ophævet, således at det udover pligten forkommunalbestyrelsen til mindst at foretage ét årligt uanmeldt tilsynsbesøg bliver de almindelige tilsynsreglerpå det sociale område, der gælder for tilsynet på området for plejeboligbebyggelser m.v., jf. afsnit 3.6.1 omgældende ret ovenfor.Harmoniseringen af tilsynet på plejeboligområdet med tilsynet på det øvrige sociale område vil indebære,at de særlige krav på plejeboligområdet i servicelovens § 151, stk. 3 og 4, om henholdsvis pligten til at udar-bejde tilsynsrapporter efter hvert tilsynsbesøg, årligt at udarbejde en samlet redegørelse om det kommunaleog det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedsloven, særlige proces- og indholdskrav til tilsynet (eksempelvisspecifikke emner og afrapporteringer), ophæves. Endvidere foreslås det, at pligten for kommunalbestyrelsentil efter hvert tilsynsbesøg at udarbejde og offentliggøre en tilsynsrapport til sikring af, at den service, dergenerelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certifika-tion, ophæves. Kommunalbestyrelsen skal dog fortsat i forbindelse med et tilsynsbesøg, sikre, at den service,

der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, er i overensstemmelse med friplejeboligleverandørens certi-fikation.Endelig foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 151, stk. 5, om tilsyn ophæves somen konsekvens af de foreslåede enklere regler af tilsynet på ældreområdet.Det sundhedsfaglige tilsyn bevares, således at embedslægen gennemfører ét årligt uanmeldt tilsyn. Medvirkning fra 2010 gives der med lov nr. 538 af 17. juni 2008 (Friere sygehusvalg, kontaktpersoner på syge-husene, udvidet adgang til Medicinprofilen og nationalt forebyggelsesråd m.v.) mulighed for, at embedslæ-getilsynet gennemføres hvert andet år, hvis plejeboligbebyggelsen det foregående år har fået en anmærk-ningsfri tilsynsrapport som følge af, at der er konstateret få eller ingen fejl eller mangler ved de sundheds-mæssige forhold i plejeboligbebyggelsen m.v.3.7 Frivilligt at opkræve betaling for midlertidig hjemmehjælp(ældre)3.7.1. Gældende retPersonlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 kan gives midlertidigt eller varigt afhængigt af detkonkrete behov for hjælp, jf. § 83, stk. 2. Hvis hjælpen er tilkendt som varig på grund af en permanent ned-sættelse af funktionsevnen, kan der ikke opkræves betaling for personaleudgifter forbundet med hjælpen, jf.servicelovens § 161, stk. 2. Ophævelsen af betaling for varig hjemmehjælp trådte i kraft 1. januar 1993 medlov nr. 1078 af 23. december 1992 (Ophævelse af betaling for varig hjemmehjælp).Kommunalbestyrelsen skal opkræve betaling for midlertidig personlig og praktisk hjælp efter servicelo-vens § 83, jf. § 161. Betalingen beregnes på grundlag af modtagerens indkomstgrundlag. Nærmere reglerherfor er fastsat i § 3 i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktiskhjælp m.v. efter servicelovens § 79, 83 og 84 (betalingsbekendtgørelsen). Betalingen kan for en times mid-lertidig hjemmehjælp ikke overstige 116 kr. pr. time (2010-pl), jf. § 4 i betalingsbekendtgørelsen. Den mak-simale betaling er fastsat på baggrund af, hvad det på daværende tidspunkt ville koste borgeren at betale foren times hjemmeservice.Midlertidig hjælp kan gives så længe, det skønnes, at borgeren på et tidspunkt igen vil blive i stand til atklare sig selv. Midlertidig hjælp gives fx til personer, der kommer hjem fra hospitalet, og som kun i en be-grænset periode har behov for hjælp. Kommunalbestyrelsens pligt til at opkræve betaling for midlertidighjælp skal tilskynde modtagerne til hurtigst muligt at blive selvhjulpen.Der er pr. 1. januar 2005 med bekendtgørelsesændring nr. 1524 af 16. december 2004 i betalingsbekendt-gørelsen indført en bagatelgrænse for, hvornår kommunalbestyrelserne skal opkræve betalingen, jf. § 4 ibekendtgørelsen. Bagatelgrænsen er fastsat, så kommuner og borgere undgår opkrævning af meget småegenbetalingsbeløb og dermed beløb, der ikke står mål med kommunernes administrative omkostninger for-bundet med opkrævningen.3.7.2. OvervejelserDer har, siden betaling for med varig hjemmehjælp blev ophævet i 1993, eksisteret forskellige regler foropkrævning af egenbetaling hos borgeren for henholdsvis varig og midlertidig hjælp efter § 83 i servicelo-ven. Når det gælder varig hjemmehjælp, må der ikke opkræves betaling for udgifter til det personale, deryder hjælpen, mens der for midlertidig hjælp opkræves betaling på baggrund af modtagerens indkomstgrund-lag. Reglerne medfører to forskellige administrative beregningsforløb i forbindelse med betaling for hen-holdsvis varig og midlertidig hjemmehjælp, ligesom beregningen af borgerens egenbetaling for midlertidighjælp medfører administrative opgaver for kommunen. Beregningen af borgerens egenbetaling for midlerti-dig hjælp omfatter blandt andet dokumentation for leverede antal timer hos den pågældende borger samtopgørelse af borgerens indkomstgrundlag, jf. § 3, stk. 2-8, i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbudog for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens § 79, 83 og 84. Med indførelsen af enbagatelgrænse den 1. januar 2005 for, hvornår kommunalbestyrelserne skal opkræve betaling for midlertidighjælp, blev det muligt for kommunalbestyrelserne at undlade at opkræve små beløb, der ikke står mål medkommunens arbejde hermed, men der er fortsat administrative opgaver forbundet med opkrævningen.

I forbindelse med en undersøgelse om mulighederne for regelforenkling på det sociale område i 2008 (Af-bureaukratisering og regelforenkling på det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008), hvor ud-valgte kommunerne kunne stille forslag til regelforenkling, blev der fra kommunal side peget på, at reglernefor betaling for midlertidig hjemmehjælp fortsat er unødigt komplicerede og medfører unødigt meget admi-nistration. I den sammenhæng er muligheden for at undlade at opkræve betaling for midlertidig hjælp blevetrejst som forslag til regelforenkling i kommunerne.Ved at foreslå at gøre opkrævning af egenbetaling for midlertidig hjemmehjælp efter servicelovens § 83frivillig for kommunalbestyrelserne, vil regeringen imødekomme denne efterspørgsel og give den enkeltekommunalbestyrelse frihed til selv træffe beslutning om, hvorvidt og hvornår en sådan opkrævning er hen-sigtsmæssig, herunder i forhold til administrative udgifter m.v.3.7.3. IndholdMed forslaget vil regeringen give kommunerne større frihed til lokalpolitisk at tilrettelægge ældreplejen.Det foreslås derfor at gøre det frivilligt for kommunalbestyrelserne at opkræve betaling for midlertidig per-sonlig og praktisk hjælp. Ved at ændre reglerne om betaling i servicelovens § 161, bliver det frivilligt forkommunalbestyrelserne at opkræve betaling for midlertidig hjælp, og fremover bliver det op til den enkeltekommunalbestyrelse at beslutte, om og hvornår der skal opkræves betaling for midlertidig personlig og prak-tisk hjælp.Hvis kommunalbestyrelsen vælger at opkræve egenbetaling for midlertidig hjemmehjælp, vil afgørelsengælde alle modtagere i kommunen af midlertidig hjælp efter servicelovens § 83. Betalingen for en timesmidlertidig hjemmehjælp kan som hidtil ikke overstige 116 kr. pr. time (2010-pl), jf. § 4 i betalingsbekendt-gørelsen.Som følge af, at det gøres frivilligt for kommunalbestyrelserne at opkræve betaling for midlertidig hjem-mehjælp efter servicelovens § 83, vil den nuværende bagatelgrænse for opkrævningen, jf. § 4 i betalingsbe-kendtgørelsen, fremover alene være gældende i forbindelse med betaling for hjælp efter § 84 om afløsningog aflastning. Der vil således i forlængelse af lovforslagets vedtagelse skulle ske en ændring i betalingsbe-kendtgørelsen.3.8 Frivilligt at oprette bruger- og pårørenderåd(ældre)3.8.1. Gældende retBruger- og pårørenderåd i plejehjem m.v. blev indført med lov nr. 490 af 7. juni 2001 (Tilsyn med indsat-sen over for ældre m.v.). Formålet med loven er at skabe et forum for dialog mellem kommunen, brugerneog de pårørende. Bestemmelsen, som er indeholdt i servicelovens § 17, indebærer, at kommunalbestyrelsenskal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., jf. servicelovens § 192, plejeboligbe-byggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicapog andre tilsvarende boligenheder. Forpligtelsen til at nedsætte bruger- og pårørenderåd blev indført sammenmed skærpelsen af tilsynet med plejeboliger mv. samt forpligtelsen til at udarbejde plejeplaner til beboere isamme boligformer med lov nr. 490 af 7. juni 2001.Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af bruger- og pårørenderådet under hensyntagen tillokale forhold, dog således at brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Det fremgår endvidere af service-lovens § 17, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med rådet skal fastsætte vedtægterne for dets arbejde. Ivedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompe-tence. Rådet har ingen beslutningskompetence, men fungerer udelukkende som rådgivende organ. Rådet skalendvidere høres om tilsynsrapporter, jf. servicelovens § 151, stk. 4., som dog foreslås afskaffet, jf. afsnit 3.6.om enklere regler for tilsyn på ældreområdet.3.8.2. OvervejelserI forbindelse med en undersøgelse om mulighederne for regelforenkling på det sociale område i 2008 (Af-bureaukratisering og regelforenkling på det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008), hvor ud-valgte kommuner kunne stille forslag til regelforenkling, bliver der peget på, at det i nogle kommuner er

vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal brugere og pårørende, der ønsker at deltage i rådenes arbejde. Enundersøgelse foretaget i 2007 af blandt andet erfaringer med bruger- og pårørenderåd (Undersøgelse af tilsynmed plejecentre m.v. og med bruger- og pårørenderåd, Rambøll Management 2007) viste ligeledes, at flerekommuner oplever det som en udfordring at rekruttere et tilstrækkeligt antal brugere og pårørende til rådene.Regeringen finder, at brugere og pårørendes medindflydelse på forholdene i plejehjem m.v. er vigtig. Menpå baggrund af de hidtidige erfaringer med de obligatoriske bruger- og pårørenderåd foreslås det at ophæveforpligtelsen til at nedsætte bruger- og pårørenderåd, således at det bliver op til en lokalpolitisk vurdering ogprioritering, hvordan bruger- og pårørendeinddragelsen tilrettelægges lokalt i kommunen og på boligtilbud-dene, herunder om der skal oprettes bruger- og pårørenderåd.3.8.3. IndholdDet foreslås, at forpligtelsen til, at der skal nedsættes bruger- og pårørenderåd i plejehjem m.v. efter ser-vicelovens § 17 ophæves. Formålet er at give kommunalbestyrelserne og boligtilbuddene større frihed til attilrettelægge organiseringen af inddragelsen af beboere i plejehjem m.v. og deres pårørende.3.9 Forenkling af reglerne om ældreråd(ældre)3.9.1 Gældende retForpligtelsen til at nedsætte ældreråd blev indført ved lov nr. 1114 af 20. december 1995 (Indførelse afældreråd og af klageråd på hjemmehjælpsområdet m.v.) med det formål at give ældre størst mulig medind-flydelse på egne forhold. Lovens ikrafttrædelse indebærer blandt andet, at der i alle kommuner skal etableresmindst ét ældreråd. Ældrerådene skal ifølge forarbejderne til loven høres om alle forslag af betydning forældre, medvirke til at udbygge kontakten mellem kommunens ældre borgere og kommunalbestyrelsen samtrådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål.Bestemmelserne om ældreråd findes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (rets-sikkerhedsloven). Af lovens § 30 fremgår det, at der i hver kommune skal etableres et ældreråd. Rådet skalifølge lovens § 31 bestå af mindst 5 medlemmer, som vælges ved direkte valg, samt af en stedfortræder forhvert medlem. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år.I henhold til § 32 er personer med fast bopæl i kommunen, som er fyldt 60 år, valgbare og har valgret tilældrerådet.Ifølge retssikkerhedslovens § 33 betaler kommunalbestyrelsen udgifterne ved ældrerådets virksomhed ogstiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette. Kommunalbestyrelsen har endvidere, siden enlovændring trådte i kraft d. 1. juli 2007, jf. lov. nr. 546 af 6. juni 2007 (Diæter m.v. til medlemmer af ældre-råd), været forpligtet til at yde diæter, til at give erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og ydeudgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer. Be-stemmelsen herom findes i lovens § 33. Med vedtagelse af lov nr. 316 af 28. april 2009 (Præcisering afkommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitet m.v.), som trådte i kraft 1. juli 2009, har ældrerådsmed-lemmer endvidere haft mulighed for at fraskrive sig retten til diæter, idet diætudbetalingen i særlige tilfældekan påvirke medlemmets sociale ydelser, således at medlemmet oplever et samlet økonomisk tab.3.9.2 OvervejelserDe obligatoriske ældreråd har eksisteret i en længere årrække, hvilket har medvirket til, at der er etablereten stærk kultur omkring nærdemokratisk inddragelse på ældreområdet i kommunerne. Ældres medindflydel-se på den kommunale ældrepolitik er meget centralt for regeringen.Erfaringer har dog vist, at de nuværende regler om ældreråd, eksempelvis proceskrav i forbindelse medvalg til ældreråd, i nogle tilfælde kan være uhensigtsmæssige og svære at efterleve for nogle kommunalbe-styrelser. Eksempelvis har en række kommunalbestyrelser udtrykt ønske om at kunne aflyse afstemningenved valg til ældreråd, hvor valgets resultat er givet på forhånd, idet der i de konkrete tilfælde er opstillet detnødvendige antal kandidater eller færre i forhold til antallet af pladser i rådet, jf. de kommunalt fastsatte ved-tægter samt lovens krav om mindst fem medlemmer. Et andet eksempel på den gældende lovgivnings krav,

som en række kommunalbestyrelser har haft svært ved at efterleve, er kravet om, at der skal vælges et antalstedfortrædere svarende til medlemmernes antal i ældrerådet.På den baggrund er det relevant at revidere de gældende regler. Samtidig søges det sikret, at kommunalbe-styrelserne fremover selv med fordel i højere grad kan fastlægge de nærmere retningslinjer for nærdemokra-tisk inddragelse på ældreområdet.Det fremgår af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance om afbureaukratisering, at af-talepartierne er enige om, at der fortsat skal være ældreråd i alle kommuner, men at reglerne om ældrerådskal gøres mere fleksible, for eksempel i forhold til reglerne om afholdelse af valg, rådenes sammensætningog høring af rådene.3.9.3 IndholdKommunalbestyrelsen har fortsat pligt til at etablere mindst et ældreråd, men det foreslås, at det skal væreop til den enkelte kommune i samarbejde med ældrerådet at fastlægge de nærmere regler for rådets virke.Formålet hermed er, at borgerinddragelsen på ældreområdet kan tilpasses de lokale forhold i den enkeltekommune. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem ældreråd og kommunalbestyrelse om at målretteældrerådets indsats i forhold til høringsproces, skal kommunalbestyrelsen dog fortsat høre ældrerådet om alleforslag, der vedrører de ældre.Med forslaget foreslås det, at der indføres hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i samråd med det siddendeældreråd kan beslutte at aflyse afstemningen til valg til ældrerådet, hvis valgets resultat er givet på forhånd.Endvidere bortfalder kravet om, at der for hvert medlem skal vælges en stedfortræder.Det foreslås herudover, at der etableres hjemmel til, at indenrigs- og socialministeren kan give dispensationtil at fravige reglerne om ældreråd, hvis der som følge af lokale forhold opstår utilsigtede problemer medhensyn til at overholde lovens proceskrav m.v.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen fortsat skal yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfor-tjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets med-lemmer. Ved lov nr. 316 af 28. april 2009 (Præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitetm.v.) blev der indsat en bestemmelse i retssikkerhedsloven, som giver hjemmel til, at et medlem af ældrerå-det ikke er forpligtet til at modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse efter § 16 a. Retten til, at et ældrerådsmed-lem kan fraskrive sig at modtage diæter mv. efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse, opretholdes medforslaget.I en række af de gældende bestemmelser om ældreråd ændres der i systematikken i bestemmelserne i rets-sikkerhedsloven i forhold til gældende ret. Hensigten hermed er at samle bestemmelser om henholdsvis degrundlæggende rammer for rådet (formål, antal medlemmer, krav om direkte valg, rådets virke mv.), forholdvedrørende vedtægter, sekretariatsbistand og udgifter (herunder bestemmelser om diæter mv.), de nærmereregler om valgafholdelse og endelig den nye dispensationsbestemmelse.3.10. Nedlæggelse af klageråd3.10.1. Gældende retForpligtelsen til at nedsætte klageråd blev indført ved lov nr. 1114 af 20. december 1995 (Indførelse afældreråd og af klageråd på hjemmehjælpsområdet m.v.). Formålet med loven er at indføre en instans, somuden at have egentlig kompetence til at behandle sager på hjemmehjælpsområdet skal have mulighed for atfølge, at hjemmehjælpen gives i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens målsætninger. Med virkningfra 1. juli 1998 er personkredsen for klageråd udvidet til også at gælde klager på hjemmehjælpsområdet forvoksne under 67 år.Bestemmelserne om klageråd findes i retssikkerhedslovens §§ 34-36. Af lovens § 34 fremgår, at kommu-nalbestyrelsen nedsætter et klageråd, der vurderer klager over afgørelser om tilbud efter servicelovens § 83(personlig og praktisk hjælp) og servicelovens § 84 (afløsning og aflastning). Klager vedrørende hjælp efter§§ 83 og 84 skal således først behandles af kommunens klageråd, inden den, hvis kommunalbestyrelsen fast-holder sin afgørelse, kan sendes til de sociale nævn, hvilket ikke gælder øvrige klager på det sociale område,som sendes direkte til nævnene efter kommunalbestyrelsernes behandling.

I forbindelse med klagerådets behandling af en klage skal kommunalbestyrelsen udarbejde redegørelser forsagerne til klagerådet og afholde regelmæssige møder med rådet. Indeholder en klage flere dele, som ikkealle omhandler §§ 83 eller 84, skal klagen opdeles, således at kun de relevante dele sendes til klagerådet.Klageråd kan ikke omgøre kommunalbestyrelsernes afgørelser. Rådet kan alene komme med anbefalinger.Det fremgår af retssikkerhedslovens § 35, at kommunalbestyrelsen mindst hver fjerde år sørger for, at dervælges medlemmer til klagerådet. Rådet består af i alt 6 medlemmer, hvor 3 medlemmer vælges af kommu-nens ældreråd blandt dets medlemmer, 2 medlemmer vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlem-mer, og 1 medlem vælges af handicaporganisationerne i kommunen.Af retssikkerhedslovens § 36 fremgår det, at kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved klagerådets virk-somhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet. Det fremgår videre, at kommunalbestyrelsen kanbeslutte, at de medlemmer af klagerådet, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen, skal have diæter,erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov omkommunernes styrelse.3.10.2. OvervejelserI forbindelse med en undersøgelse om mulighederne for regelforenkling på det sociale område i 2008(Afbureaukratisering og regelforenkling på det sociale område, Deloitte Business Consulting 2008), hvorudvalgte kommuner kunne stille forslag til regelforenkling, blev der peget på et forenklingspotentiale ved denuværende regler om klageråd. Endvidere har KL i deres forslag til regelforenkling (KL’s forenklingskata-log, marts 2009) anbefalet, at klagerådsinstansen nedlægges.Set i lyset af, at klagerådet ingen beslutningskompetence har, men udelukkende kan komme med anbefa-linger, samt at borgeren har anden klageadgang på det sociale område i form af de sociale nævn, vurdererudvalgte kommuner, jf. ovenfor nævnte undersøgelse, at klagerådet er en instans, som primært bevirker, atklagesystemet på det sociale område forekommer unødigt forvirrende for borgeren. Derudover medvirkerinstansen til en unødig forlængelse af sagsbehandlingstiden i forbindelse med klager over afgørelser efterservicelovens §§ 83 og 84. Tidligere erfaringer har endvidere vist, at kommunernes klageråd i gennemsnitbehandler et begrænset antal sager om året (Klagerådenes funktion, Ankestyrelsen 2004).3.10.3. IndholdDet foreslås, at klagerådene i retssikkerhedslovens §§ 34-36 nedlægges, således at klager over afgørelserom hjælp efter servicelovens §§ 83 og 84 fremover skal sendes direkte til de sociale nævn efter kommunal-bestyrelsens behandling på samme måde som andre klager på det sociale område. Formålet hermed er at gøreklagesystemet så enkelt som muligt for borgerne. Fremover skal der således kun være ét klagesystem for alleklager på det sociale område.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeForslaget skønnes at frigøre 80,5 mio. kr. i 2010 og de efterfølgende år at frigøre 160,5 mio. kr. årligt ikommunerne samt at give mulighed for at lette administrative opgaver for kommunen. Forslaget indgår somet element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borger-nær service i kommunerne i 2009-2013. Drøftelserne med KL om udmøntning af flerårsaftalen vil ske i for-bindelse med de årlige drøftelser om kommunernes økonomi.Finansministeren vil i forlængelse af de årlige drøftelser med KL om kommunernes økonomi fremlægge etbloktilskudsaktstykke, hvori der søges om bemyndigelse til at kunne fravige § 14, stk. 2, i lov nr. 499 af 7.juni 2006 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med senere ændringer, så kommuner-nes statstilskud ikke nedsættes med de kommunale mindreudgifter, som følger af lovforslaget. Dette skal sesi sammenhæng med formålet med lovforslaget, nemlig at give kommunerne større frihed og frigøre ressour-cer til borgernær service.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Det foreslås at ændre servicelovens formålsbestemmelse i § 1, således at den fremstår som en særskilt for-målsbestemmelse, som omhandler borgernes rettigheder og pligter. Formålsbestemmelse suppleres af deeksisterende specifikke formålsbestemmelser på henholdsvis børneområdet og voksenområdet. Den speci-fikke formålsbestemmelse på børneområdet findes i lovens § 46 og den specifikke formålsbestemmelse påvoksenområdet findes i § 81. Herudover findes en særlig formålsbestemmelse til reglerne om magtanvendel-se og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lovens § 124.Det foreslås, at formålsbestemmelsen om borgernes rettigheder og pligter indledes med at angive, at lovensoverordnede formål er at bidrage til at sikre borgerne tryghed og velfærd gennem social beskyttelse. Be-stemmelsen er udtryk for, at den sociale service indgår i de skattefinansierede solidariske velfærdsordninger,som samfundet stiller til disposition for borgerne inden for sundhed, uddannelse, arbejdsmarked og inden fordet sociale område. Bestemmelsen illustrerer ligeledes, at borgerne kan forvente at få adgang til sociale ser-viceydelser, når som helst, når behovet opstår.Den gældende formålsbestemmelse i servicelovens § 1 gengiver flere væsentlige principper, som service-loven bygger på, fx et princip om, at borgeren har ansvar for sig selv og sin familie. Disse principper harstadig betydning og ændres derfor ikke. Det foreslås imidlertid, at den gældende formålsbestemmelse supple-

res med en række andre principper, som gælder generelt på det sociale område og allerede findes i de enkeltekapitler i serviceloven.Da det ikke er tydeligt, at den gældende formålsbestemmelse i servicelovens § 1 både omfatter tilbud tilbørn og tilbud til voksne, foreslås det, at reglerne om særlig støtte til børn og unge fremhæves i formålsbe-stemmelsen. Det foreslås således, at det udtrykkeligt fremgår, jf. forslaget i § 1, stk. 1, nr. 2, i formålsbe-stemmelsen, at serviceloven skal bidrage til at sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte, på trods afderes individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og etselvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de ændringer iserviceloven, som gennemføres i forbindelse med aftalen om Barnets Reform.Den nuværende formålsbestemmelse angiver, at der skal tilgodeses behov, der følger af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsniveau eller særlige sociale problemer. Det foreslås, jf. forslaget i § 1, stk. 1, nr. 3, at detsuppleres med formålet om, at dette skal ske med henblik på at fremme den enkeltes udvikling og mulighedfor at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.Det foreslås endvidere, at i forhold til personer med særlige sociale problemer kan der fokuseres på socialeforanstaltninger, der kan bidrage til at inkludere de pågældende i samfundslivet på så almindelige vilkår sommuligt, jf. § 1, stk. 1, nr. 4.Serviceloven bygger på det princip, at borgerens ret til selvbestemmelse skal respekteres. Det foreslås der-for at præcisere i formålsbestemmelsen, at hjælpen tilrettelægges ud fra den enkeltes forudsætninger, mulig-heder og behov for hjælp og med respekt for den enkeltes værdighed og ret til at bestemme over sit eget liv,jf. forslaget i § 1, stk. 2.Når en borger har behov for personlig og praktisk hjælp, eller når en borger bor i en boform efter service-loven, kan der opstå konflikter mellem hensynet til tilrettelæggelsen af hjælpen og hensynet til borgerensønsker til tilrettelæggelse af dagligdagen. Der kan fx opstå spørgsmål om personalets adgang til borgerensbolig, eller om borgerens ønsker om at modtage hjælpen på bestemte tidspunkter af døgnet af hensyn til del-tagelse i andre aktiviteter. Selv om retten til privatliv allerede er sikret i grundlovens bestemmelser om per-sonlig frihed og boligens ukrænkelighed, forslås det, at princippet om respekt for privatlivets fred indsættes iservicelovens formålsbestemmelse, så det tydeliggøres, at borgere med behov for hjælp også har ret til etprivatliv. Proportionalitetsprincippet, jf. forslaget i § 1, stk. 3, er et generelt princip, der gælder ved magtan-vendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Princippet betyder, at kommunen altid skal vælge detmindst indgribende middel, hvis der skal foretages et indgreb over for borgeren. Da princippet er yderst vig-tigt, foreslås det, at princippet indsættes i formålsbestemmelsen. Det foreslås endelig at indsætte et principom, at borgeren skal have størst mulig frihed til at vælge blandt offentlige tilbud og private tilbud, som tilgo-deser behovet for hjælp, jf. det foreslåede § 1, stk. 4. Formålsbestemmelsen giver ikke i sig selv borgerne etretskrav på valgmuligheder. Bestemmelsen er alene udtryk for en praksis, hvorefter kommunerne giver bor-gerne adgang til at vælge mellem eksisterende tilbud, når dette er muligt. Der henvises i øvrigt til de almin-delige bemærkninger.Til nr. 2Det foreslås med forslaget i servicelovens § 14, stk. 3, at det skal være en forudsætning for optagelse afprivate tilbud efter servicelovens § 66, nr. 4 (private opholdssteder) samt §§ 101 (private behandlingstilbud)og 107 (private botilbud) på Tilbudsportalen, at der træffes en afgørelse om, at tilbuddet er generelt egnet.Afgørelsen træffes af den stedlige kommunalbestyrelse eller i givet fald af den kommunalbestyrelse eller detregionsråd, der har indgået en generel aftale om brug af samtlige pladser med det pågældende tilbud. Denpågældende kommunalbestyrelse eller det pågældende regionsråd registrerer efterfølgende oplysningerne omdet pågældende tilbud på Tilbudsportalen, jf. servicelovens §§ 7 og 8. Det foreslås samtidig, at der i forbin-delse med optagelse af private tilbud på Tilbudsportalen træffes en afgørelse, som træder i stedet for denafgørelse, der hidtil har skullet træffes efter servicelovens § 142, stk. 5, om godkendelse af private opholds-steder efter § 66, nr. 4, eller efter § 144 om godkendelse af private tilbud efter § 101, stk. 1, og § 107.

At det efter bestemmelsen i servicelovens § 14, stk. 3, skal være en betingelse for at optage et privat tilbudefter servicelovens § 66, nr. 4, samt §§ 101 eller 107 på Tilbudsportalen, at tilbuddet er generelt egnet bety-der,at tilbuddet er egnet til at tilbyde den angiven ydelse til den angivne målgruppe inden for de rammer,der er angivet i servicelovens formålsbestemmelser for den pågældende type tilbud,at tilbuddets budget står i rimeligt forhold til den indsats, der ydes i tilbuddet, ogat det pågældende tilbud er en selvstændig juridisk enhed med særskilt økonomi.At kommunen skal fortage en vurdering af tilbuddets økonomi, og at tilbuddet skal være en selvstændig ju-ridisk enhed med særskilt økonomi fremgår allerede af gældende ret, jf. bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni2006 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private botilbud.Afgørelse om, at et privat tilbud efter servicelovens § 66, nr. 4, eller §§ 101 eller 107 ikke opfylder kriteri-erne for optagelse og derfor ikke kan registreres på Tilbudsportalen, skal i det omfang, dette følger af for-valtningslovens regler, være skriftlig og begrundet. Giver afgørelsen ikke fuldt ud den private leverandørmedhold, skal afgørelsen, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse. Meddeles en ikkefuldt ud begunstigende afgørelse mundtligt, kan vedkommende leverandør forlange at få en skriftlig begrun-delse for afgørelsen inden for de frister, der er fastsat i forvaltningsloven, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 23.Kommunalbestyrelsens afgørelse om optagelse på Tilbudsportalen kan af den private leverandør indbringesfor de sociale nævn efter de almindelige klageregler i retssikkerhedslovens kapitel 10, jf. servicelovens§ 166.Afgørelsen kan forsynes med vilkår i overensstemmelse med de almindelige grundsætninger om saglighedog ligelighed i forvaltningen, ligesom afgørelsen efter de almindelige forvaltningsretlige regler vil kunnetilbagekaldes ud fra en afvejning af hensynet til på den ene side adressaten og dennes evt. forventninger ogpå den anden side de hensyn, der taler for en tilbagekaldelse. Tilbagekaldes en afgørelse om optagelse påTilbudsportalen, er betingelserne for tilbuddets registrering i Tilbudsportalen ikke længere opfyldt.Til nr. 3Den foreslåede ændring af § 14, stk. 3, er alene en konsekvens af, at det foreslås, at § 17 i serviceloven omforpligtelsen til at oprette bruger- og pårørenderåd ophæves, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5.Til nr. 4Det foreslås, at den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse for indenrigs- og socialministeren i § 14, stk.4, til at fastsætte nærmere regler om Tilbudsportalen udvides, så ministeren gives hjemmel til at fastsættenærmere regler om kriterier for optagelse på portalen.Der vil i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen kunne blive fastsat bestemmelser, der tydeliggør, hvad derligger i kravet om, at tilbuddet skal være generelt egnet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil den nuværende bekendtgørelse nr. 983 af 1. oktober 2008om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne harbehov for hjælp eller særlig støtte blive ændret i overensstemmelse hermed.Hensigten med ændringen er at begrænse kravene til kommunernes sagsbehandling, når de bevilger enplads i et særligt dagtilbud, eller når de bevilger hjemmetræning.Herved får kommunalbestyrelserne en højere grad af metodefrihed og lokale muligheder for at indrettesagsbehandlingen.For visitation til særlige dagtilbud vil ændringen dels betyde, at kommunen ikke længere skal etablerekommunale teams og nedsætte et udvalg, som skal visitere barnet eller den unge til et tilbud, dels at kommu-nen får større frihed til at tilrettelægge udredningen af barnets eller den unges forhold og dermed kan udeladeen børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, hvis kommunen vurderer, at udredningen kan gennem-føres på mindre omfattende vis.For hjemmetræning vil ændringen betyde, at kommunen ikke længere skal etablere kommunale teams, somskal udrede barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og nedsætte et udvalg, som skal visitere barneteller den unge til et tilbud. Ved bevilling af hjemmetræning er det dog fortsat et sagsbehandlingskrav, atbarnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situati-on, skal være udredt og beskrevet i form af en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50.Det vil dog fortsat være et krav ved både visitation til særligt dagtilbud og til hjemmetræning, at relevantefagpersoner bliver inddraget, at kommunerne oplyser sagerne i tilstrækkeligt omfang, og at de almindeligeforvaltningsretlige regler om sagsoplysning, inddragelse af sagens parter og partshøring mv. følges.

Den foreslåede ændring i servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, er alene en konsekvens som følge af, atdet foreslås at ophæve servicelovens § 144 om godkendelse af private botilbud og private behand-lingstilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.Til nr. 8Med den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 79 a flyttes bestemmelserne om forebyggendehjemmebesøg til ældre m.v. til lov om social service. Dette skyldes et ønske om at samle de forebyggendebestemmelser til ældre i én lov med henblik på, at kommunalbestyrelserne sammentænker den forebyggendeindsats på området. Endvidere sikres med en samling af bestemmelserne, at forsøgsbestemmelserne i lov omsocial service (§ 184) ligeledes finder anvendelse for forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v., således atder fx gives mulighed for at kommunalbestyrelserne kan udfordre de eksisterende regler i forhold til eventu-elle lokale behov. Som konsekvens heraf foreslås det at ophæve lov om forebyggende hjemmebesøg m.v.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelserne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle ældre m.v.,som er fyldt 75 år, og som er bosiddende i kommunen. Hermed videreføres reglen om, at kommunalbestyrel-serne skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til ældre på 75 år og derover.Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelserne fremover skal tilbyde mindst ét forebyggende hjemmebe-søg årligt til ældre på 75 år eller derover, samt at det er op til kommunalbestyrelserne, hvordan tilbuddet skaludmøntes, fx om de ældre tilbydes forebyggende hjemmebesøg ved telefonisk kontakt eller gennem brev.Med forslaget ændres således det nuværende krav i lov om forebyggende hjemmebesøg m.v. om to årligehjemmebesøg med henblik på at give kommunalbestyrelsen mulighed for at prioritere den samlede forebyg-gende indsat på området.Endvidere understreges det med forslaget, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse, hvordan derfølges op på de sager, hvor borgere i første omgang har takket nej til forebyggende hjemmebesøg, men efter-følgende har et ønske om at få foretaget et forebyggende hjemmebesøg.I stk. 3, foreslås det at videreføre kommunalbestyrelsernes mulighed for at undtage borgere, som modtagerpersonlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service for tilbud om forebyggende hjemmebesøg. For-

slaget giver kommunalbestyrelserne mulighed for at undtage borgere, som kommunerne allerede er løbende ikontakt med, og som derigennem løbende bliver vurderet i forhold til evt. ændrede behov som følge af sund-hedstilstanden m.v.Det foreslås i stk. 4, at give indenrigs- og socialministeren hjemmel til i samarbejde med ministeren forsundhed og forebyggelse at fastsætte nærmere bestemmelser i forhold til kommunernes administration aftilbud om forebyggende hjemmebesøg.Bestemmelsen er en videreførelse af den tilsvarende bestemmelse fra indførelsen af lov om forebyggendehjemmebesøg til ældre m.v. i 1995 (lov nr. 1117 af 20. december 1995). Det er her forudsat, at det er kom-munalbestyrelsen, der træffer beslutning om tilrettelæggelsen og administrationen af ordningen, herunderhvordan tilbuddene udformes og tilrettelægges, men at indenrigs- og socialministeren samt ministeren forsundhed og forebyggelse vil følge kommunernes administration af ordningen. Siden indførelsen af forebyg-gende hjemmebesøg har Ankestyrelsen løbende fulgt den kommunale administration af ordningen, jf. afsnit3. 4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 9Efter den foreslåede § 89, stk. 1, 1. pkt., fastholdes det, at kommunalbestyrelsen også fremover ved afgø-relser om hjælp efter § 83 (praktisk hjælp og personlig pleje) og § 86 (genoptræning) i serviceloven, skalgive borgeren skriftlig oplysning om, hvilken hjælp der er bevilget. Det gælder således også i de tilfælde,hvor borgeren har fået fuldt ud medhold. Forslaget indebærer samtidig, at det nuværende krav om en skriftligbegrundelse i alle skriftlige afgørelser om hjælp efter §§ 83 og 86 ophæves. Herefter gælder den almindeligebestemmelse i § 22 i forvaltningsloven, hvorefter en afgørelse, der meddeles skriftligt, skal begrundes, med-mindre afgørelsen fuldt ud giver ansøgeren medhold. Med forslaget ophæves således pligten til at give enskriftlig begrundelse i afgørelser, der giver borgeren fuldt ud medhold.Det vil bero på en konkret vurdering i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler, om borgeren i enkonkret sag kan anses for at have opnået fuldt ud medhold.Efter den foreslåede bestemmelse i § 89, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen dog ved mindre, begun-stigende tilpasninger i hjælpen undlade at give en ny skriftlig oplysning til borgeren.Bestemmelsen finder alene anvendelse ved ændringer i hjælpen, der er begunstigende for borgeren. I tilfæl-de, hvor dele af borgerens hjælp også nedjusteres, finder bestemmelsen ikke anvendelse, og borgeren skal iså fald have en skriftlig afgørelse. En skriftlig afgørelse, der ikke giver borgeren fuldt ud medhold, skal be-grundes og skal i det omfang, afgørelsen kan påklages, ledsages af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens§§ 22 og 25.Ved vurderingen af, om en ændring af hjælpen til en borger er en mindre, begunstigende tilpasning, må derbl.a. lægges vægt på, hvilken betydning ændringen har for den enkelte borger, herunder om ændringen afborgeren opleves som væsentlig. Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.Det kan indgå i vurderingen af, om en tilpasning er ”mindre”, om der er tale om en ydelse af samme art el-ler om tildeling af en helt ny ydelsestype. Er der således tale om tildeling af en anden art ydelse, må myndig-heden fremsende skriftlig oplysning herom til borgeren. Det kan fx være tilfældet, hvis borgeren hidtil kunhar fået hjælp til rengøring, men på grund af ændret behov fremover visiteres til personlig pleje, eller hvisborgeren hidtil har fået hjælp til indkøb, men fremover også får madservice. I disse tilfælde skal borgerenhave en skriftlig oplysning om den ændrede ydelse.Ligger den nye ydelse derimod i naturlig forlængelse af den hjælp, der allerede gives, vil der efter en kon-kret vurdering kunne være tale om en ”mindre” tilpasning, der ikke medfører krav om en skriftlig oplysning.Et eksempel herpå kunne være, hvis borgeren har fået bevilget hjælp til påklædning i forhold til at tage støt-testrømper på, og at denne efterfølgende får tildelt hjælp til alle former for påklædning. Et andet eksempelkunne være, at borgeren har hjælp til rengøring i form af fx støvsugning samt rengøring af badeværelse, menefterfølgende også får behov for hjælp til gulvvask og rengøring af køkken. I sådanne tilfælde af mindre,begunstigende tilpasning af hjælpen kan kommunen efter forslaget igangsætte tilpasningen af hjælpen udenat oplyse borgeren skriftligt om dette.

Vurderingen af, om der er tale om en mindre, begunstigende tilpasning af hjælpen, må tage afsæt i den se-neste skriftlige oplysning, som kommunen har givet borgeren om, hvilken hjælp der er bevilget. Hvis der harværet foretaget en række mindre, begunstigende tilpasninger af hjælpen, uden at der er fremsendt en nyskriftlig oplysning til borgeren, må det således vurderes konkret, om der ved en yderligere tilpasning af hjæl-pen, der isoleret set er både mindre og begunstigende, samlet set er foretaget så væsentlige ændringer, at derskal gives borgeren skriftlig oplysning om den (samlede) tildelte hjælp. Hvis der samlet set fortsat er tale omen mindre, begunstigende tilpasning, kan en skriftlig oplysning til borgeren undlades.Det bemærkes, at myndigheden efter almindelige forvaltningsretlige regler har pligt til at notere også min-dre, begunstigende tilpasninger af hjælpen i borgerens sagsakter. Herved sikres dokumentation for, hvilkenhjælp den enkelte samlet set har krav på.Det følger af offentlighedslovens § 6 om notatpligt, at i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en for-valtningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiskeomstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanneoplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne.Af forvaltningslovens § 9, stk. 1, om retten til aktindsigt fremgår det endvidere, at en part i en sag, hvorider er eller vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendtmed sagens dokumenter. Borgeren vil således til enhver tid kunne gøre krav på oplysning om den samledehjælp, der er bevilget.Af forvaltningslovens § 25 fremgår, at skriftlige afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyn-dighed, skal være ledsaget af en klagevejledning, medmindre afgørelsen giver borgeren fuldt ud medhold.Forslaget ændrer ikke ved de ovennævnte forvaltningsretlige regler.Til nr. 10Det foreslås, at den nuværende forpligtelse i servicelovens § 89, stk. 2, til at udarbejde skema i forbindelsemed afgørelsen om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. ophæves. Med den foreslåede nyaffattelse af§ 89, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 9, sikres skriftlig oplysning til borgeren om, hvilken hjælp der er bevilget.Med ophævelsen af § 89, stk. 2, gøres dokumentationens form valgfri for kommunen. Der henvises i øvrigttil de almindelige bemærkninger.Det foreslås endvidere, at den nuværende forpligtelse i servicelovens § 89, stk. 3, til at udarbejde plejepla-ner for beboere i plejehjem m.v. ophæves. Det gøres herved frivilligt for kommunerne, om der skal udarbej-des plejeplaner. Kommunalbestyrelsen vil således få mulighed for selv at beslutte, om der fremover skaludarbejdes plejeplaner, eller om dokumentationen af den samlede indsats i plejehjem m.v. skal tilrettelæggespå anden vis. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at servicelovens § 144 ophæves. Dermed fjernes kravet om, at private botilbud efter § 107 ogprivate behandlingstilbud efter § 101 skal godkendes som generelt egnede som forudsætning for at kunneindgå i kommunernes forsyning.I stedet forslås det at lægge sikringen af kvaliteten af de pågældende private tilbud ind som et led i optagel-sen på Tilbudsportalen. Om denne del af forslaget henvises til afsnit i 3.3 i de almindelige bemærkninger ogtil bemærkningerne til § 1, nr. 2.Med forslaget ophæves også den begrænsning i retten til at klage over et afslag på godkendelse, som er in-deholdt i den gældende § 144.Til nr. 14Efter den gældende bestemmelse i servicelovens § 148 a fører den stedlige kommunalbestyrelse et drifts-orienteret tilsyn med de tilbud, der er beliggende i kommunen. Tilsynet omfatter tilbuddets personale, byg-ninger og økonomi. Hvis en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået aftale med tilbuddetom anvendelse af alle pladser, er det dog denne kommunalbestyrelse eller dette regionsråd, der fører detdriftsorienterede tilsyn, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 1585 af 20. december 2006 (Tilpasning af reglerneom tilsyn med løsningen af sociale opgaver til kommunalreformen samt regler om befordringsgodtgørelse iforbindelse med specialrådgivning i VISO m.v.) til § 148 a, stk. 2, hvoraf det fremgår: ”Det foreslås i § 148a, stk. 2, at bestemmelsen om den stedlige kommunes forpligtelse til at føre det generelle driftsorienteredetilsyn ikke skal omfatte de situationer, hvor en anden kommune eller en region råder over samtlige pladser idet pågældende tilbud.”Det foreslås at understrege sammenhængen mellem de optagne private tilbud på Tilsynsportalen og det lø-bende driftsorienterede tilsyn ved udtrykkeligt at fastslå i § 148 a, stk. 1, at det gældende driftsorienteredetilsyn også omfatter en løbende vurdering af, om grundlaget for afgørelsen om optagelse af det private tilbudpå Tilbudsportalen fortsat er til stede.Forslaget i § 148 a, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 14, svarer til den eksisterende bestemmelse i § 15 i be-kendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og private bo-tilbud.Til nr. 15Det foreslås, at der i § 148 a, stk. 3, indsættes en bemyndigelse til indenrigs- og socialministeren til at fast-sætte nærmere regler om tilsyn med private opholdssteder efter § 66, nr. 4, private behandlingstilbud efter§ 101 og private botilbud efter § 107. Bestemmelsen svarer til den eksisterende regel i § 143, stk. 1, og§ 144, stk. 4 og 5, i serviceloven om, at ministeren fastsætter regler om godkendelse og tilsyn med opholds-steder for børn og botilbud for voksne bortset fra, at efter den foreslåede § 148 a, stk. 3, skal ministeren alenefastsætte regler omtilsynenemed tilbudene.Til nr. 16Det foreslås at ændre § 151, stk. 1, i serviceloven, således at kommunalbestyrelsen fremover hvert år skalforetage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg med plejeboligbebyggelser m.v. i modsætning til i dag, hvor kom-munalbestyrelsen har pligt til at foretage både mindst ét anmeldt og mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg om året.Forslaget har til formål at frigøre ressourcer til, at der i stedet bl.a. kan føres et øget tilsyn med de plejebolig-bebyggelser m.v., der har særligt behov herfor.Det foreslås endvidere, at tilsyn med friplejeboligbebyggelser m.v. efter servicelovens § 151 a, stk. 2, har-moniseres med de foreslåede ændringer til tilsyn med plejeboligbebyggelser. Derved ændres kommunalbe-styrelsens pligt til at foretage tilsyn i friplejeboliger, således at der skal foretages mindst ét uanmeldt tilsyns-besøg årligt, i stedet for to årlige tilsynsbesøg.

Til nr. 17Det foreslås at ophæve kravene i servicelovens § 151, stk. 3 og 4, om, at der efter hvert tilsynsbesøg skaludarbejdes en tilsynsrapport og mindst én gang årligt skal udarbejdes og offentliggøres en samlet redegørelseom tilsynet, og om det sundhedsfaglige tilsyn efter § 219 i sundhedsloven. Kravet om at sende tilsynsrappor-ten samt den samlede redegørelse i høring i bruger- og pårørenderådet og i det kommunale ældreråd, ophæ-ves ligeledes som en konsekvens heraf. Endelig ophæves bemyndigelsesbestemmelsen for indenrigs- ogsocialministeren til at fastsætte nærmere regler om tilsynets indhold, udførelse og opfølgning, jf. § 151, stk.5.Kommunalbestyrelsen er fortsat forpligtet til at følge den almindelige tilsynsforpligtelse efter servicelovens§§ 148 og 148 a samt §§ 15 og 16 efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dealmindelige tilsynsregler efter serviceloven og lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdefastlægger krav om dels et personrelateret tilsyn, dels et driftsorienteret tilsyn med de enkelte plejeboligbe-byggelser m.v. Kravene til det personrelaterede tilsyn fastlægger, at kommunen skal føre tilsyn med denenkelte person, som er bevilget hjælp efter serviceloven. Kommunen skal sikre sig, at hjælpen opfylder sitformål, og kommunen skal være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Opfølg-ningen skal så vidt muligt ske i samarbejde med den pågældende. Kravene til det driftsorienterede tilsynfastlægger, at kommunen skal føre tilsyn med tilbuddets personale, bygninger og økonomi.Til nr. 18Tilsyn med friplejeboligbebyggelser harmoniseres i videst muligt omfang, med de foreslåede ændringerom tilsyn med plejeboligbebyggelser m.v. Derfor ophæves formkravet til kommunalbestyrelsen i servicelo-vens § 151 a, stk. 3, om, at der efter hvert tilsynsbesøg skal udarbejdes en tilsynsrapport. Kommunalbestyrel-sen er dog efter den foreslåede affattelse af servicelovens § 151 a, stk. 3, fortsat forpligtet til i forbindelsemed tilsynsbesøg at sikre, at den service, der generelt leveres i friplejeboligbebyggelsen, lever op til fripleje-boligleverandørens certifikation. Kommunalbestyrelsen får med forslaget frihed til selv at fastsætte procedu-rekrav for sikringen af dette.Til nr. 19Det foreslås at gøre det frivilligt for kommunalbestyrelserne at opkræve betaling for midlertidig personligog praktisk hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1. Ved at ændre reglerne om betaling i servicelovens § 161, sådet bliver frivilligt for kommunalbestyrelserne at opkræve betaling for midlertidig hjælp, bliver det op til denenkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om og hvornår der skal opkræves betaling for midlertidig personligog praktisk hjælp. Vælger kommunalbestyrelsen at opkræve egenbetaling for midlertidig hjemmehjælp, vilafgørelsen gælde alle modtagere af midlertidig hjælp efter servicelovens § 83.Den foreslåede ændring vil ikke have konsekvens for reglerne om, at der ikke kan opkræves betaling forhjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, der ydes i forbindelse med pasning af døende efter servicelovens§ 119, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. nr. 568 af 18. juni 1009 om betaling for generelle tilbud og for tilbud ompersonlig og praktisk hjælp mv. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.Til nr. 20Den foreslåede ophævelse af § 166, stk. 2, i serviceloven om klageadgang er en konsekvens som følge af,at forpligtelsen til at nedsætte klageråd efter retssikkerhedslovens §§ 34-36 ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr.6.Til § 2

Til nr. 2Det foreslås, at opretholde den nuværende bestemmelse i § 30, stk. 1, i retssikkerhedsloven, jf. forslagets§ 2, nr. 1, om pligt for kommunalbestyrelsen til at nedsætte et ældreråd, men det præciseres i stk. 1, at derkan nedsættes flere ældreråd, såfremt kommunalbestyrelsen ønsker dette. I den nuværende § 30, stk. 3, er detanført, at kommunalbestyrelsen kan afgøre, om der er grundlag for at nedsætte flere ældreråd. Denne be-stemmelse ophæves, men indholdet videreføres ved, at det i § 30, stk. 1, 1. pkt., foreslås, at der skal nedsæt-tes mindst ét ældreråd. Rådets formål er fortsat at rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmålog formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrø-rer de ældre.Til nr. 3Det hidtidige krav i retssikkerhedslovens § 31, stk. 1, om mindst 5 medlemmer i ældrerådet foreslås beva-ret, jf. forslagets § 30, stk. 2. Det foreslås dog i § 30, stk. 2 at ændre reglen om, at der for hvert medlem skalvælges en stedfortræder, således at det med forslaget er op til den enkelte kommunalbestyrelse, om der skalvælges stedfortrædere og i givet fald hvor mange. Formålet med denne ændring er at give kommunalbesty-relse og ældreråd mulighed for at tilpasse sammensætning af rådet til lokale forhold. I de tilfælde, hvor der erkun er kandidater svarende til pladser eller færre, der stiller op, skal det være muligt at nedsætte et ældreråduden stedfortrædere. Kontinuiteten i ældrerådenes arbejde skal dog sikres på bedst mulig vis i tilfælde afeventuelt frafald, og såfremt det er muligt, bør der derfor vælges stedfortrædere.Det foreslås tillige, at ændre bestemmelsen i den gældende § 30, stk. 2, således, at kommunalbestyrelsenfremover ikke skal høre ældrerådet om alle forslag, der vedrører de ældre. I stedet indsættes i § 30, stk. 3. enbestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med ældrerådet skal fastlægge de nærmere rammerfor rådets virke Herved sikres det, at kommunalbestyrelsen og ældrerådet i den enkelte kommune i samar-bejde og ud fra en lokal vurdering kan fastlægge de nærmere retningslinjer for nærdemokratisk inddragelsepå ældreområdet. Ældrerådet får dermed mulighed for at prioritere de sager, hvor interessen er størst, menrammerne for rådets virke skal dog tilrettelægges således, at rådets formål fortsat opfyldes, jf. § 30, stk. 1.Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem ældreråd og kommunalbestyrelse om at målrette ældrerådetsindsats i forhold til høringsproces, skal kommunalbestyrelsen fortsat høre ældrerådet om alle forslag, dervedrører de ældre.Til nr. 4Den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 1, i retssikkerhedsloven om, at kommunalbestyrelsen i samarbejdemed ældrerådet fastsætter vedtægter for ældrerådet, og at ældrerådet selv fastsætter sin forretningsorden sva-rer til den nuværende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 33, stk. 1. Der ændres ikke i indholdet.Den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 2, i retssikkerhedsloven om, at kommunalbestyrelsen betaler ud-gifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette. svarertil den nuværende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 33, stk. 2. Der ændres ikke i indholdet.Den foreslåede bestemmelse i § 31, stk. 3, i retssikkerhedsloven om, at kommunalbestyrelsen yder diæter,erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse i efter reglerne i § 16 a i lov omkommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer svarer til den nuværende bestemmelse i retssikkerhedslo-vens § 33, stk. 3. Der ændres ikke i indholdet.

Til nr. 5Den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 1, i retssikkerhedsloven om, at kommunalbestyrelsen sørger for, atder afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år og i samarbejde med ældrerådet fastsætter regler for,hvordan valget skal afholdes svarer til den nuværende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 31, stk. 2. Derændres ikke i indholdet.Den foreslåede bestemmelse i § 32, stk. 2, i retssikkerhedsloven om, at personer der har fast bopæl i kom-munen, og som er fyldt 60 år, har valgret og er valgbare til ældrerådet svarer til den nuværende bestemmelsei retssikkerhedslovens § 32. Der ændres ikke i indholdet.Hensigten med at flytte gældende bestemmelser er at samle bestemmelser om henholdsvis de grundlæg-gende rammer for rådet (formål, antal medlemmer, krav om direkte valg, rådets virke mv.), forhold vedrø-rende vedtægter, sekretariatsbistand og udgifter (herunder bestemmelser om diæter mv.), de nærmere reglerom valgafholdelse og endelig den nye dispensationsbestemmelse.Det foreslås i den nye bestemmelse i § 32, stk. 3, at der, på lige fod med gældende ret om menighedsråds-valg, indsættes en hjemmel i retssikkerhedsloven til, at kommunalbestyrelsen 4 uger før valgdagen og i sam-råd med det siddende ældreråd, kan beslutte, at der ikke skal afholdes valg til ældreråd, såfremt valgets resul-tat er givet på forhånd. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal rådføre sig med det siddende ældrerådi forbindelse med beslutningen. Der vil i så fald være tale om en situation, hvor det ikke har været muligt atfremskaffe flere kandidater end det antal pladser i rådet, som kommunalbestyrelsen og ældrerådet er blevetenige om. Der kan ligeledes opstå en situation, hvor det end ikke er muligt at opfylde lovens krav om mindst5 medlemmer, jf. § 30, stk. 2. I sådanne situationer, kan afstemningen aflyses. Det skal dog understreges, atdet er en betingelse for at valget kan aflyses, at kommunalbestyrelsen har gjort en indsats for at skaffe kandi-dater til ældrerådet, idet ældrerådene spiller en central rolle for den demokratiske inddragelse i kommunen.Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen skal kunne spekulere i, hvorvidt kommu-nalbestyrelsen i den enkelte kommune ønsker at afholde valg til ældreråd eller ej. Kommunalbestyrelsen skalderfor sikre, at der i kommunen bliver informeret om det forestående valg, herunder om at alle, som har fastbopæl i kommunen og er over 60 år, kan stille op.Angivelsen af 4 uger før valgdagen kan eksemplificeres med følgende eksempel: Der afholdes fx valg tirs-dag den 16. november 2010. Alle kandidater skal således være opstillet med udgangen af mandag den 25.oktober 2010.Til nr. 6Det foreslås, at der indføres en hjemmel i retssikkerhedslovens § 33, jf. forslagets § 2 nr. 5, til, at inden-rigs- og socialministeren, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen, i konkrete situationer kan give dispensa-tion til at fravige reglerne i retssikkerhedsloven om ældreråd, hvis der på grund af lokale forhold opstår pro-blemer med hensyn til at sikre lovens overholdelse. Baggrunden herfor er, at der, blandt andet grundet storelokale forskelle, kan opstå konkrete situationer, hvor reglerne om ældreråd utilsigtet har uhensigtsmæssigekonsekvenser.Et eksempel herpå er, at det i en given kommune ikke har været muligt at fremskaffe kandidater til at stilleop til ældrerådsvalg, hvorfor forpligtelsen til at nedsætte ældreråd, jf. § 30, stk. 1, ikke kan efterleves. Etandet eksempel er, at et eller flere siddende medlemmer af ældrerådet frafalder midt i en valgperiode, hvilket

Til § 5Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.Det foreslås dog i stk. 2, at kravet om afgørelse om optagelse af private tilbud efter servicelovens §§ 101og 107 som betingelse for registrering på Tilbudsportalen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ikke skal gælde privatetilbud, som allerede er godkendt efter den gældende § 144. Disse tilbud vil umiddelbart kunne optages påTilbudsportalen, da de med godkendelsen må antages allerede at opfylde kravene.Den før lovens ikrafttræden trufne godkendelse efter servicelovens §§ 101 og 107 vil ligesom i dag efter dealmindelige forvaltningsretlige regler kunne tilbagekaldes ud fra en afvejning af hensynet til på den ene sideadressaten og dennes evt. forventninger og på den anden side de hensyn, der taler for en tilbagekaldelse.Tilbagekaldes en sådan afgørelse om godkendelse, er betingelserne for tilbuddets registrering i Tilbudsporta-len ikke længere opfyldt.Det foreslås i stk. 3, at klagesager om afgørelser om hjælp efter servicelovens §§ 83 og 84, som klagerådetikke har givet indstilling til kommunalbestyrelsen om, forinden ikrafttrædelsen af ophævelsen af klageråds-instansen den 1. juli 2010, sendes tilbage til kommunalbestyrelsen. Dette gælder således sager, der ikke ergivet indstilling til kommunalbestyrelsen om inden udgangen af den 30. juni 2010. Fastholder kommunalbe-styrelsen sin beslutning, sendes klagen til de sociale nævn på lige fod med andre sager på det sociale område.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I lov om social service, jf. lovbekendtgørelsenr. 941 af 1. oktober 2009, som ændret ved § 10i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 316af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:§ 1.Formålet med denne lov er1) at tilbyde rådgivning og støtte for at fore-bygge sociale problemer,2) at tilbyde en række almene serviceydel-ser, der også kan have et forebyggendesigte, og3) at tilgodese behov, der følger af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer.Stk. 2.Formålet med hjælpen efter dennelov er at fremme den enkeltes mulighed for atklare sig selv eller at lette den daglige tilvæ-relse og forbedre livskvaliteten.Stk. 3.Hjælpen efter denne lov bygger påden enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte per-sons behov og forudsætninger og i samarbej-de med den enkelte.1.§ 1affattes således:»§ 1.Formålet med denne lov er at bidrage tilat sikre tryghed og velfærd gennem social be-skyttelse til enhver ved1) at tilbyde rådgivning og en række almeneserviceydelser, herunder opsøgende arbejdeog støtte for at forebygge sociale problemer,2) at sikre, at børn og unge med behov for sær-lig støtte på trods af deres individuelle van-skeligheder kan opnå de samme mulighederfor personlig udvikling, sundhed og et selv-stændigt voksenliv som deres jævnaldrende,3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne eller særligesociale problemer med henblik på at fremmeden enkeltes udvikling og mulighed for atklare sig selv eller at lette den daglige tilvæ-relse og forbedre livskvaliteten, og4) at fremme social inklusion og tilgodese be-hov, der følger af særlige sociale problemer.Stk. 2.Hjælpen efter denne lov bygger på denenkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjæl-pen skal tage udgangspunkt i den enkeltes forud-sætninger, muligheder og behov for hjælp ogskal respektere den enkeltes værdighed og ret tilprivatliv og ret til at bestemme over sit eget liv.Stk. 3.Magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten skal være så lidt indgri-bende som muligt.Stk. 4.Hjælpen skal tilrettelægges, så den en-kelte har størst mulig frihed til at vælge blandtoffentlige tilbud og private tilbud, som tilgodeserbehovet for hjælp.«

§ 14.Indenrigs- og socialministeren samlerog formidler oplysninger om kommunale,regionale og private tilbud efter §§ 32 og 36,§ 67, stk. 1-3, §§ 101, 103, 104 og 107-110og § 142, stk. 1, 4 og 5, i en landsdækkendeoversigt (Tilbudsportalen).Stk. 2.Kun tilbud, som er registreret i Til-budsportalen, kan indgå i kommunalbestyrel-sens forsyning, jf. § 4, stk. 2.Stk. 3.Indenrigs- og socialministeren kanforetage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøgi de registrerede tilbud for at kontrollere, omde faktiske forhold er i overensstemmelsemed registreringerne i Tilbudsportalen. Efteret tilsynsbesøg kan indenrigs- og socialmini-steren påtale uoverensstemmelser over forhenholdsvis kommunalbestyrelsen i denkommune eller regionsrådet i den region, somfører tilsyn med tilbuddet, og underrettekommunalbestyrelsen i brugernes opholds-kommuner. Indenrigs- og socialministerensender tilsynsrapporterne til handicapråd ogbruger- og pårørenderåd i de berørte kommu-ner.Stk. 4.Indenrigs- og socialministeren fast-sætter i en bekendtgørelse nærmere regler omTilbudsportalen, herunder om kommuners ogregioners pligt til at give oplysninger til Til-budsportalen. Indenrigs- og socialministerenkan endvidere beslutte, at Tilbudsportalenskal omfatte andre tilbud end de tilbud, somer nævnt i stk. 1.§ 17.Kommunalbestyrelsen skal nedsættebruger- og pårørenderåd i tilknytning til ple-jehjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyggelseromfattet af lov om almene boliger m.v. ellerlov om boliger for ældre og personer medhandicap og andre tilsvarende boligenheder.Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensæt-ningen af rådet under hensyntagen til lokaleforhold, dog således, at brugere og pårørendeudgør et flertal i rådet. Rådets opgave er atrepræsentere beboernes og lejernes interesser,og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen afretningslinjerne for den daglige pleje- og om-

sorgsindsats i de pågældende boligenheder,herunder retningslinjer for kostplaner, ar-bejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Be-stemmelsen omfatter alene de beboere oglejere i de nævnte boligformer, der modtagerkommunale serviceydelser.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fastsætter isamarbejde med rådet vedtægterne for detsarbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. reglerfor valg af medlemmer, valgperiode samt rå-dets arbejdsområde og kompetence.§ 32.…Stk. 2.Indenrigs- og socialministeren fast-sætter nærmere regler om samarbejdet medforældre, om inddragelse af barnet eller denunge, om udredning af barnets eller den ungesbehov og om fremgangsmåden ved kommu-nens behandling, herunder om en etableringaf kommunale team, som skal udrede barnetsnedsatte funktionsevne, og udvalg, som skalvisitere barnet til et tilbud.§ 52.….Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksæt-te hjælp inden for følgende typer af tilbud:1) Konsulentbistand med hensyn til barnets ellerden unges forhold. Kommunalbestyrelsen kanherunder bestemme, at barnet eller den ungeskal søge dagtilbud, fritidshjem, ungdoms-klub, uddannelsessted eller lignende.2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte ihjemmet.3) Familiebehandling eller behandling af barnetseller den unges problemer.4) Døgnophold, jf. § 55, for både forældremyn-dighedsindehaveren, barnet eller den unge ogandre medlemmer af familien i en plejefami-lie, på et godkendt opholdssted eller på endøgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5, elleri et botilbud, jf. § 107 eller § 144.5) Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværks-plejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendtopholdssted eller på en døgninstitution, jf. §66, nr. 1, 2, 4 og 5.6) Udpegning af en personlig rådgiver for barneteller den unge.7) Udpegning af en fast kontaktperson for bar-net eller den unge og for hele familien.

§ 89.Afgørelsen skal meddeles ansøgerenskriftligt og skal være ledsaget af en skriftligbegrundelse. Af afgørelsen skal det fremgå,hvilke af ansøgerens anmodninger om hjælpkommunalbestyrelsen har kunnet eller ikkehar kunnet imødekomme, jf. § 88, stk. 1, samthvilke krav der stilles til leverancesikkerhe-den i forbindelse med effektueringen af afgø-relsen, jf. § 90, stk. 1.Stk. 2.Til brug for afgørelsen efter stk. 1udarbejder kommunen et skema. Skemaetskal som minimum indeholde oplysningerom, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formå-let med hjælpen, og for hvilken periode hjæl-pen gives. Skemaet udfyldes i samarbejdemed ansøgeren og udleveres til ansøgerensom supplement til afgørelsen.Stk. 3.For beboere i plejehjem m.v., jf.§ 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der eromfattet af lov om alme-ne boliger m.v. ellerlov om boliger for ældre og personer medhandicap, og lejere i tilsvarende boligenhederskal skemaet efter stk. 2 endvidere indeholdeoplysninger om den samlede plan for pleje-og omsorgsindsatsen for ansøgeren. 1. pkt.omfatter alene de beboere og lejere i de nævn-te boligformer, der modtager kommunale ser-viceydelser. Skemaet udfyldes i samarbejdemed ansøgeren, nærmeste pårørende elleranden nærtstående og eventuelt ansøgerensegen praktiserende læge. Skemaet udleverestil ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal i forbin-delse med afgørelsen om hjælp efter § 83 op-lyse om, hvilken person der kan kontaktes påmyndighedens vegne, hvis modtageren afhjælpen har spørgsmål vedrørende den per-sonlige og praktiske hjælp, eller hvis den til-delte hjælp ikke leveres i overensstemmelsemed afgørelsen, jf. § 90.

privat behandlingstilbud af tilsvarende karak-ter som det, der er visiteret til efter stk. 1.Stk. 5.Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvispersonen vælger at blive behandlet i et andetoffentligt eller godkendt privat behandlings-tilbud end det, kommunalbestyrelsen har visi-teret til efter stk. 1.§ 143.Indenrigs- og socialministeren kan ien bekendtgørelse fastsætte nærmere reglerom godkendelse af og tilsyn med plejefamili-er og opholdssteder efter § 142, stk. 1, 4 og 5.Stk. 2. Indenrigs- og socialministeren kan ien bekendtgørelse fastsætte nærmere reglerom tilsyn med netværksplejefamilier, jf. §142, stk. 2.§ 144.Private botilbud efter § 107 skal væregodkendt som generelt egnede af kommunal-bestyrelsen i den stedlige kommune. Godken-delsen skal også omfatte den hjælp efter lo-ven, der ydes af det private botilbud underopholdet. Dette gælder dog ikke for tilbud,hvor en kommunalbestyrelse eller et regions-råd har indgået en generel aftale om anven-delse af et botilbud, herunder om tilsyn.Stk. 2.Private behandlingstilbud efter § 101,stk. 1, skal være godkendt som generelt egne-de af kommunalbestyrelsen i den stedligekommune. Dette gælder dog ikke for tilbud,hvor en kommunalbestyrelse eller et regions-råd har indgået en generel aftale om anven-delse af et privat behandlingstilbud, herunderom tilsyn.Stk. 3.Afgørelser efter stk. 1og 2 kan ikkeindbringes for anden administrativ myndig-hed.Stk. 4.Indenrigs- og socialministeren fast-sætter i en bekendtgørelse nærmere regler omgodkendelse af og tilsyn med botilbud tilvoksne.Stk. 5.Indenrigs- og socialministeren fast-sætter i en bekendtgørelse nærmere regler omgodkendelse og tilsyn med behandlingstilbudefter § 101.§ 148 a.Den stedlige kommunalbestyrelse12.I§ 143, stk. 1,ændres »plejefamilier og op-holdssteder efter § 142, stk. 1, 4 og 5« til: »pleje-familier efter § 142, stk. 1 og 4«.

§ 151.Den stedlige kommune, jf. § 148 a,har pligt til at føre tilsyn med, at de kommu-nale opgaver efter §§ 83 og 86 løses i over-ensstemmelse med de afgørelser, kommunal-bestyrelsen har truffet efter disse bestemmel-ser og i henhold til kommunalbestyrelsensvedtagne kvalitetsstandarder, jf. §§ 138 og139.Stk. 2.Som led i tilsynsforpligtelsen efterstk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år fo-retage mindst ét anmeldt og ét uanmeldt til-synsbesøg på plejehjem m.v., jf. § 192, i ple-jeboligbebyggelser, der er omfattet af lov omalmene boliger m.v. eller lov om boliger forældre og personer med handicap, og i andre,tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsy-net omfatter indsatsen over for de beboere oglejere, der modtager kommunale serviceydel-ser. Tilsynet må ikke varetages af leverandø-rer eller personer, der udfører opgaver på om-rådet.Stk. 3.Efter hvert tilsynsbesøg udarbejderkommunalbestyrelsen en tilsynsrapport tilbrug for opfølgningen på tilsynsbesøget. Til-synsrapporterne offentliggøres og sendes tilhøring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 17,samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lovom retssikkerhed og administration på detsociale område. Den enkelte bruger eller på-rørende skal endvidere have tilbud om løben-de at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommu-nalbestyrelsen har pligt til på anmodning frabruger- og pårørenderådet eller det kommuna-le ældreråd at tilbyde det pågældende råd enmundtlig præsentation og en drøftelse af til-synsrapporterne.Stk. 4.Mindst én gang årligt udarbejder ogoffentliggør kommunalbestyrelsen en samletredegørelse om tilsynet efter stk. 2 og 3 samtom det sundhedsfaglige tilsyn efter § 219 isundhedsloven. Redegørelsen skal endvidereindeholde en opgørelse over, hvad der i for-bindelse med tilsynet er blevet afdækket omsammenhængen mellem de ydelser, der ertruffet afgørelse om, og de faktisk leveredeydelser. Redegørelsen offentliggøres og sen-des til høring i bruger- og pårørenderådet, jf.§ 17, og i det kommunale ældreråd. Kommu-

§ 151 a.Pligten til at følge op på enkeltsa-ger og føre tilsyn, jf. § 148, stk. 1 og 2, og§ 151, stk. 1, påhviler for lejere og beboere ifriplejeboliger kommunalbestyrelsen i denkommune, hvor friplejeboligerne ligger.Stk. 2.Som led i tilsynsforpligtelsen skalkommunalbestyrelsen hvert år foretagemindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbe-søg i friplejeboligerne. Tilsynet omfatter ind-satsen over for de lejere og beboere, der mod-tager kommunale serviceydelser. Tilsynet måikke varetages af friplejeboligleverandørereller personer, der udfører opgaver for denfriplejeboligleverandør, som tilsynet omfatter.Stk. 3.Efter hvert tilsynsbesøg udarbejderkommunalbestyrelsen en tilsynsrapport tilsikring af, at den service, der generelt leveresi friplejeboligbebyggelsen, er i overensstem-melse med friplejeboligleverandørens certifi-kation. Kommunalbestyrelsen offentliggørtilsynsrapporten.§ 161.Indenrigs- og socialministeren fast-sætter i en bekendtgørelse regler om betalingfor tilbud efter kapitel 16 og om opgørelse afindkomstgrundlaget for betalingen.Stk. 2.Der opkræves ikke betaling for ud-gifter til personale, når hjælpen efter § 83, stk.1, og §§ 84 og 85 er varig.Stk. 3.Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan deropkræves betaling for personaleudgifter tilmadserviceordninger.Stk. 4.Indenrigs- socialministeren kan fast-sætte nærmere regler om den maksimaleegenbetaling og regulering heraf for madser-viceordninger for beboere i plejebolig og ple-jehjem, botilbud efter §§ 107 og 108 i lov omsocial service og lignende boligenheder, hvor-til der er knyttet omsorgs- og servicefunktio-ner med tilhørende personale.§ 166.Kommunalbestyrelsens afgørelser ef-ter denne lov kan, medmindre andet er fastsati denne lov eller i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, ind-bringes for det sociale nævn efter reglerne ikapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.Stk. 2.En klage over en afgørelse om hjælpefter § 83 og § 84, stk. 1, kan først indbringesfor det sociale nævn, når1) klagen har været behandlet af klagerådet,jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikker-hed og administration på det sociale om-råde, og2) kommunalbestyrelsen har taget stilling tilklagerådets indstilling.§2I lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af5. september 2008, som ændret ved § 3 i lov nr.286 af 15. april 2009, § 1 i lov nr. 316 af 28.april 2009, § 12 i lov nr. 482 af 16. juni 2009 og§ 20 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, foretages føl-gende ændringer:§ 30.I hver kommune etableres et ældreråd.Ældrerådets medlemmer vælges ved direktevalg. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrel-sen i ældrepolitiske spørgsmål og formidlersynspunkter mellem borgerne og kommunal-bestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, dervedrører de ældre.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal høre æld-rerådet om alle forslag, der vedrører de ældre.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen afgør, om derer grundlag for at nedsætte flere ældreråd.1.I§ 30, stk. 1, 1. pkt.,ændres »etableres et æld-reråd« til: »etableres mindst ét ældreråd«.2.§ 30, stk. 2 og 3,affattes således:»Stk. 2.Ældrerådet består af mindst 5 med-lemmer, og for hvert medlem kan vælges enstedfortræder. Der kan ikke anvendes listeopstil-linger eller indgås valgforbund i forbindelse medvalg til ældreråd.»Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal i samarbej-de med ældrerådet fastlægge de nærmere ram-mer for rådets virke, herunder aftale nærmereom, hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skalhøres Såfremt der ikke kan opnås enighed om,hvordan og i hvilket omfang ældrerådet skalhøres, skal kommunalbestyrelsen høre ældrerå-det om alle forslag, der vedrører de ældre.«

ne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekreta-riatsbistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen yder diæter, er-statning for dokumenteret tabt arbejdsfortjenesteog udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lovom kommunernes styrelse til ældrerådets med-lemmer.Stk. 4.Et medlem af rådet er ikke forpligtet tilat modtage diæter eller udgiftsgodtgørelse, dertilkommer den pågældende efter stk. 3.«4.§ 32affattes således:»§ 32.Kommunalbestyrelsen sørger for, at derafholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerdeår, og fastsætter i samarbejde med ældrerådetregler for, hvordan valget skal afholdes.Stk. 2.Personer, der har fast bopæl i kommu-nen, og som er fyldt 60 år, har valgret og ervalgbare til ældrerådet.Stk. 3.Er der ikke fire uger før valgdagen op-stillet det nødvendige antal kandidater, kankommunalbestyrelsen i samråd med det siddendeældreråd beslutte at aflyse afstemningen. Alle deopstillede kandidater er i så fald valgt.«5.§ 33affattes således:»§ 33.Indenrigs- og socialministeren kan givekommunalbestyrelsen tilladelse til at fravigereglerne i §§ 30-32.«

Klageråd§ 34.Kommunalbestyrelsen nedsætter etklageråd, der1) drøfter, vurderer og videreformidler kla-ger over afgørelser om tilbud efter §§ 83og 84 i lov om social service, og2) følger udviklingen på området og med-virker til, at opgaverne løses i overens-stemmelse med kommunalbestyrelsensmålsætninger.Stk. 2.Klagerådet afgør, hvilke generelle ogkonkrete spørgsmål vedrørende personlighjælp og pleje m.v. rådet vil forelægge forkommunalbestyrelsen. Klagerådet kan udtalekritik og foreslå ændringer på området. Vel-færdsministeren fastsætter regler for klagerå-dets behandling af klagesager, jf. § 74.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen sørger for, atklagerådet får de nødvendige generelle oglokale oplysninger om hjælpen som nævnt istk. 1.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen afgør efterdrøftelse med ældrerådet, om der er grundlagfor at nedsætte flere klageråd.§ 35.Kommunalbestyrelsen sørger for, atder vælges medlemmer til klagerådet mindsthvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde medældrerådet regler for, hvordan medlemmerneskal vælges.Stk. 2.Klagerådet består af1) 3 medlemmer, der vælges af kommunensældreråd blandt dets medlemmer,2) 2 medlemmer, der vælges af kommunal-bestyrelsen blandt dens medlemmer, og3) 1 medlem, der vælges af invalideorgani-sationerne i kommunen.Stk. 3.Det medlem, der vælges efter stk. 2,nr. 3, af invalideorganisationerne i kommu-nen, skal modtage social pension, være under60 år og have fast bopæl i kommunen.Stk. 4.For hvert medlem vælges en stedfor-træder. Hvis der er 5 medlemmer i ældrerådet,vælges der kun 2 stedfortrædere blandt detsmedlemmer.Stk. 5.Klagerådet vælger selv sin formandblandt de medlemmer, der er valgt af ældrerå-det.

§ 36.Kommunen betaler udgifterne vedklagerådets virksomhed og stiller sekretari-atsbistand til rådighed for rådet.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan beslutte,at de medlemmer af klagerådet, der ikke ermedlemmer af kommunalbestyrelsen, skalhave diæter, erstatning for dokumenteret tabtarbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efterreglerne i § 16 a i lov om kommunernes sty-relse.§ 219.Sundhedsstyrelsen gennemfører éngang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg vedrø-rende de sundhedsmæssige forhold på pleje-hjem m.v. omfattet af lov om social service, iplejeboligbebyggelser omfattet af lov om al-mene boliger m.v. eller lov om boliger forældre og personer med handicap og andretilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsy-net omfatter indsatsen over for de beboere oglejere, der modtager kommunale serviceydel-ser.Stk. 2.Efter hvert tilsynsbesøg udarbejderSundhedsstyrelsen en tilsynsrapport om desundhedsmæssige forhold på plejehjemmetm.v. til brug for plejehjemmets og kommu-nens opfølgning på konstaterede fejl ogmangler ved de sundhedsmæssige forhold.Tilsynsrapporten sendes endvidere til bruger-og pårørenderådet, jf. lov om social service,og til det kommunale ældreråd, jf. lov omretssikkerhed og administration på det socialeområde.Stk. 3-6.…§3I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af7. februar 2008, som ændret senest ved lov nr.531 af 12. juni 2009, foretages følgende æn-dring:1.§ 219, stk. 2, 2. pkt.,ophæves.

2010

Samlet frigørelsespotentiale

80,5

2011

160,5

2012

160,5

2013

160,5

6