SOU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Ankestyrelsens praksisundersøgelse

ForordAnkestyrelsen fik som følge af anbringelsesreformens ikrafttræden d. 1. januar 2006 enforpligtigelse til at etablere en statistisk overvågning af anbringelsesområdet samtgennemføre flere praksisundersøgelser og andre uddybende analyser.Denne praksisundersøgelse er den fjerde i rækken af Ankestyrelsens praksisundersøgelser påområdet for anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Der er, som ipraksisundersøgelsen fra januar 2008, fokus på kommunernes overholdelse af lovgivningen iforhold til udarbejdelse af servicelovens § 50 undersøgelser, handleplaner efter § 140 samtden lovpligtige børnesamtale efter § 48.Til forskel fra undersøgelsen i 2008 har det med denne praksisundersøgelse været praktiskmuligt at inddrage fire måneders fristen for afslutning af § 50 undersøgelsen som målepunkt.Er fristen ikke overholdt, kan sagen ikke vurderes som værende i overensstemmelse medlovgivning og praksis. På denne baggrund kan der drages paralleller til alle andremålepunkter udover tidsfristen. Undersøgelsens resultater sammenlignes med undersøgelsenfra 2008 løbende gennem kapitlerne.Ankestyrelsen har bedt kommunerne om at indsende samtlige akter i sagerne. Hvis allerelevante oplysninger ikke er blevet indsendt, kan dette have haft indflydelse på vurderingenaf sagen. Ved manglende oplysninger har udgangspunktet været, at sagen er behandlet ikommunen uden denne oplysning. Resultaterne i denne undersøgelse bygger således på dedokumenterede oplysninger i de 125 sager, der indgår i undersøgelsen.Udover forpligtelsen i forhold til anbringelsesreformen har Ankestyrelsen en pligt til pålandsplan at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale og beskæftigelsesmæssige love kanindbringes for Ankestyrelsen og ankenævnene i statsforvaltningerne, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen. Som udgangspunkt kan de praksiskoordinerendeinstanser ikke tage underinstansernes afgørelser op af egen drift i forbindelse med enpraksisundersøgelse. På børne- og ungeområdet har Ankestyrelsen dog beføjelser til at tagesager op af egen drift. Der er i denne praksisundersøgelse ikke fundet anledning til at tagesager op.Praksisundersøgelsen skal i henhold til retssikkerhedslovens § 79 a behandles på et møde ikommunalbestyrelsen i de kommuner, der har deltaget i undersøgelsen. Bestemmelsenpræciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på klageinstansernes

1Resumé oganbefalingerAnkestyrelsen har med denne undersøgelse vurderet 14 kommuners praksis isagsbehandlingen ved afgørelse om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Der er ialt vurderet 125 sager om afgørelse om anbringelse. Fire af sagerne drejer sig om anbringelseuden samtykke (tvangsmæssige anbringelser). De resterende 121 sager omhandleranbringelser med samtykke (frivillige anbringelser).Resultaterne i denne praksisundersøgelse bygger på de dokumenterede oplysninger i de 125sager, som indgår i undersøgelsen. Kommunerne er blevet bedt om at indsende samtlige akteri sagerne. Ved manglende oplysninger er det lagt til grund, at sagen er behandlet ikommunen uden disse oplysninger.Undersøgelsen har særligt fokus på de i serviceloven lovpligtige § 50 undersøgelser,handleplaner efter § 140 og børnesamtaler efter § 48. Ankestyrelsen offentliggjorde i januar2008 en undersøgelse, hvor de samme forhold blev vurderet, bortset fra fire måneders fristenfor udarbejdelse af § 50 undersøgelse (se bilag 1 for en uddybning af reglerne). Hvor det errelevant, sammenlignes resultaterne med undersøgelsens resultater fra 2008.Afgørelserne er vurderet at være i overensstemmelse med regler og praksis, når der:•••foreligger samtykke til en frivillig anbringelse fra alle sagens parterer tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagener udarbejdet en § 50 undersøgelse, herunder skal undersøgelsen;oindholdsmæssigt opfylde lovens kravovære afsluttet inden fire måneders fristenovære udarbejdet forud for afgørelse om anbringelseer udarbejdet en handleplan efter § 140, herunder skal handleplanen;oindholdsmæssigt opfylde lovens kravovære udarbejdet forud for afgørelse om anbringelseer afholdt børnesamtale eller barnets/den unges holdning på anden vis er tilvejebragt

1.1Ankestyrelsens samlede vurdering af sagerneAnkestyrelsens samlede vurdering af sagerne viser, at 17 procent (21 sager) af afgørelserne omanbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet er i overensstemmelse med regler ogpraksis i forhold tilallekrav i lovgivningen.Dermed er afgørelserne om anbringelse ikke i overensstemmelse med regler og praksis iforhold tilallelovkrav i 104 ud af de 125 sager (83 procent). Men samtidig ses det, at godt entredjedel af disse sager (35 sager) kun mangler én betingelse for, at sagerne opfylder alleregler i lovgivningen.De hyppigste årsager til, at afgørelserne vurderes ikke at være i overensstemmelse medlovgivningen, er følgende:•••manglende § 50 undersøgelse i forbindelse med afgørelse om anbringelse§ 50 undersøgelsen er ikke afsluttet inden for fire måneders fristenmanglende handleplan i forbindelse med afgørelse om anbringelse

Manglende § 50 undersøgelse er den hyppigste årsag til, at afgørelserne ikke kan vurderes korrekteDen hyppigste mangel ved sagerne er, at den lovpligtige § 50 undersøgelse ikke er udarbejdet,inden afgørelsen om anbringelse træffes. I 44 ud af de 125 sager (35 procent) er der ikkeudarbejdet en § 50 undersøgelse i forbindelse med afgørelsen om anbringelse uden forhjemmet.Indholdet i § 50 undersøgelserne er blevet bedre, men tidsfristen for § 50 undersøgelsen overholdes ikkeI praksisundersøgelsen fra 2008 var de indholdsmæssige krav til § 50 undersøgelserne i højgrad opfyldt i 21 procent af de sager, hvor § 50 undersøgelsen var udarbejdet. I dennepraksisundersøgelse er de indholdsmæssige krav til § 50 undersøgelserne i høj grad opfyldt i64 procent af de 81 sager, hvor § 50 undersøgelsen foreligger. Kommunerne er således blevetgrundigere, når de gennemfører en § 50 undersøgelse.Desværre overholdes fire måneders fristen for afslutning af § 50 undersøgelsen ikke i 43procent af de 81 sager, hvor der er udarbejdet en § 50 undersøgelse. Dette er dennæsthyppigste årsag til, at afgørelserne om anbringelse samlet set ikke vurderes lovmæssigtkorrekt.Der bliver udarbejdet flere handleplaner end § 50 undersøgelser, men stadig for fåManglende udarbejdelse af handleplanen er også en væsentlig årsag til, at afgørelserne ikkekan vurderes at være i overensstemmelse med lovgivningen. I 91 ud af de 125 sager (73procent) er der udarbejdet en handleplan i forbindelse med afgørelsen om anbringelse. Der er

således færre sager, der mangler en handleplan (27 procent) end sager, hvor § 50 undersøgelseikke er udarbejdet (35 procent).I 9 ud af 10 sager har kommunerne indhentet samtykke til anbringelsen fra alle relevante parterNår der skal træffes afgørelse om frivillig anbringelse, er det lovpligtigt at indhente samtykkefra forældremyndighedsindehaver(e) og den unge over 15 år. I 110 sager ud af de 121 sager (91procent) om frivillig anbringelse, som indgår i praksisundersøgelsen, er der dokumentationfor, at kommunen har indhentet samtykke til anbringelsen fra alle relevante parter.I 11 sager er der ikke dokumentation for, at samtykke til den frivillige anbringelse erindhentet. Forældremyndighedsindehaver(e) og den unge over 15 år, har således ikke givetsamtykke til anbringelsen i disse sager, selvom kommunen har truffet afgørelse om frivilliganbringelse.Gennemførte børnesamtaler er stort set uændrede siden praksisundersøgelsen i 2008Andelen af gennemførte børnesamtaler er 69 procent i denne praksisundersøgelse mod 66procent i den foregående undersøgelse, og derfor stort set uændret. I godt en tiendedel af allesager (15 sager) vurderes det, at gennemførelse af børnesamtale ikke er relevant, eksempelvissom følge af barnets unge alder. I ca. halvdelen af de 24 sager (11 sager), hvor børnesamtaleikke er gennemført, er barnets holdning til anbringelsen forsøgt tilvejebragt på anden vis.Afgørelse om anbringelse meddeles mundtligt og væsentlige sagsbehandlingsskridt bliver fortsat ikke noteretI 33 sager ud af de 125 sager har kommunen meddelt afgørelsen om anbringelse skriftligt. Deter alene et lovkrav, at afgørelse om anbringelse skal meddeles skriftligt i forbindelse medafgørelse om anbringelse uden samtykke. 2 ud af de 4 sager om anbringelse uden samtykke ipraksisundersøgelsen, har meddelt afgørelsen skriftligt til forældremyndighedsindehaver(e).Som ved undersøgelsen i 2008 gælder for mange af de indsendte sager, at der i forhold tilkommunens journalføring mangler notering af omstændigheder ved påbegyndelse af ogafslutning af § 50 undersøgelsen, notering om henvendelser vedrørende barnet/ den unge ogikke mindst om afgørelser i sagen.Det er af væsentlig betydning for kontinuiteten i sagerne, også i forbindelse medsagsbehandlerskift, at der er arbejdet grundigt og systematisk med sagerne. Af hensyn tilforældremyndighedsindehaver(e)s retssikkerhed og mulighed for at følge med i sagen, er detogså væsentligt, at der ikke er huller i journalføringen.

1.2Ankestyrelsens anbefalinger til kommunernePå baggrund af undersøgelsens resultater og Ankestyrelsens vurderinger af de 125 sageromhandlende afgørelse om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, opfordreskommunerne til at følge anbefalingerne, som sammenfattes nedenfor.§ 50 undersøgelsenAnkestyrelsen anbefaler, at:•kommunerne øger opmærksomheden på at udarbejde den lovpligtige § 50undersøgelse, inden en anbringelse kan iværksættes•kommunerne er mere opmærksomme på tidsfristen på fire måneder forudarbejdelse af § 50 undersøgelsen samt på, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvorkommunen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særligstøtte•kommunerne fortsat er opmærksomme på, at § 50 undersøgelsen skal afdække båderessourcer og problemer i forhold til de seks faste punkter: barnets eller den ungesudvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforholdog venskaber samt andre relevante forhold§ 140 handleplanenAnkestyrelsen anbefaler, at:•kommunerne øger opmærksomheden på at udarbejde den lovpligtige handleplan,inden der træffes afgørelse om anbringelse•kommunerne fortsat er opmærksomme på, at der i handleplanen skal opstillespræcise og konkrete mål og delmål i forhold til de seks faste punkter: barnets ellerden unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold,fritidsforhold og venskaber samt andre relevante forhold•kommunerne fortsat er opmærksomme på, at det i en handleplan konkret skalangives, hvor længe anbringelsen forventes at vare, samt hvilken støtte der skaliværksættes overfor familienSamtykke til anbringelsenAnkestyrelsen anbefaler, at:•kommunerne er opmærksomme på, at der skal indhentes samtykke fra alle sagensparter, dvs. forældremyndighedsindehaver(e) og fra den unge, der er fyldt 15 år•det skriftlige samtykke til anbringelsen fremgår af en rubrik i handleplanen

§ 48 BørnesamtalenAnkestyrelsen anbefaler, at:•kommunerne fortsat er opmærksomme på, at der skal afholdes en samtale medbarnet/den unge, før der træffes afgørelse om anbringelse. Kommunerne bør væreopmærksomme på, at der skal udarbejdes et notat om samtalen for eksempel ijournalen eller på et særskilt ark. Hvis samtalen ikke gennemføres, skal begrundelsenherfor fremgå klart af sagen, og barnets holdning skal forsøges afdækket på andenvis.Vedrørende skriftelighedDa afgørelser om anbringelse er væsentlige og indgribende, anbefaler Ankestyrelsen, at ogsåafgørelser om anbringelse med samtykke meddeles skriftligt og med en kortfattetbegrundelse. Ankestyrelsen anbefaler, at afgørelser om anbringelse bør fremgå klart afjournalen med angivelse af afgørelsesdato og dato for iværksættelse af foranstaltningen.Anbefalingen gælder for både anbringelse med og uden samtykke, selvom det alene er et kravi forbindelse med anbringelse uden samtykke.

2Samlet vurderingAnkestyrelsen har i denne praksisundersøgelse vurderet 125 kommunale sager, hvor der ertruffet afgørelse om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet i alderen 0-17 år. 141kommuner har deltaget i undersøgelsen og indsendt de ti seneste sager, hvor afgørelse omanbringelse er truffet før d. 1. januar 2009. De indsendte sager omhandler afgørelser omanbringelse med og uden samtykke (frivillig og tvangsmæssig anbringelse). Der indgår bådeplanlagte og akutte anbringelser i sagerne. 121 af sagerne og dermed størstedelen af sagerneomhandler frivillige anbringelser,jf. tabel 2.1.Tabel 2.1Fordelingen af anbringelsestyper i praksisundersøgelsenPlanlagteanbringelserAntalAnbringelse med samtykke, § 52, stk. 3, nr. 8Anbringelse uden samtykke, § 58, stk.1I alt95499

For en uddybende beskrivelse af sagerne og kriteriet for udvælgelse af sagerne henvises tilbilag 1.Ankestyrelsens vurdering af sagerne tager afsæt i regelgrundlaget for at træffe afgørelse omanbringelse,jf. bilag 2.Dette kapitel præsenterer resultaterne for Ankestyrelsens samlede vurdering af afgørelserne.Den samlede vurdering bygger på en vurdering af afgørelsernes korrekthed i forhold tillovgivning og praksis. Vurderingen af sagerne i forhold til de enkelte områder, der knytter sigtil reglerne på området, er uddybet i de følgende kapitler. Kapitlet suppleres med enselvstændig uddybning af to væsentlige forhold, der knytter sig til den samlede vurdering,nemlig sagernes samlede oplysningsgrundlag og forekomsten af samtykke i forbindelse medfrivillige anbringelser.

2.1.Samlet vurdering af afgørelserneAnkestyrelsen har ved vurdering af de indkaldte sager taget stilling til, om afgørelserne omanbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet er behandlet i overensstemmelse medgældende regler og praksis. Der har ved vurderingen særligt været fokus på regler iserviceloven om § 50 undersøgelsen, handleplanen (§ 140) og børnesamtalen (§ 48).I den samlede vurdering af afgørelserne er indgået en vurdering af, om;•der foreligger samtykke til en frivillig anbringelse•der er tilstrækkeligt oplysningsgrundlag•der er udarbejdet en § 50 undersøgelse•§ 50 undersøgelsen er udarbejdet forud for afgørelse om anbringelse•§ 50 undersøgelsen indholdsmæssigt opfylder lovens krav•§ 50 undersøgelsen er afsluttet inden for fire måneders fristen•der er udarbejdet en handleplan efter § 140•handleplanen er udarbejdet forud for afgørelse om anbringelse•handleplanen indholdsmæssigt opfylder lovens krav•der er afholdt børnesamtale forud for afgørelse om anbringelseFor en uddybning af faktorerne for, hvornår en sag samlet set vurderes korrekt, sebilag 1.Ankestyrelsen har alene vurderet, hvorvidt anbringelsesgrundlaget er til stede i de sager, deropfylder alle de særlige sagsbehandlingskrav.

Andelen af afgørelser, der vurderes ikke at være i overensstemmelse med regler og praksis, erhøjere i denne praksisundersøgelse sammenlignet med praksisundersøgelsen fra 2008. I 2008var 64 procent af afgørelserne ikke i overensstemmelse med regler og praksis.Det skal i den forbindelse bemærkes, at der i den samlede vurdering i dennepraksisundersøgelse i modsætning til den tidligere undersøgelse indgår et kriterium om, at §50 undersøgelsen skal være afsluttet inden fire måneder. Resultaterne fra de topraksisundersøgelser kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes i forhold til den samledevurdering.Forud for iværksættelse af anbringelse skal der efter servicelovens § 50 være udarbejdet enundersøgelse, der afdækker forholdene omkring barnet eller den unge. § 50 undersøgelsenskal i henhold til § 50, stk. 7 være afsluttet senest fire måneder efter, at kommunen bliver2opmærksom på, at barnet/den unge kan have behov for særlig støtte . Det er denne firemåneders frist, der er medregnet som en faktor for, om afgørelsen i denne undersøgelse kanvurderes at være lovmæssigt korrekt.Ankestyrelsen har undersøgt årsagerne til, at afgørelse om anbringelse ikke er lovmæssigtkorrekt i de 104 sager. Den hyppigste mangel ved sagerne er, at der ikke er udarbejdet en § 50undersøgelse før, der træffes afgørelse om anbringelse. Således er der ikke udarbejdet en § 50undersøgelse i 43 ud af de 104 sager. Af de 43 sager er det alene § 50 undersøgelsen, dermangler i 6 af sagerne. For de resterende 37 sager er der yderligere andre mangler iforbindelse med afgørelsen.

Den næsthyppigste årsag, til at afgørelsen samlet set ikke vurderes lovmæssigt korrekt,omhandler fire måneders fristen for afslutning af § 50 undersøgelsen. I 35 ud af de 104 sagerer § 50 undersøgelsen ikke udarbejdet inden for fire måneder. I 12 ud af de 35 sager er firemåneders fristen eneste årsag til, at afgørelsen ikke vurderes korrekt,jf. tabel 2.3.Tabel 2.3Årsager til ukorrekte afgørelser, antalEn af flereårsagerIngen § 50 undersøgelse§ 50 undersøgelse ikke afsluttet efter 4 månederIngen handleplanHandleplan ikke afsluttet inden afgørelse om anbringelse§ 50 undersøgelse ikke afsluttet inden afgørelse om anbringelseIngen Børnesamtale (holdning ej heller tilvejebragt)Ikke samtykke til frivillig anbringelse§ 50 undersøgelsen opfylder ikke lovkravHandleplan opfylder ikke lovkravI alt*4335**3331101311108-Heraf enesteårsag612462013135

* I tabel 3.1 fremgår det, at der ikke er udarbejdet § 50 undersøgelse i 44 af sagerne. 1 af disse sager er alligevelgodkendt i den samlede vurdering, idet denne sag omhandler akut anbringelse med hjemgivelse 2 måneder efterafgørelse om anbringelse. Tidsfristen er derfor endnu ikke overskredet for færdig udarbejdelse af § 50 undersøgelsen,hvilket forklarer, at det samlede antal sager, hvor § 50 undersøgelse mangler i den aktuelle tabel er 43.** I tabel 4.1 er der sammenlagt 1 sag mere, hvor handleplan mangler, end i de 33 sager i tabellen ovenfor. Der er taleom den samme sag og det er dermed de samme forhold, der gør sig gældende som nævnt i noten oven for.

Manglende udarbejdelse af handleplanen er også en væsentlig årsag til, at sagerne ikke kanvurderes i overensstemmelse med lovgivningen. I 33 ud af 104 sager er handleplanen ikkeudarbejdet i forbindelse med afgørelse om anbringelse. I 4 af sagerne er manglendehandleplan den eneste årsag til, at afgørelsen ikke vurderes korrekt. Der er samtidig 31 ud afde 105 sager, som ikke har afsluttet en handleplan, inden afgørelsen om anbringelse træffes. I6 af sagerne er denne årsag den eneste mangel.Det ses af tabellen, at der i 35 sager ud af de 104 sager (34 procent) er tale om en enkel årsagtil, at afgørelsen er vurderet ikke at være i overensstemmelse med lovgivningen. For deresterende 69 sager gælder det, at afgørelserne er behæftet med to eller flere mangler.Når man fratager de 12 sager, hvor fire måneders fristen er eneste årsag til, at afgørelsenvurderes ukorrekt, er der stadig 92 sager ud af det samlede antal sager på 125 (74 procent),som af andre årsager er vurderet ikke at være i overensstemmelse med regler og praksis.Uanset om fire måneders fristen inkluderes eller ej i den samlede vurdering, vurderes enstørre andel af sagerne ukorrekte i denne praksisundersøgelse sammenlignet medpraksisundersøgelsen i 2008, hvor 64 procent af sagerne samlet set blev vurderet ukorrekte.

2.1.1Sagseksempler§ 50 undersøgelse, handleplan og børnesamtale manglerSag nr. 031 Sagen drejer sig om en 14-årig pige med en maniodepressiv lidelse. Psykiatriskafdeling anbefaler i juni måned, at pigen anbringes med henblik på behandling. Familien er iøvrigt beskrevet som velfungerende. Pigen anbringes frivilligt på en behandlingsinstitution inovember. Der er ikke udarbejdet en § 50 undersøgelse, der er ingen handleplan og detfremgår ikke af sagen, at der har været afholdt en børnesamtale.Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke er korrekt, da der ikke er udarbejdet en § 50undersøgelse, ikke er udarbejdet en handleplan og ikke er afholdt en børnesamtale.Ingen § 50 undersøgelse eller supplement til tidligere § 50 undersøgelse, og handleplanen er udarbejdet 7måneder efter afgørelse om anbringelseSag nr. 018 Sagen drejer sig om en 14-årig pige. Pigen var som lille vidne til faderens voldmod moderen. Pigen bor nu hos moderen og dennes nye ægtefælle. Kommunen har tidligeremodtaget underretning om, at pigen har følt sig seksuelt krænket af moderens mand.Kommunen har udarbejdet en § 50 undersøgelse, hvori det konkluderes, at pigen har behovfor psykologisk udredning og kontaktperson. Der bliver iværksat familierådgiver. På etefterfølgende opfølgningsmøde er der fortsat bekymring for pigen. Pigen anbringes påefterskole. Kommunen har i forbindelse med anbringelsen ikke udarbejdet en ny § 50undersøgelse eller et supplement til den tidligere udarbejdede undersøgelse. Handleplanen erudarbejdet 7 måneder efter, kommunen træffer afgørelse om anbringelse.Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke er korrekt, da der ikke er udarbejdet en § 50undersøgelse eller et supplement til en tidligere § 50 undersøgelse, ligesom handleplan hellerikke er udarbejdet forud for kommunens afgørelse om anbringelse.Supplement til § 50 undersøgelse er udarbejdet og afgørelsen vurderes samlet set korrektSag nr. 140 Sagen drejer sig om en 16-årig dreng. Han bor hos moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Kommunen har kendt familien i årevis på grund af moderens massivealkoholproblemer. Drengen retter henvendelse til kommunen i slutningen af oktober, idethan ikke længere ønsker at bo hjemme på grund af moderens alkoholmisbrug. Kommunenhar tidligere, i forbindelse med at drengen har været på efterskole, udarbejdet en § 50undersøgelse. Kommunen udarbejder et supplement til den tidligere udfærdigede § 50

2.2Vurdering af oplysningsgrundlagetAnkestyrelsen vurderer også, om der har foreligget tilstrækkelige oplysninger om barnet ellerden unge og familien til at kunne træffe afgørelse om anbringelse. Ved oplysningsgrundlagetforstås dokumentation for alle de oplysninger, kommunen er i besiddelse af, og somforeligger i sagen om barnet/den unge, eksempelvis journalen, indhentede erklæringer,statusattester mv.§ 50 undersøgelsen og handleplanen bygger på oplysninger om barnets eller den ungesforhold, men anses ikke i sig selv for at være oplysninger. Det vil sige, at manglendeudarbejdelse af § 50 undersøgelse eller handleplan ikke i sig selv påvirker vurderingen afoplysningsgrundlaget.En vurdering af oplysningsgrundlaget viser, at 84 pct. af sagerne ikke mangler oplysningereller mangler enkelte mindre oplysninger. I 16 pct. af sagerne mangler der afgørende ellerflere og/eller væsentlige oplysninger,jf. tabel 2.4.Tabel 2.4Vurdering af oplysningsgrundlagetAntalIngen oplysninger manglerEnkelte mindre oplysninger manglerFlere og/eller væsentlige oplysninger manglerAfgørende oplysninger manglerI alt8916155125Procent7113124100

Ved sammenligning med praksisundersøgelsen i 2008 om oplysningsgrundlaget fremgår det,at oplysningsgrundlaget generelt er forbedret i denne undersøgelse. I praksisundersøgelsenfra 2008 manglede der afgørende og flere/væsentlige oplysninger i 27 pct. af sagerne mod 16pct. af sagerne i denne undersøgelse.Ankestyrelsen har undersøgt sammenhængen mellem afgørelsernes lovmæssige korrekthedog oplysningsgrundlaget. I 71 af de 105 sager, hvor afgørelse om anbringelse ikke er ioverensstemmelse med regler og praksis, mangler der ingen oplysninger. Der er såledesmange afgørelser, som vurderes ikke at være i overensstemmelse med regler og praksis, menhvor oplysningsgrundlaget uafhængigt heraf samlet set er i orden,jf. tabel 2.5.

2.2.1SagseksemplerAfgørende oplysninger manglerSag nr. 038 Sagen drejer sig om en 14-årig dreng, der er frivilligt anbragt. I sagen foreliggerakter fra politiet vedrørende sigtelse mod drengen for et tilfælde af hærværk, tre tilfælde aftyveri, et tilfælde af indbrud samt et tilfælde af vold. Endvidere foreliggersamarbejdskontrakter vedrørende kontaktperson til drengen.Ankestyrelsen vurderer, at afgørende oplysninger mangler, idet der alene foreliggeroplysninger om samarbejdskontrakter og oplysninger fra politiet, og eksempelvis ikkeoplysninger om den unges forhold i øvrigt, såsom oplysninger om skoleforhold,familieforhold mv.Flere og/eller væsentlige oplysninger manglerSag nr. 050 Sagen drejer sig om en 11-årig pige, der har boet hos sin mor sammen med toyngre søskende. Pigen har samvær med sin far. Moderen har alkoholproblemer samtproblemer med at skabe en struktureret og forudsigelig hverdag for børnene. Moderen vil ibehandling for sit misbrug, og børnene bliver i den forbindelse frivilligt anbragt i plejefamiliefor foreløbig seks måneder.Ankestyrelsen vurderer, at væsentlige oplysninger mangler, idet der mangler oplysninger ompigens øvrige forhold. Der foreligger primært oplysninger om moderens alkoholproblemer.

Samtykket skal i henhold til servicelovens § 53 omfatte formålet med anbringelsen(informeret samtykke).Der er ingen formelle krav til formen for afgivelse af samtykket.Når der er fælles forældremyndighed over et barn eller en ung, er det en betingelse for atkunne træffe afgørelse om en frivillig anbringelse, at der foreligger samtykke fra beggeforældre. Hvis den ene af forældrene ikke ønsker at give samtykke, eller det ikke er muligt atindhente samtykke, må kommunen overveje, om der er grundlag for at forelægge sagen forbørn og unge-udvalget med henblik på en afgørelse om tvangsmæssig anbringelse. Det sammegør sig gældende i de tilfælde hvor en ung, der er fyldt 15 år, ikke ønsker at give samtykke.I de sager, hvor der ikke foreligger samtykke til anbringelsen fra alle sagens parter, harAnkestyrelsen vurderet, at afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.Ud af de 125 sager, som indgår i undersøgelsen, omhandler 121 af sagerne afgørelse omanbringelse med samtykke. Ved gennemgangen af disse 121 sager fremgår det, at der erindhentet samtykke fra alle relevante parter i 110 sager, svarende til 91 pct. af sagerne. I deresterende 11 sager er der ikke indhentet samtykke fraallerelevante parter, herunderforældremyndighedsindehaver(e) og den unge over 15 år. Således er der ikke indhentetsamtykke til anbringelsen i 9 pct. af sagerne, selvom der er truffet afgørelse om frivilliganbringelse,jf. tabel 2.6.Tabel 2.6Samtykke til anbringelsenAntalJaNejI alt11011121Procent919100

truende, og skolen anbefaler yderligere udredning. Moderen oplyser på mødet, at hun ikkelængere magter at have drengen hjemme. Hun tør ikke lade drengen være alene med dehjemmeboende søskende, og hun er selv bange for ham, når han bliver vred. Kommunenbeslutter at anbringe drengen på et pædagogisk opholdssted tre dage efter opfølgningsmødet.Faderen er på afgørelsestidspunktet bortrejst. Der foreligger ikke samtykke fra faderen til denakutte anbringelse.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er grundlag for en frivillig anbringelse, da der ikkeforeligger fornødent samtykke til anbringelsen fra faderen, der har del iforældremyndigheden.Samtykke fra den unge manglerSag nr. 033 Sagen drejer sig om en 17-årig pige, der er anbragt på institution på grund afvoldsomme kontroverser med sin mor. I sagen foreligger ikke § 50 undersøgelse oghandleplan, ligesom det ikke fremgår af de fremsendte akter, om der er afholdt samtale medpigen.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger samtykke til anbringelsen fra pigen, og at dersåledes ikke er fornødent samtykke til en frivillig anbringelse.Samtykke fra forældremyndighedsindehaver mangler – forældremyndighedsindehaver kan ikke give informeretsamtykkeSag nr. 135 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng, der bor hos moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Psykiatrisk afdeling underretter kommunen om, at moderen, der eralvorligt psykisk syg, er indlagt, og hverken kan tage vare på sig selv eller drengen. Derafholdes et møde med moderen på sygehuset, og det fremgår af kommunens journal, at det ertydeligt at moderen ikke forstår indholdet af mødet. Drengen giver samtykke til at væreanbragt uden for hjemmet. Kommunen træffer afgørelse om frivillig anbringelse.Ankestyrelsen vurderer, på baggrund af oplysningerne om moderen, at hun ikke er i stand tilat give samtykke til en frivillig anbringelse.

3Vurdering af § 50undersøgelseI servicelovens § 50 findes reglerne om kommunens pligt til at undersøge forholdenenærmere, når det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ungtrænger til særlig støtte.Formålet med undersøgelsen er, at der på så tidligt et tidspunkt som muligt foretages enkvalificeret og grundig afdækning af, om der foreligger problemer, der bør resultere iiværksættelse af hjælpeforanstaltninger i forhold til barnet eller den unge, og i bekræftendefald at få et godt grundlag for at kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der vil væreformålstjenlige ud fra karakteren af problemerne.Kommunen skal i forbindelse med udarbejdelse af § 50 undersøgelsen arbejde bredt oghelhedsorienteret og have fokus på de ressourcer, der kan bidrage til at løse problemerne. Derer således krav om, at § 50 undersøgelsen skal afdække både ressourcer og problemer iforhold til følgende seks punkter vedrørende barnets eller den unges 1) udvikling og adfærd2) familieforhold 3) skoleforhold 4) sundhedsforhold 5) fritidsforhold og venskaber og 6)andre relevante forhold.En § 50 undersøgelse er en systematisk afdækning af barnets eller den unges situation, somindebærer dels en indsamling af viden om barnets eller den unges situation, dels envurdering og en konklusion på grundlag af den indsamlede viden. Kravet om en § 50undersøgelse er således ikke opfyldt blot ved, at de nødvendige oplysninger er indhentet.§ 50 undersøgelsen er desuden fundamentet for handleplanen efter servicelovens § 140, somskal opstille mål og delmål i forhold til samme seks punkter, der behandles som led i § 50undersøgelsen.For at sikre sammenhæng mellem problemer og valg af indsats skal der som hovedregel væregennemført en § 50 undersøgelse, inden kommunen iværksætter støtteforanstaltninger efterservicelovens § 52.Der er ingen formkrav til en § 50 undersøgelse, og det er derfor ikke et krav, at undersøgelsener udarbejdet på et særskilt dokument, selvom dette findes at være hensigtsmæssigt. Det skal

dog tydeligt fremgå, at der er tale om en § 50 undersøgelse. Langt de fleste af degennemgåede § 50 undersøgelser i praksisundersøgelsen foreligger i et særskilt dokument.Ankestyrelsen har vedrørende § 50 undersøgelsen vurderet:•••••••••om der er udfærdiget en § 50 undersøgelseom der er afgivet samtykke til undersøgelsenundersøgelsens beskrivelse af de seks lovfæstede punkter samt særlige forhold forunge, der er fyldt 15 årom kommunen har vurderet, om der skal foretages en undersøgelse af andre børn ifamilienoplysninger om forældremyndighedsindehaver(e)s og barnets eller den ungesholdning til anbringelsenoplysninger om forhold i familien eller omgivelserne, som kan bidrage til at klarevanskelighederneom kommunen har udfærdiget en begrundet stillingtagen til foranstaltningenom fire måneders fristen er overholdtom undersøgelsen er afsluttet inden kommunen træffer afgørelse om anbringelse

3.1Er der udarbejdet en § 50 undersøgelse?Den § 50 undersøgelse, som Ankestyrelsen vurderer i denne praksisundersøgelse, skal vedrøreden aktuelle anbringelse. I de sager hvor der foreligger en undersøgelse vedrørende en anden(tidligere) støtteforanstaltning, vurderer Ankestyrelsen, at lovens krav om en § 50undersøgelse kun er opfyldt, hvis der er udarbejdet et supplement til undersøgelsen. I modsatfald vurderes det, at der ikke foreligger en § 50 undersøgelse.I 81 sager, svarende til 65 procent, er der udarbejdet en § 50 undersøgelse i forbindelse medanbringelsen,jf. tabel 3.1.Tabel 3.1Er der udarbejdet en § 50 undersøgelse?AntalJaNejI alt8144125Procent6535100

Ud af de 125 sager er der således 44 sager (35 procent) hvor der ikke er udarbejdet en § 50undersøgelse. Andelen af sager med § 50 undersøgelser er stort set den samme som ipraksisundersøgelsen fra 2008. I 2008 var der udarbejdet § 50 undersøgelse i 63 procent afsagerne mod 65 procent i denne undersøgelse.§ 50 undersøgelsen skal være afsluttet senest fire måneder efter, at kommunen er blevetopmærksom på, at barnet/den unge kan have behov for særlig støtte, medmindre særligeforhold gør sig gældende.Til forskel fra praksisundersøgelsen i 2008 har det med denne praksisundersøgelse væretpraktisk muligt at måle § 50 undersøgelserne ud fra fire måneders fristen. Dette skyldes, atder med denne praksisundersøgelse alene er indhentet sager, hvor § 50 undersøgelsen som1følge af fire måneders fristen burde være afsluttet .I de 35 procent af sagerne, hvor § 50 undersøgelse ikke er udarbejdet, burde den derfor haveværet det. Andelen kan ikke direkte sammenlignes med resultatet fra 2008, da tidsfristendengang endnu ikke var udløbet i 9 procent af sagerne.

3.1.1Sagseksempler§ 50 undersøgelse manglerSag nr. 036 Sagen drejer sig om en 16-årig dreng. Der har gennem længere tid væretbekymring for ham. I januar måned modtager kommunen igen underretning om bekymring.Drengen er hashmisbruger, forældrene magter ham ikke, og han har ikke længere kontaktmed dem. Den unge anbringes efter eget ønske på kollegium i september måned. Der er ikkeudarbejdet en § 50 undersøgelse.Sag nr. 031 Sagen drejer sig om en 14-årig pige med en maniodepressiv lidelse. Psykiatriskafdeling anbefaler i juni måned anbringelse med henblik på behandling. Familien er i øvrigtbeskrevet som velfungerende. Pigen anbringes frivilligt på en behandlingsinstitution inovember måned. Der er ikke udarbejdet en § 50 undersøgelse.Sag nr. 082 Sagen drejer sig om en 9-årig dreng med ADHD. Kommunen modtagerunderretning om drengen i februar måned. I september måned træffes der afgørelse omfrivillig anbringelse. Der er ikke udarbejdet en § 50 undersøgelse.

Ankestyrelsens vurderer, at der i de tre sager ikke er tale om særlige forhold, der kanbegrunde, at undersøgelsen ikke er udarbejdet inden anbringelsen.§ 50 undersøgelse mangler, akut anbringelseSag nr. 097 Sagen drejer sig om en 10 årig dreng. Forældrene har fælles forældremyndighed,men bor ikke sammen. Drengen har store sociale vanskeligheder og går i specialskole. På etopfølgningsmøde oplyser skolen, at drengens adfærd er forværret, han optræder megettruende, og skolen anbefaler yderligere udredning. Moderen oplyser på mødet, at hun ikkelængere magter at have drengen hjemme. Hun tør ikke lade ham være alene med dehjemmeboende søskende, og hun er selv bange for ham, når han bliver vred. Kommunenbeslutter at anbringe drengen på et pædagogisk opholdssted tre dage efter opfølgningsmødet.Der er ikke udarbejdet en § 50 undersøgelse, hverken forud for eller efter anbringelsen.Ankestyrelsen vurderer, at sagens akutte karakter kan begrunde, at der ikke er gennemført en§ 50 undersøgelse inden anbringelsen.I de tilfælde, hvor en anbringelse på grund af særlige forhold er iværksat indengennemførelsen af en § 50 undersøgelse, skal der efterfølgende udarbejdes en § 50undersøgelse. Kommunen skulle derfor have udarbejdet en § 50 undersøgelse efteranbringelsen, og undersøgelsen skulle have været afsluttet inden fire måneders fristen.Supplerende § 50 undersøgelseSag nr. 134 Sagen drejer sig om en 12-årig pige, der har været kendt i kommunen siden 2000.Hun har tilpasningsproblemer i skolen, er udadreagerende og har store socialevanskeligheder. Moderen er i behandling for depression. Kommunen modtager underretningfra skolen og fra psykiatrisk afdeling, hvor moderen er tilknyttet. Pigen kommer og går somdet passer hende i skolen, og hun optræder aggressivt og truende. Kommunen udarbejder etsupplement til en tidligere udfærdiget § 50 undersøgelse om bl.a. støttepersonordning.Sag nr. 140 Sagen drejer sig om en 16-årig dreng. Han bor hos moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Kommunen har kendt familien i årevis på grund af moderens massivealkoholproblemer. Drengen ønsker ikke længere at bo hjemme på grund af moderensalkoholmisbrug. Kommunen har tidligere, i forbindelse med at drengen har været påefterskole, udarbejdet en § 50 undersøgelse. I forbindelse med drengens anbringelseudarbejdes der et supplement til den tidligere udfærdigede § 50 undersøgelse.Ankestyrelsen vurderer, at det i de to sager er tilstrækkeligt, at kommunen har udarbejdet etsupplement til en tidligere udarbejdet § 50 undersøgelse. Opmærksomheden henledes dog på,at den supplerende undersøgelse skal indeholde aktuelle oplysninger om de relevantepunkter, samt en begrundet stillingtagen til den anbefalede foranstaltning.

Tidligere § 50 undersøgelse er ikke tilstrækkeligSag nr. 018 Sagen drejer sig om en 14-årig pige. Pigen er som lille vidne til faderens vold modmoderen. Pigen bor nu hos moderen og dennes nye ægtefælle. Kommunen har tidligeremodtaget underretning om, at pigen har følt sig seksuelt krænket af moderens mand.Kommunen har udarbejdet en § 50 undersøgelse, hvori det konkluderes, at pigen har behovfor psykologisk udredning og kontaktperson. Der iværksættes familierådgiver. På etefterfølgende opfølgningsmøde er der fortsat bekymring for pigen. Pigen anbringes påefterskole. Kommunen udarbejder i forbindelse med anbringelsen ikke en ny § 50undersøgelse eller et supplement til den tidligere udarbejdede undersøgelse.Sag nr. 030 Sagen drejer sig om en 14-årig pige, der bor hos moderen. Familien har væretkendt i kommunen fra pigen blev født, og der har været iværksat mange former for støtte tilfamilien. Pigen, der går i specialskole, optræder meget grænseoverskridende, hun er voldeligog udadreagerende. Kommunen modtager underretning fra specialskolen, og moderenoplyser, at hun ikke magter at tage sig af datteren mere. Der er tidligere udarbejdet en § 50undersøgelse i forbindelse med bevilling af støtteperson. Kommunen udarbejder i forbindelsemed anbringelsen af pigen ikke en ny § 50 undersøgelse eller et supplement til den tidligereudarbejdede undersøgelse.Ankestyrelsen vurderer, at kravet om en § 50 undersøgelse forud for anbringelsen ikke eropfyldt i de to sager, da de foreliggende § 50 undersøgelser vedrører andre (og tidligere)støtteforanstaltninger, og der ikke er udarbejdet supplerende undersøgelser vedrørende deaktuelle anbringelser.

3.2.Samlet vurdering af de indholdsmæssige krav i § 50undersøgelserneAnkestyrelsen har foretaget en vurdering af, i hvor høj grad § 50 undersøgelserne samlet setopfylder lovens krav. Der er alene vurderet på indholdet i undersøgelserne. Kravet om, atundersøgelsen som hovedregel skal foreligge, inden der kan iværksættes en anbringelse, harikke haft indflydelse på denne vurdering. Endvidere er kravet om, at undersøgelsen somhovedregel skal være afsluttet inden fire måneder ikke indgået i vurderingen.I 50 sager, svarende til 62 procent, opfylder § 50 undersøgelserne lovkravene i høj grad, og i18 sager, svarende til 22 procent, opfyldes kravene i nogen grad. I 4 procent af sagerneopfylder undersøgelserne kun lovkravene i ringe grad. Der er således 12 procent af sagerne,som ikke opfylder kravene,jf. tabel 3.2.Tabel 3.2Opfylder undersøgelsen samlet set kravene i lov om social service § 50?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNej, opfylder ikke kravI alt501831081Procent6222412100

Ved bedømmelse af de sager, hvor der er udarbejdet en § 50 undersøgelse, har Ankestyrelsenvurderet, at undersøgelsen samlet set ikke opfylder lovens indholdsmæssige krav, hvis derikke foreligger samtykke til at gennemføre undersøgelsen fra forældremyndighedensindehaver(e) og en ung, der er fyldt 15 år, og undersøgelsen ikke er udarbejdet efter § 50, stk.9.Endvidere er det vurderet, at undersøgelsen samlet set ikke opfylder lovens krav, hviskommunen ikke har udfærdiget en begrundet stillingtagen til foranstaltningen. De øvrigeindholdsmæssige krav, som bl.a. vedrører de seks lovfæstede punkter samt vurdering af, omder skal foretages undersøgelse af andre børn i familien indgår også i den samlede vurdering2af § 50 undersøgelsen .Det er en eller flere af disse forhold, der er gældende i de 10 sager, hvor § 50 undersøgelsensamlet set ikke opfylder lovkravene.2

Der er sket en stigning i andelen af sager, hvor § 50 undersøgelsen opfylder lovkravene i højgrad, fra 21 procent i praksisundersøgelsen fra 2008 til 62 procent i dennepraksisundersøgelse. Til gengæld var der i 2008 ingen sager, som vurderedes slet ikke atopfylde lovkravene, hvor der som nævnt i denne undersøgelse altså er 12 procent sagerne,som vurderes utilstrækkelige.Resultatet af den samlede vurdering af § 50 undersøgelserne i tabel 2.2 bygger på envurdering af, i hvor høj grad de nedenstående forhold, udover tidsfristen og rettidigheden, eropfyldt i undersøgelsen.

3.3Samtykke til § 50 undersøgelsenAfgørelsen om at der skal udarbejdes en § 50 undersøgelse af barnets eller den unges forholdkræver samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e) og den unge, hvis denne er fyldt 15år.Forældremyndighedens indehaver(e) og den unges forståelse for undersøgelsen har storbetydning, da undersøgelsen bør være indledningen på et samarbejde om at løse barnets ellerden unges vanskeligheder.Derfor bør der lægges vægt på at gennemgå formålet med og indholdet samt forløbet afundersøgelsen med forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år.Der er ikke opstillet formelle krav til afgivelse af samtykket, men bl.a. af hensyn tildokumentationen i sagen er det hensigtsmæssigt, at samtykket foreligger skriftligt.Generelt ses det ikke af sagerne, om kommunen har gennemgået formålet med og indholdetaf undersøgelsen med forældrene og den unge, der er fyldt 15 år.Hvis det ikke er muligt at opnå samtykke fra forældremyndighedens indehaver(e) og denunge, der er fyldt 15 år, kan en § 50 undersøgelse gennemføres uden samtykke ved atindhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. servicelovens § 50, stk. 9, og3retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 1 .Hvis det tydeligt fremgår af en sag, at forældremyndighedens indehaver(e) og den unge, der erfyldt 15 år, er enig i eller selv har ønsket undersøgelsen udfærdiget, har Ankestyrelsen lagt tilgrund, at der foreligger samtykke til § 50 undersøgelsen selv om det ikke direkte er oplyst.

Hvis en ung, der er fyldt 15 år, ikke er i stand til at svare for sig og give et meningsfyldtsamtykke og den unge ikke har en værge, vurderer Ankestyrelsen, at den unge ikke har givetsamtykke. Det samme gælder, hvis forældremyndighedens indehaver(e) ikke er i stand til atgive samtykke.I 86 procent af sagerne er der indhentet samtykke til at udarbejde en § 50 undersøgelse. Dettesamtykke gælder fra alle relevante parter, dvs. fra begge forældre ved fællesforældremyndighed eller fra forældremyndighedsindehaveren, hvis der alene er tale om énperson samt samtykke fra den unge, hvis denne er fyldt 15 år. I 11 sager, svarende til 14procent, er der ikke indhentet samtykke fra forældremyndigheden og/eller den unge over 15år, jf. tabel 3.3.Tabel 3.3Har alle relevante parter, herunder også den unge over 15 år, givet samtykke til § 50-undersøgelsen?AntalJaNejI alt701181Procent8614100

3.3.1SagseksemplerSamtykke til § 50 undersøgelseSag nr. 085 Sagen drejer sig om en pige på 17 år, der går i 10 klasse. Forældrene bor sammen,og de har fælles forældremyndighed. Moderen er psykisk syg, og hjemmet har i mange årværet præget af hendes sygdom. Der har tidligere været bekymring for pigens udvikling. Hunvar på efterskole i 9. klasse. Moderen henvender sig til kommunen, idet der er voldsommekonflikter mellem pigen og forældrene efter, at pigen er kommet tilbage fra efterskole. Detfremgår af en rubrik i § 50 undersøgelsen, at forældrene og den 17-årige pige har givetsamtykke til, at der udarbejdes en undersøgelse, at der indhentes oplysninger og at familiensnetværk inddrages.Ankestyrelsen vurderer, at der er givet samtykke til at påbegynde § 50 undersøgelsen fra bådeforældrene og den unge.Sag nr. 107 Der er tale om en 11-årig multihandicappet pige uden sprog, der som 10-årigbliver familiesammenført med sin herboende far. Moderen er død, og faderen har den fuldeforældremyndighed. Faderen er psykisk syg, og pigen bor i starten hos en slægtning. Pigenbliver lægeligt udredt og begynder i specialskole (heldagsskole). Slægtningen kan ikkegodkendes som netværksfamilie. Faderen underskriver en erklæring, hvor han giver samtykketil, at der igangsættes en undersøgelse efter servicelovens § 50. Det fremgår af erklæringen, atundersøgelsens formål er at afklare, hvilken foranstaltning pigen vil kunne profitere af, og

hvilken foranstaltninger der vil kunne støtte familien i forbindelse med at have etmultihandicappet barn.Ankestyrelsen vurderer, at der er givet et samtykke til at igangsætte en undersøgelse, og atformålet med undersøgelsen klart fremgår af sagen.Ikke samtykke til § 50 undersøgelseSag nr. 093 Sagen drejer sig om en 15-årig pige. Den unge bor hos moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Pigen retter henvendelse til kommunen, da hun er blevet smidt udhjemmefra på grund af problemer med moderens nye kæreste. Kommunen påbegynderudarbejdelsen af en § 50 undersøgelse. Det ses ikke af sagen, at moderen har givet samtykketil udarbejdelse af undersøgelsen, ligesom det heller ikke fremgår, at pigen har givetsamtykke til undersøgelsen. Under udarbejdelsen af undersøgelsen overdrager moderen denfulde forældremyndighed til faderen. Det ses ikke af sagen, at faderen har givet samtykke tildet fortsatte arbejde med § 50 undersøgelsen.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger et samtykke til udarbejdelse af en § 50undersøgelse.§ 50 undersøgelse burde have været udarbejdet efter § 50, stk. 9Sag nr. 080 Sagen drejer sig om en 12-årig dreng. Han bor sammen med sine forældre, derhar fælles forældremyndighed. Drengen har adfærdsmæssige problemer, og han har det sværti skolen. Han udsættes desuden for vold fra storebroderen og faderen. Moderen giversamtykke til, at der udarbejdes en § 50 undersøgelse. Faderen vil ikke give samtykke, ogønsker ikke at deltage i undersøgelsen.Ankestyrelsen vurderer, at undersøgelsen for så vidt angår drengens og faderens forholdburde have været udarbejdet efter § 50, stk. 9.Sag nr. 135 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng. Han bor hos moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Psykiatrisk afdeling underretter kommunen om, at moderen er indlagt,og at hun hverken kan tage vare på sig selv eller drengen. Der afholdes et møde med moderenpå sygehuset, og det fremgår af kommunens journal, at det er tydeligt, at moderen ikkeforstår indholdet af mødet. Efter mødet besluttes det, at der skal udarbejdes en § 50undersøgelse. Drengen giver samtykke til undersøgelsen. Det er anført i § 50 undersøgelsen,at der er givet samtykke til undersøgelsen.Ankestyrelsen vurderer på baggrund af oplysningerne om moderen, at hun ikke er i stand tilat give et meningsfyldt samtykke. Undersøgelsen burde derfor have været udarbejdet medhenvisning til § 50, stk. 9.

Sag nr. 116 Sagen drejer sig om en pige på 8 måneder. Moderen er ung, umoden og psykiskmeget uligevægtig. Da pigen er 5 måneder gammel indskrives hun sammen med moderen ogdennes nye kæreste på en familieinstitution. Efter 2 måneder anbringes pigen frivilligt.Moderen giver samtykke til udarbejdelse af en § 50 undersøgelse. Det viser sig efterfølgende,at pigens far har del i forældremyndigheden. Der er ikke indhentet samtykke fra faderen til §50 undersøgelsen, og der er ingen oplysninger om faderen i undersøgelsen.Ankestyrelsen vurderer, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der harforældremyndighed over barnet. Da der ikke foreligger samtykke fra faderen, burdeundersøgelsen vedrørende barnet været udarbejdet med henvisning til § 50, stk. 9.

Ankestyrelsen anbefaler:At det klart fremgår af § 50 undersøgelsen eller kommunens journal, at spørgsmålet om forældremyndighed erafklaret.Ankestyrelsen anbefaler endvidere, at det også klart fremgår, at samtykke til undersøgelsen er indhentet ellerforsøgt indhentet fra alle parter i sagen, dvs. forældremyndighedsindehaver(e) og den unge, der er fyldt 15 år.Det er hensigtsmæssigt, at der indhentes skriftligt samtykke på en særskilt blanket eller i en rubrik i et fortryktskema til § 50 undersøgelsen.Ankestyrelsen anbefaler endvidere, at kommunen gennemgår formålet med og indholdet af § undersøgelsenmed forældremyndighedsindehaver(e) og den unge, der er fyldt 15 år, og at dette beskrives i undersøgelseneller i kommunens journal.Ankestyrelsen anbefaler desuden, at kommunerne er mere opmærksomme på muligheden for at udarbejde § 50undersøgelsen efter § 50, stk. 9, hvis der ikke kan opnås samtykke til undersøgelsen fra alle sagens parter,herunder at det klart fremgår af undersøgelsen eller kommunens journal, at undersøgelsen er udarbejdet efterdenne bestemmelse.

3.4.De seks faste punkter i § 50 undersøgelsenMed henblik på at kommunen skal arbejde bredt og helhedsorienteret og have fokus på deressourcer, som kan bidrage til at løse problemerne, er det i § 50, stk. 2, bestemt, at § 50undersøgelsen som minimum skal omfatte følgende seks punkter: barnets eller den unges 1)udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritidsforholdog venskaber samt 6) andre relevante forhold.Undersøgelsen må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger, og undersøgelsen skalgennemføres så skånsomt som forholdene tillader det. Kommunen bør derfor fra starten afundersøgelsen afklare, hvilke oplysninger kommunen allerede har om barnets eller denunges forhold, og tage udgangspunkt i disse oplysninger, således at undersøgelsen ikke blivermere vidtgående end nødvendigt. Undersøgelsen skal altid omfatte de ovenfor anførte sekspunkter. Kommunen skal imidlertid i forhold til hvert af de seks punkter foretage en konkretvurdering af, hvilke oplysninger der skal indhentes i forbindelse med undersøgelsen.Når der gennemføres en systematisk undersøgelse, som når hele vejen rundt om barnet ellerden unge, har man de bedste vilkår for at fastsætte realistiske målsætninger i handleplanenog vælge de rigtige foranstaltninger. De seks faste punkter kan bidrage til dette og dermedgive mulighed for løbende og systematisk at følge op på, om indsatsen virker efter hensigten,eller om der er behov for justering. Samtidig giver de faste punkter og den klaremålbeskrivelse i handleplanen bedre grundlag for dokumentation og evaluering.Kommunen skal afdække både ressourcer og problemer i forhold de seks punkter hos barnet,familien og netværket.Undersøgelsesresultatet skal tilvejebringes ved en tværfaglig indsats fra kommunens side, ogundersøgelsen skal i videst muligt omfang inddrage allerede foreliggende viden, eksempelvisfra barnets dagtilbud, skolen, sundhedsplejersken eller andre, der har kendskab til barnetseller den unges forhold. Herudover kan det være nødvendigt at indhente bistand fra særligesagkyndige. Kommunen skal, hvis det er påkrævet, lade barnet eller den unge undersøge af enlæge eller en psykolog.I alle 81 sager bliver punktet familieforhold beskrevet i høj grad eller nogen grad i § 50undersøgelserne. Udvikling og adfærd bliver beskrevet i høj eller nogen grad i 93 pct. afsagerne, mens sundhedsforhold bliver beskrevet i høj eller i nogen grad i 90 procent af de 81sager,jf. tabel 3.4.

I ca. 80 procent af § 50 undersøgelserne beskrives skoleforhold og fritidsforhold/venskaber ihøj grad eller nogen grad, mens det for andre relevante forhold, for eksempel kriminalitet,misbrug, sproglige eller religiøse forhold gælder i 44 procent af undersøgelserne. Det ses også,at beskrivelsen af andre relevante forhold er irrelevant i 49 procent af § 50 undersøgelserne.De fleste punkter er således i vidt omfang beskrevet af kommunerne. De punkter, det kniberfor kommunerne med at beskrive, er andre relevante forhold samt fritidsforhold ogvenskaber.

3.4.1SagseksemplerBeskrivelse af sundhedsforholdSag nr. 079 Sagen drejer sig om en 13-årig dreng, der har haft en grænseoverskridendeopførsel, siden han gik i første klasse. Han bor sammen med moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Moderen er alvorligt syg, og hun har længe ikke magtet opgaven med atopdrage drengen. Drengen ryger og har misbrugsproblemer (hash og alkohol). Det er desudenoplyst, at han ikke ville vaccineres som 12-årig. Under sundhedsforhold i § 50 undersøgelsener alene anført, at drengen brækkede sin arm som 6-årig.Ankestyrelsen vurderer, at spørgsmålet, om drengen er blevet vaccineret, er relevant underpunktet sundhedsforhold. Ligesom oplysninger om, at drengen ryger, og harmisbrugsproblemer, i høj grad er relevante under dette punkt i § 50 undersøgelsen.Sag nr. 113 Sagen drejer sig om en 11-årig pige, der har haft en vanskelig opvækst med sværesociale belastninger. Pigen har i længere tid vist tegn på manglende trivsel og dårligudvikling. Hun lider bl.a. af ufrivillig vandladning og encoprese. Under sundhedsforhold i §50 undersøgelsen er anført ”der er ingen bemærkninger”.Ankestyrelsen vurderer, at pigens problemer med ufrivillig vandladning og encoprese burdevære anført under sundhedsforhold, ligesom det burde være vurderet, om der var behov for ativærksætte foranstaltninger i forhold til disse problemer.

Beskrivelse af andre relevante forholdSag nr. 070 Sagen drejer sig om en 16-årig dreng med ADHD, der er stofmisbruger og oftefremstår meget truende. Kommunen har haft kendskab til drengen og hans massiveproblemer gennem flere år.Det fremgår af § 50 undersøgelsen, at drengen er sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen,idet han har optrådt i ophidset tilstand og bevæbnet med et baseballbat på enparkeringsplads.Ankestyrelsen vurderer, at oplysninger om lovovertrædelser er et eksempel på andre forhold,der skal beskrives i en § 50 undersøgelse.Sag nr. 069 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng. Han er meget dårligt begavet og har ADHD.Han er nu så truende og udadreagerende, at moderen ikke længere magter ham hjemme. Detfremgår af § 50 undersøgelsen under andre relevante forhold, at drengen har været udsat forseksuelle krænkelser.Ankestyrelsen vurderer, at oplysningerne om, at drengen har været udsat for seksuellekrænkelser er et eksempel på andre forhold der skal beskrives i en § 50 undersøgelse.

3.5Særlige forhold for den unge, der er fyldt 15 årFor unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen i henhold til servicelovens § 50, stk. 3, ogsåafdække de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til denne aldersgruppe, og somskal indgå ved valg af foranstaltning. Disse særlige forhold kan give grundlag for at løseproblemerne i nærmiljøet og gøre brug af de ressourcer, der findes her. Disse særlige forholdkan for eksempel være: Den unges forhold til kammerater og andre relationer i nærmiljøet,om den unge har et velfungerende skole- eller uddannelsesforløb, som ikke bør brydes,fremtidige uddannelses- eller arbejdsmarkedsforhold, der har betydning for, hvor den ungebør bo, fordele og ulemper ved, at den unge får en mere selvstændig boligform, mulighed forat iværksætte eventuelt nødvendige behandlingsforløb i hjemmet og den unges egne ønsker.

Baggrunden for bestemmelsen er, at mange anbringelser af store børn og unge brydersammen, hvilket medfører meget usammenhængende forløb. Brud kan forværre de ungesproblemer for eksempel ved, at de ikke får mulighed for en stabil skolegang og varigtilknytning til venner og kammerater. For nogle unge vil en indsats eller en anbringelse inærmiljøet kombineret med relevant støtte derfor være en fordel. Samtidig er det i forhold tildenne aldersgruppe muligt at bruge en bredere vifte af tilbud.Hvis en anbringelse vurderes at være den bedste løsning, vil det være nødvendigt at overvejerisikoen for, at anbringelsen bryder sammen og hvilke initiativer, der eventuelt kan forebyggeet sammenbrud.En anbringelse af en ung over 15 år vil som udgangspunkt kun vare i en forholdsvis kortperiode. Det betyder bl.a., at kommunerne allerede ved iværksættelsen bør overveje, om dervurderes at være behov for foranstaltninger udover det fyldte 18. år (efterværn).I 28 sager er der udarbejdet en § 50 undersøgelse for unge, der er fyldt 15 år. Den ungesforhold er afdækket i henholdsvis høj grad og i nogen grad i 29 og i 14 procent af sagerne. I 36procent af sagerne er særlige forhold slet ikke afdækket. I 6 sager, svarende til 21 procent, erafdækning af særlige forhold irrelevant.jf. tabel 3.5.Tabel 3.5Afdækker § 50 undersøgelsen særlige forhold for den unge, der er fyldt 15 år?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejIrrelevantI altNote: I alt omhandler 44 af sagerne i praksisundersøgelsen unge over 15 år.

I nogle af de sager, hvor § 50 undersøgelsen ikke beskriver særlige forhold for unge over 15 år,er forholdene indirekte beskrevet under andre punkter i undersøgelsen.Sammenlignet med praksisundersøgelsen i 2008 er der i denne undersøgelse en større andelaf § 50 undersøgelser, hvor særlige forhold vedrørende den unge afdækkes i høj grad. I 2008blev de særlige forhold afdækket i høj grad i 10 pct. af sagerne mod 29 pct. af sagerne inærværende undersøgelse. Samtidig var der i 29 pct. af sagerneingenafdækning i 2008 mod36 pct. af sagerne i 2009.

3.5.1SagseksemplerBeskrivelse af særlige forhold for unge, der er fyldt 15 årSag nr. 002 Sagen drejer sig om en ung mand på 17 år og 10 måneder, der er i lære. Faderen,der havde den fulde forældremyndighed, er afgået ved døden. Det fremgår af § 50undersøgelsen, at det, på baggrund af samtaler med den unge, hans søskende og hansarbejdsgiver, skønnes, at den unge er moden nok til at blive etableret i egen bolig.Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afvejning af, om den unge kan klare at bo selv, er eteksempel på, hvad der skal fremgå under beskrivelsen af de særlige forhold for unge over 15år.

3.6Undersøgelse af andre børnI forbindelse med en § 50 undersøgelse skal kommunen i henhold til servicelovens § 50, stk. 8,vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. Formåleter at sikre en tidlig indsats over for eventuelle andre børn i familien.Kommunen skal således foretage en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien, hvis detefter en konkret vurdering må antages, at de har behov for særlig støtte.Der vil ofte være grund til at antage, at der bør gennemføres en undersøgelse af eventuelle4søskendes forhold, hvis et barn eller en ungs problemer primært skyldes forhold i familien,for eksempel forældrenes misbrug eller psykiske problemer.I de tilfælde, hvor barnets eller den unges problemer primært beror på barnets eller denunges egne forhold, for eksempel et psykisk eller fysisk handicap, vil der ofte ikkeumiddelbart være formodning for, at der også bør gennemføres en undersøgelse af eventuellesøskendes forhold.

3.6.1SagseksemplerVurdering om behovet for undersøgelse af andre børn i familien er ikke foretagetSag nr. 063 Sagen drejer sig om en 14-årig pige, der bor hos moderen sammen med 3søskende. Moderen har i perioder et alkoholmisbrug, og kommunen har haft kontakt tilfamilien i en årrække. Der har tidligere været bevilget aflastningsfamilie og hjemmehos’er.Kommunen modtager underretning fra skolen. Det fremgår af underretningen, at pigenskærer i sig selv, truer med selvmord, og ofte stikker af hjemmefra. Pigen anbringes frivilligt.Det fremgår ikke af § 50 undersøgelsen, om kommunen har vurderet, om de 3 søskendesforhold skal undersøges.Sag nr. 013 Sagen drejer sig om en 14-årig pige. Pigen bor hos moderen sammen med sintvillingesøster og en yngre søster. Kommunen har længe haft fokus på familien, og pigen går ispecialklasse. Det fremgår indirekte af § 50 undersøgelsen, at der også udarbejdes en § 50undersøgelse vedrørende tvillingesøsteren, men der er ingen oplysninger om, hvorvidt der erforetaget en vurdering af behovet for en undersøgelse vedrørende lillesøsteren.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i § 50 undersøgelsen i begge sager burde have tagetstilling til, om der skulle foretages en undersøgelse af søskende.

3.7Oplysninger om holdning til anbringelsenEn § 50 undersøgelse skal i henhold til servicelovens § 50, stk. 6, indeholde oplysninger om,hvordan forældremyndighedens indehaver(e) og barnet eller den unge stiller sig tilforanstaltningen.Den indstilling, som forældremyndighedens indehaver(e) og barnet eller den unge har tiliværksættelse af en foranstaltning, kan få stor betydning for sagens videre forløb.I 90 procent af sagerne har kommunen tilvejebragt oplysninger om, hvordanforældremyndighedsindehaveren stiller sig til anbringelsen, mens der i 10 procent ikke ertilvejebragt oplysninger om holdningen til anbringelsen,jf. tabel 3.7.Tabel 3.7Indeholder § 50 undersøgelsen oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren stiller sig tilanbringelsen?AntalJaNejI alt73881Procent9010100

3.7.1SagseksemplerIkke oplysninger om, hvordan barnet/den unge stiller sig til foranstaltningenSag nr. 107 Der er tale om en 11-årig multihandicappet pige uden sprog. Hun blev som 10-årig familiesammenført med sin herboende far. Moderen er død, og faderen har den fuldeforældremyndighed. Faderen er psykisk syg, og pigen bor i starten hos en slægtning. Pigenbliver lægeligt udredt og begynder i specialskole (heldagsskole). Slægtningen kan ikkegodkendes som netværksfamilie. Pigen bliver anbragt på institution. § 50 undersøgelsenindeholder ikke oplysninger om, hvordan den 11-årige pige stiller sig til anbringelsen.Ankestyrelsen vurderer, at en 11-årig, der er multihandicappet og uden sprog, ikke kanforholde sig til spørgsmålet om, hvor hun skal bo. Det vurderes derfor i dette tilfælde at værei overensstemmelse med reglerne, at der ikke foreligger oplysninger om barnets holdning tilanbringelsen.

3.8Oplysninger om forhold i familienEn § 50 undersøgelse skal i henhold til § 50, stk. 6, også indeholde oplysninger om de forhold ifamilien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.Familiens egne ressourcer, og spørgsmålet om disse med hjælp kan styrkes, er af afgørendebetydning for valget af foranstaltning. Der skal derfor redegøres for de forhold i familien oghos barnet eller den unge, som kan bidrage til at klare vanskelighederne, og for på hvilkenmåde disse forhold vil kunne styrkes. Ud over familiens og barnets eller den unges egneforhold må der også redegøres for, om der i barnets eller den unges omgivelser i øvrigt ermulighed for at hente hjælp til overvindelse af vanskelighederne.Gennemgangen af sagerne viser, at der i 14 procent af undersøgelserne ikke eller kun i ringegrad er oplyst om disse forhold,jf. tabel 3.9.Tabel 3.9Indeholder § 50 undersøgelsen oplysninger om forhold i familien eller i dennes omgivelser?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt38324781Procent473959100

3.8.1SagseksemplerOplysninger om forhold i familien, som kan bidrage til at klare barnets eller den unges vanskelighederSag nr. 002 Sagen drejer sig om ung mand på 17 år og 10 måneder, der er i lære. Faderen, derhavde den fulde forældremyndighed, er afgået ved døden. Den unge, der ikke har haftkontakt til moderen siden han var 4 år, ønsker ikke kontakt til hende. Han bliver anbragt iegen bolig. Af § 50 undersøgelsen fremgår, at hverken den unge eller moderen ønsker kontaktmed hinanden. Det fremgår desuden, at den unge har 2 ældre søskende, der er en stor støttefor ham.Sag nr. 013 Sagen drejer sig om en 14-årig pige. Pigen bor hos moderen sammen med sintvillingesøster og en yngre søster. Kommunen har længe haft fokus på familien, og pigen går ispecialklasse. I § 50 undersøgelsen er der oplysninger om, og beskrivelse af et meget lillenetværk, bestående af en mormor og mors kæreste. Det vurderes i undersøgelsen, at der ikkeer forhold i familien, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.

Sag nr. 102 Sagen drejer sig om en 14-årig pige, der bor hos moderen, der har anden etniskbaggrund end dansk. Skolen underretter kommunen om, at de er alvorlig bekymrede forpigen, der fortæller, at hun udsættes for vold fra moderen og en lillebror. Pigen anbringes. I §50 undersøgelsen er der oplysninger om, og beskrivelse af et lille netværk, bestående af 2venner, og mors forældre og søskende, der bor i udlandet. Der er ikke kontakt til pigens far,og moderen ved ikke, om han fortsat bor i Danmark. Det vurderes i undersøgelsen, at der ikkeer forhold i familien, som kan bidrage til at klare vanskelighederne.Ankestyrelsen vurderer i de tre sager, at de korte beskrivelser af familiernes netværk viser, atder er foretaget en vurdering af, om der er forhold i familien, som kan bidrage til at klarevanskelighederne.

3.9Begrundet stillingtagenKommunen skal i henhold til § 50, stk. 6 på baggrund af den indsamlede viden om barnet/denunge, familien og omgivelserne udfærdige en begrundet stillingtagen til, om der er grundlagfor at iværksætte foranstaltninger for barnet/den unge og i bekræftende fald, hvilken slagsforanstaltning der vil være mest hensigtsmæssig.I 89 procent af sagerne er der i høj grad udfærdiget en begrundet stillingstagen tilanbringelsen. I 3 af § 50 undersøgelserne (4 procent) er der ikke en begrundet stillingtagen tilanbringelsen,jf. tabel 3.10.Tabel 3.10Er der udfærdiget en begrundet stillingtagen til anbringelsen?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt7251381Procent89614100

3.9.1SagseksemplerBegrundet stillingtagen til foranstaltningenSag nr. 013 Sagen drejer sig om en 14 årig pige. Pigen bor hos moderen sammen med sintvillingesøster og en yngre søster. Kommunen har længe haft fokus på familien, og pigen går ispecialklasse. Det fremgår af § 50 undersøgelsen, at der igennem årene er iværksat de sammeforanstaltninger for tvillingepigerne (samtidige skoleskift og placering på sammespecialskole). Pigen fortæller, at hun ikke ønsker, at blive sammenlignet med sin søster.Skolen giver tydeligt udtryk for, at pigerne skal hjemmefra og adskilles, så der skabes plads tilindividuel læring. Det konkluderes bl.a. i § 50 undersøgelsen, at der er tale om en pige, der ersærdeles truet i sin udvikling og trivsel generelt. Hun har vanskeligheder på stort set alleområder. Det vurderes i undersøgelsen, at der bør iværksættes hjælp i form af ophold påspecialefterskole og støtteperson.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i § 50 undersøgelsen har foretaget en begrundetstillingtagen til foranstaltningen.Sag nr. 085 Sagen drejer sig om en pige på 17 år, der går i 10 klasse. Forældrene bor sammen,og de har fælles forældremyndighed. Moderen er psykisk syg. Hjemmet har i mange år væretpræget af moderens sygdom. Der har tidligere været bekymring for pigens udvikling.Familien slider på hinanden, og hjemmet opleves af alle parter som et spændingsfelt. Efterhenvendelse fra moderen fastslås det, at pigen har behov for at komme væk fra problemerne ihjemmet. Anbringelsen begrundes med, at den unge har brug for voksne, der kan støttehende, både i forhold til almindelige dagligdags opgaver og i forhold til strukturering afhverdagen. Anbringelsen på eget værelse med udvidet kontaktpersonsordning vurderes atimødekomme den unges særlige behov for hjælp.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i § 50 undersøgelsen har foretaget en begrundetstillingtagen til foranstaltningen.

3.10Fire måneders fristen for § 50 undersøgelsens afslutningFor at sikre en tidlig indsats er det bl.a. vigtigt, at § 50 undersøgelsen af barnet eller den ungesforhold gennemføres så hurtigt som muligt, således at eventuel hjælp kan iværksættes såhurtigt som muligt. Samtidig er en hurtig gennemførelse af en undersøgelse en fordel, fordilangvarige undersøgelsesprocesser kan være en belastning for de involverede parter.§ 50 undersøgelsen af barnets eller den unges forhold skal i henhold til § 50, stk. 7, afsluttessenest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kanhave behov for særlig støtte. Fire måneders fristen regnes således fra det tidspunkt, hvorkommunen for eksempel modtager en underretning eller en henvendelse eller selv bliveropmærksom på, at barnet eller den unge kan have problemer. Fristen regnes altså ikke førstfra det tidspunkt, hvor kommunen iværksætter undersøgelsen.En undersøgelse anses for afsluttet, når kommunen har forholdt sig til de beskrevne forhold,som en § 50 undersøgelse skal omfatte, og har udarbejdet en begrundet stillingtagen til, omder skal iværksættes foranstaltninger.I særlige tilfælde kan undersøgelsen ikke afsluttes endeligt inden for fire måneder på grundaf forhold, som kommunen ikke har indflydelse på, eksempelvis i tilfælde hvor der er længereventetid i forbindelse med undersøgelse hos specialister. Hvis undersøgelsen undtagelsesvistikke kan afsluttes inden fire måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering ogsnarest herefter afslutte undersøgelsen.Beregning af tidsfristen har praktisk været muligt i denne praksisundersøgelse i modsætningtil praksisundersøgelsen fra 2008. Hvorvidt kommunerne har udarbejdet § 50 undersøgelseninden for tidsfristen indgår derfor i den samlede vurdering (jf. kapitel 2), idet varigheden afen § 50 undersøgelse kan være med til at sikre en tidlig indsats over for barnet/den unge. I densamlede vurdering af § 50 undersøgelsen (afsnit 3.2) indgår det derimod ikke, omundersøgelsen overholder fire måneders fristen, idet denne vurdering alene beror på, om deindholdsmæssige krav i § 50 undersøgelsen er overholdt.

Ankestyrelsen har vurderet, hvorvidt der er særlige forhold, der begrunder, at undersøgelsenikke er afsluttet inden for fire måneders fristen. Der er ingen særlige forhold i de 35 sager,som kan begrunde, at § 50 undersøgelsen ikke er afsluttet inden for fire måneder.Ved en gennemgang af de 35 sager fremgår det desuden, at der i mange af sagerne er tale omen væsentlig overskridelse af tidsfristen. Der er således flere eksempler på sager, hvor § 50undersøgelsen er afsluttet op til et år efter, at kommunen bliver opmærksom på, at barneteller den unge kan have behov for særlig støtte.

3.10.1SagseksemplerTidsfristen ikke overholdtSag nr. 032 Sagen drejer sig om en 2-årig pige. Pigens forældre er samlevende og har fællesforældremyndighed. Familien havde indtil december boet i A kommune, der havde iværksatmassive hjælpeforanstaltninger i hjemmet, dog uden man kunne se en mærkbar udviklinghos forældrene. Familien flytter til B kommune, der midt i december modtager underretningfra A kommune. B kommune udarbejder en § 50 undersøgelse, der er færdig seks månederefter underretningen. Pigen anbringes efterfølgende i en plejefamilie.Ankestyrelsen vurderer, at § 50 undersøgelsen ikke er afsluttet inden 4 måneder efterkommunen bliver opmærksom på, at barnet har behov for særlig støtte.Sag nr. 090 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng med Aspergers Syndrom. Moderenhenvender sig til kommunen i februar. Der er problemer i hjemmet specielt mellem den 15-årige og lillebroderen, der også lider af Asperges Syndrom. Situationen er så tilspidset, atforældrene ønsker et døgntilbud snarest muligt. Kommunen påbegynder en § 50undersøgelse. Undersøgelsen er afsluttet først i december. Drengen anbringes efterfølgende.

Ankestyrelsen vurderer, at § 50 undersøgelsen ikke er afsluttet inden 4 måneder efterkommunen bliver opmærksom på, at den unge har behov for særlig støtte.Tidsfristen ikke overholdt, foreløbig vurderingSag nr. 081 Sagen drejer sig om en 11-årig pige, der bor hos moderen og dennes nye samlever.Hun har 4 søskende, hvoraf den ene er anbragt. Moderen har selv haft en socialt belastetbarndom. Moderen henvender sig til kommunen, idet hun ikke længere magter pigenhjemme. Moderen oplyser, at pigen styrer hele familien. § 50 undersøgelsen er ikke færdigindenfor fristen, men kommunen har indenfor fristen udarbejdet en foreløbig vurdering, ogorienteret moderen om vurderingen. Pigen anbringes efterfølgende.Ankestyrelsen vurderer, at der i sagen ikke er tale om særlige forhold, der kan begrunde, atundersøgelsen ikke er afsluttet inden fire måneders fristen. En foreløbig vurdering er såledesikke tilstrækkelig til at opfylde lovens krav.

3.11Rettidig afslutning af § 50 undersøgelsenDet følger af servicelovens § 52, stk. 2, at § 50 undersøgelsen skal være udarbejdet inden enanbringelse kan iværksættes. Kravet kan fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende. Detkan for eksempel være nødvendigt af hensyn til barnet eller den unge at iværksætte en akutanbringelse, før undersøgelsen er gennemført.Når der er tale om særlige forhold omkring anbringelsen, skal der i disse tilfældeefterfølgende udfærdiges eller færdiggøres en § 50 undersøgelse inden fire måneders fristens5udløb .I den samlede vurdering af indholdet af § 50 undersøgelsen er det ikke indgået, omundersøgelsen foreligger før anbringelsen. Det er derimod tilfældet ved den samledevurdering af sagen som beskrevet i kapitel 2.

Ud af de 81 sager, hvor der er udarbejdet en § 50 undersøgelse, omhandler 13 sager akutteanbringelser. De 13 sager med akutte anbringelser indgår ikke i vurderingen af, om § 50undersøgelsen er afsluttet rettidigt. Til gengæld indgår disse sager i vurderingen af, om firemåneders fristen for afslutning af § 50 undersøgelse er overholdt.68 ud af de 81 § 50 undersøgelser omhandler afgørelser om anbringelser, der har væretplanlagte. § 50 undersøgelsen er afsluttet inden afgørelsen om anbringelse i 52 af de planlagteanbringelsessager, svarende til 76 procent. I 15 procent af sagerne er § 50 undersøgelsenafsluttet efter afgørelsen om anbringelse, og i 9 procent af sagerne er dato for afgørelsen ellerundersøgelsen uoplyst,jf. tabel 3.12.Tabel 3.12Er § 50 undersøgelsen afsluttet inden afgørelse om anbringelse træffes (planlagte anbringelser)?AntalJaNejUoplystI alt5210668Procent76159100

3.11.1Sagseksempler§ 50 undersøgelse foreligger forud for anbringelsenSag nr. 085 Sagen drejer sig om en pige på 17 år, der går i 10 klasse. Forældrene bor sammen,og de har fælles forældremyndighed. Moderen er psykisk syg. Hjemmet har i mange år væretpræget af moderens sygdom. Der har tidligere været bekymring for pigens udvikling. Hun varpå efterskole i 9 klasse. Moderen henvender sig midt i august til kommunen idet der efterpigen er kommet tilbage fra efterskole er voldsomme konflikter mellem pigen og forældrene.§ 50 undersøgelsen er færdig i begyndelsen af december, herefter traf kommunen afgørelseom anbringelse på eget værelse med støtteperson tilknyttet.Sag nr. 140 Sagen drejer sig om en 16-årig dreng. Han bor hos moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Kommunen har kendt familien i årevis på grund af moderens massivealkoholproblemer. Drengen rettede henvendelse til kommunen sidst i oktober, idet han ikkelængere ønsker at bo hjemme på grund af moderens alkoholmisbrug. Kommunen har itidligere, i forbindelse med at drengen har været på efterskole, udarbejdet en § 50undersøgelse. Kommunen afsluttede en ugen efter henvendelsen et supplement til dentidligere udfærdigede § 50 undersøgelse. Efterfølgende traf kommunen afgørelse omanbringelse.Ankestyrelsen vurderer i begge sager, at § 50 undersøgelsen foreligger før anbringelseniværksættes, og at den er udarbejdet indenfor fire måneders fristen.

§ 50 undersøgelse foreligger ikke forud for akut anbringelse, men inden for fire måneders fristenSag nr. 121 Sagen drejer sig om en 14-årig pige, der har været kendt af kommunen i årevis,Hun har tidligere været anbragt og har haft kontaktperson. Pigen blev akut anbragt efter athun for fjerde gang havde forsøgt at begå selvmord. Der var ikke udarbejdet en § 50undersøgelse forud for afgørelsen om akut anbringelse. Undersøgelsen blev udarbejdet 16dage efter anbringelsen.Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om en akut anbringelse, og at der derfor ikke er kravom at § 50 undersøgelsen skal være udarbejdet inden afgørelsen. Undersøgelsen er i denne sagudarbejdet straks efter afgørelsen og indenfor fire måneders fristen, hvilket er ioverensstemmelse med reglerne.§ 50 undersøgelse foreligger ikke før anbringelsen iværksættesSag nr. 079 Sagen drejer sig om en 13-årig dreng, der har haft en grænseoverskridendeopførsel siden han gik i første klasse. Han bor sammen med moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Moderen er alvorligt syg og hun har længe ikke magtet opgaven med atopdrage drengen. Drengen ryger og har misbrugsproblemer (hash og alkohol). Kommunenmodtager underretning fra skolen sidst i april, kommunen træffer afgørelse om anbringelse ibegyndelsen af juni, og § 50 undersøgelsen var færdig i begyndelsen af juli.Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er akutte forhold i sagen, der kan begrunde, at § 50undersøgelsen ikke foreligger før anbringelsen.

4Vurdering afhandleplanReglerne om kommunens pligt til at udarbejde handleplaner i forbindelse med sager omanbringelse uden for hjemmet findes i servicelovens § 140, stk. 1, 5, 6 og 8.Der skal som udgangspunkt altid udarbejdes en handleplan, før der træffes afgørelse omanbringelse uden for hjemmet, uanset om anbringelsen er frivillig eller tvangsmæssig.Handleplanen skal sikre, at formålet med anbringelsen er beskrevet, og at der er klare mål ogdelmål for anbringelsen.Hvis behovet for en anbringelse opstår så akut, at hensynet til barnet eller den unge taler for,at anbringelsen ikke kan afvente udarbejdelse af en handleplan, er det tilstrækkeligt med enkortfattet angivelse af formålet med anbringelsen. Kommunen skal i disse tilfælde snarestmuligt efter anbringelsen udarbejde en handleplan.Der er i § 140, stk. 5, opstillet præcise krav til indholdet i en handleplan. Det centrale er, athandleplanen på en klar og konkret måde angiver både formål, mål og delmål for indsatsen.En handleplan skal således angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats, der ernødvendig for at opnå formålet. Desuden skal der i handleplanen tages stilling til mål ogdelmål inden for de samme seks punkter, der indgår i § 50 undersøgelsen, det vil sige barnetseller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritid ogvenskaber og andre relevante forhold.Såvel mål som delmål skal derfor beskrives så klart og konkret som muligt. Dette betyderblandt andet, at handleplanen skal give præcise og konkrete anvisninger på, hvad der skal skei forhold til barnets eller den unges problemer. Samtidig skal målene også beskrives såpræcist, at det er muligt for både barnet og den unge, familien, kommunen og personalet i deenkelte foranstaltninger at vurdere sagen og tage stilling til, om og hvornår målene er nået.En god handleplan med præcise mål og delmål betyder således, at det bliver lettere for bådebarnet eller den unge og familien at danne sig et overblik over forløbet og forståsammenhængen mellem de forskellige tiltag.

Handleplanen er både kommunens eget arbejdsredskab i forhold til at sikre en systematiskplanlægning med fokus på, at formålet med anbringelsen opnås, og et redskab kommunenkan bruge aktivt i forhold til samarbejdet med familien og barnet eller den unge.Handleplanen skal sikre en tilstrækkelig systematik i disse sager, sikre en god opfølgning påeffekterne af indsatsen, give familien et overblik over sagens forløb og give en konstruktivoverlevering af sagen ved eventuelt sagsbehandlerskift.Der er ikke krav om forældremyndighedsindehaver(e)s samtykke til udarbejdelse af enhandleplan, men handleplanen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde medforældremyndighedens indehaver(e) og barnet eller den unge, da det vil give en fællesforståelse af målet med anbringelsen.Der er ikke krav om, at handleplanen skal udarbejdes på et særskilt dokument. Langt de flesteaf undersøgelsens handleplaner foreligger dog i et særskilt dokument.Ankestyrelsen har vedrørende handleplanen vurderet:•••••••om der er udfærdiget en handleplanom formålet med indsatsen og indsats er beskrevethandleplanens beskrivelse af de seks lovfæstede punkter samt særlige forhold forunge, der er fyldt 15 årom anbringelsens forventede varighed er angivetom selvstændig støtte til familien er angivetom forældremyndighedsindehavere er tilbudt en særskilt handleplanom handleplanen er afsluttet inden afgørelse om anbringelse træffes

Handleplanen skal være afsluttet inden der træffes afgørelse om anbringelse, medmindre derer tale om akutte forhold. Hvis anbringelsen af barnet eller den unge ikke kan afvente, at derudarbejdes en handleplan, er det tilstrækkeligt med en kortfattet angivelse af formålet medanbringelsen. Kommunen skal i disse tilfælde snarest muligt herefter og senest inden firemåneder opstille en handleplan.Til forskel fra praksisundersøgelsen i 2008 er der i denne praksisundersøgelse alene indhentetsager, hvor handleplanen også i forhold til tidsfristen for akutte anbringelser, bør væreafsluttet. Se i øvrigt afsnit 4.8 for en uddybning af tidsfristerne i forhold til tvangsmæssige ogfrivillig akutte anbringelser.De 27 procent af sagerne, hvor handleplanen ikke er udarbejdet, kan ikke direktesammenlignes med resultatet fra 2008, da tidsfristen her endnu ikke var udløbet i 9 procentaf sagerne.

4.1.1SagseksemplerDer er ikke udfærdiget handleplanSag nr. 031 Sagen drejer sig om en 14-årig pige med en maniodepressiv lidelse. Psykiatriskafdeling anbefaler anbringelse med henblik på behandling. Familien er i øvrigt beskrevet somvelfungerende. Pigen anbringes på en behandlingsinstitution. Der er ikke udarbejdet enhandleplan.Sag nr. 079 Sagen drejer sig om en 13-årig dreng, der har haft en grænseoverskridendeopførsel siden han gik i første klasse. Han bor sammen med moderen, der har den fuldeforældremyndighed. Moderen er alvorligt syg og hun har længe ikke magtet opgaven med atopdrage drengen. Drengen ryger og har misbrugsproblemer (hash og alkohol). Drengenanbringes på institution. Der er ikke udarbejdet en handleplan.

Ankestyrelsen vurderer, at der i begge sager skulle have været udarbejdet en handleplan,inden der blev truffet afgørelse om anbringelse.Handleplan i forbindelse med akut anbringelseSag nr. 002 Sagen drejer sig om en ung mand på 17 år og 10 måneder, der er i lære. Faderen,der havde den fulde forældremyndighed, er afgået ved døden. Den unge, der ikke har haftkontakt til moderen siden han var 4 år, ønsker ikke kontakt til moderen. Han bliver anbragt iegen bolig. Kommunen har ikke udarbejdet en handleplan under henvisning til, at der er taleom en kortvarig anbringelse.Ankestyrelsen vurderer, at der burde have været udarbejdet en handleplan i forbindelse med,at der bliver truffet afgørelse om anbringelse. Det forhold, at der er tale om en kortvariganbringelse medfører ikke, at udarbejdelse af handleplanen kan undlades. Desuden skalkommunen senest seks måneder før det fyldte 18. år revidere handleplanen med henblik påbehov for efterværn.Sag nr. 056 Sagen drejer sig om en 14-årig pige, der har været kendt i kommunen og dentidligere kommune i flere år. Pigen retter henvendelse til kommunen og fortæller, at hunikke længere ønsker at bo hjemme på grund af moderens massive alkoholproblem. Pigenbliver akut frivilligt anbragt i søsterens plejefamilie. Kommunen udarbejder en handleplaninden fire måneder efter, at pigen er blevet anbragt.Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne.Sag nr. 067 Sagen drejer sig om en 9-årig dreng. Han blev i januar hjemgivet til moderen, dervar flyttet til en ny kommune. I juni henvender moderen sig til kommunen, idet hun ikkemagter at have drengen hjemme. Drengen akutanbringes med moderens samtykke i hanstidligere plejefamilie. Efter anbringelsen er der udarbejdet en handleplan. Denne erimidlertid ikke udarbejdet inden udløbet af fire måneders fristen.Ankestyrelsen vurderer, at handleplanen skulle have været udarbejdet inden fire månederefter kommunen traf afgørelse om akut at anbringe drengen.

4.2Samlet vurdering af de indholdsmæssige krav i handleplanerneI 91 sager er der udarbejdet en handleplan, jf. tabel 3.1. Ankestyrelsen har foretaget envurdering af, i hvor høj grad de 91 handleplaner samlet set opfylder kravene i servicelovens §140. Der er alene vurderet på indholdet i de udarbejdede handleplaner. Kravet om, athandleplanen skal foreligge, inden der træffes afgørelse om anbringelse, har ikke haftindflydelse på denne vurdering.Af de 91 udfærdigede handleplaner opfylder 33 procent i høj grad lovens krav, mens 48procent i nogen grad opfylder kravene i loven. 19 procent opfylder kravene i ringe grad ( 10procent) eller slet ikke (9 procent),jf. tabel 4.2.Tabel 4.2Opfylder handleplanen samlet set kravene i lov om social service § 140?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt30449891Procent3348109100

De 8 handleplaner, som vurderes ikke at opfylde lovkravene, mangler hver især stillingtagentil mindst tre af følgende forhold; formålet med indsatsen og beskrivelse af indsatsen,beskrivelse af de seks lovfæstede punkter samt særlige forhold for unge, der er fyldt 15 år,angivelse af anbringelsens forventede varighed samt angivelse af selvstændig støtte tilfamilien.Vurderingen af de resterende sager beror på en vurdering af i hvor høj grad deindholdsmæssige krav, herunder mål og delmål, anbringelsens forventede varighed mv., erbeskrevet i handleplanen.Ved sammenligning med praksisundersøgelsen fra 2008, er der en stigning i andelen afhandleplaner, som opfylder kravene i høj grad i loven, fra 4 procent i 2008 til 33 procent idenne undersøgelse.

4.3.Formål og nødvendig indsatsHandleplanen skal angive formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for atopnå formålet.I størstedelen af de 91 sager er formål med indsatsen angivet i høj grad, svarende til 81procent af sagerne, og i nogen grad i 18 procent af sagerne. Indsatsen for at opnå formålet erangivet i høj grad i 65 procent af sagerne og i nogen grad i 32 procent af sagerne,jf. tabel 4.3.Tabel4.3Angiver handleplanen formål og nødvendig indsats?Formål angivetAntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt74161091Procent811810100Indsats for at opnå formålet angivetAntal59292191Procent653221100

4.3.1SagseksemplerBåde formål og indsats er angivet i handleplanenSag nr. 032 Sagen drejer sig om en 2-årig pige. Pigens forældre er samlevende og har fællesforældremyndighed. Kommunen har iværksat massive hjælpeforanstaltninger i hjemmet, doguden at man kan se en mærkbar udvikling hos forældrene. Det fremgår af handleplanen, atformålet med indsatsen er at tilbyde pigen gode og stabile opvækstvilkår, hvor hun kan trivesog komme i en god og harmonisk udvikling på alle områder. Pigen har især brug for støtte isin følelsesmæssige udvikling. Indsatsen er, at pigen anbringes i plejefamilie.Sag nr. 090 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng med Aspergers Syndrom. Moderenhenvender sig til kommunen i februar 2008. Der er problemer i hjemmet specielt mellem den15-årige og lillebroderen, der også lider af Asperges Syndrom. Situationen er så tilspidset, atforældrene ønsker et døgntilbud til drengen snarest muligt. Det fremgår af handleplanen, atformålet bl.a. er at hjælpe drengen til at strukturere sin hverdag, skabe forudsigelige og faste

rammer, træne sociale spilleregler og blive bedre til at afkode disse, arbejde med selvindsigt iegen adfærd og få forståelse for vægt, motion og hygiejne. Indsatsen er anbringelse på mindresocialpædagogisk opholdssted med speciale i Aspergers Syndrom.Ankestyrelsen vurderer, at formål og indsats er velbeskrevet i de ovenstående eksempler.Formål og indsats er angivet i ringe gradSag nr. 014 Sagen drejer sig om en 16-årig dreng, der har diagnosen ADHD. Han har tidligereværet tvangsindlagt på børnepsykiatrisk afdeling, hvor det konkluderes, at han harsymptomer på en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Drengen bor hos moderen, hankommer ikke i skole og har byttet om på nat og dag, han spiller computer hele natten. Detfremgår af handleplanen, at det ikke skønnes forsvarligt, at drengen opholder sig i hjemmetlængere. Det er ikke muligt at motivere ham til at modtage undervisning. Der skal etablereset relevant behandlingstilbud uden for hjemmet, eventuelt i psykiatrisk regi medbehandlingsmuligheder.Ankestyrelsen vurderer, at formålet med indsatsen er angivet i ringe grad. Handleplanenindeholder ikke udførlig beskrivelse af formålet med foranstaltningen. Vurderingerne frahenholdsvis PPR og Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling burde have været indarbejdet ihandleplanen.

4.4De seks faste punkter i handleplanen - mål og delmålHandleplanen skal bygge på den undersøgelse, der er gennemført efter servicelovens § 50.Handleplanen skal således opstille mål og delmål i forhold til de samme seks punkter, derbehandles som led i § 50 undersøgelsen, dvs. 1) barnets eller den unges udvikling og adfærd,2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritid og venskaber samt 6) andrerelevante forhold.De fem punkter udvikling og adfærd, familie-, skole-, og fritids-, og sundhedsforhold beskrivesi høj grad eller nogen grad i mere end 69 pct. af handleplanerne. I 28 procent af § 140handleplanerne beskrives andre relevante forhold i høj eller nogen grad. Det skal dogbemærkes, at der i 53 procent af sagerne ikke er andre relevante forhold, der skal beskrives,jf.tabel 4.4.

4.4.1SagseksemplerBeskrivelser vedrørende udvikling og adfærdSag nr. 032 Sagen drejer sig om en 2-årig pige. Pigens forældre er samlevende og har fællesforældremyndighed. Kommunen havde iværksat massive hjælpeforanstaltninger i hjemmet,dog uden man kunne se en mærkbar udvikling hos forældrene. Under punktet udvikling ogadfærd er det i handleplanen anført, at pigen har behov for en hverdag med tydelige ogkompetente omsorgspersoner, som kan møde hende, hvor hun er i sin udvikling og stillerelevante krav og udfordringer. Målet er, at pigen får en god opvækst, hvor hun udvikler sigpå alle områder. Der er følgende delmål: at pigen får en stabil og forudsigelig hverdag, atpigen sikres en god dagsrytme og god omsorg, at pigen ses, høres og imødekommes på sinebehov, at pigen stimuleres gennem kontakt, nærvær og leg, at pigen støttes/trænes i at være iro og fordybe sig, og at hun får krav og udfordringer afpasset hendes alder. Pigen anbringes ifamiliepleje.Sag nr. 090 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng med Aspergers Syndrom. Moderenhenvender sig til kommunen i februar. Der er problemer i hjemmet specielt mellem den 15-årige og lillebroderen, der også lider af Asperges Syndrom. Situationen er så tilspidset, atforældrene ønsker et døgntilbud til drengen snarest muligt. Det fremgår af handleplanen,under punktet udvikling og adfærd, at målet med anbringelsen er, at drengen bliver bedre tilat begå sig socialt, og at han får selvindsigt i egen adfærd for dermed at opnå en merehensigtsmæssig adfærd i forskellige sammenhænge. Delmålene er: at hjælpe drengen til at

strukturere sin hverdag og de praktiske handlinger, at skabe forudsigelighed og fasterammer, at træne sociale spilleregler og blive bedre til at afkode disse, at lære at indordne sigi forskellige sammenhænge, at arbejde med selvindsigt i egen adfærd, at lære at begå sig i engruppe, og at få forståelse for vægt, motion og hygiejne. Drengen anbringes påbehandlingsinstitution.Ankestyrelsen vurderer, at kommunerne i de to sager i høj grad har opstillet mål og delmålfor barnets/den unges udvikling.Beskrivelser vedrørende familieforholdSag nr. 032 Sagen drejer sig om en 2-årig pige. Pigens forældre er samlevende og har fællesforældremyndighed. Kommunen havde iværksat massive hjælpeforanstaltninger i hjemmet,men man kunne ikke se en mærkbar udvikling hos forældrene. Under punktet familieforholder målet, at pigen bevarer kontakt og tilknytning til sine forældre. Delmålene er: atforældrene i indkøringsfasen besøger pigen i plejefamilien 2 timer hver uge, at der herefter ersamvær hos forældrene hver anden weekend og i ferie efter aftale (det er indtil videre enbetingelse, at begge forældre er hjemme, når pigen er på samvær), at forældrene orienteresløbende om pigens hverdag og inddrages omkring alle væsentlige forhold, og at pigen sikreskontakt til øvrige nære familiemedlemmer med regelmæssige mellemrum. Pigen anbringes ifamiliepleje.Sag nr. 090 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng med Aspergers Syndrom. Moderenhenvender sig til kommunen i februar. Der er problemer i hjemmet, specielt mellem den 15-årige og lillebroderen, der også lider af Asperges Syndrom. Situationen er så tilspidset, atforældrene ønsker et døgntilbud til drengen snarest muligt. Under punktet familieforhold ermålet, at familierelationerne styrkes. Under punktet delmål er det angivet, at der bliver færrekonflikter i hjemmet mellem drengen og lillebroderen, at drengen bevarer sit gode forhold tilforældrene, og at han får lyst til at dele sine oplevelser med familien.Drengen anbringes påbehandlingsinstitution.Ankestyrelsen vurderer, at kommunerne i de to sager i høj grad har opstillet mål og delmålfor barnets/den unges familieforhold.Beskrivelser vedrørende skoleforholdSag nr. 090 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng med Aspergers Syndrom. Moderenhenvender sig til kommunen i februar. Der er problemer i hjemmet specielt mellem den 15-årige og lillebroderen, der også lider af Asperges Syndrom. Situationen er så tilspidset, atforældrene ønsker et døgntilbud til drengen snarest muligt. Under punktet skoleforhold erdet anført, at målet er, at drengen gør 10. klasse færdig, og at mulighederne for et enkelt

begrænset undervisningstilbud drøftes. Delmålet er, at drengen fortsætter på den nuværendeskole.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i sagen i høj grad har opstillet mål og delmål for denunges skoleforhold.Beskrivelser vedrørende sundhedsforholdSag nr. 032 Sagen drejer sig om en 2-årig pige. Pigens forældre er samlevende og har fællesforældremyndighed. Kommunen havde iværksat massive hjælpeforanstaltninger i hjemmet,men man kunne ikke se en mærkbar udvikling hos forældrene. Under punktetsundhedsforhold er målet, at pigen trives og udvikles på alle områder, herunder at relevanteundersøgelser og eventuelle behov for behandling sikres. Delmålene er, at pigen følger deregelmæssige børneundersøgelser og vaccinationsprogrammer, at hun kommer tilregelmæssige tandeftersyn, og at hun får gode kost og motionsvaner.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i høj grad har opstillet mål og delmål for barnetssundhedsforhold.Beskrivelser vedrørende fritidsforhold og venskaberSag nr. 090 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng med Aspergers Syndrom. Moderenhenvender sig til kommunen i februar 2008. Der er problemer i hjemmet, specielt mellemden 15-årige og lillebroderen, der også lider af Asperges Syndrom. Situationen er så tilspidset,at forældrene ønsker et døgntilbud til drengen snarest muligt. Under punktet fritidsforholdog venskaber er målet at få styrket drengens sociale kompetencer gennem samvær med andre.Delmålet er at støtte drengen i socialt samvær med andre unge.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i høj grad har opstillet mål og delmål for den ungesfritidsforhold og venskaber.Manglende beskrivelse af andre relevante forholdSag nr. 069 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng. Han er meget dårligt begavet og har ADHD.Han er nu så truende og udadreagerende, at moderen ikke længere magter ham hjemme. Detfremgår af § 50 undersøgelsen under andre relevante forhold, at drengen har været udsat forseksuelle krænkelser.I handleplanen er der ikke foretaget en vurdering af, om der er behov for at iværksættesærlige foranstaltninger i anledning af oplysningerne i § 50 undersøgelsen om, at drengenhar været udsat for seksuelle krænkelser. Drengen blev anbragt på en behandlingsinstitution.

4.5Indsatsens forventede varighedHandleplanen skal angive anbringelsens forventede varighed. Selv om det nogle gange kanvære vanskeligt at angive tidsperspektivet ved en anbringelse, må det konkret overvejes,hvilken tid det vil tage at nå formålet. For forældrene og barnet eller/den unge er det vigtigtat kende resultatet af disse overvejelser. En angivelse af tidsperspektivet i anbringelsessagerkan bidrage til at skabe en forståelse hos forældrene, barnet eller den unge for, atanbringelsen må forløbe i overensstemmelse med den lagte handleplan, for at formålet kanopnås. En fælles forståelse af tidsperspektivet gennem angivelse af anbringelsens forventedevarighed kan derfor bidrage til, at hjemgivelsesbegæringer midt i processen – om end ikkeundgås – så dog formindskes.Ankestyrelsen har lagt til grund, at der ikke er krav om angivelse af anbringelse i foreksempel et bestemt antal år, men det skal fremgå, at tidsperspektivet har været overvejet, ogovervejelserne skal fremgå af handleplanen.I 80 procent af de 91 udarbejdede handleplaner har kommunen angivet, hvor længeanbringelsen forventes at vare,jf. tabel 4.5.Tabel 4.5Er indsatsens forventede varighed angivet i handleplanen?AntalJaNejI alt731891Procent8020100

4.5.1SagseksemplerForventet varighed er ikke angivet i handleplanenSag nr. 051 Sagen drejer sig om en 14-årig utilpasset dreng, der har svært ved at efterlevekrav. Han er aggressiv og grænsesøgende. Det fremgår af handleplanen, at anbringelsensvarighed løbende vurderes. Drengen anbringes på en behandlingsinstitution.Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt at angive, at den forventede varighedløbende vurderes.Forventet varighed er angivet i handleplanenSag nr. 056 Sagen vedrører en 14-årig pige, der efter henvendelse til kommunen anbringesakut på grund af sin moders alkoholproblemer. Familien har været kendt i tidligere ognuværende kommune. Handleplanen er udarbejdet inden fire måneder efter den akutteanbringelse. Det er i handleplanen anført, at anbringelsen forventes at vare til pigens fyldte18. år.Sag nr. 024 Sagen drejer sig om anbringelse af en nyfødt pige. Moderen har en forstyrretpersonlighedsstruktur og hendes andre børn er anbragt. Det fremgår af handleplanen, atanbringelsen forventes at vare ”resten af opvæksten”. Børn og ungeudvalget træffer afgørelseom anbringelse. Pigen er anbragt i en plejefamilie.Ankestyrelsen vurderer, at anbringelsens forventede varighed er angivet i handleplanen i deto sager.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen med udtrykket ”resten af opvæksten” i sag nummer024 har skønnet, at barnet skal være anbragt indtil hendes fyldte 18. år.

4.6Støtte til familien og særskilt plan til forældreSom følge af den helhedsorienterede indsats, der omfatter både barnet eller den unge ogfamilien, skal det i handleplanen beskrives hvilke former for støtte, der selvstændigt skaliværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig udenfor hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.Det er vigtigt, at der under en anbringelse arbejdes med at støtte familien til en løsning af deproblemer, som har været medvirkende til barnets eller den unges vanskeligheder. For detførste fordi det er vigtigt at arbejde på at løse familiens eventuelle problemer, således atbarnet eller den unge kan hjemgives. For det andet fordi det er centralt at støtte forældrene iat kunne udfylde deres forældrerolle også under en anbringelse. Forholdet til forældrene ervæsentlig for barnet eller den unge også under anbringelsen, og forældrene kan spille envæsentlig rolle i forhold til at sikre barnet eller den unge en positiv udvikling underanbringelsen.Efter servicelovens § 54 har kommunen pligt til at tilbyde forældrene til anbragte børn enstøtteperson under anbringelsen. Dette er således et af de elementer, som handleplanen skalindeholde med hensyn til støtte til forældrene. Derudover skal handleplanen beskriveeventuel indsats i forhold til de problemer, der er i den konkrete familie. Det kan foreksempel være forældrenes arbejdsmarkedssituation, eventuelle misbrugsproblemer ellerpsykiske lidelser.Over halvdelen af handleplanerne angiver hvilke former for støtte, der skal iværksættes overfor familien i høj eller i nogen grad. I 37 af de 91 sager (41 procent) med handleplan, angivesstøtteformer i handleplanen i høj grad, og i 20 ud af de 91 sager (22 procent) angivesstøtteformer i nogen grad. I 37 procent af de undersøgte handleplaner er det ikke (34 procent)eller kun i ringe grad (3 procent) angivet, hvilke former for støtte, der selvstændigt skaliværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet/ den unge opholder sig uden forhjemmet,jf. tabel 4.6.Tabel 4.6Angiver handleplanen, hvilke former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes over for familien?AntalI høj gradI nogen gradI ringe gradNejI alt372033191Procent4122334100

4.6.1SagseksemplerHandleplanen angiver former for støtte til familienSag nr. 081 Sagen drejer sig om en 11-årig pige, der bor hos sin mor og dennes nye samlever.Hun har 4 søskende, hvoraf den ene er anbragt. Moderen har selv haft en socialt belastetbarndom. Moderen henvender sig til kommunen, idet hun ikke længere magter pigenhjemme. Moderen oplyser, at pigen styrer hele familien. Det fremgår af handleplanen, at derunder anbringelsen iværksættes støtte til familien i form af familiekonsulent og støtteperson.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen i høj grad i handleplanen har beskrevet, hvilke formerfor støtte der skal iværksættes over for familien.

4.7Tilbud om handleplan til forældremyndighedsindehavereKommunen skal udover at beskrive støtten til familien i handleplanen, tilbydeforældremyndighedsindehaveren at udarbejde en særskilt plan, som skal uddybe hvilkenform for støtte, der skal tilbydes familien i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.Formålet er at sikre, at der også under en anbringelse arbejdes videre med problemerne ifamilien. Forældre skal således have tilbudt, at beskrivelsen af hjælpen til familien fremgår afen særskilt handleplan frem for kun at indgå i barnets eller den unges handleplan, jf. ovenfor.I de 91 sager med handleplaner er 47 forældremyndighedsindehavere (36 procent) tilbudt ensærskilt handleplan. Der er ikke tilbudt handleplan til 83 afforældremyndighedsindehaverne, svarende til 64 procent,jf. tabel 4.7.Tabel 4.7Er forældremyndighedsindehavere tilbudt særskilt handleplan?AntalJaNejI alt4783130Procent3664100

4.7.1.SagseksemplerForældremyndighedsindehaver er ikke tilbudt særskilt handleplanSag nr. 063 Sagen drejer sig om en 14-årig pige, der bor hos moderen sammen med 3søskende. Moderen har i perioder et alkoholmisbrug, og kommunen har haft kontakt tilfamilien i en årrække. Der har tidligere været bevilget aflastningsfamilie og hjemmehosser.Kommunen modtager en underretning fra skolen. Det fremgår af underretningen, at pigenskære i sig selv, truer med selvmord, og ofte stikker af hjemmefra. Pigen anbringes frivilligt.Det ses ikke af sagen, at moderen er tilbudt en særskilt handleplan.Ankestyrelsen vurderer, at kommunen burde have tilbudt forældrene en særskilt handleplan.

4.8Rettidig afslutning af § 140 handleplanenDet fremgår af servicelovens § 140, stk. 1, at handleplanen skal være udarbejdet inden dertræffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet af et barn eller en ung.Hvis behovet for en anbringelse opstår så akut, at hensynet til barnet eller den unge taler for,at anbringelsen ikke kan afvente udarbejdelse af en handleplan, er det tilstrækkeligt med enkortfattet angivelse af formålet med anbringelsen. Er der tale om en akut frivillig anbringelse,skal kommunen snarest muligt og senest inden fire måneder efter afgørelsen om anbringelseopstille en handleplan. Hvis der er tale om en akut anbringelse uden samtykke, skalhandleplanen være udarbejdet senest inden en måned efter børn og unge-udvalgetsgodkendelse af den foreløbige afgørelse. I denne praksisundersøgelse indgår der ingen sager,hvor der er truffet afgørelse om akut anbringelse uden samtykke.Af de 91 sager med handleplaner vedrører 71 af sagerne anbringelser, der var planlagte. Deresterende 20 sager med handleplaner omhandler afgørelser om akutte anbringelser.Handleplanerne er i lidt under halvdelen (44 procent) af sagerne vedrørende anbringelser, dervar planlagte, afsluttet inden afgørelsestidspunktet. Godt en tredjedel (35 procent) havde på

I 21 procent af sagerne fremgår afgørelsesdatoen og/eller datoen for udarbejdelse afhandleplanen ikke af sagen.De resterende 20 sager, hvori der er handleplaner, omhandler afgørelser om akutte frivilligeanbringelser. Der er således ingen sager med akutte anbringelser uden samtykke. I ca. totredjedele af de akutte frivillige anbringelser (65 procent) er handleplanen afsluttet senest firemåneder efter afgørelsen om anbringelse er truffet. Ca. en tredjedel af de akutte frivilligeanbringelser (30 procent) havde endnu ikke afsluttet handleplanen fire måneder efterafgørelsen om anbringelse var truffet,jf. tabel 4.9.Tabel 4.9Er handleplanen afsluttet senest fire måneder efter afgørelse om anbringelse (akutte frivilligeanbringelser)?AntalJaNejUoplystI alt136120Procent65305100

4.8.1SagseksemplerHandleplanen er ikke rettidig afsluttetSag nr. 018 Sagen drejer sig om en 14-årig pige. Pigen har som lille været vidne til faderensvold mod moderen. Pigen bor nu hos moderen og dennes nye ægtefælle. Kommunenmodtager underretning om, at pigen føler sig seksuelt krænket af moderens mand.Kommunen udarbejder en § 50 undersøgelse, der konkluderer at der er behov for psykologiskudredning og kontaktperson. Der bliver iværksat familierådgiver. På et efterfølgendeopfølgningsmøde er der fortsat bekymring for pigen. Pigen anbringes på efterskole.Handleplanen er udarbejdet 7 måneder efter pigen blev anbragt.

Sag nr. 090 Sagen drejer sig om en 15-årig dreng med Aspergers Syndrom. Moderenhenvender sig til kommunen i februar 2008. Der er problemer i hjemmet specielt mellem den15-årige og lillebroderen, der også lider af Asperges Syndrom. Situationen er så tilspidset, atforældrene ønsker et døgntilbud til drengen snarest muligt. Drengen anbringes påbehandlingsinstitution. Handleplanen er ikke dateret, men det fremgår af den og af sagensøvrige akter, at den er udarbejdet efter anbringelsen.Ankestyrelsen vurderer, at der i de to sager ikke er tale om akutte omstændigheder.Handleplanerne skulle derfor have været udarbejdet inden der blev truffet afgørelse omanbringelse.Handleplanen er rettidig afsluttetSag nr. 085 Sagen drejer sig om en pige på 17 år, der går i 10 klasse. Forældrene borsammen, og de har fælles forældremyndighed. Moderen er psykisk syg, og hjemmet har imange år været præget af moderens sygdom. Der har tidligere været bekymring for pigensudvikling. Hun var på efterskole i 9 klasse. Moderen henvender sig til kommunen, idet derefter pigen er kommet tilbage fra efterskole er voldsomme konflikter mellem pigen ogforældrene. Pigen er anbragt på eget værelse og har en kontaktperson. Handleplanen erudarbejdet, inden der bliver truffet afgørelse om anbringelse.Sag nr. 032 Sagen drejer sig om en 2-årig pige. Pigens forældre er samlevende og har fællesforældremyndighed. Kommunen havde iværksat massive hjælpeforanstaltninger i hjemmet,men man kunne ikke se en mærkbar udvikling hos forældrene. Pigen er anbragt ifamiliepleje. Handleplanen er udarbejdet, inden der blev truffet afgørelse om anbringelse.

5BørnesamtaleReglerne om samtale med barnet eller den unge i forbindelse med en anbringelse findes iservicelovens § 48. Efter bestemmelsen skal der finde en samtale sted med barnet eller denunge, inden der træffes en afgørelse om bl.a. anbringelse af barnet eller den unge.Formålet med samtalen er for det første, at kommunen får et førstehåndskendskab til detbarn eller den unge, som sagen drejer sig om. For det andet er det vigtigt, at der bliver tagethensyn til barnets eller den unges egen opfattelse af situationen. Samtalen skal derforklarlægge barnets eller den unges egen holdning til den påtænkte foranstaltning.Samtalen skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde. Det er vigtigt, at kommunen finderfrem til barnets eller den unges egen mening i sagen. Særligt for mindre børn skal samtalenforegå på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhed og sagens art. Kommunen børvejlede barnet eller den unge om muligheden for at have en bisidder som personlig støtteunder samtalen.Det fremgår af servicelovens § 46, stk. 3, at barnets eller den unges opfattelse skal tillæggespassende vægt, hvilket betyder, at barnets eller den unges opfattelse bør tillægges betydning iden samlede vurdering af, hvilken afgørelse der skal træffes. Bestemmelsen indebærer dogikke en pligt til at følge barnets eller den unges holdning og ønsker.Kommunen er som udgangspunkt forpligtet til at tilbyde alle børn og unge en samtale –uanset deres alder – før der træffes afgørelse om anbringelse. Samtalen kan dog undlades,hvis barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalensgennemførelse. Kommunen skal således foretage en konkret vurdering af, om hensynet tilbarnet i afgørende grad taler imod, at barnet høres eller inddrages.Såfremt der ikke gennemføres en samtale med barnet, bør der af sagen fremgå en konkretbegrundelse for, at samtalen ikke har fundet sted. Samtidig skal kommunen forsøge atafdække barnets holdning på anden vis.I 86 ud af de 125 sager, svarende til 69 procent, er der gennemført en samtale med barnet/denunge i forbindelse med afgørelsen om anbringelse. I 24 sager, svarende til 19 procent af detsamlede antal sager, er der ikke afholdt børnesamtale i forbindelse med afgørelsen. I deresterende 15 sager (12 procent) vurderer Ankestyrelsen, at afholdelse af børnesamtale ikke errelevant,jf. tabel 5.1.

I størstedelen af de 15 sager, hvor det ikke vurderes relevant at afholde børnesamtale, skyldesdet barnets unge alder (der er tale om anbringelser af spædbørn, jf. tabel 5.3). I de andre sagerhar det ikke været muligt og dermed ikke relevant at gennemføre samtale med barnet/denunge som følge af udviklingshæmning eller alvorlig udviklingsforstyrrelse.I 11 ud af de 24 sager, hvor børnesamtale ikke er afholdt, er barnets/den unges holdning tilanbringelsen forsøgt tilvejebragt på anden vis. I de resterende 13 sager er barnets/den ungesholdning til afgørelsen ikke tilvejebragt, selvom det må antages at have været relevant,jf.

Praksisundersøgelsen fra 2008 har ikke vurderet, om barnets holdning på anden vis ertilvejebragt, hvis børnesamtalen ikke er gennemført. Andelen af gennemførte børnesamtalerer stort set uændret i denne praksisundersøgelse sammenlignet med undersøgelsen fra 2008. I2008 var der i 66 pct. af sagerne gennemført børnesamtale mod 69 procent i nærværendeundersøgelse. Det bør imidlertid bemærkes, at barnets holdning til anbringelsentilvejebringes samlet set i flere tilfælde, idet der i 78 procent af det samlede antal sager på 125enten er afholdt børnesamtale, eller også er holdningen tilvejebragt på anden vis.

5.2SagseksemplerSager, hvor børnesamtale eller barnets/den unges holdning er tilvejebragtSag nr. 079 Sagen drejer sig om en 13-årig dreng, der har haft en grænseoverskridendeopførsel siden han gik i første klasse. Moderen er alvorligt syg, og hun magter ikke længereopgaven med at opdrage drengen. Drengen ryger og har misbrugsproblemer (hash ogalkohol). Det fremgår af sagen, at der er afholdt en børnesamtale forud for afgørelsen omanbringelse.Ankestyrelsen vurderer, at der er afholdt en børnesamtale i overensstemmelse med reglerneherom.Sager, hvor det vurderes ikke at være relevant at gennemføre børnesamtaleSag nr. 107 Sagen drejer sig om en 11-årig multihandicappet pige uden sprog, der som 10-årig blev familiesammenført med sin herboende far. Kommunen har ikke fundet det relevant,at gennemføre en børnesamtale.Ankestyrelsen vurderer på baggrund af oplysningerne om pigen, at det ikke er relevant atgennemføre en børnesamtale med pigen.Sager, hvor hverken børnesamtale eller holdning er tilvejebragt,selvomdet vurderes relevantSag nr. 045 Sagen drejer sig om en 16-årig pige, der har ADHD og går i specialskole. Pigen haret stort skolefravær og der er mange konflikter i hjemmet. Det fremgår ikke af sagens

oplysninger, at der forud for anbringelsen er afholdt en samtale med pigen, ligesom det ikkeaf sagen fremgår, at hun har givet samtykke til anbringelsen.Ankestyrelsen vurderer, at der forud for anbringelsen skulle have været afholdt en samtalemed den unge.Sag nr. 031 Sagen drejer sig om en 14-årig pige med en maniodepressiv lidelse. Psykiatriskafdeling anbefaler anbringelse med henblik på behandling. Familien er i øvrigt beskrevetsom velfungerende. Der er ikke udarbejdet en § 50 undersøgelse, og det fremgår ikke af sagen,at der er afholdt en børnesamtale med pigen.Ankestyrelsen vurderer, at der forud for anbringelsen skulle have været afholdt en samtalemed pigen.

6Vurdering afforvaltningsretligereglerAnkestyrelsen har i praksisundersøgelsen vurderet, om afgørelserne om anbringelse er ioverensstemmelse med forvaltningsretlige regler i forhold til afgørelsens form ogbegrundelsen for afgørelsen. Det er desuden vurderet, om der er givet korrektklagevejledning.I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal myndigheden,der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er afbetydning for sagens afgørelse, gøre notat om indholdet af oplysningerne, jf. § 6 i Lov omoffentlighed i forvaltningen. Det er således et krav, at der i sager om anbringelse af børn ogunge føres en dækkende journal.Praksisundersøgelsen viser, at kommunerne i flere af sagerne mangler at notere væsentligesagsbehandlingsskridt i journalen. Løbende journalføring bidrager til både intern og eksterngennemsigtighed i sagsforløbet. Det er for eksempel af afgørende betydning for kontinuiteteni sagerne ved sagsbehandlerskift, at der er arbejdet grundigt og systematisk med sagerne. Afhensyn til forældrenes retssikkerhed og mulighed for at følge med i sagen er det også afvæsentlig betydning, at der ikke er huller i journalføringen.Det er således vigtigt og hensigtsmæssigt, at alle sagsbehandlingsskridt fremgår tydeligt. Deter f.eks. vigtigt, at omstændighederne omkring og tidspunkt for påbegyndelsen af § 50undersøgelse er noteret, ligesom det bør fremgå af journalen, hvornår der er truffet afgørelse,hvad afgørelsen går ud på, hvem den er truffet i forhold til, og at der er henvist til den regel,som afgørelsen er truffet efter. Det bør også tydeligt fremgå, hvordan afgørelsen er meddelt,og hvornår den iværksættes. Desuden bør det for eksempel tydeligt fremgå, når en part isagen har givet samtykke, herunder hvad der er givet samtykke til.

6.1Afgørelsens formDer er ikke krav om, at afgørelser om anbringelse uden for hjemmet med samtykke, jf.servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8, skal meddeles i skriftlig form. Afgørelse om en frivilliganbringelse er kun i forholdsvis få sager meddelt skriftligt. Afgørelserne bliver ofte meddeltmundtligt enten på et møde, hvor samtykkeerklæring eventuelt også bliver underskrevet,eller telefonisk.I 33 sager, svarende til 27 pct. ud af de 125 sager, som indgår i undersøgelsen, foreliggerafgørelserne som skriftlige afgørelser. I 48 pct. af sagerne foreligger afgørelserne som et notati kommunens journal. 7 pct. af afgørelserne foreligger som samtykkeerklæring, og 18 pct. afafgørelserne har en anden form, eksempelvis i form af en bevillingsskrivelse eller en kontraktmed opholdsstedet.jf. tabel 6.1.Tabel 6.1Hvilken form har afgørelsen?AntalSkriftlig afgørelseSkriftligt notat i kommunens journalSamtykke-erklæringAnden formI alt3360923125

6.1.1SagseksemplerAfgørelsens form fremgår ikke af sagen (frivillig anbringelse)Sag nr. 060 Sagen drejer sig om en 15-årig pige, der tidligere har været anbragt i plejefamilie,men hjemgives derfra. Kort tid efter hjemgivelsen underretter en psykolog kommunen ombekymring for pigen. Efterfølgende bliver pigen frivilligt anbragt på institution. Det er forudfor tidspunktet for anbringelsen anført i kommunens journal, at pigen skal anbringes, mendet ses ikke af sagen, hvornår der er truffet afgørelse om anbringelse.Sag nr. 126 Sagen drejer sig om en 8-årig dreng, der bliver akut anbragt efter underretningfra en psykolog om moderens vold mod ham. Der er efter anbringelsen udarbejdet § 50undersøgelse og handleplan. Det fremgår af sagens akter, at drengen er anbragt, men det er

alene anført i § 50 undersøgelsen og i handleplanen, at der er truffet afgørelse om frivilliganbringelse af drengen.Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen og datoen for afgørelsen om frivillig anbringelse børfremgår klart af kommunens journal.Afgørelse om anbringelse uden samtykke er ikke angivet i tydelig skriftlig formSag nr. 139 Sagen drejer sig om en 11-årig dreng, der anbringes uden for hjemmet udenmoderens samtykke. Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af drengen med engenbehandlingsfrist på 1 år, fremgår af et skriftligt notat i kommunens journal. Det ses ikke,hvordan afgørelsen er meddelt moderen.Ankestyrelsen vurderer, at det tydeligt bør fremgå om og i hvilken skriftlig form, en afgørelseom anbringelse uden samtykke er meddelt parterne, f.eks. ved notat i journal og kopi afafgørelsesskrivelse på sagen.

6.2Begrundelsen i den skriftlige afgørelseEn afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindreafgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold, jf. forvaltningslovens § 22.I de sager der har indgået i praksisundersøgelsen vurderer Ankestyrelsen, at det alene erbegrundelserne i afgørelserne om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, der skalopfylde kravene i forvaltningslovens § 22.I 3 ud af de 4 sager, der omhandler anbringelse uden samtykke, er der afgivet tilfredsstillendebegrundelse for afgørelsen. I en sag er der ikke afgivet begrundelse for afgørelsen,jf. tabel 6.2.Tabel 6.2Er afgørelsen om anbringelse uden samtykke i overensstemmelse med FVL §§ 22-24?AntalI overensstemmelse med FVL §§ 22-24Ikke i overensstemmelse med FVL §§ 22-24I alt

6.2.1.SagseksemplerManglende begrundelse af afgørelse om anbringelse uden samtykkeSag nr. 139 Sagen drejer sig om en 11-årig dreng, der anbringes uden for hjemmet udenmoderens samtykke. Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af drengen med engenbehandlingsfrist på 1 år, fremgår af et skriftligt notat i kommunens journal. Udvalgetsbegrundelse er gengivet i notatet, men det ses ikke, hvordan afgørelsen er meddelt moderen,ligesom det ikke ses, om moderen har modtaget fyldestgørende begrundelse for afgørelsen.Ankestyrelsen vurderer, at en afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet skal begrundes.Ankestyrelsen vurderer desuden, at begrundelsen for afgørelsen klart skal fremgå af sageneventuelt ved, at en kopi af afgørelsen ligger på sagen.

6.3KlagevejledningAfgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddelesskriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans ogoplysning om fremgangsmåde ved indgivelse af klage, jf. forvaltningslovens § 25.Der er ikke klageadgang for så vidt angår afgørelser om anbringelse med samtykke jf.servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8. Langt hovedparten af sagerne i undersøgelsen drejer sig omfrivillig anbringelse, hvor klagevejledning dermed ikke er relevant.For så vidt angår afgørelse om anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, kan derklages over afgørelsen til Ankestyrelsen. I undersøgelsen indgår fire afgørelser omanbringelser uden samtykke. I to af disse sager ses det ikke af sagen, om der er afgivet korrektklagevejledning.I de 4 afgørelser om anbringelse uden samtykke er der afgivet korrekt klagevejledning i 2 afsagerne. I 2 af sagerne har det ikke været muligt at vurdere, om klagevejledningen er korrekt,

6.3.1SagseksempelMundtlig meddelelse om klageadgang er ikke tilstrækkeligtSag nr. 024 Sagen drejer sig om en nyfødt pige, der anbringes i plejefamilie fra fødslen udenmoderens samtykke. Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse af pigen uden forhjemmet med en genbehandlingsfrist på 1 år fremgår af mødeprotokollen. Der er iprotokollen redegjort for begrundelsen for afgørelsen Det fremgår endvidere, at moderen oghendes advokat mundtligt orienteres om udvalgets afgørelse umiddelbart efter mødet. Der sesikke at være udarbejdet en afgørelsesskrivelse, men i kommunens journal er det oplyst, at derefter mødet sendes brev om afgørelsen med mødeprotokol medsendt som bilag.Klagemuligheden fremgår indirekte af mødeprotokollen, og det er desuden anført i denne, atder efter mødet mundtligt orienteres om klageadgang.Ankestyrelsen vurderer, at der i sagen ikke er dokumentation for korrekt klagevejledning.Mundtlig klagevejledning er ikke tilstrækkelig til at opfylde lovens krav.

Ankestyrelsen anbefaling:Da afgørelser om anbringelse er væsentlige og indgribende, anbefaler Ankestyrelsen fortsat, at også afgørelser omanbringelse med samtykke meddeles skriftligt og med kortfattet begrundet. Afgørelserne kan eventuelt ogsåindeholde oplysninger om, hvilke konsekvenser, herunder økonomiske, anbringelserne medfører.Afgørelser om anbringelse – både med og uden samtykke – bør fremgå klart af journalen med angivelse afafgørelsesdato og dato for iværksættelse af foranstaltningen.Der bør i sagen foreligge kopi af den skriftlige afgørelse med begrundelse og eventuel klagevejledning.

Bilag 1Metode1.1Generelt om praksisundersøgelserAnkestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn har en forpligtelse til atkoordinere, at afgørelser, der kan indbringes for Ankestyrelsen og nævnene, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen og praksis. For så vidt angår lovgrundlaget henvises til §76 og § 79 a i retssikkerhedsloven, lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 (nu nr. 941 af1. oktober 2009) og til Indenrigs- og socialministeriets bekendtgørelse om retssikkerhed ogadministration på det sociale område nr. 709 af 3. juli 2009 §§ 40 – 45.Ankestyrelsen har ansvaret for praksiskoordineringen på landsplan, mens nævnene haransvaret på regionalt plan. Praksisundersøgelser er et redskab, som benyttes med henblik påat få klarhed over, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen ogmed henblik på at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. Hvis undersøgelserneafdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelserne et grundlag for atmålrette den fremadrettede vejledningsindsats.Ved en praksisundersøgelse indkalder Ankestyrelsen et antal sager fra underinstanserne ogforetager en gennemgang af disse med henblik på en legalitetsvurdering.Legalitetsvurderingen indebærer dels en materiel vurdering af afgørelsernes rigtighed iforhold til lovgivning og Ankestyrelsens praksis, dels en formel vurdering af sagerne i forholdtil de forvaltningsretlige regler.

1.2Udvælgelse af stikprøvenPraksisundersøgelser gennemføres som en stikprøve. Undersøgelsen tager ikke sigte på atvurdere praksis i den enkelte kommune, men udvalgte hovedresultater er offentliggjort påkommuneniveau.Kommunerne får en konkret tilbagemelding på de enkelte sager i forbindelse medAnkestyrelsens afrapportering af den enkelte praksisundersøgelse.Følgende 14 kommuner er udvalgt til at indsende sager til denne praksisundersøgelse:Aabenraa, Aalborg, Billund, Fredensborg, Hedensted, Helsingør, Herning, Ikast-Brande,Kalundborg, Kolding, Nyborg, Slagelse, Sorø, Tårnby.

De udvalgte kommuner indgår alle i en tre-årsplan om deltagelse i Ankestyrelsens ognævnenes praksisundersøgelser. Treårs-planen bygger på en inddeling af samtlige kommuneri tre grupper. Hver gruppe indgår i praksisundersøgelser hvert tredje år. Det vil sige, atkommunerne i denne undersøgelse er valgt blandt 30 kommuner, som alle indgår ipraksisundersøgelser i 2009. Kommunegrupperne er udvalgt med vægt på spredning i forholdtil geografisk beliggenhed samt indbyggerstørrelse.Kommunerne er bedt om at indsende 10 sager ud fra følgende kriterier:•der skulle være truffet afgørelse om at anbringe et barn/en ung under 18 år uden forhjemmet – såvel frivillige som tvangsmæssige afgørelser.•afgørelsen skulle være truffet inden 1. januar 2009•afgørelsen måtte ikke være anketSagerne er tilfældigt udvalgt ved, at kommunerne er blevet bedt om at udvælge sagerne, såden første sag vedrører den nyeste afgørelse truffet før d. 1. januar 2009 om anbringelse af etbarn/en ung uden for hjemmet, den anden sag vedrører den næstnyeste afgørelse truffet før d.1. januar 1009 og så fremdeles, indtil de ti sager er fundet. Hvis der samme dato er truffetafgørelse om flere børn i samme familie, indgår sagen alene som én sag i undersøgelsen.Sagen vurderes ud fra afgørelsen om det ældste barn/ung i sagen.

1.3Præsentation af stikprøvenMed 10 indkaldte sager fra hver kommune, er der indkaldt i alt 140 sager. Alle sager blevindsendt, dog er 15 af de indsendte sager ikke omfattet af undersøgelsestemaet, hvorfor disse1er udgåede . 125 sager indgår således i praksisundersøgelsens vurderingsgrundlag.Som det gør sig gældende for anbragte børn og unge på landsplan, opgjort i Ankestyrelsensanbringelsesstatistik, er anbringelseshyppigheden i denne praksisundersøgelse stigende medalderen. Flest sager (72 procent) vedrører unge i alderen 12 til 17 år. Der indgår lidt flere pigerend drenge i undersøgelsen, end der er anbragt på landsplan. I aldersgruppen 12-14 år er 61procent piger,jf. tabel 1.1.

41 procent af de 125 sager er startet blandt andet på baggrund af henvendelse fraforældremyndighedsindehaver, mens 18 procent af sagerne alene er startet på baggrund afhenvendelse fra forældremyndighedsindehaver. I 16 procent af sagerne har barnet/den ungeselv henvendt sig, heraf var henvendelse fra barnet/den unge den eneste henvendelse i toprocent af sagerne,jf. tabel 1.3.Tabel 1.3Anledning til at anbringelsessagen blev startetAntalHenvendelse fraforældremyndighedsindehaverUnderretning fra skole/fritidshjem/SFOKommunens eget initiativHenvendelse fra barnet/den unge selvUnderretning fra sundhedsplejerske ellersundhedsvæsenet i øvrigtUnderretning fra anden ifamilien/netværketUnderretning fra politi eller domstoleUnderretning fra daginstitutionUnderretning fra andre514729201286223

1.4Måleskema og vurderingsgrundlagMåleskemaI forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de indsendte sager anvendes et måleskema,hvor der indgår de måleelementer, som er relevante for den konkrete praksisundersøgelse. Såvidt muligt er graduerede svarmuligheder anvendt i vurderingerne. Det giver mulighed for etmere nuanceret billede af sagsbehandlingen og mulighed for bedre tilbagemelding tilkommunerne.For at styrke grundlaget for dialogen og samarbejdet med kommunerne har vi ligeledes bedtkommunerne om at udfylde et måleskema for 3 af de 10 indsendte sager.Ankestyrelsen fremsender de vurderede og udfyldte måleskemaer til den enkelte kommune iforbindelse med afrapportering af praksisundersøgelsen.

VurderingsgrundlagVed Ankestyrelsens vurdering af sagerne er der set på, om kommunens afgørelse omanbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet er behandlet i overensstemmelse medregler og praksis. Undersøgelsen bygger på en vurdering af sagerne ud fra servicelovens reglerom § 50 undersøgelse, handleplan efter § 140 og børnesamtale efter § 48. Ankestyrelsengennemførte en tilsvarende undersøgelse i 2007, der er offentliggjort i januar 2008. Sammevurderingsgrundlag ligger til grund for denne praksisundersøgelse. Resultaterne fra januar2008 sammenlignes løbende gennem kapitlerne.Overordnet ligger følgende vurdering til grund for undersøgelsens resultat:••••Opfylder undersøgelsen samlet set kravene i servicelovens § 50Opfylder handleplanen samlet set kravene i servicelovens § 140Er der gennemført samtale med barnet, jf. servicelovens § 48Er afgørelsen samlet set behandlet i overensstemmelse med regler og praksis.

§ 50 undersøgelsenVed bedømmelse af de sager, hvor der er udarbejdet en § 50 undersøgelse, har Ankestyrelsenvurderet, at undersøgelsen samlet set ikke opfylder lovens indholdsmæssige krav, hvis derikke foreligger samtykke til at gennemføre undersøgelsen fra alle sagens parter, det vil sigefra forældremyndighedsindehaver(e) og den unge, der er fyldt 15 år.Endvidere er det vurderet, at § 50 undersøgelsen samlet set indholdsmæssigt ikke opfylderlovens krav, hvis kommunen ikke har udfærdiget en begrundet stillingtagen tilforanstaltningen efter § 50, stk. 6 samt i tilfælde af, at de indholdsmæssige krav iundersøgelsen i tre eller flere tilfælde ikke er overholdt.I forbindelse med § 50 undersøgelsen er der, udover de indholdsmæssige krav, regler iserviceloven om undersøgelsens tidsfrist og regler for rettidighed (§ 50, stk. 7 og § 52, stk. 2).Disse regler har ikke haft indflydelse på den samlede vurdering af § 50 undersøgelsen, menindgår i den samlede vurdering af afgørelsernes korrekthed.De særskilte resultater vedrørende sagernes overholdelse af tidsfrist og rettidighedpræsenteres i kapitlet om § 50 undersøgelsen. Reglerne om tidsfrist og rettidighed iforbindelse med § 50 undersøgelsen er uddybet i kriterierne for den samlede vurdering inærværende bilag.§ 140 handleplanAnkestyrelsen har foretaget en vurdering af, i hvor høj grad handleplanen samlet set opfylderkravene i servicelovens § 140. Der er alene vurderet på indholdet i de udarbejdedehandleplaner, herunder mål og delmål, anbringelsens forventede varighed med videre.

Som med § 50 undersøgelsen er der tilsvarende i forbindelse med handleplanen regler forrettidighed (§ 140, stk. 1). Reglen om rettidighed har ikke haft indflydelse på den samledevurdering af handleplanen, men indgår i den samlede vurdering af afgørelsernes korrekthed.Resultatet vedrørende handleplanernes rettidighed præsenteres særskilt i kapitlet omhandleplaner. Reglerne er uddybet i afsnittet om den samlede vurdering nedenfor.Den samlede vurdering af afgørelserneDen samlede vurdering af afgørelserne er foretaget ud fra, om afgørelserne er ioverensstemmelse med regler og praksis, herunder reglerne for § 50 undersøgelse,handleplan, børnesamtale samt kravet om, at der skal foreligge samtykke til den frivilligeanbringelse. Derudover indgår der en vurdering af det generelle oplysningsgrundlag i densamlede vurdering.I vurderingerne af, om afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis, skal enrække kriterier være opfyldt. Der skal:•••foreligge samtykke til en frivillig anbringelse fra alle sagens partervære tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagenvære udarbejdet en § 50 undersøgelse, herunder skal undersøgelsen;oindholdsmæssigt opfylde lovens kravovære afsluttet inden fire måneders fristen (jf. tidsfristen nedenfor)ovære udarbejdet forud for afgørelse om anbringelse (jf. rettidighed nedenfor)være udarbejdet en handleplan efter § 140, herunder skal handleplanen;oindholdsmæssigt opfylde lovens kravovære udarbejdet forud for afgørelse om anbringelse (jf. rettidighed nedenfor)være afholdt børnesamtale eller barnets/den unges holdning skal på anden vis væretilvejebragt

Uddybning af reglerne om tidsfristFire måneders fristen er som oven for nævnt et kriterium, der indgår i den samlede vurderingaf afgørelserne. Fire måneders fristen betyder, at § 50 undersøgelsen skal være udarbejdetsenest fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kanhave behov for særlig støtte (§ 50, stk. 7).I undersøgelsen regnes fire måneders fristen fra det tidspunkt, hvor kommunen for eksempelmodtager en underretning eller en henvendelse eller selv bliver opmærksom på, at barneteller den unge kan have problemer og til § 50 undersøgelsen anses for afsluttet. § 50undersøgelsen anses for afsluttet, når kommunen har forholdt sig til de beskrevne forhold,som en § 50 undersøgelse skal omfatte, og har udarbejdet en begrundet stillingtagen til, omder skal iværksættes foranstaltninger.

Uddybning af rettidighed i forbindelse med § 50 undersøgelsen§ 50 undersøgelsen skal være udarbejdet inden en anbringelse kan iværksættes (§ 52, stk. 2).Kravet kan fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende. Det kan for eksempel værenødvendigt af hensyn til barnet eller den unge at iværksætte en akut anbringelse, førundersøgelsen er gennemført. Når der er tale om særlige forhold omkring anbringelsen skalder i disse tilfælde efterfølgende udfærdiges eller færdiggøres en § 50 undersøgelse inden firemåneders fristens udløb.Udregninger af, om § 50 undersøgelsen er afsluttet rettidigt foretages på baggrund af enanalytisk opdeling af planlagte og akutte anbringelser. Ved planlagte anbringelser forstås deafgørelser om anbringelse, derikkeer akutte. Vurderingen af, om § 50 undersøgelsen erafsluttet rettidigt for de planlagte anbringelser udregnes ved, at datoen for § 50undersøgelsens afslutning er før eller den samme som datoen for afgørelse om anbringelse.De sager, der omhandler akutte anbringelser, indgår ikke i vurderingen af, om § 50undersøgelsen er afsluttet inden afgørelse om anbringelse. I stedet indgår de akutteanbringelser i vurderingen af, om § 50 undersøgelsen er afsluttet inden for fire månedersfristen, jf. afsnittet ovenfor.Uddybning af rettidighed i forbindelse med handleplanenHandleplanen skal være udarbejdet inden der træffes afgørelse om anbringelse uden forhjemmet af et barn eller en ung (§ 140, stk. 1).Kravet kan fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende. Det kan for eksempel værenødvendigt af hensyn til barnet eller den unge at iværksætte en akut anbringelse, førhandleplanen er udarbejdet. I sådanne tilfælde er det tilstrækkeligt med en kortfattetangivelse af formålet med anbringelsen. Er der tale om en akut frivillig anbringelse, skalkommunen snarest muligt og senest inden fire måneder efter afgørelsen om anbringelseudarbejde en handleplan. Hvis der er tale om en akut anbringelse uden samtykke, skalhandleplanen være udarbejdet senest inden en måned efter børn og unge-udvalgetsgodkendelse af den foreløbige afgørelse. I denne praksisundersøgelse indgår der ingen sager,hvor der er truffet afgørelse om akut anbringelse uden samtykke.Udregninger af, om handleplanen er afsluttet rettidigt foretages på baggrund af sammeanalytiske opdeling som i § 50 undersøgelsen, dvs. en opdeling af planlagte og akutteanbringelser. Vurderingen af, om handleplanen er afsluttet rettidigt for de planlagteanbringelser udregnes ved, at datoen for handleplanens afslutning er før eller den sammesom datoen for afgørelse om anbringelse.

Bilag 2Regelgrundlagmv.2.1Lov om social serviceLovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 (nu lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009)§ 48.Forinden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 58, 62 og 63,§ 65, stk. 2 og 4, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den ungeherom.Stk. 2.Samtalen kan undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter iafgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skalbarnets holdning til den påtænkte afgørelse søges tilvejebragt....§ 50.Hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund

af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnetseller den unges forhold. Afgørelsen træffes med samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 9 og § 51.Stk. 2.Kommunalbestyrelsens undersøgelse, jf. stk. 1, skal anlægge en helhedsbetragtning, derskal omfatte barnets eller den unges1)udvikling og adfærd,2)familieforhold,3)skoleforhold,4)sundhedsforhold,5)fritidsforhold og venskaber og6)andre relevante forhold.Stk. 3.I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hosbarnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække desærlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. § 52 og § 76.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som alleredehar viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddragesundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller andre, jf. § 49. Hvis det er

nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller enautoriseret psykolog.Stk. 5.Undersøgelsen må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigtgennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.Stk. 6.Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for ativærksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal væreoplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge stiller sigtil foranstaltningerne, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidragetil at klare vanskelighederne.Stk. 7.Undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliveropmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsenundtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde enforeløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.Stk. 8.I forbindelse med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skalforetages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.Stk. 9.Hvis forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke giversamtykke, jf. stk. 1, kan undersøgelsen gennemføres uden samtykke ved at indhente denødvendige eksisterende oplysninger, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.Stk. 10.Hvis det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbartefter fødslen, skal kommunen undersøge de vordende forældres forhold nærmere. Afgørelseherom træffes med samtykke fra forældrene. Stk. 3-9 finder anvendelse ved afgørelsen....§ 52.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må

anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov forstøtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog § 56. Enafgørelse efter stk. 3, nr. 8, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.Stk. 2.Medmindre særlige forhold gør sig gældende, kan støtte kun iværksættes eftergennemførelse af en undersøgelse, jf. § 50 eller § 51. Kommunalbestyrelsen skal altid vælgeden eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger, som kan løse de problemer,der er afdækket gennem undersøgelsen.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:1)Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunalbestyrelsenkan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, fritidshjem,ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.2)Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.3)Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer.

andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på endøgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 4 og 5, eller i et botilbud, jf. § 107 eller § 144.5)Aflastningsordning, jf. § 55, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendtopholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 2, 4 og 5.6)Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge.7)Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien.8)Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.9)Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i denforbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.10)Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogiskstøtte.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter i forbindelse medforanstaltninger efter stk. 3 og yde økonomisk støtte, hvis støtten erstatter en ellers mereindgribende og omfattende foranstaltning efter stk. 3. Støtten kan ydes, nårforældremyndighedens indehaver ikke selv har midler dertil.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at enanbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller atstøtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under eteller flere børns anbringelse uden for hjemmet.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen skal under en graviditet træffe afgørelse om foranstaltningerefter stk. 3, nr. 2, 3, 4, 7 eller 10, og stk. 4 og 5, når det må anses for at være af væsentligbetydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen træffes medsamtykke fra forældrene. Stk. 2 finder anvendelse ved afgørelsen.§ 53.Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en

eller den unge eller4)andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge,der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet,jf. § 52, stk. 3, nr. 8. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundetformodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatteophold i hjemmet.Stk. 2.Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn ogunge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1,selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter§ 52, stk. 3, nr. 8.Stk. 3.Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden forhjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning afhensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatteophold i hjemmet.Stk. 4.Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserneherfor er opfyldt.§ 59.En indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 58 skal indeholde en

redegørelse for1)grundlaget for, at betingelserne i § 58 anses for opfyldt,2)de foranstaltninger efter § 52, stk. 3, der har været iværksat eller har været tilbudt familien,og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses for utilstrækkelige elleruanvendelige,3)de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som underbarnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klarevanskelighederne,4)den handleplan for anbringelsen, jf. § 140, herunder den støtte og de initiativer, som erpåtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmetog i tiden derefter, og5)barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning....§ 75.Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan træffe

timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig meddelelse om afgørelsensamt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten tilefter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt om retten tilvederlagsfri advokatbistand.Stk. 3.En foreløbig afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efteriværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset omforanstaltningen er ophørt.Stk. 4.En afgørelse, der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelsevedrørende § 51 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2 måneder regnetfra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende § 78, stk. 4, har gyldighed,indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.Stk. 5.Direktøren for Ankestyrelsen har samme beføjelser som formanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen. Denforeløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned, jf. dog de frister, der er nævnt i stk. 4, 2. og3. pkt. Direktøren kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes afAnkestyrelsen inden for den frist, der er nævnt i stk. 3.Stk. 6.Hvis børn og unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelsemed direktørens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget umiddelbartorientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets afgørelse har ikke virkning, førdirektøren snarest muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, omafgørelsen skal have virkning. Hvis direktøren træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgetsafgørelse ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 65, stk. 4,senest 8 uger efter børn og unge-udvalgets afgørelse....§ 140.Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om

foranstaltninger efter § 52, § 58 eller § 76. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at manikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet medforanstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt ogsenest inden 4 måneder at opstille en handleplan.Stk. 2.For unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug skalkommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling, der skal iværksættes, ogfor den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den ungeog dennes familie.Stk. 3.For unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorligkriminalitet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for en indsats, der kanmodvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanenudarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie.

anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 8, og § 58, skal en handleplan tillige angive,hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med,at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller denunges hjemgivelse.Stk. 7.For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanenindeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen afsanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.Stk. 8.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for støttentil forældrene i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende partmedhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, atparten har modtaget underretning om afgørelsen.Stk. 2.En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvisbegæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommendemyndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringenkan forventes besvaret.§ 24.En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold

administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har væretbestemmende for skønsudøvelsen.Stk. 2.Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for deoplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydningfor afgørelsen.Stk. 3.§ 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 9, stk. 4.Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori partens interesse i atkunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørendehensyn til den pågældende selv eller til andre private eller offentlige interesser, jfr. § 15.§ 25.Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles

skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans ogoplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist. Detgælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.Stk. 2.Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte reglerom, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør siggældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.§ 26.Afgørelser, der kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt

2.3OffentlighedslovenLovbekendtgørelse nr. 572 af 19. december 1995§ 6. I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal enmyndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiskeomstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde erbekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dogikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.Stk. 2.Justitsministeren kan for nærmere angivne områder af forvaltningsvirksomhedfastsætte regler om opbevaring m.v. af meddelelser, der udfærdiges eller modtages ved hjælpaf elektronisk databehandling.Stk. 3.Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte reglerom notatpligt for nærmere angivne grupper af sager om udøvelse af andenforvaltningsvirksomhed end nævnt i stk. 1.

2. 5Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på detsociale områdeIndenrigs- og socialministeriets bekendtgørelse nr. 709 af 3. juli 2009§ 40.Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringesfor Ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnene og de sociale nævn, træffes ioverensstemmelse med lovgivningen.Stk. 2. Beskæftigelsesankenævnene og det sociale nævn har pligt til inden for deres områderat koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for nævnene, træffes i overensstemmelsemed lovgivningen.§ 41.Ankestyrelsen og nævnene gennemgår som led i opgaven med at koordinere praksis en