Åbent brev om Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

– en socialpolitisk gyser

Der er ingen tvivl om, at handicaporganisationerne og deres medlemmer så frem til de nyeregler vedrørende Borgerstyret Personlig Assistance (BPA). Endelig skulle diamanten idansk handicappolitik slibes færdig for dens få, men meget betydningsfulde,uhensigtsmæssigheder.De fleste borgere med BPA er imidlertid fortsat meget utrygge ved de nye muligheder.Kommunerne har endnu ikke oplyst borgerne om muligheder og konsekvenser.Kommunerne har, der hvor man har taget stilling til administrationen af de nye regler,fastlagt nogle vidt forskellige (underlige) principper og niveauer på tværs af landet.Fagforeningerne er utilfredse. Det samme er en stor del af handicaphjælperne. Oghandicaporganisationerne er dybt fortvivlede.Situationen lige nu kan sammenfattes som det rene ragnarok.Det er yderst vanskeligt at indgå aftaler med/for de virksomheder/foreninger, der harudviklet et koncept for varetagelse af arbejdsgiveransvaret. De kan ikke få de økonomiskeog administrative rammer til at hænge sammen i forhold til de udgifter, der er forbundetmed de opgaver, de skal varetage. Denne mulighed er derfor i praksis illusorisk.Formålene med lovændringen var bl.a.---at skabe øget fleksibilitet for borgerenat eliminere uhensigtsmæssigheder ved den hidtidige ordning (bl.a. afskaffe krav omet vist aktivitetsniveau)at skabe tryggere rammer for personer med BPA gennem lettere fastholdelse ogrekruttering af handicaphjælpere – ved ensartede og normale løn- ogansættelsesvilkår for handicaphjælpereat præcisere ordningens forskellighed i forhold til hjemmehjælp og ikke mindstat skabe politisk ro omkring ordningen

Årsagerne til den manglende opfyldelse af formålene er mange, men helt overordnet skyldesdet alt for upræcise og uforpligtende regler fra Folketinget og Socialministerens meget seneudmeldinger af reglerne, til trods for at lovgivningen trådte i kraft 1. januar 2009. Hertilkommer en utrolig kreativitet på tværs af kommunerne i forhold til forskellig udmåling afstøtte, manglende sammenhæng i forhold til almindelige overenskomstmæssige forhold,beregning af administrationen til virksomheder/foreninger mv.Kommunernes kreativitet baseres bl.a. på udmeldinger fra KL og opfattes nærmest sombesluttet lovgivning i kommunerne!Vi har noteret os, at FOA og 3F har sendt et åbent brev til Socialministeren og formandenfor KL vedrørende BPA. Vi kan fuldt ud tilslutte os fagforeningernes bekymring.Vi bliver særligt bekymrede, hvis det er således, at de to fagforeninger har ret i, at man ikkekan opnå fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i en BPA, fx i forhold til døgnvagter, sombåde personer med handicap og handicaphjælperne ønsker, hvis man evt. placererarbejdsgiveransvaret hos en virksomhed eller en forening uden overenskomst.Direktøren for Arbejdstilsynet kan tilsyneladende kun afvige fra reglerne om arbejdstidenog arbejdsmiljøet, hvis det sker med udgangspunkt i en overenskomst – og en overenskomstkan i langt de fleste tilfælde ikke honoreres med den bevilling, borgeren modtager frakommunen, som efterfølgende skal implementeres hos en virksomhed eller en forening medarbejdsgiveransvaret.Hvis det er korrekt, er det vores vurdering, at politikerne på Christiansborg må træffe entilsyneladende sjælden beslutning, nemlig at vedtage at udmålingen af støtte, ogarbejdsvilkår for handicaphjælpere, skal følge en relevant overenskomst. Der er dogfortilfælde, hvor der er stillet krav om, at en overenskomstskalfølges som forudsætning foroffentlig støtte, så helt usædvanligt er dette heller ikke.I den sammenhæng skal vi understrege, at det er vores vurdering og konkrete beregning, atparterne har indgået en overenskomst, der næsten identisk matcher de økonomiske krav, derudspringer af aftalen på sundhedsområdet mellem FOA og KL. Og samtidig er der lavet enoverenskomst specifikt for handicaphjælpere. Det har der aldrig været før.Det er imidlertid ikke kun i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet, at det er nødvendigt meden overenskomst. Det vil også have positiv effekt for fastholdelsen, rekrutteringen ogretssikkerheden for borgeren og administrationen og budgetsikkerheden for kommunerne,hvis man følger en konkret overenskomst i forhold til udmålingen. Og endelig vil det kunnemedføre et langt mindre politisk pres på ordningen i forhold til politikerne påChristiansborg.Det er vores vurdering, at lovgivningen i sin intention er flot, men at den er alt for diffus isin konkrete udformning. Ved læsning af lovgivning, bekendtgørelse og vejledning bør mankunne finde, og konkret leve op til, følgende principper:

1. Der skal ske en korrekt udmåling af støtten baseret på et helhedsperspektiv og medudgangspunkt i muligheden for at leve et liv som alle andre på samme alder og isamme livssituation.2. Der skal udarbejdes et konkret og gennemsigtigt budget med udgangspunkt i enoverenskomst med relevans for arbejdet som handicaphjælper. Budgettet skal ogsåindeholde individuelle bevillinger baseret på merudgifter ved BPA og forhold til fxplejetillæg.3. Udgifter til handicaphjælpere skal fremgå af budgettet, men bør i videst muligtomfang afregnes efter forbrug/regning med udgangspunkt i sammensætningen afansatte hos den enkelte borger med BPA, fx anciennitet, ret til pension, sygdom,fravær ved barns sygdom, introduktion af nye handicaphjælpere, rejseforsikringer,forsikring mod arbejdsskader osv.4. Der skal være et ubureaukratisk, og for borgeren ”uvedkommende”, samarbejde påtværs af regioner og kommuner i de forhold, hvor støtte er bevilget fra forskelligeinstanser. Ansvaret for kontakt til borgere med BPA, og selve administrationen afordningen, skal være placeret et sted.5. Der skal være en tilstrækkelig udmåling til administration ved at varetagearbejdsgiveransvaret, der giver borgere med BPA et reelt valg i forhold til muligevirksomheder/foreninger.Det er ikke sådan, forholdene vedrørende BPA opleves af borgere i alle 98 kommuner –langt fra.Der hersker næppe nogen tvivl om, at Folketinget har haft en formodning om, at de hartruffet de rigtige beslutninger, men den konkrete implementering via Socialministeren ogkommunerne fortæller desværre en helt anden historie. Og guderne skal vide, athandicaporganisationerne har råbt op i tide.Lige nu kan man, som nævnt indledningsvist, kun beskrive situationen som: Det reneragnarok! Derfor er der behov for at gøre noget meget anderledes.Vi håber, at Folketinget vil tage fat og sikre de nødvendige løsninger, således at borgernemed BPA igen kan få en tryg tilværelse, og så det bliver muligt for dem at nyde deforbedringer, de var tiltænkt med lovgivningen.Vi tror, at udfordringerne kan opsamles i følgende punkter:

1. Der er behov for en udmåling med udgangspunkt i den gældende overenskomst forhandicaphjælpere, hvilket vi vurderer, vil være inden for de realistiske mulighedermed udgangspunkt i den økonomiske ramme bevilget af Folketinget.2. Der er behov for at løse udfordringerne i forhold til at sikre borgere med BPA et fritvalg, når det gælder muligheden for at afgive arbejdsgiveransvaret til en virksomhedeller en forening.3. Der er behov for at løse udfordringerne i forhold til personer med respirator, der haren BPA-bevilling.Vi vedlægger ”Notat om problemer vedrørende Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)”,som tager udgangspunkt i erfaringer fra vores bagland, om hvordan BPA administreresderude. Det fremgår tydeligt, at der er mange problemer som forhindrer, at dennelovgivning bliver en succes.Vi vil naturligvis gerne uddybe ovenstående. Undertegnede står gerne til rådighed for etmøde eller blot en konstruktiv snak om udfordringerne.Med venlig hilsen og med håbet om en bedre fremtid.Stig Langvadformand