Vi vil gerne opfordre jer til at holde fast i ideen om fælles måltider til landets børn. IKøbenhavns Madhus har vi fra første færd budt børnemadsloven hjertelig velkom-men. Nu er der brug for madro, ikke for at slække på kravene eller for at indføreflere nye ordninger.Men når det så er sagt, så forstår vi godt, at I lægger op til dialog om den ordning,der er sat i verden, og om hvorvidt loven nu også giver de bedste rammer forbørnenes mad.Den nye madordning kan, hvis man vil og satser rigtigt, blive til ny madkultur og etserviceløft med fælles frisklavede kvalitetsfyldte måltider frem for individuellemadpakker af svingende karakter. Det gælder vores børns sundhed og trivsel. Derer brug for, at I skaber de bedste betingelser for børnemaden og holder fast i jeresansvar for at realisere lovens ord om mad til vores børn.Københavns Madhus vil gerne være med til at gøre børnemadsloven til en succesog til det ”eftertragtede tilbud”, den var tænkt som.Det er vores opfattelse, at et madtilbud i daginstitutioner er en mulighed for at givebørnene en bedre hverdag i institutionen, og vi mener, at det er en nødvendigsatsning på folkesundhed for den opvoksende generation. Når madordningen noglesteder møder strid modvind, er det efter vores mening fordi, tilbuddene ikke altidreelt er bedre for forældre, børn og daginstitutioner end madpakkerne hjemmefra.Madtilbuddet skal være mere end blot bespisning af vores børn. Fælles måltidergiver børnene mulighed for at lære, hvor maden kommer fra, hvem der harproduceret den, hvad der er sund og usund mad, hvad de kan lide, og hvordan desociale spilleregler omkring måltider og samvær skal være.Hvis loven skal ændres, så lad det blive til det bedre. Stil krav om kvalitet og holdfast i jeres oprindelige ide med at give de danske børn god, sund og dejlig madsom erstatning for madpakkerne.Hvis lovens skal ændres, så foreslår Københavns Madhus at:1. Det nye tilbud skal være

fælles,

velsmagende og appetitlige måltider, derfår det til at dufte af hjemmelavet mad i hele institutionen. Måltiderne ogmaden skal gøres til en naturlig og fælles del af institutionens dagligdag, og

ordningen skal omfatte alle institutionens børn.

Det pædagogiskepersonale spiller en afgørende rolle som de gode eksempler for børnene.Derfor skal det pædagogiske måltid prioriteres, og de voksne skal spise medved bordet.

2. Det skal garanteres, at

måltiderne får en højere kulinarisk kvalitet end

madpakken.

Der skal stilles krav, der går langt videre end deernæringsmæssige. Madpakkerne – både dem hjemmefra og dem fra”madfabrikkerne” skal væk, hvis børnene ikke er på tur. Maden skal smagegodt og se appetitligt ud, den skal tilberedes af friske råvarer i sæson, denskal være varieret og den skal sprede duft og appetit hos børnene.3. Der skal være mulighed for

at tilberede maden i institutionens eget

køkken,

hvis man vil have den mest optimale ordning i forhold til børnenesmaddannelse, institutionens fleksibilitet og madens friskhed. Der skal derforetableres de nødvendige køkkenforhold, hvilket kan betyde, at der skalprioriteres midler til anlæg.4. Der skal være et sundt og godt frokostmåltid i løbet af dagen for alle børn iinstitutionerne. Derfor skal

lovens sociale sigte bevares,

fx gennemrefusion til de dårligst stillede forældre, så maden ikke bliver en økonomiskbelastning hverken for den enkelte familie eller for særligt hårdt ramtekommuner.5.

Der skal afsættes de nødvendige midler.

Prisen for maden skal ikkemåles i procenter (af den nuværende forældrebetaling), men i kroner. Etanstændigt frokostmåltid vil koste 27-32 kr. pr frokost, alt efterinstitutionens størrelse, og andre madtilbud.6. Der skal være

en fleksibel mulighed for fritagelse

i de tilfælde, hvor manikke kan sikre en god erstatning for madpakken, fx fordi der ikke er køkken,ikke findes gode leverandører, eller hvis man har en skovgruppe uden husog mulighed for bålmad. Men det skal være undtagelsen!Med venlig hilsenAnne-Birgitte AggerDirektør i Københavns Madhus

Til forligsparterne