Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10, Socialudvalget 2009-10
AMU Alm.del Bilag 80, SOU Alm.del Bilag 106
Offentligt
Unionsborgeres rettigheder efter EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og
1408/71 samt anvendelsen af § 8, stk. 2 i lov om social pension på unionsborgere, der er
omfattet af EF-forordning 1408/71
Jeg henvender mig endnu engang til Arbejdsmarkedsudvalget, fordi unionsborgere, herunderogså danske statsborgere, der er flyttet til Danmark fra andre medlemsstater indenforFællesskabet, som er omfattet af EF-traktaten og Rådets forordninger 1612/68 og 1408/71, ogsom har fast og lovligt ophold i Danmark på tidspunktet om en dansk social ydelse, kun fårtilkendt en dansk brøkpension, starthjælp, nægtes familieydelser og endda trues medudvisning fra Danmark, hvis de gør brug af det danske sociale system.Efter min mening beviser daværende socialminister Henrik Dam Kristensens svar på spørgs-mål nr. 70 under bilag 615, Socialudvalget, alm. del, folketingsåret 2000-2001, at unionsbor-gere, der er flyttet til Danmark fra en anden medlemsstat indenfor Fællesskabet, og som harfast og lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for ansøgning om en dansk social ydelse, harret til fulde sociale ydelser efter den samtlige danske sociale lovgivning, og derfor har ret tilfuld kontanthjælp og ikke starthjælp og har ret til fuld pension og ikke brøkpension, og derforikke skal henvises til reglerne for personligt tillæg efter de danske pensionslove eller til § 27ai lov om aktiv socialpolitik som tillæg til brøkpensionsindkomsten, fordi kommunerne harpligt til at overholde ligebehandlingsprincipperne i art. 12 i EF-traktaten, navnlig art. 7, stk. 2i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71.I denne sammenhæng har jeg i min henvendelser til Arbejdsmarkedsudvalget fra den26.12.2009 og fra den 7.1.2010 allerede henvist til EU-retten og til EU-dommene sag 122/84(Kenneth Scrivner og Carole Cole) og sag 39/86 (Sylvie Lair), sag C-85/96 (Maria MartinezSala), sag C-185/96 (EU-Kommissionen mod Grækenland), sag C-224/98 (Marie-NathalieD´Hoop), sag C-184/99 (Rudy Grzelczyk), sag C-456/02 (Michel Trojani) og til sag C-326/90(EU-Kommissionen mod Belgien), hvorefter det er ulovligt at stille unionsborgere dobbeltebetingelser om forudgående bopæl og beskæftigelse i en vis periode i opholdsmedlemsstatenog nægte dem sociale fordele og sociale sikringsydelser efter opholdsmedlemsstatenslovgivning, som f.eks. en garanteret mindsteindkomst efter den sociale bistandslovgivning ogfamilieydelser, ydelser for handicappede og garanterede mindsteindkomster for ældre oginvalide, hvis unionsborgeren har fast og lovligt ophold i en medlemsstat indenforFællesskabet.Derfor er Ankestyrelsens principafgørelser A-1-06, A-34-06, 137-09, 138-09, 180-09 og207-09, B-6-07 og B-2-08 ulovlige, fordi Ankestyrelsen stiller ulovlige dobbelte betingelserom forudgående bopæl og beskæftigelse i Danmark for ret til kontanthjælp og familieydelser.Derfor er vejledning nr. 19 af 4.4.2008 om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp ogstarthjælp ulovlig, når den stiller den ulovlige dobbelte betingelse om forudgående beskæfti-gelse i Danmark for ret til kontanthjælp.Derfor er det et traktatbrud mod art. 12, art. 13, art. 17, art. 18, art. 39 og art. 42 i EF-traktatenog art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71 samt art. 24i direktiv 2004/38/EF, hvis de danske myndigheder nægter unionsborgere, herunder ogsådanske statsborgere, som er flyttet til Danmark fra en anden medlemsstat indenforFællesskabet, og som har fast og lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for ansøgning omen dansk social ydelse, en garanteret mindsteindkomst for invalide (fuld førtidspension) eller
en garanteret mindsteindkomst for ældre (fuld folkepension) eller fuld kontanthjælp efter lovom aktiv socialpolitik.Derfor mener jeg heller ikke, at jeg i nu over 1 år skulle have diskuteret § 8, stk. 1, nr. 1-5 ilov om social pension og min herkomst fra det danske mindretal i Sydslesvig og mine beskæf-tigelser ved det danske mindretals organisationer samt sydslesvigske forhold med de danskemyndigheder, fordi Pensionsstyrelsen og Beskæftigelsesminister Inger Støjberg mener, at § 8,stk. 2 i lov om social pension må finde anvendelse på personer, der er omfattet af EF-forordning 1408/71, og som har fast og lovligt ophold i Danmark på tidspunktet for ansøgningom en dansk social pension, fordi art. 12, stk. 1, 2. punktum og Danmarks erklæring nr. 7 tilart. 89 under bilag VI i EF-forordning 1408/71 åbenbart ikke skal have forrang for dennebestemmelse i lov om social pension.Art. 12, stk. 1, 2. punktum i EF-forordning 1408/71 fastslår klart og tydeligt, at netop ydelserved invaliditet, alderdom, død og erhvervssygdom er fritaget for forbuddet mod dobbeltydel-ser, jf. Ankestyrelsens principafgørelser P-19-02 og den kasserede principafgørelse P-16-03.Danmarks erklæring nr. 7 til art. 89 under bilag VI i EF-forordning 1408/71 fastslår klart ogtydeligt, at Danmark, ikke må nedsætte, berostille eller lade en dansk social pension bortfalde,og at Danmark heller ikke anvender bestemmelsen om forbud af dobbeltydelser i art. 7, stk. 1i gennemførelsesforordning 574/72, når personen tillige har optjent en pension i en andenmedlemsstat.Af § 32a, stk. 3, nr. 1 i lov om social pension og af § 25, stk. 3, nr. 1 i lov om højeste, mel-lemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fremgår det klart og tydeligt, atsamordnede pensioner efter EF-forordning 1408/71 ikke engang må indgå indtægtsgrundlagetfor en pensionist med det formål at nedsætte, berostille eller lade en dansk social pensionbortfalde helt, som vel må være en bestemmelse, der følger af art. 12, stk. 1, 2. punktum ogDanmarks erklæring nr. 7 til art. 89 under bilag VI i EF-forordning 1408/71.Derfor må en pension optjent i en anden medlemsstat efter EF-forordning 1408/71 heller ikkemedføre en nedsættelse af en dansk social pension, hvilket Pensionsstyrelsen, dengang Sik-ringsstyrelsen, også oplyste til mig i sin kvitteringsskrivelse fra den 15.9.2008 om min ansøg-ning om tysk førtidspension.Derfor må en samtidig optjent pension efter en anden medlemsstats lovgivning, især hvis derer tale om samtidig optjening gennem en anden medlemsstats tvungne pensionsordning forarbejdstagere, heller ikke medføre fradrag i en pension optjent efter § 8, stk. 1, nr. 3 i lov omsocial pension, hvilket også klart og tydeligt fremgår af pkt. 33 i vejledning nr. 53 af31.8.2007 om folkepension og af pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007 om førtidspensionefter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., somifølge vejledning nr. 55 af 31.8.2007 om ændring af vejledning om førtidspension fra1.1.2003 skal anvendes som supplement ved tilkendelse af førtidspension efter lov om socialpension.Jeg henviser i denne sammenhæng til EU-dommene sag 4/80, i de forenede sager 116, 117,119, 120 og 121/80, de forenede sager 90/91 og 91/91 samt sag 117/84 og sag 58/84 angåendeden ulovlige praksis om at foretage fradrag i optjente pensionsrettigheder efter opholdsmed-lemsstatens lovgivning om social sikring for perioder, hvorunder en person samtidig har væretomfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.
Jeg henviser i denne sammenhæng til EU-dommen sag C-31/92, som også fastslår, at såfremten arbejdstager i én og samme periode har været forpligtet til at betale alderspensionsbidrag ito medlemsstater, kan kumulation af de to pensioner, som han er berettiget til i kraft af dissebidrag, ikke betragtes som uberettiget, og at det følgelig måtte fastslås, at formålet med artikel46, stk. 3, i forordning nr. 1408/71 er til hinder for, at antikumulationsreglen i denne bestem-melse anvendes, for så vidt angår en person, der har arbejdet i samme periode i to medlems-stater og i denne periode har måttet betale bidrag til alderdomsforsikring i begge disse med-lemsstater, jf. præmis 19 og 22.Eller sagt med andre ord, så må den logiske konsekvens af EU-dommen sag C-31/92 angåen-de den ulovlige praksis om at foretage fradrag i optjente pensionsrettigheder efter § 8, stk. 1 ,nr. 1-5 i de danske sociale pensionslove for perioder, hvorunder en person samtidig har væretomfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, være, at, så må ikke engangantikumulationsreglen efter art. 46, stk. 3 i EF-forordning 1408/71 anvendes og føre til ennedsættelse, berostilling eller bortfald af hverken den pension, der skal beregnes efter art. 46,stk. 1 i forordningen, fordi art. 12, stk. 1, 2. punktum i forordningen er til hinder for, atnationale reduktionsklausuler om at foretage fradrag for perioder, hvorunder en personsamtidig har været underlagt en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, må findeanvendelse på en pension beregnet efter art. 46, stk. 1, eller den pension, der skal beregnesefter art. 46, stk. 2 i forordningen, når der skal foretages en sammenligning mellem pensionerberegnet efter art. 46, stk. 1 og stk. 2 i EF-forordning 1408/71 efter art. 46, stk. 3 i samme for-ordning, for at begrænse udbetalingen af de samlede samordnede pensioner til det højestebeløb, fordi der simpelthen ikke kan være tale om, at personen på uberettiget vis samtidig haroptjent pensionsrettigheder i mere end én medlemsstat indenfor Fællesskabet for sammeperiode.Efter min mening er en praksis om at foretage fradrag i optjente pensionsrettigheder efter op-holdsmedlemsstatens lovgivning om social sikring for perioder, hvorunder en person samtidighar været omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring, på en person, derer omfattet af EF-forordning 1408/71 derfor ikke kun ulovlig efter art. 12, stk. 1, 2. punktumog Danmarks erklæring nr. 7 under bilag VI i EF-forordning 1408/71, men også ulovlig efterart. 46, stk. 3 i EF-forordning 1408/71, fordi der simpelthen ikke kan være tale om, atpersonen på uberettiget vis samtidig har optjent pensionsrettigheder i mere end énmedlemsstat indenfor Fællesskabet for samme periode.Efter min mening betyder en praksis om at foretage fradrag i optjente pensionsrettigheder ef-ter § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske sociale pensionslove, hvorunder en person samtidig har op-tjent pensionsrettigheder efter en anden medlemsstats lovgivning om social sikring indenforFællesskabet, ikke kun en nedsættelse, berostilling eller bortfald af en dansk social pension,men også en nedsættelse af den pension, personen samtidig har optjent i en anden medlems-stat indenfor Fællesskabet, fordi en sådan praksis betyder nedsættelse eller bortfald af denperiode, personen har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring, der i givet faldskal medregnes af opholdsmedlemsstaten i det teoretiske beløb, som ligger til grund for denpension, der skal beregnes efter pro-rata-temporis-princippet i EF-forordning 1408/71 af op-holdsmedlemsstaten.Det fremgår af Herning Kommunes interne notat fra den 4.12.2008, at Pensionsstyrelsen, den-gang Sikringsstyrelsen, har oplyst til min kommune, at Pensionsstyrelsen godt kender tilproblematikken, men ikke kunne hjælpe min kommune med en afgørelse, selvom Ankestyrel-sen med sine principafgørelser P-19-02 og den nu kasserede principafgørelse P-16-03 alleredei 2002 og i 2003 netop har afgjort denne problematik, fordi det af disse principafgørelser klart
og tydeligt fremgår, at EF-forordning 1408/71 ikke giver hjemmel for at forbyde dobbeltop-tjening af pensionsrettigheder, som beregnes efter denne forordning – en forordning, der harforrang for dansk lovgivning og ikke omvendt.Men åbenbart mener Pensionsstyrelsen og Beskæftigelsesminister Inger Støjberg ikke, at dedanske myndigheder skal rette sig efter EF-forordning 1408/71 og principafgørelser fraAnkestyrelsen eller for den sags skyld efter de gældende vejledninger på den danske socialepensionslovgivning, når jeg af Pensionsstyrelsen og af Beskæftigelsesminister Inger Støjbergfår oplyst, at § 8, stk. 2 i lov om social pension skal finde anvendelse, og art. 12, stk. 1, 2.punktum og Danmarks erklæring nr. 7 til art. 89 under bilag VI i EF-forordning 1408/71,derfor ikke længere skulle have betydning, fordi den danske lovgiver i 2004 indførte § 8, stk.2 i lov om social pension.Men selv Ankestyrelsen retter sig heller ikke længere efter sine egne principafgørelserP-19-02 og P-16-03, og mener også, at EF-forordning 1408/71 og Danmarks erklæringer tildenne forordning ikke længere har betydning siden indførelsen af § 8, stk. 2 i lov om socialpension, jf. Ankestyrelsens principafgørelse P-18-06, som også omhandler en unionsborger,der er omfattet af EF-forordning 1408/71, for Ankestyrelsen har ikke engang inddraget denneforordning i denne afgørelse, hvilket efter min mening er et klart bevis på tilsidesættelse afdenne forordning.Det fremgår som allerede nævnt klart og tydeligt af pkt. 33 i vejledning nr. 53 af 31.7.2008om folkepension og af pkt. 21 i vejledning nr. 54 af 31.7.2008, som også skal anvendes somsupplement ved tilkendelse af en førtidspension fra 1.1.2003 efter lov om social pension, atpersoner, der er omfattet af EF-forordning 1408/71 skal have sidestillet forhyring med danskskib, ophold i udlandet med henblik på uddannelse og under visse betingelser for beskæftigel-se med dansk bopælstid efter § 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske sociale pensionslove.Endvidere fremgår det af Herning Kommunes interne notat fra den 4.12.2008, at min kommu-ne endda afviste at sidestille mit ophold i Sydslesvig med henblik på uddannelse på det dan-ske mindretals gymnasium Duborg-Skolen i perioden mellem mit fyldte 15. år og min førsteindrejse til Danmark i 1981 efter § 8, stk. 1, nr. 5 i lov om social pension med den begrundel-se, at jeg på det tidspunkt skulle have været tysk statsborger med hele 3 udråbstegn bagved,og denne afvisning derfor er begrundet i nationalitet, jf. EU-dommen sag C-224/98 (Marie-Nathalie D’Hoop).En nationalitet jeg slet ikke kan have haft på det tidspunkt, fordi jeg har nu været danskstatsborger siden min fødsel i Sydslesvig.Men når jeg nu ved, at næsten 100 % af alle sydslesvigere har det tyske statsborgerskab, såsynes jeg denne bemærkning i min pensionssag er meget diskriminerende, når en sydslesvigerfrit må bekende sig til dansk sprog, kultur og nationalitet iht. København-Bonn-Erklæringernefra 1955 og Kiel-Erklæringen fra 1949, og som ikke må bestrides eller efterprøves afmyndighederne.Endvidere fik det danske mindretal med København-Bonn-Erklæringerne fra 1955 ret til atdrive egne danske børnehaver og skoler, så jeg synes, at denne bemærkning i min pensionssagogså på dette punkt er diskriminerende.
Først efter 7 måneders tovtrækkeri med Herning Kommune blev mit ophold i Sydslesvig medhenblik på uddannelse det danske mindretals gymnasium Duborg-Skolen endelig sidestilletmed dansk bopælstid – vel og mærke efter jeg havde henvist til EU-dommen sag C-224/98.Det fremgår af Herning Kommunes interne notat fra den 17.9.2008, at Pensionsstyrelsen, den-gang Sikringsstyrelsen, har oplyst til Herning Kommune, at såfremt jeg har været forsikret iDanmark, så skal min beskæftigelsestid ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig ligestillesmed dansk bopælstid iht. § 8, stk.1, nr. 3 i lov om social pension.Jeg henviser i denne sammenhæng til pkt. 147 i vejledning nr. 19110 af 30.4.1997, hvorefter”Lønmodtagere,der er beskæftiget for visse danske, hovedsagelig kulturelle, organisa-
tioner i Sydslesvig, fx Dansk Skoleforening for Sydslesvig, er omfattet af ATP, som om
de er beskæftiget her i landet.”
Jeg henviser i denne sammenhæng til pkt. 145 i vejledning nr. 19107 af 30.4.1997, hvorefter”Ansatteved Dansk Skoleforening for Sydslesvig
er underlagt tysk lovgivning om socialsikring. Deoptjener ret til dansk social pension efter særlige regler,
som er beskrevet ihæfte 4.”Ifølge min definition af ordlyden og ordet lønmodtagere i pkt. 147 i vejledning nr. 19110 af30.4.1997 og af ordlyden i pkt. 145 i vejledning nr. 19107 af 30.4.1997, så kan jeg ud fra detved bedste vilje ikke læse, at kun lønmodtagere, der er omfattet af Pensionsfonden af 1951under ansættelse ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, jf. pkt. 60 i vejledning nr. 19110 af30.4.1997, eller af en art. 17-aftale for danske statsborgere, eller en art. 17-aftale for ansattepå danske vilkår ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Dansk Sundhedstjeneste for Syd-slesvig og ved Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, jf. pkt. 145 i vejledning nr. 19107 af30.4.1997 og pkt. 59 i vejledning nr. 19110 af 30.4.1997, skulle være omfattet af begrebernelønmodtager og ansatte, jf. Ankestyrelsens principafgørelse P-12-87.Pkt. 60 i vejledning nr. 19110 af 30.4.1997 er ingen art. 17-aftale efter EF-forordning1408/71, som Pensionsstyrelsen påstår i sin skrivelse til mig fra den 20.5.2009, fordi Pensi-onsfonden af 1951 blev oprettet godt og vel 20 år før denne forordnings ikrafttræden.Endvidere omhandler pkt. 60 i vejledning nr. 19110 af 30.4.1997 lærere, pædagoger og ma-gistrenes ret til en pension fra en privat dansk arbejdsmarkedspensionsordning for tjeneste-mandslignende ansatte ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, og private danske arbejds-markedspensionsordninger og danske tjenestemandspensionsordninger er ikke omfattet af art.4, stk. 1 i EF-forordning 1408/71.Derfor er pkt. 60 i vejledning nr. 19110 af 30.4.1997 ingen særlig regel, som giver ret til endansk social pension.Det gør derimod § 8, stk. 1, nr. 1-5 i lov om social pension og i lov om højeste, mellemste,forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., for er en unionsborger, der er omfattetaf EF-forordning 1408/71, omfattet af denne bestemmelse i de danske sociale pensionslove,så er personen vel også forsikret i Danmark.Det gør derimod pkt. 147 i vejledning nr. 19110 af 30.4.1997, fordi Danmark til art. 1 underbilag I i EF-forordning 1408/71 har erklæret, at enhver, der er omfattet af ATP i Danmarkskal anses som arbejdstager i Danmark, og er en unionsborger, der er omfattet af EF-forord-ning 1408/71, omfattet af ATP i Danmark, så er personen vel forsikret i Danmark.
Og at være omfattet af ATP i Danmark betyder ikke, at lønmodtagere og arbejdsgivere ogsåer omfattet af en bidragspligt til ATP (f.eks. alle lønmodtagere i Danmark, der er ansat med enugentlig arbejdstid under i 9 timer).Det fremgår af § 2, stk. 1, litra a) i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at lønmodtagerei alderen 16-66 år, og som er beskæftiget i Danmark, er omfattet af ATP i Danmark.Det fremgår af § 2c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at de nærmere regler om bi-dragspligt efter bestemmelserne i § 2a og § 2b i ATP-loven fastsættes af beskæftigelsesminis-teren efter forhandling med socialministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejds-markedets Tillægspension.Det fremgår af § 3, stk. 2 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at beskæftigelsesminis-teren kan fravige lovens bestemmelser om medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspensionog om bidrag for så vidt angår statsborgere i andre stater eller dele af disse og danske statsbor-gere, der opholder sig i andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende staterer opnået gensidig overenskomst angående disse personers adgang til tillægspension.Men jeg må vel ikke straffes for, at Danmark og Tyskland i sin tid besluttede, at kun lærere,pædagoger og magistre ansat som månedslønnede vikarer eller årsvikarer ved DanskSkoleforening, samtidig skal være tvungent forsikret efter tysk lovgivning om social sikringog en bidragspligt i en tysk rentekasse for arbejdstagere og af dansk lovgivning sikring meden bidragspligt i dansk pensionsordning for arbejdstagere ved ATP, mens de er omfattet afdansk lovgivning om social sikring.Men jeg må vel ikke straffes for, at Danmark og Tyskland i sin tid besluttede, at kun de fast-ansatte tjenestemandslignende ansatte lærere, pædagoger og magistre ved Dansk Skolefore-ning for Sydslesvig kan blive fritaget for bidragspligten i en tysk rentekasse efter § 6, stk. 1,nr. 2 i Sozialgesetzbuch VI, hvorefter Dansk Skoleforening for Sydslesvig skal garanteredenne personalegruppe ydelser ved invaliditet, alderdom, død og erhvervssygdom efterBeamtenversorgungsgesetz og ved sygdom og moderskab efter Beihilfeverordnung, fordidenne personalegruppe, ligesom alle andre ansatte ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig,alene er underlagt tysk lovgivning om social sikring og arbejdsret.At der af pkt. 60 i vejledning nr. 19110 af 30.4.1997 fremgår, at en person ikke samtidig måvære omfattet af bidragspligten i en tysk rentekasse for at optjene ret til en tjenestemandspen-sion ved Pensionsfonden af 1951 skyldes derfor § 6, stk. 1, nr. 2 i Sozialgesetzbuch VI, hvor-efter de tjenestemandslignende fastansatte lærere, pædagoger og magistre ansat ved DanskSkoleforening for Sydslesvig kan fritages for bidragspligten i en tysk rentekasse, selvom destadig er omfattet af Sozialgesetzbuch VI, og derfor skyldes denne bemærkning i pkt. 60 i vej-ledning nr. 19110 af 30.4.1997 ikke noget forbud mod optjening af dobbeltydelser.Det beviser jo allerede det forhold, at månedslønnede vikarer og årsvikarer ansat som lærer,pædagog eller magister ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig samtidig er omfattet af bi-dragspligten i en tysk rentekasse og i ved ATP i Danmark, og de derfor samtidig optjener rettil pensioner for arbejdstagere efter dansk og tysk lovgivning om social sikring, altså efter lov-givninger, der omfattet af art. 4, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, og derfor kan der ikke væretale om noget forbud mod optjening af dobbeltydelser, hverken fra Danmarks eller fra Tysk-lands side, da disse aftaler blev indgået, jf. EU-dommen sag C-31/92.
En indenlandsk (fastboende) dansk statsborger skal hverken have været omfattet af ATP elleraf en privat pensionsordning eller af en almennyttig forening for at have ret til en dansk socialpension efter de danske pensionslove, for ret til en dansk social pension er ikke engang betin-get af, om en person nogensinde har været erhvervsaktiv eller har betalt skat i Danmark, såjeg synes det er meget besynderligt, at de danske myndigheder netop stiller sådanne dobbeltebetingelser til en person, der kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig, og som har arbej-det for det danske mindretals organisationer, for at have ret til en dansk social pension efter§ 8, stk. 1, nr. 1-5 i de danske sociale pensionslove.Endvidere er det meget besynderligt, at Pensionsstyrelsen og Beskæftigelsesminister IngerStøjberg mener, at det skulle være forbudt samtidig at have været tvungent forsikret som ar-bejdstager i mere end én medlemsstat indenfor Fællesskabet, især når det handler ompersoner, der kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig, og som har arbejdet for det dan-ske mindretals organisationer, og derfor foretager fradrag i optjente pensionsrettigheder efter§ 8, stk. 1, nr. 3 i de danske sociale pensionslove for perioder, hvorunder en sådan person harværet tvungent forsikret i en tysk rentekasse for arbejdstagere, jf. EU-dommen sag C-31/92.Beskæftigelsesminister Inger Støjberg og Pensionsstyrelsen må meget undskylde, at DanskSkoleforening for Sydslesvig og sine ansatte efterkommer deres pligt og indbetaler pligtbidragtil en tysk rentekasse, sygeforsikring og arbejdsløshedskasse, hvis de ikke kan fritages fordenne pligt efter § 6, stk. 1, nr. 2 i Sozialgesetzbuch VI, fordi alle ansatte ved DanskSkoleforening for Sydslesvig er underlagt tysk lovgivning om social sikring og arbejdsret, ogderfor ikke anvender tilskuddet fra Danmark til sort arbejde.Det kan jeg, som tidligere sekretær for Driftsrådet ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig ogtidligere medlem af dette selvstændige medarbejderorgan, som blev oprettet iht. Betriebsver-fassungsgesetz, der repræsenterer personalegrupperne lærere m.fl., pædagoger m.fl. og detteknisk-administrative personale, men ikke magistrene, der har deres eget driftsråd, der skalvaretage de ansattes interesser overfor arbejdsgiveren, som dette organ tillige skal overvåge,for at sikre, at arbejdsgiveren overholder tysk lovgivning om social sikring og arbejdsret, velgodt udtale mig om, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig som arbejdsgiver og sine ansatte ioffentlig dansk interesse ikke udfører sort arbejde i Sydslesvig.Derfor var jeg og næstformanden for Driftsrådet ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig og-så meget forundret, da Herning Kommune den 17.9.2008 ringede til formanden af driftsrådetfor at kontrollere, om jeg efter tysk lovgivning om social sikring i sin tid har været pligtforsik-ret beskæftiget ved Dansk Skoleforening for Sydslesvig, selvom jeg på det tidspunkt alleredehavde dokumenteret dette forhold overfor min kommune, jf. Herning Kommunes interne notatfra den 17.9.2008.Jeg mener, at jeg som ansat ved det teknisk-administrative personale ved Dansk Skolefore-ning for Sydslesvig også har optjent ret til en dansk social pension, fordi jeg samtidig har væ-ret omfattet af § 8, stk. 1, nr. 3 i lov om social pension og af ATP i Danmark og af EF-forord-ning 1408/71, mens jeg efter tysk lovgivning om social sikring var beskæftiget ved DanskCentralbibliotek for Sydslesvig og Dansk Skoleforening for Sydslesvig.Jeg opfylder derfor Pensionsstyrelsens betingelse om at have været forsikret i Danmark undermine beskæftigelser for det danske mindretals organisationer under ophold i Sydslesvig ved athave været underlagt lov om social pension og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Jeg synes denne behandling af mig fra de danske myndigheders og især fra Beskæftigelsesmi-nister Inger Støjberg side pga. min herkomst fra og mit arbejde for det danske mindretal iSydslesvig er meget beskæmmende.
Med venlig hilsen
Britta Schulz
