Serviceloven § 50 – den socialfaglige undersøgelse

Forslag om at ændre tidsfristen på undersøgelsen.Vi anser det ikke altid for hensigtsmæssigt, at der er en tidsfrist på undersøgelsen på 4 mdr.En brugbar undersøgelse af et barns forhold, tager tid. At skabe kontakt og samarbejde medfamilien, er afgørende. Så et forslag er, at en undersøgelse må tage længere tid end de 4måneder, når situationen påkræver det, f.eks. varer en graviditet 9 måneder.Vi foreslår, at der oprettes mulighed for i visse situationer at kunne lave en mindreomfangsrig undersøgelse, altså en light udgave. F.eks. at skrive undersøgelsen i journalen ogikke i et koncept. Det vil være mere læsevenligt for forældrene, hvis vi i prosa måsammenskrive de væsentlige ting fra de 6 punkter, vi skal ind omkring. Ligeledes skal vihave mulighed for at kunne udradere punkter i undersøgelsen, f.eks. ikke at skulle forholdeos til skoledelen ved et ufødt eller nyfødt barn.Et forslag er også, at man helt ændrer på konceptet af undersøgelsen, så det bliver enløbende undersøgelse/beskrivelse af barnets forhold/situation med nogle vurderingerundervejs. Barnets situation og dermed også behov ændrer sig hele tiden, så måske skal vitænke, at det er okay, at en undersøgelse aldrig laves helt færdig. At vi i stedet laver en mereløbende beskrivelse, således at vi hele tiden kan tilføje/updatere, hvordan det ser ud forbarnet. Undersøgelsen vil uanset altid beskrive barnets situation, som det ser ud her og nu ogikke fremover. Det vi taler om er kvalitet frem for kvantitet.

Serviceloven § 52, stk. 4 - Ansøgning til økonomisk støtte til efterskoleophold

Vi vil foreslå, at ansøgninger om økonomisk støtte til efterskoler fremover stiles tilSkoleforvaltningen og ikke i Socialforvaltningen. Det er i Skoleforvaltningen ekspertisen ogspecialviden om skoletilbud (PPR m.m.) findes. Der er forældre, som ikke har råd til at

At lægge en sag op til drøftelse i Børn og Unge-udvalget er en ressourcekrævende opgave, ogderfor er det også relevant, at se på nogle af de arbejdsopgaver, der er i den forbindelse.

Serviceloven § 69, stk. 3, 4 og 5 – vedr. samtykke til ændring af anbringelsessted

Vi foreslår en annullering/suspendering af Servicelovens § 69, stk. 3 og stk. 4 samt stk.5. Både i sager med og uden samtykke til anbringelse er det uhensigtsmæssigt, at forældreneskal sige ja eller nej til anbringelsesstedet. I sager med anbringelse uden samtykke, oplevesdet især som uhensigtsmæssigt. Det er et meget stort arbejde, at sagerne skal op i Børn ogUnge-udvalget igen, blot fordi forældrene ikke vil give samtykke til ændring afstedet. Udvalget vurderer kun selve grundlaget for anbringelsen, og det kan i princippetvære blevet drøftet for kort tid siden, men skal med de nuværende regler drøftes igen, fordibarnets anbringelsessted skal ændres.Et eksempel herpå kan være, at vi med tvang gennemfører en akut anbringelse af et barn. Barnetplaceres akut på en døgninstitution beregnet hertil. 14 dage senere er der fundet en mere egnetplacering til barnet, og vi vil have barnet videre dertil. Det vil forældrene ikke give samtykke til(såvel som de ikke vil give samtykke til selve anbringelsen) – så skal vi i udvalget to gange. Ogkan også risikere at skulle i ankestyrelsen to gange, og i retten to gange. Vi mener ikke § 69, stk.3, 4 og 5 tjener noget formål – der er ikke retssikkerhedsmæssige hensyn på spil ved atannullere bestemmelsen. Det er blot kæmpe ressourceforbrug.

Serviceloven § 167 stk. 1 – et barns mulighed for klage til det sociale nævn

Vi vil foreslå at ændre Servicelovens § 167 stk. 1, der beskriver, at et barn, der er fyldt 12 år,kan indbringe afgørelser om valg af anbringelsessted og ændring af anbringelsessted for DetSociale Nævn. Vi vil foreslå at ændre bestemmelsen, således at det ikke gælder for 12-årigebørn, men først gælder fra barnet/den unge er fyldt 15 år. Det er godt, at børnene har deresretssikkerhed, men 12-åriges modenhed, indsigt og overskud til at vurdereanbringelsesstedets tilbud, er ikke altid til stede. Vi mener, at det er misforstået omsorg forbarnet/den unge at give det partsstatus som 12-årig, idet de fleste 12-årige, som vi har medat gøre, er bag ud i udvikling. Vi foreslår derfor at aldersgrænsen følger § 167, stk. 2.

Generelle muligheder for anke

Vi foreslår, at der laves en forenkling af de mange ankemuligheder/instanser. Vi ønsker ikkeen forringelse af borgernes retssikkerhed, men vi oplever ofte, at klagesager kan trækkemeget ud, når de bliver anket igen og igen. Eller at der gøres en indsats for, at der blivertruffet hurtigere beslutninger i klagesager. F.eks. kan en forældremyndighedsindehaver anke

en i Børn og Unge-udvalget truffet afgørelse om anbringelse uden samtykke i så mangeinstanser, at det kan være tid til at lægge sagen op igen, førend der kommer endeligafgørelse. Ankesager påvirker børnene meget, hvilket kan have betydning for, om de tørknytte sig til det sted og de personer, som omgiver dem.

Serviceloven § 57 a og b – forældrepålæg og ungepålæg

Vi foreslår, at forældrepålægget annulleres og tages ud af lovgivningen. Som minimum, atformuleringen ændres tilbage fraskaltilkan,så det laves som en mulighed at anvendebestemmelsen. Der kan være flere årsager til, at forældrene ikke kan”leve op til deresforældreansvar”,og aldrig har vi oplevet, at forældre bevidst ikke har ønsket at leve op tilderes forældreansvar. Vi ser derfor ingen situation, hvor økonomisk sanktion kan afhjælpe etbarns vanskeligheder – børnene får det ikke bedre af, at familien bliver fattigere.Det samme gælder også det nye ungepålæg, § 57 b. Når der ikke er nogensanktionsmuligheder, bliver det misforstået pædagogik. Der er grunde til deres reaktioner,som ikke kan løses med det omtalte pålæg.

Økonomiske trangsberegninger

Forslag om undtagelser til at lave de økonomiske beregninger.Vi kan se, at der er flere tilfælde, hvor de økonomiske trangsberegninger er overflødige.F.eks. når forældrene er på starthjælp, kontanthjælp eller sociale pensioner. De er så fattige,at de altid vil opfylde kriterierne, så her er det overflødigt at anvende ressourcer på enberegning. Et forslag er derfor, at alene det, at man er kontanthjælpsmodtager,starthjælpsmodtager eller førtidspensionist, kan fritage, at der skal laves en økonomiskberegning.De økonomiske beregninger ved foranstaltninger til kriminelle unge kan bremse, at denunge f.eks. kommer i gang med en fritidsaktivitet. En mulighed vil være at indføre enundtagelsesbetingelse i lighed med de undtagelsesbestemmelser, som ses i ”Bekendtgørelseom betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år…”, § 7.

Særligt for specialbistandsafdelingen

Det er unødvendigt/forkert, at der skal laves undersøgelser og handleplaner vediværksættelse af aflastningstilbud til "handicappede" børn og unge. Der er undtagelser, hvordet er relevant, men i de fleste af sagerne er behovet for aflastningen, at forældrene skalaflastes, fordi de har et handicappet barn. Der skal ikke arbejdes på at afhjælpe børnenessærlige behov. Børnene har et handicap, som ikke bliver bedre af iværksættelsen afaflastningen – det er udelukkende rettet mod forældrene. Mange forældre kan opleve detsom overgreb (der er her ofte tale om "almindelige", ressourcestærke forældre, der "blot" haret handicappet barn).Det opleves også som unødvendigt at lave undersøgelse og handleplaner ved ansøgning omstøttetimer til efterskole til en handicappet ung.Vi foreslår også, at der i særlige tilfælde bliver mulighed for at lave en mindre omfangsrigundersøgelse. Altså en mulighed for at lave en ”light-udgave” af en undersøgelse i sager,hvor det vurderes som overoplysning og irrelevant at lave en ”almindelig” undersøgelse.

Vedr. forslag til ændringer i Serviceloven – Barnets Reform.