SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 95: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 19. januar 2010

Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opspa-ringsindkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i et EU-land til en person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingenautomatisk indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender op-lysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien,Luxembourg og Østrig) har en overgangsperiode, som indebærer opkrævning afkildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for au-tomatisk at videregive oplysninger om betalingen. Belgien er imidlertid fra 1.januar 2010 overgået til automatisk informationsudveksling.Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredjeår skal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionenkan i den forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendi-ge for bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskedekonkurrenceforvridninger.Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blev drøftet på ECOFINden 2. december 2008. Kommissionen vurderer, at rentebeskatningsdirektivetgenerelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse justeringer idirektivet. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring af direktivet.Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab har fremsat en række kom-promisforslag på baggrund af Kommissionens forslag, senest den 18. november2009.Indhold

Kommissionens forslag samt ændringerne i det seneste kompromisforslag inde-holder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. de anvendte begreber i direk-tivet, præciseringer af definitioner samt udvidelse af anvendelsesområdet. Devæsentlige ændringer er beskrevet i afsnittene nedenfor.Information om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og an-dre finansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl,foreslås ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen og der-med bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rente-modtagers fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnumre,dersom sådanne anvendes i den pågældende medlemsstat. Desuden skal kvalite-ten i de betalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælleskonti og andre situationer med flere rentemodtagere forbedres.

Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finderanvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finan-sielle institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke erunderlagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og somer etableret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet ellerforholdsregler, der svarer til direktivets, finder anvendelse. Direktivet skal såle-des anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk per-son med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende,selv om rentebetalingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende personanses for retmæssig ejer af betalingen, selv om den umiddelbare modtager er enenhed uden for EU og områder, hvor direktivet finder anvendelse. Formålethermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i enjurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken.For at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne vilKommissionen føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i juris-diktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter indenfor EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en andenbank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, atbetalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk affinansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og hol-dingselskaber) til at omgå direktivet.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til ogsåat omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagteffektiv beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i deenkelte medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listenomfatter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber,kommanditaktieselskaber, partrederier og trusts og lignende oprettet i henholdtil udenlandsk lovgivning.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvidestil også at omfatte følgende elementer:Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særligefinansielle instrumenter, som ligner gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter,fordi kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordiforsikringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfor-dringer eller andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hen-sigten, at egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. gennem investeringsforeninger.

rektivet om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også forikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disseikkehar statussom selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde,investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, atdirektivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfondemv. uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævn-te direktiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalingero.lign. fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.Andre ændringerDer foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skalgive om anvendelsen af direktivet.Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæg-lerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Re-guleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Ak-tionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, Kø-benhavn, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, For-eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-gen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Inve-steringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkre-ditrådet og SKAT.

Advokatsamfundetanser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direk-tivet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrange-menter, som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanali-sere renteindtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet afdirektivet. Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at detvil være en ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advo-katsamfundet opfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medføreren betydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets for-ståelse af ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skul-le operere med to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og etudvidet rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigts-mæssigt.Et løsningsforslag kunne ifg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet an-vendte det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det frem-går dog af direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredererentedefinition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundetforeslår i lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger ogandre betalinger, der sidestilles med rentebetalinger.Endvidere harFinansrådet, Foreningen Danske RevisorerogForeningenRegistrerede Revisorermeddelt, at de ikke har nogen bemærkninger..Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

EU’s direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelsemed skatter, afgifter og andre foranstaltninger (inddrivelsesdirektivet) gør detmuligt for ét medlemsland at anmode om bistand fra et andet medlemsland tilinddrivelse af skatter mv. fra det ansøgende lands egne borgere. Bistanden ydesenten ved udveksling af oplysninger, som er nødvendige ved inddrivelsen, ellerved at det ansøgte land konkret inddriver skatter mv. på vegne af det ansøgendeland. Inddrivelsesdirektivet komplementerer således bistandsdirektivet, som hartil formål at sikre udveksling af oplysninger om indkomst til korrekt fastsættelseaf beskatning.Mobiliteten for personer og kapital bliver stadig større, hvilket gør det vanskeli-gere for medlemsstaterne at inddrive skatter. Medlemsstaterne anmoder derfor istigende grad andre medlemsstater om bistand ved inddrivelse, men de reeltinddrevne beløb udgør imidlertid kun en meget lille andel af de beløb, for hvilkeder anmodes om bistand til inddrivelse.Kommissionen finder det derfor nødvendigt at gennemføre forbedringer af deeksisterende regler. Forbedringerne er bl.a. rettet mod at strømline og præciserekravene til bistandsanmodninger, udvide anvendelsesområdet for anmodninger-ne og udvikle en ordning med en højere grad af automatisk udveksling af oplys-ninger. Kommissionen har således fremsat forslag om et nyt inddrivelsesdirektivmed henblik på at effektivisere inddrivelsen og øge inddrivelsesprovenuet vedinddrivelse af udenlandske fordringer.Indhold

Kommissionens forslag indeholder bl.a. en udvidelse af anvendelsesområdet tilat omfatte alle skatter og afgifter og hæftelser for tab i forbindelse med mang-lende betaling af skatter og afgifter.Det nuværende direktiv medfører, at medlemsstaterne kan anmode en andenmedlemsstat om oplysninger, der er af værdi for denne ved inddrivelsen af enfordring. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne fremover også automatiskmå udveksle oplysninger, dvs. uden forudgående anmodning, om tilbagebetalingaf skatter (modregning).Derudover foreslår Kommissionen nye regler om, at embedsmænd fra den bistandssøgende medlemsstat efter aftale vil kunne være til stede på administrativekontorer i den bistandssøgte medlemsstat eller efter aftale deltage i administrati-

ve undersøgelser i den bistandssøgte medlemsstat. En medlemsstat er efter for-slaget ikke forpligtet til at indgå sådanne aftaler.På baggrund af den øgede mobilitet for kapital på det Indre Marked finderKommissionen, at det er nødvendigt at udvide mulighederne og tidsrammernefor at søge et andet EU-land om bistand til inddrivelse. Idet forældelsesfristen afskattekrav er en kritisk faktor i forbindelse med inddrivelse af skatter mv. børdet være muligt for et medlemsland at søge om bistand fra et andet medlems-landindenlandets eget, nationale forsøg på inddrivelse er afsluttet. Dette er ikkemuligt inden for de eksisterende regler.Forslaget om det nye direktiv indebærer endvidere en strømlining og præcise-ring af formatet for ansøgninger om bistand samt oprettelsen af et ensartet ek-sekutionsinstrument, som giver det ansøgte land bemyndigelse til at imøde-komme anmodningen f.eks. ved inddrivelse af skatter på vegne af et andet med-lemsland. De eksisterende regler stiller krav til bl.a. oversættelse og verifikationaf de forskellige instrumenter, som medlemslandene benytter. Formålet medden foreslåede strømlining er at gøre grundlaget for inddrivelsen mere ensartetog dermed effektivisere inddrivelsen.Forslaget om det nye direktiv indebærer herudover, at der indføres en mulighedfor at anmode et andet medlemsland om at gennemføre arrest med henblik påat sikre inddrivelse af fordringer. Dvs. at et medlemsland kan anmode et andetmedlemsland om at foretage arrestindender foreligger en konkret anmodningog eksekutionsinstrument, som gør det muligt at yde bistand til inddrivelse.Formålet er, at forhindre situationer, hvor lovovertrædere planlægger insolvens-behandling, inden der er etableret et instrument, der giver det ansøgte medlems-land bemyndigelse til at imødekomme anmodningen om bistand.Reglerne for ændring af forældelsesperioden for et skattekrav, hvad enten der ertale om en suspension, afbrydelse eller forlængelse af perioden, foreslås ændretmed henblik på at simplificere de eksisterende regler, således at det altid er denbistandssøgte medlemsstats regler, der gælder.Det er foreslået, at hvert medlemsstat senest 31. marts hvert år underretterKommissionen om antallet af anmodninger, størrelsen af de beløb, der anmo-des inddrevet og størrelsen af inddrevne beløb, med henblik på at evaluere ef-fektiviteten af den nye forordning.Sagen om forslag til nyt inddrivelsesdirektiv blev taget af dagsordenen forECOFIN-mødet den 2. december 2009. På ECOFIN-mødet den 19. januar2010 ventes således en drøftelse af forslaget til nyt inddrivelsesdirektiv medhenblik på at opnå politisk enighed.Hjemmelsgrundlag

Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, DI, KL,Danske Regioner, Center for Kvalitet i Reguleringen, Foreningen af Statsautori-serede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revi-sorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Justitsministeriet, Dendanske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen og SKAT.Advokatsamfundetanfører, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, atudenlandske embedsmænd kan gøre brug af lokale kontrolbeføjelser, og at dermangler en bestemmelse om borgerens ret til at klage over embedsmanden til denationale myndigheder og en sanktionsmulighed. Det anføres endvidere, at deter retssikkerhedsmæssigt problematisk, at direktivet beskæftiger sig med bevis-værdien af materiale modtaget af udenlandske myndigheder. Det bør overladestil de nationale domstole. Derudover anføres det, at det er et generelt problem,at et medlemsland skal inddrive udenlandske skatter uden at stille spørgsmål fxhvis der er tale om et krav, der er i modstrid med en dobbeltbeskatningsover-enskomst.Til Advokatsamfundets bemærkninger kan anføres, at direktivforslaget underforhandlingerne er ændret således, at udenlandske embedsmænd kun kan med-virke ved inddrivelsesforretninger efter aftale med det bistandssøgte land. Dan-mark kan således undlade at indgå sådanne aftaler. Vedrørende bevisværdien afmateriale modtaget af udenlandske myndigheder bemærkes, at tvister om kra-vets eksistens eller størrelse altid skal afgøres af det bistandssøgende land. Ind-drivelse af krav, hvorom der er tvist, sættes i bero indtil der er en afklaring afkravet. Hermed vurderes det, at der er taget hensyn til Advokatsamfundets be-mærkninger.Europa-Parlamentets udtalelser

Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at med-lemsstaterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt be-skatning af personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiskerelationer til en anden medlemsstat.Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet, idet det bl.a. givermulighed for, at en medlemsstat kan afslå en anmodning fra en anden medlems-stat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgivning eller admi-nistrative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente oplysninger-ne.Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informationsudveksling.Det vil sige, at oplysninger, som en medlemsstats myndigheder får indberettetom betalinger, på nuværende tidspunkt ikke videresendes automatisk i de tilfæl-de, hvor modtageren af betalingen er hjemmehørende i en anden medlemsstat.Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skalforbedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem med-lemsstaternes skattemyndigheder.Indhold

Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekteskatter bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger, undta-gen told og indirekte skatter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr.1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004.Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, ud-vekslingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.Bistandens artForslaget indeholder regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelseaf oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontanudveksling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territoriumog samtidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse femtyper er de samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis er omfattet

af aftaler om administrativ bistand i skattesager, der indgås bilateralt på grundlagaf en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. I forhold til det gæl-dende direktiv er forslaget om udenlandske embedsmænds tilstedeværelse på enmedlemsstats territorium nyt.Automatisk udveksling af oplysninger betyder, at en medlemsstat med aftaltemellemrum skal sende oplysninger, som er relevante for beskatning i en andenmedlemsstat, til den anden medlemsstat. Oplysningerne skal sendes, uden at denanden stat har anmodet om dem.Det seneste kompromisforslag indebærer, at medlemsstaterne kun får pligt tilautomatisk udveksling af oplysninger om løn og bestyrelseshonorarer, og atlandene herudover skal foretage automatisk udveksling af de oplysninger, somde er i besiddelse af.Herudover medfører kompromisforslaget en præcisering af den spontane ud-veksling af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til atsende oplysninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte statvurderer det som sandsynligt, at skattereglerne overtrædes, der er tale om skat-teundgåelse eller -unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der errisiko for, at der vil ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.Udveksling af oplysningerI det seneste kompromisforslag er foreslået en bestemmelse om, at oplysninger,som en medlemsstat modtager i henhold til direktivet, skal holdes fortrolige påsamme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til den modtagendemedlemsstats egen lovgivning. Endvidere skal oplysninger, som en medlemsstathar modtaget fra en anden medlemsstat i henhold til direktivet, efter tilladelsefra den anden stat kunne anvendes til andre formål end beskatning. En med-lemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat, skal desudenkunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat at direktivetsregler og procedurer overholdes.I forhold til det gældende direktiv er der tilføjet en særlig bestemmelse, hvoref-ter oplysninger, som en medlemsstat modtager fra et tredjeland, skal videregivestil andre medlemsstater, medmindre dette hindres af internationale aftaler meddet pågældende tredjeland.Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri er det foreslået, atden medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamleinformationen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæs-sige formål.Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregiveoplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i staten at gennemføresådanne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. Enmedlemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrun-delse, at oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningernevedrører ejerskabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at med-

lemsstater, der har bankhemmelighed, skal afskaffe denne, hvilket er en markantændring i forhold til det gældende direktiv.Forslaget indeholder derudover – i modsætning til det gældende direktiv – enform for såkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”. Bestemmelsen medfører, athvis en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser over for et ikke-EU-land til atafgive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af direktivet, så skalmedlemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-medlemsstater, som ønsker at indgå et sådant gensidigt videre samarbejde.Det er endvidere foreslået at lægge visse begrænsninger på medlemsstaternesmuligheder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skalen medlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når denhar udtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.Administrativt samarbejde mv.I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler omtilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formu-larer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-procedurer.Det er foreslået, at ECOFIN i 2017 skal overveje en revision af direktivet efteren rapport fra Kommissionen.Sagen blev drøftet på ECOFIN den 10. november 2009, hvor der imidlertidikke kunne opnås enighed om kompromisforslaget. Der er især uenighed omforslaget om automatisk informationsudveksling, som vil pålægge medlemssta-terne at have regler om indberetning af de oplysninger, som skal videresendes.Sagen blev taget af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 2. december 2009.

Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Centerfor Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsik-ring og Pension.Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmændadgang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgå-et i formandskabets kompromisforslag.Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevisma-teriale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale dom-stoles adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at denpågældende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe elleranvende oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden med-lemsstat, som bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rap-porter mv., som staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.Europa-Parlamentets udtalelse

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, afSKAT.Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnuikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal væreomfattet af automatisk informationsudveksling. Det er muligt, at der kan værebehov for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes muligt, atder må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske pengein-stitutter mv.Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplys-ninger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derformuligvis en ændring i lovgivningen.

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, deropstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivetvil således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgederessourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnesover størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det erendeligt afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilkestatistiske oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden her-for. Disse udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Derudover ventes det spanske formandskab at prioritere forberedelse af EU’sbudget for 2011 samt aktiv EU deltagelse i G20-arbejdet, herunder at fortsættearbejdet med at sikre en grundig intern EU-koordination forud for G20-møderne.1. Den økonomiske situation - exitstrategierDet spanske formandskab ventes i det kommende halvår at fortsætte arbejdetmed koordination af exitstrategier, herunder finanspolitiske exits inden forrammerne af Stabilitets- og Vækstpagten, særligt vedrørende igangsættelse ogløbende vurdering af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.Finanspolitiske exitstrategierPrincipperne for de finanspolitiske exitstrategier blev fastlagt under det svenskeformandskab og under det spanske formandskab forventes et videre arbejdemed den konkrete implementering af exitstrategierne. EU-landene ventes atudarbejde nationale finanspolitiske exitstrategier inden for rammerne af denkoordinerede exitstrategi samt landenes henstillinger til korrektion af ufor-holdsmæssigt store underskud og fremlægge strategierne i deres stabilitets- ogkonvergensprogrammer i januar 2010.Finansielle exitstrategierPrincipperne for de finansielle exitstrategier blev ligeledes fastlagt under detsvenske formandskab, og der er lagt op til konkret implementering af exitstrate-gierne, der ventes at begynde med tilbagerulning af garantiordningerne. Timingaf exits ventes at blive et centralt spørgsmål, idet det vil være hensigtsmæssigt så

hurtigt som muligt at vende tilbage til en selvbærende finansiel sektor, men sam-tidig sikre, at en exit ikke kommer så tidligt, at ustabiliteten i den finansielle sek-tor blusser op igen. Et andet centralt spørgsmål er om incitamentet til exit skalstyrkes ud over den tilskyndelse, der allerede ligger i de finansielle støtteordnin-ger.2. Lissabon-strategien post 2010En af de store prioriteringer under det spanske formandskab ventes at blivearbejdet med Lissabon-strategien efter 2010, der bl.a. forventes at lægge vægt påbehovet for langsigtede strukturreformer, der kan øge vækst og beskæftigelse pålængere sigt, herunder for at afhjælpe krisens forventede negative konsekvenserfor produktionspotentialet og holdbarheden af de offentlige finanser. Det ven-tes også, at strategien fokuseres på færre mål og at øge gennemførelsen af kon-krete ambitiøse og realistiske reformer.3. Opfølgning på internationale klimaforhandlingerDen arbejdsgruppe (friends of the presidency-gruppe), der blev nedsat underDER i oktober 2009, skal fremkomme med anbefalinger til en løsning på deninterne byrdefordeling i EU af den langsigtede klimafinansiering. Det spanskeformandskab forventer at arbejdsgruppen via ECOFIN skal afrapportere tilDER i marts 2010.4. Finansielle sagerDet spanske formandskab ventes at fortsætte arbejdet med at reformere de fi-nansielle rammer i EU, herunder ventes der en yderligere af EU-samarbejdetvedr. kriseforebyggelse og krisehåndtering i forbindelse med grænseoverskri-dende finansielle virksomheder. Endvidere ventes direktivforslaget vedrørenderegulering af alternative investeringsfonde, der blev fremsat af Kommissionen iforåret 2009, behandlet under det spanske formandskab. Det spanske formand-skab ventes også at fortsætte arbejde med en række andre finansielle sager, her-under kapitalkravsdirektivet, procyclikalitet, internationale regnskabsstandarder,kreditvurderingsbureauer og derivatmarkeder.5. Skatter og afgifterFormandskabet ventes generelt at fortsætte arbejdet med forenkling og moder-nisering af skatte- og afgiftssystemerne med det mål at reducere de administrati-ve omkostninger og forbedre det indre marked. Det spanske formandskab ven-tes at fokusere på forslagene om revision af bistandsdirektivet, af inddrivelsesdi-rektivet og af rentebeskatningsdirektivet samt indgåelse af anti-svigsaftaler medLiechtenstein og andre tredjelande med henblik på automatisk informationsud-veksling af skatteoplysninger. Endvidere ventes formandskabet at behandle re-vision af energiafgiftsdirektivet, direktivforslag om momsfaktura samt direktiv-forslag om moms i forbindelse med finansielle ydelser og forsikringsydelser.

Det spanske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram fordet økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 19. januar2010.Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådet påbaggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sætintegrerede retningslinjer bestående af to elementer: de overordnedeøkonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) og retningslinjerne forbeskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for sam-ordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele vif-ten af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespoli-tikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiskepolitikker”. Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvordet bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårigcyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinjer bestående afBEPG’erne og EG’erne. Den igangværende cyklus for de integrerederetningslinjer, herunder BEPG’erne, dækker perioden 2008-2010, ogdet ventes at ECOFIN i løbet at foråret 2010 vil drøfte revision afBEGP’erne for den næste cyklus for 2011-2013.ECOFIN har i første halvår af 2009 evalueret det første år af den an-den treårige cyklus for de integrerede retningslinjer 2008-2010, herun-der de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG). Dennæste runde af landespecifikke anbefalinger forventes forelagt ECO-FIN og DER i begyndelsen af 2010.Det spanske formandskab vil fortsætte drøftelsen af Lissabon-strategien efter 2010 (hvor den nuværende strategi formelt udløber) ogECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner i marts om Lissabonstra-tegiens fortsættelse som led i forberedelserne af DER i marts. Konklu-sionerne ventes at indeholde justeringer i indhold styring af strategien.

gensprogrammer forventes behandlet af ECOFIN på mødet i marts2010 og muligvis på flere møder i løbet af det spanske formandskab.ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om enaftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpag-ten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret på DetEuropæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter ud-møntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. Rådets for-ordninger nr. 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27.juni 2005. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konver-gensprogrammerne blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.ECOFIN ventes under det spanske formandskab at fortsætte imple-menteringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder atvedtage udtalelser om medlemslandenes opdaterede stabilitets- ogkonvergensprogrammer samt igangsætte proceduren for uforholds-mæssigt store budgetunderskud for de lande der i 2010 skønnes atoverstige referenceværdierne for de offentlige finanser.Makroøkonomisk dialog(Køln-processen)Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- ogarbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes iforbindelse med ECOFIN to gange årligt.EU’s budget for 2011: På Rådsmødet i marts forventes ECOFIN atvedtage en række prioriteter for det kommende års budget, bl.a. vedr.budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. Kommissionenforventes den 18. maj 2010 at præsentere ECOFIN for et foreløbigtudkast til EU’s budget for 2011, hvorefter ECOFIN forventes at fore-tage sin behandling af budgetforslaget den 23. juli 2010. Budgetproce-duren påvirkes af implementeringen af Lissabon-traktaten, idet der i2010 kun vil blive foretaget en behandling af budgettet mod hidtil to. Itilfælde af uenighed mellem Råd og Parlament efter behandlingen, vilparterne indgå i en forligsprocedure i stedet for en andenbehandling.Lissabon-traktaten forventes endvidere under spansk formandskab atmedføre gennemførelse af en forordning for de flerårige finansiellerammer samt muligvis enfast trackrevision af Finansforordningen.Review: Kommissionens hvidbog om budget review er gentagne gangeblevet udsat, og forventes nu tidligst at foreligge sent i foråret 2010.Budget reviewet er ikke en spansk prioritet, og det er derfor usikkert,om det spanske formandskab vil påbegynde behandlingen af dette.Skulle det ske, er det endvidere uklart, om ECOFIN vil blive involve-ret. DER vedtog d. 11. december 2009 konklusioner, der opfordrerKommissionen til at komme med sin rapport om budget reviewet itide til at der kan udstikkes prioriteter i løbet af 2010.Decharge: På mødet i ECOFIN den 18. november 2009 præsentere-

de Revisionsretten sin årsberetning for regnskabsåret 2008 med tilhø-rende revisionserklæring. Herefter behandles beretningen i Rådetsbudgetudvalg og Coreper med henblik på udarbejdelse af henstillingfra Rådet til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kom-missionen for gennemførelsen af budgettet, jf. artikel 319, stk. 1 i Lis-sabon-traktaten. Henstillingen forventes vedtaget i ECOFIN 16. feb-ruar 2010.Byrdefordeling vedr. klimaDen nedsattefriends of the presidency-gruppe,som skal udarbejde anbefa-linger til en løsning på byrdefordelingen internt i EU af den langsigte-de klimafinansiering, vil skulle afrapportere til DER i marts 2010. Det-te vil ifølge det spanske formandskab ske via ECOFIN.ECOFIN ventes i 1. halvår af 2010 at fortsætte arbejdet med bedreregulering som igangsattes i december 2004.Det spanske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med at nåmålsætningen om 33 pct. administrative lettelser for virksomheder,dog uden at tage nye initiativer eller gøre bedre regulering til et særligtfokusområde.Den nye Kommission forventes fortsat at prioritere bedre reguleringog at udgive en meddelelse i februar 2010 om status for indsatsen,herunder implementeringen af forenklingsforslagene på de 13 priorite-rede områder. Kommissionen forventer at kunne lette virksomheder-nes administrative byrder med ca. 33 pct., hvilket svarer til ca. 40 mia.EURO. DK, UK og NL har udarbejdet et oplæg til inspiration forfremtidige indsats forsmart regulation.Oplægget, der bl.a. opfordrer tiløget brugerinddragelse i udarbejdelsen af forenklingsforslag og nyregulering, forventes præsenteret for Europaparlamentet i januar 2010.

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog Rådet, på baggrund afden Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport, konklu-sioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de admini-strative byrder forårsaget af statistikrapportering i EU. Desuden op-fordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser afmulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-system for intern vare-handel i EU, således at handler mellem to EU-lande alene afrapporte-res af det eksporterende land.På ECOFIN den 13. november 2007 drøftedes reduktionen af de sta-tistiske byrder og Rådet anerkendte det arbejde, der er blevet iværksat,men opfordrede samtidig Kommissionen til at fremskynde arbejdet.ECOFIN drøftede endvidere rammerne for statistisk produktion ogvedtog en beslutning om oprettelsen af et rådgivende organ og et råd-

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet ogrente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskat-ning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni2003.Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikrafttrædenafhang af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunderSchweiz), dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UKog Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, atforudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 varopfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerneanvender direktivet med virkning fra denne dato.2)Efter rentebeskatningsdirektivet skal medlemsstaterne sikre be-Rentebeskatningsdirektivet skatningen af indkomst fra opsparing ved (automatisk) udveks-ling af oplysninger om rentebetaling fra en medlemsstat til enfysisk person i en anden stat. Luxembourg og Østrig har dog enundtagelse, så de skal sikre beskatningen ved at opkræve kildeskataf rentebetalingen. Overgangsordningen løber, indtil Schweiz,Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino accepterer, atdisse 3.-landes skattemyndigheder skal give skattemyndighedernei EU’s medlemsstater oplysninger om rentebetalinger fra 3.-landene til personer i medlemsstaterne, når medlemsstaterne an-moder om disse oplysninger.Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionenhvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivetvirker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, som

måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning afindtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrej-ninger.Kommissionen fremlagde en foreløbig rapport for ECOFIN 14.maj 2008 om erfaringen med direktivets virkninger. Kommissio-nen fremlagde den endelige rapport til Rådet den 15. september2008.Kommissionen har herefter den 13. november 2008 fremsat for-slag til direktiv om ændring af rentebeskatningsdirektivet. Derforeslås en række tekniske ændringer for at sikre direktivets ef-fektivitet.Forslaget blev forelagt for ECOFIN i december 2008. I 1. halvår2009 har en arbejdsgruppe drøftet forslaget, og det tjekkiskeformandskab har forelagt en fremskridtsrapport forud for ECO-FIN 10. juni 2009.Under det svenske formandskab er der arbejdet videre med for-slaget – uden at der er opnået enighed om ændringerne. Luxem-bourg og Østrig har kædet forslaget sammen med forslag om nytbistandsdirektiv, inddrivelsesdirektiv samt anti-svigsaftaler (jf.punkt 7-9).Sagen ventes drøftet i ECOFIN i 1. halvår af 2010.3)Renter og royaltiesTraktatens artikel 94EF(enstemmighed)Direktivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selska-ber i forskellige EU-lande blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. oven-for.Kommissionen fremsatte 30. december 2003 et forslag til æn-dring af rente-/royaltydirektivet. Kommissionen foreslog enpræcisering af direktivet, således at et EU-lands pligt til atundlade kildebeskatning af renter og royalties bliver betinget af,at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, eromfattet af en effektiv beskatning i dette land.ECOFIN kunne den 7. juni 2005 ikke opnå enighed om det fore-slåede ændrings-direktiv, idet et medlemsland ikke kunne accep-tere forslaget.Efterfølgende har en arbejdsgruppe drøftet sagen og et nyt kom-promisforslag, som kunne accepteres af det pågældende med-lemsland, men ikke af et andet medlemsland.Arbejdsgruppen drøftede sagen igen i november 2009, men der

har fortsat ikke kunnet opnås enighed.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2010.4)Adfærdskodeks for er-hvervsbeskatningMellemstatslig aftale af 1.december 1997.Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindreskadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, vare-tages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid medkodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordnin-ger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set påEU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udvekslingaf information. Endelig har gruppen drøftet procedurer for densbeslutninger og andre opgaver.ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdsko-deksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksiste-rende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne –som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse tiltidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den princi-pielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om ar-bejdet i adfærdskodeksgruppen senest forud for ECOFIN den 2.december 2009Gruppen påbegyndte i 1. halvår 2009 behandlingen af etfremtidigt arbejdsprogram, som ligger udover rollback ogstandstill,nemliganti-misbrug,gennemsigtighedoginformationsudveksling i sager om interne transaktioner mellemkoncernforbundne selskaber (transfer pricing), administrativpraksis og forholdet til 3.-lande. Denne del af arbejdsprogrammetplanlægges afsluttet i 2. halvår 2010.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2010.5)SelskabsbeskatningTraktatens artikel 94EFEU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrundaf undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde iseptember 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for enfælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet atnedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulig-heder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolide-ret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated CorporateTax Base (CCCTB)).Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november

2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen ogplanerne for det videre arbejde.Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere medlems-stater. I dag kan et selskab med aktivitet i flere medlemsstaterblive beskattet i alle disse stater efter deres forskellige skattereglerog under hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskom-ster. Forslaget medfører, at selskaber kan opgøre en samlet skat-tepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten for-deles mellem de berørte stater efter en fordelingsnøgle. Hver statbeskatter den del af selskabets indkomst, som henføres til staten.Det er kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst, derer fælles. Hver medlemsstat bestemmer selv sin skattesats.Formålet med ordningen er at reducere de administrative byrderfor selskaber med grænseoverskridende aktivitet, gøre det lettereat gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer og hindredobbeltbeskatning inden for EU.Kommissionen havde planer om i efteråret 2008 at fremsætteforslag til udformning af den fælles selskabsskattebase, men initi-ativet er udskudt. Efter at Lissabontraktaten er trådt i kraft, ven-tes Kommissionen at fremsætte forslaget.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2010.6)Kommissionen udsendte Rådet tre meddelelser af 19. decemberKommissionens meddelel- 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkteser om direkte beskatning beskatning i det indre marked (KOM(2006)823/824/825).I den første meddelelse redegjorde Kommissionen for baggrun-den for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænse-overskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination,dobbeltbeskatning og øgede administrative omkostninger. Detudgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitetog investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase(CCCTB), som nævnt ovenfor, er en systematisk måde til at fjer-ne disse grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vilCCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selska-ber og/eller alle EU-lande. Der er derfor behov for mere målret-tede tiltag på kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for atsikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen,både for at undgå de skattemæssige hindringer for grænseover-skridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vej-ledning om betydningen af de principper, der følger af EF-

domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværen-de skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindrin-ger, nemlig-den skattemæssige behandling af underskud i grænse-overskridende tilfælde,-fraflytningsbeskatning, dels når en person flytter fra etEU-land til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fraanvendelse i et EU-land til et andet.I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en under-søgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanismetil løsning af problemer med international dobbeltbeskatninginden for EU.ECOFIN tog på mødet den 27. marts 2007 meddelelserne tilefterretning.ECOFIN har den 2. december 2008 vedtaget en Råds-resolutionmed anbefalinger vedr. fraflytningsbeskatning.Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 1. halvår af 2010.

7) Administrativt samarbe- Kommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til nyt bistands-jde (bistandsdirektivet)direktiv. Forslaget har som formål at styrke, forenkle og på vissepunkter udvide medlemsstaternes udveksling af oplysninger, somer nødvendige for korrekt beskatning. Den vigtigste ændring er,at bankhemmelighed ikke længere skal kunne hindre udvekslingaf oplysninger. Desuden foreslås, at skattemyndighederne i enmedlemsstat hvert år systematisk skal sende oplysninger til skat-temyndighederne i de andre medlemsstater, for så vidt angår vis-se betalinger fra den førstnævnte stat til personer og selskaber ide andre stater (automatisk informationsudveksling).Det ny bistandsdirektiv skal erstatte direktiv 77/799/EØF, somer ændret mange gange siden 1977.Forslaget blev drøftet af ECOFIN den 10. november 2009, udenat der blev opnået enighed. Der er især uenighed om omfanget afautomatisk informationsudveksling. Desuden har Luxembourgog Østrig kædet forslaget sammen med andre forslag, især rente-beskatningsdirektivet.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2010.8) InddrivelseKommissionen fremsatte 2. februar 2009 forslag til et nyt inddri-velsesdirektiv. Forslaget har som formål at effektivisere med-

lemsstaternes samarbejde med inddrivelse af udenlandske for-dringer vedr. skatter og afgifter. Anvendelsesområdet foreslåsudvidet til at omfatte alle skatter og afgifter samt obligatoriskesocialsikringsbidrag.Det ny inddrivelsesdirektiv skal erstatte direktiv 76/308/EØF,som kodificeret ved direktiv 2008/55/EF.En arbejdsgruppe har drøftet forslaget i 1. og 2. halvår 2009 udenat opnå enighed.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2010.9) Anti-svigsaftaler medeuropæiske 3.-landeEU og dens medlemsstater har indgået en anti-svigsaftale medSchweiz, som har til formål at bekæmpe svig til skade for lande-nes finansielle interesser. Aftalen går bl.a. ud på udveksling afoplysninger til bekæmpelse af svig vedr. bl.a. moms og told, menikke vedr. direkte skat.Kommissionen og Liechtenstein har forhandlet om en tilsvaren-de aftale, som også skal omfatte svig vedr. direkte skat. Forhand-lingerne var tidligere meget vanskelige – især på grund af uenig-hed om betydningen af Liechtensteins regler om bankhemmelig-hed og særligt snævre definition af skattesvig, som ikke omfattermanglende selvangivelse af indtægter.Liechtenstein har nu afgivet erklæring over for OECD om, atlandet vil give andre lande oplysninger vedr. direkte beskatning,herunder også bankoplysninger. Liechtenstein har indgået aftalemed USA herom og er også indstillet på at indgå en aftale medEU og dens medlemslande.Aftalen er imidlertid ikke indgået endnu da Luxembourg og Øst-rig kæder sagen sammen med andre forslag, herunder især rente-beskatningsdirektivet.Når der er indgået en aftale med Liechtenstein ventes forhand-linger om ændring af anti-svigsaftalen med Schweiz, så den ogsåomfatter direkte skat, samt indledning af nye tilsvarende anti-svigsaftaler med Andorra, Monaco og San Marino.Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 1. halvår 2010.10)Nedsat momsDer blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningenfor nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (moms-direktivets bilag IV). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formelbeslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december

2005.Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFINden 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om ned-sat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reduce-rede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag IV) for-længes til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mu-lighed for at søge om anvendelse af bilag IV inden 31. marts2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 op-fordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for enrapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjenesteydel-ser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre mar-ked. Analyserne skulle gennemføres af en uafhængig økonomisktænketank.Kommissionen har i 2. halvår 2007 fremlagt denne rapport. Sam-tidig har den i en meddelelse skitseret et oplæg til principper foranvendelse af nedsat moms i EU-landene fra 1. januar 2011.ECOFIN vedtog 4. december 2007 at vende tilbage til sagen i2008 for bl.a. at drøfte, om nedsat moms er et egnet instrumenttil at nå sektorpolitiske mål.På ECOFIN den 4. december 2007 opnåede man enighed om enforlængelse af nogle af de nye medlemslandes ordninger om ned-satte momssatser frem til 31. december 2010.ECOFIN drøftede bl.a. den 2. december 2008 og den 10. marts2009 Kommissionens direktivforslag af juli 2008 om mulighedfor nedsat moms på lokale ydelser. På det sidstnævnte møde ved-tog ECOFIN en del af Kommissionens forslag. Det drejer sig ihovedsagen om at gøre muligheden for at anvende nedsat momspå arbejdskraftintensive ydelser (de omtalte ydelser i bilag IV)permanent. Endvidere, at anvendelsesområdet for nedsattemomssatser også udvides med restaurantydelser. Der var samti-dig enighed om ikke at gennemføre de resterende dele af Kom-missionens forslag.I tilslutning hertil afgav 8 medlemsstater, herunder Danmark, enerklæring. Det hedder heri bl.a., at alle fremtidige afgørelser omnedsatte momssatser bør begrænse de nedsatte momssatserssamlede omfang.Der forventes ikke nye drøftelser i 1. halvår 2010.11)Moms på rejsebureauerForslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og2003. Det ventes, at det spanske formandskab i 1. halvår 2010 vilforeslå, at forhandlingerne genoptages.

Kommissionen har i november 2007 fremsat forslag til justerin-ger i momsdirektivets regler om momsfritagelse for bank- ogforsikringsydelser. Samtidig har Kommissionen fremsat forslag tilrådsforordning med gennemførelsesbestemmelser herom.Formålet med forslagene er at ajourføre reglerne under hensyn tilden udvikling, der er sket siden 1970’erne, og at gøre reglerneklarere. Endvidere foreslås det bl.a., at medlemsstaterne skal til-lade finansielle virksomheder frivillig momsregistrering for salg affinansielle ydelser, der aktuelt er momsfri.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau i 2008 og2009. ECOFIN tog den 3. juni og 2. december 2008 samt 9. juni2009 fremskridtsrapporter fra formandskaberne om arbejdet tilefterretning. Drøftelserne ventes fortsat i 1. halvår 2010.

strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser pådette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at forberedeen sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af medlemslan-des sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse afmedlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere in-formationsdeling medlemslandene imellem.På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen enforeløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. Pådet grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrerKommissionen til dels at fremsætte visse af forslagene indenårets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangenaf 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslagmed henblik på en rapport til Rådet inden årets udgang.På ECOFIN den 4. december 2007 fremlagde Kommissionen enmeddelelse med afrapportering om det hidtidige arbejde og over-vejelser om fokus for det videre arbejde. ECOFIN vedtog kon-klusioner, som støtter retningen i Kommissionens arbejde.ECOFIN den 4. oktober 2008 vedtog en opfordring til Kommis-sionen om at fremsætte forslag om retsregler vedrørende opret-telse af ”Eurofisc” – dvs. et decentralt netværk mellem EU-landene med henblik på særlig hurtig udveksling af oplysningerom momssvig.På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformeltECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændremomssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøf-tet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, deropfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme meden teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landenevil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt formoms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventueltpilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms iafgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B indenfor EU.Kommissionen har februar 2008 præsenteret en foreløbig analy-se.På møderne 4. marts og 14. maj 2008 har ECOFIN drøftet kon-klusioner vedrørende det videre arbejde med ændringer afmomssystemet for at bekæmpe momssvig. Der blev ikke vedta-get konklusioner. Det hænger sammen med uenighed om eneventuel opfordring fra Rådet til Kommissionen om forslag an-gående et pilotprojekt vedrørende generel omvendt betalings-pligt.

Kommissionen har marts 2008 fremsat forslag til en række æn-dringer i momsdirektivet og forordningen om administrativtsamarbejde på momsområdet. Hovedsigtet er, at skattemyndig-hederne skal have hurtigere angivelsesoplysninger om moms fravirksomhederne, og at der skal ske hurtigere udveksling af så-danne oplysninger mellem medlemsstaterne. Bl.a. foreslås det, atden særlige angivelse af varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande skal ske månedligt i stedet for, som i dag, kvartalsvis.ECOFIN nåede 4. november 2008 til politisk enighed om etkompromisforslag.Kommissionen har november 2008 fremsat et forslag, der beståraf to dele: Del I med en stramning af proceduren for fritagelsefor importmoms i tilfælde, hvor varer skal videre fra det førsteEU-importland til et endeligt EU-importland. Og del II med etforslag om, at sælger i én medlemsstat under visse omstændighe-der bliver medhæftende for købers momsbetaling i en andenmedlemsstat (grænseoverskridende solidarisk hæftelse). PåECOFIN den 9. juni 2009 opnåedes der politisk enighed om delI og om at udskille del I til endelig vedtagelse nu. ECOFIN ved-tog samtidig en konklusion om, at arbejdet med del II skal fort-sætte.I januar 2009 har Kommissionen fremsat forslag om reglernevedrørende momsfaktura. Dette forslag indeholder elementervedrørende både bekæmpelse af svig og harmonise-ring/regelforenkling (der henvises til omtale straks nedenfor un-der nr. 17).I september 2009 har Kommissionen fremsat et hasteforslag, dergiver medlemsstaterne mulighed for at anvende omvendt beta-lingspligt for moms af indenlandske leverancer af CO2-kvoter.Forslaget indeholdt også en ”generalisering” af en gældende bri-tisk momsundtagelse med mulighed for omvendt betalingspligtfor moms ved indenlandske leverancer af mobiltelefoner ogkredsløbsprocessorer. ECOFIN vedtog den 2. december 2009den del af forslaget, der angår CO2-kvoter men udskød behand-lingen af delen vedrørende mobiltelefoner m.v. Drøftelsen herafventes fortsat 1. halvår 2010.I august 2009 har Kommissionen fremsat forslag til revision afforordningen om administrativt momssamarbejde. Forslaget in-deholder bl.a. fælles minimumstandarder for medlemsstaternesregler med hensyn til momsregistrering og afmelding fra registre-ring og et arrangement, hvor medlemsstaterne får adgang til vissevirksomhedsdata i andre medlemsstaters databaser. Behandlingen

af dette forslag er indledt 1. halvår 2009 og ventes fortsat 1. halv-år 2010.17) Forslag vedrørendemomsfakturaKommissionen har januar 2009 fremsat forslag til revision afmomsdirektivets regler vedrørende momsfaktura.Med sigte på forenkling foreslår Kommissionen yderligere har-monisering af regler for udstedelse af faktura, for de oplysninger,der skal angives i en faktura og for opbevaring af fakturaer. I densammenhæng foreslår Kommissionen også, at momsreglernevedrørende anvendelse af elektroniske fakturaer ”liberaliseres”,så særkrav til dem skal ophæves, og de behandles på samme må-de som papirfakturaer.Med sigte på bekæmpelse af svig foreslår Kommissionen dels enharmonisering af tidspunktet for momsens forfald for grænse-overskridende leverancer, dels at fradragsret for moms fremoveralene skal kunne udøves på grundlag af en momsfaktura.Behandlingen af forslaget er indledt 1. halvår 2009, og drøftelser-ne ventes at fortsætte 1. halvår 2010.18)Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om har-Registreringsafgift og årlig monisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift afejerafgift for motorkøretø- biler.jerForslaget blev drøftet på ECOFIN 13. november 2007, hvor dervar bred skepsis over for EU-rammebestemmelser vedrørendeCO2-differentiering af bilafgifter.Drøftelserne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2010.19)Punktafgifter på alkoholECOFIN den 28. november 2006 drøftede forslag til justeringeraf minimumssatserne for alkoholbeskatning. Desuden drøftedesmuligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk infla-tionskorrektion af satserne. Skønt der med få undtagelser vargenerel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedesdet ikke at opnå enighed.Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en ana-lyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesi-tuationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skalogså se på en mere smidig procedure for regelmæssige beslutnin-ger, der kan inflationskorrigere minimumssatsen.I 1. og 2. halvår 2009 har formandskaberne uformelt sonderet

mulighederne for en genoptagelse af drøftelserne i Rådet udenyderligere analyser fra Kommissionen. Det er usikkert, omdrøftelserne genoptages i 1. halvår 2010.20)Punktafgifter på tobaks-varerKommissionen har juli 2008 fremsat forslag til ændringer af di-rektiverne om tobaksafgifter. Kommissionen foreslog bl.a. grad-vise forhøjelser frem til 1. januar 2014 af minimumsafgifterne påcigaretter og rulletobak. Endvidere foreslog den regulering medinflationen af minimumafgifterne på cigarer/cigarillos og pibeto-bak pr. 1. januar 2010.ECOFIN den 10. november 2009 vedtog et kompromisforslagfra formandskabet.21)Kommerciel dieselKommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve deeksisterende EU-minimumssatser for afgifter på kommercieldiesel (også kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæveminimumsafgiften for blyfri benzin.Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 2007 og i2008. Der har været afholdt et enkelt arbejdsgruppemøde underfransk formandskab, som dog ikke førte til større fremskridt. Detforventes at forslaget ville blive indarbejdet i forslaget om enrevision af energibeskatningsdirektivet, der forventes fremsat ibegyndelsen af 2010.22)Kommissionen forventes at fremsætte et forslag til revision afRevision af energiafgiftsdi- energibeskatningsdirektivet i 1. halvår 2010.rektivet

ECOFIN´s "roadmap" og Med udgangspunkt i Kommissionens hvidbog om den fremtidigeG20politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 opdaterer ECOFINløbende roadmaps, der giver overblik over igangværende og kom-mende initiativer.På globalt niveau arbejdes i G20-regi bl.a. for mere effektiv regule-ring af de finansielle markeder. Det spanske formandskab vil bidra-ge til en koordineret EU-position på G20 møderne i 1. halvår af2010.Ny Europæisk tilsynsstruktur Kommissionen har den 23. september 2009 fremlagt en tilsynspak-ke, der indeholder to centrale elementer.Det ene element i tilsynspakken er etableringen af et europæisk rådfor systemisk risiko (European Systemic Risk Council - ESCR), hvisopgave er at overvåge og vurdere systemisk risiko på tværs af allefinansielle markeder og alle medlemslande. Det andet element i til-synspakken er etableringen af et europæisk system for finansielttilsyn (European System of Financial Supervision - ESFS), hvor detre eksisterende tilsynssamarbejdsgrupper omdannes til egentligemyndigheder med mere ansvar, beføjelser og flere ressourcer. Det ermålet at, den nye struktur træder i kraft primo 2011.Rådet nåede til enighed om både ESCR og ESFS på mødet i ECO-FIN den 2. december 2009. Forslagene afventer nu behandling iEuropa-Parlamentet, som forventes at tage stilling i løbet af 1. halv-del af 2010.Det spanske formandskab har indikeret, at vedtagelse af den nyetilsynsstruktur har høj prioritet under deres formandskab.Omnibus I og IIKommissionen fremsatte 29. oktober 2009 forslag til omnibus-direktiv (Omnibus I), der ændrer en række finansielle direktiver medhenblik på at tildele de nye EU-tilsynsmyndigheder kompetencer, jf.den nye EU-tilsynsstruktur. Forslaget forventes drøftet i 1. halvdelaf 2010. Europa-Parlamentet har endnu ikke indledt drøftelse heraf.Kommissionen forventes at fremsætte endnu et omnibus-direktiv(Omnibus II) i marts 2010, der ventes at øge antallet af direktiver,som giver de nye EU-tilsynsmyndigheder kompetencer. Der forven-tes ikke opnået enighed herom under det spanske formandskab.

Derivater – centrale modpar- På ECOFIN den 2. december 2009 var der enighed om at skabeterbedre gennemsigtighed og forbedre stabiliteten på derivatmarkeder-ne. Dette skal ske ved at fremme clearing via centrale modparter,der er underlagt tilsyn af finansielle myndigheder, kræve clearing viacentral modpart at alle standardiserede derivater, og kræve passendesikkerhedsstillelse og højere kapitalkrav ved bilaterale handler udenom centrale modpater.Enigheden på ECOFIN ventes udmøntet i, at Kommissionen frem-sætter et direktivforslag medio 2010.Opdateringer af direktiv omkapitalkrav til kreditinstitut-ter m.fl. (CRD)Kommissionen fremlagde den 13. juli 2009 forslag til ændring af CRD(CRD III). Forslaget vedrører bl.a. en revision af markedsrisiko, be-handling af komplekse værdipapirsikrede produkter og aflønning.Der er opnået enighed i Rådet om forslaget i november 2009. Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet med en udtalelse til forslaget,hvorfor dette først forventes endeligt vedtaget i løbet af 2010.Kommissionen ventes medio 2010 at fremsætte et andet forslag tilændring af CRD (CRD IV). Forslaget forventes at vedrøre bl.a. kvali-teten af den reguleringsmæssige kapital, krav til likviditetsbuffere,strammere krav til modpartrisici og krav om dynamiske reserver samtfjernelse af lande-diskretioner og -optioner i reglerne.På lidt længere sigt ventes Kommissionen at fremsætte forslag ommodcykliske kapitalbuffere og gearingsmål (leverage ratio) for syste-misk vigtige finansielle institutioner.Alternative investerings-fond/Hedge fondeKommissionen har den 30. april 2009 fremsat forslag til direktivvedrørende forvaltere af alternative investeringsfonde. Forslagetregulerer de forvaltere (administrationsselskaber), der markedsførerog administrerer alternative investeringsfonde.Direktivet indeholder blandt andet bestemmelser om godkendelseog autorisation af administrationsselskaber samt åbenhed om cen-trale økonomiske forhold i de alternative investeringsenheder.Der har været forhandlinger om forslaget i rådet i løbet af efteråret2009. Ordføreren i Europa-Parlamentet har præsenteret sin rapportvedrørende forslaget i november 2009. Forslaget bliver nu overtagetaf det spanske formandskab, som sandsynligvis vil sætte forslaget påECOFIN i februar 2010.

Kommissionen udsendte den 29. april 2009 en meddelelse om”Packaged Retail Investment Products”. I meddelelsen orienteresom det kommende arbejde med at skabe ensartede informations- ogmarkedsføringsregler om sammensatte investeringsprodukter.Kommissionen forventes at fremsætte forslag til direk-tiv/forordning på området i løbet af 2010.Kommissionen fremsatte 24. september 2009 forslag til revision afprospektdirektivet. Forslaget skal beskytte investorerne ved at sættekrav til mere præcis og dækkende information i forbindelse medudstedelse af prospekter.Forslaget er under forhandling i rådet, og der kan forventes opnåetenighed under det spanske formandskab i foråret 2010. Processenblev udskudt, idet Lissabon-traktaten skal inkorporeres i teksten.Europa-Parlamentet har indledt drøftelser vedrørende forslaget.

Kommissionen forventes at fremsætte en pakke af initiativer vedrø-rende indskydergarantier på bank, forsikrings- og værdipapirområ-derne i 1. halvår af 2010. Der vil være tale om forskellige typer afinitiativer på de tre områder, herunder eventuelt lovgivning. Påbankområdet forventes fremsat forslag til revision af direktiv vedr.indskydergarantiordninger, hvilket kan omfatte ændringer ift. an-vendelsesområde og dækning, øget harmonisering, finansiering, ud-betaling m.v.Kommissionen kan forventes at fremsætte forslag til revision afkonglomeratdirektivet indenfor en række tekniske områder i løbet afførste halvår 2010. Spørgsmål om f.eks. krav til konglomeraters ka-pitalgrundlag vil afvente vedtagelse af implementeringsretsakter un-der Solvens II-direktivet.Direktivet er underlagt en generel revisionsforpligtelse. Herudoverforventes ændringer i forlængelse af kommende initiativer i forholdtil handel med derivater og sammensatte investeringsprodukter.Kommissionen forventes at fremsætte forslag til ændring af MiFID-direktivet i løbet af 2010.Blandt andet i forlængelse af kommende initiativer i forhold til han-del med derivater forventes Kommissionen at fremsætte forslag tilændring af MiFID-direktivet i løbet af 2010.

Kommissionens forventes at fremsætte forslag til revision af trans-parensdirektivet i løbet af 2010. Revisionen skal ske for at reglernevedrørende transparens fremadrettet bliver europæiske og ikke nati-onale. Det er planen, at der skal opnås mere åbenhed på dette om-råde. Det er endnu ikke, fra Kommissionens side afklaret, hvornårdirektivforslaget vil foreligge.Kommissionen offentliggjorde i den 20. oktober 2009 en meddelel-se om grænseoverskridende krisestyring i banksektoren. Meddelel-sen berører bl.a. det nuværende direktiv om likvidation af kreditin-stitutter. Der gennemføres en offentlig høring om meddelelsen.Der forudses tidligst initiativer i 2. halvdel af 2010.

Dialog med 3. lande om etKommissionen drøfter et tættere samarbejde med en række lande –nordatlantisk / globalt finan- først og fremmest USA – om at fjerne restriktioner for den frie ud-sielt markedveksling af finansielle tjenesteydelser.Kommissionen ventes løbende at orientere ECOFIN om fremskrid-tene i disse forhandlinger.Ændring af direktivet om Forslaget blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i februarinvesteringsforeninger m.m. 2009. Forslaget træder i kraft 1. juli 2011. Kommissionen vedtager en(UCITS)række gennemførelsesforanstaltninger på området.Direktiv om solvenskrav til Forslaget blev vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet i april 2009.forsikringsselskaber (Solvens Forslaget træder i kraft i ultimo 2012. Kommissionen vedtager enII)række gennemførelsesforanstaltninger på området.

ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydnin-gen af god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennem-sigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence med henblik på atsikre lige konkurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrørerbåde initiativer inden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN op-fordrede bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhandlin-ger om en anti-svigsaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionenshensigt om at forberede oplæg til forhandlingsmandater til lignende anti-svigsaftaler med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz.Forhandlinger om en anti-svigsaftale med LiechtensteinKommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en afta-le mellem på den ene side EU og dens medlemsstater og på den anden sideLiechtenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skadefor parternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal biståhinanden med udveksling af oplysninger vedrørende direkte og indirekte skatter,moms samt told- og landbrugslovgivning – både som led i gensidig administra-tiv bistand og gensidig retshjælp.Under forhandlingerne blev en sag afdækket om tyske borgeres bankkonti iliechtensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndig-heder. Efter det daværende aftaleudkast ville Liechtenstein kun skulle yde bi-stand i sager om skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning. Efterliechtensteinsk lovgivning anses det ikke som skattesvig at undlade at selvangiveindtægter til sine skattemyndigheder. Myndighederne i Liechtenstein kan endvi-dere ikke gennemtvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsendeoplysninger, hvis banken nægter at udlevere oplysningerne. Efter det daværendeaftaleudkastet ville de tyske myndigheder således ikke have kunnet få bistand fraLiechtenstein.I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af detgældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein med hen-blik på at opnå forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativbistand og adgang til oplysninger f.eks. i sager om skattesvig. I opfølgning herpåvedtog ECOFIN i februar 2009 rådskonklusioner, som anmodede Kommissio-nen om at fortsætte forhandlingerne med Liechtenstein med henblik på at opnåen mere effektiv aftale. Aftalen indebærer således, at Liechtenstein skal udveksleoplysninger i sager, selvom der ikke efter Liechtensteins lovgivning er tale omskattesvig.

I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel in-formationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveks-ling på skatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonventi-on, som indebærer informationsudveksling på anmodning, også vedr.bankoplysninger.Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april – afgav Liechtensteinen erklæring om, at man forpligter sig til fuld implementering af OECD’s stan-darder for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætteforhandlingerne med EU om en revideret anti-svigsaftale.Kommissionens forhandlinger med Liechtenstein har resulteret i et udkast til enaftale, der sikrer informationsudveksling på anmodning i overensstemmelse medOECD’s standarder med henblik på effektiv administrativ bistand på skatteom-rådet og bekæmpelse af skatteunddragelse.Sagen om anti-svigsaftale med Liechtenstein blev taget af dagsordenen forECOFIN-mødet den 2. december 2009. ECOFIN ventes således den 19. januar2010 at drøfte det foreliggende udkast til anti-svigsaftale med Liechtenstein medhenblik på at opnå politisk enighed.Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og SchweizI perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 i London tilkendegav en rækkelande, at man ville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og infor-mationsudveksling på skatteområdet. I lyset af disse erklæringer fra Andorra,Monaco, San Marino og Schweiz har Kommissionen udarbejdet forslag til for-handlingsmandater til anti-svigsaftaler med disse lande på linje med den aftale,der ventes indgået med Liechtenstein. Aftalerne skal således omfatte informati-onsudveksling på skatteområdet efter anmodning i overensstemmelse medOECD’s standarder – både som led i gensidig administrativ bistand og gensidigretshjælp.Sagen om forhandlingsmandater til Kommissionen til at forhandle anti-svigsaftaler med de øvrige tredjelande blev taget af dagsordenen for ECOFIN-mødet den 2. december 2009. ECOFIN ventes således den 19. januar 2010 atdrøfte sagen med henblik på at vedtage forhandlingsmandaterne til Kommissio-nen.Nærhedsprincippet

Dansk holdningRegeringen støtter, at ECOFIN intensiverer arbejdet for at bekæmpe skattesvigmv., herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande.Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende udkast til en anti-svigsaftale medLiechtenstein. Regeringen lægger vægt på, at aftalen er mindst ligeså effektiv somden aftale, USA har indgået med Liechtenstein, der opfylder OECD’s standar-der og sikrer reel informationsudveksling. Det er endvidere vigtigt, at aftalen ereffektiv til at imødegå svig, herunder så finansielle institutioner i Liechtensteinikke anvendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andrelande.Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger medAndorra, Monaco, San Marino og Schweiz med henblik på at indgå anti-svigsaftaler på linje med den ventede aftale med Liechtenstein. Det er vigtigt atfremskynde processen for at udnytte det internationale momentum i forhold tilbekæmpelse af skatteunddragelse og landenes tilkendegivelser om at leve op tilOECD’s standarder for informationsudveksling på skatteområdet.Andre landes holdningerDer ventes bred opbakning til indgåelsen af en effektiv anti-svigsaftale medLiechtenstein, der sikrer informationsudveksling i overensstemmelse medOECD’s standarder.