SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 88: Henvendelse af 21/12-09 fra Lars Grundtvig vedr. fiktiv beskatning

Emne:Dette notat er udfærdiget efter drøftelser medprofessor dr. jur. Michael HansenJensen,Århus Universitet ogprofessor dr. Jur. Erik Werlauff,Aalborg Universi-tet.I notatet vurderes om de nyligt indførteændringer af aktieavancebeskatningen(Forårspakke 2.0) i forhold til Grundtvig Invest A/Sudgør krænkelserafGrundlo-vens § 73ogMenneskerettighedskonventionens Tillægsprotokol 1, art. 1Notatets hovedkonklusioner:De nyligt indførteændringer af aktieavancebeskatningen krænkeri forhold tilGrundtvig Invest A/S bådeGrundlovens § 73ogMenneskerettighedskonventi-onens Tillægsprotokol 1, art. 1.Grundtvig Invest A/S vil kunne vinde en retssag mod Skatteministerenherom.Notatets opbygning:Først redegøres kortfattet for de hidtidige regler om aktieavancebeskatning, de iforbindelse med skattereformen gennemførte regler om aktieavancebeskatning ogdisse nye reglers betydning for Grundtvig Invest A/S, idet der i øvrigt henvises tilden mere udførlige gennemgang i bilag A.Derpå vurderes, om disse nye regler om aktieavancebeskatning kan indebæreekspropriation efter Grundlovens § 73 i forhold til Grundtvig Invest A/S.Endelig vurderes, om de nye reglers betydning for Grundtvig Invest A/S indebæreret brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, P 1, art. 1.

De hidtidige regler om aktieavancebeskatning:Efter de hidtidige regler i aktieavancebeskatningsloven skal selskaber medregnegevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst, såfremt aktierne har været ejet i mindre end 3 år på afståelsestidspunktet.Ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år eller me-re, er gevinster skattefri, og tab kan ikke fradrages.Realisationsprincippet anvendes, således at gevinst og tab medregnes ved opgø-relsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabetrealiseres.Der henvises i øvrigt til bilag A.De nye regler om aktieavancebeskatning:Som led i skattereformen (Forårspakke 2.0) vedtoges lov nr. 525 af 12. juni 2009om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love. Loven in-debærer bl.a., at gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncern-selskabsaktier ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uan-set ejertid, mens selskaber er skattepligtige af avancer og berettigede til at fradra-ge tab vedrørende andre aktiebesiddelser/ porteføljeaktier uanset ejertid.Datterselskabsaktier er defineret som aktier, som ejes af et selskab med en direkteejerandel på mindst 10 % af aktiekapitalen. Koncernselskabsaktier er aktier i sel-skaber, hvor aktionæren har bestemmende indflydelse i datterselskabet. Porteføl-jeaktier er øvrige aktier, dvs. aktier der ikke er datterselskabs- eller koncernsel-skabsaktier.Samtidig med beskatning af avancer og adgang til tabsfradrag vedrørende porte-føljeaktier uanset ejertid indførte loven et såkaldt lagerprincip for beskatningen afdisse aktier. Lagerprincippet indebærer en løbende opgørelse år for år, hvor skat-ten ved gevinst skal betales uanset om porteføljeaktierne er afstået eller ej. Om-vendt kan tab fradrages i selskabsindkomsten, dvs. aktietab kan fradrages i sel-skabets øvrige indkomst.Lagerprincippet skal altid anvendes for noterede aktier (optaget til handel på etreguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet). Lagerbeskatningen skal skepå grundlag af aktiernes handelsværdi, dvs. børskursen.Som det vil være fremgået, så er sondringen mellem de forskellige kategorier afaktier baseret på graden af ejerskab, hvilket betyder, at det kan forekomme, at enaktie skifter status fra datterselskabs-/koncernselskabsaktie til porteføljeaktie elleromvendt. En aktie kan altså via statusskifte gå fra skattefrihed til skattepligt elleromvendt. Skift i skattemæssig status anses som en afståelse og en genanskaffel-side 2/12

se, der fastsættes til handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssige sta-tusskifte.Ændringsloven angiver at træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende,dvs. den 14. juni 2009. Loven anfører videre, at den har generelt har virkning fraindkomståret 2010, hvorved bemærkes, at Grundtvig Invest A/S påbegyndte ind-komståret 2010 den 1. maj 2009.Det fremgår af bemærkningerne til ændringsloven, at formålet med de nye reglerer at sikre en mere enkel og ens beskatning af aktieavancer og udbytter.Der henvises nærmere til beskrivelsen i bilag A.De nye reglers betydning for Grundtvig Invest A/S:De ændrede aktieavancebeskatningsregler har overordentlig negativ betydning forGrundtvig Invest A/S.Grundtvig Invest A/S købte i år 2006 aktier i Marel Food Systems hf for ca. kr. 350millioner (oprindelig anskaffelsessum). Værdien af disse aktier er i dag kun ca. kr.100 millioner. Det vil sige at Grundtvig Invest A/S har et urealiseret tab på ca. kr.250 millioner kr.Den 1. maj 2009 blev Grundtvig Invest A/S - med tilbagevirkende kraft - omfattet afde ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 gennemførte ændringer af aktieavancebeskat-ningsreglerne, idet selskabets regnskabsår 2010 påbegyndtes den 1. maj 2009.Som følge af, at Grundtvig Invest A/S på dette tidspunkt ejede mere end 10 % afaktierne i Marel Food Systems hf, fik Grundtvig Invest A/S status af ejer af datter-selskabsaktier, hvilket betød, at selskabet ikke skulle medregne gevinst og tab vedafståelse af disse datterselskabsaktier.Konsekvensen heraf var, at Grundtvig Invest A/S mistede muligheden for at fåfradrag for sit tab på ca. kr. 250 millioner - en mulighed, der som følge af en over-gangsregel i lov 525 af 12. juni 2009 allerede bortfaldt ved lovforslagets fremsæt-telse den 22. april 2009.Som følge af en kapitalforhøjelse i Marel Food Systems hf den 27. november 2009faldt Grundtvig Invest A/S’s ejerandel i Marel Food Systems hf til under 10 %. Det-te betød efter de nye regler, at Grundtvig Invest A/S’s aktier skiftede status fra dat-terselskabsaktier til porteføljeaktier.Følgen af dette statusskifte er, at de hidtidige datterselskabsaktier - nu portefølje-aktier - undergives lagerprincippet. Aktierne anses for afstået uden, at der skerafståelsesbeskatning og de får samtidig tillagt en ny anskaffelsessum i form afhandelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.side 3/12

Grundtvig Invest A/S anses således som havende afstået aktierne, idet man dogikke får fradrag for sit tab på kr. 250 millioner. Samtidigt anses Grundtvig InvestA/S for at have anskaffet aktierne til handelsværdien, som er ca. kr. 100 millioner .Konsekvensen heraf er markant og vel næppe tidligere set.Grundtvig Invest A/S ejer nu porteføljeaktier og skal derfor fremover lagerbeskattesaf sine aktieavancer. Grundtvig Invest A/S har som følge af de nye regler fået tildelten ny anskaffelsessum på ca. kr. 100 millioner, og stiger værdien på aktierne ifremtiden - hvad der er al god grund til at forvente - skal værdistigningen beskattes.Stiger værdien eksempelvis til kr. 300 millioner, beskattes Grundtvig Invest A/S afet beløb på kr. 200 millioner. Og det uden at selskabet har haft en indtægt/avanceoverhovedet, idet aktierne i Marel Food Systems hf oprindeligt blev anskaffet til enpris af ca. kr. 350 millioner. Grundtvig Invest A/S har tværtimod kun haft et tab.Situationen er med andre ord den, at de ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 gennem-førte ændringer af aktieavancebeskatningsreglerne har som konsekvens, at det måforventes, at Grundtvig Invest A/S beskattes af en indtægt/avance, man aldrig harhaft. Man har tværtimod kun udsigt til et reelt tab - et tab som i dag er på ca. kr.250 millioner.Der henvises nærmere til beskrivelsen i bilag A.Forholdet til Grundlovens § 73 – ekspropriation:I det følgende vurderes, om de ved lov 525 af 12. juni 2009 gennemførte ændrin-ger af aktieavancebeskatningsloven, jf. beskrivelsen ovenfor, kan udgøre ekspro-priation efter grundlovens § 73 i forhold til Grundtvig Invest A/S.Generelt om ekspropriation:Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sinejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølgelov og mod fuldstændig erstatning.”Efter bestemmelsen foreligger der således ekspropriation(i)hvis der gøres indgreb i en af bestemmelsen beskyttet ejen-dom/rettighed,hvis rettigheden indehaves af en af bestemmelsen beskyttet ejer, og

Videre fremgår det af bestemmelsen, at når der foreligger ekspropriation, så skaltre betingelser opfyldes. For det første skal en ekspropriation være krævet af al-menvellet. For det andet skal ekspropriation ske ifølge lov. Og for det tredje skalder ved ekspropriation betales fuld erstatning for det herved påførte tab.Ved stillingtagen til, om de ved lov 525 af 12. juni 2009 gennemførte ændringer afaktieavancebeskatningsloven kan udgøre ekspropriation i forhold til Grundtvig In-vest A/S - og derfor skal opfylde betingelserne i grundlovens § 73 - er det centralespørgsmål, om ændringerne vil indebære en afståelse i forhold til Grundtvig InvestA/S, idet der ikke hersker tvivl om, at selskabets formue er beskyttet som ejendomefter grundlovens § 73, ligesom der heller ikke hersker tvivl om, at selskabet erbeskyttet som ejer.Hvornår foreligger der så en afståelse i grundlovens forstand?:Den klassiske afståelsessituation - ekspropriationssituation - foreligger, hvor enbestemt fast ejendom overføres til det offentlige til brug for anlæg af en ny vej elleret andet offentligt anlæg.Men også uden for denne situation kan et indgreb have karakter af en afståelse.Formålet med grundlovens § 73 er helt grundlæggende at beskytte den enkelteborger/ejer mod at skulle bære særlige økonomiske byrder på helhedens vegne.Og dette formål kan også være relevant uden for den klassiske ekspropriation.Også ved andre typer af indgreb i ejendomsretten, herunder ved reguleringer afejendomsretten, kan en ejer blive bragt i en situation, hvor han påføres særligebyrder på helhedens vegne.Uden for den klassiske ekspropriationssituation beror afgørelsen af, om et indgreb iejendomsretten har karakter af afståelse på en samlet vurdering af en række for-skellige kriterier.I teori og retspraksis har interessen navnlig samlet sig om fire kriterier, nemlig over-førelseskriteriet, kriteriet generelt-konkret, intensitetskriteriet og et causa-kriterium.Ifølge overførelseskriteriet taler det for afståelse/ekspropriation, hvis en rettighedoverføres fra en person til anden person - typisk det offentlige. Fra retspraksis kanbl.a. henvises til Højesterets dom i U 1967.22, Østre Landsrets dom i U 1980.955og Højesterets dom i sagen U 2008.378. Er der derimod ikke tale om en overførel-se af en rettighed, men derimod blot en begrænsning i rådigheden over et ejen-domsgode, så taler det i retning af, at der ikke foreligger en afståelse, dvs. ikkeforeligger ekspropriation.side 5/12

Og ifølge kriteriet generelt-konkret taler det for afståelse/ekspropriation, hvis ind-grebet er/rammer konkret. Som eksempler herpå kan igen henvises til de forannævnte domme. Omvendt taler det imod afståelse/ekspropriation, hvis indgrebeter/rammer generelt - alle af ejere af en kategori, jf. eksempelvis Højesteres afgø-relse i sagen U 1998.1669.Ifølge intensitetskriteriet taler det væk fra afståelse/ekspropriation, hvis indgrebeter mindre intensivt. Og omvendt taler det for afståelse/ekspropriation, hvis indgre-bet rammer meget intensiv. Som eksempler fra retspraksis på anvendelse af inten-sitetskriteriet kan bl.a. henvises til Højesterets afgørelser i sagerne U 1981.394 og1998.1669.Som en syntese af kriteriet generelt-konkret og intensitetskriteriet antages, at hviset generelt indgreb rammer enkelte af de berørte ejere særlig hårdt, ja så taler detfor, at der i forhold til disse særligt hårdt ramte foreligger afståelse/ekspropriation -hvorimod indgrebet i forhold til de typisk ramte ejere ikke er ekspropriation. Et illu-strativt eksempel herpå er Højesterets afgørelse i U 2006.1539.Også et indgrebs begrundelse tillægges undertiden betydning ved afgørelsen af,om et indgreb har karakter af afståelse efter grundlovens § 73. Ifølge causa-kriteriet taler det væk fra antagelse af afståelse/ekspropriation, hvis indgrebet erbegrundet i at imødegå en fare, der udgår fra det pågældende ejendomsgode -eksempelvis nedslagtning af en smittefarlig husdyrbesætning. Til illustration kanhenvises til Højesterets afgørelser i sagerne U 2000.1 og U 2006.1095.Beskatning og ekspropriation:Det er selvindlysende klart, at beskatning som et helt almindeligt udgangspunktikke vil være afståelse/ekspropriation efter grundlovens § 73, jf. herved grundlo-vens § 43 om skat. Det karakteristiske for skatter er, at de pålægges efter almenekriterier og rammer generelt.På den anden side er det almindeligt antaget, at det ikke er udelukket, at skatte-indgreb vil kunne være afståelse/ekspropriation efter grundlovens § 73.Poul Andersen anfører, at skattelovgivningen har udviklet så mange former forbeskatning, at det kan være svært at fastholde en traditionel grænse over for eks-propriation, ligesom han anfører, at lovgivningsmagten ikke aldeles frit, efter ethvilket som helt kriterium, kan pålægge borgerne at indbetale penge i en offentligkasse (Dansk Statsforfatningsret, 1954, s. 730 f.). Max Sørensen anfører, at tvivl-somme tilfælde kan forekomme (Statsforfatningsret, 2. udgave, 1973, s. 407). AlfRoss har anført, at skattebyrdefordelingen ikke må være vilkårlig (Dansk Statsfor-fatningsret II, 3. udgave 1983, s. 680).

Fra retspraksis kan henvises til Vestre Landsrets afgørelse om stabiliseringslån i U1958.595, hvori retten bl.a. udtalte:”Selv om lovens bestemmelser endvidere kun rammer en lille kredsaf befolkningen, kan der derhos, idet afgrænsningen af denne be-folkningsgruppe under hensyn til de herfor anvendte kriterier ikkekan betegnes som vilkårlig eller dog usaglig, heller ikke gives appel-lanten medhold i, at pålægget af de ved loven fastsatte byrder på dei loven fastsatte vilkår helt eller delvis må anses for en mod be-stemmelsen i grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt., stridende ekspropria-tion. Herved må det tages i betragtning, at begrænsningen af denbefolkningsgruppe, der rammes af loven, ikke i princippet afgørendeafviger fra, hvad der følger af en sædvanlig progressiv beskatning,og at de definitive tab, der for de pågældende måtte følge af be-stemmelserne i lovens §§ 6 og 8 om forrentningen af de for låneneudstedte obligationer og kurstab på disse, heller ikke går ud over,hvad der under hensyn til det foran anførte lovligt ville kunne på-lægges som egentlig skat, hvorved det, når henses til lovens formeltlovlige vedtagelse, må blive uden betydning, at de for en sådan skatsædvanligt gældende regler ikke finder anvendelse.”Senest har Henrik Zahle anført, at grænsetilfælde mellem beskatning og ekspro-priation passende kan bedømmes efter de almindelige kriterier for, om et indgrebhar karakter af en afståelse/ekspropriation (Dansk statsforfatningsret 3, 3. udgave,2007, s. 204).På denne baggrund må der ved stillingtagen til, om de ved lov 525 af 12. juni 2009gennemførte ændringer af aktieavancebeskatningsloven udgør en afståel-se/ekspropriation i forhold til Grundtvig Invest A/S, tages udgangspunkt i de oven-for beskrevne kriterier for, om et indgreb i ejendomsretten har karakter af en afstå-else/ekspropriation.Vurdering i forhold til Grundtvig Invest:Der kan ikke herske tvivl om, at de ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 gennemførteændringer af aktieavancebeskatningsloven generelt set ikke kan betragtes somhavende karakter af ekspropriation. De nye skatteregler er fastsat efter sagligekriterier og rammer generelt - med det formål at sikre en mere enkel og ens be-skatning af aktieavancer og udbytter.Derimod må det antages, at de gennemførte ændringer af aktieavancebeskat-ningsloven vil indebære afståelse og dermed ekspropriation særligt i forhold tilGrundtvig Invest A/S.

Baggrunden herfor er, at de gennemførte ændringer af aktieavancebeskatningslo-ven vil ramme Grundtvig Invest A/S aldeles uforudset og særligt hårdt - og dervedaktivere beskyttelseshensynet bag grundlovens § 73.Som ovenfor beskrevet, så har de gennemførte ændringer af aktieavancebeskat-ningsloven medført, at Grundtvig Invest A/S - formentlig som den eneste - er bragti en situation, hvor enhver kursstigning på selskabets aktier i Marel Food Systemshf vil udløse en beskatning af en indtægt/avance, som man aldrig har haft. Stigerværdien af aktierne, der aktuelt har en værdi på ca. kr. 100 millioner, til eksempel-vis kr. 300 millioner, så beskattes Grundtvig Invest A/S af et beløb på kr. 200 milli-oner, uden at man har haft en indtægt/avance overhovedet, men tværtimod kun ettab, idet aktierne ved anskaffelsen havde en værdi på kr. 350 millioner. GrundtvigInvest A/S beskattes ganske enkelt af en avance, som man ikke har haft - og vel atmærke en beskatning, som kan være ganske betydelig.Endvidere har Grundtvig Invest A/S ikke haft mulighed for at disponere sig ud afdenne situation. De nye aktieavancebeskatningsregler var ikke forventelige og deblev tillagt tilbagevirkende kraft, idet Grundtvig Invest A/S blev omfattet af de nyeregler allerede den 1. maj 2009, henholdsvis ved lovforslagets fremsættelse for såvidt angår muligheden for at få fradrag for tab.Tværtimod har Grundtvig Invest A/S handlet i forretningsmæssigt velbegrundettillid til de hidtil gældende skatteregler. Efter disse regler skulle selskaber medreg-ne gevinst og tab ved afståelse af aktier ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst, såfremt aktierne har været ejet i mindre end 3 år på afståelsestidspunktet.Og ved afståelse af aktier, der på afståelsestidspunktet har været ejet i 3 år ellermere, var gevinster skattefri, og tab kunne ikke fradrages.Yderligere bemærkes her, at Grundvig Invest A/S ikke har haft de fornødne res-sourcer til at opretholde en fortsat ejerandel i Marel Food Systems hf på mere end10 % - og dermed sikre sine aktier fortsat status som datterselskabsaktier - ved attilkøbe nye aktier i forbindelse med den gennemførte aktieudvidelse i Marel FoodSystems hf.Sat på spidsen, så vil konsekvenserne for Grundtvig Invest A/S af de nye aktie-avancebeskatningsregler - beskatning af en fiktiv indkomst/avance - kunne sam-menlignes med gennemførelse af en - helt upåregnelig - formuekonfiskation. Uri-meligheden er markant.Der ses da heller ikke i tidligere lovgivningspraksis at være gennemført indgrebuden erstatning, der har ramt enkelte på en så uforudset, særligt hård og urimeligmåde, som Grundtvig Invest A/S vil kunne blive ramt.Der kan i denne forbindelse henvises til Højesterets dom i U 2006.1095, hvor Hø-jesteret kom tæt på at statuere, at en generel fredning af moser ramte selskabetPindstrup Mosebrug, der havde lejet en mose med henblik på at indvinde spag-side 8/12

num, på en sådan måde, at der i forhold til Pindstrup Mosebrug forelå ekspropriati-on. Det bemærkes herved, at Pindstrup Mosebrug næppe blev ramt så hårdt, somGrundtvig Invest A/S rammes af de nye regler i aktieavancebeskatningsloven. Bl.a.havde Pindstrup Mosebrug endnu ikke udnyttet sin indvindingsret.Endvidere kan henvises til, at det næppe heller har været tilsigtet, at de ved lov525 af 12. juni 2009 gennemførte ændringer af aktieavancebeskatningsloven skul-le ramme Grundtvig Invest A/S på en sådan måde, at man beskattes af en indtægtman aldrig har haft.Som nævnt var formålet med de gennemførte ændringer at sikre en mere enkel ogens beskatning af aktieavancer og udbytter - hvilket i sig tilsiger, at beskatning kunudløses, hvor der er en faktisk indtægt/avance.Under forhandlingerne om lov 525 af 12. juni 2009 (lovforslag 202) gav skattemini-steren da også udtryk for, at man vil undgå at beskatte i situationer, hvor der ikkeer nogen gevinst, jf. nærmere Bilag A med henvisning til bilag 4.Sammenfattende må det herefter antages, at de ved lov 525 af 12. juni 2009 gen-nemførte ændringer af aktieavancebeskatningsloven vil ramme Grundtvig InvestA/S på en sådan måde, at der i forhold til dette selskab foreligger en ekspropriati-on, der berettiger selskabet til fuld erstatning efter grundlovens § 73 for de hervedlidte tab.Forholdet til Den Europæiske menneskerettighedskonvention:Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Tillægsprotokol 1, art. 1, harfølgende ordlyd:”Enhver fysisk eller juridisk person er berettiget til uforstyrret nydelseaf sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfun-dets interesse og i overensstemmelse med de ved lov og folkeret-tens almindelige principper fastsatte betingelser.Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde gøre indgreb istatens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for atovervåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens inte-resse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder.”Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at der efterTillægsprotokol 1, art. 1, gælder et krav om forudseelighed også i forhold til skatte-love.I sagen Spacek s.r.o. v. the Czech Republic, fastslog Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol (i afsnit 54) følgende vedrørende fortolkningen af ordet ”lov” iTillægsprotokol 1, art. 1:side 9/12

“The Court considers that when speaking of “law”, Article 1 of Proto-col No. 1 alludes to the same concept to be found elsewhere in theConvention, a concept which comprises statutory law as well as ca-se-law. It implies qualitative requirements, notably those of accessi-bility and foreseeability (see the Cantoni v. France judgment of 15November 1996, Reports 1996-V, p. 1627, § 29, with reference tothe S.W. and C.R. v. the United Kingdom judgments of 22 Novem-ber 1995, Series A no. 335-B and 335-C, pp. 41-42, § 35, and pp.68-69, § 33, respectively).”Endvidere følger det af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, atder efter Tillægsprotokol 1, art. 1, også med hensyn til statens ret til at opkræveskatter skal være en rimelig balance mellem mål og midler.I sagen Gasus Dosier- und Fördertechnik GmbH v. the Netherlands kom Den Eu-ropæiske Menneskerettighedsdomstol ind på nogle generelle betragtninger om,hvorledes afvejningen af på den ene side hensynet til den skattepligtige og på denanden side samfundets interesser skal foretages. Domstolen anførte bl.a. følgende(i afsnit 62):“According to the Court’s well-established case-law, the second pa-ragraph of Article 1 of Protocol No. 1 (P1-1) must be construed inthe light of the principle laid down in the Article’s (P1-1) first sen-tence (see, among many other authorities, the above-mentionedAGOSI judgment, ibid.). Consequently, an interference must achie-ve a "fair balance" between the demands of the general interest ofthe community and the requirements of the protection of the indivi-dual’s fundamental rights. The concern to achieve this balance is re-flected in the structure of Article 1 (P1-1) as a whole, including thesecond paragraph: there must therefore be a reasonable rela-tionship of proportionality between the means employed and the aimpursued.”Domstolene fastslog altså, at et proportionalitetsprincip skal iagttages, (også) nårder pålægges skatter. Der skal være en ”fair balance” mellem de modstående inte-resser.Domstolene uddybede (i afsnit 68) den centrale problemstilling således:”[T]he essential question must be whether as a consequence of thetax authorities’ actions against the goods to which title has been re-tained the vendor has had to bear "an individual and excessive bur-den" (see particularly the James and Others v. the United Kingdomjudgment of 21 February 1986, Series A no. 98, p. 34, para. 50).”

Sagen James and Others v. The United Kingdom, drejede sig om en engelsk lov-givning der stipulerede, at lejere ifølge langvarige lejekontrakter under visse betin-gelser havde krav på at købe deres lejligheder under almindelig markedspris. Enudlejer mente at dette stred mod Tillægsprotokol 1, art. 1. Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstol diskuterede indledningsvis spørgsmålet om betydningenaf ordet ”public interest” og statens skønsmargin i så henseende. Efterfølgendediskuterede domstolen, om statens middel til at tilgodese ”the public interest” varproportional med det valgte middel (køberetten). I denne forbindelse udtalte dom-stolen følgende (i afsnit 50):”This, however, does not settle the issue. Not only must a measuredepriving a person of his property pursue, on the facts as well as inprinciple, a legitimate aim "in the public interest", but there must alsobe a reasonable relationship of proportionality between the meansemployed and the aim sought to be realised (see, amongst others,and mutatis mutandis, the above-mentioned Ashingdane judgment,Series A no. 93, pp. 24-25, para. 57). This latter requirement wasexpressed in other terms in the Sporrong and Lönnroth judgment bythe notion of the "fair balance" that must be struck between the de-mands of the general interest of the community and the require-ments of the protection of the individual’s fundamental rights (SeriesA no. 52, p. 26, para. 69). The requisite balance will not be found ifthe person concerned has had to bear "an individual and excessiveburden" (ibid., p. 28, para. 73). Although the Court was speaking inthat judgment in the context of the general rule of peaceful enjoy-ment of property enunciated in the first sentence of the first pa-ragraph, it pointed out that "the search for this balance is ... reflectedin the structure of Article 1 (P1-1)" as a whole (ibid, p. 26, para. 69).”Det kan således fastslås, at det følger af Den Europæiske Menneskerettigheds-domstols praksis, at staten er underlagt et proportionalitetskrav også for så vidtangår skattelovgivningen. Og det følger af dette princip, at skattelovgivningen ikkemå påføre borgeren ”an individual and excessive burden”.Der gælder altså efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis forskattelovgivningen såvel et krav om forudseelighed som et krav om, at borgerneikke må påføres ”an individual and excessive burden”.Der kan i øvrigt henvises til Erik Werlauffs omtale af retspraksis vedrørende retro-aktiv skattelovgivning i Festskrift til Gorm Toftegaard Nielsen, 2007, s. 617 ff, ved-lagt som Bilag B.Som omtalt nærmere ovenfor indebærer de ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 gen-nemførte ændringer af aktieavancebeskatningsloven, at Grundtvig Invest A/Srammes ganske uforudset og særligt hårdt.side 11/12

Selskabet er blevet bragt i en situation, hvor man udsættes for betydelig beskat-ning af en indtægt/avance, som man ikke har haft - uden at selskabet har haft mu-lighed for at undgå at komme i denne situation, idet de nye aktieavancebeskat-ningsregler ikke var forventelige og blev tillagt tilbagevirkende kraft. Tværtimod harGrundtvig Invest A/S handlet i forretningsmæssigt velbegrundet tillid til de hidtilgældende skatteregler.Det må antages, at Grundtvig Invest A/S formentlig er den eneste, der rammes afde nye aktieavancebeskatningsregler på en sådan måde, at der udløses beskat-ning, selvom der ikke har været nogen indtægt/avance.På denne baggrund må det antages, at de ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 gen-nemførte ændringer af aktieavancebeskatningsloven (også) udgør en krænkelse afDen Europæiske Menneskerettighedskonvention, tillægsprotokol 1, art. 1, for såvidt at ændringerne af aktieavancebeskatningsloven indebærer, at Grundtvig In-vest A/S rammes helt uforudset og påføres ”an individual and excessive burden”Bilag:Bilag A:Skattemæssige konsekvenser for Grundtvig Invest A/S, som følge afændringerne i Aktieavancebeskatningslovens regler af CamillaRohde Sørensen, Skattejurist, Cand.Merc.Jur., Dansk Revision.Artiklen "... med tilbagevirkende kraft" - retroaktiv straffe- og skatte-lovgivning i grundretlig belysning af professor, dr. jur. Erik Werlauff ifestskrift til Gorm Toftegaard Nielsen (2007) s. 617 ff.