Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 75
Offentligt
jJ.nr. 2009-418-0144Dato: 4. december 2009
TilFolketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 67 af 16. november 2009.(Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne Laustsen (S).
Kristian Jensen
/Jens Madsen
Spørgsmål 67:
”Ministeren bedes sende udvalget en samlet redegørelse for udgifterne tilskattemæssige fradrag m.v. for udenlandske virksomheder og arbejdere iDanmark. Desuden ønskes det oplyst, hvad de samlede udgifter er til øvrigeydelser m.v. til udenlandske arbejdere i Danmark, og endelig bedes ministerenvurdere omfanget af skatteunddragelse for så vidt angår udenlandskevirksomheder og medarbejdere, der opererer i Danmark, set i relation til detsamlede beløb på 3 mia. kr., der blev nævnt i DR Søndag den 15. november2009.”Svar:
Som jeg ser det, kan spørgsmålet opdeles i følgende tre underspørgsmål vedrø-rende udenlandske virksomheder og medarbejdere, der opererer i Danmark:
a. Der ønskes en redegørelse for udgifter til skattemæssige fradrag.b. Der ønskes oplysninger om de samlede udgifter til ydelser m.v.c. Der ønskes en vurdering af omfanget af skatteunddragelser set i relation tildet samlede beløb på 3 mia. kr., der blev omtalt i 21 Søndag på DR den 15.november 2009.Ad a.SKAT har oplyst:”SKATs registreringer af virksomheder og personer tager udgangspunkt i skatte-pligts indtræden og ophør (defineres som fuldt eller begrænset skattepligtig).SKATs registreringer tager ikke udgangspunkt i, hvorvidt en virksomhed f.eks.har udenlandsk ejerskab eller ej, ligesom registreringen ikke tager udgangspunkti, hvorvidt en person har dansk eller udenlandsk nationalitet (f.eks. statsborger-skab).En sådan afgrænsning er ikke relevant for SKATs administration, og det vil der-for ikke være i overensstemmelse med Persondatalovens § 5 at indsamle og regi-strere pågældende oplysninger.SKAT har således ikke oplysninger, der kan afgrænse personkredsen beskrevetsom ’udenlandske arbejdere og virksomheder i Danmark’.
2SKAT har ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at kunne skønne, hvormange procent af fuldt skattepligtige personer i Danmark, der kan rubriceres som”udenlandsk arbejdskraft”, ligesom det er uvist, hvor mange begrænset skatte-pligtige til Danmark, der udgøres af ”udenlandsk arbejdskraft”. Det samme for-hold gør sig gældende for antallet af ”udenlandske virksomheder””.Ad b.Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke findestal for udbetaling af alle former for ydelser til alle udlændinge.Ad c.I DR-udsendelsen 21 Søndag oplyses det, at statens provenutab i forbindelsemed udenlandske arbejdere udgør ca. 3 mia. kr. årligt. Dette er ikke korrekt.I udsendelsen nævnes mange forskellige fradrag, som en udenlandsk arbejderkan fradrage i den skattepligtige indkomst. Bl.a. henvises til, at udenlandskemedarbejdere især benytter sig af det såkaldte rejsefradrag. Rejsefradraget ogandre lønmodtagerfradrag, såsom fradrag for dobbelt husførelse, beklædning,arbejdsværelse i hjemmet m.v., er fradrag med standardsatser eller for faktiskeudgifter, der dækker en række omkostninger forbundet med udførelsen af løn-modtagernes job.De 3 mia. kr. er, hvad der er selvangivet vedrørende disse fradrag i 2008, og altsåikke udtryk for et egentligt provenutab. Fradraget ”øvrige lønmodtagerudgifter”tages som et ligningsmæssigt fradrag, hvorfor skatteværdien i en gennemsnits-kommune udgør 33,5 pct., og derfor udgør den samlede skatteværdi ca. 1 mia.kr. årligt. De 1 mia. kr. vedrører imidlertid, som nævnt, også andre former forfradrag og kombineret med, at mange danskere også foretager rejsefradrag, ek-sempelvis jyske håndværkere, der arbejder i København, så kan langt fra helebeløbet på 1 mia. kr. henføres til udenlandske arbejdere.Uanset beløbets størrelse er det imidlertid en problemstilling, regeringen gennemlængere tid har haft fokus på. Regeringen og Dansk Folkeparti indførte således iforbindelse medForårspakke 2.0et loft på 50.000 kr. årligt over fradrag for rej-seudgifter i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Loftet gælderbåde for fradrag med standardsatser og med faktiske udgifter og for såvel dan-skere som udlændinge, der arbejder i Danmark. Med lovændringen begrænsessåledes også de meget store fradrag, som udenlandske medarbejdere, har kunnetforetage ved arbejde i Danmark. Denne stramning blev i forbindelse med lov-forslagets gennemførelse skønnet til at reducere fradragene på dette område medca. 800 mio. kr. årligt, svarende til et merprovenu på ca. 270 mio. kr.
3I forbindelse med skatteunddragelse og kontrol har SKAT oplyst følgende:Fra SKATs såkaldte complianceprojekt, hvor der blev foretaget grundig kontrolaf 10.729 tilfældigt udvalgte borgere vedr. indkomståret 2006, fremgik det, at dervar fejl i 25,9 pct. af de beløb, der blev selvangivet i rubrikken ”øvrige lønmod-tagerudgifter”.SKAT har som nævnt ovenfor ikke oplysninger, der kan afgrænse personkredsenbeskrevet som ’udenlandske arbejdere og virksomheder i Danmark’.Af det nævnte complianceprojekt fremgik det videre, at 37 procent af de fejl, derblev begået vedrørende ”øvrige lønmodtagerudgifter”, kan henføres til rejsefra-draget. De resterende 63 procent vedrører blandt andet fortæring og beklædning,arbejdsværelse i hjemmet, dobbelt husførelse, faglitteratur, kongres og kursusud-gifter.I forbindelse hermed kan det oplyses, at der i forlængelse af initiativet iForårs-pakke 2.0til begrænsning af meget store fradrag, er iværksat overvejelser om,hvorvidt de administrative procedurer i forbindelse med bl.a. forskudsregistre-ring og udbetaling af overskydende skat, herunder Tast Selv, i endnu højere gradkan indrettes på, at udlændinge, der arbejder i Danmark, ikke får store skattere-stancer.”