Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 63
Offentligt
20. november 2009
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 2. december 2009Dagsorden 1. udgave
FF 1.
Finansielle tjenesteydelser – Et europæisk system for finansielt tilsyn(ESFS)Generel indstillingKOM (2009) 501, 502, 503Skata)Omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter mv.Generel indstillingKOM(2009)511b)(evt.) PostmomsPolitiske retningslinjerKOM(2003) 234RentebeskatningsdirektivetPolitisk indstillingKOM(2008) 552InddrivelsesdirektivetGenerel indstillingKOM (2009)28Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel indstilling(evt.) Grænseoverskridende solidarisk hæftelse ved momssvigPolitisk enighedKOM(2008)805
2.
c)
d)
e)f)
3.
Skata)Anti-svigsaftaler med Liechtenstein og andre tredjelandeDrøftelse om forhandlingsmandaterb)Adfærdskodeks for erhvervsbeskatningRådskonklusioner vedr. adfærdskodeksarbejdsgruppens rapport
4.
Implementering af Stabilitets- og Vækstpagtena)Proceduren for uforholdsmæssigt store underskudVedtagelse af rådsbeslutninger og rådshenstillinger
2
b)5.
Supplement til Belgiens opdaterede stabilitetsprogram 2009-2012Vedtagelse af rådsudtalelser
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009a)Finansielt tilsynOrientering om fremskridtKOM (2009) 499, 500, 501, 502, 503b)c)ECOFIN’s bidrag til drøftelsen af Lissabonstrategien efter 2010RådskonklusionerFinansielle exitstrategierRådskonklusioner
6.
Finansielle tjenesteydelsera)(evt.) Fælles eurobetalingsområde, SEPARådskonklusionerKOM (2009) 471b)DerivatmarkederRådskonklusionerKOM (2009) 563Styrkelse af rammerne for finansiel stabilitet i EURådskonklusionerKOM (2009) 561
c)
7.
Eventuelt
3
Der fremsendes dokument vedrørende følgende dagsordenspunkt, som skønnesat vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:2) Skata)
Omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter mv.Generel indstillingKOM(2009)511(evt.) PostmomsPolitiske retningslinjerKOM(2003) 234RentebeskatningsdirektivetPolitisk indstillingKOM(2008) 552InddrivelsesdirektivetGenerel indstillingKOM (2009)28Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel indstilling(evt.) Grænseoverskridende solidarisk hæftelse ved momssvigPolitisk enighedKOM(2008)805Anti-svigsaftaler med Liechtenstein og andre tredjelandeDrøftelse om forhandlingsmandaterAdfærdskodeks for erhvervsbeskatningRådskonklusioner vedr. adfærdskodeksarbejdsgruppens rapport
b)
c)
d)
e)f)3) Skata)b)
4
Dagsordenspunkt 2a:
Skat – Omvendt betalingspligt for moms ved han-del med CO2-kvoter mv.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om en ændring af momsdirektivet med henblik på at be-kæmpe momssvig. Forslaget indeholder bl.a. en bestemmelse, der skal gøre det muligt for med-lemsstaterne at anvende omvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter og nær-mere bestemte varer. ECOFIN forventes at drøfte et kompromisforslag fra formandskabetmed henblik på at opnå enighed.KOM(2009)511Baggrund og indhold
Kommissionen har fremsat forslag til en ny bestemmelse i momsdirektivet(2006/112/EF), der skal gøre det muligt for medlemsstaterne at anvende ord-ningen om omvendt betalingspligt for moms ved handel med bl.a. CO2-kvotermed henblik på at bekæmpe momssvig.Omvendt betalingspligtig for moms ved handel med fx CO2-kvoter indebærer,at en momspligtig køber indbetaler og afregner en beregnet salgsmoms med denrelevante myndighed (i stedet for sælger) og har samtidig fradrag for købsmomsved den enkelte handel. Det er vurderingen, at risikoen for momssvig dervedreduceres væsentligt.Kommissionen foreslår, at anvendelsen af ordningen for omvendt betalingspligtbegrænses til en på forhånd fastlagt liste over varer og tjenesteydelser, som med-lemsstaterne har vurderet kan udsættes for momssvig. Udover CO2-kvoter fore-slår Kommissionen, at listen omfatter mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-ordninger, fx mikroprocessorer, og andre varer, herunder parfume og ædelme-taller. Ifølge Kommissionens forslag kan medlemsstaterne anvende ordningenfor omvendt betalingspligt på højst tre kategorier, hvoraf to kan være varer.Derudover foreslår Kommissionen, at de medlemsstater, der vælger at udnyttemuligheden for at anvende omvendt betalingspligt for moms, skal indføre enindberetningspligt med henblik på, at medlemsstaterne får mulighed for at over-våge, om anvendelsen af ordningen om omvendt betalingspligt fungerer effek-tivt. Eftersom handel med CO2-kvoter foregår via et særligt register, hvor deenkelte transaktioner registreres, forventes det, at de foreslåede kontrol- og eva-lueringsforpligtigelser kun kommer til at gælde for handel med de angivne varer.Kommissionen har endvidere foreslået, at de medlemsstater, der vælger at be-nytte omvendt betalingspligt på de omhandlede varer, skal afgive en evalue-ringsrapport senest den 30. juni 2014 om svigsmønstrene i medlemsstaten bådefør og efter indførelsen af den omvendte betalingspligt. Rapporten skal tilligeindeholde oplysninger vedrørende eventuelle nye trends for svigagtige aktivite-ter som konsekvens af muligheden for at benytte omvendt betalingspligt pånærmere definerede områder.
5
Det svenske formandskab har fremsat et kompromisforslag, som bl.a. indebæ-rer, at muligheden for at anvende omvendt betalingspligt for moms begrænsestil at omfatte CO2-kvoter, kredsløbsanordninger og mobiltelefoner. Samtidigforeslår formandskabet at lempe kontrol- og evalueringsforpligtigelserne i for-hold til Kommissionens forslag.På ECOFIN-mødet den 2. december 2009 forventes en drøftelse af formand-skabets kompromisforslag med henblik på at opnå enighed.Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94.Nærhedsprincippet
Det er nødvendigt at vedtage regler på fællesskabsniveau for effektivt at kunnebekæmpe momssvig i medlemsstaterne. Regeringen vurderer derfor, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Bestemmelserne i momsdirektivet er omfattet af momsloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 966 af 14. oktober 2005, og momsbekendtgørelse nr. 663 af 16. juni2006 med ændringer.Kommissionens forslag indebærer, at det er frivilligt for medlemsstaterne atanvende ordningen om omvendt betalingspligt for moms, og derfor vil forslagetikke umiddelbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. Danmark ønskerimidlertid at benytte muligheden for at anvende omvendt betalingspligt formoms ved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter, hvilket kræver en ændringaf momsloven.Regeringen har allerede fremsat forslag om at indføre omvendt betalingspligtfor moms ved handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter og har anmodet omRådets tilladelse til at fravige de gældende direktivbestemmelser. En vedtagelseaf formandskabets kompromisforslag vil også gøre det muligt for Danmark atgennemføre lovændringen, idet alle lande dermed får mulighed for at anvendeomvendt betalingspligt for moms ved handel med CO2-kvoter.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at bekæmpe utilsigtede pro-venutab, der opstår som følge af momskarruselsvig. Direktivet vil derfor haveen positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien, hvis størrelsedet dog ikke er muligt at skønne over.Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre udgifter til systemud-vikling. Der kan ikke skønnes mere præcist over størrelsen heraf, før direktivetsendelige udformning kendes, men udgifterne skønnes at kunne afholdes indenfor Skatteministeriets ramme.
6
Høring
Direktivforslaget er sendt i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd, Børsmæglerforeningen, Center for Kvalitet i Erhvervsregulering(CKR), Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik, Dansk Erhverv,Dansk Industri, Dansk Landbrug, Danske Regioner, Datatilsynet, Den DanskeDommerforening, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer,Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer, Håndværksrådet, Klima- og Energiministeriet, Kommunernes Landsfor-ening, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteret-ten, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, SKAT, Skatterevisorforeningen og Øko-nomi- og Erhvervsministeriet.Fristen for at afgive høringssvar er onsdag den 25. november 2009.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotateter oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. november 2009.Holdning
Dansk holdningRegeringen kan støtte forslaget om at ændre momsdirektivet med henblik på atbekæmpe momssvig.Andre landes holdningerMedlemsstaterne forventes generelt at støtte forslaget om at ændre momsdirek-tivet med henblik på at bekæmpe momssvig, idet to lande dog har forbeholdmod forslagets varedel.
7
Dagsordenspunkt 2b:Resumé
Skat – Postmoms
ECOFIN vil muligvis drøfte mulighederne for at genoptage forhandlingerne om Kommissio-nens forslag fra 2003 om indførelse af moms på de postydelser, som på nuværende tidspunkter momsfritaget. Det svenske formandskab ønsker bl.a. at genoptage forhandlingerne i lyset af,at EF-domstolen har afsagt en dom om den gældende momsfritagelses anvendelsesområde. Detbemærkes, at Kommissionen har rejst en traktatkrænkelsessag mod bl.a. Sverige, som harmoms på alle postydelser.KOM(2003) 234Baggrund
Visse postydelser, der leveres af det offentlige postvæsen, er i dag momsfritaget.Momsfritagelsen stammer fra 1970’erne, hvor postsektoren var kendetegnet vedpostmonopoler.Den gældende momsfritagelse på det befordringspligtige område giver konkur-renceforvridning mellem postydelser leveret af offentlige og private operatører,da det kun er førstnævntes ydelser, der er momsfritaget. Ydermere har med-lemsstaterne ikke den samme fortolkning af momsfritagelsen, idet nogle med-lemslande fritager alle postydelser, mens andre har gjort alle postydelser moms-pligtige. Det medfører kompleksitet og manglende retssikkerhed for operatører-ne.På den baggrund fremsatte Kommissionen i 2003 et forslag om postmoms,hvorefterMomsfritagelsen for det offentlige postvæsens ydelser og for frankerings-gyldige frimærker ophævesDer indføres særlige regler om beskatningsstedet for grænseoverskridendepostydelser bl.a. for at undgå dobbeltbeskatningMedlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats forstandard adresserede postforsendelser op til 10 kg.Medlemsstaterne vil kunne vælge at tillade postoperatører at anvende enforenklet ordning for momsberegningDer indføres momsregler vedrørende terminalafgifter, som er den afgift,som befordringspligtige virksomheder betaler hinanden for omdeling afgrænseoverskridende post.
Forslaget blev drøftet i 2003-2004, uden at der kunne opnås enighed. Forslagetom postmoms har ikke været forhandlet siden.Kommissionen har rejst traktatkrænkelsessager mod en række medlemslande,bl.a. Sverige, der har indført moms på alle postydelser.Indhold
Postydelser i EU er dækket af det 1. postdirektiv fra 1997. Det garanterer bor-gerne postservice i hele landet (”befordringspligt”), mens det gradvis indskræn-ker ydelserne med eneret. Dette blev videreført med det. 2. postdirektiv fra
8
2002. Det 3. postdirektiv fra 2008 indfører en fuld liberalisering af markedet forpostydelser senest med udgangen af 2010 (11 medlemsstater i Øst- og Sydeuro-pa har dog mulighed for at udskyde dette til senest udgangen af 2012).Postdirektiverne forpligter medlemsstaterne til at sikre udbud af en ”universalpostal service” (dvs. levering af en række grundlæggende postydelser over helelandet til rimelige priser), giver medlemsstaterne mulighed for at vælge at udpe-ge en eller flere ”universal service providers” til at sikre udbuddet af den grund-læggende postydelse og ophæver muligheden for ydelser med eneret for en be-stemt operatør.Den nuværende momsfritagelse indebærer en momsmæssig forskelsbehandlingpå visse postydelser, hvor Post Danmark modsat andre leverandører vil væremomsfritaget. Det vil alt andet lige betyde en forvridning af konkurrencen.EF-domstolen har imidlertid den 23. april 2009 afgjort en britisk præjudiciel sagom fortolkningen af den gældende momsfritagelse (TNT-sagen C-357/07).Dommen angår fortolkningen af formuleringen ”det offentlige postvæsens ydel-ser” i momsdirektivet, og om fritagelsen kræver eller gør det muligt for en med-lemsstat at fritage alle ydelser leveret af ”det offentlige postvæsen”.Regeringen har igangsat et arbejde med henblik på at fortolke afgørelsen. Denforeløbige fortolkning af afgørelsen indikerer, at den kan have som konsekvens,at det fremover kun vil være enkeltforsendelser, der kan være omfattet afmomsfritagelsen.Såfremt dette er korrekt, vil det reducere konkurrenceforvridningen af fritagel-sen, idet det er formodningen, at der kun vil opstå konkurrence på markedet formasseforsendelser, hvor det vil være muligt at gøre alle aktører, inklusiv PostDanmark, momspligtige. Fortolkningen af afgørelsen vil blive drøftet med deandre medlemslande og Kommissionen på et snarligt møde i Momskomitéen.I lyset af vedtagelsen af det 3. postdirektiv samt TNT-dommen vil det svenskeformandskab muligvis lægge op til, at ECOFIN den 2. december 2009 drøfter,om forhandlingerne om postmoms skal genoptages. Sagen var oprindeligt pådagsordenen for ECOFIN den 10. november 2009, men blev ikke drøftet ogventes derfor taget op igen den 2. december 2009.Hjemmelsgrundlag
EF-traktatens artikel 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.Nærhedsprincippet
De nuværende regler om momsfritagelse for visse postydelser kan kun ændresved eller forlænges ved en fællesskabsretsakt, og forslaget er derfor i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet afgav en udtalelse den 11. marts 2004, hvori man udtryktestøtte til Kommissionens forslag. Parlamentet foreslog enkelte ændringer, her-under at vægtgrænsen for de adresserede postydelser, hvor medlemslandene kan
9
vælge nedsat moms, hæves fra 2 til 10 kg. Dette forslag er indarbejdet i det se-neste kompromisforslag fra forhandlingerne i 2003-2004.Høring
Kommissionens forslag fra 2003 blev sendt i høring kort efter fremsættelsen.Det momsregistrerede erhvervsliv støttede gennemgående Kommissionens for-slag, mens der var modstand imod forslaget fra privatpersoner, velgørende or-ganisationer og det ikke-momspligtige erhvervsliv. Disse fremhævede især, atforslaget om momspligt vil medføre en fordyrelse af portoen, idet det for dennegruppe ikke er muligt at fratrække købsmomsen.Statsfinansielle konsekvenser
Såfremt det besluttes at ophæve momsfritagelsen og indføre moms på alle post-ydelser, skønnes det med megen usikkerhed at medføre et merprovenu på ca.230 mio. kr. årligt (målt i 2009-priser).Det bemærkes dog, at der det første år vil være statsfinansielle udgifter til efter-regulering af momsfradrag på investeringsgoder, fx en frankeringsmaskine.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Moms på alle postydelser vil alt andet lige være gavnligt for konkurrencen påpostmarkedet, da det sikrer, at alle aktører behandles ens. De væsentligste posi-tive effekter på konkurrencen kan dog allerede være opnået med en reduktion afmomsfritagelsen til kun at omfatte enkeltforsendelser, jf. ovenstående bemærk-ninger om EF-dommen.Moms på alle postydelser vil desuden reducere de administrative omkostningerfor postsektoren (i praksis Post Danmark), idet den ikke længere skal sondremellem momsfri og momspligtige postydelser og dermed også slipper for athåndtere delvis fradragsret for virksomheder, der både befordrer momspligtigeog momsfritagne ydelser.For forbrugerne vil indførelse af moms på alle postydelser være forbundet medhøjere priser som følge af, at de pålægges moms på alle postydelser.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
I den danske momslov er bestemmelsen om momsfritagelse for visse postydel-ser gennemført i § 13, stk. 1, nr. 13, som momsfritager Post Danmark A/S forden postbesørgelse, hvor der er befordringspligt. Befordringspligten indebærer,at Post Danmark A/S er forpligtet til at omdele bl.a. breve indtil 2 kg og pakkerindtil 20 kg over hele landet. Post, der ikke er omfattet af befordringspligten, ermomspligtig.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om Kommissionens forslag fra 2003 blev oversendt i juli 2003 ogsupplerende grundnotat i august 2003. Sagen blev forelagt Folketingets Europa-udvalg til orientering den 6. november 2009 forud for ECOFIN den 10. no-vember 2009.Holdning
Dansk holdning
10
Regeringen støtter principielt, at der indføres moms på alle postydelser. Rege-ringen kan derfor støtte at genoptage forhandlingerne om moms på postydelsermhp. en direktivændring, der ophæver momsfritagelsen for de befordringsplig-tige postydelser mv. Derimod kan regeringen ikke støtte forslag, som omfatteren udvidelse af området for nedsat moms.Andre landes holdningerEt flertal af medlemslande støtter en genoptagelse af forhandlingerne om post-moms. Enkelte lande har betinget en genoptagelse af forhandlingerne af mulig-heden for anvendelse af nedsat moms. En del medlemslande er i varierendegrad imod en genoptagelse af forhandlingerne.
11
Dagsordenspunkt 2c:Resumé
Skat – Rentebeskatningsdirektivet
ECOFIN ventes den 2. december 2009 at drøfte forslaget om ændring af rentebeskatningsdi-rektivet med henblik på at opnå politisk enighed. Direktivet skal sikre beskatningen af op-sparingsindkomst, som betales fra f,eks. en bank i et EU-land til en person i et andet EU-land. Forslaget går ud på en række tekniske ændringer af direktivet for bedre at sikre be-skatningen.KOM (2008)552Baggrund
Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opspa-ringsindkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i et EU-land til en person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingenautomatisk indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender op-lysningerne til rentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien,Luxembourg og Østrig) har en overgangsperiode, som indebærer opkrævning afkildeskat af renteindtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for au-tomatisk at videregive oplysninger om betalingen. Belgien vil imidlertid fra ja-nuar 2010 overgå til automatisk informationsudveksling.Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredjeår skal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionenkan i den forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendi-ge for bedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskedekonkurrenceforvridninger.Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blev drøftet på ECOFINden 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskat-ningsdirektivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov forvisse justeringer i direktivet. Kommissionen har derfor fremsat forslag om æn-dring af direktivet. Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab har fremsaten række kompromisforslag på baggrund af Kommissionens forslag, senest den18. november 2009.Indhold
Kommissionens forslag samt ændringerne i det svenske formandskabs senestekompromisforslag indeholder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. deanvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner samt udvidelse afanvendelsesområdet. De væsentlige ændringer er beskrevet i afsnittene neden-for.Information om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og an-dre finansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl,foreslås ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen og der-med bedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rente-modtagers fødselsdato, fødested og disses skattemæssige identifikationsnumre,dersom sådanne anvendes i den pågældende medlemsstat. Desuden skal kvalite-
12
ten i de betalende agenters indlevering af oplysninger i forbindelse med fælleskonti og andre situationer med flere rentemodtagere forbedres.Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finderanvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finan-sielle institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke erunderlagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og somer etableret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet ellerforholdsregler, der svarer til direktivets, finder anvendelse. Direktivet skal såle-des anvendes, når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk per-son med bopæl i et andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende,selv om rentebetalingen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende personanses for retmæssig ejer af betalingen, selv om den umiddelbare modtager er enenhed uden for EU og områder, hvor direktivet finder anvendelse. Formålethermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i enjurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken.For at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne vilKommissionen føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i juris-diktioner uden for Fællesskabet. Listen skal være bilag til direktivet.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter indenfor EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en andenbank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, atbetalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk affinansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og hol-dingselskaber) til at omgå direktivet.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til ogsåat omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagteffektiv beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i deenkelte medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listenomfatter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber,kommanditaktieselskaber, partrederier og trusts og lignende oprettet i henholdtil udenlandsk lovgivning.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvidestil også at omfatte følgende elementer:Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særligefinansielle instrumenter, som ligner gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter,fordi kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordiforsikringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfor-dringer eller andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hen-sigten, at egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investerings-foreninger.
13
Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalingerfra investeringsfonde, investeringsforeninger o.lign., som er godkendt efter di-rektivet om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også forikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disseikkehar statussom selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde,investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, atdirektivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfondemv. uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævn-te direktiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalingero.lign. fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.Andre ændringerDer foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skalgive om anvendelsen af direktivet.Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstemmigvedtagelse af medlemslandene.Nærhedsprincippet
Beskatning af indkomst, som en person i en medlemsstat har indtjent ved op-sparing i en anden medlemsstat, kan kun opnås ved en fælles retsakt. Regerin-gen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. ved-rørende rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en be-stemmelse om de oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsendeautomatisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet,vil det blive overvejet, om der er behov for at justere skattekontrolloven.Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En effektivisering af direktivet vil have positive statsfinansielle konsekvensergennem øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet.Høring
Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmæg-lerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Re-guleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Ak-tionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, Kø-benhavn, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, For-eningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-gen Registrerede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Inve-
14
steringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkre-ditrådet og SKAT.Advokatsamfundetanser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direk-tivet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrange-menter, som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanali-sere renteindtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet afdirektivet. Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at detvil være en ganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advo-katsamfundet opfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medføreren betydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets for-ståelse af ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skul-le operere med to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og etudvidet rentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigts-mæssigt.Et løsningsforslag kunne ifg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet an-vendte det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det frem-går dog af direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredererentedefinition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundetforeslår i lyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger ogandre betalinger, der sidestilles med rentebetalinger.Endvidere harFinansrådet, Foreningen Danske RevisorerogForeningenRegistrerede Revisorermeddelt, at de ikke har nogen bemærkninger..Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt FolketingetsEuropaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapportom de første tre års erfaringer og Kommissionens ændringsforslag til direktivethar endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFINden 2. december 2008.Holdning
Dansk holdningDanmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herun-der formandskabets justeringer.Andre landes holdningerFlertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget om ændring afrentebeskatningsdirektivet, idet enkelte lande dog har reservationer.
15
Dagsordenspunkt 2d:Resumé
Skat – Inddrivelsesdirektivet
ECOFIN ventes at have en generel drøftelse af forslaget til nyt direktiv om gensidig bistandved inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og andre foranstaltninger. For-målet med et nyt inddrivelsesdirektiv er at effektivisere inddrivelsen og øge inddrivelsesprovenuetved inddrivelse af udenlandske fordringer.KOM(2009)28Baggrund
EU’s direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelsemed skatter, afgifter og andre foranstaltninger (inddrivelsesdirektivet) gør detmuligt for ét medlemsland at anmode om bistand fra et andet medlemsland tilinddrivelse af skatter mv. fra det ansøgende lands egne borgere. Bistanden ydesenten ved udveksling af oplysninger, som er nødvendige ved inddrivelsen, ellerved at det ansøgte land konkret inddriver skatter mv. på vegne af det ansøgendeland. Inddrivelsesdirektivet komplementerer således bistandsdirektivet, som hartil formål at sikre udveksling af oplysninger om indkomst til korrekt fastsættelseaf beskatning.Mobiliteten for personer og kapital bliver stadig større, hvilket gør det vanskeli-gere for medlemsstaterne at inddrive skatter. Medlemsstaterne anmoder derfor istigende grad andre medlemsstater om bistand ved inddrivelse, men de reeltinddrevne beløb udgør imidlertid kun en meget lille andel af de beløb, for hvilkeder anmodes om bistand til inddrivelse.Kommissionen finder det derfor nødvendigt at gennemføre forbedringer af deeksisterende regler. Forbedringerne er bl.a. rettet mod at strømline og præciserekravene til bistandsanmodninger, udvide anvendelsesområdet for anmodninger-ne og udvikle en ordning med en højere grad af automatisk udveksling af oplys-ninger. Kommissionen har således fremsat forslag om et nyt inddrivelsesdirektivmed henblik på at effektivisere inddrivelsen og øge inddrivelsesprovenuet vedinddrivelse af udenlandske fordringer.Indhold
Kommissionens forslag indeholder bl.a. en udvidelse af anvendelsesområdet tilat omfatte alle skatter og afgifter og hæftelser for tab i forbindelse med mang-lende betaling af skatter og afgifter.Det nuværende direktiv medfører, at medlemsstaterne kan anmode en andenmedlemsstat om oplysninger, der er af værdi for denne ved inddrivelsen af enfordring. Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne fremover også automatiskmå udveksle oplysninger, dvs. uden forudgående anmodning, om tilbagebetalingaf skatter (modregning).Derudover foreslår Kommissionen nye regler om, at embedsmænd fra den bi-standssøgende medlemsstat efter aftale vil kunne være til stede på administrativekontorer i den bistandssøgte medlemsstat eller efter aftale deltage i administrati-
16
ve undersøgelser i den bistandssøgte medlemsstat. En medlemsstat er efter for-slaget ikke forpligtet til at indgå sådanne aftaler.På baggrund af den øgede mobilitet for kapital på det Indre Marked finderKommissionen, at det er nødvendigt at udvide mulighederne og tidsrammernefor at søge et andet EU-land om bistand til inddrivelse. Idet forældelsesfristen afskattekrav er en kritisk faktor i forbindelse med inddrivelse af skatter mv. børdet være muligt for et medlemsland at søge om bistand fra et andet medlems-landindenlandets eget, nationale forsøg på inddrivelse er afsluttet. Dette er ikkemuligt inden for de eksisterende regler.Forslaget om det nye direktiv indebærer endvidere en strømlining og præcise-ring af formatet for ansøgninger om bistand samt oprettelsen af et ensartet ek-sekutionsinstrument, som giver det ansøgte land bemyndigelse til at imøde-komme anmodningen f.eks. ved inddrivelse af skatter på vegne af et andet med-lemsland. De eksisterende regler stiller krav til bl.a. oversættelse og verifikationaf de forskellige instrumenter, som medlemslandene benytter. Formålet medden foreslåede strømlining er at gøre grundlaget for inddrivelsen mere ensartetog dermed effektivisere inddrivelsen.Forslaget om det nye direktiv indebærer herudover, at der indføres en mulighedfor at anmode et andet medlemsland om at gennemføre arrest med henblik påat sikre inddrivelse af fordringer. Dvs. at et medlemsland kan anmode et andetmedlemsland om at foretage arrestindender foreligger en konkret anmodningog eksekutionsinstrument, som gør det muligt at yde bistand til inddrivelse.Formålet er, at forhindre situationer, hvor lovovertrædere planlægger insolvens-behandling, inden der er etableret et instrument, der giver det ansøgte medlems-land bemyndigelse til at imødekomme anmodningen om bistand.Reglerne for ændring af forældelsesperioden for et skattekrav, hvad enten der ertale om en suspension, afbrydelse eller forlængelse af perioden, foreslås ændretmed henblik på at simplificere de eksisterende regler, således at det altid er denbistandssøgte medlemsstats regler, der gælder.Det er foreslået, at hvert medlemsstat senest 31. marts hvert år underretterKommissionen om antallet af anmodninger, størrelsen af de beløb, der anmo-des inddrevet og størrelsen af inddrevne beløb, med henblik på at evaluere ef-fektiviteten af den nye forordning.Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstemmigvedtagelse.Nærhedsprincippet
For at få en effektiv ordning for bistand ved inddrivelse er det nødvendigt atvedtage fælles regler og ensartede akter. Regeringen vurderer derfor, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
17
Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, DI, KL,Danske Regioner, Center for Kvalitet i Reguleringen, Foreningen af Statsautori-serede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revi-sorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Justitsministeriet, Dendanske Dommerforening og Dommerfuldmægtigforeningen og SKAT.Advokatsamfundetanfører, at det er retssikkerhedsmæssigt problematisk, atudenlandske embedsmænd kan gøre brug af lokale kontrolbeføjelser, og at dermangler en bestemmelse om borgerens ret til at klage over embedsmanden til denationale myndigheder og en sanktionsmulighed. Det anføres endvidere, at deter retssikkerhedsmæssigt problematisk, at direktivet beskæftiger sig med bevis-værdien af materiale modtaget af udenlandske myndigheder. Det bør overladestil de nationale domstole. Derudover anføres det, at det er et generelt problem,at et medlemsland skal inddrive udenlandske skatter uden at stille spørgsmål fxhvis der er tale om et krav, der er i modstrid med en dobbeltbeskatningsover-enskomst.Til Advokatsamfundets bemærkninger kan anføres, at direktivforslaget underforhandlingerne er ændret således, at udenlandske embedsmænd kun kan med-virke ved inddrivelsesforretninger efter aftale med det bistandssøgte land. Dan-mark kan således undlade at indgå sådanne aftaler. Vedrørende bevisværdien afmateriale modtaget af udenlandske myndigheder bemærkes, at tvister om kra-vets eksistens eller størrelse altid skal afgøres af det bistandssøgende land. Ind-drivelse af krav, hvorom der er tvist, sættes i bero indtil der er en afklaring afkravet. Hermed vurderes det, at der er taget hensyn til Advokatsamfundets be-mærkninger.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Bestemmelserne i det gældende inddrivelsesdirektiv er omfattet af bekendtgørel-se af lov om gensidig bistand ved inddrivelse af visse EF-fordringer m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 778 af 16. september 2002.Det vurderes, at det ny bistandsdirektiv vil indebære en ajourføring af den dan-ske gennemførelseslovgivning.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, deropstår ved manglende inddrivelse af restancer. Direktivet vil således have enpositiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgederessourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnesover størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes. Hvis de for-udsatte automatiseringer skal integreres i SKATs planlagte inddrivelsessystem -
18
EFI (et fælles inddrivelsessystem), kan der forventes betydelige administrativeudgifter, især hvis de foreslåede automatiseringer ikke umiddelbart kan tilpassesEFI. Disse udgifter afholdes i udgangspunktet inden for SKATs eksisterendeudgiftsrammer.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grundnotater oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2009.Holdning
Dansk holdningRegeringen kan generelt støtte forslaget til nyt inddrivelsesdirektivAndre landes holdningAlle medlemslande ventes generelt at støtte forslaget til nyt inddrivelsesdirektiv.
19
Dagsordenspunkt 2e:
Skat – Administrativt samarbejde på skatteområ-det (bistandsdirektivet)
Resumé
ECOFIN ventes at have en generel drøftelse af forslaget til nyt direktiv om administrativtsamarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet). Det ny direktiv skal afløse det gældendebistandsdirektiv fra 1977, som ikke har fulgt den internationale udvikling, herunder især iforhold til bankhemmelighed. Det nye direktiv skal styrke og udvide udvekslingen af oplysnin-ger mellem medlemsstaternes skattemyndigheder. Drøftelsen ventes især at angå automatiskinformationsudveksling.KOM(2009)29Baggrund
Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at med-lemsstaterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt be-skatning af personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiskerelationer til en anden medlemsstat.Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet, idet det bl.a. givermulighed for, at en medlemsstat kan afslå en anmodning fra en anden medlems-stat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgivning eller admi-nistrative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente oplysninger-ne.Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informationsudveksling.Det vil sige, at oplysninger, som en medlemsstats myndigheder får indberettetom betalinger, på nuværende tidspunkt ikke videresendes automatisk i de tilfæl-de, hvor modtageren af betalingen er hjemmehørende i en anden medlemsstat.Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skalforbedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem med-lemsstaternes skattemyndigheder.Indhold
Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekteskatter bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger, undta-gen told og indirekte skatter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr.1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004.Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, ud-vekslingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.Bistandens artForslaget indeholder regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelseaf oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontanudveksling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territoriumog samtidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse femtyper er de samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis er omfattet
20
af aftaler om administrativ bistand i skattesager, der indgås bilateralt på grundlagaf en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. I forhold til det gæl-dende direktiv er forslaget om udenlandske embedsmænds tilstedeværelse på enmedlemsstats territorium nyt.Automatisk udveksling af oplysninger betyder, at en medlemsstat med aftaltemellemrum skal sende oplysninger, som er relevante for beskatning i en andenmedlemsstat, til den anden medlemsstat. Oplysningerne skal sendes, uden at denanden stat har anmodet om dem.Det svenske formandskabs seneste kompromisforslag indebærer, at medlems-staterne kun får pligt til automatisk udveksling af oplysninger om løn og besty-relseshonorarer, og at landene herudover skal foretage automatisk udveksling afde oplysninger, som de er i besiddelse af.Herudover medfører kompromisforslaget en præcisering af den spontane ud-veksling af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til atsende oplysninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte statvurderer det som sandsynligt, at skattereglerne overtrædes, der er tale om skat-teundgåelse eller -unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der errisiko for, at der vil ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.Udveksling af oplysningerFormandskabet har i sit kompromisforslag foreslået en bestemmelse om, atoplysninger, som en medlemsstat modtager i henhold til direktivet, skal holdesfortrolige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denmodtagende medlemsstats egen lovgivning. Endvidere skal oplysninger, som enmedlemsstat har modtaget fra en anden medlemsstat i henhold til direktivet,efter tilladelse fra den anden stat kunne anvendes til andre formål end beskat-ning. En medlemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat,skal desuden kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsatat direktivets regler og procedurer overholdes.I forhold til det gældende direktiv er der tilføjet en særlig bestemmelse, hvoref-ter oplysninger, som en medlemsstat modtager fra et tredjeland, skal videregivestil andre medlemsstater, medmindre dette hindres af internationale aftaler meddet pågældende tredjeland.Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri er det foreslået, atden medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamleinformationen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæs-sige formål.Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregiveoplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i staten at gennemføresådanne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. Enmedlemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrun-delse, at oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningernevedrører ejerskabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at med-
21
lemsstater, der har bankhemmelighed, skal afskaffe denne, hvilket er en markantændring i forhold til det gældende direktiv.Forslaget indeholder derudover – i modsætning til det gældende direktiv – enform for såkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”. Bestemmelsen medfører, athvis en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser over for et ikke-EU-land til atafgive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af direktivet, så skalmedlemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-medlemsstater, som ønsker at indgå et sådant gensidigt videre samarbejde.Det er endvidere foreslået at lægge visse begrænsninger på medlemsstaternesmuligheder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skalen medlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når denhar udtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.Administrativt samarbejde mv.I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler omtilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formu-larer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-procedurer.Det svenske formandskab foreslår, at ECOFIN i 2017 skal overveje en revisionaf direktivet efter en rapport fra Kommissionen.Sagen blev drøftet på ECOFIN den 10. november 2009, hvor der imidlertidikke kunne opnås enighed om formandskabets kompromisforslag. Der er isæruenighed om forslaget om automatisk informationsudveksling, som vil pålæggemedlemsstaterne at have regler om indberetning af de oplysninger, som skalvideresendes.Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstemmigvedtagelse af medlemslandene.Nærhedsprincippet
Bekæmpelse af skattesvig fordrer et effektivt administrativt samarbejde på EU-niveau, som kun kan opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Høring
Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Centerfor Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsik-ring og Pension.Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmænd
22
adgang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgå-et i formandskabets kompromisforslag.Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevisma-teriale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale dom-stoles adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at denpågældende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe elleranvende oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden med-lemsstat, som bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rap-porter mv., som staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, afSKAT.Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnuikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal væreomfattet af automatisk informationsudveksling. Det er muligt, at der kan værebehov for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes muligt, atder må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske pengein-stitutter mv.Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplys-ninger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derformuligvis en ændring i lovgivningen.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, deropstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivetvil således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgederessourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnesover størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det erendeligt afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilkestatistiske oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden her-for. Disse udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor ECOFIN den 10. november 2009.Holdning
Dansk holdning
23
Danmark kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, herunder for-mandskabets justeringer, idet man arbejder for, at omfanget af den automatiskeinformationsudveksling bliver så bredt som muligt.Andre landes holdningerFlertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte det nye bistandsdirektiv,idet enkelte lande dog har reservationer.
24
Dagsordenspunkt 2f:
(evt.) Skat – Grænseoverskridende solidarisk hæf-telse ved momssvig
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af momsdirektivet for så vidt angår indførelseaf grænseoverskridende solidarisk hæftelse mellem sælger og køber ved momssvig. ECOFINforventes at drøfte en fremskridtsrapport fra formandskabet vedr. status for forhandlingerne omforslaget.KOM(2008)805Baggrund
ECOFIN vedtog den 28. november 2006 konklusioner om at udvikle en anti-svigstrategi på EU-plan, navnlig på moms- og afgiftsområdet, som supplementtil nationale tiltag på samme område.På ECOFIN-mødet den 5. juni 2007 forelagde Kommissionen en foreløbigrapport om udviklingen af anti-svigstrategien. ECOFIN vedtog konklusioner,som dels tog Kommissionens rapport til efterretning, og dels opfordredeKommissionen til at fremsætte forslag til ændringer af momsdirektivet(2006/112/EF) og forordningen om medlemslandenes administrative samar-bejde om moms (EF nr. 1798/2003), herunder et direktivforslag om indførelseaf grænseoverskridende solidarisk hæftelse for moms.Indhold
Kommissionen fremsatte i december 2008 forslag til ændring af momsdirektivetmed henblik på at bekæmpe momssvig i forbindelse med import og andre græn-seoverskridende transaktioner. Kommissionens forslag omfattede to elementer:1.Indførelse af skærpede krav til oplysninger og dokumentation som betin-gelse for at udskyde betalingen af moms af varer, der importeres fra etland uden for EU til ét medlemsland (det første importland i EU) medhenblik på salg eller overførsel til et andet medlemsland (det endelige im-portland i EU).Indførelse af grænseoverskridende solidarisk hæftelse mellem sælger ogkøber for betaling af moms ved en vareleverance inden for EU, hvis sæl-ger ikke indgiver en listeangivelse om leverancen, eller hvis sælgers liste-angivelse er mangelfuld i forhold til indholdskravene.
2.
På ECOFIN-mødet den 9. juni 2009 blev der opnået politisk enighed om del-forslag nr. 1, og de pågældende ændringer er blevet formelt vedtaget og offent-liggjort som Rådets direktiv 2009/69/EF.Med hensyn til delforslag nr. 2 foreslår Kommissionen konkret en udvidelse afmomsdirektivets artikel 205, som i dag indeholder hjemmel for medlemslandenetil at fastsætte, at én eller flere personer ud over den betalingspligtige hæfter
25
solidarisk for momsen, til også at omfatte grænseoverskridende salg af varerinden for EU.Forslaget indebærer, at en virksomhed i ét EU-land, der sælger varer til en virk-somhed i et andet EU-land, pålægges grænseoverskridende solidarisk hæftelsefor betalingen af købers moms af varerne, hvis sælger ikke opfylder forpligtel-serne til at indgive en listeangivelse om vareleverancen, eller hvis sælgers listean-givelse er mangelfuld i forhold til indholdskravene i direktivet.1Denne solidariske hæftelse skal ikke finde anvendelse, hvis køber indgiver enmomsangivelse, der indeholder samtlige relevante oplysninger om varetransak-tionen, eller hvis sælger over for myndighederne i købers medlemsland kan an-føre en behørig begrundelse for den manglende eller mangelfulde listeangivelse.Det tjekkiske formandskab fremsatte i 1. halvår 2009 et kompromisforslag, derudbyggede og modererede det oprindelige forslag om solidarisk hæftelse med etkrav om, at sælger ved gennemførelse af vareleverancen vidste eller burde havevidst, at køber ville unddrage sig betalingen af momsen af varerne (en såkaldt”videnstest”). Der kunne imidlertid ikke opnås enighed om kompromisforsla-get.Det svenske formandskab har efterfølgende fremlagt et notat med henblik på enprincipiel diskussion af forslaget solidarisk hæftelse. Heri indgår overvejelserom, hvilke skatte- og retsprocessuelle regler, der skal finde anvendelse ved gen-nemførelse af eventuelt krav om solidarisk hæftelse for betaling af moms, her-under om det er de processuelle regler i sælgers eller købes land, der skal findeanvendelse.På ECOFIN den 2. december 2009 ventes en drøftelse af en fremskridtsrapportfra formandskabet vedr. status for forhandlingerne om forslaget.Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93.Nærhedsprincippet
Bekæmpelse af momssvig foregår mest effektivt på EU-plan. Samtidig vil enændring af lovgivningen på EU-plan medføre et harmoniseret grundlag for be-kæmpelse af svig. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet.Høring
Kommissionens forslag om ændring af momssystemdirektivet for så vidt angårmomssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktio-
1
Det såkaldte listesystem blev udviklet i forbindelse med etableringen af Det Indre Marked til at kontrollere den direkte
varehandel mellem momspligtige virksomheder inden for EU. Listesystemet indebærer, at momspligtige virksomhedermedvareleverancerinden for EU (vareeksport til andre EU-lande), skal anføre disse på periodevise listeangivelser tilskattemyndighederne i leverancelandet, mens momspligtige virksomheder medvareerhvervelserinden for EU (vareimportfra andre EU-lande) skal anføre disse på den indenlandske momsangivelse til skattemyndighederne i erhvervelseslandet.
26
ner blev den 5. januar 2009 sendt i høring hos følgende danske branche- oginteresseorganisationer:Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Told- og Skat-teforbund, Dansk Transport og Logistik, Foreningen af Danske Revisorer, For-eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, LO -Landsorganisationen og Skatterevisorforeningen.Dansk Industri har til forslaget om solidarisk hæftelse for moms bemærket, atforslaget pålægger erhvervslivet unødige økonomiske og administrative byrder.Samtidig bemærker Dansk Industri, at det ikke klart, hvad sælger skal gøre for atvære sikker på at undgå at blive solidarisk hæftende for købers moms.Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
I den danske momslov (lov om merværdiafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af14. oktober 2005) er det i § 46, stk. 8, fastsat, at SKAT kan pålægge en danskvirksomhed solidarisk hæftelse for betaling af moms af det indenlandske salg,som en anden dansk virksomhed ellers er betalingspligtig for.En gennemførelse af forslaget vil kræve ændringer af den danske momslov ogeventuelt også af den danske momsbekendtgørelse til også at omfatte krav omsolidarisk hæftelse for moms ved grænseoverskridende salg inden for EU.Satsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om solidarisk hæftelse for moms kan indbringe provenu, i det omfangSKAT med bistand fra skattemyndighederne i et andet EU-land gør en solida-risk hæftelse for moms gældende over for en virksomhed i dette andet EU-land.Det er dog ikke muligt at skønne over provenuets størrelse.Forslaget om solidarisk hæftelse mellem sælger og køber for betaling af momsaf vareleverancer inden for EU kan potentielt medføre økonomiske konsekven-ser for de enkelte danske virksomheder, der forsømmer at indgive listeangivelseeller indgiver en mangelfuld listeangivelse.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalgtil orientering forud for ECOFIN den 9. juni 2009.Holdning
Dansk holdningRegeringen kan i princippet tilslutte sig tanken om at indføre en ordning forgrænseoverskridende solidarisk hæftelse mellem sælger og køber ved vareleve-rancer inden for EU, idet den solidariske hæftelse dog kun bør gælde i tilfælde,
27
hvor sælger vidste (forsæt) eller burde vide (groft uagtsomt), at køber ville und-drage sig betalingen af sin moms.Regeringen mener principielt, at det bør være de skatte- og retsprocessuelle reg-ler i sælgers land, der skal finde anvendelse ved gennemførelse af et krav omsolidarisk hæftelse for moms, idet det som udgangspunkt hører til medlemslan-denes nationale suverænitet at fastsætte regler for myndighedsudøvelse indenfor egne grænser.Andre landes holdningerDer er generelt enighed blandt medlemslandene om at indføre grænseoverskri-dende solidarisk hæftelse for moms. Der er dog fortsat uenighed om grundlagetfor kravet om solidarisk hæftelse, herunder hvilke betingelser, der kan stilles tilgraden af sælgers viden eller mistanke om købers momssvig, og om hvilke skat-te- og retsprocessuelle regler, der skal finde anvendelse ved gennemførelse af etkrav om solidarisk hæftelse for moms.
28
Dagsordenspunkt 3a:
Skat – Anti-svigsaftaler med Liechtenstein og an-dre tredjelande
Resumé
På ECOFIN den 2. december 2009 ventes en ny drøftelse af EU’s anti-svigsaftaler medtredjelande med henblik på at opnå politisk enighed om en anti-svigsaftale med Liechtensteinsamt vedtage forhandlingsmandater til lignende aftaler med Andorra, Monaco, San Marino ogSchweiz.Baggrund og indhold
ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydnin-gen af god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennem-sigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence med henblik på atsikre lige konkurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrørerbåde initiativer inden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN op-fordrede bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhandlin-ger om en anti-svigsaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionenshensigt om at forberede oplæg til forhandlingsmandater til lignende anti-svigsaftaler med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz.Forhandlinger om en anti-svigsaftale med LiechtensteinKommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en afta-le mellem på den ene side EU og dens medlemsstater og på den anden sideLiechtenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skadefor parternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal biståhinanden med udveksling af oplysninger vedrørende direkte og indirekte skatter,moms samt told- og landbrugslovgivning – både som led i gensidig administra-tiv bistand og gensidig retshjælp.Under forhandlingerne blev en sag afdækket om tyske borgeres bankkonti iliechtensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndig-heder. Efter det daværende aftaleudkast ville Liechtenstein kun skulle yde bi-stand i sager om skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning. Efterliechtensteinsk lovgivning anses det ikke som skattesvig at undlade at selvangiveindtægter til sine skattemyndigheder. Myndighederne i Liechtenstein kan endvi-dere ikke gennemtvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsendeoplysninger, hvis banken nægter at udlevere oplysningerne. Efter det daværendeaftaleudkastet ville de tyske myndigheder således ikke have kunnet få bistand fraLiechtenstein.I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af detgældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein med hen-blik på at opnå forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativbistand og adgang til oplysninger f.eks. i sager om skattesvig, herunder i forholdtil såkaldte ”Stiftungs”. I opfølgning herpå vedtog ECOFIN i februar 2009rådskonklusioner, som anmodede Kommissionen om at fortsætte forhandlin-gerne med Liechtenstein med henblik på at opnå en mere effektiv aftale. Aftalenindebærer således, at Liechtenstein skal udveksle oplysninger i sager, selvom derikke efter Liechtensteins lovgivning er tale om skattesvig.
29
I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel in-formationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveks-ling på skatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonventi-on, som indebærer informationsudveksling på anmodning, også vedr.bankoplysninger.Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april – afgav Liechtensteinen erklæring om, at man forpligter sig til fuld implementering af OECD’s stan-darder for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætteforhandlingerne med EU om en revideret anti-svigsaftale.Kommissionens forhandlinger med Liechtenstein har resulteret i et udkast til enaftale, der sikrer informationsudveksling på anmodning i overensstemmelse medOECD’s standarder med henblik på effektiv administrativ bistand på skatteom-rådet og bekæmpelse af skatteunddragelse.ECOFIN ventes den 2. december 2009 at drøfte det foreliggende udkast til anti-svigsaftale med Liechtenstein med henblik på at opnå politisk enighed.Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og SchweizI perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 i London tilkendegav en rækkelande, at man ville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og infor-mationsudveksling på skatteområdet. I lyset af disse erklæringer fra Andorra,Monaco, San Marino og Schweiz har Kommissionen udarbejdet forslag til for-handlingsmandater til anti-svigsaftaler med disse lande på linje med den aftale,der ventes indgået med Liechtenstein. Aftalerne skal således omfatte informati-onsudveksling på skatteområdet efter anmodning i overensstemmelse medOECD’s standarder – både som led i gensidig administrativ bistand og gensidigretshjælp.ECOFIN ventes den 2. december 2009 at vedtage forhandlingsmandater tilKommissionen til at forhandle anti-svigsaftaler med de øvrige tredjelande.Nærhedsprincippet
Bekæmpelse af svig vedrørende direkte og indirekte skatter, moms samt told- oglandbrugslovgivning fordrer et effektivt administrativt samarbejde mellem på denene side EU og dens medlemsstater og på den anden side det pågældende tredje-land. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Effektive anti-svigsaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil medvirketil at sikre overholdelsen af dansk lovgivning. Aftalerne vurderes ikke at nød-vendiggøre ændringer af dansk lovgivning.
30
Statsfinansielle konsekvenser
Effektive anti-svigsaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil bl.a. med-virke til at imødegå skattesvig mv. og deraf afledt tab for de offentlige finanser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, men initiativer tilat forhindre skatteunddragelse mv. vil have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser.Høring
Ikke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om en anti-svigsaftale med Liechtenstein og mandater til forhandlinger medAndorra, Monaco, San Marino og Schweiz blev forelagt Folketingets Europaud-valg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 20. oktober 2009.Holdning
Dansk holdningRegeringen støtter, at ECOFIN intensiverer arbejdet for at bekæmpe skattesvigmv., herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande.Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende udkast til en anti-svigsaftale medLiechtenstein. Regeringen lægger vægt på, at aftalen er mindst ligeså effektiv somden aftale, USA har indgået med Liechtenstein, der opfylder OECD’s standar-der og sikrer reel informationsudveksling. Det er endvidere vigtigt, at aftalen ereffektiv til at imødegå svig, herunder så finansielle institutioner i Liechtensteinikke anvendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andrelande.Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger medAndorra, Monaco, San Marino og Schweiz med henblik på at indgå anti-svigsaftaler på linje med den ventede aftale med Liechtenstein. Det er vigtigt atfremskynde processen for at udnytte det internationale momentum i forhold tilbekæmpelse af skatteunddragelse og landenes tilkendegivelser om at leve op tilOECD’s standarder for informationsudveksling på skatteområdet.Andre landes holdningerDer ventes bred opbakning til indgåelsen af en effektiv anti-svigsaftale medLiechtenstein, der sikrer informationsudveksling i overensstemmelse medOECD’s standarder.Der ventes endvidere bred støtte til forhandlingsmandater til lignende aftalermed Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz fra en række lande.
31
Dagsordenspunkt 3b:Resumé
Skat – Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet under det svenskeEU-formandskab. Gruppen har undersøgt, om EU-landene overholder aftalen i adfærdsko-deksen om at afvikle allerede sortlistede ordninger og ikke at indføre nye ordninger, der kanskade andre lande. Gruppen er desuden begyndt på andre arbejdsopgaver. ECOFIN ventes attage rapporten til efterretning.Baggrund
Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politiskaftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatningpå selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. Denye EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses somskadelig. Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den:medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau (f.eks. 0-beskatning) i forhold til den normale beskatning i det pågældende land, oger isoleret fra landets egen økonomi (f.eks. hvis ordningen kun medførerfordele for udenlandsk ejede virksomheder eller kun for transaktionermed udenlandske virksomheder).
EU-landene må ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (”standstill”), ogde skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, så de skadeligeelementer fjernes (”rollback”). ECOFIN etablerede i 1998 en særligadfærdskodeksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen træfferafgørelse ved ”bred enighed”.ECOFIN besluttede den 2. december 2008, at adfærdskodeksgruppen også skalundersøgeanti-misbrug af bl.a. selskabsskatteregler, bl.a. eventuel fælles forståelse afretspraksis som følge af de seneste afgørelser ved EF-domstolen, ogherunder forståelse af ægte økonomisk virksomhed. EF-domstolen harnemlig lagt vægt på, at skatteregler, som skal hindre placering af indtægt iet selskab i et land eller område med lav beskatning, er i strid med den frietableringsret, hvis det pågældende selskab faktisk udøver økonomiskvirksomhed,gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transfer pricing(sager om interne transaktioner mellem koncernforbundne selskaber),administrativ praksis, herunder medlemsstaternes praksis, også påregionalt eller lokalt niveau, med at lempe beskatning i et omfang, der kananses som skadeligt, ogforholdet til tredjelande.
Gruppen rapporterer løbende til Rådet, hvilket ventes igen at ske den 2.december 2009.
32
Indhold
Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om det fortsatte arbejdemed at overvåge overholdelse af pligten til ”standstill”.StandstillAdfærdsgruppen har fortsat undersøgelsen af tre ordninger på henholdsvisGuernsey, Isle of Man og Jersey samt en nederlandsk ordning med særligbeskatning af renter.Gruppen anmodede Kommissionen om en beskrivelse af ordningerne på Isle ofMan, Guernsey og Jersey, og den vil først bedømme ordningerne efter at havemodtaget beskrivelsen.Nederlandene har gennemført regler om renteboks, som medfører, at koncern-intern renteindkomst beskattes med 5 pct. (ligesom koncern-intern renteudgifthar en fradragsværdi på 5 pct.), hvor den generelle selskabsskattesats er på 25,5pct.Renteboksen er endnu ikke trådt i kraft. Kommissionen har vurderet, at reglerneikke strider mod statsstøtteforbudet, hvis der sker visse ændringer af reglerne, såde bliver obligatoriske for de koncerner, der opfylder reglernes betingelser.Nederlandene skal nu tage stilling til om reglerne skal ændres, og i givet fald skalNederlandene og Kommissionen udarbejde en beskrivelse af de ændrede reglerom renteboks, inden adfærdskodeksgruppen vurderer reglerne.Gruppens øvrige arbejdeAdfærdskodeksgruppen påbegyndte behandlingen af den del af det fremtidigearbejdsprogram, som ligger udover ”rollback” og ”standstill”, nemlig anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsudveksling vedrørende transferpricing, administrativ praksis og forholdet til tredjelande.Nærhedsprincippet
Ikke relevant.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke betydning for gældende dansk ret.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare statsfinansielle konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begræns-ning af skadelig skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil havepositive samfundsøkonomiske konsekvenser.
33
Høring
Ikke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om adfærdskodeksgruppens rapporter blev senest forelagt for Europaud-valget til orientering forud for ECOFIN den 2. december 2008.Holdning
Dansk holdningDanmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efter-retning.Andre landes holdningerAlle medlemslande ventes at være enige i rapporten og støtte, at ECOFIN tagerrapporten til efterretning.
