Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 34
Offentligt
30. oktober 2009
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009Dagsorden 1. udgave
1.2.3.4.
(evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den 6. og 7. november(evt.) Opfølgning på Det Europæiske Rådsmøde den 29. og 30. oktober 2009Holdbarhed af offentlige finanserGenerel drøftelseBedre reguleringRådskonklusionerKOM(2009)544(FO) KapitalkravsdirektivetSagen er ikke på ECOFINs dagsorden den 10. november 2009, men ventes behand-let på et kommende rådsmødeKOM(2009)362Skata)Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel drøftelseKOM(2009)29b)PostmomsPolitiske retningslinjerKOM(2003) 234(evt.) TobaksafgiftsdirektiverPolitisk enighedKOM(2008) 459
5.
6.
c)
7.
Makrofinansiel assistance til HvideruslandSagen er ikke på ECOFIN dagsorden den 10. november 2009, men ventes vedtagetpå et senere rådsmødeEventueltSiden sidst-Ingen punkter
8.9.
2
Der fremsendes dokument vedrørende følgende dagsordenspunkt, som skønnesat vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:6a)6b)6c)Skat - Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel drøftelseSkat - PostmomsPolitiske retningslinjerSkat - TobaksafgiftsdirektiverPolitisk enighed
3
Skat - Administrativt samarbejde på skatteområ-
det (bistandsdirektivet)
ECOFIN ventes at have en generel drøftelse af forslaget til nyt direktiv om administrativtsamarbejde på beskatningsområdet (bistandsdirektivet). Det ny direktiv skal afløse det gæl-dende bistandsdirektiv fra 1977, som er ændret talrige gange, men som på flere punkter ikkehar fulgt den internationale udvikling, herunder især forholdet til bankhemmelighed. Det nyedirektiv skal styrke og udvide udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaternes skatte-myndigheder.KOM(2009)29Baggrund
Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at med-lemsstaterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt be-skatning af personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiskerelationer til en anden medlemsstat.Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet, idet det bl.a. givermulighed for, at en medlemsstat kan afslå en anmodning fra en anden medlems-stat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgivning eller admi-nistrative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente oplysninger-ne. Samtidig omfatter det gældende bistandsdirektiv kun direkte skatter og afgiftaf forsikringspræmier. (Moms og en række punktafgifter, der i en periode harværet omfattet af direktivet, er nu reguleret af henholdsvis Rådets forordning(EF) nr. 1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004).Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skalforbedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem med-lemsstaternes skattemyndigheder.På baggrund af forhandlinger på embedsmandsniveau har det svenske formand-skab fremsat et kompromisforslag.Indhold
Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekteskatter, undtagen told og indirekte skatter, som er omfattet af de ovennævnteforordninger, bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger.Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, ud-vekslingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.Bistandens artForslaget indeholder regler om fem forskellige typer af bistand til fremskaffelseaf oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontanudveksling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territoriumog samtidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse femtyper er de samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis er omfattetaf aftaler om administrativ bistand i skattesager, der indgås bilateralt på grundlag
4
af en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. I forhold til det gæl-dende direktiv er forslaget om udenlandske embedsmænds tilstedeværelse på enmedlemsstats territorium nyt.Automatisk udveksling af oplysninger betyder, at en stat med aftalte mellemrumskal sende oplysninger, som er relevante for beskatning i en anden stat. Udveks-lingen omfatter nogle nærmere angivne typer af oplysninger, som parterne erblevet enige om at udveksle automatisk. Oplysningerne skal sendes, uden at denanden stat har anmodet om dem. Oversendelsen sker i vidt omfang elektronisk iformater, som parterne har aftalt på forhånd. I forhold til det gældende direktiver det nu specificeret, at automatisk udveksling af oplysninger skal omfatte bl.a.udbytter, kursgevinster, royalties, løn, pension, lejeindtægter af fast ejendom oglivsforsikringer.Herudover medfører kompromisforslaget en præcisering af den spontane ud-veksling af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til atsende oplysninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte statvurderer det som sandsynligt, at der sker overtrædelse af skattereglerne, skatte-undgåelse eller -unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der errisiko for, at der vil ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.Udveksling af oplysningerFormandskabet har i sit kompromisforslag foreslået en bestemmelse om, atoplysninger, som en medlemsstat modtager i henhold til direktivet, skal holdesfortrolige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denmodtagende medlemsstats egen lovgivning. Endvidere skal oplysninger, som enmedlemsstat har modtaget fra en anden medlemsstat i henhold til direktivet,efter tilladelse fra den anden stat kunne anvendes til andre formål end beskat-ning. En medlemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat,skal desuden kunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsatat direktivets regler og procedurer overholdes.I forhold til det gældende direktiv er der tilføjet en særlig bestemmelse, hvoref-ter oplysninger, som en medlemsstat modtager fra et tredjeland, skal videregivestil andre medlemsstater, medmindre dette hindres af internationale aftaler meddet pågældende tredjeland.Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri er det foreslået, atden medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamleinformationen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæs-sige formål.Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregiveoplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i staten at gennemføresådanne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. Enmedlemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrun-delse, at oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningernevedrører ejerskabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at med-
5
lemsstater, der har bankhemmelighed, skal lempe denne, hvilket er en markantændring i forhold til det gældende direktiv.Forslaget indeholder derudover – i modsætning til det gældende direktiv – enform for såkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”. Bestemmelsen medfører, athvis en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser over for et ikke-EU-land til atafgive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af direktivet, så skalmedlemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-medlemsstater, som ønsker at indgå et sådant gensidigt videre samarbejde.Det er endvidere foreslået at lægge visse begrænsninger på medlemsstaternesmuligheder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Der er bl.a. fore-slået krav om, at en anmodende stat skal have udtømt egne rimelige mulighederfor selv at skaffe oplysningerne.Administrativt samarbejde mv.I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler omtilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formu-larer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-procedurer.Ifølge forslaget skal direktivet evalueres fem år efter dets ikrafttræden.Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 93 og 94, som kræver enstemmigvedtagelse af medlemslandene.Nærhedsprincippet
Bekæmpelse af skattesvig fordrer et effektivt administrativt samarbejde på EU-niveau, som kun kan opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Høring
Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Centerfor Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsik-ring og Pension.Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmændadgang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgå-et i formandskabets kompromisforslag.Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevisma-teriale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale dom-stoles adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at denpågældende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe elleranvende oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden med-
6
lemsstat, som bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rap-porter mv., som staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, afSKAT. Bestemmelserne om den organisatoriske tilrettelæggelse af en kompetentmyndighed kræver ikke ændringer af dansk ret og indebærer næppe grundlæg-gende ændringer i den måde, hvorpå disse opgaver hidtil er tilrettelagt.Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnuikke vurderet, da det først den 23. oktober 2009 er blevet specificeret, hvilkeoplysninger der skal være omfattet af automatisk udveksling. Det er muligt, atder kan være behov for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligele-des muligt, at der må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørendedanske pengeinstitutter mv.Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplys-ninger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derformuligvis en ændring i lovgivningen.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, deropstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivetvil således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgederessourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnesover størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det erendeligt afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilkestatistiske oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden her-for. Disse udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat er den 2. marts 2009 sendt til Folketingets Europaudvalg.Holdning
Dansk holdningDanmark kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, herunder for-mandskabets justeringer.Andre landes holdningerFlertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte det nye bistandsdirektiv,idet enkelte lande dog har reservationer.
7
Dagsordenspunkt 6b:
Resumé
ECOFIN ventes at drøfte mulighederne for at genoptage forhandlingerne om Kommissionensforslag fra 2003 om indførelse af moms på de postydelser, som på nuværende tidspunkt ermomsfritaget. Det svenske formandskab ønsker bl.a. at genoptage forhandlingerne i lyset af, atEF-domstolen har afsagt en dom om den gældende momsfritagelses anvendelsesområde. Detbemærkes, at Kommissionen har rejst en traktatkrænkelsessag mod bl.a. Sverige, som harmoms på alle postydelser.KOM(2003) 234Baggrund
Visse postydelser, der leveres af det offentlige postvæsen, er i dag momsfritaget.Momsfritagelsen stammer fra 1970’erne, hvor postsektoren var kendetegnet vedpostmonopoler.Den gældende momsfritagelse på det befordringspligtige område giver konkur-renceforvridning mellem postydelser leveret af offentlige og private operatører,da det kun er førstnævntes ydelser, der er momsfritaget. Ydermere har med-lemsstaterne ikke den samme fortolkning af momsfritagelsen, idet nogle med-lemslande fritager alle postydelser, mens andre har gjort alle postydelser moms-pligtige. Det medfører kompleksitet og manglende retssikkerhed for operatører-ne.På den baggrund fremsatte Kommissionen i 2003 et forslag om postmoms,hvorefterMomsfritagelsen for det offentlige postvæsens ydelser og for frankerings-gyldige frimærker ophævesDer indføres særlige regler om beskatningsstedet for grænseoverskridendepostydelser bl.a. for at undgå dobbeltbeskatningMedlemsstaterne vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats forstandard adresserede postforsendelser op til 10 kg.Medlemsstaterne vil kunne vælge at tillade postoperatører at anvende enforenklet ordning for momsberegningDer indføres momsregler vedrørende terminalafgifter, som er den afgift,som befordringspligtige virksomheder betaler hinanden for omdeling afgrænseoverskridende post.
Forslaget blev drøftet i 2003-2004, uden at der kunne opnås enighed. Forslagetom postmoms har ikke været forhandlet siden.Kommissionen har rejst traktatkrænkelsessager mod en række medlemslande,bl.a. Sverige, der har indført moms på alle postydelser.Indhold
Postydelser i EU er dækket af det 1. postdirektiv fra 1997. Det garanterer bor-gerne postservice i hele landet (”befordringspligt”), mens det gradvis indskræn-ker ydelserne med eneret. Dette blev videreført med det. 2. postdirektiv fra2002. Det 3. postdirektiv fra 2008 indfører en fuld liberalisering af markedet for
8
postydelser senest med udgangen af 2010 (11 medlemsstater i Øst- og Sydeuro-pa har dog mulighed for at udskyde dette til senest udgangen af 2012).Postdirektiverne forpligter medlemsstaterne til at sikre udbud af en ”universalpostal service” (dvs. levering af en række grundlæggende postydelser over helelandet til rimelige priser), giver medlemsstaterne mulighed for at vælge at udpe-ge en eller flere ”universal service providers” til at sikre udbuddet af den grund-læggende postydelse og ophæver muligheden for ydelser med eneret for en be-stemt operatør.Den nuværende momsfritagelse indebærer en momsmæssig forskelsbehandlingpå visse postydelser, hvor Post Danmark modsat andre leverandører vil væremomsfritaget. Det vil alt andet lige betyde en forvridning af konkurrencen.EF-domstolen har imidlertid den 23. april 2009 afgjort en britisk præjudiciel sagom fortolkningen af den gældende momsfritagelse (TNT-sagen C-357/07).Dommen angår fortolkningen af formuleringen ”det offentlige postvæsens ydel-ser” i momsdirektivet, og om fritagelsen kræver eller gør det muligt for en med-lemsstat at fritage alle ydelser leveret af ”det offentlige postvæsen”.Regeringen har igangsat et arbejde med henblik på at fortolke afgørelsen. Denforeløbige fortolkning af afgørelsen indikerer, at den kan have som konsekvens,at det fremover kun vil være enkeltforsendelser, der kan være omfattet afmomsfritagelsen.Såfremt dette er korrekt, vil det reducere konkurrenceforvridningen af fritagel-sen, idet det er formodningen, at der kun vil opstå konkurrence på markedet formasseforsendelser, hvor det vil være muligt at gøre alle aktører, inklusiv PostDanmark, momspligtige. Fortolkningen af afgørelsen vil blive drøftet med deandre medlemslande og Kommissionen på et snarligt møde i Momskomitéen.I lyset af vedtagelsen af det 3. postdirektiv samt TNT-dommen lægger det sven-ske formandskab op til, at ECOFIN den 10. november 2009 drøfter, om for-handlingerne om postmoms skal genoptages.Hjemmelsgrundlag
EF-traktatens artikel 93, som kræver enstemmig vedtagelse af medlemslandene.Nærhedsprincippet
De nuværende regler om momsfritagelse for visse postydelser kan kun ændresved eller forlænges ved en fællesskabsretsakt, og forslaget er derfor i overens-stemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet afgav en udtalelse den 11. marts 2004, hvori man udtryktestøtte til Kommissionens forslag. Parlamentet foreslog enkelte ændringer, her-under at vægtgrænsen for de adresserede postydelser, hvor medlemslandene kanvælge nedsat moms, hæves fra 2 til 10 kg. Dette forslag er indarbejdet i det se-neste kompromisforslag fra forhandlingerne i 2003-2004.Høring
9
Kommissionens forslag fra 2003 blev sendt i høring kort efter fremsættelsen.Det momsregistrerede erhvervsliv støttede gennemgående Kommissionens for-slag, mens der var modstand imod forslaget fra privatpersoner, velgørende or-ganisationer og det ikke-momspligtige erhvervsliv. Disse fremhævede især, atforslaget om momspligt vil medføre en fordyrelse af portoen, idet det for dennegruppe ikke er muligt at fratrække købsmomsen.Statsfinansielle konsekvenser
Såfremt det besluttes at ophæve momsfritagelsen og indføre moms på alle post-ydelser, skønnes det med megen usikkerhed at medføre et merprovenu på ca.230 mio. kr. årligt (målt i 2009-priser).Det bemærkes dog, at der det første år vil være statsfinansielle udgifter til efter-regulering af momsfradrag på investeringsgoder, fx en frankeringsmaskine.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Moms på alle postydelser vil alt andet lige være gavnligt for konkurrencen påpostmarkedet, da det sikrer, at alle aktører behandles ens. De væsentligste posi-tive effekter på konkurrencen kan dog allerede være opnået med en reduktion afmomsfritagelsen til kun at omfatte enkeltforsendelser, jf. ovenstående bemærk-ninger om EF-dommen.Moms på alle postydelser vil desuden reducere de administrative omkostningerfor postsektoren (i praksis Post Danmark), idet den ikke længere skal sondremellem momsfri og momspligtige postydelser og dermed også slipper for athåndtere delvis fradragsret for virksomheder, der både befordrer momspligtigeog momsfritagne ydelser.For forbrugerne vil indførelse af moms på alle postydelser være forbundet medhøjere priser som følge af, at de pålægges moms på alle postydelser.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
I den danske momslov er bestemmelsen om momsfritagelse for visse postydel-ser gennemført i § 13, stk. 1, nr. 13, som momsfritager Post Danmark A/S forden postbesørgelse, hvor der er befordringspligt. Befordringspligten indebærer,at Post Danmark A/S er forpligtet til at omdele bl.a. breve indtil 2 kg og pakkerindtil 20 kg over hele landet. Post, der ikke er omfattet af befordringspligten, ermomspligtig.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat om Kommissionens forslag fra 2003 blev oversendt i juli 2003 ogsupplerende grundnotat i august 2003.Holdning
Dansk holdningRegeringen støtter principielt, at der indføres moms på alle postydelser. Rege-ringen kan derfor støtte at genoptage forhandlingerne om moms på postydelsermhp. en direktivændring, der ophæver momsfritagelsen for de befordringsplig-tige postydelser mv. Derimod kan regeringen ikke støtte forslag, som omfatteren udvidelse af området for nedsat moms.
10
Andre landes holdningerEt flertal af medlemslande støtter en genoptagelse af forhandlingerne om post-moms. Enkelte lande har betinget en genoptagelse af forhandlingerne af mulig-heden for anvendelse af nedsat moms. En del medlemslande er i varierendegrad imod en genoptagelse af forhandlingerne.
11
Dagsordenspunkt 6c:
Resumé
Skat- Tobaksafgiftsdirektiver
Kommissionen har fremsat forslag om en række ændringer af gældende fællesskabsregler vedrø-rende afgifter på cigaretter og andre former for forarbejdet tobak, herunder en forhøjelse afminimumsafgifterne på cigaretter og en tilnærmelse af reglerne om punktafgift på finskårenrøgtobak (rulletobak) til reglerne om cigaretter. Forslaget har til formål at modernisere ogforenkle de nuværende regler, gøre dem mere gennemsigtige og på bedre vis integrere hensynet tilfolkesundheden.KOM(2008) 459Baggrund og indhold
Kommissionen gennemgår hvert fjerde år punktafgiftsstrukturen og -satsernefor tobaksprodukter i EU med henblik på bl.a. at undersøge det Indre Markedsfunktion og punktafgiftssatsernes realværdi. Dette sker i henhold til direktiv92/79/EØF om harmonisering af cigaretafgifter og direktiv 92/80/EØF omharmonisering af afgifter på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter.Kommissionen gennemførte således en fjerde gennemgang i 2008 og fremlagdeefterfølgende forslag om væsentlige ændringer i den gældende fællesskabslov-givning med henblik på at modernisere de nuværende regler og sikre lige kon-kurrencevilkår for de europæiske virksomheder. Beskyttelse af folkesundhedener ligeledes en væsentlig faktor i Kommissionens forslag.Ændringsforslagene vedrører en forhøjelse af minimumsafgiften på cigaretter,en tilnærmelse af punktafgifterne på finskåren røgtobak (rulletobak) i forhold tilpunktafgift på cigaretter og inflationsregulering af afgifter på cigarer, cigarillosog anden tobak. Endvidere foreslås ændring af beregningsbegrebet for cigaret-afgifter, forhøjelse af styk/vægtafgiftens andel af den samlede afgift på alle to-baksprodukter samt specificering af definitionen på forskellige tobaksprodukter.Kommissionens forslagGradvis forhøjelse af minimumsafgiften for cigaretterKommissionen foreslår at hæve minimumsafgiftsniveauet for alle cigaretter fra64 EUR til 90 EUR pr. 1000 stk. cigaretter over en femårig periode. Endvidereforeslås kravet til afgiftens andel af den samlede detailpris sat op fra 57 pct. til63 pct. Herudover indebærer forslaget, at de medlemslande, som efter udløbetaf femårs-perioden opkræver mindst 122 EUR (mod 101 EUR i dag) i punktaf-gift pr. 1000 cigaretter, er undtaget fra 63 pct.-reglen.Det foreslås, at ovennævnte ændringer senest skal være gennemført d. 31. de-cember 2013, dog med forlængelse til de medlemsstater, hvis overgangsperioderangående forhøjelse af cigaretafgiften i henhold til tiltrædelsestraktaterne stadigikke er udløbet.Gradvis regulering af minimumsafgiftssatserne for rulletobakFor at bringe minimumsafgiftssatserne på rulletobak på linje med afgiftssatsenfor cigaretter, foreslår Kommissionen at indføre en tvungen nedre værdi- ogvægtafgift for rulletobak. Efter den gældende regulering er der udelukkende en
12
tvungen nedreværdiafgift,der tilsiger, at afgiften skal udgøre mindst 36 pct. afdetailsalgsprisen. Lande, der opkræver mindst 32 EUR pr. kg. skal dog ikkeoverholde dette krav. Afgiftsstrukturen foreslås ændret, således at både kriteri-um om vægtminimumsafgift samt afgiftens andel af detailsalgsprisen skal opfyl-des. Afgiften skal således udgøre mindst 38 pct. af detailsalgsprisen og må ikkevære mindre end 43 EUR pr. kg.Ved udgangen af 2013 skal minimumsafgiftssatserne være henholdsvis 60 EURpr. kg. og mindst 42 pct. for detailsalgsprisen.Inflationsregulering af minimumsafgifter for andre tobaksvarer end cigaretter ogrulletobakKommissionen anfører, at det er nødvendigt at korrigere den specifikke punkt-afgift for cigarer og cigarillos og for anden røgtobak end cigaretter og rulletobaki forhold til inflationen i perioden 2003 til 2007. Punktafgiften bliver såledeshævet til 12 EUR pr. 1000 stk. eller pr. kg. eller mindst 5 pct. af detailsalgsprisenfor cigarer og cigarillos og 22 EUR pr. kg. eller mindst 20 pct. af detailsalgspri-sen for anden røgtobak.Afskaffelse af beregningsbegrebet ”den mest efterspurgte prisklasse” for cigaret-terMinimumssatserne for punktafgifter på cigaretter har hidtil været udregnet påbaggrund af cigaretter i den mest efterspurgte prisklasse. Kommissionen forslårnu at afskaffe dette udgangspunkt, og at minimumsafgiften (64 EUR pr. 1000stk.) i stedet finder anvendelse for alle cigaretter. Samtidig foreslås det, at denvejede gennemsnitlige detailsalgspris bliver udgangspunktet for fastsættelsen afde øvrige minimumsregler.Grænsen for punktafgiftens specifikke element (styk/vægtafgiften) som andel afden samlede afgift hævesEfter gældende regler skal det specifikke element i punktafgiften for alle tobaks-varer udgøre mindst 5 pct. og maks. 55 pct. af den samlede afgift. Kommissio-nen foreslår, at grænserne hæves til hhv. 10 pct. og 75 pct. med henblik på atøge anvendelsen af specifik beskatning, der vurderes at have en række budget-og sundhedsmæssige fordele. En øvre grænse bevares for at sikre konsistens imedlemslandenes afgiftsstruktur og undgå en situation, hvor én medlemsstatudelukkende anvender specifik beskatning, og nabomedlemsstaten udelukkendeanvender værdibeskatning.Det foreslås endvidere, at bestemmelserne om afgiftsstrukturen i medlemslan-dene ændres således, at landene har mulighed for at fastsætte en national mini-mumsgrænse for cigaretafgifter efter eget valg. Medlemslandene vil således fåmulighed for nationalt at sætte krav om, at styk/vægtafgiften og værdiafgiften(som til sammen skal opfylde den EU-retlige minimumsafgift) til sammen ikkemå udgøre mindre end et vist beløb. Hermed undgås, at afgiften på billige ciga-retmærker bliver uforholdsmæssig lav. Muligheden for at sætte en national mi-nimumsgrænse eksisterer allerede under den gældende regulering, men Kom-missionens ændringsforslag indeholder ingen nedre eller øvre grænse på dennationale minimumsafgiftssats.
13
Andre tekniske ændringerKommissionen foreslår en række ændringer i definitionen af cigaretter, cigarerog anden røgtobak. Definitionen af cigaretter, cigarer/cigarrillos og pibetobakforeslås strammet, således at skæve incitamenter – til fx at markedsføre cigaret-ter som cigarer for at opnå lavere beskatning – undgås.Tilsyn med bestemmelserne om tobaksbeskatningMed henblik på Kommissionens fremtidige gennemgang af punktafgiftsstruktu-ren og -satserne forslås nye regler for medlemsstaternes fremsendelse af oplys-ninger om tobaksbeskatning samt en ny definition af de nødvendige statistiskedata.Forslaget blev senest drøftet på ECOFIN-mødet den 5. maj 2009, hvor detimidlertid ikke lykkedes at opnå enighed.Formandskabets kompromisforslagDet svenske formandskab har fremsat et nyt kompromisforslag, som indebærer,at direktivets ikrafttrædelsesdato udskydes til 1. januar 2011, og at den generellefrist for afgiftsforhøjelserne udskydes til 1. januar 2014. De medlemsstater, derendnu ikke opfylder – eller kun lige har nået opfyldelse af – de gældende EU-minimumsatser får mulighed for at anvende en overgangsperiode frem til 31.december 2017.Formandskabet foreslår, at medlemsstater, der opkræver mindst 115 EUR pr.1000 stk. cigaretter i afgift ikke skal overholde reglen om, at afgiftens andel afden samlede pris mindst skal udgøre en nærmere specificeret procentsats – iKommissionens forslag 63 pct. Formandskabet foreslår endvidere, at medlems-stater i rejsetrafikken (grænsehandel) kan indføre kvantitative restriktioner, sårejsende ved indrejse fra medlemsstater med overgangsordning kun kan medta-ges 300 cigaretter (rationen for rejsende fra tredjelande er 200 cigaretter). Denkvantitative restriktion kan opretholdes i overgangsperioden, så længe den på-gældende medlemsstat med en overgangsordning ikke har indført et minimums-afgiftsniveau for alle cigaretter på 77 EUR pr. 1000 stk.Vedrørende satserne for rulletobak foreslår formandskabet, at medlemsstaterneskal kunne vælge mellem at opfylde en specifik eller en proportional mini-mumsafgift. Efter Kommissionens forslag skulle begge krav opfyldes. Konkretforeslås følgende:1. januar 2011:- Kommissionens forslag om en afgift på mindst 38 pct. af detailsalgs-prisen foreslås forhøjet til 40 pct.- Kommissionens forslag om en afgift på mindst 43 EUR pr. kg nedsæt-tes til 40 EUR pr. kg.1. januar 2013: En afgift på mindst 40 pct. af detailsalgsprisen eller 47EUR pr. kg.1. januar 2015: En afgift på mindst 46 pct. af detailsalgsprisen eller 54EUR pr. kg
14
1. januar 2018: En afgift på mindst 60 EUR pr. kg. Der foreligger endnuikke noget forslag om afgiften ift. detailsalgsprisen.
På ECOFIN-mødet den 10. november 2009 ventes en drøftelse af formandska-bets kompromisforslag med henblik på at opnå enighed.Hjemmelsgrundlag
EF-traktatens art. 93, der kræver høring af Europa-Parlamentet og enstemmigvedtagelse af medlemslandene.Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget hører under Fællesskabets og medlemssta-ternes delte kompetence, og at nærhedsprincippet således finder anvendelse.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Det af Kommissionen fremsatte forslag vil ikke medføre ændringer i dansk lov-givning, da vi ved ændringerne i ”Forårspakke 2.0” allerede opfylder direktivfor-slaget.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
En ændring af minimumsafgifterne og/eller overgangsordningerne i Kommissi-onens forslag vil have virkning på omfanget af grænsehandel med tobak. Så-fremt minimumsafgifterne fastsættes lavere end foreslået eller hvis der indtro-duceres lempeligere overgangsordninger, vil der kunne opstå grænsehandel iudenlandsk favør, svarende til et samfundsøkonomisk tab for Danmark.I beregningerne tilForårspakke 2.0er det forudsat, at minimumsafgiften for ciga-retter udgør 118 EUR pr. 1. januar 2014.Høring
Forslaget har været sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer medfrist for bemærkninger den 11. oktober 2008. Høringssvarene blev oversendt tilFolketingets Europaudvalg i grundnotat af 13. november 2008.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 13. november2008. Sagen blev forlagt for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den5. maj 2009.
Dansk holdning
15
Danmark støtter Kommissionens overordnede mål med forslaget, herunder atmodernisere de nuværende regler, sikre lige konkurrencevilkår for europæiskevirksomheder og beskytte folkesundheden.Regeringen støtter generelt en forhøjelse af cigaretafgifterne og foretrækkerKommissionens oprindelige forslag, og regeringen kan ligeledes støtte en forhø-jelse af minimumsafgiftssatserne på rulletobak og en inflationskorrektion afminimumsafgifter for andre tobaksvarer end cigaretter og rulletobak.Regeringen ser helst, at eventuelle overgangsordninger begrænses mest muligt afhensyn til grænsehandlen, men kan støtte et forslag om kvantitative restriktionerpå import fra lande med længere implementeringsfrister.Andre landes holdningerDer er betydelig forskel på medlemslandenes holdning til Kommissionens for-slag. En større gruppe lande mener, at Kommissionen går for langt og hæverminimumsafgifterne for meget, mens en anden gruppe lande mener, at Kom-missionens forslag er utilstrækkeligt og minimumssatserne bør hæves yderligere.
