SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 301: Lovudkast - forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven (justering af pensionsafkastbeskatningloven m.v.), fra skatteministeriet

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatnings-loven(Justering af pensionsafkastbeskatningsloven m.v.)§1I pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 1535 af 19. december 2007, som ændret bl.a.ved § 1 i lov nr. 1339 af 19. december 2008, § 1 lov nr. 1278 af 16. december 2009 og se-nest ved § 8 i lov nr. 724 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1,indsættes efter ”dobbeltbeskatningsoverenskomst,”: ”jf. dog § 23 a, stk. 3”.2.I§ 1, stk. 1, nr. 1,indsættes somlitra g:”g) ordninger i statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11 på finanslovenfor 1995.”3.I§ 1, stk. 2,indsættes somnr. 14:”14) Statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11 på finansloven for 1995.”4.§ 4, stk. 1,affattes således:”Livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde med ordninger omfattet af §1, stk. 1, nr. 1, kan vælge at opgøre det skattepligtige afkast som forskellen mellem værdi-en af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter stk. 3 og værdien afforsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter stk. 4. Valget er binden-de og træffes ved overgang til beskatning efter denne lov, jf. dog § 31, stk. 3. Der bortsesfra overførsler til depotet, der er blevet medregnet til beskatningsgrundlaget efter stk. 5.”5.§ 4, stk. 3, nr. 5,affattes således:”5) Forsikringens depot ved indkomstårets udgang kan nedsættes med årets positive risiko-og omkostningsbonus, der tilskrives depotet. Ved årets positive omkostningsbonus forståsfor hver gruppe af forsikringer årets risikopræmier på 1. orden fratrukket de faktiske om-kostninger. Ved årets positive risikobonus forstås for hver gruppe af forsikringer årets risi-

-2-kopræmier på 1. orden fratrukket de faktiske risikoudgifter. Årets omkostnings- og risiko-præmier på 1. orden er de omkostnings- og risikopræmier, der i henhold til aftalen maksi-malt skal betales. Hvis det herudover kan dokumenteres, at tilskrevet bonus kan henførestil tidligere års opsparet risiko- og omkostningsoverskud i enten egenkapitalen eller deufordelte bonusreserver, kan depotet nedsættes hermed.”6.I§ 4, stk. 3, nr. 11,udgår ”for forsikringer uden ret til rentebonus”.7.I§ 4, stk. 3,indsættes somnr. 12:”12) Depotet fradrages betaling af kursværn.”8.§ 4, stk. 10,ophæves.9.I§ 4 a, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”denne lov”: ”, jf. dog § 31, stk. 3.”10.I§ 4 a, stk. 2, nr. 1, 1. pkt.,udgår “uden ret til rentebonus”.11.I§ 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt.,udgår ”, betaling for garantier for forsikringer uden ret tilrentebonus”.12.§ 4 a, stk. 5, 4. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Et positivt omkostningsresultat for et forudgående år kan tillægges årets negativeomkostningsresultat. Det er en betingelse for modregning efter 4. pkt., at pensionsinstituttetkan dokumentere, at de opsparede midler fra enten egenkapitalen eller de ufordeltebonusreserver, der anvendes til modregning i et års negative omkostningsresultat, stammerfra overskud på omkostningsresultatet.”13.§ 4 a, stk. 6, 4. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Et positivt risikoresultat for et forudgående år kan tillægges årets negativerisikoresultat. Det er en betingelse for modregning efter 4. pkt., at pensionsinstituttet kandokumentere, at de opsparede midler fra enten egenkapitalen eller de ufordeltebonusreserver, der anvendes til modregning i et års negative risikoresultat, stammer fraoverskud på risikoresultatet.”14.§ 4 a, stk. 11,ophæves.15.I§ 6, stk. 1,ændres ”§ 1, stk. 2, nr. 3-6 og 9” til: ”§ 1, stk. 2, nr. 3-6, 9 og 14”.16.I§ 6, stk. 3, 5og7,indsættes efter ” § 1, stk. 2, nr. 9”: ”og nr. 14”.

17.I§ 8, stk. 1,indsættes efter ”ufordelte midler”: ”og rente og beløb fra egenkapitalen,der tilskrives tekniske hensættelser”.18.§ 8, stk. 4, 2. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Beskatningsgrundlaget efter 1. pkt. tillægges rente og beløb fra egenkapitalen uden forårets risiko- og omkostningsresultat, der tilskrives tekniske hensættelser, der ikke er en delaf de ufordelte midler, jf. stk. 2, eller en del af de forsikredes depoter, jf. § 4, stk. 2, eller §4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt. Et negativt risiko- og omkostningsresultat for tekniske hensættelsertillægges beskatningsgrundlaget efter 2. pkt. Et positivt omkostningsresultat for et forudgå-ende år kan tillægges årets negative omkostningsresultat, og et positivt risikoresultat for etforudgående år kan tillægges årets negative risikoresultat. Det er en betingelse for modreg-ning efter 4. pkt., at pensionsinstituttet kan dokumentere, at de opsparede midler fra entenegenkapitalen eller de ufordelte midler, der anvendes til modregning i et års negative om-kostningsresultat, stammer fra overskud på omkostningsresultatet for tekniske hensættelser,og at de midler fra enten egenkapitalen eller de ufordelte midler, der anvendes til modreg-ning i et års negative risikoresultat, stammer fra overskud på risikoresultatet for tekniskehensættelser.”19.I§ 8, stk. 5, 2. pkt.,indsættes efter ”§§ 4 eller 4 a”: ”eller stk. 4, 3. pkt.,”.20.I§ 8, stk. 6,indsættes efter ”ufordelte midler”: ”samt rente og beløb fra egenkapitalen,der tilskrives tekniske hensættelser,”.21.I§ 8indsættes somstk. 7:”Stk.7.Kursværn, der er fradraget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 4eller 4 a, forhøjer dog altid beskatningsgrundlaget efter stk. 4.”22.I§ 15, stk. 7,indsættes efter 2. pkt.:”Anskaffelsessummen efter 1. pkt. opgøres efter aktie for aktie-metoden.”23.I§ 15, stk. 7, 3. pkt.,ændres to steder ”1. og 2. pkt.” til: ”1.-3. pkt.”, og i§ 15, stk. 7, 4.pkt.,ændres ”1.-4. pkt.” til: ”1.-5. pkt.”24.I§ 22, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”15. januar” til: ”22. januar”.25.§ 22, stk. 1, 3. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Af den beregnede endelige skat for indkomståret beregnes renter fra den 15. januar iåret efter indkomståret, til betaling sker. Skatten med tillæg af beregnede renter indbetales

-4-samtidig med indsendelse af opgørelsen. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 27,stk. 5, for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 2. pkt. dogkun til sidste rettidige indbetalingsdag.”26.I§ 23, stk. 2,ændres ”15. januar” til: ”22. januar”.27.§ 23, stk. 4, 3. pkt.,ophæves, og i stedet indsættes:”Hvis overførsel af ordningen medfører, at ordningen skifter opgørelsesmetode, finder §31, stk. 3, 2.-4. pkt., anvendelse.”28.I§ 23 aindsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk.3.Henstår der en negativ skat, jf. § 17, ved udgangen af det indkomstår, hvor skat-tepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører uden, at der er tale omdødsfald, kan den negative skat anvendes til modregning i positiv skat ved en eventuel se-nere genindtræden i skattepligt efter § 1, stk. 1. Ophæves pensionsordningen i tiden efterophør af skattepligt efter § 1, stk. 1, uden at skattepligten efter § 1, stk. 1, er genindtrådt,finder § 25 anvendelse.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.29.§ 25, stk. 3,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk.3.Stk. 1-2 finder også anvendelse ved ophævelse af en pensionsordning somnævnt i § 23 a, stk. 3, 2. pkt.”30.I§ 31indsættes somstk. 3:”Stk.3.Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget,dokumentationskrav og adgang til at omgøre valget af opgørelsesmetode efter § 4 eller § 4a. Hvis der sker en ændring af opgørelsesmetode midt i et indkomstår, laves endelig opgø-relse efter § 23 a for de forsikringer, der skifter opgørelsesprincip, på tidspunktet for over-gang til ny opgørelsesmetode. Skatten indeholdes og indbetales samtidig med skatten efter§ 21. Ved overgang til beskatning efter § 4 anses værdien af forsikringens depot på tids-punktet for overgang til ny opgørelsesmetode for at være værdien af forsikringens depotved indkomstårets begyndelse, jf. § 4, stk. 1. Ved overgang til beskatning efter § 4 a opgø-res det skattepligtige afkast efter § 4 a, som om indkomståret for ordningen er den del afkalenderåret, hvor ordningen opgøres efter § 4 a.”31.Efter § 36 indsættes:”§36 a.Renter af skattebeløb efter lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006,

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347 af 18.april 2007, § 10 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007,§ 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 412 af 29. maj 2009, § 11 i lov nr. 521af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 1263 af 16. december 2009, § 2 i lov nr. 1278 af 16. decem-ber 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 723 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 8indsættes somstk. 4:”Stk. 4.Ved forlængelse af udbetalingsperioden efter, at udbetalingen er påbegyndt,beregnes nye rater med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse.”2.I§ 11 A, stk. 2, nr. 2,indsættes efter ”hele udbetalingsperioden”: ”eller ved en forlæn-gelse af udbetalingsperioden eller ændret udbetalingsforløb den resterende udbetalingsperi-ode”.3.I§ 11 Aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Ved forlængelse af udbetalingsperioden eller valg af nyt udbetalingsforløb ef-ter, at udbetalingen er påbegyndt, beregnes de nye rater med virkning fra førstkommendekalenderårs begyndelse.”Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.4.§ 20, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Den del af udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i stk. 1, der svarer tilindbetalinger på ordningen, som den skattepligtige efter § 55, 1. pkt., kan godtgøre, at derved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren eller kontohaveren ikke har værethel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes ikketil den skattepligtige indkomst.”5.I§ 30, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”første udbetaling”: ”, jf. dog 4.-6. pkt.”6.I§ 30, stk. 1,indsættes efter 3. pkt.:”Efter det aftalte tidspunkt for første rateudbetaling kan forsikringstageren henholdsviskontohaveren forlænge udbetalingsperioden. Endvidere kan den person, som udbetalingenaf rateopsparingen eller rateforsikringen i tilfælde af kontohaverens henholdsvis forsik-

-6-ringstagerens død sker til, forlænge udbetalingsperioden. Endvidere kan kontohaveren hen-holdsvis den person, som rateopsparingen i tilfælde af kontohaverens død udbetales til,vælge et andet udbetalingsforløb, jf. § 11 A, stk. 2. Ved ændringer som nævnt i 4.-6. pkt.kan de oprindeligt valgte terminer for de enkelte rateudbetalinger alene ændres til månedli-ge eller kvartalsvise terminer.”7.I§ 30, stk. 1,indsættes efter 4. pkt., der bliver 8. pkt.:”Der svares afgift på 60 pct. ved ændring af udbetalingsvilkårene for en ophørende liv-rente efter første udbetaling. Udbetalingsperioden kan dog forlænges med virkning fraførstkommende kalenderårs begyndelse. 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse.8.§ 32, stk. 1,affattes således:”Den del af udbetalinger fra pensionsordninger, der svarer til indbetalinger på ordnin-gen, som den afgiftspligtige efter kapitel 3 kan godtgøre, at der ved opgørelsen af ejerenseller kontohaverens skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- ellerbortseelsesret for her i landet eller i udlandet, svares der ikke afgift af.”9.§ 41, stk. 1, nr. 3,affattes således:”3.fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en op-hørende livrente til en anden rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensions-øjemed eller en ophørende livrente, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dogstk. 8, medmindre kun en af pensionsordningerne omfattes af § 15 A, eller der er taleom en overførsel efter første udbetaling fra en af ordningerne, jf. dog stk. 10,”10.I § 41, stk. 8,indsættes efter 3. pkt.:”Vedoverførsel af en rateforsikring i pensionsøjemed, en rateopsparing i pensionsøje-med eller en ophørende livrente under udbetaling til en livsvarig livrente, beregnes nyeløbende ydelser med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse. Frem til dettetidspunkt fastholdes de hidtidige udbetalinger.”11.I§ 41indsættes somstk. 10:”Stk.10.Overførsel efter stk. 1, nr. 3, fra en rateforsikring i pensionsøjemed, en rateopspa-ring i pensionsøjemed eller en ophørende livrente under udbetaling, kan ske til en andenrateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller ophørende livrente,der er under udbetaling, såfremt sidste udbetaling fra den ordning, hvortil overførslen sker,aftales tidligst at skulle ske i det kalenderår, hvor sidste udbetaling fra den overførte ord-ning ville være sket. Overførsel som nævnt i 1. pkt. af en ordning, der ikke er under udbe-taling, kan ske til en anden ordning, der er under udbetaling, såfremt sidste udbetaling fraden ordning, hvortil overførslen sker, aftales tidligst at skulle ske i det kalenderår, hvor

-7-sidste udbetaling fra den overførte ordning ville kunne være sket. De nye rater eller løben-de ydelser beregnes med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse. Ved overfør-sel som nævnt i 1. pkt. kan de terminer for de enkelte udbetalinger, der oprindeligt er valgti den overførte ordning, alene ændres til månedlige eller kvartalsvise terminer. Ved over-førsel til en rateopsparing i pensionsøjemed finder § 11 A, stk. 2, tilsvarende anvendelse.Frem til førstkommende kalenderårs begyndelse fastholdes de hidtidige udbetalinger.”12.§ 53 A, stk. 5, 1. pkt.,affattes således:”Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der ernævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen afejerens skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her ilandet eller i udlandet, medregnes til den skattepligtige indkomst.”13.I§ 55, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 2, 3 og 5”.

§3Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Stk. 2.§ 1, nr. 2, 3, 7, 11, 15-21, 24-26 har virkning fra og med indkomståret 2010.Stk. 3.§ 1, nr. 1, 4-6, 8-10, 12-13, 22-23, 27-31 har virkning fra og med indkomståret2011. For indkomståret 2010 affattes pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 2, nr. 1,1. pkt., således: ”Rente i henhold til forsikringsaftalen og rentebonus, der tilskrives depotetfratrukket betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus og betaling af kurs-værn.”Stk. 4.§ 2, nr. 1-3 og 5-7, har virkning for forlængelser af udbetalingsperioden og æn-dringer af udbetalingsforløbet for ratepensioner og ændringer af udbetalingsvilkårene forophørende livrenter under udbetaling, der sker den 1. januar 2011 eller senere.Stk. 5.§ 2, nr. 9-11, har virkning for overførsler, der sker fra og med den 1. januar2011.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelseIndledningLovforslagets enkelte elementerPensionsafkastbeskatningslovenÆndret opgørelsesmetode for beskatning af tekniske hensættelserBevarelse af negativ skat ved ophør af fuld skattepligt og mulighed for udbetalingved ophævelse af pensionsordningen2.1.3. Fradrag for betaling af kursværn2.1.4. Mulighed for omvalg af opgørelsesmetode for ordninger i pensionsinstitutter i sær-lige situationer2.1.5. Opgørelse på institutniveau for visse statsgaranterede pensionskasser2.1.6. Forlængelse af fristen for opgørelse og betaling af skat for bankordninger2.1.7. Fradrag for betaling af præmier for visse garantier2.1.8. Præcisering af, at der ved opgørelse af anskaffelsessummen for unoterede aktierskal anvendes en aktie for aktie-metode2.1.9. Overgangsregel for rente af skattebeløb efter den gamle pensionsafkastbeskatnings-lov, der betales efter indkomståret 20092.1.10. Lovfæstelse af definition af omkostnings- og risikobonus2.1.11. Præcisering af modregningsadgang af opsparet omkostnings- og risikooverskud iårets negative omkostnings- og risikoresultat2.1.12. Ophævelse af penge- og pensionsinstitutternes mulighed for at lave endelig opgø-relse ved afgiftsfri overførsel af pensionsordninger mellem penge- og pensionsinsti-tutter2.2.Pensionsbeskatningsloven2.2.1. Forlængelse af ratepensionsordninger under udbetaling2.2.2. Justering af reglerne for ophørende livrenter2.2.3. Skatte- og afgiftsfritagelse for udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som derikke har været fradrags- eller bortseelsesret for3.Økonomiske konsekvenser for det offentlige4.Administrative konsekvenser for det offentlige5.Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6.Administrative konsekvenser for erhvervslivet7.Administrative konsekvenser for borgerne1.2.2.1.2.1.1.2.1.2.

1. IndledningForslaget har for detførstetil formål at gennemføre en række tekniske ændringer af pensi-onsafkastbeskatningsloven, som Folketinget vedtog i december 2007, og som har virkningfor danske pensionsinstitutter fra og med indkomståret 2010.I takt med at pensionsinstitutterne har fået implementeret ændringerne i deres systemer, ogde har fået de første praktiske erfaringer med anvendelsen af det nye regelsæt, er pensions-institutterne blevet opmærksomme på nogle problemer med den nye lov, som foreslås æn-dret i nærværende lovforslag.Der er hovedsageligt tale om ændringer, som pensionsbranchen har efterspurgt. De foreslå-ede regler vil bl.a. gøre den nye pensionsafkastbeskatningslov mere håndterbar for bran-chen.Forslaget har for detandettil formål i pensionsbeskatningsloven at indføre mulighed for atforlænge ratepensionsordninger efter, at udbetalingen er påbegyndt. Forslaget er båret af etønske om, at pensionsopsparing i form af ratepensionsordninger udstrækkes til forsørgelsei en længere del af alderdommen. Endvidere foreslås det at lempe reglerne for flytning afratepensionsordninger efter, at udbetalingen er påbegyndt. Endelig foreslås der enkeltepræciseringer af reglerne for skatte- og afgiftsfritagelse for udbetalinger, der svarer til ind-betalinger, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for.2. Lovforslagets enkelte elementer2.1. Pensionsafkastbeskatningsloven2.1.1. Ændret opgørelsesmetode for beskatning af tekniske hensættelserEfter gældende regler beskattes investeringsafkastet af tekniske hensættelser f.eks. vissesyge- og ulykkesforsikringer og andre forsikringer uden depot på institutniveau efter pensi-onsafkastbeskatningsloven eller efter selskabsskatteloven.Forslaget består af to dele. I den ene del foreslås det at ændre den gældende bestemmelseom opgørelse af beskatningsgrundlaget for tekniske hensættelser til en mere direkte be-skatning af tilskrivning af rente m.v. til de tekniske hensættelser for at undgå dobbeltbe-

- 10 -skatning af den del af afkastet fra de tekniske hensættelser, der overføres direkte til egen-kapitalen.I den anden del foreslås det, at der for tekniske hensættelser indføres en værnsregel, derbeskatter underskud på omkostnings- og risikoresultatet for tekniske hensættelser eftersamme principper, som gælder for gennemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter.Formålet med bestemmelsen er at sikre mod omkvalificering af skattepligtig rente til skat-tefri omkostnings- og risikobonus, hvilket efter den foreslåede ændring til en mere direktebeskatning af rentetilskrivningen m.v. vil kunne lade sig gøre for tekniske hensættelser påsamme måde, som det er tilfældet for gennemsnitsrenteprodukter og visse markedsrente-produkter. For at undgå en overbeskatning i de tilfælde, hvor underskuddet på omkost-nings- og risikoresultatet dækkes af ufordelte midler, foreslås det samtidig, at der indføreset fradrag i den situation.Herudover foreslås det, at det ligesom det er tilfældet for gennemsnitsrenteprodukter ogvisse markedsrenteprodukter, bliver muligt at modregne dokumenteret opsparet overskudpå omkostningsresultatet fra tidligere år, der ikke er forbrugt på anden vis f.eks. ved udlod-ning til tekniske hensættelser, til opsparerne m.v. eller modregnet i tidligere års negativeomkostningsresultater. Tilsvarende bestemmelse foreslås indført for så vidt angår beskat-ning af underskud på årets risikoresultat for tekniske hensættelser.2.1.2. Bevarelse af negativ skat ved ophør af fuld skattepligt og mulighed for udbetalingved ophævelse af pensionsordningenEfter gældende ret skal pensionsopsparere, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark ellerer fuldt skattepligtige her til landet, men hjemmehørende til udlandet efter en dobbeltbe-skatningsoverenskomst, ikke betale pensionsafkastskat til Danmark.Med lovforslaget foreslås praksis lovfæstet således, at pensionsopsparere, der har en uud-nyttet negativ skat på tidspunktet for ophør af fuld skattepligt, bevarer denne negative skattil modregning i positiv skat ved eventuel efterfølgende genindtræden af fuld skattepligt tilDanmark eller ved eventuelle efterfølgende ændringer, der medfører, at opspareren bliverhjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten.Herudover foreslås det, at opsparere, der ophæver pensionsordningen, mens de fortsat erfuldt skattepligtige til udlandet, kan få den uudnyttede negative skat udbetalt efter sammeregler som opsparere, der er fuldt skattepligtige til Danmark på ophævelsestidspunktet.2.1.3. Fradrag for betaling af kursværn

- 11 -Pensionsinstitutter kan i bestemte situationer indføre et kursværn. Kursværnet er en pro-centsats, som pensionsinstitutterne i en midlertidig periode kan trække fra pensionsopspa-rernes depot, hvis de f.eks. flytter deres pensionsordning til et andet institut. Et pensionsin-stitut kan indføre kursværn, hvis værdien af virksomhedens aktiver er mindre end værdienaf de pensioner, de har lovet pensionsopsparerne, f.eks. hvis pensionsinstituttet har haftdårlige afkast af sine investeringer. Pensionsopsparere, der vælger at ophæve eller flyttederes ordning, skal betale kursværn, for at de tilbageblevne kunder ikke skal betale dissekunders andel af det tab, som pensionsinstituttet har lidt på kundernes opsparing. Kursvær-net gælder kun pensionsopsparinger i de traditionelle gennemsnitsprodukter.Før ændringen af pensionsafkastbeskatningsloven i 2007 var det pensionsinstitutterne, dervar skattepligtige, og som betalte pensionsafkastskat på baggrund af årets investeringsaf-kast. Pensionsinstituttet havde ikke direkte fradrag for kursværn i beskatningsgrundlaget.Instituttet havde imidlertid en form for indirekte fradrag, da kursværnet er udtryk for, at derhar været et kurstab på aktiverne i selskabet, der medførte en lavere pensionsafkastskat forindkomståret eller en fremførselsberettiget negativ skat.Efter omlægningen af pensionsafkastbeskatningsloven fra institut- til individniveau beskat-tes kunderne ikke direkte af årets investeringsafkast, men som udgangspunkt af den til-skrevne kontorente. Efter gældende regler har pensionsopsparerne derfor ikke fradrag forbetaling af kursværn. Kursværnet kan imidlertid anses for at være en form for individueltkurstab for kunden, og da der over en årrække kan siges at være en sammenhæng mellemstørrelsen af den tilskrevne kontorente til kunden og pensionsinstituttets investeringsafkast,forslås det, at kunden får fradrag for kursværnet i det skattepligtige afkast.Samtidig foreslås det, at der skabes sikkerhed for, at der på den anden side sker beskatningaf det betalte kursværn hos pensionsinstituttet.2.1.4. Mulighed for omvalg af opgørelsesmetode for ordninger i pensionsinstitutter i særli-ge situationerEfter gældende regler er der ikke mulighed for omvalg mellem de to måder at opgøre be-skatningsgrundlaget på for pensionsinstitutternes pensionsopsparere. Valget foretages vedovergang til beskatning efter denne lov, dvs. som hovedregel i 2010.Det foreslås, at der indføres en hjemmel til, at skatteministeren ved bekendtgørelse kanlave en positivliste for, hvornår der gives mulighed for omvalg. Listen forventes at givemulighed for omvalg ved overtagelse eller tilkøb af en ny bestand af kunder og ved fusionaf pensionsinstitutter.

- 12 -For at sikre, at der i forbindelse med omvalg af opgørelsesmetode i overgangsåret ikke op-står dobbeltfradrag eller dobbeltbeskatning, foreslås der endvidere indført en regel om be-regning af indgangs- og udgangsværdier.2.1.5. Opgørelse på institutniveau for visse statsgaranterede pensionskasserEfter den nye pensionsafkastbeskatningslov skal pensionsafkastskatten opgøres på individ-niveau. Statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11 på finansloven for 1995,er karakteriseret ved, at deres midler primært består af udbetalinger fra staten, der bliverindregnet hvert år på finansloven på grundlag af pensionskassens indberetninger om deresforventede pensionsudbetalinger. Pensionskasserne har desuden kun tilsagnsordninger, dvs.ordninger, hvor de pensionsberettigede har ret til en procentdel af deres slutløn. Pensions-kasserne har derfor ingen individuelle depoter, og en opgørelse af pensionsafkastskatten påindividniveau ville derfor kræve, at der etableres et administrativt tungt system med fiktivedepoter for at fordele et meget lille investeringsafkast.Da disse statsgaranterede pensionskasser ikke anses for at være i konkurrence med andrepensionsinstitutter, foreslås det, at pensionsafkastbeskatningsloven ændres, så statsgarante-rede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11 på finansloven for 1995, fortsat kan opgørepensionsafkastet på institutniveau, ligesom bl.a. ATP, LD, Den Sociale Pensionsfond ogvisse afviklingskasser.2.1.6. Forlængelse af fristen for opgørelse og betaling af skat for bankordningerEfter gældende regler skal pengeinstitutterne opgøre og indbetale pensionsafkastskattensenest den 15. januar året efter indkomståret. Skatten skal hæves 7 dage før den 15. januar.Det har vist sig, at Værdipapircentralen ikke kan nå at levere de nødvendige oplysninger til,at pengeinstitutterne kan beregne og indeholde skatten på opsparernes konti allerede den 8.januar året efter indkomståret. Det foreslås derfor at udskyde opgørelses- og indbetalings-fristen 7 dage fra den 15. januar til den 22. januar efter indkomstårets udløb. Herved ud-skydes indeholdelsesfristen også fra den 8. januar til den 15. januar. Den rentefordel, somopsparerne får ved, at skatten står en uge længere på kontoen, forslås samtidig udlignet vedat indføre en markedsrentebetaling.2.1.7. Fradrag for betaling af præmier for visse garantierI en række pensionsordninger uden ret til rentebonus kan der efter gældende ret mod beta-ling af en præmie opnås en garanti om et vist afkast på ordningen. Præmien vil være fra-dragsberettiget ved opgørelsen af pensionsafkastet for pensionsopsparerne.Branchen er blevet opmærksom på, at der også for ordninger med ret til bonus kan være

- 13 -særskilte præmier for garantier. Efter gældende regler er der ikke fradrag herfor ved opgø-relsen af beskatningsgrundlaget. Det foreslås at ændre reglerne, således, at der i beskat-ningsgrundlaget kan fradrages betaling af garantier for forsikringer med ret til rentebonuspå individniveau, ligesom der efter gældende regler er fradrag for betaling af garantier forforsikringer uden ret til rentebonus på individniveau.2.1.8. Præcisering af, at der ved opgørelse af anskaffelsessummen for unoterede aktier skalanvendes en aktie for aktie-metodeDe gældende regler indeholder ikke en direkte regulering af, om der skal anvendes en aktiefor aktie-metode ved lageropgørelsen af unoterede aktier eller en gennemsnitsmetode. Engennemsnitsmetode vil dog medføre en omgåelse af bestemmelsen om unoterede aktier, dadet herved ville være muligt at få fradrag for et tab på aktier i et selskab, som opsparerenkan have stor indflydelse på, før aktierne er afhændet.Det foreslås derfor at præcisere, at der ved lageropgørelsen af afkastet af unoterede aktier,skal anvendes en aktie for aktie-metode. Ved lageropgørelse forstås, at der ved indkomst-årets udgang opgøres en gevinst eller et tab på f.eks. aktier som ultimoværdien af aktienminus primoværdien af aktien.2.1.9. Overgangsregel for rente af skattebeløb efter den gamle pensionsafkastbeskatnings-lov, der betales efter indkomståret 2009Efter gældende regler er det usikkert, hvordan periodiseringen af renteudgifter og renteind-tægter af ansættelsesændringer af skattebeløb efter den tidligere pensionsafkastbeskat-ningslov, der først foretages efter indkomståret 2009, skal foretages.Det foreslås derfor at præcisere, at renteudgifter og renteindtægter af ansættelsesændringerskal henføres til betalingsåret, ligesom det er tilfældet efter henholdsvis både den tidligerepensionsafkastbeskatningslov og den nye pensionsafkastbeskatningslov.2.1.10. Lovfæstelse af definition af omkostnings- og risikobonusEfter den ene metode for opgørelse af pensionsopsparernes skattepligtige afkast, sker dersom udgangspunkt beskatning af al bonus, der tilskrives depotet, dvs. både rente-, risiko-og omkostningsbonus. Opspareren kan dog undgå beskatning af bonus, der kan henføres tilandre kilder end rentebonus.Det følger af bemærkningerne til den ny pensionsafkastbeskatningslov (L 10, 2007-2008,2. samling), der er vedtaget som lov nr. 1535 af 19. december 2007, at bestemmelsen skalforstås således, at ultimodepotet nedsættes med overskud på risiko- og omkostningsele-menterne. Det vil sige, at for hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter

- 14 -højst i alt nedsættes med et beløb, der kan henføres til årets overskud på risikoelementerne(risikobonus), svarende til 1. ordens risikopræmier fratrukket de faktiske risikoudgifter. Forhver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter endvidere højst i alt nedsættesmed et beløb, der kan henføres til årets overskud på omkostningselementerne (omkost-ningsbonus), svarende til 1. ordens omkostningspræmier fratrukket de faktiske omkostnin-ger. Hvis det herudover kan dokumenteres, at tilskrevet bonus kan henføres til tidligere årsikke tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud, kan ultimodepotet nedsættes hermed.Det foreslås, at definitionen på omkostnings- og risikobonus lovfæstes i bestemmelsen.2.1.11. Præcisering af modregningsadgang af opsparet omkostnings- og risikooverskud iårets negative omkostnings- og risikoresultatEfter gældende regler beskattes pensionsopspareren af en forholdsmæssig andel af åretsnegative omkostnings- og risikoresultat for gruppen. I gruppens negative omkostnings- ogrisikoresultat kan modregnes risiko- og omkostningsoverskud for forudgående år, der ikkeer udloddet til opsparerne eller fratrukket et negativt omkostningsresultat i et mellemlig-gende år.Der har været usikkerhed om, hvorvidt der kun er adgang til at modregne opsparet over-skud på risiko- og omkostningsresultatet for gruppen i årets underskud på risiko- og om-kostningsresultatet for gruppen, hvis overskuddet er opsparet i de ufordelte bonusreserver.Det foreslås at præcisere, at der i årets risiko- og omkostningsunderskud også kan modreg-nes opsparet omkostnings- og risikooverskud, der er opsparet i egenkapitalen. Det afgøren-de er således, at der er tale om opsparet omkostnings- og risikooverskud, ikke hvordan detenkelte pensionsinstitut har valgt at indrette sig med hensyn til placeringen af det opspare-de omkostnings- og risikooverskud.2.1.12. Ophævelse af penge- og pensionsinstitutternes mulighed for at lave endelig opgø-relse ved afgiftsfri overførsel af pensionsordninger mellem penge- og pensionsinstitutterEfter gældende regler har forsikringsselskaber m.v. mulighed for at vælge at lave endeligopgørelse i forbindelse med en skattefri overførsel af pensionsordninger inden for sammepenge- eller pensionsinstitut eller mellem to penge- og pensionsinstitutter.Hvis pensionsinstituttet vælger at lave endelig opgørelse, og der på overførselstidspunkteter uudnyttet negativ skat på ordningen, vil en afgiftsfri overførsel af ordningen mellem topenge- og pensionsinstitutter medføre, at den uudnyttede negative skat udbetales til pensi-onsopspareren i stedet for, som det var hensigten, at skulle udnyttes til fradrag i skat forefterfølgende år i den nyoprettede ordning eller den bestående ordning, hvortil den oprinde-

- 15 -lige ordning er overført.Det er ikke hensigtsmæssigt, at pensionsopsparere i et vist omfang kan selvbetjene sig tilen rentefordel ved at få udbetalt negativ skat i stedet for at vente på, at den negative skatbliver modregnet i skat for efterfølgende år.Det foreslås derfor at ophæve pensionsinstitutternes mulighed for at lave endelig opgørelseved afgiftsfri overførsel af pensionsordninger mellem penge- og pensionsinstitutter.Forslaget støtter herudover hensigten med lempelsen af reglerne om overførsel mellempenge- og pensionsinstitutter ved lov nr. 1278 af 16. december 2009, om, at det ikke skalvære skattemæssige overvejelser, der bestemmer i hvilket penge- eller pensionsinstitutpensionsopsparingen placeres.2.2. Pensionsbeskatningsloven2.2.1. Forlængelse af ratepensionsordninger under udbetalingI forbindelse med behandlingen af lovforslag L 213 til lov om ændring af personskattelo-ven, ligningsloven og forskellige andre love. (Midlertidig udligningsskat på store pensi-onsudbetalinger, afskaffelse af særligt ægtefællefradrag m.v.), Folketinget 2009-10, der ervedtaget som lov nr. 723 af 29. juni 2010, gav skatteministeren tilsagn om at undersøgemulighederne for at forlænge en ratepensionsordning, når udbetalingen er påbegyndt.Dette tilsagn udmøntes med nærværende forslag. Forslaget sikrer en større fleksibilitet forratepensionsordninger under udbetaling og tager bl.a. højde for situationer, hvor udbetalin-gen er påbegyndt, men hvor udbetalingsperiodens længde ikke matcher forventet levealder,således at pensionsudbetalingerne ophører før død med forringede økonomiske vilkår forden pågældende pensionist til følge.Med forslaget gennemføres samtidig mere fleksible regler for overførsel af ratepensions-ordninger under udbetaling. Fra 2007 blev reglerne for skatte- og afgiftsfrie overførsler afratepensioner under udbetaling mellem pengeinstitutter og forsikringsselskaber lempet,men kun i det omfang, at udbetalingen kunne fortsætte efter samme principper.Pengeinstitutter udbetaler sædvanligvis rateopsparingsordninger efter et såkaldt annuitets-eller serieprincip, mens forsikringsselskaber udbetaler rateforsikringer efter det såkaldteforsikringsprincip. Derfor er det i praksis meget få, der kan overføre deres ratepensionsord-ning skatte- og afgiftsfrit efter reglerne fra 2007, når udbetalingen først er gået i gang. Medforslaget gøres op med disse begrænsninger.

- 16 -2.2.2. Justering af reglerne for ophørende livrenterMed forslaget gennemføres endvidere enkelte ændringer af pensionsbeskatningslovensregler for ophørende livrenter.Ved udmøntningen af aftalen omForårspakke 2.0i 2009 mellem regeringen og DanskFolkeparti indførtes en regel om, at der maksimalt kan indbetales 100.000 kr. årligt til enratepension eller en ophørende livrente med fradragsret. Den grundlæggende målsætninghermed var i videst muligt omfang at fremme egenforsørgelse i hele alderdommen i form aflivsvarige livrenter frem for egenforsørgelse alene i den første del af alderdommen i formaf ratepensioner og ophørende livrenter.Efter gældende ret er det imidlertid muligt skatte- og afgiftsfrit at overføre eksempelvis en20-årig ratepension under udbetaling til en ophørende livrente med en løbetid på 10 år. Detharmonerer ikke med den beskrevne målsætning. Det foreslås derfor at justere reglernesåledes, at en sådan overførsel, hvorved den resterende udbetalingsperiode forkortes, ikkeer mulig uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Reglerne justeres desuden således,at udbetalingerne af midlerne fra en ratepension under udbetaling ikke kan bringes til etmidlertidigt ophør ved at overføre midlerne til en livrente, ligesom udbetalingsvilkårene foren ophørende livrente under udbetaling ikke vil kunne ændres uden skattemæssige konse-kvenser. Dermed forfølges det grundlæggende princip i pensionsbeskatningsloven om, atdet ikke skal være muligt ved vilkårlig placering af udbetalingerne helt eller delvis at und-gå beskatning.2.2.3. Skatte- og afgiftsfritagelse for udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som der ikke harværet fradrags- eller bortseelsesret forEfter gældende regler skal der ikke betales indkomstskat eller afgift efter pensionsbeskatnings-loven af udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget på ord-ningen, og som den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet.Det fremgår ikke tydeligt af de gældende bestemmelser, at også indbetalinger, som en ar-bejdsgiver har foretaget på en pensionsordning, indgår ved opgørelsen af indbetalinger, forhvilke der eventuelt ikke har været fradrags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlan-det. Det fremgår heller ikke tydeligt af de gældende bestemmelser, at også indbetalinger,som en anden person (afdød ægtefælle eller forælder) end den, der modtager udbetalingen,har foretaget på pensionsordningen, indgår ved opgørelsen af indbetalinger, for hvilke derikke har været fradags- eller bortseelsesret her i landet eller i udlandet. Det foreslås derforat tydeliggøre reglerne.

- 17 -3. Økonomiske konsekvenser for det offentligeLovforslaget indeholder en række ændringer af både pensionsbeskatningsloven og pensi-onsafkastbeskatningsloven. Heraf er det kun forslaget om forlængelse af udbetalingsperio-den for allerede påbegyndte ratepensioner, der har nævneværdige provenumæssige konse-kvenser.Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et varigt provenutab på ca. 5 mio. kr. årligt.Hertil kommer en udskydelse af skatteindtægter i de første par år på optil ca.35 mio. kr.årligt.De provenumæssige konsekvenser af forslaget er sammenfattet i nedenstående tabel, ogefter tabellen uddybes den provenumæssige vurdering.Provenuvirkning af de foreslåede ændringer af pensionsbeskatningslovenMio. kr. 2010- niveauForlængelse af ratepen-sionsordninger underudbetaling- heraf kommuneskatVarigvirkning201120122013201420152016201720182019Finansår2011

Forslaget om, at personer kan vælge at forlænge deres allerede påbegynde ratepension, vildels medføre en skatteudskydelse, dels medføre et progressionstab, i det omfang forlængel-sen betyder, at de fremtidige udbetalinger, som i gennemsnit bliver mindre pr. år, falderunder progressionsgrænsen for udligningsskat og topskat.Da personer, som får behov for at forlænge udbetalingsperioden for deres ratepensioner,stort set alle i dag vil kunne anvende en ophørende livrente med eller uden garanti som ennær substitut, skønnes lovforslaget kun i begrænset omfang at føre til en forøgelse af for-længelser af allerede påbegyndte ratepensioner.Der findes ingen præcise oplysninger om, hvor mange som i dag forlænger deres alleredepåbegyndte ratepension, men det skønnes at dreje sig om en yderst begrænset personskreds.Det antages med stor usikkerhed, at lovforslaget umiddelbart vil kunne medføre, at derforskydes skatteindtægter på optil ca. 35 mio. kr. i de første år (gennemsnitlig forlængelse),mens det varige provenutab ved forslaget skønnes at udgøre ca. 5 mio. kr. om året svarendetil de tabte progressive skatter.Forslaget om en forlængelse af pengeinstitutternes frist for indbetaling af pensionsafkast-skat med en uge, har som udgangspunkt ingen økonomiske konsekvenser, da der i periodenpålægges en rente.For så vidt angår forslaget om bevarelse af negativ skat ved ophør af fuld skattepligt ogmulighed for udbetaling ved ophævelse af pensionsordningen er der tale om en stadfæstel-se af gældende praksis. Forslaget har således ingen provenumæssige konsekvenser.

- 18 -Lovforslagets øvrige elementer, der omfatter ændringer af administrativ karakter, har ingennævneværdige provenumæssige konsekvenser4. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes at medføre engangsomkostninger for Skatteministeriet til systemtil-retninger på ca. 900.000 kr. pga. ændringerne i pensionsafkastbeskatningsloven.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes at gøre pensionsafkastbeskatningsreglerne mere håndterbare for pen-sionsbranchen.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Er-hvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer .....7. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.8. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har været til høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet iReguleringen, Cevea, Cepos, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DanishVenture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Den DanskeSkatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finanstilsynet, Finansrådet, For-eningen af Firmapensionskasser, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension,Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FTF, For-valtningshøjskolen, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Lands-forening, Landsorganisationen i Danmark, Skatterevisorforeningen, SKATs retssikker-hedschef, Videncentret for Landbrug og Ældre Sagen.

- 20 -Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 28, hvor personer, derikke længere er fuldt skattepligtige eller er fuldt skattepligtige, men ikke længere er hjem-mehørende her i landet, kan få udbetalt negativ skat.Til nr. 2 og 3Med den nye pensionsafkastbeskatningslov er skattepligten som hovedregel omlagt frainstitut- til individniveau. Den nye lov har virkning fra indkomståret 2010 for pensionsord-ninger i danske institutter. Herved er reglerne for opgørelse og beregning af pensionsaf-kastskatten de samme, uanset om opspareren har en pensionsordning i et dansk eller etudenlandsk pensionsinstitut.For pensionsordninger i pensionsinstitutter opgøres pensionsafkastskatten på individniveauefter enten pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a. Efter § 4 opgøres beskatnings-grundlaget som forskellen mellem et korrigeret ultimodepot og et korrigeret primodepot,og efter § 4 a opgøres beskatningsgrundlaget som udgangspunkt som den aftalte rente ogrentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot.Enkelte pensionsinstitutter får med den nye pensionsafkastbeskatningslov lov til at fortsæt-te med at opgøre pensionsafkastskatten på institutniveau. Kendetegnende for disse pensi-onsinstitutter er, at de enten er under afvikling, eller at der er tale om særlige danske insti-tutter, der først og fremmest ikke er i konkurrence med andre, og hvor det herudover vurde-res at være meget vanskeligt at opgøre individuelle depoter, f.eks. Den Sociale Pensions-fond og ATP.Det er ikke i sig selv en tilstrækkelig begrundelse for at fortsætte skattepligten på institut-niveau, at der ikke opgøres et individuelt depot for ordningen. Tilsagnsordninger er såledessom udgangspunkt skattepligtige på individniveau, og beskatningsgrundlaget skal opgøresefter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a, medmindre der er tale om en afvik-lingskasse, hvor der er valgt institutbeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1,stk. 2, nr. 9.De statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11 på finansloven for 1995, ogsom ikke er lukket ned, er Pensionskassen af 1925, Efterlønskassen for lærere i friskolenog efterskolen, Pensionsfonden af 1951for danske skoler i Sydslesvigog Pensionskassen af

- 21 -1950for forskellige private kirkelige organisationer.Statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11 på finansloven for 1995, er ka-rakteriseret ved, at deres midler primært består af udbetalinger fra staten, der bliver indreg-net hvert år på finansloven på grundlag af pensionskassens indberetninger om deres forven-tede pensionsudbetalinger. Pensionskasserne har desuden kun tilsagnsordninger, dvs. ord-ninger, hvor de pensionsberettigede har ret til en procentdel af deres slutløn. Pensionskas-serne har derfor ingen individuelle depoter, og en opgørelse af pensionsafkastskatten påindividniveau vil således kræve, at der etableres et administrativt tungt system med fiktivedepoter for at fordele et meget lille investeringsafkast.Da disse statsgaranterede pensionskasser ikke anses for at være i konkurrence med andrepensionsinstitutter, foreslås det, at pensionsafkastbeskatningsloven ændres, så statsgarante-rede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11 på finansloven for 1995, fortsat kan opgørepensionsafkastet på institutniveau.Til nr. 4Der er tale om konsekvensændringer til den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 30,for skatteministeren til ved bekendtgørelse i visse situationer at give mulighed for omvalgmellem opgørelsesmetoderne i pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 og 4 a for ordninger ipensionsinstitutter samt den hertil knyttede bestemmelse om udgangs- og indgangsværdierfor de ordninger, der skifter opgørelsesmetode.Til nr. 5Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 5, kan depotet nedsættes med positivbonus tilskrevet depotet, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikrings-selskabets m.v. investeringsaktivitet i henhold til det, der er forudsat i det tekniske grund-lag (rentebonus).Af bemærkningerne til den ny pensionsafkastbeskatningslov (L 10, 2007-2008, 2. samling)fremgår det, at bestemmelsen skal forstås således, at ultimodepotet kan nedsættes, hvis detkan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. Detvil sige, at for hver gruppe af forsikringer kan opsparernes ultimodepoter højst i alt nedsæt-tes med et beløb, der kan henføres til årets overskud på risikoelementerne (risikobonus),svarende til 1. ordens risikopræmier fratrukket de faktiske risikoudgifter. For hver gruppeaf forsikringer kan opsparernes ultimodepoter endvidere højst i alt nedsættes med et beløb,der kan henføres til årets overskud på omkostningselementerne (omkostningsbonus), sva-rende til 1. ordens omkostningspræmier fratrukket de faktiske omkostninger. Hvis det her-udover kan dokumenteres, at tilskrevet bonus kan henføres til tidligere års ikke tilskrevne

- 22 -risiko- og omkostningsoverskud, kan ultimodepotet nedsættes hermed.Det foreslås, at definitionen på omkostnings- og risikobonus lovfæstes i bestemmelsen.Bemærkningerne til den ny pensionsafkastbeskatningslov (L 10), der foreslås lovfæstet ibestemmelsen, medfører bl.a., at ultimodepotet ikke kan nedsættes med mere end den om-kostnings- og risikobonus, der tilskrives depotet, og som kan indeholdes i årets omkost-nings- og risikopræmie på 1. orden. Hvis der f.eks. er opkrævet 100 i omkostningspræmie,og der i årets løb har været omkostninger for 60, kan ultimodepotet således ikke nedsættesmed mere end højst 40. Det er en betingelse, at de 40 tilskrives opsparerens depot.I pensionsinstitutter, der opererer med forlodsbonus, dvs. hvor der udloddes bonus forudfor det enkelte regnskabsår, og hvor omkostningerne eller risikoudgifterne er skønnet forlave, kan pensionskunderne have fået for meget omkostnings- og risikobonus tilskrevetdepotet i forhold til årets overskud på henholdsvis omkostnings- og risikoelementerne til-lagt opsparet overskud fra tidligere år. I den situation medfører bemærkningerne til den nyepensionsafkastbeskatningslov (L 10), der foreslås lovfæstet i den foreslåede bestemmelse,at den for meget tilskrevne omkostnings- og risikobonus ikke kan nedsætte ultimodepotet.Den for meget tilskrevne bonus anses ikke for at være risiko- eller omkostningsbonus, menanses for at være for rentebonus, og pensionsopspareren skal derfor beskattes af den formeget tilskrevne bonus.Da det har givet anledning til tvivl i branchen, foreslås det herudover, at det præciseres, atder i årets risikounderskud også kan ske modregning af tidligere års risikooverskud, der eropsparet i egenkapitalen. Tilsvarende foreslås det, at det præciseres, at der i årets omkost-ningsunderskud også kan ske modregning af tidligere års omkostningsoverskud, der er op-sparet i egenkapitalen.Det er en betingelse for modregning af tidligere års overskud, hvad enten det er opsparet iegenkapitalen eller i de ufordelte bonusreserver, at pensionsinstituttet kan dokumentere, atdet overskud, der anvendes til modregning i årets underskud, rent faktisk er opsparet over-skud på henholdsvis omkostningsresultatet eller risikoresultatet, og at det er dette opspare-de overskud, der rent faktisk anvendes til at dække underskuddet med. Betingelsen medfø-rer bl.a., at hvis der f.eks. via risikoforrentning til egenkapitalen er opbygget midler i egen-kapitalen, der anvendes til at dække et omkostnings- eller risikounderskud, skal pensions-instituttet dokumentere, at de anvendte egenkapitalmidler hidrører fra tidligere års omkost-nings- eller risikooverskud. Det skal herudover understreges, at opsparet overskud, rentfaktisk skal være opsparet, dvs. at overskuddet f.eks. ikke kan være udloddet til pensions-opsparerne eller anvendt til modregning i et negativt omkostnings- eller risikoresultat i et

- 23 -mellemliggende år.Til nr. 6 og 10I en række pensionsordninger uden ret til rentebonus kan der efter gældende ret mod beta-ling af en præmie opnås en garanti for et vist afkast på ordningen. Præmien vil være fra-dragsberettiget ved opgørelsen af pensionsafkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens §4, stk. 3, nr. 11, og 4 a, stk. 2, nr. 1.Det har vist sig, at der også til ordninger med ret til rentebonus kan være særskilte præmierfor garantier. Efter gældende regler er der ikke fradrag herfor ved opgørelsen af beskat-ningsgrundlaget.Det foreslås at ændre pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 og 4 a således, at der i beskat-ningsgrundlaget kan fradrages betaling for garantier for forsikringer med ret til rentebonus,ligesom der efter gældende regler er fradrag for betaling for garantier for forsikringer udenret til rentebonus.Det bemærkes, at det er pensionsopspareren, der betaler for garantien, og det derfor også eropspareren, der får fradraget. Pensionsinstitutterne har således ikke fradrag for garantibeta-lingen.Det skal samtidig understreges, at både for forsikringer uden ret til rentebonus med en til-knyttet garanti og for forsikringer med ret til rentebonus med en tilknyttet garanti ansesgarantiens aktualisering som tilskrivning af rente i henhold til aftalen, der beskattes efter §§4 eller 4 a.Herudover foreslås det i § 1, nr. 10, at der gives fradrag for betaling af kursværn. Der hen-vises i den forbindelse til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 7Efter gældende regler er der ikke fradrag for betaling af kursværn.Det foreslås, at dette ændres, så pensionsopsparere, der betaler kursværn f.eks. i forbindelsemed flytning af deres pensionsordning fra ét pensionsinstitut til et andet, får fradrag i detskattepligtige afkast for betalingen af kursværnet. Kursværnet anses således for at være enform for kurstab for kunden, og da investeringsafkastet over en årrække kan anses for athave en form for sammenhæng med størrelsen af den tilskrevne kontorente, der beskattesefter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 og 4 a, anses det for rimeligt, at kunden fårfradrag for betalingen af kursværnet.

Til gengæld foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 21, at sikre, at der sker beskatning af livs-forsikringsselskabet for kundernes betaling af kursværnet.En tilsvarende bestemmelse er ikke nødvendig for pensionskasser, da beskatningsgrundla-get for pensionskasser opgøres forskelligt for livsforsikringsselskaber og pensionskasser.Pensionskasserne beskattes således forenklet beskrevet af årets investeringsafkast fratruk-ket de beløb, der hensættes til kunderne, og som beskattes efter §§ 4 eller 4 a. Indførelsenaf et fradrag i §§ 4 og 4 a vil nedsætte §§ 4 og 4 a beskatningen og vil således også nedsæt-te det fradrag, som pensionskassen får for kundebeskatningen i §§ 4 eller 4 a. Når der ind-føres et fradrag i §§ 4 og 4 a for kursværn medfører det således samtidig, at pensionskassenindirekte bliver beskattet af et større beløb svarende til betalingen for kursværnet.Kursværnet er en procentsats, som pensionsinstitutterne i en midlertidig periode trækker frapensionsopsparernes depot, hvis pensionsopsparerne f.eks. flytter deres pensionsordning tilet andet institut. En person med et depot på 100.000 kr., som flytter sin ordning og i denforbindelse f.eks. skal betale kursværn på 5 pct., kan således kun overføre 95.000 kr. til detnye institut. Forslaget medfører, at personen får et fradrag i det skattepligtige afkast på5000 kr.Til gengæld lægges 5000 kr. til beskatningen af livsforsikringsselskabet efter pensionsaf-kastbeskatningslovens § 8. Hvis pensionsopspareren har været kunde i en pensionskasse istedet for et livsforsikringsselskab, bliver pensionskassen beskattet af kursværnet efter pen-sionsafkastbeskatningslovens § 7, da pensionskassens fradrag i årets investeringsafkastbliver 5000 kr. mindre, end det ville have været uden betaling af kursværn.Det bemærkes, at kursværnet er en del af genkøbsfradraget, der foruden et kursværn f.eks.kan bestå af erhvervelsesomkostninger, transaktionsomkostninger og et risikoværn. Der erikke fradrag for betaling af de andre dele af genkøbsfradraget.Til nr. 8 og 9Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås,at hjemlen til, at skatteministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om opgørelse afbeskatningsgrundlaget og dokumentationskrav efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4,stk. 10, flyttes til § 31, stk. 3.Til nr. 11Ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1278 af 16. december 2009 blev fradraget for betaling af garantierfor markedsrenteprodukter ved en fejl indsat forkert. Fejlen foreslås rettet med forslaget

- 25 -sammenholdt med forslaget i § 1, nr. 10, hvor det foreslås at udvide fradragsretten for beta-ling af garantier for markedsrenteprodukter til også at gælde betaling for visse garantier forgennemsnitsrenteprodukter.Til nr. 12 og 13Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 5 og 6, kan tidligere års opsparede over-skud på omkostningsresultatet modregnes i årets omkostningsunderskud. Tilsvarende kantidligere års opsparede overskud på risikoresultatet modregnes i årets underskud på risiko-resultatet.Da det har givet anledning til tvivl i branchen, om der kun kan ske modregning af omkost-nings- og risikoverskud, der er opsparet i de ufordelte bonusreserver, foreslås det, at detpræciseres, at tidligere års omkostningsoverskud kan modregnes i årets omkostningsunder-skud, uanset om overskuddet er opsparet i egenkapitalen eller i de ufordelte midler. Tilsva-rende foreslås det, at det præciseres, at der i årets risikounderskud også kan ske modreg-ning af tidligere års risikooverskud, uanset om overskuddet er opsparet i egenkapitaleneller i de ufordelte midler.Det er dog fortsat en betingelse for modregning af tidligere års overskud, hvad enten det eropsparet i egenkapitalen eller i de ufordelte bonusreserver, at pensionsinstituttet kan doku-mentere, at det overskud, der anvendes til modregning, rent faktisk er opsparet overskud påhenholdsvis omkostningsresultatet eller risikoresultatet, ligesom det er en betingelse, at deopsparede omkostnings- og risikooverskud rent faktisk anvendes til at dække årets under-skud på henholdsvis omkostnings- og risikoresultatet. Betingelsen medfører bl.a., at hvisder f.eks. via risikoforrentning til egenkapitalen er opbygget midler i egenkapitalen, deranvendes til at dække et omkostnings- eller risikounderskud, skal pensionsinstituttet do-kumentere, at de anvendte egenkapitalmidler hidrører fra tidligere års omkostnings- ellerrisikooverskud. Det skal herudover understreges, at opsparet overskud rent faktisk skalvære opsparet, dvs. at overskuddet f.eks. ikke kan være udloddet til pensionsopsparerneeller anvendt til modregning i et negativt omkostnings- eller risikoresultat i et mellemlig-gende år.Til nr. 14Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i § 1, nr. 30, hvor det foreslås,at hjemlen til, at skatteministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om opgørelse afbeskatningsgrundlaget og dokumentationskrav efter § 4 a, stk. 11, flyttes til § 31, stk. 3.Til nr. 15 og 16Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen i pensionsafkastbeskatnings-

- 26 -lovens § 1, stk. 1 og 2, af opgørelsesmetoden for visse statsgaranterede pensionskasser fraindivid- til institutniveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.Til nr. 17 og 20Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringen i pensionsafkastbeskatnings-lovens § 8, stk. 4, 2. pkt., af opgørelsen af det skattepligtige afkast af tekniske hensættelser,jf. lovforslagets § 1, nr. 18.Til nr. 18Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 7, og § 4 a, stk. 10, skal de pensionsberetti-gede ikke beskattes af årets investeringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensæt-telser, der ikke er en del af de ufordelte midler eller en del af de pensionsberettigedes depo-ter. Pensionsberettigede skal med andre ord ikke beskattes af investeringsafkastet af forsik-ringer uden depot. Investeringsafkastet af sådanne forsikringer beskattes i stedet på insti-tutniveau efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, § 8 eller efter selskabsskatteloven.Forsikringer uden depot kan overordnet opdeles i forsikringer, der er omfattet af kontribu-tionsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006 om kontributionsprin-cippet), og forsikringer, der ikke er omfattet af kontributionsbekendtgørelsen. Investerings-afkast af forsikringer uden depot under kontribution opdeles i en del, der tilskrives somrente til de tekniske hensættelser, en del der overføres til egenkapitalen som risikoforrent-ning og en resterende del, der overføres til de ufordelte midler. Investeringsafkast af forsik-ringer uden depot uden for kontribution opdeles i en del, der tilskrives som rente til de tek-niske hensættelser og en resterende del, der overføres til egenkapitalen.Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4, om insti-tutbeskatning af livsforsikringsselskaber m.v. skal der ske beskatning af hele indkomståretsinvesteringsafkast på de aktiver, der dækker tekniske hensættelser, og som ikke overførestil de ufordelte midler.Bestemmelsen medfører utilsigtet, at investeringsafkast af tekniske hensættelser, der over-føres til egenkapitalen, både bliver beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven og efterselskabsskatteloven.Istk. 4, 2. pkt.,foreslås det, at bestemmelsen ændres, så beskatningsgrundlaget i stedet til-lægges rente, der tilskrives de tekniske hensættelser. Herved sikres det, at der kun sker sel-skabsbeskatning af den del af årets investeringsafkast af tekniske hensættelser, der overfø-res til egenkapitalen. Beløb, der tilskrives som rente til tekniske hensættelser, omfatter alleformer for rentetilskrivning til tekniske hensættelser og bliver efter bestemmelsen beskat-

- 27 -tet, uanset om beløbet stammer fra årets investeringsafkast, tidligere års opsparet investe-ringsafkast i egenkapitalen m.v., herunder rente, der implicit tilskrives i kraft af løbetids-forkortelse, dvs. som en diskonteringseffekt.Hvis den rente eller de beløb fra egenkapitalen, der tilskrives de tekniske hensættelser, erefter skat, dvs. at skatten er finansieret af egenkapitalen, så skal efter-skat renten eller efter-skat beløbene fra egenkapitalen omregnes til før-skat rente eller før-skat beløb, inden belø-bet tillægges beskatningsgrundlaget for de ufordelte midler.Det foreslås herudover, at øvrige beløb fra egenkapitalen uden for årets risiko- og omkost-ningsresultat, der måtte blive tilskrevet de tekniske hensættelser, også beskattes. Formåletmed denne del af bestemmelsen er at undgå, at det bliver skattemæssigt fordelagtigt at ned-sætte rentetilskrivningen til de tekniske hensættelser og i stedet supplere den lavere rente-tilskrivning med en tilskrivning af et yderligere beløb fra egenkapitalen, der ikke benævnesrente, men som bør beskattes, da det stammer fra investeringsafkast på aktiver, der dækkertekniske hensættelser.Det følger af bestemmelsen, at beløb fra egenkapitalen, der tilskrives tekniske hensættelser,og som kan henføres til årets risiko- og omkostningsresultatet, ikke skal beskattes. Be-stemmelsen er nødvendig for at undgå beskatning af positiv omkostnings- og risikobonus,der tilskrives tekniske hensættelser, samt f.eks. for at undgå beskatning af beløb, der over-føres fra egenkapitalen til tekniske hensættelser for en syge- og ulykkesforsikring pga. enskade.Ved risiko- og omkostningsresultatet forstås henholdsvis det samlede risikoresultat og detsamlede omkostningsresultat for de tekniske hensættelser, dvs. risikopræmierne på 2. ordenfratrukket risikoudgifterne henholdsvis omkostningspræmierne på 2. orden fratrukket om-kostningerne, hvilket svarer til definitionen af risiko- og omkostningsresultatet i pensions-afkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 7. Det risiko- og omkostningsresultat, der bortses fra ibestemmelsen, svarer således ikke til det realiserede resultat for risiko- og omkostnings-gruppen, der også kan bestå af afkast af investeringsaktiver, der modsvarer de hensættelser,der er henført til risiko- og omkostningsgruppen.Beløb fra egenkapitalen, der tilskrives tekniske hensættelser, som ikke kan henføres til risi-ko- og omkostningsresultatet, anses ud fra en modsætningsslutning for at stamme fra inve-steringsafkast af aktiver, der dækker tekniske hensættelser, og bliver således beskattet efterbestemmelsen.Istk. 4, 3. pkt.,foreslås det, at der for tekniske hensættelser indføres en værnsregel, der

- 28 -beskatter underskud på omkostnings- og risikoresultatet for tekniske hensættelser eftersamme principper som de værnsregler, der gælder for gennemsnitsrenteprodukter og mar-kedsrenteprodukter, bortset fra de markedsrenteprodukter, der i lovforslagets § 1, nr. 6 og14, foreslås undtaget fra værnsreglerne.Formålet med bestemmelsen er at sikre mod omkvalificering af skattepligtigt formueafkasttil skattefri omkostnings- og risikobonus, hvilket kan lade sig gøre for tekniske hensættel-ser på samme måde, som det er tilfældet for gennemsnitsrenteprodukter og visse markeds-renteprodukter.For at sikre mod overbeskatning foreslås det i 4. og 5. pkt., at det, ligesom det er tilfældetfor gennemsnitsrenteprodukter og visse markedsrenteprodukter, bliver muligt at modregnedokumenteret opsparet overskud på omkostningsresultatet for tekniske hensættelser, deranvendes til dækning af årets negative omkostningsresultat for tekniske hensættelser, iårets negative omkostningsresultat for tekniske hensættelser, uanset om det opsparedeoverskud er opsparet i egenkapitalen eller de ufordelte midler. Tilsvarende foreslås det, atdet bliver muligt at modregne dokumenteret opsparet overskud på risikoresultatet for tekni-ske hensættelser, der anvendes til dækning af årets negative risikoresultat for tekniske hen-sættelser, i årets negative risikoresultat for tekniske hensættelser, uanset om det opsparedeoverskud er opsparet i egenkapitalen eller de ufordelte midler.Det skal i den forbindelse understreges, at opsparet overskud rent faktisk skal være opspa-ret, dvs. at overskuddet f.eks. ikke kan være udloddet til pensionsopsparerne eller anvendttil modregning i et negativt omkostnings- eller risikoresultat i et mellemliggende år.Stk. 4, 3. pkt., skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 19, hvorefter derer fradrag for ufordelte midler, der anvendes til at dække årets negative omkostnings- ogrisikoresultat for tekniske hensættelser.Til nr. 19Efter forslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at årets negative omkostnings- og risikoresultat fortekniske hensættelser skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Tilsvarende foreslås det, atder i årets negative omkostnings- og risikoresultat kan modregnes opsparet overskud påomkostnings- og risikoresultatet. Bestemmelsen svarer til de regler, der gælder for gen-nemsnitsrenteprodukter og markedsrenteprodukter.I de tilfælde, hvor årets negative omkostnings- og risikoresultat dækkes af ufordelte midler,medfører bestemmelsen imidlertid en overbeskatning, da de ufordelte midler, der er an-vendt til at dække underskuddet på omkostnings- og risikoresultatet for tekniske hensættel-

- 29 -ser, ikke medfører et fradrag ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget af de ufordelte mid-ler, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 5.Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 5, skal livsforsikringsselskaber som hoved-regel bortse fra ændringen i det opsamlede risiko- og omkostningsresultatet i de ufordeltemidler i løbet af indkomståret. Ufordelte midler, der er overført til §§ 4 eller 4 a beskatningaf opspareren nedbringer dog altid beskatningsgrundlaget.Ved risiko- og omkostningsresultatet forstås henholdsvis det samlede risikoresultat og detsamlede omkostningsresultat for grupperne, dvs. risikopræmierne på 2. orden fratrukketrisikoudgifterne henholdsvis omkostningspræmierne på 2. orden fratrukket omkostninger-ne, hvilket svarer til definitionen af risiko- og omkostningsresultatet i pensionsafkastbe-skatningslovens § 4 a, stk. 7. Det risiko- og omkostningsresultat, der bortses fra i bestem-melsen svarer således ikke til det realiserede resultat for risiko- og omkostningsgrupperne,der også kan bestå af afkast af investeringsaktiver, der modsvarer de hensættelser, der erhenført til risiko- og omkostningsgruppen.For at undgå overbeskatning foreslås det, at ufordelte midler, der anvendes til at dække etnegativt omkostnings- og risikoresultat med, for tekniske hensættelser altid medfører etfradrag i livsforsikringsselskabernes beskatningsgrundlag, ligesom det er tilfældet medufordelte midler, der anvendes til at dække underskud på omkostnings- og risikoresultatetfor gennemsnitsrenteprodukter og visse markedsrenteprodukter og derved er overført tilbeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 4 og 4 a.Til nr. 21Efter gældende regler bliver livsforsikringsselskabet beskattet af kundernes betaling afkursværn, i det omfang betalingen overføres til de ufordelte midler og derved medfører entilsvarende forøgelse heraf.Det foreslås, at denne sammenhæng mellem fradrag for betaling af kursværn i pensionsaf-kastbeskatningslovens §§ 4 eller 4 a og beskatning af livsforsikringsselskabet efter § 8 sik-res, uanset hvor betalingen for kursværnet placeres.Der henvises herudover til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.Til nr. 22Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, skal gevinst og tab på aktier, herunderunoterede aktier, opgøres efter et lagerprincip, dvs. som værdien ved indkomstårets udløbminus værdien ved indkomstårets begyndelse. Ifølge § 15, stk. 7, skal der ved lageropgø-

- 30 -relsen for unoterede aktier anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen ellerselskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge seneste aflagte årsregnskab pr. 15. no-vember i indkomståret.Baggrunden for bestemmelsen var, at ejeren af en unoteret aktie ikke skal kunne justere sigtil et fradrag i et selskab, som ejeren selv kan have stor indflydelse på. Der gives såledesikke fradrag for tab på unoterede aktier før tabet realiseres ved salg til tredjemand. Dettesikres ved anvendelse af aktie for aktie-metoden. Det ligger således implicit i bestemmel-sen, at anskaffelsessummen skal opgøres efter en aktie for aktie-metode og ikke efter engennemsnitsmetode.En aktie for aktie-metode medfører, at det er den faktiske anskaffelsessum, der skal anven-des ved opgørelse af gevinst og tab for den pågældende aktie. Har man f.eks. erhvervet enunoteret aktie for 100 er anskaffelsessummen ved lageropgørelsen således 100, uanset omder efterfølgende erhverves flere unoterede aktier i samme selskab til en anden værdi. Efteren gennemsnitsmetode beregnes anskaffelsessummen for aktien som den gennemsnitligeanskaffelsessum for alle de aktier, man ejer i selskabet. Hvis man f.eks. kun har den eneaktie, der er købt for 100, og selskabet går dårligt, kan man således ved at købe endnu enaktie i selskabet til f.eks. 20 få reduceret sin anskaffelsessum på den første aktie til 60.Dette er ikke hensigten med bestemmelsen. For at undgå usikkerhed om, hvilket opgørel-sesprincip der gælder ved opgørelse af anskaffelsessummen for unoterede aktier, foreslåsdet derfor, at det lovfæstes, at der skal anvendes en aktie for aktie-metode.Til nr. 23Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i pensionsafkastbeskatnings-lovens § 15, stk. 7, om opgørelse af afkastet af unoterede aktier, hvor det foreslås præcise-ret, at anskaffelsessummen for unoterede aktier opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf.lovforslagets § 1, nr. 22.Til nr. 24Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 22, stk. 2, skal pengeinstitutterne hæve skatten 7dage før seneste indbetalingsdag den 15. januar efter indkomstårets udløb, dvs., at skattenskal hæves på kundens konto senest den 8. januar efter indkomstårets udløb. Finansrådethar oplyst, at Værdipapircentralen, der leverer de kursdata, som pengeinstitutterne brugertil at beregne pensionsafkastskatten, først kan levere ultimokursen for værdipapirerne den7. januar efter indkomståret. Pengeinstitutterne har således efter gældende regler kun 1 dagtil at beregne pensionsafkastskatterne for deres pensionskunder, hvilket kan være vanske-ligt at nå.

Det foreslås at udskyde opgørelses- og indbetalingsfristen for pensionsafkastskat 7 dage fraden 15. januar efter indkomstårets udløb til den 22. januar efter indkomstårets udløb. Her-ved sker der også en automatisk udskydelse af fristen for indeholdelse af skatten på kun-dens konto fra den 8. januar til den 15. januar, hvilket giver pengeinstitutterne bedre tid tilat opgøre kundernes pensionsafkastskat.I forlængelse heraf foreslås det i § 1, nr. 25, at pålægge pensionskunderne en markedsrente,der neutraliserer den rentefordel, der er for kunderne ved at have pensionsafkastskattenstående på kontoen op til en uge længere end efter gældende regler.Til nr. 25Som konsekvens af den foreslåede udskydelse af opgørelses- og indbetalingsfristen forpengeinstitutterne i lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det at pålægge pensionskunderne enmarkedsrente af den beregnede pensionsafkastskat fra den 15. januar efter indkomståretsudløb og indtil betaling sker senest den 22. januar efter indkomstårets udløb. Renten neu-traliserer den rentefordel, der er for kunderne ved at have pensionsafkastskatten stående påkontoen op til en uge længere end efter gældende regler. Renten svarer til den rente, sompensionskunder i pensionsinstitutter betaler fra den 20. februar efter indkomstårets udløb tilbetaling sker senest den 31. maj efter indkomstårets udløb.Til nr. 26Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 1, skal forsikringsselskabet m.v. ved op-hævelse af en pensionsordning lave endelig opgørelse og indeholde og indbetale skatteninden for 3 hverdage efter udbetaling af den skattepligtige ydelse eller inden for 1 månedefter, at forsikringsselskabet har fået kendskab til ophævelsen. Ifølge pensionsafkastbe-skatningslovens § 23, stk. 2, indbetaler pengeinstituttet m.v. senest den 15. januar efterindkomstårets udløb evt. resterende skyldig skat med tillæg af beregnede renter til SKAT.Som konsekvens af den foreslåede udskydelse af opgørelses- og indbetalingsfristen forpengeinstitutterne i lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det, at fristen i pensionsafkastbeskat-ningslovens § 23, stk. 2, tilsvarende udskydes fra den 15. januar til den 22. januar året efterindkomståret.Til nr. 27Forslaget består af to dele. Dels en ophævelse af det gældende § 23, stk. 3, 3. pkt., hvoref-ter penge- og pensionsinstitutter ved en afgiftsfri overførsel af en pensionsordning efterpensionsbeskatningslovens § 41 kan vælge at lave endelig opgørelse, dels forslag om ind-førelse af en regel om beregning af skatten ved afgiftsfri overførsel af en pensionsordning

- 32 -efter pensionsbeskatningslovens § 41, når ordningen ved overførslen skifter opgørelsesme-tode.Ophævelse af mulighed for endelig opgørelse ved afgiftsfri overførsel af pensionsordnin-ger:Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23 skal forsikringsselskaber m.v. ved ophævelseaf skattepligtige pensionsordninger foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlagetog den skattepligtige del heraf. Det er dog valgfrit, om der skal foretages endelig opgørelse,hvis ophævelsen sker i forbindelse med overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41inden for samme forsikringsselskab m.v. eller mellem to forsikringsselskaber m.v. Valgetforetages af det forsikringsselskab m.v., hvorfra overførslen sker. Hvis det afgivende for-sikringsselskab m.v. vælger ikke at foretage endelig opgørelse, skal det afgivende forsik-ringsselskab m.v., i forbindelse med overførslen, videregive sådanne oplysninger om ord-ningen, at det modtagende forsikringsselskab m.v. kan foretage endelig opgørelse for heleindkomståret.Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25 kan der udbetales negativ skat ved ophævelseaf en pensionsordning. Dette gælder dog ikke ved ophævelse som følge af overførsel afpensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41 mellem to forsikringsselskaberm.v., med mindre det afgivende forsikringsselskab m.v. har valgt at foretage endelig opgø-relse. Det er således i realiteten valgfrit for det afgivende forsikringsselskab m.v., hvorvidtder skal foretages endelig opgørelse og hvorvidt den enkelte pensionsopspare skal haveudbetalt eventuel negativ skat i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslo-vens § 41.Ved lov nr. 1278 af 16. december 2009 blev reglerne om overførsel mellem pengeinstitut-ter og pensionsinstitutter lempet, således at der ikke længere er et krav om endelig opgørel-se i forbindelse med en afgiftsfri overførsel. Baggrunden herfor var, at det ikke skulle væreskattemæssige overvejelser, der bestemte i hvilket forsikringsselskab m.v. pensionsopspa-ringen placeres.Idet der nu kan overføres pensionsordninger afgiftsfrit mellem forsikringsselskaber m.v.uden skattemæssige hindringer, er der ikke længere behov for en valgmulighed for at fore-tage endelig opgørelse i forbindelse med overførsler efter pensionsbeskatningslovens § 41.Herudover er det ikke hensigtsmæssigt, at pensionsopsparere i et vist omfang kan selvbe-tjene sig til at få udbetalt negativ skat i stedet for at vente på, at den negative skat blivermodregnet i skat for efterfølgende år.Det foreslås derfor, at det ikke længere skal være valgfrit for det afgivende forsikringssel-

- 33 -skab m.v., om der skal foretages endelig opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens §23 ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41. Konsekvenser heraf er, at en af-giftsfri overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 ikke kan bruges til at få udbetaltnegativ skat efter pensionsafkastningslovens § 25. I stedet kan den negative skat udnyttestil fradrag i skat for efterfølgende år i den nyoprettede ordning eller den bestående ordning,hvortil den oprindelige ordning er overført.Bestemmelse om beregning af skatten ved afgiftsfri overførsel af en pensionsordning efterpensionsbeskatningslovens § 41, når ordningen ved overførslen skifter opgørelsesmetode:Efter den gældende § 23 i pensionsafkastbeskatningsloven er hovedreglen, at overførsel afen pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 fra et penge- eller pensionsinsti-tut til et andet penge- eller pensionsinstitut sker, uden at der skal foretages endelig opgørel-se af pensionsordningen. Med forslaget om ophævelse af det gældende § 23, stk. 4, 3. pkt. ipensionsafkastbeskatningsloven, jf. ovenfor, foreslås det at ophæve undtagelsen fra hoved-reglen, så der fremover aldrig skal foretages endelig opgørelse ved afgiftsfri overførsel afen pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 (§ 41-overførsel).Når der sker § 41-overførsel uden endelig opgørelse, er det det modtagende penge- ellerpensionsinstitut, der indgiver opgørelsen for hele indkomståret. Gældende regler indehol-der ingen regulering af, hvordan denne opgørelse skal foretages i de tilfælde, hvor pensi-onsordningen overføres mellem to pensionsinstitutter, der anvender forskellige opgørel-sesmetoder eller mellem et penge- og et pensionsinstitut.For at skabe sikkerhed om beregningen af pensionsafkastskatten i forbindelse med en § 41-overførsel af en pensionsordning, der medfører, at ordningen ændrer opgørelsesmetode, ogsikre, at der ikke opstår dobbeltfradrag eller dobbeltbeskatning i overgangsåret, foreslåsdet, at den i forslagets § 1, nr. 30, foreslåede opgørelse finder tilsvarende anvendelse.Forslaget medfører, at der for de pensionsordninger, der overgår til ny opgørelsesmetodemidt i et indkomstår, laves endelig opgørelse efter reglerne i § 23 a på tidspunktet for over-gang til ny opgørelsesmetode. Skatten skal dog først indeholdes og betales samtidig medden almindelige årlige opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21.Bestemmelsen medfører således, at det afgivende penge- eller pensionsinstitut på overfør-selstidspunktet beregner pensionsafkastskatten efter § 23 a, og videregiver disse oplysnin-ger til det modtagende penge- eller pensionsinstitut, der beregner pensionsafkastskatten forden resterende del af året efter de foreslåede regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 31,stk. 3, 2. pkt.

- 34 -Det vil sige i de situationer, hvor der sker § 41-overførsel fra et pengeinstitut eller fra etpensionsinstitut, der opgør pensionsordninger efter § 4 a, til et institut, der opgør pensions-ordninger efter § 4, anser det modtagende pensionsinstitut værdien af ordningen ved over-gang til opgørelse efter § 4 som primoværdien efter § 4, stk. 1. I de situationer, hvor dersker § 41-overførsel fra et pengeinstitut eller fra et pensionsinstitut, der opgør pensionsord-ninger efter § 4, til et institut, der opgør pensionsordninger efter § 4 a, opgør det modta-gende pensionsinstitut beskatningsgrundlaget for den resterende del af året som om, ind-komståret er den del af indkomståret, hvor ordningen er opgjort efter § 4 a, dvs. som omindkomståret er påbegyndt på datoen for overgang til beskatning efter § 4 a.Det modtagende institut indeholder og indbetaler den samlede pensionsafkastskat til SKATsammen med den årlige opgørelse og indbetaling af pensionsafkastskatten, dvs. senest den31. maj året efter indkomståret for pensionsinstitutter og senest den 15. januar året efterindkomståret for pensionsordninger i pengeinstitutter. Det bemærkes, at fristen den 15.januar i lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås udskudt til den 22. januar året efter indkomståret.Til nr. 28Efter gældende ret skal pensionsopsparere, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark ellerer fuldt skattepligtige her til landet, men hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst, ikke betale pensionsafkastskat til Danmark. En person er som hoved-regel fuldt skattepligtig til Danmark, hvis den pågældende har bopæl her i landet, eller hvisden pågældende ikke har bopæl her i landet, men opholder sig her i landet i en sammen-hængende periode på mindst 6 måneder.Ved lov nr. 1278 af 16. december 2009 blev der ved pensionsafkastbeskatningslovens § 23a indført en ophørsbeskatning af personer, der ophører med at være fuldt skattepligtigeeller hjemmehørende til Danmark. Ved samme lejlighed blev der givet tilsagn om, at even-tuelt uudnyttet negativ skat på ordningen kan anvendes ved eventuel efterfølgende genind-træden af pensionsafkastskattepligt.Med lovforslaget foreslås denne praksis lovfæstet, således at pensionsopsparere, der har enuudnyttet negativ skat på tidspunktet for ophør af fuld skattepligt, bevarer denne negativeskat til modregning i positiv skat ved eventuel efterfølgende genindtræden i den fulde skat-tepligt til Danmark eller ved en eventuel efterfølgende ændring, som medfører, at pensi-onsopspareren igen bliver hjemmehørende i Danmark.Herudover foreslås det, at opsparere, der ophæver pensionsordningen, mens de fortsat erfuldt skattepligtige til udlandet, kan få den uudnyttede negative skat udbetalt efter sammeregler som opsparere, der er fuldt skattepligtige og hjemmehørende til Danmark på ophæ-

- 35 -velsestidspunktet, dvs. efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25.Til nr. 29Forslaget består af to dele. Dels en ophævelse af det gældende stk. 3. Der er her tale om enkonsekvens af den del af forslaget i § 1, nr. 27, der vedrører en ophævelse af mulighedenfor pensionsinstitutter til at lave endelig opgørelse ved afgiftsfri overførsel af pensionsord-ninger mellem penge- og pensionsinstitutter.Der henvises til de specielle bemærkninger til forslagets § 1, nr. 27.Den anden del af forslaget er en konsekvensændring til forslaget i § 1, nr. 28 om udbetalingaf uudnyttet negativ skat for personer, der på tidspunktet for ophævelse af pensionsordnin-gen ikke længere er fuldt skattepligtige til Danmark eller hjemmehørende her i landet.Til nr. 30Efter gældende regler skal pensionsinstitutterne opgøre kundernes beskatningsgrundlagefter § 4, dvs. som et korrigeret ultimodepot minus et korrigeret primodepot, medmindrepensionsinstituttet ved overgang til beskatning efter den nye pensionsafkastbeskatningslovvælger at opgøre kundernes beskatningsgrundlag efter § 4 a. Efter § 4 a opgøres beskat-ningsgrundlaget på en mere direkte metode, hvor der som udgangspunkt kun sker beskat-ning af aftalt rente og rentebonus, der tilskrives den pensionsberettigedes depot.Det valg, som pensionsinstituttet foretager for alle deres kunder, når pensionsinstituttetovergår fra institutbeskatning efter den gamle pensionsafkastbeskatningslov til beskatningefter den nye pensionsafkastbeskatningslov, hvor der som hovedregel er individbeskatning,er bindende for pensionsinstituttet og kan således ikke omgøres.Den manglende mulighed for omvalg kan i enkelte situationer give pensionsinstitutternenogle problemer f.eks. ved fusion mellem to selskaber, der opgør beskatningsgrundlaget forderes kunder efter forskellige metoder. Det foreslås derfor, at der indføres en hjemmel til,at skatteministeren ved bekendtgørelse kan lave en positivliste for hvilke situationer pensi-onsinstitutterne kan foretage et omvalg mellem opgørelsesmetoderne i §§ 4 og 4 a.En sådan hjemmel forventes anvendt til at give mulighed for omvalg ved overtagelse ellertilkøb af en ny bestand af kunder, hvor det afgivende pensionsinstitut har opgjort beskat-ningsgrundlaget for bestanden efter en anden metode end den, det modtagende pensionsin-stitut anvender. Herudover forventes hjemlen anvendt til at give mulighed for omvalg vedfusion af pensionsinstitutter, når opgørelsesmetoderne i de fusionerede pensionsinstitutterikke er den samme.

For at skabe sikkerhed om beregningen af pensionsafkastskatten og sikre, at der i forbin-delse med omvalg af opgørelsesmetode i overgangsåret ikke opstår dobbeltfradrag ellerdobbeltbeskatning, foreslås det endvidere, at der for de pensionsordninger, der overgår tilny opgørelsesmetode midt i et indkomstår, laves endelig opgørelse efter reglerne i § 23 a påtidspunktet for overgang til ny opgørelsesmetode. Skatten skal dog først indeholdes og be-tales samtidig med den almindelige årlige opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens§ 21.Herudover foreslås det, at værdien af ordningen ved overgang til opgørelse efter § 4 ansessom primoværdien efter § 4, stk. 1. Ved overgang til opgørelse efter § 4 a foreslås det, atbeskatningsgrundlaget opgøres, som om indkomståret er den del af indkomståret, hvor ord-ningen er opgjort efter § 4 a, dvs. som om indkomståret er påbegyndt på datoen for over-gang til beskatning efter § 4 a.Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til den del af forslagets § 1, nr. 27, dervedrører forslag om beregningsregel ved afgiftsfri overførsel af pensionsordninger mellempenge- og pensionsinstitutter, når pensionsordningen skifter opgørelsesmetode.Til nr. 31Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, skal der beregnes rente af ansættelses-ændringer fra den 1. januar i året efter indkomståret til betaling sker. Det følger af pensi-onsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, for så vidt angår renteudgifter og pensionsafkastbe-skatningslovens § 15, stk. 1, for så vidt angår renteindtægter, at renter af skattebeløb efterden nye pensionsafkastbeskatningslov skal henføres til betalingsåret. Tilsvarende fulgte detaf den gamle pensionsafkastbeskatningslov, der er ophævet fra og med indkomståret 2010,at renter af skattebeløb efter den gamle pensionsafkastbeskatningslov skal henføres til beta-lingsåret.Der mangler imidlertid en overgangsregel for periodiseringen af renteudgifter og -indtægteraf ansættelsesændringer, når ansættelsesændringen vedrører skattebeløb efter den gamlepensionsafkastbeskatningslov, og ansættelsesændringen først foretages efter indkomståret2009, f.eks. fordi den er blevet påklaget og har været for Landsskatteretten og domstolene.For at undgå usikkerhed herom foreslås det, at der indføres en overgangsregel, der henførerrenteudgifter og renteindtægter af ansættelsesændringer af skattebeløb efter den gamle pen-sionsafkastbeskatningslov til betalingsåret, selvom betalingsåret er omfattet af den nyepensionsafkastbeskatningslov.

- 37 -Til § 2Til nr. 1Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 5 og 6, at der kan ske forlængelse af udbetalingsperioden forbl.a. en rateforsikring under udbetaling.En sådan forlængelse vil ske på et tidspunkt, hvor der allerede er foretaget rateudbetalinger fraordningen. Det betyder umiddelbart, at den samlede årsrate i det år, hvor forlængelsen aftales(ændringsåret), kan forøges markant.Har man eksempelvis fået udbetalt den samlede årsrate i én rate den 1. januar, og man umiddel-bart derefter forlænger udbetalingsperioden, vil den nye, forlængede udbetalingsperiode - hvisman eksempelvis overgår til månedsvis rateudbetaling - umiddelbart kunne påbegyndes allerededen 1. februar med udgangspunkt i ordningens værdi efter udbetalingen den 1. januar. Det bety-der, at der i det år, hvor forlængelsen sker, samlet sker udbetaling af næsten to årsrater. Dette eruhensigtsmæssigt. Der henvises nærmere til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 3.Det foreslås derfor i forslagets § 2, nr. 1, at nye rater først beregnes med virkning fra førstkom-mende kalenderårs begyndelse. Frem til dette tidspunkt fastholdes de hidtidige raters størrelseog terminer. Det betyder i eksemplet, at der ikke kan udbetales flere rater i ændringsåret, og atde nye rater først kan påbegyndes udbetalt fra den 1. januar i det følgende år.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensændring i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2,som følge af lovforslagets § 2, nr. 6 og 11.Efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, kan der ikke ske forlængelse af udbetalings-perioden af en ratepension, når udbetalingen er påbegyndt, uden at der skal betales en afgiftpå 60 pct. For så vidt angår rateopsparinger, kan der heller ikke skiftes udbetalingsforløb,når udbetalingen er påbegyndt. Det er i lovforslagets § 2, nr. 6, foreslået, at der efter pensi-onsbeskatningslovens § 30, stk. 1, kan ske forlængelse af udbetalingsperioden af en rate-pensionsordning og skiftes udbetalingsforløb, efter at udbetalingen er påbegyndt uden skat-te- eller afgiftsmæssige konsekvenser. Ved udbetalingsforløb forstås efter pensionsbeskat-ningslovens § 11 A udbetaling efter et annuitetsprincip (stigende ratebeløb i perioden) elleret serieprincip (lige store ratebeløb ved uændret rente), jf. bemærkningerne til forslagets §2, nr. 3, 5 og 6. Det foreslås også at skulle gælde ved overførsel af en ratepensionsordningefter pensionsbeskatningslovens § 41, jf. lovforslagets § 2, nr. 11.Ved anvendelse af annuitetsprincippet i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, erudbetalingsforløbet et forløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som ved

- 38 -uændret rente i hele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.I denne bestemmelse er det ikke forudsat, at der kan ske en forlængelse af en ratepensions-ordning under udbetaling, ligesom bestemmelsen ikke tager højde for, at der kan skiftesudbetalingsforløb fra serieprincip til annuitetsprincip, og at der ved sådanne ændringer skalberegnes et udbetalingsforløb for den resterende udbetalingsperiode. Det foreslås derfor atændre bestemmelsen, således at ved en forlængelse af ordningen og ved skift af udbeta-lingsforløb, herunder i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41,er udbetalingsforløbet et forløb med en årlig rateudbetaling, der udgør det beløb, som veden uændret rente i den resterende udbetalingsperiode vil give lige store årlige rater.Til nr. 3, 5 og 6Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, skal kontohaveren – før udbetalingen af enrateopsparing påbegyndes – vælge et udbetalingsforløb. Ved udbetalingsforløb forstås for-løbet af de udbetalinger, der fremkommer ved beregning efter serieprincippet, jf. § 11 A,stk. 2, nr. 1, eller annuitetsprincippet, jf. § 11 A, stk. 2, nr. 2.Ved anvendelse af serieprincippet i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 1, frem-kommer et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb svarende tilordningens værdi ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikkeer foretaget udbetaling. Ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil serieprincippetgive stigende årlige rater.Ved anvendelse af annuitetsprincippet i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2,fremkommer et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, som ved uændret rente ihele udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.Det valgte princip er bindende for kontohaveren for hele udbetalingsperioden, jf. pensions-beskatningslovens § 30 og § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1281 af 9. december 2009 ombeskatningen af pensionsordninger. Der kan således ikke skiftes udbetalingsforløb efter, atudbetalingen er påbegyndt.Endvidere er det ikke muligt at forlænge udbetalingsperioden for hverken rateopsparinger ellerrateforsikringer efter, at udbetalingen er påbegyndt, jf. pensionsbeskatningslovens § 30.Efter den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. pkt., svares dersåledes en afgift på 60 pct. ved en ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring ellerrateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Både en forlæn-gelse af udbetalingsperioden for rateforsikringer og rateopsparinger og en ændring af udbeta-

- 39 -lingsforløbet for rateopsparinger udgør en ændring af udbetalingsvilkårene, der medfører, at derskal betales en afgift på 60 pct.Raterne i en rateforsikring og rateopsparing kan ved den forsikredes eller kontohavernes død ikraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til den forsikredes eller kontohaverens ægte-fælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller dennes livsarvinger under 24 år eller den pågæl-dendes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24 år. Efter gældende reglerfortsætter den person, der modtager rateudbetalingerne efter den forsikredes eller kontohaverensdød, med den udbetalingsperiode, som den forsikrede eller kontohaveren oprindeligt valgte forordningen.Det foreslås for detførsteat ændre pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, således at kon-tohaveren eller den person, som udbetalingen sker til i tilfælde af kontohaverens død, efterudbetalingen er påbegyndt, kan vælge et andet udbetalingsforløb for ordningen end detudbetalingsforløb, som kontohaveren forud for første rateudbetaling valgte for ordningen,jf. lovforslagets § 2, nr. 5 og 6, uden, at der skal betales en afgift på 60 pct.Muligheden for at kunne vælge et nyt udbetalingsforløb vil bidrage til at sikre større fleksi-bilitet på pensionsområdet, ligesom en ændring af udbetalingsforløb alligevel efter forsla-get ville kunne ske ved en afgiftsfri overførsel af rateopsparingen til et andet pengeinstitutefter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 10, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 11- eller for den sags skyld inden for pengeinstituttet.Det foreslås for detandetat ændre pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, således, at der kanske en forlængelse af udbetalingsperioden for en ratepensionsordning, efter at udbetalingen erpåbegyndt, jf. lovforslagets § 2, nr. 5 og 6. Det foreslås dels, at forsikringstageren eller kontoha-veren kan forlænge udbetalingsperioden efter, at første rateudbetaling er sket, dels at der i til-fælde af kontohaverens eller forsikringstagerens død kan ske en forlængelse af udbetalingsperi-oden. Den person, der efter den forsikredes eller kontohaverens død modtager rateudbetalingen,kan således vælge at forlænge udbetalingsperioden, ligesom den forsikrede henholdsvis konto-haveren kunne have gjort, såfremt vedkommende havde været i live og dermed fået udbetalin-gen.Der er efter forslaget ikke noget til hinder for, at der kan ske forlængelse af udbetalingsperiodenflere gange.Forlængelse af en rateordning under udbetaling kan ikke ske udover den maksimale udbeta-lingsperiode for ordningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 8 A, stk. 1, nr. 3, hvorefter der ikkekan aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag 25 år efter, at den forsik-rede når efterlønsalderen, og jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 4, hvorefter der

- 40 -ikke kan aftales senere udbetaling for sidste rate end kalenderåret 25 år efter, at kontohaverennår efterlønsalderen.Det betyder, at udbetaling af sidste rate ved forlængelsen ikke kan ske på et senere tidspunkt enddet tidspunkt, hvor sidste rate ville være blevet udbetalt, hvis der oprindeligt var valgt den mak-simale udbetalingsperiode for ordningenFor så vidt angår rateopsparinger skal der fastsættes et udbetalingsforløb efter pensionsbeskat-ningslovens § 11 A, stk. 2, dvs. et udbetalingsforløb efter serieprincippet, jf. § 11 A, stk. 2, nr. 1,eller annuitetsprincippet jf. § 11 A, stk. 2, nr. 2. Det bemærkes, at der efter forslaget ikke vilgælde et krav om, at det udbetalingsforløb, der oprindeligt er valgt for ordningen, skal viderefø-res ved forlængelsen. Kontohaveren kan således både forlænge udbetalingsperioden og ændreudbetalingsforløbet.For så vidt angår rateopsparinger tages der ved anvendelsen af både serieprincippet og annui-tetsprincippet udgangspunkt i ordningens værdi ved kalenderårets begyndelse, jf. pensionsbe-skatningslovens § 11 A, stk. 2 og 3. Dermed tager gældende ret ikke umiddelbart højde for, aten forlængelse af udbetalingsperioden eller ændring af udbetalingsforløbet typisk vil ske på ettidspunkt, hvor der allerede er foretaget rateudbetalinger fra ordningen. Det betyder dels, at ord-ningens værdi ved kalenderårets begyndelse ikke er retvisende som grundlag for beregningen afdet nye rateforløb, dels at den samlede årsrate i ændringsåret ved omlægning af frekvensen af deenkelte rater umiddelbart kan forøges eller formindskes markant.Har man eksempelvis fået udbetalt hele årets rate i én rate den 1. januar, og umiddelbart derefterforetager en forlængelse af udbetalingsperioden, vil et nyt udbetalingsforløb umiddelbart kunnepåbegyndes allerede den 1. februar med udgangspunkt i ordningens værdi før udbetalingen den1. januar. Det betyder dels, at beregningen af den enkelte årsrate bliver misvisende, dels at der idet år, hvor ændringen sker, samlet sker udbetaling af to årsrater.Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, nr. 3, at det nye udbetalingsforløb først beregnes medvirkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse. Frem til dette tidspunkt fastholdes dethidtidige udbetalingsforløb.Pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, foreslås endvidere ændret således, at ved forlængelse afrateforsikringer og rateopsparinger og ved ændring af udbetalingsforløbet for rateopsparinger,kan de oprindeligt valgte terminer for de enkelte rateudbetalinger alene ændres til månedligeeller kvartalsvise terminer.Det hensyn, der ligger bag reglen om en afgift på 60 pct. ved ændring af udbetalingsvilkåreneefter første rateudbetaling sker, er at undgå indkomstudjævning. Det er ikke meningen, at manskal have mulighed for at standse udbetalingerne fra ordningen i et indkomstår, hvor udbetalin-

- 41 -gen ville indgå i grundlaget for eksempelvis topskatten, og i stedet vælge udbetaling i et andetindkomstår, hvor beskatningen af udbetalingen ville være lavere. Dette blev fremhævet som etbærende hensyn allerede i bemærkningerne til pensionsbeskatningsloven ved dens vedtagelse i1971. Det anføres således i bemærkningerne til pensionsbeskatningslovens § 30, at i ”mangel afden sådan regel vil der være mulighed for helt eller delvis at undgå skattepligt ved vilkårlig pla-cering af udbetalingerne, f.eks. i år med negativ indkomst eller i år, hvor den pågældende ikkevar skattepligtig her i landet.”En ændring af terminerne for en ratepension under udbetaling, eksempelvis fra månedlige tilhalvårlige udbetalinger eller omvendt, vil alene kunne give anledning til begrænsede ændringeraf den årlige ydelse som følge af rentetilskrivning. Det vil ikke i sig selv stride mod hensynetom at undgå indkomstudjævning. Med en omlægning af terminerne vil man imidlertid ogsåkunne optimere skattebetalingen i forbindelse med ophør af skattepligt.Har man eksempelvis en ratepensionsordning med årlige rateudbetalinger den 1. december, vilman ved fraflytning inden den 1. december til et land, med hvilket Danmark har aftalt bopæls-statsbeskatning med fuld exemption af pensionsudbetalinger, dels kunne få udbetalt årsratenuden dansk beskatning, dels ved en ændring af udbetalingsforløbet eller en forlængelse af ord-ningen, i hvilken forbindelse nye årsrater aftales med termin den 1. januar, kunne få endnu enårsrate udbetalt den 1. januar. Herefter er der principielt ikke noget til hinder for at flytte tilbagetil Danmark den 2. januar. Er der tale om en 10-årig ratepension vil et ganske kort udlandsop-hold på denne baggrund kunne give mulighed for en skattefri udbetaling til Danmark af 20 pct.af ordningen, svarende til de 2 årsrater.På denne baggrund foreslås det, at ved ændringer af udbetalingsforløbet og ved forlængel-ser af udbetalingsperioden kan de oprindeligt valgte terminer for de enkelte rateudbetalin-ger alene ændres til månedlige eller kvartalsvise terminer.Dermed kan en årlig rateudbetaling den 1. december ved en forlængelse af udbetalingspe-rioden eller en ændring af udbetalingsforløbet ikke ændres til en årlig rateudbetaling den 1.januar etc., men skal fastholdes den 1. december. Forslaget begrænser således muligheder-ne for spekulation, samtidig med at en vis fleksibilitet opretholdes.Da det i lovforslagets § 2, nr. 11, på samme baggrund foreslås, at når en ratepension underudbetaling overføres til en anden ratepension under udbetaling, kan de terminer for de en-kelte rateudbetalinger, der er oprindeligt er valgt, i den overførte ordning alene ændres tilmånedlige eller kvartalsvise terminer, foreslås at det samme skal gælde i situationer, hvorder ikke sker overførsel af ordningen, men alene en ændring af ordningens udbetalingsfor-løb eller forlængelse af udbetalingsperioden. Om baggrunden for denne mulighed i forbin-delse med overførsel henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 11.

I det ovennævnte eksempel vil den årlige rateudbetaling således kunne ændres til måneds-eller kvartalsvise udbetalinger, hvilket vil begrænse muligheden for indkomstudjævning,samtidig med at der opretholdes en rimelig fleksibilitet.Ønsker forsikringstageren eller kontohaveren at forlænge en ratepensionsordning under udbeta-ling eller ændre udbetalingsforløbet, skal det ske efter aftale med pensionsinstituttet.Til nr. 4Det er i den gældende pensionsbeskatningslovs § 20, stk. 4, fastsat, at den del af udbetalingenfra pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, der svarer til indbe-talinger, som personen har foretaget på ordningen, og som den pågældende kan godtgøre, at derved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradragsret for her ilandet eller i udlandet, ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen er indførtved lov nr. 1534 af 19. december 2007 om fradragsret for indbetalinger til udenlandsk pensi-onsordninger, hvorved der blev indført fradragsret for indbetalinger til godkendte udenlandskepensionsordninger i andre EU/EØS lande end Danmark med virkning fra den 1. januar 2008.Ved udbetaling af ægtefælle-, samlever- og børnepension er det ikke den efterlevende ægtefæl-le, samlever eller barnet, der har haft fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, men af-døde. Ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle i kraft af udlodning ved skifte affællesbo er det den tidligere ægtefælle, der har haft fradrags- eller bortseelsesretten for indbeta-lingerne. Meningen med bestemmelsen er, at den del af udbetalinger, der svarer til indbetalin-ger, som der ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for enten her i landeteller i udlandet, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, selvom den person, somudbetalingen sker til, ikke selv har haft fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.I en arbejdsgiveradministreret ordning er det arbejdsgiveren, der foretager indbetalinger på pen-sionsordningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 19. Arbejdsgiveren skal foretage samtlige ind-betalinger på ordningen. Det gælder både bidrag, der i pensionsaftalen betegnes som ”arbejds-giverbidrag”, og bidrag, der betegnes som ”arbejdstagerbidrag” eller lignende. Meningen medbestemmelsen er, at den del af udbetalingerne, der svarer til indbetalinger, som arbejdsgiverenhar foretaget på en arbejdsgiverordning oprettet her i landet eller i udlandet, og for hvilke denansatte ikke har bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ikke skal medreg-nes til den skattepligtige indkomst eller til afgift efter pensionsbeskatningsloven. De indbetalin-ger, som arbejdsgiveren foretager på en pensionsordning, har personen, forstået som den pensi-onsberettigede, den forsikrede eller den efterlevende ægtefælle m.v., imidlertid ikke selv foreta-get.

- 43 -Det foreslås derfor at affatte pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4, på ny, således at bestem-melsen får det indhold, der har været hensigten. Det foreslås at ændre bestemmelsen således, atden personkreds, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 55, som udbetalingen sker til, skalgodtgøre, at der for ejeren eller kontohaveren ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bort-seelsesret for indbetalingerne enten her i landet eller i udlandet som betingelse for indkomst-skattefrihed.Den personkreds, der fremgår af pensionsbeskatningslovens § 55, og som er relevant i relationtil udbetalinger i pensionsbeskatningslovens § 20, er ejeren, den pensionsberettigede, den per-son, der efter ejerens eller den pensionsberettigedes død, eller den person, der i kraft af udlod-ning ved skifte af fællesbo ved separation eller skilsmisse, er berettiget til udbetalingen.Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 55 indebærer, at det er den person, som pensio-nen udbetales til, der skal godtgøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbe-talingen. Den foreslåede affattelse betyder således, at der ikke er krav om, at indbetalingerneskal være foretaget af den person, som pensionen udbetales til, som betingelse for skatte- ellerafgiftsfrihed.Det vil sige, at når der sker udbetaling til en person som nævnt i pensionsbeskatningslovens §55, 1. pkt., skal personen godtgøre, at den afdøde ejer af eller kontohaver for ordningen (ægte-fælle, samlever eller forælder) ikke har haft fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingernesom betingelse for, at udbetalingen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Detsamme er tilfældet, når der sker udbetaling til en fraskilt eller frasepareret ægtefælle i kraft afudlodning ved skifte af fællesbo, idet den fraskilte eller fraseparerede ægtefælle da skal godtgø-re, at den tidligere ægtefælle ikke har haft fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne påpensionsordningen. Også de udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som arbejdsgiveren fore-tager på pensionsordningen, og som den ansatte ikke har haft bortseelsesret for, skal den pågæl-dende ikke medregne til den skattepligtige indkomst.Til nr. 7Det foreslås i pensionsbeskatningslovens i § 30, stk. 1, at såfremt udbetalingsvilkårene for enophørende livrente ændres efter den løbende ydelse er påbegyndt udbetalt, svares der afgift på60 pct. Dermed er der ligestilling mellem ratepensioner under udbetaling og ophørende livrenterunder udbetaling, hvorved hensynet om at undgå indkomstudjævning forfølges, jf. også be-mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, 5 og 6.Såfremt det ved en ændring af udbetalingsvilkårene for en ophørende livrente under udbetalinger muligt midlertidigt at standse udbetalingerne fra ordningen, vil det kunne gøres i et ind-komstår, hvor udbetalingen ville indgå i grundlaget for eksempelvis topskatten – evt. med hen-blik på at planlægge genoptagelse af udbetalingerne i et senere indkomstår, hvor beskatningenaf udbetalingen ville være lavere.

- 44 -Med forslaget forhindres dette. Det vil dog på samme måde som tilfældet er for ratepensio-ner under udbetaling, være muligt at forlænge udbetalingsperioden. Ligesom for ratepensi-oner under udbetaling vil det kunne ske med virkning fra førstkommende kalenderårs be-gyndelse, ligesom de oprindeligt aftalte terminer for de løbende ydelser alene kan ændrestil månedlige eller kvartalsvise terminer.Det sikrer samme fleksibilitet som for ratepensioner under udbetaling, således at der på denene side tages højde for situationer, hvor udbetalingen er påbegyndt, men hvor udbeta-lingsperiodens længde ikke matcher forventet levealder, og at det på den anden side sikres,at ændringerne ikke kan udnyttes til vilkårligt at placere udbetalingerne alene på de mestgunstige tidspunkter med indkomstudjævning for øje. Der henvises i det hele til bemærk-ningerne til lovforslagets § 2, nr. 3, 5 og 6.Til nr. 8Efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, skal der ikke betales afgift af den del af udbetalin-gen eller ordningens værdi, der svarer til ejerens indbetalinger på ordningen, hvis ejeren kangodtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvisfradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Bestemmelsen er indført ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 om fradragsret for indbetalin-ger til udenlandsk pensionsordninger, hvorved der blev indført fradragsret for indbetalinger tilgodkendte udenlandske pensionsordninger i andre EU/EØS lande end Danmark med virkningfra den 1. januar 2008.Meningen med bestemmelsen er, at den del af udbetalingen, der svarer til indbetalinger, som derikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, skalder ikke betales afgift af, selvom den person, som udbetalingen sker til, ikke selv har haft fra-drags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Det vil være tilfældet, når udbetalingen sker til enefterlevende person eller til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle.Meningen med bestemmelsen er endvidere, at den del af udbetalingen, der svarer til indbetalin-ger, som arbejdsgiveren har foretaget på en arbejdsgiverordning, og for hvilke den ansatte ikkehar haft bortseelsesret for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal der ikke betalesafgift af.Det foreslås derfor at affatte pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, på ny, således at den får detindhold, der har været hensigten. Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at den afgiftsplig-tige i pensionsbeskatningslovens kapitel 3, som udbetalingen af pensionsordningen sker til, skalgodtgøre, at der for ejeren eller kontohaveren ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bort-seelsesret for indbetalingerne enten her i landet eller i udlandet.

- 45 -Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.Til nr. 9Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, kan der ske skatte- og afgiftsfri overfør-sel fra en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophø-rende livrente til en anden rateforsikring, rateopsparing eller ophørende livrente, medmin-dre kun én af pensionsordningerne omfattes af pensionsbeskatningslovens § 15 A, elleroverførslen sker efter første rateudbetaling fra en af ordningerne. Dog kan overførsel ske,hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i en af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår.Gældende regler går ud på, at hvis den overførte ratepensionsordning under udbetaling skaloverføres til en anden bestående ratepensionsordning, og denne ikke er under udbetaling,kan de to ordninger kun sammenlægges til én ordning, hvis den anden bestående ordningherved får et udbetalingsforløb, der for det første viderefører udbetalingsforløbet i denoverførte ordning uændret, og for det andet får en udbetalingsperiode, som opfylder lovensbetingelser om, at udbetalinger fra en rateordning skal ske i rater over mindst 10 år. Når deto ordninger sammenlægges, betyder det, at udbetaling af den anden bestående ordning vilblive påbegyndt. Da den ordning, hvortil der sker overførsel, endnu ikke er under udbeta-ling, kan udbetalingsforløbet for denne ændres.Har den overførte ordning et resterende udbetalingsforløb på under 10 år, kan de to ordnin-ger ikke sammenlægges, uanset at den ordning, hvortil overførslen ønskes foretaget, har enaftalt udbetalingsperiode på eksempelvis 10 år. Det skyldes, at der for den pågældendemodtagende ordning ikke kan fastsættes en udbetalingsperiode på mindre end 10 år, hvilketefter reglerne netop forudsættes, da den overførte ordnings udbetalingsforløb, der jo er un-der 10 år, skal fastholdes ved en overførsel. Overførsel af ordningen under udbetaling kandermed kun ske til en nyoprettet ordning, der får en udbetalingsperiode svarende til denudbetalingsperiode, der resterer i den overførte ordning.Er den ratepensionsordning, hvortil der ønskes overførsel, også under udbetaling, kan de toordninger kun sammenlægges til én ordning, hvis den sammenlagte ordning herved får etudbetalingsforløb, som er en videreførelse af den fastsatte udbetalingsperiode i de to re-spektive ordninger. Det vil være undtagelsen.Der gælder det samme, når den ordning, der ønskes overført, ikke er under udbetaling, me-dens dette er tilfældet for den ordning, som der ønskes overført til.Med “udbetalingsforløb” menes der i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, “udbe-talingstidspunkter” og “udbetalingsperiode”, jf. bemærkningerne til bestemmelsen i lov-

- 46 -forslag L 9 til ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsretfor indbetalinger til udenlandske pensionsordninger), Folketinget 2007-08 (2. samling), derer vedtaget som lov nr. 1534 af 19. december 2007. Denne forståelse af udtrykket “udbeta-lingsforløb” afviger imidlertid fra den måde, som dette udtryk anvendes på i pensionsbe-skatningslovens § 11 A, stk. 2, hvor udtrykket vedrører det forhold, om der anvendes etserie- eller annuitetsprincip for udbetalingerne fra en rateopsparingsordning.Det er i lovforslagets § 2, nr. 6, foreslået, at der kan ske en forlængelse af udbetalingsperi-oden for en ratepensionsordning under udbetaling. På den baggrund er der ikke længeregrundlag for at opretholde kravet om, at såvel udbetalingstidspunkter som udbetalingsperi-ode i den ordning, hvorfra der sker overførsel, ved overførslen skal fortsætte på sammemåde i den ordning, som der sker overførsel til. Hvis kravet blev opretholdt, ville det megetnemt kunne opfyldes ved forud for overførslen at foretage forlængelse af den rateordning,der har den korteste udbetalingsperiode, således at de to ordninger får samme udbetalings-periode. Herefter vil der kunne ske overførsel.Det foreslås at ændre pensionsbeskatningslovens § 41, stk.1, nr. 3, således, at adgangen tilskatte- og afgiftsfri overførsel, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i ordningerne kan fort-sætte på samme vilkår, udgår af bestemmelsen. Det foreslås, at de regler, der fremadrettetskal gælde for skatte- og afgiftsfri overførsel efter, at udbetaling fra en af ordningerne, her-under også en ophørende livrente, er påbegyndt, i stedet fastsættes i pensionsbeskatnings-lovens § 41, stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 11.Til nr. 10 og 11Det foreslås, at reglerne for overførsel mellem ratepensionsordninger og ophørende livren-ter efter første udbetaling fra en af ordningerne fastsættes i pensionsbeskatningslovens §41, stk. 10, jf. lovforslagets § 2, nr. 11.Det foreslås for detførste,at overførsel fra en ratepensionsordning eller ophørende livrente un-der udbetaling til en anden ratepensionsordning eller ophørende livrente under udbetaling kanske, såfremt sidste udbetaling fra den ordning, hvortil overførslen sker, aftales tidligst at skulleske i det kalenderår, hvor sidste udbetaling fra den overførte ordning ville være sket. Forslagetbetyder, at der er mulighed for en længere udbetalingsperiode i den ordning, hvortil der skeroverførsel, end den resterende udbetalingsperiode i den ordning, som der sker overførsel af.Med ordvalget ”aftales tidligst at skulle ske i det kalenderår, hvor sidste udbetaling fra den over-førte ordning” tages der højde for, at der ved en overførsel til en ophørende livrente som ud-gangspunkt er tale om livsbetingede ydelser. Overføres en ratepension til en ophørende livrente,vil det ved den pågældende pensionsopsparers dødsfald før det tidspunkt, hvor den overførteratepension ville være blevet fuldt udbetalt, betyde, at udbetalingsperioden vil være blevet for-

- 47 -kortet. Dette bør dog rimeligvis ikke forhindre en overførsel fra en ratepension til en ophørendelivrente.At målestokken så at sige er det kalenderår, hvor sidste udbetaling fra den overførte ordningville være sket, sikrer en rimelig fleksibilitet ved overførsel fra rateforsikringer til rateopsparin-ger og omvendt, ved overførsel mellem rateopsparinger mellem forskellige udbetalingsforløb ogved overførsel fra ratepensioner til ophørende livrenter og omvendt.F.eks. vil en rateforsikring med 10 års udbetaling i månedlige rater normalt blive udbetalt over120 måneder. En rateopsparing vil normalt blive udbetalt i blot 10 kalenderår. Det betyder, atder ikke nødvendigvis forløber 10 år fra første rateudbetaling sker til sidste rateudbetaling. Så-danne forskelle i udbetalingsperioden for rateopsparinger og rateforsikringer har med den fore-slåede regel ikke som konsekvens, at der ikke kan ske overførsel fra en rateopsparing til en rate-forsikring eller omvendt.Der er ikke mulighed for en kortere udbetalingsperiode i den ordning, hvortil der sker overfør-sel, end den resterende udbetalingsperiode i den overførte ordning – med de modifikationer, derfor det første følger af, at der kan ske overførsel til en ophørende livrente, jf. ovenfor, og for detandet følger af, at det er det kalenderår, hvor sidste udbetaling fra den overførte ordning villevære sket, der er målestok i forbindelse med overførslen. Der er således ikke noget til hinderfor, at en ratepensionsordning med sidste udbetalingstermin den 1. september 2020 flyttes til enratepensionsordning med sidste udbetalingstermin den 1. april 2020 – med den undtagelse, at dei den overførte ordning oprindeligt valgte terminer for de enkelte rateudbetalinger alene kanændres til månedlige eller kvartalsvise terminer. Baggrunden for denne regel er hensynet til atundgå indkomstudjævning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6, hvorden tilsvarende regel knyttet til forlængelser m.v. af ratepensioner under udbetaling er beskrevetnærmere.Det foreslås for detandet,at overførsel fra en ratepension eller ophørende livrente, der ikke erunder udbetaling, til en anden ratepension eller ophørende livrente, der er under udbetaling, kanske, hvis sidste udbetaling fra den ordning, hvortil overførslen sker, aftales tidligst at skulle ske idet kalenderår, hvor sidste rateudbetaling fra den overførte ordning ville kunne være sket. Medandre ord vil en ordning, der ikke er under udbetaling, men hvor det er aftalt, at sidste udbeta-ling skal ske i 2025, kunne overføres til en ordning, der er under udbetaling med sidste udbeta-ling i 2025 eller senere.I den forbindelse er det værd at bemærke, at er det i en ratepensionsordning, der påtænkes over-ført, men som endnu ikke er under udbetaling, aftalt, at første udbetaling skal ske i 2017, og atudbetalingen skal ske over 10 år, vil ordningen umiddelbart ikke kunne overføres til en ratepen-sionsordning, der er under udbetaling med sidste udbetaling i 2025. Da udbetalingsvilkårene forden ordning, der påtænkes overført, frit kan ændres frem til første rateudbetaling, vil der således

- 48 -ikke desto mindre kunne ske overførsel, blot første udbetaling aftales at skulle ske i 2015 (for-udsat dette er muligt), hvorved sidste udbetaling - såfremt den 10-årige periode fastholdes - vilske i 2025.Det foreslås for dettredje,at ved overførsel som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 41, stk.10, 1. og 2. pkt., som affattet ved dette forslag, af en ratepension eller ophørende livrente til enratepension eller ophørende livrente under udbetaling, beregnes de nye rater eller ydelser medvirkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse, mens de hidtidige udbetalinger frem tildette tidspunkt fastholdes. Overførslen vil typisk ske på et tidspunkt, hvor der allerede er foreta-get udbetalinger fra den ordning, hvortil der overføres, hvilket også gælder for den overførteordning, såfremt denne er under udbetaling. En retvisende beregning af nye rater eller ydelserallerede i ændringsåret vil således være unødigt kompliceret, jf. også bemærkningerne til lov-forslagets § 2, nr. 1 og 3, om den tilsvarende situation ved forlængelse m.v. af ratepensionerunder udbetaling.Det bemærkes i den forbindelse, at overføres en ordning, der ikke er under udbetaling, vil dersåledes først ske udbetaling af midlerne fra denne ordning fra førstkommende kalenderårs be-gyndelse. Ønskes udbetalingerne påbegyndt før dette tidspunkt, har den pågældende pensions-kunde dog mulighed for at påbegynde udbetaling af den overførte ordning før overførslen. Nyerater eller ydelser vil også i denne situation først skulle beregnes med virkning fra førstkom-mende kalenderårs begyndelse, mens de hidtidige udbetalinger fastholdes frem til dette tids-punkt. Det betyder også, at der frem til førstkommende kalenderårs begyndelse vil være to sepa-rate udbetalingsforløb af midlerne hidrørende fra de to pensionsordninger, den overførte og den,der overføres til. Om det modtagende pensionsinstitut administrerer dette i form af en eller tokonti eller policenumre vil bero på aftalen mellem pensionsinstituttet og pensionskunden.Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, skal kontohaveren – før udbetalingen af en rate-opsparing påbegyndes – vælge et udbetalingsforløb. Det foreslås, at denne regel finder tilsva-rende anvendelse ved overførsel af en ratepension til en rateopsparing under udbetaling, såledesat kontohaveren skal vælge et udbetalingsforløb efter § 11 A, stk. 2, for rateopsparingen. Over-føres der fra en anden rateopsparing, der er under udbetaling, stilles der ikke krav om, at detvalgte udbetalingsforløb for den overførte ordning fastholdes.Det foreslås endvidere, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, at ved overførsel af en ratepensionsord-ning eller en ophørende livrente under udbetaling til en livsvarig livrente, beregnes nyeløbende ydelser med virkning fra førstkommende kalenderårs begyndelse. Frem til dettetidspunkt fastholdes de hidtidige udbetalinger. Dermed vil det ikke være muligt at bringeudbetalingen af midlerne fra en ratepensionsordning eller ophørende livrente under udbeta-ling til et midlertidigt ophør ved at overføre midlerne til en livsvarig livrente.

- 49 -Tilsvarende vil det ved overførsel af en ratepensionsordning eller ophørende livrente underudbetaling til en anden ratepension eller ophørende livrente, jf. lovforslagets § 2, nr. 11,ikke være muligt at bringe udbetalingen af midlerne fra en ratepension eller ophørendelivrente under udbetaling til et midlertidigt ophør ved overførslen.Med lovforslagets § 2, nr. 10 og 11, minimeres mulighederne for vilkårlig indkomstudjævningsåledes, jf. også baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 7.Til nr. 12Det er i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, 1. pkt., fastsat, at udbetalinger fra pensions-ordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, medregnes ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst i det omfang, de modsvares af indbetalinger, som personenhar foretaget på ordningen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har værethel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet.Bestemmelsen er indført ved lov nr. 1534 af 19. december 2007 om fradragsret for indbetalin-ger til udenlandsk pensionsordninger, hvorved der blev indført fradragsret for indbetalinger tilgodkendte udenlandske pensionsordninger i et andet EU/EØS land. Bestemmelsen har for pen-sionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, virkning fra ogmed den 1. januar 2010. Bestemmelsen i § 53 A, stk. 5, indebærer beskatning af udbetalinger ividere omfang end de modsvarende indbetalinger, som der har været fradragsret for enten her ilandet eller i et andet EU/EØS land. Det vil sige, at efter bestemmelsen beskattes udbetalinger,der modsvarer indbetalinger, som der har været fradragsret eller bortseelsesret for i et land foruden for EU/EØS.Meningen med bestemmelsen er, at også den del af udbetalinger, der svarer til indbetalinger,som en arbejdsgiver har foretaget på en arbejdsgiverordning, og for hvilke den ansatte har haftbortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal medregnes til den skatteplig-tige indkomst. Det vil sige, at ikke kun udbetalinger, der modsvarer indbetalinger, som en per-son har foretaget på en privattegnet ordning med fradragsret, skal medregnes ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst.Det foreslås derfor at affatte pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 5, 1. pkt., på ny, således atden får det indhold, der har været hensigten.Det foreslås at affatte bestemmelsen således, at udbetalinger til den personkreds, der er nævnt ipensionsbeskatningslovens § 55, fra pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatnings-lovens § 53 A, stk. 1, og som svarer til indbetalinger på ordningen, som der ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst for ejeren, har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret forenten her i landet eller i udlandet, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Konsekvensenaf bestemmelsen er, at også indbetalinger, som en arbejdsgiver har foretaget på en pensionsord-

- 50 -ning, og som den ansatte har bortseelsesret for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,skal medregnes til den skattepligtige indkomst.Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4.Til nr. 13Med forslaget indsættes en manglende henvisningsbestemmelse i pensionsbeskatningslovens §55.Det er i pensionsbeskatningslovens § 55, 1. pkt., fastsat, at indkomstskattepligten i henhold tilen række bestemmelser i pensionsbeskatningsloven (§ 20, § 46, stk. 1, § 49, stk. 2, § 53, § 53 A,stk. 2 og 3, og § 53 B, stk. 6), påhviler ejeren, den pensionsberettigede, den, der efter ejerenseller den pensionsberettigedes død i henhold til policen m.v. er berettiget til udbetalingen, direk-tøren eller den, der efter direktørens død er berettiget til udbetalingen.Opregningen af bestemmelserne omfatter bl.a. pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 2 og 3,men ikke stk. 5 i pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det er en fejl, at der i pensionsbeskatnings-lovens § 55 ikke er henvist til § 53 A, stk. 5.Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 55, 1. pkt., at indsætte den manglende henvisning tilpensionsbeskatningslovens til stk. 5 i pensionsbeskatningslovens § 53 A, således at der fastsæt-tes en regel for den personkreds, som indkomstskattepligten efter § 53 A, stk. 5, påhviler.

Til § 3Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.Det foreslås istk. 2,at § 1, nr. 2, 3, 7, 11, 15-21, 24-26, har virkning fra og med indkomst-året 2010. Der er tale om forslagene om opgørelse på institutniveau for visse statsgarante-rede pensionskasser, forslagene om ændret opgørelsesmetode for beskatning af tekniskehensættelser for at undgå dobbeltbeskatning, forslagene om forlængelse af fristen for opgø-relse og betaling af skat for bankordninger og forslagene om fradrag for kursværn.Det foreslås istk. 3,at de øvrige forslag i lovforslagets § 1 får virkning fra og med ind-komståret 2011.Da forslaget om fradrag for kursværn og fradrag for garantier hænger sammen, men fradra-get for kursværn skal have virkning fra og med indkomståret 2010 og forslaget om fradragfor garantier skal have virkning fra og med indkomståret 2010 for så vidt angår forsikringeruden ret til rentebonus og fra og med indkomståret 2011 for så vidt angår forsikringer med

- 51 -ret til rentebonus, foreslås der indsat en overgangsregel for indkomståret 2010. Det fore-slås, at pensionsafkastbeskatningslovens § 4 a, stk. 2, nr. 1, 1. pkt., for indkomståret 2010affattes således: ”Rente i henhold til forsikringsaftalen og rentebonus, der tilskrives depotetfratrukket betaling for garantier for forsikringer uden ret til rentebonus og betaling af kurs-værn.”.Det foreslås istk. 4,at ændringerne i § 2, nr. 1-3 og 5-7 får virkning for forlængelser afudbetalingsperioden og ændringer af udbetalingsforløbet for ratepensioner og ændringer afudbetalingsvilkårene for ophørende livrenter under udbetaling, der sker den 1. januar 2011eller senere.Det foreslås istk. 5,at ændringerne i § 2, nr. 9-11, om overførsler fra ratepensioner og op-hørende livrenter til ratepensioner og livrenter, får virkning for overførsler, der sker den 1.januar 2011 eller senere. Der foreslås ikke særskilte virkningsregler for de øvrige bestem-melser i lovforslagets § 2.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr.1535 af 19. december 2007, som ændret bl.a.ved § 1 i lov nr. 1339 af 19. december 2008,§ 1 lov nr. 1278 af 16. december 2009 ogsenest ved § 8 i lov nr. 724 af 25. juni 2010,foretages følgende ændringer:§ 1.Pensionsberettigede, som er skattepligtigeefter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelo-vens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, ogsom ikke anses for hjemmehørende i en frem-med stat, i Grønland eller på Færøerne efterbestemmelserne i en dobbeltbeskatningsover-enskomst, skal betale skat efter denne lov affølgende pensionsordninger:1) Pensionsordninger omfattet af kapitel 1 ipensionsbeskatningsloven. Dette gælder dogikkea) ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspen-sion (ATP) omfattet af § 2 i pensionsbe-skatningsloven bortset fra Den Suppleren-de Arbejdsmarkedspension for Førtidspen-sionister,b) ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond(LD),c) ordninger, som udbetales af det offentligesom følge af tidligere ansættelse i kommu-nernes tjeneste omfattet af § 2 i pensions-beskatningsloven,d) livrenter uden ret til bonus, der er tegnetfør den 1. maj 1982,1.I§ 1, stk. 1,indsættes efter ”dobbeltbeskat-ningsoverenskomst,”: ”jf. dog § 23 a, stk. 3”.2.I§ 1, stk. 1, nr. 1,indsættes somlitra g:”g) ordninger i statsgaranterede pensionskasser,der er nævnt i § 36.22.11 på finansloven for1995.”

- 53 -e) ordninger godkendt efter § 15 D i pensi-onsbeskatningsloven ogf) ordninger i pensionskasser omfattet af stk.2, nr. 9.---3.I§ 1, stk. 2,indsættes somnr. 14:Stk. 2. (12) Pligt til at betale skat efter denne ”14) Statsgaranterede pensionskasser, der erlov påhviler endvidere:nævnt i § 36.22.11 på finansloven for 1995.”---13) Den Særlige Pensionsopsparing, jf. lov omArbejdsmarkedets Tillægspension.§ 4.Det skattepligtige afkast af ordninger ilivsforsikringsselskaber, pensionskasser ogpensionsfonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,opgøres som forskellen mellem værdien afforsikringens depot ved indkomstårets ud-gang korrigeret efter stk. 3 og værdien afforsikringens depot ved indkomstårets be-gyndelse korrigeret efter stk. 4. Der bortsesfra overførsler til depotet, der er blevet med-regnet til beskatningsgrundlaget efter stk. 5.---4.§ 4, stk. 1,affattes således:”Livsforsikringsselskaber, pensionskasserog pensionsfonde med ordninger omfattet af§ 1, stk. 1, nr. 1, kan vælge at opgøre detskattepligtige afkast som forskellen mellemværdien af forsikringens depot ved indkomst-årets udgang korrigeret efter stk. 3 og værdi-en af forsikringens depot ved indkomståretsbegyndelse korrigeret efter stk. 4. Valget erbindende og træffes ved overgang til beskat-ning efter denne lov, jf. dog § 31, stk. 3. Derbortses fra overførsler til depotet, der er ble-vet medregnet til beskatningsgrundlaget efterstk. 5.”

- 54 -beløb af eventuel negativ omkostnings-bonus eller eventuelt negativt omkost-ningsresultat og gebyrer ved den løbendeadministration af forsikringen eller gen-køb af denne.Depotet kan nedsættes med positiv bonustilskrevet depotet, der kan henføres tilandre kilder end merafkast af livsforsik-ringsselskabets m.v. investeringsaktiviteti forhold til det, der er forudsat i det tek-niske grundlag (rentebonus).Depotet tillægges bonus, der ikke er til-skrevet forsikringens depot, men som påanden måde er knyttet til forsikringen el-ler pensionskasseordningen. Bonus til-lægges, medmindre den kan henføres tilandre kilder end merafkast af livsforsik-ringsselskabets m.v. investeringsaktiviteti forhold til det, der er forudsat i det tek-niske grundlag (rentebonus).Depotet korrigeres for ændring i særligebonushensættelser knyttet til forsikringeneller pensionskasseordningen. Der kanbortses fra ændringer, der kan henføres tilomkostnings- og risikobonus. Vælgerpensionsinstituttet at se bort fra ændrin-ger, der kan henføres til omkostnings- ogrisikobonus, er valget bindende. Valgettræffes i forbindelse med overgang til be-skatning efter denne lov.Depotet tillægges udbetalinger i årets løbmed tillæg af skattebeløb indeholdt efter§ 21, stk. 2, der i henhold til pensions-ordningen udbetales fra midler fra livs-forsikringsselskabets m.v. investeringsaf-kast direkte til den berettigede.Depotet tillægges et beløb svarende tilnedsættelsen af depotværdien som følgeaf forsikringens bortfald uden udbetaling.

5.§ 4, stk. 3, nr. 5,affattes således:”5) Forsikringens depot ved indkomståretsudgang kan nedsættes med årets positive risi-ko- og omkostningsbonus, der tilskrives de-potet. Ved årets positive omkostningsbonusforstås for hver gruppe af forsikringer åretsrisikopræmier på 1. orden fratrukket de fakti-ske omkostninger. Ved årets positive risiko-bonus forstås for hver gruppe af forsikringerårets risikopræmier på 1. orden fratrukket defaktiske risikoudgifter. Årets omkostnings-og risikopræmier på 1. orden er de omkost-nings- og risikopræmier, der i henhold tilaftalen maksimalt skal betales. Hvis det her-udover kan dokumenteres, at tilskrevet bonuskan henføres til tidligere års opsparet risiko-og omkostningsoverskud i enten egenkapita-len eller de ufordelte bonusreserver, kan de-potet nedsættes hermed.”

Stk. 10. (47) Skatteministeren kan fastsætteregler om opgørelsen af beskatningsgrundla-get og dokumentationskrav.§ 4 a.Livsforsikringsselskaber, pensionskas-ser og pensionsfonde med ordninger omfattetaf § 1, stk. 1, nr. 1, kan vælge at opgøre detskattepligtige afkast efter stk. 2-10 i stedetfor at opgøre det skattepligtige afkast efter §4. Valget er bindende og træffes ved over-gang til beskatning efter denne lov.Stk. 2.Det skattepligtige afkast opgøres somsummen af:1) Rente i henhold til forsikringsaftalen ogrentebonus, der tilskrives depotet. Forsikrin-gens depot opgøres som indbetalte forsik-ringspræmier og overførsler fra særlige bo-nushensættelser med fradrag af omkostnings-og risikopræmie, betaling for garantier forforsikringer uden ret til rentebonus og geby-rer og med tillæg af rente i henhold til forsik-ringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rente-bonus, hensættelsesforøgelse og -nedsættelsei tilfælde af forsikringsbegivenhedens ind-træden og med fradrag af forsikringsudbeta-linger.---

- 56 -Stk. 5.Hvis årets omkostningsresultat på 2.orden for gruppen, jf. stk. 4, er negativt, til-lægges en forholdsmæssig andel af det nega-tive resultat til den pensionsberettigedes skat-tepligtige afkast. Årets omkostningsresultatopgøres for hver gruppe af forsikringer ogberegnes som 2. ordens omkostningspræmierfor gruppen fratrukket de faktiske omkost-ninger for gruppen. Årets omkostningspræ-mier på 2. orden er de omkostningspræmier,der i henhold til aftalen maksimalt skal beta-les, fratrukket årets omkostningsbonus. Etpositivt omkostningsresultat for et forudgå-ende år kan tillægges årets negative omkost-ningsresultat, hvis det positive omkostnings-resultat ikke er udloddet til pensionsopspa-rerne eller fratrukket et negativt omkost-ningsresultat i et mellemliggendeår. Den pensionsberettigedes forholdsmæssi-ge andel af årets negative omkostningsresul-tat beregnes som årets negative omkostnings-resultat ganget med forholdet mellem perso-nens omkostningspræmier på 2. orden elleromkostningsbidrag og lign. for året og grup-pens samlede omkostningspræmier på 2. or-den og omkostningsbidrag og lign. for året.Pensionsinstituttet kan for grupper, hvor derhverken betales omkostningsbidrag, gebyrel.lign. til dækning af omkostninger,vælge at beregne den pensionsberettigedesforholdsmæssige andel af årets negative om-kostningsresultat som gruppens negative om-kostningsresultat divideret med antallet afpersoner i gruppen.Stk. 6.Hvis årets risikoresultat på 2. ordenfor gruppen, jf. stk. 4, er negativt, tillæggesen forholdsmæssig andel af det negative re-sultat til den pensionsberettigedes skatteplig-12.§ 4 a, stk. 5, 4. pkt.,ophæves, og i stedetindsættes:”Et positivt omkostningsresultat for etforudgående år kan tillægges årets negativeomkostningsresultat. Det er en betingelse formodregning efter 4. pkt., atpensionsinstituttet kan dokumentere, at deopsparede midler fra enten egenkapitaleneller de ufordelte bonusreserver, deranvendes til modregning i et års negativeomkostningsresultat, stammer fra overskudpå omkostningsresultatet.”

- 57 -tige afkast. Årets risikoresultatopgøres for hver gruppe af forsikringer ogberegnes som 2. ordens risikopræmierfor gruppen fratrukket de faktiske risikoud-gifter for gruppen. Årets risikopræmier på 2.orden er de risikopræmier, der i henhold tilaftalen maksimalt skal betales, fratrukketårets risikobonus. Et positivt risikoresultatfor et forudgående år kan tillægges årets ne-gative risikoresultat, hvis det positive risiko-resultat ikke er udloddet til pensionsopspa-rerne eller fratrukket et negativt risikoresultati et mellemliggende år. Den pensionsberetti-gedes forholdsmæssige andel af årets negati-ve risikoresultat beregnes som årets negativerisikoresultat ganget med forholdet mellemsummen af personens numeriske risikopræ-mie ved død og numeriske risikopræmie vederhvervsevnetab på 2. orden for året ogsummen af gruppens numeriske risikopræmi-er ved henholdsvis død og erhvervsevnetabpå 2. orden for året.---Stk. 11.Skatteministeren kan fastsætte reglerom opgørelsen af beskatningsgrundlagetog dokumentationskrav.14.§ 4 a, stk. 11,ophæves.risikoresultat. Det er en betingelse formodregning efter 4. pkt., atpensionsinstituttet kan dokumentere, at deopsparede midler fra enten egenkapitaleneller de ufordelte bonusreserver, deranvendes til modregning i et års negativerisikoresultat, stammer fra overskud pårisikoresultatet.”

- 58 -Stk. 3.Pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2,nr. 9, er ikke skattepligtigeaf den del af formueafkastet, som kan henfø-res til forsikringer eller pensionskasseordnin-ger, som er omfattet af pensionsbeskatnings-lovens §§ 53 A eller 53 B, og forsikringer,der ikke er omfattet af pensionsbeskatnings-loven, og som alene kan komme til udbeta-ling i tilfælde af den forsikredes sygdom,invaliditet eller død inden forsikringensaftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalteudløbstidspunkt ikke ligger senere end førstepolicedag efter den forsikredes fyldte 80. år.Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 2 ned-sættes med den procentdel, der svarer til for-holdet mellem pensionshensættelserne til depågældende pensionsordninger og passiverneifølge årsregnskabet med tillæg af kapital-nedsættelser i indkomståret.---16.I§ 6, stk. 3, 5og7,indsættes efter ” § 1,stk. 2, nr. 9”: ”og nr. 14”.

§ 8.Livsforsikringsselskaber og forsikrings-17.I§ 8, stk. 1,indsættes efter ”ufordelteselskaber m.v. som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 10- midler”: ”og rente og beløb fra egenkapitalen,12, skal beskattes af ufordelte midler efterder tilskrives tekniske hensættelser”.stk. 2-6.---Stk. 4.Beskatningsgrundlaget opgøres somde ufordelte midler opgjort ved indkomst-årets udgang fratrukket de ufordelte midleropgjort ved indkomstårets begyndelse. Be-skatningsgrundlaget efter 1. pkt. tillæggesårets investeringsafkast på de aktiver, derdækker tekniske hensættelser, der ikke er endel af de ufordelte midler, jf. stk. 2 eller3, eller en del af de forsikredes depoter, jf. §4, stk. 2, eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt., ogsom ikke overføres til de ufordelte midler, jf.§ 8, stk. 2 eller 3. I det omfang de ufordelte18.§ 8, stk. 4, 2. pkt.,ophæves, og i stedetindsættes:”Beskatningsgrundlaget efter 1. pkt. til-lægges rente og beløb fra egenkapitalen udenfor årets risiko- og omkostningsresultat, dertilskrives tekniske hensættelser, der ikke eren del af de ufordelte midler, jf. stk. 2, elleren del af de forsikredes depoter, jf. § 4, stk. 2,eller § 4 a, stk. 2, nr. 1, 2. pkt. Et negativtrisiko- og omkostningsresultat for tekniskehensættelser tillægges beskatningsgrundlagetefter 2. pkt. Et positivt omkostningsresultat

- 59 -midler opgjort ved indkomstårets udgang erændret som følge af beskatning efter stk. 1,bortses fra ændringen ved opgørelsen af be-skatningsgrundlaget.for et forudgående år kan tillægges årets ne-gative omkostningsresultat, og et positivtrisikoresultat for et forudgående år kan til-lægges årets negative risikoresultat. Det er enbetingelse for modregning efter 4. pkt., atpensionsinstituttet kan dokumentere, at deopsparede midler fra enten egenkapitaleneller de ufordelte midler, der anvendes tilmodregning i et års negative omkostningsre-sultat, stammer fra overskud på omkostnings-resultatet for tekniske hensættelser, og at demidler fra enten egenkapitalen eller de ufor-delte midler, der anvendes til modregning i etårs negative risikoresultat, stammer fra over-skud på risikoresultatet for tekniske hensæt-telser.”

Stk. 5.Livsforsikringsselskaber og forsik-19.I§ 8, stk. 5, 2. pkt.,indsættes efter ”§§ 4ringsselskaber m.v. som nævnt i § 1, stk. 2,eller 4 a”: ”eller stk. 4, 3. pkt.,”.nr. 10-12, skal i beskatningsgrundlaget op-gjort efter stk. 4 se bort fra ændringen i detopsamlede risiko- og omkostningsresultati de ufordelte midler i løbet af indkomståret, idet omfang ændringen er indtruffet efterovergangen til beskatning efter denne lov.Ufordelte midler, der er overført til beskat-ning efter §§ 4 eller 4 a, nedbringer dog altidbeskatningsgrundlaget efter stk. 4.Stk. 6.Der ses i beskatningsgrundlaget op-gjort efter stk. 4 bort fra ufordelte midlerknyttet til1) pensionsordninger omfattet af pensionsbe-skatningslovens §§ 53A og 53 B,---20.I§ 8, stk. 6,indsættes efter ”ufordeltemidler”: ”samt rente og beløb fra egenkapita-len, der tilskrives tekniske hensættelser,”.

- 60 -eller 4 a, forhøjer dog altid beskatningsgrund-laget efter stk. 4.”§ 15.---Stk. 3.Gevinst eller tab på obligationer, pan-tebreve og andre fordringer, finansielle kon-trakter, investeringsbeviser, aktier, anparter,andelsbeviser og konvertible obligationersamt fast ejendom opgøres som forskellenmellem værdien af det pågældende aktiv vedindkomstårets udløb og værdien ved ind-komstårets begyndelse (lagerprincippet).Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøresgevinst eller tab som forskellen mellem vær-dien ved indkomstårets udløb og anskaffel-sessummen omregnet til kontantværdi, jf.dog stk. 6. Er aktivet realiseret i indkomst-året, opgøres gevinst eller tab som forskellenmellem afståelsessummen omregnet til kon-tantværdi og værdien ved indkomståretsbegyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået isamme indkomstår, opgøres gevinst og tabsom forskellen mellem afståelsessummenomregnet til kontantværdi og anskaffelses-summen omregnet til kontantværdi, jf.dog stk. 6. Aktieavancebeskatningslovens §27 finder tilsvarende anvendelse ved opgø-relsen efter 1., 2. og 4. pkt. Likvidationspro-venu, der udloddes fra aktieselskaber, an-partsselskaber, andelsselskaber, investerings-foreninger m.v. i det kalenderår, hvori sel-skabet endeligt opløses, anses som salgssum.Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit,bliver skattepligtigt, betragtes aktivet somanskaffet til handelsværdien på det tidspunkt,hvor skattepligten indtræder. Hvis et aktiv,der tidligere var skattepligtigt, bliver skatte-

- 61 -frit, opgøres gevinst og tab, som om aktivetblev solgt til handelsværdien på det tids-punkt, hvor skattepligten ophører. Ved akti-ver i fremmed valuta opgøres værdien idanske kroner.---Stk. 7.Ved opgørelse af gevinst og tab påaktier eller anparter, der ikke er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multi-lateral handelsfacilitet, hvori en skattepligtigomfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing ien af de opsparingsordninger, der er nævnt ipensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13eller pensionsbeskatningslovens §§ 11A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, skal der til brugfor lagerbeskatningen efter stk. 3 ved ind-komstårets begyndelse og indkomstårets ud-løb anvendes det største beløb af enten an-skaffelsessummen eller selskabets indreværdi pr. aktie eller anpart ifølge senest af-lagte årsregnskab pr. 15. november i ind-komståret, når aktierne eller anparterne ikkehandles på et reguleret marked eller en multi-lateral handelsfacilitet. Er aktierne eller an-parterne i selskabet tillagt forskellige rettig-heder, skal der korrigeres herfor ved opgørel-sen af selskabets indre værdi pr. aktie elleranpart efter 1. pkt., hvis de forskellige rettig-heder har betydning for disses værdi. Denskattepligtige skal årligt og senest den 1. de-cember i det enkelte indkomstår give penge-instituttet oplysning om værdierne opgjortefter 1. og 2. pkt. til brug for beskatningenefter denne lov. Giver den skattepligtige ikkepengeinstituttet oplysning om værdierneefter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengein-stituttet anskaffelsessummen ved opgørelseaf lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i22.I§ 15, stk. 7,indsættes efter 2. pkt.:”Anskaffelsessummen efter 1. pkt. opgø-res efter aktie for aktie-metoden.”23.I§ 15, stk. 7, 3. pkt.,ændres to steder ”1.og 2. pkt.” til: ”1.-3. pkt.”, og i§ 15, stk. 7, 4.pkt.,ændres ”1.-4. pkt.” til: ”1.-5. pkt.”

- 62 -1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse påandele af et kommanditaktieselskab, hvori enskattepligtig omfattet af § 1, stk. 1, har an-bragt opsparing i en af de opsparingsordnin-ger, der er nævnt i pensionsbeskatningslo-vens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskat-ningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11A.§ 22.Pengeinstitutter, kreditinstitutter ogkapitalpensionsfonde indgiver senest den 15.januar efter indkomstårets udløb en opgørelsetil told- og skatteforvaltningen af beskat-ningsgrundlaget og den skattepligtigedel heraf samt af skatten for hver af de skat-tepligtige pensionsordninger, der er nævnt i §1, stk. 1. Opgørelsen for pensionsopsparings-konti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12eller 13, konti efter pensionsbeskatningslo-vens § 42, og rateopsparingskonti efterpensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og15 B, jf. § 11 A, og SPkonti, jf. lov om Ar-bejdsmarkedets Tillægspension, kan dog skesamlet. Skatten indbetales samtidig med ind-sendelsen af opgørelsen.§ 23.Ved ophævelse af en af de pensions-ordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i løbet afindkomståret skal forsikringsselskabetm.v. foretage en endelig opgørelse af beskat-ningsgrundlaget og den skattepligtige delheraf, jf. dog stk. 4. Forsikringsselskabetm.v. skal tilbageholde skatten og angive ogindbetale den til told- og skatteforvaltningeninden for 3 hverdage, efter at forsikringssel-skabet m.v. har udbetalt den skattepligtigeydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, atder sker udbetaling, skal det pågældende for-sikringsselskab m.v. tilbageholde skatten og24.I§ 22, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”15. januar”til: ”22. januar”.25.§ 22, stk. 1, 3. pkt.,ophæves, og i stedetindsættes:”Af den beregnede endelige skat for ind-komståret beregnes renter fra den 15. januar iåret efter indkomståret, til betaling sker. Skat-ten med tillæg af beregnede renter indbetalessamtidig med indsendelse af opgørelsen.Renten svarer til den rente, der er nævnt i §27, stk. 5, for året efter indkomståret. Betalesskatten for sent, beregnes renten efter 2. pkt.dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.”

- 63 -angive og indbetale den til told- og skattefor-valtningen, inden for 1 måned efter at forsik-ringsselskabet m.v. har fået kendskab til op-hævelsen. Samtidig med indbetalingen afskatten giver forsikringsselskabet m.v. denskattepligtige underretning om indbetalingenefter regler, der fastsættes af skatteministe-ren. Ved den endelige opgørelse af beskat-ningsgrundlaget for en pensionsopsparings-konto anses et værdipapir for afstået på tids-punktet for ophævelse af kontoen for et beløbsvarende til handelsværdien på ophævelses-tidspunktet. Ved denne opgørelse skal der udover forfaldne renter medregnes de renter,der på ophævelsestidspunktet er påløbne,men ikke forfaldne.---Stk. 4.Stk. 1 finder ikke anvendelse ved op-hævelse af en af de opsparingsordninger, derer nævnt i § 1, stk. 1, i forbindelse med enoverførsel efter pensionsbeskatningslovens §41, når overførslen sker inden for sammeforsikringsselskab m.v. eller mellem to for-sikringsselskaber m.v. I stedet indgiver for-sikringsselskabet m.v. eller det forsikrings-selskab m.v., hvortil ordningen er flyttet,opgørelse for perioden fra den 1. januar iindkomståret til og med den 31. december iindkomståret. 1. og 2. pkt. finder ikke anven-delse ved overførsel mellem to forsikrings-selskaber m.v., hvis det forsikringsselskabm.v., hvorfra overførslen sker, har valgt atforetage endelig opgørelse efter stk. 1.§ 23 a.Når skattepligten for de skattepligti-ge, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, uden atder er tale om dødsfald, skal forsikringssel-skabet m.v. foretage en endelig opgørelse af27.§ 23, stk. 4, 3. pkt.,ophæves, og i stedetindsættes:”Hvis overførsel af ordningen medfører, atordningen skifter opgørelsesmetode, finder §31, stk. 3, 2.-4. pkt., anvendelse.”

- 64 -beskatningsgrundlaget og den skattepligtigedel heraf. Forsikringsselskabet m.v. skal til-bageholde skatten og angive og indbetale dentil told- og skatteforvaltningen, indenfor 1 måned efter at forsikringsselskabet m.v.har fået kendskab til ophøret. Samtidig medindbetalingen af skatten giver forsikringssel-skabet m.v. den skattepligtige underretningom indbetalingen. Ved den endelige opgørel-se af beskatningsgrundlaget for en pensions-opsparingskonto anses et værdipapir for af-stået på tidspunktet for ophør af skattepligtenfor et beløb svarende til handelsværdien påophørstidspunktet. Ved denne opgørelse skalder ud over forfaldne renter medregnes derenter, der på ophørstidspunktet er påløbne,men ikke forfaldne. § 23, stk. 2 og 3, findertilsvarende anvendelse.Stk. 2.Ved anvendelsen af § 15, stk. 7, skalden skattepligtige til brug for pengeinstitut-tets opgørelse som nævnt i stk. 1 give insti-tuttet oplysning om værdierne opgjort efter §15, stk. 7, 1. og 2. pkt., på grundlag af senestforeliggende regnskab. Ved anvendelsen af §16, stk. 2, skal den skattepligtige til brug forpengeinstituttets opgørelse som nævnt istk. 1 give instituttet oplysning som nævnt i §16, stk. 3, på grundlag af senest foreliggenderegnskab eller af værdien af aktiverne ikommanditselskabet som nævnt i § 16, stk.2, 2. pkt., på tidspunktet for skattepligtsophø-ret som nævnt i stk. 1.Stk. 3.Skatteministeren fastsætter regler omunderretningen efter stk. 1.28.I§ 23 aindsættes efter stk. 2 som nytstykke:”Stk.3.Henstår der en negativ skat, jf. §17, ved udgangen af det indkomstår, hvorskattepligten for de skattepligtige, der er

- 65 -nævnt i § 1, stk. 1, ophører uden, at der ertale om dødsfald, kan den negative skat an-vendes til modregning i positiv skat ved eneventuel senere genindtræden i skattepligtefter § 1, stk. 1. Ophæves pensionsordningeni tiden efter ophør af skattepligt efter § 1, stk.1, uden at skattepligten efter § 1, stk. 1, ergenindtrådt, finder § 25 anvendelse.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.§ 25.Henstår der ved udgangen af det ind-komstår, hvori en af de pensionsordninger,der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, eller hvoriskattepligten for en af de skattepligtige, derer nævnt i § 1, stk. 2, ophører, en negativskat, jf. § 17, der ikke kan udnyttes til fradragi skat for efterfølgende indkomstår, og somikke kan udbetales efter § 17, stk. 2-5, kan etbeløb, der svarer til den negative skat, udbe-tales til ordningen eller institutionen, jf. dogstk. 2. Der kan dog højst udbetales et beløbsvarende til den skat efter denne lov, skatefter lov om beskatning af visse pensionska-pitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningslo-ven) og den afgift efter realrenteafgiftsloven,der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbartforud for det første af de år, for hvilke derforeligger uudnyttet negativ skat.Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse ved op-hør af en af de opsparingsordninger,der er nævnt i § 1, stk. 1, i forbindelse meden overførsel efter pensionsbeskatningslo-vens § 41, når overførslen sker inden forsamme forsikringsselskab m.v. eller mellemto forsikringsselskaber m.v. I stedet kan dennegative skat udnyttes til fradrag i skat forefterfølgende år i den nyoprettede ordning

- 66 -eller den bestående ordning, hvortil den op-rindelige ordning er overført.Stk. 3.Stk. 2 finder ikke anvendelse vedoverførsel mellem to forsikringsselskaberm.v., hvis det forsikringsselskab m.v., hvor-fra overførslen sker, foretager endelig opgø-relse efter § 23, stk. 1.§ 31.Skatteministeren kan fastsætte reglerom lovens administration, herunder om1) det regnskabsmæssige grundlag for udar-bejdelsen af opgørelsen efter §§ 21-24,---Stk. 2.Told- og skatteforvaltningen kan fast-sætte regler om, at der ikke skal indbetalesskat for pensionsberettigede, der ikke er fuldtskattepligtige her til landet efter kildeskatte-lovens § 1.29.§ 25, stk. 3,ophæves, og i stedet indsæt-tes:”Stk.3.Stk. 1-2 finder også anvendelseved ophævelse af en pensionsordning somnævnt i § 23 a, stk. 3, 2. pkt.”30.I§ 31indsættes somstk. 3:”Stk.3.Skatteministeren kan fastsætte reg-ler om opgørelsen af beskatningsgrundlaget,dokumentationskrav og adgang til at omgørevalget af opgørelsesmetode efter § 4 eller § 4a. Hvis der sker en ændring af opgørelsesme-tode midt i et indkomstår, laves endelig opgø-relse efter § 23 a for de forsikringer, der skif-ter opgørelsesprincip, på tidspunktet forovergang til ny opgørelsesmetode. Skattenindeholdes og indbetales samtidig med skat-ten efter § 21. Ved overgang til beskatningefter § 4 anses værdien af forsikringens depotpå tidspunktet for overgang til ny opgørel-sesmetode for at være værdien af forsikrin-gens depot ved indkomstårets begyndelse, jf.§ 4, stk. 1. Ved overgang til beskatning efter§ 4 a opgøres det skattepligtige afkast efter §4 a, som om indkomståret for ordningen erden del af kalenderåret, hvor ordningen opgø-res efter § 4 a.”31.Efter § 36 indsættes:”§36 a.Renter af skattebeløb efter lov ombeskatning af visse pensionskapitaler m.v.(pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbe-kendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006,henføres til betalingsåret.”

I lov om beskatningen af pensionsordnin-ger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lov-bekendtgørelse nr. 1120 af 10. november2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 347af 18. april 2007, § 10 i lov nr. 1235 af 24.oktober 2007, § 1 i lov nr. 1534 af 19. de-cember 2007, § 2 i lov nr. 1339 af 19. de-cember 2008, § 1 i lov nr. 412 af 29. maj2009, § 11 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 3 ilov nr. 1263 af 16. december 2009, § 2 i lovnr. 1278 af 16. december 2009 og senest ved§ 4 i lov nr. 723 af 25. juni 2010, foretagesfølgende ændringer:§ 8.En rateforsikring i pensionsøjemed skalindeholde bestemmelser om, at forsi-kringssummen udbetales i lige store raterover mindst 10 år, jf. dog stk. 3, § 15 B, stk.4, og § 41, stk. 1, nr. 3, og at rater, der kom-mer til udbetaling, medens forsikrede lever,tilfalder ham. Endvidere skal følgende betin-gelser være opfyldt:1. Policen skal være oprettet i et livs- ellerpensionsforsikringsselskab, der har hjemstedher i landet eller udøver livsforsikringsvirk-somhed her i landet gennem et fast driftssted,og som har Finanstilsynets tilladelse til atdrive livsforsikringsvirksomhed her i landet,i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, derhar tilladelse i et land inden for EU ellerlande, som Fællesskabet har indgået aftalemed på det finansielle område, og udøverlivsforsikringsvirksomhed her i landet gen-nem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller i et1.I§ 8indsættes somstk. 4:”Stk. 4.Ved forlængelse af udbetalingspe-rioden efter, at udbetalingen er påbegyndt,beregnes nye rater med virkning fra først-kommende kalenderårs begyndelse.”

- 68 -livs- eller pensionsforsikringsselskab, der harhjemsted i et andet land inden for EU/EØSog her har tilladelse til at drive livsforsi-kringsvirksomhed, og som told- og skattefor-valtningen har godkendt.2. Forsikringstageren skal være forsikret ogejer af forsikringen. Hvis forsikringen er teg-net efter aftale mellem en arbejdstager ogdennes arbejdsgiver og præmier eller kapita-lindskud indbetales af arbejdsgiveren, skalarbejdstageren være forsikret og ejer af forsi-kringen, jf. dog § 17.3. Der kan ikke aftales senere forfaldstids-punkt for sidste rate end første policedag 25år efter, at den forsikrede når efterlønsalde-ren, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v. Rateudbetalingen kan tidligst påbe-gyndes, når forsikrede når efterlønsalderen,jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikringm.v., og for pensionsordninger omfattet af §15 A, tidligst 5 år efter at policen er oprettet,medmindre lavere aldersgrænse er godkendtaf Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, atudbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsi-kredes invaliditet eller død, før efterlønsalde-ren nås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsfor-sikring m.v. Forsikringen kan også tegnessom en ren risikoforsikring, der kun kommertil udbetaling i tilfælde af forsikredes invali-ditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt,men må i så fald ikke give ret til udbetaling,hvis forsikrede bliver invalid eller dør senereend første policedag 15 år efter, at forsikredenår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v.4. Om indsættelse af begunstigede gælder §5, stk. 2.Stk. 2.Forsikringen kan kombineresmed invalidesum, der udbetales til forsikrede

- 69 -i tilfælde af invaliditet, som medfører en va-rig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst2/3.Stk. 3.For forsikringer, der er tilknyt-tet investeringsfonde, jf. lov om finansielvirksomhed, bilag 8, III, finder § 11 A, stk. 2og 3, tilsvarende anvendelse.§ 11 A ---Stk. 2.Før rateudbetalingen påbegyndes,vælger kontohaveren udbetalingsforløbetefter reglerne i dette stykke. Renter m.v., dertilskrives i det sidste udbetalingsår, skal sen-est udbetales sammen med sidste rate. Kon-tohaveren skal vælge et af følgende udbeta-lingsforløb:1. et udbetalingsforløb med en årlig rateud-betaling, der udgør et beløb svarende til ord-ningens værdi ved kalenderårets begyndelsedelt med det antal år, hvori der endnu ikke erforetaget udbetaling, eller2. et udbetalingsforløb med en årlig rateud-betaling, der udgør et beløb, som veduændret rente i hele udbetalingsperioden vilgive lige store årlige rater.Stk. 3.Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr.2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelseog beregnes som en annuitet på grundlag afordningens værdi på dette tidspunkt og ennærmere fastsat amortisationsrente. Ved be-regningen af amortisationsrenten anvendes enrentesats beregnet på grundlag af et simpeltgennemsnit opgjort med to decimaler af en afKøbenhavns Fondsbørs dagligt udregnet ef-fektiv obligationsrente for de seneste 20børsdage forud for 15. december i året førudbetalingsåret. Den effektive obligation-srente opgøres med to decimaler for fastfor-rentede kroneobligationer i åbne serier, der

§ 20 ---Stk. 4.Den del af udbetalinger fra pen-sionsordninger som nævnt i stk. 1, der svarertil indbetalinger, som personen har foretagetpå ordningen, og som den pågældende kangodtgøre at der ved opgørelsen af den skat-tepligtige indkomst ikke har været hel ellerdelvis fradrags- eller bortseelsesret for her ilandet eller i udlandet, medregnes ikke til denskattepligtige indkomst.---§ 30.Ved overdragelse eller andenoverførsel til eje eller pant samt ved andredispositioner m.v., der medfører, at en pen-sionsordning med løbende udbetalinger, enrateforsikring eller rateopsparing i pen-sionsøjemed eller en kapitalforsikring elleropsparing i pensionsøjemed ikke længereopfylder betingelserne i kapitel 1, svares enafgift på 60 pct. af det beløb, som på tids-punktet for dispositionen m.v. kunne væreudbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt

4.§ 20, stk. 4,affattes således:”Stk.4.Den del af udbetalinger fra pensi-onsordninger som nævnt i stk. 1, der svarer tilindbetalinger på ordningen, som den skatte-pligtige efter § 55, 1. pkt., kan godtgøre, atder ved opgørelsen af den skattepligtige ind-komst for ejeren eller kontohaveren ikke harværet hel eller delvis fradrags- eller bortseel-sesret for her i landet eller i udlandet, med-regnes ikke til den skattepligtige indkomst.”5.I§ 30, stk. 1, 2. pkt.,indsættes efter ”førsteudbetaling”: ”, jf. dog 4.-6. pkt.”6.I§ 30, stk. 1,indsættes efter 3. pkt.:”Efter det aftalte tidspunkt for første rate-udbetaling kan forsikringstageren henholds-vis kontohaveren forlænge udbetalingsperio-den. Endvidere kan den person, som udbeta-lingen af rateopsparingen eller rateforsikrin-gen i tilfælde af kontohaverens henholdsvis

- 71 -af kapitalværdien af fripolice eller lignende,jf. dog § 30 B. Samme afgift svares vedændring af udbetalingsvilkårene for en rate-forsikring eller rateopsparing i pen-sionsøjemed efter det aftalte tidspunkt forførste udbetaling. Dog kan udbetalingstids-punktet, udbetalingsperiodens længde ogudbetalingsforløbet ændres, indtil første ra-teudbetaling finder sted. Foretages disposi-tionen m.v. efter den tidligere ejers død,udgør afgiften 40 pct. af det afgiftspligtigebeløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1.pkt. over en indeksordning svares en afgift på40 pct. af det beløb, som på tidspunktet fordispositionen m.v. kunne være udbetalt vedordningens ophævelse. 1. pkt. finder tilsva-rende anvendelse på overførsler fra en kontoi Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ikke eromfattede af § 41, stk. 1, nr. 8, jf. § 7 a i lovom Lønmodtagernes Dyrtidsfond.---§ 32.Der skal ikke betales afgift af den delaf udbetalingen eller ordningens værdi, dersvarer til ejerens indbetalinger på ordningen,hvis ejeren kan godtgøre, at der ved opgørel-sen af den skattepligtige indkomst ikke harværet hel eller delvis fradrags- eller bortseel-sesret her i landet eller i udlandet for indbeta-lingerne.---§ 41.Overførsel af en hel ordning eller endelvis overførsel af en forsikring eller enpensionsaftale eller lignende, der ikke var ikraft ved udgangen af 1982, jf. § 10 i pen-sionsafkastbeskatningsloven, eller en opspa-ringsordning, der ikke er omfattet afovennævnte lovs § 10, stk. 1, til en andenforsikringstagerens død sker til, forlængeudbetalingsperioden. Endvidere kan kontoha-veren henholdsvis den person, som rateop-sparingen i tilfælde af kontohaverens dødudbetales til, vælge et andet udbetalingsfor-løb, jf. § 11 A, stk. 2. Ved ændringer somnævnt i 4.-6. pkt. kan de oprindeligt valgteterminer for de enkelte rateudbetalinger aleneændres til månedlige eller kvartalsvise termi-ner.”7.I§ 30, stk. 1,indsættes efter 4. pkt., derbliver 8. pkt.:”Der svares afgift på 60 pct. ved ændringaf udbetalingsvilkårene for en ophørendelivrente efter første udbetaling. Udbetalings-perioden kan dog forlænges med virkning fraførstkommende kalenderårs begyndelse. 7.pkt. finder tilsvarende anvendelse.

- 72 -bestående eller nyoprettet ordning for sammeperson eller en ægtefælle efter udlodning tildenne i medfør af § 30, stk. 2, behandles ikkesom ud- og indbetaling, jf. dog stk. 9, hvisoverførslen sker:1. mellem pensionsordninger med løbendeudbetalinger bortset fra ophørende livrenter,2. fra en rateforsikring i pensionsøjemed,rateopsparing i pensionsøjemed eller enophørende livrente til en pensionsordningmed løbende udbetalinger bortset fra enophørende livrente, jf. dog stk. 8,3. fra en rateforsikring i pensionsøjemed,rateopsparing i pensionsøjemed eller enophørende livrente til en anden rateforsikringi pensionsøjemed, rateopsparing i pen-sionsøjemed eller en ophørende livrente, somer oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dogstk. 8, medmindre kun en af pensionsordnin-gerne omfattes af § 15 A eller overførslensker efter første rateudbetaling fra en af ord-ningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis etpåbegyndt udbetalingsforløb i en af ordnin-gerne kan fortsætte på samme vilkår,---Stk. 8.Stk. 1, nr. 2, finder ikke anven-delse, hvis overførslen sker fra en rateforsikr-ing eller en rateopsparing i pensionsøjemed,som er omfattet af § 15 B. For rateforsikring-er og rateopsparinger i pensionsøjemed om-fattet af § 15 B finder stk. 1, nr. 3, alene an-vendelse, hvis der sker overførsel af en helordning omfattet af § 15 B til en nyoprettetordning omfattet af § 15 B. Stk. 1, nr. 6,finder ikke anvendelse, hvis der skeroverførsel til en rateforsikring eller en ra-teopsparing i pensionsøjemed, som er omfat-tet af § 15 B.---livrente, som er oprettet efter lovensikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindrekun en af pensionsordningerne omfattesaf § 15 A, eller der er tale om en overfør-sel efter første udbetaling fra en af ord-ningerne, jf. dog stk. 10,”

- 73 -rateforsikring i pensionsøjemed, en rateop-sparing i pensionsøjemed eller en ophørendelivrente under udbetaling, kan ske til en an-den rateforsikring i pensionsøjemed, rateop-sparing i pensionsøjemed eller ophørendelivrente, der er under udbetaling, såfremt sid-ste udbetaling fra den ordning, hvortil over-førslen sker, aftales tidligst at skulle ske i detkalenderår, hvor sidste udbetaling fra denoverførte ordning ville være sket. Overførselsom nævnt i 1. pkt. af en ordning, der ikke erunder udbetaling, kan ske til en anden,ordning, der er under udbetaling, såfremtsidste udbetaling fra den ordning, hvortiloverførslen sker, aftales tidligst at skulle ske idet kalenderår, hvor sidste udbetaling fra denoverførte ordning ville kunne være sket. Denye rater eller løbende ydelser beregnes medvirkning fra førstkommende kalenderårs be-gyndelse. Ved overførsel som nævnt i 1. pkt.kan de terminer for de enkelte udbetalinger,der oprindeligt er valgt i den overførte ord-ning, alene ændres til månedlige eller kvar-talsvise terminer. Ved overførsel til en rate-opsparing i pensionsøjemed finder § 11 A,stk. 2, tilsvarende anvendelse. Frem til først-kommende kalenderårs begyndelse fastholdesde hidtidige udbetalinger.”§ 53 A ---Stk. 5.Udbetalinger fra pensionsordningerm.v. som nævnt i stk. 1 medregnes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet omfang de modsvares af indbetalinger,som personen har foretaget på ordningen, ogsom der ved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst har været hel eller delvis fradrags-eller bortseelsesret for her i landet eller i ud-landet. Dog medregnes udbetalinger fra ord-ninger svarende til danske kapitalforsikringer12.§ 53 A, stk. 5, 1. pkt.,affattes således:”Udbetalinger fra pensionsordninger m.v.som nævnt i stk. 1 til den personkreds, der ernævnt i § 55, 1. pkt., og som svarer til indbeta-linger på ordningen, som der ved opgørelsen afejerens skattepligtige indkomst har været heleller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her ilandet eller i udlandet, medregnes til den skatte-pligtige indkomst.”

- 74 -og opsparinger i pensionsøjemed med 75pct., når udbetalingen efter betingelserne iordningen sker samlet, efter at ejeren har nåetefterlønsalderen, jf. § 74 i lov om ar-bejdsløshedsforsikring m.v., ved ejerens in-validitet, ved indtrådt livstruende sygdomhos ejeren eller ved ejerens død. Arbejdsgi-verens udbetalinger i henhold til et løfte ompension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, iden udstrækning de foretagne indbetalingermodsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tid-ligere sikkerhedsstillelse.---13.I§ 55, stk. 1, 1. pkt.,ændres ”stk. 2 og 3” til:”stk. 2, 3 og 5”.

§ 55.Indkomstskattepligten i henhold til §20, § 46, stk. 1, § 49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk.2 og 3, og § 53 B, stk. 6, påhviler ejeren, denpensionsberettigede, den der efter ejerenseller den pensionsberettigedes død i henholdtil bestemmelserne i policen m.v. er beretti-get til de pågældende udbetalinger, denpågældende direktør eller den eller dem, derefter direktørens død er berettiget til udbeta-linger af eller fra ordningen. Indkomstskat-tepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr. 4, og §46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte ellerfraseparerede ægtefælle, når ydelserne til-falder ægtefællen i kraft af udlodning vedskifte af fællesbo eller den, der efterægtefællens død i henhold til policen m.v. erberettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.