SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 295: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.)

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven ogforskellige andre love(Opfølgning på harmoniseringen af selskabers aktieafkastbeskatning m.v.)§1I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010, som ændret ved...[L 112]......., foretages følgende ændringer:1.§ 4 A, stk. 3,affattes således:”Stk.3.Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets(mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer, som er omfattet afselskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, §§ 31 A eller 32, eller ligningslovens § 16 H, og som iethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen idet underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldte:1)Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier ogkoncernselskabsaktier, jf. § 4 B.2)Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørendeaktiebesiddelsen.3)Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet.4)Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked elleren multilateral handelsfacilitet.5)Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte afselskaber m.v. som nævnt i 1. pkt., som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkteejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.”2.I§ 4 A,indsættes efter stk. 3 som nye stykker:”Stk.4.Hvis stk. 3 medfører, at de samme aktier ejes direkte af flere selskabsaktionærer, ansesaktierne for ejet direkte af den øverste aktionær omfattet af stk. 3, 1. pkt.Stk. 5.Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 i tilfælde omfattet af stk. 3

-2-forpligtes selskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skatteværdien afselskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Betalingen haringen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.”Stk. 4 bliver herefter stk. 6.3.§ 4 B, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af de af det ejende koncernselskabs(mellemholdingselskabets) aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1,litra a, §§ 31 A eller 32, eller ligningslovens § 16 H, og som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen idet underliggende selskab i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet. Detgælder dog kun, hvis alle betingelserne i § 4 A, stk. 3, nr. 1-5, er opfyldte. § 4 A, stk. 4-5, findertilsvarende anvendelse.”4.I§ 22, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.: ”1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis åretsnettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab på fordringer og gældomfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 overstiger 2.000 kr.”5.§ 28ophæves og i stedet indsættes:”§ 28.Indfries eller overdrages en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring, hvor kreditoreller en kautionist for fordringen er hovedaktionær i debitorselskabet, jf. § 4, i forbindelse med etkapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. afaktie- eller anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet iforbindelse med kapitalindskuddet. Anskaffelsessummen nedsættes med det beløb, hvormed denindfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Vedopgørelsen af nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet.§ 28 A.Nedskrives en fordring på en kapitalejer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, jf.selskabslovens § 33, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er tegnet i forbindelse medstiftelsen af fordringen, med et beløb svarende til det, fordringen er nedskrevet med.Stk. 2.Anvendes lagerprincippet på de aktier, hvor anskaffelsessummen skal nedsættes, jf. stk. 1,nedskrives aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordringen nedskrives. Foraktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i stedet for aktiernesværdi ved indkomstårets begyndelse.”6.I§ 33 Aindsættes somstk. 5:”Stk.5.Hvis et selskabs anskaffelsessum for aktier anskaffet i perioden 23. april 2006 til 22. april2009 overstiger aktiernes handelsværdi på tidspunktet for skift af skattemæssig status efter stk. 2,nr. 1, til at være omfattet af § 9, kan tabet fradrages i indkomstårets gevinster på de samme aktier.

-3-Skift af skattemæssig status skal ske senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvoraktierne er anskaffet. Det opgjorte tab efter 1. pkt. fradrages i de efterfølgende indkomstår efter deprincipper, der gælder for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, idet tabetalene kan fradrages i gevinster på de samme aktier. Tabet bortfalder, hvis aktierne efterfølgendeskifter skattemæssig status efter stk. 2, nr. 2, til at være omfattet af § 8. Livsforsikringsselskaberkan ikke opgøre tab efter 1. pkt.”7.I§ 38, stk. 4, 3. pkt.,ændres ”§§ 13, 14” til: ”§§ 13-14”.8.I§ 39, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådetsdirektiv 2001/44/EF af 15. juni 2001” til: ”2008/55/EF af 26. maj 2008”.9.I§ 39, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.: ”Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattet afden i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, men personen flytter videretil et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, er fortsathenstand betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning skettil et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævntedirektiv, men personen flytter videre til et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst ellerdet nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.”10.I§ 39 A, stk. 4,ophæves 2. pkt., og som nyt 4. pkt. indsættes: ”Henstandssaldoen nedskrivesmed det største af de beløb, der er opgjort efter 1. og 2. pkt.”11.I§ 39 Aindsættes somstk. 13:”Stk.13.Told- og skatteforvaltningen kan anmode personen om inden for en rimelig frist atindsende dokumentation til brug for fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder til betalingefter reglerne i stk. 2-10. Indsendes dokumentationen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og detbeløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bortfra overskridelsen af den fastsatte frist. Fristen for betaling af beløb omfattet af 2. pkt. er denanden måned efter fremsendelse af betalingskravet med sidste rettidige betalingsdag den 20. iforfaldsmåneden. Stk. 12, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.”§2I lovombeskatning affortjeneste vedafståelse affastejendom(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, som ændretved ...og senest ved ......., foretages følgende ændring:

-4-1.§ 6 A, stk. 5, 1. pkt.,affattes således:”Uanset stk. 1, 4. pkt., anses udlejning af fast ejendom til et selskab, hvori ejeren af den fasteejendom og dennes ægtefælle direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse, forerhvervsmæssig virksomhed.”§3I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 1192 af 11. november 2007, som ændret ved ...og senest ved ......., foretages følgendeændringer:1.§ 3, stk. 3,affattes således:”Stk. 3.Fonde omfattet af § 1, nr. 1 og 4, kan anvende realisationsprincippet ved opgørelsen afgevinst og tab på porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9. Fonden kan dog ikkeanvende realisationsprincippet på investeringsforeningsbeviser, jf. aktieavancebeskatningslovens§ 20, stk. 1, og § 20 A. Endvidere kan fonden ikke anvende realisationsprincippet påporteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet, hvis fonden i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier. Det eren betingelse, at fonden anvender realisationsprincippet på alle porteføljeaktier med deundtagelser, der følger af 2. og 3. pkt. Hvis fonden i et indkomstår har anvendt lagerprincippet påporteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet, bortfalder fondens adgang efter 1. pkt. til at anvende realisationsprincippet påporteføljeaktier. Adgangen efter 1. pkt. til at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier,der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, er betinget af,at der sker uddelinger for et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst før fradragefter §§ 4 og 5 og indtægter, som i henhold til stk. 2 og § 10 ikke skal medregnes til denskattepligtige indkomst. Hensættelser omfattet af § 4, stk. 4, 8 og 9, og § 5, stk. 1 og 2, sidestillesmed uddelinger. Uddelinger, hvor hensættelser benyttes, medregnes dog ikke. Det er ikke et kravefter 6. pkt., at uddelingerne er fradragsberettigede. Betingelsen i 6. pkt. anses for opfyldt, selvom fonden har anvendt en del af indkomsten for det pågældende indkomstår til betaling afindkomstskat, jf. § 11, eller har anvendt en del af indkomsten for det pågældende indkomstår tilbetaling af skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland som følge af, at den fremmede stat,Færøerne eller Grønland har indeholdt skat af udbytte af aktier, renter eller royalty fra kilder dér.Hvis fonden i et indkomstår ikke opfylder betingelsen i 6. pkt., eller hvis der i et indkomstårudløses beskatning efter § 4, stk. 6 eller 8, af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret2010 eller senere, anvendes lagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på sådanneaktier. Aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., finder anvendelse ved skift frarealisationsprincippet til lagerprincippet.”

-5-2.I§ 3, stk. 6,ændres ”lov om fonde” til: ”lov om fonde og visse foreninger”.§4I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 1286 af 8. november 2007, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 527 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr.98 af 10. februar 2009, § 8 i lov nr. 525 af 11. juni 2009 og senest ved § 18 i lov nr. 529 af 26.maj 2010, foretages følgende ændring:1.§ 15 c, stk. 1, 8. pkt.,ophæves.§5I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005 som ændret senest vedlov nr. ….. foretages følgende ændringer:1.I§ 73 E, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådetsdirektiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 ogRådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001” til: ”2008/55/EF af 26. maj 2008”.2.I§ 73 E, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.: ”Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattetaf den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, men personen flyttervidere til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, erfortsat henstand betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personensfraflytning sket til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1.pkt. nævnte direktiv, men personen flytter videre til et land, der er omfattet af den nævnteoverenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.”§6I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, som ændret ved …….foretages følgende ændringer:1.I§ 3ændres ”§§ 4 og 5” til: ”§§ 4, 5 og 24 A”.2.I§ 6ændres ”§§ 7, 8 og 24” til: ”§§ 7, 8, 24 og 24 A”.3.§ 8, stk. 1, 2. pkt.,affattes således: ”Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem

-6-gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet forgældseftergivelsen.”4.I§ 23, 1. pkt.,indsættes efter ”§ 22”: ”eller § 24 A”.5.I§ 23, 2. pkt.,indsættes efter ”§ 14 ”: ”og gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser iudloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22”.6.§ 24, stk. 1, 2. pkt.,affattes således: ”Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellemgældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet forgældseftergivelsen.”7.Efter § 24 indsættes:”Kapitel 4 aIkke indbetalt selskabskapital§ 24 A.Gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital medregnesikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.”8.§ 31, stk. 1, 3. pkt.,affattes således:”1. pkt. gælder dog ikke for kontrakter som nævnt i 2. pkt. vedrørende aktier, hvor denskattepligtige skal opgøre gevinst og tab efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk.5.”9.§ 32, stk. 2, 1.og2. pkt.,affattes således: ”Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kanfradrages i indkomstårets nettogevinst på kontrakter. Yderligere tab kan fradrages, i det omfangtabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dogikke et tidligere indkomstår end 2002.”10.§ 32, stk. 3, 1. pkt.,ophæves og i stedet indsættes: ”Tab på kontrakter, der ikke kan fradragesefter stk. 2, kan fradrages i nettogevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hviskontrakten indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, eller kontakten er baseret pået aktieindeks. Det er endvidere en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at kontrakten, deunderliggende aktier eller de aktier, der indgår i det indeks, kontrakten er baseret på, er optaget tilhandel på et reguleret marked.”11.I§ 32, stk. 3, 2. pkt.,ændres ”1. pkt.” til: ”1. og 2. pkt.”12.I§ 32, stk. 3, 4. pkt.,ændres ”1.-3. pkt.” til: ”1.-4. pkt.”

13.I§ 38, stk. 3, 1. pkt.,ændres ”76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådetsdirektiv 2001/44/EF af 15. juni 2001” til: ”2008/55/EF af 26. maj 2008”.14.I§ 38, stk. 3,indsættes efter 2. pkt.: ”Er personens fraflytning sket til et land, der er omfattetaf den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, men personen flyttervidere til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, erfortsat henstand betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personensfraflytning sket til et land, der ikke er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1.pkt. nævnte direktiv, men personen flytter videre til et land, der er omfattet af den nævnteoverenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.”15.I§ 38 A, stk. 4,ophæves2. pkt.,og som nyt4. pkt.indsættes: ”Henstandssaldoen nedskrivesmed det største af de beløb, der er opgjort efter 1. og 2. pkt.”16.I§ 38 Aindsættes somstk. 10:”Stk.10.Told- og skatteforvaltningen kan anmode personen om inden for en rimelig frist atindsende dokumentation til brug for fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder til betalingefter reglerne i stk. 2-7. Indsendes dokumentationen ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og detbeløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bortfra overskridelsen af den fastsatte frist. Fristen for betaling af beløb omfattet af 2. pkt. er denanden måned efter fremsendelse af betalingskravet med sidste rettidige betalingsdag den 20. iforfaldsmåneden. Stk. 9, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.”17.I§ 43indsættes somstk. 6:”Stk. 6.Tab på finansielle kontrakter, der er konstateret i indkomståret 2009 eller tidligere, ogsom efter reglerne i § 31 i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 kunne have væretfremført til fradrag i indkomståret 2010 eller senere, men som hverken omfattes af § 31 eller § 31A, behandles efter reglerne i § 31, stk. 3.”§7I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176af 11. marts 2009, som ændret ved ...og senest ved ......., foretages følgende ændringer:1.I§ 15, stk. 2, 2. pkt.,indsættes efter ”gældsforpligtelser”: ”, herunder frigørelse forgældsforpligtelser, der udgør skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ellerskattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D”.

2.I§ 15, stk. 2, 3. pkt.,ændres: ”§ 8” til: ”§§ 8 og 24 A”.3.§ 16 H, stk. 1, nr. 2, 2. pkt.,affattes således:”Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret afselskabet, hvis selskaberne er hjemhørende i samme land som selskabet.”§8I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelsenr. 1001 af 26. oktober 2009, som ændret ved ...og senest ved ......., foretages følgende ændringer:1.I§ 2 C, stk. 9, nr. 1, 1. pkt.,indsættes efter ”pengeinstitutter”: ”samt fordringer på løbendeydelser, jf. ligningslovens § 12 B, modtaget som vederlag ved salg af selskaber”.2.I§ 11 B, stk. 4, nr. 3,indsættes efter 3. pkt.:”Tab og gevinst på obligationer udstedt til finansiering af udlån omfattet af 3. pkt. medregnesikke.”3.I§ 11 B, stk. 4, nr. 3, 5. pkt.,udgår ”, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontraktm.v.”4.I§ 31 Dindsættes somstk. 6:”Stk. 6.Det anses ikke for at være et skattepligtigt tilskud til mellemholdingselskabet, når beløb,der anses for modtaget af aktionæren efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, eller § 4 B,stk. 2, ikke udloddes til aktionæren.”§9I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, somændret senest ved § 18 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Ejeren (ejerne) har endvidere adgang til at anvende reglerne i denne lov, hvis virksomhedenomdannes til et udenlandsk selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel3 i direktiv 90/434/EØF, og som er skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, eller efterselskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,”.2.I§ 5indsættes somstk. 2:

-9-”Stk.2.Ved omdannelse af virksomheden efter § 1, stk. 1, 2. pkt., til et udenlandsk selskab, der erskattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, anses aktiver og passiver, der ikke somfølge af virksomhedsomdannelsen er knyttet til det udenlandske selskabs faste driftssted ellerfaste ejendom her i landet, for afstået af ejeren på tidspunktet for omdannelsen af virksomheden.Afståelsessummen ansættes til handelsværdien på dette tidspunkt.”3.I§ 6, stk. 5,indsættes som2. pkt.:”Ved omdannelse af virksomheden efter § 1, stk. 1, 2. pkt., til et udenlandsk selskab, der erskattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfatter stk. 1-4 ikke aktiver ogpassiver, der som følge af virksomhedsomdannelsen ikke er knyttet til det udenlandske selskabsfaste driftssted eller faste ejendom her i landet.”§ 10I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.834 af 29.august 2005, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest ved § 17 i lov nr.525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, 3. pkt.,indsættes efter ”selskabsskattelovens § 2 C”: ”, medmindre dette selskab erkoncernforbundet, jf. § 3, stk. 1, med et selskab omfattet af tonnageskatteordningen”.2.I§ 6, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”Skibe, som ejes af rederiet, og som udlejes” til: ”Skibe, som ejeseller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes”.3.I§ 6, stk. 2, 2. pkt.,ændres ”Endvidere kan skibe, som ejes af rederiet, og som udlejes” til:”Endvidere kan skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes”.4.I§ 22, stk. 1, 2og4,ændres ”selskabets generalforsamlingsvalgte revisor” til: ”en revisor”.§ 11I lov nr. 408 af 1. juni 2005 om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningslovenog tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transferpricing), som ændret bl.a. ved § 91 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 10 i lov nr. 308 af19. april 2006, foretages følgende ændringer:1.§ 1, nr. 9,ophæves.2.§ 5, stk. 1, 2.og3. pkt.,ophæves.

§ 12I lov nr. 308 af 19. april 2006 om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andreskattelove (Justering af erhvervsbeskatningen), foretages følgende ændring:1)§ 12, stk. 1, 2.og3. pkt.,ophæves.§ 13I lov nr. 724 af 25. juni 2010 om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love(Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelseaf beskatningen af kapitalindkomst m.v.) foretages følgende ændring:1.I§ 20, stk. 2, 1. pkt.,ændres ”§ 1, nr. 13-22, 24-31, 33 og 34” til: ”§ 1, nr. 13-22, 24-31 og33”.§ 14Stk. 1.Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.Stk. 2.Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af aktieavancebeskatningslovens§ 28 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 6, nr.1, 2, 4 og 7.Stk. 3.§ 1, nr. 1-3, og § 8, nr. 1, 3 og 4, har virkning for indkomstår, der påbegyndes efter lovensikrafttræden.Stk. 4.§ 1, nr. 4 og § 6, nr. 5, har virkning fra indkomståret 2010. Den skattepligtige kan dog forindkomståret 2010 vælge at opgøre gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta efterreglerne i kursgevinstlovens §§ 16 og 23, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, oggevinst og tab på beviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger efter reglerne iaktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010. Opgøresgevinst og tab efter 2. pkt., medregnes gevinst og tab på fordringer og gevinst og tab på gæld ifremmed valuta uden hensyntagen til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., og kursgevinstlovens§ 23, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 6, nr. 5. Tilsvarende opgøres gevinst og tab på beviseri udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i obligationer, uden hensyntagentil reglen i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr.4.Stk. 5.Aktieavancebeskatningslovens § 28, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5,fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 10. pkt., som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, og § 6, nr. 9-12og 17, har virkning fra indkomståret 2010.Stk. 6.§ 1, nr. 6, har virkning fra og med indkomståret 2010. Tabet efter

- 11 -aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 5, skal selvangives i indkomståret, hvor aktierne skifterskattemæssig status, og udgør en del af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.Stk. 7.§ 1, nr. 10, har virkning fra den 27. juni 2010.Stk. 8.§ 2, nr. 1, fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1.-9. pkt. og 11.-12. pkt., som affattet veddenne lovs § 3, nr. 1, § 4, nr. 1, § 6, nr. 8 og § 10, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret2011.Stk. 9.§ 6, nr. 15, har virkning fra den 1. juli 2010.Stk. 10.§ 8, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2010. Selskaber kan vælge også atanvende bestemmelsen for indkomstårene 2008 og 2009 eller for indkomståret 2009. Indgårselskabet i en koncern, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, træffes valget samlet.Stk. 11.§ 9 har virkning for skattefri virksomhedsomdannelse med omdannelsesdato den 1. januar2011 eller senere.Stk. 12.§10, nr. 1, har virkning fra indkomståret 2011.

1. IndledningLovforslaget er primært en opfølgning på lov nr. 525 af 12. juni 2009 om harmonisering afselskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v. Loven var en del af udmøntningen af skattereformen(forårspakke 2.0).Harmoniseringen af selskabers aktie- og udbyttebeskatning har fra og med indkomståret 2010skabt en mere enkel og ens beskatning af udbytter og aktieavancer. Med harmoniseringen er detblevet skattemæssigt neutralt, om et afkast på aktier fremkommer i form af udbytteudlodningereller som en gevinst ved afståelse. I dette lovforslag foreslås visse justeringer og præciseringer afregelsættet, uden at der ændres på reglernes grundlæggende formål og virkemåde.Herudover indeholder lovforslaget en række mindre justeringer og præciseringer af forskelligeandre regler om beskatning af selskaber og aktionærer, der er vedtaget af Folketinget inden for desenere år, og som SKAT og skatterådgiverne har høstet yderligere erfaringer med. Disseerfaringer giver anledning til, at reglerne nu på flere punkter bliver smidiggjort.2. Lovforslagets formål og baggrundOpfølgning på den gennemførte harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatningDe harmoniserede regler om beskatningen af selskabers aktieavancer og aktieudbytter har fra ogmed indkomståret 2010 betydet, at alle avancer og udbytter af datterselskabsaktier ogkoncernselskabsaktier er skattefrie for selskaber, uanset hvor længe aktierne har været ejet.Omvendt beskattes alle avancer og udbytter af andre aktiebeholdninger (porteføljeaktier) fuldt uduanset ejertid.En helt central bestemmelse i regelsættet er den værnsregel, der skal forhindre omgåelse afbetingelserne for, hvornår der er tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, ogdermed forhindre omgåelse af betingelserne for skattefrihed.Værnsreglen er teknisk kompliceret og gav anledning til mange tekniske spørgsmål underbehandlingen i Folketinget. Der kan i den forbindelse særligt henvises til besvarelsen afhenvendelserne fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, jf. L 202, FT 2008-09, bilag 39, 41og 57.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har ligeledes efter vedtagelsen af reglerne stillet enrække spørgsmål vedrørende værnsreglen. Skatteministeriets besvarelse af disse spørgsmål eroffentliggjort som SKM2010.203.DEP. Samtidig har også Skatterådet taget stilling til spørgsmålvedrørende reglens anvendelse.Det er i lyset af dette hensigtsmæssigt at vurdere den tekniske udformning af værnsreglen, idet deførste praktiske erfaringer er gjort. Besvarelsen af de forskellige spørgsmål giver anledning til dejusteringer og præciseringer af værnsreglen, der – uden at der ændres på reglens grundlæggendeformål og virkemåde – foreslås i dette lovforslag.Det er ligeledes de praktiske erfaringer med anvendelsen af reglerne om fondes mulighed for atanvende realisationsprincippet ved beskatningen af deres porteføjleaktier, der er baggrunden for,at disse regler nu foreslås præciseret. Samtidig foreslås det, at en fond ikke skal afskæres fraadgangen til at anvende realisationsprincippet i tilfælde, hvor fonden anvender en del af sinindtægt til betaling af skat.Ved en yderligere ændring foretages en justering i fusionsskattelovens regler om skattefri tilførselaf aktiver.Der foretages videre en justering af reglerne i kursgevinstloven vedrørende selskabers mulighedfor at fradrage tab på aktiebaserede finansielle kontrakter. Justeringen vedrører selskaber, deranses for næringsdrivende efter aktieavancebeskatningslovens regler.Endelig foretages der en præcisering af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven vedrørendegenanbringelse af fortjeneste ved salg af en fast ejendom, der har været udlejet af enhovedaktionær til et af denne ejet selskab. Begrundelsen er, at det med den gældende formuleringikke fremstår klart, at udlejning af en fast ejendom til ejerens eget selskab anses forerhvervsmæssig virksomhed, og at det dermed ved et senere salg af ejendommen er muligt atgenanbringe en eventuel fortjeneste.Opfølgning på anden lovgivning om beskatning af selskaber og aktionærerBestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven om nedsættelse af anskaffelsessummen på aktier,der er erhvervet i forbindelse med et kapitalindskud i selskabet, tilpasses de ændrede regler omdels personers adgang til fradrag for tab på fordringer, jf. lov nr. 724 af 25. juni 2010, dels omselskabers adgang til fradrag for tab på aktier, jf. lov nr. 525 af 12. juni 2009.Ved lovforslaget indføres der regler om den skattemæssige håndtering af den – endnu ikkeikrafttrådte – selskabsretlige adgang til, at et selskab kan beslutte, at aktionærerne alene skal

- 14 -indbetale 25 pct. af den selskabskapital, der tegnes ved stiftelsen eller ved en senerekapitalforhøjelse. Ved de foreslåede regler sikres det blandt andet, at der ikke vil være tilfælde,hvor et selskab kan opnå fradrag for sit eventuelle tab på en fordring på kapitalejerne vedrørendeikke indbetalt selskabskapital. En sådan fradragsret bør afskæres, da selskabet ellers i realitetenville kunne opnå fradrag for tab af egenkapital. Ved en anden ændring sikres det, at en kapitalejerikke kan opnå fradrag for tab på sine aktier i tilfælde, hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt, oghvor tabet udspringer af, at selskabet ikke har kunnet inddrive den udestående selskabskapital hoskapitalejeren.Det foreslås videre, at der foretages en præcisering af bestemmelserne om begrænsning afselskabers adgang til at fremføre underskud i den skattepligtige indkomst til modregning i denskattepligtige indkomst for senere indkomstår. Det præciseres således, atunderskudsbegrænsningen ikke finder sted i tilfælde, hvor der er tale om en gældseftergivelse ikoncernforhold, og hvor eftergivelsen af gælden må anses for et skattefrit datterselskabsudbytteeller et skattefrit tilskud.Reglerne om personers adgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter justeres. Desudenforeslås to mindre justeringer af opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne i selskabsskattelovensregler om rentefradragsbegrænsning.I reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse indføres der adgang til, at ejeren af en personligtdrevet virksomhed skattefrit kan omdanne virksomheden til et udenlandsk selskab. I dag er detalene muligt at foretage skattefri virksomhedsomdannelse til aktieselskaber eller anpartsselskaber,der er registrerede her i landet.Endelig foretages der nogle mindre justeringer i tonnageskattereglerne og i reglerne omfraflytningsbeskatning.3. Lovforslagets enkelte elementer3.1. Opfølgning på den gennemførte harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.Denne del af lovforslaget er en opfølgning på lov nr. 525 af 12. juni 2009 om harmonisering afselskabers aktie- og udbyttebeskatning m.v.3.1.1. Tab på datterselskabsaktier, der var fradragsberettigede inden harmoniseringen afselskabsbeskatningen af aktieafkast3.1.1.1. Gældende ret

- 15 -Harmoniseringen af selskabsbeskatningen af aktieafkast gjorde fra og med indkomståret 2010selskabsbeskatningen af aktieafkast afhængig af ejerskabets størrelse. Afkastet på aktier erskattefrit, hvis ejerandelen i selskabet er på 10 pct. eller mere, eller hvis der er tale omaktiebesiddelser i et koncernselskab, der kan indgå i en sambeskatning med selskabsaktionæren.Andre aktiebesiddelser (porteføljeaktier – ejerskab på mindre end 10 pct. af et ikke-koncernselskab) er undergivet skattepligt. Det er derfor helt nødvendigt at have en regel tilhåndtering af den situation, hvor en aktie går fra skattepligt til skattefrihed og omvendt på grundaf skift i graden af ejerskab.Med den indsatte regel sidestilles statusskift til porteføljeaktie med skattefri afståelse og genan-skaffelse til handelsværdien. Herved sikres det, at skattefriheden for gevinst, der vedrører tidenfør statusskiftet, bevares. Samtidig sikres det, at en selskabsaktionær ikke kan konvertere et ikke-fradragsberettiget tab på datterselskabsaktien til et fradragsberettiget tab på porteføljeaktien ved atmindske sin ejerandel.Der er således symmetri i beskatningen. Gevinster og tab i perioden, hvor der er tale om en datter-selskabsaktie, er skattefrie henholdsvis ikke-fradragsberettigede. Gevinster og tab i perioden, hvorder er tale om en porteføljeaktie, er skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede.Efter de regler, der var gældende indtil harmoniseringen af selskabsbeskatningen af aktieafkast,var avancer og tab på aktier afstået på et tidspunkt, der lå mindre end 3 år efter erhvervelsen,skattepligtige henholdsvis fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen. Tab kunne dog kunfradrages, i det omfang tabet oversteg summen af de modtagne udbytter af de pågældende aktier,som selskabet i ejertiden havde været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen.Der var selskaber, der havde potentielt fradragsberettigede tab på datterselskabsaktier vedfremsættelsen af skattereformforslaget (L 202) den 22. april 2009, idet aktiekurserne som følge affinanskrisen var faldet kraftigt i tiden op til fremsættelsen.Nogle af disse aktiebesiddelser kan blive skattepligtige i fremtiden, hvis ejerandelen idatterselskabet efterfølgende mindskes, således at aktiebesiddelsen skifter skattemæssig status tilporteføljeaktier.Eksempel på samspillet mellem finanskrisen, den tidligere 3-års regel og statusskifteSelskab A købte i oktober 2006 aktier i det børsnoterede selskab X for 350 mio. kr. Vedfremsættelsen af skattereformforslaget (L 202) den 22. april 2009 var værdien afaktieposten som følge af finanskrisen faldet til 100 mio. kr. Selskab A ejede den 22. april2009 mere end10 pct. af aktiekapitalen i selskabet X.

- 16 -Selskab A ville efter de hidtil gældende regler have fået et fradragsberettiget tab, hvisaktierne var afstået. Efter de hidtidige regler var tab på aktier ejet i mindre end 3 årfradragsberettigede – korresponderende hermed var gevinster på aktier ejet i mindre end 3år skattepligtige.Selskab X har – efter de nye regler er trådt i kraft og har fået virkning – foretaget en kapi-talforhøjelse. Kapitalforhøjelsen medfører, at selskab A’s andel af aktiekapitalen i selskabX er faldet til under 10 pct.Statusskiftereglen medfører, at selskab A skal anses for at have afstået datterselskabs-aktierne skattefrit (ikke-fradragsberettiget) og nyanskaffet porteføljeaktierne til handels-værdien på tidspunktet for kapitalforhøjelsen. Handelsværdien var på dette tidspunkt 150mio. kr.Selskab A beskattes herefter af gevinster og tab i forhold til denne anskaffelsessum på 150mio. kr. Ved udløbet af indkomståret 2010 for selskab A er værdien af aktierne steget til200 mio. kr. Der udløses således en beskatning af 50 mio. kr. for indkomståret 2010.Dette resultat synes ikke at være rimeligt. Tabene – som i høj grad skyldtes finanskrisen, og somvar fradragsberettigede inden fremsættelsen af skattereformforslagene – bør kunne fradrages ifremtidige skattepligtige gevinster på de selv samme aktier.3.1.1.2. LovforslagetDet foreslås, at selskaber får adgang til fradrag for nettotabet på deres aktier (dvs. efternedsættelse med modtagne skattefrie udbytter m.v.) til modregning i fremtidige gevinster på deselv samme aktier, hvis:1. Selskabet ejede datterselskabsaktier ved fremsættelsen af skattereformforslaget den 22.april 2009, og disse aktier på daværende tidspunkt havde været ejet i mindre end 3 år. 3-års grænsen svarer til den hidtidige tidsgrænse for skattepligt henholdsvis fradragsret.2. Aktiebeholdningen efterfølgende har skiftet status fra skattefrihed (datterselskabsaktiereller koncernselskabsaktier) til skattepligt (porteføljeaktier). Statusskiftet skal ske senest idet fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne faktisk er anskaffet.3.1.2. Mellemholdingselskaber med datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier3.1.2.1. Gældende retHarmoniseringen af selskabers aktie- og udbyttebeskatning skabte fra og med indkomståret 2010en mere enkel og ens beskatning af udbytter og aktieavancer:

Alle udbytter og avancer af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier er skattefrie forselskaber uanset ejertid. Der er tale om datterselskabsaktier, når moderselskabet ejermindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Ved koncernselskabsaktier forståsaktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede eller kansambeskattes.Alle udbytter og avancer af andre aktiebeholdninger (porteføljeaktier) beskattes fuldt uduanset ejertid. Porteføljeaktier skal som udgangspunkt lagerbeskattes, dvs. at der sker enløbende beskatning af indkomstårets urealiserede avancer og tab. Selskabsaktionæren kandog vælge realisationsbeskatning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet.Med harmoniseringen er det skattemæssigt neutralt, om et afkast på aktier fremkommer i form afudbytteudlodninger eller som en gevinst ved afståelse af aktierne.Der blev indsat en værnsregel for at hindre omgåelse af betingelserne for, hvornår der er tale omdatterselskabsaktier og koncernselskabsaktier. Værnsreglen skal forhindre, at der opnåsskattefrihed i tilfælde, hvor flere porteføljeaktionærer lægger deres aktiebesiddelser i et fællesholdingselskab, der dermed kommer til at eje mindst 10 pct. af aktiekapitalen eller fårbestemmende indflydelse i porteføljeselskabet.EksempelMellemholdingselskab MH ejer 15 pct. af aktierne i driftsselskabet D. MH ejes af treselskabsaktionærer (A, B og C), der hver ejer⅓af MH. Værnsreglen medfører, at A, B og C hverskal anses for direkte at eje 5 pct. af aktierne i D,nårMH’s primære funktion er ejerskab afdatterselskabsaktier,nårMH ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende D, ognåraktierne i MH ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet.Formålet med værnsreglen er at forhindre, at selskabsaktionærer omgår 10 pct. ejerskabskravet iaktieavancebeskatningslovens § 4 A eller omgår kravet om bestemmende indflydelse iaktieavancebeskatningslovens § 4 B ved at eje aktierne via et fælles holdingselskab.Selskabsaktionærerne skal ikke kunne opnå et mere fordelagtigt resultat end ved direkte ejerskab.Princippet bag bestemmelsen er derfor, at selskabsaktionærerne skal anses for at eje aktierne i detunderliggende driftsselskab direkte, når værnsreglen finder anvendelse. Værnsreglen finderanvendelse, når:

- 18 -1. mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier ellerkoncernselskabsaktier,2. mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørendeaktiebesiddelsen,3. mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet direkte eller indirekte ejes afdansk skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkteejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og4. aktierne i mellemholdingselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked elleren multilateral handelsfacilitet.Når selskabsaktionæren stilles som om, aktierne i det underliggende datterselskab ejes direkte,indebærer det bl.a., at udbytter, der udloddes fra det underliggende datterselskab tilmellemholdingselskabet, anses for modtaget direkte af selskabsaktionæren. Det indebærer også, atder sker delafståelse af "direkte" ejede aktier, hvis den indirekte ejerandel i det underliggendedatterselskab mindskes, og nyanskaffelse af "direkte" ejede aktier, hvis den indirekte ejerandel idet underliggende datterselskab forøges.Hvis værnsreglen ophører med at finde anvendelse, skal aktierne i det underliggende datterselskabanses for afstået af selskabsaktionæren og erhvervet af mellemholdingselskabet tilhandelsværdien på det tidspunkt, hvor værnsreglen ikke længere finder anvendelse. Tilsvarendeskal aktierne i det underliggende datterselskab anses for afstået af mellemholdingselskabet ogerhvervet af selskabsaktionæren til handelsværdien på det tidspunkt, hvor værnsreglen finderanvendelse.3.1.2.2. LovforslagetLovforslaget indeholder følgende tre justeringer af værnsreglen:Reglen skal ikke gælde for selskabsaktionærer, der er porteføljeaktionærer imellemholdingselskabet.Reglen skal ikke omfatte tilfælde, hvor mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen idet underliggende datterselskab.I de tilfælde, hvor der ved indeholdelse af kildeskat betales skat af udbytter på vegne afselskabsaktionærerne, indføres der - af hensyn til minoritetsaktionærer imellemholdingselskabet - en pligt for disse selskabsaktionærer til at betale et beløbsvarende til skatteværdien af udbyttet til mellemholdingselskabet.Herudover foreslås der en række præciseringer af værnsreglen. Disse præciseringer er beskrevet ibemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

- 19 -Det foreslås således for det første, at værnsreglen alene skal gælde for mellemholdingselskabetsmoderselskabsaktionærer – og ikke for selskabsaktionærer, der er porteføljeaktionærer.Det følger af den nuværende bestemmelse, at det er alle mellemholdingselskabets skattepligtigeselskabsaktionærer – og ikke kun moderselskabsaktionærer – der skal anses for at eje aktiernedirekte, når værnsreglen finder anvendelse.Dette er uhensigtsmæssigt, idet porteføljeaktionærerne allerede er skattepligtige af aktierne imellemholdingselskabet. Værnsreglen i den nuværende udformning kræver således, at der vedbeskatningen af porteføljeaktieposter i mellemholdingselskabet skal tages hensyn til, atporteføljeaktionæren allerede er beskattet direkte af afkastet fra datterselskabet, ellersdobbeltbeskattes afkastet: først som følge af det direkte ejerskab af aktierne i det underliggendedatterselskab og dernæst som følge af ejerskabet af porteføljeaktierne i mellemholdingselskabet.Med forslaget vil porteføljeaktionærer i mellemholdingselskabet ikke blive anset for at ejeaktierne i det underliggende datterselskab direkte, selvom værnsreglen finder anvendelse påmoderselskabsaktionærerne i mellemholdingselskabet.Det foreslås for det andet, at reglen ikke skal omfatte tilfælde, hvor mellemholdingselskabet ejerhele aktiekapitalen i det underliggende datterselskab.Når en gruppe af investorer opkøber et driftsselskab, etableres der ofte et mellemholdingselskabfor at optage bankgæld til finansiering af investeringen i driftsselskabet. Dette sker bl.a. for atsikre, at en fremtidig køber af driftsselskabet kun skal forhandle med én sælger. Driftsselskabetsoverskud efter skat udbetales som udbytter til mellemholdingselskabet. Udbytterne anvendes til atbetale renter og afdrag på gælden i mellemholdingselskabet.Når værnsreglen finder anvendelse, medfører den, at udbytterne anses for modtaget afselskabsaktionærerne i mellemholdingselskabet. Dette gælder, uanset at de ikke modtagerudbyttet, da udbytterne er gået til at betale af på gælden i mellemholdingselskabet.Det foreslås for det tredje, at der indføres en pligt for selskabsaktionærerne til at betaleskatteværdien af udbytte til mellemholdingselskabet, når skatten betales via datterselskabetsindeholdelse af udbytteskat ved udlodning til mellemholdingselskabet. Forpligtelsen skal sikremod diskrimination af minoritetsaktionærerne i mellemholdingselskabet.EksempelEt mellemholdingselskab MH 1ejer 40 pct. af et driftsselskab. Aktierne i MH 1 ejes afmellemholdingselskabet MH 2 (60 pct.) og selskab S (40 pct.). Aktierne i MH 2 ejes af

- 20 -selskabsaktionærerne A-D (25 pct. hver). Værnsreglen fører til, at selskaberne A-D hver vil bliveanset for at eje 6 pct. af aktierne i driftsselskabet (porteføljeselskabet) direkte. Det betyder, at A-Dvil blive beskattet, når driftsselskabet udlodder udbytte til MH 1. S vil derimod ikke blive berørtaf værnsreglen (ejer 16 pct. direkte). Hvis driftsselskabet herefter udlodder et udbytte påeksempelvis 100 til MH 1, skal driftsselskabet indeholde en forholdsmæssig kildeskat på 15 (25pct. af 60) vedrørende den ejerandel, der anses for direkte ejet af selskaberne A-D. Der kommersåledes kun 85 i de facto udbytte op i MH1. Selskab S får dermed kun et indirekte udbytte på 34(40 pct. af 85), og ikke 40, som selskabet egentlig er berettiget til. Selskab S kommer med andreord til indirekte at betale en del af skatten for selskaberne A-D.Det foreslås derfor, at selskabsaktionærerne omfattet af værnsreglen (i eksemplet A-D) forpligtestil at betale et beløb svarende til skatteværdien af deres andel af det udloddede udbytte tilmellemholdingselskabet (i eksemplet betaling af 15 til MH1).3.1.3. Fonde og avanceopgørelse efter realisationsprincippet3.1.3.1. Gældende retSom udgangspunkt skal fonde anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab påporteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens 9. Efter reglerne i fondsbeskatningslovens § 3,stk. 3, kan fonde dog vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab påporteføljeaktier. Dette gælder både for porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleretmarked eller en multilateral handelsfacilitet, og for porteføljeaktier, der ikke er optaget til handelpå et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Ud over almindelige aktier omfatteradgangen til at anvende realisationsprincippet også fondes investeringsforeningsbeviser iakkumulerende og udloddende investeringsforeninger. Dette beror på, at disseinvesteringsforeningsbeviser omfattes af de almindelige regler for aktier, jf.aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og § 20 A.Adgangen til at anvende realisationsprincippet er betinget af, at fonden foretager uddelinger for etbeløb svarende til summen af den skattepligtige indkomst plus indtægter dækket af bundfradragetpå 25.000 kr. efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, og eventuelle skattefrie aktieudbytter, jf.fondsbeskatningslovens § 10.Hensættelser til opfyldelse af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål oghensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål, sidestilles med uddelinger. Endvideresidestilles hensættelser til konsolidering af fondskapitalen med uddelinger.Ved valg af realisationsprincippet kan en fond i princippet frit vælge, hvilke porteføljeaktier derskal omfattes af valget og hvor mange porteføljeaktier, der skal omfattes. Fonden behøver således

- 21 -ikke foretage et samlet valg. Endvidere kan en fond, der opfylder udlodningskravet, fra år til årfrit vælge mellem realisationsprincippet og lagerprincippet, jf. dog nedenfor.Hvis en fond i et indkomstår ikke opfylder betingelserne for anvendelse af realisationsprincippet,eller hvis der i et indkomstår udløses beskatning af ubenyttede hensættelser, anvendeslagerprincippet fra og med det pågældende indkomstår på aktier, der er optaget til handel på etreguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.3.1.3.2. LovforslagetEfter forslaget bortfalder fondes mulighed for at anvende realisationsbeskatning påinvesteringsforeningsbeviser i akkumulerende og udloddende investeringsforeninger.Endvidere foreslås en opstramning i forhold til den gældende, ret vidtgående valgfrihed medhensyn til, hvilke og hvor mange porteføljeaktier, der omfattes af en valgt realisationsbeskatning.Efter forslaget skal fondes valg af realisationsbeskatning som hovedregel omfatte alle deporteføljeaktier, som fonden ejer, og som kan omfattes af realisationsbeskatningen. Det foreslåsdog, at fonden kan nøjes med alene at vælge realisationsbeskatning af alle de af fondensporteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet.Den frie adgang til at skifte mellem realisationsbeskatning og lagerbeskatning, hvor der ikke erindtrådt tvungen lagerbeskatning, foreslås ophævet. Det foreslås i stedet, at der ikke kan vælgesrealisationsbeskatning for porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller enmultilateral handelsfacilitet, hvis fonden på et eller andet tidspunkt har anvendt lagerbeskatningpå sådanne aktier. Tilsvarende foreslås, at en fond ikke kan vælge realisationsbeskatning forporteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet, hvis fonden på et eller andet tidspunkt har anvendt lagerbeskatning på sådanneaktier.Endelig foreslås indsat en regel om, at uddelingskravet og dermed betingelsen for anvendelse afrealisationsprincippet anses for opfyldt, selv om fonden har anvendt en del af sin indkomst tilbetaling af danske indkomstskatter eller udenlandske kildeskatter af aktieudbytter, renter ogroyalties.3.1.4. Ændring i fusionsskatteloven3.1.4.1. Gældende retEfter fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 1. pkt., kan reglerne om skattefri tilførsel af aktiveranvendes, når såvel det indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i

- 22 -en medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivet og ikke ved beskatningen her i landet anses foren transparent enhed.Efter regelsættet om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse fra SKAT er det en betingelse, atdet indskydende selskab er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat, der er medlemaf EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, jf.fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 8. pkt.3.1.4.2. LovforslagetDet foreslås, at betingelsen om, at det indskydende selskab skal være hjemmehørende påFærøerne eller i Grønland, en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har endobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, ophæves. Baggrunden for dette er, atfusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 1. pkt., allerede afgrænser de selskaber, der kan anvenderegelsættet.3.1.5. Tab på finansielle kontrakter og kildeartsbegrænsning3.1.5.1. Gældende retSelskabers tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakter er undergivet en begrænsetfradragsret, jf. kursgevinstlovens § 31. Den begrænsede fradragsret betyder, at tab alene kanfradrages i gevinster på aktiebaserede finansielle kontrakter. Adgangen til fradrag for tabbegrænses, når kontrakten vedrører aktier, som for udsteder, erhverver eller et selskab, der erkoncernforbundet med udsteder eller erhverver, har karakter af datterselskabsaktier,koncernselskabsaktier eller egne aktier. Det vil sige, at tabsfradraget begrænses, når kontraktenvedrører aktier, der er skattefri for det pågældende selskab.Som en undtagelse herfra er fastsat, at næringsdrivende selskaber ikke omfattes afkildeartsbegrænsningen. Dette gælder uanset karakteren af de aktier, som den finansielle kontraktvedrører.Kursgevinstlovens § 31 har i sin nuværende udformning virkning fra og med indkomståret 2010.Tidligere havde bestemmelsen et bredere anvendelsesområde, idet den med baggrund i dentidligere 3-års regel for selskabers aktier (skattefrihed ved salg efter 3 års ejertid) omfattedeaktiebaserede kontrakter generelt. Dette vil sige, at der kan være selskaber, der før indkomståret2010 har konstateret tab på aktiebaserede finansielle kontrakter, som de som følge afkildeartsbegrænsningen ikke har kunnet udnytte før påbegyndelsen af indkomståret 2010, og sommed den nye udformning ikke længere omfattes af kursgevinstlovens § 31.Hvis det uudnyttede tab heller ikke kan fradrages efter kursgevinstlovens § 31 A, er

- 23 -konsekvensen, at selskabet reelt har mistet adgangen til at fradrage tabet. Kursgevinstlovens § 31A omhandler selskaber, der har valgt realisationsbeskatning af porteføljeaktier, og tab påkontrakter, der vedrører aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på enmultilateral handelsfacilitet.3.1.5.2. LovforslagetDen nuværende undtagelse fra kildeartsbegrænsningen for de næringsdrivende selskaber erutilsigtet blevet så bred, at den også omfatter kontrakter, der vedrører aktier, der har karakter afegne aktier for den næringsdrivende, og dermed aktier, der er skattefri for den næringsdrivende.Det foreslås på den baggrund, at undtagelsen for de næringsdrivende selskaber ændres, således atundtagelsen i stedet knyttes op på et kriterium om, at kontrakten skal vedrøre aktier, hvor denskattepligtige skal opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet.Det har ikke været hensigten, at selskaber som følge af den nye regulering gældende fraindkomståret 2010 skulle miste fradragsretten for gamle uudnyttede tab på selskabersaktiebaserede finansielle kontrakter.Der foreslås derfor indsat en overgangsregel, således at selskaberne bevarer fradragsretten for tabkonstateret i indkomståret 2009 eller tidligere, som de endnu ikke har kunnet udnytte, og hvorkontrakten ikke omfattes af de gældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 31 eller § 31 A.3.1.6. Genanbringelse og udlejning af fast ejendom3.1.6.1. Gældende retFortjeneste ved salg af fast ejendom, der er anvendt erhvervsmæssigt, kan efter reglerne iejendomsavancebeskatningslovens § 6 A under visse betingelser genanbringes i en nyerhvervetfast ejendom, bortset fra ejendomme omfattet af den såkaldte parcelhusregel iejendomsavancebeskatningslovens § 8. Genanbringelse indebærer en udskydelse af beskatningentil et senere salg af den ejendom, hvori fortjenesten er genanbragt. Udlejning af fast ejendomanses ikke for erhvervsmæssig virksomhed.Som en undtagelse fra udlejningsreglen gælder, at fortjeneste kan genanbringes i en fast ejendom,der udlejes til et selskab, hvori ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle direkte ellerindirekte har bestemmende indflydelse, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5, 1. pkt.3.1.6.2. LovforslagetDer foreslås en omformulering af undtagelsen fra udlejningsreglen, således at det utvetydigtfremgår, at udlejning af en hovedaktionærs faste ejendom til hovedaktionærens selskab anses for

- 24 -erhvervsmæssig virksomhed. Formålet med omformuleringen er alene at sikre, at det utvetydigtfremgår, at en hovedaktionær har mulighed for at genanbringe en fortjeneste ved salg af en fastejendom, der har været udlejet, til et af hovedaktionæren ejet selskab. Der er således ikke tale omen realitetsændring.3.2. Opfølgning på anden lovgivning om beskatning af selskaber og aktionærer3.2.1. Nedsættelse af anskaffelsessummen for aktier erhvervet i forbindelse med kapitalindskud iselskabet3.2.1.1. Gældende retIfølge aktieavancebeskatningslovens § 28 nedsættes anskaffelsessummen for aktier erhvervet iforbindelse med kapitalindskud i selskabet, hvis der i forbindelse med kapitalindskuddet skernedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring, når et eventuelttab på den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller en eventuelkautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder, hvis kapitalindskuddet sker til etselskab, hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.Bestemmelsen forhindrer, at et ikke fradragsberettiget tab på fordringen via et kapitalindskud tildebitorselskabet eller til et datterselskab til debitorselskabet konverteres til et fradragsberettigettab på aktier.3.2.1.2. LovforslagetDet foreslås, at bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 28 om nedsættelse afanskaffelsessummen på aktier erhvervet i forbindelse med kapitalindskud i selskabet tilpassesændringerne af reglerne for dels personers adgang til fradrag for tab på fordringer, jf. lov nr. 724af 25. juni 2010, dels selskabers adgang til fradrag for tab på aktier, jf. lov nr. 525 af 12. juni2009.Ovennævnte lovændringer indebærer, at personer kan fradrage tab på fordringer på et selskab,hvis årets samlede nettotab overstiger 2.000 kr., medmindre der er tale om en hovedaktionærsfordring på selskabet, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1 og 2. Endvidere kan selskaber ikkefradrage tab ved afståelse af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf.aktieavancebeskatningslovens § 8.I disse situationer, hvor der nu enten er fradrag for tab på fordringer, eller ikke er fradrag for tabpå aktier, vil der ikke længere kunne ske konvertering af et ikke fradragsberettiget tab påfordringen til et fradragsberettiget tab på aktier. Det foreslås derfor, at anskaffelsessummen ikkeskal nedsættes i tilfælde, hvor kreditor er en person, der ikke er hovedaktionær i debitorselskabet,

- 25 -eller i tilfælde, hvor kreditors aktier i debitorselskabet er datterselskabsaktier ellerkoncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B.Derimod er der fortsat behov for at sikre, at en hovedaktionærs tab på en fordring på selskabet,der fortsat ikke er fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, ikke konverteres til etfradragsberettiget tab på aktier. Forslaget indebærer således, at anskaffelsessummen fortsat skalnedsættes for aktier, der erhverves i forbindelse med et kapitalindskud i debitorselskabet eller etselskab m.v., hvori debitorselskabet ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, hviskreditor er hovedaktionær i debitorselskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.3.2.2. Ikke indbetalt selskabskapital – fradragsbegrænsning for selskabet og nedsættelse afanskaffelsessummen for kapitalejeren3.2.2.1. Gældende retSelskaber skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab på fordringer ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 3. Undtaget herfra er ifølge kursgevinstlovens § 4tab på fordringer mellem koncernforbundne selskaber og fordringer på sambeskattede selskaberog selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A.Med indførelsen af reglerne i selskabslovens § 33, jf. lov nr. 470 af 12. juni 2009, er der mulighedfor, at en del af indbetalingen af selskabskapitalen kan udskydes. Hermed stiftes en fordring forselskabet på kapitalejeren svarende til den ikke indbetalte kapital. Hvis selskabet ikke kaninddrive den indkaldte kapital hos kapitalejeren og derfor nedskriver fordringen, vil selskabetvære nødsaget til at nedsætte kapitalen svarende til den nominelle værdi af den nedskrevnefordring.Tab på selskabets fordring på kapitalejeren vil – uanset at tabet reelt må anses at repræsentere tabpå egenkapitalen – efter gældende regler være omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler.Det medfører, at der uden for koncernforhold m.v. vil være fradrag for tabet på fordringen, hvisfordringen nedskrives som følge af, at den udestående selskabskapital ikke kan inddrives hoskapitalejeren, jf. kursgevinstlovens § 3.Samtidig vil kapitalejeren kunne opnå fradrag for tab på de tegnede aktier. For personer kan tabpå aktier optaget til handel på et reguleret marked fradrages i udbytter, gevinster ogafståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, jf.aktieavancebeskatningslovens § 13 A. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleretmarked, kan tab fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dvs. udenkildeartsbegrænsning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13.

- 26 -For selskaber afhænger adgangen til fradrag for tab ved afståelse af aktier af, om der er tale omdatterselskabsaktier hhv. koncernselskabsaktier eller porteføljeaktier. Tab vedrørendedatterselskabsaktierogkoncernselskabsaktiererikkefradragsberettiget,jf.aktieavancebeskatningslovens § 8. Tab vedrørende porteføljeaktier kan, hvis den skattepligtigeanvender lagerprincippet, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 2. Anvender den skattepligtige realisationsprincippet, kantab på aktierne alene fradrages i gevinst på realisationsbeskattede aktier, jf.aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 3 og 4.3.2.2.2. LovforslagetAf hensyn til at sikre, at der ikke skattemæssigt kan opnås fradrag for tab på en fordring påkapitalejerne vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, foreslås det, at gevinst og tab påfordringer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital ikke skal medregnes ved opgørelsen af denskattepligtige indkomst, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 24 A.For at skabe symmetri i beskatningen foreslås det endvidere, at gevinst og tab på kapitalejerensgæld til selskabet vedrørende ikke indbetalt selskabskapital tilsvarende ikke skal medregnes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst.Samtidig foreslås, at en nedsættelse af fordringen på kapitalejeren ikke udløserunderskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15 i tilfælde, hvor kapitalejeren (debitor) er etselskab.Endelig foreslås det, at anskaffelsessummen nedsættes på de aktier, hvor kapitalen ikke er fuldtindbetalt, hvis selskabet nedskriver fordringen på kapitalejeren, jf. forslaget tilaktieavancebeskatningslovens § 28 A. Hermed sikres, at aktionæren ikke får fradrag for tab påsine aktier, hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt, hvis tabet udspringer af, at selskabet ikke kaninddrive den udestående selskabskapital hos kapitalejeren.Hvis selskabet ikke kan inddrive den udestående kapital hos kapitalejeren og herefter nedskriverfordringen, vil det samlede billede herefter blive, at det herved konstaterede tab ikke erfradragsberettiget for selskabet. Omvendt er eftergivelsen af gælden ikke skattepligtig forkapitalejeren og vil ligeledes ikke medføre underskudsbegrænsning (hvis kapitalejeren er etselskab). Endelig nedsættes anskaffelsessummen for kapitalejerens aktier med det beløb, hvormedfordringen på ikke indbetalt kapital er nedskrevet.De selskabsretlige regler om udskudt selskabskapital er endnu ikke trådt i kraft. Af hensyn til atde foreslåede regler træder i kraft samtidig med de selskabsretlige regler foreslås det, atskatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for reglernes ikrafttrædelse.

3.2.3. Underskudsbegrænsning ved frigørelse for gældsforpligtelser i koncernforhold3.2.3.1. Gældende retIfølge kursgevinstlovens § 8 er gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber og sambeskattedeselskaber skattefri, hvis kreditor ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Den skattefrigevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi for debitor ved påtagelsen og værdien afforpligtelsen for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.Skattefritagelsen gælder ikke, hvis gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi forkreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet afkreditor efter selskabsskattelovens § 31 D.Eftergivelse af gæld som led i en samlet ordning medfører endvidere underskudsbegrænsning imedfør af ligningslovens § 15, stk. 2. Skyldnerens uudnyttede, fradragsberettigede underskud ogdernæst uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne iaktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, nedsættes således med det beløb,gælden er nedsat med, jf. ligningslovens § 15, stk. 2, 1. pkt.Nedsættelsesbeløbet formindskes, i det omfang frigørelsen for gældforpligtelsen er skattepligtigfor debitor, jf. ligningslovens § 15, stk. 2, 2. pkt. Desuden formindskes nedsættelsesbeløbet, i detomfang gevinst på gælden ikke skal medregnes, jf. kursgevinstlovens § 8, jf. ligningslovens § 15,stk. 2, 3. pkt.3.2.3.2. LovforslagetDer foreslåsfor det førsteen ændring af formuleringen af kursgevinstlovens §§ 8 og 24, således atdet tydeligere fremgår, at skattefritagelsen efter kursgevinstloven alene gælder for eftergivelse afgæld ned til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.Nedskrives gælden til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet forgældseftergivelsen, afhænger beskatningen henholdsvis skattefriheden således af, om der erhjemmel til beskatning i anden lovgivning. Nedsættelsen af gælden vil således ikke væreskattepligtig, hvis denne omfattes af reglerne om skattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13,stk. 1, nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud, jf. selskabsskattelovens § 31 D.Det foreslåsfor det andet,at det i ligningslovens § 15, stk. 2, indføjes, at begrænsning afunderskud som følge af en tvangsakkord reduceres, hvis frigørelsen for gældsforpligtelsen udgørskattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller et skattefrit tilskud efter

- 28 -selskabsskattelovens § 31 D.Med forslaget klargøres det, at den del af en gældseftergivelse mellem koncernselskaber, der ikkeer skattefri gevinst på gælden, jf. kursgevinstlovens § 8, ligeledes ikke udløserunderskudsbegrænsning i debitorselskabet, hvis nedsættelsen af gælden omfattes af reglerne omskattefrit udbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud, jf.selskabsskattelovens § 31 D. Herved sikres samspillet mellem reglerne om skattefrit udbyttehenholdsvis tilskud i koncernforhold og reglerne om underskudsbegrænsning.3.2.4. Justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne i selskabsskatteloven3.2.4.1. Gældende retI 2007 indførtes med lov nr. 540 af 6. juni 2007 begrænsninger i selskabers rentefradrag.Baggrunden for disse regler er, at de hidtil gældende regler ikke i tilstrækkelig grad kunneforhindre, at internationale koncerner placerede (rente)udgifter i Danmark, mens indtægterne blevplaceret i udlandet. Rentefradragsbegrænsningsreglerne blev justeret i 2009 med lov nr. 98 af 10.februar 2009.Rentefradragsbegrænsningsreglerne består af etrenteloft,hvorefter nettofinansieringsudgifter, deroverstiger en standardforrentning af den skattemæssige værdi af driftsaktiverne, ikke kanfradrages, og enEBIT-regel,hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger 80 pct. af denskattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, ikke kan fradrages.Selskabets/koncernens nettofinansieringsudgifter opgøres på samme måde under begge regelsætog består af en eventuel negativ sum af:1)Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter. Renteindtægter fravaredebitorer og renteudgifter til varekreditorer indgår dog ikke.Provisioner og lignende, herunder stiftelsesprovisioner, der er fradragsberettigede efterligningslovens § 8, stk. 3, og de tilsvarende skattepligtige provisioner.Skattepligtige kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakteromfattet af kursgevinstloven (kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 30 indgårikke). Følgende elementer indgår dog ikke:a) Tab og gevinst på varekreditorer og varedebitorer.b) Tab og gevinst på udlån, når den skattepligtige er et pengeinstitut, etrealkreditinstitut eller en lignende virksomhed.

- 29 -c) Tab og gevinster på terminskontrakter m.v., der afdækker driftsindkomst ogsom ikke er valutaterminskontrakter. Virksomheder, der driver næring medterminskontrakter, er ikke omfattet af undtagelsen.4)En beregnet finansieringsomkostning ved finansielle leasingbetalinger. Ved finansieltleasede aktiver forstås aktiver, der efter de internationale regnskabsregler anses for atvære finansielt leasede.Skattepligtige aktieavancer og udnyttede aktietab samt skattepligtige udbytter ogafståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, medmindre der er tale om næringsaktier.Negativ aktieindkomst medregnes dog ikke, men fremføres i stedet til medregning iefterfølgende indkomstår.

Sambeskattede selskaber opgør deres renteloft og EBIT-grænse samlet. Koncernensnettofinansieringsudgifter kan maksimalt nedsættes til et grundbeløb på 21,3 mio. kr. (2010-niveau).3.2.4.2. LovforslagetDer foreslås to mindre justeringer af opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.Det foreslås for det første, at realkreditinstitutter m.fl., der ikke medregner tab og gevinst på udlåni nettofinansieringsudgifterne, heller ikke skal medregne tab og gevinst på obligationer, der erudstedt i tilknytning til udlånene.For det andet foreslås det, at valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af driftsindtægter ogdriftsudgifter(herunderisambeskattedeselskaber),undtagesfrarentefradragsbegrænsningsreglerne. Dette medfører, at valutaterminskontrakter sidestilles medandre finansielle kontrakter, der indgås til sikring af driftsindkomsten.3.2.5. Skattefri virksomhedsomdannelse til udenlandske selskaber3.2.5.1. Gældende retLov om skattefri virksomhedsomdannelse giver alene mulighed for, at ejeren af en personligtdrevet virksomhed skattefrit kan omdanne virksomheden til et aktieselskab eller et anpartsselskab,der registreres her i landet. Reglerne giver således ikke mulighed for at foretage skattefrivirksomhedsomdannelse til udenlandske selskaber.3.2.5.2 LovforslagetVed lovforslaget etableres der mulighed for, at skattefri virksomhedsomdannelse kan ske til

- 30 -udenlandske selskaber, der enten er ubegrænset skattepligtige til Danmark på grund af ledelsenssæde eller begrænset skattepligtige som følge af, at selskabet ved omdannelsen får et fastdriftssted her i landet.3.2.6. Justering af tonnageskattereglerne3.2.6.1. Gældende retDer gælder en række betingelser for at være omfattet af tonnageskatteordningen, bl.a. er det aleneselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt angårselskaber hjemhørende i Danmark, der kan omfattes af ordningen. Der gælder dog den undtagelse,at selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, der ellers er skattepligtige efterselskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ikke kan anvende tonnageskatteordningen.Herudover gælder, at indkomst ved udlejning af et rederis egne (ejede) skibe alene kan omfattesaf tonnageskatteordningen, når lejer anvender skibene til formål, som ville kunne omfattes afordningen, hvis skibene benyttedes til samme formål af udlejeren selv.Endelig findes i skattekontrolloven en endnu ikke ikrafttrådt bestemmelse, der undtager rederierfra oplysnings- og dokumentationspligt, for så vidt angår kontrollerede transaktioner medudenlandske selskaber og faste driftssteder, når indkomsten, der oppebæres ved transaktionen,skal henføres til den tonnagebeskattede indkomst. Europa-Kommissionen har imidlertid ikkegodkendt bestemmelsen som værende forenelig med statsstøttereglerne.3.2.6.2. LovforslagetFor at hindre at underskudsgivende rederivirksomhed i en rederikoncern, der er omfattet aftonnageskatteordningen, bringes uden for ordningen, og dermed - i strid med forudsætningernefor den lempelige beskatning i ordningen - kan bringes til fradrag efter skattelovgivningensalmindelige regler ved blot at placere den underskudsgivende del af rederivirksomheden i etselskab omfattet af selskabsskattelovens § 2 C, foreslås det, at disse ”§ 2 C-selskaber” fremoverkan omfattes af tonnageskatteordningen, såfremt selskabet er koncernforbundet med et rederiomfattet af tonnageskatteordningen.Herudover foreslås det, at også indkomst ved videreudlejning af lejede skibe alene kan omfattesaf tonnageskatteordningen, når lejer anvender skibene til formål, som ville kunne omfattes afordningen, hvis skibene blev benyttet til samme formål af udlejeren selv. Således kan”anvendelses-betingelsen” ikke omgås ved at udleje lejede skibe frem for egne (ejede) skibe.Endelig foreslås en ophævelse af den endnu ikke ikrafttrådte ændring af skattekontrolloven, derundtager rederier fra oplysnings- og dokumentationspligt, for så vidt angår kontrollerede

- 31 -transaktioner med udenlandske selskaber og faste driftssteder, når indkomsten, der oppebæres vedtransaktionen skal henføres til den tonnagebeskattede indkomst.3.2.7. Justering af reglerne om fraflytterbeskatningDe gældende regler om fraflytterbeskatning foreslås justeret på følgende punkter:1) Reglerne om sikkerhedsstillelse for betalingen af fraflytterskat, hvormed der er givethenstand, foreslås ændret, således at spørgsmålet om sikkerhedsstillelse afhænger af denfraflyttede persons aktuelle bopælsland og ikke af det land, som personen først fraflyttertil.2) Reglerne om nedskrivning af henstandssaldoen ved tab på aktier eller fordringer m.v.foreslås justeret, således at henstandssaldoen altid nedskrives med mindst det beløb, somden fraflyttede person skal betale i afdrag på henstanden.3) Der foreslås indført lovhjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan krævedokumentation til brug ved fastsættelsen af afdrag på henstandssaldoen.3.2.7.1. Gældende retVed fraflytning til et land, der ikke er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller EU’sinddrivelsesdirektiv (direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008) er henstand med betalingen affraflytterskat betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed for betalingen af henstandsbeløbet.Efter de oprindelige regler om fraflytterskat og henstand med betalingen af fraflytterskat, der blevindført ved lov nr. 310 af 25. maj 1987, var henstand med betalingen af fraflytterskat altidbetinget af, at der blev stillet sikkerhed for betalingen af henstandsbeløbet.Ved lov nr. 221 af 31. marts 2004 blev reglerne ændret, således at der ikke længere skal stillessikkerhed, hvis fraflytningen sket til et land, der er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomsteller EU’s inddrivelsesdirektiv. Baggrunden for lovændringen var, at EU’s bistandsdirektivindeholder regler om bistand til blandt andet inddrivelse af skyldige skattebeløb, og at der derforikke er samme behov for at stille krav om sikkerhedsstillelse, når fraflytningen sker til et EU-medlemsland. Lovændringen skyldtes endvidere overvejelser om, hvorvidt de tidligere regler var ifuld overensstemmelse med EU-retten.Efter den gældende formulering er det første tilflytterland og ikke den fraflyttede persons aktuellebopælsland afgørende for, om der skal stilles sikkerhed eller ej.

Hvis aktier m.v. eller fordringer efter fraflytningen afstås med tab, skal der beregnes enskatteværdi af tabet, dels efter reglerne i personskattelovens § 8 a, og dels efter de udenlandskeregler. Efter de gældende regler nedsættes henstandssaldoen med skatteværdien efterpersonskattelovens § 8 a, mens den fraflyttede person som afdrag på henstanden skal betale etbeløb, der svarer til skatteværdien efter de udenlandske regler. Hvis skatteværdien efter deudenlandske regler overstiger skatteværdien efter personskattelovens § 8 a, kan det beløb, sompersonen skal betale som afdrag på henstandssaldoen, overstige det beløb, som henstandssaldoennedskrives med. Det kan eventuelt medføre, at personen i alt kommer til at betale et større beløb iafdrag på henstanden end den oprindelige henstandssaldo.Fraflytterskat, hvormed der er givet henstand efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven ellerkursgevinstloven, forfalder til betaling efter nærmere angivne regler i henholdsvisaktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2-10, og kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2-7.Den gældende lovgivning indeholder ingen regler om, at told- og skatteforvaltningen kan krævedokumentation til brug ved fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder til betaling.3.2.7.2. LovforslagetDet foreslås, at henstand med betalingen af fraflytterskat for en person, der først er flyttet til etland, der er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller EU’s inddrivelsesdirektiv, menflytter videre til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævntedirektiv, gøres betinget af, at personen stiller betryggende sikkerhed for betalingen afhenstandsbeløbet, idet told- og skatteforvaltningen efter videreflytningen ikke vil kunne opkrævehenstandsbeløbet efter reglerne i den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv.Det foreslås endvidere, at en stillet sikkerhed for en person, der først er flyttet til et land, der ikkeer omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, men flytter videre til et land,der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, efter anmodning skalfrigives, idet told- og skatteforvaltningen efter videreflytningen vil kunne opkrævehenstandsbeløbet efter reglerne i den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv.Efter forslaget vil personens aktuelle bopælsland være afgørende for, om der skal stilles sikkerhedfor betalingen af henstandsbeløbet eller ej.Det foreslås endvidere, at henstandssaldoen i tilfælde, hvor aktier m.v. eller fordringer efterfraflytningen afstås med tab, nedsættes med det største af følgende beløb: skatteværdien af tabetopgjort efter personskattelovens § 8 a, eller skatteværdien af tabet opgjort efter udenlandske

- 33 -regler. Reglen om, at den fraflyttede person skal indbetale afdrag på henstanden med et beløb, dersvarer til skatteværdien af tabet efter udenlandske regler, foreslås ikke ændret, idet denskattepligtige har fået en likviditet på dette beløb i form af en lavere skat i udlandet. Efter denforeslåede ændring vil henstandssaldoen blive nedsat med et beløb, der mindst svarer til detbeløb, som personen skal betale i afdrag på henstanden, ligesom henstandssaldoen altid vil blivenedskrevet med et beløb, der mindst svarer til skatteværdien af tabet opgjort efterpersonskattelovens § 8 a.Der foreslås endelig indsat en udtrykkelig lovhjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kankræve dokumentation til brug ved fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder til betaling. Detforeslås, at henstandssaldoen bortfalder, og at henstandsbeløbet forfalder til betaling, såfremtudbedt dokumentation ikke modtages.4. Økonomiske konsekvenser for det offentligeForslagene har primært til formål at justere reglerne fra lov nr. 525 af 12. juni 2009 på baggrundaf de hidtidige erfaringer. Der er tale om mindre justeringer og præciseringer, som ikke ændrer påde nye reglers grundlæggende formål, opbygning og virkemåde. Forslagene har derfor ikkeegentlige provenumæssige konsekvenser. Der foreslås endvidere justeringer af tilsvarendekarakter på andre områder inden for erhvervsbeskatningen.Forslaget om at give selskabsaktionærer med aktiebeholdninger, som havde været ejet i mindreend 3 år den 22. april 2009, og som efterfølgende skifter status fra datterselskabsaktier tilporteføljeaktier, adgang til at fratrække et eventuelt nettotab i fremtidige gevinster på sammeaktier, vil dog medføre et provenutab. For porteføljeaktier, der beskattes efter lagerprincippet,typisk noterede aktier, vil tabet fremkomme løbende i takt med kursstigninger, mens provenutabetvedrørende unoterede aktier først vil fremkomme i forbindelse med en afståelse af de pågældendeaktier, hvilket måske først sker efter en længere årrække. Provenutabet på selskabsskatten vilblive modvirket af tilbageløb i form af øget aktieindkomstskat m.v. Der foreligger ikke statistiskeoplysninger, der kan danne grundlag for et underbygget skøn over provenuvirkningen og dentidsmæssige placering, men rent skønsmæssigt anslås den varige virkning til et provenutab istørrelsesordenen 1 mio. kr. årligt.Forslaget om at udvide adgangen til modregning af tab på aktiebaserede finansielle kontrakteri gevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked til at omfatte tab på finansiellekontrakter vedrørende noterede aktier skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser, dabegrænsningen i den nugældende regel til alene at være gældende for noterede kontrakter ikkeer tillagt betydning ved provenuvurderingen i forbindelse med indførelsen af reglen, jf. L 112,bilag 9 (samlingen 2009/10).

- 34 -5. Administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget om, at tab på aktiebaserede finansielle kontrakter uanset udsteder kan modregnes igevinster på aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvis kontrakten eller deunderliggende aktier er optaget til handel på et reguleret marked, vil ligestille udstederne ogdermed forbedre konkurrencevilkårene i den finansielle sektor.7. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.9. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.10. Forholdet til EU-retten11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet,AmCham Denmark, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening,Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DanskIværksætterforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, DenDanske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, ForeningenRegistrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet,Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S,Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatterevisorforeningen, SKAT og Erhvervs- ogSelskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR).12. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/mindreudgifterDe foreslåede justeringer afNegative konsekvenser/merudgifterForslaget om adgang til

- 35 -for det offentligereglerne i lov nr. 525 af 12.juni 2009 ændrer ikke påreglernes grundlæggendeformål, opbygning ogvirkemåde og har derfor ikkeegentlige provenumæssigekonsekvenser. Udvidelsen afadgangen til modregning af tabpå aktieba-serede finansiellekontrakter skønnes ikke at haveprovenumæssige konsekvenserud over, hvad der er lagt tilgrund ved gennemførelsen aflov nr. 724 af 25. juni 2010.Ingenfradrag for tab på aktier, derden 22. april 2009 havdeværet ejet i mindre end 3 årog efterfølgende skifter statustil porteføljeaktier, anslås atmedføre et varigt provenutabi størrelsesordenen 1 mio. kr.årligt.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Der blev i forbindelse med harmoniseringen af selskabers aktieavance- og aktieudbyttebeskatningi lov nr. 525 af 12. juni 2009 indsat en værnsregel i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3,og § 4 B, stk. 2. Formålet med værnsreglen er at forhindre, at selskabsaktionærer omgårejerskabskravene ved at eje aktierne via et fælles holdingselskab.EksempelMellemholdingselskab MH ejer 15 pct. af aktierne i driftsselskabet D. MH ejes af treselskabsaktionærer (A, B og C), der hver ejer⅓ af MH.Værnsreglen medfører, at A, B og C hverskal anses for direkte at eje 5 pct. af aktierne i D,nårMH’s primære funktion er ejerskab afdatterselskabsaktier,nårMH ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende D, ognåraktierne i MH ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet.Der foreslås visse justeringer og præciseringer af værnsreglen. Justeringerne medfører ikke, at derændres på værnsreglens grundlæggende formål og virkemåde.Indledningen (1. pkt.)Der foreslås en justering i indledningen af stk. 3.Det foreslås for det første, at værnsreglen alene skal finde anvendelse for de af moderselskabets(mellemholdingselskabets) selskabsaktionærer,derdirekteellerindirekte ermoderselskabsaktionærer, dvs. selskabsaktionærer, der i ethvert led ejer mindst 10 pct. afaktiekapitalen i det underliggende selskab.EksempelEt mellemholdingselskab ejer 10 pct. af aktiekapitalen i et driftsselskab. Aktierne imellemholdingselskabet ejes dels af et selskab, der ejer 55 pct., og dels af 9 selskabsaktionærer,der hver ejer 5 pct. af aktiekapitalen.Det følger af ordlyden af indledningen til aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, at”Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af moderselskabets selskabsaktionærer …”. Det ersåledes mellemholdingselskabets selskabsaktionærer – og ikke moderselskabsaktionærer – derskal anses for at eje aktierne i datterselskabet direkte. De 9 selskaber med hver 5 pct. af

- 37 -aktiekapitalen er selskabsaktionærer i mellemholdingselskabet og anses derfor for at eje aktierne idatterselskabet (½ pct. hver) direkte.Det foreslås, at det alene er moderselskabets moderselskabsaktionærer, der berøres afværnsreglen. Dette er mere hensigtsmæssigt. Porteføljeaktionærerne er allerede skattepligtige afaktierne i mellemholdingselskabet. Værnsreglen i den nuværende udformning kræver således, atder ved beskatningen af porteføljeaktieposter i mellemholdingselskabet skal tages hensyn til, atporteføljeaktionæren allerede er beskattet direkte af afkastet fra driftsselskabet, ellersdobbeltbeskattes afkastet: først som følge af det direkte ejerskab af aktierne i det underliggendedatterselskab og dernæst som følge af ejerskabet af porteføljeaktierne i mellemholdingselskabet.Herudover foreslås et par præciseringer i lovteksten samt en sproglig forbedring af teksten.Den sproglige forbedring består i, at det foreslås, at moderselskabet i selve lovteksten benævnesmellemholdingselskabet.Det foreslås dernæst, at det præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse for såvel direkte somindirekte aktionærer i mellemholdingselskabet.Videre foreslås det, at det præciseres, at værnsreglen finder tilsvarende anvendelse forudenlandske selskaber, hvis indkomst beskattes her i landet. Udenlandske selskabers indkomstkan være skattepligtig her i landet som følge af international sambeskatning (selskabsskattelovens§ 31 A) eller CFC-beskatning (selskabsskattelovens § 32 eller ligningslovens § 16 H).Det bemærkes, at ved vurderingen efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, skal detforudsættes, at der er tale om CFC-selskaber (og dermed skattepligtige selskabsaktionærer), hvisselskaberne inklusive aktieafkastet fra driftsselskabet er omfattet af CFC-reglerne.Det skal også bemærkes, at værnsreglen finder anvendelse for fonde omfattet affondsbeskatningsloven. Dette følger af fondsbeskatningslovens § 3, hvorefter den skattepligtigeindkomst for fonde og foreninger opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler forindregistrerede aktieselskaber.Stk. 3, nr. 1- 2 og 4Der foreslås ingen ændringer i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, med dennye affattelse af bestemmelsen.Stk. 3, nr. 3Der foreslås en ny betingelse for værnsreglens anvendelse.

Det foreslås, at værnsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, og § 4 B, stk. 2, ikkeskal finde anvendelse, medmindre selskabsaktionærerne øger ejerandelen i det underliggendeselskab ved at gå sammen om at eje aktierne gennem et fælles holdingselskab.Ejer mellemholdingselskabet 100 pct. af det underliggende selskab, forøger aktionærerne iholdingselskabet ikke ejerandelen i det underliggende selskab ved at eje aktierne via etholdingselskab. Ejerne i holdingselskabet har således samme ejerandel af holdingselskabet som afdet underliggende selskab. Der er derfor ikke behov for, at værnsreglen om mellemholding-selskaber finder anvendelse ved 100 pct. ejerskab af driftsselskabet.EksempelMellemholdingselskabet MH 1 ejer alle aktierne i driftsselskabet D. MH 1 ejes af 2mellemholdingselskaber MH 2 og MH 3, der hver ejer 50 pct. af aktierne i MH 1. MH 2 ejes af 6selskabsaktionærer S 1-6 og MH 3 ejes ligeledes af 6 selskabsaktionærer S 7-12.Bestemmelserne medfører, at selskabsaktionærerne 1-12 skal anses for at eje aktierne i D direkte,hvorved der bl.a. sker beskatning af selskabsaktionærerne, når udbytte udloddes fra D til MH 1.Forslaget medfører, at værnsreglen i det ovennævnte tilfælde først finder anvendelse i ledetmellem MH 1 og MH 2/MH 3. Der skal således først ske udbyttebeskatning, når der skerudlodning fra MH 1 til MH 2/MH 3. Selskabsaktionærerne S 1-12 skal med andre ord anses for ateje aktierne i MH 1 direkte.Værnsreglen vil derimod fortsat kunne finde anvendelse i følgende eksempel:Mellemholdingselskab MH 1 ejer 20 pct. af aktierne i driftsselskabet D. Alle aktierne i MH 1 ejesaf mellemholdingselskabet MH 2. MH 2 ejes af 3 selskabsaktionærer, der hver ejer⅓af MH 2.Selskabsaktionærerne ejer således hver 6⅔ pct. af aktiernei D.Værnsreglen skal nemlig anvendes på hvert enkelt selskab. Der startes nedefra i ejerstrukturen,dvs. der startes med MH 1.Det skal derfor undersøges, om MH 1’s primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier, om MH 1 udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelseni D, om MH 1 ejer alle aktierne i D, om MH 1’s aktier er optaget til handel på et reguleret markedeller en multilateral handelsfacilitet, samt om mere end 50 pct. af aktiekapitalen i MH 1 direkteeller indirekte ejes af skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit fraD ved direkte ejerskab.Konstateres det, at MH 1 omfattes af værnsreglen, skal MH 2 anses for at eje aktierne i D direkte.

Det skal herefter undersøges, om MH 2’s primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier, om MH 2 udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelseniD,om MH 1 ejer alle aktierne iD,om MH 2’s aktier er optaget til handel på et reguleret markedeller en multilateral handelsfacilitet, samt om mere end 50 pct. af aktiekapitalen i MH 2 direkteeller indirekte ejes af skattepligtige selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit fraDved direkte ejerskab.Spørgsmålet er såledesikke,om MH 2 ejer alle aktierne i MH 1, men om MH 2 ejer alle aktierne iD. På samme måde som spørgsmålet ikke er, om selskabsaktionærerne kan modtage skattefrieudbytter fra MH 1, men om udbytterne kan modtages skattefrit fra D.Stk. 3, nr. 5Den foreslåede affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 5, svarer til dennuværende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, nr. 3. Der foreslås dog tomindre præciseringer. Begge præciseringer foreslås ved, at der henvises til de selskabsaktionærer,der er nævnt i bestemmelsens 1. pkt.Det foreslås for det første, at det præciseres, at udenlandske selskabsaktionærer, der sambeskattes(selskabsskattelovens § 31 A) eller CFC-beskattes (selskabsskattelovens 32 eller ligningslovens §16 H), indgår i vurderingen af, om mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabetdirekte eller indirekte ejes af skattepligtige selskabsaktionærer, der ikke ville kunne modtageudbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.Det foreslås for det andet, at det fremgår eksplicit af lovteksten, at værnsreglen alene finderanvendelse, når mere end 50 pct. af aktionærerne i mellemholdingselskabet umiddelbart opfylderbetingelsen for at kunne modtage skattefrit udbytte fra mellemholdingselskabet.Dette er allerede en forudsætning. Efter ordlyden skal mere end 50 pct. af aktiekapitalen imellemholdingselskabet direkte eller indirekte være ejet af skattepligtige selskaber, der ikke villekunne modtage skattefrit udbytte fra driftsselskabet. Heri ligger implicit, at mere end 50 pct. afaktionærerne i mellemholdingselskabet umiddelbart opfylder betingelsen for at kunne modtageskattefrit udbytte fra mellemholdingselskabet.Værnsreglen finder derfor ikke anvendelse i følgende tilfælde: Et mellemholdingselskab MH ejer10 pct. af aktiekapitalen i et driftsselskab D. Aktierne i MH ejes dels af et selskab, der ejer 19 pct.og dels af 9 selskabsaktionærer, der hver ejer 9 pct. af aktiekapitalen.Der er således kun 19 pct. af aktiekapitalen i MH, der ejes af en selskabsaktionær, der

- 40 -umiddelbart opfylder betingelsen for at modtage skattefrit udbytte fra MH. De øvrigeselskabsaktionærer kan således ikke modtage udbytte fra D (eller fortjeneste ved et eventuelt salgaf D) uden beskatning, hvorfor MH ikke kan siges at eksistere med henblik på at undgåudbyttebeskatningen for disse selskaber. Værnsreglen finder ikke – og bør heller ikke - findeanvendelse. Dette foreslås præciseret i lovteksten via henvisningen til selskaber m.v. som nævnt i1. pkt.Til nr. 2Stk. 4Ved anvendelse af værnsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, er det de øversteskattepligtige selskabsaktionærer i den berørte ejerkæde, der bliver anset for at eje aktierne idriftsselskabet direkte. Værnsreglen finder således alene anvendelse på selskaberne A-C ifølgende eksempel.EksempelMellemholdingselskab MH 1 ejer 15 pct. af aktierne i driftsselskabet D. De øvrige 85 pct. afaktierne i D ejes af selskab X. 60 pct. af aktierne i MH 1 ejes af mellemholdingselskabet MH 2,og de resterende 40 pct. ejes af en personlig aktionær. MH 2 ejes af tre selskabsaktionærer (A-C),der hver ejer 33⅓pct. af MH 2.Selskabsaktionærerne A-C anses hver for direkte at eje 3 pct. af aktierne i D. MH 2’s direkteejerskab bortfalder som følge af, at selskabsaktionærerne i MH 2 i stedet anses for at eje aktiernei D direkte.Det foreslås, at dette præciseres i et nyt stykke (stk. 4) i aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Detforeslås således, at hvis værnsreglen medfører, at de samme aktier ejes direkte af flereselskabsaktionærer, skal aktierne anses for ejet af den øverste aktionær omfattet af stk. 3, 1. pkt.(dvs. den øverste moderselskabsaktionær).Stk. 5Det følger af kildeskattelovens § 65, at der ved skattepligtige udbytteudlodninger skal skeindeholdelse af kildeskat. Dette kan give anledning til diskrimination af minoritetsaktionærer imellemholdingselskabet i tilfælde, hvor disse minoritetsaktionærer ikke bliver beskattet afaktierne i det underliggende selskab.EksempelEt mellemholdingselskab MH 1ejer 40 pct. af et driftsselskab. Aktierne i MH 1 ejes afmellemholdingselskabet MH 2 (60 pct.) og selskab S (40 pct.). Aktierne i MH 2 ejes afselskabsaktionærerne A-D (25 pct. hver). Selskaberne A-D anses dermed hver for at eje 6 pct. af

- 41 -aktierne i driftsselskabet direkte.Ved en udbytteudlodning på eksempelvis 100 fra driftsselskabet til MH 1 skal driftsselskabetindeholde en forholdsmæssig kildeskat på 15 (25 pct. af 60) vedrørende den ejerandel, der ansesfor direkte ejet af selskaberne A-D. Der kommer således kun 85 i de facto udbytte op i MH1.S får dermed kun et indirekte udbytte på 34 (40 pct. af 85), og ikke 40, som selskabet egentlig erberettiget til. S kommer med andre ord til at betale en del af skatten for selskaberne A-D.Det foreslås, at selskabsaktionærerne A-D i eksemplet forpligtes til betaling af et beløb svarendetil skatteværdien af deres andel af det udloddede udbytte til MH1. Det vil være tilstrækkeligt, atder i MH1 optages en fordring på de aktionærer, som skatten påhviler. Udgangspunktet vil i givetfald være, at fordringen skal forrentes af aktionærerne. Betalingen har ingen skattemæssigekonsekvenser for betaleren eller modtageren.Til nr. 3Der er tale om justeringer og præciseringer svarende til forslagene vedrørendeaktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.Til nr. 4Det foreslås, at gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaseredeinvesteringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, alene skal medregnes vedopgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt mednettogevinst og -tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14 og gæld i fremmed valutaomfattet af kursgevinstlovens § 23 overstiger 2.000 kr.Ved lov nr. 724 af 25. juni 2010 blev den eksisterende bagatelgrænse på 1.000 kr. i relation tilgevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta med virkning for indkomståret 2010 delsforhøjet til 2.000 kr., dels udvidet til også at gælde fordringer i danske kroner. Samtidig blevgevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaseredeinvesteringsforeninger omfattet af bestemmelsen, således at gevinst og tab på disse beviser indgårved beregningen af, om bagatelgrænsen finder anvendelse. Ved en fejl blev der ikke iaktieavancebeskatningslovens § 22 indført en korresponderende regel, der sikrer, atbagatelgrænsen også gælder i relation til beskatningen af gevinst og tab påinvesteringsforeningsbeviser.Det foreslås derfor, at gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddendeobligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, alene skalmedregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller -tab

- 42 -sammenlagt med nettogevinst og -tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14 og gæld ifremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 23 overstiger 2.000 kr.Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget til ændring af kursgevinstlovens § 23,2. pkt., jf. lovforslagets § 6, nr. 5.Til nr. 5§ 28Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 28, hvorefter anskaffelsessummen nedsættes påaktier erhvervet i forbindelse med kapitalindskud i selskabet, ændres som følge af, at reglerne forpersoners adgang til fradrag for tab på fordringer samt beskatningen af selskabers gevinst og tabpå aktier er ændret.Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen på aktier erhvervet i forbindelse med kapitalindskudi selskabet alene nedskrives i tilfælde, hvor kreditor for den fordring, der (helt eller delvist)indfries eller overdrages, er hovedaktionær i debitorselskabet, mens kapitalindskud fra andrekreditorer ikke vil udløse nedsættelse af anskaffelsessummen.Bestemmelsen kommer herved til at afspejle, at personers adgang til fradrag for tab på fordringerpå et selskab alene er afskåret, hvis kreditor er hovedaktionær i debitorselskabet, jf.kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Afgrænsningen af hovedaktionærer, der vil være omfattet af denforeslåede bestemmelse, er således den samme som den personkreds, der er omfattet affradragsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Bestemmelsen omfatter hereftertilfælde, hvor kreditor er en person, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år harejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i debitorselskabet, eller som råder eller i den ovennævnteperiode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i debitorselskabet, jf.aktieavancebeskatningslovens § 4.Anskaffelsessummen nedskrives – hvis de øvrige betingelser er opfyldt – såvel ved fuld somdelvis indfrielse (nedbringelse) af fordringen samt ved overdragelse af fordringen, hvisoverdragelse af fordringen må anses at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.§ 28 ADen foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til kursgevinstlovens § 24 A,jf. lovforslagets § 6, nr. 7.Forslaget indebærer, at anskaffelsessummen på aktier, hvor kapitalen iht. selskabslovens § 33ikke er fuldt indbetalt, nedsættes i tilfælde, hvor selskabet nedskriver fordringen på kapitalejerenvedrørende den ikke indbetalte kapital. Anskaffelsessummen nedsættes på de aktier, der er tegnet

- 43 -i forbindelse med stiftelsen af fordringen, med et beløb svarende til det, fordringen er nedskrevetmed.Hvis A f.eks. ejer hele kapitalen i S, i alt nominelt 500.000 kr., hvoraf � er indbetalt, vil den ikkeindbetalte del af kapitalen udgøre 375.000 kr. Nedskrives denne fordring på kapitalejeren til 0, vilanskaffelsessummen på aktierne skulle nedsættes med 375.000 kr. svarende til det beløb,fordringen er nedskrevet med. Ved opgørelse af gevinst og tab på aktierne tegnet i forbindelsemed stiftelsen af den nedskrevne fordring opgøres anskaffelsessummen således ikke til 500.000kr. svarende til tegningsbeløbet, men til 125.000 kr. (500.000 kr. - 375.000 kr.).Antages det, at aktierne efterfølgende afstås til 125.000 kr., vil gevinst/tab på aktierne skulleopgøres til 125.000 kr. (afståelsessummen) – 125.000 kr. (anskaffelsessummen nedsat med detbeløb fordringen er nedskrevet med) = 0 kr.Anskaffelsessummen nedsættes kun, hvis og i det omfang fordringen på kapitalejeren nedskrives.Ved en eventuel afståelse af aktierne på et tidspunkt, hvor kapitalen ikke er indkaldt af selskabet,vil anskaffelsessummen således skulle opgøres til tegningsbeløbet, dvs. til 500.000, jf. eksempletovenfor.Istk. 2foreslås det, at i tilfælde, hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet på de aktier,hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt, nedsættes aktiernes primoværdi, dvs. aktiernes værdi vedindkomstårets begyndelse, i det år hvor fordringen nedskrives. Er aktierne erhvervet iindkomstårets løb, sker nedsættelsen på grundlag af aktiernes anskaffelsessum i stedet foraktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.Til nr. 6Det foreslås, at hvis et selskabs anskaffelsessum for aktier anskaffet i perioden 23. april 2006 til22. april 2009 overstiger aktiernes handelsværdi på tidspunktet for skift af skattemæssig statusefter aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 2, nr. 1, kan tabet fradrages i indkomståretsgevinster på de samme aktier.Anvendes det opgjorte tab ikke fuldt ud i statusskifteindkomståret, kan det resterende tabfradrages i de efterfølgende indkomstår efter de principper, der gælder for tab omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, idet tabet alene kan fradrages i gevinster på de sammeaktier. Tabet vil ikke kunne anvendes til modregning i avancer på aktier i andre selskaber eller iavancer på nyerhvervede aktier i det samme selskab.Skifte til datterselskabsaktie efter aktieavancebeskatningslovens § 33 A anses for anskaffelse iforbindelse med den foreslåede bestemmelse. Følgende eksempel er derfor ikke omfattet af de

- 44 -foreslåede regler.EksempelSelskab A, som har kalenderårsregnskab, har den 1. januar 2009 købt 9 pct. af aktierne iselskab X for 10 mio. kr. Selskab X har den 1. april 2010 annulleret sin beholdning afegne aktier (10 pct. af den samlede aktiekapital). Selskab A’s aktiebeholdning skifterdermed status til datterselskabsaktier, idet selskab A herefter ejer 10 pct. af aktiekapitalen.Værdien på dette tidspunkt er 9 mio. kr. På dette tidspunkt opgøres tabet vedrørendeporteføljeaktieperioden (1. januar 2009 til 1. april 2010) på 1 mio. kr.Den 1. maj 2010 sælger selskab A 2 pct. af aktiekapitalen, hvorefter aktiebesiddelsen igenbliver en porteføljeaktiebesiddelse. I forhold til den foreslåede bestemmelse omtabsfradrag anses aktiebesiddelsen for anskaffet den 1. april 2010 (skiftet tildatterselskabsaktie), hvorfor bestemmelsen ikke kan anvendes.Det er derimod underordnet, om aktiebesiddelsen inden den 22. april 2009 har svinget mellem atvære over og under 10 pct.-grænsen, når blot der var tale om en datterselskabsaktie (eller enkoncernselskabsaktie) den 22. april 2009.Det foreslås, at tabet bortfalder, hvis aktiebesiddelsen skifter status tilbage til skattefridatterselskabsaktie. Tabet kan således ikke fremføres til modregning i en eventuel efterfølgendeny porteføljeaktieperiode. Dette skal forhindre, at tabet videreføres på trods af gevinst i den 2.datterselskabsperiode.Det foreslås, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglen, at skiftet af skattemæssig statussker senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet. Denneforudsætning er indsat, idet det skal være muligt at kontrollere, i hvilket omfangdatterselskabet/koncernselskabet har udloddet udbytter til selskabsaktionæren eller har givettilskud til søsterselskaber.Til nr. 7Der er tale om en konsekvensrettelse.Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 blev reglerne om personers fradrag for tab på aktier ændret. Derblev indsat en ny § 13 A i aktieavancebeskatningsloven om tab på aktier, der er optaget til handelpå et reguleret marked. Bestemmelsen svarer til den tidligere bestemmelse iaktieavancebeskatningslovens § 14. Samtidig blev aktieavancebeskatningslovens § 14omformuleret, således at den nu indeholder en regel om, at tabsfradraget er betinget af, at SKAT

- 45 -har modtaget oplysninger om erhvervelsen.Aktieavancebeskatningslovens § 38 omhandler opgørelse m.v. af gevinst og tab ved enfraflytterbeskatning, idet de regler om tabsfradrag, der gælder ved almindeligt salg, findertilsvarende anvendelse. Ved en fejl blev bestemmelsen ikke justeret i forbindelse med deændringer af tabsreglerne, der blev gennemført ved lov nr. 462 af 12. juni 2009.Til nr. 8Ændringen er redaktionel og skyldes, at EU’s inddrivelsesdirektiv med senere ændringer er blevetkodificeret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008.Til nr. 9Det foreslås, at henstanden for en person, der først er flyttet til et land, der er omfattet af dennordiske bistandsoverenskomst eller EU’s inddrivelsesdirektiv, men flytter videre til et land, derikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, gøres betinget af, atpersonen stiller betryggende sikkerhed for betalingen af henstandsbeløbet, idet told- ogskatteforvaltningen efter videreflytningen ikke vil kunne opkræve henstandsbeløbet efter reglernei den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv.Det foreslås endvidere, at en stillet sikkerhed for en person, der først er flyttet til et land, der ikkeer omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, men flytter videre til et land,der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, efter anmodning fra skalfrigives, idet told- og skatteforvaltningen efter videreflytningen vil kunne opkrævehenstandsbeløbet efter reglerne i den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv.Efter forslaget skal der således stilles sikkerhed for betalingen af fraflytterskatten, såfremt denfraflyttede persons aktuelle bopælsland ikke er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomsteller EU’s inddrivelsesdirektiv.Til nr. 10Hvis aktier m.v. efter fraflytningen afstås med tab, skal der beregnes en skatteværdi af tabet, delsefter reglerne i personskattelovens § 8 a, og dels efter de udenlandske regler. Efter de gældenderegler nedsættes henstandssaldoen med skatteværdien efter personskattelovens § 8 a, mens denfraflyttede person som afdrag på henstanden skal betale et beløb, der svarer til skatteværdien efterde udenlandske regler. Hvis skatteværdien efter de udenlandske regler overstiger skatteværdienefter personskattelovens § 8 a, kan det beløb, som personen skal betale som afdrag påhenstandssaldoen, overstige det beløb, som henstandssaldoen nedskrives med. Det kan eventueltmedføre, at personen i alt kommer til at betale et større beløb i afdrag på henstanden end denoprindelige henstandssaldo.

Det foreslås, at henstandssaldoen i tilfælde, hvor aktier m.v. efter fraflytningen afstås med tab,nedsættes med det største af følgende beløb: Skatteværdien af tabet opgjort efterpersonskattelovens § 8 a, og skatteværdien af tabet opgjort efter udenlandske regler. Reglen om,at der skal betales afdrag på henstanden med et beløb, der svarer til skatteværdien af tabet efterudenlandske regler, foreslås ikke ændret, idet personen har fået en likviditet på dette beløb i formaf en lavere skat i udlandet. Efter den foreslåede ændring vil henstandssaldoen blive nedsat medet beløb, der mindst svarer til det beløb, som personen skal betale i afdrag på henstanden.Henstandssaldoen vil således altid blive nedsat med det beløb, som personen skal betale i afdragpå henstanden, ligesom henstandssaldoen altid vil blive nedskrevet med et beløb, der svarer tilskatteværdien af tabet opgjort efter personskattelovens § 8 a.EksempelEfter nugældende reglerÅr 1:Henstandssaldo:kr. 100.000Skatteværdi af tab efter personskattelovens § 8 a,idet bemærkes, at henstandssaldoen nedskrives meddette beløb:kr. 80.000Skatteværdi af tab efter udenlandske regler, idetbemærkes, at dette beløb forfalder til betaling:kr. 85.000Henstandssaldo herefter:År 2:Henstandssaldo primo:Skatteværdi af yderligere tab efter personskatte-lovens § 8 a, idet bemærkes, at henstandssaldoennedskrives med dette beløb:Skatteværdi af tab efter udenlandske regler, idetbemærkes, at dette beløb forfalder til betaling:Henstandssaldo herefter:kr. 20.000kr. 20.000

- 47 -selv om henstandssaldoen oprindeligt kun udgjorde kr. 100.000.Efter forslagetÅr 1:Henstandssaldo:Skatteværdi af tab efter personskattelovens § 8 a:Skatteværdi af tab efter udenlandske regler, idetbemærkes, at dette beløb forfalder til betaling:Henstandssaldoen nedskrives med det største beløbaf de beregnede skatteværdier efter henholdsvispersonskattelovens § 8 a og de udenlandske regler:Henstandssaldo herefter:År 2:Henstandssaldo primo:Skatteværdi af yderligere tab efter personskatte-lovens § 8 a:Skatteværdi af tab efter udenlandske regler, idetbemærkes, at dette beløb, dog max. henstands-saldoen, forfalder til betaling:Henstandssaldoen nedskrives med det største beløbaf de beregnede skatteværdier, dog max. til kr. 0:Henstandssaldo herefter:kr. 15.000kr. 20.000kr. 100.000kr. 80.000kr. 85.000

Personen kommer således til at betale afdrag med i alt kr. (85.000 + 15.000) = kr. 100.000,hvilket svarer til den oprindelige henstandssaldo.Til nr. 11Der foreslås indsat en udtrykkelig lovhjemmel til, at told- og skatteforvaltningen kan krævedokumentation til brug ved fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder til betaling. Det foreslås,at henstandssaldoen bortfalder, og at henstandsbeløbet forfalder til betaling, såfremt udbedtdokumentation ikke modtages.Personer, der har henstand med betalingen af fraflytterskat vedrørende aktier, skal betale afdragpå henstandssaldoen efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 39 A, stk. 2-10. Der skalblandt andet efter nærmere regler betales afdrag på henstandssaldoen vedrørende fraflytterskat på

- 48 -aktier, såfremt personen afstår aktierne, eller hvis personen modtager udbytte eller lån fraselskabet. Der skal endvidere betales afdrag på henstandssaldoen ved visse andre udlodningereller dispositioner, der vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, og som måantages at være i den pågældendes interesse.De nugældende regler indeholder imidlertid ingen lovregel om, at told- og skatteforvaltningenf.eks. kan kræve dokumentation for, at den fraflyttede person stadig er i besiddelse af aktierne, oghvis beholdningen af aktierne eller en afståelse af aktierne ikke er omfattet af skattekontrollovensregler om indberetningspligt, f.eks. fordi aktierne ikke er i dansk depot og afståelsen ikke skergennem en dansk værdipapirhandler, får told- og skatteforvaltningen ingen automatiskunderretning om en afståelse af aktierne.De nugældende regler indeholder heller ingen lovregel om, at told- og skatteforvaltningen f.eks.kan kræve dokumentation til brug ved en undersøgelse af, om den fraflyttede person har modtagetudbytte (herunder maskeret udbytte) eller lån, eller om selskabet har foretaget andre dispositioner,der vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedgående retning.Der vil især kunne være behov for at indkalde dokumentation, hvis der er tale om aktier i etudenlandsk selskab, således at told- og skatteforvaltningen ikke umiddelbart kan fremskaffeoplysninger fra selskabets regnskab, eller hvis de transaktioner, der medfører, at der skal betalesafdrag på henstandssaldoen, foregår i udlandet.Det foreslås derfor, at der indføres en lovregel om, at den fraflyttede person efter anmodning skalindsende relevant dokumentation til told- og skatteforvaltningen.Told- og skatteforvaltningen skal i anmodningen give en rimelig frist for indsendelse afdokumentationen. Fristen skal bl.a. fastsættes under hensyntagen til det land, hvor personen harbopæl. Der bør således gives en længere frist ved bopæl i Asien, Sydamerika m.m. end ved bopæli Europa.Indsendes dokumentationen ikke rettidigt i forhold til den af told- og skatteforvaltningen givnefrist, forfalder henstandsbeløbet til betaling. Frist for betaling er den 2. måned efter fremsendelseaf told- og skatteforvaltningens opkrævning med sidste rettidige betalingsdag den 20. iforfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag,forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldnebeløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndtmåned fra forfaldsdagen at regne.

- 49 -Til § 2Til nr. 1Det er tale om en præcisering af lovteksten. Formålet er at sikre, at det utvetydigt fremgår, at enudlejning af hovedaktionærens ejendom til hovedaktionærens selskab anses for erhvervsmæssigvirksomhed, og dermed at hovedaktionæren har mulighed for at genanbringe en fortjeneste vedsalg af den udlejede ejendom.Til § 3Til nr. 1Der foreslås en række justeringer af bestemmelsen om fondes adgang til at vælge at opgøregevinst og tab på porteføljeaktier efter realisationsprincippet.Det foreslås for detførste,at der ikke skal være adgang til at anvende realisationsprincippet påinvesteringsforeningsbeviseriakkumulerendeinvesteringsforeninger,jf.aktieavancebeskatningslovens § 20, stk. 1, og i udloddende investeringsforeninger, jf.aktieavancebeskatningslovens § 20 A. Det vil sige, at fondene altid skal opgøre gevinst og tab påinvesteringsforeningsbeviser efter lagerprincippet.For detandetforeslås det, at en fond ikke kan anvende realisationsprincippet på aktier, der eroptaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, hvis fonden i etindkomstår har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier. Af denne regel følger samtidig, at enfond kan vælge alene at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Med en de facto anvendelse aflagerprincippet på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet, kan fonden således opnå en kombination af realisationsprincippet på aktier, derikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, oglagerprincippet på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet.Med denne mulighed for at træffe forskellige valg for henholdsvis aktier, der er optaget til handelpå et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, og aktier, der ikke er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, får fondene et vist spillerum.Der ses derfor ikke at være grundlag for yderligere at give fonde mulighed for den ekstrakombination, det vil være at kunne placere en del af en porteføljebeholdning af aktier, der eroptaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, via en investering i”unoterede” investeringsforeningsbeviser. Med en sådan kombinationsmulighed vil det væremuligt at komme uden om reglen om, at enten skal alle aktier, der er optaget til handel på et

- 50 -reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet være omfattet af lagerprincippet, eller ogsåskal alle disse aktier være omfattet af realisationsprincippet.Den foreslåede undtagelse med hensyn til investeringsforeningsbeviser indebærer samtidig, atfondene på dette punkt undergives samme regler som selskaber. For selskaber er det såledesudtrykkeligt fastsat, at adgangen til at vælge realisationsprincippet ikke omfatter disseinvesteringsforeningsbeviser, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6.For dettredjeforslås en regulering af omfang og varighed af valg af beskatning efterrealisationsprincippet.Efter de gældende regler kan en fond i princippet vælge hvilke og hvor mange porteføljeaktier,der skal omfattes af en opgørelse efter realisationsprincippet. Fonden behøver ikke foretage etsamlet valg. Endvidere kan en fond, der opfylder udlodningskravet, fra år til år frit vælge mellemrealisationsprincippet og lagerprincippet.Denne vidtgående valgfrihed har ikke været tilsigtet, jf. også at der efteraktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 6, gælder langt strengere krav for selskaber. Der foreslåsderfor en opstramning på dette punkt. En betingelse for anvendelse af realisationsprincippet erefter forslaget, at fonden vælger realisationsprincippet for alle fondens porteføljeaktier, dog medde undtagelser, der følger af bestemmelsens 2. pkt. (investeringsforeningsbeviser) og 3. pkt.(lagerbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel). Det vil sige, at fonde udovergenerel lagerbeskatning eller generel realisationsbeskatning også kan have en kombination aflagerbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel og realisationsbeskatning afporteføljeaktier, der ikke er optaget til handel, mens den omvendte kombination ikke er mulig.Uden for den situation, hvor der er tvungen lagerbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, enten fordi uddelingskravetikke er opfyldt, eller fordi der er udløst beskatning af ubenyttede hensættelser, foreslås indsat enregulering af situationer, hvor fonden selv har anvendt lagerprincippet.Hvis en fond i et indkomstår har anvendt lagerprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget tilhandel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan fonden ikke vælgerealisationsbeskatning for porteføljeaktier. Dette gælder alle fondens porteføljeaktier.Det foreslås for detfjerdepræciseret, at uddelingskravet kun udgør en betingelse i forhold til valgaf realisationsbeskatning af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked elleren multilateral handelsfacilitet, og at det er den skattepligtige indkomst før fradrag efterfondsbeskatningslovens §§ 4 og 5, der indgår ved opgørelsen af størrelsen af det beløb, der skal

- 51 -uddeles som betingelse for anvendelse af realisationsprincippet. Sidstnævnte præcisering skal sesi lyset af, at fondes skattepligtige indkomst efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 1 skal opgøresefter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser der bl.a. følger af lovens §§ 4 og5. Samtidig omfatter fradrag efter de pågældende bestemmelser bl.a. fradrag for uddelinger tilalmennyttige formål og fradrag for hensættelser til konsolidering.Endelig foreslås for detfemte,at det forhold, at en fond anvender en del af sin indkomst tilbetaling af skat, ikke skal være til hinder for fondens adgang til at vælge realisationsprincippet påporteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateralhandelsfacilitet. Det er en betingelse for anvendelse af realisationsprincippet på sådanneporteføljeaktier, at fonden uddeler et beløb svarende til summen af den skattepligtige indkomstplus indtægter dækket af bundfradraget på 25.000 kr. efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, ogeventuelle skattefrie udbytter, jf. fondsbeskatningslovens § 10.Uddelingskravet betyder, at en fond kan komme i den situation, at den ikke kan opfyldebetingelsen på grund af en skattebetaling. Problemet kan opstå, hvor en fond foretager uddelinger,der ikke er fradragsret for. Det kan f.eks. være uddelinger til ikke-almennyttige formål, hvormodtageren ikke er skattepligtig til Danmark. Når der ikke er fradrag, vil fonden skulle betale skataf (en del af) indkomsten, hvorfor uddelingskravet ikke nødvendigvis vil være opfyldt. Problemetkan endvidere opstå i situationer, hvor en fremmed stat har indeholdt kildeskatter i aktieudbytter,renter eller royalties fra kilder i den pågældende stat. De udenlandske kildeskatter kan medføre, atfonden ikke kan opfylde uddelingskravet og dermed afskæres fra valg af realisationsprincippet.Hensættelser sidestilles med uddelinger ved vurderingen af, om uddelingskravet er opfyldt. Dettegælder også hensættelser til konsolidering efter fondsbeskatningslovens § 5, stk. 1, og dette uagtetat der i forhold til disse konsolideringshensættelser er tale om en ren skattemæssig postering tilbrug for indkomstopgørelsen. Dvs. der kræves ikke nogen faktisk hensættelse. Dette betyder, at etbeløb svarende til konsolideringshensættelsen kan anvendes til andre formål, som f.eks. betalingaf et skattebeløb, uden at dette fratager fonden muligheden for at anvende realisationsprincippet.Selvom der således allerede efter gældende regler er visse muligheder for at anvenderealisationsprincippet på trods af en skattebetaling, er dette dog ikke nødvendigvis tilstrækkeligt iforhold til alle de situationer, der kan forekomme. Det foreslås derfor udtrykkeligt lovfæstet, athverken betaling af danske indkomstskatter eller udenlandske kildeskatter af aktieudbytter, rentereller royalties fratager fonde muligheden for at kunne vælge realisationsbeskatning.Til nr. 2Der er tale om en rettelse, således at den pågældende lovs titel angives korrekt.

- 52 -Til § 4Til nr. 1Det foreslås, at fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 8. pkt., ophæves. I det pågældende punktum erdet angivet, at reglerne om skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse kun finder anvendelse, hvisdet indskydende selskab er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland, en stat der er medlem afEU/EØS, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Begrundelsener, at punktummet er overflødigt henset til den hidtidige afgrænsning af anvendelsesområdet forreglerne om skattefri tilførsel af aktiver. Det fremgår således af fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1,1. pkt., at reglerne finder anvendelse, når såvel det indskydende selskab som det modtagendeselskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i fusionsskattedirektivet(direktiv 90/434/EØF).

Til nr. 1Ændringen er redaktionel og skyldes, at EU’s inddrivelsesdirektiv med senere ændringer er blevetkodificeret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008.Til nr. 2Det foreslås, at der skal stilles sikkerhed, såfremt den fraflyttede person først er flyttet til et land,der er omfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller EU’s inddrivelsesdirektiv, men flyttervidere til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv.Det foreslås endvidere, at en stillet sikkerhed for en person, der først er flyttet til et land, der ikkeer omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, men flytter videre til et land,der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, efter anmodning skalfrigives.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 9.

Til nr. 3 og 6Det foreslås, at formuleringen af kursgevinstlovens §§ 8 og 24 ændres, således at det tydeligerefremgår, at skattefritagelsen efter kursgevinstloven alene gælder for eftergivelse af gæld ned tilfordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.Nedskrives gælden til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet forgældseftergivelsen, afhænger beskatningen henholdsvis skattefriheden således af, om der erhjemmel til beskatning i anden lovgivning. Denne del af gevinsten vil således ikke væreskattepligtig for debitor, hvis denne omfattes af reglerne om skattefrit udbytte, jf.selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, eller udgør et skattefrit tilskud, jf. selskabsskattelovens §31 D.Til nr. 5Det foreslås, at gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaseredeinvesteringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, også skal medregnes underbagatelgrænsen på 2.000 kr. i relation til nettogevinst og -tab på gæld i fremmed valuta.Til nr. 7Det foreslås, at gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, jf.selskabslovens § 33, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Forslaget indebærer, at selskabet ikke har fradrag for tab på fordringen på kapitalejerenvedrørende ikke indbetalt selskabskapital eksempelvis i tilfælde, hvor selskabet må nedskrivefordringen, fordi selskabskapitalen ikke kan inddrives hos kapitalejeren. Omvendt indebærerforslaget, at selskabet ikke vil være skattepligtigt af en eventuel gevinst på fordringen, f.eks. itilfælde, hvor fordringen på kapitalejeren er i fremmed valuta.Den foreslåede bestemmelse omfatter også tilfælde, hvor kreditor er koncernforbundet meddebitor og dermed ville være afskåret fra at fradrage tab på fordringen efter de gældende regler ikursgevinstlovens § 4. I disse tilfælde går den forslåede bestemmelse i kursgevinstlovens § 24 Aforud for § 4. Det indebærer, at et eventuelt tab på fordringen som følge af ændringer ivalutakurserne ikke kan fradrages af kreditorselskabet.Endvidere foreslås det, at gevinst og tab på den modstående gæld til selskabet hos kapitalejerenligeledes ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.Forslaget indebærer, at kapitalejeren ikke vil være skattepligtig af gevinst på gælden. Det gælderogså i tilfælde, hvor kapitalejeren er en person, og gælden til selskabet er i fremmed valuta, og

- 54 -ellers ville være skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 28 A, jf.lovforslagets § 1, nr. 5, der indebærer, at anskaffelsessummen på kapitalejerens respektive aktier,hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt, nedsættes med et beløb svarende til det, fordringen ernedskrevet med.Til nr. 8Det foreslås, at undtagelsen fra kildeartsbegrænsning af tab på selskabers m.v. aktiebaseredefinansielle kontrakter kun skal omfatte kontrakter, der omhandler aktier, hvor selskabet m.v. skalopgøre gevinst og tab efter lagerprincippet.Efter kursgevinstlovens § 31 er selskabers m.v. tab på visse aktiebaserede finansielle kontrakterundergivet en kildeartsbegrænsning. Tab kan alene fradrages i gevinster på aktiebaseredefinansielle kontrakter.Kildeartsbegrænsningen gælder for kontrakter, der vedrører aktier, som for udsteder ellererhverver eller for et selskab, der er koncernforbundet med udsteder eller erhverver, har karakteraf datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier. Endvidere gælder kildeartsbegrænsningen forkontrakter, der omhandler udsteders eller erhververs egne aktier. Det vil sige, atkildeartsbegrænsningen er knyttet til kontrakter, der vedrører aktier, som for udsteder ellererhverver m.v. er skattefri.Som en undtagelse herfra er fastsat, at selskaber, der er næringsdrivende, ikke er omfattet afkildeartsbegrænsningen. Imidlertid går reglen i aktieavancebeskatningslovens § 10 om egne aktierforud for reglen i aktieavancebeskatningslovens § 17 om næring. Som undtagelsen er formuleretbetyder det således, at kontrakter, hvor næringsdrivende indgår som udsteder og erhverver, ogsom vedrører den næringsdrivendes egne aktier, er undtaget fra kildeartsbegrænsningen. Dette erutilsigtet. På den baggrund foreslås undtagelsen ændret, således at undtagelsen forkildeartsbegrænsningen i stedet knyttes op på et kriterium om, at kontrakten skal vedrører aktier,hvor den skattepligtige skal opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet. Derved vilnæringsdrivendes kontrakter, der vedrører den næringsdrivendes egne aktier, blive undergivetreglen om kildeartsbegrænsning af tab.Til nr. 9Der er tale om sproglige ændringer af kursgevinstlovens § 32 med henblik på at sikre, atlovteksten er i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der anvendes i praksis i relation til,hvordan tab på finansielle kontrakter fradrages i gevinst på finansielle kontrakter.

- 55 -I dag følger det af bestemmelsen, at tab på kontrakter fortrinsvis skal fradrages i forudgåendeindkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end2002. Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets nettogevinst på kontrakter. I praksis foretagesimidlertid oftest først en nettoopgørelse i det enkelte indkomstår, hvorefter yderligere tabfradrages i det omfang, tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtigenettogevinster på kontrakter. Det bemærkes, at rækkefølgen ikke har betydning for det samlederesultat.Det foreslås derfor, at formuleringen af bestemmelsen ændres, således at det kommer til atfremgå, at tab på finansielle kontrakter først fradrages i indkomstårets gevinst på finansiellekontrakter. Herefter fradrages yderligere tab, i det omfang de ikke overstiger forudgåendeindkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end2002.Til nr. 10Adgangen til fradrag for tab på aktiebaserede finansielle kontrakter blev med lov nr. 724 af 25.juni 2010 udvidet således, at tab på kontrakter optaget til handel på et reguleret marked, derindeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, kan fradrages i gevinst på aktier optagettil handel på et reguleret marked i tilfælde, hvor den skattepligtige ikke i indkomståret kanudnytte dette til modregning i gevinst på finansielle kontrakter, herunder gevinst på finansiellekontrakter hos ægtefællen.Med de gennemførte ændringer er det afgørende kriterium for, om tab på aktiebaserede kontrakterkan fradrages i gevinst på aktier optaget til handel, hvorvidt den finansielle kontrakt er optaget tilhandel på et reguleret marked. Derimod er det ikke afgørende, om de underliggende aktier eroptaget til handel på et reguleret marked.Den finansielle sektor har gjort opmærksom på, at den valgte afgrænsning af den udvidedeadgang til fradrag er uhensigtsmæssig, idet en lang række kontrakter på enkeltaktier bliver indgåetmed det enkelte pengeinstitut som modpart, og opfylder derfor ikke betingelse om at være handletpå et reguleret marked. Den gældende afgrænsning indebærer således, at der udelukkende tilladesmodregning af tabet i nettogevinster på aktier, hvis kontrakten er handlet på et reguleret marked– eksempelvis OMX, mens kontrakter på f.eks. samme aktie indgået med et pengeinstitut sommodpart kun kan fremføres til modregning i senere indkomstår eller fradrages efterstatsskattelovens § 4, litra f.Det foreslås på denne baggrund, at adgangen til fradrag for tab på aktiebaserede finansiellekontrakter ændres, således at adgangen til fradrag i gevinst på aktier optaget til handel ogsåomfatter kontrakter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men hvor de

- 56 -underliggende aktier til gengæld er optaget til handel på et reguleret marked.Endvidere foreslås det præciseret, at en kontrakt ligeledes anses for aktiebaseret, hvis kontraktener baseret på et aktieindeks. For sådanne indeksbaserede kontrakter vil adgangen til fradrag gælde,delshvis kontrakten er optaget til handel på et reguleret marked,delshvis det pågældende indekser baseret på aktier optaget til handel på et reguleret marked.Til nr. 11 og 12Der er tale om konsekvensændringer af henvisningerne til de foregående punkter ikursgevinstlovens § 32, stk. 3, som følge af forslaget om at ophæve § 32, stk. 3, 1. pkt. og erstattedette med 2 nye punktummer, jf. lovforslagets § 6, nr. 10.Til nr. 13Ændringen er redaktionel og skyldes, at EU’s inddrivelsesdirektiv med senere ændringer er blevetkodificeret ved Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008.Til nr. 14Det foreslås, at der skal stilles sikkerhed, såfremt personen først er flyttet til et land, der eromfattet af den nordiske bistandsoverenskomst eller EU’s inddrivelsesdirektiv, men flytter videretil et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv.Det foreslås endvidere, at en stillet sikkerhed for en person, der først er flyttet til et land, der ikkeer omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, men flytter videre til et land,der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, efter anmodning skalfrigives.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 9.Til nr. 15Hvis fordringer efter fraflytningen afstås med tab, skal der beregnes en skatteværdi af tabet, delsefter reglerne i personskattelovens § 8 a, og dels efter de udenlandske regler. Efter de gældenderegler nedsættes henstandssaldoen med skatteværdien efter personskattelovens § 8 a, mens denfraflyttede person som afdrag på henstanden skal betale et beløb, der svarer til skatteværdien efterde udenlandske regler. Hvis skatteværdien efter de udenlandske regler overstiger skatteværdienefter personskattelovens § 8 a, kan det beløb, som personen skal betale som afdrag påhenstandssaldoen, overstige det beløb, som henstandssaldoen nedskrives med. Det kan eventueltmedføre, at personen i alt kommer til at betale et større beløb i afdrag på henstanden, end denoprindelige henstandssaldo.

- 57 -Det foreslås, at henstandssaldoen i tilfælde, hvor fordringer efter fraflytningen afstås med tab,nedsættes med det største af følgende beløb: Skatteværdien af tabet opgjort efterpersonskattelovens § 8 a, og skatteværdien af tabet opgjort efter udenlandske regler. Reglen om,at der skal betales afdrag på henstanden med et beløb, der svarer til skatteværdien af tabet efterudenlandske regler, foreslås ikke ændret, idet personen har fået en likviditet på dette beløb i formaf en lavere skat i udlandet. Efter den foreslåede ændring vil henstandssaldoen blive nedsat medet beløb, der mindst svarer til det beløb, som personen skal betale i afdrag på henstanden.Henstandssaldoen vil således altid blive nedsat med det beløb, som personen skal betale i afdragpå henstanden, ligesom henstandssaldoen altid vil blive nedskrevet med et beløb, der svarer tilskatteværdien af tabet opgjort efter personskattelovens § 8 a.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 10.Til nr. 16.Personer, der har henstand med betalingen af fraflytterskat vedrørende fordringer (herunderobligationer), skal betale afdrag på henstandssaldoen efter reglerne i kursgevinstlovens § 38 A,stk. 2-7. Der skal blandt andet efter nærmere regler betales afdrag på henstandssaldoenvedrørende fraflytterskat på fordringer ved afståelse eller indfrielse af fordringen. De nugældenderegler indeholder imidlertid ingen lovregel om, at told- og skatteforvaltningen f.eks. kan krævedokumentation for, at den skattepligtige stadig er i besiddelse af fordringen.Se i øvrigt bemærkningerne til § 1, nr. 11.Til nr. 17Der foreslås indsat en overgangsregel for selskabers m.v. uudnyttede tab på aktiebaseredekontrakter, der er konstateret før indkomståret 2010, men som ikke omfattes af de gældenderegler i kursgevinstlovens § 31 eller § 31 A.Ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 blev reglerne om kildeartsbegrænsning af selskabers m.v. tab påaktiebaserede finansielle kontrakter ændret. Kursgevinstlovens § 31, stk. 1 blev omformuleret, ogder blev indsat en ny § 31 A i kursgevinstloven. Ændringen, der er indført med virkning fra ogmed indkomståret 2010, betyder, at en række aktiebaserede kontrakter ikke længere omfattes afreglerne om kildeartsbegrænset tabsfradrag.Hvor kildeartsbegrænsningen for tab før lovændringen omfattede alle selskabernes m.v.aktiebaserede finansielle kontrakter, er der efter gældende regler kildeartsbegrænsning for tab påkontrakter, der vedrører aktier, som for udsteder eller erhverver eller for et selskab, der erkoncernforbundet med udsteder eller erhverver, har karakter af datterselskabsaktier ellerkoncernselskabsaktier og for kontrakter, der vedrører udsteder eller erhververs egne aktier, jf.

- 58 -kursgevinstlovens § 31. Endvidere er selskaber, der har valgt realisationsbeskatning afporteføljeaktier, undergivet kildeartsbegrænsning for tab på kontrakter, der vedrører aktier, derikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, jf.kursgevinstlovens § 31 A.Kildeartsbegrænsningen indebærer, at tab kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstigerforudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten erfradraget tab på andre kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 31, stk. 2. Yderligere tab, der ikke harkunnet fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de efterfølgende indkomstårsnettogevinster på alle aktiebaserede kontrakter, der beskattes efter reglerne om finansiellekontrakter, idet fradrag for tab kun kan fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kanrummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår, jf. kursgevinstlovens § 31, stk. 3.For selskaber m.v., der før indkomståret 2010 har konstateret tab på aktiebaserede kontakter, somde endnu ikke har kunnet udnytte – tabet står på bog, og hvor kontrakten hverken omfattes af dengældende kursgevinstlovens § 31 eller af kursgevinstlovens § 31 A, betyder det nuværenderegelsæt, at fradragsretten for tabet reelt er bortfaldet. Der kan f.eks. være tale om tab påkontrakter, der vedrører porteføljeaktier for selskabet, og hvor der ikke er eller kan vælgesrealisationsbeskatning. Dette har ikke været tilsigtet. Der foreslås derfor indsat en overgangsregel,således at selskaberne m.v. bevarer fradragsretten for sådanne tab, der står på bog, idet tabetforeslås fradraget efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 3. Dermed vil tabet kunne fradragesefter de samme regler, som gjaldt for disse tab før lovændringen i 2009.De pågældende tab behandles også i relation til andre regler på samme måde som tab omfattet afkursgevinstlovens § 31, stk. 3. Det indebærer eksempelvis, at tabene vil være omfattet affusionsskattelovens § 8, stk. 8, og dermed eksempelvis ikke vil kunne videreføres af detmodtagne selskab efter en skattefri fusion.Til § 7Til nr. 1Det foreslås, at ligningslovens § 15, stk. 2, tilrettes, således at det klargøres, at frigørelse forgældsforpligtelser, der udgør skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ellerskattefri tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D, ikke udløser underskudsbegrænsning fordebitorselskabet.Herved sikres samspillet mellem reglerne om skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 13,stk. 1, nr. 2, og skattefriheden efter selskabsskattelovens § 31 D for tilskud i form af frigørelse forgældsforpligtelser og reglerne om underskudsbegrænsning.

EksempelDer eftergives i koncernforhold som led i en samlet ordning en gæld på 100. Værdien af gældenkan på tidspunktet for gældseftergivelsen ansættes til 30. Debitorselskabet vil hermed have opnåeten gevinst på gælden på 70, der er skattefri i medfør af kursgevinstlovens § 8. Frigørelsen for denresterende del af gælden (30) udgør et tilskud til debitorselskabet, der er skattefrit i medfør afselskabsskattelovens § 31 D.Idet såvel den skattefri gevinst på gælden (70) som den del af gældseftergivelsen, der udgør etskattefrit tilskud til debitorselskabet, formindsker underskudsbegrænsningen efter ligningslovens§ 15, vil eftergivelsen af gælden hverken udløse beskatning eller underskudsbegrænsning fordebitor.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensrettelse til forslaget til kursgevinstlovens § 24 A, jf. lovforslagets §6, nr. 7. Nedskriver selskabet en fordring på kapitalejeren som følge af manglede indbetaltselskabskapital, vil det ikke udløse beskatning hos kapitalejeren, jf. forslaget til kursgevinstlovens§ 24 A. Det medfører, at der heller ikke skal ske ”beskatning” af akkordgevinsten ved, atkapitalejeren (debitorselskabet) får begrænset sit underskud m.v. efter reglerne i ligningslovens §15 om underskudsfremførsel. Derfor foreslås det, at i det omfang kapitalejeren (debitorselskabet)ikke skal medregne gevinst på gæld i den skattepligtige indkomst, jf. forslaget tilkursgevinstlovens § 24 A, skal kapitalejeren (debitorselskabet) heller ikke have begrænset situnderskud m.v.Til nr. 3Der er tale om en konsekvensrettelse.Ved lov nr. 540 af 6. juni 2007 gik man væk fra at anvende begrebet væsentlig indflydelse, menfik ikke i den forbindelse omformuleret bestemmelsen i § 16 H, stk. 1, nr. 2.Til § 8Til nr. 1I selskabsskattelovens § 2 C, stk. 9, findes en undtagelse fra værnsreglen i § 2 C. Undtagelsenmedfører, at venturefonde ikke omfattes af værnsreglen. Herved er der skabt sikkerhed om denskattemæssige kvalifikation af venturefonde.Ved venturefonde forstås kollektive investeringsenheder, der alene investerer i aktier m.v.omfattet af aktieavancebeskatningsloven med henblik på helt eller delvist at erhverveaktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Det er

- 60 -en forudsætning, at følgende betingelser er opfyldt:1. Venturefonden må ud over investeringstilsagn fra investorerne og ubehæftede kontantindestående i pengeinstitutter alene besidde aktier m.v. omfattet afaktieavancebeskatningsloven. Indeståender i et pengeinstitut kan være placeret på enspærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle garantikrav i forbindelse medventurefondens salg af selskaber.2. Der må alene direkte eller indirekte investeres i selskaber, der alene eller sammen medeventuelle koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 3 B, har under 250beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årligomsætning på under 250 mio. kr.3. Ingen af deltagerne må eje mere end 50 pct. af kapitalen eller besidde mere end 50 pct. afstemmerne i venturefonden. Koncernforbundne og nærstående deltagere, jf.kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i dennesammenhæng for én deltager.4. Venturefonden skal have mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærstående deltagere,jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes idenne sammenhæng for én deltagerDen første forudsætning er således, at venturefonden alene besidder aktier m.v. omfattet afaktieavancebeskatningsloven. Der skal med andre ord alene være tale om en ”ren”investeringsenhed. Der gøres dog to undtagelser til denne første forudsætning.For det første må investeringsenheden gerne være i besiddelse af investeringstilsagn frainvestorerne. Dette er nødvendigt, idet investorerne i venturefonde først indbetaler investeringen,når kommanditselskabet foretager opkøbene af opkøbsemnerne (target-selskaberne). Indtil dettetidspunkt er kommanditselskabet alene i besiddelse af investeringstilsagn fra de kommendeinvestorer.For det andet må investeringsenheden gerne have ubehæftede indeståender i pengeinstitutter.Uanset kravet om, at indeståender skal være ubehæftede, kan venturefonde have indeståender i etpengeinstitut placeret på en spærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle garantikrav iforbindelse med venturefondens salg af selskaber.Det har siden vist sig, at venturefonde ved salg af target-selskaberne ofte modtager vederlag(løbende ydelser), der er afhængigt af det solgte selskabs efterfølgende indtjening (såkaldt earn-out). Køberen kan eksempelvis erlægge 60-80 pct. af købesummen straks, mens resten forfalder,hvis/når det købte selskab inden for en forud fastsat periode opnår et forud fastsatomsætningsniveau eller overskudsniveau.

Det foreslås derfor, at der indføres en tredje undtagelse til den første forudsætning.Det foreslås, at venturefonden må være i besiddelse af fordringer på løbende ydelser, jf.ligningslovens § 12 B, modtaget som vederlag ved salg af selskaber.Til nr. 2 og 3Rentefradragsbegrænsningsreglerne, der blev indført ved lov nr. 540 af 6. juni 2007, består af todele:Renteloftet,hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger en standardforrentning afden skattemæssige værdi af driftsaktiverne, ikke kan fradrages.EBIT-reglen,hvorefter nettofinansieringsudgifter, der overstiger 80 pct. af denskattepligtige indkomst før nettofinansieringsudgifter, ikke kan fradrages.Koncernens nettofinansieringsudgifter kan dog maksimalt nedsættes til et grundbeløb på 21,3mio. kr. (2010-niveau). Ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne indgår bl.a. renteindtægterog renteudgifter samt visse kursgevinster og kurstab på fordringer, gæld og finansielle kontrakteromfattet af kursgevinstloven.Realkreditobligationer m.v. (nr. 2)Nettofinansieringsudgifterne omfatter ikke tab og gevinst på udlån, når den skattepligtige(pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.fl.) udøver næring ved køb eller salg af fordringer ellerdriver næringsvirksomhed ved finansiering. De medregnes dog, hvis medkontrahenten er etkoncernforbundet selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C. Dette fremgår af selskabsskattelovens§ 11 B, stk. 4, nr. 3, 3. pkt.Formålet med denne undtagelse er, at finansielle virksomheder ikke omfattes afrentefradragsbegrænsningsreglerne, for så vidt angår deres næringsvirksomhed med udlån.Loven er desværre formuleret således, at undtagelsen alene gælder udlånene. Formuleringenomfatter ikke de (realkredit)obligationer, som kan være knyttet til udlånene. Dette medfører, atkursgevinster og kurstab på realkreditlånene udelades fra opgørelsen, mens kursgevinster ogkurstab på realkreditobligationerne medregnes.Hvis realkreditinstitutterne har kursgevinster på udlånene og kurstab på obligationer – hvilket vilvære tilfældet, når renteniveauet er faldende, og kurserne er stigende – vil de således have storenettofinansieringsudgifter i forhold til opgørelsen i § 11 B, stk. 4. Dette er ikke et reelt udtryk for

- 62 -realkreditinstitutternes nettofinansieringsudgifter. Det reelle billede er, at kursgevinster ogkurstabene udligner hinanden. Det burde afspejles i bestemmelsen.Det foreslås derfor, at tab og gevinst på obligationer udstedt til finansiering af finansiellevirksomheders udlån ikke medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.I ikrafttrædelsesbestemmelsen foreslås det, at de finansielle selskaber kan vælge at anvende denforeslåede regel med tilbagevirkende kraft fra og med indkomståret 2008 eller indkomståret 2009.Dette afspejler, at det aldrig har været tanken, at der skulle være en asymmetrisk behandling afudlånene og de tilknyttede obligationer.Valutaterminskontrakter (nr. 3)I regelsættet er nogle finansielle kontrakter undtaget fra at skulle medregnes ved opgørelsen afnettofinansieringsudgifterne, herunder finansielle kontrakter til sikring af driftsindkomsten.Valutaterminskontakter til sikring af driftsindtægter/-udgifter medregnes dog altid.Det foreslås, at valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter(herunder i sambeskattede selskaber), undtages fra rentefradragsbegrænsningsreglerne. Dettemedfører, at fradrag for tab på valutaterminskontrakter, der indgås som sikring mod stigendepriser på varekøb eller mod faldende priser på varesalg, ikke vil kunne blive begrænset som følgeaf regelsættet – på samme måde som andre finansielle kontrakter til sikring af driftsindkomsten.Til nr. 4Efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, og § 4 B, stk. 2, anses selskabsaktionærer for ateje aktierne i underliggende datterselskaber direkte, hvis en række betingelser er opfyldt. En afbetingelser er, at selskabsaktionærerne kan modtage skattefrie udbytter fra det umiddelbartunderliggende mellemholdingselskab, men ikke ville kunne modtage skattefrie udbytter fra detunderliggende datterselskab.Bestemmelsen medfører, at selskabsaktionæren skal anses for at modtage udbytter udloddet fradatterselskabet direkte og skal anses for at have afstået aktierne i datterselskabet direkte, hvismellemholdingselskabet sælger aktierne. Selskabsaktionæren beskattes således på baggrund af enfiktion om, at aktierne ejes direkte.Det foreslås, at det præciseres, at fiktionen ikke skal medføre, at mellemholdingselskab beskattesaf det beløb, der ikke udloddes til selskabsaktionæren.EksempelSelskabsaktionæren ejer 20 pct. af mellemholdingselskabet, som ejer 20 pct. af driftsselskabet.

- 63 -Selskabsaktionæren skal anses for at eje 4 pct. af aktiekapitalen i driftsselskabet direkte. Hvismellemholdingselskabet afstår aktierne i driftsselskabet, skal selskabsaktionæren anses for at haveafstået aktierne og skal beskattes af avancen.Fiktionen siger med andre ord, at selskabsaktionæren har modtaget afståelsessummen. Nårafståelsessummen forbliver i mellemholdingselskabet, fordi den ikke udloddes afmellemholdingselskabet, kunne det anføres, at selskabsaktionæren må have modtagetafståelsessummen og indskudt den i mellemholdingselskabet.Det præciseres, at der i denne situation ikke gives et skattepligtigt tilskud tilmellemholdingselskabet.Til § 9Hvis ejeren af en personligt drevet virksomhed ønsker at omdanne virksomheden til selskabsformefter bestemmelserne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse, er det efter lovens § 1, stk. 1, enbetingelse, at omdannelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab, der registreres her i landet.Ved at anvende virksomhedsomdannelseslovens bestemmelser kan virksomheden indskydes i etselskab, uden at det udløser beskatning af ejeren på omdannelsestidspunktet. I stedet indtræderselskabet som følge af omdannelsen i den hidtidige ejers skattemæssige stilling for så vidt angårde overtagne aktiver og passiver. Beskatningen af de fortjenester, der i princippet konstateres vedomdannelsen, udskydes dermed til det senere tidspunkt, hvor den hidtidige ejer afstår de aktiereller anparter, der er ydet som vederlag for virksomheden, eller hvor selskabet afstår de modtagneaktiver og passiver eller bliver likvideret.Der er efter de gældende bestemmelser i virksomhedsomdannelsesloven ikke hjemmel til atomdanne en personligt ejet virksomhed til et udenlandsk selskab. Dette er i administrativ praksisblandt andet fastslået i Skatterådets afgørelse i SKM2007.463.SR.Med de foreslåede ændringer udvides adgangen til at anvende virksomhedsomdannelseslovensbestemmelser til også at omfatte tilfælde, hvor en virksomhed omdannes til et udenlandskselskab. Det er efter de foreslåede regler en betingelse herfor, at det udenlandske selskab enten erfuldt skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 6, fordi ledelsen har sit sædeher i landet, eller begrænset skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, fordiselskabet har fast driftssted i Danmark.Hvis virksomheden indskydes i et udenlandsk selskab, hvis ledelse får sæde i Danmark, vilselskabet være fuldt skattepligtigt her til landet. Der udgår dermed intet af dansk beskatningsret

- 64 -ved at indføre adgang til, at selskabet uden videre kan indtræde i den hidtidige ejersskattemæssige stilling, for så vidt angår de overdragne aktiver og passiver.I tilfælde hvor virksomheden indskydes i et udenlandsk selskab, hvis ledelse ikke har sæde her ilandet, udgår der heller ikke noget af dansk beskatningsret, i det omfang selskabets adgang til atindtræde i den hidtidige ejers skattemæssige stilling alene omfatter de aktiver og passiver, dersom følge af omdannelsen er knyttet til det udenlandske selskabs faste driftssted eller fasteejendom her i landet. For sådanne aktiver og passiver bevarer Danmark beskatningsretten.Eventuelle andre aktiver og passiver i virksomheden vil derimod blive anset for afstået af ejerenpå tidspunktet for omdannelsen af virksomheden til handelsværdien på dette tidspunkt.De udenlandske selskaber, der foreslås omfattet af virksomhedsomdannelsesloven, sidestillesogså i andre sammenhænge med danske aktie- og anpartsselskaber. Eksempelvis vil et sådantudenlandsk selskab blive sidestillet med et dansk aktie- og anpartsselskab i relation tilfusionsskattelovens regler, hvis det udenlandske selskab opfylder betingelserne for at være ”etselskab i en medlemsstat”.Til § 10Til nr. 1Det foreslås, at rederivirksomhed placeret i et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 2 C,fremover kan omfattes af tonnageskatteordningen, såfremt ”§ 2 C-selskabet” er koncernforbundet,jf. tonnageskattelovens § 3, stk.1, med et rederi omfattet af tonnageskatteordningen.Forslaget ændrer således ikke ved, at rederivirksomhed placeret i et ”§ 2 C-selskab” som sådanikke kan omfattes af tonnageskatteordningen, jf. tonnageskattelovens § 1. Det er alene, når ”§ 2C-selskabet” er koncernforbundet med et rederi omfattet af tonnageskatteordningen, atrederivirksomheden i ”§ 2 C-selskabet” kan omfattes af tonnageskatteordningen.Da forslaget indebærer, at ”§ 2 C-selskaber”, der er koncernforbundne, jf. tonnageskattelovens §3, stk. 1, med tonnagebeskattede rederier, fremover kan omfattes tonnageskatteordningen, finderundtagelsen i tonnageskattelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., hvorefter rederierne kan undlade at træffesamme valg, når de ikke har fælles ledelse eller driftsorganisation og ikke driver virksomhedinden for beslægtede forretningsområder, tilsvarende anvendelse.Forslaget sikrer således, at underskudsgivende rederivirksomhed ikke kan placeres uden fortonnageskatteordningen blot ved at placere den underskudsgivende del af rederivirksomheden i et”§ 2 C-selskab”.

- 65 -Til nr. 2 og 3Det foreslås, at lejede skibe, som af et rederi videreudlejes, alene skal kunne omfattes aftonnageskatteordningen, såfremt lejer anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes aftonnageskatteordningen, hvis skibet blev anvendt af udlejeren selv.Der er tale om en justering af regelsættet, så det bringes i overensstemmelse med hensigten bagtonnageskatteordningen.Den gældende bestemmelse er formuleret således, at anvendelses-betingelsen alene skal opfyldesved udlejning af skibe, som rederiet selv ejer. Betingelsen bør ikke kunne fraviges ved at udlejelejede skibe frem for egne (ejede) skibe, hvad enten der er tale om time- eller bareboat-charter.Forslaget sikrer således, at indkomst fra skibe, der ellers ikke ville kunne omfattes aftonnageskatteordningen, bringes ind under tonnageskatteordningen, alene fordi der er tale om envidereudlejning.Til nr. 4Det foreslås præciseret, at alle rederier og operatørselskaber omfattet af tonnageskatteordningentil det skattemæssige årsregnskab skal vedlægge en skriftlig erklæring fra en revisor, om atbetingelserne i tonnageskattelovens § 3, stk. 1 og 2, (samt § 6, stk. 2, 1. og 2. pkt. for så vidt angårrederier) er opfyldte, jf. tonnageskattelovens § 22, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 4, 1. pkt.Den gældende bestemmelse er formuleret således, at det er et rederis generalforsamlingsvalgterevisor, der skal udfærdige den skriftlige erklæring. Rederier, der grundet deres beskedne omfang,f.eks. omdannede partrederier, ikke afholder generalforsamling, vil ikke have engeneralforsamlingsvalgt revisor.Da den skriftlige erklæring fra en revisor imidlertid er en klar forudsætning for en effektiv kontrolaf, om betingelserne i tonnageskattelovens § 3, stk. 1 og 2 samt i § 6, stk. 2, 2. pkt., er opfyldte, erformuleringen uhensigtsmæssig.Forslaget sikrer således, at alle rederier eller operatørselskaber omfattet aftonnageskatteordningen, uanset størrelse, kan opfylde kravet til den skriftlige erklæring, hvadenten rederierne eller operatørselskabet har en generalforsamlingsvalgt revisor eller ej.Det bemærkes, at en fritagelse fra revisionspligt, jf. årsregnskabslovens § 135, ikke kandispensere fra vedlæggelsen af den skriftlige erklæring til det skattemæssige årsregnskab.§ 11

Til nr. 1Det foreslås, at ophæve den vedtagne, men endnu ikke ikrafttrådte ændring af skattekontrolloven,som Europa-Kommissionen afviste som værende uforenelig med fællesmarkedet, jf. C5/2007 (exN 469/2005).Den vedtagne ændring, der foreslås ophævet, omhandler en undtagelse fra oplysnings- ogdokumentationspligten, for så vidt angår kontrollerede transaktioner med udenlandske selskaberog faste driftssteder, når den indkomst, der oppebæres ved transaktionen, skal henføres til dentonnagebeskattede indkomst.Til nr. 2Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 11, nr. 1.§ 12Til nr. 1Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 11, nr. 1.§ 13Til nr. 1Der er tale om en rettelse af en fejl i ikrafttrædelsesbestemmelsen til lov nr. 724 af 25. juni2010, hvor § 1, nr. 34, har fået to forskellige ikrafttrædelsestidspunkter. Rettelsen sikrer, atkursgevinstlovens § 34, stk. 2-4 ikke ophæves, forinden kursgevinstlovens § 34 A træder ikraft, jf. § 20, stk. 7, i lov nr. 724 af 25. juni 2010.§ 14Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, med den undtagelse,der følger af § 14, stk. 2.Til stk. 2Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af denforeslåede § 28 A i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og kursgevinstlovens§ 3, § 6, § 23, 1. pkt., og § 24 A, jf. lovforslagets § 6, nr.1, 2, 4 og 7.De foreslåede bestemmelser og ændringer er foranlediget af de nye regler i selskabslovens § 33

- 67 -vedrørende adgangen til at udskyde indbetalingen af en del af selskabskapitalen. Disse regler erendnu ikke trådt i kraft, idet tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- ogerhvervsministeren, jf. § 387, stk. 1, i lov nr. 525 af 12. juni 2009.Bemyndigelsen til skatteministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelsen af de foreslåedebestemmelser i aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven sikrer således, at de forslåedeskatteretlige bestemmelser kan sættes i kraft parallelt med de selskabsretlige regler.Til stk. 3Det foreslås, at justeringerne af reglerne om mellemholdingselskaber med datterselskabsaktier ogkoncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3,og i selskabsskattelovens § 31 D, jf. lovforslagets § 8, nr. 4, har virkning for indkomstår, derpåbegyndes efter lovens ikrafttræden.Herudover foreslås det, at lovforslagets justering af selskabsskattelovens § 2 C, stk. 9, og § 11 B,stk. 4, nr. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 8, nr. 1 og 3, ligeledes har virkning for indkomstår, derpåbegyndes efter lovens ikrafttræden.Til stk. 4Det foreslås, at forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets §1, nr. 4, og forslaget til kursgevinstlovens § 23, 2. pkt., jf. lovforslagets § 6, nr. 5, vedrørendebagatelgrænsen på 2.000 kr. i relation til beviser i obligationsbaserede udloddendeinvesteringsforeninger, tillægges virkning fra indkomståret 2010.Den skattepligtige kan for indkomståret 2010 vælge at opgøre gevinst og tab på fordringer, gæld ifremmed valuta og beviser i udloddende investeringsforeninger, der udelukkende investere iobligationer, efter de tidligere gældende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og 23, jf.lovbekendtgørelse nr. 1009 af 26. oktober 2009, og aktieavancebeskatningslovens § 22, jf.lovbekendtgørelse nr. 89 af 25. januar 2010.Hvis den skattepligtige vælger de tidligere gældende regler for 2010, skal valget træffes samletfor den skattepligtiges fordringer, gæld og beviser i udloddende obligationsbaseredeinvesteringsforeninger. Gevinst og tab på beviser i udloddende obligationsbaseredeinvesteringsforeninger skal således heller ikke indgå i opgørelsen vedrørende fordringer og gæld,hvis den foreslåede bagatelgrænse i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., fravælges.Tilsvarende vil den skattepligtiges fravalg af bagatelgrænsen i relation til fordringer og gæld, jf.kursgevinstlovens §§ 14 og 23, medføre, at den foreslåede bagatelgrænse iaktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., ikke finder anvendelse.

- 68 -Fravælges den foreslåede bagatelgrænse for indkomståret 2010, skal den skattepligtige såledesmedregne gevinst og tab på gæld i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinster og tab på fordringer i fremmed valutaoverstiger 1.000 kr., men uden hensyntagen til gevinst og tab på beviser i udloddendeobligationsbaserede investeringsforeninger. Tilsvarende skal gevinst og tab på beviser iudloddende investeringsforeninger, der udelukkende investerer i obligationer, medregnes udenhensyntagen til den foreslåede bagatelgrænse på 2.000 kr., jf. forslaget tilaktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Gevinst og tab påfordringer i danske kroner medregnes ligeledes uden hensyntagen til bagatelgrænsen ikursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt.Til stk. 5Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vedrørendenedsættelse af anskaffelsessummen på aktier erhvervet i forbindelse med kapitalindskud tilselskabet, og forslaget til kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3, vedrørende fradrag for tab påfinansielle kontrakter, jf. lovforslagets § 6, nr. 9-12, tillægges virkning fra indkomståret 2010.Endvidere foreslås det, at fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 10. pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 1,tillægges virkning fra indkomståret 2010. Ved det pågældende punktum fastslås, at anvendelse afen del af indkomsten til betaling af skatter ikke fratager en fond muligheden for at anvenderealisationsprincippet på porteføljeaktier. Der er tale om en begunstigende regel. Hvis den ikketillægges virkning allerede fra indkomståret 2010, vil fonde, der i 2010 anvender en del afindkomsten til betaling af skatter, blive afskåret fra at kunne anvende realisationsprincippet.Det foreslås desuden, at kursgevinstlovens § 43, stk. 6, jf. lovforslagets § 6, nr. 17, vedrørendeadgang til fradrag for tab på finansielle kontrakter, der er konstateret før indkomståret 2010, mensom hverken omfattes af de gældende regler i kursgevinstlovens § 31 eller § 31 A, tillæggesvirkning fra indkomståret 2010. Der er tale om en begunstigede regel. Ved at tillæggebestemmelsen virkning fra indkomståret 2010, kan selskaber, der i 2010 har indkomst tiludnyttelse af tabet, også mulighed for at få fradraget 2010.Til stk. 6Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 33 A, stk. 5, omfradrag ved statusskifte til porteføljeaktie for tab i datterselskabsperioden, når tabene varfradragsberettigede inden harmoniseringen af selskabsbeskatningen af aktieafkast, har virkningfra og med indkomståret 2010. Det foreslås, at tabet skal selvangives i det indkomstår, hvorstatusskiftet indtræder, og derefter udgør en del af skatteansættelsen for det pågældendeindkomstår.

- 69 -Hvis selskabet har selvangivet for indkomståret 2010 ved lovforslagets ikrafttræden, vilskatteansættelsen for indkomståret 2010 kunne genoptages.Til stk. 7Det foreslås, at lovændringen får virkning fra den 27. juni 2010, dvs. fra det tidspunkt, hvorden skærpelse af lovreglen, der blev gennemført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, trådte i kraftog har virkning. Den foreslåede lovændring er en lempelse i forhold til gældende regler.Til stk. 8Det foreslås, at præciseringen af ordlyden i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 5, jf.lovforslagets § 2, nr. 1, nyaffattelsen af fondsbeskatningslovens §, 3, stk. 3, bortset fra stk. 3, 10.pkt., jf. lovforslagets § 3, nr. 1, ophævelsen af fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, 8. pkt., jf.lovforslagets § 4, nr. 1, og ændringen af kursgevinstlovens § 31, jf. lovforslagets § 6, nr. 6, skalhave virkning fra og med indkomståret 2011. Tilsvarende foreslås det, at ændringen aftonnageskattelovens § 1, jf. lovforslagets § 10, nr. 1, ligeledes har virkning fra og medindkomståret 2011.Til stk. 9Det foreslås, at lovændringen får virkning fra den 1. juli 2010, dvs. fra det tidspunkt, hvorfrakursgevinstlovens § 38 A, som blev indført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, har virkning. Denforeslåede lovændring er en lempelse i forhold til gældende regler.

Til stk. 10Det foreslås, at ændringen af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3, 3. pkt., omrealkreditobligationer m.v., jf. lovforslagets § 8, nr. 2, som udgangspunkt har virkning fra og medindkomståret 2010.Det foreslås dog, at de finansielle selskaber kan vælge at anvende den foreslåede regel medvirkning fra og med indkomståret 2008 eller fra og med indkomståret 2009. Dette afspejler, at detaldrig har været tanken, at der skulle være en asymmetrisk behandling af udlånene og detilknyttede obligationer. Det foreslås, at alle selskaber i samme koncern skal træffe samme valg.Til stk. 11Det foreslås, at de foreslåede justeringer af lov om skattefri virksomhedsomdannelse har virkningfor omdannelser med omdannelsesdato den 1. januar 2011 eller senere.Til stk. 12Det foreslås, at ændringen af tonnageskattelovens § 1, 3. pkt., har virkning fra og med