Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 291
Offentligt
891835_0001.png
891835_0002.png
891835_0003.png
Notat2. september 2010J.nr. 2009-139-0004
Green taxes/tradeable permits for climate change(Grønne afgifter/omsættelige kvoter og klimaforandringer)Som nævnt under punktet om subsidier til fossil energi er der betydelige afgifterpå energi i EU. I procent af BNP er afgifterne dog vigende.I år 2000 udgjorde afgifterne 2,1 pct. af BNP, mod nu 1,7 pct.Det skyldes delvist, at energiforbruget stiger mindre kraftigt end realvæksten ialmindelighed, men også, at satserne ikke i fulgt omfang bliver reguleret medinflationen.I EU er afgiftssystemet blevet suppleret med CO2-kvotesystemet. Kvotesystemethar fordyret brug af energi med 0,1- 0,2 pct. af BNP i 2009. Kvotesystemet be-laster særligt energi, der hvor afgifterne har været svære at indføre, og hvor pri-sen på råenergi er lav:---brændsel til fremstilling af elbrændsel til udvinding af olie og gasbrændsel til visse meget store og oftest energiintensive virksomheder
Kvotesystemet dækker omkring halvdelen af de danske udledninger af CO2fraenergianvendelse.I følgende tabel er vist udviklingen i de danske CO2udledninger fra energian-vendelseMio. tons CO2EnergiselskaberNordsøPortland*Andre industrier mv. end PortlandUdledninger omfattet af kvotesystemI alt faktiske CO2 udledninger mio. tDo korrigeredeFaktiske emissioner i alt (alle klima-gasser)200518,2932,2062,5653,40326,46849,451,063,6200626,0432,1442,6953,30734,19157,352,470,2200721,3352,1392,7643,18329,42252,552,665,5200819,3202,0242,2352,96426,54549,651,5200919,4481,8181,5132,67925.461.030
*: Omkring halvdelen af udledningerne kommer fra at CO2 drives ud af kridtet ved brænding.
Side 1 af 3
Udledningerne af CO2fra kvotesektoren er EU ansvar. Derimod er landene for-pligtet til, at udledningerne udenfor kvotesektoren holdes indenfor det aftalte.Det sikres i vid udstrækning via afgifter.Det danske afgiftssystem består udover afgifter på NOxog SO2af en energiaf-gift og af en CO2-afgift.Hovedstrukturen i afgifterne i vist i følgende tabel:Kr./GJCO

2

-afgiftEnergiafgiftFossil benzin11,3118,2Biobenzin0118,1Fossil diesel11,569,1Biodiesel069,1Til rumvarme:Fyringsolie11,557,3Naturgas8,957,3Kul14,857,3Halm00El*17,2199,4Til proces uden for CO2-kvotesektoren:Fyringsolie11,54,5Naturgas8,94,5Kul14,84,5Halm00El*17,27,2Til proces inden for CO2-kvotesektoren:Fyringsolie04,5Naturgas04,5Kul04,5Halm00El*17,27,2NO

x

-afgift0,20,20,30,30,30,20,50,500,30,20,50,500,30,20,50,50Svovlafgift00000021,700021,700021,70I alt129,6118,380,969,469,166,474,62.2216,716,013,421,82.224,416,013,421,82.224,4
* Ca. 40 pct. heraf, når man sammenligner med forbrug af brændsel til fremstilling af el på kraftværker.
Afgifterne på NOx- 5 kr./kg og SO2– 10 kr./kg er oftest forholdsvis lave. Derer dog en betydelig afgiftsbelastning ved visse brændsler. Afgifterne er sjældentreduceret for særlige anvendelser.CO2-afgiften er balanceret omkring 155,4 kr./t CO2 i 2010. Den opkræves afudledninger af CO2fra energianvendelse – (kul, gas olie og plast i affald).Der er fritagelser for brændsel anvendt til fremstilling af el og til proces inden-for kvotesektoren. CO2-udledningerne er her belastet med omkostninger vedforbrug af CO2-kvoter.Der er generelt samme CO2-afgift på erhverv og husholdninger.Energiafgifterne på brændsel er balanceret omkring 57,3 kr./GJ hvad enten derer tale om kul, olie eller gas. Der er højere satser for benzin og dieselolie mv. tilvejtransport mv.Brændsel, der anvendes til proces i erhverv får godtgjort afgiften ned til 4,5 kr.pr. GJ. Der er dog fritagelse for denne afgift for brændsel til primær jordbrugsamt metallurgiske og mineralogiske processer – f.eks. jernstøberier og cement-produktion.
Side 2 af 3
De danske afgifter afviger ikke ret meget fra afgifterne i de øvrige EU lande forså vidt angår benzin og diesel. De danske afgifter ligger dog i den øvre ende.Danmark afviger fra de andre lande ved meget høje afgifter på el og brændsel tilrumvarme i husholdninger mv. Selv om afgifterne er væsentlig lavere på brænd-sel og el til proces, et de oftest noget større end i udlandet, hvor de oftest er tætpå 0.Hvis CO2-udledningerne skal reduceres mest omkostningseffektivt skal der væ-re samme belastning på tværs af anvendelser.Det danske CO2-afgiftssystem kommer tættest på dette ideal. Dels er CO2-afgiften ens pr. ton CO2for de forskellige brændsler, dels er der ikke CO2-afgiftpå brændsel til proces indenfor kvotesektoren. Og endelig er CO2-afgiftssatsentilstræbt at blive ens med CO2-kvoteprisen.I udkast til forslag til nyt energibeskatningsdirektiv fra EU, er det den danskemodel, der er valgt---CO2-afgift på udledninger, der ikke er omfattet af CO2-kvoterCO2-sats = forventet kvoteprisEventuel energiafgift herudover
Provenumæssigt er det dog energiafgifterne herunder afgifterne på el, der vejertungest. Afgifterne er med til at understøtte ambitiøse mål om mindre energifor-brug og mere VE.
Skatter og CO2 kvoterCO2-kvoter beskattes ikke af værdien ved tildelingen, men ved salg af en tildeltCO2-kvote beskattes fortjenesten. De CO2-kvotebelagte virksomheder, som kø-ber CO2-kvoter, kan fradrage købssummen, når de har brugt kvoten i produktio-nen. Hvis de derimod sælger en kvote videre uden at bruge den i produktionen,kan de ikke umiddelbart fradrage købssummen, men købssummen fragår vedopgørelsen af nettofortjenesten, som beskattes, når kvoten sælges. Det sammegælder for alle andre, der handler med CO2-kvoter. De kan heller ikke fradragekøbssummen på købstidspunktet, men beskattes af nettofortjenesten ved salg.På momsområdet gælder den såkaldte omvendte betalingspligt. Det vil sige, atkøberen skal indbetale momsen. Den omvendte betalingspligt er indført for atimødegå momssvig, idet forpligtelsen til at afregne moms er sammenfaldendemed det tidspunkt, hvor momsen fradrages. Yderligere bevirker den omvendtebetalingspligt, at det er en og samme virksomhed, der henholdsvis indbetaler ogfratrækker momsen. Den omvendte betalingspligt gælder ikke for private købe-re.
Side 3 af 3