Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 253
Offentligt
875893_0001.png
875893_0002.png
875893_0003.png
875893_0004.png
875893_0005.png
875893_0006.png
875893_0007.png
875893_0008.png
875893_0009.png
875893_0010.png
875893_0011.png
875893_0012.png
875893_0013.png
875893_0014.png
875893_0015.png
875893_0016.png
875893_0017.png
875893_0018.png
875893_0019.png
875893_0020.png
875893_0021.png
875893_0022.png
875893_0023.png
875893_0024.png
875893_0025.png
875893_0026.png
875893_0027.png
875893_0028.png
875893_0029.png
Skatteministeriet13. juli 2010
J. nr. 2010-711-0041
Forslagtil
lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af straffelovens §289 i forbindelse med visse udenlandske forhold§ 1.Overtrædelse af bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, der henviser tilstraffelovens § 289, herunder overtrædelse, der i henhold til den relevante bestemmelsehenføres til straffelovens § 289, straffes med bøde på højst 60 pct. af de skyldige skatter ogafgifter, hvis følgende betingelser er opfyldt:1)Det strafbare forhold skal vedrøre midler indestående på konti eller opbevaret i depothos pengeinstitutter eller tilsvarende økonomiske aktører, som er hjemmehørende i etland eller en i skattemæssig henseende selvstændig jurisdiktion, som ikke er opført påden liste, der er optaget som bilag 1 til dette lovforslag.2)Den skattepligtige skal, forinden told- og skatteforvaltningen eller en andenmyndighed har rettet henvendelse til den skattepligtige som led i en kontrol, dervedrører det pågældende forhold, angive sig selv til told- og skatteforvaltningen ogskal herunder aflægge fuldstændig tilståelse. Den skattepligtige skal endvidere efternærmere aftale med told- og skatteforvaltningen efterfølgende aflevere en fuldstændigredegørelse for sine relevante økonomiske transaktioner.3)De skyldige skatter og afgifter vedrørende det pågældende forhold skal betales indenfor en frist, der fastsættes af told- og skatteforvaltningen.Stk. 2.Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmådenved angivelse efter stk. 1, nr. 2, og om fristen for betaling efter stk. 1, nr. 3.§ 2.Skattekontrollovens § 21 finder ikke anvendelse i sager, som omfattes af § 1.§ 3.I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1034 af 29. oktober 2009 som ændret ved § 1 ilov nr. 1107 af 1. december 2009 og § 1 i lov nr. 651 af 15. juni 2010, foretages følgendeændring:1.I§ 289indsættes somstk. 3:”Stk.3.Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelse af stk.1, skal der lægges vægt på om forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund afudførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller når et større antalaf forbrydelser er begået.”§ 4.Loven træder i kraft den 1. januar 2011. § 1 og § 2 har virkning for angivelser efter
-2-stk. 1, nr. 2, som indgives fra den 1. januar 2011 til og med den 5. januar 2012.§ 5.Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
-3-
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets formål og baggrund3. Gældende ret3.1. Sanktionspraksis3.1.1. Sanktionspraksis pr. 1. januar 20103.1.1.1. Samlet forsætlig unddragelse over ca. 500.000 kr.3.1.1.2. Samlet forsætlig unddragelse mellem 250.000 kr. og 500.000 kr.3.1.1.3. Samlet forsætlig unddragelse under 250.000 kr.3.1.1.4. Groft uagtsom unddragelse - uanset beløbsstørrelse3.1.1.5. Sanktioner ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen3.1.2. Strafnedsættelse ved selvanmeldelse3.2. SKATs muligheder for at indhente bankoplysninger fra udlandet3.2.1. EU-direktiver3.2.2. Den nordiske multilaterale bistandsoverenskomst3.2.3. OECD’s og Europarådets konvention om gensidig administrativ bistand i skattesager3.2.4. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, udviklingen i OECD’s standard og de nye aftalerom udveksling af oplysninger4. Lovforslaget4.1. Fremgangsmåden, som skal benyttes, når en person ønsker at anmelde sig underordningen4.2. Særligt om bødefastsættelsen4.3. Særligt om udmåling af tillægsbøde ved overtrædelse af straffelovens § 2895. Økonomiske konsekvenser for det offentlige6. Administrative konsekvenser for det offentlige7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet9. Administrative konsekvenser for borgerne10. Miljømæssige konsekvenser11. Forholdet til EU-retten12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.13. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget er et led i udmøntningen af en aftale af 4. maj 2010 mellem regeringen (Venstreog Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale
-4-Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance om en midlertidig strafnedsættelsesordning forudeholdt udenlandsk indkomst. Ordningen skal være gældende i 2011.Udmøntning af aftalen, som er gengivet i afsnit 2, indebærer en midlertidig udvidelse afmulighederne for, at SKAT kan afslutte straffesager administrativt, idet sanktionen i sager, deromfattes af ordningen, bliver begrænset til bødestraf.Lovforslaget indeholder derfor en midlertidig fravigelse i nedadgående retning af straframmenfor overtrædelse af straffelovens § 289 om overtrædelse af skatte-, afgifts- told- ogtilskudslovgivningen af særlig grov karakter. Strafferammen for overtrædelse af straffelovens§ 289 er fængsel, men lovforslaget foreskriver bøde for forhold, der er omfattet aflovforslaget.Lovforslaget indeholder desuden en angivelse af, at bøden skal være på højst 60 pct. af deunddragne skatter og afgifter, uanset om straffelovens § 289 er overtrådt, eller der alene er taleom overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.Endvidere indeholder lovforslaget en ændring af straffelovens § 289, der omhandler udmålingaf tillægsbøde i forbindelse med overtrædelse af bestemmelsen. I modsætning til lovforslagetsøvrige elementer er denne ændring ikke tidsbegrænset.Endelig indeholder lovforslaget nogle bemyndigelsesbestemmelser, som er nødvendige forden administrative gennemførelse af strafnedsættelsesordningen.2. Lovforslagets formål og baggrundFormålet med dette lovforslag er at få skattepligtige, der har undladt at oplyse de danskemyndigheder om deres værdier i udenlandske pengeinstitutter, til at give sig til kende, såledesat værdierne kan blive beskattet korrekt. Herved kan de danske offentlige kasser på en relativtenkel måde opnå indtægter, som enten slet ikke ville være indgået, eller som kun kunne væreopnået gennem en større indsats hos skattemyndighederne, politiet eller andre offentligemyndigheder.Lovforslagets baggrund er en aftale, som regeringen (Venstre og Det KonservativeFolkeparti), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten ogLiberal Alliance indgik den 4. maj 2010. Aftalen har følgende ordlyd:”Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkepart), Dansk Folkeparti,Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Liberal Alliance er
-5-enige om en midlertidig strafnedsættelsesordning for udeholdt udenlandsk indkomsti 2011.Partierne er enige om, at Danmark på linje med andre lande skal tilbyde en særligstrafnedsættelsesordning for skattepligtige, der ønsker at gøre rent bord over forskattevæsenet, fordi de véd, at SKATs muligheder for at finde skjulte formuer i udlandeter forbedret.I forvejen gives der strafnedsættelse til skattepligtige, der selv melder sig forskatteunddragelse. Men ordningen garanterer ikke imod fængselsstraf og offentlig omtalei store sager. Derfor er ordningen ikke attraktiv nok.Danmark har endnu ikke fået tilbud om kontooplysninger el.lign. fra andre udenlandskeskattemyndigheder. Skulle sådanne tilbud indløbe, vil skatteministeren tage stilling fra sagtil sag til, hvorvidt han vil tage imod tilbuddet og herunder imødekomme en anmodningom vederlag for oplysningerne, hvis der er fremsat en sådan. Muligheden for at aftageoplysninger vil kun blive praktiseret i forhold til lande m.v., som Danmark ikke kunne fåbankoplysninger fra pr. 1. januar 2008.Den nye ordning skal være åben for----alle personer, virksomheder, selskaber m.v.,der har konti eller depoter hos banker o.lign.i lande m.v., som Danmark ikke kunne få bankoplysninger fra pr. 1. januar 2008,og som melder sig til SKAT eller politiet i perioden fra 1. januar 2011 til 31.december 2011.
Ordningen skal være frivillig og skal gå ud påat en person eller et selskab, der vil benytte ordningen, skal give SKAT alleoplysninger relevante for sin skatteansættelse, som personen eller selskabet hareller kan skaffe;- at der ikke idømmes fængselsstraf for skatteunddragelse, uanset sagens størrelse;- at sagen efter skatteyderens ønske kan afsluttes i diskretion og uden inddragelse afdomstolene;- at bøden udgør 60 % af det unddragne beløb.Såfremt det senere måtte vise sig, at skatteyderen ikke har givet SKAT alleoplysninger, bortfalder muligheden for udenretlig afgørelse, og sagen overdrages tilanklagemyndigheden.-
-6-
Under alle omstændigheder skal de unddragne skatter og afgifter betales. For det førsteskal der betales skat af renteindtægter, men også skatter og afgifter, der skulle have væretbetalt af kapitalen, hvis den f.eks. hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed, ellerindtægter optjent af udenlandske datterselskaber, der burde have været undergivet CFC-beskatning. Tilsvarende gælder ikke-betalt boafgift af midler skjult i udlandet.SKAT vil på baggrund af eventuelle indhøstede erfaringer fra den midlertidige ordningskærpe indsatsen mod skjulte midler i udlandet.I øvrigt er parterne enige om at søge en bedre udnyttelse af strafferammen i størreskatteunddragelsessager, herunder et højere bødeniveau, for overtrædelser afskattelovgivningen efter den 1/1 2011.”Aftalen beskriver en ordning, der medfører nedsat straf i forhold til, hvad der ville blive taleom ved anvendelse af gældende regler, og samtidig skal ordningen åbne mulighed for, at helesagen, også den strafferetlige del, skal kunne afsluttes diskret og uden domstolenesmedvirken.Det er i dag muligt i skattestraffesager at indgå aftale med SKAT om en administrativafgørelse af sagen, hvis den samlede unddragelse af skatter, moms eller lønsumsafgifter ogarbejdsmarkedsbidrag ligger under 250.000 kr. Er unddragelsen højere og overtrædelsenbegået med forsæt, skal SKAT overgive sagen til politiet. Vurderer politiet, at unddragelsenhar en sådan grovhed, at der skal straffes efter straffelovens § 289, hvilket normalt er tilfældet,hvor den unddragne skat ligger over 500.000 kr., skal der efter gældende sanktionspraksisnedlægges påstand om fængselsstraf og tillægsbøde, idet strafferammen ikke indbefatter bødesom enkeltstående strafform.Det er muligt gennem retspraksis at ændre den nuværende fordeling af beføjelser mellemSKAT og politiet, således at SKAT kan afgøre flere sager om overtrædelser af skatte- ogafgiftslovgivningen, hvis grænsen for frihedsstraf hæves. Det gælder dog ikke for de sager,der skal henføres til straffelovens § 289. Denne bestemmelse har følgende ordlyd:”§289.Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig ellerandre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter afskatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivning eller af § 289 a.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævntelovgivning er henvist til denne bestemmelse.”
-7-Strafferammen i straffelovens § 289 kan kun ændres ved lov. Et centralt element i dettelovforslag er derfor en midlertidig og materielt afgrænset fravigelse – i nedadgående retning –af strafferammen i straffelovens § 289.Det andet centrale element i lovforslaget er en fastlæggelse af beregningen af den bøde, derskal betales ud over de unddragne skatter og afgifter, uanset om straffelovens § 289 erovertrådt, eller der alene er tale om overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Bødenudgør som udgangspunkt 60 pct. af de unddragne skatter og afgifter. Hermed menes detsamlede beløb i skat og eventuelt moms og afgifter, opgjort for alle indkomstår ogafgiftsperioder under ét, som den skattepligtige skulle have betalt, hvis skatte- ogafgiftsreglerne var blevet anvendt korrekt.Udmåling af sanktioner er almindeligvis overladt til domstolene inden for en givenstrafferamme. Det er en fravigelse af dette princip, når bødestørrelsen her foreslås fastsat vedlov. Når det foreslås, at bødestørrelsen maksimeres ved lov, skyldes det, at der i forvejenfindes en indarbejdet sanktionspraksis, som midlertidigt fraviges ved denne ordning. Det ervigtigt, at personer, der overvejer at gøre brug af særordningen, på forhånd kender denøjagtige konsekvenser heraf og kan foretage en sammenligning med de sanktioner, somalmindeligvis ville være konsekvensen af en selvanmeldelse.De tidsmæssige og indholdsmæssige rammer, der udstikkes i aftalen, er omtalt nærmerenedenfor under afsnit 4 om lovforslaget samt i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.Et tredje element i lovforslaget er en tidsubegrænset tilføjelse til straffelovens § 289, der angårudmålingen af tillægsbøde i forbindelse med overtrædelse af bestemmelsen. Dette er enudmøntning af forligsparternes ønske om, at strafferammen udnyttes bedre i størreskatteunddragelsessager.Endelig indeholder lovforslaget en bemyndigelse til told- og skatteforvaltningen til atfastsætte nærmere regler om den fremgangsmåde, der skal anvendes af personer, der ønsker atgøre brug af ordningen. Ordningen skal kunne benyttes af alle, der er omfattet af aftalen, ogsom har overtrådt skatte- og afgiftslovgivningen, uanset om de herved tillige har overtrådtstraffelovens § 289. Den fremgangsmåde, der skal fastlægges af told- og skatteforvaltningen,skal være fælles for hele ordningen. Der er redegjort for den påtænkte fremgangsmåde ibemærkningerne nedenfor under afsnit 4.1.3. Gældende retEfter gældende ret er forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af skatte- og
-8-afgiftslovgivningen kriminaliseret i denne lovgivning og eventuelt tillige omfattet afstraffelovens § 289. Er overtrædelsen begået af en juridisk person (selskab, fond el.lign.), erder almindeligvis særlig lovhjemmel til, at den juridiske person kan straffes med bøde,ligesom der kan blive tale om at straffe fysiske personer med tilknytning til den juridiskeperson (som f.eks. hovedaktionærer, direktører, bestyrelsesmedlemmer m.fl.) for medvirkentil den juridiske persons lovovertrædelse. Overtrædelser af skatte- og afgiftsloven, der består i,at de skattepligtige har anbragt deres værdier i udlandet og derved har unddraget sigskattebetaling til Danmark, er blandt de overtrædelser, der er belagt med straf.De strafferetlige sanktioner er efter gældende ret ikke en erstatning for beskatning efter dealmindelige regler herom, men et supplement dertil. Uanset den mulige strafferetligekvalificering af et forhold, og uanset om der eventuelt er forskyldt bødestraf, skal alle skyldigeskatter og afgifter opgøres og betales efter de almindelige regler herom i skatte- ogafgiftslovgivningen. Det er særligt fremhævet i forligsteksten, jf. afsnit 2, at dette ogsåomfatter indtægter fra erhvervsmæssig virksomhed, der burde have været beskattet iDanmark, eller indtægter optjent af udenlandske datterselskaber, der burde have væretundergivet CFC-beskatning. Også unddraget boafgift af midler, som en arvelader har skjult iudlandet, skal betales.Nedenfor gives først en beskrivelse af den gældende sanktionspraksis i sager om overtrædelseaf skatte- og afgiftslovgivningen, herunder en beskrivelse af den allerede eksisterende praksisfor strafnedsættelse ved selvanmeldelse. Dernæst redegøres der for SKATs aktuellemuligheder for at få oplysninger fra udlandet om bankkonti og depoter, som tilhører fuldtskattepligtige til Danmark, herunder om de aktuelle standarder for udveksling af oplysninger iartikel 26 i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster.3.1. SanktionspraksisDet er normal lovgivningspraksis, at en lov alene fastlægger en strafferamme for bestemte strafbareforhold, eventuelt med en beskrivelse af, hvilke forhold der skal tages i betragtning vedstrafudmålingen. Det overlades således til domstolene at udvikle den konkrete sanktionspraksis.I skatte- og afgiftslovgivningen er hovedreglen, at strafferammen udgør fra bøde til fængsel i indtil1 år og 6 måneder for strafbare overtrædelser, der har medført unddragelse af skatter og afgifter.Told- og skatteforvaltningen har hjemmel til at afgøre en straffesag administrativt ved etbødeforelæg, hvis overtrædelsen kan afgøres med bøde, og hvis den pågældende erkender sigskyldig i de strafbare forhold og er villig til at afslutte sagen ved at underskrive etbødeforelæg. Da der er tale om en straf, er det domstolene, der har fastlagt principperne forudmåling af bøden. Den administrative praksis skal således være i overensstemmelse medretspraksis. Der foregår en løbende kontrol med den administrative sanktionspraksis i desager, som kommer til domstolene, fordi den pågældende ikke vil vedtage et bødeforelæg.
-9-
Efter domstolenes godkendelse igennem afgørelser af en række prøvesager har Rigsadvokaten pr.1. januar 2010 godkendt, at sager, hvor den samlede forsætlige unddragelse er under 250.000 kr.,ikke giver anledning til frihedsstraf (fængsel) og derfor kan afgøres af SKAT ved administrativebødeforelæg. Indtil 1. januar 2010 gik grænsen ved 100.000 kr.Med ”samlet unddragelse” menes en fælles beløbsgrænse for både skattelovgivningen, moms-,arbejdsmarkedsafgifts- og lønsumsafgiftsloven, og det er den samlede unddragelse, der lægges tilgrund.Bøderne omtales som ”normalbøder”. Den konkrete sanktion i form af bødestraf kan blive mindreeller større end normalbøden, afhængig af henholdsvis formildende og skærpende omstændighederved overtrædelsen, men normalbøden er udgangspunktet ved sanktionsudmålingen.Nedenfor i afsnit 3.2. opsummeres sanktionspraksis efter 1. januar 2010. I alle tilfælde erudgangspunktet, at det unddragne beløb skal betales – ogderudoverkommer så sanktionen. I afsnit3.3. beskrives kriterierne for og de nuværende konsekvenser af, at den skattepligtige selvanmeldersig.3.1.1. Sanktionspraksis pr. 1. januar 2010Sanktionspraksis afhænger af størrelsen af unddragelsen, tilregnelsen (kun forsæt og grovuagtsomhed er almindeligvis strafbar i særlovgivningen) samt hvilken del af skatte- ogafgiftslovgivningen, der er overtrådt, jf. herom afsnit 3.1.3.1.1.1. Samlet forsætlig unddragelse over ca. 500.000 kr.Sanktionen er efter praksis ubetinget frihedsstraf (fængsel) med hjemmel i straffelovens §289, hvor strafferammen er fængsel i op til 8 år. Grænsen på 500.000 kr. ligger ikkefuldstændig fast; andre grove omstændigheder kan bevirke, at § 289 bringes i anvendelse, selvom unddragelsen er lidt mindre. Disse sager behandles altid af anklagemyndigheden. SKATkan ikke administrativt idømme lovovertrædere frihedsstraf.I intervallet ½-1 mio. kr. er sanktionen en fængselsstraf på 6-8 måneder, i intervallet 1-2 mio.kr. 9-12 måneder og over 2 mio. kr. fra 1 år og opefter. Hertil kommer en tillægsbødesvarende til det unddragne beløb. Det er anklagemyndigheden, der træffer bestemmelse om atnedlægge påstand om tillægsbøde; normalt afrundes nedad til det nærmeste med 1.000 kr.delelige beløb.3.1.1.2. Samlet forsætlig unddragelse mellem 250.000 kr. og 500.000 kr.Sanktionen er efter praksis ubetinget frihedsstraf (fængsel) med hjemmel i skatte- ogafgiftslovgivningens strafbestemmelser, f.eks. skattekontrollovens § 13 for så vidt angårindkomstskat. Disse sager behandles altid af anklagemyndigheden. SKAT kan ikkeadministrativt idømme lovovertrædere frihedsstraf.I intervallet 250.000 kr. til 500.000 kr. er sanktionen en frihedsstraf fra 40 dage til 5 måneder.Hertil kommer en tillægsbøde svarende til det unddragne beløb. Det er anklagemyndigheden,
- 10 -der træffer bestemmelse om at nedlægge påstand om tillægsbøde; normalt afrundes nedad tildet nærmeste med 1.000 kr. delelige beløb.3.1.1.3. Samlet forsætlig unddragelse under 250.000 kr.SKAT kan afgøre disse sager ved administrativt bødeforelæg. Overtræderen er ikke forpligtettil at tage imod et administrativt bødeforelæg, men kan forlange sagen overgivet til politietmed henblik på efterprøvelse ved domstolene.Normalbøden er som udgangspunkt to gange det unddragne beløb. Der ligger dog et”progressionsknæk” ved 60.000 kr. Af den del af den samlede unddragelse, der ligger under60.000 kr., er bøden kun én gang det unddragne beløb.Den samlede beregnede bøde afrundes efter en skala, hvor sidste trin er, at beregnede bøderover 100.000 kr. nedrundes til et med 10.000 kr. deleligt tal.Er der tale om en førstegangsovertrædelse, gives der ikke bøde for overtrædelser under 10.000kr.3.1.1.4. Groft uagtsom unddragelse - uanset beløbsstørrelseSKAT kan afgøre disse sager ved administrativt bødeforelæg. Overtræderen er ikke forpligtettil at tage imod et administrativt bødeforelæg, men kan forlange sagen overgivet til politietmed henblik på efterprøvelse ved domstolene.Normalbøden for groft uagtsom unddragelse er som udgangspunkt én gang det unddragnebeløb. Der ligger dog et ”progressionsknæk” ved 60.000 kr. Af den del af den samledeunddragelse, der ligger under 60.000 kr., er bøden kun ½ gang det unddragne beløb.Den samlede beregnede bøde afrundes efter en skala, hvor sidste trin er, at beregnede bøderover 100.000 kr. nedrundes til et med 10.000 kr. deleligt tal.Er der tale om en førstegangsovertrædelse, gives der ikke bøde for overtrædelser under 20.000kr.3.1.1.5. Sanktioner ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningenVed overtrædelse af punktafgiftsloven gælder indtil videre andre (lavere) grænser forfrihedsstraf, for ”progressionsknækket” og for straffrihed ved førstegangsovertrædelser.SKAT arbejder på et udspil, der skal skabe en hensigtsmæssig sammenhæng forsanktionsudmålingen.3.1.2. Strafnedsættelse ved selvanmeldelseSelvanmeldelse er en generel strafnedsættelsesgrund i dansk strafferet, således også iskattestraffesager. Strafnedsættelse fordrer imidlertid, at lovovertræderen har meldt sig selvfrivilligt, dvs. at anmeldelsen ikke er foranlediget af en opfattelse hos den pågældende af, atopklaring er umiddelbart forestående. Hvis anmeldelsen er foranlediget af frygt for den
- 11 -almindelige risiko for opdagelse, eller at risikoen for opklaring i fremtiden er voksende, så erder tale om frivillig selvanmeldelse.I skattestrafferetten kan de krav, der stilles til frivilligheden hos selvanmeldere, beskrivessåledes:- Lovgivning, der har som konsekvens, at skatteunddragelser opdages, udelukkerselvanmelderstatus, i hvert fald fra lovens ikrafttræden.- Viden eller sikker formodning hos den skattepligtige om, at skattemyndighedernebeskæftiger sig med hans eller hendes skatteforhold på en sådan måde, at unddragelsen måforventes at komme for dagen, udelukker ligeledes selvanmelderstatus.- Det udelukker ikke selvanmelderstatus, at den skattepligtige fejlagtigt tror, at opdagelse ernært forestående, f.eks. fordi skattemyndighederne har iværksat en undersøgelse af et andetindkomstår eller en anden indkomstperiode.- Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der ikke er tale om frivillighed.Kravene til frivillighed adskiller sig således ikke principielt fra de almindelige betingelser istraffeloven, men for så vidt angår sanktionsspørgsmålet er der klart tale om en megetlempelig praksis i forhold til de normale skattestraffesager. Denne meget lempelige praksishænger bl.a. sammen med, at selvanmeldelse på skatteområdet typisk resulterer i fuldstændiggenoprettelse af skaden, idet de skyldige skatter og afgifter bliver betalt.Konsekvenserne af selvanmeldelse kan opsummeres således:----Alle uagtsomme overtrædelser er straffri uanset størrelsen af unddragelsen,alle forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen er på 100.000 kr. og derunder, erstraffri,ved forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen ligger mellem 100.000 kr. og 250.000kr., er det for tiden uafklaret, hvad konsekvensen af selvanmeldelse skal være,ved forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen ligger mellem 250.000 og 500.000kr., bliver fængselsstraffen gjort betinget, og tillægsbøden udgør halvdelen af detunddragne beløb (svarende til halvdelen af den normale tillægsbøde), ogved forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen ligger over 500.000 kr., erfængselsstraffen fortsat ubetinget; tillægsbøden udgør halvdelen af det unddragnebeløb (svarende til halvdelen af den normale tillægsbøde).
-
Årsagen til, at situationen for forsætlige overtrædelser mellem 100.000 kr. og 250.000 kr. eruafklaret, er, at der ikke er taget højde for selvanmeldelsessager i den nye sanktionspraksis,godkendt af Rigsadvokaten, som er omtalt i afsnit 3.1.1. Det er Skatteministeriets opfattelse,at der er behov for en separat aftale mellem Skatteministeriet og Rigsadvokaten herom.Skatteministeriet vil herunder foreslå, at sagerne skal kunne afgøres administrativt med enbøde på én gang det unddragne beløb (svarende til halvdelen af den normale bøde), da enforsætlig unddragelse på over 100.000 kr. må anses for så alvorlig, at straffrihed ikke vil værerimelig.3.2. SKATs muligheder for at indhente bankoplysninger fra udlandetHåndhævelsen af den danske skattelovgivning er i høj grad afhængig af, at skattemyndighederne
- 12 -kan få oplysninger om skattepligtiges forhold, både fra de pågældende skattepligtige selv og fratredjeparter, hvad enten der er tale om skattepligtige og tredjeparter her i landet eller i udlandet.Dette gælder i særdeleshed i forhold til danske skattepligtige, der har kapital og værdier placeret ipengeinstitutter i udlandet.Danmark har altid deltaget aktivt i international udveksling af oplysninger på skatteområdet.Danmark har således indgået en række forskellige aftaler med andre lande og områder, derindeholder gensidige forpligtelser til at udveksle oplysninger til brug i skattesager. Det er enforudsætning for, at Danmark kan indhente ikke kun bankoplysninger, men oplysninger af enhverart til brug for skattesager, at der findes et hjemmelsgrundlag for at udveksle oplysninger mellemDanmark og den anden part. Dette aftalegrundlag kan bestå i:- Et EU-direktiv,- en administrativ aftale om udveksling af oplysninger i skattesager,- en international konvention eller- en bestemmelse om udveksling af oplysninger indeholdt i en dobbeltbeskatnings-overenskomst.3.2.1. EU-direktiverInformationsudveksling mellem EU’s medlemsstater sker efter bistandsdirektivet (77/799EØF),medmindre en anden international aftale giver mere vidtgående mulighed for bistand. Et forslagom ændring af bistandsdirektivet er under behandling i EU’s organer. Det gældende direktivmedfører ikke en pligt til at indhente og videresende oplysninger fra f.eks. pengeinstitutter. Etandet direktiv, rentebeskatningsdirektivet (48/2003/EØF) regulerer udveksling af oplysninger omrenteindtægter af bankindeståender m.v. I modsætning til bistandsdirektivet forpligterrentebeskatningsdirektivet medlemsstaterne til at udveksle disse oplysninger automatisk og ikkekun, når en anden stat anmoder om det, og angår specifikt bankoplysninger. Direktivet indeholderdog en overgangsordning, der betyder, at medlemsstater kan vælge ikke at udlevere oplysningerom renteindtægter, men i stedet at trække kildeskat af renteindtægterne og dele kildeskatten medmodtagernes bopælsland. Denne ordning har oprindelig Belgien, Luxembourg og Østrig benyttetsig af. Belgien er dog pr. 1. januar 2010 overgået til at udveksle renteoplysninger automatisk.3.2.2. Den nordiske multilaterale bistandsoverenskomstInformationsudveksling blandt de nordiske lande og områder indbyrdes sker på grundlag af enadministrativ overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand iskattesager, jf. bekendtgørelse nr. 42 af 30. april 1992. Parterne i overenskomsten er - ud overDanmark - Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge og Sverige.
- 13 -Ingen af aftaleparterne har bankhemmelighed, og udvekslingen i henhold til overenskomstenomfatter derfor også bankoplysninger, selv om aftaleteksten ikke udtrykkelig forpligter parternetil at udveksle bankoplysninger.3.2.3. OECD’s og Europarådets konvention om gensidig administrativ bistand i skattesagerOECD og Europarådet har udarbejdet en konvention om gensidig administrativ bistand iskattesager, som fra 25. januar 1988 har stået åben for de to organisationers medlemslande.Konventionen har i dag ca. 20 medlemmer, herunder Danmark, de øvrige nordiske lande, enrække EU-medlemslande og USA.Konventionen indeholder ingen pligt til at indhente og videresende oplysninger frapengeinstitutter og lignende. Konventionen vil imidlertid blive ændret ved en protokol, som blevåbnet for undertegnelse den 27. maj 2010 og da blev undertegnet af 19 lande. Protokollen viltræde i kraft, efter at fem lande har ratificeret den. Denne protokol følger den nye OECD-standard, som er beskrevet i afsnit 3.2.4., og indeholder således en forpligtelse til at indhente ogvideresende oplysninger fra pengeinstitutter m.v.Samtidig åbner protokollen mulighed for, at konventionen – som ændret ved protokollen – ogsåkan tiltrædes af lande, der hverken er medlemmer af OECD eller Europarådet.3.2.4. Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, udviklingen i OECD’s standard og de nye aftalerom udveksling af oplysningerUdveksling af skatteoplysninger med andre lande end EU, Norden og de lande, der har ratificeretOECD’s og Europarådets bistandskonvention, sker især på grundlag af en bestemmelse herom ide mellem 70 og 80 bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark gennem desidste 50 år har indgået med enkelte lande. Hovedformålet med endobbeltbeskatningsoverenskomst er at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at tolande beskatter samme person eller selskab af samme indkomst, men overenskomsten indeholdernormalt også nogle regler af administrativ karakter, herunder regler om udveksling af oplysninger.Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster er som hovedregel udformet med udgangspunkt iOECD’s model til sådanne aftaler. Modellen er under stadig udvikling og er alene en anbefalingtil OECD’s medlemsstater og således ikke bindende.Artiklen om informationsudveksling i OECD-modellen (artikel 26) rummede indtil 2005mulighed for, at en stat kunne afvise at give oplysninger fra pengeinstitutter m.v., hvis dette stredimod interne regler. Hidtil har nogle lande og områder ikke villet udveksle oplysninger, som førstskal indhentes i pengeinstitutter m.v., idet indhentning af disse oplysninger ville stride mod deres
- 14 -interne regler om bankhemmelighed.Den teknologiske udvikling og den stigende internationalisering har medført bedre mulighederfor, at skattepligtige i et land kan have indtægter og kapital i et andet land. Den øgede betydningaf internationale forhold har øget betydningen af, at et lands skattemyndigheder også har adgangtil oplysninger fra udlandet, herunder især bankoplysninger.Det kan føre til en mere ulige fordeling af skattebyrden. Faldende skatteprovenu fra geografiskmobile skattekilder kan medføre, at lande bliver tvunget til at øge beskatningen af skattekilder,som ikke kan flyttes til udlandet. Skattepligtige med udenlandske transaktioner kan få mulighederfor at undgå beskatning i deres hjemland, hvilket kan øge beskatningen af andre skattepligtige.Siden midten af 1990’erne har der derfor været internationale bestræbelser med det formål atbekæmpe skadelig skattepraksis, bl.a. ved forbedret samarbejdet mellem de forskellige landesskattemyndigheder om udveksling af oplysninger.Som led i dette arbejde offentliggjorde OECD i april 2002 en standardaftale om udveksling afoplysninger i skattesager. Standardaftalen var udarbejdet i samarbejde med en række ikke-medlemslande. Standardaftalen er ikke en dobbeltbeskatningsoverenskomst, men indeholder kunbestemmelser om udveksling af oplysninger. Standardaftalen kan bruges som udgangspunkt forindgåelse af aftaler mellem de forskellige stater og områder i tilfælde, hvor endobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er ønskværdig, f.eks. fordi én af parterne ikke har nogenindkomstbeskatning. Standardaftalen medfører bl.a., at stater og områder skal videregiveoplysninger til hinanden og om nødvendigt først indhente oplysningerne, og at denne pligt ogsågælder oplysninger fra pengeinstitutter m.v.På grundlag af denne standardaftale har Danmark siden 2007 indgået i alt [23] aftaler ominformationsudveksling med en række områder med vigtige finansielle centre, hvoraf [8] alleredeer i kraft og kan finde anvendelse i forbindelse med efterforskning af skattestraffesager. Blandt devigtigste kan nævnes Isle of Man, Jersey, Guernsey, Gibraltar, Caymanøerne og De BritiskeJomfruøer. Den første af disse aftaler – med Isle of Man – er indgået i 2007 og trådt i kraft i 2008.Det forventes, at der vil blive indgået en række yderligere aftaler med tilsvarende indhold i dekommende år.I 2005 blev OECD-modellens artikel 26 om informationsudveksling ændret, så den svarer tilstandardaftalen om udveksling af oplysninger. Det vil sige, at pligten til at videresendeoplysninger – og om nødvendigt først at indhente oplysningerne – også gælder oplysninger frapengeinstitutter m.v. De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået siden2005, indeholder denne forpligtelse til også at indhente og videregive oplysninger fra
- 15 -pengeinstitutter m.v.For så vidt angår de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået inden 2005,indeholder de ikke den nye forpligtelse til at indhente og videregive oplysninger frapengeinstitutter m.v.; men kun enkelte lande har hidtil afvist international udveksling afbankoplysninger, selv om dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke indeholder en udtrykkeligforpligtelse hertil. Hertil kommer Schweiz, hvis dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmarkfra 1973 efter sin ordlyd udtrykkelig udelukker udveksling af oplysninger i strid med nationalbankhemmelighed.I løbet af 2009 har Belgien, Luxembourg, Schweiz, Singapore og Østrig, som hidtil har praktiseretuigennembrydelig bankhemmelighed, indgået protokoller med Danmark om ændring af artiklenom informationsudveksling i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Når disse protokoller er trådti kraft, hvilket allerede er sket for Østrigs og Luxembourgs vedkommende, vil det blive muligt forDanmark at anmode om oplysninger fra pengeinstitutter m.v. fra disse lande.4. LovforslagetForslagets baggrund er den aftale om en strafnedsættelsesordning, som er refereret ogkommenteret i afsnit 2 ovenfor.Forslaget går ud på, at der indføres en ny frivillig strafnedsættelsesordning kun vedrørendeudeholdt indkomst fra udlandet. Ordningen er et supplement til den generellestrafnedsættelsesordning, som er beskrevet i afsnit 3.1.2. I de tilfælde, hvor den nuværendesanktionspraksis medfører en lavere sanktion end den foreslåede ordning, har denne altsåingen betydning. Ordningen er midlertidig: Der er kun mulighed for at blive omfattet af den,hvis man henvender sig i perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 5. januar 2012.Under den nye ordning kan omfattede personer undgå frihedsstraf uanset størrelsen afunddragelsen.Det ene hovedelementi lovforslaget er således, at overtrædelse af straffelovens§ 289, hvor den normale strafferamme er fængsel, straffes med bøde, hvis overtrædelsen eromfattet af de kriterier, der afgrænser ordningen.I og med at fængselsstraf ikke kommer på tale, bliver det samtidig muligt for SKAT at afslutteden strafmæssige del af sagen ved administrativt bødeforelæg. Herved kan personen undgåkontakt til politiet og anklagemyndigheden og undgå den offentlighed, der er et element i denalmindelige strafferetspleje. Da ordningen er frivillig, kan personen til enhver tid somalternativ vælge at lade sagen overgå til behandling efter de almindelige regler, der erbeskrevet i afsnit 3.
- 16 -
Det andet hovedelementi lovforslaget er, at sanktionen for lovovertrædelser, der er omfattet afden nye ordning, er en bøde på op til 60 pct. af de unddragne skatter og afgifter, dvs. en laverebødesats end den, der normalt praktiseres efter de almindelige regler, der er beskrevet i afsnit3. Forslaget vedrørende bødefastsættelsen er nærmere omtalt i afsnit 4.2.Den nye ordning angår alene overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen. Der er ikkehjemmel til at undlade strafforfølgning for andre forhold, der vedrører selve erhvervelsen afde midler, der har været holdt skjult i udlandet. Det er en betingelse for anvendelse afordningen, at den skattepligtige fremlægger alle oplysninger, som det er muligt for denpågældende at fremskaffe, til dokumentation af hvor midlerne hidrører fra. Formålene meddenne betingelse er dels at sikre, at alle skyldige skatter og afgifter bliver opgjort, dels atundgå, at ordningen anvendes til hvidvaskning af midler, der er tilvejebragt ved kriminelaktivitet.Den nye ordning angår kun overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, som hartilknytning til placering af værdier i udlandet. Personer, som reelt var fuldt skattepligtige tilDanmark, men som har søgt at vildlede de danske myndigheder om, at dette var tilfældet, kansåledes ikke få generel strafnedsættelse, idet der er tale om en overtrædelse afskattelovgivningen, som ikke er omfattet af ordningen. Har personen haft indtægter i udlandet,som burde have været beskattet i Danmark, kan ordningen derimod anvendes for så vidt angårdisse indtægter.Den nye ordning indebærer en nedsættelse af straffen i forhold til den straf, der ville væreforskyldt, dersom de samme forhold var blevet sanktioneret efter de almindelige regler i afsnit3. Herunder ligger to forudsætninger. Den første er, at ordningen ikke er relevant og ikke skalanvendes i tilfælde, hvor sanktionen efter de almindelige regler vil være en bøde, der er lavereend 60 pct., af de unddragne skatter og afgifter. Dette vil især frasortere de helt små sager,hvor den samlede unddragelser er på under 20.000 kr. Den anden underliggende forudsætninger, at alle skatter og afgifter, der relaterer sig til de udeholdte værdier, skal opgøres og betalesefter de almindelige regler herom. Det er udtrykkelig omtalt i forligsteksten, at der også skalbetales skat af indtægter optjent af udenlandske datterselskaber, der burde have væretundergivet CFC-beskatning. Er der tale om midler, der er arvet af en dansk skattepligtig, ogsom burde have været inddraget under et skifte i Danmark, skal der tilsvarende betalesudeholdt boafgift. I modsætning til den gældende strafnedsættelsesordning forudsætter dennye ordning, at skyldige skatter og afgifter rent faktisk bliver betalt til tiden. Svigter denneforudsætning efterfølgende, må sagen overgå til behandling efter de almindelige regler, jf.herom nærmere i afsnit 4.1.
- 17 -Det er ikke en betingelse for at benytte ordningen, at de værdier, der har været skjult iudlandet, flyttes til Danmark. Der er heller ikke i ordningen indbygget særlige fordele forskattepligtige, der vælger at overføre værdierne til Danmark i tilknytning til selvanmeldelsen.Afgrænsningen af ordningens anvendelsesområde er i øvrigt nærmere beskrevet ibemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 1-3.I tilknytning til den nye ordning foreslås en tilføjelse til straffelovens § 289 angåendeudmåling af tillægsbøder. Dette er en udmøntning af det afsluttende element i forliget, hvorforligsparterne tilkendegiver, at de generelt ønsker strafferammen udnyttet bedre i størreskatteunddragelsessager. Herom henvises til afsnit 4.3. og bemærkningerne til § 3.4.1. Fremgangsmåden, som skal benyttes, når en person ønsker at anmelde sig underordningenLovforslaget indeholder en bestemmelse om, at SKAT kan fastsætte regler om denfremgangsmåde, der skal benyttes, når ordningen skal anvendes. Regler og fremgangsmåde vilvære sammenfaldende, uanset om overtrædelsen strafferetligt skal henføres til straffelovens §289, eller der alene er tale om overtrædelse af særlovgivningen (skatte- ogafgiftslovgivningen).Det er tanken, at ordningen inden ikrafttræden den 1. januar 2011 dels skal annonceres ipressen, dels omtales på SKATs hjemmesidewww.skat.dk.Man kan som borger foretage enselvanmeldelse ved at ringe til et telefonnummer, der er oplyst på hjemmesiden, eller ved atudfylde en elektronisk formular, som ligeledes er tilgængelig på hjemmesiden. Man kan ogsåudskrive denne formular, udfylde den og indsende den med brev til SKAT. Desuden kan manforetage en selvanmeldelse ved at sende et brev med relevante oplysninger til SKAT. Endeliger det selvfølgelig muligt for enhver borger, der mener at have begået en lovovertrædelse, athenvende sig til politiet. Politiet kan ikke tage imod en selvanmeldelse under ordningen somsådan, men vil i givet fald henvise til SKAT og i det konkret fornødne omfang vejledeanmelderen om fremgangsmåden.Uanset den form, som en selvanmelder vælger at benytte sig af, skal SKAT have en rækkeoplysninger for at kunne behandle anmeldelsen. De oplysninger, man som minimum skal giveSKAT, er følgende:- navn,- adresse,- cpr-nummer,- telefonnummer, eventuelt e-mailadresse,
- 18 -- det/de indkomstår, som sagen vedrører,- det beløb (brutto), som hidtil er udeholdt fra dansk beskatning, opdelt på indkomstår,- indkomsttype,- det land/område, som værdierne har været skjult i,- hvorvidt man fortsat modtager penge i relation til det forhold, man ønsker omfattet afordningen,- underskrift (herunder tro- og loveerklæring på, at det angivne beløb er det fulde beløb).Anmeldelsen skal derudover ledsages af kontoudtog, fakturaer, pengeoverførselsdokumentereller lignende dokumentation. Da det ikke altid vil være konkret muligt for anmelderen atforudse, hvilken dokumentation der vil være nødvendig, stilles der dog ikke krav om, at aldokumentation umiddelbart skal ledsage anmeldelsen. Udredningen af, hvilkendokumentation der er konkret nødvendig, vil i stedet foregå under SKATs efterfølgendesagsbehandling, jf. nedenfor.Når en anmeldelse er modtaget, sagsbehandles den i SKAT med henblik på at foretage enkorrekt ansættelse af de udeholdte skatter og afgifter. Herunder tages der eventuelt kontakt tilanmelderen med henblik på at indhente yderligere nødvendige oplysninger, eventuelt ved etforklaringsmøde med den pågældende. Det er en betingelse for, at anmelderen kan bliveomfattet af ordningen, at anmelderen efterfølgende fremskaffer den dokumentation, somSKAT anser for fornøden; det bemærkes herved, at der som udgangspunkt vil være tale omdokumentation, som SKAT ikke har nogle alternative muligheder for at fremskaffe. Hvis dersiden 1. januar 2008 er etableret et grundlag herfor, kan det dog komme på tale at rettehenvendelse til den kompetente myndighed i det land eller område, hvor værdierne findes, forat få verificeret eller uddybet de oplysninger, som anmelderen har afgivet.Når den tilstrækkelige baggrund for at foretage en korrekt ansættelse af skatter og afgifter ertilvejebragt, foretages der en sådan ansættelse. For indkomstskattens vedkommende sker detteformelt i form af en genoptagelse og ny skatteansættelse af den skattepligtige for ét eller flereafsluttede indkomstår. De yderligere skatter og afgifter, der udløses, skal betales rettidigt ioverensstemmelse med de almindelige regler, der gælder ved ændring af skatte- ogafgiftsansættelser.Herefter foretages en selvstændig strafferetlig vurdering af, hvorvidt betingelserne for atafgøre straffesagen med en bøde på 60 pct. er opfyldt.Hvis det vurderes, at betingelserne er opfyldt, sender SKAT et forslag til afgørelse til denskattepligtige. Hvis denne tiltræder forslaget, udfærdiges der en afgørelse, der vedrører denskatte- og afgiftsmæssige side af sagen, og som ledsages af et bødeforelæg, som udgør et
- 19 -forslag til afgørelse af den strafferetlige side af sagen. Det er en betingelse for, at sagen kanafsluttes på denne måde, at alle skyldige skatter og afgifter betales inden for en frist, der erfastsat af SKAT. Det er tanken at fastsætte en betalingsfrist på 14 dage. Endvidere skalbødeforlægget vedtages, dvs. underskrives og returneres af den skattepligtige, inden 14 dage.Ønsker den skattepligtige ikke at vedtage bødeforelægget, fremsendes sagen til politiet medhenblik på indbringelse for domstolene. Da ordningen grundlæggende er frivillig, kan denskattepligtige i øvrigt på et hvilket som helst stadium af sagen – således også før der træffesnogen afgørelse - anmode om, at sagen overgår til behandling ved politiet.Hvis SKAT vurderer, at betingelserne for at afgøre straffesagen med en bøde på 60 pct. ikkeer opfyldt, behandles sagen i stedet efter de regler, der er beskrevet ovenfor under afsnit 3.Afhængig af hvilke betingelser, der ikke er opfyldt, vil sagen enten blive behandlet som enselvanmeldelse efter den almindelige selvanmeldelsesordning, der er beskrevet i afsnit 3.1.2.,eller som en almindelig skattestraffesag. Behandling som selvanmeldelse efter denalmindelige selvanmeldelsesordning vil f.eks. være aktuel, hvis den svigtende betingelse er, atanmelderen har anbragt sin formue i et land, som Danmark kunne have fået bankoplysningerfra inden den 1. januar 2008. Behandling som almindelig skattestraffesag vil f.eks. komme påtale, hvis den svigtende betingelse er, at anmeldelsen først er indkommet, efter at SKAT harindledt kontrol af den pågældende, således at der i strafferetlig henseende ikke er tale om enselvanmeldelse.Hvis sagen er afsluttet ved administrativt bødeforelæg, kan det forekomme, at SKATefterfølgende må konstatere, at en af betingelserne herfor er svigtet. F.eks. kan derfremkomme oplysninger, der viser, at den skattepligtige rent faktisk ikke har givet SKAT alleoplysninger af relevans for sagen. I så fald opfylder anmelderen objektivt ikke betingelsernefor at få straffen nedsat under den midlertidige ordning. Sagen må derfor genoptages ogefterfølgende behandles efter de almindelige regler, der er beskrevet i afsnit 3.4.2. Særligt om bødefastsættelsenSom beskrevet i afsnit 3.1. er det normal praksis, at loven alene fastlægger en strafferammefor bestemte strafbare forhold, og at domstolene på grundlag heraf udvikler den konkretesanktionspraksis.Lovforslaget indebærer en fravigelse af den normale praksis, idet det foreslås, at der lovgivesom bødestørrelsen. Det foreslås således, at bøden skal udgøre højst 60 pct. af de unddragneskatter og afgifter. Med de unddragne skatter og afgifter menes det samlede beløb i skat ogeventuelt moms og afgifter, eksklusive renter, som den skattepligtige skulle have betalt, hvis
- 20 -skatte- og afgiftsreglerne var blevet anvendt korrekt. Der opgøres et samlet beløb for alleberørte indkomstår og eventuelt afgiftsperioder. Dette er i overensstemmelse med almindeligpraksis for opgørelsen af den samlede unddragelse, som beskrevet i afsnit 3.1.Da tilbuddet til selvanmelderne i den foreslåede ordning netop er, at de har mulighed for atundgå at komme i retten, kan den alternative sanktion, der indgår i ordningen, ikke fastlæggesgennem domspraksis. Derfor foreslås det, at den maksimale bødestørrelse undtagelsesvisfremgår direkte af lovteksten. Det er herved også taget i betragtning, at ordningen er enmidlertidig og klart afgrænset fravigelse af en sanktionspraksis, som findes i forvejen. Det ervigtigt, at selvanmelderne på forhånd kender de nøjagtige konsekvenser af at selvanmelde sig,og herunder konsekvenserne af at benytte henholdsvis den midlertidige og den generelleordning. Dette er især væsentligt, fordi begge ordninger er frivillige. En person, som harselvanmeldt sig, men som efterfølgende bliver utryg ved SKATs håndtering af sagen, kan tilenhver tid som alternativ vælge at lade sagen overgå til behandling ved politiet efter dealmindelige regler. Det er imidlertid vigtigt, at det ligger klart, at en sådan overgang ikkesamtidig betyder en overgang til den højere sanktionspraksis, der almindeligvis anlægges iselvanmeldelsessager. En selvanmelder kan opnå domstolenes vurdering af, hvorvidt allebetingelser for at være omfattet af den midlertidige ordning er opfyldt. Finder retten, at det ertilfældet, bør retten imidlertid også være bundet til at anvende den lavere bødesats, som indgårsom et centralt element i den midlertidige ordning. Som selvanmelder skal man således ikkekunne risikere, at retten forhøjer bøden i forhold til, hvad SKAT ville have givet i etbødeforelæg. Tilsvarende betænkeligheder gør sig ikke gældende i nedadgående retning. Enselvanmelder omfattet af ordningen kan således opnå domstolenes vurdering af, om særligtformildende omstændigheder i den konkrete sag tilsiger, at bøden bør være endnu lavere endden i forvejen nedsatte sats, der anvendes i ordningen. En sådan nedsættelse har SKATderimod ikke kompetence til at indrømme.4.3. Særligt om udmåling af tillægsbøde ved overtrædelse af straffelovens § 289Forligsparternes ønske om, at strafferammen udnyttes bedre i større skatteunddragelsessager,er en henstilling til domstolene om skærpet straf. I lovforslaget er dette ønske udmøntet i etforslag om at udvide straffelovens § 289 med et nyt stykke, der indeholder anvisninger omudmåling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2. Dette element i lovforslaget er imodsætning til stafnedsættelsesordningen tidsubegrænset. De sager, der omfattes af denmidlertidige strafnedsættelsesordning, berøres ikke.Strafudmålingen indenfor skatte- og afgiftsstrafferetten følger en ganske ensartet og detaljeretretspraksis, hvor der i tillæg til frihedsstraf gives en bøde, svarende til en gang de unddragnebeløb, når der er tale om skat, moms, arbejdsmarkedsbidrag og lønsumsafgift, og en halv gangde unddragne beløb, når unddragelsen vedrører punktafgifter, se afsnit 3.1. om gældende ret.
- 21 -En forhøjelse af bøden for unddragne punktafgifter til en gang unddragelsen vil ud over enskærpelse af sanktionsniveauet betyde, at overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningenbliver behandlet ensartet. I betragtning af en udvikling, hvor de direkte skatter bliver mindre,mens punktafgifterne vokser, har den historiske begrundelse for forskel i bødeniveauet mistetsin betydning.Størrelsen af den tilsigtede vinding indgår i bedømmelsen af forholdets grovhed, hvortommelfingerreglen er, at unddragelser over 500.000 kr. vil kunne henføres til straffelovens §289. I dag gælder denne beløbsgrænse for hvert lovområde for sig, hvilket ligeledes erhistorisk begrundet.Det bør i stedet være muligt at lægge den samlede unddragelse til grund for vurdering afforholdets grovhed.Omstændighederne ved den foretagne unddragelse indgår også i vurderingen. F.eks. bør enplanlægning, der tilsigter at vanskeliggøre opklaring af unddragelsen, skærpe vurderingen afforholdets grovhed. Placering af indeståender i udenlandske pengeinstitutter m.v., som told-og skatteforvaltningen ikke kan indhente oplysninger fra, må anses for at være en manøvre,der tilsigter at vanskeliggøre opklaringen. Af andre vigtige strafskærpende omstændighederkan nævnes, at der er flere gerningsmænd, tale om særlig planlægning i øvrigt eller tale om etled i omfattende kriminalitet.Normalt har særligt skærpende omstændigheder alene fået betydning for frihedsstraffenslængde, mens tillægsbøden har ligget fast. Der er intet ønske om, at der gives korterefrihedsstraffe ved særlig grove forbrydelser, men der er et ønske om, at grovheden ogsåafspejler sig i tillægsbøden.Tilstedeværelsen af de nævnte skærpende omstændigheder bør medføre, at niveauet fortillægsbøden forhøjes med 20 pct. i forhold til det nuværende niveau.5. Økonomiske konsekvenser for det offentligeProvenuvurderingen er under udarbejdelse. En foreløbig vurdering er, at forslaget vilindbringe et begrænset merprovenu, der dog ikke kan kvantificeres nærmere.6. Administrative konsekvenser for det offentligeAnsvaret for den praktiske gennemførelse forankres i et samarbejde mellem SKATslandsdækkende Øko-krim enhed og Sagscenter Person (straffesager). Øko-krim gennemførermodtagelse og visitering af indkomne henvendelser og forestår desuden den ligningsmæssigesagsbehandling. Sagscenter Person (straffesager) foretager derefter den videre sagsbehandlingmed henblik på vurdering af om straflempelsesordningen i de enkelte tilfælde kan anvendes.Der vil samtidig løbende blive fulgt op på og afrapporteret om den løbende fremdrift ogudvikling i resultater.
- 22 -Der vil, gennem en særlig kommunikationsplan, være fokus på at gennemføre presseinitiativerog andre kampagner, der sikrer, at offentligheden får rettidig kendskab til lovforslaget, medklare anvisninger på, hvorledes man skal anvende straflempelsesordningen. I den forbindelsevil der blive set på muligheder for IT-understøttelse.Derudover sikres det, at der vil være mulighed for at søge informationer om ordningen viainternettet og SKATs hjemmeside.7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.8. Administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.9. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.10. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.11. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.Lovforslaget har ud over i ministerier været i høring hos Advokatsamfundet, DanskeAdvokater, Dansk Told- og Skatteforbund, Finansrådet, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,Retssikkerhedschefen og Skatterevisorforeningen.13. Sammenfattende skemaSamlet vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/ mindreudgifterNegative konsekvenser/merudgifter
- 23 -Økonomiske konsekvenserfor det offentligeAdministrativekonsekvenser for detoffentligeØkonomiske konsekvenserfor erhvervslivetAdministrativekonsekvenser forerhvervslivetAdministrativekonsekvenser for borgerneMiljømæssigekonsekvenserForholdet til EU-retten
IngenIngen
IngenIngen
IngenIngen
IngenIngen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1Til § 1Til stk. 1Efter gældende ret straffes overtrædelse af straffelovens § 289 med fængsel. Det foreslås iindledningen til stk. 1, at sådan overtrædelse straffes med en bøde på højst 60 pct. af deunddragne skatter og afgifter, dersom lovens betingelser er opfyldt. Afgrænsningen af, hvilkestrafbare forhold der kan henføres til straffelovens § 289, ændres ikke. Den gældende praksisherfor er beskrevet i afsnit 3.1.1.1. i de almindelige bemærkninger.Efter gældende ret straffes overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen i tilfælde, der ikkehenføres til straffelovens § 289, med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder. Der er ikkeangivet noget niveau for bødestraffen. Praksis med hensyn til bødeniveau i disse tilfælde erbeskrevet i afsnit 3.1.1.2.-5. Det foreslås i indledningen til stk. 1, at også sådan overtrædelsestraffes med en bøde på højst 60 pct. af de unddragne skatter og afgifter, dersom lovensbetingelser er opfyldt.Ordningen angår forhold i forbindelse med midler, der har været holdt skjult i udlandet. Debetingelser, der skal være opfyldt for, at et forhold omfattes af ordningen, fremgår af stk. 1, nr.1 og 2. Heraf vedrører nr. 1 placeringen af de pågældende midler, nr. 2 vedrører krav tilkontakten mellem den berørte person og myndighederne, og nr. 3 indeholder forpligtelsen tilat betale alle skyldige skatter og afgifter i forbindelse med de afslørede forhold.
- 24 -Efternr. 1skal det strafbare forhold for det første vedrøre midler, der indestår på konti, ellerværdier, der er placeret i depot hos, hos pengeinstitutter eller lignende økonomiske aktører ivisse lande og jurisdiktioner.Kerneområdet for ordningen forventes at være konti tilhørende danske fuldt skattepligtige -personer såvel som virksomheder og selskaber - i udenlandske banker og lignendepengeinstitutter, hvor der i en kortere eller længere periode er tilskrevet renter, uden at disse erkommet til de danske skattemyndigheders kundskab. Fuld skattepligt til Danmark er dog ikkeen betingelse for at kunne benytte ordningen. Ved opgørelse af de samlede unddragne skatterog afgifter skal der – i overensstemmelse med den almindelige praksis herfor – også tageshensyn til måden, hvorpå midlerne er tilvejebragt. Herunder indgår f.eks., om der er tale omindtægter, der oprindelig skulle have været beskattet i Danmark, eller om den skattepligtigehar arvet midlerne under omstændigheder, hvor de burde have været inddraget under et skiftei Danmark, således at der skyldes udeholdt boafgift.Foruden pengeinstitutkonti omfattes også depoter i udenlandske pengeinstitutter af ordningen,således at den bl.a. også omfatter afkast af aktier og andre værdipapirer anbragt i etudenlandsk depot.Den udenlandske institution skal som udgangspunkt være en bank eller et andet pengeinstitutsvarende til f.eks. en dansk sparekasse. Hertil kommer andre tilsvarende økonomiske aktører.Der kan ikke gives en udtømmende opregning af, hvilke økonomiske aktører i hvilke lande ogjurisdiktioner der konkret vil kunne ligestilles med et pengeinstitut, idet lovgivningenvedrørende økonomiske aktører varierer meget på verdensplan. En vis vejledning kan dogfindes i EU’s rentebeskatningsdirektiv (48/2003/EØF), omtalt under afsnit 3.2.1. i dealmindelige bemærkninger. Direktivet finder – ud over pengeinstitutter – anvendelse på visseandre økonomiske aktører, f.eks. investeringsforeninger, og finder i kraft af samarbejdsaftalertilsvarende anvendelse i en række jurisdiktioner uden for EU. I tvivlstilfælde vil SKATforetage en konkret vurdering, eventuelt efter at have konsulteret Finanstilsynet.Det udenlandske pengeinstitut m.v. skal være hjemmehørende i et land eller en selvstændigskattejurisdiktion, som ikke står på den liste, der er optaget som bilag til lovforslaget.Listen afspejler forligstekstens angivelse af, at der skal være tale om lande eller jurisdiktioner,hvorfra Danmark ikke kunne have fået oplysninger om bankindeståender og lign. pr. 1. januar2008, dersom man fra dansk side havde anmodet om disse oplysninger.Der kan være to årsager til, at Danmark ikke kunne have fået sådanne oplysninger. Den ene –og langt den hyppigste – årsag er, at Danmark ikke havde en aftale med det pågældende landeller den pågældende jurisdiktion om udveksling af oplysninger i skattesager. Der kan ikkeopstilles en udtømmende liste over lande og jurisdiktioner, som Danmark ikke havde en sådanaftale med den 1. januar 2008, idet der ikke nogetsteds forefindes et fuldt overblik over alleselvstændige skattejurisdiktioner på verdensplan.Den anden årsag til, at Danmark ikke kunne have fået bankoplysninger, kan være, at Danmarkganske vist havde en aftale med det pågældende land pr. 1. januar 2008 om udveksling afoplysninger i skattesager, men at denne aftale ikke omfattede udveksling af bankoplysninger.
- 25 -Om baggrunden for, at sådanne aftaler forekommer, henvises til de almindelige bemærkningerafsnit 3.2.4. Det drejer sig konkret om Belgien, Luxembourg, Schweiz, Singapore og Østrig,som alle havde uigennembrydelig bankhemmelighed pr. 1. januar 2008. For alle fem landegælder dog, at de i løbet af 2009 har indgået protokoller med Danmark om ændring af artiklenom udveksling af oplysninger i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, således at de fremover –efter anmodning fra Danmark – vil indhente og videregive oplysninger fra pengeinstitutterm.v.Som bilag 1 til lovforslaget er optaget en oversigt over de lande og jurisdiktioner, somDanmarkkunnehave fået bankoplysninger fra pr. 1. januar 2008. Det vil sige de lande ogjurisdiktioner, som Danmark havde aftaler med om udveksling af oplysninger i skattesager,undtagen de fem lande, som er nævnt i foregående afsnit. For de lande og jurisdiktioner, derstår opført i bilaget, gælder ordningen ikke. Skulle der indkomme anmeldelser i forbindelsemed den nye ordning, som vedrører disse lande og jurisdiktioner, har SKAT i henhold tilprincipperne i grundlovens § 43 ikke mulighed for at se bort fra anmeldelsen. Sagen vil istedet som udgangspunkt blive behandlet efter de almindelige regler for selvanmeldelser, somer beskrevet i afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.Som omtalt i afsnit 3.2.4. i de almindelige bemærkninger har der i de seneste år været enmarkant udvikling i retning af, at flere og flere lande og jurisdiktioner opgiver deresuigennembrydelige bankhemmelighed og erklærer sig villige til – efter anmodning i konkretesager – at videregive sådanne oplysninger til aftalepartnere i skattesager. Ud over de femnævnte protokoller med Belgien, Luxembourg, Schweiz, Singapore og Østrig har Danmarksiden 2007 indgået [23] separate aftaler om udveksling af oplysninger i skattesager (TIEAer).I det omfang en selvanmeldelse under den nye ordning vedrører konti eller depoter i et landeller en jurisdiktion, som Danmark siden 1. januar 2008 har fået mulighed for at fåoplysninger fra, vil SKAT kunne gøre brug af en sådan aftale i forbindelse medefterforskningen af sagen. SKAT har således forbedrede muligheder for at få verificeret elleruddybet de oplysninger, som anmelderen selv er fremkommet med.Efternr. 2skal anmelderen have kontaktet SKAT, inden SKAT eller en anden myndighed harrettet henvendelse til anmelderen som led i en kontrol, og skal herunder aflægge fuldstændigtilståelse. En anden myndighed kan i den forbindelse være politiet, der har rettet henvendelsetil anmelderen om strafferetlig efterforskning af andre forhold, som har belyst tilstedeværelsenaf midler i udlandet, og hvor anmelderen må forvente, at oplysninger herom vil gå videre tilSKAT. Tilsvarende kan Finanstilsynet have indledt kontrol i forbindelse medhvidvasklovgivningen. Anmelderen kan i sådanne tilfælde ikke opnå strafnedsættelse forovertrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, der måtte indtage en sekundær rolle i forholdtil den primære efterforskning af andre strafbare forhold.Hvad enten det er SKAT eller en anden myndighed der efterforsker sagen, vil anmelderenkunne blive omfattet af ordningen, hvis blot anmeldelsen bliver indgivet, inden anmelderenbliver kontaktet af den efterforskende myndighed. Dette er på et enkelt punkt en fravigelse afde almindelige frivillighedsprincipper, der gælder for selvanmeldelse, og som er beskrevet iafsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger. Efter de almindelige principper er man ikkeselvanmelder, hvis man, uden ligefrem at have modtaget en henvendelse fra myndighederne,har viden eller sikker formodning om, at skattemyndighederne beskæftiger sig med ens
- 26 -skatteforhold på en sådan måde, at unddragelsen må forventes at komme for dagen.Det foreslås, at grænsen i nærværende ordning skal gå ved den direkte henvendelse til denskattepligtige. Sikker formodning om, at man vil blive afsløret, skal således ikke udelukke enskattepligtig fra at blive omfattet af dette lovforslag. Sikker formodning kan f.eks.forekomme, dersom SKAT som led i en kampagne har offentliggjort, at man besidderoplysninger om alle skattepligtige, der befinder sig i samme situation som anmelderen. Iøvrigt følger nærværende ordning afgrænsningen af selvanmeldelse, som den er beskrevet iafsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.Som andet led i bestemmelsen fastslås det, at den pågældende skal aflægge fuldstændigtilståelse. Dette svarer til straffelovens krav til selvanmeldelse og er en forudsætning for, atordningens strafnedsættelseselementer kan finde anvendelse. Konstateres det i forbindelsemed den efterfølgende prøvelse og efterforskning af sagen, at personen ikke har lagt alle kortpå bordet, men har forsøgt enten at vildlede eller at begrænse efterforskningen, overgår sagentil behandling hos politiet.Endelig fremgår det som tredje led i bestemmelsen, at den skattepligtige skal aflevere enfuldstændig redegørelse for sine relevante økonomiske transaktioner. Det er ikke et krav, atdenne redegørelse skal indgives samtidig med anmeldelsen, da det i mange tilfælde først vilblive afklaret, når SKAT påbegynder sagsbehandlingen, hvilken dokumentation og hvilkeuddybende forklaringer der er behov for. Anmelderen skal medvirke aktivt til sagens fuldeopklaring. Der skal gives så fyldestgørende oplysninger som muligt, således at SKAT fårmulighed for at opgøre forholdene omkring udeholdte skatter og afgifter præcist og desudenfår et grundlag for at vurdere, om sagen giver anledning til strafferetslig efterforskningvedrørende elementer, som ikke har med skatte- og afgiftslovgivningen at gøre, f.eks.uberettiget modtagelse eller sikring af økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbarlovovertrædelse. Konstaterer SKAT noget, der tyder på, at der foreligger sådanne forhold,videregives sagen til politiet.Den redegørelse, som anmelderen er forpligtet til at give, skal ledsages af kontoudtog,fakturaer, pengeoverførselsdokumenter eller lignende dokumentation i det omfang,anmelderen ligger inde med sådan dokumentation eller har mulighed for at fremskaffe den.Der kan afhængig af, hvilke aktiviteter der har været tale om, og hvilke dele af skatte- ogafgiftslovgivningen der er overtrådt, være behov for andre former for dokumentation. Detafgørende i forhold til strafnedsættelsen er, at anmelderen medvirker til sagens opklaring efterbedste evne og vilje, og ikke om det er muligt for den pågældende at fremskaffe absolut aldokumentation. At der fortsat kan være mangler ved dokumentationsmaterialet, må f.eks.accepteres, når et forhold er indledt mange år tilbage i tiden, eller når der er tale om arvedemidler.Nr. 3.angiver, at det er en betingelse for strafnedsættelse, at alle skyldige skatter og afgifterbetales, hvilket er et udtrykkeligt element i forligsteksten, jf. afsnit 2 i de generellebemærkninger. SKAT skal i medfør af stk. 2 fastsætte en frist, inden for hvilken de skyldige
- 27 -skatter og afgifter skal forfalde til betaling.Til stk. 2Ved stk. 2 bemyndiges SKAT til at fastsætte regler om, hvordan personer, der ønsker atindgive en anmeldelse under den nye ordning, skal gå frem. Det er hensigten, at disse reglerskal være fælles for alle, der vil benytte ordningen, hvad enten der er tale om en muligovertrædelse af straffelovens § 289 eller alene om overtrædelse af skatte- ogafgiftslovgivningen.En overordnet beskrivelse af den fremgangsmåde, som påtænkes reguleret, findes i dealmindelige bemærkninger, afsnit 4.1.Til § 2Skattekontrollovens § 21 giver hjemmel til, at der i sager om skatteunddragelse, hvorstrafansvaret er forældet, og hvor muligheden for genoptagelse af skatteansættelsen erbortfaldet, pålægges en tillægsskat, der svarer til skatten af den udeholdte indtægt.Bestemmelsen omfatter alene indkomstbeskatning. Den giver samtidig mulighed for, atskattekravet rejses som et krav på erstatning for skade forvoldt ved en strafbar handling, og idenne situation starter forældelsesfristen først på det tidspunkt, hvor den skadelidte har fået etsådant kendskab til skaden, at kravet kan gøres gældende.Skatte- og afgiftsstraffesager forældes 10 år efter, at overtrædelsen er begået, hvis forholdet eromfattet af straffelovens § 289, og ellers er overtrædelserne forældet efter 5 år. Der er ensammenhæng imellem at rejse en straffesag og muligheden for at genoptage skatte- ogafgiftsansættelsen efter at de ordinære frister for genoptagelse er udløbet, som betyder, atunddragelsen kan opgøres henholdsvis 5 og 10 år bagud i tid.Skattekontrollovens § 21 har haft en meget begrænset anvendelse, da den efter praksis ikkeanvendes i de skatte- og afgiftsstraffesager, hvor strafansvaret ikke er forældet.Da selvanmeldelse kun giver mening i sager, hvor strafansvaret ikke er forældet, vil det værenaturligt, at skattekontrollovens § 21 ikke finder anvendelse i disse sager.Til § 3Om baggrund og indhold af den foreslåede tilføjelse til straffelovens § 289 henvises til dealmindelige bemærkninger, afsnit 4.3.Bestemmelsen er en strafskærpelsesbestemmelse for så vidt angår tillægsbøden, jf.straffelovens § 50, stk. 2, og de skærpende omstændigheder er formuleret svarende tilstrafskærpelsesbestemmelserne i straffelovens § 286 for andre formueforbrydelser.Til § 4
- 28 -Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011, og at strafnedsættelsesordningen harvirkning for anmeldelser, som indgives i perioden fra 1. januar 2011 til og med 5. januar2012. Anmeldelsen skal være modtaget af SKAT senest den 5. januar 2012. Baggrunden for,at den 5. januar 2012 foreslås som sluttidspunkt i stedet for den 31. december 2011 somforudsat i forligsteksten er, at de lokaliteter, hvor borgerne har mulighed for personlig kontaktmed medarbejdere i SKAT, typisk er lukket for borgerbetjening i perioden mellem jul ognytår. SKATs selvbetjeningsløsninger er ganske vist åbne, men det findes ikke rimeligt i dissetilfælde at afskære borgere fra at benytte ordningen allerede pr. 23. december 2011.Det er som nævnt en betingelse, at selve anmeldelsen er foretaget senest den 5. januar 2012,mens det ikke er et krav, at den nødvendige ledsagende dokumentation er indgivet indendenne dato. Der henvises herom til bemærkningerne til § 1, stk. 1, nr. 2.Til § 5Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Skattespørgsmål hører underdet færøske hjemmestyres og det grønlandske selvstyres kompetence, jf. § 2 i lov nr. 137 af23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre og § 23, stk. 3, i lov nr. 473 af 12. juni 2009 omGrønlands Selvstyre, jf. § 4 i lov nr. 577 af 29. november 1978 om Grønlands hjemmestyre.
- 29 -Bilag 1
Bilag 1 – oversigt over lande og jurisdiktioner, hvorfra Danmark pr. 1. januar 2008havde mulighed for efter anmodning at indhente oplysninger hidrørende frapengeinstitutter og lignende økonomiske aktørerArgentinaArmenienAustralienAzerbajdjanBangladeshBelarusBrasilienBulgarienCanadaChileCypernEgyptenEstlandFilippinerneFinlandFrankrigFærøerneGrækenlandGrønlandGuamIndienIndonesienIrlandIslandIsraelItalienJamaicaJapanKenyaKinaKirgisistanLetlandLitauenMakedonienMalaysiaMaltaMarokkoMexicoMontenegroNederlandeneNew ZealandNorgePakistanPolenPortugalPuerto RicoRumænienRuslandSerbienSlovakietSlovenienSpanienSri LankaStorbritannienSverigeSydafrikaSydkoreaTaipeiTanzaniaThailandTjekkietTrindidad og TobagoTunesienTyrkietTysklandUgandaUkraineUngarnUSAUS Virgin IslandsVenezuelaVietnamZambia