SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 240: Notat om afgivelse af indlæg i EU-domstolens præjudicielle sag C-157/10, Banco Bilbao Vizcaya Argentaria, Sa, fra skatteministeren

1. IndledningTribunal Supremo (Spanien) har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgs-mål om, hvorvidt nationale bestemmelser, hvorefter der ikke gives lempelse iSpanien for skat til andre medlemsstater, der på grund af skattefritagelse m.v.ikke betales, er forenelige med kapitalens fri bevægelighed.2. Sagens faktiske omstændighederSagen vedrører beskatningen af den spanske bank Banco Bilbao Vizcaya Argen-taria, SA (BBVA) af renteindtægter oppebåret i Belgien.Ifølge den spanske lovgivning kan der alene ske fradrag i Spanien for indkomstoppebåret og beskattet i udlandet, i det omfang skatten rent faktisk er betalt. Despanske skattemyndigheder har på den baggrund forhøjet selskabets skatteplig-tige indkomst med 6.750.405 ESP (40 570,75 EUR), hvilket beløb BBVA havdefradraget som selskabsskat af renter oppebåret i Belgien. Renteindtægten varomfattet af belgisk skattepligt, men skatten blev ikke betalt på grund af skattefri-tagelse.Den forelæggende ret finder det ikke klart, om den spanske lovgivning, hvoref-ter der alene kan ske fradrag for udenlandsk skat, som er betalt, er i overens-stemmelse med kapitalens fri bevægelighed, jf. EUF-traktatens art. 63 og 65.Retten henviser til, at selskaber, der er etableret i Spanien, og som foretager in-vesteringer i Belgien og oppebærer indtægter fra disse, mister den skattefordel,som indrømmes i den belgiske skattelovgivning. Ifølge den forelæggende ret erdet indlysende, at den spanske lovgivning afskrækker nationale investorer fra atanbringe deres kapital i Belgien ved at ophæve den skattefordel, som dette landindrømmer. Retten mener, at dette kan udgøre en hindring for frie kapitalbevæ-gelser.

3. Den danske interesse i sagenSagen har principiel betydning for Danmark, fordi sagens afgørelse kan få be-tydning for, om såvel danske interne lempelsesregler som de af Danmark indgå-ede dobbeltbeskatningsaftaler ifølge hvilke, lempelse for dobbeltbeskatning skalske efter credit-princippet, kan opretholdes.Ifølge denne lempelsesmetode, der som hovedregel finder anvendelse for kapi-talindtægter i henhold til de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, vilskattebegunstigelser indrømmet i en anden stat, der skal komme udenlandskeinvestorer til gode, bevirke, at domicillandet kun kan give credit svarende til dennedsatte skat i kildelandet. Er beskatningen i kildelandet frafaldet, bortfalderdermed også adgangen til credit-lempelse i domicillandet.Hvis sådanne regler ikke kan opretholdes, vil beskatningen i domicillandet skul-le lempes også i tilfælde, hvor der ikke foreligger dobbeltbeskatning, fordi kil-destaten ikke udnytter sin beskatningsret.I visse af de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsaftaler indgår såkaldte”matching credit”-regler, der sikrer, at en skattefritagelse eller -nedsættelse, dereksempelvis skal medvirke til at tiltrække investeringer til det pågældende land,tilfalder den skattepligtige og ikke domicilstaten. Der er typisk tale om overens-komster i forhold til lande, hvor Danmark – af hensyn til eksempelvis det på-gældende lands økonomi – har ønsket at medvirke til at tilskynde danske virk-somheder til aktivitet/investering i det pågældende land.Det vil være særdeles vidtgående, hvis EU-retten fortolkes således, at medlems-staterne generelt skulle indrømme lempelse af beskatningen, uanset om der rentfaktisk er betalt skat i kildelandet. Dette ville være en betydelig indskrænkelseaf medlemsstaternes kompetence i relation til den direkte beskatning og samti-dig fratage medlemsstaterne kompetencen i forhold til at forbeholde sådannegunstige lempelsesregler i forhold til udvalgte stater.4. Den danske regerings synspunkter i sagenDet er regeringens klare opfattelse, at EUF-traktatens bestemmelser om kapita-lens fri bevægelighed ikke er til hinder for, at der som betingelse for at lempebeskatningen i domicillandet stilles krav om, at skatten i forhold til indkomst,der også er skattepligtig i en anden stat (kildelandet), rent faktisk er betalt tildenne stat.Regeringen støtter bl.a. denne opfattelse på, at reglerne for den direkte beskat-ning, herunder fastsættelse af beskatningsgrundlaget og den skattesats, der skal

finde anvendelse, henhører under medlemsstaternes kompetence, så længe kom-petencen udøves under overholdelse af EU-retten, hvilket er fastslået af EU-Domstolen i en række domme.Det er samtidig regeringens klare opfattelse, at sådanne regler, der stiller sombetingelse for lempelse af beskatningen i domicillandet, at skatten er betalt i kil-delandet, ikke udgør en forskelsbehandling, der er i strid med EU-retten. Der ersåledes ikke tale om, at den beskatning, domicillandet udøver i forhold til rente-indtægterne oppebåret i kildelandet, er forskellig i forhold til renter oppebåret idomicillandet.Allerede på dette grundlag synes det åbenbart, at traktatens bestemmelser omkapitalens fri bevægelighed ikke er til hinder for, at der som betingelse for atlempe beskatningen stilles krav om, at skatten i forhold til indkomst, der også erskattepligtig i en anden stat, rent faktisk er betalt.EU-Domstolen har endvidere bl.a. i sag C-128/08,Jacques Damseaux,fastslået,at ugunstige virkninger, som kan følge af, at to forskellige medlemsstater udøverderes beskatningskompetence sideløbende med hinanden, i det omfang en sådanudøvelse ikke udgør forskelsbehandling, ikke udgør restriktioner, som er i stridmed EU-retten. Det må heraf ligeledes følge, at medlemsstaterne fortsat er kom-petente til at fastlægge principperne for og udstrækningen af, i hvilket omfangder kan opnås lempelse for skat af indkomst, der (også) er omfattet af skattepligttil en anden stat.Af de ovennævnte grunde er det regeringens opfattelse, at Spanien har været be-rettiget til at nægte fradrag henset til, at BBVA ikke rent faktisk havde betaltden pågældende skat til Belgien på grund af skattefritagelse.