Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 24
Offentligt
Spørgsmål AJesper Petersen (SF)
Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder det rimeligt atfinansiere skattereformen med midler fra bl.a. arbejdsmarkedetsparters strejkefonde – og i øvrigt lade være med at oplyse Folke-tinget om det. Der henvises til artiklerne "Skattereform skyder huli fagbevægelsens formue" og "Regeringens skattereform betyderforøget beskatning af fagforeningerne" i Ugebrevet A4 den 21.september 2009.
Lad mig indlede med kort at fortælle om beskat-ningen af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger– og hvad skattereformen betyder for denne be-skatning.Arbejdsmarkedssammenslutningerne beskattes afindkomst ved erhvervsmæssig virksomhed. For-eningerne er derimod skattefrie af deres kontin-gentindtægter m.v.Herudover beskattes foreningerne af formueafkastfra aktiver så som aktier, obligationer og fastejendom, i det omfang afkastet overstiger 200.000kr.Foreningerne kan foretage et konsolideringsfradrag.I forarbejderne til fondsbeskatningsloven anføresfølgende om baggrunden for konsolideringsfradra-get[jeg citerer]:”Medens aktieselskaber normalt vil havemulighed for at udvide aktiekapitalen,har fonde og foreninger som regel ingenmulighed for at få tilført ny kapital –bortset fra afkastet af den eksisterende –
-2-
når fonden eller foreningen først er etab-leret. For at værne mod udhuling affonds- og foreningskapitalen foreslås det,at der i et vist omfang gives adgang tilhensættelse til konsolidering af kapitalenmed den konsekvens, at hensættelsesbe-løbet ikke beskattes.”
[Citat slut]Det betyder, at konsolideringsfradraget er indførtfor at forhindre en real udhuling af foreningsformu-en.Konsolideringsfradraget for arbejdsmarkedssam-menslutninger beregnes på baggrund af forenings-formuen. Fradraget er maksimeret til den procentvi-se ændring af reguleringstallet efter personskattelo-vens § 20 i forhold til det foregående indkomstår.For indkomstårene 2007-2009 udgjorde procenten2,7 pct., 2,6 pct. samt 3,4 pct. i indkomståret 2009.I indkomståret 2010 er der – som led iForårspakke2.0– ingen regulering af reguleringstallet efter per-sonskattelovens § 20.Det følger heraf, at arbejdsmarkedssammenslutnin-ger m.v. i indkomståret 2010 ikke har noget konso-lideringsfradrag. Tilsvarende sker der ingen regule-
-3-
ring af en lang række bundfradrag og grundbeløb iskattelovgivningen.Hvis der var sket en normal regulering af beløbs-grænserne, ville foreningerne i 2010 have haft etkonsolideringsfradrag på 4 pct. af foreningsformu-en.Muligheden for konsolideringsfradrag genopstår fraog med indkomståret 2011, hvor de årlige regule-ringer af reguleringstallet efter personskattelovens §20 genoptages.Så vidt om beskatningsreglerne for konsoliderings-fradrag.Spørgsmålet er herefter, om jeg finder det rime-ligt, at fagforeninger og arbejdsgiverforeningerbidrager til finansieringen af skattereformen.I den forbindelse er det væsentligt at se skattere-formen som en helhed. Den består af en rækkeskattelettelser og naturligvis også af en række fi-nansieringsforslag. Sådan må det nødvendigvisvære i en fuldt finansieret skattereform.Det giver ingen mening at trække et enkelt ele-ment ud af sammenhængen og vurdere det som
-4-
rimeligt eller urimeligt.I dette tilfælde er den manglende regulering efterpersonskattelovens § 20 et finansieringselement,og det gælder også det manglende konsoliderings-fradrag. Men det er med til at finansiere markantenedsættelser af beskatningen af arbejdsindkomst.Nedsættelser, der i meget høj grad kommer fag-foreningsmedlemmerne til gode.Og det er den relevante sammenhæng. At fagfore-ningernes manglende konsolideringsfradrag i2010 er med til at finansiere den lavere beskat-ning af medlemmerne.Fordelingsberegningerne viser således en forøgel-se af rådighedsbeløbet for alle indkomstdeciler,inklusive nulreguleringen af beløbsgrænsernem.v.Opsummerende må jeg konstatere, at jeg finderdet rimeligt, at fagforeninger og arbejdsgiverfor-eninger bidrager til finansieringen af de markantenedsættelser af beskatning af arbejdsindkomst.
