SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 239: Beretning om skatte,- vurderings- og motoranke-nævnenes virke i 2009

IndholdForord ......................................................................................................... 11. Motorankenævnenes værdigrundlag, mission og visioner .............. 21.1. Værdigrundlag ................................................................................. 21.2. Mission og visioner .......................................................................... 32. Motorankenævnenes sammensætning og beslutningsdygtighed ... 43. Motorankenævnenes opgaver ............................................................. 54. Ankenævnssekretariaterne .................................................................. 65. Motorankenævnenes sagsbehandling ................................................ 85.1. Sådan træffer et motorankenævn sine afgørelser .......................... 85.2. Motorankenævnenes møder ........................................................... 96. Motorankenævnenes deltagelse i landsmøder m.m. ....................... 107. Behandlede sager................................................................................ 117.1. Tilgang og afgang.......................................................................... 117.2. Beholdning .................................................................................... 137.3. Sagsbehandlingstid ....................................................................... 138. Afsluttende bemærkninger ................................................................. 14Bilag: De 4 motorankenævn ................................................................... 15

ForordDette er den tredje beretning fra Ankecentret om motorankenævnenesvirksomhed.Formålet med beretningen er at informere om motorankenævnenes op-gaver og forløbet af klagebehandlingen i perioden 1. januar til 31. decem-ber 2009. Der redegøres blandt andet for antallet af klager og udfaldetheraf. Beretningen indeholder også oplysninger om motorankenævnenessammensætning, opgaver og arbejdsgrundlag.Beretningen er udarbejdet med henblik på at udbrede kendskabet til mo-torankenævnenes virke og funktioner samt for at skabe åbenhed omkringmotorankenævnenes arbejde.Motorankenævnene har en hjemmeside med oplysninger om nævnenemed bl.a. information om klageprocedurer og regelgrundlag. Der er ad-gang til hjemmesiden via SKATs hjemmeside (www.skat.dk – under ”Omkoncernen”→”motorankenævn”).De fire motorankenævn har hver især offentliggjort en beretning for 2009.Disse er tilgængelige på motorankenævnenes hjemmeside under ”Seankenævnenes årsberetninger”.Ankecentret, juni 2010Bent MadsenAnkechef

1. Motorankenævnenes værdigrundlag, missionog visionerMotorankenævnene hører under Skatteministeriet og er første administra-tive klageinstans for afgørelser truffet af SKAT vedr. visse spørgsmål afskønsmæssig karakter efter registreringsafgiftsloven – de såkaldte vurde-ringssager (se nærmere om nævnenes opgaver i afsnit 3).Motorankenævnene blev etableret som en ny og uafhængig klageinstanspr. 1. april 2006. Det primære formål med lovændringerne, hvor motoran-kenævnene blev indført, var at styrke retssikkerheden ved administrationaf registreringsafgiftsloven.Der er udarbejdet en forretningsorden for motorankenævnene, hvori reglerog procedurer på området er beskrevet (se nærmere i afsnit 5).

1.1. VærdigrundlagMotorankenævnenes værdigrundlag er, at der træffes afgørelser af højkvalitet. Forudsætningen herfor er, at der med den enkelte borger ellervirksomhed som udgangspunkt tilrettelægges en sagsbehandling, dergennem dialog sikrer det nødvendige grundlag for, at nævnet træffer enkorrekt afgørelse, og at det sker så hurtigt som muligt.Motorankenævnets sagsbehandling skal være et attraktivt tilbud til enhverborger eller virksomhed, der er uenig i en afgørelse truffet af SKAT. Mo-torankenævnet medvirker dermed til at øge befolkningens tryghed vedskatte- og afgiftssystemet.Forudsætningerne herfor er, at•det er let at klage til motorankenævnet•klagebehandlingen tager udgangspunkt i den enkelte borgers ellervirksomheds situation•kommunikationen er god og forståelig•sagsbehandlingen er saglig, regelret og hurtig•nævnet træffer selvstændige afgørelser (uafhængighed af SKAT)•det nytter at klage, også hvis man ikke får medhold, fordi bedre infor-mation giver større forståelse for afgørelsen.

1.2. Mission og visionerFælles for hele skatteministeriets område er følgende mission og visioner:MissionVi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sek-tor.VisionerMissionen understøttes af en række visioner, som i højere grad giver ret-ning for arbejdet med at nå missionen.RetssikkerhedServiceEffektivitetVi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vibehandler alle lige og fair – og det opleves sådan.Vi tager udgangspunkt i borgernes og virksomhe-dernes behov, det er både de og vi bedst tjent med.Vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssigemåde. Vi går foran i opbygningen af fremtidens of-fentlige sektor.Vi laver vores arbejde, så både skatteydere og of-fentligheden kan se, hvad vi gør – og hvorfor.Vi skaber fagligt inspirerende miljøer med godeudviklingsmuligheder – det giver arbejdsglæde ogresultater.Vores arbejde er af høj kvalitet – det forventes af os.

2. Motorankenævnenes sammensætning og be-slutningsdygtighedDer er 4 motorankenævn. Motorankenævnenes navne og adresser frem-går af beretningen som bilag.Medlemmer af motorankenævnene og suppleanter udnævnes af skattemi-nisteren eller den, som ministeren bemyndiger hertil1. Funktionsperiodenfor de nuværende motorankenævnsmedlemmer er frem til 30. juni 2010.Pr. 1. juli 2010 udnævnes medlemmer til en ny periode.Hvert motorankenævn har tre medlemmer, som hver har en personligsuppleant.Af de tre medlemmer skal et være teknisk kyndigt og et være handelskyn-digt. Disse to medlemmer er udnævnt efter indstilling fra hovedorganisati-onerne af bilejere (FDM). Det tredje medlem er udnævnt efter indstillingerfra forhandlerorganisationerne2. Hvervet som motorankenævnsmedlem erborgerligt ombud.På motorankenævnenes hjemmeside kan sammensætningen af de enkel-te nævn ses.Det enkelte nævn vælger blandt sine medlemmer en formand og en næst-formand.For at nævnet kan træffe en afgørelse, skal mindst halvdelen (d.v.s. 2medlemmer) deltage. Formanden eller en næstformand skal deltage i af-gørelsen.

3. Motorankenævnenes opgaverMotorankenævnenes opgaver, der er beskrevet i skatteforvaltningslovens§ 7, er at afgøre klager over SKATs afgørelser om:1. Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter re-gistreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.2. Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efterregistreringsafgiftslovens § 4, stk. 7, § 5, stk. 8, og § 10.3. Fastsættelse af godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.4. Afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnti nr. 1-3.5. Bindende svar efter skatteforvaltningslovens kapitel 8, for så vidtangår spørgsmål, som er nævnt i nr. 1-3.Når SKAT har truffet afgørelse i de nævnte sager, kan der klages til anke-nævnet. Klagen skal indsendes til SKAT. Hvis SKAT på grundlag af klagenfinder anledning til at genoptage afgørelsen, kan SKAT, hvis borgeren erenig heri, genoptage afgørelsen (remonstration). I andre tilfælde videre-sender SKAT klagen til motorankenævnet sammen med sin udtalelse omklagen.Motorankenævnet kan efter anmodning fra en borger genoptage egneafgørelser, hvis der fremlægges nye oplysninger.

4. AnkenævnssekretariaterneAf retssikkerhedsmæssige grunde er det bestemt, at sekretariatsbetjenin-gen af ankenævn (skatte-, vurderings- og motorankenævn) er udskilt fraden øvrige del af SKAT i en selvstændig og uafhængig enhed (Ankesøj-len).Ankechefen er øverste leder af Ankesøjlen og dermed for de enkelte an-kenævnssekretariater, men har ingen ledelsesbeføjelser i forhold til anke-nævnene.Ankechefens ledelsessekretariat ligger i Svendborg, og ankenævnssekre-tariaterne er fordelt rundt i landet. Udgangspunktet ved placering af anke-nævnssekretariater har været, at de ikke må ligge i samme byer somskattecentre.Ankesøjlens struktur blev ændret i 2009 efter skatteministerens beslut-ning. Antallet af ankenævnssekretariater blev reduceret fra 15 til 9, såle-des at der nu er 5 sekretariater i Jylland og 4 på Sjælland samt en afde-ling på Bornholm. Ændringen i sekretariatsstrukturen er sket for at tilpas-se ressourcerne til en konstateret lavere sagstilgang på skatteanke-nævnsområdet samt for at skabe stordriftsfordele og udjævning ved, atsekretariatsmedarbejdere efter behov kan betjene to eller tre typer anke-nævn. Den nye sekretariatsstruktur er blevet implementeret løbende i 1.halvår af 2009.De 4 motorankenævn bliver sekretariatsbetjent af 2 sekretariater belig-gende i henholdsvis Silkeborg og Albertslund. Udover betjeningen af mo-torankenævnene forestår sekretariaterne betjening af skatte- og vurde-ringsankenævn. For at sikre ensartethed i klagebehandlingen benytterbegge sekretariater et fælles koncept til udarbejdelse af sagsfremstillingerog afgørelser.Sekretariaterne forstår det praktiske, administrative arbejde i forbindelsemed nævnenes opgaver.Som udgangspunkt er det ét bestemt sekretariat, der betjener et motoran-kenævn. Der er dog mulighed for at flytte sager mellem de 2 sekretariater,hvis dette er hensigtsmæssigt, f.eks. for at udjævne store forskelle isagsmængder og hermed opnå en forbedret udnyttelse af de samlederessourcer til sekretariatsbetjening af ankenævnene. Dette er i 2009 sket ica. 10 % af de afsluttede sager.

5. Motorankenævnenes sagsbehandlingDer er udarbejdet en forretningsorden for motorankenævnene, hvori reg-ler og procedurer på området er beskrevet. Indtil 1. juli 2010 er det be-kendtgørelse nr. 257 af 28. marts 2006, som er gældende.I 2009 er der bekendtgjort en fælles forretningsorden for skatteankenævn,vurderingsankenævn, fælles skatte- og vurderingsankenævn samt motor-ankenævn (bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009), der er gæl-dende for de ny nævn, som tiltræder 1. juli 2010.

5.1. Sådan træffer et motorankenævn sine afgørelserSekretariatet udarbejder et udkast til sagsfremstilling i klagesagen samtet begrundet forslag til sagens afgørelse på det foreliggende grundlag.Udkast til sagsfremstilling indeholder en beskrivelse af sagens faktiskeforhold, borgerens påstand samt henvisning til lovregler og praksis. Iforbindelse med udarbejdelsen af sagsfremstillingen kan det være nød-vendigt for sekretariatet at afholde et afklarende møde med den borger,der klager og/eller dennes repræsentant.Udkast til sagsfremstilling og forslag til sagens afgørelse behandles afnævnet på et møde. Nævnet tager endvidere stilling til, om et køretøjskal besigtiges, og hvis der vurderes at være behov herfor, vil køretøjetblive indkaldt, og nævnet vil besigtige det sammen med en medarbej-der fra sekretariatet.Når nævnet har godkendt sagsfremstillingen og forslaget til sagensafgørelse, udsendes det til borgeren, der har klaget.Borgeren har herefter mulighed for at kommentere ankenævnets for-slag til afgørelse og det grundlag, forslaget er udarbejdet på (sagsfrem-stillingen). Kommentarerne kan enten afgives skriftligt eller ved person-ligt møde med motorankenævnetHerefter træffer motorankenævnet sin afgørelse. Nævnets beslutningmeddeles skriftligt. Sammen med afgørelsen fremsendes sagsfremstil-lingen, hvor borgerens eventuelle kommentarer og nævnets endeligekonklusion er indarbejdet.Motorankenævnets afgørelse kan påklages til Landsskatteretten.

6. Motorankenævnenes deltagelse i landsmøderm.m.I 2009 har motorankenævnene afholdt et landsmøde, hvor motoranke-nævnsmedlemmer og -suppleanter samt medarbejdere fra de to sekretari-ater har deltaget. Der har her været mulighed for erfaringsudveksling ogfor at få information om ny lovgivning m.v.I september 2009 havde Ankecentret arrangeret et dialogmøde på motor-området, hvor der deltog repræsentanter fra SKATs motorenhed, motor-ankenævnene (de fire formænd), ankenævnssekretariaterne (de to sekre-tariatschefer), Retssikkerhedschefen og Ankecentret. Mødet blev afholdtmed henblik på at diskutere samarbejdsrelationer og lignende praktiskeforhold generelt, men ikke konkret sagsbehandling.Efter behov indkalder Ankecentret en repræsentant fra hvert nævn (somudgangspunkt formanden) til drøftelse af diverse aktuelle forhold.Ankecentret forestår de praktiske opgaver i forbindelse med landsmøderog øvrige landsdækkende aktiviteter for motorankenævnene.

7.3. SagsbehandlingstidDen gennemsnitlige sagsbehandlingstid på afsluttede sager i motoranke-nævnene har i perioden 1. januar til 31. december 2009 været 7,9 måne-der (opgjort eksklusive tilbagekaldte sager og eksklusive berostillede3sa-ger). Sagsbehandlingstiden er opgjort som det antal måneder, der forlø-ber, fra sagen er modtaget i sekretariatet (fra SKAT), til der er truffet afgø-relse af nævnet.Den procentvise fordeling af sagsbehandlingstiden på afgjorte sager imotorankenævnene i 2009 (opgjort eksklusive tilbagekaldte sager ogeksklusive sager, der har været berostillede) fremgår af nedenståendefigur:Sagernes ”alder” ved sagsafslutningInterval0-3 måneder4-6 måneder7-9 måneder10-12 måneder13-15 måneder16-18 måneder19-21 måneder22-24 månederOver 24 måneder0,4 %Andel i 20094,2 %19,8 %43,0 %25,3 %6,3 %0,7 %0,2 %Andel akkumuleret4,2 %24,0 %67,0 %92,3 %98,6 %99,4 %99,6 %99,6 %100,0 %

8. Afsluttende bemærkningerTilgangen af sager til motorankenævnene i 2009 ligger lidt under niveauet i2008. Gennem de seneste år har tilgangen varieret meget inden for deenkelte nævn.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i motorankenævnene har i 2009været 7,9 måneder, og 92 % af sagerne er afsluttet indenfor 12 måneder.I maj 2010 er der på baggrund af organisationernes indstillinger udnævntnye medlemmer til motorankenævnene. Disse tiltræder pr. 1. juli 2010.I 2009 er der bekendtgjort en ny kredsinddelingsbekendtgørelse (bekendt-gørelse nr. 1057 af 10. november 2010) og som tidligere nævnt en fællesforretningsorden for skatteankenævn, vurderingsankenævn, fælles skatte-og vurderingsankenævn samt motorankenævn, som er gældende for denye nævn. Den nye fælles forretningsorden medfører en vis ensretning afregelsættet for de forskellige nævnstyper. Som noget nyt er der i § 2, stk. 3indført en bestemmelse, der giver mulighed for, at der i særlige tilfældekan flyttes sager mellem motorankenævnene. Ankechefen er således, hvisder er store forskelle i mængden af sager i nævnene, bemyndiget til atflytte sager til behandling i et andet nævn.Intern Revision har i 2009 gennemført en revision af tilrettelæggelsen afsagsbehandlingen i Ankesøjlen. Formålet med revisionen var at vurderekvaliteten af sagsfremstillingerne. Resultatet af undersøgelsen var, at revi-sionen fandt, at kvaliteten af sekretariaternes indstillinger til nævnene ertilfredsstillende.Som i tidligere år er det en beskeden andel af sagerne, som motoranke-nævnene har truffet afgørelse i, der påklages til Landsskatteretten. Kun iomkring 5 % af de afgjorte sager har borgeren valgt at klage over afgørel-sen til Landsskatteretten, hvilket må indikere, at hovedparten af borgerneer tilfredse med motorankenævnenes afgørelser – også selvom man ikkehar fået medhold i nævnet.Ankecentret udarbejder hvert kvartal en statusrapport med oplysninger omden aktuelle situation på ankenævnsområdet. Oplysningerne fra Anke-centret indgår i de samlede statusrapporter, som SKAT udarbejder til Fol-ketingets Skatteudvalg. SKATs statusrapporter offentliggøres løbende påFolketingets hjemmeside.