Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 211
Offentligt
Forslag til skatteomlægning.Den indeholder elementer der kan sælges hen over midten af det politiske billede.Den grundlæggende præmis er at indtægtsniveauer mellem ca 200.000 og 400.000 kr skal betalemere i skat. Men afgiftsomlægninger og fradragsomlægninger vil betyde at man selv vil kunne fånoget af det tabte hjem igen. Dette forudsat at man har en sund livsstil, videreuddanner sig, får børnog sparer på energien.Man straffes for økonomisk uansvarlighed, og forbrugslånemarkedet vil blive presset. Desudenholdes boligmarkedet i ro, i det overbelåning ikke er så nemt som det var under opsvinget.Folk på overførselsindkomster vil blive mindre sårbare, men et højere rådighedsbeløb vil hurtigtkomme tilbage i statskassen, da man jo ikke må/kan spare op på en overførselsindkomst og pengenevil gå til almindeligt forbrug, hvor hovedparten kommer tilbage som moms, skatter og afgiftersamtidig med at det sikrer arbejdspladser i eksempelvis detailhandlen.Signalerne i disse omlægninger er, at vi vil se større personligt ansvar, at familien er vigtigtogså i moderne forståelse og at man selv har et ansvar for fortsat uddannelse.IndkomstskatEt opgør med de 3 forskellige skattetrin. Optimalt set havde vi et trin på måske 43% eller hvad dernu passer (To trin i en overgangsperiode).Personfradraget øges, så alle indkomstgrupper op til kassedamen mindst har det rådighedsbeløb dehar i dag. (Øges til ca. 50.000 årligt) Dette vil betyde at overførselsindkomsterne bliver mindresårbare overfor indgreb, ligesom det kan skabe nogle ufaglærte arbejdspladser, i det studerende ikkebehøver arbejde så meget. De samme studerende kan derfor også bliver hurtigere færdiguddannedeeller højere uddannede indenfor samme økonomisk ramme.Personfradraget vil reelt afspejle minimumslevestandarden, som de sidste årtier er vokset markantgrundet øget huslejeniveau, multimedieskat man ikke kan undgå, øget forbrugsudgifter og behov fortelefon, computer og internet som nødvendige for at deltage i samfundslivet.Dette system vil betyde at den lavest og højst lønnede vil få flere penge i hånden, og den bredealmenbefolkning vil få lidt mindre. I den gruppe der skal betale mere er primært offentlige ansattemen også de højstbetalte pensionister. Begge grupper er store og har en høj sikkerhed, til gengæld erdet sikkert også politisk farligt at røre netop disse grupper i det de er de mest politisk aktive. Menikke desto mindre betaler de grupper som kan undvære, samtidig med man ikke fjernermotivationen til at arbejde hvis man er højtuddannet. Desuden vil en beskatning af disse gruppergive offentlige besparelser krone for krone i mindre udbetalt løn og pension.Denne skattepolitik bør ikke stå alene da den ret beset er socialt problematisk. Så den bør indgå i enomlægning hvor flere afgifter omlæggesSkattefradrag.Yderligere til personfradraget i forbindelse med børnHvis reglen om et loft over børnepengene kommer igennem, og der ikke er politisk opbakning til atfjerne det igen. Kunne man genindføre det som at forældrene kan overtage barnets skatteafdrag (derbørn der ikke får et skattekort i dag får derved et fiktivt personfradrag). Derved vil vi godt nok gåtilbage til en tænkning hvor unge reelt skal bidrage til husholdningen hvis de arbejder. Men i daghar unge hjemmeboende en enorm økonomisk fordel frem for udeboende unge. I det den udeboendeskal betale husleje og derved i alle tilfælde ikke kan leve af det beløb man må tjene indenforpersonfradraget. Personfradraget er naturligvis stadig personligt men kan overdrages mellemforældre/værger og børn i samme husholdning, passer man sine forældre vil man derfor også fåsamme fordel. Mig bekendt er historien for børnepengene netop, at kompenserer forældrene for den
tabte arbejdsfortjeneste der opstod, da børnene holdte op med at bidrage til forsørgelsen af familienog i stedet gik i skole. I alle tilfælde dækker børnepengene ikke engang det beløb det koster at fåpasset sine børn imens man som forælder er på arbejde. Børnepengene kan derfor ses som et bidragtil at sørge for at forældrene kan arbejde.I de tilfælde hvor forældrene ikke tjener nok til at få glæde af børnenes fradrag vil denne differenceså være grundlag for ekstraordinær børnetilskud. Dette vil følge samme politik som man i dag harnår enlige kan få mere støtte end par på tilsvarende indkomsttrin.Vinderne af denne ordning er klart forældre der arbejder, og der kommer en målstok for hvor stor enindtægt man forventer en familie med børn skal have. Taberne er unge hjemmeboende der i dagarbejder meget. Og hvis man ikke giver støtte til familier på overførselsindkomsterne men mangebørn, vil de tabe næsten lige så meget som de i dag vil gøre, med 30.000 kr. loftet, men de harmulighed for at arbejde sig ud af det, og de har et argument for at de er reelt mindrebemidlede.Denne ordning vil naturligvis skulle finansieres af afgifter eller ved en generelt forøget beskatningder vil betyde at børnefamilier og par uden børn, økonomisk set, vil være mere ligestillede end idag.RentefradrageneFå lavet om på rentefradraget der i dag er statsfinanciering af pengeinstitutter og usund økonomisktænkning. I første omgang kan man udfase rentefradraget på forbrugslån og derved kun beholderentefradragene på lån lavet i konkrete ting (Huse, biler, produktionsmidler, varelagre osv.) Med detvil man skabe et mere reelt lånemarked, sørge for at eksempelvis selvstændige er mere påpasseligemed kassekreditten, på sigt motivere folk til at omlægge til sundere forbrug, hvor det pludselig ermere rentabelt at forbedre sin bolig end at købe et TV på afbetaling osv. Derved vil væksten styrestil forbrug, der er til fordel for staten og skabe arbejdspladser, og ikke sendes ud af landet.Belåning over skorstenen på en privat bolig, vil også være dobbelt så dyr og derved vilboligpriserne holdes lidt nede.Boligspekulation og aktiespekulation vil ligeledes kræve en mere stabil økonomi, i det et firma ellerprivatperson der fremviser et regnskab hvor aktiverne er minder end lånene ikke vil kunne fåfradrag for lånene på denne overbelåning.Man kan eventuelt gå efter boliglånene senere for at holde priserne nede. (Opsvinget vi har haft har,efter min mening, i hovedtræk været finansieret af manglende kontrol med boligpriserne oginternationale konjunkturer, i det den almindelige dansker går langt mere belånt ud af opsvinget endind i opsvinget. Så det kan godt være at der er betalt af på den offentlige gæld, men det er blandtandet gjort ved at private har taget lån i friværdien)Fradrag for selvbetalt uddannelse.I dag er der en række uddannelser og efteruddannelseskurser hvor der er en egenbetaling. Disse erikke fradragsberettiget. Hvis man gjorde det fradragsberettiget vil man motivere elever (Ogforældre til elever) til at arbejde det man betaler af, i stedet for at låne pengene. En udeboende SU-modtager skal eksempelvis betale fuld skat af den først tjente krone efter SU og det loft der er overhvad de må tjene, er ikke afhængigt af deres undervisningsrelevante udgifter. Derved bliverstuderende på uddannelser med egenbetaling idag økonomisk straffet, hvis de vil undgå at lånepenge. Og uddannelserne kan ikke øge elevbetalingen da denne reelt skal lånes af den studerende.I tilfælde hvor den studerende selv arbejder eller ikke er SU-berettiget er der meget stor forskel påhvad det koster at uddanne og efteruddanne sig, og man føler sig straffet hvis man vælger selv atbetale et ekstra kursus i ens fritid.Man kunne også lade elevbetalingen til højskoler og efterskoler give et fradrag for henholdsvispersonen selv og forældrene. Derved vil Højskoleelever kunne arbejde deres kursus af umiddelbartfør eller efter de tager forløbet, eller selv dårligt økonomisk stillede, vil kunne tage nogle fåoverarbejdstimer og derved kunne finansiere et efterskoleophold for deres barn.Denne type initiativer vil gøre uddannelsesvæsenet mere fleksibelt og gøre en række privateuddannelser mindre afhængig af offentlig støtte og puljemidler. Desuden vil man gøre det attraktivt
at øge ens kompetencer ud af egen lomme. Dette ser jeg som helt afgørende i en tid hvorefteruddannelsesmidlerne er under voldsomt pres, og en stor del af arbejdsstyrken ikke har adgangtil arbejdsgiverbetalt efteruddannelse.Afgifts- og moms-omlægningerAfgifts reduceringerFjernelse af moms på lærerbøger og undervisningsmaterialerFjernelse af moms på uforarbejdede og let forarbejdede fødevarer (Produkter der højst ermekanisk forarbejdede og hvor man evt. har forbedret holdbarheden eksempelvis mælk,havregryn, udskåret kød osv. men ikke produkter hvor man har lavet om på råvarensenergisammensætning)Fjernelse af CO2 afgiften på CO2 neutrale energikiler.Særlige energireducerende tiltag, eller særligt sikkerhedsudstyr i biler regnes fra beløbet derbetales bilafgift af. Således skal man ikke betale afgift for elmotor og batterier i enhybridbil, eller betale afgift for at opgradere ens bil med eksempelvis ESP eller ekstraairbags. Det der er tilbage betales der afgift for. Derved vil man lave et system hvor Elbilerog fremtidens miljørigtige biler vil kunne afgiftssættes umiddelbart, uden at lave særlove ogsærlige undtagelser. Definitionen på en almindelig bil med fuld afgift kan eventuelt laves omjævnligt, så branchen presses til at tænke nyt.Et tiltag som ovenstående kunne også tages ved investeringer i boliger.Ekstra afgifterYderligere afgifter på fødevarer med højt sukker og fedt indhold.Forøgelse af CO2 afgiften på energi.Forøgelse af afgiften på køretøjer efter et samlet energiregnskab (Hvor meget belaste helebilens liv incl. produktion og bortskaffelse)Lade energimærkningen indgå i ejendomsskatten, så det også kan betale sig at laveenergiforbedringer i boliger man kun har tænkt sig at bo i i kort tid. (Det er mit indtryk atboligmassen af små lejligheder generelt er af dårligere energiklasse end større boliger deregner sig bedre til familier og beboelse i længere årrækker.)Jeg forestiller mig at en sådan skatteomlægning skal introduceres over en længere periode, så manfår mulighed for at indrette sit liv efter den nye virkelighed. Blandt andet vil en hel eller delvisfjernelse af rentefradragene nok behøve op mod 10 års udfasning.Med venlig hilsenArne Terp Anderse