Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 195
Offentligt
1
6. maj 2010
Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 18. maj 2010
Dagsorden 1. udgave
1.
(evt.) Finansielle tjenesteydelser, alternative investeringsenhederGenerel orienteringKOM(2009)207Budget 2011Præsentation af KommissionenKOM-dokumenter foreligger ikkeSkata)RentebeskatningsdirektivetPolitisk enighedKOM(2008)727b)Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel indstillingKOM(2009)29Anti-svigsaftaler med LiechtensteinGenerel indstillingKOM-dokument foreligger ikkeForhandlingsmandat til anti-svigsaftaler med andre tredjelandeVedtagelseKOM-dokument foreligger ikke
2.
3.
c)
d)
4.
Integrerede retningslinjerOrienterende debatKOM(2010)193(evt.) Meddelse vedr. styrket økonomisk samarbejde (artikel 136)Præsentation af kommissionenKOM-dokument foreligger ikkeFinansielle exitstrategierRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeFinansiel stabilitet og krisehåndtering
5.
6.
7.
2
RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke
8.
Kommissionens arbejdsprogram for de kommende måneder vedr. finansiel-le tjenesteydelserOrienterende debatKOM(2010)135Finanspolitiske exitstrategier – Styrkelse af budgetmæssige rammerRådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeForberedelse af G20 finansministermøde den 4.-5. juni 2010VedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeKlimafinansieringVedtagelseKOM-dokument foreligger ikkeEventuelt
9.
10.
11.
12.
3
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skøn-nes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:
3)
Skata)RentebeskatningsdirektivetPolitisk enighedKOM(2008)727b)Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)Generel indstillingKOM(2009)29Anti-svigsaftaler med LiechtensteinGenerel indstillingKOM-dokument foreligger ikkeForhandlingsmandat til anti-svigsaftaler med andre tredjelandeVedtagelseKOM-dokument foreligger ikke
c)
d)
4
Dagsordenspunkt 3a:Resumé
Skat - Rentebeskatningsdirektivet
ECOFIN ventes at drøfte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet med henblik på atopnå politisk enighed. Direktivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betalesfra fx en bank i et EU-land til en person i et andet EU-land. Forslaget omfatter en rækketekniske ændringer af direktivet for bedre at sikre beskatningen.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2008) 727 og for-mandskabets kompromisforslag, som nedenstående givet et prioriteret uddrag af. Der henvises tilbilag B.Baggrund
Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparings-indkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i et EU-land til enperson i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen automatiskindberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender oplysningerne tilrentemodtagers skattemyndigheder. Tre medlemsstater (Belgien, Luxembourg ogØstrig) har en overgangsperiode, som indebærer opkrævning af kildeskat af rente-indtægter til rentemodtagere i andre EU-lande i stedet for automatisk at videregiveoplysninger om betalingen. Belgien er imidlertid fra 1. januar 2010 overgået tilautomatisk informationsudveksling.Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje årskal aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan iden forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige forbedre at sikre beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkur-renceforvridninger.Kommissionens første treårsrapport (KOM(2008)552) blev drøftet på ECOFINden 2. december 2008. Kommissionen vurderer i rapporten, at rentebeskatnings-direktivet generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for vissejusteringer i direktivet. Kommissionen har derfor fremsat forslag om ændring afdirektivet. Såvel det tjekkiske som det svenske formandskab har fremsat en rækkekompromisforslag på baggrund af Kommissionens forslag.Indhold
Kommissionens forslag samt ændringerne i det seneste kompromisforslag inde-holder en række ændringer til direktivet bl.a. vedr. de anvendte begreber i direkti-vet, præciseringer af definitioner samt udvidelse af anvendelsesområdet. De væ-sentlige ændringer er beskrevet i afsnittene nedenfor.Information om rentemodtagers identitetDirektivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andrefinansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, fore-slås ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen og dermedbedre opnå direktivets mål. Banker mv. skal således både anvende rentemodtagersfødselsdato, fødested og skattemæssige identifikationsnumre, dersom sådanne
5
anvendes i den pågældende medlemsstat. Desuden skal der ske en forbedring afbetalende agenters indlevering af oplysninger vedrørende fælles konti og andresituationer med flere fælles rentemodtagere. Der skal således gives oplysning omidentiteten af hver enkelt deltager og hver deltagers andel af betalingen.Udvidelse af anvendelsesområdet til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finderanvendelseDirektivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansiel-le institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er under-lagt effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etab-leret i jurisdiktioner uden for EU og de områder, hvor direktivet eller forholdsreg-ler, der svarer til direktivets, finder anvendelse. Direktivet skal således anvendes,når banken er bekendt med, at rentemodtageren er en fysisk person med bopæl iet andet EU-land end det, hvori banken er hjemmehørende, selv om rentebetalin-gen kanaliseres via et tredjeland. Den pågældende person anses for retmæssig ejeraf betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed uden for EU ogområder, hvor direktivet finder anvendelse. Formålet hermed er at undgå, at per-soner omgår direktivet ved at indskyde en enhed i en jurisdiktion uden for direkti-vets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For at reducere usikkerhedenog den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen føre en ikke udtøm-mende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for Fællesskabet. Listenskal være bilag til direktivet.Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter indenfor EU har pligt til at anvende direktivet, når en betaling foregår via en andenbank eller finansielt institut uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, atbetalingen faktisk er til fordel for en person med bopæl i en anden medlemsstat.Dette vil især bidrage til at forhindre misbrug af det internationale netværk af fi-nansieringsinstitutter (filialer, datterselskaber, associerede selskaber og holdingsel-skaber) til at omgå direktivet.Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også atomfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt ef-fektiv beskatning. En ikke udtømmende liste over sådanne institutioner i de enkel-te medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfat-ter for Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kom-manditaktieselskaber, partrederier og trusts og lignende oprettet i henhold tiludenlandsk lovgivning.Udvidelse af definitionen af rentebetalingerDet foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides tilogså at omfatte følgende elementer:Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særligefinansielle instrumenter, som ligner gældsfordringer.Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordikunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi forsik-ringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer el-
6
ler andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, ategentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.Indkomst fra indirekte investeringer, f.eks. indkomst gennem investeringsfor-eninger.
Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger frainvesteringsfonde, investeringsforeninger o.lign., som er godkendt efter direktivetom investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disseikkehar status somselvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde, inve-steringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at di-rektivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte di-rektiv eller ej.Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger o.lign.fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og EØS.Andre ændringerDer foreslås forbedringer i de statistiske oplysninger, som medlemsstaterne skalgive om anvendelsen af direktivet.Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 113 og 115, som kræver enstemmig vedta-gelse af medlemslandene.Nærhedsprincippet
Beskatning af indkomst, som en person i en medlemsstat har indtjent ved opspa-ring i en anden medlemsstat, kan kun opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vur-derer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endnu.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrø-rende rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestem-melse om de oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automa-tisk til SKAT i henhold til rentebeskatningsdirektivet.Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vildet blive overvejet, om der er behov for at justere skattekontrolloven.Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En effektivisering af direktivet vil have positive statsfinansielle konsekvenser gen-nem øget provenu fra skat af renter mv. i udlandet.
7
Høring
Direktivforslaget har været sendt til høring hos Advokatsamfundet, Børsmægler-foreningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Center for Kvalitet i Regule-ringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionær-forening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Nordiske Børs, København,Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen afStatsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registre-rede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, InvesteringsFore-ningsRådet, Københavns Fondsbørs, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.Advokatsamfundetanser det for retssikkerhedsmæssigt betryggende, at direkti-vet forsynes med en udtømmende oversigt over enheder og retlige arrangementer,som er berørt af præciseringen om, at rentemodtagere ikke kan kanalisere rente-indtægter igennem enheder i jurisdiktioner, som ikke er omfattet af direktivet.Advokatsamfundet finder dog, at det er en ulempe ved listen, at det vil være enganske stor udfordring at lave en løbende ajourføring heraf. Advokatsamfundetopfordrer til, at der foretages en afvejning af fordele og ulemper.Advokatsamfundet finder det endvidere uheldigt, at direktivforslaget medfører enbetydelig udvidelse af begrebet ”rentebetalinger” i forhold til dansk rets forståelseaf ”renter”. Bliver direktivforslaget inkorporeret i dansk ret, vil man skulle opereremed to forskellige rentebegreber – et snævert dansk rentebegreb og et udvidetrentebegreb i direktivet – hvilket er retssikkerhedsmæssigt uhensigtsmæssigt.Et løsningsforslag kunne ifg. Advokatsamfundet være, at man i direktivet anvend-te det rentebegreb, der er findes i OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår dogaf direktivforslagets bemærkninger, at man bevidst har valgt en bredere rentedefi-nition end den, der findes i modeloverenskomsten. Advokatsamfundet foreslår ilyset heraf, at man i direktivteksten sondrer mellem rentebetalinger og andre beta-linger, der sidestilles med rentebetalinger.Skatteministerieter enigt i betragtningerne om, at en opdateringsprocedure overenheder og retlige arrangementer, som er omfattet af ”gennemsigtighedsprincip-pet” vil være nødvendig, men kompleks.Skatteministeriet er enigt i problemstillingen om definitionen af ”renter”, menfinder, at problemet kan løses ved implementeringen og ikke nødvendigvis måløses i direktivet. Der skelnes efter direktivforslaget mellem egentlige renter (en-gelsk: ”interest”) og rentebetalinger (engelsk: ”interest payments”). Det bemærkes,at direktivet alene regulerer, hvilke betalinger der skal foretages indberetning om,respektive trækkes kildeskat af. Direktivet regulerer ikke den anvendelse, sommodtagerstaten gør af modtagne oplysninger, og indeholder ikke nogen forpligtel-se for modtagerstaten til at beskatte alle rentebetalinger som renter. Hvis direktiv-forslaget vedtages i sin nuværende form, vil Danmark også modtage oplysningerom visse betalinger, som efter dansk national skatteret vil blive klassificeret somkursgevinster eller som udbytte.
8
SKATbemærker, at formuleringen af skattekontrollovens § 8 X, som blev indsatved implementeringen af det oprindelige direktiv, ikke vil kunne rumme de udvi-delser af anvendelsesområdet, som direktivforslaget indebærer. Bestemmelsen måderfor ændres, og det samme gælder bekendtgørelsen om indberetningspligter, derer udstedt i medfør af skattekontrolloven.SKAT bemærker endvidere, at der vil være tale om ganske omfattende systemæn-dringer, og der kan ikke gives et estimat eller bud på implementering, så længedirektivforslagets endelige udformning er ukendt.Skatteministerieter enigt heri. Det bemærkes endvidere, at udviklingsfasen forde påkrævede systemændringer først vil kunne påbegyndes, når direktivforslagetsendelige udformning er kendt.Endvidere harFinansrådet, Foreningen Danske RevisorerogForeningenRegistrerede Revisorermeddelt, at de ikke har nogen bemærkninger..Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til ændring af rentebeskatningsdirektivet blev forelagt Folketingets Eu-ropaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 2. december 2008, den 2. de-cember 2009 og den 19. januar 2010.Holdning
Dansk holdningDanmark kan støtte forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet, herunderdet foreliggende kompromisforslag.Andre landes holdningerFlertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte forslaget om ændring af ren-tebeskatningsdirektivet, idet enkelte lande dog har reservationer.
Dagsordenspunkt 3b:
Administrativt samarbejde på skatteområdet (bi-standsdirektivet)
Resumé
ECOFIN ventes at have en drøftelse af forslaget til nyt direktiv om administrativt samarbejdepå skatteområdet (bistandsdirektivet). Det nye direktiv skal afløse det gældende bistandsdi-rektiv fra 1977, som ikke har fulgt den internationale udvikling, herunder især i forhold tilbankhemmelighed. Det nye direktiv skal styrke og udvide udvekslingen af oplysninger mellemmedlemsstaternes skattemyndigheder. Drøftelsen ventes især at angå automatisk informations-udveksling.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2009) 29 og for-mandskabets kompromisforslag, som nedenstående givet et prioriteret uddrag af. Der henvisestil bilag C.Baggrund
Det gældende bistandsdirektiv (77/799/EØF) har til formål at sikre, at med-lemsstaterne udveksler de oplysninger, som er nødvendige for en korrekt be-skatning af personer og virksomheder i en medlemsstat, som har økonomiskerelationer til en anden medlemsstat.Direktivet er imidlertid utilstrækkeligt til at opfylde formålet, idet det bl.a. givermulighed for, at en medlemsstat kan afslå en anmodning fra en anden medlems-stat om oplysninger med den begrundelse, at statens egen lovgivning eller admi-nistrative praksis (bankhemmelighed) forhindrer den i at indhente oplysninger-ne.Desuden indebærer direktivet ikke pligt til automatisk informationsudveksling.Det vil sige, at oplysninger, som en medlemsstats myndigheder får indberettetom betalinger, på nuværende tidspunkt ikke videresendes automatisk i de tilfæl-de, hvor modtageren af betalingen er hjemmehørende i en anden medlemsstat.Kommissionen har derfor fremsat forslag til et nyt bistandsdirektiv, som skalforbedre og på visse punkter udvide udvekslingen af oplysninger mellem med-lemsstaternes skattemyndigheder.Indhold
Kommissionens forslag indebærer overordnet, at alle direkte skatter og indirekteskatter bliver omfattet af ensartede regler om udveksling af oplysninger, undta-gen told og indirekte skatter, som er omfattet af Rådets forordning (EF) nr.1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004.Derudover indeholder forslaget en række ændringer vedr. bistandens art, ud-vekslingen af oplysninger, administrativt samarbejde mv.Bistandens artForslaget indeholder regler om fem forskellige typer af bistand til fremsendelseaf oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling, spontanudveksling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats territorium
10
og samtidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”). Disse femtyper er de samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis er omfattetaf aftaler om administrativ bistand i skattesager, der indgås bilateralt på grundlagaf en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der svarer til artikel 26i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster. I forhold til det gæl-dende direktiv er forslaget om udenlandske embedsmænds tilstedeværelse på enmedlemsstats territorium nyt.Automatisk udveksling af oplysninger betyder, at en medlemsstat med aftaltemellemrum skal sende oplysninger, som er relevante for beskatning i en andenmedlemsstat, til den anden medlemsstat. Oplysningerne skal sendes, uden at denanden stat har anmodet om dem.Det seneste kompromisforslag indebærer, at medlemsstaterne kun får pligt tilautomatisk udveksling af oplysninger om løn og bestyrelseshonorarer, og atlandene herudover skal foretage automatisk udveksling af de oplysninger, somde er i besiddelse af.Herudover medfører kompromisforslaget en præcisering af den spontane ud-veksling af oplysninger. En medlemsstat vil i fremtiden være forpligtet til atsende oplysninger til en anden medlemsstat i tilfælde, hvor førstnævnte statvurderer det som sandsynligt, at skattereglerne overtrædes, der er tale om skat-teundgåelse eller -unddragelse i den anden medlemsstat, eller vurderer, at der errisiko for, at der vil ske ukorrekt beskatning i den anden medlemsstat.Udveksling af oplysningerI det seneste kompromisforslag er foreslået en bestemmelse om, at oplysninger,som en medlemsstat modtager i henhold til direktivet, skal holdes fortrolige påsamme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til den modtagendemedlemsstats egen lovgivning. Endvidere skal oplysninger, som en medlemsstathar modtaget fra en anden medlemsstat i henhold til direktivet, efter tilladelsefra den anden stat kunne anvendes til andre formål end beskatning. En med-lemsstat, som har modtaget oplysninger fra en anden medlemsstat, skal desudenkunne videregive oplysningerne til en tredje medlemsstat, forudsat at direktivetsregler og procedurer overholdes.I forhold til det gældende direktiv er der tilføjet en særlig bestemmelse, hvoref-ter oplysninger, som en medlemsstat modtager fra et tredjeland, skal videregivestil andre medlemsstater, medmindre dette hindres af internationale aftaler meddet pågældende tredjeland.Mht. medlemsstaternes forpligtelser og begrænsninger heri er det foreslået, atden medlemsstat, der modtager en anmodning om oplysninger, skal indsamleinformationen, selv om den ikke har brug for oplysningerne til egne skattemæs-sige formål.Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregiveoplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i staten at gennemføresådanne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne formål. Enmedlemsstat kan dog ikke afslå at indhente oplysninger alene med den begrun-
11
delse, at oplysningerne findes i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningernevedrører ejerskabet til fx et selskab eller en fond. Det vil bl.a. indebære, at med-lemsstater, der har bankhemmelighed, skal afskaffe denne, hvilket er en væsent-lig ændring i forhold til det gældende direktiv.Forslaget indeholder derudover – i modsætning til det gældende direktiv – enform for såkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”. Bestemmelsen medfører, athvis en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser over for et ikke-EU-land til atafgive oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af direktivet, så skalmedlemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-medlemsstater, som ønsker at indgå et sådant gensidigt videre samarbejde.Det er endvidere foreslået at lægge visse begrænsninger på medlemsstaternesmuligheder for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Eksempelvis skalen medlemsstat først anmode en anden medlemsstat om oplysninger, når denhar udtømt egne rimelige muligheder for selv at skaffe oplysningerne.Administrativt samarbejde mv.I modsætning til det gældende direktiv indeholder forslaget en række regler omtilrettelæggelsen af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne, her-under bl.a. regler om en organisationsplan, fælles procedureregler, fælles formu-larer, formater og kanaler for udveksling af oplysninger samt udvidede feed-back-procedurer.Det er foreslået, at ECOFIN i 2017 skal overveje en revision af direktivet efteren rapport fra Kommissionen.Sagen blev drøftet på ECOFIN den 19. januar 2010, hvor der imidlertid ikkekunne opnås enighed om kompromisforslaget. Der er især uenighed om forsla-get om automatisk informationsudveksling, som vil pålægge medlemsstaterne athave regler om indberetning af de oplysninger, som skal videresendes.Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 113 og 115, som kræver enstemmig ved-tagelse af medlemslandene.
12
Nærhedsprincippet
Bekæmpelse af skattesvig fordrer et effektivt administrativt samarbejde på EU-niveau, som kun kan opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer derfor, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Høring
Direktivforslaget har været i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Centerfor Politiske Studier, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer samt Forsik-ring og Pension.Advokatsamfundet anfører retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved en be-stemmelse i Kommissionens forslag, der tillægger udenlandske embedsmændadgang til at gøre brug af lokale kontrolbeføjelser. Denne bestemmelse er udgå-et i formandskabets kompromisforslag.Advokatsamfundet kritiserer desuden en bestemmelse om udenlandsk bevisma-teriale, som efter Advokatsamfundets opfattelse indskrænker de nationale dom-stoles adgang til at vurdere værdien af disse beviser. Hertil skal bemærkes, at denpågældende bestemmelse alene går ud på, at en medlemsstat kan påberåbe elleranvende oplysninger, rapporter mv., som den har modtaget fra en anden med-lemsstat, som bevismateriale på samme måde som tilsvarende oplysninger, rap-porter mv., som staten har modtaget fra andre af dens myndigheder.Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, afSKAT.Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger er endnuikke vurderet, da det endnu ikke er afklaret, hvilke oplysninger der skal væreomfattet af automatisk informationsudveksling. Det er muligt, at der kan værebehov for at tilpasse de danske indberetningsregler. Det er ligeledes muligt, atder må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne vedrørende danske pengein-stitutter mv.Forslaget indeholder tidsfrister for bl.a. besvarelse af anmodninger om oplys-ninger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk ret og kræver derformuligvis en ændring i lovgivningen.Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse provenutab, deropstår ved skatteunddragelse og utilsigtet udnyttelse af skatteregler. Direktivetvil således have en positiv virkning for statsfinanserne og samfundsøkonomien.Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgederessourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes
13
over størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før det erendeligt afklaret, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og hvilkestatistiske oplysninger medlemsstaterne skal afgive, samt fremgangsmåden her-for. Disse udgifter afholdes inden for SKATs eksisterende udgiftsrammer.Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor ECOFIN den 10. november 2009, den 2. december 2009 og den 19. januar2010.Holdning
Dansk holdningRegeringen kan generelt støtte forslaget om et nyt bistandsdirektiv, herunder detforeliggende kompromisforslag, idet man arbejder for, at omfanget af den au-tomatiske informationsudveksling bliver så bredt som muligt.Andre landes holdningerFlertallet af medlemsstater forventes at kunne støtte det nye bistandsdirektiv,idet enkelte lande dog har reservationer.
14
Dagsordenspunkt 3c og 3d: Skat - Anti-svigsaftale med Liechtenstein og an-dre tredjelandeResumé
På ECOFIN den 18. maj 2010 ventes en ny drøftelse af EU’s anti-svigsaftaler med tredje-lande med henblik på at opnå politisk enighed om en anti-svigsaftale med Liechtenstein samtvedtage forhandlingsmandater til lignende aftaler med Andorra, Monaco, San Marino ogSchweiz.Baggrund og indhold
ECOFIN vedtog den 9. juni 2009 rådskonklusioner, der fremhæver betydnin-gen af god regeringsførelse på skatteområdet, særligt i forhold til øget gennem-sigtighed, udveksling af oplysninger og fair skattekonkurrence med henblik på atsikre lige konkurrencevilkår og bekæmpe skattesvig. Konklusionerne vedrørerbåde initiativer inden for EU samt EU’s aftaler med tredjelande. ECOFIN op-fordrede bl.a. Kommissionen til hurtigt at afslutte de igangværende forhandlin-ger om en anti-svigsaftale med Liechtenstein og noterede sig Kommissionenshensigt om at forberede oplæg til forhandlingsmandater til lignende anti-svigsaftaler med Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz.Forhandlinger om en anti-svigsaftale med LiechtensteinKommissionen fik i 2006 mandat til at forhandle med Liechtenstein om en afta-le mellem på den ene side EU og dens medlemsstater og på den anden sideLiechtenstein til bekæmpelse af svig og enhver anden ulovlig aktivitet til skadefor parternes finansielle interesser. Aftalen skal medføre, at parterne skal biståhinanden med udveksling af oplysninger vedrørende direkte og indirekte skatter,moms samt told- og landbrugslovgivning – både som led i gensidig administra-tiv bistand og gensidig retshjælp.Under forhandlingerne blev en sag afdækket om tyske borgeres bankkonti iliechtensteinske banker, som ejerne ikke havde oplyst til de tyske skattemyndig-heder. Efter det daværende aftaleudkast ville Liechtenstein kun skulle yde bi-stand i sager om skattesvig, som defineret efter liechtensteinsk lovgivning. Efterliechtensteinsk lovgivning anses det ikke som skattesvig at undlade at selvangiveindtægter til sine skattemyndigheder. Myndighederne i Liechtenstein kan endvi-dere ikke gennemtvinge et pålæg til en liechtensteinsk bank om at fremsendeoplysninger, hvis banken nægter at udlevere oplysningerne. Efter det daværendeaftaleudkastet ville de tyske myndigheder således ikke have kunnet få bistand fraLiechtenstein.I november 2008 opfordrede ECOFIN Kommissionen til – på baggrund af detgældende mandat – at genoptage forhandlingerne med Liechtenstein med hen-blik på at opnå forbedringer og yderligere garantier for at sikre reel administrativbistand og adgang til oplysninger f.eks. i sager om skattesvig. I opfølgning herpåvedtog ECOFIN i februar 2009 rådskonklusioner, som anmodede Kommissio-
15
nen om at fortsætte forhandlingerne med Liechtenstein med henblik på at opnåen mere effektiv aftale. Aftalen indebærer således, at Liechtenstein skal udveksleoplysninger i sager, selvom der ikke efter Liechtensteins lovgivning er tale omskattesvig.I december 2008 indgik USA en aftale med Liechtenstein, som sikrer reel in-formationsudveksling og opfylder OECD’s standarder for informationsudveks-ling på skatteområdet – indeholdt i artikel 26 af OECD’s skattemodelkonventi-on, som indebærer informationsudveksling på anmodning, også vedr.bankoplysninger.Den 12. marts 2009 – forud for G20-mødet den 2. april – afgav Liechtensteinen erklæring om, at man forpligter sig til fuld implementering af OECD’s stan-darder for informationsudveksling, og at man i den forbindelse ville fortsætteforhandlingerne med EU om en revideret anti-svigsaftale.Kommissionens forhandlinger med Liechtenstein har resulteret i et udkast til enaftale, der sikrer informationsudveksling på anmodning i overensstemmelse medOECD’s standarder med henblik på effektiv administrativ bistand på skatteom-rådet og bekæmpelse af skatteunddragelse.Sagen om anti-svigsaftalen med Liechtenstein blev senest drøftet på ECOFIN-mødet den 19. januar 2010, hvor der imidlertid ikke kunne opnås enighed omkompromisforslaget. ECOFIN ventes således den 18. maj 2010 at drøfte detforeliggende udkast til anti-svigsaftale med Liechtenstein med henblik på at op-nå politisk enighed.Forhandlingsmandater med Andorra, Monaco, San Marino og SchweizI perioden op til G20-mødet den 2. april 2009 i London tilkendegav en rækkelande, at man ville forpligte sig til OECD’s standarder for transparens og infor-mationsudveksling på skatteområdet. I lyset af disse erklæringer fra Andorra,Monaco, San Marino og Schweiz har Kommissionen udarbejdet forslag til for-handlingsmandater til anti-svigsaftaler med disse lande på linje med den aftale,der ventes indgået med Liechtenstein. Aftalerne skal således omfatte informati-onsudveksling på skatteområdet efter anmodning i overensstemmelse medOECD’s standarder – både som led i gensidig administrativ bistand og gensidigretshjælp.Sagen om forhandlingsmandater til Kommissionen til at forhandle anti-svigsaftaler med de øvrige tredjelande blev senest drøftet på ECOFIN-mødetden 19. januar 2010, hvor det imidlertid ikke kunne opnås enighed. ECOFINventes således den 18. maj 2010 at drøfte sagen med henblik på at vedtage for-handlingsmandaterne til Kommissionen.Nærhedsprincippet
Bekæmpelse af svig vedrørende direkte og indirekte skatter, moms samt told- oglandbrugslovgivning fordrer et effektivt administrativt samarbejde mellem på denene side EU og dens medlemsstater og på den anden side det pågældende tredje-
16
land. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Effektive anti-svigsaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande vil medvirketil at sikre overholdelsen af dansk lovgivning. Aftalerne vurderes ikke at nød-vendiggøre ændringer af dansk lovgivning.Statsfinansielle konsekvenser
Sagen kan have positive statsfinansielle konsekvenser, da effektive anti-svigsaftaler med Liechtenstein og øvrige tredjelande bl.a. vil medvirke til at imø-degå skattesvig mv. og deraf afledt tab for de offentlige finanser.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke umiddelbare samfundsøkonomiske konsekvenser, men initiativer tilat forhindre skatteunddragelse mv. vil have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser.Høring
Ikke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om en anti-svigsaftale med Liechtenstein og mandater til forhandlinger medAndorra, Monaco, San Marino og Schweiz blev forelagt Folketingets Europaud-valg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 20. oktober 2009 og til oriente-ring forud for ECOFIN den 2. december 2009 og ECOFIN den 19. januar 2010.Holdning
Dansk holdningRegeringen støtter, at ECOFIN intensiverer arbejdet for at bekæmpe skattesvigmv., herunder i forbindelse med EU’s aftaler med tredjelande.Regeringen støtter vedtagelsen af det foreliggende udkast til en anti-svigsaftale medLiechtenstein. Regeringen lægger vægt på, at aftalen er mindst ligeså effektiv somden aftale, USA har indgået med Liechtenstein, der opfylder OECD’s standar-der og sikrer reel informationsudveksling. Det er endvidere vigtigt, at aftalen ereffektiv til at imødegå svig, herunder så finansielle institutioner i Liechtensteinikke anvendes til aktiviteter, der har karakter af skattesvig i forhold til andrelande.Regeringen støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte forhandlinger medAndorra, Monaco, San Marino og Schweiz med henblik på at indgå anti-svigsaftaler på linje med den ventede aftale med Liechtenstein. Det er vigtigt atfremskynde processen for at udnytte det internationale momentum i forhold til
17
bekæmpelse af skatteunddragelse og landenes tilkendegivelser om at leve op tilOECD’s standarder for informationsudveksling på skatteområdet.Andre landes holdningerDer ventes bred opbakning til indgåelsen af en effektiv anti-svigsaftale medLiechtenstein, der sikrer informationsudveksling i overensstemmelse medOECD’s standarder.Der ventes endvidere bred støtte til forhandlingsmandater til lignende aftalermed Andorra, Monaco, San Marino og Schweiz fra en række lande.
