SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 186: Henvendelse af 14/4-2010 fra Svend Eggers-Krag vedr. "Problemer med inddrivelsesloven"

FolketingetAtt.: Skatteudvalget[email protected]Grevinge, den 14-04-2010Vedr.: Problemer med inddrivelsesloven!?Er det noget forkert i lovgivningen eller er det bare forvaltningerne der misrøgter loven?Vi har et problem i vort land, som enten er en lovovertrædelse eller mangel på lovgivning, men detgiver skatteborgerne problemer.Sagen drejer sig om SKAT’s lemfældige omgang med inddrivelsesloven og SKAT’s ladenhånt om den i loven indbyggede forbrugerbeskyttelse omkring fordringshaverensdokumentationsforpligtigelse.SKAT gennemfører inddrivelse, via modregning i moms og overskydende skat, på de beløb der ståri fordringsregistret uden at undersøge om fordringen rent faktisk eksisterer og er retsgyldig.Jeg har forsøgt at få Skattecenter Holbæk, Landsskatteretten, Skattedirektøren og skatteministerentil at forholde sig til problematikken, men deres svar er divergerende, undvigende og vidner om, atSKATikkehar gennemtænkt problematikken, ogikkehar lavet en inddrivelsesprocedure, somsikrer borgernes retssikkerhed. Det de gør nu er kun til fordel for systemet ikke for borgerne.Når jeg så spørger igen og igen, så får jeg blot svaret: ”Vi ser ikke noget nyt i sagen” – ”Vi henvisertil tidligere besvarelse” – ”De skal ikke forvente yderligere svar på Deres henvendelser”.Sidst har departementschef Palle Loft i Skatteministeriet ’svaret’. Han svarer stort set, at SKAT skalarbejde med ’hovedet under armen’ og ikke tage stilling til om fordringen rent faktisk eksisterereller om fordringshaveren kandokumenterekravet. ’Det er ikke deres bord!’Han skriver at ”SKAT skal oversende indsigelserne til fordringshaveren til afgørelse heraf. SKAThar herudover ikke pligt til at foretage andre skridt…” Det er ikke det, der står i inddrivelsesloven –loven handler om dokumentation!’Afgørelse’ hvordan? Hvad er det videre forløb?Sagen drejer som om påståede fjernvarmerestancer, og dermed er sagen tilknyttetvarmeforsyningslovens forbrugerbeskyttende regler.Sagen, jeg rejser overfor Dem, er generel og knytter sig ikke til nogen bestemt sag, men jeg brugeren sag fra min hverdag som eksempel for at lette forståelsen.De er såledesikkeindblandet i nogen sag ved hverken Landsskatteretten eller hos en rigtig domstol.Kommuner kan uhindret indberette til det centrale fordringsregister uden at nogen stiller spørgsmålved om fordringen rent faktisk eksisterer, overholder den lovgivning som fordringen knytter sig til,er udregnet korrekt, er indberettet på korrekt person, er en ren fejl, mv.

SKAT gennemfører blot inddrivelse uden, at borgerne ved det, og uden fordringens eksistens erbevist, og sender så blot en underretning om, at inddrivelsen har fundet sted.Jeg føler min retssikkerhed krænget og mine menneskerettigheder sat ud af spil.Spørgsmål 1Kan det være rigtigt, at SKAT ikke skal underrette borgeren om, at der er påståede fordringer ifordringsregistret, som de vil inddrive, inden de skrider til inddrivelse, således at borgeren –skyldneren som SKAT allerede, helt uden beviser, har dømt borgeren til at være - har mulighed forat bestride fordringen?Spørgsmål 2Kan det være rigtigt, at SKAT’s inddrivelsesafdelinger ikke skal kræve nogen form fordokumentation på fordringens retsgyldighed inden de gennemfører inddrivelse fx via modregning?I inddrivelsesloven klarlægger, at hvis skyldneren bestrider fordringens eksistens ellerretsgyldighed, så er det fordringshaveren – kommunen - der skal dokumentere, at fordringen bestårog er retsgyldig. Lovteksten er der ikke uenighed om, men jeg kan ikke få SKAT til at fortælle,hvilke krav de stiller til dokumentationen og dokumentationens validitet.Hvad skal dokumentationen bestå i? - Hvem skal kontrollere dokumentationen? - Hvornår skalkontrollen finde sted? - Hvad skal der ske, hvis dokumentation ikke finder sted?I min sag, omkring fjernvarme, har SKAT forelagt kommunen min bestridelse og udbedt sigdokumentation på fordringens eksistens. Til dette svarer kommunen: ”Vi ejer kraftvarmeværket.. –Vi har derfor ret til at benytte det offentlige inddrivelsessystem – Vi fastholder fordringen.”På baggrund af dette svar, som udelukkende er ’ordgejl’, og uden nogen for form forelæggelse afskriftlige dokumenter, der beviser, at kommunen har overholdt varmeforsyningsloven,forvaltningsloven, den administrative rekurs, mv., fastslog SKAT, at så var det i orden, at de havdegennemført inddrivelse ved modregning!Jeg mener, at det ikke kan være nok blot at stole på en kommunes ord især ikke på baggrund af demange fejl, ukyndigheder, kassetænkning, mv., der næsten dagligt kommer frem i pressen.Varmeforsyningsloven stiller en række krav til kraftvarmeværkerne for at sikre ens behandling ogbeskyttelse af alle landets forbrugere. Det erikketilladt at drive et varmeværk i profit øje med ogdermed adskiller værkerne sig fra almindelige virksomheder. Ingen hverken privatejere, kommunereller kommunalbestyrelser kan fravige disse regler.En af grundpillerne, i varmeforsyningslovens krav, er opstillingen af det særlige og specielle budgetog regnskab, der hedder hvile-i-sig-selv princippet. Først når disse budgetter og regnskaber eropstillet korrekt, kan man finde ud af, hvad prisen på varmen skal være. Opstiller man ikke dissekorrekt, så er der ingen pris på varmen, og dermed kan der heller ikke opstå restancer.Varmeforsyningsloven kræver, at disse regnskaber, priser, mv. skal indsendes til Energitilsynetinden en bestemt tidsfrist ellers er de ugyldige, står der direkte og klart i loven. Først nårEnergitilsynet har modtaget materialet, kan de begynde at behandle forbrugerens klager ogigangsætte den administrative rekursprocedure.En analyse af varmeforsyningsloven, udarbejdet på Energitilsynets begæring, skriver at værkernesincitament til at følge lovens krav er netop, at først når lovens mange krav er opfyldt, så skal

almindelige forbrugere betale. Dette er en forbrugerbeskyttelse. Energitilsynet kan tage stilling tilom lovens krav er opfyldt.I min kommune, Odsherred kommune, indberetter de bare til fordringsregistret og påstår, at de harret, selvom de overhovedet ikke har opfyldt varmeforsyningsloven. De er ligeglade medvarmeforsyningsloven, og som de siger i kommunen: ”Vi indberetter bare til fordringsregistret, såskal SKAT nok få vores penge hjem. Det er det, vi har SKAT’s inddrivelse til!” Og SKAT ’logrermed halen’ og modregner bare! Det er ikke forbrugerbeskyttelse og retssikkerhed!Spørgsmål 3Kan det være rigtigt, at SKAT udelukkende på baggrund af kommunens ordgejl og helt ude andendokumentation, der dokumenterer at varmeforsyningsloven er overholdt, kan gennemføreinddrivelse?ellerSkal SKAT sikre sig, inden inddrivelse, at kommunen fremlægger skriftligt dokumentation, sombeviser, at de i varmeforsyningslovens beskrevne særlige krav til budget og regnskaber, deropfylder hvile-i-sig-selv princippet, de særlige krav til indberetning til Energitilsynet, de særligekrav til aflæsninger, kalibreringer, mv. er overholdt?Energitilsynet mener, at inddrivelseikkekan finde sted, så længe der ikke foreligger dokumentationpå, at varmeforsyningsloven er overholdt, og sagen/inddrivelsen sættes i bero indtil da.Her er der åbenbart en divergens mellem SKAT og Energiministeriet.Spørgsmål 4Hvem mon har ret?Spørgsmål 5Hvad er SKAT’s pligt, hvis kommunen ikke, indenfor rimelig tid, leverer dokumentationen, men blotundlader at svare?SKAT står altså overfor at skulle redegøre for og lave procedure for:1. Hvem skal dokumentere?2. Hvad skal dokumentationen bestå i?3. Hvem skal kontrollere dokumentationen?4. Hvornår skal kontrollen finde sted – før eller efter inddrivelse?5. Hvad skal der ske, hvis dokumentation ikke finder sted?Dette har SKAT ikke gjort endnu – de tror bare naivt på, at det fordringshaveren siger, er rigtigt.Hvis SKAT blot, helt ukritisk, på forhånd kan inddrive, hvad der står i fordringsregistret, så erinddrivelseslovens forbrugerbeskyttende mulighed for indsigelse blevet ligegyldig!Hvis indsigelse er ligegyldig, så er Landskatteretten heller ikke længere forbrugerens sikkerhed forretssikkerhed, men udelukkende systemets forlængede arm, og har jo dermed gjort sig selv til etoverflødigt organ!Hvis ikke SKAT skal kontrollere, at den lovgivning som den påståede fordring knytter sig til eroverholdt, så er de forbrugerbeskyttelses mekanismer, der er indbygget i lovene, gjort til grin!