SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 131: Talepapir til samrådsspørgsmål H-K (multimediebeskatning), fra skatteministeren

Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål H,I, J og K multimediebeskatningen i Skatteudvalgetden 10. februar 2010

Samrådsspørgsmål HMinisteren bedes redegøre for, hvordan ministeren vilminimere de administrative byrder for arbejdsgivere iforbindelse med administrationen af multimedieskatten, såloven i praksis lever op til den målsætning, der erformuleret i bemærkninger til lovforslaget L 199,folketingsåret 2008-09: ”Ved at lave en administrativ enkellovgivning, der er let for borgerne at forstå, forebygges fejl.En enkel og klar lovgivning sikrer samtidig en godadministration i SKAT”.

Svar:Indledningsvis vil jeg gerne sige, at jeg antager, atspørgeren er enig med regeringen i, at multimedier somarbejdsgiver stiller til rådighed for den ansattes privatebrug, skal udløse beskatning. Det er et grundfæstet princip,der ikke bør herske tvivl om. Jeg forstår også på

samrådsspørgsmålene, at spørgeren er optaget af, atmultimedier, der reelt ikke er til privat rådighed, kanudeholdes fra beskatning.

Skal disse to synspunkter forenes, kommer vi ikke udenomat opstile nogle kontrolkrav – og dermed heller ikkeudenom visse administrative byrder.

Når det er sagt, så synes jeg bestemt, at reglerne ommultimediebeskatningen lever op til målsætningen om enadministrativ enkel lovgivning – også i praksis.I de tilfælde, hvor en arbejdstager er omfattet afmultimediebeskatningen, er der så at sige ikkeadministrativt bøvl for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skalblot - ligesom for løn og andre personalegoder - indberettetil SKAT, at arbejdstageren har multimedier til privatrådighed og indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af3.000 kr.

I de tilfælde hvor en arbejdstager IKKE er omfattet afmultimediebeskatningen – har arbejdsgiveren i visse

tilfælde en kontrolpligt. En kontrolpligt, som efter minmening, har fundet et fornuftigt leje. Kontrolpligten erbeskrevet godt og grundigt i vejledningen ommultimediebeskatningen.

Jeg vil gerne uddybe dette nærmere ved at beskrive detypiske situationer, hvor arbejdsgiveren har en kontrolpligt.Det drejer sig omde tilfælde, hvor medarbejderne i en virksomhed harbærbare multimedier på arbejdspladsen, som de ikketager med hjem på bopælen, ogde tilfælde, hvor medarbejderne hararbejdsmobiltelefoner med hjem på bopælen, somudelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

I den første situation, hvor en virksomhed har valgt at givemedarbejderne bærbare multimedier på arbejdspladsen, kandet være udtryk for, at virksomheden enten ønsker at givemedarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra eller, atder er behov for at tage multimedierne med til eksternemøder. Det har betydning for multimediebeskatningen,

hvilken situation, der er tale om. Tager en medarbejder enbærbar computer med hjem fra arbejdspladsen, ermedarbejderen omfattet af multimediebeskatningen. Tagermedarbejderen kun den bærbare computer med til eksternemøder, er medarbejderen ikke omfattet afmultimediebeskatningen.

Det siger næsten sig selv, at der er brug for, atvirksomheden har viden om, hvilke medarbejdere, der harbærbare multimedier på arbejdspladsen, og om de tagerdem med hjem. Ligesom det også vil være en god idé atbeskrive virksomhedens multimediepolitik, og hvordanmultimedierne håndteres i praksis i virksomheden.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at arbejdsgiveren sikrer sig,at aftaler om, at multimedier ikke er til privat rådighed,faktisk overholdes. Det betyder ikke, at arbejdsgiveren hverdag skal inspicere om mobilt it-udstyr tages med hjem ellerej. Men bliver arbejdsgiveren opmærksom på, at enmedarbejder imod det aftalte tager en bærbar computer medhjem, skal arbejdsgiveren reagere på det og indberette tilSKAT, at medarbejderen er omfattet af

Nu til den anden situation om arbejdsmobiltelefoner.Medarbejdere, der har arbejdsmobiltelefoner, som tagesmed hjem på bopælen, men som kun anvendeserhvervsmæssigt, er ikke omfattet afmultimediebeskatningen, hvis visse betingelser er opfyldt:Brugen af telefonen er nødvendig for at udførearbejdet,medarbejderen har afgivet en tro- og love erklæring tilarbejdsgiveren om, at telefonen udelukkendeanvendes erhvervsmæssigt, ogarbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kunanvendes erhvervsmæssigt.

Der er i store træk tale om en videreførelse af den hidtidigepraksis for arbejdsmobiltelefoner. Og arbejdsgiverskontrolforpligtelse er heller ikke meget anderledes end denhidtidige.

Arbejdsgiver vil have opfyldt sin kontrolforpligtelse, hvistelefonregningerne gennemgås overordnet for unaturligtforbrug, hver gang de modtages. Der skal eksempelvistjekkes for unormale udsving i regningens størrelse, ellerom medarbejderen har betalt p-afgift eller ”givet”donationer via telefonen.

Herudover skal arbejdsgiveren foretage en årligstikprøvekontrol for mindst 5 pct. af virksomhedensarbejdsmobiltelefoner, hvor opkaldslisterne gennemgåsmere grundigt. Har en virksomhed 100 medarbejdere medhver 1 arbejdsmobiltelefon, skal arbejdsgiverne altså laveen årlig stikprøvekontrol for 5 af medarbejdernestelefonregninger for 1 måned.

Jeg synes, at begge eksempler er udtryk for, atarbejdsgivernes administrative byrde har et fornuftig ogrimeligt omfang. Og jeg tror, at det vil køre forholdsvisnemt, når først procedurerne er indarbejdet ivirksomhederne.

Samrådsspørgsmål IMinisteren bedes redegøre for, hvordan ministeren vilsikre, at lønmodtagere, der ikke bruger deres multimedierprivat, undgår at blive beskattet undermultimediebeskatningsordningen.

Svar:Multimediebeskatningen forudsætter privat rådighed overen computer, en telefon og/eller internetadgang. Det er altsåden private rådighed, der er afgørende, ikke om enlønmodtager faktisk bruger et af goderne privat. Detbetyder, at hvis en lønmodtager har mulighed for at brugeet multimedie privat derhjemme, er vedkommende omfattetaf multimediebeskatningen.

Privat rådighed betyder i praksis, at hvis en arbejdstager éngang tager et multimedie med hjem, er godet bragt ind i denprivate sfære, og der er en formodning for privat rådighed.

Rådighedsbegrebet er i øvrigt ikke et nyt begreb – detbruges også i relation til andre personalegoder –eksempelvis ved beskatningen af fri bil. Vedskattereformen fra 1993 erstattedes således den hidtidigebeskatning af kørsel i fri bil med en beskatning afrådigheden af bilen beregnet med udgangspunkt i bilensværdi.

Rådighedsbegrebet tager højde for, at det i praksis erumuligt for en arbejdsgiver eller skattemyndighederne atkontrollere, om en computer, der tages med hjem påbopælen, kun bliver brugt til arbejde - eller om dereksempelvis også skrives private breve eller surfes privatpå nettet.

Samrådsspørgsmål JMinisteren bedes redegøre for, hvordan ministeren vilsikre, at der ikke sker omgåelse afmultimediebeskatningsordningen, derved at medarbejdereunder multimediebeskatningsordningen får stilletmultimedier til rådighed, som ikke er arbejdsmæssigtbegrundet (f.eks. unødvendigt omfattende/værdifuldemultimedier), og hvor medarbejderen reelt i stedet skalbeskattes af markedsværdien af de pågældendemultimedier.

Svar:Multimediebeskatningen er i bund og grund udtryk for enændret værdiansættelse af personalegoder i form afcomputer, internetadgang og telefon. Får en medarbejderstillet disse multimedier til privat rådighed, blivermedarbejderen beskattet af 3.000 kr. Der er lagt vægt på, atreglerne er enkle og nemme at administrere, og at de er

Reglerne er derfor udformet således, at det er udenbetydning, om en medarbejder får et eller flere af godernestillet til rådighed. Det vil nemlig være nærmest umuligt attage hensyn til det, fordi it-udstyr i dag er multifunktionelleog så at sige smelter sammen. Eksempelvis kan man i daggå på internettet fra de fleste telefoner, og omvendt er detmuligt at telefonere via en computer med internetadgang.

Ligesom efter de gamle regler på området - blander vi osheller ikke i værdien af de multimedier, der stilles tilrådighed for en virksomheds medarbejdere – om det er en”high end-computer” eller den billigste på markedet. Det erop til virksomhederne selv at afgøre, om det er nødvendigtat stille dyre eller billige multimedier til rådighed formedarbejderne. Det kan eksempelvis være forskelle ikvalitet, service og funktioner, der gør, at en virksomhedvælger dyrt it-udstyr.

administration vælger en standardiseret værdiansættelse, erdet klart, at den ikke vil ramme præcist i alle situationer.Nogle vil mene, at det, de får stillet til rådighed, ikkemodsvarer 3.000 kr., mens andre får privat rådighed overgoder, der overstiger dette beløb. Nogle har måske kun étgode til rådighed, mens andre har både telefon, internet ogcomputer.

Alternativet vil de færreste nok ikke ønske sig, nemlig atder skulle foretages en konkret individuel værdiansættelseaf det enkelte gode for hver enkelt medarbejder, ligesomder skulle skønnes over den private og erhvervsmæssigeanvendelse.

Når det er sagt – så er der selvfølgelig grænser for, hvormeget it-udstyr, man kan få med ind undermultimediebeskatningen.

Får en medarbejder eksempelvis stillet 3 telefoner tilrådighed, skal der være en arbejdsmæssig begrundelse fordet. Er der ikke det – fordi den ene telefon eksempelvis

reelt er stillet til rådighed for medarbejderens ægtefælle -skal medarbejderen ud over multimediebeskatningen ogsåbeskattes af markedsværdien af den 3. telefon.

Reglerne om multimediebeskatningen sætter også engrænse for, hvilken slags tilbehør, der kan følge med encomputer, internetadgang eller en telefon. Der skal væretale om sædvanligt tilbehør. Som eksempel på sædvanligttilbehør til en computer kan jeg nævne computerskærm,softwareprogrammer, printer m.v. af almindelig størrelse ogstandard. Er der derimod tale om en 50 tommer fladskærmmed tv-tuner eller en avanceret fotoprinter vil det ikke bliveanset for sædvanligt tilbehør.

Samrådsspørgsmål KMinisteren bedes redegøre for risikoen for, atmultimedieskatten udhules, ved at multimedier fremoverkommer til at indgå i de såkaldte lønpakker for demedarbejdere, der har mulighed for at forhandle sig fremhertil med deres arbejdsgiver.Svar:Lad mig starte med at sige, at spørgsmålet – somselvfølgelig er reelt nok - vender sagen på hovedet. Det erikke et spørgsmål om, hvorvidt lønpakker udhulermultimediebeskatningen, men om at multimedie-beskatningen reducerer skattefordelen ved lønpakker.

Eller sagt på en anden måde: Med de tidligere skattereglerom skattefrihed for internetadgang og i visse tilfælde fritelefon var lønpakker med multimedier med til at udhule

Det, der karakteriserer den nye situation påpersonalegodeområdet vedrørende den skattemæssigebehandling af multimedier, er, at der nu er indførtbeskatning i modsætning til de hidtidigeskattebegunstigelser og -fritagelser.

Uanset eventuelle aftaler om såkaldte lønpakker, derindeholder multimedier, kan arbejdstagerne ikke slippe formultimediebeskatning, hvis vedkommende har privatråderet over dem.

Det påvirker altså ikke multimediebeskatningen, hvis der iforbindelse med en lønpakke aftales en lønnedgang, ellerhvis der i forbindelse med tildelingen af detarbejdsgiverbetalte multimedie aftales en lønforhøjelse forat kompensere arbejdstageren for multimediebeskatningen.

arbejdsgiverbetalt privat forbrug af multimedier, derværdimæssigt overstiger skatten af 3.000 kr., vil det dogikke kunne udhule multimediebeskatningen, der ligger fast.Men i modsætning til tidligere, hvor der i nogle tilfældeikke var nogen beskatning overhovedet, er der nu enmultimediebeskatning.