SAU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 122: Dansk oversættelse af aftale indgået den 12/1-2010 mellem Danmark og San Marino om oplysninger i skattesager

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken San Marino, som ønsker at indgåen aftale om udveksling om oplysninger i skattesager, er blevet enige om følgende:Artikel 1Aftalens formål og anvendelsesområdeDe kontraherende parters kompetente myndigheder skal yde bistand gennem udveksling afoplysninger, som kan forudses at være relevante for administration eller håndhævelse af dekontraherende parters interne lovgivning vedrørende de skatter, som er omfattet af aftalen. Sådanneoplysninger skal indbefatte oplysninger, som kan forudses at være relevante for ansættelse, ligningog opkrævning af sådanne skatter, inddrivelse og tvangsfuldbyrdelse af skattekrav ellerefterforskning eller retsforfølgning af skattesager. Oplysningerne skal udveksles ioverensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale og skal behandles som fortrolige på denmåde, som er fastlagt i artikel 8. De rettigheder og den beskyttelse, som tilkommer personer ihenhold til den anmodede parts lovgivning eller administrative praksis, forbliver gældende, i detomfang det ikke unødigt hindrer eller forsinker effektiv udveksling af oplysninger.

Skatter omfattet af aftalen1. Denne aftale omfatter skatter af enhver art og beskrivelse, som udskrives af de kontraherendeparter.2. Denne aftale finder også anvendelse på skatter af samme eller væsentligt samme art, der efterdatoen for aftalens undertegnelse udskrives som tillæg til, eller i stedet for, de eksisterende skatter.De kontraherende parters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om alle væsentligeændringer af beskatning og hermed forbundne metoder til indsamling af oplysninger, som omfattesaf denne aftale.Artikel 4Definitioner1. I denne aftale har følgende udtryk den nedenfor angivne betydning, medmindre de er defineretanderledes:a) udtrykket ”kontraherendesammenhængen:part”betyderDanmarkellerSanMarino,altefter

b) udtrykket ”San Marino” betyder territoriet af Republikken San Marino, herunder ethvertanden område, inden for hvilken San Marino udøver suverænitetsrettigheder og jurisdiktioni overensstemmelse med folkeretten;c) udtrykket ”Danmark” betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden forDanmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning ereller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøvesuverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster påhavbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andenvirksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykketomfatter ikke Færøerne og Grønland;d) udtrykket ”kompetent myndighed” betyderi)ii)i San Marino, Finansministeriet,i Danmark, Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder;

f) udtrykket ”selskab” betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der iskattemæssig henseende behandles som en juridisk person;g) udtrykket ”selskab, hvis aktier er genstand for offentlig handel” betyder ethvert selskab, hvisvigtigste aktieklasse er noteret på en anerkendt fondsbørs under forudsætning af, at detsnoterede aktier frit kan købes eller sælges af almenheden. Aktier kan købes eller sælges ”afalmenheden”, hvis køb eller salg af aktier ikke underforstået eller udtrykkeligt er begrænsettil en afgrænset kreds af investorer;h) udtrykket ”vigtigste aktieklasse” betyder den aktieklasse, som repræsenterer flertallet afstemmerne i og værdien af selskabet;i) udtrykket ”anerkendt fondsbørs” betyder sådan børs, som de kontraherende parterskompetente myndigheder er blevet enige om;j) udtrykket ”kollektiv investeringsfond eller -ordning” betyder ethvert puljetinvesteringsinstrument, uanset dets juridiske kvalifikation. Udtrykket ”offentlig kollektivinvesteringsfond eller -ordning” betyder enhver kollektiv investeringsfond eller -ordning,forudsat at andele, aktier eller andre rettigheder i fonden eller ordningen frit kan købes,sælges eller indløses af almenheden. Andele, aktier eller andre rettigheder i fonde ellerordninger kan frit købes, sælges eller indløses af ”almenheden”, hvis købet, salget ellerindløsningen ikke underforstået eller udtrykkeligt er begrænset til en afgrænset kreds afinvestorer;k) udtrykket ”skat” betyder enhver skat, som denne aftale finder anvendelse på;l) udtrykket ”anmodende part” betyder den kontraherende part, som anmoder om oplysninger;m) udtrykket ”anmodede part” betyder den kontraherende part, som er anmodet om atvideregive oplysninger;n) udtrykket ”foranstaltninger til indhentning af oplysninger” betyder lovgivning ogadministrativ praksis eller domstolspraksis, der sætter en kontraherende part i stand til atindhente og videregive de oplysninger, der anmodes om;o) udtrykket ”oplysning” betyder enhver omstændighed, meddelelse eller protokol uanset form;p) udtrykket ”skattestraffesager” betyder skattesager, der omfatter forsætlig adfærd, der kangøres til genstand for tiltale efter den anmodende parts straffelovgivning;

q) udtrykket ”straffelovgivning” betyder al straffelovgivning, der benævnes som sådan i internlovgivning, uanset om den indeholdes i skattelovgivning, straffelov eller anden lov.2. Ved anvendelse af denne aftale på ethvert tidspunkt af en kontraherende part skal ethvert udtryk,som ikke er defineret heri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning,som det har på det tidspunkt i denne parts lovgivning, idet enhver betydning i de skattelove, deranvendes i denne part, skal gå forud for den betydning, udtrykket er tillagt andre steder i denneparts lovgivning.

Artikel 5Udveksling af oplysninger efter anmodning1. Den anmodede parts kompetente myndighed skal efter anmodning videregive oplysninger tilformål som nævnt i artikel 1. Sådanne oplysninger skal videregives, uanset om den adfærd, somundersøges, ville udgøre en forbrydelse efter den anmodede parts egen lovgivning, hvis adfærdenvar udøvet på den anmodede parts område.2. Hvis de oplysninger, som den anmodede parts kompetente myndighed er i besiddelse af, ikke ertilstrækkelige til at sætte den i stand til at imødekomme anmodningen om oplysninger, skal dennepart bruge alle relevante foranstaltninger til indhentning af oplysninger for at videregive deoplysninger, der anmodes om, til den anmodende part, uanset at den anmodede part ikke behøversådanne oplysninger til formål for sin egen beskatning.3. Hvis den anmodende parts kompetente myndighed særligt anmoder om det, skal den anmodedeparts kompetente myndighed videresende oplysninger efter denne artikel, i det omfang det er tilladtefter dens interne lovgivning, i form af skriftlige vidneudsagn og bekræftede kopier af originaleprotokoller.4. Hver kontraherende part skal sikre, at dens kompetente myndighed har hjemmel til, til opfyldelseaf de formål, som er angivet i aftalens artikel 1, at indhente og videregive efter anmodning:a) oplysninger, der besiddes af banker, andre finansielle institutioner, og enhver person,herunder befuldmægtigede og fondsforvaltere, som optræder i egenskab af repræsentanteller forvalter,b) oplysninger vedrørende ejerskabet til selskaber, interessentskaber, trusts, fonde, ”Anstalten”og andre personer, herunder – med de begrænsninger, der følger af artikel 2 – ejerskabet tilalle sådanne personer i en kæde af ejere; i tilfælde af trusts, oplysninger om stiftere,forvaltere og berettigede; og i tilfælde af fonde, oplysninger om stiftere, medlemmer af

fondsbestyrelsen og berettigede.Denne aftale medfører ikke forpligtelse for dekontraherende parter til at indhente eller videresende oplysninger om ejerskab i et selskab,hvis aktier er genstand for offentlig handel, eller en offentlig kollektiv investeringsfond eller-ordning, med mindre sådanne oplysninger kan indhentes uden uforholdsmæssigevanskeligheder.5. Når den anmodende parts kompetente myndighed anmoder om oplysninger i henhold til aftalen,skal den give følgende oplysninger til den anmodede parts kompetente myndighed for at påvise densandsynlige relevans af de oplysninger, der anmodes om:a) identiteten af den person, som er genstand for undersøgelse eller efterforskning;b) en erklæring om de søgte oplysninger, herunder deres karakter og den form, i hvilken denanmodende part ønsker at modtage dem fra den anmodede part;c) de skattemæssige formål, for hvilke oplysningerne søges;d) grunde til at antage, at de oplysninger, der anmodes om, er i den anmodede parts besiddelse,eller besiddes eller kontrolleres af en person inden for den anmodede parts jurisdiktion;e) i det omfang det vides, navn og adresse på enhver person, som antages at besidde deoplysninger, der anmodes om;f) en erklæring om, at anmodningen er i overensstemmelse med lovgivning og administrativpraksis i den anmodende part, og at den anmodende parts kompetente myndighed ville værei stand til at indhente de anmodede oplysninger efter denne parts lovgivning elleralmindelige administrative praksis, hvis oplysningerne fandtes inden for den anmodendeparts jurisdiktion, samt at anmodningen er i overensstemmelse med denne aftale;g) en erklæring om, at den anmodende part har udtømt alle muligheder, der står til rådighed pådens egen område, for at indhente oplysningerne, undtagen de, som ville medføreuforholdsmæssige vanskeligheder.6. Den anmodede parts kompetente myndighed skal videresende de oplysninger, der anmodes om,til den anmodende part hurtigst muligt. For at sikre en hurtig besvarelse skal den anmodede partskompetente myndighed:a) skriftligt bekræfte modtagelsen af anmodningen over for den anmodende parts kompetentemyndighed og give den anmodende parts kompetente myndighed underretning omeventuelle mangler ved anmodningen inden 60 dage efter modtagelsen af anmodningen;

b) hvis den anmodede parts kompetente myndighed ikke har været i stand til at indhente ogvideregive oplysningerne inden 90 dage efter modtagelsen af anmodningen, herunder hvisden støder på hindringer for tilvejebringelsen af oplysningerne, eller hvis den afslår attilvejebringe oplysningerne, skal den umiddelbart underrette den anmodende part ogherunder forklare årsagen til dens manglende mulighed, karakteren af hindringerne ellerbegrundelsen for dens afslag.

Artikel 6Skatteundersøgelser i udlandet1. En kontraherende part kan tillade repræsentanter for den kompetente myndighed i den andenkontraherende part at rejse ind i den førstnævnte parts område for at udspørge fysiske personer ogundersøge protokoller med skriftlig tilladelse fra de berørte personer. Den sidstnævnte partskompetente myndighed skal underrette den førstnævnte parts kompetente myndighed om tid og stedfor mødet med de pågældende fysiske personer.2. Efter anmodning fra den ene kontraherende parts kompetente myndighed kan den andenkontraherende parts kompetente myndighed tillade, at repræsentanter fra den førstnævnte partskompetente myndighed er til stede under den relevante del af en skatteundersøgelse på densidstnævnte parts område.3. Hvis anmodningen som nævnt i stykke 2 imødekommes, skal den kompetente myndighed i denkontraherende part, der udfører undersøgelsen, så tidligt som muligt underrette den anden partskompetente myndighed om tid og sted for undersøgelsen, om den myndighed eller person, der erudpeget til at udføre undersøgelsen, og om procedurerne og betingelserne, som kræves af denførstnævnte part for udførelsen af undersøgelsen. Alle beslutninger med hensyn til udførelsen afundersøgelsen skal træffes af den part, der udfører undersøgelsen.

Artikel 7Mulighed for at afslå en anmodning1. Den anmodede parts kompetente myndighed er ikke forpligtet til at indhente eller videresendeoplysninger, som den anmodende part ikke ville være i stand til at indhente i henhold til sin egenlovgivning til brug for administration eller håndhævelse af sin egen skattelovgivning. Denanmodede parts kompetente myndighed kan afslå at yde bistand, hvis anmodningen ikke er fremsati overensstemmelse med denne aftale.

2. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en kontraherende part en forpligtelse til atvideregive oplysninger, der ville afsløre nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel,kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode. Uanset det foranstående skaloplysninger af den type, som er beskrevet i artikel 5, stykke 4, ikke behandles som en sådanhemmelighed eller fremstillingsmetode, alene fordi de opfylder kriterierne i dette stykke.3. Bestemmelserne i denne aftale pålægger ikke en kontraherende part en forpligtelse til at indhenteeller videregive oplysninger, som ville afsløre fortrolig kommunikation mellem en klient og enadvokat eller anden tilsvarende juridisk rådgiver, når sådan kommunikationa) er frembragt med det formål at søge eller yde juridisk rådgivning, ellerb) er frembragt med det formål at blive brugt i eksisterende eller overvejede juridiskehandlinger.4. Den anmodede part kan afslå en anmodning om oplysninger, hvis meddelelsen af oplysningerneville være i strid med almene hensyn (”ordre public”).5. En anmodning om oplysninger kan ikke afslås af den grund, at skattekravet, som giver anledningtil anmodningen, bestrides.6. Den anmodede part kan afslå en anmodning om oplysninger, hvis den anmodende part haranmodet om oplysningerne til administration eller håndhævelse af en bestemmelse i den anmodendeparts skattelovgivning eller ethvert krav i forbindelse hermed, der diskriminerer mod en statsborgeri den anmodede part sammenlignet med en statsborger i den anmodende part under sammeomstændigheder.

Artikel 8TavshedspligtEnhver oplysning, som en kontraherende part har modtaget i henhold til denne aftale, skal holdeshemmelig og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole ogforvaltningsmyndigheder) inden for den kontraherende parts jurisdiktion, der er beskæftiget medligning eller opkrævning, tvangsfuldbyrdelse af eller retsforfølgning, eller afgørelser af klager medhensyn til skatter, som er omfattet af denne aftale. Sådanne personer eller myndigheder må kunanvende sådanne oplysninger til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentligeretshandlinger eller i retsafgørelser. Oplysningerne må ikke meddeles til nogen anden person ellerenhed eller myndighed eller til nogen anden jurisdiktion uden udtrykkelig skriftlig tilladelse fra denanmodede parts kompetente myndighed.

Artikel 10Gensidig aftaleprocedure1. Hvis der opstår vanskeligheder eller tvivl mellem parterne om gennemførelsen ellerfortolkningen af denne aftale, skal de respektive kompetente myndigheder bestræbe sig på at løsesagen ved gensidig aftale.2. I tillæg til de bestræbelser, der omtales i stykke 1, kan de kontraherende parters kompetentemyndigheder gensidigt beslutte de fremgangsmåder, som skal anvendes efter artikel 5 og 6.3. De kontraherende parters kompetente myndigheder kan kommunikere direkte med hinanden medhenblik på opfyldelsen af denne artikel.

Artikel 11Ikrafttræden1. Hver af de kontraherende parter skal give den anden skriftlig underretning om gennemførelsen afde fremgangsmåder, der er påkrævet efter dens lovgivning, for aftalens ikrafttræden.2. Denne aftale træder i kraft den tredvte dag efter modtagelsen af den seneste af disseunderretninger og derefter have virkning:a) for så vidt angår skattestraffesager, på denne dato;b) for så vidt angår alle andre sager, som omfattet af artikel 1, for skatteperioder, der begynderpå eller efter den 1. januar i det år, som følger efter den dag, hvor aftalen træder i kraft, ellerhvis der ikke er nogen skatteperiode, på alle skattekrav, som opstår på eller efter den 1.januar i det år, som følger efter den dag, hvor aftalen træder i kraft.

Artikel 12Opsigelse1. Denne aftale skal forblive i kraft indtil den opsiges af en part. Hver part kan opsige aftalen ved atgive en skriftlig meddelelse om opsigelse til den anden part. I så fald skal aftalen ophøre med athave virkning den første dag i den måned, som følger efter udløbet af en periode på seks månederefter datoen, hvor den anden part modtog meddelelse om opsigelsen.2. I tilfælde af opsigelse forbliver begge kontraherende parter bundet af bestemmelserne i artikel 8med hensyn til enhver oplysning, der er modtaget efter aftalen.

Aftale mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Republikken San Marino

om oplysninger i skattesager