Skatteudvalget 2009-10
SAU Alm.del Bilag 105
Offentligt
Gjerrild, den 18. januar 2010Kære folketingsmedlem,Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god juleferie! Den har givetvis været hårdt tiltrængtefter al den virvar, der var i hovedstaden med alle de fine besøg i forbindelse med COP 15.Men nu er det jo blevet hverdag igen, og når det nu desværre ikke lykkedes at redde verdensklima i denne omgang vil jeg tillade mig at komme med et fromt ønske her fra Djurslands na-turskønne næse til jer folkevalgte: Kunne I så ikke bruge bare lidt tid på at se på de åbenlyseproblemer, som desværre også har ramt det erhverv, som jeg og min familie nu i over 40 århar beskæftiget os med – sammen med mange dygtige medarbejdere gennem tiden.De mange år her på Djursland har været et muntert, men til tider også slidsomt liv. Vi har altidstartet dagens dont med et smil i øjet – også i de år, hvor vi mistede det meste af færgetrafik-ken fra Sverige (der var engang 3 færger) eller da Grenå-Hundested færgen måtte stoppe. Sågik man efter repræsentationsfradraget, og dernæst mistede vore svenske gæster mulighedenfor at handle toldfrit. Alt sammen kostede det os gæster, mange gæster – men det er jo denslags, der sker i et dynamisk samfund, ikke sandt. Og så har jeg med vilje ikke nævnt de bilfrisøndage – for hvordan driver man kro i en lille landsby uden trafik?Her på Djursland oplevede vi for snart mange år siden konsekvenserne af de såkaldte ferieho-teller og hoteller på højkant. Det gjorde det muligt for private at købe et feriehus, som dernæstblev udlejet momsfrit. Det er ikke nemt at konkurrere med. I de senere år har det så væretrygeloven, der satte sit præg på hverdagen. Dem, der absolut skulle ryge, flyttede jo så blotfødselsdagsfesten hen i forsamlingshuset, for her var der ingen kontrol…Det var ikke nemt, men vi kunne godt se, at sådan måtte det være. Når jeg skriver nu, er detfor at sige, at på det seneste har tingene udviklet sig helt katastrofalt for økonomien og be-skæftigelsen i udkantsområderne. Der er holdt stribevis af taler og skrevet hyldemeter påhyldemeter af rapporter om, at der må gøres noget for udkantsområderne, ellers bliver de heltaffolkede. Men det, jeg som kroejer på Djursland oplever, er, at regering og folketing i stedetbare lader stå til og dermed skubber til en vogn, som i forvejen er på vej ned ad bakken direk-te mod afgrunden. Arbejdspladserne herude på Djursland forsvinder, og de kommer aldrigtilbage igen.Det er desværre ingen overdrivelse, når jeg siger, at min egen branche – hoteller og restauran-ter – befinder sig meget tæt på afgrunden. I de første 10 måneder af 2009 var der 9 % færreovernatninger på hotellerne i Danmark, og på grund af de færre gæster er prisen faldet dra-stisk på de hotelværelser, som trods alt blev udlejet. Krisen illustreres også af, at dansk turis-me som helhed i de første 10 måneder af 2009 mistede ikke mindre end 1,2 mio. overnatnin-ger fra Tyskland. Vi taler med andre ord om et kæmpestort fald i omsætningen og om et til-svarende tab af arbejdspladser.Og lige præcis i den situation skal vi så opleve, at vores statslige markedsføringsorganisationVisitDenmark nærmest forsvinder fra jordens overflade og bedst kan beskrives som ikke eksi-sterende. Man kan altid finde en årsag til at besøge København, Danmarks eneste storby, om
ikke andet så for at se hvor COP 15 blev afholdt, eller hvor præsident Obama var på besøg hele2 gange i 2009. Men sådan nogle highlights har vi desværre ikke herude på landet, så vi haraltså brug for en stærk markedsføringsplatform.Så er der historien om den såkaldte procesenergi. Når en gartner dyrker tomater, kan han fårefunderet omkostningerne til den energi, han skal bruge til at fremstille sit produkt. Men nåret hotel producerer sit kommercielle produkt i form af at udleje en hotelseng, er det pludseligen helt anden historie, og man kan ikke få refunderet energiomkostningerne. Hvad er nu ligevisdommen i det? Vores produkt er vel lige så godt – og den værdi, vi skaber for samfundet, ervel lige så velkommen som tomatdyrkernes?Men det er først og fremmest momsen, der er problemet. I Norge og Sverige er momsen påhotelydelser markant lavere end i Danmark, og når jeg hører fra mine kolleger i Nordsjællandog Nordjylland, hvordan de i øjeblikket mister kurser og konferencer på den konto, bliver jegfor alvor bekymret. Oven i købet ser vi så nu, at også tyskerne gennemfører en momsnedsæt-telse, som fuldstændig skævvrider konkurrencen om turisterne. Med den danske momssatshar vi simpelthen ikke en jordisk chance for at tilbyde priser, der bare tilnærmelsesvis lignerde norske, svenske og tyske. Og igen: det kan være, at København kan klare sig i konkurren-cen på grund af byens mange tilbud – men ude hos os handler det altså først og fremmest omat være konkurrencedygtig på priserne.Så er der jo spørgsmålet om momsafløftning. Når en virksomhed køber en vare, kan den afløf-te momsen. Men i Danmark kan det ikke lade sig gøre, hvis den vare er mad på en restauranteller overnatning på et hotel. Skatteministeren siger, at det er der ikke råd til. Jeg siger, at viikke har råd til at lade være. Det kommer til at koste så mange arbejdspladser i udkantsområ-derne – hvor der stort set ikke er andet at leve af end netop turisme.Nu har jeg og min familie arbejdet på dette smukke sted i 40 år. Jeg er alvorligt bange for, atjeg bliver den sidste kroejer i Gjerrild, og at mange af mine kollegaer rundt om i landet risike-rer at komme til at opleve det samme: de må lukke og slukke efter et langt livs indsats for atholde gang i udkantsområderne. Vi kan jo ikke bare flytte vores arbejdsindsats til Kina ellerandre steder – og det er jo heller ikke det vi ønsker. Vi ønsker bare at få forhold, som gør oskonkurrencedygtige. Og vi savner i den grad folketingsmedlemmer, som vil arbejde for, at detkan lade sig gøre.Med venlig hilsenHilding HvidKroejer, GjerrildFormand for Danske Kroer & Hoteller