GRUNDNOTAT

Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omar-

bejdning) (KOM(2009) 126 endelig)

1. Resumé

Forslaget har til formål at bidrage til at skabe mere effektive retsmidlermod forsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiskevirksomheders likviditet samt at gøre det indre marked mere velfunge-rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-transaktioner, der skyldes forsinket betaling. Dette sker bl.a. ved at ind-føre yderligere regler om kreditors krav på kompensation for inddrivel-sesomkostninger ved forsinket betaling samt særlige regler for ordregi-vende offentlige myndigheders forsinkede betaling. Europa-Parlamentethar endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget. Forslaget vurderes atvære i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har lovgiv-ningsmæssige konsekvenser, og det vurderes at kunne have visse statsfi-nansielle konsekvenser. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser omandre medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er på det fore-liggende grundlag overordnet set positiv over for forslaget.

2. Baggrund

Den 29. juni 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.Direktivet vedrører navnlig spørgsmålet om morarente i tilfælde af for-sinket betaling (artikel 3, stk. 1, litra a-d), og indeholder også regler omkreditors ret til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle re-levante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes forsinket betaling (ar-tikel 3, stk. 1, litra e). Direktivet indeholder desuden regler om mulighed

for at gribe ind over for vilkår vedrørende betalingsdagen og følgerne afforsinket betaling, der er klart urimelige over for kreditor (artikel 3, stk.3-5), om retlig anerkendelse af ejendomsforbehold (artikel 4) samt ominddrivelsesprocedurer for ubestridte krav (artikel 5).Kommissionen har den 8. april 2009 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling ihandelstransaktioner (Omarbejdning) (KOM(2009) 126 endelig). Forsla-get er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 29. april 2009 og inde-bærer en såkaldt omarbejdning af direktiv 2000/35/EF. De foreslåedeændringer af det gældende direktiv er særligt fremhævet i direktivteksten.Det fremgår af forslagets begrundelse, at forsinket betaling i handels-transaktioner stadig er et generelt problem i EU, og at der i en rækkemedlemsstater findes urimeligt lange kontraktbestemte betalingsfristerfor transaktioner, hvor skyldneren er en offentlig myndighed.Forslaget er en del af Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelseog gennemfører dele af ”Small Business Act” (KOM(2008) 394 endelig)og Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk genopret-ningsplan (KOM(2008) 800 endelig).

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 95 i Traktaten om opret-telse af Det Europæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage for-anstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaterneslove og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds op-rettelse og funktion. Forslaget skal behandles efter proceduren for fællesbeslutningstagen i TEF artikel 251.

4. Formål og indhold

4.1. Formål

Formålet med direktivforslaget, der som nævnt vil skulle erstatte direktiv2000/35/EF ved en omarbejdning heraf, er at styrke kreditors retsstillingved forsinket betaling i visse handelsforhold.Formålet med forslaget er således at skabe mere effektive retsmidler modforsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiske virk-2

somheders likviditet samt mod at gøre det indre marked mere velfunge-rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-transaktioner, der skyldes forsinket betaling.

4.2. Indhold

4.2.1.

Det gældende direktivs anvendelsesområde (artikel1)foreslås ikkeændret. Direktivet finder således fortsat kun anvendelse på betalinger,der foretages som vederlag for handelstransaktioner. Ved ”handelstrans-aktioner” forstås fortsat ”forretningsmæssige transaktioner mellem virk-somheder eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, somindebærer levering af varer og tjenesteydelser mod vederlag”, jf.artikel2, nr. 1.Direktivet omfatter dermed ikke betalinger i forbrugerforhold.

4.2.2.

Artikel 3vedrører navnlig spørgsmålet om morarente ved forsinketbetaling og viderefører i det væsentlige det gældende direktivs bestem-melse. Morarente defineres i forslagetsartikel 2, nr. 5,som ”lovbestemtrente eller rente, som er forhandlet og aftalt mellem virksomheder”. Detforeslås, at artikel 3 kun skal finde anvendelse på handelstransaktionermellem erhvervsvirksomheder, således at spørgsmålet om morarenter vedhandelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelsermod vederlag til offentlige myndigheder, reguleres i den foreslåede arti-kel 5, jf. nærmere nedenfor under pkt. 4.2.4.Efter direktivetsartikel 3, stk. 1, litra a og b,har kreditor krav på mora-rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende enrykkerskrivelse. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt sineaftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er ansvarligfor forsinkelsen.Artikel 3, stk. 2, litra a og b,fastsætter regler for, hvornår der skal betalesmorarente i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt, jf. i øvrigt ne-denfor under pkt. 4.2.4.

4.2.3.

Medmindre andet er aftalt, vil kreditor i tilfælde, hvor der skal be-tales morarente i handelstransaktioner efter artikel 3 og 5, have krav på atmodtage et beløb af skyldneren som kompensation for egne inddrivelses-omkostninger, jf. forslagetsartikel 4, stk. 1,der er en ny bestemmelse.Beløbene fremgår afartikel 4, stk. 1, litra a-c,og beløbene er fastsat iforhold til det for sent betalte beløb.3

Efter forslagetsartikel 4, stk. 3,har kreditor, ud over de beløb, som erfastsat i stk. 1, krav på rimelig kompensation af skyldneren for alle yder-ligere inddrivelsesomkostninger, hvilket må forstås som kompensationfor kreditors inddrivelsesomkostninger ud over de faste beløb, der frem-går af stk. 1. Denne regel er en delvis videreførelse af det gældende di-rektivs artikel 3, stk. 1, litra e, men den foreslåede bestemmelse giver imodsætning til den gældende ikke medlemsstaterne mulighed for at fast-sætte en beløbsbegrænsning for denne kompensation.

4.2.4.

Direktivforslagetsartikel 5,der er en ny bestemmelse, vedrøreroffentlige myndigheders forsinkede betaling. Bestemmelsen indebærer,at kreditor har krav på morarente svarende til den lovbestemte rente vedforsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskri-velse, når der er tale om handelstransaktioner, der indebærer levering afvarer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder. Deter dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt sine aftalemæssige oglovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er ansvarlig for forsinkelsen,jf.artikel 5, stk. 1, litra a og b.”Lovbestemt rente” defineres i forslagetsartikel 2, nr. 6,som ”simpel rente i tilfælde af forsinket betaling ved ensats, der udgør summen af referencesatsen plus mindst 7 procentpoint”.Artikel 5, stk. 2, litra a og b,som efter forslaget er enslydende med arti-kel 3, stk. 2, litra a og b (der er en videreførelse af bestemmelser i detgældende direktiv), fastsætter regler for, hvornår der skal betales mora-rente i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.Der skal således betales morarenter fra dagen efter sidste rettidige beta-lingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen, hvis en sådan dato er fast-sat i parternes aftale, jf.artikel 5, stk. 2, litra a.Er der ikke fastsat en dato for rettidig betaling i aftalen, påløber der mo-rarente fra 30 dage efter dagen for skyldnerens modtagelse af en fakturaeller en tilsvarende betalingsanmodning (litrab, nr. i).Hvis fakturaeneller den tilsvarende betalingsanmodning er modtaget før den dag, hvorskyldneren modtager varerne eller tjenesteydelserne, skal 30-dagesfristenberegnes fra sidstnævnte dag (litrab, nr. ii).Hvis det er aftalt eller be-stemt i lovgivningen, at der skal gennemføres en godkendelses- ellerkontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overens-stemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktura-en eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor4

denne godkendelse eller kontrol finder sted, skal fristen regnes fra 30 da-ge efter datoen for godkendelse eller kontrol (litrab, nr. iii).Det foreslås iartikel 5, stk. 3,at varigheden af godkendelses- eller kon-trolproceduren, som nævnt i stk. 2, litra b, nr. iii, ikke må overskride 30dage, medmindre andet er angivet og ”behørigt berettiget” i udbudsbetin-gelserne eller aftalen. Det fremgår ikke af direktivet, hvad der nærmereskal forstås herved, men den tyske sprogversion anvender en formule-ring, der på dansk svarer til ”tilstrækkeligt begrundet”.Efter forslagetsartikel 5, stk. 4,forpligtes offentlige myndigheder somudgangspunkt til at betale for handelstransaktioner, der indebærer leve-ring af varer eller tjenesteydelser, inden for de i stk. 2, litra b, angivnetidsfrister, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren ogkreditor og er berettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et ob-jektivt behov for at afvikle betalingen over en længere periode.Det foreslås iartikel 5, stk. 5,at kreditor i tilfælde, hvor der skal betalesmorarente, også har krav på et fast ”kompensationsbeløb”, svarende til 5pct. af det skyldige beløb.

4.2.5.

Bestemmelserne i det gældende direktiv om klart urimelige kon-traktvilkår foreslås samlet iartikel 6.Det foreslås iartikel 6, stk. 1, sidstepkt.,at en bestemmelse i aftalen, som udelukker morarente ved for senbetaling, altid skal anses for at være klart urimelig.

4.2.6.

Det foreslås iartikel 7,at medlemsstaterne skal sikre fuld gennem-sigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet, bl.a.ved at offentliggøre den lovbestemte rentesats.

4.2.7.

Efter forslagetsartikel 10, stk. 1,skal medlemsstaterne sende enrapport om gennemførelsen af direktivforslaget til Kommissionen indento år efter implementeringsfristen og derefter på ny med tre års mellem-rum.

4.2.8.

Medlemsstaterne kan stadig fastsætte eller opretholde nationaleregler, der giver kreditor en videre beskyttelse end direktivets bestem-melser, jf.artikel 11, stk. 3,der – ud over at være flyttet fra artikel 6, stk.2, til artikel 11, stk. 3 – ikke foreslås ændret. Der er således tale om mi-nimumsharmonisering.5

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget.

6. Nærhedsprincippet

6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget om forholdet til nærhedsprincippet anført,at formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-lemslandene eller direktiv 2000/35/EF, idet målet om at sikre et velfun-gerende indre marked ved at mindske de hindringer for samhandlen in-den for EU, der skyldes forsinket betaling, ikke kan løses nationalt. Kunen koordineret indsats kan således bidrage til at nå det nævnte mål.Kommissionen henviser i den forbindelse til, at undersøgelser og hørin-ger af de berørte parter bekræfter, at en nedbringelse af de forsinkede be-talinger i handelstransaktioner kræver et EU-initiativ i form af en omar-bejdning af direktiv 2000/35/EF.

6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at forslaget må anses for atvære i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og man kan i den for-bindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger.

7. Gældende dansk ret

Direktivet har navnlig berøring med rentelovens bestemmelser. Den føl-gende beskrivelse af gældende ret angår derfor rentelovens almindeligeregler om morarente ved forsinket betaling og spørgsmålet om fordrings-haverens adgang til at få dækket sine inddrivelsesomkostninger hosskyldner.

7.1.

Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område,jf. lovens § 1, stk. 1. Efter loven har kreditor som udgangspunkt krav påmorarente ved forsinket betaling. Uden for loven falder bl.a. krav af of-fentligretlig karakter, herunder offentligretlige krav, hvor det offentligeer debitor, f.eks. krav på folke- og invalidepension og sygedagpenge.Disse krav vil som udgangspunkt alene kunne kræves forrentet med pro-cesrente, jf. rentelovens § 8.6

Renteloven finder – med visse undtagelser, jf. lovens §§ 7, 9 a og 9 b –ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, ellerhvis andet er aftalt, følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. § 1,stk. 3 og 4. Der kan dog kræves rente efter reglerne i §§ 3-5, selv om an-det følger af handelsbrug eller anden sædvane, hvis kravet angår vederlagi henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, som er ind-gået mellem erhvervsdrivende som led i deres erhverv eller mellem enerhvervsdrivende som led i sit erhverv og en ordregivende myndighed, jf.§ 1, stk. 4, 3. pkt. Loven indeholder desuden beskyttelsespræceptive reg-ler, der kun gælder i forbrugerforhold, jf. § 7.

7.2.

Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal morarente betales fra forfaldsda-gen, hvis denne er fastsat i forvejen. Er forfaldsdagen ikke fastsat i forve-jen, skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da for-dringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldne-ren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagel-sen af anmodningen, jf. § 3, stk. 2.Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dageefter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger,som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse ogstørrelse, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, skal der uanset stk. 2 og 3 senestbetales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgningtil betaling af gælden.Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skalbetales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold tilaftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.,kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tids-punkt.

7.3.

Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer tilden fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. I renteloven anses somreferencesats den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsathenholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, jf. rentelo-vens § 5.

7.4.

Efter rentelovens § 9 a, stk. 1, kan fordringshaveren kræve, at skyld-neren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger vedudenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med beta-7

lingen ikke beror på skyldnerens forhold. Stk. 1 kan ikke fraviges til ska-de for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sæd-vane, jf. § 9 a, stk. 2.Efter § 9 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler for,hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1, med hen-blik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forholdtil fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for be-stemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimums-beløb.Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinketbetaling som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009. Be-kendtgørelsen angiver i § 1, at den gælder for udenretlig inddrivelse affordringer på formuerettens område. Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 inde-holder hjemmel til, at fordringshaveren kan kræve betaling af skyldnerenfor rimelige salærkrav (i tilfælde af fremmedinkasso, § 3) eller rimeligeudgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftalemed skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf (egeninkasso,§ 4). Inkassoomkostningerne kan ikke overstige de beløb, der er angivet ibilag 1 (fremmedinkasso) og bilag 2 (egeninkasso) til bekendtgørelsen.

7.5.

Efter rentelovens § 9 b kan fordringshaveren bl.a. kræve et gebyr på100 kr. for en rykkerskrivelse, der er fremsendt med rimelig grund.

7.6.

Der findes ikke særlige lovregler i dansk ret om, at et aftalevilkår,som udelukker morarente ved for sen betaling, altid skal anses for at væ-re klart urimeligt. Efter aftalelovens § 36 kan en aftale eller anden rets-handel ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være uri-meligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Vedbedømmelsen af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig hand-lemåde at gøre en aftale gældende, skal der efter aftalelovens § 36, stk. 2,tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold ogsenere indtrufne omstændigheder. Der skal således foretages en samletvurdering af aftalen og forholdet mellem parterne.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Da der som nævnt er tale om minimumsharmonisering, kan der fastsætteseller opretholdes nationale regler, der giver kreditor en videre beskyttelseend efter direktivets bestemmelser.Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det værenødvendigt at foretage visse lovændringer.

8.1.

Rentelovens bestemmelser om morarente vil skulle ændres, idet di-rektivforslaget som noget nyt sondrer mellem morarente vedrørendevirksomheders forsinkede betaling, jf. artikel 3, og morarente vedrørendeoffentlige myndigheders forsinkede betaling, jf. artikel 5. Det skal såle-des bl.a. fremgå, at kreditor ved offentlige myndigheders forsinkede beta-ling har krav på morarente svarende til den lovbestemte rente, jf. forsla-gets artikel 5, stk. 1. Det er således kun mellem virksomheder, det er mu-ligt at aftale en anden rente, jf. artikel 2, nr. 5.

8.2.

De foreslåede regler i artikel 4, stk. 1 og 2, der vedrører kompensati-on for kreditors egne inddrivelsesomkostninger, vil kræve ny lovgivning,idet en ordning med faste kompensationsbeløb i tilknytning til rimeligkompensation for yderligere omkostninger ikke kendes i dag.

8.3.

Direktivforslagets artikel 5 vil også kræve ny lovgivning, idet derikke findes sådanne særlige regler om offentlige myndigheders forsinke-de betaling i dansk ret. Der skal således bl.a. fastsættes regler om det of-fentliges betalingsfrister, der som udgangspunkt ikke må være længereend de frister, der er anført i artikel 5, stk. 2, litra b, og regler om kredi-tors krav på betaling af – ud over morarente – et fast kompensationsbe-løb, svarende til 5 pct. af det skyldige beløb, ved forsinket betaling.

8.4.

Den foreslåede ændring af reglerne om urimelige kontraktvilkår iartikel 6, stk. 1, vil formentlig kræve lovændring, idet den foreslåede re-gel næppe vil kunne gennemføres med henvisning til aftalelovens § 36.

8.5.

Det fremgår ikke nærmere af direktivets artikel 7, hvilke forpligtel-ser der påhviler medlemsstaterne med hensyn til at sikre fuld gennemsig-tighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet. Be-stemmelsen må formentlig forstås således, at medlemsstaterne er overladtet vist råderum, dog således at den gældende lovbestemte rentesats skaloffentliggøres, jf. artikel 7 in fine. På dette punkt opfyldes direktivet9

formentlig allerede, idet den gældende fastsatte referencesats fremgår afNationalbankens websted.

8.6.

Det vurderes, at direktivforslaget vil kunne have visse statsfinansiel-le konsekvenser.

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisati-oner mv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolssty-relsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Advokatrådet, Akademikernes Central-organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheorganisationenfor Forbrugerelektronik, Danmarks Automobilforhandler Forening,Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Nationalbank,Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,Danske Dagblades Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning DESA, DanskInkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsfor-bund, Danske Advokater, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd,Den Danske Boghandlerforening, DI – Organisation for erhvervslivet,Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Foreningen af fabrikanter ogimportører af elektriske husholdningsapparater FEHA, Forenede DanskeMotorejere, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Forbrugerombuds-manden, Forbrugerrådet, Foreningen for Distance- og InternethandelFDIH, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Formanden for Realkredit-ankenævnet, Forsikring og Pension, Finans og Leasing, Finansrådet, Fæl-lesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HK/Stat, Håndværksrådet,Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen iDanmark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation,Pengeinstitutankenævnet, Realkreditrådet og Sammenslutningen afLandbrugets Arbejdsgiverforeninger.Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationermv.:

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Erhverv, DI, Tekniq (Installatørernes

organisation), Forbrugerombudsmanden, Finansrådet, Håndværks-

rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og

Pengeinstitutankenævnet.

9.1 Generelle bemærkninger

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Danmarks Automobilforhandler For-

ening, Tekniq (Installatørernes organisation), Forbrugerombuds-

manden

Pengeinstitutankenævnet

har ingen bemærkninger til direk-tivforslaget.

DI

har heller ikke bemærkninger til udkastet og udtaler i øvrigt, at DIstøtter EU–Kommissionens bestræbelser på at skabe bedre rammer forisær de mindre virksomheder. DI hilser forslaget velkomment, da det in-deholder en kraftig signalværdi – ikke mindst forslagene om, at offentli-ge myndigheder som hovedregel skal betale deres fakturaer indenfor 30dage, og muligheden for at opkræve en kompensation på 5 pct., jf. artikel5 i direktivforslaget.

Dansk Erhverv

er positiv over for direktivforslaget og er enig i, at for-sinkede betalinger fortsat er et stort problem, og at offentlige myndighe-der bør have særskilt bevågenhed, idet det er Dansk Erhvervs opfattelse,at det offentlige har en endnu større forpligtelse til at betale til tiden.Dansk Erhverv anfører, at det offentlige ikke på samme måde som priva-te virksomheder kan siges at have et finansieringsproblem, og at forsin-ket betaling fra det offentlige vil skabe mistillid til den offentlige forvalt-ning.Dansk Erhverv bemærker endvidere, at Danmark bør arbejde for, at der idirektivet indsættes en bestemmelse, der medfører, at det pålægges med-lemsstaterne at føre tilsyn med, at myndigheder og offentlige institutioneroverholder betalingsfristerne. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at et så-dan tilsyn i Danmark naturligt ville ligge hos Rigsrevisionen, Indenrigs-ministeriet og andre myndigheder med en regnskabsmæssig tilsynsfor-pligtelse.

Landbrug og Fødevarer

er positiv over for forslaget, som organisatio-nen mener i høj grad gavner danske eksportvirksomheder. Organisatio-nen finder, at det er væsentligt, at der i forslaget gives disse virksomhe-der bedre muligheder for at udøve deres rettigheder ved forsinket beta-11

ling, og at det er positivt, at forslaget især har fokus på at sikre offentligemyndigheders rettidige betaling. Landbrug og Fødevarer opfordrer end-videre til, at der arbejdes for at sikre en nem adgang for virksomhedernetil at inddrive restancer hos dårligere betalere og en lettere adgang forvirksomhederne til at få anerkendt og fuldbyrdet deres økonomiske krav iandre EU-lande.

Finansrådet

ser generelt positivt på forslaget og dets intentioner og fin-der, at det er hensigtsmæssigt, hvis f.eks. offentlige myndigheder frem-over får et incitament til ikke at forhale betalinger og derved belaste li-kviditetstyngende virksomheder.

Håndværksrådet

anfører, at forsinket betaling og unødigt lange beta-lingsfrister fra offentlige myndigheder belaster virksomheders økonomihårdt, og at en revision af direktivet til fordel for små og mellemstorevirksomheder er en god mulighed for at revidere reglerne om især detoffentliges betaling af sine leverandører. Håndværksrådet anfører endvi-dere, at forbrugernes betaling ikke er en del af direktivet, og at retsstillin-gen vedrørende forsinket betaling fra forbrugere efter Håndværksrådetsopfattelse bør reguleres på europæisk plan for at skabe lige vilkår i EU.

9.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

9.2.1. Definitioner (artikel 2)

Håndværksrådet

kan støtte forslaget om fastholdelsen af rentesatsensom Den Europæiske Centralbanks/Nationalbankens udlånsrente plus 7pct., da den højere rentesats har et motiverende element, der vil gøre detøkonomisk uattraktivt at overskride betalingsfristen, uden dog at kredito-rerne kan betragte det som en indtægtskilde, jf. artikel 2, nr. 6.9.2.2. Virksomheders forsinkede betaling (artikel 3)

Landbrug og Fødevarer

anfører vedrørende artikel 3, stk. 1, litra b, atdet bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsinkelsen, hvisdet er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager (f.eks. en bank),der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt, således at et sådanforhold ikke undtager kreditor fra at betale morarenter.Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældendeartikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, som foreslås slettet i direktivforslaget, ikke12

bør slettes, idet det vil skabe uklarhed om retsstillingen i tilfælde, hvordet er usikkert, hvilken dato fakturaen eller betalingsanmodningen ermodtaget, hvis det sker, efter at varerne eller tjenesteydelserne er modta-get. Det vil således være kreditor, der skal dokumentere, hvornår skyld-ner har modtaget fakturaen, og denne bevisbyrde kan være meget tungfor kreditor i transnationale handelstransaktioner.9.2.3. Kompensation for omkostninger ved inddrivelse (artikel 4)

Advokatrådet

finder, at det af hensyn til skyldnerens retssikkerhed børovervejes, hvorledes det sikres, at kreditorerne ikke overvælter urimeligeomkostninger på skyldnerne.

Håndværksrådet

støtter forslagets artikel 4, men anfører dog, at det eruklart, i hvilket omfang reglerne træder i stedet for reglerne om rykker-gebyr i rentelovens § 9 b, og at det ikke fremgår, i hvilket omfang kredi-tor skal kunne dokumentere egne faktiske inddrivelsesskridt. Uklarhedenmellem dokumentationskravet og forholdet til bekendtgørelsen om rime-lige inkassoomkostninger bør efter Håndværksrådets opfattelse afklares.Håndværksrådet anfører i den forbindelse, at såfremt der ikke stilles kravom dokumentation for egne faktiske inddrivelsesskridt, ville kreditorendvidere være berettiget til kompensation for rimelige inkassoomkost-ninger i henhold til reglerne i rentelovens § 9 a ved oversendelse af kra-vet til fremmedinkasso.Artikel 4, stk. 1, bør efter

Landbrug og Fødevarers

opfattelse præcise-res, således at der tilføjes ”i tilgift til betaling af morarenterne”. Land-brug og Fødevarer finder endvidere, at kompensationsbeløbene i artikel4, stk. 1, litra a-c, i sig selv bør pålægges renter.

Finansrådet

anfører, at det ikke fremgår af artikel 4, stk. 3, hvordan kre-ditor skal dokumentere sine omkostninger. Dette bør efter Finansrådetsopfattelse beskrives, idet det er vigtigt med ensartethed på området, daman ellers risikerer at få en situation, hvor hver kreditor har sin egen pro-cedure.9.2.4. Offentlige myndigheders forsinkede betaling (artikel 5)

Advokatrådet

oplyser, at rådet kan tiltræde forslagets artikel 5.

Landbrug og Fødevarer

anfører vedrørende forslagets artikel 5, stk. 1,litra b, at det bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsin-kelsen, selv om det er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager(f.eks. en bank), der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt,således at et sådant forhold ikke fritager kreditor fra at betale morarente.Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældendeartikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, også bør indsættes i forslagets artikel 5, stk.2, litra b, som et selvstændigt punkt ii, idet det ellers vil skabe uklarhedom retsstillingen i tilfælde, hvor det er usikkert, hvilken dato fakturaeneller betalingsanmodningen er modtaget, hvis det sker, efter at varerneeller tjenesteydelserne er modtaget. Det vil således være kreditor, derskal dokumentere, hvornår skyldner har modtaget fakturaen, og dennebevisbyrde kan være meget tung for kreditor i transnationale handels-transaktioner.

Håndværksrådet

støtter indførelsen af en særlig regel om forsinket be-taling fra det offentlige og anfører, at det offentlige ikke har sagligegrunde til ikke at betale til tiden, og at det offentlige bør gå forrest med etgodt eksempel, hvorfor skærpede regler er berettiget.Efter Håndværksrådets opfattelse bør der i artikel 5, stk. 4, fastsættes enabsolut betalingsfrist på 60 dage, idet Håndværksrådet ikke finder, atlængere betalingsfrister kan retfærdiggøres. Håndværksrådet understregerdog, at 30 dage bør være det klare udgangspunkt, og at en udvidelse affristen indtil 60 dage skal være forbeholdt absolutte undtagelsestilfælde.Håndværksrådet støtter indførelsen af et kompensationsbeløb på 5 pct. iforslagets artikel 5, stk. 5, og anfører, at forpligtelsen for det offentligebør være obligatorisk, således at det offentlige af egen drift skal opgøreog udbetale renter og kompensation til virksomheden.Håndværksrådet finder også, at det offentlige bør pålægges at offentlig-gøre den enkelte myndigheds gennemsnitlige betalingstid og oplysningom, i hvilket omfang der betales rente og kompensation for forsinket be-taling. Efter Håndværksrådets opfattelse vil myndighederne på den mådeblive ansporet til at betale til tiden.

Kommunernes Landsforening

kan ikke støtte forslagets artikel 5.Landsforeningen finder ikke, at der er behov for en skærpet regulering afoffentlige myndigheders forsinkede betaling og henviser bl.a. til, at en14

skærpet sanktion vil betyde øget bureaukrati og flere forbehold i forbin-delse med indgåelse af aftalerne med leverandørerne.9.2.5. Klart urimelige kontraktbestemmelser (artikel 6)

Håndværksrådet

støtter forslaget om, at en forretningsbetingelse, derudelukker en part fra at kræve rente ved overskridelse af betalingsfristen,altid skal anses for et urimeligt aftalevilkår og dermed være ugyldigt oggive den forurettede part ret til erstatning for eventuelt tab.

10. Foreløbig dansk holdning

Danmark er på det foreliggende grundlag overordnet set positiv over forforslaget.Fra dansk side finder man det væsentligt, at en forbedring af beskyttel-sesniveauet for kreditorerne ved forsinket betaling sker under hensynta-gen til skyldnernes retssikkerhed. Det er således i første række vigtigt atfå uklarheder om, hvad visse af forslagets bestemmelser dækker over,belyst og ryddet af vejen, inden en endelig holdning fastlægges.Danmark bør ikke stille sig i vejen for, at der indføres særlige regler forordregivende offentlige myndigheders forsinkede betaling, men henset tilde meget store beløb, som staten indgår enkeltkontrakter om, vil Dan-mark dog arbejde for, at den foreslåede regel om kreditors krav på et fastkompensationsbeløb, svarende til 5 pct. af det skyldige beløb, enten ned-sættes til en lavere procentsats af det skyldige beløb eller udformes medhenblik på differentiering af kompensationens størrelse i forhold til fak-turabeløbet.Efter dansk opfattelse forekommer det ikke velbegrundet at fravige prin-cippet om aftalefrihed ved at indføre regler, der indebærer, at et aftalevil-kår om, at der ikke skal betales morarente ved forsinket betaling, altid vilskulle anses for at være et klart urimeligt vilkår, jf. direktivforslagets ar-tikel 6, stk. 1, 2. led. En sådan regulering vil i stedet kunne foretages iden enkelte medlemsstat, hvis der er behov herfor.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-staters holdning til forslaget.15

GRUNDNOTAT

Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omar-

bejdning) (KOM(2009) 126 endelig)

1. Resumé

2. Baggrund

3. Hjemmelsgrundlag

4. Formål og indhold

4.1. Formål

4.2. Indhold

4.2.1.

4.2.2.

4.2.3.

4.2.4.

4.2.5.

4.2.6.

4.2.7.

4.2.8.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

6. Nærhedsprincippet

6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

7. Gældende dansk ret

7.1.

7.2.

7.3.

7.4.

7.5.

7.6.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

8.1.

8.2.

8.3.

8.4.

8.5.

8.6.

9. Høring

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danmarks Automobil-

forhandler Forening, Dansk Erhverv, DI, Tekniq (Installatørernes

organisation), Forbrugerombudsmanden, Finansrådet, Håndværks-

rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og

Pengeinstitutankenævnet.

9.1 Generelle bemærkninger

Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-

stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Danmarks Automobilforhandler For-

ening, Tekniq (Installatørernes organisation), Forbrugerombuds-

manden

Pengeinstitutankenævnet

DI

Dansk Erhverv

Landbrug og Fødevarer

Finansrådet

Håndværksrådet

9.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Håndværksrådet

Landbrug og Fødevarer

Advokatrådet

Håndværksrådet

Landbrug og Fødevarers

Finansrådet

Advokatrådet

Landbrug og Fødevarer

Håndværksrådet

Kommunernes Landsforening

Håndværksrådet

10. Foreløbig dansk holdning

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

12. Orientering af andre af Folketingets udvalg