REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 740: Rapporten "Danskernes retsfølelse og retsfornuft

Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 740
Offentligt

Danskernes retsfølelse og retsfornuft– et forspilAfFlemming Balvig

109,598,587,576,565,554,543,532,521,510,50MAX/MINDOMMERPANEL

%VURDERING AF PRAKSIS

9,59

$EGEN HOLDNING+VURDERING AF BEFOLKNING+$+$%+%$%+%$

8,587,576,565,554,54

+$+$+$+$%%$+%+$%+$%%%%+$+$%

3,532,521,510,50

aTr

fik

ldvovertnarP

dol

rsakøevddedtikadanøshmkosllgigrtndpemNasyynmsoMenSigtHaU

6)(0

ldvo

dol

lgsa

lse

braligor

vdega

dolVo

gttæld

vRø

iermasikot

glinPæ

ifilr.konim

ain

tlite

vAl

rkNa

kØ

August 2010Det Juridiske FakultetKøbenhavns UniversitetISBN 978-87-89091-91-4

”Så

længe en mening

er dybt rodfæstet i følelsen,styrkes den,snarere end den svækkes,ved de mest afgørende beviser mod den”1

Her citeret efter direktøren for kriminalforsorgen, der citerer departementschefen i undervisnings-ministeriet, som på sin side citerer John Stuart Mill – med en mig ubekendt taxachauffør som vidne påstrækningen mellem lufthavnen i Kastrup og Hellerup (Rentzmann, 2001). Hvis der er sket ændringer icitatet undervejs i denne rækkefølge af gode mennesker, der citerer efter hinanden, er der forhåbentligtale om forbedringer.

SAMMENFATNINGUndersøgelserI perioden fra 2006 til 2010 er der gennemført en serie af undersøgelser af de 18-74-årigedanskeres holdninger til straf. Det drejer sig om 3 repræsentative telefoninterview-undersøgelser med fra 985 til 2.000 svarpersoner, 2 repræsentative postspørgeskema-undersøgelser med fra 1.317 til 1.364 svarpersoner og 24 fokusgruppemøder af hver 3timers varighed med fra 8 til 12 repræsentativt udvalgte personer som deltagere i hvertmøde. I tillæg er der gennemført en række mindre undersøgelser, primært med metodiskeformål. I alt indgår der mere end 7.000 svarpersoner i det samlede sæt af undersøgelser. I2009 er der foretaget tilsvarende undersøgelser i de andre nordiske lande: Norge, Sverige,Finland og Island.

To paneler af bestående af retspræsidenter og byretsdommere har i henholdsvis 2006 og2009 givet deres bud, hvad de efter bedste overbevisning og viden, har ment var retspraksisi de sager, som befolkningens på forskellig måde er blevet bedt om at forholde sig til.

Danskernes syn på strafHerved er det belyst, hvordan den danske befolknings generelle holdninger til straf er,befolkningens viden om hvordan der straffes i Danmark, hvordan man ville dømme i enrække forskellige konkret beskrevne sager vedrørende især personfarlig kriminalitet, oghvordan man ville dømme i retssager vist på film og med mulighed for efterfølgende at”votere” sammen med andre mennesker.

Straffene i DanmarkDanmark havde 1. januar 2010 5,5 mill. indbyggere, hvoraf de 4,5 mill. var over denkriminelle lavalder, som på det tidspunkt var 15 år.2De senere år har det årlige antal straffeligget på omkring en halv million, altså i gennemsnit 1 straf for hver 9 indbyggere. Man

Pr. juli 2010 er den kriminelle lavalder i Danmark 14 år.

kan også se på tallene på den måde, at inden for en 10-års periode vil gennemsnitsdanskerenblive straffet for en eller flere lovovertrædelser mindst én gang – efter al sandsynlighed iform af en bøde.

Den hårdeste almindelige straf, vi har i det danske straffesystem, er fængselsstraf.Fængselsstraf kan idømmes fra minimum 7 dage til livstid. Godt 10.000 af de 500.000årlige straffe var i 2009 fængselsstraffe. Internationalt er det karakteristik for Danmark –som for det øvrige Norden – at fængselsstraffe bruges relativt hyppigt, mens de til gengælder relativt korte. Mere end hver fjerde af de idømte fængselsstraffe i 2009 var på mindre enden måned (27 pct.), mens kun omkring 1 pct. var på 5 år og derover i idømt straflængde,svarende til godt 100 domme. Samlet set er 2 ud af 3 af de idømte fængselsstraffe 4måneder eller mindre, 3 ud af 4 er på 6 måneder eller mindre, og tæt ved 9 ud af 10 på et åreller mindre.

Straf og demokratiDanmark bekender sig til en demokratisk samfundsmodel og samfundsopfattelse – ofte medtilføjelserne liberal og oplyst. I et sådant samfund er det afgørende, at befolkningsflertalletstår bag de mulige tvangsindgreb og tvangstiltag, som man giver repræsentanter forfællesskabet ret til og mulighed for under bestemte betingelser at anvende over for én selvog over for medborgerne. Man kan tillægge, at vigtigheden heraf stiger proportionalt med,hvor indgribende og belastende tvangstiltag, der er tale om. Det følger heraf, at denstrengeste straf, vi lader vore repræsentanter råde over – fængselsstraffen – og den mådeden anvendes på af disse repræsentanter, bør have befolkningens opbakning. Man kan ogsåtillægge, at det er en vigtig forudsætning for dette demokratiske ideal, at befolkningen eroplyst om og ved hvor og hvordan og over for hvad de mest indgribende og belastendetvangstiltag foretages.

Uagtet om man deler disse høje demokratiske idealer, er der også rent nyttemæssigesynspunkter, der taler for vigtigheden af et samsvar mellem hvilket straffesystem man harog befolkningens holdninger hertil. Hvis straffene, og den måde de anvendes på, afviger for

meget fra befolkningens holdninger, så vil befolkningen i mindre grad anvende detstrafferetlige system og i højere grad ”tage sagen i egen hånd”. Synes en mulig anmelder, atden forventede straf er latterlig lav, tilskyndes han til at finde andre løsninger. Synes handen forventede straf er alt for hård, vil han kvie sig ved at anmelde. Der vil opstå bløde ellerhårde parallelsamfund; demokratiet og staten vil i værste fald bogstavelig talt gå op ilimningen.

Befolkningen og fængselsstraffeneDer er derfor særligt gode grunde til at interessere sig for befolkningens viden om ogholdninger til specielt den strengeste straf, vi har – fængselsstraffen. Undersøgelsernesfokus har da også været især at afdække befolkningens generelle holdninger tilfængselsstraf, og i særdeles at se, hvornår og hvordan og hvor længe danskernes selv villebruge fængselsstraffen, hvis de var dommere.

Det centrale i undersøgelsen er 26 sager, som danskerne har skullet vær dommere i. De 26sager er en række typesager, der ifølge dommerpanelerne alle ville betyde en ubetingetfængselsstraf ved en dansk domstol, fra 40 dage og op til mindst 3 år. Vi har herved fåetbelyst danskernes holdning til omkring tre-fjerdedele af det område, fængselsstraffeneplacerer sig inden for i Danmark, idet vi først og fremme ikke har sager med, der vedrørerde helt korte fængselsstraffe, men altså heller ikke området med de meget lange (jf.ovenfor).

De sager vi har med i undersøgelserne ville ifølge dommerpanelernes bedømmelse af deenkelte sager, i gennemsnit ved en domstol udløse en ubetinget fængselsstraf på godt 1 år;halvdelen af dem ville give en straf på mindre end 7 måneders ubetinget fængselsstraf, denanden halvdel en ubetinget fængselsstraf på mere end 7 måneder. Det er henholdsvisdobbelt og mere end dobbelt så højt som niveauet for de faktisk forekommendefængselsstraffe i Danmark.

De fleste af sagerne drejer sig om, hvad man vanligvis betegner som personfarligkriminalitet. En række af dem vedrører forskellige former for gadevold, der er en sag omhustruvold, flere sager om farlig adfærd i trafikken, herunder sager om uagtsomt manddrab.Flere sager handler om narkotika, dels om salg af kokain på et diskotek, dels omindsmugling af en stor mængde heroin. Endvidere er medtaget sager om røveri, og omvoldtægt og pædofili. Endelig indgår der sager om økonomisk kriminalitet i millionklassen.

Det grundlag, danskerne har skullet bedømme de 26 sager ud fra, er et skriftligt resumé afhver af sagerne på omkring en A4-side. Herudover er 8 af sagerne tillige blevet spillet ogfilmet som retssager, hver af en varighed på mellem et kvarter og en halv time. Sagerne erfilmet uden procedure og uden retsbelæring, og det er disse filmede sager, man har haft somgrundlag for at dømme i fokusgrupperne. Hver sag er blevet set af 3 fokusgrupper.

RetsfølelsenDe gennemførte telefoninterviews viste, at 59 pct. af danskerne syntes, at straffenegennemgående var for milde i Danmark, 55 pct. gik ind for længere fængselsstraffe og 73pct. mente, at voldsforbrydelser burde straffes langt hårdere, end tilfældet er (marts 2010).Det er færre end tidligere, men dog stadig et klart befolkningsflertal, der trods mangestrafskærpelser de senere år, umiddelbart stadig mener, at der ikke straffes strengt og hårdtnok i Danmark, specielt for personfarlig kriminalitet.

Lidt flere kvinder end mænd gik ind for hårdere straffe, en del flere af de yngre end af deældste, en del flere med bopæl uden for københavnsområdet end med bopæl i hovedstaden,flere med kort end med lang skoleuddannelse og særdeles mange flere med en borgerligpolitisk holdning end med en radikal/social/socialistisk politisk orientering.

Er retsfølelsen informeret?Selv om langt de fleste således har en følelse omkring og en mening om, hvordan der skalstraffes, viser det sig at være langt de færreste, der har nogen form for konkret viden om,hvornår og hvordan specielt fængselsstraffen bruges i Danmark. Et par eksempler:

En sag om simpel gadevold, begået af en hidtil ustraffet person, blev af dommerpanelerne vurderettil at ville udløse 60 dages ubetinget fængsel. Kun 8 pct. af danskerne havde en forestilling om, atstraffen ville ligge på dette niveau. 2 pct. forestillede sig, at straffen ville være strengere, mens hele90 pct. forestillede sig, at der slet ikke ville blive tale om fængselsstraf.En anden af de belyste sager ligner i beskrivelsen ovenstående sag til forveksling, men her er dertale om alvorlig gadevold. Gerningspersonen slår med flaske, sparker til og tramper på hovedet af etsagesløst offer, som får brækket sin næse, sit kindben, får hjernerystelse mv. Dommerpanelernevurderet denne sag til at ville udløse 1 års ubetinget fængsel ved en domstol. Der var imidlertid kun6 pct. af danskerne, der forestillede sig, at straffen ville ligge på dette niveau (mellem 1 år og 1 årog 11 måneder), 3 pct. forestillede sig, at straffen ville være strengere (2 år eller mere), 29 pct. varaf den formening, at straffen ville være en ubetinget fængselsstraf på under 1 år, mens flertallet – deresterende 62 pct. – forestillede sig, at der ville blive tale om en betinget dom, samfundstjenesteel.lign., altså ikke ubetinget fængselsstraf i det hele taget.

Befolkningen er ikke blot uvidende om, hvordan og hvor hårdt der straffes for relativalvorlig personfarlig kriminalitet, der er tillige en bestemt tendens i uvidenheden, som ogsåde to eksempler klart illustrerer: Manundervurdereri markant grad strengheden i de straffe,derudmålesvedvoredomstole,ogdenneundervurderingersystematisk.

Befolkningsflertallet har således undervurderet domstolenes faktiske strenghed i samtlige dei visse henseender meget forskellige 26 sager, man har fået forelagt. For alle 26 sager underét er det gennemsnitligt 11 pct. af forestillingerne, der svarer til domstolspraksis, 10 pct.forestiller sig strengere straffe end tilfældet er, 27 pct. forestiller sig en kortere ubetingetfrihedsstraf end retspraksis, mens flertallet – 52 pct. – ikke forestiller sig, at der vil bliveanvendt ubetinget frihedsstraf i det hele taget.

Deler vi det op efter de sager, hvor retspraksis er mindre end 1 års ubetinget fængsel (sagersom blev belyst i 2006-undersøgelsen), og de sager, hvor retspraksis tilsiger 1 års fængseleller mere (sager som blev belyst i 2009-undersøgelsen), er gennemsnitsbilledet følgende:

Befolkningen tror, at straffen…Sager hvor praksiser < 1 års ubetingetfængselIkke vil væreubetinget fængselsstrafVil være en kortere ubetingetfængselsstraf end retspraksisVil være på niveau med retspraksisVil være en længere ubetingetfængselsstraf end retspraksis.I ALT67%Sager hvor praksiser >= 1 års ubetingetfængsel36%ALLE

52%

18%8%

40%12%

27%11%

7%100%

12%100%

10%100%

Selv ved sager, hvor praksis er fra 1 års ubetinget fængsel og op til 3 år eller mere, er detgennemsnitligt mere end hvert tredje af danskerne, der forestiller sig, at disse sager ikkebetyder, at man kommer ind og sidde.

Den totale systematik, der er i undervurderingen af strengheden i domstolspraksis – og somi øvrigt ikke er noget specielt for Danmark; den findes også i andre lande – viser to ting. Fordet første viser den, at danskerne har en forholdsvis korrekt oplevelse af selvestrafhierarkiet, dvs. hvad der straffes hårdere end andet. Den rangorden efter strenghed, derfølger af dommerpanelernes vurdering af retspraksis, svarer ganske nøje til den forestillederangorden blandt danskerne.

For det andet viser den, at der er tale om en undervurdering af ikke blot enkelte sager, menaf selvestrafniveauetfor relativ alvorlig personfarlig kriminalitet. Man forestiller sigsimpelthen ikke, at der straffes så hårdt for disse forbrydelser, som tilfældet faktisk er.

Undersøgelserne har vist, at den gennemgående holdning eller forestilling blandt mange afde mennesker, der synes, at straffene er for milde, og at der skal straffes med (længere)

fængselsstraffe og især for vold, er, ”at der jo ikke rigtig sker noget – og hvis der sker noget,så ”ikke ret meget” – og med ”ikke rigtig noget” mener de, at man ikke kommer i fængsel -og med ”ikke ret meget” at man slipper med en kort fængselsstraf. Ud fraundersøgelsesresultaterne må dette siges mere at være en holdning end viden, for det er ihvert fald ikke korrekt for de sager og sagskomplekser, vi har belyst.

De mennesker, der synes at strafniveauet i Danmark er passende ser i mange tilfælde hellerikke ud til at basere deres overbevisning på konkret viden om, hvordan der straffes.Holdningen er her mere baseret på en anden holdning, nemlig en skepsis over for nytten afog det rigtige i at anvende fængselsstraf – så det synes man i hvert fald i al almindelighedikke, vi skal have mere af i Danmark end vi allerede har.

Danskernes forestillinger om hinandenI de gennemførte undersøgelser er danskerne ikke blot blevet bedt om at gætte påretspraksis, men også på hinanden. Hvordan tror man i de 26 sager, at folk flest her i landetville ønske, der blev straffet?

Ikke helt uventet viser det sig, at man tror folk flest er meget strengere, end man trordomstolene er. Danskerne har altså enoplevelseaf en ikke ubetydelig afstand mellem, hvadfolk synes, og hvad der faktisk sker ved domstolene.

Hvad der måske derimod er uventet, og i hvert fald svært at gætte sig til på forhånd, er, at deforestillinger, man har om, hvordan folk flest ville dømme, reelt er mildere end den faktiskedomstolspraksis! Her er der dog et par enkelte undtagelser: Ved pædofili forestillerdanskerne sig folk flest værende lige så strenge eller lidt strengere end den faktiskeretspraksis, og det samme gør sig gældende ved voldtægt.

Fra retsfølelse til retsfornuftPå det mentale landkort ser danskerne typisk sig selv holdningsmæssigt placeret mellemdomstolene og folk flest.Man ser sig selv som strengere end den måde, man tror

domstolene dømmer på – straffesystemet er for slapt – men på den anden side som mildereend man oplever folk flest. Folk flest, opleves det som om, erforhævntørstige ogunuancerede. Tendensen kan bl.a. ses af nedenstående opstilling:Gennemsnitsprocent at anvende ubetinget frihedsstraf…Sager hvor praksiser < 1 års ubetingetfængselTror om domstolene33%Sager hvor praksiser >= 1 års ubetingetfængsel64%ALLE

48%

Egen mening

47%

67%

56%

Tror om folk flest

55%

76%

65%

For de 26 sager under ét tror gennemsnitligt 48 pct. af danskerne, at domstolene villeidømme en ubetinget fængselsstraf af en eller anden længde, men 65 pct. forestiller sig, atsådan ville folk flest dømme – og herimellem har vi så, at gennemsnitligt 56 pct. afdanskerne selv ville idømme en ubetinget frihedsstraf.

Der forekommer dog en enkelt større bemærkelsesværdig undtagelse fra dette billede. I ensag om indsmugling af en betydelig mængde heroin (førstegangstilfælde), er danskerne ikkeblot mildere i deres holdninger, end de oplever folk flest er. De er her også mildere, end deoplever domstolene er:

----

Dommerpanelerne var vurderet, at sagen ved en dansk domstol ville blive afgjort med enubetinget fængselsstraf på 2-2½ årHovedparten af danskerne tror, at folk flest ville idømme omkring1 års ubetinget fængselisagenHovedparten af danskerne tror, at domstolene ville idømme omkring11 måneders ubetingetfængseli sagen.Hovedparten af danskerne ville selv personligt på grundlag af at have læst en skriftligopsummering af sagen idømme omkring6 måneders ubetinget fængseli sagen

Hovedparten af danskerne ville selv personligt på grundlag af at have set selve retssagen påfilm med vidneafhøringer osv., men uden kendskab til retspraksis, idømmesamfunds-tjeneste.Hovedparten af danskerne ikke blot fastholder denne dom i forlængelse af efter retssagen athave haft mulighed for at høre lidt mere (formelt) om straffene i Danmark og have haftlejlighed til at diskutere sagen med andre ”almindelige” mennesker i et par timer: De blivergennemgående endnu mildere, og de fleste samler sig herefter om, at dommen børe være enbetinget dom.

Uanset hvordan man vender og drejer det, kan dette vel næppe tolkes på anden måde, end athovedparten af danskerne synes, at strafniveauet i sådanne ellers alvorlige narkotikasagersom denne er alt for højt i Danmark.

Når danskerne selv skal dømme i konkrete sager, kan det gå begge veje i forhold til deresgenerelle holdninger. De kan generelt set være ”strammere”, men alligevel dømme megetmildt i en konkret sag – og omvendt. Totalt set har det dog vist sig, at man tenderer til atvære mildere, når man skal forholde sig til en konkret sag, end man er i sine generelleholdninger (retsfølelsen). Det er der formentlig især to delvist sammenhængende grunde til

For det første er det billede, man har af især personfarlig kriminalitet, og som er det, derunderstøtter ønsket om strengere straffe, et billede af villet ondskab, total følelseskoldhed,kynisme, egoisme, voldsomme skader, sår, blod, forrevent tøj – et monsterbillede afgerningspersonen så at sige og af et i alle henseender totalskadet sagesløst offer. Derforekommergivetvis sager, der nærmer dette billede, og man kan være sikker på, at dissesager vil blive omfattende og langvarigt eksponeret i medierne. Denne eksponering imedierne vil på sin side understøtte og bekræfte billedet af, at det er sådant det foregår, ogsådan det forholder sig. I langt de fleste konkrete sager, i de typiske sager, vil manimidlertid stå over for et billede, der er temmelig eller meget forskelligt og sat op imod detbillede, man har som udgangspunkt, indeholder en række forsonende elementer. Hvormonsterbilledet er domineret af selve handlingerne og skaderne, er den virkelighed, manmøder i den konkrete sag, primært personer – en person der i den situation, man møder ham,ikke er voldelig el.lign., men måske oven i købet ked af det og angerfuld – og skaderne påofferet er helet og lægt og ikke længere synlige. I forhold til det billede af personfarlig

kriminalitet, man ellers bærer rundt på, vil man opleve den typiske sag som en slagsundtagelse, og vil begrunde en mildere reaktion for sig selv og andre med netop denne sagssærligt specielle omstændigheder. Det er samme mekanismer, der ligger bag, som når enefterforskningschef siger noget i retning af: ”Man jager et monster, og finder et menneske”Ofte vil man være sig bevidst, at den måde, man i den konkrete sag vil straffe på, afviger fraens generelle overbevisning om, hvordan man synes der skal straffes. Fordi man opleverden konkrete sag som en undtagelse, vil den måde, man vælger at straffe på her, formentligikke efterfølgende påvirke det indre billede af personfarlig kriminalitet eller de generelleholdninger til, hvordan man synes, der bør straffes i den slags sager.

For det andet – og her tænker vi primært på de reaktioner, man har med hensyn til, hvordander skal straffes i overværede retssager – påvirkes det konkrete valg af straf af selvenærheden til den tiltalte. Det er ikke så let at være ond – og straf er jo et tilsigtet onde, entilsigtet lidelse – over for en person, man skal se i øjnene, som når det ikke er tilfældet. Deter lettere at give en student en dårlig karakter ved en anonym skriftlig eksamen end ved enmundtlig eksamen; det er nemmere at afskedige en medarbejder i et brev (eller en SMS) endi en samtale osv. Det er lettere at sende en person i fængsel, når det eneste, man kender til,er hans handlinger beskrevet på et stykke papir, end når man har oplevet ham som etlevende menneske, og han har siddet få meter foran en.

Det forholder sig ikke sådan, at der bare sker en parallelforskydning i mildere retning, nårman bevæger sig fra retsfølelsen og de generelle holdninger til, hvordan man vil dømme ikonkrete sager, altså at man så at sige kan trække X strenghedsgrader fra. Hvordan man vildømme i konkrete sager, viser sig kun i meget begrænset udstrækning overhovedet at væreforudsigelig ud fra generelle holdninger. Det er andre følelser, andre formål, andreproblemløsningsmetoder, man åbenbart trækker ind og benytter sig af, når man skal tagestilling til, hvordan der skal dømmes i en konkret sag, sommetider omtalt som ”konkretfornuft” eller ”praktisk fornuft”. Vi benævner den som retsfornuft: den måde, man vildømme på i konkrete sager, når man har tid til at overveje sagen, og er velinformeret omforbrydelsen, forbryderen, offeret og hvad eventuelle vidner har at sige.

Mens danskernes retsfølelse er stærkt forudsigelig ud fra partipolitisk overbevisning, erdette ikke tilfældet med retsfornuften. Det er ifølge tidligere undersøgelser kun iekstremerne, vi i konkrete sager kan se en tendens til, at politisk holdning betyder noget.Ellers kan en borgerlig vise sig i konkrete sager ligeså tit at dømme mildere end en socialist,eller omvendt. Og hvilken vej, det går, kan variere fra sag til sag. På samme måde medbaggrundsfaktorer. Det varierer fra sag til sag, om kvinder gennemgående er strengere endmænd, eller omvendt; det varierer fra sag til sag, om yngre, midaldrende eller ældre er destrengeste osv.

Ved retsfølelsen er det i meget høj grad selve graden af fordømmelse af handlingerne, dersidder ved roret, når man skal give udtryk for, hvad man føler. Når man derimod skaldømme i konkrete sager, er man mere styret af nytteovervejelser: Hvordan kan man bedstmuligt gøre det skete godt igen? Hvordan kan man skabe oprejsning for offeret? Hvordankan man undlade at gøre ondt værre for gerningspersonen, og især prøve at sikre ellerbidrage til, at han ikke gør det igen. Hvor danskerne i deres retsfølelse ofte serbehandlingsom alt for blødsødent, fordi man tænker moralsk, optræder behandling i de sammedanskeres retsfornuft ofte som nærliggende og fremtrædende i hvad man vil gøre, fordi detkan være nyttigt. Hvor fængsel i retsfølelsen ofte optræder som en nærliggende reaktion påen forkastelig handling, optræder fængsel i retsfornuften ofte som et tiltag, man skal væremeget forsigtig med at bruge, fordi det kan skade mere end det gavner.

RetsfornuftenDet er naturligvis ingen naturlov, at flertallet af danskere i deres holdninger til, hvordan derburde dømmes, ikke er strengere end domstolene er. Der er da også i tidligere undersøgelseri Danmark fundet enkelte eksempler på konkrete sager, hvor befolkningsflertallet har væretstrengere end domstolene, f.eks. i 1974 i en sag vold mod barn og i 1997 i en sag ombiltyveri.

Imidlertid viser det sig, at flertallet af danskere ikke i en eneste af de 26 sager, vi harforelagt dem, har været strengere end domstolene. I sagerne om pædofili i

førstegangstilfælde og om voldtægt i flergangstilfælde er tyngden i danskernes holdning ligeså streng som domstolene, og i samtlige de resterende 24 sager er flertallet mildere.Sådan ville hovedparten af danskerne personligt dømme – eventuelt mildere – i sager hvorgerningspersonen ikke er tidligere straffet:3SAGDommerpaneletsvurdering afdomstolspraksisDanskerne grundlag for deres domSkriftligtRetssager vist på Retssager vist påopsummeredefilm (udenfilm (udensagerprocedure)procedure) +efterf. diskussionmed andre”almindelige”menneskerIkke ubetingetfængselIkke ubetingetIkke ubetingetIkke ubetingetfængselfængselfængselIkke ubetingetfængselIkke ubetingetIkke ubetingetIkke ubetingetfængselfængselfængselIkke ubetingetIkke ubetingetIkke ubetingetfængselfængselfængsel2-3 mdr.’s ubet.fængsel2-3 mdr.’s ubet.2-3 mdr.’s ubet.Ikke ubetingetfængselfængselfængsel2-3 mdr.’s ubet.Ikke ubetingetIkke ubetingetfængselfængselfængselCa. 6 mdr.’sIkke ubetingetIkke ubetingetubet. fængselfængselfængselGodt 6 mdr.’s- 2 mdr.’s ubet.Ikke ubetingetubet. fængselfængselfængselCa. 6 mdr.’sIkke ubetingetIkke ubetingetubet. fængselfængselfængselOmkring 2 årsfængselOmkring 1½ årsubet. fængsel

40 dg.’s ubet.fængselPartnervold (06)40-50 dg.’s ubet.fængselMyndighedsvold50 dg.’s ubet.fængselSimpel gadevold60 dg.’s ubet.fængselNarkotikasalg80 dg.’s ubet.fængselHensynsløs kørsel 4-6 mdr.’s ubet.fængselUagtsomt6 mdr’s. ubet.manddrabfængselAlvorlig gadevold 1 års ubet.fængselVoldtægt1 års ubet.fængselRøveri1 år 6 mdr.’subet. fængselNarkotikasmugling 2-2½ års ubet.fængselPædofili2-2½ års ubet.fængselØkonomisk2½-3 års ubet.kriminalitetfængsel

Trafikvold

De resultater, der gengives her og i den følgende tabel, repræsenterer tyngdepunktet i befolkningensholdninger, målt ved medianen – se nærmere herom i selve rapporten. De anførte straffe skal læses somen påpegning af det strenghedsområde, som fleste danskere synes burde anvendes – eller mildere.

Og sådan ville hovedparten af danskerne personligt dømme – eventuelt mildere –- i sagerhvor gerningspersonen tidligere straffet for noget lignende:SAGDommerpaneletsvurdering afdomstolspraksisDanskerne grundlag for deres domSkriftligtRetssager vist på Retssager vist påopsummeredefilm (udenfilm (udensagerprocedure)procedure) +efterf. diskussionmed andre”almindelige”menneskerIkke ubetingetfængsel2-3 mdr.’s ubet.fængselIkke ubetingetfængselIkke ubetingetfængsel- 2 mdr.’s ubet.fængselGodt 3 mdr.’subet. fængselCa. 3 mdr.’subet. fængsel2-5 mdr.’s ubet.fængselCa. 1 år 6 mdr.’subet. fængselMellem 1 og 1½års ubet. fængselGodt 1 års ubet.fængsel2-2½ års ubet.fængselMellem 1 og 1½års ubet. fængsel

Trafikvold

3 mdr.’s ubet.fængselPartnervold (06)4 mdr. ubet.fængselMyndighedsvold3-4 mdr.’s ubet.fængselSimpel gadevold3-4 mdr.’s ubet.fængselNarkotikasalg3-5 mdr.’s ubet.fængselHensynsløs kørsel 6-9 mdr.’s ubet.fængselUagtsomt6 mdr.’s ubet.manddrabfængselAlvorlig gadevold 1 år 6 mdr.’subet. fængselVoldtægt1 år 6 mdr.’subet. fængselRøveri2 års ubet.fængselNarkotikasmugling Mindst 3 årsubet. fængselPædofili2½-3 års ubet.fængselØkonomisk2½-3 års ubet.kriminalitetfængsel

En så massiv og tilnærmelsesvis konsistent forskel, som der her gør sig gældende, tyder på,at danskerne langt hen ad vejen for personfarlig – og også økonomisk – kriminalitet synes atanvende sig af en strafskala, der ligger på et væsentligt lavere niveau end domstolene. Maner klart betydeligt mere tilbageholdende med at anvende fængselsstraf, ognårdet ertilfældet med at anvende lige så lange fængselsstraffe som domstolene. For alle former for

gadevold, som er det mest velbelyste område i undersøgelserne, er dette særdeles tydeligt.Det er også særdeles markant for området vedrørende narkotikakriminalitet. Derimod er detsom fremhævet ikke sikkert, at det er tilfældet for en del af de alvorligesædelighedsforbrydelser.

Derimod ser der ud til at være tilnærmelsesvis overensstemmelse mellem befolkningen ogdomstolene med hensyn til selve strafskalaen eller strafhierarkiet, således som det tager sigud på baggrund af stillingtagen i konkrete sager. Man er stort set enige om, hvad der skalstraffes hårdere end hvad, og man ser også ud til at være enige om, at tidligere kriminaliteter en skærpende omstændigheder, der i almindelighed skal betyde en hårdere straf.

Desværre har der ikke i projektet været ressourcer til i samtlige 26 sager at kortlægge,hvordan befolkningen ville dømme ved som en slags lægdommere at overvære retssagen (påfilm). Det er jo ellers her, man pr. definition kommer tættest på retsfornuften og på envirkelighedsnær sammenligning mellem, hvordan en domstol dømmer, og hvordandanskerne ”ubesmittet” af kendskab til og ubundet af kendskab til retspraksis vil dømme.Det har alene været muligt i 8 af de 26 sager. Til gengæld må det betragtes som et etmetodisk gennembrud, for det har ikke været gjort før med repræsentative udsnit afbefolkningen, det være sig i Danmark eller andre steder i verden – selv om det ofte er blevetfremhævet som en ideel metode.

De 8 sager, som repræsentative udsnit af befolkningen har haft mulighed for at overvære påfilm som retssager, strækker sig alvorlighedsmæssigt fra en domstolspraksis på godt enmåneds ubetinget fængsel til flere års ubetinget fængsel. I de 6 af sagerne synes danskerneefter at have overværet dem på film, at de burde afgøres uden brug af ubetingetfængselsstraf. I de 2 resterende syntes flertallet, at der maksimalt skulle straffes i form af enrelativ kort ubetinget frihedsstraf (< 2 mdr. i sagen og røveri, og 2-3 mdr. i sagen omuagtsomt manddrab). Når man efterfølgende i et par timer havde diskuteret sagen med andre”almindelige” mennesker, syntes flertallet i disse 2 sager ligesom i de øvrige 6 sager, at der

ikke burde anvendes ubetinget frihedsstraf overhovedet. Det skal understreges, at der i alle 8sager er tale om hidtil ustraffede gerningspersoner.

Befolkningsflertallets enighed om ikke at anvende ubetinget fængselsstraf i samtlige sagerefter at have overværet dem på film og ”voteret” betyder ikke, at man har vurderet dem allepå samme måde. Man genfinder således stadig en strafskala eller et strafhierarki, der i storetræk svarer til domstolenes, men vi skal dels ned i området for ikke-frihedsberøvende tiltagfor at se forskellene, og der skal meget større forskelle til i forbrydelsernes alvorlighedsgradtil for at give udslag i befolkningsdommenes strenghed. Det første kan illustreres ved atnævne, at i de ifølge domstolspraksis relativt milde af sagerne (< 1 års ubetinget fængsel)ville op til 30 pct. afgøre disse sager med en bøde, mens det i de relativt alvorlige sager (1års ubetinget fængsel eller mere) maksimalt var 15 pct. Det andet kan man bedst se, hvisman lader en computer beregne den bedst mulige rette linje for såvel domstolspraksis sombefolkningens domme i et diagram, hvor sagerne er ordnet efter strenghed i domstolspraksis(som f.eks. på forsiden af nærværende publikation). Her viser der sig nemlig en næstenhorisontal linje for befolkningsdommene, men dog med en signifikant hældning: Jo merestreng domstolspraksis er, desto strengere er også befolkningen i deres domme.

Leg eller virkelighedDer eksisterer naturligvis mange mulige faldgruber og nærmest uendelig mange metodiskeproblemer af større eller mindre art ved så omfattende og komplicerede undersøgelser, somde her gennemførte, og i den efterfølgende analyse og fortolkning af data. Der er især tregrunde til, at vi til trods herfor betragter hovedkonklusionerne som velfunderede. For detførste ligger de på linje med den forskning, der inden for det seneste halve århundredetidligere er gennemført i Danmark, herunder forskning vedrørende faktiske lægdommere.For det andet ligger de på linje med international forskning på området, herunder de aktueltgennemførte parallelle undersøgelser i de andre nordiske lande – og herunder også de iandre lande gennemførte lægdommerundersøgelser. For det tredje vurderer vi, at vi harfundet relevante og acceptable løsninger på de vigtigste metodiske problemer, herunder som

nævnt via metoden med filmede sager at komme tættere og bedre ind på en kortlægning afen befolknings retsfornuft end gjort før.

Harfolk virkelig taget det alvorligt, kunne man spørge?Villedet ikke være noget andet,hvis de sad og skulle dømme virkelige mennesker? Vi har fået det klare indtryk, atsvarpersonerne i langt overvejende grad har taget det særdeles alvorligt, og efter bedste evnehar prøvet at indleve sig i at skulle være dommere. Ved fokusgruppemøderne var dermange, der tydeligt helt glemte, at det ”blot” var en undersøgelse, og nærmest blevskuffede, når de kom i tanke om, at resultaterne ikke skulle bruges i virkeligheden.Selvfølgelig ville det på en del måder være anderledes at skulle dømme i virkeligheden,først og fremmest fordi man her skulle forholde sig til den retspraksis, man ville bliveorienteret om og den eller de juridiske dommere. Det er dog langt fra givet, i hvilken retningdet ville trække, hvis vi forudsætter, at man stadig kunne dømme uden kendskab til og udenat forholde sig til retspraksis. Meget kunne tale for, at man i så fald ville være mildere, fordidet trods alt er lettere at være streng, når deteren leg, og det ikke errigtigemennesker, manskal dømme, jf. forklaringerne på, hvorfor mennesker tenderer til at dømme mildere underbestemte forhold.

Da undersøgelsen i 2006 var gennemført, og rapporten herom blev publiceret, var detsærligt spørgsmålet om de medtagne sagers alvorlighedsgrad, der kom til debat. Der blev afenkelte rejst spørgsmål om, hvorvidt dommerpanelet havde ret i deres vurdering afretspraksis i en eller to af de 14 sager. Spørgsmålet vedrørte, om domstolene i disse sagerikke snarere ville idømme en betinget dom end en ubetinget. Fra især politisk hold syntes endel, at de sager, der var undersøgt, ikke var alvorlige nok, og generelt var der politiskinteresse, ikke mindst fra justitsministerens side, for også at få et indblik i, hvordandanskerne ville forholde sig til alvorlig personfarlig kriminalitet – som samtidig også villevære sager, hvor der ikke kunne herske den mindste tvivl om, at taksten ved en domstolville være en (lang) ubetinget fængselsstraf. Det var da også baggrunden for, at daværendejustitsminister Lene Espersen, ved en ekstrabevilling skabte det økonomiske grundlag for, atundersøgelserne i 2009 og 2010 har kunnet gennemføres. Nu ved vi så – også – noget om,

hvordan danskere ville dømme i sager som voldtægt, røveri, pædofili osv., hvis de vardommere i sådanne alvorlige sager.

Vi ved nu primært, at danskerne – også – i de alvorlige sager som helhed ikke har nogenanelse om, hvordan der straffes, at danskerne gennemgående og markant undervurdererdomstolenes strenghed, og at danskerne i de fleste tilfælde i konkrete sager er meget meretilbageholdne med hensyn til at anvende fængselsstraf, og i særdeleshed lange fængsels-straffe, end de danske domstole – måske med undtagelse af visse sædelighedsforbrydelser.På falderebet kan vi tilføje, at vi ikke i undersøgelserne er stødt på danskere, der har fundetde vise sten med hensyn til, hvad man så skal gøre, hvis man ikke skal bruge (lange)fængselsstraffe. Alternativerne, som danskerne vælger i højere grad end domstolene, er tildels bøde, men især betinget dom og samfundstjeneste – og i tilfælde af fængsel, en kortfængselsstraf. Elektronisk fodlænke, der i dag kun forefindes i det danske straffesystem sommulig alternativ afsoningsform af fængselsstraf under visse betingelser, er der begrænsetinteresse for som mulig selvstændig sanktion. Behandling, når dette er relevant og muligt,herunder beskæftigelse og uddannelse – det være sig i frihed eller under et eventueltfængselsophold – har høj prioritet for mange.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sammenfatning.........................................................................................................................3

1. Indledning...........................................................................................................................22

2. Måling af retsfølelse og retsfornuft....................................................................................262.1. Måling af retsfølelse ..................................................................................................272.2. Måling af retsfornuft..................................................................................................292.2.1. Valg af cases, straffe og strafskema .......................................................................332.2.2. Undersøgelser baseret på beskrevne cases .............................................................402.2.3 Undersøgelser baseret på beskrevne, viste og voterede cases .................................41

3. Danskernes retsfølelse........................................................................................................49

4. Retsfølelse og retspolitik ....................................................................................................65

5. Er retsfølelsen informeret? .................................................................................................82

6. Danskernes retsfornuft .......................................................................................................986.1. Papirsager: Forestillinger om domstolspraksis og folk flest ...................................1046.2. Retssager: Hvordan vil danskerne dømme? ............................................................1166.2.1. Sædelighedsforbrydelser.......................................................................................1186.2.2. Økonomisk kriminalitet ........................................................................................1196.2.3. Narkotikakriminalitet............................................................................................1206.2.4. Farlig adfærd i trafikken .......................................................................................1226.2.5. Vold mod partner ..................................................................................................1236.2.6. Gadevold...............................................................................................................1266.2.7. Røveri....................................................................................................................129

6.3. Det er mennesker der mødes....................................................................................1306.4. Begrundelser for straf ..............................................................................................147

Referencer ............................................................................................................................160

Appendiks: Spørgeskemaer..................................................................................................164Eksempel på spørgeskema anvendt i postenqueteundersøgelsen i 2006........................165Eksempel på spørgeskema anvendt i postenqueteundersøgelsen i 2009........................183

1. IndledningRetsfornuft! Retsfornuft? Det er et ord, der ikke findes. Det er mærkeligt, at dette ord ikkefindes. For retsfølelse – det findes jo. Der er næppe mange, der præcis ved, hvad retsfølelsebetyder, men alle har sikkert en fornemmelse: Noget med, hvad man synes om, hvordan derstraffes. Retsfølelsen kræver … = befolkningen synes, der skal straffes hårdere. De sidste parårtier har retsfølelsen fået en meget central placering i den almindelige diskussion omstraffesystemet, og i særdeleshed om straffenes strenghed eller hårdhed.Følelse og fornuft taler vi gerne om, somme tider som en modstilling, men altid som tomåder at se på det samme emne ud fra. Følelsen er vor umiddelbare, nærmest refleksagtigeholdning til, om noget er godt eller ondt, og hvor godt eller ondt, vi synes det er. Fornuften erden besindige eftertanke, dvs. den holdning vi kommer frem til efter at have haft tid ogmulighed for at tænke os om, at skaffe os viden om det vi vil vurdere. Fornuften kommer ind,når det bliver muligt at se det, der skal vurderes, i perspektiv af andre forhold, at overveje etbredt spektrum af forudsætninger og konsekvenser, at overveje såvel de kortsigtede som delangsigtede virkninger mv.Det er underligt, at når vi nu engang har ordet retsfølelse, at vi så ikke også har ordetretsfornuft. Så dette være hermed indført!Hvis man ikke vil vælge helt at undgå begrebet retsfølelse – og det kan der ikke mindst pågrund af begrebets uklarhed være særdeles gode grunde til – så er detanalytisknødvendigt, atvi også har begrebet retsfornuft. Vi kan som udgangspunkt ikke vide, om der er forskel, menderkanvære forskel. Det er ikke sikkert, man mener det samme om, hvordan der skal straffes,når man refleksagtigt skal tage stilling uden at vide ret meget om sagen/forholdet og udenmulighed for at tænke nærmere efter eller diskutere det med andre, end når man kommertættere på og bliver informeret dybere og grundigere om, hvad det drejer sig om, hvadstraffene indebærer og indeholder, hvad konsekvenserne kan være osv.I og med, at detkantænkes, at det falder forskelligt ud, afhængig af, om det erbefolkningens retsfølelse eller retsfornuft, der er tale om, kan man vel også mene, at dennesondring erpolitisknødvendig. Befolkningens retsfølelse kræver … ja, men hvad kræverbefolkningens retsfornuft?

Nærværende rapport er et bud på, hvad der karakteriserer den voksne danske befolkningsretsfølelseogretsfornuft: Danskernes syn på straf – når (rets)følelsen styrer … og når(rets)fornuften får mulighed for at gøre sig gældende.Undersøgelsen blev initieret og påbegyndt i 2006 som led i et arbejde, som en gruppenedsat af Advokatrådet gennemførte vedrørende straffesystemets udformning med specieltfokus på anvendelsen af de relativt korte ubetingede fængselsstraffe.4Også ved fortsættelsen i2009 har Advokatrådet været inspirator for og samarbejdspartner i projektet. For fortsættelsenog udbygningen af projektet i 2009 har tillige daværende justitsminister Lene Espersen væreten helt central person.Undersøgelserne i 2006 blev muliggjort af bevillinger fra Margot og Thorvald DreyersFond,JustitsministerietsForskningspuljeogHotelejerAndreasHarboesFond.

Undersøgelserne i 2009 har været finansieret via en bevilling fra Justitsministeriet.Trygfonden har via dets finansiering af Videncenter for Social Pejling gjort det muligt i 2009-10 nærmere at analysere forestillinger om andre menneskers holdning til straf. For 2009-10har Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi ved bevillinger endvidere muliggjort, at helt ellerdelvist tilsvarende undersøgelser har kunnet igangsættes og gennemføres i Norge, Sverige,Finland og Island.Projektet er som nævnt støttet økonomisk af Justitsministeriet (JustitsministerietsForskningspulje). Projektets gennemførelse og resultater er alene forfatternes ansvar. Devurderinger og synspunkter, der fremsættes i rapporten, er forfatternes egne og deles ikkenødvendigvis af Justitsministeriet.

Der er tidligere udarbejdet og publiceret en selvstændig rapport om resultatet af undersøgelserneforetaget i 2006 (Balvig, 2006). Det væsentligste i denne rapport er medtaget i nærværendeafrapportering, idet 2006-materialet dog er videreanalyseret, og resultaterne opgjort på en måde, derbedst muligt kan sammenholdes med resultaterne af undersøgelserne i 2009 og 2010. Metodisk set erflere af de gennemførte undersøgelser af ganske kompliceret karakter. For så vidt angår 2006-undersøgelsen er der andetsteds redegjort udførligt for de anvendte metoder (Balvig, 2006). Det er desamme metoder, der er anvendt i 2009/10, men også de vil blive udførligt omtalt i en kommende bogom hele projektet (Balvig, 2011). I nærværende afrapportering omtales de anvendte metoder ogfremgangsmåder alene i et omfang og på en måde, der skønnes nødvendig for grundlæggende at forståog fortolke resultaterne.

Der er mange personer, der på hver sin måde har ydet afgørende og vigtige bidrag tilprojektets opstart, gennemførelse og færdiggørelse, især tak til (i alfabetisk orden): SørenAxelsen, Linda Christensen, Charlotte Demant, Thomas Elholm, Anette Esdorf, KatrineGillman, Helgi Gunnlaugsson, Torkel Hagemann, Anne Marie Heckscher, Gunnar Homann,Ole Ingstrup, Nicolai Jandorf, Kristina Jerre, Aarne Kinnunen, Janne Kivivuori, ThomasKnuth, Søren Kuhn, Britta Kyvsgaard, Tapio Lappi-Seppälä, Lisbeth Larsen, MadsBundgaard Larsen, Peter Linde, Helle Lokdam, Rasmus Møller Madsen, Maja FromseierMortensen, Beth Grothe Nielsen, Maria Pi Højlund Nielsen, Claus Nørøxe, Leif PetterOlaussen, Majbrit Petersen, Jakob Lund Poulsen, Hanne Rahbæk, Anna Rasmussen, MadsRiisom, Henrik Rothe, Sys Rovsing, Eva Smith, Lene Storgaard, Henrik Tham, og MereteVestergaard.Sidst, men ikke mindst, tak til de – for mig helt anonyme og ukendte – 7.000 borgere iDanmark, der har ladet sig interviewe personligt eller telefonisk, har udfyldt skemaer tilsendtmed posten og/eller har brugt timer på at deltage i krævende fokusgruppemøder.Værdifuldheden af deres bidrag understreges af, at de hver for sig gennem de brugteudvælgelsesmetoder i gennemsnit har repræsenteret mellem 500 og 600 andre borgere, ogsåledes har muliggjort, at vi med deres svar og reaktioner med rimelig stor sikkerhed kankonkludere, hvordan det er fat med hele den voksne danske befolknings retsfølelse ogretsfornuft.Nærværende rapport har fået undertitlen ”et forspil”. Den er et forspil i den forstand, at deter en forløber til en bog, der vil udkomme primo 2011 med titlen ”Retsfølelse og retsfornuft.Om danskernes syn på straf” på Jurist- & Økonomforbundets Forlag. Det er først og fremmestdet metodiske grundlag, der i denne bog vil blive præsenteret, analyseret og diskuteretdybtgående. I valg af undertitlen ”et forspil” ligger imidlertid også en forhåbning om, atresultaterne af de gennemførte undersøgelser vil give anledning til vigtige (kriminal)politiskeovervejelser. Det drejer sig i særdeleshed om følgende spørgsmål: 1) Bør vi ændre de måleller grunde, vi anvender som baggrund for straf, således at de bliver bedre ioverensstemmelse med befolkningens værdier og retsfornuft?, 2) Bør vi forsøge at informerebefolkningen bedre om straffesystemets måde at virke på og i særdeleshed den måde, derstraffes på, for at sikre at de nødvendige forudsætninger eksisterer for en folkelig demokratisk

debat om fællesskabets tvangsmæssige indgreb over for borgerne?, 3) Bør vi ændre på denmåde, der straffes på, for i højere grad at bringe straffene i overensstemmelse med denfremherskende retsfornuft i befolkningen, og 4) Bør vi finde bedre, bredere og sikrere måder,hvorpå kendskabet til befolkningens holdninger og retsfornuft kan registreres og aflæses i detpolitiske system for således at opkvalificere den politiske debat og de kriminalpolitiskebeslutninger?Sidst men ikke mindst: Detforeløbigeskal tagesmegetalvorligt. Omend det vurderes, atder er rimelig stor sikkerhed om hovedkonklusionerne, skal der således tages et stortforbehold for mulige fejl, fejlfortolkninger mv. Det erikkeden endelige og autoritativeafrapportering – den kommer i begyndelsen af 2011. Påvisninger af større og mindre fejl,mistanker om fejl, synspunkter, ideer … – vil være meget velkomne.

Södra Äskeryd, 16. august 2010Flemming Balvig

2. Måling af retsfølelse og retsfornuftRetsfølelse og retsfornuft er komplicerede begreber, ligesom det endnu mere overordnederetsbevidsthed. Når man vil forsøge at måle disse begreber, tvinges man til at forsøge atpræcisere, og det er ved så generelle begreber, som der her er tale om, kun praktisk muligtved at skære af og skære væk.Vi har således indskrænket os til at forsøge at afdække retsfølelsen og retsfornuftenblandtvoksnedanskere, de 18-74-årige. Det er det meste af vælgerbefolkningen, men dermangler jo de ældste, de 75-årige og opefter. Vi ville meget gerne have haft dem med, menpraksis viser, at det af en række forskellige grunde er meget vanskeligt, hvis overhovedetmuligt, at opnå repræsentativitet for de ældste. Da et andet hovedkriterium end voksnenetop har væretrepræsentativitet,har vi valgt hellere at forsøge at sige noget sikkert om de18-74-årige end alle voksne vælgere. Pr. 1. april var der 3.939.108 18-74-årige i Danmark,mens der var 387.852 i aldersgruppen 75-108 år.5Selvfølgelig er børns og unges holdninger til straf også interessant. Der var 1. april 20101.214.281 i aldersgruppen 0-17 år i Danmark, heraf var 214.860 over den kriminellelavalder.6Michael Bang Petersen offentliggjorde i 2007 resultater fra en forholdsvisomfattende undersøgelse af unges holdninger til straf (Petersen, 2007).Retsfølelse og retsfornuft er ikke begreber, der kan afgrænses fast i forhold til hinanden.Det fælles er, at begge vedrører holdninger til kriminalitet og straf. Retsfølelsen er denumiddelbare, refleksagtige holdning til begreberne eller fænomenerne som sådan,retsfornuften er den reflekterede holdning baseret på i princippet fuldstændig informationom den kriminalitet (hvad, hvem, hvordan, hvornår osv.), der er i fokus, og detænkelige/mulige reaktioner. Der indgår mange dimensioner i belysning af retsfølelse ogretsfornuft, men de to centrale er tid fra stimulus (det man skal forholde sig til) til respons(holdning) samt informationens mængde og detaljeringsgrad. Disse to vil selvfølgelig væreindbyrdes afhængige, idet den påkrævede tid øges med den informationsmængde, man skal56

De ældste i befolkningen var på registreringstidspunktet 108 år. Der var i alt 3 i denne alder.Den kriminelle lavalder var på det tidspunkt 15 år. Den er senere blevet nedsat til 14 år. Pr. 1. april 2010var der 286.860 i aldersgruppen 14-17 år.

forholde sig til. Det er klart, at der på alle dimensioner er tale om glidende overgange ogkonitnua. Det er meningsløst at tale om retsfølelse og retsfornuft som enten-eller-fænomener.

2.1 Måling af retsfølelseDet nærmeste, man formentlig kan komme til en målemetode forretsfølelsesom idealtype,dvs. som en holdning baseret på minimal information og med kortest muligt tid mellemstimulus og respons, er de såkaldte IAT test, ”Implicit Association Test” (Greenwald,McGhee, & Schwartz, 1998). Disse test bygger på den grundlæggende observation, at vi erhurtigere til at forbinde begreber/fænomener med hinanden, når disse allerede er etableret ivort tankesæt, end hvis dette ikke er tilfældet (Gladwell, 2005). Denne måde at måle deumiddelbare følelser og holdninger på til generelle fænomener har vist sig helt eller delvistat kunne eliminere det lag af tænkning, der ellers kommer ind, og som i større eller mindregrad kan få os til at svare socialt eller politisk korrekt, f.eks. på spørgsmål omdiskrimination og mulige fordomme.Vi har ikke gennemført IAT test på repræsentative udsnit af den voksne befolkning, menvi har tilnærmet os den på følgende måde: Udvalg af befolkningen er uden forudgåendevarsel blevet ringet op og bedt om at deltage i et kort interview. Her er de så blevet bedt omderes holdninger til generelle retlige fænomener som ”straf”, ”fængsler”, ”kriminalitet” og”vold” uden nærmere forklaringer på, hvad der lå i disse begreber. I sagens natur har der idisse interviews ikke været meget tid til ”at tænke sig om”, men det har jo så også væretformålet. Svarpersonerne har været garanteret anonymitet, og de har ikke skullet se enanden person i øjnene endsige stå til regnskab over for andre, når de svarede. Det er dogklart, at fordi der trods alt er mere tid, og fordi man trods alt er blevet spurgt af et andetmennesker og ikke af en computer som ved IAT test,7så kan man ikke se bort fra, atsvarene i en eller anden udstrækning kan være påvirket af ønsker om at svare, hvad man kanhave oplevet som socialt forventet eller socialt acceptabelt, enten i forhold til interviewerenog/eller i al almindelighed.

IAT test foretages også på en sådan måde, at man skal svare hurtigst muligt.

De væsentligste mere tekniske aspekter ved de gennemførte telefoninterview-undersøgelser fremgår af oversigt 2.1.1. Basisundersøgelserne er foretaget i 2006 og 2009med henholdsvis 1.000 og 2.000 svarpersoner. I 2010 er der foretaget en opfølgendeundersøgelse med 985 svarpersoner. I tilknytning til 2010 undersøgelsen blev der endvidereforetaget en mindre undersøgelse med 532 svarpersoner. Disse svarpersoner var udvalgt påsamme måde som i hovedundersøgelsen (16-74-årige) og blev kontaktet telefonisk. Ved denførste telefoniske kontakt blev de stillet nogle korte spørgsmål om noget helt andet endkriminalitet og straf. De fik herefter fortalt, at man var ved at forberede en anden lilleundersøgelse, og at denne skulle handle om kriminalitet og straf: ”Spørgsmålene vil værenoget i retning af ….”, og så refererede man den præcise ordlyd af det spørgsmål om dengenerelle holdning til straf, der blev stillet i basisundersøgelsen. Afslutningsvis blev despurgt, om man måtte ringe dem op om nogle dage (evt. endnu senere hvis det passedebedst) og stille dem disse spørgsmål. Man garanterede, at det kun ville være et enkelt eller ihvert fald nogle ganske få spørgsmål, og at det kunne gøres på 1 minut. Kun 1 (ud af 564)ønskede ikke dette. 3-22 dage efter forsøgte man så at få gennemført det opfølgendeinterview, hvilket som nævnt lykkedes med 532 (94 pct.). Formålet med denne supplerendeundersøgelse var at se, om det gjorde en forskel, at man fik tid til eventuelt at tænke overspørgsmålene – eventuelt diskutere dem med andre, eventuelt opsøge information – ogsånår det var spørgsmål af helt generel art.8

Populationen var på 868 personer, hvoraf det som nævnt lykkedes at få det første interview med 564(svarprocent 65) og tillige det andet interview med 532 (svarprocent 61). Frafaldet ved andet interviewberoede i samtlige tilfælde på personer, som det ikke lykkedes at få kontakt med. Der er en svag tendenstil overrepræsentation af de yngste i frafaldet, men ellers ikke forskel på en række baggrundsvariable.Der er heller ingen betydende forskelle i svarfordelingerne vedrørende spørgsmålene i det førsteinterview for de svarende og ikke svarende i andet interview.

Opstilling 2.1.1 De gennemførte telefoninterview undersøgelser, 2006, 2009 og 2010.9200620092010Forestået afSynovate/VilstrupNielsen a/sDanmarks StatistikInterviewformTelefonisk (CATI)InterviewvarighedFå minutterFå minutterDel af omnibusPopulation18 år -, hele landet18 år -, hele landet16-74 år, hele landetUdvalgsmetodeRandomiserede tlf.numre, mobil og fastFolkeregisterdataUdvalgsstørrelse2.2884.3921.535Opnåede interviews i alt1.0002.000985Opnåede interviews9171.862956med 18-74-årigeSvarprocent44%46%64 %Ja, foretaget afJa, foretaget afJa, foretaget afSynovate/ Vilstrup: Nielsen a/s: Køn,Danmarks Statistik.VægtningKøn, alder, geografi alder, geografiVægtvariable baseretpå regressionsanalyseaf folkeregisterdata

2.2 Måling af retsfornuftAt forestille sig en blot tilnærmelsesvis måling af retsfornuft som idealtype er fuldstændigutopisk, fordi det pr. definition ville forudsætte, at de udspurgte fik uendelig tid til rådighedog uendelig information om kriminalitet og straf.Mere realistisk er det at forsøge at måle retsfornuften ved de holdninger, man måtte visesig at have til straf, hvis man selv skulle være dommer, dvs. have samme tid til rådighed ogsamme mængde og type af information. Det er jo for så vidt den situation lægdommerebefinder sig i, og netop fra visse studier af lægdommere kan man få en vis fornemmelse af, ihvilken retning – hvis nogen overhovedet – det peger med hensyn til befolkningensretsfornuft. Studieobjektet i lægdommerundersøgelser er de sager, hvor der er uenighedmellem fagdommere og lægdommere. Ifølge ældre undersøgelser findes en sådan uenighed i9

2009-undersøgelsen er sammensat af to undersøgelser. Den første vedrørte et udvalg på 2.380 personer,forsøgt truffet og interviewet i perioden 27.01 til 03.02 2009. Her lykkedes det at interviewe 42 pct.(1.000). Den anden vedrørte et udvalg på 2.012 personer, forsøgt truffet og interviewet i perioden 13.03til 03.04 2009. Her lykkedes det at interviewe 50 pct. (1.000). Den højere svarprocent i den sidstnævnteperiode kan tilskrives den længere interviewperiode og de hermed forbundne flere forsøg på at træffefolk samt muligvis et stærkere forsøg på at overtale trufne til at lade sig interviewe. Forskellene mellemsvarfordelingerne i de to undersøgelser på de centrale variable om generelle holdninger til straf er megetsmå og langt fra statistisk signifikans, hvorfor det er valgt at medtage dem som én undersøgelse, med ensvarprocent på 46 pct.

15-25 pct. af de sager, hvor der medvirker lægdommere (Ruby, 1971, s. 377 f.; Wilhjelm,1988, s. 67 f.). En undersøgelse gennemført i 1987 byggede ikke på en gennemgang afkonkrete sager/dissenser, men på en postenqueteundersøgelse, hvor lægdommere blev stilletfølgende spørgsmål: ”Når De selv har været i mindretal, gik deres opfattelse da i enstrengere eller mildere retning end flertallets?”. Svarene omfatter altså ikke de situationer,hvor den eller de juridiske fagdommere har udgjort mindretallet. 8 pct. svarede ”altidstrengere”, 31 pct. ”oftest strengere”, 38 pct. ”oftest mildere” og 22 pct. ”altid mildere”(Wilhjelm, 1988, s. 213): ”Når lægdommere har dissentieret, sker det væsentlig oftere imildere end i strengere retning i forhold til flertalsafgørelsen ( …) . Det gælderalleundergrupper undtagen CD og KrF, men med betydelig variation. Tendensen er en smulestærkere i Østre end i Vestre landsretskreds, noget stærkere for kvinder end for mænd.Væsentlig stærkere for yngre (op til 40 år) end blandt de ældre, og meget stærkere ivenstrefløjspartierne end i de øvrige partier …” (Wilhjelm, 1988, s. 74). I en senereundersøgelse, fra 1997, er et udvalg af fagdommere og lægdommere blevet bedt om atvurdere, hvordan de ville dømme i en række kort beskrevne cases. Fagdommerne lægger sigi deres personlige holdninger meget tæt op af den faktiske retspraksis, mens lægdommernetypisk var mildere. I denne undersøgelse kunne man ikke påvise nogen sammenhængmellem alder og strenghed (Goul Andersen, 1998).På grund af forskellige opbygninger af retssystemer og i særdeleshed med hensyn tilanvendelse af lægdommere, hvor nogle lande slet ikke har et lægdommersystem, kan detvære svært at overføre og bruge erfaringer og undersøgelser fra andre lande. Engennemgang af dissenser i en del af år 2000 i Norge viste, at når begge lægdommere varuenige med fagdommeren, så ønskede tre ud af fire mildere straf (Olaussen, 2005). Dennorske domstolsstyrelse har undersøgt dissenser i 2004 ved Trondheim tingrett, Sør-trøndelag tingrett og Stjør- og Verdal tingrett. Når lægdommerne her dissentierede var det i64 pct. af tilfældene i mildere retning. Det var specielt i trafiksager, lægdommerne varmildere. I samtlige trafiksager, hvor der var dissens, ønskede lægdommerne mildere strafend fagdommerne. Derimod var lægdommerne i voldssager lige så ofte mildere somstrengere (Ski, 2005, s. 2). Samme domstolsstyrelse har tillige gennemført en undersøgelseaf straffesagerne ved Oslo tingrett i de første to måneder af 2006. Der var i alt tale om 410

domme, og fagdommerne og lægdommerne var enige i langt de fleste af disse. I 17 afsagerne ønskede lægdommerne en mildere straf, i 9 af sagerne en strengere straf. I 36 afsagerne var der uenighed og dermed tvivl om selve skyldsspørgsmålet. Lægdommernedissentierede oftest i sager om berigelseskriminalitet, trafik og narkotika.Som målestok for befolkningens retsfornuft er undersøgelser af lægdommeradfærdunder alle omstændigheder ikke nødvendigvis ideelt, selv om vi bruger den tid oginformation disse lægdommere får til rådighed, som en slags kriminalpolitisk model forretsfornuftens grundlag. Det skyldes for det første, at lægdommerafgørelser må antages i eneller anden udstrækning at være underkastet og underlagt gældende ret, således som denpræsenteres for dem under sagen, i retsbelæringen og under voteringen. Stærktsammenhængende hermed er den juridiske fagdommers autoritet som ekspert på området,og udsigten til at (stærkt) afvigende domme vil blive appelleret til en højere retsinstans. Fordet andet skyldes det, at lægdommere i Danmark ikke udgør et repræsentativt udsnit afbefolkningen, heller ikke af den voksne befolkning. Justitsministeriet har gennemført enundersøgelse af repræsentativiteten for de lægdommere, der er udpeget for perioden 2008 til2011, i alt knapt 10.000 personer. Personer, der udtages til lægdommere, skal være mellem18 og 65 år ved lægdommerperiodens start. Der viser sig blandt de udpegede lægdommereat være en kraftig overrepræsentation af de ca. 50-årige til 65 år, mens der erunderrepræsentation af borgere mellem 16 og ca. 40 år. De udpegede lægdommere var ca. 6år ældre i gennemsnit end befolkningen. Kun personer med dansk statsborgerskab kan bliveudtaget til lægdommere. Selv om der med årene er sket en stigning i andelen aflægdommere med dansk statsborgerskab, men som er af fremmed herkomst, er personermed anden etnisk herkomst stadig noget underrepræsenterede. De udpegede lægdommerehar gennemgående en højere uddannelse end befolkningen, og de har også en højere socio-økonomisk position. Mennesker udelukkende med folkeskoleuddannelse og/eller som erlønmodtagere på grundniveau eller helt uden for arbejdsstyrken er underrepræsenterede

(Justitsministeriets Forskningsenhed, 2007).10For det tredje er de sager, lægdommeremedvirker i, i en række henseender langt fra repræsentative for alle sager.For at undgå påvirkning fra autoriteter og i særdeleshed fra gældende ret er der valgt enfremgangsmåde, hvor tilsigtet repræsentative udvalg af befolkningen anmodes om at at tagestilling til, hvordan de personligt synes der burde straffes i en række henholdsvis beskrevneog fremviste konkrete cases. Det har været diskuteret, om man skulle give svarpersonerneen eller anden indikation af, hvad straffenkunnevære i de enkelte sager (og her kunne manså eventuelt vælge retspraksis uden at berette dette for svarpersonen). Resultatet af disseovervejelser er blevet, at det blev fravalgt. For det første ville det gøre det vanskeligere at fåsvarpersonernes bud på, hvordan de mente retspraksis ved sådanne cases faktisk var, etforhold som også ønskedes belyst. For det andet ville man ikke kunne undgå at indbygge eneller anden form for autoritet i et ”strafforslag”. Svarpersonen må tænke, at et sådant”forslag” ikke er fuldstændig tilfældigt. For det tredje tydede en forprøve foretaget i Sverigeaf netop denne mulighed på, at man herved snarere kommer til at aflæse retsfølelsen endretsfornuften. Der er en tendens til, at mange vil have højere straf – inden for visse grænsernaturligvis – uanset hvad man foreslår, formentlig fordi de grundlæggende føler, at deønsker strengere straffe og opfatter forslagene som retspraksis. (Kvist, 2009; Magnell,2008).Fremgangsmåden med at bede befolkningen om at forholde sig til rimeligheden afspecifikke straffe i nærmere beskrevne sager blev anvendt i en lille undersøgelse foretaget ien dansk provinsby i 1974 (Balvig, 1978, s. 161-162). Kriminaliteten og sagerne var alenebeskrevet i form af nogle få stikord. De straffe, man bad de udspurgte forholde sig til, varretspraksis, men dette blev ikke fortalt de udspurgte. Af de i alt seks sager viste majoritetenaf de udspurgte sig at være mildere end det foreslåede i tre, og strengere i de øvrige tre.11

Ud fra de data, der længere fremme præsenteres vedrørende befolkningens retsfølelse, kunnelægdommernes faktiske overrepræsentativitet med hensyn til de ældre, de højt uddannede og de socio-økonomisk bedst stillede tyde på, at de på det generelle plan (retsfølelsen) har en gennemgående milderestrafindstilling end den voksne befolkning som helhed.Undersøgelses resultater er nærmere beskrevet i afsnit 6.

2.2.1 Valg af cases, straffe og strafskemaDet kunne være ideelt, om et repræsentativt udsnit af befolkningen fik forelagt etrepræsentativt udsnit af domme. Af praktiske grunde har dette imidlertid selvfølgelig væreturealistisk, og det ville i øvrigt også betyde, at det næsten udelukkende blev domme, hvorretspraksis er bøde i og med, at bøde er langt den mest udbredte sanktion forlovovertrædelser i Danmark.I 2009 blev der truffet/afsagt omkring en halv million fældende strafferetlige afgørelser iDanmark, hvoraf omkring 9 ud af 10 var bøder (hovedsagelig bødevedtagelser oghovedsagelig for overtrædelser af færdselsloven). Vi har valgt at lade fokus for afdækningenaf befolkningens retsfornuft være relativt alvorlige personforbrydelser (vold, voldtægt mv.)samt relativt alvorlige såkaldt ”moderne” forbrydelser, narkotikakriminalitet og økonomiskkriminalitet. Det ligger i sagens natur, at fokus hermed også bliver den strenge del afstrafskalaen. dvs. fængselsstraf. Det er de forbrydelser, der til stadighed er mest i fokus iden kriminalpolitiske debat, og man kan argumentere for, at det er for de mest alvorligeforhold og især for de mest indgribende straffe, at det ud fra en demokratisk grundopfattelseer vigtigst, at der er overensstemmelse med befolkningens holdninger.

Opstilling.2.2.1.1. De i 2009 i Danmark idømte ubetingede frihedsstraffe opdelt efter idømtstraflængde.Idømt straflængdeAntalProcentfordelingKumuleret pct.–30 dage2.82627%27%31– 60 dage2.57424%51%>2 – 3 mdr.1.15611%62%>3 – 4 mdr.6386%68%>4 – 6 mdr.9239%77%>6 – 9 mdr.6236%83%>9 mdr. – 1 år5625%88%>1 – 2 år7407%95%>2 – 3 år2212%97%>3 – 5 år1531%98%>5 – 12 år1191%99%>12 år90%99%Livstid0-%99%Samfundssanktion,1%100%forvaring, straflængde100uoplystI ALT10.634100%Note: De mørkere felter er dem, der er dækket af cases i postspørgeskemaundersøgelserne.

Ud af den halve million fældende strafferetlige afgørelser, der blev truffet i 2009, havdegodt ti tusinde karakter af ubetinget frihedsstraf12– helt præcist 10.634, jf. opgørelserforetaget og publiceret af Danmark Statistik. Opstilling 2.2.1.1 viser, hvordan de fordelte sigefter udmålt straflængde. Halvdelen af de udmålte straffe var på 60 dage eller mindre ogmere end tre ud af fire på et halvt år eller mindre. Den i international sammenhæng danske –og nordiske i det hele taget – model for brug af ubetinget frihedsstraf er at brugefrihedsstraffen relativt ofte, men til gengæld i form af relativt korte straffe. Den medianeudmålte straflængde i 2009 for fængselsstraffene var knapt 2 måneder, mens dengennemsnitlige var ca. 6 måneder.Som udgangspunkt for måling af befolkningens retsfornuft er der udvalgt og beskrevet ialt 26 cases. De deler sig i to halvdele, hvor sagerne to og to har nøjagtig ens handlings- ogforløbsbeskrivelse, men hvor gerningspersonen i den ene halvdel er en hidtil ustraffetperson, mens gerningspersonen i den anden halvdel er en person, der tidligere er blevet

Omkring tre ud af fire af disse var ”rene” ubetingede frihedsstraffe, mens de resterende i forskelligudstrækning var kombineret med bøde, betinget dom og samfundstjeneste.

dømt for ligeartet kriminalitet (recidivist).13Samtlige cases er beskrevet med udgangspunkti faktiske sager, men sløret14af anonymitetsmæssige grunde og for ikke at få enfolkedomstol over allerede afgjorte sager. Der er en sag om vold i trafikken, en sag om voldmod en parkeringsvagt, en sag om vold mod hustru/partner og to sager om gadevold. De tosager om gadevold er identiske, bortset fra, at der i den ene (2009-sagen) anvendes meregraverende vold end i den anden. Hertil kommer en sag om hensynsløs kørsel ogfarefremkaldelse i trafikken og en sag om uagtsomt manddrab, ligeledes i trafikken.Narkotikakriminalitet er belyst ved to sager, en vedrørende salg af kokain og en vedrørendeindsmugling af heroin. Også sædelighedskriminalitet er søgt belyst ved to sager, en omkontaktvoldtægt, og en om pædofili hvor misbrugeren er en barnet nærtstående person.Endelig er økonomisk kriminalitet inddraget i form af en enkelt sag, der drejer sig om megetstore beløb, og et forløb der strækker sig over en årrække.Todelvistoverlappendedommerpaneler,beståendeafbyretsdommereog

byretspræsidenter, har i henholdsvis 2006 og 2009 givet deres bud på, hvad de har ment påde tidspunkter var retspraksis i de beskrevne sager. Deres bud på retspraksis og en kortoversigt over sagerne findes i oversigt 2.2.1.2 og 2.2.1.3.

Den ene af sagerne er af metodiske grunde anvendt ved flere af målingerne. Desuden er der ved nogle afsagerne anvendt mere end to variationer af gerningspersonens tidligere kriminalitet, samt variationer afsociale forhold, køn, alder og etnicitet, således at det samlede antal forskellige cases er betydeligt størreend de 13 ”grundcases”.Sløringerne vedrører forhold, der ifølge retspraksis ikke har betydning ved strafudmålingerne.

Opstilling 2.2.1.2. Dommerpanelets vurdering af retspraksis i 7 sager, afhængig af om tiltalte ertidligere ustraffet eller straffet for noget lignende inden for det seneste år – 2006.SagSagsforløbTiltalte idømmes ubetingetfrihedsstrafIkkeTidligeretidligerestraffetstraffetTrafikvoldT føler sig i sin bil generet af en forankørende, F, på40 dage3 mdr.en lille vej. T kører op foran F og blokerer. Stærktophidset skælder T F ud og spytter F i hovedet. Iforlængelse heraf slår T F to gange med knytnæve. Fbliver ramt på kæben og i tindingen.Partnervold T og F er gift, og har boet sammen i 6 år. Den seneste 40-50 dage4 mdr.tid har de skændtes oftere og oftere. En nat enderskænderiet med, at F siger hun vil skilles. T bliver nuså ophidset, at han sparker F to gange i ryggen.Efterfølgende sparker T også F i siden og overhænderne, og T tildeler F et knytnæveslag ibaghovedet. Udover mærker på brystet og på ryggenhar T smerter i nakken, ryggen, ribbenene og nyrernede følgende dage. T har desuden brækket 2 fingre påhøjre hånd. Parret bliver siden skilt.Myndig-T ser sig sur på en parkeringsvagt, F, der er ved at50 dage3-4 mdr.hedsvoldskrive en P-bøde på T’s bil. T forsøger at overtale Ftil at undlade at skrive bøden, men da det erforgæves, kalder T F for ”Nazisvin”. T spytter efterF, som bliver ramt på overarmen, og T giver F enlussing med højre hånd og et knytnæveslag i brystetmed venstre.SimpelT er om natten på vej hjem fra en fest, hvor T har haft60 dage3-4 mdr.gadevoldet opgør med sin kæreste. Foran en grillbar føler Tsig provokeret af F, der sidder på en bænk i samtalemed en anden. T tager fat i F’s arm. F forsøger atvride sig løs, hvorefter T slår F med knytnæve på denene side af hovedet og på skulderen. F pådrager sig etsår ved mundvigen, som må syes med 2 sting.Salg afT køber en pose med 3,5 gram kokain, og fordeler80 dage3-5 mdr.narkotikakokainen i 10 ”salgsbreve”. T forsøger at sælge demtil bekendte, men ingen har lyst. Derefter sælger T tobreve på et diskotek, og er ved at sælge to yderligere,da politiet, som har overvåget T på diskoteket, griberind.

Hensynsløskørsel

Uagtsomtmanddrab

Tiltalte idømmes ubetingetfrihedsstrafT kører om kap med en anden bil inde i en by, hvor4-6 mdr.6-9 mdr.der er 50 km/t. På et tidspunkt kommer T op på 130km/t, og overser her et kryds med rødt lys. I krydsetrammer T en anden bil og en cyklist. Bilerne blivertotalskadede. Den sagesløse bilist får punkteret enlunge og får snitsår i ansigt og på kroppen. Cyklistenbrækker skinnebenet og pådrager sig desuden enhjernerystelse.Efter en fest er T på vej fra Y-by til Z-by med tre6 mdr.6 mdr.venner som passagerer i bilen. T kører 120-140 km/tpå en landevej, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t.Der opstår problemer med CD-spilleren, og Tforsøger at justere afspilleren mens T fortsætter medat køre 120 km/t. T overser herved en forankørendebil, og da T forsøger at undgå den, mister Therredømmet over sin egen bil. Den ene passagerbliver dræbt på stedet og en anden alvorligt kvæstet.T selv og den tredje passager i bilen slipper medoverfladiske skræmmer.

Note: De mørkere felter er de cases, hvor der tillige er udarbejdet videofilm, jf. omtale heraf længere fremme.

Opstilling 2.2.1.3. Dommerpanelets vurdering af retspraksis i 6 sager, afhængig af om tiltalte ertidligere ustraffet eller straffet for noget lignende inden for det seneste år – 2009.SagSagsforløbTiltalte idømmes ubetingetfrihedsstrafIkkeTidligeretidligerestraffetstraffetAlvorligT er om natten på vej hjem fra en fest, hvor T har haft1 år1 år 6 mdr.gadevoldet opgør med sin kæreste. Foran en grillbar føler Tsig provokeret af F, der sidder på en bænk i samtalemed en anden. T tager fat i F’s arm. F forsøger atvride sig løs, hvorefter T slår F med knytnæve på denene side af hovedet og derefter på den anden sidemed en colaflaske, der knuses. F falder, hvorefter Tsparker F i ansigtet og tramper F på den ene side afhovedet. F får brækket sin næse og et kindben ogpådrager sig endvidere hjernerystelse. F får ingenvarige mén.VoldtægtT og F, som ikke kender hinanden, arbejder i samme1 år1 år 6 mdr.firma. De møder hinanden på et firmakursus på ethotel og danser et par gange sammen. Herunderaftales det at tage en drink sammen i baren, nårmusikken stopper. Da baren viser sig at være lukket,går F med T op på værelset for at få en øl der. TrodsF’s protester og modværge begår T fuldbyrdetvoldtægt.RøveriT dækker sit hoved med en elefanthue og går ind i en 1 år 6 mdr.2 årkiosk. Fremme ved disken trækker T en brødknivfrem og siger ”Jeg vil have pengene”. Daekspedienten F ikke straks reagerer, holder T knivenop foran F og skubber F hen mod disken. Efter athave fået pengene griber T fat i overarmene på F ogtvinger F – stadig med kniven i hånden – ind ibaglokalet til et pengeskab. T får F til at afslørekoden, og T bemægtiger sig 16.500 kr. i alt somudbytte ved røveriet.Narkotika-T. får et tilbud om at tjene 20.000 kr. T skal rejse til2-2½ årMindst 3 årsmuglingMadrid i Spanien og hente et parti heroin tilDanmark. T hat store økonomiske problemer. IMadrid henter han 250 gram heroin, svarende til ca.2.500 brugerdoser, og fordeler det i fire poser (to ihver sko). En af tolderne i Kastrup fatter mistanke tilham og finder de fire poser heroin i skoene.

Pædofili

Økonomiskkriminalitet

Tiltalte idømmes ubetingetfrihedsstrafT udvikler et fast seksuelt forhold til sin samboers2-2½ år2½-3 årdatter, især efter at T er flyttet fra samboen. Forholdetbliver indledt, da datteren er 10 år gammel ogfortsætter over flere år, idet T dog aldrig bruger voldeller trusler. I den sidste del af de i alt 5-6 år, forløbetstrækker sig over, indgår der også samleje i detseksuelle forhold.T har begået mandatsvig over for den bank, han2½-3 år2½-3 årarbejdede i, ved at oprette fiktive omprioriterings-konti, hvorfra han har hævet knapt 28 mill. kr. til sigselv. Banken har lidt et tab på 5 mill. kr. I to tilfældehar T begået underslæb af særlig grov beskaffenhedved at hæve og bruge penge fra konti tilhørendepersoner, han har været privatrådgiver for. Endelighar han over en længere periode uretmæssigt hævetog brugt gebyrer fra forskellige konti.

Note: De mørkere felter er de cases, hvor der tillige er udarbejdet videofilm.

I opstilling 2.2.1.1 er de grå felter dem, der dækkes af cases i undersøgelsen med en ellerflere sager. Man kan se, at vi således ikke har sager med, hvor der er tale om meget kortefrihedsberøvelser (under 40 dage), selv om dette i praksis er en ganske stor del affrihedsberøvelserne, og at vi heller ikke har sager med, hvor der er tale om meget langefrihedsberøvelser (over 4 år). Dette er sager, der på grund af deres alvorlighed, eksempelvisdrab, påkalder sig og bør påkalde sig stor samfundsmæssig opmærksomhed, men det er tilgengæld – lykkeligvis må man have lov at sige – ret få sager på årsbasis, i alt godt 100.Skulle man udbygge undersøgelserne af befolkningens retsfornuft yderligere, kunne detvære interessant såvel at inddrage de helt korte frihedsstraffe som de alvorligsteforbrydelser. Det kunne også være interessant at se på nogle af de sager, hvor retspraksis idagikkeer ubetinget frihedsberøvelse, men f.eks. bøde, betinget dom ellersamfundstjeneste.De 26 cases i undersøgelsen repræsenterer samlet set de tidsrammer, hvorunder omkring75 pct. af fængselsstraffene i Danmark befinder sig.15Casene har en gennemsnitlig udmåltubetinget fængselsstraf på godt 1 år, mens den mediane udmålte fængselsstraf er ca. 7måneder. Det er henholdsvis dobbelt og mere end dobbelt så højt som niveauet for de15

Dette er dog til en vis grad allerede gjort i en undersøgelse foretaget i 1997 (Goul Andersen, 1998).

faktisk forekommende fængselsstraffe i Danmark, så der er altså som helhed tale om sager iden relativt alvorlige ende af kriminalitetsspektret, og den ende hvor de relativt strengestraffe idømmes.

2.2.2 Undersøgelser baseret på beskrevne casesTilsigtet repræsentative udvalg af befolkningen er af to omgange, 2006 og 2009, blevetopfordret til at være dommere, og for hver af sagerne dels give et bud på, hvordan de trordomstolene ville dømme, dels hvordan de selv ville dømme. Man er også blevet bedt om atgætte på, hvordan man tror folk flest ville dømme. De 22 af de 26 cases er hver blevetbedømt af 6-700 repræsentativt udvalgte svarpersoner, mens de resterende 4 er blevetbedømt af 3-400 repræsentativt udvalgte svarpersoner.16

Opstilling 2.2.2.1. De gennemførte postenquete undersøgelser, 2006 og 2009.20062009Forestået afSocialforskningsinstituttet (SFI)InterviewformPostenqueteInterviewvarighedIndividueltPopulation18-74 år -, hele landetUdvalgsmetodeSimpel tilfældig udvælgelse fra CPR-registerUdvalgsstørrelse2.8003.200Opnåede interviews1.3641.317Opnåede 18-74-årige1.3211.258Svarprocent49%41%Ja, foretaget af Kbh.’sJa, foretaget af DanmarksVægtningUniversitet: Køn, alder,Statistik: Køn, alder,geografigeografi m.fl.

Bedømmelsen er foregået på basis af et spørgeskema, ”Hvordan vil du dømme?”. Hvertskema indeholder en beskrivelse af 7 cases. De enkelte cases er beskrevet på ca. en A4-sidemed en tilhørende side, hvorpå man har kunnet afgive sine svar og domme. Indledningsvistindeholder skemaerne udover en instruktion om, hvordan skemaet skal besvares, en omtaleaf de forskellige former for mulige straffe. To eksempler på de anvendte spørgeskemaer er

Hver svarperson har bedømt 7 cases. Forskellen i antal svarpersoner ved de enkelte cases for de 22 ogde 4 beror på, at der ved de 4 cases er blevet udformet yderligere varianter af disse cases med hensyn tilbeskrivelse af gerningspersonerne (tidligere kriminalitet mv.).

givet i appendiks A. Det ene er et eksempel fra 2006-undersøgelsen, det andet fraundersøgelsen i 2009.For at give svarpersonerne al den tid, de måtte have behov for med henblik på at foretagebedømmelserne, og for at give dem mulighed for at opsøge den information, de måtte ønske– herunder diskussion med andre mennesker – er undersøgelserne gennemført sompostspørgeskemaundersøgelser, jf. opstilling 2.2.2.1. Det anses i almindelighed for etproblem ved postspørgeskemaundersøgelser, at man ikke kan være sikker på, omsvarpersonen har udfyldt skemaerne alene og uden påvirkning fra andre, men som grundlagfor en kortlægning af retsfornuften er det en fordel med denne undersøgelsesform. Det harsåledes heller ikke været indskærpet, som man ellers sædvanligvis gør, at besvarelsen skalvære personlig og ikke bør diskuteres med andre mv. Svarpersonerne har haft op til omkringto måneder til at bedømme sagerne. Ved den anonyme postspørgeskemaform har manmindsket risikoen for oplevet autoritetspres og pres i retning af socialt acceptable svar set iforhold til telefoninterviews og især personlige interviews. I et ukendt omfang kansvarpersonerne have rådspurgt sig hos eksperter området, eller for den sags skyld selv væredet. Dette er en integreret del af, at det er et repræsentativt befolkningsudsnit, der er spurgt.

2.2.3 Undersøgelser baseret på beskrevne, viste og voterede casesI et forsøg på at aflæse retsfornuften i den danske befolkning så dækkende og gyldigt sommuligt har vi suppleret postspørgeskemaundersøgelserne med fokusgrupper. Tanken harværet at forsøge at komme så tæt på den situation, hvor et almindeligt menneske skaldømme i en konkret sag og under samme omstændigheder og betingelser som dette faktiskforegår, som muligt. Det er nærliggende at antage, at det kan gøre en forskel, om man skalafgøre en sag beskrevet på en enkelt side hjemme i sin sofa omgivet af familie og andre,man kender, eller man skal møde op i en domstol eller på et domstolslignende sted, og hersammen med andre fremmede mennesker dømme i en sag, hvor man kan se og høre dem,det drejer sig om, dvs. primært tiltalte, men også vidner, anklager osv. Netop mulighedenfor at se og/eller høre tiltalte kan tænkes at gøre en forskel sammenlignet med blot at læseom ham/hende. En undersøgelse foretaget i Grønland har eksempelvis vist, at dengrønlandske landsret havde en tendens til alt andet lige at idømme strengere straffe, når

tiltalte ikke personligt var til stede under retsforløbet, end når tiltalte var til stede i retssalen(Balvig, 1998).Opstilling 2.2.3.1. De gennemførte fokusgruppe undersøgelser, 2006 og 2009.20062009Forestået afSynovateNielsen a/sInterviewformTelefonisk (CAT) + 12 fokusgruppemøderInterviewvarighedFå minutter + 3 timerPopulation18-74 år -, StorkøbenhavnUdvalgsmetodeRandomiserede telefonnumre (mobil og fast)Udvalgsstørrelse?Opnåede interviews? + 12 grupper med i alt? + 12 grupper med i altOpnåede 18-74-årige116 personer (8-11 i hver) 125 personer (8-12 i hver)Svarprocent?17NejNejVægtning

Fokusgruppedeltagerne udgør dels som helhed, dels i de grupper, de har deltaget i, tilstræbtrepræsentative udsnit af den voksne danske befolkning mellem 18 og 74 år. De anvendteudvalgsmetoder er de samme som ved telefoninterviewundersøgelserne. Det er imidlertidklart, at når man kommer ned på gruppestørrelser på omkring 10, og for så vidt også påomkring 30, som er det antal, der har bedømt de enkelte sager, så kan det blive vanskeligt atopnå repræsentativitet i alle tilfælde, selv når man holder sig stringent tiltilfældighedsprincipper for sammensætning af grupper. Derfor har der været ekstrapåpasselighed med at sikre, at fordelingen af de generelle holdninger til straf – retsfølelsen –var fordelt samme måde blandt gruppedeltagerne i de enkelte grupper, somtelefoninterviewundersøgelserne havde vist tilfældet var i hele befolkningen, hvilketprimært vil sige med et flertal af deltagere, der på det generelle plan ønskede strengerestraffe.For 8 af de 26 sager, der indgik som cases i postspørgeskemaundersøgelserne, blevbeskrivelsen af de enkelte sager udvidet til, hvordan man måtte forestille sig disse sagerforløbe under en retssag frem til (men uden) den afsluttende procedure og retsbelæring.Fokusgruppedeltagerne er således hverken under sagsfremstillingen eller på anden måde –det være sig af forsvarer, anklager, dommer eller andre – blevet orienteret om eller17

Der er dog ved visse opgørelser og sammenligninger foretaget en vægtning, således at aldersfordelingenfor fokusgrupperne bliver identisk med aldersfordelingen i befolkningen.

præsenteret for en mulig dom i den sag, de har skullet tage stilling til. Sagerne blev spilletog filmet i et retslokale under medvirken af dommer, anklager og forsvarer (de samme i allesager) fra det virkelige liv, mens tiltalte og vidner var professionelle skuespillere (seopstilling 2.2.3.2). Det filmede sager er sagerne om simpel og alvorlig gadevold, sagen ompartnervold, sagen om uagtsomt manddrab, de to sager om henholdsvis salg og smugling afnarkotika, sagen om røveri og sagen om voldtægt. Tiltalte er i alle 8 sager ikke tidligeredømt for kriminalitet, om end tiltalte på spørgsmål om tidligere kriminalitet utilsigtet fårsvaret, at han ikke tidligere erdømtfor kriminalitet.18Selv om der i nogle af sagerne kanvære i hvert fald delvist tvivl om tiltalte skyld, så er det ved de efterfølgende diskussionerblevet lagt til grund, at tiltalte er skyldig i det skete.19

Af mange fokusgruppedeltagere blev dette fortolket som om, at han tidligere havde lavet kriminalitet,men ikke var blevet opdaget herfor. Af nogle blev dette videre tolket som ensbetydende med, at han”holdt på hemmeligheder” og ikke var til at stole på.Sagerne er opført som lægdommersager, hvilket dog blot betyder, at der har siddet to tavse lægdommereved siden af den juridiske dommer. På dommerpodiet. I praksis ville hovedparten af sagerne næppeblive gennemført som lægdommersager, fordi der i al væsentlighed er tale om tilståelsessager. Det ersvært at vurdere, om den måde, man har ment, der skulle straffes på, ville have været anderledes, hvisdet havde drejet sig om benægtelsessager. På den ene side kunne man forvente, at det ville betyde noglefrifindelser, og også nogle bud på kortere straffe, hvor tvivlen på denne måde ville komme tiltalte tilgode. På den anen side kunne man forestille sig, at man i nogle tilfælde ville straffe hårdere, fordi tiltaltebenægtede det skete og herunder altså ikke viste angerfuldhed.

Opstilling 2.2.3.2. Billede fra de filmede retssager.

Hvordan den tiltalte er og virker kan naturligvis være kritisk for, hvordan man vil dømme,og i en forhåbentlig videreførelse af de gennemførte undersøgelser, er det et stærkt ønske atfå mulighed for via forskellige sags- og filmversioner at variere netop tiltaltes udseende,væremåde osv. I de indspillede film fremstilles han med forhånd givne personlige forhold(vedrørende tidligere kriminalitet, arbejde mv.), der varierer noget fra sag til sag.Erfaringerne er, at det indtryk, han giver som tiltalt, dels varierer fra sag til sag og delsopleves forskelligt fra den ene fokusgruppedeltager til den anden. Sagsvariationerne harformentlig mere at gøre med kriminalitetens art end med variationer i tiltaltes væremådemv. Der er en tendens til, at jo mere alvorlig kriminalitet, der er tale om, desto mere negativopleves tiltaltes væremåde. Handlingen ”smitter af” på personen, uanset hvordan han –inden for vide rammer – gebærder sig. Der er ikke grundlag for at vurdere, hvad forskellenei vurderinger af tiltalte blandt de, der har overværet sagerne, beror på, men nogle finder hamlidt sympatisk, mens andre finder ham usympatisk. Især i de alvorligste sager har detskubbet i retning af et usympatisk indtryk, at tiltalte – selv om der i hovedsagen er tale om

tilståelsessager – ikke i sin optræden er angerfuld (nok). Generelt har det også skubbet iretning af det usympatiske, at han som nævnt i de fleste sager på spørgsmålet om, hvor vidthan tidligere har lavetkriminalitet,svarer, at han ikke tidligere er blevetstraffet.Detopfattes og opleves som et tegn på utroværdighed, og et tegn på at han skjuler noget,ligesom når et sportsidol svarer, at han aldrig er blevet testet positiv, når han adspørges, omhan har brugt doping, i stedet for blot at svare nej. I opstilling 2.2.3.3 gives en oversigt overfokusgruppeforløbene.

Opstilling 2.2.3.3. FokusgruppeforløbFaseIIIAktivitetUdvælgelse af telefonnumre med henblik på at kontakte et repræsentativt udsnit afbefolkningen i aldersklassen 18-74 år.Telefonisk screenings-interview, hvor der spørges om generelle holdninger til straf,baggrundsforhold (alder, erhverv, uddannelse osv.) og om lyst til at deltage i etfokusgruppemøde om straf.Fordeling af de villige deltagere til fokusgruppemøder på i alt 24 aldersopdelte grupper (8grupper 18-29-årige, 8 30-49-årige og 8 50-74-årige) med hver ca. 10 deltagere, således athver af de 8 cases kan behandles/bedømmes af 3 grupper (1 18-29 år, 1 30-49 år og 1 50-74 år) med sikring af i hvert fald nogenlunde lige kønsfordeling og et flertal der på detgenerelle plan går ind for strengere straffe i hver enkelt gruppe. Jurister og andre, derarbejder med eller har professionelt forstand på emnet, frasorteres.Hvert møde indledes med en kort optakt ved en mødeleder, der ikke har professioneltforstand på emnet, og som ikke er informeret om retspraksis mv. i de cases, der diskuteres.Deltagerne informeres om, at man garanterer fuld anonymitet, men at man for at få detbedst mulige referat har en referent til stede, optager mødet på video og eventuelt harnogle fra opdragsgiveren (”Københavns Universitet”) siddende bag et envejs-spejl.Herefter bedes deltagerne om at udfylde et spørgeskema (SKEMA 1). Dette spørgeskemasvarer til de skemaer, der er anvendt i postspørgeskemaundersøgelserne. Skemaet påføresikke navn, men et nummer som kun svarpersonen kender. Ca. 30 minutter.Man orienteres om, at man nu skal se en retssag (frem til umiddelbart før proceduren) påvideo, og at den kan have visse ligheder med en eller flere af de sager, man lige harbedømt i skemaet. Reelt ER det en af disse sager. Videoerne varer 15-30 minutter.Efter videoen udfyldes et nyt spørgeskema (SKEMA 2). Det svarer til det første skema,men drejer sig udelukkende om, hvordan man ville dømme i den sag, man lige har set.Svarpersonen påfører skemaet sit nummer. Ca. 10 minutter.

III

VII

FaseVIII

AktivitetMan orienteres om, at man resten af de i alt ca. 3 timer (typisk ca. 1½ time), som mødetvarer, alene skal diskutere den sag, man netop har set. Diskussionen skal foregå på denmåde, at man tager de mulige straffe en for en – bøde, betinget dom, samfundstjenesteosv. – og diskutere henholdsvis fordele og ulemper ved at anvende netop disse straffe isagen. Der skal ikke tages stilling til,omman ville anvende de pågældende straffe.Deltagerne har via informationer i skema 1 fået en kortfattet grundlæggende forklaring påde enkelte straffe, men det suppleres forud for hver strafmulighed, der indledes med etkort videoklip (2-3 minutter) om, hvad denne straf går ud på.Når man har været alle de mulige straffe igennem, udleveres påny et spørgeskema,SKEMA 3. Det svarer helt til skema 2, men man opfordres til i skemaet at svare på,hvordan man nu ville dømme efter at have fået mere tid og haft lejlighed til at snakke demulige straffe igennem, hørt de andre synspunkter osv. Svarpersonen påfører skemaet sitnummer. Ca. 10 minutter.Afslutningsvis spørger mødelederen:HvisI nu var en jury, tror I så, at I kunne blive enigeom, hvordan der skulle straffes i sagen? Og hvad skulle straffen i så fald være? Deltagernebliver endvidere opfordret til at tilkendegive, om de har skiftet holdning undervejs, og ibekræftende fald, i hvilken retning og hvorfor. Ca. 10 minutter.

Det skal fra oversigten fremhæves, at fokusgruppedeltagerne besvarer i alt tre anonymespørgeskemaer under forløbet. Under bevarelse af den garanterede anonymitet er detefterfølgende muligt at sammenholde de tre skemaer for den enkelte fokusgruppedeltager.Det første indledende skema er identisk med de skemaer, der er blevet anvendt ipostspørgeskemaundersøgelserne, og her vurderes således i alt syv sager. Det andetspørgeskema ufyldes efter, at en konkret sag er vist på film. Det vedrører alene denne sag(som også er bedømt i det første skema). Det tredje og sidste skema er identisk med detandet, og har som formål at afdække, om de enkelte har skiftet mening efter at havediskuteret sagen med de andre fokusgruppedeltagere.Opstilling 2.2.3.4 giver en oversigt over de 24 gruppers sammensætning og størrelse iforhold til de cases, man har fokuseret på. Det fremgår, at fokusgrupperne har væretaldersopdelte, idet de, der forestod afviklingen af fokusgruppemøderne, havde erfaringerfor, at aldersopdelte grupper hurtigere gav de enkelte tryghed i grupperne, og at det lettededen indbyrdes diskussion, bl.a. i form af at flere ytrede sig og deltog aktivt.Der er nogenlunde lige mange mænd og kvinder i samtlige grupper, og som nævnt er detsikret, at der på det generelle plan i hver eneste gruppe er et flertal, der på det generelle plangår ind for strengere straffe.

Oversigt 2.2.3.4. FokusgrupperneSag

Aldersgruppe18-29 år30-49 år50-74 årI alt18-29 år30-49 år50-74 årI alt18-29 år30-49 år50-74 årI alt18-29 år30-49 år50-74 årI alt18-29 år30-49 år50-74 årI alt18-29 år30-49 år50-74 årI alt18-29 år30-49 år50-74 årI alt18-29 år30-49 år50-74 årI alt18-29 år30-49 år50-74 årI alt

Simpel gadevold

Partnervold

Uagtsomt manddrab

Narkotikasalg

Narkotikasmugling

Røveri

Voldtægt

Alvorlig gadevold

I ALT

AntalAntalmænd kvinder56554514165564351414375465141656543513156575541814644446141446755617165645661517394543363642118123

n=11109301010828109113011982811129321081028101211331191232847978241

Opsamlende kan man sige, at man med fokusgrupperne får et bud på, hvordan etrepræsentativt udvalg af almindelige danskere ville dømme og votere i en række relativtalvorlige sager, der dækker det meste af området for hvordan fængselsstraffe anvendes og

udmåles i Danmark, hvis de frit og uden kendskab til retspraksis osv. kunne vælge den straf,de personligt ville mene var den rigtige. Fokusgruppemøderne fortæller os i tillæg hertil,hvilken forskel det gør for ”lægdommerne”, om den sag, de skal tage stilling til, er en”papirsag” (sagen beskrevet og opsummeret relativt kort i et spørgeskema) eller en sag deoverværer på tilnærmelsesvis samme måde som en ”rigtig” lægdommer i en retssal gør detfrem til proceduren. Fokusgruppemøderne giver tillige et bud på, hvad det i sidstnævntetilfælde indebærer for den enkelte ”lægdommer” sammen med andre ”lægdommere” og enneutral mødeleder at få mulighed for at diskutere og overveje for og imod anvendelse afbestemte straftyper i den konkret sag, de i fællesskab har set på film.

3. Danskernes retsfølelseDet er velkendt, at retsfølelsen trækker i retning af strengere straffe. De flestes umiddelbarereaktion, når de hører ordet straf og især straf for vold, er, at det vil man have mere af.Sådan har det været i Danmark i alle de målinger, der har været gennemført heraf i tidensløb – og sådan er det i alle andre lande, hvor dette er målt.20Typisk er det 60-80 pct., derønsker strengere straffe, og 70-90 pct. der ønsker strengere straffe specielt for vold. Næsteningen ønsker på dette generelle plan mildere straffe. I marts 2010 var det 59 pct. af de 16-74-årige, der mente, at straffene i Danmark gennemgående var for milde (opstilling 3.1), 55pct. der generelt gik ind for længere fængselsstraffe (opstilling 3.2), og 73 pct. der mente, atvoldsforbrydelser burde straffes langt hårdere end i dag (opstilling 3.3).

Opstilling 3.1. Procentfordeling vedrørende 18-74-åriges svar på spørgsmålet: ”Mener du, atstraffene i Danmark gennemgående er passende, for strenge eller for milde?” – marts 2010. Antaludspurgte = 985.PassendeFor strengeFor mildeVed ikke/UoplystVil ikke svareI ALT33%3%59%5%100%

Så vidt mit kendskab rækker, og det skal på ingen måde hævdes, at kendskab foreligger til samtligeundersøgelser, som nogensinde gennemført i samtlige lande i verden.

Opstilling 3.2. Procentfordeling vedrørende 18-74-åriges svar på spørgsmålet: ”Er du enig elleruenig i følgende udsagn: Jeg går generelt ind for længere fængselsstraffe?” – marts 2010. Antaludspurgte = 985.EnigOvervejende enigNeutral (altså hverkenenig eller uenigOvervejende uenigUenigVed ikke/UoplystVil ikke svareI ALT37%18%18%11%15%1%100%

Opstilling 3.3. Procentfordeling vedrørende 18-74-åriges svar på spørgsmålet: ”Er du enig elleruenig i følgende udsagn: Voldsforbrydelser bør straffes langt hårdere end i dag?” – marts 2010.Antal udspurgte = 985.Helt enigNærmest enigHverken enig eller uenigNærmest uenigHelt uenigVed ikke/UoplystVil ikke svareI ALT51%22%11%8%7%1%100%

Ud fra et evolutionspsykologisk synspunkt er reaktionen meget forståelig, og kan opfattessom en grundlæggende overlevelses- og forsvarsmekanisme. Umiddelbart forbindes ordetkriminalitet og vold i særdeles med noget ondt og truende, og den umiddelbare reaktion erat ønske dette farlige fuldstændig uskadeliggjort og fjernet her og nu. Ud fra detteperspektiv er det i virkeligheden mere overraskende, at en rimelig stor majoritetikkegenerelt ønsker straffene skærpet, ej heller for vold. Hvis den evolutionspsykologiskefortolkning er korrekt, skulle man forvente, at jo mere svagelig og problematisk en situation,et menneske selv befinder sig i, desto større behov for og ønske om ”kort proces”, mens enstærk personlig og samfundsmæssig position kan give overskud til at tåle flere og størrerisici. Dette er da også, hvad man finder. Den generelle holdning til straf er stærkt afhængig

af, hvem man er, og hvilken situation, man befinder sig i: Blandt de midaldrende og ældrevelstillede og veluddannede i storbyen er der ikke et flertal, der ønsker strengere straffe,mens et stort flertal blandt yngre, uden uddannelse og med lav indkomst uden for de storebyer gør dette. De specifikke sammenhænge mellem forskellige baggrundsfaktorer og dengenerelle holdning til straf fremgår af opstilling 3.4. Der er tillige gennemført en såkaldtlogistisk regressionsanalyse med de medtagne baggrundsvariable for at belyse, hvorvidt deenkelte sammenhænge også gør sig gældende, hvis man holder de øvrige baggrundsfaktorerkonstant.

Opstilling 3.4. Procent 18-74-årige der mener, at straffene i Danmark gennemgående er for milde,set i forhold til en række baggrundsfaktorer, 2009.ProcentAntalder ønskerudspurgtestrengerei gruppestraffe1.848ALLE59873KØNMænd55975Kvinder63211ALDER18-29 år7078230-49 år5985550-74 år55358BOPÆLStorkøbenhavn49341By, 50.000-62428By, 10.000-49.99960338By, 2.000-9.99964383Landsby, landdistrikt64251HØJESTEFolkeskole76604DDANNELSEErhvervsuddannelse67182Studentereksamen/HF65542Videregående kort/mellemlang53269Videregående, lang34122BESKÆFTIGELSESelvstændig55658Funktionær, tjenestemand50518Arbejder, faglært/ufaglært68111Studerende/elev68376Pensionist, efterlønsmodtager6163Øvrige uden erhverv6297ÅRLIG INDKOMST- 99.99969282FØR SKAT100.000-199.99964337I KR:200.000-299.99967406300.000-399.99958209400.000-499.99949216500.000-46

Regressionsanalysen viser, at også når vi korrigerer for eventuelle aldersforskelle,beskæftigelsesforskelle osv., så er der et mere udbredt ønske om strengere straffe blandtkvinder end blandt mænd, mere blandt yngre end blandt ældre, mere i provinsen end i detstorkøbenhavnske område og mere blandt de lavt uddannede end blandt de højt uddannede,jf. opstilling 3.5. De med gult markerede felter i opstillingen indikerer, hvor derforekommer statistisk signifikante forskelle fra den førstnævnte undergruppe for hver af deenkelte faktorer, eksempelvis kvinder sammenholdt med mænd. Sammenhængen medpolitisk holdning kommenteres længere fremme.

Opstilling 3.5. Resultaterne af logistisk regressionsanalyse af generelt ønske om strengere straffe set iforhold til forskellige baggrundsfaktorer samt politisk holdning.21ORSig.AntalProcentTotal602.765År20066319172009590,920,3971.848KønMand5711.328Kvinde641,640,0001.437Alders-18-29 år721338gruppe30-49 år610,630,0031.15950-74 år550,360,0001.268Civil-Gift5811.530standSamboende671,250,083419Enlig590,970,797759Bor hos forældre750,870,63657BopælStorkøbenhavn491512By, 50.000-601,340,029509By, 10.000-49.999631,440,005678By, 2.000-9.999651,470,007500Landsby,651,430,012566landdistriktHøjesteFolkeskole761380uddannelseErhvervsudd.690,770,085947Stud.eks./HF660,560,002268Videregående,510,420,000790kort/mellemlangVideregående, lang370,270,000380Beskæf-Selvstændig561173tigelseFunktionær,500,870,4661.008tjenestemandArbejder,701,260,229717faglært/ufaglærtStud./elev701,020,952181Pensionist,631,250,294578efterlønsmodtagerArbejdsløs600,740,35562Øvrige uden731,540,272?erhverv

Disse procenter er baseret på det uvægtede materiale, hvorfor der forekommer afvigelser fra procenternei opstilling 3.4. En regressionsanalyse baseret på et vægtet materiale har ingen mening.

- 99.999100.000-199.999200.000-299.999300.000-399.999400.000-499.999500.000-Vil ikke svare mv.Stemme påEnhedslistenhvisSocialistisk48folketingsvalg Folkepartii morgenSocialdemokraterne56Radikale Venstre35Konservativt60FolkepartiVenstre67Dansk Folkeparti83Ved ikke mv.7022Cox & Snell R = 0,156; Nakelkerke R = 0,211.

Årligindkomst førskat i kr.

Procent7067665852446222

OR11,091,050,970,840,840,9213,464,502,396,967,8414,998,26

Sig.0,7000,8390,8990,5000,5020,4110,0000,0000,0190,0000,0000,0000,000

Antal15145551356127630050957425576168234590222493

Retsfølelsen i form af den generelle holdning til straf har en nær sammenhæng med,hvordan man grundlæggende ser på og forholder sig til andre mennesker: Ser man ialmindelighed umiddelbart andre mennesker som ”venligtsindede” eller som potentielle”fjender”? Blandt den lille gruppe, der synes at straffene er for strenge, var det i marts 201017 pct., der gav udtryk for, at man i almindelighed ikke kunne være for forsigtig, når manhavde med andre mennesker at gøre, og at de fleste andre mennesker ikke var til at stole på.Blandt de, der mente, at straffene i Danmark gennemgående var passende, var det 23 pct.,mens det blandt de, der mente, at straffene var for milde, var tæt ved hver anden, 43 pct.Tilsvarende var det 15 pct., der mente, at man ikke kunne være forsigtig nok blandt dem,der var uenige i udsagnet om generelt at gå ind for længere fængselsstraf over for 49 pct. afdem, der var enige.Endvidere er den personlige angst for at blive udsat for kriminalitet noget mere udbredtblandt mennesker, der ønsker strengere straffe, end når dette ikke er tilfældet. Blandt de, deri marts 2010 ønskede strengere straffe, var det 15 pct., der næsten hele tiden eller ofte gikrundt og tænkte på deres personlige risiko for at blive offer for kriminalitet såsom at bliveoverfaldet eller udsat for tyveri, hærværk el.lign. Blandt de, der mente strafniveauet var

passende, var det 8 pct., og blandt de, der mente straffene gennemgående var for strenge,ligeledes 8 pct. Blandt de, der mente, at fængselsstraffene generelt burde være længere, varnæsten hver femte meget ængstelig (19 pct.), over for 6 pct. af dem, der ikke syntes,fængselsstraffene burde være længere.Hver sjette (17 pct.) af de udspurgte 16-74-årige i marts 2010 havde inden for detseneste år forud for udspørgningstidspunktet været udsat for en eller flere af følgendeforbrydelser. Vold, trusler om vold, tyveri, hærværk, røveri og/eller voldtægt (seneste 5 år).Det er i overensstemmelse med formodningen om betydningen af det enkelte individsumiddelbare generelle overlevelsesforsvar og syn på andre mennesker for den generelleholdning til straf, at denne holdning ikke synes at bero på egne aktuelt oplevede overgrebmv. Den generelle holdning til straf er således ikke afhængig af, hvad man selv personligtpå egen krop eller ejendom har været udsat for i nyere tid. Blandt de 17 pct., der personligthavde været udsat for kriminalitet, syntes 57 pct. at straffene generelt var for milde, mensdet var 60 pct. blandt dem, der ikke havde været udsat. Blandt ofrene var 50 pct. helt enigei, at voldsforbrydelser burde straffes langt hårdere, blandt ikke-ofrene 51 pct. 37 pct. afofrene var enige i, at fængselsstraffene generelt skulle være længere, hvilket var nøjagtigden samme andel som blandt ikke-ofrene.2222

Af en europæisk offerundersøgelse foretaget i 2000 fremgår det, at 20 pct. af den danske befolkningsyntes, der burde anvendes fængselsstraf i følgende sag: ”Man kan jo have forskellig opfattelse af,hvilke straffe lovbrydere bør have. Lad os som et eksempel tage en mand på 21 år, som for anden ganger fundet skyldig i indbrud. Denne gang har han stjålet et farve-tv. Hvilken af de straffe, jeg nævner nu,kan efter Deres mening være passende?” 50 pct. ville give samfundstjeneste, 20 pct. ubetingetfrihedsstraf, 13 pct. betinget dom, 9 pct. bøde og 8 pct. tiltalefrafald/anden sanktion/ved ikke. Også herfinder man, at den andel, der vil give den hårdeste straf – ubetinget fængsel – samvarierer med en rækkeforskellige baggrundsvariable såsom køn og alder. Imidlertid er der nøjagtig som vi i de aktueltgennemførte undersøgelser kan se det ved den generelle holdning til straf, ingen sammenhæng med, omman selv har været udsat for kriminalitet, heller ikke med om man har selv har været udsat forindbrudstyveri. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at det for indbrudstyveriofrene ikke gør nogenforskel med hensyn til den ønskede straf, hvor alvorligt, man har oplevet det indbrud, man har væretudsat for, som værende.. Til gengæld er der en stærk sammenhæng med, hvordan man har det med siteget liv. Mere end hver tredje (35 pct.) af de mennesker, der var meget utilfredse med deres husstandsindkomstniveau, ønskede fængselsstraf til indbrudstyven, mens det var mindre end hver femte af deøvrige. Denne sammenhæng var specielt stærk for mænd, hvor det var dobbelt så mange af de megetutilfredse, der ønskede fængselsstraf i forhold til de øvrige der ikke var meget utilfredse medhusstandens økonomi: ”Sammenfattende ser det altså ud til, at vore holdninger til straf i højere grad er

Retsfølelsen er givetvis ikke alene et evolutionspsykologisk anliggende. Den er ogsåkulturelt påvirket. Den har en ideologisk/moralsk dimension i den forstand, at den har nærsammenhæng med, hvordan man i øvrigt generelt ser på samfundet, og hvordan man ønskersamfundet udformet. Det ses bedst af den nære sammenhæng, der eksisterer mellem dengenerelle holdning til straf og politisk orientering. Blandt mennesker med såkaldt borgerligobservans er der klart flere med ønske om strengere straffe, end blandt mennesker med ensocial-liberal eller socialistisk orientering, jf. opstilling 3.6. Mens der blandt mennesker, derville stemme på Enhedslisten eller Radikale Venstre ved et folketingsvalg, var omkring enfjerdedel, der generelt ønskede strengere straffe, var det 84 procent af dem, der ville stemmepå Dansk Folkeparti.

Opstilling 3.6. Procent 18-74-årige der mener, at straffene i Danmark gennemgående er for milde,set i forhold til partipolitisk holdning, 2009.ProcentAntalder ønskerudspurgtestrengerei gruppestraffe1.848ALLE5928STEMME PÅ HVISEnhedslisten24324Socialistisk Folkeparti48FOLKETINGSVALG I371Socialdemokraterne56MORGEN88Radikale Venstre26166Konservativt Folkeparti57379Venstre66141Dansk Folkeparti84351Ved ikke mv.70

Det har ikke blot interesse at vide i hvilken retning retsfølelsen går, men også hvor vigtigden er, dvs. denne følelses intensitet og betydning for dem, der har den. Af opstilling 4.6kan man se, at selve temaet kriminalitet og straf er et emne, som langt de fleste danskerefølger en del eller meget med i. Hver tredje (32 pct.) følger dette stof i medierne i temmelighøj eller meget høj grad, og op mod halvdelen (43 pct.) følger en del med. Mindre end hver

påvirket af, hvordan vi generelt har det med os selv og med hinanden i det daglige liv, end med hensyntil, hvor meget »trivialkriminalitet« vi udsættes for.” (Balvig, 2001). Undersøgelsen er nærmere omtalt iafsnit 6, hvor fokus er på sammenligning med andre tilsvarende undersøgelser, udviklingen fra 2000 til2005 samt sammenligninger med andre lande.

tiende (9 pct.) følger ikke eller næsten ikke med i mediernes stof om politi, straf ogkriminalitet.Det er interessant, at der ikke umiddelbart er nogen særlig sammenhæng mellem, hvormeget man følger med i kriminalstoffet i medierne på den ene side og den generelleholdning til strafniveauet i Danmark på den anden. Det er der derimod mellem personligængstelse for at blive udsat for kriminalitet og eksponering for kriminalstoffet. Blandt demennesker, der næsten hele tiden går rundt og tænker på deres personlige risiko for at bliveudsat for kriminalitet, er der flere end i nogen anden gruppe, der i meget høj grad følger stofom kriminalitet, straf og politi i medierne (37 pct.). Problemstillingen om, hvorvidt der så ertale om en årsagssammenhæng, og hvad det så i givet fald er, der påvirker hvad, skal ikketages op her.

Opstilling 3.7. Procentfordeling vedrørende 18-74-åriges svar på spørgsmålet: ”Det næstespørgsmål handler om kriminalitet og politi i virkeligheden og IKKE f.eks. krimier: I hvilken gradfølger du med i, hvad der vises, skrives eller fortælles i medierne om kriminalitet, straf og politi?” –marts 2010. Antal udspurgte = 985.I meget høj grad14%I temmelig høj grad18%En del43%Ikke så meget16%Kun sjældent6%Stort set aldrig3%Ved ikke/UoplystVil ikke svare0%I ALT100%

Ellers synes det så at sige at forene befolkningen i en vis eller betydelig udstrækning atfølge med i mediernes kriminalstof. Der er således ingen forskel mellem mænd og kvindersfølgen med, det gør ikke nogen forskel hvor i landet man bor, og det har heller ikkesammenhæng med, hvilken skoleuddannelse man har fået. Aldersmæssigt er der dog flereblandt de ældre, der følger med end blandt de unge. 64 pct. af de 18-29-årige fulgte en deleller meget med i medierne, 77 pct. af de 30-49-årige og 81 pct. af de 50-74-årige.

Hvor på en liste over, hvad der anses for de vigtigste problemer i samfundet, kriminalitetbefinder sig, er ikke så ligetil at sige. Dels varierer det over tid, og er givetvis påvirket afaktuelle problemstillinger samt den dagsorden politikere og medier sætter og eksponerer, ogdels synes det at afhænge af, hvordan det måles. Når kriminalitet nævnes som et muligtvigtigt samfundsmæssigt problem blandt andre, optræder kriminalitet typisk blandt de treproblemer, der anses for de største og vigtigste. Skal befolkningen derimod spontant selvnævne, hvad der anses for de vigtigste samfundsproblemer, er det ret få, der nævner vold,kriminalitet mv. Det kunne tyde på, at kriminalitetsproblemer for mange mennesker er etforhold, som man synes, det er en forpligtigelse som borger at prioritere højt, mens det fordem selv personligt betyder mindre i dagligdagen og langt fra er det, som man synessamfundet først og fremmest skal gøre noget (mere) ved. Nogle eksempler: I hvert af årene1980, 1982, 1984 og 1986 gennemførte AIM undersøgelser, hvor befolkningen blev stilletfølgende spørgsmål: Hvilke tre ting mener De, er de alvorligste problemer for landet iøjeblikket? (10 svarmuligheder vistes på et kort). I 1980, 1982 og 1984 kommer vold indsom nummer tre, og i 1986 som nummer to. I 1997 stillede SONAR spørgsmålet: Hvilketeller hvilke af disse problemer mener De, at det er mest presserende at få løst? (9 muligeproblemer nævnes for svarpersonen). Vold kommer ind som nummer to, lige før ventelisterpå hospitalerne og lidt foran arbejdsløsheden (der toppede i første del af 1980-målingerne).Året efter, i 1998, spurgte VilstrupResearch, om der var nogle af syv nævnte problemer,man de seneste 5 år var blevet mere bekymret for. Det var 41 pct. for sygehusvæsenet og 36pct. for henholdsvis ”Kriminalitet” og ”Flygtninge og indvandrere”.Heroverfor står så bl.a. en undersøgelse, som Gallup foretog for Berlingske Tidende.Spørgsmålet lød: Hvilket eller hvilke problemer mener De, det er vigtigst at politikernebeskæftiger sig med? – og her skulle svarpersonerne såselvnævne, hvad der faldt dem ind.47 pct. nævnte arbejdsløsheden, 22 pct. ældres vilkår og 16 pct. flygtninge- ogindvandrerproblemer. Kun 2 pct. nævnte kriminalitet, hvilket placerede kriminalitet som nr.20 på listen. Undersøgelsen blev gentaget i 1998, og nu var det flygtninge- ogindvandrerpolitik, der suverænt toppede listen som det mest bekymrende i samfundet (47pct.). Herefter kom miljøet (16 pct.), ældres vilkår/ældrepolitik (13 pct.), økonomien (10pct.) og sundhedspolitik/ventetider (8 pct.). Man har alene afrapporteret de ti forhold, som 4

pct. eller flere pegede på, så kriminalitet, vold mv. må være nævnt af færre end 4 pct. og erplaceret i opsamlingskategorien ”Andet”. Op til folketingsvalget i 2001, tog Gallup forBerlingske Tidende påny pulsen på, hvilke samfundsproblemer, der optog danskerne mest,men nu igen med foreslåede givne emner (i alt 14), som man skulle forholde sig til: ”Her ernogle emner som eventuelt vil blive diskuteret i den kommende valgkamp. Hvor storbetydning har partiernes holdning til disse emner for Dem, når De skal vælge, hvilket partiDe vil stemme på?” Flest pegede på hospitaler og sundhedsvæsen (57 pct.), men dernæstkom ”Lov og orden” (56 pct.).I marts 2010 var det 38 pct. af de 16-74-årige, der gav udtryk for, at de aldrig i detdaglige skænkede deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet en tanke, ogyderligere 34 pct., der kun sjældent gjorde det. Det er vel i og for sig bemærkelsesværdigt ibetragtning, at de fleste mennesker næsten dagligt må formodes at se eller høre/læse om eneller flere nyheder mv., der har med kriminalitet at gøre. Indtil år 2000 var det et flertal afbefolkningen, der i undersøgelser tilkendegav, at de bekymrede sig meget for vold ogkriminalitet i samfundet, men siden da har det været mindretallet. I 2009 var det 38 pct.(Justitsministeriets Forskningskontor, 2010).I forbindelse med telefoninterviewundersøgelserne er der gennemført en lille follow up,idet 23 personer, der ved det primære interview gav udtryk for, at straffene i Danmark varfor milde, er blevet re-interviewet. Der viste sig her en klar tendens til, at det først ogfremmest var personfarlig kriminalitet (vold, voldtægt m.v.), man tænkte på. ”Der sker joikke noget – en idiot voldtager en lille pige eller slår en gammel dame ned – og dagen efterer de på gaden igen” var en typisk kommentar. Adspurgt om, hvorfra de havde dette indtryk,henviste samtlige til medierne, de fleste blot til medierne i al almindelighed, 3 til en alvorligsex-sag, som på det tidspunkt fik stor mediedækning (og dette selv om den mistænkte sadfængslet og sagen ikke var afgjort endnu). Ikke en eneste henviste til personlige erfaringereller oplevelser. Denne fornemmelse af, at der ”ikke sker noget”, viste sig ved efterfølgendespørgsmål at være en central baggrund for ønsket om strengere straf. For ikke så få syntesdet vigtigste i virkeligheden at være, at der bliver gjort noget (mere). Det kan være strengerestrafog/ellernoget andet: ”Men nu var det jo straf, du spurgte om…” Disse svarpersonersvarede ja til alt, eller næsten alt, hvad de blev foreslået som reaktioner over for

kriminaliteten: Bedre støtte til familie, mere politi, flere jobmuligheder, bedre skoler,behandling i fængslerne osv. osv.: ”Der skalgøresnoget, man skal ikke bare se til ogaffinde sig med volden….!”. En undersøgelse, der peger i samme retning, dvs. at ønsket omstrengere straf mere grundlæggende er et ønske om, at der bliver gjort noget (mere), og atder måske faktisk ikke er et flertal af befolkningen, der ønsker strengere straf, hvis de skaltage stilling til dette inden for en ramme af andre muligheder, blev foretaget af Sonar forBerlingske Tidende i januar 1997. Spørgsmålet, befolkningen blev stillet, var: ”Hvilkeneller hvilke af følgende metoder bør efter Deres mening tages i brug ved bekæmpelse afvold?” (6 muligheder blev præsenteret). Det var karakteristik, at mange valgte flere afmulighederne, men også at ”kun” 38 pct. ønskede strengere straffe, selv om valg af dettealternativ jo altså ikke udelukkede valg af et eller flere af de andre. De 38 pct. var omtrentden samme andel, som ønskede forebyggende hjælp til belastede familier (36 pct.) og merepoliti på gaden (35 pct.) Flest samlede sig om at ønske hurtigere rettergang (61 pct.).Undersøgelsen blev gennemført den 13. januar, hvilket var knapt to uger efter, at dendaværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen havde holdt ennytårstale, hvor han gav voldsbekæmpelsen høj prioritet, og bl.a. om (gade)volden sagde:”Vi vil ikke finde os i det. Vi vil den vold til livs”.23I en undersøgelse fortaget i forbindelsemed den europæiske offerundersøgelse i 2000 (ICVS) blev befolkningen stillet følgendespørgsmål: ”Man taler meget om kriminaliteten begået af unge. Hvad er efter Deresopfattelse den bedste fremgangsmåde til at mindske ungdomskriminaliteten? Jeg læser femmuligheder op, og De kan sige ja til én, to eller tre af dem, som De finder rigtigt.” Hellerikke her, hvor man altså i en vis udstrækning er tvunget til at prioritere, var der et flertal, derpegede på det alternativ, der hed strengere straffe. 80 pct. sagde ”familieforhold”, 41 pct.”skoleforhold”, 34 pct. ”økonomi/beskæftigelsesforhold”, 28 pct. ”længere og strengerestraffe” og 25 pct. ”bedre/mere politi”. Mens det store flertal, 85 pct., pegede på tiltag iforhold til familie og/eller skole, var det et mindretal, 42 pct., der pegede på strafferetligetiltag, dvs. tiltag i forbindelse med politi og/eller straffesystem. Der var en markantsammenhæng med alder. Mens der for de helt unge, de 16-19-årige, var omtrent lige mange,23

SONAR-undersøgelsen for Berlingske Tidende viste, at 78 pct. af befolkningen erklærede sig tilfredsemed, at statsministeren i sin nytårstale gav voldsbekæmpelsen høj prioritet. Kun 3 pct. var utilfredse.

der pegede på sociale tiltag og retlige tiltag, steg andelen, der pegede på sociale tiltag,kraftigt med alderen, og andelen der pegede på retlige tiltag faldt. Blandt de ældste (70 år ogopefter) var der fem gange flere, der pegede på sociale tiltag end på retlige tiltag.Det er uomtvisteligt, at et flertal af den danske befolkning ønsker strengere og hårderesstraffe, og i særdeleshed for personfarlige kriminalitet såsom vold. Det er væsentligt attillægge, at sådan ser det også ud til at være i alle andre lande, uanset om man der straffer(meget) hårdere eller (meget) mildere end i Danmark – og sådan har det altid vist sig atvære i Danmark i det mere end et halvt århundrede, hvor undersøgelser af befolkningensretsfølelse har været gennemført her i landet.Opsummerendekan man på denne baggrundmed et afsæt i evolutionspsykologien og biologisk funktionalisme hævde, at denumiddelbare ”naturlige” retsfølelse hos et menneske – den instinktive, ureflekterede her-og-nu reaktion på mødet med det onde og truende – er, at denne fjende skal uskadeliggøres,fordi dette umiddelbart forekommer som det, der bedst bidrager til ens egen overlevelsesåvel på kort som på lang sigt. I en omgivelse eller et samfund, hvor fællesskabet kun iringe grad de facto foretager en total uskadeliggørelse (f.eks. i form af dødsstraf ellerlivstidsstraf), vil den ”naturlige” følelse være et ønske om strengere straffe, især i form af atfængselsstraf bruges oftere, og at fængselsstraffene bliver længere.Den ”naturlige” retsfølelse er pr. definition ikke repressiv for repressionens (hævnens)skyld, men primært på grund af dens nyttemæssige funktion (egen og andres (bedst mulige)overlevelse). Når den umiddelbart peger på (længere) indespærring, er det fordi dette så atsige forestilles at være ”et sikkert kort”: ”Så længe han sidder inde, kan han i hvert fald ikkepå ny voldtage eller overfalde andre uskyldige mennesker”. På grund af dens nyttemæssigegrundlag er den ”naturlige” retsfølelse imidlertid også åben over for andre alternativer endindespærring (og dødsstraf) – så længe de er effektive. Det centrale er, at der bliver gjortnoget – effektivt. Det kan f.eks. være behandling – hvis dette er effektivt, eller i det mindstelige så effektivt som indespærring.Den ”naturlige” retsfølelse i form af ønsket om mere og længere indespærring af isærmennesker, der begår personfarlig kriminalitet, er stærkest og mest udbredt i de dele afbefolkningen, der især reelt løber en risiko for at blive udsat for denne form for kriminalitet(de unge) og/eller som generelt subjektivt oplever, at de lever i en truende omverden (hvor

man ikke kan stole på mennesker, man ikke kender). Der er en klar tendens til, at jo længerevæk fra samfundets centrum, man befinder sig, og jo færre sociale ressourcer, men besidder(bopæl i provinsen frem for i København, lav uddannelse frem for høj uddannelse, lavindtægt frem for høj indtægt, utilfredshed med ens livssituation frem for tilfredshed mv.),desto mere udbredt og desto stærkere er ønsket om strengere straffe for kriminalitet.Retsfølelsen viser sig ikke kun at være bestemt af evolutionspsykologiske/biologiskebehov og ens egen (oplevede) livs- og samfundssituation. Den er også påvirket af depersonlige erfaringer, man har gjort tidligere i livet og de påvirkninger, man har været udsatfor, således som disse har afsat sig i bestemte former for moral, livssyn og ideologi. Der ersåledes mere end med noget andet en overordentlig stærk sammenhæng mellem retsfølelseog politisk holdning. Blandt mennesker med en samfundspolitisk holdning, der ligger tilvenstre, er der kun et lille flertal eller slet ikke noget flertal for strengere straffe, mens derblandt mennesker med en politisk holdning, der ligger til højre på den traditionelle venstre-højre skala, er et massivt flertal, der ønsker hårdere og strengere straffe.Der skal ikke gives megen tid til refleksion, før det umiddelbare flertalsønske omstrengere straffe mildnes. Det gør således en signifikant forskel, om man udbeder sigdanskernes holdning til strafniveauet i Danmark her og nu, eller om man giver dem lidt tidtil at reflektere over spørgsmålet: ”Mener du, at straffene i Danmark gennemgående erpassende, for strenge eller for milde?”, jf. opstilling 3.8.24

Opstilling 3.8. Procentfordeling vedrørende 18-74-åriges svar på spørgsmålet: Mener du, atstraffene i danmark gennemgående er passende, for strenge eller for milde?”, set i forhold til hvorlang tid, man har haft til at reflektere over, hvad man ville svare – marts/april 2010.Umiddelbare svar iSvar i telefoninterviews eftertelefoninterviews3-33 dages betænkningstidPassende33%38%For strenge3%4%For milde59%41%Ved ikke/Uoplyst/Vil ikke svare5%17%I ALT100%100%n=985532

Fremgangsmåden i undersøgelsen er nærmere beskrevet i afsnit 2 vedrørende måling af retsfølelse ogretsfornuft.

Blandt det repræsentative udsnit af 18-74-årige danskere, der i marts 2010 blev ringet op ogumiddelbart bedt om at svare på spørgsmålet, var det 59 pct., der svarede, at de syntes, atstraffene gennemgående var for milde i Danmark. Inkluderer vi den statistiske usikkerhed,kan det beregnes, at det med 95 procents sikkerhed var mellem 56 og 62 pct.Anderledes forholdt det sig med det repræsentative udsnit 18-74-årige danskere, deromkring samme tidspunkt (marts/april 2010) ligeledes blev ringet op, og fik spørgsmålet –men hvor det blev aftalt, at man ville vende tilbage for at få svaret – hvilket man så gjordeefter 3-22 dage. Blandt disse danskere var det kun 41 pct. – med usikkerhed, 37-45 pct. –der syntes, at straffene i Danmark gennemgående var for milde.Det er interessant i sig selv, at omkring en tredjedel helt havde glemt, at de tidligere varblevet ringet op, og for denne tredjedel må man formode, at deres svar ikke har været megetanderledes, end hvis vi havde bedt dem om umiddelbart at svare ved første kontakt. Set pådenne baggrund bliver forskellene mellem de umiddelbare og de reflekterede svar markante.De fleste af dem, der kunne huske aftalen, havde til gengæld en ”historie” at fortælle. Deville således meget gerne fortælle om, hvorfor de mente, som de mente. Det var åbenlyst, atde havdetænktover spørgsmålet. Vi havde lovet, at det kun ville tage 1 minut, men i praksisblevt detvorttidsmæssige og ressourcemæssige problem at få mange af samtalerne afsluttet.Et par tjek-spørgsmål taget fra postenquete undersøgelserne viste, at svarpersonerne ikkemellem de to telefonopringninger var blevet klogere på, hvordan der faktisk straffes veddanske domstole. Man havde i al almindelighed ikke gjort sig nogen anstrengelseroverhovedet for at få noget mere at vide om straf i Danmark – men man var – i sinerefleksioner – blevet klogere på, at man ikke var så klog på området. Rigtig mange sagde, atde jo ”måtte erkende”, at de stort set ikke vidste noget om straf i Danmark. Det er givetvispå denne baggrund, den langt større procent ”ved ikke” mv. blandt de, der har fået længeretid til at svare, skal ses (17 over for 5 pct.). Svarene var netop ”ved ikke” og ikke ”vil ikkesvare”.Der var også mange af dem, der svarede – relativt flest blandt dem der svarede ”formilde”, men også enkelte blandt dem, der svarede ”passende”, hvor det var dem meget omat gøre at understrege, at de ”reelt” ikke vidste noget om det, ”… men når du nu spørger, såmå jeg jo svare!”.

Blandt mangfoldigheden af forklaringer og ”historier” var det gennemgående og hyppigtforekommende, at svarpersonerne direkte på eget initiativ sagde, at hvis de skulle havesvaret med det samme første gang, de blev ringet op, så havde de svaret ”for milde” – mennu svarede de ”passende”: ”Man tænker jo på, hvad man lige har set i fjernsynet – mord,massevoldtægter, børnelokkere og alt det der – og det svarer man ud fra – men så ved manjo egentlig godt, at det er ikke sådan det går for sig her i byen – og byen her er vel hverkenværre eller bedre end andre steder. Virkeligheden er vel den sølle narkoman, der stjæler,fulderikken der går amok osv. – og det hjælper vel ikke noget at putte dem i spjældet. Manskal jo også tænke re-socialisering – så alt i alt er det nok meget passende hvad man gør”.Dette er et direkte referat af en enkelt ”historie”, men i en række henseender er dendækkende for essensen af, hvad mange forklarede og berettede. Især er det straffens andremuligeformålend det rent hævn- og retfærdighedsmæssige, der kommer ind og modererer,hvad man mener. Man udtaler sig på et ”fornuftigere” grundlag i den forstand, at man harfået tid til at vurdere spørgsmålet på baggrund af nogle mere komplekse forudsætninger,som man hele tiden har kendt til og ”ment”, men som ikke får lov ”at komme til”, når manskal reagere og svare her-og-nu.Disse tendenser kan vel ikke andet end skærpe appetitten på at få at vide, hvaddanskerne så mener, hvis de ikke blot får tid, men også får konkretiseret, hvad det er for enforbrydelse, og hvad det er for straffe, vi gerne vil høre om deres holdninger til – altsåbefolkningens retsfornuft. Første tager vi dog lige som baggrundstæppe en omvej overretsfølelsens politiske betydning i Danmark (afsnit 4) og spørgsmålet om befolkningensfaktiske kendskab til, hvordan der straffes (afsnit 5) inden vi gengiver resultaterne af degennemførte undersøgelser vedrørende befolkningens retsfornuft.

4. Retsfølelse og retspolitikSelv om retsfølelsen i den danske befolkning næppe grundlæggende har ændret sig gennemde seneste årtier, i den forstand at der hele tiden har været en betragtelig stor del afbefolkningen, der på det generelle plan har ønsket strengere straffe, så er der sket enfundamental ændring i retsfølelsens betydning for retspolitikken. Retsfølelsen er fra at spilleen mindre eller slet ingen rolle for større retspolitiske beslutninger og ændringer overgået tilat spille hovedrollen. Det fremgår bl.a. tydeligt af karakteren af og indholdet i Folketingetskriminalpolitiske debatter gennem det sidste halve århundrede (Wolffhechel, 2006):1961I 1961 diskuteres et lovforslag, der bl.a. indeholder forslag om en ændret form for betinget dom, og et system hvor ungelovovertrædere op til 23 år behandles under et socialretligt reaktionssystem snarere end et strafferetligt. Der er stort setkonsensus partierne imellem. Begrundelserne, der anvendes, er primært af nyttemæssig art og forebyggelsesorienteret.Enkelte gange kommer spørgsmål om straffenes strenghed op, men i så fald er det politikernes egne personligeholdninger, der tilkendegives.1973Justitsministeren fremsætter et lovforslag om at gennemføre en almindelig sænkning af strafudmålingsniveauet indenfor strafferetten, bl.a. ved at mindske betydningen af tidligere domme samt inddrage hensyn til gerningspersonensalmindelige personlige og sociale forhold. Samtlige partier hilser en reduktion i brugen af frihedsstraf særligt iforbindelse med mindre alvorlig kriminalitet velkommen. Mest afmålt er Nathalie Lind (V), der understreger, at manskal være opmærksom på ikke at krænke ”befolkningens retsbevidsthed”, ligesom ”… vi også skal tage hensyn tilofferet for forbrydelserne.” Generelt har alle fokus på det forebyggende, og der er enighed om at berigelseskriminalitetikke bekæmpes med hårde repressive straffe.1982I 1982 diskuteres først og fremmest et lovforslag om sænkning af strafferammerne for de almindeligeberigelsesforbrydelser med en tredjedel samt en udvidet anvendelse af betinget domme og bøder. Mens konsensusprægede debatterne i 1961 og 1973, er uenigheden i 1982 påfaldende, og det ender da også med, at mens 79 stemmerfor, så stemmer 65 imod. For første gang i nyere tid ser man i diskussionen en mere almen brug af henvisninger tilbefolkningens retsfølelse og retsbevidsthed som begrundelse for en bestemt retstilstand. I alt ni gange falder der direktehenvisninger hertil. Hagen Hagensen (K) siger bl.a.: ”Vores retssystem og dermed vores straffesystem skal være ioverensstemmelse med retsbevidstheden, som den er i folket. …” og ”… jeg tror, at retsbevidstheden siger, at dette skalvi ikke gøre”. Henvisninger til egen opfattelse af folkestemningen foretages af såvel tilhængere som modstandere afmildning af straffene.1993I 1993 er der af den socialdemokratiske regering fremsat et forslag omstrengerestraffe. Forslaget går ud på at skærpestrafudmålingen med en tredjedel i tilfælde af gentagen voldskriminalitet og ved vold over for særligt udsatte personer.Ifølge Holger Graversen (S) er S fortsat af den overbevisning, at hårde straffe ikke hjælper, hvorfor antivoldspakkentager fat i at forebygge og begrænse volden. Alligevel ”… siger [det] sig selv, at samfundet er nødt til at brugestrafmidlet af hensyn til den almindelige retsbevidsthed og for at undgå selvtægt.” Også i denne debat er der ni gangehenvisninger til retsbevidstheden og retsfølelsen, og herudover er der elleve gange henvisninger til ”hensynet tilofrene”. Kun Socialistisk Folkeparti ender op med at stemme mod forslaget.

1997Den socialdemokratiske regering foreslår, at domstolene søges instrueret om at lægge 1 år mere oven i straffene foralvorlig vold. Lovforslaget lægger også op til en styrkelse af ofrenes retsstilling, ligesom der skal sættes ind med hurtigog konsekvent reaktion over for unge kriminelle. Retsfølelse og retsbevidsthed nævnes ”kun” eksplicit fire gange underdebatten om lovforslaget. Til gengæld er der 76 direkte henvisninger til ofrene. Som den eneste i debatten beklager JetteGotlieb (EL) lovforslaget: ”Jeg synes, at det, der foregår, er et populistisk spil, som vi i hvert fald ikke vil deltage i ..Vold er simpelhen for alvorligt til valgflæsk og hovsa-løsninger..”2002Den nye borgerlige regering fremsætter lovforslag om forhøjede straffe for vold og voldtægt og andre forbrydelser afpersonfarlig karakter. Formålet eller visionen med dette forslag er ikke at forsøge at mindske voldskriminaliteten mv.Såvel i forbindelse med lovforslagets fremsættelse som under dets behandling samt efter dets vedtagelse harjustitsministeren ved flere lejligheder understreget hensynet til befolkningens retsfølelse. Forslaget har været båret fremaf den forestilling, at straffene for vold mv. var kommet i utakt med befolkningens holdninger og synspunkter på detteområde, og at der med lovændringen kunne rådes bod på dette. Lovforslaget blev begrundet på følgende måde:”Forbrydelser mod personer er langt alvorligere end forbrydelser mod penge. Overgreb mod et andet menneske er enforbrydelse mod det helt fundamentale i det danske samfund: Respekten for det enkelte menneske. Enhver form forpersonfarlig kriminalitet er derfor helt uacceptabel. Det nuværende strafniveau i sager om personfarlig kriminalitetafspejler efter regeringens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af ofret, der finder sted. Det er vigtigt, atstraffeloven angiver, hvordan samfundet ser på sådanne krænkelser, og samfundets klare afstandtagen fra disse hand-linger skal afspejles i straffelovens strafferammer.”25

I et indlæg i pressen om lovændringerne dagen før den lov, der kom ud af det, trådte i kraft,skrev justitsministeren:”Lovforslaget er således først og fremmest båret af hensynet til ofrene og befolkningens retsfølelse.”26

I et interview omtales justitsminister Lene Espersen og hendes retspolitik på følgende mådei forbindelse med strafskærpelserne:”Danmark har allerede fået en forsmag på, hvad det er for en retspolitik, der følger med Lene Espersen. Den er lige på,hård og konsekvent. Ikke kriminologernes kop te. Men det er hun sådan set ligeglad med. Lene Espersen styrer med sinindre sans for retfærdighed, som hun efter eget udsagn deler med den helt almindelige befolkning.Hun mener, at danskerne er blevet grundigt trætte af at høre eksperternes dybe suk, hver gang det trækker op til debatom forbrydelser og hårdere straffe. Folks retsbevidsthed bliver krænket i det inderste, når forbryderne slipper for let.Det har de borgerlige partier sagt i årevis. Men nu er det slut med at vende den anden kind til.…Arvesølvet i en borgerlig retspolitik er ifølge Lene Espersen den personlige frihed og det enkelte menneskesukrænkelighed. Og det er derfor, at forbrydelse mod liv og legeme vejer tungere end for eksempel økonomiskkriminalitet.’Ide seneste par år har der været stor fokus på den økonomiske kriminalitet. Samtidig har man været meget mereoptaget af, at de kriminelle skulle bringes ud af deres kriminelle tilværelse, end om strafferammerne var ioverensstemmelse med det, som almindelige mennesker nu engang mener er ret og rimeligt’,

2526

Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (L 118, fremsat den 26.februar 2002 af justitsministeren (Lene Espersen)), s. 4.Justitsminister Lene Espersen (K): ”Hårdere straffe – en konsekvent kriminalpolitik”. Indlæg i pressen,5. juni 2002 (her iflg. Justitsministeriets hjemmeside, www.jm.dk).

… siger Lene Espersen, der beskriver regeringens retspolitik som hård, men retfærdig. … Kriminologerne siger, atstrengere straffe ikke hjælper?’Deter fordi, kriminologerne som udgangspunkt spørger, om straf vil få forbryderen til at opføre sig værre eller bedre.Det spørgsmål er bare ikke det væsentligste for mig. Når en person har banket et andet menneske til lirekassemand, såer det først og fremmest ikke forbryderen, der optager min retfærdighedssans, så er det rent faktisk ofret. Derfor skal vibåde kompensere ofret for den fysiske og psykiske smerte og udsende et klart signal om, at forbrydere vil blive straffethårdt.’’Jeger fuldstændig klar over, at man også skal tage nogle resocialiserings-initiativer, blandt andet i form afbehandlingstilbud. Men når nogen begår grov kriminalitet mod andre, må det være samfundets første pligt at tagestilling til, hvor lang tid forbryderen skal spærres inde, frem for straks at springe til stykke to og spørge, hvordan mankan få bragt den kriminelle på ret køl igen.’Men det er meget med en fordobling?’Deter det, men efter min mening er det også nødvendigt. Det niveau, vi ligger på i dag, er uacceptabelt lavt.’Men hvordan lander man lige på en fordobling?’Derer ganske enkelt tale om en politisk stillingtagen, der hviler på det synspunkt, at strafferammerne skal afspejlesamfundets forventninger til straffeniveauet.’”27

Under førstebehandlingen af lovforslaget motiverede Venstres ordfører, Birte RønnHornbech, lovforslagets fremsættelse og indhold på følgende måde:”.. det er såmænd ikke, fordi vi tror, at menneskeheden i al almindelighed bliver bedre af det, men vi har det heltgrundlæggende synspunkt i Venstre, at straffeloven skal afspejle det til enhver tid værende samfundssyn. Og det ervores opfattelse, at det er samfundssynet i år 2001, at specielt de personlige krænkelser, krænkelser imod en andenslegeme, hvad enten det nu er vold eller voldtægt eller de uagtsomme forbrydelser i trafikken, skal straffes højere, fordiden beskyttelsesinteresse, der ligger bag, altså offerets frihed og integritet og ære, betyder mere i dag end tidligere.”

Dette indlæg gav anledning til følgende bemærkning og spørgsmål fra Det RadikaleVenstres retspolitiske ordfører Elisabeth Arnold:”Venstres ordfører sagde i sin ordførertale, at loven skulle afspejle samfundsudviklingen, samfundsstemningen, sådanomtrent hørte jeg det, og derfor vil jeg gerne spørge fru Birthe Rønn Hornbech, hvilken rolle lægdommere spiller iudmøntningen af straffens størrelse.”

Hertil svarede Birthe Rønn Hornbech:”Det er klart, at domsmænd spiller en meget stor rolle for os, og det, som domsmænd jo henholder sig til, er denretspraksis, de bliver gjort bekendt med af den juridiske dommer. Det er den retspraksis, vi ønsker ændret, og denretspraksis kan nu engang kun ændres ved, at strafferammerne ændres.”

Elisabeth Arnold fortsatte:”Men jeg stillede egentlig spørgsmålet om lægdommernes rolle, fordi fru Birthe Rønn Hornbech sagde i sin førsteforelæggelsestale, at de skulle afspejle samfundssynet. Jeg kan så forstå, at fru Birthe Rønn Hornbech mener, atlægdommerne alene skal rette sig efter de juridiske dommere og skal afspejle retspraksis. De skal ikke selv bidrage mednogen form for sund fornuft eller fornemmelse af, hvad der rører sig ude i det virkelige liv. Vil det sige, at vi stort setkan undvære lægdommere, fordi de alligevel blot retter sig efter de juridiske dommeres anvisninger?”

DJØFBLADET, nr. 7, 2002, s. 4. Interviewet er foretaget af Carsten Juul, cand.jur., freelancejournalist.

Og Line Barfod, Enhedslistens retspolitiske ordfører, fortsatte i samme spor:”For det første håber jeg, at fru Birthe Rønn Hornbech vil besvare fru Elisabeth Arnolds spørgsmål om lægdommere.Det er et spørgsmål af meget stor rækkevidde.”

Lidt senere i debatten rykkede Elisabeth Arnold for et svar:”Jeg skulle bare minde fru Birthe Rønn Hornbech om det spørgsmål, jeg stillede før, og som jeg ikke fik svar på, nemligom lægdommeres rolle i straffesager.”

Og så svarede Birthe Rønn Hornbech:”Så må jeg igen sige om domsmænd, jeg har svaret på det én gang: Vi anser i Venstre lægdommersystemet for heltgrundlæggende i dansk ret. Domsmændene er som de juridiske dommere bundet af den retspraksis, som man kandiskutere, om har fået for stor betydning i dansk ret, man kunne jo næsten få fornemmelsen af, at den en gang imellemstår over loven, når domstolene ikke har været til at drive til at give højere straffe for vold, til trods for at der ermulighed for det allerede i dag.Det er jo kendsgerningerne, og det retter domsmændene altså ind efter, fordi det er en meget vigtig retskilde, og det erogså det, de får at vide af den juridiske dommer. Det er der altså kun én måde at råde bod på, og det er ved at sættestrafferammerne i vejret.”

Under sin ordførertale tog den retspolitiske ordfører fra Dansk Folkeparti Per Dalgaardtråden op:”De domme, der de sidste år er afsagt i voldssager, specielt i voldtægtssager, viser med al tydelighed, at dommernelever i en anden verden end den, vi almindelige danskere befinder os i.”

Også til ham havde Elisabeth Arnold et spørgsmål:”Jeg vil så i øvrigt spørge hr. Per Dalgaard, som sagde, at de dommere, der dømmer i voldtægtssager, lever i en heltanden virkelighed, hvilken rolle han mener lægdommere har i disse strafferetssager, hvor der altså også bliver dømtunder medvirken af såkaldt forholdsvis almindelige mennesker.”

Og Per Dalgaard svarede:”Angående lægdommernes indflydelse på domsafsigelserne undrer det mig egentlig også somme tider, at de dømmer,som de gør, det må jeg tilstå, men om det skyldes – ja, jeg ved ikke, hvad man kan kalde det – en eller anden form forydmyghed over for en dommerstand, der sidder over dem, at de ikke tør gå imod dem, det ved jeg ikke, det tør jeg ikkesige. Lægdommernes begrundelse for de lavere straffe kender jeg desværre ikke.”

Hertil replicerede Line Barfod:”Hr. Per Dalgaard talte om lægdommere, der ligger under for juridiske dommere. Nu ved jeg ikke, hvor hr. PerDalgaard har den opfattelse fra. De fleste af de undersøgelser, der er lavet, og de udtalelser, der er kommet fralægdommere selv osv. – for den votering, der foregår mellem lægdommere og juridiske dommere, er jo hemmelig –viser, at det ofte er lægdommerne, der trækker ned i straffen.De meningsmålinger, der er lavet af, hvordan folk gerne vil have straffene, viser desuden, at hvis man giver folk et meredetaljeret kendskab til, hvad der er foregået, til gerningsmandens baggrund og til hele forholdet omkring sagen, jamenså går folk generelt ind for en del lavere straffe end det, de siger, når de kun hører selve beskrivelsen af forbrydelsenganske kort refereret, som man som regel ser den refereret i pressen.Er Per Dalgaard bekendt med det forhold, der er omkring lægdommere? Har han sat sig ind i, hvordan forholdet er forlægdommere?”

Og Per Dalgaard svarede:”Til fru Line Barfod: Fru Line Barfod er jo jurist og advokat osv. og har sikkert meget bedre kendskab tillægdommernes bevæggrunde og deres motiver, end jeg har. Jeg må indrømme, at hvordan og hvorledes de forholder sigtil de enkelte domme, og hvad motiverne er dér, kender jeg ikke noget til, det er fuldstændig korrekt, så det vil jeg ikkekunne komme nærmere.”

Line Barfod:”Jeg kan oplyse, at jeg som advokat ikke har nogen større indsigt i lægdommeres motiver, end alle andre kan få ved atlæse de undersøgelser, de redegørelser osv., der er lavet omkring lægdommere.Det, der kalder mig herop i forhold til hr. Per Dalgaards indlæg er, at hr. Per Dalgaard udtaler sig om, hvordandommerne og lægdommerne dømmer, og hvad der er afgørende for dem, men tilsyneladende uden overhovedet at havesat sig ind i, hvordan ordningen fungerer, og tilsyneladende uden overhovedet at have sat sig ind i de undersøgelser ogredegørelser, der er lavet på området, og som viser, at lægdommerne faktisk udfører et kæmpe arbejde og lever op tilden opgave, de har med at sikre, at opfattelsen i den almindelige befolkning også afspejler sig i de domme, der bliverafsagt ved de danske domstole.”

Elisabeth Arnold fulgte op:”Når nu hr. Per Dalgaard får denne her beskrivelse af fru Line Barfod, som jo kender systemet indefra, vil hr. PerDalgaard så ikke godt erkende, at netop anvendelsen af lægdommere i retssystemet er en eller anden form for omsorgfor, at domstolene lever i den samme verden, som vi andre gør, netop ved at inkludere personer, som ikke erfuldstændig hundrede procent absorberede af domstolssystemet?”

Per Dalgaard svarede:”Jeg vil svare begge de to spørgere fælles:Det jeg oplever, og det, jeg hører og erfarer fra de mennesker, jeg færdes blandt – og det er ikke kun én bestemt gruppe– er, at de domme, der afsiges for voldsforbrydelser, er for små, er for ringe, og folk kan simpelt hen ikke forstå, at deskal være så lave.Så kan der komme nok så mange undersøgelser af lægdommeres motiver og andre dommeres også, af hvad de gør ogikke gør osv. Det, Dansk Folkeparti forholder sig til, er den realitet, vi ser i samfundet, hvor domme for alle former forvoldsforbrydelser er alt for lave. Det er det, vi forholder os til, og det er derfor, vi gerne vil have dem hævet.”

Dette gav anledning til følgende bemærkning og spørgsmål fra Elisabeth Arnold:”Når nu hr. Per Dalgaard kommer så mange steder og snakker med så mange mennesker, vil han så ikke godt gøre osden tjeneste, næste gang han kommer ud i sådan en diskussion, at fortælle disse mennesker, at der faktisk sidderalmindelige mennesker med ved disse domsafsigelser, som med deres sunde fornuft og deres fornemmelse af sagensforskellige omstændigheder er med til at afsige dommene? Det er altså ikke alene jurister, der kun befinder sig iretssystemet, der er med til disse domsafsigelser; der sidder altså lægfolk med. Vil hr. Per Dalgaard ikke godt love migat fortælle det, næste gang han kommer ud i sådan en diskussion?”

Også Line Barfod havde en bemærkning og et spørgsmål:”Hr. Per Dalgaard taler om, at straffen for vold er for lav – det kan man selvfølgelig diskutere – men for lav i forhold tilhvad?Hr. Per Dalgaard var i sit ordførerindlæg inde på, at der var et misforhold omkring straffen. Det er jo den diskussion,der har været længe, og den diskussion, der har ført til, at Straffelovrådet er blevet bedt om at komme med en samlet

gennemgang af strafferammerne for at se på, om man kan gøre noget ved det misforhold, som de fleste er enige om, derer mellem straffen for forbrydelser mod personer og straffen for forbrydelser mod penge.Hvad er det, der gør, at det er så vigtigt at gå ind og se på lige præcis straffen for vold uden at afvente det samledebillede, så man netop kan sikre, at vi kommer ud af det her misforhold, at vi får en samlet afvejning af straffen forforskellige typer forbrydelser over for hinanden, som det er blevet efterlyst? Hvad er det, der gør, at det pludselig hasterså meget at få det på det ene område uden at afvente afvejningen i forhold til andre områder?”

Og Per Dalgaard svarede:”Det, der er Dansk Folkepartis motiv til at forholde sig til de sager, som vi gør, er, at i vores kultur har vi respekt for detenkelte menneske, og det er det, der afspejler den holdning, der siger, at vi ikke vil acceptere, at folk ikke kan få lov tilat færdes frit og fredeligt, som de altid har kunnet. Vi vil ikke acceptere, at nogle mennesker finder på måske i en elleranden form for affekt umotiveret at overfalde andre. Det vil vi simpelt hen ikke finde os i.Så det er den holdning, som samfundet har i almindelighed, der gør, at vi synes, de straffe skal stige. De er for små idag, og folk kan ikke forstå det, og det vil vi ikke acceptere, at de er.”

Under sin ordførertale for de Konservative fremkom Helge Adam Møller med følgendeindlæg i debatten:”Jeg kan ikke lade være med at starte med at sige lidt om lægmænd, for jeg synes jo, det er så dejligt, at denne her debatikke kun føres blandt juridiske eksperter – også i form af folketingsmedlemmer. Her har vi en lægmand, hr. PerDalgaard, som er kommet ind som det, der er kernen i folkestyret, nemlig at vi har nogle repræsentanter, mænd ogkvinder, som kommer fra Jylland, Fyn og nogle som mig nede fra Sydsjælland, og som ikke behøver at have væretherinde i 18 år og have læst hele den juridiske litteratur og sat sig ind i alle de juridiske professorers – hvoraf enkelte afdem indimellem sidder i nogle juridiske elfenbenstårne – synspunkter, men man kan komme ud og sige på almindeligklart og letforståeligt dansk, hvad det store flertal af alle danskere, hvad enten de er fra Enhedslisten, SF,Socialdemokratiet eller De Radikale, i virkeligheden mener om lov og ret. Tak for det, hr. Per Dalgaard.”

Hertil sagde Line Barfod:”Selvfølgelig har hr. Helge Adam Møller ret i, at lovene ikke netop kun skal afgøres af eksperter. Det er ikke kunjurister, der skal lave love; det er ikke kun læger, der skal sidde og se på, hvilke love der skal være på detsundhedsfaglige område osv. Men Folketinget har jo netop gjort meget for at sikre, at mankanfå høringssvar, at deterforskellige instanser, man skal høre.Jeg vil gerne høre, om det, hr. Helge Adam Møller nu lægger op til, er, at fremover skal lovforslagene sendes til høringhos hr. Per Dalgaard – med al respekt for hr. Per Dalgaards valg og baggrund – og at vi skal nedlægge Straffelovrådet.Er det, hr. Helge Adam Møller foreslår, at vi ikke længere har behov for Straffelovrådet, for juridiske professorer osv.?”

Og Helge Adam Møller svarede:”Til Enhedslistens ordfører vil jeg bare sige, at jeg slet ikke snakkede om høringssvar, det nævnte jeg overhovedet ikke.Jeg syntes bare, det var dejligt, at der var en lægmand, der optrådte som lægmand med nogle gode og velnuanceredesynspunkter – synspunkter, som en meget, meget stor del af befolkningen har.Det synes jeg er godt at have i en samling af mange andre folketingsmedlemmer, hvor der er nogle, der i kraft af entenderes uddannelse, eller fordi de har været her i mange år, også har en stor teknisk viden. Samlet giver det jo den bedsteafbalancering. Derfor synes jeg, det var så pragtfuldt at høre hr. Per Dalgaard. Det hjælper jo selvfølgelig også lidt, nårman er enig i de synspunkter, der bliver fremført.Så jeg vil altså ikke nedlægge Straffelovrådet eller andre ting, nej. Men jeg vil godt have, at lovforslagene sendes ud tilhøring hver eneste gang, også hos hr. Per Dalgaard. Det sendes ud til alle 179. Det er jo derfor, vi sidder her. Vi skalalle 179 læse dem igennem, alle 179 tage stilling, alle 179 kan gå op og blande os i debatten, ikke bare ordførerne. Sådet er jo til høring hos hele Folketinget, og det er pragtfuldt.”

Debatten gav anledning til følgende kommentar fra Jesper Langballe, Dansk Folkeparti:”Det, der kalder mig herop, er diskussionen mellem hr. Helge Adam Møller og fru Line Barfod og de fortræffelige svar,som hr. Helge Adam Møller gav fru Line Barfod.Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Helge Adam Møller, om ikke hr. Helge Adam Møller drager den sammekonklusion af den debat, som jeg gør, nemlig at venstrefløjens retorik, som traditionelt har været at tale i folkets navn,er en retorik, der i virkeligheden dækker over et ønske om et elitært samfund.Jeg hæftede mig ved, at fru Line Barfod sagde, at lovene ikke kun skal laves af jurister. Det er en meget afslørendeformulering. Lovene skal overhovedet ikke laves af jurister. De skal laves af repræsentanter for befolkningen, ogjuristerne er kun underordnede redskaber.”

Og Helge Adam Møller svarede:”Til hr. Jesper Langballes spørgsmål kunne jeg sige meget, men jeg vil nøjes med at sige: Jo, jeg er enig.…Så lagde jeg mærke til, at fru Line Barfod igen – og hun har gjort det et par gange – sagde: ”Hver eneste undersøgelseviser, at …” Jamen se, én ting er undersøgelser, noget andet, der er interessant indimellem, er også at snakke medalmindelige mennesker.”

I forlængelse af denne folketingsdebat vedtog Folketinget en række strafskærpelser specieltvedrørende personfarlig kriminalitet, og siden hen er fulgt en række yderligerestrafskærpelser især på dette, men også på andre områder:28

2002- Skærpede straffe for vold- Skærpede straffe for voldtægt- Skærpede straffe for uagtsomt manddrab- Skærpede straffe for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse- Skærpede straffe for forsætlig fareforvoldelse- Skærpede straffe for biltyveri- Skærpede straffe for deltagelse i grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted- Ny bestemmelse i straffeloven om menneskehandel- Skærpede straffe for menneskesmugling under skærpende omstændigheder- Strafbart at undvige fra afsoning2003- Muligt at straffe danske statsborgere og herboende personer, som i udlandet foretager eller medvirker til at foretageomskæring af kvinder, selv om den pågældende handling ikke er strafbar efter lovgivningen i det land, hvor den erbegået- Skærpede straffe for overtrædelse af hastighedsgrænserne- Lavere grænser for frakendelse af kørekort ved kørsel på motorvej

Den følgende oplistning er næppe komplet. Den er dels baseret på et notat, som regeringen selv(Justitsministeriet) offentliggjorde i november 2008 (”Væsentlige resultater siden 2001”) og som haroverskriften”Resultattavle”(www.justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/Knowledge_base/-resultattavle_nov._08.pdf,og dels Nyhedsbreve fra Justitsministeriet for perioden november 2008 til juli2010.

- Skærpede straffe for overtrædelser af dyreværnslovgivningen2004- Politiet får mulighed for at fjerne en voldelig ægtefælle eller samlever fra familiens hjem i en periode, hvis der erbegrundet frygt for, at den pågældende vil begå nye overgreb mod sin ægtefælle/samlever eller børn- Bødestraf som hovedregel, når personer pågribes med ulovlige euforiserende stoffer (tidligere: advarsel)- Skærpede straffe for udbredelse af ulovlige euforiserende stoffer i festmiljøer- Skærpede straffe for grov narkotikakriminalitet- Skærpelse af straffelovens regler om gentagelsesvirkning- Skærpelse af våbenlovens regler om knive- Skærpede straffe for ulovlig besiddelse af kniv- Hårdere kurs over for gentagne grovere overtrædelser af færdselsloven (”klippekort”)- Nedsættelse af den generelle grænse for betinget frakendelse af førerretten ved hastighedsoverskridelser- Skærpede straffe for grovere hastighedsovertrædelser på andre veje end motorveje

2005- Skærpede straffe for fupafsonere (falske afsonere)- Skærpede straffe for uagtsomt manddrab/betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel- Skærpede straffe for overgreb, der har baggrund i offerets lovlige ytringer- Skærpede regler for transport af dyr- Skærpede straffe for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden. Tillige udvidet adgang til at konfiskerespiritusbilisters bil ved gentagne tilfælde af spirituskørsel- Skærpede straffe for overtrædelse af køre- og hviletidsreglerne2006- Personer, der udebliver fra afsoning uden lovlig grund, fratages automatisk muligheden for at få udgang i de første 3måneder af deres afsoningsperiode (udgangskarantæne)- Udvidelse af dansk strafmyndighed i forhold i forhold til seksuel udnyttelse af børn i udlandet- Skærpede regler om sikkerhedsseler og sikkerhedsudstyr til børn i biler2007- Skærpelse af (bøde)straffene for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer til eget forbrug- Skærpede straffe for kørsel under påvirkning af andet end alkohol2008- Skærpede straffe ved tvangsægteskaber- Bedre muligheder for at retsforfølge ved danske domstole i forhold til krigsforbrydelser og anden grov kriminalitetbegået i udlandet- Forstærket indsats over for uroligheder i forbindelse med fodboldkampe, bl.a. en generel karantæneordning for denhårde kerne af hooligans- Skærpede straffe for tortur- Skærpede straffe for at bære ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder- Udvidelse af mulighederne for retshåndhævelsesarrest i bl.a. sager om seksuelt misbrug af børn under 15 år- Skærpede straffe for seksuelt misbrug af børn- Skærpede straffe for flugtbilister- Øget adgang til konfiskation af ulovlige knallerter- Skærpede regler vedrørende transport af dyr2009- Skærpelse af straffene for at lægge hindringer i vejen for bl.a. politiets arbejde- Skærpelse af straffene for hærværk begået mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grovforstyrrelse af ro og roden på offentligt sted- Forlængelse af fristen for administrativ frihedsberøvelse- Forbud mod hold af ræve- Mulighed for i en retskendelse om telefonaflytning at give politiet muligheder for at aflytte alle de telefoner, ennavngiven person benytter- Forbud mod udstilling af ørekuperede hunde

- Skærpede straffe og øgede politimæssige efterforskningsmuligheder i forbindelse med bandekriminalitet(”bandepakken”)- Politiet gives adgang til at udstede zoneforbud, hvorved en person, der har udvist en særlig utryghedsskabende adfærd,forbydes at færdes frem og tilbage eller tage ophold inden for en radius af 500 meter fra det sted, hvor adfærden harfundet sted- Skærpede straffe for bilejere, der ikke efterkommer politiets anmodning om at oplyse identiteten på den person, som –typisk i forbindelse med en konstateret færdselslovsovertrædelse – har været fører af bilen- Forsøgsordning med magtanvendelse ved brug af peberspray i visse af kriminalforsorgens institutioner- Det gøres strafbart at rekruttere eller i øvrigt medvirke til eller udnytte, at en person under 18 år deltager i enforestilling med utugtig optræden, f.eks. striptease. Det gøres endvidere strafbart som tilskuer forsætligt at overværesådanne forestillinger2010- Nedsættelse af den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år- Skærpede straffe for medvirken til kriminalitet begået af børn under den kriminelle lavalder- Øgning af strafmaksimum for gerningspersoner under 18 år fra 8 til 16 års fængsel- Udvidelse af mulighederne for tv-overvågning- Adgang for myndigheder i stater uden for den europæiske union til at søge i de danske registre over dna-profiler,fingeraftryk og køretøjer- Skærpede straffe for hensynsløs kørsel- Udvidet adgang til konfiskation af køretøjer- Forbud mod besiddelse og avl af bestemte hunderacer- Udvidelse af de typer pålæg, politiet kan meddele efter hundeloven- Skærpede straffe for ulovlig tvang i forbindelse med brug af ansigtstildækkende beklædning samt ansigtstildækkendebeklædning under vidneforklaring- Udvidelse af våbenlovens anvendelsesområde- Udvidelse af den maksimumtid, børn og unge kan placeres på sikrede institutionerYderligere vedrørende kriminalforsorgen og fængslerne:Fra 2001 til 2008 er antallet af fængselspladers blevet øget med ca. 540 pladser. I 2005-06 blev der tillige etableret ca.170 midlertidige afsoningspladser. Ved en flerårsaftale gældende for perioden 2004-2007 tildeltes kriminalforsorgen etbevillingsløft på knap 1.500 mill.kr., og ved en tilsvarende aftale vedrørende 2008-2011 200 mill. kr. til en række nyeinitiativer og 200 mill. kr. til bygningsforbedringer og ny teknologi m.v. Der er bl.a. sket en stramning af reglernevedrørende udgang under afsoningen, indført ”nul-tolerance” i forhold til narkotika mv., stramninger vedrørenderockernes afsoningsforhold, skærpelse af straffene over for kriminalitet begået under afsoning og af tidligere indsatteover for institutionen eller personalet, hjemmel til generelt at begrænse de indsattes fællesskab til cellefællesskab,sektionering af fængselsafdelinger.Yderligere vedrørende politiet og politirelaterede forhold:Ved en flerårsaftale vedrørende 2004-2006 tildeltes politiet et bevillingsløft på ca. 1.800 mill. kr. I 2007 iværksattes enstørre reform af politiet, hvor et af formålene var i sammenhæng med bevillingsløftet at skaffe flere hundrede flerebetjente ”på gaden”. Ved en ny flerårsaftale gældende for 2007-2010 fik politiet og anklagemyndigheden etbevillingsløft på godt 2 mia. kr. i aftaleperioden. I 2002 vedtog folketinget, at man i særlige tilfælde kan hemmeligholdeidentiteten på vidner navnlig i sager om grovere og mere organiseret kriminalitet. Året efter gennemførtes en rækkelovændringer, der bl.a. betød, at politiet fik bedre mulighed for at modtage bistand fra civile personer i begrænsetomfang, at betingelserne for agenter blev lempet, at der blev skabt adgang til at hemmeligholde identiteten påmeddelere og visse polititjenestemænd, samt at forsvarerens aktindsigt i baggrundsmateriale om rockermiljøer m.v. blevbegrænset. Politiets efterforskningsmuligheder vedrørende IT-kriminalitet er blevet udvidet, der er sket en udvidelse afpolitiets muligheder for at anvende dna-registret som led i efterforskning af kriminalitet og i den forbindelse også enudvidelse af adgangen til at videregive oplysninger fra Det Centrale DNA-profilregister til udenlandske myndigheder. I2007 udvidedes adgangen til tv-overvågning. Et helt særligt kapitel er bekæmpelsen af terrorisme, hvor der i såvel”Antiterrorpakke I” (vedtaget 2002) og ”Antiterrorpakke II” (vedtaget 2006) er vedtaget omfattende ændringer af ”detstrafferetlige værn” mod denne form for kriminalitet og udvidelser/styrkelser af politiets efterforskningsmuligheder,herunder i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden og indhentelse af passageroplysninger fraflyselskaber. Via en bekendtgørelse er teleudbydere blevet forpligtet til en omfattende registrering og opbevaring afoplysninger om teletrafik til muligt brug for politiets efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Der er også i perioden vedtaget og gennemført tiltag, der almindeligvis betragtes somlempelser, eksempelvis indførelse af konfliktråd (kun som supplement) og mulighed forhjemmeafsoning af korte frihedsstraffe, ligesom der er taget en række initiativer på detforebyggelsesmæssige område. Langt overvejende har der dog været tale om tiltag, der hartilsigtet øget overvågning, kontrol og strengere straffe.Det er en markant ændring, der det sidste halve århundrede er sket i det kriminalpolitiskeparadigme. Fra hovedsageligt at være nytte- og forebyggelsmæssigt forankret, harforankringen udviklet sig til i dominerende grad at være (oplevelsen af) befolkningensretsfølelse. Paradigmeskiftet er omfattende og markant, idet det ikke kun omfatteromprioritering af nytte og retsfølelse, men også omprioritering af betydningen af eksperter,ændringer i hvordan kriminalitet grundlæggende forstås og forklares o.m.a. (Balvig, 2003).Det er muligt, at der i skrivende stund (2010) er en opbremsning eller ændring på vej. En nyjustitsminister har understreget, at de gennemførte strafskærpelser har været nødvendige, menat man nu bør fokusere mere på forebyggelsen. I juli 2010 formidlede nyhedsbureauet Ritzauen opgørelse fra Justitsministeriet, der viste, at den siddende regering siden dens tiltræden i2001 havde hævet straffene 47 gange. Samme Ritzau indhentede følgende kommentar hertilfra retsordføreren fra det største oppositionsparti (jf. politiken.dk, 28. juli 2010): Mange afregeringens skærpelser af straffene for en række forbrydelser gennem de seneste år har væretnødvendige. Men til gengæld har regeringen fuldstændig forsømt forebyggelsen og indsatsenfor at forberede de indsatte til et bedre liv efter fængslet. Det siger Socialdemokraternesretspolitiske ordfører, Karen Hækkerup, som reaktion på en opgørelse fra Justitsministeriet.Den viser, at regeringen siden 2002 har hævet straffene 47 gange. ”Mange af stramningerne ervedtaget med socialdemokratisk støtte, for der var opstået et svælg mellem befolkningensretsfølelse, som var uholdbart. Da en voldtægt kun gav seks måneders fængsel, var der nogetgalt”, siger Karen Hækkerup. Men samtidig lover hun, at den nuværende opposition vilgennemføre en gennemgribende reform på området efter et regeringsskifte. Den skal blandtandet øge forebyggelsen af kriminalitet og uddannelsesindsatsen over for de indsatte.”Straffene har nu et acceptabelt niveau. Men det hjælper jo ikke i sig selv at spærre folk inde,hvis vi som regeringen glemmer resocialiseringen og ikke forbereder de dømte til et andet liv

efter fængslet”, siger hun og fortsætter: ”Vi skal ikke løslade folk til gaden uden uddannelse ogtræning under afsoningen og en plan for, hvad der skal ske, når de kommer ud”. …Under alle omstændigheder, kan man over for disse tydelige tendenser, der hidtil har gjortsig gældende til at bruge og fundere strafferetlige ændringer på retsfølelsen, eller oplevelsenaf hvad retsfølelsen er, anføre, at det på grund af retsfølelsen generelle karakter på længeresigt må være/blive vanskeligt at drage virksomme praktiske konsekvenser af denne følelse.Det skyldes især to forhold.For det første viser den universelle karakter, som tilstedeværelsen af en betydelig del afbefolkningen, der ønsker strengere straffe, har, at den logiske konsekvens – generellestrafskærpelser (og især for personfarlig kriminalitet) – et langt stykke ad vejen synes atkunne sammenlignes med danaidernes kar. Ved forholdsvis drastiske ændringer kan mantilsyneladende godt påvirke andelen, der synes, at straffene burde skærpes. F.eks. har man iUSA efter de enorme strafskærpelser de senere årtier kunne iagttage en mindskning iandelen, jf. opstilling 4.4, og også i Danmark synes der efter skærpelserne de senere år (isærpå voldsområdet) at være sket en mindskning i andelen, der ønsker strengere straffe,herunder for vold, jf. opstillingerne 4.1, og 4.3. Der er imidlertid indtil videre ikke noget,der tyder på, at man noget steds er nået til et punkt eller et niveau, hvor et klart flertal ibefolkningen nu synes, at strafniveauet er passende (eller for strengt). Når sammenhængenmellem det faktiske strafniveau og holdningen til dette over tid og mellem lande er såbegrænset som tilfældet er, må det antages at skyldes, retsfølelsens evolutionspsykologiskeog ideologiske islæt.29Den beror kun, er påstanden, i meget begrænset omfang på faktisk

Et dramatisk eksempel på konsekvenserne af umiddelbart at reagere på dramatiske hændelser ved denform for selvforsvar, der her og nu uden indflydelse fra overordnede og ”informerede” tankegang, erreaktionerne på terrorangrebet mod World Trade Center i New York, 11. september 2001, hvor næsten3.000 mennesker blev dræbt. Selv om det formentlig aldrig i nyere tid på grund af allesikkerhedsforanstaltningerne har været sikrere at flyve i USA i månederne efter, begyndte et stor antalamerikanere så vidt det var dem overhovedet praktisk muligt at bruge deres bil i stedet for at tage fly.Ofte har dette betydet store omkostninger i penge, og ikke mindst tid. Men det paradoksale er, at denneomlægning efter foretagne beregninger i det første år efter terroristangrebet har kostet 1.595amerikanere livet. Det er det ”ekstra” antal døde i trafikken, der blev forårsaget af den øgede biltrafik påvejene (Gardner, 2009).

viden. Derfor kan retsfølelsen leve sit forholdsvis uafhængige liv uanset tingenes faktisketilstand og ændringer heri.Opstilling 4.1. Andel af den voksne befolkning i Danmark, der mener, at straffene gennemgående erfor milde, 1989-2010.

100908070605040302010019751980198519901995200020052010Kilde: 1989: (Bondeson, 2003). 2008: Undersøgelse foretaget af Flemming Balvig og LarsHolmberg via SFI i forbindelse med undersøgelse af politireform. Øvrige: De aktuelt gennemførteretsbevidsthedsundersøgelser.706261 5959

Opstilling 4.2. Andel af den voksne befolkning i Danmark, der generelt går ind for længerefængselsstraffe, 2006-2010.

100908070605040302010019751980198519901995200020052010Kilder: De aktuelt gennemførte retsbevidsthedsundersøgelser.5754 55

Opstilling 4.3. Andel af vælgerbefolkningen i Danmark, der mener, at voldsforbrydelser bør straffeslangt hårdere end i dag, 1979-2010.

100908070605040302010019751980198519901995200020052010Kilder: 1979-2005: Undersøgelser foretaget af Jørgen Goul Andersen, Ålborg Universitets Center, iforbindelse med valganalyser. 2008: Undersøgelse foretaget af Flemming Balvig og Lars Holmbergvia SFI i forbindelse med undersøgelse af politireform. Øvrige: De aktuelt gennemførteretsbevidsthedsundersøgelser.85878291857976747773

Opstilling 4.4. Andel af den voksne befolkning i USA, der synes at domstolene i USAgennemgående udmåler for milde straffe, 1972-2008.

1009081847485 868890888986858789868388 8784898684797572696867

807060504030201001970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

Kilder: General Social Survey, www.norc.org/GSS.

For det andet, og det er sammenhængende hermed, men af mere principiel karakter, er deten grundstamme i den almindelige samfundsopfattelse, at centrale beslutninger ikke blotskal være demokratiske, men oplyst demokratiske. Beslutninger skal træffes på grundlag afviden. Viden betyder her viden om straffene og viden om kriminaliteten, og man kunne ogsåtilføje: Viden om alternativer. Hvor megetvedmennesker, der mener, at straffene forkriminalitet skal være strengere (eller for den sags skyld at de er passende eller skal væremildere) om ”straf” og ”kriminalitet”? Der skal ikke pirkes meget i disse holdninger, før detafdækkes, at der i laget lige under den generelle holdning til straf befinder sig et langt merenuanceret sæt af holdninger, og at den generelle holdning – som antydet – er temmelig”uinformeret”. Hvis man således beder befolkningen tage stilling til ikke blot kriminalitet ialmindelighed, men en række forskellige former for kriminalitet, så viser det sig, at det langtfra er alle former for kriminalitet, et flertal i befolkningen ønsker straffene skærpet for. Isærforbrydelser, som mange ”almindelige” mennesker begår (i trafikken og nogle af økonomiskart) har ikke flertal bag sig for strafskærpelse. En undersøgelse foretaget af Observa for BT i1989 viste, at 93 pct. ønskede strengere straffe for vold mod sagesløs, 90 pct. strengere

straffe for fuldbyrdet voldtægt, 89 pct. for salg af narkotika, 81 pct. for overlagt mord, 80pct. for gidselstagning, 72 pct. for spirituskørsel, 59 pct. for menneskesmugling, 49 pct. foruagtsomt manddrab, 43 pct. for dokumentfalsk, 41 pct. for skatteunddragelse, 34 pct. forhastighedsoverskrivelser og 18 pct. for smugling. Mens der for rækken af forbrydelser fravold mod sagesløs til dokumentfalsk kun var fra 0 til 4 pct., der ønskede mildere straffe fordisseforbrydelser,såvardet13pct.forskatteunddragelse,16pct.for

hastighedsoverskridelser og 17 pct. for smugling. En undersøgelse gennemført knapt 10 årsenere, i 1997, viste tilsvarende tendenser. Her ønskede 94 pct. strengere straffe for voldmod sagesløs, 74 pct. for spirituskørsel, mens der ”kun” var 42 pct., der ønskede strengerestraffe for skattesnyderi, 36 pct. for snyderi over for et forsikringsselskab, 27 pct. forovertrædelser af fartgrænser og 7 pct. for ulovlig parkering. 13 pct. ønskede mildere straffefor hastighedsoverskridelser og hver fjerde, 25 pct., for ulovlig parkering (Goul Andersen,1998, s. 369).Om retsfølelsen som muligt styrende kraft for lovgivning mv. gjorde afdøde professorAlf Ross sig følgende betragtninger (Ross, 1953, s. 462):

”Har man først indset, at retsfølelsen ikke er en åbenbaring af en oversanselig gyldighed,retfærdighedens evige principper eller Guds vilje, men blot en empirisk, psykisk kendsgerningblandt andre; at den er et historisk produkt presset frem gennem et spil af kræfter, blandt hvilkemagtfulde gruppeinteresser, primitive instinkter og nedarvede magiske og religiøse forestillingerhar spillet en rolle; og at retsfølelsen, selv om den ændrer sig med ændrede samfundsforhold, dogofte, på grund af traditionens træghedsmoment, sakker bagud i forhold til samfundsforholdenesudvikling – har man indset alt dette, mister retsfølelsen sin motiverende kraft.”

På dette grundlag konkluderer Ross, at den i befolkningen fremherskende retsfølelse ”…alene kan tages i betragtning som en åndelig-klimatisk omstændighed, der tæller med blandtde faktorer, hvoraf en retsforms praktiske gennemførlighed er afhængig” (Ross, 1953, s.465).Desuagtet skal det hævdes, at straffesystemet bør afspejle befolkningens holdninger ogværdier. Man bør ikke have straffe, der ikke har en solid støtte i befolkningen. Det sammebør gøre sig gældende for udmålingen af straffene, og i det hele taget den måde straffenebliver anvendt på.

Dette er ikke et forskningsresultat, men et standpunkt. Det kan begrundes på i hvert faldto forskellige måder. Den ene er retssystemets og dermed også samfundets effektivitet. Manmå regne med, at hvis straffene, og den måde de anvendes på, afviger for meget frabefolkningens holdninger, så vil befolkningen i mindre grad anvende det strafferetligesystem og i højere grad ”tage sagen i egen hånd”. Synes en mulig anmelder, at denforventede straf er latterlig lav, tilskyndes han til at finde andre løsninger. Synes han denforventede straf er alt for hård, vil han kvie sig ved at anmelde.Den anden grund er demokratiets karakter. Demokrati er et folkestyre, og folkets røst ogmening er ikke mindst vigtig, når det drejer sig om tiltag, der er forbundet med lidelse ogsmerte, og som er tvangspålagte.Der kan være – og er – i praksis mange mulige modeller for, hvordan befolkningensholdninger til straf sættes igennem i praksis. Skal det være almindelige mennesker, der erdommere (som f.eks. i kredsretten i Grønland), skal de kunne være meddommere(lægdommere, som f.eks. i Danmark) eller slet ikke have denne mulighed (som f.eks. iIsland)? Skal domstolene uanset deres sammensætning have stort råderum for, hvad de tagerhensyn til og/eller deres valg af straf, eller skal vi f.eks. have ”computer-domme”, hvor dertages hensyn til meget få forhold, og hvor straffene er bestemt ved repræsentativeudspørgninger af befolkningen? Det er ikke disse vigtige politiske spørgsmål, der skalbelyses eller diskuteres her. Der skal alene tages afsæt i det samfundspolitiske valg, derbestår i, at der ikke blot ønskes et demokratisk samfund, men etoplystdemokratisksamfund. Oversat til spørgsmålet om forholdet mellem befolkningens holdninger til straf ogstraffesystemets karakter og udformning betyder det, at der skal være overensstemmelsemellem befolkningens informerede retsfølelse – eller retsfornuft, som vi har valgt at kaldedet – og straffesystemet. Vi skal derfor i det følgende se nærmere på befolkningensretsfornuft, men først skal vi søge at vurdere det vidensgrundlag, retsfølelsen er baseret på.Et flertal i befolkningen ønsker strengere straffe, og især for personfarlig kriminalitet – menved befolkningen hvordan der faktisk straffes – bl.a. for personfarlig kriminalitet?

5. Er retsfølelsen informeret?Helt tilbage i 1954 forsøgte man gennem en mindre undersøgelse at få et indtryk afbefolkningens viden om og kendskab til lov og ret (Kutschinsky, 1970). Undersøgelsenomfattede kun København, antallet af udspurgte var beskedent (137), og udvalget ikkerepræsentativt – men det var et pionerarbejde på området. I alt blev der stillet 11 spørgsmål.Kun 3 pct. viste sig at kunne give det helt korrekte svar på, hvem der giver lovene, og mindreend halvdelen vidste, hvor lang tid politiet måtte holde en anholdt tilbage, uden at denanholdte fremstilledes for en dommer. En ud af tre vidste ikke, hvad en betinget dom var, ogendnu flere var ikke klar over, hvad en mentalundersøgelse var.Alt i alt får man det indtryk af undersøgelsen, at det generelle kendskab til lov og ret forstore grupper i samfundet var temmelig begrænset. Undersøgelsen tydede på, at kendskabet tillov og ret var noget mindre blandt kvinder end blandt mænd, og en opfølgende undersøgelseforetaget i 1964 viste en klar sammenhæng med udannelse: Jo lavere uddannelse, destomindre kendskab til lov og ret (Kutschinsky, 1968).Det er ikke så enkelt at udspørge folk om deres viden, og det er måske en af forklaringernepå, at vi i det mere end halve århundrede, der er gået siden den første undersøgelse i 1954,ikke er blevet beriget med nyere og mere dybtgående undersøgelser. Folk bryder sig ialmindelighed ikke om at skulle besvare spørgsmål, hvor de risikerer at udstille sig selv somuvidende og dumme.Måske er dette også noget af baggrunden for, at vi i de nu – i 2006 og 2009 – gennemførteundersøgelser har en relativt lav svarprocent. I så fald kan vi sige, at de svar, vi har fået,formentlig er afgivet af mennesker, der i højere grad mener at kende til lov og ret endgennemsnitsdanskeren. Vi har ved den anvendte fremgangsmåde ”beskyttet” svarpersonerneved at svarene har skullet afgives anonymt, og vi har i øvrigt givet svarpersonerne mulighedfor at tage den tid til besvarelse, som de måtte ønske. De har også haft mulighed for, hvis deville, at konsultere andre om spørgsmålene eller søge information på anden vis.Vi har ikke stillet spørgsmål om lov og ret i almindelighed, men fokuseret på at få et billedeaf, i hvilken udstrækning befolkningen ved, hvordan der straffes for konkrete relativt alvorligeforbrydelser, primært personfarlig kriminalitet. På baggrund af den anvendte metode er det

vor opfattelse, at det billede, vi herved får frem, snarere overdriver end underdriverbefolkningens reelle viden om disse forhold.

Opstilling 5.1. Procentfordelinger vedrørende befolkningens forestillinger om, hvordan domstoleneville dømme i 7 konkrete sager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet (2006).SagTrafik- Partner Myn- Simpel Nar-Hen-Uagt--volddig-gade- kotika- synsløs somtMaksimal strafvoldsalgvalgt:heds-voldkørsel mand-volddrab%%%%%%%Ingen44123117straf (0)Bøde, komp.132024179829el.lign. (1)Betinget44524344434441fængsel (2)Samfunds-9614101475tjeneste (3)Ubet. fængsel,771281086< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,31042615102-3 mdr. (5)Ubet. fængsel,183071629> 3 mdr. (6)I ALT100100100100100100100n=692680664680658667664GMedian1,82,22,21,82,32,72,9

De grå felter i opstilling 5.1 viser, hvordan et dommerpanel i 2006 vurderede straffene villevære i syv forskellige sager, hvor det i alle tilfælde drejede sig om en voksen hidtil ustraffetperson. I alle disse syv sager var det dommerpanelets vurdering, at straffen ville blive en korteller kortere ubetinget frihedsstraf.Heroverfor står, at hovedparten af befolkningen (55-90 pct.) i samtlige syv sager forestillersig, at derikkeville blive tale om en ubetinget frihedsstraf overhovedet. De største grupper,41-52 pct. tror, at der ville blive idømt en betinget frihedsstraf (46-58 pct. hvis vi inkluderersamfundstjeneste).I flere af sagerne er det betydelige mindretal, der tror, at en domstol enten slet ikke villestraffe, eller alene straffe økonomisk el.lign. Såvel i trafikvoldssagen som i sagen om simpel

gadevold er det mere end hver tredje, og selv i de to alvorligste sager, sagen om hensynsløskørsel og sagen om uagtsomt manddrab, er det hver tiende, eller tæt herved.På den anden sideerder også mennesker, der tror, at straffen ville blive strengere endtilfældet er, mest markant ved sagen om partnervold, hvor tæt ved hvem femte tror, at derville blive idømt en ubetinget frihedsstraf på 2 måneder eller mere, og færrest ved sagerne omtrafikvold og simpel vold, hvor næsten ingen tror, at straffene ville blive strengere, end detfaktisk er tilfældet. På grund af de anvendte svarmuligheder lader det sig ved sagerne omhensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab ikke afgøre, hvor mange der har en forestilling, dersvarer til retspraksis, og hvor mange der overvurderer domstolenes strenghed for disseforbrydelser.Den generelle tendens er altså, at de fleste mennesker i Danmark undervurdererdomstolenes strenghed. Man tror ikke, at domstolene idømmer ubetingede frihedsstraffe forde tilfælde af personfarlig kriminalitet, vi har bedt dem vurdere. På baggrund af, at vi finderden samme tendens for alle 7 sager, og at den forestillede rækkefølge af sagerne efterstrenghed i store træk svarer til retspraksis, synes det også at kunne konkluderes, at det erselvestrafniveauet,befolkningen undervurderer. Trafikvold forestiller man sig får den relativtmildeste straf og uagtsomt manddrab den relativt strengeste – og sådan er det også iretspraksis. Afvigelsen fra dette mønster er simpel gadevold, som hovedparten afbefolkningen forestiller sig pådømt på niveau med trafikvold.Det er en mulighed, at undervurderingen af straffens faktiske strenghed i Danmark berorpå, at det ganske vist drejer sig om sager, hvor der idømmes ubetinget frihedsstraf, men atsamtlige sager trods alt ligger i den relativt milde ende med hensyn til frihedsstraffens længde.Opstilling 5.2 vedrører de 6 sager, der er blevet belyst i 2009-undersøgelsen, og som allevedrører forhold, hvor retspraksis af dommerpanelet er vurderet til at ligge på 1 års ubetingetfængsel op opefter.30Også her viser der sig imidlertid en generel og ganske stærk tendens tilen undervurdering af domstolenes strenghed. Kun 6-19 pct. har forestillinger, derniveaumæssigt svarer til retspraksis. 3-21 pct. overvurderer domstolenes strenghed mens 60-91 pct. undervurderer den.30

Sagen om partnervold skal ikke kommenteres nærmere her. Den er medtaget i 2009 af metodiskegrunde, jf. nærmere herom i kommende bog.

Opstilling 5.2. Procentfordelinger vedrørende befolkningens forestillinger om, hvordan domstoleneville dømme i 6 konkrete sager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet (2009).SagAlv.Vold- RøveriNar-Pædo- Økonotægtkotika-fili-miskMaksimal strafgadekrimi-valgt:voldsmug-lingnalitet%%%%%%Ingen170-0-straf (0)Bøde, komp.832394el.lign. (1)Betinget453728222518fængsel (2)Samfunds-829414tjeneste (3)Ubet. fængsel,654420< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,13151214752-5 mdr. (5)Ubet. fængsel,91116121876-11 mdr. (6)Ubet. fængsel,1 år – 1 år 1161114161312mdr. (7)Ubet. fængsel,2 år – 2 år 113510141219mdr. (8)Ubet. fængsel, 3år – 4 år 110247717mdr. (9)Ubet. fængsel, 5-21464år – (10)I ALT100100100100100100n=308629306635637653GMedian2,73,65,16,35,87,4

Til trods for, at der er tale om en retspraksis, der tilsiger 1 års ubetinget fængsel eller lignende,er der flere af sagerne, hvor et flertal af befolkningen eller tæt herved tror, at der ikke vil bliveidømt ubetinget frihedsstraf overhovedet. I sagen om alvorlig gadevold, hvor retspraksis er 1års ubetinget fængsel, er det 62 pct. af befolkningen, der ikke tror, at der ville blive idømtubetinget fængselsstraf. I sagen om voldtægt, hvor retspraksis ligeledes er 1 års ubetingetfængsel, er det 49 pct., der ikke tror, at en dom ville lyde på ubetinget fængselsstraf. Detilsvarende procenter er ved kioskrøveri, hvor der trues med kniv, 39 pct., indsmugling af en

større mængde heroin 29 pct., pædofili 35 pct. og økonomisk kriminalitet i millionklassenmere end hver fjerde, 26 pct.Igen kan vi ses, at rækkefølgen i, hvad befolkningen forestiller sig – med en enkeltundtagelse – er identisk med den af domstolene anvendte strenghed. Undtagelsen er pædofili,som befolkningen – i modsætning til hvad tilfældet er – vurderer til at ville blive pådømtmildere end indsmugling af narkotika.På basis af svarskemaet og besvarelserne er der dannet to strafskalaer, en for 2006 og en for2009. Opbygningen af disse strafskalaer fremgår af opstilling 5.3. Begge disse strafskalaer errangordningsskalaer og kan i sagens natur ikke være andet. Det er ”strenghedsskalaer”, dvs.hensigten er at rangordne reaktioner efter, hvordan man mener, der bør dømmes i konkretesager, fra relativt milde til relativt strenge.Basis for skalaernes rangordningsstruktur er den pønale værdi i strafferetlig henseende.Bøden ligger lavest, derefter kommer den betingede fængselsstraf, så samfundstjeneste, somer et alternativ til ubetinget fængselsstraf, og så fængselsstraffen. For de lavere niveauer(under fængselsstraf) er der ikke differentieret yderligere i strenghedsgrad. Det betydereksempelvis, at en bødestraf på over 100.000 kr. rubriceres som mildere end en betingetfængselsstraf på under 2 måneder. Det er ikke sikkert, at de, der idømmes sådanne straffe, viloplevedet på denne måde, og det er heller ikke sikkert, svarpersonerne de factoharoplevetdet på denne måde, når de har skullet finde en passende dom eller gætte på, hvordandomstolene ville dømme. I hvert fald er det vel ganske sandsynligt, at der har væretforskellei,hvordansvarpersonerharopfattetstrenghedsgradenafforskelligespecifikke

reaktioner/straffe som baggrund for deres valg. Der er blevet foretaget et mindremetodestudie, hvor 400 repræsentativt udvalgte svarpersoner har skullet rangordne forskelligestraffe og kombinationer heraf. Dette metodestudie tyder på, at de opstillede og anvendtestrafskalaer har høj grad af gyldighed, dvs. de afspejler også befolkningsflertalletsstrenghedsvurderinger. Først og fremmest opleves fængselsstraf kontra ikke-fængselsstraf afden danske befolkning som en markant skillelinje. For de fleste anses ikke-frihedsberøvendetiltag og kombinationer heraf som mildere end selv en kort fængselsstraf. Som forventeligt erder ingen slinger i valsen med hensyn til, hvor strenge forskellige udmålinger affængselsstraffe betragtes som værende: Jo længere, desto strengere. Noget større usikkerhed

– uenighed – knytter sig til, hvordan de ikke-frihedsberøvende tiltag skal rangordnes efterstrenghed. Også af fokusgruppernes diskussioner kan det udledes, at der især findes forskellemellem mennesker med hensyn til, hvordan samfundstjeneste vurderes. Mens de fleste ansersamfundstjeneste for strengere end en betinget dom, er der et forholdsvis stort mindretal, dersynes, at samfundstjeneste må anses for mildere.Selv med et forsøg på juridiske/strafferetlig stringens i klassifikationen, er det ikkeindlysende, hvor reaktioner som ”behandling”, ”konfliktråd” og ”kompensation til ofre” skalplaceres. I begge skalaer er de klassificeret som strengere end ”ingen straf”, men som mildereend ”betinget fængselsstraf”. Det er vel dog afklarende og forholdsvis plausibelt, når dettillægges, at svarene er indplaceret efterdet strengeste svar,svarpersonerne har afgivet iforhold til skalaen, hvis de har peget på to reaktioner. Svarer man f.eks. betinget dom ogbehandling, er svaret klassificeret som betinget dom. Svarer man 1 års fængsel og konfliktråd,er svaret klassificeret som 1 års fængsel. Det betyder, at de svarpersoner, hvis svar er givet 1rangpoint, er dem, der højest har svaret bøde og/eller kompensation til offer og/ellerkonfliktråd og/eller behandling.Da vi i analyserne for langt de flestes vedkommende slet ikke interesserer os for de fineregradueringer af de ikke-ubetingede fængselsstraffe, har det under alle omstændigheder ringebetydning for de konklusioner, der er draget.31Et potentielt lidt større muligt problem ermennesker, der ikke peger på en ubetinget frihedsstraf, men på en behandling, og som mener,at der bør vare tale om tvangsbehandling på en fængselslignende institution.Fokusgruppeundersøgelserne viser imidlertid, at der er gode grunde til at antage, at dettedrejer sig om meget få besvarelser, som ikke nævneværdigt influerer på det samlede billede.Af de flere hundrede fokusgruppedeltagere var der kun 2, der havde – en vis – tiltro til

Strafskalaerne er også konstrueret med henblik på at kunne danne basis for sammenligning medtilsvarende undersøgelser i de andre nordiske lande i 2009. Her har vi bl.a. det problem, at såvelsamfundstjeneste som elektronisk fodlænke har en anden strafferetlig position og status i nogle af deandre nordiske lande. F.eks. har samfundstjeneste i Norge en status, der placerer den mellem bøde ogbetinget dom. Så længe problemerne har denne karakter, er det dog uproblematisk, dels fordi der tilformålet kan konstrueres og udregnes formelt sammenlignelige mål og dels fordi hovedinteressen isærer knyttet til, om man vil anvende fængsel eller ej (og i givet fald hvor lang fængselsstraf, man vilanvende), og her er målene umiddelbart sammenlignelige.

tvangsbehandling,ligesom man overvejende var af den opfattelse, at behandling primærtburde være ambulant behandling og ikke institutionsbehandling.Et andet muligt problem er svarpersoner, der har udnyttet deres maksimale tosvarmuligheder til at pege på såvel elektronisk fodlænke som ubetinget frihedsstraf. Her kanvi ikke vide, om svarpersonen mener, at noget eller hele den ubetingede frihedsstraf skalafsones med elektronisk fodlænke, eller om man mener, det skal adderes. Igen er der tale omfå, der i praksis vælger denne kombination (og ret få der vælger elektronisk fodlænke i dethele taget), så i den større sammenhæng er det uden væsentlig betydning for konklusionerne.Opstilling 5.3. Strafskala for konkrete sager, 2006 og 2009.RANG-RÆKKE-2006POINTVIDDE*012340,0 til 0,50,5 til 1,51,5 til 2,52,5 til 3,53,5 til 4,5Ingen strafBøde; økonomiskkompensation; behandling;konfliktrådBetinget fængselSamfundstjenesteUbetinget fængsel < 2mdr.; elektronisk fodlænke< 2 mdr.Ubetinget fængsel fra 2 til3 måneder; elektroniskfodlænke fra 2 til 3 mdr.Ubetinget fængsel > 3måneder; elektroniskfodlænke > 3 mdr.Ingen strafBøde; økonomiskkompensation; behandling;konfliktrådBetinget fængselSamfundstjenesteUbetinget fængsel < 2mdr.; elektronisk fodlænke< 2 mdr.Ubetinget fængsel fra 2 til5 mdr.; elektroniskfodlænke fra 2 mdr. til 3mdr.Ubetinget fængsel fra 6 til11 mdr.; elektroniskfodlænke > 3 mdr.Ubetinget fængsel fra 1 årtil 1 år 11 mdr.Ubetinget fængsel fra 2 årtil 2 år 11 mdr.Ubetinget fængsel fra 3 årtil 4 år 11 mdr.Ubetinget fængsel fra 5 årog opefter

2009

4,5 til 5,5

678910

5,5 til 6,56,5 til 7,57,5 til 8,58,5 til 9,59,5 til 10

Som man kan se, kan man ikke umiddelbart sammenligne 2006-og 2009-skalaen. 2006-skalaen slutter ved ”6”, mens 2009-skalaen går op til ”10”. I praksis er der dog ikke destore problemer, hvis man vedsammenstillingergør sig klart, at der kan væreniveauforskelle,og at det ikke kan hævdes, at denne niveauforskel er målt med storpræcision. Ser man på sagen om partnervold, som er med i begge undersøgelser, fremgårdet, at forskellen mellem medianerne målt ved en 0-5-skala, der er identisk ogkorresponderende mellem 2006 og 2009 (3,94 – 3,34 = 0,60), og stort set er den samme,som hvis vi måler 2006 på 6-skalaen og 2010 på 10-skalaen (3,86 – 3,30 = 0,56). Forskellenligger på anden decimal, en forskel der er helt uinteressant for vore analyser.De grå felter i opstilling 5.3 er de områder af skalaerne, hvor retspraksis i de medtagne ogbelyste sager i intet tilfælde placerer sig. I 2006 er der i alle sager tale om en retspraksis fra3,5 og opefter på skalaen, idet 3,5 er det punkt på skalaen, der adskiller ubetinget fængsel fraikke fængsel. I 2009 er ”skæringspunktet” 6,5, idet 6,5 er identisk med 1 års ubetingetfængsel.32Skalaer, som de her opstillede, er i sagens natur rangordningsskalaer, hvilket betyder, at detikke giver mening at beregne gennemsnit. Derimod kan der beregnes – og er beregnet –medianer, som er de skalaværdier, hvor halvdelen giver mindre strenge svar og den andenhalvdel mere strenge.3332

For 2009 har vi det problem, at der kun har været papirplads nok til at spørge om elektronisk fodlænkepå samme måde som i 2006, dvs. at den strengeste variant er ”åben” og omfatter elektronisk fodlænke imere end 3 måneder. Desuden passer grænserne ikke sammen med ubetinget fængsel. Det er i dennesituation valgt at følge 2006-klassificeringen. For skalatrin 5 og 6 betyder det en ”for streng” placeringi forhold til den ubetingede frihedsstraf, og specielt er det diskutabelt at placere elektronisk fodlænke i3 mdr.- sammen med ubetinget fængsel i 6-11 måneder (skalatrin 6), fordi de fleste mennesker nok haren forestilling om, at det ikke kan fungere med elektronisk fodlænke i alt for lang tid. Måske kommervi derfor på denne måde til i 2009 at gøre placeringen af de, der peger på en længerevarendeelektronisk fodlænke ”for strenge” i deres holdninger og vurderinger, men i praksis er udslagene påvore skalaer, uanset hvad vi vælger omkring elektronisk fodlænke, minimale og uden analytiskbetydning.Den median, der benyttes i analyserne, er ikke helt den traditionelle median, men en variant heraf,der kaldes for den grupperede median eller GMedian. Den grupperede median opfattes ofte som denmåde, et gennemsnit beregnes på for en rangordningsskala. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Detaritmetriske gennemsnit, der forudsætter en intervalskala, kan ligge langt væk fra GMedianen.Pointen i GMedianen er, at den beregner medianen på en skala, der har lige langt til hver af de

Opstilling 5.4. Befolkningens forestillinger om, hvordan domstolene ville dømme i 13 konkrete sager,hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet, sammenholdt med dommerpanelernes vurdering afretspraksis (GMedianer).109,598,587,576,565,554,543,532,521,510,50ldvofika6)(0ldvobldlgldravosavokødddskadetiaanøshekosllgigtmarynpendmNyomnsMtsSiHeagUelrsldgtvotælddeVogaerøvRaNiglinugfilidoPænkoØtitealinri m.k

10MAX/MINDOMMERPANEL

%VURDERING AF PRAKSIS

9,598,58

%%%%

7,576,565,554,54

%%%%%%%%%

3,532,521,510,50

ertnarP

grlivo

mastikork

nærmesterangordningstrin. Hvis medianen på strafskalaen er 5 og de nærmeste rangordningstrin er 4og 6, så beregnes GMedianen ud fra den forudsætning, at 5 er midtpunktet på et interval, der går fra4,5 til 5,5, og at observationerne med værdien 5 er jævnt spredt udover dette interval. På en vis mådesnyder man sig til lidt intervalegenskaber, og træder derved alligevel over i et forbudt område, menpointen er, at man alene gør det for det område på skalaen, hvor medianen ligger. Det, man opnårved GMedianen, er at forsyne den traditionelle median med en retningspil: Trækker fordelingen iretning af den næste rangordningstrin, trækker den i retning af det forudgående eller liggertyngdepunktet i fordelingen solidt placeret omring den værdi, medianen udsiger. Hvis maneksempelvis har en rangordningsskala, der går fra 1 til 3, og 1 observation placerer sig på trin 1, 50på trin 2 og 49 på trin, så er den traditionelle medianen i så fald 2. GMedianen er 2,48 og fortæller ossåledes, at medianen er tæt ved at tippe over til 3. GMedianen giver os på denne måde entillægsoplysning om tyngdepunktet og fordelingen i forhold til den traditionelle median. Det kanformodes, at anvendelse af GMedianen i de aktuelt gennemførte analyser gennemgående giver os etnoget overdrevent billede af strenghedsniveauet. Det skyldes, at det for alle niveauer påstrafskalaerne, bortset fra det laveste – ”Ingen straf” – i princippet er rimeligt at tale om, atrangordningsværdiernes repræsenterer et interval. F.eks. repræsenterer ”7” i 2009 ubetingedefængselsstraffe fra 1 år til lige under 2 år. Det, overdrivelsen af strengheden beror på, er, at detsjældent vil være rimeligt at antage, at de, der har svaret ”7”, ville fordele sig jævnt i intervalletmellem 1 og 2 år i deres svar. Der er flere, der ville være nærmere 1 end 2, for ellers ville man vælge8 ( = fra 2 år til 2 år og 11 måneder). To af de gennemførte forstudier til undersøgelsen har da ogsåvist, at de fleste, specielt når det drejer sig om fængselsstraffenes længde, har straffe i tankerne, derligger lige i intervallets begyndelse.

Med afsæt i strafskalaerne giver opstilling 5.4 en samletgrafiskafbildning af, hvordanbefolkningen forestiller sig, der straffes i 13 sager, hvor pådømte er en voksen ikke tidligerestraffet person, sammenholdt med, hvordan dommerpanelet har ment retspraksis er. Denlodrette linje midt i figuren deler figuren op i de to undersøgelser, foretaget i henholdsvis2006 og 2009. De røde vandrette streger er dommerpanelets vurdering af retspraksis. Hvordenne vurdering er et interval, er dette interval angivet med blå søjler. Den nederstevandrette linje i figuren angiver grænsen mellem ubetinget fængselsstraf og ikke-frihedsberøvende tiltag (3,5) og den øverste grænsen mellem ubetingede fængselsstraffe påunder og over 1 år (6,5).Det fremgår tydeligt, at der er tale om en konsekvent og gennemgående meget betydeligundervurdering af, hvor strengt der straffes, samt at det er selve strafniveauet, mangennemgående undervurderer, mens der er forholdsvis stor overensstemmelse med hensyntil rækkefølgen i, hvor strengt de enkelte forhold forventes straffet og hvordan de faktiskstraffes.En mulig fortolkning af befolkningens undervurdering af domstolenes strenghed kunnevære tilstedeværelsen af en – om end i så fald fejlagtig – forestilling om, at domstolene ikkebruger fængselsstraf over for mennesker, der dømmes første gang, næsten uanset, hvad de hargjort – eller, alene, ved de mest alvorlige forhold, en kort fængselsstraf. Vi har derfor også setpå, hvordan befolkningen tror domstolene dømmer i sager, hvor den dømte inden for detseneste år forud for dommen tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, jf. opstillingerne 5.5,5.6 og 5.7.I de gennemførte undersøgelser er svarpersonerne ikke blevet bedt om at skulle tage stillingtil, hvad de eventuelt forestillede sig – alt andet lige – tidligere kriminalitet kunne eller villebetyde for straffene ved en domstol. Ud fra et tilfældighedsprincip har halvdelen afsvarpersonerne skulle tage stilling til en sag, hvor gerningspersonen ikke var tidligere straffet,mens den anden halvdel har fået sagen beskrevet på fuldstændig samme måde, men med denforskel at der her var tale om en person, der havde været straffet for ligeartet kriminalitetinden for det seneste år.

Sammenholder man opstilling 5.1 med 5.5, 5.2 med 5.6 og 5.3 med 5.7 kan man se, at derer en klar tendens til, at de, der har fået sagerne med en tidligere straffet person, forestiller sig,at domstolene vil straffe strengere, end de, der har fået sagerne med en hidtil ustraffet person– med variation fra sag til sag, men typisk omkring et halvt trin på strafskalaerne. I henseendetil betydningen af kriminel fortid er der således god overensstemmelse mellem, hvadbefolkningen forestiller sig, og retspraksiss.

Opstilling 5.5. Procentfordelinger vedrørende befolkningens forestillinger om, hvordan domstoleneville dømme i 7 konkrete sager, hvor gerningspersonen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet(2006).SagHen-Uagt-Trafik- Partner Myn- Simpel Nar-Maksimal strafvold-volddig-gade- kotika- synsløs somtheds-voldsalgkørsel mand-valgt:volddrab%%%%%%%Ingen3414301straf (0)Bøde, komp.191217181288el.lign. (1)Betinget45381837343230fængsel (2)Samfunds-731891267tjeneste (3)Ubet. fængsel,18191220161210< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,814178111592-3 mdr. (5)Ubet. fængsel,210174122735> 3 mdr. (6)I ALT100100100100100100100n=654666669646674673678GMedian2,22,72,72,42,83,83,9

Sammenholder man i stedet retspraksis i sagerne vedrørende tidligere straffede personer medbefolkningens forestillinger, kan man se, at befolkningen er akkurat lige så uvidende omretspraksis som i sagerne vedrørende hidtil ustraffepersoner – og at de i lige så betydelig ogudstrakt grad undervurderer domstolenes strenghed. I 2006-sagerne, hvor retspraksis typisk er3-9 måneders ubetinget fængsel, er det 46-74 pct. af befolkningen, der forestiller sig, at derikke vil blive anvendt ubetinget fængselsstraf i det hele taget. I 2009-sagerne, hvor retspraksis

er fængselsophold, der udmåles i år, er det 20-48 pct. af befolkningen, der forestiller sig, atder ikke vil blive anvendt ubetinget fængsel i det hele taget.

Opstilling 5.6. Procentfordelinger vedrørende befolkningens forestillinger om, hvordan domstoleneville dømme i 6 konkrete sager, hvor gerningspersonen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet(2009).SagVold- RøveriNar-Pædo- ØkonoAlv.fili-miskMaksimal strafgadetægtkotika-valgt:voldsmug-krimi-lingnalitet%%%%%%Ingen13----straf (0)Bøde, komp.753174el.lign. (1)Betinget342719162121fængsel (2)Samfunds-605315tjeneste (3)Ubet. fængsel,954521< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,201613151152-5 mdr. (5)Ubet. fængsel,131717111786-11 mdr. (6)Ubet. fængsel,1 år – 1 år 1161117201711mdr. (7)Ubet. fængsel,2 år – 2 år 1141115171514mdr. (8)Ubet. fængsel, 3år – 4 år 110456518mdr. (9)Ubet. fængsel, 50126413år – (10)I ALT100100100100100100n=673302666316661663GMedian3,85,15,86,55,97,1

Igen tegner der sig et billede af, at det ikke blot er straffene i enkelte sager, hvis strenghedundervurderes, men at det er selve straffeniveauet, fordi der er omtrent sammen rangorden

mellem sagerne med hensyn til, hvor streng retspraksis er og hvad befolkningen forestiller sig,jf. opstilling 5.7.Opstilling 5.7. Befolkningens forestillinger om, hvordan domstolene ville dømme i 13 konkrete sager,hvor gerningspersonen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, sammenholdt meddommerpanelernes vurdering af retspraksis (GMedianer).109,598,587,576,565,554,543,532,521,510,50elgdldld6)abrsalol(0vovosvødrdkskaleidafedtikvoadanøsTrerghmkosllgtdiarrtnynpemNynnsimPasoMteSHagUdgtoltæevlddVogagingluRmastikkoarNierøvifildotitealinrim.k

10MAX/MINDOMMERPANEL

%VURDERING AF PRAKSIS

9,598,587,5

%%%%%%

76,565,554,5

%%%%%%

43,532,521,510,50

ligorlvA

Pæ

nkoØ

At befolkningen i væsentligt omfang og i væsentlig grad undervurderer domstolenesstrenghed, i hvert fald inden for det område, hvor der anvendes ubetinget frihedsstraf, ogtilsyneladende uanset forbrydelsens og forbryderens karakter, viser sig ingenlunde at væreet specifikt dansk fænomen. Det genfindes således også i andre samfund, herunder samfundmed ganske anderledes strafniveauer end det danske. I 2003 sammenfattede den canadiskeforsker Julian V. Roberts og den engelske forsker Mike Hough hovedresultaterne af den

internationale forskning på følgende måde (Roberts, Stalans, Indermaur, & Hough, 2003, s.25):34“Surveys have been conducted on public knowledge of punishment trends. We summarize some of thesefindings here. Several selection criteria have been applied. First, we include only representative, large-scalesurveys of the public. Second, we include surveys conducted in at least two countries. Third, we includeonly issues in which the views of the public have been compared to verifiable statistics, in other words,questions to which there is a “right” and “wrong answer.” The public- have little accurate knowledge of statutory sentencing; few people, for example, know which offencescarry a minimum penalty or have any idea of the severity of these mandatory minima;- know little about the many sentencing alternatives (such as probation and community service) and focusexclusively on imprisonment when thinking about sentencing;- underestimate the severity of maximum penalties;

The public also- underestimate the severity of sentencing practises (e.g., the incarceration rate for specific offenses);- overestimate the percentage of offenders released on parole;- overestimate the proportion of prison terms served in the community on parole- overestimate the percentage of parolees who will reoffend while on parole.”

I en anden oversigt, der er udarbejdet af “The Sentencing Project” i Washington, D.C., USA,sammenfattes resultaterne af forskningen på området i bl.a. følgende punkter (The SentencingProject, 2000):34

Det angives her, at de primære kilder til denne opsummering er: J. Mattinson & C. Mirrlees-Black:Attitudes to crime and criminal justice: Findings from the 2000 British Crime Survey.Home Office,London, 2000; Mike Hough & Julian v. Roberts: “Attitudes toward punishment: Findings from theBritish Crime Survey”,Home Office Research Study no. 179,Home Office, Research and StatisticsDirectorate, London, 1998; A. Doob & Julian V. Roberts: “Public punitiveness and public knowledge ofthe facts: Some Canadian Surveys”, i Nigel Walker & Mike Hough (red.):Public Attitudes toSentencing: Surveys from Five Countries.Gower, Aldershot, 1988; Julian V. Roberts:Public knowledgeof crime and justice: An inventory of Canadian Findings,Department of Justice Canada, Ottawa, 1994;D. Indermaur “Public perceptions of sentencing in Perth, Western Australia”,Australian and NewZealand Journal of Criminology,20, 1987, s. 163-183.

- The public consistently misjudges trends in crime35- The public tends to underestimate the severity of sentencing36- Public attitudes are strongly influenced by mistaken beliefs37- Public opinion is more complex than policymakers assume38- Policymakers do not accurately perceive public opinion- Public support for rehabilitation is greater than political rhetoric would indicate- Public embraces alternative sentencing options when offered- Numerous studies in recent years have established that the better educated people are aboutthe issue, the more supportive they are of alternative sentencing- People acknowledge that the flexibility allowed by sentencing alternatives makes for amore just system- Public support for addressing crime through social intervention is very strong.”

Der gives her følgende eksempel: ”A 1997 survey conducted by the Florida Department of Correctionsrevealed that Florida residents assumed inmates served on average 40% of their original sentence, whilein actuality inmates are expected to serve 85% of their original sentence.” (Corrections Journal,FloridaDepartment Survey Resident’s Views on Its Prisons,7. august, 1997, s. 5-6).Der gives her følgende eksempel: “A 1994 survey on public opinion about crime and corrections inOregon conducted by Doble Research Associates showed that citizens believed half of those convictedof violent crime are not incarcerated, and also that large numbers of both violent and non-violentprisoners are released early due to prison overcrowding. In stark contrast to these beliefs, data fromOregon Criminal Justice Council shows that of all convicted offenders, violent and non-violent, 77%receive jail or prison time, while none are released early due to prison overcrowding (Doble ResearchAssociates, Inc.,Crime and Corrections: The Views of the People of Oregon,april 1995, s. 5).Der gives her følgende eksempel: ”A study of Ohio residents conducted in 1995 revealed that while amajority of respondents indicated they were in favour of passing three-strikes law, when they wereconfronted with specific situations, only a small minority believed a life sentence was appropriate forthe described offender. While 88% of the respondents expressed strong or moderate support for three-strikes laws, 95% favored allowing exceptions in one or more instances.(Brandon K. Apllegateet al.:“Assessing Public Support for Three-Strikes-and You’re-Out Laws: Global versus Specific Attitudes”,Crime & Delinquency,vol. 42, no. 4, oktober 1996, s. 522-529). Three-strikes law requires mandatorytwenty-five year or life sentences for any previously convicted felon on a third conviction. While thecovered offenses vary by state, this research sought responses to a hypothetical three-strikes law basedon pending legislation in Ohio at the time. Covered offenses were primarily violent, but also includedburglary and attempted burglary.)Der gives her følgende eksempel: ”For example, a 1985 study by the Michigan Prison and JailOvercrowding Project revealed that policymakers, when asked to estimate public support for alternativesentencing, grossly underestimated this support to be 12%, compared to the actual level of 66% (PatriciaM. Clark:Perception of Criminal Justice Surveys. Executive Summary,Michigan Prison and JailOvercrowding Project, 1985). Det anføres videre: “The Survey revealed that decisionmakers‘overestimated the proportion of all crime that is violent or person-related.’ This kind of informationsuggests that policymakers are misinformed in ways that may bias them against alternative sentencingand reforms which reduce reliance on incarceration.”

Det tilsyneladende universelle i tendensen til at undervurdere ikke blot domstolenes, menogså retssystemets strenghed i det hele taget, tyder på, at vi mere end konkret viden har atgøre med en generel holdning, der så at sige er en del af eller en tvillingeholdning tilretsfølelsen: Ønsket om strengere straffe og ønsket om at straffenes indhold bliver hårdere.Selv for jurister kan det være svært at finde frem til retspraksis på et bestemt område, bortsetfra de helt takstbestemte områder som f.eks. bødestraffene for hastighedsoverskridelser. Deter således ikke så mærkværdigt, at almindelige mennesker har særdeles svært ved nå frem tilviden om, hvornår der anvendes fængselsstraf og i givet fald i hvor lang tid. Det må bero påusystematiske indtryk og ”fornemmelser”. I en sådan situation kommer almene holdninger tilat spille en stor rolle. Det almindelige indtryk, der øjensynligt har bundfaldet sig hos mange imoderne samfund er, at der ikke rigtig sker noget: At man i hvert fald ikke kommer ind ogsidde, og hvis man gør det, er det for en (meget) kort tid. Det er det ”image” domstolene ogstraffesystemet får i moderne samfund – uanset hvad der faktisk foregår.Vi ved for lidt om betydning af medier og den måde dagsordenen bliver sat i det politiskeliv. Måske er der en tendens til, at medierne på mange forskellige måder mere orienterer sigmod belysningen af sager, hvor der ”straffes for lidt” – og at dette bidrager til befolkningensoplevelse af, ”at der ”ikke rigtig sker noget”. Måske er de enkeltsager, der tages op i detpolitiske liv, eksempelvis som baggrund for netop en diskussion af strafniveau, i højere gradsager, hvor politikerne mener, at der ”straffes for lidt” end sager, hvor politikerne mener, atder ”straffes for meget”. Den generelle politiske, og derved også mediemæssige (eller er detomvendt?) dagsorden de seneste 10-20 år i Danmark, som de fleste andre steder i verden, harjo i hvert fald været, at der ikke straffes hårdt nok ved domstolene, jf. den tidligere omtaleheraf.Uanset hvad årsagen og baggrunden er for den udbredte uvidenhed om, hvordan dehårdeste indgreb fra fællesskabets side – i særdeleshed fængselsstraffen – anvendes, er det etdemokratisk problem, og derved en væsentlig samfundsmæssig udfordring. Befolkningensretsfølelse er uinformeret: Folkeflertallet ønsker strengere (fængsels)straffe - men langt deflestes forestillinger om, hvordan der straffes, er forkerte. I meget betydelig gradundervurderer folkeflertallet i markant grad, hvor ofte fængselsstraffen anvendes og hvor langden i givet fald udmåles til at være i konkrete sager.

6. Danskernes retsfornuftMens der er foretaget ganske mange målinger, indenlands som udenlands, af befolkningensretsfølelse med hensyn til straf, finder der mærkværdigvis meget få undersøgelser afbefolkningens retsfornuft, det der sommetider også omtales som den ”informerederetsfølelse”: Holdningen til, hvordan man synes, der skal straffes/reageres over for enforbrydelse, når der foreligger beskrivelser af forbrydelses karakter, forbryderen ogindholdet og karakteren af de straffe eller andre reaktioner, der kan komme på tale – samttid til at overveje sin holdning på dette grundlag.Pionerarbejdet med hensyn til at forsøge at afdække danskernes retsfornuft er foretagetaf Berl Kutchinsky i form af en lille undersøgelse i København. Denne undersøgelse viste,at mens der på generelle spørgsmål om straffenes strenghed var mange, der gav udtryk for,at de mente, at straffene var for strenge, så var der på noget mere konkrete spørgsmål omsærlig økonomisk bistand og anvendelse af flere betingede domme ”en ikke helt ringevenlighed over for lempelse af straffene” (Kutschinsky, 1970, s. 72). Kutchinsky forelagdesvarpersonerne to konkrete sager på bånd. I begge sager fremtrådte de anklagede somganske sympatiske personer, ingen af dem var tidligere straffet, og der var diverseformildende omstændigheder. I den ene sag, der omhandlede arbejdspladstyveri, gengavbåndet (10 min.) politiafhøringer i sagen. Man hørte direktøren, der havde indgivetpolitianmeldelsen, dernæst arbejdsformanden og til sidst en af arbejderne, der tilstod at havefjernet metalaffald fra fabrikken og solgt det. I 1962 var retspraksis i en sådan sag betingetdom, som også 37 pct. af svarpersonernes syntes skulle være straffen. 7 pct. ville frifinde,33 pct. give bøde, 10 pct. hæftestraf og de resterende 13 pct. ubetinget fængselsstraf. Denanden sag var en voldssag, hvor retspraksis dengang – som i øvrigt også i vore dage – var enubetinget frihedsstraf. På båndet (15 min.) blev der beskrevet en ung mand, der stodanklaget for at have slået en beruset kammerat i ansigtet en sen aften uden for en restaurant.I faldet pådrog kammeraten sig et kraniebrud, og der opstod lammelser. Slagsmålet fandtsted efter et skænderi, hvorunder kammeraten bl.a. havde fornærmet anklagedes forlovede.Det viste sig, at kun 18 pct. ville idømme ubetinget frihedsstraf. 23 pct. ville idømme enbetinget dom, 9 pct. en hæftestraf, 27 pct. bøde og hele 23 pct. ville frifinde.

Ved to senere undersøgelser, hvor oplysningsgraden har været betydeligt mindre end iKutchinsky’s undersøgelse – beskrivelser ved hjælp af enkelte stikord eller højest et parlinjer – har det vist sig, at befolkningens holdninger kan gå begge veje i forhold til denjuridiske retspraksis såvel mellem forskellige forbrydelseskategorier som for sager inden forsamme forbrydelseskategori. Den ene er den tidligere omtalte undersøgelse fra 1974, hvorsvarpersonerne var et repræsentativt udsnit af indbyggerne i en større dansk provinsby. Herskulle man tage stilling til, om man syntes en foreslået straf var for mild, for streng ellertilpas. Uoplyst for svarpersonerne var, at den foreslåede straf var identisk med retspraksis.Hovedparten af svarpersonerne ville dømme mildere end domstolene i tre sager: I en sag omen tobaksarbejder, der havde stjålet fra sin arbejdsplads (retspraksis: 30 dages ubetingetfængsel), en sag om en kontormedarbejder, der havde foretaget underslæb over for sinarbejdsplads (retspraksis: 3 mdr. ubetinget + 3 mdr. betinget) og en 18-årig, der havdebegået vold under en fest (retspraksis: 14 dages hæfte). Strengere ville man dømme i en sag,om en mejeribestyrer, der havde begået bedrageri (retspraksis: 8 mdr. betinget), enforretningsindehaver, der ligeledes havde begået bedrageri (retspraksis: 9 mdr. betinget), ogen 32-årig mand der havde begået vold mod et barn (retspraksis: 60 dages hæfte) (Balvig,1978, s. 161).Den anden undersøgelse, som gennemførtes i 1997, har et stort antal svarpersoner, ogsvarene kan betragtes som repræsentative for hele den voksne danske befolkning (GoulAndersen, 1998). Der var i alt ti sager, der skulle bedømmes af svarpersonerne, i de flestetilfælde (syv) sager, hvor retspraksis var betinget dom eller bøde.I to af sagerne ville flere af svarpersonerne idømme enstrengereend en mildere dom iforhold til retspraksis. Det drejede sig i begge tilfælde om 17-åriges tyveri af bil, mensagerne adskilte sig ved, at det i det ene tilfælde var en førstegangsovertræder (retspraksis:bøde under 2.000 kr.), mens det i det andet tilfælde var en tredjegangsovertræder(retspraksis: betinget dom). Der var dog i begge tilfælde få eller forholdsvis få (4 pct. og 19pct.), der ville idømme biltyven ubetinget fængselsstraf. En stor del af svarpersonerne villeidømme enten en betinget dom eller samfundstjeneste (43 pct. ved førstegangsovertræderenog 58 pct. ved tredjegangsovertræderen).

I én af sagerne, en sag om butikstyveri (retspraksis: bøde under 2.000 kr.), var der storoverensstemmelsemellem retspraksis og befolkningens holdning til, hvordan man syntes,der burde straffes.I de resterende syv sager var der flere af svarpersonerne, der ville idømme enmilderestraf end domstolene, end der var svarpersoner, der ville idømme en strengere straf. Det varsåledes tilfældet i en sag om sort arbejde (retspraksis: bøde > 2.000 kr.) , en sag om civilulydighed (retspraksis: bøde < 2.000 kr.), og en sag om graffitimaling (hvor det anvendtedommerpanel dog ikke var helt enig i vurdering af retspraksis). To sager handlede omvillaindbrud, hvor det i det ene tilfælde var en førstegangs indbrudstyv (retspraksis: betingetdom), mens det i det andet var en erklæret narkomisbruger, der gentagne gange tidligerehavde været straffet for lignende indbrud (retspraksis: betinget fængselsstraf). Iførstegangstilfældet ville 32 pct. dømme mildere end domstolen, 28 pct. strengere (14 pct.ville idømme ubetinget fængselsstraf). I flergangstilfældet ville kun 38 pct. dømme påsamme måde som domstolene, dvs. ubetinget fængsel, mens – sammenlignet med svarenefor de andre sager – usædvanligt mange ville idømme ”anden straf”, hvilket formentlig isærer mennesker, der har hæftet sig ved, at der var tale om en narkotikamisbruger, og somprimært ville pege på behandling. I en sag om brugstyveri af en cykel ville 40 pct. straffemildere end retspraksis (som var en bøde < 2.000 kr.) og kun 13 pct. strengere. En sag omarbejdspladstyveri (ting fra en byggeplads til en værdi af ca. 1.000 kr.) mente et massivtflertal af de adspurgte burde afgøres helt uden politiets indblanding eller højest ved enadvarsel (retspraksis: bøde). Den syvende og sidste sag, som befolkningen så mildere på endretspraksis, var en sag om vold. Den minder indholdsmæssigt en del om den sag,Kutchinsky anvendte i 1964, bortset fra at de opståede skader på offeret er mindre alvorlige:Sagsfremstillingen var følgende: ”(A) på 22 år bliver anholdt for vold uden for et værtshus.Den overfaldne har fået en del blå mærker efter slag og spark i ansigtet og på kroppen, menkunne tage hjem efter et check på skadestuen. Vidner har forklaret, at (A) mente, denoverfaldne havde taget hans plads i køen. (A) havde drukket tæt og kunne næsten intethuske. Han er ikke tidligere dømt.” Kun 21 pct. af svarpersonerne ville idømme ubetingetfrihedsstraf, som var retspraksis. Den største gruppe (modalprocenten) ville idømme enbetinget dom, 38 pct., 10 pct. samfundstjeneste, 9 pct. bøde, 11 pct. tiltalefrafald, advarsel

100

eller at sagen klares uden politiindblanding og 4 pct. anden straf end de her nævnte,herunder ubesvaret. Også udfaldet i sagen om arbejdspladstyveri er helt overensstemmendemed Kutschinky’s måling af befolkningens retsfornuft i 1964.I voldssagen udnyttede man i 1997 en såkaldt ”split-half” teknik, hvor halvdelen afsvarpersonerne blev forelagt sagen som netop beskrevet, mens der for den anden halvdel vartilføjet, at (A) var studerende (”En studerende (A)…, og ”den studerende (A)”.39Når tiltaltealene blev omtalt som ”(A)” var det 69 pct. af befolkningen, der ønskede en mildere strafend domstolspraksis, mens det når tiltalte blev omtalt som ”studerende (A)” var 81 pct. Mankan kun gisne om årsagen til denne forskel. Én mulighed er, at man har sværere ved at se en”studerende” som en ”rigtig kriminel” end en person (A). Måske ser man derfor dette som ihøjere grad en uheldig engangsforeteelse, som følgelig er mindre klandreværdig. En andenmulighed, der ligger i forlængelse af de observationer, vi har gjort i de aktuelt gennemførtefokusgruppeundersøgelser er, at befolkningens fokus i høj grad er af nyttemæssig karakter,og et man er optaget af at mindske de opståede/konstaterede skader for alle parter og atmindske risikoen for fremtidig kriminalitet. For en ”studerende” kunne en fængselsstraf ihøjere grad ses som skadelig for den dømte på længere sigt end for ”(A)”. Ogsåreaktionerne på villaindbrudstyven, der var narkoman, tydede jo på en stærk fokusering hosmange på det nytteorienterede.

Samme teknik blev anvendt i sagerne om butikstyveri og cykeltyveri, men her således at ”han” bleverstattet med ”hun”. I butikstyverisagen viste der sig at være 15 pct., der ville straffe mildere enddomstolene, når gerningspersonen var en mand, mens det var 26 pct., når gerningspersonen var enkvinde. Tendensen var helt tilsvarende i cykeltyverisagen: 35 pct. ville straffe mildere end domstolene,når cykeltyven var en mand, mens det var 45 pct., når gerningspersonen var en kvinde. Tendensen tilåbenbart at se mildere på lovovertrædelser begået af kvinder end mænd er også konstateret i en tidligereundersøgelse, foretaget blandt studerende på et kollegium (Lillegaard, 1995, jf. Balvig, 1995, ss. 34-35).67 pct. ville idømme en mand ubetinget frihedsstraf for vold, mens dette kun var tilfældet for 20 pct. forden samme handling, når gerningspersonen blev omtalt som en kvinde. En anden sag handlede omindbrud. Her ville 51 pct. idømme ubetinget frihedsstraf, når det var en mand, over for 25 pct. nårgerningspersonen var en kvinde. I en tredje sag, som omhandlede en 43-årig bogholder ogregnskabschef i et større firma, der havde begået underslæb for 5,5 mill. kr., gjorde det ingen forskel,om bogholderen var en mand eller en kvinde. De udmålte straffe havde dog en tendens til at være lidtlængere, når bogholderen i sagsfremstillingen blev omtalt som en mand. Mest bemærkelsesværdigt vardet, at 13 pct. af de adspurgte bemærkede, at de mente kvinden burde have psykologisk eller psykiatriskbehandling, mens kun 2 pct. kom på denne tanke i forhold til, når det var en mand.

101

Vi har tidligere peget på retsfølelsens evolutionspsykologiske baggrund, der på sin sideer influeret af kulturelle påvirkninger, der bl.a. giver sig udslag i en tæt sammenhængmellem retsfølelse og politisk overbevisning. Et af de mest bemærkelsesværdige resultater i1997-undersøgelsen er påvisningen af, at retsfornuften dels ikke kan afledes af retsfølelsen– hvilket er identisk med hvad Kutchinsky fandt i 1964 – og dels langt hen ad vejenikkeharsammenhæng med politisk overbevisning eller generelle og principielle moralskeholdninger. Goul Andersen skriver herom (Goul Andersen, 1998, s. 391-392):

”Man kunne tro, bedømmelsen af sanktionernes størrelse ville følge borgernes moral, således at demere ”moralske” ville straffe strengere, og de mindre ”moralske” ville straffe mildere.Overraskende nok synes dette faktisk ikke at være tilfældet. Vi har forsøgt at danne skalaer forstrengheden i almindelighed og for tilbøjeligheden til at ville uddele fængselsstraffe. Men detsamvarierer ikke systematisk med moralen – eller kun i ringe grad. Det samme kan siges om desociale variationer: Der er ingen klar tendens til, at de ældre vil straffe hårdere end de unge, atstorbyboere vil straffe mildere end landsbyboere, etc. Mere overraskende finder vi ikke engang ensammenhæng med skole- og erhvervsuddannelse, når det gælder strafudmåling i konkretesituationer. De eneste signifikante forskelle er mellem mænd og kvinder, hvor mænd er lidt mere tilhårde straffe end kvinderne; forskellen er dog meget beskeden … I lyset af den retspolitiskediskussion kan det også være interessant at se, om der er nogen forskel mellem partierne. Det visersig faktisk at være tilfældet, men forskellene er netop meget små, når det kommer til konkretesituationer.”

I sagen om vold, fandtes der ikke nogen signifikant sammenhæng mellem, hvor strengt manville dømme, og partipolitisk holdning i det hele taget. Goul Andersen kommenterer dettepå følgende måde (Goul Andersen, 1998, s. 392):

”Ikke mindst de beskedne partipolitiske forskelle er bemærkelsesværdige: Politikere og borgere påvenstre og højre fløj i dansk politik kan tordne mod hinanden om retspolitiske principper, men nårde skal træffe konkrete afgørelser, er de – næsten – enige. Og mere generelt kan mere moralske ogmere moralsk ”afslappede” mennesker diskutere, hvor slemt det står til med moralen i samfundet,men stillet ansigt til ansigt med konkrete sager synes deres indstilling at være stort set ens. Det erusikkert, hvor langt perspektiverne rækker – det ville kræve en nærmere undersøgelse at fastslå –men faktisk ser det umiddelbart ud til, at der hersker en slags ”konkret fornuft”, som i meget vidudstrækning er fælles gods for borgerne i det danske samfund på tværs af alle skel, når de skalforholde sigkonkrettil spørgsmål om forbrydelser og straf.”

Den fjerde og seneste undersøgelse forud for de aktuelt gennemførte undersøgelser afbefolkningens retsfornuft baserer sig som 1997-undersøgelsen på repræsentative

102

befolkningsudsnit. Den omfatter kun befolkningens holdning til en enkelt sag, etindbrudstyveri, men er til gentaget gennemført to gange, henholdsvis i 2000 og 2005, beggegange i forbindelse med de såkaldte ICVS-undersøgelser.40Sagsfremstillingen var herfølgende: Man kan jo have forskellig opfattelse af, hvilke straffe lovbrydere bør have. Lados som et eksempel tage en mand på 21 år, som for anden gang er fundet skyldig i indbrud.Denne gang har han stjålet et farve-tv. Hvilken af de straffe, jeg nævner nu, kan efter Deresmening være passende?”. Sagsfremstillingen minder en del om den, der blev anvendt i1997-undersøgelsen, men er ikke fuldstændig identisk. Den største forskel er, at der i2000/2005 ikke siges noget om eventuelle narkotikaproblemer. På den baggrund kunne manumiddelbart forvente, at relativt flere ville gå ind for ubetinget fængselsstraf i 2000/2005-undersøgelserne end i 1997-undersøgelsen. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Hvor det i1997 var 38 pct., der ville idømme ubetinget fængselsstraf, var det i 2000 20 pct. (Balvig,2001, s. 6) og i 2005 19 pct. (Van Dijk, 2008, s. 379). I begge år er det først og fremmestsamfundstjeneste, som en stor del af befolkningen, synes burde pådømmes i sådan en sag.I modsætning til en række andre lande er der altså ikke noget der tyder på, at den danskebefolkning er blevet strengere eller mere punitiv i sin holdning til, hvordan man burdestraffe en recidiverende indbrudstyv. Samtidig placerer den danske befolkning sig i såhenseende blandt de mindst punitive befolkninger i verden. Af de 75 lande, hvoriundersøgelserne er gennemført, befinder den danske befolkning sig i den femtedel af disse,hvor mindre end 20 pct. ville idømme en ubetinget frihedsstraf. Den danske befolkning erher i selskab med dels den finske befolkning, hvor kun 13 pct. ville idømme ubetingetfrihedsstraf, og den islandske hvor 18 pct. ville gøre det. I Norge var det 24 pct. afbefolkningen og i Sverige 28 pct. Mediantallet er ca. 40, dvs. at i halvdelen af de undersøgtelande er der mindre end 40 pct., der ville idømme ubetinget frihedsstraf og i den andenhalvdel mere end 40 pct. I den sidstnævnte halvdel befinder bl.a. englænderne (44 pct.) ogamerikanerne (47 pct.) sig. Det mest udbredte og næsten entydige ønske om at anvendeubetinget fængselsstraf i indbrudssagen fandtes i den kinesiske befolkning (84 pct.).

ICVS står for International Crime Victim Survey.

103

6.1. Papirsager: Forestillinger om domstolspraksis og folk flestDe i 2006 og 2009 gennemførte undersøgelser af den danske befolknings retsfornuft er ikkeblot de i skrivende stundnyeste.Det er også de undersøgelser, hvor man har belystholdningen tilflest forskellige sager,og til demest alvorlige sager.Sagerne kan ikke itraditionel forstand hævdes at væresagsrepræsentative,men de er i vid udstrækning typiskeog dækkende for et demokratisk og kriminalpolitisk særdeles centralt område: Depersonfarlige forbrydelser, der ifølge domspraksis straffes med en kortere (bortset fra deallerkorteste) eller længere (bortset fra de allerlængste) ubetinget fængselsstraf. De aktuelleundersøgelser udmærker sig endvidere ved, at man er tættere end tidligere ved idealet om atprøve at afdække, hvordan man ville dømme, hvis man varoplyst om sagen,gerningspersonen og strafmulighederne i samme udstrækning som en lægdommer i en rigtigsag– bortset fra orientering om retspraksis, bortset fra mulig påvirkning eller direkte(oplevet) pres fra professionelle – samt sidst, men ikke mindst,tidtil at overveje sit valg.Af opstilling 6.1.1, 6.1.2 og 6.1.5 fremgår, hvordan befolkningen ville dømme i de 13sager, de via et postspørgeskema er blevet bedt om at tage stilling til. I alle disse sager ergerningspersonen beskrevet og omtalt som en hidtil ustraffet person. Opstillingerne 6.1.6,6.1.7 og 6.1.10 er de tilsvarende identiske sager, men her er gerningspersonen beskrevetsom en person, der inden for det seneste år forud for den aktuelle sag er blevet dømt forligeartet kriminalitet (recidivist). De anvendte strafskalaer og medianberegninger(GMedian) er nærmere beskrevet i forrige afsnit (afsnit 5). De grå felter i tabellerne og derøde/blå markeringer i figuren er dommerpanelernes bud på domspraksis i sagerne.Opstilling 6.1.3, 6.1.4, 6.1.8 og 6.1.9 viser, hvordan befolkningen forestiller sig, at folkflest ville dømme. De mediane strafværdier af disse forestillinger er medtaget i graferne6.1.5 og 6.1.10 – hvor der endvidere er medtaget de mediane forestillinger om, hvordan mantror sagerne ville blive afgjort ved en domstol (jf. forrige kapitel).

104

Opstilling 6.1.1. Procentfordelinger vedrørende, hvordan befolkningen ville dømme i 7 konkretesager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet (2006).SagTrafik- Partner Myn- Simpel Nar-Hen-Uagt--volddig-gade- kotika- synsløs somtMaksimal strafvoldsalgvalgt:heds-voldkørsel mand-volddrab%%%%%%%Ingen0021000straf (0)Bøde, komp.182229107931el.lign. (1)Betinget26263125172026fængsel (2)Samfunds-9251829121218tjeneste (3)Ubet. fængsel,99109873< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,1013871319122-3 mdr. (5)Ubet. fængsel,62575153844> 3 mdr. (6)I ALT100100100100100100100n=693685665687662670669GMedian2,33,12,52,23,04,85,0

105

Opstilling 6.1.2. Procentfordelinger vedrørende, hvordan befolkningen ville dømme i 6 konkretesager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet (2009).SagAlv.Vold- RøveriNar-Pædo- Økonotægtkotika-fili-miskMaksimal strafgadekrimi-valgt:voldsmug-lingnalitet%%%%%%Ingen00-00-straf (0)Bøde, komp.17785136el.lign. (1)Betinget222215151415fængsel (2)Samfunds-9591839tjeneste (3)Ubet. fængsel,131211< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,1391110352-5 mdr. (5)Ubet. fængsel,1310910676-11 mdr. (6)Ubet. fængsel,1 år – 1 år 1111141612108mdr. (7)Ubet. fængsel,2 år – 2 år 1171515101519mdr. (8)Ubet. fængsel, 3år – 4 år 11581071314mdr. (9)Ubet. fængsel, 5276112216år – (10)I ALT100100100100100100n=625312632307639637GMedian4,25,96,15,57,57,2

106

Opstilling 6.1.3. Procentfordelinger vedrørende, hvordan befolkningen tror folk flest ville dømme i 7konkrete sager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet (2006).SagUagt-Trafik- Partner Myn- Simpel Nar-Hen-Maksimal strafvold-volddig-gade- kotika- synsløs somtvalgt:heds-voldsalgkørsel mand-volddrab%%%%%%%Ingen0142101straf (0)Bøde, komp.241320211177el.lign. (1)Betinget27333630191831fængsel (2)Samfunds-7413111454tjeneste (3)Ubet. fængsel,171414151195< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,1115981414112-3 mdr. (5)Ubet. fængsel,102677194654> 3 mdr. (6)I ALT100100100100100100100n=675659643655637649644GMedian2,53,72,42,43,15,15,3

107

Opstilling 6.1.4. Procentfordelinger vedrørende, hvordan befolkningen tror folk flest ville dømme i 7konkrete sager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet (2009).SagAlv.Vold- RøveriNar-Pædo- ØkonoMaksimal strafgade-tægtkotika-fili-miskvalgt:voldsmug-krimi-lingnalitet%%%%%%Ingen01----straf (0)Bøde, komp.734664el.lign. (1)Betinget222213141114fængsel (2)Samfunds-425515tjeneste (3)Ubet. fængsel,632111< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,1611139352-5 mdr. (5)Ubet. fængsel,15131114676-11 mdr. (6)Ubet. fængsel,1 år – 1 år 11121318141112mdr. (7)Ubet. fængsel,2 år – 2 år 11111416161621mdr. (8)Ubet. fængsel, 3år – 4 år 11591191316mdr. (9)Ubet. fængsel, 5297123215år – (10)I ALT100100100100100100n=608295613299615617GMedian5,26,26,56,58,27,5

108

Opstilling 6.1.5. Befolkningens forestillinger om, hvordan folk flest ville dømme og hvordandomstolene ville dømme, samt egne holdninger til, hvordan man synes, der bør dømmes, i 13konkrete sager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet, sammenholdt med dommerpanelernesvurdering af retspraksis (GMedianer).109,598,587,576,565,554,543,532,521,510,50lbldlgldseravosavoørskaelidddoikafadanøsrvheotTrsllgigrknetmndartpemsyNynmPasoMenSigtHaUdolkv6)(0dldgtvotælddegaVoriveøRkoarNglinugiliofdtitealn

10MAX/MINDOMMERPANEL

%VURDERING AF PRAKSIS

9,59

$EGEN HOLDNING+VURDERING AF BEFOLKNING+$+$%+%$%+%$

8,587,576,565,554,54

+$+$+$+$%%$+%+$%+$%%%%+$+$%

3,532,521,510,50

gr livo

mastik

Pæ

iimkrn.ko

109

Opstilling 6.1.6. Procentfordelinger vedrørende, hvordan befolkningen ville dømme i 7 konkretesager, hvor gerningspersonen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet (2006).SagTrafik- Partner Myn- Simpel Nar-Hen-Uagt--volddig-gade- kotika- synsløs somtMaksimal strafvoldsalgvalgt:heds-voldkørsel mand-volddrab%%%%%%%Ingen00110-1straf (0)Bøde, komp.15172288824el.lign. (1)Betinget18182019101619fængsel (2)Samfunds-618162281015tjeneste (3)Ubet. fængsel,9121484312< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,171817131915122-3 mdr. (5)Ubet. fængsel,13331714245550> 3 mdr. (6)I ALT100100100100100100100n=657671675649679679682GMedian2,94,43,32,93,85,45,2

110

Opstilling 6.1.7. Procentfordelinger vedrørende, hvordan befolkningen ville dømme i 6 konkretesager, hvor gerningspersonen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet (2009).SagAlv.Vold- RøveriNar-Pædo- Økonotægtkotika-fili-miskMaksimal strafgadekrimi-valgt:voldsmug-lingnalitet%%%%%%Ingen-1----straf (0)Bøde, komp.13773116el.lign. (1)Betinget171513161419fængsel (2)Samfunds-9261239tjeneste (3)Ubet. fængsel,311210< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,148106472-5 mdr. (5)Ubet. fængsel,121099556-11 mdr. (6)Ubet. fængsel,1 år – 1 år 1111131512912mdr. (7)Ubet. fængsel,2 år – 2 år 11102020131613mdr. (8)Ubet. fængsel, 3år – 4 år 1171210131414mdr. (9)Ubet. fængsel, 54119142215år – (10)I ALT100100100100100100n=678306674316665668GMedian5,17,06,76,67,66,8

111

Opstilling 6.1.8. Procentfordelinger vedrørende, hvordan befolkningen tror folk flest ville dømme i 7konkrete sager, hvor gerningspersonen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet (2006).SagUagt-Trafik- Partner Myn- Simpel Nar-Hen-Maksimal strafvold-volddig-gade- kotika- synsløs somtvalgt:heds-voldsalgkørsel mand-volddrab%%%%%%%Ingen00211-1straf (0)Bøde, komp.161113101076el.lign. (1)Betinget22212121131727fængsel (2)Samfunds-6310121234tjeneste (3)Ubet. fængsel,151115111164< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,161818181811112-3 mdr. (5)Ubet. fængsel,20352127276057> 3 mdr. (6)I ALT100100100100100100100n=628645649626652654658GMedian3,44,63,73,54,05,45,4

112

Opstilling 6.1.9. Procentfordelinger vedrørende, hvordan befolkningen tror folk flest ville dømme i 7konkrete sager, hvor gerningspersonen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet (2009).SagAlv.Vold- RøveriNar-Pædo- ØkonoMaksimal strafgadetægtkotika-fili-miskvalgt:voldsmug-krimi-lingnalitet%%%%%%Ingen11----straf (0)Bøde, komp.744254el.lign. (1)Betinget181712131019fængsel (2)Samfunds-523614tjeneste (3)Ubet. fængsel,422121< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,134810462-5 mdr. (5)Ubet. fængsel,1810911786-11 mdr. (6)Ubet. fængsel,1 år – 1 år 11161419181113mdr. (7)Ubet. fængsel,917211515152 år – 2 år 11mdr. (8)Ubet. fængsel, 3år – 4 år 1161714101514mdr. (9)Ubet. fængsel, 53128143016år – (10)I ALT100100100100100100n=655295650306649643GMedian5,67,27,16,88,27,1

113

Opstilling 6.1.10. Befolkningens forestillinger om, hvordan folk flest ville dømme og hvordandomstolene ville dømme, samt egne holdninger til, hvordan man synes, der bør dømmes, i 13konkrete sager, hvor gerningspersonen tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, sammenholdt meddommerpanelernes vurdering af retspraksis (GMedianer).109,598,587,576,565,554,543,532,521,510,50iafdolkvPaerrtn)06d(lvoeldlgabrsolsavdrkøaededtikadanøsmghkosllgtdiarynpeNynomnsimMtseSHagUdolsvvodegaldædtolVgtRriveøarsmkatikolinuggPæifildo.konketlitainimr

10MAX/MINDOMMERPANEL

%VURDERING AF PRAKSIS

9,59

$EGEN HOLDNING+VURDERING AF BEFOLKNING+$+$+$%%+$%%+%$

8,587,576,565,554,5

+$+$+$%+$%%+$%+$%%

43,532,521,510,50

voAl

grli

Først kan man bemærke sig, at i 24 ud af de 26 sager er der en tendens til, at befolkningenvil dømme strengere, end de tror domstolene vil dømme. Dette er helt i overensstemmelsemed retsfølelsen, hvor det jo viste sig, at hovedparten af befolkningen syntes, straffene iDanmark gennemgående var for milde. Ved sagen om økonomisk kriminalitet er forskellenmellem, hvad man selv mener, og hvad man tror domstolene vil gøre, ikke statistisksignifikant. Det er den derimod ved den anden undtagelse, som er indsmugling af en størremængde heroin fra Spanien, begået af en hidtil ustraffet person. Her forholder det sigomvendt: Befolkningen har en tendens til i denne narkotikasag at dømme mildere, end detror tilfældet ville være ved en domstol.

114

Når tendensen er så konsistent, som tilfældet er, bliver det ikke kun de enkelte klareundtagelser, der er interessante, men også hvor stærk tendensen er for forskellige former forforbrydelser. Den største afstand mellem egne holdninger og oplevelsen af, hvordandomstolene ville dømme, findes ved sædelighedsforbrydelserne voldtægt og pædofili,uagtsomt manddrab og hensynsløs fareforvoldende kørsel i trafikken samt for partnervoldog alvorlig gadevold – for partnervoldens vedkommende, især i gentagelsestilfælde.Omvendt er forskellene relativt små og i nogle tilfælde ikke statistisk signifikante ved isærnarkotikasmugling i gentagelsestilfælde, økonomisk kriminalitet og andre former for simpelvold end partnervold i førstegangstilfælde.Dernæst kan man bemærke sig, at i 24 ud af 26 sager er der en tendens til, at de enkeltesvarpersoner har en tendens til at ville dømme mildere, end de tror folk flest ville dømme.Med andre ord: Danskerne tenderer til atoplevesig som strengere end domstolene, men dogikke så strenge som folkeflertallet. Og med endnu andre ord, og sat på spidsen: Danskerneoplever på den ene side domstolene som (for) slappe, men på den anden side opleverdanskeren også en strammer-stemning i befolkningen, som man synes er at gå for langt.Ingen af de to undtagelser, som vedrører henholdsvis vold mod myndighed og hensynsløskørsel, er signifikante afvigelser. Der findes altså i undersøgelsen ikke et eneste eksempelpå, at danskerne tenderer til at opleve sig som strengere end folk flest. Til gengæld erforskellene gennemgående små og adskiller sig ikke markant fra hinanden fra sag til sag.Størst forskel findes ved alvorlig gadevold, begået af en hidtil ustraffet person.Den samlede effekt af de to her nævnte tendenser er et billede af danskere, dersystematisk har enoplevelseaf en betydelig afstand mellem, hvordan domstolene dømmer,og hvordan man opfatter folk flest synes, der bør straffes. Denne tendens gør sig gældende i25 af de 26 sager, idet der ikke er nogen forskel i sagen om økonomisk kriminalitet(gentagelsestilfælde). Den mediane forskel er omkring 1½ trin på de anvendte strafskalaer.Mere end to trins forskelle på strafskalaerne oplevedes ved hensynsløs kørsel og uagtsomtmanddrab, ved voldtægt og pædofili samt ved alvorlig gadevold (førstegangstilfælde). Tætved to straffetrins forskelle oplevedes i sagen om partnervold (gentagelsestilfælde) og isagen om alvorlig gadevold (gentagelsestilfælde).

115

6.2. Retssager: Hvordan vil danskerne dømme?Som den opmærksomme læser vil have bemærket, har vi undladt at kommentere det mestinteressante i opstillingerne 6.1.1-6.1.10, nemlig hvordan danskerne selv ville dømmesammenholdt med domstolspraksis. Det er fordi vi ved 8 af de 26 sager har et endnu bedregrundlag for at vurdere danskernes retsfornuft, og det er mest hensigtsmæssigt atopsummere også holdningerne i de øvrige 18 sager i sammenhæng hermed.Postspørgeskemaernes funktion har ikke primært været at afdække danskernes retsfornuft,menat gøredetmuligt atkontrollererepræsentativitetenaffokusgrupperne.

Hovedkonklusionen er, at fokusgrupperne udgør et repræsentativt udsnit af den danskebefolkning mellem 18 og 74 år med hensyn til såvel de generelle holdninger til straf sommed hensyn til deres holdninger i konkrete på papir beskrevne sager.

Opstilling 6.2.1. Procentfordelinger vedrørende, hvordan fokusgrupperne ville dømme i 4 konkretesager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet (2006).NarkotikasalgUagtsomtPartnervoldSimpel gadevoldmanddrabEfterEfterEfterEfterEfterEfterEfterEftervideo ”vote- video ”vote- video ”vote- video ”vote-ring”ring”ring”ring”%%%%%%%%Ingen44710----straf (0)Bøde, komp.14-37301821310el.lign. (1)Betinget3671333025432440fængsel (2)Samfunds-251414244325137tjeneste (3)Ubet. fængsel,711331143-< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,3-333413-2-3 mdr. (5)Ubet. fængsel,11-3--44443> 3 mdr. (6)I ALT100100100100100100100100n=2828303028282929GMedian2,472,251,711,832,582,215,002,86

116

Opstilling 6.2.2. Procentfordelinger vedrørende, hvordan fokusgrupperne ville dømme i 6 konkretesager, hvor gerningspersonen ikke tidligere er straffet (2009).Alv. gadevoldVoldtægtRøveriNarkotika-smuglingEfterEfterEfterEfterEfterEfterEfterEftervideo ”vote- video ”vote- video ”vote- video ”vote-ring”ring”ring”ring”%%%%%%%%Ingen--------straf (0)Bøde, komp.101515141113136el.lign. (1)Betinget2943431818313438fængsel (2)Samfunds-19661843132219tjeneste (3)Ubet. fængsel,16-----39< 2 mdr. (4)Ubet. fængsel,96121232189122-5 mdr. (5)Ubet. fængsel,-10612736-6-11 mdr. (6)Ubet. fængsel,1 år – 1 år 111671294-19-mdr. (7)Ubet. fængsel,2 år – 2 år 1133----913mdr. (8)Ubet. fængsel, 3år – 4 år 11--3-77-3mdr. (9)Ubet. fængsel, 5--33---år – (10)I ALT100100100100100100100100n=3231333328283232GMedian2,893,092,562,563,713,003,002,72

117

Opstilling 6.2.3. Fokusgruppedeltagerne holdning til, hvordan de ville dømme i 8 sager, efter athave set video og efter ”votering”.

Af opstillingerne 6.1.5, 6.1.10 og 6.2.3 fremgår det, at hovedparten af danskerne ikke i eneneste af de 26 sager ville idømme en straf, der var strengere end den faktiske retspraksis,hvad enten det så var ud fra sagerne beskrevet forholdsvis kort på papir eller baseret påoverværelse af sagerne på video. I 24 af de 26 sager er befolkningen gennemgående milderei deres holdninger end retspraksis.

6.2.1. SædelighedsforbrydelserI 2 af de 26 papirsager er tyngden i befolkningens holdninger (medianen) sammenfaldendemed retspraksis. Det drejer sig i begge tilfælde om sædelighedsforbrydelser, henholdsvispædofili i førstegangstilfælde og voldtægt i gentagelsestilfælde. Pædofili er den af demedtagne forbrydelser i undersøgelserne, som befolkningen ser relativ strengest på. Ved

118

pædofili i flergangstilfælde og voldtægt i førstegangstilfælde er hovedparten afbefolkningen noget mildere end retspraksis, men ikke meget (i papirsagerne omkring ethalvt straffetrin på den anvendte strafskala). Holdningen til, hvordan der skal dømmes ipædofilisagerne samt ved voldtægt i gentagelsestilfælde kan vi i den gennemførteundersøgelse ikke komme nærmere end papirsagerne, mens voldtægt i førstegangstilfældetillige også er belyst ud fra, hvordan man ville dømme ved en retssag. Her viser det sig(opstilling 6.2.2 og 6.2.3), at i denne sag, hvor retspraksis er 1 års ubetinget fængsel, villehovedparten af befolkningen ikke idømme ubetinget frihedsstraf overhovedet (median 2,6).6 pct. ville idømme en ubetinget fængselsstraf på mere end 1 år, 12 pct. på 1 år (svarende tilretspraksis) og 18 pct. en ubetinget fængselsstraf på mindre end et år. Tilbage bliver 64 pct.,der ikke ville idømme en ubetinget frihedsstraf, men – for de flestes vedkommende, 43 pct.– en betinget frihedsstraf, 15 pct. en bøde, økonomisk kompensation, konfliktråd ellerbehandling og 6 pct. samfundstjeneste. Man er således betragteligt mildere i sin holdning,når sagen skal bedømmes under omstændigheder, der tilnærmelsesvis svarer til at fungeresom lægdommer i en rigtig retssag, end når den bedømmes ud fra et forholdsvis kortfattetresumé på papir.

6.2.2. Økonomisk kriminalitetAf de 26 sager har det været dommerpanelets vurdering, at vi ved en domstol ville få denstrengeste straf i sagen om økonomisk kriminalitet (førstegangstilfælde) eller i hvert fald enstrenghed i straffen der lå på niveau med de i øvrigt strengest pådømte (gentagelsestilfælde).Ved sagerne om økonomisk kriminalitet skal man være opmærksom på, atgentagelsestilfældet her ikke implicerer en tidligere dom for økonomisk kriminalitet, menalene, at den tiltalte tidligere har fået en alvorlig advarsel i den bank, vedkommende varansat i. Dommerpanelet har vurderet, at dommen ville blive tilnærmelsesvis den sammemed og uden denne advarsel, og vi finder heller ikke nogen statistisk signifikant forskel medhensyn til, hvordan danskerne synes, der bør dømmes.Danskernes synes, at den forbrydelse af alle de belyste, der skal straffes hårdest, erpædofili, men økonomisk kriminalitet følger lige herefter, og i førstegangstilfældene er derikke nogen statistisk signifikant forskel. Som ved langt de fleste af sagerne er tyngden i

119

danskernes holdning dog noget mildere end retspraksis, dvs. en noget kortere fængselsstraf.Samtidig er det påfaldende, hvor store forskelle, der eksisterer med hensyn til, hvordan mansynes, der skal dømmes i sagerne om økonomisk kriminalitet. Retspraksis er 2½-3 årsubetinget fængsel. Medianen i befolkningens holdninger placerer sig omkring knapt 2 årsubetinget fængsel, men 30 pct. ville slet ikke idømme en ubetinget fængselsstraf, og andre30 pct. ville idømme en ubetinget frihedsstraf på 3 år eller mere. Som tidligere nævnt gørder sig den særlige tendens gældende ved økonomisk kriminalitet, at befolkningen hergennemgående personligt ville dømme noget mildere, end de tror ikke blot folk flest, menogså domstolene ville dømme. Dette kan vel kun fortolkes som et ønske om at reducerelængden af frihedsstraffene noget i disse sager. Sagerne om økonomisk kriminalitet er aleneblevet belyst ved befolkningens pådømmelse i papirsager og ikke ved retssager.

6.2.3. NarkotikakriminalitetDer er fire sager om narkotikakriminalitet, der er blevet bedømt. Henholdsvis salg af kokainpå et diskotek (førstegangs- og gentagelsestilfælde) og indsmugling af et større kvantumheroin (ligeledes førstegangs- og gentagelsestilfælde). Der er i alle fire sager en klar tendenstil, at tyngden i befolkningens holdninger er mildere end retspraksis.Gentagelsestilfældene kan vi alene belyse ud fra pådømmelse af papirsagerne.Dommerpanelet vurderede sagen om salg af narkotika til i gentagelsestilfælde at ville give3-5 måneders ubetinget fængselsstraf. 49 pct. af befolkningen ville imidlertid ikke idømmeubetinget frihedsstraf overhovedet, heraf 22 pct. samfundstjeneste. Yderligere 27 pct. villeidømme en ubetinget fængselsstraf på mindre end 3 måneder. Tilbage bliver 24 pct., derville dømme som domstolene eller strengere. Opsummerende kan man sige, at det forhovedparten af befolkningen står som et grænsetilfælde mellem ikke at anvende ubetingetfængselsstraf eller en meget kort sådan (median 3,8). Sagen om indsmugling af heroinvurderede dommerpanelet i gentagelsestilfælde til ved en domstol at ville give en ubetingetfængselsstraf på mindst 3 år. Det samme ville godt hver fjerde danske idømme (27 pct.),men noget flere – næsten hver tredje (31 pct.) – mente ikke, at der skulle idømmes enubetinget frihedsstraf i det hele taget. De resterende 42 pct. mente, at der skulle idømmes enubetinget frihedsstraf på mindre end 3 år, heraf de 25 pct. mellem 1 og 3 år og de 17 pct.

120

mindre end et år. Tyngdepunktet i befolkningens holdning (medianen) er en ubetingetfrihedsstraf med en længde på omkring en tredjedel af retspraksis.Ved førstegangstilfældene peger tendenserne for papirsagernes vedkommende i præcissamme retning som ved gentagelsestilfældene. Her bemærker man sig specielt det tidligereomtalte, at ved indsmugling af narkotika i førstegangstilfælde er befolkningen ikke blotmeget mildere i deres holdning end retspraksis – detrorher også, at de er mildere enddomstolene, hvilket på samme måde som ved økonomisk kriminalitet må fortolkes som etønske om at reducere straffenes strenghed i disse sager. Ved førstegangstilfældene kan vitillige belyse befolkningens holdning som ”dommere” i retssager, jf. opstilling 6.2.1, 6.2.2og 6.2.3. Dommerpanelet har vurderet, at retspraksis i sagen om salg af narkotika iførstegangstilfælde er 80 dages ubetinget fængsel. Heroverfor står, at hele 86 pct. affokusgruppedeltagerne efter at have set sagen på video ikke ville idømme en ubetingetfængselsstraf, men fortrinsvis samfundstjeneste. Kun 3 pct. ville idømme samme straf somdomstolene, og ikke en eneste en strengere straf. De resterende 11 pct. ville idømme enubetinget fængselsstraf på mindre end 2 måneder. Sagen om indsmugling af narkotikavurderede dommerpanelet til ved en domstol at ville koste 2-2½ års fængsel. Det villemindre end hver tiende (9 pct.) af befolkningen idømme, og igen var der ikke en eneste, derville dømme strengere end domstolene. Hovedparten – 57 pct. – ville ikke idømmeubetinget frihedsstraf overhovedet, og i stedet – fortrinsvis – en betinget dom. Affokusgruppemøderne fremgik det, at man især forestillede sig en betinget dom med et vilkårom at følge en ambulant behandling. 15 pct. ville idømme en ubetinget fængselsstraf påmindre end 1 år og 19 pct. en ubetinget fængselsstraf på mellem 1 og 2 år. I såvel sagen omsalg af narkotika som om indsmugling kan man se, at der sker en forskydning i endnumildere retning, når folk efter at have set filmen om sagen efterfølgende får mulighed for atdiskutere (”votere”) den. De 86 pct., der i sagen om salg af narkotika ikke ville idømmeubetinget fængselsstraf, bliver til 89 pct. I sagen om indsmugling af narkotika er detilsvarende procenter 57 og 69. Her kommer vi altså op på, at mere end 2 ud af 3 danskereikke ville idømme ubetinget frihedsstraf i en sag der ellers ved de danske domstole står til 2-2½ års ubetinget fængsel.

121

Det synes at kunne konkluderes, at der ved de danske domstole anvendes fængselsstraf(af en længde), som er endog meget langt fra at have dækning i, hvordan hovedparten afdanskernes synes, der skal reageres i sådanne sager.

6.2.4. Farlig adfærd i trafikkenI det forslag, der i begyndelsen af 2002 blev fremsat vedrørende en lang rækkestrafskærpelser,gjorde den daværendejustitsministersig følgendeovervejelser:

”Hensynsløs og farlig adfærd i trafikken medfører ofte meningsløse dødsfald og megetalvorlige skader. Når et menneske bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken,er det en menneskelig tragedie for både ofret og dets pårørende.”41Siden strafskærpelsen pådette område er der forekommet en række spektakulære og stærkt medieomtalte sager af,ledsaget af diskussion om yderligere skærpelser,42eksempelvis en sag, hvor en 18-årig bilistpå toppen af en bakke uden for Århus kørte ind i ni cykelryttere, et sammenstød derresulterede i to døde og fire hårdt kvæstede cyklister.Med henblik på at få en fornemmelse af, hvordan befolkningen syntes, der burdereageres ved denne form for kriminalitet, er befolkningen blevet bedt om at dømme dels i ensag om hensynsløs kørsel og dels i en sag om uagtsomt manddrab i trafikken. Ifølgedommerpanelerne er retspraksis i de to sager omtrent den samme, og befolkningenholdninger til dem viser sig da også at være nogenlunde ensartet. Derfor skal alene sagenom uagtsomt manddrab (førstegangstilfælde43) omtales nærmere her, en sag der ikke blot erblevet bedømt som papirsag, men også i forlængelse af at have overværet på film. Detuagtsomme manddrab har dommerpanelerne vurderet til ved de danske domstole at villeudløse en straf på 6 måneders ubetinget fængselsstraf. Det viser sig, at der som noget heltsærligt ved denne sag ikke er større forskelle mellem, hvordan befolkningen vurderer den,om den forelægges resumeret på et stykke papir eller den forelægges filmet som retssag. I414243

Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (L118, fremsat den 26.februar 2002 af daværende justitsminister Lene Espersen).Straffene på dette områdeerfaktisk sidenhen blevet skærpet igen.I gentagelsestilfældet er der ikke tale om tidligere dom for uagtsomt manddrab, idet dette må antages atvære meget sjældent forekommende i virkeligheden, men om tidligere en tidligere dom for ikke at haverespekteret en ubetinget vigepligt.

122

begge tilfælde ville noget under halvdelen – 44 pct. – idømme samme straf som domstolene,eventuelt en strengere. Omkring den samme andel, 4 ud af 10, ville ikke idømme enubetinget fængselsstraf, men – fortrinsvis – en betinget dom, og de resterende 15-16 pct. enubetinget fængselsstraf på under 3 måneder. Af fokusgruppemøderne kan man se, atmuligheden for efterfølgende at diskutere (”votere”) sagen med andre, ikke gjorde nogensynderlig forskel for størrelsen af den andel, der ville dømme som domstolene ellerstrengere, men at det fik de 16 pct., der ville idømme en ubetinget fængselsstraf på mindreend 3 måneder, til at ”tilslutte” sig dem, der ville afgøre sagen på anden måde end ved enubetinget frihedsstraf. Totalt var der efter ”voteringen” 57 pct., der syntes, at det uagtsommedrab i et førstegangstilfælde skulle afgøres med betinget dom, samfundstjeneste el.lign.

6.2.5. Vold mod partnerPå i hvert fald to vigtige områder er vold i parforhold helt eller delvist modsætningen tilgadevold. Vold i parforhold foregår oftest usynligt for offentligheden på en privat bopæl,og parterne har altid et tæt kendskab til hinanden.I den opdeling af vold i forskellige typer, som anvendtes i betænkning nr. 1099 fra 1987om strafferammer mv., betegnes vold i parforhold for familievold: ”Når vold mod børnudskilles som en særlig gruppe (se pkt. 5), omfatter familievold navnlig tilfælde, hvor voldudøves over for en hustru, samlever, kæreste el.lign., eventuelt en person som ger-ningsmanden tidligere har haft et forhold til og nu har opsagt.”44Det ”kerneområde”, der fremhæves i denne definition, kan vel mere præcist betegnes sompartnervold eller hustruvold. ”Partnervold” har den fordel, at det er kønsneutralt og såledesogså omfatter kvinders vold mod deres mandlige partnere. ”Hustruvold” har den fordel, atdet reelt oftest netop er mænds vold mod deres kvindelige partnere, der fokuseres på –således som det også er tilfældet i den sag, vi har med i de gennemførte undersøgelser.Ulempen ved dette begreb er, at volden ikke nødvendigvis er rettet mod en hustru. Det kanogså være en kæreste, samlever el. lign. Ulempen ved begge begreber er, at de ikkeumiddelbart fortæller, at det også kan dreje sig om vold mod tidligere partnere/hustruer.

S. 142.

123

”Vold i nuværende og tidligere parforhold” er en fuldt dækkende overskrift for devoldshandlinger, der tænkes på.Hustruvold, som det altså drejer sig om i den belyste sag, er i Danmark kommet senere ioffentlighedens fokus end gadevold. Det er der mange grunde til, herunder selvfølgeligvoldens private karakter, men muligvis også, at agenda for, hvad der sættes lys på ioffentligheden, har været langt mere styret og reguleret af mænd end af kvinder.Den måde, hustruvold er kommet og er i offentlighedens søgelys på, har endvidere haften anden karakter end gadevolden. Hvor det ”populære” fokus for debatten om gadevold ihøj grad har været straf i form af et ønske om at uskadeliggøre, skræmme og behandlevoldsmændene, har fokus i debatten om hustruvold for det første i højere grad været socialtog har sigtet mod at hjælpe og bistå de kvinder, der udsættes for denne form for vold. Fordet andet har den kriminalpolitiske del af debatten i Danmark ikke så meget været rettetmod straf som mod det eller de første led i retsprocessen, dvs. spørgsmålet om overhovedetat få voldsramte kvinder til at anmelde, dernæst få politiet til at tage anmeldelserne alvorligtog dernæst igen at finde frem til de rette virkemidler ved politiindgreb (anholdelse, ikke-anholdelse osv.).Ikke blot i politimæssig, men også i straffemæssig henseende, er hustruvold typisk enlangt mere kompliceret form for vold at reagere på end gadevold. Der mangler ofte vidner,forhistorien er ofte lang og kringlet, parternes lyst til at berette om hændelsesforløbet er oftebegrænset og ikke vedvarende, den tidsmæssige udstrækning er ofte lang osv. I bund oggrund kan man vel sige, at kompleksiteten især udspringer af, at det i hustruvold er en socialrelation, der er i fokus, og ikke ”blot” nogle konkrete fysiske handlinger, mens dette i højeregrad er tilfældet ved gadevold.For de samme fysiske voldshandlinger forholder det sig formentlig sådan, at straffen afdomstolene traditionelt er blevet udmålt på et lavere niveau end for andre former for vold, ihvert fald indtil for forholdsvis nylig. I en redegørelse fra Rigsadvokaten om virkningerne afstrafskærpelserne i 2002 skrives der: ”Det må formodes, at vold i familieforhold – i hvertfald mellem parter i samlivsforhold – forud for lovændringen har medført straffe, der liggerunder det niveau, der har været anvendt for tilsvarende vold i andre relationer. Baggrundenfor disse lavere straffe er oftest, at vold over for en samlever udøves som en reaktion i

124

anledning af sårede følelser, jalousi eller en længerevarende uoverensstemmelse.”45Isamme redegørelse anføres det, at strafudmålingerne generelt i sager vedrørende familievolder meget konkret begrundede, og at der navnlig i denne form for sager lægges betydeligvægt på omstændighederne i forbindelse med voldsudøvelsen, herunder om voldsudøvelsenhar fundet sted på grund af jalousi, eller om voldsudøvelsen sker samtidig med eller iforlængelse af samlivsophævelse.Ud fra en gennemgang af domme i ”almindelige” sager om familievold (dvs. sagervedrørende straffelovens § 244, eventuelt jf. § 247, stk. 1) fremgik det af en redegørelse fra2004, at straffen blev fastsat til mellem 20 dages fængsel og fængsel i 4 måneder.46Defleste straffe var udmålt til fængsel i 40 dage. Dommerpanelet vurderede i 2006 retspraksistil at være 40-50 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde og 4 måneders ubetingetfængsels i gentagelsestilfælde, i den sag om hustruvold, vi har bedt befolkningen væredommere i.Først kan vi konstatere, at befolkningen ud fra pådømmelsen af papirsagerne at dømme,deler domstolenes praksis med at dømme betydeligt strengere i gentagelsestilfælde. Hvortyngden i befolkningens bedømmelser i partnervoldssagen i førstegangstilfælde ligger på enbetinget dom el.lign. (median 3,1), så ligger tyngden i gentagelsestilfælde på omkring 2måneders ubetinget fængsel (median 4,4).Dernæst kan vi konstatere, at befolkningen gennemgående er mildere end retspraksis,uanset om det er førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde. Det hører dog også med ibilledet, at partnervold især i førstegangstilfældeumiddelbarthar en tendens til at polarisereholdningerne. Når den vurderes som papirsag, er der således 53 pct., der vil idømmebetinget dom el.lign., men mere end hver tredje – 38 pct. – ville idømme en længereubetinget fængselsstraf end de 40-50 dage, der var retspraksis. De resterende 9 pct. villedømme på samme måde som domstolene. Noget anderledes forholder det sig, når man fårsagen atse.Efter at have set en film om retssagen ville hele 79 pct. idømme en betinget domel.lign., 14 pct. en strengere dom og 7 pct. ville dømme som domstolene – og efter”votering” var de 79 pct. blevet til 89 pct. Ikke en eneste ville her dømme strengere end4546

Rigsadvokatens redegørelse om virkningerne af strafskærpelserne fra 2002, afgivet 11. juli 2006, s. 13.Udsendt ved Rigsadvokaten Informerer nr. 7/2004.

125

domstolene, hvilket betyder, at de resterende 11 pct. ville dømme på samme måde somretspraksis.

6.2.6 GadevoldAlle voldshandlinger er forskellige. Volden udøves på forskellig måde, den foretages afforskellige mennesker med forskellig baggrund, går ud over forskellige ofre. Alligevel erdet muligt at klassificere og gruppere: at beskrive og tale om typetilfælde, dvs.hændelsesforløb som ikke i detaljer svarer til et eneste konkret hændelsesforløb ivirkeligheden, men som ligner et givet antal faktiske hændelsesforløb på centrale områder.Med centrale områder tænkes her på de områder, der har afgørende betydning for, hvordanet bestemt hændelsesforløb kan eller vil resultere i en bestemt form for straf ved en domstol.Således også med ”gadevold”. Det er denne form for kriminalitet, der har været mest icentrum for de kriminalpolitiske debatter og de ændringer, der er sket i det sidste kvarteårhundrede. Det er især denne form for overgreb, vi med en tidligere statsministers udsagn”… ikke vil finde os i”. Vi vil have lov til og mulighed for at færdes i det offentlige rumuden at risikere, at nogen finder på at slå løs på os. At færdes i det offentlige rum er ennødvendighed i et moderne samfund, samtidig med at vi formentlig mere end nogensindefør lægger vægt på beskyttelsen af den personlige integritet. Vi skal kunne færdes i detoffentlige rum trygt og sikkert. Vi skal kunne have tillid til, at vore medborgere i detoffentlige rum opfører sig anstændigt og ordentligt over for os.Befolkningens holdning til, hvordan man synes, der skal straffes i tilfælde af gadevold,er søgt belyst ved 8 af de i alt 26 sager, og er derfor det mest velbelyste område i degennemførte undersøgelser.. 2 af dem vedrører vold i trafikken hvor en bilist overfalder enanden trafikant, og 2 vold mod myndighedsperson, hvor en parkeringsvagt overfaldes af enutilfreds bilist. Retspraksis i disse sager ligger ifølge dommerpanelerne, hvad enten detdrejer sig om førstegangstilfælde eller gentagelsestilfælde, fuldstændig på niveau med tosager om simpel gadevold, hvor en person overfalder en anden person udenfor en grillbar ensen aften. Der er i alle tilfælde tale om relativt korte ubetingede fængselsstraffe, nogetlængere i gentagelsestilfældene end i førstegangstilfældene. Ogsåbefolkningensholdninger

126

til, hvordan der skal straffes, er stort set den samme for disse sager, herunder den vurderingat gentagelsestilfældene skal straffes hårdere.Vi kan derfor bruge bedømmelserne af sagen om simpel gadevold som repræsentativ forbedømmelse af simple gadevoldssager i bredere forstand. Med ”simpel” tænkes på, atvoldsudøvelsen er forholdsvis begrænset, at der ikke er anvendt våben eller lignende, samtat de eventuelle skader er af forholdsvis begrænset karakter.Dommerpanelerne har vurderet, at sagen om simpel gadevold ville resultere i en dom på60 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde og 3-4 måneders ubetinget fængsel igentagelsestilfælde. Denne retspraksis ligger ganske langt fra, hvordan befolkningen synes,der burde dømmes – retspraksis er betydeligt strengere end befolkningsflertallets holdning.Hvor domstolene således ville straffe med 3-4 måneders ubetinget fængsel igentagelsestilfælde, ville 59 pct. af befolkningen ikke idømme ubetinget fængseloverhovedet, men – fortrinsvis – en betinget frihedsstraf. Kun 14 pct. ville gøre somdomstolene (eller idømme en endnu strengere straf), mens de resterende 27 pct. villeidømme en ubetinget frihedsstraf på mindre end 3 måneder.I førstegangstilfældet er det 8 ud af 10 (79 pct.) af den voksne danske befolkning, der –hvis de selv skulle dømme – ville idømme en betinget dom eller lignende i sagen om simpelgadevold – vel at mærke, når den skal pådømmes ud fra et kortere skriftligt resumé. Når denbedømmes på baggrund af overværelse af sagen på film, er det mere end 9 ud af 10 (91 pct.)– og har man herefter haft yderligere mulighed for at diskutere sagen med andre (”votere”),er det næsten alle: 94 pct. I sidstnævnte tilfælde ville halvdelen af de resterende dømme somdomstolene (3 pct.) og den anden halvdel lidt strengere end domstolene (3 pct.), idet de villestraffe med 2-3 måneders ubetinget fængsel.Der er så tæt, man næsten kan komme det tilnærmelsesvis enighed i den danskebefolkning om, at sager om simpel gadevold – uanset om det er de ”klassiske” sager ellerforegår i trafikken eller finder sted over for en myndighedsperson – skal afgøres på andenmåde end ved ubetinget fængselsstraf. Man kan tillægge: Sådan var det i 1964, da manundersøgte det første gang i Danmark – sådan var det i 1974 da man undersøgte det andengang her i landet – sådan var det i 1997 da man undersøgte det for tredje gang – og nu viserdet sig at være tilfældet for fjerde gang (i 2006). Tiden har ændret sig,

127

undersøgelsesmetoderne er forskellige – men konklusionen er den samme. De forskelligemetoder, herunder den specifikke udformning af og beskrivelse af sagerne, bevirker, at viikke har noget grundlag for at vurdere, om der er sket ændringer. Vi kan sige, at disseændringer i hvert fald ikke vedrører, hvad befolkningsflertallet synes. Vi kan videre sige, at2006-undersøgelsen specifikt viser, at befolkningsflertallet ikke kun eksisterer vedførstegangstilfælde, men også gør sig gældende i gentagelsestilfælde, samt at det øges i taktmed, at det grundlag, man skal tage stilling på, får mere og mere lighed med det grundlag endommer har at tage stilling ud fra – bortset fra juridisk viden og især bortset fra kendskab tilog bundethed af retspraksis.I 2009 har vi på ny undersøgt befolkningens holdning til, hvordan man mener, der burdestraffes i sager om gadevold, men denne gang alvorlig gadevold i den forstand, at denanvendte vold er langt mere graverende (der slås med flaske, der sparkes til og hoppes påhovedet af et offer, der er faldet om, og skaderne er brækket næse, brækket kindben,hjernerystelse mv.). Bortset herfra er sagen, der af dommerpanelet er blevet vurderet til atville betyde en straf på 1 års ubetinget fængsel i førstegangstilfælde og 1 år og 6 månedersubetinget fængsel i gentagelsestilfælde, beskrevet på helt identisk med sagen om simpelgadevold.Befolkningen følger domstolene i disses vurdering af, at den langt mere graverende voldog de alvorligere skader skal betyde en strengere straf. Stadig er det dog betydelige dele afbefolkningen, der ikke selv ville idømme en ubetinget frihedsstraf overhovedet, det være sigisær i førstegangstilfældene, hvor det er næsten halvdelen (48 pct.), men også igentagelsestilfældene, hvor det er mere end hver tredje (39 pct.). I gentagelsestilfældeneligger tyngden i befolkningens syn på, hvordan der skal dømmes, på omkring 6 månedersubetinget fængsel, hvilket jo kun er godt en tredjedel af domstolspraksis. Igentagelsestilfældene var der 11 pct., der ville dømme som domstolene, og 21 pct. der villedømme strengere end domstolene.De 48 pct., der ville idømme betinget dom el.lign. i førstegangstilfælde af alvorliggadevold, når de forholder sig til en skriftligt resumeret sag, bliver til 63 pct., nårbaggrunden er sagen vist på video. I de fleste af sagerne har vi kunnet registrere, atefterfølgende diskussion og ”votering” betyder endnu en mildning i holdningerne, men dette

128

er ikke tilfældet ved førstegangstilfælde af alvorlig gadevold. Det er stadig de fleste, derefter ”votering” vil idømme betinget dom eller lignende, men nu ”kun” 58 pct. Andelen, dervil dømme som domstolene eller strengere falder (fra 19 til 10 pct.), men andelen, der vilidømme en ubetinget frihedsstraf på mindre end 1 år, øges fra 18 til 32 pct.

6.2.7. RøveriIfølge dommerpanelerne ville taksten ved danske domstole i den sag omfattende røveri, vihar med i de gennemførte undersøgelser, være 1 år og 6 måneder i førstegangstilfælde og 2år i flergangstilfælde, altså strengere straffe end for alvorlig gadevold. Det vil her bl.a. blivetillagt stor betydning, at der er blevet truet med kniv.Når det grundlag, befolkningen skal vurdere ud fra, er et skriftligt resumé af sagen, delerbefolkningen domstolenes vurdering af, at der skal straffes strengere end i sagen om alvorliggadevold, og befolkningen er i deres holdninger tættere på retspraksis end i gadevoldssagen– men dog også her gennemgående mildere. I gentagelsestilfælde ligger tyngden ibefolkningens holdninger på omkring det halve af retspraksis, dvs. 1 år og 1-2 måneder. 20pct. ville idømme samme straf som domstolene, 19 pct. en endnu længere ubetingetfængselsstraf. 35 pct. ville idømme en kortere ubetinget fængselsstraf end domstolene.Tilbage bliver omkring hver fjerde danske – 26 pct. – der i gentagelsestilfælde af røveri ikkesynes, der skal idømmes ubetinget fængselsstraf.Andelen, der ikke synes, der skal idømmes ubetinget fængselsstraf øges til knapt hvertredje – 32 pct. – når det drejer sig om førstegangstilfælde, hvor tyngden i befolkningensholdninger til, hvordan der skal straffes, ligger på omkring 10-11 måneders ubetingetfrihedsstraf. Er grundlaget for bedømmelsen en filmisk gengivelse af retssagen, er det ligepræcis halvdelen – 50 pct. – der vil straffe på anden vis end ved ubetinget fængselsstraf.Gives der efter overværelsen af den filmede retssag efterfølgende mulighed for diskussionog ”votering”, kommer man op på tæt ved 3 ud af 4 – 72 pct. – der vil idømme andet endubetinget fængselsstraf – i en røverisag, hvor tiltalte ved en dansk domstol ellers står tilubetinget fængsel i 1 år og 6 måneder. Efter ”votering” er der ikke en eneste, der villedømme ligesom domstolene, 7 pct. ville idømme en strengere straf, mens de resterende 21pct. ville idømme en ubetinget fængselsstraf på mindre end 1 år.

129

6.3. Det er mennesker der dømmesDen model, vi i det danske samfund har valgft for, på hvilket grundlag, mennesker skalidømmes en straf – især en alvorlig straf såsom fængselsstraf – er, at dette skal ske vedmundtlighed. Den eller de, der skal dømme, skal mødes med den eller de, der skal dømmessamt forurettede og eventuelle andre vidner. Via udspørgning og ved gennemgang/brug afandre akter mv. skal alt, hvad der er retligt relevant søges fremlagt og klarlagt.Det er med udgangspunkt i dette grundlag og denne model, det mest centrale i deforetagne undersøgelser, er gennemført med henblik på afdækning af danskernes retsfornuft.Vi har ikke kunnet invitere et repræsentativt udvalg af danskere med ind i danske retssale,men vi har på film kunnet vise et antal spillede realistiske sager, som man så har skulletdømme i – dog uden procedure og retsbelæring.Det har næppe undsluppet læseren opmærksomhed, at danskerne, når de på denne måde– med udgangspunkt i en filmet retssag og derved et ”personligt” møde med tiltalte,forurettede og andre vidner – har skullet tage stilling til, hvordan de syntes, der burdestraffes, har en tendens til at være mildere i deres holdninger, end når de skal tage stilling tilen skriftligt resumeret sag.I opstilling 6.3.1 og 6.3.2 kan man opsummerende se, hvordan dette er tilfældet forhenholdsvis samtlige sager under ét i 2006 (opstilling 6.3.1) og samtlige sager i 2009(opstilling 6.3.2). I 2006 ændres tyngdepunktet i danskernes holdning fra at ligge lige førubetinget fængselsstraf (median 3,3, hvor ubetinget fængselsstraf starter ved 3,5 påstrafskalaen) til at ligge klart under (median 2,6 = betinget fængselsstraf), når vi bevæger osfra SKEMA 1 (før visning af retssag) til SKEMA 2 (efter visning af retssag) ifokusgrupperne. Dette skal sammenholdes med, at tyngdepunktet fordomstolspraksisi de 4sager, der er tale om, ifølge dommerpanelerne er godt 2 måneders ubetinget fængselsstraf.For de alvorligere sager i 2009 ændres tyngdepunktet i danskernes holdning til, hvordander skal straffes, fra at ligge omkring 4-5 måneders ubetinget fængselsstraf (median 5,2) tilsamfundstjeneste (median 2,9). Tyngdepunktet fordomstolspraksisi de fire 2009-sager er 1år og 3 måneders ubetinget fængselsstraf.

130

Opstilling 6.3.1. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes i4 sager(2006),før og efter visning af retssagen på film.*

Ubet. > 3 mdr.Ubet. 2 - 3 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf706050

32771424151366

232918

FØR

EFTER

* n = 116. GMedian-før: 3,3, GMedian-efter: 2,6; z = -3,932p = 0,004.

Opstilling 6.3.2. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes i4 sager(2009),før og efter visning af retssagen på film.*Ubet. 5år -Ubet. 3 - 4 årUbet. 2 år - 2 år 11 mdr.Ubet. 1 år - 1 år 11 mdr.Ubet. 6 - 11 mdr.Ubet. 2 - 5 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf70 60 50 40 30 20 10141681012121113321433515106612313

10 20 30 40 50 60 70

FØR

EFTER

* n = 125. GMedian-før: 5,2, GMedian-efter: 2,9; z = -5,139, p = 0,000.

131

Opstillingerne 6.3.3-6.3.6 viser, at tendenserne gør sig gældende for såvel mænd som kvinder,idet den dog ikke i alle tilfælde er statistisk signifikant. Hvor komplekse problemstillinger, vihar med at gøre, illustreres af de forskelle der findes – og ikke findes – mellem, hvordanmænd og kvinder tenderer til at ville straffe. For de generelle holdningers vedkommendefandt vi, at der var en svag – men statistisk signifikant – tendens til, at flere kvinder end mændønskede strengere straffe. Af opstillingerne 6.3.3-6.3.6 fremgår det imidlertid, at når det drejersig om at dømme i skriftligt opsummerede konkrete sager, så er mænd gennemgående – ogstatistisk signifikant – strengere end kvinder. Og så, når det drejer sig om at tage stilling tilstraf i de samme, men filmede retssager, så eksisterer der ikke længere statistisk signifikanteforskelle mellem, hvordan mænd og kvinder vil dømme.Opstilling 6.3.3. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – Mænd, 2006.*

Ubet. > 3 mdr.Ubet. 2 - 3 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf706050

331171221160310511

2428

FØR

EFTER

* n = 58. GMedian-før: 3,7, GMedian-efter: 2,9; z = -2,535, p = 0,010.

132

Opstilling 6.3.4. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – Kvinder, 2006.*

Ubet. > 3 mdr.Ubet. 2 - 3 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf70605040

30371628142227

223126

FØR

EFTER

* n = 58. GMedian-før: 2,9, GMedian-efter: 2,3; z = -3,002, p = 0,002.

Opstilling 6.3.5. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – Mænd, 2009.*Ubet. 5år -Ubet. 3 - 4 årUbet. 2 år - 2 år 11 mdr.Ubet. 1 år - 1 år 11 mdr.Ubet. 6 - 11 mdr.Ubet. 2 - 5 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf70 60 50 40 30 20 1013880011161811021635313148403611

10 20 30 40 50 60 70

FØR

EFTER

* n = 63. GMedian-før: 6,1, GMedian-efter: 2,8; z = -5,198, p = 0,000.

133

Opstilling 6.3.6. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – Kvinder, 2009.*Ubet. 5år -Ubet. 3 - 4 årUbet. 2 år - 2 år 11 mdr.Ubet. 1 år - 1 år 11 mdr.Ubet. 6 - 11 mdr.Ubet. 2 - 5 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf70 60 50 40 30 20 10248101315157311318571877522015

10 20 30 40 50 60 70

FØR

EFTER

* n = 62. GMedian-før: 3,9, GMedian-efter: 3,1; z = -1,911, p = 0,056.

Opstillingerne 6.3.7-6..3.12 viser tilsvarende, hvordan det forholder sig for de forskelligealdersgrupper. I samtlige aldersgrupper er man i såvel 2006 som i 2009 gennemgående klartmildere i sin holdning (5 af 6 forskelle er statistisk signifikante) efter at have set retssagen påfilm sammenlignet med at have vurderet og dømt på basis af et skriftligt sagsresumé.I de generelle holdninger til straf har vi set, at de unge var de strengeste og de ældre demildeste. Billedet viser sig at være betydeligt mere komplekst og varieret, når vi ser på deforskellige aldersgruppers holdninger i konkrete sager. Efter at have set filmede konkretesager er de ældre stadig de klart mildeste, men nu er det de 30-49-årige, der er de strengeste.Pladsen er her ikke til at se på alders- og kønsforskelle for de enkelte sager, men genereltforholder det sig sådan, at hvem der gennemgående er strengest, og hvem der gennemgåendeer mildest, ikke blot afhænger af, om sagen er bedømt på basis af skriftligt resumé eller enforevist retssag på film, men også af selve sagens karakter.

134

Opstilling 6.3.7. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – 18-29-årige, 2006.*

Ubet. > 3 mdr.Ubet. 2 - 3 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf706050

32731234120257

212919

FØR

EFTER

* n = 42. GMedian-før: 2,9, GMedian-efter: 2,6; z = -1,835, p = 0,067.

Opstilling 6.3.8. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – 30-49-årige, 2006.*

Ubet. > 3 mdr.Ubet. 2 - 3 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf706050

321181422130288

243411

FØR

EFTER

* n = 38. GMedian-før: 3,8, GMedian-efter: 2,7; z = -2,375, p = 0,016.

135

Opstilling 6.3.9. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – 50-74-årige, 2006.*

Ubet. > 3 mdr.Ubet. 2 - 3 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf70605040

303111717193236

252525

FØR

EFTER

* n = 36. GMedian-før: 3,2, GMedian-efter: 2,4; z = -2,611, p = 0,008.

Opstilling 6.3.10. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – 18-29-årige, 2009.*Ubet. 5år -Ubet. 3 - 4 årUbet. 2 år - 2 år 11 mdr.Ubet. 1 år - 1 år 11 mdr.Ubet. 6 - 11 mdr.Ubet. 2 - 5 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf70 60 50 40 30 20 10121412001219051928141071057700217

10 20 30 40 50 60 70

FØR

EFTER

* n = 42. GMedian-før: 5,2, GMedian-efter: 3,0; z = -3,201, p = 0,000.

136

Opstilling 6.3.11. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – 30-49-årige, 2009.*Ubet. 5år -Ubet. 3 - 4 årUbet. 2 år - 2 år 11 mdr.Ubet. 1 år - 1 år 11 mdr.Ubet. 6 - 11 mdr.Ubet. 2 - 5 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf70 60 50 40 30 20 1020157001215107372910029122205312

10 20 30 40 50 60 70

FØR

EFTER

* n = 41. GMedian-før: 4,6, GMedian-efter: 4,0; z = -2,097, p = 0,0035

Opstilling 6.3.12. Fokusgruppedeltagernes holdning til, hvordan de synes, der bør straffes, før og eftervisning af retssagen på film – 50-74-årige, 2009.*Ubet. 5år -Ubet. 3 - 4 årUbet. 2 år - 2 år 11 mdr.Ubet. 1 år - 1 år 11 mdr.Ubet. 6 - 11 mdr.Ubet. 2 - 5 mdr.Ubet. < 2 mdr.SamfundstjenesteBetinget domBøde m.fl.Ingen straf70 60 50 40 30 20 1019520121010121012992014417722510

10 20 30 40 50 60 70

FØR

EFTER

* n = 42. GMedian-før: 5,8, GMedian-efter: 2,7; z = -3,423, p = 0,000.

137

Oversigt 6.3.13. Oversigt over effektstørrelser ved visning af retssager på film.Vurdering af praksisEgen holdningVurdering af folk2006:ALLEMændKvinder18-29 år30-49 år50-74 årPartnervoldSimpel gadevoldNarkotikasalgUagtsomt drab2009:ALLEMændKvinder18-29 år30-49 år50-74 årAlvorlig gadevoldVoldtægtRøveriNarkotikasmugl.- 0,37- 0,62- 0,08- 0,24- 0,43- 0,43- 0,380,03- 0,19- 0,15- 0,46- 0,65- 0,24- 0,49- 0,33- 0,53- 0,63- 0,35- 0,39- 0,50- 0,36- 0,64- 0,08- 0,32- 0,56- 0,22- 0,60- 0,22- 0,18- 0,38- 0,30- 0,15- 0,25- 0,12- 0,15- 0,39- 0,380,03- 0,19- 0,15- 0,42- 0,33- 0,39- 0,15- 0,33- 0,53- 0,47- 0,33- 0,29- 0,31- 0,25- 0,15- 0,090,02- 0,15- 0,15- 0,250,05- 0,20- 0,03

I oversigt 6.3.13 gives en samlet oversigt over ”effektstørrelser”,47der er en udregning af,hvor store ændringer der sker fra at have vurderet en sag på basis af et skriftligt resumé til athave vurderet den på basis af en forevisning af retssagen på film. 0 er ensbetydende medingen forskydning, 1 er ensbetydende med maksimal forskydning i strengere retning, og -1er ensbetydende med maksimal forsydning i mildere retning. I oversigten er medtaget ikke47

Beregningsmetoden vil blive nærmere forklaret i den kommende bog.

138

blot de ændringer, der sker i egne holdninger, men også de ændringer, der sker i opfattelsenaf, hvordan domstolene ville dømme, og i opfattelsen af hvordan folk flest ville dømme.Det ses, at samtlige forskelle vedrørende egen holdning går i mildere retning.Ved bedømmelsen af, hvordan man tror domstolene ville dømme, går 18 i mildereretning, mens 2 går i strengere retning. De 2 sidstnævnte er dog tæt ved 0, hvilket erensbetydende med, at der ikke er sket nogen statistisk signifikant ændring. Det er simpelgadevold og voldtægt, man ikke ændrer opfattelse af med hensyn til, hvordan man trordomstolene ville dømme.Ved bedømmelsen af, hvordan man tror folk flest ville dømme, er der også 18effektstørrelser, der går i mildere retning, mens 2 går i strengere. Det er igen simpelgadevold, men her ikke voldtægt: Det er de 18-29-årige. Begge ændringer i strengereretning er meget svage og ikke statistisk signifikante.Effekten i mildere retning på egne holdninger og bedømmelser er ikke blot merekonsistent end effekten på opfattelsen af, hvordan domstolene og folk flest ville dømme,den er også kraftigere. Hvor den gennemsnitlige effektstørrelse på egne holdninger er -0,41,er den -0,25 på opfattelsen af, hvordan domstolene ville dømme, og -0,24 på hvordan manoplever folk flest ville dømme.Sagsmæssigt findes de største effekter i formildende retning på egne holdninger ogbedømmelser for alvorlig gadevold, smugling af narkotika og partnervold. Der er ingen afsagerne, hvor effekten ikke er statistisk signifikant. Effekten er af samme størrelsesorden forde relativt mindre alvorlige sager (2006-sagerne) som de relativt mere alvorlige sager(2009-sagerne).Som det måske allerede er fremgået er effekten for mænd og kvinder omtrent densamme for de mindre alvorligere sager (2006-sagerne), mens mænd i klart højere grad endkvinderne har ændret sig i mildere retning vedrørende de mere alvorlige sager (2009-sagerne) under ét.For såvel de mindre alvorlige som for de mere alvorlige sager, er det de ældste – de 50-74-årige – der har ændret sig mest.Når vi taler om ændringer, er det vigtigt at understrege, at der er tale om nettoændringer.Der er nogen, der ændrer sig i mildere retning, og der er nogen der ændrer sig i strengere

139

retning – men gennemgående har det altså vist sig, at der er langt flest, der ændrer sig imildere retning.Det ligger uden for nærværende fremstillings rammer at forsøge at gå i dybden med,hvorfor man gennemgående er mildere, når man skal dømme under retssagslignendeforhold, end når man skal dømme på baggrund af et skriftligt resumé.Vi formoder, at en væsentlig del af forklaringen ligger i det personlige møde. Jo størrenærhed, desto større tilbageholdenhed med straf – og omvendt, jo større fjernhed, destomindre tilbageholdende med straf og andre lignende negative reaktioner. At sådannemekanismer gør sig gældende er påvist i mange studier, herunder ikke mindst StanleyMilgrams berømte studier af straf.Delvist indbygget heri og delvist som forklaring herpå ligger den øgede personligeidentifikationsmulighed, der typisk er en følge af øget nærhed og øget information i det heletaget.De øgede informationer, der ligger i en retssag, øger typisk muligheden for at forklaredet passerede. Forbrydelsen kommer ikke til i samme grad som den kortfattede nøgternebeskrivelse af handlingerne til at fremstå som forvoldt af et ondt menneske, der har villet detonde. Forklaringerne kan oven i købet i nogle situationer betyde, at man (ind)ser, at detskete kan ske for enhver – i en tilsvarende situation, så det man skal straffe i virkelighedener almindelighed.Så længe man bare har stikord eller korte beskrivelser udfylder man med og danner sigbilleder, formentlig umiddelbart ofte af en ond gerningsperson og et mishandlet, ødelagtoffer. Netop billedet af offeret kan have selvstændig stor betydning, og det kan tænkes, atder ofte vil være stor kontrast mellem det billede, man har dannet sig ud fra nogle få stikord,og det offer man faktisk oplever i en retssag. Man vil i en del sager kunne opleve, atforurettedemåskeikkevarheltsåmegenudenskyldidetskete,som

handlingsbeskrivelserne og ikke mindst skaderne umiddelbart kunne tyde på. Retssagenfinder ofte først sted betydeligt senere end forbrydelsen. Mange skader kan i mellemtidenhelt eller delvist blevet være blevet helet. Sårene er ikke længere åbne, blodet er væk,hjernerystelsen er væk, den brækkede arm kan bruges igen osv. Tøjet er ikke længereflænset i stumper og stykker. Forurettede fremstår i retssagen som helt eller delvist

140

”ubeskadiget”, og derved i større eller mindre kontrast til de skader, man læser om i etskriftligt resumé og de billeder, man her danner sig af offeret.Afslutningsvis skal vi forsøge at bidrage til en dybere forståelse af de mulige og faktiskeændringer, der er sket i holdningen til, hvordan der skal straffes fra at læse en skriftligtresumeret sag, over at se samme sag som retssag på en film og frem til at have diskuteret(”voteret”) sagen med andre, der har været igennem det samme. Det skal vi gøre ved at tageafsæt i og referere den afsluttende diskussion i den gruppe 50-74-årige, der havde sagen omsimpel gadevold med en retspraksis på 60 dages ubetinget fængsel i fokus. Denne gruppebestod af 9 personer plus mødeleder (moderator):48

Birgit:Bente:Grethe:Ulla:Jørgen:Anette:Erik:Kurt:Egon:

ArbejdsløsSygeplejerskeLaborantHjemmehjælperPensioneret skoleinspektørKonsulentPensioneret frisørLagerekspedientPensioneret maler

57 år56 år52 år54 år67 år58 år74 år51 år63 år

Der erindres om, at fokusgruppemødedeltagerne på intet tidspunkt er blevet informeret omretspraksis, det være sig i den aktuelle sag eller i det hele taget – heller ikke som afslutningpå eller efter mødet.

Deltagerne i det konkrete møde vil givetvis kunne genkende sig selv og hinanden i de følgende referater,men for at maksimere anonymiseringen uden for denne gruppe er der anvendt andre navne og en vissløring med hensyn til alder og beskæftigelse. Udover ”bordplanen” og mødedeltagernes fornavne harder i observationslokalet været en deltageroversigt til rådighed. En sådan deltageroversigt har indeholdtdeltagernes rigtige fornavne, et nummer for hver af dem (der bruges af referenten i hendes referat afforløbet), alder, køn, postnummer, beskæftigelse samt mødedeltagernes svar på de toscreeningsspørgsmål vedrørende generelle holdninger til straf.

141

Egon, Birgit, Kurt og Erik er ifølge de screenings-spørgsmål, der blev stillet i forbindelsemed rekrutteringen generelt set af den overbevisning, at straffene i Danmark burde værelængere (”strammere”). Bente, Grethe og Ulla – er generelt set – uenige heri (”slappere”).Efter at deltagerne anonymt havde udfyldt og afleveret det tredje og sidste skema om,hvordan man personligt ville dømme Hans for gadevold, spurgte moderator:Moderator: ”Nå,nu kunne jeg godt tænke mig at høre … nu skal I altså ikke føle jer forpligtet til atsige, hvordan I har dømt i sagen … men er der nogen, der har ændret holdning her i løbet afdiskussionen?”Bente: ”Jegved ikke om det er så meget i diskussionen, men jeg synes, jeg ændrede holdning, da jegså ham, altså - det har jeg også sagt før, det virkede som om han ikke var helt psykisk stabil, detsynes jeg, og så får man et andet syn på det, end da jeg ikke kendte noget til sagen, og bare skullekigge på det sådan rent objektivt, det der: (hun slår i bordet og signalerer på denne måde, hvad huntænkte da hun umiddelbart læste sagen: ”Han skulle bare have en over fingrene”). Det gør nogetandet, når man ser ham.”Jørgen: ”Vier enige om, det er en skuespiller ikke?”Bente: ”Jo,jo, men altså hvis vi prøver at leve os ind i, at det var en person, der var sådan, ikk’?”

142

Moderator: ”Sådu blev anderledes stemt, kan man sige, da du så ham?”Bente: ”Ja- Ja, ja.”Moderator: ”Milderestemt?”Bente: ”Jah– ja – ja.”Birgit: ”Hmja, jeg blev også anderledes stemt, men ligeså meget da jeg så de to andre vidner,altså, der havde jeg også sådan lidt, jeg tænkte, nåh ja, det er hvad der kan ske for enhver, for, ja,altså, jeg vil ikke sige, at jeg synes, de havde ligeså meget skyld, for selvfølgelig havde de ikke skyldi at han går hen og slår, vel, men, ja – lisså - lidt utroværdighed der også, sådan, nåh ja, man harvel glemt lidt, netop fordi man var fuld.”Moderator: ”Ja,hvad siger I andre?”Anette: ”Ja,jeg syntes han skulle have en betinget straf i starten, for han havde slået, men jo merevi har snakket om det, jo mindre synes jeg jo så han har gjort. Han har stukket ham en eller anden,og sikkert været irriterende, og Klaus var væk eller hvad det var han hed ham der var med. Altså,så synes jeg måske, det er lidt synd for ham, nu har han fået nok, ikk’, i og med den retssag, så sy-nes jeg måske ikke han skal have mere.”Moderator: ”Ja– hvad siger du Jørgen?”Jørgen: ”Hvisman SER unge mennesker, der har været udsat for HÅRD vold. Eksempel: En utroligdejlig 10. klasse dreng tager hjem med S-toget. Man morer sig med at hoppe på hans hoved i S-to-get på vejen hjem. Jeg så ham næste dag på mit kontor, hvor faderen… – nej, ikke næste dag, etlangt stykke tid efter – jeg kunne ikke kende drengen, jeg mener, DET er vold, eller hvis vi læser iavisen om folk der snitter hinanden med knive. Jamen det – det er GROV vold. Her er der tale omnoget der er en affekt situation, øhh, som man måske igen kan sætte sig ind i og forstå. Så jeg vil…nu skal jeg nok holde min mund ikk’, fordi jeg snakker for meget… Jeg synes stadigvæk, det er enbagatelsag, men der skal en markering på.”Moderator: ”Ja– så har du ændret holdning?”Jørgen: ”Nej,det sagde jeg også i starten.”Moderator: ”Erder nogen der har?”Egon: ”Jo,jeg er nok blevet lidt mildere i dommen, men jeg er enig med Jørgen, der skal en appel,der skal være en konsekvens.”Moderator: ”Hvader det, der har fået dig … selv om du taler om konsekvens …, hvad er det, derhar fået dig til at blive mildere i din dom?”Egon: ”Jo,det er fordi, at efterhånden som vi har fået diskuteret det, og sådan noget, og så får manmere tid til at tænke over det, og også hørte udtalelserne i retten, ikk’, og det gør jo, at man siger,nåh ja, der kunne jo være, der kan jo være sådan noget, noget som ikke kommer helt frem fra de to.

143

Så jo, og så skal man jo også tænke på, hvilke konsekvenser det i den sidste ende får for ham. Så,jo, det har mildnet mig lidt. For ellers, hvis vi snakker om voldssager, grov vold, så tror jeg nok vier enige, Jørgen, og det må jeg så lige indskyde, jeg er sådan set lidt ked af, at ikke det er en lidtgrovere sag vi har …”Bente: ”Forså var det nemmere ikk’? (Birgit ved siden af Bente markerer grinende ved at slå hån-den i bordet: ”at så kunne vi slå til”, FB).”Egon: ”Nej,der tager du nemlig helt fejl. Der tager du fuldstændig fejl, fordi hvis du får en lidt gro-vere sag, og diskuterer det som vi gør, så kan man godt få nogle helt andre synspunkter.”Birgit: ”Ja,det er rigtigt.”Egon: ”Dukunne meget let træf’ og gå hen og blive chokeret over dig selv.”Birgit: ”Jamen,det er rigtigt.”Flere i kor: ”Ja.”Birgit: ”Derer vi alle sammen meget mere afmålte, og konsekvente, og siger, jamen jeg ved hvor-dan jeg forholder mig til det.”Egon: ”Jo,men du kan sagtens komme derhen, lissom mig, ikke lisså meget, men med en del …hvor du vil blive meget chokeret over dig selv.”Moderator: ”Erder andre, der har noget at sige?”Kurt: ”Jamen,jeg siger det samme som Carl.”Moderator: ”Deter også af de samme årsager, du har ændret holdning?”Kurt: ”Ja.Lige nøjagtigt.”Moderator: ”Erder nogen, der ikke har ændret mening?”Erik: ”Endommer kan bare ikke … Min doublemakker i bordtennis gennem 30 år, han var dommer.Og køre med ham, så snakker vi om tingene. Og han sidder der, med netop sådant et ungt menneskeder, som han nødigt vil … men ... men han er nødt til at have, der er en præcedens i det her, for idet øjeblik han dømmer for mildt ellers – ploing – så bliver den appelleret, ikk’?”Moderator: ”Mender er VI jo heldige, det behøver vi ikke tage os af.”Erik: ”Nej.”Moderator: ”Erder nogen, der ikke har skiftet mening?”Erik: ”Jeghar ikke skiftet mening. Specielt ikke i den sag der (peger hen på fjernsynet, hvor sagener blevet vist, FB). Fordi jeg synes det eneste relevante, stadigvæk, hvis han har et alkoholmisbrug,

144

så skal han under behandling. Men jeg går stadigvæk meget meget stærkt ind for samfundstjeneste.Fordi … det jeg kunne have ændret mig på, det var, æhh, at den (underforstået: en dom til sam-fundstjeneste, FB) ville følge ham også, som en straf på hans straffeattest – det er jeg chokeret over,det havde jeg aldrig troet, at en samfundstjeneste ville…”Ulla: ”Jeghar ikke skiftet mening, det er fordi, det er nok fordi, øhh, at jeg et eller andet sted ikkeforstår straffesystemerne. Altså, jeg tror ikke man vinder noget ved de former for straf, f.eks. fæng-selsstraf. Jeg mener ikke, at der er nogen … de har ikke nogen effekt, tværtimod. Altså, der kommerikke noget godt ud af det, ved at spærre folk inde. Så derfor, alternativet og alt det der, om der skalvære en konsekvens, det er der jo på andre måder, og det har der også været for ham i filmen her,alene det at han er kommet ind i alt det der. Han var jo ædru, da vi så ham nu, han er vågnet op oghar set hvad det er der foregår, han sidder i en retssag.”Moderator: ”Ja.Hvis vi her til sidst skulle forestille os, at vi var en jury: tror I så, vi kunne bliveenige herinde?”

Alle giver udtryk for, at de – som gruppe – idenne her sag– ligger i den milde ende.3 voterer for ingen straf overhovedet (Ulla, Anette og Grethe).1 vil give Hans en form for behandlingsdom (Kurt).2 går ind for konfliktråd (eventuelt selv om parterne ikke selv vil) og et behandlingstilbud(Bente og Birgit).3 (Egon, Jørgen og Erik) går ind for en eller anden markering; Erik samfundstjeneste (somhan er gået ind for helt fra begyndelsen) – Egon også samfundstjeneste (men det skal”hives” lidt ud af ham) – Jørgen bøde eller kompensation over for offeret (den skal ikkevære så stor, det er en lille sag, mener han).Til sidst udspinder der sig en lille diskussion om, hvordan man tror, man har dømt i forholdtil, hvad dommen vil blive ved en domstol, og hvordan det forholder sig til, hvad folk ialmindelighed mener. Her er der såvel verbalt som nonverbalt almindelig tilslutning til,hvad Jørgen konkluderer:Jørgen: ”Jegtror ikke, vi er særlig typisk som gruppe i forhold til befolkningen; vi er ikke repræ-sentative; vi er alt for kloge!”

Såvel tendenserne som indholdet i begrundelserne var i al væsentlighed det samme i de toandre grupper, hvori gadevoldssagen er blevet diskuteret og vurderet.

145

I gruppen med 11 18-29-årige fremkom der følgende reaktioner på spørgsmålet om,hvorvidt man havde ændret holdning undervejs, og hvad begrundelsen herfor var:Berit, 20, studerende (strammer): ”Ja,jeg tror, at fra det allerførste, hvor vi ikke havde set noget tilham der, ja, fordi nu kunne man jo sådan se forholdene, altså i stedet for teksten, den var megetkort, og man var meget presset i tid, så der dømte man lidt hurtigt. Jeg havde tendens til at dømmehårdere, end jeg endte med.”Niels, 28, konsulent (slapper): ”Ja,jeg tror også … man havde mere tid, når man så det på video-film, de der detaljer, så kunne man rent faktisk tage stilling til, hvad der rent faktisk var sket. Så udfra den der tekst, tror jeg også jeg dømte ham hårdere, end jeg ville have gjort.”Sanne, 19, gymnasieelev (strammer): ”Deter også det samme (underforstået: jeg mener, FB) …efter at man havde fået tid og sat sig ind i det, ik’?”Oskar, 25, tekniker, strammer: ”Jegtror, jeg stort set har ment det samme, altså godt nok blev vi satind i hans situation, og det gør jo så, at lige pludselig bliver det en meget subjektivt, hvad hedderdet nu, altså vurdering af det, men altså, nu når han f.eks. bliver skolelærer eller sådan noget, ogpræsenterer for eleverne, at han kom jo til at lave lidt samfundstjeneste og sådan noget i den stilder, så alle hans elever de sidder der bare og synes, nåh, det var sgu da ikke særlig slemt og tæn-ker, nåh, det kan vi sgu’ da godt gå ud og lave, lad os da gå ud og banke nogen… signalværdien, viljeg sige, den vil så ikke have den store effekt….”Moderator: ”Sådu har holdt fast i en, en relativ hård dom, for at få en signalværdi?”Oskar: ”Ja,netop – en objektivitet, ja, for ellers lige pludselig sker der noget, så sidder man der ogpsykoanalyserer, de mennesker der bliver … for netop at give den rette dom til ham, og noget i denstil… det synes jeg ikke.”Nanna, 26, studerende på Handelshøjskolen (strammer): ”Såvidt jeg husker, hvor jeg har sat kryd-set, så har jeg holdt fast i, at det skulle være en kombinationsstraf, straf og behandling.”Line, 21, plejeassistent (strammer): ”Detvar også det samme hele vejen igennem, altså fra det før-ste til det sidste, straf og behandling.”

I gruppen med 10 personer i alderen fra 30 til 49 år var reaktionerne og forklaringernefølgende:Annika, 45, social- og sundhedsmedhjælper (slapper): ”Ja,jeg så ikke alle alternativerne i starten.Det blev man mere klar over undervejs.”Peter, 47, maskiningeniør (slapper): ”Jegtror da nok, at jeg har ændret holdning, jeg har ændretfra betinget til samfundstjeneste, jeg synes han skulle straffes lidt…”Moderator: ”Sådu har ændret din holdning….”

146

Peter: ”Ja,jeg synes egentlig, han skulle straffes lidt mere end … selv om det er første gang, så sy-nes jeg egentlig godt…”Moderator: ”Sådu har ændret det mod…”Peter: ”Ja,fra betinget og så til samfundstjeneste, fordi jeg synes han skulle straffes … lidt.”

Peter var den eneste af de i alt 30 personer, der har deltaget i fokusgruppemødernevedrørende sagen om simpel gadevold, som i den afsluttende diskussion åbent gav udtrykfor, at han havde ændret holdning i hvad han selv opfattede som skærpende retning.Søren, 34, sælger (strammer): ”Jeger nok i endnu højere grad gået i retning af kompensations-domme, altså fra betingede domme til økonomisk kompensation til offeret plus behandling. Det bli-ver et bedre spekter til at ramme det, der er formålet med en dom. En flerdimensional straf, havdejeg nær sagt, ikk’?”Moderator: ”Oghvad … det lød som om du tænkte, der er et formål … eller hvad …?”Søren: ”Jamendet er selvfølgelig for at tilgodese alle parter.”Anders, 47, systemtekniker (slapper): ”Menaltså, situationen der, med ham og de der dommere, desidder der, og de skal vel også snakke sammen om det, ligesom vi har siddet og snakket sammen omdet, så det er ud fra det, så sætter man nogle krydser, ikk’. Jeg synes nok, jeg har sat mine krydserpå en anden måde, end jeg gjorde til at starte med, fordi jeg har hørt en masse forskellige … fåetnye input … set det fra en anden side, end den jeg først selv så det, .. på en anden måde, end jegmåske egentlig først regnede med, måske.”Moderator: ”Udfra en anden begrundelse, måske?”Anders: ”Ja,jeg synes nok, der er nogle argumenter, jeg ikke havde overvejet.”Moderator: ”Erder andre, der har det på den måde?”

Flere nikker og siger ja.

6.4. Begrundelser for strafFokusgruppeinterviewene giver også et interessant indblik i, hvordan forskellige former forreaktioner over for kriminalitet, i dette tilfælde gadevold, begrundes. Ikke uventet er toformer for begrundelser helt dominerende,repressiveogpræventive.

147

De repressive begrundelser er moralske begrundelser, hvor bestemte former for tiltagbegrundes i, hvor klandreværdigt det skete er, og hvor godt eller dårligt tiltagene markererdenne klandreværdighed. Disse begrundelser er bagudrettede og følelsesmæssige. De erudtryk for et ønske om en eller anden form for hævn, gengældelse eller retfærdighed, menogså om at gerningsmanden herved skal kunne indse det forkerte i det, han har gjort, oggennemgå en proces med en eller anden form for selvbebrejdelse, fortrydelse eller soning.Således som man også kender det fra traditionelle opdelinger af mulige formål med straf,skal tiltaget altså i en eller anden form for blanding ifølge fokusgruppedeltagerne såvel tjenetil en moralsk genoprettelse for os alle – ”samfundet” – som for gerningspersonen.Det var imidlertid ret få begrundelser af overvejende moralsk og repressiv karakter, derblev anvendt og fremført i diskussionerne af, hvordan der burde reageres over for Hans igadevoldssagen.Nårdet var tilfældet, var det typisk enten i form af helt generelle ogprincipielle betragtninger om, at vold bør straffes på en eller anden måde eller som udtrykfor afstandstagen over for bestemte straffe, som man mente ville være for hårde og dermeduretfærdige i den konkrete sag.Eksempler på generelle markeringer:”Selvfølgeligskal han ikke slå, men…””Selvfølgeligskal han straffes, men…””Viskal stoppe vold, men…””Selvomde (Ole og Jens) har været uvenlige mod Hans, så giver det ham ikke ret til at slå.””Slårman, er man gået for vidt, og det skal have en konsekvens.”

Langt mere udbredt var moralsk forankrede argumenter for, at konkrete straffe/reaktionerville være for hårde i forhold til forseelsens alvorlighed. Især var der mange, der gav udtrykfor, at en ubetinget fængselsstraf – herunder elektronisk fodlænke – ville være en for hårdstraf i den konkrete sag.

148

Eksempler på markeringer af for hårde tiltag:”Jegmener ikke, man skal have ubetinget fængsel for sådan en forseelse,…””Fængseler ude af proportioner i forhold til forbrydelsen.””Selvfølgeligskal han straffes, men ikke i fængsel. Vi gør alle noget galt.””Hanhar ikke været i konflikt med loven før. Jeg synes, det er anderledes, når det er første gang.”(om ubetinget frihedsstraf)”Hanshar begået forbrydelsen i affekt.””Viskal stoppe vold, men vi er nede på bagatelniveau.””Jegsynes, det handler om, hvilket signal man vil sende, hvilket samfund vi vil have. For så lidt erelektronisk fodlænke for voldsomt. Hvis man har ekstremt hårde straffe for et knytnæveslag, er detnærmest udtryk for et overvågningssamfund, hvor man ikke kan træde ved siden af.””Nårhan er ustraffet, synes jeg …, det er for hårdt.”(om elektronisk fodlænke)”Altfor grov i dette tilfælde.”(om elektronisk fodlænke)”Detvar en affekthandling.””Deter en for hård straf at give for at slå en. Hvad skal vi så give til de andre (folk som begår hår-dere vold)?”(om elektronisk fodlænke)”Erman humanist, er man imod skade af legemet. Det må være krænkende og nedgørende at havesådan en lænke på sig.”(om elektronisk fodlænke)”Jegsynes, det er en terrorstraf, der skal gøre ondt på ham, men ikke vil ændre hans adfærd.””Jegsynes ikke, det er en særlig stor forbrydelse. Det er en affekthandling.”(om betinget dom)”Jegsynes, det er for hård en straf. Den slags ting foregår ofte, og jeg tror ikke, de straffes såhårdt. Det bør også komme ham til gode, at han ikke prøver at skjule noget.”(om betinget dom)”Straffener for tung, for kraftig. Også signalmæssigt.”(om betinget dom)”Jegkan slet ikke se, at vi er oppe i så høje straffe for denne forbrydelse. Han er beruset og han harslået, og det må man ikke, men derfra til betinget er der lang vej.””Atetablere et konfliktråd omkring denne sag er et eller andet sted at blæse sagen op til mere endden er.””Idenne sag er samfundstjeneste helt ude i hampen. Jeg synes, han skal gøre bod over for offeret.Samfundstjeneste er en alt for stor ting i forhold til forbrydelsen. Det er ydmygende for ham.”

149

Der forekom dog også moralsk forankrede argumenter, der rettede sig mod bestemte tiltagsom værende for milde eller, især, som værende passende.

Eksempler på markeringer af passende eller for milde tiltag:”Hvisman må få alle sine venner på besøg, hvilken straf er det så? Hvis man er alene og kun må gåud på aftalte tidspunkter, så er det en straf. Den mister effekt, hvis man kan gøre alt, hvad man ple-jer.”(om elektronisk fodlænke)”Jegtror, det er den rigtige dom for Hans. Men ved værre forbrydelser skal de i fængsel. Sådan endom ville være en god chance for Hans.”(om betinget dom)”Jegtror ikke, en behandling vil være noget værd for andre end Hans. Og det koster penge. Jegsynes, det er blødsødent.””Derer en stor ulempe ved bøder. Efter et par måneder har du lært at leve for de færre penge, også er det ikke længere en straf.””Dener god som supplerende dom. Jeg ville være bekymret, hvis den stod alene.”(om konfliktråd)”Deter sikkert godt ved småkriminalitet som her, men ved voldtægt sætter jeg grænsen.”(om kon-fliktråd)”Manskal se på forseelsens karakter. Hvis han nu havde fundet en fyr, han ikke kunne lide udseen-det på og hoppet på hans hoved, så skulle han i fængsel. Men i denne sag er samfundstjeneste enpassende straf.””Jegsynes, at man skal kunne se på ham, at han har samfundstjeneste. Så ville der være mere strafi det. Samfundstjeneste er lidt at slippe billigt.””Jegser det som en straf, som andre har glæde af. Holdt op mod fængsel er det smart. Det er stadigen straf. Strengere end betinget. Hvis det ikke er for mange timer, så er det fint for ham.”(om sam-fundstjeneste)”Jeggår meget ind for samfundstjeneste. Men det er for lidt at sætte bøger på plads. Han skal indpå vores hospitaler og vaske gulve. Han skal mærke det på kroppen.”

Sammenlignet med moralske blev nyttemæssige begrundelser langt oftere anvendt og aflangt flere. De forskellige mulige tiltag og straffe blev i overvejende grad diskuteret ogbegrundet ud fra vurderinger af, om de i snæver eller bred forstand ville værenyttemæssige/skadelige, og især om de ville kunne tænkes at påvirke kriminaliteten hos dendømte. Meget få inddrog, selv når de blev opfordret hertil, overordnede samfundsmæssige

150

konsekvenser, f.eks. af økonomisk art. Inden for vide ramme synes omkostningerne ved deforskellige tiltag således ikke at spille nogen afgørende rolle. Endvidere var denyttemæssige begrundelser kun i meget begrænset grad rettet mod, hvad offeret kunne få udaf det. Dette skyldes formentlig for nogles vedkommende, at offeret ikke blev anset somværendefuldstændiguden skyld i det skete:”Jegsynes i princippet, offeret (Ole) var mere usympatisk. Det kunne lige så godt være ham, derhavde slået.””Havdeofferet været lidt mere afdæmpet, var der ikke sket så meget.””Devar alle tre fulde.””Jegsynes, de begge (Hans og Ole) har andel i det, der er sket.””Hvisder sker offeret noget, er kompensation en god idé. Men Ole har selv drukket og været med idet, så her synes jeg ikke om det.”(om kompensation til offeret)

Det skyldes nok også, at de fleste hverken betragtede selve volden eller de skete skader somsærligt alvorlige.Der forekom meget få eksempler, hvis nogen overhovedet, på, at fokusgruppedeltagernepå eget initiativ trak hensynet til og konsekvenserne for offeret ind i diskussionen af, hvadder ville være den eller de bedste reaktioner. En enkelt fremhævede som en mulig fordel veden ubetinget frihedsstraf, at offeret ville blive glad (jf. citatet nedenfor), men dette blevtilsyneladende mere nævnt som en principielt mulig fordel end som noget den, der sagdedet, nødvendigvis selv mente. Selv i diskussionen af konfliktråd som en mulighed var derflere der fokuserede på, hvad dette kunne betyde eller ikke betyde for gerningsmanden endfor offeret.”Detkan være, Hans har brug for at sige undskyld og forklare sig. Få det ud af verden.”

Eksempler på nyttemæssige begrundelser, der vedrørte offerets situation:”Offeretvil blive glad.”(om ubetinget fængsel)

151

”Jegsynes, man skal vælge det, så snart det er muligt. Så det ikke bare drejer sig om straf det hele.Det skal være for at tage hensyn til offeret. Det er jo ham, der har lidt skade, ikke andre i samfun-det.”(om konfliktråd)”Jegmener, det er ubetinget godt for begge parter. Selv om Ole ser cool ud og ikke virker til athave behov for det, tror jeg altid, det er godt at få snakket om, hvad der er sket. Det kan også giveden anden dårlig samvittighed.”(om konfliktråd)”Jeghar fundet ud af, at der ikke er særlig langt mellem venskab og konflikt for unge mennesker.Konflikten kan opstå over en bagatel som det her, men hvis de mødes igen i et konfliktråd, kan detvære, de finder ud af, at de begge er fine mennesker og bliver venner.””Deter rigtig godt for begge parter. Hvor retten trækker konflikten meget tydeligt op pga. sinstruktur med forsvarer, anklager osv., så foregår konfliktråd mere på lige fod mellem parterne. Defår forståelse for hinanden. Hans må også have det dårligt med, hvad han har gjort.””Jegsynes, han skal kompensere over for offeret, ikke over for samfundet. Det er mere relevant foreksempelvis graffitimalere, fordi de har forbrudt sig over for samfundet.”(om samfundstjeneste)

Det forholdsvis ringe fokus på offeret gav sig også udslag i en ret begrænset tilslutning tilden mulighed, at Hans skulle/kunne kompensere Ole økonomisk. Nogle syntes, at det villevære forkert, at offeret på denne måde skulle kunne ”tjene på forbrydelsen” og andre, at detikke på denne måde skulle være muligt for gerningsmanden at købe sig en form for aflad(”blodpenge”). Sidstnævnte holdning var endnu mere markant og udbredt, når det drejedesig om bøde som en mulig sanktion:”Jegkan ikke se, en bøde er relevant her. Bøder kan ikke bruges ved vold.””Vikan komme derhen, hvor alt kan gøres op i kolde kroner. Så kan vi bare sætte bøder på det hele.Det kan jeg ikke lide.””Jeger imod bøder som straf til voldsforseelser. Man skal ikke kunne betale sig fra at slå folk.””Mankan ikke måle lemlæstelse i kroner og øre.”

Ret så entydig var fokusgruppedeltagernes afstandstagen over for den tanke og mulighed, aten bøde ikke skulle betales til statskassen, men til en godgørende organisation som f.eks.Red Barnet. En enkelt eller nogle ganske få mente, at ”Deter der mere raison i end at givedem til staten”,men såvel verbalt som nonverbalt var det tydeligt, at følgende citater varmere dækkende for langt de flestes holdninger:

152

”Deter ikke en god idé, Man skal støtte de ting, man vil, man skal ikke tvinges til det.””Manskal ikke kunne sige, at man slår i en god sags tjeneste. Det kunne bruges til at undskyldehandlingen.”

De nyttemæssige begrundelser var altså langt mere koncentreret om gerningspersonen og demulige fremtidige gerningspersoner end om offeret, og i forholdet mellem disse mindst omde mulige fremtidige gerningspersoner.Spørgsmålet om de mulige fremtidige

gerningspersoner er spørgsmålet om straffens almenpræventive eller generalpræventivevirkninger, dvs. om straffen virker afskrækkende på andre. Det synes klart, at derunderliggende, og for enkelte også udtalt, gjorde sig den opfattelse gældende, at en eller an-den form for reaktion er nødvendig af almenpræventive grunde. Det er svært at skille dennebegrundelse ud fra den generelt moralske. I et bredere perspektiv ligger det jo ogsåindbygget i det almenpræventive sigte, at man ikke blot tilsigter en afskrækkelse her og nu,men også en moraldannende virkning på længere sigt.Det synes lige så klart, at almenpræventive begrundelser stort set ikke blev anvendt ivurderingen af de enkelte straffe/tiltag, bortset fra i to tilfælde. I det ene tilfælde blev derargumenteret for, at fængselsstraf kunne afskrække andre fra at begå tilsvarendeforbrydelser, mens der i det andet blev argumenteret for, at fængselsstraf i det konkretetilfælde ikke ville tjene dette formål:”Mankunne sende en besked til folk ved at sætte Hans i fængsel. Det kunne have en afskrækkendeeffekt og dermed virke forebyggende. Jeg synes, det ville være ok at sætte ham i fængsel i en be-grænset periode. Det er den vej, man skal gå.””Sagenvil aldrig have præventiv effekt i samfundet, for det er ikke en sag, der kommer på forsiden.To sting er ikke ”vildt” nok til at komme i avisen. Det sker jo hele tiden. Denne sag vil ikke sende etsignal til samfundet, så man skal ikke idømme ham fængsel med det formål.”

Det lader sig ikke med bare tilnærmelsesvis sikkerhed udlede, om fraværet af inddragelse afalmenpræventive argumenter i gadevoldssagen skyldes, at man ikke syntes, at dette hensynvar vigtigt og/eller mente, det ikke ville gøre nogen særlig forskel i så henseende, om mangjorde det ene eller det andet.

153

Langt de fleste begrundelser og hensyn, der blev fremført af fokusgruppedeltagerne ideres diskussion af og overvejelser omkring gadevoldssagen, ikke blot når fokus var pånytte, men i det hele taget, var af specialpræventiv karakter, dvs. drejede sig om, hvordanman kunne opnå den gunstigste effekt på og for gerningsmandens fremtid. Der findes tre,indbyrdesradikaltforskellige,måderatopnåenogspecialpræventivhelbredelseeffektpå:

uskadeliggørelsebehandling).

(inkapacitering),

afskrækkelse

(resocialisering,

Straffens mulige uskadeliggørende virkning blev kun fremhævet af en enkelt. Den blevfremført i forbindelse med overvejelser omkring brug af frihedsstraf og mere som enprincipiel mulighed end som et vægtigt argument:”Hankan ikke begå yderligere vold, så længe han sidder inde.”

Derimod var der en del, der i forbindelse med overvejelser vedrørende de enkelteforanstaltninger gjorde sig overvejelser omkring de mulige afskrækkende virkninger, derkunne opnås over for gerningspersonen:”Jegmener ikke, man skal have ubetinget fængsel for sådan en forseelse, men fængsel kunne giveham en forskrækkelse.””Jegtror godt, man kan skræmme på en anden måde end ved fængsel.””Jegville blive skræmt af en fodlænke. Man har næsten sin frihed, men er alligevel ikke lige så frisom sine venner.””Nårman først står i situationen, tænker man ikke over straffen. Jeg tror ikke, det vil have enskrækeffekt at straffe. Der vil alligevel ske vold.””Jegtror ikke, man tænker over konsekvensen, når man står i det (når man slår). Når han erustraffet, synes jeg også, det er for hårdt.””Deter en god straf. Den giver en forskrækkelse og lægger en dæmper på, hver gang man er pånippet til at begå en overtrædelse.”(om elektronisk fodlænke)”Detvil være en alt for mild dom. Så vil han bare gøre det igen. Med behandling, så ja, måske. Hanskal ikke bare have lov at fede den.”(om betinget dom)

154

”Hvishan gjorde det igen, kunne man doble den dom, han første gang havde fået. For så havde detikke været straf nok, det havde ikke været afskrækkende nok.”(om betinget dom)”Hanskal have en straf, for man skal passe på, at han ikke næste gang slår, fordi der ikke sketenoget sidst.”(om betinget dom)”Derer stor risiko for at kriminalisere ham ved en betinget dom og tilsyn. Der opstod en situation,som ikke skal opstå, men der skete jo ikke noget. Offeret får ikke mén.””Detvil være godt for ham, at han kommer ud af sit med problem med, at han slår, når han drik-ker.”(om behandling)”Viønsker en straf, som han kan mærke. Vi må forhindre, at han gør det igen.”(om bøde)

Af samtlige former for begrundelser, der direkte eller indirekte blev fremført, var én dendominerende: Det var begrundelser, der tog sit udgangspunkt i, hvad der ville være mesthensigtsmæssigt med henblik på at resocialisere gerningsmanden. De fleste valgte ogbegrundede straf og tiltag ud fra, hvad der mest sandsynligt kunne mindske fremtidigkriminalitet hos gerningspersonen og/eller som i hvert fald ikke gjorde ondt værre i form afat øge kriminalitetsrisikoen. Først og fremmest blev dette fremført som begrundelse for ikkeat idømme gerningsmanden en ubetinget frihedsstraf:”Fængselhar flere ulemper end fordele i denne sag. Det vil gøre mere ugavn.””Hanvil få svært ved at få job 10 år frem i tiden. Så grov er hans forseelse ikke. Jeg tror ikke, haner en der lærer børn, at det er okay at slå.”(om ubetinget frihedsstraf)”Detværste er, at fængsel kan ødelægge hans liv. At han ikke kan få et job. Det havde været nogetandet, hvis han havde gennembanket Ole.””Hvadgodt kommer der ud af, at han bliver spærret inde sammen med andre kriminelle? Han lærerikke noget af at blive spærret inde.””Fængslettager ham væk fra hverdagen. Det kan være ødelæggende og styre ham væk fra den rettevej.””Hanvil nok ikke kunne gennemføre sin uddannelse med en plettet straffeattest. Det vil gøre hammere frustreret.”

155

”Fængselhar også økonomiske konsekvenser for den indsatte. Man påfører ham yderligere pro-blemer, samtidig med at han mister sine uddannelsesmuligheder. Det begrænser ham i forhold til,hvad han har gjort. Det ødelægger ham mere på længere sigt. Måske mere end offeret.””Jegkan ikke se nogen fordele. Hans virker uligevægtig. Han er ikke psykisk stærk eller stabil.Fængsel vil ødelægge ham fuldstændig. Jeg er imod vold, men når det er tilladt at drikke, sker derting som dette her.””Fængselvil stoppe hans liv og uddannelse.””Hansvirker ikke helt moden. Han virker usikker. I hans tilfælde kan fængsel have den effekt, athan siger, at så kan det være lige meget alt sammen.””Jegtror, aftenen og beruselsen har gjort ham uligevægtig. Vi skal ikke ødelægge hans liv. Han harværet uheldig den aften, og han skal ikke i fængsel for det.””Hanbliver stadig straffet med de negative konsekvenser, som det har.”(om elektronisk fodlænke)”Hankan fortsætte sit liv. Det bliver ikke ødelagt”(om elektronisk fodlænke)”Andrekan ikke se, at han er straffet. Og han kommer ikke sammen med andre fanger med de ne-gative konsekvenser, det kan have.”(om elektronisk fodlænke)”Hankan fortsætte sin uddannelse.”(om elektronisk fodlænke)”Manville ødelægge alt for ham. Det ville være helt vildt.”(om elektronisk fodlænke)”Hvishan får noget behandling også, så kunne det nok godt have en effekt.(om betinget dom)”Jegkan ikke se, der er forskel på betinget og ubetinget fængsel. Det vil ikke ændre hans adfærd.Han lærer ikke at styre sig selv.””Jegser ham ikke som voldsmand eller psykopat, så en voldsbehandling vil ikke hjælpe her.””Hvishan er misbruger, skal han behandles. Det vigtigste er at kurere ham.””Hvisman skal sætte ind med noget mod Hans, skal det være en behandling. Han er så uheldig, atder er en på gaden, der har meldt ham. Tænk på alle dem i hjemmene. Der foregår meget værreting, hvor det ikke bliver meldt.””Manmå ikke give ham behandling, når det er første gang, han har begået noget kriminelt. Det erforkert at begynde at sygeliggøre ham. Hvordan er det, vi må være, før vi skal ensrettes? Selvfølge-lig skal man ikke slå, men Hans har opdaget, at han var langt over stregen. Hvis vi kriminalisererham, bliver han måske i tvivl.””Forstor en bøde kan gøre, at han kommer i økonomiske vanskeligheder.””Hvadskulle en bøde hjælpe? Det ville ikke hjælpe på hans problemer. Det ville være formålsløst.”

156

”Måskekan det forebygge, at han gør det igen. De mødes, hvor de begge er ædru, og får talt omdet, der skete.”(om konfliktråd)”Næstegang de mødes i byen, vil de have det meget bedre, hvis de har deltaget i et konfliktråd.””Offeretvil også lære noget af at høre sagen fra Hans’ side.”(om konfliktråd)”Detværste ved fængslet er, at de indsatte bliver mere kriminelle af at sidde inde. Man undgår alleulemperne ved fængsel, hvis man i stedet giver samfundstjeneste.””Hanvil komme i forbindelse med andre miljøer, nye tanker og venner. Det er ikke til skade.”(omsamfundstjeneste)”Detkan ikke bruges her, for det vil ikke føre til noget. Det vil ikke hjælpe Hans.”(om samfundstje-neste)”Jeger i tvivl, om det er godt for ham, for han virker meget usikker. Jeg ved ikke, om han kan over-skue og styre både arbejde, studie og samfundstjeneste.”

Med hensyn til straffens hårdhed var deltagerne i den yngste gruppe generelt strengest,mens deltagerne i den ældste gruppe generelt var mildest. Det var således kun i den yngstegruppe, at nogle af deltagerne endte op med at idømme ubetinget frihedsstraf. I den ældstegruppe kom end ikke en betinget frihedsstraf på tale. Tværtimod tilkendegav halvdelen afdenne gruppe under den afrundende diskussion, at retssagen havde været tilstrækkelig forHans. Dommen lå for de fleste i laget omkring samfundstjeneste eller en betinget domsuppleret med bøde, konfliktråd, kompensation eller behandling.Afslutningsvis skal det trækkes frem, at den vægt nytte og især resocialisering er blevettillagt af fokusgruppedeltagerne, når de har skullet dømme i en overværet retssag, som deefterfølgende har skullet diskutere med andre – og som tillige har vist sig ikke blot at gøresig gældende i gadevoldssagen, men at være et gennemgående træk i samtlige 24fokusgruppemøder – dels står i kontrast til danskernes meget mere moralsk forankredeumiddelbare reaktioner på kriminalitet, og dels ikke er særligt godt overensstemmende medden vægt, der de seneste årtier i fra politisk side er blevet lagt på retsfølelsen og påvigtigheden af at udsende ”signaler”.For samtlige fokusgruppedeltagere har vi, via de svar, de gav, i de indledendescreeningsinterviews, haft kendskab til deres generelle holdninger til straf – deres retsfølelse

157

så at sige. Ved overværelse af møderne har vi herefter, bag et envejsspejl, kunnet iagttage,hvordan og på hvilken måde, retsfølelsen spillede en rolle for deres argumentation og forderes valg af straf m.v. Derharværet deltagere, for hvem man har kunnet se en ret såkonsekvent og direkte sammenhæng mellem deres generelle holdninger og deresargumentation og valg i de konkrete sager, de har overværet og vurderet. Derharværetnogle, der som udgangspunkt gik ind for strengere straffe og for længere fængselsstraffe, ogsom fra første færd og hele vejen igennem har holdt fast i og argumenteret for en (lang)fængselsstraf, og derharværet nogle, der eksempelvis har ment, at fængselsstraf er af detonde, og hele vejen igennem har holdt fast i dette synspunkt også ved vurdering af dekonkrete sager. Der er naturligvis tale om grader, men for langt de fleste deltagere har derimidlertid ikke været nogen særlig stærk sammenhæng mellem deres retsfølelse og deresforholden sig til de konkrete sager. Der er mange, der som udgangspunkt klart har markeretsig med et ønske om strengere (fængsels)straffe, som er endt op med at gå ind for ingenstraf overhovedet, bøde, betinget dom eller samfundstjeneste, og i hvert fald ofte for enmildere sanktion end selv ”strammerne” i den gruppe, de har været med i, og der er også endel – men dog ikke nær så mange – for hvem det modsatte har været tilfældet. Man kansige, at flertallet mere eller mindre har suspenderet deres retsfølelse, når de har skulletvælge en straf, de fandt passende, i en konkret sag. Mange har været sig dette helt bevidst:”I almindelighed synes jeg, men …”. Den mekanisme, der gør en sådan – bevidst –suspension af retsfølelsen mulig, er, at man har oplevet den sag, man har siddet med, somnoget helt specielt: ”Lige i denne her sag…”, ”Nu er det der er foregået her jo ikkerigtigvold …”, osv. osv. Denne form for bemærkninger er forekommet gang på gang. Dettebringer os så tilbage til spørgsmålet om retsfølelsens karakter og grundlag, fordi derindvævet i retsfølelsen typisk er en forestilling om ondskab, dvs. om villet skade, omekstrem egoisme, om kulde og kynisme, om voldsomme skader, om dramatiske handlinger.Det er imidlertid ikke dette billede, man møder i langt de fleste sager. Det er på ingen mådetypisk. Der er sket dårlige, onde ting, men ….! Selv i de grupper, hvor man har diskuteretden mest alvorlige kriminalitet, såsom røveri med kniv, gadevold med trampen på hovedetsoffer osv., forekom det gerne, at en eller flere sagde noget i retning af: ”Bare vi skulle havediskuteret en sag medrigtigkriminalitet…”, eller ”Nu er det her jo ikkerigtigkriminalitet.

158

Man fristes næsten til at sige, at retsfølelsen for ganske mange befinder sig i enfantasiverden. Dette betyder formentlig også, at retsfølelsen ikke ændres af at have skulletovervære og tage stilling til en konkret sag. Det kunne have været interessant, men vi harikke efterfølgende spurgt fokusgruppedeltagerne om deres generelle holdninger til straf –men logikken i den måde, man har forholdt sig undervejs i forløbene, tilsiger, atfokusgruppedeltagerne nok stort set ville svare og mene det samme, som de gjorde forud formøderne. Den ringe sammenhæng mellem danskernes retsfølelse og danskernes retsfornuft,vi har set udspille sig for vore øjne, svarer ganske til de i afsnittes indledning tidligereundersøgelser fra henholdsvis 1964 og 1997, og er altså ikke noget nyt forhold eller nogenny tendens.

159

ReferencerReference ListBalvig, F. (1978).Angst for kriminalitet.København: Gyldendal.Balvig, F. (1998). Det er mennesker der dømmes. In P.Kruize & L. Ravn (Eds.),KriminalistiskInstituts Årbog 1998(pp. 21-56). København: Københavns Universitet.Balvig, F. (2001). Indbrud = Ind og sidde? In V.Greve, B. Grothe Nielsen, & A. Snare (Eds.),Nytter det? Mosaik om kriminalforsorg og kriminalpolitik(pp. 1-10). København: Jurist- &Økonomforbundets Forlag.Balvig, F. (2003). Da lov og orden kom til Danmark.Tidsskrift for Social Kritik,38-55.Balvig, F. (2006).Danskernes syn på straf.København: Advokatsamfundet.Balvig, F. (2006).Metodisk redegørelse for undersøgelsen af danskernes syn på strafKøbenhavn:Advokatsamfundet.Balvig, F. (2011).Retsfølelse og retsfornuft. Om danskernes syn på straf.Kommende publikation:Jurist- & Økonomforbundets Forlag.Bondeson, U. V. (2003).Nordic Moral Climates. Value Continuities and Discontinuities inDenmark, Finland, Norway, and Sweden.New Brunswick (U.S.A) and London (U.K.):Transaction Publishers.Gardner, D. (2009).The Science of Fear.USA: Plume.Gladwell, M. (2005).Blink. The Power of Thinking without Thinking.London: Penguin Books.

160

Goul Andersen, J. (1998).Borgerne og lovene.København/Århus: Rockwool FondensForskningsenhed / Aarhus Universitetsforlag.Greenwald, A. G., McGhee, D. E., & Schwartz, J. L. K. (1998). Measuring Individual Differencesin Implicit Cognition: The Implicit Association Test.Journal of Personality and SocialPsychology, 74,1464-1480.Justitsministeriets Forskningsenhed (2007).Lægdommeres repræsentativitet. Undersøgelsevedrørende perioden 1.1.2008 til 31.12.2011København: Justitsministeriet.Justitsministeriets Forskningskontor (2010).Bekymring for vold og kriminalitet 2009København:Justitsministeriet.Kutschinsky, B. (1968).Knowledge and attitudes regarding legal phenomena in Denmark(Rep.No. 2). Oslo: Universitetsforlaget.Kutschinsky, B. (1970).Den almindelige retsbevidsthed.Stockholm: Almqvist & Wiksell.Kvist, J. (2009).Är straffen för milda, lagom eller för stränga? En metodundersökning omgymnasieelevers syn på straffStockholm: Kriminologiska Institutionen, StockholmsUniversitet.Lillegaard, L. (1995).Kvinder og kriminalitet.Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet,København.Magnell, T. (2008)."Vad anser du att straffet bör vara?" En enkätundersökning om uppfattningarom straff bland gymnasieelever utifrån fyra brottsvinjetterStockholm: KriminologiskaInstitutionen, Stockholms Universitet.

161

Olaussen, L. P. (2005). Folks tillit til og medvirkning i domstolene.Tidsskrift for strafferett,119-143.Petersen, M. B. (2007).Straf eller behandling? Et studie i evolutionspsykologi, følelser og politiskholdningsdannelseÅrhus: Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.Rentzmann, W. (2001). Kastrup Airport - Hellerup. In V.Greve, B. Grothe Nielsen, & A. Snare(Eds.),Nytter det? Mosaik om kriminalforsorg og kriminalpolitik(pp. 113-121).København: Jurist- & Økonomforbundets Forlag.Roberts, J. V., Stalans, L. J., Indermaur, D., & Hough, M. (2003).Penal Populism and PublicOpinion. Lessons from five countries.Oxford/New York: Oxford University Press.Ross, A. (1953).Om ret og retfærdighed.København: Nyt Nordisk Forlag.Ruby, B. (1971). Samarbejdet mellem dommere og domsmænd.Juristen,377f.Ski, K. (2005). Meddommere: Ønsker mildere straffer.Rett på Sak.Aktualitetsmagasin fordomstolene.The Sentencing Project (2000).Crime, punishment and public opinion: A summary of recent studiesand their implications for sentencing policyWashington, D.C., USA: The SentencingProject.Van Dijk, J. (2008).The World of Crime. Breaking the Silence on Problems of Security, Justice,and Development Across the World.London: Sage Publications.Wilhjelm, P. (1988).Folkevalgte dommere. Lægdommerundersøgelse 1987(Rep. No. 49).København: Kriminalistisk Institut, Københavns Universitet.

162

Wolffhechel, M. C. (2006).Den strafferetlige udvikling i Danmark 1962-2002 set i eksistentialistisklys. Suveræne eller tvungne livsytringer?Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

163

Appendiks.

To eksempler på de spørgeskemaer, der blev anvendt i degennemførte postenquete undersøgelser.Det første eksempel er fra 2006, hvor der blev anvendt i alt 16 forskellige spørgeskemaer.Det andet er fra 2009, hvor der blev anvendt i alt 32 forskellige spørgeskemaer.

164

IP. nr.:

Danskernes syn på strafSkema nr.:1

Us. nr. 57642006

165

Vejledning til udfyldelse af skemaetBrug venligst en blå eller sort kuglepen til udfyldelse af skemaet

På side 3 og 4 i dette skema er beskrevet forskellige former for straf, der kananvendes i de 7 sager, De nu skal læse om. Læs venligst disse former for strafigennem, så De ved, hvad De kan ”dømme”.Dernæst kommer på side 5 den første sag, De skal ”dømme” i. Læs sagenigennem og sæt så på side 6 kryds i første lodrette søjle ved den dom, De tror, derville blive afsagtved en domstol.Der må sættes højst 2 krydser, men De mågerne nøjes med ét kryds.I den anden lodrette søjle skal De sætte højst 2 krydser for den dom,De selv villeafsige, hvis De skulle bestemme.De må også her gerne nøjes med ét kryds.I den tredje lodrette søjle skal De endelig sætte højst 2 krydser for den dom, Detror,folk i almindelighedville afsige. De må også her gerne nøjes med ét kryds.Gå derefter de andre 6 sager igennem og kryds af på samme måde som det lige erbeskrevet.Det er vigtigt for undersøgelsens kvalitet og brugbarhed, at De besvarerspørgsmålene for hver af de 7 sager.Når skemaet er udfyldt, beder vi Dem lægge det i den portofri svarkuvert og sendedet til os.Svarene bliver skannet ind på maskine, så alle kryds skal være nemme at tolke –se vejledningen herunder.

Sæt et tydeligtkryds.Hvis et felt er udfyldtforkert, skraveres denpågældende kasse ogkrydset sættes i denrigtige kasse.

166

Oversigt over strafformer:BødeBødestraf betyder, at den dømte skal betale et beløb til statskassen. Bødens størrelse kanenten fastsættes til et fast beløb (f.eks. 5.000 kr.) eller til et beløb, der tager højde for denpågældendes økonomiske situation (f.eks. 3 måneders nettoløn).Betinget fængselsstrafEn betinget fængselsstraf betyder, at den dømte idømmes fængselsstraf, men at selvestrafafsoningen i et fængsel foreløbig ikke iværksættes. Straffens længde kan variere fra fådage til flere år, og retten kan også beslutte foreløbig ikke at udmåle straffens længde.Straffen siges at være betinget, fordi betingelsen for, at den dømte ikke indsættes tilafsoning, er, at den dømte ikke begår ny kriminalitet i en periode (prøvetiden), derfastsættes af retten. Prøvetiden kan være længere end den betingede strafs længde. Der kansåledes fastsættes en prøvetid på f.eks. 2 år i forbindelse med idømmelse af f.eks. 1 årsbetinget fængsel. Betinget fængselsstraf kan kombineres med andre tiltag, f.eks. vilkår om,at den dømte skal gå i alkoholbehandling, psykiatrisk behandling mv. Der kan også stilleskrav om, at den dømte passer sit arbejde, følger sin uddannelse, betaler erstatning til ofretfor den kriminelle handling mv. Overtrædes disse vilkår, eller begår den dømte nykriminalitet, kan den betingede straf blive udløst, og den dømte blive indsat i et fængsel tilafsoning af den idømte straf.KonfliktrådKonfliktråd betyder, at offer og gerningsmand mødes og sammen med en mægler kan få taltud om kriminaliteten. Formålet med konfliktråd er bl.a. at give ofre for kriminalitetmulighed for at bearbejde vrede, angst, irritation, frustration eller andre følelser, der kanvære forbundet med at have været udsat for kriminalitet. Deltagelse i konfliktråd er frivilligtfor offeret og gerningsmanden.SamfundstjenesteSamfundstjeneste betyder, at den dømte idømmes en betinget dom, og at den dømtederudover i sin fritid skal udføre samfundsnyttigt arbejde uden løn i et bestemt antal timer,som fastsættes af retten. Retten fastsætter desuden en frist for udførelsen af arbejdstimerne,så straffen gennemføres inden for en rimelig tid. Indholdet af det arbejde, som den dømteskal udføre, bestemmes af Kriminalforsorgen. Det samfundsnyttige arbejde udføres ioffentlige eller almennyttige institutioner, f.eks. rengøring, oprydning og praktisk,forefaldende arbejde i kirker, sportsklubber, museer, uddannelsesinstitutioner mv. Begården dømte ny kriminalitet i den prøvetid, der er fastsat for den betingede dom, beslutterretten, om den betingede straf skal afsones. Det samme gælder, hvis den dømte ikke udførersin samfundstjeneste.Ubetinget fængselsstrafUbetinget fængselsstraf betyder, at den dømte indsættes i et fængsel i en periode, sombestemmes af retten. Straffens længde kan variere fra 7 dage til mange år.

167

Elektronisk fodlænkeAnvendelse af elektronisk fodlænke betyder, at den dømte skal afsone straffen på sin bopæl.Under afsoningen på bopælen skal den dømte bære en elektronisk fodlænke. Forlader dendømte sit hjem uden for de tidspunkter, der på forhånd er aftalt med Kriminalforsorgen,sender den elektroniske fodlænke besked til en vagtcentral. Den dømte må således kunforlade bopælen på bestemte tidspunkter og kun for at passe sit arbejde mv. Hvis den dømteikke overholder reglerne for ordningen med elektroniske fodlænke, skal han afsone resten afstraffen i fængsel.Behandling af gerningsmandenBehandlingen kan bestå i forskellige foranstaltninger, der har til formål at hjælpegerningsmanden til en kriminalitetsfri tilværelse. Det kan være alkoholbehandling,narkotikabehandling, kurser i at håndtere konflikter uden at anvende vold, arbejds- oguddannelsestilbud mv.Økonomisk kompensation til offeretEn økonomisk kompensation til offeret består i, at gerningsmanden betaler et beløb tilofferet som godtgørelse for krænkelsen af offerets frihed, ære eller person. Der er ikke taleom egentlig erstatning, hvor gerningsmanden f.eks. betaler for nogle ting, han har ødelagt.Der er derimod tale om, at gerningsmanden betaler en godtgørelse for selve krænkelsen afofferet.

168

Sag nr. 1Kim bor i et sommerhusområde med smalle veje. Hastighedsgrænsen isommerhusområdet er 40 km/t. En forårsdag er Kim i sin bil på vej ud afsommerhusområdet. Kim har lidt travlt.Længere fremme på vejen ser Kim en bil, som enten holder stille eller kører megetlangsomt. Den forankørende bil køres af Hans, som har sin ægtefælle Else med. Vejen erfor smal til, at Kim kan køre udenom. Kim dytter flere gange, men Hans flytter sig kunlangsomt. Kim bliver utålmodig og kører tæt op bag Hans og dytter flere gange. Hanskører stadig kun langsomt frem. Kim er nu blevet meget utålmodig og irriteret. Så snart dekommer ud af sommerhusområdet, overhaler Kim, og bremser herefter hårdt op lige foranHans, som også må bremse hårdt for at undgå et sammenstød. Kim stiger ud og gårstærkt ophidset hen til Hans, der ruller sidevinduet ned. Kim skælder ud på Hans, og sigerblandt andet, at Hans ”fandeme ikke skal bestemme, hvor hurtigt han skal køre i sit egetsommerhusområde”. Kim spytter herefter Hans i ansigtet. Hans beder Kim om at slappeaf. Kim slår herefter Hans med knytnæve 2 gange. Hans, der stadig sidder i sin bil, bliverramt på kæben og i tindingen, hvorved Hans taber sine solbriller. Kim beder Hans om at”komme ud og få nogle bank”. Kim spytter igen på Hans.Hans beder nu Else om at ringe til politiet. Kim går tilbage til sin bil og kører fra stedet. Kortefter bliver Kim på baggrund af Hans’ anmeldelse stoppet af politiet. Hans kører tilpolitistationen og bliver afhørt. Hans har røde mærker i ansigtet efter slaget, men tagerikke på skadestuen, da der ikke er tegn på fysiske skader. Hans er i de følgende 2-3 dageøm i ansigtet, som er hævet ved kæben og tindingen, hvor der også er blå mærker efterslagene.Kim er 40 år gammel og er opvokset i en dansk provinsby. Han har en almindeligfamiliemæssig baggrund og fast arbejde. Kim er ikke tidligere straffet.

Kryds af på næste side, hvad De mener om straffen.De må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

169

Hvad tror De, straffenville blive ved endomstol?Ingen straf..............................................Bøde – fast beløbUnder 50.000 kr.......................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr.......................................Bøde – indtægtsbestemtBeløbOp til 1 måneds nettoløn..........................Mellem 2 og 5 månedersNettoløn...................................................6 måneders nettoløn og derover ..............Betinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Konfliktråd.............................................SamfundstjenesteUnder 50 timer.........................................Mellem 50 og 150 timer ...........................Over 150 timer.........................................Elektronisk fodlænkeUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Ubetinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Behandling af gerningsmandenUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 måneder og 1 år .......................Over 1 år .................................................Økonomisk kompensation tilofferetUnder 50.000 kr. .....................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr. .....................................

Hvad synes Deselv, at straffenskal være?

Hvad tror De, at folk ialmindelighed synes, atstraffen skal være?

170

Sag nr. 2Hans er kl. ca. 2 om natten på vej hjem fra en fest. Hans har haft et opgør med sinkæreste, og forlod derfor festen sammen med en bekendt, Klaus. Hans og Klaus taler omepisoden, og Hans er både ked ad det og vred over sin kærestes optræden.Hans og Klaus følges ad hjemad gennem byen, og undervejs stopper de ved en grillbar forat få lidt at spise. De har stået udenfor grillbaren og spist, og Hans er gået ind igen for atgå på toilettet.Da Hans kommer ud igen, er Klaus væk. Hans begynder at lede efter Klaus og går fremog tilbage foran grillbaren. Lidt væk sidder Ole og Jens. De har også været i grillbaren ogsidder nu og spiser. Ole og Jens sludrer og griner. Hans kender hverken Ole eller Jens.Hans kan ikke høre, hvad de siger, men mener, at det er ham, de taler om og griner ad.Hans kigger stadig efter Klaus og er begyndt at blive utålmodig og irriteret over, at Klausbare er gået fra stedet. Hans går hen til Ole og Jens for at spørge, om de har set Klaus.Ole og Jens er midt i en samtale, så Ole drejer blot hovedet mod Hans og siger kort”Næh”, hvorefter Ole og Jens fortsætter deres samtale og ignorerer Hans. Hans bliver nugal og tager fat i Oles arm og siger: ”Du skal sgu ikke være nedladende over for mig”. Oleforsøger at vride sig fri. Hans slår herefter Ole med knytnæve på den ene side af hovedetog på skulderen. Hans løber herefter fra stedet. Ole pådrager sig et sår ved mundvigen,som må syes med 2 sting.Hans er 33 år gammel og har hele sit liv boet i en dansk provinsby. Hans er arbejdsløs oghar alkoholproblemer. Hans blev for et år siden dømt for at have givet en mand etknytnæveslag i ansigtet, fordi manden stødte ind i Hans på Strøget.

Kryds af på næste side, hvad De mener om straffen.De må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

171

Hvad tror De, straffenville blive ved endomstol?Ingen straf..............................................Bøde – fast beløbUnder 50.000 kr.......................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr.......................................Bøde – indtægtsbestemtBeløbOp til 1 måneds nettoløn..........................Mellem 2 og 5 månedersnettoløn ...................................................6 måneders nettoløn og derover ..............Betinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Konfliktråd.............................................SamfundstjenesteUnder 50 timer.........................................Mellem 50 og 150 timer ...........................Over 150 timer.........................................Elektronisk fodlænkeUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Ubetinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Behandling af gerningsmandenUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 måneder og 1 år .......................Over 1 år .................................................Økonomisk kompensation tilofferetUnder 50.000 kr. .....................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr. .....................................

Hvad synes Deselv, at straffenskal være?

Hvad tror De, at folk ialmindelighed synes, atstraffen skal være?

172

Sag nr. 3Kemal og Anne er gift og har boet sammen i 6 år. Sammen har de en datter på 4 år. Deresægteskab har gennem det seneste års tid fungeret dårligt, og de skændes oftere og oftere.Kemal og Anne beslutter at forsøge at få talt ud om problemerne. De afsætter en weekendtil at være sammen alene og skaffer en barnepige. Allerede fredag aften bliver deimidlertid uvenner, og det udvikler sig til et voldsomt skænderi. Kemal forlader herefterlejligheden i vrede og går sammen med nogle venner i byen.Anne er ked af, at aftenen har udviklet sig sådan, men ønsker ikke at sidde alene tilbage.Kort efter forlader hun derfor også lejligheden for at være sammen med nogle venner.I løbet af aftenen fortryder Kemal, at de har forspildt muligheden for at få talt ud omtingene. Han ringer derfor flere gange hjem til Anne, som imidlertid ikke er hjemme. Kemalforsøger også at ringe til Annes mobiltelefon, men der bliver ikke svaret, og Anne ringerikke tilbage.Kemal tager tilbage til lejligheden klokken ca. 1 om natten. Kl. næsten 2 kommer Annehjem. Kemal vil vide, hvor Anne har været. Anne siger ”Jeg gider ikke snakke med dig nu”.Kemal vil imidlertid have talt ud og vil vide, hvor Anne har været. Anne svarer stadig ikkepå Kemals spørgsmål og ønsker ikke at tale med ham.Kemal begynder at blive jaloux, fordi Anne ikke vil tale om aftenens forløb. Desuden erKemal sur over, at Anne tilsyneladende ikke er villig til at forsøge at få talt ud om deresproblemer. Da Anne stadig ikke vil svare på Kemals spørgsmål, begynder Kemal atbeskylde Anne for utroskab. Anne bliver gal, og de skændes højlydt og beskylder gensidigthinanden for utroskab. Kemal bliver mere og mere ophidset. På et tidspunkt siger Anne, atdet vist er bedre at blive skilt. Kemal bliver nu så ophidset, at han slår Anne hårdt i brystet.Anne vælter omkuld. Kemal sparker 2 gange Anne i ryggen. Anne forsøger at værge forsig med hænderne, men Kemal sparker igen Anne dels i siden og dels over hænderne ogtildeler Anne yderligere et knytnæveslag, der rammer i baghovedet. Anne kommer påbenene og råber, at nu er det definitivt slut. Anne løber herefter fra lejligheden. Annehenvender sig på skadestuen, hvor hun bliver undersøgt og røntgenfotograferet. Anne harblå mærker på brystet og på ryggen og har smerter i nakken, ryggen, ribbenene ognyrerne i de følgende 4-5 dage. Anne har desuden brækket 2 fingre på højre hånd. Annesøger straks om separation, og parret bliver siden skilt.Kemal er 40 år gammel og kommer oprindeligt fra Pakistan. Han har boet i Danmark desidste 10 år. Han er arbejdsløs og har alkoholproblemer. Han er ikke tidligere straffet.

Kryds af på næste side, hvad De mener om straffen.De må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

173

Hvad tror De, straffenville blive ved endomstol?Ingen straf..............................................Bøde – fast beløbUnder 50.000 kr.......................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr.......................................Bøde – indtægtsbestemtbeløbOp til 1 måneds nettoløn..........................Mellem 2 og 5 månedersnettoløn ...................................................6 måneders nettoløn og derover ..............Betinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Konfliktråd.............................................SamfundstjenesteUnder 50 timer.........................................Mellem 50 og 150 timer ...........................Over 150 timer.........................................Elektronisk fodlænkeUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Ubetinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Behandling af gerningsmandenUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 måneder og 1 år .......................Over 1 år .................................................Økonomisk kompensation tilofferetUnder 50.000 kr. .....................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr. .....................................

Hvad synes Deselv, at straffenskal være?

Hvad tror De, at folk ialmindelighed synes, atstraffen skal være?

174

Sag nr. 4Krishan parkerer sin bil i Hovedgaden. Efter parkeringsskiltet må man holde der imaksimalt 15 minutter. Krishan skal på apoteket og på posthuset. Der er imidlertid kø påposthuset, og på apoteket må Krishan vente i mere end 10 minutter på at få udleveret denmedicin, Krishan skal hente til sin mor, der har fået lungebetændelse.Da Krishan drejer ind i Hovedgaden, er parkeringstiden overskredet med ca. 5 minutter.Ca. 100 meter før bilen får Krishan øje på en P-vagt, der er ved at skrive en P-bøde påKrishans bil. Krishan begynder at løbe, og råber og vinker til P-vagten for at signalere, atbilen straks vil blive flyttet.P-vagten har i mellemtiden skrevet bøden færdig, men har ikke fået den sat fast undervinduesviskeren på Krishans bil, da Krishan når frem til bilen. Krishan kontakter P-vagtenog siger ” Pyha, det nåede jeg vist lige, du har ikke nået at skrive mig vel?”.P-vagten svarer, at bilen har været holdt under observation de sidste 5 minutter, og atparkeringstiden nu er overskredet med 7 minutter. Desuden er bøden allerede noteret. P-vagten rækker bøden frem mod Krishan. Krishan bliver irriteret og forsøger igen atovertale P-vagten til at lade sagen falde. P-vagten afviser dette og rækker på ny bødenfrem mod Krishan. Krishan bliver nu gal og skubber P-vagtens hånd med bøden væk ogsiger højrøstet. ”Det kan da ikke være rigtigt. Jeg har kun holdt her i få minutter for længe,og du var ikke engang færdig med at skrive bøden, da jeg kom tilbage”.P-vagten svarer, at sådan er det, og træder hen til Krishans bil for at sætte bøden fastunder vinduesviskeren. Krishan bliver nu yderligere ophidset og giver sig til at skælde udpå P-vagten. Krishan råber ”Nazisvin” til P-vagten og spytter efter vagten, som bliver ramtpå overarmen. Krishan skubber til P-vagten, som bliver presset op mod muren. Samtidiggiver Krishan P-vagten en lussing med højre hånd og et knytnæveslag i brystet medvenstre hånd. Krishan trækker sig derefter hurtigt tilbage og sætter sig ind i bilen og kørervæk.Krishan er 21 år gammel og oprindeligt fra Pakistan. Han har boet i Danmark i 10 år.Krishan er arbejdsløs og har alkoholproblemer. Han er ikke tidligere straffet.

Kryds af på næste side, hvad De mener om straffen.De må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

175

Hvad tror De, straffenville blive ved endomstol?Ingen straf..............................................Bøde – fast beløbUnder 50.000 kr.......................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr.......................................Bøde – indtægtsbestemtBeløbOp til 1 måneds nettoløn..........................Mellem 2 og 5 månedersnettoløn ...................................................6 måneders nettoløn og derover ..............Betinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Konfliktråd.............................................SamfundstjenesteUnder 50 timer.........................................Mellem 50 og 150 timer ...........................Over 150 timer.........................................Elektronisk fodlænkeUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Ubetinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Behandling af gerningsmandenUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 måneder og 1 år .......................Over 1 år .................................................Økonomisk kompensation tilofferetUnder 50.000 kr. .....................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr. .....................................

Hvad synes Deselv, at straffenskal være?

Hvad tror De, at folk ialmindelighed synes, atstraffen skal være?

176

Sag nr. 5Kim er i sin bil, en 8 år gammel Ford, en aften i november på vej fra Y-by til Z-by. Kimskammerater Ib, Ole og Hans er passagerer i bilen. Ib sidder på det forrestepassagersæde, Ole og Hans sidder på bagsædet. Klokken er 23.30, og de er på vej hjemfra en fest.Kim kører strækningen mellem Y-by og Z-by næsten hver dag, og han kender derfor vejengodt.Stemningen i bilen er munter, de hører høj musik, og Kim kører med en fart på omkring120-140 km/t. Det er en almindelig landevej i landzonen, og hastighedsgrænsen er 80km/t.Efter ca. 10 minutters kørsel begynder bilens CD-afspiller at spille ujævnt. Kim begynderderfor at trykke på CD-afspillerens knapper. Kim fortsætter med ca. 120 km/t samtidigmed, at han piller ved CD-afspilleren og i korte perioder kigger væk fra vejen og ned påCD-afspilleren.Længere fremme på landevejen er en personbil svinget ud på landevejen. Personbilenkommer fra en sidevej, og er ved at øge farten op mod de tilladte 80 km/t. Kim kommerbagfra med ca. 120 km/t og overser den forankørende bil. Kim opdager først denforankørende bils baglygter, da Kim er så tæt på, at det ikke er muligt at bremse op. Kimforetager derfor en undvigemanøvre venstre om den forankørende bil. Kim misterimidlertid herredømmet over sin bil, der snurrer næsten en halv omgang og fortsættertværs over den modsatte kørebane og udover rabatten, hvor den rammer et kraftigtplankeværk.Ved sammenstødet med plankeværket bliver bilens karosseri trykket kraftigt ind.Forsædepassageren Ib kastes fremad mod forrude og dørstolpe, hvorved Ibs kraniumbliver knust. Herved kvæstes Ibs hjerne så hårdt, at han er dræbt på stedet.Ole, der sidder på bagsædet bag Ib, pådrager sig betydelige kvæstelser, herunderbrækket skulderblad, 3 brækkede ribben, punkteret lunge, brud på bækkenbenet ogknoglebrud i flere ryghvirvler i rygsøjlen. Ole overlever, men er indlagt i 4 uger, hvorpå hanudskrives til fortsat ambulant behandling og genoptræning. Der er risiko for, at Ole fårvarige mén som følge af kvæstelserne.Hans og Kim, der begge sidder i bilens venstre side slipper med overfladiske knubs ogsnitsår i ansigtet og på kroppen. Alle passagerer brugte sikkerhedsseler påulykkestidspunktet, og Kim var ædru.Kim er 21 år gammel og har hele sit liv boet i en dansk provinsby. Kim er arbejdsløs og haralkoholproblemer. Han blev for et år siden dømt for ikke at have respekteret en ubetingetvigepligt.

Kryds af på næste side, hvad De mener om straffen.De må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

177

Hvad tror De, straffenville blive ved endomstol?Ingen straf..............................................Bøde – fast beløbUnder 50.000 kr.......................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr.......................................Bøde – indtægtsbestemtbeløbOp til 1 måneds nettoløn..........................Mellem 2 og 5 månedersnettoløn ...................................................6 måneders nettoløn og derover ..............Betinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Konfliktråd.............................................SamfundstjenesteUnder 50 timer.........................................Mellem 50 og 150 timer ...........................Over 150 timer.........................................Elektronisk fodlænkeUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Ubetinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Behandling af gerningsmandenUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 måneder og 1 år .......................Over 1 år .................................................Økonomisk kompensation tilofferetUnder 50.000 kr. .....................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr. .....................................

Hvad synes Deselv, at straffenskal være?

Hvad tror De, at folk ialmindelighed synes, atstraffen skal være?

178

Sag nr. 6Flemming er ude og køre i sin bil. Ved et lyskryds, hvor Flemming holder for rødt lys, køreren bil, som føres af Jens, op på siden af Flemming. Jens gasser voldsomt op og kiggerudfordrende på Flemming. Da der bliver grønt lys, accelererer både Flemming og Jenskraftigt, og begge biler kører hurtigt frem. Flemming er forrest, men det lykkes på ettidspunkt Jens at presse sig foran Flemming. Flemming og Jens kører med ca. 80-90 km/t,selvom det er inde i byen, og hastighedsgrænsen er 50 km/t. På et tidspunkt er Flemmingved at påkøre en fodgænger, der må springe til side for ikke at blive ramt. Flemming ogJens fortsætter imidlertid og overhaler gentagne gange hinanden med hastigheder mellem80 og 100 km/t.På et tidspunkt snævrer vejbanen ind, og der er kun ét spor i hver retning. Jens er forrest,men Flemming ligger lige bagved. Flemming sætter farten yderligere op til ca. 110 km/t ogtrækker ud i den modkørende vognbane for at overhale Jens. Jens sætter farten op for athindre Flemming i at komme omkring, så Flemming øger farten til ca. 130 km/t. Flemmingkoncentrerer sig om overhalingen og overser derfor, at de nærmer sig et lyskryds.Flemming kommer omkring Jens, men opdager samtidig lyskrydset, som netop skifter fragult til rødt. Flemming bremser straks voldsomt, men fortsætter ud i krydset.Fra Flemmings højre side kommer en blå personbil, der netop er startet for grønt lys påtværs af Flemmings køreretning. Flemming dytter og bremser fortsat voldsomt og forsøgerat undvige, men rammer den blå bil på dennes venstre side med høj fart. Den blå bilsnurrer rundt og rammer herved en cyklist, der kører på indersiden af den blå bil, i sammeretning som denne.Ved sammenstødet bliver både Flemmings bil og den blå bil totalskadet. Føreren af denblå bil får punkteret en lunge og brækker flere ribben og får snitsår i ansigt og på kroppen.Cyklisten brækker skinnebenet ved sammenstødet med den blå personbil og pådrager sigdesuden hjernerystelse ved faldet mod asfalten.Politiets undersøgelser viser, at Flemming har kørt mindst 128 km/t, da opbremsningenblev indledt, og at Flemming har ramt den blå personbil med mindst 75 km/t.Flemming er 41 år gammel. Han har hele sit liv boet i København. Han er arbejdsløs oghar alkoholproblemer. Han er ikke tidligere straffet.

Kryds af på næste side, hvad De mener om straffen.De må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

179

Hvad synes Deselv, at straffenskal være?

Hvad tror De, at folk ialmindelighed synes, atstraffen skal være?

180

Sag nr. 7Mustafa har købt en pose med 3,5 gram kokain. Han tager kokainen med tilbage til sinlejlighed, og fordeler den i 10 ”salgsbreve”, som hver indeholder ca. 0,35 gram kokain.Mustafa er i konstant pengemangel, og han har derfor besluttet at prøve at tjene lidt pengeved at sælge lidt kokain. Hvis alle brevene bliver solgt, forventer han at kunne få etoverskud på omkring 1.000 kr. til sig selv.Mustafa ringer til nogle bekendte for at spørge, om de kunne tænke sig at købe noget afkokainen, men ingen har lyst eller penge til at købe nogle af salgsbrevene.Samme aften går Mustafa ind på et diskotek for at sælge kokainen. Mustafa sælger 2breve til én diskoteksgæst, og er ved at sælge yderligere 2 breve til en anden, da politiet,som har overvåget Mustafa på diskoteket, griber ind og anholder ham. Han erkender athave haft til hensigt at sælge samtlige 10 salgsbreve på diskoteket.Mustafa er 17 år gammel og kommer oprindeligt fra Tyrkiet. Han har boet i Danmark i 10år. Han har en almindelig familiemæssig baggrund og fast arbejde. Han er ikke tidligerestraffet.

Kryds af på næste side, hvad De mener om straffen.De må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

181

Hvad tror De, straffenville blive ved endomstol?Ingen straf..............................................Bøde – fast beløbUnder til 50.000 kr. ..................................Mellem 50.00 og 100.000 kr. ...................Over 100.000 kr.......................................Bøde – indtægtsbestemtbeløbOp til 1 måneds nettoløn..........................Mellem 2 og 5 månedersnettoløn ...................................................6 måneders nettoløn og derover ..............Betinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Konfliktråd.............................................SamfundstjenesteUnder 50 timer.........................................Mellem 50 og 150 timer ...........................Over 150 timer.........................................Elektronisk fodlænkeUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Ubetinget fængselUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 og 3 måneder ...........................Over 3 måneder.......................................Behandling af gerningsmandenUnder 2 måneder.....................................Mellem 2 måneder og 1 år .......................Over 1 år .................................................Økonomisk kompensation tilofferetUnder 50.000 kr. .....................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. .................Over 100.000 kr. .....................................

Hvad synes Deselv, at straffenskal være?

Hvad tror De, at folk ialmindelighed synes, atstraffen skal være?

182

IP. nr.:

Danskernes syn på strafSkema nr.:1

Us. nr. 59262009

183

Vejledning til udfyldelse af skemaetBrug venligst en blå eller sort kuglepen til udfyldelse af skemaetPå side 2 og 3 i dette skema er beskrevet forskellige former for straf, der kan anvendes i de 7sager, du nu skal læse om. Læs venligst disse former for straf igennem, så du ved, hvad dukan ”dømme”.Dernæst kommer på side 4 den første sag, du skal ”dømme” i. Læs sagen igennem og sæt såpå side 5 kryds i første lodrette søjle ved den dom, du tror, der ville blive afsagtved endomstol.Der må sættes højst 2 krydser, men du må gerne nøjes med ét kryds.I den anden lodrette søjle skal du sætte højst 2 krydser for den dom,du selv ville afsige, hvisdu skulle bestemme.Du må også her gerne nøjes med ét kryds.I den tredje lodrette søjle skal du endelig sætte højst 2 krydser for den dom, du tror,folk ialmindelighedville afsige. Du må også her gerne nøjes med ét kryds.Gå derefter de andre 6 sager igennem og kryds af på samme måde som det lige er beskrevet.Det er vigtigt for undersøgelsens kvalitet og brugbarhed, at du besvarer spørgsmålene for hveraf de 7 sager.Når skemaet er udfyldt, beder vi dig lægge det i den portofri svarkuvert og sende det til os.Svarene bliver skannet ind på maskine, så alle kryds skal være nemme at tolke – sevejledningen herunder.

Sæt et tydeligtkryds.Hvis et felt er udfyldt forkert,skraveres den pågældendekasse og krydset sættes i denrigtige kasse.

184

Oversigt over strafformerBødeBødestraf betyder, at den dømte skal betale et beløb til statskassen. Bødens størrelse kan entenfastsættes til et fast beløb (f.eks. 5.000 kr.) eller til et beløb, der tager højde for denpågældendes økonomiske situation (f.eks. 3 måneders nettoløn).Betinget fængselsstrafEn betinget fængselsstraf betyder, at den dømte idømmes fængselsstraf, men at selvestrafafsoningen i et fængsel foreløbig ikke iværksættes. Straffens længde kan variere fra fådage til flere år, og retten kan også beslutte foreløbig ikke at udmåle straffens længde.Straffen siges at være betinget, fordi betingelsen for, at den dømte ikke indsættes til afsoning,er, at den dømte ikke begår ny kriminalitet i en periode (prøvetiden), der fastsættes af retten.Prøvetiden kan være længere end den betingede strafs længde. Der kan således fastsættes enprøvetid på f.eks. 2 år i forbindelse med idømmelse af f.eks. 1 års betinget fængsel. Betingetfængselsstraf kan kombineres med andre tiltag, f.eks. vilkår om, at den dømte skal gå ialkoholbehandling, psykiatrisk behandling mv. Der kan også stilles krav om, at den dømtepasser sit arbejde, følger sin uddannelse, betaler erstatning til ofret for den kriminelle handlingmv. Overtrædes disse vilkår, eller begår den dømte ny kriminalitet, kan den betingede strafblive udløst, og den dømte blive indsat i et fængsel til afsoning af den idømte straf.KonfliktrådKonfliktråd betyder, at offer og gerningsmand mødes og sammen med en mægler kan få taltud om kriminaliteten. Formålet med konfliktråd er bl.a. at give ofre for kriminalitet mulighedfor at bearbejde vrede, angst, irritation, frustration eller andre følelser, der kan være forbundetmed at have været udsat for kriminalitet. Deltagelse i konfliktråd er frivilligt for offeret oggerningsmanden.SamfundstjenesteSamfundstjeneste betyder, at den dømte idømmes en betinget dom, og at den dømtederudover i sin fritid skal udføre samfundsnyttigt arbejde uden løn i et bestemt antal timer,som fastsættes af retten. Retten fastsætter desuden en frist for udførelsen af arbejdstimerne, såstraffen gennemføres inden for en rimelig tid. Indholdet af det arbejde, som den dømte skaludføre, bestemmes af Kriminalforsorgen. Det samfundsnyttige arbejde udføres i offentligeeller almennyttige institutioner, f.eks. rengøring, oprydning og praktisk, forefaldende arbejde ikirker, sportsklubber, museer, uddannelsesinstitutioner mv. Begår den dømte ny kriminalitet iden prøvetid, der er fastsat for den betingede dom, beslutter retten, om den betingede strafskal afsones. Det samme gælder, hvis den dømte ikke udfører sin samfundstjeneste.

185

Ubetinget fængselsstrafUbetinget fængselsstraf betyder, at den dømte indsættes i et fængsel i en periode, sombestemmes af retten. Straffens længde kan variere fra 7 dage til mange år.Elektronisk fodlænkeAnvendelse af elektronisk fodlænke betyder, at den dømte skal afsone straffen på sin bopæl.Under afsoningen på bopælen skal den dømte bære en elektronisk fodlænke. Forlader dendømte sit hjem uden for de tidspunkter, der på forhånd er aftalt med Kriminalforsorgen,sender den elektroniske fodlænke besked til en vagtcentral. Den dømte må således kun forladebopælen på bestemte tidspunkter og kun for at passe sit arbejde mv. Hvis den dømte ikkeoverholder reglerne for ordningen med elektroniske fodlænke, skal han afsone resten afstraffen i fængsel.Behandling af gerningsmandenBehandlingen kan bestå i forskellige foranstaltninger, der har til formål at hjælpegerningsmanden til en kriminalitetsfri tilværelse. Det kan være alkoholbehandling,narkotikabehandling, kurser i at håndtere konflikter uden at anvende vold, arbejds- oguddannelsestilbud mv.Økonomisk kompensation til offeretEn økonomisk kompensation til offeret består i, at gerningsmanden betaler et beløb til offeretsom godtgørelse for krænkelsen af offerets frihed, ære eller person. Der er ikke tale omegentlig erstatning, hvor gerningsmanden f.eks. betaler for nogle ting, han har ødelagt. Der erderimod tale om, at gerningsmanden betaler en godtgørelse for selve krænkelsen af offeret.

186

Sag nr. 1Mads og Anne er gift og har boet sammen i 6 år. Sammen har de en datter på 4 år. Deres ægteskab hargennem det seneste års tid fungeret dårligt, og de skændes oftere og oftere.Mads og Anne beslutter at forsøge at få talt ud om problemerne. De afsætter en weekend til at væresammen alene og skaffer en barnepige. Allerede fredag aften bliver de imidlertid uvenner, og detudvikler sig til et voldsomt skænderi. Mads forlader herefter lejligheden i vrede og går sammen mednogle venner i byen.Anne er ked af, at aftenen har udviklet sig sådan, men ønsker ikke at sidde alene tilbage. Kort efterforlader hun derfor også lejligheden for at være sammen med nogle venner.I løbet af aftenen fortryder Mads, at de har forspildt muligheden for at få talt ud om tingene. Han ringerderfor flere gange hjem til Anne, som imidlertid ikke er hjemme. Mads forsøger også at ringe til Annesmobiltelefon, men der bliver ikke svaret, og Anne ringer ikke tilbage.Mads tager tilbage til lejligheden klokken ca. 1 om natten. Kl. næsten 2 kommer Anne hjem. Mads vilvide, hvor Anne har været. Anne siger ”Jeg gider ikke snakke med dig nu”. Mads vil imidlertid havetalt ud og vil vide, hvor Anne har været. Anne svarer stadig ikke på Mads’ spørgsmål og ønsker ikke attale med ham.Mads begynder at blive jaloux, fordi Anne ikke vil tale om aftenens forløb. Desuden er Mads sur over,at Anne tilsyneladende ikke er villig til at forsøge at få talt ud om deres problemer. Da Anne stadigikke vil svare på Mads’ spørgsmål, begynder Mads at beskylde Anne for utroskab. Anne bliver gal, ogde skændes højlydt og beskylder gensidigt hinanden for utroskab. Mads bliver mere og mere ophidset.På et tidspunkt siger Anne, at det vist er bedre at blive skilt. Mads bliver nu så ophidset, at han slårAnne hårdt i brystet. Anne vælter omkuld. Mads sparker 2 gange Anne i ryggen. Anne forsøger atværge for sig med hænderne, men Mads sparker igen Anne dels i siden og dels over hænderne ogtildeler Anne yderligere et knytnæveslag, der rammer i baghovedet. Anne kommer på benene og råber,at nu er det definitivt slut. Anne løber herefter fra lejligheden. Anne henvender sig på skadestuen, hvorhun bliver undersøgt og røntgenfotograferet. Anne har blå mærker på brystet og på ryggen og harsmerter i nakken, ryggen, ribbenene og nyrerne i de følgende 4-5 dage. Anne har desuden brækket 2fingre på højre hånd. Anne søger straks om separation, og parret bliver siden skilt.Mads er 40 år gammel og har hele sit liv boet i en større by i Jylland. Han har en almindeligfamiliemæssig baggrund og fast arbejde. Han er ikke tidligere straffet.

Kryds af på næste side, hvad du mener om straffen.Du må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

187

Hvad tror du, straffenville blive ved endomstol?Ingen straf................................................................Bøde – fast beløbUnder 50.000 kr. ................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. ................................Over 100.000 kr. ................................Bøde – indtægtsbestemt beløbOp til 1 måneds nettoløn ................................Mellem 2 og 5 måneders nettoløn6 måneders nettoløn og derover................................Betinget fængselUnder 2 måneder ................................2 måneder→5 måneder................................6 måneder→11 måneder................................1 år→1 år 11 måneder ................................2 år→2 år 11 måneder ................................3 år→4 år 11 måneder ................................5 år eller mere ................................................................Konfliktråd................................................................SamfundstjenesteUnder 50 timer ................................Mellem 50 og 150 timer................................Over 150 timer ................................Elektronisk fodlænkeUnder 2 måneder ................................Fra 2 til 3 måneder ................................Over 3 måneder ................................Ubetinget fængselUnder 2 måneder ................................2 måneder→5 måneder................................6 måneder→11 måneder................................1 år→1 år 11 måneder ................................2 år→2 år 11 måneder ................................3 år→4 år 11 måneder ................................5 år eller mere ...............................................................Behandling af gerningsmandenUnder 2 måneder ................................Mellem 2 måneder og 1 år................................Over 1 år ................................................................Økonomisk kompens. til offeretUnder 50.000 kr. ................................Mellem 50.000 og 100.000 kr. ................................Over 100.000 kr. ................................

Hvad synes du selv,at straffen skal være?

Hvad tror du, at folk ialmindelighed synes,at straffen skal være?

188

Sag nr. 2Lise har fået et tilbud om at tjene 20.000 kr. Hun skal rejse til Madrid i Spanien og hente et parti herointilbage til Danmark. Lise har store økonomiske problemer.

Hun havde en dag fortalt en pusher, som hun kendte lidt, at hun var helt på spanden, fordi hun ingenpenge havde. Nogen tid efter henvendte denne pusher sig til hende og sagde, at han havde et job tilhende, der kunne skaffe hende de nævnte 20.000 kr.Lise syntes, at det lød som let tjente penge, og med de åbne grænser og sådan, tænkte hun, at dersikkert ikke var meget kontrol.Lise henter heroinen på en bar i det indre Madrid. Hun har fået en pengeseddel med, der er revet overpå midten, og besked på, at hun skal vise denne til en mand, der så vil have den anden halvdel. Lise haraldrig mødt denne mand før, men seddelstykkerne passer sammen, og hun får udleveret heroinen. Påhotelværelset tjekker hun, at det vitterligt er heroin, hun har fået udleveret. Næste dag tager hunflyveren tilbage til Kastrup Lufthavn. Heroinen er pakket i 4 små poser. Der er i alt 250 gram heroinfordelt i de 4 poser. 250 gram heroin svarer til ca. 2500 brugerdoser. Lise har hjemmefra lavet ethulrum i et par gamle sko og lagt en sål henover. Hun har puttet to poser i hver sko, og har skoene påunder hele turen hjem.Da Lise har fået sin bagage i ankomsthallen i Kastrup Lufthavn, går hun gennem den grønne zone forpassagerer, der ikke har noget at fortolde. Hun er anspændt, og én af tolderne fatter mistanke til hende,fordi hun virker nervøs, og fordi stofferne i skoene betyder, at Lise går med en lidt påfaldende gang.Tolderen vinker hende ind til kontrol, og gennemgår Lises kuffert, men finder ikke noget. Lise svederog er nervøs. Tolderen beder om Lises jakke og sko, og finder de 4 poser heroin i skoene. Lise bliverherefter anholdt af politiet.Lise er 34 år gammel og er opvokset i København. Hun er ikke afhængig af og bruger ikke narkotika.Lise er straffet 1 gang tidligere, for tyveri.

Kryds af på næste side, hvad du mener om straffen.Du må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

189

Hvad synes du selv,at straffen skal være?

Hvad tror du, at folk ialmindelighed synes,at straffen skal være?

190

Sag nr. 3Daniel indleder i 2001 et forhold til en kvinde, der bor alene med sin 10-årige datter, Line. Danielbesøger kvinden et antal gange i løbet af nogle måneder, hvorefter han flytter sammen med hende.Daniel udvikler i den forbindelse et godt forhold til Line.En dag beder kvinden Daniel om at passe Line, mens hun skal i byen med nogle veninder. Da Danielskal lægge Line, giver han hende et kys. Line synes, at det er sjovt at kysse, og de begynder at kyssehinanden. Først på munden, senere andre steder på kroppen. Daniel foreslår, at de tager tøjet af ogfortsætter med at kysse hinanden. Line kysser i den forbindelse flere gange Daniel på hans lem, og hankysser hende i skridtet. Til sidst gider Line ikke kysse mere, og de holder op.Nogle måneder senere meddeler kvinden Daniel, at hun har fundet en anden mand. Hun bryder derformed Daniel. Han giver i den forbindelse udtryk for, at han gerne vil holde kontakt med Line, og hantilbyder at passe hende. Det synes kvinden er en god idé.I de følgende ca. 2 år passer Daniel ca. en gang om måneden Line. Der udvikler sig et fast seksueltforhold mellem de to, hvor han berører hendes kønsorgan, og hun berører og sutter på hans lem. Danielbruger aldrig vold eller trusler eller på anden måde forsøger at tvinge Line til samkvemmet, men hanstiller hende nogle gange en is eller en biograftur i udsigt, hvis hun indvilger.Efter, at Line er fyldt 12 år, passer Daniel hende ikke længere. Hun besøger ham imidlertid fortsat afog til, enten for at låne penge af ham eller for at flygte fra moderen, som hun ofte er uvenner med. Defortsætter ved disse anledninger nogle gange det seksuelle samkvem.Kort før hun fylder 14 år foreslår Daniel, at de skal have et egentligt samleje. Hun afviser først, menlader sig overtale. I løbet af det næste 1½ år mødes de 6-8 gange. Ved disse anledninger har de noglegange samleje, men ikke hver gang.Da hun fylder 15 år betror hun sig til en veninde, som hun i detaljer fortæller alt om forholdet tilDaniel. Veninden beslutter at melde Daniel til politiet. Daniel bryder under afhøringerne sammen ogerkender forholdet.Daniel var 23 år gammel, da han flyttede sammen med Line og hendes mor. Han er opvokset i enprovinsby under meget svære familiemæssige forhold, hvor han ofte er gået for lud og koldt vand, ofteer blevet slået og selv udsat for seksuelt misbrug. Han har som voksen psykiske problemer,vanskeligheder med at fastholde et arbejde og knytte sig til andre mennesker. Daniel er tidligerestraffet 1 gang for blufærdighedskrænkelse.

Kryds af på næste side, hvad du mener om straffen.Du må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

191

Hvad synes du selv,at straffen skal være?

Hvad tror du, at folk ialmindelighed synes,at straffen skal være?

192

Sag nr. 4En tirsdag eftermiddag lidt efter kl. 18 gik Lars med en elefanthue, der dækkede hovedet og ansigtetbortset fra øjnene, ind i en kiosk. Ekspedienten i kiosken var på det tidspunkt alene i forretningen. DaLars nåede frem til disken, trak han en brødkniv frem, og holdt den truende frem mod ekspedienten.”Jeg vil have pengene” råbte han. Ekspedienten reagerede imidlertid ikke straks, og Lars løb derfor ombag disken, og holdt kniven op foran ekspedienten. ”Få så kassen åbnet – hit med pengene” råbte Larsog skubbede ekspedienten op mod disken. Ekspedienten fik åbnet kasseapparatet, der imidlertid kunindeholdt 2.000 kr. i sedler og nogle mønter. Lars greb sedlerne med den ene hånd, samtidig med, athan holdt kniven truende frem med den anden og sagde: ”Jeg vil have flere penge. Hvor er resten afpengene?”Ekspedienten forklarede, at resten af dagens omsætning lå i et pengeskab i baglokalet, somekspedienten ikke havde pinkoden til. Lars greb fat i ekspedientens overarme, idet han stadig holdtkniven i sin højre hånd. Han tvang ekspedienten ind i baglokalet, hvor der stod et pengeskab, der varboltet fast i gulvet, og alene havde en smal sprække til at kaste penge ind af. Pengeskabet havde ettastatur og et display til indtastning af en kode. Lars holdt kniven rettet mod ekspedienten og råbte:”Koden!”. ”Jeg kender den ikke”, sagde ekspedienten påny. Lars trådte et skridt nærmere ekspedientenog holdt kniven frem mod ekspedienten. ”Koden!”, råbte han på ny.Herefter tastede ekspedienten en kode, og åbnede boksens låge. Lars greb et bundt pengesedler og enpose med småpenge, og løb derefter ud af kiosken. Det samlede udbytte ved røveriet udgjorde 16.500kr.Lars er 28 år gammel. Han er opvokset i en provinsby under meget svære familiemæssige forhold,hvor han ofte er gået for lud og koldt vand, og ofte er blevet slået. Han har som voksen psykiskeproblemer og vanskeligheder med at fastholde et arbejde. Lars har et lejlighedsvis forbrug af kokain ogamfetamin. Han er ikke tidligere straffet.

Kryds af på næste side, hvad du mener om straffen.Du må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

193

Hvad synes du selv,at straffen skal være?

Hvad tror du, at folk ialmindelighed synes,at straffen skal være?

194

Sag nr. 5Janni og Mustafa som ikke kender hinanden, arbejder i samme firma. De møder hinanden på etfirmakursus, som bliver holdt en fredag og lørdag på et hotel. Efter middagen fredag aften danser de etpar danse sammen, og aftaler at tage en drink i en bar på hotellet, når musikken stopper ved 2-tiden.Baren var imidlertid lukket, og de går derfor op mod hotelværelserne, hvor de skal bo på hver deresetage. På vej op spørger Mustafa Janni, om han ikke må give hende et knus. Janni siger ja, og de giverhinanden et knus. Da de skal til at gå videre, inviterer Mustafa Janni på en øl på værelset. Janni siger jatak, og de følges ad til Mustafas værelse.Janni sætter sig i en kurvestol på værelset, og Mustafa sætter sig på sengen. Stemningen er god, desludrer om arbejdet og drikker et par øl. Da Mustafa kommer tilbage efter et toiletbesøg, går han hen tilJanni og læner sig ind over hende, og begynder at kysse hende. Janni siger, at det gider hun ikke. Huntager fat i hans hænder og forsøger at skubbe dem væk. Mustafa ignorerer imidlertid hendes afvisning.Han trækker Jannis bluse op og lukker hendes BH op og rører ved og kysser hendes bryster, mensJanni forgæves forsøger at skubbe ham væk. Janni rejser sig og siger, at hun vil gå, men Mustafa tagerfat i hende og trækker hende hen til sengen.Janni protesterer, og siger, at Mustafa skal lade hende gå. Mustafa overhører protesterne og trækkerJannis bukser, trusser og bluse af hende. Han presser hende ned i sengen og lægger sig oven på hendeog holder hende fast. Samtidig får han sine egne bukser krænget ned, og presser sig op i Janni, hvorhan gennemfører et kort, vaginalt samleje. Da han har fået udløsning, trækker han sig ud og rejser sigfra sengen. Janni løber ud på toilettet, tørrer sig hurtigt med et håndklæde og tager bukser og bluse på.Derefter samler hun resten af sit tøj, og forlader straks Mustafas værelse.Tidligt lørdag morgen ringer Janni til sin søster, og fortæller, hvad der er sket. Søsteren bringer Janni tilvoldtægtscenteret på hospitalet, hvor Janni bliver undersøgt. Der konstateres ikke fysiske skader, menJanni er chokeret, meget ked af det og bange. Om onsdagen – 4 dage efter voldtægten fandt sted –anmelder Janni sagen til politiet.Mustafa er 28 år gammel og kommer oprindeligt fra Tyrkiet. Han har boet i Danmark i 10 år. Mustafaer straffet 1 gang tidligere, for tyveri.

Kryds af på næste side, hvad du mener om straffen.Du må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

195

Hvad synes du selv,at straffen skal være?

Hvad tror du, at folk ialmindelighed synes,at straffen skal være?

196

Sag nr. 6Den 39-årige Erik har været ansat i en stor bank i 15 år. Han er bankuddannet, og er de senere åravanceret til at være en særligt betroet medarbejder. Han har haft en række ledende funktioner. Deseneste 10 år har han været privatkunderådgiver med speciale i den ældre kundegruppe med privateformuer. Mange af de kunder, han har rådgivet, har han gennem en årrække oparbejdet et særligtkendskab til som har medført, at disse kunder har haft stor tillid til hans rådgivning.Over en 2-årig periode fra maj 2006 til juni 2008, har han begået mandatsvig over for banken ved athave oprettet 13 fiktive omprioriteringskonti, hvorfra han løbende til sig selv har hævet i alt knapt 28millioner kr. Pengene er umiddelbart blevet anvendt til investeringer i aktier. Disse transaktioner harhan gennemført via en anden bank. Banken har lidt et tab på ca. 5 millioner kr., idet resten af aktiernevar i behold.Endvidere har han som privatkunderådgiver for fru Elna Nielsen (82 år) begået underslæb af særliggrov beskaffenhed ved i 7 tilfælde inden for perioden januar 2001 til maj 2003 at have hævet og brugtknapt en halv million kr. fra hendes konto.Desuden har han som privatkunderådgiver for socialrådgiver Kirsten Pedersen begået underslæb afsærlig grov beskaffenhed ved i 12 tilfælde i perioden fra august 2003 til oktober 2005 at have hævet ogbrugt ca. 350.000 kr. fra hendes konti.Endelig har han i perioden fra 2005 til maj 2008 i 5 tilfælde uretmæssigt hævet og brugt gebyrer på ialt knapt 40.000 kr. fra forskellige kundekonti. Disse gebyrer skulle have været indsat på bankenssærlige gebyrkonto.Erik er ikke tidligere straffet, men fik en alvorlig advarsel af banken, da man i 2001 opdagede noglemistænkelige omposteringer mellem nogle konti. Han har en meget stor spillegæld. Hans spil ogforbrug af penge på spil er også hovedårsagen til, at hans ægteskab er gået i stykker, og at han harmåttet flytte fra sin kone og 3 børn, der er blevet boende i deres hus i Gentofte. Han har problemer medsit helbred, hvilket skyldes et langvarigt misbrug af amfetamin og medicin.

Kryds af på næste side, hvad du mener om straffen.Du må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

197

Hvad synes du selv,at straffen skal være?

Hvad tror du, at folk ialmindelighed synes,at straffen skal være?

198

Sag nr. 7Hans er kl. ca. 2 om natten på vej hjem fra en fest. Han har haft et opgør med sin kæreste, og forlodderfor festen sammen med en bekendt, Klaus. Hans og Klaus taler om episoden, og Hans er både kedaf det og vred over sin kærestes optræden.Hans og Klaus følges ad hjemad gennem byen, og undervejs stopper de ved en grillbar for at få lidt atspise. De har stået udenfor grillbaren og spist, og Hans er gået ind igen for at gå på toilettet. På vej udkøber han en cola.Da Hans kommer ud igen, er Klaus væk. Hans begynder at lede efter Klaus og går frem og tilbageforan grillbaren. Lidt væk sidder Ole og Jens. De har også været i grillbaren og sidder nu og spiser. Oleog Jens sludrer og griner. Hans kender hverken Ole eller Jens.Hans kan ikke høre, hvad de siger, men mener, at det er ham, de taler om og griner af. Hans kiggerstadig efter Klaus og er begyndt at blive utålmodig og irriteret over, at Klaus bare er gået fra stedet.Hans går hen til Ole og Jens for at spørge, om de har set Klaus.Ole og Jens er midt i en samtale, så Ole drejer blot hovedet mod Hans og siger kort ”Næh”, hvorefterOle og Jens fortsætter deres samtale og ignorerer Hans. Hans bliver nu gal og tager fat i Oles arm ogsiger: ”Du skal sgu ikke være nedladende over for mig”. Ole forsøger at vride sig fri. Hans slår herefterOle med knytnæve på den ene side af hovedet. Så slår Hans Ole på den ene side af hovedet medcolaflasken, så flasken smadres. Ole falder, og da han ligger på jorden, træder Hans et skridt tilbage, ogsparker Ole i ansigtet og tramper ham på den ene side af hovedet, foran øret. Hans løber herefter frastedet.Ole pådrager sig et behandlingskrævende sår ved mundvigen og i hovedbunden. Desuden får Olebrækket sin næse og et kindben. Endvidere pådrager Ole sig hjernerystelse. Han får ingen varige mén.Hans er 18 år gammel. Han er opvokset i en provinsby under normale familiemæssige forhold og læserpå seminariet. I almindelighed har han ikke problemer med alkohol. Han er 1 gang tidligere straffet forvold.

Kryds af på næste side, hvad du mener om straffen.Du må højst sætte to krydser i hver lodret søjle.

199

Hvad synes du selv,at straffen skal være?

Hvad tror du, at folk ialmindelighed synes,at straffen skal være?

200