Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets di-

rektiv om den europæiske beskyttelsesordre

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Forslaget har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighedfor, at en afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person,anerkendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den be-skyttede person befinder sig i denne medlemsstat. Forslaget vurderes ik-ke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget harderfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har endvidereikke statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremsat af 12 medlems-stater i fællesskab. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelserom de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.Forslaget var væ-ret drøftet på rådsmøderne den 25.-26. februar 2010, den 22.-23. april2010 og senest den 3.-4. juni 2010, hvor det blev besluttet at forelæggeforslaget for Europa-Parlamentet. På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010forventes formandskabet at orientere om resultatet af afstemningen i Eu-ropa-Parlamentets udvalg den 29. september 2010.Danmark er overord-net positiv over for forslaget.

1. Baggrund

Ifølge det nye flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-gender (Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i decem-ber 2009, kan princippet om gensidig anerkendelse udvides til at omfattealle former for domme og retlige afgørelser, herunder såvel strafferetligesom forvaltningsretlige afgørelser.Det fremgår endvidere af Stockholm-programmet, at ofre for kriminalitetkan tilbydes særlige beskyttelsesforanstaltninger, som bør have virkninginden for EU, og at unionen bør styrke indsatsen for bl.a. at beskyttekvindelige voldsofre.På den baggrund har Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Ita-lien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn taget initi-ativ til at fremsætte et forslag til direktiv om den europæiske beskyttel-sesordre.

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finderpå den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål – med udgangspunkt i princippet om gen-sidig anerkendelse – at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, aten afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i enmedlemsstat (udstedelsesstaten), anerkendes af en anden medlemsstat(fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede person befinder sig i dennemedlemsstat.Forslaget er fremsat i medfør af TEUF artikel 82 om strafferetligt samar-bejde. Artikel 82, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd:”Det retlige samarbejde i straffesager i Unionen bygger påprincippet om gensidig anerkendelse af domme og retsafgø-relser og omfatter indbyrdes tilnærmelse af medlemsstater-nes love og administrative bestemmelser på de områder, derer nævnt i stk. 2 og i artikel 83.Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindeligelovgivningsprocedure foranstaltninger med henblik på:a) at fastlægge regler og procedurer, der skal sikre anerken-delse af alle former for domme og retsafgørelser i hele Uni-onenb) at forebygge og løse konflikter mellem medlemsstaterneom retternes kompetence4

c) at støtte uddannelse af dommere og anklagere samt andetpersonale i retsvæsenetd) at fremme samarbejdet mellem judicielle eller tilsvarendemyndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med straffor-følgning og fuldbyrdelse af afgørelser.2. I den udstrækning det er nødvendigt for at lette den gensi-dige anerkendelse af domme og retsafgørelser samt det poli-timæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-seoverskridende dimension, kan Europa-Parlamentet og Rå-det fastsætte minimumsregler ved direktiver efter den almin-delige lovgivningsprocedure. Disse minimumsregler tagerhensyn til forskellene mellem medlemsstaternes retstradi-tioner og retssystemer.Reglerne vedrører:a) gensidig anerkendelse af bevismateriale mellem medlems-staterneb) enkeltpersoners rettigheder inden for straffeplejenc) kriminalitetsofres rettighederd) andre særlige elementer i strafferetsplejen, som Rådetforudgående har fastsat ved en afgørelse; ved vedtagelsen afdenne afgørelse træffer Rådet afgørelse med enstemmighedefter Europa-Parlamentets godkendelse.Vedtagelse af de minimumsregler, der er omhandlet i dettestykke, er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan opret-holde eller indføre et højere beskyttelsesniveau for person-er.”

2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

Der kan kun udstedes en europæisk beskyttelsesordre, hvis der tidligereer truffet afgørelse om en beskyttelsesforanstaltning i en stat, hvor denperson, foranstaltningen retter sig mod (personen, der forårsager fare), erpålagt en eller flere af følgende forpligtelser eller forbud:– en forpligtelse til ikke at opholde sig på bestemte lokaliteter ellersteder eller i definerede områder, hvor den beskyttede person op-holder sig, eller som vedkommende besøger,– en forpligtelse til at undgå kontakt med den beskyttede person,eller– et forbud mod at komme tættere på den beskyttede person end ennærmere angivet afstand.En europæisk beskyttelsesordre udstedes af de kompetente myndighederi udstedelsesstaten efter anmodning fra den beskyttede person, når denneperson agter at forlade eller har forladt udstedelsesstaten for at tage til enanden medlemsstat.

2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre

Efter modtagelse af en europæisk beskyttelsesordre anerkender fuldbyrd-elsesstaten modtagelsen og træffer en afgørelse i henhold til fuldbyrdel-sesstatens nationale lovgivning på baggrund af den europæiske beskyttel-sesordre. Hvis den europæiske beskyttelsesordre anerkendes, træffes derafgørelse om beskyttelsesforanstaltninger, som ville være til rådighed i etlignende tilfælde i fuldbyrdelsesstaten, og som så vidt muligt svarer til debeskyttelsesforanstaltninger, der er truffet afgørelse om i udstedelsessta-ten.Samtidig underretter fuldbyrdelsesstaten udstedelsesstaten, den beskytte-de person og den person, der forårsager fare, om de foranstaltninger, somfuldbyrdelsesstaten træffer.

2.2.3. Afslagsgrunde

Fuldbyrdelsesstaten kan afslå anerkendelsen af en europæisk beskyttel-sesordre, hvis-beskyttelsesordren ikke er fuldstændig,

kravene til typen af den oprindelige beskyttelsesforanstaltningikke er opfyldt,beskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der ik-ke er strafbar efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning,amnesti i fuldbyrdelsesstaten,immunitet i fuldbyrdelsesstaten,der er strafferetlig forældelse i fuldbyrdelsesstaten, der tidligereer sket retsforfølgning for det samme forhold (princippet om nebis in idem),krænkeren (den person, der forårsager fare) er under den kri-minelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, ellerbeskyttelsesordren er udstedt som følge af en handling, der erbegået på fuldbyrdelsesstatens territorium.

2.2.3. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdel-

sesstaten

Efter forslaget lægges der op til, at fuldbyrdelsesstaten har kompetencetil i medfør af sin nationale lovgivning at træffe afgørelse på baggrund afden europæiske beskyttelsesordre, herunder afgørelser i relation til bådestrafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner. Fuldbyrdelsesstaten harpligt til at informere udstedelsesstaten om overtrædelser af den foran-staltning, der er truffet i fuldbyrdelsesstaten.Det er kun udstedelsesstaten, der i overensstemmelse med denne statslovgivning kan forny, ændre og tilbagekalde en europæisk beskyttelses-ordre. Udstedelsesstaten har pligt til at informere fuldbyrdelsesstaten omsådanne ændringer mv.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere proceduremæs-sig karakter, herunder om udpegelse af kompetente myndigheder, krav tilindholdet af en europæisk beskyttelsesordre, tilbagekaldelse af en beskyt-telsesordre, fremsendelses-, underretnings- og vejledningsprocedurer,tidsfrister, sprog, forholdet til andre bilaterale og multilaterale aftalersamt tidspunkt for gennemførelse af forslaget.

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

Efter straffelovens § 265 kan politiet meddele en person en advarsel (po-lititilhold) med et forbud mod at trænge ind på en anden person, forfølgevedkommende med skriftlige henvendelser eller på anden lignende mådeforulempe vedkommende. Overtrædelse af et polititilhold kan straffesmed bøde eller fængsel indtil 2 år. Udstedelse af et tilhold forudsætterikke, at der er begået en strafbar handling.Meddelelse af et polititilhold træffes på baggrund af en konkret vurderingaf sagens faktiske og retlige forhold. Meddelelse af et tilhold forudsætter,at den pågældende allerede har gjort sig skyldig i en eller flere krænkel-ser af den karakter, som omfattes af advarslen, men det er ikke en beting-else, at et tidligere forhold har været anmeldt til eller efterforsket af poli-tiet.Et polititilhold gælder i 5 år, men der kan fastsættes en kortere gyldig-hedsperiode, hvis omstændighederne tilsiger det.De nærmere retningslinjer for udstedelse af et polititilhold fremgår af Ju-stitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. februar 1990 om behandlingenaf sager om meddelelse af advarsler i henhold til straffelovens § 265.

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

Efter lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-le tilhold kan en person over 18 år bortvises fra sit hjem, hvis der er be-grundet mistanke om, at den pågældende person har begået en overtræd-else af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigendebehandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller enovertrædelse (som kan straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder), der eromfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser mod kønssædelig-heden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbrydelser mod den per-sonlige frihed), eller at den pågældende person har optrådt på en måde,der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et medlem at husstanden.Det er endvidere en betingelse for bortvisning, at der er bestemte grundetil at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbryd-elser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis forslaget til direktiv fandt anvendelse i Danmark, skønnes det ikkeat ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-sationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen afoffentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen afbeskikkede advokater, Amnesty International, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Landsorganisati-onen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivningen.

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-

ter, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet

Institut

for Menneskerettigheder

har ikke bemærkninger til forslaget.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra

Rigspolitiet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-

svarsadvokater, Rigsadvokaten

Retspolitisk Forening.

Rigspolitiet

er på det foreliggende grundlag positivt indstillet over forforslagets sigte, men anfører at der udestår en række spørgsmål, somnærmere bør afklares, herunder spørgsmålet om udpegning af en kompe-tent myndighed.

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Joan-Søstrene

er positive overfor forslaget og henstiller til, at forslagets bestemmelser gennemføres idansk ret, selvom Danmark ikke deltager i vedtagelsen af forslaget.

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at en forpligtelse, derbestår i begrænsninger i muligheden for at forlade udstedelsesstatens om-råde, jf. det oprindelige forslags artikel 4, litra c, er en særdeles vidtgåen-de indskrænkning i en persons menneskerettigheder i relation til bevæ-gelsesfrihed og ophold i medlemsstaterne.

Rigsadvokaten

anfører, at et tilhold efter dansk ret ikke nødvendigvisforudsætter en risiko for fareforvoldelse og bemærker, at ikke alle typeraf foranstaltninger, der opregnes i direktivet, findes i dansk ret. Der pegesendvidere på, at udstedelsen af en europæisk beskyttelsesordre kan føretil, at personen, der forårsager fare, får underretning om den beskyttedepersons opholdssted. Der peges endvidere på, at det ikke fremgår af for-slaget, hvor længe den beskyttede person skal opholde sig i fuldbyrdel-sesstaten, for at det er muligt at få udstedt en europæisk beskyttelsesor-dre.

Retspolitisk Forening

er positiv over for forslaget og bemærker, at for-slaget bør kunne udvides til også at omfatte andre persongrupper medbehov for grænseoverskridende beskyttelse, f.eks. vidner.

6. Nærhedsprincippet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure,(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg omborgernes rettigheder og retlige og indre anliggender (LIBE) og Europa-Parlamentets udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM).Europa-Parlamentet har udarbejdet et rapportudkast, hvori der fremsæt-tes en række ændringsforslag til forslaget. Ændringsforslagene angårbl.a. direktivforslagets anvendelsesområde og de tilfælde, hvor en med-lemsstat kan afslå at anerkende en europæisk beskyttelsesordre.Europa-Parlamentet forventes at afholde en orienterende afstemning omforslaget den 29. september 2010.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejdeden 20. september 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalgforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 3.-4. juni 2010.

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om ret til information under straffesager

Nyt notat

KOM (2010) 392 endelig

Resumé

Direktivforslaget har til formål at opstille minimumsregler vedrørendemistænktes og tiltaltes ret til information under straffesagen. Forslagetindeholder bl.a. regler om retten til generel mundtlig information ommistænktes og tiltaltes rettigheder inden for strafferetsplejen, retten tilskriftlig information om rettigheder i forbindelse med anholdelse, rettentil skriftlig information om rettigheder, der følger af en sag vedrørendefuldbyrdelsen af europæisk arrestordre, retten til information om tiltalenog adgang til aktindsigt i sagens akter. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Danmarks forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derfor ikkelovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt positivtindstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Princippet om gensidig anerkendelse udgør hjørnestenen i samarbejdetmellem EU-medlemsstaterne inden for det strafferetlige område. Ifølgeformandskabets konklusioner på Det Europæiske Råds møde den 15. og16. oktober 1999 i Tammerfors fastslås det således, at gensidig anerken-delse ”sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivnin-gen” vil kunne ”fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettighe-der.” Gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af afgørel-ser i straffesager forudsætter, at medlemsstaterne har tillid til hinandensstrafferetlige systemer, og at den gensidige anerkendelse i høj grad bl.a.er afhængig af mekanismer for beskyttelse af mistænktes rettigheder ogfælles minimumsregler.I Stockholmprogrammet, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den10.-11. december 2009, understreges endvidere betydningen af individetsrettigheder i straffesager som en grundlæggende værdi i EU og et væ-sentligt element i den gensidige tillid mellem medlemsstaterne og bor-gernes tillid i EU.I Rådets resolution om en køreplan med henblik på at styrke mistænktesog tiltaltes proceduremæssige rettigheder i straffesager, der blev vedtaget12

i Rådet den 30. november 2009, fremgår det, at Kommissionen samtidigopfordres til at fremlægge en række forslag med henblik på styrkelse afmistænktes og tiltaltes rettigheder. Det drejer sig om en række foranstalt-ninger vedrørende bl.a. retten til tolkning og oversættelse i straffesager,retten til information om rettigheder og om anklagen, retten til juridiskbistand, retten til at kommunikere med familie mv. og særlig beskyttelseaf svage eller udsatte grupperKommissionen har på den baggrund den 20. juli 2010 fremlagt et direk-tivforslag om ret til information under straffesager.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF), 3. del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattetaf Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Proto-kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finderpå den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, hvoref-ter der kan fastsættes minimumsregler om enkeltpersoners rettighederinden for strafferetsplejen med henblik på bl.a. at lette den gensidige an-erkendelse af domme og retsafgørelser.Forslaget tager sigte på at opstille minimumsregler med hensyn til rettentil information i straffesager i EU. Der lægges f.eks. op til regler, derfastsætter en ret til skriftligt at få information om rettigheder i forbindelsemed anholdelse.Det skal fremhæves, at forslaget som udgangspunkt ikke indeholder reg-ler om mistænktes og tiltaltes øvrige rettigheder inden for strafferetsple-13

jen. Forslaget indeholder som udgangspunkt alene regler om, at hvis der imedlemsstaternes nationale lovgivning eksisterer regler om f.eks. rettentil at få en advokat, så er myndigheder i en række nærmere opregnedetilfælde forpligtet til at underrette en person om sådanne rettigheder. For-slaget tager således ikke sigte på at regulere f.eks., hvornår en person harret til en advokat. Forslaget tager dog sigte på i et vidt omfang at reguleremedlemsstaternes lovgivning om aktindsigt i straffesager mv.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget fastsætter som nævnt regler om mistænktes og tiltaltes ret tilinformation om deres rettigheder i forbindelse med en straffesag. Direk-tivforslaget omfatter endvidere personer, hvis sag har tilknytning til fuld-byrdelse af en europæisk arrestordre (udleveringssager).Forslaget finder ikke finder i forhold til sager, der behandles af forvalt-ningsmyndigheder i forbindelse med overtrædelse af konkurrencelovgiv-ningen. Det gælder dog ikke fra det tidspunkt, hvor sagen indbringes foren domstol.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at enhver person, som er mis-tænkt eller tiltalt for at have begået en lovovertrædelse, straks og i et en-kelt og letforståeligt sprog informeres om sine rettigheder inden for straf-feretsplejen. Informationerne skal som minimum omfatte oplysninger omretten til at få adgang til en advokat, retten til at blive informeret om tilta-len og efter omstændighederne få aktindsigt i sagsakterne, retten til tolk-ning og oversættelse, samt retten til uden ophold at blive stillet for endomstol, hvis den mistænkte eller tiltalte person anholdes.Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en person, der anholdes iforbindelse med en straffesag skriftligt oplyses om sine processuelle ret-tigheder og får mulighed for at læse meddelelsen om rettigheder. Medde-lelsen skal udformes på et sprog, som den anholdte person forstårDet følger af direktivforslaget, at vedkommende kan informeres mundt-ligt om rettighederne på et sprog vedkommende forstår, hvis den skriftli-ge meddelelse om rettigheder ikke foreligger på et relevant sprog. Derskal imidlertid uden unødigt ophold udleveres en skriftlig meddelelse pået relevant sprog.Efter forslaget skal medlemsstaterne endvidere sikre, at enhver, der ergenstand for en sag vedrørende fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre,modtager en relevant skriftlig meddelelse om de rettigheder, der fremgår14

af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestor-dre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne(2002/584/RIA).Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en mistænkt eller tiltalt personmodtager tilstrækkelig information om tiltalen for at sikre en retfærdigrettergang. Denne information skal gives straks, være detaljeret og givespå et sprog, den mistænkte eller tiltalte forstår. Hvis den pågældende er etbarn, skal informationen tilpasses barnets alder, modenhed og intellektu-elle og følelsesmæssige evner. Informationen skal omfatte en beskrivelseaf de faktiske omstændigheder, der knytter sig til lovovertrædelsen, her-under tidspunktet, stedet og information om den pågældenes deltagelse ilovovertrædelsen samt information om lovovertrædelsens art og den juri-diske vurdering heraf.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om retten til aktindsigt isagens akter, når en mistænkt eller tiltalt person anholdes. Medlems-staterne skal således sikre, at personen eller dennes advokat får aktindsigti de dokumenter blandt sagens akter, der er relevante for at afgøre, omanholdelsen eller tilbageholdelsen er lovlig.Forslaget indebærer endvidere, at medlemsstaterne skal sikre, at personeneller dennes advokat får aktindsigt i sagens akter og en oversigt over do-kumenterne i sagen, hvor hensynet til en retfærdig rettergang tilsiger det,så snart efterforskningen er afsluttet. Forslaget giver dog den kompetenteretlige myndighed mulighed for at undtage visse dokumenter blandt sa-gens akter, hvis aktindsigt i de pågældende dokumenter kan medføre al-vorlig risiko for andres liv eller være til alvorlig skade for sikkerhedeninternt i medlemsstaten, hvor retssagen finder sted.Det følger endvidere af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at enmistænkt eller tiltalt har modtaget den information, som direktivforslagetlægger op til, at der skal gives underretning om. Medlemsstaterne skalendvidere sikre, at den mistænkte og tiltalte har et effektivt retsmiddel tilrådighed i de tilfælde, hvor vedkommende ikke har modtaget den rele-vante information.Herudover indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om uddannelse afmedarbejdere hos politi, gennemførelse og ikrafttræden mv.Det bemærkes, at det er forventningen, at forslaget alene vil blive præ-senteret på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010.15

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) med tilhøren-de protokoller er gjort til en del af dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april1992 med senere ændringer.Det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der anholdes, snarest mu-ligt og på et sprog, som han eller hun forstå, skal underrettes om grunde-ne til anholdelsen og om enhver sigtelse mod vedkommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modden pågældende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenstiller ikke krav om, at underretningen gives i en bestemt form.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksis fastslået, atunderretningen skal være mere konkret og detaljeret udformet, når enperson er anklaget for en lovovertrædelse (EMRK artikel 6, stk. 2, litraa), end den underretning, der kræves, når en person er anholdt (EMRK,artikel 5, stk. 2). Underretningen skal således indeholde oplysning om,dels hvilken handling eller undladelse anklagen vedrører, dels en angi-velse af hvilke retsregler der påstås overtrådt. Oplysninger må samtidigvære tilstrækkeligt detaljerede til, at den anklagede kan forberede sit for-svar, men detaljeringsgraden afhænger i øvrigt af sagens konkrete om-stændigheder.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra b, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få tilstrækkelig tid til at for-berede sit forsvar. Bestemmelsen indebærer, at den anklagede i en straf-fesag skal sikres mulighed for en reel adgang til at få sine indvendingermod f.eks. tiltalen bedømt.EMRK artikel 6, stk. 3, litra b (sammenholdt med artikel 6, stk. 1) inde-bærer, at den anklagede efter omstændighederne skal have adgang til akt-indsigt i sagens materiale. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolhar i sin praksis fastslået, at denne ret kan begrænses til, at aktindsigtenalene gives til den anklagedes forsvarer. Det følger endvidere af domsto-lens praksis, at anklagemyndigheden har pligt til at gøre forsvaret be-kendt med alt relevant bevismateriale for eller imod tiltalte, og at retten16

til aktindsigt kan begrænses af hensyn til f.eks. den nationale sikkerhedeller beskyttelse af vidner og andre.

3.2. Retsplejeloven

3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.

Efter retsplejelovens § 752, stk. 1, skal en sigtet inden politiets afhøringudtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at den pågældende ik-ke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse reg-ler er iagttaget.Det følger endvidere af retsplejelovens § 758, stk. 2, at politiet snarestmuligt skal gøre en person, der er anholdt, bekendt med sigtelsen og tids-punktet for anholdelsen. Det skal af rapporten fremgå, at denne regel eriagttaget.For så vidt angår information om tiltalen i en straffesag bestemmer rets-plejelovens § 834, at tiltale rejses ved et anklageskrift, som bl.a. skal in-deholde oplysninger om den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsenskendetegn, som de fremgår af reglen, samt en kort beskrivelse af det for-hold, der rejses tiltalte for, med en angivelse af tid, sted, genstand, udfø-relsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for entilstrækkelig og tydelige beskrivelse.Af retsplejelovens § 835 fremgår endvidere, at anklagemyndighedenuden ophold sender en kopi af anklageskriftet til forsvareren og forkyn-der kopi af anklageskriftet for tiltalte, eventuelt i forbindelse med for-kyndelse af indkaldelsen til retsmødet. Sker forkyndelsen ikke straks fortiltalte, skal anklagemyndigheden sende en kopi af anklageskriftet til til-talte i anbefalet brev.

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt

Retsplejelovens §§ 729 a-729 c indeholder regler om den sigtede og for-svarerens aktindsigt i sagens akter, hvor straffesagen mod den pågælden-de fortsat er under behandling.Det fremgår af retsplejelovens § 729 a, stk. 2, at retten meddeler forsva-reren kopi af indførsler i retsbøgerne vedrørende sagen. Forsvareren kangøre sigtede bekendt med kopierne med de undtagelser, der følger afretsplejelovens §§ 748 (hensyn til fremmed magter, til statens sikkerhed,sagens opklaring eller tredjemand) og 856 (bl.a. hensynet til et vidnessikkerhed). Efter bestemmelsen kan retten endvidere pålægge forsvareren17

ikke at overlevere kopierne til sigtede eller andre, hvis det må befrygtes,at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 a, stk. 3, at forsvarerenhar adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har til-vejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal haveudleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagnemateriale til sigtede eller andre. Det fremgår af bestemmelsen, at politietgiver samtykke til overleveringen, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endelig af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren på-læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtagetfra politiet, hvis det er nødvendigt af hensyn til fremmede magter, til sta-tens sikkerhed, til sagens opklaring, til tredjemand eller til efterforsknin-gen af en anden verserende sag om en lovovertrædelse, som efter lovenkan straffes med fængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætligovertrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om forbrydelser mod sta-tens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatnin-gen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.). Et sådant pålægkan udstrækkes, indtil tiltalte har afgivet forklaring under hovedforhand-lingen.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 1, skal en sigtet uden forsvarer efteranmodning have adgang til hos politiet at gøre sig bekendt med indførs-ler i retsbøgerne vedrørende sagen, medmindre andet følger af de nævntebestemmelser i retsplejelovens §§ 748 og 856. Politiet skal efter anmod-ning udlevere kopi af indførelserne til sigtede, medmindre det må befryg-tes, at kopierne vil blive benyttet på en retsstridig måde.Efter retsplejelovens § 729 b, stk. 2, skal en sigtet uden forsvarer endvi-dere efter anmodning have adgang til at gøre sig bekendt med det materi-ale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår.Anmodningen kan dog i visse tilfælde afslås af politiet, jf. § 729 a, stk. 4.Politiet udleverer efter anmodning endvidere kopi af materialet til sigte-de, hvis det findes ubetænkeligt.Det fremgår endvidere af retsplejelovens § 729 b, stk. 2, at en begræns-ning i sigtedes aktindsigt bortfalder senest inden hovedforhandlingen el-ler et retsmøde med henblik på sagens behandling som tilståelsessag, el-ler hvis sagen afsluttes ved tiltalefrafald.

Det fremgår endelig af retsplejelovens § 729 c, stk. 1, at retten efter an-modning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigte-des ret til aktindsigt efter §§ 729 a og 729 b fraviges. Det fremgår, at derkan ske fravigelse, hvis det er påkrævet af hensyn til fremmede magter,statens sikkerhed, sagens opklaring, tredjemands liv og helbred, efter-forskningen af en anden verserende sag, som efter loven kan straffes medfængsel i 6 år eller derover, eller som udgør en forsætlig overtrædelse afstraffelovens kapitler 12 eller 13, eller beskyttelse af fortrolige oplysnin-ger om politiets efterforskningsmetoder.Efter retsplejelovens § 729 c, stk. 2, kan afgørelse om fravigelse ikketræffes, hvis det giver anledning til væsentlige betænkeligheder for vare-tagelsen af sigtedes forsvar. Det fremgår endvidere af stk. 3, at forsvare-ren eller sigtede skal gøres bekendt med det øvrige indhold af materialet,hvis hensynene efter § 729 c, stk. 1, alene gør sig gældende for en del afmaterialet.

3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse

Retsplejeloven indeholder ikke regler om, at en sigtet eller tiltalt skal in-formeres om retten til at få stillet en tolk til rådighed eller få oversat be-stemte dokumenter, der indgår i straffesagens behandling.Det bemærkes, at det følger af EMRK artikel 5, stk. 2, at enhver, der an-holdes, snarest muligt og på et sprog, som han eller hun forstår, skal un-derrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ved-kommende.Det følger endvidere af EMRK artikel 6, stk. 3, litra a, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, snarest muligt skal have en udførlig un-derretning om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst modham eller hende, på et sprog, som vedkommende forstår. Bestemmelsenindebærer, at myndighederne efter omstændighederne er forpligtet til atoversætte anklageskrift, tilsigelser mv.Herudover følger det af EMRK artikel 6, stk. 3, litra e, at enhver, der eranklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri bistand af entolk, hvis han eller hun ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes iretten. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin praksisfastslået, at retten til tolkebistand ikke er begrænset til tolkning underselve hovedforhandlingen, men omfatter tolkebistand generelt i for-bindelse med straffesagens behandling. Domstolen har således udtalt, atretten til tolkebistand omfatter alle dokumenter eller forklaringer i en19

retssag, som det er nødvendigt for den tiltalte at forstå for at kunne få enretfærdig rettergang.Efter retsplejelovens § 752 skal en sigtet inden politiets afhøring udtryk-keligt gøres bekendt med sigtelsen. Det fremgår endvidere af § 758, stk.2, at politiet snarest muligt skal gøre den anholdte bekendt med sigtelsenog tidspunktet for anholdelsen. I overensstemmelse med EMRK artikel 5og 6 (jf. ovenfor) skal de nævnte oplysninger gives på et sprog, som sig-tede/den anholdte kan forstå.Retsplejelovens § 149 indeholder nærmere regler om tolkning og over-sættelse i retssager.

3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.

Retsplejeloven indeholder endvidere ikke regler om, at en sigtet eller til-talt person skal informeres om retten til at få en advokat stillet til rådig-hed.Retsplejelovens kapitel 66 indeholder nærmere regler om en sigtets ellertiltaltes ret til at få beskikket en advokat.

3.3. Udleveringsloven

Det følger af artikel 11, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mel-lem medlemsstaterne (2002/584/RIA), at en eftersøgt, der anholdes, afden kompetente fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelsemed sin nationale lovgivning skal informeres om den europæiske arrest-ordre og om dens indhold samt muligheden for at give samtykke til atblive overgivet til den udstedende judicielle myndighed.Rammeafgørelsen blev gennemført ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 omændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lovomudleveringaflovovertræderetilFinland,Island,Norge og Sverige. Udleveringsloven indeholder ikke regler om retten tilinformation for personer, hvis sag har tilknytning til fuldbyrdelse af eneuropæisk arrestordre. Udleveringsloven indeholder endvidere ikke sær-lige regler om retten til aktindsigt i forbindelse med behandlingen af enudleveringssag.

Det fremgår dog af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne iretsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser gælder for undersøgel-sen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.

3.4. Rigspolitiets vejledning til anholdte

For så vidt angår information til anholdte personer har Rigspolitiet udar-bejdet en skriftlig vejledning til anholdte, der udleveres til anholdte per-soner.Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til atkontakte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen,retten til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til atkontakte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakterelevante konsulære myndigheder.Vejledningen er indtil videre oversat til dansk, engelsk, tysk, fransk,spansk, tyrkisk og arabisk.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, 3. del, afsnit V, og derforomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, somikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Hvis det foreliggende forslag til direktiv fandt anvendelse i Danmark,vurderes forslaget at ville nødvendiggøre visse lovændringer og eventueltilpasning af administrative regler med henblik på i højere grad at lovfæ-ste personers ret til information i forbindelse med en straffesag. Det gæl-der navnlig kravet om, at der skal oplyses om en række nærmere anførterettigheder og krav om skriftlige meddelelse af rettigheder til anholdte.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Hvis direktivforslaget fandt anvendelse i Danmark, vurderes det at villehave mindre statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:21

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Politiets Efter-retningstjeneste, Rigsadvokaten, Den Danske Dommerforening, Dom-merfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Forenin-gen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Økonomi- og Erhvervsmini-steriet, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, DanskeAdvokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder,Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 20. oktober 2010.

6. Nærhedsprincippet

Det er i forslaget anført om nærhedsprincippet, at formålet med direktiv-forslaget er at fremme gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og at for-slaget derfor søger at tilnærme medlemsstaternes regler om rettighederfor enkeltpersoner inden for strafferetsplejen med hensyn til oplysningerom rettigheder og tiltalen til personer, der er under mistanke eller tiltaltfor at have begået en lovovertrædelse. Det anføres, at forslagets mål ikkei tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne hver for sig, da der stadiger væsentlig forskel på, hvordan og hvornår informationen gives, hvilketfører til forskellige standarder i EU.Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke er i strid med nærheds-princippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig betragtningernei forslaget.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-lemsstaters til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv indstillet over for forslaget.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den fælles beslutningsprocedure, jf.TEUF artikel 294, der indebærer, at forslaget skal behandles i Europa-Parlamentet..

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttel-

se af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgørelse

2004/68/RIA

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2010)0094.

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. oktober 2010at orientere om de igangværende forhandlinger om etforslag til direktiv om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksueludnyttelse af børn og børnepornografi og om ophævelse af rammeafgø-relse 2004/68/RIA. Forslaget har til formål at sikre en yderligere tilnær-melse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende ramme-afgørelse. Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, derbegår seksuelt misbrug mv., beskyttelse af og bistand til ofre samt fore-byggelse af seksuelt misbrug mv. Forslaget er omfattet af Danmarks for-behold vedrørende retlige og indre anliggender, og forslaget har derforikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikkeat foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til forslaget.Fra dansk side er man positivt indstillet over forforslaget, og man agter at tage orienteringen til efterretning.

1. Baggrund

Den 29. marts 2010 fremsatte Kommissionen et forslag til direktiv ombekæmpelse af seksuelt misbrug mv. af børn. Formålet med direktivfor-slaget er at sikre, at der sker en yderligere tilnærmelse af medlemsstater-nes lovgivning i forhold til den gældende rammeafgørelse på området ombekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn samt børnepornografi(2004/68/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgørelse ogEuroparådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelseog seksuelt misbrug. Kommissionen har derudover medtaget en rækkenye elementer.Der har tidligere været fremsat et forslag til rammeafgørelse om bekæm-pelse af seksuelt misbrug mv. af børn, der bortfaldt i forbindelse medLissabon-traktatens ikrafttræden den 1. december 2009. Det fremsattedirektivforslag svarer i høj grad til det tidligere forslag til rammeafgørel-se.

Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, 3. del, afsnit V. Forslaget erderfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anlig-gender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).En eventuel gennemførelse af forslaget er således ikke bindende for ellerfinder anvendelse i Danmark.

2. Indhold

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår sek-suelt misbrug mv., 2) beskyttelse af og bistand til ofre og 3) forebyggelseaf seksuelt misbrug mv.Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-linger, sanktioner, rettighedsfrakendelse, straffemyndighed, efterforsk-ning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre,forebyggelse og blokering for adgang til internetadresser.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Strafbare handlinger

Seksuelt misbrugEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere seksuel omgang medbørn under den (nationalt fastsatte) seksuelle lavalder og seksuel omgangmed børn, hvor der er gjort brug af tvang, magt eller trusler. Et barn defi-neres i forslaget som en person under 18 år. Det skal endvidere værestrafbart at opnå seksuel omgang ved misbrug af et overordnelsesforholdeller ved misbrug af et barns særligt sårbare situation. Endelig skal detvære strafbart at tvinge et barn til seksuel omgang med tredjemand eller25

med et seksuelt formål at foranledige, at et barn under den seksuelle lav-alder overværer seksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere frivillige seksuelle aktivite-ter mellem personer, der med hensyn til alder og psykologisk og fysiskudvikling eller modenhed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle akti-viteter ikke involverer nogen form for misbrug.Seksuel udnyttelseEfter forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række forhold ved-rørende børns medvirken i prostitution eller pornografiske forestillinger.Medlemsstaterne skal således kriminalisere det at rekruttere eller tvingeet barn til prostitution eller medvirken i en pornografisk forestilling og atprofitere af eller på anden måde at udnytte et barn i forbindelse med pro-stitution eller pornografiske forestillinger. Endelig skal det være strafbartsom kunde eller tilskuer at deltage i sådanne aktiviteter.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere pornografiske forestillinger,hvor barnet deltager frivilligt, og de tilstedeværende personer med hen-syn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller modenhed er tæt påbarnet, og forestillingen ikke involverer nogen form for misbrug.BørnepornografiEfter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at det er strafbart at fremstille,distribuere, udbrede, transmittere, udbyde, levere, anskaffe, besidde ellerstille børnepornografi til rådighed. Endvidere skal det være strafbart vedhjælp af et informationssystem at skaffe sig adgang til børnepornografi.Børnepornografi omfatter efter forslaget bl.a. billeder af ikke-eksiste-rende børn (”fiktiv børnepornografi”) eller personer, som ligner børn.Forslaget har ikke til formål at kriminalisere aktiviteter mellem personer,der med hensyn til alder og psykologisk og fysisk udvikling eller moden-hed er tæt på hinanden, så længe de seksuelle aktiviteter ikke involverernogen form for misbrug.Visse forberedende handlingerIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere en række handlinger,der foretages med henblik på at begå et af de ovenfor omtalte forhold.Medlemsstaterne skal således sikre, at det er strafbart for en voksen per-son via et informationssystem at opfordre et barn til at mødes, når barnet26

ikke har nået den seksuelle lavalder, og opfordringen fremsættes medhenblik på seksuelt misbrug af barnet og følges op af faktiske handlinger,der leder til et sådant møde (såkaldt ”grooming”).Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere udbredelse af materiale,der reklamerer for mulighed for at begå seksuelt misbrug af børn mv., ogtilrettelæggelse af rejsearrangementer med det formål at begå seksueltmisbrug mv. af børn.Forsøg og medvirkenIfølge forslaget skal medlemsstaterne kriminalisere medvirken til og for-søg på visse af de ovenfor omtalte strafbare handlinger. Undtaget frakriminalisering er f.eks. forsøg på at begå de ovenfor omtalte forbere-dende handlinger.

2.2.2. Sanktioner

2.2.2.1. Fysiske personerIfølge forslaget skal hver medlemsstat sikre, at fysiske personer, der be-går de ovenfor omtalte strafbare handlinger, kan straffes med fængselindtil 1, 2,3,5, 8 eller 10 års fængsel – afhængig af forholdets grovhed.Seksuelt misbrugDen, der foranlediger, at et barn under den seksuelle lavalder overværerseksuelt misbrug eller seksuelle aktiviteter, skal kunne straffes medfængsel indtil1år.Seksuel omgang med børn uden brug af tvangsmidler skal kunne straffesmed fængsel indtil 5 år, når barnet er under den seksuelle lavalder.Seksuel omgang med børn (over eller under den seksuelle) lavalder, skalkunne straffes med fængsel indtil 8 år, når barnet befinder sig i en særligsårbar situation, eller gerningsmanden misbruger en anerkendt position iforhold til barnet. Er der gjort brug af tvang, magt eller trusler, skal straf-fen kunne stige til fængsel indtil 10 år.Seksuel udnyttelseDen, der tvinger et barn til deltagelse i pornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel indtil 8 år. Drejer det sig om prostitution,skal straffen kunne stige til fængsel indtil 10 år.27

Den, der rekrutterer et barn til deltagelse i pornografiske forestillingerskal kunne straffes med fængsel indtil 5 år. Drejer det sig om prostituti-on, skal straffen kunne stige til fængsel indtil 8 år.Den, der på anden vis forårsager et barns deltagelse i en pornografisk fo-restilling eller drager fordel heraf mv., skal kunne straffes med fængselindtil 2 år. Drejer det sig om prostitution, skal straffen kunne stige tilfængsel indtil 5 år.Den, der som tilskuer deltager i børnepornografiske forestillinger, skalkunne straffes med fængsel indtil 2 år. Den, der som kunde har seksuelomgang med et barn, skal kunne straffes med fængsel indtil 5 år.BørnepornografiFremstilling af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel indtil 5år.Udbredelse mv. af børnepornografi skal kunne straffes med fængsel ind-til 2 år.Anskaffelse, besiddelse eller (elektronisk) erhvervelse af adgang til bør-nepornografi skal kunne straffes med fængsel indtil 1 år.Visse forberedende handlinger samt forsøg og medvirkenEfter forslaget skal ”grooming” kunne straffes med fængsel indtil 1 år.Forsøg og medvirken skal kunne straffes med strafferetlige sanktioner,der er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen, og har af-skrækkende virkning.Skærpende omstændighederForslaget opregner endvidere en række skærpende omstændigheder. Hvismindst én af de skærpende omstændigheder er til stede, skal medlemssta-ten (for så vidt omstændigheden ikke allerede udgør en del af forbrydel-sens gerningsindhold) sikre, at gerningsmanden kan straffes med enstrengere sanktion. Det skal ifølge forslaget anses som en skærpende om-stændighed:at barnet er under den seksuelle lavalder;at barnet befinder sig i en særlig sårbar situation, navnlig som følgeaf psykisk eller fysisk handicap eller en afhængighedssituation;28

2.2.2.2. Juridiske personerJuridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med seksuelt mis-brug af børn, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i etrimeligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkendevirkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.

2.2.3. Straffemyndighed

Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-on) i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i den pågælden-de medlemsstat.Endvidere skal medlemsstaterne som udgangspunkt have straffemyndig-hed i forhold til seksuelt misbrug af børn mv., der begås i udlandet, nårforholdet har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknyt-ning foreligger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab ellersædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet erbegået for at skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågælden-de medlemsstat, vinding.En medlemsstat kan dog vælge kun at have straffemyndighed i forhold tilseksuelt misbrug mv. begået i den pågældende medlemsstat, jf. territori-alprincippet, eller begået (i udlandet) af en person, som har statsborger-skab eller sædvanlig bopæl i den pågældende medlemsstat, jf. det aktivepersonalprincip.Når seksuelt misbrug af børn mv. begås af en person, der er statsborgereller–hvis straffemyndigheden ikke er begrænset i overensstemmelse29

med ovenstående – har sædvanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågæl-dende medlemsstat forpligtet til at have straffemyndighed, uanset omforholdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt straf-barhed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelsefor at udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på ger-ningsstedet.Når et forhold begås ved hjælp af et informationssystem (f.eks. ved ud-bredelse af børnepornografi via internettet), skal hver medlemsstat ende-lig sikre, at forholdet er omfattet af medlemsstatens straffemyndighed,når adgang til informationssystemet opnås fra medlemsstatens område,uanset hvor informationssystemet befinder sig.

2.2.4. Efterforskning og retsforfølgning

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes ogrejses tiltale i sager om seksuelt misbrug af børn mv., uanset om ofret haranmeldt forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.Forslaget indeholder også elementer, som skal bidrage til, at seksueltmisbrug af børn mv. bliver anmeldt oftere. Medlemsstaterne skal bl.a.sikre, at regler om tavshedspligt ikke er til hinder for, at personer, som ikraft af deres arbejde har kontakt med børn, kan anmelde formodede til-fælde af seksuelt misbrug til de kompetente myndigheder.Medlemsstaterne skal derudover sikre, at der – for visse overtrædelser –kan rejses tiltale i en tilstrækkelig lang periode efter, at ofret har nåetmyndighedsalderen. Denne periodes længde skal svare til forbrydelsensgrovhed.Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre en effektiv efterforskningog tiltalerejsning i forbindelse med sager om seksuelt misbrug af børnmv. Medlemsstaterne skal i den forbindelse sikre at myndigheder medansvar for efterforskning og retsforfølgning af seksuelt misbrug af børnmv. råder over effektive efterforskningsredskaber. Myndighederne skalendvidere sættes i stand til – så vidt muligt – at identificere ofrene forseksuelt misbrug mv., herunder navnlig ved analyse af børnepornografiskmateriale.Endelig skal det være muligt ikke at retsforfølge ofre for seksuelt mis-brug mv. eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner for deresindblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at de harværet udsat for misbrug.30

2.2.5. Ofre

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at børneofre for seksueltmisbrug mv. ydes bistand og støtte. Når der hersker usikkerhed om alde-ren på ofret, men der dog er grund til at formode, at personen er et barn,skal personen ydes bistand og beskyttelse som et barn.Foranstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå ofrene i deres fysiskeog psykosociale rehabilitering, skal iværksættes efter en konkret vurde-ring af de særlige forhold, der gør sig gældende for det enkelte offer, ogunder hensyntagen til barnets ønsker, behov og problemer.Ofrene skal endvidere betragtes som særligt udsatte ofre i henhold tilrammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager(2001/220/RIA). Et særligt udsat offer har i henhold til rammeafgørelsenet særligt krav på beskyttelse.Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at et barne-offer for seksuelt misbrug – under efterforskningen eller straffesagen –udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”sekundær viktimisering”).Under efterforskningen skal medlemsstaterne sikre, at forhør af et barne-offer finder sted uden ugrundet ophold efter anmeldelsen og om nødven-digt i lokaler, der er indrettet til formålet. Antallet af forhør skal begræn-ses mest muligt og foretages af en person, der er uddannet hertil. Et bar-neoffer skal under efterforskningen kunne være ledsaget af sin advokateller en anden voksen person efter eget valg.Hvis ofrets værger mv. ikke er i stand til at repræsentere ofret, skal derefter omstændighederne udpeges en særlig repræsentant. De særlige for-anstaltninger, der træffes for at beskytte og bistå et offer, skal vedtagesefter en konkret vurdering af de særlige forhold, der gør sig gældende fordet enkelte offer. Ofre skal endvidere om nødvendigt have adgang til gra-tis retshjælp og gratis repræsentation i straffesager.Forhør, der foretages under efterforskningen, skal kunne videooptages oganvendes som bevis i straffesagen. Under selve straffesagen (hovedfor-handlingen), skal retsmødet kunne finde sted for lukkede døre. Barneof-ret skal endvidere kunne afhøres uden at være fysisk til stede.

2.2.6. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

En person, der dømmes for seksuelt misbrug af børn mv., skal ifølge for-slaget underkastes en vurdering af vedkommendes farlighed og risiko for31

at falde tilbage i ny kriminalitet (recidiv) med henblik på at fastlæggebehovet for rettighedsfrakendelse eller andre foranstaltninger, der kanmindske risikoen for gentagelse af det seksuelle misbrug mv.Medlemsstaterne skal sikre, at personer, der vurderes at være farlige og irisiko for recidiv, kan idømmes foranstaltninger, der midlertidigt ellervarigt udelukker de pågældende fra at udøve hverv med regelmæssigkontakt med børn. En sådan rettighedsfrakendelse skal indføres i straffe-registeret i den dømmende medlemsstat. Forslaget indeholder endviderebestemmelser, der skal sikre, at rettighedsfrakendelsen også får virkning ide øvrige medlemsstater. Medlemsstaterne skal således efter anmodningvideregive oplysninger om rettighedsfrakendelse til de øvrige medlems-stater. Medlemsstaterne skal endvidere anerkende og håndhæve andrelandes foranstaltninger (gensidig anerkendelse).Personer, der er tiltalt eller dømt for seksuelt misbrug af børn mv., skalhave adgang til (tilbydes) behandlingsprogrammer mv. med henblik på atforebygge seksuelt misbrug af børn. Personer, der frygter at de måske vilbegå seksuelt misbrug af børn mv., skal om nødvendigt også have ad-gang til behandlingsprogrammerne.Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at adgangen til en internetad-resse efter omstændighederne kan blokeres, når internetadressen indehol-der eller udbreder børnepornografi.Medlemsstaterne skal herudover træffe de nødvendige foranstaltninger tilat få fjernet internetsider, der indeholder eller udbreder børnepornografi.

2.2.7. Øvrigt

Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunktfor det foreslåede direktivs gennemførelse og ikrafttræden. Endelig fore-slås det, at Kommissionen 4 år fra vedtagelsen og hvert 3. år udarbejderen rapport vedrørende medlemsstaternes indsats mod menneskehandel.Medlemsstaterne skal i den forbindelse forsyne Kommissionen med defornødne oplysninger.

3.1. Strafbare handlinger og sanktioner

3.1.1. Seksuelt misbrug

Efter straffelovens § 216, stk. 1, straffes for voldtægt den, der tiltvingersig samleje ved vold eller trussel om vold. Straffen er fængsel indtil 8 år.Har voldtægten haft en særlig farlig karakter, eller foreligger der i øvrigtsærligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil12 år, jf. § 216, stk. 2. Efter straffelovens § 217 straffes med fængsel ind-til 4 år den, der skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang efter § 260end ved vold eller trussel om vold.Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil8 år, jf. straffelovens § 222, stk. 1. Har barnet været under 12 år, eller hargerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang eller fremsættelse af trus-ler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf. § 222, stk. 2. Efter § 222,stk. 3, skal det ved straffastsættelsen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, indgåsom en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sigsamlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retarde-ring skaffer sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffesmed fængsel indtil 4 år, jf. straffelovens § 218, stk. 1. Det samme gælderden, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befin-der sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at mod-sætte sig handlingen, § 218, stk. 2.Efter straffelovens § 219 straffes med fængsel indtil 4 år den, der er ansateller tilsynsførende ved bl.a. børne- eller ungdomshjem, hvis den pågæl-dende har samleje med nogen, der er optaget i institutionen.Efter straffelovens § 223, stk. 1, straffes med fængsel indtil 4 år den, somhar samleje med en person under 18 år, der er den pågældendes adoptiv-barn, stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til under-visning eller opdragelse. Den, som under groft misbrug af en på alder ogerfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år til samle-je, straffes efter § 223, stk. 2, ligeledes med fængsel indtil 4 år.De nævnte bestemmelser finder tilsvarende anvendelse med hensyn tilanden kønslig omgang end samleje, herunder anden kønslig omgang meden person af samme køn, jf. straffelovens §§ 224 og 225.33

Efter straffelovens § 232 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år den,der ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig for-argelse. Der skal være tale om et ”uterligt” forhold, hvilket indebærer, atforholdet skal have relation til det kønslige (seksuelle) og være af en visgrovhed, uden at det nødvendigvis skal være utugtigt, jf. i øvrigt neden-for om straffeloven §§ 230 og 235. Bestemmelsen omfatter bl.a. vissebefølinger, fotografering eller beluring af afklædte personer, uterlige op-fordringer og blottelse af kønsdele eller samleje mv. i andres påsyn.

3.1.2. Seksuel udnyttelse

Efter straffelovens § 228 straffes for rufferi den, der forleder nogen til atsøge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre, den der for vindingsskyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller den der af-holder nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgivedet, eller som holder bordel. Straffen er fængsel indtil 4 år. På sammemåde straffes bl.a. den, der tilskynder eller bistår en person under 21 årtil at søge erhverv ved kønslig usædelighed, jf. stk. 2.Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i ofte-re gentagne tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter enandens erhverv ved kønslig usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 åreller under formildende omstændigheder med bøde, jf. straffelovens§ 229. Efter § 229, stk. 2, straffes med fængsel indtil 1 år eller underformildende omstændigheder med bøde den, der udlejer værelse i hoteleller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig utugt.Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje meden person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, jf.straffelovens § 223 a.Efter straffelovens § 235 a, stk. 1, straffes den, der rekrutterer eller i øv-rigt medvirker til, eller som udnytter, at en person under 18 år deltager ien forestilling med utugtig optræden med bøde eller fængsel indtil 2 åreller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år.Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor bar-nets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvol-des barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om forestillinger af meresystematisk eller organiseret karakter.Den, der som tilskuer overværer en utugtig forestilling med deltagelse afen person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf.straffelovens § 235 a, stk. 2.34

3.1.3. Børnepornografi

Efter straffelovens § 230 straffes den, der optager utugtige fotografier,film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge ellerpå anden måde at udbrede materialet. Straffen er bøde eller fængsel indtil2 år eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 6 år.Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om optagelser af meresystematisk eller organiseret karakter.Optagelserne skal for at være omfattet af bestemmelsen indeholde ”utug-tigt” materiale, jf. også straffelovens § 235. Bestemmelsen omfatter såle-des bl.a. optagelser af et seksuelt forhold i form af samleje eller andenkønslig omgang end samleje med en person under 18 år. Efter forarbej-derne må der i øvrigt lægges vægt på, om optagelsen viser en person un-der 18 år, der deltager i kønsligt forhold, eller over for hvem der i forbin-delse med optagelsen må antages at være foretaget en groft krænkendehandling, f.eks. ved at anvende den pågældende som model for fotografe-ring af kønsdele eller af seksuelt prægede berøringer. Almindelige nø-genbilleder, hvor der ikke fokuseres på kønsdelene, falder derimod efterforarbejderne uden for bestemmelsen.Straffelovens § 230 omfatter optagelse, der sker med henblik på salg elleranden udbredelse. Kerneområdet er optagelse af fotografier mv., som ef-terfølgende anvendes til fremstilling af materiale, der udbydes til salg.Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til salg eller anden udbredel-se som led i erhvervsmæssig virksomhed, og den omfatter således ogsåtilfælde, hvor optagelserne gøres tilgængelige vederlagsfrit på internettet,eller hvor udbredelsen sker ved bytte eller i en lukket kreds, herunder iforeninger med et begrænset antal medlemmer. Bestemmelsen omfatterderimod som udgangspunkt ikke private (utugtige) optagelser af ungeunder 18 år, idet dette normalt ikke vil ske med henblik på salg eller an-den udbredelse. Selve den handling, der optages, kan dog være strafbarefter andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. straffelovens § 222 omsamleje med et barn under 15 år eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.Den, som udbreder utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuellegengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde ellerfængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder medfængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 235. ”Utugtige visuelle gengivelsereller lignende” omfatter computergenerede billeder, der fremtræder på35

samme eller tilnærmelsesvis samme måde som fotografier og lignende(”fiktiv børnepornografi”).Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvorbarnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der for-voldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af meresystematisk eller organiseret karakter. Bestemmelsen omfatter enhverform for udbredelse, herunder eksport, distribution, transmission mv.Efter § 235, stk. 2, straffes den, som besidder eller mod vederlag gør sigbekendt med utugtige fotografier eller film, andre utugtige visuelle gen-givelser eller lignende af personer under 18 år, med bøde eller fængselindtil 1 år. Besiddelse af utugtige billeder af en person, der er fyldt 15 år,er dog ikke omfattet, hvis den pågældende har givet samtykke til besid-delsen, jf. stk. 3. ”Besiddelse” af børnepornografisk materiale omfattertilfælde, hvor et billede mv. lagres på f.eks. videobånd, harddisk, disketteeller USB-nøgle, således at den pågældende kan kalde billedet frem igen.Den blotte betragtning af tv-udsendelser (f.eks. sendt via satellit) eller afbilleder på internettet, hvor der måtte være fri adgang (uden krav om be-taling af vederlag) til børnepornografisk materiale, er ligeledes omfattetaf bestemmelsen.

3.1.4. Forsøg og medvirken

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af de ovenfor omtalte straffe-lovsbestemmelser er strafbart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.Forsøgsreglerne giver bl.a. mulighed for at sætte ind over for seksuelleovergreb mod børn på et tidligt tidspunkt i gerningsforløbet. Forsøgsreg-lerne kriminaliserer således ethvert forsøg på seksuelle overgreb mod etbarn – herunder såkaldt ”grooming”.Udbredelse af materiale, der reklamerer for mulighed for at begå seksueltmisbrug af børn mv., vil efter omstændighederne kunne straffes som for-søg på medvirken til seksuelt misbrug af børn. Det samme gælder tilrette-læggelsen af rejsearrangementer med det formål at begå seksuelt misbrugaf børn mv.

3.1.5. Juridiske personer

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-soner) strafansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En ju-ridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.36

3.2. Straffemyndighed

Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, underhvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kanpådømmes ved danske domstole.Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en rækkenærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Detgælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået iudlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om detpassive personalprincip).Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatterdansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danskestat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingener omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark erforpligtet til at have straffemyndighed.

3.3. Efterforskning og retsforfølgning

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har pligt tilat underrette kommunen, hvis de i forbindelse med deres arbejde får mis-tanke om, at en mindreårig har behov for særlig støtte (f.eks. pga. seksu-elle overgreb i familien), jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1336 af 30. novem-ber 2007 om underretningspligt over for kommunen efter lov om socialservice.Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelseeller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, atder er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-forskning forudsætter ikke, at der forudgående er indgivet en anmeldelse.En anmelder kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at træk-ke sin anmeldelse tilbage.Rigspolitiet, Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) yder bistand tilpolitikredsene som led i efterforskningen og retsforfølgningen af krimi-nalitet, der er begået under anvendelse af IT, herunder i sager vedrørendebørnepornografi og ”grooming”. Politiet overvejer løbende, om der i de37

konkrete tilfælde er behov for at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.NITEC har til brug for politiets efterforskning af sager om børneporno-grafi udviklet en national database, som indeholder billede og filmmate-riale af seksuelle overgreb mod børn. NITEC indgår endvidere i et inter-nationalt netværk bestående af ca. 30 IT-efterforskere, som aktivt delta-ger i arbejdet med at identificere ofre på børnepornografiske billeder oggerningsmændene bag disse billeder. NITEC kan bl.a. foretage søgning ibilleddatabaser i Sverige og Interpol med henblik på at fastlægge, omserien er kendt, og om offer og gerningsmand er identificeret.Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skalrejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, atdette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse afbestemmelserne i straffelovens kapitel 24 varierer fra 2 til 15 år, jf. § 93,stk. 1, nr. 1-4. Fristen regnes som udgangspunkt fra den dag, da denstrafbare virksomhed er ophørt, jf. § 94, stk. 1. Efter straffelovens § 94,stk. 4, regnes forældelsesfristen for bl.a. overtrædelse af straffelovens §§210, 216-220, 222 og 223, dog tidligst fra den dag, hvor den forurettedefylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse af straffelovens §§ 224 og225, jf. §§ 216-220, 222 og 223.Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse ellertiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen ogderfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreliggersærlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtaleikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.

3.4. Ofre

3.4.1. Advokatbistand mv.

Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herundermenneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-38

sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindrealvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, ogskal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettedeom vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets oganklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.

3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen

Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikkepålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at fånogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøringskal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direktefor den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.Efter retsplejelovens § 872 kan politiets afhøring af et barn, når afhørin-gen er optaget på video (videoafhøring), benyttes som bevis under ho-vedforhandlingen. Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 2/2007 fastsatnærmere retningslinjer for behandling af sager om seksuelt misbrug afbørn og videoafhøring af børn i sådanne sager.I meddelelsen anføres, at politiet forud for videoafhøringen bør drøftespørgsmålet om, hvem der skal ledsage barnet i afhøringslokalet medforældrene (i det omfang de ikke er involverede i forbrydelsen) og even-tuelt tillige med et større barn (fra 8 år). Hvis der er et særligt behov forat styrke barnets tryghed, kan der i stedet for en bisidder fra socialfor-valtningen være en såkaldt tryghedsskabende person (f.eks. en pædagogfra barnets daginstitution eller en bedsteforælder, som ikke forventes se-nere at skulle afgive vidneforklaring) til stede i afhøringslokalet.Bistandsadvokaten overværer afhøringen fra et tilstødende lokale (”mo-nitorrummet”). Genafhøring af barnet bør kun ske, hvis det findes rime-ligt begrundet, for at den mistænkte eller sigtede kan varetage sit forsvar.En begæring om, at der foretages genafhøring af barnet, skal fremsættessnarest muligt derefter, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.39

Bevisførelse om barnets almindelige troværdighed kan kun finde sted påden måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelovens§ 185. Det samme gælder bevisførelse i sædelighedssager om barnetstidligere seksuelle adfærd. En sådan bevisførelse kan kun tillades, hvisden kan antages at være af væsentlig betydning for sagen.Efter retsplejelovens § 29 kan retten bestemme, at et retsmøde skal hol-des for lukkede døre (dørlukning), bl.a. når sagens behandling i et offent-ligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. I alvorligesædelighedssager lukkes dørene under den forurettedes forklaring, nården pågældende anmoder om det.

3.5. Forebyggelse af seksuelt misbrug mv.

Rettighedsfrakendelse og meddelelse af pålægEfter straffelovens § 79 kan den, der findes skyldig i et strafbart forhold,frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver en særligoffentlig autorisation eller godkendelse, såfremt forholdet begrunder ennærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Det samme gæl-der udøvelse af anden virksomhed (herunder virksomhed der indebærerhyppig kontakt med børn), når særlige omstændigheder taler derfor.Efter straffelovens § 236 kan den, der findes skyldig i en alvorlig sæde-lighedsforbrydelse, ved dom gives pålæg om ikke at indfinde sig i visseoffentligt tilgængelige områder og institutioner mv. Der er efter bestem-melsen endvidere adgang til at give pålæg om ikke at lade børn tage op-hold hos sig eller uden politiets tilladelse selv at tage ophold hos perso-ner, hos hvem der opholder sig børn. Overtrædelse af pålægget straffesmed fængsel indtil 4 måneder.Afgørelser om rettighedsfrakendelse eller meddelelse af pålæg registreresi Det Centrale Kriminalregister, jf. nærmere i bekendtgørelse nr. 218 af27. marts 2001 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-minalregister. Rigspolitiet kan efter bekendtgørelsen bl.a. udstede fuld-stændige udskrifter af kriminalregistret til udenlandsk politi, anklage-myndighed og domstole i de nordiske lande eller i lande, der er med-lemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.Dansk ret indeholder ikke en generel adgang til at anerkende og fuldbyr-de afgørelser om rettighedsfrakendelse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater. En begrænset adgang til at anerkende og fuldbyrde uden-landske afgørelser om rettighedsfrakendelse følger dog af § 4 i lov om40

international fuldbyrdelse af straf mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af18. juli 2005, der henviser til den europæiske konvention af 28. maj 1970om straffedommes internationale retsvirkninger. Ifølge konventionensartikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på varig eller tidsbegræn-set fortabelse af rettigheder. Konventionen er indtil videre alene ratifice-ret af ti EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Nederlandene,Letland, Litauen, Rumænien, Spanien, Sverige og Østrig).BehandlingPersoner, der har begået eller frygter at ville begå seksuelt misbrug afbørn mv., har adgang til psykiatrisk-sexologisk behandling. Behandlin-gen af pædofile (uden for straffesystemet) varetages af 3 hospitaler for-delt ud over landet (Århus, Odense og København).Personer, som er dømt for sædelighedskriminalitet, kan efter omstændig-hederne få adgang til samme behandling. I tilfælde af mindre alvorligsædelighedskriminalitet kan en betinget dom med vilkår om behandlingkomme på tale i stedet for ubetinget fængselsstraf (behandlingsordnin-gen). I tilfælde af mere alvorlig sædelighedskriminalitet kan den dømteefter omstændigheder få udgang fra fængslet til behandling på et af be-handlingsstederne (visitationsordningen).Politiet skal tidligt og så vidt muligt under efterforskningen informerealle sigtede i relevante sager om behandlingsordningen. De sigtede gøresbl.a. opmærksom på, at behandlingen træder i stedet for en ubetingetstraf. Samtidig skal de sigtede have tilbud om en samtale med en personfra et af behandlingsstederne eller kriminalforsorgen. Personer, der erdømt for meget alvorlig (gentagen) sædelighedskriminalitet, herunderforvarede, tilbydes psykiatrisk/psykologisk behandling eventuelt kombi-neret med kønsdriftsdæmpende behandling.Mindreårige seksualforbrydere har adgang til samme behandlingstilbudsom voksne. Ved behandling af mindreårige tilrettelægges behandlingennøje i overensstemmelse med den unges behov. Mindreårige vil endvide-re efter omstændighederne kunne deltage i behandlingsprojekt JANUS,der tilbyder ambulant behandling til mindreårige (6-18 år) med seksueltkrænkende adfærd.Blokering af adgang til internetadresser med børnepornografiNITEC videregiver løbende – og på grundlag af konkrete samarbejdsaf-taler – oplysninger til internet-udbydere om internet-adresser, som NI-41

TEC vurderer, kan indeholde børnepornografisk materiale. Samtidig op-fordres internet-udbyderne til at blokere adgangen til de relevante inter-net-adresser. Det fremgår af samarbejdsaftalerne, at beslutningen om pågrundlag af oplysningerne fra NITEC at blokere for adgangen til visseinternet-adresser og den tekniske gennemførelse heraf træffes af den en-kelte internet-udbyder i overensstemmelse med dennes forretningsbetin-gelser. Der er indgået samarbejdsaftaler med langt den overvejende del afinternetudbydere i Danmark.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som anført i pkt. 1 ovenfor er forslaget fremsat med hjemmel i TEUF, 3.del, afsnit V, og derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retli-ge og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen afdirektivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse iDanmark.Hvis direktivet var bindende for og fandt anvendelse i Danmark, er detvurderingen, at dansk tilslutning til forslaget bl.a. ville nødvendiggøre enkriminalisering af bestemte handlinger, der i dag er straffri. Det ville bl.a.gælde en ældre persons besiddelse af utugtige billeder af et barn, der erfyldt 15 år (selv om barnet har samtykket i besiddelsen).Derudover udvides definitionen af børnepornografi, så det fremover skul-le være strafbart at fremstille, udbrede og besidde pornografisk materialemed personer, der ligner børn. Det kunne endvidere blive nødvendigt, atkriminalisere fremstilling af pornografisk materiale med realistiske gen-givelser af ikke-eksisterende børn (”fiktiv børnepornografi”).Direktivforslaget ville endvidere nødvendiggøre, at strafferammen forflere af sædelighedsforbrydelserne forhøjedes, og at der skulle indføressidestrafferammer for overtrædelser, der foretages under skærpende om-stændigheder.Direktivforslaget ville derudover medføre, at Danmark fremover skulleanerkende og håndhæve afgørelser om visse former for rettighedsfraken-delse, der vedtages i de øvrige EU-medlemsstater.Endelig ville direktivforslaget nødvendiggøre en ændring af dansk ret, sådet fremover også ville være muligt at retsforfølge visse af de mindre al-

Det tidligere forslag til rammeafgørelse blev med høringsfrist den 1. juli2009 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsad-vokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Rigspolitiet, Politiforbun-det i Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Dan-ske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut forMenneskerettigheder, Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening,Børns Vilkår, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Red Barnet, Landsfor-eningen Hjælp Voldsofre, Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet) ogJoan-Søstrene (Dannerhusets rådgivning).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater (tidligere Lands-foreningen af beskikkede advokater), Børnerådet, Børnesagens Fælles-råd, Børns Vilkår, Joan-Søstrene, Red Barnet, Institut for Menneskeret-tigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

5.1. Generelle betragtninger

Østre Landsret

Vestre Landsret

har ingen bemærkninger til forsla-get, mens

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Joan-

Søstrene

Red Barnet

generelt er positive over for forslaget.

Institut

for Menneskerettigheder

bemærker, at der er tale om et væsentligtskridt i bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn.

Retssikkerhedsfonden

finder, at der kan anføres væsentlige retssikker-hedsmæssige argumenter mod forslaget, herunder i forhold til nærheds-princippet og proportionalitetsprincippet.43

5.2. Strafbare handlinger og sanktioner

Strafbare handlinger

Byretterne

finder det meget betænkeligt, hvis der til sin tid skal indføresen definition af børnepornografi, der svarer til definitionen i forslaget.

Rigsadvokaten

Advokatrådet

finder tilsvarende, at man ikke børkriminalisere pornografisk materiale, der afbilleder 15-17-årige, så længematerialet produceres og besiddes til privat brug og med den mindreåri-ges samtykke.

Børnerådet, Børns Vilkår

Red Barnet

finder, at ensådan kriminalisering vil indebære en uacceptabel indskrænkning i ungesret til et frit seksualliv. Advokatrådet peger endvidere på, at begrebetbørnepornografi alene bør omfatte materiale, hvor (rigtige) børn er blevetkrænket.

Joan-Søstrene

foreslår, at man også kriminaliserer forsøg på at mødesmed et barn under den seksuelle lavalder med henblik på at misbrugebarnet seksuelt (”grooming”).

Domstolsstyrelsen

anfører, at eventuelle nykriminaliseringer kan medfø-re en stigning i antallet af straffesager, der skal behandles. Dette vil kun-ne føre til en merbelastning af domstolene.Sanktioner

Domstolsstyrelsen

anfører, at en skærpelse af strafferammerne kan med-føre en stigning i antallet af nævningesager, der erfaringsmæssigt er sær-ligt ressourcekrævende for retterne.

Rigsadvokaten

finder, at der er behov for mere fleksibilitet i de foreslå-ede strafferammer.

Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Retssik-

kerhedsfonden

kan ikke støtte de foreslåede højere strafferammer, mens

Børnesagens Fællesråd

bemærker, at straf ikke bør stå alene, men børledsages af et ”obligatorisk behandlingstilbud”.

5.3. Straffemyndighed og juridiske personer

Advokatrådet

kan ikke støtte forslaget om, at en juridisk person kan bli-ve draget til ansvar på objektivt grundlag (dvs. uden selv at have gjortnoget galt).

I tilknytning til forslaget om, at personer under visse betingelser skalkunne straffes for seksuelt misbrug af børn, uanset om forholdet er straf-bart på gerningsstedet, minder

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

om, at foreningen tidligere har advaret mod på den måde at fravige kra-vet om dobbelt strafbarhed.

5.4. Efterforskning og retsforfølgning

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

finder, at der er behov for en præciseringaf forslaget om brug af ”hemmelige operationer” i forbindelse med efter-forskning af forhold, der er begået ved hjælp af informationssystemer.Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende strafferamme for ud-bredelse af børnepornografi (§ 235) ikke giver mulighed for at anvenderetsplejelovens regler om agentvirksomhed i sådanne sager.

Advokatrådet

anbefaler, at der ikke ændres på de gældende regler omagentvirksomhed.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder detbetænkeligt at tillade brug af falsk identitet, idet politiet hermed risikererat tilskynde til kriminalitet. Samtidig begrænses den potentielle ger-ningsmands mulighed for frivillig tilbagetræden.I tilknytning til forslaget om, at afhøringer af (børne)ofre skal kunne an-vendes i retten, peger Advokatrådet på, at videoafhøring udgør en fravi-gelse af princippet om bevisumiddelbarhed, hvilket kun bør finde sted,når der er et konkret behov herfor.

5.5. Ofre

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

støtter, at den forurettede vedforhør og afhøringer bør ledsages af sin advokat. Advokaten bør dog op-holde sig i monitorrummet sammen med sigtedes forsvarsadvokat og an-klagemyndigheden (ikke i rummet sammen med den forurettede).

Børns Vilkår

finder, at børn og unge, der udsættes for seksuelt misbrugbør modtage psykologisk eller terapeutisk støtte.

Red Barnet

foreslår, atder oprettes såkaldte ”børnehuse” til at varetage sagsbehandlingen i sagerom seksuelle overgreb, så ofret modtager specialiseret hjælp, beskyttelseog bistand, uanset hvor i landet de bor.

Joan-Søstrene

foreslår, at der fra sagens start altid skal beskikkes en bi-standsadvokat. Joan-Søstrene bemærker endvidere, at ofre i dag ikkemodtager tilstrækkelig vejledning fra myndighedernes side.

5.6. Forebyggelse og overvågning mv.

Rigsadvokaten

peger på, at medlemsstaterne ifølge forslaget skal vurde-re seksuelle krænkeres farlighed. Medlemsstaterne bør i den forbindelseselv kunne beslutte, hvilke myndigheder der skal foretage denne risiko-vurdering. Det bør endvidere præciseres, hvornår risikovurderingen skalforetages.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

har afgørende betænkelighederved, at regler om gensidig anerkendelse indføres uden nærmere undersø-gelse af medlemsstaternes lovgivning på dette område.

Joan-Søstrene

støtter derimod tanken og foreslår, at der oprettes et centralt europæiskregister med oplysninger om idømte foranstaltninger til forebyggelse afseksuelt misbrug af børn mv.

Børns Vilkår

finder, at børn og unge i højere grad bør modtage rådgiv-ning, der sætter dem i stand til at undgå potentielle krænkere.

Red Bar-

net

finder, at der er behov for mere målrettet oplysning om mulighedernefor rådgivning mv. til personer, som frygter, at de vil begå sædeligheds-forbrydelser mod børn. Der bør endvidere indføres en mere systematiskog videnskabelig funderet risikovurdering i forhold til tilbagefald til nykriminalitet (recidiv).

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at seksuelt misbrug afbørn mv. ofte går på tværs af landegrænser, navnlig i forbindelse medudveksling af børnepornografi og sexturisme. Forskelle i medlemsstater-nes nationale regulering gør det bl.a. muligt for sædelighedsforbrydere atsøge hen til medlemsstater, hvor det strafferetlige værn mod seksueltmisbrug af børn mv. er mere lempeligt. Forslaget til rammeafgørelse vilmedføre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straf-febestemmelser og processuelle regler i forhold til den gældende ramme-afgørelse.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-onens betragtninger.

7. Andre landes kendte holdninger

Forslaget skal ifølge den almindelige lovgivningsprocedure både vedta-ges af Rådet og Europa-Parlamentet. Forslaget blev sendt til Europa-Parlamentet den 29. marts 2010. Der har i Europa-Parlamentet (LIBE-udvalget) indtil nu kun været en indledende drøftelse af forslaget. Udval-get var positivt indstillet over for forslaget. Det er ikke på nuværendetidspunkt muligt at vurdere, hvornår Europa-Parlamentet vil tage endeligstilling til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen harsenestværet drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den20. september 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Forslaget til rammeafgørelse blev sammen med et grundnotat oversendttil Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 20. maj 2009.Sagen blev senest forelagt Europaudvalget og Retsudvalget til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den3.-4. juni 2010.

Dagsordenspunkt 4: SIS II - statusorientering

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

Rådet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. ok-tober 2010at få forelagt enendeligsamlet overordnet tidsplan og eten-deligtsamlet budgetoverslag for det videre arbejde med SIS II. Nærheds-princippet ses ikke at have betydning. Sagen om status for SIS II har ikkei sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der sesikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdninger til statusrapporten.

1. Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde i Prag den 15.-16.januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 26.-27. februar 2009 en række rådskonklusioner om, hvordan manfremover kan sikre den nødvendige fremdrift i SIS II-projektet. På råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009 blev det besluttetat fortsætte arbejdet med udviklingen af SIS II. Rådet fastholdt dog mu-ligheden for i stedet for SIS II at udvikle et mindre avanceret system (SIS1+RE), hvis en række nærmere bestemte tekniske milepæle for udviklin-gen af SIS II ikke nås. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den30. november og 1. december 2009 fremlagde Kommissionen en opdate-ret statusrapport for arbejdet med SIS II om første milepælstest, videre-udviklingen af SIS II og beredskabsplanen i tilfælde af manglende over-holdelse af milepælene. I forlængelse heraf vedtog Rådet på sammerådsmøde en række rådskonklusioner, som bl.a. betød, at fristen for førstemilepælstest blev rykket til den 29. januar 2010.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå detendelige resultat fra den første milepælstest. Der blev på den baggrundopnået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingenaf SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.Vedtagelse af rådskonklusionerne blev udskudt, da der ikke var det nød-vendige antal ministre til stede for, at konklusionerne formelt kunne ved-tages. Konklusionerne blev efterfølgende vedtaget på et rådsmøde (Ud-dannelse, ungdom og kultur) den 10. og 11. maj 2010.

Det følger af rådskonklusionerne, at Kommissionen opfordres til at fore-lægge en samlet overordnet tidsplan og et samlet budgetoverslag for Rå-det den 3.-4. juni 2010. Senest på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 skalder foreligge en bindende overordnet tidsplan og en solid og samlet bud-getplan.På rådsmødet den 3.-4. juni 2010 orienterede Kommissionen om statusfor SIS II-projektet i forbindelse med, at der blev fremlagt en foreløbigsamlet overordnet tidsplan for projektet. Efter den foreløbige tidsplanpåbegyndes anden milepælstest i sidste kvartal af 2011, og den endeligeovergang til SIS II er planlagt til at finde sted i første kvartal af 2013.Rådet opfordrede på rådsmødet Kommissionen til hurtigst muligt atfremlægge en endelig samlet overordnet tidsplan og et endeligt samletbudgetoverslag for det videre arbejde med SIS II. Der vil muligvis blivevedtaget rådskonlusioner herom på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010.Lissabon-traktatenUdviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEFafsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidlige-re søjle 3).Med Lissabon-traktatens ikrafttræden overførtes det mellemfolkeligesamarbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om ret-lige og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (3. del, afsnit V, i”Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde”, TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,finder dermed anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-sager, der er vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, er derimodfortsat bindende for og finder anvendelse i Danmark (på mellemfolkeligtgrundlag). Det vil bl.a. gælde rådsafgørelse 2001/886/RIA af 6. decem-ber 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni49

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II).I det omfang Rådet fremover træffer foranstaltning om et forslag om ellerinitiativ til udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne iTEUF, 3. del, afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel4, inden seks måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennem-føre denne foranstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning heromvil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-lemsstater (og associerede Schengen-lande).

2. Indhold

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning omfremskridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen om SIS II har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget forpolitimæssigt og retligt samarbejde den20. september 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen om SIS II har ved flere lejligheder været forelagt for FolketingetsEuropaudvalg og Retsudvalg til orientering, senest forud for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den3.-4. juni 2010.

Dagsordenspunkt 5: Kommissionens meddelelse om ”Oversigt over

informationsstyring på området frihed, sikkerhed og retfærdighed”

Nyt notat.

KOM(2010)385

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere meddelel-sen ”Oversigt over information på området frihed, sikkerhed og retfær-dighed”. Meddelelsen er udarbejdet på baggrund af Stockholmprogram-met og indeholder en gennemgang af EU-instrumenter, der allerede an-vendes, er ved at blive gennemført eller overvejes til regulering af ind-samling, lagring og udveksling af personoplysninger med henblik påretshåndhævelse og indvandring. Meddelelsen indeholder endvidere etforslag til nogle overordnede materielle og procesorienterede principper,der skal være vejledende for evalueringen af eksisterende og iværksættel-sen af nye instrumenter til dataindsamling, lagring og udveksling af per-sonoplysninger med henblik på retshåndhævelse og indvandring. Sagenrejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og har ikke i sigselv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikkeat foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstatersholdning til Kommissionens meddelelse. Fra dansk side er man overord-net positiv i forhold til Kommissionens meddelelse.

1. Baggrund

Af Stockholmprogrammet, der fastlægger de overordnede rammer forsamarbejdet om retlige og indre anliggende og udstikker prioriteterne påområdet for 2010-2014, fremgår det, at det er nødvendigt med en fælleseuropæisk tilgang til politisamarbejde, grænseforvaltning, strafferetligtsamarbejde og civil beskyttelse med henblik på at imødegå det stigendeantal grænseoverskridende udfordringer i Europa.Det fremgår endvidere af Kommissionens handlingsplan om gennemfø-relse af Stockholmprogrammet, at Kommissionen skal udarbejde enoversigt over EU-instrumenter til regulering af indsamling, lagring ogudveksling af oplysninger med henblik på retshåndhævelse og indvan-dring. Formålet hermed er at tilvejebringe grundlaget for en grundig eva-luering og sammenhængende udvikling af informationssystemer, hvilketskal medvirke til bekæmpelsen af den grænseoverskridende kriminalitetog til en effektiv grænseforvaltning.

Kommissionens meddelelse indeholder en gennemgang af EU-instrumenter, der allerede anvendes, er ved at blive gennemført ellerovervejes gennemført med det formål at regulere indsamling, lagring ogudveksling af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse ogindvandring. Meddelelsen indeholder således bl.a. en gennemgang afSchengen-informationssystemet (SIS), anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), EURODAC, Visuminformationssystemet(VIS), direktivet om luftfartsselskabers fremsendelse af forhåndsinforma-tion om passagerer (API), Toldinformationssystemet (CIS), Prümafgørel-sen, direktivet om lagring af data, forskellige initiativer vedrørende ud-veksling af passageroplysninger (PNR) og muligheden for at indføre eteuropæisk strafferegisterindekssystem (EPRIS).I meddelelsen opstilles der endvidere en række overordnede indholds-mæssige krav og såkaldte procesorienterede principper, der efter Kom-missionens opfattelse bør være vejledende for evalueringen af eksiste-rende og iværksættelsen af nye instrumenter til dataindsamling, lagringog udveksling af personoplysninger med henblik på retshåndhævelse ogindvandring. Formålet med disse principper er, at de nævnte instrumenterbliver mere sammenhængende, og at de sikrer en hensigtsmæssig balancemellem på den ene side retshåndhævelseshensyn og på den anden sidebeskyttelse af individers rettigheder.Som grundlæggende indholdsmæssige krav nævnes i meddelelsen be-skyttelse af grundlæggende rettigheder, nødvendighed, nærhedsprincip-pet og præcis risikostyring. Disse krav skal bl.a. sikre, at de instrumenter,der findes på EU-plan til dataindsamling, lagring og udveksling af per-sonoplysninger med henblik på retshåndhævelse og indvandring, tjener etreelt og dokumenteret samfundsmæssigt behov. Instrumenterne skal så-ledes være nødvendige af hensyn til sikkerheden, den offentlige ordeneller bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Disse krav skalendvidere medvirke til, at instrumenterne garanterer en tilfredsstillendedatabeskyttelse og administreres på en måde, der virker mindst muligtindgribende i forhold til enkeltpersoners ret til privatlivets fred og i øv-rigt beskytter individers rettigheder.Som grundlæggende procesorienterede principper nævnes i meddelelsenomkostningseffektivitet, såkaldt ”bottom-up-politikudformning”(dvs.politikudformning, hvor der tages højde for slutbrugernes interesser, oghvor relevante interessenter inddrages så tidligt som muligt i udviklings-53

processen), en klar ansvarsfordeling samt bestemmelser om revision ogophør. Disse principper skal bl.a. sikre, at det i forbindelse med evalue-ringen af eksisterende instrumenter og udviklingen af nye initiativer tildataindsamling, lagring og udveksling af personoplysninger med henblikpå retshåndhævelse og indvandring nøje overvejes, hvilke instrumenterder er behov for. Herudover skal principperne medvirke til at mindskeoverlapning mellem forskellige EU-instrumenter og evt. nationale in-strumenter, øge mulige synergieffekter, opnå en hensigtsmæssig forvalt-ningsstruktur, og sikre at der sker den nødvendige inddragelse af relevan-te aktører.Det er Kommissionens hensigt at følge op på meddelelsen. Kommissio-nen vil i den forbindelse bl.a. fremlægge en meddelelse om en europæiskmodel for informationsudveksling.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver på det foreliggende grundlag ikke anledning til at redegørenærmere for gældende ret.Det bemærkes dog i den forbindelse, at såfremt der på baggrund afKommissionens meddelelse fremsættes forslag med hjemmel i TEUF 3.del, afsnit V, vil det i givet fald være omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen om Danmarks stil-ling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil på den baggrund finde an-vendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativtil udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF 3. del,afsnit V, træffer Danmark i henhold til protokollens artikel 4 inden seksmåneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne for-anstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe enfolkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (ogassocierede Schengen-lande).

Dagsordenspunkt 6: Meddelelse fra Kommissionen om indsamling

og behandling af PNR-oplysninger

Nyt notat.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil fremlægge en rækkedokumenter vedrørende udveksling af passagerlisteoplysninger mellemEU og tredjelande med henblik på retshåndhævelse. Det nærmere ind-hold af dokumenterne kendes endnu ikke, men det forventes, at Kommis-sionen vil præsentere et forslag til nogle overordnede vejledende princip-per, der skal efterleves i forbindelse med indgåelse af aftaler om udveks-ling af passagerlisteoplysninger mellem EU og tredjelande. Det forventesendvidere, at Kommissionen vil præsentere tre udkast til forhandlings-mandater med henblik på, at Kommissionen bemyndiges til at genfor-handle EU’s aftaler om udveksling af passagerlisteoplysninger med USAog Australien, samt til at indgå en ny aftale om udveksling af passagerli-steoplysninger med Canada. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold tilnærhedsprincippet og har på det foreliggende grundlag ikke lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning tilsagen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tage stilling til do-kumenterne. Fra dansk side forventer man dog at kunne tage præsentati-onen af dokumenterne til efterretning

Af Stockholmprogrammet, der fastlægger de overordnede rammer forsamarbejdet om retlige og indre anliggende og udstikker prioriteterne påområdet for 2010-2014, fremgår det, at et effektivt politisamarbejde i EUkræver en udvikling af tætte forbindelser med tredjelande, og at EU der-for, når det er nødvendigt, bør indgå aftaler om politisamarbejde medtredjelande.Af Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Stockholmpro-grammet fremgår det, at der i perioden 2010-2014 skal iværksættes enrække foranstaltninger vedrørende udveksling af passagerlisteoplysnin-ger med henblik på retshåndhævelse.Det fremgår således bl.a. af handlingsplanen, at Kommissionen skalfremsætte en meddelelse om overførsel af passagerlisteoplysninger tiltredjelande og udkast til forhandlingsmandater med henblik på forhand-56

ling af aftaler om udveksling af passagerlisteoplysninger mellem EU ogrelevante tredjelande.Det bemærkes i den forbindelse, at EU i henholdsvis 2005, 2007 og 2008har indgået aftaler om udveksling af passagerlisteoplysninger med Cana-da, USA og Australien. Europa-Parlamentet har den 5. maj 2010 anmo-det Kommissionen om at genforhandle alle tre aftaler på baggrund af ret-ningslinjer, der sikrer en hensigtsmæssig afvejning mellem retshåndhæ-velseshensyn og beskyttelse af individers rettigheder. Kommissionen skali den forbindelse bemyndiges af Rådet til at indlede forhandlinger påvegne af EU med de tre lande.Det fremgår endvidere af handlingsplanen, at Kommissionen skal frem-sætte et forslag til et fælles europæisk instrument om udveksling af pas-sagerlisteoplysninger, idet et tidligere forslag til Rådets rammeafgørelseom anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på rets-håndhævelse bortfaldt i forbindelse med Lissabontraktatens ikrafttræden.Kommissionen har tilkendegivet, at der omkring årsskiftet 2010-11 for-ventes fremsat et nyt instrument om brug af PNR-oplysninger til rets-håndhævelse.

2. Indhold

Det nærmere indhold af dokumenterne kendes endnu ikke, men det for-ventes, at dokumenterne vil indeholde følgende elementer:-Forslag til nogle overordnede vejledende principper, der skal iagt-tages i forbindelse med indgåelse og genforhandling af aftaler omudveksling af passagerlisteoplysninger mellem EU og tredje-lande.Udkast til forhandlingsmandater med henblik på, at Kommissio-nen bemyndiges til at genforhandle EU’s aftaler om udveksling afpassagerlisteoplysninger med USA og Australien, samt til at ind-gå en ny aftale om udveksling af passagerlisteoplysninger medCanada.

Det bemærkes, at såfremt forslaget og udkastet til forhandlingsmandaterfremsættes med hjemmel i TEUF 3. del, afsnit V, vil de i givet fald væreomfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil på den baggrund finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF 3. del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henholdtil TEUF 3. del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Dagsordenspunkt 7: Kommissionens redegørelse om EU’s indsats

mod terrorisme

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende væretdrøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffetbeslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete til-tag på området. Rådet forventes på sit møde den 7.-8. oktober 2010 at fåpræsenteret Kommissionens redegørelse om EU’s indsats mod terroris-me, der overordnet beskriver hvilke instrumenter og andre initiativer EUhar gennemført på dette område, samt fremtidige udfordringer og initiati-ver i forbindelse med EU’s indsats mod terror. Sagen vurderes ikke atgive anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagen harikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man positiv over forde eksisterende EU-tiltag i forhold til terrorisme, og man agter således attage redegørelsen til efterretning.

1. Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtogstats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for allemøder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idetRådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementeri erklæringen.I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedreog mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-Cen (et EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).Som opfølgning på Rådets drøftelser på dets møde 8. juni 2004 vedtogstats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18.juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terrorisme.60

Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmere på gen-nemførelsen af handlingsplanen to gange årligt.I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrkedet internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen tilat håndtere et terrorangreb.Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige be-handling af EU’s indsats mod terrorisme har formandskabet, Kommissi-onen og EU’s antiterrorkoordinator i forbindelse med rådsmøder (retligeog indre anliggender) løbende orienteret om status for EU’s indsats modterrorisme. Senest har EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, pårådsmødet den 3.-4. juni 2010 præsenteret en statusrapport om gennem-førelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme med koordi-natorens henstillinger på området.Som led i den løbende orientering af Rådet forventes Kommissionensredegørelse om EU’s indsats mod terror præsenteret på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde omtalte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indreanliggender i tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).

2. Indhold

Det forventes som nævnt, at der på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 vilblive præsenteret en redegørelse for EU’s indsats mod terrorisme, som61

overordnet beskriver hvilke eksisterende instrumenter og initiativer mv.EU har gennemført på dette område, samt fremtidige udfordringer ogmulige initiativer i forbindelse med EU’s indsats mod terror.Redegørelsen beskriver initiativer og udfordringer inden for de fire sær-lige indsatsområder i EU’s terrorbekæmpelsesstrategi, dvs. forebyggelse,beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen til at håndte-re et terrorangreb. Desuden redegøres for betydningen af, at fremtidigeinitiativer i indsatsen mod terror er i overensstemmelse med EU’s charterfor grundlæggende rettigheder, og at EU’s indsats gennemføres i samar-bejde og koordination med andre internationale samarbejdspartnere, her-under navnlig USA. Det er vurderingen, at EU fortsat står over et betyde-ligt arbejde på området for terrorbekæmpelse, særligt vedrørende fore-byggelse og beskyttelse af befolkningerne mod terrorhændelser og kon-sekvenserne deraf.Det bemærkes, at Kommissionens anbefalinger vedrørende EU'’s fremti-dige indsats mod terror ikke indeholder konkrete forslag til nye instru-menter eller initiativer på området.

3. Gældende dansk ret

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende EU-tiltag i forholdtil terrorisme, og man agter således at tage redegørelsen til efterretning.

9. Europa-Parlamentet

Kommissionens redegørelse forventes at blive præsenteret for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer i øvrigt løbende Parlamentet omEU’s indsats mod terrorisme.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 20. september 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt, men det bemærkes, at et samlenotat omden seneste status for EU’s indsats mod terrorisme blev oversendt tilFolketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 3.-4. juni 2010.

Dagsordenspunkt 8: EU’s antiterrorkoordinators anbefalinger ved-

rørende den retlige dimension af EU’s indsats mod terrorisme

Nyt notat

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

EU’s indsats mod terrorisme har gennem de seneste år løbende væretdrøftet i Rådet (retlige og indre anliggender) og blandt stats- og rege-ringscheferne i Det Europæiske Råd, og der er i den forbindelse truffetbeslutning om såvel overordnede rammer for indsatsen som konkrete til-tag på området. Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på råds-mødet den 7.-8. oktober 2010 at få præsenteret en rapport fra EU’s anti-terror-koordinator med anbefalinger vedrørende nye initiativer inden fordet retlige område i forhold til indsatsen mod terror. Sagen vurderes ikkeat give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Sagenhar ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man positiv overfor de eksisterende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme.

1. Baggrund

På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtogstats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme.Som led i den generelle opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af25. marts 2004 var bekæmpelse af terrorisme på dagsordenen for allemøder i Rådet (retlige og indre anliggender) i løbet af foråret 2004, idetRådet navnlig drøftede status for gennemførelsen af de enkelte elementeri erklæringen.I den forbindelse forelagde Javier Solana på rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 8. juni 2004 en rapport om, hvordan en efterretningska-pacitet kan integreres i Rådets Generalsekretariat, som Rådet godkendte.Javier Solana kom bl.a. med forslag til, hvordan der kan udarbejdes bedreog mere sammenhængende trusselsanalyser inden for rammerne af Sit-Cen (EU overvågningscenter for bl.a. terrorisme).Som opfølgning på Rådets drøftelser på rådsmødet den 8. juni 2004 ved-tog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004 en omfattende handlingsplan for EU’s indsats mod terro-

risme. Det Europæiske Råd besluttede samtidig fremover at se nærmerepå gennemførelsen af handlingsplanen to gange årligt.I december 2005 vedtog stats- og regeringscheferne EU’s terrorbekæm-pelsesstrategi, der har skabt rammerne for EU’s aktiviteter på terrorom-rådet. Terrorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrkedet internationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: fore-byggelse, beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen tilat håndtere et terrorangreb.Med henblik på bl.a. at forberede Det Europæiske Råds halvårlige be-handling af EU’s indsats mod terrorisme har formandskabet, Kommissi-onen og EU’s antiterrorkoordinator i forbindelse med rådsmøder (retligeog indre anliggender) løbende orienteret om status for EU’s indsats modterrorisme. Senest har EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, pårådsmødet den 3.-4. juni 2010 præsenteret en statusrapport om gennem-førelsen af EU’s strategi- og handlingsplan mod terrorisme med koordi-natorens henstillinger på området.På baggrund af en række seminarer om medlemsstaternes indsats modterrorisme, herunder bl.a. medlemsstaternes samarbejde på det retligeområde, forventes EU’s antiterrorkoordinator at præsentere en række an-befalinger vedrørende områder, hvor der nationalt og på EU-niveau erpotentiale for at styrke det retlige grundlag for indsatsen mod terrorisme.Lissabon-traktatenEventuelle konkrete forslag til retsakter med henblik på udmøntning afde omtalte fokusområder må i givet fald forventes at blive fremsat pågrundlag af reglerne om det overstatslige samarbejde om retlige og indreanliggender i tredje del, afsnit V, i ”Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde” (TEUF).Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten,vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelseaf foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V,og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-hold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse iDanmark (”retsforbeholdet”).

2. Indhold

Det forventes som nævnt, at der på rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 vilblive præsenteret en rapport fra EU’s antiterrorkoordinator med anbefa-linger vedrørende mulige nye initiativer inden for det retlige område somled i forhold til indsatsen mod terror. Anbefalingerne er udarbejdet påbaggrund af en række seminarer afholdt fra 2008 til 2010 om den retligedimension af indsatsen mod terror. På den baggrund har antiterrorkoordi-natoren bl.a. fremsat følgende anbefalinger:Øget assistance fra det europæiske retlige netværk og Eurojusts nationalekoordineringssystem, som kontaktpunkterne for terrorisme er medlem.Udarbejdelse af en fortegnelse over operative metoder mellem efterret-ningstjenesterne og aktørerne i det retlige system og identificere godpraksis under hensyntagen til myndighedernes forskellige specialom-råder.Udarbejdelse af god praksis og gennemførelse af instrumenter, der styr-ker efterforskningsmulighederne i bl.a. sager om terrorfinansiering.Undersøgelse af terrormistænktes retstilling i medlemsstaterne og udar-bejdelse af en vejledning om beskyttelse af terrormistænktes retsstil-ling.Øget retligt samarbejde i terrorsager i form af f.eks. gensidig anerkendel-se af beviser, overførsel af strafforfølgning, anvendelse af rådetsrammeafgørelse om forebyggelse og bilæggelse af om konflikter omudøvelse af jurisdiktion i straffesager og øget brug af fælles efter-forskningshold med deltagelse af Europol og Eurojust.Øget samarbejde med tredjelande i form af bl.a. assistanceprogrammer,samarbejdsaftaler, anerkendelse af beviser, styrkelse eksisterende for-bindelsesofficerer og etablering af forbindelsesled mellem Eurojust ogtredjelande.Øget inddragelse af den retlige dimension i arbejdet i COSI (Den StåendeKomité for den Indre Sikkerhed) og evaluering af EU’s rammeafgø-relser om terrorisme med henblik på styrkelse af EU’s terrorbekæm-pelsesstrategi.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende ret.66

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-hedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdninger til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende EU-tiltag mod ter-rorisme, men bl.a. i forhold til forslaget om, at Eurojust får øgede befø-jelser, er Danmark umiddelbar skeptisk.

9. Europa-Parlamentet

Kommissionens redegørelse forventes at blive præsenteret for Europa-Parlamentet. Formandskabet orienterer i øvrigt løbende Parlamentet omEU’s indsats mod terrorisme.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt ogretligt samarbejde den 20. september 2010.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Rådets forordning om indførelse af

et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med

skilsmisse og separation

Revideret notat. Ændringerne er anført i kursiv.

KOM (2010) 105 endelig

Resumé

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den7.-8. oktober 2010 at orientere om status på Kommissionens forslag tilRådets forordning (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde omlovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation. Ved forord-ningsforslaget udmøntes den bemyndigelse til et forstærket samarbejdeom lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation, som Rå-det den 12. juli 2010 meddelte Belgien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Let-land, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spanien,Tyskland, Ungarn og Østrig. Formålet med forordningsforslaget er atindføre klare retsregler i Den Europæiske Union for lovvalg i sager omseparation og skilsmisse og at give ægtefæller en vis frihed med hensyntil lovvalg med henblik på at styrke retssikkerheden, den retlige forudsi-gelighed og fleksibiliteten. Med henblik herpå fastsætter forordningenbl.a. regler om ægtefællers adgang til ved aftale at vælge, hvilken lov derskal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation (artikel 3), ogom efter hvilken stats lov skilsmisse- eller separationssager skal behand-les i mangel af aftale om lovvalg (artikel 4). Forordningen fastsætterendvidere regler om anvendelse af domstolslandets lov i stedet for denlov, som i henhold til artikel 3-4 skal anvendes (artikel 5), og om mulig-hed for at undlade at anvende en bestemmelse i den lov, som skal anven-des i henhold til forordningen (artikel 7). Forslaget vurderes at være ioverensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget er omfattet af Dan-marks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender og vil derforikke have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fradansk side finder man det dog beklageligt, at medlemsstaterne ikke ernået til enighed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation ogskilsmisse. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni2010 blev der vedrørende forslaget til lovvalgsregler, der skal anvendesaf de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde, opnåetgenerel enighed om hovedelementer. Der foreligger ikke i øvrigt officiel-le tilkendegivelser om medlemsstaternes holdninger til den nærmere ud-formning af forslaget. Fra dansk side agter man at tage statusorienterin-gen til efterretning.

1. Baggrund

1.1. Det oprindelige Rom III-forslag

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompe-tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabs-68

sager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) indeholderbl.a. regler om international kompetence samt om anerkendelse og fuld-byrdelse af afgørelser i sager om skilsmisse og separation. Danmark del-tog på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender ikkei vedtagelsen af forordningen, som derfor heller ikke er bindende for ogikke finder anvendelse i Danmark.Den 17. juli 2006 fremsatte Kommissionen et forslag til Rådets forord-ning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angårkompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM(2006) 399 endelig) – den såkaldte Rom III-forordning. Vedtagelse afforslaget krævede enstemmighed. Forslaget var omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget indeholdt bl.a. regler om lovvalg i sager om skilsmisse og sepa-ration (ægteskabssager), der skulle supplere reglerne i den nye BruxellesII-forordning om behandlingen af ægteskabssager. Efter de foreslåedelovvalgsregler skulle en sag om skilsmisse eller separation i en EU-medlemsstat afgøres efter loven i det land, som ægtefællerne har en tættilknytning til, herunder også loven i et land der ikke er medlem af DenEuropæiske Union. Samtidig skulle ægtefællerne have en vis begrænsetmulighed for at indgå lovvalgsaftaler.Forslaget har været behandlet på arbejdsgruppeniveau siden oktober2006. Lovvalgsreglerne i forslaget blev endvidere drøftet på rådsmøderne(retlige og indre anliggender) den 19.-20. april og 6.-7. december 2007.Under forhandlingerne af forslaget tilsluttede et flertal af medlemsstater-ne sig grundelementerne i de foreslåede lovvalgsregler. Forhandlingerneviste dog, at enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Dettevar navnlig begrundet i, at de foreslåede lovvalgsregler ville kunne med-føre, at en skilsmissesag skal afgøres efter en lov, der indeholder strenge-re skilsmissebetingelser end loven i den medlemsstat, hvor sagen bliverbehandlet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008 konklu-derede Rådet, at ”der ikke er enstemmig tilslutning til at gå videre medRom III-forordningen, og at der stadig er uoverstigelige vanskeligheder,som gør det umuligt at nå til fuld enighed nu og i overskuelig fremtid”.Rådet fastslog, at ”Rom III-forordningens mål ikke kan nås inden for etrimeligt tidsrum ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktater-ne”.69

På rådsmødet den 24.-25. juli 2008 drøftede Rådet igen forslaget, herun-der muligheden for at gennemføre forslaget under forstærket samarbejde.I juli-august 2008 rettede ni medlemsstater (Bulgarien, Grækenland,Spanien, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig, Rumænien og Slovenien)anmodning til Kommissionen, hvori de anførte, at de ønsker at indføre etforstærket indbyrdes samarbejde om lovvalg i sager om skilsmisse ogseparation, og at Kommissionen bør forelægge Rådet et forslag i denhenseende. I januar 2009 indgav Frankrig en lignende anmodning, mensGrækenland trak sin anmodning tilbage i marts 2010.

1.2. Hjemmelsgrundlaget for forordningsforslaget

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1-2, etablerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med græn-seoverskridende virkninger, der bygger på princippet om gensidig aner-kendelse af retsafgørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejdekan omfatte vedtagelse af foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnær-melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Medhenblik herpå kan der, navnlig når det er nødvendigt for det indre mar-keds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a. skal sikre forenelighedmellem medlemsstaternes regler om lovvalg.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende fa-milieret med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særliglovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efterhøring af Europa-Parlamentet.Forordningsforslaget udmønter den bemyndigelse til et forstærket sam-arbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation,som Rådet den 12. juli 2010 meddelte Belgien, Bulgarien, Frankrig, Ita-lien, Letland, Luxembourg, Malta, Portugal, Rumænien, Slovenien, Spa-nien, Tyskland, Ungarn og Østrig, jf. Rådets afgørelse af 12. juli 2010om bemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i for-bindelse med skilsmisse og separation (2010/405/EU).Efter TEUF artikel 330 kan alle Rådets medlemmer deltage i dets for-handlinger om et forslag til indførelse af et forstærket samarbejde somdet foreliggende forordningsforslag, men kun medlemmer af Rådet, somrepræsenterer medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde, del-tager i afstemningen.70

1.3. Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet sombilag til Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, derbl.a. omfatter artikel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bin-dende for eller finder anvendelse i Danmark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til forordningom forstærket samarbejde om lovvalgsregler i sager om skilsmisse ogseparation, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde anven-delse i Danmark.

2. Indhold

Forordningsforslaget bygger på formandskabets kompromisforslag forudfor rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.

2.1. Forordningsforslagets formål

Formålet med forslaget er at indføre klare retsregler i Den EuropæiskeUnion – dog indtil videre alene for de deltagende medlemsstater – forlovvalg i sager om skilsmisse og separation og at give ægtefæller en visfrihed med hensyn til lovvalg (partautonomi) med henblik på at styrkeretssikkerheden, den retlig forudsigelighed og fleksibiliteten.

2.2. Forordningsforslagets enkelte bestemmelser

2.2.1. Anvendelsesområde (kapitel I)

Forordningen finder efter artikel 1, stk. 1, anvendelse på skilsmisse ogseparation i situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt.Ved ”deltagende medlemsstat” forstås efter artikel 1, stk. 2, en medlems-stat, der deltager i det forstærkede samarbejde om lovvalgsregler i for-bindelse med skilsmisse og separation i medfør af Rådets afgørelse ombemyndigelse til et forstærket samarbejde om lovvalgsregler i forbindelsemed skilsmisse og separation, jf. Kommissionens forslag til Rådets for-ordning (EU) om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreg-lerne i forbindelse med skilsmisse og separation (KOM (2010) 104 ende-lig).

Formandskabet har foreslået, at ”deltagende medlemsstat” også skal om-fatte en medlemsstat, der deltager i det forstærkede samarbejde på grund-lag af en afgørelse truffet af Kommissionen efter TEUF artikel 331, stk.1.Formandskabet har endvidere foreslået, at der i artikel 1 som nyt stk. 3indsættes en bestemmelse, hvorefter ”ret” i forordningen omfatter allemyndigheder i medlemsstaterne med kompetence i spørgsmål, der falderind under forordningens anvendelsesområde.Ifølge forordningens artikel 2 skal den lov, som skal anvendes i henholdtil forordningen, finde anvendelse, selv om det ikke er en deltagendemedlemsstats lov.

2.2.2. Ensartede regler for lovvalg i forbindelse med skilsmisse og

separation (kapitel II)

Ifølge forslagets artikel 3, stk. 1, kan ægtefællerne ved aftale vælge, hvil-ken lov der skal finde anvendelse på deres skilsmisse eller separation un-der forudsætning af, at den valgte lov er i overensstemmelse med degrundlæggende rettigheder, der er fastlagt i traktaterne og i Den Europæ-iske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og den offentlige or-den. Der skal dog være tale om en af følgende love:loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholds-sted ved aftalens indgåelse (litra a),loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanligeopholdssted, hvis en af dem stadig opholder sig der ved aftalensindgåelse (litra b),loven i den stat, hvis nationalitet en af ægtefællerne har ved afta-lens indgåelse (litra c), ellerloven i domstolslandet (litra d).Efter forslagets artikel 3, stk. 2, kan en aftale om lovvalg, uden at det be-rører stk. 4, indgås og ændres når som helst, men senest ved sagens an-læggelse ved en domstol. En sådan aftale skal indgås skriftligt, dateres ogunderskrives af begge ægtefæller, jf. artikel 3, stk. 3, første afsnit. Hvisloven i den deltagende medlemsstat, hvor de to ægtefæller har deres sæd-vanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, indeholderyderligere regler om formkrav, finder disse regler efter artikel 3, stk. 3,andet afsnit, dog anvendelse. Hvis ægtefællerne har deres sædvanlige72

opholdssted i forskellige deltagende medlemsstater, og loven i disse med-lemsstater indeholder forskellige regler om formkrav, er aftalen gyldigmed hensyn til sin form, hvis den opfylder betingelserne i loven i en afdisse stater.Ifølge forslagets artikel 3, stk. 4, kan ægtefællerne også foretage lovval-get over for domstolen under sagens behandling, hvis loven i domstols-landet giver mulighed for det.Formandskabet har foreslået, at der i artikel 3 som stk. 2a indsættes enbestemmelse, hvorefter ægtefællerne også kan indgå en aftale om lovvalgunder behandlingen af en retssag, dog forudsat at national ret tillader det-te.I mangel af aftale om lovvalg i henhold til artikel 3 skal sager om skils-misse eller separation efter artikel 4 behandlesefter loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige op-holdssted ved sagsanlægget (litra a), eller, hvis dette ikke er rele-vant,efter loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sæd-vanlige opholdssted, forudsat at opholdet ikke er ophørt mere endet år før sagsanlægget, og at en af dem stadig opholder sig i dennestat ved sagsanlægget (litra b), eller, hvis dette ikke er relevant,efter loven i den stat, hvis nationalitet begge ægtefæller har vedsagsanlægget (litra c), eller, hvis dette ikke er relevant,efter loven i domstolslandet (litra d).

Efter artikel 5 finder loven i domstolslandet anvendelse, når den lov, derskal anvendes i henhold til artikel 3 og 4, ikke giver mulighed for skils-misse eller ikke giver en af ægtefællerne lige adgang til skilsmisse ellerseparation på grund af dennes køn.Ifølge artikel 7 kan det kun undlades at anvende en bestemmelse i en lov,som i henhold til forordningen skal anvendes, hvis det er åbenbart ufore-nelig med grundlæggende retsprincipper i domstolslandet at anvendeden.Formandskabet har foreslået, at der som artikel 7a indsættes en bestem-melse, hvorefter en domstol ikke efter forordningen har pligt til at med-dele skilsmisse i situationer, hvor loven i den pågældende medlemsstat73

ikke indeholder mulighed for skilsmisse, eller hvor det omhandlede æg-teskab ikke anerkendes i denne medlemsstat.

2.2.3. Øvrige bestemmelser (kapitel III)

Ifølge artikel 11 berører forordningen som udgangspunkt ikke anvendel-sen af bilaterale eller multilaterale konventioner, som en eller flere delta-gende medlemsstater er part i på tidspunktet for forordningens vedtagel-se, og som omfatter spørgsmål, der er reguleret af forordningen. I forhol-det mellem de deltagende medlemsstater har forordningen dog forrangfrem for de konventioner vedrørende spørgsmål omfattet af forordningen,som de deltagende medlemsstater er parter i.Kapitel III indeholder herudover bestemmelser om afgivelse af oplysnin-ger til Kommissionen om nationale regler (artikel 9), om hvilke retssagerog aftaler forordningens bestemmelser finder anvendelse på (artikel 10),samt om revision af forordningen (artikel 12).

2.2.4. Afsluttende bestemmelser (kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bestemmelser om tidspunkterne forforordningens ikrafttræden og anvendelse (artikel 13).

3. Gældende dansk ret

Den danske lovgivning om skilsmisse og separation indeholder ikke lov-valgsregler, bortset fra artikel 9, jf. artikel 7, i den i Stockholm den 6.februar 1931 indgåede konvention mellem Danmark, Finland, Island,Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelserom ægteskab, adoption og værgemål som affattet ved overenskomst af 6.februar 2001 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige omændring af den nordiske konvention af 6. februar 1931 indeholdende in-ternationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værge-mål, jf. bekendtgørelse nr. 34 af 28. november 2002. Ifølge disse be-stemmelser anvendes ved afgørelser om skilsmisse og separation i hverkontraherende stat den dér gældende lov. Konventionen giver ikke ægte-fæller mulighed for at indgå aftale om lovvalget.Uden for konventionens anvendelsesområde følger det af retspraksis, atsager om skilsmisse og separation, der behandles her i landet, afgøresefter dansk ret. Retspraksis ses ikke at give ægtefællerne mulighed for ataftale, at deres skilsmisse eller separation skal afgøres efter et andet landslov.74

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt i pkt. 1.3. ovenfor omfattet af det danske forbe-hold vedrørende retlige og indre anliggender.Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-denten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet, Børnerå-det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danske Advokater, DanskeFamilieadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen afStatsforvaltningsdirektører, Foreningen Far til Støtte for Børn og Foræl-dre, Institut for Menneskerettigheder, Kvinderådet, LandsforeningenBørn og Samvær, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Retssikkerheds-fonden, Aalborg Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet),Aarhus Universitet (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet), CopenhagenBusiness School, Handelshøjskolen i Århus, Københavns Universitet(Det Juridiske Fakultet) og Syddansk Universitet (Det Samfundsviden-skabelige Fakultet).Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Foreningen af Statsfor-valtningsdirektører, Præsidenten for Østre Landsret, Børnesagens Fælles-råd, Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder.

Børnesagens Fællesråd

har oplyst, at Rådet ikke afgiver noget hørings-svar.

Advokatsamfundet

har oplyst, at det indenfor høringsfristen ikkehar været muligt at forholde sig til det fremsendte forslag.

Foreningen af

Statsforvaltningsdirektører

Præsidenten for Østre Landsret

harikke bemærkninger til forslaget, mens

Institut for Menneskerettigheder

–

henset til at forslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender – ikke har bemærkninger af menneskeretligkarakter til det.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet bl.a. anført, at må-lene for forslaget kun i tilstrækkelig grad kan opfyldes i form af fællesregler om lovvalg, i dette tilfælde gennem et forstærket samarbejde. Lov-valgsreglerne skal være identiske for at opfylde forslagets mål, nemligstørre retssikkerhed, retlig forudsigelighed og fleksibilitet for borgerne.Det vil være i strid med disse mål, hvis medlemsstaterne handler hver forsig.Det er regeringens vurdering, at forslaget må anses for at være i overens-stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse til-slutte sig de betragtninger, som Kommissionen er fremkommet med.

7. Andre landes kendte holdninger

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni 2010 blev deropnået generel enighed om hovedelementer i forslaget, men der manglerfortsat afklaring af en række spørgsmål.Der foreligger ikke i øvrigt officielle tilkendegivelser om andre medlems-staters holdninger til den nærmere udformning af forslaget.

8. Foreløbig dansk holdning

Som det fremgår af pkt. 1.3. er forslaget omfattet af Danmarks forbeholdvedrørende retlige og indre anliggender.Fra dansk side finder man det dog beklageligt, at medlemsstaterne ikke ernået til enighed om fælles lovvalgsregler i forbindelse med separation ogskilsmisse.Man ser gerne fra dansk side, at forslaget ikke kun omfatter domstolenesbehandling af sager om skilsmisse og separation, men også administrati-ve myndigheders behandling af sådanne sager.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikkehar afgivet udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politi-mæssigt og retligt samarbejde den 20. september 2010.76

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets an-

svarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og in-

dre anliggender) og mødet i de blandede udvalg den 7.-8. oktober

2010

Side:

3-11

12-23

24-47

48-51

52-55

56-59

60-63

64-67

68-77

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets di-

rektiv om den europæiske beskyttelsesordre

KOM-dokument foreligger ikke.

Resumé

1.

Baggrund

2.

Indhold

2.1. Generelt

2.2. Hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Udstedelse af en europæisk beskyttelsesordre

2.2.2. Anerkendelse af en europæisk beskyttelsesordre

2.2.3. Afslagsgrunde

2.2.3. Kompetencefordeling mellem udstedelsesstaten og fuldbyrdel-

sesstaten

3.

Gældende dansk ret

3.1. Polititilhold i medfør af straffelovens § 265

3.2. Lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at

meddele tilhold

4.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

5.

Høring

Domstolsstyrelsen, Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-

ter, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbundet

Institut

for Menneskerettigheder

Rigspolitiet, Landsfor-

eningen Hjælp Voldsofre, Joan-Søstrene, Landsforeningen af for-

svarsadvokater, Rigsadvokaten

Retspolitisk Forening.

Rigspolitiet

Landsforeningen Hjælp Voldsofre

Joan-Søstrene

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Rigsadvokaten

Retspolitisk Forening

6.

Nærhedsprincippet

7.

Andre landes kendte holdninger

8.

Foreløbig generel dansk holdning

9.

Europa-Parlamentet

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Rets-

udvalg

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om ret til information under straffesager

KOM (2010) 392 endelig

Resumé

1. Baggrund

2. Indhold

2.1. Generelt om forslaget

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

3. Gældende dansk ret

3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

3.2. Retsplejeloven

3.2.1. Retten til at blive informeret om sigtelse og tiltale mv.

3.2.2. Den sigtede og forsvarerens ret til aktindsigt

3.2.3. Retten til information om tolkning og oversættelse

3.2.4. Retten til information om advokatbistand mv.