REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 725: Henvendelse af 21/9-10 fra Ombudsmanden vedr. inspektion af Sikringsafdelingen

Medicin................................................................................................ 2Forplejning .......................................................................................... 3

Ad punkt 5.11.Anvendelse af tvang ........................................................................... 5Ad punkt 5.17.Pårørendekontakt ............................................................................... 6Ad punkt 5.18.Besøg, visitation og adgang til telefonering mv. ................................. 7Ad punkt 5.19.Rygepolitik .......................................................................................... 9Ad punkt 5.23.Personaleforhold ............................................................................... 10Ad punkt 5.24.Vold mod personalet ......................................................................... 11Ad punkt 6.1.OpfølgningUnderretningTvangsbehandling ............................................................................ 11.......................................................................................................... 13.......................................................................................................... 13

Jeg har herefter modtaget en udtalelse af 6. august 2010 med bilag fra PsykiatrienRegion Sjælland der til brug for besvarelsen har indhentet en udtalelse fra afdelings-ledelsen på Retspsykiatrisk afdeling.

Ad punkt 5.5. MedicinRetspsykiatrisk afdeling havde sendt en forespørgsel til sygehusapoteket for at få un-dersøgt om det var muligt for apoteket at sende en kvittering til afdelingen for restme-dicin der blev afleveret til apoteket. Sygehusapoteket havde endnu ikke svaret, og jegafventede således fortsat svar på mit spørgsmål i den endelige rapport om kvitteringfra apoteket for den restmedicin der afleveres til apoteket.

Der redegøres i svaret bl.a. for hele proceduren for returmedicin, som opbevaresi et fælles medicinrum på Sikringsafdelingen, hvortil kun personale med adgangtil at håndtere medicin har adgang. Også i forhold til rummets placering er dertænkt på de sikkerhedsmæssige forhold.

Returnering af medicin til sygehusapoteket sker ved anvendelse af et system,hvori bl.a. indgår anvendelse af plomberede kasser, og det er den ansvarlige formedicin på det enkelte afsnit på Sikringsafdelingen, der anbringer kasseret medi-cin i en medicinkasse med angivelse af, at der er tale om medicin til destruktion.Kassen tages med tilbage til Sygehusapoteket, når apoteket leverer nye forsy-

Det er Sygehusapotekets vurdering, at der ved udstedelse af en kvittering ikkeopnås større sikkerhed, end der allerede er i dag, da det er en ubrudt logistikkæ-de fra afsendelse af plomberet kasse til modtagelse på Sygehusapoteket.

Jeg har endvidere noteret mig at medicin der skal kasseres, anbringes i en medicin-kasse der er beregnet til medicin til destruktion, og at sygehusapoteket selv tagerdenne kasse med tilbage til apoteket når apoteket leverer nye forsyninger af medicintil afdelingen. Jeg har også noteret mig at kassen plomberes (inden den medtages afapoteket). Så vidt jeg forstår det oplyste, modtager Sikringsafdelingen ikke en kvitte-ring fra apoteket for selve afleveringen (afhentningen) af restmedicinen.

Baggrunden for min anbefaling om en kvittering fra apoteket var at en sådan kvitteringkan være hensigtsmæssig for at undgå eventuel tvivl om hvad der sker med restmedi-cin, og heraf følgende uberettigede mistanker mod det personale på Sikringsafdelin-gen der håndterer medicinen.

Jeg beder Sikringsafdelingen om at uddybe det oplyste om den måde som håndterin-gen af restmedicin foregår på indtil det hentes af apoteket, herunder om den anvendtefremgangsmåde kan være med til at sikre at Sikringsafdelingens personale ikke (ube-rettiget) mistænkes for at have tilegnet sig noget af medicinen.

Ad punkt 5.6. ForplejningFolketingets § 71-tilsyn havde i en rapport af 10. juni 2010 om tilsynets besøg på Sik-ringsafdelingen den 30. november 2009 et sted skrevet at jeg på besøgstidspunktetvar i gang med en undersøgelse af ”kostpolitikken” på Sikringsafdelingen, og et andetsted at jeg var i gang med en undersøgelse af ”kostproblematikken” på Sikringsafde-

lingen. Jeg nævnte at jeg for så vidt angår kostpolitik (alene) havde gengivet det somPsykiatrien havde oplyst i sagen om min tidligere inspektion af Fjorden, nu PsykiatrienRoskilde/Køge, om den nye fælles strategi for kostforplejningen i hele regionen. Jegnævnte desuden at jeg i forbindelse med opfølgning på et besøg den 27. april 2010 påafsnit P4 havde bedt om at få oplyst om der specielt på psykiatriens område er fastsaten egentlig kost- og ernæringspolitik, og i givet fald havde bedt om at modtage en kopiaf politikken.

”Patienterne på Sikringsafdelingen modtager som tidligere oplyst de daglige mål-tider fra Det Sunde Køkken, som er den køkkenfunktion, der leverer kost til såvelPsykiatrien som flere af regionens somatiske sygehuse.

Der er ikke udarbejdet en egentlig kost- og ernæringspolitik for Psykiatrien, mender arbejdes med udvikling af madkonceptet i Psykiatrien Region Sjælland, såogså de særlige behov, som en del af Psykiatriens patienter har, kan tilgodeses.

Kost og sundhed er et fokusområde på Retspsykiatrisk afdeling, hvor afdelingenmeget aktivt forsøger at påvirke patienterne til en sund livsstil. Der er således ud-arbejdet en kostpolitik for Sikringsafdelingen, som vedlægges (Bilag 1). Kostpoli-tikken indebærer bl.a. at der tages hensyn til den enkelte patients behov, herun-der også evt. behov for supplerende kost.

”… der er nedsat en styregruppe, som har til formål at udvikle et madkoncept forPsykiatrien, der i højere grad tager hensyn til de særlige behov, som psykiatriskepatienter har. Psykiatrien Region Sjælland og regionens somatiske sygehuse eromfattet af Region Sjællands ’Det Sunde Køkken’, som er en økologisk madord-ning, hvor der er mulighed for at tage hensyn til den enkelte patients særlige be-hov.

Af den kostpolitik der er udarbejdet for Sikringsafdelingen, fremgår det at afdelingenhar ansvaret for at patienterne på Sikringsafdelingen får tilbudt en ernæringsrigtig kostmens de er indlagt. Kostpolitikken for afdelingen tager derfor udgangspunkt i 3 forhold:1) at patienterne som hovedregel er i behandling med antipsykotisk medicin der sombivirkning kan føre til udvikling af metabolisk syndrom (en ophobning af flere forskelli-ge risikofaktorer for udvikling af åreforkalkning), 2) at patienterne på grund af derestilstand ikke selv – heller ikke efter motivation – har overskud til at forholde sig til vig-tigheden af sund og varieret kost, og 3) at Sikringsafdelingen skal søge at fremmepatienternes sunde kostvaner og øge deres aktivitetsniveau ved at få patienterne til atdeltage i idrætsmæssige aktiviteter.

Jeg har noteret mig at der ikke er fastsat en egentlig kost- og ernæringspolitik specieltpå psykiatriens område, men at der er fastsat en kostpolitik specielt for Sikringsafde-lingen. Jeg har også noteret mig indholdet af denne politik.

Selv om det tidligere er oplyst at patienterne på Sikringsafdelingen kan spise sig mæt-te ved hovedmåltiderne, beder jeg om at få oplyst om det oplyste i Psykiatriens udta-lelse i sagen om P4 om at den daglige kost nu suppleres af et tilbud om sunde mel-lemmåltider, også gælder for patienterne på Sikringsafdelingen.

Ad punkt 5.11. Anvendelse af tvangDa Psykiatrien ikke havde svaret på mit spørgsmål om hvorvidt nye patienter som ud-gangspunkt skal opholde sig på værelset for låst dør, gentog jeg dette spørgsmål.

Psykiatrien har oplyst at det er sædvanlig praksis at nye patienter af sikkerhedsmæs-sige grunde skal opholde sig på deres egen stue for låst dør indtil personalet har haftmulighed for en individuel vurdering af patienten, herunder patientens muligheder forat deltage i afsnittets fællesskab. Det skyldes at alle patienter der indlægges på Sik-ringsafdelingen, kommer til afdelingen fordi de aktuelt er ekstraordinært farlige.

Jeg har noteret mig det oplyste, men beder om at få oplyst hvor lang tid der normaltgår og kan gå før personalet har foretaget den individuelle vurdering af en patientsmulighed for at få fællesskab.

Jeg nævnte at jeg havde bedt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (nu Indenrigs-og Sundhedsministeriet) om at oplyse om der var modtaget nogen reaktion fra Tortur-komitéen på regeringens svar i anledning af komitéens rapport. Jeg har stadig ikkemodtaget svar fra ministeriet.

Psykiatrien har vedlagt kopi af denne blanket. Ved at underskrive blanketten giver pa-tienten tilladelse til at der i forbindelse med patientens ”nuværende behandling videre-gives relevante oplysninger vedrørende [patientens] aktuelle situation/sygdom til ne-denstående pårørende”. Det er fortrykt på blanketten – der skal dateres – at tilladelsengælder i 1 år fra dateringen.

Som nævnt i opfølgningsrapporten indeholder bekendtgørelse nr. 665 af 14. septem-ber 1998 og vejledning nr. 161 af 16. september 1998 nærmere regler/retningslinjerom information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. Efterbekendtgørelsens § 12, stk. 1, skal samtykke gives i forbindelse med det aktuelle be-hov for videregivelse.

Af vejledningens pkt. 6.3 fremgår det at samtykket skal være informeret i den forstandat den der afgiver samtykke, skal være klar over hvad det er der gives samtykke til.Den ansvarlige sundhedsperson må således sikre sig at patienten eller en eventuelstedfortræder har fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere hvorvidt samtykkebør meddeles.

Det fremgår også af nævnte pkt. i vejledningen at samtykket skal være konkretiseretså det klart og utvetydigt fremgår hvad det er der meddeles samtykke til. Det skalfremgå hvilke typer af oplysninger der må videregives, til hvem og til hvilke formål.

Jeg henviser desuden til vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002 om sundhedspersonerstavshedspligt, dialog og samarbejde med patientens pårørende. I pkt. 6 i denne vej-ledning er det bl.a. nævnt at indhentelse af samtykke bør ske i dialog med patientenog på grundlag af en tilstrækkelig information af patienten i dennes konkrete situation.Det bør bl.a. indgå i dialogen hvilken betydning, praktisk såvel som psykologisk, detkan have, at pårørende bliver informeret eller ikke informeret.

Jeg har ingen bemærkninger til afdelingens samtykkeblanket, men bemærker alene atjeg går ud fra at patienterne forud for underskrivelsen af blanketten vejledes nærmerei overensstemmelse med det anførte i de to vejledninger.

Ad punkt 5.18. Besøg, visitation og adgang til telefonering mv.Psykiatrien havde oplyst at arbejdet med at få revideret samtlige politikker, regler oginstrukser forventedes at kunne være færdigt inden udgangen af 2010. Jeg afventedederfor fortsat underretning når dette arbejde var helt færdigt.

Psykiatrien har oplyst at arbejdet med at revidere Retspsykiatrisk afdelings instruksermv. og derefter få dem lagt i Region Sjællands dokumenthåndteringssystem, D4, skri-der godt frem. Aktuelt er der lagt 52 instrukser, retningslinjer mv. i D4, og der mangler19 som er meget tæt på endelig godkendelse.

Psykiatrien har videre oplyst at arbejdet med D4 prioriteres højt, og at afdelingen fort-sat har en målsætning om at arbejdet med at lægge den gamle instruksbog i D4 skalvære gennemført senest med udgangen af 2010.

I den nye fælles husorden er det anført at indgående pakker og post (bortset fra postfra offentlig myndighed) bliver åbnet af personalet sammen med patienten. Jeg nævn-te hertil bl.a. at der ikke er hjemmel i psykiatriloven til at fastsætte en generel regelhvorefter alle forsendelser til patienterne på Sikringsafdelingen skal undersøges. Jegnævnte også at den omstændighed at personalet åbner posten i overværelse af eller

sammen med patienterne, ikke ændrer ved dette forhold, og at en regel om at patien-terne selv skal åbne deres post i overværelse af personalet efter min opfattelse ligele-des er i strid med psykiatrilovens § 19 a.

”Når det af husordenen for Sikringsafdelingen fremgår, at indgående pakker ogpost – undtagen post fra offentlige myndigheder – bliver åbnet af personaletsammen med patienten, svarer dette ikke helt til den praksis, der rent faktisk an-vendes. I praksis defineres ’Offentlige myndigheder’ således i denne sammen-hæng – udover egentlige offentlige myndigheder – som banker, PBS, advokatero.lign., det vil sige alle afsendere, hvor man ikke er i tvivl om hensigten med bre-vet.

Psykiatrien Region Sjælland har noteret sig Ombudsmandens bemærkningervedr. tilsyn med åbning af patientpost, og vil naturligvis sikre at Retspsykiatriskafdeling håndterer patientpost som anført af Ombudsmanden. I praksis betyderdette at patienters breve og pakker af mere privat karakter og/eller uden afsendero.lign. alene åbnes sammen med personalet, såfremt det konkret vurderes at derkan være begrundet mistanke om at brevet/pakken indeholder medikamenter,rusmidler, genstande m.v., som ikke må indføres på afdelingen”.

Jeg går på denne baggrund også ud fra at husordenen vil blive rettet så den bliver ioverensstemmelse med praksis og psykiatriloven. For en ordens skyld beder jeg omen kopi af husordenen når den er rettet.

Psykiatrien havde oplyst at begrænsninger i patienters adgang til at føre telefonsamta-ler sker på baggrund af patientens psykiske tilstand, og at de gennemføres ved atoverlægen og patientens kontaktperson sammen taler med patienten og forklarer be-slutningen. Jeg bad Psykiatrien om at oplyse hvordan den praktiske gennemførelse afbegrænsningen sker.

Psykiatrien har oplyst at begrænsningen i praksis gennemføres f.eks. således at per-sonalet banker på døren til telefonrummet når en patient har udført opkald, og der harværet forbindelse i over 10 min., og forklarer at der er gået mere end 10 minutter. Pa-tienten får herefter lov til at afslutte samtalen så andre patienter kan komme til at bru-ge telefonen.

Jeg har noteret mig det oplyste, men bemærker at mit spørgsmål om den praktiskegennemførelse af en begrænsning også sigtede til begrænsninger i selve adgangen tilat telefonere, f.eks. forbud mod opkald til bestemte personer. Jeg beder om at få op-lyst om der også kan forekomme sådanne begrænsninger, og hvordan en sådan be-grænsning i så fald gennemføres.

Ad punkt 5.19. RygepolitikDet var oplyst at der skulle aftales en lokal rygepolitik for hele Retspsykiatrisk afdeling,og jeg bad om at blive underrettet om den lokale udmøntning af rygepolitikken forRetspsykiatrisk afdeling.

Psykiatrien har oplyst at undtagelsesbestemmelserne i Region Sjællands rygepolitikpå Sikringsafdelingen er udmøntet således at det af hensyn til personalet kun er tilladtfor patienter at ryge på egen stue og i gården.

Hvis der som følge af en patients rygning er røg på en patientstue, og personalet skalopholde sig i stuen sammen med patienten, f.eks. til samtale, luftes der ud forinden.Alternativt gennemføres samtalen i et andet lokale.

Ad punkt 5.23. PersonaleforholdPsykiatrien havde oplyst at sygepolitikken for Retspsykiatrisk afdeling var revideret ijanuar 2010 med udgangspunkt i de gældende retningslinjer for Region Sjælland. Iforlængelse af en usikkerhed om anvendelse af henholdsvis mulighedserklæring ogfriattest der opstod i foråret 2010, skulle sygepolitikken dog muligvis tilrettes yderlige-re.

Psykiatrien har oplyst at sygepolitikken for Retspsykiatrisk afdeling blev forelagt for detlokale MED-udvalg igen i maj 2010 da ledelsen var blevet opmærksom på at der varen divergens mellem den overordnede og den lokale politik i forhold til tidsintervalletfor at afholde omsorgssamtaler. På dette møde godkendte udvalget en justering afpolitikken. Psykiatrien har vedlagt kopi af den endelige politik.

Psykiatrien har samtidig bemærket at der fortsat udestår en endelig gennemgang afsygdomspolitikkens formuleringer om friattest og mulighedserklæring. Hvis dennegennemgang fører til justering af sygdomspolitikken for Retspsykiatrisk afdeling, vilPsykiatrien sende et revideret eksemplar af politikken til mig.

Ad punkt 5.24. Vold mod personaletPsykiatrien havde oplyst at Retspsykiatrisk afdeling på baggrund af Psykiatriens ret-ningslinje om forebyggelse og håndtering af konflikter var i gang med at udarbejde enlokal retningslinje der forventedes at være færdig inden sommerferien. Jeg bad om enkopi af den lokale retningslinje når den forelå.

Ad punkt 6.1. TvangsbehandlingPsykiatrien havde oplyst at Sikringsafdelingens ledergruppe – på baggrund af mitspørgsmål om hvorvidt Sikringsafdelingen havde overvejet at udfærdige retningslinjerfor udfyldelsen af tvangsprotokollen så det sikres at der i alle tilfælde anføres subsidi-ær i stedet for alternativ – for tiden overvejede at tilrette retningslinjerne.

Psykiatrien har oplyst at der i juni 2010 er udarbejdet et udkast til en vejledning omudformning af lægeerklæring til Patientklagenævnet om tvangsmedicinering. Vejled-ningen forventes forelagt og vedtaget på et møde i september 2010. Psykiatrien harvedlagt kopi af udkastet.

”Ved beslutning om tvangsbehandling skrives tvangsprotokol med angivelse afarten af den psykofarmakologiske behandling, initialdosis og administrationsmå-de. Der anføres endvidere, ud over det ansøgte præparat, der som regel er et peroralt præparat, et ’subsidiært’ injektionspræparat, hvor termen ’subsidiært’ skalbenyttes”

Jeg har noteret mig det oplyste, men beder om at få oplyst hvorfor vejledningen ombeslutning om at iværksætte tvangsbehandling ikke er udfærdiget som en selvstændigvejleding, men indgår som en del af vejledningen om udformning af lægeerklæring tilpatientklagenævnet.

Jeg forstod at der i nogle sager reelt var truffet beslutning om ophør på et tidligeretidspunkt end anført i tvangsprotokollerne under forudsætning af at patienten ville tagemedicinen frivilligt, og at behandlingen således ville være fortsat med tvang hvis pati-enten ikke var indforstået med at tage medicinen frivilligt.

Jeg orienterede om at jeg havde bedt om Indenrigs- og Sundhedsministeriets be-mærkninger til denne fremgangsmåde – der indebærer at det registrerede om varig-heden af tvangsbehandlingen ikke (altid) svarer til de faktuelle forhold. Jeg har endnuikke modtaget svar fra ministeriet.

Psykiatrien havde oplyst at der ikke var en læge til stede ved behandlingen af en afpatienterne da patienten udtrykkeligt frabad sig det. Til mit spørgsmål om hvordan (detkunne sikres at) behandlingen blev gennemført i overensstemmelse med beslutningenherom når der ikke var en læge til stede, oplyste Psykiatrien at al per oral medicin iSikringsafdelingen bliver indtaget under overvågning af plejepersonalet der sikrer sigat indtagelsen faktisk sker, og efterfølgende dokumenterer hver enkelt medicingivningi den elektroniske medicinjournal. At det ikke blev dokumenteret i tvangsprotokollenskyldtes at det faktisk ville være i strid med sandheden at notere ”tilstedeværende læ-ge”, og at indberetningssystemet (SEI) ikke tillader at der kun anføres dato.

Da der ifølge § 6 i tvangsbekendtgørelsen altid skal være en læge til stede vedtvangsmedicinering, bad jeg om en udtalelse om hvorvidt den fremgangsmåde somSikringsafdelingen anvendte, var i overensstemmelse med psykiatriloven.

Psykiatrien har oplyst at den anførte situation omhandler et konkret tilfælde hvor pati-enten var paranoid over for de tilstedeværende vagtlæger. Det blev derfor besluttet atkun plejepersonalet gik ind til patienten og gav medicinen.

Psykiatrien har videre oplyst at det er sædvanlig praksis at der er en læge til stede nårder anvendes tvangsmedicinering på Sikringsafdelingen. På baggrund af mine be-mærkninger vil det også fremover være tilfældet i alle situationer uanset patientensreaktion.

OpfølgningSom det fremgår af de enkelte afsnit ovenfor, har jeg bedt om nærmere oplysningermv. om forskellige forhold, og jeg afventer også fortsat svar fra Indenrigs- og Sund-hedsministeriet vedrørende to forhold. Jeg beder om at Sikringsafdelingens oplysnin-ger mv. sendes gennem Psykiatrien Region Sjælland.

UnderretningDenne rapport sendes til Sikringsafdelingen, Psykiatrien Region Sjælland, Indenrigs-og Sundhedsministeriet, Folketingets Retsudvalg, Tilsynet i henhold til grundlovens §71 og Sikringsafdelingens patienter og pårørende.