REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 722: Udkast til forslag til lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven (Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen), fra justitsministeren

lov om ændring af forvaltningsloven og retsplejeloven(Ændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen)§1I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007,som ændret ved § 6 i lov nr. 501 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 503 af12. juni 2009, foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk.2.Loven gælder desuden for al virksomhed, der udøves af1) selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., der er oprettet ved loveller i henhold til lov, og2) selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., der er oprettet på pri-vatretligt grundlag, og som udøver offentlig virksomhed af mere om-fattende karakter og er undergivet intensiv offentlig regulering, tilsynog kontrol.Stk. 3.Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministe-ren fastsætte regler om, at loven helt eller delvis skal gælde for nærmereangivne selskaber, institutioner, foreninger mv., som ikke er omfattet stk.2. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overvejen-de dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i det om-fang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe af-gørelser på det offentliges vegne. Vedkommende minister kan herunderfastsætte nærmere regler om opbevaring af dokumenter mv. og om tavs-hedspligt.”

2.§§ 9, 10, 11 og 12ophæves, og i stedet indsættes:”Rettentil aktindsigt§ 9.Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelseaf en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt medsagens dokumenter.Stk. 2.En parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnteundtagelser1) alle dokumenter, der vedrører sagen, og2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende denpågældende sags dokumenter.Stk. 3.Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelsei det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at blive gjort bekendt medde dokumenter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold.Stk. 4.Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendtaf myndigheden mv. til andre end den part, der anmoder om aktindsigt,gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet.Stk. 5.Bestemmelser om tavshedspligt for personer, der virker i offentligtjeneste eller hverv, begrænser ikke pligten til at give aktindsigt efter det-te kapitel, jf. dog § 15 a, stk. 1.Identifikationskravet§ 9 a.En anmodning om aktindsigt skal angive den sag, hvis dokumenterden pågældende part ønsker at blive gjort bekendt med.Udsættelse af sagen§ 9 b.Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktind-sigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagensafgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt meddokumenterne.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medfø-re overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis par-tens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væ-sentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod ensådan udsættelse.Meroffentlighedsprincippet§ 10.I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skaldet overvejes, om der kan gives aktindsigt i dokumenter og oplysninger ividere omfang, end hvad der følger af §§ 12-15 b. Der kan gives aktind-2

sigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgiv-ning, herunder regler om tavshedspligt og regler i persondataloven.Stk. 2.Stk. 1 gælder også i forbindelse med behandlingen af en anmod-ning om aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, derer undtaget fra aktindsigt efter § 11.Undtagelse af sager§ 11.Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke sager om strafferetligforfølgning af lovovertrædelser, jf. dog § 18.Stk. 2.I forbindelse med varetægtsfængsling samt fuldbyrdelse af fæng-selsstraf og forvaring gælder bestemmelserne i dette kapitel endvidereikke sager om1) valg af varetægtsfængsel eller afsoningsinstitution,2) overførelse til andet varetægtsfængsel eller anden afsoningsinstituti-on,3) overførelse til anden afdeling i et varetægtsfængsel eller en afso-ningsinstitution,4) udelukkelse fra fællesskab, og5) straffuldbyrdelsens iværksættelse, udsættelse og benådning samtfuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kon-trol, for så vidt angår oplysninger, der er indhentet for at belyse hen-synet til politiets forebyggende virksomhed som nævnt i § 10, nr. 2, §12, stk. 1, og § 78 a, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.Undtagelse af dokumenter§ 12.Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndigheds interne arbejds-dokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses dokumenter, der ikkeer afgivet til udenforstående,Stk. 2.Dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives til udenforstående, mi-ster deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde,til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”3.§ 14, stk. 2,ophæves.4.Efter § 14 indsættes:”Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger§ 14 a.Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 12 og § 14 omfat-ter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag,i det omfang oplysningerne er relevante for sagens afgørelse. Det samme3

gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i sådan-ne dokumenter, der er omfattet af § 12 og § 14, nr. 1-2.Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke, i det omfang de pågældende oplysninger frem-går af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsigten.Meddelelse af interne faglige vurderinger§ 14 b.I sager, hvor det er almindelig praksis at indhente eksterne fagligevurderinger af spørgsmål til brug for afgørelsen af den pågældende typesager, omfatter retten til aktindsigt oplysninger om interne faglige vurde-ringer i endelig form, som måtte være foretaget af de pågældendespørgsmål.”5.§ 15ophæves, og i stedet indsættes:”Undtagelseaf oplysninger§ 15.Retten til aktindsigt kan begrænses på grund af afgørende hensyn tilstatens sikkerhed eller rigets forsvar, medmindre partens interesse i atkunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarvtaler imod.§ 15 a.Retten til aktindsigt kan af hensyn til rigets udenrigspolitiske inte-resser mv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organi-sationer, begrænses i det omfang, fortrolighed følger af EU-retlige ellerfolkeretlige forpligtelser eller lignende.Stk. 2.Retten til aktindsigt kan herudover begrænses, i det omfang par-tens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til vare-tagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til rigetsudenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande ellerinternationale organisationer.§ 15 b.Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interessei at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sittarv findes at burde vige for afgørende hensyn til1) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser, straffuld-byrdelse og lignende samt beskyttelse af sigtede, vidner eller andre isager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning,2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægnings-virksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- ogafgiftslovgivningen,3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det of-fentliges forretningsvirksomhed,4

4) forskeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige forskningsre-sultater og manuskripter, eller5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forhol-dets særlige karakter er påkrævet.Meddelelse af aktindsigt i en del af et dokument§ 15 c.Hvis de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b, kun gør sig gældendefor en del af et dokument, skal der meddeles parten aktindsigt i doku-mentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i §§§§ 15-15 b,2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sam-menhængende meningsindhold.”6.§ 16ophæves, og i stedet indsættes:”Behandlingen af anmodninger om aktindsigt og klageadgang§ 16.Afgørelsen af, om en begæring om aktindsigt skal imødekommes,træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældendesag.Stk. 2.Vedkommende myndighed mv. afgør snarest, om partens anmod-ning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skalfærdigbehandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindredette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvistikke er muligt. Den aktindsigtssøgende skal i givet fald underrettes omgrunden til fristoverskridelsen samt om, hvornår anmodningen kan for-ventes færdigbehandlet.Stk. 3.Dokumenterne skal udleveres i den form, som parten ønsker. Det-te gælder dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt, eller derforeligger tungtvejende modhensyn.Stk. 4.Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages særskilt til denmyndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, begæ-ringen om aktindsigt vedrører. Bestemmelsen i § 9 b gælder tilsvarende.Stk. 5.Vedkommende minister kan fastsætte regler, der fraviger bestem-melserne i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.Stk. 6.Justitsministeren fastsætter regler om betaling for udlevering afdokumenter.”7.§ 19, stk. 1,affattes således:5

”Stk.1.Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndighedener i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag ellereksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndig-heden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne oggivet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dogkun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågæl-dende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndighe-den kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.8.§ 19, stk. 2, nr. 1,affattes således:”1)det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagensbeskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagenpå det foreliggende grundlag,”

10.§ 27, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes som nyt stk. 1-4:”Tavshedspligt§ 27.Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavsheds-pligt, jf. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til op-lysninger om:1) enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, og2) tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller for-retningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økono-misk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne an-går, at oplysningerne ikke videregives.Stk. 2.Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har desudentavshedspligt, jf. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når det eraf væsentlig betydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Detsamme gælder, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelseer betegnet som fortrolig, herunder når fortrolighed følger af en EU-retligeller folkeretlig forpligtelse eller lignende.Stk. 3.Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har herudovertavshedspligt, jf. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er6

nødvendigt at hemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsentligehensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andrelande eller internationale organisationer.Stk. 4.Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har endvideretavshedspligt, jf. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152 c-152 f, med hen-syn til oplysninger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde forat varetage væsentlige hensyn til:1) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samtstraffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sagerom strafferetlig eller disciplinær forfølgning,2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægnings-virksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- ogafgiftslovgivningen,3) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det of-fentliges forretningsvirksomhed,4) forskeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige forskningsre-sultater og manuskripter5) private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forhol-dets særlige karakter er påkrævet.”Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 5-7.11.I§ 27, stk. 2,der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1-4”.12.I§ 27, stk. 4,der bliver stk. 7, ændres ”§ 1, stk. 2,” til: ”§ 1, stk. 3, og”stk. 3” ændres til: ”stk. 6”.§2I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053 af 29. oktober 2009,som ændret ved § 1 i lov nr. 1266 af 16. december 2009, § 2 i lov nr. 73af 26. januar 2010, § 1 i lov nr. 404 af 21. april 2010, § 2 i lov nr. 533 af26. maj 2010, § 1 i lov nr. 536 af 26. maj 2010, § 2 i lov nr. 551 af 26.maj 2010, § 2 i lov nr. 651 af 16. juni 2010, lov nr. 652 af 16. juni 2010,§ 2 i lov nr. 708 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 711 af 25. juni 2010, § 2 ilov nr. 715 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 718 af 25. juni 2010, foreta-ges følgende ændringer:1.I§ 41, stk. 1,ændres ”og 41 e” til: ”, 41 e og 41 g”.2.§ 41 b, stk. 3, nr. 1,affattes således:7

3.§ 41 d, stk. 3,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 3.Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som in-terne dokumenter anses1)dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,2)voteringsprotokoller og andre referater af rettens rådslagninger ogafstemninger og3)brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet og an-klagemyndigheden.Stk. 4.Dokumenter omfattet af stk. 3, der afgives til udenforstående, mi-ster deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde,til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.4.§ 41 d, stk. 4, nr. 2,der bliver stk. 5, nr. 2, affattes således:”2)a)det er af afgørende betydning for statens sikkerhed, medmin-dre ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sa-gens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod,fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtel-ser elleransøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagensdokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige forafgørende hensyn til forholdet til fremmede magter eller mel-lemfolkelige institutioner eller”

”En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden syv arbejdsda-ge efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfangeller kompleksitet undtagelsesvist ikke er muligt. Ansøgeren skal i givetfald underrettes om grunden til fristoverskridelsen samt om, hvornår an-modningen kan forventes færdigbehandlet.”7.§ 41 gophæves, og i stedet indsættes:”§41 g.Enhver kan forlange at få udleveret kopi af et bødeforelæg, jf. §832, som en juridisk person har vedtaget.Stk. 2.Anmodning om aktindsigt efter stk. 1 skal1)indeholde de oplysninger, som er nødvendige for, at den sag ellerde dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres, og2)angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører.Stk. 3.Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter stk. 1 kan, uan-set at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, afslås, i det omfang1)behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæs-sigt ressourceforbrug eller2)anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål ellerlignende.Stk. 4.§ 41 b, stk. 3, og § 41 e, stk. 2, 3. og 4. pkt., og stk. 3 og 5, findertilsvarende anvendelse.§ 41 h.I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigtskal det overvejes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang end fast-sat i §§ 41 a-41 g. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindredet vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavsheds-pligt og regler i persondataloven.Stk. 2.Retten kan bestemme, at en person uden for domstolene og denoffentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplys-ninger, som retten videregiver til den pågældende uden at være forpligtethertil. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelsepå overtrædelse af et sådant pålæg om tavshedspligt.”8.§ 255 a, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som in-terne dokumenter anses1)dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående, og2)voteringsprotokoller og andre referater af rettens rådslagninger ogafstemninger.9

Stk. 3.Dokumenter omfattet af stk. 2, der afgives til udenforstående, mi-ster deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde,til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.9.§ 729 d, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som in-terne dokumenter anses1)dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,2)voteringsprotokoller og andre referater af rettens rådslagninger ogafstemninger og3)brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet og an-klagemyndigheden.Stk. 3.Dokumenter omfattet af stk. 3, der afgives til udenforstående, mi-ster deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde,til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.10.§ 729 d, stk. 3, nr. 2,der bliver stk. 4, nr. 2, affattes således:”2)a)det er af afgørende betydning for statens sikkerhed, medmin-dre ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sa-gens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod,fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtel-ser elleransøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagensdokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige forafgørende hensyn til forholdet til fremmede magter eller mel-lemfolkelige institutioner eller”§3Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. oktober 2011.Stk. 2.Begæringer om aktindsigt, som er indgivet før lovens ikrafttræden,afgøres efter denne lov.Stk. 3.Henvisninger til forvaltningsloven i lov om aktindsigt i miljøop-lysninger, lovbekendtgørelse nr. 660 af 14. juni 2006, som ændret vedlov nr. 571 af 9. juni 2006 og lov nr. 484 af 11. maj 2010, skal efter den-10

ne lovs ikrafttræden forstås som henvisninger til de hidtil gældende be-stemmelser.§4Stk. 1.Lovens § 1 gælder ikke for sager om færøske og grønlandske an-liggender. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådannesager med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forholdtilsiger. Dette gælder dog kun sager, der er eller har været under behand-ling af rigsmyndigheder.Stk. 2.Lovens § 2 og § 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens§ 3 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for rigsmyndigheder-nes behandling af oplysninger på Færøerne med de afvigelser, som desærlige færøske forhold tilsiger. Lovens § 3 kan ved kongelig anordningendvidere sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særligegrønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Baggrunden for lovforslaget3. Generelle overvejelser3.1. Offentlighedskommissionens overvejelser3.2 Justitsministeriets bemærkninger4. Overvejelser om ændringer i forvaltningsloven4.1. Den gældende forvaltningslov4.1.1. Forvaltningslovens baggrund4.1.2. Kort om forvaltningslovens indhold4.2. Offentlighedskommissionens overvejelser4.3. Justitsministeriets overvejelser4.3.1. Behovet for redaktionelle ændringer mv.4.3.2. Forvaltningslovens anvendelsesområde4.3.3. Ret til aktindsigt fra dagen efter afsendelse4.3.4. Meroffentlighed4.3.5. Interne dokumenter4.3.6 Øvrige regler om undtagelse af dokumenter4.3.7. Ekstraheringspligt4.3.8 Undtagelse af oplysninger fra retten til aktindsigt4.3.9. Behandlingen af anmodninger om aktindsigtog klageadgang4.3.10. Partshøring4.3.11. Tavshedspligt5. Justitsministeriets overvejelser om ændringeri retsplejeloven5.1. Bødeforelæg, der er vedtaget af en juridisk person5.2. Meroffentlighed5.3. Interne dokumenter5.4. Fristen for behandling af anmodninger om aktindsigt5.5. Begrænsning i retten til aktindsigt af hensyn tilstatens sikkerhed mv.5.6. Identifikationskravet5.6.1. De gældende regler og baggrunden herfor5.6.2. Forslaget til offentlighedslov5.6.3. Justitsministeriets overvejelser131415151820202021222424253131333536495459636666676768697070717212

Justitsministeren har samtidig med dette lovforslag fremsat forslag til enny offentlighedslov, som lægger op til, at den gældende offentlighedslovophæves og erstattes med en ny, tidssvarende offentlighedslov. Forslagettil lov om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) svarer i detvæsentlige til det lovudkast til en ny offentlighedslov, der er indeholdt iOffentlighedskommissionens betænkning nr. 1510/2009 om offentlig-hedsloven (herefter omtalt som betænkningen), og lægger på en langrække punkter op til at udbygge lovens grundlæggende princip om åben-hed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning.Med det foreliggende lovforslag lægges der i lyset af forslaget til offent-lighedsloven op til at foretage en række ændringer i forvaltningsloven ogretsplejeloven af dels indholdsmæssig, dels redaktionel karakter medhenblik på at skabe parallelitet mellem på den ene side offentlighedslo-ven og på den anden side forvaltningsloven og retsplejeloven, hvor detteskønnes hensigtsmæssigt.Forslaget om at skabe den nævnte parallelitet er bl.a., at forvaltningslo-vens regler om partsaktindsigt i afgørelsessager dels er opbygget påsamme måde som reglerne om aktindsigt i den gældende offentligheds-lov, dels i vidt omfang svarer indholdsmæssigt til disse regler. Også rets-plejelovens regler om aktindsigt er i et vist omfang inspireret af opbyg-ningen og formuleringen af reglerne om aktindsigt i den gældende offent-lighedslov (og den gældende forvaltningslov).

Der er – som følge af fremsættelsen af forslaget til en ny offentlighedslovsamt det foreliggende lovforslag – fremsat et forslag til lov om ændringaf forskellige lovbestemmelser om aktindsigt mv. (konsekvensændringeri lyset af lov om offentlighed i forvaltningen og ændringer i forvaltnings-loven) (L xxx), hvorved der foretages de fornødne konsekvensændringeri anden lovgivning, der indeholder henvisninger til den gældende offent-lighedslov og forvaltningslov.2. Baggrunden for lovforslagetSom nævnt i pkt. 1 er der samtidig med dette lovforslag fremsat forslagtil en ny offentlighedslov, som i det væsentlige svarer til det lovudkast tilen ny offentlighedslov, der er indeholdt i Offentlighedskommissionensbetænkning.I den forbindelse bemærkes, at der i Offentlighedskommissionens kom-missorium bl.a. er anført følgende vedrørende spørgsmålet om forvalt-ningslovens regler om partsaktindsigt:”Kommissionens arbejde skal ikke kun omfatte de spørgsmål og pro-blemstillinger, der er omtalt under pkt. 4 og 5 [i kommissoriet], menalle spørgsmål med tilknytning til offentlighedsloven, som kommis-sionen finder relevante.På grundlag heraf skal kommissionen fremkomme med et forslag tilen ny samlet offentlighedslov. Kommissionen kan i tilknytning hertilfremkomme med forslag til ændringer i anden lovgivning, herunderforvaltningslovens regler om partsaktindsigt.”Offentlighedskommissionen har på denne baggrund i betænkningens ka-pitel 26 behandlet spørgsmålet om, hvorvidt kommissionens udkast til enny offentlighedslov vil give anledning til ændringer i bestemmelser omaktindsigt mv. i andre regelsæt.Det bemærkes i den forbindelse, at offentlighedsloven regulerer den al-mindelige adgang for offentligheden til efter begæring at få aktindsigt iforvaltningsmyndighedernes dokumenter. Efter offentlighedsloven til-kommer retten til aktindsigt enhver og f.eks. ikke blot den, der er part isagen, ligesom retten som udgangspunkt omfatter alle typer af dokumen-ter og oplysninger. Ved siden af offentlighedslovens almindelige reglerom aktindsigt er der imidlertid også fastsat nogle mere specifikke reglerom indsigt mv. i forvaltningsloven, sundhedsloven, miljøoplysningslo-ven, persondataloven, arkivloven og retsplejeloven.14

Justitsministeriet har bl.a. på baggrund af det, som Offentlighedskom-missionen har anført herom i betænkningens kapitel 26 mv., overvejet,hvilke ændringer i de pågældende love med specifikke regler om aktind-sigt mv. som det fremsatte forslag til offentlighedslov giver anledning til.3. Generelle overvejelser3.1. Offentlighedskommissionens overvejelserOffentlighedskommissionen har i betænkningens kapitel 26 behandletspørgsmålet om, hvorvidt kommissionens udkast til en ny offentligheds-lov vil give anledning til ændringer i bestemmelser om aktindsigt mv. iandre regelsæt. Om kommissionens overvejelser vedrørende det nævntespørgsmål kan oplyses følgende:I betænkningens kapitel 26, pkt. 2.1.1 (side 884), har Offentlighedskom-missionen for det første nærmere overvejet, hvilken betydning udkastettil en ny offentlighedslov har i forhold tilforvaltningslovens regler.Det anføres i den forbindelse, at forvaltningsloven indeholder en rækkegenerelle forvaltningsprocessuelle regler, der tillægger den, der er part ien afgørelsessag, forskellige rettigheder og beføjelser i forbindelse medforvaltningens behandling af sagen, herunder regler om parters adgang tilaktindsigt i afgørelsessager.I tilknytning hertil peges der på, at forvaltningslovens regler om partsakt-indsigt (lovens kapitel 4) er opbygget på samme måde som reglerne i dengældende offentlighedslov og således indeholder en hovedregel om, atden, der er part i en afgørelsessag, har ret til aktindsigt i alle afgørelses-sagens dokumenter. Fra denne hovedregel er der fastsat undtagelser om,at forvaltningslovens regler om partsaktindsigt ikke gælder for vissesagstyper, visse dokumenttyper og visse oplysningstyper. Bortset fra, atpartsaktindsigtsreglerne i forvaltningsloven i visse henseender fastsættervideregående regler om aktindsigt end den gældende offentlighedslov,svarer reglerne i vidt omfang til offentlighedslovens aktindsigtsregler.Der henvises i den forbindelse til pkt. c i de almindelige bemærkningertil lovforslag nr. 4 af 2. oktober 1985 om forslag til forvaltningsloven,hvor der bl.a. anføres følgende, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A,sp. 91:15

”Bestemmelserne i kapitel 4 i det foreliggende lovforslag [til for-valtningsloven], der er udarbejdet på grundlag af betænkningen[betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision], beteg-ner i alt væsentligt en videreførelse af gældende ret med de æn-dringer, der er en konsekvens af udvalgets forslag til en ny lov omoffentlighed i forvaltningen.”På baggrund af bl.a. den nære sammenhæng mellem offentlighedslovensregler om aktindsigt og forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, harOffentlighedskommissionen peget på, hvilke af bestemmelserne i kom-missionens lovudkast som indebærer ændringer i den gældende offent-lighedslovs regler om offentlighedens adgang til aktindsigt, der kan giveanledning til, at det overvejes at foretage tilsvarende ændringer i forvalt-ningslovens regler om partsaktindsigt, jf. herom pkt. 4.2 nedenfor. Of-fentlighedskommissionen er imidlertid i den forbindelse ikke kommetmed mere konkrete forslag til eventuelle ændringer i forvaltningsloven.Offentlighedskommissionen peger i betænkningens kapitel 26, pkt. 2.2.1(side 892) endvidere, på, atsundhedslovens regler om aktindsigt(egen-acces) tager sigte på at foretage en særskilt regulering af et nærmere af-grænset område (sundhedsmæssig virksomhed), og reglerne bygger – imodsætning til forvaltningsloven – ikke som sådan på offentlighedslo-vens regler om aktindsigt. På denne baggrund har Offentlighedskommis-sionen ikke fundet at burde foretage en nærmere vurdering af, i hvilketomfang kommissionens udkast til en ny offentlighedslov giver anledningtil at foretage ændringer i sundhedslovens regler om aktindsigt.I betænkningens kapitel 26, pkt. 2.2.2 (side 892 f.), er det herudover an-ført, at miljøoplysningsloven indeholder nogle særlige regler om aktind-sigt i miljøoplysninger, og at loven er blevet til på grundlag af bl.a. fæl-leseuropæiske bestræbelser på at sikre offentlighed omkring miljøoplys-ninger. Loven gennemfører således Rådets direktiv 90/313/EØF om friadgang til miljøoplysninger samt Rådets direktiv 2003/4 EF om offentligadgang til miljøoplysninger samt Århus-konventionen. På denne bag-grund har Offentlighedskommissionen ikke fundet at burde foretage ennærmere vurdering af, i hvilket omfang kommissionens lovudkast vil gi-ve anledning til at foretage ændringer imiljøoplysningslovens regler omaktindsigt.Kommissionen peger på, at miljøministeren i 2006 nedsatte etOvervågningsudvalg vedrørende miljøoplysningsloven, der har til opga-ve løbende at overvåge og indsamle erfaringer med lovens anvendelse ipraksis og på baggrund heraf afgive en samlet redegørelse til miljømini-16

steren om resultatet af sit arbejde. Udvalget kan i den forbindelse kommemed forslag til forbedringer af miljøoplysningsloven. Ifølge Overvåg-ningsudvalgets kommissorium skal udvalget tilrettelægge sit arbejde påen sådan måde, at resultaterne af arbejdet i Offentlighedskommissionenkan indgå i Overvågningsudvalgets arbejde.Offentlighedskommissionen anfører i betænkningens kapitel 26, pkt.2.2.3 (side 893), at persondataloven, der gennemfører Rådets direktiv95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, bl.a. in-deholder regler om den registreredes indsigtsret (egenacces). Kommissi-onen har ikke fundet anledning til at foretage en nærmere vurdering af, ihvilket omfang kommissionens lovudkast giver anledning til at foretageændringer ipersondatalovens regler om indsigtsret,herunder bestem-melsen i persondatalovens § 32, stk. 2, hvor det er fastsat, at oplysninger,der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sags-behandling, kan undtages fra indsigtsretten i samme omfang som efterreglerne i offentlighedslovens § 2 samt §§ 7-11 og 14.I betænkningens kapitel 26, pkt. 2.2.4 (side 893 f.), anfører Offentlig-hedskommissionen, atarkivlovenfastsætter rammerne for offentligemyndigheders arkivalier samt offentlige arkivers virksomhed, herunderStatens Arkiver. Loven indeholder generelle regler om bl.a. bevaring ogkassation af offentlige arkivalier samt aflevering af statslige og kommu-nale arkivalier til arkivmyndighederne. Desuden indeholder arkivlovenregler om offentlighedens adgang til arkivalier (tilgængelighedsregler),og den fastsætter således bl.a. frister for, hvornår arkivalier er umiddel-bart tilgængelige (tilgængelighedsfrister). Under hensyn til, at arkivlo-vens regler tager sigte på at regulere spørgsmål, der ikke som sådan haren snæver sammenhæng med offentlighedslovens regler om aktindsigt –sammenholdt med, at arkivloven ikke begrænser retten til aktindsigt efteroffentlighedsloven – har kommissionen ikke fundet at burde foretage ennærmere vurdering af, i hvilket omfang kommissionens lovudkast giveranledning til at foretage ændringer i arkivlovens tilgængelighedsregler.Det er i betænkningens kapitel 26, pkt. 2.2.5 (side 894), anført, atretsple-jelovens regler om aktindsigtbygger på betænkning nr. 1427/2003 omreform af den civile retspleje II (offentlighed i civile sager og straffesa-ger), der er afgivet af et sagkyndigt udvalg. På denne baggrund og underhensyn til, at retsplejelovens regler om offentlighedens adgang til aktind-sigt (retsplejelovens §§ 41-41 g) først og fremmest tager sigte på at regu-17

lere spørgsmålet om aktindsigt ved domstolene, har kommissionen ikkefundet at burde foretage en nærmere vurdering af, i hvilket omfangkommissionens lovudkast giver anledning til at foretage ændringer i denævnte regler i retsplejeloven.Offentlighedskommissionen har endelig i betænkningens kapitel 26, pkt.3 (side 894 f.), peget på, at der i særlovgivningen er fastsat en del(særli-ge) undtagelsesbestemmelser til offentlighedslovens almindelige reglerom aktindsigt.Det anføres, at da de omhandlede undtagelsesbestemmel-ser er begrundet i særlige hensyn – og kommissionen ikke er i besiddelseaf den nødvendige sagkundskab til at vurdere, om disse hensyn i til-strækkelig grad begrunder en undtagelse fra retten til aktindsigt – harkommissionen ikke anset det for sin opgave at tage stilling til, i hvilketomfang de særlige undtagelsesbestemmelser skal ophæves eller eventueltændres. Bl.a. i lyset af, at kommissionen har identificeret et betydeligtantal (særlige) undtagelsesbestemmelser til offentlighedslovens alminde-lige regler om aktindsigt, og at der synes at være en tendens til i stadigtstigende omfang at indsætte sådanne bestemmelser i (sær)lovgivningen,samt under hensyn til principperne bag offentlighedsloven, anbefalerkommissionen imidlertid, at de enkelte forvaltningsmyndigheder foreta-ger en nærmere vurdering af, i hvilket omfang de gældende særlige und-tagelsesbestemmelser til offentlighedslovens almindelige regler om akt-indsigt skal opretholdes.3.2 Justitsministeriets bemærkningerJustitsministeriet kan tiltræde Offentlighedskommissionens anbefaling(jf. pkt. 3.1) om, at det overvejes nærmere, hvilke ændringer der bør fore-tages iforvaltningslovens regler om partsaktindsigti lyset af de ændrin-ger, som følger af forslaget til en ny offentlighedslov. Sådanne overvejel-ser er – blandt andet med udgangspunkt i kommissionens anbefalinger –foretaget i pkt. 4 nedenfor.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har over for Justitsministeriet oplyst,at man lægger vægt på det, som Offentlighedskommissionen har anført(jf. pkt. 3.1) om, atsundhedslovens regler om aktindsigttager sigte på atforetage en særskilt regulering af et nærmere afgrænset område (sund-hedsmæssig virksomhed), og at reglerne – i modsætning til forvaltnings-loven – ikke som sådan bygger på offentlighedslovens regler om aktind-sigt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder derfor ikke umiddelbartbehov for at foretage ændringer i sundhedsloven.18

Ommiljøoplysningslovens regler om aktindsigtskal Justitsministerietbemærke, at loven indeholder en række bestemmelser, der henviser tiloffentlighedsloven og forvaltningsloven. Det synes derfor naturligt, atdisse bestemmelser konsekvensændres i lyset af forslaget til offentlig-hedsloven og nærværende lovforslag. Miljøministeriet har i den forbin-delse over for Justitsministeriet oplyst, at Miljøministeriet vil konsultereOvervågningsudvalget om behovet for konsekvensrettelser i miljøoplys-ningsloven som følge af forslaget til offentlighedsloven og nærværendelovforslag, således at dette spørgsmål indgår som en del af grundlaget forudvalgets overvejelser om eventuelle forslag til forbedringer af miljøop-lysningsloven. I lyset af det anførte finder Justitsministeriet, at henvis-ninger til forvaltningsloven i miljøoplysningsloven fortsat bør være til dehidtil gældende bestemmelser i forvaltningsloven, indtil et lovforslagvedrørende miljøoplysningsloven inden for rammerne af direktivet omoffentlig adgang til miljøoplysninger samt Århus-konventionen, jf. pkt.3.1, er vedtaget. Miljøministeriet har i den forbindelse oplyst, at et så-dant forslag forventes fremsat for Folketinget i indeværende folketings-samling.For så vidt angår spørgsmålet om ændring afpersondataloven,jf. pkt. 3.1ovenfor, finder Justitsministeriet, at forslaget til offentlighedsloven alenegiver anledning til en enkelt konsekvensændring i persondataloven. Den-ne konsekvensændring er imidlertid medtaget i det lovforslag, som i øv-rigt indeholder ændringer af lovgivningen, der indeholder henvisningertil den gældende offentlighedslov og forvaltningslov, jf. pkt. 1Under henvisning til, atarkivlovens regler– som anført i betænkningen,jf. pkt. 3.1 ovenfor – tager sigte på at regulere spørgsmål, der ikke somsådan har en snæver sammenhæng med offentlighedslovens regler omaktindsigt, sammenholdt med, at arkivloven ikke begrænser retten til akt-indsigt efter offentlighedsloven, har Kulturministeriet oplyst, at man ik-ke, som følge af forslaget til offentlighedsloven og nærværende lovfors-lag, umiddelbart finder grundlag for at foretage ændringer af arkivlovensbestemmelser.Det bemærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet har overvejetspørgsmålet om, hvorvidt en lovmæssig regulering af journaliserings-spørgsmålet bør ske i arkivloven (i stedet for i offentlighedsloven). Ju-stitsministeriet har på baggrund af de hensyn, som journaliseringen tje-ner, herunder at identificere sager og dokumenter, at understøtte gennem-19

førelsen af aktindsigt samt ved hjælp af aktlisten (journalindførslen) atunderstøtte kontrollen af, om en aktindsigtsanmodning bliver imøde-kommet fuldt ud fundet, at det vil være hensigtsmæssigt, at en generelregulering af forvaltningsmyndighedernes journaliseringspligt sker i of-fentlighedsloven. Det forhold, at journaliseringen også tjener nogle ar-kivmæssige (bevaringsmæssige) hensyn, fører efter ministeriets opfattel-se ikke til, at reguleringen bør ske i arkivloven.For så vidt angårretsplejelovens regler om aktindsigt,jf. retsplejelovens§§ 41-41 g, 255 a og 729 a-729 d, har Offentlighedskommissionen ikkeforetaget en nærmere vurdering af, i hvilket omfang kommissionens lov-udkast i givet fald vil give anledning til at foretage ændringer i retspleje-lovens regler, jf. pkt. 3.1. Da retsplejelovens regler om aktindsigt i et vistomfang er inspireret af opbygningen og formuleringen af reglerne omaktindsigt i den gældende offentlighedslov (og den gældende forvalt-ningslov), har Justitsministeriet overvejet, i hvilket omfang det vil værehensigtsmæssigt at foretage ændringer i retsplejelovens regler om aktind-sigt i lyset af forslaget til offentlighedslov. Der henvises herom til pkt. 5.Justitsministeriet kan endelig tiltræde Offentlighedskommissionens anbe-faling om, at de enkelte forvaltningsmyndigheder – i lyset af den gen-nemførte nye offentlighedslov – foretager en nærmere vurdering af, ihvilket omfang de gældende særligeundtagelsesbestemmelser til offent-lighedslovens almindelige reglerom aktindsigt skal opretholdes. Derlægges på denne baggrund ikke med nærværende lovforslag op til en æn-dring af bestemmelser af denne karakter.4. Overvejelser om ændringer i forvaltningsloven4.1. Den gældende forvaltningslov4.1.1. Forvaltningslovens baggrundAdgangen til aktindsigt for parter i en sag hos forvaltningen var tidligerereguleret af bestemmelserne i lov nr. 141 af 13. maj 1964 om partsoffent-lighed i forvaltningen. Bestemmelser i denne lov om partsoffentlighed iforvaltningen blev imidlertid indarbejdet i lov nr. 280 af 10. juni 1970om offentlighed i forvaltningen. Denne første offentlighedslov indeholdtsåledes et kapitel 1 med almindelige regler om offentlighed i forvaltnin-gen og et kapitel 2 med nogle særlige regler for parterne i en forvalt-ningssag, hvor der var fastsat regler om en udvidet adgang til aktindsigt20

for den, der kunne anses for part i den pågældende sag. Udvidelsen be-stod navnlig i, at flere af de begrænsninger, der efter reglerne i kapitel 1gjaldt for offentlighedens adgang til aktindsigt, ikke fandt anvendelse iforhold til den, der som part ønskede at blive gjort bekendt med doku-menterne i sin egen sag.I forbindelse med gennemførelsen af den gældende offentlighedslov, jf.lov nr. 572 af 19. december 1985 med senere ændringer, og den gælden-de forvaltningslov, jf. lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere æn-dringer, blev reglerne om partens aktindsigt mv. udskilt af offentligheds-loven, og i stedet blev der fastsat regler herom i forvaltningsloven. Be-grundelsen herfor var bl.a., at reglerne om partens aktindsigt mv. syste-matisk har nærmere sammenhæng med de spørgsmål, der reguleres i for-valtningsloven, end med det generelle princip om offentlighed i forvalt-ningen. Det fandtes således mere hensigtsmæssigt at samle reguleringenaf alle de væsentligste rettigheder og beføjelser, en part har i en forvalt-ningssag (herunder retten til partsaktindsigt), i forvaltningsloven, jf. Fol-ketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 91. Der henvises om disse partsret-tigheder til pkt. 4.1.2.Reglerne om partsaktindsigt i forvaltningsloven og aktindsigt efter of-fentlighedsloven er imidlertid fortsat i vid udstrækning sammenfaldendebl.a. for så vidt angår de typer sager, dokumenter og oplysninger, somkan undtages fra aktindsigt – dog således, at der er en videre adgang tilpartsaktindsigt efter forvaltningsloven end til aktindsigt efter offentlig-hedsloven.4.1.2. Kort om forvaltningslovens indholdForvaltningsloven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning, jf.forvaltningslovens § 1, stk. 1. Ifølge § 1, stk. 2, kan vedkommende mini-ster desuden efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om,at loven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne selskaber, insti-tutioner, foreninger mv., som ikke kan henregnes til den offentlige for-valtning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhedovervejende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, elleri det omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til attræffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.

Ifølge lovens § 2, stk. 1, gælder loven for behandlingen af sager, hvorider er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed (afgø-relsessager).Forvaltningsloven indeholder bl.a. bestemmelser, der tillægger parter iafgørelsessager en række rettigheder og beføjelser. Det drejer sig f.eks.om retten til vejledning og repræsentation, partshøring, begrundelse ogklagevejledning i en sag, hvori en forvaltningsmyndighed vil skulle ellerhar truffet afgørelse.Forvaltningslovens kapitel 4 indeholder i den forbindelse også regler omparters adgang til aktindsigt i afgørelsessager (partsaktindsigt). Formåletmed forvaltningslovens regler om partsaktindsigt er at give parten i ensag mulighed for at gøre sig bekendt med sagens dokumenter og oplys-ninger for at kunne varetage sine rettigheder i sagen, herunder f.eks.komme med supplerende oplysninger eller korrektioner til sagens oplys-ninger.Foruden reglerne om partsrettigheder, herunder partsaktindsigt, indehol-der forvaltningsloven bl.a. i § 27 en almindelig bestemmelse om tavs-hedspligt for offentligt ansatte. Formålet med denne bestemmelse er atpræcisere, hvad der er genstand for den almindelige tavshedspligt. Ube-rettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysninger, der er fortrolige ef-ter forvaltningslovens § 27, kan efter straffelovens § 152 straffes medbøde eller fængsel indtil 6 måneder.De relevante bestemmelser i forvaltningsloven er nærmere beskrevet i deenkelte afsnit i pkt. 4.3 nedenfor.4.2. Offentlighedskommissionens overvejelserOffentlighedskommissionen har i betænkningens kapitel 26, pkt. 2.1.1(side 884 ff.), anført, at kommissionen finder, at det er nærliggende, atfølgende forslag i kommissionens udkast til en ny offentlighedslov, somindebærer ændringer i forhold til den gældende offentlighedslov, fører tilændringer i forvaltningsloven:Det gælder for det første kommissionens forslag til en ændret(retsteknisk) beskrivelse af, hvornår der foreligger et internt dokument,herunder i hvilke tilfælde dokumentet i forbindelse med afgivelse til22

udenforstående mister sin interne karakter, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, og stk. 2,i kommissionens lovudkast.Dernæst gælder det forslaget om en ændret beskrivelse af, hvornår rettentil aktindsigt kan begrænses af hensyn til statens sikkerhed eller rigetsforsvar, jf. §§ 31 og 32 i kommissionens lovudkast. Ifølge kommissionenbør der dog ikke foretages en ændring af bestemmelsen i forvaltningslo-vens § 15 om, at begrænsningen i retten til aktindsigt kræver en afvejningaf modstående hensyn (partens interesse i aktindsigt over for afgørendehensyn til den pågældende selv eller andre private eller offentlige interes-ser).Endvidere gælder det forslaget om meddelelse af faktiske oplysninger ogeksterne faglige vurderinger i visse typer af undtagne dokumenter, jf. §28, stk. 1 (ekstraheringspligten), i kommissionens lovudkast.Som et særligt spørgsmål nævnes, at det er kommissionens opfattelse, atder i forvaltningsloven bør indsættes en bestemmelse om, at oplysningerom interne faglige vurderinger i endelig form, der er indeholdt i bl.a. in-terne dokumenter, som udgangspunkt skal meddeles efter forvaltningslo-vens regler om partsaktindsigt, hvis de nævnte oplysninger indgår i enafgørelsessag, hvor den, som anmoder om aktindsigt, er part. Offentlig-hedskommissionen har i den forbindelse peget på, at der bør være adgangtil aktindsigt i de nævnte vurderinger også forud for, at en forvaltnings-myndighed har truffet afgørelse i sagen, men vurderingerne skal dog fo-religge i endelig form.Offentlighedskommissionen har i tilknytning hertil peget på, at formåletmed en bestemmelse af den nævnte karakter vil være at sikre, at en part –ved at få adgang til de interne faglige vurderinger, der indgår i en sag –på behørig vis kan varetage sine interesser under sagen. Bestemmelsenvil således indebære, at en part vil have samme adgang til faglige vurde-ringer – f.eks. lægefaglige vurderinger, der indgår i en forvaltningsmyn-digheds sag – hvad enten sådanne vurderinger er udarbejdet af myndig-hedens egne fastansatte medarbejdere eller af eksterne konsulenter mv.,der ikke er knyttet til myndigheden ved et egentligt ansættelsesforhold,jf. betænkningens kapitel 16, pkt. 6.5.2.7 (side 640 f.).Endelig nævnes det også som et særligt spørgsmål, om de bestemmelser,der undtager oplysninger fra retten til aktindsigt, jf. §§ 30-33 i kommis-sionens lovudkast, bør føre til en ændring af bestemmelsen i forvalt-23

ningslovens § 27 om tavshedspligt, da de nævnte bestemmelser i hen-holdsvis offentlighedsloven og forvaltningsloven efter kommissionensprincipielle opfattelse bør være identiske. Offentlighedskommissionenhar overvejet spørgsmålet nærmere i betænkningens kapitel 18, pkt. 4.1.2(side 736 ff.).Offentlighedskommissionen har herudover fundet, at der kan være grundtil at overveje, om følgende forslag i kommissionens lovudkast bør indfø-res i forvaltningsloven:Det gælder forslaget om, at retten til aktindsigt i et dokument, der er af-sendt af myndigheden mv., først gælder dagen efter afsendelsen af detpågældende dokument, jf. § 7, stk. 3, i kommissionens lovudkast.Endvidere gælder det forslaget om, at en myndighed mv. i forbindelsemed behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal overveje, om derkan gives aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af loven (me-roffentlighedsprincippet), jf. § 14 i kommissionens lovudkast.Herudover gælder det de forskellige elementer, der er indeholdt i lovud-kastets bestemmelser om behandlingen og afgørelsen af anmodninger omaktindsigt, jf. §§ 36-40 i lovudkastet.Det bemærkes, at de bestemmelser i kommissionens lovudkast, der ernævnt ovenfor, er identiske med de tilsvarende bestemmelser i det frem-satte forslag til offentlighedsloven.4.3. Justitsministeriets overvejelser4.3.1. Behovet for redaktionelle ændringer mv.Som det fremgår af pkt. 3.1 og 4.1.1 ovenfor, er der en tæt sammenhængmellem reglerne om partsaktindsigt i forvaltningslovens kapitel 4 og reg-lerne om aktindsigt i offentlighedsloven.Med henblik på at skabe overensstemmelse mellem de to love, hvor detteskønnes hensigtsmæssigt, foreslår Justitsministeriet derfor for det førstemed dette lovforslag, at der foretages en række redaktionelle ændringer iforvaltningslovens kapitel 4 for at sikre, at formuleringerne og systema-tikken i forvaltningslovens kapitel 4 om partsaktindsigt i videst muligomfang følger offentlighedslovens bestemmelser om aktindsigt. Dette vil24

efter Justitsministeriets opfattelse medvirke til at gøre reglerne om akt-indsigt mere overskuelige, således at det bliver lettere for den enkelte atse, i hvilket omfang der gælder en ret til aktindsigt, og således at reglernebliver lettere at administrere for forvaltningsmyndighederne mv.Forslaget til offentlighedsloven giver for det andet anledning til at over-veje en række indholdsmæssige ændringer af forvaltningsloven, herunderi lyset af det, der er anført i betænkningens kapitel 26, pkt. 2.1.1 (side884 ff.). Der henvises herom til pkt. 4.3.2-4.3.10 nedenfor.4.3.2. Forvaltningslovens anvendelsesområde4.3.2.1.Forvaltningslovens anvendelsesområde er organisatorisk afgræn-set, således at loven som udgangspunkt alene finder anvendelse for (alledele af) den offentlige forvaltning, jf. forvaltningslovens § 1, stk. 1. Somnævnt i pkt. 4.1.2 kan vedkommende minister dog desuden ifølge § 1,stk. 2 – efter forhandling med justitsministeren – fastsætte regler om, atloven helt eller delvis skal gælde for nærmere angivne selskaber, institu-tioner, foreninger mv., som ikke kan henregnes til den offentlige forvalt-ning. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virksomhed overve-jende dækkes af statslige, regionale eller kommunale midler, eller i detomfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffeafgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne.På samme måde er anvendelsesområdet for offentlighedsloven organisa-torisk afgrænset til al virksomhed, der gælder for den offentlige forvalt-ning, jf. offentlighedslovens § 1, stk. 1. Hertil kommer dog en bestem-melse i offentlighedslovens § 1, stk. 2, om, at loven tillige gælder for vis-se energiforsyningsselskaber mv. Offentlighedslovens § 1, stk. 3, inde-holder desuden – som forvaltningslovens § 1, stk. 2 – hjemmel til vedbekendtgørelse at udvide anvendelsesområdet til visse private institutio-ner mv.Med forslaget til offentlighedslov foreslås – som i Offentlighedskommis-sionens lovudkast – lovens anvendelsesområde dels præciseret, dels ud-videt på en række områder. Offentlighedskommissionen har ikke i be-tænkningen forholdt sig til, om der bør foretages tilsvarende ændringer afforvaltningslovens anvendelsesområde. Justitsministeriet har imidlertidgjort sig følgende overvejelser vedrørende spørgsmålet:

4.3.2.2.Justitsministeriet finder, at der – som i § 3, stk. 1, nr. 1-2 i for-slaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast)– også i forvaltningsloven bør ske en lovfæstelse af den ulovbestemteretstilstand, hvorefter forvaltningsloven finder anvendelse på særlige or-ganer (selvejende institutioner, foreninger, fonde mv.), der er oprettet vedlov eller i henhold til lov, samt sådanne organer oprettet på privat initia-tiv, som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter, og erundergivet offentlig regulering, kontrol og tilsyn.Der henvises herom nærmere til bemærkningerne til forslaget til offent-lighedslov § 3, stk. 1, nr. 1-2, med henvisninger (og betænkningens side915 ff.) samt nærværende lovforslags § 1, nr. 1 (forslaget til forvaltnings-lovens § 1, stk. 2) og bemærkningerne hertil.4.3.2.3.Anvendelsesområdet for offentlighedslovens aktindsigtsreglerforeslås med § 5, stk.1, i forslaget til offentlighedslov (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) udvidet til også at gælde for selskaber, institu-tioner, personligt ejede virksomheder, foreninger mv., i det omfang deved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelsepå statens, en regions eller en kommunes vegne. Dette svarer til det om-råde, som vedkommende minister efter den gældende offentlighedslovs §1, stk. 3, eller forvaltningslovens § 1, stk. 2, ved bekendtgørelse kan ud-vide lovens anvendelsesområde til, jf. pkt. 4.3.2.1 ovenfor.Baggrunden for denne bestemmelse i forslaget til offentlighedsloven (ogOffentlighedskommissions lovudkast) er, at offentlighedens interesse i atfå indsigt er forholdsvis stærk, når der er tale om selvejende institutionermv. oprettet på privatretligt grundlag, der er tillagt kompetence til attræffe afgørelser, idet institutionen udøver virksomhed af en klar offent-ligretlig karakter. I kraft af, at institutionen er tillagt afgørelseskompeten-ce, kan der siges at være etableret en stærk funktionel tilknytning til detoffentlige, og det forekommer utilfredsstillende, hvis det – som efter dengældende ordning – skal bero på vedkommende ministers bestemmelsefra område til område, om en (privat) institution mv., der er tillagt afgø-relseskompetence, skal være omfattet af offentlighedsloven. Der henvisesherom til pkt. 4.3.1.3 og pkt. 4.3.2 i bemærkningerne til forslaget til of-fentlighedslov.Ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt en tilsvarende bestemmel-se bør indføres i forvaltningsloven, kan der på den ene side peges på, atkompetencen til med bindende virkning i forhold til den enkelte borger at26

træffe afgørelser om, hvad der konkret er eller skal være gældende ret(udstede forvaltningsakter), udgør et af kerneområderne i den virksom-hed, der i almindelighed udøves af den offentlige forvaltning. Der er så-ledes tale om en virksomhed, som forvaltningsloven som nævnt i pkt.4.1.2 netop sigter på at regulere, jf. lovens § 2, stk. 1. Det kan anføres, aten parts behov for de rettigheder og beføjelser, som gælder efter forvalt-ningsloven, i sager, hvori en forvaltningsmyndighed vil eller har truffetafgørelse, i samme omfang gør sig gældende, når en privat med bindendevirkning vil eller har truffet en sådan afgørelse i forhold til den pågæl-dende. Herudover kan der peges på hensynet til at bevare parallelitetenmellem offentlighedslovens og forvaltningslovens anvendelsesområde.Heroverfor står, at når afgørelsesvirksomhed er overdraget til private, mådet antages at hvile på en opfattelse af, at der er særlige fordele ved, atdenne virksomhed udøves af private. Der kan imidlertid opstå en risikofor, at en bestemmelse om, at forvaltningsloven finder anvendelse på denprivate afgørelsesvirksomhed, vil kunne virke så byrdefuld for den priva-te aktør, at det kan vise sig vanskeligt for forvaltningsmyndighederne atfinde private aktører, der vil påtage sig den pågældende opgave. Detteskyldes, at den private som noget nyt i forbindelse med udøvelsen af af-gørelsesvirksomheden i givet fald ville være forpligtet til at iagttage for-valtningslovens regler om bl.a. vejledning, repræsentation, partshøringog begrundelse. Det må antages, at det – navnlig for mindre virksomhe-der – kan vise sig vanskeligt at tilrettelægge administrationen af opgaven,således at disse regler iagttages.Herudover kan der peges på, at fordelen ved at lade private udføre opga-ver for det offentlige – herunder opgaver, der har karakter af afgørelses-virksomhed – vil kunne ligge i, at opgaverne udføres som et integreretled i virksomhedens øvrige drift, og krav om, at virksomheden for så vidtangår afgørelsesvirksomheden skal være underlagt nye, særlige (offent-ligretlige) regler vil kunne udhule denne fordel. Hertil kommer, at de pri-vate, der ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffeafgørelse på det offentliges vegne, må antages at have påtaget sig opga-ven under en forventning om, at forvaltningsloven ikke gælder for denovertagne virksomhed.Endvidere kan det anføres, at spørgsmålet om, hvorvidt den private underudøvelsen af afgørelsesvirksomheden skal iagttage forvaltningslovensregler, bør bero på en konkret vurdering af bl.a. den afgørelsesvirksom-hed, som den private udøver. Der kan således peges på, at der allerede i27

dag i særlovgivningen er fastsat regler om, at forvaltningsloven på enkel-te (særlige) områder helt eller delvist skal finde anvendelse i forhold tilprivate aktørers afgørelsesvirksomhed. Der kan således bl.a. henvises tilden sociale retssikkerhedslovs § 43, stk. 2, der har udstrakt forvaltnings-loven (og offentlighedsloven) til at gælde, når en myndighed overladeropgaver efter den sociale lovgivning til ”andre end offentlige myndighe-der”. For andre eksempler på særlige tilfælde, hvor forvaltningsloven erudstrukket til at gælde for private henvises til betænkningens side 259 f.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke, at forvaltningslo-ven bør udtrækkes til at gælde for selskaber, institutioner, personligt eje-de virksomheder, foreninger mv., i det omfang de ved eller i henhold tillov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelse på statens, en regionseller en kommunes vegne. Justitsministeriet foreslår dog den hidtidigebestemmelse i forvaltningslovens § 1, stk. 2, videreført, således at ved-kommende minister – efter forhandling med justitsministeren – kan fast-sætte regler om, at forvaltningsloven helt eller delvis skal gælde fornærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger mv., som ikke kanhenregnes til den offentlige forvaltning, i det omfang institutionen mv.ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelserpå statens, en regions eller en kommunes vegne.Der kan desuden henvises til, at de pågældende selskaber, institutionermv. vil være omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt efter §5, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og § 5 i Offentlighedskom-missionens lovudkast). Efter denne bestemmelse gælder offentlighedslo-vens regler om aktindsigt for selskaber, institutioner mv., i det omfang deved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelsepå statens, en regions eller en kommunes vegne. Det anførte indebærer,at vedkommende part vil kunne søge om aktindsigt i sin afgørelsessagefter reglerne om egenacces i offentlighedsloven, jf. § 8 i forslaget til of-fentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast). Dennebestemmelse har til formål at sikre, at en person kan få indsigt i oplys-ninger vedrørende den pågældende selv i lige så vidt omfang som efterforvaltningslovens regler om aktindsigt.Der henvises i øvrigt til nærværende lovforslags § 1, nr. 1 (forslaget tilforvaltningslovens § 1, stk. 3) og bemærkningerne hertil.4.3.2.4.Offentlighedslovens aktindsigtsregler foreslås endvidere udvidettil at gælde for foreninger, der varetager fælles interesser for regioner el-28

ler kommuner (KL og Danske Regioner), jf. § 3, stk. 1, nr. 3, i forslagettil offentlighedslov (og Offentlighedskommissionens lovudkast), samtselskaber, hvis mere end 75 % af ejerandelene tilhører danske offentligemyndigheder, med mindre der er tale om et børsnoteret selskab, jf. § 4,stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og lovudkastet). Der henvises tilbemærkningerne til de pågældende bestemmelser.Da KL og Danske Regioner ikke har beføjelser til at træffe afgørelser iforvaltningsretlig forstand (jf. betænkningen side 318), finder Justitsmi-nisteriet i lyset af, at de relevante dele af forvaltningsloven i medfør aflovens § 2, stk. 1, alene finder anvendelse i sager, hvori der er eller vilblive truffet en afgørelse, allerede af den grund ikke, at det er relevant atindføre en bestemmelse i forvaltningsloven svarende til § 3, stk. 1, nr. 3, iforslaget til offentlighedslov (og Offentlighedskommissionens lovud-kast).For så vidt angår selskaber, hvor mere end 75 % af ejerandelene tilhørerdanske offentlige myndigheder, finder Justitsministeriet heller ikke, atforvaltningsloven bør udstrækkes til umiddelbart at omfatte disse selska-ber.Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældendeselskaber ikke kan antages at træffe afgørelser i forvaltningslovens for-stand, og at det, da de relevante dele af forvaltningsloven i medfør af lo-vens § 2, stk. 1, alene finder anvendelse i sager, hvori der er eller vil bli-ve truffet en afgørelse, allerede af den grund ikke er relevant at indføreen bestemmelse i forvaltningsloven svarende til § 4, stk. 1, i forslaget tiloffentlighedslov (og Offentlighedskommissionens lovudkast).Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at hvis statslig, regional el-ler kommunal virksomhed overføres fra at blive udført som en del af for-valtningens opgaver til at blive udført på markedsvilkår i selskabsform,må det antages, at baggrunden for udskillelsen af opgaverne i en rækketilfælde har været ønsket om at etablere en rent eller i hvert fald overve-jende forretningsmæssig drift på markedsvilkår svarende til princippernefor driften af privat erhvervsvirksomhed. Det kan i den forbindelse haveværet forudsat, at de forvaltningsretlige principper, som i øvrigt gælderfor udøvelsen af offentlig virksomhed, ikke skal gælde, fordi driften afdet pågældende område fremover skal foregå i et andet regi efter forret-ningsmæssige principper. Det gælder såvel på det budget- og regnskabs-mæssige område som med hensyn til administration. Inddragelse af sel-29

skaberne under forvaltningsloven vil derfor i forhold til sådanne tilfældekunne stride mod hele baggrunden for udlægning af opgaven til drift iselskabsform.Der kan herudover peges på, at selvom det offentlige ejer mere end 75 %af ejerandelene, og selskabet derved har en særlig tilknytning til det of-fentlige, er selskabet organiseret på et privatretligt grundlag og skal somdet klare udgangspunkt drives på almindelige markedsvilkår. Selskabernevil endvidere efter omstændighederne skulle konkurrere med andre priva-te virksomheder, der ikke vil være underlagt forvaltningsloven, hvilketvil kunne udgøre en konkurrencemæssig fordel.Der kan endvidere henvises til, at såfremt et selskab af den omtalte ka-rakter ved eller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgø-relse på det offentliges vegne, og der foreligger en særlig grund hertil, vilselskabet efter en konkret vurdering kunne blive omfattet af forvaltnings-loven ved anvendelse af bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 3, der vi-derefører den gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 1, stk. 2.4.3.2.5.Forslaget til offentlighedslov (og Offentlighedskommissionenslovudkast) indeholder i § 6 en bestemmelse om, at såfremt en forvalt-ningsmyndighed har overladt opgaver til en virksomhed mv., som efterlovgivningen påhviler det offentlige, skal myndigheden sikre sig, at denpågældende virksomhed mv. løbende giver oplysninger til myndighedenom udførelsen af opgaverne. Formålet hermed er at medvirke til, at of-fentligheden ved at søge om aktindsigt hos vedkommende forvaltnings-myndighed i oplysningerne fra den pågældende virksomhed om udførel-sen af de overladte opgaver, har mulighed for at få indblik i, hvorledesvirksomheden udfører opgaverne.I de tilfælde, hvor en forvaltningsmyndighed overlader afgørelsesvirk-somhed, som efter lovgivningen påhviler det offentlige, til en privat virk-somhed mv., vil der være ret til aktindsigt hos den private virksomhedmv. efter § 5, stk. 1, i forslaget til offentlighedslov (§ 5 i Offentligheds-kommissionens lovudkast). Ved at søge om aktindsigt hos den pågæl-dende private virksomhed mv. efter offentlighedsloven, vil offentlighe-den have mulighed for at få indblik i, hvorledes virksomheden udføreropgaverne. Der er derfor efter Justitsministeriet opfattelse ikke behov iforvaltningsloven for en bestemmelse svarende til § 6 i forslaget til of-fentlighedslov.30

4.3.3. Ret til aktindsigt fra dagen efter afsendelseDet er i forvaltningslovens § 10, stk. 1, nr. 1, fastsat, at en parts ret tilaktindsigt som udgangspunkt omfatter alle dokumenter, der vedrører sa-gen, herunder genpart af de skrivelser, der er udgået fra myndigheden,når skrivelserne må antages at være kommet frem til adressaten.Der er i forslaget til offentlighedslov (og Offentlighedskommissionenslovudkast) foreslået en bestemmelse § 7, stk. 3, om, at retten til aktindsigti et dokument, der er afsendt af myndigheden mv., først gælder fra dagenefter afsendelsen af dokumentet.Offentlighedskommissionen har som nævnt i pkt. 4.2 anført, at der ergrund til at overveje, om en sådan bestemmelse bør indføres i forvalt-ningsloven.Efter Justitsministeriets opfattelse bør der i almindelighed i sager, hvorider er eller vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, oghvor parten har anmodet om aktindsigt efter forvaltningsloven, kunnemeddeles den pågældende aktindsigt i sagens dokumenter efter de almin-delige regler i kapitel 4 fra det tidspunkt, hvor dokumenterne er indgåettil eller oprettet af forvaltningsmyndigheden.Imidlertid vil der også være et hensyn at tage til andre end den, der haranmodet om partsaktindsigt. Justitsministeriet finder derfor, at forvalt-ningsloven bør indeholde en bestemmelse om, at retten til aktindsigt i etdokument i en afgørelsessag, der er afsendt til andre end den part, deranmoder om aktindsigt, først gælder dagen efter afsendelsen af det på-gældende dokument. Derved sikres det, at den, som dokumentet er adres-seret til – f.eks. en anden part i sagen – har mulighed for at gøre sig be-kendt med indholdet af dokumentet, inden (eller senest samtidig) med, atden part, der har anmodet om aktindsigt heri, får adgang til dokumentet.Der henvises herom til nærværende lovforslags § 1, nr. 2 (forslaget tilforvaltningslovens § 9, stk. 4) og bemærkningerne hertil.4.3.4. MeroffentlighedDet følger af offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., at en forvaltnings-myndighed kan give aktindsigt i videre omfang, end der umiddelbart ef-31

ter offentlighedsloven er ret til (meroffentlighed), medmindre andet føl-ger af regler om tavshedspligt mv.Der er ikke i forvaltningsloven fastsat en tilsvarende bestemmelse om, atpartsaktindsigt kan gives i videre omfang, end efter forvaltningslovenskapitel 4, med mindre andet følger af anden lovgivning. Det antages dog,at en forvaltningsmyndighed ikke inden for forvaltningslovens område erafskåret fra efter eget skøn at give parterne i en sag adgang til aktindsigt ividere omfang end fastsat i forvaltningsloven eller adgang til oplysningeruden for sagen, medmindre dette kommer i strid med gældende regler omtavshedspligt mv., jf. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer(2001, 3. udgave), side 257 f.Med § 14, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) foreslås det, at offentlighedslovens bestem-melse om meroffentlighed ændres således, at det udtrykkeligt af ordlydenfremgår, at en forvaltningsmyndighed i forbindelse med behandlingen afen anmodning om aktindsigt i dokumenter og oplysninger, der er undta-get fra aktindsigt, har pligt til at overveje, om der kan gives aktindsigtheri efter meroffentlighedsprincippet. Endvidere foreslås det med § 14,stk. 2, i forslaget til offentlighedsloven (og lovudkastet), at meroffent-lighedsprincippet tilsvarende skal finde anvendelse i forhold til sagerundtaget fra aktindsigt, dog bortset fra sager omfattet af § 22 i forslagettil offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast) omførelse af kalendere.Offentlighedskommissionen har som anført i pkt. 4.2 anført, at der kanvære grund til at overveje, om der bør indføres en regel om meroffentlig-hed i forvaltningsloven svarende til den bestemmelse herom, som findes iforslaget til offentlighedslovens (og lovudkastets) § 14.Justitsministeriet finder det – herunder for gøre retstilstanden mere klarog overskuelig, og således at reglerne bliver lettere at administrere forforvaltningsmyndighederne mv. – hensigtsmæssigt, at der indføres enudtrykkelig lovbestemmelse om meroffentlighed i forvaltningsloven sva-rende til bestemmelsen i § 14, i forslaget til offentlighedslov (og lovud-kastet).Der henvises herom til nærværende lovforslags § 1, nr. 2 (forslaget tilforvaltningslovens § 10) og bemærkningerne hertil.32

4.3.5. Interne dokumenter4.3.5.1.Der er i forvaltningsloven §§ 12-14 fastsat regler, som undtagervisse dokumenter fra retten til aktindsigt. Det er herunder i § 12, stk. 1,fastsat, at retten til aktindsigt ikke omfatter en myndigheds interne ar-bejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses efter denne be-stemmelse 1) dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget brugved behandlingen af en sag, 2) brevveksling mellem forskellige enhederinden for samme myndighed samt 3) brevveksling mellem en kommu-nalbestyrelse og dennes udvalg, afdelinger og andre administrative orga-ner eller mellem disse organer indbyrdes.Bestemmelsen i forvaltningslovens § 12, stk. 1, er identisk med offent-lighedslovens § 7. Beskyttelsen af myndighedens interne dokumenter ioffentlighedsloven foreslås som udgangspunkt videreført med § 23, stk.1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lov-udkast), hvori det angives, at retten til aktindsigt ikke skal omfatte inter-ne dokumenter. I forslaget til offentlighedslovs (og lovudkastets) § 23,stk. 1, nr. 1, bestemmes det, at som interne dokumenter anses dokumen-ter, der ikke er afgivet til udenforstående. I forslaget til offentlighedslovs(og lovudkastets) § 23, stk. 2, er det desuden fastsat, at dokumenter om-fattet af § 23, stk. 1, der afgives til udenforstående, mister deres internekarakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæs-sig brug eller af andre lignende grunde.Offentlighedskommissionen har som anført i pkt. 4.2 ovenfor fundet detnærliggende, at kommissionens forslag til en ændret (lovteknisk) beskri-velse af, hvornår der foreligger et internt dokument, herunder i hvilketilfælde dokumentet i forbindelse med afgivelse til udenforstående mistersin interne karakter, jf. forslaget til offentlighedslov § 23, stk. 1, nr. 1, ogstk. 2, fører til ændringer i forvaltningsloven.Justitsministeriet er enig med Offentlighedskommissionen heri, idet af-grænsningen af, hvilke dokumenter der anses som forvaltningsmyndig-hedens interne dokumenter og derfor kan undtages fra retten til aktind-sigt, bør være den samme efter forvaltningsloven som efter offentligheds-loven.Der henvises til nærværende lovforslags § 1, nr. 2 (forslaget til forvalt-ningslovens § 12) og bemærkningerne hertil.33

4.3.5.2.Med § 24, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlig-hedskommissionens lovudkast), foreslås det endvidere, at visse doku-menter, der udveksles mellem ministerier og underordnede myndighedersamt mellem ministerier som led i ministerbetjening, skal anses for inter-ne.Det følger imidlertid af § 24, stk. 2, nr. 1, at den nævnte bestemmelseikke gælder i sager, hvori der er eller vil blive truffet en konkret afgørelseaf en forvaltningsmyndighed. Forvaltningslovens regler om partsaktind-sigt gælder kun for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truf-fet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk.1. På denne baggrund bør forslaget til offentlighedslovens § 24, stk. 1, jf.Offentlighedskommissionens lovudkast, efter Justitsministeriets opfattel-se ikke føre til ændringer i forvaltningsloven.Heller ikke § 25 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskom-missionens lovudkast) – hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter do-kumenter og oplysninger der udveksles mellem KL og Danske Regionersamt deres medlemmer i forbindelse med økonomiske og politiske for-handlinger med staten eller i forbindelse med drøftelser om fælles kom-munale og regionale initiativer – bør efter Justitsministeriets opfattelseføre til ændringer i forvaltningsloven. Dette skyldes bl.a., at det må anta-ges, at der i de sager, der vil være omfattet af den nævnte bestemmelse,ikke vil blive truffet afgørelser i forvaltningslovens forstand.4.3.5.3.Justitsministeriet finder desuden ikke grundlag for at foreslå, atder i forvaltningsloven indsættes bestemmelser som i § 26, nr. 5, i forsla-get til offentlighedslov (og Offentlighedskommissionens lovudkast) om,at retten til aktindsigt – uanset bestemmelsen i forslaget til offentligheds-lov (og lovudkastets) § 23, stk. 1 – omfatter interne dokumenter, som fo-religger i endelig form, når dokumenterne indeholder en systematiseretgengivelse af praksis på bestemte sagsområder.Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at heller ikke en be-stemmelse svarende til den gældende offentlighedslovs § 8, nr. 4 – derforeslås videreført med § 26, nr. 4, i forslaget til offentlighedslov (og Of-fentlighedskommissionens lovudkast) – er indeholdt i den gældende for-valtningslov.4.3.5.4.Justitsministeriet finder heller ikke grundlag for i forvaltningslo-ven at indsætte en bestemmelse som § 23, stk. 3, i forslaget til offentlig-34

hedslov (og Offentlighedskommissionens lovudkast) om, at indenrigs- ogsundhedsministeren efter forhandling med KL og Danske Regioner kanfastsætte regler om, i hvilket omfang interne dokumenter i kommunerneseller regionernes besiddelse skal være omfattet af retten til aktindsigt, nårde foreligger i endelig form. Formålet med denne bestemmelse i forslagettil offentlighedsloven er, at indenrigs- og sundhedsministeren skal identi-ficere nogle dokumenttyper, hvor hensynet til embedsværkets arbejdsvil-kår og hensynet til myndighedernes interne beslutningsproces i alminde-lighed ikke taler for, at de pågældende interne dokumenter, undtages fraretten til aktindsigt. Det må i den forbindelse antages, at de dokumenter,der vil blive omfattet af denne bestemmelse i forslaget til en ny offentlig-hedslov, er af en sådan karakter, at de i almindelighed ikke vil indgå iafgørelsessager omfattet af forvaltningsloven.4.3.6. Øvrige regler om undtagelse af dokumenterI forvaltningslovens § 14, stk. 1, er det fastsat, at retten til aktindsigt ikkeomfatter 1) statsrådsprotokoller, referater af møder mellem ministre ogdokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådanne møder,2) dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udførersekretariatsopgaver for en anden myndighed, og 3) myndigheders brev-veksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, omretssag bør føres.Bestemmelsen i forvaltningslovens § 14, stk. 1, svarer delvist til offent-lighedslovens § 10, som med en række ændringer foreslås videreført med§ 27 i forslaget til offentlighedslov (og Offentlighedskommissionenslovudkast). Således foreslås bl.a., at det led i § 10, nr. 1, hvoraf det føl-ger, at retten til aktindsigt ikke omfatter referater af møder mellem mini-stre og dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til brug for sådannemøder, udgår.De foreslåede ændringer i forhold til den gældende offentlighedslovs §10 giver efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for ændringer iforvaltningsloven. Det skyldes, at de foreslåede ændringer af den nævntebestemmelse i offentlighedsloven hænger sammen med, at der i § 24, stk.1, i forslaget til offentlighedslov (og lovudkastet) foreslås indført en be-stemmelse, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter interne dokumen-ter og oplysninger, der som led i ministerbetjening udveksles mellem etministeriums departement og dets underordnede myndigheder eller mel-35

lem ministerier. Bestemmelsen i § 24, stk. 1, overflødiggør således bl.a.det nævnte led i offentlighedslovens § 10, nr. 1.En bestemmelse svarende til § 24, stk. 1, i forslaget til offentlighedslov(og Offentlighedskommissionens lovudkast) – der efter § 24, stk. 2, ikkevil omfatte udveksling af dokumenter, der foretages i forbindelse medbl.a. afgørelsessager – foreslås ikke indført i forvaltningsloven (jf. pkt.4.3.5.2 ovenfor), og der er derfor ikke grundlag for at foreslå ændringer iforvaltningslovens § 14, stk. 1.Det bemærkes i den forbindelse, at ministeriet særligt har overvejet, omder i forvaltningslovens kapitel om partsaktindsigt burde indsættes enbestemmelse som i § 27, stk. 5, i forslaget til offentlighedslov (og Offent-lighedskommissionens lovudkast), hvorefter retten til aktindsigt ikke om-fatter materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af of-fentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser. Efter Justitsministeri-et opfattelse vil parten imidlertid i de formentligt meget sjældne tilfælde,hvor den slags oplysninger indgår i en sag, hvori der er eller vil blivetruffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kunne have en berettigetinteresse i at få indsigt i dokumenterne med henblik på at kunne varetagesine interesser under sagen. Justitsministeriet foreslår derfor ikke en til-svarende ny bestemmelse indsat i forvaltningsloven.Det bemærkes, at det anførte ikke er til hinder for, at oplysninger i do-kumenter af den omhandlede karakter efter en konkret vurdering vil kun-ne undtages fra partsaktindsigt efter de foreslåede bestemmelser i for-valtningslovens §§ 15-15 b.4.3.7. Ekstraheringspligt4.3.7.1.Forvaltningsloven indeholder i § 12, stk. 1, en bestemmelse, derundtager interne dokumenter fra retten til aktindsigt, jf. pkt. 4.3.5.1, og i§ 14, stk. 1, en bestemmelse, der undtager visse andre (fortrolige) doku-menter fra retten til aktindsigt, jf. pkt. 4.3.6.Forvaltningslovens § 12, stk. 2, og § 14, stk. 2, indeholder imidlertid be-stemmelser om, at der i medfør af de almindelige bestemmelser herom iforvaltningslovens kapitel 4 skal meddeles aktindsigt i oplysninger ved-rørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydningfor sagens afgørelse, og som alene indeholdes i dokumenter omfattet afhenholdsvis § 12, stk. 1, og § 14, stk. 1 (ekstraheringspligt).36

En tilsvarende pligt til ekstrahering fra interne dokumenter og andre do-kumenter undtaget fra retten til aktindsigt af faktiske oplysninger af væ-sentlig betydning for sagsforholdet findes i offentlighedslovens § 11, stk.1. Denne pligt til at foretage ekstrahering af oplysninger om en sags fak-tiske grundlag, der er indeholdt i dokumenter, som er undtaget fra rettentil aktindsigt, foreslås med forslaget til offentlighedslov (og Offentlig-hedskommissionens lovudkast) videreført, men foreslås samtidigt præci-seret og udvidet på nogle punkter, jf. pkt. 4.3.7.2-4.3.7.4 nedenfor.4.3.7.2.Der foreslås for det første med § 28, stk. 1, 1. pkt., i forslaget tiloffentlighedslov (og Offentlighedskommissionens lovudkast) den sprog-lige ændring, at ekstraheringspligten gælder med hensyn tilfaktiske op-lysninger, der er ”relevante for sagen”.Efter den gældende offentlig-hedslovs § 11, stk. 1, gælder ekstraheringspligten ”oplysninger […] omfaktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforhol-det”.Dernæst foreslås det med bestemmelsen i forslaget til offentlighedslo-vens (og lovudkastets) § 28, stk. 1, 2. pkt., præciseret, at der gælder enpligt til at meddele aktindsigt i oplysninger omeksterne faglige vurde-ringer,som findes i dokumenter, der er undtaget fra aktindsigt, og som errelevante for sagen. Om ekstraheringspligten efter gældende ret samt dennærmere forståelse af udtrykket eksterne faglige vurderinger henvises tilpkt. 4.3.10 nedenfor samt til betænkningens kapitel 16, pkt. 5.2.3 (side556 f.), pkt. 6.5.1.1 (side 619 f.) og pkt. 6.5.1.5 (side 625 f.)Offentlighedskommissionen har som anført i pkt. 4.2 ovenfor fundet detnærliggende, at kommissionens forslag om meddelelse af faktiske oplys-ninger og eksterne faglige vurderinger i visse typer af undtagne doku-menter, jf. § 28, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven, fører til ændrin-ger i forvaltningsloven.Justitsministeriet er enig med Offentlighedskommissionen i, at forvalt-ningsloven bør ændres i lyset af forslaget til offentlighedslovens § 28,stk. 1, så der gælder samme pligt til at ekstrahere faktiske oplysninger ogeksterne faglige vurderinger fra dokumenter undtaget fra aktindsigt efterforvaltningsloven som efter offentlighedsloven.Justitsministeriet finder det samtidigt hensigtsmæssigt, at bestemmelsenom pligten til at ekstrahere fra dels interne dokumenter, dels andre do-37

kumenter undtaget fra aktindsigt, der nu findes i henholdsvis forvalt-ningslovens § 12, stk. 2, og § 14, stk. 2, samles i én bestemmelse i for-valtningsloven.Der henvises herom til nærværende lovforslags § 1, nr. 2 (forslaget tilforvaltningslovens § 12), § 1, nr. 3, og § 1, nr. 4 (forslaget til forvalt-ningslovens § 14 a, stk. 1) samt bemærkningerne til disse bestemmelser.4.3.7.3.Med § 28, stk. 2, i forslaget til offentlighedslov (og Offentlig-hedskommissionens lovudkast), er det endvidere – som noget nyt – fore-slået, at der indsættes bestemmelser om, at forvaltningsmyndighederneskal kunne gøreundtagelse fra ekstraheringspligten i visse tilfælde.Detgælder således, hvis ekstrahering vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigtressourceforbrug, jf. § 28, stk. 2, nr. 1, hvis de pågældende oplysningerfremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med aktindsig-ten, jf. § 28, stk. 2, nr. 2, eller hvis oplysningerne er offentligt tilgængeli-ge, jf. § 28, stk. 2, nr. 3.Justitsministeriet finder, at der også efter forvaltningsloven bør være mu-lighed for at gøre undtagelse fra ekstraheringspligten, såfremt oplysnin-gerne fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse med akt-indsigten.Der henvises herom til nærværende lovforslags § 1, nr. 4 (forslaget tilforvaltningslovens § 14 a, stk. 2) og bemærkningerne hertil.Derimod foreslår Justitsministeriet ikke, at der i forvaltningsloven ind-sættes en bestemmelse svarende til § 28, stk. 2, nr. 1, i forslaget til of-fentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast) om, atpligten til at ekstrahere faktiske oplysninger og eksterne faglige vurde-ringer fra dokumenter undtaget fra aktindsigt efter forvaltningsloven ikkegælder, hvis dette vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourcefor-brug. Baggrunden herfor er bl.a., at en part i en sag, hvori en forvalt-ningsmyndighed skal træffe en afgørelse vedrørende den pågældende, ialmindelighed vil have en sådan særlig interesse i sagen, at den pågæl-dende part – uanset myndighedens ressourceforbrug derved – bør haveadgang til de oplysninger, som er ekstraheringspligtige i medfør af stk. 1(og som alene er i myndighedens besiddelse). Udleveringen af oplysnin-gerne kan således være af betydning for partens muligheder for at vareta-ge sine interesser i forbindelse med myndighedens behandling af sagen,38

herunder benytte sig af sine partsrettigheder som for eksempel retten tilat afgive en udtalelse til sagen, jf. forvaltningslovens § 21.Justitsministeriet finder heller ikke grundlag for, at der i forvaltningslo-ven indsættes en bestemmelse svarende til forslaget til § 28, stk. 2, nr. 3,i offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast), hvoref-ter pligten til at ekstrahere faktiske oplysninger og eksterne faglige vur-deringer fra dokumenter ikke gælder, hvis oplysningerne er offentligt til-gængelige. Efter Justitsministeriet opfattelse vil det således ikke fore-komme rimelig, hvis en offentlig myndighed kunne undtage oplysninger,som konkret indgår i grundlaget for en afgørelsessag, fra partens ret tilaktindsigt med henvisning til, at oplysningerne er offentligt tilgængelige,og herved henvise parten til selv at skaffe sig de pågældende oplysninger.4.3.7.4.1Desuden foreslås det med § 29, stk. 1, 1. pkt. i forslaget til of-fentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast), at der idokumenter undtaget fra retten til aktindsigt gælder en ret til aktindsigt iinterne faglige vurderinger i endelig form,i det omfang oplysningerneindgår i en sag om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørel-se, handlingsplan eller lignende. Baggrunden herfor er, at hensynet tilden demokratiske proces – som er et af de overordnede hensyn, der lig-ger bag offentlighedsprincippet – med styrke taler for, at der er offentlig-hed omkring interne faglige vurderinger, der indgår i de nævnte sager,idet befolkningen, medierne og politikerne derved kan tage stilling til ogdrøfte det offentliggjorte (fremsatte) lovforslag mv. på de faglige præ-misser, som forvaltningsmyndigheden baserer forslaget mv. på, jf. be-tænkningens side 567.I betænkningen på side 628 har Offentlighedskommissionen i forbindelsemed overvejelserne om indsigt i de nævnte interne faglige vurderingeranført, at der ved en faglig vurdering forstås en vurdering, der er foreta-get af en person, institution eller myndighed, som på grund af sin fagligeviden og indsigt har særlige forudsætninger for at udtale sig om et be-stemt spørgsmål. Kommissionen anfører endvidere, at en faglig vurde-ring i bestemmelsens forstand således også omfatter den kollektive, em-bedsmæssige særlige indsigt, der oparbejdes (i myndigheden) som følgeaf en kontinuerlig beskæftigelse med særlige områder. Det anføres, at detderfor ikke er en betingelse for at betragte en vurdering – f.eks. en juri-disk vurdering – som en faglig vurdering, at den er foretaget af en per-son, der har den pågældende uddannelse, f.eks. en juridisk uddannelse.Det afgørende er derimod, at den pågældende person på grund af sin eller39

forvaltningsmyndighedens indsigt i det omhandlede spørgsmål har særli-ge forudsætninger for at udtale sig. Derimod kan en vurdering, der byg-ger på den almindelige administrative indsigt, der er til stede i forvalt-ningsmyndighederne, ikke karakteriseres som en faglig vurdering i be-stemmelsens forstand. Dette skyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vilvære tale om, at vurderingen bygger på en sådan særlig indsigt, at denadskiller sig fra den indsigt, der også vil være til stede hos andre forvalt-ningsmyndigheder. Som eksempel på sådanne vurderinger nævnes em-bedsmændenes rådgivning om politiske og strategiske overvejelser. Ensådan rådgivning er en del af embedsmændenes almindelige kvalifikatio-ner.På denne baggrund anfører Offentlighedskommissionen, at udtrykket (in-terne) ”faglige vurderinger” omfatter de ”rene” faglige vurderinger, f.eks.vurderinger af lægefaglig, økonomisk eller juridisk karakter. Det anføres,at de pågældende vurderinger vil vedrøre sagens umiddelbare indhold.Også metoder og forudsætninger, der er anvendt ved den faglige vurde-ring, vil være omfattet af udtrykket (interne) ”faglige vurderinger”.Det anføres samtidigt, at interne politiske og strategiske vurderinger samtvurderinger af, hvilken løsning der anbefales på grundlag af en fagligvurdering, vil falde uden for det nævnte udtryk. Det samme gælder enindstilling om, hvilken løsning der i en konkret sammenhæng bør vælges.Herudover anføres det, at såfremt interne faglige vurderinger i f.eks. etinternt dokument er integreret med politisk præget rådgivning, vil derikke skulle fortages ekstrahering af de pågældende vurderinger efter lov-udkastets § 29, stk. 1, 1. pkt.. Det samme gælder interne faglige vurde-ringer, der afspejler de politisk-strategiske overvejelser, som den pågæl-dende forvaltningsmyndighed har foretaget i løbet af sagens behandling.Som anført i pkt. 4.2 ovenfor har Offentlighedskommissionen som etsærligt spørgsmål nævnt, at det er kommissionens opfattelse, at der i for-valtningsloven bør indsættes en bestemmelse om, at oplysninger om in-terne faglige vurderinger i endelig form, der er indeholdt i bl.a. internedokumenter, som udgangspunkt skal meddeles efter forvaltningslovensregler om partsaktindsigt, hvis de nævnte oplysninger indgår i en afgørel-sessag, hvor den, som anmoder om aktindsigt, er part. Formålet med enbestemmelse af den nævnte karakter vil efter kommissionens opfattelsevære at sikre, at en part – ved at få adgang til de interne faglige vurderin-ger, der indgår i en sag – på behørig vis kan varetage sine interesser un-40

der sagen. Bestemmelsen vil således skulle indebære, at en part får sam-me adgang til faglige vurderinger – f.eks. lægefaglige vurderinger, derindgår i en forvaltningsmyndigheds sag – hvad enten sådanne vurderin-ger er udarbejdet af myndighedens egne fastansatte medarbejdere eller afeksterne konsulenter mv., der ikke er knyttet til myndigheden ved etegentligt ansættelsesforhold.4.3.7.4.2.Justitsministeriet kan tilslutte sig det synspunkt, som må anta-ges at ligge bag kommissionens opfattelse; nemlig at det kan forekommeuhensigtsmæssigt, at der f.eks. vil være adgang til aktindsigt i en fagligvurdering (f.eks. en lægelig vurdering eller ingeniørberegning), der ind-går i en afgørelsessag, hvis vurderingen er foretaget af eksterne konsu-lenter mv., der ikke er knyttet til myndigheden ved et egentligt ansættel-sesforhold, men derimod ikke, hvis den samme vurdering er foretaget afmyndighedens egne fastansatte medarbejdere (f.eks. interne lægekonsu-lenter eller ingeniører). Retten til aktindsigt vil således kunne bero på dentilfældige omstændighed, om forvaltningsmyndigheden ved behandlin-gen af en sag f.eks. vælger at bruge en intern eller en ekstern lægekonsu-lent eller ingeniør.På denne baggrund er det ministeriets opfattelse, at såfremt det i ensagstype er almindelig praksis at anvende eksterne konsulenter til at fore-tage faglige vurderinger, der også i den samme type sag foretages afmyndighedens egne (interne) fastansatte medarbejdere, skal der meddelesparten aktindsigt efter lovens almindelige regler i sådanne interne fagligevurderinger, når de foreligger i endelig form.Justitsministeriet har derfor foreslået, at der i forvaltningsloven indsættesen bestemmelse, der indebærer en sådan ret til aktindsigt, jf. nærværendelovforslags § 1, nr. 4 (forslaget til forvaltningslovens § 14 b).Der kan om indholdet af udtrykket intern ”faglig vurdering” henvises tilden afgrænsning, som Offentlighedskommissionen har foretaget i forholdtil § 29, stk. 1, i deres lovudkast, og som Justitsministeriet kan tiltræde,jf. pkt. 4.3.7.4.1 ovenfor og pkt. 4.16 i det samtidig fremsatte forslag tilny offentlighedslov. I denne afgrænsning ligger, at vurderingen af, hvil-ken løsning der anbefales på grundlag af en faglig vurdering falder udenfor udtrykket ”faglig vurdering”. Det samme gælder (selve) indstillingenom, hvilken løsning der bør vælges. Endvidere anføres det, at interne fag-lige vurderinger i f.eks. et internt dokument, der er integreret med poli-tisk præget rådgivning, eller der afspejler de politisk-strategiske overve-41

jelser, som den pågældende forvaltningsmyndighed har foretaget i løbetaf sagens behandling, heller ikke vil være omfattet af ekstraheringsplig-ten efter lovudkastets § 29, stk. 1, 1. pkt. Som det også fremgår, vil deinterne faglige vurderinger (herefter) være de ”rene” faglige vurderinger– af f.eks. lægefaglig, økonomisk eller juridisk karakter – der vedrørersagens umiddelbare indhold.Den nævnte afgrænsning vil i forhold til de interne faglige vurderinger,der vil være omfattet af forslaget til forvaltningslovens § 14 b, indebære,at det alene er de ”rene” faglige vurderinger af f.eks. lægefaglig, økono-misk eller juridisk karakter, der vil være ret til aktindsigt i (efter lovensalmindelige regler), og alene sådanne vurderinger, der vedrører ”sagensumiddelbare indhold”. Derimod vil der ikke være adgang til aktindsigt imyndighedens overvejelser om, hvilken betydning den faglige vurderingskal tillægges i afgørelsessagen – dvs. overvejelser om den konkrete an-vendelse af den faglige vurdering i den pågældende sag. Det samme gæl-der myndighedens overvejelser om, hvad der – på grundlag af blandt an-det den interne faglige vurdering – skal være udfaldet af sagen (hvilkenafgørelse der konkret skal træffes). De nævnte overvejelser er såledesikke faglige vurderinger i § 14 b’s forstand, men derimod led i den kon-krete subsumption i sagen.Den omhandlede afgrænsning indebærer endvidere, at interne fagligevurderinger, der er integreret med eller afspejler overvejelser om, hvilkenbetydning den faglige vurdering skal tillægges i afgørelsessagen, ellerhvad der skal være udfaldet af sagen, ikke vil være omfattet af § 14 b.Sammenfattende kan det således siges, at bestemmelsen i forslaget tilforvaltningslovens § 14 b vil omfatte de (rene) interne faglige vurderin-ger, der skaber klarhed vedrørende sagens indholdsmæssige (bevismæs-sige eller faktiske) grundlag.Til illustration af det anførte kan nævnes følgende eksempel: En borgersøger en forvaltningsmyndighed om tilladelse til at opføre en tilbygningpå sin grund, og det følger af retsgrundlaget på området, at myndighedenved sagens afgørelse skal lægge vægt på dels grundens bebyggelsespro-cent, dels funderingsforholdene på grunden. I dette tilfælde vil myndig-hedens fastlæggelse af grundens bebyggelsesprocent formentlig i det væ-sentlige være en konstatering af et objektivt faktum, som er én af sagensfaktiske omstændigheder (som i givet fald vil kunne være ekstraherings-pligtig efter § 14 a i nærværende forslag). Hvis der til brug for vurderin-42

gen af funderingsforholdene – som også er én af sagens faktiske om-stændigheder – skal foretages en nærmere analyse af jordbundsforholde-ne på grunden og beregninger over jordens bæreevne mv., som for ek-sempel skal foretages af en ingeniør, vil dette derimod være en fagligvurdering (som der – da den vedrører sagens indholdsmæssige grundlag– i givet fald vil kunne være aktindsigt i efter § 14 b, hvis de øvrige be-tingelser i bestemmelsen er opfyldt). Myndighedens overvejelser om,hvorvidt sagen på baggrund af det, der er konstateret om sagens faktiskeomstændigheder (bebyggelsesprocent og funderingsforhold), bør føre til,at borgeren (parten) f.eks. meddeles en tilladelse, en betinget tilladelseeller et afslag, vil derimod ikke være en faglig vurdering, men et led isubsumptionen af sagens faktiske omstændigheder i forhold til det givneretsgrundlag, som der ikke vil være adgang til aktindsigt i efter § 14 b(eller § 14 a).Det skal nævnes, at den foreslåede bestemmelse i forvaltningslovens § 14b dog ikke vil omfatte interne faglige vurderinger i endelig form til brug iretssager eller ved overvejelser af, om en retssag bør føres, selvom deindgår i sagstyper, hvor der er en almindelig praksis for at indhente eks-terne faglige vurderinger af samme spørgsmål. Det skyldes, at der ikke erpartsaktindsigt i sådanne eksterne faglige vurderinger, jf. forvaltningslo-vens § 14, stk. 1, nr. 3, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter myn-digheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller vedovervejelse af, om retssag bør føres. Der kan endvidere henvises til, atekstraheringspligten efter den foreslåede § 14 a i forhold til eksterne fag-lige vurderinger ikke gælder for dokumenter, der er omfattet af bestem-melsen i § 14, stk. 1, nr. 3. Det følger af det anførte, at partens ret til akt-indsigt ikke vil være forskellig afhængig af, om en faglig vurdering tilbrug i retssager eller ved overvejelser af, om retssag bør føres, er foreta-get af en ekstern sagkyndig eller af en intern sagkyndig. I begge tilfældeomfatter retten til partsaktindsigt således ikke den faglige vurdering, ogden uhensigtsmæssighed, der søges taget høje for med bestemmelsen i §14 b, gør sig dermed ikke gældende i forhold til interne faglige vurderin-ger af den omhandlede karakter.Om den foreslåede bestemmelse i forvaltningslovens § 14 b henvises iøvrigt til bestemmelsens bemærkninger.4.3.7.4.3.Justitsministeriet har i lyset af Offentlighedskommissionensopfattelse, som er nævnt i pkt. 4.3.7.4.1 ovenfor, overvejet, om der i for-valtningsloven bør fastsættes en mere vidtgående ret for parten til indsigt43

i interne faglige vurderinger i endelig form end den, der vil følge af denforeslåede bestemmelse § 14 b. En bestemmelse, der udmøntede en sådanvideregående ret, kunne bygge på, at en parti samtlige sager, hvor enforvaltningsmyndighed træffer afgørelse,som udgangspunkt havde ret tilaktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form.Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at en række væsentligeforhold taler imod at indføre en bestemmelse af den omhandlede karak-ter.For det første kan der peges på, at de hensyn, som ligger bag forslaget tiloffentlighedslovens § 29, stk. 1, og som begrunder, at denne bestemmel-se indsættes i offentlighedsloven, ikke gør sig gældende for så vidt angårsager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn-dighed. Hensynet til den demokratiske proces – herunder muligheden for,at offentligheden kan drøfte f.eks. et fremsat lovforslag på de fagligepræmisser, som forvaltningsmyndigheden baserer forslaget på – gør sigsåledes ikke gældende i forhold til spørgsmålet om aktindsigt i internefaglige vurderinger i endelig form i konkrete afgørelsessager. I tilknyt-ning hertil kan der peges på, at forslaget til § 29, stk. 1, i offentlighedslo-ven gælder for en nærmere afgrænset sagsgruppe (offentliggjorte politi-ske initiativer), mens en bestemmelse i forvaltningsloven af den omhand-lede karakter i givet fald ville have et meget bredt anvendelsesområde, daden ville omfatte alle afgørelsessager.For det andet er det Justitsministeriets opfattelse, at forslaget til § 14 b iforvaltningsloven tager højde for det synspunkt, der som nævnt i pkt.4.3.7.4.2 må antages at ligge bag Offentlighedskommissionens opfattel-se; nemlig at det kan forekomme uhensigtsmæssigt, at der f.eks. vil væreadgang til aktindsigt i en faglig vurdering (f.eks. en lægelig vurderingeller ingeniørberegning), der indgår i en afgørelsessag, hvis vurderingener foretaget af eksterne konsulenter mv., der ikke er knyttet til myndig-heden ved et egentligt ansættelsesforhold, men derimod ikke, hvis densamme vurdering er foretaget af myndighedens egne fastansatte medar-bejdere (interne lægekonsulenter eller ingeniører).Bestemmelsen i § 14 b vil således indebære, at der, når betingelserne ibestemmelsen er opfyldt, ikke vil være forskel på partens ret til aktindsigtafhængigt af, om der i forhold til f.eks. en lægefaglig vurdering er brugten intern eller en ekstern lægekonsulent.44

Det er for det tredje Justitsministeriets vurdering, at det i forhold til detsærdeles store antal afgørelsessager af meget forskellig karakter, som be-handles af den offentlige forvaltning, er undtagelsen, at vedkommendemyndighed i den samme sagstype veksler mellem at lade et fagligtspørgsmål vurdere af henholdsvis en ekstern fagkyndig og en af myndig-hedens egne ansatte.Det må derimod forventes, at det helt generelle billede for den offentligeforvaltning er, at det er myndighedens egne ansatte, der foretager de fag-lige vurderinger, som er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag, og atdet således generelt set ikke beror på en tilfældighed, om en faglig vurde-ring er foretaget af en ekstern konsulent eller af myndighedens ansatte.Hensynet til at undgå, at en tilfældighed afgør omfanget af partens ret tilindsigt i faglige vurderinger, kan således ikke antages at gøre sig gæl-dende generelt og kan efter Justitsministeriets opfattelse derfor heller ik-ke begrunde, at den omhandlede udvidelse af partsaktindsigten udstræk-kes til at gælde generelt i afgørelsessager.For det fjerde er det Justitsministeriets opfattelse, at det helt almindeligehensyn til, at parten på behørig vis kan varetage sine interesser under (af-gørelses)sagen, som Offentlighedskommissionen peger på som formåletmed den omhandlede generelle adgang til interne faglige vurderinger iendelig form, i tilstrækkelig omfang er varetaget med den gældende ord-ning i forvaltningsloven.Der kan herved bl.a. peges på partshøringsbestemmelsen i forvaltnings-lovens § 19, som fastsætter, at såfremt en part i en afgørelsessag ikke kanantages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemteoplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder – der er tilugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagensafgørelse – må der (som udgangspunkt) ikke træffes afgørelse i sagen, førmyndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet dennelejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det anførte gælder også,når de pågældende oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændig-heder danner grundlag for en faglig vurdering. Det bemærkes, at be-stemmelsen i § 19 med visse sproglige ændringer foreslås videreført mednærværende lovforslag, jf, pkt. 4.3.10.Endvidere kan der henvises til forvaltningslovens gældende ordning ompartsaktindsigt, hvoraf følger, at såfremt en part under sagens behandlingfremsætter en anmodning om aktindsigt, og denne begæring skal imøde-45

kommes, skal sagens afgørelse (som udgangspunkt) udsættes, indtil derer givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, jf. for-valtningslovens § 11. Herved får parten mulighed for at tage stilling til,om de oplysninger, der indgår i sagen, bør suppleres eller korrigeres.For det femte er det Justitsministeriets opfattelse, at en mere generel rettil indsigt i interne faglige vurderinger i endelig form i de typiske tilfældereelt ikke vil tilgodese hensynet til, at parten på behørig vis kan varetagesine interesser under sagen.Dette skyldes, at en myndigheds interne faglige vurdering til brug foretableringen af afgørelsessagens indholdsmæssige grundlag formentligofte vil have en så nær tidsmæssig sammenhæng med de overvejelser,som myndigheden foretager som led i den konkrete subsumption, at denfaglige vurdering ofte først vil foreligge i endelig form i forbindelse med,at myndigheden træffer afgørelsen. Dette er for så vidt også afspejlet i dekriterier, som Offentlighedskommissionen i bemærkningerne til § 29, stk.1, 1. pkt., i kommissionens lovudkast har foreslået anvendt ved vurderin-gen af, om der efter denne bestemmelse foreligger en intern faglig vurde-ring i endelig form. Kommissionen anfører således følgende (betænknin-gen side 998 f.):”En intern faglig vurdering vil foreligge i endelig form, hvis myndig-heden har anvendt den i forbindelse med myndighedens beslutning ien sag, eller hvis vurderingen har en sådan form, at den er klar til (enendelig) udsendelse eller offentliggørelse. Det vil herudover i almin-delighed kunne lægges til grund, at en intern faglig vurdering forelig-ger i endelig form, hvis den er blevet (endeligt) godkendt af den øverstfagligt ansvarlige person for det pågældende område inden for ved-kommende forvaltningsmyndighed, eller hvis det i øvrigt fremgår, atden faglige vurdering faktisk er tillagt betydning”.Parten vil derfor i de typiske tilfælde først og fremmest kunne anvendeoplysninger om myndighedens interne faglige vurderinger i endelig formtil at kende og forstå baggrunden for afgørelsen i den pågældende sag.Det er naturligvis vigtigt, at parten – til brug for bl.a. overvejelser omklage – kender og forstår baggrunden for afgørelsen af vedkommendessag, men det er Justitsministeriets opfattelse, at den gældende ordning iforvaltningsloven i tilstrækkeligt omfang varetager hensynet hertil.Der kan herved navnlig peges på forvaltningslovens regler om begrun-delse, hvoraf følger, at såfremt en afgørelse meddeles skriftligt, skal denvære ledsaget af en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 22. Det bemær-46

kes i den forbindelse, at den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt,kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre af-gørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold, jf. forvaltningslo-vens § 23.I begrundelsen for en afgørelse skal myndigheden ifølge forvaltningslo-vens § 24, stk. 1 – foruden en henvisning til de retsregler, i henhold tilhvilke afgørelsen er truffet – angive de hovedhensyn, der har været be-stemmende for skønsudøvelsen i det tilfælde, hvor afgørelsen beror på etadministrativt skøn. Efter forvaltningslovens § 24, stk. 2, skal begrundel-sen endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplys-ninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væ-sentlig betydning for afgørelsen. Parten får således ved myndighedensbegrundelse af en afgørelse, hvor parten ikke er givet fuldt ud medhold,en redegørelse for de hovedhensyn, der har været bestemmende for myn-dighedens vurderinger (skønsudøvelse). En begrundelse vil således havesærlig betydning for partens overvejelser om, hvorvidt afgørelsen skalpåklages, jf. også betænkning nr. 657/1972 om begrundelse af forvalt-ningsafgørelser og administrativ rekurs m.v., side 31 ff. Reglerne ommyndighedens pligt til at give en fyldestgørende begrundelse, giver såle-des efter Justitsministeriets opfattelse parten den fornødne mulighed forat tage stilling til, om den pågældende vil udnytte eventuelle klagemulig-heder eller indbringe sagen for domstolene.Der kan endvidere peges på, at en generel adgang til indsigt i interne fag-lige vurderinger i endelig form i afgørelsessager vil kunne føre til engrundlæggende ændring af den måde, som behandlingen af afgørelsessa-ger i den offentlige forvaltning er tilrettelagt på.Det er således nærliggende at antage, at forvaltningsmyndighederne ogembedsværket vil lægge stor vægt på, at interne faglige vurderinger i en-delig form, som eventuelt vil skulle udleveres som led i partsaktindsigt,er udformet på en måde, så de er egnet til at blive udleveret og efter om-stændighederne udbredt til en videre kreds. Med den nuværende beskyt-telse i både forvaltningsloven og offentlighedsloven af interne fagligevurderinger er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at de internefaglige vurderinger, som udarbejdes i dag, er udformet på en sådan måde,at de generelt set er egnede til udlevering. Dette gælder, selvom der måttevære tale om interne faglige vurderinger i endelig form.

En konsekvens af at indføre en generel adgang til indsigt i interne fagligevurderinger i endelig form i afgørelsessager, vil derfor kunne være, at deri den offentlige forvaltning samlet set ville blive anvendt meget betydeli-ge ressourcer på at udforme interne faglige vurderinger i endelig form,således at de ville være egnede til udlevering, f.eks. ved at vurderingenogså var forståelige for personer uden den relevante faglige indsigt ogsåledes ikke gav anledning til tvivl hos bl.a. parten.En alternativ konsekvens kunne være, at der – for at undgå et sådant be-tydeligt ressourceforbrug i den offentlige forvaltning – ville blive udar-bejdet færre eller mindre nuancerede, skriftlige interne faglige vurderin-ger.Det er Justitsministeriets opfattelse, at et sådant formindsket brug afskriftlige interne faglige vurderinger ville være særdeles uhensigtsmæs-sigt. Dette skyldes, at det i almindelighed styrker kvaliteten af de afgørel-ser, som forvaltningsmyndighederne træffer, at der udarbejdes skriftligeinterne faglige vurderinger, og at disse er tilstrækkeligt nuancerede, her-under at der i relevant omfang redegøres for de usikkerheder og dentvivl, der kan være forbundet med vurderingen.Justitsministeriet skal endelig også pege på, at en parts kendskab til in-terne faglige vurderinger i endelig form forud for, at der er truffet afgø-relse i sagen, vil kunne give parten en forventning om, hvilken afgørelsemyndigheden agter at træffe. Indførelse af en mere generel adgang forparten til at få aktindsigt i interne faglige vurderinger i endelig form villederfor – lidt forenklet udtrykt – kunne indebære, at parten inden myndig-heden har truffet og meddelt afgørelsen i sagen reelt får indsigt i afgørel-sen. En sådan adgang ville efter ministeriets opfattelse være uhensigts-mæssig for den interne beslutningsproces i myndigheden.Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der ikke børindsættes en bestemmelse i forvaltningsloven, som fastsætter en merevidtgående ret for parten til indsigt i interne faglige vurderinger i endeligform end den, der vil følge af den foreslåede bestemmelse § 14 b.Det bemærkes, at Justitsministeriet er opmærksom på, at enkelte af deomtalte forhold også taler imod den foreslåede § 14 b. Det er imidlertidefter en samlet vurdering ministeriets opfattelse, at med den foreslåedeafgrænsning af § 14 b vil de pågældende forhold formentlig gøre sig48

gældende med mindre styrke, og vil endvidere kunne siges at blive opve-jet af de argumenter, som taler for den foreslåede ordning efter § 14 b.Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til, at en forvaltningsmyndighed vilvære forpligtet til i forbindelse med behandlingen af en anmodning ompartsaktindsigt at tage stilling til, om myndigheden efter meroffent-lighedsprincippet vil meddele indsigt i eventuelle interne faglige vurde-ringer, der måtte foreligge i endelig form, jf. nærværende forslag § 1, nr.2 (forslaget til forvaltningslovens § 10).4.3.8. Undtagelse af oplysninger fra retten til aktindsigt4.3.8.1.Forvaltningslovens § 15 fastsætter regler om, at visse oplysnin-ger kan undtages fra aktindsigt. Det er således i § 15, stk. 1, nr. 1-5, fast-sat, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang partens interesse iat kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sittarv findes at burde vige forafgørendehensyn til den pågældende selveller til andre private eller offentlige interesser. Dette omfatter bl.a. 1)statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske ellerudenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magtereller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, opklaring og for-følgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyt-telse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller discipli-nær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- ellerplanlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold tilskatte- og afgiftslovgivningen, og 5) det offentliges økonomiske interes-ser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.De pågældende bestemmelser i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 1-5, er– med den undtagelse, at kriteriet for at kunne undtage oplysninger fraretten til aktindsigt efter offentlighedsloven er, at det skal være nødven-digt til beskyttelse afvæsentligehensyn til de angivne interesser – identi-ske med de tilsvarende bestemmelser om undtagelse af oplysninger fraretten til aktindsigt i den gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 1-5.4.3.8.2.Bestemmelserne i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3-5, fore-slås videreført uændret med § 33, nr. 1-3, i forslaget til offentlighedslov(og Offentlighedskommissionens lovudkast). Der er derfor ikke grund tilat ændre de tilsvarende bestemmelser i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr.3-5. Det foreslås herunder, at det fastholdes, at der for at undtage oplys-ninger fra en parts ret til aktindsigt efter de pågældende bestemmelser i49

forvaltningsloven skal foreligge afgørende hensyn som nærmere beskre-vet i pkt. 4.3.8.1, mens der efter offentlighedsloven skal blot foreliggevæsentlige hensyn som ligeledes nærmere beskrevet i pkt. 4.3.8.1.Der henvises i øvrigt til nærværende lovforslags § 1, nr. 5 (forslaget tilforvaltningslovens § 15 b, nr. 1-3) og bemærkningerne hertil.4.3.8.3.Bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1, om, at ret-ten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til be-skyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, ogbestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, om, at retten tilaktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelseaf væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomi-ske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolke-lige institutioner, foreslås ligeledes videreført med § 31 og § 32 i forsla-get til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast)med ændrede formuleringer af § 31 og 32, stk. 1.De pågældende ændrede formuleringer har til formål at præcisere, dels atretten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er af væsentlig be-tydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar (§ 31), dels at retten tilaktindsigt – af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunderforholdet til andre lande eller internationale organisationer – kan begræn-ses i det omfang, fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige for-pligtelser eller lignende (§ 32, stk. 1). De ændrede formuleringer indebæ-rer, at der ikke i de tilfælde, hvor oplysningerne er omfattet af § 31 eller§ 32, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og lovudkastet), efter enkonkret vurdering vil skulle påvises en nærliggende fare for, at de omtal-te interesser vil lide skade, for at oplysningerne kan undtages fra aktind-sigt.Der vil dog for så vidt angår tilfælde omfattet af § 32, stk. 2, i forslagettil offentlighedsloven (og kommissionens lovudkast) fortsat efter en kon-kret vurdering skulle påvises en nærliggende fare for, at udenrigspolitiskeinteresser mv. vil lide skade, for at undtage oplysningerne fra retten tilaktindsigt. Bestemmelsen i § 32, stk. 2, vil f.eks. omfatte oplysninger ogdokumenter, der vedrører den interne danske forberedelse af forhandlin-ger med andre lande og i internationale organisationer.Offentlighedskommissionen har som anført i pkt. 4.2 ovenfor fundet detnærliggende, at kommissionens forslag til en ændret beskrivelse af,50

hvornår retten til aktindsigt kan begrænses af hensyn til statens sikkerhedeller rigets forsvar, jf. §§ 31 og 32 i forslaget til offentlighedslovens (ogkommissionens lovudkast), bør føre til ændringer i forvaltningsloven,men dog således, at der ikke foretages en ændring af bestemmelsen i for-valtningslovens § 15 om, at begrænsningen i retten til aktindsigt kræveren afvejning af modstående hensyn (partens interesse i aktindsigt over forafgørende hensyn til den pågældende selv eller andre private eller offent-lige interesser).Justitsministeriet er enig med Offentlighedskommissionen i, at bestem-melserne i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 1 om statens sikkerhed ogrigets forsvar, som svarer til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1, børændres i lyset af § 31 i forslaget til offentlighedslov (og Offentligheds-kommissionens lovudkast), men dog således, at der for at undtage oplys-ninger fra en parts ret til aktindsigt efter de pågældende bestemmelser iforvaltningsloven skal foreligge afgørende hensyn, mens der efter offent-lighedsloven blot skal foreligge væsentlige hensyn.Den nævnte ændring indebærer, at der i overensstemmelse med, hvad derfølger af § 31 i forslaget til offentlighedsloven (og kommissionens lov-udkast), ikke efter en konkret vurdering vil skulle påvises en nærliggendeskadesrisiko for, at kunne undtage oplysninger fra retten til aktindsigt,hvis det er begrundet i afgørende hensyn til statens sikkerhed eller rigetsforsvar. Der henvises til nærværende lovforslags § 1, nr. 5 (forslaget tilforvaltningslovens § 15) og bemærkningerne hertil.For så vidt angår bestemmelsen i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 2,som svarer til offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 2, finder Justitsmini-steriet, at bestemmelsen bør ændres i lyset af § 32, stk. 1, i forslaget tiloffentlighedslov (og Offentlighedskommissionens lovudkast). Efter § 32,stk. 1, i det pågældende lovforslag (og lovudkastet) kan retten til aktind-sigt af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forhol-det til andre lande eller internationale organisationer, begrænses i det om-fang, fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretlige forpligtelser ellerlignende. Med bestemmelsen sigtes bl.a. til de tilfælde, hvor det f.eks.følger af traktatbestemmelser, at Danmark (folkeretligt) er forpligtet til athemmeligholde (nærmere angivne) oplysninger og dokumenter.Efter Justitsministeriets opfattelse bør en undtagelse svarende til § 32,stk. 1, i det pågældende lovforslag (og Offentlighedskommissionens lov-udkast) også gælde efter forvaltningsloven. Det er imidlertid Justitsmini-51

steriets opfattelse, at denne bestemmelse ikke skal udformes således, atadgangen til at undtage de af bestemmelsen omfattede oplysninger ogdokumenter ikke gælder, hvis partens interesse i at benytte kendskab tilsagens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod. Dette skyldes, atbestemmelsen – som nævnt – omfatter de tilfælde, hvor det f.eks. følgeraf traktatbestemmelser, at Danmark (folkeretligt) er forpligtet til at hem-meligholde (nærmere angivne) oplysninger og dokumenter, og et brud påen sådan forpligtelse vil i sig selv skade Danmarks forhold til internatio-nale organisationer mv.Justitsministeriet er dog opmærksom på, at det ikke kan udelukkes, at deri forhold til oplysninger og dokumenter omfattet af § 15 a, stk. 1, vilkunne forekomme særlige tilfælde, hvor parten har en sådan interesse i atkunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv,at det kan forekomme urimeligt, at den pågældende ikke får oplysninger-ne eller dokumenterne udleveret. I sådanne særlige tilfælde vil der efterJustitsministeriets opfattelse være grund til at overveje at videregive depågældende oplysninger efter meroffentlighedsprincippet i forslaget tilforvaltningslovens § 10, hvis videregivelsen ledsaget af et tavshedspålægefter § 27, stk. 6, i forslaget til forvaltningsloven ikke vil være i strid medvedkommende folkeretlige forpligtelse mv. Der henvises i øvrigt om Ju-stitsministeriets forslag til nærværende lovforslags § 1, nr. 5 (forslaget tilforvaltningslovens § 15 a, stk. 1) og bemærkningerne hertil.Efter forslaget til forvaltningslovens § 15 a, stk. 2, vil retten til aktindsigtherudover kunne begrænses, i det omfang partens interesse i at kunnebenytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findesat burde vige for afgørende hensyn til rigets udenrigspolitiske interessermv., herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.I disse tilfælde vil der – i overensstemmelse med § 32, stk. 2, i forslagettil offentlighedsloven (og i kommissionens lovudkast) – fortsat efter enkonkret vurdering skulle påvises en nærliggende fare for at udenrigspoli-tiske interesser mv. vil lide skade af væsentlig betydning, hvis anmod-ningen imødekommes. Dette ligger i, at partens interesse i at kunne be-nytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv, findes atburde vige for afgørende hensyn til rigets udenrigspolitiske interessermv.Det bemærkes, at det formentlig i praksis kun er undtagelsesvist, at der ien afgørelsessag indgår oplysninger, som der af hensyn til de interesser,der er nævnt i §§ 15 og 15 a, er behov for at beskytte. Om de nævnte be-52

stemmelser henvises i øvrigt til nærværende lovforslags § 1, nr. 5 (for-slaget til forvaltningslovens §§ 15-15 a) og bemærkningerne hertil.4.3.8.4.Bestemmelsen i § 33, nr. 4, i forslaget til offentlighedslovens (ogOffentlighedskommissionens lovudkast) indeholder en ny bestemmelseom, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødvendigttil beskyttelse af væsentlige hensyn til forskeres og kunstneres originaleidéer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter.Bestemmelsen har bl.a. til formål at beskytte den enkelte forskers ogkunstners (fremtidige) karriere ved, at konkurrerende forskere og kunst-nere forhindres i at tilegne sig en original idé, ligesom bestemmelsen hartil formål at beskytte den enkelte forskers og kunstners faglige anseelse,som ellers kunne lide skade ved offentliggørelse af et foreløbigt forsk-ningsprojekt eller et foreløbigt kunstnerisk produkt.Disse hensyn bør efter Justitsministeriets opfattelse også nyde beskyttelsei forbindelse med behandlingen af en anmodning om partsaktindsigt efterforvaltningsloven. Uanset at oplysninger af den omhandlede karakter måantages kun sjældent at indgå i grundlaget for en sag, hvori der er ellervil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, finder Justitsmi-nisteriet på denne baggrund, at der bør indsættes en tilsvarende bestem-melse i forvaltningsloven. Det foreslås dog, at der for at undtage oplys-ninger af den omhandlede karakter fra en parts ret til aktindsigt efter for-valtningsloven skal foreligge afgørende hensyn som nærmere beskrevet ipkt. 4.3.8.1, i modsætning til efter offentlighedsloven, hvor der blot skalforeligge væsentlige hensyn som ligeledes nærmere beskrevet i pkt.4.3.8.1.Der henvises til nærværende lovforslags § 1, nr. 5 (forslaget til forvalt-ningslovens § 15 b, nr. 4) og bemærkningerne hertil.4.3.8.5.Offentlighedsloven indeholder i § 13, stk. 1, nr. 6, en bestemmel-se om, at retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang, det er nødven-digt til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interes-ser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet(den såkaldte generalklausul).En tilsvarende bestemmelse findes ikke i forvaltningslovens § 15, stk. 1.Forvaltningslovens § 15, stk. 1, fastsætter derimod, at retten til aktindsigtkan begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kend-53

skab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vigefor afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private elleroffentlige interesser,herunderde hensyn, der er angivet i § 15, stk. 1, nr.1-5. Med udtrykket ”herunder” angives, at bestemmelsen ikke er udtøm-mende i sin angivelse af, hvornår retten til aktindsigt i bestemte oplys-ninger kan afslås. Der kan således efter forvaltningslovens § 15, stk. 1 –på samme måde som efter offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6 – givesafslag på partsaktindsigt efter forvaltningsloven under henvisning til an-dre hensyn end de hensyn, der konkret er angivet i forvaltningslovens §15, stk. 1, nr. 1-5.Bestemmelsen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6, foreslås uændretvidereført med § 33, nr. 5, i forslaget til offentlighedslov (og Offentlig-hedskommissionens lovudkast).Justitsministeriet finder, at der ligeledes bør ske en videreførelse af gæl-dende ret, hvorefter forvaltningslovens § 15, stk. 1, ikke er udtømmende isin angivelse af hensyn, som kan begrunde, at retten til aktindsigt i be-stemte oplysninger afslås. Af lovtekniske grunde og for at sikre paralleli-tet mellem offentlighedsloven og forvaltningsloven på dette punkt fore-slår Justitsministeriet imidlertid den redaktionelle ændring af bestemmel-sen i forvaltningsloven, at angivelsen i indledningen af, at bestemmelsenikke er udtømmende – ved brug af udtrykket ”herunder” – ophæves, ogat der i stedet i bestemmelsen indsættes et nyt nummer med en formule-ring svarende til formuleringen i bestemmelsen i § 33, nr. 5 (generalklau-sulen) i forslaget til offentlighedslov (og Offentlighedskommissionenslovudkast). Det foreslås dog, at der for at undtage oplysninger af denomhandlede karakter fra en parts ret til aktindsigt efter forvaltningslovenskal foreligge afgørende hensyn som nærmere beskrevet i pkt. 4.3.8.1, imodsætning til efter offentlighedsloven, hvor der blot skal foreligge væ-sentlige hensyn som ligeledes nærmere beskrevet i pkt. 4.3.8.1.Der henvises til nærværende lovforslags § 1, nr. 5 (forslaget til forvalt-ningslovens § 15 b, nr. 5) og bemærkningerne hertil.4.3.9. Behandlingen af anmodninger om aktindsigt og klageadgang4.3.9.1.Forvaltningslovens § 16, stk. 1, indeholder en bestemmelse om,at afgørelsen af, om og i hvilken form en begæring om aktindsigt skalimødekommes, træffes af den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen afden pågældende sag. I forvaltningslovens § 16, stk. 2, er det fastsat, at54

myndigheden snarest afgør, om en begæring kan imødekommes. Er be-gæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at begæ-ringen er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten omgrunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.Forvaltningslovens § 16, stk. 3, fastslår, at har det betydning for en partsmulighed for at varetage sine interesser at få afskrift eller kopi af sagensdokumenter, skal en begæring herom imødekommes. Dette gælder dogikke, hvis dokumenternes karakter, antallet af dokumenter eller deresform med afgørende vægt taler herimod. Det er i forvaltningslovens § 16,stk. 4, fastsat, at afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påklages sær-skilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen afden sag, begæringen om aktindsigt vedrører.En række af disse bestemmelser i forvaltningsloven om behandlingen afanmodninger om aktindsigt mv. svarer til de forvaltningsprocessuelleregler i offentlighedslovens §§ 15-16.4.3.9.2.Med forslaget til offentlighedslov (og Offentlighedskommissio-nens lovudkast) foreslås der en revision af en række af de forvaltnings-processuelle regler i offentlighedslovens §§ 15-16.Det foreslås således for det første med forslaget til offentlighedslovens(og lovudkastets) § 36, stk. 2, at anmodninger om aktindsigt skal værefærdigbehandlet syv arbejdsdage efter, at de er modtaget, og at forvalt-ningsmyndigheden, hvis en anmodning om aktindsigt undtagelsesvist –f.eks. som følge af sagens omfang eller kompleksitet – ikke kan færdig-behandles inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, skal underrette denaktindsigtssøgende om grunden til fristoverskridelsen samt om, hvornåranmodningen kan forventes færdigbehandlet.Med forslaget til offentlighedslovens (og lovudkastets) § 37, stk. 1, fore-slås det desuden som noget nyt, at en aktindsigtsafgørelse skal kunne på-klages særskilt og direkte til den øverste administrative klageinstans, somden underliggende (materielle) sag, hvis dokumenter der anmodes omaktindsigt i, kan indbringes for. I tilknytning hertil foreslås det med for-slaget til offentlighedslovens (og lovudkastets) § 37, stk. 2, at der indfø-res en såkaldt remonstrationsordning, som indebærer, at en klage over enafgørelse om aktindsigt skal fremsendes til den myndighed, hvis afgørel-se der klages over. Denne myndighed skal, hvis den vil fastholde afgørel-sen, som udgangspunkt senest syv arbejdsdage efter modtagelsen af kla-gen videresende sagen og dens dokumenter til klageinstansen. Disse for-55

slag er begrundet i hensynet til en hurtig og effektiv klagesagsbehand-ling.Desuden foreslås det med § 37, stk. 3, i forslaget til offentlighedsloven(og Offentlighedskommissionens lovudkast), at den administrative klage-instans som udgangspunkt skal færdigbehandle en klage over en afgørel-se om aktindsigt inden 20 arbejdsdage efter klagens modtagelse. Ogsådette forslag i lovudkastet er begrundet i hensynet til en hurtig og effektivklagesagsbehandling.Herudover foreslås det med § 39, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven(og Offentlighedskommissionens lovudkast), at der som noget nyt indfø-res en adgang til særskilt at påklage myndighedens sagsbehandlingstid iforbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt, når der ergået 14 dage fra modtagelsen. Dette indebærer, at den, der har anmodetom aktindsigt, ikke skal afvente myndighedens afgørelse vedrørende an-modningen, for at kunne indbringe sagsbehandlingstiden for en eventueloverordnet administrativ myndighed. Samtidigt foreslås der også i dissetilfælde indført en remonstrationsordning, jf. § 39, stk. 2, og en frist forklagebehandlingen på 20 dage, jf. § 39, stk. 3. Dette forslag er begrundeti, at de hensyn, der ligger bag offentlighedsordningen – herunder navnlighensynet til pressens formidling af informationer til offentligheden –tilsiger, at aktindsigtsanmodninger bliver behandlet hurtigt og ikke træk-ker unødigt ud.Med § 40, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) forslås det, at dokumenterne skal udleveres iden form, som den, der har fremsat anmodning om aktindsigt, ønsker,medmindre dette er umuligt eller meget vanskeligt, eller der foreliggertungtvejende modhensyn, eller hvis materialet er offentligt tilgængeligt.Offentlighedskommissionen har som nævnt i pkt. 4.2 ovenfor anført, atder kan være grund til at overveje, om en række af elementerne, der erindeholdt i bestemmelserne om behandling og afgørelse af anmodningerom aktindsigt, bør indføres i forvaltningsloven. Justitsministeriet skalhertil bemærke følgende:4.3.9.3.Justitsministeriet finder det bl.a. af praktiske grunde hensigts-mæssigt, at fristen for, hvor lang tid en myndighed som udgangspunktbør være om at behandle en anmodning om aktindsigt, er den samme ef-ter forvaltningsloven som efter offentlighedsloven. Ministeriet finder der-56

for, at forvaltningsloven bør ændres, således at det – som i § 36, stk. 2, iforslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovud-kast) – fastsættes, at anmodninger om aktindsigt skal være færdigbehand-let syv arbejdsdage efter, at de er modtaget, og at forvaltningsmyndighe-den, hvis en anmodning om aktindsigt undtagelsesvist – f.eks. som følgeaf sagens omfang eller kompleksitet – ikke kan færdigbehandles indensyv arbejdsdage efter modtagelsen, skal underrette den aktindsigtssøgen-de om grunden til fristoverskridelsen samt om, hvornår anmodningen kanforventes færdigbehandlet.Der henvises til nærværende lovforslags § 1, nr. 6 (forslaget til forvalt-ningslovens § 16, stk. 2) og bemærkningerne hertil.Justitsministeriet finder endvidere anledning til at ændre forvaltningslo-ven, således at det fremgår af loven, at dokumenterne skal udleveres iden form, som parten ønsker, medmindre dette er umuligt eller megetvanskeligt, eller der foreligger tungtvejende modhensyn. Dette svarer tilbestemmelsen i § 40, stk. 1, nr. 1, i forslaget til offentlighedsloven (ogOffentlighedskommissionens lovudkast) og præciserer blot, hvad der al-lerede må antages at følge af gældende ret. Justitsministeriet finder der-imod ikke grundlag for, at der i forvaltningsloven indsættes en bestem-melse svarende til forslaget til § 40, stk. 1, nr. 2, om, at en myndighedkan undlade at udlevere dokumenter i den form, som parten ønsker, hvisder er tale om offentligt tilgængelige oplysninger. Efter Justitsministerietopfattelse vil det således ikke forekomme rimeligt, hvis en offentligmyndighed kunne henvise en part i en afgørelsessag til selv at finde of-fentligt tilgængelige oplysninger, som parten har anmodet om aktindsigti, når oplysningerne konkret indgår i grundlaget for den pågældende af-gørelsessag.Der henvises til nærværende lovforslags § 1, nr. 6 (forslaget til forvalt-ningslovens § 16, stk. 3) og bemærkningerne hertil.4.3.9.4.Justitsministeriet finder ikke grundlag for at foreslå, at der i for-valtningsloven indsættes en bestemmelse som i § 37, stk. 1, i forslaget tiloffentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast), om, aten aktindsigtsafgørelse skal kunne påklages særskilt og direkte til denøverste administrative klageinstans, som den underliggende materiellesag, hvis dokumenter der anmodes om aktindsigt i, kan indbringes for (jf.pkt. 4.3.9.2). Findes der i det administrative hierarki en mellemliggendemyndighed, som afgørelsen i den underliggende materielle sag kan på-57

klages til af parten, bør behandlingen af klager over eventuelle afslag påanmodninger om partsaktindsigt efter Justitsministeriets opfattelse ogsåforetages af denne myndighed.Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at reglerne i forvalt-ningslovens kapitel 4 om en parts ret til aktindsigt, som nævnt i pkt.4.1.2, har til formål at give parten mulighed for at gøre sig bekendt medsagens dokumenter og oplysninger for at kunne varetage sine rettighederi forbindelse med den materielle sag. Spørgsmålet om partsaktindsigt ef-ter forvaltningsloven har derfor en sådan nær sammenhæng med spørgs-målet om afgørelsen af den underliggende materielle sag, hvis dokumen-ter der anmodes om aktindsigt i, at spørgsmålet herom efter Justitsmini-steriets opfattelse bør vurderes af den myndighed, som afgørelsen i denpågældende materielle sag kan påklages til.Dette skyldes for det første, at denne myndighed må antages i alminde-lighed at besidde en større erfaring med behandlingen af konkrete sagerpå det pågældende retsområde, end den øverste rekursmyndighed, ogdermed også en større konkret sagkundskab, når det f.eks. drejer sig omafvejningen af en parts interesse i aktindsigt for at kunne varetage sinepartsrettigheder over for de hensyn, der efter omstændighederne vil kun-ne begrunde afslag på aktindsigt. Både faglige og procesøkonomiskehensyn taler således for, at den myndighed, der er første klageinstans,behandler klagen over et afslag på partsaktindsigt.For det andet vil spørgsmålet om omfanget af en parts ret til aktindsigtefter Justitsministeriets opfattelse i almindelighed ikke have samme ha-stende karakter som spørgsmålet om offentlighedens – navnlig pressens –ret til aktindsigt efter offentlighedsloven. Dette skal ses i lyset af, at det,som parten i en afgørelsessag i almindelig reelt må antages at være inte-resseret i, er udfaldet af den materielle sag, som der anmodes om aktind-sigt i. Afgørelsen af denne materielle sag udsættes som udgangspunktefter forvaltningslovens § 11 (som foreslås videreført med bestemmelseni forvaltningslovens § 9 a i dette lovforslag), hvis parten under sagensbehandling fremsætter begæring om aktindsigt, jf. pkt. 4.3.1, og hensynettil, at parten kan udnytte sine beføjelser og rettigheder under sagen, ersåledes efter Justitsministeriets opfattelse derved varetaget i fornødentomfang.4.3.9.5.Under henvisning til de overvejelser, der er beskrevet i pkt.4.3.9.4, finder Justitsministeriet heller ikke grundlag for at foreslå, at der58

i forvaltningsloven indsættes bestemmelser som i § 37, stk. 2 og stk. 3, iforslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovud-kast), om en remonstrationsordning og en frist for behandlingen af kla-gen over et afslag på aktindsigt.Det bemærkes i den forbindelse desuden, at det centrale for så vidt angårsagsbehandlingstiden for en part i en sag, hvori der vil blive truffet afgø-relse af en forvaltningsmyndighed, i almindelighed må antages at væreden tid, der anvendes på behandlingen af den materielle sag, der – somnævnt i pkt. 4.3.9.4 – som udgangspunkt udsættes, når der anmodes ompartsaktindsigt, jf. forvaltningslovens § 11 (som foreslås videreført medbestemmelsen i forvaltningslovens § 9 a i dette lovforslag).4.3.9.6.Endelig finder Justitsministeriet ikke grundlag for at foreslå, atder i forvaltningsloven indsættes en bestemmelse som i § 39, stk. 1, i for-slaget til offentlighedslovens (og Offentlighedskommissionens lovud-kast), om at der skal gælde en adgang til særskilt at påklage myndighe-dens sagsbehandlingstid i forbindelse med behandlingen af en anmod-ning om aktindsigt, når der er gået 14 dage fra modtagelsen, jf. pkt.4.3.9.2.Det pågældende forslag til en ny bestemmelse i offentlighedsloven er be-grundet i de hensyn, der ligger bag offentlighedsordningen – herundernavnlig hensynet til pressens formidling af informationer til offentlighe-den, – der tilsiger, at aktindsigtsanmodninger bliver behandlet hurtigt ogikke trækker unødigt ud.Disse hensyn gør sig efter Justitsministeriets opfattelse ikke i samme om-fang gældende med hensyn til behandlingen af en parts anmodning omaktindsigt efter forvaltningsloven. Justitsministeriet henviser i den for-bindelse til de overvejelser, der fremgår af pkt. 4.3.9.4 og pkt. 4.3.9.5.4.3.10. PartshøringForvaltningslovens § 19 indeholder en bestemmelse om partshøring, derhar til formål at sikre, at den, der er part i en afgørelsessag, får lejlighedtil at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrund-lag, inden sagen afgøres, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 93.Det følger af bestemmelsens stk. 1, at såfremt en part ikke kan antages atvære bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysnin-ger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes af-59

gørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne oggivet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dogkun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er afvæsentlig betydning for sagens afgørelse.I forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1-6, er der fastsat en række undtagel-ser fra myndighedens pligt til at iværksætte partshøring efter bestemmel-sen i § 19, stk. 1.Som det fremgår, handler pligten til at høre parten efter forvaltningslo-vens § 19, stk. 1, om ”oplysninger vedrørende sagens faktiske omstæn-digheder”, der er af væsentlig betydning for sagen. Denne betingelse måforstås på samme måde som den tilsvarende betingelse for, at der skalforetages ekstrahering af oplysninger efter forvaltningslovens § 12, stk.2, og § 14, stk. 2, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer(2001, 3. udgave), side 393. Om den nærmere forståelse af den nævntebetingelse anfører John Vogter, a.st., bl.a. at afgørende for, om en oplys-ning skal undergives partshøring efter § 19, er, om oplysningen er af ensådan karakter, at den bidrager til at supplere sagens bevismæssigegrundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn tilsagens faktiske omstændigheder. Partshøringspligten vil derfor efter om-stændighederne også omfatte oplysninger, der indeholder en subjektivpræget stillingtagen til forhold, for så vidt vurderingen er af betydningfor den administrative bevisoptagelse. Som eksempel nævnes en udtalel-se fra en sagkyndig, der har afgivet en videnskabelig/teknisk vurdering afet forhold, som skal indgå i grundlaget for myndighedens afgørelse.Endvidere anføres det bl.a., at der ikke er partshøringspligt med hensyntil oplysninger vedrørende sagens retlige omstændigheder, selv om op-lysningerne isoleret set gengiver objektive kendsgerninger som f.eks. op-lysninger om indholdet af gældende ret, jf. a.st. Der vil således ikke værepligt til at høre parten over myndighedens abstrakte fortolkning af denregel, der påtænkes anvendt, den konkrete subsumption, dvs. myndighe-dens konkrete anvendelse af reglen på sagens faktum eller de juridiskekonsekvenser, som myndigheden drager af retsanvendelsen. Heller ikkeabstrakte udtalelser fra andre myndigheder om sagens juridiske spørgs-mål eller oplysninger om praksis af betydning for sagen er omfattet afpartshøringspligten efter § 19.Bestemmelserne om ekstrahering af oplysninger om faktiske omstændig-heder af væsentlig betydning i forvaltningslovens § 12, stk. 2, og § 14,60

stk. 2 – der er omtalt ovenfor under pkt. 4.3.7.1 – skal i øvrigt forstås påsamme måde som ekstraheringsbestemmelsen i offentlighedslovens § 11,stk. 1, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 139 f. Denne bestem-melse, der også fastsætter en pligt til at ekstrahere oplysninger om fakti-ske omstændigheder af væsentlig betydning, er imidlertid med § 28, stk.1, i forslaget til offentlighedslov (og Offentlighedskommissionens lov-udkast) foreslået videreført med visse tekniske og sproglige ændringer,jf. pkt. 4.3.7.2 ovenfor.For det første foreslås med § 28, stk. 1, 1. pkt., i forslaget til offentlig-hedslov (og Offentlighedskommissionens lovudkast) den sproglige æn-dring, at ekstraheringspligten skal gælde med hensyn til ”oplysningeromen sags faktiske grundlag”,i det omfang oplysningerne er relevante forsagen”. Dernæst foreslås det med bestemmelsen i forslaget til offentlig-hedslovens (og lovudkastets) § 28, stk. 1, 2. pkt., præciseret, at der gæl-der en pligt til at meddele aktindsigt i oplysninger omeksterne fagligevurderinger,som findes i dokumenter, der er undtaget fra aktindsigt, ogsom er relevante for sagen.På baggrund af den nævnte sammenhæng mellem de udtryk, der anven-des i ekstraheringsbestemmelserne i offentlighedslovens § 11, stk. 1,samt forvaltningslovens § 12, stk. 2, og § 14, stk. 2, der alle foreslås æn-dret (jf. pkt. 4.3.7 ovenfor), således at der kommer til at gælde den sam-me pligt til at foretage ekstrahering af faktiske oplysninger og eksternefaglige vurderinger, er det Justitsministeriets opfattelse, at formuleringenaf bestemmelsen i forvaltningslovens § 19, stk. 1, bør ændres tilsvarendemed hensyn til angivelsen af, hvilken type oplysninger der skal høresover (”oplysninger om en sags faktiske grundlag” og ”oplysninger omeksterne faglige vurderinger”). Det forudsættes, at der ikke herved æn-dres ved gældende ret, herunder med hensyn hvornår en forvaltnings-myndighed skal foretage partshøring. Der henvises herom til nærværendelovforslags § 1, nr. 7 (forslaget til forvaltningslovens § 19) samt be-mærkningerne til bestemmelsen.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at ministeriet ikke fin-der grundlag for at ændre betingelsen efter § 19, stk. 1, om, at pligten tilat partshøre kun udløses for så vidt angår faktiske oplysninger eller eks-terne faglige vurderinger, der er afvæsentlig betydning for sagens afgø-relse.Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på baggrunden for(bl.a.), at det nævnte væsentlighedskriterium er indsat i forvaltningslo-61

ven. Af forarbejderne til § 19 fremgår således bl.a. følgende herom, jf.Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 93 f.:”På grundlag af hidtidige praktiske erfaringer må det dog kunnelægges til grund, at for langt den største del af de sager, der be-handles, vil de faktiske oplysninger, som myndighederne lægger tilgrund ved afgørelsen, ikke kunne omtvistes eller give en part an-ledning til at fremkomme med indsigelser.Det må endvidere erkendes, at regler om partshøring efter omstæn-dighederne vil kunne medføre en forlængelse af sagsbehandlingsti-den, hvilket navnlig vil kunne blive følt som en ulempe af parterneselv. Særlig for så vidt angår sager, hvor afgørelserne træffes i kol-legiale forvaltningsmyndigheder - herunder kommunalbestyrelserog kommunale udvalg - vil partshøringsreglen i forbindelse medorganets mødeturnus i nogle tilfælde kunne give anledning til enbetydelig forlængelse af den samlede sagsbehandlingstid. Det gæl-der således navnlig i tilfælde, hvor det først under behandlingen idet kollegiale organ viser sig, at der burde have været iværksatpartshøring, f.eks. fordi organet - i modsætning til dets sekretariat -vil lægge afgørende vægt på nogle for parten ukendte og ugunstigeoplysninger. I et sådant tilfælde må sagens afgørelse udsættes til etsenere møde, således at sekretariatet i mellemtiden kan gennemførepartshøring.På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at en sags parter i endel tilfælde vil foretrække, at der hurtigt træffes afgørelse i sagenfremfor at afvente gennemførelsen af partshøringen, og at partshø-ringen i nogle tilfælde direkte ville kunne opfattes som en overflø-dig og besværlig formalisme.På denne baggrund og ud fra ressourcemæssige synspunkter finderjustitsministeriet, at reglerne om obligatorisk partshøring bør be-grænses til alene at omfatte tilfælde, hvor der er grund til at antage,at parterne vil være interesseret heri, og hvor en medvirken fra par-ternes side må antages at kunne forbedre myndighedens beslut-ningsgrundlag.”Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at offentlighedslovens bestem-melse om notatpligt er foreslået ændret med hensyn til, hvilken type op-lysninger der skal noteres – således er udtrykket ”oplysninger vedrørendeen sags faktiske omstændigheder” foreslået ændret til ”oplysninger omen sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger” – mens kri-teriet for, hvornår oplysningerne skal noteres – ”betydning for sagensafgørelse” – ikke er foreslået ændret til ”relevans for sagen”, jf. § 13, stk.1, i forslaget til offentlighedslov (og Offentlighedskommissionens lov-udkast).62

4.3.11. Tavshedspligt4.3.11.1.Foruden reglerne om partsrettigheder, herunder partsaktindsigt,indeholder forvaltningsloven bl.a. i § 27 en almindelig bestemmelse omtavshedspligt for offentligt ansatte. Formålet med denne bestemmelse erat præcisere, hvad der er genstand for den almindelige tavshedspligt.Uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysninger, der er fortroligeefter forvaltningslovens § 27, kan efter straffelovens § 152 straffes medbøde eller fængsel indtil 6 måneder og under særligt skærpende omstæn-digheder fængsel indtil 2 år.Det er i forvaltningslovens § 27, stk. 1, nærmere fastsat, at den, der virkerinden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. borgerlig straf-felov § 152 og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyl-dig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nød-vendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til of-fentlige eller private interesser, herunder navnlig til 1) statens sikkerhedeller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiskeinteresser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkeligeinstitutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovover-trædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner ellerandre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemfø-relse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed el-ler af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivnin-gen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af detoffentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private sel-skabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres per-sonlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, eller 7) enkeltperso-ners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i atbeskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder el-ler om drifts- eller forretningsforhold.Det bemærkes, at der ved siden af forvaltningslovens § 27 i særlovgiv-ningen findes specielle tavshedspligtsbestemmelser, som pålægger for-valtningsmyndigheder en tavshedspligt, der er mere vidtgående end efter§ 27 sammenholdt med straffelovens bestemmelser.4.3.11.2.Offentlighedskommissionen har som et særligt spørgsmålnævnt, at de bestemmelser, der undtager oplysninger fra retten til aktind-sigt, jf. §§ 30-33 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast), bør føre til en ændring af bestemmelsen i63

forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt, da de nævnte bestemmelser ihenholdsvis offentlighedsloven og forvaltningsloven efter kommissio-nens principielle opfattelse bør være identiske, jf. pkt. 4.2 ovenfor.Offentlighedskommissionen har overvejet spørgsmålet nærmere i be-tænkningens kapitel 18, pkt. 4.1.2 (side 736 ff.). Her er det bl.a. anført, atbestemmelserne i forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-5, er identiskemed offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 1-5, bortset fra, at der i nr. 3, deri begge bestemmelser omhandler straffeprocessuelle forhold, er enkeltesproglige afvigelser. Således taler forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 3,om ”forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser”,mens offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 3, taler om ”forebyggelse, op-klaring og forfølgning af lovovertrædelser”. Det er anført, at der imidler-tid ikke er nogen realitetsforskel med hensyn til de nævnte bestemmel-sers anvendelsesområde.Kommissionen anfører desuden, at der derimod for en umiddelbar be-tragtning foreligger mere substantielle forskelle mellem forvaltningslo-vens § 27, stk. 1, nr. 6-7, og offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1 og 2,samt § 13, stk. 1, nr. 6, og at det herunder kan anføres, at der ikke (ud-trykkeligt) i forvaltningslovens § 27, stk. 1, er indsat en bestemmelsesvarende til generalklausulen i offentlighedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Deter imidlertid kommissionens opfattelse, at generalklausulen er indeholdt iindledningen til § 27, stk. 1, idet det heri anføres, at en oplysning er for-trolig, når det er ”nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væ-sentlige hensyn til offentlige eller private interesser”, hvilket indholds-mæssigt svarer til generalklausulen.Endvidere bemærker kommissionen, at det kan anføres, at beskyttelsen afoplysninger om forretningsforhold mv. efter offentlighedslovens § 12,stk. 1, nr. 2 – i modsætning til den korresponderende bestemmelse i for-valtningslovens § 27, stk. 1, nr. 7 – er betinget af, at det er af væsentligøkonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen an-går. Det er imidlertid kommissionens opfattelse, at der ikke foreliggernogen reel forskel, idet forvaltningslovens § 27, stk. 1, som nævnt indle-des med, at en oplysning er fortrolig, når det er nødvendigt for at ”vare-tage væsentlige hensyn”.Endelig bemærker kommissionen, at det kan anføres, at forvaltningslo-vens § 27, stk. 1, nr. 6, kun omfatter oplysninger om enkeltpersoners pri-vate forhold, hvis en interesseafvejning fører til det, jf. indledningen til64

stk. 1 ”varetage væsentlige hensyn”, mens offentlighedslovens § 12, stk.1, er absolut og således ikke forudsætter en sådan interesseafvejning. Detanføres dog, at der for en praktisk betragtning imidlertid ikke kan antagesat være den store forskel mellem de oplysninger, der er fortrolige efterforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 6, og oplysninger, som er omfattet afoffentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 1, uanset den nævnte forskel i formu-leringerne. Dette skyldes bl.a., at de oplysninger om enkeltpersoners pri-vate forhold, der er omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, princi-pielt set kan udleveres efter meroffentlighedsprincippet, hvis det ikkestrider mod tavshedspligten.Det anføres sammenfattende af kommissionen, at det på denne baggrundog under hensyn til kommissionens principielle opfattelse om, at der skalforeligge identitet mellem de fortrolige oplysninger omfattet af forvalt-ningslovens § 27, stk. 1, og de ikke offentligt tilgængelige oplysningeromfattet af undtagelsesbestemmelserne i §§ 30-33 i Offentlighedskom-missionens udkast til en ny offentlighedslov, er kommissionens opfattel-se, at forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, bør ændres således, at be-stemmelsen i det hele kommer til at svare til undtagelsesbestemmelsernei lovudkastets §§ 30-33, der med visse ændringer viderefører offentlig-hedslovens § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1.4.3.11.3.Justitsministeriet er på baggrund af det, som Offentligheds-kommissionen har anført, jf. pkt. 4.3.10.2, enig med kommissionen i, atforvaltningslovens § 27, stk. 1, bør ændres således, at de oplysninger, derer omfattet af bestemmelsen formuleringsmæssigt kommer til at svare tiloplysninger, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i forslaget tiloffentlighedsloven §§ 30-33, som er identiske med §§ 30-33 i kommissi-onens lovudkast.Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det anførte ikke in-debærer, at der i alle tilfælde vil være sammenfald mellem de oplysnin-ger, der kan undtages fra aktindsigt efter §§ 30-33 i forslaget til offent-lighedsloven (og lovudkastet) og de oplysninger, der er fortrolige efterforvaltningslovens § 27. Der kan således henvises til den situation, hvordokumenter fra konkrete personalesager (tillige) indgår i generelle perso-nalesager eller i andre sager. I sådanne tilfælde vil der normalt – på bag-grund af de hensyn, der ligger bag § 21, stk. 2, i forslaget til offentlig-hedsloven der viderefører den gældende lovs § 2, stk. 2, 2. pkt. – kunnegives afslag på aktindsigt i de nævnte dokumenter fra den konkrete sagefter § 33, nr. 5, i forslaget til offentlighedsloven. De pågældende oplys-65

ninger vil derimod ikke nødvendigvis (efter en konkret vurdering) værefortrolige efter forvaltningslovens § 27. Der henvises også til pkt. 4.1.2 ide almindelige bemærkninger i det samtidig fremsatte forslag til en nyoffentlighedslov.Der henvises i øvrigt til nærværende lovforslags § 1, nr. 7 (forslaget tilforvaltningslovens § 27, stk. 1-4) og bemærkningerne hertil.5. Justitsministeriets overvejelser om ændringer i retsplejelovenSom anført i pkt. 3.1 har Offentlighedskommissionen ikke vurderet, ihvilket omfang kommissionens udkast til en ny offentlighedslov i givetfald vil give anledning til at foretage ændringer i retsplejelovens reglerom aktindsigt.Retsplejelovens regler om aktindsigt blev gennemført i 2004 på grundlagaf Retsplejerådets betænkning nr. 1427/2003 om offentlighed i civile sa-ger og straffesager. Reglerne er i et vist omfang inspireret af opbygnin-gen og formuleringen af reglerne om aktindsigt i den gældende offentlig-hedslov og i forvaltningsloven.På denne baggrund har Justitsministeriet overvejet, om der er anledningtil at foreslå ændringer i retsplejelovens regler om aktindsigt i lyset afforslaget til offentlighedslov, jf. pkt. 5.1-5.7 nedenfor.5.1. Bødeforelæg, der er vedtaget af en juridisk personSom anført i pkt. 4.11.2 i de almindelige bemærkninger til forslaget tiloffentlighedslov er Justitsministeriet enig med Offentlighedskommissio-nen i, at der bør være almindelig adgang til aktindsigt i bødeforelæg, derer vedtaget af en juridisk person.Af lovtekniske grunde foreslås det, at adgangen til aktindsigt i bødefore-læg, der er vedtaget af en juridisk person, gennemføres ved en bestem-melse i retsplejeloven for så vidt angår bødeforelæg, der meddeles af po-litiet og anklagemyndigheden, således at bestemmelsen herom i forslagettil offentlighedsloven angår bødeforelæg, der meddeles af andre myndig-heder end politiet og anklagemyndigheden, jf. forslaget til offentligheds-lov § 19, stk. 2-3.

Der henvises herom til nærværende lovforslags § 2, nr. 7 (forslag til rets-plejelovens § 41 g), og bemærkningerne hertil.5.2. MeroffentlighedEfter retsplejelovens § 41 g kan der gives aktindsigt i videre omfang endfastsat i retsplejelovens §§ 41 a-41 f, medmindre andet følger af reglerom tavshedspligt mv.I § 14 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionenslovudkast) foreslås reglen om meroffentlighed i den gældende offentlig-hedslov ændret, således at det er fremhævet, at myndighederne i det en-kelte tilfælde ikke blot kan, men skal overveje, om der kan gives aktind-sigt i dokumenter og oplysninger, der kan undtages fra retten til aktind-sigt.Formuleringen af retsplejelovens § 41 g er beslægtet med den gældendebestemmelse i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., om meroffentlig-hed, der med visse ændringer videreføres med bestemmelsen i § 14 i for-slaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast).Justitsministeriet finder på denne baggrund, at formuleringen af retspleje-lovens § 41 g bør ændres i lyset af den foreslåede nye offentlighedslov.Der henvises herom til nærværende lovforslags § 2, nr. 7 (forslag til rets-plejelovens § 41 h), og bemærkningerne hertil.5.3. Interne dokumenterEfter retsplejelovens § 41 d, stk. 3, § 255 a, stk. 2, og § 729 d, stk. 2, om-fatter retten til aktindsigt ikke interne arbejdsdokumenter. Som internearbejdsdokumenter anses 1) dokumenter, der udarbejdes af retten, politieteller anklagemyndigheden til eget brug ved behandlingen af en sag, 2)voteringsprotokoller og andre referater af rettens rådslagninger og af-stemninger og 3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for poli-tiet og anklagemyndigheden.I § 23 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionenslovudkast) foreslås definitionen af interne dokumenter ændret i forholdtil den gældende offentlighedslov, således at dokumenter, der udarbejdes67

af en myndighed til eget brug, ændres til dokumenter, der ikke er afgivettil udenforstående.Offentlighedskommissionen anfører, at den nye formulering efter kom-missionens opfattelse indholdsmæssigt svarer til den gældende (jf. be-tænkningen side 972).Det foreslås endvidere, at dokumenter, der afgives til udenforstående,mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grun-de, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.Formuleringen af retsplejelovens § 41 d, stk. 3, § 255 a, stk. 2, og § 729d, stk. 2, er beslægtet med den gældende offentlighedslovs § 7, der vide-reføres med en ændret formulering i § 23 i forslaget til offentlighedslo-ven (og Offentlighedskommissionens lovudkast).Justitsministeriet finder på denne baggrund, at formuleringen af retspleje-lovens § 41 d, stk. 3, § 255 a, stk. 2, og § 729 d, stk. 2, bør ændres i lysetaf forslaget til offentlighedslov (og lovudkastet).Der henvises herom til nærværende lovforslags § 2, nr. 3, 8 og 9, og be-mærkningerne hertil.5.4. Fristen for behandling af anmodninger om aktindsigtEfter retsplejelovens § 41 e, stk. 3, § 255 a, stk. 4, og § 729 d, stk. 5, skalen anmodning om aktindsigt besvares snarest, og hvis den ikke er besva-ret inden 10 dage, skal ansøgeren underrettes om grunden hertil samt om,hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. Det fremgår af forarbej-derne til disse bestemmelser, at de er inspireret af henholdsvis offentlig-hedslovens § 16, stk. 2, og forvaltningslovens § 16, stk. 2.I § 36, stk. 3, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommis-sionens lovudkast), foreslås svarfristen ændret fra ti dage til syv arbejds-dage, og det foreslås angivet i bestemmelsen, at overskridelse af fristenkun kan ske undtagelsesvis og navnlig som følge af sagens omfang ellerkompleksitet.Som anført i pkt. 4.3.9.3 ovenfor foreslås forvaltningslovens § 16, stk. 2,ændret i lyset af § 36, stk. 2, forslaget til offentlighedsloven (og lovudka-stet).68

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at retsplejelovens § 41 e, stk.3, § 255 a, stk. 4, og § 729 d, stk. 5, ligeledes bør ændres i lyset af forsla-get til offentlighedslov (og lovudkastet).Der henvises herom til nærværende lovforslags § 2, nr. 6, og bemærknin-gerne hertil.5.5. Begrænsning i retten til aktindsigt af hensyn til statens sikker-hed mv.Efter retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1, kan aktindsigt i domme og ken-delser mv. begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse afvæsentlige hensyn til bl.a. statens sikkerhed.Efter § 41 d, stk. 4, nr. 2 (om aktindsigt for personer med særlig interessei en sag), og § 729 d, stk. 3, nr. 2 (om aktindsigt for sigtede i en endeligtafsluttet straffesag), kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang an-søgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter tilvaretagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til bl.a.statens sikkerhed.I § 31 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionenslovudkast) foreslås undtagelsen vedrørende statens sikkerhed og rigetsforsvar ændret, således at ”nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hen-syn til statens sikkerhed eller rigets forsvar” ændres til ”af væsentlig be-tydning for statens sikkerhed eller rigets forsvar”.Offentlighedskommissionen anfører, at der er tale om en præcisering, jfbetænkningen side 1006.Formuleringen af retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 1, er beslægtet medden gældende offentlighedslovs § 13, stk. 1, nr. 1, der med en præcise-ring videreføres i § 31 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlig-hedskommissionens lovudkast).Justitsministeriet finder på denne baggrund, at formuleringen af retspleje-lovens § 41 b, stk. 3, nr. 1, bør ændres i lyset af forslaget til offentlig-hedslov.Der henvises herom til nærværende lovforslags § 1, nr. 2, og bemærknin-gerne hertil.69

Formuleringen af retsplejelovens § 41 d, stk. 4, nr. 2, og § 729 d, stk. 3,nr. 2, er beslægtet med forvaltningslovens § 15, nr. 1.Som anført i pkt. 4.3.8 ovenfor foreslås forvaltningslovens § 15 ændret ilyset af forslaget til offentlighedslov, jf. Offentlighedskommissionenslovudkast.Justitsministeriet finder på denne baggrund, at retsplejelovens § 41 d, stk.4, nr. 2, og § 729 d, stk. 3, nr. 2, ligeledes bør ændres i lyset af forslagettil offentlighedslov.Der henvises herom til nærværende lovforslags § 2, nr. 4 og 10, og be-mærkningerne hertil.5.6. Identifikationskravet5.6.1. De gældende regler og baggrunden herforEfter retsplejelovens § 41 e, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse for aktind-sigt, at den, der anmoder om aktindsigt, angiver det dokument eller densag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Af forarbej-derne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 638(lovforslag nr. L 23, bemærkningerne til § 1, nr. 15), fremgår bl.a. føl-gende:”Den, der søger aktindsigt, må således have i hvert fald et vistkendskab til sagens eller dokumentets eksistens, før der anmodesom aktindsigt. Kravet om forudgående identifikation af sagen ellerdokumentet indebærer bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til atgennemgå sagerne i en given periode med henblik på herigennemat finde frem til en bestemt sag eller til sager af en bestemt art. Detvil heller ikke være muligt at få aktindsigt i straffedomme vedrø-rende en bestemt person blot ved at henvise til vedkommendesnavn.Den modsatte situation – at den, der søger aktindsigt, kender straf-fesagen, men ikke tiltaltes navn – hindrer derimod ikke aktindsigt.Hvis den, der søger aktindsigt, via medieomtale eksempelvis er be-kendt med, at en bestemt domstol en bestemt dag (eller inden for enrelativt kort periode) har afsagt en dom, som kan identificeres en-tydigt på grundlag af de oplysninger, som den, der søger aktindsigt,er i besiddelse af, er kravet til identifikation af sagen opfyldt, hvisden myndighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, udenbesvær kan finde frem til sagen.70

Forslaget giver således bl.a. enhver mulighed for på grundlag af til-strækkelig præcis presseomtale af konkrete retssager at få aktind-sigt i domme og kendelser i sagen, og dette er en central del af for-slaget, der bl.a. giver mulighed for at kontrollere, om mediernesomtale af sagen er dækkende.”Efter retsplejelovens § 41 e, stk. 1, 2. pkt., kan en anmodning om aktind-sigt i et større antal sager afslås, medmindre anmodningen er rimeligt be-grundet. Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 638 (lovforslag nr. L 23, bemærkningerne til § 1, nr.15), fremgår bl.a. følgende:”Denne regel er begrundet i, at der som nævnt ikke bør være ad-gang for enhver til at gennemgå sagerne i en given periode medhenblik på herigennem at finde frem til en bestemt sag eller til sa-ger af en bestemt art.Det er imidlertid muligt ved hjælp af retslisterne at udarbejde enfortegnelse over alle afsagte domme i en vis periode, og hvis derikke gjaldt nogen begrænsninger i, hvor mange domme man samti-dig kunne få aktindsigt i, ville enhver på grundlag af en sådan for-tegnelse kunne forlange aktindsigt i samtlige afsagte domme i engiven periode.Formålet med reglen er således at begrænse mulighederne for atomgå kravet om, at der kun er adgang til aktindsigt i sager, somden, der søger aktindsigt i, på forhånd er bekendt med.Reglen forhindrer ikke, at nogen gentagne gange anmoder om akt-indsigt i et mindre antal domme og dermed over en periode opnåraktindsigt i et større antal domme. Ved anvendelsen af reglen kandet dog tillægges betydning, om den pågældende gentagne gangeanmoder om aktindsigt i nye sager, eller om der er tale om en en-keltstående anmodning.”Af den kommenterede høringsoversigt vedrørende høringssvarene overbetænkning nr. 1427/2003 (2003-04, Retsudvalget, L 23 – bilag 1) frem-går bl.a. følgende om identifikationskravet:”Det bemærkes, at identifikationskravet ikke kun stilles af admini-strative grunde, men også er udtryk for en indholdsmæssig af-grænsning af adgangen til aktindsigt, således at der f.eks. ikke kanforlanges adgang til at gennemgå sagerne i en given periode medhenblik på herigennem at finde frem til en bestemt sag eller sageraf en bestemt art.”5.6.2. Forslaget til offentlighedslov71

I § 9 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionenslovudkast) foreslås identifikationskravet ændret i forhold til den gælden-de offentlighedslov, således at kravet om, at den, der anmoder om aktind-sigt, skal have et forhåndskendskab til den sag eller det dokument, deranmodes om aktindsigt i, ikke videreføres.Offentlighedskommissionen anfører, at dette såkaldte subjektive identifi-kationskrav er begrundet i hensynet til myndighedernes ressourceforbrug,jf. betænkningens kapitel 12, pkt. 8.4.2 (side 398).Offentlighedskommissionen anfører endvidere, at ophævelsen af det sub-jektive identifikationskrav indebærer, at den, der anmoder om aktindsigt– i modsætning til, hvad der følger af den gældende offentlighedslov –kan få aktindsigt i sager af en bestemt art eller sager journaliseret i enbestemt periode, hvis anmodningen om aktindsigt angiver det tema, sa-gen eller dokumentet vedrører.5.6.3. Justitsministeriets overvejelserOffentlighedskommissionens forslag om at ophæve kravet om, at den,der anmoder om aktindsigt, skal have et forhåndskendskab til den sageller det dokument, der anmodes om aktindsigt i, bygger bl.a. på, at kra-vet alene er fastsat af hensyn til myndighedernes ressourceforbrug.Det fremgår imidlertid af forarbejderne til retsplejelovens regler om akt-indsigt, at det subjektive identifikationskrav på retsplejens område ikkekun stilles af administrative grunde, men også er udtryk for en tilsigtetindholdsmæssig afgrænsning af adgangen til aktindsigt, således at derf.eks. ikke kan forlanges adgang til at gennemgå sagerne i en given peri-ode med henblik på herigennem at finde frem til en bestemt sag eller sa-ger af en bestemt art.Det gældende identifikationskrav er således bl.a. også udtryk for en af-vejning mellem hensynet til offentlighed i retsplejen og hensynet til atmodvirke systematisk indsamling og eventuel udbredelse af oplysningerom personers rent private forhold.Samtidig fremhæver Offentlighedskommissionen som den væsentligstekonsekvens af en ophævelse af det subjektive identifikationskrav, at derfremover vil være adgang til aktindsigt i sager af en bestemt art eller sa-72

ger journaliseret i en bestemt periode, hvis anmodningen om aktindsigtangiver det tema, sagen eller dokumentet vedrører.I overensstemmelse med grundprincippet om offentlighed i retsplejengiver retsplejelovens regler om aktindsigt bl.a. enhver mulighed for pågrundlag af tilstrækkelig præcis presseomtale af konkrete retssager at fåaktindsigt i dommen i en sag. Dette gælder også straffesager, og hvis til-talte er over 18 år, vil den pågældendes navn fremgå af dommen. Detgældende identifikationskrav, der ikke giver ret til aktindsigt i f.eks.straffesager af en bestemt art, skal også ses i lyset heraf.På denne baggrund finder Justitsministeriet, at identifikationskravet iretsplejelovens § 41 e ikke bør ændres i lyset af forslaget til offentlig-hedslov. En sådan ændring af identifikationskravet ville være i modstridmed de hensyn, som retsplejelovens regler om aktindsigt bygger på.5.7. Aktindsigtens form5.7.1. De gældende regler og baggrunden herforEfter retsplejelovens § 41 a kan enhver forlange at få adgang til at gen-nemse en doms konklusion, når anmodningen fremsættes inden en ugeefter dommens afsigelse.Efter retsplejelovens §§ 41 b og 41 c kan enhver forlange at få udleveretkopi af domme og kendelser mv. Det fremgår af forarbejderne til be-stemmelserne, at det også omfatter udlevering af elektronisk kopi, hvisdokumentet foreligger i elektronisk form hos retten, og at der ikke er no-get til hinder for efter anmodning at give aktindsigt i form af gennemsyn,hvis det forekommer hensigtsmæssigt.Efter retsplejelovens § 41 d om aktindsigt for den, der har en særlig inte-resse i en sag, afgør den myndighed, der behandler en anmodning omaktindsigt, om aktindsigt skal gives i form af gennemsyn eller udleveringaf kopi. Efter anmodning skal der dog udleveres kopi af skriftlige doku-menter i civile sager, medmindre nærmere i loven angivne hensyn talerherimod. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at i straffesagervil udgangspunktet være, at aktindsigt gives i form af gennemsyn, men aten konkretiseret anmodning om udlevering af bestemte skriftlige doku-menter dog bør imødekommes, medmindre nærmere i loven angivne73

hensyn taler herimod, eller det må befrygtes, at kopien vil blive benyttetpå retsstridig måde.Efter retsplejelovens § 729 d om sigtedes aktindsigt i afsluttede straffesa-ger afgør politidirektøren, om aktindsigt skal gives i form af gennemsyneller udlevering af kopi. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen,at udgangspunktet vil være, at aktindsigt gives i form af gennemsyn, menat en konkretiseret anmodning om udlevering af bestemte skriftlige do-kumenter dog bør imødekommes, medmindre nærmere i loven angivnehensyn taler herimod, eller det må befrygtes, at kopien vil blive benyttetpå retsstridig måde.5.7.2. Forslaget til offentlighedslovI § 40 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionenslovudkast) foreslås, at dokumenterne skal udleveres i den form, som den,der har fremsat anmodningen, ønsker, medmindre det er umuligt ellermeget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn.5.7.3. Justitsministeriets overvejelserRetsplejelovens regler om aktindsigtens form er tilpasset de særlige hen-syn, som gør sig gældende på retsplejens område. Reglerne giver desu-den i vidt omfang den, der anmoder om aktindsigt, mulighed for at vælgeaktindsigtens form, herunder at modtage dokumentet elektronisk. I detilfælde, hvor der kun er adgang til aktindsigt i form af gennemsyn, skyl-des det væsentlige hensyn til andre interesser, herunder statens sikkerhed,forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller særligehensyn til beskyttelse af vidner eller andre.På denne baggrund finder Justitsministeriet, at retsplejelovens regler omaktindsigtens form ikke bør ændres i lyset af forslaget til offentligheds-lov.6. Økonomiske og administrative konsekvenser mv.6.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeLovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte forslag til en nyoffentlighedslov. Med forslaget justeres forvaltningsloven og retsplejelo-ven i lyset af den nye offentlighedslov.74

I forhold til forvaltningsloven har ændringerne til hensigt at sikre, at for-muleringerne og systematikken i forvaltningslovens regler om partsakt-indsigt i videst muligt omfang følger den nye offentlighedslovs bestem-melser om aktindsigt. Hermed sikres overskueligheden i forhold til akt-indsigtsreglerne, hvilket vil lette forvaltningsmyndighederne administra-tion af reglerne.Ændringerne i reglerne for behandlingen af en anmodning om aktindsigtmv., herunder ændringen af fristen for besvarelse af en aktindsigtsan-modning fra ti dage til syv arbejdsdage, vil medføre justeringer i forholdtil den nuværende tilrettelæggelse af sagsbehandlingen af sådanne sager.Ændringen af den nævnte frist vil imidlertid ikke betyde, at der samletset vil være et øget ressourceforbrug forbundet med behandlingen af denenkelte sag. Samlet set er det vurderingen, at de foretagne ændringer afforvaltningsloven ikke har administrative og økonomiske konsekvenseraf betydning.I forhold til ændringerne i retsplejeloven bemærkes, at retten til aktind-sigt i bødeforlæg meddelt af politiet eller anklagemyndigheden, der ervedtaget af en juridisk person, er ny. Det må antages, at bestemmelsenikke vil medføre øget ressourceforbrug, herunder da adgangen til aktind-sigt alene angår selve bødeforlægget. Samlet set er det vurderingen, at deforetagne ændringer af retsplejeloven ikke har administrative og økono-miske konsekvenser.Det bemærkes, at der i forbindelse med forslaget til den nye offentlig-hedslov bliver indledt forhandlinger med de kommunale og regionaleparter med henblik på en vurdering af de administrative og økonomiskekonsekvenser af forslaget til den nye offentlighedslov. Det foreliggendelovforslag vil kunne indgå i disse forhandlinger. De nærmere økonomi-ske konsekvenser af lovforslaget skal derfor også ses i sammenhæng meddet fremsatte forslag til en ny offentlighedslov.6.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetLovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser forerhvervslivet.Det bemærkes, at ændringen i lovens anvendelsesområde i forvaltnings-lovens § 1, stk. 2 (jf. denne lovs § 1, nr. 1), hvorved særlige organer, der75

er oprettet ved lov eller i henhold til lov, samt organer oprettet på privatinitiativ, som udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter,omfattes af loven, alene er udtryk for en lovfæstelse af gældende ret, idetde pågældende organer allerede i dag henregnes til den offentlige for-valtning. Der henvises til pkt. 4.3.2.2 i lovforslagets almindelige be-mærkninger samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.6.3. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser for borgerne.6.4. Sammenfattende skemaDe økonomiske og administrative aspekter af lovforslaget, der er omtaltunder pkt. 6.1-6.3, er sammenfattet i skemaet nedenfor.Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikkeEU-retlige aspekter.Positivekonsekvenser/mindre udgifterØkonomiske konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerAdministrative konse-kvenser for stat, kom-muner og regionerØkonomiske konse-kvenser for erhvervsli-vetAdministrative konse-kvenser for erhvervsli-vetMiljømæssige konse-kvenserAdministrative konse-kvenser for borgerneIngen.Negativekonsekvenser/merudgifterIngen.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og or-ganisationer mv.:Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty Internatio-nal, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Berlingske Me-dia, Borgerservice Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisa-tionernes FællesUdvalg, Civilstyrelsen, Dagbladet Information, Dan-marks Jurist- og Økonomforbund, Danmarks Lokal-Tv Forening, Dan-marks Medie – og Journalisthøjskole, Danmarks Naturfredningsforening,Danmarks Radio, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Dan-ske Dagblades Forening, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-ne, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Ældreråd, DanskByggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, DanskFolkeoplysnings Samråd, Danske Specialmedier, Dansk Industri (DI),Dansk Journalistforbund, Dansk Journalistforbunds kredsformænd,Dansk Journalistforbund Kreds 6 Nordjylland, Dansk MagasinpressesUdgiverforening, Dansk Student Tv Forening, Dansk Vand- og Spilde-vandsforening (DANVA), Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-ening, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, DetKommunale Kartel, Det Ny Public Serviceråd, Danske Idébasereder Lo-kale Elektroniske Medier (DILEM), Direktoratet for Kriminalforsorgen,DM-DJØFs FORSKERforum, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-stolsstyrelsen, 3F – Faglige Fælles Forbund, Familiestyrelsen, Forbruger-rådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen afBørne- og Kulturchefer, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-eningen af Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af Offentlige Anklage-re, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvalt-ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen forUndersøgende Journalistik, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-lesråd, Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, Hånd-værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jesper Tynell (cand.mag. ihistorie og kommunikation og retspolitiske fagmedarbejder), Juridisk In-stitut Syddansk Universitet, Juridisk Institut Aalborg Universitet, JuridiskInstitut Aarhus Universitet, Jyllandsposten, Kommunale Tjenestemændog Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening (KL), Konkur-rencestyrelsen, Kriminalpolitisk Forening, Kristeligt Dagblad, Køben-havns Retshjælp, Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet , Land-brugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Forsvarsad-vokater, Landsforeningen af Forældre til Børn i Daginstitutioner, Lands-foreningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Ældresagen, Landsor-ganisationen i Danmark (LO), Patientforsikringen, Politidirektørforenin-77

gen, Politiforbundet, Politiken, Procesbevillingsnævnet, Producentfor-eningen, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten iAalborg, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Ros-kilde, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Vestre Landsret,Præsidenten for Østre Landsret, Pårørendegruppen for Svage Ældre, Ra-dio 100 FM/Talpa Radio, Radio 2, Radioerne, Radio- og TV-nævnet,Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsom-budsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland, Rigspoliti-et, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Land-brugets Arbejdsgiverforening, SAML Sammenslutningen af Medier iLokalsamfundet, Skole og Samfund, SLRTV, Statens Arkiver, Statsfor-valtningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjylland, Statsforvaltnin-gen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland, Statsforvaltningen Syd-danmark, Statsansattes Kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhand-lingsfællesskab, Sundhedskartellet, TV2/DANMARK, TV3 A/S, Åben-hedskomitéen, Ældremobiliseringen Åbenhedstinget, Århus Retshjælp .

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserI bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt medde nugældende regler.Til § 1(forvaltningsloven)Til nr. 1 (§ 1, stk. 2-3)I lyset af § 3, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) foreslås det medstk. 2,at der indsættes enbestemmelse i forvaltningsloven om, at loven finder anvendelse for alvirksomhed, der udøves af selvejende institutioner, foreninger, fondemv., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og selvejende instituti-oner, foreninger, fonde mv., der er oprettet på privatretligt grundlag, ogsom udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er un-dergivet intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol. Bestemmelsen erudtryk for en lovfæstelse af gældende ret, da de pågældende selvejendeinstitutioner mv. er omfattet af den gældende forvaltningslov, idet dehenregnes til den offentlige forvaltning. Der henvises herom til pkt.4.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Bestemmelsen istk. 3er en videreførelse af forvaltningslovens § 1, stk.2, idet udtrykket ”somikke kan henregnes til den offentlige forvaltning”dog – i lyset af den foreslåede § 1, stk. 2 – er udgået. Bekendtgørelserudstedt med hjemmel i § 1, stk. 2, i den gældende forvaltningslov bort-falder ikke som følge af vedtagelsen af dette lovforslag.Det følger af stk. 3, at vedkommende minister efter forhandling med ju-stitsministeren kan fastsætte regler om, at loven helt eller delvis skalgælde for nærmere angivne selskaber, institutioner, foreninger mv., hvisudgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkes af statslige, regio-nale eller kommunale midler, eller i det omfang de ved eller i henhold tillov har fået tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på det offentliges veg-ne. Vedkommende minister kan herunder fastsætte nærmere regler omopbevaring af dokumenter mv. og om tavshedspligt.Til nr. 2 (§§ 9-12)Bestemmelserne foreslås redaktionelt ændret navnlig med henblik på såvidt muligt at følge systematikken i forslaget til offentlighedsloven (ogOffentlighedskommissionens lovudkast), herunder inddelingen af be-79

stemmelser om undtagelse af visse nærmere angivne typer henholdsvissager, dokumenter og oplysninger fra retten til aktindsigt. Desuden fore-slås der visse indholdsmæssige ændringer i lyset af forslaget til offentlig-hedslov (og lovudkastet).Til § 9Bestemmelsen istk. 1viderefører den gældende bestemmelse i forvalt-ningslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., og fastslår hovedreglen om retten til akt-indsigt for en part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse afen forvaltningsmyndighed (på samme måde som forslaget til offentlig-hedslovens § 7 fastslår hovedreglen om aktindsigt efter offentlighedslo-ven).Bestemmelsen istk. 2viderefører – med en enkelt redaktionel ændring ilyset af forslaget til offentlighedsloven § 7, stk. 2 – bestemmelsen i for-valtningslovens § 10, stk. 1.Bestemmelsen istk. 3viderefører bestemmelsen i forvaltningslovens §10, stk. 2.Bestemmelsen istk. 4svarer med en redaktionel ændring til § 7, stk. 3, iforslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovud-kast). Bestemmelsen indebærer, at en parts ret til aktindsigt i et doku-ment, der er afsendt af forvaltningsmyndigheden mv. til andre end denpågældende part selv, først gælder dagen efter, at dokumentet er afsendt.Der henvises herom til pkt. 4.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Bestemmelsen istk. 5viderefører bestemmelsen i forvaltningslovens § 9,stk. 2.Til § 9 aI lyset af § 9, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) foreslås formuleringen af identifikationskra-vet med § 9 a sprogligt ændret i forhold til den gældende bestemmelse iforvaltningslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. Den ændrede formulering indebærerikke realitetsændringer i forhold til gældende ret.Der foreslås ikke i forvaltningsloven indsat en bestemmelse som i § 9,stk. 2, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionenslovudkast) om, at behandlingen af en anmodning om aktindsigt kan af-80

slås, i det omfang behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre etuforholdsmæssigt ressourceforbrug, eller anmodningen må antages atskulle tjene et retsstridigt formål eller lignende.Det forudsættes dog, at en forvaltningsmyndighed, hvis en parts anmod-ning om aktindsigt helt undtagelsesvist må antages at skulle tjene et rets-stridigt formål eller lignende, vil kunne afslå at behandle den pågældendeanmodning.Til § 9 bDer er tale om en videreførelse af bestemmelsen i forvaltningslovens §11.Til 10Med bestemmelsen sker der en lovfæstelse af det ulovbestemte merof-fentlighedsprincip, som hidtil har været gældende bl.a. ved behandlingenaf anmodninger om partsaktindsigt efter forvaltningslovens kapitel 4.I lyset af bestemmelsen om meroffentlighed i § 14 i forslaget til offent-lighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast), som forudsæt-tes at have samme rækkevidde som denne bestemmelse, foreslås det, atdet udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd følger, at en forvaltningsmyn-dighed i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt idokumenter og oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, har pligt til atoverveje, om der kan gives aktindsigt heri efter meroffentlighedsprincip-pet.Med bestemmelsen istk. 1foreslås det på denne baggrund fastsat, at enforvaltningsmyndighed i forbindelse med behandlingen af en anmodningom aktindsigt efter forvaltningsloven skal overveje, om der kan givesaktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre omfang, end hvad derfølger af §§ 12-15 b, og at der kan gives aktindsigt i videre omfang,medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler omtavshedspligt og regler i persondataloven.Med bestemmelsen istk. 2præciseres det, at meroffentlighedsprincippetefter stk. 1 også gælder i forbindelse med behandlingen af en anmodningom aktindsigt i dokumenter og oplysninger, som indgår i sager, der erundtaget fra aktindsigt efter § 11.Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.4 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.81

Til 11Der er tale om en videreførelse af bestemmelserne i forvaltningslovens §9, stk. 3, og § 9, stk. 4.Til § 12I lyset af § 23, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, i forslaget til offentlighedsloven (ogOffentlighedskommissionens lovudkast) foreslås det at ændre formule-ringen af reglen om, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne arbejds-dokumenter. Den ændrede formulering indebærer ikke nogen realitets-ændringer. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.5.1 i lovforslagets almindeli-ge bemærkninger.Samtidigt foreslås det, at den gældende bestemmelse i forvaltningslovens§ 12, stk. 2, ophæves, idet bestemmelsen i stedet med visse redaktionelleog sproglige ændringer i lyset af § 28, stk. 1, i forslaget til offentligheds-loven (og Offentlighedskommissionens lovudkast) foreslås videreført i §14 a, stk. 1, jf. dette lovforslags § 1, nr. 5 og bemærkningerne hertil. Dengældende bestemmelse i § 12, stk. 2, som fastslår den såkaldte ekstrahe-ringspligt, fastsætter, at oplysninger vedrørende sagens faktiske omstæn-digheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som ale-ne indeholdes i dokumenter undtaget fra aktindsigt efter § 12, stk. 1, skalmeddeles i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om aktind-sigt.Til nr. 3 (§ 14, stk. 2)Den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2, om, at oplysninger vedrørendesagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagensafgørelse, og som alene indeholdes i dokumenter undtaget fra aktindsigtefter § 14, stk. 1, skal meddeles i overensstemmelse med forvaltningslo-vens regler om aktindsigt (ekstraheringspligt), foreslås ophævet, idet be-stemmelsen i stedet med visse redaktionelle og sproglige ændringer i ly-set af f § 28, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) foreslås videreført i § 14 a, stk. 1, jf. dettelovforslags § 1, nr. 5 og bemærkningerne hertil.Til nr. 4 (§§ 14 a-14 b)Bestemmelsen i § 14 a, der fastsætter en pligt til at ekstrahere faktiskeoplysninger og eksterne faglige vurderinger, viderefører med visse redak-tionelle og sproglige ændringer de gældende bestemmelser om ekstrahe-ring i forvaltningslovens § 12, stk. 2, og § 14, stk. 2. Bestemmelsen i §82

14 b, der er ny, fastsætter en pligt til i særlige tilfælde at ekstrahere op-lysninger om interne faglige vurderinger i endelig form.Til § 14 aBestemmelsen istk. 1viderefører med visse redaktionelle og sprogligeændringer i lyset af § 28, stk. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og Of-fentlighedskommissionens lovudkast) de gældende bestemmelser i § 12,stk. 2, og § 14, stk. 2, om ekstraheringspligt. Der henvises herom til pkt.4.3.7.1, jf. pkt. 4.3.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Med bestemmelsen istk. 2foreslås det, at der – som efter § 28, stk. 2, nr.2, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lov-udkast) – ikke er pligt til at foretage ekstrahering efter stk. 1 af oplysnin-ger, der fremgår af andre dokumenter, som udleveres i forbindelse medaktindsigten. Der henvises herom til pkt. 4.3.7.3 i lovforslagets alminde-lige bemærkninger.Til § 14 bBestemmelsen, der er ny, fastsætter en pligt til (efter lovens almindeligeregler) at meddele parten aktindsigt i visse interne faglige vurderinger iendelig form. Bestemmelsen fastslår således, at der i sager, hvor det eralmindelig praksis at indhente eksterne faglige vurderinger af spørgsmåltil brug for afgørelsen af den pågældende type sager, omfatter retten tilaktindsigt oplysninger om interne faglige vurderinger i endelig form, sommåtte være foretaget af de pågældende spørgsmål.Baggrundenfor bestemmelsen er, at det kan forekomme uhensigtsmæs-sigt, at der f.eks. vil være adgang til aktindsigt i en lægefaglig vurdering,der indgår i en afgørelsessag, hvis vurderingen er foretaget af eksternekonsulenter mv., der ikke er knyttet til myndigheden ved et egentligt an-sættelsesforhold, men derimod ikke, hvis den samme vurdering er foreta-get af myndighedens egne fastansatte medarbejdere (interne lægekonsu-lenter). Retten til aktindsigt vil således kunne bero på den tilfældige om-stændighed, om forvaltningsmyndigheden ved behandlingen af en sag –hvor der er en almindelig praksis for at anvende eksterne konsulenter –f.eks. vælger at bruge en intern eller en ekstern lægekonsulent.Det vil i øvrigt bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, omder inden for et forvaltningsområde kan antages at gældeen almindeligpraksis for at anvende eksterne konsulentertil at foretage faglige vurde-83

ringer, der også i de samme typer af sager foretages af myndighedensegne (interne) fastansatte medarbejdere.Ved en (intern)faglig vurderingforstås ”rene” faglige vurderinger, f.eks.vurderinger af teknisk, lægefaglig eller økonomisk karakter. Overvejelserog vurderinger af, hvilken løsning der anbefales på grundlag af en fagligvurdering, falder derimod uden for udtrykket ”faglig vurdering”. Detteindebærer, at en forvaltningsmyndigheds overvejelser om, hvilken be-tydning den faglige vurdering skal tillægges i afgørelsessagen, eller hvadder – på grundlag af blandt andet den interne faglige vurdering – skal væ-re udfaldet af sagen, vil falde uden for det nævnte udtryk. Om udtrykkethenvises til pkt. 4.3.7.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Bestemmelsen omfatter ikke interne faglige vurderinger i endelig form tilbrug i retssager eller ved overvejelser af, om en retssag bør føres, selvomde indgår i sagstyper, hvor der er en almindelig praksis for at indhenteeksterne faglige vurderinger af samme spørgsmål. Om baggrunden herforhenvises til pkt. 4.3.7.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Det er en betingelse for at få aktindsigt i en intern faglig vurdering, atden foreligger iendelig form,hvilket beror på, at hensynet til den internebeslutningsproces i almindelighed vil tale imod, at der meddeles aktind-sigt i foreløbige interne faglige vurderinger.En intern faglig vurdering vil foreligge i endelig form, hvis myndighedenhar anvendt den i forbindelse med myndighedens beslutning i sagen, ellerhvis vurderingen har en sådan form, at den er klar til (endelig) udsendel-se eller offentliggørelse. Det vil herudover i almindelighed kunne læggestil grund, at en intern faglig vurdering foreligger i endelig form, hvis dener blevet (endeligt) godkendt af den øverst fagligt ansvarlige person fordet pågældende område inden for vedkommende forvaltningsmyndighed,eller hvis det i øvrigt fremgår, at den faglige vurdering faktisk er tillagtbetydning.Til nr. 5 (§§ 15-15 c)Bestemmelserne foreslås ændret dels redaktionelt, dels indholdsmæssigt ilyset af den ændrede beskrivelse af, hvornår retten til aktindsigt kan be-grænses af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar eller af hensyntil rigets udenrigspolitiske interesser mv. i §§ 31 og 32 i forslaget til of-fentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast).

Til § 15Bestemmelsen skal ses i lyset af den ændrede beskrivelse af, hvornår ret-ten til aktindsigt kan begrænses af hensyn til statens sikkerhed eller rigetsforsvar i § 31 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommis-sionens lovudkast).Efter bestemmelsen vil en parts anmodning om aktindsigt kunne afslås pågrund af afgørende hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, med-mindre partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumen-ter til varetagelse af sit tarv taler imod.Det er ikke en betingelse for at kunne undtage oplysninger fra retten tilaktindsigt, at der efter en konkret vurdering kan påvises en nærliggendefare for, at de omtalte interesser vil lide skade af væsentlig betydning,hvis aktindsigtsanmodningen imødekommes.Det bemærkes, at der formentlig i praksis kun undtagelsesvist vil indgåoplysninger af den omhandlede karakter i afgørelsessager omfattet afforvaltningsloven.Den gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 1, omundtagelse fra retten til aktindsigt af hensyn til statens sikkerhed ellerrigets forsvar foreslås samtidigt ophævet.Der henvises til pkt. 4.3.8.1, jf. pkt. 4.3.8.3, i lovforslagets almindeligebemærkninger.Til § 15 aBestemmelsen skal ses i lyset af den ændrede beskrivelse af, hvornår ret-ten til aktindsigt kan begrænses af hensyn til rigets udenrigspolitiske inte-resser mv. i § 32 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast).Efterstk. 1– der svarer til § 32, stk. 1, i forslaget til forvaltningsloven(og Offentlighedskommissionens lovudkast) – kan retten til aktindsigtbegrænses, i det omfang fortrolighed følger af EU-retlige eller folkeretli-ge forpligtelser eller lignende. Det er ikke efter denne bestemmelse –som efter stk. 2 – en betingelse for at kunne undtage oplysninger fra ret-ten til aktindsigt, at der efter en konkret vurdering kan påvises en nærlig-gende fare for, at de omtalte interesser vil lide skade af væsentlig betyd-ning, hvis aktindsigtsanmodningen imødekommes.85

Der sigtes med bestemmelsen bl.a. til de tilfælde, hvor det følger af trak-tatbestemmelser, folkeretlige retssædvaner eller fast international praksis,at Danmark er forpligtet til at hemmeligholde oplysninger og dokumen-ter, idet brud på en sådan forpligtelse vil skade Danmarks forhold til in-ternationale organisationer mv.Det bemærkes, at der vil kunne forekomme særlige tilfælde, hvor partenhar en sådan interesse i at kunne benytte kendskab til sagens (oplysnin-ger) eller dokumenter til varetagelse af sit tarv, at det kan forekommeurimeligt, at den pågældende – uanset den folkeretlige forpligtelse mv. –ikke får oplysningerne eller dokumenterne udleveret. I sådanne særligetilfælde vil der være grund til at overveje at videregive de pågældendeoplysninger efter meroffentlighedsprincippet i § 10 i forslaget til forvalt-ningsloven (§ 1, nr. 2, i nærværende forslag), hvis videregivelsen af op-lysningerne og dokumenterne ledsaget af et tavshedspålæg efter § 27, stk.6, i forslaget til forvaltningsloven (§ 1, nr. 10, i nærværende forslag) ikkevil være i strid med vedkommende folkeretlige forpligtelse mv.Efterstk. 2kan retten til aktindsigt udover de i stk. 1 nævnte tilfælde ef-ter omstændighederne begrænses af hensyn til rigets udenrigspolitiskeinteresser mv., herunder forholdet til andre lande eller internationale or-ganisationer. Bestemmelsen – som indholdsmæssigt viderefører den gæl-dende bestemmelse i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 2 – svarer til §32, stk. 2, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissio-nens lovudkast). Der skal dog – i lyset af en parts behov for at kunne va-retage sine interesser under en sag, hvor der af en forvaltningsmyndigheder eller vil blive truffet afgørelse – mere tungtvejende hensyn til de på-gældende interesser til, for at en myndighed efter en konkret vurderingkan undtage oplysninger fra en parts ret til aktindsigt, end når en anmod-ning om aktindsigt behandles efter offentlighedsloven. For at undtageoplysninger omfattet af stk. 2 fra partens ret til aktindsigt skalafgørendehensyntil de interesser, der er opregnet i bestemmelsen, således taleimod udleveringen af oplysningerne til parten. Efter den nævnte bestem-melse i forslaget til offentlighedsloven (og lovudkastet) kan oplysningeraf den omhandlede karakter efter en konkret vurdering undtages fra ret-ten til aktindsigt, hvisvæsentlige hensyntil de relevante interesser talerherfor.Det er en betingelse for at kunne undtage oplysninger fra retten til akt-indsigt efter stk. 2, at der efter en konkret vurdering kan påvises en nær-86

liggende fare for, at de omtalte interesser vil lide skade af væsentlig be-tydning, hvis aktindsigtsanmodningen imødekommes.Det bemærkes, at der formentlig i praksis kun undtagelsesvist vil indgåoplysninger af den karakter, der er omfattet af § 15 a, i afgørelsessageromfattet af forvaltningsloven.Den gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 2, omundtagelse fra retten til aktindsigt af hensyn rigets udenrigspolitiske ellerudenrigsøkonomiske interesser foreslås samtidigt ophævet.Der henvises til pkt. 4.3.8.1, jf. pkt. 4.3.8.3, i lovforslagets almindeligebemærkninger.Til § 15 bDer er med bestemmelserne inr. 1-3tale om en videreførelse af bestem-melserne i forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3-5. Der henvises til pkt.4.3.8.1, jf. pkt. 4.3.8.2, i lovforslagets almindelige bemærkninger.Bestemmelsen inr. 4om, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det om-fang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumentertil varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til for-skeres og kunstneres originale idéer samt foreløbige forskningsresultaterog manuskripter, er ny og skal ses i lyset af den tilsvarende nye bestem-melse i § 33, nr. 4, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast). Der henvises til pkt. 4.3.8.1, jf. pkt. 4.3.8.4, ilovforslagets almindelige bemærkninger.Bestemmelsen inr. 5om, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det om-fang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumentertil varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til pri-vate og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets sær-lige karakter er påkrævet, er ny, og foreslås indsat som en parallel til §33, nr. 5, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissio-nens lovudkast), som viderefører den såkaldte generalklausul i offentlig-hedslovens § 13, stk. 1, nr. 6. Det forudsættes, at der efter denne be-stemmelse efter en konkret vurdering bl.a. vil kunne undtages oplysnin-ger fra retten til partsaktindsigt, hvor afgørende hensyn til den pågælden-de part selv taler herfor. Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3.8.1, jf. pkt.4.3.8.2, i lovforslagets almindelige bemærkninger.87

Det bemærkes, at for at undtage oplysninger omfattet af § 15 b fra par-tens ret til aktindsigt skalafgørende hensyntil de interesser, der er op-regnet i bestemmelsen, tale imod udleveringen af oplysningerne til par-ten. Der skal således – i lyset af en parts behov for at kunne varetage sineinteresser under en sag, hvor der af en forvaltningsmyndighed er eller vilblive truffet afgørelse – mere tungtvejende hensyn til de pågældende in-teresser til, for at en myndighed efter en konkret vurdering kan undtageoplysninger fra en parts ret til aktindsigt, end når en anmodning om akt-indsigt behandles efter offentlighedsloven. Efter offentlighedsloven kanoplysninger således efter en konkret vurdering undtages fra retten til akt-indsigt, hvisvæsentlige hensyntil de relevante interesser taler herfor, jf. §33 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionenslovudkast).Til § 15 cDet følger af bestemmelsen, at såfremt de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddelesparten aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Dette svarer med enkeltesproglige ændringer til den gældende bestemmelse i forvaltningslovens §15, stk. 2.Det er dog – som noget nyt – udtrykkeligt anført i bestemmelsen, at derikke skal meddeles delvist aktindsigt, hvis det vil medføre en prisgivelseaf det eller de hensyn, der er nævnt i §§ §§ 15-15 b, hvis det vil indebæ-re, at der gives en klart vildledende information, eller hvis det resterendeindhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende me-ningsindhold.Til nr. 6 (§ 16)Bestemmelserne foreslås ændret dels redaktionelt, dels indholdsmæssigt ilyset af de foreslåede ændrede regler om sagsbehandlingstid og aktind-sigtens gennemførelse i kapitel 5 i forslaget til offentlighedsloven (ogOffentlighedskommissionens lovudkast).Stk. 1er en videreførelse af den gældende bestemmelse i forvaltningslo-vens § 16, stk. 1, idet udtrykket ”og i hvilken form” dog er udgået, jf.dette lovforslags § 16, stk. 3.Medstk. 2foreslås som udgangspunkt den gældende bestemmelse i for-valtningslovens § 16, stk. 2, videreført. Dog foreslås der i lyset af § 36,stk. 2, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens88

lovudkast) den ændring, at parten skal underrettes, hvis en anmodningom aktindsigt undtagelsesvist ikke kan færdigbehandles inden syv ar-bejdsdage. Bestemmelsen bygger på en forudsætning om, at afgørelsen afspørgsmålet om aktindsigt navnlig vil kunne udskydes som følge af sa-gens omfang eller kompleksitet. Efter den gældende forvaltningslov gæl-der der en underretningspligt for myndigheden, hvis en begæring om akt-indsigt ikke er imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at begæ-ringen er modtaget af myndigheden.Stk. 3fastsætter, hvorledes aktindsigten skal gennemføres, og foreslås ilyset af § 40, stk. 1, nr. 1, i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlig-hedskommissionens lovudkast), ændret således, at dokumenterne skaludleveres i den form, som parten ønsker, medmindre det er umuligt ellermeget vanskeligt, eller der foreligger tungtvejende modhensyn. Bestem-melsen lovfæster, hvad der allerede er gældende ret. Medstk. 6foreslås iden forbindelse den gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 16,stk. 3, 2. pkt., med hjemmel for justitsministeren til at fastsætte regler ombetaling for udlevering af dokumenter, videreført.Der henvises om bestemmelser i stk. 2 og stk. 3 i øvrigt til pkt. 4.3.9.3, jf.pkt. 4.3.9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.Medstk. 4-5foreslås de gældende bestemmelse i forvaltningslovens §16, stk. 4-5, videreført.Til nr. 7-9 (§ 19, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og 5)Bestemmelsen i 19,stk. 1,viderefører med visse redaktionelle og sprog-lige ændringer – i lyset af bl.a. § 28, stk. 1, i forslaget til offentlighedslo-ven (og Offentlighedskommissionens lovudkast) – den gældende be-stemmelse i § 19, stk. 1, om partshøring. Der er ikke hermed tilsigtet enændring af den gældende retstilstand med hensyn til, hvornår en forvalt-ningsmyndighed skal foretage partshøring.Om den nærmere forståelse af udtrykket ”oplysninger om en sags fakti-ske grundlag” og udtrykket ”eksterne faglige vurderinger” henvises tilpkt. 4.3.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt til betænknin-gens kapitel 16, pkt. 5.2.3 (side 556 f.), pkt. 6.5.1.1 (side 619 f.) og pkt.6.5.1.5 (side 625 f.).

I § 19,stk. 2, nr. 1, og nr. 5,er der foretaget den redaktionelle ændring, atudtrykket ”vurderinger” er indført i forlængelse af, at udtrykket eksternefaglige vurderinger er indført i stk. 1.Til nr. 10 (§ 27, stk. 1-4)Det foreslås med bestemmelsen, at den gældende bestemmelse i forvalt-ningslovens § 27, stk. 1, om tavshedspligt ophæves, og at der i stedet i §27, stk. 1-4, indsættes nye bestemmelser om tavshedspligt, som affattessåledes, at der formuleringsmæssigt er parallelitet mellem på den eneside de oplysninger, der er undtaget fra retten til aktindsigt i medfør af §§30-33 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionenslovudkast), og på den anden side de oplysninger, der anses for fortrolige imedfør af bestemmelsen i forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt.Det skal i den forbindelse bemærkes, at den nævnte parallelitet ikke in-debærer, at der i alle tilfælde vil være sammenfald mellem de oplysnin-ger, der kan undtages fra aktindsigt efter §§ 30-33 i forslaget til offent-lighedsloven (og lovudkastet) og de oplysninger, der er fortrolige efterforvaltningslovens § 27. Der kan således henvises til den situation, hvordokumenter fra konkrete personalesager (tillige) indgår i generelle perso-nalesager eller i andre sager. I sådanne tilfælde vil der normalt – på bag-grund af de hensyn, der ligger bag § 21, stk. 2, i forslaget til offentlig-hedsloven (og lovudkastet), der viderefører den gældende lovs § 2, stk. 2,2. pkt. – kunne gives afslag på aktindsigt i de nævnte dokumenter fra denkonkrete sag efter § 33, nr. 5, i forslaget til offentlighedsloven (og lovud-kastet). De pågældende oplysninger vil derimod ikke nødvendigvis (efteren konkret vurdering) være fortrolige efter forvaltningslovens § 27.Bestemmelsen istk. 1svarer til bestemmelsen i § 30 forslaget til offent-lighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast).Særligt for så vidt angår den gældende forvaltningslovs § 27, stk. 1, nr. 6og nr. 7, bemærkes, at de lovtekniske ændringer af bestemmelsen inde-bærer, at udtrykket ”interne […] forhold” i nr. 6, er udgået. Der tilsigtesikke hermed nogen indholdsmæssig ændring, idet udtrykket ”eller lig-nende” i den foreslåede bestemmelse forudsættes at omfatte interne for-hold i en virksomhed mv. En forvaltningsmyndighed vil f.eks. efter be-stemmelsen kunne afslå en anmodning om aktindsigt i oplysninger om envirksomheds påtænkte omstrukturering, strategiske overvejelser eller lig-nende, for så vidt en hemmeligholdelse er af væsentlig økonomisk be-tydning for den pågældende virksomhed.90

Bestemmelsen istk. 2, 1. pkt.svarer til bestemmelsen i § 31 i forslaget tiloffentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast).Bestemmelsen istk. 2, 2. pkt., 1. led,viderefører den gældende formule-ring i forvaltningslovens § 27, stk. 1, om, at der er tavshedspligt medhensyn til oplysninger, som ved lov eller anden gyldig bestemmelse erbetegnet som fortrolige, mens bestemmelsen istk. 2, 2. pkt., 2. led,om, attilsvarende gælder, når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folkeretligforpligtelse eller lignende, svarer til bestemmelsen i § 32, stk. 1, i forsla-get til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast).Bestemmelsen istk. 3svarer til bestemmelsen i § 32, stk. 2, i forslaget tiloffentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovudkast).Bestemmelserne istk. 4, nr. 1-4,svarer til bestemmelserne i § 33, nr. 1-4,i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissionens lovud-kast).Bestemmelsen istk. 4, nr. 5,om, at den, der virker inden for den offentli-ge forvaltning, har tavshedspligt, jf. borgerlig straffelov § 152 og §§ 152c-152 f, når det er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at vare-tage væsentlige hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemme-ligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, svarer til densåkaldte generalklausul om undtagelse af oplysninger fra aktindsigt i for-slaget til offentlighedslovens (og lovudkastets) § 33, nr. 5 (og som tilligeforeslås indsat i forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 med nærværende lov-forslag).Det bemærkes endelig, at de gældende bestemmelser i forvaltningslovens§ 27, stk. 2-4 med dette forslag bliver til stk. 5-7.Der henvises om bestemmelserne i § 27, stk. 1-4, desuden til pkt. 4.3.11 ilovforslagets almindelige bemærkninger.Til nr. 11 (§ 27, stk. 2)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr.10.Til nr. 12 (§ 27, stk. 3)91

Til § 2(retsplejeloven)Til nr. 1 (§ 41, stk. 1)Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ind-sætte en ny regel i retsplejelovens § 41 g om aktindsigt i bødeforelæg,som er vedtaget af juridiske personer, jf. lovforslagets § 2, nr. 7.Til nr. 2 (§ 41 b, stk. 3, nr. 1)I lyset §§ 31 og 32 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) foreslås det at ændre formuleringen af reglenom muligheden for helt eller delvis at undtage domme og kendelser fraaktindsigt af hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmedemagter eller mellemfolkelige institutioner.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 3 (§ 41 d, stk. 3)I lyset af § 23, stk. 1-2, forslaget til offentlighedsloven (og Offentlig-hedskommissionens lovudkast) foreslås det at ændre formuleringen afreglen om, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne arbejdsdokumen-ter (fremover betegnet interne dokumenter). Den ændrede formuleringindebærer ikke realitetsændringer.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 4 (§ 41 d, stk. 4, nr. 2)I lyset af §§ 31 og 32 forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) foreslås det at ændre formuleringen af reglenom muligheden for helt eller delvis at undtage dokumenter fra aktindsigtfor personer med en særlig interesse i en sag af hensyn til statens sikker-hed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutio-ner.

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 5 (§ 41 d, stk. 5, 2. pkt.)Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr.3.Til nr. 6 (§ 41 e, stk. 3, 2. pkt., § 255 a, stk. 4, 2. pkt., og § 729 d, stk. 5,2. pkt.)I lyset af § 36, stk. 2, forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast)og den foreslåede ændring af forvaltningslo-vens § 16 (lovforslagets § 1, nr. 7) foreslås reglerne om fristen for svarepå en anmodning om aktindsigt ændret, såledesatden gældende frist på10 dage ændres til en frist på syv arbejdsdage, og såledesatdet angives ibestemmelserne, at overskridelse af fristen kun kan ske undtagelsesvis ognavnlig som følge af sagens omfang eller kompleksitet.Der henvises i øvrigt til pkt. 5.4 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til nr. 7 (§§ 41 g og 41 h)Det foreslås at indsætte en ny regel i retsplejelovens § 41 g om aktindsigti bødeforelæg, som en juridisk person har vedtaget. Samtidig foreslås detmed visse ændringer at videreføre den gældende § 41 g om meroffentlig-hed som en ny § 41 h.Til § 41 gDet foreslås istk. 1,at enhver kan forlange at få udleveret kopi af et bø-deforelæg, som en juridisk person har vedtaget. Bestemmelsen henvisertil retsplejelovens § 832 om bødeforelæg og omfatter bødeforelæg, sommeddeles af anklagemyndigheden eller politiet med hjemmel heri. Be-stemmelsen omfatter derimod ikke bødeforelæg, som med hjemmel i an-den lovgivning er meddelt af en anden administrativ myndighed end poli-tiet eller anklagemyndigheden. Aktindsigt i bødeforelæg meddelt af enanden administrativ myndighed end politiet eller anklagemyndighedenreguleres af forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskommissio-nens lovudkast), jf. særligt forslagets (og lovudkastets) § 19, stk. 2.Aktindsigt i bødeforelæg meddelt af politiet eller anklagemyndigheden,som en fysisk person har vedtaget, er ikke omfattet af den foreslåede be-93

stemmelse. Anmodninger om aktindsigt i sådanne bødeforelæg vil skullebehandles efter retsplejelovens § 41 d (som foreslås ændret ved lovfors-lagets § 2, nr. 3-5) eller § 41 h (som med visse ændringer viderefører dengældende § 41 g om meroffentlighed).De foreslåedestk. 2 og 3angår det såkaldte identifikationskrav. Bestem-melserne er udformet på samme måde som § 9 i forslaget til offentlig-hedsloven f (og Offentlighedskommissionens lovudkast).Det foreslås istk. 3,at retsplejelovens § 41 b, stk. 3, og § 41 e, stk. 2, 3.og 4. pkt., og stk. 3 og 5, skal finde tilsvarende anvendelse på aktindsigt ibødeforelæg efter den foreslåede § 41 g.Henvisningen til § 41 b, stk. 3 (som foreslås ændret ved lovforslagets §2, nr. 2), indebærer, at aktindsigt i et bødeforelæg, som en juridisk personhar vedtaget, kan begrænses i samme omfang som aktindsigt i domme ogkendelser efter retsplejelovens § 41 b. Der foreslås ikke en henvisning til§ 41 b, stk. 2, og i modsætning til aktindsigt i domme og kendelser vilaktindsigt i bødeforelæg, som en juridisk person har vedtaget, derfor ikkevære begrænset til straffesager, der er endeligt afsluttet for højst et år si-den, jf. § 41 b, stk. 2, nr. 2. Der foreslås ikke en henvisning til § 41 e, stk.4, og i modsætning til, hvad der gælder ved aktindsigt i domme og ken-delser, er der derfor ikke pligt til om muligt at anonymisere dokumentetfrem for at begrænse retten til aktindsigt, hvis bødeforelægget indeholderoplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomhederserhvervshemmeligheder. Hvis bødeforelægget indeholder sådanne oplys-ninger, kan aktindsigten således begrænses, hvis offentlighedens indsigt iretssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til den pågældendeenkeltperson eller virksomhed, jf. § 41 b, stk. 3, nr. 3 (som ikke foreslåsændret).Henvisningen til § 41 e, stk. 2, 3. og 4. pkt., indebærer, at anmodning omaktindsigt i et bødeforelæg, som er vedtaget af en juridisk person, skalindgives til politidirektøren, og at politidirektørens afgørelse kan påkla-ges til statsadvokaten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 10. Klagefri-sten er fire uger, jf. retsplejelovens § 102 (som ikke foreslås ændret).Henvisningen til § 41 e, stk. 3 (som foreslås ændret ved lovforslagets § 2,nr. 6), indebærer, at der gælder samme regler om fristen for at svare påen anmodning om aktindsigt i et bødeforelæg, som en juridisk person har94

vedtaget, og om underretning af ansøgeren om, hvornår afgørelsen kanforventes at foreligge, som ved andre anmodninger om aktindsigt.Henvisningen til § 41 e, stk. 5 (som ikke foreslås ændret), indebærer, atpersonnummer (dvs. personnummerets sidste fire cifre) ikke er omfattetaf retten til aktindsigt.Til § 41 hBestemmelsen viderefører med visse ændringer den gældende § 41 g ommeroffentlighed.I lyset af § 14 i forslaget til offentlighedsloven (og Offentlighedskom-missionens lovudkast) foreslås det istk. 1at ændre den gældende regelom meroffentlighed, således at det angives i bestemmelsen, at det i for-bindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal overve-jes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 41 a-41g.Endvidere foreslås det, at den gældende henvisning til ”regler om tavs-hedspligt mv.” ændres til en henvisning til ”anden lovgivning, herunderregler om tavshedspligt og regler i persondataloven”. Den ændrede for-mulering indebærer ikke realitetsændringer.Det foreslåedestk. 2om mulighed for pålæg af tavshedspligt er enuændret videreførelse af det gældende § 41 g, stk. 2.Til nr. 8 og 9 (§ 255 a, stk. 2, og § 729 d, stk. 2-3)I lyset af § 23, stk. 1-2, forslaget til offentlighedsloven (og Offentlig-hedskommissionens lovudkast) foreslås det at ændre formuleringen afreglerne om, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne arbejdsdoku-menter (fremover betegnet interne dokumenter). Den ændrede formule-ring indebærer ikke realitetsændringer.Til nr. 10 (§ 729, stk. 3, nr. 2)I lyset af §§ 31 og 32 forslaget til offentlighedsloven (og Offentligheds-kommissionens lovudkast) foreslås det at ændre formuleringen af reglenom muligheden for helt eller delvis at undtage dokumenter fra aktindsigtfor sigtede i endeligt afsluttede straffesager af hensyn til statens sikker-hed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutio-ner.95

Der henvises i øvrigt til pkt. 5.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-ger.Til § 3(ikrafttræden)Det foreslås i bestemmelsen istk. 1,at loven træder i kraft den 1. oktober2011. Herved træder ændringerne i forvaltningsloven, retsplejeloven ogpersondataloven, som gennemføres i lyset af forslaget til offentlighedslo-ven, i kraft samtidigt med, at den nye offentlighedslov i givet fald træderi kraft.Det foreslås endvidere istk. 2,at begæringer om aktindsigt, som er ind-givet før lovens ikrafttræden, afgøres efter denne lov. Såfremt en afgørel-se om aktindsigt er truffet inden lovens ikrafttræden, men først påklagesefter lovens ikrafttræden skal klagen afgøres efter de (på det tidspunkt)tidligere gældende regler. Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor en klageindgives inden lovens ikrafttræden, men endnu ikke er færdigbehandletved lovens ikrafttræden. Klageren vil ved at fremsætte en ny anmodningefter lovens ikrafttræden kunne få sin ret til aktindsigt bedømt efter denye regler.Det foreslås med bestemmelsen istk. 3,at henvisninger til forvaltnings-loven i miljøoplysningsloven efter denne lovs ikrafttræden fortsat vil væ-re henvisninger til de hidtil gældende bestemmelser i forvaltningsloven,som bliver ændret ved nærværende lovforslag.Formålet hermed er at sikre, at gældende ret på miljøoplysningslovensområde uden ændringer videreføres, hvis det forslag til en ny samlet mil-jøoplysningslov, som Miljøministeriet agter at fremsætte i denne folke-tingssamling, jf. pkt. 3.1 og pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger, ikke måtte være vedtaget og trådt i kraft den 1. oktober 2011.Til § 4(Færøerne og Grønland)Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed.Bestemmelsen indebærer, at lovens § 1 ikke gælder for sager om færøskeeller grønlandske anliggender, men ved kongelig anordning kan sættes i96

kraft for sådanne sager med de afvigelser, som de særlige færøske oggrønlandske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for sager, der er ellerhar været under behandling af rigsmyndighederne.Bestemmelsen indebærer desuden, at § 2 ikke gælder for Færøerne ogGrønland, og at § 3 som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne ogGrønland. Dog kan lovens § 3 ved kongelig anordning sættes i kraft forrigsmyndighedernes behandling af oplysninger på Færøerne med de afvi-gelser, som de særlige færøske forhold tilsiger, ligesom lovens § 3 vedkongelig anordning endvidere kan sættes i kraft for Grønland med de af-vigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af7. december 2007, som ændret ved § 6 i lov nr. 501 af12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 503 af 12. juni 2009,foretages følgende ændringer:1.§ 1, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:§ 1.…Stk. 2.Vedkommende minister kan efter forhandlingmed justitsministeren fastsætte regler om, at loven helteller delvis skal gælde for nærmere angivne selskaber,institutioner, foreninger m.v., som ikke kan henregnestil den offentlige forvaltning. Det gælder dog kun, hvisudgifterne ved deres virksomhed overvejende dækkesaf statslige, regionale eller kommunale midler, eller idet omfang de ved eller i henhold til lov har fået tillagtbeføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regionseller en kommunes vegne. Vedkommende ministerkan herunder fastsætte nærmere regler om opbevaringaf dokumenter m.v. og om tavshedspligt.”Stk.2.Loven gælder desuden for al virksomhed, derudøves af5) selvejende institutioner, foreninger, fonde mv.,der er oprettet ved lov eller i henhold til lov, og2) selvejende institutioner, foreninger, fonde mv.,der er oprettet på privatretligt grundlag, og somudøver offentlig virksomhed af mere omfattendekarakter og derved er undergivet intensiv offent-lig regulering, tilsyn og kontrol.Stk. 3.Vedkommende minister kan efter forhandlingmed justitsministeren fastsætte regler om, at loven helteller delvis skal gælde for nærmere angivne selskaber,institutioner, foreninger mv., som ikke er omfattet stk.2. Det gælder dog kun, hvis udgifterne ved deres virk-somhed overvejende dækkes af statslige, regionaleeller kommunale midler, eller i det omfang de vedeller i henhold til lov har fået tillagt beføjelse til attræffe afgørelser i det offentliges sted. Vedkommendeminister kan herunder fastsætte nærmere regler omopbevaring af dokumenter mv. og om tavshedspligt.”

Lovforslagetnelser vedrørende den pågældende sags doku-menter.Stk. 3.Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelseeller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dogkun forlange at blive gjort bekendt med de dokumen-ter m.v., der vedrører den pågældendes egne forhold.Stk. 4.Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et do-kument, der er afsendt af myndigheden mv. til andreend den part, der anmoder om aktindsigt, gælder førstfra dagen efter afsendelsen af dokumentet.Stk. 5.Bestemmelser om tavshedspligt for personer,der virker i offentlig tjeneste eller hverv, begrænserikke pligten til at give aktindsigt efter dette kapitel, jf.dog § 15 a, stk. 1.Identifikationskravet§ 9 a.En anmodning om aktindsigt skal angive densag, hvis dokumenter den pågældende part ønsker atblive gjort bekendt med.Udsættelse af sagen§ 9 b.Fremsætter en part under sagens behandlingbegæring om aktindsigt, og denne begæring efter lo-ven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse,indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendtmed dokumenterne.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder dog ikke, hvisudsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemtfrist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i,at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige forvæsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,der taler imod en sådan udsættelse.Meroffentlighedsprincippet§ 10.I forbindelse med behandlingen af en anmodningom aktindsigt skal det overvejes, om der kan givesaktindsigt i dokumenter og oplysninger i videre om-fang, end hvad der følger af §§ 12-15 b. Der kan givesaktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være istrid med anden lovgivning, herunder regler om tavs-hedspligt og regler i persondataloven.Stk. 2.Stk. 1 gælder også i forbindelse med behand-lingen af en anmodning om aktindsigt i dokumenterog oplysninger, som indgår i sager, der er undtaget fraaktindsigt efter § 11.

LovforslagetUndtagelse af sager§ 11.Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke sagerom strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser, jf.dog § 18.Stk. 2.I forbindelse med varetægtsfængsling samtfuldbyrdelse af fængselsstraf og forvaring gælder be-stemmelserne i dette kapitel endvidere ikke sager om1) valg af varetægtsfængsel eller afsoningsinstituti-on,2) overførelse til andet varetægtsfængsel eller andenafsoningsinstitution,3) overførelse til anden afdeling i et varetægtsfæng-sel eller en afsoningsinstitution,4) udelukkelse fra fællesskab, og5) straffuldbyrdelsens iværksættelse, udsættelse ogbenådning samt fuldbyrdelse af straf på bopælenunder intensiv overvågning og kontrol, for så vidtangår oplysninger, der er indhentet for at belysehensynet til politiets forebyggende virksomhedsom nævnt i § 10, nr. 2, § 12, stk. 1, og § 78 a,stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.Undtagelse af dokumenter§ 12.Retten til aktindsigt omfatter ikke en myndig-heds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejds-dokumenter anses dokumenter, der ikke er afgivet tiludenforstående,Stk. 2.Dokumenter omfattet af stk. 1, der afgives tiludenforstående, mister deres interne karakter, med-mindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forsk-ningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”3.§ 14, stk. 2,ophæves.4.Efter § 14 indsættes:”Meddelelse af faktiske oplysningerog eksterne faglige vurderinger§ 14 a.Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af §12 og § 14 omfatter uanset disse bestemmelser oplys-ninger om en sags faktiske grundlag, i det omfangoplysningerne er relevante for sagens afgørelse. Detsamme gælder oplysninger om eksterne faglige vurde-ringer, som findes i sådanne dokumenter, der er om-fattet af § 12 og § 14, nr. 1-2.1)Stk. 2.Stk. 1 gælder ikke i det omfang de pågæl-dende oplysninger fremgår af andre dokumenter,100

Lovforslagetsom udleveres i forbindelse med aktindsigten.Meddelelse af interne faglige vurderinger§ 14 b.I sager, hvor det er almindelig praksis at ind-hente eksterne faglige vurderinger af spørgsmål tilbrug for afgørelsen af den pågældende type sager,omfatter retten til aktindsigt oplysninger om internefaglige vurderinger i endelig form, som måtte væreforetaget af de pågældende spørgsmål.”5.§ 15ophæves, og i stedet indsættes:”Undtagelseaf oplysninger§ 15.Retten til aktindsigt kan begrænses på grund afafgørende hensyn til statens sikkerhed eller rigets for-svar, medmindre partens interesse i at kunne benyttekendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sittarv taler imod.§ 15 a.Retten til aktindsigt kan af hensyn til rigetsudenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet tilandre lande eller internationale organisationer, be-grænses i det omfang, fortrolighed følger af EU-retligeeller folkeretlige forpligtelser eller lignende.Stk. 2. Retten til aktindsigt kan herudover begrænses, idet omfang partens interesse i at kunne benytte kend-skab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarvfindes at burde vige for afgørende hensyn til rigetsudenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet tilandre lande eller internationale organisationer.§ 15 b.Retten til aktindsigt kan begrænses, i det om-fang partens interesse i at kunne benytte kendskab tilsagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes atburde vige for afgørende hensyn til1) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovover-trædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt be-skyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager omstrafferetlig eller disciplinær forfølgning,2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings-eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkteforanstaltninger i henhold til skatte- og afgifts-lovgivningen,3) det offentliges økonomiske interesser, herunderudførelsen af det offentliges forretningsvirksom-hed,4) forskeres og kunstneres originale idéer samt fore-101

§ 15.Retten til aktindsigt kan i øvrigt begrænses, i detomfang partens interesse i at kunne benytte kendskabtil sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findesat burde vige for afgørende hensyn til den pågældendeselv eller til andre private eller offentlige interesser,herunder1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiskeinteresser, herunder forholdet til fremmede mag-ter eller mellemfolkelige institutioner,3) forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovover-trædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt be-skyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager omstrafferetlig eller disciplinær forfølgning,4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings-eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkteforanstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslov-givningen, eller5) det offentliges økonomiske interesser, herunderudførelsen af det offentliges forretningsvirksom-hed.Stk. 2.Gør hensyn som nævnt i stk. 1 sig kun gælden-de for en del af et dokument, skal parten gøres bekendtmed dokumentets øvrige indhold.

Meddelelse af aktindsigt i en del af et dokument§ 15 c.Hvis de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b, kungør sig gældende for en del af et dokument, skal dermeddeles parten aktindsigt i dokumentets øvrige ind-hold. Det gælder dog ikke, hvis1) det vil medføre en prisgivelse af det eller de hen-syn, der er nævnt i §§ §§ 15-15 b,2) det vil indebære, at der gives en klart vildledendeinformation, eller3) det resterende indhold i dokumentet ikke har etforståeligt eller sammenhængende meningsind-hold.”6.§ 16ophæves, og i stedet indsættes:§ 16.Afgørelsen af, om og i hvilken form en begæringom aktindsigt skal imødekommes, træffes af denmyndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågæl-dende sag.Stk. 2.Myndigheden afgør snarest, om en begæringkan imødekommes. Er begæringen ikke imødekommeteller afslået inden 10 dage efter, at begæringen ermodtaget af myndigheden, skal denne underrette par-ten om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsenkan forventes at foreligge.Stk. 3.Har det betydning for en parts mulighed for atvaretage sine interesser at få afskrift eller kopi af sa-gens dokumenter, skal en begæring herom imøde-kommes. Dette gælder dog ikke, hvis dokumenterneskarakter, antallet af dokumenter eller deres form medafgørende vægt taler herimod. Justitsministeren fast-sætter regler om betaling for afskrifter og kopier.Stk. 4.Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påkla-ges særskilt til den myndighed, som er klageinstans iforhold til afgørelsen af den sag, begæringen om akt-indsigt vedrører. Bestemmelsen i § 11 gælder tilsva-rende.Stk. 5.Vedkommende minister kan fastsætte regler,der fraviger bestemmelserne i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.”Behandlingen af anmodninger om aktindsigtog klageadgang§ 16.Afgørelsen af, om en begæring om aktindsigtskal imødekommes, træffes af den myndighed, der iøvrigt har afgørelsen af den pågældende sag.Stk. 2.Vedkommende myndighed mv. afgør snarest,om partens anmodning om aktindsigt kan imødekom-mes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehand-les inden syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmin-dre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kom-pleksitet undtagelsesvist ikke er muligt. Den aktind-sigtssøgende skal i givet fald underrettes om grundentil fristoverskridelsen samt om, hvornår anmodningenkan forventes færdigbehandlet.Stk. 3.Dokumenterne skal udleveres i den form, somparten ønsker. Dette gælder dog ikke, hvis det er umu-ligt eller meget vanskeligt, eller der foreligger tungt-vejende modhensyn.Stk. 4.Afgørelser om aktindsigtsspørgsmål kan påkla-ges særskilt til den myndighed, som er klageinstans iforhold til afgørelsen af den sag, begæringen om akt-indsigt vedrører. Bestemmelsen i § 9 b gælder tilsva-rende.Stk. 5.Vedkommende minister kan fastsætte regler,der fraviger bestemmelserne i stk. 1 og stk. 4, 1. pkt.Stk. 6.Justitsministeren fastsætter regler om betalingfor udlevering af dokumenter.”102

Gældende formulering§ 19.Kan en part i en sag ikke antages at være be-kendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemteoplysninger vedrørende sagens faktiske omstændighe-der, må der ikke træffes afgørelse, før myndighedenhar gjort parten bekendt med oplysningerne og givetdenne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunstfor den pågældende part og er af væsentlig betydningfor sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte enfrist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.Stk. 2.Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaf-fenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse isagen på det foreliggende grundlag,2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbe-stemt frist for sagens afgørelse,3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentli-ge eller private interesser, der taler imod en sådan ud-sættelse,4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i ka-pitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ube-stemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvisforelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vilvære forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, dersikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grund-laget for den påtænkte afgørelse og til at afgive enudtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.Stk. 3.---

Lovforslaget7.§ 19, stk. 1,affattes således:”Stk.1.Kan en part ikke antages at være bekendt med,at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysnin-ger om en sags faktiske grundlag eller eksterne fagligevurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myn-digheden har gjort parten bekendt med oplysningerneeller vurderingerne og givet denne lejlighed til atfremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun,hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst forden pågældende part og er af væsentlig betydning forsagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en fristfor afgivelsen af den nævnte udtalelse.8.§ 19, stk. 2, nr. 1,affattes således:”1)det efter oplysningernes eller vurderingerneskarakter og sagens beskaffenhed må anses forubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på detforeliggende grundlag,”

§ 27.Den, der virker inden for den offentlige forvalt-ning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov § 152og §§ 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller an-den gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig,eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholdeden for at varetage væsentlige hensyn til offentligeeller private interesser, herunder navnlig til:1) statens sikkerhed eller rigets forsvar,2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiskeinteresser, herunder forholdet til fremmede mag-ter eller mellemfolkelige institutioner,3) forebyggelse, efterforskning og forfølgningaf lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse ogbeskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sagerom strafferetlig eller disciplinær forfølgning,

Gældende formulering4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings-eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkteforanstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslov-givningen,5) det offentliges økonomiske interesser, herunderudførelsen af det offentliges forretningsvirksom-hed,6) enkeltpersoners eller private selskabers ellerforeningers interesse i at beskytte oplysninger omderes personlige eller interne, herunder økonomi-ske, forhold, eller7) enkeltpersoners eller private selskabers ellerforeningers økonomiske interesse i atbeskytte oplysninger om tekniske indretningereller fremgangsmåder eller om drifts- eller for-retningsforhold.Stk. 2.Inden for den offentlige forvaltning kan der kunpålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning,når det er nødvendigt at hemmeligholde den for atvaretage væsentlige hensyn til bestemte offentligeeller private interesser som nævnt i stk. 1.Stk. 3.En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at enperson uden for den offentlige forvaltning har tavs-hedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, sommyndigheden videregiver til den pågældende uden atvære forpligtet hertil.Stk. 4.Fastsættes der i henhold til § 1, stk. 2, regler omtavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efterstk. 3, finder straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 ftilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanneregler eller pålæg.

LovforslagetStk. 2.Den, der virker inden for den offentlige forvalt-ning, har desuden tavshedspligt, jf. borgerlig straffelov§ 152 og §§ 152 c-152 f, når det er af væsentlig betyd-ning for statens sikkerhed eller rigets forsvar. Detsamme gælder, når en oplysning ved lov eller andengyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, herun-der når fortrolighed følger af en EU-retlig eller folke-retlig forpligtelse eller lignende.Stk. 3.Den, der virker inden for den offentlige forvalt-ning, har herudover tavshedspligt, jf. borgerlig straffe-lov § 152 og §§ 152 c-152 f, når det er nødvendigt athemmeligholde en oplysning til beskyttelse af væsent-lige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, her-under forholdet til andre lande eller internationale or-ganisationer.Stk. 4.Den, der virker inden for den offentlige forvalt-ning, har endvidere tavshedspligt, jf. borgerlig straffe-lov § 152 og §§ 152 c-152 f, med hensyn til oplysnin-ger, som det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholdefor at varetage væsentlige hensyn til:1) forebyggelse, efterforskning og forfølgning aflovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og be-skyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager omstrafferetlig eller disciplinær forfølgning,2) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings-eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkteforanstaltninger i henhold til skatte- og afgifts-lovgivningen,3) det offentliges økonomiske interesser, herunderudførelsen af det offentliges forretningsvirksom-hed,4) forskeres og kunstneres originale idéer samt fore-løbige forskningsresultater og manuskripter5) private og offentlige interesser, hvor hemmelig-holdelse efter forholdets særlige karakter er på-krævet.”Stk. 2-4 bliver herefter til stk. 5-7..11.I§ 27, stk. 2,der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1” til:”stk. 1-4”.12.I§ 27, stk. 4,der bliver stk. 7, ændres ”§ 1, stk. 2,”til ”§ 1, stk. 3, og ”stk. 3” ændres til ”stk. 6”.

Lovforslaget§2I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1053af 29. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1266af 16. december 2009, § 2 i lov nr. 73 af 26. januar2010, § 1 i lov nr. 404 af 21. april 2010, § 2 i lov nr.533 af 26. maj 2010, § 1 i lov nr. 536 af 26. maj 2010,§ 2 i lov nr. 551 af 26. maj 2010, § 2 i lov nr. 651 af16. juni 2010, lov nr. 652 af 16. juni 2010, § 2 i lov nr.708 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 711 af 25. juni 2010,§ 2 i lov nr. 715 af 25. juni 2010 og § 2 i lov nr. 718 af25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.I§ 41, stk. 1,ændres ”og 41 e” til: ”, 41 e og 41 g”.

3.§ 41 d, stk. 3,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 3.Retten til aktindsigt omfatter ikke interne do-kumenter. Som interne dokumenter anses1)dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstå-ende,2)voteringsprotokoller og andre referater af ret-tens rådslagninger og afstemninger og3)brevveksling mellem forskellige enheder indenfor politiet og anklagemyndigheden.Stk. 4.Dokumenter omfattet af stk. 3, der afgives tiludenforstående, mister deres interne karakter, med-mindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forsk-ningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.105

Gældende formuleringkendt med oplysninger i sagen,2) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskabtil sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv fin-des at burde vige for afgørende hensyn til statenssikkerhed eller forholdet til fremmede magter ellermellemfolkelige institutioner,3) dokumentet indeholder oplysninger om enkeltper-soners rent private forhold eller virksomheders er-hvervshemmeligheder og ansøgerens interesse i atkunne benytte kendskab til sagens dokumenter tilvaretagelse af sit tarv findes at burde vige for væ-sentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan va-retages ved anonymisering i medfør af § 41 e,stk. 4, eller4) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskabtil en straffesags dokumenter til varetagelse af sittarv findes at burde vige for hensynet til forebyg-gelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædel-ser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sig-tede, tiltalte, vidner eller andre.Stk. 5.Den myndighed, der behandler en anmodningom aktindsigt, afgør, om aktindsigt skal gives i formaf gennemsyn eller udlevering af kopi, jf. dog 2. pkt.Efter anmodning udleveres der kopi af skriftlige do-kumenter i borgerlige sager, medmindre hensyn somnævnt i stk. 4, nr. 2 eller 3, taler herimod.

7.§ 41 gophæves, og i stedet indsættes:”§41 g.Enhver kan forlange at få udleveret kopi af etbødeforelæg, jf. § 832, som en juridisk person harvedtaget.Stk. 2.Anmodning om aktindsigt efter stk. 1 skal1)indeholde de oplysninger, som er nødvendigefor, at den sag eller de dokumenter, der ønskesaktindsigt i, kan identificeres, og2)angive det tema, sagen eller dokumentet vedrø-rer.Stk. 3.Behandlingen af en anmodning om aktindsigtefter stk. 1 kan, uanset at betingelserne i stk. 2 er op-fyldt, afslås, i det omfang1)behandlingen af anmodningen vil nødvendig-gøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug el-ler2)anmodningen må antages at skulle tjene et rets-stridigt formål eller lignende.Stk. 4.§ 41 b, stk. 3, og § 41 e, stk. 2, 3. og 4. pkt., ogstk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse.§ 41 h.I forbindelse med behandlingen af en anmod-ning om aktindsigt skal det overvejes, om der kan gi-ves aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 41 a-41 g. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, med-mindre det vil være i strid med anden lovgivning, her-under regler om tavshedspligt og regler i persondata-loven.Stk. 2.Retten kan bestemme, at en person uden fordomstolene og den offentlige forvaltning har tavs-hedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, somretten videregiver til den pågældende uden at være107

Lovforslagetforpligtet hertil. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 ffinder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af etsådant pålæg om tavshedspligt.”8.§ 255 a, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.Retten til aktindsigt omfatter ikke interne do-kumenter. Som interne dokumenter anses1)dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstå-ende, og2)voteringsprotokoller og andre referater af ret-tens rådslagninger og afstemninger.Stk. 3.Dokumenter omfattet af stk. 2, der afgives tiludenforstående, mister deres interne karakter, med-mindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forsk-ningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 729 d.…Stk. 2.Retten til aktindsigt omfatter ikke interne ar-bejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenteranses1) dokumenter, der udarbejdes af retten, politiet elleranklagemyndigheden til eget brug ved behandlin-gen af en sag,2) voteringsprotokoller og andre referater af rettensrådslagninger og afstemninger og3) brevveksling mellem forskellige enheder inden forpolitiet og anklagemyndigheden.9.§ 729 d, stk. 2,ophæves, og i stedet indsættes:”Stk. 2.Retten til aktindsigt omfatter ikke interne do-kumenter. Som interne dokumenter anses1)dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstå-ende,2)voteringsprotokoller og andre referater af ret-tens rådslagninger og afstemninger og3)brevveksling mellem forskellige enheder indenfor politiet og anklagemyndigheden.Stk. 3.Dokumenter omfattet af stk. 3, der afgives tiludenforstående, mister deres interne karakter, med-mindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forsk-ningsmæssig brug eller af andre lignende grunde.”Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.10.§ 729 d, stk. 3, nr. 2,der bliver stk. 4, nr. 2, affat-tes således:”2)a)det er af afgørende betydning for statenssikkerhed, medmindre ansøgerens interes-se i at kunne benytte kendskab til sagensdokumenter til varetagelse af sit tarv talerimod,108

§4Stk. 1.Lovens § 1 gælder ikke for sager om færøskeog grønlandske anliggender. Loven kan ved kongeliganordning sættes i kraft for sådanne sager med de af-vigelser, som de særlige færøske og grønlandske for-hold tilsiger. Dette gælder dog kun sager, der er ellerhar været under behandling af rigsmyndigheder.Stk. 2.Lovens § 2 og § 3 gælder ikke for Færøerne ogGrønland. Lovens § 3 kan dog ved kongelig anordningsættes i kraft for rigsmyndighedernes behandling afoplysninger på Færøerne med de afvigelser, som desærlige færøske forhold tilsiger. Lovens § 3 kan vedkongelig anordning endvidere sættes i kraft for Grøn-land med de afvigelser, som de særlige grønlandskeforhold tilsiger.* gælder for dokumenter udarbejdet efter 15. juni2009, jf. § 7 i lov nr. 501 af 12. juni 2009.