Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 697
Offentligt
Den 9. september 2010
Inspektion afStatsfængslet i Vridsløselilleden 10.-12. november 2008ENDELIGJ.nr. 2008-3471-628/PK
1/67
Indholdsfortegnelse1.2.2.1.2.2.2.3.2.4.3.3.1.3.2.4.5.6.6.1.6.2.6.3.6.4.6.5.6.6.6.7.7.7.1.7.2.8.9.9.1.9.2.9.3.10.11.12.12.1.Indledning ........................................................................................................ 3Bygningsmæssige forhold mv. ........................................................................ 4Igangværende arbejder ................................................................................... 4Udskiftning af vinduer og opførelse af en ny gymnastiksal/sportshal ............. 6Observations- og sikringscelle på A 1 ............................................................. 7Den generelle vedligeholdelsesstandard og vedligeholdelses-standarden i gymnastiksalen ........................................................................... 7Væsentlige bygningsmæssige ændringer mv. siden inspektionen i år 2000 .. 8Renovering af baderum i B 2 og B 3 ............................................................... 8Kondihuset ...................................................................................................... 9Ny struktur ....................................................................................................... 9Nyt intranet mv. ............................................................................................. 10Møde med talsmandsgruppen ...................................................................... 11Belægning – langtidsindsatte/korttidsindsatte ............................................... 11Størrelsen af tv-leje mv. ................................................................................ 13Fællesskab på tværs af afdelingerne ............................................................ 14Uddannelse og beskæftigelse ....................................................................... 15Købmanden ................................................................................................... 18IP- telefoni ..................................................................................................... 20Talsmandsordningen og dennes funktion ..................................................... 21Samtaler med enkeltindsatte ......................................................................... 22Udvidelse af åbningstiden for det fælles køkken på afdeling B 2 ................. 22Biblioteksbetjening af særafdelingerne ......................................................... 22Besøgsforhold mv. – ..................................................................................... 23herunder besøgendes indlevering af effekter til de indsatte ......................... 23Personaleforhold ........................................................................................... 25Arbejdsmiljø, jf. Arbejdstilsynets påbud af 19. september 2006 ................... 25Sygefravær - langtidssygemeldinger............................................................. 26Rekrutteringsproblemer ................................................................................. 26Møde med statsfængslets socialrådgivere.................................................... 27Indsattes håndbog – vejledning om klage til Folketingets Ombudsmand ..... 28Gennemgang af rapporter ............................................................................. 29Sikringscelleanbringelse ............................................................................... 29
12.1.1.Indledning ...................................................................................................... 2912.1.2.Retsgrundlag ................................................................................................. 3012.1.3.Betingelser .................................................................................................... 31
2/67
12.1.4.Begrundelse mv. ........................................................................................... 3112.1.5.Magtanvendelse mv. ..................................................................................... 3312.1.6.Kompetence mv. ........................................................................................... 3312.1.7.Undersøgelse for genstande mv. .................................................................. 3712.1.8.Fiksering ........................................................................................................ 3812.1.9.Lægetilkald og lægetilsyn .............................................................................. 3912.1.10. Fast vagt ........................................................................................................ 4312.1.11.Tilsyn ............................................................................................................. 4512.1.12.Ophør og varighed af anbringelse og fiksering ............................................. 4812.1.13.Klagevejledning ............................................................................................. 5012.2.Anbringelse i observationscelle..................................................................... 5012.2.1.Indledning ...................................................................................................... 5012.2.2.Retsgrundlag ................................................................................................. 5112.2.3.Betingelser .................................................................................................... 5212.2.4.Begrundelse .................................................................................................. 5212.2.5.Magtanvendelse ............................................................................................ 5412.2.6.Kompetence mv. ........................................................................................... 5512.2.7.Undersøgelse af den indsattes person ......................................................... 6012.2.8.Lægetilkald og lægetilsyn .............................................................................. 6112.2.9.Tilsyn ved personalet .................................................................................... 6312.2.10.Ophør og varighed ........................................................................................ 6512.2.11.Klagevejledning ............................................................................................. 66Opfølgning .................................................................................................................... 67Underretning ................................................................................................................. 67
3/67
Den 10.-12. november 2008 foretog jeg og tre af embedets øvrige medarbejdere in-spektion af Statsfængslet i Vridsløselille.
Folketingets Ombudsmand har tidligere – i 1957, 1980, 1991 og 2000 – foretaget in-spektion af Statsfængslet i Vridsløselille. Rapporten om den sidstnævnte inspektion ermedtaget i Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 590 ff. Rapporten ominspektionen og de tre efterfølgende opfølgningsrapporter, kan endvidere læses påhjemmesiden (www.ombudsmanden.dk). Jeg bemærker for fuldstændighedens skyldat jeg den 11. november 2004 foretog en (særskilt) inspektion af statsfængslets ar-restafdeling. Også rapporten om denne inspektion med opfølgningsrapport kan læsespå hjemmesiden.
Inspektionen bestod af følgende dele:-en indledende samtale med statsfængslets ledelse – den fungerende fængselsin-spektør Marianne Secher og vicefængselsinspektørerne Eva Worm og TorstenHolst Laursen-------en samtale med statsfængslets hovedsamarbejdsudvalgto samtaler med repræsentanter for statsfængslets socialrådgivereen rundgang i (dele af) statsfængsleten samtale med statsfængslets talsmandsgruppesamtaler med 18 enkeltindsatteen (yderligere) rundgang (den 12. november 2008) i statsfængslet ogen afsluttende samtale med statsfængslets ledelse.
En del af de spørgsmål som talsmændene rejste under samtalen med mig og minemedarbejdere, er indarbejdet i inspektionsrapporten. Enkelte af de spørgsmål somblev rejst af de 18 indsatte, er ligeledes indarbejdet i inspektionsrapporten.
De 18 enkeltindsatte som jeg havde samtale med, har på samme måde som tals-mændene fået et skriftligt svar som opfølgning på min samtale med dem.
I forbindelse med inspektionen anmodede jeg om rapportmateriale til gennemgang, jf.nærmere under pkt. 12 nedenfor.
4/67
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Statsfængslet i Vridsløselilleog Direktoratet for Kriminalforsorgen med henblik på myndighedernes eventuelle be-mærkninger til de faktiske forhold som beskrevet i rapporten. Jeg har i breve af 17.august 2010 og 31. august 2010 fra henholdsvis Direktoratet fra Kriminalforsorgen ogStatsfængslet i Vridsløselille modtaget sådanne bemærkninger. Bemærkningerne erindarbejdet i denne rapport.
Bygningsmæssige forhold mv.
Rundgangen i statsfængslet den 10. november 2008 omfattede besøgsafdelingen, af-deling A I, D I og D III, sygeafdelingen, lægerum, observations- og sikringsceller, gård-tursarealer, kondirummet og købmandsbutikken.
Den 12. november 2008 besigtigede jeg – forud for en planlagt rundgang i skolen, bib-lioteket, værkstederne og montagen – også baderummene på afdeling B 2 og B 3.Denne besigtigelse blev foretaget i fortsættelse af mine samtaler dagen forinden med(nogle af) de indsatte fra disse to afdelinger.
Jeg har nedenfor under pkt. 3.1 spurgt nærmere til badeforholdene i de to afdelinger.
Rapporten vedrørende inspektionen af statsfængslet i 2000 (dateret den 11. april2001) indeholder en beskrivelse af de bygningsmæssige forhold. Jeg henviser derfor,hvad de bygningsmæssige forhold angår, hertil og til de tre nævnte opfølgningsrap-porter (af henholdsvis 19. februar 2002, 16. september 2002 og 15. april 2003). Jeghar i denne rapport udelukkende medtaget bygningsmæssige forhold i det omfang atder er sket (væsentlige) ændringer siden år 2000, eller i det omfang hvor jeg på bag-grund af det oplyste under inspektionen i øvrigt har fundet grundlag for det.
Jeg har endvidere alene medtaget de punkter fra mine samtaler med Hovedsamar-bejdsudvalget og statsfængslets ledelse hvor enten svarene har givet mig anledning tildet, eller hvor det på anden måde har forekommet mig væsentligt at få disse punktermed i rapporten. Rapporten omfatter således langt fra alle de punkter som blev berørti de tre dage som inspektionen kom til at omfatte.
Forud for inspektionen i 2008 anmodede jeg Direktoratet for Kriminalforsorgen om op-lysninger vedrørende eventuelle planer, projekter, igangværende arbejder mv. der
5/67
måtte være vedrørende Statsfængslet i Vridsløselille – herunder oplysning om tidspla-ner for gennemførelsen.
Af det materiale som jeg herefter modtog, fremgår det at kriminalforsorgen i flerårsaf-taleperioden 2008-2011 har fået tilført ekstraordinært 80 mio. kr. til større vedligehol-delsesarbejder, hvoraf en del er udmeldt til og/eller reserveret til projekter i Stats-fængslet i Vridsløselille. Af projekter som var igangsat forud for inspektionen har direk-toratet nævnt
----
6,1 mio. kr. til udskiftning af tage på bygningerne E, H, XA og XB (vestre forbolig)4,25 mio. kr. til udskiftning af tage på bygningerne R, J, V og M1,5 mio. kr. til renovering af baderum2,7 mio. kr. til udbedring af kloakker og rottefare.
Direktoratet har samtidig (i brev af 27. oktober 2008) oplyst at projekterne forventesfærdiggjort ultimo 2008/primo 2009.
Statsfængslets ledelse oplyste under den indledende samtale, som fandt sted den 10.november 2008, at det ovenfor nævnte kloakrenoveringsarbejde var afsluttet. Ledel-sen oplyste endvidere at det tagarbejde som var sat i gang på inspektionstidspunktet,havde været meget påtrængende idet det simpelthen regnede ind visse steder.
Jeg går ud fra at alle de nævnte vedligeholdelsesarbejder er afsluttet. Hvad renove-ringen af baderummene angår, henviser jeg som allerede nævnt til pkt. 3.1 nedenfor.
Det fremgår endvidere af direktoratets brev af 27. oktober 2008 at der var givet for-håndstilsagn på ca. 2,5 mill. kr. til udskiftning af brandmeldere, og at den endelige an-søgning ville blive indsendt til direktoratet i foråret 2009 når denne vedligeholdelses-opgave havde været sendt i udbud.
Jeg går på baggrund af den tid der siden er gået, ud fra at også dette vedligeholdel-sesarbejde er afsluttet, men beder for en god ordens skyld Statsfængslet i Vridsløselil-le om oplysninger herom.
Det fremgik af rundgangen i statsfængslet at statsfængslet var i gang med et projektmed vedligeholdelse af vinduerne med maling mv. Arbejdet foregik på den måde atvinduerne blev taget ned af hængslerne og transporteret til værkstedet for at blive re-
6/67
noveret. Der var således på inspektionstidspunktet plader for nogle af vinduerne i flereaf statsfængslets bygninger.
Udskiftning af vinduer og opførelse af en ny gymnastiksal/sportshal
I forbindelse med opfølgningen af inspektionen i 2000 blev – hvad det rent bygnings-mæssige angår – navnlig to forhold gjort til genstand for korrespondance: behovet forudskiftning af statsfængslets vinduer (navnlig tidspunktet for en sådan udskiftning) ogmulighederne for at statsfængslet, efter mere end 10 års ventetid, kunne få en nygymnastiksal/sportshal til erstatning for den gamle gymnastiksal, som allerede i in-spektionsrapporten fra 1993 blev karakteriseret som ”ganske utidssvarende”. Dennekarakteristik skyldtes først og fremmest størrelsen og højden (ca. 5 meter) af gymna-stiksalen som gjorde at de indsatte ikke kunne udøve boldspil som badminton, ba-sketball og indendørs fodbold på en tilfredsstillende måde.
I forbindelse med opfølgningen af inspektionen i 2000 oplyste Direktoratet for Krimi-nalforsorgen i en udtalelse af 17. juni 2002 at
”[a]lle tidligere ansøgninger vil […] indtil videre blive opført på en venteliste medhenblik på prioritering af midler i 2003.
Eneste undtagelse til ovenstående er projekter, som allerede er sat i værk, ellersom af bygningsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager skønnes uopsætteli-ge.
Der vil således under henvisning til det ovenfor anførte ikke blive foretaget videremed hensyn til spørgsmålet om vinduer i 2002”.
Jeg tog i opfølgningsrapport nr. 3 det oplyste til efterretning idet jeg samtidig bad omunderretning om konsekvenserne af den nævnte prioritering i 2003 for spørgsmåletom udskiftning af cellevinduerne i Statsfængslet i Vridsløselille.
Den 17. maj 2005 modtog jeg orientering fra direktoratet om at vinduerne i behand-lings- og besøgsafdelingerne var blevet udskiftet, og at den planlagte udskiftning afvinduer i belægningsbygningerne var prioriteret til at skulle finde sted i 2008. Direkto-ratet bemærkede dog samtidig at udskiftningen af disse vinduer (fortsat) ville indgå idirektoratets samlede prioritering af kriminalforsorgens vedligeholdelsesmidler.
7/67
I brev af 23. maj 2005 noterede jeg mig det oplyste og meddelte at jeg ikke foretogmig yderligere vedrørende disse forhold.
Som jeg har nævnt ovenfor, var statsfængslet på tidspunktet for inspektionen i gangmed at renovere vinduerne (også) i statsfængslets belægningsbygninger.
Jeg forstår på den baggrund – og under henvisning til beslutningen om at opføre etnyt fængsel på Nordfalster til erstatning for Statsfængslet i Vridsløselille – at dennævnte udskiftning ikke længere er aktuel.
I det ovenfor nævnte brev af 17. maj 2005 oplyste direktoratet endvidere at der hver-ken uden for eller inden for murene var mulighed for at opføre en sportshal. Også det-te tog jeg den 23. maj 2005 til efterretning.
Hvad angår den nuværende vedligeholdelsesstandard i gymnastiksalen, henviser jegtil pkt. 2.4 nedenfor.
Observations- og sikringscelle på A 1
Rundgangen i statsfængslet omfattede også en besigtigelse af sikringscellen og ob-servationscellen i A 1. I begge disse rum er dørene indadgående og dørhængslernesåledes placeret inde i rummene.
Jeg konstaterede under inspektionen at dørhængslerne ikke var afrundede, og at dis-se således udgjorde en sikkerhedsrisiko for de indsatte som måtte blive anbragt der.
Jeg beder statsfængslet om at oplyse hvad der er sket på dette punkt i fortsættelse afmin henstilling under rundgangen på inspektionens første dag.
Den generelle vedligeholdelsesstandard og vedligeholdelses-
standarden i gymnastiksalen
Rundgangen viste at Statsfængslet i Vridsløselille rent bygningsmæssigt for så vidt eraf en acceptabel standard – også når statsfængslets alder tages i betragtning.
Der var således på inspektionstidspunktet som udgangspunkt rent og pænt de stedersom blev besigtiget. Og der var ryddeligt på gangarealerne.
8/67
Som ved de tidligere inspektioner kan især gangene øverst oppe fremhæves som lyseog venlige. Jeg sigter til udbyttet af de store ovenlysvinduer som præger denne del afstatsfængslets gangareal.
Med det som jeg har anført ovenfor, sigter jeg ikke til statsfængslets udvendige vedli-geholdelse.
Ved inspektionen i 2001 udtalte jeg om gymnastiksalen at denne var i ”helt uforsvarligvedligeholdelsesmæssig stand” og endvidere var meget dårligt rengjort. Statsfængsletforetog i forbindelse med opfølgningen på inspektionen en totalrenovering af gymna-stiksalen, ligesom statsfængslet foretog en omlægning af rengøringsopgaverne.
Under inspektionen i 2008 fremstod gymnastiksalen som følge heraf i en betydeligtbedre stand end tidligere – både vedligeholdelses- og rengøringsmæssigt – og gym-nastiksalen giver mig ikke grundlag for yderligere bemærkninger, jf. også det som eranført under pkt. 2.2 ovenfor.
Væsentlige bygningsmæssige ændringer mv. siden inspektionen i år
2000
Siden inspektionen i år 2000 har Statsfængslet i Vridsløselille navnlig fået et nyt kondi-rum (”Kondihuset”), og besøgsfaciliteterne er endvidere blevet udvidet og renoveret.
Jeg henviser til pkt. 3.2 og 8 nedenfor.
Statsfængslet har endvidere opført et indre hegn som led i statsfængslets sikker-hedsmæssige opgradering. Den tidligere frigangsafdeling (afdeling J) er i 2006 blevetlukket, og afdelingen fungerer nu som en særafdeling for indsatte som fængslet i etsamarbejde med behandlingsinstitutionen Kongens Ø behandler for deres stofmis-brug.
Renovering af baderum i B 2 og B 3
Som allerede nævnt besigtigede jeg på tredjedagen baderummene i B 2 og B 3. Detskyldes at to af de indsatte som jeg havde haft individuelle samtaler med, klagedeover at baderummene endnu ikke var færdige. De klagede endvidere begge over at
9/67
arbejdet med renoveringen efter deres opfattelse indtil da havde strakt sig over 10-11måneder.
Jeg konstaterede under besigtigelsen at murer- og tømrerarbejdet var færdigt på B 2,hvor der alene manglede rørene til brusebadet og malerarbejdet. Arbejdet med at re-novere baderummet i B 3 var på inspektionstidspunktet derimod langt fra færdigt: Mu-reren var i gang med at sætte fliser op, og der manglede således tømrer-, VVS- ogmalerarbejdet.
Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale at arbejdet med at renovere de to ba-derum efter hukommelsen i hvert fald ikke var startet før efter den 1. marts 2008.
Hvis det lægges til grund at arbejdet startede midt i marts måned 2008, var der var påinspektionstidspunktet medgået 8 måneder til dette arbejde.
Jeg går ud fra at de to baderum for længst er færdigrenoverede og taget i brug.
Jeg beder statsfængslet om at oplyse hvornår det er sket, og hvor lang tid renove-ringsarbejdet viste sig at strække sig over. Jeg beder om oplysning for hvert baderumfor sig.
Det nye kondirum, som de indsatte kan benytte i forbindelse med gårdtur og om afte-nen, er af en betydelig størrelse. Selv om rummet på inspektionstidspunktet var rela-tivt godt besøgt og der blev trænet flittigt, var der en rimelig luft i rummet. På fore-spørgsel oplyste de indsatte som var i gang med deres træning på dette tidspunkt, atdet nye kondirum har betydet en stor forbedring af de indsattes forhold.
Der var ikke instruktioner opsat i brug af de enkelte maskiner.
Jeg påpegede dette forhold under inspektionen, og jeg går derfor ud fra at instruktio-nerne efterfølgende er sat op. Jeg beder dog for en ordens skyld statsfængslet omoplysning herom.
Statsfængslet i Vridsløselille havde pr. 1. februar 2008 fået en ny struktur. Formålethavde været at opgradere sikkerheds- og personaleområdet. Den nye struktur havde
10/67
endvidere skullet medvirke til et bedre arbejdsmiljø og til at klargøre opgave- og an-svarsfordelingen i statsfængslet. Den nye struktur havde endvidere sammenhængmed de påbud som statsfængslet havde fået af Arbejdstilsynet (jf. pkt. 9.1 nedenfor).
Statsfængslets var nu delt i 3 ”afdelinger”:
-
Fællesskabsafdelingerne, de ”restriktive” afdelinger og syge- og besøgsafdelin-gerne (afdeling 1)
--
Behandlingsafdelingerne og den stoffri afdeling (afdeling 2) ogDen centrale afdeling (afdeling 3).
Statsfængslet har pr. 16. august 2010 ændret den struktur som fængslet havde påtidspunktet for inspektionen. Der er nu en afdeling for fællesskab, en afdeling for be-handling, en afdeling for arrest, en central og sikkerhedsafdeling og en beskæftigel-sesafdeling.
Det blev under rundgangen i statsfængslet oplyst at afdelingen for negativt stærkeindsatte – B 1 – var blevet lukket pr. 1. maj 2008, og at statsfængslet umiddelbarthavde oplevet mere uro i fængslet fordi de næststærkeste indsatte ”skulle manifesteresig” nu da de stærkeste var forsvundet. Den samme oplevelse er beskrevet i den tidli-gere inspektionsrapport efter en tilsvarende lukning i år 2000.
Den uro som fulgte efter lukningen, betød at statsfængslet måtte flytte 6-7 indsatte tilhenholdsvis Politigårdens Fængsel og til Østjylland. Ledelsen nævnte i den forbindel-se at Politigårdens Fængsel har givet kriminalforsorgen et godt styringsredskab.
Det fremgår af statsfængslets hjemmeside at B 1 – igen – er åbnet (og i praksis erforbeholdt indsatte med tilknytning til Bandidos).
Det blev under inspektionen oplyst at statsfængslet i samarbejde med 14 andre insti-tutioner under kriminalforsorgen har etableret et helt nyt intranet som er tilgængeligtfor alle medarbejderne. Der blev ved etableringen gjort meget for at institutionernekunne få et intranet der var velegnet til kommunikation med medarbejderne og somsamtidig var nemt at finde rundt i. R
esultatet er blevet et overskueligt intranet som i sin opbygning er ens for alle de 15 in-stitutioner. Det at alle dokumenter – regler, vejledninger, instrukser mv. – nu er samlet
11/67
ét sted og hele tiden bliver opdateret, har betydet en stor forandring i og forbedring afdet daglige arbejde.
Intranettet har 30 webredaktører, og Direktoratet for Kriminalforsorgen sørger forplads, server og drift.
Intranettet er forbeholdt de ansatte og lukket af i forhold til de indsatte.
Møde med talsmandsgruppen
Under inspektionen havde jeg som nævnt en samtale med talsmandsgruppen, der –som oplæg til samtalen – havde givet mig en oversigt over 10 punkter med under-punkter (plus enkelte bilag) som talsmandsgruppen ønskede at tage op. De enkeltepunkter i oversigten blev gennemgået under samtalen; punkterne havde talsmændeneforinden drøftet med statsfængslets ledelse; mange af dem på et anstaltsmøde somblev afholdt ugen før inspektionen.
Den 15. december 2008 sendte jeg talsmandsgruppen et svar på de spørgsmål somtalsmandsgruppen havde taget op under samtalen, og som jeg – for størstedelensvedkommende – efterfølgende havde forelagt for statsfængslets ledelse. Jeg bemær-kede endvidere i mit svar til talsmandsgruppen at enkelte af gruppens spørgsmål tilli-ge var indgået i min tidligere samtale med hovedsamarbejdsudvalget; dette gjaldtnavnlig spørgsmålet om hvilken betydning det har for de øvrige indsattes trivsel atstatsfængslet også – og i stigende omfang – modtager yngre korttidsindsatte, jf. pkt.6.1 lige nedenfor.
Jeg har i det følgende medtaget de spørgsmål fra talsmandsgruppens liste som jeg imit brev af 15. december 2008 meddelte gruppen at jeg ville tage med i rapporten ominspektionen.
Belægning – langtidsindsatte/korttidsindsatte
Under mit møde med talsmandsgruppen nævnte gruppen at det forhold at Stats-fængslet i Vridsløselille – uanset at det er bygget/indrettet til indsatte over 25 år medlange domme – i stigende omfang også modtager korttidsindsatte unge under 25 århar en væsentlig, negativ indflydelse på de forhold som bliver de langtidsindsatte ifængslet til del.
12/67
Talsmandsgruppen oplyste-at de nævnte yngre korttidsindsatte bliver disciplinært overført til Statsfængslet iVridsløselille fra andre fængsler-at gruppen fornemmer at der hviler et vist pres fra statsfængslets side på de lang-tidsindsatte for at yde en ”opdragelsesmæssig” indsats over for de yngre korttid-sindsatte-at de korttidsindsatte tager uforholdsmæssigt mange ressourcer fra de langtids-indsatte i forhold til fængslets samlede sagsbehandlingsressourcer-at de korttidsindsatte i forbindelse med eventuel udstationering fra Vridsløselille”ødelægger” statsfængslets image hos personalet i kriminalforsorgens pensionertil skade for de senere udstationerede langtidsindsatte-at de korttidsindsatte ikke har det samme forhold til statsfængslet som de lang-tidsindsatte og derfor behandler tingene meget mere hårdhændet, og-at der alt i alt er tale om at forholdene i fængslet på alle måder indrettes ”efter la-veste fællesnævner” på grund af de korttidsindsattes adfærd – hvilket bl.a. bety-der indskrænkninger (også) i de langtidsindsattes ellers opnåede friheder/en formfor kollektiv straf.
Under den afsluttende samtale med ledelsen bekræftede ledelsen at Statsfængslet iVridsløselille tager mod en del yngre korttidsindsatte, og at de problemer som tals-mandsgruppen har givet udtryk for – og som ledelsen i en vis udstrækning var enigmed talsmandsgruppen i – er et fælles problem for alle de lukkede fængsler. Ledelsenpointerede dog samtidig at Statsfængslet i Vridsløselille set over en længere periodeumiddelbart ikke har oplevelse af at modtage flere – eller færre – korttidsindsatte endde øvrige lukkede fængsler.
For så vidt angår spørgsmålet om statsfængslets image i pensionssektoren, anførteledelsen at der er en stigende tendens til at de indsatte i fængslet ønsker at ”springeover” det åbne fængsel, og at denne tendens nok først og fremmest skyldes Stats-fængslet i Vridsløselilles geografiske placering tæt på de indsattes pårørende. Efterledelsens opfattelse er det et generelt problem som tillige har den betydning at de ind-satte – når/hvis de udstationeres på en pension – må starte på fængselsvilkår. Efterledelsens opfattelse kan dette forhold ikke umiddelbart henføres til de yngre korttids-indsattes adfærd. At Statsfængslet i Vridsløselille generelt skulle have et dårligt ry ipensionssektoren, var ledelsen i øvrigt heller ikke enig med talsmandsgruppen i.
Jeg oplyste i mit svar af 15. december 2008 til talsmandsgruppen at jeg ikke foretogmig mere vedrørende spørgsmålet om de mange korttidsindsatte i statsfængslet ogbetydningen heraf for de langtidsindsattes afsoningsforhold på daværende tidspunkt.
13/67
Jeg oplyste dog samtidig i mit svar af 15. december 2008 at jeg ville overveje spørgs-målet nærmere når rapporten om inspektionen skulle udarbejdes.
Inden jeg eventuelt foretager mig mere vedrørende dette/disse spørgsmål, beder jegom en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.
Størrelsen af tv-leje mv.
Under mit møde med talsmandsgruppen klagede gruppen over at de indsatte ikke harmulighed for at have deres eget fjernsyn med i fængslet, men gruppen var dog samti-dig klar over at dette følger direkte af Direktoratet for Kriminalforsorgens genstands-bekendtgørelse.
Talsmandsgruppen udtrykte en vis forståelse for de sikkerhedsmæssige hensyn sombekendtgørelsen varetager, men anførte imidlertid samtidig at statsfængslet – i lysetaf genstandsbekendtgørelsens bestemmelser – burde håndtere ordningen med lejedefjernsyn på en sådan måde at ordningen tog højde for alle typer af indsatte, hvilket ef-ter talsmandsgruppens opfattelse absolut ikke var tilfældet på inspektionstidspunktet.
Efter talsmandsgruppens opfattelse er ordningen med lejede fjernsyn således somudgangspunkt ”et fint tilbud” hvis man er korttidsindsat, mens den er helt urimelig overfor de indsatte som afsoner i flere år. Talsmandsgruppen henviste nærmere til at enindsat efter 2 år i statsfængslet (akkumuleret) har betalt 3.120 kr. i leje for et fjernsynog efter 3, 5 og 7 år har betalt henholdsvis 4.680 kr., 7.800 kr. og 10.920 kr. Tals-mandsgruppen henviste herved til de bilag som talsmandsgruppen havde udleveret tilmig forud for vores samtale. Talsmandsgruppen pointerede at en langtidsindsat pådenne måde – hvis den langtidsindsatte opholder sig tilstrækkeligt længe i statsfængs-let – kommer til at betale sit lejede fjernsyn op til mange gange. Talsmandsgruppenanså det også for urimeligt at de indsatte ikke på en eller anden måde kan få glæde afen sådan ”fjernsynsanciennitet” i forbindelse med overførsel til åbent fængsel. Tals-mandsgruppen henviste til at den indsatte dér bliver nødt til selv at anskaffe sig etfjernsyn da de åbne fængsler ikke har en tilsvarende lejeordning.
Statsfængslets ledelse oplyste at udgifterne i tv-lejeordningen til reparation og udskift-ning af fjernsynsapparater kan og skal medtages når man vurderer om lejeordningener hensigtsmæssig og retfærdig også for den enkelte (langtids)indsatte, og at disseudgifter er relativt høje bl.a. på grund af tilstedeværelsen af meget støv og tobaksrøg ide indsattes celler. Ledelsen oplyste endvidere at ledelsen har lovet talsmandsgrup-pen at undersøge om de indsatte ”betaler for meget”.
14/67
I mit svar af 15. december 2008 til talsmandsgruppen oplyste jeg at jeg i forbindelsemed min behandling af en tidligere generel sag har forholdt mig til (nogle af) despørgsmål der har været rejst og kan rejses i forbindelse med kriminalforsorgens tv-lejeordning, og jeg vedlagde som bilag de relevante udtalelser/breve herom til tals-mandsgruppens orientering således som det var blevet aftalt under samtalen underinspektionen.
Jeg anførte endvidere i mit svar at jeg havde noteret mig talsmandsgruppens syns-punkter, og at jeg samtidig med at jeg svarede talsmandsgruppen, havde bedt ledel-sen om at underrette mig når den nævnte undersøgelse var færdig. Jeg oplyste end-videre over for talsmandsgruppen at jeg havde meddelt ledelsen at jeg gik ud fra atundersøgelsen ville blive tilrettelagt på en sådan måde at der – for så vidt angår udgif-ter til reparation og udskiftning af fjernsynsapparater – kunne differentieres mellemlangtids- og korttidsindsatte.
Jeg har ikke modtaget resultatet af den ovenfor nævnte undersøgelse som ledelsenskulle foretage, og jeg gentager derfor min anmodning herom ( jf. mit brev af 15. de-cember 2008 til statsfængslet).
Når jeg har modtaget resultatet af undersøgelsen, vil jeg tage stilling til om jeg foreta-ger mig yderligere på dette punkt.
Fællesskab på tværs af afdelingerne
Under mit møde med talsmandsgruppen nævnte gruppen at der ikke var nær den ind-byrdes kontakt mellem de indsatte på tværs af afdelingerne som der tidligere har væ-ret. Talsmandsgruppen ønskede at de indsatte fik bedre muligheder for ikke alene attale sammen, men også for flere – fælles – arrangementer på tværs, som f.eks. fællesgårdture og fælles caféaftener. Talsmandsgruppen ønskede også at få de tidligere”afdelingsbesøg” tilbage; besøgene blev fjernet af statsfængslet af sikkerhedsmæssi-ge grunde. Talsmandsgruppen henviste bl.a. til at den manglende kontakt alt andetlige giver flere indbyrdes konflikter.
Talsmandsgruppen ønskede også bedre muligheder for at flytte afdeling med henblikpå at de indsatte kan afsone sammen med andre indsatte med samme interesser.
Ledelsen bekræftede at de indsattes muligheder for afdelingsbesøg blev stoppet i2006 af sikkerhedsmæssige grunde, og at spørgsmålet om fælles caféaftener har væ-ret drøftet i fængslets fritidsudvalg, hvor de indsatte også er repræsenteret.
15/67
Ledelsen oplyste endvidere at ledelsen forsøger at imødekomme ønsker om flytningmellem fællesskabsafdelingerne i den udstrækning det er muligt; også under hensyntil de sikkerhedsmæssige forhold.
Også i lyset af den tid som siden er gået, beder jeg statsfængslet om at uddybe sitsvar på talsmandsgruppens ønsker på ovenstående punkter – herunder ønsket omfælles caféaftener.
Uddannelse og beskæftigelse
Under mit møde med talsmandsgruppen nævnte gruppen at muligheden for at gå fri-gang som så meget andet er blevet frataget de indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille,og at dette kan tages som et udtryk for at statsfængslet ikke tager uddannelse og re-socialisering så seriøst som statsfængslet burde, og som talsmandsgruppen kunneønske det.
Talsmandsgruppen oplyste på forespørgsel at den enkelte indsatte normalt kan få un-dervisning hvis den indsatte vil, men at meget undervisning/uddannelse bør tilbydesde indsatte på et langt tidligere tidspunkt i afsoningen end det nu er tilfældet. Tals-mandsgruppen nævnte i den sammenhæng at det også er et undervisningsmæssigtproblem at de indsatte som alt overvejende hovedregel ikke kan få adgang til internet-tet.
Som jeg også anførte under samtalen med talsmandsgruppen, har kriminalforsorgens”Møgelkærmodel” spredt sig til andre af kriminalforsorgens institutioner, hvilket stats-fængslets ledelse også bekræftede under den afsluttende samtale med ledelsen. Le-delsen bekræftede endvidere min formodning om at dette er en udvikling som må for-ventes at ville fortsætte. Møgelkærmodellen går ud på at der ganske kort tid efter ind-sættelsen tages stilling til om og i givet fald hvilket uddannelsesforløb der skal tilbydesden enkelte indsatte.
Begrebet ”Møgelkærmodel” anvendes ikke længere i kriminalforsorgen. Modellen erafløst af et Vejlednings- Og Kompetence System (VOKS).
Jeg henviste under samtalen med talsmandsgruppen også til at der fra centralt hold vilblive taget hånd om spørgsmålet om anvendelse af pc’er/de indsattes internetadgangmed henblik på højnelse af undervisning og uddannelse.
Dette spørgsmål indgår derfor ikke i rapporten.
16/67
Under den afsluttende samtale oplyste ledelsen at ledelsen er positivt indstillet overfor Møgelkærmodellen – og herunder er enig i at det er en god idé at de indsatte erfærdige med, eller så langt henne i deres uddannelse som muligt, når de løslades så-ledes at man undgår at indsatte efter løsladelsen dropper uddannelsen f.eks. på grundaf størrelsen af uddannelsesstøtten.
Ledelsen oplyste i forlængelse heraf at statsfængslet har indgået en aftale med Kø-benhavns Tekniske Skole hvorefter statsfængslet er godkendt som læreplads. Gen-nem denne aftale har de indsatte således mulighed for at bruge deres tid i statsfængs-let som tømrer- og malerlærlinge.
Jeg beder statsfængslet om at oplyse hvordan det i den tid der er forløbet siden in-spektionen, er gået med aftalen med Københavns Tekniske Skole og i hvilken ud-strækning ”Møgelkærmodellen” generelt har vundet indpas i statsfængslets arbejdemed uddannelsen af de indsatte.
Om den nævnte generelle sag (anvendelse af pc’er mv. i kriminalforsorgens institutio-ner) som jeg har fulgt med i siden år 2000, kan jeg oplyse at Direktoratet for Kriminal-forsorgen senest i brev af 2. juni 2010 har oplyst mig om status i sagen. Direktoratethar i brevet bl.a. anført at direktoratet – som en del af flerårsaftalen 2008-2011 – ar-bejder på at få implementeret det sikre pc-netværk i de lukkede fængsler og nogle ar-resthuse med udgangen af 2010. Direktoratet har endvidere oplyst at direktoratet har”strammet op om arbejdsprocessen” og vil fremme denne – noget komplicerede –proces mest muligt.
Af lederen til det seneste nummer af Bladet Kriminalforsorgen (fra juni måned 2010)fremgår følgende:
”De første pc’ere med lukket netværk er rullet ud i nogle arresthuse og de lukke-de fængsler.”
Implementeringsprocessen er således tilsyneladende gået noget hurtigere end forven-tet.
Om beskæftigelsessituationen blev det under rundgangen på inspektionens tredje dagoplyst at den nye struktur også har medført ændringer i beskæftigelsesstrukturen medhenblik på at bedre de indsattes muligheder for beskæftigelse. Det blev i øvrigt under
17/67
besigtigelsen af tømrerværkstedet oplyst at beskæftigelsesprocenten svinger meget,men at de motiverede indsatte på inspektionstidspunktet var beskæftiget dagen lang,bl.a. på grund af renoveringsarbejdet med vinduerne. Der var endvidere på inspekti-onstidspunktet rigeligt med cellearbejde.
Jeg spurgte under rundgangen til mulighederne for at bruge akkord i stedet for time-løn. Det blev oplyst at dette var godkendt centralt, men kun med henblik på særligetilfælde; det kunne efter statsfængslets opfattelse eksempelvis være relevant i forbin-delse med pakning af hundefoder i modsætning til i den interne bygningstjeneste.
Det blev endvidere oplyst at der var planer om indretning af et nyt værksted, og at detvar besluttet at det store montageværksted skulle omdannes til et kreativitetsværk-sted.
Jeg beder statsfængslet om at oplyse om disse planer nu er ført ud i livet.
Jeg spurgte under rundgangen til virkningerne af det såkaldte kalkulationssystem, ogjeg kan i fortsættelse heraf, og til orientering for Statsfængslet i Vridsløselille, oplyse atjeg den 20. november 2009 har rejst dette spørgsmål over for Direktoratet for Krimi-nalforsorgen. Jeg har i min høringsskrivelse bl.a. anført følgende:
”Jeg har i oktober/november 2009 foretaget inspektioner af Arresthuset i Kolding,Arresthuset i Tønder, Arresthuset i Sønderborg, Arresthuset i Aabenraa, Arrest-huset i Haderslev og Arresthuset i Århus. Alle steder – bortset fra arresthusene iSønderborg og Haderslev – er der store problemer med at skaffe beskæftigelsetil de indsatte, og den beskæftigelse der trods alt kan skaffes, er mest megetsimpelt montagearbejde og ikke egentlig værkstedsproduktion. Arresthuset i Aa-benraa har ikke haft beskæftigelse i ca. 2 år. Kalkulationssystemet blev i arrest-husene fremhævet som hovedårsagen til at det er så vanskeligt at skaffe arbejdetil de indsatte.
Jeg beder direktoratet om at udtale sig om hvilken betydning direktoratet menerat kalkulationssystemet har for beskæftigelsessituationen i kriminalforsorgens in-stitutioner. Jeg beder også direktoratet om at udtale sig om hvorvidt direktoratethar overvejet, eller er indstillet på at overveje, at tage initiativ til at der sker æn-dringer i kalkulationssystemet med henblik på at skabe bedre muligheder for attilføre beskæftigelse til kriminalforsorgens institutioner.”
18/67
Jeg har modtaget direktoratets høringssvar i brev af 26. april 2010, men jeg har endnuikke taget stilling til hvad svaret måtte give anledning til.
Under mit møde med talsmandsgruppen nævnte gruppen at de indsatte har svært vedat finde ud af om købmanden har en butik uden for fængslets mure, og i bekræftendefald hvilken. Det var endvidere gruppens opfattelse at købmandens priser inden fordet sidste års tid var steget med ca. 30 pct., mens kostpengene i sensommeren 2008– efter at direktoratet havde iværksat en nærmere undersøgelse af om kostpengeneer tilstrækkelige til at de indsatte i kriminalforsorgens fængsler kan indkøbe tre rimeli-ge måltider om dagen – kun var steget med 1,81 kr. daglig.
Talsmandsgruppen klagede over at priserne i butikken i Statsfængslet i Vridsløselilleikke var taget med i direktoratets eksterne, landsdækkende undersøgelse.
Talsmandsgruppen ønskede endvidere at de indsatte i statsfængslet får mulighed forstorkøb (og de deraf følgende billigere priser), og gruppen nævnte også at der har væ-ret tilfælde hvor den samme vare samme dag er solgt til forskellige priser til forskelligeindsatte hvilket kun har kunnet lade sig gøre fordi varen ikke var prismærket.
Der var også problemer hos købmanden med for gamle varer.
Under samtalen med talsmandsgruppen blev gruppens verserende klagesag hos Di-rektoratet for Kriminalforsorgen om statsfængslets købmand og købmandens priserberørt.
I mit svar af 15. december 2008 til talsmandsgruppen oplyste jeg at mine medarbejde-re under den efterfølgende rundgang i fængslet fandt nogle ”vaffeletter” i butikken hvorsidste salgsdag (den 25. oktober 2008) var overskredet. Jeg bemærkede i svaret atder i øvrigt var tale om en meget lang anvendelsestid idet vaflerne var produceret den26. oktober 2006. I svaret nævnte jeg også at mine medarbejdere var stødt på enstørre mængde mazarintærter uden stempel med sidste anvendelsesdato.
19/67
Ledelsen oplyste under den afsluttende samtale at ledelsen bl.a. har rettet henvendel-se til SKAT, og at ledelsen derigennem har konstateret at købmanden er (med)ejer afen butik uden for fængslet. Ledelsen oplyste endvidere at statsfængslet – hvis detteikke havde været tilfældet – skulle have haft direkte indflydelse på prisfastsættelsen ifængslets købmandsbutik.
Ledelsen oplyste endvidere under den afsluttende samtale at statsfængslet har fore-taget sin egen prisundersøgelse (en sammenligning med discountkæden fakta), og atkøbmanden har varslet at han selv vil foretage en prisundersøgelse hvilket ville ske istarten af december måned 2008. Jeg aftalte med ledelsen at jeg ville modtage mate-rialet/resultatet af begge undersøgelser når købmandens undersøgelse var færdig.
Jeg har efterfølgende modtaget de to undersøgelser til brug for udfærdigelsen af in-spektionsrapporten. De to undersøgelser er foretaget henholdsvis 1. oktober 2008(statsfængslets undersøgelse) og 24. november 2008 (købmandens undersøgelse).
Jeg har endvidere modtaget kopi af to notater af 15. november 2008 og 10. februar2009 udfærdiget af statsfængslets sikkerhedsenhed. Notaterne indeholder stats-fængslets kommentarer til resultatet af de to undersøgelser. Af det sidstnævnte notatfremgår bl.a. følgende:
”Undersøgelsen blev foretaget ved indkøb af en lang række varer, i Føtex og Su-per Brugsen. Forretninger som fængslets købmand forventeligt bør kunne side-stilles med prismæssigt og sortimentsmæssigt.
…
Som det fremgår af bilaget, er der dog enkelte priser der gav fængslet anledningtil at påpege prisforskellen. Dette har efterfølgende resulteret i, at købmanden harjusteret sine priser i forhold til markedet.
…
Det er fængslets vurdering, at prisniveauet generelt er acceptabelt og fængsletfinder det tilfredsstillende at købmanden medvirker til at justere priserne i konkre-te tilfælde.
20/67
Det er efterfølgende aftalt med købmanden, at der fremover løbende vil blive fo-retaget lignende prisundersøgelser. Ligesom der fra fængslets side er blevet ta-get initiativ til at der løbende vil blive foretaget prisundersøgelser, uden forudgå-ende aftale med købmanden.”
Jeg har noteret mig at købmandens prisundersøgelse af 24. november 2008 ikke erfuldstændig – og således ikke direkte kan sammenlignes med statsfængslets egenundersøgelse – idet der mangler oplysninger om priser på så væsentlige varegruppersom kartofler, frugt, brød og kød (hakket okse- og skinkekød og kyllingefilet). Jeg hardog samtidig noteret mig at disse varer er medtaget i statsfængslets prisundersøgel-se, og jeg foretager mig derfor ikke noget i den anledning.
Jeg har noteret mig statsfængslets vurdering af prisniveauet mv.
Jeg tager til efterretning at statsfængslet løbende vil kontrollere priserne i købman-dens butik og beder statsfængslet om at oplyse hvornår dette sidst er sket og medhvilket resultat.
Idet jeg henviser til det som jeg har anført ovenfor, går jeg ud fra at statsfængslet iforbindelse med dette arbejde kontrollerer om købmanden overholder reglerne omprismærkning – og herunder om købmanden sælger varer i butikken efter datoen forsidste salgsdag.
Under mit møde med talsmandsgruppen nævnte gruppen de indsattes muligheder forjævnlig kontakt med omverdenen (bortset fra besøg og udgang).
I mit brev af 15. december 2008 til talsmandsgruppen oplyste jeg at spørgsmålet omIP-telefoni ville indgå i rapporten om inspektionen, men ikke de øvrige spørgsmål(som talsmandsgruppen havde samlet under overskriften ”skæv kommunikation”).
Om det forhold at statsfængslet fortsat har fastnettelefoni, nævnte talsmandsgruppenat det er meget dyrt at holde kontakt med familien pr. telefon, at opkaldsafgiften i tele-fonboksene er 2,00 kr., og at samtalerne koster 2,80 kr. i minuttet.
Talsmandsgruppen nævnte i øvrigt at gruppen frygtede at kriminalforsorgen ville opgi-ve IP-telefonien i Statsfængslet i Vridsløselille som følge af beslutningen om at lukkefængslet i 2015.
21/67
Jeg oprettede i 2006 en særskilt sag om telefonordningerne i kriminalforsorgensfængsler. Sagen angår såvel IP-telefoni i de lukkede fængsler som en forsøgsordningmed mobiltelefoni i de åbne fængsler. Jeg har senest den 25. marts 2010 rykket forresultatet af evalueringen af de forsøgsordninger som kriminalforsorgen har sat i værki bl.a. Statsfængslet Møgelkær. Direktoratet har den 23. april 2010 oplyst at resultatetaf evalueringen af ordningen med mobiltelefoni i de åbne fængsler forventes at fore-ligge i midten af august måned 2010.
Hvad ordningen med IP-telefoni i de lukkede fængsler angår, fremgår det af den gene-relle sag at implementeringen af direktoratets beslutning om at indføre IP-telefoni i delukkede fængsler har været længe undervejs, men at ordningen – efter at en udbuds-runde havde været gennemført – forventedes taget i brug i starten af 2009. Jeg henvi-ser til Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af 10. oktober 2008 til mig.
Jeg noterede mig i brev af 20. oktober 2008 det som direktoratet havde oplyst. Jegbad i brevet af 20. oktober 2008 direktoratet om at orientere mig hvis der skete æn-dringer med hensyn til de nævnte tidshorisonter.
Jeg har ikke siden hørt noget til sagen om IP-telefoni i de lukkede fængsler fra direkto-ratet, og jeg går derfor ud fra at arbejdet er tilendebragt, og at ordningen med IP-telefoni er sat i kraft som forventet. Jeg går endvidere ud fra at det også gælder Stats-fængslet i Vridsløselille uanset beslutningen om at lukke statsfængslet i 2015 i forbin-delse med ibrugtagelsen af det nye lukkede statsfængsel på Nordfalster.
Talsmandsordningen og dennes funktion
Under mødet med talsmandsgruppen spurgte jeg talsmandsgruppen hvordan tals-mandsordningen fungerer i fængslet.
Det var gruppens opfattelse at talsmandsordningen fungerer bedre i Statsfængslet iVridsløselille end i mange andre institutioner i kriminalforsorgen. Talsmandsgruppenhenviste til de jævnlige ”anstaltsmøder”, og til muligheden for at udsende gruppensInfonyt (som statsfængslets ledelse også læser).
Mit spørgsmål om hvorvidt fællestalsmanden kan komme på alle afdelinger i stats-fængslet, besvarede talsmandsgruppen med at fællestalsmanden kan komme på allefællesskabsafdelingerne, men ikke på særafdelingerne. Talsmandsgruppen oplysteendvidere at ingen af specialafdelingerne, så vidt gruppen vidste, har valgt egen tals-mand/egne talsmænd.
22/67
I mit ovenfor nævnte svar til talsmandsgruppen oplyste jeg at også spørgsmålet omhvordan talsmandsordningen fungerer – herunder og navnlig på specialafdelingerne –vil indgå i rapporten om inspektionen.
Jeg beder under henvisning til det som jeg har anført ovenfor, om en udtalelse frastatsfængslet.
Samtaler med enkeltindsatte
Som allerede nævnt har de 18 enkeltindsatte som jeg har haft samtaler med, fåetskriftligt svar på samtalerne.
Jeg har i enkelte af disse svar oplyst at de emner som den enkelte indsatte havdebragt op, ville blive medtaget i inspektionsrapporten, og jeg har ovenfor under pkt. 3.1nævnt renoveringen af baderummene i afdeling B 2 og B 3 (det tidsmæssige pro-blem).
Udvidelse af åbningstiden for det fælles køkken på afdeling B 2
Flere af de enkeltindsatte oplyste at fælleskøkkenet på afdeling B 2 forsøgsvis varåbent 3 gange om ugen. De indsatte ønskede at forsøget blev udvidet med flere dageom ugen.
I mit skriftlige svar til en af de indsatte oplyste jeg at ledelsen under den afsluttendesamtale anførte at der netop var tale om et forsøg, men at ledelsen var åben over foren eventuel udvidelse af forsøget alt afhængig af klientellet i B 2 og ”stemningen” påafdelingen.
Ledelsen oplyste endvidere at ledelsen havde lovet en anden indsat på B 2 et skriftligtsvar på hans spørgsmål til ledelsen om en udvidelse af forsøgsordningen.
Jeg beder statsfængslet om at sende mig en kopi af svaret til den indsatte.
Biblioteksbetjening af særafdelingerne
En af de enkeltindsatte som jeg havde samtale med, klagede over biblioteksbetjenin-gen af arrestafdelingen. Ifølge den indsatte, der havde været i afdelingen siden den
23/67
15. juli 2008, havde bibliotekaren kun været i arrestafdelingen 2-3 gange (i en periodepå knap 4 måneder). Den pågældende oplyste at der var blevet klaget til ledelsenherover.
Under den afsluttende samtale med ledelsen oplyste ledelsen at bibliotekaren efterplanen skulle komme på særafdelingerne en gang om ugen, og at ledelsen var op-mærksom på at der havde været problemer med biblioteksbetjeningen af særafdelin-gerne på grund af ombygning i biblioteket og sygdom hos bibliotekaren.
Jeg bad samtidig med at jeg sendte mit skriftlige svar til den indsatte, statsfængsletsledelse om at underrette mig om statsfængslets svar til den indsatte på den nævntekonkrete klage med henblik på at svaret kunne indgå i grundlaget for inspektionsrap-porten.
Jeg modtog den 20. januar 2009 et brev af 16. januar 2009 fra statsfængslet om pro-blemerne med biblioteksbetjeningen af statsfængslets særafdelinger. Statsfængslethenviste i brevet til en udtalelse som statsfængslet havde indhentet fra bibliotekaren.Af brevet, der var stilet direkte til mig, fremgår det at bibliotekaren har anført over forstatsfængslet at der i statsfængslets oprindelige svar (under den afsluttende samtale)tilsyneladende er sket en sammenblanding med den periode henover sommeren hvorbiblioteket var nødsaget til at være lukket, og hvor besøgene på særafdelingerne der-for havde en sporadisk karakter. Det fremgår endvidere af brevet at bibliotekaren haranført over for ledelsen at biblioteksbetjeningen efter den nævnte periode har levet optil planen (om én gang om ugen pr. afdeling), og at det også forventedes at være til-fældet i fremtiden.
Jeg lægger til grund at biblioteksbetjeningen af særafdelingerne i hvert fald i en perio-de hen over sommeren 2008 ikke har levet op til planen om én gang om ugen pr. af-deling. Jeg afstår dog fra at undersøge hvor lang denne periode har været, og hvilkeårsager der har været hertil.
Besøgsforhold mv. –
herunder besøgendes indlevering af effekter til de indsatte
Besøgsforholdene er blevet forbedret siden inspektionen i 2001. Der er nu i alt 19 be-søgsrum i statsfængslet. Tallene omfatter også 3 ”specialrum” som er indrettet til be-søg af rockere.
5 af rummene, hvoraf det ene er lidt større end de 4 øvrige, er indrettet i en ny barak.
24/67
Af den håndbog (Indsattes håndbog) fra april måned 2007 som jeg modtog forud forinspektionen sammen med det ovenfor nævnte yderligere skriftlige materiale om stats-fængslet, fremgår følgende om rygning under afvikling af besøg:
”Alle andre steder [end cellen; min bemærkning] er der rygeforbud. Forbudetgælder også for både indsatte og besøgende på besøgsafdelingen, bortset fra debesøgsrum, hvor rygning er tilladt”.
Det blev under inspektionen oplyst at 4 af de i alt 19 besøgsrum er røgfri af hensynførst og fremmest til medfølgende børn, og at disse 4 rum altid er bestilt i weekender-ne.
Dette har efter det oplyste ikke givet problemer i forhold til de indsatte. Efter omstæn-dighederne foretager jeg mig ikke noget på det foreliggende grundlag.
I forbindelse med opfølgningen på inspektionen i 2001 blev det oplyst at statsfængsletarbejdede på at få et elektronisk bookingsystem til besøgsafdelingen i stedet for den(enlige) indgående telefonlinje som hidtil havde været anvendt til reservering af be-søgstider.
Under mit møde med talsmandsgruppen nævnte gruppen at besøgsordningen ikkefungerede optimalt. Gruppen nævnte at det tidligere havde været muligt at modtagebesøg fra kl. 9.00-18.00, at det var blevet sværere at bestille tid til besøg, og at de be-søgende i modsætning til tidligere ikke kunne indlevere effekter til de indsatte i forbin-delse med afvikling af besøg. Der kunne på inspektionstidspunktet kun indleveres ef-fekter om formiddagen (hvor fællesafdelingerne ikke afvikler besøg).
På forespørgsel oplyste talsmandsgruppen at besøgende som udgangspunkt blivermodtaget og behandlet godt på besøgsafdelingen – især af det faste personale i afde-lingen – men at stemningen under besøg undertiden kan være præget af eventuelleforudgående, bureaukratiske problemer.
Ledelsen bekræftede efterfølgende at besøg for fællesskabsafdelingernes vedkom-mende ikke længere kan ske om formiddagen på arbejdsdage, men først fra kl. 14.30til 20.30, og at dette navnlig er begrundet i hensynet til arbejdsdriften. I weekenden erder således mulighed for besøg hele dagen. Ledelsen bekræftede endvidere at detnye bookingsystem – et modul i klientsystemet som blev taget i brug den 1. januar2008 – ikke virkede efter hensigten, og at der først og fremmest var problemer med
25/67
meget lange svartider. Kriminalforsorgen havde ikke selv kunnet løse disse tilpas-ningsproblemer, og firmaet bag modulet var derfor blevet bedt om at se på problemer-ne.
Det fremgår indirekte af et opslag i juni måned 2010 på statsfængslets hjemmeside atproblemerne endnu ikke er løst. Jeg sigter til at det på hjemmesiden er oplyst at be-søg – desværre – kun kan bestilles (og afbestilles) ved telefonisk henvendelse.
Jeg beder om oplysninger om status på arbejdet med at få bookingproblemerne løst.
Om de besøgendes indlevering af effekter bekræftede ledelsen at det tidligere havdeværet muligt for de besøgende at indlevere effekter til brug for de indsatte når de be-søgende alligevel var i statsfængslet (på besøg). At dette ikke længere var muligt, varressourcemæssigt begrundet. Ledelsen henviste herved til den tid det tager at regi-strere og undersøge det indleverede. Ledelsen henviste samtidig til at de besøgendehar mulighed for at sende effekterne til de indsatte med posten.
På baggrund af ledelsens henvisning til postvæsenet foreslog jeg ledelsen at stille en”postkasse” op ved besøgsafdelingen (eller et andet sted på statsfængslets område)der gjorde det muligt for de besøgende at indlevere deres effekter når de nu alligevelvar i statsfængslet (på besøg). Jeg henviste til at en sådan ordning ville gøre det mu-ligt for statsfængslet tidsmæssigt at adskille registreringen og undersøgelsen fra selveindleveringen, og at ordningen ville virke som om de besøgende rent faktisk havdesendt de indleverede effekter med posten.
Ledelsen lovede at overveje forslaget.
Jeg beder statsfængslet om at oplyse om resultatet af disse overvejelser.
Personaleforhold
Arbejdsmiljø, jf. Arbejdstilsynets påbud af 19. september 2006
Det fremgår af det skriftlige materiale som jeg har modtaget, at Arbejdstilsynet medgrundlag i tilsynets besøg i statsfængslet den 19. maj 2006 (som opfølgning på tilsy-nets afgørelse af 16. februar 2004, jf. tilsynets rapport om fængselsfunktionærernespsykiske arbejdsmiljø fra 2003) afgav et påbud til statsfængslet. Påbuddet blev i 2008tiltrådt af Arbejdsmiljøklagenævnet.
26/67
Hovedpunkterne for Arbejdstilsynets kritik og påbud har været manglende forebyggel-se af vold, mangelfuld supervision og utilfredshed med ledelsen (stor udskiftning i le-dergruppen).
Ved Arbejdstilsynets afgørelse blev statsfængslet bl.a. påbudt at bruge en autoriseretrådgiver til løsning af fængselsfunktionærernes psykiske arbejdsmiljøbelastninger.
På inspektionstidspunktet var CowiConsult således i gang med en afdækning af per-sonaleforholdene ved en række fokusgruppemøder.
Jeg beder statsfængslet om oplysninger om tilsynssagens videre forløb.
Sygefravær - langtidssygemeldinger
Under mit møde med hovedsamarbejdsudvalget blev det fremført at mængden af ar-bejde pr. ansat er forøget væsentligt siden år 2000 pga. generelle nedskæringer.
Dertil kommer problemet med mange langtidssygemeldinger. Det var dog naturligt nokikke muligt under mødet at få et præcist tal herfor, men tallet 60 pct. af samtlige sy-gemeldinger blev nævnt. Der var enighed om at der hovedsageligt er tale om arbejds-betinget (langtids)sygdom; typisk med en psykisk og altså ikke en fysisk baggrund.
Jeg beder statsfængslet om aktuelle oplysninger om antallet af langtidssygemeldinger.
Det blev endvidere under samme møde oplyst at beslutningen om opførelsen af et nytfængsel i 2015 på Falster og den dertilhørende nedlæggelse af Statsfængslet i Vrids-løselille har betydet en vis usikkerhed blandt personalet. På inspektionstidspunktet varder ca. 15 ubesatte stillinger i statsfængslet. De ubesatte stillinger skyldes formentliggenerelle problemer med at besætte stillinger i kriminalforsorgen (på det tidspunkt).Stillingen som beskæftigelsesleder der havde stået ubesat i nogle måneder, var dogblevet besat pr. 1. februar 2008.
Jeg beder statsfængslet om oplysninger om problemets omfang på nuværende tids-punkt.
27/67
Møde med statsfængslets socialrådgivere
Jeg havde som allerede nævnt to møder med repræsentanter for socialrådgiverne.
Socialrådgiverne klagede over at kommunalreformen alt andet lige har ført til ændredestrukturer i kommunerne. Mens især problemer i forbindelse med løsladelse/prøve-løsladelse tidligere kunne klares med en enkelt kommunal kontakt, skal der nu eftergennemførelsen af kommunalreformen som udgangspunkt rettes henvendelse til bådesocialcenter, jobcenter og ydelsescenter. Den ændrede struktur er blevet gennemførtaf Københavns Kommune på et tidligere tidspunkt, men også i forhold til denne kom-mune er der problemer. Ifølge socialrådgiverne er der således tale om et landsdæk-kende problem. Socialrådgiverne fremførte endvidere at eventuelle fastsatte sagsbe-handlingsprocedurer ikke er meldt ud eller er ”sunket ned” til de ansatte i skrankerne.
Socialrådgiverne oplyste på forespørgsel at Direktoratet for Kriminalforsorgen har ta-get nogle tiltag i samarbejde med Velfærdsministeriet (nu Indenrigs- og Socialministe-riet) og de store kommuner, men at det – i hvert fald på inspektionstidspunktet – varutilstrækkeligt.
Socialrådgiverne oplyste endvidere at beskæftigelseskonsulenten i Statsfængslet iSdr. Omme havde udarbejdet nogle skriftlige retningslinjer i forhold til kontakten tilKøbenhavns Kommune.
Efter socialrådgivernes opfattelse var det frustrerende at kommunerne som udgangs-punkt først i forbindelse med og efter løsladelsen får sat fokus på de indsattes socialeog boligmæssige problemer.
Det blev i forbindelse med det sidste møde aftalt at socialrådgiverne efter inspektionenskulle sende mig en skriftlig henvendelse om problemerne, og at den skriftlige hen-vendelse skulle være forsynet med konkrete eksempler. Jeg har imidlertid ikke mod-taget en sådan skriftlig henvendelse.
Jeg foretager mig ikke mere på dette punkt på det foreliggende grundlag i anledning afinspektionen af Statsfængslet i Vridsløselille, men kan kun gentage min opfordring omat problemerne bliver illustreret af konkrete eksempler.
Spørgsmålet om bolig og beskæftigelse mv. i forbindelse med løsladelse har væretrejst politisk (bl.a.) den 3. marts 2010 i form af et spørgsmål til justitsministeren (spm.
28/67
nr. 755 – retsudvalget, almindelig del). I svaret af 29. april 2010 har justitsministerenbl.a. anført følgende:
”Kriminalforsorgen er aktuelt sammen med kommunerne i gang med at styrkesamarbejdet mellem Kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og andre rele-vante aktører i forbindelse med udslusning af indsatte. I efteråret 2009 offentlig-gjorde Servicestyrelsen rapporten ”God løsladelse”, som indeholder en praksis-orienteret køreplan for den gode løsladelse. Det er disse anbefalinger, som for ti-den implementeres.
Indsatte vil således uanset straffens længde altid have krav på at få hjælp til atfinde en bolig, beskæftigelse eller uddannelse til et erhverv.”
Af statsfængslets resultatkontrakt for 2008 (inspektionstidspunktet) fremgår bl.a. atindsatsen for at støtte de indsatte i at leve en kriminalitetsfri tilværelse ved at forbedrederes løsladelsessituation skal styrkes. Det blev i kontrakten fastsat som krav atmindst 50 pct. af de indsatte med straf i mere end 4 måneder skulle have bolig ogmindst 40 pct. være i beskæftigelse ved løsladelsen.
Jeg beder statsfængslet om at oplyse om det er lykkedes at indfri disse krav.
Jeg beder endvidere direktoratet om at redegøre for resultatet af arbejdet med at fåanbefalingerne i projektet ”God løsladelse” implementeret.
Indsattes håndbog – vejledning om klage til Folketingets Ombudsmand
I ovenstående håndbog, der efter det oplyste var blevet oversat til engelsk, er der i af-snittet om ordensregler og information som det sidste punkt i bogen (klagevejledning)bl.a. anført følgende om klager til Folketingets Ombudsmand:
”Du kan klage til Folketingets Ombudsmand, hvis du er utilfreds med direktoratetsafgørelse i en klagesag. Ombudsmanden kan ikke ændre en afgørelse, men ta-ger stilling til, om sagen er korrekt behandlet”.
Citatet kan læses således at ombudsmanden alene kan behandle klager over eventu-elle sagsbehandlingsspørgsmål i en sag; dvs. de rent formelle spørgsmål som er knyt-tet til sagen og dens afgørelse, men ikke de materielle spørgsmål i sagen.
29/67
Hvis en indsat som ønsker at klage over direktoratets afgørelse i en sag, læser klage-vejledningen som indeholdende en sådan kompetencebegrænsning, vil den indsattemåske afholde sig fra at benytte sig af denne mulighed for at klage.
Jeg beder om statsfængslets – og Direktoratet for Kriminalforsorgens – bemærkningerhertil.
Ved starten af inspektionen bad jeg om at modtage kopi af rapportmateriale om deseneste 20 sager om anbringelse i sikringscelle og de seneste 20 sager om anbrin-gelse i observationscelle forud for den 16. oktober 2008 (varslingstidspunktet). Hvisanbringelserne i nogle af disse tilfælde havde været påklaget til Direktoratet for Krimi-nalforsorgen, anmodede jeg om oplysning herom og om kopi af direktoratets afgørelsei sagen hvis den forelå på daværende tidspunkt.
Under inspektionen blev det aftalt at begrænse sagerne til sager efter den 1. januar2007.
Jeg modtog herefter 8 rapporter om anbringelse i sikringscelle og 16 rapporter om an-bringelse i observationscelle samt en oversigt over de sager som jeg fik udleveret. Deter samtidig oplyst at der ikke ses at være nogen klagesager.
Ved min gennemgang af rapporterne er jeg ikke gået ind i en nærmere vurdering afbeslutningen om anbringelse i de enkelte tilfælde. Min gennemgang har været kon-centreret om overholdelse af de procedureregler der gælder på de to områder.
12.1.1. Indledning
De 8 anbringelser i sikringscelle fandt sted i perioden 28. januar 2007 til og med 14.oktober 2008, dvs. en periode på 1 år og knap 9 måneder.2 af de indsatte var varetægtsarrestanter.
I 1 tilfælde var der en forudgående anbringelse i observationscelle. Rapporten omdenne anbringelse, der ligger inden for den periode som rapporterne herom er fra, erikke blandt det materiale som jeg har modtaget. Jeg har under pkt. 12.2.1 bedt om atfå oplyst hvorfor jeg ikke har modtaget denne rapport.
30/67
I 4 tilfælde blev sikringscelleanbringelsen afløst af observationscelleanbringelse, men idet ene tilfælde fremgår det ikke af sikringscellerapporten, men alene af observations-cellerapporten som er blandt de observationscellerapporter som jeg har modtaget. Al-le de andre 3 tilfælde ligger også inden for den periode hvorfra jeg har modtaget ob-servationscellerapporter, men det er kun i 2 af de 3 tilfælde at jeg tillige har modtagetobservationscellerapporten. Jeg har under min omtale af observationscellerapporterneunder pkt. 12.2.1 bedt om at få oplyst hvorfor jeg ikke har modtaget observationscelle-rapporten vedrørende det sidste tilfælde.
Det bør efter min opfattelse altid fremgå af sikringscellerapporten når en anbringelse isikringscelle afløses af en observationscelleanbringelse. Jeg har noteret mig at detfremgår i 3 af de 4 tilfælde, og jeg går ud fra at det er en fejl at det ikke er nævnt i detsidste tilfælde (en anbringelse den 14. oktober 2008).
I 2 andre tilfælde skete der overførsel til henholdsvis Anstalten ved Herstedvester ogKøbenhavns Fængsler. Desuden var der i 2 tilfælde tale om sikringscelleanbringelseved overførsel fra henholdsvis et arresthus og Anstalten ved Herstedvester.
12.1.2. Retsgrundlag
Anbringelse i sikringscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 66 og sikringsmid-delbekendtgørelsen, nu bekendtgørelse nr. 67 af 14. januar 2010 om anvendelse afsikringsmidler i fængsler og arresthuse. Denne bekendtgørelse afløste bekendtgørel-se nr. 384 af 17. maj 2001, der således var gældende da afgørelserne om anbringelsei sikringscelle blev truffet i de konkrete tilfælde, og som der derfor er henvist til i detfølgende. Til bekendtgørelsen knytter sig en vejledning, nu vejledning nr. 5 af 19. ja-nuar 2010, der afløste vejledning nr. 2 af 2. januar 2006 om anvendelse af sikrings-midler i fængsler og arresthuse.Straffuldbyrdelseslovens § 66 og bekendtgørelsen finder også anvendelse for vare-tægtsarrestanter, jf. retsplejelovens § 775, stk. 2, bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og va-retægtsbekendtgørelsens § 91 (bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007).
31/67
12.1.3. Betingelser
Betingelserne for at der kan ske anbringelse i sikringscelle, er angivet i straffuldbyr-delseslovens § 66. Anbringelse i sikringscelle, og herunder tvangsfiksering ved an-vendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker, kan efter bestemmelsen i stk.1 kun finde sted hvis det er nødvendigt for at afværge truende vold eller overvindevoldsom modstand (nr. 1) eller for at hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse(nr. 2). Anbringelse i sikringscelle og tvangsfiksering må dog ikke foretages hvis detefter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebet må antages atforvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.Anbringelserne skete i 5 tilfælde for at afværge truende vold eller overvinde voldsommodstand (nr. 1) og i de øvrige 3 tilfælde for at hindre selvmord eller anden selvbe-skadigelse (nr. 2).
12.1.4. Begrundelse mv.
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, skal institutionen så hurtigt som muligt udarbejdeen rapport om anvendelse af sikringscelle, herunder tvangsfiksering. Rapporten skalbl.a. indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen.Vejledningen om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse angiver ikkehvad begrundelsen skal indeholde. Det fremgår således ikke at begrundelsen skal in-deholde en henvisning til de retsregler som afgørelsen er truffet efter, og en angivelseaf hvilke hovedhensyn der har været bestemmende for skønnet, samt en angivelse afde faktiske omstændigheder der er lagt til grund for afgørelsen, således som det ertilfældet ved observationscelleanbringelse, jf. pkt. 12.2.4. Direktoratet for Kriminalfor-sorgen blev i sagen om min inspektion af Arresthuset i Aalborg gjort opmærksom pådenne forskel så spørgsmålet kunne indgå i direktoratets vurderinger i forbindelsemed en kommende revision af vejledningen. Jeg henviser til endelig rapport af 21. no-vember 2003, pkt. 8.1.4. Det blev samtidig tilkendegivet at det forhold at en anbringel-se i sikringscelle for så vidt er mere indgribende end en anbringelse i observationscel-le, næppe (alene) kan bruges som argument for tilføjelse af en tilsvarende bestem-melse, idet bestemmelsen for så vidt angår observationscelleanbringelse kan være/ermedtaget på grund af bestemmelserne om udelukkelse fra fællesskab og mulighedenfor at undlade begrundelse i samme regelsæt.
Den nye vejledning indeholder fortsat ikke den ovennævnte angivelse af hvad be-grundelsen skal indeholde.
32/67
Jeg beder direktoratet om at oplyse hvilke overvejelser direktoratet har foretaget sigvedrørende angivelse af krav til begrundelsens indhold ved udstedelsen af vejledningnr. 2 af 2. januar 2006.
Rapport om anvendelse af sikringscelle skal ske ved elektronisk indrapportering i kli-entsystemet, jf. vejledningens pkt. 9. Den elektroniske rapport i klientsystemet om sik-ringscelle indeholder ikke et punkt med overskriften ”Begrundelse”, men punkter medoverskriften ”Beskrivelse af episoden” og ”Anbringelse påkrævet for at”. Under sidst-nævnte punkt er der i alle sagerne en henvisning til retsgrundlaget for anbringelsen idet konkrete tilfælde.
Der er desuden i de enkelte sager på nær 2 anført en begrundelse for anbringelsen isikringscelle i form af en redegørelse for hændelsesforløbet forud for anbringelsenunder punktet "Beskrivelse af episoden". I 1 af disse tilfælde (en anbringelse den 14.august 2007) er der et tillæg som sikkerhedschefen – der var til stede ved anbringel-sen – ifølge rapporten har udfærdiget 2 timerføranbringelsen, og som beskriver hvadder skete helt frem til anbringelsen. Jeg går ud fra at der er tale om en skrivefejl i nota-tet om tidspunktet for udfærdigelsen af dette tillæg.
I de 2 nævnte tilfælde er der blot henvist til at den indsatte er henholdsvis hentet i Ar-resthuset i Køge (en anbringelse den 28. januar 2007) og overført fra Anstalten vedHerstedvester (en anbringelse den 27. august 2007). Det fremgår ikke hvorfor der ersket overførsel fra henholdsvis Arresthuset i Køge og Anstalten ved Herstedvester derbegge selv har sikringscelle. I begge tilfælde er en medarbejder i Statsfængslet iVridsløselille angivet som den der traf beslutningen om anbringelse i sikringscelle.
Selv om der er tale om anbringelse i sikringscelle efter overførsel fra en anden institu-tion (der har truffet beslutning om sikringscelleanbringelse), bør det fremgå af rappor-ten hvad der er den nærmere begrundelse for anbringelsen i sikringscelle.
Jeg har ingen bemærkninger til begrundelserne i de øvrige tilfælde.
Det tilføjes at jeg under dette punkt alene har vurderet om der er givet en (tilstrække-lig) begrundelse i sagerne. Ved min gennemgang af sikringscellerapporterne er jegsåledes (som nævnt under pkt. 12) ikke gået ind i en nærmere vurdering af beslutnin-gen om anbringelse i sikringscelle i de enkelte tilfælde.
33/67
Med hensyn til begrundelse for beslutning om fiksering henvises til pkt. 12.1.8.
12.1.5. Magtanvendelse mv.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 3, skal anbringelse i sikringscelle og tvangs-fiksering foretages så skånsomt som omstændighederne tillader.Der blev anvendt magt over for den indsatte ved anbringelsen i sikringscellen i 6 til-fælde.
Magten bestod i forskellige greb, herunder armsnoningsgreb, og benlås. I 1 tilfældeblev der på grund af den trange plads (i indsattes celle) ikke anvendt ”reglementeredegreb”, men sidehalsgreb (en anbringelse den 14. august 2007).
I 3 tilfælde fremgår det at den indsatte blev båret til sikringscellen, og i 3 tilfælde er dertillige anvendt håndjern.
I 1 tilfælde blev der forud for anbringelsen brugt gas for at få den indsatte ud af dencelle han sad i.
12.1.6. Kompetence mv.
Det er institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, der har kompetencen til attræffe beslutning om at anbringe en indsat i sikringscelle og herunder eventuelt fiksereden indsatte, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 1. Også beslutning om ophør af sik-ringscelleanbringelse træffes af institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf.bekendtgørelsens § 2, stk. 1.Hvis forholdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer en bestemmelse frainstitutionens leder eller den der er bemyndiget dertil efter straffuldbyrdelseslovens §66, stk. 1, træffes bestemmelsen af den tilstedeværende funktionær som er ansvarligfor det pågældende tjenesteområde, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. I sådanne tilfæl-de skal institutionens leder eller den der er bemyndiget efter bekendtgørelsens stk. 1,så hurtigt som muligt underrettes om det passerede, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2,sidste punkt. Rapporten skal indeholde oplysning om institutionens underretning efterdenne bestemmelse, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt.
34/67
Der er ikke blandt det materiale som jeg har modtaget fra Statsfængslet i Vridsløselil-le, interne retningslinjer om anbringelse i sikringscelle, herunder om delegation afkompetence i disse sager. I forbindelse med opfølgningen af ombudsmandens sidsteinspektion af Statsfængslet i Vridsløselille sendte fængslet en lokal instruks af 30. maj2002 om anvendelse af sikringscelle der bl.a. indeholder kompetenceregler.
I forbindelse med min senere inspektion den 11. november 2004 af arrestafdelingen iStatsfængslet i Vridsløselille modtog jeg en instruks af 24. juli 2002 til personalet ominterne kompetenceforhold der også omfatter anbringelse i sikringscelle.
Jeg beder om at få oplyst om der foreligger nye eller reviderede instrukser. Hvis det ertilfældet, beder jeg om kopi heraf.
Beslutningen om anbringelse i sikringscelle blev i 3 tilfælde truffet af en leder og i deøvrige tilfælde af en fængselsfunktionær. Der blev som nævnt under pkt. 12.1.8 an-vendt fiksering i alle tilfælde og beslutning herom blev på nær i 1 tilfælde truffet af densamme som traf beslutningen om anbringelse i sikringscelle. I det ene tilfælde traf enovervagtmester – der deltog i eller var vidne til episoden – beslutningen om anvendel-se af sikringsmidler samtidig med at anbringelsen fandt sted, mens beslutningen omanbringelsen blev truffet af en fængselsfunktionær.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor det ikke var overvagtmesteren der traf begge be-slutninger i dette tilfælde (en anbringelse den 17. august 2007).
Der er notat om underretning i 7 tilfælde, og i alle tilfælde er underretning givet til enleder.
I 3 af de 7 tilfælde blev beslutningen om anbringelse som nævnt truffet af en leder –henholdsvis sikkerhedskonsulenten (der deltog i episoden), en afdelingsleder og ensouschef. I de 2 førstnævnte tilfælde var det samme leder der blev underrettet af hen-holdsvis en fængselsfunktionær og en overvagtmester, og i det sidste tilfælde under-rettede souschefen en overvagtmester. (I førstnævnte tilfælde skete underretningen 5minutter før og i de 2 andre tilfælde henholdsvis samtidig med og 5 minutter efter an-bringelsen).
35/67
Jeg går ud fra at også den leder der traf afgørelsen om anbringelse i det sidstnævntetilfælde, havde kompetence til at træffe afgørelser herom, og at der således i ingen afde 3 tilfælde er tale om (efterfølgende) underretning efter bekendtgørelsens § 2, stk.2. Jeg beder om fængslets bemærkninger hertil og til det forhold at der er notat omunderretning af personer der selv traf afgørelsen i sagen.
I det ene tilfælde hvor der ikke blev givet underretning, er afgørelsen om anbringelsetruffet af en fængselsfunktionær. Det drejer sig om en anbringelse den 27. august2007.
Jeg anser dette tilfælde for et enkeltstående tilfælde hvor der enten ikke er givet un-derretning eller ikke er gjort notat om underretningen. Det bemærkes at jeg er op-mærksom på at den pågældende funktionær i et andet tilfælde er omtalt som vagtha-vende i et af tilsynsnotaterne, jf. nedenfor.
Underretningen fandt i 2 af de 4 tilfælde hvor det var en fængselsfunktionær der trafafgørelse om anbringelse, sted samtidig med anbringelsen – hvilket jeg går ud fra be-tyder i umiddelbar forlængelse af anbringelsen. Det ene af de 2 tilfælde er det tilfældehvor en overvagtmester traf beslutningen om fiksering (og hvor der skete underretningaf sikkerhedskonsulenten).
I de 2 andre tilfælde blev der givet underretning henholdsvis 1 time efter anbringelsen(en anbringelse den 21. april 2007) og næsten et døgn efter anbringelsen. Sidstnævn-te tilfælde drejer sig om en anbringelse den 28. januar 2007 hvor der blev givet under-retning til en vicefængselsinspektør.
Jeg anser de sene underretninger i disse tilfælde som enkeltstående tilfælde, men jegbeder alligevel fængslet om at oplyse om årsagen til den – meget – sene underretningi det sidstnævnte tilfælde.
Beslutningen om ophør af anbringelsen er i 4 tilfælde truffet af en overvagtmester og ide andre 4 tilfælde af en fængselsfunktionær. Det fremgår af det ene af tilfældene (enanbringelse den 21. april 2007) at den pågældende funktionær var vagthavende, ogsamme funktionær traf afgørelse om ophør i yderligere 1 tilfælde (en anbringelse den27. august 2007).
36/67
Jeg beder om at få oplyst om (alle) de pågældende fængselsfunktionærer havdekompetencen til at træffe beslutning om ophør. Foruden de nævnte anbringelser dre-jer det sig om anbringelser den 17. august 2007 og 8. maj 2008.
I 2 tilfælde er sikkerhedschefen kommet med supplerende oplysninger/bemærkningeri rapporten i form af et tillæg i rapporten. I det ene tilfælde er det sket 3 dage efter an-bringelsen og i det andet tilfælde som tidligere nævnt godt 2 timer før anbringelsen –hvilket jeg som nævnt ovenfor går ud fra er en skrivefejl. I dette tilfælde traf sikker-hedschefen selv afgørelsen om anbringelse.
Bemærkningerne i det andet tilfælde (en anbringelse den 17. august 2007) angårmanglende klokkeslæt på observationer og for stort spring med hensyn til notater itidsrummet mellem kl. 11.55 og 12.20. Det fremgår at den pågældende leder havdetalt med de pågældende fængselsfunktionærer om dette forhold og ”irettesat i forholdtil gældende regler”.
Det fremgår ikke om de andre rapporter har været gennemset af en leder (der imidler-tid ikke har haft bemærkninger til rapporterne).
På nær i 1 tilfælde havde alle de rapporter der blev gennemgået efter inspektionen i2000, efterfølgende været gennemgået af en overvagtmester som jeg lagde til grundvar en ledende overvagtmester.
I pkt. 10 i direktoratets vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om adgangen til intern de-legation i kriminalforsorgens institutioner er det bl.a. nævnt at de lokale regler der børudfærdiges når kompetencen er henlagt til institutionens leder eller den der bemyndi-ges dertil, også bør indeholde nogle arbejdsgange der gør det muligt for institutionensleder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser. I forbindelse med op-følgningen på min inspektion i 2005 af Anstalten ved Herstedvester har Direktoratetfor Kriminalforsorgen bl.a. oplyst at institutionens leder bør føre et løbende tilsyn medområdet, f.eks. i form af stikprøvevis gennemgang af sagerne.
I forbindelse med opfølgningen af den sidste inspektion af Statsfængslet i Vridsløselil-le oplyste fængslet at der ville ske en styrkelse af kontrollen med om gældende reglerer overholdt ved anbringelser i sikringscelle og observationscelle ”idet rapporterne nugennemgås af både personale- og sikkerhedskonsulenten og viceinspektøren”. Stats-fængslet bemærkede i den forbindelse at fængslet som bruger af klientsystemet ikkelængere behøver at afvente en eventuel cirkulationsrunde af rapporter mv., men at
37/67
rapporterne kan ses direkte i klientsystemet, og at fængslet ville gennemse rapporter-ne når fængslet ved den daglige gennemgang af døgnrapporten så at der havde væ-ret en sikringscelleanbringelse.
Da det kun i 2 tilfælde fremgår at rapporterne har været gennemset af sikkerhedsche-fen, beder jeg om oplysning om hvorvidt der er sket ændring i tilsynet i forhold til detder blev oplyst i forbindelse med opfølgningen på inspektionen i 2000.
12.1.7. Undersøgelse for genstande mv.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, skal institutionen ved anbringelse af en indsat i sik-ringscelle undersøge hvilke genstande den indsatte har i sin besiddelse på sin person,jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 1 og stk. 3-8. Der skal desuden normalt ske om-klædning af den indsatte.For så vidt angår sikringscelleanbringelse uden tvangsfiksering (som der ikke har væ-ret tale om i nogen af de foreliggende tilfælde) fremgår det af vejledningens pkt. 7, 2.afsnit, at omklædning undtagelsesvist vil kunne undlades hvis det vurderes at om-klædning i sig selv vil optrappe situationen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 3.
I 1. afsnit i samme punkt i vejledningen er det anført at omklædning indebærer at denindsatte skal afklædes og som minimum have institutionens underbenklæder eller ettæppe på igen. Derudover skal den indsatte tilbydes en undertrøje.
Hverken straffuldbyrdelsesloven, sikringsmiddelbekendtgørelsen eller vejledningenindeholder en bestemmelse om notatpligt i disse tilfælde. I de anvendte blanketter erder felter til angivelse af hvorvidt der er sket undersøgelse af den indsattes person ogomklædning, og de er udfyldt i alle tilfælde. Der er desuden et felt til bemærkningerom visitation og omklædning.
I alle tilfælde blev den indsatte visiteret i forbindelse med indsættelsen i sikringscelle. I5 af de 8 tilfælde blev den indsatte tillige omklædt. I de 3 tilfælde hvor der ikke er sketomklædning, er der en begrundelse herfor i bemærkningsfeltet.
I 1 tilfælde fremgår det at den indsatte under sikringscelleanbringelsen bad om ettæppe, men fik afslag herpå under henvisning til at han skulle kunne observeres. Detfremgår endvidere af notatet at der var skruet helt op for varmen, og af bemærknings-feltet om visitation og omklædning at den indsatte fik lov til at beholde t-shirt og un-derbukser på.
38/67
Før der gennemføres en undersøgelse af den indsattes person, skal institutionenmundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsen gennemføres,medmindre særlige omstændigheder taler imod dette, jf. § 2 i Justitsministeriets be-kendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsattes person ogopholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gøre notat om ensådan underretning.
Jeg går ud fra at den indsatte i alle 8 tilfælde er orienteret i overensstemmelse medden nævnte bestemmelse.
12.1.8. Fiksering
Anbringelse i sikringscelle kan efter straffuldbyrdelseslovens § 66 kombineres medtvangsfiksering ved anvendelse af bælte, hånd- og fodremme samt handsker hvis det-te er nødvendigt.Der er som allerede nævnt sket fiksering i forbindelse med den konkrete anbringelse ialle tilfælde. I alle 8 tilfælde er der anvendt både bælte, håndremme og fodremme,men ikke handsker.
Det fremgår af sikringsmiddelbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at den rapport der skaludarbejdes, skal indeholde oplysning om bl.a. begrundelsen også for eventuel tvangs-fiksering. Af vejledningens pkt. 9 fremgår det desuden at det bør sikres at det fremgåraf notatet om der eventuelt har fundet fiksering sted, hvilke fikseringsmidler der harværet anvendt, og en konkret begrundelse for anvendelsen af fiksering og for omfan-get heraf.
Bortset fra i 1 tilfælde er der ikke gjort notat om nødvendigheden af fiksering, men derer som nævnt under pkt. 12.1.4 i beskrivelsen af episoden der førte til sikringscellean-bringelsen, givet en begrundelse for (i hvert fald) selve anbringelsen i sikringscelle. Idet nævnte enkeltstående tilfælde er det under rubrikken til notat om magtanvendelseanført at den indsatte blev ”båret til sikringscellen og fastspændt med mavebælte, fod-rem og håndledsrem da han var meget truende og voldsom” (en anbringelse den 28.januar 2007).
Der er heller ikke skelnet mellem brugen af de anvendte fikseringsmidler, herundergivet en begrundelse for anvendelsen af flere fikseringsmidler.
39/67
Selvom der i samtlige tilfælde denne gang – i modsætning til ved inspektionen i 2000– er anvendt fiksering, går jeg ligesom dengang ud fra at der altid foretages en konkretvurdering af behovet for fiksering. Selvom fængslet i samtlige tilfælde – ligesom vedinspektionen i 2000 – har benyttet alle fikseringsmidler, bortset fra handsker, går jegdesuden ligesom dengang ud fra at der altid foretages en konkret vurdering af fikse-ringens omfang. Jeg går således også ud fra at fastspænding med alle fikseringsmid-ler ikke sker hvis det må anses for et uforholdsmæssigt indgreb.
Det er beklageligt at der i 7 ud af 8 tilfælde ikke er gjort notat om begrundelsen for an-vendelsen af fiksering og for fikseringens omfang. Jeg går ud fra at det vil blive ind-skærpet at begrundelsen for fiksering og fikseringens omfang skal fremgå af rappor-ten.
Tidspunktet for anvendelsen af fiksering er i 6 tilfælde angivet som samtidig med an-bringelsen i sikringscellen og i de resterende 2 tilfælde som henholdsvis 2 og 13 mi-nutter efter anbringelsen.
I 2 tilfælde er der ikke i tilsynsnotaterne notat om hvilke fikseringsmidler der har væretanvendt, og i 2 andre tilfælde hvor anbringelsen i begge tilfælde var meget kortvarig,er der alene notat herom i det første af 2 tilsynsnotater. Det fremgår derfor ikke i dissetilfælde om den indsatte var fikseret hele tiden under anbringelsen i sikringscelle, menjeg lægger i mangel af oplysninger om det modsatte til grund at den indsatte i dissetilfælde – ligesom i de øvrige tilfælde – var fikseret hele tiden under anbringelsen i sik-ringscelle. Om udstrækningen af fikseringen henviser jeg til pkt. 12.1.12.
12.1.9. Lægetilkald og lægetilsyn
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, skal institutionen ved tvangsfiksering af enindsat straks anmode en læge om at foretage tilsyn med den indsatte. Lægen skal til-se den pågældende medmindre lægen skønner et sådant tilsyn åbenbart unødven-digt.(Ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering skal der tilkaldes læge hvis der er mis-tanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, eller hvis den indsatte selv anmoderom lægehjælp, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6).
40/67
Der skal således ske tilkald af læge i alle tilfælde med tvangsfiksering, men det er læ-gens ansvar at vurdere om der skal foretages tilsyn som dog kun må undlades hvisdet anses for åbenbart unødvendigt. Reglen om lægetilsyn ved sikringscelleanbringel-se med fiksering adskiller sig derved fra bestemmelserne om lægetilsyn ved anven-delse af magt og håndjern, ved anbringelse i sikringscelle uden fiksering og ved an-bringelse i observationscelle hvor der altid skal gennemføres tilsyn hvis der tilkaldeslæge.
Det følger af vejledningens pkt. 5, sidste afsnit, at der i forbindelse med sikringscelle-anbringelse med fiksering skal gøres notat om lægetilkald på samme måde som vedsikringscelleanbringelse uden fiksering, jf. pkt. 6. Efter vejledningens pkt. 6, 2. afsnit,skal der gøres notat første gang lægen er søgt tilkaldt, og – hvis kontakt ikke opnåsstraks – ved alle efterfølgende forsøg.
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1, skal enhver der tilser en indsat derer anbragt i sikringscelle, gøre notat om tilsynet. Efter stk. 2 skal notatet indeholde op-lysninger om dato og klokkeslæt for tilsynet samt om den indsattes tilstand mv. Ogsåtilsyn som læge og sygeplejerske foretager, skal noteres, jf. vejledningens pkt. 10, 3.afsnit, hvoraf fremgår at den faste vagt ved tvangsfiksering (jf. herom nedenfor underpkt. 12.1.10) er ansvarlig for at alle tilsyn noteres, herunder tilsyn ved sygeplejerskeog læge.
Den elektroniske rapport i klientsystemet indeholder punkter med overskrifterne "Læ-gen tilkaldt", "Lægen genkaldt" og "Lægetilsyn foretaget". Desuden er der gjort pladstil lægens bemærkninger (evt. i form af et resumé).
Der er notat om tidspunktet for lægetilkald i alle 8 tilfælde på nær 1. I dette ene tilfæl-de fremgår det dog at der fandt lægetilsyn sted. På nær i 2 tilfælde er der ligeledes no-tat om tidspunktet for lægetilsyn i rubrikken hertil. I det ene af de 2 tilfælde fremgår detdog af rubrikken til lægens bemærkninger og af tilsynsnotaterne at der var lægetilsyn,og af notatet om lægetilsynet tillige hvornår det fandt sted. I det andet tilfælde varedeanbringelsen kun 51 minutter, og jeg går derfor ud fra at lægen (der blev tilkaldt 25minutter efter anbringelsen) ikke nåede at komme inden den indsatte blev udtaget afsikringscellen.
De 2 tilfælde hvor der mangler notat om henholdsvis tilkald og tilsyn, anser jeg somenkeltstående tilfælde af forglemmelse med hensyn til notat herom.
41/67
Ved brug af fikseringsmidler skal læge efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 5, somnævnt tilkaldes straks. Det følger af vejledningens pkt. 5, 2. afsnit, at udgangspunktet(som hidtil) vil være at tilkald af læge er det første der skal foretages efter at fikserin-gen er gennemført. Dette er ikke til hinder for at der fra den indsattes afdeling indhen-tes oplysninger om den pågældendes adfærd, helbredstilstand og lignende med hen-blik på at tilvejebringe oplysninger der kan have indflydelse på lægens beslutning omhvor hurtigt lægetilsyn skal ske. Det er heller ikke til hinder for at der lokalt fastsættesretningslinjer hvorefter den ansvarlige for fikseringen underretter en sygeplejerske derer til stede i institutionen, med henblik på at denne kan foretage lægetilkaldet. Det erimidlertid en forudsætning at indhentelse af oplysninger eller underretning af sygeple-jersken kan ske i løbet af ganske få minutter.
Ombudsmanden har, som også nævnt i rapporten fra inspektionen i 1993, udtalt atlægetilkald 10 minutter (eller senere) efter anbringelsen ikke er i overensstemmelsemed bestemmelserne i det tidligere gældende cirkulære – hvilket direktoratet tog tilefterretning (Folketingets Ombudsmands beretning 1993, s. 402).
Tidspunktet for lægetilkald mangler som nævnt i 1 tilfælde. Tilkald af læge er i 1 af deøvrige 7 tilfælde sket 1 minut efter fikseringen, i 2 tilfælde 5 minutter efter fikseringen, i1 tilfælde 10 minutter efter fikseringen, i 2 tilfælde 15 minutter efter fikseringen, og idet sidste tilfælde 25 minutter efter fikseringen.
Det er beklageligt at lægetilkald i næsten halvdelen af tilfældene er sket mere end 10minutter efter fikseringen.
Reglerne om sikringscelleanbringelse med fiksering indeholder ingen retningslinjer forhvornår lægetilsynet skal finde sted. Heller ikke forarbejderne til straffuldbyrdelseslo-ven angiver retningslinjer for hvornår tilsyn skal finde sted, men angiver alene at det erlægens ansvar at vurdere nødvendigheden af lægetilsyn. Direktoratet har, som ogsågengivet i opfølgningsrapporten fra inspektionen i 2000 af Statsfængslet i Vridsløselillei forbindelse med inspektion af (det tidligere) Statsfængslet i Horsens, præciseret atdet således er lægens ansvar at foretage en eventuel prioritering mellem flere presse-rende arbejdsopgaver. Jeg henviser til direktoratets udtalelse af 19. november 2001. Isagen fra Horsens Statsfængsel tog ombudsmanden også til efterretning at det var ioverensstemmelse med reglerne i det tidligere gældende sikringscellecirkulære at derkan gå op til 2 timer før lægetilsyn finder sted.
42/67
I 1 tilfælde lægger jeg som nævnt til grund at der ikke var lægetilsyn på grund af denkorte varighed af den indsattes ophold i sikringscellen (51 minutter). I 1 af de øvrigetilfælde er det noteret at lægetilsyn fandt sted 5 minutter efter tilkaldet, men af tilsyns-notaterne fremgår det at der rettelig er tale om 1 time og 5 minutter efter tilkaldet. Og-så i 4 andre tilfælde er der ikke (fuld) overensstemmelse mellem tidspunktet for læge-tilsyn i tilsynsnotatet og i rubrikken hertil. Lægetilsyn fandt i det ene tilfælde sted enten25 minutter eller 45 minutter efter tilkaldet, i det andet tilfælde enten 40 minutter eller 1time og 5 minutter efter tilkaldet, i det tredje tilfælde (også) enten 40 minutter eller 1time efter tilkaldet og i det sidste tilfælde enten 3 timer og 37 minutter eller 3 timer og45 minutter efter anbringelsen. Sidstnævnte tilfælde er det tilfælde hvor der ikke er no-tat om tidspunktet for lægetilkald (en anbringelse den 17. august 2007). Der er (derfor)heller ikke notat om genkald. Lægetilsyn fandt i de 2 sidste tilfælde sted henholdsvis55 minutter og 1 time og 30 minutter efter tilkaldet.
Selv om det (meget) sene lægetilsyn ved anbringelsen den 17. august 2007 er et en-keltstående tilfælde, beder jeg fængslet om at oplyse årsagen til det sene lægetilsyn idette tilfælde. Jeg beder i den forbindelse også om oplysning om hvornår der sketetilkald af læge.
Medmindre det fremgår af eventuelle nye interne retningslinjer, som jeg har spurgt tilovenfor, beder jeg desuden fængslet om at oplyse om det har været overvejet at fast-sætte retningslinjer for hvornår der skal ske genkald.
Jeg beder tillige om at få oplyst om det i forbindelse med første tilkald normalt oplyseshvor lang tid der forventes at gå før lægen kommer.
I 2 tilfælde fremgår det at der senere under anbringelsen i sikringscelle var et nyt læ-getilsyn, i det ene tilfælde knap 4 timer efter det tidligere lægetilsyn (og efter anmod-ning fra den indsatte) og i det andet tilfælde knap 23 timer efter det tidligere tilsyn. Denpågældende blev under anbringelsen også tilset af psykiater og sygeplejerske.
Kun i 3 tilfælde fremgår det hvilken læge der udførte tilsynet.
Jeg går ud fra at der i alle tilfælde i forbindelse med lægetilsynet også er udfærdiget etnotat i den indsattes lægejournal (der ikke kan erstatte notat i sikringscellerapporten),og at det heraf fremgår hvem der udførte tilsynet. Efter min opfattelse bør det dog tilli-ge fremgå af sikringscellerapporten.
43/67
Der skal som tidligere nævnt foretages notat om tilsyn, herunder lægetilsyn, der udover oplysning om tidspunktet for tilsynet skal indeholde oplysninger om den indsattestilstand, jf. sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2.
Som nævnt går jeg ud fra at der i 1 tilfælde ikke var lægetilsyn. Lægens bemærknin-ger er gengivet i bemærkningsfeltet i 5 af de 7 tilfælde hvor der var lægetilsyn. For såvidt angår de 2 tilfælde hvor der var et nyt lægetilsyn senere under anbringelsen, gårjeg ud fra at det gengivne notat hidrører fra det første tilsyn (hvad der dog ikke udtryk-keligt fremgår af notatet).
Det ene af de 2 tilfælde uden notat om lægetilsynet indeholder heller ingen tilsynsno-tater, jf. herom pkt.12.1.11. Det drejer sig om en anbringelse den 12. november 2007.Jeg går ud fra at der er samme årsag til det manglende notat om lægetilsyn som til demanglende notater om tilsyn i øvrigt.
Jeg anser det andet tilfælde uden gengivelse af lægens bemærkninger for at være etenkeltstående tilfælde.
Det fremgår udtrykkeligt i 1 tilfælde og indirekte i et andet tilfælde at det var en fæng-selsfunktionær der gengav lægens bemærkninger i bemærkningsfeltet i rapporten. I etandet tilfælde er der tale om enten en ordret gengivelse af lægens notat i lægejourna-len, herunder med angivelse af lægens navn, eller om at lægen har skrevet notat irapporten. Jeg går umiddelbart ud fra at det første er tilfældet.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 4, skal en indsat der er tvangsfikseret, havefast vagt.
En fast vagt er en dertil udpeget fængselsfunktionær eller andet kvalificeret personaleder ikke har andre arbejdsopgaver end at tage sig af den fikserede indsatte, jf. vejled-ningens pkt. 4, afsnit 1.
Efter vejledningens pkt. 4, afsnit 2, bør det så vidt muligt sikres at den faste vagt er enerfaren, fastansat medarbejder, og at den pågældende ikke har deltaget i den aktuellefiksering. Institutionen bør overveje om det er hensigtsmæssigt at den faste vagt er enperson med godt kendskab til den fikserede. Dette vil ofte – men ikke altid – være til-fældet.
44/67
Forståelsen af begrebet fast vagt er blevet behandlet i forbindelse med ombudsman-dens inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille i juni 2000. Direktoratet udtalte sig den14. oktober 2002 om direktoratets forståelse og informerede i brev af 9. maj 2003 kri-minalforsorgens institutioner herom. Af dette brev fremgår det at direktoratet ikke me-ner at en turnusordning hvor den enkelte funktionær kun varetager funktionen somfast vagt i en halv time ad gangen, på fuldt tilstrækkelig måde tilgodeser hensynet bagordningen med fast vagt. Direktoratet har herved blandt andet lagt vægt på at de kortevagtperioder på grund af den manglende kontinuitet gør det vanskeligere at foretageen korrekt bedømmelse af den indsatte, herunder vedrørende spørgsmålet om ophæ-velse af fikseringen. Direktoratet bemærkede at dette synspunkt ikke er til hinder for atfunktionæren efter en konkret vurdering afløses efter en periode af en halv times va-righed, f.eks. fordi det viser sig at den indsatte er meget udskældende eller spyttendemv.
Ved flere tilsyn fremgår det at tilsynsnotatet er skrevet af en anden end den der udfør-te tilsynet. Jeg lægger i øvrigt til grund at tilsyn er udført af den person der har gjortnotat herom.
I 2 tilfælde er der reelt ingen tilsynsnotater. Det drejer sig om anbringelserne den 27.august 2007 og 12. november 2007 der varede henholdsvis 51 minutter og 3 timer. Idet førstnævnte tilfælde er der alene et notat fra tidspunktet for udtagelsen, og i detandet tilfælde 2 notater med 2 minutters mellemrum der er skrevet knap en time efterudtagelsen og ikke indeholder nogen kommentarer.
I et enkelt tilfælde (en anbringelse den 28. januar 2008) har den samme fængsels-funktionær skrevet samtlige notater om tilsyn med den indsatte i ca. 3½ time (efteranbringelsen), men det fremgår ved initialer at der i flere tilfælde er tale om indførelseaf notat om tilsyn som andre har udført. De næste tilsyn frem til udtagelsen er (også)foretaget af forskellige personer der hver især ikke har ført tilsyn i mere end en halvtime ad gangen. Tilsyn er i de øvrige tilfælde foretaget af forskellige personer der hverisær med enkelte undtagelser ikke har ført tilsyn i mere end en halv time ad gangen. Iflere tilfælde fremgår det udtrykkeligt at den pågældende havde vagten i et tidsrum afen halv time.
I forbindelse med opfølgning i sagen om inspektionen af arrestafdelingen i fængsletoplyste fængslet at inspektionen ved en tilføjelse i fængslets instruks om anvendelseaf sikringscelle ville indskærpe over for personalet at en turnusordning hvor den enkel-te funktionær kun varetager funktionen som fast vagt i en halv time ad gangen, ikke påfuld tilstrækkelig vis tilgodeser hensynet bag ordningen med en fast vagt.
45/67
Jeg lægger (også på baggrund af det anførte i tilsynsnotaterne i sagerne og det oply-ste ved inspektionen i 2000) til grund at der er udpeget en fast vagt.
Jeg beder fængslet om en udtalelse vedrørende det forhold at udpegningen af en fastvagt umiddelbart ikke ses at være sket i overensstemmelse med tilkendegivelsen fradirektoratet nævnt ovenfor (og fængslets indskærpelse).
I 1 tilfælde er de første tilsyn efter anbringelsen ført af den overvagtmester der traf be-slutningen om fiksering. Det drejer sig om en anbringelse den 17. august 2007.
Ved samme anbringelse og i 2 andre tilfælde har en af de personer der er nævnt somdeltagere i eller vidne til episoden, ført tilsyn med den indsatte på et tidspunkt undersikringscelleanbringelsen. Det fremgår ikke om de pågældende også deltog i selvefikseringen.
Jeg går ud fra at fængslet er opmærksom på det anførte i vejledningen, jf. gengivelsenovenfor, om at personer der har deltaget i den aktuelle fiksering, så vidt muligt ikkebør fungere som vagt under sikringscelleanbringelsen.
Efter sikringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 1 og 2, og vejledningens pkt. 10 skalenhver der tilser den indsatte, herunder en fast vagt, som nævnt gøre notat om tilsyn,herunder tidspunktet for tilsyn. Notatet skal endvidere indeholde oplysninger om denindsattes tilstand, herunder eventuelle bemærkninger om behovet for at opretholdefikseringen og anbringelsen. Notatet skal indføres i rapporten i klientsystemet og ikkelængere på et særligt observationsskema, jf. vejledningens pkt. 10.
Er den indsatte fikseret, skal der udfærdiges notat om tilsynet med den pågældendemindst hvert kvarter.
Ved de anbringelser der varede henholdsvis 51 minutter og 3 timer, er der som tidlige-re nævnt ingen tilsynsnotater, bortset fra et notat i førstnævnte tilfælde der er skrevet iforbindelse med (tilsyn ved) udtagelsen af sikringscelle. Det drejer sig om anbringelserden 27. august 2007 og 12. november 2007.
46/67
Det er beklageligt at der (bortset fra det ene tilsyn i forbindelse med udtagelsen) entenikke var tilsyn med den indsatte eller ikke er gjort notat herom. Jeg beder om at få op-lyst hvad der er årsag til de manglende tilsynsnotater.
I nogle tilfælde fremgår det som tidligere nævnt at notat om tilsyn er skrevet senereend selve tilsynet.
Jeg er bekendt med at direktoratet har overvejet problemet med at der i den blanketder findes i klientsystemet, automatisk stemples det tidspunkt hvor personalet overfø-rer håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. I sagen om min inspektion afArrestafdelingen i (det tidligere) Statsfængslet i Horsens har direktoratet oplyst at detikke er muligt teknisk at ændre på dette forhold. Problemet med at observationstids-punktet ikke registreres (stemples), må derfor løses ved at den der indtaster observa-tionerne, i (begyndelsen af) hvert notat anfører tidspunktet for observationen. Direkto-ratet har desuden oplyst at denne fremgangsmåde er beskrevet i on-line hjælpen i kli-entsystemet.
Denne fremgangsmåde har som nævnt været anvendt ved flere af tilsynene. Detfremgår at notatet i intet tilfælde er indføjet (meget) lang tid efter at tilsynet rent faktiskfandt sted.
Ved flere andre tilsyn er det ikke angivet hvornår tilsynet fandt sted. I 1 af disse tilfæl-de har sikkerhedschefen gjort opmærksom på manglende angivelser af tidspunkt fortilsyn (der ikke er sammenfaldende med tidspunktet for notat herom). Det drejer sigsom tidligere nævnt om en anbringelse den 17. august 2007.
Også i flere af de andre tilfælde er tidspunktet for notatet om tilsynet (så vidt ses) ikkesammenfaldende med tidspunktet for udførelsen af tilsynet. Jeg kan således ikkeumiddelbart lægge til grund at tilsyn i alle de øvrige tilfælde er sket på de angivnetidspunkter, dvs. at notatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
Ligesom i de rapporter der blev gennemgået ved inspektionen i 2000, er tilsyn i fleretilfælde angivet ved et interval der – går jeg ud fra – dækker den periode som den på-gældende fængselsfunktionær havde vagten. Som eksempel kan nævnes en anbrin-gelse den 21. april 2007 ”Observationer mellem 07.30 – 08.00”.
47/67
Som ombudsmanden udtalte i rapporten fra inspektionen i 2000 af Statsfængslet iVridsløselille, er en sådan angivelse efter ombudsmandens opfattelse ikke i overens-stemmelse med kravet om notat om tilsyn mindst hvert kvarter idet det ikke heraf ud-trykkeligt fremgår hvornår inden for det pågældende interval vagten har tilset den ind-satte. Med den anvendte formulering er det således heller ikke muligt at efterprøve omder i de tilfælde hvor denne formulering er anvendt, er gået mere end 15 minutter mel-lem tilsynene.
Det er beklageligt at fængslet på trods af ombudsmandens tidligere udtalelse fortsatanvender fremgangsmåden med at angive et interval for tilsyn.
Idet jeg går ud fra at personalet også i forbindelse med denne inspektion bliver gjortbekendt med min opfattelse, og at tilsyn i fremtiden vil blive noteret med præcis angi-velse af tidspunktet herfor, herunder i de tilfælde hvor notatet om tilsyn indføres sene-re end tidspunktet for tilsynet, foretager jeg mig dog ikke mere vedrørende dette for-hold.
I de tilfælde hvor den nævnte fremgangsmåde med angivelse af interval (uden op-splitning) har været anvendt, er det som nævnt ikke muligt at se om tilsyn rent faktisker sket hvert kvarter. Jeg har dog ikke grundlag for at antage at det ikke skulle væretilfældet.
I andre tilfælde hvor der er tvivl om hvorvidt tilsynet har været ført på det tidspunktsom det er noteret, er det heller ikke muligt at se om kravet om tilsyn mindst hvertkvarter har været overholdt.
De fleste af de øvrige tilsyn er ført mindst hvert kvarter, og ofte er der notat om tilsynmed kortere interval.
Der er dog også i mange tilfælde gået længere tid mellem tilsynene. I de fleste af dis-se tilfælde er der gået op til 30 minutter mellem 2 tilsyn, men der er dog også i enkeltetilfælde tale om længere tid. Ved anbringelsen den 28. januar 2007 er der såledesnæsten 2 timer mellem 2 notater om tilsyn henholdsvis kl. 5.44 og 7.35 (hvor det ikkefremgår om tilsyn rent faktisk blev udført på dette tidspunkt) og næsten 1 time mellemdet næste noterede tilsyn kl. 7.43 og det følgende tilsyn kl. 8.42. Der er desuden ingentilsynsnotater mellem kl. 10.27 og 12.00 hvor den indsatte blev udtaget af sikringscel-len. Også ved anbringelserne den 21. april 2007 og 14. august 2007 er der mellemenkelte tilsyn mere end 30 minutter.
48/67
Ved den ovenfor nævnte anbringelse den 17. august 2007 har sikkerhedschefen på-talt at der var gået for lang tid mellem 2 tilsyn (25 minutter).
Det er beklageligt at der i flere tilfælde er gået mere end et kvarter mellem tilsynenemens den indsatte var fikseret. Jeg har dog samtidig noteret mig at der i mange tilfæl-de er ført tilsyn med den indsatte hyppigere end hvert kvarter. Idet jeg går ud fra atfængslet vil overveje at indskærpe overholdelsen af kravet om tilsyn ”mindst” hvertkvarter når den indsatte er fikseret, foretager jeg mig ikke mere vedrørende dette for-hold.
I flere tilfælde ved anbringelsen den 14. august 2007 er notater om tilsyn enten ikkekronologiske eller er anført på forkerte tidspunkter. F.eks. er der kl. 20.36 et notat omet tilsyn kl. 20.08 og kl. 20.37 et notat om et tilsyn kl. 19.17.
Der er ved alle tilsynene gjort notat om indsattes tilstand, og det fremgår indirekte afflere notater at grundlaget for anbringelsen (og fikseringen) fortsat var til stede.
Jeg henleder opmærksomheden på at notatet om tilsynet med den indsatte forudenoplysning om den indsattes tilstand skal indeholde eventuelle bemærkninger om be-hovet for at opretholde anbringelsen i sikringscelle og tvangsfikseringen.
Ophør og varighed af anbringelse og fiksering
Reglerne om sikringscelleanbringelse og tvangsfiksering indeholder ikke en bestem-melse svarende til bestemmelsen om observationscelleanbringelse i § 14, stk. 2, i be-kendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab hvorefter anbringelsen straks skal brin-ges til ophør når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt. Uanset dette skal bådeselve sikringscelleanbringelsen og fikseringen utvivlsomt bringes til ophør når betin-gelserne herfor ikke længere er opfyldt. For så vidt angår fiksering, fremgår det af sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 8 at tvangsfiksering kun helt undtagelsesvist kan ske iover ét døgn.
Hvis anvendelse af sikringsmidler varer mere end et døgn, skal læge orienteres dag-ligt således at den pågældende bl.a. ud fra sit kendskab til den indsatte kan vurdereom lægetilsyn er nødvendigt, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Hvis der træffes bestemmelse om at opretholde en anbringelse i sikringscelle i mereend tre døgn eller om at opretholde tvangsfikseringen i mere end 24 timer, skal institu-
49/67
tionen straks foretage indberetning herom til Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. sik-ringsmiddelbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Indberetningen skal indeholde en nærmerebegrundelse for at betingelserne for fortsat anbringelse i sikringscelle eller tvangsfik-sering anses for opfyldt.
Rapporter om sikringscelleanbringelse skal indeholde oplysning om dato og klokke-slæt for hvornår sikringsmidlet er ophørt, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1. Det fremgåri alle tilfælde.
De 8 anbringelser varede mellem 51 minutter og 1 døgn og 45 minutter. I 5 tilfældevarede anbringelsen under 5 timer, i 2 tilfælde henholdsvis ca. 13½ og godt 17 timerog i det sidste tilfælde som nævnt 1 døgn og 45 minutter.
Fikseringen varede i alle tilfælde lige så lang tid som selve anbringelsen.
I det sidste notat om anbringelsen den 21. april 2007, der er skrevet kl. 10.02 som var22 minutter efter at anbringelsen ophørte, er det anført at den indsatte havde væretrolig siden kl. 21.40, og at det derfor var besluttet at udtage ham af sikringscellen oganbringe ham i observationscellen. Det er den sag hvor anbringelsen varede godt 17timer.
Jeg har ikke grundlag for at antage at anbringelserne og fikseringerne i nogen af til-fældene ikke blev bragt til ophør på det tidspunkt hvor betingelserne herfor ikke læn-gere var opfyldt. Det gælder også det tilfælde hvor anbringelsen varede mere end etdøgn og hvor det fremgår af tilsynsnotaterne at den indsatte var meget urolig og hav-de en råbende og aggressiv adfærd.
For god ordens skyld bemærker jeg dog at jeg går ud fra at der i alle tilfælde løbendeforetages en vurdering ikke kun af behovet for at opretholde sikringscelleanbringelsen,men også af behovet for at opretholde fikseringen og af fikseringens omfang. Jeg harnoteret mig at der i visse tilfælde hvor der fortsat (efter ophævelse af sikringscellean-bringelse og fiksering) skønnes at være behov for observation, sker overførsel til ob-servationscelle.
Jeg har endvidere noteret mig at der var fornyet lægetilsyn med den indsatte i det til-fælde hvor anbringelsen og fikseringen varede i mere end 24 timer (en anbringelseden 14. august 2007).
50/67
Jeg beder om at få oplyst om der skete indberetning til Direktoratet for Kriminalforsor-gen i dette tilfælde.
Efter bekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal rapporten indeholde oplysning om atden indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren, og om hvor-når fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Straf-fuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, vedrørende klagefrist gælder dog kun for dømte.Der er således ingen klagefrist ved afgørelser der træffes over for varetægtsarrestan-ter.
De elektroniske blanketter indeholder en fortrykt klagevejledning, og jeg går ud fra atde indsatte i de konkrete tilfælde er vejledt i overensstemmelse hermed. For så vidtangår anbringelsen den 27. august 2007 har jeg dog kun modtaget side 1 af 2 sider,men jeg går ud fra at der på side 2 er klagevejledning. De 2 rapporter der vedrører va-retægtsarrestanter, angiver ingen frist for at klage.
Anbringelse i observationscelle
12.2.1. Indledning
Jeg modtog som nævnt 16 rapporter om anbringelse i observationscelle.I 3 tilfælde fandt anbringelse i observationscelle sted i forlængelse af en sikringscelle-anbringelse fordi det skønnedes at der fortsat var behov for særlig observation. Rap-porterne om de forudgående sikringscelleanbringelser er i alle 3 tilfælde blandt derapporter som jeg har modtaget om sikringscelleanbringelse, jf. også pkt. 12.1.1.
Som også nævnt i pkt. 12.1.1 er der blandt de sikringscellerapporter som jeg har mod-taget, yderligere 1 rapport hvoraf det fremgår at en sikringscelleanbringelse blev afløstaf observationscelleanbringelse. Denne anbringelse ligger også inden for den periodehvorfra jeg har modtaget observationscellerapporter, men jeg har ikke modtaget enrapport om denne observationscelleanbringelse.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor jeg ikke har modtaget observationscellerapportenvedrørende dette tilfælde der drejer sig om en anbringelse i sikringscelle den 27. au-gust 2007 der ifølge sikringscellerapporten samme dag blev afløst af en observations-celleanbringelse. Idet jeg går ud fra at der er udarbejdet en rapport om anbringelsen iobservationscelle, beder jeg endvidere om at modtage den nu.
51/67
Som også nævnt under pkt. 12.1.1 fremgår det af yderligere 1 af rapporterne om sik-ringscelleanbringelse at der var en forudgående anbringelse i observationscelle. Rap-porten fra denne anbringelse, der ligeledes ligger inden for den periode som rappor-terne om anbringelse i observationscelle er fra, er heller ikke blandt det materiale somjeg har modtaget.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor jeg ikke har modtaget observationscellerapportenvedrørende dette tilfælde (en anbringelse den 8. maj 2008). Idet jeg går ud fra at derer udarbejdet en rapport om anbringelsen i observationscelle, beder jeg endvidere omat modtage den nu.
Det fremgår af 1 af de øvrige rapporter at det oprindeligt var besluttet at anbringe denindsatte i sikringscelle, men det blev ændret til observationscelle fordi den indsatte påvej til sikringscelle blev så rolig at det blev anset for tilstrækkeligt at han blev anbragt iobservationscelle.
De 16 rapporter som jeg har modtaget, vedrører i alt 14 indsatte idet 2 indsatte hverhar 2 rapporter.
Anbringelserne i observationscelle fandt sted i perioden mellem den 9. februar 2007og 14. oktober 2008, dvs. en periode på godt 1 år og 8 måneder.
3 af de anbragte var varetægtsarrestanter.
12.2.2. Retsgrundlag
Anbringelse i observationscelle er reguleret i straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.1, og i bekendtgørelsen om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbrin-gelse i observationscelle mv. i fængsler og arresthuse, nu bekendtgørelse nr. 440 af30. maj 2008 der trådte i kraft den 1. juli 2008 og afløste bekendtgørelse nr. 673 af 9.juli 2003. Til den nugældende bekendtgørelse knytter sig vejledning nr. 28 af 3. juni2008, og til den tidligere bekendtgørelse knyttede sig vejledning nr. 84 af 9. juli 2003.Reglerne gælder også for varetægtsarrestanter, jf. § 89 i varetægtsbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 738 af 25. juni 2007).Da jeg har modtaget rapporter om anbringelser både før og efter 1. juli 2008, er detbåde den nye og den tidligere bekendtgørelse der har fundet anvendelse i sagerne.De grundlæggende regler er dog ikke ændret i den nye bekendtgørelse.
52/67
12.2.3. Betingelser
Betingelserne for at anbringe en indsat i observationscelle er angivet i den nugælden-de bekendtgørelses § 15 der svarer til den tidligere bekendtgørelses § 14. Efter stk. 1 idenne bestemmelse kan anbringelse i observationscelle kun finde sted hvis det ernødvendigt for at forebygge hærværk (nr. 1), hvis afgørende hensyn til orden og sik-kerhed i institutionen kræver det (nr. 2), eller hvis der er behov for særlig observation(nr. 3). Anbringelse i observationscelle må ikke finde sted hvis anbringelsen efter ind-grebets formål og den krænkelse og det ubehag som indgrebet må antages at forvol-de, ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf. stk. 2.Anbringelsen skete i 14 tilfælde efter nr. 3 (behov for særlig observation), og i de 2 re-sterende tilfælde efter nr. 2 (hensyn til orden og sikkerhed).
12.2.4. Begrundelse
Efter den nugældende bekendtgørelses § 18, stk. 2, der svarer til den tidligere be-kendtgørelses § 17, stk. 2, skal der udfærdiges en rapport om det passerede. Rappor-ten skal bl.a. indeholde notat om afgørelsen og begrundelsen herfor og oplysning omdato og klokkeslæt for hvornår afgørelsen er meddelt den pågældende.Ifølge pkt. 8 i den nugældende vejledning og pkt. 7 i den tidligere vejledning skal be-grundelsen indeholde "en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, ogangive hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet, ligesom de fak-tiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal fremgå".
I alle tilfælde er der henvist til de retsregler som afgørelsen om observationscellean-bringelse er truffet efter. Der er dog fortsat i rapporterne om de anbringelser der ersket efter at den nye bekendtgørelse trådte i kraft, henvist til bekendtgørelsens § 14 istedet for § 15 hvor de relevante bestemmelser nu findes.
Da jeg er bekendt med at bestemmelserne er rettet centralt, foretager jeg mig ikkemere vedrørende dette spørgsmål.
I 13 tilfælde er der givet en (mere eller mindre udførlig) begrundelse for anbringelsen iform af en beskrivelse af den episode eller de omstændigheder der førte til anbringel-sen. I 1 tilfælde er det dog blot anført at den indsatte skiftevis var meget hidsig og tru-ende eller ukontaktbar. Det drejer sig om en anbringelse den 5. februar 2008 på grundaf behov for særlig observation.
53/67
Efter min opfattelse burde det have været uddybet hvorfor der fandtes grundlag foranbringelse i observationscelle i dette tilfælde.
De 3 resterende tilfælde er de 3 tidligere nævnte tilfælde hvor der var forudgåendesikringscelleanbringelse. I 2 af de 3 tilfælde er det i beskrivelsen af episoden blot an-ført at den indsatte var udtaget af sikringscelle og anbragt i observationscelle, mensdet i det sidste tilfælde tillige er anført hvorfor den indsatte blev udtaget af sikringscel-len og anbragt i observationscelle. Det er videre i rapporterne anført at der var behovfor særlig observation. I sikringscellerapporten er der en begrundelse for anbringelseni sikringscelle, men ikke for hvorfor det blev anset for nødvendigt at anbringe den ind-satte i observationscelle efter udtagelsen af sikringscelle. I det ene tilfælde (en anbrin-gelse den 22. april 2007, kl. 9.40) er det (dog) anført at den indsatte havde været roligsiden kl. 21.40 aftenen før, og at det derfor var besluttet at tage ham ud af sikringscel-len og anbringe ham i observationscellen, men ikke hvorfor det blev anset for nødven-digt at anbringe den indsatte i observationscelle (når han nu havde været rolig i 12 ti-mer). De 2 andre sikringscelleanbringelser varede henholdsvis knap 2 timer og godt 4timer.
I sagen om min inspektion af Arresthuset i Aalborg har jeg for så vidt angår et lignen-de tilfælde hvor der dog var en direkte henvisning til sikringscellerapporten som varvedlagt, rejst spørgsmål om hvorvidt den anførte begrundelse var tilstrækkelig. Direk-toratet anførte i den anledning i en udtalelse af 24. februar 2004 følgende:"(...) Anbringelse i observationscelle efter straffuldbyrdelseslovens § 64, stk. 1, nr.2 [skal være nr. 1; min bemærkning], kan finde sted, hvis afgørende hensyn tilorden og sikkerhed i institutionen kræver det. Det fremgår af det anførte, at det erdisse hensyn arresthuset har henvist til.
Direktoratet har ved behandlingen af sager om sikringscelleanbringelse væretspecielt opmærksom på, at institutionen så vidt muligt snarest søger at anvendeet mindre indgribende middel, således at sikringscelleanbringelsen – selv om detikke umiddelbart kan anses for forsvarligt at lade den indsatte få ophold i almin-deligt fællesskab – kan bringes til ophør. Direktoratet har accepteret, at der, i til-fælde hvor betænkelighederne ved at lade den indsatte overgå til almindeligt fæl-lesskab fremgår af forløbet af sikringscelleanbringelsen, i rapporten om det efter-følgende forsøg med observationscelleanbringelse som ’beskrivelse’ alene hen-vises til det anførte i rapporten om den forudgående anbringelse i sikringscelle.
54/67
Direktoratet anser derfor henvisningen til sikringscellerapporten (som er vedlagt)for at være i overensstemmelse med denne praksis.
..."
I forbindelse med min senere inspektion af Arrestafdelingen i Statsfængslet i Horsenshar jeg til en konkret sag udtalt følgende:
"Bortset fra at bemærke at det efter min opfattelse havde været mest rigtigt hvisder udtrykkeligt havde været henvist til (beskrivelsen af forløbet i) sikringscelle-rapporten, og idet jeg går ud fra at betænkelighederne ved at lade den indsatteovergå til almindeligt fællesskab fremgår af sikringscellerapporten (som jeg ikkehar modtaget), foretager jeg mig ikke mere vedrørende begrundelsen i dette til-fælde."
Jeg har noteret mig at der i observationscellerapporterne er henvist til behov for særligobservation. Da betænkelighederne ved at lade den indsatte overgå til almindeligt fæl-lesskab ikke fremgår af (forløbet af) sikringscelleanbringelserne, burde de desudenefter min opfattelse have været anført i observationscellerapporterne i de 2 tilfældehvor der ikke er en begrundelse for anbringelsen i observationscelle.
Det bemærkes at jeg under dette punkt alene har vurderet begrundelsen for anbrin-gelsen. Jeg har således ikke taget stilling til grundlaget for anbringelsen i observati-onscelle.
12.2.5. Magtanvendelse
Efter bekendtgørelsens § 17, stk. 1, der svarer til § 16, stk. 1, i den tidligere bekendt-gørelse, skal anbringelse i observationscelle gennemføres så skånsomt som om-stændighederne tillader.Der er anvendt magt i 4 af de 16 tilfælde. I det ene tilfælde er feltet til notat om magt-anvendelse (som et enkeltstående tilfælde) ikke udfyldt, men det fremgår af beskrivel-sen af episoden at der blev anvendt magt.
Magtanvendelsen bestod i førergreb, armsnoningsgreb og i et tilfælde tillige af benlås.I dette tilfælde og i et af de andre tilfælde blev der tillige anvendt håndjern.
55/67
12.2.6. Kompetence mv.
Kompetencen til at beslutte anbringelse i observationscelle og ophør af denne anbrin-gelse ligger hos institutionens leder eller den der bemyndiges dertil, jf. bekendtgørel-sens § 18, stk. 1, der svarer til den tidligere bekendtgørelses § 17, stk. 1. Der er ikke –som ved anvendelse af sikringsmidler og magt – en bestemmelse i bekendtgørelsenom udelukkelse fra fællesskab hvorefter beslutningen dog kan træffes af den tilstede-værende funktionær som er ansvarlig for det pågældende tjenesteområde, hvis for-holdene i det enkelte tilfælde ikke tillader at man afventer en afgørelse fra den kompe-tente person. Der er (derfor) heller ikke en bestemmelse der forpligter til underretningaf den kompetente person hvis afgørelsen er truffet af en anden end denne.Direktoratet har i sagen om ombudsmandens inspektion af Institutionen for frihedsbe-røvede asylansøgere i Sandholm (nu Ellebæk) oplyst at baggrunden for denne forskeli regelsættene er at der ved anvendelse af sikringsmidler og magt er en formodningom at institutionens leder gennem lokale regler ikke har delegeret afgørelseskompe-tencen til den tilstedeværende funktionær, mens en lignende formodning ikke fra cen-tralt hold har været ønsket anført ved anbringelse i observationscelle.
Der er ikke blandt det materiale som jeg har modtaget fra Statsfængslet i Vridsløselil-le, interne regler om brugen af observationscelle. I forbindelse med ombudsmandenssidste inspektion af Statsfængslet i Vridsløselille sendte fængslet en instruks af 30.maj 2002 om anbringelse i observationscelle. Som nævnt under pkt. 12.1.6 har jegefterfølgende i sagen om inspektionen i 2004 af fængslets arrestafdeling tillige modta-get en instruks af 24. juli 2002 om kompetenceforhold (der også omfatter afgørelserom anbringelse i observationscelle).
Hvis instruksen af 30. maj 2002 er revideret siden da, eller der er udarbejdet en ny in-struks, beder jeg om en kopi heraf.
Beslutningen om anbringelse i observationscelle blev i 2 tilfælde truffet af en afde-lingsleder, i 1 tilfælde af en souschef, i 5 tilfælde af en overvagtmester og i de øvrige 8tilfælde af en fængselsfunktionær.
I 8 tilfælde er der notat om at der er sket underretning om anbringelsen. Det drejer sigom det ene af de 2 tilfælde hvor beslutningen om anbringelse blev truffet af en afde-lingsleder, det tilfælde hvor beslutningen om anbringelse blev truffet af en souschef, 3af de 5 tilfælde hvor beslutningen om anbringelse blev truffet af en overvagtmester, og3 af de 8 tilfælde hvor beslutningen blev truffet af en fængselsfunktionær.
56/67
I de 2 tilfælde hvor beslutningen om anbringelse blev truffet af henholdsvis en afde-lingsleder og en souschef, underrettede de pågældende sig selv samtidig med at detraf beslutningen om anbringelse. I 2 af de 3 tilfælde hvor beslutningen om anbringel-se blev truffet af en overvagtmester, var der også tale om at samme overvagtmesterblev underrettet samtidig med at beslutningen blev truffet, men i disse tilfælde var deten fængselsfunktionær der underrettede de pågældende overvagtmestre. Der er såle-des i de 4 nævnte tilfælde ikke tale om en efterfølgende underretning. For så vidt an-går det ene af de 2 sidstnævnte tilfælde fremgår det udtrykkeligt af beskrivelsen afepisoden at beslutningen om at anbringe den indsatte i observationscelle skete i sam-råd med den pågældende overvagtmester. Jeg går ud fra at der også i det andet til-fælde er tale om at overvagtmesteren traf beslutningen om anbringelse i observati-onscelle efter henvendelse fra den fængselsfunktionær der står angivet som den derunderrettede overvagtmesteren.
Jeg beder om at få oplyst hvorfor der i de 2 førstnævnte tilfælde er notat om at de på-gældende underrettede sig selv. Det drejer sig om anbringelser den 9. februar 2007og 19. september 2008.
I det sidste tilfælde hvor beslutningen om anbringelse blev truffet af en overvagtme-ster, underrettede denne overvagtmester en afdelingsleder. Det drejer sig om en an-bringelse den 3. august 2007, kl. 19.00, der ophørte den 4. august 2007, kl. 7.19. Deter noteret at underretning skete den 3. august 2007, kl. 7.50. Jeg går ud fra at skullehave stået 4. august 2007, kl. 7.50, og at der således er tale om en efterfølgende al-mindelig orientering af afdelingslederen.
I 2 af de 3 tilfælde hvor beslutningen om anbringelse blev truffet af en fængselsfunkti-onær, blev der givet underretning til en overvagtmester.
I det sidste tilfælde blev der givet underretning (flere gange, jf. herom nedenfor) til denfængselsfunktionær der traf afgørelsen om anbringelse. Det drejer sig om en anbrin-gelse der ifølge feltet ”Anbragt” skete den 19. december 2007, kl. 23.58, men ifølgebeskrivelsen af episoden under ”Hvornår” skete den 19. december 2007, kl. 00.20.Der må enten være tale om at anbringelsen skete den 18. december 2007, kl. 23.58eller den 19. december 2007, kl. 00.20. Da der er givet underretning (første gang) den19. december 2007, kl. 00.10, går jeg ud fra at anbringelsen rettelig skete den 18. de-cember 2007, kl. 23.58.
Jeg beder fængslet om at oplyse om det er korrekt antaget.
57/67
Der er seks notater om underretning i denne sag. Den første underretning skete somnævnt den 19. december 2007, kl. 00.10, den næste kl. 00.25 og den sidste kl. 02.29.Hvis anbringelsen skete kl. 00.20, er den første underretning en forudgående under-retning (indhentelse af godkendelse), men jeg lægger som nævnt til grund at anbrin-gelsen skete den 18. december 2007, kl. 23.58.
Jeg beder fængslet om at oplyse om den pågældende fængselsfunktionær var be-myndiget til at træffe beslutning om anbringelse i observationscelle. Som jeg ogsånævnte i sagen om inspektionen i 2004 af arrestafdelingen er jeg bekendt med at kli-entsystemet henter stillingsbetegnelse i en database hvor funktionær og andet ikke eranført, og at fungerende overvagtmestre derfor står anført som fængselsfunktionærer.
Jeg går ud fra at de mange notater om underretning i sagen har sammenhæng med atder i samme periode ikke er notater om tilsyn med den indsatte i observationscellenidet første notat herom er skrevet kl. 03.57. Jeg går således som nævnt underpkt.12.2.9 ud fra at de nævnte underretninger er sket i forbindelse med personaletstilsyn med den pågældende, og at notaterne erstatter notater om tilsyn. Hvis det ikkeer korrekt antaget, beder jeg om at få oplyst hvorfor der er flere underretninger af dender traf afgørelse om anbringelse i sagen.
2 af de 5 tilfælde hvor der ikke blev givet underretning om anbringelsen i observati-onscelle, og hvor beslutning herom ifølge observationscellerapporten blev truffet af enfængselsfunktionær, drejer sig om 2 af de 3 tilfælde hvor anbringelsen i observations-celle skete i forlængelse af en sikringscelleanbringelse. I det ene af disse tilfælde blevbeslutningen om overførsel til observationscelle ifølge sikringscellerapporten truffet afen overvagtmester. I det andet tilfælde blev beslutningen om overførsel ifølge sik-ringscellerapporten truffet af den fængselsfunktionær der også ifølge observationscel-lerapporten traf afgørelse om observationscelleanbringelse. Det drejer sig om en over-førsel fra sikringscelle til observationscelle den 22. april 2007. Det er noteret at udta-gelsen af sikringscellen og indsættelsen i observationscelle skete efter ”ordre af VK”.
Jeg går ud fra at VK sigter til vagtkontoret, og at beslutningen således reelt blev truffetaf vagthavende. Efter min opfattelse havde det været rigtigst hvis navnet på den vagt-havende (tillige) havde været angivet.
58/67
Jeg beder fængslet om at oplyse om beslutningen om anbringelse i observationscelle ide resterende 3 tilfælde hvor det var en fængselsfunktionær der ifølge rapporten trafbeslutningen, blev truffet af en person der ifølge de interne regler var bemyndiget her-til. Det drejer sig om anbringelser den 5. februar 2008, den 17. juli 2008 og (den eneaf 2 anbringelser) den 14. oktober 2008 (j.nr. 2008/302/00423-0004).
Underretning er i de 2 tilfælde hvor der er givet underretning til en overvagtmester ombeslutninger der er truffet af en fængselsfunktionær, givet henholdsvis 5 og 15 minut-ter efter anbringelsen.
Beslutning om ophør blev i 6 tilfælde ifølge rapporten truffet af en overvagtmester og ide resterende tilfælde af en fængselsfunktionær. Af sidste tilsynsnotat i 2 af de tilfældehvor en overvagtmester er noteret som den der traf beslutningen om ophør, fremgårdet at det var henholdsvis en afdelingsleder og personale- og sikkerhedskonsulentender udtog den indsatte. I et af de andre tilfælde hvor en overvagtmester ifølge rappor-ten traf beslutning om ophør, fremgår det af tilsynsnotaterne at en anden overvagtme-ster 5 minutter forinden reelt havde truffet beslutningen om ophør, men at rapportenikke var blevet ”afsluttet rettidig” (og derfor blev afsluttet af en anden overvagtmester).
Af sidste tilsynsnotat i 2 af de tilfælde hvor en fængselsfunktionær ifølge rapporten trafafgørelsen om ophør, fremgår det at indsatte blev udtaget af observationscelle efterhenholdsvis ordre fra en afdelingsleder og aftale med en overvagtmester der såledesreelt traf beslutningen om ophør. Af næstsidste tilsynsnotat i 1 andet af de tilfældehvor en fængselsfunktionær ifølge rapporten traf afgørelsen om ophør, fremgår det atindsatte blev udtaget af observationscelle efter samråd med en overvagtmester dersåledes også i dette tilfælde reelt traf beslutningen om ophør. I 2 andre tilfælde er det isidste tilsynsnotat nævnt at det blev besluttet at udtage den indsatte af observations-cellen, men ikke om det skete efter drøftelse med andre. I et andet tilfælde fremgårdet at den pågældende blev udtaget efter aftale med en læge umiddelbart efter den-nes tilsyn.
Det bør efter min opfattelse i alle tilfælde udtrykkeligt (også) af det relevante punktfremgå hvem der (reelt) har truffet en beslutning (om f.eks. ophør).
59/67
Hvis kompetencen til at træffe afgørelse om ophør fortsat ligger hos overvagtmestereni samråd med fængselsfunktionæren på sygeafdelingen, beder jeg om at få oplyst omde fængselsfunktionærer der traf afgørelse om ophør i de tilfælde hvor det ikke frem-går at det skete efter aftale med en leder, (på det pågældende tidspunkt) havde kom-petence til at træffe beslutning om ophør af observationscelleanbringelse. Det drejersig om anbringelser den 17. august 2007, 14. oktober 2008 (kl. 17.10), 8. september2008, 17. juli 2008, 5. februar 2008, 27. maj 2007 og 22. april 2007.
Ingen af rapporterne indeholder notat om at de efterfølgende har været gennemset afen fra ledelsen.
De 2 rapporter der blev gennemgået efter inspektionen i 2000, havde begge efterføl-gende været gennemgået af en overvagtmester som jeg lagde til grund var en leden-de overvagtmester.
Som nævnt i pkt. 12.1.6 er det i pkt. 10 i vejledning nr. 11991 af 29. juni 2001 om ad-gangen til intern delegation i kriminalforsorgens institutioner bl.a. nævnt at de lokaleregler der bør udfærdiges når kompetencen er henlagt til institutionens leder eller dender bemyndiges dertil, også bør indeholde nogle arbejdsgange der gør det muligt forinstitutionens leder effektivt at udøve sine styrings- og instruktionsbeføjelser.
Som også nævnt dette sted oplyste fængslet i forbindelse med opfølgning i sagen omden sidste inspektion af fængslet at der ville ske en styrkelse af kontrollen med omgældende regler er overholdt ved anbringelser i sikringscelle og observationscelle”idet rapporterne nu gennemgås af både personale- og sikkerhedskonsulenten og vi-ceinspektøren”.
I sagen om inspektionen af arrestafdelingen oplyste fængslet desuden at der nu varaftalt en procedure hvorefter inspektionen automatisk får kopi af rapporten når en ind-sat har været anbragt i observationscelle. Hermed sikres det at ledelsen gennemgåralle sagerne.
Da der ikke er notat om gennemsyn i nogle af rapporterne, beder jeg om oplysning omhvorvidt der er sket ændring i tilsynet med observationscelleanbringelser i forhold tildet der blev oplyst dengang.
60/67
12.2.7. Undersøgelse af den indsattes person
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 2, der svarer til § 18, stk. 2, i den tidligere bekendt-gørelse, skal der i forbindelse med anbringelsen i observationscelle ske en undersø-gelse af den indsattes person, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, medmindre institutio-nen skønner at det er unødvendigt.Hvis det er nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan der endvidere efter bestemmelsens2. pkt. foretages omklædning af den indsatte. Den indsatte skal i givet fald anmodesom selv at foretage omklædningen, jf. bestemmelsens 3. pkt.
For så vidt angår undersøgelse af den indsattes person (visitation) er udgangspunktetsåledes at det skal ske, mens udgangspunktet for så vidt angår omklædning er detmodsatte.
Med hensyn til omklædning har direktoratet i vejledningens pkt. 6, 2. pkt., der svarer tilden tidligere vejlednings pkt. 5, 2. pkt., henvist til det der er anført i pkt. 7 i vejlednin-gen om anvendelse af sikringsmidler. Heri er det anført at omklædning indebærer atden indsatte skal afklædes og som minimum have institutionens underbenklæder elleret tæppe på igen. Desuden skal den indsatte tilbydes en undertrøje.
De elektroniske blanketter i klientsystemet om anbringelse i observationscelle inde-holder felter hvor den ansvarlige funktionær skal markere hvorvidt den indsatte er un-dersøgt og omklædt, og et felt til bemærkninger om visitation og omklædning. Der skalgøres notat i dette felt hvis de ovenfor anførte udgangspunkter fraviges.
I alle tilfælde er der notat om hvorvidt der har fundet visitation og omklædning sted. I15 tilfælde er der foretaget visitation og i 6 tilfælde omklædning.
Det ene tilfælde hvor der ikke skete visitation, er et af de 3 tilfælde hvor der var en for-udgående sikringscelleanbringelse. Det fremgår af sikringscellerapporten at der sketevisitation og omklædning i forbindelse med anbringelsen i sikringscelle. I feltet til be-mærkninger er det nævnt at der skete visitation inden den indsatte blev fikseret i sik-ringscellen.
Feltet til bemærkninger er også udfyldt i alle de 6 tilfælde hvor den indsatte blev om-klædt. I 1 tilfælde (en anbringelse den 19. september 2008) er dog blot anført ”I.a.b.”(intet at bemærke). Der er således ikke en begrundelse for hvorfor det skønnedesnødvendigt at omklæde den indsatte. Det samme gælder ved en anbringelse den 18.(eller 19.) december 2007 hvor det blot er anført at den indsattes eget tøj var taget af,
61/67
og at den indsatte kun havde underbenklæder på, men ikke hvorfor det skønnedesnødvendigt at den indsatte skulle omklædes.
Som det fremgår ovenfor, skal der foretages en konkret vurdering hvor hovedreglendog er at der skal ske undersøgelse, men ikke omklædning. Det burde derfor haveværet anført hvorfor omklædning skønnedes nødvendigt (også) i disse 2 tilfælde.
Før der gennemføres undersøgelse af den indsattes person, skal institutionen somtidligere nævnt mundtligt orientere den indsatte om baggrunden for at undersøgelsengennemføres, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette, jf. § 2 i Justitsmi-nisteriets bekendtgørelse nr. 1625 af 13. december 2006 om undersøgelse af indsat-tes person og opholdsrum i kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke pligt til at gørenotat om en sådan underretning.
Jeg går ud fra at de indsatte er orienteret i overensstemmelse med § 2, dvs. at orien-tering kun er undladt hvis særlige omstændigheder talte imod dette.
12.2.8. Lægetilkald og lægetilsyn
Efter bekendtgørelsens § 19, stk. 1, der svarer til § 18, stk. 1, i den tidligere bekendt-gørelse, skal dertilkaldeslæge hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilska-dekomst, hos den indsatte i forbindelse med anbringelsen (nr. 1), eller hvis den indsat-te selv anmoder om lægehjælp (nr. 2). Samme regel gælder ved sikringscelleanbrin-gelse uden fiksering, jf. straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6. Disse bestemmelser ad-skiller sig sprogligt fra bestemmelserne om lægetilsyn ved anvendelse af magt oghåndjern, jf. straffuldbyrdelseslovens §§ 62, stk. 4, 2. pkt. og 65, stk. 3, 2. pkt. Detfremgår af disse bestemmelser at der skalgennemføreslægetilsyn hvis der i dissesager er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte i forbin-delse med anbringelsen, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp. Det erdog i Straffuldbyrdelsesloven med kommentarer af Anette Esdorf mfl., s. 162, anført atder efter bestemmelsen i straffuldbyrdelseslovens § 66, stk. 6, skal foretages lægetil-syn hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilskadekomst, hos den indsatte,eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp, og at det svarer til reglerne omlægetilsyn efter anvendelse af magt og håndjern.I 3 tilfælde er rubrikken om tilkald af læge udfyldt, og i 2 af de 3 tilfælde fremgår detogså at der var lægetilsyn. I det sidste tilfælde fremgår det af et af tilsynsnotaterne atden indsatte alligevel ikke mente at han havde behov for en læge.
62/67
Det fremgår af rapporterne at læge blev tilkaldt henholdsvis samtidig med anbringel-sen, 10 minutter efter anbringelsen og 15 minutter efter anbringelsen. Tilsyn fandt i de2 tilfælde sted henholdsvis 1 time og 1 time og 10 minutter efter anbringelsen.
Efter bekendtgørelsens § 18, stk. 2, der svarer til § 17, stk. 2, i den tidligere bekendt-gørelse, skal notatet i sagen indeholde oplysning om institutionens overvejelser efter §19 (før § 18), dvs. overvejelser om lægetilsyn.
Der burde derfor efter min opfattelse i alle tilfælde have været gjort notat i rubrikkenom lægetilsyn. Hvis tilsyn ikke skønnes nødvendigt, kan det – som jeg også bemær-kede i sagen om inspektionen af arrestafdelingen – markeres med et minus i feltet tilnotat om tilkald af læge.
I 2 tilfælde fremgår det at den indsatte talte med en sygeplejerske under anbringelseni observationscelle. Der ses dog ikke at være tale om at sygeplejerske er tilkaldt medhenblik på at vurdere behovet for lægetilsyn, eller at samtalen med sygeplejersken er-stattede et sådant tilsyn. I det ene tilfælde blev beslutningen om kontakt til sygeafde-lingen (først) truffet 10 timer efter anbringelsen.
For god ordens skyld bemærker jeg at ombudsmanden tidligere har udtalt at tilsyn vedsygeplejerske ikke kan erstatte tilsyn af læge der sker på grundlag af bestemmelserherom, herunder hvis den indsatte anmoder om lægehjælp. Hvis personalet i et kon-kret tilfælde er i tvivl om hvorvidt der er behov for lægetilsyn, kan sygeplejerske tilkal-des med henblik på at vurdere om der er behov for lægetilsyn. Selv om sygeplejerskesom nævnt ikke ses tilkaldt i nogen af de foreliggende tilfælde med henblik på at vur-dere behovet for lægetilkald, bemærker jeg desuden at det (i rubrikken om lægetilkald)efter min opfattelse bør angives hvis der sker et sådant tilkald, tillige med notat om re-sultatet af sygeplejerskens vurdering af dette spørgsmål.
I yderligere 1 tilfælde skete observationscelleanbringelsen efter at den indsatte havdehaft en samtale med sygeplejersken, der anså den indsatte for stærkt selvmordstruet.Den indsatte blev under anbringelsen tilset af en psykiater.
I det ene af de 2 tilfælde hvor der var lægetilsyn, er der notat herom i bemærkningsfel-tet. Det andet tilfælde er det tilfælde hvor der mangler tilsynsnotater i en periode derogså omfatter det tidspunkt som lægetilsynet fandt sted på (en anbringelse den 18.
63/67
(eller 19.) december 2007. Jeg går ud fra at det er en fejl at der ikke efterfølgende ergjort notat om lægens bemærkninger.
12.2.9. Tilsyn ved personalet
Under anbringelsen i observationscelle skal den indsatte jævnligt tilses af institutio-nens personale, jf. bekendtgørelsens § 20 der svarer til den tidligere bekendtgørelses§ 19. Enhver der tilser den pågældende, skal gøre notat herom på et observations-skema (nu i selve rapporten i klientsystemet) uanset om der er sket ændringer i denindsattes forhold, jf. bestemmelsens 2. pkt. Notatet skal indeholde oplysning om datoog klokkeslæt for tilsynet og om den pågældendes tilstand samt eventuelle bemærk-ninger om behovet for at opretholde anbringelsen, jf. 3. pkt.Hvor hyppigt der skal ske tilsyn, afhænger af en konkret vurdering, jf. pkt. 7 (tidligerepkt. 6) i vejledningen. Om hyppigheden af tilsyn ved personalet er det desuden anførtat det hvis den indsatte er faldet til ro og sover, vil kunne være rigtigt at lade den ind-satte sove i observationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældendeog dermed risikere en ny optrapning af situationen.
Som det fremgår af opfølgningsrapporten om inspektionen af arrestafdelingen i 2004havde jeg ingen bemærkninger til at fængslet ikke havde fundet grundlag for at fast-sætte interne retningslinjer for hvor hyppigt der skal ske tilsyn.
I alle tilfælde er der tilsynsnotater, men som tidligere nævnt mangler der i 1 tilfældenotater fra anbringelsen den 18. december 2007, kl. 23.58 (eller den 19. december2007, kl. 00.20) til kl. 03.57. Der er som også tidligere nævnt notat om flere underret-ninger i denne periode i feltet til notat om underretning om anbringelsen.
Som også nævnt under pkt. 12.2.6, går jeg ud fra at de nævnte underretninger er sketi forbindelse med personalets tilsyn med den pågældende. Jeg går således ud fra atder har været tilsyn med den indsatte på de angivne tidspunkter. Jeg beder om at fåoplyst om det er korrekt forstået, og hvorfor der i så fald ikke er gjort notat under til-synsnotaterne, herunder om observationerne ved disse tilsyn.
Også i et andet tilfælde mangler der notater for en periode. Det drejer sig om en an-bringelse den 27. maj 2007 hvor der ikke er notater mellem kl. 21.40 og kl. 03.36. Detfremgår at det skyldes at der var problemer med at logge på klientsystemet.
64/67
Jeg går således ud fra at der har været tilsyn med den indsatte i det nævnte tidsrum.Da det blev muligt at logge på klientsystemet, burde der efter min opfattelse tillige ha-ve været gjort notat om hvornår der havde været tilsyn, og om observationerne i for-bindelse hermed som jeg går ud fra er noteret på et løst ark på grund af problemernemed at logge på klientsystemet.
Som nævnt under pkt. 12.1.11 stemples automatisk det tidspunkt hvor personaletoverfører håndskrevne observationsnotater til klientsystemet. Observationstidspunktetmå derfor indtastes i (begyndelsen af) hvert notat hvis det indtastes senere end tids-punktet for observationen.
Denne fremgangsmåde har været anvendt ved flere af tilsynene, og det fremgår at no-tatet i intet tilfælde er indføjet (meget) lang tid efter at tilsynet rent faktisk fandt sted.Jeg lægger til grund at tilsyn i de øvrige tilfælde er sket på de angivne tidspunkter,dvs. at notatet er skrevet i umiddelbar forlængelse af tilsynet.
Der er også flere steder notater hvoraf det udtrykkeligt fremgår at notatet om tilsyn erskrevet (overført) af en anden end den der har udført tilsynet.
I 1 tilfælde hvor anbringelsen varede 1½ time, er første tilsynsnotat et notat om selveanbringelsen i observationscellen der er skrevet godt 50 minutter efter anbringelsen.Da der ikke er notat om at der samtidig med dette notat blev udført et tilsyn, går jeg udfra at der ikke var et sådant tilsyn. Næste tilsynsnotat er skrevet ca. 40 minutter sene-re og er et notat om at indsatte på baggrund af en samtale (som jeg går ud fra varmed den afdelingsleder der er nævnt) var vurderet, og at den indsatte herefter var ud-taget af observationscellen. Selv om der ikke er oplysning om et tilsyn, går jeg ud fraat der var tilsyn med den indsatte på dette tidspunkt. Der ses således ikke at være førttilsyn med den indsatte før ca. 1½ time efter at han blev indsat i observationscellen.Det drejer sig om en anbringelse den 19. september 2008.
Jeg beder om at få oplyst om det forholder sig sådan.
I et andet tilfælde der kun varede 1 time, er der kun notat om udtagelsen af observati-onscellen.
I yderligere 2 tilfælde der drejer sig om anbringelser den 3. august 2007, kl. 19.00 ogden 5. juli 2007, kl. 19.00 var der mellem 2 tilsyn om natten henholdsvis 4 timer og 11
65/67
minutter og 5 timer og 10 minutter. Ved tilsyn kl. 00.09 i førstnævnte tilfælde og kl.23.25 i det andet tilfælde blev det konstateret at den indsatte sov, og ved næste tilsynsov den indsatte fortsat.
Tilsyn er i de øvrige tilfælde sket med intervaller på mellem 5 minutter og 2 timer og20 minutter. I de fleste tilfælde er der dog højst gået en time mellem (nogle af) de fore-tagne tilsyn.
Der er i alle tilfælde oplysning om tidspunktet for udtagelsen af observationscellen, ogdet fremgår at der i alle tilfælde har været tilsyn helt frem til udtagelsen.
Anbringelse i observationscelle skal straks bringes til ophør når betingelserne herforikke længere er opfyldt, jf. bekendtgørelsens § 17, stk. 2, der svarer til den tidligerebekendtgørelses § 16, stk. 2.
Som nævnt er det under pkt. 7 (tidligere pkt. 6) i vejledningen anført at det hvis denindsatte er faldet til ro og sover, vil kunne være rigtigt at lade den indsatte sove i ob-servationscellen indtil om morgenen frem for at vække den pågældende og dermedrisikere en ny optrapning af situationen.
Tidspunktet for såvel iværksættelsen som ophøret af anbringelsen fremgår i alle til-fælde af rapporterne.
I alle rapporter er varigheden af anbringelsen tillige anført i døgn, timer og minutterforoven på blanketten. Som tidligere nævnt er der en fejl i det angivne ved en anbrin-gelse den 19. december 2007 hvor anbringelsen rettelig varede 1 døgn, 9 timer og 18minutter og ikke kun 9 timer og 18 minutter som angivet. Den korteste anbringelse va-rede 1 time og den længste godt 70 timer. 10 af anbringelserne varede under 5 timer,4 anbringelser varede mellem 6 og 15 timer, en anbringelse varede som nævnt ca. 33timer (1 døgn, 9 timer og 18 minutter) og den sidste anbringelse varede som nævntgodt 70 timer.
Sidstnævnte anbringelse der fandt sted den 18. august 2008, skete fordi den indsatteefter sygeplejerskens vurdering var stærkt selvmordstruet, og med henblik på særligobservation. Kort tid efter anbringelsen kl. 11.55 og efter en længere samtale med enfængselsfunktionær faldt den indsatte i søvn og sov flere timer afbrudt af enkelte op-vågninger hvor det bl.a. er noteret at han lå og kiggede, at han virkede til at have det
66/67
bedre, og at han virkede rolig og fattet. Ved en samtale kl. 16.33 erklærede den ind-satte sig indforstået med at blive i observationscellen så længe han følte sig dårlig oghavde trang til selvbeskadigelse. Næste morgen (kl. 9.05) er der et notat om at denindsatte blev vækket, og at han stadig hørte stemmer, men var rolig. Efter tilsyn afpsykiater ca. 10 timer senere anbefalede denne at den indsatte forblev i observations-cellen så længe han fortsat udtrykte selvmordstrusler. Der er ikke notater om yderlige-re selvmordstrusler, men blot notater om hvad den indsatte foretog sig, og at han varstille og rolig eller sov samt at der blev arbejdet på en overførsel til hospital. Den 21.august 2008 kl. 8.11 er der et notat om at den indsatte snarest muligt ønskede at talemed overvagtmesteren om at blive flyttet fra observationscellen, og efter en samtalemed en afdelingsleder samme dag kl. 10.00 blev den indsatte udtaget af observati-onscellen.
Selv om det ikke fremgår eller kan udledes af de tilsynsnotater der er skrevet (længeretid) efter psykiaterens tilsyn den 19. august 2008 og frem til om morgenen den 21. au-gust 2008, går jeg ud fra at det i hele denne periode blev vurderet at der fortsat varbehov for særlig observation på grund af (de tidligere udtalte) selvmordstrusler. Jeggår på denne baggrund også ud fra at anbringelsen ikke har strakt sig ud over den pe-riode hvor betingelserne for anbringelsen var opfyldte.
For de øvrige sagers vedkommende lægger jeg uden videre til grund at bestemmel-sen i bekendtgørelsens § 16, stk. 2/17, stk. 2, er overholdt. Det gælder også den an-bringelse der varede ca. 33 timer, og som (også) skete på grund af trusler om selv-mord, og hvor det fremgår at den indsatte blev tilset af sygeplejerske 2 gange i løbetaf anbringelsen.
Ifølge bekendtgørelsens § 18, stk. 2, sidste pkt., der svarer til § 17, stk. 2, sidste pkt. iden tidligere bekendtgørelse, skal det påføres rapporten når den indsatte er orienteretom muligheden for at klage til justitsministeren (Direktoratet for Kriminalforsorgen) ogom hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk.2. Straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, vedrørende klagefrist gælder dog alene fordømte. 3 af de anbragte var varetægtsarrestanter.
Alle rapporterne indeholder en fortrykt klagevejledning der oplyser om at der er givetklagevejledning. I rapporterne om varetægtsarrestanterne er der ikke, som i rappor-terne om afsonerne, angivet klagefrist.
67/67
Opfølgning
Jeg beder om at statsfængslet sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om, tilba-ge gennem Direktoratet for Kriminalforsorgen, som jeg også beder om en udtalelse.Underretning
Denne rapport sendes til Statsfængslet i Vridsløselille, Direktoratet for Kriminalforsor-gen, Folketingets Retsudvalg og de indsatte i fængslet.Lennart FrandsenInspektionschef
