Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 694
Offentligt
8. september 2010
Inspektion af arrestafdelingen iPolitigårdens Fængselden 27. oktober 2009ENDELIGJ.nr. 2009-3703-628
1/57
Indholdsfortegnelse1.2.3.3.1.3.2.3.2.1.3.2.2.3.2.3.4.4.1.4.2.4.3.4.4.4.5.4.6.4.7.5.5.1.5.2.5.3.6.7.7.1.7.2.7.3.7.4.7.5.7.6.7.7.7.8.7.9.7.9.1.7.9.2.7.9.3.7.10.7.11.7.12.Indledning ........................................................................................................ 3Generelt om arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. .................................. 5Anbringelse på arrestafdelingen ..................................................................... 5Grundlaget for anbringelsen ............................................................................ 5Anbringelsens varighed ................................................................................... 8Proceduren for løbende overvejelser om tilbageførsel mv. ............................ 8Nyere statistik og klager til mig over anbringelsernes varighed .................... 11Længerevarende ophold under særligt skærpede forhold ............................ 13Udvalgte bygningsmæssige forhold mv. ....................................................... 16Generelt om arrestafdelingen ........................................................................ 16Cellerne og celleinventar ............................................................................... 18De 5 særlige celler ........................................................................................ 20Besøgslokaler ................................................................................................ 21Arbejds-, undervisnings- og fritidslokaler ...................................................... 23Køkken .......................................................................................................... 24Gårdtursarealerne ......................................................................................... 24Beskæftigelse ................................................................................................ 25Arbejde .......................................................................................................... 25Undervisning ................................................................................................. 27Fritid............................................................................................................... 28Fællesskab .................................................................................................... 29Andre forhold ................................................................................................. 33Besøg ............................................................................................................ 33Telefon .......................................................................................................... 35Bibliotek ......................................................................................................... 37Aviser ............................................................................................................ 39Selvforplejning ............................................................................................... 39Forplejning (maden) ...................................................................................... 40Mad udefra (grillmad mv). ............................................................................. 40Købmanden/butikken .................................................................................... 42Talsmandsordning ......................................................................................... 43Møder ............................................................................................................ 43Talsmandssuppleant. .................................................................................... 45Flere talsmænd (grupperinger) ..................................................................... 45Tid for besvarelse af kald .............................................................................. 46Psykiatrisk tilsyn ............................................................................................ 49Brugen af håndjern over for personer i de 5 særlige celler ........................... 51
2/57
7.13.
Anbringelse og løbende overvejelser om ophør af anbringelse mv. ............. 53
Opfølgning .................................................................................................................... 57Underretning ................................................................................................................. 57
3/57
1.
Indledning
Som led i ombudsmandens almindelige inspektionsvirksomhed (jf. § 18 i lov nr. 473 af12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand) foretog Folketingets Ombudsmand den13. december 2004 inspektion af arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.
Den 24. maj 2005 blev den endelige rapport om inspektionen i 2004 afgivet. Inspekti-onen blev fulgt op i opfølgningsrapporter af 13. december 2005 og 22. marts 2006.Den 5. juli 2006 kom den afsluttende opfølgningsrapport.
Den 24. april 2008 foretog jeg en inspektion af toilet- og badeforholdene i arrestafde-lingen. Den 6. august 2008 afgav jeg en rapport om inspektionen, og i brev af 12. no-vember 2008 afsluttede jeg inspektionen.
Den 27. oktober 2009 foretog jeg og 2 medarbejdere endnu en inspektion af arrestaf-delingen i Politigårdens Fængsel.
Baggrunden for inspektionen den 27. oktober 2009 var en henvendelse af 6. oktober2009 fra en advokat der siden 2004 har repræsenteret klienter i arrestafdelingen i Poli-tigårdens Fængsel (herefter ”advokaten”). Advokaten henledte min opmærksomhedpå en række forhold i arrestafdelingen, som jeg besluttede mig for at undersøge nær-mere.
Den 9. oktober 2009 sendte jeg en kopi af advokatens henvendelse videre til Køben-havns Fængsler og Direktoratet for Kriminalforsorgen for at modtage oplysninger ogbemærkninger før inspektionen. Dagen før inspektionen, den 26. oktober 2009, mod-tog jeg en udtalelse fra direktoratet. Med direktoratets udtalelse var vedlagt et brev af16. oktober 2009 med bilag fra Københavns Fængsler. Jeg modtog også en kopi afhusordenen af 4. marts 2009 (på dansk) som efter det oplyste under inspektionen og-så findes på engelsk.
Under inspektionen drøftede jeg de fleste af de forhold som fremgår af den oven-nævnte henvendelse fra advokaten, med talsmanden og med ledelsen i KøbenhavnsFængsler. Jeg har også inddraget bemærkninger fra nogle af de 4 indsatte som jegogså havde samtaler med under inspektionen, og som også kom ind på nogle af depunkter som advokatens henvendelse indeholder.
4/57
Efter en gennemgang af udtalelsen af 26. oktober 2009 fra Direktoratet for Kriminal-forsorgen og inspektionen den 27. oktober 2009 viste det sig at der på nogle punkterer en varierende grad af forskel mellem på den ene side advokatens og talsmandensbeskrivelse af nogle af forholdene i arrestafdelingenogpå den anden side arrestafde-lingens og direktoratets beskrivelse af de samme forhold. På den baggrund skrev jeg ibrev af 1. december 2009 til talsmanden i arrestafdelingen at jeg for så vidt angår dis-se spørgsmål – uanset hvilken beskrivelse af forholdene der måtte være den korrekte– ville anlægge en fremadrettet synsvinkel. Jeg henviste til at sådanne spørgsmålvanskeligt kan løses i en ombudsmandsundersøgelse i forbindelse med en inspektion.Jeg oplyste tilsvarende over for ledelsen i Københavns Fængsler under det afslutten-de møde under inspektionen den 27. oktober 2009.
Med brev af 10. november 2009 sendte jeg en kopi af udtalelsen af 26. oktober 2009fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til talsmanden. I ovennævnte brev af 1. decem-ber 2009 til talsmanden fulgte jeg op på de punkter som blev drøftet under inspektio-nen. Københavns Fængsler og Direktoratet for Kriminalforsorgen fik kopi af mit brev af1. december 2009 til talsmanden.
Inspektionen den 27. oktober 2009 omfattede ikke alle bygningsmæssige forhold. Jegså dog observationscellen, 1 almindelig (beboet) celle og 2 af de 5 særlige celler på 4.sal der siden sidste inspektion er indrettet på en særlig måde. Jeg besigtigede ogsågårdtursarealerne og kondirummet. Mine møder med ledelsen, talsmanden og nogleindsatte foregik i det besøgsrum som også bliver brugt til bl.a. forsvarersamtaler.
Inspektionen omfattede, på baggrund af advokatens ovennævnte henvendelse ogbl.a. samtaler med talsmanden, navnlig spørgsmål om celleinventar (tv mv.), de ind-sattes beskæftigelsesforhold (herunder fritidsaktiviteter), talsmandsordningen, herun-der i forhold til forskellige grupperinger i arrestafdelingen. Endvidere omhandler dennerapport nogle spørgsmål der knytter sig til det særlige regime der er i arrestafdelingeni Politigårdens Fængsel, f.eks. spørgsmålet om grundlaget for anbringelsen i arrestaf-delingen og fortsat ophold der samt spørgsmålet om styret fællesskab og de indsattesplanlægning af hverdagen.
Endelig indgår i rapporten nogle spørgsmål med relation til artikel 3 i Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention (forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigendebehandling). Det gjorde jeg bl.a. i forbindelse med klager fra de indsatte over langventetid ved ønske om toiletbesøg og af egen drift i forhold til forholdene generelt,herunder bl.a. spørgsmålet om psykiatriske tilsyn med særligt de indsatte der har væ-ret i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel i lang tid (og eventuelt også under sær-ligt restriktive forhold).
5/57
Inspektionen blev indledt med en samtale med ledelsen.
Efter mødet med ledelsen havde jeg et møde med talsmanden. Herefter havde jegsamtaler med 4 indsatte.
Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Københavns Fængsler og Di-rektoratet for Kriminalforsorgen for at myndighederne kunne få lejlighed til at frem-komme med de eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som rapporten måttegive anledning til. Jeg har i brev af 27. juli 2010 fra fængslet modtaget sådanne be-mærkninger, som er indarbejdet i denne rapport. Jeg har ikke modtaget bemærknin-ger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.
2.
Generelt om arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.
Arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er en særlig afdeling for negativt stærke ind-satte. Afdelingen hører organisatorisk under Københavns Fængsler og ligger på Poli-tigården i København. Der er plads til 25 indsatte.
Om baggrunden for oprettelsen af arrestafdelingen i 2004 henviser jeg til FolketingetsOmbudsmands rapport af 24. maj 2005 om inspektionen den 13. december 2004.
3.3.1.
Anbringelse på arrestafdelingenGrundlaget for anbringelsen
Talsmanden oplyste under inspektionen at mange indsatte ikke forstår hvorfor de erblevet placeret i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel. Som eksempel henvistetalsmanden til at mange indsatte har svært ved at forstå at de skal starte med at værevaretægtsfængslede i arrestafdelingen når de ikke har været truende eller voldeligeover for medindsatte eller personale i andre af kriminalforsorgens institutioner. Nogleaf de indsatte som jeg havde en samtale med under inspektionen, rejste også dettespørgsmål i forhold til deres egen anbringelse.
Pkt. 4.1 i rapporten af 24. maj 2005 om Folketingets Ombudsmands inspektion af ar-restafdelingen i Politigårdens Fængsel i 2004 gengiver de retningslinjer for anbringel-se på afdelingen som Københavns Fængsler fastsatte den 23. september 2004 (ogpræciserede den 22. oktober 2004). Følgende fremgår om hvilke personer der i dennævnte rækkefølge kan anbringes på arrestafdelingen:
6/57
”1. Negativt stærke indsatte, herunder indsatte fra afdelingerne for negativt stær-ke indsatte i de lukkede fængsler, som optræder alvorligt truende og/eller volde-ligt.
2. Negativt stærke varetægtsarrestanter fra politikreds 1-8, dvs. negativt stærkevaretægtsarrestanter der som udgangspunkt placeringsmæssigt hører til VestreFængsel, men hvor det på grund af graden af fællesskab i forbindelse med be-skæftigelse mv. imidlertid ikke er muligt at anbringe negativt stærke varetægtsar-restanter der ikke er enten isoleret af retten eller udelukket fra fællesskab efterstraffuldbyrdelseslovens § 63.3. Negativt stærke varetægtsarrestanter fra andre arresthuse – hovedsageligt ar-resthusene på Sjælland.
4. Negativt stærke afsonere der skal udstå kortere fængselsstraf i arresthus (op tilfire måneders fængsel).
For kategori 2-4 gælder efter retningslinjerne ikke krav om at de indsatte optræ-der alvorligt truende og/eller voldeligt, men det er tilstrækkeligt at de er karakteri-seret som negativt stærke indsatte. Da indsatte i kategori 1 som nævnt har førsteprioritet, kan indsatte i kategori 2-4, kun anbringes i afdelingen hvis der er plads.Det fremgår af Københavns Fængslers retningslinjer (…) at opholdet for indsatte ikategori 1 forudsættes at være midlertidigt, og at tilbageførsel således skal skenår grundlaget for opholdet ikke længere skønnes at være til stede, mens der ik-ke er en formodning om tilbageførsel af indsatte i de andre kategorier (fordi pla-ceringen sker af kapacitetsmæssige grunde).
Efter ordlyden af retningslinjerne vil en indsat som er anbragt på andet grundlagend som kategori 1-indsat, kunne overgå til kategori 1 hvis vedkommende underopholdet optræder voldeligt eller truende.
I brevet af 9. december 2004 har direktoratet tillige angivet hjemmelsgrundlagetfor placeringen af indsatte i de enkelte kategorier. For så vidt angår overførsel afindsatte afsonere i kategori 1 er hjemmelsgrundlaget straffuldbyrdelseslovens §28, stk. 1, nr. 1, hvorefter indsatte kan overføres fra fængsel til arresthus hvis detmå anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte, personale el-ler andre i institutionen. Direktoratet har i den forbindelse bemærket at det af for-arbejderne til straffuldbyrdelsesloven fremgår at Straffelovsrådet i forhold til den-ne bestemmelse har lagt vægt på at muligheden for at forebygge negativt stærke
7/57
indsattes overgreb på medindsatte m.fl. er væsentlig bedre i arresthuse som ermere overskuelige for personalet, dels på grund af deres mindre størrelse, delspå grund af det mere begrænsede fællesskab mellem de indsatte. For så vidt an-går overførsel af varetægtsarrestanter i kategori 1 og anbringelse eller overførselaf varetægtsarrestanter i kategori 2 og 3 er hjemmelsgrundlaget varetægtsbe-kendtgørelsens § 10, stk. 1, hvorefter varetægtsarrestanter kan anbringes i elleroverføres til andet arresthus bl.a. når det er påkrævet af sikkerhedsmæssigehensyn eller af andre særlige omstændigheder. Hjemmelsgrundlaget for afsonerei kategori 4 er straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2 og 3, nr. 1, eller § 26, nr. 1 el-ler 4. Efter disse bestemmelser kan kortvarig fængselsstraf fuldbyrdes i elleroverførsel til arresthus ske i det omfang det er nødvendigt af kapacitetsmæssigehensyn (§ 21, stk. 2, og § 26, nr. 1), eller nødvendigt for at forebygge overgreb påmedindsatte, personale eller andre i institutionen (§ 21, stk. 3, nr. 1 og § 26, nr.4).”
Af pkt. 6.1 i rapporten af 24. maj 2005 om inspektionen af Politigårdens Fængsel i2004 fremgår herefter følgende om anbringelse i arrestafdelingen:”Københavns Fængslers retningslinjer for anbringelse i Arrestafdelingen i Politi-gårdens Fængsel indeholder en angivelse af hvilke oplysninger der skal foreliggeved anmodning om overførsel.
For kategori 1-indsatte skal der bl.a. foreligge en udførlig begrundelse for ønsketom overførsel, herunder en beskrivelse af indsattes adfærd og den/de hændel-se(r) der begrunder ønsket om overførsel. For indsatte i de tre andre kategorierskal det bl.a. angives på hvilket grundlag indsatte karakteriseres som negativstærk.
Negativt stærke indsatte omfatter ifølge pkt. 18 i vejledningen til bekendtgørelsenom anbringelse og overførsel (vejledning nr. 69 af 5. juli 2002) ’indsatte, herunderrockere og deres støttepersoner, der kan skabe sig en sådan magtposition ifængslerne, at de udgør en særdeles negativ styrende faktor i forhold til medind-satte.’
I den nævnte vejledning om anbringelse og overførsel er et særligt afsnit om pla-cering af negativt stærke indsatte, herunder en angivelse af det grundlag somkendskab til at en indsat tilhører denne gruppe, baserer sig på (pkt. 20), og hvadder er afgørende i tilfælde hvor en indsat påstår at vedkommende ikke længereer medlem af fx en rockergruppe (pkt. 21).
8/57
Med hensyn til grundlaget for overførsel til afdelingen fremgår det af KøbenhavnsFængslers retningslinjer af 23. september 2004 at Københavns Fængsler påbaggrund af de oplysninger som modtages – og ifølge retningslinjerne skal fore-ligge, jf. ovenfor – i forbindelse med anmodning om overførsel, foretager en selv-stændig vurdering heraf. Under inspektionen oplyste Københavns Fængsler atKøbenhavns Fængsler ikke ved overførsel fra andre institutioner vurdererspørgsmålet om (det er korrekt at) en indsat er negativ stærk, men KøbenhavnsFængsler kan dog rejse tvivlsspørgsmål herom over for direktoratet.”
De ovennævnte bestemmelser (pkt. 18, 20 og 21) i vejledningen om anbringelse ogoverførsel findes nu – uændrede – i en ny vejledning (nr. 7 af 23. januar 2009 om an-bringelse og overførsel af dømte som skal udstå fængselsstraf eller forvaring).
Jeg går ud fra at de ovenfor citerede retningslinjer for 2004 fortsat er gældende, menfor en ordens skyld beder jeg direktoratet om at kommentere min antagelse, og hvismin antagelse er forkert, beder jeg om at få kopi af eventuelt nye retningslinjer.
3.2.3.2.1.
Anbringelsens varighedProceduren for løbende overvejelser om tilbageførsel mv.
Advokaten anførte i brev af 6. oktober 2009 at det må være udgangspunktet at et op-hold i Politigårdens Fængsel begrænses til kortest mulig tid. Advokaten anførte at derer indsatte som har været i arrestafdelingen i årevis, enkelte også efter endelig dom.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i brevet af 26. oktober 2009 ikke udtrykkeligttaget stilling til det ovenfor anførte om anbringelsernes varighed.
Af de ovennævnte retningslinjer fra Københavns Fængsler fremgår det at opholdet forindsatte i gruppe 1 forudsættes at være ”midlertidigt”. Det fremgår endvidere at tilba-geførsel kan ske hvis grundlaget for opholdet ikke længere skønnes til stede. Endeligfremgår det at der for gruppe 2-4 er tale om placering af kapacitetsmæssige grunde,og at der derfor ikke er en formodning om tilbageførsel.
I brev af 9. oktober 2009 til Københavns Fængsler og Direktoratet for Kriminalforsor-gen varslede jeg inspektionen og bad samtidig om statistiske oplysninger om op-holdstiderne inden for de sidste par år. I den forbindelse bad jeg om at få oplyst for
9/57
hver enkelt indsat hvor lang tid den pågældende havde været i Politigårdens Fængselpr. den 1. oktober 2009. Jeg modtog ”Oversigt over indsatte på Politigårdens Fængsel(PF) 1. oktober 2008 til løsladt/overført senest 30. september 2009 og ”Oversigt overindsatte på Politigårdens Fængsel (PF) Pr. 1. oktober 2009”. Se nedenfor under pkt.3.2.2.
Talsmanden oplyste som nævnt ovenfor under pkt. 3.1 i denne rapport at mange ind-satte ikke forstår hvorfor de oprindelig blev placeret i arrestafdelingen i PolitigårdensFængsel. Talsmanden oplyste endvidere at de indsatte heller ikke forstår hvorfor debliver i arrestafdelingen (uden at blive overført til en anden institution).
I brev af 1. december 2009 skrev jeg som nævnt til talsmanden som opfølgning påinspektionen. Jeg orienterede talsmanden om at konkrete sager om anbringelse i ar-restafdelingen i Politigårdens Fængsel er omfattet af forvaltningslovens § 9, stk. 4.Bestemmelsen i § 9, stk. 4, indebærer at der ikke er fuld aktindsigt i sager om bl.a.anbringelse. Jeg henviste til min inspektionsrapport af 24. maj 2005 om inspektionenaf arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel i 2004 med en gennemgang af reglerneom anbringelse og overførsel (pkt. 6) som jeg gik ud fra at talsmanden kunne få ad-gang til fra ledelsen i Københavns Fængsler.
Samtidig fik talsmanden oplyst at de indsatte der ønsker afklaring i forhold til grundla-get for deres egen anbringelse i arrestafdelingen, i første omgang kan rette henven-delse til ledelsen i arrestafdelingen. Ledelsen fik kopi af mit brev til talsmanden.
Det indgik i pkt. 6.2 i Folketingets Ombudsmands rapport af 24. maj 2005 at opholdetfor indsatte i kategori 1 i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel forudsættes at være”midlertidigt”, jf. også retningslinjerne herom gengivet ovenfor under pkt. 3.1. Endvide-re indgik det at tilbageførsel skal ske når grundlaget for opholdet ikke længere skøn-nes at være til stede. De indsatte vurderes derfor løbende med henblik på tilbagefør-sel. Vurderingen sker efter det dengang oplyste cirka 1 gang om ugen, men de indsat-te skal have ”opført sig ordentligt” i en vis periode før der vil ske tilbageførsel. Der eringen vejledende retningslinjer for hvor lang tid det drejer sig om, men formentlig cirka3 måneder.
Selv om der ikke er formodning for tilbageførsel af indsatte fra de andre kategorier(kategori 2-4), vurderes deres placering i Politigårdens Fængsel også løbende. I minrapport af 24. maj 2005 om inspektionen i 2004 anmodede jeg om oplysninger omhvordan de løbende vurderinger af de indsattes sager foregår. Af pkt. 6.2 i opfølg-ningsrapporten af 13. december 2005 fremgik bl.a. følgende om proceduren for deløbende vurderinger som jeg noterede mig:
10/57
”Københavns Fængsler har oplyst at man hver formiddag klokken 10.00 gen-nemgår samtlige indsatte på et møde hvor en repræsentant fra afdelingsledelsensamt det tilstedeværende personale deltager. Indtrykket af hver enkelt indsat i detforløbne døgn diskuteres, og særlige forhold der måtte have betydning for vurde-ringen og for personalet i det kommende døgn, noteres i klientsystemet.
Københavns Fængsler har videre oplyst at der holdes ugentlige gennemgangs-møder med deltagelse af en repræsentant fra afdelingsledelsen, det tilstedevæ-rende personale og den socialrådgiver der er tilknyttet afdelingen. På disse mø-der gennemgås alle afdelingens indsatte grundigt idet man inddrager hvad dermåtte være iagttaget på de ovenfor nævnte daglige møder.
Direktoratet har anført følgende:’…
Direktoratet kan henholde sig til det, som Københavns Fængsler har oplyst, idetdet kan bemærkes, at Københavns Fængsler har tilføjet, at basispersonalet fleregange dagligt har kontakt til alle indsatte især i forbindelse med daglige gøremål,f.eks. madudlevering, medicinudlevering og gårdtur. Endvidere tager souschefer-ne kontakt til de indsatte enten efter anmodning fra de indsatte selv, eller på bag-grund af de observationer basispersonalet har foretaget i forbindelse med dedaglige gøremål. Endelig har sygeplejerske og socialrådgiver kontakt til de ind-satte efter anmodning.
For så vidt angår hvad der skal til, for at grundlaget for opholdet på PolitigårdensFængsel ikke længere er til stede, har Københavns Fængsler vedrørende kate-gori 1 oplyst, at det særligt drøftes, om indsattes adfærd i forhold til overførsels-grundlaget er så ændret, at indsatte bør tilbageføres. Indsattes psykiske og so-matiske tilstand vurderes tillige.
De indsatte i kategori 1 er overført med hver sin konkrete begrundelse. De eroverført, fordi de har optrådt voldeligt eller truende. Det vil derfor i hvert enkelt til-fælde konkret blive vurderet, hvorledes den pågældendes adfærd og opførselover en vis observationstid måtte have ændret sig i forhold til adfærden på tids-punktet for overførslen. Det afgørende for beslutning om tilbageførsel er, at ind-satte i en tid har vist, at han eller hun nu kan begå sig i et statsfængsel eller an-det arresthus, og ikke dominerer med truende adfærd eller på ny udøver vold.Der vil således altid være tale om en individuel vurdering.
11/57
Direktoratet kan henholde sig til det som Københavns Fængsler har oplyst, idetdet skal tilføjes, at der ikke herudover kan fastsættes præcise kriterier for, hvadder skal til for at grundlaget for anbringelsen ikke længere er til stede, idet der tilenhver tid er tale om et konkret skøn i hver enkelt sag, men som udgangspunktmå den pågældende ikke længere for eksempel udvise negativ stærk, alvorligutilpasset eller truende adfærd.”I min rapport af 24. maj 2005 bad jeg endvidere om oplysninger om på hvilken mådevurderingen af de indsatte i kategori 2-4 – som ikke er overført på grund af uønsketadfærd/handlinger, og derfor ikke skal ”forbedre” sig – adskiller sig fra vurderingen afde indsatte i kategori 1. Som svar på dette spørgsmål indgik følgende som jeg medmin opfølgningsrapport af 13. december 2005 noterede mig:”Københavns Fængsler har oplyst at personalet ikke vurderer adfærd for kategori2-4-indsatte på samme måde som for kategori 1-indsatte, idet overførslen ikke erbegrundet i voldelig eller truende adfærd, men alene er sket på baggrund af de-res rockerrelationer. Københavns Fængsler har oplyst at de indsatte i kategori 2-4 gennemgås med henblik på at vurdere deres generelle opførsel, særlige for-hold, psykiske og somatiske tilstand. Københavns Fængsler har videre oplyst aten enkelt person (som nu er prøveløsladt) er overgået fra anden kategori til kate-gori 1.Direktoratet har henholdt sig til det som Københavns Fængsler har oplyst.”Jeg går – også efter det oplyste fra ledelsen under inspektionen den 27. oktober 2009– ud fra at Københavns Fængsler fortsat følger de ovenfor gengivne procedurer (medbl.a. løbende vurderinger og notat i klientsystemet) ved vurdering af om grundlaget forophold i Politigårdens Fængsel fortsat er til stede eller ej.
3.2.2.
Nyere statistik og klager til mig over anbringelsernes varighed
I foråret 2010 modtog jeg en klage fra 1 indsat i arrestafdelingen i PolitigårdensFængsel der havde været i afdelingen – både som arrestant og afsoner – i ca. 2 ½ år.Endvidere har jeg af egen drift – på baggrund af omtale af en sag i pressen – i brev af24. marts 2010 rejst en generel sag om varigheden af ophold i arrestafdelingen. I brevaf 27. april 2010 fik jeg svar fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. Den 7. juni 2010sendte jeg et brev til direktoratet med anmodning om akter/udskrifter om de løbendevurderinger af nogle anbringelser i Politigårdens Fængsel.
12/57
Af den ovennævnte oversigt om varigheden af anbringelser i arrestafdelingen i Politi-gårdens Fængsel pr. 1. oktober 2009 fremgår bl.a. følgende:
12 indsatte havde pr. 1. oktober 2009 været i arrestafdelingen i mindre end 2 måne-der; i mange tilfælde omkring 1 måned. 10 af de 12 indsatte er ifølge oversigten igruppe 1, jf. skrivelsen af 22. oktober 2004 fra Københavns Fængsler som er gengivetovenfor. De 2 resterende indsatte er i gruppe 2.
3 indsatte havde været i afdelingen i omkring 2 måneder. Disse 3 indsatte er alle igruppe 2.
10 indsatte havde været anbragt i 3 måneder eller mere, heraf havde 4 indsatte væreti arrestafdelingen i henholdsvis cirka 8, 16, 23 og 24 måneder. Den indsatte der havdeværet i afdelingen i 8 måneder, var i gruppe 1. De 3 øvrige indsatte var i gruppe 2.
Af samme oversigt fremgår det endvidere at 2 indsatte fra gruppe 1 var overført ogindlagt på henholdsvis Vestre Hospital og Psykiatrihospitalet Dianalund. 5 andre ind-satte (også fra gruppe 1) var overført til andre af kriminalforsorgens institutioner.
Endvidere fremgår det af samme oversigt at 2 indsatte fra gruppe 2 var blevet overførttil en anden institution (Vestre Fængsel), og at de øvrige 6 indsatte i gruppe 2 fortsatden 1. oktober 2009 var i Politigårdens Fængsel.
Jeg har hæftet mig ved at nogle få indsatte på inspektionstidspunktet havde væretanbragt i arrestafdelingen i op til cirka 16, 23 og 24 måneder. Umiddelbart forekommerdet at være meget lang tid, men det kan naturligvis være berettiget efter en konkret ogindividuel (løbende) vurdering. Jeg går derfor ud fra at de pågældendes sager løben-de har været vurderet ud fra de ovennævnte retningslinjer. På den baggrund har jegikke grundlag for at foretage mig noget i anledning af de langvarige anbringelser.
Anbringelse i arrestafdelingen af 1 person fra gruppe 1 i 8 måneder giver som ud-gangspunkt anledning til nogen undren i forhold til forudsætningen i retningslinjernefra den 22. oktober 2004 om ”midlertidig” anbringelse. Da jeg har undersøgt sagen ogden pågældende persons samlede forhold i øvrigt (jf. pkt. 3.2.3), foretager jeg mig ikkemere på dette punkt.
Jeg henviser endvidere til den ovennævnte generelle sag, omtalt på forrige side, omvarigheden af ophold i Politigårdens Fængsel.
13/57
Jeg finder imidlertid anledning til at bede om oplysning om hvor mange indsatte i ka-tegori 1 der (f.eks. pr. 1. august 2010) er vurderet som egnet til tilbageførsel, men somfortsat opholder sig i Politigårdens Fængsel.
3.2.3.
Længerevarende ophold under særligt skærpede forhold
Som nævnt rejste jeg i forlængelse af inspektionen den 27. oktober 2009 en sag afegen drift om forholdene i arrestafdelingen for 1 af de indsatte der som nævnt havdeværet i afdelingen i lang tid, dengang 8 måneder. Jeg havde et par måneder før in-spektionen modtaget en henvendelse fra den indsatte og senere også fra hans advo-kat om at de særlige forhold for den indsatte i arrestafdelingen efter deres opfattelsevar i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Af artikel 3 i EMRK fremgår det at ingen må underkastes tortur og ej heller umenne-skelig eller nedværdigende behandling eller straf. Efter praksis fra Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol (EMD) kan en indsats forhold under f.eks. varetægts-fængsling efter omstændighederne og i særlige tilfælde være i strid med konventions-bestemmelsen.
Også efter inspektionen den 27. oktober 2009 havde jeg en korrespondance med Di-rektoratet for Kriminalforsorgen om den indsattes forhold. I den forbindelse erklæredejeg mig enig med direktoratet i at der ved vurdering af en indsats forhold i arrestafde-lingen i forhold til artikel 3 i EMRK og retspraksis (fra EMD) generelt må lægges vægtpå dels de konkrete forhold, frihedsberøvelsens varighed og strenghed, de forfulgteformål hermed og konsekvenserne for den pågældende. Der skal foretages en hel-hedsbedømmelse af disse forhold, se bl.a. Rohde mod Danmark (sag nr. 69332/01)afsnit 90 ff i dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som i øvrigtvedrører isolationsfængsling besluttet af retten.
Jeg bemærkede herudover med henvisning til den juridiske litteraturs beskrivelse afretspraksis på området at bl.a. de mentale følgevirkninger for en indsat er blandt demomenter som indgår ved vurderingen af om en behandling er i strid med EMRK arti-kel 3. Ved vurderingen efter EMRK artikel 3 lægges der således bl.a. vægt på lægeligbehandling og kontrol med den indsattes helbredstilstand.
Endelig skrev jeg på baggrund af litteratur om EMRK artikel 3 til direktoratet at i for-hold til (egentlig) isolation gælder det at behovet for at isolere en arrestant skal kunnebegrundes. Kravene til begrundelsen stiger i takt med isolationens varighed sådan atbegrundelsen skal være mere og mere detaljeret og overbevisende som tiden går.
14/57
Efter bemærkninger der svarer til det som jeg har gengivet ovenfor i dette afsnit, be-sluttede jeg efter oplysninger fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og en gennemgangaf sagen ikke at foretage mig mere i sagen.
Nyere retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i øvrigt i over-ensstemmelser med det ovenfor anførte, f.eks. dom af 22. oktober 2009 i sagen Or-chowski mod Polen (sag nr. 17885/04), afsnit 119, der gengiver de generelle princip-per og forhold, herunder de fysiske og mentale følgevirkninger og – efter omstændig-hederne – personens helbredstilstand, som forhold der kan være relevante i forhold tilom en indsats forhold samlet set er i overensstemmelse med EMRK artikel 3.
Forud for den ovenfor omtalte sag, Rohde mod Danmark (sag nr. 69332/01) ved DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol, havde Højesteret taget stilling til sagen omRohde der havde været varetægtsfængslet i isolation. (Højesterets dom er gengivet iUgeskrift for Retsvæsen, U.2000.2385.H). Højesteret fandt efter en konkret vurderingikke at der var sket en overtrædelse af EMRK artikel 3. Højesteret tilkendte – efter derelevante regler herom i retsplejelovens kapitel 93 – erstatning. Erstatningen blev ud-målt for bl.a. varigt mén og godtgørelse for tort.
Den person hvis forhold i Politigårdens Fængsel som jeg undersøgte i den ovennævn-te sag, var ikke isoleret efter rettens beslutning herom. Den pågældende var hellerikke udelukket fra fællesskab efter en administrativ afgørelse (jf. § 63 i straffuldbyrdel-sesloven).
I den konkrete sag var der imidlertid ikke tvivl om at den pågældende rent faktisk i enlængere periode befandt sig i en situation der på flere punkter kunne sidestilles medudelukkelse fra fællesskab efter § 63 i straffuldbyrdelsesloven.
Jeg henviser i forlængelse heraf til pkt. 4.3 nedenfor, herunder mine bemærkningerom at jeg er opmærksom på det direkte anvendelsesområde for reglerne om egentligudelukkelse fra fællesskab i § 63 i straffuldbyrdelsesloven mv. som ikke gælder direk-te i den omhandlede sag, idet der i sagen som nævnt ikke var truffet en afgørelse omudelukkelse fra fællesskab.Nogle på mange måder tilsvarende synspunkter, f.eks. om lægetilsyn – særligt efterhånden som tiden går – kommer også til udtryk i forarbejderne til en (vedtaget) æn-dring i straffuldbyrdelsesloven om begrænsning af fællesskab for negativt stærke ind-satte. Lovændringen vedrører ikke præcist de samme problemer som i ovennævntesag, men synspunkter kan efter min opfattelse tillægges en vis vægt i denne sam-menhæng.
15/57
Den nævnte lovændring kom med vedtagelsen af L 147 – forslag til lov om ændring aflov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensivovervågning og kontrol samt begrænset fællesskab for ”negativt stærke” indsattem.v.), fremsat den 15. december 2004 af justitsministeren i 1. samling, 2004-05, oggenfremsat uændret som lovforslag nr. L 12 (2. samling, folketingsåret 2004-05) den23. februar 2005 – og det fremgår bl.a. af forarbejderne at udelukkelse fra fællesskabsvarer til enrumsanbringelse i menneskeretlig terminologi.
Endvidere fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til lovforslaget:”Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis kan [Den Europæi-ske Menneskerettighedskonvention] artikel 3 ikke fortolkes som et generelt forbudmod enrumsanbringelse, og selv om længerevarende enrumsanbringelse ikke erønskeligt, kan en sådan anbringelse være tilladt f.eks. af hensyn til sikkerhed el-ler disciplin eller for at beskytte den pågældende indsatte fra andre indsatte (ogomvendt). En enrumsanbringelse kan imidlertid i konkrete tilfælde udgøre et ind-greb i strid med EMRK artikel 3.
Ved vurderingen heraf tager Menneskerettighedsdomstolen hensyn til de konkre-te faktiske omstændigheder i sagen, herunder de særlige afsoningsforhold, ind-grebets strenghed, varigheden og formålet med enrumsanbringelsen samt densfysiske og psykiske effekt på den pågældende person, jf. bl.a. Ensslin, Baader ogRaspe mod Tyskland (afgørelse af 8. juli 1978) og Erdem mod Tyskland (afgørel-se af 9. december 1999). Menneskerettighedsdomstolen kan derudover bl.a.lægge vægt på, dels hvilke minimumsstandarder for behandlingen af indsatte dermå antages at finde anvendelse i Europarådets medlemslande, herunder Europa-rådets Europæiske Fængselsregler, dels hvilke anbefalinger og kritikpunkter Eu-roparådets Torturkomité (CPT) har haft i forhold til Danmark og brugen af en-rumsanbringelse/isolationsfængsling.”
Af lovforslagets bemærkninger fremgår også følgende:”…
I det omfang, der måtte være behov for at ophæve et cellefællesskab, vil det kunkunne finde sted, hvis betingelserne for udelukkelse fra fællesskab i straffuldbyr-delseslovens § 63 eller betingelserne for midlertidig ophævelse eller begræns-ning af fællesskabet i forslaget til den nye bestemmelse (…) er opfyldt.
16/57
Eftersom begrænsningen ikke vil indebære en fuldstændig udelukkelse fra fæl-lesskabet (»solitary confinement«), må indgrebet efter Justitsministeriets opfattel-se generelt anses for foreneligt med EMRK artikel 3. Som anført (…) kan en en-rumsanbringelse i en konkret sag udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, hvisf.eks. den indsatte under afsoningen udvikler en psykisk sygdom på grund af en-rumsanbringelsen. For at sikre, at indsatte, der alene har mulighed for cellefæl-lesskab, ikke lider psykisk overlast, er det nødvendigt ved gennemførelsen af cel-lefællesskab i særlige arresthuse, at der løbende sker tilsyn med de pågældende,så der kan gribes ind omgående, hvis forholdene tilsiger det.…”
Det er min opfattelse at der er behov for at personalet i Politigårdens Fængsel løben-de er opmærksomme på forværringer i de indsattes psykiske tilstand, og at der medjævne mellemrum sker en lægefaglig vurdering af disse indsatte sådan som jeg harnoteret mig oplysninger om at det er tilfældet i dag.
Et sådant behov kan efter omstændighederne også gøre sig gældende over for ind-satte der hverken er udelukket fra fællesskab eller isolationsfængslede, men hvor defaktiske forhold for en indsat rent faktisk svarer hertil – sådan som det var tilfældet iden ovenfor omtalte sag.
I forlængelse af det ovenfor anførte om at indsatte (også i kategori 2-4) løbende gen-nemgås med henblik på bl.a. at vurdere deres psykiske tilstand, beder jeg om oplys-ninger om hvor mange personer der – hvis der er nogle – nu (efter den periode frem tilden periode statistikken dækker; 1. oktober 2009) er overført fra arrestafdelingen iPolitigårdens Fængsel på baggrund af psykiske forhold.
4.4.1.
Udvalgte bygningsmæssige forhold mv.Generelt om arrestafdelingen
Arrestafdelingen har fortsat, som nævnt ovenfor, plads til 25 indsatte. I rapporten ominspektionen den 13. december 2004 oplyste jeg bl.a. følgende om nogle af de byg-ningsmæssige forhold:”Politigårdens Fængsel blev taget i brug i 1924 og blev ombygget i efteråret 2004(…).
17/57
Afdelingen rummer fem etager. Alle cellerne er enkeltceller som er fordelt på defire øverste etager (2.-5. etage). Cellerne er beliggende på samme side af engang hvor der også er toilet- og badefaciliteter. Der er desuden kontorer, et kon-dirum, et lægeværelse og et vaskerum fordelt på disse etager. På første etagehvor der ikke er celler, er der et flexrum som kan benyttes både af indsatte ogpersonale, et køkken (som ikke må benyttes af de indsatte), en observationscelleog en sikringscelle. På denne etage findes tillige to besøgslokaler som ligger påen gang der går på tværs af selve arrestafdelingen i den ene ende (…).2
Fra øverste etage er der udgang til to mindre gårdtursarealer (hver på ca. 35 m ).
Afdelingen er panoptisk opbygget. I den ene side af gangen er der en smal trap-pe, men afdelingen er tillige (af sikkerhedsmæssige grunde) udstyret med eleva-tor der som udgangspunkt altid benyttes ved transport af indsatte mellem etager-ne. På 2.- 4. etage er der kun gangareal i den ene langside og i begge ender i af-delingens fulde bredde, mens der på 5. etage er gangareal i begge langsider.Gangarealet på langsiderne er meget smalt. På gangarealet i den ene ende erder på alle etager, bortset fra på 1. etage, opsat mindre bogreoler som udgør af-delingens bibliotek, og brandslukningsudstyr (…).”
Der henvises i øvrigt til rapporten af 13. december 2004. Der henvises også til pkt. 4.2nedenfor i denne rapport om cellerne, pkt. 4.3 om de 5 særlige celler, pkt. 4.4 om be-søgsrum, pkt. 4.5 om arbejds-, undervisnings- og fritidslokaler, pkt. 4.6 om køkken ogpkt. 4.7 om gårdtursarealer.I forbindelse med inspektionen oplyste Direktoratet for Kriminalforsorgen – på bag-grund af advokatens henvendelse af 6. oktober 2009 – bl.a. følgende i brev af 26. ok-tober 2009 om nogle ombygninger i arrestafdelingen, herunder nedlæggelse af flex-rummet:”Fleksrum og kondirum:Det er over for advokaten oplyst, at disse rum dækker over den samme lokalitet.Der har i flere år ikke været bordtennisbord i rummet. Det er oplyst, at rummetkan benyttes til afvikling af fællesskab, men dette sker vist nok ikke. Det er anført,at rummet kan anvendes til talsmandsmøde, men sådanne møder afholdes sær-deles sjældent.
Københavns Fængsler har oplyst, at det oprindelige flexrum ikke længere findes.Bordtennisbordet er fjernet og det oprindelige flexrum er i dag indrettet til kondi-træning for de indsatte. Det gamle kondilokale på 5. etage er i stedet indrettet til
18/57
skolelokale. I husordenen har dette rum beholdt benævnelsen Flexrum, da det joad hoc ville kunne benyttes til andet end undervisning, fx advokatbesøgsrum,hvilket da også er sket.”
Som nævnt i pkt. 1 omfattede inspektionen den 27. oktober 2009 ikke alle bygnings-mæssige forhold.
Jeg har noteret mig det oplyste om de ombygninger mv. der er foretaget siden inspek-tionen i 2004.At flexrummet var nedlagt og bordtennisbordet fjernet – til fordel for et større antalkondimaskiner og cykler – noterede jeg mig allerede i forbindelse med min opfølgningpå inspektionen i 2004. Og dette giver mig ikke anledning til at foretage mig noget nu.
4.2.
Cellerne og celleinventar
I brev af 26. oktober 2009 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen fremgår bl.a. følgendepå baggrund af oplysninger fra Københavns Fængsler:”Der findes p.t. to typer fjernsyn på Politigårdens Fængsel:– et 21-tommer billedrør tv med indbygget DVD og radio samt– 21,6-tommer Medialine LCD tv med udskiftelig DVD-afspiller, men ikke indbyg-get radio.
21-tommer tv udfases nu løbende, når de bliver defekte, med den nye model på21,6-tommer.
Der er på Politigårdens Fængsel mulighed for at låne en Playstation 2 af fængs-let, herunder hvis DVD i tv ikke fungerer. Playstations kan også anvendes somDVD-afspiller. Anmodning om lån af Playstation 2 sker på anmodningsseddel tilafdelingsledelsen. Alle anmodninger om lån af Playstation 2 imødekommes.
Der er pt. kun 4 indsatte, der har bedt om (og naturligvis fået) Playstations. En delindsatte vælger at købe egen Playstation gennem fængslets butik eller har med-bragt en fra overførende institution.
Hvis radioelementet i de gamle tv-apparater ikke virker, eller hvis man har dennye model tv, kan de indsatte anmode om at få en radio, som normalt er depotva-re på PF, og de vil derfor få en radio i løbet af få dage. Anmodning om radio ersket særdeles sjældent.
19/57
Det bemærkes, at der i husordenen under pkt. 2 står, at der opkræves 30 kr. i lejeom ugen for Playstation. Reelt stilles de gratis til rådighed, og dette vil blive æn-dret i førstkommende revision af husordenen.
Sammen med Playstation udleveres der to spil. Hver fredag aften medbringerpersonalet en kasse med ca. 100 spil. Alle indsatte har mulighed for at låne/byttespil fra denne kasse.
De indsatte har også mulighed for at købe deres egen Playstation 2 i Køben-havns Fængslers butik.
Det bemærkes i øvrigt, at DVD ikke er sædvanligt celleinventar, og derfor er deten ekstra service, fængslet giver, og i husordenens punkt 2 er DVD da heller ikkenævnt som celleinventar.”Talsmanden oplyste under inspektionen den 27. oktober 2009 at der ikke var dvd-afspiller eller radio i alle cellerne. Talsmanden oplyste bl.a. også at der ikke – som detfremgår af udtalelsen af 26. oktober 2009 – er cirka 100 spil til PlayStation. Talsman-den oplyste under mødet at der kun er 30 spil, og at de er meget gamle.
Under et afsluttende møde med ledelsen under inspektionen gjorde jeg opmærksompå det angiveligt manglende celleinventar og gengav det som talsmanden havde an-ført over for mig.
Ledelsen oplyste som i udtalelsen citeret ovenfor. Endvidere oplyste ledelsen at per-sonalet går rundt til de indsattes celler med en vogn med et større udvalg af spil (ikke100 ad gangen) til PlayStation, og at man kan låne 2 spil ad gangen.
Talsmanden rejste spørgsmålet om hvilke kanaler de indsatte kan se på tv, og ledel-sen orienterede mig på det afsluttende møde om adgangen til tv med faste kanalpak-ker.
Det oplyste om tv (og kanaler), dvd-afspiller, radio (og udskiftning heraf fra lageret)samt adgang til PlayStation og spil hertil giver mig ikke anledning til at foretage noget.
Talsmanden var utilfreds med at man skal vaske op i håndvasken i cellen. Det blev iden forbindelse anført at det medfører at afløbet stopper, og at det kan give en ube-hagelig lugt i cellen.
20/57
Under et afsluttende møde med ledelsen blev der oplyst at der kan tilkaldes håndvær-kere til håndvaskene i cellerne, og at det er sket flere gange.
Jeg har noteret mig at ledelsen er opmærksom på problemet med håndvaskene, ogjeg foretager mig herefter ikke mere.
4.3.
De 5 særlige celler
Under inspektionen besigtigede jeg nogle af de 5 celler på 4. etage som på noglepunkter er indrettet på en anden måde end de øvrige celler i arrestafdelingen.
Efter det oplyste blev cellerne nyindrettet cirka 1 år før inspektionen den 27. oktober2009 efter en generel beslutning herom.
Cellerne er bl.a. indrettet med sikringsbeslag på døren, en sprække/lem i døren tilbrug for bl.a. påsætning af håndjern, en metalseng der kan klappes op af væggen, ogsærlige lamper (lysstofrør) der er monteret med en slagfast kasse uden om.
Ledelsen i arrestafdelingen oplyste under inspektionen at sikkerhedsenheden i Direk-toratet for Kriminalforsorgen er bekendt med indretningen af cellerne. Ledelsen oply-ste endvidere at de særlige celler bruges til de nye indsatte der skal vurderes og sesan i et stykke tid efter indsættelsen.
Københavns Fængsler har telefonisk den 10. februar 2010 gjort opmærksom på at derikke er tale om såkaldte ”superceller”. Jeg forstår dette udtryk som en henvisning til desærlige sikrede celler som er omtalt i § 63, stk. 4, i straffuldbyrdelsesloven.
Jeg har hele tiden været opmærksom på at de 5 nyere celler i arrestafdelingen på 4.sal ikke er celler som beskrevet i § 63, stk. 4, i straffuldbyrdelsesloven, og at bestem-melsen i § 63, stk. 4, og de tilhørende regler i bekendtgørelsen om udelukkelse frafællesskab (bekendtgørelse nr. 440 af 30. maj 2008 om udelukkelse af indsatte frafællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og arresthuse)som konsekvens heraf naturligvis ikke finder direkte anvendelse i forhold til de 5 ny-indrettede særlige celler.
De 5 celler er f.eks. ikke meget større (eller mindre) end de normale celler, og de erheller ikke indrettet med en bedre (eller i øvrigt væsentligt dårligere) udstyrsstandard,jf. §§ 7 og 12 i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab. Dette har heller ikkeværet hensigten, forstår jeg.
21/57
De 5 særlige cellers fysiske indretning med bl.a. metalseng og særlig lampe gør ikkecellen væsentlig anderledes sammenlignet med andre almindelige celler i arrestafde-lingen.
At man fysisk har indrettet cellerne med bl.a. en sprække/lem i døren til brug for bl.a.påsætning af håndjern giver mig ikke i sig selv anledning til bemærkninger, jf. nærme-re under pkt. 7.12 og 7.13 om anvendelsen af håndjern over for nogle af de indsatte idisse særlige celler.
4.4.
Besøgslokaler
Under inspektionen holdt jeg møde med blandt andre talsmanden i det besøgslokaleder bl.a. også bruges til møder med forsvarer og til overvåget besøg. Vinduet i be-søgslokalet – som af sikkerhedsårsager og på grund af tremmerne og den frededebygning skal åbnes med en fjernbetjening – kunne ikke åbnes under inspektionen. Dervar derfor en meget dårlig luft i det mindre lokale hvor jeg går ud fra der ofte er flerepersoner til stede samtidig, f.eks. i forbindelse med overvåget besøg.
Under inspektionen pegede jeg over for ledelsen på problemet med ventilation og friskluft i dette lokale.
Der var flere huller/udskrabninger på væggen som jeg også spurgte til under inspekti-onen.
Jeg går ud fra at vinduet og væggen allerede er eller vil blive repareret. For en ordensskyld beder jeg ledelsen om bemærkninger hertil.
Advokaten har i sin henvendelse af 6. oktober 2009 anført at der ikke er adgang tilkondomer og lagener i besøgslokalet.
I brev af 26. oktober 2009 oplyste direktoratet bl.a. følgende:”Københavns Fængsler har oplyst, at der i rummet uden for de to besøgsrum eropstillet skabe med lagener, kondomer og bestik. Kondomer og lagener har tidli-gere været anbragt i hvert besøgsrum. Efter aftale med den tidligere talsmandblev lagener og kondomer igen anbragt i skabe uden for besøgsrummene. Dettefordi den tidligere talsmand fandt det anstødeligt, at der lå lagener og kondomer irummene, specielt når børn kom på besøg.
22/57
”Københavns Fængsler har i øvrigt henvist til ombudsmandsmandens opfølg-ningsrapport af d. 13. december 2005 samt ombudsmandens opfølgningsrapportnr. 2 af d. 22 marts 2006, pkt. 3.7.Direktoratet kan henholde sig hertil.”Af opfølgningsrapporten af 13. december 2005 om min inspektion i 2004 af arrestafde-lingen fremgår bl.a. følgende under pkt. 3.7:”Jeg henstillede til afdelingen at opsætte et skab eller lignende i besøgsrummenetil lagener og kondomer, og jeg bad om underretning om hvad der skete i anled-ning af min henstilling.
Københavns Fængsler har i udtalelsen af 30. juni 2005 oplyst at der lige uden forbesøgsrummene er opstillet et skab med lagener, kondomer (…). Direktoratet haroplyst at Københavns Fængsler efterfølgende den 20. juli 2005 har oplyst at dersnarest ville blive stillet beholdere med kondomer op i de enkelte besøgsrum i ar-restafdelingen, og at der ligeledes ville være lagener i hvert besøgsrum.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Idet jeg går ud fra at der nu er kondomer og lagener i hvert besøgsrum, tager jegdet oplyste til efterretning.”
I opfølgningsrapport nr. 2 af 22. marts 2006 blev det noteret at Københavns Fængslerhavde bekræftet at der dengang ville komme kondomer og lagener til besøgslokaler-ne.
Talsmanden oplyste under inspektionen den 27. oktober 2009 at der først kort tid førinspektionen var kommet lagener og kondomer ved besøgsrummene, og at man skul-le spørge personalet efter dette.
Under et afsluttende møde oplyste ledelsen at der siden den tidligere talsmand harværet kondomer og lagener til brug for de indsatte og besøgende. Dette findes pågangen, men man kan ifølge ledelsen selv tage hvad man skal bruge på vej til be-søgslokalet uden kontakt til personalet.
Under inspektionen noterede jeg mig foreløbigt ledelsens oplysninger om baggrundenfor den løsning som den tidligere talsmand på vegne af de indsatte havde ønsket.
23/57
Af Direktoratet for Kriminalforsorgens brev af 5. november 2004 til kriminalforsorgensinstitutioner om forbedring af besøgsforholdene fremgår det at besøgslokaler skal væ-re indrettet med et skab med kondomer og engangslagener. Og dette er også indgåeti mange af de rapporter Folketingets Ombudsmand har udarbejdet om kriminalforsor-gens institutioner.
På baggrund af den ovennævnte skrivelse af 5. november 2004 fra Direktoratet forKriminalforsorgen går jeg ud fra at der – i overensstemmelse med den nuværendetalsmands ønsker – opsættes et skab eller lignende til lagener og kondomer inde iselve besøgsrummet sådan at indsatte og deres besøgende har adgang til dette (i alletilfælde) uden kontakt til personalet.
Jeg har i mange arresthuse noteret mig at det er muligt at gøre på en diskret mådesådan at hensynet til de børn der også er til stede i besøgsrummene, varetages.
4.5.
Arbejds-, undervisnings- og fritidslokaler
Arrestafdelingen har ikke noget værksted/arbejdsrum.
Der er siden inspektionen i 2004, som nævnt ovenfor under pkt. 3.1, indrettet etskole- og undervisningslokale på 5. etage.
Som nævnt besigtigede jeg kondirummet under inspektionen.Talsmanden fremsatte under inspektionen ønske om bl.a. en ribbe og nogle ”jernpin-de” som man kan hejse sig op i ved muskeltræning i kondirummet.
Talsmanden fremsatte også et ønske om en ghettoblaster og/eller en radio i kondi-rummet.
Ledelsen oplyste for så vidt angår ghettoblaster/radio at man havde haft sådant udstyrfør, men at det hurtigt gik i stykker.
Under inspektionen viderebragte jeg ønskerne til ledelsen som også fik kopi af brev af1. december 2009 til talsmanden om bl.a. dette.
Jeg beder om oplysninger om i hvilket omfang ønskerne om yderligere udstyr til kondi-rummet og en ghettoblaster/radio eller lignende kan imødekommes.
24/57
4.6.
Køkken
Advokaten gjorde gældende at der burde skabes mulighed for de indsatte til at brugekøkkenet sådan at der kommer en vis grad af selvforplejning.
I pkt. 5.3 og 5.7 i min rapport af 24. maj 2005 om inspektionen af arrestafdelingen i2004 lagde jeg til grund at de i indsatte (i praksis) dengang ikke kunne bruge køkke-net.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i brevet af 26. oktober 2009 oplyst at de indsatteikke kan benytte køkkenet. Direktoratet har henvist til at der af personale- og sikker-hedsmæssige årsager ikke kan indføres hel eller delvis selvforplejning.
Jeg har noteret mig det oplyste og foretager mig ikke noget på dette punkt.
4.7.
Gårdtursarealerne
Det blev af advokaten gjort gældende at der ikke er bolde eller basketballkurve pågårdtursarealerne, og at der ikke er foretaget forbedringer siden 2004.
Talsmanden oplyste under inspektionen at der blev opsat en basketballkurv 14 dagefør inspektionen, og at der først for nylig var blevet indkøbt bolde. Jeg og mine medar-bejdere så nogle bolde ved gårdtursarealet under inspektionen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyste i brevet af 26. oktober 2009 bl.a. følgende:”Københavns Fængsler har oplyst, at der er basketballkurv på det ene af de togårtursarealer. Det er imidlertid korrekt, at kurven på det andet areal er defekt.Kurv vil blive sat op snarest muligt.
Der forefindes to bolde til brug på gårdturen. En foldbold og en basketball. Dissebolde findes i indhakket (gammel observationsrum) ved gårdtursarealet på 5.etage.”Under inspektionen den 27. oktober 2009 besigtigede jeg som nævnt de 2 gårdturs-arealer på hver omkring 35 m .2
Talsmanden og en anden indsat som jeg havde et samtale med under inspektionen,fremsatte over for mig et ønske om nogle ”jernpinde” som man kan hejse sig op i vedmuskeltræning, (også) på gårdtursarealet.
25/57
Jeg går ud fra at der for længst er opsat en ny basketballkurv i stedet for den defekte.
Jeg går også ud fra at Københavns Fængsler løbende overvejer om gårdtursarealernekan gøres mere indbydende og udstyres bedre inden for de eksisterende bygnings-mæssige rammer og sikkerhedshensyn.
Jeg beder Københavns Fængsler oplyse hvad man foretager sig i forhold til det frem-satte ønske om yderligere udstyr til gårdtursarealet.
5.
Beskæftigelse
Det indgik i pkt. 5 i rapporten af 24. maj 2005 om inspektionen i 2004 at de bygnings-mæssige muligheder for beskæftigelses- og fritidsaktiviteter samt fællesskab (sam-menlignet med almindelige arresthuse) er meget begrænsede i arrestafdelingen i Poli-tigårdens Fængsel.
Dette gør sig fortsat gældende.
5.1.
Arbejde
Som nævnt har Politigårdens Fængsel ikke noget værksted/arbejdsrum hvor man kanarbejde i fællesskab. Der er heller ikke mulighed for at arbejde med maskiner ellerlignende.
I brev af 26. oktober 2009 har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst at de indsattekun tilbydes cellearbejde (eller undervisning, jf. pkt. 5.2 nedenfor).
Talsmanden oplyste under inspektionen at der ikke var noget arbejde at få. Talsman-den ønskede på den baggrund mere undervisning, jf. nærmere herom i pkt. 5.2.
Talsmanden oplyste at der på tidspunktet for inspektionen den 27. oktober 2009 ikkehavde været noget montagearbejde i meget lang tid. Sidst der var arbejde, havde detværet montagearbejde med påsætning af flag på pinde.
Ledelsen oplyste under inspektionen at alle i arrestafdelingen kan få arbejde, og atarrestafdelingen i Politigårdens Fængsel prioriteres.
Jeg har noteret mig det oplyste om at alle der ønsker det, kan få cellearbejde.
26/57
Jeg beder om oplysninger om hvilken art arbejde der nu er tale om, og om omfangetheraf til de enkelte indsatte.
Jeg har i brev af 20. november 2009 i forlængelse af min seneste inspektionen af Ar-resthuset i Odense og yderligere inspektioner af arresthuse – udskilt spørgsmålet ombeskæftigelse i arresthusene til en særskilt sag som jeg har rejst af egen drift, jf. om-budsmandslovens § 17, stk. 1.
I sagen rejste jeg bl.a. spørgsmålet om fællesskab i forbindelse med cellearbejde,bl.a. på baggrund af manglende værkstedskapacitet. Jeg stillede også spørgsmål tildet såkaldte kalkulationssystem der betyder at der anvendes en helt anden timeprisved tilbud der gives på arbejde, end den timeløn som de indsatte afregnes med. Kal-kulationssystemet har også betydning for arten af det arbejde der kan skaffes til ar-resthusene.
Jeg er som nævnt bekendt med at der ikke er noget værksted/arbejdsrum i Politigår-dens Fængsel.
I pkt. 5.3 i rapporten af 24. maj 2005 om inspektionen af arrestafdelingen i Politigår-dens Fængsel i 2004 indgik det at de indsatte i den daværende husorden fik oplysningom at der – forudsat at det efter en konkret vurdering anses for sikkerhedsmæssigtforsvarligt, og cellearbejdets karakter gør det praktisk muligt – er mulighed for cellear-bejde i fællesskab.
Kapitel 4 i fællesskabsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 147 af 28. februar 2008om indsattes adgang til fællesskab m.v. med andre indsatte i kriminalforsorgens insti-tutioner) indeholder særlige regler om fællesskab i arresthusene i KøbenhavnsFængsler.I husordenen af 4. marts 2009 fremgår det – sådan som jeg umiddelbart læser det – afpkt. 11 om beskæftigelse at der ikke længere er mulighed for cellearbejde i fælles-skab.Jeg beder om oplysninger om baggrunden for at det tilsyneladende nu – efter (formu-leringen af) husordenen af 4. marts 2009 – angiveligt helt er udelukket at få tilladelsetil cellearbejde i fællesskab med en anden indsat.
27/57
5.2.
Undervisning
Som nævnt er det gamle kondilokale på 5. etage nu indrettet som skolelokale. I hus-ordenen kaldes rummet for ”flexrum”.
Dette blev noteret i rapporten af 24. maj 2005 om inspektionen i 2004.
I rapporten af 24. maj 2005 indgik det under pkt. 5.3, jf. pkt. 5.1, at flere indsatte kunneundervises sammen i flexrummet. Det var dog dengang endnu ikke sket.
Undervisningen foregår fortsat normalt som eneundervisning, jf. også citatet nedenfor.
Af pkt. 25 i husordenen af 4. marts 2009 fremgår det at de nærmere retningslinjer forundervisningstilbuddene udleveres til de indsatte sammen med husordenen. Ret-ningslinjerne findes på dansk og engelsk.
Advokaten har i brevet af 6. oktober 2009 henvist til at der kun er afsat 10 timers un-dervisning ugentligt der er fordelt på 25 indsatte, som udelukkende kan blive undervistén ad gangen.
Talsmanden oplyste under inspektionen at der efter hans opfattelse er for lidt under-visning – også fordi der efter hans opfattelse ikke er nok arbejde at få.
En anden indsat som jeg havde en samtale med under inspektionen, fremsatte ønskeom at man brugte nogle særlige ”undervisningsspil” i skolen i arrestafdelingen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i brevet af 26. oktober 2009 bl.a. oplyst følgen-de:”Følgende fremgår af udtalelsen fra Københavns Fængsler:’Der er pt. tilknyttet to timelærere til Politigårdens Fængsel. Den ene timelærerbruger udelukkende skolelokalet til undervisning, den anden lærer underviser ho-vedsageligt på de indsattes celler.
Fængslet skal beklage, at undervisningen (igen) i husordenens pkt. 11 betegnessom ’støtteundervisning’. Det, der er anført om rammer for undervisningsudbud-det særligt i Ombudsmandens opfølgningsrapport af 13. december 2005, er imid-lertid fortsat gældende, og ’undervisning’ er derfor fortsat det mest korrekte sam-lede begreb. Dette vil blive ændret i førstkommende revision af husordenen.
28/57
For så vidt angår den i samme rapport nævnte informationsskrivelse fra lærerne,kan fængslet oplyse, at den pt. er under revidering.Det skal bemærkes, at der er opsat PC til undervisningsbrug.”
Direktoratet har i forlængelse af det ovennævnte citerede oplyst at KøbenhavnsFængsler supplerende har oplyst at antallet af undervisningstimer afstemmes efterbehovet der kan variere, og at de 2 timelærere derfor underviser i det omfang det ernødvendigt.
Direktoratet har henholdt sig hertil.
Under inspektionen nævnte jeg spørgsmålet om hvorvidt det var muligt at 2 indsatteblev undervist samtidig i skolelokalet, jf. ovenfor.
Jeg har noteret mig det oplyste om at antallet af undervisningstimer afstemmes efterbehovet, og at timelærerne underviser i det omfang det er nødvendigt.
Jeg går ud fra at et eventuelt yderligere konkret behov for yderligere undervisningdrøftes løbende på bl.a. møder med talsmanden. Jeg går også ud fra at den indsatteder foreslog ”undervisningsspil”, selv har taget dette op over for ledelsen.
Jeg beder om bemærkninger om muligheden for undervisning 2 ad gangen i fælles-skab i skolelokalet/flexrummet som jeg forudsatte i min rapport af 24. maj 2005 ominspektionen i 2004.
Endvidere beder jeg om at modtage informationsskrivelsen om undervisningsudbud-det når den foreligger i en revideret udgave. Jeg går ud fra at informationsskrivelsener den som er omtalt som retningslinjer i pkt. 25 i husordenen. I modsat fald beder jegom at modtage både informationsskrivelsen og retningslinjerne.
5.3.
Fritid
Som fritidsaktivitet er der bl.a. mulighed for at bruge kondirummet. I rapporten af 24.maj 2005 om inspektionen i 2004 blev det i pkt. 5.2 lagt til grund at der ikke er fastetidspunkter for hvornår de indsatte kan bruge fritidsfaciliteterne, herunder kondirum-met. Det indgik at de indsatte skal tilmelde sig på en anmodningsseddel, og at de iden forbindelse kan ønske et tidspunkt. I pkt. 9.5 i rapporten af 24. maj 2005 blev detogså noteret at personalet så vidt muligt tilstræber at opfylde de indsattes ønsker medhensyn til tidspunktet for fritidsaktiviteterne mv.
29/57
Det fremgår af pkt. 3.1 i husordenen af 4. marts 2009 at de indsatte kan benytte kondi-rummet med en anden indsat; som udgangspunkt den indsatte som den pågældendehar cellefællesskab med, medmindre det af ordens- og sikkerhedsmæssige grunde eruforsvarligt. Det fremgår endvidere at indsatte kan benytte kondirummet 3 gange omugen, 1 time ad gangen, og at dette (nu) er efter ”en nærmere fastsat plan”. Tilmeldingforegår (fortsat) via en seddel som afleveres til personalet.
Talsmanden oplyste at det er personalet i arrestafdelingen der bestemmer hvornår enindsat kan bruge kondirummet og gå på gårdtur. Talsmanden oplyste at der ofte ermeget kort varsel i forhold til hvornår man kan få lov til en aktivitet. Talsmanden øn-sker en mulighed for at kunne planlægge hverdagen mere.
Af pkt. 5 i husordenen af 4. marts 2009 fremgår det at gårdtur foregår hen over detmeste af dagen. Den indsatte tilmelder sig for 1 times gårdtur på aktivitetslisten somafleveres ved afmønstring.Jeg beder om oplysninger om hvorvidt der – som tidligere – i et vist omfang i praksiser mulighed for at fremsætte et ønske om at benytte kondirummet på et ønsket tids-punkt, og i hvilket omfang sådanne ønsker efterkommes.
Jeg beder om bemærkninger til det anførte om at man umiddelbart ikke kan ønske ettidspunkt for gårdtur, og til det anførte om varsling af tidspunkt af hensyn til at den ind-satte kan planlægge sin dag i et vist omfang.
I fritiden er der også mulighed for at spille bold på gårdtursarealet.
Der er også mulighed for at have fællesskab i cellen med én anden indsat, jf. nærme-re under pkt. 6 om styret fællesskab.
Endvidere er der i et vist omfang mulighed for at låne bøger, og der er aviser tilgæn-gelig for de indsatte.
6.
Fællesskab
Fællesskabsbekendtgørelsen (nr. 147 af 28. februar 2008) indeholder et særligt kapi-tel 4 om fællesskab i arrestafdelinger i Københavns Fængsler. Reglerne har følgendeindhold:
30/57
”Kapitel 4Særlige regler om fællesskab i arresthusene (Københavns Fængsler)Fællesskab i fællesskabsrum m.v.
§ 10.I det omfang, der er bygningsmæssige muligheder herfor, skal arresthusetindrette fællesskabsrum m.v., hvor indsatte kan have fællesskab.
§ 11.Hvis der i arresthuset er etableret fællesskabsrum eller er etableret mulig-hed for fritidsaktiviteter på gangarealer og lignende, kan indsatte få adgang hertil ifritiden i det omfang, det under hensyn til forholdene i den enkelte institutionskønnes ordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
§ 12.Hvis der i arresthuset er etableret fællesrum, hvor indsatte beskæftiges vedarbejde eller undervisning, kan indsatte få adgang hertil i det omfang, det underhensyn til forholdene i den enkelte institution skønnes ordens- og sikkerheds-mæssigt forsvarligt.
§ 13.Arresthuset skal, i det omfang det under hensyn til forholdene i den enkelteinstitution er muligt, tilrettelægge fritidstilbud, hvor flere indsatte har mulighed forat deltage i fællesskab.
§ 14.Fællesskab efter §§ 11-13 skal ske under tilsyn eller eventuelt overværelseaf personale, i det omfang ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder ri-sikoen for overgreb mod medindsatte, tilsiger det.Stk. 2.Gårdtur efter straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3, og § 29, stk. 3, i be-kendtgørelse om ophold i varetægt skal afholdes under overværelse af persona-le.
§ 15.Forinden der gives en indsat tilladelse til fællesskab efter §§ 11-13, skalpersonalet vurdere, hvorvidt dette under hensyn til forholdene i institutionen erordens- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Cellefællesskab
§ 16.Hvis den indsatte ikke har fællesskab efter § 11, skal den indsatte have ad-gang til cellefællesskab (styret fællesskab med en anden indsat i eget opholds-rum) i fritiden. Det er en forudsætning, at der er en medindsat, der ønsker celle-fællesskab med den pågældende. Hvis det findes ordens- og sikkerhedsmæssigt
31/57
forsvarligt, kan cellefællesskab mellem flere end to indsatte undtagelsesvis tilla-des.Stk. 2.Cellefællesskab mellem to eller flere bestemte indsatte efter stk. 1 forud-sætter tilladelse fra personalet.Stk. 3.En indsat kan kun udelukkes fra cellefællesskab, hvis enten betingelsernei straffuldbyrdelseslovens § 63 om udelukkelse fra fællesskab er opfyldt, eller denindsatte har fællesskab efter § 11.
Lokale retningslinjer
§ 17.Arresthusets leder fastsætter under hensyn til forholdene i den enkelte insti-tution retningslinjer for, hvor mange indsatte der ad gangen må deltage i fælles-skab efter §§ 11-13 og gårdtur, jf. straffuldbyrdelseslovens § 43, stk. 3, og § 29,stk. 3, i bekendtgørelse om ophold i varetægt.
§ 18.De regler, som arresthusets leder fastsætter efter § 2, skal indeholde be-stemmelser om, i hvilket tidsrum de indsatte har adgang til fællesskab efter §§11-12 og § 16. Der skal være adgang til fællesskab i fritiden efter enten § 11 eller§ 16 mindst to timer dagligt og så vidt muligt mere. Såfremt ganske særlige or-dens- og sikkerhedsmæssige forhold gør sig gældende, kan varigheden af fæl-lesskab i fritiden efter § 11 eller § 16 være mindre end to timer.
§ 19.Regler, som nævnt i §§ 17-18, skal indsendes til Justitsministeriet, Direkto-ratet for Kriminalforsorgen, og fremgå af arresthusets husorden.Stk. 2.Hvis arresthusets leder i medfør af regler, som er indsendt til Justitsmini-steriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, jf. stk. 1, fastsætter generelle be-grænsninger af de indsattes adgang til fællesskab, og disse begrænsninger op-retholdes i mere end 3 måneder, skal arresthuset afgive indberetning til direktora-tet herom. Hvis der er tale om en situation, som nævnt i straffuldbyrdelseslovens§ 33 a, stk. 1, skal indberetning dog ske efter straffuldbyrdelseslovens § 33 a, stk.5.”
I rapporten om inspektionen i 2004 blev de bygningsmæssige forhold (pkt. 3) og klien-tellet (pkt. 4) i Politigårdens Fængsel beskrevet. I forlængelse heraf gennemgik jegforholdene for de indsatte i forhold til bl.a. beskæftigelse og besøg.
Under pkt. 5.7 blev der stillet spørgsmål til myndighederne om begrænsningerne i deindsattes beskæftigelsesmuligheder, fritidsaktiviteter og fællesskab med andre indsat-te og om anvendelse af et særligt regime over for alle grupper af indsatte. Med enopfølgningsrapport af 13. december 2005 (pkt. 5.7) blev det oplyste noteret.
32/57
I anledning af den aktuelle inspektion har jeg noteret mig at der generelt er mulighedfor gårdtur og fritidsaktiviteter (f.eks. kondirum) i fællesskab hvis ordens- og sikker-hedsmæssige forhold ikke taler imod, jf. reglerne i fællesskabsbekendtgørelsens kapi-tel 4 gengivet ovenfor.
Under pkt. 5.1 ovenfor fremgår det umiddelbart af husordenen af 4. marts 2009 at derikke længere er mulighed for cellearbejde i fællesskab. Dette har jeg stillet spørgsmåltil ovenfor. Jeg har under pkt. 5.2 ovenfor endvidere rejst et spørgsmål om undervis-ning i fællesskab.
Med hensyn til en indsats fællesskab med en anden indsat anførte advokaten i brevetaf 6. oktober 2009 at der kun er mulighed for fællesskab med én anden indsat, og atder ikke kan ske hyppige skift. Advokaten anførte at der er en ventetid på 1-2 måne-der for etablering af et sådant fællesskab. Det er i praksis personalet der bestemmerhvem der skal have fællesskab sammen. Advokaten anførte også at de indsatte erhenvist til 1-2 måneders faktisk isolation hvis fællesskabet ikke fungerer.
Af direktoratets brev af 26. oktober 2009 fremgår i den forbindelse bl.a. følgende:”Københavns Fængsler har oplyst, at det er korrekt, som advokaten anfører, atder kun er mulighed for fællesskab med én anden indsat. Det er også korrekt, atder kan være ventetid på etablering af fællesskab mellem to indsatte. Ventetidener dog som udgangspunkt nede i få dage og i meget få tilfælde op til 2 uger.
Københavns Fængsler har endvidere oplyst, at i de seneste to tilfælde, ventededen ene indsatte i 6 dage og den anden indsatte i 1 dag på fællesskab. Venteti-den kan i særtilfælde være længere, hvis enkelte indsatte ikke ønsker fællesskabmed den anviste makker, eller hvis fængslet ikke finder fællesskabet mellem 2konkrete indsatte sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Direktoratet kan henholde sig hertil, og kan i øvrigt oplyse, at det fremgår af fæl-lesskabsvejledningens pkt. 26-27, at cellefællesskab er et styret fællesskab, hvil-ket betyder, at det er institutionen, som afgør mellem hvilke indsatte, der kan væ-re fællesskab. Cellefællesskab mellem to bestemte indsatte forudsætter såledestilladelse fra personalet. Personalet skal i den forbindelse foretage en konkretvurdering af hvilke indsatte, der er egnet til at have fællesskab sammen.”
Talsmanden rejste også spørgsmålet om styret (celle)fællesskab over for mig underinspektionen. Talsmanden oplyste som eksempel at en indsat ikke havde haft fælles-skab i adskillige måneder (under hele sit ophold i arrestafdelingen), og at fængslet
33/57
giver afslag i forhold til konkrete ønsker om fællesskab. De indsatte oplever at de reeltikke selv kan få lov til at ønske en (ny) fællesskabsmakker.
Ledelsen oplyste under inspektionen at ønsker om en konkret fællesskabsmakker i etvist omfang bliver imødekommet. Ledelsen oplyste endvidere at spørgsmålet om ind-satte der ikke har en fællesskabsmakker, tages op ugentligt.
Spørgsmålet om forholdene for den indsatte der ikke havde haft fællesskab i adskilligemåneder, er indgået i den sag som jeg i forlængelse af inspektionen i 2009 den 4. no-vember 2009 tog op af egen drift. Den pågældende fik efterfølgende fællesskab meden anden indsat.
Jeg har noteret mig det oplyste og forstår at en ventetid på 1-2 måneder for at få enfællesskabsmakker ikke skyldes sagsbehandlingstid eller lignende administrative for-hold hos arrestafdelingens ledelse. Jeg forstår at det som de indsatte oplever somventetid, ofte skyldes at det for nogle indsatte (i et stykke tid) er særdeles vanskeligt atfinde en egnet fællesskabsmakker som ikke har fællesskab, og som i øvrigt ønsker(og må få) fællesskab med den pågældende.
Da det er oplyst at ledelsen ugentligt overvejer sagerne, har jeg ikke grundlag for atforetage mig mere på dette punkt.Spørgsmålet om fællesskab giver mig – ud over mine spørgsmål ovenfor under pkt.5.1 om cellearbejde i fællesskab og pkt. 5.2 om undervisning i fællesskab – ikke an-ledning til yderligere bemærkninger.
7.7.1.
Andre forholdBesøg
Advokaten anførte i sin henvendelse af 6. oktober 2009 at der ikke er nogen lempeli-gere adgang med hyppigere besøg efter en vis tid i arrestafdelingen, f.eks. efter ethalvt eller et helt år.
Husordenen af 4. marts 2009 indeholder under pkt. 8 detaljerede regler om besøg,herunder besøgstiderne. Der er tale om faste tider af 1 times varighed. Pkt. 8.1 i hus-ordenen giver mulighed for tilladelse til yderligere besøg hvis særlige omstændighedertaler for det. Herudover gives 1 times (forlænget eller selvstændigt) besøg for indsatteder uafbrudt har været anbragt på arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel i 6 måne-der.
34/57
Direktoratet for Kriminalforsorgen har i brevet af 26. oktober 2009 bl.a. henvist til detovennævnte fra husordenen om at indsatte der har været anbragt uafbrudt i arrestaf-delingen i Politigårdens Fængsel i 6 måneder, kan få 1 times ekstra besøg om ugen.Direktoratet har henvist til at Københavns Fængsler telefonisk den 23. oktober 2009har bekræftet at reglen om ekstra besøg rent faktisk efterleves.
Talsmanden oplyste under inspektionen at det ikke var tilfredsstillende at indsatte kunkunne ringe og bestille besøg i et nærmere angivet tidsrum på 1 time, 2 faste dage omugen. Talsmanden mente endvidere ikke at 2 besøg om ugen (2 timer hver gang) ernok.
Med hensyn til besøgstiderne oplyste ledelsen under inspektionen at der generelt ermulighed for at få yderligere besøgstid. Ledelsen ønskede af sikkerhedsmæssige år-sager dog ikke at flytte samtaler med forsvarere væk fra besøgsrummene til de indsat-tes egne celler for at skabe mere kapacitet til afvikling af besøgene.
Afsonere har efter straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 1, 1. pkt., ret til mindst ét ugent-lig besøg af mindst 1 times varighed – og så vidt muligt af 2 timers varighed. Der kanefter bestemmelsen i 2. pkt. gives tilladelse til besøg i den enkelte institution i videreomfang end nævnt i 1. pkt.
Varetægtsarrestanter har efter § 39, stk. 1, i varetægtsbekendtgørelsen (bekendtgø-relse nr. 738 af 25. juni 2007 om ophold i varetægt) med nærmere angivne undtagel-ser, ret til besøg så ofte forholdene tillader det. Efter § 40, stk. 1, må besøgstiden ikkevære kortere end 30 minutter. Længerevarende besøg skal efter § 40, stk. 1, 2. pkt.,tillades i det omfang forholdene tillader det.
Besøgsvejledningen (vejledning nr. 36 af 25. juni 2007 om adgangen til besøg m.v. tilindsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner) ogvaretægtsvejledningen angiver i pkt. 3 at muligheden for at give tilladelse til udvidetbesøg bl.a. bør overvejes når der ønskes tilladelse til besøg af børn, og at sådanneanmodninger normalt bør imødekommes.
Jeg har noteret mig det oplyste om at der bl.a. er mulighed for at udvide besøgstiden,og at det rent faktisk praktiseres i arrestafdelingen.
Det fremgår af husordenen af 4. marts 2009, pkt. 8.7, at der skal ske tidsbestilling tilbesøg mandag og torsdag fra klokken 10.00-11.00 på et telefonnummer. Som nævnt
35/57
var talsmanden utilfreds med dette, og jeg forstår at utilfredsheden bl.a. bunder i at enindsat kan miste retten til besøg hvis der ikke bestilles inden for det angivne tidsrum.
Efter § 39, stk. 3, i varetægtsbekendtgørelsen fastsætter institutionens leder regler ombesøgenes afvikling. Varetægtsbekendtgørelsen og vejledningen indeholder ingenregler om bestilling af besøgene.
Jeg går ud fra at de indsatte også i visse undskyldelige tilfælde mv. hvor der ikke erbestilt/søgt om besøg pr. telefon og på de særlige tidspunkter der er oplyst i pkt. 8.7 ihusordenen (men i stedet for f.eks. på en anmodningsseddel), får mulighed for efteren konkret vurdering at få besøg. Jeg beder om bemærkninger til min antagelse.
Talsmanden oplyste under inspektionen at der går for lang tid (op til 4 uger) før indsat-te får godkendt besøg efter at de pågældende har haft besøgskontrol som er blevetophævet.
Ledelsen oplyste under inspektionen at disse ekspeditioner sker fra dag til dag.
Idet jeg lægger til grund at der ikke er ventetid på 4 uger på besøg når besøgskontrol-len er blevet ophævet, foretager jeg mig ikke mere på dette punkt.
7.2.
Telefon
Advokaten anførte i sin henvendelse af 6. oktober 2009 at der kun er mulighed for enopringning, til ét nummer, én gang om ugen, og at det synes forudsat at der er en mu-lighed for udvidelse heraf.
Direktoratet har i brevet af 26. oktober 2009 henholdt sig til at Københavns Fængslerhar oplyst følgende:”Afsonere på Politigårdens Fængsel har dagligt mulighed for at ringe fra telefon-boksen på 4. etage. Afsonere har mulighed for at ringe til 20 godkendte telefon-numre i ind- og udland. Som udgangspunkt har den indsatte lov til at ringe dagligti 15 minutter, men i praksis er der ofte tale om en time.…
Varetægtsarrestanter uden besøgs- og brevkontrol har ikke de samme mulighe-der for at ringe som afsonere på Politigårdens Fængsel. På et tidspunkt lod PF
36/57
varetægtsfængslede være omfattet af ordningen om godkendte telefonnumre, dader var de tekniske forudsætninger tilstede herfor på PF. Direktoratet for Kriminal-forsorgen blev bekendt hermed og meddelte fængslet, at denne liberale ordningmåtte ophøre for varetægtsarrestanter, da ordningen om særligt godkendte tele-fonnumre i telefonbekendtgørelsens § 10 kun omfattede afsonere.
Varetægtsarrestanter behandles herefter, jf. varetægtsbekendtgørelsens § 75.
Praksis er dog, at varetægtsarrestanter må foretage ét ugentligt opkald til ennærtstående person, uanset om det ’uden væsentlig ulempe’ kunne klares pr.brev. I særlige tilfælde (fx akutte) kan der bevilges ekstra telefonopkald.”
Husordenen af 4. marts 2009 indeholder i pkt. 9 detaljerede regler om afsoneres ogvaretægtsarrestanters ret til telefonering, herunder for indsattes om 4 godkendte num-re og 15 minutters daglig telefonering.
Efter § 57, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven har en afsoner ret til at føre telefonsamtaleri det omfang det er praktisk muligt. Stk. 2 og 3 indeholder undtagelser hertil.
De nærmere regler for varetægtsarrestanters telefonsamtaler fremgår af § 75 i vare-tægtsbekendtgørelsen. Af stk. 1 fremgår det at en varetægtsarrestant (i det omfangdet er praktisk muligt) kan få tilladelse til at føre telefonsamtaler efter stk. 2-5 i § 75.Efter stk. 1 er det en betingelse for at få tilladelse til at ringe at forbindelse gennembrevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afventes.
Telefonbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1020 af 28. oktober 2009) indeholderendvidere regler om adgangen til at tale i telefon, bl.a. i Københavns Fængsler. Efter§ 4, stk. 2, kan institutionens leder under hensyn til forholdene i den enkelte institutionfastsætte regler om den praktiske gennemførelse af de indsattes ret til at føre telefon-samtaler, herunder om de begrænsninger med hensyn til hyppighed og varighed afsamtalerne under hensyn til de personaleressourcer der går til at høre eller aflyttesamtalerne. Tilsvarende fremgår af § 79 i varetægtsbekendtgørelsen.
Reglerne i straffuldbyrdelsesloven og de ovenfor nævnte bekendtgørelser om telefo-nering indeholder ingen bestemmelser om ret til et minimum af telefonsamtaler for såvidt angår hyppighed, antal opringninger og telefonnumre.
37/57
Jeg henviser til min opfølgningsrapport af 13. december 2005, pkt. 8.9, hvor det indgikat arrestanter har mulighed for – som en generel ordning – at ringe til mere end etgodkendt nummer inden for de angivne dengang 15 minutter (f.eks. hvis der ikke op-nås forbindelse).
Jeg går ud fra at det fortsat i praksis er den ovennævnte generelle ordning som indgiki opfølgningsrapporten af 13. december 2005, pkt. 8.9, der gælder.
Jeg har noteret mig at der i særlige tilfælde, f.eks. akutte situationer, kan gives tilladel-se til ekstra telefonopkald. Jeg henviser til at jeg i min opfølgningsrapport af 13. de-cember 2005 lagde til grund at der under ganske særlige omstændigheder kan givestilladelse til et ekstra opkald uden for tidsrammen på 15 minutter dagligt.
Jeg beder om oplysning om hvor mange godkendte numre de indsatte kan ringe til, ogjeg går ud fra at fængslet drager omsorg for at der oplyses præcist herom i husorde-nen.
7.3.
Bibliotek
Advokaten anførte i sin henvendelse af 6. oktober 2009 at der ikke er mulighed for atlåne bøger.
Direktoratet har i brev af 26. oktober 2009 bl.a. oplyst følgende:”Københavns Fængsler har udtalt følgende: ’På 1. etage, 3. etage og 5. etage erder opsat reoler med bøger til fri afbenyttelse for de indsatte. Samtidig har deindsatte mulighed for på anmodningsseddel til biblioteket at ønske specifikke tit-ler, forfattere eller genrer. Biblioteket leverer typisk fra dag til dag, og der er flereindsatte, der benytter denne mulighed.”
Af pkt. 23 i husordenen af 4. marts 2009 fremgår det der på hver etage er få bøger ogmagasiner på engelsk og arabisk, og at der ved kontakt til bibliotekaren kan skaffesbøger på flere forskellige sprog.
Talsmanden oplyste under inspektionen at bøgerne på reolerne på etagerne ikke bli-ver skiftet ud. Der er kun gamle bøger på hylderne.
Talsmanden oplyste endvidere at der ikke kommer nogen reaktion på skriftlige hen-vendelser og anmodninger om boglån. Som eksempel forklarede talsmanden at hanhavde bestilt syv bøger, men at han kun havde fået 2 eller 3 af dem. Der blev fremsat
38/57
ønske om at bibliotekaren kunne komme i arrestafdelingen oftere, f.eks. 1 gang ommåneden.
På min forespørgsel fik jeg oplyst at der ikke er såkaldte inspirationslister med forslagtil læsning af bøger.
Under mit møde med ledelsen viderebragte jeg ønsket med hensyn til bibliotekaren.Jeg anbefalede også inspirationslister og/eller bogkataloger med forslag til læsning,f.eks. inden for genrer.
Ledelsen oplyste at bibliotekaren kommer i arrestafdelingen, og at man kan få fat ibøger inden for 3 til 4 dage. Ledelsen oplyste at der på inspektionstidspunktet ikke varinspirationslister.
I min opfølgningsrapport af 13. december 2005, pkt. 8.11, om min inspektion af ar-restafdelingen i 2004 skrev jeg følgende:”Jeg er enig i at biblioteksbetjeningen i Københavns Fængsler og i de øvrige ar-resthuse ikke kan sammenlignes. De indsatte i arrestafdelingen i PolitigårdensFængsel (som for så vidt kan sammenlignes med et almindeligt arresthus) harimidlertid ikke samme mulighed som de indsatte (i fællesskab) i Vestre Fængselfor at komme på biblioteket og sammen med bibliotekaren søge i biblioteksvæse-nets elektroniske register for på denne måde at finde alle aktuelt til rådighed væ-rende bøger inden for bestemte genrer eller emner mv.Bogkataloger eller oversigter skal som nævnt i den endelige rapport tjene som in-spirationskilde – hvorefter den indsatte på anmodningsseddel eller på anden viskan fremsætte ønske om en bestemt bog. Idet jeg har noteret mig at de indsatte(ud over på anmodningsseddel) vil have mulighed for telefonisk kontakt med bib-liotekaren i Vestre Fængsel, og idet jeg går ud fra at arrestafdelingen i husorde-nen nærmere vil oplyse om denne mulighed og muligheden for på denne måde atfinde frem til bestemte bøger, foretager jeg mig ikke mere vedrørende biblioteks-betjeningen i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.”Med min opfølgningsrapport nr. 2 af 22. marts 2006 noterede jeg mig at ordningen –herunder om muligheden for at kunne ringe til bibliotekaren – var skrevet ind i husor-denen og foretog mig herefter ikke videre.
Jeg har noteret mig det oplyste, herunder at der er en bibliotekar som man i et vistomfang kan ringe til. På den baggrund foretager jeg mig ikke mere vedrørende detteforhold.
39/57
7.4.
Aviser
Advokaten anførte i sin henvendelse af 6. oktober 2009 at gratisaviserne mv. ikke –som det fremgår af min rapport om inspektionen i 2004 – er tilgængelige for de indsat-te på gangen (på gelænderet).
I brevet af 26. oktober 2009 fra Direktoratet for Kriminalforsorgen har direktoratet hen-holdt sig til Københavns Fængslers beklagelse af at der i en periode ikke har væretadgang til gratisaviser, og at leveringerne ikke altid har været stabile. Det blev oplystat Københavns Fængsler straks havde taget spørgsmålet op sådan at gratisavisernekommer på alle hverdage.
Under inspektionen drøftede jeg spørgsmålet med ledelsen. Ledelsen oplyste at gra-tisaviserne kommer hver dag omkring kl. 11.00 sådan at de indsatte har aviserne vedmiddagstid.
Jeg er enig i at det er beklageligt at aviserne har manglet i en periode.
Jeg har samtidig noteret mig at problemet nu er løst, og at der er gratisaviser til deindsatte på alle hverdage.
Under inspektionen oplyste ledelsen at de indsatte i øvrigt også selv via købmandenkan tegne avisabonnementer hvis de har særlige ønsker, og at Københavns Fængslergenerelt har mulighed for at hente særlige aviser på Københavns Hovedbanegård.Baggrunden herfor var et ønske som talsmanden havde fremsat over for mig.
Af pkt. 23 i husordenen af 4. marts 2009 fremgår det at udenlandske indsatte der ikkekan orienteres om nyheder ved danske aviser, ved henvendelse til ledelsen kan fåindkøbt en udenlandsk avis efter ledelsens bestemmelse.
Jeg har noteret mig det ovenfor oplyste om særlige avisabonnementer og om aviser tiludenlandske indsatte (§ 58, stk. 3, i straffuldbyrdelsesloven).
7.5.
Selvforplejning
Advokaten efterlyste en mulighed for de indsatte til på nærmere angivne tidspunkter atbruge køkkenet på 1. etage sådan at der kommer en vis grad af selvforplejning. Advo-katen anførte endvidere at der ikke er mulighed for at købe færdigtilberedt mad ude-fra.
40/57
I rapporten af 24. maj 2005 om inspektionen i 2004 indgik det i bl.a. pkt. 5.3 og op-følgningen derpå at køkkenet ikke af personale- og sikkerhedsmæssige grunde kanbruges til de indsattes egen madlavning. Der henvises til rapporten af 24. maj 2005 ogopfølgningen den 13. december 2005 herpå.
Inspektionen den 27. oktober 2009 giver mig ikke anledning til at foretage mig nogetpå dette punkt.
7.6.
Forplejning (maden)
Talsmanden oplyste at maden (der laves i centralkøkkenet i Vestre Fængsel) ofte erlunken, og at der ikke er tilstrækkelig mad. Man kan ikke få ekstra kartofler. Når der erkold mad, kan man dog få mere rugbrød til sit afmålte pålæg.
I pkt. 8.5 i opfølgningsrapport af 13. december 2005 indgik Direktoratet for Kriminal-forsorgens begrundelse for ikke at ville tilbyde overskydende mad (f.eks. kød) til deindsatte som måtte ønske det. Det var myndighedernes opfattelse at en ordning meduddeling af overskydende mad vil kunne skabe mulighed for at presse svagere indsat-te. I forlængelse heraf blev det i rapporten antaget at Københavns Fængsler villeoverveje at tilbyde de indsatte en ekstra portion tilbehør hvis det ønskes.
Ledelsen oplyste under inspektionen at det var ledelsens indtryk at de indsatte får denmængde mad som de vil have, men at centralkøkkenet kan lave mere mad, f.eks. kar-tofler/tilbehør, så alle indsatte kan blive mætte.
Jeg går fortsat ud fra at de indsatte kan få en ekstra portion tilbehør hvis det ønskes,så de indsatte bliver mætte.
7.7.
Mad udefra (grillmad mv).
Talsmanden var endvidere ikke fuldt ud tilfreds med grillordningen da der ikke er nokvalgmuligheder. Endvidere er mængderne af grillmad efter talsmandens opfattelseikke tilstrækkelige. Det er eksempelvis ikke nok med én burger pr. indsat.
Under inspektionen bekræftede ledelsen at grillordningen ikke indeholder valgmulig-heder. Ledelsen oplyste at man kan få alle de kartofler (i både fra ovnen) man vil havetil f.eks. sin burger.
I rapporten den 24. maj 2005 om inspektionen i 2004 og opfølgningen derpå (pkt. 8.5)blev der på baggrund af § 6, stk. 1, i cirkulære nr. 127 af 13. november 2003 (om for-
41/57
plejning af indsatte, som ikke er omfattet af selvforplejningsordningen i fængslerne ogarresthusene), stillet spørgsmål til myndighederne.
Det fremgår af det ovennævnte kostcirkulæres § 6, stk. 1, at indsatte i arresthuseneskal have mulighed for med jævne mellemrum gennem arresthuset at købe mad udenfor institutionen. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det at arresthusets leder underhensyntagen til forholdene i den enkelte institution fastsætter nærmere retningslinjerfor de indsattes adgang til at købe mad uden for institutionen.Med opfølgningsrapport nr. 5 om inspektion af Vestre Fængsel (pkt. 15) indgik – i for-længelse af nogle spørgsmål til myndighederne i forbindelse med inspektionen af ar-restafdelingen i Politigårdens Fængsel – direktoratets oplysninger om den ordningmed menuvalg af grillmad som beroede på en dispensation fra at leve op til § 6 i detovennævnte kostcirkulære. Af opfølgningsrapporten om Vestre Fængsel indgik heref-ter følgende:”Jeg afventede orientering fra direktoratet om direktoratets stillingtagen til en fort-sættelse (permanentgørelse) af ordningen med menuvalg som alternativ til at kø-be mad udefra. (…).
I brevet af 29. marts 2007 har direktoratet oplyst at direktoratet i samarbejde medKøbenhavns Fængsler har besluttet at gøre forsøgsordningen permanent fra 1.maj 2007. Direktoratet har i den forbindelse givet følgende redegørelse for grund-laget for beslutningen:’Københavns Fængsler har siden maj 2006 gennemført en forsøgsordning, hvorde indsatte én gang ugentligt kunne tilvælge grillmad i stedet for den i kostplanenfastlagte middagsret. Forsøgsordningen blev etableret for at give en nogenlundesammenlignelig mulighed for, at indsatte på Københavns Fængsler lejlighedsvis,på samme måde som indsatte i de øvrige arresthuse, kunne indkøbe mad udefrajf. § 6 i ’Cirkulære om forplejning af indsatte som ikke er omfattet af selvforplej-ningsordningen i fængslerne og arresthusene’. Tilrettelæggelse og organiseringaf indkøb af mad udefra vil grundet Københavns Fængslers størrelse være megetressourcekrævende og blive vanskeliggjort af de nye krav til sikkerhedsprocedu-rer, der er indført i forbindelse med begrænsning af indsmugling m.m.
Under forsøgsordningen har de indsatte én gang ugentligt kunnet tilvælge entenburgere, pita, kebab, grillkylling med tilbehør, fiskefilet med tilbehør eller pizza iforskellige varianter. Valgmuligheden er givet til alle indsatte og har ikke medførtnogen form for egenbetaling.
42/57
…
Forløbet af forsøgsordningen er d.d. drøftet med repræsentanter for KøbenhavnsFængsler og direktoratet har besluttet, at ordningen gøres permanent under føl-gende forudsætninger:
Begrebet grillmad udvides til at omfatte retter af fastfoodagtig karakter, hvilket gi-ver mulighed for at imødekomme dels muligheden for traditionel grillmad, dels atgive mulighed for servering af mere tidssvarende retter, der opfylder et stigendeantal indsattes ønske om sund (grøn) kost.
På den ugedag, hvor der er mulighed for menutilvalg, skal der være to ellerflere retter af fastfoodagtig karakter at vælge imellem.
Dialogen med de indsattes talsmænd om kostforplejningen formaliseres og atKøbenhavns Fængsler som opfølgning herpå løbende tilpasser udvalget af retter.
Københavns Fængsler indgår i et projektarbejde med direktoratet og kriminalfor-sorgens øvrige produktionskøkkener, hvor de nuværende kostplaner revurderesmed henblik på at sikre at forplejningens ernæringsmæssige værdi fastholdessamtidig med at den gøres mere tidssvarende og efterspørgselsstyret.
Dispensationen fra cirkulærets § 6 er alene gældende for Københavns Fængs-ler.”
Direktoratet har i brevet af 26. oktober 2009 henvist til at særordningen blev perma-nent den 1. maj 2007.
Inspektionen den 27. oktober 2009 giver mig ikke anledning til at foretage mig nogetpå dette punkt.
7.8.
Købmanden/butikken
Talsmanden oplyste at kiosklisten fra købmanden kun indeholder omkring 20 pct. afde varer der er i butikkens sortiment. Man skal gætte sig til resten, og man får ikkealtid præcis de varer (af præcis det mærke) som man bestiller. Talsmanden forklaredeat købmanden ofte løber tør for visse almindelige varer, f.eks. gulerødder og salat.Talsmanden fremsatte ønske om at købe kød fra købmanden, bl.a. fordi der kun ercirka 6 forskellige slags pålæg.
43/57
Under inspektionen modtog jeg fra ledelsen en kopi af listen (”Bestilling til Butikken”).Københavns Fængsler har tidligere oplyst at der ikke er tale om en egentlig køb-mandsforretning, men om en butiksordning som primært udbyder kioskvarer.
I brevet af 26. oktober 2009 oplyste direktoratet bl.a. følgende:”Kiosklisten (…) er ikke udtømmende. De indsatte kan skrive forespørgsler ommere specifikt end det oplistede. Butikken vil da levere, hvis de har eller meddele,at de ikke har. Derudover kan personalet vejlede den indsatte nærmere om vare-udbud og om nødvendigt undersøge på den indsattes vegne.”
Ledelsen oplyste under inspektionen den 27. oktober 2009 at man ikke kan have enkomplet liste over et skiftende varesortiment.
Jeg anbefalede under inspektionen at personalet orienterede de indsatte om der ermulighed for at få andre varer end dem der fremgår af listen, jf. brevet af 26. oktober2009. Jeg forstod at ledelsen i et vist omfang vil kunne oplyse de indsatte om hvad derfindes eller undersøge det.
I forhold til spørgsmålet om at butikken løber tør for visse varer, bemærkes at det irapporten om inspektionen i 2004 indgik at der var for lidt pålæg. Folketingets Om-budsmand fik i forbindelse med en konkret klage underretning om at købmanden hav-de ændret indkøb af bl.a. pålæg til grossist med større mængder.
Jeg har noteret det oplyste om varesortimentet og muligheden for at ønske andre va-rer.
Jeg henviser de indsatte til at klage til ledelsen hvis de fortsat er utilfredse med køb-manden/butikken.
7.9.7.9.1.
TalsmandsordningMøder
Advokaten anførte i sin henvendelse af 6. oktober 2009 at det er kritisabelt at der kuner mulighed for at møde talsmanden med flere måneders mellemrum. Nogle gangekan der være op til 9 måneders mellemrum.
Talsmanden oplyste at der var samtaler mellem ham og de indsatte i weekenden in-den for et nærmere bestemt tidsrum, og at dette fungerede tilfredsstillende.
44/57
Talsmanden på tidspunktet for inspektionen den 27. oktober 2009 havde dengangværet talsmand i cirka 1 år. Han havde kun haft 3 møder med ledelsen i perioden, ogde havde hver varet cirka 45 minutter.
Talsmanden fremsatte ønske om flere møder, f.eks. 1 gang om måneden. Talsman-den forklarede at han på tidspunktet for inspektionen havde skrevet til ledelsen om etmøde 3 gange (sidste gang et par måneder tidligere). Talsmanden var blevet lovet etmøde i september 2009 som ikke var blevet afholdt på tidspunktet for inspektionenden 27. oktober 2009.
Ledelsen oplyste under inspektionen den 27. oktober 2009 at der er meget kontaktmellem personale og indsatte i det daglige.
Jeg anbefalede under inspektionen at man i arrestafdelingen løbende var opmærksompå vigtigheden af at holde et vist antal strukturerede møder mellem talsmand og ledel-sen, bl.a. med dagsorden og referat til opfølgning.
I brevet af 1. december 2009 henledte jeg ledelsens opmærksomhed på det oven-nævnte idet jeg samtidig gik ud fra at ledelsen i Københavns Fængsler – hvis det ikkeallerede var sket – ville tage initiativ til at afholde et møde mellem ledelsen og tals-manden.
Talsmandsbekendtgørelsen (nr. 735 af 25. juni 2007 om gennemførelse af medindfly-delse for indsatte i kriminalforsorgens institutioner) indeholder regler om valg af tals-mand/talsmænd mv. Endvidere indeholder bekendtgørelsen regler om talsmandsmø-der. Efter § 1, stk. 2, skal institutionen jævnligt tage initiativ til drøftelser med de valgtetalsmænd. Efter stk. 3 skal institutionen gøre notat om de drøftelser der finder sted.Efter § 3, 1. pkt., skal drøftelser med institutionen også kunne komme i stand på tals-mandens/talsmændenes initiativ.
Af § 8, stk. 1, nr. 5, fremgår det at institutionens leder fastsætter regler om hvor ofteder normalt skal ske drøftelser mellem institutionen og talsmændene. Sådan en regeler fastsat i pkt. 24 i husordenen af 4. marts 2009 om at talsmanden og afdelingsledel-sen afholder møde månedligt på opfordring fra den ene eller begge parter.
Jeg går ud fra at der for længst er afholdt møde mellem talsmanden og ledelsen i an-ledning af talsmandens fremsatte ønske herom under inspektionen. Til min orienteringbeder jeg om kopi af notatet om mødet, jf. § 1, stk. 3, i talsmandsbekendtgørelsen.
45/57
Jeg går endvidere ud fra at arrestafdelingen i praksis efterlever husordenens bestem-melse om månedlige, faste møder, jf. de ovennævnte regler i talsmandsbekendtgørel-sen. Dette beder jeg for en ordens skyld om bemærkninger til.
7.9.2. TalsmandssuppleantTalsmanden oplyste at der ikke var en suppleant, og jeg forstod det sådan at talsman-den ønskede at der blev valgt en suppleant.
Spørgsmålet om en talsmandssuppleant blev ikke drøftet med ledelsen under inspek-tionen. Jeg drøftede derimod spørgsmålet om en anden talsmand for en anden grup-pering i arrestafdelingen med ledelsen, jf. nærmere nedenfor i pkt. 7.9.3.
Efter § 7, stk. 2, i talsmandsbekendtgørelsen fastsættes antallet af talsmænd underhensyntagen til antallet af indsatte, sammensætningen af indsatte og institutionensstørrelse og struktur, herunder antallet af afdelinger, værksteder og undervisnings-hold. Efter stk. 3 kan der for hver talsmand vælges en suppleant som ved talsman-dens forfald overtager dennes rettigheder og pligter.
Efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelsen fastsætter institutionens leder nærmere regler omgennemførelsen af de indsattes medindflydelse, herunder bl.a. om antallet af tals-mænd (nr. 1).
Af pkt. 34 i husordenen af 4. marts 2009 fremgår det at der efter de indsattes anmod-ninger kan vælges en talsmand og en suppleant.
Jeg beder om bemærkninger til hvorfor der ikke er valgt en suppleant for talsmanden,jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen.
Jeg beder også om at modtage kopi af de regler som jeg går ud fra er fastsat omtalsmandsordningen efter bekendtgørelsens § 8.
7.9.3.
Flere talsmænd (grupperinger)
Under inspektionen havde jeg en samtale med en indsat der er utilfreds med tals-mandsordningen.
Den indsatte oplyste at han ikke kunne komme til talsmandsmøde hos den nuværen-de valgte talsmand af sikkerhedshensyn idet den pågældende og talsmanden er fra
46/57
forskellige grupperinger. Den indsatte oplyste også at han – selv om han måtte få lovtil det – overhovedet ikke ønskede at tale med den nuværende talsmand.
Den pågældende fremsatte ønske om at der bliver valgt en talsmand også for hansgruppering til at varetage hans/deres interesser. Den indsatte oplyste at der på tids-punktet for inspektionen af Politigårdens Fængsel var i alt 3 indsatte fra samme grup-pering.
Jeg viderebragte ønsket på et møde med ledelsen.
Ledelsen oplyste at ledelsen er opmærksom på at den indsatte ikke fuldt ud kan be-nytte sig af talsmandsordningen i Politigårdens Fængsel. Ledelsen var ikke indstilletpå at der kommer en talsmand yderligere. Ledelsen henviste bl.a. til at den nuværen-de talsmand var lovligt valgt. Det var endvidere ledelsens synspunkt at den pågæl-dende indsatte har adgang til ledelsen, f.eks. ved brev, og at han kan tale med funk-tionærerne flere gange dagligt og/eller efter anmodningsseddel med ledelsen.
Jeg skrev efter inspektionen til den indsatte at jeg forstod på ledelsen at den indsattehar mulighed for at gøre hans, og eventuelt andres, synspunkter gældende direkteover for ledelsen.
På baggrund af det ovennævnte beder jeg om Direktoratet for Kriminalforsorgens be-mærkninger til den ovennævnte problemstilling vedrørende flere talsmænd i institutio-ner hvor der er flere grupperinger (som dog ikke fysisk er på forskellige afdelinger;arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel er ikke inddelt i afdelinger, jf. herved § 7, stk.2, i talsmandsbekendtgørelsen).
7.10.
Tid for besvarelse af kald
I Folketingets Ombudsmands rapport af 24. maj 2005 om inspektionen af arrestafde-lingen i 2004 blev spørgsmålet om den tid der går for besvarelse af kald fra de indsat-te, f.eks. i forbindelse med ønske om at komme på toilettet, behandlet. Spørgsmåletvedrørte også den tid der går fra den indsatte kalder på klokken, til personalet kom-mer, efter benyttelse af toilet- og baderummene hvor indsatte er låst inde under benyt-telsen.
Ledelsen oplyste under inspektionen i 2004 at der undtagelsesvist kan gå op til mak-simalt 15 minutter, og at ventetiden som regel skyldes at personalet er bundet af an-dre opgaver.
47/57
Talsmanden oplyste under inspektionen den 27. oktober 2009 at det er normalt atman skal vente 20-30 minutter for at komme på toilettet, og det er sket at der er gået 1time. Talsmanden oplyste også at der kan gå 20 minutter fra man bliver hentet igen påtoilettet.
Nogle af de øvrige indsatte som jeg talte med under inspektionen, oplyste også at derkan gå meget lang tid i de ovennævnte situationer. En indsat oplyste at han enganghavde ventet 45 minutter.
Ledelsen oplyste under den aktuelle inspektion at det er korrekt at der kan gå op til 20minutter.
Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller VanærendeBehandling eller Straf (CPT) – herefter Torturkomitéen – besøgte Danmark fra den 11.til den 20. februar 2008 og aflagde bl.a. besøg i arrestafdelingen i PolitigårdensFængsel.
Efter artikel 3 i EMRK gælder det at ingen må underkastes tortur og ej heller umen-neskelig eller nedværdig behandling eller straf. Flere indsatte havde over for Tortur-komitéen i februar 2008 rejst spørgsmålet om ventetiden i forbindelse med toiletbe-søg. Følgende fremgår under pkt. 28 i rapporten som er skrevet på engelsk:“28. Most prisoners at thePolice Headquarters Prison in Copenhagenmade nocomplaints about their treatment by staff. However, it should be noted that anumber of prisoners alleged that staff had delayed their access to the toilet, inparticular at night, which had compelled them to defecate in plastic bags in thecells; if true, such a situation could be considered as degrading treatment.
After the visit, the Danish authorities indicated that in March 2007, the Prison andProbation Service ordered an immediate stop to the practice of using urine bot-tles, chamber pots and the like in cells occupied by more than one prisoner. Itappeared from a consultation among prisons carried out in March 2007 that in-mates might risk having to wait for up to twenty minutes before being taken to thetoilet, especially if there were several cell calls at the same time; however, thetypical waiting time was between two and ten minutes. As regards in particularthe Police Headquarters Prison, it was acknowledged that delays might occur,especially in the case of inmates who have exhibited threatening or violent beha-viour and may require special security staffing; if such an inmate makes a call atnight, security considerations require the presence of more than three officers,
48/57
which means that more than ten minutes may elapse before the inmate is takento the toilet.
The CPT recommends that all appropriate steps be taken to ensure that prison-ers at the Police Headquarters Prison in Copenhagen have ready access to aproper toilet facility at any time of the day or night.”Det indgår således i torturkomitéens rapport – efter min læsning og oversættelse fraengelsk til dansk – at ventetiderne ved toiletkald havde ført til at nogle indsatte angive-ligt havde været tvunget til at forrette deres nødtørft i plastikposer i cellerne. Sådan ensituation kunne – hvis det var sandt – efter komitéens opfattelse anses for at værenedværdigende behandling i EMRK artikel 3’s forstand.
Som det fremgår af citatet fra rapporten ovenfor, indgik det i komitéens rapport at ind-satte angiveligt kunne risikere at vente op til 20 minutter før de kunne komme på toilet-tet, især hvis flere indsatte ringede samtidig. Det indgik endvidere at den typiske ven-tetid var mellem 2 og 10 minutter.Komitéen anerkendte i rapportens pkt. 28 – også efter min læsning og oversættelse –at forsinkelser kan forekomme, især i tilfælde hvor der er tale om indsatte som harudvist truende eller voldelig adfærd og kræver særlige personalemæssige sikkerheds-foranstaltninger. Hvis en sådan indsat kalder på fængselsbetjentene om natten, ogsikkerhedshensyn tilsiger at 3 betjente er til stede, kan der gå mere end 10 minutterfør den indsatte kommer på toilettet.
I Danmarks svar (gengivet i Torturkomitéens rapport af 13. marts 2009) til komitéensbemærkninger til pkt. 28 om toiletkald fremgår følgende:“The Department of Prisons and Probation agrees in the view that inmates shouldnot wait unnecessarily long to be taken to the toilet no matter what time of the dayit is. The Department keeps a continuous focus on the practices of the institutionson this point, and in an inquiry to the open prisons in March 2007 the typical wait-ing time was established at between two and ten minutes.
However, special security staffing may be required for certain inmates at the Po-lice Headquarters Prison, typically negatively controlling inmates who have exhi-bited specific threatening or violent behaviour. If such an inmate makes a call atnight, security considerations may require the presence of more than three offic-ers. In such case the sleeping duty officer(s) will have to be woken up, and inthese relatively rare cases more than a maximum of ten minutes may pass before
49/57
the inmate can be taken to the toilet. The same may apply to other not so fre-quent situations when, e.g. two inmates make a call at the same time, or an offic-er is tied to a special task, such as guard duty at the security cell.The management of the Police Headquarters Prison has pointed out to the staffthat it is important to give priority to toilet calls and that inmates must not beplaced in a situation where they have to relieve themselves in the cell in, e.g., apaper bag. The management is of the view that cell calls are answered within afew minutes, and that situations when up to ten minutes pass are rare....”Jeg har noteret mig at Københavns Fængsler og Direktoratet for Kriminalforsorgen eropmærksomme på problemet og til stadighed prioriterer opgaven med at besvare toi-letkald fra de indsatte.
I den forbindelse har jeg også noteret mig at det er opfattelsen hos ledelsen i Køben-havns Fængsler at toiletkald besvares inden for få minutter, og at det er sjældent atder går op til 10 minutter.
At der i visse tilfælde kan gå mere end 10 minutter på grund af sikkerhedsmæssigeforhold og andre forhold, som f.eks. flere samtidige opkald, har jeg ingen bemærknin-ger til.Det er kritisabelt hvis der – i tilfælde hvor ingen særlige forhold gør sig gældende –kan gå mere end 20 minutter, og op til 30-45 minutter (som oplyst af talsmanden ogen indsat som jeg talte med under inspektionen), fra en indsat ringer på, til personaletkommer til den indsatte for at ledsage ham/hende til toilettet. Om forholdene er såle-des, har jeg ikke mulighed for at bekræfte eller afkræfte.
Tilsvarende gælder naturligvis også når den indsatte skal retur fra toilettet (hvor derogså er låst, jf. nedenfor under pkt. 7.12) til sin celle.
7.11.
Psykiatrisk tilsyn
Spørgsmålet om lægebetjening og psykiatrisk tilsyn indgik ikke i advokatens henven-delse af 6. oktober 2009 forud for inspektionen den 27. oktober 2009.
Spørgsmålet er således heller ikke omtalt i brevet af 26. oktober 2009 fra Direktoratetfor Kriminalforsorgen.
50/57
I rapporten af 24. maj 2005 om inspektionen i 2004 indgik det at Politigårdens Fæng-sel betjenes af en læge fra Københavns Fængsler der kommer i afdelingen 1 gang omugen og normalt 2 timer. Det indgik endvidere at der foranstaltes psykiatriske tilsyn iarrestafdelingen hvis der er behov for det. Det indgik også at der ville kunne tageskontakt til en psykolog.I den ovenfor under pkt. 3.1 omtalte sag – som jeg rejste af egen drift om en bestemtindsat i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel – bemærkede jeg generelt i brev af23. december 2009 til Direktoratet for Kriminalforsorgen at bl.a. de mentale følgevirk-ninger for en indsat i en given situation er blandt de momenter som indgår ved vurde-ringen af om forholdene konkret for en indsat er i strid med EMRK artikel 3. Ved vur-deringen efter artikel 3 lægges således efter retspraksis hos Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol (EMD) bl.a. vægt på lægelig behandling og kontrol med denindsattes helbredstilstand. Det gælder især ved længere anbringelser (jf. ovenfor un-der bl.a. pkt. 3.2.3).
Ved fastlæggelsen af de krav der kan udledes af EMRK artikel 3 med hensyn til for-hold under frihedsberøvelse, tager Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i vidtomfang hensyn til udtalelser mv. fra Torturkomitéen. Se også CPT standards (CPT/Inf/E (2002) – Rev. 2009 English) afsnit III og pkt. 41-44 om psykiatrisk behandling.Højesteret har i en dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, U.2000.2385.H. – forudfor dommen (Rohde mod Danmark) ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolom EMRK artikel 3, omtalt ovenfor under pkt. 3.2.3 – forudsat at der skal være etsundhedsmæssigt tilsyn med en varetægtsarrestant i isolation.
Højesteret fandt efter en konkret vurdering i samme sag ikke at der ved varetægts-fængslingen i isolation var sket en overtrædelse af EMRK artikel 3.Højesteret tilkendte i sagen – efter reglerne herom i retsplejelovens § 1018 a – erstat-ning for bl.a. varigt mén og et særskilt beløb i godtgørelse for tort. Jeg bemærker hertilat jeg naturligvis er opmærksom på at de omhandlede regler i retsplejeloven gælder isager hvor retten har truffet beslutning om varetægtsfængsling og påtale opgives ellertiltalte frifindes. De samme regler om erstatning i retsplejelovens § 1018 a kan dogogså (i kraft af henvisningen i § 106 i straffuldbyrdelsesloven til retsplejelovens § 1018a) finde anvendelse (f.eks.) i forhold til indsatte som har været udelukket fra fælles-skab, men hvor den skærpede afsoningsform – udelukkelsen fra fællesskab – har væ-ret uberettiget. Bestemmelsen i retsplejelovens § 1018 a gælder også for ikke-økonomisk skade som normalt benævnes godtgørelse, jf. hertil side 234 i Straffuld-byrdelsesloven med kommentarer, 1. udgave (2003) af W. Rentzmann m.fl.
51/57
I sagen som jeg rejste af egen drift, lagde jeg vægt på oplysninger fra myndighederneom den indsattes helbredstilstand, herunder at den pågældende løbende blev tilset afen psykiater og læge, og at Direktoratet for Kriminalforsorgens lægekonsulent ogsåvar inddraget.
Med mit brev af 23. december 2009 til direktoratet i sagen gik jeg ud fra at Køben-havns Fængsler og personalet i arrestafdelingen løbende er opmærksomme på even-tuelle forværringer i den pågældende indsattes psykiske tilstand som tiden går, og atder med jævne mellemrum sker en lægefaglig vurdering af den pågældende. Jeghenviser til det som jeg har anført ovenfor under pkt. 3.1 og 3.2.
Jeg går ud fra at Københavns Fængsler løbende er opmærksom på eventuelle for-værringer i den psykiske tilstand som tiden går for alle indsatte, særligt de indsattesom har været anbragt i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel i meget lang tid, ogsom eventuelt også er underlagt yderligere restriktive forhold inden for det i forvejen –forudsatte – relativt skrappe regime i Politigårdens Fængsel.
Jeg henviser i denne forbindelse til mine bemærkninger om EMRK artikel 3 under pkt.3 ovenfor i denne rapport om mere langvarige anbringelser i arrestafdelingen.
Jeg beder om oplysninger om hvor mange timer Politigårdens Fængsel aktuelt er til-delt til psykologhjælp, og om det dækker behovet.Jeg beder endvidere om oplysninger om lægeordningen – særligt med henblik på lø-bende psykiatrisk tilsyn med de indsatte.
7.12.
Brugen af håndjern over for personer i de 5 særlige celler
Under pkt. 4.3 beskrev jeg de fysiske forhold i de 5 særligt indrettede celler på 4. sal iarrestafdelingen. Cellerne er som nævnt indrettet med bl.a. sikringsbeslag på dørenog en sprække/lem i døren til påsætning af håndjern.
Jeg forstår at der i nogle tilfælde i de særlige celler vil være indsatte som ofte eller”altid” (i en periode) – f.eks. i forbindelse med toiletbesøg og andre gøremål uden forcellen – kommer i håndjern.
Fra den tidligere omtalte sag om en indsat i arrestafdelingen (som jeg rejste af egendrift), er jeg bekendt med at den pågældende (tidligere og muligvis fortsat) f.eks. hvergang ved toiletbesøg fik/får håndjern på. Håndjernene sættes på ved at den indsattemed ryggen til stikker armene ud igennem lemmen i døren til cellen. Under toiletbesø-
52/57
get er håndjernene taget af. Og det sker efter det for mig oplyste gennem en lem i toi-letdøren. Den pågældende lukkes først ud fra toilettet efter at håndjern er påsat igen-nem lemmen i toiletdøren. Den pågældende bliver herefter igen ledsaget til sin celle afpersonalet. I cellen får den pågældende taget håndjernene af igen igennem lemmen.Når den indsatte havde/har andre gøremål uden for sin celle, blev/bliver han på sam-me måde også påsat håndjern, det vil sige f.eks. i forbindelse med ledsagelse til og fragårdtursarealet.
Reglerne om anvendelse af håndjern findes i § 65 i straffuldbyrdelsesloven. Hertilkommer reglerne i sikringsmiddelbekendtgørelsen (nu bekendtgørelse nr. 791 af 25.juni 2010 om anvendelse af sikringsmidler i fængsler og arresthuse).
Disse regler sigter formentlig navnlig på situationer hvor der i et enkelt tilfælde påsæt-tes håndjern. Reglerne indeholder således ingen udtrykkelig regulering af den ovenforbeskrevne situation hvor håndjern påsættes (gennem lemmen) flere gange i en perio-de ved alle aktiviteter uden for cellen efter en beslutning herom der dækker mere endet konkret indgreb hvor håndjern sættes på med henblik på f.eks. ét toiletbesøg.
§ 13, stk. 1, i bekendtgørelsen pålægger institutionen at skrive rapport om anvendelseaf håndjern. Rapporten skal indeholde oplysning om begrundelsen for anvendelsen,om dato og klokkeslæt for hvornår anvendelsen af sikringsmidlet er ophørt, samt omat den indsatte er orienteret om muligheden for at klage til justitsministeren (og når derer tale om afsonere, hvornår fristen for at indgive klage udløber, jf. straffuldbyrdelses-lovens § 111, stk. 2). Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om institutionensovervejelser om lægetilsyn og oplysning om underretning efter bekendtgørelsen.
Efter § 13, stk. 2, skal de indsatte efter anmodning have udleveret en kopi af rappor-ten.Jeg går ud fra at brugen af håndjern – som sættes på gennem sprækken/lemmen idøren – over for nogle af de indsatte der sidder i en af de 5 særlige celler, ikke adskil-ler sig fra brugen af håndjern (efter de almindelige ovennævnte regler om håndjern)over for andre indsatte i almindelige celler.
Jeg går således ud fra at brugen af håndjern sker inden for rammerne af § 65 i straf-fuldbyrdelsesloven og sikringsmiddelbekendtgørelsen.
Jeg beder om oplysninger om hvordan Københavns Fængsler forholder sig til reglerneom anvendelse af håndjern i en situation som den der forelå i den nævnte sag somjeg rejste af egen drift.
53/57
Jeg beder i den forbindelse Københavns Fængsler om at komme ind på om man (så-dan som en tekstnær og måske noget formalistisk læsning af de eksisterende reglerkunne lægge op til) ser forløbet som flere enkelte indgreb – med bl.a. den deraf føl-gende pligt til at skrive rapport med begrundelse efter § 13 i bekendtgørelsen hvergang der anvendes håndjern.
Hvis dette ikke er tilfældet, beder jeg Københavns Fængsler om at komme ind på omman anser det som en fremadrettet beslutning som på et givet tidspunkt når grundla-get for brugen af håndjernene (påsat igennem lemmen) ikke længere er til stede, skalbringes til ophør. Jeg beder (i tilfælde af at man anlægger en sådan betragtning) ogsåKøbenhavns Fængsler om at komme ind på spørgsmålet om hvorledes, og navnlighvor ofte, en sådan løbende vurdering foretages. I forlængelse heraf beder jeg ogsåom at modtage notater/rapporter/udskrifter fra klientsystemet eller andet materiale fraen eller flere sager om brug af håndjern ”altid”, jf. beskrivelsen ovenfor, til illustration afhvordan Københavns Fængsler behandler disse særlige sager.
Ses sagen anderledes, beder jeg naturligvis også om bemærkninger.Jeg henviser herved til det – også proceduremæssigt – til dels sammenhængendespørgsmål ovenfor under pkt. 3.2 med omtale af den generelle sag som jeg rejste ibrev af 25. marts 2009 og mit seneste brev af 7. juni 2010 til Direktoratet for Kriminal-forsorgen i den generelle sag.
7.13.
Anbringelse og løbende overvejelser om ophør af anbringelse mv.
Som nævnt ovenfor under pkt. 4.3 er jeg opmærksom på at de 5 særlige celler på 4.sal i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel ikke er celler som beskrevet i § 63, stk.4, i straffuldbyrdelsesloven.
Bestemmelsen i § 63, stk. 4, og de tilhørende regler i bl.a. bekendtgørelsens §§ 6-7og §§12-14 finder således ikke direkte anvendelse på de 5 særlige celler på 4. sal iarrestafdelingen. Noget andet er dog – som det vil fremgå i det følgende – at nogle afhensynene bag nogle af reglerne om udelukkelse fra fællesskab med en vis styrkekan gøre sig gældende i sager om visse personer under restriktive foranstaltninger,f.eks. personer der de facto er udelukket fra fællesskab, jf. nærmere nedenfor.
Først følger reglerne om (egentlig) udelukkelse fra fællesskab:
§ 63, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven vedrører egentlige administrative afgørelser omudelukkelse fra fællesskab.
54/57
§ 63, stk. 4, indeholder som nævnt en bestemmelse om isolation i særlige sikrede af-snit eller opholdsrum for bl.a. undvigelsestruede. Bestemmelsen har følgende indhold:”…Stk. 4.Hvis en indsat afsoner straf for grov kriminalitet under anvendelse af vå-ben eller andre personfarlige metoder og under fuldbyrdelsen af straffen eller un-der forudgående varetægtsfængsling er undveget eller har forsøgt at undvige vedanvendelse af våben eller andre personfarlige metoder, kan det bestemmes, atisolation skal gennemføres på skift i særligt sikrede afsnit og opholdsrum i for-skellige lukkede fængsler og arresthuse, såfremt der er en særlig bestyrket mis-tanke om, at den indsatte på ny vil forsøge at undvige.”.
§§ 6-9 i bekendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab (bekendtgørelse nr. 440 af30. maj 2008 om udelukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i obser-vationscelle m.v. i fængsler og arresthuse) indeholder regler om særlige rettighederfor indsatte der er udelukket fra fællesskab.
Følgende fremgår af reglerne:”§ 6.Indsatte, der har været udelukket fra fællesskab i mere end 14 dage, skalvejledes udførligt om de særlige rettigheder og tilbud, der tilkommer dem efternærværende bestemmelse og § 7. Med henblik på at mindske den særlige be-lastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet medudelukkelse fra fællesskab, påhviler det personalet løbende at være særligt op-mærksom på, om indsatte, som er udelukket fra fællesskab i mere end 14 dage,har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder en psykiater m.v.Det påhviler personalet at være opmærksom på, at dette behov øges i takt medvarigheden af udelukkelsen.Stk. 2.I forhold til indsatte, der har været udelukket fra fællesskab i mere end 14dage, skal personalet være særligt opmærksom på, om der under henvisning tilden indsattes forhold sammenholdt med hensynet til orden og sikkerhed i institu-tionen kan ske lempelser f.eks. i form af1) fællesskab med en eller flere andre indsatte i cellen eller under gårdtur,2) mulighed for at arbejde i fællesskab,3) aktiviteter i fritiden med en eller flere andre indsatte eller med personalet.Stk. 3.Indsatte, der har været udelukket fra fællesskab i mere end 14 dage, skalendvidere1) tilbydes regelmæssige og længerevarende samtaler med f.eks. præst, læge el-ler psykolog,
55/57
2) have tv stillet gratis til rådighed, og3) have særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendtaktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for for-styrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med udelukkelse fra fælles-skab.
§ 7.En indsat, der har været udelukket fra fællesskab i mere end 3 måneder, skaludover de tilbud, der er nævnt i § 6, så vidt muligt og efter en konkret vurdering afden pågældendes behov sammenholdt med ordens- og sikkerhedsmæssige for-hold, tilbydes1) særligt veludstyret celle, og2) mulighed for udvidet besøg.
§ 8.Indsatte under 18 år, som har været udelukket fra fællesskab i et sammen-hængende tidsrum af mere end 4 ugers varighed, og indsatte på 18 år eller der-over, som har været udelukket fra fællesskab i et sammenhængende tidsrum afmere end 6 måneders varighed, skal ud over de aktiviteter, som følger af §§ 6-7,tilbydes yderligere mindst 3 timers daglig aktivering med personkontakt.Stk. 2.Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, skal 1 gang ugentligt isamarbejde med den indsatte udfærdige en plan for vedkommendes aktivering imedfør af stk. 1.
§ 9.Når udelukkelse fra fællesskab bringes til ophør, jf. straffuldbyrdelseslovens§ 63, stk. 7, 1. pkt., skal der gøres notat om dato og klokkeslæt for udelukkelsensophør.Stk. 2.Der skal endvidere gøres notat om institutionens overvejelser efter straf-fuldbyrdelseslovens § 63, stk. 7, 2. pkt., om helt eller delvis at bringe udelukkel-sen til ophør, herunder om dato og klokkeslæt for overvejelserne.”
§§ 13-14 i samme bekendtgørelse indeholder følgende regler om anbringelse efter §63, stk. 4, i straffuldbyrdelsesloven:”§13.Afgørelse om anbringelse efter straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 4, og omophør af anbringelsen træffes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsor-gen, efter drøftelse med repræsentanter for de involverede lukkede institutioner.Stk. 2. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, skal mindst én gangom ugen overveje spørgsmålet om helt eller delvis at bringe anbringelsen til op-hør. Direktoratet skal i denne forbindelse fra de involverede institutioner modtagede i medfør af § 9, stk. 2, udarbejdede notater.
56/57
§ 14.Anbringelse skal så vidt muligt ske i celler, der er større end normalt, ogsom er indrettet med en bedre udstyrsstandard.Stk. 2. Under anbringelsen skal institutionens personale føre et indgående tilsynmed den indsatte. Enhver, der tilser den pågældende, skal gøre notat herom i ensærlig dagbog. Dagbogen skal indeholde oplysning om tidspunktet for tilsynet ogoplysning om den pågældendes tilstand samt eventuelle bemærkninger om be-hovet for at opretholde anbringelsen.”
Som nævnt under pkt. 4.3 og lige ovenfor er jeg opmærksom på at de 5 nævnte cellerikke er celler som beskrevet i § 63, stk. 4, i straffuldbyrdelsesloven.
Bestemmelsen i § 63, stk. 4, og de tilhørende regler i bl.a. bekendtgørelsens §§ 6-7og §§12-14, finder som konsekvens heraf naturligvis ikke direkte anvendelse i forholdtil de 5 nyoprettede særlige celler på 4. sal i arrestafdelingen.Noget andet er, som også nævnt ovenfor, at hensynene bag nogle af reglerne – f.eks.reglerne i bekendtgørelsen om særlige foranstaltninger (kompensation) for indsatteder har været udelukket fra fællesskab i en nærmere angiven periode (§§ 6-7), og reg-lerne om overvejelser vedrørende ophør af udelukkelsen (og notat herom), jf. § 8 og§§ 12 og 14 – med en betydelig styrke også gør sig gældende i sager om personerder ikke er udelukket fra fællesskab, men som f.eks. både er anbragt i 1 af de 5 særli-ge celler, og som samtidig også er underlagt andre restriktive foranstaltninger (f.eks.”fast” påsætning af håndjern der sættes på gennem lemmen i døren, og ledsagelse afflere betjente uden for cellen, jf. beskrivelsen ovenfor).
Det forhold at en indsat er anbragt i 1 af de 5 nyindrettede celler, giver ikke i selv an-ledning til at inddrage de ovennævnte hensyn fra bekendtgørelsen om udelukkelse frafællesskab.
Synspunkterne ovenfor om brugen, helt eller delvist, af indholdet/principperne i be-kendtgørelsen om udelukkelse fra fællesskab har jeg tidligere i brev af 23. december2009 udtrykt over for Københavns Fængsler i forbindelse med den nævnte sag somjeg rejste af egen drift om en indsat i 1 af de 5 særlige celler.
Disse synspunkter fastholder jeg med de ovennævnte bemærkninger.
Som nævnt oplyste ledelsen under inspektionen at de særlige celler bliver brugt til atvurdere de nye indsatte der skal ses an i et stykke tid efter indsættelsen.
57/57
Jeg forstår at det ikke er samtlige nye indsatte som bliver anbragt i 1 af de 5 særligeceller, men at visse betingelser skal være opfyldt før den indsatte anbringes i en af de5 særlige celler.
Jeg beder Københavns Fængsler om bemærkninger til det som jeg har anført om hvil-ke personer cellerne bruges til. I forlængelse heraf beder jeg om oplysninger om hvil-ke betingelser der skal være opfyldt, for at en indsat bliver anbragt i en sådan særligcelle.
Endvidere beder jeg om oplysninger om hvorledes, herunder hvor ofte, det vurderesom en indsat fortsat skal være anbragt i en særlig celle. Jeg henviser til principperne ibekendtgørelsen om udelukkelse for fællesskab gengivet ovenfor, bl.a. §§ 8 og 13 omnotatpligt og ugentlige overvejelser.
Jeg beder også om oplysning om hvem der kan træffe de ovennævnte beslutningerom anbringelse og ophør i en særlig celle.
Endelig beder jeg om at modtage eventuelle interne regler/notater om de spørgsmålsom jeg har rejst ovenfor i forhold til de 5 særlige celler.
OpfølgningJeg beder om at arresthuset sender de oplysninger mv. som jeg har bedt om, tilbagegennem Direktoratet for Kriminalforsorgen som jeg også beder om en udtalelse.
UnderretningDenne rapport sendes til Københavns Fængsler, Direktoratet for Kriminalforsorgen,Folketingets Retsudvalg og de indsatte i arrestafdelingen i Politigårdens Fængsel.
Lennart FrandsenInspektionschef
