REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 689: Undersøgelsen "To hjem - én familie - børn og forældres erfaring med deleordning"

ForordI samarbejde med Statsforvaltningen Hovedstaden har socialrådgiver HanneSøndergaard Jensen i perioden maj 2009 til december 2009 forestået en undersøgelse affraskilte forældres aftaler om deleordning og udvidet samvær1for deres børn.I undersøgelsen belyses, hvilke erfaringer børn og forældre har med deleordning ogudvidet samvær, samt hvilke problemstillinger der her gør sig gældende.Der rettes en særlig tak til de forældre og børn der har deltaget i undersøgelsen.Undersøgelsen er finansieret med hjælp fra Margot og Thorkild Dreyers fond, ogStatsforvaltningen Hovedstaden har medvirket til at undersøgelsen kunne gennemføres.En tak til Margot og Thorvald Dreyers fond for økonomisk støtte samt tilStatsforvaltningen Hovedstaden for medvirken.

Indholdsfortegnelse1 Indledning1.1 Formål1.2 Definition af deleordning og udvidet samvær1.3 Skilsmisse og samlivsophør2 Vedrørende forældrene2.1 Uddannelse2.2 Hvem tog initiativ til samlivsophør?2.3 Placering af forældremyndighed2.4 Barnets bopælsadresse2.5 Barnets alder ved samlivsophævelse/skilsmisse3 Forældrenes aftaler om deleordning3.1 Forskellige typer af deleordning3.2 Ændringer af deleordning3.3 Hvem tog initiativ til ændring af deleordningen?4 Samarbejdet mellem forældrene – typer af konflikter4.1 Forældre med almindelige uenigheder4.2 Forældre med personforankrede konflikter4.3 Forældre med situationsbestemte konflikter4.4 Deleordning som konfliktdæmpende aftale4.5 Forældrenes vurdering af om barnet påvirkes af eventuelle konflikter5 Samlivserfaring5.1 Omsorg for og opdragelse af barnet i samlivet5.2 Barselperioden5.3 Øvrige omsorgs- og opdragelsesopgaver6 Barnets situation i deleordninger6.1 Metodiske overvejelser om at interviewe børn og børns udsagn somøjebliksbillede6.2 Barnets medindflydelse6.3 To hjem–én familie6.4 At pendle6.5 Forældresamarbejdet – set med barnets øjne6.6 Fordele og ulemper for barnet ved deleordning eller udvidet samvær7 Uddrag af andre undersøgelser om deleordning8 Konkluderende perspektiver9 KildelisteBilag 1 – Familiepræsentation4456777888991011131314151517181818191920212325272728293234

1 – IndledningDette projekt er metodisk blevet til ved at forældrene har udfyldt et skema med faktiskeoplysninger om uddannelse, forældremyndigheds placering og bopæl på børnene samt hvemaf forældrene der har taget initiativ til samlivsophør. Forældrene er desuden blevet spurgt omderes erfaringer vedrørende deres indbyrdes aftaler og samarbejde om børnene, både før ogefter samlivsbruddet.De medvirkende børn er blevet interviewet om, hvilke erfaringer de har gjort sig med at bo ito hjem, om deres oplevelse af graden af medindflydelse på deleordning og/eller udvidetsamvær samt om eventuelle ændringer af samværsordning.Desuden er børnene er blevet interviewet om deres pendlertilværelse samt oplevelse afforældrenes samarbejde.Der har deltaget otte forældrepar og ti børn. Af de seksten forældre har tolv besvaret skemaetog fire har ikke svaret.Kontakten til forældrene er etableret via statsforvaltningens intranet, via henvendelse til enprivat skole i København samt via www.delebarn.dk.I alt ni børn er interviewet. Jeg har interviewet otte børn og et barn er blevet interviewet af etfamiliemedlem. Et af børnene trak sig fra selve interviewet, hvorfor oplysningerne om detpågældende barn er baseret på moderens udsagn.Denne undersøgelse vil desuden bygge på mine egne erfaringer som børnesagkyndig rådgiveri statsamt/statsforvaltning gennem 24 år.Denne rapport indeholder både afsnit med faktuelle oplysninger om informanterne og afsnitmed en mere analysepræget tilgang.I afsnit to der vedrører forældrenes baggrund og i afsnit fem, der omhandler forældrenessamlivserfaringer vil jeg mest holde mig til de faktuelle oplysninger. I de øvrige afsnit vil jegudfolde analysen og gå mere i dybden med hvad jeg kan udlede på baggrund af mineinterviews.Her i afsnit ét vil jeg, efter beskrivelse af projektets formål, forsøge at definere, hvaddeleordning og udvidet samvær er, samt inddrage hvordan man definerer deleordning ogudvidet samvær i Norge og Sverige, som er de lande der har forsket i deleordning og udvidetsamvær i Skandinavien.Desuden vil jeg belyse, hvad jeg forstår med samlivsophør og skilsmisse og hvorfor jegbruger begge begreber.1.1 – FormålFormålet med projektet er at belyse hvilke erfaringer forældre, der er blevet skilt, har gjort sigmed deleordning og udvidet samvær for deres børn, samt børnenes egne erfaringer med at bolige meget eller næsten lige meget i to hjem.Det er min hensigt, at resultaterne fra projektet skal vise hvilke forudsætninger der bør væretil stede, hvis en samværsordning skal fungere tilfredsstillende for forældrene og isærdeleshed for de involverede børn. Herunder ønsker jeg at vise hvad der karakterisererforældrenes indbyrdes relation og deres relation til børnene; især karakteren af forældrenessamarbejdsrelation i forhold til hvad der virker mest konfliktdæmpende. Endvidere er det minhensigt at vise, hvad der karakteriserer børnenes relation til deres forældre, og hvorledes de

oplever deres situation som delebørn med hyppige skift mellem hjemmene, deres oplevelse afindflydelse på deres situation og oplevelse af deres forældres relation.Resultaterne af undersøgelsen skal tilgå de instanser der til daglig arbejder med samvær ogforældremyndighed. Jeg tænker særligt på de faggrupper der skal træffe afgørelser påsamværsområdet i statsforvaltningerne.Desuden kan forældre der overvejer deleordning eller anden form samvær havde gavn afundersøgelsen.Den form for samværsordning som jeg kalder deleordning2er meget lidt undersøgt iDanmark. Socialforskningsinstituttet har beskæftiget sig med skilsmisse og samvær (Ottosen2004) (Nissen, 2001), men egentlige studier om deleordning må man til de øvrige nordiskelande, Norge og Sverige, for at finde (Kvaran 2008) (Skjørten et al 2007) (Moxnes et al 2001)(Socialstyrelsen.se 2004). Desuden er i lande som Australien, England og USA ligeledesforsket i deleordning og udvidet samvær (Smart et al 2001) (Smyth et al 2008) (Sheehan et al2001).Det er mit ønske, at dette projekt ydermere lægger op til videre forskning på området for atder kan skabes dokumentation for de her i projektet behandlede forhold.1.2 – Definition af deleordning og udvidet samværJeg vil nu kort forklare, hvordan jeg mener man bør forstå begreberne deleordning og udvidetsamvær. Jeg vil beskæftige mig yderligere med forskellige typer af deleordninger i afsnit 3.1.En samværsordning kan bestå af et bestemt antal dage eller timer, som en samværsforælderhar med sit barn. Samværsforælderen er den forælder der ikke har bopælsadresse på barnet.Langt de fleste forældre indgår selv aftaler om hvor meget samvær samværsforælderen skalhave med barnet. Såfremt forældrene ikke kan blive enige om en samværs og/ellerdeleordning kan statsforvaltningen træffe afgørelse herom.Ifølge forældreansvarsloven kan statsforvaltningen afgøre et samvær fra en halv time til syvdage ud af fjorten dage.Skeler man til den norske lovgivning forudsættes det at en deleordning ('delt bosted' på norsk)indebærer at barnet bor lige meget eller næsten lige meget tid hos hver af forældrene.Grænsen mellem deleordning og udvidet samvær kan her være flydende og ifølge Svensk ogNorsk lovgivning, er der ingen præcis definition på, hvor meget tid barnet skal bo hos hver afforældrene for at det kan kaldes delt bosted (deleordning).Men herhjemme er der en udbredt opfattelse af, at ligedeling af tid med sit barn, er det viforstår som deleordning.Jeg vil som definition af 'deleordning' benytte forældreansvarslovens formulering om atstatsforvaltningen kan fastsætte syv ud af 14 dages samvær til samværsforælderen. Således erder indført mulighed for at træffe afgørelse om en deleordning i lovens forstand, forstået somen ligedeling af barnets tid hos hver af forældrene, hvilket i denne rapport vil benyttes somdefinitionen på en 'deleordning'.2

Begrebet 'udvidet samvær' er som sagt at barnet bor lidt mere tid hos sin bopælsforælder endhos sin samværsforælder. Ifølge en norsk højesteretsdom fra 1998 er udvidet samværdefineret, dersom barnet har en tredjedel eller mindre samvær med samværsforælderen.Med hensyn til udvidet samvær vil jeg mene, at fire til seks overnatninger over en 14 dagesperiode bør betegnes som udvidet samvær.Som jeg bruger begrebet udvidet samvær er det en samværsordning hvor barnet er lidt merehos den ene af forældrene end den anden.Ud over deleordning og udvidet samvær findes der weekendsamvær, f.eks. fra fredag tilsøndag som jeg i dette projekt dog ikke beskæftiger mig med.Det er i øvrigt værd at bemærke, at flere af de medvirkende børn, som har eller har haft enordning med fem eller seks overnatninger ud af 14 dage hos den ene forældre, føler sig som“delebarn”. Og spørgsmålet er om ikke mange skilsmissebørn, uanset omfang af samvær,opfatter sig selv som "delebørn". En ung pige skrev f.eks. forleden til delebarn.dk om” Mit livsom delebarn”, selvom hun gennem flere år haft weekendsamvær med sin far. (www.delebarn.dk marts 2010)Afrundende kan man sige, at der ingen tvivl er om, at ligedeling eller næsten ligedeling af tidmed sit barn, i modsætning til at barnet kun er hos den ene af forældrene, er kommet for atblive og vil blive dagligdag for flere og flere skilsmissebørn. Det kan ses som en positivudvikling når det er udtryk for at fædre generelt er mere involverede i omsorgen for deresbørn og derved mere ligestillede med mødrene i den daglige omsorg for børnene samt atbørnene er fortrolige med, at forældrene skiftevis er om dem.1.3 – Skilsmisse og samlivsophørI dette projekt vil jeg skiftevis bruge ordene skilsmisse og samlivsophør idet jeg ikke harskelet til om forældrene har været gifte eller ugifte - derfor bruges begreberne i flæng.Skilsmissen og perioden efter ser jeg som en kritisk periode for alle involverede og enløbende omstilling – for alle familiemedlemmer. Det er en periode hvor de voksne ofte følersig udsatte og sårbare, og spørgsmål om samværsaftaler om børnene kan her blive etafgørende punkt og, i værste fald, ende i en strid forældrene imellem.I den sammenhæng kan det ikke afvises, at øget sårbarhed og følelse af yderligere tabforsøges undgået i aftaler om tidsmæssig ligedeling af børnene. Dette synes forståeligt ud frade voksnes krise og situation. Hvorvidt det er godt for børnene, særlig på sigt, er en andensag.Samlivsophør og skilsmisse er en meget voldsom og følelsesmæssig belastning og omstillingfor de fleste forældre samt deres børn. Omstilling fra en familieform til en anden er enskrøbelig periode og for forældrene er det vigtigt, at de føler de kan styre forløbet. Selveomstillingen har en af de medvirkende forældre udtrykt således:“Som skilsmissepar er det vigtigt at huske at man ikke længere har lov til at bestemme overeller styre den andens liv. Det man har sammen er børnene og et fælles ønske om at give dem

en god barndom, hvor de kan føle sig elskede og trygge, selvom de skal flytte bopæl heletiden.år man skilles starter man relationen og opbygningen af den op på ny, samtidig med at manhar en lang historik.I den forbindelse skal man passe på ikke at miste fokus på børnene og deres behov for bådeen mor og en far og følelsen af en familie.”(Mor)En forestående skilsmisse kan også forberedes og det er mit indtryk, at hos nogle af demedvirkende, der var enige om samlivsophør, i alt tre af fem par, har flere forældre i dennegruppe bestræbt sig på at lave realistiske aftaler om børnene og andre spørgsmål der har medbruddet at gøre, for at finde fælles fodslag i deres fremtidige samarbejde.Et forældrepar har oplyst, at de i meget langt tid før selve skilsmissen grundigt gennemgikalle de faldgruber der kunne komme, hvilket de begge har bekræftet måske har væretmedvirkende til, at de er kommet godt fra start.Skilsmisse og samlivsophør er, ifølge min erfaring, et område der rummer mange komplekseproblemstillinger, der alt andet lige ikke altid har sit udspring i forældrenes skilsmisse oglangtfra altid kan planlægges, men skal ses i lyset af de faktorer der førte til en skilsmisse.

2 – Vedrørende forældreneI dette afsnit har jeg set på de faktiske forhold, såsom forældrenes uddannelse, hvem afforældrene der tog initiativ til skilsmissen og hvorledes forældrene har fordeltforældremyndighed og bopæl for børnene. Oplysningerne er faktuelle, idet ingen afspørgsmålene har drejet sig om den (mulige) proces der førte til enighed om bopæl ogforældremyndighed.2.1 – UddannelseLangt hovedparten af de medvirkende har en mellemlang eller længerevarende uddannelse. Imit materiale findes der ingen ufaglærte personer. Dette er et mønster der også er at finde iflere udenlandske undersøgelser.Tolv af forældrene har givet oplysninger om deres uddannelsesniveau. Det er som følger:Fem personer har en længerevarende uddannelse.Seks personer har en mellemlang uddannelseEn person har en kortvarig uddannelse.Fire forældre har ikke besvaret skemaet.Hos mine informanter er 'længerevarende uddannelse' indenfor universitet oghandelshøjskole, 'mellemlang uddannelse' er indenfor seminarier/sygeplejerskole, mens dermed 'kortvarig uddannelse' menes handelsskoleuddannet.2.2 – Hvem tog initiativ til samlivsophør?Spørgsmålet om, hvem af forældrene der ønskede skilsmisse er medtaget, fordi jeg

formodede, at en grad af enighed hvad angår ophør af samliv har eller får indflydelse påforældrenes samarbejde fremover. Hvis der er høj grad af enighed mellem forældrene om atskulle skilles, kan dette måske afspejle sig i fravær af konflikter mellem forældrene efter enskilsmisse.Det er alment kendt, at det tit er kvinden der tager initiativet til samlivsophør. Hvorvidt par ifællesskab er enige om samlivsophør har jeg ikke kunnet finde oplysninger om.Jeg vil gerne indskyde her, at hvad angår samliv og samlivsophør kan der være to opfattelseraf dette, mandens og kvindens, hvilke kan se meget forskellige ud.Hos de tolv forældre så besvarelserne således ud:I et tilfælde var det faderen.I fire tilfælde var det moderen.I fem tilfælde begge forældre.I seks tilfælde var spørgsmålet ubesvaret. (fire fædre og et forældrepar)Ses der bort fra de fire fædre og et forældrepar der ikke har besvaret spørgsmålet er detmoderen eller begge forældre der har taget initiativ til samlivs ophør. I den ene sag, hvor deter faderen der har taget skridtet til ophør af samliv, er det oplyst af moderen, at faderen forlodhende før barnet blev født.Det er interessant, at det i højere grad er fædrene der ikke har svaret, dette vil jeg dog ikkekonkludere noget på her.2.3 – Placering af forældremyndighedDer er fælles forældremyndighed hos alle de medvirkende familier. Det skal tilføjes at i denfamilie, hvor forældrene aldrig havde boet sammen, aftalte forældrene fællesforældremyndighed da barnet var tre år gammelt.2.4 – Barnets bopælsadresseAf de 8 familier har børnene adresse hos faderen i to tilfælde.Den ene af et søskendepar (pige) har bopæl hos faderen og en pige med en 7/7 ordning (altsåsyv dage hos hver af forældrene) har på interview tidspunktet bopælsadresse hos sin far.Langt hovedparten, nemlig i seks af familierne, har børnene bopælsadresse hos moderen.Dette svarer til den opgørelse jeg lavede i 2001 i Ribe statsamt, hvor langt hovedparten afbørnene havde bopælsadresse hos deres mor. Det drejede sig om 33 børn ud af 46 pådaværende tidspunkt. (Jensen Søndergaard 2001)2.5 – Barnets alder ved samlivsophævelse/skilsmisseDa materialet er sparsomt ses der ikke et mønster for så vidt angår barnets alder påskilsmissetidspunktet. De medvirkende familier har børn i forskellige aldre, og påskilsmissetidspunktet så det således ud:Et barn var ufødtEt barn var 2 1/2 år

Et barn var 3 1/2 årEt barn var ca. 4 årEt barn var 5 år (havde en lillebror der ikke var del af undersøgelsen)Et barn var 6 årEt barn var 8 1/2 årEt barn var 9 1/2 årTo børn var 11 årPå tidspunktet for denne undersøgelse havde flertallet af familierne været skilt mellem tre ogfem år. I en familie var der på interviewtidspunktet gået halvandet år siden samlivsophør. I enanden familie var samlivet ophørt ca. 10 år tidligere (den familie hvor barnet ikke var født dasamlivet ophørte). I en tredje familie havde forældrene været skilt tidligere i en kort periode,da barnet var omkring tre til fire år, men forældrene flyttede for alvor fra hinanden da barnetvar 11 år.Forældregruppen virker meget homogen set i forhold til uddannelsesniveau og forældrenesenighed om bopæl og forældremyndighed.Dette mønster er ligeledes at finde i den norske undersøgelse. (Skjørten et al 2007).

3 – Forældrenes aftaler om deleordningI afsnittet om forældrenes aftaler om deleordning søges belyst, hvilke ordningerforældregruppen i denne undersøgelse har praktiseret. Desuden belyses hvilke ændringer derer sket undervejs, det vil sige i skilsmisseperioden. I forbindelse med ændringer af aftalerbelyses ligeledes på hvis initiativ dette sker, barnets eller forældrenes.Det skal tilføjes, at der kan være glidende overgange mellem forælder og barns initiativ til enændring af en given samværsordning.I forbindelse med ændringer af aftaler om deleordning beskrives også hvilke aftaler børnenevar omfattet af på interviewtidspunktet.Dette afsnit vil også indeholde faktuelle oplysninger om familiernes deleordninger.3.1 – Forskellige typer af deleordningerI debatten om deleordning kan det let blive en kamp om, hvem der kan definere hvad endeleordning er–forskeren/sagkyndige/lovgivningsmagten/forældrene eller barnet. Dennekamp udspringer blandt andet af, at nogle fædre har følt, at de ikke er ligestillet med mødreomkring ret til tid med barnet.Det er min opfattelse, at når man diskuterer 'deleordning' kommer man ikke udenom 'udvidetsamvær'.Når jeg har valgt at fremhæve, at udvidet samvær, set med barnets øjne, også er en form fordeleordning, er det et forsøg på at se situationen fra barnets synspunkt og slå fast, at barnetsmåde at forstå hvad en deleordning går ud på også bør medtages.Det er min erfaring, at nogle børns ønske om deleordning kan have sit udspring i mange andrefaktorer end det udtalte ønske. Det kan være i loyalitet med begge forældre, for hvilke barnetubevidst ikke vil skabe problemer, det kan eksempelvis være at barnet ikke vil vælge den eneforælder frem for den anden, som beskrevet i bogen, Delt Bosted (Skjørten et al 2007).

Det er ligeledes min erfaring som børnesagkyndig, at mange børns ønske om deleordning er etønske om hverdagssamvær med begge forældre og ikke nødvendigvis et udtryk for ligemange døgn hos forældrene. Mange børn har en ubevidst fornemmelse af at de bør tilgodesederes forældre lige meget, og derfor møder man børn i den børnesagkyndige rådgivning, derudtrykker ønske om lige meget tid hos forældrene. I den sammenhæng er det vigtigt atmedtage, at barnet forsøger at balancere mellem sine forældre og da børn generelt er optagetaf retfærdighed vil en ligestilling af forældrene falde dem naturligt.Der er ligeledes en tendens til, at et barns forhold til henholdsvis moderen og faderen gøresusynlig i deleordningsdebatten. Ud fra min erfaring ser jeg det som et faktum, at børn harforskellige former for følelsesmæssig tilknytning til sine forældre. Sådan forholder det sigogså når forældrene lever sammen og denne forskel usynliggøres i debatten om hvor mangedage/døgn i hvert hjem et barn bør have i forbindelse med forældres skilsmisse. Man taler istedet ud fra et ligestillingsperspektiv. Et eksempel herpå er at spædbarnet sædvanligvis ermest tilknyttet moderen i den første periode efter fødslen. Desuden fortalte et par af demedvirkende børn, at de havde hjemve når de var hos deres far. Udsagnene kan tolkes somudtryk for, at de pågældende børn havde følt sig mest knyttet til deres mor, men det ervanskeligt at tolke fordi mange faktorer spiller ind.Ifølge den norske undersøgelse Delt Bosted er den mest almindelige form for deleordning syvdage i hvert hjem. For nogle få børns vedkommende, særligt de lidt større børn, er en 14/14dages ordning nogle gange at foretrække. (Skjørten et al 2007)I samme undersøgelse nævnes, at nogle familier deler ugen op, idet de finder at det er bedstfor deres børn, at de ser den anden forælder oftere end med en uges mellemrum. Det er mestsmå børn der er tale om.De forskellige ordninger for de medvirkende børn i dette projekt fordeler sig påskilsmissetidspunktet som følger:I fem af familierne (syv børn) er der deleordning, hvoraf det hos seks børn er som 7/7 ordningog det hos ét barn er som 14/14 ordning.I tre af familierne er der skiftende samværsordninger for tre børns vedkommende, herunder eret af børnene ufødt ved samlivsophør.Således er seks børn begyndt med en 7/7 ordning, heraf er der 2 søskende par.Et barn er begyndt med, og har på interviewtidspunktet, en 14/14 dages deleordning.De øvrige 3 børn har skiftende ordninger.På interview tidspunktet ser fordelingen således ud:Tre børn har (bibeholdt) en 7/7 ordningTo børn har en 14/14 ordning, hvoraf den ene (en pige) ønsker en 9/5 ordningFem børn har andre ordninger, typisk 9/5 ordninger.3.2 – Ændringer af deleordningSom det fremgår af overnævnte tal er der sket ændringer i samværsaftaler undervejs. Jeg harvalgt at se på ændringer i aftaler som udtryk for forældrenes lydhørhed i relation til deres barn

og deres evne til at udvise fleksibilitet og fastholde fokus på, hvad der er bedst for barnet.Andre undersøgelser medtager ligeledes dette aspekt, men problematiserer også emnet ogskriver, at stabilitet ikke er synonym med hvad der er til barnets bedste, idet det pointeres, atdet er vigtigt at være åben overfor muligheden for børn og forældres behov for at forskelligesamværsordninger tilgodeses. (Smyth et al 2008)I den norske undersøgelse Delt Bosted (Skjørten et al 2007) ses en tendens, for de større børnsvedkommende, til ændring i samværsordning. En tredjedel af de i alt 42 medvirkende børnhavde ændret deres samværsordning fra weekendsamvær/udvidet samvær til en deleordning.De store børn i denne gruppe ønskede en turnus på 14/14 dage for at få mere ro omkringsamværet.I min undersøgelse har en af de medvirkende børn hele vejen igennem haft en 14/14 dagesordning, mens et andet barn vælger at få en 14/14 ordning for at få mere ro omkringsamværet, i lighed med den norske undersøgelse.3.3 – Hvem tog initiativ til ændring af deleordningen?I nogle tilfælde var det børnene der var drivkraften og ønskede ændringer af deleordning og ito tilfælde var det forældrene. For ét barns vedkommende skyldes ændringer forhold hosfaderen, og her var det på moderens initiativ, der skete en ændring. For to af børneneskønnede begge forældre, at en 9/5 ordning var bedst. Det skal tilføjes, at de ændringer dersker, sker flere gange i forløbet som det også fremgår af nogle af citaterne, jvf. nedenstående.Ændringer i samværet sker dog oftest på barnets foranledning og det fremgår af intervieweneat flere af de medvirkende børn føler at de har en reel medindflydelse på hvilken slagsordning de helst vil have. Et barn udtrykker det således:”I begyndelsen boede jeg syv dage hvert sted, det bestemte far og mor at sådan skulle detvære. Efter nogen tid var jeg med til at bestemme, at jeg gerne ville være længere tid hos mor,så blev det ni dage hos mor og fem dage hos far.Men så begyndte jeg at savne min far, og nu bor jeg 14 dage hvert sted og det har jeg gjortlænge. Det er meget fint for mig og de hørte også på hvad jeg gerne ville.”(11-årig dreng).De medvirkende forældre i dette projekt viser en høj grad af lydhørhed overfor de behov ogønsker barnet fremkommer med. Ligeledes ses en høj grad af fleksibilitet og evne til atimødekomme hinandens behov for ændringer af en eksisterende aftale.Det er typisk sket i forbindelse ændrede arbejds- og boligforhold.Hos en af de medvirkende forældre var der på et tidspunkt behov for justeringer af endeleordning og forældrene indgik kort efter samlivsophør forskellige aftaler omudvidet samvær.Barnet i den pågældende familie fortæller, at hun havde mere tid hos den ene af forældrenegrundet den anden forælders arbejdsforhold og, i forlængelse af bruddet, den anden forældersboligforhold:“Først boede jeg mest hos mor, indtil far fik en bolig. Jeg savnede også den jeg ikke boede

mest hos[faderen].Så boede jeg hos dem i syv dage, seks eller syv dage, lige meget hos demhver, men nogle gange lidt mere hos far fordi min mor skulle arbejde.”(8-årig pige)Ovennævnte udsagn kan også tolkes derhen, at det er vigtigt for barnet, at en ordning erretfærdig og hvad der er meget væsentligt for et barn, barnets loyalitet med begge forældreanfægtes ikke.Det er et gennemgående træk, at deleordning og udvidet samvær, for nogle af de medvirkendebørn, skifter frem og tilbage over tid.Et forældrepar fortæller:“Lige efter skilsmissen havde begge børn en 7/7 ordning.I en periode havde vi 7/7 for drengen og 4/10 for pigen. Aktuelt bor vores datter ni dage hossin mor og fem dage hos mig[faderen]efter hendes eget ønske, som vi har valgt at lytte efter.Vores dreng har fortsat en 7/7 ordning.”Forældrene er blevet spurgt om de var helt eller delvist enige om aftale om deleordning.Hvordan forældrene nærmere er kommet frem til en enighed om deleordning er det vanskeligtat tolke på, idet forældrene ikke er blevet spurgt til processen. I en af sagerne var det faderensarbejdsforhold der afgjorde, at en ordning endte med 14/14 dage hvert sted.Det fremgår at langt de fleste forældre har oplevet at de har været helt eller delvist enige i, atderes barn skulle have en deleordning. Af de 12 besvarelser oplyser:Syv forældre at de var enigeTre forældre oplyser de var delvist enigeÉn er uoplystÉn forælder, moderen i den familie hvor hun altid har været alene med barnet og hovedsagligthar stået for alle beslutninger, oplyser følgende i skemaet:“Den ordning vi praktiserer bestemmes i sidste ende af mig”Dette citat viser at moderen har stået alene med ansvaret – eller ikke har formået at inddragefaderen til barnet. Eller faderen har ikke udvist interesse for barnet eller en aftale medmoderen om samvær. Det skal med at moderen har oplyst at faderen begyndte at se barnet ihendes hjem da barnet var nogle måneder gammel.I langt størstedelen af tilfældene, elleve, oplyses det, at det fungerer godt med en deleordningsamt en udvidet samværsordning for den anden forælder.I et af svarene er det oplyst, at deleordning fungerede mindre godt.Alt i alt peger det mod, at der er stor overensstemmelse mellem forældrene om, hvordan dehar fundet frem til en deleordning. Det er ligeledes gennemgående, at børnene har en høj gradaf medindflydelse på ændringer af en given samværs eller deleordning ifølge forældrene.Barnet har måske været den udfarende hvad angår ændring af en ordning, men det ervanskeligt at konkludere på dette, idet forældrene, sammen eller hver for sig, kan havefornemmelse af at en samværsordning er dårlig for deres barn.

4 – Samarbejdet mellem forældrene–typer af konflikterI dette afsnit har jeg valgt at koncentrere mig om to typer af konflikter samt kort behandlehvad jeg vil kalde 'almindelige' uoverensstemmelser.Desuden vil jeg diskutere, om nogle samværsvalg er mere konfliktdæmpende end andre.Jeg har set på flere undersøgelser vedrørende konflikter og forældresamarbejde.Det drejer sig for det første om forskellige karakteristika af konflikt og uoverensstemmelsemellem fraskilte forældre, som er beskrevet i en rapport der vedrører ” Kortlægning af denbørnesagkyndige rådgivning” (Familiestyrelsen 1999) som jeg har været medforfatter på.Der findes endvidere forsøg med at kategorisere konflikttyper i bogen Skånsomme skilsmisse.Her har Kari Moxnes m.fl. beskrevet og grupperet konflikter og uoverensstemmelser i’forældretyper’ (Moxnes, K 2004).I en anden undersøgelse har man afgrænset konflikter til to forskellige typer af konflikter i detder skelnes mellem situations bestemte konflikter og personforankrede konflikter (Koch et al2005). Jeg vil tage udgangspunkt i denne kategorisering, idet den falder meget i tråd med deerfaringer jeg har haft som børnesagkyndig.Desuden vil jeg tilføje en lempeligere udgave af ’konflikter’, nemlig hvad jeg vil kalde'almindelige uenigheder' der også er medtaget her.4.1 – Forældre med almindelige uenighederJeg vurderer, at hovedparten af de medvirkende forældre, syv af de otte forældrepar, befindersig i gruppen med 'almindelige uenigheder'.Hvad er det så der kendetegner almindelige uenigheder?De fleste forældre oplever både i deres samliv og i forbindelse med samlivsbruddet,uoverensstemmelser der er forskellige i styrke, intensitet og varighed. Forældre medalmindelige uenigheder er som hovedregel i stand til selv at finde en løsning eller er i stand tilat acceptere forskellige kompromisser. Forældrene fastlåses ikke i en indbyrdes strid.Langt hovedparten af de forældre derikkesøger hjælp i statsforvaltningen kommer på andenmåde frem til en løsning af deres uenigheder og må derfor ikke ty til statsforvaltningen forhjælp eller en afgørelse i deres sag.Jeg vil betegne denne gruppe som en gruppe af forældre, der selv klarer deresuoverensstemmelser eller søger hjælp privat, eller måske henvender sig i den åbne rådgivningi statsforvaltningen, med henblik på hjælp til at bilægge deres uoverensstemmelser. Et af de

medvirkende par havde benyttet sig af rådgivning i statsforvaltningens regi i forbindelse medsamlivsbruddet.De medvirkende forældre i dette projekt efterlader det indtryk, at de strækker sig langt for atopnå enighed eller de bestræber sig på at finde et kompromis, de begge kan leve med.Et forældrepar siger det meget præcist:”Vikan i 95 % af gangene nå til enighed. Vi er ikke enige om alt, men næsten.”(Moderen)Og videre:“Vikan være uenige men vi finder som regel ud af det”(Faderen)Det er dog uvist hvor meget ovennævnte forældre har bestræbt sig og arbejdet sig frem, for atfinde et kompromis eller blive enige.4.2 – Forældre med personforankrede konflikterPersonforankrede konflikter er typisk konflikter der forbliver permanente konflikter og kankomme fra begge eller den ene forælder. Den personforankrede konflikt er kendetegnet ved atden ene eller begge forældre ikke evner at leve sig ind i barnets situation eller i den andenforældres opfattelse af situationen. I værste fald nærer et forældrepar disse sider hos denanden.Den personforankrede konflikt er kendetegnet ved at den pågældende person er optaget afretfærdighed, gamle krænkelser og at vedkommende lægger alle negative følelser over på denanden forælder.Den personforankrede konflikt har typisk også eksisteret før samlivsophør og måske væretmedvirkende, som en af flere årsager, til bruddet.Denne type forældre er, som ovenfor nævnt, ikke at se i dette materiale. Men udelukke at enaf de medvirkende familier kan ende i en situationsbestemt konflikt kan man aldrig.En af de medvirkende forældre udtrykker bekymring for, om faderen kan acceptere enindskrænkning af samværet i forbindelse med, at han flytter langt væk fra datterens bopæl.Det er det forældrepar, der aldrig har boet sammen som forældre, og jeg finder de er atypiske.Moderen åbner op for at der er et skel mellem hende og barnets far idet hun siger:”Vores normer og værdier ligger så langt fra hinanden som det overhovedet er muligt.Han har ingen respekt for mig”Ovennævnte udtalelse viser en underliggende konflikt og ses ofte i sager der søges løst viastatsforvaltningen. Det er slidsomt for den forælder (eller begge) der skal skabe et samarbejde,så gnidningsfrit som muligt.

4.3 Forældre med situationsbestemte konflikterSituationsbestemte konflikter forekommer eksempelvis på grund af ændringer i en eller beggeforældres livsomstændigheder, eksempelvis ny partner, nyt arbejde, nye arbejdstider ellerflytning. Hvis situationen forandrer sig, kan den situationsbestemte konflikt opløse sig, måskeved hjælp af rådgivning og/eller konfliktmægling, eller blot opløse sig selv over tid.Men det kan også være, at det blot er en udsættelse af en underliggende konflikt som dukkerop til overfladen på et senere tidspunkt. Det er min erfaring som børnesagkyndig istatsforvaltningen at konfliktfyldte relationer har det med at dukke op igen og igen istatsforvaltningens kontekst, selvom konflikten måske ikke er så markant uden for dennekontekst.Forældre med situationsbestemte konflikter og særligt forældre med personforankredekonflikter ses ofte i statsforvaltningen.Ingen af de medvirkende i dette projekt vil jeg, som tidligere nævnt, betegne som ellerkategorisere under disse to typer af konflikter.4.4 Deleordning som konfliktdæmpende aftaleDet er antydet i nogle undersøgelser, at valg af deleordning kan ses som et konfliktdæmpendevalg, fordi ingen af forældre føler sig vraget eller forfordelt i relation til børnene.Hvorvidt dette er tilfældet i dette materiale kan jeg ikke sige noget om, idet ingen afforældrene har fået spørgsmål der kan pege på dette aspekt. Det er nærliggende at tro, at en såat sige salomonisk løsning af samværet lægger en dæmper på konflikter eller bremser optræktil konflikter i forlængelse af et samlivsophør.I den norske undersøgelse Delt Bosted (Skjørten et al) havde man iagttaget et laverekonfliktniveau blandt de forældre der havde deleordning end blandt forældre med andresamværsordninger.Dette var konstateret i en gruppe af forældre der havde gennemgået konfliktmægling. Manfunderede derfor over, om en deleordning var en konfliktdæmpende aftale.Et andet aspekt er, at det efter min vurdering er lettere for forældre at ændre på en deleordningsenere i skilsmisseforløbet, fordi man som udgangspunkt har været lige. At være ligestillettidsmæssigt er her lig med lige meget tid med sine børn. Dette kan sandsynligvis have engunstig indflydelse på nogle forældres fremtidige samarbejde.Det er min vurdering, at forældrene i dette projekt har udvist en høj grad af fleksibilitet ogåbenhed, for at imødekomme deres børns behov for ændringer af samværet.Hvad angår forældres fleksibilitet og konfliktfrie samarbejde, ligner de medvirkende i detteprojekt, de forældre jeg har set fra andre undersøgelser.Det går ligeledes igen i forskellige undersøgelser, hvilke forudsætninger der bør være tilstede, når en ordning som deleordning eller udvidet samvær skal etableres. Det pointeres, atvisse forudsætninger bør være til stede, fordi fraskilte forældre med deleordning eller udvidetsamvær skal have et omfattende og hyppigt samarbejde. Det er:

1. Gensidig respekt forældrene imellem.2. At forældre kan have en omfattende og konfliktfri kontakt.3. At man er fleksibel og kan ændre ordningen af hensyn til barnet.4. At bo nær hinanden, gerne i gang afstand og i samme skoledistrikt.Jeg anser det for urealistisk, at der ikke forekommer uenigheder, og for den sags skyldkonflikter, mellem fraskilte forældre. Men nogle forældre er i stand til at styre deresuenigheder og konflikter, så børnene ikke berøres nævneværdigt.Et konfliktfrit samarbejde er derimod sværere at opretholde, hvis en af forældrene påtvingesen samværsordning eller deleordning. Nogle undersøgelser peger på det betænkelige i atpåtvinge en forælder en deleordning, idet en deleordning bedst fungerer, hvis ordningen er etresultat af indbyrdes enighed. (Smyth et al 2009)I en svensk undersøgelse konkluderes endvidere “atdet ikke er tilrådeligt at tvinge forældretil deleordning når der er store og vedvarende konflikter, og forældrene ikke med støtte ogrådgivning kan komme frem til en aftale om deleordning.”(Socialstyrelsen.se 2004)Jeg vil tillade mig at føje til, at hvis en ordning kræver fortsat rådgivning og/ellerkonfliktmægling for at dæmpe konflikten mellem forældrene, er det spørgsmålet om barnetikke bliver ved med at lide under forældrenes uenigheder. Det er en påstand, men jeg finderdet problematisk for de involverede børn, at forældre skal have løbende hjælp til at tacklederes konflikter. Dette ses også i sager, hvor statsforvaltningen har suspenderet et samværblandt andet grundet tilbagevendende konflikter mellem forældre.Forældrene er blevet spurgt om, hvilke former for kommunikation de foretrækker at gøre brugaf, når de skal i kontakt med hinanden. I dag bruges f.eks. mail, sms, telefonsamtaler og atman mødes et neutralt sted eller hos hinanden. Brugen af sms og mail har praktiske fordele,og hvis forældrene ikke kan mødes direkte, vil jeg mene, det kan være konfliktbremsende.Men det rummer også ulemper i form af uklar kommunikation. I perioder hvor de føler demisforstår hinanden, får nogle forældre 'sendt' deres frustrationer videre til den andenforælder, fordi kommunikationsformen ikke inviterer til tænkepauser. Dermed kan konfliktereskalere.Langt hovedparten, det vil sige ni af ti af forældrene, har oplyst, at de gør brug af alle formerfor teknisk kommunikation, sms, mail og telefon.Halvdelen af de medvirkende, fem familier, har samstemmende oplyst, at de også mødesudover brug af nævnte kommunikationsformer.En enkelt har ikke svaret på spørgsmålet.Det er gennemgående, at de fleste af forældrene viser en stor grad af tiltro til hinanden og enhøj grad af respekt for den andens liv. En forælder siger:“Manskal være indstillet på en tæt kommunikation og kunne tale sammen om det praktiske oglogistiske og i øvrigt ikke blande sig i hinandens liv – men stole på den anden vil det godt.”(Mor)Ovennævnte holdning fordrer at man har erfaring med, at det kan lade sig gøre.

4.5 – Forældrenes vurdering af om barnet påvirkes af eventuelle konflikterDet findes naturligt, at børn får et vist kendskab til at deres far og mor haruoverensstemmelser, uden at de (børnene) involveres i de dybereliggende årsager hertil.I nogle af de medvirkende familier oplyses, at børnene har overværet mindreuoverensstemmelser. I seks af de otte familier finder forældrene, at barnet ikke eller kun imindre grad overhører uenigheder mellem dem.En af de medvirkende oplever, at forældrenes positive samarbejde også kan smitte af påbørnene. Han siger om forældrenes samarbejde og hans opfattelse af, hvordan børneneopfatter forældrenes samarbejde:"Kun positivt – samarbejdet fungerer rigtig godt og jeg er tilfreds med ordningen”(Far)Som nævnt ovenfor var enkelte forældre opmærksomme på og delvist enige i, at barnet havdeoverværet uenigheder.”Jeg håber ikke hun påvirkes af vores dårlige samarbejde, men det er et håb, for man vedikke helt hvordan...”og videre: ”hvisder er nogle ting man som forældre er uenige i, kunnejeg ønske mig rådgivning eller konfliktmægling.”(Far)I sagen delte forældrene en bekymring for, hvor meget barnet hørte og hvor meget hun varpåvirket af deres løbende uoverensstemmelser.Det er afgørende, at forældrene kan samarbejde, som gode venner eller som neutrale parter,hvis en deleordning eller udvidet samvær skal lykkes og være til glæde for barnet.Det er afgørende fordi forældre med deleordning og udvidet samvær skal kunne være ijævnlig kontakt med hinanden, blandt andet om de skolemæssige opgaver, som møder ogandre ting der dukker op. Hvis der tit opstår konflikter mellem forældrene slider dette påsamarbejdet og tilliden til hinanden og barnet påvirkes ofte i negativ retning.Nogle børn ender med at trække sig, fra den ene eller fra begge forældre, og kan isolere sig oglærer at undgå ubehagelige situationer.Samarbejdsrelationen mellem forældrene er omdrejningspunktet og er blandt andetmedvirkende til, hvor ukompliceret børn oplever deres situation. Selvom samarbejdetfungerer godt kan mange andre faktorer spille ind og påvirke barnets trivsel og man skalhuske på, at ikke alle børn kan klare en deleordning eller udvidet samværs ordning.Børn har forskellige forudsætninger følelsesmæssigt, socialt og med hensyn til evne til atoverskue deres situation.Som nævnt er det mit indtryk, at hovedparten af de deltagende forældre i undersøgelsenstrækker sig langt for at samarbejdet skal lykkes. Den ene sag, hvor forældrene aldrig har boetsammen, finder jeg som sagt atypisk. Men hos de syv andre familier er samarbejdet ogbestræbelserne på at fastholde et godt samarbejde højt prioriteret – og vil jeg mene, måske enaf flere væsentlige forudsætninger for, at de medvirkende børn trives med udvidet samværog/eller deleordning.

5 – SamlivserfaringDer er meget der tyder på, at forældre der har en baggrundshistorie med fælles og ligeligdeling af opdragelse og omsorg for deres børn i samlivet, er forældre der er tilbøjelige til atfortsætte samme mønster efter samlivsophør, fordi det falder i naturlig forlængelse af hvad deog deres børn er vant til. (Skjørten 2007)I denne undersøgelse er de medvirkende forældre blevet spurgt om fordeling afomsorgsopgaver i samlivet samt dertil relaterede emner.I dette afsnit vil jeg beskæftige mig med de faktuelle oplysninger om forskellige områder ifamilielivet som forældrene har svaret på, herunder hvordan de hver især har erfaretopgaverne blev varetaget, alene, skiftevis eller i fællesskab.Det drejer sig om, hvem af forældrene der har stået for konkrete opgaver som barnets 1.sygedag, besøg hos læge, længden af barselsorlov for henholdsvis moderen og faderen ogdeltagelse i møder der vedrører barnet i skole og daginstitution.Når jeg har valgt at tage længden af barselsorloven med, er det fordi jeg formoder, at nutidensfædre har minimum 14 dages barselsorlov, eller mere.5.1 – Omsorg for og opdragelse af barnet i samlivetFordeling af omsorgsarbejdet om børnene i samlivet har en vis betydning for, hvordan man fordeleromsorg og børneopdragelse efter samlivsbruddet (som nævnt i indledningen).I en norsk undersøgelse findes der en sammenhæng mellem den familieform manhavde i samlivet, og den familieform man praktiserer efter samlivsophør. (Moxnes et al 2000).Det er gennemgående, at der er stor overensstemmelse i svarene fra de medvirkende forældre.Begge forældre har deltaget i omsorgen for og opdragelse af børnene. Dette gør sig gældendei de fem af de otte familier.I en atypisk sag har moderen som allerede nævnt været alene med barnet siden fødslen.I to andre sager er det oplyst, at moderen varetog barns sygdom samt lægebesøg. I beggefamilier fordi fædrene ofte var på udlandsrejse eller havde arbejde i udlandet. Ses der bort fradet par, der har forskellige opfattelser og den ene atypiske sag hvor forældrene aldrig har boetsammen, har de fem af de otte familier oplevet, at de var lige eller næsten ligestillet iomsorgs- og opdragelsesspørgsmål, samt i møder i daginstitution eller skole.I en af de ovennævnte familier er der forskellige opfattelser af, om man var ligestillet.Eksempelvis svarer en mor, at hun og hendes eksmand var ligestillet hvad angik møder i skoleog daginstitution samt lægebesøg, og var ligestillet med at tage barns sygedag.Faderen har svaret, at han mener, at moderen tog hovedparten af disse opgaver.5.2 – BarselperiodenMødrene:Det viser sig naturlig nok, at det er mødrene der tager den lange barselsorlov.Mødrene har haft et år eller mere og for en enkelt af de medvirkende har barselsperioden

været under et år. I en sag er der ikke svaret på spørgsmålet.Fædrene:I alt har fire fædre haft 14 dages barsel og en far har haft mere end 14 dages barsel.Én far havde ligeledes mere end 14 dages barsel, idet han var studerende (baseret påmoderens oplysninger) og barselsorlov og studie løb sammen. Én far boede ikke sammen medmoderen og havde ingen orlov. I en sag er det uoplyst.For fædrenes vedkommende er det overraskende, at ikke flere end to fædre har haft mere end14 dages barsel. Og spørgsmålet er, om den far der var studerende, havde udvidetbarselsorlov. Oplysningerne bygger på moderens informationer (faderen har ikke besvaret).5.3 – Øvrige omsorgs- og opdragelsesopgaverLangt hovedparten af forældrene har oplyst at de har været lige eller næsten ligestillet irelation til huslige og opdragelsesmæssige spørgsmål.Der er lidt forskel på type af opgaver og som nævnt ovenfor er barns sygedag samt lægebesøgfor nogle (to) familier mest varetaget af mødrene, fordi fædrene med mellemrum har arbejdeti udlandet. Men ligestilling i arbejdet i hjemmene kan opfattes forskelligt af manden ogkvinden.I den norske undersøgelse (Skjørten et al 2007) havde flere fædre oplyst, at de var ligestilletmed mødrene i børneomsorg og huslige pligter. Dette var ikke i overensstemmelse medmødrenes oplysninger, idet mødrene havde oplyst at de tog sig af hovedparten af de hjemligeopgaver.Hvad angår børneopdragelse efter skilsmisse træder der flere forskelle end ligheder frem.De forskelle der optræder, viser sig i forældrenes aktuelle opfattelse af og svar på forskelle ibørneopdragelse.Det er måske ikke så usædvanligt at der optræder forskelle, idet forældrene nu er enlige medhver deres særpræg og holdning til opdragelsesspørgsmål.I tre af familierne er det oplyst at der ingen forskel er. I to af disse sager er der søskende,hvoraf der i en af disse sager er et barn der ikke har deltaget i undersøgelsen (var tre år dafamilien blev skilt).I fire af sagerne er det oplyst, at der er lidt forskel i børneopdragelse. Og i en enkelt sag er deroplyst at der er stor forskel. Det er måske ikke så overraskende, da parret i sidstnævnte sagaldrig har boet sammen.

6.1 – Metodiske overvejelser om at interviewe børn og børns udsagn som øjebliksbilledeDet er mit indtryk ud fra de fleste af interviewene, at børnene gerne ville tale om deressituation. Der har deltaget i alt ti børn, tre drenge og seks piger, i interviewene. En pige traksig fra interviewet.Det kan være vanskeligt for et barn at huske hvad der blev sagt og gjort i forbindelse medforældrenes skilsmisse. Der er forskellige grunde hertil, men det kan være følelsesmæssigbelastende at generindre svære situationer og det er naturligt for børn at fortrængeproblematiske situationer. Det er derfor ud fra interviews problematisk at fortolke børnsudsagn og udsagnene kan være behæftet med stor usikkerhed. (Neale, B. 2002)Det er endvidere vigtigt at have for øje, at barnets øjebliksbillede kan farve en samtale. Jeghar valgt at medtage et par citater der viser barnets øjebliksbillede i en aktuel situation (påinterviewtidspunktet) og hvordan et barn forsøger at generindre begivenheder i forbindelsemed aftaler om deleordning i forlængelse af forældrenes skilsmisse.I den sidste sag drejer det sig om et af de store børn (pige) der var 11 år da forældrene blevskilt. Jeg taler med hende om, hvad hun husker i forbindelse med de aftaler forældrene indgiki forlængelse af skilsmissen og om hun huske hun havde medindflydelse på aftalen.Hun fortæller:“Jeg husker det ikke rigtigt[aftaler i forbindelse med skilsmissen].Jeg tror ikke jeg tænktevidere over det. Det blev...vel bare sådan. Min far arbejdede i[x]ligesom nu hvor han er væk14 dage ad gangen. Så blev det 14 dage hos far når han var hjemme og 14 dage hos mor, nårfar var væk.”Jeg taler videre med hende om, om hun husker hun havde indflydelse på valg af ordning. Hunsvarer:” ej.. det tror jeg ikke, de sagde det skulle være sådan og det havde noget at gøre med farsarbejde.”Hvad angår de tanker et barn får i løbet af et interview, har jeg valgt at medtage et eksempelpå, hvad en 15-årig pige kommer i tanke om i forbindelse med at vi taler om ændringer ideleordning. Jeg har medtaget dette fordi jeg blev opmærksom på, at det enkelte barn skalkunne rumme mange og skiftende forhold i sine to hjem.Hun fortæller om sin samværsordning og indskyder lidt om sin aktuelle situation:“Først boede jeg syv dage hvert sted. Så boede jeg 14 dage hvert sted ...i lang tid. Jeg tror inæsten tre år. Men nu er det aftalt at jeg skal bo ni dage hos min mor og fem dage hos min far...men men, det er meget meget svært i det hele taget med min situation ...min mors mand ermeget ældre end min mor og han har to voksne børn ...og min fars kone hun er meget yngreend min far og de har en baby ... Det er virkelig svært for mig.Jeg kan ikke forholde mig til det ...virkelig ikke.”(pige)

Ovennævnte skal ses som udtryk for pigens øjebliksbillede på sin situation og hvordan hunforsøger at finde fodfæste i sin familie.6.2 – Barnets medindflydelseI dette afsnit vil jeg komme ind på hvordan det enkelte barn har oplevet sin egen rolle i deemner der vedrører dem selv.Det drejer sig om, hvorvidt barnet har oplevet at have eller få medindflydelse på egensituation, hvad angår samværsordning eller deleordning samt ændringer hen ad vejen mednævnte ordninger.I en norsk undersøgelse (Skjørten et al 2007) har man peget på, at de medvirkende børn harfølt sig lyttet til og taget alvorlig når de fremkom med ønsker til deres samværsordning.Jeg har ligeledes ønsket at se på dette aspekt i denne undersøgelse. Desuden har jeg spurgt indtil, hvordan barnet har erfaret sin hverdag med at overskue aftaler og praktiske ting iforbindelse med skiftene i sine to hjem, samt hvorledes barnet føler sig tilpas og hjemme ibegge hjem–dette for at belyse barnets følelse af tilhørsforhold og samhørighed. Sidst har jegspurgt børnene, om de havde kendskab til forældrenes samarbejde.Udgangspunktet for syv ud af de ti børn var en deleordning som enten var en 7/7 ordning(seks børn) eller 14/14 ordning (ét barn), og tre børn havde skiftende samværsordninger, bl.a.det barn der var ufødt da forældrenes samliv ophørte.Flere af de medvirkende børn har svaret bekræftende på, at de er blevet inddraget iændringerne i en eksisterende ordning eller de har selv taget initiativ til at der skulle ske enændring af samværsordningen.De fleste af børnene (syv børn) har oplevet, at forældrene bestemte udgangspunktet, det vilsige en deleordning, i forbindelse med forældrenes skilsmisse.Et søskendepar fortæller hver især følgende:Den 11-årige dreng siger:“De[forældrene]bestemte hvordan det skulle være, men de ville godt høre på, hvad jeg gernevil”Søsteren, en 9-årig pige fortæller:“Mor har sagt at "Vi[forældrene]lytter til jer, men vi bestemmer".Jeg fik lov til selv at bestemme, jeg blev stresset når det blev onsdag og vi skulle skifte så jegville gerne være mere hos mor, først elleve dage hos mor og tre dage hos far.Menpga. morsarbejde blev det ti dage hos mor og fire dage hos far.I dag er jeg ni dage hos mor og fem dage hos far. Det bestemte jeg selv.”Hvad angår ændringer af en eksisterende ordning som forældrene havde aftalt, oplevede flereaf de medvirkende børn, at forældrene hørte på og lyttede til dem, når de talte om ændringer

af en ordning.Børnene i dette projekt virker meget støttet af deres forældre. En forælders holdning kommertil udtryk i dette citat:”Manskal medinddrage barnet hvis det er gammelt nok, og lytte til det barnet siger. Heletiden have som mål at gøre det der er bedst for barnet og at sætte forældreskabet højt ogrespektere det. At ville dialogen med den anden forælder og af og til sætte sine egneprincipper og lignende lidt af vejen. Tro på at den anden forælder også vil barnet det bedste,selvom man ikke er enig.”(Mor)Hvordan børn oplever medindflydelse er naturligvis meget subjektivt. Og det kan ikkeafvises, at børnene føler at de har haft reel medindflydelse på en aftale, bare ved at der erblevet lyttet til dem.Et af de interviewede børn (11-årig dreng) fortæller om sin oplevelse af medindflydelse:”I begyndelsen boede jeg syv dage hvert sted... far og mor bestemte det skulle være sådan,men efter nogen tid var jeg med til at bestemme, at jeg gerne ville være længere tid hos mor:Det blev så ni dage hos mor og fem dage hos far... en tid ... tror jeg nok. Men så begyndte jegat savne min far og nu bor jeg 14 dage hvert sted, det har jeg gjort længe og det er meget fintfor mig og de hørte på hvad jeg gerne ville”.Et aspekt af medindflydelse som jeg fik i løbet af interviewene af børnene var, om børnenefølte et vist medansvar for valg af en given samværs eller deleordning. Et aspekt der vil væreinteressant at få belyst yderligere. De medvirkende børn i undersøgelsen er dog bevidste om,at det er forældrene der har det sidste ord i valg af ordning, men børns følelse af medansvarbør undersøges mere dybdegående.Flertallet i denne her gruppe af børn virker ikke specielt medansvarlige for valg af ordning,men bliver lyttet til.Et af de interviewede børn (en otte et halvt årig pige) fortæller om sin oplevelse afmedindflydelse:”Jeg har fået lov til at bestemme, hvordan jeg gerne vil have det. Mor og far har hørt på hvadjeg gerne vil, så har de bestemt hvordan det skulle være.”Jeg vil blive meget meget ked af det, hvis jeg ikke var hos dem, som nu.”Hvis der er et fortroligt og godt tillidsforhold barn og forældre imellem, vil børn have tillid tilat kunne komme med egne ønsker og forslag til samvær.Børn er meget afhængige af den voksnes dispositioner i valg af ordning og det kan sagtenstænkes, at den lydhørhed mange af de medvirkende børn har oplevet, har bevirket at de(børnene) ikke har følt sig bremset i at komme tilbage til forældrene (begge eller den ene),hvis eller når andre behov trængte sig på. En enkelt af de medvirkende børn havde dog sineforbehold i relation til den ene af forældrene. Hun fortæller:

”Jeg kan sagtens fortælle min mor, hvis jeg vil have en anden ordning, men far... han forstårikke hvad jeg vil, men han er blevet bedre. u hvor far er blevet far igen er han blevet bedretil at forstå mig. Jeg syntes at de begge hører efter det jeg gerne vil ...men jeg bor mest hosmor, ikke så meget hos far, da der er for langt op til ham”.En 15-årig pige siger:”Jeg har sagtens kunnet sige at det skulle være anderledes til begge. Det har ikke væretsvært, det har været vigtigt at sige det.”Oplevelsen af at have medindflydelse på sin egen situation er i dag vigtig for børn. Detindpoder barnet tillid til forældrene og er en af flere afgørende forudsætninger for at barnetføler sig hørt, når en aftale skal ændres eller justeres. Nogle gange er det at lytte til det sagtenok, andre gange må forældrene handle i overensstemmelse med de ønsker ogbagvedliggende behov som barnet giver udtryk for.6.3 – To hjem – én familieBarnets ønske om at bo lige meget eller næsten lige meget i dets to hjem stiller hele tiden kravtil barnets evner til omstilling og overblik. Det er individuelt hvor let eller svært det er for detenkelte barn at omstille sig og bevare et vist overblik og samtidig klare skole og samvær medjævnaldrene. Deleordning og udvidet samvær betyder, at det er barnet der må strække siglangt for at det fungerer. Er der støj på sidelinjen i form af konflikter forældrene imellem kandet tænkes, at barnet let bliver belastet, fordi meget af barnets energi går med at forholde sigtil og indrette sig hos sine forældre i sine to hjem.Det er rigtigst at påpege, at der ikke findes ideelle samværsformer eller deleordninger. Atpendle (hyppigt) mellem sin familie i to hjem er for mange børns vedkommende krævende ogsker for nogle børns vedkommende på bekostning af deres egne behov.I dette projekt er jeg blevet opmærksom på at det er børnene der skal rumme de ændringer dersker i begge hjem. Det være sig ændringer i de to familier i form af nye partnere, nyestedsøskende, nye halvsøskende og nye hjem.Dertil kommer alt det “gods” barnet bogstaveligt skal have med sig ved skiftene. Dette vil jegkomme ind på i næste afsnit.Flere af børnene har udtrykt, at det er vigtigt for dem at bevare deres to hjem, og der er ingentvivl om at deleordning er til glæde for mange af børnene, men det har for nogle børn enslagside, rent praktisk.I et citat fra en af de nordiske undersøgelser rammer et af de medvirkende børn dette; en 15-årig dreng siger:“Ibland har jeg lagt mig på sangen och skrikit, jeg orkar inte. Det kanns bare for jobbigt attbehova flytta igen; packa alle saker og stalla om sig”.(Socialstyrelsen se. 2004)Der fremkommer også mange positive udsagn fra børn der er i deleordning.Hvis barnet i forvejen har en tæt og god kontakt med begge sine forældre og forældrene harbevaret mange af de rutiner, de havde da de levede sammen, letter det skiftene for barnet fordi

barnet lettere glider ind i begge familiers hverdag.Barnets følelse af samhørighed med begge sine forældre spiller naturligvis en stor rolle. Detkan stille krav til den af forældrene der måske har været fraværende i samlivet, eksempelvishvis faderen har haft meget arbejde og derfor har været mindre i hjemmet. Men et andet plusifølge den norske undersøgelse ses ved“at fædre øger deres omsorgsinnsatsen overfor barnetog blir tydeligere som person for barnet enn før samlivsbruddet”(Skjørten et al 2007).Barnets følelse af tilhørsforhold baserer sig meget på at bo samme sted, at forældrene forsøgerat undgå for mange flytninger, og at forældrene hver især får skabt rutiner i det nye hjem.Gerne rutiner og vaner der falder i tråd med de rutiner fra fælleshjemmet som barnet kenderog er fortrolig med. Et af de medvirkende børn fortalte om, at det var hyggeligt når hendes farlavede godnatsjov, som han plejede. Desuden skal skiftene være hensynsfulde og tageudgangspunkt i barnet og derfor kan valg af skiftedag være vigtig.Om det praktiske siger en forælder:"Manskal gøre skiftedagen ekstra hyggelig med udpakning, omsorg og kontakt.Desuden skal man altid have fokus på barnets tarv."(mor)Jeg skelner mellem samhørighed og tilhørsforhold, der, selvom det hænger sammen ogsåindebærer en forskel, idet jeg ser samhørighed som en følelse der vokser frem afbarn/forælder relationen. Følelsen af samhørighed med sine forældre rystes når forældreneskilles og barnet er sårbar lang tid efter: Barnets sårbarhed kan vise sig i relation til nyekærester og han/hendes eventuelle børn. Det er væsentligt, at barnet får førsteprioritet længe,meget længe, efter en skilsmisse.Undersøgelser viser endvidere, at deleordning fungerer bedst og med størst tilfredshed nårforældrene bor nær hinanden og har en stabil økonomi. (Skjørten et al 2007)Den stabile økonomi kan være en forudsætning for at bevare nogle rutiner og aktiviteter. Atman kan beholde sin bil, at sportsaktiviteter kan fortsætte osv. I dette projekt har jeg ikkemedtaget de økonomiske aspekter selvom jeg er vidende om de økonomiske rammersbetydning for familier.At have to hjem og én familie betyder også, særligt for de lidt større børn, at fortsat kontaktmed de samme legekammerater er vigtigt, hvorfor dét at forældrene bor nær hinanden spilleren rolle.”Jeg har de samme venner, uanset om jeg er hos mor eller far de[forældrene]bor jo kun timinutter fra hinanden”(dreng)Ny familiedannelse i form af nye partnere, nye stedsøskende og/eller nye halvsøskende, kanmedvirke til, at barnet føler sig udenfor eller føler sig som nummer to, når en ny halvsøstereller -bror kommer til. Dette kan også være tilfældet i intakte familier, men skilsmissebarneter ofte mere udsat, fordi han/hun oplever, at noget går videre i familielivet, når skiftedagenkommer. Det sårbare og udsatte barn beskrives i en engelsk undersøgelse af Smart m.fl.:

”beingwith one parent involves them in being apart from the other”(Smart et al 2001:69).I dette projekt havde fire at de medvirkende familier en ny partner. Enten hos den ene ellerhos begge forældre. I de øvrige familier boede moderen eller faderen alene medbarnet/børnene. Men i tre af de medvirkende familier, havde der været en kæreste inde ibilledet tidligere, hos en mor og hos to fædre. Selvom børn generelt set har en godomstillingsevne kan skiftende kærester og kæresters eventuelle børn let fylde for meget.En knap 10-årig pige fortæller hvordan hun husker dét at komme hos faderen (to år tidligere):“Min far flyttede til ordsjælland sammen med en ny kæreste der havde to piger. Fars nyekæreste dengang... var strid. Hun gav mig skylden for alt og jeg havde ikke længere lyst til atkomme derop i weekenderne... Jeg syntes ikke far hørte på mig... da jeg var ked af det. I en tidvar jeg der ikke ret meget. Jeg havde ingen venner hos min far. Far kunne ikke se det dengangat jeg blev ked af det.”Det komplekse og skiftende i familierelationer i skilte familier viser her, at samme pige har etgodt forhold til sin stedfar som hun fortalte, hun så engang imellem.“Jeg savner min stedfar han er rigtig sød han kommer til min fødselsdag hvert år. Ham og farkan sagtens være sammen...”Overnævnte barn efterlod et indtryk af, at hun skulle rumme mange ændringer i sine to hjem.Når det drejer sig om børnenes oplevelse af et tilhørsforhold til deres to hjem, svarer de flesteaf børnene, med en vis selvfølgelighed, at de føler de hører hjemme hos begge forældre i de tohjem. To af de interviewede (15 og 16-årige) virkede mere forbeholdne i deres svar og mananer en vis afstand til aftalerne, hvilket kan siges at være naturligt deres alder taget ibetragtning.6.4 – At pendleDe medvirkende børns erfaring med at pendle og huske alle de praktiske ting i deres'pendlerliv' gav flere af børnene stress og var medvirkende til, at nogle børn opgav endeleordning med syv dage i hvert hjem.Hos nogle af disse børn betød de hyppige skift selvsagt en uro i dagligdagen. Selvetransporttiden mellem hjemmene i bil eller på cykel var ikke af længere varighed (fra 5 til 15minutter) men oveni skulle børnene huske forskellige ting, såsom tøj, sportstøj, tasker,skolebøger, spil med mere. Desuden skulle aftaler med venner/veninder huskes. Flere af demedvirkende børn gav udtryk for, at det var stressende.Et af de medvirkende børn, en 9-årig pige med skiftedag onsdag, fortæller:”Jeg blev meget stresset, der var meget jeg skulle huske... jeg tænkte, nu onsdag igen, det varstressende. Derfor fik jeg flere dage her hos mor... Med hensyn til det praktiske, så kører de[forældrene]mig til de ting jeg går til, både far og mor, mest far for han bor lidt længere væk.Men det er upraktisk med alt det jeg skal huske”.

Hvad angik barnets pendlertilværelse faldt svarene forskelligt ud, alt efter barnets alder.Det fremgik, at de lidt større børn følte en vis belastning og stress ved skiftene. Detharmonerer også med at forældre generelt forventer, at større børn kan/skal klare flere tingselv. Desuden vil de lidt større børn måske gerne selv sørge for tingene. Generelt efterlodinterviewene det indtryk, at der var mange ting børnene skulle huske og det gav nogle afbørnene stress (børnenes eget udtryk), at de skulle huske det hele.16-årig pige:”Det kan være et rod, med en kæmpetaske med tøj... men nogle gange kører far og mor mig,de andre gange så er det kun fem minutter på cykel.”11-årig dreng siger:”Der er mange ulemper, noget bliver nogle gange væk. Men mor hjælper med at huske detmed tøj og far hjælper med de andre ting jeg skal huske.”Efterhånden som børn bliver større kan og vil de gerne klare flere ting selv. Grænsen forhvornår et barn føler sig presset og belastet af sin situation er naturligvis individuelt. For destørre børn gælder det, at samværet med vennerne og de ting eller aktiviteter de foretager sigmed venner, fylder mere og mere jo ældre de bliver.Det kan lette på skiftene hvis der er let og nem adgang til forskellige transportmidler somfindes i storbyer.Således siger en 11-årig dreng:“De ting jeg skal bruge har jeg begge steder. Det er håndboldtøj og det sørger far og mor for.Jeg har mine spil begge steder og det er de samme venner, men hos far har jeg en ven jeg ikkekan være sammen med når jeg er hos mor...selvom der er ikke langt mellem mor og far...jegkan bare ta med enten Metro, bus eller S-tog.”Hos enkelte af de medvirkende børn spillede det praktiske ikke nogen nævneværdig rolle.En 8-årig dreng mente, at det tog forældrene sig af, og en 8 1/2-årig pige fortæller:“Mor og far sørger for alt det praktiske. Jeg har en ”mor-taske” og en ”far-taske” der harjeg mit ballettøj og gymnastiktøj.”Hvis barnet oplever at det praktiske bliver belastende kan det tappe barnet for energi ogoverskud og barnet kan ende i en følelse af kaos og let føle sig presset af ordningen. Dette kanmedføre, som tidligere nævnt, at deleordning eller udvidet samvær, bliver på bekostning afbarnets behov.Hos de fleste af de medvirkende børn i projektet, virkede skiftene mellem hjemmene som enekstra belastning. Der sås ingen kønsforskelle i svarene.

6.5 – Forældresamarbejdet – set med barnets øjneNår jeg talte med børnene om deres indtryk af, hvordan deres forældre talte sammen ogsamarbejdede, var det mit generelle indtryk, at forældrene havde mindre uoverensstemmelsermen ikke egentlige konflikter eller uoverensstemmelser der var barnet bekendt. Dette områdeer svært at tolke på og jeg har en formodning om, at de fleste af børnene (især de mindre) ikkehusker eller direkte fortrænger ubehagelige situationer, hvis de har oplevet dette. Børn har,generelt set, en god evne til at undgå at svare på spørgsmål der drejer sig om forældrenesindbyrdes relation.Det var gennemgående, at de medvirkende børn enten ikke var optaget af spørgsmål omforældre samarbejdet eller undlod at besvare spørgsmålene.En pige siger:”Far og mor er rigtig gode venner, vi kan alle sammen hygge os sammen.Hvis de ikke er så gode venner, det ved jeg ikke noget om”Det er et gennemgående indtryk, at de medvirkende børn oplevede at forældrene var gode tilat samarbejde.Børnene er blevet spurgt til deres oplevelse af, hvordan de (direkte) har overværet deresforældres samarbejde – De fleste af børnene ænser det knap nok eller ønsker ikke at besvarespørgsmålene. Nogle enkelte af børnene oplevede forældrenes uenigheder i forbindelse medtelefonsamtaler mellem forældrene. Et par af børnene havde bemærket forælderensstemmeføring og mente, at forældrene nok var ”lidt” sure på hinanden, andre børn har tolketat forældrene nok var “lidt” uvenner.Svarene er ret sparsomme og de fleste børn har, som ovenfor nævnt, et positivt indtryk afforældres samarbejde, men som jeg påpeger, er dette et område, det er meget svært for børn atbesvare.6.6 – Fordele og ulemper for barnet ved deleordning eller udvidet samværEn affordelenefor barnet med deleordning eller udvidet samvær er, at barnet bevarerhverdage med begge sine forældre, i modsætning til en samværsform der kun strækker sigover en weekend eller slutter lige efter en weekend (mandag morgen).Hverdagssamvær med sine forældre betyder at barnet fortsætter med en tæt og velkendtkontakt, hvilket jeg mener, er vigtigt, særlig i forlængelse af forældrenes samlivsbrud.I nærværende undersøgelse giver nogle af børnene udtryk for, at hvis de ikke var sammenmed begge forældre, lige meget eller næsten lige meget, ville de savne den forælder de varmindst sammen med.Langt hovedparten af de medvirkende børn fortæller, at det er en selvfølge for dem at havehverdagssamvær med begge forældre.En anden fordel for barnet er, at barnet har mulighed for at lære sin mor og far bedre at kende,når de er alene sammen. At lære hinanden bedre at kende går begge veje idet forældrene vilopleve, at de kommer til at lære deres barn bedre at kende når de er alene med barnet/børnene.Desuden indretter nogle delebørnsforældre sig med en form for ”børneuge” og ”børnefri” uge.

En af de medvirkende forældre fortalte, at hun arbejdede ekstra meget i sin børnefri uge såhun havde mere tid, når det var hendes ”børneuge”.Denne form for arbejdstilrettelæggelse mellem forældre med deleordning ses også i dennorske undersøgelse (Skjørten et al 2007).At have hverdagsrutiner sammen giver barnet en følelse af samhørighed med forældrenehvilket kan siges at være en til gavn for forældre/barn relationen.Et andet aspekt der bør medtages er, at hvis der er søskende og hvis hjemmene er i gåafstandfra hinanden, kan barnet smutte hjem og være alene med den ene forælder, hvilket flere børn iden norske undersøgelse fortæller, at de gør. (Skjørten et al 2007)Besværet med det praktiske og de hyppige skift kan reduceres hvis barnet oplever sig selvsom en integreret del hos begge forældre i de to hjem og barnet ikke skal tilpasse sig vedhvert skift. Gode hverdagsrutiner er medvirkede til at barnet ikke føler sig belastet afdeleordning. (Skjørten et al 2007)Der er også en rækkeulemperforbundet med en samværsform som deleordning eller udvidetsamværsordning. Det går igen i interviewene med børnene, at det praktiske fylder meget forde fleste af de medvirkende børn.De hyppige skift giver let uro og virker stressende på barnet. Desuden betyder det yderligereforvirring og uro, hvis der er store kontraster i hjemmene, her tænkes særligt påhverdagsrutiner, omsorg og børneopdragelse samt grænsesætning. Dette kan medføre atbarnet skal tilpasse sig – konstant. Mistrivsel i et af hjemmene kan medføre et konstant savnaf den anden forælder samt hjemve, eller barnet kan undvige tættere kontakt med forældrenefordi kontrasterne mellem barnets to hjem bliver for uoverkommelige for barnet.Ulempen med de hyppige skift indebærer ligeledes at barnet kan føle at det altid er ”på vejvæk” fra en forælder.Et andet aspekt jeg er blevet bekendt med via denne undersøgelse er, at de omtalte ulempermed hyppige skift medfører at barnet skal forholde sig til og indstille sig på en omskiftelighedi familierelationer, særligt hvis der i barnets to hjem sker gentagne familieforandringer, i formaf nye partnere og stedsøskende.Dette kan medføre at skolen og vennerne bliver det faste holdepunkt for barnet.

7 – Uddrag af andre undersøgelserDeleordning og udvidet samvær mellem fraskilte forældre ses at være i stigning i en rækkelande.Undersøgelser viser en støt stigning igennem de sidste 10 til 15 år i lande som Sverige, Norge,USA og Australien. Eksempelvis er der i den svenske undersøgelse i årene 1992 til 1993registreret, at 4 % af separerede forældres børn i alderen 0 til 17 år har en deleordning. Dettetal var i 2002 steget til 18 % af alle børn blandt separerede forældre. (Socialstyrelsen.se 2004)I en undersøgelse fra Australien ser man samme tendens – med en stigning gennem årene fra3 % af børn der er i shared care (deleordning/udvidet samvær) i 1997, til 6 % i 2003 og 9.5 %i 2006. Det skal her nævnes, at man i den australske undersøgelse definerer 'shared care' som4 til 7 døgn, over en 14 dags periode, hos samværsforælderen, altså den forælder der ikke har

bopælen. (B. Smyth et al 2008)I Norge findes flere undersøgelser indenfor området. I en større undersøgelse fra 2007medvirkede 42 børn mellem 8 og 18 år. Et aspekt man havde bemærket i den norskeundersøgelse var, at de medvirkende børn var viljestærke børn der havde et udtalt ønske om atbevare lige meget eller næsten lige meget tid hos hver af forældrene. (Skjørten et al 2007)(Moxnes et al 2000)I Sverige har den svenske socialstyrelse ligeledes beskæftiget sig med området. Såvel densvenske som den norske undersøgelse peger på hvilke forudsætninger der bør være til stede,hvis man skal aftale en deleordning (jvf. afsnit 4.4–Deleordning som konfliktdæmpendeaftale).I den svenske undersøgelse problematiseres endvidere hvilke børnepsykologiskekonsekvenser deleordning kan have, for børn fra nul til tre år.I den svenske opgørelse er deleordning for børn under et år, ifølge forfatteren Gunilla Brohlin,sjældent forekommende. (Socialstyrelse.se 2004)Ifølge en undersøgelse fra England er der blandt fraskilte forældre, der praktiserer deleordning(shared care) sket en stigning op gennem 1990erne. I en undersøgelse om samværsformer ogbørns trivsel, havde en tredjedel af de medvirkende en deleordning som 50 % deling afbørnene. (Smart et al 2001)Men det er vigtigt at have et kritisk øje på, hvilke børn der kan klare og hvilke børn der ikkekan klare en deleordning og udvidet samvær.Hvad angår socialt belastede familier, har Inge Kvaran fra Norge i sin doktordisputats setnærmere på barnets situation. I sager hvor andre svære problemstillinger end forældrenesskilsmisse er til stede, konkluderer han, at deleordning ikke er anbefalelsesværdig. Han harinterviewet særligt udsatte børn, hvis forældre havde alkohol og/eller psykiske problemer, oghan advarer om at denne gruppe af børn kan komme i en særlig vanskelig situation hvisforældrene, i sager med andre problemer end skilsmisse, aftaler en deleordning. (Inge Kvaran2008)

8 - Konkluderende perspektiverPå baggrund af mine analyser vil jeg nu konkludere hvad jeg finder vigtigst hos henholdsvisbørn og forældre i forhold til deres erfaringer med samværsordninger, og dermed trække fremhvilke problemstillinger der gør sig gældende ved dette.Forældrene i dette projekt er relativt veluddannede forældre.Det er et gennemgående træk, at forældrene er meget lydhøre i relation til deres børns behovog forældrene viser høj grad af fleksibilitet, hvis børnene udtrykker ønsker om at de gerne vilændre en samværsordning.Såvel børnene som forældrene strækker sig langt for at ordningen kan fungere. Forældrenestrækker sig lang for at opnå enighed og indgå kompromisser, og langt hovedparten afforældrene er i stand til at skelne egne ønsker og behov fra hvad der er bedst for barnet.

Hovedparten af de medvirkende forældre har en fælles fortid med lige eller næsten ligefordeling af omsorgsopgaver for børnene.Forældrene virker ikke retfærdigheds- eller ligestillingssøgende med hensyn til hvor lang tidde hver især har barnet, de er altså ikke stærkt opsatte på at deskalhave lige meget tid medbarnet.Forældrene viser således høj grad af respekt for hinanden, og hinandens forskelligheder.Forældrene er desuden meget villige til at sørge for transport og andre praktiske gøremål forat få samværsordningen til at fungere bedst muligt.Men der er uenigheder, hvilke jeg vil betegne som mindre uoverensstemmelser. Det giverlangt hovedparten af forældrene også udtryk for.Børnene virker dog ikke umiddelbart påvirket af forældrenes uoverensstemmelser, bortset frai en enkelt familie.Hovedparten af børnene virker tilfredse med at være meget sammen med begge forældre.Børnene giver indtryk af at have reel medindflydelse på deres situation. Men medindflydelsekan også have en bagside i form af, at nogle af børnene føler sig ansvarlige for ordningen ogat ordningen ikke forfordeler den ene af deres forældre. Her er det børnene der strækker sig iloyalitet over for begge forældre. Desuden har jeg en formodning om, at det er megetressourcestærke børn der har deltaget i undersøgelsen, men det er kun en formodning som erbaseret på de medvirkende børns åbenhed, fortællelyst og lave grad af påvirkning afforældrenes tilstedeværelse i tilstødende rum.Flere af de medvirkende børn giver udtryk for, at de let bliver stressede når de skal haveoverblik over, hvad de skal have med og hvad de skal huske når de skal skifte hjem.Desuden kan det ikke afvises, at det er belastende for flere af de medvirkende børn, at de skalrumme og forholde sig til de ændringer i familieforhold der optræder i deres to hjem. Detteresulterer i, at livsformen med hyppige skift mellem barnets to hjem og én familie let kanblive en belastning for barnet.Hvis jeg skal nævne de fordele der også er til stede, vil som sagt jeg dog pege på, at næstenalle de medvirkende børn udtrykte stor tilfredshed med hverdage hos begge forældre.Hvad angår samarbejdet forældrene imellem, bliver langt størstedelen af børnene dog ikkeberørt og påvirket. De medvirkende forældre er høj grad i stand til at holde børnene fri afeventuelle samarbejdsvanskeligheder.På baggrund af projektets resultater vil det være spændende at gå videre i dybden med flere afde, i dette projekt, behandlede aspekter. Vigtigst er her:•At undersøge i hvor høj grad det er konfliktdæmpende, at forældrene selv aftalersamværsordningen i form af deleordning, frem for at det skal afgøres istatsforvaltningen hvilket ofte kan medføre en optrapning af konflikten. Og iforlængelse heraf, hvordan dette hænger sammen med forældrenes fleksibilitet i forholdtil ændringer af samværsordninger og vigtigst, hvordan disse forhold påvirker børnenestrivsel.•Et andet aspekt kunne være at undersøge fordele og ulemper ved børns medindflydelsepå deres samværsordning. Idet jeg anser det som gavnligt for børn, at de harmedindflydelse, kunne det være interessant at undersøge hvad bagsiden er ved dette, iform af, at de føler sig ansvarlige for, at forældrene har det godt med ordningen.

•Et tredje aspekt der kan fungere som inspiration til videre forskning er forbundet mednegative konsekvenser af børns pendlertilværelse.Her er det interessant hvad der ligger til grund for børnenes oplevelse af stress iforbindelse med hyppige skift. Ud fra dette projekt synes forklaringen at kunne findes i,at det er vanskeligt for børn, der er infiltreret i komplekse familiesituationer, at bevareoverblikket over sin dagligdag i hjemmene.•Et fjerde aspekt der bør undersøges, er hvilke fordele barnet oplever der er ved endeleordning, herunder at barnet kan bevare en tæt følelsesmæssig relation til beggeforældre, i og med at barnet har lige meget eller næsten lige meget hverdagssamvær hosbegge forældre.Undersøgelser fra Norge og Sverige har vist at antallet af forældre der vælger deleordning,som ligedeling eller næsten ligedeling af tid med deres børn øges, og også forhold i Danmarkpeger på, at flere forældre vælger deleordning for deres børn, frem for weekend samvær.Således henvender flere og flere forældre sig til statsforvaltningerne med ønske herom.Herværende undersøgelse viser imidlertid for det første, at nogle børn foretrækker at væremere hos den ene af forældrene, frem for at dele deres tid mellem forældrene, og nogle afbørnene er pressede af at skulle opholde sig lige meget hos begge forældre, med hvad detindebærer af krav til at overskue de praktiske forhold og især følge de forandringer ogudviklinger, der finder sted i deres to hjem. For det andet peger undersøgelsen som sagt på atdeleordning fungerer bedst, hvis det er en frivillig ordning. Dette kunne betyde at det kanvære problematisk at statsforvaltninger træffer beslutning herom, når forældrene ikke erenige, idet aftalen ikke er en integreret delifamilien. Der er behov for en dansk undersøgelseaf børns trivsel med deleordning samt udvidet samvær; dels hvor grundlaget er forældrenesfælles beslutning og dels hvor grundlaget er en statsforvaltningsbeslutning.

9 – KildelisteBøger og artikler:Ekeland, T. & Myklebust, V. (1997) Foreldremekling. Brukarperspektivet.Forskningsrapport nr. 23 Højskulen I Volda.Kelly, J. B. (2006) Childrens living arrangements following separation and divorce;Insights from empirical and clinical research. Family Process 46:35-52.Kelly, J. B. & Emery, R. (2003) Childrens adjustment following divorce; Risk andresilience perspectives. Family Relations 52:352-362.Koch K og Walsted (2005) Samvær mellom barn og foreldre som ikke bor sammen.Oslo: Gyldendal Akademisk.Kvaran, Inge (2008) Skilsmisse sett med barns øyne – barns sårbarhed og håndtering.Doktordisputas Oslo; Cappelen Akademiske Forlag.McIntosh, J. & Chrisholm, R. (2008) Cautionary notes on the shared care of children inconflicted parental separartion.Journal of Family Studies14: 37-52.Moxnes Kari: Skånsomme skilsmisser. Med barnet i fokus. Hans Reitzels forlag (2004).Moxnes, Kari & Asgeir, Winge (2000) Foreldresamarbeid etter skilsmisse. Trondheim.Allforsk.Moxnes Kari, Inge Kvaran, Hjørdis Kaul og Irene Levin (red.) (2001) Skilsmissensmange ansikter. Om barn og foreldres erfaringer med skilsmisse. Kristiansand.Høyskoleforlaget.Neale, B. (2002) Dialogues with children: Children, Divorce and Citizenship,Childhood9(4): 445-75.Nissen, Morten (2001) Samværet pris. Scønberg forlag.Ottosen, H. M. (2004) Samvær til barnets bedste. Rapport, SFI.Sheehan, G. & Fehlberg, B. (2001) Patterns of parenting after divorce: AustralianJournal of Family Law(15:114-128).Skjørten et al (2007) Delt Bosted, Gyldendal Akademiske.Smart, Carol et al (2001) The changing experience of Childhood. Families and divorce.Cambrigde, Polity Press.Smyth, B. & Moloney, L. (2008) Change in patterns of post separation parenting overtime. Journal of Family Studies vol. 14.

Bilag 1 – FamiliepræsentationFamilie A:En 16-årig pige der var 11 år ved samlivsophør og da deleordning blev påbegyndt.Afstand mellem hjemmene under 5 minutter på cykel.Familie B:En 9-årig pige og en 11-årig dreng var henholdsvis 6 og 8 år ved samlivsophør og dadeleordning blev påbegyndt.Afstand mellem hjemmene 10 til 15 minutter i bil.Familie C:En 8 1/2-årig pige var 3 1/2 år ved samlivsophør og knap 4 år da deleordning/udvidetsamvær blev påbegyndt.Afstand mellem hjemmene er 10 til 15 minutter på cykel.Familie D:En dreng på 8 år var 5 år ved samlivsophør og da deleordning/udvidet samvær blevpåbegyndt.Afstand mellem hjemmene er 10 minutter i bil.Familie E:En ca. 9 1/2-årig pige var ufødt da forældrenes samliv ophørte. Har haft skiftendesamværsformer.Afstand mellem hjemmene 45 min. i bil.Familie F:En 10-årig dreng og en 15-årig pige var henholdsvis 6 år og 11 år ved samlivsophør ogda deleordning blev påbegyndt.Afstand mellem hjemmene er 10. minutter på cykel.Familie G:En 9-årig pige var 2 1/2 år ved samlivsophør og har haft skiftende samvær hovedsagligt9/5 ordning.Pigen trak sig fra interviewet.Afstand mellem hjemmene er ikke oplyst.Familie H:En 10-årig pige var knap 9 år ved samlivsophør og da en 7/7 ordning blev påbegyndt.Afstand mellem hjemme er 10 minutter på cykel.

Til forældre der har – eller har haft - en deleordning.---------------------------------------------------------------------------------------------------------------Har I børn over 7 til 8 år, som aktuelt bor lige meget hos jer ( deleordning) eller har prøvet at bolige meget hos jer (i minimum 1/2½ år), inviteres I til at medvirke i en undersøgelse.Hvis I vil medvirkeefter at have læst information og de spørgsmål der knytter sig tilundersøgelsen, kan jeg kontaktes tlf. ( bedst sms besked) på 42 22 03 30 mail:[email protected]eller fastnet: 32 95 12 28 efter kl. 20.00.Beggeforældre skal være indstillet på at deltage, enten i form af telefoninterview eller vedhjemmebesøg i forbindelse med interview af jeres barn/børn.I bedes venligst oplyse jeres telefonnr. og mailadresse til overnævnte mail, hvorefter jeg vil kontakte jer.Når I har udfyldt skemaet, vil jeg gerne have det tilbage ved hjemmebesøget i forbindelsemed samtalen med jeres barn/børn. (Samtalen forventes at tage fra 45. min. til 1 1/2 time).Tak fordi I vil deltage.

Nej.............ja..........delvist..............1. Barnets alder:……….( da deleordning blev påbegyndt)2. Hvilken form for deleordning praktiserer I/har praktiseret. (7/7…… 14/14….. anden form………………………………………………………………………………….……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..3. Har jeres barn/børn haft indflydelse på valg af deleordning /anden form samvær….ja……delvist…………… nej…………var for lille til at blive hørt..............

Dinekommentarer…………………………………………………………………………………………….…………………………………………………………………………………………………………..………………………………………………………………………………………………………….………………………………………………………………………………………………………….1. Er I enige om deleordning…………enige…………………delvis enige……………Uenige………....Eventuellekommentarer……………………………………………………………………………………………............................................................................................................…………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………

……………………………………………………………………………………………………….………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..………………………………………………………………………………………………………….Hvordan tror du ordningen fungerer for den anden forældre………………………….Ved ikke………………godt……………mindre godt…………………….dårligt………………………………………………………………………………………………………Yderligerekommentarer………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..…………………………………5. (ved fravalg af deleordning) Hvorfor har I ændret på deleordningenBegrundelse:……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………….………………………………………………………………………………………………………….

Hensyn til barnet………………………………………………………………………………..…………………………………………………………………………………………………………..Andre grunde?……………………………………………………………………………………….……………………………………………………………………………………………………….…………………………………………………………………………………………………6. Hvordan vil du karakteriserer jeres samarbejde 1. godt……2. neutralt……3. mindregodt……… 4. dårligt…………………….Dine kommentarer..............................................................................................................................................................................................................................................................................................................

Hører barnet/børnene jeres uenigheder( skænderier) – oghvordan…………nej………nogen gange……………aldrig……….Evt. kommentarer.................................................................................................................................................................................................................................…………………………………………………………………............................................................................................................................................................................................................................................................

…………………………………………………………………………………………………..………………………………………………………………………………………………….............................................................................................................………………………………………………………………………………………………………………..................................................................................................................7.Hjælper I hinanden i tilfælde af barns sygdom / egen sygdom el andet kurser sent arbejdeja……..nogen gange………sjældent…………..

Begrundelse(r)…………………………………………………………………………….……………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………………..............................................................................................................................................................................................................................9. Føler du at den anden forældre respektere dig?Ja.....delvist.....nej………………………………………..

1. Hvor lang tid bor du hos mor ? og hos far?2. Har du haft andre ordninger ?3. Ved andre ordninger – hvad syntes du om den gl.ordning ?4. Har du haft indflydelse på deleordning/anden ordning5. Høre din far og mor på, hvad du gerne vil ?6. Kan du fortæller far og mor, hvis du gerne vil have en anden ordning ?7. Tror du mon, at én eller begge vil blive skuffet/ked af det/sur, hvis du vil noget andet ?8. Vil du blive ked af/skuffet hvis du ikke havde en deleordning. ?9. ( Hvis - hvordan har du det med den nye kæreste + evt. børn ?)10. Er ordning upraktisk for dig – lang transporttid – huske sine ting fra hjem til hjem ? Adgangtil at lege med sine venner ? andet ?11. Er dine forældre gode venner12. Ikke så gode venner13. Høre du om deres uenigheder ?14. Andre mulige spørgsmål.