Retsudvalget 2009-10
REU Alm.del Bilag 668
Offentligt
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
24. august 2010Færdsels- og våben-kontoret2010-801-0030HAA40784
Udkast
Forslagtil
Lov om ændring af færdselsloven1(Implementering af dele af tredje kørekortdirektiv – ændring af gyl-dighedstiden på kørekort)§1I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 5. oktober 2009, somændret ved § 2 i lov nr. 1338 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 716 af25. juni 2010, foretages følgende ændringer:1.Somfodnotetil lovens titel indsættes:”1)Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 omkørekort (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 403, s. 18.”2.§ 59, stk. 1,affattes således:”§59.Kørekortet udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog højst ind-til den pågældende er fyldt 70 år. Er den pågældende på det tidspunkt,hvor kørekortet udstedes, fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes kørekortetmed en gyldighedstid på fem år. For kørekort til de motorkøretøjer, der ernævnt i § 57, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte en kortere gyldigheds-tid.”3.I§ 124 c, stk. 1,indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 403, s. 18.1
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
”3) [x] kr. for fornyelse af kørekort, jf. dog nr. 4-6 og stk. 3-5.”Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.4.I§ 124 cindsættes somstk. 7:”Stk. 7.Det i stk. 1, nr. 3, nævnte beløb reguleres en gang årligt den 1.januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finans-år, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne beløbafrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb. Justitsministeriet be-kendtgør hvert år, hvilken regulering der skal finde sted.”§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 19. januar 2013.Stk. 2.Loven finder anvendelse i forhold til kørekort, der udstedes ellerfornys efter lovens ikrafttræden.
2
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1.2.2.1.2.2.2.3.Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrundGyldighedstid på kørekortGældende retTredje kørekortdirektivJustitsministeriets overvejelser
3.Hvem omfattes af de nye regler3.1. Tredje kørekortdirektiv3.2. Justitsministeriets overvejelser4.Gebyr4.1. Gældende ret4.2. Justitsministeriets overvejelser5.Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentligeLovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivetLovforslagets administrative konsekvenser for borgerneLovforslagets miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-rettenHørte myndigheder og organisationer mv.Sammenfattende skema
6.
7.8.9.10.11.
1. Lovforslagets formål, hovedindhold og baggrundLovforslaget har til formål at gennemføre dele af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (tredjekørekortdirektiv). Direktivet er optaget som bilag 2 til lovforslaget.3
Tredje kørekortdirektiv skal fra den 19. januar 2013 erstatte Rådets di-rektiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (andet kørekortdirektiv).Tredje kørekortdirektiv er en omarbejdning af andet kørekortdirektiv, ogen række af det nye direktivs bestemmelser svarer således til det gælden-de direktiv med senere ændringer. Med tredje kørekortdirektiv indføresimidlertid også en række nye bestemmelser.Direktivet har bl.a. til formål at reducere mulighederne for forfalskningaf kørekort. Direktivet indebærer, at der fremover kun skal være én EF-kørekortmodel (plastmodel i stil med kreditkort), og at alle nye kørekort,der udstedes efter den 19. januar 2013, hvor direktivet tages i anvendelse,skal have en begrænset administrativ gyldighedstid, således at kørekortetjævnligt skal fornys. Et kørekort vil dermed blive opdateret regelmæs-sigt, bl.a. ved at fotoet på kørekortet fornys, og det vil i højere grad væremuligt løbende at opdatere beskyttelsen mod forfalskninger.I forbindelse med indførelsen af en begrænset gyldighedsperiode for kø-rekort indebærer direktivet samtidig, at der for at øge borgernes frie be-vægelighed sker en harmonisering af, hvor hyppigt personer med køre-kort til busser og lastbiler skal gennemgå helbredskontrol.Direktivet har desuden til formål at bidrage til større færdselssikkerhed.Dette søges opnået ved bl.a. at stille krav om indførelse af visse underka-tegorier til de enkelte kørekortkategorier. I dag er f.eks. underkategorier-ne C1 (lille lastbil) og D1 (lille bus) valgfrie for medlemsstaterne, menmed det nye direktiv bliver underkategorierne obligatoriske, hvorvedprincippet om trinvis adgang til at erhverve kørekort styrkes. Endvidereforhøjes alderskravene for erhvervelse af kørekort til nogle kategorier,ligesom der for visse kategorier indføres et erfaringskrav. Som eksempelpå forhøjelse af alderskravet kan nævnes, at kørekort til kategori A (stormotorcykel) – som efter de gældende regler kan udstedes til en personuden forudgående erfaring som fører af lille motorcykel, hvis vedkom-mende er fyldt 21 år – efter det nye direktiv som hovedregel kun må ud-stedes til personer uden erfaring fra mellemstor motorcykel, hvis ved-kommende er fyldt 24 år.For at styrke færdselssikkerheden for de yngste trafikanter indføres dermed direktivet endvidere en kørekortkategori for knallerter (AM).
4
Endelig indføres der med direktivet mindstekrav til køreprøvesagkyndi-ges grund- og efteruddannelse med henblik på at forbedre deres kund-skaber og færdigheder.Medlemsstaterne skal senest den 19. januar 2011 have vedtaget og of-fentliggjort de love og administrative bestemmelser, der er nødvendigefor at efterkomme de af direktivets bestemmelser, som opregnes i direk-tivets artikel 16, stk. 1. Bestemmelserne skal anvendes fra den 19. januar2013.Visse af direktivets bestemmelser har skullet anvendes allerede fra den19. januar 2009, jf. herved artikel 18, stk. 1. De nødvendige ændringer iden forbindelse er gennemført ved bekendtgørelse nr. 304 af 2. april2009 om kørekort.Størstedelen af de ændringer, der er nødvendige for at implementere dedirektivbestemmelser, som skal anvendes fra den 19. januar 2013, vil li-geledes kunne gennemføres administrativt ved ændring af reglerne i kø-rekortbekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om de nærmere regler om kø-rekortkategorier og aldersbetingelser mv., som også i dag fremgår af kø-rekortbekendtgørelsen. Justitsministeriet vil inden implementeringsfri-stens udløb foretage de nødvendige ændringer i kørekortbekendtgørelsen.Gennemførelsen af direktivet kræver herudover i et vist omfang lovæn-dringer. Direktivets bestemmelser om en begrænset administrativ gyldig-hedsperiode på kørekort medfører således, at det er nødvendigt at ændrefærdselslovens § 59 om kørekorts gyldighedstid, og som en konsekvensheraf foreslås § 124 c, stk. 1, om betaling af gebyr i forbindelse med for-nyelse af kørekort tilsvarende ændret.I overensstemmelse med direktivet indebærer lovforslaget i den forbin-delse, at et kørekort, der i dag som hovedregel gælder, indtil indehaverenfylder 70 år, fremover som udgangspunkt skal have en gyldighedstid på15 år, hvorefter det skal fornys.Efter direktivet skal kørekort til lastbil og bus dog fornys hvert femte år,og de nærmere regler herom vil – ligesom i dag – blive fastsat admini-strativt i kørekortbekendtgørelsen.Direktivet giver endvidere mulighed for at fastsætte en kortere gyl-dighedstid for kørekort til alle kategorier med henblik på hyppigere læ-5
gekontrol f.eks. i forhold til ældre kørekortindehavere eller personer, somlider af sygdom mv.Med lovforslaget opretholdes i den forbindelse den gældende ordning omen kortere gyldighedstid på kørekort til personer, der er fyldt 70 år, lige-som reglen om en gyldighedstid på fem år på kørekort, der udstedes tilpersoner, som er fyldt 65 år, men ikke 70 år, foreslås videreført.Som konsekvens af forslaget om en hyppigere fornyelse af kørekort in-deholder lovforslaget endvidere bestemmelser om betaling af gebyr i for-bindelse med fornyelse af kørekort.Som nævnt ovenfor indføres der med direktivet endvidere en kørekortka-tegori for knallerter (AM), hvilket også nødvendiggør visse ændringer affærdselsloven. Disse ændringer er ikke medtaget i lovforslaget, idet æn-dringerne i stedet er omfattet af det [samtidig] fremsatte lovforslag omændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler (Knallertkørekort ogsanktioner ved ulovlig kørsel på knallert m.v.).2. Gyldighedstid på kørekort2.1. Gældende retDet fremgår af færdselslovens § 56, stk. 1, at motorkøretøj kun må føresaf en person, der har erhvervet kørekort. I § 56, stk. 2-4, opregnes degrundlæggende betingelser for at få udstedt kørekort. Et kørekort gælderifølge færdselslovens § 59, stk. 1, 1. pkt., indtil den pågældende er fyldt70 år.Den sidstnævnte bestemmelse om kørekortets gyldighedstid blev indførtved lov nr. 198 af 8. juni 1966 om ændringer i færdselsloven, som trådtei kraft den 1. juli 1966. Færdselsloven havde indtil da indeholdt en be-stemmelse om, at førerbeviser gjaldt i fem år fra udstedelsesdagen, jf. lovnr. 153 af 24. maj 1955 § 18, stk. 6.Om baggrunden for ændringen er der i forarbejderne til bestemmelsenbl.a. henvist til, at hensynet til førerbevisindehaverne taler for at opgivekravet om fornyelse hvert femte år, idet førerbevisindehaverne ved hverfornyelse dels må afholde udgifter hertil, dels personligt må henvende sigtre forskellige steder, nemlig hos læge, fotograf og på førerbeviskontoret.Endvidere er det anført, at fornyelserne medfører et betydeligt arbejde forpolitiet, som næppe står i rimeligt forhold til værdien af de fornyede læ-6
geundersøgelser hvert femte år. Der henvises til Folketingstidende 1966-67, tillæg A, spalte 1434-1435.Efter færdselslovens § 59, stk. 1, 2. pkt., kan justitsministeren fastsætteen kortere gyldighedstid for kørekort til de køretøjer, der er nævnt i færd-selslovens § 57, stk. 2, dvs. motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigttil befordring af personer, visse motorcykler, motorkøretøj, der benyttestil buskørsel, godstransport, transport af farligt gods eller til kørsel medpersoner eller gods i international trafik.Bemyndigelsen er udnyttet i kørekortbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr.304 af 2. april 2009 med senere ændringer), hvorefter kørekort til katego-rierne C (lastbil), C/E (lastbil med stort påhængskøretøj), D (bus) og D/E(bus med stort påhængskøretøj) udstedes med begrænset gyldighed tilindehaverens fyldte 50. år, jf. bekendtgørelsens § 59, stk. 1. Er ansøgerenpå det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 45 år, men ikke 50 år,udstedes kørekortet til de nævnte kategorier med en gyldighedstid på femår, jf. § 59, stk. 2. Er ansøgeren på det tidspunkt, hvor kørekortet udste-des fyldt 50 år eller derover, udstedes kørekortet til de nævnte kategorierligeledes med en gyldighedstid på fem år, jf. § 59, stk. 3. Hvis ansøgerener indehaver af kørekort til de nævnte kategorier udstedt før den 14. april1997, og rettigheden ikke i øvrigt er tidsmæssigt begrænset, udstedes kø-rekort til de omhandlede kategorier med gyldighed til indehaverens 70.år, jf. § 59, stk. 4.Bortset fra de sidstnævnte tilfælde er det efter de gældende regler såledesalene kørekort til kategorierne A (motorcykel), B (almindelig bil) og B/E(almindelig bil med stort påhængskøretøj), som udstedes med en gyl-dighedstid indtil førerens 70. år. Kørekort til traktor/motorredskab gælderdog også til det fyldte 70. år, jf. færdselslovens § 62, stk. 3, jf. § 59, ogkørekortbekendtgørelsens § 58.Kørekort til erhvervsmæssig personbefordring (f.eks. taxikørsel) udstedesmed en gyldighedstid på fem år, jf. kørekortbekendtgørelsens § 59, stk. 5.Efter færdselslovens § 59, stk. 2, er justitsministeren endvidere bemyndi-get til at fastsætte bestemmelser om gyldighedstiden for kørekort, derudstedes til personer, der er fyldt 70 år. Justitsministeren kan endviderebestemme, at et kørekort, når forholdene taler derfor, skal gælde i et kor-tere tidsrum, end til føreren fylder 70 år. Bemyndigelsesadgangen er ud-nyttet i kørekortbekendtgørelsens §§ 60-61.7
Efter bestemmelsen i kørekortbekendtgørelsens § 60 gradueres gyl-dighedstiden af kørekortet, når føreren er fyldt 65 år. Er ansøgeren på dettidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedeskørekortet med en gyldighedstid på fem år. Er kørekortansøgeren fyldt70 år, men ikke 71 år, fastsættes gyldighedstiden til fire år. Er ansøgerenfyldt 71 år, men ikke 72 år, er gyldighedstiden tre år. Er ansøgeren fyldt72 år, men ikke 80 år, er gyldighedstiden to år, hvorimod gyldighedstidenfastsættes til et år, når kørekortansøgeren er fyldt 80 år.Kørekort kan efter kørekortbekendtgørelsens § 61 i alle tilfælde (og foralle kategorier) udstedes med en kortere gyldighedstid, såfremt de hel-bredsmæssige oplysninger taler derfor, eller der er begrundet tvivl om,hvorvidt den pågældende er ædruelig eller uafhængig af euforiserendeeller andre bevidsthedspåvirkende stoffer. De nærmere helbredsmæssigebetingelser for at erhverve kørekort fremgår af bilag 2 til kørekortbe-kendtgørelsen. En ansøgning om kørekort skal vedlægges en lægeattest,jf. kørekortbekendtgørelsens § 3, stk. 4. Bilag 1 i cirkulære nr. 27 af 2.april 2009 om kørekort indeholder nærmere retningslinjer for, hvornårkørekort udstedes med en kortere gyldighedstid på grund af de helbreds-mæssige oplysninger. F.eks. udstedes kørekort til almindelig bil (kategoriB) til personer med tabletbehandlet sukkersyge normalt med en tidsbe-grænsning på 5 år, hvis den pågældende ikke har haft hypoglykæmisketilfælde inden for de sidste 2 år.Efter færdselslovens § 59, stk. 3, kan kørekort fornys efter udløbet afgyldighedstiden, såfremt den pågældende stadig opfylder betingelserne,herunder de helbredsmæssige krav. Ved ansøgning om fornyelse af etkørekort skal ansøgeren indlevere en lægeattest, jf. kørekortbekendtgø-relsens § 69, stk. 2. Politiet bestemmer, om der skal aflægges ny prøve.Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om aflæggelse af ny prøve.Sådanne bestemmelser er fastsat i kørekortbekendtgørelsens § 70, hvorafdet fremgår, at ansøgeren ved ansøgning om fornyelse af kørekort skalbestå en kontrollerende køreprøve, hvis der er forløbet tre år eller mere,siden gyldigheden af kørekortet er udløbet. Politiet kan dog træffe be-stemmelse om, at kontrollerende køreprøve ikke skal aflægges.2.2. Tredje kørekortdirektivMed tredje kørekortdirektiv harmoniseres reglerne om kørekorts gyl-dighedstid i EU/EØS. Om baggrunden herfor er det i betragtning nr. 3 idirektivets præambel anført, at medlemsstaterne efter andet kørekortdi-8
rektiv (direktiv 91/439/EØF) har mulighed for at fastsætte nationale be-stemmelser om gyldighedsperioden, hvilket betyder, at der gælder for-skellige regler i forskellige medlemsstater, og at der nu er over 110 for-skellige kørekortmodeller i omløb i medlemsstaterne. Det gør forholdeneuigennemskuelige for borgerne, ordensmagten og de administrationer,der har ansvaret for at forvalte kørekortene, og det fører til forfalskningaf dokumenter, der kan være flere årtier gamle.Det anføres endvidere i betragtning nr. 7 i direktivets præambel, at manved at indføre en administrativ gyldighedsperiode for nye kørekort i for-bindelse med den periodiske fornyelse opnår dels at tage den nyeste tek-nik til bekæmpelse af forfalskning i brug, dels at gennemføre lægeunder-søgelser eller andre foranstaltninger, som medlemsstaterne foreskriver.Direktivet stiller ikke krav om, at kørekortindehavere skal aflægge nykøreprøve i forbindelse med den regelmæssige fornyelse af kørekort.De nærmere regler om gyldighedsperiode fremgår af direktivets artikel 7,stk. 2 og 3.Efter artikel 7, stk. 2, litra a, 1. pkt., skal de kørekort, som medlemssta-terne fra den 19. januar 2013 udsteder til kategori AM (knallert), A1 (letmotorcykel), A2 (mellemstor motorcykel), A (motorcykel), B (alminde-lig bil), B1 (stor quadricykel (valgfri kategori)) og B/E (bil med stort på-hængskøretøj), have en administrativ gyldighedsperiode på 10 år.En medlemsstat kan dog vælge at udstede de nævnte kørekort med enadministrativ gyldighedsperiode på op til 15 år, jf. artikel 7, stk. 2, litra a,2. pkt.Efter artikel 7, stk. 2, litra b, skal de kørekort, som medlemsstaterne fraden 19. januar 2013 udsteder til kategori C1 (lille lastbil), C (lastbil), D1(lille bus), D (bus) samt C1/E, C/E, D1/E og D/E (henholdsvis lille last-bil, lastbil, lille bus og bus med stort påhængskøretøj), have en admini-strativ gyldighedsperiode på fem år.Det fremgår af artikel 7, stk. 2, litra c, at der ved fornyelse af et kørekortkan udløses en ny administrativ gyldighedsperiode for en eller flere andrekategorier, som indehaveren har førerret til, for så vidt dette er i overens-stemmelse med direktivets bestemmelser.9
Det er efter direktivets artikel 7, stk. 3, 2. pkt., valgfrit, om en medlems-stat ved fornyelse af kørekort til kategori AM, A1, A2, A, B, B1 og B/Evil forlange kontrol af, at mindstekravene med hensyn til fysisk og psy-kisk egnethed til at føre motorkøretøj er opfyldt. Ved fornyelse af køre-kort til kategori C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E skal medlemssta-terne derimod foretage en sådan kontrol, jf. artikel 7, stk. 3, 1. pkt., litraa.Det fremgår af artikel 7, stk. 3, 3. og 4. pkt., at medlemsstaterne kan be-grænse den administrative gyldighedsperiode for kørekort til alle katego-rier, som udstedes til nye førere, med henblik på at lade særlige foran-staltninger gælde for sådanne førere med det formål at forbedre trafiksik-kerheden.Efter artikel 7, stk. 3, 5. pkt., kan medlemsstaterne endvidere begrænseden administrative gyldighedsperiode for individuelle kørekort til allekategorier, hvis der skønnes at være behov for hyppigere lægeundersø-gelser eller andre særlige foranstaltninger som f.eks. begrænsninger somfølge af trafikforseelser.Det følger endvidere af artikel 7, stk. 3, 6. pkt., at medlemsstaterne vedfornyelser kan begrænse den administrative gyldighedsperiode for køre-kort, hvis indehavere er bosat på deres område og er fyldt 50 år, medhenblik på at indføre hyppigere lægeundersøgelser eller andre særligeforanstaltninger som f.eks. genopfriskningskurser.2.3. Justitsministeriets overvejelserSom nævnt ovenfor under punkt 2.2 følger det af tredje kørekortdirektiv,at nye kørekort, som udstedes fra den 19. januar 2013, til kategori AM(knallert), A1 (let motorcykel), A2 (mellemstor motorcykel), A (motor-cykel), B (almindelig bil), B1 (stor quadricykel (valgfri kategori)) og B/E(bil med stort påhængskøretøj) skal have en administrativ gyldighedspe-riode på mellem 10 og 15 år.Justitsministeriet finder, at man i Danmark bør vælge at indføre den mak-simale administrative gyldighedstid på 15 år for de nævnte kategorier.Justitsministeriet lægger herved vægt på, at en gyldighedstid på 15 årfrem for 10 år vil være mindre byrdefuld for borgerne, som vil skulle af-holde omkostninger ved hver fornyelse, ligesom en sådan ordning vil væ-re mindre ressourcekrævende for kørekortmyndighederne (kommunerne10
og politiet). En gyldighedstid på 15 år vil efter Justitsministeriets opfat-telse endvidere i tilstrækkelig grad tilgodese direktivets formål om lø-bende opdatering af beskyttelsen mod forfalskninger af kørekort.Justitsministeriet foreslår på den baggrund at ændre færdselslovens § 59,stk. 1, 1. pkt., således, at kørekort fremover som udgangspunkt udstedesmed en gyldighedstid på 15 år, i stedet for som i dag indtil føreren fylder70 år.Bestemmelsen vil i praksis – i overensstemmelse med direktivet – ikkekomme til at omfatte kategori C1 (lille lastbil), C (lastbil), D1 (lille bus),D (bus) samt C1/E, C/E, D1/E og D/E (henholdsvis lille lastbil, lastbil,lille bus og bus med stort påhængskøretøj). Kørekort til disse kategorierskal ifølge direktivet have en administrativ gyldighedsperiode på fem år,og en sådan gyldighedsperiode vil med hjemmel i færdselslovens § 59,stk. 1, 2. pkt., der foreslås videreført som 3. pkt., blive fastsat ved en æn-dring af kørekortbekendtgørelsens § 59.Justitsministeriet forudsætter endvidere, at kørekort til erhvervsmæssigpersonbefordring ligesom i dag vil skulle udstedes med en gyldighedstidpå fem år, jf. kørekortbekendtgørelsens § 59, stk. 5.Efter direktivet er det som nævnt under punkt 2.2 op til medlemsstaterneat bestemme, om der ved fornyelser af kørekort til kategori AM, A1, A2,A, B, (B1) og B/E skal foretages kontrol af, om de helbredsmæssige be-tingelser fortsat er opfyldt. Som nævnt ovenfor under punkt 2.1 stilles deri dag både ved førstegangsudstedelsen og ved efterfølgende fornyelser afkørekort krav om indlevering af lægeattest med henblik på kontrol af, omansøgeren (fortsat) opfylder de helbredsmæssige betingelser. Derimodkræves der ikke løbende under kørekortets gyldighedsperiode dokumen-tation for, at den pågældende fortsat opfylder de helbredsmæssige betin-gelser for at have kørekort. En person, der har kørekort til kategori A, Beller B/E med gyldighedstid, indtil den pågældende fylder 70 år, afkræ-ves således efter førstegangserhvervelsen ikke i dag – medmindre derkonkret er anledning hertil, jf. nedenfor – lægeattest, før vedkommendeer fyldt 70 år og søger om fornyelse.Hvis det i løbet af kørekortets gyldighedstid konstateres, at kørekortinde-haveren ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort, herunderde helbredsmæssige betingelser, kan politiet inddrage førerretten, jf.færdselslovens § 60, stk. 1.11
Det fremgår endvidere af kørekortbekendtgørelsens § 77, at politiet, hvisdet bliver opmærksom på forhold, der giver begrundet tvivl om, hvorvidtkørekortindehaveren fortsat er i besiddelse af et tilfredsstillende helbred,kan kræve, at den pågældende medvirker til de lægeundersøgelser, der ernødvendige til afgørelse heraf, eller en vejledende helbredsmæssig køre-test. På grundlag af undersøgelserne eller køretesten afgøres det, om denpågældende kan bevare førerretten, eventuelt med særlige indskrænknin-ger, om førerretten skal inddrages, eller om kørekortindehaveren skalindkaldes til en kontrollerende køreprøve på grund af manglende kund-skaber eller færdigheder.Efter Justitsministeriets opfattelse bør der ved førstegangserhvervelse afkørekort fortsat stilles krav om indlevering af lægeattest, hvorimod derikke er tilstrækkeligt tungtvejende grunde, der taler for at indføre et gene-relt krav om, at der ved de løbende fornyelser hvert 15. år skal indlevereslægeattest med henblik på kontrol af de helbredsmæssige forhold. En så-dan kontrol sker som nævnt ovenfor ikke i dag, og et krav herom villeindebære, at en stor gruppe af personer uden helbredsmæssige problemersom noget nyt skulle påføres den ulempe og udgift, der ville være for-bundet med et krav om indlevering af lægeattest.Ved at indføre løbende kontrol af de helbredsmæssige forhold ville manganske vist kunne ”opfange” de personer, som siden førstegangsudste-delsen af kørekortet har fået en sygdom mv., som medfører, at de ikkelængere opfylder de helbredsmæssige betingelser for at have kørekort ogderfor bør have kørekortet inddraget, eller som – hvis sygdommen havdeværet til stede på tidspunktet for førstegangserhvervelsen af kørekort –ville have medført, at kørekortet var blevet udstedt med en kortere gyl-dighedstid end 15 år, jf. nærmere nedenfor om kortere gyldighedstid,hvor de konkrete helbredsmæssige forhold taler derfor.Ved en afvejning af de ovennævnte hensyn finder Justitsministeriet imid-lertid, at hensynet til ikke at pålægge størstedelen af kørekortindehaverneen unødig byrde og udgift må veje tungest. Hertil kommer som tidligerenævnt, at politiet i dag har hjemmel til, hvor der konkret er tvivl om,hvorvidt ansøgeren har et tilfredsstillende helbred, at forlange indleve-ring af lægeattest, jf. kørekortbekendtgørelsens § 77, stk. 1. Herudoverfølger det af færdselslovens § 54, stk. 2, at et motordrevet køretøj ikkemå føres eller forsøges ført af nogen, som på grund af sygdom, svækkel-12
se mv. befinder sig i en sådan tilstand, at han eller hun er ude af stand tilat føre køretøjet på fuldt betryggende måde.Justitsministeriet har endvidere overvejet, om Danmark bør benytte sig afdirektivets mulighed for at fastsætte en kortere gyldighedsperiode for nyeførere f.eks. med henblik på en jævnlig lægekontrol. Begrebet ”nye føre-re” omfatter alle førstegangserhververe uanset alder, men i praksis erstørstedelen af nye førere unge mennesker, som ikke har særlige hel-bredsmæssige problemer, og som i dag ikke løbende afkræves lægeatte-ster, jf. ovenfor. Der er efter Justitsministeriets opfattelse derfor ikkegrundlag for helt generelt at fastsætte særligt korte gyldighedstider fornye førere med henblik på jævnlig lægekontrol.Spørgsmålet er herefter, om der for så vidt angår personer, som først i ensenere alder erhverver førerret, bør fastsættes en kortere gyldighedsperi-ode med henblik på at sikre en hyppigere lægekontrol. Dette spørgsmålmå ses i sammenhæng med, om – og i givet fald på hvilken måde –Danmark vil benytte sig af direktivets mulighed for ved fornyelser atfastsætte en kortere gyldighedsperiode for personer, som er fyldt 50 årmed henblik på hyppigere lægekontrol mv.Som nævnt ovenfor under punkt 2.1 gælder et kørekort i dag som hoved-regel, indtil den pågældende fylder 70 år, hvorefter det kan fornys, hvisbl.a. de helbredsmæssige betingelser fortsat er opfyldt. Fornyelse – ogdermed kontrol af de helbredsmæssige forhold – skal herefter ske oftereog oftere, jo ældre vedkommende bliver, og således at fornyelse – oghelbredskontrol – efter det fyldte 80. år skal ske hvert år.Efter Justitsministeriets opfattelse er der ikke noget, som taler for, at derallerede fra det fyldte 50. år generelt skulle være behov for at indførekrav om jævnlig lægekontrol og dermed for at fastsætte en kortere gyl-dighedsperiode for kørekort til personer, der er fyldt 50 år.Efter Justitsministeriets opfattelse bør der derimod fortsat være en fastaldersgrænse på 70 år, hvorefter det med jævne mellemrum – og altsåoftere end hvert 15. år – i forbindelse med fornyelse af kørekortet under-søges, om den pågældende fortsat opfylder de helbredsmæssige betingel-ser for at have kørekort. Mental eller fysisk svækkelse kan øge risikoenfor trafikulykker, og sådanne svækkelser optræder med større hyppighed,jo ældre man bliver. Ved at fastsætte en kortere gyldighedstid på kørekorttil personer over 70 år, sikrer man sig, at kørekort kun fornys til personer,13
som fortsat har den fornødne åndelige og legemlige førlighed, og at depersoner, som ikke selv vil eller er i stand til at indse, at de er til fare forsig selv eller andre, ophører med at køre bil.Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at færdselslovens § 59, stk. 1,ændres således, at kørekort fremover som hovedregel udstedes med engyldighedstid på 15 år, dog højst indtil den pågældende er fyldt 70 år.Da kørekort fremover skal fornys hvert 15. år, vil man, afhængig af hvorgammel den pågældende var ved førstegangserhvervelsen, kunne kommei den situation, at vedkommende ved udløbet af den hidtidige gyldigheds-tid er tæt på de 70 år, f.eks. 69 år. I sådanne tilfælde finder Justitsministe-riet ikke, at det vil være velbegrundet, at kørekortet kun udstedes medgyldighedstid, indtil den pågældende fylder 70 år. Justitsministeriet fore-slår derfor, at der i færdselslovens § 59, stk. 1, indsættes en bestemmelseom, at kørekortet, hvis ansøgeren på udstedelsestidspunk-tet/fornyelsestidspunktet er fyldt 65 år, men ikke 70 år, udstedes med engyldighedstid på fem år. Dette svarer i øvrigt til, hvad der i dag følger afkørekortbekendtgørelsens § 60, stk. 1.For så vidt angår personer, som er fyldt 70 år, foreslår Justitsministerietingen ændringer i de gældende regler, hvorefter gyldighedstiden gradue-res efterhånden, som personerne bliver ældre. Hvis kørekortansøgeren påudstedelsestidspunktet er fyldt 70 år, men ikke 71 år, fastsættes såledesen gyldighedstid på fire år. Hvis kørekortansøgeren er fyldt 71 år, menikke 72 år, fastsættes en gyldighedstid på tre år. Hvis ansøgeren er fyldt72 år, men ikke 80 år, fastsættes en gyldighedstid på to år, hvorimod derfastsættes en gyldighedstid på et år, hvis ansøgeren er fyldt 80 år.Hvad angår bestemmelsen i direktivets artikel 7, stk. 3, 5. pkt., bemær-kes, at justitsministeren allerede efter den gældende bestemmelse i færd-selslovens § 59, stk. 2, 2. pkt., kan bestemme, at et kørekort, når forhol-dene taler derfor, skal gælde i et kortere tidsrum end fastsat i § 59, stk. 1.Bemyndigelsen er som beskrevet ovenfor under punkt 2.1 udnyttet i kø-rekortbekendtgørelsens § 61 om begrænsning af kørekorts gyldighedstid,hvor bl.a. de helbredsmæssige oplysninger taler derfor. De nævnte be-stemmelser er efter Justitsministeriets opfattelse velbegrundede og fore-slås derfor opretholdt.I tilfælde, hvor et kørekort udstedes med en kortere gyldighedstid pågrund af de helbredsmæssige forhold, forudsætter Justitsministeriet, at14
der – ligesom i dag – skal ske kontrol af de helbredsmæssige forhold vedhver fornyelse. Det samme gør sig gældende ved fornyelser af kørekorttil erhvervsmæssig personbefordring, som udstedes med en gyldighedstidpå fem år, jf. kørekortbekendtgørelsens § 59, stk. 5.Samlet set indebærer forslaget således, at der i forhold til indehavere afkørekort til kategori A, B og B/E vil blive stillet samme krav om indleve-ring af lægeattest som i dag; nemlig ved førstegangsudstedelse af køre-kortet og ved fornyelser, når ansøgeren er fyldt 70 år, samt når der er taleom erhvervsmæssig personbefordring, eller når kørekortet i det konkretetilfælde er udstedt med en kortere gyldighedstid på grund af helbreds-mæssige forhold mv. Det samme foreslås at skulle gælde med hensyn tilkørekort til de nye kategorier A1, A2 og AM (bortset fra lille knallert, jf.herved det [samtidig] fremsatte lovforslag om ændring af færdselslovenog lov om ungdomsskoler (Knallertkørekort og sanktioner ved ulovligkørsel på knallert m.v.)).For så vidt angår personer, som har kørekort til lastbil eller bus, vil dissederimod som noget nyt i overensstemmelse med direktivet ved hver for-nyelse (hvert femte år) skulle have kontrolleret, om de helbredsmæssigebetingelser fortsat er opfyldt. I dag skal lægeattest – medmindre kørekor-tet af andre grunde, f.eks. sygdom, er udstedt med en kortere gyldigheds-tid – først indleveres ved fornyelse af kørekortet, når den pågældende erfyldt 50 år. Da tredje kørekortdirektiv indebærer en forpligtelse til bådeved førstegangserhvervelsen og ved hver fornyelse af kørekort til katego-ri C1, C1/E, C, C/E, D1, D1/E, D og D/E at kontrollere, om de helbreds-mæssige betingelser (fortsat) er opfyldt, foreslås det, at der både ved før-stegangserhvervelser og ved senere fornyelser af kørekort til de nævntekategorier skal indleveres lægeattest.Som nævnt ovenfor under punkt 2.2 indeholder direktivets artikel 7, stk.2, litra c, en bestemmelse om, at der i forbindelse med fornyelse af et kø-rekort kan udløses en ny administrativ gyldighedsperiode for en eller fle-re andre kategorier, som indehaveren har førerret til, for så vidt dette er ioverensstemmelse med betingelserne i direktivet.Efter Justitsministeriets opfattelse vil det være hensigtsmæssigt at kunne”sammenkoble” gyldighedstiderne for forskellige kategorier, således atkørekortindehaveren ikke skal have udstedt nyt kørekort oftere end, hvadreglerne om gyldighedstid vedrørende de enkelte kategorier tilsiger. Hvisen person f.eks. den 1. februar 2013 erhverver kørekort til almindelig bil15
(kategori B), vil kørekortet til denne kategori – medmindre de konkretehelbredsmæssige forhold mv. tilsiger noget andet – blive udstedt med engyldighedstid på 15 år, dvs. til den 1. februar 2028. Hvis den pågældendeden 1. juli 2015 erhverver kørekort til motorcykel (kategori A), vil køre-kortet til denne kategori ligeledes skulle udstedes med en gyldighedstidpå 15 år, dvs. til den 1. juli 2030. Hvis gyldighedstiderne ikke ”sammen-kobles”, vil den pågældende således skulle have udstedt et nyt kørekortden 1. februar 2028 (ved fornyelsen af kategori B) og igen den 1. juli2030 (ved fornyelsen af kategori A). Efter Justitsministeriets opfattelseville det i en sådan situation kunne være hensigtsmæssigt at ”sammen-koble” gyldighedstiderne, således at der ved udstedelsen af kørekortet tilkategori A udløses en ny 15 års gyldighedsperiode for kategori B, hvor-efter kørekortet både for så vidt angår kategori A og B vil have gyl-dighedstid til den 1. juli 2030.Justitsministeriet påtænker at fastsætte nærmere regler om sådan ”sam-menkobling” af gyldighedstiderne i kørekortbekendtgørelsen.Tredje kørekortdirektiv regulerer ikke spørgsmålet om kørekort til trak-tor, jf. artikel 4, stk. 1, og Danmark er derfor heller ikke forpligtet til atlade reglerne om kørekorts gyldighedstid mv. gælde for traktorkørekort.Da formålet med at indføre en administrativ gyldighedsperiode for køre-kort er at reducere mulighederne for forfalskning, og da det efter Justits-ministeriets opfattelse i øvrigt må anses for hensigtsmæssigt, at der gæl-der ens regler for alle typer af kørekort, foreslår Justitsministeriet, at denye regler om gyldighedstid også skal gælde i forhold til kørekort til trak-tor/motorredskab. Dette kræver ikke ændring af færdselslovens § 62, stk.3, idet denne bestemmelse bl.a. henviser til § 59. Justitsministeriet forud-sætter i den forbindelse, at spørgsmålet om krav om indlevering af læge-attest behandles på samme måde som ved kørekort til kategori B mv., jf.ovenfor.Hvad særligt angår direktivets valgfrie kategori B1 (stor quadricykel)bemærkes følgende:Justitsministeriet påtænker ikke at indføre den valgfrie kategori B1 (storquadricykel) ved den kommende ændring af kørekortbekendtgørelsen.Det fremgår af direktivets artikel 4, stk. 4, litra a, at der i de medlemssta-ter, som vælger ikke at benytte sig af kategori B1, skal stilles krav omkørekort til kategori B (almindelig bil) for at føre stor quadricykel. En16
stor quadricykel er et firehjulet motorkøretøj, som har en egenvægt påikke over 400 kg (550 kg hvis køretøjet har til formål at transportere va-rer) (hvis køretøjet er eldrevet, medregnes batteriets vægt dog ikke) og enmaksimal nettomotoreffekt på højst 15 kW, jf. definitionen i artikel 1,stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF omstandardtypegodkendelser.En quadricykel anses ifølge færdselsloven som en bil, jf. færdselslovens§ 2, nr. 2, og det kræver således i dag kørekort til kategori B (almindeligbil) at føre en stor quadricykel. Justitsministeriet finder ikke, at der ertungtvejende grunde, der taler for at ændre herpå, hvorfor det foreslås, atman i Danmark ikke skal indføre den valgfrie kategori B1.3. Hvem omfattes af de nye regler3.1. Tredje kørekortdirektivSom nævnt ovenfor under punkt 1 skal direktivets regler om gyldigheds-periode for kørekort anvendes på alle nye kørekort, som medlemsstaterneudsteder fra den 19. januar 2013. Det fremgår endvidere af direktivetsartikel 13, stk. 2, at enhver førerret, der er tildelt inden den 19. januar2013, ikke ophæves eller på nogen måde berøres af direktivets bestem-melser.Efter direktivets artikel 3, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at alle køre-kort, der udstedes eller er i omløb, senest den 19. januar 2033 opfylderalle direktivets krav.Bestemmelsen indebærer, at alle gamle kørekortmodeller udstedt før di-rektivets anvendelsesdato – dvs. både papirmodeller og kreditkortmodel-ler – senest den 19. januar 2033 skal være ombyttet til den nye model.Den obligatoriske ombytning sikrer, at der fremover kun vil være én kø-rekortmodel i EU/EØS, men selve førerretten berøres i øvrigt ikke afombytningen, jf. herved artikel 13, stk. 2, ovenfor.Personer, som før direktivets anvendelsesdato den 19. januar 2013 harerhvervet kørekort, vil således senest den 19. januar 2033 skulle haveombyttet deres hidtidige kørekort til et kørekort efter den nye model.Ombytningen til et kørekort efter den nye model berører ikke på nogenmåde selve førerretten, og vedkommende vil således fortsat have ret til atføre de samme køretøjstyper, som den pågældende havde førerret til medsit hidtidige kørekort.17
3.2. Justitsministeriets overvejelserEfter den 19. januar 2013 skal alle nye kørekort, som udstedes, opfyldedirektivets krav til kørekort. Dette indebærer, at der efter denne dato ialle tilfælde, hvor der ansøges om et nyt kørekort, f.eks. ved førstegangs-erhvervelse, fornyelse eller som følge af tyveri, vil skulle udstedes et kø-rekort efter den nye model.Med hensyn til gennemførelsen af direktivets artikel 3, stk. 3, om obliga-torisk ombytning af kørekort senest den 19. januar 2033 bemærkes, atjustitsministeren efter færdselslovens § 59 a, stk. 1, er bemyndiget til atfastsætte bestemmelser om, at allerede udstedte kørekort skal ombyttes.Justitsministeriet vil med hjemmel i den nævnte bestemmelse udstede enbekendtgørelse om ombytning af kørekort. Da der vil være tale om et be-tydeligt antal kørekort, som vil skulle ombyttes, forudsætter Justitsmini-steriet, at ombytningsordningen tilrettelægges således, at ombytningenvil skulle ske løbende over en årrække, og ikke på én gang.Efter Justitsministeriets opfattelse må tredje kørekortdirektiv forstås så-ledes, at den administrative gyldighedsperiode knytter sig tilkørekortetog ikke tilførerretten.Alle nye kørekort, der udstedes efter den 19. janu-ar 2013 vil således – hvad enten der er tale om en førstegangsudstedelse,fornyelse på baggrund af en eksisterende førerret, udstedelse af duplikat-kørekort som følge af tyveri mv., obligatorisk ombytning eller lignende –skulle udstedes med den gyldighedstid, som gælder fra den 19. januar2013, f.eks. fem år ved kategori C (lastbil). Havde kørekortindehaverenførerret inden den 19. januar 2013, berøres selve førerretten derimod ik-ke, og den pågældende vil således fortsat have ret til at føre de sammekøretøjstyper, som han eller hun havde førerret til med sit hidtidige køre-kort.Hvad angår spørgsmålet om kontrol af de helbredsmæssige betingelserved efterfølgende fornyelser, har Justitsministeriet overvejet, om ogsåpersoner, som havde førerret før den 19. januar 2013, skal omfattes af denye regler om lægekontrol, når vedkommende f.eks. som følge af tyverieller efter den obligatoriske ombytning får udstedt et nyt kørekort medden nye, kortere gyldighedstid.De nye regler om lægekontrol indebærer som nævnt ovenfor under punkt2.3 bl.a., at indehavere af kørekort til lastbil og bus fremover ved hver18
fornyelse, dvs. hvert femte år, vil skulle indlevere lægeattest med henblikpå kontrol af de helbredsmæssige betingelser.Indførelse af et krav om hyppigere lægekontrol også for personer, somallerede har førerret til lastbil eller bus, vil efter Justitsministeriets opfat-telse ikke være et indgreb i førerretten, da en kørekortindehaver til hveren tid skal opfylde de helbredsmæssige betingelser for at have kørekortog kan få kørekortet inddraget, hvis betingelserne ikke længere er op-fyldt. Tredje kørekortdirektiv er således ikke til hinder for at lade de nyeregler om hyppigere lægekontrol gælde i sådanne tilfælde.Formålet med at indføre en hyppigere kontrol af de helbredsmæssige be-tingelser for førere af tunge køretøjer, der benyttes til person- eller gods-transport, er ifølge direktivet at bidrage til personers frie bevægelighed,forhindre konkurrenceforvridning og tage bedre hensyn til, at førerne afsådanne køretøjer har et særligt ansvar, jf. herved betragtning nr. 9 i di-rektivets præambel.Efter Justitsministeriets opfattelse taler disse hensyn for, at de nye reglerom lægekontrol ved fornyelser af kørekort til lastbil og bus hvert femte årskal gælde i alle tilfælde, hvor en person har fået udstedt et kørekort efterden nye model med den nye administrative gyldighedsperiode, uanset omudstedelsen sker på baggrund af en førerret erhvervet før den 19. januar2013.For så vidt angår direktivets bestemmelser, som har relation til førerret-ten, dvs. alderskrav, kategorier mv., skal disse bestemmelser kun anven-des, hvor førerretten erhverves eller generhverves efter direktivets an-vendelsesdato den 19. januar 2013. Personer, som første gang erhververførerret efter den 19. januar 2013, vil således i det hele blive omfattet afde nye krav som følge af direktivet.Har en person erhvervet førerret før direktivets ikrafttræden, men sidenmistet denne, og ønsker vedkommende at generhverve førerretten efterden 19. januar 2013, vil den pågældende ligeledes i det hele blive omfat-tet af de nye krav som følge af direktivet. De nye krav om alder mv., somvil blive fastsat i kørekortbekendtgørelsen i overensstemmelse med di-rektivet, vil således få betydning for personer, som har erhvervet førerretfør den 19. januar 2013, men som får en ubetinget frakendelse af førerret-ten eller får førerretten inddraget i medfør af færdselslovens § 60, stk. 1,og først efter den 19. januar 2013 generhverver førerretten. Det samme19
gælder for personer, som får et kørselsforbud efter færdselslovens § 127,og som først efter den 19. januar 2013 gengives førerretten.Det anførte vil f.eks. betyde, at en person, som har haft førerret før den19. januar 2013 (og dermed opfylder de dagældende alderskrav til denpågældende kørekortkategori), men som siden har fået frakendt førerret-ten ubetinget, efter den 19. januar 2013 først vil kunne generhverve fø-rerretten, når den pågældende opfylder de nye alderskrav. Som eksempelkan nævnes et tilfælde, hvor en person på 21 år (uden forudgående erfa-ring fra lille motorcykel) den 1. februar 2012 har erhvervet kørekort tilstor motorcykel (kategori A). Den 1. september 2012 frakendes han fø-rerretten ubetinget i et år for særlig hensynsløs kørsel. Den 1. september2013, hvor han er 22 år, udløber frakendelsestiden. Den pågældende vilimidlertid ikke kunne generhverve førerretten til stor motorcykel (katego-ri A), før han fylder 24 år, da kørekort til denne kategori efter det nyedirektiv kun kan udstedes til personer, som er fyldt 24 år (medmindre denpågældende har mindst to års erfaring som fører af mellemstor motorcy-kel (kategori A2)).Hvis en person før den 19. januar 2013 har erhvervet førerret f.eks. tilalmindelig bil (kategori B) og efter den 19. januar 2013 ønsker en udvi-delse af kørekortet f.eks. til motorcykel (kategori A), vil det ligeledesskulle afgøres efter det nye direktivs alderskrav mv., om udvidelsen kanske.Afgørende for, hvilke regler der finder anvendelse, vil i givet fald væretidspunktet for førerrettens faktiske (gen)erhvervelse.I tilfælde hvor der alene er tale om en ”fortsættelse” eller bevarelse af eneksisterende førerret, vil det nye direktivs regler om alderskrav mv. der-imod ikke skulle anvendes. Ved fornyelse eller ombytning af kørekort vilden eksisterende førerret således ikke blive berørt af de nye krav, og detsamme gør sig gældende ved afgørelser om betinget frakendelse af fører-retten.4. Gebyr4.1. Gældende retFærdselslovens kapitel 17 a indeholder en række bestemmelser om beta-ling for bl.a. køreprøver og kørekort. Færdselslovens § 124 a indeholderbetalingsbestemmelser for køreprøver. Det beløb, som skal betales i for-20
bindelse med afholdelse af køreprøver, dækker også betalingen for detkørekort, som efterfølgende udstedes, hvis køreprøven bestås.Færdselslovens § 124 c regulerer, hvilke beløb der skal betales i forbin-delse med bl.a. fornyelse af kørekort. Efter § 124 c, stk. 1, nr. 3, betales220 kr. for fornyelse af kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøre-tøj, bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der er fyldt 50 år,men ikke 70 år. For fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse be-tales 260 kr., jf. § 124 c, stk. 1, nr. 4. For fornyelse af kørekort til er-hvervsmæssig personbefordring betales ligeledes 260 kr., jf. § 124 c, stk.1, nr. 5, medmindre kørekortet er tidsbegrænset på grund af helbreds-mæssige forhold. I så fald skal der ved fornyelse alene betales 100 kr., jf.§ 124 c, stk. 5. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt 70 år,betales 30 kr., jf. § 124 c, stk. 3. Fornyelse af kørekort, der er tidsbe-grænset som følge af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling foransøgere, der ikke er fyldt 70 år, jf. § 124 c, stk. 4, jf. dog stk. 5 for såvidt angår kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, jf. ovenfor.Spørgsmålet om betaling for kørekort blev første gang lovreguleret vedlov nr. 386 af 20. maj 1992 om ændring af visse love inden for Justitsmi-nisteriets område. De gældende beløb i færdselslovens § 124 c, stk. 2-6,er identiske med de beløb, som blev fastsat ved den nævnte lovændring.For så vidt angår beløbene i færdselslovens § 124 c, stk. 1, er de gælden-de beløb forhøjet i forhold til de beløb, som blev fastsat ved lovændrin-gen i 1992. Dette beror på, at der ved lov nr. 1123 af 20. december 1995om ændring af færdselsloven blev indsat en bestemmelse i § 124 r om, atbeløbene i § 124 c, stk. 1, en gang årligt skulle reguleres. I overensstem-melse hermed blev der frem til den 1. januar 2003 foretaget en årlig regu-lering af de nævnte beløb. Ved lov nr. 1049 af 17. december 2002 omændring af færdselsloven, lov om biblioteksvirksomhed og lov om rets-afgifter blev reguleringsbestemmelsen i færdselslovens § 124 r imidlertidophævet med virkning fra den 1. januar 2003, og beløbene i § 124 c, stk.1, blev fastlåst på niveauet for 2002 som følge af skattestoppet.Udover bestemmelsen i færdselslovens § 124 c fremgår det af færdsels-lovens § 59 a, stk. 2, at der for ombytning af kørekort i henhold til færd-selslovens § 59 a, stk. 1, betales 100 kr.4.2. Justitsministeriets overvejelserDe nye foreslåede regler om gyldighedstid på kørekort indebærer, at kø-rekortet fremover jævnligt skal fornys, og Justitsministeriet foreslår der-21
for, at der indføres en ny gebyrbestemmelse vedrørende fornyelser ifærdselslovens § 124 c, stk. 1. [Gebyret for udstedelse af kørekort i for-bindelse med fornyelse fastsættes således, at det dækker myndighedernesudgifter forbundet med den pågældende ekspedition og produktion afkørekortet. Det forventes, at omkostningerne forbundet hermed vil væreca. 100 kr.]I tilknytning hertil foreslås der indsat en ny bestemmelse i færdselslovens§ 124 c, stk. 7, der indebærer, at det nævnte beløb vil blive reguleret ioverensstemmelse med den almindelige prisudvikling. Justitsministerietvil herefter hvert år udstede en bekendtgørelse om beløbets aktuelle stør-relse.For så vidt angår den systematiske ombytning af kørekort udstedt før 19.januar 2013, der i henhold til tredje kørekortdirektiv skal være gennem-ført senest den 19. januar 2033, vil der [ligeledes] skulle betales et gebyrpå 100 kr., idet færdselslovens § 59 a, stk. 2, vil blive videreført uændret.For så vidt angår de eksisterende gebyrer fastsat i færdselslovens § 124 cfastholdes de også på det nuværende niveau. Det betyder, at gebyret fast-holdes på det eksisterende niveau i de tilfælde, hvor de eksisterende reg-ler vedrørende fornyelser fører til et højere eller lavere beløb.5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det of-fentligeIndførelse af et krav om jævnlig fornyelse af kørekort indebærer håndte-ringen af et større antal sager om kørekortudstedelse årligt og vil dermedhave visse administrative konsekvenser for de involverede offentligemyndigheder (kommunerne og politiet). Udgifterne forbundet hermedforudsættes dækket ved et omkostningsbestemt gebyr. Lovforslaget for-ventes som følge heraf ikke samlet set at have økonomiske konsekvenserfor det offentlige.Lovforslagets øvrige elementer skønnes endvidere ikke at have økonomi-ske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.6. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivetLovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske og administra-tive konsekvenser for erhvervslivet.22
7. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vil medføre en pligt til som udgangspunkt hvert 15. år atforetage fornyelse af kørekortet. Kørekort til busser og lastbiler vil skullefornys hvert femte år. Lovforslaget vil således medføre visse administra-tive konsekvenser for borgerne.8. Lovforslagets miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.9. Forholdet til EU-rettenLovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-tiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (omarbejdning). Meddirektivet er der foretaget en omarbejdning af direktiv 91/439/EØF (an-det kørekortdirektiv) – som ophæves med virkning fra 19. januar 2013 –og der er indarbejdet ændringer, som er indført ved direktiv 94/72/EF,96/47/EF, 97/26/EF, 2000/56/EF og 2003/59/EF.Direktivet skal være gennemført senest den 19. januar 2011, og reglerneskal anvendes fra den 19. januar 2013. Enkelte af direktivets bestemmel-ser trådte dog i kraft den 19. januar 2009, og disse er allerede gennemførti dansk ret.10. Hørte myndigheder og organisationer mv.Lovforslaget har været sendt i høring hos:Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL),Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T.), ChaufførernesFagforening, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, DanskeAdvokater, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer,Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd (DMC),Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køre-skole Forening, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik (DTL),Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Transport, Dommer-fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTU Transport, Fagligt Fæl-les Forbund (3F), Falck, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Forbru-gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere(FDM), Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre,Foreningen Liv og Trafik, Forsikring og Pension, Forsvarets Materieltje-neste, Institut for Menneskerettigheder, International Transport Danmark(ITD), Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Brandvæsen,Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Lands-foreningen af Forsvarsadvokater, Lægeforeningen, MC Touring Club23
Danmark, Motorcykelbranchens Landsforbund, Motorcykel ImportørForeningen, NOAH-Trafik, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten forVestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenterne for samt-lige byretter, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådetfor Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet,Transporterhvervets Uddannelsesråd, Ældre Sagen.11. Sammenfattende skema[…]Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1 (færdselslovens titel)Der indsættes en fodnote til lovens titel, som indeholder oplysninger om,at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 omkørekort (omarbejdning) (tredje kørekortdirektiv).Til nr. 2 (færdselslovens § 59, stk. 1)Den foreslåede ændring af færdselslovens § 59, stk. 1,1. pkt.,indebærer,at et kørekort som hovedregel skal udstedes med en gyldighedstid på 15år, dog højst indtil den pågældende er fyldt 70 år.Bestemmelsen vil i praksis kun få betydning for kørekort til kategori AM(knallert), A1 (let motorcykel), A2 (mellemstor motorcykel), A (motor-cykel), B (almindelig bil) og B/E (bil med stort påhængskøretøj), da kø-rekort til kategori C1 (lille lastbil), C (lastbil), D1 (lille bus), D (bus)samt C1/E, C/E, D1/E og D/E (henholdsvis lille lastbil, lastbil, lille busog bus med stort påhængskøretøj) som hovedregel vil skulle udstedesmed en gyldighedstid på fem år, jf. nedenfor om bestemmelsen i § 59,stk. 1, 3. pkt.Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 59, stk. 1,2. pkt.,bestemmes, at kørekortet – for så vidt angår alle kategorier – udstedesmed en gyldighedstid på fem år, hvis den pågældende på det tidspunkt,hvor kørekortet udstedes, er fyldt 65 år, men ikke 70 år.
24
For personer, som er fyldt 70 år, er der i dag i kørekortbekendtgørelsens§ 60, stk. 2, fastsat regler om gyldighedstiden på kørekort, og der foreslåsingen ændringer heri.Forslaget til færdselslovens § 59, stk. 1,3. pkt.,er en uændret viderefø-relse af den gældende bestemmelse i § 59, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ju-stitsministeren kan fastsætte en kortere gyldighedstid (end indtil det 70.år) for de køretøjer, der er nævnt i § 57, stk. 2, dvs. motorkøretøj, der be-nyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, visse motorcykler, mo-torkøretøj, der benyttes til buskørsel, godstransport, transport af farligtgods eller til kørsel med personer eller gods i international trafik. Somnævnt ovenfor under bemærkningerne til § 59, stk. 1, 1. pkt., skal køre-kort til kategori C1 (lille lastbil), C (lastbil), D1 (lille bus), D (bus) samtC1/E, C/E, D1/E og D/E (henholdsvis lille lastbil, lastbil, lille bus og busmed stort påhængskøretøj) som hovedregel udstedes med en gyldigheds-tid på fem år, og justitsministeren vil udnytte den nævnte bemyndigel-sesbestemmelse til at fastsætte regler herom i kørekortbekendtgørelsen.Et kørekort vil ligesom i dag kunne udstedes med en kortere gyldigheds-tid, end hvad der følger af de ovennævnte hovedregler. Der foreslås såle-des ingen ændring i reglen om, at et kørekort kan udstedes med en korte-re gyldighedstid, hvis de helbredsmæssige forhold mv. taler derfor, jf.kørekortbekendtgørelsens § 61, stk. 1.Der foreslås endvidere ingen ændringer i bestemmelsen om, at kørekorttil erhvervsmæssig personbefordring som hovedregel udstedes med engyldighedstid på fem år.For så vidt angår kørekort til traktor (motorredskab) vil de foreslåedeændringer af § 59, stk. 1, finde tilsvarende anvendelse, jf. henvisningenhertil i færdselslovens § 62, stk. 3.Ligesom efter gældende ret vil et kørekort kunne fornys efter udløbet afgyldighedstiden, hvis den pågældende fortsat opfylder betingelserne.Ved ansøgning om fornyelse (bortset fra kørekort til lille knallert) vil kø-rekortindehaveren skulle indlevere en lægeattest, hvis der er tale om:- kørekort til kategori C1, C, D1, D samt C1/E, C/E, D1/E og D/E- kørekort til erhvervsmæssig personbefordring- kørekort, som er tidsmæssigt begrænset på grund af helbreds-mæssige forhold mv.25
-
kørekort til en person, som er fyldt 70 år.
Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Til nr. 3 (færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 3)Forslaget om at indføre et nytnr. 3i færdselslovens § 124 c, stk. 1, inde-bærer, at der for fornyelse af kørekort betales [x] kr., medmindre der ertale om en fornyelse, som falder ind under en af bestemmelserne i § 124,stk. 1, nr. 4-6 (nuværende nr. 3-5) eller stk. 3-5.[Gebyret for udstedelse af kørekort i forbindelse med fornyelse fastsættessåledes, at det dækker myndighedernes udgifter forbundet med den på-gældende ekspedition og produktion af kørekortet. Det forventes, at om-kostningerne forbundet hermed vil være ca. 100 kr.]Der henvises i øvrigt til punkt 4 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.Til nr. 4 (færdselslovens § 124 c, stk. 7)Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af det nye omkostningsbe-stemte gebyr i færdselslovens § 124 c, stk. 1, nr. 3.Bestemmelsen indebærer, at det nævnte beløb vil blive reguleret i over-ensstemmelse med den almindelige prisudvikling, og Justitsministerietvil hvert år udstede en bekendtgørelse om beløbets aktuelle størrelse.Til § 2Det foreslås istk. 1,at loven træder i kraft den 19. januar 2013.Istk. 2foreslås det, at loven skal finde anvendelse på kørekort, der ud-stedes eller fornys efter lovens ikrafttræden.Bestemmelsen indebærer, at alle nye kørekort, der udstedes efter den 19.januar 2013 – hvad enten der er tale om en førstegangsudstedelse, forny-else på baggrund af en eksisterende førerret, udstedelse af duplikatkøre-kort som følge af tyveri mv. – vil skulle udstedes med den gyldighedstid,som gælder fra den 19. januar 2013, f.eks. fem år ved kategori C (lastbil).
26
Når en person efter den 19. januar 2013 har fået udstedt et nyt kørekortmed den nye gyldighedstid, vil den pågældende endvidere i samme om-fang som personer, der først erhverver førerret efter den 19. januar 2013,skulle indlevere lægeattest i forbindelse med de efterfølgende fornyelser,jf. herved bemærkningerne ovenfor vedrørende færdselslovens § 59, stk.1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.Havde kørekortindehaveren førerret inden den 19. januar 2013, berøresselve førerretten derimod ikke af, at den pågældende har fået udstedt etnyt kørekort med ny gyldighedstid, og den pågældende vil således fortsathave ret til at føre de samme køretøjstyper, som han eller hun havde fø-rerret til med sit hidtidige kørekort.Der henvises i øvrigt til punkt 3 i de almindelige bemærkninger til lov-forslaget.
27
Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lovGældende formuleringLovforslaget§1I færdselsloven, jf. lovbekendtgø-relse nr. 984 af 5. oktober 2009,som ændret ved § 2 i lov nr. 1338af 19. december 2008 og § 1 i lovnr. 716 af 25. juni 2010, foreta-ges følgende ændringer:
1.Som fodnote til lovens titelindsættes:”1)Loven indeholder bestemmel-ser, der gennemfører dele af Eu-ropa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 2006/126/EF af 20. de-cember 2006 om kørekort (omar-bejdning), EU-Tidende 2006, nr.L 403, s. 18.”§ 59.Kørekortet gælder, indtil denpågældende er fyldt 70 år. For kø-rekort til de motorkøretøjer, der ernævnt i § 57, stk. 2, kan justitsmi-nisteren fastsætte en kortere gyl-dighedstid.2.§ 59, stk. 1,affattes således:”§59.Kørekortet udstedes meden gyldighedstid på 15 år, doghøjst indtil den pågældende erfyldt 70 år. Er den pågældende pådet tidspunkt, hvor kørekortetudstedes, fyldt 65 år, men ikke70 år, udstedes kørekortet med engyldighedstid på fem år. For kø-rekort til de motorkøretøjer, derer nævnt i § 57, stk. 2, kan ju-stitsministeren fastsætte en korte-re gyldighedstid.”3.I§ 124 c, stk. 1,indsættes efternr. 2 som nyt nummer:”3) [x] kr. for fornyelse af køre-kort, jf. dog nr. 4-6 og stk. 3-5.”Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.
§ 124 c.Der betales:1) 260 kr. for ombytning af uden-landsk kørekort til dansk kørekort,2) 260 kr. for udstedelse af dupli-katkørekort,3) 220 kr. for fornyelse af kørekorttil lastbil, lastbil med stort på-hængskøretøj, bus og bus medstort påhængskøretøj for ansøgere,
28
der er fyldt 50 år, men ikke 70 år,4) 260 kr. for fornyelse af kørekortmed kørelærergodkendelse,5) 260 kr. for fornyelse af kørekorttil erhvervsmæssig personbefor-dring, jf. dog stk. 5.Stk. 2.For udstedelse af midlerti-digt erstatningskørekort til kørsel iudlandet betales 150 kr.Stk. 3.For fornyelse af kørekortfor ansøgere, der er fyldt 70 år,betales 30 kr.Stk. 4.Fornyelse af kørekort, derer tidsmæssigt begrænset som føl-ge af helbredsmæssige forhold,sker uden betaling for ansøgere,der ikke er fyldt 70 år.Stk. 5.For fornyelse af kørekorttil erhvervsmæssig personbefor-dring, der på grund af helbreds-mæssige forhold er tidsbegrænset,betales 100 kr.Stk. 6.For udstedelse af interna-tionalt kørekort betales 25 kr.4.I§ 124 cindsættes somstk. 7:”Stk. 7.Det i stk. 1, nr. 3, nævntebeløb reguleres en gang årligtden 1. januar med 2 pct. tillagttilpasningsprocenten for det på-gældende finansår, jf. lov om ensatsreguleringsprocent. Det her-efter fremkomne beløb afrundestil nærmeste med 10 deleligekronebeløb. Justitsministeriet be-kendtgør hvert år, hvilken regule-ring der skal finde sted.”§2Stk. 1.Loven træder i kraft den19. januar 2013.Stk. 2.Loven finder anvendelse iforhold til kørekort, der udstedeseller fornys efter lovens ikraft-træden.
29