Vedlagt fremsendes til orientering Rigspolitiets redegørelse vedrørendegrooming. Det fremgår af redegørelsen, at begrebet grooming omfattertilfælde, hvor en voksen person opbygger et tillidsforhold til et barn, ty-pisk via internet-chat eller mobiltelefoni, med henblik på senere at begåovergreb mod barnet.

1. Baggrund

I forbindelse med behandlingen af forslag til folketingsbeslutning ombeskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111 – folketings-året 2006-07) afgav Folketingets Retsudvalg den 20. september 2007 be-retning vedrørende beslutningsforslaget. Det fremgår heraf, at et flertal afudvalgets medlemmer opfordrede justitsministeren til efter 2 år at tilsen-de Retsudvalget en redegørelse om omfanget af grooming og udviklingenheri, erfaringer med politiets indsats over for grooming og behovet foreventuel lovgivning på området. Justitsministeriet anmodede på den bag-grund Rigspolitiet om at udarbejde en redegørelse med nærmere oplys-ninger herom.

2. Redegørelsen

2.1. Politiets indsats over for grooming

Rigspolitiet oplyser i redegørelsen, at bekæmpelse af IT-kriminalitet,herunder grooming, i de seneste år har været et prioriteret indsatsområdefor politiet.

Dansk politis særlige efterforskningsekspertise på området er samlet iNationalt IT-efterforskningscenter i Rigspolitiet (NITEC). Ud over at ydekonkret efterforskningsmæssig bistand til politikredsene som led i efter-forskningen af kriminalitet, der begås under anvendelse af IT, fastlæggerNITEC bl.a. retningslinjer for det tekniske udstyr og de arbejdsmetoder,der anvendes som led i IT-efterforskning. NITEC har i den forbindelseopbygget en særlig erfaring og ekspertise i behandlingen af sager vedrø-rende grooming.Rigspolitiet udsendte i 2006 en skrivelse til politikredsene vedrørende enforstærket indsats i sager om grooming. Rigspolitiet gjorde i den forbin-delse opmærksom på, at der ved modtagelsen af anmeldelser af groomingbør iværksættes en nærmere undersøgelse med henblik på at sikre oplys-ningerne i sagen, identificere de involverede personer og afdække, omder er grundlag for at indlede en egentlig efterforskning og retsforfølg-ning af et eventuelt strafbart forhold.Politikredsene blev herudover anmodet om at underrette Rigspolitiet omalle anmeldelser af grooming, der modtages direkte i politikredsene, så-ledes at Rigspolitiet i samarbejde med politikredsene kan overveje mu-lighederne for i den enkelte sag at træffe særlige efterforskningsmæssigeforanstaltninger.Rigspolitiet har endvidere i 2008 i samarbejde med Rigsadvokaten nedsaten arbejdsgruppe om bekæmpelse af internetrelateret kriminalitet, derbl.a. har overvejet mulighederne for en mere offensiv (proaktiv) efter-forskning af sager vedrørende IT-relaterede overgreb mod børn. Disseovervejelser skal navnlig ses i lyset af, at NITEC’s efterforskning på om-rådet tidligere har været bagudrettet (reaktiv), dvs. rettet mod de tilfælde,hvor man formodede at et strafbart forhold allerede var begået. Med denproaktive efterforskningsstrategi er NITEC tiltænkt en mere aktiv rollepå internettet med henblik på at forebygge IT-relaterede overgreb modbørn.Arbejdsgruppen har udarbejdet et klassificeret notat, der bl.a. indeholderen nærmere beskrivelse af fremgangsmåden ved politiets proaktive efter-forskning på internettet og en gennemgang af de juridiske spørgsmål, derkan rejses i sådanne sager. Det er i notatet bl.a. konkluderet, at den be-skrevne fremgangsmåde ved proaktiv efterforskning ikke falder ind un-der reglerne om agentvirksomhed i retsplejelovens §§ 754 a-e, og at den-ne form for efterforskning derfor kan gennemføres uden en dommerken-2

delse. Rigspolitiet har gjort brug af proaktiv efterforskning i forbindelsemed konkrete sager.

2.2. Forebyggende indsats

Rigspolitiet oplyser, at det Kriminalpræventive Råd i samarbejde medRed Barnet har udarbejdet en vejledning om børns kommunikation viainternettet. Vejledningen, der er tilgængelig på hjemmesidenwww.sikkerchat.dk, har til formål at oplyse børn, unge, deres forældre ogfagfolk om, hvordan man kan sikkert kan færdes på internettet.Herudover har Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med bl.a. enrække internetudbydere i Danmark udarbejdet nogle retningslinjer, derdanner grundlag for det såkaldte chatmærke. Hjemmesider med chat-mærket skal overholde en række sikkerhedsregler, herunder i form afdøgnovervågning af chatten og automatisk lagring af chatten i et år. For-målet hermed er at skabe større tryghed for børn og unge, som kommu-nikerer på nettet, samt at undgå nærkontakt, der kan resultere i, at de på-gældende udsættes for fare.

2.3. Omfanget af grooming i Danmark

Rigspolitiet har til brug for redegørelsen anmodet politikredsene om enudtalelse vedrørende antallet af sager om grooming, som i perioden fra31. juli 2006 til 1. juni 2009 har verserede i politikredsene.På baggrund heraf oplyser Rigspolitiet, at der i den omtalte periode harverseret 92 sager om grooming, herunder 56 afgjorte sager. Der er i 26 afde afgjorte sager rejst sigtelse og i 18 rejst tiltale.De 92 sager om grooming fordeler sig med 2 sager i perioden 31. juli til31. december 2006, 8 sager i 1. halvår 2007, 20 sager i 2. halvår 2007,24. sager i 1. halvår 2008, 24 sager i 2. halvår 2008 og 14 sager i perio-den 1. januar 2009 til 1. juni 2009.Det er Rigspolitiets vurdering, at den registrerede stigning i antallet afsager kan skyldes den øgede samfundsmæssige interesse for grooming,samt det forhold at politiet har intensiveret indsatsen og øget den interneopmærksomhed på denne sagstype.

2.4. Lovgivningsinitiativer

Rigspolitiet oplyser, at man endnu ikke har indhøstet erfaringer på områ-det i en sådan grad, at effekten af de proaktive efterforskningsskridt kanvurderes. Det er dog Rigspolitiets umiddelbare opfattelse, at der ikke pånuværende tidspunkt er behov for lovinitiativer vedrørende efterforsk-ning af sager om grooming.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der måtte være behov for enbestemmelse i straffeloven, der særskilt kriminaliserer grooming, anførerRigspolitiet, at straffelovens § 21 om forsøg også finder anvendelse i sa-ger om grooming, hvis der kan føres bevis for, at gerningsmanden vedsin kontakt med den mindreårige har haft forsæt til at begå et overgrebmod den pågældende. F.eks. vil en chat- eller e-mailkorrespondance, derhar til formål at lokke den mindreårige til et sted, hvor forbrydelsen skalbegås, efter omstændighederne kunne rubriceres som forsøg på overtræ-delse af straffelovens § 222 om samleje med et barn under 15 år.Rigspolitiet anfører, at en selvstændig kriminalisering af grooming anta-geligvis vil være egnet til at markere det strafferetlige værn af børn i for-hold til en bestemt type af seksuelle overgreb.I lyset af den foreliggende retspraksis finder Rigspolitiet imidlertid ikke,at juridiske eller politifaglige grunde nødvendiggør en særlig strafbe-stemmelse om grooming.Justitsministeriet kan tilslutte sig denne vurdering.Rigspolitiet har endvidere peget på, at en række af bestemmelserne istraffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden ikke in-deholder en strafferamme på minimum 6 års fængsel. Der kan dermedikke iværksættes efterforskning i medfør af retsplejelovens regler omagentvirksomhed (§§ 754 a-e) ved mistanke om overtrædelse af disse be-stemmelser. Rigspolitiet anfører i den forbindelse særligt, at straffelovens§ 235, stk. 1, om udbredelse af børnepornografi alene indeholder en nor-malstrafferamme på 2 års fængsel. Kun i de tilfælde, hvor der foreliggersærligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 6år. Det betyder, at der ikke kan iværksættes proaktive efterforsknings-skridt, som indebærer udførelse af agentvirksomhed, hvis der er mistankeom, at der i bestemte fora på internettet kan befinde sig personer, der di-stribuerer børneporno. Det anførte gælder dog ikke, hvis der også er mis-4

tanke om, at de pågældende har haft samleje eller anden kønslig omgæn-gelse end samleje med børn under 15 år, jf. straffelovens §§ 222, 224 og225.Rigspolitiet har efter afgivelsen af redegørelsen supplerende oplyst, at detfindes væsentligt i en periode fremover at indhøste yderligere erfaringermed proaktiv efterforskning af sager om IT-relaterede overgreb modbørn. Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil herefter i den arbejdsgruppe ombekæmpelse af internetrelateret kriminalitet, som er omtalt under punkt2.1 ovenfor, løbende følge udviklingen på området og overveje, om dereventuelt bør tages lovinitiativer mv. vedrørende efterforskning af sagerom udbredelse af børnepornografi. Når resultatet af disse overvejelserforeligger, vil Justitsministeriet tage stilling hertil.