REU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 646: Redegørelse om Folketingets Ombudsmands arbejde med ligebehandling af mennesker med handicap

2.Behandlingsmåder ................................................................................................. 33.Redegørelser fra ministerierne mfl. ....................................................................... 34.5.Slots- og Ejendomsstyrelsen ............................................................................... 58DSB/Banedanmark .............................................................................................. 58

6.Møder ................................................................................................................... 627.8.9.Kulturarvsstyrelsen .............................................................................................. 63Egentlige handicaptilgængelighedsinspektioner.................................................. 64Inspektionsvirksomhed bortset fra de egentlige handicap-tilgængelighedsinspektioner ................................................................................ 6510.Konkrete sager ..................................................................................................... 6611.Virkningen af Folketingets Ombudsmands arbejdeog bedømmelsesgrundlaget ................................................................................ 7412.Underretning ........................................................................................................ 75

”Der er primært tale om at Folketingets Ombudsmand i overensstemmelse medden ovennævnte folketingsbeslutning søger at foretage en overordnet overvåg-ning af området på forskellige måder. Der er rejst flere generelle egen drift-sagerpå området, bl.a. om individuelle kørselsordninger, om tilgængeligheden til samt-lige DSB-stationer mv., om tilgængeligheden i kriminalforsorgens institutioner ogom tilgængeligheden til kirker. Og der er et løbende samarbejde med Center forLigebehandling af Handicappede og De Samvirkende Invalideorganisationer (nuDanske Handicaporganisationer).

Fra 2007 vil Folketingets Ombudsmand afgive en årlig redegørelse til Folketingetom hvad Folketingets Ombudsmand har foretaget sig på grundlag af folketings-beslutningen af 2. april 1993. Redegørelsen vil blive offentliggjort bl.a. på Folke-tingets Ombudsmands hjemmeside og i årsberetningen.”

Folketingets Ombudsmands arbejde på området om ligebehandling af menneskermed handicap sker på mange forskellige måder: ved behandlingen af konkrete klage-sager, ved behandlingen af konkrete sager rejst af egen drift, ved egen drift-sager afmere generel karakter, ved kontakter til handicaporganisationer, ved kontakter medoffentlige myndigheder, ved at følge med på området og ved foredragsvirksomhed.

Socialministeriet har i redegørelse af 22. juli 2010 om regeringens handicappolitiskeinitiativer gennemgået de initiativer som er iværksat på de enkelte ministerområder.Samtlige ministerier er blevet hørt. Nedenfor omtales hovedpunkterne vedrørende deenkelte besvarelser; nogle af initiativerne kan ikke alene henføres til 2009.

Redegørelsen er disponeret således at de forskellige initiativer (så vidt muligt) er hen-ført til de enkelte artikler i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Mange af initiativerne indeholder imidlertid flere elementer hvor de enkelte dele af ini-tiativet kunne rubriceres under forskellige artikler. Af hensyn til oversigtligheden er detvalgt at de enkelte initiativer i videst muligt omfang kun er rubriceret under den artikelsom det enkelte ministerium har vurderet det passer bedst under.

ABT-fondens investeringer i teknologiafprøvning på handicapområdetDer er i perioden 2009-2015 afsat 3 mia. kr. til investeringer i ny teknologi eller nyesamarbejds- og organisationsformer der skal frigøre ressourcer til mere borgernærservice og omsorg. Finansministeriet varetager ABT-fondens sekretariatsbetjening.

Fokus på handicapkonventionenI forbindelse med satspuljen 2009 er der afsat 2 mio. kr. til at sætte fokus på handi-capkonventionen. Formålet med bevillingen er herigennem at fremme handicappedeborgeres kendskab til og mulighed for udøvelse af egne rettigheder. Herudover er det

Der er igangsat et arbejde med at tilgængeliggøre konventionen i relation tilforskellige kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser til følgende for-mater: Læs-let version, tegnsprogsversion, tegnsprogsversion af læs-let ver-sion og audiovisuel version. Oversættelserne forventes at kunne offentliggø-res i efteråret 2010.

Der er igangsat et projekt hvor der vil blive afholdt 5 særligt tilrettelagte tema-dage for personer med udviklingshæmning rundt omkring i landet. Formåletmed temadagene er at øge målgruppernes kendskab til konventionen, at øgemålgruppernes kendskab til hvordan konventionen kan bruges i forhold tilhverdagen, at give lejlighed til at drøfte konventionen med ligestillede og atudvikle og formidle metoder/redskaber til at formidle handicapkonventionen tiludviklingshæmmede. Der vil desuden i forbindelse med projektet blive gen-nemført en erfaringsopsamling fra temadagene og udarbejdet et materialemålrettet støttepersonale der formidler erfaringer samt angiver meto-der/redskaber til at formidle handicapkonventionen til udviklingshæmmede.

Målgruppen for initiativerne vedrørende oversættelse og formidling af konventionen erførst og fremmest personer med handicap, sekundært medarbejdere og ledere i diver-se tilbud på handicapområdet, f.eks. i botilbud og beskæftigelsestilbud. Målgruppenfor initiativerne vedrørende konventionens anvendelse i forbindelse med kommunalehandicappolitikker er først og fremmest kommunalbestyrelser og lokale handicapråd.

Metode- og digitaliseringsprojektSocialministeriet er i samarbejde med KL i gang med et større metode- og it-udviklingsprojekt på handicap- og udsatte voksenområdet som skal sikre en bedreunderstøttelse af sagsbehandlernes arbejde med denne målgruppe. Projektet har tilformål at skabe en mere individuel, helhedsorienteret og koordineret sagsbehandling iden enkelte borgers sag, så der kan iværksættes en passende indsats. Udgangspunk-tet for at sikre den rette støtte til borgeren er at man har et præcist billede af hvilkeproblemstillinger og udfordringer som borgeren står overfor, og hvilke ressourcer ogønsker som borgeren har i forhold til sit liv. Derfor er der et særligt fokus på hvordanman sikrer en målrettet og systematisk udredning af borgeren. I projektet er der derforto centrale metodiske dele:

Udredningsmetode: Udvikling af en metode der sikrer en systematisk og hel-hedsorienteret afdækning af borgerens samlede behov og identifikation af denrelevante indsats. Metoden skal være dynamisk så den kan tilpasses den en-kelte borger og dermed en naturlig del af sagsbehandlernes daglige arbejde.Metoden tager udgangspunkt i værdigrundlaget i ICF (International Classifica-tion of Functioning, Disability and Health), hvor der lægges vægt på borgerenseget perspektiv og deltagelse i samfundet, samt hvilke omgivelser borgeren eren del af.

Sagsbehandlingsmetode: Udvikling af en metode der sikrer en målrettetsagsbehandling på området der lever op til lovgivningen. Metoden skal inde-holde systematiske processer fra borgerens henvendelse til opfølgning på deniværksatte indsats, skabeloner for arbejde med f.eks. handleplan samt be-grebsdefinitioner som understøtter kommunikation mellem blandt andre myn-dighed og udfører mv.

For at sikre metodernes udbredelse skal metoderne understøttes it-mæssigt. Dettegøres gennem etablering af it-løsninger, herunder bidrag til organisering af kommunalanskaffelse og udvikling af krav til it-understøttelse af de moduler som indgår i denoverordnede it-arkitektur mv. Det er en del af projektet at vælge model for hvordanmetoder og kravspecifikationer bedst bliver omsat til færdige systemer (indkøbs- elleranskaffelsesform).

Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det speciali-serede socialområdeFra den 1. august 2010 bliver reglerne om handlekommune på det specialiserede so-cialområde ændret i forhold til hjælp efter lov om social service. Ændringen indebærerat en persons oprindelige opholdskommune fortsat skal være handlekommune i for-hold til hjælp efter lov om social service når denne kommune eller en anden offentligmyndighed har medvirket til at en person har fået ophold i et socialt botilbud mv. forvoksne i en anden kommune end den oprindelige opholdskommune. Den oprindeligeopholdskommune, der efter de hidtil gældende regler refunderer opholdskommunensudgifter i disse tilfælde, bliver hermed både handle- og betalingskommune for den på-gældende med hensyn til ydelser efter lov om social service. Ændringen vil gøre detmere gennemskueligt for kommunerne at benytte tilbud i andre kommuner.

Brugerinddragelse og nedlæggelse af klagerådFra den 1. juli 2010 er forpligtelsen til at der skal nedsættes bruger- og pårørenderåd itilknytning til plejehjem mv. efter servicelovens § 17 ophævet. Det er fortsat kommu-nalbestyrelsens ansvar at sikre generel brugerinddragelse efter servicelovens § 16,men det er i fremtiden op til kommunalbestyrelsen hvorvidt der skal oprettes bruger-og pårørenderåd, eller om brugerinddragelsen skal tilrettelægges på anden vis.

Afslutning af projekter under puljen ”Nye og nemmere veje”I satspuljeaftalen fra 2006 blev der afsat 34,5 mio. kr. til samlepuljen ”Nye og nemme-re veje”, hvorunder der blev igangsat ni større centralt initierede projekter og givet til-skud til et par private projekter. Puljens overordnede formål var at igangsætte en ræk-ke initiativer der skulle skabe udvikling på handicapområdet og gøre det lettere at levemed et handicap. Det skulle ske ved at sætte fokus på mennesker med handicapsmøde med den offentlige forvaltning. Puljens projekter skulle endvidere medvirke til atgøre sektoransvarsbegrebet mere aktivt og brugbart for kommunerne og øge kvalite-ten og sammenhængen i tilbuddene til borgerne.

Den koordinerende sagsbehandler (Socialministeriet).Mainstreaming på handicapområder (Socialministeriet).Udviklingshæmmede og selvbestemmelse (Socialministeriet).Handicappede og foreningslivet (Socialministeriet).Unge og selvbestemmelse (Socialministeriet).Unge og overgangsproblemer (Socialministeriet).BPA – erfaringsindsamling om personlig hjælp til mennesker med handicap iNorge og Sverige (Socialministeriet).Uddannelse for børn og unge med handicap (Undervisningsministeriet).Kørselsordninger for handicappede og pilotprojekt om blinde, svagtseende ogtransport (Transportministeriet).

I maj 2010 lancerede Socialministeriet en samlet formidling af de udviklede redskaberog relevant viden fra alle de gennemførte initiativer under puljen via en såkaldt ”Nyeog nemmere veje”-ambassadørordning. Der er tale om en interaktiv formidlingsformhvor Servicestyrelsen med inddragelse af bl.a. Center for Ligebehandling af Handi-cappede skal rejse ud og afholde gratis workshops over for grupper af medarbejdere.Her videregives erfaringer fra det/de initiativ(er) der er relevant for den pågældendemedarbejdergruppe, og udviklede redskaber mv. demonstreres. Målet er at understøt-te en konkret implementering af den opnåede viden i den kommunale praksis. ”Am-bassadørerne” suppleres af en samlet internetbaseret indgang til information om allede opnåede resultater og udviklede redskaber mv. fra de enkelte initiativer under pul-jen. Tilbuddet om at få afholdt en gratis workshop er målrettet kommunale sagsbe-handlere, men f.eks. kommunalbestyrelser og handicapråd kan også gøre brug heraf.

Ny funktionsevnebekendtgørelse og ny merudgiftsbekendtgørelseKravene til anvendelse af funktionsevnemetoden er lempet idet metoden ikke skal an-vendes i sager hvor kommunalbestyrelsen vurderer at borgerens funktionsevnened-sættelse er ubetydelig, eller i sager hvor kompensationsbehovet er åbenbart. Derhenvises til bekendtgørelse nr. 765 af 24. juni 2010 om metode for god sagsbehand-ling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkom-penserende ydelser efter servicelovens bestemmelser. Desuden er krav om den årligegenvurdering i sager om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsfø-relse efter servicelovens § 100 afskaffet. Der kan henvises til bekendtgørelse nr. 764af 24. juni 2010 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Begge be-kendtgørelser trådte i kraft den 1. juli 2010 og udmønter dele af regeringens afbureau-kratiseringsplan.

Ressourcepersonuddannelse12 medarbejdere i 5 kommuner har gennem � år fulgt et forløb, der skal understøtteog forankre kommunernes arbejde med udvikling af kvalitetsudviklingsindsatsen i bo-tilbud for udviklingshæmmede. Fokus rettes mod botilbud-personalets rolle i arbejdetfor at sikre beboernes brugerinddragelse, selvbestemmelse, rettigheder etc. Konsu-lenterne/udviklingsmedarbejderne uddannes, så de kan varetage udviklings- og for-midlingsopgaver i forhold til personale i botilbud samt beboerne.

Følgegruppe for e-tilgængelighedDanske Handicaporganisationer og Center for Ligebehandling af Handicappede delta-ger i Videnskabsministeriets følgegruppe for e-tilgængelighed. I følgegruppen, somogså har deltagelse af andre offentlige myndigheder og relevante brancheorganisatio-ner, drøftes løbende status og initiativer på it-tilgængelighedsområdet.

De nationale test i folkeskolenDer er i bekendtgørelse nr. 1000 af 26. oktober 2009 om anvendelse af tests i folke-skolen mv., jf. bekendtgørelsens § 6, lagt vægt på at også elever med fysisk og psy-kisk funktionsnedsættelse skal have mulighed for at deltage i de nationale test på ligefod med andre elever. Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§ 6. Elever med fysisk el-ler psykisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder samt to-sprogede elever med utilstrækkelige danskkundskaber skal tilbydes de hjælpemidler,som de på grund af deres specifikke vanskeligheder anvender i den daglige undervis-ning i det fag, der testes i.”

I bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (prøvebe-kendtgørelsen), jf. bekendtgørelsens § 14, samt bilag 5, er der lagt vægt på at eksa-minander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikkevanskeligheder skal ligestilles med andre eksaminander i prøvesituationen. Skolenkan tilbyde en særlig tilrettelæggelse af prøven som kan vedrøre prøvens form ogrammer. Dermed kan der kompenseres for disse elevers særlige vanskeligheder, så-ledes at prøverne kan gennemføres med et resultat som svarer til elevernes fagligeniveau. Skolelederen træffer afgørelse om særlig tilrettelæggelse efter indstilling fraklasselæreren i samråd med forældre, pædagogisk-psykologisk rådgivning og lærernei de berørte fag. Det er en forudsætning at prøvernes mål og sværhedsgrad ikke æn-dres.

Barnets ReformFolketinget har den 4. juni 2010 vedtaget lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Re-form). Med loven foretages en styrkelse af indsatsen over for udsatte børn og unge,herunder børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, ved en ændringaf en række bestemmelser i lov om social service, lov om retssikkerhed og administra-tion på det sociale område og forældreansvarsloven.

Disse ændringer omfatter blandt andet:•••••Nedsættelse af klagealderen til 12 år for afgørelser truffet af kommunalbesty-relsen efter servicelovens kapitel 11.Udvidelse af Ankestyrelsens beføjelser til at tage sager op af egen drift.Videre inddragelse af børnesagkyndige under sagernes behandling ved børnog unge-udvalgene, de sociale nævn og Ankestyrelsen.Tydeliggørelse af reglerne om fagpersoners underretningspligt.Indførelse af ret til en støtteperson for anbragte børn.

Undersøgelse af vold mod børnSocialministeriet har anmodet SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om atforetage en undersøgelse om vold blandt børn på 8. klassetrin. Undersøgelsen skaldels afdække udbredelsen af vold mod børn, dels komme med anbefalinger der kanstyrke indsatsen med at forebygge vold mod børn og unge, herunder børn og ungemed handicap. Undersøgelsen forventes offentliggjort ultimo 2010.

Dialogmøder om magtanvendelse i relation til børn og unge anbragt uden for hjemmetFormålet med dialogmøder har været vidensindsamling om magtanvendelse samtinddragelse af praktikere på området og få input til den kommende vejledning til reg-lerne om magtanvendelse over for børn og unge der er anbragt uden for hjemmet,herunder børn og unge med handicap. Der er afholdt fem møder rundt omkring i lan-det i foråret 2010. Hvert dialogmøde havde fokus på hver sin målgruppe:•••••

Børn og unge anbragt uden for hjemmet af sociale årsager.Børn og unge med udadreagerende og negativ social adfærd, herunder ungemed kriminel adfærd.Børn og unge med psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser.Børn og unge med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse.Børn og unge med flere komplekse problemstillinger.

Børn og holdninger til handicapSocialministeriet har iværksat et projekt med HANDInauter der består af en gruppemennesker med handicap der har været på besøg på en række af landets skoler for atfortælle skolebørn i 4.- 6. klasse om hvad det vil sige at leve med et handicap. De eret dialog- og formidlingskorps med fokus på nedbrydning af fordomme om menneskermed handicap målrettet børn og unge (uden handicap).

Der er endvidere udviklet en undervisningspakke til mellemtrinnet (4.-6. klasse) vedrø-rende børn og handicap. Undervisningspakken er bygget op omkring et internetbase-ret spørgeskema der indeholder spørgsmål om børns holdninger og handlinger i for-hold til handicap og børn med handicap. Udviklingen af undervisningspakken er fore-

De nationale test i folkeskolenDe nationale test i folkeskolen lever op til de gældende internationale retningslinjer fortilgængelighed (WCAG 2.0) for elever med funktionsnedsættelser på niveau A. Nårkontrakten med leverandøren af testene (COWI) udløber i juli 2011, vil kravet til til-gængelighed i fremtiden være at testene skal leve op til retningslinjerne på niveau AA,der er det næsthøjeste niveau ifølge internationale standarder.

Folkeskolens afsluttende prøverTil brug ved de skriftlige prøver udsender Skolestyrelsen hvert år cd-rom´er med lydog tekstfiler, punktskrift for blinde elever og opgaver med tekst og lyd i DAISY-format,der benyttes af elever med synshandicap. Til synshandicappede udarbejdes desudenjusterede prøveoplæg, hvor opgaver med billedstof er omarbejdet.

Tilgængelighed til retterneEn stor del af byretterne er over de seneste år flyttet i nye lokaler. Tilsvarende vil flerebyretter samt Vestre Landsret i løbet af de næste år flytte i nye/ombyggede lokaler.Domstolsstyrelsen forventer på den baggrund at en betydelig del af de tilgængelig-hedsproblemer der har været rundt omkring ved retterne, vil mindskes inden for enkortere årrække.

Tilgængelighed for bevægelseshæmmede indsatte i Kriminalforsorgens institutionerKriminalforsorgens bygningsmasse er for langt størstedelens vedkommende af ældredato. For at sikre tilgængelighed for bevægelseshæmmede indsatte i Kriminalforsor-gens institutioner søger Kriminalforsorgen løbende at sikre at der er celler til bevægel-seshæmmede indsatte. Ud af Kriminalforsorgens ca. 4000 pladser kan 139 pladserfordelt på åbne og lukkede fængsler, arresthuse og pensioner, anvendes af bevægel-seshæmmede. Det nye Statsfængslet Østjylland, som blev taget i brug i 2006, harf.eks. 10 celler til bevægelseshæmmede. I 2009/2010 ombygges kvindeafdelingen påAnstalten ved Herstedvester, og én af de nye celler indrettes til brug for bevægelses-hæmmede. I byggeprogrammet for det nye fængsel på Falster, som forventes færdigti 2015, er der fastsat et krav om at det samlede bygningsanlæg disponeres efter gæl-dende regler om tilgængelighed. Endvidere etableres et antal celler for bevægelses-hæmmede, ligesom det i indretningen er forudsat at terrænet er uden niveauer.

Transportpolitik for mennesker med handicapTransportministeriet udgav den 1. juli 2010 ”Transportministeriets tilgængelighedspoli-tik: Transportpolitik for mennesker med et handicap”. Målet med publikationen er atgive et overblik over den gennemgående strategi for tilgængelighed for menneskermed et handicap og beskrive de principper der lægges til grund for inddragelsen afhandicaphensyn på tværs af ministeriets område.

Et centralt princip i politikken er at give flest muligt adgang til at benytte de ordinæretransporttilbud spontant og ved egen hjælp eller alternativt stille supplerende, kom-penserende befordringsløsninger til rådighed. Yderligere skal der ved etablering afnye trafikanlæg og større renoveringsarbejder tages højde for behovene hos menne-sker med et handicap, så transportsystemet i videst muligt omfang opleves som til-gængeligt på hele rejsen.

I forlængelse af udgivelsen af den nye tilgængelighedspolitik nedsætter Transportmi-nisteriet et nyt dialogforum for tilgængelighed med deltagelse af relevante myndighe-der, handicaporganisationer og transportudbydere. Forummet vil blive sammensat iløbet af 2010, og første møde forventes afholdt enten i slutningen af 2010 eller be-gyndelsen af 2011.

Pilotprojekt om individuel handicapkørselTransportministeriet gennemførte i 2009 et pilotprojekt hvor blinde og svagtseende fikmulighed for at benytte individuel handicapkørsel. Projektet blev gennemført med mid-ler fra puljen til Nye og nemmere veje og er nu afsluttet. Tetraplans evaluering af pro-jektet viste stor tilfredshed blandt deltagerne, hvoraf 90 procent svarer at ordningenbidrager til bedre livskvalitet samt til at blive mindre afhængige af andre. Tetraplanvurderer at en permanent landsdækkende ordning vil kræve et offentligt tilskud på 14-20 mio. kr. pr. år.

Tilgængelighed til og anvendeligheden af byens rumAf byfornyelseslovens § 96 fremgår at Socialministeriet har mulighed for at yde ”til-skud til oplysning og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring afbyer og boliger og til udredning og forsøg inden for lovens område”. Ministeriet gav i2009 tilsagn til projekter inden for blandt andet temaet ”Tilgængelighed til og anvende-ligheden af byens rum”. Af relevans for redegørelsen om handicappolitiske initiativerkan særlig nævnes 2 projekter:•

Bolignære byrum for alleProjektet udføres i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut, AalborgUniversitet. Formålet med projektet er at vise hvordan byens bolignære byrumi form af gårdanlæg, lokale pladser og parker gennem universelt design kanefterleve FN-konventionens krav, således at alle mennesker uanset eventuel-le fysiske, sanselige og kognitive funktionsnedsættelser kan deltage i det so-ciale liv i deres nærområder i det omfang de har behov og lyst til.

Vedkommende byrum – til andre og flere menneskerProjektet udføres i samarbejde med Aalborg Kommune. Formålet med projek-tet er at udvikle ny viden om hvordan man kan skabe vedkommende, anven-delige og tilgængelige byrum for en bred og mangfoldig målgruppe. I projektetvil der på baggrund af to casestudier i Aalborg med fokus på brugerinvolveringog tilgængelighedsanalyser blive udviklet en projektmodel til brug for omdan-nelse af byrum. En del af metoden vil bl.a. indeholde en operationalisering aftilgængelighedsbegrebet. Tilgængelighed handler i projektets optik både omrummets fysiske tilgængelighed, f.eks. afstand, barrierer, materialer, klima ogskala, om rummets mentale tilgængelighed, f.eks. tryghed, rygte, kulturellekoder, brugerbetaling, og om brugerens situation, f.eks. alder, arbejds-fritidsliv, sociale og økonomiske betingelser. Formålet er desuden at opnå me-re kvalificeret viden omkring tilgængelighedsproblematikkerne i forbindelsemed strategisk/fysisk arbejde med kommunens rekreative byrum og forbindel-ser. Dette bidrager til at sikre en bred, mangfoldig og bedre tilgængelighed tilog dermed anvendelse af kommunens rekreative byrum.

Pjece om byfornyelsestilskud i udlejningsejendommeDet er muligt efter byfornyelseslovens § 8 at opnå tilskud til modernisering af udlej-ningsejendomme, f.eks. til at forbedre tilgængelighedsforholdene. Socialministeriet hari 2010 udgivet en pjece om dette. Heri redegøres for mulighederne for at opnå byfor-nyelsestilskud, herunder muligheden for at opnå støtte til opførelse af mindre bygnin-ger til brug for tekniske installationer, f.eks. elevatorer som forbedrer tilgængeligheds-forholdene.

Kommunal sektoransvarlighed i boligformidlingen til borgere med særlige behovB-U-S Fonden har modtaget støtte fra satspuljen 2008 til projektet ”Kommunal sektor-ansvarlighed i boligformidlingen til borgere med særlige behov”. Projektperioden om-fatter årene 2008-2011, og den samlede støtte udgør 4 mio. kr. Projektet er finansieretaf puljen på 50 mio. kr. i alt i årene 2008-2011 til en styrket indsats i botilbud mv., derer nævnt under Socialministeriets initiativer rubriceret under artikel 19. Formålet medprojektet er at opkvalificere den kommunale sagsbehandling og anvisning af boliger tilpersoner med særlige behov. Målgruppen for projektet er borgere med psykiske, men-tale og sociale funktionsnedsættelser, herunder borgere med indlæringsvanskelighe-der, borgere med ADHD, sent udviklede autister, socialt utilpassede mv.

Øget tilgængelighed i den almene boligsektorLandsbyggefonden skal i årene 2007-2012 af de midler der er overført til Landsdispo-sitionsfonden, anvende mindst 150 mio. kr. årligt til at gøre den almene boligsektorsbyggeri mere egnet for mennesker med handicap. Beløbet reguleres årligt i forhold tilnettoprisindekset.

Tilgængelighed til Skats hjemmesideSkatteministeriet arbejder for at gøre hjemmesiden ”skat.dk” tilgængelig efter It- ogTelestyrelsens retningslinjer for tilgængelighed. Alle nyudviklede webservices i Skat-teministeriet er således kravspecificeret med udgangspunkt i retningslinjerne for of-fentlige hjemmesider og lanceres løbende fra efteråret 2010.

I de seneste kortlægninger af tilgængeligheden foretaget af KIA (”Kompetencecentretit for alle” i It- og Telestyrelsen) scorer ”skat.dk” ikke tilfredsstillende. Derfor sættes dernu også fokus på at de ”gamle” områder på hjemmesiden efterlever retningslinjerneog videreudvikles med det mål for øje at så mange brugere som muligt skal haveuproblematisk adgang til Skatteministeriets webservices.

Dette indebærer en formulering af en tilgængelighedspolitik for Skatteministerietshjemmesider, inklusive selvbetjeningsløsninger. Denne politik vil blive formuleret i for-længelse af en ny webstrategi for ”skat.dk” med udgangen af 2010 og en designmæs-sig ændring af hjemmesiden.

Bygningsreglement (BR 10)I henhold til artikel 9 i FN´s handicapkonvention skal deltagerlandene træffe foran-staltninger til at sikre at personer med handicap, på lige fod med andre, har adgang tilde fysiske omgivelser. Herunder nævner konventionen at deltagerlandene skal sørgefor at offentligt tilgængelige bygninger og andre faciliteter har skiltning med punktskriftog i letlæselige og letforståelige former.

Den 30. juni 2010 trådte et nyt bygningsreglement (BR10) i kraft. I det nye bygnings-reglement er tilgængelighedsbestemmelserne som en direkte konsekvens af konven-tionen blevet udbygget. BR10 indeholder således et krav om at i offentligt tilgængeligebygninger der har en borgerrettet servicefunktion, skal væsentlig information om orien-tering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig.

Konventionens krav om skiltning er formuleret som et konkret krav om skiltning medpunktskrift. Under høringen af BR10 ønskede både Danske Handicaporganisationerog KL imidlertid at kravet blev formuleret som et funktionskrav, idet det er en megetlille gruppe af blinde og svagsynede der kan læse punktskrift. Samtidig sikrer det funk-tionsbaserede krav langt flere innovative løsninger i forhold til letlæselig og letforståe-lig information.

Projekterne skal for at komme i betragtning opfylde en række kriterier der er beskreveti det offentliggjorte materiale om puljen. Blandt andet skal projekterne opfylde et ellerflere af de 8 konkrete tilgængelighedskrav der findes i bygningsreglementet. Kravenedrejer sig om etablering af handicaptoiletter, elevatorer, handicapparkeringspladser,teleslynger, niveaufri adgang og tilskuerpladser for mennesker med handicap. I puljen2011 vil der som følge af det nye krav i BR10 være 9 tilgængelighedskrav.

Ansøgningerne bliver på baggrund af en faglig vurdering fra Statens Byggeforsknings-institut (SBi) behandlet i et rådgivende udvalg bestående af Erhvervs- og Byggestyrel-sen, Danske Handicaporganisationer, KL samt henholdsvis en arkitekt og en ingeniørmed særlig indsigt i handicaptilgængelighed.

Tilgængelighedspuljen for 2009 blev afsluttet umiddelbart før jul 2009. Puljen udgjordeknap 15 mio. kr., hvoraf de 8 mio. kr. var afsat som led i satspuljeaftalen. Knap 7 mio.kr. stammede fra projekter der fik midler fra Tilgængelighedspuljen 2007, men som ik-ke blev gennemført.

Der indkom 107 ansøgninger til tilgængelighedsprojekter fra bl.a. museer, kulturhuse,kirker, uddannelsesinstitutioner samt rådhuse og forvaltningsbygninger. Der blev ud-delt ca. 14,5 mio. kr. fordelt på 74 projekter. Disse midler uddeltes som medfinansie-ring af projekterne på 25 procent. Der blev således i 2009 ydet tilskud til tilgængelig-hedsforbedrende projekter til en samlet værdi af ca. 58 mio. kr.

B 40 - Forslag til folketingsbeslutning om at sikre tilgængelighed for mennesker medhandicap i kommunerne.I marts 2006 afgav Det Politisk-Økonomiske Udvalg i anledning af beslutningsforslagB 40 fra Det Radikale Venstre en beretning der opfordrede økonomi- og erhvervsmini-steren til, i sin daværende egenskab af handicapkoordinerende minister, at igangsæt-te en undersøgelse af tilgængeligheden i kommunerne i forbindelse med kommunalre-formen fra 2007 og de deraf følgende kommunesammenlægninger.

På den baggrund iværksatte Erhvervs- og Byggestyrelsen i foråret 2006 en spørge-skemaundersøgelse blandt landets kommuner om tilgængeligheden på de daværenderådhuse. Arbejdsmarkedsstyrelsen bidrog med faktuelle oplysninger vedrørende job-centre. Undersøgelsen blev afsluttet i 2006.

Midlerne skal blandt andet finansiere SBi's tilgængelighedsrådgivning der ydes til of-fentlige og private bygherrer og rådgivere, ligesom SBi vil fortsætte og udbygge forsk-ningsindsatsen på tilgængelighedsområdet. Denne indsats er nødvendig for at under-støtte både lovgivning, rådgivning og vejledning om tilgængelighed. På den baggrundhar Erhvervs- og Byggestyrelsen iværksat fire konkrete projekter der skal indgå i SBi’sforskningsindsats. Det drejer sig om projekter der har til formål ud fra forskellige vink-ler at belyse den løbende indsats med at forbedre tilgængeligheden til byggeriet iDanmark i forhold til målsætningerne i FN’s handicapkonvention. Projekterne forven-tes tidligst afsluttet i 2011.

Øget tilgængelighed på statsforvaltningernes hjemmesiderStatsforvaltningerne har igangsat et initiativ for at øge tilgængeligheden påwww.statsforvaltning.dk. Der er tale om en ny kontaktmulighed for døve og høre-hæmmede, der får adgang til de lokale statsforvaltninger via sms. Der vil på statsfor-valtningernes fælles hjemmeside via videoklip blive en tegnsprogstolket anvisning ihvordan personer med hørehandicap kan kontakte den lokale statsforvaltning. Ord-ningen forventes endeligt etableret i efteråret 2010.

Bedre lokaleforhold – Statsforvaltningen MidtjyllandStatsforvaltningen Midtjylland flytter afdelingskontoret i Århus til nye lokaler med fuldtilgængelighed for mennesker med handicap. De hidtidige lokaler er præget af van-skelige adgangsforhold og mange smalle trapper der bevirker at kun en mindre del afbygningen er tilgængelig for kørestolsbrugere.

Forbedringer af forsyningspligten og brugerrettighederI medfør af bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydelser blev deri 2008 udpeget en forsyningspligtudbyder med virkning fra 1. januar 2009 (TDC A/S).Med udpegningen blev der foretaget visse forbedringer af forsyningspligten på handi-capområdet. Ændringerne er sket på følgende områder:•

Teksttelefontjenesten: Teksttelefonen er med ændringen som udgangspunktnu web-baseret i stedet for pc-baseret. Der er forsyningspligt på en teksttele-fontjeneste til døve, døvblevne, døvblinde samt grupper af tale- og høre-hæmmede, der via den pågældende tjeneste kan kompenseres væsentligt forderes handicap. Teksttelefonen giver mulighed for at brugerne kan telefoneremed brugere af såvel teksttelefoner som andre telefoner (via en tolkecentral).

En bredbåndsforbindelse til særlige grupper af handicappede: I fremtiden for-ventes teksttelefonen i udbredt omfang at blive erstattet af videotelefoni. For-syningspligten blev derfor udvidet med en bredbåndsforbindelse på minimum512/512 kbit/s til brug for døve, døvblevne, døvblinde samt grupper af tale- oghørehæmmede, der via den pågældende tjeneste kan kompenseres væsent-ligt for deres handicap. Hastigheden skal som minimum leve op til systemkra-vene i det software der understøtter videotelefoni.

Rabat ved brug af Handicappedes Nummerservice (nummeroplysning): Allebrugere af Handicappedes Nummerservice (nummeroplysning) har mulighedfor at få adgang til automatisk viderestilling til det oplyste nummer til reduceretpris, uanset hvilket teleselskab de har abonnement hos. Det forudsætter dogat den handicappede borgers teleselskab indgår aftale med forsyningspligtud-byderen af nummeroplysningstjenesten om brug af tjenesten.

Minimumsstandarder, læring og it-tilgængelighedDe internationale retningslinjer for tilgængeligt webindhold, WCAG (Web Content Ac-cessibility Guidelines), niveau AA blev pr. 1. januar 2008 en af de obligatoriske, åbnestandarder, som offentlige myndigheder fremadrettet skal overholde. Videnskabsmini-steriet har fulgt op på aftalen om de åbne standarder med to kortlægninger af offentli-ge hjemmesiders tilgængelighed i henholdsvis 2008 og 2010. Næste planlagte kort-lægning vil finde sted i 2012. Resultaterne af kortlægningerne er offentliggjort påhjemmesiden webtjek.itst.dk og bruges i øvrigt til dels at sætte fokus på tilgængelig-heden af offentlige hjemmesider, dels at målrette regeringens initiativer på områdetyderligere.

Med henblik på at understøtte overholdelsen af tilgængelighedsstandarden har Viden-skabsministeriet udviklet en udbudsværktøjskasse som gør det let for offentlige myn-digheder at inddrage konkrete tilgængelighedskrav i udbud, indkøb og udvikling af nyedigitale løsninger. Denne blev i 2009 opdateret med kravene fra version 2 af WCAGstandarden.

Videnskabsministeriet har siden januar 2009 gennemført en løbende informationsind-sats om it-tilgængelighed, bestående af breve til de strategiske og it-faglige ledelses-niveauer hos offentlige myndigheder samt nyhedsbreve med praktiske tips og tricks tiloffentlige webmastere. Sideløbende hermed deltager eller arrangerer ministeriet lø-bende seminarer, gå-hjem møder mv. om emnet. Ministeriet varetager derudover enrådgivningsfunktion angående it-tilgængelighed, særligt i forhold til offentlige myndig-heder.

Endelig vil Videnskabsministeriet intensivere deltagelsen i europæiske og nordiskeprojekter på it-tilgængelighedsområdet, bl.a. for at dele viden og udvikle værktøjer.Dette i en erkendelse af at alle lande står med de samme udfordringer, og at der for-venteligt er mange synergier og meget inspiration at hente i samarbejdet med andrelande.

Vedligeholdelse af hjemmeside om tilgængelighed i folkekirkenKirkeministeriet har fortsat fokus på tilgængelighed til folkekirkens kirkebygninger ogkirkegårde og opdaterer hjemmesiden www.tilgaengelighed.km.dk med nyheder, derer relevante for menighedsrådenes arbejde med at skabe tilgængelighed til deresbygninger.

Foredrag om tilgængelighed i folkekirken på kordegneforeningens konferenceDer var foredrag på kordegneforeningens konference den 4. maj 2010 på Hotel Ny-borg Strand om tilgængelighed i folkekirken. Foredraget omhandlede bl.a. hvilkenhjælp der er at hente på ministeriets tilgængeligheds hjemmeside, kort om bygnings-reglementet, udfordringen ved at skabe tilgængelighed i folkekirkens bygninger mv.

Forbedring af tilgængelighedenForsvarsministeriet og underliggende myndigheder arbejder løbende på at forbedre defysiske forhold for mennesker med handicap. I Forsvarsministeriet er der således ind-rettet handicapadgang, elevator, handicaptoilet og automatiske døre i ankomstarea-lerne. Alle steder hvor det er muligt, er dørtrinene fjernet.

Beredskabsstyrelsen har i forbindelse med ombygning af styrelsens lokaler på Dataveji Birkerød sikret at de gældende krav til fysisk handicaptilgængelighed, herunder kra-vet til skiltning, overholdes. Styrelsen imødekommer de specielle behov/krav til indret-ning af arbejdspladser som personer med fysiske og psykiske handicap har. Styrelsenhar, i forbindelse med opførelse af en ny bygning til brug for undervisning, etableret enkørerampe. Herudover er gulvtæpper på en række lokaliteter udskiftet med linoleum.

Telekommunikation i forbindelse med vidneforklaringVed lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love,som trådte i kraft den 1. november 2009, blev der indsat en hjemmel i retsplejeloven tilat retten kan bestemme at et vidne skal afgive forklaring ved anvendelse af telekom-munikation med billede hvis det findes hensigtsmæssigt og forsvarligt, jf. retsplejelo-vens § 174, stk. 2. I særlige tilfælde kan afgivelse af vidneforklaring også ske ved an-vendelse af telekommunikation uden billede, jf. § 174, stk. 3. På nuværende tidspunkthar 7 retter det fornødne udstyr til videokommunikation.

At adgangen til at anvende personlige alarm- og pejlesystemer over for per-soner med nedsat psykisk funktionsevne hvor den nedsatte psykiske funkti-onsevne er en konsekvens af en erhvervet fremadskridende mental svækkel-se, er blevet lempet sådan at anvendelse af personlige alarm- og pejlesyste-mer kan indgå som led i plejen og omsorgen for den enkelte.

At det bliver muligt at inddrage hensynet til f.eks. pårørendes mulighed for atholde kontakten med en beboer i et særligt botilbud, når det skal vurderes omder kan være grundlag for uden hovedpersonens samtykke at flytte vedkom-mende fra et egnet botilbud til et andet egnet botilbud.

Forebyggelse af seksuelle overgrebSocialministeriet har i samarbejde med KL, Socialpædagogernes Landsforbund, Dan-ske Handicaporganisationer og Landsforeningen LEV udarbejdet en række anbefalin-ger til kvalificering af indsatsen for forebyggelse af seksuelle overgreb mod menne-sker med handicap.

Som opfølgning på arbejdsgruppens anbefalinger har Socialt Udviklingscenter SUSfået midler til udarbejdelsen af et inspirationsmateriale til undervisningsbrug der skalkvalificere personalet til at håndtere forebyggelse og behandling af seksuelle over-greb. Derudover er der i satspuljeaftalen for 2010 afsat 1,5 mio. kr. årligt i tre år til ud-vikling af en konkret metode til opfølgning og behandling af personer med kognitivehandicap der har været udsat for seksuelle overgreb.

Lempelse af udlandsbekendtgørelsenSom led i afbureaukratiseringsplanen ”Mere tid til velfærd” fra oktober 2009 er det be-sluttet at lempe reglerne i udlandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om ydelser efterlov om social service under midlertidige ophold i udlandet). Lempelserne, som er trådti kraft den 1. januar 2010, består i at borgere med handicap kan medtage en rækkehandicapkompenserende ydelser, herunder f.eks. hjælpemidler, handicapbil, merud-giftsydelse og borgerstyret personlig assistance, under et midlertidigt ophold i udlan-det på op til en måned uden forudgående at søge kommunalbestyrelsen herom.

Den fælles tolkeløsning for mennesker med hørehandicapMed lov nr. 1503 af 27. december 2009 om tolkning til personer med hørehandicap erder etableret en fælles tolkeløsning på tværs af sektorer for at give mennesker medhørehandicap en enkel og smidig adgang til tolkning på områder der ikke er dækket afandre ordninger. Den fælles tolkeløsning dækker tolkning tidsubegrænset på visseområder. Eksempler på aktiviteter der dækkes ubegrænset af den fælles tolkeløsning,er politiske arrangementer, handicappolitiske aktiviteter og rådgivning hos bank ogpensionskasse. Derudover har hver tolkebruger ret til en timebank med et fast årligtantal timers tolkning som tolkebrugeren selv kan prioritere. Loven er en udmøntning afsatspuljeaftalen for 2009.

Fra 1. januar 2010 har Den Nationale Tolkemyndighed varetaget arbejdet med denfælles tolkeløsning, men der er fortsat brug for input i forhold til faglig viden, afklaringaf behovet for udvikling af nye tolkeformer samt andre fagspecifikke spørgsmål vedrø-rende den fælles tolkeløsning. Det følger derfor af loven at der skal nedsættes et tol-keråd der kan bidrage med dette. Tolkerådet mødes minimum to gange årligt.

Tolkerådet består af en formand og repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Fi-nansministeriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling, Undervisningsministeriet og Socialministeriet,samt tre repræsentanter for Danske Handicaporganisationer. Tolkerådet har afholdtdets første møde i juli 2010.

Frit valg af hjælpemidler og boligindretningDer indføres frit valg af alle typer af hjælpemidler og boligindretning til borgere medhandicap. Lovændringen, som træder i kraft den 1. oktober 2010, giver borgere medhandicap der er visiteret til et hjælpemiddel, adgang til frit leverandørvalg, ligesomborgerne mod betaling af en eventuel merpris kan vælge et dyrere hjælpemiddel enddet de er visiteret til. Endvidere giver lovændringen borgere med handicap der er visi-teret til kompenserende boligindretning, mulighed for at vælge en anden håndværkertil udførelse af boligindretningen end den som kommunen har anvist. Desuden kanborgerne mod betaling af en eventuel merpris vælge andre materialer end dem somkommunen har bestemt.

Kvalitetsudvikling og særlig indsats for beboere på botilbudI forbindelse med satspuljeaftalen for 2008 blev der afsat 50 mio. kr. i alt i årene 2008-2011 til at bidrage til en kvalitetsudvikling og gøre en særlig indsats over for beboernepå botilbud efter servicelovens § 107 og § 108 og tilsvarende almene boliger. Puljenbestår af syv initiativer, hvoraf de seks nævnes her, mens det syvende initiativ næv-nes under Socialministeriets initiativer rubriceret under artikel 9:•••

Modelprojekt for brugen af it-løsninger til kommunikation for personer medkommunikationsvanskeligheder og varigt nedsat funktionsevne.Etablering af vidensportal der kan understøtte og sprede faglig viden om me-toder og redskaber blandt personalet i botilbud.Ide- og demokratiprojekt rettet imod udviklingshæmmede.

Forstærket indsats i forhold til børn, unge og voksne med ADHDI satspuljeaftalen for 2009 er der afsat 26 mio. kr. i alt i årene 2009-2012 til en ny ogforstærket indsats i forhold til børn, unge og voksne med ADHD med det formål at sik-re at borgere med ADHD får en mere målrettet støtte og kompensation for deres funk-tionsnedsættelse, så risikoen for andre problemer reduceres mærkbart. Hovedele-menterne i projektet er:••••••

Kortlægning af den eksisterende indsats på området.Udvikling og afprøvning af screeningsværktøj i tilbud på udsatteområdet.Gennemførelse af udviklingsprojekter.Løbende og afsluttende formidlingsaktiviteter.Igangsættelse af forskningsprojekt om ADHD, diagnoseperspektivets betyd-ning mv.Udvikling af national handlingsplan.

Lavere grundkapital og højere maksimumbeløb til handicapboligerPr. 1. januar 2008 og frem til 31. december 2010 er den kommunale grundkapital forboliger der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med betydelig varignedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. lov om almene boliger § 115, stk. 4, ned-sat fra 14 pct. til 7 pct. Endvidere blev maksimumbeløbet for byggeriets anskaffelses-sum for etablering af boligerne pr. 1. januar 2008 forøget med 12 pct. i visse dele aflandet hvor prispresset er størst. Opjusteringen skete ud over den almindelige prisre-gulering, jf. § 15, stk. 2, 4. pkt., i bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. Pr. 1.juli 2009 opjusteres maksimumbeløbet yderligere i Odense, Silkeborg, Horsens, Fre-dericia, Kolding og Vejle med 6 pct.

Danmarkbolig.dkBoligportalen danmarkbolig.dk blev lanceret i efteråret 2009 og er en portal der eretableret af Socialministeriet i samarbejde med KL, regionerne, BoligselskabernesLandsforening og Landsbyggefonden. Der er mere end 550.000 almene boliger præ-senteret på portalen. På portalen kan brugerne få overblik og information om boliger-ne. Portalen vil især være nyttig for personer der søger en handicapegnet bolig. Bru

Ny vejledning om borgerstyret personlig assistanceI forbindelse med implementeringen af reglerne om borgerstyret personlig assistance(BPA) er der udarbejdet en ny samlet vejledning for servicelovens §§ 95 og 96 (vej-ledning nr. 94 af 10. november 2009). Vejledningen giver et samlet overblik over ud-målings- og beregningsregler samt tilgrænsende regelsæt.

Ikke længere betaling for anvendelse af tegnsprogstolk ved aflæggelse af køreprøveRigspolitiet har medio april 2010 iværksat en praksisændring, således at hørehæm-mede ikke længere selv skal betale for anvendelsen af en tegnsprogstolk ved aflæg-gelse af køreprøve (teoriprøve og praktisk prøve) i forbindelse med erhvervelse af kø-rekort. Udgiften afholdes nu af politiet.

Synliggørelse af udbuddet af mulighederne for mennesker med handicap på Skov- ogNaturstyrelsens hjemmesidePå Skov- og Naturstyrelsens fornyede hjemmeside fra marts 2010 er der oprettet etmenupunkt for mennesker med handicap. På hjemmesiden kan man få oversigt overudbuddet af handicapegnede faciliteter som kan benyttes af kørestolsbrugere. Der erher angivet stier, hundeskove, adgang til stranden med kørestol, bål-, overnatnings-og legepladser i naturen, adgang med kørestol til fugletårne, muligheder for handicap-pede fiskere, naturskoler og naturudstillinger samt p-pladser og toiletter. På hjemme-siden kan man også finde de vandretursfoldere som indeholder handicapegnede stierder kan benyttes af kørestolsbrugere. Dog vil der altid være forhold i naturen som gørat der er risiko for at køre fast, også på handicapegnede stier.

Søgemulighed for mennesker med handicap på ny portal for friluftsaktiviteterMed lanceringen i juni 2010 af en ny portal for friluftsfaciliteter og ture,www.udinaturen.dk, er der mulighed for at søge på ”egnet for gangbesværede” og”kørestolsegnet” inden for de fleste søgemuligheder.

Forbedringer af reglerne om støtte til køb af handicapbilMed ændringer af serviceloven, der træder i kraft den 1. oktober 2010, er der gennem-ført en række forbedringer af reglerne om støtte til køb af handicapbil. Der indføresregler om forholdsmæssig fordeling af provenu for borgere der har foretaget merkøb ibilen, samt eftergivelse af restgæld for borgere der bliver frakendt støtten til bilen somfølge af en ændring i funktionsnedsættelsen. Desuden er der gennemført en rækkeforenklinger af reglerne om støtte til køb af bil med henblik på at gøre det enklere forsagsbehandlerne at behandle sager om støtte til køb af bil. Blandt andet er der sikrethjemmel til at sagsbehandleren kan overlade afprøvning af bilen til borgeren i samar-bejde med bilforhandler eller anden privat aktør, og der gives i genbevillingssager mu-lighed for at borgeren kan afgive en tro og love-erklæring på at vedkommendes funkti-onsnedsættelse og kørselsbehov siden sidste bevilling er uændrede. Med ændringer-ne lettes sagsbehandlingen, og sagsbehandlingstiden afkortes.

Tilgængelig information på det private områdeVidenskabsministeriet arbejder for at fremme udviklingen af tilgængelige løsninger pådet private område og har i 2010 indgået et samarbejde med Center for Ligebehand-ling af Handicappede, E-handelsfonden og Foreningen for Distance- og Internethandel(FDIH) om fremadrettet at sætte fokus på tilgængeligheden af private digitale tjene-ster, herunder e-handelsbutikker. Foreløbigt planlægges et seminar til afholdelse i ok-tober 2010 om betydningen af og fordelene ved tilgængelige private hjemmesider.Derudover afholder ministeriet løbende seminarer eller dialogmøder om tilgængelig-heden af forskellige tekniske løsninger hvoraf nogle er særligt relevante for private tje-nesteudbydere. Endelig forventer ministeriet at kunne lancere et e-læringsværktøj omit-tilgængelighed målrettet private tjenesteudbydere, herunder e-handelsbutikker, in-den udgangen af 2010.

Tilgængelige massemedierLignende initiativer som nævnt umiddelbart ovenfor vil blive taget med henblik på attilskynde massemedierne til at gøre deres digitale ydelser tilgængelige. Videnskabs-ministeriet planlægger for eksempel at indlede dialog med relevante brancheforenin-ger om hvordan der i fællesskab kan sættes fokus på fordelene ved tilgængelige digi-tale nyhedsmedier.

Forbedring af den tekniske tilgængelighed på Socialministeriets hjemmesideKontoret for Kommunikation arbejder løbende på at øge den tekniske tilgængelighedpå Socialministeriets hjemmesider. Socialministeriets mål har været at opfylde WCAG2.0 AA kravet til teknisk tilgængelighed på hjemmesider. Målet blev nået i løbet af detsidste år. Hjemmesiderne er blevet testet af eksterne konsulenter der bekræfter at So-cialministeriets hjemmesider opfylder kravene til den tekniske tilgængelighed.

Rapporten fra juni 2010 ”Specialundervisning i folkeskolen - veje til en bedre organise-ring og styring”En analyse af specialundervisningen i folkeskolen blev gennemført i 2010 og viser atforholdsvis mange elever i Danmark, sammenlignet med Sverige og Finland, udskillestil undervisning i specialklasser og specialskoler. Det kan ikke dokumenteres at denneudskillelse nødvendigvis er relevant for en så stor andel af eleverne som udskilles idag. Analysen viser samtidig at specialundervisningen i specialklasser og specialsko-ler er markant dyrere end tilbud inden for den almindelige folkeskole. Endvidere viseranalysen at udgifterne til specialundervisning gennem de senere år har været markantstigende.

Regeringen vil arbejde for at der gennemføres en lovændring med henblik på at af-grænse specialundervisning til at omfatte støtte i mindst 12 ugentlige undervisningsti-mer samt undervisning i specialklasser og specialskoler. Samtidig tydeliggøres mål-sætningen om at skolen skal være inkluderende via en bekendtgørelsesændring.Desuden skal der ske en justering af det vejledende materiale på området, således atdet klart fremgår at specialundervisning ikke alene kan tildeles på grund af en diagno-se, f.eks. autisme eller ADHD.

De nationale test i folkeskolenSkolestyrelsen har udarbejdet et vejledningsmateriale om testgennemførelse til læreresom underviser elever med funktionsnedsættelser. Vejledningsmaterialet informererblandt andet om de muligheder testsystemet allerede nu har, f.eks. muligheder for an-vendelse af hjælpemidler og pauser der kan sikre at elever med vanskeligheder kangennemføre testen på lige fod med andre elever.

Folkeskolens afsluttende prøverTil brug for skolernes arbejde med at forberede prøverne for elever med særlige be-hov har Skolestyrelsen udarbejdet en vejledning der beskriver procedurer og mulighe-der i forbindelse med fravigelse af bestemmelserne ved prøverne. Fravigelserne om-fatter ændrede vilkår ved prøveaflæggelsen, herunder forlænget tid, praktisk med-hjælp, tegnsprog og tolk samt brug af hjælpemidler som prædiktionsprogrammer, digi-tal syntetisk oplæsning og talende lommeregner.

Projekt om tosprogede elever og specialundervisningDer er via satspuljen 2010 givet midler til at udarbejde et iagttagelsesmateriale til brugi skole og hjem med henblik på en nøjere beskrivelse af specifikke funktionsnedsæt-telser hos tosprogede elever, og med henblik på at der udarbejdes beskrivelser af me-toder og materialer samt manual til brug for pædagogisk personale med det formål atafdække specifikke funktionsnedsættelser der skyldes andre forhold end sprogpro-blemer.

IT-rygsække til læse-/stavesvage eleverDer er via satspuljen givet 1 mio. kr. til at Favrskov Kommune kan indkøbe it-rygsække til læse-/stavesvage elever. Formålet er at øge elevernes læring og mulig-hed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Introduktionen af it-rygsækkene kom-bineres med anvendelse af LP-modellen der er et analyseværktøj til kortlægning aflæringsmiljøet.

Skoleudvikling med henblik på inklusion i normalundervisningenDer er via satspuljen givet 11,6 mio. kr. til skoleudvikling der øger inklusion og faglig-hed samt reducerer henvisning til specialundervisning. 23 kommuner har fået bevilgettilskud til projekter under overskrifterne: a) Kommunale strategier, organisationsformerog beredskaber, b) Rammer for læring på skole- eller klasseniveau og c) Supplerendeeller alternative elevaktiviteter tilrettelagt i sammenhæng med den undervisning ele-verne i øvrigt modtager.

Handicappuljen 2010Undervisningsministeriets handicappulje yder tilskud til forsøgs- og udviklingsprojek-ter, analyser, udredninger, evalueringer og initiativer af forskningsmæssig karaktersamt undervisningsforsøg inden for områderne specialundervisning for børn, unge ogvoksne samt uddannelse og handicap. Puljen er på 2 mio. kr.

Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behovUndervisningsministeriet vil udarbejde en vejledning som skal forklare og uddybe lovog bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Vejlednin-gen vil indeholde beskrivelser af retskravet, målgruppen og aldersgruppen for ung-domsuddannelsen, kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse, herun-der hvornår og hvordan tilbuddet gives, ungdomsuddannelsens indhold, herunder ud-dannelsesplanen, afklaringsforløb, undervisning, praktik, praktiske aktiviteter og træ-ning, timetal samt muligheden for afbrydelse af og genoptagelse af ungdomsuddan-nelsen, uddannelseselementernes finansiering, herunder mellemkommunale beta-lingsforhold, de grundlæggende regler inden for emnerne befordring samt undervis-ningsmidler og specialpædagogisk støtte, kompetencepapiret, klageadgangen ogydelser og tilbud efter anden lovgivning der kan have relation til ungdomsuddannelsenfor unge med særlige behov.

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om ungdomsuddannelse for ungemed særlige behovSom led i den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige be-hov blev der i foråret 2010 undersøgt en række temaer vedrørende ungdomsuddan-nelsen og de elever der er optaget på uddannelsen (indhold i uddannelsesplanerne,vejledning, støtteforanstaltninger og forsørgelse), elevdata, herunder oplysninger omforsørgelsesgrundlag, erfaringer fra satspuljeprojekterne HUG (Helhedstænkning iUddannelsesgarantien) og KLAP (Kreativ, Langsigtet Arbejds-Planlægning) samt op-lysninger om antal og arten af klagesager inden for ungdomsuddannelse for unge medsærlige behov.

Publikation med opsamling af de gode uddannelsesplanerUndervisningsministeriet indsamler i samarbejde med brugerorganisationerne godeeksempler på uddannelsesplaner under ungdomsuddannelse for unge med særligebehov som bl.a. viser hvordan praktikken understøtter målene i uddannelsesplanen oggiver den unge erfaringer der øger de personlige og beskæftigelsesmæssige kompe-tencer. Endvidere beskrives med eksempler hvordan uddannelsesplanerne kan sam-mensættes af forskellige aktiviteter tilpasset den enkelte deltagers forudsætninger ogønsker. Beskrivelserne vil omfatte ordinær undervisning, forlagt undervisning ogværkstedsundervisning, forskellige former for støttet praktik og træning samt selv-stændige praktikforløb.

Overbygning til ungdomsuddannelse for unge med særlige behovUndervisningsministeriet vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af relevantefagpersoner og interessenter der skal vurdere behovet for at etablere en overbygningtil den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, herunder i givet faldstille forslag til en sådan overbygning. Arbejdsgruppen vil i arbejdet løbende inddragerelevante fagpersoner og interessenter samt tage kontakt til skoleforeninger, interes-seorganisationer, arbejdsmarkedets parter m.fl.

Undersøgelsen ”Uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap”Capacent/Epinion har i 2009 for Undervisningsministeriet gennemført en undersøgel-se finansieret af satspuljemidler som er den første landsdækkende repræsentativekortlægning af uddannelsesresultater og -mønstre for børn og unge med handicap(ikke-kognitive handicap).

Undersøgelsen omfattede børn og unge med handicap født i 1990 og viser bl.a. at dehar det svært i uddannelsessystemet. Sammenlignet med elever uden handicap får delavere karakterer, flere dropper ud og færre søger ungdomsuddannelser. Undersøgel-sen viser endvidere at skolen i særlig grad støtter dem der har sværest ved at klareskolegangen, og at specialundervisning nytter. Men den viser også at støtten ikke er istand til fuldt ud at kompensere for disse børn og unges handicap. Undersøgelsensresultater indgår i ministeriets løbende overvejelser om nye initiativer på området.

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksneDansk Videnscenter for Ordblindhed har for Undervisningsministeriet udarbejdet enpædagogisk vejledning til ordblindeundervisningen for voksne. Formålet med vejled-ningen er at vejlede og inspirere til undervisning og specialpædagogisk støtte til voks-ne deltagere med ordblindhed. Målgrupperne er både deltagere med dansk som mo-dersmål og deltagere med dansk som andetsprog.

Manual om tilsyn med specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsesste-derUndervisningsministeriet har i januar 2010 udgivet en manual der beskriver målsæt-ningen for kommunernes tilsyn med specialundervisningen, principper for tilsynet, til-synets opgaver, tilsynets virkemidler og tilsynets organisering. Manualen er ikke etbindende dokument, men alene et materiale til inspiration og støtte for kommunernestilsynsarbejde.

Formålet med at igangsætte udviklingsarbejdet var at forbedre institutionernes nuvæ-rende muligheder for at vurdere om læsevanskeligheder hos voksne med dansk somandetsprog først og fremmest skyldes generelle dansksproglige vanskeligheder, ellerom det er sandsynligt at vanskelighederne til dels skyldes ordblindhed. Der er derfor iudviklingen af materialet blevet lagt vægt på at minimere den indflydelse som be-grænsede dansksproglige færdigheder kan have på andetsprogedes resultater på enordblindetest.

Netavisen www.ligetil.nuDer er til netavisen www.ligetil.nu via satspuljen givet i alt 5 mio. kr. over de næste treår, fordelt med 1,5 mio. kr. i 2010, 1,5 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012. Midlerneskal anvendes til at investere i teknologi, organisation og markedsføring. Det er formå-let med netavisen at skabe en kvalificeret og kendt hjemmeside for de mange svagelæsere, støtte og styrke læsesvages muligheder for at følge med i døgnets væsentlig-ste samfundsmæssige debat og endvidere skabe værktøj som kan bruges i undervis-nings- og behandlersystemet til at træne læsesvage og tilskadekomne borgere.

Multikulturel diversitet og specialundervisningEuropean Agency for Development in Special Needs Education har i foråret 2010 af-sluttet et treårigt projekt med titlen: ”Multikulturel diversitet og specialundervisning”.Projektet har til formål at kortlægge hvordan man bedst kan støtte elever med særligeundervisningsmæssige behov når de har en anden kulturel baggrund og i nogle tilfæl-de også taler et andet sprog. Projektet har haft deltagelse fra 25 europæiske lande,herunder Danmark, der hver især har udarbejdet en national landerapport. Resultatetaf projektet viser bl.a. at på nogle områder lever Danmark op til agenturets anbefalin-ger (f.eks. indsamling af information og dokumentation om elevgruppen, krav omkommunernes udarbejdelse af kvalitetsrapporter) og på andre områder kun delvist(f.eks. ingen særlige krav til psykologers uddannelsesforløb om viden på området ogmanglende sammentænkning af den enkelte elevs behov for både specialundervis-ning og undervisning i dansk som andetsprog).

Forsøg med særlige gymnasieklasser for elever med Aspergers syndromPå Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium gennemføres forsøg medsærlige gymnasieklasser for elever med Aspergers syndrom. Forsøgene indebæreretablering af små klasser (ca. 8 elever), mens der ikke er givet dispensationer fra be-stemmelserne om undervisning og prøver. Den første forsøgsklasse blev etableret på

Undervisningsministeriet har givet tilskud til opstart af i alt tre nye forsøgsklasser fraaugust 2010. Tilskuddene er givet til et treårigt stx-forløb (uddannelsen til studenter-eksamen) for elever med Aspergers syndrom på Høje-Taastrup Gymnasium, et tre-årigt stx-forløb (uddannelsen til studentereksamen) for elever med Aspergers syndrompå Paderup Gymnasium og et toårigt hf-forløb (uddannelsen til højere forberedelses-eksamen) på Høje-Taastrup Gymnasium.

Formålet med forsøgene er at eleverne skal gennemføre en almengymnasial uddan-nelse. Eleverne skal dermed leve op til både de faglige mål i det almene gymnasiumog de overfaglige mål om faglig indsigt, almendannelse og studiekompetence. Elever-ne skal blandt andet blive i stand til at anvende forskellige arbejdsformer, fungere i etstudiemiljø hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge videner centrale, og forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deresegen udvikling.

Kompetenceudviklingskursus for lærere, vejledere og ledere på erhvervsuddannelses-institutionerneUndervisningsministeriet ydede i 2009 økonomisk støtte til at der i regi af Psykiatrifon-den blev iværksat et landsdækkende kompetenceudviklingskursus for lærere, vejlede-re og ledere på erhvervsuddannelsesinstitutioner om støtte til psykisk sårbare unge,herunder unge med psykiske handicap. Som led i projektet udkom der gennem Un-dervisningsministeriets håndbogsserie i marts 2010 også en publikation om støtte tilpsykisk sårbare unge, hvilken er sendt til alle landets ungdomsuddannelsesinstitiutio-ner og vejledningscentre.

Af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigel-se mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, § 1, stk. 2 og 4, fremgår nu, atvejledningen i særlig grad skal målrettes unge som uden en særlig vejledningsindsatshar eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddan-

Undervisningsministeriet har foranlediget udviklingen af en diplomuddannelse i ud-dannelses- og erhvervsvejledning. Et af modulerne på denne uddannelse har over-skriften ”Vejledning af børn, unge og voksne med særlige behov”. Formålet med mo-dulet er at give den studerende mulighed for at tilegne sig viden om og erhverve sigforudsætninger for at kunne yde vejledning om uddannelse og erhverv over for børn,unge og voksne hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

Uddannelseskatalog for unge med særlige behov.Undervisningsministeriet har givet et væsentligt økonomisk bidrag til Foreningsfælles-skabet Ligeværds udgivelse af et gratis-katalog om uddannelsestilbud for unge medsærlige behov: http://www.ligevaerd.dk/media/2387/aktivt%20uddkatalog%202010

Kataloget er et opslagsværk og indeholder beskrivelser af skoletyper, herunder omden enkelte skole og uddannelsessted, målgruppe, økonomi mv. Kataloget indeholderendvidere beskrivelser af tre ungdomsuddannelsesforløb: erhvervsgrunduddannelse(EGU), særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) og erhvervsuddannelse (EUD).

Styrket fleksibilitet og tilgængelighed af videregående uddannelserUndervisningsministeriet afsatte i 2009 6 millioner kroner til ni forskellige it-projekterinden for didaktik, studieredskaber, kompetenceudvikling, it-baserede prøveformer,undervisningsdifferentiering, fastholdelse, efter- og videreuddannelse, fjernundervis-ning og uddannelseskompetencer til det nye årtusinde.

Formålet med projekterne var at styrke uddannelsernes fleksibilitet og tilgængelighedved hjælp af it, så de videregående uddannelser i højere grad kan imødekomme sær-lige behov - det være sig geografiske, lærings- eller kompetencemæssige. Projekternehar bidraget til at udvikle best practice for målrettet it-anvendelse med henblik på atformidle og udbrede gode erfaringer med øget fleksibilitet og forbedrede it-kompeten-cer.

Lov nr. 78 af 27. januar 2010 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) og forskellige andre love på Undervisningsministeriets områdeDer skal etableres særlige kompetenceudvidende forløb for nyuddannede som hargennemført særligt ledighedstruede videregående uddannelser inden for Undervis-ningsministeriets, Videnskabsministeriets, Kulturministeriets eller Økonomi- og Er-hvervsministeriets område. Forløbene kan vare op til 6 måneder.

I forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 77 af 27. januar 2010 om særlige kompe-tenceudvidende forløb for nyuddannede gennemførtes en følgelovgivning der gav stu-derende med funktionsnedsættelser adgang til specialpædagogisk støtte på sammemåde som i ordinær uddannelse. Ligeledes åbner loven mulighed for at der kan søgesom stipendium som tillæg, når varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse givermeget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde.

Capacents undersøgelse af studiematerialer på særlige medierI efteråret 2008 gennemførte Capacent en undersøgelse for Styrelsen for Statens Ud-dannelsesstøtte af årsager til begrænset udnyttelse af bevillingsrammer for studeren-de der modtager studiematerialer på særlige medier (f.eks. lydbøger). Baggrunden forundersøgelsen var at styrelsen havde konstateret at brugerne i gennemsnit kun udnyt-tede omkring 1/3 af den bevilgede ramme. Styrelsen havde derfor behov for en under-søgelse af brugernes tilfredshed med ordningen som forberedelse til gennemførelseaf et EU-udbud på området i foråret 2009.

Undersøgelsen viste at der generelt var tilfredshed med kvaliteten af materialerne ogordningen, men at kendskabet til de enkelte formater og anvendelsen af dem var be-grænset. Videre fandt Capacent at der ikke var fuld tilfredshed med leveringstiden fraleverandøren i forbindelse med nyproduktion. Endelig viste undersøgelsen at vejled-ningen af de studerende under ordningen ikke i tilstrækkelig grad tog udgangspunkt ide individuelle behov, og at brugerne til en vis grad fandt at de administrative procedu-rer ved ansøgning om rammer oplevedes som flaskehalse.

I forlængelse af undersøgelsen valgte styrelsen i sit EU-udbud i alt væsentligt at fast-holde de oprindelige formater, men at stille øgede krav til leverandøren om vejledningi brugen af dem i forbindelse med bestilling. Udgangspunktet for denne vejledning iformaternes egnethed skal være den enkelte bruger og dennes særlige vanskelighe-

Capacents undersøgelse af støttemuligheder til elever og studerende med læse- ogskrivevanskelighederI forlængelse af undersøgelsen af studiematerialer på særlige medier valgte Styrelsenfor Statens Uddannelsesstøtte i efteråret 2009 at gennemføre en lignende undersø-gelse af brugertilfredshed af de støttemuligheder der udover studiematerialer på sær-lige medier kan være relevante for elever og studerende med dysleksi. Støttemulighe-derne er såkaldte it-startpakker (en bærbar pc med kompenserende software oghardware, f.eks. talesyntese, ordforslagsprogram og scannerpen), instruktion i it-startpakkens anvendelse samt studiestøttetimer.

Undersøgelsen viste at 85 pct. var tilfredse eller meget tilfredse med it-startpakken. It-startpakken har en væsentlig betydning for uddannelsesforløbet idet den bidrager til atgive elever og studerende selvtillid, øger deres uafhængighed og effektiviserer deresstudiearbejde. Instruktion i brug af it-startpakken er af afgørende betydning for at fådet fulde udbytte af de kompenserende programmer. Studiestøttetimerne blev vurde-ret som en mere fremadrettet støtte, hvor it-startpakken var ”her-og-nu” kompensation,men netop samspillet mellem studiestøtte og it-startpakke blev af mange studiestøt-temodtagere vurderet vigtigt. Dog viste undersøgelsen også at der er stor forskel påomfanget af instruktion der gives på de enkelte uddannelsesinstitutioner, idet under-søgelsen peger på at hver 5. støttemodtager ikke har modtaget instruktion, samt knaphver 3. af dem som modtog instruktion, havde behov for mere end de fik tilbudt.

Styrelsen har i forlængelse af undersøgelsen valgt at udarbejde en tjekliste til instruk-tion og således tydeliggøre hvad elever og studerende forventes at blive instrueret ifor at blive bedst muligt kompenseret for deres handicap. Tjeklisten er tilgængelig forinstitutionerne fra styrelsens netsteder.

Vejledning til døve elever og studerende om tolkebistandStyrelsen for Statens Uddannelsesstøtte yder støtte i form af tolkebistand til elever ogstuderende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. I forbindelse meden generel tolkemangel har styrelsen i enkelte situationer oplevet at det ikke var muligt

Pjecerne henvender sig til døve elever og studerende, til sps-vejlederen på uddannel-sesinstitutionen samt til undervisere. Pjecerne har til formål at belyse, hvad man skalhuske på i forbindelse med tolkebistand i en uddannelsessammenhæng, og de inde-holder oplysninger og råd om hvordan man bestiller tolk i god tid, hvilke oplysningertolkeleverandøren skal modtage samt hvordan tolken placerer sig i undervisningsloka-let.

Det er styrelsens forventning at pjecerne kan bidrage til at skabe forståelse for de be-hov som en døv elev eller studerende har i en uddannelsessammenhæng, og ligele-des sørge for at de døve elever og studerende får fokus på det de selv kan gøre for attolkebistanden bliver planlagt i god tid.

Styrket støtte til handicappede, herunder ordblinde, på AMUDeltagere med særlige behov eller et handicap som deltager i en arbejdsmarkedsud-dannelse (AMU), kan søge skolen om specialpædagogisk støtte (SPS). Denne for-søgsordning muliggør at handicappede voksne (herunder ordblinde) i større omfangvil kunne deltage i og gennemføre voksen- og efteruddannelse. Støtten gives til alleformer for handicap, men søges især af ordblinde deltagere, der for eksempel harbrug for særlige oplæsningsprogrammer eller en it-rygsæk. Det er Styrelsen for Sta-tens Uddannelsesstøtte der administrerer denne ordning.

Hjælp til prøvedeltagereIntegrationsministeriet har i forbindelse med afholdelsen af Prøve i Dansk 2 og Prøve iDansk 3 i november 2009 ændret sin praksis, således at der for første gang er givetdispensation til at ordblinde prøvedeltagere kan benytte hjælperedskaber fra den så-kaldte it-rygsæk.

It-rygsækken kan bevilges ordblinde borgere af bopælskommunen. It-rygsækken in-deholder it-udstyr der bl.a. kan omsætte indskannede tekster til syntetisk tale. Hermedgives den ordblinde et redskab i hænde til selvstændigt at kunne benytte trykt tekst ihverdagen – i beskæftigelse, uddannelse og i fritidslivet. It-rygsækken rummer desu-den hjælpemidler til støtte for skriftlig fremstilling, bl.a. programmet ”cd ord 6”, somkan give forslag til ord og ordenes stavemåde.

Handicappedes muligheder for at gennemføre en lang videregående uddannelseUniversitets- og Bygningsstyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe der har til opgave atse nærmere på hvordan styrelsen kan understøtte handicappedes muligheder for atgennemføre en lang videregående uddannelse. Arbejdsgruppen gennemfører i øje-blikket en besøgsrunde på de danske universiteter med henblik på at indsamle infor-mationer om virkningen af lov om specialpædagogisk støtte og om effekten af de for-anstaltninger som Universitets- og Bygningsstyrelsen som bygningsejer hidtil har gen-nemført for at øge den fysiske tilgængelighed på universiteterne. Arbejdsgruppen for-venter at komme med sine anbefalinger inden udgangen af 2010.

Statistikværktøj om medicinforbruget på botilbud mv.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nedsatte i foråret 2008 en arbejdsgruppe ommåling af medicinforbruget i plejeboliger og på sociale bosteder. Baggrunden for ar-bejdsgruppens nedsættelse var tilbagevendende presseomtale af ”overmedicinering”af patienter på navngivne botilbud mv. – særligt bosteder for sindslidende – og storbevågenhed om området fra politisk side.

Der foreligger nu en statistik over medicinforbruget på hvert botilbud mv., herunderplejeboliger, i kommuner og regioner sammenholdt med sammenlignelige tilbud i lan-det. Formålet med statistikken er at stille et værktøj til rådighed som kommuner og re-gioner kan anvende i kvalitetsudviklingen og tilsynet med de kommunale og regionaletilbud. Hver enkelt kommune/region og tilbud kan således sammenholde medicinfor-bruget på egne tilbud med et landsgennemsnit. Opgørelserne vil desuden blive an-vendt af Sundhedsstyrelsens embedslægeinstitution i tilsynet med medicinhåndteringog i en eventuel dialog med den ordinerende læge.

Nationale anbefalinger for behandling og rehabilitering af både voksne og børn medtraumatiske hjerneskader og tilgrænsende lidelserSundhedsstyrelsen har igangsat et sundhedsfagligt arbejde med henblik på at udar-bejde nationale retningslinjer for behandling og rehabilitering af både børn og voksnemed traumatisk hjerneskade, der beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielleog koordinerede indsats. De kommende nationale anbefalinger for mennesker mederhvervet hjerneskade vil bygge på de nyeste faglige standarder og viden på området,herunder behandlingsmetoder, og vil understøtte en styrket organisation, kvalitet ogsammenhæng i indsatsen for alle med traumatisk hjerneskade, uanset hvor i landetman bor. Endvidere vil Sundhedsstyrelsens kommende retningslinjer omfatte en moni-torering af indsatsen på området. Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige arbejde omanbefalinger til behandling og rehabilitering af traumatisk hjerneskadede vil såledesudgøre en fælles national ramme for en styrket regional og kommunal indsats.

Aftale om en styrket indsats på apopleksiområdetDer iværksættes en styrket indsats over for patienter med moderat til svær apopleksi.Formålet er fra centralt hold at understøtte en generel forbedring af indsatsen på apo-pleksiområdet i regioner og kommuner – særligt på rehabiliteringsområdet – for atundgå at mennesker rammes af apopleksi, og for at styrke indsatsen for apopleksipa-tienter i hele patientforløbet fra indlæggelse i den akutte fase til den efterfølgende re-habilitering med fokus på langsigtet opfølgning, træning, forebyggelse og pleje. Afta-len omfatter følgende initiativer:•

Puljen Arbejdsrehaliteringsklubber for voksne med erhvervet hjerneskadeI satspuljeaftalen for 2010 afsatte satspuljepartierne 60 mio. kr. i perioden 2010-13 tilat etablere arbejdsrehabiliteringsklubber rundt om i Danmark målrettet voksne der harfået en sværere hjerneskade gennem f.eks. en ulykke eller apopleksi.

På baggrund af erfaringer fra Hjerneskadeforeningens projekt HovedHuset og uden-landske projekter er der i foråret 2010 udarbejdet en overordnet model for arbejdsre-habiliteringsklubber som et antal kommuner, alene eller i samarbejde med hinanden,kan opnå økonomisk støtte samt proces- og evalueringsbistand til at etablere.

Målet er at udvikle og udbrede den grundlæggende ide bag Hjerneskadeforeningensprojekt HovedHuset, som arbejder ud fra en Clubhousemetode som primært er kendtfra USA og Canada. De nye tilbud skal baseres på en klubtilgang hvor medlemmernegennem et aktivt inddragende arbejdsfællesskab i klubberne selv skal tage ansvar oglære at håndtere følgerne af deres hjerneskade, ligesom de skal genvinde nogle af deevner de har mistet. Målet med arbejdsrehabiliteringsklubberne er at støtte menneskermed erhvervet hjerneskade til et aktivt liv med meningsfuld beskæftigelse. Klubberneskal således bidrage til en målrettet træning og afklaring af borgere med hjerneskadesamt støtte til at opnå en form for beskæftigelse.

Vejledning om kommunal rehabiliteringRehabilitering af borgere der af helbredsmæssige og/eller sociale årsager har nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer, er et målrettet ogtidsafgrænset forløb af koordinerede indsatser hvis formål det er at hjælpe borgeren tilbedst muligt at genvinde funktionsevnen og at opnå en så høj grad af selvhjulpenhedog egenomsorgsevne som muligt.

Som led i den centrale understøttelse af kommunernes opgaveløsning inden for dengældende lovgivning og inden for de nuværende økonomiske rammer, og dermedmed henblik på at understøtte kommunernes tværgående opgaveløsning på rehabili-teringsområdet, nedsættes en arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen skal udarbejde en vejledning til kommunerne om rehabilitering indenfor rammerne af den gældende lovgivning. Vejledningen skal beskrive det eksisteren-de regelsæt, formålet med rehabilitering, typiske indsatser i rehabiliteringsforløb ogdet tværfaglige samarbejde, f.eks. på tværs af kommunale forvaltningsområder.

Idekatalog om rehabiliteringIndenrigs- og Sundhedsministeriet har sammen med Danske Regioner og KL tagetinitiativ til at indsamle og sprede god praksis i forhold til sikre at borgeren får et sam-menhængende rehabiliteringsforløb mellem sygehus, praksissektoren og kommunen.Idékataloget foreligger primo 2011.

Initiativer til forbedring af arbejdsmarkedstilknytningen for mennesker med handicapArbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 igangsat en række initiativer for at forbedre ar-bejdsmarkedstilknytningen for personer med handicap. Flere af initiativerne udløber afregeringens handicapstrategi ”Handicap og job – det kan lade sig gøre”, der blev of-fentliggjort i april 2009:•

Der oprettes en inspirationsbank for at udbrede viden i form af gode historiertil virksomheder og personer med handicap om erfaringerne og potentialetved at personer med handicap kommer i beskæftigelse, herunder om hvordanvirksomheder og personer med handicap konkret har grebet udfordringen an.

Der udbredes viden til medarbejderne i jobcentrene om de handicapkompen-serende ordninger, herunder om hvor der kan hentes viden om disse ordnin-ger. Dette kan medvirke til at personer med handicap fastholdes på arbejds-markedet eller indsluses i job – primært på ordinære vilkår og ellers i fleksjob,således at det undgås at personer med handicap ender i passiv forsørgelsesom f.eks. kontanthjælp eller førtidspension.

Der igangsættes et forsøg hvor et antal jobcentre skal tilbyde alle førtidspen-sionister op til 40 år op til fem frivillige afklaringssamtaler som skal afholdes iløbet af et halvt år. Efterfølgende udvides tilbuddet om afklaringssamtaler tilførtidspensionister op til 50 år. Samtalerne skal både afklare førtidspensioni-stens ønsker og forudsætninger for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet oggive personen kendskab til arbejdsmarkedet og hans eller hendes mulighederfor at komme i beskæftigelse.

Puljen om støtte til handicappede - ansøgningsrunde 2009I 2009 blev der ved ansøgningsrunden prioriteret projekter inden for følgende tre te-maer: 1) Hvad virksomheder og medarbejdere selv kan gøre for at fastholde medar-bejdere med handicap, 2) Initiativer rettet mod indslusning af unge med handicap påarbejdsmarkedet og 3) Inkludering af personer med autisme og afdækning af hvordanautisters kompetencer kan udnyttes på arbejdsmarkedet. Der blev igangsat i alt seksprojekter med et samlet tilskud på 10 mio. kr.

Projektet ”På rette vej – i job”Forsøget omfatter en indsats til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i form afsamtaleforløb og aktivt tilbud på en virksomhed (offentlig eller privat) med en tilknyttetmentor. Jobcenteret skal endvidere sikre at der igangsættes supplerende støttendeindsatser der er nødvendige for at personen kan være i eller komme i et aktivt tilbudog i job uden at den beskæftigelsesrettede indsats ophører eller ikke kommer i gang.

Øget opmærksomhed på betydning af tilgængelige it-baserede værktøjerVidenskabsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og det daværendeVelfærdsministerium lancerede i december 2008 en fælles strategi for at øge op-mærksomheden om betydningen af tilgængelige it-baserede arbejdsværktøjer i denoffentlige sektor. Strategien har bl.a. til formål at skabe bedre adgang til offentlige ar-bejdspladser for personer med handicap. Udmøntningen af strategien har i nogengrad afventet afklaring af igangværende direktiv- og standardiseringsarbejde på EU-niveau, hvilket imidlertid stadig er uafklaret. Parterne vil i løbet af 2010 tage stilling tilden videre proces, herunder udmøntning af strategiens anden fase.

Der arbejdes målrettet på at øge antallet af ansættelser inden for det rummelige ar-bejdsmarkedForsvarsministeriets departement og underliggende myndigheder arbejder fortsat mål-rettet og aktivt på at øge antallet af ansættelser inden for det rummelige arbejdsmar-ked på forsvarets arbejdspladser. Under det rummelige arbejdsmarked på Forsvars-ministeriets myndighedsområde var der således i 1. kvartal af 2009 ansat 604 perso-ner, 2. kvartal 634 personer, 3. kvartal 653 personer og i 4. kvartal 656 personer. 1.kvartal for 2010 var der beskæftiget 656 personer under det rummelige arbejdsmar-ked.

ForsvarskommandoenDer stilles fysiske og psykiske krav til personer der gør militær tjeneste. Forsvaretshandicappolitiske initiativer skal derfor ses i lyset af at der for forsvaret gælder en und-tagelse til diskriminationsforbuddet. I medfør af Lov om forbud mod forskelsbehandlingpå arbejdsmarkedet § 1 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 12. januar 2005, og underhensyn til Rådet for Den Europæiske Unions direktiv nr. 2000/78 af 27. november2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæfti-gelse og erhverv, er stillinger som militært personel der indordnes i rækkefølgen af mi-litære grader, og som er ansat eller indkaldt til tjeneste i det militære forsvar, jf. Lovom forsvarets personel § 1, stk. 1, undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling pågrund af alder og handicap. Forsvaret har dog på grund af de militære opgavers sær-lige karakter et udpræget ønske om at leve op til sit sociale ansvar i forbindelse medat medarbejdere pådrager sig skader i tjenesten.

Rehabiliteringsopgaven løses i samspil med medarbejdere fra øvrige myndigheder iforsvaret som bidrager på baggrund af særlige fagspecifikke kompetencer. Opgavenløses endvidere i samspil med eksterne aktører som kommuner, sundhedssektor, fag-lige organisationer og civile virksomheder.

Det overordnede mål er rehabilitering og reintegration af tilskadekomne medarbejderei eller uden for forsvaret. Indsatsen er tværsektoriel og består i koordinering og tilveje-bringelse af rehabiliteringsforløb og afklaring af arbejdsmæssig fremtid for medarbej-dere som på grund af deres funktionsnedsættelse ikke kan indgå fuldgyldigt i deresstilling. Indsatsen er helhedsorienteret og lægger stor vægt på at medarbejderen skalopleve en hurtig, relevant og respektfuld behandling, men også selv aktivt går ind iprocessen.

Ansættelsestilbud og øvrig støtteDe tilskadekomne medarbejdere kan på grund af forsvarets særlige helbredsmæssigekrav til udsendelsesbart militært personel som udgangspunkt ikke varetage deres hid-tidige stilling, men der anvendes en bred vifte af tiltag med henblik på fastholdelse.Medarbejdere som pådrages varig funktionsnedsættelse, tilbydes som udgangspunktændret ansættelse i forsvaret i form af varig ansættelse i en anden jobfunktion, forud-sat at medarbejderen har eller kan bibringes kompetencer til at bestride denne. Hvisdet kræver omskoling at medarbejderen skal bestride en anden jobfunktion, vil det skeved kurser, praktik, optræning mv. – evt. revalidering i samarbejde med hjemkommu-nen.

Hvis medarbejderen ikke ved omplacering, omskoling og andre tilbud og støtte kanplaceres inden for forsvaret, ydes bistand til formidling af uddannelsespladser eller jobuden for forsvaret. Forsvaret har indgået partnerskabsaftaler med en række støttevirk-somheder (Interforce-samarbejdet), der stiller uddannelses- og lærepladser til rådig-hed for skadede medarbejdere der skal omskoles med henblik på genplacering i for-

Rehabiliteringsenhedens arbejde med fysisk tilskadekomne medarbejdere under mis-sionsophold forventes at blive udvidet til også at omfatte medarbejdere med psykiskefølgevirkninger af udsendelse og evt. relaterede sociale vanskeligheder. Via en rækkegennemførte og planlagte særlige analyser og tiltag – bl.a. et pilotprojekt med indivi-duelle opfølgningssamtaler – søges afdækket omfang, problemstillinger og løsnings-muligheder i forhold til disse medarbejdere.

BoliganvisningEfter erfaringer med medarbejdere der efter færdigbehandling på sygehus har måttetopholde sig i månedsvis på patienthotel, har forsvaret anskaffet to særligt indrettedemidlertidige boliger til bevægelseshæmmede tilskadekomne medarbejdere som afven-ter kommunens fremskaffelse og/eller indretning af en permanent egnet bolig efter sy-gehusudskrivning. Boligerne er placeret tæt på Rigshospitalet og hospitalets genop-træningscenter. Boligerne kan ved ledighed i korte perioder også stilles til rådighed forpårørende der skal besøge sårede, repatrierede soldater som er indlagt på hospitalet.Rehabiliteringsenhedens tovholdere har visitationskompetencen til boligerne efter ind-stilling fra øvrige aktører i rehabiliteringsteamet.

BeredskabsstyrelsenBeredskabsstyrelsen beskæftiger flere personer med fysiske og/eller psykiske svag-heder gennem jobtræning, fleksjob mv. Gennem etableringen af sådanne særlige an-sættelsesordninger søger styrelsen at hjælpe disse personer til igen at få et aktivt ar-bejdsliv.

PersonalepolitikDepartementets personalepolitik er blevet vedtaget i starten af 2010. Af personalepoli-tikken fremgår det at ”departementet tager det sociale ansvar alvorligt og støtter opom medarbejdere med særlige behov gennem eksempelvis etablering af jobs på sær-lige vilkår eller andre former for individuelt tilpassede jobs.”

SkovhjælperordningenSkovhjælperordningen er en samarbejdsordning mellem Skov- og Naturstyrelsen ogkommuner. Skovhjælpere er voksne udviklingshæmmede mv. som beskæftiges i natu-ren for at give skovhjælperne trygge rammer, respekt og få arbejdsopgaver der passerbedst. Skovhjælperne støttes i at tage ansvar og at komme med deres egen mening.Altså udvikle de udviklingshæmmedes livskvalitet. Der er tilknyttet fagligt personale tilrådgivning om personlige spørgsmål. Skov- og Naturstyrelsen stiller arealer, opgave-muligheder, know-how mv. til rådighed. Kommunerne står for organisering og finansie-ring af aktiviteterne for skovhjælperne, herunder transport til/fra arbejdssted, dagligleder, tilsyn mv. indenfor rammerne af serviceloven mv. Det ældste projekt foregår iNaturcenter Herstedhøje i Vestskoven ved København. Miljøministeren har i januar2009 opfordret alle kommuner til at lade sig inspirere af eksemplet fra Herstedhøje, ogpå nuværende tidspunkt er der kontakter med følgende 28 kommuner (hvoraf de 16kommuner med aftaler er markeret med kursiv):Albertslund,Allerød,Ballerup, Born-holm,Fredericia,Frederiksberg,Frederikshavn, Gladsaxe, Haderslev,Herlev, Hille-rød, Hvidovre, Høje-Tåstrup,Ikast, Kalundborg, Kolding,København, Roskilde, Ru-dersdal, Rødovre,Silkeborg,Skanderborg,Syddjurs,Struer, Tårnby,Vejen,Aabenraaog Århus.

Job på forskellige vilkårUdgangspunktet er at Klima- og Energiministeriet skal være præget af mangfoldighedi forhold til køn, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund og handicap. Ministeriet på-tager sig således sin del af den samfundsmæssige forpligtelse det er at skabe job påforskellige vilkår (fleksjob, løntilskud m.m.)

Sammenlignelige brugertilfredshedsundersøgelserDer er gennemført pilotprojekter med sammenlignelige brugerundersøgelser på æl-dre-, børne- og handicapområdet. På handicapområdet er undersøgelserne gennem-ført blandt voksne med handicap der bor i botilbud. Undersøgelsen er gennemført iseks kommuner. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011 er re-geringen og KL blevet enige om at stille en fælles spørgeramme til rådighed for kom-muner der ønsker at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser på handicapområ-det.

Loft over egenbetaling for madserviceSom en del af finansloven for 2010 er der den 1. juli 2010 indført et loft over modtage-rens betaling for madservice på 45 kr. for en hovedret udbragt til modtagerens hjem,eller som modtageren kan afhente eller indtage hos madserviceleverandøren.

Afskaffelse af særlige krav til afgørelsen i servicelovens § 89Fra den 1. juli 2010 er de særlige krav i servicelovens § 89 om skriftlig afgørelse medbegrundelse ved fuldt ud medhold i forbindelse med tildeling af personlig hjælp og ple-je mv. efter kap. 16 i serviceloven afskaffet. Det samme gælder kravet om at afgørel-ser skal indeholde et særligt skema med oplysninger om hjælpen. De almindelige for-valtningsretlige regler skal fortsat iagttages, ligesom borgeren fortsat skriftligt skal ha-ve oplyst hvilke ydelser vedkommende er bevilget. Ved mindre, begunstigende tilpas-ninger i hjælpen kan kommunalbestyrelsen dog undlade en ny skriftlig oplysning tilborgeren.

Harmonisering af tilsynsregler på plejeboligområdetKommunalbestyrelsen har fra den 1. juli 2010 pligt til kun at føre ét årligt uanmeldt til-syn i plejeboliger og friplejeboliger mv., jf. servicelovens § 151. Tidligere skulle kom-munalbestyrelsen gennemføre ét årligt uanmeldt og ét årligt anmeldt tilsyn i plejeboli-ger og friplejeboliger mv. Harmoniseringen af tilsynet på plejeboligområdet med tilsy-net på det øvrige sociale område indebærer at de særlige krav på plejeboligområdetom tilsynsrapporter efter hvert tilsynsbesøg, den årlig redegørelse om det kommunaletilsyn og det sundhedsfaglige tilsyn efter sundhedsloven samt de særlige proces- ogindholdskrav til tilsynet ophæves.

Betaling for midlertidig personlig og praktisk hjælpDet er fra den 1. juli 2010 frivilligt for kommunalbestyrelserne at opkræve betaling formidlertidig personlig og praktisk hjælp. Det er således op til den enkelte kommunalbe-styrelse at beslutte om, hvornår og for hvilke ydelseskategorier der skal opkræves be-taling for midlertidig hjælp.

Opfølgning på konference om hvordan digitalisering giver nye adgange til tvI oktober 2009 afholdt Kulturministeriet i samarbejde med Danske Handicaporganisa-tioner ”Konference om digitalt tv med fokus på personer med handicap – Hvordan gi-ver digitaliseringen nye adgange til tv?".

Som opfølgning på konferencen afholdt Styrelsen for Bibliotek og Medier den 4. juni2010 et møde om tilgængeliggørelse af tv-tjenester for handicappede. Baggrundener ligeledes forpligtelsen i art. 7 i direktivet om audiovisuelle medietjenester (AVMS-direktivet), hvorefter medlemsstaterne skal tilskynde medietjenesteudbydere som hø-rer under deres jurisdiktion, til at sikre at deres tjenester gradvis bliver tilgængelige forsyns- og hørehæmmede. Mødet var et opstartsmøde der havde til formål at etablereet forum hvor aktørerne kan drøfte muligheder og prioriteringer i forhold til at udviklenogle fælles retningslinjer mv. for tilgængeliggørelse af tjenesterne."

Let handicapadgang til kulturelle tilbud, turisttilbud og steder af national kulturel betyd-ningLet handicapadgang indgår som element i Kulturarvsstyrelsens projekt ”DanmarksOldtid i landskabet”. I løbet af de kommende år vil der blive etableret bedre adgang ogny formidling ved en række af Danmarks væsentligste fortidsminder. Adgangen til for-tidsminderne omfatter bl.a. let tilgængelige parkeringsområder med tilhørende stiad-gang, der vil være til glæde for enhver besøgende. På en række lokaliteter vil der udover de generelt forbedrede adgangsforhold blive lagt særlig vægt på handicaptilgæn-gelighed.

I den netop afsluttede pilotprojektsfase har projektet således etableret et særligt, han-dicapegnet stiforløb gennem offermosen ved Illerup Ådal nær Skanderborg. Mosendannede i jernalderen rammen om omfattende våbenofre, og det var væsentligt forprojektet at så mange som muligt havde mulighed for at opleve den helt særlige stem-ning der hersker i det naturskønne og fortællingsfyldte mosebassin. Handicapstien erudført med særligt materiale og dimensioner der tillader færden med kørestole i denellers utilgængelige mose.

Studerende med funktionsnedsættelser på de kulturministerielle uddannelserKulturministerielle uddannelser er ligesom alle de andre videregående uddannelseromfattet af SPS-ordningen. Det er Kulturministeriets indtryk at der er en generel til-fredshed blandt studerende med funktionsnedsættelse på Kulturministeriets uddan-nelser. For eksempel viser en undersøgelse at over 60 procent af de studerende medfunktionsnedsættelse er tilfredse med den fysiske tilgængelighed på de kulturministe-rielle uddannelsesinstitutioner.

Deltagelse i foreningslivSocialministeriet har fået udarbejdet en undersøgelse af mennesker med handicapsdeltagelse i foreningslivet. Undersøgelsen ”Handicap og foreningsliv 2009” viser atmennesker med handicap er stærkt underrepræsenterede i det almindelige forenings-liv. Socialministeriet er derfor ved at igangsætte initiativer med henblik på at forbedreinklusionen. Der er i denne sammenhæng nedsat en arbejdsgruppe med repræsen-tanter fra foreningslivet. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til initiativerder kan skabe større inklusion af personer med handicap i det almindelige forenings-liv.

Når der anlægges nye faciliteter på Miljøministeriets arealer er der altid overvejelserom hvorvidt faciliteten kan gøres handicapegnet. Anlæg som tilgodeser bevægelses-hæmmede, tilgodeser også andre grupper ved at rumme mulighed for anvendelse forældre og folk med barnevogn. Dog kan større anlæg være i modstrid med formåletmed faciliteten hvis formålet f.eks. er at kunne iagttage dyr og planter og samtidig be-vare en ”fornemmelse” af at iagttageren er i en uforstyrret natur. Anlæg som tilgodesermennesker med handicap, vil med andre ord kunne påvirke andre brugeres naturop-levelse. Desuden skal der tages hensyn til at der inden for lovgivningens rammer skalkunne opnås tilladelse til anlægsaktiviteter.

DokumentationsprojektetDer arbejdes i Dokumentationsprojektet på handicapområdet på at etablere bedre ba-sisdokumentation på handicapområdet. Formålet med projektet kan generelt formule-res som ”at komme med konkrete anbefalinger til forbedring, fornyelse og forenkling afden løbende dokumentation af kommunernes aktiviteter og effekterne heraf”. I projek-tet deltager Socialministeriet, Finansministeriet, KL, Danske Regioner og Danmarks

Statistik. Arbejdsgruppen arbejder på en endelig indstilling vedrørende etableringen afet CPR-baseret register, med angivelse af målgrupper og ydelser samt tidshorisont forimplementering. Dokumentationen skal ifølge kommuneøkonomiaftalen levere input tilflere områder:•••

Kommunernes vurdering af niveauet for deres indsats og af om andre løs-ningsmetoder vil kunne forbedre indsatsen og ressourceanvendelsen.Folketingets og regeringens vurdering af effekterne af den samlede indsats iforhold til ressourceforbruget.Et integreret element i mål- og rammestyringen af kommunernes opgavevare-tagelse.

Parterne er enige om, at dokumentationsprojektet på handicapområdet i forhold til be-slutningsprocessen indledningsvis skal fokusere på etableringen af en basisdokumen-tation på området og dernæst på udviklingen af egentlig effekt-dokumentation. Medbasisdokumentation skal der forstås grundlæggende dokumentation af målgrupper ogindsatser.

Løbende deltagelse i forhandlinger om retsakter og politiske tekster i EU-regiSocialministeriet deltager løbende i forhandlinger om retsakter og politiske tekster iEU-regi vedrørende handicaprelaterede emner, herunder senest i forbindelse medRådets vedtagelse i juni 2010 af konklusioner om den europæiske handicapstrategi.Herudover kan nævnes vedtagelse af et beslutningsforslag i slutningen af 2009 omEU´s tiltrædelse af FN´s handicapkonvention.

Socialministeriets deltagelse i forskellige internationale foraSocialministeriet deltager i en række forskellige internationale fora. Der er i EU-reginedsat en High Level Group, der mødes 3-4 gange årligt og diskuterer emner der harbetydning for handicapområdet. Der er både tale om et forum til udveksling af informa-tioner fra Kommissionen, praksis og diskussion af hvordan man håndterer udfordrin-ger på området, eksempelvis i forhold til implementeringen af FN’s handicapkonventi-on og udarbejdelsen af en ny EU-strategi for handicapområdet.

Socialministeriet er endvidere repræsenteret i Nordisk Handicappolitisk Råd, der har tilopgave at være et policyskabende og rådgivende organ for Nordisk Ministerråd ogvære toneangivende på handicapområdet. En nylig evaluering af NHR har vist at rådeti sin nuværende konstruktion ikke lever op til intentionerne bag det. Der er derforigangsat et arbejde med at finde en ny struktur for rådet så det kan blive en aktivmedspiller på området. Socialministeriet står i spidsen for dette arbejde.

Der er etableret ”Det 6. netværk” under Nordisk Ministerråd i 2009. Heri deltager re-præsentanter fra de nationale handicapkoordinerende ministerier. Formålet med net-værket er at styrke Nordisk Ministerråds tværsektorielle arbejde i forhold til dets poli-cyskabende og rådgivende rolle i en handicappolitisk kontekst.

OECD-projekt om undersøgelse af handicappedes overgang til videregående uddan-nelse eller jobUndervisningsministeriet deltager i OECD-projektet ”Pathways for Disabled Studentsto Tertiary Education and Employment”. Hensigten med dette projekt er at finde godeog efterlignelsesværdige tiltag der kan lette studiehverdagen for unge med funktions-nedsættelse.

Samarbejde i Nordisk Handicappolitisk RådUndervisningsministeriet deltager i Nordisk Handicappolitisk Råd, der er rådgivendeog policyskabende organ for Nordisk Ministerråd. Det handicappolitiske råd sætter vig-tige handicappolitiske spørgsmål på den nordiske og nationale dagsorden. Rådet harbl.a. nedsat et sektornetværk for uddannelse, hvor der for tiden arbejdes med handi-cappedes inkludering i arbejdsmarkedet samt handicappedes muligheder for videre-gående uddannelse. Arbejdet fokuserer på erfaringsudveksling, best-practice præsen-tationer samt afholdelse af seminarer og konferencer.

Overvågningsopgaven om gennemførelsen af FN´s handicapkonventionDanmark har med ratifikationen af FN´s handicapkonvention forpligtet sig til at etable-re en overvågningsfunktion i forhold til konventionen. Et tværministerielt embeds-mandsudvalg med repræsentanter for Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Finans-ministeriet og Socialministeriet (formand) har afdækket hvordan de eksisterende struk-turer på området kan udvikles for at imødekomme konventionens forpligtelser. Dettearbejde har bidraget til at danne baggrund for at Regeringen har besluttet at overvåg-ningsopgaven skal placeres i Institut for Menneskerettigheder. Satspuljepartierne hargivet tilslutning til at der kan ske en deling af Center for Ligebehandling af Handicap-pede i forbindelse med at overvågningsopgaven placeres i Institut for Menneskerettig-heder.

Den tilbageværende del af Center for Ligebehandling af Handicappede vil blive om-dannet til et nyt selvstændigt sekretariat for Det Centrale Handicapråd og fortsættersom en selvejende institution under Socialministeriet. Samtidig vil der blive igangsaten fornyelse af Det Centrale Handicapråd så det i højere grad bliver et forum for dia-log mellem centrale aktører på handicapområdet. Rådets hovedopgave vil dog stadigbestå i rådgivning af regering og Folketing i handicapspørgsmål. Socialministeriet ud-arbejder et nyt regelgrundlag for Det Centrale Handicapråd sådan at fornyelsen af rå-det kan træde i kraft samtidig med at rammerne for overvågningen etableres pr. 1. ja-nuar 2011.

Koordinering mellem forskellige sektorerRegeringen har fokus på at sikre koordinering mellem forskellige sektorer. Derfor harregeringen nedsat et tværministerielt embedsmandsudvalg om handicapspørgsmål,der bistår regeringen med at koordinere og sikre sammenhæng i indsatsen på tværsaf sektorer. Udvalget er et dialogforum og skal blandt andet understøtte og koordinereen bæredygtig handicappolitik og medvirke til at gråzoner mellem de enkelte sektoreridentificeres og håndteres. Udvalget har fokus på at inddrage handicaporganisationer-ne i udvalgets arbejde, når der er brug for input og viden fra dem det hele handler om.Alle ministerier indbydes til møderne i Det Tværministerielle Embedsmandsudvalg omHandicapspørgsmål.

En repræsentant fra Dansk Handicapforbund og en repræsentant fra God Adgang hargennemgåetFrederik VIII’s Palæ,Amalienborg, i forbindelse med åbningen af palæetfor offentligheden i foråret 2010. De to repræsentanter udtrykte tilfredshed med ad-gangsforholdene. Der blev indkøbt to kørestole til udlån til de besøgende.

Projekt forkantsmarkeringer:Som opfølgning på ”Vejledning om forkantsmarkeringer”har DSB og Banedanmark iværksat en række tests af materialer til brug for for-kantsmarkeringer. Testene udføres på trapper på en række stationer, herunder ÅrhusHovedbanegård og Københavns Hovedbanegård.

Stationsmoderniseringer i DSB S-togI forbindelse med projektet ”Fremtidens stationer 2009” har DSB S-tog på Sjælør,Avedøre og Herlev stationer etableret ledelinjer og trinforkantsmarkeringer i bygnin-gerne. Endvidere er der etableret trinforkantsmarkeringer på trapperne til perrontun-nellen på Hellerup Station.

Renovering af elevatorer:I 2009 har DSB S-tog hovedrenoveret 11 af elevatorerneinklusive udskiftning til taktile knapper samt brailleskrift på følgende s-togsstationer:Langgade, Birkerød, Hundige, Værløse, Malmparken, Vesterport, Allerød, Avedøre ogHerlev. Prioriteringen er sket ud fra en teknisk vurdering af deres nuværende stan-dard.

Tv-skærme i DSB S-tog:S-tog supplerer nu den faste information (ruteplan og annon-cering af næste station) i S-togene med tv-skærme i toget, hvor der vises informationom S-togs produkter, reklamer, DR-nyheder samt trafikinformation der supplerer højt-talerinformationen.

Den stationære talende EMPS, som i dag findes på 9 stationer, udskiftes således attilgængeligheden for trafikinformation for synshandicappede forbedres. Banedanmarkhar i dialog med Dansk Blindesamfund identificeret en alternativ løsning som vil dæk-ke alle fjern- og regionaltogstationer i hele Danmark. Løsningen baserer sig på densamme type løsning som der allerede eksisterer i dag hvor det er muligt for brugerenat få oplæst ankomster og afgange som de vises på EMPS’en. Forskellen i forhold til idag er at det sker via en almindelig telefon eller en mobiltelefon. Dermed undgås denstatiske løsning på få udvalgte stationer. Løsningen, som er en del af handicappuljen,forventes i drift i slutningen af 2010.

Der blev således holdt møde med Center for Ligebehandling af Handicappede den 18.december 2009. Centeret, der er en selvejende statslig institution under Socialministe-riet, modtager fra Folketingets Ombudsmand løbende orientering om sager, herunderinspektioner, som kan have interesse for centeret. På møderne orienterer centeret ogFolketingets Ombudsmand gensidigt hinanden om hvad de foretager sig på området.Det aftales også i hvilket omfang der er behov for at centeret eller Folketingets Om-budsmand foretager sig noget. På mødet i december 2009 blev bl.a. drøftet:

SU-styrelsens sagsbehandling på SPS-områdetdet sociale tolkeprojektindholdet af det personelle tilsyn med bostederfremtiden for Center for Ligebehandling af HandicappedeFolketingets Ombudsmands inspektioner – og specielt inspektioner af handicap-tilgængelighed til offentlige bygninger

tilgængelighed til skovdistriktertilgængelighed til valgtilgængelighed til hospitaler og psykiatriske afdelinger i Region Hovedstadenudskiftning af invalideskilte til bilerStatens Indkøb, Økonomistyrelsens udbud af konferencefaciliteter (krav til til-gængelighed i udbudsmateriale)

På Det Centrale Handicapråds møde den 15. marts 2010 redegjorde inspektionschefLennart Frandsen for Folketingets Ombudsmands arbejde på området for ligebehand-ling af mennesker med handicap på grundlag af folketingsbeslutning B 43 fra 1993.Der blev bl.a. orienteret om inspektionsvirksomheden og specielt inspektionsvirksom-heden i relation til spørgsmålet om tilgængelighed. Rådet støttede at indberetningernefra de enkelte ministerier i de fremtidige årlige redegørelser om Folketingets Om-

I forbindelse med flere undersøgte sager opstod der spørgsmål om Kulturarvsstyrel-sens holdning til at der foretages forbedringer/forandringer af handicaptilgængelighe-den i fredede, offentlige bygninger. Det førte til at Folketingets Ombudsmand i novem-ber 2005 holdt et møde med Kulturarvsstyrelsen for nærmere at få afklaret styrelsensholdning til dette spørgsmål. Der blev ved den lejlighed indgået en aftale med styrel-sen om at Folketingets Ombudsmand løbende modtager underretning i de tilfældehvor Kulturarvsstyrelsen modsætter sig forandringer/forbedringer af handicaptilgæn-geligheden til fredede, offentlige bygninger.

De fredede bygninger er en broget masse, både med hensyn til alder, arkitekturog funktion. Der kan derfor ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvordan derskal skaffes tilgængelighed til disse. Spørgsmålet om tilgængelighed må behand-les konkret for hver enkelt bygning. Kulturarvsstyrelsen arbejder i hvert enkelt til-fælde med de konkrete adgangsforhold, og forsøger i hvert enkelt tilfælde at findeen tilfredsstillende løsning. I langt de fleste tilfælde lader dette sig gøre, f.eks. atetablere en rampeløsning, et liftsystem eller lign. I andre tilfælde er bygningenblevet indrettet således, at de offentligt tilgængelige arealer ligger på etager, hvorder nemt kan etableres tilgængelighed, mens ikke-offentligt tilgængelige arealerplaceres på andre etager. I ganske enkelte tilfælde har den fredede bygning ensådan karakter, at det vanskelig lader sig gøre.

I inspektionerne deltager en kørestolsbruger, så det reelle behov for ændringer afbygninger mv. kan afdækkes. Ved inspektionerne er det navnlig den fysiske tilgænge-lighed opmærksomheden er rettet mod. Tilgængeligheden for mennesker med andrehandicap (f.eks. synsnedsættelse og hørenedsættelse) undersøges dog også underinspektionerne.

Ud over de konkrete resultater af de inspektioner Folketingets Ombudsmand har fore-taget, er det ønsket at der ved disse inspektioner og ved offentliggørelse af inspekti-onsrapporterne skabes en sådan opmærksomhed om området at inspektionerne fåren afsmittende betydning for andre myndigheder inden for de samme områder. Detsøges også opnået ved at sende pressemeddelelser ud og kontakte relevante tids-skrifter.

Ved alle inspektioner af institutioner i offentlige bygninger (f.eks. fængsler, arresthuse,sociale og psykiatriske bosteder og psykiatriske afdelinger) er opmærksomheden og-så rettet mod handicaptilgængelighedsspørgsmålet. Det vil typisk kun fremgå udtryk-keligt af rapporten om inspektionen hvis der er særlig anledning til det.

Folketingets Ombudsmand har siden embedet blev oprettet, foretaget inspektioner afpsykiatriske afdelinger. Inspektionsvirksomheden er efter den 1. januar 1997 blevetvæsentligt forøget også på dette område. Der er således siden den 1. januar 1997gennemført 36 inspektioner af psykiatriske afdelinger, 10 af psykiatriske bosteder og 5af distriktspsykiatrien.

nuar 1997, hvor der er foretaget inspektioner af 15 bosteder. Inspektionerne er sket påsteder hvor beboerne har svære handicap, og bostederne er blevet inspiceret bl.a.med henblik på at påse at de enkelte regioner og kommuner lever op til tilsynsforplig-telsen efter de gældende bestemmelser.

Folketingets Ombudsmand behandler hvert år et stort antal sager som har relation tilspørgsmålet om ligebehandling af mennesker med handicap. Der kan navnlig væretale om sager inden for det socialretlige område og inden for psykiatrien. Der kan ogsåvære tale om sager inden for bygningslovgivningen. I 2009 har der været behandletsager hvor jeg har haft lejlighed til at tage stilling til nogle bestemmelser i FN’s handi-capkonvention. Nedenfor er gengivet uddrag af min konklusion i to sager:

Den ene sag angik en kommunes afgørelse om at opsige en bruger af et kommunalttilbud fordi der var oprettet et lokalt aktivitets- og samværstilbud. Klageren gjorde gæl-dende at der ved bedømmelsen af sagen ikke var taget hensyn til FN’s handicapkon-vention artikel 3 a og 19 c. Jeg kunne ikke hjælpe klageren, men sagen gav mig somnævnt anledning til nærmere at redegøre for betydningen af konventionens bestem-melser. Jeg anførte bl.a. følgende i et brev til klageren:

Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til atleve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effek-tive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med han-dicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og del-tage i samfundet, herunder ved at sikre:

Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning om Danmarksratifikation af handicapkonventionen (B 194/2008-09) at Danmark ved ratifikatio-nen har forpligtet sig til at indrette sin lovgivning og sin administrative praksis så-dan at konventionens krav opfyldes. Det siges videre at konventionen indeholdervisse bestemmelser som efter regeringens vurdering har en sådan karakter at deskal være gennemført ved lov forud for ratifikationen. I alle de berørte tilfælde varder ifølge bemærkningerne på tidspunktet for fremsættelsen af forslaget til folke-tingsbeslutning (den 22. april 2009) allerede vedtaget relevant lovgivning i Dan-mark.

Som det fremgår ovenfor, er FN’s handicapkonvention – i modsætning til Den Eu-ropæiske Menneskerettighedskonvention – ikke inkorporeret ved lov men er op-fyldt i dansk ret dels ved en konstatering af normharmoni, dels ved gennemførel-se af ny lovgivning (såkaldt omskrivning). Jeg bemærker at ombudsmanden ikkekan behandle klager over Folketinget (§ 7, stk.1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 omFolketingets Ombudsmand), og dermed heller ikke behandle spørgsmål som Fol-ketinget har taget stilling til.

Også konventioner der er gennemført ved konstatering af normharmoni og om-skrivning er imidlertid en relevant retskilde, og kan inddrages ved fortolkningen oganvendelsen af dansk ret. Ved beskrivelsen af internationale konventioners sta-tus i dansk ret har man i den juridiske litteratur navnlig talt om fortolkningsreglen,formodningsreglen og instruktionsreglen.

Efter fortolkningsreglen skal danske retsregler ved fortolkningstvivl fortolkes påen måde der bringer dem i overensstemmelse med landets internationale forplig-telser. Formodningsreglen indebærer at de retsanvendende myndigheder ogdomstolene skal tage deres udgangspunkt i at Folketinget må formodes ikke atville handle i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser, og at de retsanven-dende myndigheder og domstolene derfor skal anvende de nationale regler på enmåde der undgår brud på den internationale ret. Endelig beskriver instruktions-reglen hvordan administrative myndigheder skal forholde sig når de på et relativtskønsmæssigt retsgrundlag skal træffe afgørelse eller regulere, og hvor internati-onal regulering kan have betydning for udnyttelsen af den administrative beføjel-se. Reglen er udtryk for at administrative myndigheder har pligt til at inddrage fol-keretlige forpligtelser ved udnyttelsen af skønsmæssige beføjelser.

Handicapkonventionens artikel 3 indeholder ikke særskilte rettigheder men rede-gør for de generelle principper i konventionen. I beslutningsforslagets bemærk-ninger til artikel 3 siges det bl.a. at konventionens principper er i overensstem-melse med de generelle principper i dansk handicappolitik som bygger på DeForenede Nationers standardregler om lige muligheder for handicappede og om-fatter kompensationsprincippet, sektoransvarlighedsprincippet, solidaritetsprin-cippet og ligebehandlingsprincippet.

Konventionens artikel 19 c) er en bestemmelse der falder ind under kategorienøkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Se bl.a. Report of the Ad HocCommittee on a Comprehensive and Integral International Convention on theProtection and Promotion of the Rights and Dignity of Persons with Disabilities onits sixth session, 17. august 2005, Annex II, pkt. 21 (artikel 15 d) i konventionsud-kastet).

Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag B 194/2008-09 at det er ka-rakteristisk for konventionen at den indeholder en række overordnede målsæt-ninger og en række bestemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettighe-der som skal gennemføres ved foranstaltninger i videst muligt omfang inden forde ressourcer der er til rådighed i de enkelte deltagerstater. Se bemærkningerne ibeslutningsforslagets pkt. C.1. og de særlige bemærkninger i pkt. C.2. til be-stemmelsen i artikel 4 om generelle forpligtelser for deltagerstaterne.

Indenrigs- og Socialministeren har i øvrigt i et svar af 14. maj 2009 til FolketingetsSocialudvalg på spørgsmål nr. 1, jf. bilag 4 (Ad B 194) kommenteret en henven-delse af 30. april 2009 fra Danske Handicaporganisationer. Danske Handicapor-ganisationer var blandt andet uenig i at det ikke var hensigtsmæssigt at under-tegne og ratificere den frivillige tillægsprotokol som er tilknyttet konventionen. Mi-nisteren skrev bl.a.:

’FN’s handicapkonvention indeholder en række økonomiske, sociale ogkulturelle rettigheder, som deltagerstaterne skal gennemføre gradvist indenfor de ressourcer, der er til rådighed. Disse økonomiske, sociale og kultu-relle rettigheder bygger på formuleringer i konventionsteksten, som det ervanskeligt at definere præcist. De kan fortolkes mere eller mindre vidtgå-ende og er derfor vanskelige at anvende i forbindelse med afgørelser ikonkrete sager.

Samtidig gælder det forhold, at økonomiske, sociale og kulturelle rettighe-der er underlagt princippet om gradvis gennemførelse, hvilket gør stater-nes forpligtelser vanskelige præcist at fastslå, og det vil således være for-bundet med stor usikkerhed, hvorledes en eventuel klagesag vil falde ud.Regeringen har på den baggrund fundet det uhensigtsmæssigt at under-tegne tillægsprotokollen og dermed give enkeltpersoner adgang til at klagetil et internationalt organ vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle ret-tigheder.’

Det er i øvrigt min opfattelse at konventionens artikel 19 c) efter sit indhold ikke eranvendelig i den foreliggende situation. Bestemmelsen omhandler det forhold atsamfundets tilbud mv. til den almene befolkning også skal være tilgængelige forpersoner med handicap. I den foreliggende situation er der imidlertid tale om til-bud der alene retter sig mod personer med handicap.

I den anden konkrete sag klagede nogle forældre til en dreng på 13 år der led af infan-til autisme og havde generelle indlæringsvanskeligheder, over at drengen var visiterettil en specialskole for autistiske børn med indlæringsvanskeligheder – frem for på enalmindelig friskole hvor drengen kunne blive enkeltintegreret efter den såkaldte ABA-metode. Forældrene gjorde bl.a. gældende at FN’s handicapkonvention, bl.a. artikel24, stk. 2, var overtrådt. Jeg kunne ikke hjælpe forældrene i anledning af deres klage,

Desuden henviser I til regel nr. 6 om uddannelse i FN’s standardregler om ligemuligheder for handicappede. Herefter bør de enkelte lande anerkende princippetom lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelseog højere uddannelse for handicappede børn, unge og voksne, og landene børsikre at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddan-nelsessystemet.

’a) at personer med handicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessy-stem på grund af handicap, og at børn med handicap ikke udelukkes fra gratis ogobligatorisk grundskoleundervisning eller fra undervisning på mellemtrin på grundaf handicap,b) at personer med handicap har adgang til en inkluderende og gratis grundsko-leundervisning og undervisning på mellemtrin af høj kvalitet på lige fod med an-dre i det samfund, hvor de bor,c) at der foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkelte persons behov,d) at personer med handicap får den nødvendige støtte i det almindelige uddan-nelsessystem til at lette deres effektive uddannelse,e) at der ydes effektive individuelle støtteforanstaltninger i omgivelser, der giverstørst mulig akademisk og social udvikling i overensstemmelse med målet omfuld inkludering.’

Det fremgår også af bemærkningerne at konventionen indeholder visse bestem-melser som efter regeringens vurdering har en sådan karakter at de skal væregennemført ved lov forud for ratifikationen. I alle de berørte tilfælde var der ifølgebemærkningerne på tidspunktet for fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslut-ning (den 22. april 2009) vedtaget relevant lovgivning i Danmark.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne at det er karakteristisk for konventio-nen at den indeholder en række overordnede målsætninger og en række be-stemmelser om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder som skal gennem-føres ved foranstaltninger i videst muligt omfang inden for de ressourcer der er tilrådighed i de enkelte deltagerstater.

I bemærkningerne til artikel 24 står bl.a. at deltagerstaterne forpligter sig til at sik-re et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring forpersoner med handicap. Deltagerstaterne skal foretage rimelige tilpasninger udfra den enkelte persons behov og sikre personer med handicap den nødvendigestøtte i det almindelige uddannelsessystem. Der står endvidere at den danskeuddannelses- og institutionslovgivning sikrer et inkluderende uddannelsessystem

hvor alle personer uanset handicap har adgang til uddannelse på alle niveauersamt livslang læring. Det fremgår desuden af bemærkningerne til artikel 24 at derfor børn og unge i grundskole, på ungdomsuddannelser og i videregående ud-dannelser er fastsat bestemmelser om specialpædagogisk støtte, herunder omfinansieringen af udgifter i forbindelse med elevers og studerendes støttebehov.Det fremgår også at der endvidere findes støttemuligheder for personer medhandicap der deltager i efter- og videreuddannelse.

Jeg kan tilføje at specialundervisning i folkeskolen kan gives enten i en almindeligfolkeskole eller ved henvisning til specialskole. Begge former for støtte er regule-ret i folkeskoleloven. Folketinget har også haft lejlighed til at tage stilling til om dervar grundlag for i forbindelse med Danmarks ratifikation af handicapkonventionenat ændre folkeskoleloven så undervisning i specialskoler blev afskaffet. Det harFolketinget ikke vurderet var nødvendigt. Det er således forudsat at specialun-dervisning – ydet enten i en almindelig folkeskole eller i specialskole – er i over-ensstemmelse med artikel 24 i handicapkonventionen.

Jeg kan yderligere tilføje at jeg har gennemgået forarbejderne til FN’s handicap-konvention i relation til spørgsmålet om uddannelse. I et tidligere udkast til en be-stemmelse om uddannelse (dengang artikel 17), var formuleringen af de enkeltebestemmelser ikke identisk med den endelige formulering som (nu) artikel 24 harfået. Udkastet til artikel 17, stk. 2, har følgende ordlyd:

’The intent of this draft Article is to provide the right to choose inclusive and ac-cessible education. There is no intention to create an obligation on students withdisabilities to attend general schools where their needs may not be adequatelymet. The Ad Hoc Committee may wish to consider whether the wording of thisparagraph is sufficiently clear.’

Som bekendt er den endelige ordlyd af artikel 24, stk. 2, ændret. Jeg hæfter migved at det fremgår af note 58 at det ikke har været intentionen med FN’s handi-capkonvention at skabe en forpligtelse for et barn med handicap til at gå i en al-mindelig folkeskole hvor barnets behov for hjælp og støtte ikke kan blive opfyldt.På den anden side giver artikel 24 ikke barnet et retskrav på at blive undervist ien almindelig folkeskole.

Henvisningen af (B) til Specialundervisningscentret (E) er efter min opfattelsesom nævnt udtryk for et tilbud – ikke et indgreb. Og jeg mener ikke henvisningener i strid med artikel 24, stk. 2, i FN’s handicapkonvention. Tværtimod mener jegat nævnets faglige vurdering (som jeg som nævnt ikke kan efterprøve) hvorefter(B’)s behov kan imødekommes ved specialskoletilbuddet, er i overensstemmelsemed konventionen og dens intentioner.

FN’s handicapkonvention kan efter min opfattelse ikke føre til at forældre til ethandicappet barn har krav på at barnet skal gå i en almindelig folkeskoleklasse,uanset hvilket behov for støtte barnet har. Konventionen giver derimod efter minopfattelse forældrene ret til at deres barn inkluderes i uddannelsessystemet somsådan med henblik på at der skabes et læringsmiljø der er relevant i forhold tilbarnets behov og kompetencer. Inkluderingen af barnet i uddannelsessystemethar til formål at barnet får mulighed for aktiv deltagelse i samfundslivet.

Der findes ikke i ombudsmandsloven særlige regler for ombudsmandens behandlingaf sager og spørgsmål som angår ligebehandling af mennesker med handicap. Sagerog spørgsmål herom behandles således som udgangspunkt efter de regler der i al-mindelighed gælder for ombudsmandens virksomhed. I bedømmelsen på dette særli-ge område indgår imidlertid også et mere praktisk orienteret bedømmelsesgrundlag.

Også fordi ombudsmandens udtalelser ikke er retligt bindende, lægger ombudsman-den afgørende vægt på en grundig undersøgelse kombineret med en velunderbyggetargumentation når ombudsmanden udformer udtalelser, eventuelt også kritik, henstil-linger og anbefalinger. Det øger sandsynligheden for at myndigheden vil tilslutte sigombudsmandens opfattelse og efterkomme en eventuel henstilling.

Danmark tiltrådte som flere gange nævnt den 28. maj 2009 ved folketingsbeslutningFN’s konvention om rettigheder for personer med handicap. Konventionen er nu etvigtigt arbejdsredskab for stat, regioner og kommuner – og også fra Folketingets Om-budsmands arbejde på området. Opmærksomheden vil således – også fra Folketin-gets Ombudsmands side – være rettet imod at konventionens borgerlige og politiskerettigheder er opfyldt, og imod at der arbejdes hen imod at sikre at konventionensøkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder efterleves.

BeskæftigelsesministerietFinansministerietForsvarsministerietMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriIndenrigs- og SundhedsministerietMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere og IntegrationJustitsministerietKirkeministerietKulturministerietMiljøministerietKlima- og EnergiministerietMinisteriet for Videnskab, Teknologi og UdviklingSocialministerietSkatteministerietStatsministerietTransportministerietUdenrigsministerietUndervisningsministerietØkonomi- og ErhvervsministerietBeredskabsstyrelsenAnkestyrelsenSFI - Det Nationale Forskningscenter for VelfærdServicestyrelsenSundhedsstyrelsenIT- og TelestyrelsenUniversitets- og BygningsstyrelsenArbejdsmarkedsstyrelsenSlots- og EjendomsstyrelsenDSB/BanedanmarkRigsrevisionenKulturarvsstyrelsenCenter for Ligebehandling af HandicappedeDanske Handicaporganisationer